Artikel R iffling hitch – dræbende

Riffling hitch – dræbende effektivt til laks på lavt vand

De fleste har hørt om det, nogle har prøvet det, men det er nok de færreste, der har haft succes med det – de skøjtende fluer på overfladen. Kenny Frost hører til den sidste gruppe, og her åbner han op for godteposen.

Af Kenny Frost

Fluen lander med et lille plop og bliver straks taget af strømmen, som fører den i en jævn glidende bevægelse over vandet. Fluen danner en fin lille kølvandsstribe, da den næsten ubemærket bliver suget

Er der det mindste stød i fluen, fisker jeg den helt ind til bredden

ned og et dyb træk i linen afslører, at der er fast fisk. Selv om laksen tager fluen næsten uden, det er synligt for mit øje, afslører et lille vandsprøjt laksen, da den meget forsigtigt stiger til fluen. Utrolig hvor fin og let en stor laks kan bryde overfladen for at tage den lille, skøjtende flue.

Jeg har efterhånden oplevet det fantastiske scenarie mange gange og er hver gang fascineret over, hvor elegant laksen stiger - og næsten ikke røber sin tilstedeværelse, før det dybe træk i linen afslører den.

Umulig at se Sådanne episoder har gjort det tydeligt for mig, hvor svært det kan være at se laksen, selv om den tager en flue direkte på overfladen. Eftersom jeg ofte fisker hitch på

Gennemtestet. Hitch-fluer har et hul i røret bagved hovedet, som forfanget går ud igennem. Forfatteren bruger hitch-fluer fra 2-15 cm – her ses en af de mindre modeller.

lang line, er det endnu sværere at se taket

Laksetosse. Kenny Frost er bidt af en gal laksefisker, og siden 2006 har han fisket 51 uger på det samme vald i Norge.

på overfladen. Derfor fisker jeg mine hitchfluer nøjagtig, som var det en vådflue.

Jeg har 20-30 cm løsline hængende ved hjulet og holder linen mellem pegeog langemand. Det giver god føling med linen, så man kan mærke selv den allermindste berøring ved fluen. Når trækket kommer, har jeg altid været overbevist om, at jeg slap løslinen, inden jeg satte krogen. Men her er jeg blevet overra»

Vidensdeler. Kenny har i et par sæsoner haft et GoPro-kamera siddende på brystet, når han fiskede. Foruden at få foreviget lakseminderne, så er han efterfølgende blevet klogere på sit eget fiskeri. For eksempel har han opdaget, at han ikke slipper linen, men i stedet giver tilslag, så snart han mærker fisken.

sket ved at se mig selv på video. De sidste to sæsoner har jeg fisket med et GoPro-kamera om brystet og kan nu se, at jeg ikke slipper linen, men sætter krogen idet jeg mærker trækket – og det virker!

Jeg tror ikke, at løslinen vil gøre en mærkbar forandring, hvis blot man venter med at sætte krogen, til trækket kommer. Blot forsigtig modstand med en lille, sylespids krog vil fæstne den lille krog og hindre, at den glider ned i saksen - uanset om man slipper løsline eller ej.

Derimod kan jeg se, at laksen ofte kroges i saksen, fordi jeg netop venter til det tunge, dybe træk suger stangen mod overfladen. Tiden står stille. Munden står åben uden nogen nytte, og blodet i tindingen får blodårerne til at fremstå, som liggende uden på huden. Små stød, stor chance Er der det mindste stød i fluen, fisker jeg den helt ind til bredden, hvor jeg lader den hænge og hvile et par minutters tid, inden jeg atter forsøger med et nyt kast. Ofte tager laksen ikke hitchfluen i første forsøg, men er blot oppe og prikke let til den. Og hvis du ikke registrere det forsigtige stød, ser hvirvlen eller det lille sprøjt – ja så, forspilder du chancen ved blot at fiske videre. Sjovt nok er det oftest de allermindste skub til fluen, som er værd at give lidt opmærksomhed, et par minutters stilhed og et nyt kast. Gennem de sidste syv år har jeg fisket 51 uger på det samme vald i den øvre del af Gaula. Strækket er kendetegnende ved at være ret grundt, men med et tilpas fald på vandet, som giver drømmeforhold til fluefiskeri.

