Sportsfiskeren nr 7 2014

Page 64

SVAMPE

JAGT September er topmåneden for svampe og ikke mindst meget fiskeri. Så hvorfor ikke kombinere det ved at finde svampe ved fiskevandet? Læs her, hvordan du finder de rigtige svampe til køkkenbordet. Af Mikkel Nikolaj Paulsen og Christian Lykke Flinker cf@sportsfiskeren.dk

Vejen til de bedste fiskepladser kan være lang og kedelig, men så snart der vandres gennem skoven, kan turen pludselig tage en uventet drejning – nemlig svampejagt. Det er spændende at gå på svampejagt, og det minder på mange måder om fiskeri. Man færdes i naturen i jagten på et bytte. Glæden ved at finde svampe kan sagtens opveje den manglende fangst. Og lige som fisk har standpladser, har svampe også foretrukne steder at vokse. God eller giftig Det er nødvendigt selv at læse op på giftige og spiselige arter, inden de indtages. Artiklen sætter kun fokus på de mest almindelige spise-

64 Sportsfiskeren

svampe, og derfor er man under alle omstændigheder nødt til at anskaffe sig en svampebog til at bestemme de svampe, man plukker som nybegynder. Det bedste man kan gøre som nybegynder er at tage med en erfaren svampesamler. For selv om svampejagt er sjovt, skal det tages seriøst, da enkelte svampe er dødeligt giftige. Det er derfor vigtigt at have kendskab til de spiselige og de giftige arter. Et dyr – ikke en plante Svampe er en organisme for sig selv, og ikke en del af planteriget, men utroligt nok mest beslægtede med dyr. Svampe lever oftest i et symbiotisk forhold med en plante, oftest et træ. Plantens cellulose nedbrydes af svampen til sukker. Den svamp som ses over jorden er frugtlegemet, herfra spredes svampesporer. Der findes

omkring 6000 forskellige svampe i Danmark, og halvdelen er noget mange ikke engang ville kunne genkende som svampe, heriblandt gærsvampe. Rørhat og kantarel Når det handler om spiselige svampe egnet til nybegyndere, har vi fokus på forskellige arter af kantarel og rørhat. Hvilket også er de svampe, som garvede svampeplukkere går efter. De fleste arter blandt rørhattene er spiselige og velsmagende, dog med et par giftige og dårligt smagende undtagelser. Rørhattene er letgenkendelige med deres rør under hatten. Af rørhatte med rigtig god spiseværdi kan karl johan, indigo rørhat og brunstokket rørhat nævnes. Kantareller er nok de svampe, der har den bedste spiseværdi – især almindelig kantarel. Udover almindelige kantarel er tragt-kanta- »

7 // September 2014


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.