Sportsfiskeren nr 7 2014

Page 36

NordjyllaNd

Lokalredaktør Mark Højfeldt // tlf. 6165 9459 // mh@sportsfiskeren.dk

Konkurrencer i å og fjord En anderledes konkurrence løber af stablen lørdag den 13. september 2014, da der afholdes Fly Cup i Mariager Fjord. Det passer godt sammen med bagmændene, som er lidt anderledes sportsfiskere fra Bombayfly.dk Det er en konkurrence, hvor der kun er tilladt at bruge fluestang, og de ti største havørreder præmieres ved frit valg mellem ti præmier, der samlet har en værdi over 15.000 kr. Du må blandt andet fiske fra land og flydering, men alle havørreder skal være over 45 cm for at deltage i konkurrencen. Læs mere på www.bombayfly.dk

Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn afholder Uggerby Å Cup 12.-14. september 2014. Alle har mulighed at få del i den store præmiesum på 120.000 kr, hvoraf førstepræmien for største havørred har en værdi af ca 20.000 kr. Som noget ekstraordinært i år er der lodtrækning på deltagerbeviset, og den heldige vinder en drømme fiskerejse til Island til en værdi af 18.000 kr. Der fiskes på alle arter i Uggerby Å, og der er præmier til alle børn til og med 15 år, der deltager i konkurrencen. Der er gratis camping ved elværket. Læs mere om konkurrencen www.uggerbyaa.dk

Fandt 50 ulovlige ålerør Ålen er udrydningstruet, og det er derfor forbudt at fiske ål med ruser fra perioden fra den 10. maj - 31. juli - dog må bierhvervsfiskere og erhvervsfiskere stadig fiske efter ål. I Mariager Fjord er perioden forlænget 15 dage til den 15. august for at beskytte ålene. Det er forbudt at fiske med ålerør hele året, og trods det fandt fiskerikontrollen forleden 50 ålerør i Mariager Fjord ved Hadsund, skriver Nordjyske Stiftstidende den 2. juli 2014. Rørene var ikke mærket med identifikation, så de blev konfiskeret. - Hvis du har kendskab til salg af »sort fisk« vil fiskerikontrollen gerne kontaktes, udtaler vicefiskeriinspektør Claus Wille til Nordjyske Stiftstidende.

Store havørreder i Ryå Mandag morgen den 2. juni klokken 05.20 startede Birger Sørensen fra Brønderslev sit fiskeri ved »Den Sprængte Bro« ved Grønborg i Ryå. Her fangede han en stor havørred, der målte flotte 83 cm og vejede 7,5 kg (billedet). Fredag den 27. juni kørte Kristian Nielsen til Ryå ved den »Hvide Bro«. Grøden stod højt mange steder, og der var lav vandstand i åen. Cirka klokken 10.45 fandt Kristian en lille åbning mellem 2 m høje tagrør, og et tidligere mindre hug blev her afløst af et solidt og hårdt hug. Første landingsforsøg mislykkedes, men anden gang lå en stor tyk havørredhan på imponerende 8,1 kg fordelt på kun 82 cm i nettet.

Namsen fiskede godt

Rekordtorsk på 37 kg Den 8. juli 2014 blev der fanget en rekordstor torsk på knap 37 tunge kg, fortæller Skipper Per Jensen på M/S Bodil. En tysker med fornavn Jens fangede 40 mil fra land og på cirka 50 m dybt vand en sværvægter af en skægget torsk med en længde på 143 cm og omkreds på 95 cm. Båden kom i havn ved 18-tiden med den store torsk, som faldt for en selvlysende gummimak størrelse 8. Torsken blev i land vejet til 36,25 kg. Den tidligere rekord var på 31 kg blev fanget for 17 år siden af John Petersen - også på det gule rev. En forbedring af rekorden på lidt over 5 kg.

Følg os på Facebook Søg efter Brasholt A/S og hold dig opdateret med nyheder fra butikken og det nordjyske fiskeri.

Seks havørreder på fælles fiskedag Den traditionsrige fælles fiskedag i Lystfiskeriforeningen Binderup Å (LBAA) blev afholdt den 14. juni 2014 i solskinsvejr. Der var 16 deltagere, og de fangede i alt seks havørreder og en bækørred. Det var havørrederne, der løb med alle tre præmier. Det er første gang, at alle tre præmier på den fælles fiskedag går til tre havørreder. Vinderne af konkurrencen var Pelle Thomassen med en havørred på 2 kg.

Whisker Spinning MADE IN SCOTLAND.

FRA kr. 1.499,-

Fiskeklubben »Klub Kvisten« var i uge 25 på deres årlige fisketur til Namsen på strækningen Østduun. Elven er kendt for sine store laks, og netop sådan en fik Mogens Olesen og Henrik Moesgaard Jensen lov at prøve kræfter med. Mogens startede med at miste en stor laks og fangede senere en flot laks på 8,2 kg. Henrik Moesgaard Jensen var ved at opgive, da en gigastor laks flår ham ud af kurs. Efter en dramatisk fight lå en sølvblank laks på 12 kg i nettet (billedet). Det blev turens største, som resulterede i en flot storfangerpokal. I alt blev der landet 11 laks mellem 2-12 kg

· JAGT · FISKERI · OUTDOOR

JAGT • FISKERI • OUTDOOR Vandværksvej 29 • 9800 Hjørring Tlf. 96 23 29 00 • info@brasholt.com w w w. b R A S h O lT. c O m

Vandværksvej 29 9800 Hjørring Tlf. 96 23 29 00

www.brasholt.com


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.