Da Gaula ikke er reguleret men styres udelukkende af vor herre, er der store udsving i den vandmængde, elven går med. Således har jeg oplevet en elv, der næsten var forsvundet med 2,4 m 3 vand i sekundet. Og en elv med enorme kræfter og vand som buldrede med over 1000 m 3 i sekundet og tager alt med sig på sin vej ud i Trondheimsfjorden. Men med en gennemsnitlig sommervands-gennemstrømning på 7-15 m 3 per sekund og en bredde på 30-80 m, er der på sommervandstand aldrig over 2 m dybt på valdet.

Forhold der har gjort, at min altoverskyggende fisketeknik er hitch-fiskeri – og jeg har opdaget, hvor utrolig effektiv det er, såfremt det bliver gjort rigtig.

Hitchfiskeri på langdistance I starten brugte jeg et kort monofil forfang, for at få fluen til at hitche. Teknikken egner sig ikke til tohåndsstænger og lange kast, da et forfang på 2,7 m – med en lille flue – er alt for kort til at aflade energien. En lille flue vil kræve omkring halvanden stanglængde forfang til at aflade energien.

Er forfanget for kort, vil det typisk få fluen til at slå tilbage på et langt kast med stor linehastighed og derved synke ned i vandet, inden strømmen strækker forfanget. Således bliver de lange kast væsentligt kortere, da fluen ikke fisker fra starten. Ligeledes mistes det punkt i hele kastet, som har mest magi og tiltrækning på laksen. Det punkt, hvor fluen lander med et strakt forfang, og små ringe forplanter sig på overfladen, inden fluen bliver ført væk af strømmen.

I stedet bruges en flydende polyleader, inden der bindes omkring en meter fluorocarbon i enden. Således opnås et langt, taperet forfang, som strækker fint selv ved lange kast – og som dermed fisker fra starten.

Netop muligheden for at fiske hitch-fluen på lange distancer åbner op for fiskeriet i de store norske og svenske elve. Jeg tror, at grunden – til at hitch-fiskeri stadigvæk kun er brugt i sparsom grad i en elv som

Tusindvis af timer

Gaula – er, at fiskeriet ofte foregår på for»

Langt rør. Hvis man fisker med store hitch-fluer – 12–15 cm – så skal røret på fluen være halvt så langt som vingen.

holdsvis lang line – og derved umuliggør traditionelt hitch-fiskeri, som vi kender det fra Island og det østlige Canada. Der foregår fiskeriet med taperede monofil-forfang med en maksimal længde omkring 2,70 m – længere forfang vil ofte drukne fluen – og med mulighed for at spotte laksen, inden der kastes til den.

Men med flydende polyleader – fisket som ved vådfluefiskeri – er muligheden og teknikken opgraderet til at kunne bruges i store elve med lange kast – og det virker. Fjern filmen Jeg bruger omkring en meter fluorocarbon som spids. Fluorocarbon har en densitet, der er højere end vand og dermed synker og fjerner den film, som ofte kommer på en nylonspids, som rider på vandet. Fluorocarbon bruges kun, hvis jeg anvender et flydende polyleader. Herved vil linen mellem polyleader og flue synke svagt under overfladen, og hitch-fluen vil fremstå helt alene og knivskarpt på overfladen. Suveræne Sunrays Sunray Shadows fra 2 cm til 12-15 cm er fremragende til hitch. Lav plastikrøret 2/3 længde af hele fluen på de små størrelser og halv længde på de store. Jeg benytter ikke undervinge på fluerne, fordi jeg ønsker, at vét på overfladen bliver så skarpt som muligt.

Ved at bore et lille hul direkte under vingen – afhængig af størrelsen på fluen fra 0,5-2 cm under spidsen af hovedet – vil vandet bryde direkte på plastrøret og skabe en fin og markant kølvandsstribe.

Jeg vælger størrelsen ud fra de fysiske forhold og kigger meget på lyset, strømhastigheden og overfladen. En ganske lille model, hvis der er meget lys, strømmen er moderat og overfladen er blank. Omvendt går jeg op i størrelse, når lyset er svagt, strømmen er stærk og overfladen riflet.

Fiskeriet på det lave vand har lært mig, at chancen for at lokke en laks til fluen stiger proportionelt med den mængde vand, der er mellem laksen og fluen. Med andre ord oplever jeg, at laks der står på lavt vand meget hyppigere reagere på min flue, end laks der står på mere end en me

Friske laks på gang Mange gange har jeg stået ved elven og revet mig selv i håret, når massive træk af nystegen laks bare drøner forbi uden den mindste reaktion på fluen.

I de sidste par sæsoner har jeg i sådanne situationer haft held med at hitche en 10–15 cm lang Sunray Shadow i fuld fart over elven. Jeg vinkler gerne 90 grader på elven og hjælper fluen op i hastighed ved i jævne, lange bevægelser at hjemtage fluen. Med de store fluer på overfladen, kommer huggene som regel som eksplosioner på overfladen – eller laks som springer ud af vandet for at tage fluen i nedslaget.

En fiskeform jeg varmt kan anbefale til hurtigsvømmerne, som synes at have for travlt til et lille hvil. Men pas på hjertet. Det er – som popperfiskeri efter gedder

først i maj – meget visuelt og ophidsende. »

Hitch hele tiden. Man kan fiske riffling hitch hele sæsonen – også selv om vandet er koldt. Så længe laksen ikke står på dybt vand, kan man lokke den op til overfladen.

På med dutten. Ved at anvende pennen fra et flåd, kan man let skifte mellem riffling hitch og klassisk vådfluefiskeri. Fluen monteres på forfanget på traditionel vis, og når pennen monteres på fluen, fisker den som hitch.

Hitch som fiskefinder Hitch-flue bruger jeg ofte som fiskefinder. Hitch-fluen kan afdække store områder på en hurtig og effektiv måde, og selv i lav sommerelv kan jeg fiske fluen helt ind på lavt vand.

Når jeg bruger hitchfluen som fiskefinder, fisker jeg hurtigt ned over vandet – minimum 3–5 m mellem kastene.

Er vandet krystalklart og under en meter i dybden, er der nærmere ti skridt mellem kastene. Bevægelsen nedstrøms foretages først, når fluen er fisket helt ind til egen bred. Herefter lister jeg mig nedstrøms til næste position, inden jeg igen kaster.

Hitchfluen afslører ofte, om der er fisk eller ej. Og ikke så sjældent tager de fluen hårdt og kontant. Andre gange afslører de blot deres tilstedeværelse, og så må der andre teknikker i brug.

Når jeg bruger en hitch-flue som fiskefinder, bruger jeg en lidt anden ordning. I stedet for en almindelig Sunray Shadow med hul i bugen bruger jeg gerne en lille Sunray trådet på normal vis, men med en lille studs som jeg sætter i spidsen af fluen. På den måde kan jeg fiske fluen som en vådflue lige under overfladen - og lynhurtigt skifte til hitch.

Den lille studs – som sættes i som pennen i et flåd – sikrer, at fluen hitcher. Således fisker jeg over store stræk med den samme flue og variere mit fiskeri ved at skifte mellem vådflue og hitch.

Hvis strømmen dør for meget ud til normal hitch, trækker jeg pennen ud og stripper den hjem som en almindelig vådflue.

