STANKELBENSFLUER
TIPULA - CRANE FLY - DADDY LONG LEG Tørfluefiskeri med imitationer af landinsekter er en disciplin for sig selv. En klassisk flue, man bare må have i
æsken, er Daddy long leg – stankelbens-fluen, der gennem årene har mange store ørreder på samvittigheden. Af Morten Øland moe@sportsfiskeren.dk
Det latinske navn for det store stankelben er Tipula maxima, og på engelsk kaldes den Crane fly. Blandt fluefiskere er stankelbens imitationer kendt under navnet Daddy long leg – denne betegnelse er kendt blandt fluefiskere over hele verden. Stankelbenet er terrestrials – altså et landinsekt – som ikke har noget som helst at gøre med vandløb, søer og vandlevende insekter. Stankelben kan blive omkring 40 mm i længden og have et vingefang på cirka 60 mm. Men stankelbenet lever stort set hele sit liv i larvestadiet under jorden, hvor den æder planterødder. Efter et års tid forpupper larven sig i nogle uger, hvorefter den klækkes og bliver til det flyvende insekt, som vi kender. Når de store insekter klækker, skabes der mulighed for et virkeligt interessant tørfluefiskeri, de store stankelben har nemlig en evne til at forvilde sig ud på vandoverflader på både søer og åer. Stankelben ædes af både ørreder og stallinger sommeren igennem og er blandt de landinsekter, som virkelig kan skabe aktion på vandoverfladen ørrederne vil nemlig gå rigtig langt for at fange og æde et stankelben. Hvor finder man stankelben Der findes stankelben over alt i Skandinavien. Så der er al mulig grund til at have et par daddy long legs liggende i flueæsken. Jeg bruger løbende stankelbens-imitationer under dansk ørredfiskeri. Men jeg kan samtidig konstatere, at rigtig mange af de største stallinger, som jeg har fanget på tørflue nord for polarcirklen, har taget netop en stankelbens-imitation. Imitationen og teknik Fiskeri med imitationer af landinsekter, adskiller sig på flere måder fra fiskeri på døgnflue og
vårflue klækninger. Først og fremmest er man fri for at tænke på, hvilket stadie insektet er i. Man skal alene forholde sigt til, hvilket insekt der er tale om og i mindre grad, hvilken størrelse og farve insektet har. Hvis fiskene vælger at æde biller, er det meget meget sjældent, at fiskene er selektive i forhold til billernes størrelse – og det samme gør sig gældende, når der er stankelben på menukortet. Der findes rigtig mange arter af landinsekter, som på forskellige tidspunkter er kilden til et godt tørfluefiskeri. Udover de ovenfor nævnte er græshopper, myrer, svirrefluer, tjørnefluer, møl og diverse larver – alle insekter, som – på forskellige årstider under forskellige vejrforhold – udgør en betydelig del af ørrederne og stallingernes føde. Fisker man på en døgnflue-klækning med en imitation som ikke rammer det stadie, som fiskene har fokus på, kan man opleve at fange meget få fisk eller måske slet ingen fisk. Fiskene bliver ofte selektive på et bestemt stadie i vandinsekternes liv, men det er ikke tilfældet med landinsekter. Ofte ædes landinsekterne af fisken på mere spontant vis. Som ny tørfluefisker, uden detaljeret kendskab til entomologi, har man tit bedre chancer for, at lokke fiskene til fluen, når der benyttes en imitation af et landinsekt. Det er nemlig sådan, at fisken ofte tager dem – selv om der er massive klækninger af en bestemt døgnflue. Man kan sige, at fiskeriet med imitationer af landinsekter ofte er mere sporadisk end fiskeri med vandinsekter. Effektiviteten af fluerne som imiterer landinsekter, kan der dog ikke stilles spørgsmålstegn ved. Nogle af de allerstørste fisk, jeg har fanget på tørflue, har taget imitationer af landinsekter. Dage med blæst kan ofte være de bedste til fiskeri med imitationer af landinsekter. Det hænger naturligvis sammen med, at vinden blæser insekter, som sidder i buske og træer, ud på vandoverfladen. Tiden efter en kraftig regnbyge er ligeledes primetime for fiskeri med stankelben og biller. Når ørreden tager et landinsekt Vær meget opmærksom på, at der kan være stor forskel på, hvorledes fiskene tager forskellige landinsekter, når de driver på overfladen. En bille som er faldet i vandet ligger meget dybt i vandoverfladen – ofte hænger den nærmest lige under vandoverfladen. Når ørreden ta-
50 Sportsfiskeren
ger en bille i vandoverfladen, efterlader den som regel kun en meget lille ring på overfladen. Det er som om, fisken er klar over, at billen ikke har nogen chance for at undslippe, og derfor sipper fisken bare billen i sig. På dage, hvor det blæser, og der derfor er mange biller på vandet samt krusninger på vandoverfladen, skal man ofte se rigtig godt efter for overhovedet at få øje på fisk, der ringer. Når ørreden tager et stankelben, er det en ganske anden historie. Fiskene er helt klar over, at denne godbid kan flyve bort fra vandoverfladen – hvert øjeblik. Resultatet er derfor, at selv mindre ørreder laver ret voldsomme takes, når de henter stankelben på vandoverfladen. Man overser derfor sjældent fisk, der æder stankelben. Blindfiskeri Hvis der ikke er overfladeaktivitet, og man alligevel foretrækker at fiske med tørflue, så er en stankelbens-imitation absolut en af de bedste fluer. Den store tørflue kan ofte få selv meget træge ørreder til overfladen, og fluen kan samtidig bindes med så meget skum, at de flyder som en prop. En stor fordel, hvis der fiskes blindt med mange kast og lange drev. Chokflue Hvis man ser en fisk, som er passiv – altså står helt stille uden at tage føde til sig – er det et kendt trick at bruge en chokflue til at vække fiskens interesse. Man kan bruge en stor stimulator-flue og kaste den direkte over i fiskens synsfelt. Men i sådanne situation bruger jeg tit den største stankelbens-imitation, jeg har i æsken. En sådan flue kan vække appetitten, hos selv en stopmæt eller søvnig ørred. Tørflue i saltvand Siden jeg for mange år siden begyndte at fiske med tørflue på kysten efter havørreder, har jeg gang på gang oplevet, hvorledes ørrederne kan blive fuldstændig fikseret på overfladen og de landinsekter, som driver rundt. Henholdsvis maj og september er to topmåneder, når det gælder tørfluefiskeri på kysten. Der kan fiskes på den åbne kyst, men fjorde og vige er ofte de bedste pladser. Det vigtigste er, at man har fralandsvind, som blæser insekter ud på overfladen. Der er virkelig fine ørreder at få på biller eller stankelbens-imitationer. Fisk op til fem pund er ikke usædvanlige på tør» flue i saltvand. 7 // September 2014
