10 minute read
Visionært laksefiskeri DE BAT
Ønske: Visionært laksefiskeri
Foto: Ole Wisler
Efter endnu en fantastisk laksesæson ved Skjern Å, kan du her læse Michael Beck-Hansens tanker om skjernålaksens genkomst, laksepassion, bæredygtighed, kvotebrok, Catch N’ Release og en visionær tilgang til fremtidens laksefiskeri ved Skjern Å.
Vejen frem. Michael Beck-Hansen har fisket laks overalt i verden. Her er han klar til at genudsætte en smuk forårslaks fra River Dee i Skotland. Laksen i Skjern Å er i mine øjne af helt fantastisk værdi og en helt unik skabning – og så er det nærmest et mirakel, at den er der endnu. Den er fantastisk af værdi, simpelthen fordi den er der som gæst hvert eneste år for at videreføre slægten. Desuden har naturen villet det sådan, at netop Skjernålaksen kommer tidligt op i åen for at gyde, og at gennemsnitsvægten på laksene i Skjern Å er meget stor. Skjernålaksen er den ægte genetiske vare; unik rent fysisk, gudesmuk og så har Skjern Å, og laksen som gæster den, en historie, som kun kan matches af verdenskendte lakseelve som Alta, Grand Cascapedia og måske Restigouche. Skjernålaksen er for mig det tætteste man i Danmark kan komme på et reelt vidunder.
Det er jeg ikke ene om at synes. I EU er laksen højt på agendaen, således er Skjernålaksen også en del af habitatdirektivets bilag II og bilag V. EU's habitatlovgivning forvaltes normalt meget restriktivt – og vi er heldige med, at man har kunnet åbne for fiskeriet af laks i det omfang, som det er sket i Danmark!
På bilag II findes arter, der kræver så streng beskyttelse, at medlemslandene skal udpege habitatområder, hvor der skal tages særlige hensyn, og hvor der ikke må foretages indgreb, der forringer artens udbredelse.
På bilag V er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, som vil kunne blive genstand for forvaltningsforanstaltninger. Hvis en overvågning viser, at laksens udbredelse er i tilbagegang, kan der iværksættes tiltag som forbud mod fiskeri, hjemtagning eller forbud mod adgang til visse arealer. Derfor vil kun et bæredygtigt fiskeri bliver accepteret – set både i forhold til det lokale vandløb og i forhold til den europæiske bestand samt i forhold til direktivets hensigt.
Det korte af det lange er, at EU er meget opmærksom på laksen som art, og at der ikke blot kan fiskes løs.
Jeg husker tilbage på dejlige dage hos Korsholm og min tid i Skjern i begyndelsen af 90’erne, hvor Skjernålaksen reelt set kæmpede for sin overlevelse som art. Søren Larsen fra Danmarks Center for Vildlaks, DCV, var også dengang en af de dri
vende kræfter for at redde laksen, og uden at nævne navne så var der en række mennesker, som gjorde et fantastisk job for at redde den ægte, danske laks.
Det var også dengang, hvor det blev mig fortalt, at man skulle slide to par gummistøvler og en bil op, før man kunne forvente at fange en laks i Skjern Å. Der var ikke mange, som fiskede i åen dengang. Men det gjorde ikke noget, det var langt vigtigere, at der var ildsjæle nok til at arbejde for laksens overlevelse.
Bæredygtigt sportsfiskeri. Sportsfiskerne har en meget stor del af æren, for at stammen af ægte, vilde laks fra Skjern Å er reddet. Bæredygtigt sportsfiskeri med fangstkvotering sikrer et fortsat laksefiskeri i Skjern Å.
Alene ved åen. Efter kvoten på store laks var opfisket, var der pludselig masser af plads ved åen.
Siden da har tiderne forandret sig. Skjern Å er heldigvis lagt tilbage i sit gamle leje. Åen slynger sig nu nærmest forførende i den smukke ådal og byder laksen velkommen med alle de gydebanker, som også var der, dengang Dinesen fangede sin store fisk.
Laksen er også tilbage i langt større tal end i 90’erne – et mirakel næsten, når jeg tænker tilbage.
