Sportsfiskeren nr 8 2014

Page 60

UNDER OVERFLADEN MEGA-MARLIN TIL DANSKER Han har fanget mere end 50 store blue marlin, men i sidste uge huggede den allerstørste, og Thomas Petersen Eldor blev kastet ud i den vildeste fight. Thomas fiskede ud for Cap Verde Øerne i sin båd Boca Raton, og dagen havde budt på en mindre, mistet marlin, da en kæmpe marlin pludselig dukkede op bag teaseren. Han greb resolut sin 80 lbs stand-up stang og serverede en frisk, hel makrel. Kæmpen tog makrellen stille og roligt 10 m bag båden – og så brød helvede ellers løs. Den vildeste fight, der skulle vare næsten tre timer, begyndte. Det lykkedes dog at lande den gigantiske marlin, men da havde de også fightet og fightet og fightet hele 15 km ud over det store Atlanterhav. Du kan se det hele på www.youtube.com/watch?v=hvu6a2T2n1A Da de endelig fik fisken ind, var den så stor, at besætningen ikke kunne få den løftet helt ind i båden, og derfor var det ikke muligt at sejle mere end seks knob, hvorfor det tog seks timer at komme i havn. Den kæmpestore marlin vejede 1.075 lbs og målte hele 4,5 m! Det er årets største blue marlin, og den allerstørste blue marlin landet af en dansker nogensinde. Hvis du har ambitioner om at prøve kræfter med havets kæmper fra Thomas’ båd, er det faktisk muligt: Du kan bare kontakte kaptajnen Zak Conde. Han har landet flere og større marlin end mange andre skippere. Tjek hans CV på www.marlincapeverde.com

SVÆRDFISK FRA LAKSEELV Det var noget af en overraskelse Tore Solberg fik sig, da han en tidlig morgen gik på det nederste stræk af Lærdalselven. På 1,5 m vand kunne han nemlig se en stor fisk ligge død, og da han kom helt tæt på, kunne han se, at der var tale om sværdfisk. Han vurdere, at fisken er omkring 2 m, og at den har været død i nogle dage – ifølge Tore lugtede den i hvert fald sådan. Det er uvist, hvordan den store saltvandsfisk pludselig ender et stykke oppe i ferskvand, men ifølge havforsker Otte Bjelland kan den være blevet stresset og flygtet op i elven. – Jeg tror, den mægtige fisk har jagtet mindre fisk i elvmundingen, og hvor den så er blevet overrasket af tidevandet eller noget andet, hvorefter den er gået i panik, siger Otte Bjelland.

FISK PÅ LANDGANG Engang fandtes alt liv i havet. Med tiden udviklede tingene sig, og med tiden kom der liv på land. Amerikanske forskere har nu undersøgt en lille fisk, som måske gemmer på hemmeligheden om, hvordan det kunne lade sig gøre. Den afrikanske fisk, bikiren, har både lunger og gæller. Den har også store finner på undersiden af kroppen, som den kan bruge til at skubbe sig fremad på havbund – og på land. Emily Standen fra University of Ottowa og Trina Du og Hans Larsson fra Mcgill University har sammen opfostret over hundrede bikir-fisk på land i fugtige tanke i op til otte måneder for at undersøge, hvordan de ville tilpasse sig livet på land. Når forskerne sammenlignede deres landlevende bikir-fisk med andre bikir-fisk, som var opfostret i akvarium, kunne de tydeligt se en forskel. Forskernes fisk var hurtigere og mere sikre i deres gang. De løftede hovedet højere og gled sjældnere end de andre fisk, men ikke nok med det, så havde deres muskulatur også ændret sig.

60 Sportsfiskeren

Foto: Antoine Morin

Den smukke nordnorske Ranaelv er igen inficeret med gyro - den lille parasit gyrodactylus salaris, der lever af laksens slimlag og til sidst dræber lakseyngelen. – Det slog ned som et chok. Vi troede, vi var færdige med gyro I Nordland, siger Tore Vatne til NRK.no. Han er til daglig sektionsleder hos Miljøvernafdelingen hos Fylkesmannen i Nordland. En rutinekontrol foretaget i august i et sideløb viste gyro på lakseyngelen, og det sætter kampen mod den farlige laksedræber langt tilbage. Ranaelven blev inficeret tilbage i 1979, og først I 2009 – efter en massiv rotenonbehandling – blev elven friskmeldt. 669 mio norske kroner er indtil videre brugt i kampen mod parasitten gyrodactylus salaris i de norske lakseelve. 49 elve har været inficeret og heraf er 20 friskmeldte. 20 andre er under overvågning efter rotenonbehandling, og ni elve er fortsat inficerede. Reinficeringen af Ranaelven har sat skub i diskussionen i Norge omkring de mange millioner kroner, der anvendes. Der er dem, der mener, man skal fortsætte kampen mod gyro med rotenon, og så er dem, der mener, man skal arbejde for at skabe resistente laksestammer. Læs mere på www.ranablad.no/nyheter/article7563888.ece

Foto: Tore Solberg

RANAELVEN ER IGEN GYRO-INFICERET

8 // Oktober 2014


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.