Når jeg fisker hitch-fluen over elven, forsøger jeg at få drevet til at være så jævnt som muligt. Gradvist begynder jeg at tage den hjem i lange, rolige bevægelser – eller små, jævne nymfetag, så snart farten begynder at aftage fra strømmen. Teknikken er mest effektiv, når strømmen udnyttes, så fluen bevæger sig dansende over strømmen i et jævnt tempo.

Hitch hele tiden Jeg fisker hitch fra sæsonstart og til sæsonslut. I koldt vand, og når elven er varm. Det vigtigste for succes er, at laksen ikke står med alt for meget vand over hovedet.

Hvis fluen blot kommer tæt nok på, skal den nok reagere. Derfor er teknikken kun egnet på steder, hvor laksen ikke står for dybt. Især i det kolde vand først på sæsonen, er det vigtigt, at det er pladser med ringe dybde, der forsøges – typisk de inderste meter ved egen bred. Her gælder det om at præsentere fluen med så meget bevægelse som muligt. Korte kast, nedstrøms mendning og aktiv indtagning – så tager laksen gerne selv i koldt vand.

Vinkling og fiskestrategi At forsøge at kortlægge og skematisere, hvordan fluen skal fiskes, hvilken fart den skal have, hvor stor vinklingen skal være og hvilken farve den skal have er i min optik en dødssynd i al laksefiskeri – det dræber kreativiteten. Netop kreativiteten holder os vågne, opmærksomme og spændte. Tiden flyver, når vi er nærværende og varierende i fiskeriet.

Ikke to fiskesituationer er ens, ej heller bør fiskeriet blive monotomt og kedeligt. Mit fiskeri foregår aldrig ensartet - ej heller vinklingen, der ændre sig ligesom strømforholdene.

Jeg fisker således med hitch fra cirka 100 grader – som er svag opstrøms – og til svag vinkling på 30–45 grader.

De korte skydehoveder, som i dag har vundet indpas og popularitet, er utroligt velegnede til at præsentere fluen på forskellig vis, og løser opgaver som traditionelle lange skydehoveder har svært ved.

Strømmens forskelligartede hastighed kan udnyttes langt bedre, da et kort hoved kan styres og kontrolleres langt lettere. Du kan med andre ord lettere styre hele skydehovedet i netop de strømpartier, du ønsker og derved få det ønskede drev på fluen. n

magasinpost smP id 42174

Nyhed

Hatch Finatic fluehjul Med detnye design erdisse fantastiske hjul blevetlettere (fra 80g) uden atmiste deres styrke. Etvel prøvethjul, derkan tåle althvad den krævende fluefiskerkan udsætte detfor. Hvadenten detertil hjemligt kystfiskeri ellerdetmesthardcore tropiske saltvands fiskeri, klarerHatch hjulene dethele. Bremsesystemeterbyggetsom en flerlags konstruktion med Rulon og rustfr itstål formaksimal styrke. Ingen opstarts friktion, selvmed bremsen pressethelti bund.

Findes i 8 forskellige størrelsermed priserfra: 2599,-

R.L. Winston Boron 3SX Afløseren til den populære Boron 2MX.

SX'eren erblevetopgraderetmed bl.a. en nyhjulholderog selvfølgelig Winston's generation 3 Boron teknologi, som resultereri lavere vægtog større styrke. Ydermere erkasteegenskaberne blevet finpudsetog dette må siges atvære gjortgodtda stangen netop har vundet”BestofShow–FlyRod Saltwater” på IFTD messen 2012. Stangen kommer fra 9' #4 til 9' #12 og priserne starterpå: 5499,-

www.JoF.dk

Stortudvalg! i fluelinerfra Amerikanske Lee Wulff. Fluelinerspecieltudvikletog designede til den krævende fluefisker. Kig ind!

Danmarks Sportsfiskerforbund l henvendelse: a Skyttevej 4 · Vingsted · 7182 Bredsten abonnement@sportsfiskeren.dk · tlf. 76 22 70 70