Jernbane Tidende #3 2018

kan det nedereste bruges

Jernbane Tidende nr3 2018

Christina fandt sit rette spor ved Aarhus Letbane

// 04 OK 18 ”en løsning for alle” // 08 Det lange seje træk: fusionen i Lokaltog // 16 DB Cargo strammer op på uddannelsen // 20 Banken der skulle gøre ågerkarle arbejdsløse

LEDER:

Når ”en løsning for alle” risikerer at blive dem mod os

Den massive opbakning vi møder til et stærkt forhandlingsmandat giver styrke.

02 Jernbane Tidende 3/2018

I snart to år har ”sammen om fremtiden” været det pejlemærke vi har arbejdet mod. Vi har været landet rundt og mødtes med medlemmer og tillidsfolk for at høre, hvad der rørte sig lokalt – og få inputs til overenskomstforhandlingerne. I skrivende stund mangler vi stadig at få de sidste aftaler på plads – og det ender sandsynligvis med en tur i Forligsinstitutionen, inden Hovedbestyrelsen kan komme med sin anbefaling til det opnåede forlig. Du kan læse mere om, hvad vi ved på nuværende tidspunkt om forliget og de opnåede aftaler senere i bladet.

På vores medlemsmøder var et gentagende problem blandt andet pausereglerne. Det er derfor også noget af det, som vi har brugt mange ressourcer på at forhandle på plads her i slutspurten af forhandlingerne. Vi ved endnu ikke, om vi kommer helt i mål, men vi ved, at det har gjort et stort indtryk på vore modparter, at vi taler med én samlet stemme.

Det startede med de overordnede lange forhandlingsforløb og efterfølgende lange Forligsinstitutions-forløb, hvor parolen var ”en løsning for alle”, til nu, hvor vi forhandler med Kommunernes Landsforening, Banedanmark, DSB, m.fl. under såvel parolen ”en løsning for alle – men sandelig også vores egen ”sammen om fremtiden”. Læg dertil det sideordnede forløb, hvor FTF og LO har slået sig sammen til en ny hovedorganisation (det kan du i øvrigt læse mere om i næste nummer af Jernbane Tidende). Over hele linjen har modparten mødt en solidarisk mur med et klart budskab: retfærdighed med udgangspunkt i den danske model og parternes evne til selv at forhandle det, der er bedst for alle.

Topforhandlerne fra stat, region og kommuner har givet udtryk for, hvor vigtig opbakningen har været for det endelige resultat – og jeg vil gerne gøre det samme. Den massive opbakning vi møder til et stærkt forhandlingsmandat giver styrke. Forhandlingsmæssigt og mentalt. At alle organiserede rykker tættere sammen for at danne et forsvarsværk gør alle forhandlinger mere mulige. Vi kræver ikke det urimelige, men vi kræver vores ret.

Vi risikerer stadig, at det ender i en konflikt. Urafstemningen offentliggøres først efter dette blads udgivelse. Skulle det gøre det, er jeg helt sikker på, at vi står sammen. Det handler ikke længere kun om dig eller mig, men om os. Vi skal også være klar over, at kampen ikke stopper her. Den er kun lige begyndt. Og alle de erfaringer og det sammenhold, som vi har skabt de sidste to år skal udvikles og styrkes.

I takt med at arbejdsgiverne tager flere og flere mafiametoder i brug bliver vores kampgejst og sammenhold det, der skal sikre os på den lange bane.

Fra Dansk Jernbaneforbund bliver det den næste kamp. Vi vil tættere på jer. I dialog.

Information. Samarbejde. Sammenhold. Med ny teknologi og nye kanaler skal vi lære, støtte og styrke hinanden. Sammen om fremtiden.

I øvrigt et slogan som Danske Erhverv har valgt at bruge som overskrift på et ”offentligt – privat topmøde”, som de har holdt i foråret. Mit håb er, at de forstår det ikke handler om, at vi skal forskanse os på hver side af en kamp, men at sammen betyder sammen. Hvis vi vil opnå de bedste resultater for hele samfundet.

Afslutningsvist vil jeg gerne endnu engang på den samlede Forbundsledelses og Hovedbestyrelses vegne takke jer for den opbakning og inspiration, vi har mødt. Vi ved, at der fortsat er svære forhandlinger og kampe, der skal kæmpes. Derfor bliver det en topprioritet at samle, motivere og mobilisere. Uden jer var vi intet.

Rigtigt god sommer til alle.

Jernbane Tidende nr3 2018

08

10

Jernbane Tidende 120. årgang Udgives af Dansk. Jernbaneforbund Ansvarshavende redaktør Henrik Horup E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby BemÊ rk: Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01 2 ug aver af l oRosendahls g o !! a/s Layout: Skal hel st Tryk: t i lRosendahls besk a/s Ê rin g

hvi s d et ej er muligt ISSN 0902-9710 (Papir) kan d et ned erest e b ru ge s ISSN 2245-8166 (Online)

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

16 OK 18 Et af de længste forhandlingsforløb om overenskomst på det statslige, regionale og kommunale område skal nu til afstemning. Vi giver dig her det overblik over resultatet, som kendes på nuværende tidspunkt. Side 4 Fusion i Lokaltog A/S Hvordan fungerer det lange seje træk i en fusion som Lokaltog A/S. Hvad er processerne og hvad er målet? Jernbane Tidende har haft en snak med direktør Røsli Gisselmann om, hvordan man får kulturer til at smelte sammen og stiler efter det lange mål. Side 8 Fra togfører til letbanefører Det skal være så skidt, før det bliver godt.

Christina Søgaard Møller startede sin karriere som pædagog, men sygdom og depression gjorde, at hun skiftede til at arbejde som togfører hos DSB. Derfra er turen gået videre til Aarhus Letbane, hvor hun har fundet det gode arbejdsliv. Side 10 DB Cargo strammer op Efter den tragiske dødsulykke har DB Cargo strammet op på sin uddannelse og indført nye

regler og procedurer. Journalist Gunnar Lomborg har interviewet om den nye uddannelse, baggrund og hvilke muligheder det giver. Side 16 Banken der skulle gøre ågerkarle arbejdsløse En af Dansk Jernbaneforbunds store, aktive investeringer er en stor andel af Lån & Spar Bank. Det betyder gode muligheder for medlemmerne, men rummer samtidig en lang og spændende historie. Læs den her Side 20

Kommende deadlines: 23. juli 17. september 5. november Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. Olesen Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Lone Kaczmarek Arbejdsskader: Mikael Kristensen Åbningstider: Man-tors kl. 9-16

Fredag kl. 9-15

Desuden Side 02: Leder Side 14: Nekrolog Poul Erik Christensen Side 15: Mød en TR: Bo Winberg Povelsen Side 18: Stadig fokus på sikkerheden Side 24: De sociale sider Side 26: Pensionistsektionen Side 33: Jubilarer Side 33: TestaViva tilbyder gratis testamente og advokatbistand Side 34: Interviews fra pensionistkursus i Svendborg Side 35: Kharkivs smukke metro

DJ Ferie Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10 Fax: 36 13 25 01 Åbningstider: Man-fre kl. 10-12 Om forsiden: En togfører skiftede spor og fandt glæden ved arbejdslivet.

(Foto: Jens Hasse)

03 Jernbane Tidende 3/2018

OK 18

– En løsning for alle

Organisationspulje DSB (tjenestemænd) Organisationspuljen i DSB er ikke faldet på plads ved redaktionens afslutning.

04 Jernbane Tidende 3/2018

Overenskomstforhandlingerne i 2018 på det offentlige område blev både et langt og udsædvanligt forløb med maksimalt pres på hinanden.

Parterne ved ”de store borde”, dvs. forhandlinger mellem ministeren for offentlig innovation og CFU (det statslige område) og KL og Forhandlingsfællesskabet (kommunale og regionale område) stod langt fra hinanden fra start, og derfor endte forhandlingerne mellem parterne resultatløse. Det blev konstateret i slutningen af februar måned.

Umiddelbart efter sammenbruddet sendte de faglige organisationer strejkevarsler til arbejdsgiverne – og herefter sendte arbejdsgiverne lockout varsler til de faglige organisationer.

Sammenbruddet betød, at forhandlingerne fortsatte i Forligsinstitutionen.

Forligsmanden udsatte konflikten i 2 x 14 dage.

Der blev forhandlet helt op til det sidste, og først i slutningen af april 2018 blev der indgået forlig mellem KL og Forhandlingsfællesskabet henholdsvis ministeren for offentlig innovation for CFU. I resultatet af forhandlingerne indeholder også organisationspuljer – det er første gang siden 2008, at der er afsat penge til lokale forhandlinger. Disse puljer forhandles direkte mellem Dansk Jernbaneforbund og virksomhederne på

det statslige område og med KL på det kommunale område.

Før forhandlingsresultatet er en realitet skal urafstemning gennemføres og resultatet skal naturligvis være et ja før vi kan sige at forhandlingsresultatet er en realitet.

Afstemningsresultaterne kan tidligst offentliggøres den 4. juni 2018.

Den varslede konflikt er suspenderet, mens urafstemningen står på. Et nej ved urafstemningen til forhandlingsresultatet vil betyde, at konflikt kan træde i kraft den 11. juni 2018.

På det statslige område stemmes i en fællesafstemning med de andre faglige organisationer på det statslige område, mens der på det kommunale område stemmes for hver overenskomst.

Blandt de faglige organisationer har der været et historisk sammenhold, som har skabt stærke forhandlingsresultater, siger forbundsformand Henrik Horup og fortsætter: De faglige organisationer har ikke ønsket en konflikt, men omvendt var det også vigtigt at komme i hus med en lønudvikling, der følger den private lønudvikling og sikrer en reallønsfremgang, og at få den betalte spisepause gjort til en overenskomstmæssig ret for alle, der i dag har en betalt spisepause. Det er lykkedes med de indgåede forhandlingsaftaler.

Hovedlinjerne i resultatet af forhandlingerne ridses op i det følgende:

Lokalbanerne (KL og Forhandlingsfællesskabet) Forliget gælder for både overenskomstansatte og tjenestemænd

Periode Overenskomstperioden er 3-årig og løber dermed frem til udgangen af marts 2021.

Økonomisk ramme Forhandlingsresultatets samlede økonomiske ramme er på 8,1 % og dækker ikke kun over lønstigninger, men også forhandlingsresultatets øvrige indhold – f.eks. forbedringer ved fravær på grund af familiemæssige årsager.

Løn Lønstigninger er jævnt fordelt hen over overenskomstperioden.

De samlede generelle lønstigninger i overenskomstperioden er på 6,82 %, inkl. udmøntning fra reguleringsordningen, der forventes at udgøre 0,72 %. Hertil kommer 0,35 % i organisationsmidler.

Prisudviklingen skønnes i overenskomstperioden at være 5,08 %.

De generelle lønforhøjelser sker på følgende tidspunkter: Generel lønstigning

Reguleringsordning (skøn)

I alt

1. april 2018

1,10 %

1. oktober 2018

1,30 %

0,02 %

1,32 %

1. oktober 2019

1,00 %

0,34 %

1,34 %

1. januar 2020

1,60 %

1,60 %

1. april 2020

0,40 %

0,40 %

1. oktober 2020

0,70 %

I alt

1,10 %

0,36 %

1,06 % 6,82 %

Organisationsmidler Den samlede ramme for organisationsmidler er på 0,35 %.

I skrivende stund er udmøntningen ikke aftalt.

Fravær af familiemæssige årsager

Der er forbedringer i bestemmelser om: • sorgorlov • personkredsen, der har ret til omsorgsdage • retten til fravær med løn på grund af fertilitetsbehandling.

05 Jernbane Tidende 3/2018

Banedanmark og DSB (Finansministeriet og CFU) Forliget gælder for alle i Banedanmark og kun tjenestemænd i DSB.

Periode Overenskomstperioden er 3-årig og løber dermed frem til udgangen af marts 2021.

Økonomisk ramme Forhandlingsresultatets samlede økonomiske ramme er på 8,1 % og dækker ikke kun over lønstigninger, men også forhandlingsresultatets øvrige indhold – f.eks. forbedringer ved fravær på grund

F u

af familiemæssige årsager og af gruppelivsordning.

Løn Lønstigninger er jævnt fordelt hen over overenskomstperioden.

De generelle lønforhøjelser sker på følgende tidspunkter: Generel lønstigning

Reguleringsordning (skøn)

I alt

1. april 2018

0,80 %

0,33 %

1,13 %

1. oktober 2018

0,50 %

1. april 2019

1,30 %

1. oktober 2019

0,86 %

1. april 2020

1,46 %

0,02 %

1,48 %

1. februar 2021

0,68 %

0,10 %

0,78 %

0,50 % 0,02 %

0,86 %

I alt

Spisepause Den betalte spisepausen er blevet til en overenskomstmæssig ret.

Retten til betalt spisepause bortfalder således ikke, hvis arbejdsgiveren forlænger spisepausens varighed og/

6,07 %

eller giver afkald på at medarbejderne skal stå til rådighed, vil spisepausen fortsat være betalt af arbejdsgiveren.

Gruppelivsordning Forsikringssummen ved dødsfald forhøjes til fra 370.000 kr. til 425.000 kr.

Forsikringssummen ved kritisk sygdom forhøjes fra 100.000 kr. til 150.000 kr.

Fravær af familiemæssige årsager

ved den ansattes hospitalsindlæggelse med samme med et barn under 14 år. Dette gælder også, hvis barnet opholder sig i hjemmet eller modtager ambulant behandling, der træder i stedet for hospitalsindlæggelse.

Frihed i forbindelse med afsked Ved arbejdsgiverens afsked af en medarbejdes, gives der ret til frihed i op til 2 timer til at søge vejledning i a-kassen.

Der gives ret til at fravær i op til 5 dage pr. barn inden for 12 måneder

Organisationspulje Banedanmark Der er afsat 0,25 % til i organisationspuljen.

I Banedanmark er det aftalt, at den udmøntes som en generel lønforhøjelse på basislønnen.

Det er også aftalt med Banedanmark, at arbejdstidsregler skal forhandles med henblik på at indgå en lokalaftale

06 Jernbane Tidende 3/2018

om arbejdstidsregler, der supplerer, fraviger og/eller udfylder tjenestemændene arbejdstidsregler. Forhandlinger skal være afsluttet senest den 1. marts 2019.

Herudover er aftalt en opdatering og modernisering af organisationsaftalen.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

De samlede generelle lønstigninger i overenskomstperioden er på 6,07 %, inkl. udmøntning fra reguleringsordningen, der forventes at udgøre 0,47 %. Hertil kommer en organisationspulje på 0,25 %.

Prisudviklingen skønnes i overenskomstperioden at være 5,90 %.

1,32 %

DJF_

ed Billån m

M SMEDLE LE FORDE

Få en ny bil for under 2.500 kr./md.

Er du medlem af DJF, kan du nu låne til en ny bil på ekstra gode betingelser. Her er ingen skjulte gebyrer eller ekstraordinære omkostninger – du betaler for oprettelse, og får en lav variabel rente på 2,95 % p.a.

Billån med medlemsfordele – 2.446 kr./md. før skat • Løbetid: 84 måneder • Udbetaling: 44.000 kr. (20 %) • Bilens pris: 220.000 kr. • Lånebeløb: 176.000 kr.

• Variabel rente: 2,95% p.a. • Debitor rente: 2,98% p.a.

• Samlede låneomkostninger: 185.510 kr. • ÅOP: 4,59% • Samlet tilbagebetaling ekskl. udbetaling: 205.499 kr.

• Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2018

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Billån med medlemsfordele kræver almindelig kreditgodkendelse.

Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet.

Renten gælder ved oprettelse af nye billån samt ved overførsel af billån fra andre banker/finansieringsselskaber. Der er 14 dages fortrydelsesret på lånet.

BILLIGT BILLÅN – BEREGN NU Beregn selv eller søg billån på: lsb.dk/djf

BILLIGT BILLÅN – RING NU Ring:

Ring 3378 1960hvis du vil tale billån med en personlig rådgiver

Online: Gå på lsb.dk/djf og ’vælg book’ møde. Så kontakter vi dig.

DJF_180430_Bil_210x297.indd 1

30/04/2018 10.12

En fusion er et langt sejt træk En fusion som Lokaltog A/S tager lang tid at gennemføre, når flere forskellige kulturer skal smelte sammen.

Af Gunnar Lomborg Foto: Thomas Brolyng Steen I sidste nummer af Jernbane Tidende beskrev to områdegruppeformænd i Lokaltog A/S, hvordan de så på forløbet af fusionen mellem Regionstog og Lokalbanen. Røsli Gisselmann, direktør i Lokaltog A/S, mener at det er helt naturligt, at fusionen mellem Regionstog og Lokalbanen tager lang tid at gennemføre.

Det er en stor og langsommelig proces at sammensmelte ni lokale baner i én organisation. Sammensmeltningen af kulturer kan ikke ske ved at ledelsen sender meddelelser ud om det, men i det lange træk i det daglige arbejde, hvor de enkelte baners medarbejdere kommer til at kende hinanden og udveksle synspunkter og erfaringer.

Processen er stadig i gang Da Lokalbanen og Regionstog i 2015 fusionerede, spåede direktør Røsli Gisselmann at det ville tage tid at få de forskellige

kulturer til at smelte sammen, og det er da også en proces, som stadig er i gang.

– Eksempelvis har vi kørt med dobbelt SU (Samarbejdsudvalg.red) i to år, men nu har vi fået dannet et fælles SU. Man skal huske at de to selskaber, der fusionerede, i forvejen bestod af fusionerede baner.

Regionstog var således igennem en fusion så sent som i 2009, hvor Vestsjællands Lokalbaner, Østbanen og Lollandsbanen blev lagt sammen. Allerede dengang var der forskellige kulturer på banerne, og det eksisterer stadig, også efter den seneste fusion, siger Røsli Gisselmann.

Ifølge hende har de enkelte baner stadig deres eget lokale særpræg, og ikke mindst lokale forankring. Det er netop en af de styrker Lokaltog skal bygge videre på også når vi taler rekruttering til virksomheden.

Standardisering på flere punkter På flere områder er der naturligvis sket en standardisering. Det gælder på uniformsområdet, hvor alle skal have samme uniform for at signalere enhed, virksomheden er i gang med at ændre sikkerhedsledelsessystemet, så det er ens for hele virksomheden, og der er et fælles IT-system med tablets til alle medarbejdere, som har taget tid at køre ind. Der er også implementeret et nyt lønsystem – og

det hele skal ske samtidig med at den daglige drift kører uden problemer.

– Vi har haft en stor omstilling på IT-området, for det er vigtigt at virksomhedens understøttende it-systemer er ens i hele Lokaltog. Ellers bliver det umuligt at lave løn osv. Det tror jeg godt at man kan se.

Det er også vigtigt, at vi får et gennemprøvet system. Vi vil ikke være First Movers, men have systemer, hvor alle børnesygdommene er overstået. Og det er helt naturligt, at sådanne sammenlægninger og standardiseringer bringer uro/utilfredshed rundt omkring i organisationen. For nogle vil standardiseringerne opleves som en forringelse af de tidligere lokale forhold.

Sådan vil det altid være. Man er nødt til at lave nogle kompromiser, og så er der altid nogle, der ikke får deres ønsker opfyldt.

Min oplevelse er dog, at forandringerne også har ført en række forbedringer med sig, siger Røsli Gisselmann.

Hun peger også på at netop uniformer er et klassisk område som erfaringsmæssigt giver anledning til debat, men som ordet siger, så er uniformen med til at profilere Lokaltog.

Der er derfor også indgået aftale om, hvor lang en overgangsperiode der må være for gamle dele med gamle logoer.

Her har der været holdt mange møder gennem tiden, men det har været nødvendigt at skære igennem for at sikre en ensartet løsning for alle, understreger direktøren.

Lokalaftaler kræver kompromis De lokale aftaler på lokomotivførerområdet, som blev opsagt i forbindelse med fusionen, er ikke endelig forhandlet på plads endnu. Også dette er en proces, der tager tid, forklarer Røsli Gisselmann.

– Det er nu kun nogle få aftaler, det

Dialog og undervisning er vigtige elementer i at samle virksomhedskulturen.

08 Jernbane Tidende 3/2018

handler om, men vi har da forhandlet om at få dem på plads, Faktisk blev der så sent som i december 2017 indgået en lokalaftale om rådighedsvagter med den daværende Områdegruppeformand og næstformanden. Desværre blev den opsagt næsten inden den trådte i kraft.

Samtidig har man valgt ny Områdegruppeformand og næstformand. Det er derfor en kende vanskeligt for ledelsen. Vi skal selvfølgelig have nogle fælles aftaler, men det kræver at alle parter er villige til at gå på kompromis, siger direktøren.

Hun mener at man må acceptere, at man risikerer at slå sig, når man skal sammenlægge flere kulturer. Hun er helt klar over, at hver bane har sin egen historie, kultur og måder at gøre tingene på, og det skal der til en vis grad stadig være plads til.

Men det er også vigtigt at få fælles fodslag og se på, hvad det giver af muligheder.

Det fælles mål er at forberede sig til fremtidens udfordringer, siger hun.

Vi vil ikke ensrette fuldstændigt – Det er jo ikke sådan, at vi vil ensrette det hele fuldstændigt. De enkelte baner har stadig en høj grad af egen identitet, selv om vi nu er Lokaltog. Det kan godt være,

at tog og uniformer er ens, men deres kultur er ret forskellig, og det er helt i orden, siger Røsli Gisselmann.

Når det gælder kommunikationen ud til medarbejderne, kan hun ikke genkende billedet af, at den er blevet dårligere.

– Ledelsen er i høj grad til stede ude på de enkelte arbejdspladser, og vi kommunikerer som vi altid har gjort. Måske oplever nogle bare, at det sker på en anden måde.

Og når det kommer til påstanden om, at ”Lokalbanen har overtaget Regionstog”

Direktør Røsli Giesselmann.

- altså, at det hele skulle være styret af den tidligere Lokalbanen - så passer det heller ikke. Vi er fusioneret, og det er den nye fællesadministration her i Ringsted også et udtryk for. Det hele styres ikke fra Hillerød, understreger direktøren.

FAKTA

Nyt hovedkvarter for Lokaltog A/S De fusionerede baner i Lokaltog A/S har som led i sammenlægningen fået nyt hovedkvarter.

Administrationen er nu samlet i Ringsted, hvor de i alt 36 medarbejdere har fået plads. Hidtil havde Lokaltog hovedkontor i Hillerød, hvor det tidligere Lokalbanen havde administration.

I Ringsted er der plads til såvel de faste medarbejdere som en række ”projektarbejdspladser” som skal bruges i situationer, hvor Lokaltog A/S skal arbejde med specifikke projekter. En del af de ledende medarbejdere tilbringer tid både i hovedkvarteret og ude på banerne.

Der er også blevet plads til et møde- og undervisningslokale, hvor et hold nye sikringsmontører her er under uddannelse.

09 Jernbane Tidende 3/2018

Christina har fundet det

gode arbejdsliv hos letbanen Efter en lang og snørklet proces begyndte Aarhus Letbane i december at køre med passagerer. En af letbaneførerne er Christina Søgaard Møller, der selv har taget nogle omveje, inden hun endte hos letbanen og i et arbejdsliv, der ofte får hendes mundvige til at vende opad.

Af Arne Sandvig Larsen Foto: Jens Hasse Arbejdslivet har flere gange taget nye drejninger for 44-årige Christina Søgaard Møller, der en stor del af voksenlivet har arbejdet med børn og unge og er uddannet pædagog. Siden arbejdede hun en årrække hos DSB som togfører, men siden august sidste år har hun været ansat hos Keolis, der er operatør på Aarhus Letbane.

Her er hun blevet uddannet som letbanefører på det tredje hold, der er blevet uddannet.

Vi møder hende på Aarhus H en sen, solbeskinnet formiddag før dagens sidste tur til Aarhus Universitetshospital og retur.

Arbejdsdagen er slut efter den sidste returtur mellem Aarhus H og Aarhus Universitetshospital, og Christina Søgaard Møller kan, som det ofte sker efter hun er begyndt at arbejde som letbanefører, tage hjem til Hadsten med smil på læben.

10 Jernbane Tidende 3/2018

Interview Letbanefører

Hun har let til smil, og da vi efter arbejdets afslutning taler videre, viser det sig hurtigt, at der er en god grund til smilet. For som letbanefører har hun fundet det gode arbejdsliv i en virksomhed, som hun kun har godt at sige om.

Hårdt pædagogliv Men først skal vi lidt længere tilbage i arbejdslivet, for fra hun var 18 år, arbejdede Christina med børn og unge og blev i 2005 uddannet pædagog, men det varede ikke længe, før manglen på personaleressourcer – for få voksne til antallet af børn – satte sig spor hos hende.

– Jeg fik en svær depression i 2007, blev sygemeldt og sagde op i juni. Jeg vidste ikke, hvad jeg så skulle, så jeg arbejdede som hjemmehjælp i sommerferien. Det havde været min store drøm at læse på universitetet, så jeg begyndte at læse

pædagogisk sociologi. Men jeg havde hus og børn og skulle tjene penge, så jeg blev pædagogvikar i et vikarbureau, så tre-fire dage om ugen var jeg vikar og to-tre dage på uni. Hvis jeg skulle køre det i tre et halvt år, ville jeg gå ned med stress, så jeg stoppede på universitetet, fortæller Christina.

– Jeg søgte et job som støttepædagog, men der gik kun en måned, så havde jeg den samme følelse af, at der var for få ressourcer. Jeg følte ikke, at jeg kunne gøre mit arbejde godt nok.

Godt og skidt hos DSB Så sagde hun op, og der skulle igen tænkes på, hvad fremtiden skulle bringe arbejdsmæssigt. Hendes far, der døde i 2013, havde været togfører i mange år, så da DSB søgte stewardesser, hvor man så senere kunne blive togfører, lå det lige for at søge – og hun fik jobbet.

Christina og passagererne er ankommet til Aarhus Universitetshospital, inden det går retur mod Aarhus H. Sådan vil det være, indtil de andre strækninger af letbanen bliver taget i brug til kørsel med passagerer.

– På daværende tidspunkt var det en enorm befrielse for mig, og jeg kan ikke mindes, hvornår jeg har glædet mig så meget til at tage på arbejde, siger Christina.

Hun var stewardesse et lille år, inden hun kom på togførerskole. Hun var glad for at være togfører de første fire-fem år, men så begyndte det at ændre sig. DSB skiftede direktør og skulle igennem store nedskæringer.

– Men det, der fyldte mest var passa-

11 Jernbane Tidende 3/2018

FAKTA

Så ankommer vi til Dokk 1 ved havnen i Aarhus.

gererne – verbale overfald, spytten, sure passagerer. Der blev langsomt mere og mere af det: Så var man forsinket og ”det er fa’me DSB’s skyld” og ”så må I kraftedme stille en taxa til rådighed”. Det fyldte så meget, at jeg var ked af det, når jeg kom hjem. Det avler negativitet, og sådan vil jeg ikke være, forklarer Christina.

Goddag til Keolis I marts sidste år indkaldte DSB så til møde, hvor der blev meddelt, at der skulle skæres 66 stillinger over tre år på Aarhus-depotet, hvor Christina hørte til.

Efter anciennitet blev folk tilbudt forskellige pakker, som de kunne vælge imellem, men med kun ni år i DSB stod Christina langt nede i køen til at forblive ansat, hvis ikke hun ville overflyttes til Fredericia eller København.

– Til det møde græd mange af mine kolleger. Jeg var afklaret og vidste, at en klokke havde slået: Jeg skal ikke være her. På arbejde den næste dag var der en kollega, der sagde, at jeg skulle søge til letbanen. ”Jamen, jeg kan jo ikke køre tog” tænkte jeg, men gik hjem og læste stillingsopslaget og om Keolis og fandt det meget

Det betyder alt, at man ikke bare er et tilfældigt nummer i en række af medarbejdere, at der er en interesse og omsorg for en. At man er interesseret i sine medarbejdere, selv om man er leder eller direktør.

12 Jernbane Tidende 3/2018

Christina Søgaard Møller Alder: 44 år Født og opvokset i Hadsten, bor nu i Lyngå tæt på Hadsten, sammen med manden, Peder, hunden og de to døtre, Sara på 20 år og Sofie på 17 år.

Arbejdsliv: Arbejde med børn fra hun var 18, uddannet pædagog i 2005.

Fra 2007 hos DSB, først som stewardesse, siden som togfører.

Startede hos Keolis 1. august 2017, hvor hun er blevet uddannet letbanefører og nu har sin i letbanetogene i Aarhus.

Interview Letbanefører

tiltalende – nyt firma, ikke langt fra top til bund – og skrev ansøgningen.

Samtalen den 12. juni gik fint, og så drog hun hjem for at lave en stresstest online og skulle også igennem en helbreds- og synstest, inden der blev skrevet kontrakt, så hun startede den 1. august.

Den første tid Handlede det mest om skolebænken, hvor der var en masse delprøver og senere en skriftlig og mundligt stopprøve. Til sidst i forløbet har letbaneførerne så været oppe til en køreprøve for at få lov til at køre med passagerer.

Ikke bare et nummer Og her kommer vi til en af de store forskelle, hun oplever i forhold til tiden i DSB: – Jeg havde været til en skriftlig prøve og gik ned ad nogle trapper. Så kommer vores øverste direktør, Thomas Brændstrup og siger: ”Nå, hvordan går det i dag, Christina?” Det har jeg ikke været vant til. Det betyder alt, at man ikke bare er et

Jeg var afklaret og vidste, at en klokke havde slået: Jeg skal ikke være her.

tilfældigt nummer i en række af medarbejdere, at der er en interesse og omsorg for en. At man er interesseret i sine medarbejdere, selv om man er leder eller direktør, siger Christina.

Hun peger desuden på, at også lederne bliver uddannet som letbaneførere: – Det siger noget om virksomhedens menneskelige værdier. Der ER kort fra top til bund Men hvad nu, hvis Keolis kommer i krise – frygter hun så ikke igen at havne i utilfredshed med mere?

– Nej. Den tanke har ikke strejfet mig.

Keolis har fra starten af gjort meget ud af

Det kræver en sikker hånd at få letbanen fremført.

at skabe en kultur, hvor man er ordentlige ved hinanden, og der bliver lyttet, og der bliver faktisk også gjort noget ved tingene.

Kulturen i Keolis er sikkerhed frem for alt.

Det, vi ikke kan gøre sikkert, det gør vi ikke, forklarer Christina.

Og så skal vi også runde passagererne, som i tiden hos DSB voldte Christina mange kvaler til sidst. Ganske vist har hun ikke så meget passagerkontakt på letbanen, men førerrummet har glasvægge, så man som passager næsten føler, man sidder i samme rum som føreren.

– Der har ikke været nogen negative oplevelser overhovedet, fastslår hun.

Letbanen bliver allerede flittigt brugt.

13 Jernbane Tidende 3/2018

NEKROLOG

Poul Erik Christensen er død, 76 år

En institution i Dansk Jernbaneforbund er her ikke mere.

Han sov stille ind efter længere tids sygdom torsdag, den 10. maj 2018. Til sin død var Poul Erik fagligt aktiv – og havde sågar tilmeldt sig et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde, der skulle finde sted ugen efter. Sådan blev det ikke, men det fortæller alt om en mand, der med empati, indsigt og energi kæmpede for alle. Til det sidste.

Selv under sin sygdom formåede han at arrangere og gennemføre blandt andet pensionistsektionens store 100 års jubilæumsfest i Fredericia. En fest der med musik, taler og livsglæde ikke blot fortalte historien om Dansk Jernbaneforbunds mangeårige virke, men også om det fodaftryk, som Poul Erik har sat på forbundet.

Under en frokost i forbundet sad vi og talte med de faglige om, der var nogen, der var blevet undervist af Poul Erik. Det var alle. Og alle havde mange positive lovprisninger om netop faglighed og overskud. Også

14 Jernbane Tidende 3/2018

Forbundsformanden har gået i Poul Eriks skole, som det bliver kaldt.

Poul Erik blev kaldt for ”svajeren fra Randers” og startede sin karriere på en long-john budcykel. Siden kom han i lære i den lokale brugsforening, men det var ikke som kommis – men ved de danske statsbaner, at Poul Erik fandt sit kald. Og her havde han været siden 1962. Siden 2002 som formand for pensionistsektionen.

Udover de igangværende overenskomstforhandlinger var én af de sager, der lå Poul Erik meget på sinde afskaffelsen af frikort for pensionister. En slag der fortsat kæmpes.

Vores varmeste tanker går til de efterladte – og vores store taknemmelighed går til Poul Erik. En blid kæmper, en foregangsmand, en guttermand, svajeren fra Randers. Æret være hans minde

Mød tillidsrepræsentanten:

Bo Winberg Povelsen, lokomotivfører i Arriva, Esbjerg Tekst: Gunnar Lomborg Foto: Jonas Ahlstrøm Bo Winberg Povelsen har arbejdet i Arriva siden det private selskab overtog de Midt- og Vestjyske baner i 2003. Han blev virksomhedsoverdraget fra DSB, hvor han arbejde fra 1999. På den nye arbejdsplads blev han kasserer i lokalgruppen i Esbjerg, og senere formand for lokalgruppen. I dag er han også næstformand for områdegruppe LPO Arriva.

Han mener selv at det var ”lidt en tilfældighed” at han blev fagligt aktiv, men siden har den faglige interesse bidt sig fast. I starten handlede det om at forsøge at bevare de vilkår, de overflyttede DSB-ansatte frygtede at miste i Arriva, og det er lykkedes rigtigt godt, mener Bo. Han fremhæver især ånden imellem ledelsen, områdegruppen og kolleger, hvor man er enige om, at en aftale er en aftale og at aftaler skal forhandles og ikke dikteres. Det er noget af det, der

skaber resultater i dagligdagen. Og i dag mener han, at man i Arriva har lige så gode vilkår som kollegerne hos DSB. På nogle punkter måske endda bedre, for efter hans opfattelse har det kun bevæget sig fremad siden 2003.

Bos mærkesag er at alle skal behandles fair og ordentligt, og selv om der indimellem kan være problemer, så lykkes det som regel at finde kompromiser, som alle kan være tjent med.

Han er især glad for, at man i områdegruppen og de enkelte lokalgrupper samarbejder godt om at løse de daglige problemer, og at man har den samme indstilling til at støtte op om kollegerne i en positiv ånd.

Arbejdet som tillidsrepræsentant tager sin del af tiden sammen med jobbet, så der er ikke megen tid til aktiviteter i fritiden. Han og hans kone elsker dog at rejse, og Bo selv forsøger at få motion gennem løb og fitness. Og det er vigtigt at være i god form; der venter nemlig en lille ny i familien, så den vordende far får nok at se til fremover.

Dødsulykken i DB Cargo:

DB Cargo strammer op pĂĽ uddannelsen

16 Jernbane Tidende 3/2018

Dødsulykken den 12. december 2016 sendte chokbølger gennem DB Cargo, og førte til en lang række opstramninger i sikkerhedsprocedurer og ikke mindst i uddannelsen af elever.

Af Gunnar Lomborg

Allerede inden Havarikommissionens rapport udkom i december sidste år, havde virksomheden indført en række procedurer omkring uddannelsen af elever, der skal sikre at en lignende situation ikke kan opstå, fortæller uddannelsesansvarlig Jan T. Andersen.

– Eksempelvis har vi indført kvitteringsbøger, som både elev og indøver hver dag skal kvittere i, så det står klart hvad der er udført af instruktion den dag. Desuden har vi afskaffet den klassiske sidemandsoplæring, hvor eleverne blev indøvet af dem, der nu var på arbejde, for i stedet at blive oplært af uddannede instruktører.

20 lokalinstruktører Blandt de ansatte fandt DB Cargo 20 medarbejdere, som brændte for at indøve elever, og gav dem en mentoruddannelse på EUC samt en audituddannelse. Audituddannelsen sikrer, at instruktørerne til enhver tid kan gå ind og overvåge indøvningen – også i forhold til andre kolleger.

Dermed har man en mere formel stab af uddannede såkaldte lokalinstruktører, som kan tage ansvar for eleverne og sikre, at de eksempelvis ikke arbejder alene.

– Der er ikke nogen elever, der må køre selvstændigt, hvis de ikke har bestået certifikatprøven. De skal i praktik, så på skolebænken og igen i praktik – hele tiden under overvågning. Først herefter vurderer vi om de er flyvefærdige. Og det er altid lokalinstruktøren, som har ansvaret.

Jeg selv og områdegruppeformand Jørn Jessen auditerer alle elever i praktik, og vi holder et udvidet ”mentormøde” hvor alt bliver vendt med elev og lokalinstruk-

tør. Hvad eleven mangler at gennemgå, hvordan det går mellem elev og instruktør osv. Det betyder at vi med vores nuværende hold af elever har langt bedre fat i de enkelte og sikrer at de får den rette instruktion, siger Jan T. Andersen.

Skal følge eleven tæt Når eleverne kommer tilbage fra et skoleophold, koncentrerer praktik-indøvningen sig om de emner, de har været igennem på skolen – eksempelvis signaler, sporskifter eller andre emner. Lokalinstruktøren skal følge eleven tæt og sikre, at der ikke opstår en situation, hvor en elev står alene med en farlig opgave, som vedkommende måske ikke magter endnu.

