Jernbane Tidende 6-2018 by Dansk Jernbaneforbund

2 ugaver af logo!! Skal helst til beskÊ ring hvis det ej er muligt kan det nedereste bruges

6/2018

JERNBANE TIDENDE

DSB i DI – hvad nu? s. 3, 12, 13, 15. Arriva håndterer asylansøgere med Aikido. SIDE 4-7

ETCS i drift i Nordjylland. SIDE 8-11

Er chipbillet under huden fremtiden? SIDE 17-20

Skal helst til beskÊ ring hvis det ej er muligt kan det nedereste bruges

Jernbane Tidende 120. årgang Udgives af Dansk. Jernbaneforbund Ansvarshavende redaktør Henrik Horup E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Simon Bauer Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01 Layout: Rosendahls a/s Tryk: Rosendahls a/s ISSN 0902-9710 (Papir) ISSN 2245-8166 (Online) Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det. Kommende deadlines: 7. januar 2019 Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. Olesen Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Lone Kaczmarek Arbejdsskader: Mikael Kristensen Åbningstider: Man-tors kl. 9-16 Fredag kl. 9-15 DJ Ferie Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10 Fax: 36 13 25 01

Indhold 4

Arriva håndterer asylansøgere med Aikido

Asylansøgere uden billet: Hvad siger politikerne

Verdenspremiere: ETCS i drift i Nordjylland

Uddannelse i ETCS: Praktik og teori skal gå hånd-i-hånd

DSB i DI – Hvad nu?

Ytringsfrihed – kend dine rettigheder

Er fremtiden en billet-chip under huden?

Sikkerhed på banen

Mød en Tillidsrepræsentant

Stop udhulingen af pensionerne

Pensionistsektionen

Bagperronen

Meddelelser

Åbningstider: Man-fre kl. 10-12

02 Jernbane Tidende 6/2018

6/2018

JERNBANE TIDENDE

LEDER:

Ånden fra OK18 lever:

Os i dag – hvem i morgen? Måske har du set det på Facebook – støtten til vores kamp for fair forhold i DSB vælter ind. I skrivende stund kan vi tælle over 25 støtteerklæringer fra store og små forbund. Støtten varmer. Den giver et ekstra rygstød i vores kamp. Men den er også udtryk for en klog erkendelse: Vi skal stå sammen nu – på tværs af fag – hvis vi skal modstå presset fra arbejdsgiverne.

Ånden fra OK18 Det var netop den erkendelse, der førte til sammenhold under OK18. Erfaringerne skræmte: Lærerne havde under OK13 fået alvorlige bøllebank. Ramt af en uhellig alliance mellem arbejdsgiverne i KL og Finansminister Corydon. Først blev Danmarks Lærerforenings strejkekasse støvsuget af en landsdækkende lockout. Bagefter greb regeringen ind. Under OK18 rykker fagbevægelsen derfor sammen. Det skulle ikke igen lykkes arbejdsgiverne, at skille en enlig kalv ud af flokken og slagte den. Derfor holdt alle sammen til det sidste. Og det er den ånd, der er blevet oplivet med vores konflikt. Det er os i dag, men hvem er det i morgen? Kun hvis vi står sammen, kan vi modstå presset. Så det gør vi heldigvis!

Hvad kæmper vi imod?

Vores kamp i dag handler derfor både om fremtidige vilkår på banen. Men den handler også om at stoppe ambitionerne om at elliminere, alt hvad der er offentligt. Vi kæmper en større kamp og derfor kæmper vi ikke alene.

Men hvem er egentligt fjenden? Hvilke mørke kræfter er det, som vi er oppe mod? I virkeligheden er det kampen mod Finansministeriets logik. Den logik der dikterer Finansministeriets berygtede regnemaskine, som alle politiske beslutninger skal en tur igennem. Logikken er også den grundtone, der spiller inde i hovedet på alle cheferne i Moderniseringsstyrelsen. Kort fortalt lyder melodien sådan her: ”Alle offentlige udgifter er en klods om benet på erhvervslivet. Offentlige udgifter gør derfor vores samfund svagt i den internationale konkurrence. Derfor er alle offentlige udgifter et onde og skal reduceres” Det betyder, at alle der arbejder i offentlige funktioner presses på løn- og arbejdsvilkår. Vi skal rundbarberes. Kun massive besparelser kan gøre Danmark mere konkurrencedygtigt. De fleste kan godt gennemskue, at det ikke giver mening. Vi har ikke sparet os til det danske velfærdssamfund: En god offentlig transport, gode uddannelser, et velfungerende sundhedsvæsen, ordentlige daginstitutioner mm. Og det er alt sammen også en fordel for erhvervslivet. Velfærd og international konkurrence går hånd i hånd i Danmark. Oveni ved alle private ledere, at glade medarbejdere giver høj produktion og mere kvalitet. At man som virksomhed får mest ud af at behandle sine medarbejdere ordentligt. Men sund fornuft har trange kår i Moderniseringsstyrelsen.

Ret ryggen Vores kamp i dag handler derfor både om fremtidige vilkår på banen. Men den handler også om at stoppe ambitionerne om at eliminere, alt hvad der er offentligt. Vi kæmper en større kamp og derfor kæmper vi ikke alene. Vi er heldigvis mange, der er sammen om fremtiden!

03 Jernbane Tidende 6/2018

Arriva håndterer asylansøgere med Aikido

De dukker med jævne mellemrum op i medierne: Historierne om asylansøgere uden billet i toget. På Arrivas strækninger i det midt- og vestjyske er det ikke bare en forsidehistorie, der sælger aviser. Det er hverdag, og har været det siden 2016 for de 28 kundeservice medarbejdere (som togførere hedder i Arriva-regi). Hos Arriva går de offensivt til værk med inspiration fra den japanske kampkunst Aikido.

04 Jernbane Tidende 6/2018

Af: Simon Bauer

Berit udskriver endnu en kontrolafgift til en afvist asylansøger. Siden 2016 er det blevet til næsten 6.000 afgifter til asylansøgere på Arrivas net.

Begyndelsen I starten af 2016 blev det åbne fængsel i Bording omdannet til afrejsecenter for afviste asylansøgere. Og med ét var det lille midtjyske lokalsamfund ændret fundamentalt. De 3.500 indbyggere har i dag fået selskab af små 250 afviste asylansøgere, og de har i den grad sat deres præg på lokalsamfundet - og på byens togforbindelse. Kundeservicemedarbejder Berit Schade har inviteret til kaffe på Silkeborg Station sammen med sin chef Senior Service Ma-

nager, Kim Richard Kristensen. Her får vi en snak om problemerne og Arrivas forsøg på at håndtere dem. Berit har arbejdet ombord på tog i 11 år. De første år i DSB og siden hos Arriva. Jobbet er vigtigt for Berit: -Jeg går meget op i at gøre det ordentligt. Jeg synes, at folk skal have en ordentlig service, når de møder os, slår Berit fast fra start. Også Kim Richard har en lang jernbanebaggrund. Han begyndte i sit nuværende lederjob i 2017 - et år efter afrejsecentret var åbnet. - I starten var problemerne faktisk ikke så voldsomme, husker Berit. Vi skulle lige lære hinanden at kende, men så gik det. Siden flyttede også afviste kriminelle asylansøgere og asylansøgere på tålt ophold ind på centret og problemerne begyndte at eskalere. Asylansøgerne har ikke billet og de er ikke meget for at modtage kontrolafgifter. Det er mennesker, der intet har at miste og nogle af dem med en kriminel fortid. Der opstår enkelte voldelige episoder. Også de øvrige passagerer er generede – de er både utrygge, men også forargede over situationen: - Vi skriver kontrolafgift efter kontrolafgift og folk kan læse i avisen, at de aldrig bliver betalt. Hvor er det forkert! De skal ikke ha’ en billet. Det skal jeg? De skal ikke betale. Hvorfor skal jeg så? Den stemning opstår jo også i toget, fortæller Berit Schade. Berit har ikke selv været udsat for egentlige voldelige episoder, men husker situationer, hvor hun lige ”fortrækker sidelæns”, som hun udtrykker det.

Aikido bliver løsningen Det er i den virkelighed, at Kim Richard bliver ansat som ny leder. Han har et ønske om, at sætte nye rammer for service og hvordan kontrolafgifter bliver leveret generelt. Problemet med asylansøgerne gør det nødvendigt at handle nu. Kim Richard gør sig dog ingen illusioner om, at kunne løse problemerne: - Vi løser ikke problemet. Vi håndterer det. Vi vil aldrig kunne løse det store

samfundsproblem – vi kan alene lære at håndtere det bedre, siger Kim Richard. Men hvordan håndterer man så problemet? Inspirationen finder Arriva i Aikido – ikke kampsportdelen, men den mentale træning Aikido indeholder. Alle medarbejdere kommer på fire dages kursus. Målet er, at give medarbejderne konkrete værktøjer til at håndtere situationen – insistere på ro og venlighed i situationen. Men også at lære at affinde sig med, at man står midt i et større problem, man ikke selv kan løse her og nu. Det betyder ikke, at man ikke passer sit arbejde: - Det handler om at finde ind i selv. Finde ro. Finde ro med, at man måske ikke kan gøre noget konkret her og nu, siger Berit. Kim Richard understreger dog, at der også er en mening med arbejdet - selvom det kan virke meningsløst, at udskrive en kontrolafgift til en person, der aldrig kommer til at betale den: - Det tjener også et formål. For det betyder, at vi kan dokumentere problemets omfang. Vi kan dokumentere, hvor mange millioner kroner, der faktisk skyldes i ubetalte kontrolafgifter.

Resultater Og kurset har været en stor succes. Det er både medarbejdere og leder enige om. Kim Richard sætter ord på: - Det psykiske arbejdsmiljø ude i togene er det vigtigste. Og det er klart forbedret. Men vi kan også aflæse en markant forbedring i tallene: Sygefraværet er faldet. Fra 28 sygedage pr. medarbejder i 2017 til kun fire pr. medarbejder her pr. 1. november. Det har været en stor investering, men investeringen har helt bestemt betalt sig på alle måder. Også antallet af indberetninger er faldet. I 2017 var der 10 episoder. I 2018 har der været fem og den sidste ligger tilbage i maj måned. Berit er helt enig i vurderingen af succesen. - Hun var så god (underviseren, red.). Det har været så godt!

05 Jernbane Tidende 6/2018

Aikido i Arriva »

Aikido er en japansk kampkunst – oprindeligt blev kunsten brugt til at slås. Den udgave af Aikido, som personalet i Arriva har lært at bruge, er dog ikke kampsport – tværtimod: - Med denne udgave af aikido lærer man grundlæggende at møde mennesker på en måde, så kamp ikke opstår. Vores instinkt byder os enten at kæmpe eller flygte, når vi møder et menneske i en konfliktsituation. Gennem Aikido lærer vi en tredje vej. Vi øver en tilstedeværelse i situationen, hvor man altid møder andre mennesker med bevidst ro og venlighed, fortæller Helene Eriksen, som har undervist Arrivas medarbejdere. - Hvis man er aggressiv, vred eller irriteret, så skinner det igennem – også selvom man benytter traditionelle konflikthåndteringsgreb. Aikido er en sindstilstand – en slags mental ”paraply” - man bruger i situationen og som får de traditionelle værktøjer til konflikthåndtering til at virke på en helt ny måde, forklarer Helene Eriksen. Gennem Aikido bliver man opmærksom på, hvordan man undgår at vække den andens kampinstinkt og man lærer at blive bevidst om og at kontrollere sit eget instinkt. Det går begge veje, da man ved at forblive venlig og rolig – indeni – smitter den anden med ro og i bedste fald også venlighed. På samme måde smitter vrede og aggression, hvad enten vi vil det eller ej.

