Fladfisk for alle

Pletter og perler. En dejlig rødspætte har ladet sig friste. Krogen er for længst forsvundet ned i gabet, og der må en tang til hjælp for at få afkroget fisken.

I efteråret er det højsæson for fangst af fladfisk. Uanset om man er på fisketur for første gang, eller om man er fladfiskeekspert, så kan disse fisk skabe glæde og smil hos fangeren. Hop ombord på kutteren og tag med på fladfisketur ud for Gilleleje.

Af Thomas Bjerre Larsen tbl@sportsfiskeren.dk

Turbåden summer af liv. Alle er i gang med at rigge stænger til med netop deres favorit-tackel. Krogene bliver efterset, og perler i alskens farver og former dingler på linen. Der bliver diskuteret strømforhold, belastning, tavslængder, perler og meget mere. Det hele krydres med historier om tidligere tiders fantastiske fangster af fladfisk på størrelse med toiletbrædder. En deltager har været oppe hos skipper i styrehuset og forklarer med forventning i stemmen, at vi skal til en plads, som han ikke tidligere i år har fisket. Det kan betyde et forrygende fiskeri på jomfrueligt vand.

Skipper arbejder hårdt for at placere båden bedst muligt i strømmen. Vi kigger utålmodigt på hinanden, mens vores bundtakler med børsteorm dingler over rælingen. Klokken ringer som signal til, at nu kan vi give los.

Der går ikke længe før den første stangspids nøkker let og signalerer, at der er noget ved agnen. Modhugget falder omgående, men den forløsende vægt i stangen udebliver. Et par garvede gutter smiler let over fejltagelsen, men vi kender alle til situationen. Sekunder efter bøjer en stang tungt, og en woblende bevægelse i stangen viser, at det er en god fisk, der tager udløb. Vi er i gang! Udskillelsesløb I løbet af dagen skiller tre fiskere sig ud. En har fanget større fisk end alle andre. De to andre har derimod fanget bemærkelsesværdigt flere fisk. Selv synes jeg, at jeg har klaret mig ganske godt, men jeg kan ikke nå disse gutter til sokkeholderne.

Da jeg har fanget rigeligt med fisk til eget forbrug, beslutter jeg mig i stedet for at tage en snak med de tre fiskere, for at høre lidt nærmere om deres fangster, og måske lære et par tricks. Essensen af disse samtaler, vil jeg hermed dele med læserne.

Dybde og tackeljusteringer Den første fisker står i pirkesiden. Han er udrustet med en stiv, ni fods spinnestang og et shimano-fastspolehjul i størrelse 4000. Linen er en 0.18 fletline, og tacklet er monteret med en 125 grams pirk. En tavs på 30 cm er monteret i pirkens nederste ende. En lille meter over pirken er der med en lille metalbom monteret endnu en tavs på 30 cm.

Pirken sænker han lige ned under båden. Pirken sænkes ned så den lige nøjagtig er fri af bunden. En nøjagtighed der korrigeres løbende med stangen som løftes og sænkes, mens båden driver. Det er kun tavsen, der rører bunden. Mærkes den mindste modstand sænkes stangen lidt. Blot 2-3 sekunder uden, at der gives løsline – stangen hæves igen, og udfaldet er i ni ud af ti tilfælde fast fisk.

Fiskeren forklarer, at han tidligere på dagen har været i gennen 2-3 pirke med forskellig vægt, og en række takler med forskellige former for perler og spinnerblade. Et tackel med grønlig uv-perle uden spinneblad viste sig på dagen at være det bedste valg. Hvordan måler man så det, spørger du måske dig selv? Ja, hvis du hiver fem fladfisk ind for hver én fisk dine

Styr på størrelsen. Mindstemålet for fladfisk varierer arterne imellem. For rødspætter, skrubbe, ising, pighvar og slethvar varierer mindstemål sågar for nogle af arterne, alt efter hvilket havområde du fisker i. Er du i tvivl, så tag ikke fisk med hjem under 30 cm – så er du sikker.

sidemænd lander, så er der vist noget om snakken.

Kastefiskeri i drivretningen Den anden fisker jeg taler med står og

Fladfiskefest

så på pirkesiden men helt ude i spid- »

Favoritagn. Børsteormene kan bide med et par kroglignende tænder, de skyder ud af munden. Det gør dem om muligt endnu mere frastødende – men de flade elsker dem.

vægt op til 35 gr. Hjulet er et fastspolehjul i 3000-størrelsen udstyret med 0.12 mm fletline. Pirken er på 50 gr og monteret i et glidetackel-system således, at når fisken hugger, mærker den ingen nævneværdig modstand.

Han kaster op mod drivretningen, og kan med denne manøvre selv styre hastigheden på sit tackel ved at spinne det ind på den første del af drevet. Tacklet præsenteres både liggende og slæbende. Fiskene hugger, når hans agn ligger stille efter et drev på et par meter. Hans øjne er fastnaglet til stangspidsen, og ved den mindste mistanke om fisk gives et kort sekunds løsline. Linen strammes op igen, og hvis der er øget vægt, løfter han stangen i en lang blød bevægelse, mens hjulet sættes i omdrejninger.

Også han har været forskellige pirkevægte og tackeltyper igennem. Han fortæller, at han normalt fisker med helt op til 10 cm perlemorsfarvede perler, men i dag viser det sig, at kun få perler fangeken er massive 200 gr med to tavser. Den nederste tavs er monteret i pirkens ende, og er 40-50 cm lang og har små perlemorsperler med små hvide spinnerblade. Den øverste tavs hænger i en bum 50 cm over pirken og er kort. Bare 10 cm monteret med flydeperler og guldfarvet spinnerblad. Han benytter fastspolehjul med 0.18 mm fletline.

Han fisker lige under båden, og undgår med den tunge pirk at taklet bevæger sig for langt ind under båden mens den driver. Pirkens vægt korrigeres efter hvor meget strøm, der er. Pirken fiskes lige nøjagtig over bunden og sænkes, når der mærkes kontakt. Ved at sænke den lange stang kan han give 4-5 sekunders løsline, mens fisken sluger den store agn. Når fisken er kroget hjælper den lange stang med til at holde linen fri af skroget på båden.

Krogene er bemærkelsesværdigt store, Owner Worm Hook str. 1/0, monteret med 2-3 børsteorm på en gang. Agnen er voldsom sammenlignet med de andre fiskeres agn, men resultatet er også et markant større gennemsnit på fiskene. Ligeledes er der langt flere rødspætter i kurven end hos os andre.

De ka’ deres kram Fælles for alle tre fiskere er, at de mestrer hver deres form for fladfiskeri. De kender deres metode og grej, og kan skelne pirkens bump på bunden til forskel for fladfiskens pillen ved agnen. Koncentration. Øjnene er fastlåst på stangtoppen, og fingeren føler på linen. Enhver lille bevægelse Ligeledes er koncentrationen i højsæregistreres, og armen er låst klar til modhug. det, og synet er fastlåst på stangtoppen, mens fingeren føler linens bevægelser. Det « Fladfisk til alle Store kroge, mere agn, større fisk tastiske fangster. Dertil kommer så detaljer Den tredje og sidste fisker står i kastesiden. med krog, agn og andre „tilsætningsstoffer“ sen af båden. Hans grej er lettere og beHans stang er hele 12 fod men med forsom perler, spinnerblade, flash, og hvad står af en 10 fods spinnestang med kasteholdsvis lav kastevægt på op til 60 gr. Pirman ellers kan finde på at pynte med. n

er om noget udslagsgivende for deres fande mere. Fantastisk trio. Nederst ses rødspætten, i midten skrubben, og øverst ligger isingen.

DM i surfcasting

Stang: En spinnestang som kan han håndtere pirke op til 200 gram. Det kan være en fordel at have to stænger med, der vægtmæssigt kan håndtere lette pirke på 20-75 gram og én til de tungere pirke. Hjulet: Hjulet kan både være et fastspolehjul eller et multihjul. Det er vigtig, at hjulet har et godt krydsoplæg, så den spundne line ikke kan skære sig ned i den underlæggende line og dermed kile sig fast. Dette kan være et problem, når man står med tunge pirke på let grej. Kroge/tackler: Der bør anvendes langskaftede kroge i str. 4-1/0, med modhager op ad krogskaftet til at holde agnen på plads. Hertil kommer pynt i form af perler, flydekugler, spinnerblade, og hvad man ellers kan finde på. Pirke/vægte: Man bør have pirke med fra 50 gram og op til 200 gram. Gerne med en variation på 25 gram imellem, så man har mulighed for at justere og derved bruge den letteste pirk, der kan „holde“ bunden. Pirkenes farve er en smagssag, men når det er sagt, så har hvid/ gul pirke vist sig udslagsgivende i flere tilfælde. Tang og klud: Fladfiskene er nogle forslugne fætre, og derfor bør man have en god tang ved hånden. Den skal kunne komme langt ned i gabet så en peang er fortrinlig til jobbet. En klud er også god at have med. Børsteorm og masser af kontakt med fisk er noget der sviner så i stedet for at skulle rengøre en heldragt, er det nemmere at tage et gammelt viskestykke med. Agn: Fladfisk kan fanges på mange agn, men børsteorm er et klart førstevalg for mig. Sandorm, sildestykker eller muslingekød fungerer også fint. Til pighvar og slethvar er tobis at foretrække. Alternativt kan man hvis man ikke har adgang til frisk agn, anvende Berkley Gulps orm, som fungerer fortræffeligt

Guidet kysttur på Sydsjælland/Møn

24.-25 september: I år afholdes det officielle danske mesterskab i surfcasting af Danmarks Sportsfiskerforbunds Surfcastingsektion i samarbejde med Dansk Surfcastingklub. Arrangementet finder sted på Sonnerup Strand, Nykøbing Sjælland. Danmarksmesterskabet består af en fiskekonkurrence om lørdagen og en kastekonkurrence om søndagen. Der kåres individuelle Danmarksmestre i hver konkurrence. Derudover er der en kombineret vinder – dvs. den der klarer sig bedst i begge konkurrencer. Det er tale om et åbent arrangement, så alle kan deltage. Der kan bestilles overnatning samt aftensmad lørdag og madpakker til lørdag og søndag. Deltagergebyr er 175,00 kr. pr. person. Læs mere på www.sportsfiskeren.dk/kalender

1. oktober: På denne guidede kysttur får du uvurderlig viden om fiskepladser, hotspots og tilgangen til kystfiskeriet generelt. Og så bliver der selvfølgelig også tid til en masse fiskeri. Vi fisker på pladser ved farvandene omkring Sydsjælland. Så hvis du kunne tænke dig at få lidt flere pladser, eller måske bare en anden tilgang til dit fiskeri, så grib chancen nu og meld dig til. Turen er rettet mod både spinne- og fluefiskere. Tilmelding på tlf. 76 22 70 72 eller kb@sportsfiskerforbundet.dk

Medefiskerne:

10.-11. september: Junior-DM 2011 – Pedersborg Sø ved Sorø. 17. september: Danehof Cup for 3 mands hold – Voldgravene ved Nyborg