2 minute read

Sportsfiskerne til topmøde

Fagkundskab. Danmarks Sportsfiskerforbund var inviteret med til miljøtopmøde af Ida Auken, fordi forbundet ved rigtigt meget om vand og fisk.

Sportsfiskerne til miljøtopmøde

Danmarks Sportsfiskerforbund sad med ved bordet, da Miljøminister Ida Auken holdt miljøtopmøde om de kommende Vandplaner 2.0.

Af Ole Wisler ow@sportsfiskeren.dk

Processen frem mod de nuværende Vandplaner 1.0 var stram og lukket under den tidligere regering, mener Ida Auken. Derfor inviterede hun de grønne organisationer, landbruget og eksperter til 24-timers vandtopmøde på Lykkesholm Slot i begyndelsen af september. Nu skulle interessenterne op af skyttegravene og sammen arbejde frem mod at mindske forureningen af vandmiljøet, når Vandplaner 2.0 skal laves.

Tilfredse deltagere Målet med vandtopmødet var at komme med ideer til ti nye vandveje - ti nye måder at nå en bedre vandkvalitet til gavn for natur og dyreliv.

Danmarks Sportsfiskerforbund sad med ved bordet, hvor forbundet spillede ind med gode ideer og råd for at skabe et bedre vandmiljø med flere, stærke og sunde fiskestammer. – Det var et konstruktivt møde, der giver os et rigtigt godt afsæt frem mod de nye vandplaner, siger Verner W. Hansen, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.

Også repræsentanter fra landbruget var yderst tilfredse, således sagde Henrik Frandsen, viceformand i Landbrug og Fødevarer, efter mødet: – Det er en rigtig fin måde at arbejde på og være med i processen frem mod næste generation vandplaner. Alle kan se sig selv i dem og være godt tilfreds med dem.

Danmarks Sportsfiskerforbund spillede ind med gode ideer og råd for at skabe et bedre vandmiljø med flere, stærke og sunde fiskestammer

Hemmelige vandveje Ida Auken har aftalt med deltagerne på mødet, at det, der blev diskuteret, og de forslag, der blev fremsat, ikke offentliggøres. – Vi repræsenterer selvfølgelig vores natursyn omkring et bedre vandmiljø til glæde for både samfund, vandmiljøet, fisk og sportsfiskere. Mere præcist kan jeg desværre ikke sige det på nuværende tidspunkt, siger Verner W. Hansen og fortsætter: – Vi er rigtig glade for at sidde med ved bordet sammen med de fremmeligste grønne organisationer, og vi arbejder hårdt på at sætte et solidt grønt fingeraftryk på de ti nye vandveje.

Miljøministeriet har nu samlet alle input fra mødedeltagerne sammen, og sammen med ministeriets konsulenter vil miljøminister Ida Auken arbejde videre med et oplæg til de ti nye vandveje. – Vi vil studere og systematisere de input, vi nu har fået ind, og så indkalder ministeren til et nyt møde omkring de ti nye vandveje, siger Søren Kjær, der er afdelingsleder i Miljøministeriet.

Det nye møde skal ligge i slutningen af oktober, og her vil Danmarks Sportsfiskerforbund igen sidde med ved bordet sammen de øvrige deltagere fra Miljøtopmødet: Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Kommunernes Landsforening, Dansk Akvakultur, Økologisk Landsforening samt Landbrug og Fødevarer. n

This article is from: