Dansk Jernbaneforbund 1899-1949 by Dansk Jernbaneforbund

DANSK JERNBANE

FORBUND /899-/949

DANSK JERNBANE FORBUND

DANSI( JERNBANE FORBUND 1899

-!<

23. OKTOBER

-!<

"Gør din pligt og kræv din ret"

KØBENHAVN MCMXLIX

1949

FORORD

fter at kongressen i 1946 havde besluttet, at der skulle udarbejdes et jubilæumsskrift i anledning af forbundets 50 års stiftel:;esdag den 23. oktobe1' 1949, ove1'd1'og hovedbestY1'elsen værkets udarbejdelse til fhv. sekretær Chr. Vejre med forretningsfØreren og sekretær J. K. F. Jensen som medlemmer af et redaktionsudvalg. Under Th. Pedersens sygdomsperiode blev udvalget tiltrådt af viceforretningsfØrer Fr. Bøtchiær, som efter kong1'essen i 1948 afløstes af forretningsfØrer P. Madsen. Det har under udarbeidelsen vist sig, at den største vanskelighed lå i al begrænse stoffet. DJF's hislorie gennem de forlØbne 50 å1' er så rig på interessante begivenheder, at en blot nogenlunde udfØrlig omtale kræve1' vide ramme1'. M en papi1'manglen satte ret snævre grænse1' for stofmængden, hvilke l hm' medfØrt, at 1'edaklionen har været nØdsaget til at gengive perioden fra 1899 til 1924, som io også har væ1'el ret udførligt beskrevet i festsk1'iftet ved 25 års iubilæet, i stærk koncentre1'et form . Det gælder såvel tek'!t som billedstof; dog har vi søgt i et vist omfang at faa historisk stof med, som ikke findes i det nævnte skrift. Også årene efte1' krigen og besættelsen ha1' vi omtalt mindre udfØrligt, fordi begivenhederne i detle tids afsnit står læseme i frisk erindring og ikke endnu ha1' kunnet danne grundlag fm' historisk behandling. Vi har derved kunnel ofre me1'e plads på en omlale af tidspe1'ioden 1924-1945, selvom papirbegrænsningen også her har nødsaget os til at økonomisere således, at både begivenheder og personer, som havde fortjent at blive nævnt, er blevet indrangeret under de grupper, som man plejer at give den nogel udflydende påskrift: såsom m. m. eller o. fl. a,

Redaktionen kunne også have Ønsket at bringe noget fyldigere billedstof fra de fØrste . perioder af forbundets historie, men des værre er vi her blevet hemmet ved, at hele forbundets billedarkiv gik tabt ved den brand, der Ødelagde bygningen Nyropsgade 27 i marts 1945, da dens nabobygning "Shellhuset" blev bombet. Takket være enkelte medlemmer, og ikke mindst Jernbanemuse et og stationsforstander Holger Hansen, Holbæk, er vi alligevel blevet istand til at bringe et nogenlunde fyldigt billedstof fra den lidt ældre tid. Det er imidlertid redaktionens håb, at forbundets 50 års jubilæumsskrift trods manglerne vil kunne udfylde den opgave at give læserne et nogenlunde fyldigt billede af vor organisations vi1'ke i det forlØbne halvsekel, og at medlemmerne, gamle som unge, efler gennemlæsningen må fØle sig endnu fastere knyttet til DJF og den fagpolitiske linie, der konsekvent har været fulgt gennem alle årene. Redaktionen.

BRYDNINGS- OG SAMLINGSTID er skulle hengå mere end et halvt århundrede, efter at den fØrste danske jernbane blev åbnet for driften, fØr det ved banerne fastansatte personale fandt på at danne faglige sammenslutninger til varetagelse af fælles Økonomiske og tjenstlige interesser. Den sildige fødsel skyldes forskellige forhold - vel ikke mindst den omstændighed at en meget stor del af de ansatte blev rekrutLeret fra befolkningskredse, for hvem faglige sammenslutninger af arbejdere var, om ikke helt ukendte, så dog fjerne begreber. Hertil kom, at den lavtlØnnede, men til gengæld faste og med pensionsret forbundne stilling i en offentlig tjeneste blev vurderet ret hØjt på baggrund af de yderst slette vilkår for landungdommen og de hØjst usikre arbejdsmuligheder med hyppige arbejdslØshedsperioder for store dele af bybefolkningen. Ledelsen af banerne, fra minister og generaldirektØr og nedefter til de lavere embedsmænd og arbejdsledere, var nøje bekendt med denne indstilling og benyttede den kraftigt til at kvæle enhver nok så spæd utilfredshedsspire, så snart den vovede at bryde gennem jordskorpen. "Er De ikke fornØjet med forholdene, kan De j o gå", var svaret på enhver nok så lille indvending eller besværing, og det var kun få, der turde tage konsekvensen af skridtet fra det "visse" ud i det "uvisse".

Alligevel blev der så tidligt som i 1884 - altså 15 år fØr Dansk Jernbane Forbund blev grundlagt - gjort et par beskedne forsøg på kollektivt at henlede opmærksomheden på det underordnede personales dårlige lØnvilkår. Det ene af disse forsØg var et andragende fra de københavnske dragere (den daværende be! tegnelse for portør og stationsarbejder). Den nåede godt nok frem til folketingets finansudvalg, hvor det imidlertid uden større formaliteter blev gravlagt - og dermed var det ude af verden. Et andet andragende kom fra de jyske baners folk, underskrevet af 700 underordnede jernbanemænd. Hvor langt del nåede frem, ved ingen - del forsvandt nemlig sporlØst, og når eflertiden i det hele tagel har fået nys om dets eksislens, skyldes det en af venstres folkelingsmænd, gårdejer I1ummeluhr fra Søften, der repræHarald Jensen. senterede Arhus amts 3. valgkreds. I rigsdagssamlingen 1885-86 spurgte han indenrigsminisleren, som dengang havde statsbanerne under sit departement, om det pågældende andragendes skæbne, idet han tilfØjede, at de lavere lønnede j ernbanemænds vilkår var ganske urimelige. Han fik intet svar, og del ses ikke, at der er foretaget yderligere i sagen. Men at det er gået flere andragender på lignende måde, får man at vide nogle år senere, i 1891, da den fØrste jyske socialdemokrat, typograf Harald Jensen fra Arhus, var indvalgt i folketinget. I kraftige ord talle han j ernbanepersonalets sag. Harald Jensen oplyste bl. a., at der fra det underordnede personale var sendt adskillige andragender til administrationen, "men enten var disse mØdt med afslag eller slet ikke besvaret." 8

Bommene ved Vodroffsvej, over vest- og nordbanens spor. Her var H. P. Hansen, vor gamle redaktØr, i flere år "overgangsinspektØr" .

prØjsisk prægede militære kommandotone, ledsaget af alskens vilkårligheder, bl. 8. ved udvælgelse af folk Lil de relativt få avancementsstillinger, der var opnåelige for det arbej dende personale, gav gode vækstbetingelser for de elementer, der havde anlæg for at gå de foresatte under øjnene. Det var altfor ofte, ja, vel endog næs Len reglen, at de såkaldte "fedteprinse" blev foretrukket for virkelig dygtige og selvstændige folk, hvilket hverken var til gavn for ånden i etaten eller for t j enestens udfØrelse. Men alligevel herskede der et godt om end måske et noget robust kammeratskab, som lidt for ofte og stærkt blev beseglet ved deL almindelige selskabs- og omgangsdrikkeri, der fandt sted. Denne ulykkelige skik, der var et fælles træk på alle arbejdspladser, private som offentlige, havde sin store andel i, at det gik så trægt med at vække arbej dere og t j enestemænd til den klassebevidsthed og ansvarsfØlelse overfor hjem og familie, som ene kunne løfte dem fra slavetilværelse til frimandskår og medbestemmelsesret. For et nutidsmenneske lyder det underligt, at der så sent som i rigsdagssamlingen i801- i892 kunne gennemfØres en lov vedH

rØrende statsbanernes organisation og herunder lØnninger uden nogen som helst påvirkning fra personalet selv, men således var det. De eneste personalesynspunkter, der blev gjort gældende under lovforslagets behandling, kom fra de 3 repræsentanter, socialdemokratiet dengang havde i rigsdagen, P. Holm, nØrdum og Harald Jensen, men disse mænds indflydelse var selvsagt ringe, også fordi de manglede den baggrund, som tilkendegivelser fra personalet selv ville have skaffet dem. Embedsmændene derimod havde større politiske chancer, og de benyttede dem flittigt - ikke til fordel for grupper af personale, men med det formål at få enkelte embeder højere placeret.

DYBE LØN- OG KLASSEFORSKELLE Organisationsloven af 12. april 1892 med tilhØrende lønningsregler var iØvrigL den fØrste samlede lØnningslov for jernbanepersonalet i DanmarlL Karakteristisk for loven var den ret betydelige forskel mellem lØnningerne for det arbejdende personale i bundstillingerne og de yderst få, der nåede op i de for funktionærklassen i hvert fald teoretisk tilgængelige avancementsstillinger. Eksempelvis skal nævnes, at en porLØr med ca. 20 års tjenesLe og derover oppebar 840 kr. årligt, medens en rangermesters grundløn lå på 1800 kr., altså på mere end det dobbelte. Banernes øversLe chef; generaldirektØren, havde en årsløn på 15.000 kr. eller mere end 20 gange så meget som portøren. Det er let at regne ud, hvordan de hØjere embedsmandslønninger ville have ligget i dag, hvis det ikke i ret udstrakt grad var lykkedes at udligne disse klasseklØfter. Var lØnningerne for det underordnede personale små og utilstrækkelige, lå pensionerne helt under eksistensniveauet. I særlig grad gjaldt det enkepensionerne. Mange enker, endda dem, hvis mænd havde mistet livet i jernbanetjenesten, fristede med deres bØrn en mere end kummerlig tilværelse. Iler var således store opgaver at tage fat på. Men endnu skulle der hengå nogle år, forinden utilfredsheden gav sig udslag i mere energiske fælles tilkendegivelser. 12

BUNDKLASSERNE BEGYNDER AT VAGNE I sommeren 1896 begynd le de fØrste tegn på fagligt samarbejde at vise sig. Ved midsommertid blev der afholdt et møde af portører i Arhus. At det ikke har haft særlig stor tilslutning, fremgår af en udtalelse hvori det hedder, at mødet blev afholdt af "flere portører". Udtalelsen, der cirkulerede over forskellige strækninger, havde iØvrigt fØlgende indhold : "Ved et mØde, som blev afholdt i Arhus af flere portører, blev fØlgende vedtaget: i. at indsende et andragende om at få vor uniform udleveret af den slags tøj,

vi har haft fØr, nemlig det, som ved lov af 15. oktober 1889 er vedtaget, at vi skal have, men ikke har fået siden 1892. De, som vil være med til at søge om det, beder vi om at undertegne denne liste. 2. at indbyde til et mØde i Fredericia, Prinsessegade 29, sØndagen den 30. k!. 9 fm., hvortil vi beder alle portører, som kan, om at give mØde, da der vil blive forhandlet om lønningsforhøjelse m. m. Muligvis d'herrer folketingsmænd Jens Busk og Harald Jensen kommer tilstede."

Hvor stor tilslutning mødet i Ji'redericia fik, ses ikke, ligesom det ikke vides bestemt, om de 2 i cirkulæret omtalte folketingsmænd var tilstede. Adskilligt tyder imidlertid på, at Harald Jensen har været på mødet. Det fik i hvert fald en ikke ringe betydning for den kommende udvikling. Dels medfØrte det, at der blev udarbejdet et andragende, og dels gav det stØdet til dannelsen af den portØrforening, som i lØbet af de fØlgende par år udviklede sig til Dansk Jernbane Forbund. Det nævnte andragende er dateret 22. oktober 1896. Af dets indhold vil man bemærke den interessante omstændighed, at lØnningerne for de Øvrige etaters såkaldte bundklasser lå fra ca. 33 pet. til ca. 60 pct. over de tilsvarende lØnsatser ved statsbanerne. Det skulle tage adskillige års arbejde at få denne urimelighed bortfjernet. Andragendet, der gengives i det følgende, var underskrevet af 2 kØbenhavnske portører (kedelpassere), Fr. Seider og Jens Jensen (senere EllesØe). De var begge udmærkede kammerater, som i mange år lige til deres dØd var stærkt interesserede medlemmer af forbundet. 14

Den gamle Fredericia station .

.. Undertegnede portører ved De danske Statsbaner tillader sig herved i ærbødighed at andrage den hØje regering og rigsdag om ved den forestående revision af loven om statsbanedriftens ordning, velvilligt at indrØmme os fØlgende forbedringer i vor stilling. I betragtning af, at vore lØnningsforhold Ikke svarer til de forhåndenværende priser på livsfornødenheder, og idet vi henviser til de lØnningsforbedringer, som i den sidste tid har fundet sted for post- og telegrafvæsenets bestillingsmænd, tillader vi os at andrage om, at vor klassifikation i 5 lØnningsklasser med en lØnning fra 600---840 kr. årlig, må blive forandret til 3 lønningsklasser med en årlig lØnning af henholdsvis 800, 1000 og 1200 kr. samt at tjenestetiden forandres således, at der tjenes 5 år i hver af de to laveste klasser. Ved en sådan forandring af vore lØnvilkår, vil disse nærme sig de for statens Øvrige bestllIingsmænd gældende lØnsatser, idet f. eks. post- og telegrafbude ansættes med en begyndelsesløn af 800 kr. årlig, som er stigende indtil 1400 kr. Som støtte for vor anmodning om en tilnærmelsesvis ligestilling med de nævnte bestillingsmænd, tillader vi os at fremhæve vor ansvarsfulde tjeneste, der tillige er af en sådan beskaffenhed. at det ofte er forbundet med livsfare at udfØre den, samt vor lange daglige tjenestetid, som i reglen udgØr mindst 12 timer i gennemsnit i dØgnet. I forbindelse med foranstående tillader vi os at andrage om, at der må blive tilstået en ugentlig fridag, samt at vor uniform, i lighed med, hvad der tidligere har været tilfældet, må blive forfærdiget af underofficerskirsei, idet de uniformer, vi har fået leveret i de senere år, er af en betydelig ringere kvalitet, hvilket bevirker, at de er meget vanskelige at holde rene, ligesom varigheden er betydelig mindre end tidligere, idet uniformerne som regel ikke kan holde i den befalede tid.

Endelig tillader vi os at anfØre, at vi, i anledning af vore ovenfor fremsatte finsker, llar llcnvcndL os til vor [orcsatLe, generaldirektøren for statsbanerne, som stillede sig meget velvillig til vort andragende."

Denne skrivelse er en levende illustration af forholdene for sLatsbanepersonaleL for ca. 50 år siden, og et bevis for nØdvendigheden af en faglig' organisations oprettelse. FORSIGTIG SIGNALFØRING PortØrforeningen - Dansk Jernbane Forbunds forløber - dannedes i København den 16. oktober 1896 ved et mØde i et beværtningslokale i en af NØrrebros sidegader, Korsgade 49. Når begivenheden ikke fandt sted i Fredericia, skyldes det, at man på det Joran nævnLe Fredericiamøde overlod de sj ællandske eller måske rettere de københavnske kammerater at spille ud. Den ny forening kamuflerede sit egentlige formål under dæknavnet "De danske Statsbaners underordnede Stationsbetjentes UnderstØttelsesforening" . For yderligere at tilslØre de virkelige hensigter, hed deL i formålsparagraffen: "Foreningen yder hjælp i tilfælde af dØdsfald og navnlig ulykkestilfælde", og det blev oven i købet undersLreget, at den var "aldeles upolitisk". Optages kunne enhver overportør, portør, slationskarl og stationsbud ved DSB - kontingentet var 25 Øre pr. md. Den fØrste bestyrelse bestod udelukkende af københavnske portører. På generalforsamlingen i april 1807 forelå der anmodning fra banearbejderne i Jylland om at udvide foreningens rammer til også at omfatte baneafdelingens personale. Det vedtoges at imødekomme denne anmodning, og hermed fik foreningen en mere almen karakter som fælles organ for det underordnede jernbanepersonale. ImidlerLid gik det ikke så glat med tilsluLningen frn .TyllandFyn, som man havde tænkt sig. DeL var, ligesom jyderne ikke havde nogen rigtig fidus til sjællænderne, ligesom de havde vanskeligt ved at anerkende dem, der indtil for få år siden endnu kun var privatbanefolk, som rigtige, vaskeægte jernbanemænd. Hertil kom, at sjællænderne, der jo havde fået overdraget opgaven at danne den fælles portØrforening, begik den fejl at slå 16

Personalet på Xpl'l'ebl'o station i vinieren '1899. Billedet el' t'lget (omn den gamle stationsbygning - plae/sen udfol' Ste{ansgade. "Grisen" og den kraftige mngerhest holder en pause. Til hØjre slår range»kusken og til venstre vognopsynsmanc/en, som dengang benævntes "vognsmØl>er", mecl sin "hjulbanker" i hånclen. l'i hal' valgt delle billee/e, som t'elril/igt el' stillet til VO» råe/ighecl af jembanemuseet, ikke alene {anli det er så velbevaret, men i særdeleshed cla e/et s/ammer fra c/en bryclningstie/, hwr grune/en blev lagt til Dans!. Jernbane Forbttncl.

fast i loven, at kØbe n havnerne skulle danne det fødte flertal i bestyrelsen. På generalforsam lingen den 2:2. oktoher 1807 ændredes J'orellill gens navn til "Dc danske Statsban ers Funklionæ1'ers Unde 1'slØtlelsesforening", og dens ramrner udvidedes til også aL omfatte tog- og depotpersonale. ]<'ra sØIarLens personale fo relå endnu ingen henvendelse om optagelse. Der var nu gået mere end et år, efter at det på FredericiamØdets foranledn ing udarbejdede andragende om lØnforbedringer m . v. var fre m sendt til regering og rigsdag. På bestyrelsesmØdet den l. januar 18!Æ synes man at have vmret ved aL rniste tålmo digheden . Lønningsloven kunne næppe vente at komme til r evision fØr omkl'ing året 1{JOO, og deL vedtoges geIlIlem dagspresse n - den socialdemokrati s ke - - at prmparel'e jordbunden for et rnidlerlidigL "dyrtidstillæg" . Man studser over at m0de mIlrykkeL "dyrtid" i !'orbilldelse med Liden før århundredskiftet, meJl forldal'ingen el' vel dell ligefremme, al der alLid har været dyrtid for dem, hvis indkomsler ligger i underkanlen af leveniveauet, og på et sådant niveau lå j ernbanepersonaleLs lØnninger. En re vision af loven af 1892 kom imidlertid hurtigere end ven tet. Det skyldes dog mindre påvirkninger fra personalet, end den skarpe offe ntlige kritik, som efter Gentofieulykken i sommer en 1897 blev rettet mod statsbanernes administration. Man foretog nu den afledningsmanøvre at gennemfØre en ændring af organisationsloven af 1892, og herved korn IØnning-erne med i gryden. Forbedringerne blev dog kun smil. Af de væsentligste skal n ævnes, at bane- og telegrafJormænd og depotarbejderne korn på m ånedslØn. De fleste af bundklasserne fik lØnnen forhØjet med 60 kr. årlig, og der foretoges nogle ret uvæsentlige forbedringer af pensionssatserne. Loven af 1898 blev således en ny skuffelse for j ernbanepersonalet, der fØrte til alvorlige overvejelser om at ophæve den nydannede forening og slutte sig til Dansk Arbejdsmandsforbun d, som på deL tidspunkt havde organiseret fo rskellige jernbanegrupper - særlig i J ylland og væsentligs t blandt banearbejdere. Det viste sig forØvrigt, at der forude n den i København stiftede forening efterhånden var dannet a ndre landsdelsforeninger, i8

en i Jylland og en på Fyn, hvilke L dog kun blev fremmende for den endelige sammenslutning. Den fynske forening var kommet til verden i september 1898 og var vistnok den yngste af de tre, men hvad den manglede i alder, synes den til gengæld aL have været foran i udvikling. Den dulgte ikke "åsyn og navn", men Lilstod frej digt, at dens formål var "at samle alt under statsbanerne henhØren de underordnel personale til feDlles optræden m ed hensyn til forbedring af livsstilling, i særdeleshed ved lØnforhØjelser, tjenestetidens forkortelse samt mere ensartet fritid ." lØvrigt hedder det i de fynske love, aL foreningen skal søge samarbejde med andre ligestillede fore ninger indenfor jernbanen for derigennem at søge dannet en fællesorganisalion for hele landet. Tillige var der både i Jylland og på F yn dannet en række lokale foreninger uden nærmere indbyrdes forbindelse. Den ene vidste ikke aHid noget om den andens eksistens. Der var således gærende kræfter, og mellem de ledende mænd blev der hurtig enighed om, at skulle der komme noget nyLtigt ud af det hele, måtte kræ fterne samles og enhedsorganisationen til vej ebringes. Som et godt hj ælpemiddel for samlingsbestræbelserne virkede det lille medlemsblad "Jernbane-Tidende", som den københavnske forening udgaven gang mdI. fra 1. oktober 1898 og lod cirkulere ud over landet. DANSK ARBEJDSMANDSFORBUND TAGER OGSA FAT Hvad der ogsa l hØj grad bidrog til at skabe interesse om 01'ganisationsarbej det var den omstændighed, at Dansk Arbej dsmandsforbund som fØr nævnt i samme periode udfoldede en energisk agitation og havde faae t oprettet grupper paa en række store og mellemstore stationer. DAF's mål var ifØlge en på et delegeretmØde i Rømersgade 22 i København den 7. januar 1899 vedtaget resolulion at "sam le alle underordnede ved jernbanen beskæfligede arbej dere, undlag'en det teknisk uddannede 2*

og det kØrende personale, i een organisation, uanset arbejde, lØn og lønningsrnåde" . Der var således konkurrence i foretagendet. Forskellige kræfter arbejdede mod samme mål omend ad forskellige veje. Vejen, der før Le gennem Dansk Arbejdsmandsforbund, bØd på clen ulvivlsomm e f()['del, al j ernbanemændcJl(\ fru. sLarlen kunne få et stærkL organisalionsapparat til hj ælp, og fra fØrste færd være i den allernærmeste kontakt med de Øvrige organiserede iu'hejdel'e gennem I)e samvirkende F'agforbllnd, som den gang lige var blevet dannel. Men til gengæld var det en øjensynlig mangel, aL det Leknisk uddannede og hele det kØrende personale på forhånd var udelukkel, således aL del fasL ansaLte jeJ'Jlbanepersonale skulle deles i 2 grupper - den elle kobleL sammen med de løst antagne eksLraarbej dere i Dansk Arbej dsmandsforbund og den anden foreløbig frit svævende. Det var ikke så underligt, at der kunne herske nogen tvivl om, hvilken vej man skulle slå ind på. Når lederne af de tre foreninger i København, Odense og Arhus besluLlede sig Lil nL vælge cl, sclyslændigt je l'nhaneJol'hund fl'em fOl' afdelingen lIllder DAF, var grunden sikkert den, at de mente, den fØrstnævnte vej ville være den korleste til det forelØbig vigLigsle mål - al fa personalet organiseret. Heri havde de sikkert ret. Betydelige dele af personalet, som uden større betænkelighed ville slutte sig til et selvslændigt jernbaneforbund, ville endnu i lang tid være forblevel uorganiseret fremfor at gå ind i en afdeling under arbejdsmændene. Her var det ikke alene økonomien, det højere kontingent og evl. strejkeundersLøttelser, der spillede en rolle, men også en god del honnet ambition, som en ikke ringe parL af de underordnede jernbanemænd ligesom andre uniformerede per::;oner trods alt endn u var belastet med. Endelig spillede det rent politiske momenL - dvs. socialisLfo['skrækkelsen - stærkt ind, idet hØjt regnet '/, af det her i beLragtning værende personale var socialdemokrater - res Len var enten politisk indifferente, venstremænd eller konservative. FØrst en årelang påvirkning gennem organisationen bragte skred i denne indstilling.

DE SPREDTE KRÆFTER SAMLES /)et hesluLLedes altså at samle de eksislerende foreninger af jernbanemænd under et, og den 22. januar i8DD afholdtes i det gilmle lmf'ikknudepunkl l<-' r'edericiu, endnu el mØde, del som fik afgØrende hetydning for den kommende udvikling indenfor vorL organ isaLionsliv. Af J embane-'l'idell des re reI'il L af mØdet fremgå r', aL e1eJ' har væreL en ret livl ig diskussion om organisaLionsformen. "Nogle holdt på organisaLion llltder undre organisaLione r, medens andre fOl'eLeak en selvImudig organisaLion", hedder deL nok så sagLmodigl, men man aner', aL divergenserne 11<\1' væreL l'eL sLore. FlerLalleL ilmleele,; Lil sluL om en ålyde ude udLalelse :

"På foranledning af forenin gel' i KØbenhavn, Jl elsingØr, Odense og Alborg afholdles der i Predericia den 22. januar eL l'Ol'tøl' J . Bojs en, Odense. møde af repræsenLanLer for de momle Joreninger for aL søge opreLleL en fælles hovedbestyrelse. På mØdeL var foruden ovennævnle foreninger følgende byer repræsenterede: IlillerØd, Fredericia, Kolding, Esbjerg og Arhus. laU var reprmsenLe r'eL i788 medlemmer. Samlidig (lfholdLes eL diskussionsmØde, hvor Lil var mØdL ca. 300 funklionærer fra alle egne. Diskussionen skulle foregå, ideL nogle holdt på organisaLion under andre organisalionel', medens andre holdl på en selvslændig organisaLion. SlutLelig ved loges fØlgende resoluLion : "Forsamlingen ve d Lager at danne en selvslændig organisation udenfor andre bestående organisationer og nedlægger en bestemt proLesL mod den på mØde L i J{øbenhavn den 7. ds. (deL foran21

omtalle møde i Rømersgade) vedt.agne resolution, når denne udtaler, at de bestående foreninger har andre og væsentligere opgaver end faglige, og henviser i så henseende til de gældende love." Derefter samledes de udpegede delegerede fra foreningerne og valgte midlertidig hovedbestyrelse for den kommende landsorganisation. li'ølgende valgtes: Portør J . Bojsen, Odense, ledvogler Niels Christensen, Hovedgård, banearbej derl:<-'r. Fischer, Skjern, portør 11. P . I-lansen, KØbenhavn, P . .J. Guldager, Alborg, .1. T. Lange, HelsingØr, ehr. Nielsen, RØbenhavn, baneal'bej der A. Petersen (Trosborg) , Odense, portør A. M. SØrensen , Freder icia. Den ny hovedbestyrelse, der konstlluerede sig med portør Bojsen, Odense, som formand, Il. P. Hansen, KØbenhavn, som næstformand og Chr. Nielsen, KØbenhavn, som forretningsfØrer og kasserer, lrak sig nu tilbage for at udarbejde lovforslag, og nyt møde blev berammet til kI. R aften . KI. 1 nat, efter m Øder der strakte sig over 15 timer, var behandlingen af loven tilendebragt, og det historiske stævne kunne afsluttes. MØdets mest dramatiske optrin indtraf, da selveste Dansk Arbejdsmandsforbunds landskendte formand, M. C. Lyngsie, indfandt sig i forsamlingen og begærede ordet. Arbej dsmandsforbundet, der som fØr nævnt havde gj ort en betydelig indsats for at organisere personalet, kunne naturligvis ikke uden videre opgive sagen. Lyngsie mØdte altså frem for at lægge sit lod i vægtskålen. Dirigenten nægtede imidlertid at give arbej dsmandsforbundets formand ordet med den begTundelse, at mødet ikke var offentligt, men specielt indkald L for jernbanemænd. lIerefter udveksledes der nogle ret skarpe bemærkninger mellem dirigenien og Lyngsie; det endte med, at den sidstnævnte forlod lokalet.

Den nyvalg-le hovedbesLyrelse log slraks faL på agilalions- og organisationsarbejdet, og i lØbet af de fØlgende måneder blev der oprellet lokale afdelinger i en række byer. I disse afdelingcr' samledes medlelllll1er' af' alle I.;.alegorier', mC)l lokale grupper indenfor kategorieammerne danIledes hist og her i de sl0l're hyer', dog val' de ikke legal iser'cde i lovene og var ikke illmindelige. BesLyrelserne i afdelingerne "nigles også uden hensyn Lil kalegori - mnn Log de bedste folk simpelthen, Ud e1er var mlluge gamle medlelJlmer, som havde vanskeligL vcd at finde sig til rette, da I'ol'bundet eHer 4.-5 års forlØb, i maj HJ03, overg-ik til den ælJdr'ede organisationsform med kalcgoriafdelillger, som Yi har deJ] dag i dag. Det "nI' Jor' cl isse folk, som om der nu blev lnd\..ket klassemæssige skillelinie!' inden fOl' organisalionen, og N. Chl'istensen, llovedgårrl_ (I'rl. teun.). mange mente, at JØlge11 målle blive splittelse i sLedet 1'01' samling. Tiden gjorde lleldigvis deune skepsis Lil skamme. GRUNDEN STØBES. MÆNDENE FRA AGyrATLONENS FØn.STE PEHlODE

Agitationen mand og mand imellem log nu også sLærkere Jarl. Blandt de jyske agiLalorer var eler navnlig 2 mænd, der trak rL storL læs - ledvogtrr Nirls Chrislensen, llovedgård, seJlere Jlerårigt medlem af hovedhestyrelsen, og portør II. C. Andersen, Arhus. I den knapt tilmiille fritid tog disse mænd ud ad banelinien, aflagde beSØg i banearhejdernes og landportØrernes hjem og hvervede medlemmer. Men det var ikke altid lige let. AlL 25

for mange mødte den gæst, de burde have budt bj emmets bedste stol, med skepsis og mistro. Hyppigt blev de stillet overfor spørgsmålet, hvad pengene sk ulle brug'es til (kontingentet var 25 Øre pr. md.). De skulle vel sendes til hovedstaden og ødsles bort til :11 deL pjank, københa vlHll'lIe Ul! engang kunne finde på, m ente man. I mange tilfælde vm' deL konens råd, der blev afgøre1l de, men det var ikke altid Srt gal!. endda. Mere betænkeligt var det, hvis stations forsLande/'e ll (' Il er overbanemesteren skulle l'iidspØrges. På de store arbej dspladser var agitationen dog le ttere og gav hurtigere resultat. Foruden disse to m ænd var der naturligvis en række an dre kammerater, som tog virksomt del i det oHe slidsomme m eu hØjst nØdvendige agitationsarbejde. Blandt de mere ken dte sl, ill nævnes banearbejdel' Fr. Fischel', Skjern, banenæsLIol'man d Anton Petersen, Odense, og skibs fyrbØder SØren Jensen, Fredericia, som alle lre i oktober 18UO fik sæde i hovedbesLy/'else n. Portør Guldager, Alborg, og overportør Clausen, Oden se, som begge i mange år tog Jivli~' del i aJdelingsarbejdeL Dc blev senere begge rangermes!.re, Clausen i Odense og Guldager på NØrrebro. Blandt de j yske [oregangsm(1m d skal ligeledes nævnes depotarbej der GraveselI , Struer, som senere i et par perioder var medlem af hovedbestyrnlsllll . A r de ældste sj ællandske pionerer og gode agitatore r kommer i fØrste række foruden IT. P. Hansen og Cbr. Nielsen, dn/' omtal es andet steds, mænd som porlØr N. P. Jacobsen, København, senere rangerformand. lian vU J" i. en hel lille menneskealder en hØj t anseL kasserer, fØrst i 1<0henhavns afdeling og senere i sl.ationspersonalets afdeling L distrikt. Der var portør And ers Olsen , som var den fØrste fo/,mand for den i København i ok;lober 1800 sliftede "understØUelses forening" . Anders Olsen var allerede den gang en nogeL aldrende mand - håndens arbejdere fra den tid blev tidligL gamle - og hans vaklende helbred tvang ham efterhånden ud af arbejdet. Af omlrent samme årgang var porlØr r. P. Hansen, Klampenborg - en selvstændig og myndig mand. Ilan tog virksomt del i arbej det i den fØrste brydningstid, men gav forholdsvis snart plads for yngre kræfter. Portør Lange, IleisingØr, senere Hedehusene, var noget yngre. Han indvalgtes i 1800 i hoved-

bestyrelsen, men gik hurtigt over i det mere lokale afdelingsarbejde og landkommunal virksomhed. En særpræget type var portør JØnch, KØbenhavn. Han hØrte også til de ældre årgange, men var fuld af iver og virkelyst, indtil helbredet svigtede og tvang ham til en mere tilbagetrukl<en tilværelse. lIan val' en god sløtte de fØrste år og indvalgtes i Københavns afdelings bestyrelse, hvor han var n æstformand. PorLØr Frederik Seider, foran omtalt som medunderskriver på andragendet af 22. oktober 1896 til regering og rigsdag', var en djærv kØbenhavnsk hån dværkssvend, der tilfældigvis var kommet ind på jernbanen. nan var et ganske kvik t hoved, humØrfyldt og slagfærdig. Han blev den kØbenhavn ske forenings fØrste næstformand, men overlod arbejdet til Portør 11. C. Andersen, Århus. de yngre, da den fØrste agitationsperiode var overstået. Af de yngre kræfter fra den tids stationslj enesle skal også nævnes porLØrerne A. C. Lemming, København II., og Mortensen, KØbenh avn li'. De blev begge rangermestre i en ret ung alder, men bevarede gennem hele livet inLeressen for forbundet. Del var A. C. Lemming, som ledede en af generaldirekloratet iværksat prøverangering på KØbenhavns hovedbaneg'ård, der skulle konslatel'e, om trafikken virkelig ikke k unne gennemfØres, hvis rangerreglemenlet skulle følges helt nøj ag Ligt. De nærmere omslændigheder herom skal senere blive omtalt. Alle de her nævnle sj ællanclske pionerer var j o, som vi har set, stationsmæncl, hvilket skyl des, a t bevægelsen opstod blandt stationspersonalet. Dermed være ikke sagt, at ikke også andre 27

kalegorier afgav , mænd til det brydningsarbejde, der måLle gå forud for organisaLionsdannelsen. Blandt sådanne mænd skal i fØrsle række nævnes depotarbej(/CI' W. rl'ielze, som kom ill()\'eclbesLyrelsell i iRDD, lelegntfarbejder C. F. Willerup, en beskeden og tilbageholdende mand, som i sit sind havde den hellige ilds flamme. Jlans stØrsLe indsals e fler de fØrsle års agiLationsvirksomhed kom Lil at ligge i sygekassearbejdet. Efter Willerups dØd saLle hans hustru ham el varigt minde yed af deres møjsommeligL gennem årene opspal'ede midler ilL opJ'elle et legaL fol' II'a'llgende kammeJ'ateJ' i DJF og deres enker. 1;~1l illlden f'ol'egallgsm<llld f'1'a sigllalljelleslcn Vill' IrlcgI.'aJmrslformand L. P. Nielsen (Tllol'slJl'o ) , l(n]ulldbol'g. "LaJ's Peler" kom i hovedbesLyrelsen i 1800, val' næstformand i perioden JDOO-1!lO l og gik dereHer over i afdelingsarbej del, hvor ha n eHer reorganisaLionen i en længere årrække var f'ormand for banepersonalels dd<'ling L disll'ikl. Han ovel'gik senere lil sLalioJlsbudsLiJlingeu; liilll "ari de fØI'sle ål' megel am'endL ved mØdel', hvor han vccl sin naLurlige vellalenhed gj oJ'de god fyldest. Indenfor togLjeneslen slillede man sig gennemgående reL 1'esel'yel'eL overfor den ny bev<X'gelse. Ikke f'ordi mange af' disse folk ikke også kunne indse sammenslutningens belydning, men aclskillige fØlLe sig ikke så lidt hævet over porlØrer og baneill'bejdere og drØmle om en speciel forening for togpersonale L, omfaLtende togførere, pakmeslre og konduklØrer. Men der var også mere fremsynede mænd i Log'tjeneslen, som klart indså, at kræflerne måLLe samles i en en!Jeds(JI'ganisalioJl. DeL var mænd som pakmesler P. D. Pedersen, der valgles til forbundsformand .på den f'ØrslckongJ'es; deL VUI' pakmeslel' II. P. Fredel'ih:sen, Slagelse, senere togfører i Masneclsund, konduktØrerne L. P. Magnussen, yarde, og }(jeldsen, Alborg, pakmesler N. P. Chrislensen, lJelsingØr, formand for forbundet fra 1{lO!t- 1{106 og senere i en årrække ekspeditØr af Jernbane-Tidende. Endvidere konduktØr r. V. Jensen, KorsØr, en af de fØrsle socialdemokrater i KorsØr byråcl, senere medlem af hovedbestyrelsen og vice forretningsfØrer. Endelig skal nævnes endnu en togpersonalemand, der havde betydelige organisaloriske og agitatoriske evner, og hvis 28

kundskaber og inlelligens ville have fØr l ham frem til ledende poster i organisationslivel, hvis han ikke havde afbrudt sin jernbanekal'riere for at git on'[, i pl'ivat vil'ksomhed. Det val' konduktør Jens Prip, senere generalagent for "Danmark" i Arhus og Eshjerg. Jens Prip bevarede også eILer sin jernbanetid elI levende interesse for sin gamle elat og fol' Dansk JernbaJle L·'orbund. RIg de her nævnle kammeraiet' vaj' der i det fØrste hold af Dansk .Jernbane Forbunds mænd endnu mange, som gjorde cl slort og uegennyttigt nl'lwjcle fOl' kammemlerlles sag. 1)e l'es navne er l)loL ikke lledl'[pldet i de spars omrnc arkivej' f,'a denue n Il længs t forsvundne tid. Opbygningen af organisalionen gik all i all godt fremad lrods modsland både fra admin islmtionen og fm mange Depotal'vejllel' w. Tiel::,c. ar de underordnede emhedsmLDJtd samt Iræghed i jlel'sollalels eglle rækkel'. Syll'nl'leJls PCI'souede kom også med. Den JO. J'elll'u<ll' IR!)!) holdles el, s0f,,,'lsjle l'soualemØde i F'l'edel'icia, hvor der dalJnedes ell sa'I']ig afdeliJlg, som dog nart efler opl0stes, ideL dells mcdlemmcr gik ind i de lokale forbunclsafdelinger, som lifledes rUJldl omkring i lande!. Blandt foregangsmændene indenfor s0fal'len skal, foruden den lidiigere omlalle skibs fyrbØder SØren Jensen fra Lillebællsoverfarlen, nævnes mænd som malros Weng, København-Malm0, der senere i mange år var medlem af Københavns afdelings be"Iyrelsn, bl'onHwd BenglsclI, Ilelsins"0r, skibsfyrh0der Carl Pelersen, KorSØr, begge i perioder medlemmer af hovedbestyrelsen, skibsfyrbØder I. P. Hansen, SLorebæltsoverfarten, der ligeledes kommunal blev medlem af hovedbestyrelsen, men gik over

virksomhed og senere blev borgmester i KorsØr, valgt af socialdemokratiet. Andre gamle kammerater end de her nævnle var mcd i de forreste rækker under det ofte brydsomme og ret udsatte arbejde, det

Roskilde banegård.

var at bygge en faglig tjenestemandsorganisation - en fagforening - op i de dage. Mange af dem - j a, vel de fleste - kom ikke til at hØste på den ager, hvor de plØj ede og såede; men de gj orde en indsats, der i hØj grad satte sit præg på udviklingen , og forbundet vil altid holde deres minde i ære.

millW ~,IIIIIIMIIIIIIIII ~llIllIIlI\lIlm IIIIIUIIIIIIIIII W llllllllllllllll llllllllllllh, nl~1 111I1II1i11 11 mUIIIIIIIIIIIIIIIIIUIUIIIIIIIIIIIIIII IIIIIWIIIH IiIIIllIIlIlIlIlIIIHIIIIII IIIIIIIII" NIIIIJI IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIUIIIIIUlIIIUIIIIIIIIIIIIIIIIIIII IIIDIIIU:lillllllillll 1111111111111111 IDInlll~III1I1JIIWIIIIIJUlIIJ/II1 /IIUIUlIIIIIIIIIIII 1I1111111mlllllllllLlINIIIIIIIIIIIIlIIIIIII IIII1Dllillllllllllllll!l ~lnmJlIlWnJm WIIJIIIIIWIW IiBllmlllllllll UHlllllllllmml 1IIJJIIIIIIIIIIIIIIIIIIIUllllllllllmll '11l1l1i11nJ UIWIIIIIIIIIIU '111111111 IUI~ 1UlllllllUIIIIJl:U ~rumllll~ IIlmllJIIHlUlllilllinllllMllIIl/II1 1~lIlIImIWlllillnrIlIlD!J1I1 M m !1~l)nlll)llIllIIllIIlIIllIq II lilli

IJllllllllllillllllllllJlllIJllWlilllru

' lffilllllillllJlliD JIII,IJIIII/II1J1i1

IIJ1lIIIlIIlIlIllIIIlIlIllIllIIlIlIUIIIII

1111111111111111111111111111111 11111111111 Ml lllIIlIlIlIIlIlIlIlIllllIU/llllIlllli 1111i11ll1JJl II~ ~~IIIIIIIIIII '1II11111~ 1111

JII11IIIlIIlIlIIlIIllIIllIIIl IllIiIlIIlIIlIIlIllUDIIIIIIIIIIIIIIIIIIIJIIIIlIlItIIII/IIIIII/1I1IU IIIUlllllillIlIll llIWlJIlIIlIlI!lIllIIlIlJIllIlI1 '1flIill/ll/lI/iuIIDnllllllJlJ~111 111111/ 1lIUIIIIIIVIIW/ IIUIIJIIIIIIIIUm 11111U1J1JI1I1I1I ulmlllllll/IIIIIIIIUlIIIIIIHHI ~IIIIIIIII/I/I~ 1I111/11II1I1/IJN ØJl/IJIIIIJIUOlIIIIIIJIIIIIIJI~ DlIlIJlkl/llml IIIW

I~IJI~ ~UIIW/l)JI~1 ~UI1IWlllln UJllillllnJU! IDIIJIII/III/IN11111111111/11/1 . rnWIIIIIIIJ!I ~~lmIIDlllI1I Q 1III11 /"~1ll1lWJ IWlilllW IIIUIIIIIIIIIIIINI ffl UlIIIWllU lHD /I WI1'4 1/1111111/11111111 IIJIIIJI/IIII 1111111111/11111111111/111111111111111111.11//1111111111/1/1/1111111111111111111/11111111/111111 III/lill W IIIIIII 11111111 11111111111111111111 m1/1ll1i11llW11 1I11/IIIII/III1I11JlUI/ffllllJlII 111111111111111/ 1111111/1111111 11II1,IlIlIllIIlIlJ nllllJlIlIl/JIII 1111 I/IIIIIIW nUlIlIl/ml :,II~IIIIIJlJIJIII/IIJII IIJIIIJlJ//IJIJlIWlllllnrlll/ 111/1/1111111 11111111111111 1IIl11111111111IUlllUullmur mlIllIllIlJlI~11I 1111111111

,!i'i~

BYGNINGEN REJSES sommCl'en i899 val' del' oprcttet 2D lokale afdelinger med el samlet medlemslal af ca. 3.500, og den midlertidigc hovedbestyrelse indkaldte til den fØrste kongrcs. Denne afholdtes i Oden se på hotcl "National" 22.'-:23. oktober i899, og her blev sammenslutningcn indvie t som en ren faglig organisation. Der var på kongressen foruden hovedbestyrelsens medlemmer mødt 74 delegerede. De nærmere regler for afdelingernc, disses befØjelser og områder vedtoges. Man fastholdt iØvrigt den ordning, der var skabt under den hidtidige opbygning, at personalet uanset stilling og kategori indenfor et område med en større bystation som kerne sluttede sig sammen i afdelinger. En undtagelse blev gjort for sØfartens personale, der fik tilladelse til at have deres særligoe landsafdeling. En tilsvarende undtagelsesstilling var ønsket af togpersonale t i Arhus, som siden i897 havde haft en konduktØrforening, men så langt ville kongressen ikke strække sig. Den valgte organisationsform var praktisk nok gennem de fØrste år, hvor det fØrst og fremmest drejede sig om at samle medlemmer, hvortil kom at det også var billigere at arbejde med lokale afdelinger end med afdelinger, hvis medlemmer var spredt over større områder.

NAVNE FRA DEN FØRSTE HOVEDBESTYRELSE På Odellsekongressen Iik organisationen sil nuværende navn, Dansk Jernuane F01'uund. Til fOJ'mand valgtes pakmester P. D. Pedersen, København - en anse l, dygtig og vel afbalallceJ'et personligbed, der mødle med de allerbedste betingelser JOl' at fØre organisationen gennem de fØrste 1rydningsår. P . D. PedeJ'sen Vlll' fØrst i fYl'l'ene og havde været konduktØr i KorsØr, hvor hun, kooperativt inleresseret som han var, havde oprettet en IJI'1lgSf'O I'('uillg og visl megen ol'gauisaliollsevne. Han havde som så mange af sine medansatle i logtjeneslen en kod tid været underofficer, men sØgle civil ansættelse, da miliLu'I'li vet ikke rigtig lilfredssli llede hans vi l'lzell'ang og udpJ'ægede selyslændigl1edsJØlelse. Det siger sig se1\', al den Jaglige organisationsbevægelse harmonerede særdeles godt med hele P. D. Pedersens indstilling, og han gik da også op i sin llY opgave med den gWlIcligbed og omhu, del' "ar ham i blodet bårel. Under P. D. Pedersens formandsskab vundt den unge organ isalion hu1'ligL sLyrke i'ndad- og allseelse udadtil. gf[er i HJOq at have ilfgivcL sit fOl'mandsskab på grund uf taktiske uOVet'ellssteJ11melser, vendle P. D. lilbage lil sin gamle kærlighed, kooperal ionell, og han blev en af de bærende kræfler indenfor I1ovedsl,tdens BrugsJorening. Men hans !t-årige formandsskab satl.e d:rbe spor langt ud i fremliden, og hans navn og virksomlied vil a"llid slå stærkt prentet i Dansk Jernbune Ii'OI'bunds hislorie. Til deJl øverste ledelse, hO\'edbeslyrelsen, valgte Odensekongrrssen en række sml'deles velegnede mænd, af hvilke flere geJlnem en årrække salle præg på udviklingen. FØrst og fremmest skal nævnes navne som] I. P. ] lansen, den københavnske portør - "urmageren" kaldet. Trods sin noget fremrykkede alder - han var den gang midt i halvlredserne - var han fuld uf virketrang. Det var ham, del' tog inil.iativet lil udgivelsen af JerubaneJl'idende, hvis redaktØr han var fra 1808 til 1001. Senere beklædle han i en mrget lallg årrække den kl'lcvende post som formaJld fol' forbundels største afdeling (Københavns fællesafdeling) . Også den Joran oml'1lLe jyske ledvogler Niels Christensen, ! fovedgård, hØrer lil de bedste navne i forbundeLs ældre historie.

Dansk Jernbane Forbunds 1. kong1'es i Odense den 22. og 23. oktober 1899. MØdel'ne holdtes på " National" , som dengang val' samlingsstedet [01' arbejderne i Odense. Læg mærke Ul de mange uniro/·mereele. D et skyldes ingenlunde stØl'1'e uniformsgtæde, men simpelthen de n omstændighed. at et stort antal al' vo?'e Vamle kamm erater i kke kunne tillacte sig den luksus at holde civil ganlerobe. FØlger vi vore gamle kongresbillprli'l' freIlI gennem årene, 't'il vi fOl'Øvl' igt se, hvol'ctan uniform erne blivCI' f æl'l'e rot' lil slu t helt a/ gtit/e u'/.

lian var en glimrende agit.ator og on taler, hv is kloge ord m an gerne lyttede til. Han var ligesom II. P. Hansen godt oppe i alderen, da arbejdet begyndte, men han tog siJl tørn som nogen ung man d. Der var fremdeles portør Joh. Bojsen , Odense (formand i interimsperioden 1898- 1809) , heller ikke nogen ung. mand længere, men han stillede sig til rådighed for kammeratern e, og det tjener ham til ære, at han uden fortrydelse overlod formandsposte n til den yngre og mere moderne indstillede organisationsfælle P . D. Pedersen, og selv overtog den mere beskedne stilling som næstformand. Blandt de jyske hovedbestyrelsesmedlemmer skal også nævnes den foran omtalte dj ærve sØmand, skibsfyrbØdel' . SØren Jensen, endvidere baneSkibsfyrbØder SØren J ensen. arbejder Fr. Fiseher, Skern, der var en mand , hvis oed havde vægt inde nfor de vestjyske banearbejderes kreds. Den jyske stationstj enesle blev repræsenleret af to gode mænd, overporlØr H. Christensen, Vamdrup, og portør S. B. Andersen, Arhus. Fyn var i den nyvalgte hovedbestyrelse, foruden af portør Joh . Bøjsen, repræsenteret ved den livlige og veltalende banenæstformand Anton Petersen ('1'rosborg), Odense, der senere blev baneformand ved Vigerslev. Af sjællændere indv~llgtes foruden P. D. Pedersen, H. P . Hansen og L. P . Nielsen (ThoI'sbro), som foran er nævnt, depotarbej der Vilh. rrietze. Tiotze sad i hovedledelsen til 1904 og vår det sidste ål' næslformand. Senere beklædte han flere fremtræ dende tillidshverv indenfor depolpersonalet; han var ligeledes "... .~

nrhejde - man haYde åbenbart intet at haste efter, og da der ikke var personalerepræsentanter i kommissionen, var der heller ingen til aL press e på. Den nyvalgte hovedbestyrelse mente ikke at kunne vente på kom missi onen og yedtog på sil fØrste m øde den o. novem ber

"S ka (/c r cLlen ·' , ældste kommandopost på J,øbenhavns gamle nonlbanegård.

1899 aL fremsende et andragende om hevilling af eL m idlerlidigt løntillæg. Andragendet var udarbejdet af P . D. Pedersen, og denne gang nåede det frem til behandling i rigsdagen. I praksis betød det dog ikke så meget, idet folketin get nægtede a L fremme det m ed henvisning til, at det ikke fØrst havde været hos minisleren, samt at der just sad en kommission, som "energisk arbejdede med personalet.s lønninger". Det kom under debatten til et skarpt ordskifte mellem venstremanden Jens Busk , der var ordfØrer for flertallet, og socialdemokraLen IC M. Kla usen, som stærkt fremhævede nødvendigheden af at bringe personalet hurtig hj ælp. Men hovedbestyrelsen gav ikke op. Gående ud fra, at når kommission en arbej dede så energisk med lØnningerne, som m an mente at vide, var der nok et og andet, som personalets organisation kunne assistere m ed. En deputation fra hovedbestyrelsen henven dte sig derfo r til kommissionens formand ....:.- konferens-

råd H. N. Jlansen - der hØfligt , men kort, lod den vide, at hvis man mente at have brug for råd og vejledning fra den kant, skulle man nok sende bud. Der kom selvfølgelig aldrig noget bud; mali Yidsle bedsl selv, ligesom i hØj salige ];-'rederik deIl mes tid, hvad der bedst t j ente "folkets vel". Utålmodigheden inde nfor personale t blev nu mere og mere åbenlys, og mand og mand imellem drØftedes probleme t : En kollektiv pladsopsigelse - eller rel'lt ud sagt strejke.

NE HVØSJTET I ADMINISTRATIONEN

Disse pladsops igelser var kommet dagspressen for Øre, og "Politiken" medde lte en gang i foråret l!JOO, nl 4000 funktionærer ved D. S. B. agtede at opsige deres pladser til fratrædelse den 1. juni. Meddelelsen vakte rØre og stærk nervØsilet i gencraldirektoratet. P. D. Pedersen blev tilsagt til "afhØring" hos personalechef Stahlschmidt. P. D. har selv givet et referat af dette historiske forhør, ved hvilket ydeI'ligcre et par administrationsembedsmænd var tilstede, vel for at understrege siluationens alvor. "Jeg blev kaldt op," siger P. n. Pedersen, "og der var etableret en vidnefast ret. Kontorchefen meddelte mig, at da denne sag drejede sig om et forh old, hvorved - ryglets rigtighed forudsat statsbanernes interesser måtte siges at være i fare, var det her min t j enstlige pligt at lale den rone sandhed uden at skj ule noge l. Gjorde jeg ikke det, ud satte jeg mig for øjeblikkelig afsked uden pension og måske endog for arrcstation. Han tilfØjede, a t staten s funktionærer slet ikke kunne opsige deres pladser, de måtte enkeltvis ansøge om afsked, hvis sådan Ønskedes, og at det naturligvis stod staten frit for at nægte sådanne ansøgninger. I mit svar gjorde jeg stilfærdigt opmærksom på, at alt det chefen havde sagt, kendte jeg godt, men at vi dog næppe derfor ville have afholdt os fra at bringe det omtalte m iddel (opsigelserne) i anvendelse, dersom vi havde fundet det formåls tj enligt, og organisationen havdc vedtaget noget sådant, m en - føjede jeg til - noget sådant er ikke vedtaget eller tænkt iværksat for tiden, ligesom hverken jeg personlig eller mig bekendt nogen

af vor ledelse har inspil'ere t "Pol iliken " I il al udsende den pågældende meddelelse, del' således savne r ethvert gmndlag. Så var man berol iget, og jeg demitleredes.'· SPØHGSMALET PLADSOPSIGELSE

])RØF'l'I~ S

Efter denne episode blev pladsopsigelsesspørgsmålet ua lurligvis yderligere akt'uelt. Københavns afdelings bes tyrelse m odtog en af 265 medlemmer underskreven opfordring til at sammenkalde en ekstraordinær generalforsamling med sagen på dagsordenen. FOI'slaget, som blev fremsat på denne generalforsamling, gik ud på, at såfremt de fremsendte lØnkrav ikke blev imødekommet straks ved rigsdagens sammentræden i oktober, skulle der indka ldes lil en ekstra kongres, på hvilken forslag om en samlet opsigelse fra hele personalet skulle forelæ gges. ,G eneralforsamlingen blev afholdt den 8. juni 1900 i RØmersgade 22. Tidsp unktet var, af hensyn til a t så ma nge medlemmer som m uligt kunne give møde, fastsat til k1. 12 nat. Det blev, som man kan tænke sig, en stærkt besøgt og bevæget generalforsamling; ca. 700 medlemmer var mØdt, og om morgenen k1. 3 vedtoges med alle stemmer mod 19 følgende forsl ag til beslutning: " Generalforsamlingen udtaler, at det absolut el' nØdvendigt, at der dels gennem huved bestyrelsens henvc'nddse lil generaldirektoratet, lllinbtel'iet og rigsdagen de ls gennem pressen tilflyder offentligheden meddelelse om: at statsbanepersonalet8 betjentklasscl' Cl' i hØj grad utilfredse med de lØnnings-, arbejds- og pensionsvilkår, under hvilke de for tiden virker, at personalet, der tålmodigt vil afvente de nØdvendige forhandlinger, sætter sin tillid til , at myndighederne ved behandlingen af de derhen hØrende sager vil vise rimelig imØdekomm enhed, og beslutter, da der blandt betjentklasserne er en stadig voksende stemning for med passende varsel at opsige deres pladser ved statsbanerne, dersom det måtte vise sig, at alt håb om forbedring af de nuværende slette forhold skuffes - da at tilkendegive statsbanedriftens overlede lse dette."

Som man ser, var det lykkedes hovedbes tyrelsen uL lede mØdets oprindelige revol ution ære stemning ind på et, spor, der på en gung understregede situat.ionens alvor og samtidig gav rum for de fornØdne overvej eIser og dispositioner. Men målt med datidens målestok var vedtagelsen alligevel ret opsigtsvækkende.

ORGANISNfIONSAHBEJDETS F0HSTE VIHKNI NGER I løbet af de følge nde måneder yar hovedbestyrelsen st ærkt beskæftiget med al "bea l'bej de" l'igsdagsrnmn den e, og virkningen viste sig også ved, at der under fillanslovdeh allen i efte rårel HlOO kom udlalelser fra fors kellige partiel' om nødvendigheden af at komme del lavtl Ønnede personale l.il hjælp. Ministeren havde ligeledes lovet forbund ets repræsentanter, al sagen skulle blive taget under overvej else i regeringen, og oplyst, at han allerede var ifærd med at samle materiale til de fornØdne forslag. Indenfor venstre var man dog af den opfattelse, at nye skatlelove skulle gennemfØres, fØr lØnspørgsm ålet kunne tages op. Der var øjensynligt skeL ligesom en s!rØmkmn!ring-; man var klar over, al der b urde gøres noget, og al det ikke gik an at a fvente den langsomt arbejdende jel'nbanekomissions betmnknillg. Den 23. januar 1001 forelå resultatet. a f regeringens overvejelser. Trafikminister Juul Hysensteen fremsatte lovforslag om en række lønforbedringer, som dog ikke ændrede principperne i den daværende lønopbygning. ]1'orslaget var naturligvis udarbej det, uden at DJ li' var SpUl'gt til råds .- det ville v ..pre helt utmu k eligt på del tidspunkt, hvor end ikke organisationsrellen var anerkendt. De fores låede forhøje lser var også såre beskedne, selv efter den tids forh old - de ville for vore medlemmer andrage fra ca. 60 til 120 kr. årlig pr. m and. Men tæt i hælene på dette forslag fulgte et andet, fremsat af finansminister Vilh. Scharling. Det gik ud på at tillægge alle statslØnninger under 2.500 kr. et ekstraordinært dyrtidstillæg p å 10 pc t. - gældende fo r finans året 100D-H)01. Grunden til denne pludselige flothed fra regeringen side var dog n æppe alene røret blandt jernbanemændene, men till ige den omstændighed, at der i forsommeren 1901 skulle være valg til folketinget. HØjres reger ing havde et flertal imod sig i dette ting (venstre og socialdemokratiet) og holdt kun sit landstingsJlerLal i kraft af den p I'i\"i lege l'ede valgret. HØjre havde hidtil i n ogen grad kunnet regne med funktionærernes stemmer, men fØlte n u, a t disse var ved at falde fra. Med andre ord, det fremsatte 1'0 1'-

gTund har grebet ind i spØrgsmålet om den pågældende besLillingsman ds valgkandidatur, går tinget over til næste sag på dagsordenen:' Forslaget ved toges med 50 stemmer, ingen slemle imod - ikke engang ministerens egne partifæller. Men baronen fra Mundelstrup var trods aH ikke færdig med at knalde tallerkener i stykker for sit i forvejen hårdt ramle parti. Trafikassistent Vilh. Ohlsson, en fremragende organ isaliollsmand, og en af Jernbaneforenillgells stiftere, forfly ttedes under samme valgkampagne fra KØbenhavn til Sparkær, fordi han val' s tiller for venstremanden Johan Ollesen i ];-'rederiksberg 1. kreds. Men det blev også det gamle hØj res sidste hilsen Lil statelIs funktionærer. l~'olketingsvalget udslettede næsten partiet, hvis manda ter i folketinget blev reduceret til mindre end en halv snes, og valgets kons ekvens blev, at der hen på sommeren dannedes en regering med basis i folketin gets flerlal. - Folkestyret ,"ar indfØrt i Danmark. P . D. Pedersen samlede 1007 slemm.er i slagclsekredsen, hvilket var særdeles respektabelt, men fØrs t ved valget i 1900 blev kredsen, der således blev knyttet til forbundc!s historie, moden for socialdemokratiet - den hØrer HU til landels sikresIc.

Køben havns gott~bane!Jål'il t'c(( tlrhwulrc!lsltiltel.

Ved regeringsskiftet blev Juul Hysensteen afløst af den kendte venstrepolitiker, dagbladet "PoIitiken"s redaktØr, Viggo HØrup. En aJ hans fØrste han dlinger var al ophæve P . D. Pedersens og Vi Ih. Ohlssons tvangsforflytteiser. Et par muntre episoder fra P. D. Pedersens rejse til og fra sit forvisningssled Varde bØr gå over i historien. Her er de i hans egen gengivelse: .. Da jrg "kulIr rrj~(' fra h:øtH'nll<lvn, kom jeg civil tilligemed min hustru fra Vesterbro og ville gå den sædvanlige vej over sporene ved den sydlige ende af den gamle banegårdshal. Mod sædvane var jernlågen ud til droskepladsen lukket, og der var posteret en politibetj ent, som standsede mig og erklærede, at adgangen var spærret ; jeg skulle gå ud pnom til hovedindgang('n. Jeg sagde, at jeg absolut skulle med toget, og at tiden var for knap til, at jeg kunne nå at gå den anden vej. Betjenten blev ved sit. Så spurgte jeg ham, hvad der var på færde, hvortil han svarede, at pakmester Pedersen skulle afrejse til Varde, derfor var llanegården bevogtet af politiet. Den knappe tid nødte· mig til at legitimere mig, og jeg sagde da, at pakmest.er Pedersen, det var mig. Så åbnede betjenten Øjrblikkelig lågen, hil;:te hØfligt. og sagde: "Værs'go', så mii De selvfølgelig passere." St.ationsforstander \Vilsbech fik ikk e synderlig held til at forhindre kammeraterne i at tage afsked med deres formand ; thi de dukkede op all e vegne i sidste Øjeblik og gav mig et dun drende hurra med på vejen. På perronen, bag ved toget , rra sporskiftehytter og signalposter, fra remiset' og værksteder, drej eskiver og kulpladser tilviftede de mig "farvel og på snarligt gensyn". Helt ud over landet, ved Frrdcriksberg, noskilde, Ringsted, Slagelse, KorsØr, Nyborg o. s. v. overalt var de mødt op, både tjenestegØrende og tjenesterri, fo r at hilse mig i forbifarten . rd

Juul Rysensl cen havc!e rejst en st.emningsbØlge, som han ikke fo rmåed e dæmpe igen. ET Mf,mE

Var overrejsen bevæget, blev min hjemrejse hin minderige augustnat det ikke mindre. Tilfæld et ville, at den faldne minister Rysensteen rejste i samme tog som jeg fm. Fredericia til KØbenhavn. Ved færgens ankomst til KorsØr ved 5-tiden " 111 lIlol'grnPll Yal· pn "tal' del af koll egerne i KorsØr, mange med deres hustruer, mØdt op for at hilse på mig. De trak mig lidt afsides på molen "K lldll :' il~t(' levcråh [Ol' lIlig. Dette hurra .hørte baronen, da han gik op ad IiIIlclgan~c'n, og da han så de mange j ernbaneuniformer, men intet anede om, at jeg vnr med, troede han, at hurraerne gjalt ham og udtalte til de

arbej de al forbinde del af forbundet incsendte lønningsforslag med kommissionsforslagel. Af de væsentligste ændringsforslag, som udvalget slillede, skal nævnes: PakmeslersLillingens bevarel e, depolarbejdernes fortsatte placering på lØnningsloven, forhØj eIser på de forskelige lønsatser, natpenge fra g aIten til 5 morgen, bibeholdelse af opholdslillæg (stedlillæg) og forhØjelse a f enkepensionen fra Y3 til ljz af den manden tilkommende pension. Efter at ændringsforslagene var godkendt af hovedbestyrelsen og kongressen, indsendtes de lil regeringen . Omkring 1. februar blev lønningsforslnget forelagt i folketinget i omtrent den skikkelse, kommissionen havde præsenteret det, hvilket forståeligt nok vakte megen utilfredshed hos personalet, som' med god grund havde ven let en anden behandling efter syslemskiftel. Foebundels forretningsu dvalg kriliserede skarpt og sagligt forslaget bl. a. i indlæg i dagspressen, som do,j kun blev oplaget i den socialdemokratiske presse og "Politiken" - nØrups gamle blad. Men IIØrup, hvem man havde ventet sig meget af, lå dØdssyg ude på sin gård i Lyngby, og hans forretninger blev varetaget af finansminister Christopher Hage, der senere efter HØrups dØd i februar også overtog trafikministeriet. Der blev også afholdt protestmøder, bl. a. et stod mØde på "Vodrofslund" i København med vedtagelse af skarpe resolutioner. Hvad der også bidrog til at forØge utilfredsheden var, at der samtidig forelå lønningsforslag for de øvrige stalsinstitulioners personaler, der var bet.ydelig gunsligere end jernbaneforslaget. Denne fortsatte underkendelse af jernbanepersonalet - som den forannæynle jernbanekommission har en betydelig del af skylden for - var meget krænkende og tillige dybt uretfærdig og målte skabe stærk utilJredshed. I rigsdagen udfoldede socialdemokratiet energiske bestræbelser for at få forslaget forbedret. Resultatet af anstrengelserne blev dog nega.tivt, for så vidt som loven ikke nåede at blive gennemfØrt inden rigsdagssamlingens slutning, hvorimod det lykkedes at få de andre elalers love igennem. I sommerens lØb afhold les en række store møder ud over landet, hvortil der var indbudt rigsdagsmænd af alle partier. Ka4'

rakteristisk for indstillingen overfor j ernballepersonalet var ell udtalelse, som på et af møderne fremsattes af venstremanden Guldbrandsen (valgt på det den gang jernballelØse Langeland). Han begrundede postvæsenets højere personalelønninger med, at dette "væsen" var en gammel institution - "og så forlangte man, - tilfØjede han - at postmændene skulle kunne læse og skrive! " I november 1902 forelagdes jernbaneforslaget påny i rigsdagen, denne gang i landstinget. I pausen var det nok blevet "skØnhedsbehandlet" , men det havde langt fra fået et tilfredsstillende udseende. Und~r udvalgsbehandlingerne i landstinget og senere i folketinget skete der, trods det socialdemokratiske mindretals anstrengelser, ingen bemærkelsesværdige ændringer. Forslaget gennemfØrtes og ophØjedes til lov den 15. maj 1903. De administrative IØnningsl'egler, der - efter forhandling med organisationerne - senere blev sat i kraft for banepersonalet og depotpersonalet, bar det samme præg af politisk misvækst som selve lønningsloven. STORE OPGAVER -

SV AGE KRÆFTER

Den ekstraordinære kongres i maj 1902 søgte efter midler, der kunne skære gennem modstanden, men det var svært at finde dem, der var iilsLrækkelig effektive. Pladsopsigelsesvåbnet kunne være brugbart, men medlemmerne var næppe modne til et ~å oant forehavende, og desuden var det meget upopulært i befolkningen, især efter at folkestyret var indfØrt. Indmeldelse i De samvirkende Fagforbund kunne heller ikke slå igennem i medlemskredsen sålidt som opsamlingen af en kamp fond, hvorom der val' stillet forslag. Alt for mange af forbundets medlemmer var endnu ikke blevet fortrolige med den tanke, at der måtte bringes ofre for at opnå resultater. Under de foreliggende forhold var organisationen nødsaget til at gå videre ad resolutionernes og henvendelsernes langsommelige vej. En ændring af den nylig gennemfØrte lØnningslov ville der ikke kunne ventes sympati for i regeringskredse. Man måtte finde et eller andet punkt, hvor der med udsigt til held kunne sættes ind. Et sådant fandtes i "huslejetillæggel". Ved gennem52

fØrelsen af postlØnningsloven i902 havde man nemlig fundet det rimeligt at til ægge det lavere lØnnede personale et tillæg til udligning særlig af forskellen i huslejen mellem de store og mindre byer. Tanken var i sig selv rigtig nok (den fØrte senere ud i stecttillægsordningen ), men det mærkelige var, at man ikke fandt grund til at fælde et sådant tillæg ind i den anden store statslønningslov - statsbanernes. Et andragende om bevilling a f et huslejetillæg blev dog fØrst fremsendt til ministeren for offentlige arbejder i efteråret 1904. Da ministeren viste uvilje mod at sØge sagen fremmet, blev forslaget indbragt gennem den socialdemokratiske rigsdagsgruppe af folketingsmand Chr. Rasmussen, HelsingØr. Det blev imidlertid, efter at stemningen i de andre partier var ventileret, trukket tilbage, da man ikke anså det for hensigtsmæssigt at få det forkastet. Organisationsvirksomhedeni årene umiddelbart efter loven af i903 var iØvrigt stærkt præget af en række anciennitetsspØrgsmål, som overgangen til alderstillæg havde fØrt med sig. Det var navnlig på Sjælland, forholdene var blevet indviklede. Det gamle sjælland-falsterske jernbaneselskab havde ingen rigtig klare tjenstlige skillelinier mellem fast ansættelse og løst antagelse. Af to mænd, der havde udfØrt samme arbejde i årevis, kunne den ene være månedslØnnet, d. v. s. fast ansat, og den anden ugelØnnet og lØst antaget. At sådan ne forhold bragte megen forvirring, siger sig selv, og i mange år efter kunne der forekomme de mest ejendommelige anciennitetssager. Det skal imidlertid erkendes, at administrationen og de skiftende ministre på disse områder stillede sig imØdekommende, når blot den nØdvendige dokumentation i de enkelte tilfælde kunne fremskaffes; men dette var ofte ret vanskeligt. Den største opgave, forbundet havde efter loven af i903, var dog at bringe det såkaldte "administrativt lØnnede personale"s forhold i bedst mulig orden. Hertil hØrte bane- og signaltjeneslens personale (med undtagelse af formændene) samt efter 1903 loven også depotarbejderne. Forbundet havde under lovens behandling udfoldet store bestræbelser for at få banepersonaleL ind på loven, således at i hvert fald alle organisationens medlemmer kunne 53

blive aflønnet efler ensarLede regler. Ikke alene mislykkedes disse bestræbelser helt, men endnu en slor gruppe af medlemmer depotarbejderne - der hidtil hayde været på loven, bley 11ellfø,'[ til det administrativt aflønnede personale, og det bestemtes, at tilgangen til depotarbej derstillingerne skulle ophØre, ug at del' i stedet skulle antages arbej dsmænd. Efler mere end 40 års forlØb i 1946 - da den sidste månedslønnede depotarbejder forlængst havde fået "afgang", kom deres aflØsere, remisearbej derne, igen ind på lønningsloven. Så længe kan staten være om at erkende - og rette - en fejltagelse . Men heller ikke den nye lØnordning for bane- og depottjenesten blev tilfredsstillende. Den dårlige lØnningslov havde her skabt præcedens.

DE FØRSTE FOBIlANDLINGSREGLEB Med næsten skinsyg omhu vågede administrationen over si n fra gammel tid nedanede hånds- og halsret over personalet og greb enhver anledning til at manifestere den. Således havde portør Bojsen, Odense, på et mØde i juli FlOD udtalt: At vi snarL mil være så langt fremme, "at vi selv kan bestemme lønnen for vort arbejde . .. derfor kræv din ret !" Det kunne ikke gå upåtalt hen. Bojsen ble" kaldt ind i generaldirektoratet og under truselom afskedigelse aftvunget et demen li i Jernbane-Tidende, i hvilket det hed, at det, han mente med udtalelsen var : "al vi skulle søge vore ønsker opfyldt, da vi ikke som statsarbejdere selv kunne fastsætte lønnen for vort arbejde." Redaktionen af bladet kunne naturligvis ikke lade dette demen ti passere ukommenteret men tilføjede, at den havde en afvigend e mening fra den af Bojsen sidst udtrykte og ikke kunne erkende, at stalsarbejderne i denne henseende "ar anderledes stillet end andre arbejdere. Meningerne blev den gang sat skarpl op mod hinanden, men det var sikkert nødvendigt. FØlgen af Jernbane-Tidendes kommentar var, at hele forretningsudvalget blev beordret lil mØde i generaldirektoratet. Iler

forelagdes en af ministeriet udfærdiget skrivelse, hvori det hed, at statsarbejdere ikke har me'dbestemmelsesret ved lØnnens fastsættelse, men at administrationen fastsætter denne i henhold til gældende love. Denne meddelelse optoges da også i bladet, vel sagtens under hensyn til, at generaldirektoratet havde så såre ret i, at personalet ingen medbestemmelsesret havde, og at det just var derfor, det tilstræbte at få den. Den i. august 1002 var generaldirektØr Tegner blevet aflØst af den tidligere stadsingeniØr i Københavns kommune, G. C. C. Ambt, der var kendt som konstruktØr af et godt kloaksystem, og det syntes til en begyndelse, som om skiftet også skulle medfØre bedre afløbsforhold ved Statsbanerne. Denne antagelse blev bestyrket, da Christopher Hage den 29. juli 1903 fastsatte fØlgende bestemmelser for forretningsgangen mellem administration og organisalion . .,Statsbanemes funktionærer og arbejdere have adgang til at forhandle med dCl'es fOl'esalle om deres tjensllige forhold i et videre omfang, end det kan ske gennem enkeltmands henvendelse ad tjenstlig vej. Det står personalet frit for i dette Øjemed at indgå foreninger og vælge tillidsmænd (bestyrelse). Fra statsbaneadministrationens side bliver der imidlertid kun at forhandle med foreninger, der udelukkende omfatter statsbanernes eget personale, ligesom tillidsmændene skulle være valgt af og blandt dette personale. Enhver sådan forening, der ønsker at henvende sig til administrationen om tjenstlige forhold, har at anmelde sig for den embedsmand, der er den nærmeste fælles foresatte for det personale, som foreningen omfatter, samt at tilstille ham en fortegnelse over medlemmerne . Henvendelse fra en forening skal udgå fra dens bestyrelse. Henvendelsen kan rettes enten til den for foreningens medlemmer nærmeste fælles foresatte eller til en hØjere myndighed; i sidstnævnte tilfælde skal den fremsendes gennem den nærmeste foresatte. En genpart af henvendelsen kan tilstilles generaldirektoratet direkle. Administrationens afgØrelser vedrØrende Lien enkelte ansatte (f. eks. udnævnelser, afskedigelser eller idØmmelse af stl'affe) kunne ikke gØres til genstand for henvendelse fra en forening. Andragende eller klage i en sådan anledning må fremscndes af den pågældende selv ad sædvanlig tjensllig vej. En genpart kan tilstilles generaldirektoratet direkte." .

De nye bestemmelser -

de fØrste forhandlingsregler for stats55

tjenestemænd i Danmark - ble\' trods deres ufuldkommenhed hilst med tilfredshed af organisationen. Når bestemmelserne ikke fØrte til større praktiske resulLater, skyldtes det hovedsageligt, at administrationens embedsmænd kun langsomt og nØdigt lod sig omstille på nye bølgelængder. Forbundets repræsentanter manglede vel også endnu nogen erfaring i forhandlinge ns ofte vanskelige kunst. I hvert fald blev den vundne position ikke tilstrækkelig udnyllet, og det hele endte til sidst i en åben konflikt mellem organisation og administration, som vi senere skal omtale. FORBUNDETS OHGANISATIONSF ORM ÆNDRES

I forbundets fØrste år, hvor hovedformålet var at samle den medlemshær, der skulle give organisationen bærekraft, var den oprindelige organisationsform med lokale afdelinger (fælles for alle kategol'ier ) og med hovedbestyrelse og kongres sammensat uden synderlig skelen til kategoriinteresser meget hensigtsmU'ssig; men det stod snart de ledende mæn d klart, at del' måUe en anden organisationsform til , hvis forbundet skulle blive det <11'bejdsinstrument, som alle forventede. Forslaget til den nye organisationsform, der blev udarbejdet af P. D. Pedersen, fore lagdes ekstrakongressen den 24. og 25. maj tD03 i Fredericia og blev vedtaget uden væsentlige ændringer. At organisationsformen h ul' været rigtig, og P. D. Pedersen en forudseende mand, fremgår af den omslændighed, at den har stået sin prØve gennem ca. 46 år - kun undergået de ændl'inger, som forandringerne i statsbanernes forskellige distriktsordninger tid til anden nØd\Oendiggjorde. Men ikke alene indadtil begyndte organisationen at konsolidere sig, den søgte nu også at s upplere sine kræfter gennem samarbejde med beslægtede sammenslutninger indenfor etaten. l 1003 oprettedes "Jernbaneorganisatiorier nes Fællesudvalg", foreløbig omfattende de 3 organisationer: .Ternban eJoreningen, Dansk Lokomotivmands Forening og Dansk Jernbane Forbund. Fællesudvulgets fØrste formand blev den stærkt organisationsinteresserede maskiningeniØr Bruun. 56

.øt'>

.' . '

''''"4 d~..::·I'.;~""",,·.: J(ongressen i '190.1, da P. D. P edersen afgik som formanet. - Siddende på l.rælilce ses bl. a. P . D. mea håne/en sluk k et ind under fmlekelL T it venst l' e f or hall! leclvogter JYiels Chri stensen, llovedgaard, og lidt længere til hØjl'e ma tl'os Raslllus lIasmussen (!(antsØ ) , Til venstl'e f ol' p, D . ses Ant on Pedersen ( 1'l'osborg ), lL Tiet;;e og Clll'. i\'ielsen. St ående som nr.2 fra venstre: J(onclulaØr Chr. Petersen ( Chr . V ejre ) - l Øvrigt vil man på (lelle billede se lie allerfleste ar de mænd, som var i fOl'reste l'ælelfe i aI'bejdet fOl' dannelsen af DJF.

SPORET SKIFTES, MEN KØR SLEN STADIG USIKKER På kongressen i 1904 m eddelle P. D. Pedersen, at han ikke Ønskede at modtage genvalg til formand. Arsagen var dels den per'sonlige og tjenstlige, at han snart ku nne vente at overgå Lil togfØrerstillingen, som organisationsmæssigt tilhØrte Jernbaneforeningen, men den stærkeste bevæggrund var dog den, at han i hovedbestyrelsen var kommet i mindre Lal på spØrgsmålet 0111, hvorvidt det var opportunt at fremsend e et nyt andragende om huslejetillæg. P. D. Pedersen frygtede for, at det i rigsdags- og reg'eringskredse ville møde så megen modstand, at det kunne skade sagens senere gennemfØrelse. Endelig herskede der i hovedbestyrelsen delle meninger om forbundets stilling til den forhandlingspraksis, generaldirektoratet fulgte - en praksis, der stred imod forhandlingsl'eglernes ånd. P. D. Pedersen havde den opfattelse, at det var uklogt at bryde staven over forhandlingsreglerne, selvom generaldireklo ratet søgte aL sabot ere dem, så længe forbundet ikke rådede over stærkere m idler. Hovedkasserer og JOl~retningsJøre r Ghr. Nielsen delle ikke P. D. Pedersens opfaLlelse, hverken med hensyn til at udsætte huslejetillægskravet eller at gå fo rsigtig frem ved "forhandlingerne" med generaldirektoratet. Efter ell længere taktisk debat mellem de to retninger vedtog kongressen at fremme huslejetillægssagen straks, medens den ikke traf direkte afgØrel se i forhandlingsspØrgsmålet. Konsekvenserne af afgØrelsen burde hav e været, at Ghr. Nielsen var blevet valgt til formand, hvad P. D. Pedersen rigtigt indså og anbefalede ; men kongressen, der inderst. inde alligevel var noget betænkelig ved den stærke taktik, foretrak en mand, der i forhand lingssagen så nogenlunde ville gå i P , D. Pedersens fodspor, daværende pakmester N. P. Christensen, Masnedsund, som ved valget fik 46 stemmer mod Ghr. Nielsens 27. Imidlertid blev kongressens således udtalte vilje lil tålsomhed ikke mØdt med en ti lsvarende god vilje fra administrationens side. Vigtige spØrgsmål som forslag til en retsordning for personalet, en ny sygekasseordning samt ændrede lØnningsbestemmelser for 1.-14. lønningsklasse lå til "afkøling" i administrationskontorerne næsten et helt år, nemlig fra efteråret 1904 til oktober 1905. Da endelig forhandlingerne kom - presset frem efter en klage til 58

trafikminisler HØgsbro - havde man helt udskudt ret ordningen, medens resultatet for sygekassens vedkommende blev, "at den skulle blive gj ort til genstand fOl' drØ [telse igeneraldirektionen" , og derefter blive tilstillet - ikke ol'ganisnlionel'Ile, m en ygekasserepræsentantskabet. DeL eneste, der kom noget positivt ud af, var forhandlin gen om lØnningsbestemm elserne, men her havde genemIdirektoratet - åbenbart dybt rystet over sin imødekommenhed - ved en "forklarende'· fodnote i forhandlingsproto kollen, som det den gang· selv fØr Le og fØrst bagefter bekendlgjorde, bortforklaret en af de vigtigste bestemmelser, hvorom der var opnåel enighed. Det er klart, at mange af tilhængerne af den tålsomme taklik under disse forhold mistede troen på den hensigtsmæssighed, og den virkelige Pukmester N. P. Christensen. ledelse af organisationen gled mere og mere over i ehr. Nielsens ha'nder. Kongressen af HlOG log konsekvenserne af denne udvikling OD" valgte Chr. Niel en lil formand for forbundet. Samtidig og i samme anledning skiflede "Jernbane-Tidende'· ledelse, idet J. Christophersen, der var lilhænger af P. D. Pedersens taklik, fratrådte redaktØrstillingen, som blev ovel'laget af konduktør Chr. Petersen (Chr. Vejre ). Nu var forbundets ledelse indslillel på at gå "fagforeningsvejen'·, men hyorlede med medlemmerne'? Ja, de var såmænd villige nok til al bifalde de slærke udlalelser på mØderne og kunne også nok stemme for en kraftig formel resolution samt glæde sig oyer dj æne artikler i medlemsbladet, men kom der forslag om at bringe større ofre for at skabe den f 01·nØdne baggrund fOl' den nye retning. yar del mindre godt med

tilsluLningen. Den rette fagforeningsånd groede kun langsomt, selv om den groede. Forslag om en kapitalopsparing fremsattes gang på gang ved kongresserne og blev stadig udsat. På samme måde gik det forslaget om indmeldelse i De samvirkende Fagforbund. Det sids te forslag kom dog så vidt, at kongressen i 1906 sendte det til urafsLemning blandt medlemmerne m ed den klausul, at det for at være vedtaget skulle opnå % af de afgivne stemmer. Det fik kun lidt over halvdelen og var dermed bortfaldet. Denne afstemning gjorde dog en vis nytte, idet den viste et klart flerLal for en kraftigere fagforeningstaktik, men svagheden i organisationens indre stilling blev jo unægtelig samtidig afslØret. Det var under disse omstændigheder ikke uden en vis risiko at være i organisationens ledelse. Administrationen havde stadig tillidsmændene under observation, og når der ikke skete dem noget, var det vel kun fordi, man ikke påny ville have martyrer.' Sporene efter Juul Rysensteens dispositioner skræmmede. FORHOLDET MELLEM GEN ERALDIREKTORATET OG ORGANISATIONE N STRAMMES Efterhånden antog de mellem forbundet og generaldirektoratet udvekslede skrivelser nærmest formen af noter mellem fjendtlige magter umiddelbart fØr et krigsudbrud. Generaldirektoratets tolkning af forhandlingsreglerne snævredes stadig mere og mere ind . Det hævdede således, at spØrgsm ål om deL enkelte medlems IØnningsmæssige forhold ikke kunne gøres til genstand for henvendelser fra en forening, hvilket var en grov udlægning af den foran på side 55 optrykte bestemmelse. Hvor utroligt deL end lyder, gav venstres minisler generaldirektøren medhold i hans hårdnakkede bekæmpelse af organisationsrettens praktiske udØvelse. Den spændte situation medfØrte også, aL generaldirektoratet nægtede Chr. Nielsen den til bestridelse af formandshvervet fornødne tid - en dag eller to om ugen, hvilket var ydet den tidligere formand. Også en ansØgning om 1Jz års tjenestefrihed uden lønning blev afslået. Denne situation var imidlerlid forudset af kongressen, og i overensstemmelse med den

givne bemyndigelse tog Chr. Nielsen sin afsked fra stalsbanerne og ansattes som fuldt aflØnnet forretningsfØrer for forbundet. For yderligere at karakterisere forholdet mellem udmin islrulionen og organisationen, som det nu havde udviklet ig, skul her gengives et par skrivelser, som udvekslede::; mellem MariaKirkeplads, hvor forbundels beskedne kontor var beliggende, og St. JØrgensborg på hjØrnet af Trommesalen og GI. Kongevej, hvor generaldirekLionen for DSB havde sin residens. Den 3. juli i907 modtog forbundet følgende skrivelse fra generaldirektionen. "Fra hovedbestyrelsen for .. Dansk Jernbane Forbund" har man i den senere tid gentagne gange modtaget skriftlige henvendelser angående ændringer i bestående tjenstlige forhold o. L, der havde været fremsatte i en form, der må betegnes som ganske utilstedelig. Man skal således anfØre skrivelse Chr. Nielsen. til trafikdirektØren den 20. april d. å. angående uniformsjakkernes fora rbejdning, skrivelse af 5. f. m. om udbetaling af godtgØrelse for midlertidig forfl yttelse, skrivelse af 6. L m. angående beregning af diæter til stations personale i Masnedsund og endelig skrivelse af 6. f. m. angående uniformsknappernes forarbejdning, hvori hovedbestyrelsen tillader sig at udtale en formelig tilrettevisning til generaldirektionen. I den anledning skal man overfor Dem som for mand for "Dansk Jernbaneforbund" udtale sin alvorligste beklagelse af den tone, hvori henvendelser fra hovedbestyrelsens side ere holdte, idet maD tilkendegiver Dem, at man må forlange, at skriftlige henvendelser hertil fremsættes i en hØflig og passende form og under fornØdent hensyn til, at generaldirektionen som leder af statsbanerne har afgØrelsen og ansvaret og derfor ikke kan finde sig i, at en ansvarslØs bestyrelse for en forening af en del af personalet ligefrem sætter sig til doms overfor generaldirektionens handlinger. Generaldirektionen sætter vel pris på ved forhandling med personalets foreninger om tjenstlige forhold at lære personalets Ønsker at kende og mener,

at forhandling i mange tilfælde kan virke til gavn for personalet, og ville derfor anse det for beklageligt, om den ovennævnte skrivemåde i henvendelsel' fra forbundet millte træde hindrende i vejen for, at generaldirektionen kan indlade sig på forhandlinger med samme. Såfremt man imidlertid herefter fra hovedbestyrelsen milUe modtage skrirt· lige henvendelser, der ikke ere holdte i en sømmelig og hØflig form, vil sådanne henvendelser ikke kunne venles besvaret."

Delle for hele tidsånden så betegnende dokumenL blev naturligvis besvaret af forbundet. Replikken haYde følg'ende indhold: .,Under 3. juli har den ærede generaldirektion tilstillet os en skrivelse (journ. 14182), hvori der udtales en beklagelse over, at nogle nærmere betegnede skrivelser fra forbundets hovedbestyrelse efter generaldirektionens oprat! else ikke er holdt i en hØflig og passende form, hvorhos generaldirekt1onen anfØrer, at ~krivelser af den natur ikke vil kunne forventes besvarede fremtiden. Vi skal i denne anledning tillade os at bemærke: Vi have, efter at have modtaget generaldirektionens beklagelse, nøje undersøgt de pågældende skrivelser, men have ikke i disse kunnet finde udtryk eller mangel paa udtryk, der efter vor opfattelse kunne betegnes som uhØflige eller upassende, medmindre vi skulle se sagen ud fra det synspunkt, som generaldirektionen synes at have givet udtryk derigennem, at den betegner sig selv som den, der har afgØrelsen og ansvaret, medens bestyrelsen for det underordnede personales hovedorganisation skulle være ansvarsløs. Denne synsmåde må vi imidlertid have lov til at betegne som i hØj grad utidssvarende som helhed betragtet, og for det foreliggende tilfælde næppe helt rigtig. Det er vel rigtigt, at personalet ingen indflydelse har, og heller næppe under de foreliggende forhold kan gøre fordring pil nogen indflydelse på ledelsen af statsbanerne, så længe talen kun er om Økonomiske dispositioner af den natur, at de ikke berører delte direkte, hvorimod vi dog tillader os ni mene, at personalet tilkommer en sådan indflydelse, når talen er om at fnstsætte den betaling, de skulle oppebære for deres tjeneste eller arbejds~'delse, og på de vilkår, de iØvl'igt skulle arbejde under, og vi skulle her have os . tilladt ut fremsætte den formening, at bestyrelsen sidder inde med et ganske overordentlig ansvar overfor de funktionærer, der have lagt varetagelsen af deres interesser i dens hånd, et ansvar, der vel på deUe punkt tåler sammenligning med generaldirektionens, al den stund rigsdagen, hvad selve lØnningerne angår, har forbeholdt sig at træffe afgørel,er for store dele af ]lrr:ionalet, og iØvrigt på forskellig vis fØrer indseende med arbejdsvilkilrene, ligesom ministeren for offentlige arbejder næppe heller kan lades ude af bet rugl ning. Denne opfattelse ere vi beredt til at lade indanke såvel fol' offentligheden som for anden kompetent myndighed.

Vi kunne altså ikke anerkende hverken generaldirektionens absolutte veLuret så lidt som bestyrelsens uansvarlighed, og vi tillader os her at henvise til mini 'teriet for offentlige arbejder, idet nævnte ministerium, da det indrØmmede personalet ret til forhandling, sikkert må have ment, at der derigennem skulle gives personalet indflydelse på de vilkår, hvorunder det skulle arbejde, Når det i ministeriets skrivelse angående denne sag udtrykkelig siges, at personalet har adgang til gennem foreninger at forhandle med deres foresatte, kan hermed ikke alene være ment, at generaldirektionen skulle have lejlighed til at lære personalets Ønsker at kende, men også at der virkelig skulle forhandles på den måde, at begge parter have pligt til at lade sig overbevise af modpartens al'gumenter, når man fandt, at disse var fyldestgØrende og at repræsentere retten, Gennem ministeriets skrivelse er der således indrØmmet personalet indfl J'delse, og vi 'kulle i hØj grad beklage, om generaldirektionen skulle bestride dette eller praktisere den mod aUe opfattelse, idet vore anskuelser herom ikke alene må betegnes som værende i pagt med tiden, men også at være så indgroet i personalet, at man ikke uden stærke brydninger vil kunne bibringe det nogen anden opfattelse, eller fratage det den ret, der en gang er indrømmet det. Ingen skal mere end vi beklage, om sådanne brydninger kuli e fremkomme, og vi tØr sige, at vi mere end en gang har måLtet mane til t.ålmodighed, når såvel vi som vore medlemmer have fundet, at der fra general direktionens side ikke har været taget tilstrækkeligt hensyn til vore Ønsker og de argumenter, hvormed vi have kunnet begrunde og forsvare vore ønsker, men hvor generaldirektionen uden videre argumentation har truffet afgørelser i strid med disse og endda i tilfælde, hvor imødekommenhed hverken ville have større Økonomi ke eller andre fØlger, Vi kunne på personalets vegne afgive den forsikring, at delte stedse skal vide at kende dets pligter, og herunder også at tage sin del af ansvaret for driftens forsvarlige udførelse, for så vidt det står i personalets magt, men t.il gengæld herfor må vi på samme personales vegne forlange, at der tages alt skyldigt hensyn til dets krav, og vi fØler det derhos som en pligt at gøre den ærede generaldirektion opmærksom på, at hovedbestyrelsen ikke i frem tiden vil kunne afgive nogen garanti for, at det nuværende forhold blot vil kunne fortsættes, idet stemningen i personalet allerede nu Cl' en sådan, at mere hensyntagen vil være en absolut betingelse herfor,"

Forbundels skrivelse blev den i. september i907 overrakL generaldirektØr Ambl personlig ved en deputalion beslående af formanden, næstformanden og redaklØren. Som man kan tænke sig, fik forbundets repræsentanter en kØlig - j a, man kan såmænd godt sige en meget kold modtagelse. Selve samtalen, der formede sig som en holmgang med korle og knivskarpe replikker, bragte ingenlunde parterne hinanden nærmere. Forhandling reglerne, der 63

nu var tyndslidte indtil uanvendelighed, blev lagt i skuffe, og forbundets ledelse søgLe endnu ivrigere end fØr efter den trylleformular, der kunne åbne de låsede dØre. OBSTRUKTIO NEN SOM FAGLIGT KAMPMIDDEL

Et sådant tryllerniddel syntes obstruktionen eller den reglementsmæssige t j eneste udfØrelse at være. Den var med held blevet anvendt i Italien i 1904 og af de Østrigske jernbanemænd året eiler. Den borgerlige presse opdagede snart, at Jernbane-Tidende skænkede det nye kampvåben en ganske særlig opmærksomhed, og den begyndte også at beskæftige sig med spØrgsmålet. Den fremstillede imidlertid obstruktionen som organiseret driveri og sløseri med arbejdet, kort sagt som forsøg på med alle mulige midler at lægge trafikkens afvikling hindringer i vejen. Sandheden var en ganske anden, som venstres og hØj res presse naturligvis godt kendte, men ikke turde indrØmme - at obstruktionen kun var en nøje efterlevelse af de reglementer for udfØrelsen af den daglige tjeneste, som administrationen havde fastsal i sine trykte ordrer og bestemmelser. Disse regler, som i hØj grad havde til formål at holde den højere ledelse fri for ansvaret, var faktisk uanvendelige, når arbej det skulle fra hånden, og personalet måtte hvert m inut i dØgnet på eget ansvar og risiko overtræde disse reglementer, uden at nogen ydede anerkendelse derfor - så længe det gik godt. Gik det. derimod galt, hvilket jo undertiden hændte, og menneskeliv eller materiel gik tabt, så sad man ved sine driftssikre skriveborde i generaldirektoratet og udfærdigede hårde ire ttes ættelser, idømte bØder, forflyttelser m. m., og understregede nødvendigheden af at overholde de givne reglementer. Administrationen var altid på den sikre side - det arbejdende personale på den anden. DeL lå jo egentlig snublende nær, at der kunne komme betragtninger frem i retning af, at pokker skulle overtræde reglementerne, når risikoen ikke blev vurderet højere end til lØnninger, for hvilke man knap og nap kunne hutle sig gennem tilværelsen, og dertil fik en hoven og overlegen behandling.

DeL siger sig selv, at den megen tale om m ulighed fol' obstruktion fremkald Le nervØse symptomer i generaldirektoratet. Det dummest e, det, kunne gøre, var nuturligvis at vise, at man havde lagt mærke til noget - men det var netop, hvad m a n gjorde. l slutningen af 1906 udstedtes en tilfØjelse til den berygtede "Almindelig Instruks", som fastslog, at forheredelse af og opfordring til obslruktion hØrte til de alvorlige tjenesteforseelser, som uvægerlig ville have afsked til følge. For at etablere denne trusel på en nogenlunde fornuftig baggrund, måtte man give begrebet obstr uktion en forvreden udlægning ved at betegne den for "utilbØrlig forhali ng af arbejdet". Yderligere lod generaldirektionen afholde tjenstlige forhØr for at konstatere, om der forelå konkrete vedtagelser om obstruktionens iværksættelse, hvilke dog ikke fØrte til noget resultat, da der selvfølgelig ikke var holdt noget mØde med sagen på dagsor denen eller fØrt protokol, som var tilgængelig for andre end den snævre forbundsledelse . Det kom imidlertid ikke til jernbaneobstruktion i Danmark den gang, omend der i forbundet for alle tilfælde lå udarbejdet en udfØrlig plan for dens gennemfØrelse. Denne plan tog selvfølgelig udelukkende sigte på de forholdsvis få større by- og knudestationer. Hensigten med, at forbundet havde fØrt delle nye våben frem, var naturligvis, at det skulle virke alene på offentligllCde ns og myndighedernes lugtesalls. DeUel ykkedes - i nogen grad - ikke således, 'at der kom øjeblikkelige resultater - men det var dog, ligesom der var kommet lidt harpeklang i luften, men herom senere. lU~TSFONDEN

Betegnende for det spændte forhold, der var opstået mellem administration og orgallisation, var ligeledes en vedtagelse, som ble y truffet på kongressen 1907. Den gik ud på a t oprette en fond benævnt DJF's Hjælpefond med den opgave al holde forbundets medlemmer nogenlunde skadesløse i tilfælde af afskedigelse eller forflyttelse på grund af deres organisationsvirksomhed og iØvrigt yde j uridisk bistand. Den hidtidige hjæ lpefond blev samtidig dØbt om og fik navnet 5

Dansk Jernban e Forbunds Understø ttelsesfond (senere har denne fond jo fået sit oprindelige navn : IIj ælpefonden.) Den hjælpefond, der blev oprettet i 1907, den såkaldte retsfond, har med den tilpasning, som de skiftende tider har nødvendiggjorL, fortsat sin tilværelse som nansk Jernbane }1'orbunds UnderstøUelsesfond. Vi citerer efter kongressens protokol de n vedtagelse hvorved den nye hj ælpefond eller refsfond blev opreLtet: "Der oprettes en I1jæl pefond, hvis opgave er at yde understØttelse til sådanne medlemmer, der for deres arbejde i organisationens tjeneste enten a fskediges eller på anden måde skades i deres stilling ved idømmelsp. D f forflyttelse, bØder cl. lign., alt for så vidt organisationen ikke pil anden made har kunnet skaffe vedkomme nde oprejsn ing. Af denne fond skal der også udredes udgifter til juridisk Ej M a 9 t bistand til medlemmerne i sådanne tilfælde, hvor disse mener sig uretfærdigt behandlede af administrationen, og hvor men Re t oprejsning skønnes al, kunne fås ved domstolene. (Angås kal gælde ende fondens forpligtelser i de enkelte tilfælde, se lovens § 1, andet stk.) . Fonden dannes ved, al der opkræves et ekstrakontingent af 1 kr. pr. medlem en gang for alle, nemlig den 1. oktober 1907. Herefter henlægges der til fonden af hovedkassens midler 5 Øre pr. medlem hvert kvartal. Når fondens midler overstiger iO.OOO kJ'., kD n det overskydende henlægges til underslØLtelsesfonden." Sattes under forhan dling. Hertil havde udvalget stillet fØlgende ændringsforslag: Ordene: "oprejsning skØnnes at" i forslagets 2. stk. udgår og erstattes med "hovedbestyrelsen skØnner, at oprejsning vil". Ingen begærede ordet. Udvalgets ændringsforslag vedtoges enstemmigt, og det således ændrede forslag vedtoges ligeledes enstemmigt.

Som kvittering for det nævnte ekstrakontingent modtog medlemmerne et mærke af hvilke t vi ovenfor brin ger en gengivelse. JENS BUSK'S "SYMPArrI" SLOG IKKE TIL OVERFOR GENERALDIREK'l'ØH AMBTS UVILJE Omkring 1905 var der igen sket nogle vigtige politiske begiven heder. I. C. Christensen aflØs te professor Deuntzer som regeringschef. Trafikministerposten besattes med hØjesteretssagfører Svend 60

Høgsbro, og et andet for tjenestemændene vigligt minislerium finansminislerieL - overtoges af redaktør Vilh. Lassen fra Ålborg. Der var lillige sket en spaltning af vensLrereJormpartiet, og det radikale parLi var blevet oprette t. Under disse ændrede forhold mente hovedbestyrelse n, at tiden påny var inde til at erindre rigsdagen om, at det gamle huslejetillægskrav stadig var levende i jernbanepersonalet. Det havde jo som tidligere omtalt sidst ligget på rigsdagens bord i i904- i{J05, hvor det af opportunisLiske grunde var trukket tilbage. Det nye andragende indsendtes den i4. juni i905. For at underbygge kravet ledsagede hovedbestyrelsen andragendet m ed en række tal til bevis for, at lønningsloven af i9m var urimelig; ikke mindre end i774 togbetjente, portører, m atroser og skibsfyrbødere af et samlet antal på 3ii6 mand målte have personlige tillæg for at få udlignet forskellen mellem i903-1ovens satser og den lØnning, de oppebar fØr denne lovs ikrafttræden. Argumenterne virkede imidlertid ikke på venstres politikere, som man kunne have ventet. De havde det modsat Napoleon Bonaparte, om hvem det siges, at han aldrig indrØmmede en begået fejl, men altid retlede den. Venstre ville godt nok indrØmme, at der ved loven af i903 var sket fejl, men partiet kunne ikke overvinde sig lil at gøre den god igen . Der var nu musestille om forbundets andragende i ca. ljz år. Personalet var ved at tabe tålmodigheden, og den i2. januar i906 afholdtes et mØde på Enghavevej , hvortil flere rigsdagsmænd, bl. a. venstremanden Jens Busk, havde indfundet sig. BevisfØrelsen på mØdet havde nogen virkning på Jens Busk, der erklærede, at deL dog kunne være, at finansudvalget, til hvilket sagen var henvist, skulle kigge lidt nærmere på den. Jens Busk holdt ord. Den 8. marts i906 henviste finansudvalget enstemmigt andragendet til ministeren, hvilket betød, at der nu skulle komme noget ud af sagen. Der var, om man kan sige det således, kommet lidt fart over feltet, og der vakles nyt håb, så meget mere som minister HØgsbro allerede på et tidligere tidspunkt havde lovet at tage sig af sagen, "når blot han" - som han udlrykte sig - "kunne få en knage a L hænge sin hat på" . 5*

Her blev knagen leveret af selve finansudvalget, men hr. lIØgsbro ville ikke benytte den - han satte hatten på hovedet og blev tvær. Mange har ment - og sikkert med rette - at grunden til ministe rens pludselige passivitet skyldes påvil'lming fra generaldirektØr Ambt, der fa ndt det betænkeligt at g'ive den pågældende organisation (forbundet) nogen fjer i hatten. Men dermed gav forbundet ikke op. Ved lillæg'sbe\'illingslovells behandling i folketinget den 24. marts 1!)06 stillede den socialdemokratiske gruppe med støtte fra radikal side forslag om at slille 300.000 kr. til rådighed til el. huslejetillæg fOl' j(' 1"llball Cpersonalet. Ministeren gik imod og brugte som motivering, at der 1lU yar nedsat en kommission til undersøgelse af spØrgsmålet om opfØrelse af tjenesteboliger. Det hjalp ikke, at forslagsstillerne gj orde opmærksom på, at et huslej etillæg intet kunne foregribe i t j enes Leboligkommissionens arbej de, idet huslej etillæggeL j () bortfaldt, hvis tjenestebolig hlev stillet til rådighed. Men intet hjalp. Både ,Tens Busk's og andre vellstremænd~ vågnende forståelse hl ev knækket over senges Lokken af den almægtige generaldirektØr Ambt og hans minister - logikken kan undertiden have sØlle kat'. EN mnEKTE HENVENDELSE rfIL V iELGEHN E

Da der just i foråret 190(3, hvor disse begivenheder fandt sled, skulle være valg Lil folketinget, besluttede hovedbestyrelsen sig til i videre udstrækning, end del var muligt gennem fag- og parlipresse, at gøre vælgerne bekendt med venstres slette behandling af de underordnede tjenestemænd - særlig jernballepersonalel. Det vedtoges at frigØre et hovedbestyrelsesmedlem for tjeneste i ca. 1 m åned for at va retage denne opgave. Hvervet blev overdraget den daværende formand for 10gpersonalets fællesbestyretse, konduktØr ehr. Petersen (ellI'. Vejre) . Det lykkedes ham i lØbet af valgkampen at komme rundt i et stort antal valgkredse, navnlig sådanne, hvor venstre havde overvægt eller stmrk indflydelse. Bønderne lyttede også ganske interesseret til talen om, hvor store forventninger de lavere lønnede tjenestemæ nd havde stillet til venstres regering, og det hehngede dem slet ikke at hØre, al par-

tiet haYde skuffet og ofret mere interesse fOl' lønforh'dringer til officerer og høj ere embedsmænd. 'enst.res kandidater var heller ikke oplivet ved den måde, sagen blev grebet an på, og selve 1. C. Christensen svarede på et møde i halls hØjborg, Hingkøbingkredsen: "at han havde forståelsen af jernbanepersonalets Ønske om ligestilling med andre etaters folk ."

VALGET i906 BLEV ET VAHSELSKUD FOn VENSTIm

Finansministe1' Vilh. Lassen nedsætter en lønningskommission. Ved valget, den 20. maj i006 fik venstre det fØrste varsel om, Ht parti et havde toppet i dansk politik. Navnlig socialdemokratiet gik betydeligt frem i stemmetal og vandt en hel elel nye mandater. Ua den nye rigsdag samledes i efteråret i\)O(;, og der ikke endnu fra ministerens side blev rørt ved huslej etillægget, formåede ho 'edbestyrelsen påny de socialdemokratiske og radikale medlemmer af finansudvalget til at fremsælte det gamle Jorslag om bevilling af BOO.OOO kr. lil Jormåle L Inden dett e forslag nåede frem t.il folketinget, fremkom rygterne om den tidligere omtalte obstruktiou ved deu foreslående j uletrafik. ellI'. Nielsen dementerede foreløbig, hvad julcn angik, men man syntes ikkc, der var rigtig iudrl'lighed i dcmentiet. Så spillede den kloge og handledygtige finansminister Vilh. Lassen trumf ud. Den '1:3. dccember iOOG nedsalte han på regeringens ycgne en lønningskommission til at udarbejde ensartede lønninger fol' jernbane-, post-, told- og telegrafetaten ; de firc pta ler eller .,told- og trafikelateI'llc", som de i mange år benmvntes. Kommissoriet var på mange måder et interessant dokument, hHll"fol' det bØr have sin plads hel': .,De gældende lØnningslove for de -'I store etalpr, jernbane-, post-, told- og telpgrafvæsen, er givne for stl få år tilbage, at der ikke vil kunne være tale om allerede nu at foretage en almindelig revision af (!prn. Mpn forholdet har medfØrt, at man dog må Ønske snarest muligt at kunne gennemfØre ændringer på visse punkter i disse love. r Sll henseende skal man fØrst henlede opmærksomheden på det uheldige i, at drl" pr ulighed i lØnningsreglerne indenfor (lisse etater, Dc kla~scr af cmbedsmIT'nd og funktionærer, der indenfor de forskellige etater II1ll sigps al være ligestillede med hensyn \.il ansvaret ved og bet yd-

ningen af d<'res gerning, bØr også af staten stilles under lige Økono miske forhold. En ,;ådan lighed vil styrke fØI~lsen af, at der handles retfærdigt mod dem, del' er i statens tjeneste, og den vil derved bidrage til at skaffe ro i etaterne. I de nuværende lØnnings love er ligheden ikke fuldt gennemfØrt, og det vil være vanskeligt at nå den, nål' ikke de derhen hØrende forhold tages under samlet overvejelse. Dette kan ske gennem en kommission, der nedsælles af de ministerier, under hvilke de nævnte etater sorterer: I henhold hertil vil kommissionen have at stille fO l'slag til sådanne ændringer i lovene, at ligheden i lønningsforholdet mellem etaterne i videst muligt omfang nås. De senere år og navnlig det sidste, har bragt en ikke ringe fordyrelse af de almindelige livsfornØdenheder. Der er vel ingen grund til at tro, al det nuværende prisniveau vil holde sig gennem mange år, og man vil derfor ikke på det kunne begrunde kravet om en almindelig lØnningsforhØj('l se. Men selv en kortere varende fordyrelse af levnedsmidlerne fØles stærkt af de lavest lØnnede funktionærer, og hvis den strækker sig over flere år, vil den kunne sætte dem fØleligt tilbage. Det turde derfor være til rådeligt, uden at afvente en almindelig lønningsrevision, at søge gennemfØrt nogen forbedring af disse funkt ionærers stilling, og man Ønsker kommissionens forslag også herom. r~l dyrLidstillæg, der kun er bestemt til at skulle vare så længe de særligt hØje priser holder sig, eller som kun gives på bestemt begrænset tid, har slore ulemper. Hvad der bØr tænkes på, er da en fast lØnningsforbedring for de lavest lØnnede funktionærer, en forbedring, der kan give dem nogen modstandskraIt overfor de stigninger i livsfornØdenhedernes pris, der erfaringsmæssigt med visse års mellemrum vender tilbage. Forslagene om de herved motiverede lønningsforhØjelser hØr dog som regel kun angå de fu nktionærer, hvis lØnning er 1500 kr. og derunder."

Det er ikke vanskeligt i dette dokument at spore virkningerne af forbundets ihærdige virksomhed for gennemfØrelse af ligestilling mellem etaterne og for bevarelsen af et rimeligt forhold mellem lØnninger og priser. Til formand for lønningskommissionen udnævnte fi nansministeren departementschef Schlichtkrull og som statsbanernes repræsentant indtrådte den daværende regnskabsdirektØr C. O. Himestad - et af de mindst bureaukratiske medlemmer af statsbanernes direktion. Personalerepræsentanter kom der ikke i denne kommission, men det var der nu heller ingen, der kunne have drØmt om selv under hØj feber. Med den Vilh. Lassenske kommissions nedsættelse blev trafikminister Svend HØgsbro rangeret ind på et sidespor. Finansmini-

steJ'iet havde taget ledelsen af statens lØnpolitik, hvor den har været siden. Venstres rigsdagsmænd, hvis samvittighed i huslejetillægssagen ikke var helt pletfri, kunne nu uden at få nattesØvnen forstyret slemme imod forslaget fra socialdemokrater og radikale om huslejetillæg, og hvad jernbaneforb undet angik var grundlaget for kamppolitiken (obstruktionen) blevet forskubbet. SAMARBKJDET MELLEM DE FIHE CIVILETATER GRUNDLÆGGES 'Som lønningssiluationen nu havde udviklet sig, ville et samarbejde mellem de fire civiletaters personale ikke alene være Ønskeligt, men også nØdvendigt. Der var allerede indledet et vist samarbejde om dyrtidstillægsspØrgsmålet. Dette udvidedes således, at der nedsattes et permanent udvalg, i hvilket forbun det udpegede 3 repræsentanter : Formanden (ChI'. Nielsen), viceformanden (J . Christophersen) og hovedkassereren (matros Hasmus Hasmusscn (senere Kantsø ) ). Dette udvalg udbyggedes i årenes lØb til den nuværende og langt mere omfattende Statstjenestemændenes Cenlralorganisation I. Embedsklasserne, eller som de i de tider kaldtes "Guldsnorene", havde dannet et lignende udvalg. Mellem de 2 grupper udvikle des i de følgende år et udmærket samarbej de. Indenfor .i ernbaneelate n eksisterede s tadig "Jernbaneorganisalionernes Fællesudvalg", der gjorde god fyldest m ed folk som trafikassistent Johannes Petersen (den se nere lrafikminister l<'riis Skotte) P. D. Pedersen m. fl. i ledelsen. Dc to etalsudvalg gik straks til arbejde t og etablerede sig faktisk som en hjælpclØnningskommission med den bundne opgave at udarbej de et lØnningslovsforslag efter de finansminisLerielle lin ier samt udarbejde forslag til dyrtidstillæg. Det var nu ikke så lige en sag at koordinere lønningerne i de fire etater, hvor forholdene hidtil havde været så uensar tede. Vi skal ikke her komme ind på vanskelighederne, som navnlig bestod i at fordele "gæsterne rigtigt på værelserne" , d. v. s. beste mme, hvilke stillinger der skl.dle stå sammen i lØnningsklasserne. Alt det er dog nu hislorie, hovedsagen er, a t det lykkeces ved, at der vistes passende resignation fra alle sider. 71

ADMINISTHATIONEN PH0VEH VIHKNING EN AF HEGLEMENTSMÆSSIG RANGEHING Medens såvel slatens lØnningskommission som etaternes udvalg arbejdede med deres opgaver, saUes sindene igen i bevægelse ved rygtet om, at nu var der alter obstruktion på trapperne. Denne gang var det nu ikke organisationen, der havde foranlediget rygterne, men statsbanerne selv, der havde ladet foranstaHe en reglementsmæssig prøverangering på Københavns hovedbanegård. PI'Øven blev foretaget med tog 74' (sydbaneekspressens) togstamme, hvis bortrangering normalt tog 15 minutter. PrØven blev - som allerede tidligere omtalt - ledet af rangermesier C. A. Lemming - en af forbundets fØrste pionerer i København. HesultateL blev, at det samme arbejde, når man fulgte de foreskrevne regler, tog nøj agLigt 43 minutter. Hermed var det fastslået officielt, at reglementsmæssigt udfØrt arbejde ville bringe hele jernbanetrafikken i en sådan tilstand af forstoppelse, aL driften faktisk ville gå i slå. Grunden til at prØven blev foranstaltet, og hvem der stod bag, om det var selve generaldirektoratet eller en mere underordnet myndighed, blev vist aldrig helt opklaret, men for den nedsatte kommission virkede den i hvert fald som et piskesmæld - en opfordr'ing til ikke at trrekke arbej det alt for længe ud . LØ~NINGSLOVEN

AF 1008 BLEV TIL UNDER HARD MODS'l'AND - OG FIK FLEHE SKHAMMEH Personalets etats udvalg var forholdsvis hurtigt færdig med sine forslag. De var formet i 67 paragraffer og blev tilstillet lØnningskommissionen den 18. februar 1907. Til trods for en udtalelse af finansministeren om, at lønningskommissionen og organisationernes udvalg nok fandt hinanden, foretrak den fØrstnævnte at holde sig skjult indtil den 5. juli J(107, da betænkningen blev afgivet til finansministeren . Personalets udvalg sØgte nu at få kommissionens betænkning til udtalelse, men finansministeren var efterhånden blevet næsten ligeså fornem som kommissionen så del "ku' altså ikke la' sig gØre" . Finansministerens afvisende holdning indgØd j ust ikke tillid,

,,.,

-')

2 stoulc kammeratcr fra Kl!. II., hvoI' "prøv cl'angeringen" blev foretaget.

og særlig i jernbaneelnlen, der val' blevet "snydt og llurret" så ofte, hørtes nu en ildevarslende mumlen. DeL Lraf sig, aL de Øslrigske jernbanefolk netop ' på dette tidspunkt for 2. gang havde iværksat obstruktion for at gennemfØre deres krav, og da man jo aldrig kunne vide, hvordan det ville gå herhjemme, sendte hovedbestyrelsen sin formand derned for på st.edet at gøre sig bekendt med det nye kampvåbens virkemidler. Den D. oktober 1907 lØste Vil h, Lassen op for "godteposen" , og det skal erkendes, at der var flere pæne overraskelser i den. Ligheden mellem etaterne var gennemfØrt i forslaget. OverfØrelse af aldersLillæg medfØrte en virkelig og øj eblikkelig lønforbedring ved forfremmelse. Dertil kom en række særlige bestemmelser, som bragte ret antagelige forbedringer. Omkostningerne ved lovforslagets gennemfØrelse var beregnet til det i vore dage latterlige lille beløb af 2,0 millioner kr. Den gang var summen dog mere respektabel - ja, endda så imponerende, at en forsigtig venslrerigsdagsmand godt kunne få kuldegysninger. Lovforslaget blev selvfølgelig efter en i. behandling i folketinget sendt i udvalg, og her lå det i flere måneder. Fra organisationens side blev udvalgcL ikke ulejliget. Man havde en tydelig

fornemmelse af, at der var skØre ting i vognen, som ikke tålte for hård rangering. Efterhånden som vintermånederne gik, kom der flere og flere skyer op på den politiske og Økonomiske h immel. De tailhandlerbanken i KØbenhavn krakkede, og prisen på landbrugets prod ukter dalede stmrkt. Særlig i agrarkl'edse blev der protesteret imod, at staten saLte sig for højere lønningsudgi flel', og adskillige protesl.mØder - arrangeret af agrarforeningcr'ne blev afholdt omkring i landet. Også på rigsdagen bredte nervØsiteten sig indenfor partieL venstre, hvor den sj ællandske folketingsmand, gårdej er J ørgensen, OugLved, gik i spidsen for oppo~itionen mod lØnforbedringer til tjenestemændene. Bølgerne gik hØjt i pressen og på landbomØderne, hvor agrarerne teede sig, som om de stod på afgrundens rand. Vi aftrykker en lille vise, som blev til under hele den ne bondej ammer; den giver et ganske godt billede af tiden og sit uation en, og adskilligt i den har forØvrigt vmret aktuelt i de år som fulgte efter - j a, helt op til vor tid: På livets skØnne goder er denne verden fuld. 'ri! alle ly kk ens poder det flyder tykt med guld. Og trods slunkne priser de rige sig forsp her, mens de små forliser -

il, det er en skam.

