9 minute read
F ilm din ferie
Film din ferie
Sommerferien står for døren og dermed en masse gode oplevelser. Følg med her, og find ud af, hvordan du kan forevige ferieminderne.
Af Frederik Lorentzen fl@sportsfiskeren.dk
På en kold vinteraften er der ikke noget bedre end at gense sommerens fisketure og stemningen fra de mange dejlige timer, der er brugt ved vandet. Har man sørget for at dokumentere turene ordentligt, er det næsten, som at stå der igen. Så det gør jeg – og mine fiskevenner er meget begejstrede. Et billede siger mere end 1000 ord. 25 billeder i sekundet siger… ja, meget mere!
Få noget i kassen Videokameraer findes i mange afskygninger. Fra de klassiske videokameraer til smartphonen der, størrelsen til trods, stadig filmer HD-kvalitet. Alle kameraerne kan lave fine film. Det er et spørgsmål om at lægge tid i arbejdet og i øvrigt afveksle vinkler, motiver, lys og lignende, så der er lidt at vælge mellem, når det skal klippes sammen hjemme i stuen – hvor det er for sent at filme mere.
Bare giv den gas med at filme meget mere end en stang, der flexer under vægten fra fisken. Skyd blomsterne på bredden, fuglene, træerne i vinden, ja mulighederne er uendelige. Det skal i virkeligheden bare afskygge den stemning, der er, hvor man befinder sig, eller de ting som man finder vigtigt for sin fisketur eller sommerferie.
Er man Mac-bruger, findes der et program, der hedder iMovie. Programmet har nogle templates, hvor de har udvalgt nogle vinkler og skud, som man så bare sætter ind, og så styrer programmet selv længde og skift mellem klippene. Det er meget nemt og ikke så personligt, men man kan nemt gøre det samme selv.
Det kunne være at sætte sig ned og tænke, hvad ser flot ud i de videoer, man ellers har set, og hvordan laver man tilsvarende skud. Vil man gøre meget ud af det, kan man ligefrem lave sig en skud-liste, så man husker det hele, når man står derude – eller et decideret storyboard.
Det er også sjovt at lege med at lave en videodagbog, så man derefter kan klippe nogle af klippene ind over historierne, der bliver fortalt, så det passer til, og alle minderne bliver på den måde foreviget.
Gear og software Der er et hav af muligheder, når det kommer til udstyret, men en af de vigtigste ting for mig er desværre også en af de mest besværlige: Stativet. Stativet fungerer både som stabilisator til de håndholdte skud, så billederne ikke bliver for rystede, og det er en måde at kunne filme sig selv, når man er alene på tur.
Rystede billeder er stressende at se på. Ikke at det hele skal være helt statisk, men hurtige rystelser ser ikke fedt ud. Det kan være en fordel at have sit kamera stående på stativet. På den måde står det også klar, når man selv eller kammeraten får fast fisk. De fleste stativer fungerer, og man kan få de her små Gorillapods, som ikke fylder det store, men som kan en masse.
Til artiklen her har jeg produceret en lille film på iPhone for at illustrere, at man kan lave udmærkede film på sin telefon og med simple redigeringsprogrammer. I dette tilfælde bruger jeg
Foto: Henrik Haupt
Filmmager. Frederik Lorentzen har stor erfaring i at lave film, og for ham er det en lige så stor del af fisketuren som selve fiskeriet.
iMovie, da jeg er Mac bruger, men Windows Moviemaker, Pinnacle med mere kan også sagtens bruges. Til filmen har jeg købt en lille holder til telefonen, så den kan sættes på stativ – se filmen på
www.sportsfiskeren.dk/filmdinferie
Vil man lege med lidt flere effekter, farvebehandling, lydbehandling og overgange, anbefaler jeg redigeringsprogrammet Final Cut, som er meget brugervenligt og ikke kræver den store tilvænning, men iMovie kan også lidt af det. Til PC brugere har Adobe et program, der hedder Premiere Pro, som kræver lidt af brugeren, men til gengæld kan alt, hvad man kunne ønske sig.
Lille og let Actionkameraer, som GoPro, er blevet meget populære til fiskeri, og det er ikke uden grund, de kommer i et vandtæt hus, så man også kan filme under vand og i øvrigt ikke behøver at bekymre sig om kameraet, når bølgerne går højt.
Man bærer kameraet på hovedet eller brystet, spændt fast i et selesystem, der hører med, og på den måde slipper man for hele tiden at pakke det væk mellem filmning. GoPro-kameraerne gør det rigtig godt, men de har også deres begrænsninger. Det kan være svært at vide, hvad der præcist bliver filmet, medmindre man køber en ekstra skærm til det, og der er meget vidvinkel »
på kameraet. Dog skulle det være muligt at se billederne på sin smartphone, hvis man køber de nye GoPro – men jeg har ingen personlig erfaring med dette.
Super spejlreflekser Moderne, digitale spejlreflekskameraer fungerer rigtigt dejligt til fiskeri. Med dem har man både et godt kamera til still-billeder og et videokamera, som kan filme med samme muligheder indenfor dybdeskarphed, som der er i still-fotografi med spejlreflekser.
Derudover er der mulighed for at have forskellige objektiver, og dermed kan man også anskaffe sig meget lysstærke objektiver, så der kan filmes i de lidt mørkere timer, uden at det går meget ud over kvaliteten.
Ulempen er dog, at de fylder en del. Og at en taske, der kan klare det våde miljø, koster ret meget. Men vil man lave noget rigtig flot, vil jeg mene, at det er den vej, man skal gå – medmindre det skal være helt professionelt. De digitale spejlreflekser kan i dag købes til ret små penge og stadig levere fantastiske billeder.
