5 minute read
Sommerjagt ved ørredsø
Sommerjagt ved ørredsøen
Sommeren står for døren, og der er liv i ørredsøen. Følg med på en intens ørredjagt med fluestangen. En jagt hvor både øjne og øre skal være på stilke.
Af Rasmus Bohnensach rb@sportsfiskeren.dk
De er let tilgængelige for alle lystfiskere. De danske ørredsøer ligger spredt over hele landet og har åbent syv dage om ugen. De fleste fiskere har på et eller andet tidspunkt i karrieren stiftet bekendtskab med denne type fiskeri. Nogle hænger ved, mens andre søger videre mod andre udfordringer.
Lige meget om du hører til den ene eller anden gruppe, skulle du prøve en omgang sommerjagt ved ørredsøen – men pas på, det kan være stærkt vanedannende.
Sol og sommer Det er sommer i Danmark, og det er nu, alle drømmene skal indfries. Der er sikkert lagt mange planer i vinterens løb, og nu skal der fiskes på livet løs. Ikke meget slår en gang sightfishing, og her er solen din ven.
Tag et smut forbi dit foretrukne ørredvand bevæbnet med polaroidbriller og fluestang. Eventyret lurer lige under overfladen, og der er med garanti mange ørreder at spotte, når solen står højt på himmelen.
Dovne ørreder Sommer er lig med varmt vand, og varmt vand er lig med dovne ørreder. Typisk daser fiskene langsomt i eller lige under overfladen og kan til tider virke umulige at få i tale. Men en delikat præsenteret nymfe eller tørflue kan knække koden. Selv den mest dovne ørred i søen kan lokkes med den rette teknik.
På listetå Det er ikke sjældent, at man kommer rigtig tæt på fiskene, når man dyrker sightfishing. Af samme grund gælder det om at være let på tå. Gå gerne stille og roligt – og gerne et par meter fra søbrinken.
Udover at man i langt mindre grad skræmmer fiskene, givet det også mere ro til at skabe sig et godt overblik og scanne store partier af vandoverfladen på samme tid.
Øjne på stilke Et vågent øje er det vigtigste våben i sommerjagten. Man kan ikke altid spotte selve fisken, og her gælder det om at være opmærksom på andre faktorer. Små bølger i overfladen, en hvirvel fra en fisk der vender under overfladen eller måske en tot siv, der bliver rusket af en fisk, der cruiser rundt, er alt sammen værd at holde øje med.
Men glem heller ikke at have ørene på vagt. Er vinden svag kan man faktisk tit høre, hvad øjnene ikke ser.
Ingen teknik er den rigtige teknik Her er der ingen facitliste – og hvad er iøvrigt rigtig eller forkert i fiskeri. Når de dovne ørreder synes at være umulige at lokke til hugget, gælder det om at have det mentale overskud og være omstillingsparat. Skift hele tiden teknik. Ny flue, variation i indtagningsteknik, længere eller måske tyndere forfang. Før eller siden rammer man plet, og ørreden kan overlistes.
Det et dog vigtigt at holde godt øje med ørredens adfærd, mens man fisker efter den. Har man først på fornemmelsen, at ørreden har luret dig og er blevet skræmt, et det bare at spotte videre efter den næste fisk.
Det rette grej Korte, præcise og delikate kast er tit kodeordene. Og da der sjældent er brug for store fluer eller lange kast, er det fluegrej i den lettere ende af skalaen, der er at foretrække. En klasse 5 eller 6 stang er ideel. En standard WF-flydeline klarer alle situ»
Se dig for. Det vigtigste værktøj er øjnene, når jagten sættes ind på ørredsøens sommerdrilske ørreder. Ofte er det en rigtig god ide at gå rundt om søen og spotte fiskene – i stedet for bare at fiske løs.
Regnbuerock. Selv om ørrederne virker dovne i sommervarmen, så er de ikke blege for at give kamp til stregen, når først de har taget fluen.
Fangerglæde. På en lun sommeraften, hvor ørrederne ignorere fluen gentagne gange, er det en sand glæde endelig at sidde med en fisk mellem hænderne.
ationer, og med en håndfuld tarperede forfang samt et par ruller tippetmateriale i forskellige tykkelser i lommen, kræves der ikke meget mere. Ørredmedicin Det behøver ikke være raketvidenskab at overliste en sommerørred. Tiden er langt bedre brugt ved fiskevandet end foran fluestikket. Et lille sortiment af enkle og klassiske vådfluer og nymfer samt et par tørfluer er alt, hvad der skal til. Sørg for at have nogle lette og ubelastede vådfluer, som kan hænge og svæve forførende lige under overfladen – det er den rette medicin til en snu ørred. Mobilitet Glem alt om store grejkasser og lange teleskopnet til denne form for fiskeri. Mobilitet er frem for alt en kæmpe fordel, og det er ikke unormalt at nå rundt om søen flere gange i løbet af en fisketur. I praksis går man jo bare stille og roligt rundt, indtil man støder på en fisk, der er inden for kastehold.
Det kan godt betyde en del gåen – og så bliver man glad for at være mobil og have grejet på sig. En chestpack, fiskevest eller en lille rygsæk er den rigtige udrustning og rummer alt det nødvendige grej. Et kompakt ørrednet er genialt og kan fint hænge i siden eller i en krog på ryggen, uden at det går ud over bevægelsesfriheden.
Lykkefisk Det handler jo i bund grund om at fange fisk, og når det lykkedes, er der dømt ren lykke. At spotte fisken selv for derefter målrettet at jage den er en intens følelse. Men derefter at kaste til den med bævende ben og måske endda se ørreden åbne munden og inhalerer sin flue, slår altså det meste.
Lykken fuldendes, når man efter en god fight kan løfte fisken til ære for fotografen.
Ingen stress og jag Denne form for fiskeri kræver hverken lang forberedelse eller daglange, hårde fisketure. Netop fordi det betaler sig at have koncentrationen i fokus er det oplagt med kortere ture på blot et par timer eller tre. Sommerjagten kan altså nemt forenes med arbejde og familieliv, og det er derfor muligt at komme af sted adskillige gange hen over sommeren. Desuden er det sundt for sjælen at komme ud og stresse af i en travl hverdag.
På jagt i din ørredsø Stort set alle ørredvande egner sig til sightfishing. I de lavvandede søer vil fiskene være tæt på overfladen. I takt med at vandtemperaturen stiger, vil fiskene i de dybe søer også ses dase dovne rundt i overfladen.
Danmark bugner med fine ørredsøer, og man skal sjældent langt hjemmefra for
at finde et oplagt valg. n
Favoritfluer. Enkle nymfer og klassisk vådfluer er ofte det rigtige valg til ørredsøen. Og man skal ikke være bange for at tage de små fluer med i boksen.