Sportsfiskeren nr 4 2011

Page 44

Nordjylland

Lokalredaktør Mark Højfeldt // tlf. 6165 9459 // mh@sportsfiskeren.dk

Ny fiskeguide til Mariager fjord

Download brochuren med 28 af de bedste fiskepladser.

Mariager Fjord er Danmarks måske allersmukkeste fjord og samtidig en stor naturoplevelse. Under overfladen gemmer der sig en stor bestand af især ørreder, som lokker mange sportsfiskere til fjorden. For ikke at spilde kostbar fisketid på at finde de rigtige fiskepladser har Visitmariagerfjord udgivet en folder med alle de bedste havørredpladser langs fjorden. Egentlig er Mariager Fjord én lang fiskeplads, men i hæftet er beskrevet bundforhold og adgangsforhold til 28 bestemte pladser. For hver plads er der et godt billede og GPS

koordinater, som gør det muligt at finde pladsen i første hug. Hæftet kan hentes gratis på: www.visitmariagerfjord.dk. Tryk på fanebladet »Brochurer« og vælg »download brochurer«. Bagest i hæftet er der et samlet kort over alle 28 fiskepladser. Sommerfiskeriet i maj og juni måned plejer at være hektisk. Men det kan du også læse mere om i folderen.

Olieforurener blev taget på fersk gerning - næsten I marts i år fandt man for en sjælden gang frem til olieforureneren på den nordlige Vendsyssels østkyst, Ålbæk Bugt. Kontrolskibet Nordsøen opdagede en olieforurening og slog alarm til Søværnets Maritime Overvågningscenter Nord samt til Maritime Assistance Service. Olieforureningen var ikke svær at få øje på, da den strakte sig i en mere end 15 km lang bræmme af varierende bredde mellem 50 og 100 meter. Skibet, der havde været i området, blev kontaktet, og det erkendte at have lukket olien ud. Olieforureneren vil senere blive præsenteret for et bødekrav. Snart søsættes et nyt kontrolskib, der vil forstærke indsatsen over for forureninger.

Fem ud af seks mand på det nordjyske hold havde svensk sølvtøj med hjem til fryseren.

Tyve kilo blankfisk og en knækket fiskestang Seks nordjyder drog den 30. marts til den sydlige svenskekyst i håbet om en stærk blankfisk med løse skæl. På knap fire dages fiskeri lykkedes det holdet at lande i alt 30 havørreder, hvoraf ca. 20 kg var blankfisk i topkondition. I modsætning til tidligere havde mange af havørrederne denne gang løse skæl, og de var torpedoer i god kampvægt. Turens største havørred på 68 cm og 3,5 kg knækkede Niels Christians 9,3 fods spinnestang i slutningen af fighten. Denne lokalredaktør fik i allerførste forsigtige kast med en nyindkøbt spinnestang og blink en blank havørred på 65 cm og 3 kg. Det blev til 10-12 fine havørreder i alt. Fiskene faldt for fluen Banditten XL og en pink rejeflue.

Hul i Limfjorden I starten af marts lå Limfjorden badet i solskin, og den sidste tynde is var ved at smelte. Susanne Worm og manden Hans Jørgen kunne ikke vente med at lufte de nye fluestænger, så waders, grej og madpakke blev gjort klar med glæde, spænding og håb. Med en vandtemperatur på omkring én plusgrad blev fiskefluerne placeret på diskret vis. En stærk havørred strammede linen op, og så var den nye fluestang og fluehjul indviet. De blanke havørreder viste sig flere gange i overfladen, men der var ikke tale om specielt store fisk. Det overskyggede dog bestemt ikke oplevelsen, fortæller Susanne. Største fisk var en ca. 43 cm sølvskinnende havørred.

Igen problemer med gylle på frostjord Spred ikke gylle ud på frossen jord. Den opfordring kom fra lederen af Natur- og Miljøafdelingen i Hjørring kommune, Knud Suhr, efter flere tilfælde af ulovlig gyllespredning i det nordjyske. Selv om Landbrugsavisen.dk opfordrer landmændene til at passe på ved tidlig gyllekørsel, sker der gylleforurening gang på gang. Forbuddet er der især for at passe på vandløbene, og specielt Hjørring Kommune frygter det værste med mere end 5.000 km vandløb.

Den fede ørred havde stoppet sig med kutlinger.

Forårsørreder med smag for epoxy På en marts-fisketur i Limfjorden fik Nick Larsen fra Haverslev allerede i sit tredje kast årets første blanke og fede havørred på land. Den tykke havørred havde indhaleret en epoxy-ophængerflue. På fisketuren så han flere døde kutlinger i overfladen, og den tykke havørred var da også stopfuld af kutlinger i maven. Ophængerfluer kan derfor være et dræbevåben i den kommende tid.

Din lokale grejbutik

Din lokale grejbutik

Din lokale grejbutik

Brasholt www.brasholt.dk

J.C. Fiskegrej www.jcfisk.dk

ALMAs www.almas.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.