Noter U nder overfladen

Fang og slipp er en succes

Sportsfiskerne udgør ikke længere nogen trussel for de vilde bestande af laks i Norge. Så kontant slår effekten af de strengere fiskeregler i Norge og den stadig mere udbrede brug af catch & release – eller fang og slipp, som nordmændene kalder det – igennem. Det siger Torbjørn Forseth, der er leder af det norske videnskabelige råd for lakseforvaltning. Meldingen kom, da han præsenterede sin årlige rapport for miljøminister Erik Solheim. Kun i grænseelven Tana landes der stadig så mange laks, at det er et problem for bestanden. – Men det tager vi nu op med finnerne, forsikrede miljøministeren om ved præsentationen af rapporten. Men tro nu ikke, at alt er lykke ved de norske lakseelve af den grund: Lakselus og undslupne tamfisk er stadig et stort problem, viser rapporten.

Storfisk fra islandske Thingvellir

Det er æ helt løwn, hvad vi skriver i Sportsfiskeren. Lige efter deadline på artiklen om de store monsterørreder fra Thingvellir i juninummeret fangede islændingen Tómas Skúlason denne enorme ørred på flue i søen. Under morgenfiskeri i søen ville Tómas Skúlason prøve med fluen Páskaunginn. Dette skulle vise sig at være en god idé, da han ret hurtigt fik et hug af en fisk, som dog faldt af igen. Det skulle dog vise sig at være meget heldigt, for et par kast senere tog storfisken. Det første udløb gik 80 meter ud i søen, og efter en lang og dramatisk fight kunne han lande den store og velkonditionerede ørred på 97 centimeter og 23 gode islandske pund.

Genudsatte gigantlaks

Norske Geir Hansen sendte en stor gestus til den norske vildlaks, da han valgte at genudsætte sin gigantiske, sølvblanke atlanterhavslaks, der målte hele 129 cm. Ifølge vægttabellen vejede den 21,4 kg… Storlaksen huggede den 3. juni, da Geir fiskede Kvåle-valdet ved Orkla. Efter 15 nervepirrende minutters fight lykkedes det, med hjælp fra et par gode fiskevenner, at få den store laks i nettet. Og efter et par hurtige billeder kunne den store laks svømme videre. – Det er vigtigt at genudsætte en del laks med tanke på laksestammen i fremtiden. Jeg håber, min afgørelse kan inspirere andre laksefiskere til at gøre det samme, fortæller Geir Hansen. Rune Krogsdahl fra Orkla Fellesforvaltning er begejstret for genudsætningen af den store laks: – Det er fantastisk at genudsætte sådan en trofæfisk. Det er en rigtig god historie for os og vores kamp for beskyttelse af vildlaksen. Jeg håber virkelig, andre laksefiskere ser, at det faktisk er muligt at udsætte selv meget store laks, og at man sagtens kan få en sublim oplevelse ud af det alligevel, siger han til Sportsfiskeren.

Put & Take stør er et hit

Tyske biologer drømmer om at genskabe en bestand af stør i de store nordtyske floder, hvor arten var meget udbredt for blot 100 år siden. Og imens de kæmper for at opfylde drømmen, har ejerne af efterhånden ret mange tyske fiskesøer opdaget, at de pansrede fortidsfisk er et stort aktiv: For kunderne vil rigtig gerne fange de store og usædvanlige fisk. Så nu fiskes der på livet løs efter Put & Take-stør i Tyskland, hvor der også er kommet et marked for specille stør-boilier til at bruge som agn. De fleste af fiskene er efter gængs størstandard små, men der landes alligevel mange fisk, som er næsten lige så lange som fangeren.

Ruslands største virksomhed inden for „sea food“ planlægger at gå i gang med at opdrætte laks i nærheden af Murmansk denne sommer. Målet er at reducere importen af laks fra især Norge og Skotland. Men de russiske planer er som at spille roulette med vildlaksens fremtid – især hvis man kigger en smule østover, hvor nye undersøgelser tyder på, at antallet af undslupne russiske laks i Stillehavet nu er større, end mængden af vilde fisk. Det truer naturligvis genpuljerne hos de vilde fisk – og er bestemt ikke godt nyt for Kola-halvøens lakseelve. Løbebånd til fisk er en eksportsucces

Hvad stiller verdens biologer op, når de vil studere fisks svømmehastighed, reaktioner på temperaturskift, energiforbrug – og meget andet. Svaret er enkelt: De ringer til Aalborg. Her har selskabet Loligo Systems skabt sig en succesfuld nicheeksport på måleudstyr til at studere fisks fysiologi. Et af firmaets produkter er en svømmetunnel – et slags løbebånd for fisk. Med dette kan forskere via for eksempel sensorer og videoovervågning studere fisk, når de svømmer mod strømmen i tunnellen. – Vi har udviklet udstyr til målinger på alt fra små larver til store hajer. Alle vores løsninger er forskellige, fordi de er tilpasset det enkelte forskningsprojekt, siger Jannik Herskin til videnskab.dk. Jannik Herskin grundlagde firmaet i 2002 og har i dag tre ansatte. Firmaet eksporterer

Russisk roulette med vildlaksen

94 procent af sin produktion.

Fiskeforskere tager Facebook til hjælp

Hvad pokker er det for et kræ? Nogenlunde sådan tænkte et amerikansk/canadisk team af forskere gang på gang, da de i foråret hev deres net op af den afsides beliggende flod Cuyuni i det sydamerikanske land Guyana. Forskernes opgave var at kortlægge bestanden af fisk i floden, men efter to ugers fiskeri stod de med 5.000 fisk, der skulle identificeres – og den mundfuld var lige stor nok. Måske kan vi bruge Facebook, forslog en af forskerne, Devin Bloom fra universitetet i Toronto. Og det må have været en af hans lysere ideer. For efter at have fotograferet og uploadet de mange fisk tog det kun deres fiskeglade Facebook-venner 24 timer at identificere alle fiskene. På den korte bane betød det, at forskerne hurtigt kunne aflevere deres rapport til Guyanas regering. Og på den lange bane venter Devin Bloom, at eksperimentet kan ændre den måde, forskerne bruger sociale medier.

Nye fiskearter opdaget ved Bali

Forskere fra miljøgruppen Conservation International har i to omgange undersøgt revene ud for den indonesiske ø Bali og har fundet et imponerende fiskeliv: 953 fiskearter og 397 arter af koraller. Og det ser ud til, at otte af de fiskearter, der blev fundet ved undersøgelsen i år, ikke tidligere er beskrevet. – Vi undersøgte 33 steder, der næsten omkranser hele Bali, og var meget imponerede over, hvad vi fandt, siger seniorrådgiver Mark Erdmann fra Conservation International. – Der var en fantastisk variation af levesteder, overraskende stor artsdiversitet, og det ser ud til, at koralrevene er sundere end tidligere, siger han. Trods de glade røster er organisationen også bekymret over, at bestanden af kommercielt vigtige fiskearter er alvorligt truet. På over 350 timers dykning så forskerne blot tre revhajer – en voldsom kontrast til et uberørt rev, hvor en dykker normalt vil møde tre revhajer på et enkelt dyk. Forskerne så også udbredt forurening af plastic og ulovligt fiskeri i en nationalpark.