noter U nder overfladen

50 lus per havørred

Det er et velkendt fænomen, at Norges laks er plaget af lus – men i år har det næsten set værre ud for havørrrederne. I den midterste del af Hardangerfjorden havde de fleste ørreder lus, da forskerne undersøgte sagen i maj: I gennemsnit sad der 50 lakselus på hver havørred, men mange af fiskene havde flere hundrede lus. På en enkelt fisk talte fiskerne 328 lakselus, oplyser Havforskningsinstituttet. Det er en voldsom stigning i forhold til tidligere, og tallene bekræftes af luse-niveauet på de laks, forskerne har gående i kontrolbure. Lusenes trussel mod havørrederne er stor, for i modsætning til laksene trækker de ikke langt til havs for at æde sig store. Dermed er de udsat for lus det meste af livet. Og da de samtidig er i fjordene i de varme sommermåneder, hvor der er flest lus, giver det de norske forskere bekymrede miner.

Gigantisk dæmning i Amazonas

Brasiliens regering har givet grønt lys til en enorm dæmning, der skal stemme floden Xingu i hjertet af Amazonas op, så der kan laves strøm. Dæmningen, der bliver næsten seks kilometer bred, vil skabe en sø, der kommer til at oversvømme op mod 500 kvadratkilometer af den uberørte regnskov. Det ventes, at vandkraftværket, der bliver verdens tredjestørste, vil forvise et sted mellem 20.000 og 40.000 mennesker fra deres hjem – og ramme flere indianerstammer, der er helt afhængige af flodens fisk for at kunne overleve. Prisen for det enorme bygningsværk, der har været på vej i 30 år og ventes at stå færdigt i 2015, er 80 milliarder kroner.

Sild får ny testikelstandard

EU vil have en ny fiskeripolitik, hvor biologernes ekspertise skal veje tungere, når der skal tildeles kvoter. Men selv biologerne kommer til kort, hvis deres redskaber til at vurdere en bestands størrelse ikke er i orden. Og her kan en ny „testikelstandard“ blive et værdifuldt redskab til at vurdere bestandene af sild. Når biologerne skal vurdere bestandene af fisk, trækker de trawl og analyserer fangsten. Og her er fiskenes kønsorganer helt afgørende. Ved at se på dem, er det nemlig muligt at se, om fiskene er kønsmodne – og masser af informationer af den type giver et klart billede af, hvor store bestandene er. Men biologerne i de forskellige lande har hver sin standard for kønsmodningen, og det har givet en stor usikkerhed. Derfor har to forskere fra DTU Aqua analyseret sild fra en række lande, og hen over sommeren blev forskere fra 15 lande så enige om den nye standard, da de var til konference i København. På den måde kan man nu undgå, at sild, hvor testiklerne kun fylder det halv af bughulen, erklæres for kønsmodne. Det er nemlig først, når de fylder hele bughulen ud, at han-silden er klar til at føre slægten videre.

Døden i turbinerne

Norges vandkraftværker kan igennem flere år have bidraget til, at ålebestanden styrtdykker. I efteråret 2008 /2009 viste en undersøgelse således, at 100 % af de ål, der forsøgte at vandre gennem Storelva i Norge døde. De i forvejen stærkt truede ål blev kappet i småstykker i turbinerne i en af elvens vandkraftstationer og forskere frygter, at det samme sker i mange andre af Norges 1250 vandkraftværker. Nu arbejdes der med forsøg på at lede ålene fra Storelva udenom det for ålene dødelige kraftværk, og målet er, at også de øvrige kraftværker skal pålægges at lede ålene gennem luger nederst i dæmningerne. Ålebestanden er kritisk truet, og EU har sat et mål om at øge bestanden til mindst 40 % af niveauet før 1980. Det er ikke kun kraftværker, der truer ålen, men også overfiskning, klimaforandringer, miljøgifte og parasitter.

Hvad stiller man egentligt op, hvis de store laks vælger standplads midt ude i floden, hvor man ikke kan dække dem? Giver op? Ikke hvis man hedder Dave Newman. Den 50-årige vært fra pubben White Lion ved bredden af River Wye i Herefordshire tog laksegalskaben til nye højder, da han først på sommeren steg til vejrs i en varmluftsballon, bevæbnet med sin fiskestang, for at kunne dække standpladserne midt i floden. Stamkunderne fik sig et godt grin, og efter en halv times fiskeri fra ballonen tre meter over floden måtte Dave Newman erkende, at han kun ville få en lang næse ud af forsøget. – Jeg troede, at ballonen ville hjælpe mig til at nå pladser, som andre fiskere ikke kan komme til, men sådan skulle det ikke gå, siger han til Daily Mail og tilføjer: Det var mit første forsøg med flyvefiskeri, og jeg fangede ikke noget – men jeg er klar til at prøve igen! Den lille enmandsballon var udlånt til formålet af Wye Valley Aviation og bruges normalt af tv-journalister og fotografer. Her er verdens største ferskvandsfisk

David Kent, en 54 år gammel walisisk lystfisker, har landet den officielle rekord for verdens største ferskvandsfisk. Den pensionerede flådeofficer var på ferie i Thailand med sin hustru, da han narrede monsterfisken til at tage en krog agnet med majs. Kæmpen – en stor malle – kæmpede bravt en times tid og var en enkelt gang ved at tømme David Kents hjul for line. Det fik han dog forhindret ved at vade ud i søen og derved komme tættere på fisken. Vel oppe på det tørre viste vægten 260 gode engelske pund – 118 kilo – og det har IGFA nu belønnet med en officiel all tackle-rekord for arten, giant mekong catfish. – Jeg plejer at fange bars på et par kilo langs kysten i Pembrokeshire, så denne her var lidt større, end jeg er vant til, siger David Kent til WalesOnline. Trods fiskens imponerende størrelse er den langtfra den største af sin art. De største eksemplarer skønnes at kunne blive 300 kg tunge og måle omkring 270 cm – noget af en udfordring, hvis

Flyvende laksefisker

man skulle kroge en med sin medestang ...

Verdenshavene har det skidt

Verdenshavene har det meget værre end hidtil antaget, og en gruppe af forskere advarer i en ny rapport fremlagt i FN om, at vi kan være på vej ind i en periode, hvor marine arter uddør i et omfang, der ikke tidligere er set i menneskets historie. Årsagerne er overfiskeri, forurening og klimaforandringer, peger forskerne på i rapporten, der er sat i gang af International Programme on the State of the Ocean (IPSO), som har samlet eksperter fra en lang række forskellige områder til formålet. – Det er rystende. Da vi så på det samlede billede af, hvad mennesket gør ved havet, så er det langt værre ud, end hvad vi hver for sig var kommet frem til, siger Alex Rogers, der er IPSO's videnskabelige chef og professor ved Oxord Universitet i England. I Australien udlægger Ove Hoegh-Guldbert, der er specialist i koraller ved University of Queensland, det sådan: Forandringerne går meget hurtigere, end vi havde ventet for blot få år siden. Han siger til BBC, at løsningen er en hurtig reduktion af udslippet af CO2. Rapporten kan lyde som den rene dommedagsprofeti, men Alex Rogers understreger, at det er for tidligt at sige, om vi har kurs mod en ny masseudryddelse af arter som den, der fjernede dinosaurerne fra jordens overflade. Og som en anden af rapportens forfattere, Dan Laffoley, siger om de store forandringer: I modsætning til tidligere generationer ved vi, hvad der er behov for at gøre. Det er tid til at beskytte vores planets blå hjerte!