noter U nder Overfladen

Det var en gigantisk bækørred, som Otwin Kandolf fangede på New Zealand den 8. marts. Lige efter fighten, der varede et kvarter, blev den megastore bækørred vejet til 20,5 kg i overværelse af vidner. Da ørreden senere blev kontrolvejet på en digitalvægt – vist direkte på TV – var den præcise vægt „kun“ 19,1 kg. Den store bækørred, en hun, havde disse mål: længde på kun 93 cm, kropshøjde 30 cm høj og en bredde på 20 cm bred. Otwin Kandolf fangede ørreden i en vandkanal på sydøen, hvor der før er fanget bækørred op til 18 kg og regnbueørred op til 17 kg de sidste år. Fiskene opnår deres utrolige størrelse ved at æde foderpiller, der kommer drivende med strømmen oppe fra nogle laksedambrug, skriver FishBase. Fangeren valgte ikke at anmelde fisken som officiel VM-rekord hos IGFA, da listen allerede toppes af fire andre bækørreder mellem 20,13 og 27,22 kg – der dog alle ifølge FishBase er behæftede med mere eller mindre tvivl. På FishBase findes et foto af en bækørred 124 cm og 25,5 kg fra en opdæmmet sø i Kroatien fanget i 1958, men fisken er tilsyneladende ikke fanget ved lystfiskeri.

Sensationel ny verdensrekord for torsk

I Sørøya Havfiskecenter i nordnorske Troms har man længe haft en lang venteliste med sportsfiskere fra hele verden. Listen er ikke blevet kortere på det seneste, da man siden sæsonåbningen i marts har kunnet notere ikke færre end 33 lystfiskerfangede torsk over 30 kg i centrets fangjournal. Området er kendt for sine enorme torsk, der på nordnorsk kaldes for „skrei“ og den officielle verdensrekord på 41,72 kg blev også fanget udenfor Sørøya. Men den verdensrekord står måske snart for fald, idet den tyske sportsfisker Michael Eisele den 29. april trak en endnu større skrei op fra 88 meters dybde i Nordatlanten. Torsken vejede fantastiske 47 kg og var hele 160 cm lang. Var kæmpen blevet fanget tidligere før gydningen, havde den måske vejet omkring 50 kg. Den gigantiske torsks skæbne blev beseglet af en 375 g tung jig ved navn Horminator, fortæller Sørøya Havfiskecenter på sin hjemmeside.

Ny tysk lakserekord

Den 9. maj var Dieter Schmidt fra Wolfsburg sejlet ud fra øen Rügen for at trolle, men sikkert ikke i sin vildeste fantasi havde han regnet med at fange en ny rekordlaks. Her fortæller han: – Dagen startede lovende med let vind og skyer. Omkring middag havde vi allerede været heldige med fangsten, men besluttede os for at prøve endnu en time. Efter 15 minutter var der så hug på en af downrigger-stængerne. Det første udløb var egentlig ikke noget særligt, så vi vurderede fisken til kun at være af mellemstørrelse. Men så skete der noget. Laksen tog pludselig udløb i alle retning og i alle dybder. Da vi så dens hale og rygfinne første gang, var vi straks klar over, at det ikke „bare“ drejede sig om en eller anden stor fisk. Alle andre stænger og downriggere blev taget op og bådmotoren sat i tomgang. Efter omkring 45 minutters heftig fight var vi klar over, at vi kun ville få en enkelt chance for at få den i fangstnettet, men min fiskekammerat Stephan klarede heldigvis den del perfekt. Laksen blev skænket til den lokale kommune, hvor borgmesteren vil have den præpareret og hængt op på et spisested, hvor alle kan få mulighed for at beundre giganten, der forresten var 125 cm lang og vejede 24,3 kg, hvilket er ny tysk sportsfiskerrekord for laks. Den store laks faldt for et Rhino Xtra Mag blink i farven „Rügen Special“.

Juletræer skaber glæde hos lakseyngel

Juletræer skaber ikke blot glæde hos børn og barnlige vokse, men fremover vil også lakseyngel i den nordamerikanske flod Necaniucan spændt vente på julen. I løbet af de sidste to år har amerikanske miljøfolk sænket 400 udtjente juletræer ned til coho-laksens yngel i floden, der løber ud i Stillehavet. Allerede efter få timer vrimlede det med yngel mellem træernes grene. Michael Ellis fra miljøgruppen siger, at det næsten var som, at ynglen kun havde ventet på juletræerne. Efter de gamle, store træer på flodbredden blev fældet, opstod der nemlig mangel på skjul i form af døde træer og grene i vandet – derfor fungerer juletræerne som en fin erstatning, der både sikrer skjul til fiskene og voksested for alger, der tjener som føde for fiskenes fødeemner. Det varer derfor ikke længe, før man får skabt en ny næringskæde i floden.