Også mediemæssigt har tiderne forandret sig. I dag har alle smartphones, og fangsterne kan deles med venner og alverden på facebook, YouTube og andre medier. Det er således med stor glæde, jeg kan følge venner og bekendtes forventninger til laksepremieren hvert år i april – og en endnu større glæde at se og følge fangsterne på billede og film.
Premieren her i 2012 var helt enestående. Der var langt flere fiskere end fisk, og kvoten for store fisk blev opbrugt på kun syv dage – og der var enorme laks imellem fangsterne.
Jeg fisker ikke selv i Skjern Å disse år. I min sommerferie kørte jeg forbi åen og havde regnet med at se en masse lystfiskere. Der var kun et par stykker, og det, må jeg sige, var en overraskelse.
Når jeg kigger på facebook og debatfora for sportsfiskere på internettet, er jeg også overrasket over kommentarerne. Jeg forstår selvfølgelig, at man gerne vil have en laks med hjem til fryseren, det vil jeg også gerne af og til – men er det virkelig det, som er
det vigtigste? Og hvis ikke det er det vigtigste, hvorfor går der så langt flere fiskere ved Skjern Å, inden kvoten er brugt, og langt færre derefter?
Jeg rejser selv til skotske Dee, norske Gaula og andre steder for at fiske laks. Jeg fisker ørred i Gudenåen, Sloveniens Soca, Idrija, Sava, Baca og Lepena samt i Bosniens Ribnik. Engang imellem slår jeg en fisk ihjel, men det er ikke med det formål, jeg »
Eventyr. Forårets fiskeri efter storlaks var helt eventyrligt. På sæsonens første syv dage blev kvoten på 180 store laks over 75 cm hjemtaget – undtagen 10 % som var tildelt de øverste dele af Skjernåsystemet. Resten af sæsonen skulle de store laks genudsættes – til glæde for nogle og frustration for andre.
tager ud at fiske. Hvis det var tilfældet, vile jeg slet ikke fiske i Dee, for der hersker 100 % Catch N’ Release, C&R. Ikke at jeg går ind for det sådan helt rendyrket nødvendigvis. Vi har alle vore motiver, men eet af dem bør vel være, at den ægte laks findes i et bæredygtigt miljø, behandles med respekt, og som det fantastiske bytte laksen er. Et andet er vel fornøjelsen ved at fiske – eller at pleje urinstinktet om at jage eller fiske for overlevelse.
Fakta er blot, at vi ikke behøver at slå laksen ihjel for at overleve. Både som nation, lokalsamfund og individer er det langt vigtigere og værdifuldt, at laksen lever, at den er derude i åen.
Jeg forstår måske tildels motiverne for, at nogle er kritiske over, at vi ikke kan få større kvoter og slå mere ihjel. Men jeg forstår overhovedet ikke, at debatten er så ensporet, og at langt færre fiskere er ved åen, når kvoterne er brugt. Hvorfor spørger vi ikke os selv: Hvordan kan vi skaffe bedre vilkår for laksen, så vi kan få flere af dem, hvordan kan vi bruge kvoterne mere kreativt og fordelt over sæsonen i stedet for først til mølle princippet, hvordan kan vi samle os som lystfiskere og naturelskere – og vigtigst af alt hvordan kan vi som individer, samfundsborgere og lystfiskere give lidt mere til laksen? Og i disse tider måske spørge sig selv, om det egentlig er nødvendigt at slå laksen ihjel, når vi nu kan tage et billede med smartphonen eller videokameraet og dele det med alverden på facebook og andre medier blot minutter efter?
Min passion nummer 1 er jagten på laksen. Hugget, fighten og den der fede fornemmelse at mærke tyngden af fisken nede i vandmasserne, for til slut at se den glide ind mod brinken på siden – udmattet og besejret. Jeg synes derimod ikke, at det øjeblik, hvor jeg slår en sten i nakken på den, er specielt sjovt. Rent faktisk synes jeg, det er hundrede gange mere tilfredsstillende at genudsætte laksen og se den svømme tilbage mod dybere strømme.
Jeg håber ikke, at jeg lyder som en „besserwisser“ eller lignende. Det er ikke mit formål. Jeg er blot uforstående overfor det, som jeg mener, er et alt for ensporet og stenalderligt „krav“ om at få lov til at slå flere fisk ihjel, som det er fremgået i debatten på flere internetfora, og at vi bliver borte fra Skjern Å, når laksekvoterne er brugt.
I udlandet og især i det nordamerikanske går udviklingen langt hurtigere i retning af C&R. Spørg jer selv: Hvornår I sidst så et katalog fra Sage, Simms, Loomis eller lignende med billeder af døde fisk? Det er meget lang tid siden, og det er der en god grund til...
Lystfiskerne ved Skjern Å i 90’erne ville have jublet over laksen og åen i dag. Det er et mirakel, at laksen er tilbage i de mængder og den størrelse, som den har. Lad os fiske mere og overveje, hvordan vi kan give mere, inden vi forlanger at slå mere ihjel. Måske kan laksemidlerne administreres bedre. Men det er ret simpelt. For hvis fiskemidlerne administreres fornuftigt, forholder det sig sådan, at jo flere vi fisker, jo
flere penge til laksen – jo flere penge til laksen, jo flere af dem. Og i forhold til kvoterne: Jo bedre vi udnytter laksekvoterne, jo flere penge til laksen.
Laksefiskeriet i Skjern Å er heldigvis ikke kun for den økonomiske elite, det er tilgængeligt for alle – sådan skal det gerne blive ved at være. Men også derfor er det vigtigt, at vi står sammen som lystfiskere, organiserer os og ad den vej arbejder for en demokratisk, bæredygtig måde at forvalte og udvikle fiskeriet på. For resultaterne kommer ikke af sig selv, og det koster også penge.
Vi må derfor som lystfiskere blive bedre til at stå sammen, lære af „best practise“ verden rundt, blive bedre til at tænke demokratisk, langsigtet, positivt og visionært.
Jeg havde det privilegie at møde og fiske med den nu afdøde engelske lystfisker og forfatter Hugh Falkus. Han var ikke ligefrem kendt for C&R. Men jeg vil slutte af med hans egen fri genfortælling fra hans novelle „The big Seatrout“ fra 1987, som er om en stor havørred, han fangede og slog ihjel en nat på hans hjemmevand River Esk – en lille flomelv i Cumbria. Jeg har ikke novellen hos mig, men her er, hvad han fortalte mig: „Jeg så på havørredens åbne, blanke øjne, som stirrede mod månen. Men dens øjne var tomme, de så ingenting – og jeg indså mit nederlag, for den fisk ville jeg aldrig kunne fange igen...“
Det er akkurat samme situation i Skjern Å. Hvad vi giver til laksen gør en forskel, og hvad vi sætter tilbage i dag, kan vi fiske efter i morgen. Tag din smartphone med til Skjern Å, og del dine fangster med alverden, hvis du vil. Slår du en laks ihjel, så husk også at spørge dig selv om, hvordan du kan gøre en positiv forskel for Skjernålaksen. Den er et vidunder – lad os få flere af dem til os allesammen.
Det vil være fantastisk, hvis vi allesammen kunne distancere os fra de stenalderlige perspektiver og i stedet arbejde for at nå en vision om at gøre Danmark til et forbillede for EU og hele verden som vandmiljøland nummer ét. Se, det ville være noget at fejre – og en milepæl, fremtidige generationer vil huske os for, mange år efter vi ikke er her mere! n
Foto: Ole Wisler
Det mener DSF
Catch N’ Release viser vejen Catch N’ Release, C&R, er et godt værktøj til at sikre en bæredygtig fiskeriforvaltning. C&R kan anvendes, hvor man ønsker at sikre og eller ophjælpe pressede fiskebestande. Blandt andet derfor har Danmarks Sportsfiskerforbund udgivet hæftet DANSKE LAKS OG HAVØRREDER, hvor der er opstillet en række gode råd i forbindelse med genudsætning og genkendelse af laks og havørred. Klik ind på www.sportsfiskeren.dk/danskelaksoghavørreder – her kan du læse mere om foreningernes og Danmarks Sportsfiskerforbunds arbejde for bedre fiskevand og store, stærke lakse- og havørredstammer i de danske åer.
Hvordan ser du gerne fremtidens lakseforvaltning ved de danske åer?