Danske landprodukter

Agrarerne holdt mØde

laves ti! eksport.

nys i BrØndbyvest, hvor Jørgensen fra Ouglvcd laved' en protest.

Jordens bedste frugter sender bonden bort. Vi må spise glat væk hestebØr og sosp æk, hundefedt fra Hol bæk - il, det er en skam .

Medens tjenestemande n er i armod sat, har i lØnreformen bonden fået fat. Næ, si'r storagrar'en de ska' inte ha' 'en. Spar den lØn, fo r fa'e n - el's det er en skam.

Ougtved sa', vi lider under slØje tider, sk Ønt agraren slider - så det er en skam.

Tjen'stemænd de nyde r

Der val' en, del' råbte:

livets over flod,

"Det er fan'me hØrt,

mens vi andre yder

hvad du står og siger, skal vi fre m ha' fØrt.

af vort

un del'~kud,

lØnnen li! de ka'le

Smide millioner

honden skal betale, det el' fand en gale

gode danske krone r ud lil de perso ner,

mig da os en skam.

nej - det var en skum.

Landets

Skam men de agrarer

b ed~te

kræfl er

vil nu banen ta', hvor skal vi here fte r

hal' IJif1t ho'det a'. Aldrig vist de s parer',

så få karle fra.

når de selv skal ta':

J eg vil p ro tes tere

Statens hjælp til kunstIllØj,

ej en Øre mere,

præmiesvin i IshØj,

det os r uin erer

lilskud til fØIØg

å , det er en skam.

å, det er en skam.

'rj en'slemænd stå samm en om den fælles sag. Også vi vil snakke JtlOO i detle lag. Lad storagraren skæve, vi vor ret vil kræve kun og lØnnen hæve, det

Cl'

ingen skam.

Midt under hele dette lØnpolitiske virvar afgik finaIl sminislcl' Vilh. Lassen ved dØden. Han havde været den drivende kraft i arbejdet, og det var mere end tvivlsomt, om hans efterfØlger havde politisk mod og aulorilet nok til at kØre læsset i hus. Forb undet holdt for alle tilfælde obstruktionsvåbnet i beredskab, og det nødvendige materiale blev tilstillet afdelingeme i pakke r', der dog fØrst måtte åbnes efter nærmere meddelelse. Imidlertid overtog L C. Christensen midlerti di~t fina nsm inisterens forretninger. Denne myndige og erfarne politiker ønskede selv at tage ansvaret for løn ningsloven, h vilke t vir~ede beroligende i

tjeneslemandskredse og holdL noget af den sure modsla nd indenfor yensLre i tømme. 1. C. slod jo den gang p å sin m agis tinde, fØrst nogle m åneder senere - heldigvis efler at loven var ved laget - kom Alberli kataslrofens lavine, som en tid tr1lede med at Irække ham med sig i dybet. I april iD08 forelå lønnings udvalgets bcLænkning. Del Yiste sig, at der var taget visse hensyn til de af et.atsudvalgelle uda l'hej ded e forsl ag, men der var tillige store og ubehagelige oYCI'I'Hskelser. Modstanderne af loven havde også haft hændel'lJe i de j 31l'Uget, og resulta l" t var blevet en begrænsning af den nye 10ys forl~ ed ringel' gennem de fØrste fire år. Bestemmelsen herom lØd således: .,Den tjenestemand i 1.-13, lønningsklasse, der ved denne lovs bestemmelser opnår en lØnningsforbedring på mere end 20 pet. af den nuværende lØnning (herunder indbefattet alderstillæg, huslej etill<l'g, bestillingstillæg, personligt tillæg og gennemsnit af de sidste.} års udbet.alt tantieme ), lider i de første l, år efter lovens ikrafttræden en afkortning i sin lØnning, så at den ne bringes ned til nævnte grænse. Denne afkortnings belØb beregnes ved lovens ikrafttræden og el' der efter uforandret i de l, år. En tilsvarende afkortning finder sted fo r tj enestemænd fra 14.-18. lØnningsklas;;c, når lØnforbedringen overstiger 15 pe t., og J Ol' 19.- 23. , når den overstiger 10 pet.. Dog kan ingen tjenestemands lønning ved denne afkortning bringes ned under gl'undlØnningen i den lØnklasse, i hvilken han til enhv('r tid står. Den fu lde lØnning indtræder fol' alle tjenestemænds vedkommende 4 år efter lovens ikrafttræden. "

For a t. bØde på denne urimelighed yed oprykning til hØj ere lØnningsklasse var der tilføjet en sålydende beslemmelse, der sikkert. var yel ment, men som bidrog j il megen forvirri ng: ,.Såfremt nogen tjenest.emand, der efler lovens ikrafttræden forfremmes til en hØj ere lØnklasse, i kraft. af reglerne i §§ 5 og 6, opnår flere alderstill æg end nogen i >,amm e stilling, del' hal' samme eller længere tjenestetid i etatens lØnklasse 1-23 ind en lovens ikrafttræden, rykker den sidstnævnte op på lige lønning med den fØrstnævnte . Enhver forfremmelse, der medfØrer sådan ekstraordinær oprykning, skal forelægg es den vedkommende minister til godkendelse. Denne paragraf komlllcr dog kun til anvendelse i de fø rst.e 4 ål' efter lovens ikrafttræden. "

KlIn socialdemokalerne i udval .~e/' havde sat sig imod disse urimeli ge aJkortnillgsbeslemmelscr, som i sml'lig grad ramle de lavtlØnnede.

Men selv disse beskæringer tilfredsstillede ikke agrarerne. Den sj ællandske bonderepræsentant .Jørgensen Ougtved, erklærede, at tjenestemændene hereHer ville blive bedre stillet end bØnderne hvilket vist kun kunne siges med sandhed, hvis skatteansættelsen skulle lægges til grund for bedømmelsen. Også i landstinget udtalte det store hartkorn sine betænkeligheder, men modstanden blev døllet ned, loven blev gennemfØrt, og den 27. maj HJOR blev den underskrevet af kongen . Trods sine mangler og de i udvalget foretagne beskæringer blev loven af t908 med reLle af vort forbund anset for langt den bedste lØnningslov, der hidtil var blevet givet, hvad der for så vidt heller ikke sagde svært meget. Gennemsnitlig androg lØnforbedringerne 300----400 kr. om året for vore medlemmer. Ligheden mellem eLaterne var opnået, og tantiemeordningen, der aldrig havde været populær i personalet, var ophævet. Kommissionen havde forØvrigt haH det pudsige indfald at vende op og ned på lØnningsklasserne, således aL portører m . fl. pludselig så sig placeret i den fornemme L, medens de hØjere embedsmænd var anbragt i t6., i7. og 18. lønningsklasse. Man opdagede dog snart, at lØnsatserne var fulgt, med i kolbøtten, og at det hele k un var en forsinket aprilsspØg. LØNRRFORM FOn GRUPPE B -'- DE'r ADMINISTRATIVT LØNNEDE PRHSONALR E fter lØnningslovens vedtagelse stod endnu tilbage at få ordnet lønningerne for den såkaldte gruppe B, bane- og telegrafarbej dere, ledvogtere og den tilbageværende del af de fastansaUe depotarbejdere. Organisationen havde alle forarbejderne i orden i håb om , at denne sag ville blive ordnet så umiddelbart efter lØnningslovens gennemfØrelse som muligt, og Valdemar Olsen (valgt i Nykøbing F.), som var socialdemokratiets lØnningslovsordfØrer, frem kaldte en udtalelse fra regeringen om, at en bevilling til dette formål også ville blive forelagt. Somm eren gik dog, uden at der skele noget, og først da rigsdagen kom ind i efteråret 1908, erfarede man, at der på finanslovforslaget var opfØrt, en bevilling på 465.000 kr. tillØngruppe B.

Efter en af hovedbestyrelsen foretaget beregning ville denne sum være utilstrækkelig t.il, at det pågældende personale kunne få en blot nogenlunde tilsvarende lønforbedring som den, lØnningsloven gav de Øvrige tjenestemænd. Summen var fastsat på grundlag af et af generaldirektionen i sommerens lØb udarbejdet IØnregulaLiv, der efter sædvane var lavet uden forbundets medvirken. Nu lykkedes det organisationen genrlem en energisk henstilling Lil den ny trafikminister, Jensen Sønderup, dels at få forhØjet bevillingen til 570.000 kr. og dels at få tilbage virkning fra lønningslovens Ikrafttræden .

REVISION AF FOHIIANDLINGSHEGLEHNE

Vi har i ti dligere afsnit omtalt, hvorledes de fØrste forh andlingsregl er blev saboteret af generaldirektoratet, således at der i hele perioden i007 til iDlO ikke blev fØd en eneste forhan dling. Nu skal det erkendes, al. Christopher Hages forhandlingsregler af i903 lod meget tilbage al Ønske i tydelighed, men ministeren har vel ment, at de var vel egnet til at bygge en praksis op på, når blot der var lidt god vilj e til stede. Men det var der bare ikke, og det stod klart for organisationen, at del' måtte tilvejebringes fastere rammer for forhandlingsordningen, hvis de n skulle være til nogen nytte. Venstreministeren Jensen SØnderup og hans partifælle, Thomas Larsen, del' senere aflØste ha m, kunne begge godt indse, at forhol dene trængte til en ændring, men de var ministre for kort. tid ti l at kunne trænge igennem den m odstand, der blev ydet fra generaldirektØr Ambts side. Han behØvede, som han sagde, ikke andre forhandlingsregler. FØrst da det radikale ministerium var dan net i i909, og den LidIigere generalkonsul i Hamborg, W. Weimann, var blevet trafikminister, indtraf lysningen. Den 3. december 1(:lOO afholdtes et fmll esmøde mellem de to centralorganisationer a f tjenesLemmnd . På m ødet forelagdes et af Dansk Jernbane Forbund udarbejdet forslag til nye forhandlingsregler - et forslag , som iØvrigt faldt ret. nøje sammen med et, stillet af sekretæren i embedsklassernes centralorganisalion, toldinspektØr Ivar Berendsen. Det samarbejdede forslag indsend tes

til regeringen, som nedsalte eL udvalg til ai arbej de videre m ed sagen. l udnllget, der blev ledet, af indenrigsminister P. Munch, fik repræsentanter for de to centralorganisationer sæde (hvilket betegnede et vendepunkt i den ministerielle sædvane). HesuUa Let af udvalgets arbej de blev forhandlingsreglerne af 4. maj 1910, som i hovedtrækkene er gældende den dag i dag. Herved var kampen for organisationsretten faktisk fØrt til ende, og en ny epoke i organisationens historie kunne indledes.

ATTER FOHHETNIN GSF'ønERSKIWfR I forbundets indre liv skete der på kongressen iOdellse 1910 den forandring, at Chr. Nielsen trak sig tilbage fra organisationsarbejdet på grund af private forhold. Hans tilbaget.ræden blev stærkt beklaget, idet alle anerkendte hans organisatoriske dygtighed, og som en anerkendelse af hans arbejde bevilgede kongressen ham U.OOO kr. - et efter datjdens forhold ikke ubetydel igt beløb. 'fil afløser for Chr. Nielsen valgtes den tidligere redaktØr og vice forretningsfØrer, togbetj enL .l. Christophersen, der stillede den betingelse, at der blev skaffet ham den fornØdne tjenestefrihed, da han ønskede at forblive i sin jernbanestilling. Kongressen indvilgede men besluttede samtidig, at såfremt den ønskede Lj enestefrihed ikke blev bevilget, skulle hovedbestyrelsen ansætte en af statsbanerne uafhængig mand som forretningsfØrer. DeLLe forbehold var ikke ubegrundet, idet den radikale regering efter valget 1910 havde veget pladsen for venstreministeriet Klaus BerntselI, hvis trafikminister blev den overfor generaldirektØren ikke særlig modstan dsdygtige 'rhomas Larsen. De t gik dog bedre end ventet. 'fhomas Larsen imødekom, meget imod Ambts Ønske, forbundet og bevilgede Christophersen indtil 9 måneders tjenestefrihed årligt. Til viceformand genvalgte hovedbestyrelsen portør Charles Petersen, som også siden 1907 havde beklædt den ne post. Forbund et gik nu ind i en mere stille forhandlingsperiode. Men

arbejde var der jo nok af, thi meget trængte Lil at bli ve afklaret og sat på plads. In denfor Værksteds- og Remisearbej dernes l<'ællesorganisaLion og Dansk Lokomotivmands Forening herskede der nogen misfornØjelse med, at Jernbaneforeningen og Dansk Jernbane Forbund vm' de eneste jernbaneorganisaLioner, som ifØlge forhandlingsreglerne var legaliseret som forhandlingsberelLigede. DeL gik imidlertid ikke an at slække på delte princip, hvis man ville undgå at levere varme til udrugning af en række separate sideorganisation er, som administrationen kunlIe spille ud mod hinan den indbyrdes og dermed borteliminere de af de store organisationer vundne fordele. Men forholdet .m åtte naturligvis løses på en tilfredsstillende måde for de to fuldkommen legale J . Christophersen. organisationers vedkommende. lleL gik også i orden ved, at del' blev indgået forbund mellem de Io nævnte organisationer og de forhandlingsberettigede, og siden et' alt forløbet på den bedste måde.

FOHBUNDErrs llJÆLPEFOND Vi hal' tidligere omtalt, hvOt'ledes taIlt.icrnesyslemel i hvel'l fald rnedf0T'le et gode af hlivende væt'di, da det lagde g1'ltllden lil 1'01'bllndets hjmlpefond. EL interesseret medlem, pakrneslcl' Valdemar Pe:el'SeJl, Al'hus, fl'omkom i sin afdeling med den tanke, at forbundet skulle op['elLe et l.uberkulosesanalol'ium fol' medlemmcr' og dercs familier. 6

Del' "ar dengang meget uhygiejniske tilstande i tog, på opholdssLuer og i bremsekupeer. Smittefaren for personalet "ar derfor slor, og de angrebne målte af økon omiske grunde bli\'e i tjenesten lil de bogstavelig talt stod på gravens rand. Der "ar kun f å sanatorier o; ingen tuberkuloselo\', der sikl'ede eksistensen for den unge familieforsØrger, som måtte forlade ljeneslen på grund ar sygdommen, ligesom ingen eller hØjst en ubetydelig pension ku nne sikre de eHerladle, når han "ar dØd. \ ' aldemar Petersens tanke var derfor al opmærksomhed værd. På kongressen i 19011 blev sagen drØftet meget indgående; der nedsattes et udvalg m ed Valdemar Petersen som formand til at overveje lljælpefondsmærker i 4-blok. sagen 0 6 eventuelt stille forslag til det fø lgende års kongres. Man var nalurligvis ganske klar over, at vanskeligheden lå i tilvejebringelse af midlerne. Af del relativt ringe forbun dskontingent kunne intet undværes til filan tropiske formål, og kontingentforhøjelser var ikke velsete. En løsning lå im idlertid nærmere, end man ha vdelænkt. FØrsL på året 1905 meddeltes det, at der af statsbanernes årsudbytle ville blive udbetalt 750.000 kr. i tantieme til personalet med belØb på (;0-70 kr. og opefter, alt efter lØnnens s tØneise. U dbeLalingen skulle foregå den i. september HJ05. Meddelelsen bragte konduktør Chr. Pelersen (Chr. Vejre ) ind på den tanke, at man kunne bygge et hjælpefon d eller, som det dengang benævnles, tuberkulosefond op af midler, lil vej ebragt ved en frivillig indsamling blandt medlemmerne hver lanlieme udbelalingsdag. lJan udformede et forslag, efter hvilket indsamlingen skulle foregå ved salg af trykte mærker til 1 a 2 kr. pr. stk. Forslaget blev straks taget op og prak ti seret, og ved den i. ind82

samling på tantiemedagen den 1. september HJ05 indbragte del lille hj ælpefondsmærke det dengang ikke uanselige beløb af 7.53i kr., hvoraf ca . 2.000 kr. slammede fra salg til embedsmænd og andre, der hanlo Ønskel al slØtle sagen. DeL Iledsalle udvalg fores'tog på kongresseJl 1!JO(J al opretle ell iljælpefotld ar de midlet', del' indkom nd tanlicmeudbelnlingerne evl. suppleret af et mindre til skud nf rned lemskonlingenleL. laU indkom der lil hj ælpefonden ved dis se indsamlinger et samlet belØb på ca. 30.000 kr. Da tantiemen ophØr le med loven af iDOS, bortfaldt denne form for penge tilgang lil fonden, men den var nu blevet en fast insLitution indenfor forbu ndet og så populær, at, dens forlsalle eksistens målte sikres. Det skete gennem et i lovene fastsat bidrag af medlemskontingenleL. Iljælpefonden har i de snart 44 år, den har virke l, udbelalt et beløb p å 050.000 kr. i unders lØUelse til trængende sygdomsramte medlemmer og deres efterladle. Selve hjælpefondsmærkels hi s torie blev k un korl. Mærkel er nu slær:\.L eJlers træbt åf . am Icre, og det hmn der ikke sj ældenl, a t der kommer henvendelser til forbundet fra s narL sagt alle jordens e3'ne om aL skaffe eksemplarer. Desværre gik den lille samling, der var i forbundels besiddelse, tabt ved branden, der fulgle på SheJlhusel' bombning i m arts iD45.

DE NYE FORI-IANDLl NGSHEGLEHS l<'ØHSTE STORE PH.ØVE Forberedelser til lønningslovrevision .

EJler omlalen af delte lille interne organisalionsanliggende vender vi lilbage til forbun dcts arbejdsvilkår under de forbedrede forhandlingsregler. I sig selv var disse fo rhandlingsregler ikke noget tryllemiddel, som k unne åbne dørene og opfylde Ønskerne, så snart de blev præsenleret. De var eL arbejdsredskab, hvis værdi i hØj grad beroede på, om det var en svag og nØlende eller en kraftig og øvet hånd, der brugte del, og endnu var elen kn ap iO-årige organisation trods I'et gode vækstår langt fra slmrk nok Lil a t fØre værkløjet med den sikkerhed, som var nØdvendig. Svagheden viste sig ved forhandlingen om IØnforbedt'ingen lil 6*

gruppe B i 1010. Som om lalt YClr de fordele, der var opnået fol' denne store gruppe af medlemmer efter vedtagelsen af lØnningsloven af 1908, langt fra tilfl'edsstillendc, og organisationen målte hurtigt tage arbejdet op fol' en revisio11. n en ne lønbeyægelse slod på indtil 1012, og I.il trods for, at kravel va l' solidt underbygget med saglige argumenter og klare tal, blev l'esullalet kun, al der blev bevilget et belØb på 170.000 kr. til fordeling in de nfo!' grup pen - en meget beskeden forhøjelse. Aret efter - i IDI:3 - havd e de radikale på ny dannet regering med Hassing Jørgen sell som 11'<1fikmini stel', og del lykkedes at få endnu et belØb på 84jiOO kr . .iVlede ns gruppe B's lØnaklion havde fundet sled, havde prisstigningerne lidt efler lidt boret sig dybt ind i de lønforbedrill ger, loven af :W08 havde fastsat, og på kongressen i NyborgUH;j ojlfO l'dredes hovedbestyrelsen til at søge forberedelserne til en lø nningsrevision så meget fremmet, at forslagelle l\Uuue være samarb ejdet i centralorganisationen og bekendtgjort for forhundets afdelinger inden kongressen 101ft. Den !J. februar 1014 havde forbundets lØnningsurlvalg elldt sil arbej de. Det behandledes i hovedbestyrelsell og afdelinp-erne ni! forelagdes kongressen, der afholdtes i Vihol'p, DET FJERDE FOHMANDSSKU'TE Midt under lønningsarbej del, den 1. januar 1!H.}, ski ftede forhundet forretningsfØrer, ioet J . Christophersen blev udnillvnt til togfØrer og forflyttet til Esbjerg'. Ila ns funktionel' overtoges a f viceforretningsfører Charles Petersen. Ved J. Christophersens udnævnelse til togfØrer mistede del aktive organisationsarbej de en sympatisk og dygtig medarbej del'. Jens Christophersen var i hele sin færd så beskeden og fordringsløs, at det er noget af et uIlder, at han overhovedet kom frem i fØrste plan. Opdagelsen skyldes heller ikke ham selv, m en en kammerat i togtjenesten, daværende konduktØr Jens Pl'ip . .Tens Prip havde opdaget, at der var rige evner hos den beskedne kollega, og han syntes, det var synd, om de ikke blev taget i kammeratskabets tjeneste. På Prips varme anbefaling valgtes Christophersen til redaktØr af Jernbane-Tidende efter 11. P . Hun84

sen - en stilling, han egnede sig fortrinligt til, men denne del af Chri lopher!:iens Yirksomhed skal omtales under det særlige afsnit for fagbladet. I 1910, da Chr. Nielsen afgik som forretningsfØrer, havde J. Christophersen i nogle iiI' vcl'ret udenfor forbund sledelsen - han fratrådte JernbaneTidendes redaktion piL det samme taktiske spørgsm[t), om medfØrte forretningsførerskiflet i 1906 . .\Ien nu haYde organisationen igen brug for ham, og til trods for at han - som det udprægede hj emmemelllleskc han altid yar - befand t sig hedst yed at dele 'in tid mellem tjenesten og fa milielive t, gay han efter for kaldelsen og indYilgede i a t oyertage forretningsfØrerposten i de par år, der yar tilbage, fØr han kunne \·ente forfremmelse til togfØrer. J. V. Jensen. Forbundet kylder ham tak, fordi han stillede !:iig til dets disposition i en vanskelig periode. l de 3 år, han var leder af forbundets arbejde, kom dette ind i en rolig udvikling, og han kunne med sindsro overlade viderefØrelsen til sin viceforretningsfØrer, Charles Petersen. Som taler yar Jens Christophersen vel nærm est middelmådig. IIan hayde elen fejl, som man ofte finder hos gode skribenter, at han var meget nøjeregnende med, hvorledes sætningerne blev formet, således at tilhØrerne fik indtryk af en vis famlen og usikkerhed - hYilket var absolut forker t, thi få satte sig bedre ind i sit stof end han. Også efter at Christoph ersen havde bosat sig i Esbjerg, fulgte han arbej det i sit gamle forbu nd med stor interesse, og endnu en gang haYde kammeraterne brug fol' hans solide pen. Det var, da 85

festskriftet ved forbund els 25 års j ubilæum skulle udarbej de~, hvor han indvilgede i at overtage hvervet som jubilæumsbogens hovedredaktØl'. Det blev hans sidste støtTe arbej de for organisationen. Han udnævn tes ved 25 års j ubilmet til æresmedlem. Jens Christophersen døde i besættelsesårene - den 25. j anuar 1943. Uans navn vil blive bevaret med taknemmelighed i Dansk Je rnbane Forbund. Den fØrste per'iode af Charles Petersens forretningsfØrertid havde forbundet daværende togbetjent. J . V. J ensen som vice forretningsfØrer. ,L V. Jensen havde h aft sæde i hovedbestyrelsen siden 1010. lIa n var en rolig og vel afbalanceret mand, som på et vanskeligt tidspunkt lod sig overi elIe til at gå ind i ledelsen. Oprindelig gj orde han tjeneste i KorsØr, hvor han var et af socialdemokra tiets fØ rste byrådsmedlemmer. lIan nød i sj'ælden grad kammeraternes lillid og var både fØl' og efter sin hovedbestyrelsesvirksomh ed en a f forbundets og socialdemokratiets solide støtler. n an udtrådt e a f ledelseJl i 1015 ved sin udnævnelse til togfØrer. I 192A udnmvn les han lil æresmedlem af Dansk Jernbane Forbund - Oll h ml1er'sh evisning, han ~ g'ode troJaste nrhejde i hØj grad begrundede.

KRIGENS UDBRUD I AU GUST 1014 STANDSER ARBEJDET PA EN REVI SION Al<'" LØ NNINGSLOVEN De af forbundets lønningsudvalg udarbejdede lønnings forslag blev godkendt af kongressen i Viborg, og nu stod del' kun tilbage at søge samarbejde m ed de Øvrige organisationer for at prØve muligheden af en samlet henvendelse til regeringen. Inden disse fællesdrØftelser var tilendebragt, indtrådle den fØrste store katastrofe i vor tids historie, verdenskrigen 1014-1918. Alle indså nu, at den planlagte lØnningsrevision ikke kunne forlØbe så planmæssigt, som organisalionerne havde regnet med; man måtte foreløbig venle og se liden an. Kun for banepersonalet lykkedes det efter et stærkt pres på trafikminister Hassing Jørgensen at gennemføl'e el tillæg på 20 Øre til daglØnnen med virkning fra april 1915.

UNDER DEN FØRSTE VERDENSKRIG LØnaktion ernes kæde 1914-19/8.

en lid, der nu opra ndt, var i økollomisk henseende uden al lyi,-l den syæresle, danske tjeneslemænd har været ude fol'. Priserne steg til over skyhØj de, og det private erhvervs folk tjente penge som græs. Lønningsloven havde ingen automalisk regulator - en sådan blev først etableret yed loven af 1919, og tjenestemændenes realløn sank fra måned til måned. Dertil kom, at tjenestemændenes og ikke mindst jernbanemændenes arbejdskraft blev udnyttet indtil misbrug. Der eksisterede ingen tjenestetidsog fridagsregler, så der var fri bane for enhver, der ville gøre sig l::emærket yed at presse den mest m ulige arbejdsydelse af personalet. Under dis e omstæ"ndigheder ville en for l at resignation være uforsvarlig overfor organi ationernes medlemmer. Det besluttedes derfor at rejse kray om et midlertid igt dyrLidstillæg. En deputation fra de to centralorganisationer med Charles Petersen som ordfØrer henvendle sig til statsmi nisler Zahle i begyndelsen af februal' ifH5. Depulalionen erfarede under samtalen, at regeringen nærede den stØrsle frygt for landets økonomi - trods de tilstedeværende indtjeningsmuligheder, og den mente ikke, at befoll.;:ningen ville godkende, at tjenestemændene ikke også ~kulle

bære deres del af krigstidens byrder. Der lå langt større ironi i dette ræsonnement, end nogen dengang anede. Under drØftelserne fremsattes tanken om at yde et vederlag for den megen ekstratjeneste, der blev pålagt tjenestemændene (overtidsbetaling kendte man j o ikke til ), og denne tanke havde i højere grad statsministerens sympati. Organisationerne indstillede sig derfor på denne bølgelængde og frem sendte den 25. februar HH5 forslag om ydelse af en generel godtgØrelse for overarbejde og den forceI'ede tjeneste. Da det" kom til stykket, slog regeringen sig alligevel i tøj ret, og det hele, der kom ud af sagen, val' en hØjst usikker veksel på fremtiden. Ministeriet ville nu, meddeltes det, lade undersøge, i hvilket omfang der blev fordret overarbejde, og af hvilke grupper aJ t j enestemænd, for ved udløbet af den ekstraordinære periode (dvs. krigsperioden) at st.ille forslag om et vederlag for overarbejde, særlig for de lavt lønnede: Efter at hovedbestyrelsen havde afholdt møde med afdelingsformændene, besluttede den, uanset regeringens stilling til sagen, at rejse krav om et dyrtidstillæg. Gennem centralorganisation l (funktionærklasserne ) fremsattes et sådant n ærmere formuleret krav den 10. juni 1915. Det viste sig nu, at regeringen igen havde ændre t sindelag. Nu vilde slatsministeren være villig til allerede under rigsdagens sommersamling at forelægge lovforslag til dyrtidsforanstaltninger. I slutningen af j uli HH5 fandt der forhandlinger sled, hvor man dog ikke helt nåede til overensstemmelse. Den 3. august forelagdes forslaget i rigsdagen . .Det gik ud på en samlet udbetaling på 75 kr. for gi fte og 50 kr. for ugifte samt 25 kr. for hvert barn. Det var fØrste gang, forslag om graduering mellem gifte og ugifte og om bØrnetillæg viste sig i dansk lØnningslovgivning. Lovforslaget fik ingen let gang gennem ri gsdagen, og da loven var gennemfØrt, var den på ikke få punkter ringere end ved forelæggelsen. Forklar.i ngen herpå og i det hele taget ansvaret for, al den radikale regering i aH for lang tid un der krigsperioden tilmålte t j enestemændene alt for utilstrækkelige tillæg, lå nu ikke alene hos den. De politiske magtforhold var jo meget usikre. Det radikale parti dannede sammen med det langt større socialdemo-

krati lige netop et fler tal i folketinget. Men i landstinget dom inerede venstre og hØjre endnu, og yenstres indstilling til lØnforbedringer val' faktisk bestemt af, hvad agrarfløjen mente. Den ne fl Øjs indstilling lil lønsp0rgsmålet havde aldrig yæret velvillig og var det heller ikke nu, til trods for at bØnderne tog masser al' penge hj em på landbrugseksporten. De konservative hanJe en gruppe, som gerne Yi11e hj ælpe t j enestemmndene, men den blev ligeledes holdt i aye af partiets landborepræsentanter og kunne intet gøre. Hegeringe n var i sit lovgivningsarbej de således i sl.rerk grad il rhængig af de :z oppositionspartier. Hertil kom, at dril ogstt selv havde agrarinc!fJydelse indenfor mure ne, og at den i stor skulle hente udstr ækning styrke gennem sin landbopolitik. t3ocialdemokratiet forsøgte Charles Petersen. fle re gange ved kraftig påvirkning at slramme regeringen op, men fik hver gang den besked, at hvis partiet var misfornØjet med dens politik, kunne den gå. Konsekvenserne heraf turde socialdemokratiet ikke tage, da aflØseren sandsynligvis yi lle bliye en venslreregel'ing, hvorfor det målte r esignere, så meget mere som ordningen af landets forfatningsmæssige forhold, grundlovssagen, stod på program me t og helst skulle løses under så stær'k en indflydelse fra socialdemokratiets side som mulig. Tjenestemændenes faglige organisationsarbejde hay de under disse forhold vanskelige vilkår. Det kunne dog min ds t nytte at tabe modet, og det gj orde organisationerne heller ikke. Allerede den 15. oktober 1915 - kun et pål' mtmeder efter, aL den si dste lov om dyrtidsforanslallninger nll' gennemfø t'l, yedlog forbulldets 8f)

hoyedtestyrelse at slille krav om el midlerlidigl lØntillæg. 'l'j elleslemændene Ønskede ikke at leve videre på underslØUelsel' med fattighjælps p!'æg - det var en rimelig løn for arbejdet, de kræ\'ede, intet andet. På et af de to centralorganisalioner afholdt fællesmøde vedtoges det at fremsætte krav om et midlertidigt ensartet lØntillæg på 20 kr mdl. med tilbagevirkning fra i. august 1014. l!'or at understrege kravets alvor, foranstaltedes i januar og februar 1016 en række tjenestemand smØder rundt om i landet. Disse møder fi k en mægtig tilslutning og vakle slor opmærksomhed i offentligheden. Så kom regeringens svar på kravet i form af et forslag om el dyrlidslillæg på 180 kr. for gifte og DO kr. for ugifte indlil en IØngrænse af 3.000 kr. og gældeIlde for finansåret 1010- 1017. Organisalionerne gik skarpL imod forslaget, der ef ter en .,velyillig" i. behandling kom i udvalg. Til held for forslagets viLere skæbne blev en socialdemokrat, Lausl Rasmus sen, F'redericia, den senere forsvarsminister, forma nd fol' udyalget. Finansminisle l'en, Edv. Brandes, erklærede senere, aL det HIl' det dyreste rigsdagsudvalg, han havde oplevet - Iwer gang han gav mØde, kos lede det nye st.ore summer'. Forslaget, der blev gennemfØrt den 14. april 1916, var undergået betydelige ændringer, hvoraf den væsentligsle nI', at loven fik til bagevirkende kraft fra t: august 1015. Den gjaldt foreløbi g året ud til 31. december 1916. Imidlertid gik der ikke rel mange måneder, fØr det visle sig nødvendigt at rej se forØgede lØnkrav for det følgende ål'. Prissti3'ningerne var så pågåe nde, at de ikke nØjedes med at følge l;6nforhøjelserne i hælene, de var faklisk foran hele tiden og trådle dem nærmest over tæerne. Dansk Jernbane Forbund stillede sine repræsentanter i centralorganisalionen frit med hensyn til, hvilke krav der skulle slilles fol' året 1917. Cenlralorganisalionen nedsatte et udvalg, deJ' efler forelagne udregninger kom Lil det resullat, al dyrtidstillæggel fol' deL kommende år lil alle lØnninger målle udgØre 480 kr., hvis der skulle skaffes en nogenlunde rimelig dækning. Jlerom blev sil de lo centralorganisalioner enige, og de fØrste dage i seplember Hl1() afgik skrinIse derom lil regeringen. 00

f!or el ll){'sl!ll'c {s/,n JfI I7. øverste række lm venstre: POI'IØr O. Andersen, KØIJCnhal'n, malros C. 1L F. I'olllsen, I':ors!!r, rlef/olarbejder Chr. Frederiksen, 11emb, cle potarbejcl er C. I'oigl, Sybo/'g, uanej'ol'lIwnd C. Th. Christensen, esbjerg, depotarbejder C. J. Christ iunse n , KølJenha t> /L - M il lten'le l'il'kklJ ll'a l'en,lrc: l'orlØr C. Jensen, Viborg, s/cibslyrbØclcr II . Johanse n. Strill , tog/u'tjel/t Jen" ROI(eral/f!. " Øllen /wl'lI, ( l'icclol'I'l'lninIJslører), banearbejder C. F. L. ,\ 'issen. Al/lOrfl . togbetjent A . P. Pelersen, Struer. - :VcI(ersle r;l'!,ke lro venstre: Togbetjent Chr. Vejre, ](øbe nhavn, ( se kret,l,/, og redaktør ) , logbeljent .ll. l,/'islensen, Ranners, portør Charles Petersen, !'Øbenhavn, ({'01'retn ing s{'Ø r er ) , porlØr S . P. Chrislensen. Orlense. matros R. ](anlsØ, Illasnedsund, (hocedkassel' cr ), bane ol'b ejr(el' S. C. Jlla(/sen, KØbenhavn.

Denne var meget længe om al o\'en'eje sagen, og fØt'st den 17. no\'ember 1(:H0 kom den ti l forhandling. Finansmini ler Ed v. Brandes tilbØd dt yde 4.00 kr. til gifte og 200 kr t il ugifte for årel 1917. Efler forhan dlinger' frem og tilbage gi k' minisleren ind på at forhØje lillægget for de ugifte med 50 kr. saml al yde el supplemenlslillæg på 4.5 kr. for ål'el WW . End\'idere ble\' del' g'i\'el IØfle om også al yde et supplem entstillæg for' 1017, såfremt prisstigningerne forlsatle . Disse forhandlinger be tegnede for så vidt en milepæl på forhandlingsretlens vej, idet de fol' fØ rsle gang sluttede med en overenskomst. Denne \'is le sin belydning den"cd, al fOt'slagel hudigl gik g'CIl-

nem rigsdagen, uden at der foretoges mndrillger. Loven blev stadfæstet fØrst i december HHG. Herefter indtrådte der en lille pause mellem lØbene, men kun på ca. 1f2 år, al den stund priserne gik videre på deres himmelflugt. Da centralorganisationerne ved midsommertid mindede reg'erin gen om supplementstillægget for året, blev der svaret, at forudsætningen måtte være, at det bevilg'ede ordinmre' tillæg for HH7, som faldt kvartalsvis, fØrst måtte være udbetalt. Organisationerne gav ikke op, men forsØgte nu at få det tillæg, som forfaldt den 1. oktober 1917, stillet til rådighed den 1. august. Heller ikke dette kunne regeringen gå ind på. Efter afslaget antog situationen en ret spændende karakter. Dansk .Jernbane li'orbunds medlemsblad .Jernbane-Tidende, som ubestridt var blevet tjenestemandspressens førende organ og under hele krigsperioden havde understØttet organisationernes arbejde med en række g'limrende artikler, der havde vundet anerkendelse i alle tjeneslemandskredse, trak i sit nr. for 1. september 1917 situationen stmrkt op og dok umenterede, hvor slet t j eneslClnændene var behandlet. På grundlag a f materiale fra statens sIa tjstiske dep artem ent kunne det påvises, at krigsdyrtiden hidtil havde forringet hver IØnning's købekraft med gennemsnitlig :2.858 kr., hvoraf der gennem dyrtidstillæg kun var godtgjort 775 kr. eller ca. en fjerdedel.