Eleverne har selv ansvar for at deres logbog ajourføres, hver gang de har gennemgået en instruktion, og der skal være orden i logbogen, før eleven får lov at gå op til en prøve. I logbogen kan lokalinstruktøren også skrive, om eleven for eksempel skal have ekstra instruktion i bestemte emner, og så bliver der afsat tid til det.

– Både medarbejdere og elever har taget godt imod de nye stramme regler, og lokalinstruktørerne er jo også interesseret i at det fungerer, så deres elever klarer sig godt. Uddannelsen er en offentlig uddannelse, og derfor deler vi gerne vores erfaringer med andre aktører gennem brancheorganisationer eller Jernbanebranchens Uddannelsessamarbejde, fortæller Jan T. Andersen.

Standarden er hævet væsentligt Områdegruppeformand for stationspersonalet, Jørn Jessen, er selv involveret i uddannelsen af eleverne. Han mener at standarden for både trygheden og kvaliteten i uddannelsen er hævet væsentligt i takt

med at instruktører har fået uddannelse på EUC, at der føres tilsyn med hver enkelt elev hver uge og der holdes ugentlige møder om uddannelsen.

– Jeg deltager selv i de ugentlige møder, hvor vi diskuterer om uddannelsesplanerne skal ændres eller om alt er som det skal være. Vi har jo en større sikkerhed for at eleverne lærer hvad de skal – både via logbøgerne og ved at mentorerne har det overordnede ansvar for elevens uddannelse. Det er selvfølgelig mere besværligt, men det er en lille pris at betale for at undgå en sådan situation som dødsulykken i 2016, siger Jørn Jessen.

Samler op undervejs Eleverne skal udfylde deres logbøger både under den praktiske og teoretiske undervisning, og når eleverne kommer tilbage fra teori, sender Jørn Jessen og Jan T. Andersen besked om, hvad der skal være fokus på i den kommende praktik. Der holdes også jævnligt evalueringsmøder med sikkerhedsorganisationen.

– Vi samler op undervejs, hvis der er nogle ting i uddannelsen, der eventuelt skal laves om. Og vi griber meget hurtigt ind, hvis vi opdager en sikkerhedsbrist.

Så bliver det ændret med det samme. Det gælder også henvendelser fra eleverne, hvis der er noget der er uhensigtsmæssigt. På den måde forbedrer vi hele tiden uddannelsen. Vi må så se, om der også er steder, hvor vi kan forenkle lidt igen, men i første omgang gjaldt det om at få en så sikker uddannelse som muligt – derfor går vi heller med både livrem og seler, understreger Jørn Jessen.

Lige nu er 10 elever i gang med uddannelse på hold 3, men tanken er at hvert hold fremover skal bestå af 14 elever.

17 Jernbane Tidende 3/2018

Stadig fokus på sikkerheden DB Cargo har nu arbejdet trekvart år med initiativer, der skal styrke sikkerheden på arbejdspladsen.

Af Gunnar Lomborg

I eftersommeren 2017 søsatte topledelsen i DB Cargo et projekt, der skulle styrke sikkerheden i hele virksomheden. Det skete efter en erkendelse af, at banen er en farlig arbejdsplads, som kræver vedvarende fokus på sikkerhed, og ikke mindst efter den tragiske dødsulykke i december 2016, hvor en 19-årig elev mistede livet.

I første omgang har godsvirksomheden samlet og gennemgået alle arbejdsulykker og indberetninger om hændelser og ”nærvedhændelser”. Det gælder også de helt små skader, som ikke har ført til sygefravær. Disse data skal bruges til at kortlægge alle potentielt farlige situationer, og give input til, hvordan man kan tilrettelægge arbejdet mere sikkert.

Medarbejdernes erfaringer Desuden indkaldte virksomheden samtlige medarbejdere i produktionen - omkring 200 medarbejdere, hvoraf 80 procent er lokomotivførere og stationspersonale - til en række workshops, hvor ledelsen kunne få tilbagemeldinger fra medarbejderne om deres syn på og erfaringer med sikkerheden. Disse workshops er nu næsten alle overstået, fortæller kommunikationschef Jan Wildau, som selv deltog i de enkelte workshops for at høre medarbejdernes reaktioner.

– Det er gået rigtigt godt, og det var en øjenåbner at lære alle medarbejderne at kende og høre om deres hverdag. Der er jo på mange måder langt fra direktionsgangen til arbejdsgangen, for at sige det

18 Jernbane Tidende 3/2018

på den måde. Men nu har vi samlet en stor mængde data og erfaringer, som vi skal i gang med at bruge for at få ændret adfærd, siger Jan Wildau.

På møderne oplevede han, at medarbejderne i høj grad fokuserede på de ”fatale” hændelser frem for de mindre hændelser.

Men det er ofte de mindre hændelser, der fører til skader – selv om de måske ikke er så alvorlige.

Fik vendt tingene Arbejdsmiljørepræsentant Michael Uldall har selv deltaget på virksomhedens workshops, og han er tilfreds med, at man ikke bare indsamlede data, men også satte scenarier op, som medarbejderne kunne bruge til at diskutere forskellige situationer.

– Vi fik nogle gode diskussioner om, hvad der var rigtigt og forkert i forskellige situationer. Vi fik vendt tingene på en lidt anden måde, og jeg tror at det var lidt en aha-oplevelse for mange, siger Michael Uldall.

Tre indsatsområder DB Cargo har besluttet i første omgang at satse på tre områder: problemer med krydsende trafik ved overskæringer, benskader samt afsporinger.

– Når det gælder overskæringer, så har vi foreløbig set på forholdene i Kolding havn, hvor der har været hændelser med krydsende trafik. Vi har haft et møde med politiet for at gøre en fælles indsats for at advare de øvrige trafikanter – eksempelvis at politiet viser sig lidt oftere i området. Vi overvejer også at få de lokale medier til at skrive om problemet for at gøre trafikan-

terne opmærksomme på at det faktisk er farligt at krydse sporene på havnen, siger Jan Wildau.

Skader på benene er ikke ualmindelige i branchen. Det skyldes blandt andet, at medarbejderne ofte hopper af og på lokomotiverne, inden de er helt stoppet, ligesom selve hoppet ned på perronen kan slide på fødder og ben. Ikke mindst for de lidt ældre medarbejdere.

– I første omgang vil vi forsøge med ”nudging”. Små humoristiske stickers, der gør opmærksomme på at her kan der være en risiko for benskader. Så må vi se hvordan det virker, og om vi skal sætte ind med andre tiltag, siger Jan Wildau.

Ændrede rutiner – også for lederne Procedurerne er allerede nu skærpet, så personalet skal bremse toget helt til stilstand, før man står af og på. Det er ikke alle, der er lige glade for det, for det kræver at man ændrer mange års rutiner.

– Det handler om at ændre kulturen, så det er OK at være sikkerhedsbevidst.

Det er måske sværest for dem, som har arbejdet her i mange år, mens de nyansatte og unge bare tager det til sig som en del af arbejdsgangene. Det er vigtigt for os, at alle teamledere forstår den nye adfærd, så de ikke presser ting igennem, som gør det umuligt at overholde sikkerhedsreglerne.

Derfor er det også en klar ledelsesopgave at signalere ud til teamlederne, at det skal tages alvorligt, så vi skal også selv tage vores egen medicin, siger Jan Wildau.

Også afsporinger har høj prioritet. Her gælder det om at kortlægge, hvor de ty-

pisk indtræffer, så man kan sætte ind. Det er primært menneskelige fejl, så her skal personalet være mere opmærksomme.

– Ud over de tre indsatsområder har vi en liste med en række emner, som vi vil adressere. Vi vil sikre at hændelser bliver rapporteret hurtigt, så vi kan bruge det aktivt, og vi har sikret at der stilles mere specifikke spørgsmål ved rapporteringen.

I 2017 har vi haft en positiv udvikling i antallet af arbejdsulykker, og vi håber på at vores indsats kan medvirke til, at vi får et tilsvarende godt resultat her i 2018, siger Jan Wildau.

Vi skal sige det til hinanden Efter en tid med workshops og indsamling af data, begynder de nye initiativer nu at slå igennem ude i produktionen, fortæller arbejdsmiljørepræsentant Michael Uldall.

– Sådan et emne som benskader er jo helt relevant. Vi skal tænke mere over hvilke rutiner vi har i det daglige, og vi skal blive bedre til at sige det til hinanden, hvis vi observerer at nogen har en uhensigtsmæssig adfærd. Man kan altid diskutere, om der gøres nok. Selv om vi har den samme grunduddannelse, så udvikler vi jo nogle rutiner gennem årene, og der er det godt at der kommer nogen udefra og gør opmærksom på at det måske ikke er så heldigt. Der er altid nogen, det preller af på, men jeg tror at de fleste har taget det til sig, siger Michael Uldall.

Om det er virksomhedens nye initiativer og den øgede bevidsthed om sikkerhed, der har hjulpet, ved han ikke. Men han har registreret, at der er lidt færre skader i år end tidligere.

– Vi får information om de forskellige projekter på vores infoboards, men jeg ved godt, at der går en vis tid før det slår igennem. Det er nok også godt, at der ikke kommer 25 initiativer på én gang, for så drukner de bare i mængden. På den lange bane tror jeg at det virker, og at vi bliver mere opmærksomme på sikkerheden, siger han.

Der bliver lyttet Han har i sit arbejde som arbejdsmiljørepræsentant kunnet mærke, at ledelsen har fokus på sikkerheden. Det er blevet nemmere at snakke om sikkerhedsproblemer og også at få den tid til det, der er nødvendig.

– Jeg oplever at der bliver lyttet, og de lokale ledere er opmærksomme på at gå videre med det, når jeg rejser et problem.

På den måde er det blevet nemmere at få ørenlyd, men vi skal også selv være opmærksomme, siger Michael Uldall.

Han nævner som eksempel et helt lavpraktisk problem som arbejdstøj. Her går nogle med refleksveste så længe, at de bliver beskidte og ikke ses så let, og der er folk blevet bedre til at sige til.

– Så kan vi sige til hinanden, at vi skal se at få vasket tøjet eller bestilt en ny vest – og det sker uden problemer. Det farlige er de rutiner, der kommer snigende over årene, hvor man først opdager en dårlig adfærd, når der sker en ulykke. Det har vi jo set med den dødsulykke, vi havde, hvor man bagefter godt kunne se, at nogle af vores rutiner måtte ændres, selv om de indtil da var gået godt, siger Michael Uldall, som håber at den store fokus på sikkerhed vil holde sig i årene fremover.

19 Jernbane Tidende 3/2018

Af Gorm Grove

Banken der skulle gøre ågerkarlene arbejdsløse Dansk Jernbaneforbund er medejer af Lån & Spar Bank A/S. Læs om bankens historie her.

I 1880’erne kunne man som privatperson ikke bare gå ind i en bank og låne penge, hvis man var på spanden. Dengang var man i arbejdsgiverens, pantelånerens eller vekselererens vold. Det faldt en kreds af fremtrædende borgere, bl. a. brygger J. C. Jacobsen, for brystet. Hans bryggeriarbejderes ve og vel lå ham på sinde, og sammen med en håndfuld andre indflydelsesrige borgere tog han den 23. september 1880 initiativ til oprettelsen af Laane- & Spareforeningen for Embeds- og Bestillingsmænd. Opgaven var ”at give Laan til Embeds- og Bestillingsmænd, og som skulde bestyres af Personer af Tjenestemændenes egen Kreds”.

På den måde var Jacobsen og hans ligesindede med til at forhindre, at embedsog bestillingsmænd, som uforskyldt var blevet ramt af sygdom, forflyttelser og af lignende årsager kom i pengebekneb, faldt

FAKTA Lån & Spar Banks ejerkreds er de gamle tjenestemands-, funktionær- og akademikerorganisationer, der har udspring i offentlige og akademiske kredse. Dengang skulle offentligt ansatte lønmodtagere ligge på knæ hos bankdirektøren for at låne penge – trods stabil beskæftigelse og indtægt. Hvis ikke banken havde tillid til dem, var de henvist til ”ågerrenter”.

Da Lån & Spar Bank blev børsnoteret i 1994, indskød baglandet selv aktiekapital.

20 Jernbane Tidende 3/2018

i kløerne på ågerkarle. Det er nedfældet i stiftelsesdokumentet.

Værdigrundlaget bevaret Forud for stiftelsen havde man i 1873 tiltrukket kapital via Københavns Fondsbørs til etableringen af Diskonto og Forskudsbanken A/S. Men med et tegnet beløb på 40.000 rigsdaler blev der i første omgang kun tale om et hvilende selskab.

Først ved en fusion den 23. september 1880 med Spareforeningen for Embedsog Bestillingsmænd blev virksomheden operationsklar.