Vi træner, at vi ikke er i kamp – rent fysisk. Helene Eriksen beskriver situationen med asylansøgerne uden billet som en slags afmagt:

06 Jernbane Tidende 6/2018

– Vi vil bare passe vores arbejde. Det slider på én, hvis man gentagne gange føler magtesløshed og afmagt og det kan man let komme til, når nogle bestemte situationer gentager sig igen og igen, uden at man har indflydelse eller mulighed for at ændre på situationerne. - Man skal lære ikke at gå ind i kamp – at man ikke behøver kampen. At fravælge kampen betyder ikke, at jeg ikke passer mit arbejde. Hvis jeg vælger konflikt smitter den både den person, som jeg står overfor, men også resten af kupéen. Hvis jeg derimod evner at forblive i venlighed og ro, smitter det også alle omkring én og man får hele kupéen med sig. - Det at mærke, at jeg får en bedre dialog og får lettere ved at udføre mit arbejde, og i det hele taget får en bedre dag, giver i høj grad incitament og lyst til at fortsætte på samme måde. Og på den måde bliver læringen selvforstærkende også efter kurset. Aha-oplevelsen kommer først, når man prøver aikido rent fysisk. - Derfor har vi også arbejdet med forskellige situationer i et togsæt for at komme så tæt på virkeligheden som muligt. Helene Eriksen er overbevist om, at de realistiske øvelser har haft en stor positiv betydning. Helene understreger også, at ledelsens oprigtige engagement i projektet, har haft en afgørende positiv betydning.

Helene Eriksen er uddannet jurist, men arbejder som konsulent i mægling, konflikthåndtering og Aikido i TeamArbejdsliv.

Hvad siger

politikerne? Foto: Steen Brogaard

I kaffestuen på Silkeborg station føler man sig svigtet. Politikerne på Christiansborg har efterladt et problem – uden løsning – midt i deres hverdag og så ellers skyndt sig videre: - Politikerne har bare plantet problemet ude i Bording. Så har de vendt ryggen til. Så er det ude af deres øjne, siger Berit Schade. Jernbane Tidende har derfor haft fat i transportordførerne fra Socialdemokraterne og Venstre. Her er deres kommentarer:

Kristian Pihl Lorentzen,, Venstre:

Rasmus Prehn, Socialdemokraterne

Det er komplet uacceptabelt, hver gang togpersonale forulempes og udsættes for vold. Det gælder naturligvis også i forhold til de afviste asylansøgere i Bording, der har udvist voldelig adfærd på Arriva-toget. Jeg noterer mig, at togpersonale i lighed med politiet og andre i offentlig tjeneste nyder en særstilling i forhold til straffelovens § 119 i form af skærpelse af straffen med fængsel på op til 8 år ved vold, trusler og overfald. Jeg håber, at politi og domstole vil udnytte denne lovgivning til fulde. Desuden er det min klare holdning, at de pågældende afviste asylansøgere skal fratages deres ret til at færdes frit i området, herunder med offentlige transportmidler, i samme øjeblik de laver kriminalitet, herunder forulempelse af togpersonale.

Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, når man helt bevidst undlader at købe togbillet. Uanset om man så er dansker eller afvist asylansøger. Ellers kan vores transportsystem ikke hænge sammen. Derfor bør det også have konsekvenser for de afviste asylansøgere, når de gentagende gange og helt bevist ikke betaler. Det er jo at sidestille med tyveri. Ligesom der også skal slås benhårdt ned på trusler og voldelig adfærd begået mod togpersonalet. Der skal de skyldige selvfølgelig retsforfølges og dømmes efter den skærpede straffebestemmelse, fordi forholdet er begået mod personer i offentlig tjeneste

07 Jernbane Tidende 6/2018

Verdenspremiere:

Nordjyske Jernbaner sætter ETCS i drift Det var slet ikke meningen, at Nordjyske Jernbaner skulle blive ”firstmover” på signalprogrammet. Planen var faktisk, at Nordjyske Jernbane skulle ligge lunt i slipstrømmen af DSB: Lære af erfaringerne fra storebror og først gå i drift, når Danmarks store jernbaneselskab havde brudt isen for alle de andre og indhentet erfaringer. Men i 2015 var DSB så forsinket, at det stod klart, at NJ havde overhalet DSB. David havde givet Goliat baghjul. - Det er ikke en klog mands beslutning. Det er fremdriften i projektet og tilfældighedernes spil, der gør, at lige pludselig konstaterer man, at det er hos NJ, man kan få fremdrift og succes, siger Morten Muff Jensen, der er teknisk chef i NJ.

08 Jernbane Tidende 6/2018

Men hvordan forklarer man selv, at man er nået i mål i det nordjyske, mens resten af landet fortsat kæmper med store problemer: - Ejerskab, passion og nordjysk stædighed. Viljen til at finde løsninger frem for at se problemer. Her er der kort vej fra beslutningerne bliver taget nede på gulvet i toget, til de er implementeret. De skal ikke først i udvalg, siger Morten Muff Jensen - Den gode idé skal ikke igennem 12 munde her – med hver deres dagsorden – før den når dem, der skal træffe beslutningen. Heroppe er vi sammen om at levere bedst muligt på alle parameter – vi skal være gode sammen. Ellers er ingen

af os gode, supplerer Lotte Bundgaard, driftschefen i NJ. - Vi gik ind og tog ejerskabet på projektet og installationen. Vi overtog så meget af styringen som overhovedet muligt. Selvfølgelig afrapporterede vi til Banedanmark. Men hvis vi laver en aftale med leverandøren Alstrom, som hverken har indflydelse på økonomi eller tidsplan, hvorfor skal det så først rundt om Banedanmark? Hvorfor skal alle beslutninger absolut i udvalg?, spørger den tekniske direktør retorisk. Hans klare anbefaling er helt skarpe aftaler om hvem der bestemmer hvad - fra dag 1: – så ikke alle beslutninger skal diskuteres i en uendelighed, siger Morten - For at skabe de her resultater er man

nød til at turde bide hinanden i haserne – ikke bide igennem, men italesætte nogle ting. Man skal turde sige: Jeg kan godt lide dig, men … Hvis ikke du leverer, så kommer vi bare ingen steder. Der skal leveres – udskydelse er ikke en option, slår Lotte Bundgaard fast, og levner ikke tvivl om, at hun mener det: - Vi sidder altså også overfor nogle internationale leverandører, der måske godt kan finde på spekulere i, hvad der kan betale sig ikke at levere eller levere forsinket. Oven i selve installationerne er der hele arbejdet med sikkerhedsgodkendelserne i trafikstyrelsen. 3.500 siders dokumentation er der afleveret til Trafikstyrelsen:

- Det er voldsomme mængder papir, konstateres det tørt på kontoret.

Hvad nu? Driftchefen Lotte Bundgaard er overbevist om, at ETCMS vil give jernbanen et stort løft i Nordjylland: - Nu bliver det sjovt. Det her system kan noget mere – særligt på en enkeltsporet strækning som vores. Nu kan vi godt begynde at udfordre systemet. Kan vi tænke helt anderledes – det tror jeg, at vi kan. Og jeg tror, at det bliver revolutionerende især på de enkeltsporede strækninger.

- Jeg var lidt bekymret for om en ældre herre som jeg, kunne lære at køre med systemet, men det er gået fint, siger Bjarne Nielsen, der demonstrerer ETCS for os mellem Aalborg og Hjørring. - Men jeg spejder nu stadig lige efter de signaler, der ikke er der længere.

» 09 Jernbane Tidende 6/2018

TJM Ung - for dig under 30 Mens du lever livet, passer vi godt på dig med de rigtige forsikringer, som du får til særlig attraktive priser.

Tilbuddet gælder, når du er under 30 år og medlem af et fagforbund, vi samarbejder med.

Vi gør det helt enkelt - du skal blot vælge den pakke, der passer til dig.

Læs mere på tjm-forsikring.dk/ung, eller ring på 70 33 28 28.

Er du over

25 år,

bliver du ogs

elitebilist

Uddannelse i ETCS:

Praktik og teori skal gå hånd-i-hånd Det er NJ’s sikkerhedschef Johannes Flyvbjerg Jakobsen, der har haft det overordnede ansvar for uddannelsen af lokomotivførerne i ETCS. Det har været afgørende for Johannes, at der har været en klar sammenhæng mellem a og praktik. Man arbejder derfor med 3 dages teori efterfulgt af en køredag. NJ lukkede banen ned i 14 dage. I de 2 uger kom alle lokomotivførerne – på nær et opsamlingshold – igennem uddannelsen. Der er altså investeret mange timer i uddannelse. NJ vurderer forsigtigt, at man har brugt 15.000 timer på at få ETCS i drift – og at halvdelen af timerne er undervisning. Bo Bjerre Sørensen og Bo Wæver Maajen underviser det sidste hold lokomotivfører, der skal have ETCS uddannelsen i NJ. Bo og Bo har selv oprindeligt måtte lære systemet med begrænset mulighed for praktiske forløb – fordi systemet ikke har været i drift tidligere. Og de er begge enige om, at praktikken i kombination med teori er det eneste rigtige. – Der falder så mange små brikker på plads, når man er ude og køre, siger Bo Bjerre Sørensen. –

Torben Stender:

Rasmus Mogensen:

- Det er spændende. Det er en god uddannelse, men det er omfattende. Når det er sagt, så er det megafedt. Det nye system her - det virker bare! Det er sjovt og spændende. Men det er også hårdt at lære, særligt når man er blevet 40 år og ikke har siddet på en skolebænk længe.

- Det er en helt anderledes verden. Det gav ikke nogen mening de første par dage. Men nu hjælper det. Efter vi kom ud at køre efter 3 dages teori, så hjalp det. Når man har været ude og køre så kommer meningen. Men det er meget anderledes.

Du kan stå og tegne og fortælle så meget på en tavle eller en skærm. Men virkeligheden er bare nummer ét, supplere Bo Wæver Maajen. Også den tætte sammenhæng mellem undervisning og drift har været en stor fordel vurderer Bo og Bo: - det giver et helt andet læringsmiljø, når man ved, at

man skal ud at køre i drift, så snart man har lært systemet. Folk skal bruge systemet for at forstå det. Og de skal ud at køre med det samme, så tingene falder på plads. Hvis der går for lang tid, så er et lidt forfra. – Men efter den første praktikdag, så smiler man altså, siger Bo Bjerre Sørensen.

11 Jernbane Tidende 6/2018

TIDSLINJE

December 2017 DSB melder sig i DI og opsiger overenskomst og tilhørende lokalaftaler.

April 2018 Overgangen til Jernbaneoverenskomsten udskydes.

September 2018 Arbejdsretten kender DI/DSB’s opsigelse af overenskomsts grundlaget lovlig.

Oktober 2018 CO Industri forhandler med DI om, hvor stations personalet skal placeres rent overenskomstmæssigt.

Oktober 2018 Forhandlinger om vilkår under Jernbaneoverenskomsten starter.

31. oktober 2018 DSB forlader forhandlingerne om ny arbejdstidsaftale

1. november 2018 DSB opsiger samtlige tillidsrepræsentanters hverv 8. november 2018 DSB indkalder til nye forhandlinger 16. november 2018 DSB annullerer deres opsigelse af tillids repræsentanternes hverv

4. december 2018 forhandlingsmøde om arbejdstid

23. november 2018 DSB og DJ’s arbejdsgruppe enes om at vaske tavlen ren og forsøge at opnå en aftale på ny. Imens forsætter forhandlingerne om alle øvrige spørgsmål.

Medio januar 2019 arbejdstidsaftalen skal være færdigforhandlet 3. februar 2019 DSB overgår fuldt til Jernbaneoverenskomsten

12 Jernbane Tidende 6/2018

DSB i DI:

Status Af Simon Bauer

Er du forvirret? Du er ikke alene. Det kan være svært, at få det fulde overblik over forhandlingerne med DSB. Her en kort status, som sagerne stod ved redaktionens afslutning den 27. november 2018.

De bakker os op! Støtten fra andre forbund er væltet ind siden konflikten med DSB brød ud i lys lue. Vi siger tusinde tak til støtte fra: FPU - Flyvebranchens Personale Union Uddannelsesforbundet Uddannelsesforbundet – Købehavn Danmarks Lærerforening 3f – Landsbrancheklubben for Tømrer og Bygningsnedkere 3f - Privat Service, Hotel & Restauration 3f – Aalborg 3F - Faglig Chaufførklub Stilling Fængselsforbundet i Danmark Stilladsarbejdernes Landsklub BUPL BUPL - Aarhus ETF - European Transport Worker’s Federation LO Hovedstaden Helt grundlæggende er der fortsat ikke indgået nogle aftaler til erstatning for de mange lokalaftaler, som DSB har opsagt i forbindelse med overgangen til nye overenskomster. Dansk Jernbaneforbund har meddelt, at vi ikke indgår delaftaler. Vi har behov for et samlet overblik over det nye aftalekompleks, før vi kan nikke ja til noget. Resultaterne skal ses i en sammenhæng.

Lokomotiv- og togpersonalet Arbejdstidsregler og modeller for medarbejderindflydelse forhandles af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra områdegrupperne. Efter forhandlinger i oktober, forhandlingssammenbrud og nye forhandlinger i november, er man nu enige om, at give det et sidste forsøg. Alle ultimative krav fra DSB’s side er taget af bordet – tavlen er visket ren.

Forbundet forhandler sideløbende hermed om øvrige lokalaftaler. Ambitionen er, at nå en samlet buket af lokalaftaler i fornuftig tid inden den 3. februar, hvor DSB overgår fuldt ud til Jernbaneoverenskomsten for de overenskomstansatte. En buket der skal sikre fair forhold i DSB for både overenskomstansatte og tjenestemænd.

LO Fyn

Stationspersonalet

CFU - Centralorganisationernes Fællesudvalg

Der føres separate forhandlinger om stationspersonalet med henblik på tilpasning til industriens overenskomst. Der er aftalt en række møder i nærmeste fremtid.

Her kan du følge med Du kan holde dig orienteret via vores hjemmeside, medlemsinfo og vores facebook side. Her deler vi alle de informationer, som forhandlingerne tillader.

LO Aalborg Socialpædagogerne PROSA - Forbundet af It-professionelle Dansk Sygeplejeråd Dansk Told- og Skatteforbund NFL - Norsk Lokomotivmannsforbund

Danske Bioanalytikere FOA Social- og Sundhedsafdelingen HUMrådet på Københavns Universitet Dansk Socialrådgiverforening LFS - Landsforeningen for Socialpædagoger HK Trafik og Jernbane

13 Jernbane Tidende 6/2018

Du kan også tilmelde dig kurset på hjemmesiden www.djf.dk

Pension – og hvad så? Hvad enten du er overenskomstansat eller tjenestemand og fyldt 59 år, så tilbyder Dansk Jernbaneforbund kurset ”Pension – og hvad så?” Kurset er gratis, dog skal du selv sørge for friheden og transporten. Kurset behandler på en spændende og interessant måde de problemstillinger, der kan opstå, når du skal pensioneres.

Der vil være mulighed for at få råd og vejledning om • Tjenestemandspension • Pensionsordninger for overenskomstansatte • Efterløn og A-kasse • Sociale områder • En individuel snak om dine pensioner, herunder eventuel tjenestemandspension.

Emnerne fremlægges i workshop, så du har deltager i de workshops emner, som har interesse for dig. Kurset afholdes tirsdag den 12. marts 2019 på Quality Hotel, Carl Gustavs Gade 1, Høje Taastrup i Middelfart i tidsrummet 10.00 til 17.00 Du skal være fyldt 59 år eller derover, og der vil være plads til 30 deltagere på kurset.

✂ Tilmeldingskupon Dansk Jernbaneforbunds kursus ”Pension – og hvad så?” 12. marts 2019 på Quality Hotel i Høje Taastrup Medlemsnummer Fornavn

Efternavn

Stilling Privatadresse e-mail (vigtig, svar kommer på email.) Fremsendes til Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby, senest den 20. september 2018. Svar fra Dansk Jernbaneforbund om din deltagelse på kurset, vil du modtage senest den 5. oktober 2018.

Ytringsfrihed:

Her er dine

rettigheder Debatten om medarbejderes ytringsfrihed popper med jævne mellemrum op i medierne. Kampen for fair forhold i DSB har desværre også betydet, at Dansk Jernbaneforbund har måtte rejse spørgsmålet om ytringsfrihed overfor DSB. Det burde være selvsagt, at alle borgere i Danmark har ret til, at sige hvad de tænker og føler. Sådan er det bare ikke altid. Fristelsen kan blive for stor for ledelsen, når bølgerne går højt. Men ledelsens magt må aldrig misbruges til at tøjle medarbejdernes ytringer på f.eks. sociale meder. Det er klart uacceptabelt og langt over grænsen.

sige og skrive lige hvad du vil. Det er din ret. Faktisk har offentligt ansatte en højere grad af ytringsfrihed end privatansatte. Fordi man forvalter fælles goder. Det har Ombudsmanden fastslået. Hvis du oplever, at en leder forsøger at få dig til at slette et opslag på facebook eller på anden måde forsøger at lægge bånd på dig, bør du kontakte forbundet. Dels kan vi hjælpe dig. Dels vil vi gerne registrere problemets omfang, så vi kan sætte ind overfor det.

Hvis du oplever eller har oplevet, at en leder lægger præs på dig for at få slettet en helt legitim ytring på f.eks. sociale medier, opfordrer vi dig til at kontakte forbundet. Vi registrerer alle tilfælde – anonymt eller med navn – så vi kan dokumentere problemets omfang. Hvis det er nødvendigt, går vi også ind i den konkrete sag.

Hvad må du? Grundloven sikrer dig ytringsfrihed – dog under ansvar. Derfor har du også ret til at have en holdning til forholdene på din arbejdsplads – og du behøver ikke holde den for dig selv. Der er dog tre ting, du ikke må: Du må ikke skrive dårligt om en navngiven leder eller kollega. Du må ikke skrive ting, der er usande. Og du må ikke dele fortrolige oplysninger. Overtræder du de tre grundregler, kan det faktisk føre til bortvisning i grove tilfælde. Men så længe at du holder dig til sandheden, taler ordentligt om andre og ikke deler hemmeligheder. Så længe kan du

Grundloven §77: ”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene.”

15 Jernbane Tidende 6/2018

Med billetten i hånden Togfører fra SJ tjekker chipbillet (foto:SJ)

Det lyder som sci-fi, men nu kan passagerne få togkortet sprøjtet ind i hånden – hvis man bor i Sverige.

Af Mark Sinclair Fleeton ”Jeg glemte at tjekke ind”, ”Jeg skulle lige til at købe billet på min telefon”. Ny teknologi kan gøre det forbi med de dårlige undskyldninger. Med ny teknologi kan passagerne bogstaveligt talt have deres rejsekort ikke bare ved, men i hånden hele

Jørgen Torben Brix Maach Lokalgruppeformand Togpersonale, Aalborg ”Det kan godt være, at det er en god idé rejsemæssigt, men det har nogle uhyggelige perspektiver i forhold til overvågning af borgerne.”

Claus Larsen Lokalgruppeformand Togpersonale, Odense ”Det er meget smart, men også lidt uhyggeligt. Man kan jo gemme alt muligt på sådan en chip.”

mellem tommel- og pegefinger. Chippen indeholder den såkaldte NFC-teknologi og det er ikke noget nyt. Du kender allerede teknologien fra rejsekortet, dit dankort med trådløs betaling og fra forskellige betalingsapp på din smartphone. Og grunden til at svenskerne har fået en chip i hånden er netop som en erstatning for deres rejsekort.

Vi bruger allerede teknologien

tiden. Near Field Commucation eller NFC hedder teknologien og du kender den allerede.

Tusindvis af svenske cyborgs En cyborg eller et kybernetisk menneske er et menneske, der er forbedret med teknologi. På film kender du Arnold

Schwarzenegger i rollen som den hårdtslående cyborg model T-800 fra Terminator-filmene. Virkeligheden er dog ikke så eksotisk. I Sverige render der allerede i dag tusindvis af cyborgs rundt, men deres forbedringer er af noget mindre dramatisk karakter. De har fået en chip sprøjtet ind i huden

I 2014 kom de første dankort med trådløs betaling, der gjorde brug af NFC-teknologien og det var her de fleste blev opmærksomme på teknologien. Men i realiteten havde vi allerede i mange år rendt rundt med en meget lignende teknologi i pungen: Rejsekortet. Ideen om smartcard til rejser var allerede i spil omkring 1990, hvor DSB, Ørestadsselskabet (Metroselskabet) og HT (Movia) arbejdede med ideen. Men det var dog ikke før 2011 at de første pilotprojekter blev sat i værk og klippekortsystemet blev endeligt lagt i graven i 2013. Rejsekortet operer på en teknologi, der hedder RFID (Radio Frekvens Identifikation). NFC-teknologien baserer sig på RFID-teknologien, men den store forskel ligger i, at NFC-systemer indebærer tovejskommunikation i modsætningen til RFID. Tovejskommunikationen i NFC er en

17 Jernbane Tidende 6/2018

del af det, der muliggør brugen af trådløs betaling via dankort og smartphones.

Rejsekortet og NFC-teknologien Rejsekortet som smartcard med RFID-teknologien er i dag standarden i Danmark

og der er ikke meget, der tyder på at NFC-teknologien i form af chip-implantater for alvor er noget, der vil finde vej til de danske pendleres hænder. Tjek-ud problemet har Rejsekortet foreløbigt løst gennem en tjek-ud-app til smartphonen.

Sideløbende med Rejsekortet har både DSB og en række regionale trafikselskaber udviklet apps til smartphone, hvor de rejsende kan løse billet. Så vi kommer nok til at leve med de dårlige undskyldninger nogle år endnu…

Chippen som 3.500 svensker har fået skudt ind i hånden er samme type, som dem man bruger til at chippe kæledyr. Her er det en kat, der skal chippes.

Fremtidsforskeren:

Det der gør det nemmere for os Af Mark Sinclair Fleeton Flere tusind svenskere har fået implanteret NFC-chip i hænderne til brug som rejsehjemmel. I Danmark er det kun en håndfuld mennesker, der har taget teknologien til sig. Fremtidsforsker Bogi Eliasen fra Instituttet for Fremtidsforskning mener dog ikke, at svenskerne er hurtigere til at tage nye teknologier til sig. ”Det tror jeg ikke, at man kan sige entydigt. Sverige er større. Der er flere mennesker.”, siger han. Men udviklingen går stærkt og chippen i hånden bliver måske hurtigt erstattet af nyere teknologier og nye måder at gøre tingene på.

Add-ons til det vi har i forvejen Bogi Eliasen ser et stort potentiale i hvad man kan kalde kropsnære teknologier, der kan genkende, anerkende og godkende. ”Der er altid et stort potentiale i noget, der gør det nemmere for os.”, forklarer han. Selvom det nok ikke er NFC-teknologien i form af chip implantater, der bliver løsningen. ”Ideer består længere end teknologier”, siger Bogi Eliasen og forsætter ”Der bliver nok nærmere tale om add-on til noget vi har i forvejen.” I dag ligger NFC-teknologien på de fleste smartphones og det er måske lettere at huske end Rejsekortet, men på sigt er smartphone-teknologien, som vi kender den i dag for klodset. Fremover vil vi måske se lignende teknologi i ure eller smykker fremfor telefoner. Særligt indenfor sund-

hedsvæsenet ser Bogi Eliasen et stort potentiale i en let og pålidelig overførsel af patienternes data til de forskellige dele af sundhedsvæsenet.

Datasikkerhed i åbenhed Men når vi taler om dataopbevaring og dataudveksling, så er sikkerheden altid en udfordring. Bogi Eliasen tror ikke på, at vi kan sikre systemerne fuldstændigt. ”Hvis der er nogle, der vil hacke sig ind og stjæle mine data”, siger han ”så skal det nok lykkes dem.” Løsningen ligger i at tænke datasikkerhed på en anden måde. ”Vi skal se på, hvordan vi opbevarer data i dag.”, siger Bogi Eliasen ”I dag ligger dataene hovedsageligt hos store private virksomheder. I fremtiden skal vi have langt større adgang til vores data. Fx ved hjælp af teknologier som blockchains og smart ledgers.” Blockchains er decentrale databasesystemer, der kan administrere datatransaktioner mellem smart ledgers, der indeholder selve dataene. Oversat til et rejsekortsystem betyder det at systemet vil opbevare databasen med oversigten over dine rejser og du selv vil have dine personlige data og betalingsoplysninger – fx på din smartphone, i dit smartwatch eller i en chip i hånden. Dermed skal dine personlige data ikke ligge hos rejsekortudbyderen, men hos dig. Du får ejerskabet over dine egne data. ”Det er noget af det GDPR forsøger at opnå”, forklarer Bogi Eliasen.

Jernbane Tidende har brug for DIG! Bliv en del af Jernbane Tidendes Læserpanel - så er du med til at udvikle vores fagblad og du får mulighed for at vinde gavekort. HVAD ER LÆSERPANELET? Som medlem af JT’s læserpanel modtager du et elektronisk spørgeskema på din mail 4-6 gange om året. Du vil blive bedt om at give karakterer til artikler i JT. Og du vil blive bedt om at give karakterer til idéer til kommende artikler. Du får også mulighed for selv at komme med gode idéer. Hver gang du har svaret på et spørgeskema, er du med i konkurrencen om et gavekort på 500,Da vi ikke er voldsomt mange i panelet er vinderchancerne gode. Hvad skal du gøre? Send en mail til sb@djf.dk og skriv du gerne vil med i læserpanelet. Og så er du med! 19 Jernbane Tidende 6/2018

Status på sikkerheden:

Danmark i top 5 Af Mark Sinclair Fleeton Sikkerheden på de danske jernbaner er forsat højt. Det viser den årlige sikkerhedsrapport for jernbanen for 2017, som udsendes af Trafik-, Bygge- og boligstyrelsen. Antallet af dræbte på de danske jernbaner er det laveste siden 1999. I 2017 er der indberettet 14 såkaldt

væsentlige ulykker med 6 dræbte og 6 alvorligt tilskadekommende til følge. Antallet af mindre ulykker er også faldet i forhold til 2016 – 294 i forhold til 357 i 2016. Samtidigt er der sket en stigning på 5 % i indberetninger af det, der kaldes forløbere til ulykker. Det skyldes, ifølge styrelsen, først og fremmest at man har fået skabt en forbedret kultur om at indberette forløbere

til ulykker. Endeligt ligger antallet af selvmord på jernbanerne uændret på 25 i forhold til 2016. Det betyder, at Danmark ligger i top 5 blandt EU-landene, når det gælder jernbanesikkerheden og lever fuldt ud op til sikkerhedsmålet på højst 0,30 dræbte og alvorligt tilskadekommende per år per million tog-km.

Figur 1.6: Væsentlige personulykker pr. mio. tog-km i EU fra 2012-2016 0,04

Irland

0,05

Storbritannien

0,07

Luxemborg Holland

0,08

Danmark

0,10

Sverige

0,10

Tyskland

0,12

Finland

0,12

Frankrig

0,13

Belgien

0,16

Tjekkiet

0,16 0,17

Italien Østrig

0,18

Spanien

0,20

Slovenien

0,21

EU gennemsnit

0,23

Portugal

0,54

Estland

0,62 0,63

Kroatien

0,64

Bulgarien Ungarn

0,73

Letland

0,73 0,83

Polen Grækenland

0,88

Litauen

0,93 0,97

Romænien Slovakiet

1,02 0,00

0,20

0,40

0,60 Antal pr. mio. tog-km

0,80

1,00

Note: Selvmord er ikke medregnet. Væsentlige personulykker er det femårige gennemsnit af antal dræbte og antal alvorligt tilskadekomne (vægtes 1/10) pr. mio. tog-km på jernbanen. Til sammenligning er det danske sikkerhedsmål på 0,3. Kilde: Figuren er baseret på beregninger lavet på baggrund af data fra ERAIL

20 Jernbane Tidende 6/2018

1,20

Hvad gør forbundet? Af Simon Bauer Havarikommissionen er i perioden kommet med tre rapporter med anbefalinger til forbedringer:

Hånd i klemme i døren Den 23. februar 2017 på Vejle station fik en ung kvinde sin hånd i klemme i en togdør. I forbindelse med en tur i byen ville en gruppe unge kvinder med toget hjem, men nåede ikke alle frem i tide. I et forsøg på at blokere døren fik kvinden hånden i klemme i døren, da toget satte igang. Kvinden måtte løbe ved siden af toget ca. 10 meter før hun fik frigjort sin hånd og faldt derefter ned mellem toget og perronen. Kommissionens anbefaling var efteruddannelse af lokoførere med fokus på dørlukning og klemsikring, samt opsætning af gule advarselspiktogrammer med advarsler mod blokering af dørene.

DET GØR FORBUNDET DSB har nu udsat overgangen til enmands-betjening på ubestemt tid. Det skridt anerkender Jernbaneforbundet fuldt ud og vi følger området nøje.

Personpåkørsel i perronovergang Den 23. maj 2017 omkom en ung kvinde dræbt i forbindelse med en påkørsel i en perronovergang over spor 1 på Kværndrup Station. Toget var et planmæssigt gennemkørende tog. Perron ved spor 1 var på ulykkestidspunktet lukket for renovering på grund af skader. Alle passagerer skulle således krydse perronovergangen ved både på- og afstigning. Kommissionen anbefalede en risikovurdering af perronovergange, sikre og klare regler omkring anvendelse af varslingsanlæg og skiltning.

DET GØR FORBUNDET Dansk Jernbaneforbund arbejder fortsat generelt mod usikrede overkørsler og overgange. Vi sætter løbende fokus på problemerne på Banedanmarks og lokalbanernes net. Der er planlagt flere konkrete aktiviteter det næste halve år, som vi også vil skrive om her i Jernbane Tidende.

Stationsbetjentelev omkom ved afsporing En stationsbetjentelev blev den 12. december 2016 dræbt, da han på egen hånd forsøgte at rangere et tog ved Høje Taastrup Station. Eleven blev klemt, da toget i forbindelse med rangeringen blev afsporet. Rangeringen skete uden tilladelse og uden at der var en instruktør til stede. Kommissionen anbefalede bedre retningslinjer for elevers sikkerhedsmæssige arbejde helt eller delvist uden opsyn, sikring af opdagelse mulige sikkerhedskritiske kutymer og sikre at instruks ved genoptagelse af kørsel efter ATC-nødbremsning overholdes.

DET GØR FORBUNDET Dansk Jernbaneforbund rejser sagen overfor Trafikstyrelsen. Vi følger nøje op på, at der bliver udarbejdet klare krav og bestemmelser for, hvornår en elev kan og må arbejde på egen hånd.

21 Jernbane Tidende 6/2018

De næste 3 minutter kan blive 500 kr. værd Kender du dine medlemsfordele? Gør os klogere og deltag i konkurrencen om et gavekort til Gavekortet.dk på 500 kr. Deltag allerede nu på www.djf.dk

Dine svar er anonyme, og vil udelukkende blive brugt til at forbedre indsatsen over for dig. Som tak for hjælpen kan du deltage i konkurrencen om at vinde et gavekort til Gavekortet.dk på 500 kr. For at vinde skal du blot indtaste din e-mail senere i undersøgelsen. Konkurrencen løber til og med uge 49-2018 og er ikke købsbetinget. Vinderen findes blandt alle deltagere ved en uvildig lodtrækning i uge 50-2018, og vinderen får direkte besked via e-mail. Præmiens samlede værdi er 500 kr. og kan ikke byttes til kontanter.

Mød tillidsrepræsentanten:

Jesper Rodkjær Pedersen, lokomotivfører i DB Cargo, Padborg Tekst: Gunnar Lomborg Foto: Jens Hasse / Chili foto Jesper Rodkjær Pedersen har været tillidsrepræsentant i DB Cargo i halvandet år, og formand for lokalgruppen siden januar 2018. Tidligere arbejdede han i DSB i Tinglev, hvor han også var fagligt aktiv i bestyrelsen gennem flere år. Her startede han med turgruppearbejde, blev kasserer i gruppen, derefter lokalgruppeformand og skrev til ”Det Blå Blad” – LPO DSBs blad. Jesper er glad for, at han på den måde fik en glidende indføring i det faglige arbejde, som han i dag føler, at han er godt klædt på til med den brede indsigt i arbejdet, han har opnået. For Jesper er det vigtigt at følge med i alle medlemmernes daglige arbejde og problemer, og at beskytte overenskomsten og de resultater, der er opnået. Samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne ligger ham på sinde, og han mener at det er meget vigtigt, at virksomheden forstår at udnytte det potentiale, der ligger i medarbejdernes store viden og erfaring – noget han savnede i DSB. Tilliden fra kollegerne vejer også tungt. Han mener selv, at blandt hans vigtigste resultater som tillidsrepræsentant er turarbejdet, som han udførte i Tinglev, og som betød meget for at kollegerne kunne få arbejds- og familieliv til at hænge bedre sammen. Også de mange gange, han har hjulpet medlemmer med store eller små problemer tæller på positivsiden, ligesom han er stolt af, at han sammen med lokomotivførerkolleger kunne få et flot blad som ”Det Blå Blad” på gaden uden professionel hjælp. Når Jesper efter arbejde og møder endelig er hjemme hos sin kone Minna, tre hjemmeboende børn og to Berner Sennen hunde, er det dem, der har højeste prioritet. Men skulle der blive en smule tid tilovers, kan man finde ham ved søen med en fiskestang eller flere. Her er det så gedder eller karper, der må finde sig i at blive håndteret af lokomotivføreren.