"'.

'l!-

.l!-

TALMODIGlIEDEN BRISTER Pladsopsigelsesaktionen i 1917.

Således lå situationen, da forbundet hol dt sin ordinære kongres i Arhus i efteråret HH7. Kongressen var udskudt 3 måneder på grund af de svigtende kullilfØrsler med deraf fØlgende indskrænkning i trafikken, som den totale u-bådskrig medfØrte. Hovedbestyrelsen mødte p å kongre ssen vel forberedt på, at der ville blive krævet iværksat de mest yderliggående forholdsregler. Stemning'en viste snart, at ledelsen ba vde vurderet situationen rig-

ligt - cl forslllg OUl t'1l samJ0.L pladsopsigelse ble\' \'edlaget enstemmigt med 112 s lemmer. l"ra selve kongressen udsendtes straks efter vedtagelsen en opsigelsesformular til hvert enkelt medlem. Ile udfyldte Jormularer skulle indsendes til hovedbestyrel sen og bero der, in dtil den fandt tidspunktet inde lil at fremsende den samlede opsi Belse . Illdselldelserne skulle des uden sk e så hurtigt, al hovedbesty r'else n kunne vmre i stnnd til at videresende dem lil generaldirektoratet inden 1. oktober HH7. Ve d slemmeoptællingen visLe det sig', at der vm' indgåe t 7.:308 opsigelser, dvs. fra godt 95 peL af samtlige medlemmer, DO medlemmer havde stemt nej til at indsend e opsigelse, og 2:H havd e helt u ndladt, a t indsende material et. Dette resultat var et tal end e vidneshyrd OID, at Udmodigh edt'lls grænse nu vnr n åe t. Flel'e nf de organisationer, _ _ _ ...... ....._._.. .... _.den . . .September 1917. med hvilke forbundet sam urbcj de de germem centralorgauis ationen, forberedte på samTil Dansk Jernbaneforbund. me måde eJ) 10IWktioJ) . P å de nu e bagg l'lllld fnndl Nej-Stemmeseddel. Jorhaudlinq-ern e med regeringen sted den 25. og 2H. septemUnderskrevne. der bar gjort mig bekendt med Kon· gresbeslulningen af 14. September 191 7, erklærer herved, ber HH7. Ilet tilbud, den mødte :II jeg til Trods for de af Kongressen for en samlet Pladsopsigelse anferte Grunde ikke vII stemme for en Pladsop· med, lØd på, al der fOl' 1018 ~igelse. og derfor ikke ønsker at deponere min 9psigelsc Hovedbestyrelsen, selvom det ikke ud and re Veje vil skull e ydes el, dyl'lidslillmg på hli ve mu ligt for O rganisationen at forbedre min Stilling i økonomiSk Henseende, noo kr. og 400 kr. for h eIl holdsvis gifte og ugi He, do:; i Ii. kc Navn .... over 40 pct. af lønn en. Des uden Stilling ._..__.... ville der Jor ! fJJ7 blive bevil get Tj.-Nr•._. ____ _ el suppleme n tslill<l'g på h en Station_ ....... holdsvis iOO k l'. og 00 kr. Forhandlingerne bl ev afNB. Medlemmer. der Ikke vil deponere sin Plads· opsigelse hos Hovedbestyrelsen, maa straks i vedlagte brudt, men fortsattes den :~ . Konvolut indsende nærværende Blanket I underskrevet Stand. oktober, hvor der blev sluttet overenskomslom tiJlægget for f HIS på (JOO og !tOO kr., dog at begTænsn i ngen ikke blev Ml, men 50 pd., samt at supplemcntstillmggct, for 1017 blev forhØ jet til 120 og 70 kJ'. ~

Kongre s sen

Vor Organisa tion s højeste Myndig h ed, Kongre ss en. der i disse Dage afholder sine Møder i Aarhus betragter det. nu som absolut gi vet at Regeringen kun l uvæsentlig Grad vil vær e at forma"a til at imødekomme Kravet om et rimeligt Suppleme nt til" indeværende Aars Dyrtidstillæg, samt om et for Aaret 191 Y passende Ti.llæg, jfr. Centralorganisationens Andragende af l. Sept ember d . A . Vor nuværen de økonomiske 5t-illing, so m ikke nævneværdig forbedres ved de Foranstaltninger , Regeringen kan vente s at ville tilbyde, er ikke l ænge re h oldbar. Medlemmerne. hv i s Utilfredshed i de senere Aar har givet sig stær ke r e og stæ rk ere· Udtryk. maa nu efter Kong r essens Opfatte lse have Lejlighed til at tage Afg ø relsen i egen Heand, og bes temme, om den nuværende Depress ion skal vedvare, og om den u retfæ rd i ge Tils idesættelse , Statens Tjenestelllænd har v æ ret Gen stand for gennem hele Kri gs perioden, sk al fort sæ ttes. eller end· ogs aa forøges, hvilket vil ske , hvis de Dyrtidstill æg , Regeringen si dst h ar foreslaaet, ikke forbedres væs entligt . Ko'n g ressen har vedtaget at give Medlemmerne Adga ng til ved Afs temning. om en samlet Pladso. p.sige13~ me.d 10vDlæs.sig 'l.ar4i-e..l af 3 Maaneder at læg g e hele den Væ'g t i vort b~rettige'de Krav om en rime· lig Erstatning for de stedfundne Lønforringelser, som Organisa· tionens ansvarlige Ledelse efter moden Overvej else har anset for f ornødent. Ethve rt Medlem maa være fuldt indforstaaet med, at det ikke ad de af Tjenes temændene s Organi sa tioner hidtil benyttede Veje vil være muligt at opnaa nævneværdige Forbedringer i Re g eringens For s lag. Skal saa danne opnaas, hvilket efter Kongressens Opfattelse og det Kendskab den har til Medlemmernes for tvivlede økonomiske Stil. l ing , er en tvingende Nødvendighed, maa Da nmarks Jernbanemænd træde ind paa den Vej , som har ført andre Arbejdere - og sidst vore norske Kammerater _ frem mod social Retfærdighed og fuenneskeværdige Livsvilkaar. Med nærværende Cirkulære følger en trykt Opsigelsesblanket, som ethvert Medlem , der tiltr æd er den af Kongressen udtrykte Opfat .· telse, vil ha ve at underskrive og indlæg ge i den dertil bestemte me<l Forbundets Adresse forsynede Konvolu t , som ti lklæbes og gennem Post· væsenet indsendes til Hovedbestyrelsen senes t den 20. September. Endvidere medfølger en Blanket til Brug for de Medlemmer, der ikke ønsker at bringe den af Kongres~en fo reslaaede Fremgangsmaade l Anvendelse, og ikke ønsker at undersk r i ve Opsigelsesblanketten. Nej-Ste mm eblanketten skal i saa Pald indlægges i Konvolutten und erskrevet . og den indsendes paa samme Maade og indenfor sammme Tids frist som gælder for Opsigelsesblanke tt en.

I September 1917.

.... ............ . _. ._....

. ... ....._...... __

NB. Nærværende Opsigelse indsendes omgaaende i underskrevet Sta nd - Ikke direkte til StatSbanerne - men til Dansk Jernbaneforbund, der foranlediger, at Opsigelsen, naar Forbun det skønner det nødvendigt, afgives til den paagældende Statsbanemyndighed.

Sta lion

Slilling og Tj.· Nr.

(med Fo:bogsta.\"ef)

Navn _._ .......................

I Henhold til § 9 i Lov Nr. 133 al 10. Maj 1915 opsiger und erteg nede herved min c)IiUing i Statsbanernes Tjeneste til Fratrædelse med Udgangen af December Maaned 1917, for. saavidt der ikke inden dette Tidspunkt vedrørende mine Lønningsforhold maaUe være opnaaet en Ordning, som min Organisation - Dansk Jernbaneforbund - har godkendt. Dansk Jernbaneforbunds Hovedbestyrelse er bemyndiget \il paa mine Vegne al slu tte Overenskomst med Staten angaaende Betingelserne for min eventuelle fo rbliven i Statsbanernes Tjeneste, saml til at tilbagekalde nærværende OpsigE lse.

dcn

Vi gengi/;er hel' i falcs imile den slcriv else, wm sanllnen med opsigelsesformularen og nej-stemmesedlerne eft er kongress en blev tilstillet hvert enlcelt medlem.

~---------------------~ L ___________________

Aarhus 1911.

Til samtlige Medlemmer af Dansk jernbaneforbund!

OANSK JERNBANEFORBUND

Også detle overenskomstforslag gik uændre t gennem rigsda gen. Del forelagd es i folkelinget en time efter, at forh andlingerne \"a r tilendebragt. E n enlig hØjremand fra provisol'ieliden, hr. Jul. Wulff, beklagede, aL rigsdagen var sat ud af spillet. Den 21. juli HH7 havde regeringen iøvrigl nedsat en lØnn ingskommission, i hvilken repræsentanler for organisalioner ne havde fåel seede; JJ[l'l'Iuere herolll i et JØ1g-ende afsnit.

Forretningsudvalget optæller stemmer efter urafstemningen om pladsopsigelsen i 1917. - Fra venstre : Jens Rodevang, ehl". VeJre, R. KantsØ, e. J. Christiansen, N. elLI". Madsen, Char'les Petersen og Oluf Andel"Sen.

DET FAGLIGE VABEN SKÆHPES

Indmeldelse i De samvirkende Fagforbund. I sommeren i!.H8 skele der en ny skelsættende begivenhed forbundcls historie. Indmeldelsen i De samvirkende Fagforbund fandt sleel. NØel\"endighedcn af ell fastere konsolidering a f forbun\)G

dets hele stilling havde længe været klart for dets ledende mænd. Der kunne være tale om enten at opsamle en tilstrækkelig stor kapi tal sonl underbygning eller at styrke fundamenteL ved al tegne en gensidig forsikring. Den første vej ville blive forholdsvis langsommelig, og den sidste, en indmeldelse i De samvirkende li'agforbund, var tidligere blevet afvist af kongressen. Det blev nu alligevel denne vej, man valgte at prØve igen. Sagen blev i stilhed forberedt ved drØftelser mellem 3 mænd: Charles Petersen, den davffirende vice forretningsfØrer, .Jens Hodevang (seneretogf0rer i Handers) og redaktøren af Jernbane-Tidende, Chr. Vejre. Efter at sagen var behandlet i hovedbestyrelsen, blev der planlagt en række møder rundt om i landet,. hvor forslaget skulle drØftes med medlemmerne, ligesom .Jernbane-Tidende i de følgende måneder fik tildelt den opgave at bringe oplysninger om De samvirkende ~'ag forbund og særlig tage live t af den opfattelse, som hidtil havde været ret udbredt blandt medlemmerne, at jernbane forbundet kun kunne blive "malkeko" for de private arbejderes organisationer, samt en anden meget anvendt påstand, at De samvirkende ~'agforbund kunne tvinge jernbaneforbundet ud i en faglig konflikt (sympatistrejke) mod dets vilje. Ledelsen var naturligvis klar over, at det ville være et prestigetab for forbundet, om et forslag om indmeldelse også denne gang blev forkastet. Derfor måtte alle kræfter sættes ind til sagens belysning og gennemførelse. Forslaget forelagdes for 1918's kongres, som for sit vedkommende gav sin tilslutning men vedtog at lade sagen endelig afgøre ved en urafstemning blandt medlemmerne. Et forslag om, at indmeldelse kun kunne vedtages med kvalificeret majoritet 2Æ af stemmerne - blev forkastet, ligesom tanken om at søge optagelse som halvt betalende - i lighed med enkelte andre organisationer - blev afvist. Ved urafstemningen blev der afgivet 5440 ja-stemmer for indmeldeisesforslaget, imod 1080 nej. Det var et udmærket resultat, som vakle megen opmærksomhed i offentligheden :- ikke mindst i den borgerlige presse, der havde advaret stærkt imod indmeldel7

sen og bebudet stor udvandring af medlemmer, hvis den blev gennemfØrt. Den blev gennemfØrt, og der skete intet frafald af den grund. Forbundet havde styrket sin stilling indadtil og befæstet sin anseelse udadtil.

FURTSAT KAPLØB MELLEM PRISEB OG LØN

Da varepriserne germem det. fØrste halvår 1\H8 stadig havde været stærkt stigende, således at det for året fastsa tte dyrtidstillæg ikke var i stand til at fØlge med, besluttede centralorganisationen at rejse nye lØnkrav. Den 18. juli 191.8 fremse ndtes andragende, og allerede den 30. j uli kom det. til forhandling med regeringen. I lØbet af 3 møder sluttedes en overenskomst, hvorefter alle lønninger forhøje des med 25 pd. fra i. april 1018. Endvidere skulle der ydes et supplerende tillæg til det allerede bevilgede på 150 kr. for gifte og 100 kr. for ugifte på de lavere lØnninger og 120 kr. henholdsvis 80 kr. på de hØj ere lØnninger. Samtid ig fastsattes dyrtidstillægget for 1919 til samme stØrrelse som det for 1918 inklusive supplementstillægget. Dyrtidstillæggene skulle denne gang ydes uden procentbl:lgrænsning. Lovforslag indeholdende disse overenskomstbestemmelser gennemfØrtes i rigsdagen uden ændringer. Da gennemfØrelsen af denne lovs 25 pet.'s forhøjelse også omfattede bane- og signaltjenesten samt depotafdelingens personale, mente generaldirektoratet, at et krav fra forbundets side om særlig lønforhøj else for dette personale kunne bortfalde. Det kunne forb undet ikke indvilge · i, da det var formålet at bringe gruppe B's lØnninger op i plan med det Øvrige personales. :F'orhandlingerne med generaldirektoratet fandt sted i januar HH4, og resultatet blev, at udligningen gennemførtes. Det viste sig at være en rigtig politik, thi nu var den værste hindring for at få gruppe B ind på lØnningsloven ved den forestående revision fje rnet. Hermed var krigstidens hektiske arbej de . på at holde statens tjenestemænd nogenlunde skadesløse for prisstigningernes hærgen i det store og hele tilendebragt. 'l'aget for hele perioden var resultatet langt Jra godt. Ganske vist var den seneste tids forhØj98

eIser relativt tilfredsstillende, men den skade, der var sket ved de borgerlige partiers modvillige stilling overfor organisationernes krav i de fØrste krigs år, var de alligevel for små til at ophæve, og tjenestemandsstanden gik fattig og gældbunden ud af krigsog efterkrigsperioden 1914-1\)19. Vi skal supplere dette afsnit med at nævne, at statsbanernes tjenestemænd, som under hele krigsperioden havde været ualmindelig stærkt udnyttet og pålagt megen ekstratj enesLe på grund af Lrafikkens voldsomme stigning', intet som hels t vederlag havde fået for disse ydelser. I 1916 rejste de 3 jernbaneorganisaLioner : Jernbaneforeningen, 10komoLivmandsforeningen og forbundet krav om udbetaling af et samlet vederlag. Efter en række forhandlinger gik regeringen ind på for de to første krigsår at bevilge 300.000 kr. årlig til 7.440 jernbanemænd, fordelt i 7 hovedgrupper efter graden af ekstraarbejde. I 1917 blev der foretaget store trafikindskrænkninger på grund af kulrnangel, hvorved forudsætningen for en fortsat bevilling bortfaldt. Ligeledes lykkedes det i perioden organisaLionerne at gennemfØre forhØ jelser af dag- og timepenge, kørepenge, · natpenge m. v., forbe dringer, som naturligvis hjalp noget, men som alligevel hurtigt forsvandt som dråber på dyrtidens hede stegepande. EN BEGIVENHEDSIUG, MEN UIWLIG EF'I'EHKHIGS'I'ID

De t ørste tjenestetidsregler. Fra forbundels dannelse og indtil 1909 var arbejdet så stærkt koncentreret om lØnspØrgsmål og forhandlingsret, at der ikke var levnet tid til at beskæftige sig med et så vigtigt anliggende som ordnede tjenestetidsog fritidsbestemmelser. Det fØrste formulerede forslag vedrØrende t j enestetiden vedtoges på kongressen i København 1909. Det indeholdt forslag om tjenestetidsnormer fra 8 t.imer og opefter, all efter tjenestens art og beskaffenhed, samt forslag om et ugentligt frid øgn. Det belejlige tidspunkt for forslaget.s viderefØrelse indtraf dog fØrst 3 år senere, i efleråret 1912, da dct blev forbundet bekendt, 7*

at der var nedsat en administrationskommission med den opgave at udarbejde fælles regler for de fire etater. Man hØrte imidlertid aldrig mere fra kom missionen, og det forlØd, at den havde opgivet ævret, da arbejdsfo rholdene i etaterne var for uensartede. rrrafikken under verdenskrigen gj orde spØrgsmålet br ændende, særlig i jernbaneetaten, hvor personalet måtte arbej de op til i 520 timer i dØgnet. Den, del' skriver disse linier, erindrer en konference med daværende trafikdirektØr Helper om den lange tjeneste, der praktisk taget ubegrænset kunne pålægges personalet. "Grænsen for tjenestetiden sætter manden selv", sagde Helper, "den ligger gan ske simpelt der, hvor han selv mener, at han er træt og ikke kan forsva re at fortsætte uden passende hvil." Råde t var vistnok velment, men det var jo ikke til at praktisere - i hvert faldt ikke uden en vis risiko for den enkelte. Imidlertid tog Jernbaneorganisationernes }"ællesudvalg sagen op, og den 20. december i9i5 fremsendte det en anmodning om forhandling på grundlag af et krav, det havde udarbejdet, om en maksim alLj enestetid med betaling for overskridelser. Ministeriet svarede med afslag. Forbundets kongres i916 besluttede imidlertid, at sagen påny skulle rejses. Man valgte denne gang en a nden form og anmodede om, at der måtte blive nedsat en kommission til undersøgelse af de opstillede krav, hvis berettigelse ministeriet iøvrigt ikke havde gjort forsØg på at bestride. Omsider gik regeringen med til kommissionens nedsættelse. Dens formand blev en af administrationens bedste og mest forstående hØjere embedsmænd, regnskabsdirektØr Ulrik Andersen. Forbundets repræsentanter i kommissionen blev Jens Bodevang, O. Andersen og C. F. W. Poulsen. Betænkningen forelå den 25. januar HH8. Den var enstem mig og godtgjorde tilfulde de fremsatte kravs berettigelse. Der foresloges: i) Mindst 52 fridage pr. år. 2) Ii'aste former for tjenestetiden efter art og beskaffenhed på 8, g, iO, H, i2 timer i gennemsnit pr. dØgn. 3) Betaling for tjeneste udover de fastsatte normer. GennemfØrelsen af forslagene ville efter kommissionens beregning koste 1.989.000 kr. Men eet er et kommissionsforslag - noget andet dets gennemiOO

fØrelse, og hermed var det så som så, for generaldirektØren lagde ganske rolig forslaget ned i sin skrivebordsskuffe. Så, kom efteråret iDi8 med begivenheder på den store verdensscene, som satte stærke spor i folkenes liv og sendte sine dØnninger ud over landene. De tyske hmre brØd sammen, verdenskrigen var endt, og snart ringede revolutionens stormklokker over vc['den. I{I'uvel om 8-hmersdagens gennemfØrelse re j stes med kraft overalt, og magthaverne skyndte sig at afgive lØfter for at berolige masserne. Generaldirektoratet for DSB havde omsider og'så bemærket tidevandsbyHgen . Det meddeltes nu, at man var sindet at gennemfØre det ugentlige fri dØgn - efterhånden, som det var muligt. Men nu var delvise indrØmmelser ikke længere nok - og selv en gennemfØrelse af kommissionsforslaget Jens lIodevang, var utilstrækkeligt. Tiden var lØbet både fra forslaget og jernbaneadminislrationen. Den 3. december iDi8 krævede hovedbestyrelsen i en skrivelse til ministeriet 8-timersdagen gennem fØd ved DSB uden aftrapning·. En måned efter, de n 4. januar HH0, forelå minisleriels svar. Regeringen ville søge hjemmel til gradvis gennemfØrelse af 8timersdagen og betaling for det overtidsarbej de, det ville være nødvendigt a t få udfØrt, indtil fornØdent nyt personale var ud dannet. Generaldirektoratet blev nu lvunget frem til forhandlings bordet. De n ugenllige fridag gennemfØrtes. ii- og i2-Limersnormerne, som kommissionen havde fore slået, blev strøget. Overtids101

betalingen blev sat væsentlig hØjere end i kommissionsforslaget, og desuden gennemfØrtes andre betragtelige forbedringer. Herefter skulle reglerne fØres ud i livet - de var af let forståelige grunde ikke særlig populære i administrationen, og alligevel blev de fortolket med en liberalitet, som ikke uden grund vakte ledende organisationsmænds mistanke. Der er jo flere måder at kvæle en sag på, og nu var det åbenbart hensigten, at denne skulle aflives under omfavnelse. Af nærliggende grunde måtte organisationen holde gode miner til slet spil; men det gik, som vi havde tænkL os - om kostningerne ved reformen voksede til endda meget sLore summer, og snarL lØd kritikken i den borgerlige presse og i rigsdagens venslreog hØjrekredse. Det var meningslØst, hævdede man, at gennemføre 8-timersdagen så doktrinært i statsvirksomheder, hvor' arbejdet langt fra hele tiden kunne være effektivt. l<'ølgerne udeblev ikke; efter venstres regeringsovertagelse i 1920 nedsatte trafikminister Slebsager en sparekommission, og den stak nedskæringskniven dybt ind i t j enestetidsreglerne ; men herom i et senere afsniL En af de mænd, der af vort forbund val' stærkest benyttet i forarbejderne Lil tjenestetidsreglerne, var nu pens. togfØrer Jens Rodevang. Han kom fØrste gang ind i hovedbestyrelsen i perioden 1005- 1908, indvalgtes igen i HHO og val' viceforretningsfØrel' fra 1915 til 1919. Han var således i ledelsens allerJØrste linie gennem de bevægede og arbejdsJyldte år under den JØrste verdenskrig. Men Hodevang s parede sig ikke. Til trods fol' at han, som iØvrigt alle tilli dsmænd med undtagelse af forretningsfØreren, målte gøre fuld tjeneste, deltog han ikke alene i de mange mØder og konferencer men også i arbejdet på kontoret. Men under alle forhold, i arbejdet som i fritiden , var Jens Hodevang den gode kammerat i delte krævende ords bedste betydning, og forbundet skylder ham stOl' anerkendelse og tak for hans uegennyttige indsats. Han udnævntes til æresmedlem i 1924.

* * * 102

LØNNINGSKOMMISSIONEN AF 1917 Vi vender igen tilbage tillønningsarbej det, som vi forlod med omtalen af lØnningsaktionen i 1(HS, der endte med en midlertidig forhØjelse af lØnningerne på 25 pct. samt et dyrtidstillæg. Vi må igen gå lidt tilbage i tiden, nemlig til 29. januar 1915, da repræsentanter for de 2 cen tralorganisationer fØrste gang fØrte forhandlinger med statsm inister Zahle om nedsættelse (LI' en løn ningskommission. !legeringen var under de usikre forhold betænkelig ved at imØdekomme Ønsket, m en næsten hver gang, der gik en skrivelse fra organ isationerne til. finansministeriet, sluttede den med den tilføjelse: ,,- }<lorøvrigt burde del' nedsættes en lØnningskommission ." Det var historien om Karthagos Ødelæggelse på en ande n måde. Ønsket blev virTrafikminIster llassIn[J Jøl'gensen. kelig også gentaget så tit, at det måtte imødekommes. Ved en smrlig lov, vedtaget af rigsdagen den 21. j uli HH7, nedsattes kommissionen med et af regeringells medlemmer, trafikminister Hassing Jørgensen, som formand . lØvrigt kom den til at bestå af 21 medlemmer, l'eprmsenlerende rigsdagens partier, administrationen og organisationerne. Forbundets repræsentant blev forretningsfØrer Ch. Petersen, der under arbejdets forlØb udfoldede så megen forhandlingsdygtighed og iniLialiv, a l: han ikke alene skaffede tjenestemmndene betydelige fordele, men vakte respekt i alle kredse. To mænd prægede mere end andre dette kommissions arbejde, nemlig nuværende departementschef K. H. Kofoed og Charles Petersen. Den 30. juni 1919 forelå betænkningen til "Lov om Statens Tj e103

nestemænd." Sam tid ig foreslog kommissione n, at der indtil lovens ikrafttræden blev ydet tjenestemændene et overordentligt løntillæg på 5-10 kr. for de 3 fØrste kvartaler af 1919. li'orslaget afveg på væsentlige punkter fra tidligere lønningslove, fØrst og fremmest ved den automatiske lønreguleringsbestemmelse, der senere gennem årene i princippet har bestået. Forslaget led imidler tid af en fejl, som kommissionen ikke kunne have ansvaret for, nemlig at lØnsatserne, der var bygget på prisstatistikken pr. februar HliO, allerede var forældede. Den 22. juli 1919 forelagdes forslaget i folketinget, hvor det straks gik i udvalg. Den 30. juli afholdt Dansk Jernbane Ji'orbund ekstraordinær kongres i København. Den udtaHe sin anerkendelse af forslagets principper, som i hovedtrækkene var i overensstemmelse med det af forbundet udarbejdede og til kommissionen indsendte forslag, men forlangte samtidig, at de foreslåede lØnningssatser skulle forhØjes med 600 kr. Efter at centralorganisationerne havde forhandlet med folketingets lØnningsudvalg, gik regeringen med til at forhøje konjunkturtillægget med 150 kr. for de lavere lØnninger samt at forhØje stedtillæggets 3 satser med henholdsvis 180, 120 og 90 kr. Dyrtidstillægget for gifte forhØj edes fra 540 til 702 kr. årligt. På delte grundlag sluttedes overenskomsten mellem regeringen og organisationerne. Overenskomstforslaget blev sendt til urafstemning blandt forbun dets medlemmer. Det godkendtes med 6338 slemmer, m edens 1373 stemte nej. Loven, der trådte i kraft den 12. september HHD, vil blive nærmere omtalt i det særlige afsnit om lØnningslove. Ved lovelI opreLtedes desuden den for tjenestemændene meget betydningsfulde institution: Statens Lønningsråd. PASKEKUPPET 1920 OG GENEHALSTHEJKEN Umiddelbart efter våbenstilstanden i 1918 fulgle en kort periode, hvor arbejderklassen havde gode kort på hånden, som ['igtigt udnyttet kunne have hjembragt forbedringer af blivende værd. Men kapitalismen gav kun nødtvungent slip på sin maglstilling, og reald ionen ventede bare på blottelser fra arbejderside for at slå ned. 1Oll

Og bloUelserne kom. Det viste sig som så ofte fØr i historien: Arbejderklassen kan bedre marchere i trit under m odvind, end når der er medhØr. De yderliggående elementer indenfor fagforeningerne, de kommunistisk eller syndikalistisk prægede kredse, ville lØfte mere, end krmfterne svarede til - derved tabtes mange points, og' gode chancer for holdbare fremskridt gik Lil spilde. Men som det gik hos os, gik det i de allerfleste lande, hvilket dog er en trøst -- selvom den er ringe. I slutningen af marts 1920 udviklede den faglige og politiske situation herhjemme sig på en fol' arbejderklassen uheldssvanger måde. Arbejdsgiverforeningen havde som svar på et lØnkrav fra De samvirkende li'agforbund varslet lockout overfor ca. 200.000 organiserede arbej dere. Omtrent samtidig blev ministeriet Zahle afskediget på det sydslesvigske spØrgsmål, og kongen overdrog hØjesteretssagfører Liebe at danne en regering. Denne var ganske uden rod i det 'parlamentariske liv, folkestyret var i fare, og det trak op til en alvorlig forfatningskamp. Det var utvivlsomt de reaktionære kræfter, der havde øvet deres spil. Målet var at sætte en forsvarlig bom for arbejderklassens landvindinger, der var dem en skarp torn i øjet, og samtidig hemme det demokrati, som truede med gennemfØrelse af en række sociale foranstaltninger til begrænsning af overklassens Økonomiske udplyndring. Under indtrykket af den ved regeringsskiftet opståede alvorlige situation var hovedbestyrelsen indkaldt til mØde i KØbenhavn den 31. marts 1920. Samme dag afholdt De samvirkende Fagforbund generalforsamling på Enghavevej forsamlingsbygning, hvor samtlige vore hovedbestyrelsesmedlemmer deltog. Generalforsamlingen vedtog fØlgende resolution: "Idet generalforsamlingen med harme har modtaget efterretningen om det af kongen forØvede statskup og bifalder de modforanstaltninger, som er iværksat af socialdemokratiet, beslutter mØdet: At opfordre fagorganisationerne til iværksættelse af almindelig strejke med det formål at fremtvinge rigsdagens indkaldelse, tilvejeb ringelse af en ny valglov og derefter valg på ærligt grundlag. Samtidig må imidlertid den faglige konfJiktsituation lØses. Lockoutvarslerne

105

må annulleres og De samvirkende Fagforbunds gentagne gange fremsatte krav må gennemfØres - derunder iværksættelse af forhandling mellem organisationerne, sikring af dyrtidstillægget i august og optagelse af forhandlinger om arbejdernes deltagelse i bedriftsledelsen. Til fremme af disse formål opfordres organisationerne til straks at skride til iværksættelse af de fornØdne forberedelser, således at strejken kan være effektiv i fuld udstrækning senest fra tirsdag morgen den 6. ap ril. Fra den almindelige strejke gØres kun fØlgende undtagelser: 1) tjeneste ved hospitaler, alderdomshjem, bØrnehjem og andre stiftelser, hvor syge, invalider, vanføre o. l. har ophold, 2) vand- og gasforsyninger, 3) borgernes sikkerhedstjeneste samt 4) alle virksomheder, der ejes af arbejderorganisationer, samt el e demokratiske blade, der bekæmper statskup p eLs regering. Organisationerne må ufortØvet skride til iværksættelse af de for denne beslutning fo rnØdne skridt. Ovemit må der opfordres til ubetinget opretholdelse af ro og orden. Ingen roiighedsforstyrrelse må tåles, og arbejderorganisationerne fralægger' sig ethvert ansvar for handlinger, der bryder denne regel."

Endvidere vedtoges det at kræve almindelig amnesti. Samme dags eftermiddag holdt Dansk Jernbane l<'orb unds h ovedbestyrelse mØde på kontoret og vedtog enstemmigt at give De samvirkende Fagforbunds opfordring sin tilslutning. :B'Ølgende sll'ejkeproklamaLion udsendtes til medlemmerne: "I henhold til den af De samvirkende Fagforbunds generalforsamling trufne beslutning af 31. ds. om iværksættelse af genemistrejke tirsdag den 6. april dette år samt til hovedbestyrelsens enstemmigt trufne beslutning nJ dags dato vil samtlige medlemmer af Dansk Jernbane Forbund have at indstme arbejdet fra og med natten mellem den 5. og 6. april KJ. 12. Fra detLe tidspunkt må intet tog og ingen færge afsendes med vore medlemmers medvirken, og kun de tog, der befinder sig på linien, må betjenes til deres bestemmelsesstation. Herfra undtages ambulance- og hjælpetog, der om fornødent må afsendes indLil tirsdag middag KJ. 12. Så længe tog i henhold til foranstående befinder sig på linien, fortsættes tjenesten af det ved banens eftersyn og signal- og sporskiftebetjeningen nØdvendige personale. Intet tog- eller skibspersonale må betjene tog eller færger, der afgår fra personalets hjemstedsst.ation senere end mandag den 5. april, medmindre det kan pilregnes at være tilbage på hjemstedsstationen inden driftens effektive standsning. Det påhviler de respektive afdelinger og gruppeformændene at påse, at disse bestemmelser på det aIlernøjeste overholdes. Arbejdsstandsningen vedvarer, indtil meddelelse om dens OphØ l' foreligge r fra den af hovedbestyrelsen nedsatte strejkekomite."

