3 minute read

ARTIKE L T ilbage til naturen

Gode råd. Danmarks Sportsfiskerforbund er med i følgegruppen for den nye Natur- og Landbrugskommission, og har netop indsendt sine råd til kommissionen.

Tilbage til naturen

Danmarks Sportsfiskerforbund har indsendt sine forslag til Natur- og Landbrugskommissionen. Vandløb og søer skal have mere plads og mulighed for at udfolde sig frit i naturen.

Af Ole Wisler ow@sportsfiskeren.dk

Står det til Danmarks Sportsfiskerforbund, skal der fremover arbejdes for en ændret arealanvendelse i de områder, hvor naturlige vandløbs egne kræfter kan genskabe en god vandløbskvalitet samt på arealer, der grænser op til eller er naturlige vandmagasiner for de danske søer. – Vi ser gerne, at arealerne i ådalene drives ekstensivt, og naturlige oversvømmelser af ådalen genetableres. Altså arealer, hvor dyrkningssikkerheden i forvejen er ringe, og hvor ådalen tidligere var naturligt oversvømmet i perioder med høje vandføringer, siger Lars Brinch Thygesen, der er miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Sikring mod oversvømmelser Ønsket om ekstensiv drift i ådalene vil også reducere oversvømmelser. Oprindeligt var store områder i vandløbenes oplande dækket af moser, der som store svampe kunne opsuge og holde på store vandmængder, når det regnede. I perioder uden nedbør, afgav mosen langsomt væden, for igen at være klar til lagring af store vandmængder. – I dag ledes vandet effektivitet ad „vandmotorvejen“ med en hastighed, der forårsager store oversvømmelser og mange ødelæggelser nedstrøms, siger Lars Brinch Thygesen.

Dræning dræner I Danmark har vi drænet jorden effektivt gennem mange år, og forbedret vandløbenes evne til at lede vandet hurtigt bort. Det betyder, at mange mindre vandløb er blevet uddybet og rettet ud, så vandet sjældnere går over sine bredder. – Vi skal ændre arealernes anvendelse i de ådale, hvor der er potentiale for gode og naturlige vandløb, siger Lars Brinch Thygesen.

Arealer, som udnyttes ekstensivt, kan blive et værn mod påvirkninger fra højtliggende arealer, hvilket måske kan give landbruget en større grad af dyrkningsfrihed.

Det bør endvidere overvejes, om der ved skovrejsning på overgangen mellem ager og ådal kan sikres en større biodiversitet, samtidig med en fjernelse af skadelige stoffer fra vandmiljøet optimeres.

Forskel på vandløb Frem mod vandplanperiode 2015 – 2021 pointerer Danmarks Sportsfiskerforbund vigtigheden af, at alle vandløb ikke skal behandles ens. Sportsfiskerforbundet ønsker bedømmelse af de naturgivne forhold, inden der vælges indsats og virkemiddel. I dag inddeler man kun i vandløbstyper og zoner. – Vi understreger, at det ikke er nok at se på vandløbstyper og -zoner. God vandkvalitet kommer også af arbejdet med at forbedre de fysiske forhold i vandløb, søer og fjorde. Restaureringer med udlægning af gydegrus, skjulesten i vandløb samt etablering af kystnære stenrev kan ikke overvurderes, siger Lars Brinch Thygesen.

Fisk som miljøindikator Danmarks Sportsfiskerforbund ønsker endvidere, at fisk fremover indarbejdes som miljøindikator, når vandkvaliteten skal vurderes. Fiskene stiller nemlig de skappeste krav til vandløbenes fysiske tilstand, og der findes desuden et helt unikt og fyldigt datagrundlag i form af DTU Aquas bestandsanalyser. De data er endnu ikke anvendt i arbejdet med de danske vandplaner, selv om de langt overstiger data om smådyrene, som i dag benyttes som officiel målestok til vurdering af vandløbenes økologiske tilstand. n

Danmarks Sportsfiskerforbunds forslag giver 10 store fordele

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Forbedret biodiversitet i ådale og i vandløb Vandløbenes evne til at vedligeholde sig selv styrkes Færre oversvømmelser i de nedre dele, hvor bebyggelse og marker oftest skades Flere fisk i naturlige vandløb med sten, grus og planter Sikring af natur og mindre CO2-udledning Flere bæredygtige arbejdspladser i landdistrikterne ved øget fisketurisme Oversvømmelser styres naturligt i vandløbene og deres omgivelser Mulighed for øget dyrkningsfrihed på udvalgte højere arealer for landbruget Udledning af sprøjtegifte og næringsstoffer afbrydes i overgangen fra ager til eng Bedre forhold i søer og i det kystnære marine miljø

This article is from: