10 minute read

90 år med fiskestangen Artikel

90 år med fiskestangen

Jens Hogaard har oplevet mere end de fleste lystfiskere. 100 år gammel blev han, og han besøgte sit favoritvand Skjern Å på livets sidste dag.

Tekst: Nils Mogensen Svalebøg Foto: Nils Mogensen Svalebøg og private

Det siges, at Gud lægger en dag til livet, for hver dag man fisker. Måske passer det, måske ikke. Men sandt er det, at nogen lystfiskere lever længe.

Den danske lystfisker, der har levet længst, og fisket længst, er nok den legendariske og karismatiske, forhenværende arkitekt, Jens Hogaard, der i april i år afgik ved døden – 100 år gammel. Han var Danmarks – ja, måske verdens ældste sportsfisker.

Det er en forunderlig historie. Det er nemlig historien om Jens Hogaard og hans fiskeliv, som han berettede den til mig, få timer før sin død.

En gammel aftale Det har længe været aftalt, at jeg skal lave en historie til Sportsfiskeren, om Jens Hogaard. Aftalen er, at jeg skal møde ham ved Skjernåpremieren den 16. april på Minds-Tarp Fiskerikonsortiums fiskevand, hvor Jens Hogaard i mange årtier, hvert eneste år, troligt har deltaget i premierefiskeriet. Det skal han også i år. Først fiske lidt og siden besøge fiskevenner i Lystfiskerforeningen af 1926.

Jeg møder Jens Hogaard, ved hans gamle fiskevand. Det kniber lidt med kræfterne. Han er ikke kommet til Åen, men sidder i bilen og hviler sig – fiskeriet er overladt til sønnen, Thomas, der går nede ved åen.

Jeg sætter mig ved siden af den gamle, der begynder at fortælle om sit fiskeliv.

Fra skallefisker til ørredfisker – Jeg fiskede første gang, da jeg var en 8-10 år gammel og boede i Skanderborg. Der fangede jeg skaller i Skanderborg Sø, i det blodige vand, bag slagteriet. Skallerne solgte jeg til min mor for en øre per styk. Hun kogte dem, og så blev de givet til hønsene. – Ellers blev det ikke til meget mere fiskeri som dreng. Min far var godt nok ivrig lystfisker, men han gad ikke at tage mig med.

Som ung kom Jens i murerlærer og siden på akademiet. – En dag spurgte min mor, om jeg ville gøre hende den tjeneste, at tage med min far ud at fiske. Selvfølgelig ville jeg det. Vi tog ud til Gudenåen ved Vilholt Mølle, til Johannes og Marie, hvor min far havde fiskeriet. Min far viste mig forskellige steder, hvor jeg skulle prøve at fiske, og fortalte at der nok skulle stå en fisk. – Jeg prøvede det første sted og fik bid med det samme. Det var en stor bækørred på to kilo. Det var fandens, far blive sgu nok sur, hvis jeg fanger flere af hans fisk – tænkte jeg, men prøvede alligevel næste sted. Der fik jeg også en fisk. Tredje sted fik jeg også en. Så var jeg klar over, at far nok blev sur, når jeg kom hjem til frokosten hos Johannes og Marie og havde taget hans fisk. – Ørrederne blev lagt i kølekasse hos Johannes og Marie – og far blev alligevel lidt stolt, da han så, jeg havde fanget dem. – Siden den dag, var jeg bidt af fiskeriet og har været det siden. – I starten tog jeg på turer til Gudenåen, fangede bækørreder, og sov tit på hølofter rundt omkring.

En gæv skomagermester – Først i 1930’erne begyndte turene at gå til Skjern Å, hvor min far, overdyrlæge Ja»

Gode minder. En fyldt scrapbog minder om et langt og aktivt lystfiskerliv, hvor blandt andet foreningsarbejdet fyldte meget.

Ildsjæl. Jens Hogaard var en ihærdig ildsjæl, der både har væ- ret i kredsbestyrelsen for Danmarks Sportsfiskerforbund, formand for Aarhus Sportsfiskerfor- ening og formand for Lystfiskerforeningen af 1926.