10fi

Hovedbestyrelsens proklamation i denne sikkert alvorligste situation i forbundets 50-årige his torie var underskrevet af Charles Petersen og kontrasigneret af Chr. Vejre. For fØrste gang i Danmark havde statstjenestemændenes største organisation erklæret statsmagten krig. Ikke for at få gennemfØrt et lØnkrav eller en anden Ønskelig forbedring fol' medlemmerne, men fordi den anså det for sin pligt overfor det danske folkestyre og den arbej derklasse, den følte sig så stærkt knyttet til. Og medlemmerne, som ikke val' spurgt, fordi der simpelthen ikke var Lid til at spørge, hvorledes reagerede de? Jo, også de forstod, hvad del' nu var deres pligt. Over hele landet lØd det fra mand til mand: Vi er parat! Kun fra et enkelt sted kom del' en foruroligende meddelelse - det val' fra Munkebjergby på den nu forlængst nedlagLe SorØ----Veddebane, hvor hele personalet (2 mand) telegraferede til generaldirektoratet, at de ville forblive på deres poster og bes tride trafikken på normal vis. Om dette tilsagn virkede beroligen de på regeringen vides ikke. Imidlertid traf Dansk Lokomotivmands Forening foranstaltninger til at fØlge forbundets eksempel, og Jernbaneforeningen pålagde sine medlemmer al: holde sig borte fra tjenest.er, som normalt blev udfØrt af forbundets folk. Også poslforbundet indkaldte til kompetente møder for at træffe vigtige beslutninger. Det af statskuppet udklækkede ministerium Liebe fØlte efterhånden, at dets liv hang i en tynd tråd og traf i sin forvirring bl. a. foranstaHninger til at trække militær til KØbenhavn. ForsØget blev dog opgivet, hl. a. fordi forbundet meddelte generaldirektoralet, al in tet tog med militær under våben ville blive gennemførl. P åskernorgen den 5. april indså majestæten, at han var bleve t ledet ind på et blindt spor. Han opfordrede kupminis teriet Lil aL trække sig tilbage og udnævnte et forretningsministerium under depar tementschef Ji~riis med den begrænsede opgave at gennemfØre valgloven og udskrive valg til folketinget. Samtidig trak arbej dsgiverforeningen sin lockouttrusel tilbage, således at generalstrejken kunne afblæses. Om årsagen til, at den spændte situation så pludselig ændredes, 107

er der fremsat adskillige formodn inger, m en ingen, der havde indsigt i forholde ne, var i tvivl om, at vort forbund ved sin hurtige beslutning om at deltage i generalstrejken - en beslutning, der for de nye magthavere indeholdt de alvorligste perspe ktiver lagde et tungtvejende lod i vmg"lskålen på et for dansk folkestyre skæbne svangert tidspunkt. Ii'oIketingsvalget i foråret Hl20 ændrede parListillingen i folketinge t, hvor socialdemokratiet og det radikale parti hidtil havde haft et flertal på et pal' stemmer, til et lille flertal fol' venstre og de konservative. Venstrem anden Neergaard dannede den ny regering med sig selv som stats- og finansminister og folketingsmand Sleb sager på trafikministerposten. Den af valget skabte forskydning skyldtes udelukkende det radikale partis mandaLLab, som soeialdemokratiels relativ gode fremgang ikke kunne opveje. Mange radikale vælgere - la ndmænd og næringsdrivende - havde fået et anfald af den i borgerlige kredse udbredte socialistforskrækkelse, og venstre og de konservative havde under valgkampagnen malet Fanden på vmggen under flittig anvendelse af gloserne: "Generalstrejke og fagforeningstyranni. "

STATSBANERNES ORGANISATIONSFORM - GENERALDUmKT0HSKn-,rrE Nu gik der fire lange år under venstres styre, men fØr vi beskmftiger os med dem, skal vi omtale forholdet mellem administrationen og organisalionen, således som det havde udviklet sig under krigen og den nærmeste efterkrigstid. Som det fremgår af foregående afsnit, eksisterede der mellem generaldirektØr Ambl og forbundet halv krigs tilstand i årene fra ilJOG til 1910. Efter Christophersens overtagelse af formandsposten indlraf der vel en lille bedring, som holdt sig så nogenlunde også eHer, at Charles Petersen var trådt til i 1014, men helt godt blev forholdet ikke. Generaldirektør Ambt havde svært ved at gøre 108

sig fortrolig med den tanke, at organisationen skulle have virkelig medindflydelse. Dell L oktober HH5 fratrådte Ambt sit embede. lIil n var utilfreds m ed den måde, på. hvilken trafikminister Hassing Jørgensen Ønskede at lede statsbanernes udvikling. Der var allerede i HH! af vens ll't's Irafikminister Thorllas Larsen nedsat el statsbaneudvalg til nærmere undersØgelse af banernes forhold og organisationsform. I udvalget var der selvfølgelig ingen personalerepræsen tanter, men ejendommeligt nok heller ingen fra administra tionen. Udvalget blev ledet af direktøren for de sydfynske baner, hr. Kiel', og bestod iØvrigt af rigsdagsmænd og folk fra det private erhvervsliv. Udvalgets betænkning blev afgivet, efter at Hassing Jørgensen var tiltrådt som minister, og han fandt den ikke egnet til videre fremme, forinden den var undergået en mere sagkyndig bearbejdning. Han overlod denne revision af forslaget såvel til gen eraldirektoratet som lil et af j ernbaneorganisationerne nedsa t 6mands udvalg, der hver fol' sig kom med deres indstillinger. Medens grneraldirektØren og organisationerne var helt enige om at anse sammensætningen af det Thomas Larsenske statsbaneudvalg som en fornærmelse mod etaten og dets produkt som et jævnt dårligt stykke amatØrarbejde, var der naturligvis vidt forskelli.r.;e opfattelser a f, hvorledes det skulle omilrbejdes. Imidlertid lykkedes det Hassing Jørgensen at samarbejde generaldirektoraLets og organisationernes forslag til et hele, og resultatet ble v den organisationsform for statsbanerne, der med enkelte mindre ændringer er gældende id ag. Til Amb ts afløser udnævnte Hassing Jørgensen ret overraskende for alle den af offentligheden ganske ukendte århusianske sagfØrer og bankdirektØr, Th. Andersen Alstrup. Den ny gener aldirektØr kendte ved sin tiltrædelse af embedet ikke mere til jernbanedrift end en ledvogter Lil sagfØrervirksomhed. Hans kvalifikation var, sagde ministeren, at han var en elskværdig og forha ndlingsdygtig mand, som ville kunne tilvejebringe et godt forhold til personalet. Tiden vis t.e, at denne betragtning ikke var helt forkert . 'ril nærmeste mc dhjallper' for den ny generaldireklØr udnal\'ute m inisteren ko ntorchef i ministeriet for offentlige arbejder Fr. V. Peter110

sen, der havde været sekretær i statsbane udvalget og således havde forudsætninger for at fØre den nyordning ud i livet. Andersen Alstrup var generaldirektØr for statsbanerne indtil i931. lIan opfyldte vel ikke helt de forventninger, der fra sLarten blev stillet til ham som et stort personales øverste chef. Hans væsen var venligt og elskværdigt - lidt fornemt tilbageholdende m åske. Hans ledelse af forhandlingerne var formel og dæmpet, han brugte aldrig selv stærke udtryk, og når han mødte dem fra den anden side af bordet, voldte det ham tilsyneladende næsten fysi sk smerte. Men hans milde sind og medfØdte elskværdighed var samtidig hans svaghed. I krigsårene var han ikke den myndige chef, der overfor offentligheden og en karrig rigsdag kunne gå ind for personalet med hele sin person og sætte sin indflydelse ind for a t hidfØre forbedringer i dets vilkår, også de økonomiske; men svagest viste generaldirektØr Andersen Alstrup sig under de to nedskæringministerier, Neergaards fra i920 til 1()24 og det endnu skrappere Madsen-Mygdalske fra i926 til i92D. Han gennemfØrte de beordrede nedskæringsforanstaltninger med en korporals lydighed omend med sorg i sind, hvilket ingenlunde var tilfældet hos flere af hans juridiske medhjælpere, der udspekulerede de mest hårtr ukne fortolkninger af IØnnings- og tjenestetidsbestemm elserne for at tækkes de politiske magthavere. I disse år herskede der ingenlunde det bedste forhold mellem generaldirektoratet og forbundet - selvom den "diplomatiske forbindels e" holdtes vedlige, og forhandlingsreglerne fuldt ud blev anvendt. Perioden un der Staunings regering i024 til i926 og senere fra i!)2!) bragte dog naturligvis bedring i forholdet. li-'riis Skotte foretog rIter ' a t have overtaget t.rafikministerposten forskellige omplaceringer i generaldirektoratet, og samarbej det bedredes betydeligt. I i 93i, da Friis Skotte for at kunne gennemfØre den forrentningspolitik, han nu engang havde forset sig på, lidt brat aJskedige de Anderse n Alstrup og udnævnte den daværende kontorchef i postgeneraldirektoratet - P. Knutzen - til hans efterfølger, følte organisationerne det ikke som noget egentlig tab. Vort forbund havde efterhånden vokset sig så stærkt, at det godt kunne tåle fa ste og kraftige standpunkter på den anden side af forhandlingsbordet. En velvillig minister behØvede ikke længere al Hi

lade personlige elskværdige egenskaber alene være hovedkvalifikaLionen hos et generaldirektØremne. Med P . Knutzell:,; tiltrædelse og indledningen af fo l'I'e n tllillgSpolitikken gik vi ind i eL nyt tidsafsnit og til nye opgaver for organisationen, men det er igen en anden historie, som vi senere vender tilbage til. VENSTRE rrAGER NEDSKÆRINGSKNIVEN FREM -

MEN

ORGANISATIONEN IIAR FAET INDFLYDELSE OG MILDNER DENS VIHKNINGER Efter ministerieL Neergaards overlageise af regerillgen i 1920 måLte organisationerne sætte sig i forsvarsberedskab . PremstØdenes tid var forelØbig ovre - nu gjalt det om at vær ne om de gen nem årene vundne positioner. Hegeringens program var aL gennemfØre en sparepolil:ik, og aL den i fØrsle række gik ud på at slå ned på de smil i samfundet, behøvede man ikke aL være i tvivl om. Der var allerede både under og efter valgkampen gjort et forarbejde ved aL lægge såvel 8-timer sdagen som de såkaldte "hØje arbejdslønninger" for had. Allerede i sommeren 1D20 nedsatte Slebsager en postsparekommission , og umiddelbart efter kom en lignende kommission for statsbanerne lil verden. Det varede imidlertid ikke ret længe, fØr man kom til klarhed over, at sagen måtte tages op på et samlet grundlag, og de to kommissioner suppleredes den 21. februar J!)21 med en oversparekommission, bestående af repræsentanter for rigsdagen, administrationen og organisationerne. Så vidt var dog altså også venslre nået nu, at man indså nødvendigheden af, at organisationerne kom med i arbej det. Til formand for kommissionen udnævntes den fra det store lØnningslovsarbejde fra 1017 til 1H19 anerkendte rådsformand K. If. Kofoed, og som repræsentant for vor centralorganisation indvalgtes Charles Petersen. Venstres presse spillede en kraftig ouverture, inden den fo rventede store nedskæringsforestilling begyndte. Utrolige historier om ødselhed indenfor statsbaneadministraLionen bragles lil lorvs. 112

Særlig måtte "den alt for large fortolkning af tjenestetidsreglerne" med 8-timersdag over næsten hele linien og "eventyrlige overtidsbetalinger" holde for. I mange tilfælde var det gennemskueligt, at regerings pressen var informeret fra de samme administrationskredse, der for mindre end eL år tilbage havde vist en så bemærkelsesværdig interesse for at få gjort arbej dstidsreglernes gennemfØrelse så kostbar som mulig t. Den aUfor store administrative velvilj e omkring 1010-20, som vi allerede dengang frygtede men af gode grunde ikke kunne forhindre , trav nu bagslag. ] leldigvis var fremstillingerne i venstre pressen i de allerfle ste tilfælde så overdrevne, aL såvel de socialdemokmtiske folketingsmænd som vOl"e egne repræsentanter, socialdemokratiets dagblade og JernbaneTidende, kunne tage dem ved Trafikminister Slelisager. vingebenet og påvise usandfæl'dighederne. - Men sparekornmissionen var llU ell g'ung nedsat, og resultater skulle opnås. Nedskæringsm ændene fik her en kærkomm en hjælp af den almindelige økonomiske nedgan g, som Vilr begyndt, e fLer at prisstigningen og hØjkonjunkturen havde nåe t sit klimaks i 1H20. Arbejderpartiets og organisationens repræsentanter blev herved stillet overfor en ingenlunde let opgave. De kunne na turligvis være sluppet nemt fra opgaven ved simpellhen at sige nej Li l ethvert nedskæringsforslag, der blev stillet, men herved ville de også have givet afkald på al indflydelse. De gik der·for, som dansk arbej derbevægelse altid har haft fol' skik, positivt ind i arbej det og nåede derved at afbøde de stmrkeste angreb på lønnings- og arbejdstidsbestemmelserne. 'ril gengæld måtte de naturligvis tage et medansvar. 8

113

I begyndelsen af seplember 1921 forelå fØrsle del af sparebeLænlmingen. Den tog sigle på at modificere arbejdslidsregler og emolumenter. De væsentligste bestemmelser i forslaget var for deL fØrsle, at 8-timersnormen nu skulle gøres beLingeL af, at der var a rbejde og agLpågivenhed "i langL den overvejende del af tjenestetiden". De tjenester, som ikke opfyldte denne betingelse, skulle henfØres til !)- eller iO-limersnormen, alt efter som der krævedes arbejde og agtpågivenhed den længste del af tj enesletiden eHer i mindre dele af den. Overarbejde skulle i stedet for at vederlægges med betaling godtgØres med anden fritid, såfremt denne kunne ydes inden udløbet af 2 måneder. Emolumenter skulle falde eller stige efter udgiflstallet. Der skulle indfØres sygefradrag, tagende sigte særlig på de mange kortvarige sygdomme. Det vil ses, at flere af disse bestemmelser har haft en forbavsende livskraft. Den ugentlige fridag, som man - hvor utroligt det nu lyder også havde været ude for at begrænse, blev dog ikke berØrt af nedskæringen. Et halvt år senere, den 31. januar 1922, kom anden del af betænkningen. Den omhandlede avancements forholdene, ferieordningen, uniformsleveringen samL tjenesteboligers vedligeholdelse og benyttelse. Angående avancementsforholdene udtalte kommissionen sig for, at dygtige mænd af underklilsserne skulle have adgang til at avancere op i embedsklasserne. Sparekommissionen udtalte under delte afsnit endviderc sin betænkelighed ved at lade avancement være i så hØj grad afhængig af anciennilet, som praksis ud vislc. Alt i alt fandt sparekommissionen ferieordningen tilfredsstillende, og efter de forhandlinger, som senere fandt sled mellem statsbanernes generaldirektorat og personalets organisation er vedrØrende denne ordning, skete der heller ikke væsentlige ændringer. Værre gik det me d uniformsleveringen. Her foreslog sparekommissionen leveringslerminerne forlænget betydeligt. Under de se114

nere forhandlinger herom mildnedes kommissionens ret nærgående forslag dog noget. Om t j enesleboligernes vedligeholdelse og benyttelse udtalte kommissionen sig for, at brugerne burde betale en del af vedligeholdelsesudgifterne, imod at boligafgiften nedsattes noget. Efter den ildesindede agitation, som i årene 1920- 21 rettedes mod tjenestemændene, kunne man have haft grund til at frygte, at der ville blive rettet langt alvorligere attentater mod deres tjenstlige vilkår. Når det desuagtet ikke skete, skyldtes det sikkert den in dflydelse, organisationen efterhånden havde vundet fØrst indflydelse gennem repræsentation i kommissionerne, dernæst indflydelse gennem forhand linger med administrationen. OVERTALLIGT PERSONALE I forts ættelse af sparekommissionens forslag om indfØrelse af Ijenestetidsnormer efter tjenesternes art og beskaffenhed nedsatte trafikminister Sleb sager et tjenestetidsudvalg, bestående af embedsm ænd, som fik pålæg om at berejse landet og undersøge tjenesteturene for at barbere 8-timersnormen mest muligt. Udvalget gjorde sit arbejde så nidkært, at det kunne meddele m inisteren, at der herefter ville blive et betydeligt overtal af togbetjen te, portører, kontorister m. fl. Ministeren reagerede straks ved at afskedige et antal kontorister, og det vilde være gået de såkaldte overtallige togbetjente og portører på samme måde, hvis ikke organisationen havde grebet ind og fået en ordning, hvorved de pågældende kunne forblive i stillingerne imod midlertidigt at overgå til andet arbejde under stationsljenesten henholdsvis banevedligeholdelsestj enesten. Hele denne udvikling viste, at talen om sikkerheden ved den faste stilli ng, som man altid yndede at bruge til forsvar for de små lØnninger, var et postulat. OGSA LØNNINGEHNE UNDER NEnSKÆlUNGSKNIVE N Sparekomm issionen havde ikke, som det fremgår af det foranstående afsnit, beskæftiget sig med selve lønn ingern e, herunder de bevægelige tilhug, men ifølge loven skulle konjun kturlillægget 8·

115

til reVISIOn den 1. januar 1021. Da priserne efter lØnningslovens vedtagelse i sommeren 1919 endnu havde gjort nogle spring i vejret, som det automatisk virkende dyrtidstillæg ikke havde kunnet fØlge, fa ndt centralorganisationen, at der for at tilvej ebringe den fornØdne kompensation ville være grund til at søge konjunkturtillægget forhØjet, og krav derom hlev fremsat overfor regeringen . Under forhandlingerne erklærede finansmin ister Neergaard imidlertid, at man aldeles ikke kunne imødekomme kravet. Verden smarkedets en gros priser havde - sagde han - Lendens til fald, som efter regeringens mening ville medfØre mindre fortj eneste til de næringsdrivende, mindre profit for kapitalen og større arbejdsløshed. Den eneste trøst, regeringen kunne give tjenestemændene, var, at man længst muligt ville holde lØnningerne på det nuværende nive au, da man erkendte, at de havde vmret bagud under hele opgangsperioden. Vilj en Lil at opretholde IØrmingerne slog ikke til ret længe. Allerede i slutningen af januar 1922 blev tjenestemændene stillet overfor eL forslag om at reducere konjunkturtillægget med en trediedel. Tjenestemændenes organisationer protesterede kraftigt, men regeringen holdt på sit og forelagde sit forslag j rigsdagen, hvor det gennemfØrtes med venstres og hØjres stemmer. Het var den fØrste, men ingenlunde den eneste eller største egentlige lønnedskæring i venstres fØrste regeringsperiode efter verdenskrigen. I efteråret 1022 var der fremkommet et deficit på statsregnsk a bet på 30 milI. kr. Det havde ligget nær at lade de mange krigsmillioTlærer inddække dette belØb, men en sådan finn nspol i lik lå udell for venslreregeriugens tankeverden; det V<1 r meget nemmere at lade statens tjenestemænd, der heller ikke havde vmret for godt vant under krigen, slæbe af med puklen, og det foreslog man at gøre uden så meget som at blinke. Organisationernes repræsentanter målte naturligvis a fvise del.le ublufærdige forslag, men erklærede sig dog villige til at gå ind i realitets forhandlinger. Disse forha ndlinger fØd.e ikke til noget resultat - væsentligt fordi embedsklasserne havde en blåØjet tillid til nogle løfter om energisk assistance fra konservativ side, når forslaget kom til behandling i rigsdagen. Regeri ngen fremsatte så sit ege t forslag. DeL skar en ny stor' 116

skive af regulerings tillægget, som venslres presse af politiske grunde nu benævnLe "velstandstillæggeL·' . 'l'illægget blev efter forslaget forsynet med 3 satser for henholdsvis gifte, ugifte over 35 år og ugifte under denne levealder. Forslaget gik i udvalg, og her ydede de konservative tjenestemændene "hjælpen" , som embedsklasserne havde stolet så trygt på, ved al. slutte forlig med regeringen om et forslag, der på væsentlige punkter var ringere end regeringens. Konj unkLurLillæggeLs afhæ ngighed af pristallet, som tjenestemændene im ødekommende havde stillet forslag om, blev erstattet med en ret stærk gradvis nedskæring over 2 år. Et forslag, som socialdemokratiets rigsdagsgruppe og det radik ale venstre stillede, bygget på t j enestemandsorganisationernes tilbud stemles Iled med de konservatives hjælp. Embedsklasserne, der havde stolet så trygt på konservativ støtte, kUIl ne med god grund bede Vorherre bevare sig for vennerne. Senere forSØg fra vor side på at få den urimelige gradvise nedskæring af konj unkturtillægget standset blev næsten omgående mØdt med afs lag. Det var venstreregeringens og dens støttepartis forelØbigt sidste hilsen tilos , inden valget i W24 satte punktum for deres reaktionære og arbej der'fj endske styre.

117

,r-·-__ r~ f\:jr.

,;t.

~1'

11ft.'

~h'l\i';

.l I'»

;:'1

' \;k '

'~~~ ,:,'li! ,-~

(

,J'

,~'

, ~* ~

'~.

;S '

'~"~t

Otti' Bfllede \

Jr:,."':p':'/::.~,:~

. "1,! (} / I

fr4 J1~di>!JUj,ne.

Æ ' -"

,,~~ ~ !/'~. .

~ ).c',.,\ :o.A ' I~ ','~, I), 'N

~,'v';/"" l.:..t/ u-

, / S.11. P,lm." ""

mllillet:flfc:;/r::Ue $KaPrene.

'~~"\\

4.~~ Il

~\~'

\' "h

--:~';' , ~It

:;:.

\l:7ll'" #;:

/ij}'I!:;~ ;'J Z:JJ:piNl • ."'''!J'UJf,,.

OmN.P.:J4CObs",skalå.t nok elhtm lorsl8lJr:~ }{a$S6

f o.A.\, .~ " \~

folerV4f'111( Of'>'9" O

) '- .,

~_. ~'

"s;fi\ g

,I..

'I .~.-.

' Ogsa. udenlOr!ja er

lY N,CC!lniIMJfI1 h rXIl, SDmen Sierrkl,seIJiVærdij. o,5' g<>I/Jirlynl.

'~"~ I

;;"\

,I' Ike,~

~\ ~ f,.; '~

r,J.

~~ N88t;,Møll~ll·rom~~

sf~r~,.med 1'111 \

~nurl't!r del rundt {en 8Imvule/L~ Skal.

JY'Kan/siT v/I nlM M.modm

IIfnoq,t __ fon'rJtkll Nuds-Alder Ved'~y fil/der.

ko/dl/W har M wmæPKtf KiJ()/d til af ordne Pn 'Ppololrot,

Profiler f m jubil æums lcongress en 1924,

FØRSTE SOCIALDEMOKRATISKE REGERING BOM FOR NEDSKÆRINGSPOLITIKEN en il. april 1924 fældede vælgerne dom over venstreregeringens politik. Folketingsvalget gav socialdemokratiet en række nye m andater, og Stauning dannede sin fØrste regering med C. V. Bramsnæs som finansminister og Friis Skotte på trafikministerposten. Hermed var der i hvert fald forelØbig sat bom for venstres nedskæringspolitik. Allerede i løbet af sommeren begyndte organisationerne arbej det på at få den Neergaardske lØnnedskæring ophævet, hvilket slet ikke var nogen let sag, thi venstre og de konservative sad stadig med et flertal i landstinget og kunne lægge deres klamme hånd på ethvert forslag, der tilsigtede ændringer i den gældende lovgivning. Men den socialdemokratiske regering var indforstået med, at forsøget skulle gøres, og det blev gjort. Ved forhand ling med finansminister Bramsnæs opnåedes enighed om el forsl ag, el OI' gav t.ioneslcmumdcnn en lØnforbedring på tilsammen ca. iO millioner kroner. Det blev ikke alene gennemfØrt i folketinget men også i landstinget ved taktisk klogskab fra finansministerens side, som benyttede sig af den ikke altfor ud-

prægede enighed mellem de tidligere så nært forbundne partier - venstre og konservative. Ved den af Bramsnms gennemfØrte lov opnåedes den ordning, som organisationeme lagde megen vægt på, at konj unkLurLillægget ligesom dyrtidstillægget blev forankret ved det til enhver Lid gældende pristal - hvilket skulle beskyLte det mod sådanne atte ntaLer, som blev forØvet under Neergaard, og endvidere lØsrive det fra prædikatet velstandstillæg, som venstre stadig Ønskede aL behæfte det med som påskud for nedskæringen. Men det var ikke alene på det lønningsmæssige område, m inisl,eriet Stauning lagde plaster på nedskæringstidens sår. Heger ingsskiftet viste hurtigt sine fØlger på de mere administrative områder: Lønning'sbestemmelsernes snævre fortol kning blev tage t op Lil revision, arbejdstidsreglernes ligeledes, og der tilvejebragtes bl. a. en ordning således, at tjenestemænd, ansatte efter 1912, der ingen r et havde til familiefripas, igen fik deLLe gode, imod at de fØr 1912 ansalte afgav enkelte af deres. Det fØrste socialdemokratiske ministerium havde som allerede nævnt ret ugunstige politiske vilkår at arbej de under. Ikke alene var det afhængigt af det radikale par ti, hvis sLØUe var nødvendig til gennemfØrelse af forslagene i folketinget, men i landstinget sad et nertal af venstre og konservative som nidkære vogtere af storbøndernes og andre besiddende klassers interesser. KronefaldeL i 1920- 24 fremkaldte krave t om en "ærlig krone", og en af regeringens fØrste opgaver var at lØse valulakrisen . Til deUe formål foreslog den oprettelse af et kontrolorgan overfor importen samt udskrivning af en ekstraordinær formueska I på cu. 150 m ill. kr. til nedhi'ingelse af den udenlandske gæld. Disse forslag lod sig imidlertid ikke gennemfØre i landstinget, og man . m åtte nøj es med halve foranstaltninger. I 1025 iværksaUe arhej dsgiverne lockout. En af dennes følger var en begrænsning af r åstofindkØbene i udlandet, og da tilmed en r ekordhØst overflØdiggj orde import af en stor del oversØiske Jodersto Hcr, gik efte rspØrgselen ef Ler udenlandsk valuta stærkt ned, me dens dansk valuta smnLidig blev meget efterspurgt på de fremm ede bØrser. Hesulta tel af disse su m menvirken de fa ktol'er var, al, den dan ske kron ekurs slog m ed r ivende hast. 120

Følgen heraf var dog ingenlunde af det gode. Den høje dan ske valu takurs bevirkede nemlig, at udenlandske industrivarer kunne købes til meget billig pris herhj emme, og danske industriarbejdere blev arbejdslØse. Fra 1924 til 1925 steg arbejdsløsheden fra 10,7 pet. til 14,7 pct. og i 1926 var den endog 20,7 pct. VALGET I 1526 GIVEn ATTER VENSTnJ<] OG KONSERVATIVE FLEHTAL I POLKJ<]TINGE'l' l oktober 1926 fremsatte den socialdemokratiske regering sin plan til krisens afhjælpning: Gældsmoratorium og billige lån til det kriseramte landbrug, igangsættelse af arbejde, bl. u. grundforbedringsarbejder og støtte til eksporten. Planen skulle i fØrste række finansieres af de velstående i samfundet ved en kriseskat på de store formuer. De radikale nægtede imidlertid at medvirke ved gennemfØrelsen af denne plan. Regeringen måtte give op, og den udskrev valg i december 1926. Ved dette valg fik socialdemokratiet, trods et par vanskelige regeringsår, en fremgang på 28.000 stemmer, men de radikale kun ne ikke vinde med. "Lillebror" skulle, som "Social-Demokraten"s unge hØjtbegavede redaktØr, Marinus Kristensen, udtrykte det, "trave", men "Lillebror" havde altså ikke det fornØdne skræv i bukserne, og" konstellationen venstre-konservative fik påny flerta l i folketinget. I !f)26 SKIFTEDE FORBUNDET VICE]j'ORRErrNINGSpØHER, C. ]j'. W . POULSEN VALGTES I STEDET FOR O. ANDERSEN, DER ØNSKEDE AT FRA'l'HÆDE O. Andersens navn blev allerede kort efter århundredskiftet landskendt efter et sammenstØd, han havde med overassistenten på Frederiksberg station, hvor han gjorde tjeneste som portør og var gruppens tillidsmand. De to kunne ikke rigtig blive enige om tjenestens tilrettelægning. Overassistenten blev hidsig, og det gj orde O. Andersen også. De mente begge, at modparten "satte sig på den hØj c hest", hvilket en foresat nok kunne, men en underordnet absolut ikke. Hesultal.et af det lille efter en Ilutids122

opfattelse så uskyldige ordskifte blev, at O. Andersen forflytLedes tilOrehoved. Det varede et par år, fØr han igen kom til København, hvor han blev stationeret på NØrrebro. Samme år, som tvangsforflytLelsen fandt sted, indvalgtes han i hovedbestyrelsen, i hvilken han med en kort afbrydelse havde sæde indtil 1926, da han under hensyn Lil kommunal virksomhed trak sig ud af fagforeningsarbejdet. O. Andersen var en energisk repræsentant for stationspersonale t. Han betragtede sig fØrst og fremmest som kateg'orirepræsentant, hvilket både styrkede hans position og gav hans medarbejderskab i hovedbestyrelsen lidt slagside. Efter sin fratræden udnævntes han til æresmedlem såvel af stationspersonalets afdeling, 1. distrikt, som af Dansk Jernbane Forbund. C. F . W. Poulsen var viceforretningsfØrer til 1988, da han valgtes til sekretær i forbundet. VENSTHE VENDER TILBAGE OG lIV ÆSSEIl NBDSKÆIUN GSKNIVEN Efter valget dannede venstre påny regering med en typisk repræsentant for storbØnder og godsejere, hr. Madsen-Mygdal til Edelgave, som chef. Han kendte kun een politik, den hed "tilpasning", hvilket jo lØd meget tamt; men den var tilberedt i skarp sovs, og dens hovedindhold var nedskæring af de sociale udgifter: Aldersrente, arbej dslØshedsunderstøttelse, tilskudene til syge- og invalideforsikringen Hl. m. Desuden indeholdt den angreb på arbejdernes lønninger, skattelettelser til formueejerne og endelig som kronen på værket: Tugthusloven, der val' et storstilet angreb på fagfor eningernes kollektive arbejdsoverenskomster. Naturligvis stod nedskmring af statens lønninger også på programmet. Men et er jo et regeringsprogram - et andet dets gennemfØrelse, og her var udsigterne for Madsen-Mygdals politik ikke de allerbedste. Efter valget karakteriserede Jernb an e-Tidende den ny regerings politiske muligheder således: ,,111'. Madsen-Mygd als hårde næve sidder på en slatten arm, hans regering er en mindretalsregering, der ikke kan løfle et 123

sØm uden fremmed hj ælp, og de nærmeste til at hjælpe, de konservative henholdsvis radikale støttepartier, er af let forståelige grunde ikk e udelukkende opfyldt af tjenesteiver og kammeratskabsfølelse. Vi siger derfor : Vi afventel' giraffens ankomst - og derefter bestemmer vi i al sindighed, hvorledes den skal m od tages." Imidlertid ventede Madsen-Mygdals regering ikke ret længe med sit nye forsøg på at tømme tjenestemændenes lommer, m en forinden man skred til værket, fik de en nytårshilsen i form af ophævelse af den såkaldte tekniske forhand lingsret samt af voldgiftsretten, begge dele administrativt gennemfØrt under Staunings regering. To måneder efter valget forelå der forslag om meget betydelige lønnedskæringer til et samlet beløb af 28 m ill. kr. årligt. Organisationerne hævdede, at de med den tidligere regering havde slullet en overenskomst, som var lovfæste t af rigsdagen .- og denne overenskomst måtte holde, indtil der blev enighed om en ny. Di sse argumenter gjorde intet indtryk på nedskruringst'toget'ingell, som fremsatte sine forslag i rigsdagen. Iler var stillingen imidlertid, som .Jernbane-Tidende havde forudsagt, ikke særlig gunstig, idet en række konserva tive politikere nærede mege t store belænkeligheder ved at slå følge m ed Madsen-Mygdal uden tjenestemandsorganisalionernes tilslutning. Den taktiske stilling lå i virkeligheden særdeles godt, idet frygten for påny at give nedskæringskniven den fornØdn e faldkra ft bundede dybt i de konservatives rrukker. Så indtraf imidlertid en begivenhed, ingen fornuftige mennesker kunne forudse . Embedsklassernes centralorg'anisation sluttede - sikkrrl crt!:'r konservativ lilskyndelse ,- sit Ileryg lede fo rlig 1luc'd H'tl Si!'('S n cdskIT't'illgsrniuis lcrium . Ved dette forlig, som kom lil verden så aL sige i dølgsm ål, blev de konservative politikeres samvittighed letlet for en tun g hyrde. Nu kUllne de med sindsro stemme for nedskæringsforslagel, Ihi ljenestemamdelle, "embedsklasserne", havde jo givet de t sin velsignelse. Hvad gjorde det så, at alle de underordnede tjenestemænd protesterede - de var jo alligevel ikke kon serva tive vælgere. Resultatet blev det nedslående, aL Madsen124

Mygdal fik "fri bane" til at plukke tjenestemændene for ca. 20 mill. kr. Delle kapitel er det mØrkeste i de danske tjelleslemandsoJ'ganisalioneI's h islorie, men det skal siges til embedsklassernes ros, at de hurLigst muligt sendte de reprmsenla nter, som var implicerede i affæren, ud i den ubemærkethed, hvor de hØrte hjemme. DeLvHr naturligvis ikke alene på de direkte IØnningsmæssige områder, at den Madsen-Mygdalske regering salte ind. Ingen vej, ad hvilken der rent administrativt var mulighed for aL gennemfØre indskrænkninger, for'blev uprøvet, og trafikminisleren, hr. Stensballe, havde i den henseende ikke helt få ivrige hj mlpere blandt embedsmændene, såvel af højer'e som af lavere grader. Det gj al dl her som altid om T1'a.f'ikministel' StensballlL a t lade trykket gå nedeHer. En række personalebesparelscs-eksperimenl.er blev foretage!, og forflyttelser og Ljenestemndringer indenfoJ' alle vore personalegrupper blev fØlgen. Endvidere fulgte nye forringelsOJ' af lj cucsletidsreglern e, hvol' man endda gik så vidt, at lØnningsrådet fand t anledning til nt gøre opmmrksom på, at der var noget, som hed generelle nes !etnm ejse]', mall ikke Ud!'II vide]'C' kIllIIle ::;e boel fru . Med forringelsen af tjeneslelidsreglerne fulgte ligeledes afske digelse af en mængde gamle veltj ente ekstraarbej dere, som n u til tak for deres indsats i de strenge perioder under luig og efterkrigslid fik et spark ud i arbej dslØsheden. Allerede sidst på året 1027 begyndte virkningerne af denIle hasarderede personalepolitik at vise sig. Togenes og station ern es 125

normativer var flere steder for utilslrækkelige lil at sikre regelmæssig trafik, og en række alvorlige togforsinkelser opstod. Administrationen og dens folk med minister og generaldirektør i spidsen havde ikke moralsk mod til at erkende, at fOl'sinkelserne var en fØlge af personale indskrænkningerne ; de fandt det meget mere bekvemt at lægge skylden på det arbejdende personale. Kun eet regeringsorgan, "Roskilde Tidende", havde mod til at sige sandheden. Dette blad skrev rent ud, at p;..:blikum ikke måtte gå ud fra at kunne blive så hurtigt ekspederet på DSB efter personalereduktionerne som fØr. Naturligvis blev også risikoen for personalet stærkt forØge t, og under denne situation skrev Jernbane-'ridende i sit nylårsnum mer 1928: "V ar stilling til de alt f ar vidt drevn e personaleindskrænkninger er ligetil: Sikkerheden frem for alt! De reglementariske bestemmelser er det eneste støttepunkt for tjenestens udfØrelse, og jo vanskeligere vilkårene bliver, jo nøjere må disse bestemmelser iagttages". Nedenstående lille digt, indsendt anonymt til Jernbane-Tidende og optrykt i bladet den i. juni 1927, er et eksempel på, at venstreregeringens og administrationens hæsblæsende jagt eHer spareobjekter også kom ud for angreb fra det danske lunes våbenarsenaler.

s P A R! Spar knægt og spar dame spar alt, hvad du kan, spar frokost og middag og sæbe og vand. Og hvis du bli'r sulten og ta'r en tablet, så sparer du bonden for svineopdræt. Og hvis du blev hjemme og ingenst.eds drog, så spared du fOdtØj og sporvogn og tog. Og klæ'rnc, du slider, dem spared du på, når stille i sengen du stadigva'l< lå.

120

Frit efter norsk.

Spar æg og spar honning, vb økonomi, så sparer man biavl med samt hØnseri. Spar mælk og spar flØde, spar ost og spar smør, så spar' Mad,.;cn-Mygdal de skattefri kØer. ug nur du har sparet, til hanken hli'r fed,

så spar du blot banken for rent.erne med. Hvis liln~ed du spared "vber og sligt, - sii havd r jeg sparl dig r lll' dt'ltr mil dig!.

EN LET PÆRDlG

TRA~'IKPOLITIK

Indskrænkningspolilikken ved statsbanern e fik tilsyneladende en forretningsmæssig begrundelse i den hårde konkurrence, som i disse år satte ind fra motorkØretøjernes side. Madsen-Mygdals kendte motto: "Spænd livremmen ind" blev ingenlunde konsekvent gennemfØrt. Hegeringen tillod en rundelig luksusimport ; således importeredes biler af alle mulige mærker og størrelser. En slor del af delte bilmateriel blev sat ind i den offentlige trafik - ikke således, at det på en fornuftig måde supplerede de alt eksisterende off~!ltlige trafikmidler, tværtimod, det blev uden hensyn til en fornuftig nationaløkonomi sat ind i konkurrence mod disse. Privatkapitalen, der med regeringens velsignelse tog det nye trafikmiddel i anvendelse, havde naturligvis kun eet leCemotiv, at tjene så mange penge som muligt på kortest mulig tid. I stedet for supplementstrafikken, som ville have virket hensigtsmæssigt, fik vi dumping- og parallelkØrselen, der slog det økonomiske grundlag bort under banerne, som spunsen bliver :slået af en tønde, og medfØrte et spild af trafik- og arLejdsmidler, del' kom Lil at koste samfundet uhyre summer. Vi kommer på en anden plads i dette skrift til at beskæftige os nærmere med det trafikproblem, som blev en logisk følge af denne udvikling. Hel' skal konkurrencen mellem biler og baner blot noteres, fordi man under Madsen-Mygdals regeringsperiode med flid anvendte bilernes stærke indlrængen på banernes område som bevis for "det private initiativs livskraft" i modsæ tning til de offentligt drevne baners "mangel på bevægelighed og tilpasningsevne". Desværre var påstanden om manglende bevægelighed ikke aldeles blottet for sandhed, thi havde statsbanernes daværende ledelse med minister Stensballe og generaldirektØr Andersen Alstrup i spidsen haft virkeligt fremsyn og initiativ, så havde man allerede den gang etableret faste jernbane-bilruter, godsudkØrsel m. v., hvad man fØrst kom ind på en halv snes år senere, men da var det lovligt sent til aL sta ndse miseren. Nu kan man jo nok sige, at det er nemmere aL være bagklog end forklog; m en Dansk .l ernbane Forbund har m oralsk ret lil al, 1?7

kritisere den daværende ledelse, al den stund vi i JernbaneTidende allerede i tyverne gang på gang råbte "vagt i gevær" og hævdede, at jernbanerne for deres eksistens skyld måtte tage kampen op - ikke på jernbaneskinnerne alene, men ude på landevejen. EN GOLD TID

Resten af den Madsen-Mygdalske regeringsperiode gled n u hen som en lang trist gråvejrsdag, om hvilken der ikke er videre a t berette. Dog, et par forhold fra denne periode skal endnu nævnes. For det fØrste at prisniveauet stadig viste sig uvilligt til aL gå nedad på trods af regeringens nationalØkonom er, der havde påstået, at det ville være helt utamkeligt, at priserne ikke skulle følge lønningernes faldende kurve. Man havde helt glemt at regne med andre faktorer i prisdannelsen end venstres nedskæringskniv. Det eneste mærkbare resultat af venstres indgreb i verdensøkonomien var, at de danske tjenestemænds reallØn gik væsentligt ned. Jo, på et punkt gennemfØrte regeringen dog en reel prisnedsættelse, nemlig på visse takster, som udelukkende kom landbruget og de større Jorsendere til gode. Denne nedsættel se androg i penge ca. 11 millo kr., som reprmsenterede disse træ ngende befolkningskl'edses anpart i de 20 mill., Madsen -Mygdul havde lettet tjenestemændene for. STAUNING IGEN. -

L0NNINGSKOMMISSJONEN AF 1929

Endelig en tidlig forårsdag, nærmere betegnet den 21. marts 1929, faldt den Madsen-Mygdalske regering ved en afstemning i folketinget, hvor finanslovsforslaget blev forkastet. Det var det konservative støtteparti, der svigtede venstre. Christmas Møll er "tabte terrinen" . Uoverensstemmelsen kom over en miliLmrbevilling til giftgas. Ved folketingsvalget den 24. april 1fJ20 mistede de samarbejdende partier, venstre og konservative, igen deres flertal, og en uge senere dannede Stauning sil, ~. ministerium . Der var heller ikke denne gang tilvejebragt et rent socialdemokratisk flertal i 128

folketinge t, men den reaktionmre reg-nring var dog s tyrlnt, og med de radikale som støUnparli og deltagf!re i regel'ings duunelsell var der puny tilvejebragt betingelser, om ikke fol' en soeialdnmokratisk, så dog for en demokratisk lovgivllillg. li~n af den socialdemokrati ske finaJlsminislors fylJ'sLe hamIlinger var ned::3mttelse af ell lønningskommission. Inden venstreregel'ingen så uvnntet faldt, havde den syslet med planer om eL ministerielt embedsmandsudvalg til udarbejdelse af ændringer i loven af HHO, af hvilken adskillige bestemmelser altid havde vmret den en torn i øj et. Nu fik vi i stedet en kommission, n edsat den 27. juni 1020, i hvilken også reprmsentantel' fol' organisationerne fik sæde. Også her blev vort forbund gennem centralorganisationen reprmsenleret ved Th . Slauning. Charles Pe tersen. I kommissoriet hed det, al kommissionen også skulle gellllelll ,gå tjenestemandslovens almindelige bestemmelser, ll er U lille l' smrlig overvejnisen af under hvilken form, der kunne illdfylJ'es Oll voldgiftsret, i tjenestemandsspØrgsmål, og i hvilket omLllIg tekHisk,e spørgsmål bUf'de illddrages UTHleJ' forhandlillgsregleI'lle. Det val' disse to re [ormer, den fØrsle socialdemokratiske regering havde gennemfØrt administrativt, og som Madsen-Mygdals iniJlisteJ'iulll uden videre havde allllullereL. Nu mente regeringen ganske llaludigt, at de burde indfØj es i selve loven. Arbejdstidsreglerne blev igen tillJagefylrt lil del'es ovcrClJSkomstmmssig-e skikkelse. Det kostede ca. 1 mill. kr. årligt, hvilket viste, nt v ,nsLreregeringen også på detle område havde skåret dybt. li~t udvalg hest,ående af PJLdlCdsJllieJld, som eJCII afgående 9

129

regering havde nedsat for at op nå besparelser på uniformskonloen, blev der ingen br ug for. I det hele laget ændredes adminisLrationens indslilling, dm' nogle gange havde skiftet ham, igen ganske mærkbart. Marisen-Mygdals og Slensballes nidkære hjmlp ere lllldel' nedskæl'ingen trak sig aLler ind i deres h uler'.

