Skovflåten Sommeren er i gang, og det er højsæson for skovens farligste dyr – skovflåten. I sig selv er den ikke farlig, men det er sygdommene den bærer. Læs her om skovflåten, og hvordan du undgår at blive smittet. Af Christian Lykke Flinker cf@sportsfiskeren.dk
Risikoen for at blive alvorligt syg af et flåtbid er meget lille. Så der er ingen grund til at droppe fisketuren eller turen i skoven, fordi man frygter at blive smittet. Ifølge Naturstyrelsen besøges Danmarks skove og natur 150 mio gange på et år. Heraf bliver 200-300 mennesker årligt alvorligt syge efter et bid fra en skovflåt. Så statistisk set er risikoen altså ganske lille. Alligevel er det vigtigt at tage sine forholdsregler, da skovflåtens bid kan have alvorlige konsekvenser.
20 Sportsfiskeren
En lille mide
Mange tror fejlagtigt, at skovflåten er en tæge, men det er faktisk en mide i familie med edderkopper. Flåten lever i tre år – en cyklus bestående af tre vokseperioder. Fra æg- og larvestadie til voksen flåt. Her gennemlever den fire stadier. Henholdsvis ægstadie, larvestadie, nymfestadie og voksenstadie. Æg og larver er ikke til gene for mennesker, men det er nymferne til gengæld. De er sorte og på størrelse med et knappenålshoved. Det er i nymfestadiet, at skovflåten oftest spreder sygdomme til mennesker. Dog kan alle stadier overføre sygdomme.
Skovflåten er aktiv fra april til oktober, men har sin højsæson fra juni til august. Et varmt og fugtigt hjem
Skovflåten har brug for blod og fugtige omgivelser for at kunne overleve. Skov, våde enge og moseområder er ideelle levesteder for skovflåten. Vandindholdet i jorden spiller en stor rolle i antallet af flåter, derfor er der færre skovflåter på sandede jorde set i forhold til mere fugtige og lerede jorde. Antallet af skovflåter hænger også sammen med antallet af værtsdyr, som for eksempel hjorte og rådyr. Så i skove
6 // Juli-August 2013