I dag har vi 137 år senere Lån & Spar Bank, som hele vejen op gennem historien har bevaret sit værdigrundlag. Ydelserne til kunderne skal være lødige og kunne tåle at se dagens lys. Derfor skal man ikke gå i Lån & Spar Bank, hvis man vil have et hurtigt forbrugslån med en rentetilskrivning på 10-15 pct., som man finder i andre pengeinstitutter. Sådanne lån med ”ågerrenter” vil banken ikke arbejde med.

Det kunne utvivlsomt være en god forretning, og banken har værktøjerne til at kunne gøre det. Men man vil ikke arbejde med lån af denne art, da det strider mod bankens værdigrundlag. Lån & Spars rolle er primært at stille enkle, overskuelige og gennemsigtige produkter til rådighed samt at rådgive kunderne om, hvordan man bedst og billigst bruger banken.

I 1921 ændredes navnet til Laane- og Sparekassen for Embeds- og Bestillingsmænd, idet foreningens virksomhed blev omfattet af Lov om Sparekasser.

I 1976 førte ændret sprogbrug til en

Ugeavisen Fædreland et, torsdag den 28. okto ber 1880:

For 3 1/2 aar siden stifted es der af en mindre Kreds en Forening me d det Formaal at hjælpe Embeds-og Bes tillingsmænd, som uden egen Skyld på Grund af Sygdom, Forflyttelser og lign ende Aarsager kom i Pengeforlegenhed , fra at falde i Hænderne paa Aagerkar le og derved betræde en Vej som næste n uundgaaelig fører til Fordærvelse. I det te Øjemed sammenskød man ved Hjæ lp af Understøttelse fra forskjellige velstaaende Medborgere et Fond, af hvilket er tilstaas Laan til Embeds- og Bestilli ngsmænd paa saadanne Vilkår, som passe til deres Forhold.

navneændring til Laane- og Sparekassen for Offentligt Ansatte.

På Børsen i 1994 Og det hed pengeinstituttet helt frem til 1994, hvor det gik på Børsen og blev omdannet til Lån & Spar Bank A/S. Det var et stort skifte, som medførte, at ikke kun offentligt ansatte, men alle lønmodtagere kunne blive kunder. Banken var både dengang og i dag stort set ejet af faglige organisationer, bl.a. Dansk Jernbaneforbund. Bankens bestyrelse ønskede pengeinstituttet børsnoteret for at undgå beskyldninger om pamperi og den slags.

Som børsnoteret selskab bliver man gennemlyst på forskellig vis, og da både bestyrelsen og banken havde rent mel i posen besluttede man at gå på Børsen.

Af Gorm Grove

Banken, hvor overskuddet bliver hos lønmodtagerne Lån & Spar Bank ejes af organisationerne. Derfor kan du bl.a. få en lønkonto med fem pct. i rente af indestående op til 50.000 kr.

Lån & Spar Bank A/S ejes i dag for godt 90 pct.s vedkommende af faglige organisationer, bl. a. Dansk Jernbaneforbund, som er en af aktionærgrupperne. Der er ikke ret mange aktier i banken i fri handel, og i forhold til andre børsnoterede selskaber er det således en relativ likvid aktie.

- Vi har kapitalen siddende rundt om bestyrelsesbordet, hvor forbundsformand Henrik Horup repræsenterer Dansk Jernbaneforbund. Det er en kæmpe fordel i mange henseender, at det rent faktisk er de reelle ejere, der sidder med. I de fleste andre banker sidder 90 pct. af kapitalen ikke med ved bestyrelsesbordet. Vores konstruktion er ret usædvanligt, fortæller bankdirektør Jesper Schiøler, Lån & Spar Bank.

Jesper Schiøler fik omkring år 2000 til opgave at arbejde med de loyalitetsbankkoncepter, som i dag er lavet i samarbejde med ejerne. Kernen i det er i dag lønkontoen med en rente på 5 pct., som man eksklusivt får tilbudt som medlem af Dansk Jernbaneforbund.

Flere end 40 organisationer er med Lån & Spar Bank samarbejder med flere end 40 danske organisationer og foreninger, heriblandt sværvægtere som Dansk Sygeplejeråd, Danmarks Lærerforening og Politiforbundet. Er man medlem

af en af samarbejdspartnerne, får man ekstra fordele i banken.

Dansk Jernbaneforbund var blandt de første, der blev lavet en loyalitetsaftale med.

- Jeg kan huske, at forbundet dengang lå i Hellerup, og at Ulrik Salmonsen var formand og Torben Hansen kasserer. Det var ham, som jeg sammen med en kollega tog ud og besøgte en mandag formiddag for at få en snak. Min opgave var at lave nogle løsninger til ejerne, hvor vi bragte banken og ejerne tættere på hinanden.

Vi skulle give noget yderligere næring til ejerskabet, og vi lavede et koncept, hvor man fik nogle særlige fordele ved at være medlem af Dansk Jernbaneforbund og de andre forbund, der ejer banken. Der var en række fordele allerede dengang, og fem pct. lønkontoen er kommet til siden hen. Det var nok den, der for alvor skabte gennembruddet. Det var helt unikt både dengang og i dag. Man får ingen ting i rente noget andet sted, og vi udbetalte faktisk sidste år over 80 mio. kr. til vore ejeres medlemmer via fem pct. lønkontoen. Det er jo udbetaling af udbytte direkte til dem, der ejer banken, nemlig vores kunder, fortæller Jesper Schiøler.

Aftalen mellem Lån & Spar Bank og Dansk Jernbaneforbund om bankfordelene indebærer også, at forbundet skal bidrage med markedsføring af banken over for medlemmerne, typisk med annoncer i medlemsbladet eller på forbundets hjemmeside.

Antallet af kunder eksploderede Inden banken gik i gang med loyalitetsbankkoncepternes særlige tilbud, blev overskuddet blot udbetalt til de faglige organisationer. Men siden fem pct. løn-

Bankdirektør Jesper Schiøler.

kontoen kom til i efteråret 2009 er meget af overskuddet blevet udbetalt direkte til organisationernes medlemmer i form at den høje rente. Det har fået antallet af kunder i banken til at eksplodere, og i dag kommer flere end 80 pct.af kunderne fra ejerne, nemlig de faglige organisationer.

- Vi ønskede, at organisationernes medlemmer skulle synes, at de virkelig fik noget ud af deres penge på lønkontoen.

Fremgangen fra 15.000 til 60.000 kunder fra vores ejerbagland taler sit tydelige sprog.

Og fordelene ved Lån & Spar Bank tænker vi, at vi vil udbygge i de kommende år. Vi er ejet af kunderne. Det er helt unikt ved vores forretningsmodel, og det skal kunne mærkes, siger Jesper Schiøler.

Imens har mange af de konkurrerende pengeinstitutter skulet lidt ondt til Lån & Spark Bank og sagt, at banken med det faldende renteniveau ikke kan blive ved med at holde renten oppe på de fem pct.

21 Jernbane Tidende 3/2018

Forbundsformand Henrik Horup administrerer Dansk Jernbaneforbunds ejerskab i Lån & Spar Banks bestyrelse.

på lønkontoen. Og når banken så om et halvt år har fået kapret sig nogle kunder, så sætter den bare renten ned på lønkontoen. ”De kan jo ikke regne derovre i Lån & Spar, og de vil snyde jer”, blev der sagt.

Men nu er det snart ti år siden kontoen blev etableret, uden at der er ændret på den.

Konkurrenterne tog fejl - Da kontoen havde eksisteret i fem år, fejrede vi det stort med fødselsdagslagkage og annoncekampagner. Det gør vi nok igen, når den bliver ti år for at markere, at vore konkurrenter altså tog fejl, griner Jesper Schiøler.

Han erkender imidlertid også, at der har været halvår med anspændt økonomi, hvor det var oppe at vende i bestyrelsen, om man skulle pille ved fem pct. lønkontoen. Men bestyrelsen afviste idéen.

- Næh – den skal der ikke pilles ved.

Og det var vi rigtig glade for. Det var en trykprøve af systemet, at dette altså er et tilbud, der er kommet for at blive. Evighedsgarantier kan jeg ikke udstede, men jeg kan sige så meget, at det ikke vil være nogen nem beslutning for os at ændre på det. Jeg har heller ikke fantasi til at forestille mig, at renten falder yderligere. Vi er

22 Jernbane Tidende 3/2018

på rekordlavt niveau, men vi har alligevel holdt fast. Så man kan sige, at hvis renten var steget i perioden, så havde det ikke været nogen kunst at holde fast. Grunden til at vi faktisk også godt kan regne her i banken – for vi har også et pænt overskud – er, at det har givet os så mange flere kunder. Jeres medlemmer og de andres medlemmer har kvitteret og sagt, at det er et godt tilbud – vi vil gerne være med. Så man kan sige, at vi har reduceret indtjeningen på den enkelte kunde, men har til gengæld fået fire gange så mange af dem.

På den måde hænger det sammen. Og det var det, der var hele meningen. Det er så vigtig en del af vores forretningsmodel, at vi tænker at arbejde videre på den. Lige nu sidder vi og arbejder med strategier, som skal vedtages i vores bestyrelse, så jeg kan ikke sige så meget andet lige nu, end at det er meget tænkeligt, at vi vil fortsætte med at tænke i de baner. Ejerskabet bag banken skal give relevans. Og medlemmerne skal kunne mærke, at det er deres bank, siger Jesper Schiøler tilfreds.

Grundliggende værdier Lån & Spar Bank er primært for privatkunder. Som en rød tråd helt tilbage til bankens stiftelse er de grundlæggende

værdier, at man skal have nogle lødige ydelser og god rådgivning, som tåler dagens lys, fordi ejerne og kunderne er de samme.

Banken har ansat to eventmedarbejdere sidste år. De tager ud i organisationerne og fortæller om banken for at udbrede kendskabet til den. En af de udfordringer banken har, er, at selvom man har en aftale med f.eks. Dansk Jernbaneforbund, er det måske kun en tredjedel af medlemmerne, der ved, at banken er der, at man faktisk ejer banken og at man som medlem får nogle særlige, gunstige vilkår.

- Et er at sige, at man ikke vil være kunde i Lån & Spar Bank, men hvis man ikke ved, at vi er der og har nogle særlige tilbud, bliver man det heller ikke. Det synes vi er ærgerligt. På en eller anden måde vil vi gerne derhen, at alle vore ejeres medlemmer ved, at vi er her, og at vi har et særligt tilbud. Det arbejder vi en del med, og det går rigtig godt, siger Jesper Schiøler.

Noget af det, banken arbejder på, er også at komme tættere på ejerne og skabe mere relevans. Det kom senest til udtryk, da storkonflikten truede i april. Da tilbød banken konfliktlån til de af ejerne, der ville være med. Danmarks lærerforening opfandt modellen med, at i stedet for at udbetale konfliktstøtte, så giver man lån til medlemmerne Så slipper medlemmerne for beskatning af udbetalingerne. Det efterfølgende forhøjede kontingent bruger man så til at afvikle lånene med bagefter og på den måde strækker man kassen lidt længere.

- Vi laver normalt 13.000-15.000 lån i banken om året. Hvis konflikten kom, ville vi kunne lave 200.000 lån på fem dage.

Det har vi faktisk skabt automatikken til. Så langt er vi kommet med digitaliseringen, at vi kan gøre det hele automatisk.

Det vil være en god mulighed for banken til at støtte vores ejere. Vi var rigtig glade for at kunne hjælpe ejerne, hvis der skulle komme en storkonflikt. Det er enormt positivt. De faglige organisationer skulle betale for omkostningerne, men det er så det hele. Det er for at hjælpe, vi ville gøre det – ikke for at tjene penge, slutter Jesper Schiøler.

Banken for DJ’s medlemmer Dansk Jernbaneforbund er med i Lån & Spar Banks bestyrelse

Af Gorm Grove Dansk Jernbaneforbund er godt tilfreds med investeringen som aktionær i Lån & Spar Bank A/S. Banken er medlemsejet i og med, at aktionærerne langt hen ad vejen er faglige organisationer, og det er en bank, som i udgangspunktet beskæftiger sig alene med private bankforretninger. Det medfører, at banken som udgangspunkt ikke på nogen måde er risikofarlig for aktionærerne.

- Det er en helt bevidst politik fra bankens side, og det står de faglige organisationer selvfølgelig bag. Vi sidder markant i bestyrelsen og er med til at styre det, siger forbundsformand Henrik Horup, Dansk Jernbaneforbund.

Lån & Spar Bank har jo så lavet det, den kalder konceptbank.