Det er objektiverne til kameraet, der er dyre, hvis man vil have de gode og lysstærke – men de holder også hele livet, hvis man passer på dem, og de kan overleve mange kameraer. Her er det også muligt at købe gamle objektiver, der er bygget en del kraftigere end moderne, til ret små penge, og da man ikke bruger de moderne objektivers automatiske muligheder under filmning, går man ikke glip af dette med de gamle.
Et almindeligt videokamera med zoom er nemt og alsidigt, og man kan få dem meget små og praktiske til fornuftige priser.
Lyd der dur Lyd er besværligt som fisker. Real-lyd bliver ofte forblæst og støjende medmindre man ofrer lidt penge på det, og især GoPro-kameraerne har forfærdentlig lyd. Man kan finde lidt gør-det-selv løsninger til det på nettet, hvis man tør at kaste sig ud i den slags. De digitale spejlreflekser har heller ikke god lyd, men man kan købe sig ekstern mikrofon som kan løse det problem, det benytter jeg mig selv af. Det er trods alt lækkert at høre bølgernes brusen, bækkens hvislen eller elven, der brager med fuld kraft af sted. Der er selvfølgelig begrænsninger i afstanden på hvor langt væk, man kan optage lyden, men de fleste
Gra tis mus ik
Husk at tjekke, hvilke krav udbyderen stiller til brug af musikken.
www.premiumbeat.com www.reemusicarchive.org www.royaltyfreemusic.com
Storyboard. For at kunne lave en god film er det nødvendigt at gøre sig nogle tanker omkring det endelige resultat, inden arbejdet startes.
iMovie. Der findes meget forskelligt software til filmredigering. Betalingsprogrammet Final Cut giver flest muligheder, men der findes også gode gratis-programmer – for eksempel Appels iMovie.
mikrofoner gør det ret godt indenfor ti meters afstand. Som fisker er det nødvendigt med en vindhætte for at undgå den værste støj fra vinden.
Spil op til dans Vil man lægge musik på og offentliggøre sine videoer, findes der en del steder, hvor man kan finde musik uden ophavsret. Noget koster lidt, andet skal man bare kreditere kunstneren for i videoen. Fælles for det musik uden ophavsret er, at der er langt imellem god kvalitet, og det er bare federe at benytte lige netop det nummer du hørte på turen ud til dine fiskeeventyr.
Der findes tusindvis af hjemmevideoer med musik, der ikke er købt rettigheder til. Så jeg ville ikke bekymre mig om at »
bruge populærmusik uden købte rettigheder, hvis det er til film, der ikke skal deles, trykkes eller sælges. Deling af film Der er to store udbydere af video, YouTube og Vimeo. YouYube er klart den største, men kvaliteten er svingende, man kan finde alt mellem himmel og jord – og det er styrken og svagheden for YouTube. Derudover er YouTube meget strenge med at fjerne videoer med musik, der ikke er købt rettigheder til.
Rystede billeder er stressende at se på
Vimeo har generelt højere kvalitet, og da det hovedsageligt er folk, der laver film, der benytter sig af Vimeo, er det nemmere at finde gode videoer der. Vimeo fjerner ikke lyden fra videoer, hvor der ikke er købte rettigheder til, men Vimeo bliver heller ikke brugt til at lægge musik op på på samme måde som YouTube – det er videoproduktioner det hele. Mange muligheder Jeg har bare fremhævet et par af mulighederne indenfor teknik – dem som jeg selv er mest begejstret for – men der er mange flere, og jeg skal ikke kunne sige, om de er bedre for dig. Jeg ikke har fulgt med i udviklingen på alle niveauer, men primært beskæftiget mig med kameraer i prisklassen, der ligger lidt højere end gennemsnittet.
Er man på jagt efter et nyt kamera, kan det være en rigtig god idé at søge lidt på nettet efter modellen og eventuelt søge på youtube.com eller vimeo.com for at se video filmet med det og på den måde få set med egne øjne, hvad kameraet kan.
Det er farligt at give sig i kast med filmning og fotografi som hobby, specielt kombineret med fiskeri. Begge dele kan være utroligt dyre! Indenfor fiskeri kan det være lidt sværere at skelne mellem det dyre og det billige grej, men når det gælder kameraer, er forskellen meget tydelig, så man kommer nemt til at hige efter det, som kan gøre det en tand bedre. Dog er det også som det er med fiskestænger, dyre stænger kaster ikke af sig selv, og dyre kameraer filmer heller ikke flot uden en videograf, der gør det godt. Man misser noget fisketid, hvis man gerne vil filme de gode skud, men belønningen kan være lige så stor som at fange en fisk. Jeg oplever, at fiskeri pludselig kan blive en fælles indsats, når fisker og kameramand sammen skal fange en fisk på kamera og stang. Glæden deler man dog meget længe, og den er meget nem at vende tilbage til, da
5 tip til videogra fen
• Benyt et stativ – det gør bare livet nemmere, og videoen flottere • Skyd så meget som muligt, du bliver glad for det senere • Lav en plan, et storyboard, en skudliste eller gør dig overvejelser om, hvad der skal filmes for at give filmen en helhed • Husk omgivelserne – et blad der svejer i vinden, din medfisker i modlys etc • Close ups, det er altid dejligt at se tingene tæt på, det gør man ikke i virkeligheden. Det er ofte de små ting, der trækker op
Pakæsel. Hvis man vil lave kvalitetsfilm, må man lide for skønheden. Et godt kamera, lysstærke objektiver, ekstern mikrofon og det uundværlige stativ vejer godt til på en tur langs åen.
det bare er at trykke play på afspilleren. n
Telefonfilm
For at vise, hvor meget man egentlig kan lave med sin mobiltelefon, har Frederik lavet en film udelukkende med sin iPhone. Se den på