Rejesjov
Lunt forårsvand lokker
rejerne op fra deres vinterskjul og ind på kystørredens menukort. Rejerne kan imiteres på utallige måder, og vi har samlet nogle, som er uimodståelige på hver deres måde.
Af Thomas Weiergang tw@sportsfiskeren.dk
Der findes flere forskellige rejearter i de indre danske farvande. Særligt to af arterne er interessante for os sportsfiskere. Den mest almindelige art kaldes fjordreje eller almindelig reje, når den svømmer frit omkring. Men hvis den bliver fisket i rejeruser og solgt, hedder den typisk roskildereje − i gamle dage fik rejerne simpelthen navn efter fangststedet. Den anden art
af rejer, som er interessant for os, er hesterejer. De to arter ligner hinanden en del, men hesterejen er mere fladtrykt og har ikke så markante følehorn. Udbredelse og parring
Rejerne overvintrer på dybt vand, hvor de gemmer sig i tang eller andet skjul, mens de venter på varmere vand. De trækker ind på lavere vand om foråret, når vandtemperaturen stiger. Det sker oftest i begyndelsen af maj, og de største hunrejer an-
kommer først. Kort tid efter gyder rejerne. Det sker ved, at hunrejen gyder æggene forbi en sædsæk, som hannerne har placeret i dem. Hunnerne bærer æggene mellem de fem benpar, efter de er befrugtet, indtil æggene klækker, og små rejelarver myldrer ud. Rejerne findes overalt langs vore kyster. De knytter sig dog ofte til områder, som byder på føde og skjul. Dette medfører at de foretrækker kyststrækninger, hvor der findes ålegræs, brunalger eller lignende. Massevandringer
Rejerne slipper ikke deres larver løs på det lave vand. De foretager en vandring tilbage til dybere vand for at slippe de klækkende larver. Det sker oftest i slutningen af sommeren. Det ved rejefiskerne godt. Ruserne bliver sat på kendte reje-trækruter. På lavvandede områder findes mange rejer. Hvis et lavvandet område udmunder til dybere vand gennem en kanal eller en rende, vil det koncentrere de udtrækkende rejer. Det kan vi lystfiskere skrive os bag ørerne. Nor, fjordmundinger, tidevandsområder eller lignende, som udmunder i en rende eller flaskehals, er som udganspunkt oplagte steder. Men rejerne findes overalt, og fiskene er fuldt ud klar over, at disse massetræk finder sted − de indstiller deres sigtekorn på rejer. Drivende larver Tæt på. Rejerne trækker ind på det lave vand for at gyde. Det skal kystfiskeren overveje, for fisken trækker med, så bliv på land, hvis du kan.
22 Sportsfiskeren
Når rejelarverne er sluppet løs på 3-10 meter vand, driver de frit omkring og star- » 04 // Maj 2011
M