- Det betyder, at vi ”inde i banken” har vores egen bank for vores medlemmer. Et af de positive tiltag i konceptbanken er en lønkonto med rente på fem pct. Det er selvfølgelig en af de ting, vi i bestyrelsen holder øje med, at der er den slags tilbud til vore medlemmer. Der kan vi i bestyrelsen også komme med forslag, som f.eks. billige billån, som skal gøre banken til en rigtig god bank for vores medlemmer. Så vi er med til at bakke op eller forme nye initiativer, som gavner vore medlemmer, siger Henrik Horup.

Tonen og ånden i bestyrelsen er forbilledlig, siger forbundsformanden. Bestyrelsen holder bl. a. øje med, at banken bliver drevet og ledet i fagbevægelsens ånd og med de værdier, der er i fagbevægelsen. Og det føler han sig sikker på, at direktionen i Lån & Spar Bank også er ganske godt tilfreds med. Banken har frie hænder til at tage initiativer, der gavner medlemmerne. De større beslutninger er bestyrelsen inde over.

De seneste år har banket især arbejdet på at forbedre sig på de digitale platforme, og der er den nået meget langt.

Det er en løbende udvikling, som gør det nemt for kunden og smart for de unge at være med i Lån & Spar Bank

23 Jernbane Tidende 3/2018

§ Borgerrådgiveren

Spørg socialrådgiveren

Skriv eller ring til Lone Kaczmarek, hvis du har spørgsmål om sygdom, økonomi, fastholdelse, pension og meget andet.

Socialrådgiveren Lone Kaczmarek Tlf.: 3613 2513 E-mail: lk@djf.dk

Hjælp til arbejdsskaden

Har du været ude for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler. Husk altid at orientere din arbejdsmiljørepræsentant.

Arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen Tlf.: 3613 2514 E-mail: mk@djf.dk

@ 24 Jernbane Tidende 3/2018

er en hjælp til dig, når din sag i kommunen er kørt af sporet ”Goddag det er Thomas, jeg er jurist inde på Borgerrådgiverens kontor. Både jeg og borgerrådgiveren er dybt påvirket af det du har sendt herind og vi tager din henvendelse meget alvorligt”. Sådan lød det i den anden ende af røret, da jeg tog min telefon for et par måneder siden. En samtale der skulle vise sig, at være lidt anderledes end de samtaler jeg plejer af have med jer medlemmer.

Thomas er ansat som jurist på Borgerrådgiverens kontor i en af landets store kommuner og hans arbejde er at hjælpe, de borgere der oplever, at de har svært at manøvrere rundt i den kommunale jungle.

En borgerrådgiver kan faktisk, et stykke hen ad vejen, sammenlignes med ombudsmanden, men hvor ombudsmanden refererer til folketinget, refererer borgerrådgiveren til kommunalbestyrelsen. Det vil sige, at man som borger kan få hjælp hvis sagsbehandlingen af ens sag er løber af sporet, hvis der er for lange ventetider eller man oplever at ens sag bliver ”syltet”.

Helt konkret henvendte forbundet sig til borgerrådgiveren efter en grotesk afgørelse i en sag på et af landets jobcentre for et af forbundets medlemmer Afgørelsen var ikke restgyldigt – hvorfor selve afgørelsen blev anket til ankestyrelsen. Men ud over at klage over afgørelsen, beskrev vi også hvorledes selve sagsbehandlingen havde været og ikke mindst den meget ubehagelige tone og manglende vilje til at møde borgeren og sætte sig ind i hendes situation. Og det er den del, der havde gjort indtryk på borgerrådgiveren og som han kan støtte op om – og hjælpe med. Som Thomas sagde ”Det er syge mennesker, der har brug for hjælp, de skal behandles ordentligt”.

Hvem gør hvad – og hvad er forskellen på ankestyrelsen og borgerrådgiveren Ankestyrelsen er en uafhængig myndighed, hvis opgave blandt andet er, at

behandle klager over beslutninger truffet på social – og beskæftigelsesområdet. Det vil sige, de forholder sig til lovgivningen og praksis inden for et område, men kan ikke behandle klager over selve sagsbehandlingen. Klager over sagsbehandlingen skal ske til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor sagen er behandlet. Da det er svært for mange mennesker at finde rundt i de kommunale veje og vildveje, har nogle kommuner ansat en borgerrådgiver eller borgervejleder som kan hjælpe og vejlede den enkelte borger, hvis de har behov for dette.

Borgerrådgiveren er uafhængig af de forskellige forvaltninger i din kommune – og referer direkte til det politiske niveau i kommunen og har derfor som en af mange opgaver, mulighed for at hjælp borgere der er kørt fast i – eller i dette tilfælde kørt over af systemet. Da kan tage sager op med ledelsen af forvaltningerne og de rapporterer til politikkerne og fortæller hvilke slags sager de har været involveret. Og tror mig, i de kommuner hvor der er ansat en Borgerrådgiver, har forvaltningerne dyb respekt for deres henvendelser – de bryder sig faktisk ikke om det.

Fagforeningen bliver taget alvorligt

For at vende tilbage til vores sag, fortæller Thomas, at de tager det meget alvorligt når en fagforening kontakter dem og beskriver hvorledes en af kommunens borgere bliver behandlet og han fortæller, at sagen både bliver drøftet med den pågældende forvaltningschef og vil bliver forelagt det politiske niveau.

Og hvad betyder det så for Dansk Jernbaneforbunds medlem? I forhold til ankestyrelsen afgørelse har kommune fået at vide at afgørelsen er ugyldig – og at det er en ommer – og hun er allerede indkaldt til samtale hvor sagsbehandlingen skal genoptages. I forhold til Borgerrådgiveren har det formentlig ingen direkte betydning,

§ Ankestyrelsen

Vores hovedopgaver er: • at afgøre klager; fortrinsvis på socialog beskæftigelsesområdet • · at sikre borgerens retssikkerhed ved at koordinere praksis på landsplan, så borgernes sager bliver behandlet ens • · at formidle viden om udviklingen inden for social- og beskæftigelsesområdet.

Ankestyrelsen behandlede cirka 49.000 sager i 2016, herunder cirka 26.000 kommunale klagesager • 12.000 arbejdsskadesager • 3.000 sager inden for familie­ området • 2.300 sager om klager over afgørelser fra Udbetaling Danmark.

ARBEJDSSKADE

BAROMETER 5.421.889,52 kr.

4.217.994,19

men det kan være med til, fremadrettet, at der sættes fokus på hvorledes kommunens sagsbehandlere møder borgeren - og måske kan det på sigt betyde, at de folkevalgte politikere i kommunerne vil sætte fokus på, om der skal ske nogle ændringer.

Borgerrådgiveren:

Formålet er lidt forskelligt beskrevet i den enkelte kommune, men denne beskrivelse dækker meget godt formålet.

Du kan se på din kommunes hjemmeside, om der findes en Borgerrådgiver i din kommune.

Borgerrådgiveren sørger for, at henvendelser fra borgerne om sagsbehandling bliver hørt og brugt.

Borgerrådgiveren er uafhængig af centrene.

Du kan henvende dig, hvis du har brug for råd og vejledning, eller hvis du er utilfreds med den måde, din sag er blevet behandlet på.

Alle borgere i XXX Kommune kan bruge borgerrådgiveren.

Det er gratis at bruge borgerrådgiveren.

2017

2018

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2017 medlemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 5.421.889,- Desuden blev der opnået løbende ydelser for 84.136,- pr. måned.

Her ses en oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jernbane­forbund i perioden 1. januar til 4. maj 2018: Medlemmer

Erstatningstype

Kapitalerstatning

1

Tilkendt tilskadekomstpension

8

Erhvervsevnetab (kapital)

7

Erhvervsevnetab (løbende)

0

Behandlinger

7

Varigt mén

0

Privat forsikring

1

Via advokat

3

Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

0

EU-dom/Ligestilling Mén & Etab

0,00

0

Asbest aftale

0,00

Løbende erstatning

0,00 2.847.525,73 92.489,00 463.234,00 0,00 832.639,46 74.595,00

4.217.994,19

92.489,00

Samlede erstatninger pr. 4. maj 2018.

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

25 Jernbane Tidende 3/2018

PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Ole Husted Andersen Telefon 23 20 02 19 Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@gmail.com Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig, 6800 Varde Telefon 40 46 75 28 Uffesp@bbsyd.dk Alle henvendelser vedr. adresse­ ændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00 Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Uffe Skov Pedersen.

Deadline for næste nummer: Mandag den 23. juli 2018.

NYT

fra Bestyrelsen

Banedanmark og DSB udsætter rettens behandling af Banedanmarks pensionisters frikortsag Banedanmark og DSB har fået held til at få Østre Landsret til at udsætte behandlingen af Banedanmarks pensionisters retssag til efter at Højesteret har afsagt dom i Dansk Jernbaneforbunds og HK Trafik & Jernbanes ankesag om bortfald af retten til frikort for de ansatte (erhvervsaktive) i Banedanmark. Retsforhandlingen i den sag er berammet til 20. august 2018. Tidspunktet for domsafsigelsen kender vi ikke endnu.

Pensionisternes sag handler om bortfald af frikort for tidligere ansatte, der er pensioneret fra Banedanmark. Denne sag var berammet i Østre Landsret til den 28.-30. maj 2018, men nu må vi se i øjnene, at retsbehandlingen bliver udskudt i måneder. Det er hverken med Dansk Jernbaneforbunds accept eller gode vilje. Tværtimod er vi uforstående overfor at de to sager kobles sammen, idet pensionisternes sag omhandler et løfte, der er givet i forbindelse med pensionering og ikke en ændring af et vilkår under ansættelsen, men vi må naturligvis bøje os for Østre Landsrets afgørelse.

Ny information vil komme, når vi kender det nye tidspunkt for retsbehandlingen i Østre Landsret.

Nyt togkort Udskiftning af vores togkort med den nye scanbare kode er udskudt til lidt senere. Vi vil få besked når en dato foreligger.

Alle kort der har en gyldighedsdato ud i tid er stadig gældende, selvom der ikke er en scanbar kode på bagsiden. Dette er personalet i toget informeret om.

Alle kort tilsendt i 2018 har den scanbare kode.

Medlemsmøder Der afholdes i år et lukket medlemsmøde i Ringsted: Berørte medlemmer tilknyttet denne lokalitet vil få tilsendt en personlig invitation senere på året.

Der afholdes desuden et stormøde i Nyborg i november. Der er alle medlemmer af DJ Pensionistsektion velkomne. Invitationen til dette møde kommer i en senere udgave af bladet.

26 Jernbane Tidende 3/2018

1. MAJ Ingelise Klavsen fik en snak med mange af deltagerne.

Jens Salmonsen var glad for at se Pensionistformandens formand Poul Erik Christensen, nu havde kræfter til at deltage i 1. maj arrangementet.

Folk valfartede til ”Haven”. Regnen holder os ikke tilbage når kalenderen viser 1. maj.

Lokomotivførersnak: DJF’s formand Henrik Horup, primus motor for DJ, Peter Kanstrup og Pensionistsektionens næstformand Ole Husted Andersen.

Mellem bygerne var det dejligt at komme ud i den friske luft.

Måske er tilbuddet lidt for tidligt, men de er meget flinke i den afdeling. Så når jeg har haft mine år på arbejdsmarkedet, og et par perioder som formand for DJ, ja så udfylder jeg formularen. Helt sikkert.

27 Jernbane Tidende 3/2018

PENSIONISTSEKTIONEN

Poul Erik Christensen in memoriam Poul Erik har hele sit liv levet og åndet for fagbevægelsen og mange medlemmer af Dansk Jernbaneforbund vil kende ham som en engageret og begavet underviser. Men Poul Erik har gennem livet prøvet sig selv af i mange relationer og funktioner, men da han som ung svajer for 60 år siden, kørte omkring i Randers’ gader på sin Long-John budcykel tænkte han med garanti ikke på hverken sociallovgivning eller pensionstabeller. Måske gik hans drømme i retning af en karriere i fodboldklubben Randers Freja, hvor han var en succesfuld målmand, det ved vi ikke noget om i dag. Hvad vi derimod ved er, at Poul Erik kom i lære i den lokale Brugsforening hvor han gennemførte uddannelsen som komis.

Men hans fremtid skulle ikke være bag disken. Den 1. september 1962 udskiftede han brugsforeningskitlen med en DSB uniform og tiltrådte stillingen som portør ved statsbanerne i Odense. Poul Erik blev hurtigt en vellidt og respekteret kollega som altid gerne hjalp med råd og dåd hvor det var nødigt. Efterhånden uddannede han sig til en habil pædagog og hans evner på det felt blev flittigt udnyttet af både arbejdsgiver og fagforening. I flere år fungerede han som ”første-underviser” på alle Dansk Jernbaneforbunds kurser.