Laksefisker. Siden 1970’erne har Jens Hogaard hver sommer været på laksefiskeri i Norge. Den sidste norgeslaks fangede han som 99-årig.

cob Albert Andersen, fiskede meget. Han var gode venner med Skomagermester Bache fra Tarm, som han kendte fra Dansk Sportsfiskerforening, hvor de sad i bestyrelsen sammen. Bache var en gæv mand, og far tog sommetider hen til ham, for at få nogle fiduser. – Hvad, så Bache, vil du med på fisketur, sagde min far. – Nej, jeg har så travlt, så jeg har slet ikke tid, lød svarret. – Da far var ved at gå ud ad døren, råbte Bache alligevel: Så, vent lige lidt! – Og så tog han med på fisketur alligevel. – Selv har jeg også oplevet at fiske med skomagermester Bache, og han har givet mig nogle fiduser. Blandt andet sagde han til mig: Hvis du skal ud at fiske med flue, skal du lige komme et par hagl på foran fluen, så den går længere ned. Det råd virkede. I Skjern Å, har jeg fanget 20-30 laks - alle på flue - den største på 10,5 kg. Den sidste laks fangede jeg i 2011 på MindsTarp Fiskerikonsortiums vand. Fisken vejede godt fire kilo.

Den store havørred – I Skjern Å har jeg mest fisket fra Skarrild Bro og lidt vestpå til Minds og Tarp. En overgang havde jeg lejet fiskeri på sydsiden af åen lige nedstrøms Clasonsborg ved Skarrild. Lodsejeren, der hed Anton, var en skør skid. En dag, i 1952, fangede jeg en havørred på 12,1 kg på hans fiskestykke. Jeg sagde til min makker: – Nu skal vi passe på, at Anton ikke ser den. – Hvorfor? svarrede han. – Jo, for så stiger fiskelejen sgu. Lad os nu skynde os, at få den på land.

Anton stod lige bagved og havde hørt det hele. – Hvad mener du med det, sagde han. – Jeg kender dig jo og ved, hvad du vil sige, svarrede jeg.

Så blev fiskelejen sat op, og jeg sagde vandet op. Det blev overtaget af en af mine venner. Havørreden var i øvrig den største lystfiskerfangede havørred i Danmark det år og indbragte en smuk præmie, i form af et sølvfad, fra Berlingske Tidende. Det var sportsredaktør og fiskeskribent, Børge Munk Jensen fra Berlingske Tidende, der overrakte præmien. Han og jeg var gode venner i mange år.

Det gamle scrapbog Jens Hogaard har taget sin scrapbog og det gamle album med til åen – det med alle fiskeminderne. Hver eneste side i scrapbogen er spækket med billeder af folk og fisk – og udklip fra aviser og blade. Et udklip, fra Aarhus Stiftstidende den 4. november 1976, fortæller om Jens Hogaards kamp for at bevare den danske natur fra dambrugenes ødelæggelser. Jens Hogaard siger til avisen: – Da jeg i sin tid begyndte at fiske, sammen med min far, kunne man tydeligt se bunden i enhver å. Nu skal jeg være glad, hvis jeg kan se 30 cm ned – og det er ikke mine briller, der er snavsede. Folk må lære at forstå, at fordi de tilfældigvis for tiden har skøde på et stykke jord og ret til at bruge af vandet fra en å, har de ikke lov til at ødelægge noget. Der er andre end dem, der har ret til åen – også vore efterkommere. Dem kan vi ikke være bekendt, at efterlade et land strimet af kloakrender.

Andre udklip fortæller om Jens Hogaards store engagement i lystfiskerforeningerne. I 15 år var han formand for Lystfiskerforeningen af 1926 og i 26 år formand for Aarhus Sportsfiskerforening. Desuden var han med i kredsbestyrelsen i Danmarks Sportsfiskerforbund.

I en artikel fra Sportsfiskeren i 1992, beretter Jens Hogaard om sit syn på lystfiskeriet. Trollingfiskeri har efter hans mening ikke noget med lystfiskeri at gøre. Catch and release bryder han sig heller ikke om, og siger i artiklen: – Jeg fanger det jeg kan spise og ikke mere, sådan definerer jeg lystfiskeri. Jeg synes, det er uanstændigt at gå ud at fiske, bare for at fange fisk, og så sætte dem ud igen.

I samme artikel fortæller Jens Hogaard om kampen for at redde de danske vildlaks: – Det har en uvurderlig økonomisk og miljømæssig betydning for samfundet, at vore store åer igen bliver lakseførende. Det burde være en statsopgave at gennemføre et sådant projekt, og der burde være et lakseprojekt ved hver eneste egnede å i landet, så vi også var sikre på, at der ikke sker en genforurening.