23 Jernbane Tidende 6/2018

Vi har modtaget:

ARBEJDSSKADE

BAROMETER 5.421.889,52 kr.

13.444.548,09

STOP udhulingen af pensionerne! Af Søren Høj Eggers.

2017

2018

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2017 medlemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 5.421.889,- Desuden blev der opnået løbende ydelser for 84.136,- pr. måned. Her ses en oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jernbaneforbund i perioden 1. januar til 7. november 2018: Medlemmer

Erstatningstype

Kapitalerstatning

Tilkendt tilskadekomstpension

Erhvervsevnetab (kapital)

Erhvervsevnetab (løbende)

Behandlinger

Varigt mén

Privat forsikring

Via advokat

941.403,72

Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

126.659,72

EU-dom/Ligestilling Mén & Etab

Asbest aftale

Løbende erstatning

0,00 11.214.692,73 152.339,00 1.161.791,92 0,00

0,00 0,00 13.444.548,09

152.339,00

Samlede erstatninger pr. 7. november 2018.

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

24 Jernbane Tidende 6/2018

Vi er en del, heriblandt mange pensionerede medlemmer af DJ, der i det seneste års tid har været tilskuere til indgribende tiltag i forhold, der angår pensionister. Det må med mismod konstateres, at der overvejende har været forringelser på det økonomiske område for de, der i dag er pensionister. Trepartsaftaler, overenskomstaftaler og finanslovsaftaler har negligeret eller decideret forringet bestående pensioner. Udhulingen af folkepensionen sker bl. a. ved, at politikerne ”stjæler” 0,3 % af reguleringen på folkepensionen. Det ”tyveri” er systematisk foregået siden 1994 med det resultat, at folkepensionens grundbeløb til dato er ca. 10.000 kr. lavere årligt, end hvis der ikke var ”stjålet” de 0,3 % fra folkepensionen. Folkepensionens grundbeløb er næsten beskåret med 15 %, siden politikerne fik den håbløse idé at tilbageholde de 0,3 % fra folkepensionen! Andre teknikaliteter i beregningen af folkepensionen har gjort, at der er en manko på folkepensionens grundbeløb i alt på op imod kr. 30.000- /år!! Det er da en udhuling, der vil noget. Der er ikke for nuværende truffet nogen beslutning om at ændre beregningsmetode og slet ikke om fuld kompensation for det beløb, der er ”tyvstjålet” fra folkepensionisterne siden 1994, til brug på satspulje området. Så husk at spørge den kandidat eller det parti, du gerne vil stemme på, om deres stilling til Folkepensionen.

Det diskuteres i øjeblikket i den politiske forligskreds, måske på grund af det forestående folketingsvalg, om der skal ændres på fradraget i reguleringen af folkepensionen. Her skal lige præciseres, at der er beregninger, der viser, at folkepensionisterne selv betaler op mod 70 % af alle de omkostninger, samfundet har til denne overførselsindkomst, via skatter, moms, andre afgifter mv. Det kan man da sige, er en egenbetaling, der vil noget. Man taler også om ældrebyrden, men ingen taler om, at det er de samme mennesker, der har skabt velfærdssamfundet og sikret et reguleret og fornuftigt arbejdsmarked, der fuldt og helt kan understøtte det danske velfærdssamfund. Endelig bidrager pensionisterne selv med ca. 70 %, af de udgifter, samfundet har, plus al den skat der er betalt i årene frem mod pensionen. Så vi har bidraget og bidrager stadig til at opretholde velfærdssamfundet. Den pension vi som Tjenestemænd (Statstjenestemandspensionen) har optjent, er udregnet via en indplacering på skalatrin og antal pensionsgivende år. For mange er det 37 pensionsår, der er det maksimum pensionsår, der kan opnås. Der er således grundlæggende forskel på størrelsen af den pension, der udbetales til den enkelte som statspension. Men det er faktuelt, at reguleringen af statspensionen ikke er fuldt ud den procent, der tildeles de erhvervsaktive tjenestemænd ved overenskomstaftalerne. Hvis der

aftales en stigning på fx 8,4 % over en overenskomstperiode på tre år, er det langtfra den procentsats vi som statspensionister får reguleret pensionen med. Der er også en del af en tjenestemands indkomst, der ikke er pensionsgivende, hvilket i dagens Danmark ikke er tilfældet på andre områder af pensionsområdet, bl.a. de såkaldte arbejdsmarkedspensioner, hvor det er den samlede indkomst, der ligger til grund for pensionsberegningen. Der er mange hindringer for fuldt gennemslag af overenskomsternes goder. Hvis der aftales ”bløde pakker”, får pensionister ikke denne del af aftalen, fx barns sygedage, kortere arbejdstid, ”gulerods-puljer” med engangsbeløb, der udbetales til enkle eller særlige grupper af tjenestemænd mv, såkaldte lokalmidler. Det betyder uvægerligt, at reguleringen af statspensionen ikke dækker fuldt ud, for der aftales aldrig, mig bekendt, særlige puljer til pensionisterne. Så også her en udhuling! Samspilsproblemet er der tilsyneladende ikke nogen, hverken politikere, fagbevægelse eller andre aktører, der tør røre ved. Problemet er ikke løst for os, der er på pension, kun for de der går på pension om 10 til 20 år, hvis de benytter den lempeligere indbetaling til pension. Den meget voldsomme modregning, der foretages i folkepensionen, af alle indtægter, der er over 60 000 kr. svarer til, at pensionister betaler topskat af indtægten over 60.000 kr./årligt. Her skal huskes på, at pensioner

regnes som indtægt, hvilket gør det til en decideret dårlig investering, i forhold til modregningen på folkepensionstillægget, at have mindre pensioner på op til 230.000 kr./årligt. Modregningen i pensionstillægget er altødelæggende for nuværende og kommende folkepensionister, og det er ikke muligt at få andre af de tillæg, der ellers kan forsøde en pensionists liv en smule. Så vi, der gennem et langt arbejdsliv har ”optjent” eller indbetalt til en pension, bliver i den grad tørret økonomisk, fordi vi har en løbende pensionsindtægt. Her skal lige bemærkes, at det kun er løbende indtægter der modregnes i det såkaldte pensionstillæg, herunder løbende udbetalinger af en pensionsordning! (fx en statspension). Du kan ha’ formue i værdipapirer, virksomheder eller ejendomme, der ikke indgår i beregningerne. Der skal lige præciseres, at alle indtægter er A-skat pålagt, også folkepensionen, som hovedregel med 37 %. Afslutningsvis skal det påpeges, at den meget omtalte ”fattigdomsgrænse”, der er beregnet til et beløb på mellem 18.000 til 20.000 kr./mdr., som en enlig skal tjene for at kunne opretholde livet i det danske samfund, ikke gælder for folkepensionister. Men det virker som om, at de politikere der er valgt ind i Folketinget i øjeblikket, ikke mener, at denne grænse gælder for folkepensionister. Så kære medpensionister, kom op af sofaen og stem på partier, der vil stoppe udhulingen af folkepensionen, når der skal stemmes til det forestående folketingsvalg!!! Vi pensionister kunne med rette stille følgende spørgsmål: • Af hvilken grund har fagbevægelsen accepteret, at der ikke er fuldt gennemslag på pensionerne fra overenskomsterne? • Hvorfor er der ikke taget hensyn til nuværende pensionister ved de netop afsluttede trepartsaftaler om pensioner? • Er samspilsproblematikken ift. de personer der er på folkepension på dagsordenen i fagbevægelsen? • Kan det virkelig passe, at solidariteten hører op, når man stopper som erhvervsaktiv…?

25 Jernbane Tidende 6/2018

på din

lønkonto

Et fællesskab, der betaler sig – især for dig

Vidste du, at Lån & Spar er kundeejet? At vi faktisk er ejet af bl.a. dig og de andre medlemmer af DJF – og mere end 45 andre organisationer? Udover at være en solid bank fra 1880, er vi nemlig også en bank for fællesskaber. 5 % er Danmarks højeste rente Med fællesskabet følger ekstra gode fordele. Som bl.a. 5 % i rente på de første 50.000 kr. på din lønkonto. Det er Danmarks højeste rente og noget ingen andre banker kan matche.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

For Lån & Spar er en personlig bank, vi deler med hinanden. Sådan får du 5 % i rente på din lønkonto Du er medlem af DJF og har afsluttet din uddannelse. Du samler din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra). Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit. De 5 % i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Der er 0 % på resten. Rentesatserne er variable og gælder pr. 1. januar 2018. Se vilkårene på lsb.dk/medlemsvilkaar.

Lån & Spar har samarbejdet med DJF siden 2002. Det får vi alle sammen mere ud af...

VIL DU HAVE

PÅ LØNKONTOEN Ring: 3378 1960 – eller gå på lsb.dk/djf og book møde

PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Ole Husted Andersen ole@pensionistsektionen.dk Telefon 8694 1002 Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@gmail.com Journalist: Gunnar Lomborg Søllerødgade 42, 2200 København N Tlf. 20 12 66 17 gun@aegir.dk Alle henvendelser vedr. adresse ændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00 Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Politik

og gamle minder Samme dag som S-togspersonalet i København gik til faglige møder om situationen mellem DSB og DJ, afholdt Pensionistsektionen sit årlige Stormøde i Nyborg. Af Gunnar Lomborg Der blev taget pænt imod de 160 deltagere i årets stormøde i Pensionistsektionen, som igen i år blev holdt i Nyborg Idrætsog Fritidscenter. I forhallen stod seks kvinder fra Nyborg Slots Dragtlaug klar i deres flotte historiske dragter til at tage imod deltagerne, så allerede inden kaffebordene var besat, var stemningen god. Da kaffen var skænket, sang hele salen

med på Fynsvalsen, inden lokalformand Torben Konradsen fra Odense bød velkommen og forklarede, at mødet egentlig plejer at gå på skift mellem Odense, Nyborg og Korsør, men da Nyborg bød på de bedste forhold, havde man valgt at afholde mødet her igen i år.

Letbane i Odense Torben Konradsen berettede om de lokale forhold i Odense, hvor man jo etablerer

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Gunnar Lomborg. Deadline for næste nummer: 7. januar 2019

VIGTIGE MØDER: • Sektionsmøde 2019 den 22. maj 2019 afholdes i Messe C, Fredericia

Kvinderne fra Nyborg Slots Dragtlaug tog imod i hjemmesyede dragter.

27 Jernbane Tidende 6/2018

PENSIONISTSEKTIONEN

Der var god tid mellem indlæggene til at udveksle gamle minder og anekdoter fra arbejdspladserne.

Meld Jer til kurserne Inden man gik over til spørgsmål fra salen, gennemgik Ingelise Klavsen kort pensionistsektionens aktiviteter. Her måtte hun konstatere, at medlemstallet er faldende og nu er nede på 3.762 medlemmer. Det betyder også at søgningen til de to årlige pensionistkurser har været for nedadgående, selv om deltagerne har været meget tilfredse med kurserne. – Vi har dog hver gang fået dem fyldt op, men jeg vil opfordre Jer til at søge, selv om I har været med før. Der er allerede tilrettelagt to kurser i april og oktober, og hvis nogle medlemmer ikke har frikort, betaler sektionen for transporten, for alle medlemmer skal stilles lige, sagde Ingelise Klavsen.

Inspirationsmøde

letbane over en strækning på 14,5 km med 26 stationer. Det har skabt trafikale udfordringer i anlægsperioden, præcist som det har gjort i Århus og i København. Det ventes at letbanen vil have 34.000 daglige rejsende, men faktisk er skinnetransport i byen ikke noget nyt. Fra 1911-1952 kørte sporvognene i Odense – dog nok med en anden komfort end den moderne letbane.

Politik og frikort Ingelise Klavsen, konstitueret næstformand i pensionistsektionen, gav en kort beretning om sektionens arbejde, men kom først ind på den aktuelle politiske situation.

28 Jernbane Tidende 6/2018

– Vi har jo en transportminister, der hedder Ole Birk Olesen, og han ønsker ikke den kollektive trafik. Det ser vi i alt hvad han foreslår – lige fra førerløse S-tog til en bro over Kattegat uden jernbane, sagde Ingelise Klavsen. Hun talte også om DSB’s indmeldelse i Dansk Industri og de problemer, det har givet med opsagte aftaler, og senest tiltaget med at opsige alle tillidsrepræsentanter uden varsling til Dansk Jernbaneforbund. Spørgsmålet om frikort blev også berørt. Her skal sagen om frikort til pensionister fra Banedanmark og Scandlines behandles i Landsretten i maj 2019.

Hun fortalte også, at bestyrelsen har besluttet at invitere til et møde med to medlemmer fra hver lokalforening den 12-13. marts 2019, hvor lokalforeningerne kan udveksle erfaringer og inspiration samt komme med input til sektionsbestyrelsen. Ingelise Klavsen kom også kort ind på redaktør Uffe S. Pedersens tilbagetræden, og efterlyste eventuelle interesserede, der kunne tænke sig at overtage redaktørposten, ligesom hun opfordrede medlemmerne til at komme med gode og inspirerende historier til sektionens sider i Jernbane Tidende.

Frikort har stor interesse Efter frokost, hvor der var god tid til at udveksle anekdoter og minder med gamle kolleger, kom der indlæg om såvel redaktørposten som frikortordningen, som jo har stor interesse. Her blev blandt andet spurgt om, hvorvidt SKAT får indberet-

Ingelise Klavsen berettede om Pensionistsektionens aktiviteter og aktuelle situation.

ning, når frikortene bliver scannet i toget. Det kunne Ingelise Klavsen dog afvise, da man jo ikke kan se, hvor langt vedkommende rejser. En deltager havde også hørt, at ordningen med fribilletter til udlandet er blevet opsagt pr. 1. januar 2019, men det havde Ingelise Klavsen dog ikke hørt noget om. Da spørgelysten ebbede ud, kom der kaffe og lagkage på bordet, inden man som vanligt sang ”Skuld gammel venskab rejn forgo” som afslutning på stormødet.

Man skal holde sig aktiv Jens Øhlenschlæger er pensioneret stationsbetjent. Han arbejdede i 40 år på Københavns Godsbanegård ved ”Det Gule Palæ”, og gik på pension i 2004. – Jeg var aktiv i TPO, da jeg var i arbejde, og har også deltaget i en del kurser og møder i min pensionisttid. Man er nødt til at holde sig aktiv, og det er godt at mødes og få oplysninger om, hvad der sker i faget og på min gamle arbejdsplads, siger Jens, som altid kigger efter gamle kolleger fra Godsbanegården.

På mødet i Nyborg var der nu denne gang kun en enkelt tidligere kollega, som han fik en snak med. Hjemme i Viby Sjælland er Jens aktiv i Socialdemokratiets lokale afdeling, og han følger med i både det lokale politiske arbejde og i sin gamle arbejdsplads – ikke mindst på nettet, hvor han læser nyheder om DSB og de problemer, der er mellem virksomheden og medarbejderne. Når han ”holder fri”, er han gerne at finde på lægterne til kampene i sin lokale fodboldklub Roskilde FC.

29 Jernbane Tidende 6/2018

PENSIONISTSEKTIONEN

Velbesøgt pensionistkursus 50 veloplagte medlemmer af pensionistsektionen mødtes i Svendborg til hyggeligt samvær – og spændende saglige oplæg. Af Ole Husted Andersen Fotos: Jenik Langsted Den 22. til den 24. oktober afholdt Dansk Jernbaneforbund pensionistkursus på Hotel Svendborg. De 50 kursister blev budt velkommen af kursusledelsen straks efter ankomsten, hvorefter en lækker frokost blev indtaget i hotellets restaurant. Efter frokosten, hvor alle var mætte og veltilpasse, begav deltagerne sig til deres værelser for at tjekke ind – dog ikke helt uden problemer, skulle det vise sig.

En enkelt havde ikke hørt efter, da det blev forklaret, hvordan de udleverede nøglekort fungerede. Han havde ikke forstået, at kortet skulle anbringes i en særlig holder lige indenfor døren, så der kunne tændes lys på værelset. Ellers er lyset kun tændt et øjeblik efter, at man har aktiveret dørlåsen. Vores uheldige ven havde altså låst sig ind på sit værelse, og var hastet ud på toilettet i et yderst presserende ærinde. Alt imens han stod der og nød at trykket tog af, gik lyset ud! Han berettede selv om hændelsen overfor alle de øvrige kursister,

hvorfor jeg godt vil tillade mig at viderebringe det her.

Onkel og nevø mødtes efter 40 år Senere mødtes alle i foredragssalen for at gennemgå en del praktiske oplysninger i forbindelse med opholdet. Belært af ovennævnte episode bør kursusledelsen nok kraftigt overveje at gennemgå dette punkt, inden nøglerne til værelserne udleveres. Den uheldige deltager bar dog ikke nag, da han opdagede, at der på alle bordene lå en lille lommelygte skænket af forbundet. Det blev under dette punkt oplyst, at et par af deltagerne ikke havde set hinanden i 40 år. Det ville ikke være specielt bemærkelsesværdigt, hvis ikke det var fordi der var tale om en onkel og hans nevø. Pensionistsektionen spænder aldersmæssigt vidt, hvilket er bevist af denne lille historie.

Stor interesse for socialrådgivers indlæg Sidste punkt på dagens officielle program stod Vejlekassens socialrådgiver Lone Kaczmarek for. Hendes gennemgang af Sociallovgivningen og Tjenestemandspensionen blev fulgt med interesse, og afstedkom mange relevante spørgsmål fra salen. Det er et meget vanskeligt og

Den indlagte kaffe / øl -pause på busturen faldt på et tørt sted.

Blandt de mange deltagere på pensionistkurset i Svendborg spurgte vi tre om deres oplevelser

Fotos: Ole Husted Andersen

30 Jernbane Tidende 6/2018

Poul Christiansen er lokomotivfører fra Esbjerg og tidligere tillidsrepræsentant. Efter en arbejdsskade i 1994 blev Poul pensioneret i 2001. – Jeg er med på pensionistkurset for første gang. Det er rigtig godt at komme her og høre om alt det nye, der er sket, siden jeg selv var aktiv, siger Poul

John Bach er pensioneret togfører. Han bor i Slagelse, og har været stationeret på Københavns Hovedbanegård. – Jeg har været på pensionistkursus en gang før, og sætter meget pris på at møde tidligere kollegaer og høre nyhederne. Specielt syntes jeg, at Henrik Horups indlæg var interessant, og det var spændende at høre om retssagen vedrørende DSB’s indmeldelse i DI, siger John.

Socialrådgiver Lone Kaczmarek havde den åndeløse forsamling i sin hule hånd.

komplekst fagområde, og Lone svarede meget kompetent på alle spørgsmålene. Deltagerne var glade for at stifte nærmere bekendtskab med vores socialrådgiver. Flere gav udtryk for, at de efterfølgende ville kontakte hende for at få svar på nogle mere personlige spørgsmål. Efter alle Lones juridiske udredninger blev aftenens middag indtaget med stor appetit. Gule ærter og brændevin er fast tradition på pensionistkurserne, og mange trængte efterfølgende til en rask spadseretur i den friske fynske aftenluft.

Anekdoter fra Borgen Andendagen blev indledt med en beretning om livet på Christiansborg. Tidligere folketingsmand for SF, Kaj Stillinger, fortalte muntert og underholdende om venskaber, uvenskaber og personlige magtkampe bag Borgens tykke mure. Især hans udredning af honorarerne til landets lovgivere fangede tilhørernes store interesse. Kaj er et dejligt humoristisk og ukompliceret menneske; kun når det kommer til hans kærlighed til kongehuset, sammenholdt

Tonny Ib Jensen, pensioneret lokomotivfører fra Roskilde. – Det er første gang jeg deltager, og jeg er meget tilfreds med kurset. Specielt var jeg glad for at høre om ”rigets tilstand” fra Dansk Jernbaneforbund, og for at opleve det gode kammeratskab. Stedet her er dejligt, og jeg vil da anbefale andre at søge kurset, siger Tonny, som selv vil søge om et par år igen.

med hans socialistiske tilgang til livet, kan man godt blive en smule forvirret. Efter Kaj Stillingers indlæg var forbundsformand Henrik Horup på programmet. Han må have haft en svag fornemmelse af, at emnet ”frirejser” havde forsamlingens interesse, for han havde medbragt forbundets jurist Else Mathisen, da hun har indsigt i de sager. Det var klogt af Henrik, som i øvrigt på glimrende og levende vis berettede om ”Dansk Jernbaneforbund lige nu”.

Det sker Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokalforening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

DSB fik det glatte lag

Fredericia

DSB’s indmeldelse i Dansk Industri, den deraf følgende opsigelse af alle aftaler og kutymer, vores nye samarbejdspartner fra luftfarten, de nye direktører i både DSB og Banedanmark, ja, kort sagt: Hele rumlen fik det glatte lag. Meget tyder på, at luften mellem forbundet og DSB’s ledelse ikke ligefrem dufter af violer og lavendel. Om eftermiddagen var der skoleudflugt. Desværre var vejret ikke det allerbedste, men vores guide Karen var som altid veloplagt, og fortalte om alt hvad vi passerede på vores tur gennem de sydfynske og langelandske landskaber. Vel hjemme på hotellet igen kunne vi endnu en gang nyde en rigtig ”pensionistmiddag”. Denne gang var det gammeldags oksesteg med krølfedt. Som pensionist behøver man nemlig ikke at tænke på kalorier og kolesterol – siges der!

Torsdag 10. januar kl. 13:30: Vi mødes til årets første Bankospil. Mødested: 3F Huset, Venusvej 32, Fredericia Torsdag 24. januar kl. 13:30: Drop flyet, tag toget. Foredrag ved Britt Sallingboe. Mødested: 3F Huset, Venusvej 32, Fredericia Torsdag 7. februar kl. 13:30: Sang og Musik ved Hanne og Jørgen Bank. Mødested: 3F Huset, Venusvej 32, Fredericia Torsdag 21. februar kl. 13:30: Ludomani. Foredrag ved Michael Bay Jørsel.

Hvad gør vi fremover? På kursets sidste dag blev sektionens fortid og fremtid indgående drøftet. Deltagerne blev opfordret til at tænke over, hvad vi skal gøre for at klare skærene fremover, hvilke ting vi skal satse på og hvilke mål vi skal sætte os. Nogle mente, at vi nok kan overleve på bankospil, mens andre var af den opfattelse, at vi må satse mere ihærdigt på direkte indflydelse på udviklingen på pensionsområdet, i lighed med vores aktive kolleger. Som systemet fungerer i dag, bliver vores pensioner mindre og mindre værd, samtidig med at alle andre stiger i løn. Det er ikke godt nok, og det må vi have lavet om. Inden afrejsen fra Svendborg sang vi (selvfølgelig) Skuld gammel venskab rejn forgo, og ikke et øje var tørt.

Helsingør Onsdag 28/11 kl. 14 spiller vi Julebingo og får gløgg med æbleskiver. Mød talstærkt op. Husk tilmelding og betaling til julefrokosten. Fredag 14/12 kl. 13 afholder vi Julefrokost. Bestyrelsen har igen i år accepteret at være leverandører til det store kolde bord med lune retter til fryd for alles ganer. Prisen er kr. 175 pr. deltager for frokost inkl. snaps og 1 øl/vand. Tilmelding senest 28/11. Onsdag 26/12 er 2. juledag - derfor intet møde. Fredag 11/1-2019 kl. 14. Hyggedag, hvor der vil være tilmelding til Generalforsamlingen onsdag 30/1-19 (af hensyn til den efterfølgende bespisning).

Horsens På de ordinære møder bliver der serveret en kop kaffe med et rundstykke til, samt en lille dram. Torsdag 6. december: Julefrokost i HB`s klubhus kl. 12.00. Gaver til amerikansk lotteri er velkomne. Tilmelding nødvendig. Ledsagere er velkomne. Torsdag 3. januar 2019: Ordinært møde og udlevering af årsprogrammet for 2019.

Korsør Torsdag 6. december, Kulturcafeen: Julebankospil. Husk tilmelding!

31 Jernbane Tidende 6/2018

Torsdag 13. december. Spillestedet: Juleafslutning med all inklusive – som de tidligere år: Lotteri i pausen. Pris 250 kr. Tilmelding 6. december. 2019: Alle møder afholdes i ”Kulturhuset”, Skolegade 1, Korsør kl. 14:00 – 17:00. Fredag den 10. januar: Nytårsbankospil. Det første arrangement i første halvår afholdes i ”Cafeen” (husk tilmelding) den 13.12. 2018. Torsdag den 24. januar: Nytårskoncert i ”Spillestedet”. Reersø Harmonikamusikanternes 10-mands orkester bliver en stor musikoplevelse. Tilmelding den 10.01.2018. Lotteri i pausen. Pris 50 kroner. Foreningen giver kaffe og brød. Torsdag den 07. februar: Bankospil i ”Cafeen”. Vi håber på stor tilslutning. Der spilles om de sædvanlige gevinster. 3 kort kr. 30,-. Husk venligst tilmelding den 24.01. Torsdag den 21. februar: Foredrag og film i ”Cafeen”. Gorm Egeberg og Steen Frost viser film og fortæller om gode gamle dage i Korsør. Lotteri i pausen. Tilmelding den 07.02. Torsdag den 28. februar: Bowling i Slagelse. Udflugt. Mødetid: Bowlingcenteret kl. 14:30. Vi bowler fra kl. 15:00 til 16:00. Efter spillet er der eftermiddagskaffe. Præmie til bedste M/K. Tilmelding den 21.02. Pris: kr. 100,- for 1 times spil, skoleje, kaffe og kringle.

Onsdag 9. januar start på bowling Tirsdag 29. januar kl. 14 årets første banko

Nordvestsjælland Vi mødes 2. tirsdag i måneden til forskellige arrangementer. Vores møder afholdes i Mårsø Områdecenter, Gl. Tuse Næs Vej 15 A, 4300 Holbæk. For yderligere information: Formand Anni Ristorp Petersen Tlf. 30233853, anni.ristorp@kabelmail.dk Tirsdag 11. dec. 2018 kl. 13.00: Julefrokost Mårsø Områdecenter, deltagerbetaling/ gebyr kommer senere. Tirsdag 8. jan 2019 kl. 14.00: Foredrag Mårsø Områdecenter Togtur Beijing – Høng 2 del. Deltagerbetaling 45,00 kr. Tirsdag 12. feb. 2019 kl. 14.00: Foredrag Mårsø Områdecenter, De Dansk Vestindiske øer. Deltagerbetaling 45,00 kr.

Nyborg Tirsdag 11.december 2018 kl. 12.00: Julefrokost Restaurant Roeds. Pris pr. medlem 150,00 kr. 250,00 kr. for ikke medlemmer. Drikkevarer for egen regning. Tirsdag 8. januar 2019 kl. 14.00: Generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne for klubben. Klubben er vært ved en kop kaffe med et stykke kage. NB. Ret til ændringer i programmet forbeholdes!

Næstved København Man skal være medlem af Københavns afdeling for at deltage i arrangementerne. Man kan melde sig ind hos kassereren Birgit Aanæs birgit.aanaes@ishoejby.dk, husk at melde adresseændring til kassereren. Mandag 3. december: Julebanko. Vi starter kl. 11.00. Ca. kl. 12.00 spiser vi flæskesteg og risalamande. Bagefter forsætter vi bankospillet. Pris kr. 200,- kr. som helst skal indbetales på konto 1551 0004189930. Sidste tilmelding er 26. november til Ellinor på tlf.44 94 96 15.

Fredag 30. november holder vi juleafslutning,med frokost, en lille svingom og masser af julehygge. 25. januar 2019 starter vi igen op med foredrag af Magna Håkanssen,der vil fortælle om sin ansættelse ved Københavns sporveje. Næste arrangement er generalforsamling den 22. februar. Til alle vores møder vil der blive sendt yderligere information til medlemmerne. Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.

Odense Lolland-Falster Tirsdag 11 dec. Kl. 13 juleafslutning i Kikko Lindholm. Pris 200 kr. Husk gave. Tilmelding senest 06 dec. Onsdag 12 dec. Slutter bowling Tirsdag 8. januar 2019 kl. 14 opstart møde

32 Jernbane Tidende 6/2018

Kom og mød dine tidligere kolleger og støt den lokale forening. Vi holder til i Faglige Seniorers lokale, Seniorhus Odense, Toldbodgade 5, 5000 Odense C. Gæstebetaling 25 kr. Ret til ændringer forbeholdes. Tilmeldinger til Lone 2241 8967 agri1947@ gmail.com - konto 5388 0000 604 598

Mandag 10. december kl. 13.00: Vi runder året af med dejlig medbragt julefrokost og synger julen ind, og får en svingom til Joans musik. Tilmelding til Lone senest 26. 11. Mandag 14. januar 2019 kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri. Mandag 28. januar 2019 kl. 11.00: GENERALFORSAMLING. Efter generalforsamlingen er der fællesspisning, hvor der serveres 3 stk. smørrebrød og 1 stk. franskbrød med ost, samt 2øl/vand. Pris 80 kr. Bindende tilmelding til Lone senest 14. 01.19.

Ringsted Mandag 10 december kl. 14: julehygge I Anlægspavillonen Havestuen. Vi får besøg af Karen Gabe og Lene Nørgaard, som vil spille og synge sammen med os. Foreningen giver kaffe og julebag. Mandag 14 januar kl. 14: banko i Anlægspavillonen. Husk at medbringe en gave til ca. 25 kr. Mandag 11 februar kl. 14: møde i Anlægspavillonen. Vi får besøg af Finn Larsen fra Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Aalborg Tirsdag 4. december kl.12.30: Julefrokost i Papegøjehaven. Nordjysk julebuffet og inkl.1 øl eller vand samt 2 snapse. Risalamande, med hele mandler, vi har mandelgaver klar. Til sidst kaffe med småkager. Pris pr. person 250,- kr. Tilmelding senest 25. november til 98 52 38 71 eller 24 97 19 50 Vi ønsker alle et godt nytår og starter igen tirsdag 15. januar 2019 kl. 13.30: i Vesterkærets Kirkecenter. Den virkelige historie om Professor Stærkstrøm. Kirsten Andersen og Flemming Højgaard fortæller om deres grandonkel. Hvorfra kommer navnet Professor Stærkstrøm, og hvorfor ender han med at hedde Harry Stålmann? Desuden deltager Jonna Kristensen, som har sat musik til og synger et af Harrys digte, og Kaj Erroll Nielsen, som fortæller om Harrys tekniske uddannelse. Vi har kop og kaffe klar! Tirsdag 19. februar 2019 Kl. 13,30: i Vesterkærets Kirkecenter. Så er der sang og musik på programmet. Vi har Klarup Duoen på besøg, og får også rørt vores stemmebånd. Vi har kop og kaffe klar!

BAG

PÅ PERRONEN

På sporet af brunkartofler ... Om dyrkning af porrer, purløg og persille - lige midt i sporet. Tekst og foto: Jan Forslund Der var engang, der var ekstra frynsegoder og anseelse forbundet med at være ansat ved banen, og da især ved statsbanen - nemlig tjenesteboligen med den lille køkkenhave. I dag er den slags goder historie, i takt med at det lokale stationspersonale og billetsalgene er afskaffet. Alligevel er det stadig nogle få haveelskere beskåret at dyrke porrer, purløg og persille helt tæt på jernbanen, ja faktisk lige mellem skinnerne. Og der er også velplejede bede med grønkål, løg, kartofler, jordbær og smukke stauder til den ugentlige buket. Svellerne fungerer som de mest perfekte trædesten, man kan tænke sig, da de som bekendt ligger med nogenlunde lige store mellemrum og med en magelig skridtafstand, så man kan træde fra den ene til den næste. Endelig giver skinnerne grundlag for nøjagtige inddelinger af de enkelte køkkenhaveafsnit. I nogle haver kan der klippes lidt purløg til æggemaden, og i andre kan den fineste grønkål plukkes ved juletid, når grønlangkålen skal laves.

Men nogle vil nok rynke på næsen over at have køkkenhave midt på sporet … kan man det?

Hvad med miljøet? Vi er på Gørlev Station på jernbanestrækningen Slagelse-Gørlev-Kalundborg, som blev nedlagt i 1971 for persontrafikkens vedkommende. Godstrafikken mellem Slagelse - Høng og Gørlev blev dog først indstillet i 1994. Siden da har der været veterantogskørsel om sommeren, dog ikke på de spor hvor der i dag er køkkenhaver. Men hvad har de lokale miljømyndigheder i Vestsjælland mon sagt, hvis de da overhovedet er blevet spurgt? For vi ved jo, at den jord og ballast som ligger mellem skinnerne kan være forurenet og sundhedsfarlig, og derfor uanvendelig for folk med grønne fingre. Der findes meget forurenede jernbaneterræner ved industrier og værksteder, hvor blandt andet olieudslip har gjort arealerne aldeles uegnet til genanvendelse uden en radikal rensning eller total udskiftning af jorden. Og selv herefter vælger

myndighederne ofte at lade jorden ligge brak. De fleste vil næppe heller sætte sig til bords og med velbehag spise grøntsager dyrket på forladte depotspor ved Centralværkstederne i København eller Århus, hvis afgrøderne da overhovedet kunne vokse her.

Braklægning og rensning Men mange for længst nedlagte banestrækninger er faktisk i god miljømæssig balance, især tracéer, som har ligget brak i 30-40-50 år. Grusballast - og eventuel tilførsel af nyt grus - er en yderligere gevinst, da det sikrer naturlig rensning ved gennemsivning af regnvand. Netop som her i Gørlev, hvor porrer og purløg trives i bedste velgående. Billederne fortæller ikke, om de små rødkålsplanter når at blive store nok til også at kunne supplere julens flæskesteg med de indhøstede små brunkartofler fra haven, eller om cikorierne er egnede nok til den hjemmelavede julesalat. Men mon ikke …

33 Jernbane Tidende 6/2018

Meddelelser Områdegruppe MetroService holder generalforsamling 4. marts på Øens Spisested, Prismen, Holmbladsgade 71, 2300 København S. Tidspunktet er: Middag klokken 18.00 (tilmelding krævet til middag), efterfølgende generalforsamling.

LPO DB Cargo Padborg indkalder hermed til den ordinære Generalforsamling lørdag d. 19.01.2019 på Bov Kro kl. 15.00 - bestyrelsen er efterfølgende vært ved en mindre bespisning. Vel mødt.

LPO-DSB lokalgruppe Helsingør afholder ordinær generalforsamling. Tirsdag d.05-02-2019 kl.14:00 i Helsingørs kongelig privilegerede Skydeselskabs Selskabslokaler Stengade 46 3000 Helsingør. Dagsorden iflg. Vedtægter. Der vil være spisning efter generalforsamlingen ca.kl.18:00.Tilmelding til spisning vil foregå via ophængt liste på depotet eller mail. hamba@dsb.dk

LPO DSB Lki Gruppen Afholder ordinær generalforsamling mandag d. 28. januar 2019 kl. 15.45 på Hotel Plaza, Østre Stationsvej 24, 5000 Odense. Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være lokalgruppeformanden i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen. Efter generalforsamlingen vil der traditionen tro blive afholdt fælles spisning, tilmelding er derfor nødvendig, senest mandag d. 15. januar 2019 på mail: calh@ dsb.dk På bestyrelsens vegne Carsten Lehmann Hansen, Lokalgruppeformand

Lokalgruppe TPO Aalborg Afholder ordinært lokalgruppemøde Torsdag d. 14-2-2019 kl. 1330 med efterfølgende spisning. Mødet afholdes på Aalborg station. Dagsorden ifølge vedtægterne. Tilmelding på ophængte liste på skrivestuen. Pensionister er velkomne til spisningen. Tilmelding til Mette Otte på tlf. 24686963 Vel mødt. Mvh Bestyrelsen LPO DSB Lokalgruppe Kalundborg Afholder ordinær generalforsamling den 30. januar 2019 på restaurant ”Den tykke kok” (på Kalundborg station) fra kl. 14.00 til kl. ca. 17.30. Efter generalforsamlingen vil der være spisning kl. 18.00, hvor også pensionerede medlemmer er meget velkomne til at deltage. Indkaldelse med dagsorden vil blive offentliggjort på tjenestestedet, samt på mail medio december. Tilmeldelse til spisningen er nødvendig, og kan ske enten ved at skrive sig på listen ophængt på LPO´s tavle i opholdsstuen, eller ved henvendelse til kasserer, Lars, på tlf. 24687581 . Tilmelding skal ske senest d. 23. januar. Med venlig hilsen LPO Kalundborg

34 Jernbane Tidende 6/2018

LPO DSB, lokalgruppen i Aarhus afholder ordinær generalforsamling Torsdag den 17. januar 2019 klokken 13:00 i lokalerne ved siden af Motions center Aarhus, Ny Banegårdsgade 42, 8000 Aarhus C. Efter generalforsamlingen vil der være spisning, som er planlagt til kl. 18:00. Til spisning: Husk tilmelding på stuen eller på telefon 24687829. Pensionister er meget velkomne. På lokalgruppens vegne Niels Flaathen Jacobsen Lokalgruppen Nykøbing Falster inviterer til Generalforsamling Lørdag den 26. januar 2019. Der bydes på morgenmad kl 9:30. Selve Generalforsamlingen starter kl. 10:00. I Dansk Folkehjælps lokaler på Brovejen 4 – i Nykøbing Falster (Mødesalen hedder Frederik M. Nielsen) Der bydes på drikkevarer under Generalforsamlingen Slutteligt bydes der efter Generalforsamlingen på frokost.

Tilmelding af pensionister skal ske til: Jakob Elikofer, Næstformand tlf. 2468 3259 Senest den 19. januar 2019 LPO DSB – Lokalgruppe Esbjerg Afholder ordinær generalforsamling Tirsdag den 22. januar 2019 kl. 14:00 Hos Bowl´n Fun Glarmestervej 6, 6710 Esbjerg V. Dagsorden ifølge gruppens vedtægter. Forslag vedrørende vedtægter skal være bestyrelsen i hænde senest Søndag den 9. december 2018. Øvrige forslag skal være bestyrelsen i hænde senest Tirsdag den 8. januar 2019. På generalforsamlingen er der Kaffe/Te og kage. Lokomotivfører-pensionister er vanen tro meget velkomne til at deltage, også i den efterfølgende spisning. Tilmeldingsliste vedrørende spisning og bowling bliver fremlagt i briefing rummet, Jernbanegade 37 i Esbjerg. Sidste tilmelding til fællesspisningen er tirsdag den 15. januar 2019. Menuen er grillbuffeten og der vil være en genstand til maden. OBS Alt materiale i forbindelse med generalforsamlingen, dagsorden, vedtægter osv. Vil blive udsendt på jeres DSB-mail. På lokalgruppens vegne Per Bjarne Baden LPO DSB Fredericia Afholder i henhold til vedtægterne ordinær generalforsamling tirsdag den 15. januar 2019 kl. 13:00. Vi holder vores generalforsamling samme sted som sidst, nemlig i møde lokalerne hos 3F, Venusvej 32, 7000 Fredericia. Dagsorden for generalforsamlingen vil blive hængt op lokalt, ligesom der vil blive hængt en tilmeldingsliste op. LPO vil til generalforsamlingen være vært for lidt godt til ganen, derfor er tilmelding til spisning efterfølgende nødvendig. Pensionister er meget velkomne til at

deltage i den efterfølgende spisning og bedes tilmelde sig til maryha@dsb.dk På bestyrelsens vegne Martin Kusk Rye Lokalgruppekasserer Tinglev LPO DSB, lokalgruppe Tinglev afholder ordinær generalforsamling torsdag den 7. februar 2019 kl 13.00 Tinglevhus. Gruppeformand Hans M Petersen Tinglev LPO-DSB Lokalgruppen Næstved afholder ordinær generalforsamling Fredag den 25. januar 2019 kl. 14.00 i Metalhuset på Åderupvej 12 i Næstved. Dagsorden ifølge vedtægterne. Tilmeldingsliste til spisningen bagefter, ophænges på tavlen ved siden af kontoret. På bestyrelsens vegne Lars Hansen Sekretær LPO Næstved Lokalgruppe København afholder ordinær generalforsamling Torsdag den 24. januar 2019 kl. 15.00 i Frederiksberg hallens restaurant Tilmelding til spisning efter generalforsamlingen via liste på depotet eller på mail ebdro@dsb.dk Forslag til vedtægtsændringer skal være bestyrelsen i hænde senest den 1. januar 2019 Øvrige forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 14. januar 2019, klokken 08.00 På bestyrelsens vegne Ebbe Drögemüller TPO-DSB, lokalgruppe Struer Struer togpersonale, Pensionister. Lokalgruppe Struer afholder ordinært Lokalgruppemøde, Torsdag 31 Januar 2019 kl. 13.00 til 18.00 på restaurant Fjorden. Pensionister er velkomne, til at deltage i spisning efter mødet kl. 18.00. Pris kr. 50.00.

Tilmelding, som er bindende, senest den 13. januar 2019 til tgf Anita G Cueto tlf. 24687125 På Lokalgruppens vegne. Anita G Cueto Lokalgruppeformand LPO DSB, lokalgruppe Odense afholder ordinær generalforsamling tirsdag d. 29. januar 2019 kl. 13.30 i Hjallese Forsamlingshus, Hjallesegade 31, 5260 Odense S Pensionister er meget velkomne (tilmelding på tlf.: 24 68 73 25/60 19 73 25) Dagsorden og tilmeldingsliste til spisning ophænges på tjenestestedet senest d. 22. december 2018. På lokalgruppebestyrelsens vegne. Kent L. Jensen Lkf-K. Lokalgruppeformand LPO Odense. Elektropersonalets områdegruppe Banedanmark Ekstraordinær generalforsamling/medlemsmøde 2019. Lørdag, den 19. januar 2019 kl 12.30 præcis. Mødet afholdes På den Gamle kro Overgade 23, Odense Med følgende dagsorden: 1. Mødet åbnes. 2. Godkendelse af forretningsorden. 3. Valg af dirigent, sekretær og stemme udvalg. 4. Orientering ved Områdegruppeformanden. 5. Ekstraordinært valg af bestyrelsesmedlem vest og suppleanter. Valg af bestyrelsesmedlem. a. Bestyrelsesmedlem (vest) Henning Rasmussen udtræder af bestyrelsen.

Områdegruppen vil inden generalforsamlingen være vært ved et måltid varmt mad. Spisningen foregår Kl 11.30. For dem der ønsker at deltage i spisningen, skal der ske tilmelding på de udsendte lister. Tilmeldingslisterne indsendes af gruppeformanden, så de er områdegruppens næstformand i hænde senest tirsdag den 15. januar 2019. Pensionister er velkomne. Transport til mødet er for egen regning. Tilmelding bedes foretaget gennem næstformand Claus Blaabjerg tlf: 27527291. p.g.v. Bjarne Pedersen Områdegruppeformand. Aalborg LPO-DSB lokalgruppe Aalborg afholder ordinær generalforsamling onsdag d. 16. januar 2019 kl. 13 i Håndværkernes Hus, Kattesundet, Aalborg. Pensionister er velkomne til den efterfølgende spisning kl 19. Pensionister bedes tilmelde sig til spisning og for oplysning om sted, hos lokalgruppens kasserer Carsten S. Mathiesen på tlf. 24 68 75 71. Tpo Lokalgruppen Fredericia afholder Deres årlige lokalgruppemøde (generalforsamling) Onsdag D.06/022019. kl.12.30. på Lumbyes vej nr.2 i Beboerhuset. Mvh Keld Buchhardt På Vegne af lokalgruppen Fa

NB - På pension? Kontakt forbundet, når du går på pension. Vi får ikke besked fra andre end dig.

Valg af suppleanter for bestyrelses medlem. Valget gælder for en 1 års periode. b. Valg af 1. Suppleant (vest) Ingen på valg c. Valg af 2. Suppleant (vest) Ingen på valg. 6. Afslutning.

35 Jernbane Tidende 6/2018

GlĂŚdelig Jul og Godt NytĂĽr

- Ikke mindst til kollegaerne, der holder trafikken igang, mens vi andre hygger...