![](https://assets.isu.pub/document-structure/200929090814-43919dd4d8e49978dad2b54f7aa30707/v1/4edf0089d062cc0a317e7179b40e9947.jpg?width=720&quality=85%2C50)
7 minute read
Fisketegnet
Fiskeplejen reddet på stregen
Fisketegnet er steget med 45 kroner. Det giver vandløbene i Danmark et fantastisk løft og sikrer, at der ikke skal skæres i udsætningerne.
Af Anna Grethe Jensen
Umiddelbart kan det lyde tosset, at det er en fordel for både fisk og fiskere, at de sidste skal ryste op med flere penge til fisketegnet.
Der er stadig lystfiskere, der mener, at fisketegnsmidlerne bare skal gå til udsætning af fisk – færdig, punktum, slut. – Men det er da heldigvis de færreste, siger Verner W. Hansen, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund og fortsætter. – Flere og flere kan heldigvis forstå, at udsætninger er og bliver lappeløsninger. Det eneste, der virkelig er holdbart, er at skabe leve og opvækstmuligheder for fiskene, så de kan reproducere sig selv.
Tomme pengekasser Der findes også lystfiskere, der mener, at det er urimeligt, at prisen for lystfiskertegnet sættes op, som den bliver en af de nærmeste dage, når finansloven er endeligt vedtaget, og når NaturErhvervstyrelsen får nye girokort ud på posthusene og hjemmesiden opdateret med nye priser.
Prisstigningen er et led i den nye regerings grønne profil, hvor der i alt øremærkes 132 mio. kr. til vandløbsrestaureringer over de næste to år. Det var også ved at være på tide, da NaturErhvervstyrelsens kasse med penge til vandløbsprojekter er ved at være tom og samtidig med, at kommunerne har utrolig svært ved at få økonomien til at hænge sammen – og så står der ikke vandmiljø øverst på den liste, man absolut ikke må skære ned på.
En overrasket minister – Vi havde længe forsøgt at få fødevareminister Mette Gjerskov i tale, og pludselig lykkedes det at få et møde i stand. Finansloven skulle forhandles på plads, og hun stod og manglede penge til vandløbsrestaureringer. Hendes udspil var, at hun gerne ville hente 10 mio. kr. fra fisketegnsmidlerne og bruge dem til vandløbsrestaureringer, fortæller Verner W. Hansen.
Fødevareministeren havde forventet at møde modstand og kom derfor med et forsigtigt forslag til at sætte lystfiskertegnet op med 15 kr. og fritidsfiskertegnet op med 25 kr. Det var så meningen, at der skulle skæres ned på udsætninger, rådgivning og forskning for at få råd til at bruge flere penge på restaureringer af vandløb. – Pludselig sad vi en situation, hvor der skulle handles hurtigt. Vi foreslog at sætte lystfiskertegnet op med 45 kr., så vi undgår grimme nedskæringer, forklarer formanden.
Selv om udsætninger er symptombehandling, er der stadig brug for udsætning af fisk i rigtig mange vandløb. Udsætningsplanerne laves for syv år ad gangen, og skulle der pludselig skæres ned, vil det ødelægge en helt masse. Derfor er aftalen, at der ikke røres ved udsætningsplanerne, men til gengæld bliver DTU, der står for fiskeplejen, nødt til at skære ned med 1,5 mio. kr. – Men fiskeplejen er reddet, udsætningerne kan fortsætte, og oveni det bliver der mulighed for at lave rigtig mange vandløbsprojekter. Fokus vil være på fjernelse af spærringer, og det er rigtig godt, siger fiskeplejekonsulent Jan Nielsen fra DTU Aqua. – Det kommer til at betyde et gevaldigt løft for vandløbene. Vi har så mange eksempler på, hvor meget det betyder, hvis man kan fjerne spærringer, lave gydebanker, genslynge og skabe gode opvækstforhold for fiskene. Ind imellem er det så lidt, der skal til, før vi får den store virkning, og her kan vi nu gå ind og hjælpe kommunerne med at få mest muligt ud af de ekstra penge, tilføjer Jan Nielsen.
Øget fokus kan sikre fiskene Jan Nielsen håber også den ekstra fokus på vandløbene, kan få de øverste myndigheder til at indse, at fiskene skal med i vandplanerne. – Vandløbsrestaureringer er den eneste vej frem. Danmark er et fantastisk land, og vi kunne få det bedste ørredfiskeri i hele verden, hvis vi skabte optimale forhold for fiskene. Aftalen er et skridt i den rigtige retning, understreger han.
Det bliver i første omgang kommunerne, der skal gennemføre projekterne, der kan sættes i værk for de ekstra penge, men sportsfiskerne skal også regne med at komme i arbejde.
Ofte kommer forslag til vandløbsforbedringer fra lokale sportsfiskerforeninger, der også stiller med frivillig arbejdskraft til en del af det praktiske arbejde. – Både den manuelle og den pengemæssige hjælpende hånd, håber vi at kunne udnytte. Når vi kommer med penge, så skal vi også have indflydelse, og vi har tænkt os at stille krav om, at få fiskene med i vandplanerne – og i det hele taget få fisk rykket lidt højere op på den politiske dagsorden, pointerer Verner W. Hansen. n
Fakta om lystfiskertegnet
I Finansloven for 2012 er der afsat 66 mio. kr. til restaurering af vandløb, og det samme beløb er afsat i 2013. Der vil være fokus på at få fjernet så mange spærringer som muligt. Fiskeplejemidlerne –de penge, der kommer ind via lystfiskertegnet – skal bidrage med 10 mio. kr. hvert af årene. Miljøministeriet bidrager med 23 mio. kr., mens EU ventes at bidrage med 33 mio. kr. via fiskeriudviklingsmidlerne. I 2011 var der i alt kun 22 mio. kr. til rådighed til forbedringer af vandløb i Danmark. På årsbasis kommer der ca. 25 mio. kr. ind via lystfiskertegnet, mens fritidsfiskerne bidrager med 9 mio. kr. Fødevareminister Mette Gjerskov har aftalt med Danmarks Sportsfiskerforbund, at prisen for lystfiskertegnet hæves fra 140 kr. til 185 kr. for et årskort, fra 100 til 130 for et ugekort og fra 35 til 40 kr. for et dagkort. Fritidsfiskertegnet hæves fra 275 til 300 kr. pr. år.
Fritidsfiskerne blev slet ikke spurgt
Danmarks Sportsfiskerforbund er blevet kritiseret for at have indgået en aftale med fødevareministeren om, at lystfiskertegnet stiger med 24 %, mens fritidsfiskertegnet kun stiger med 8 %.
Af Anna Grethe Jensen
Sportsfiskere fra alle egne af Danmark har undret sig over, hvorfor fritidsfiskertegnet ikke er steget lige så meget som lystfiskertegnet. Men når sandheden skal frem, så går pengene fra prisstigningen på fritidsfiskertegnet udelukkende til vandløbsrestaurering, hvilket fritidsfiskerne ikke tidligere har betalt til. – Det er i hvert fald ikke vores skyld. For vi er slet ikke blevet spurgt i denne omgang. Faktisk havde vi aftalt et møde i paragraf 7-udvalget om nye takster for lystfisketegn- og fritidsfiskertegn, fortæller formand for Dansk Fritidsfiskerforbund, Bruno Müller. – Men inden mødet blev holdt, var aftalen om forhøjelserne lavet mellem Danmarks Sportsfiskerforbund og fødevareministeren, siger Bruno Müller.
Han er dog ikke utilfreds med aftalen, som han mener giver en lille harmonisering. – Vi synes, det er urimeligt, at der skal betales fritidsfiskertegn fra 12 år, mens lystfiskere kan vente med at betale, til de bliver 18 år. Desuden skal pensionister ikke betale lystfiskertegn, mens der ikke er nogen øvre grænse for fritidsfiskerne, pointerer Bruno Müller.
Han mener dermed, at den enkelte fritidsfisker betaler mere end sportsfiskerne set over tid.
Første gang fritidsfiskerne betaler til ferskvand – Det var fødevareministeren, der kom med forslaget om prisstigning på fritidsfiskertegnet på de 25 kr, og det beløb gik vi slet ikke ind i en diskussion om. Vi nøjedes med at foreslå en prisstigning for lystfiskertegnet – ikke med de 15 kr., som ministeren kom med, men med 45 kr., fortæller formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund, Verner W. Hansen.
Fisketegnsmidlerne er delt op i to puljer, hvor ca. 25 mio. kr. kommer fra lystfiskertegnet og ca. 9 mio. kr. fra fritidsfiskertegnet om året. De 25 mio. kr. dækker ferskvandsdelen, mens de 9 mio. kr. går til at forbedre fiskeriet i saltvand.
Med den nye, store pulje til vandløbsrestaureringer, hvori de 10 mio. kr. fra fisketegnsmidlerne kommer til at indgå, kommer fritidsfiskerne for første gang indirekte til at betale for forbedringer i ferskvand. – Og det er der vel ingen lystfiskere, der kan være utilfredse med, pointerer Verner W. Hansen.
Omvendt synes Bruno Müller, at fritidsfiskerne har fået et fint argument for, at der skal sættes ekstra penge af til den marine del.
Aftalen er, at udsætningsprogrammet skal fortsætte som hidtil – der skæres ikke ned, men der udvides på den anden side heller ikke. n
FISKERISHOP.DK Danmarks bedste priser!
Sammensæt selv dit stangsæt SPAR 500,-
Kinetic Bådsæt
Stang: Kinetic AF Power Cast. Kraftig kastestang. Vælg mellem: 7´(20-80g), 7´(80-160g), 8´(20-80g) og 9´(20-80g)
Hjul: Viva Charon CC, 2 kuglelejer, alu hjulhus
Str. 2000, 3000 4000 og 5000 Før 999,- NU 499,-
![](https://assets.isu.pub/document-structure/200929090814-43919dd4d8e49978dad2b54f7aa30707/v1/62b06ccaa69348a3e5e562f8e7f55151.jpg?width=720&quality=85%2C50)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/200929090814-43919dd4d8e49978dad2b54f7aa30707/v1/ae3401690607d41d4632021c0e105078.jpg?width=720&quality=85%2C50)
SPAR 400,-
Savage Gear MP7 Lækkert spinnehjul med super lineoplæg, 7 kuglelejer, mikro justerbar bremse, high grade grafi t hjulhus, ekstraspole i aluminium Str: 1000, 2000 og 3000
Før 699,- NU 299,-
![](https://assets.isu.pub/document-structure/200929090814-43919dd4d8e49978dad2b54f7aa30707/v1/965fa6b129b859317881c75e4197c64f.jpg?width=720&quality=85%2C50)
SPAR 500,-
ABU Seven pirkesæt Kvalitets pirkesæt, der er perfekt til skandinavisk havfi skeri. Stang: 7´ABU SEVEN pirkestang i 30lb. Hjul: ABU Ambassadeur SEVEN. Inkl. 4 pirke (100-500g), 4 sildeforfang og 200m 0.35mm (36.5kg) spiderwire Før 2499,- NU 999,-
SPAR 1500,- SPAR 300,-
Geoff Dozer O2 Geoff Anderson Dozer O2. Virkelig lækker vinterjakke med udtagelig fl eece vest. Mange lækre detaljer.
Str: M-XXL
● 100% vind- og vandtæt ● Åndbar Før 2499,- NU 999,-
Geoff Feco Fleece Geoff Anderson Feco fl eece jakke med polyester foer. God komfort og mobilitet. Mange lækre detaljer.
Str: M-XXL
● 2 frontlommer med lynlås
Før 699,- NU 399,-