Laksefiskeri i Norge Sidst i fotoalbummet findes billederne fra Norge, hvor Jens Hogaard siden 1970’erne hvert år har været på laksefiskeri. I starten i Numedalslågan og i Namsen, hvor der var et fantastisk fiskeri. Her fiskede Jens

Hogaard blandt andet med Børge Munk Jensen. Siden begyndte turene så at gå til Støren ved Gaula.

Da Jens Hogaard fyldte 80 år fik han en fødselsdagsgave af sin søn Thomas, som skulle vise sig at blive temmelig dyr. Thomas gav sin far, et gavekort på en årlig laksetur til Norge, så længe faderen kunne holde til at tage med. Det kunne Jens Hogaard de næste 20 år – lige til han sidste år, som 99 årig fangede sin sidste norgeslaks i Gaula.

I bilen, ved Skjern Å, ser Jens Hogaard på mig, smiler og fortæller: – Lægen plejer at spørge mig, hvornår jeg skal til Norge, når tiden så nærmer sig, så lægger han en blokade, så jeg kan klare at fiske. Om jeg skal til Norge i år, ved jeg ikke, de skal jo ikke hænge på mig – men jeg ville jo gerne.

Hædersgæst Jens Hogaards søn, Thomas, er kommet tilbage fra åen. Vi kører hen til Tarp Bro. Jens Hogaard, spadserer til åen, støttet af sin gamle vadestav. Øjnene stråler, da han får øje på de nyetablerede gydepladser. – Fantastisk! udbryder han. – Lige her ved broen og derovre, har jeg fanget laks, siger han og udpeger de gamle fangstpladser.

Vi kører videre til Sdr. Felding. Jens Hogaard er æresmedlem af Lystfiskerfor

Glædeligt gensyn. Jens Hogaard og sønnen Thomas Hogaard skuer med begejstring ud over de nyetablerede gydepladser i Skjern Å ved Tarp Bro.

eningen af 1926 og skal være hædersgæst ved premiere-frokosten ved fiskehytten.

Jens Hogaard genser gamle fiskevenner. Foreningens formand, Tonni Kjær Jensen, holder en smuk tale, og takker for det store arbejde, Jens Hogaard i mange år lagde i foreningen.

Jens Hogaard smiler og er glad. De over 50 fremmødte lystfiskere råber et trefoldigt hurra for Jens Hogaard.

Vi hygger os, spiser biksemad og kører hver til sit.

Epilog Da Jens Hogaard et par timer efter når sit hjem i Århus, på en smuk og solrig forårsdag, går lystfiskerhjertet i stå. Efter godt 100 år vil det ikke mere. Et langt og lykkeligt lystfiskerliv slukkes efter en sidste tur til den elskede Skjern Å – på årets første fiskedag. n

Made in Iceland One For The Planet

Einarsson giver 1% af indtjeningen til miljøforbedringer i verden. Einarsson

Islandske fl uehjul i topklasse, alt er lavet på Island.

Plus Serien

Smukt hjul lavet i et stærkt aluminium. Bremsen er silkeblød og fuldstændig forseglet. Intet kan påvirke den, hverken sand, vand, varme eller kulde. Fås i sort og sølv. Feks. 5 Plus. 168 gram. 100 m 20 Lbs backing og en WF 5/6 F. 9 Plus. 280gram. 200 m 30 Lbs backing og 9/10 klumper

Invictus Serien

Nyt unikt hjul, som vil føre det moderne fl uefi skeri endnu længere ind i fremtiden. Det nye bremsesystem SAB er noget ganske særligt. Når fi sken hugger, vil bremsen fjedre inden den tager ved. Krogningsegenskaberne er klart forbedret kontra en normal bremse, da fi sken strammer linen godt op inden bremseeffekten træder i kraft. Test af hjulet giver markant fl ere fi sk på land og hvem ønsker ikke det. Feks. Invictus 8. 306 gram. 150 m 30 Lbs backing og 8/9 klumper Invictus 10. 355 gram. 230 m 30 Lbs backing og 10/11 klumper.

Se mere på www.sportshuset.eu

Godt grej giver gode oplevelser

Åboulevarden 65 · 8700 Horsens Tlf. 75 62 61 77 horsens@sportshuset.eu · www.sportshuset.eu

This article is from: