4 minute read
noter F otokonkurrence
Spor tsfis ker ens Stor e foto kon kurrenc e
Sådan deltager du
For at deltage i konkurrencen bedes du overholde følgende frister for indsendelse af billeder: • Oktober: Indsend senest den 12. september. • November: Indsend senest den 10. oktober. Billederne sendes til foto@sportsfiskeren.dk – Max 3 billeder pr. måned inklusiv lidt tekst omkring billede, teknik og udstyr
Reglerne finder du på www.sportsfiskeren.dk
ÅRETS FISKEFOTOGRAF 2011 Årets bedste fiskefotograf vinder en helt sublim præmie bestående af det suveræne CANON D600 sæt, og det absolut ypperste spinnesæt fra SHIMANO. MÅNEDENS VINDERE Hver måned kåres de tre bedste fotos med fantastiske præmier fra CANON, Geoff Anderson og Rapala.
CANON EOS 600D + m/18-55 mm IS (værdi 7.499,-) Shimano luksus sæt med Lesath Ultra Spin og Stella 4000S FE (værdi 10.098,-)
1PowerShot SX230 HS (værdi 2.599,-)
2Geoff Anderson outdoor klassiske
sæt (værdi 1.498,-)
3Rapala Classic Collector Filetkniv fra Marttiini (værdi 699,-)
Sportsfiskerens store fotokonku rrence er sponsoreret a f
Spor tsfis ker ens Stor e foto kon kurrenc e
Vinderne i september
Som udgangspunkt bliver vinderne fundet ud fra de vigtigste fototips, som er beskrevet i artiklen: „Fang det gode foto“, du kunne læse i Sportsfiskeren 06 – 2011 side 52-55. Hovedkriterierne for det gode fiskefoto er: Motivvalg, kvalitet og teknik, komposition og beskæring.
Der var rigtig mange billeder, der matchede disse kriterier rigtig flot, men i sidste ende skulle der jo findes tre vindere blandt de udvalgte finalister.
Redaktionen kom på hårdt arbejde, da vinderne af september måneds fotokonkurrence skulle findes blandt flere hundrede indsendte fotos.
1. plads
– En lun sommeraften gik jeg tur ved en dejlig strand på vestkysten. På en stensætning stod en enlig lystfisker som uvidende, gang på gang poserede, hvilket gav mig muligheden for at fange nogle af de flotte øjeblikke, skriver Nicolai Ulrik Hansen som kommentar til sit dejlige solnedgangsbillede.
Og her på redaktionen faldt vi også over den dejlige stemning, som på bedste vis er viderebragt. Her er både motivvalg, kompostion og ikke mindst kvaliteten af fotoet i top. Et modlysbillede i solnedgangen skal nemlig levere en helt sort, skarpt tegnet silhuet. Det giver den perfekte, grafiske oplevelse. Billedet er så skarpt, at man faktisk kan se fiskerens små hår på benene, når det vises i 100 % på skærmen. Kompositionen er også korrekt, med fiskeren placeret lidt nederst og til venstre. Vi ser ham kaste ud mod den rød-orange uendelige horisont, dér gad vi godt at stå.
1. pladsen i september måneds fotokonkurrence går derfor til Nicolai Ulrik Hansen fra Herlev.
Iso: 400 Blænde: 3,2 Lukketid 1/200 Kamera: Canon EOS 5D Objektiv 200 mm Kameraet er støttet på en sten.
2. plads
Iso: 450 Blænde: 5,6 Lukketid: 1/500 Kamera: Nikon D40X Objektiv: 300 mm
– Mågerne dykkede efter sildene på Øresund, og det blev jeg så fascineret af, at jeg overlod det til vennerne at fiske, mens jeg fotograferede. Det var heftig action og svært for min autofokus at følge med, men jeg forsatte med at tage billeder, og det vedlagte billede er taget lige idet mågen dukker op igen med en sild i næbbet. Jeg elsker det aggressive udtryk mågen har i øjet, mens sildens øje bare er rundt. Det giver et indtryk i forskellen på at være nederst og øverst i fødekæden, skriver Henrik Bay til sit utrolige actionfoto.
Det er helt klart et utroligt flot og actionpræget motiv, der fortæller os en dramatisk historie. Billedet vinder på motivet til trods for, at der er en lille smule bevægelsesuskarphed. Billedet viser os, at det ofte giver helt fantastiske motiver, når man bare fyrer løs med digitalkameraet – pludselig lykkedes det at få det ønskede motiv. Hvis dit kamera har en motorfunktion, så brug det: Skyd først og tjek bagefter.
2. pladsen i september måneds fotokonkurrence går til Henrik Bay fra Måløv.
3. plads
Vildt fedt insekt med „røverøjne“, der pludselig sad på min stang. Jeg skød den med supermakro-funktion, fortæller Rasmus Pedersen om sit skarpe makrobillede.
Man skal have kameraet ved hånden, og man skal have styr på kameraets funktioner, hvis det skal lykkedes at få sådanne billeder. Vi faldt for det fantastiske farvespil mellem insekt og klinge samt billedets tekniske topkvalitet. Det er fascinerende at komme så tæt på fluen med de store røverøjne og kunne se alle detaljerne.
3. pladsen i september måneds fotokonkurrence går til Rasmus Pedersen fra Børkop.
Iso: 64 Blænde: 3,5 Lukketid: 1/60 Kamera: Olympus SP-590UZ Objektiv: 9,2 mm