Giftfisk. Store laks fra Østersøen indeholder dioxin i så store mængder, at de ikke må sælges indenfor EU – i stedet eksporteres de til tredjeverdens lande.

Skandale om dioxinlaks

Svenske erhvervsfiskere har ulovligt solgt dioxinlaks til andre lande i EU – herunder Danmark. I Danmark sælges der også dioxinlaks – nogle trimmede til det danske marked og andre til lande udenfor EU.

Af Ole Wisler ow@sportsfiskeren.dk

Først forlød det, at der var omsat godt 100 ton dioxinforurenet laks fra Sverige til Frankrig. Senere viste det sig, at det snarere drejede sig om godt 150 ton, og at en stor del også var endt i Danmark.

Officielt kan det via fakturaer dokumenteres, at der er omsat 15 ton laks via det danske Chrisfish Hanstholm Aps, skriver www.dr.dk, og Fødevarestyrelsen har nu varslet en bøde til det danske firma.

I Sverige har man dispensation til at omsætte dioxinholdige laks indenlands, så længe befolkningen orienteres om, hvilke mængder det svenske Livsmedelsverket vurderer er forsvarlige at indtage.

Det er derimod forbudt at omsætte laksene til andre lande i EU, da laksen indeholder dioxinmængder, der overstiger EU’s grænseværdier fra 2002.

Fortsat dansk fiskeri efter dioxinlaks EU’s regler for dioxingrænser i fødevarer gælder naturligvis også i Danmark. I 2004 blev der faktisk dømt laksestop i Danmark. Det danske Fødevareministerie sikrede dog et fortsat dansk erhvervsfiskeri efter de dioxinholdige laks via en bekendtgørelse i november 2006, der tillader omsætning af østersølaks under 5,5 kg renset vægt, så længe der er foretaget en såkaldt dybdetrimning af laksen, hvor bugkødet blandt andet er bortskåret fra fileten.

Så det er i dag muligt at købe østersølaks i Danmark, da det trimmede laksekød ifølge Fødevarestyrelsen ikke indeholder mængder af dioxin, der overtræder EU's grænseværdier.

Danske dioxinlaks til tredjelande I 2009 tillod Fødevarestyrelsen endvidere, at danske erhvervsfiskere nu kunne sælge de dioxinforurenede laks over 5,5 kg renset vægt til lande udenfor EU, der ikke har de samme grænseværdier for dioxin som EU.

Danmarks Sportsfiskerforbund sendte en skarp protest til Folketingets Fødevareudvalg, og klagede senere til EU over beslutningen.

Forbundet mødte ikke forståelse hos politikerne, og det er i dag fortsat tilladt danske erhvervsfiskere at fange og sælge store, dioxinforurenede laks til lande udenfor EU.

Ønsker laksestop Danmarks Sportsfiskerforbund har siden 2006 gjort opmærksom på, at det er bedre for laksebestanden, at der laves et totalt laksestop for erhvervsfiskeri på de dioxinholdige laks. På den måde kan de sårbare, vilde stammer af laks returnere til primært de svenske og finske lakseelve, hvor de hører hjemme, og der sikrer stammens overlevelse på gydebankerne.

Op mod 80 % af den samlede laksebestand i Østersøen stammer fra svenske elve. Heraf kommer en lille del fra Emå og Mörrum, mens op mod 80 % af de svenske østersølaks stammer fra de store nordsvenske elve som Byske og Torne Elv med Lainio og Kalix. n

Voldsom gift

Dioxiner dannes blandt andet ved afbrænding af husholdningsaffald og fremstilling af stål. Denne gruppe stoffer findes også i spildevand fra papirindustrien og udstødningsgasser fra biler. Nogle dioxiner hører til blandt de mest kendte giftstoffer overhovedet, og påvirker enzym- og hormonsystemet hos mennesker, det kan forårsage fosterskader og kræft. Dioxin bindes i fedtvævet og ophobes i fødekæden – blandt andet fra fisk til mennesker.