Her lærte han alle de nye tillidsfolk at kende og de lærte Poul Erik at kende som en meget empatisk person med dyb forståelse og indsigt i sine medmenneskers liv og levned.

Endnu et nyt kapitel i Poul Eriks livshistorie tog sin begyndelse i 2002 da den daværende formand for DSB pensionisternes organisation - Anders Rasmussen - opfordrede ham til at overtage formandsjobbet efter ham. Det forlyder at Poul Erik ved den lejlighed skulle have påpeget at Anders’ plan havde én fejl: Han var ikke pensionist! Men Anders tog aldrig et nej for et nej og også denne gang fik han sin vilje. Dermed blev Poul Erik, så vidt det vides, den første ikke-pensionist som blev formand for Pensionistsektionen.

Som formand for Dansk Jernbaneforbunds dengang medlemsmæssigt største afdeling var der nok at se til. Forbundet og dermed Pensionistsektionen havde netop gennemgået en større strukturændring og mange ting skulle nu gøres anderledes end tidligere. Sektionen indtog på mange måder en særlig status i forbundet, godt nok var de medlemsmæssigt flest, men reelt uden direkte indflydelse på forbundets politik i forhold til overenskomster m.m. Det er dog, på grund af Poul Eriks utrættelige indsats og gennem hans dybe indsigt i samfunds- og fagpolitiske forhold, lykkedes at opnå optimal lydhørhed og indflydelse, således at også pensionisternes synspunkter bliver hørt på rette sted.

Den udvikling jernbanevæsnet har gennemgået har betydet at

28 Jernbane Tidende 3/2018

Pensionistsektionens medlemstal er konstant faldende og i dag er der knap 4.000 medlemmer. At medlemstallet falder er dog ikke ensbetydende med at formandens arbejdsmængde bliver tilsvarende mindre – tvært imod. Poul Eriks dag var til det sidste fuldt besat med bl.a. besvarelse af henvendelser fra medlemmerne, pensionsberegninger sammenholdt med løn- og prisudviklingen i samfundet med mere. Pensionisternes ve og vel i alle forhold lå ham altid stærkt på sinde og hjemmet på Turkisvej i Odense summede fra morgen til aften af fagforeningsaktivitet. Det var nok aldrig gået med opskruede tempo hvis ikke formanden havde været privilegeret ved at hustruen Lone er Sektionens kasserer.

Poul Erik Christensen var den 17. formand i Sektionens snart 100-årige historie og opnåede at blive den længst siddende formand i organisationens historie. Et kapitel i DSB Pensionisternes historie er slut. Ingen er i tvivl om at Poul Erik var en stærk og arbejdsom formand hvis virke det bliver svært at følge op på.

Savnet efter Poul Erik føles stærkt, ikke mindst for Lone og vores tanker går til hende i den svære tid.

Poul Erik Christensen levede de sidste år med en svær cancersygdom, som han jydesejt nægtede at give op overfor – ”man er jo fra Randers”! Han trodsede stædigt sin skæbne, og så sent som den 1. maj i år deltog han, trods elendigt vejr, i fejringen af arbejdernes kampdag i Kongens Have i Odense.

Poul Erik sov stille ind den 10. maj Sporene efter Poul Eriks virke i Pensionistsektionen vil stå længe. Mindet om en god og virksom kollega og ven vil leve i vores erindring. En dygtig og engageret formand er gået bort. Æret være Poul Erik Christensens minde

Herregården Glorup.

”Hist hvor vejen slår en bugt…” vi var i H C Andersenland.

Pensionistkursus i Svendborg Underholdende forløb over tre dage Af Ole Husted Andersen Der blev i dagene 16.- 18. april afholdt ”Pensionistkursus” på Hotel Svendborg. Som på bestilling viste solen sig på en skyfri himmel.

Det var årets første rigtige forårsdag. 50 glade og forventningsfulde kursister ankom ved middagstid til Svendborg med bus fra Odense. Snakken gik lystigt, de fleste var tilsyneladende allerede rystet godt sammen - og nu ventede et veldækket frokostbord i hotellets restaurant. Alt tegnede godt og alle var glade. Kun én ting skuffede alle de glade medlemmer, nemlig beskeden om at sektionens formand Poul Erik Christensen ikke deltog i kurset denne gang. Han var endnu ikke helt kommet sig efter lang tids sygdom. Den assisterende kursusleder fik i kursusforløbet mange individuelle ”fortrolige” samtaler med kursister, som bad om at få overbragt en ”god bedring” -hilsen til Poul Erik. De blev trøstet ved beskeden om, at det gik fremad dag for dag.

Og så gik det ellers løs med intensiv indlæring. Kursisterne var som skoleelever altid er: urolige, svære at styre, småpludrende - men skide søde. Forbundets socialrådgiver Lone Kaczmarek gav en grundig indføring i de relevante sociale love og pensionsjunglen. Tidligere folketingsmedlem Kaj Stillinger fortalte muntre historier fra ”Borgen” - samt, hvad der især interesserede den undrende forsamling, hvorledes vi honorerer vores folkevalgte.

Fynsk sommeridyl ved Lundeborg Havn.

Kaj er en spændende og underholdende foredragsholder, som er i stand til at engagere tilhørerskaren så han sjældent formår at overholde taletiden. Det var der nu ingen der var utilfredse med!

Forbundsformanden skulle have fortalt om den politiske situation i og omkring Dansk Jernbaneforbund, men på grund af den tilspidsede situation i Forligsinstitutionen var han desværre forhindret, hvilket kursisterne forstod, men beklagede meget.

Den obligatoriske udflugt koncentrerede sig om egnen øst og nord for Svendborg. Den var som altid en succes og der var meget at se på.

Den medbragte kaffe nydes ved Lundeborg Havn.

29 Jernbane Tidende 3/2018

PENSIONISTSEKTIONEN

Det sker Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokalforening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Helsingør Onsdag 30. maj kl. 14.00: Bingo.

Fredag 1. juni kl. 8.00: Vi skal på Skovtur til Møn og begynder med morgenkaffe med brød og noget i de små glas hjemme i ”huset” i Svingelport. Kl. 9.00 starter bussen, som kører os til Møn, hvor vi skal besøge Thorsvang Samler-museum.

Der skal vi også spise en dejlig frokost. Vi forventer at være tilbage kl. 17.00. Der vil være indlagt nogle ”pit-stop” undervejs.

Tilmeldingsliste hos Per Boegh.

Derefter holder vi sommerferie i juni og juli.

Fredag 10. august: Vi mødes igen fredag 10. august14.00 til Hyggedag.

Horsens Torsdag 31. maj: Bustur til Mandø. Vi mødes ved HB’s klubhus kl. 8.30. Herefter kører vi i bus mod Mandø, hvor vi skifter til

Mandøbussen, som kører os igennem Danmarks største nationalpark over til øen, hvor vi bliver budt på flæskesteg og citronfromage. Herefter får vi en rundvisning med lokal guide. Vi forventer at være i Horsens igen ca. kl.17.00. Ledsager / venner er velkomne. Pris pr. deltager 299,00 kr.

Torsdag 7. juni: Ordinært møde.

Lørdag 30. juni: Kør selv tur / fælleskørsel til Ørnereservat. Vi mødes ved HB’s klubhus kl. 10.00. Ørnereservatet er beliggende Ansøvej 14, 8653 Them. Kl. 11.00 er der en times rovfugleshow. En 65+ billet koster 95,00 kr. (15 % rabat hvis vi bliver over 20 personer). Efter showet mødes vi og spiser vores medbragte mad.

Fra kl. 12.00 til 13.00 kan der købes lækre bisonburgers. Kl. 13.00 er der mulighed for at deltage i en spændende bisonsafari.

Ledsager / venner er velkomne.

Mandag 6 -10. August: Ferierejse. 5 dages busrejse til Harzen – Goslar med Riis rejser. En ferietur, hvor det sociale samvær og gode oplevelser er sat i højsæde. Det er muligt at tilmelde venner og bekendte, så vi kan få bussen fyldt op.

Korsør Torsdag 6. september: Banko spillestedet. Husk tilmelding.

Torsdag 20. september: Foredrag og film ved Gorm Egebjerg omhandlende Kulturhusets opstart i det tidligere Klubhotel 1981, hvor vi DJ Pensionisternes Korsør afdeling var med. Gratis Kaffe og kage i

Kulturcafeen. Lotteri i pausen. Tilmelding 6. september Onsdag 26. september: Udflugt til Nordsjælland, hvor vi skal besøge den store polarforsker Knud Rasmussens bolig i Hundested. Boligen er nu museum.

Besøget er inklusive en times rundvisning.

Turen starter fra Caspar Brandts Plads kl.

8.30. Der serveres kaffe og rundstykker i bussen. Ankomst kl. 10.30. Efter rundvisningen tager vi med færgen til Rørvig, hvor vi spiser frokost. Klokken 14.00 kører vi til en kro, hvor der serveres kaffe kl. 15.00.

Hjemkomst ca. 17.30. Pris 350 kr. Tilmelding 6. september.

København Mandag 18. juni kl. 11.00: Vi mødes ved Assistents Kirkegård, Kapelvej 2- 4, hovedindgangen, hvor vores guide Uffe Gadeborg, vil tage os med på en kulturhistorisk tur rundt på Assistens Kirkegården.

Der er få parkeringspladser i området, så det kan stærkt anbefales, at tage offentlige transportmiddel til Assistens Kirkegården. Turen varer ca. 1½ time og herefter mødes vi hos Restaurant Jacobsen på Kultorvet 2, 1175 København, hvor der er bestilt bord til kl. 13.00. Bus 5A kører fra Nørrebrogade til Nørreport Station.

Hos Jacobsen får vi husets platte, et glas øl og en kop kaffe. Pris kr. 200,- pr. deltager, max 30 deltagere.

Tirsdag 14. august til Frederiksborg Slot. Vi mødes kl. 11.00 foran slottet til

Foto: Uffe Skov Pedersen

Fotokonkurrence Af Uffe Skov Pedersen

Stationen – eller holdested i blad nr. 2 blev gættet af mange: Bindeballe Holdested! Mon ikke mange har kunnet knytte billedet af stationen til min ledetråd: Købmandsgård! En af disse læsere var Jørgen Bech Olesen!

Dette blads opgave er også et foto af en beskeden jysk landstation!

Har du et bud på det rigtige svar, skal dette sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej, 59, 6800 Varde eller på e-mail uffesp2bbsyd.dk senest 1. juli. Blandt de rigtige svar trækkes lod og vinderen får tilsendt to flasker god rødvin!

30 Jernbane Tidende 3/2018

en rundvisning på Det Nationalhistoriske Museum, som fører os igennem flere imponerende sale og pragtrum. Der kører busser fra Hillerød station. Herefter går vi til Slotsarkaderne, hvor vi får en let anretning på Vivaldi. Pris kr. 200,- pr. deltager, max 30 deltagere. Som det fremgår, er det en tur, hvor vi skal gå en del, og man skal derfor være selvhjulpen. Tilmelding til Ellinor på tlf. 44 94 96 15. Beløbet indbetales ved tilmelding, på bank reg. 1551 konto 004 189 930. Kasserer Birgit: birgit. aanaes@ishoejby.dk

i Morsø Områdecenter Gl. Tuse Næs Vej 15 A 4300 Holbæk. For at vores møder i forbindelse med udflugter skal være fuldtallige, er man velkommen til at tage ven/familie med, dog kun ved forudgående forespørgsel til vores formand Johnny Kofoed på tlf.22 16 50 38.

Tirsdag 12. juni: Afslutning på en god sæson, program kommer senere

Lolland-Falster

Næstved

Søndag 26. august afholdes fugleskydning på banen ved Marrebæk kl. 09,15.

Tirsdag 4. september er der opstart møde i hjemmeværnets lokaler kl. 14.00.

Onsdag 5. september kl. 14.00: Starter bowling - bemærk at det nu er onsdag.

Tirsdag 25. september: Bankospil i hjemmeværnets lokaler kl. 14.00.

Sommerferie til september.

Nyborg Tirsdag 29. maj: Banko præmier gavekort.

Odense Lokalforeningen Odense holder sommerferie.

Mandag 10. september kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri.

Mandag 24. september kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri.

vi på busudflugt, men alle får personlig indbydelse.

Struer Mandag 13.- august: Udflugt.

Mandag 27. august: Pladespil.

