5 minute read

Sportsfiskernyt NOTER

1

4

3 5

1. Fuld dækning

Scierra Zeal Dry Suit er, hvad man kan kalde en waders, som dækker hele kroppen. Det er i bund og grund et par waders og en vadejakke, syet sammen til en dragt. Den er lavet til de lystfiskere, som står helt ude i brændingen for at nå de bedste fiskepladser. Den er vandtæt og meget åndbar. Du kan nemt komme i dragten grundet den specialsyede lynlås, og den har en vandtæt lomme med plads til en smule fiskegrej. Pris: 5.999,- www.svendsen-sport.dk

2. Intelligent jakke

Geoff Andersons nye Xelo-jakke er med Dynamic Climate Control, som justere åndbarheden efter forholdene. Det vil sige, at jo varmere du har det, jo mere ånder jakken. Udover at være ekstrem åndbar er den vandtæt og kan klare et vandsøjletryk op til 20.000 mm. Jakken er desuden 100 % nedbrydelig og alle materialer er bluesign-certificerede. Pris: 2.199,- www.opusone.dk

3. Kraftigt kabel

Veevus har taget fluebindingsverdenen med storm og åbner nye muligheder i fluebindingsuniverset. Tråden er stærkere end nogen anden bindingstråd på markedet. Faktisk er den over dobbelt så stærk som nogle af de almindelige bindetråde. Tykkelse 8/0 har en brudstyrken over et kilo. Veevus laver bindetråd fra 6/0-16/0, og de fås i 21 forskellige farver. Pris: 20,- www.veevus.dk

4. Fisk med fugle

Angry Birds er et verdenskendt computerspil. Nu har Angry Birds og Rapala indgået et samarbejde, som har til formål at hverve den nye generation af lystfiskere. De vil ved hjælp af forskellige aktiviteter oplyse og uddanne kommende lystfiskere, til hvad det vil sige at være lystfisker – som det skete til Lystfiskeriet Dag den 19. maj, hvor Rapala og Angry Birds var hovedsponsor. www.normark.dk

5. 20-års innovation

Shimano Calcutta har eksisteret de sidste 20 år og fortsætter med at være et af de mest populære multihjul med rund profil. Calcutta er spækket med den nyeste teknologi fra Shimano. X-ship rotoren giver hjulet en perfekt præsentation og øger styrken. Huset er lavet i koldhamret aluminium, og de fire lukkede kuglelejer giver hjulet en blød indspinning. Calcutta findes i tre størrelser. Pris: 3.299,- www.normark.dk

6. Tørre st ænger

I regn, sne og slud skal vi ud i jagten på drømmefisken. Det er idéen bag denne buks fra Savage Gear. Force bukserne er lavet i en blanding af polyester og nylon. Nylon giver bukserne slidstyrke, og polyester gør dem åndbare, samtidig med at det holder vægten nede. Den er vandtæt og er forstærket på rumpen med 2 mm neopren. Savage Gear Force bliver leveret med elastisk bælte. Pris: 899,- www.svendsen-sport.dk

7

9

8

11

7. Stor st jerne

Shimanos flagskib har i mange år været Stella, men deres bedste hjul har mere potentiale at byde på. Den nyeste Stella kommer i en størrelse 30000. Den har plads til 600 m 0.40 mm line. Når bremsen er i bund, kan den trække 20 kg i dødvægt. Endvidere har Stella fået et ansigtsløft. I Danmark findes der nu 18 forskellige Stella-modeller. Mon ikke du kan finde en størrelse, der passer til dit fiskeri. Pris: 8.999,- www.normark.dk

8. Slank Sage Swit ch

Sage One kom på markedet for godt et år siden. Nu udvider Sage deres sortiment af denne fantastiske serie med en splinterny switch-serie. Som alle andre i One-serien har den konnetic-teknologi, som gør klingen utrolig slank, samtidig med at den har en hurtig aktion. Kun de bedste komponenter, som Fuji øjer og topkvalitetskork, er brugt til denne stang. Sage One Switch fås fra klasse fire til klasse otte. Pris: 7.999,- www.sageflyfish.com

10

9. Ren samvittighed

Det har været meget svært at opspore blyfri jighoveder de seneste år, men endelig kom de. Berkley Gulp! har lavet en helt ny serie. Hovederne er produceret i et væld af udformninger og størrelser, så alle behov kan blive dækket. Fra små jighoveder målrettet aborrer til store tunge drøn i jagten på kæmpegedder og -torsk. Pris: 69,- www.purefishing.dk

10. Skraldespand til fiskelinen

Hvor ofte har du ikke set fiskeline, som tankeløst er blevet smidt på jorden. Fiskeline tager lang tid om at blive nedbrudt og fugle, som kan finde på at bruge fiskelinen til at bygge rede af, kan filtres ind i linen. Smith Creek Trash Fish er et lille værktøj, der forsvarligt kan holde styr på fiskelinen. Placér den over din lange- og pegefinger og rul derefter din gamle fiskeline op. Træk linen tilbage i holderen og læg den tilbage i fiskelommen. Nemt og effektivt. Pris: 149,- www.korsholm.dk

11. Flueh julets Formel 1

Høj profil i høj kvalitet. Så kort kan det faktisk beskrives. Waterworks Lamson har formået at kombinere funktion og design i et smukt partnerskab. Med øje for detaljerne har Lamson lavet et yderst smukt hjul i klassisk Lamson-design. På Lamson Speedster er det muligt at få meget line på hjulet på meget kort tid, grundet den meget høje spolediameter. Speedster er konstrueret i super stærkt 6061 letvægtsaluminium, og vægten er helt nede på 170 g. Aluminiumsrammen er hvad de kalder Hard Alox finish, hvilket er hård belægning på hjulet, der beskytter mod korrosion og slag. Bremsen er dens eget patent og er udvilklet af Lamsons topdesignere til at holde fugt og skidt ude, selv når bremsen udsættes for ekstremt pres. Knappen, som styrer bremsetrykket, er stor og nem at justere. Hjulet er bygget til at kunne håndtere både små og store fisk. Det kunne tyde på, at Lamson har lavet en nyklassiker. Fås i fem forskellige størrelser. Pris: 2.599,- www.waterworks-lamson.com

This article is from: