Sportsfiskeren nr 1 2012

Page 20

Miljø og politik

Fiskeplejen reddet på stregen Fisketegnet er steget med 45 kroner. Det giver vandløbene i Danmark et fantastisk løft og sikrer, at der ikke skal skæres i udsætningerne.

Af Anna Grethe Jensen

Umiddelbart kan det lyde tosset, at det er en fordel for både fisk og fiskere, at de sidste skal ryste op med flere penge til fisketegnet. Der er stadig lystfiskere, der mener, at fisketegnsmidlerne bare skal gå til udsætning af fisk – færdig, punktum, slut. – Men det er da heldigvis de færreste, siger Verner W. Hansen, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund og fortsætter. – Flere og flere kan heldigvis forstå, at udsætninger er og bliver lappeløsninger. Det eneste, der virkelig er holdbart, er at skabe leve og opvækstmuligheder for fiskene, så de kan reproducere sig selv. Tomme pengekasser

Der findes også lystfiskere, der mener, at det er urimeligt, at prisen for lystfiskertegnet sættes op, som den bliver en af de nærmeste dage, når finansloven er endeligt vedtaget, og når NaturErhvervstyrelsen får nye girokort ud på posthusene og hjemmesiden opdateret med nye priser. Prisstigningen er et led i den nye regerings grønne profil, hvor der i alt øremærkes 132 mio. kr. til vandløbsrestaureringer over de næste to år. Det var også ved at være på tide, da NaturErhvervstyrelsens kasse med penge til vandløbsprojekter er ved at være tom og samtidig med, at kommunerne har utrolig svært ved at få økonomien til at hænge sammen – og så står der ikke vandmiljø øverst på den liste, man absolut ikke må skære ned på. En overrasket minister

– Vi havde længe forsøgt at få fødevareminister Mette Gjerskov i tale, og pludselig lykkedes det at få et møde i stand. Finansloven skulle forhandles på plads, og hun stod og manglede penge til vandløbsrestaureringer. Hendes udspil var, at hun gerne ville hente 10 mio. kr. fra fisketegns-

20 Sportsfiskeren

midlerne og bruge dem til vandløbsrestaureringer, fortæller Verner W. Hansen. Fødevareministeren havde forventet at møde modstand og kom derfor med et forsigtigt forslag til at sætte lystfiskertegnet op med 15 kr. og fritidsfiskertegnet op med 25 kr. Det var så meningen, at der skulle skæres ned på udsætninger, rådgivning og forskning for at få råd til at bruge flere penge på restaureringer af vandløb. – Pludselig sad vi en situation, hvor der skulle handles hurtigt. Vi foreslog at sætte lystfiskertegnet op med 45 kr., så vi undgår grimme nedskæringer, forklarer formanden. Selv om udsætninger er symptombehandling, er der stadig brug for udsætning af fisk i rigtig mange vandløb. Udsætningsplanerne laves for syv år ad gangen, og skulle der pludselig skæres ned, vil det ødelægge en helt masse. Derfor er aftalen, at der ikke røres ved udsætningsplanerne, men til gengæld bliver DTU, der står for fiskeplejen, nødt til at skære ned med 1,5 mio. kr. – Men fiskeplejen er reddet, udsætningerne kan fortsætte, og oveni det bliver der mulighed for at lave rigtig mange vandløbsprojekter. Fokus vil være på fjernelse af spærringer, og det er rigtig godt, siger fiskeplejekonsulent Jan Nielsen fra DTU Aqua. – Det kommer til at betyde et gevaldigt løft for vandløbene. Vi har så mange eksempler på, hvor meget det betyder, hvis man kan fjerne spærringer, lave gydebanker, genslynge og skabe gode opvækstforhold for fiskene. Ind imellem er det så lidt, der skal til, før vi får den store virkning, og her kan vi nu gå ind og hjælpe kommunerne med at få mest muligt ud af de ekstra penge, tilføjer Jan Nielsen. Øget fokus kan sikre fiskene

Jan Nielsen håber også den ekstra fokus på vandløbene, kan få de øverste myndigheder til at indse, at fiskene skal med i vandplanerne. – Vandløbsrestaureringer er den eneste vej frem. Danmark er et fantastisk land, og vi kunne få det bedste ørredfiskeri i hele ver-

den, hvis vi skabte optimale forhold for fiskene. Aftalen er et skridt i den rigtige retning, understreger han. Det bliver i første omgang kommunerne, der skal gennemføre projekterne, der kan sættes i værk for de ekstra penge, men sportsfiskerne skal også regne med at komme i arbejde. Ofte kommer forslag til vandløbsforbedringer fra lokale sportsfiskerforeninger, der også stiller med frivillig arbejdskraft til en del af det praktiske arbejde. – Både den manuelle og den pengemæssige hjælpende hånd, håber vi at kunne udnytte. Når vi kommer med penge, så skal vi også have indflydelse, og vi har tænkt os at stille krav om, at få fiskene med i vandplanerne – og i det hele taget få fisk rykket lidt højere op på den politiske dagsorden, pointerer Verner W. Hansen. n

Fakta om lystfiskertegnet I Finansloven for 2012 er der afsat 66 mio. kr. til restaurering af vandløb, og det samme beløb er afsat i 2013. Der vil være fokus på at få fjernet så mange spærringer som muligt. Fiskeplejemidlerne – de penge, der kommer ind via lystfiskertegnet – skal bidrage med 10 mio. kr. hvert af årene. Miljøministeriet bidrager med 23 mio. kr., mens EU ventes at bidrage med 33 mio. kr. via fiskeriudviklingsmidlerne. I 2011 var der i alt kun 22 mio. kr. til rådighed til forbedringer af vandløb i Danmark. På årsbasis kommer der ca. 25 mio. kr. ind via lystfiskertegnet, mens fritidsfiskerne bidrager med 9 mio. kr. Fødevareminister Mette Gjerskov har aftalt med Danmarks Sportsfiskerforbund, at prisen for lystfiskertegnet hæves fra 140 kr. til 185 kr. for et årskort, fra 100 til 130 for et ugekort og fra 35 til 40 kr. for et dagkort. Fritidsfiskertegnet hæves fra 275 til 300 kr. pr. år.

1 // Februar 2012

F


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.