Aalborg Tirsdag 21. august: Sommertur! Afgang Rømersvej, Aalborg kl. 10,00 og Lindholm station, Nørresundby kl. 10,15. Vi kører ad hovedvejen til Birkelse, herfra ind på de mindre veje i Han Herred. Vi spiser på Skovsgård Hotel, der drives som socialt eksperiment for psykisk/fysisk handikappede. På turen besøger vi mange af egnens flotte naturoplevelser, og skal også tæt på egnens andre særpræg! Tilmelding med navn(e) og påstigningssted senest mandag 30. juli, til 24 97 19 50. eller 98 52 38 71.

Næste møde tirsdag 18. september: Vi prøver igen med: Arne Doktor og: ”De hvide busser” Mere i blad nr. 4.

Nordvestsjælland Vi mødes 2. tirsdag i måneden til forskellige arrangementer. Vore møder afholdes

Ringsted Vi holder ferie i juni og juli. I august tager

Jeg er fyldt 61år... ...og jeg får oftere og oftere dette spørgsmål: Hvornår forlader du arbejdsmarkedet? Mit svar er, det ved jeg ikke. Jeg har været på arbejdsmarkedet i 44 år og føler mig ikke parat til at stoppe.

Alligevel har jeg søgt efter gode råd og fandt følgende og jeg ved af gode grunde ikke, hvor gode rådene er:

Forsøg at være positiv. Vis familie og venner, at du holder af dem.

5 Dyrk kærligheden - og husk at gå i seng med din partner!

6 Forbered dig i rigtig god tid på, at du skal forlade arbejdsmarkedet.

1 Plej din hjerne. Følg med i medierne

7 Indstil dig mentalt på en stor foran-

og opsøg ny viden.

2 Hold dig i form. Når krop og fysik er i orden, går der længere tid, før du skranter.

Både fysisk og mentalt.

3 Kom ud blandt andre. Det sociale er vigtigt, så du får stimuleret din sociale intelligens og fantasi og får nye input.

4 Vær i kontakt med dine følelser.

dring i dit liv. Det er næsten en lige så stor omvæltning som at få et barn.

8 Hav en drøm. Hav en idé om, hvad du vil bruge din tid på. Vil du lære at spille et instrument eller køre Danmark rundt på cykel? Noget, du har lyst til at gøre, som du ikke har haft tid til.

9 Opbyg et netværk, inden du går på pension. Et netværk af venner og veninder

og folk, du kan lide, og som du kan lave noget sammen med, som ikke kun handler om at spise og drikke.

10 Bevæg dig. Kom ud at røre kroppen.

Der er mange, der bare sidder, sidder og sidder.

11 Før dagbog over, hvad du har lavet, og hvad du skal, så dagene ikke bare går i ét.

12 Skriv løbende ned, hvad du gerne vil som pensionist. På den måde får du en kæmpe idébank. Samtidig kan du hanke op i dig selv og gøre brug af de mange ledige timer.

13 Sæt ord på, hvad du er ked af at give slip på, og definér hvordan du gerne vil videreføre ting, du er glad for i dit liv, til den nye fase.

31 Jernbane Tidende 3/2018

ØNSKER ER GRATIS Skal de også være gældende, så få dem skrevet ned - hos TestaViva er det gratis

Opret gratis testamente med TestaViva En ny online platform som giver dig mulighed for at oprette juridisk bindende dokumenter som for eksempel ægtepagt, samejekontrakt, testamente m.m.

TestaViva har sine egne jurister, der sidder klar til at hjælpe.

www.testaviva.dk

Jubilarer 40 år

21. august 2018

17. maj 2018

Banemontør Jens Jakobsen, Banedanmark

Lokomotivfører (K) Henrik Ejlersen, DSB Fredericia

25 år

18. maj 2018

1. maj 2018

Lokomotivfører Jes Jørn Jensen, DSB Aalborg

Lokomotivfører Ingolf Madsen, DSB Odense

29. maj 2018

Banehåndværker Jimmy Jørgensen, Banedanmark

Stationsbetjent Jens Rasmussen, DSB Vedligehold Fredericia

24. maj 2018

1. juni 2018

Stationsbetjent Tommy Jørgensen, DSB Vedligehold Taastrup

Lokomotivfører (K) John Armstrong, DSB Århus

1. juni 2018

Banemester John Liliegren Hansen, Banedanmark

Banehåndværker Thomas Rene Rasmussen, Banedanmark

Lokomotivfører Frits Erling Steinkraus Jørgensen, DB Cargo Høje Tåstrup

Banehåndværker Jacob Gaarn Svendsen, Banedanmark

25. juni 2018

Banehåndværker Niels Peter Thorngaard, Banedanmark

Stationsbetjent Claus Jensen, DSB Vedligehold Aarhus

18. juni 2018

14. juli 2018

Lokomotivinstruktør Jan Eskildsen, DSB Lki gruppen

Lokomotivfører Bertil Nilsson, DSB København

12. juli 2018

30. juli 2018 Stationsbetjent Gert Schjønning, DSB Vedligehold Kastrup

Banehåndværker Karsten Schouborg Sørensen, Banedanmark

Stationsbetjent Kjeld Hansen, DSB Vedligehold Taastrup

10. august 2018 Banemontør Preben Jessen, Privatansat

TestaViva Der har aldrig før være mere behov for at skrive testamente end der er i dagens moderne samfund og kultur.

Det skyldes at vi er mange, der lever i sammenbragte og papirløse familier.

Vi danskere har svært ved at tale om død og testamente, og derfor også svært ved at udlægge dødens økonomiske konsekvenser i et nedskrevet testamente.

De nyeste undersøgelser viser at kun ca. 9 procent af danskere har skrevet testamente, mens mellem 80 og 90 procent ikke har.

Det kan have store konsekvenser for, hvordan den arv vi efterlader bliver fordelt.

Hvis du ikke skriver testamente, bliver dine ejendele og din formue nemlig fordelt efter arveloven, der ikke tager hensyn til moderne familierelationer, papirløse partnerskaber og sammenbragte børn.

Netop fordi der er op til 90%, der ikke får skrevet testamente

i tide, er der 3 milliarder der lander i de forkerte lommer end dem, de afdøde ønskede, viser en rapport fra Aalborg Universitet. Det er med til at udløse absurde arvesager, uforståelige arvefordelinger og i værste fald bitre familiefejder.

Når du derimod opretter et testamente, sikrer du, at dine ejendele og formue fordeles, som du ønsker.

TestaViva har gjort det muligt for dig at oprette og ændre i dit testamente, så ofte du vil. Det er nemlig helt rigtigt, at du måske vil ændre mening efterhånden som du lever. Vores liv ændrer sig hele tiden, så hvis du vil ændre på, hvem du begunstiger, kan du blot gå ind på TestaViva og ændre dit testamente. Ingen jurister skal involveres, så det er helt gratis.

TestaViva har også gjort det muligt for 1,5 millioner danskere at ringe ind og få gratis professionel juridisk rådgivning i forbindelse med oprettelse af et juridisk dokument. Det kræver blot, at du er kunde hos Arbejdernes Landsbank eller Pension Danmark eller medlem af et LO-forbund.

Du kan tilslutte dig de 15.000 danskere, der har sikret dem og deres familier med et testamente og fået rådgivning ved at oprette en profil på www.testaviva.dk.

33 Jernbane Tidende 3/2018

Interviews med deltagere i Pensionistkurset i Svendborg

Hans-Martin Olsen

Bent Barsø

Jeg så kurset omtalt i bladet i januar. Jeg tog chancen og søgte, bl.a. fordi jeg syntes at hver gang jeg slog øjnene op, så lignede de hjemlige omgivelser sig selv – jeg trængte til nye indtryk. Jeg mener at hele kurset var glimrende. Min kone er lige gået på pension, så socialrådgiverens indslag gav mig inspiration til lidt ”kassetænkning”. Nu ved jeg hvordan jeg skal gribe den sag an, jeg har nemlig en lille indtægt som kirkesanger ved siden af min pension. Jeg synes at stemningen på kurset var positiv og munter. Vi var et par stykker der den sidste dag sad og talte sammen og alle var enige om at kurset godt kunne vare et par dage mere, simpelthen fordi der var så meget at snakke med hinanden om. Hotellet havde jeg set meget frem til at besøge, men jeg var lidt skuffet over deres gammeldags oksesteg. Nu er jeg jo oprindelig uddannet kok og ser muligvis mere kritisk på den slags. Udflugten var flot og guiden fortalte meget, men hun tog ikke rigtig hensyn til, at vi der sad bag i bussen, nåede senere frem til det hun fortalte om. Det kunne godt forvirre lidt.

Jeg har været meget begejstret for at deltage i kurset. Jeg oplevede en meget varm og god stemning. Jeg søgte kurset fordi jeg stadigvæk har interesse for at følge med i foreningens aktiviteter og høre om pensionisternes forhold, det er jo særlig aktuelt nu her hvor der forhandles overenskomster. Jeg synes at jeg fik mange gode informationer fra de forskellige foredragsholdere. Stemningen blandt deltagerne var positiv og ingen ond tone. Det var også rart at der var så forholdsvis mange damer med, det gav også en god stemning og nogle andre synsvinkler i debatterne. Socialrådgiveren var meget velforberedt, og samtidig formåede hun at skabe debat.

Derimod synes jeg at guiden, vi havde med på turen, talte meget. Jeg synes godt at vi kunne have fået mindre snak og mere fremvisning af de historiske steder vi så. Måske en kortere tur med mere substans. Måske skulle man prøve at få en repræsentant for Svendborg by til at komme og tale en lille times tid om byens historie og seværdigheder. Det kunne måske inspirere til et senere besøg.

Jette Nielsen Jeg meldte mig til kurset, fordi jeg havde hørt, at det var hyggeligt og at der var chance for at udveksle erfaringer med ligestillede. Udflugten virkede også tillokkende, idet den giver lejlighed til at se noget andet end det man ser til hverdag. Før jeg kom til DSB, var jeg faglig aktiv og der er jo noget med savsmuld og gamle cirkusheste – ikke? Generelt synes jeg, at hele kurset var rigtig godt. Per Helge og Lone Kaczmareks indlæg var gode og oplysende. Vores guide på udflugten var god til at fortælle hvad det var vi så. Jeg kan slet ikke finde noget at klage over. Hotellet var tip-top og servicen er fantastisk. Kaj Stillingers foredrag var rigtig godt. Vi fik et fint indblik i hvad der foregår inde på Christiansborg og at medlemmerne ikke bare ligger og sover til middag, fordi de ikke lige er i salen når der er TV-kamera på.

34 Jernbane Tidende 3/2018

Undervejs i Kharkivs

smukke metro Elskere af arkitektur og eksperter i undergrundsbaner roser metroen i den ukrainske

by Kharkiv for dens flotte stationer og høje ingeniørkunst

Âť

Tekst og fotos: Jens Malling

35 Jernbane Tidende 3/2018

Magasinpost SMP ID-nr. 42242

åbnede systemerne i hovedstæderne Tbilisi og Baku i henholdsvis 1967 og 1968.

Elskere af arkitektur og eksperter i undergrundsbaner fremhæver særligt metroen i Kharkiv for dens smukke stationer og høje ingeniørkunst. Overalt vrimler det med fornemme detaljer, gedigent marmor og velgennemtænkt, lækker belysning. De blå toge suser gennem de underjordiske paladser hvert andet minut.

Ifølge en propaganda-pamflet fra 1980 er metrostationerne i Kharkiv kendetegnet ved ”deres åbne rum, interiørets farverige udformning samt overfloden af lys og luft … de ideologiske og kunstneriske dekorationer reflekterer byens stolte tradition for revolution og modstand samt dens nutidige arbejdsrytme”.

Den sidste af de tre linjer åbnede i 1995 – fire år efter Sovjetunionens opløsning. De følger et typisk sovjetisk design: I midten af byen er koncentrationen af stationer højest. Linjerne ligger som hver side af en trekant. Derfra ’stråler’ de længere ud i forstæderne.

Metroen består af 30 stationer. Linjerne har en længe på i alt 38,5 kilometer og der er planer om at udbygge dem.

Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Sovjetiske metrosystemer hører til blandt verdens bedste, smukkeste og mest funktionelle.

Da undergrundsbanen i Kharkiv åbnede i 1975 var den ingen undtagelse. En tommelfingerregel i den sovjetiske planøkonomi sagde, at enhver by med mere end en million indbyggere kunne begunstiges med denne form for offentlig transport.

Kharkiv fik sin metro som den sjette by i USSR: Moskva havde allerede fået en undergrundsbane i 1935, i Leningrad – det nuværende Sankt Petersborg – åbnede metroen i 1955 og i Kiev kørte de første passagerer afsted i 1960. I de sydkaukasiske delrepublikker Georgien og Aserbajdsjan