L0NNINGRKOMMISSHINI~NR

BE'I'ÆNI<N1NG

Del var regel'illgens hensigl, al. lønllingskornmissio ncn af HI;:0 skulle klll1ne lilendchl'inge sil Hl'hejde i løhet af lllin dl'e e nd c l itr's lid, men kommissionens leder', riml fl'il lønJli n gskonlmi ssionen af 'I0'u) el'farne departemenLschef IL IL l<ofoed, in dså sn art, al arbejdet var sit omfattende, al denne termin ikke k un ne overholdes; men overskridelsen blev dog ikke særlig stor , og i december 1030 var arbejdet færdigt. Betænkningen indeholdt flere bemmrlwlsesværdige ændringsforslag' lil lovens almindelige afsnit. Si'tledes indfØrtes bestemmelsen om, aL ansøgere lil ledige stillinger vil kunne blive gjort bekendL med navnene p:l medausøgere. Endvidere b estemtes del, aL ell I.jellestemand ikke fremtidig kan afskediges ude li pension , blot med betegnelsen "uegnel" , men at del' mft gives ham en skt'il'llig tilkendegivelse af gl'llfJden til afskedigelsen . Ligeledes bl e v fUl1klionspul'agmHen fOJ'bcd l'el. siUcdcs, al funktiolJs god lgØl'else ydes elkl' Il uge l's i steriet Jot' n ugel's funktiolJ. I de dise ipl inm l'e r elsl'eg-Ier' gennem fø1'ies el pilr vmsenLlige fo r beuringer. Ved eu mndret il ff'all.else af pnragTa('feIl beslemtes de t, a L ell anklaget tjeuestemall(! ikke som hidtil skal skl'ive "la' sl, og vedgileL" pit den fØrste tjenstlige rnp]loJ'l" hvorved h all jo fak 'Iisk. Li IsLtt" den evI. forsee lse, men hlol tilkendegive, at lian er gjm'l, ilnke ll CII. med ank lage II s illdhold . Endelig hlnv der givet bisiddel'nll støl'l'e hel'øjelse end hidtil , siiledes al, hall hal' rcl. Lil al, ove l'VaJ l'e vidneafllØl'inge!l i sagen - en meget vmsenLlig forhed ring. 'I<'ol"handlingsregl(wllc blev li geledes uribyggel" Id. a. derved, al, s 1)0l'gs lllål il f I.ek II isk iII 'L kan frem fØl'ns il r ol'gi! n isa IiOl.10,I'lle med l /lldln~·nlsn ar Si'0I'gsm:U af speeifik illgelli0 I'])1 ,l'ssig og llr gevidenskahe li g nat ur . 130

VensLres og de konservatives repræsenLanter i kommissionen havde som betingelse f or at give tjenesternandsorgansaLionerne anerkendelse fo rlangt, at disse ikke målte være tilsluLLet organis ationer af private arbejdere (Dc samvirkende F agforb un d ) og ikke yde pengebidl'ag til "politisk propaganda". Disse forbehold havde jo di['ekte adresse til Dansk Jernbarw li'()l'hund, deJ' bu.de val' medlem af Dsli" og på sine årlige kOllgl'eSSel' b evilgede tilskud til socialdemol\.l'uliel.s valgfond. Disse krav blev selvfØlgelig pure tilbagevisl af vore organ isaliollsrepræsenlanlet' og fik heilet' ikke flerLa l i kommissionen. Del' blev ligeledes foreslået nogle (lmdriIlgel' i lovens pensionsr egler, som gav ældre tjeneslemænd bedre belingeiser, saml en for'højelse af den højeste pensionssals med to tresindsLyvendedele Lil 100gfyrr'eLresindstyvendedele. For disse fordele måtle vi dog betale, ide t pensionsbidraget forhØj edes fra 3 til 5 peL. Kommissionsforslagets egentlige lØnningsafsnit indeholdt adskilligt, som virkede mindre tiltalende for vore medlemmer. En praktisk ordning blev dog foreslået., dell gik ud på, at. de Io Lillæg, dyrt.ids- og konj unk turLillwggeL, blev sUlet sammen til e l, Lillæg - regulel'ingstillægget, og sat på auLomat. Som en beling'else fOl' al, give Lilslut.ning hcr'lil l,rævede venst.res repræs e n tanter imiJlerLid, al auLomaten skulle sml,l,es ud af kr'af[, mell em udgi rIslallene 2427 og 2842. Ilel hlev Lil del }JerygLede "hul" . Sl,edLil.IæggeL hlev ikke amdl'eL i [lriIH.:ippeL, Jrlell saLserne blev uden I'illlelig begrundelse I'oguler'el nedefter Ined hel0!J Jra 12 Lil Ul kl'. ill'ligl. 1',1 de egentlige lønninget' med nldel'slillmg skele den iDIH]ring, a l, 15. og Hl. 10nningsklasse, del' hidtil havc.Je fået sidsl.e ald nrsl.i11mg e fLe r !) [u's tj enesLe, ydel'ligere rik el. aldel'sl.illmg e fLer 12 {li', men de lllle h)J'hedl'ing fik jo kUli 0jehlikk elig vil'klling Jor den mlc.JsLe del ar p()J'sonnlct og Lilfl'edssLillcde ikke de yngre ih'gange. li elle l' ikke visse forhedriugel' JO!' avaneemenlsl.illillgeme kom de Yllgre lil gode , FOT'slage L blev derfor modtaget. med sUm'ld hlandede J01e]sel', og dell omsLændighed, ill del' fOl' slalnns h0.irsln emhedsma~Jld kllllJlP p,hisns 1011 r(lI'hrdl' ill~('I' p å 1.000 il Uj()O kI', ål'lig, skulle ikke g01'e slemningen blidere. 9'

l:l l

Imidlertid havde cen lralorganisationens repræsentan I.er i kommissionen tiltrådt kommissions forslaget ud fra realpolitiske synspunkter. Forbundets hovedbestyrebe havde til den eks Lrakongres, som var indkaldt i København den 12. og 1~i. december 1931, indstillet, at der ikke ved de forhandlinger, der skulle fØres med regeringen, blev fremsat så vidtrmkkende ændringsforslag, at det opnåede forlig blev sprængt, og tilrådet, at kongressens stilling til forslaget blev forelagt medlemmerne. Hovedbestyrelsen ville herved sikre sig, at der ikke blev truffet forhastede vedtagelser, som medlemmerne senere kom til al fortryde. 'l'hi trods de foran nævnte mangler indeholdt forslaget taget som helhed alligevel så mange forbedringer, at del, ville være hØjst betænkeligt at afvise det, ikke mindst i betragtning af, at priserne befandt sig på retræte. De to politiske faktorer, venstre og de konservative, havde i hvcrt fald en levende forståelse af lovforslagets fordele for personalet, og det var en kendt sag, at særlig venstrc k un yderst modvilligt havde ladet sig slæbe med til forliget i lØnningskommissionen og hellere end gerne ville springe fra, hvis bare en dØr åbnedes lidt på klem. De konservative havde ganske vist en noget større interesse i forslagets gennemfØrelse formedelst forbedringerne fol' de hØjere embedsmænd; men nu val' den "gode vilje" jo demonstreret, så også fra den side ville man sikker t uden hjertesorg lade forslag'et falde, navnlig hvis skylden kunne lægges over på organisationerne. Stadig i betragtning af, at venstre og konservative havde flertallet i landstinget, vil det forstås, at det var skØre ting', vi havde mellem hænderne, og at der skulle handles med ro og kØlig omtanke.

EKsrl'HAKUNGRI~SSI<;N

I W:H OG

un.AIN3rl'EMNINGI<~N

LØNNINGSFORSLAGET

]<'oruu fol' ekslrakongressen val' afholdt en del medlemsmøder, hvor det specielt i KØbenhavn gik livligt til. Hovedbestyrelsen og særlig Charles Petersen, som med sin underskrift var gået ind 1a2

for forslaget - var ude i hØj sØ. Men han og ledelsen havde taget deres standpunkt, og sj ældent er vel Ch. Petersens karakteregenskaber trådt stærkere frem end her, hvor stemningen på kongressen fra fØrste begyndelse var så udpræget imod det indgåede forlig. Efter en lang og til tider hidsig debat vedtog kongressen med 105 slemmer mod 20 et. forslag, gående ud på at give hoved bestyrelsen frit mandat iiI at· træde i forh andling med regeringen og forelægge denne forslag til forbedringer af de foreslåede lønninger i ill. til iR. lønningsklasse. De forbedringer, kongressen Ønskede, gik kortelig ud på at lægge lØnforhØj elsen på gruudlønnen i stedet for som af kommissionen foreslået i et 4. alderstillæg. Et forsl ag om, at forretningsfØrer, sekretær og hovedbestyrelse skulle sLille deres mandater til rådighed opnåede kun 4 stemmer. Kongressen fulgt.e hovedbestyrelsens henstilling om, at medI('mmel'ne ved en lIl'afsLemning skulle have lejlighed til at tage s lilling til spØrgsmålet, og den havde således fulgt hovedbestyrelsens råd om ikke at :smække alle dØre i for lovens gennemfØI'else, snlv i den forelagte skikkelse. Men :;elvfølgelig målte der gøres endn u et kraftigt forSØg på at gennemfØre amdringer. :I{ongressens forslag gik umiddelbart til urafstemning. Denne var tilendebragt i lØbet af en halv snes dage, og lillejuleaften val' optællingen tilendebragt. 83 pet. af samtlige medlemmer havde stemt. Der var afgivet 3.Ml stemmer for kongressens forslag om at overlade hovedbestyrelsen at fØre forhandlingerne med frit mandat. 2.492 havde stemt fol' kun at tiltræde, nål' de af kongressen stillede ændringer gennemfØrtes, og 872 havde stemt rent nej til såvel kommissions forslaget som til de af kongressen stillede ændringsforslag. Flertallet var således ikke særlig st.ort, men afgØrelsen var truffet. Dansk Postforbund afholdt ligeledes urafstemning og fik eL noget stØrl'e flertal for den frie forhandlings vej. Den 0. og 10. januar 1931 fandt forhandlingerne med finansministeren sted. Vort forbund stillede ændringsforslag til lønsatserne i overensstemmelse med kongressens vedtagelse og foreslog desuden, at den hidtil gældende regel for opnåelse af peni33

sionsret fra det 30. leveår blev opretholdt (i kommissionsforslaget var gralDsen sat til 85 år ) og sti llede visse andre ændringer lil pensionsskalaen. l<'rerndeles foresloges, at det af vensLJ·e i kommissionen gennem1'·lIm fede illlel'va l i regllleringslillæggels skala sI;. lille ud fyldes, 01:r ubeskårne satser i stedtillægget hibeholdes. Finansminister Bramsnæs gav udtryk fOl' sin venlige indsti lling til de Heste af organisationernes forslag, men gjorde opmmrksom på vanskelighederne ved at få dem igennem, særlig i landslinget. Lovforslagets videre gallg gelJlJenl ri gsdagen visle med megelI tydelighed, at venslt'e og de konsel'vati ve ikk e var villige til al gå cl enesle skridt videre end kommissionsforslagel.. Særlig venslre udtrykte gang på gang den opfaltelse, al for'slagel fOl' der·es skyld godt Juwne slrande, da de faldende konjunkturer ikke indbød til Tlogen SOln helst forØgelse af lØnningsudgiftern e. Loven blev derfor, trods Hlange energiske hestrmbelser for at m den forbedret, endelig vedtagcl. i kommissionsbetmnkningen s skikkelse, uden væsentlige ændl'inger.

JmnS0G Pi\. HPLITTELHR ] OHGANlSATJONRHNE

Ile ikke li hetyuelige meningsforskelle, der var iblandt medlemmente vedr'Ørende lønnillgskommissionells betænkning, gav de destruktive elementer, som altid findes indenfor st01'1'e samme nsllltJlinger, nu kml'koJllJlH)U allleuuilJg til at svige f)mJsk ;JernballD 1·'uI'lJllllU splittet. Del' blevafhuldt forskellig'e "store In Øder" i KØbenhavn og andre steder i landet under' mottoet "Ud af Dallsk .Jel'Jlba.ne .B'orbund og bod fra ])e samvir'kende F'agfol'bund." Der blev også slillet bestemt krav om, at Ch. Petersen, CllI·. Vejre, It Kanlsø og C. F. W. Poulsen skulle fjernes fra ledelsen. Imidlertid havde splillelsesmwndene gjort. regning uden vwr!.. De stødle på en vmsentlig hindring, som de åbenbart ikke havde taget med i betraglning, nemlig medlemmernes sunde fornuft. Ganske vist fik de lokket et par hllnurede - væsentligt yngre medlemmer Lil at fremsende deres udmeldelse, men det var jo lan gt fra det store sus.

134

Under indtryk af, at 200 mand val' lovlig lidt til starlen af dcn stOl'C opposiLionsbcvægelse, del' i IØbcL af 1\o!'L lid skulIc dl'eje ljcnestemændenes fagfol'cning'surbejde ind på nye banc!', pl'ægcL a f dc lo modcrllc "ismer", nazismc og kommunismc, elabieredes eL samarbejde med tilsvar'ende mindretal fra andl'c cLater, særl ig pos lela len. ilet så dog ud af lidl, og man fik også stablet en forcnillg på benene med det fordl'ingsfulde navn: "SLatsfunktionæremes F orbund". Med sLor oprnærksornhed hilstes denne nydannelse a f venstres og den konservative presse - og ikke mindst af den kommunisliske. Begge disse hinanden så fjernLslilellde retningcrs tilfredshed var forståelig. Kommunisterne menle, at en splillelse i fagforeningerne ville give dem bedre vækstbetingclser, og dc to borgerlige parlier så i den ny bevægclse . en mulighed for at sk ille Lj eneslemændene ud fra den så ildesete forbindclse med den Øvrige arbej del'bevmgelsc. }\orllmun islerlle fOl'stod dog suad., hvilkeu fiasko splil.l.elscsbevmgelse n var, og deres varmc illleresse blev hudigl afk Øl ct. Slals funklionærernes l~o ! 'bund kom heller aldrig Lil at spille nogen rolle - dels medlellllllcr vendte lidt eIlcr lidt tilbage Li l deres rigtigc organisation, og de, del' blev i spliltclsesJo!'cnill gen, kUIlne skrives med cL 2-cifJ'eL lal. Når J'iUlIJnel'lIC cudnu 11og1e [u' l,IIIIUO 0lll'cLholdes, skyldles, deL lI<lelllkkPllde, at el blad, S01ll foreningeIl uclgav, fik cu J'cckke godl.roende forretniugsfo lk. lil al tegne annonccr, af hvis overskud skyggebevmgelscll kunJlC fiJlilllsicrl\s.

F Ul{ OG IMOD

F()HHENTNIN(lSRYS'l'I'~MI'~'l'

apl'il H)2;~ f!'uJllsalle dcn seJle!'(~ socialdelllokralislw trafikmin istel' F r iis RkoUe i folkctinget nogle hclragLninger Ol!1 slalshall erncs økonomi, som allerede dOllgallg var uhcldig t p ii,virkcL af bilkonl' urreneen . Friis Slwttes konklusion var, at man burde tilsigte en mere forretningsmæssig og smidig drift af bancrne. Der skul de givcs banerne el udvidet selvstyre, også omfallende takstcrne, idet rigsdagen kun skulle faslsmlle forholdsvis hØje maksirnaltakster,

135

der gav et tilstrækkeligt spillerum for en forretningsmæssig lakst politik. Ilerigennem ville man - efter Friis Skottes mening - have mulighed for at forhindre, at dogmet. om at "staisdei fl allid er dyr" bredle sig videre i befolkningen. Denne konklusion val' ingenlunde urigtjg, men Fr'iis Skotte i ndskrænkede sig ikke hertil; han ønskede også al opnå, at den i statsbanerne bundne megel slOl'e anlægskapiLal, sk ulle forI'enles - et mål, der cHer al menneskelig heregning var' llOpIltwlig-t og heller ikke nØdvendigt, al den slull d alle de banelinic!', dOl' nu vnr blevel en Økonomisk belaslning Jor det. samlede banenet., var anlagt som rOllo kullurbaner, hvis m ål ikke lldop val' at betale sig, men fØrst og fremmesL at ophj mlpe de piigmldende egne Økonomisk og ImlLmeH til gavn fol' hele befolkningen. 1<'riis Skottes planer fik en gunstig modlageIse i a lle padier samt i dagspressen ../el'Ilhane-Tidende var vist helt aleue om at mHr'ykke sin skepsis. Del V:ll' dm,ror s,l ligetil , al Slalllling i l02A oveT'dr'og ham posten som minislel' fol' oJfenUige arbej der. EJler ]<'['iis Hkolles Ude val' vellstl'e l'egel'illgeu ikke sen /'il aL nc<lsmUe den af ham foreslåede administra/.iollskommission lil behandling af hele dd omfattende spØrgsmål. Denne kommission JHlVde lige begyndt sit arbejde, da Ji'riis Skolle selv blev min ister og overtog dens ledelse med senere generaldirektør P . Kn ulzen som sekre tær. Kommissionens al'bejde omfattede saml.lige lrufiketater, jernbane- samt post- og telegrafvæsenet. Da adminis/.raLioTJskommissiollens betænkning forel å , viste del sig imicllel'lid, a/. der ikke var mege/. HIldet tilbage af ]i'riis Skoltes . oprindelige rcformpluner, end at for'rentningssys/.emet skulle indrøres, sttledes al statsbanerne af sin drifLsindlægt skulle yde en "passende" forrentning af de i banerne indestående anlmgskapitalm', hvor'fol' et rimelig l driflsoverskud skulle tilstræbes. Næppe var forslaget gennemført i rigsdagen, fØr der' i venstres og den konservative presse rejste sig kraftige røster fol' taks LIledsmttelser, og kravel herom kom til al spille en raL fremll'm<lende ' rolle under valgkampen i 1020. Det ~Ylltes således al gå, som vi allerede fra Dansk .Tel'llba ne Forbunds side havde forudse t, flt kravet om forrentning og overskud udelukkende blev vendl mod pel'soualel og dels interesser. 136

Da venstre efter valget i 1926 igen fik den politiske magt, gen nemfØrte dets regering - på trods af forrentningssystemet og de i forvejen betydelige underskud - som andet sted omtalt en lukstnedsæUelse på ialt ca . H mill. kr. Herved var grundlaget vil'keligheden suget bort under fOI"l'entningssysLemel. Men overfor personalet blev det alligevel brugt Lil deL ydersle, idet vellslrel'egcringen i hØj grad tog det i anvendelse ved den udpresning af personalet, både lØnningsrnæssigt og på a Ilden måde, som vi tidligere lIar nmvnL Du Stauuings 2. regering blev dilllTlet. i i(J20, fik Friis Skotte P ~llJY overdraget Lrafikminisleriet. Det ville være uretfærdigt a t beumgte, aL del' med l'egeI'jllgsskiflet skete en kur'srrmuJ'ing, hva d personalepolitikken angik, men til trods Jor al velvilje fr a regeringens side Trafikminister Friis Skotte. ha ug forrenlningssysLemet stadig som et dumoklessvHlrd over etatens hoved. - Jj'riis SkotLe kUIlue på detle tidspunkt med fuld honnØr have opgivet systemet, som rigsdagen i så hØj grad havde undermineret, så meget mere som konkurrencen fra bilerne stadig JorsLærkecles, og undersklIdet på statsbanernes driftsbudget, hvor Jorrentning og afskrivning figurerede, steg til astronomiske tal. Men Friis Skotte, hvis bevæggrunde sikkert havde været de allerbedste, og hvis mange gode egenskaber vi iØvrigt kun hul' grund til ut værdsætte, var på dette punkt stædig sorn en kamel - han ville gennemfør'e sit syslem trods all.. J:<'riis Skotte foretog nu et skridt, som vakle den stØrsle opmærksomhed, ideL han afskedigede generaldirektØr Andersen Alstrup inden normal skiftedag og udnmvnLe sin sekrelær fra 137

administrationskommi ssionen, kontorchef P. Knulze n til chef for statsbanerne. lJel var i uovernber Hl31. Vort forbu nd, der anede , hvad hensiglen Vil J' med delle ehefski He, hils Le det ikke med lJegej string - IværLirnod. Ved den nye geJl(~]'aldi I'ck 10rs LilLl'mden l'iivisle .lel'nhalle-'ridendo påny forrenLn ings- og afskl'ivulngssyslemels vrangsider. [)et kendte venslrehlad "SorØ AmLstidellde" skre v i deu a nledning synlig fornær'met : "Endnu f0r dou IlY generaldi l'ekl0r har fået udviklcl sit program, hal' s0lvsnorenes hlad }ll'msenleret hilm deres. Det går også ud på eu afskaffelse af underskuddet, men på den unægtelige nemmere måde, at man simpeHlwn slår en streg over det forrentnings - og afskrivningsl.;.rav, sonl Lrafikminister Friis Skotte gennemfØr le i sin fØr'sle rn inis lerperiode under det forpligtende navn "den mrJ ige regllskahsform". Det skal erkendes, al den opgave, Friis Skotte havde stillet den ny generaldirektØr' over'for, va l' uhyre vanskelig, smrlig i en periode, der var p rmget af lIedadgåellrlekolljllllkLul'Cl' og en yderst pågående bilkonklHTenee. llan sklllle lIlIdel' di sse fOl'hold sæUe strtlsbanernes udgi fler mesl m ul igL Hed samLidig med , al han naturlig'vis målte lage hensyn lil l'('gcringens ønsker om ikke at lrmde personalets berettigede inleresser fO l' næ!'. Det var, som gamle Irafil<direkt01' Ilelpc l' - eJler' (lL Iw,ve tagcl sin afsked - en dag sagde Lil en Li(iligere kolleg(l, som han mødte på gaden: ,,1 skulle se at vinde i lotLeriet - det er sgu den eneste måde, l l\i1.n få balanee piL" Imidlertid var der vistnok ingen, der ventede al få bedre balance ved indtmgt.sfoI'0gelser, og med så megen st.ørre ive r fmst.nede man sig ved udgi ft.sbespareJser. Eft.er nogle rMllI()ders forlØb blev ikke alene ekstraaf'bejderslyrk()H rnegeL bet.ydeligt. reduceret, men generaldirektoratet meddelte, al der yderligere ville blive flere hundrede fasl ansatte tjenesl.emmnd overtallige, Ved de forh andlinger, der rørte s med organisationerne, opnåedes enighe d om at imØdegå miseren ved at søge aldersgrænsen neds at. Dette skete ud 1'ra det synspunkt, at del ville være inhumant al afskedige de yngsle ansatle, som ingen pension kunne opnå og havde ringe udsigt til under de herskende forhold at få andet

138

arhjde. Men desuden vi ll e det også være af beLydning for etaten, at hevare de yngs le fol k i s Lill i Jlgel'll e. Den stOt"e a fgang af mldre emb edsmmnd , som den n ye a ldersgl'H'nse bevil'kede, gav i fOJ'biJlrlelsn ll]('.r! ]{III1i%l' nS sp J'ingavHlleementspl'ineippet' alle "sLrmbenw" ell stOl' dtanee, ånden fra Stensh,i1Il'·s s paJ'cpcJ'iod u f ik sin J'()n,nssan(:e . . . I';n spaJ'edj awcl havde bes,tL adllliJl is lralioll en - del gj a ld L om, hvem der kunne r egne de hedste stykke t' ml , og lj en es te n Jor deL s lore personale blev presset ti l de ydersle grmll ser'. Vi gav og med l'elte den fuldkoJnrnen misforståede forrentni ngs- og afsKri vllillgspo lilik hoveds kyl den fol' delllJe udvikling, og gen lIem .J eruban e-'l' idend e fol'lsalles og forsLml'ked es angrebel. p i''t sys lernet. Og'så i den soe ialdemokl'atis ke r igsdagsgruppe rejstes sagen på forbunde ts inil.iativ. Vi havde samleL vore arg umellter i en pjeee, som blev tilsLilleL samtlige gl'uppens m ed lemmel'. j"ol'llandlingel'l1e i ri gsdagsgr uppen res ulterede i, aL ./:<' t"ii s Skol.le blev k lar over, al en grutldig revision af fOlTeuLningssyslell1eL var påkr mvet. Ministeren nedsalte eL r'ev isioll sudvu lg, i hvilke L bl. H. Uwrles P etersen fik smde. HesnllateL af u dva lgets arbejde hlev, a L fOI'I'eul.ll illg'sbeJ0bel. sorn slalshH ll eme slutll e prmslere, nedsalles med 10 mil!. h. og afs kr'i vn ingsbel0beL med G mill. SLal.sbHIlel'lteS budgel hl e v hel'ved lellel med en . 1G mill. k r. å rl igt. Il er ind lrit.dle HU ell vmsenU ig bw!r'ing i situal.ionen - spal'euhyret VHI' altet' maneL i jorden. l,'Ol' vo r ol'galli saLio ll og vor/, JagbJa d val' revisiollell af' forrell LII ill gssysLcJnel en sej r, som ikke alene var udtrykt i n edsættelsen af Jorrelllll ingsbyrdell, IlWll i a Lhele syslemeL havde f' ilcL el grundsk ud. J1'oI'renLnin gssyslemets sl.randing' svmkkede også Friis Skotles sLilling så sLmrkL, at han i novembel' 1{l3G gik ud af r egeringell og aflØstes af folketingsmand N. J;'isker. F' riis SkoLLes polil,isk e skæbne må beklages, h a n val' som gammel organisaLion sma nd os en god sl.øLle på mange OHlI',1del', og han gennemfØrte i sin ministertid adskilligt, som fo rbundeL skylder ham lak 1'01'. Men han havde nu engaJlg naglet sig fast ved den ide, aL sla tshanerne var at sammenlign e med cl privatkapita lis lisk forI'e[ni ngsfore-

139

tagende, der ligesom et teglværk eller et stormagasin skulle kunne præstere et driftsoverskud foruden at yde afskrivning og forrentning af anlæg·skapitalen. Den ide blev hans politiske Waterloo. Som ofte nævnt i det foregående afsnit blev banerne efter den fØrste verdenskrigs afslutning uds at for en meg'et pågående kon kurrence, særlig fra automobilernes side. llvor hurligt landevejstrafikken udviklede sig, fremgår alene Cl r følgende tal : I 1021 havde vi 22.000 indregisLrerede hiler hel' i landet, men 10 år senere, i 1031, ca. n g;lllge så mange, nemlig 120.000. Heraf var ca . 34.000 lastbiler. Arsagerne til motorkØretøj ernes tilsyneladende så strålende succes var ikke alene, at bilerne kunne transportere personer og gods fra dØr til dØr, men nok SLt meget den oms tændighed, at de kØrle for taks ler, der lå langt under banernes. Det var d{~ i stand til, fordi de ikke som banerne havde befol'dringspligt og derfor kunne afvise de fragter, der ikke betalLe sig - alts å de lavere tariferede forsendelser som halm, tom brugt embalInge osv. Bilfolkene kunne med andre ord "skumme fløden " p;1 lransporLrnarkedet og overlade den "tynde m ælk og sure valle" til banerne. Hertil kom den meget væsentlige omstændighed, at motortrafikken ikke som banerne havde et stort og bekosteligt sikkerhedssystem at anlægge og holde i orden, ingen løntariffer at efterleve, og dertil en praktisk taget ubegrænset arhej dstid. Såvel statsbane- som privatbanepersonalet så med den største bekymring på denne udvikling, der i så hØj grad tr uede dets liv~interesser. I en række år måtte således personalet ved privatbanerne af deres lørlllinger bidrage til dækning af underskuddet. Allerede fØrst i tyverne påviste vi i en række artikler i vort fagblad nØdvendigheden af at stille de to trafikmidler, baner og biler, mere lige i konkurrencen. Vi foreslog således, at personer, der drev bilkØrsel som erhverv, skulle være i besiddelse af en af det offentlige udstedt licens, således at man kunne være i stand til aL regulere lransportbilernes antal efter behovet, ligesom man i licensbetingelserne kunne fastsætte grænser for arhej dstidens længde og have indsigt med lønningerne lil medhj ælpspersona-

i40

let. Endvidere opfordrede vi stalsbanerne til selv at etablere lrafik ad lande vejen for derigennem aL bidrage til at regulere forholdene. Men venstre, som havde den politiske magt fra 1920 til 1924 og igen fra 1D26 til 1929, var ikke interesseret i ordnede forhold på transportområdet. negeringen og dens presse var tilhængere af læren om "de frie kræfters spil" som det eneste saliggØrende, og Staunings 2- årige regering fra 1924 til 1926 fik ikke tid nok og heller ikke politisk magt til at foretage principielle ændringer i systemet. Da den socialdemokratiske reg'ering atler trådte til i 1D2D, var det trafikale kaos så fremskredent, at en administrativ omla)gnin~r ikke længere var tilstrmkkelig. Der skulle lovgivningsforanstaltninger til, og disse vanskeliggj orde s stadig ved, al venstre og de konservative, dvs. "de frie kræfter"s fortalere, sad med nØglerne til landstinget.

mnr~BANEHNES ØKONOMI UNDERSØGES BANESLAGTNINGEH OG DHJli"l'SINDSKllÆNKNINGEH

I 1030 nedsalte trai'ikminisler Friis Skolte et udvalg til undersØgelse af alle forhold vedrØrende statsbanernes stykgodsbefordrillg. Udvalgets formand var nuvmrende distriktschef W. lIe1'~chelld og dets sekretmr nuværende generaldirektØr K Terkelsen. I,'orinden dette udvalg, i hvilket vort forbund havde to repræsenlanter, nemlig folketingsmand, portør M. K. SØrensen, Vejen, og sekretær ehr. Vejre, havde afsluttet sit arbejde, fik det overdraget det endnu mere omfattende hverv at undersøge sidebanernes driftsvilkår og stille forslag om en efter forholdene afpasset drift. Efter en nøje undersøgelse kom udvalgets flertal til det resultat, aL en indskrænkning og forenkling af en række sidebaners drift val' nØdvendig, hvis statsbanernes samlede underskud skulle nedbringes. DeL drejede sig om I-limmerlanclsbanerne, lJj urslanclsbanerne, Skjern- -Videb æk, Sallingbanen, Assensbanen, Slagelse- -Værslev og Dalmose- SkelskØr. Andre baner som Frederikssund- HvalsØ- Hingsted, SorØ---Vedde, Bredebl'oRødekro og 'J'yjnder--lføjer foresloges helt nedlagt. Det hj alp kun lidt, at mindretallet, forbundets repraJsentanter' :141

i udvalget, påpegede, at nedlæggelse af sidebaner ville få en hØj SL ugunstig virkning på det Øvrige j ernbanenels driflsvilkår og indebære spiren til nye driftsindskramkni nger og bauenedlmggelser. Banerne havde nu engang fået strid blæst imod sig, og såvel m inister som administration VDl' gr'e bet af des Lruktionspsy kosen. Genn em rn edlernslll"dnL fOl'lsn Ile VOI'I, fo l'l )und imidlerLi<l :-:.in ul'gume nl,alioll mod dri f"lsiudsk rmnku i ugs - og banenecllmggelsespolitikken, og hos den socialdemokt',disl,e presse søgte vi videre udbredelse al' vore sytlspunkler. Og'så stalst'adiofonie/l log vi i anvendelse, idet ellI'. Vejre den 1. m aj -1!J32 i et l'adioforedl'ag: ,,'ridens trafikprobleln er" påvisl e å T'sagerne til banernes Økouomiske misere og den uko lllrollerede bilkonkurrences uheldige viT'kn inger på en normal trafikudvikJi ng. Indlægget vakte megen opmmrksomhed i offentligheden og fik tilsl utning fra mange sider, men naturligvis blev det også mød t m ed modsigelse fra de kredse, som var økonomisk interesseret i den pl'ivale rule- og lastbiltrafiks fortsatte udvikling. F'ol'lJlludels kongres H)32 behandlede ogstt delle for' personale!. så højakluelle spØt'gsm.ål og vedtog enstemmigt elt sålydende ud laleIse: " Den p!'ivatc rutebiItraJ'ik med dens HHlllgC langs liatH'rnc etal>leredl) 1(()1I kUI'I'ene(ilinier Ilar el't.eI'Il1inden fl'umkaldt en f"r landl't~ Slll ll lpdl~ tl'aJi kf"rllO[([ !t0jst uheldig udvikling, hvis for tstlctlclse r ummel' fare for væs l'ntlige indskrænkllillgl~r af jernbanedriften og cndogsil fu ldsta.:ndig· nCllla 'ggels ( ~ af adskillige banestrækninger. IktLc privat.e indgreb i den orrcnLlige trafil, kan und or (ic llidt.il ll('rskend e [ O!, lia.nerne moget llfol'(lelagtige konku r ],( ~ J)(levilkfll', om (IeI. fål" lov at fo rtsa~l.lc, i løbet. af fil fir gitllske 0llela~ggc Imll crn cs Økono mi og bOI"1t.age gruTldlagcL for deres fortsatte drift. uden llog at være i st.and ti! at. overtage d l ~ lrafikojlgavcr, banel'lle eJ"t.pl'lal!pl". For at U!Hlg;"l de Ili ng('\, alvorlige ulmtljler, del' vilk blive ('Il f0lg e af d enn e udvikling - ul Ollljler, SOIlt ikl\n almw vil f0les af lmnenws st.o r n 1)('rslIllale, men efterlli1.nden vil ramme hele den trafiksØgenele befolkning og IJe l'0l'e samfundcL som helhed - anser kongressen det for en byd(mde n0dvcndiglied, at offentlig biltrans]lort. ar perso Iw,' og gods i villl:st. Il lUligt olnl"ang kOIll IJinej'es lIwd !ll'iJ'ten ar halw!'I\('. 1'''llg)'('Ssell hi lser II(~!'for' ll !('!l S\.I II' t.ilfj'el!slI('(! (II'!. iniliativ, gr'I1I'j'iJldi!'f' klomlel. for statsbanerllc umsider Ilal' t.aget. veel at søge konc essiuIIer til stats-

142

l'utebildrlft, hvorved der kan skabes betingelser for, at de 2 befordringsmidler, baner og biler, kan komme til at supplere hinanden til fremme for en økonomisk og hensigtsmæssig udvikling af landets offentlige trafikberedskab" .

Imidlertid var trafikproblemet gået i hårdknude. Kostbar tid var spildt, og indflydelsesrige kredse med mægtige kapiLalinteresser var sat i bevægelse. Fanden havde blandet kor-Lene, og de fleste af vore sidebaner var i farezonen. l~orslaget om de fØrste større banenedlæggelser omfallende RØdekro- Bredebro og den midtsj ællandske bane (Hingsted-Frederikssund- HillerØd) forelagdes i folketinget den 7. februar 1932 og gennemfØrtes uden større ændringer. Mange polilikere, navn lig socialdemokratiske, nmrede ganske vist store betænkeligheder, men den uhemmede bilkonkurrences virkninger og forretningssyst.emets konsekvenser var uafvendelige. På eet punkt havde administrationen som nævnt i kongressens udtalelser truffet. dispositioner til imØdegåelse af automobilkonkurrencen, som var i overensstemmelse med forbundets Ønsker. GeneraldirektØr Kuutzen erhvervede, dog ikke uden megen sur modstand, en del vigtige rulebillinier; men den uheldige udvikling havde efterhånden taget en sådan fart, at det ikke var tilstrækkeligt at skifte et enkelt spor - samtlige sporskifter måLle nu stilles om, hvis store samfundsværdier ikke skulle ødelægges. DEN srrORg THAINKKOMMISSION gt sådant forsØg på omstilling blev også gjort i december 1936, da trafikminister N. Fisker, F'riis Skottes aflØser, nedsaLte en trafikkommission. Den blev meget alsidigt sammensat med repræsentanter fra rigsdagen, administrationen, amtsrådene, kØbstads- og sognerådsforeningerne, privatbanerne, automobilsammenslutningerne, luftfarten og personalets organisationer. De sidstnævnte blev repræsenteret ved formanden for ChauffØrernes J.<-'orbund, .Tulius Nielsen, formanden for Privatbanefunktionærernes Forbund, .l. M. Herlak og sekretær i Dansk .Ternbane Forbund, ehr. Vejre. Sidstnævnte repræsenterede statsbanernes fire personaleorganisationer. Statsbanernes repræsentanter i kommissionen

144

Vilr generaldirektØr P. Knutzen og trafikdlC r E. Terkelsen. Til formand ud pegede m inislel'('u rolkelillgslll<lUe! N. P. NielselI, ](asll'up. ·1 (oInmissi oHen s opgav e val' "at udnl'llcjde ell samlet [r'afikplull 1'01' lICIe lundet, så ledes at (l(' eukell(\ egnes IrarikheJlov f,Ildt ud kuune dækkes". Videre hed det i komrnissoriuL, at "der D0r s0ges tilrettelagt eu fordeling af Lransportmul ighedeme mellem de forskellige ll'auspol'lmidlel', silledes al del' undel' 11ellsYlJlageu t il hefolknillgells iuLel'esse i, al, du I' åhnes adgang til al. Jå det Lil cuhve ,' Lid viCrende tl'i!Jikbeh ov lilrt'ce!sslillet, samtidig tages sigte ph at opllii. den for samfundc!. i sin hell)('(] mest økollom iske uclny[[clse il r Lf',wsp of'i,midlm'lJe". Ellllvideru skullu kommiss ionell 1I11del's0ge de ellkelte !.1'ilf'ikul'lul's ful'llOlJ, clel'u Ildel' hvilk e transI)()I'Lmidlel' "del' h01' IIedlmg-

ges u • TraFikminister N. Fisker.

I )el. el' ikke for meget sagt, at k ommissi onens necIsmLtelse med dCll opgave ,ti .k oordinere VOl'('· Il'u fikmidler i .i kke ringe g'J'nd val' Joritrsaget ar vorL rol'illlll<1s gnll nem årene stadig fremholdte krav OJn !.i1vejehl'ingelse af plalt og orde n på LI'afikTnarkedd, og vi kumIC dedo!' II ilse ].:.OJl li 11 issiouells Iledsmttelse med tilfredshed. Enel' el, langvarigt og meget omfaUen<!e arllCjde afgav komm issionell sin betmnklJing' dell HL august j!);m, knap J!L dage fyil' 11(\zisterne spillede op Lil del sidste store verdeJlsopg01'. Det vil f01 'e fol' vidt hel' at komme nmrmel'e ind på betmllJ,llill gens indhold . Dog skal vi nmvne, at kommissionen enSleUllYl ig t indstillede, at erhvervsmæssig bilkØrsel skulle v<.ere Detinget af en af myndighederne udstedt licens, samt al chauffØrerne skulle Jmve overellskoms l.mæssig 10n og aI'bej dstid . Dette val' km v, vi stadig 10

145

havde fremsat, og det kunne derfor kun tilfredsstille os, at de nu havde vundet tilslutning i denne store og repræsenlative kommission. Et andet af hovedspØrgsmålene, som kommissionen tog stilling lil, men desværre i negaliv retning, var samarbejdet mellem statsbaner og privatbaner. Organisationernes repræsenlanter slillede her forslag om, at de privatbanelinier, som skulle bevares, overtoges af statsbanerne (en række privatbaner blev foreslået nedlagl ). Både privatbanernes adminislrations repræsentanler og staLsbanernes gik imod delte fo rslag; dog blev det opretholdt som mindretalsforslag af de 3 organisaliollsrepræsen lanter med delvis lilslutning fra socialdemokratisk side. Pit el audet vigligt pnnkt arveg ol'ganisal.ionerf)es l'e pl'lt' sentaJlIpl's sta ndpunkt fra kommissiollsj']el'l allels. Del. gjald t spØrgsmålet om baneuedlmggelse l'. }{omm issioll cns fl ertal fo)'eslog ful dslælld ig nedlmggelse af JliJnmerlandshauel'Jle, ned læggelse a r persontmrikken, men opretholdelse af en nØdlØrftig godstrafi k på SkernVidebækbanen, Assensbanell og SkelskØrbanen. Sall ingbaneIl , Viborg- l rel'Il ing og Lallgå- Silkebol'g-Bramm inge fores loges sLille/; under observatiOll. SpØrgsm åle t om nedltuggelse af den midlsjællandske bane, Sor'Ø-·Veddeban en, Bredebro- RØdekro og TØnder-lIøj er var deL unØdvend igt for kommissionen at tage stilling til; de va l' nemlig allerede slagtede. Dertil foreslog kQmm ~ ssionen al fraråde al videre s ta tsstøtle lil ikke mindre end Hl privatbaner, hvilket var enslydende med deres ncdli:cgge lse. Organisationernes repræsentanter, Herlak, .Jul. Nielsen og Ghr. Vejre fremsatte i deres mindretalsindstilling en del principielle betragtn inger, som det vil være af en vis hislorisk betydning at kende. Vi skal derfor citere de vigtigsle af dem her. VedrØrende forhold et mellem stats- og privalbaner udtalte dette mindrelal Il l. a. : "Det fo rckomm cr ucr ror m inu reta llet, at trafikkommissionen, som har fået den opgave at uuarbejdc en for landets forhold hcnsigtsmæssig trafikplan, ikke kan se bort fra ue foran nævnt.c og andre veu en stæ rkt uecentraliseret jCl'llbanedrift forbundne ulcmp er . En decentraliscring Cl' for privatban el'lles vedkommende endda vidcrefØrt så konsckvent, at privutbull cneLLcL UdgØI' ca. 50 forskellige af hinanden adskil le auministrationscllhl'd er.

146

Mindretallet er af den bestemte opfallelse, at deL mangeJrulde samarbejde mellem privatbanerne indbyrdes og mellem disse og statsbanerne svækker samtlige baners betydning so m trafikfaktor, idet en effektiv udnyttelse af deres samlede beredskab og trafikmuligheder vanskeliggØres. MotorkØretØjerne får derved uberettigecfe konkurrenceminssige forde le, og o frentligheden bibringes et fo rkert indtryk af de forskellige trafikmidlers fortr in og mangler. En fortsætt else af denne decentralisation af banedriften vil derfo r være vel egnet til at forstærke den tilstedeværende tilbØj elighed til at likvidere jernbanernes sid elinier - en udvikling, de r ogsil vil svrckke de Øvrige linier, for hvilke side linierne er fØde rut er - og være uheldig såvel af sam fu nd sØkonoIl liske som a f transportmæssige grunde. Salll fund søkonomisk set vil en hancJll'dla~ gg('bl~ af hlut nogen lund e sLort omfang ikke være tilrådelig, du røl g('\l dem r ullliddelbart vil blive en sLærk furØg else ar bilmaterielle1. - - hvis lopbclaslningerlw skal kunne ufvikl es som lli(jti[ - og desll(]pn vil <'II kosthH.I' furs la'I'kning oglHividebe af vl'j ncttet bli ve nØdvendig. Der er' iØvrigt ikke rørt bevis for, at bilerne vil være i sLand til at overtage hanernes t.ransporL at' sLore v,u" cIll ængdcr, r. eks. lJ urlig bortkØrsel og fordeling a f' gl'uvguds, som afskibes i vore ilavnp, En hurtig af vikling af denne transport., som er af megen betydning fol' erhvervslivet, er kun mulig ved, a t l.mnernc til enhver tid kan stille del. fornØdne antal vogne til rådighed. Dette forhold bll' v iØvrigt påvist af den jydskc II<lndelsst.ands repræsentant, konsu l Abel, ved tmt'ikkommissionens mØde i Ålborg. Pil. dette og andre betydende områder vil banerne - og navnlig et samlet og velorganiseret jernbaneberedskab - endnu i lang tid være motortrafikken ad landevejene overlegent, og det er min(lretaJlets opfattelse, at også disse grunde taler for, at man på det nuværende erfaringsgrundlag bØr gå meget forsi gtigt til væ rks med hensyn til at erstatte baner med biler, Set fm et samfundsmæssigt synspunkt vil en sådan udvikling, der fØr er den offentlig e trafik bort fru de tmfiklllidlcr, som ejes og drives af samfundet, over til privatkapiLalistiske driftsformer, betyde et socialt og kulturelt tilbageskridt, og den er afgjort stridende mod de retningslinier, som i de sidste 50 il.r Ilal' væ ret ful gt ved ani/eg og drirt af mere allllen transportvirksom hed hel' i landet. En samrundsnHl:~ssig set gn.vnlig trafikudvikling vil eftel' mind retallet s opfattelse bedst fremmes ved at samle det relativt lille danske jernbanenet i cl organisk hele, Man vil dervel1 tilvejebringe sikkerhed for, at en eventu el fremtidig banesunering ikke kommer til at for ('gå i hurtigere t.empo end almene hensyn gø!' det Ønskeligt, og derhos lmnrll! opnå at yde befolkningen bedre og mere ensartede tral'ikvilkår samt stille alle landets egne mest mulig på lige fod i trafik rn æssig llenscr,nlie, Med henvhning til disse hegrund elser skal mind retallet indstille, at (ler sØg(~S fornØden hj emm el til at tilvejeb ringe en sammenslulni ng af landets sta1.s- og privaJh:lI1cl'."

la'

147

'l'il flertallets forslag om lIimmerlandsbanernes nedlæggelse udtalte organisalionernes repræsentanter, at det samlede resullal for statsbanerne ved lIimmerlandsbanernes nedlæggelse efter mindretallets opfattelse ingenlunde vil betyde nogen forbedring' af stalsbanernes økonomi, idet tabet af de indLcegter, disse baner tilfører det øvrige statsbanenet, vil opveje eHC!' måske endda overstige det driftsunderskud, flertallet mener at måLte regne med ved banernes fortsatte drift. Miudretallet fremfØrte videre: "D c ul em per, banenedlæggelsen vil fil for den egn, IJanen hal' betjent, og samfundsøkonomien i almindelighed vil efter mindretallets op fattelse være så alvorlige, at bancnedlæggelsen så vidt muligt bØr undgås. Del' er til banerne kn yttet så Illange og betydelige økonomiske interesser, at indstilling af driften vil llIedfØre forskydning er i ejendommenes værdi samt amdringer i industrielle og andre vil'ksomheders dispositioner, HClIll i hØj grad vi l virke uheldigt på købst.æders og stationsbyers Il<lvikling. I\t fremkalde en sådan situation Ior en betydelig lanf!sd el JlIå være en 11Øjst betænkelig sag, og foranstaltningen kan ikke retrænliggØrcs alene lIled henvisning til, at statshanerne spare!' nogle få hundrede j usinde kroner om året på sit cl riflsbudget, hvilket som foran anført endda i hØj graf! er tvivlsomt. F Ol' samfundsøkonomien iØvrigt vil det formentlig, forind en stilling til bane rn es neellæggelse definitivt tages, være nØelvendigt at undersØge, hvad nedla'ggelse af dette relativt udstrakte hanen et vil kræve i henseende til fo rØget bilmateriel, når oplamlets transportbehov - også hvad spidsbelastninger angin' - - skal dækkes, og hvad disposition en s;"tledes kan antages al: ville medfØre af forØget forbrug af fremmed valuta. Dcr el' som ell væsentlig grund for Hilllmerlandsbanernes nedlæggelse anfØrt af flertallet, at der i den nærmeste fremtid, såfremt banernes drift skal fo rtsættes, må anvendes pn ckstraordinær an lægsudgift til spol'forstærkning på ovor 2 mil!. kr. Det er utvivlsomt rigtigt, men mindretallet kan ikke se nogen særlig fordel ved at undgå denne anlægsudgift, hvis det offentlige i stedet for skal anvende tilsvarende eller måske endog større helØb på andre ellers ikke nØdvcnelige udbygninger af trafikveje i landsdelen. I Øvrigt er del' allerede fo r ctaget skinnefornyels er på ca. 24 km af strækningen. ~l'hvervel s en af strækningen Viborg-Ålestrup (der ejes af et privat selskab) vil derhos kræve anvendelse af en kapital på ca. 112 mil!. kr., medens eler til gengæld spares en forpagtningsafgift på ca. 20.000 kr. Endvidere skal bemærkes, at der for tiden betales ca. 400.000 kr. i arbejdslØn til de ved banerne dir'ekte beskæftigede personer - et antal på ca. 100, hvoraf de allerfleste Cl' familieforsØrgere. l en tid, hvor der hersker sil stor arbejdslØshed, forekomme!' det mindr etallet urimeligt at indskrænke beskæftigelsesmulighederne, hvilket jo vil blive fOL'

148

fØlgen ar banernes ned læggelse, thi selvom de fast ansatte tjenestemænd vil blive forflyttet til andre strækninger, vil foranstaltningen med rØre, at hjæl pearbejdet'e må arskedig(~s. Af de her anfØrte grunde må mindretallet tage afstand fra flertall ets forslag om Himrnerlandsbanernes nedlæggelse og skal derhos tilfØje at disse baners nuværende driftmæssige stilling bØr ses under samme synsvinkel som de øvrige bnners, nemlig den, at fragtindtægten for tiden er trykket af cl. takstniveau, som ligger betydeligt under hele det eksisterende prisleje, samt at der hersker konkurrencemæssige forhold, som i hØj grad er i banern es disfavØr - ct forho ld, som denne kommission netop har fået som opgave at bringe en mere rimelig balance i. "

Hele kommissionsarbejdets forlØb viste med stor Lydelig'hed, al, der val' saL ind på et altfor sent tidspunkt. Meget store Økonomiske og personlige interesser varigennem de forløbne år blevet knyttet til den skele trafikudvikling, således ,il. del, var over'ordentligt svmrl at få en fornuflig regulering gennemfØrt. Trods god vilj e f!'il lIHlllB'e sider var det ikke muligt at få flertal for ell til bunds g;1ende reorganisation. ImidlerLid gik kommissionens betmnkning på godt og olldl. med dens iØvrigt meget righoldige oplysende materiale, væsentligt tilvej ebragt af kontorchef Stjernqvist, der val' en af kommissionens sekretccrer, nu lil trafikministeriet, men næppe var den nået indenfor delles dØr, før verdenskrigen kom og sta ndsede sagens videre behandling. Den udvikling, som nu fulgie, dokuIllenterede i hvert fald klart, hL det var et stort held, at vi ikke val' nået længere frem i den planlagte banenedlæggelsespolitik. Vort forbunds videre arbej de i det store og for pcrsonlllets interesser vigtige trafikkool'dincring'ssP0rgsmål skal vi senere omtale. HEVISlON AF' 'rJENES'l'ETIDSHEGLl<JTIN I'~

UDV ALGJ<jT AF 2. JU NI tna4 Pii foranledning af Dansk Jernbane li'orbuud tog CO l i 10a2 t,j enestetidsreglerne op til behandling. I store trmk arbej dede vi efter reglerne fra i!H.8, som var blevet. reguleret pø om pø, sum'L lid L til den ene side snart lidt til den anden; nu var de efter vor opfaLlelse i den forfatning, at de trængte til eL mere indgående

e ft.CJ'SYll.

149

DeL forslag, cenlmlo l'ganisalionen fremsend le, gik simpellhen ud på at få månedsnol'merne h og c, 234 og 260 Limer, slrØget, således aL drl' kun blev e n månedsnorm på hØjst 208 Limer for alle Lj enestemamd. Ved fo rhan dlingen enedes man om al nedsælte et minislerielt udvalg lil aL cu'b ej d e med sagen. lIdvalget, de r nedsalles 2. j lin i j024, fik dc parlemen lschd IC IT. J(ofoed lil form an d, sekrelæret' ble v kon torehef L. Lnr'sen, statsbanerne, og sekretær i fina nsminisleriet E. M. D ige (den JtllvHlt'ende deparlementschef) . Afdelings(:h ef K T erkelsen illdlrådle i udvalget som s latsba nern es repræsentant. Desuden val' der re[)rillsentan tet' fr a oe Øvrige s Lyrelsesgrene samt fm personalets organisationer. eell tra lorgan isulio n I havde O m an d i udvalget, deriblandt f)ophus Jensen, Dans k Lokomo livmands l<\JI'e Jlillg og eln'. Vejre, Da ll sk ,JerJtban e F'orhund . Den la nge tid, oc!' g ik, fra km vel blev r cj sI, i e flrdu 'eI, :1m~2 I il kom miss ion e ns Ilcd sn ~ttels() i j ulli 10:l4, skyldles for' e !l del , ;il, spØ r'gsmålet blev ud se ttdL l i l erklmring i de forskell ige sty rel sesgre ll (\ som foretog en nnkke undersØgel sm' og OJnkoS[,l1 ingsberegIlinger, hvilkel Log m eget In ng tid. lVletJ ogs{l, arhejdet i selve udvalget gik til ell begyndelse latt gsom 1.. Fra s ommeren 10g4 I.il hen l'lå vini e ren I!)JG lå dcl. nærm est stille, og organisationerne m,l Lte i lag med c!avH~rende finans milliStPI' II. P . .IIi1JlSnll rol' at !'il, lwvmgelse ovnr feltet. II. P. lInJlsell , som \ ' ,I!' os c n ~'od lllillld i dnJtIlI ~ sa.g som i adskillign il) H!t'(', llilV(k nu også s i Ile belmnkelighedet', da l'w l'eg Il i llgel'lle havrIc visl, a t grnnem rØl'cls eJl af dnll reIW ~-tilll(', l'SnOl'lll ville kosln ;~ mil!. k l'. ådigt, hvilkel. helØh h,lll ikke kunne få rigsdagen !1lrc! lil. De l. I'ildikale parti val' I111 del' llCllsy n til s[emning'pn i lan rlh n kl'ed sl\ i rorve j e /l lIvilJigt slemt overJ'Ot' flere lievillingnr lil Ij c n nslcm ændene. Un de r ko Il fe l'elleell Jlled Jf . P. lIilllsen gav han imi(Uertid tilsag Jl om al. søge g e llnem rød en uogel. miJldr'e bevilling, og på del. grundlag log udvalget påny Jal. Den 8. oktober 1035 forel å betænkningen. De snævre ram m el', udvalge t havde fåel. spmndt om siL a r'bejde, gjorde den rene 20Hlimel's norm uigennemfØrlig, meu vi luled e dog et. pat' skridt. fr em

150

El af (/e livsfarlige IlrlJejr.lsOIIII'årler ,

i dell I'igti g'c rc!nilJg, l ldvall:rel gi k (\Jlslpmlllig-[, illd !'Ol', id, C;-JJlli"rll c ns ~(iO Lilll e r blpv afskaffd og' gCJ1lH'lllJØrll) s amti d ig UH del an dre forbedringer. Af sådan ne v<pse nlli gf' æ ndringer' i de for s lalsbanernr hidtil gæ ld fmde bes le mm else r' skn l vi THPv n e følgende : lwnfØ r'l\ ls () 1'1',1 h - lil 11-1101'1llt'·1l \ 'i ll' hi d lil fulg t. dr,1l J"pge l, at Ijr.nesten skulle være effektiv i mindst 7 tim er. Udvn lget. foreslog dr Up lu'ilc l'iull1 ændr'n t. til (P/:l linw og udlallp , ilL del' iØvrigL skulle anlægges en individuel bedØmmelse af tjenestens effektivitet, h erunder dens urlstl'mkllill J' i Ilill.timerllc. IlelIe va r en let. bøjnin~ overfor vor organisatiolls garnlekrav om, al. nal.!,j eneste h urrl e måles med en kortere alen end t.jeneste om dagen. Disse ændringer betØd more, e nd del stt ud l.il på papiret., idel ca. ROO tjeneslelu re lI udc J' s ta l iOll s lj e n es l.e Il k {lIli le heil f' l'h'CS fra b- til a- Ilorlll en . Bauehåndværkere og signalLjenestens folk h avde hidtil i v id FOl'

151

ullStl'iUklli li g vml'nL lWIl rylrt til !J-J10I']lH 'II ; de hkv 1.111 alll~ h e JI ryll't til a-llormell , Ved baJlevl'dligeho ld e]s{'.sl.jPl\ps ll'Jl lli l.vde 'Irlwjl.bl idc l\ li ge s iden venstl'eregeringcIls spal'epcl'iode været forskudt , siiledes at der II lov ill'hej del f) I i 111('1' pI', dag i I idnJl H>, marts lil Hj, maj mod kUli 7 Limer i decembcr og j tlllUill' . Dellllc ordning h avde aldrig vam~t populml' hlandt pe l'soll,t.!0l, og det val' forhundets Ønske, af. deIl sk illle ophmvcs . /)eI, skele /lU, dog ikke i selve udva lget, hvor sagen blev rejst, men ved en ptU'Ølgendc Jorllandling med generaldil'ck!.ol'aLel" hvorlil uclvalget havde henvist den. Iler enedes man om, al. cleu Lil 7 I.imer daglig Iledsalte ill'hejdst id skullc opretholdes i decembel' og janua l'. Hes len iI,[ i\.l'( ~ [' skulle arhejdsliden væ l'e X limel', imod nI, personalet i hre ls lylh sl\.l lll e kllllllC pålmgge:; illd Lil GO timel's on]inmrL forekommelIde ovcrarbejde uden ovcrtidsgodtgØreIse. Fra togpersonalet val' de l' fremsat ønske om ændring i beregIlingen af det tjenestefric ophold udellfOl' I.jeuesles ledet, (det var den gang J Lime for togpersonale!. og I % time for 10k oll1olivpel'sonalet). lJdvalget gik med lil at forlmIlge tiden til 2 Limer for Sttvel tog- som lokomotivpersonalet. Endvidere foreslog udvalgeL den ]'egel indfØrt, nI; del' ikk e fOL' det k Ørende personale k an beordres rådighedsl.jelles lr. efter 8 I.i111('! '::; fl'<1vml'o lse JI'a hjemslc (lsslatiol1en, samt "I. fl'av<l'!'(',lsc og rådighedstjeneste hØjst må udgØre 10 timer Lilsammen, og der blev sat et maksimum pt't 13 limol' fol' rii.dighedsl.jenesle j hjemmeL. Heslemmelsen om maksimums-logtjenesten på elen enkelte dag havde vi ogStt Ønske t mlldl'c l, UleH del hlev fOl' dYI'L l Jdvalget udtalte dog som en ad iud l'ylmmelse, a l, den gmJdende mak simumsl.jcueste, JO timer, vI',d Ucuestells ti l /'ellclægnill g hØr be.liandl es med varso.r nhed og fornøden hellsyntag'cn lil tjenestens beskaffc ll hed, den forudgående hviletid m. v. Togtjeneslereglen om, at det tjenestefri ophold på hjernstedsstationen mellem 2 dØgns hovedarbejder mindst skal værc g timer, var af or ganisalionern e ylllskct forlalllget lil J~ Limer. Denne ænli ring blev opgj od til en mOl'udgiJl. pi\. Q50.000 kr. å rli gt og måtte af ylkonomisko gmude opgives. Men udvalget markerede sin gode vilje ved aL skri ve i lJetællkuingen, al. det bØr tilstræbes, al et så

152

kort ophold som!) limer kun undlagelsesyis bØr finde sled mellem 2 dl~gns hovedarbejder, ligesom der bØr tages hensyn til begge de tilgrænsende tjeneslers beskaffenhed. Den samlede merudgift ved disse forslags gennemfØrelse var for statsbanerne opgjort til ca. 000.000 kr. , hvoraf ca. 550.000 gik Illed Lil ophmvelse af e-I101'lnen saml, til opl'yknillg af tjellester' fra h- Lil (l-HOI'lnen ifØlge <leL lnlldl'ede krilerium. Under arbej det i statsbanernes særlige udvalg rejste forbundets ['epræsen tant spØt'gsmålcL om opretlelse af et tjeneslelidsnævn . For'slaget, der straks blev noget kØligt modtaget, henvistes efter en del drØftelser til forhandling mellem organisationerne og administrationen. Denne fandt sted umiddelbart cHer, og tjenestetidsnmvnet for statsbanerne hlev oprettet. Administrationens oprindelige frygt for, at et sådant nævn ville komme til at drukne i sager, har i tidens lØb vist sig ganske ubegrundet. Nævnet har i de år, der siden er forlØbet, kun få gange været i funktion, det virker som betjenlen på gadehjørnet alene ved sin tilstedeværelse. De ændrede tjenesletidsreg'ler trådte i kraft 1. april 10:36, og man regnede med, at de for alle styrelsesgrene ville koste staten ca . 13A mil!. kr. Ved den for'handling i generaldirektoratet, hvor der blev truffet aftale om tj enestetidsnævnets opretleise og ændring i banetj eneslens forskudte arbej ds tid, blev der tillige truffet overenskomst om at tilsikre tjenestemændene mindst 22 ordinære fridage på s0n- og helligdage eller i mangel deraf en halv feriedag for hver mistet frihelligdag indtil 8 ekstra feriedage og derefter en feriedag for hver mistet frihelligdug. De her nævnte forbedringer af IjetwsleLi(ls- og fl'idagsheslemmelsel' J01'1e os ikke helt [rem, men de var ikke helt små skridt i den rigtige retning'.

153

IWNSOLlDERING AF HTATHTJENESTEMÆNDENES CEN THALOHGANlSATJON l

På kongres sen i Arhus W:3G ' Lehandledes for bun dets forhold til andre or ganisationer - og"så lil de i slalsLjeneslem am denes cenIrulorganisation slåe nde Lj enesl emandssammensl ulninger'. VedrØre nde det sidste forhold udtalle kongres sen følgende : .. !Jet. samarbejde, dCl" hid til har væreL e!.lIblel'e\, Illellem Dansk Jemllilnc Forbund og andre Ljcneslcma nds- og arbcjdcrorganisationrr i ind- og mIland hØr rortsæt.les. l bet ragt.ning af hele d on politiske og Økonolllisk() sil.ua.1 ions seneste udvikling vil ddyderligere være Ønskeligt, at tjf'ncs!.emandsorganisat.io[lerne i langt større udstrækning end hid1 il Lils1u11 er sig den Øvrige arh ejderhevægelse, og kongressen pål ægger hoverIbcstyrclsen aL have sin opmærksomherI Il cnvcnrIt herpiJ, og hvor lejligherI gives, yde si n Jnruvirkcn til, a l. en sådan hevæ gelse fremmes".

Den 2G. novem her samme år hlev del' på cenIra lorganisnJi one n s repf'ffiscntanl.sknbsmØde eftel' forslag a f vort forhunds l'ept'msen lante r vecltaget en udlnlelse,i hvilknll del. pid agdes styrelsen al unders øge muligheden fol' e n stmrkel'e ØkOllOlllisk 1'.ollsolider in3" af de enkelte organisalionet' silmt muligheden for a t omdHIllle cen tralorga nisat.ionen lil et mere effektivt orga n for stalells Ijelleslemæncl. Styrelsen tog stra ks opgaven op og' nedsalte et. Iromnn dsudvalg, bestående af davmrende kriminnlnssislent - nUHPrf'nc!r krimin alkommissær - ,J essen .Tensr n, plejernssisfelll .Johs. Ilansen og se kre lff.'r Chr. Vejre. lldvnlgel. -- med sidslnævnle som fo rmand afgav efter kort. iids forlØb en eJ]sl ernrnig belmnkning, gåe nd e ud på at fOt'etage en omfatte nde reor<~"nnisation n f cenlral organisationen. Del' foreslogrs oprettelse af e t sekretarial, som navnlig sku ll e bis ltt de !ltil/dre forerlingnr i v nl'ntil gnlsf~ ;1 f del'(, S ol'gmtisalionsmæssige opgaver. El af de vigtigste o,:j" mest prilleipielle punktet', som mivnlget foreslog indfØjet i de ny vedtmgter', vat' imidlerlicl den såkaldte konsol icleringshestenunolso, efte r hvilk en samtlige organisationor af deres kon ti ngent forpligledc:,; lil a l henlægge eL heløh, svaren de til mindst 50 ~,jro pr. m edlem pl'. m d. (for så vidt de ikkn nUerede henlagde IilSVil rende eller større beløb), indtil fond en nåede en stØrrelse, svarende til 30 kr. pr. medlem. 131

VedrØrende anvendelsen nf de således henlagte m idler foreslog udvalget, at beløbene lil enhver tid skulle kunne rekvireres af styrelsen lil understØtleise under faglige konflik'ler, såvel indenfor centralorganisationens e3ct område som indenfor de af De samvirkende F'agforbund i Danmark omfattede organisationer'. De tjenestemandsorganisationer, der allerede var medlemmer af De s am\' ir 'kende l<' agfol'bund, kom selvfølgelig ikke ind under' denIle beslemm else. Ilensigten merl forslagel. val' al, give deL faktiske inleressefmllesskab mellem Ljenestemamdene og landets øvrige organiserede arbejdere et reelt grundlag al, hvile på. TØvrigl, tilsiglede forslaget at kO!lsolidere tjeucslernandsorganisaLionel'Ile indadtil økonomisk og mOl'alsk. lJ dvalge ts forslag blev enslnmrnigt li ll.l'åd I, af eenl.ralol'gavisalionens styrelse. I Jet, udsendles derefter til behandling i samt.lig<:' m edl emsorganisation!'l', hvor det alle steder fik ell forslåelld('

CO I's forre tningsudvalg efter reoraun :sul; onen.

155

modtagelse. Del vedtoges endeligt så godt som enstemmigt på rcpræsentantskabsmødet i København den 17. ok tober 1936. IIcrm()d trådte StatsLj enestemændenes Centf'fllorganisation I ind i et nyt afsnit, vel rustet til fremtidens arbej de. nen Vul' med sine nye vedtægter blevet mere arbejdsdygtig. Båndene mellem de enkeHe etatsorganisationer blev fastere knyttet, og dcu var indgået som et betydningsfuldt led i den danske arbejderbevægelses stærke kæde. De, der havde spået, at en så radikal kursændring ville medfØre splittelse såvel indenfor centralorganisationen som i de enkelte organisationer, fik ikke ret. Heorganisationen foregik uden vaklen af nogen art, hvilket tjener de danske statstjenestellwmd til Hwe - deJ'es centl'alorganisation tmIler nu ca. 35.000 medlemmer og el' en af landets betydeligste centrale sammenslutninger. GI~NNElVl

DE ØKONOMISKE KIUSI';ll I 'rHEDIVEHNE

J 1!X30 og de nærmeste år cHer var der som tidligere berØrt en hård økonomisk verd enskrise, hvis dØnninger mærkedes stærkt i vort land. Af hensyn til sin egen anstrengte Økonomi måtte nanm arks største aftager af laIldbrugsprodukter, England, iværksætte ' nogle for vore afsætningsmuligheder hemmende kontingenl.eringsbestemmels er. På det tidspunkt var det overproduktion af varer, som bragte det økonomiske liv ud af balanee, hviIl,ct i vore dage kan lyde som ell dådig viLLighed . DeL er galt, når der produceres for få varer, hvad vi har bitre erfaringer fol' eJler sidste verdenskrig, men det, Cl' også galt, når der frembringes for mange, det fØrer bl. a. til arbejdsløshed - en af det kapitalistiske samfunds værste og mest karakteristiske SVØber. Vort land lcd stærkt under arbejdsløsheden i nogle år i trediverne, og samtidig satte landbrugskrisen ind som følge af de dårlige afsætningsforhold. ~'ra arbej dsgiverside krævedes betydelige lØnredu ktioner ønskedrømm ene gik så langt som Lil helc 20 pet. - og arhejdsgiver'Jol'cningcu satte lockout-truslen pil sin dagsorden fol' a t gennemtvinge kravet.

156

Partiet venstre benyttede naturligvis lejligheden til at kræve tjenestemændenes lønninger vmsenLJigt nedbragt. Landet skulle jo hj ælpes ud af dets nød, og eJler gammel smd og skik skulle arbej dere og lj eneslemænd gå i spidsen for hj ælpekolonnen. Situationen var både vanskelig og alvorlig', mcn heldigvis havde vi el politisk styre, der val' på hØjde med den og forstod at samle kræflerne til et gavnligt samarbejde i sledet for at spliLlc· dem i ØrkeslØS strid. Staunings regering sluttede i februar 1933 en overenskomst (Kanslergade-forliget) med venstre, hvorefter kronekursen blev sænket, hvilket imødekom landbrugct og gav det flere kroner for sterling. Visse skatte forØgelser blev gennemført Lil støtte for sociale foranstaUninger, og samtidig' blev lockouten forhindrct, og venstres plan om dyb Iledsl<wriug af tj eIlcslemandsJØnningeme henlagt. Naturligvis måUe Ljenestemmndene tage dcres part af byrdernc, men de blev i hved; fald fri for deu smrbeskatning, som venstre og de konservative så brutnlt pålagde dem i 1027, og som man Ly deligt havde vist sindelag Lil a t gentage. EJler denne politiske overenskomst fik de indenlandske forbr ugere piilagt en afgift på smØr, flæsk, margarine og kØd, af hvilken provenuet gik tillandbI'ugsproducenterne til afbalancering a f de lave eksportpriser. En følge heraf var en stigning i detailpriserne således, at udgiftstallet pr. februar 1934 gik op med H7 kr. Efter reguleringstillæggets bestemmelser skulle delte tillmg dermed forøges med 2 portioner fra 1. april 1934. Imidlertid hidrØrte de 701kr. af udgifts tallets stigning ifølge Det statistiske Departements udregninger direkte fra de ovenfor nævnte indlandsafgifter, og finansm inisteren enstillede til t j enestemundsorganisaLionerne, at de frivilligt gav afkald på erstatning for denne del af stigningen. Denne henstilling vedtog organisationerne enstemmigt at følge ud fra det synspunkt, at tjenestemændene inlet moralsk krav havde på særskilt at få dækket de fællesydelser, der var pålagt hele befolkningen . Vort principielle standpunkt havde jo alle dage været at l rmve tjenestemændene behandlet på lige linie med an-

157

dre borgere - eller udlrykt med vort eget molto: "Vi må gøre vor pligt for at kunne kræve vor ret". Loven herom, dvs. reguleringslillæggets midlertidige løsrivelse fra pristallet, blev derefter vedtaget i rigsdagen, og under behandlingen lØd fra all e sider anerkendende ord om tj enestemændenes samfundssind. Loven blev ikke fornyet, da den udlØb året eflel" idet den særlige smØr- og margarineafgift var bortfaldet. ARBE.mSGIVERNE IV ÆRKSÆTTEJt LOCKOUT I 1936 oplevede Damnark et uroligt JOl'år. Trods de stigen de priser på livsforuØdenheder var arbejdsgiver-lle frimodige nok til at kræ ve r'eaIl011flen I'edueerel, og denIle gang gj orde de al VOI" a f Lmslen og foransLaltede Oll sLOt"loekollL, som ornfaltede ca. 150.000 al'bejdere. Eftel" nogle ugel's fOl'lØb slille(:e ful"!igsillsLi tllLiolllm et mæglings forsl ag, som godkendtes a (' arbej der ne. A l'bej dsgi veme Vill" imid lertid mere krigslystne. Ue mente aL have gode kort på hunden og ville bruge dem til at Lvinge arhej derne hort fril de forholdsvis gode positioner, der genuem årene var vunde!.. Der val" sikkert og'så politiske interesser med i spille!.. Socialdemokratiets voksende indflydelse var en torn i øjet på højfinansen og en heldig gennemfØrt lockout ville ikke være nogen ringe hemsko på dets vej. Arbejdsgiverne forkastede derfor forligs forslaget - den for lande ts interesser så Ødelæggende arbejdsstrid skulle fo rtsættes. Men så greb Staunings regering påny kraftigt ind i begivenhederne og lØste med et dristigt snit den hårde kn ude. Hegeringen forelagde simpelthen et lovforslag, hvorefter forligsmandsforsl aget ophØj edes til lov. Forslaget vakte nogen bevægelse også i arbej derkredse, hvis principielle uvilje mod tvungen voldgift var gammel og indgroet, men m an erkendte foranstaltningens nødvendighed. Loven gennemfØrtes, idet hverken venstr'e ellel~ konservative turde modsætte sig den, og- JoekouLen afsluttedes. OMKHlNG HEGULEHlNGS'l'ILLÆGGE'rS STILLE ZONE Fra 1934 fortsatte priserne deres vandring opefter; pr. februar W35 var udgi ftstallet 2572, og året efter var det 2057. Vi var nu 15~

inde i del, golde inlrrval på regulel'ingsLillæggels skala, hvor 3 portioner blev lammet mellem udgiflstallene 2421 og 2842. Det var det offer, som i 1031 måtte bringes Lil de strenge venstre-guder for at få lønningsloven helskindet gennem landstinget. I 1036, da udgiftstallet uden udsigt til kursændring trængte mere og mere ind i "zonen", fremsatte fo rbundets hovedbesLyrelse overfor centralorganisation I for::;lag om at få urimeligheden ophævet eller i hvert fal d formindsket. l<'o /,hand lingerne med JilJallsmin istel' II. P. ] lansen fandt sted den 20. fehruar og fol'lsa/,[es og afs luttedes den 10. marts w:n. I)er op nåedes enighed om, al regulerings lillægget midlertidigt skulle forhØjes med et belØb, der s varede til 1 portion, . som dog m inds L skulle udgØre OG kr. Ordningen var på det tidsFinansminister Il. 1'. /l ansen. punkt, udtryk for det politi::;k gennemførlige, og H. P . Hansen viste megen imødekommenhed , og overfor n ogen venstresurhed argumenterede hc~n ikke ude n virkning meu den imødekommcnhed, t.jenestemændene hid til havde vist ved a t give afkald på portioner, de lovmæssigt tilkom. I eHeråret 1037 fremsattes påny krav om, aL l'eguleringsLillæggcL blev il. j ouI'i0l'l.. Villi. Buhl, som havde afløst 11. P . Ilan:sen som fin a nsminister, var indforstået med, at forhandlinger blev opLaget, men af praktiske grunde ønskede regeringen a t a fvente udgifLstallet p r . fehruar 1038. Da det korn, viste det en yd erligere stignilIg på J43kr. N u var vi nået helt om på den anden side af "Il ullet" og havd e fl'il l. npl'il :IJ)!lR lovmmssigL kl'av pil L POl'l,iOIl l'egul eringsLillæg. l<'or'handlingerne ville således komme til aL dreje sig om ersta t150

ning fo r de 3 portioner, der var indefrosset, og hvoraf vi under forhandlingerne med II. P. Hansen midlertidigt havde fået den ene lIdl~,bL. HesuHilld blev, at den 11. P. lIansenske erstatnillgsportion blev aflØst af et midlertidigt tillæg pti 108 kr., ensartet for alle lØnningsklasser, hvilket var relativt tilfredsstillende Ogstl i betraglning a f, at en ordinær portion ligeledes forfald t til udbetaling. Embedsklasserne var ikke særlig glade for det ensartede tillæg som erstatning for de betydelig hØj el'e reguleringsLillmgsporLioIlet', de mente al kunne tilkomme i henhold til l'eguleri n gsLillmggets salse!', Illell de LiHl'i'tdte ove!'etlskomsten i erkeJtdelse af, al, dd var de sm tt l0Iluitlgel', Tn'issLigni ngel'tle berØrte me sL følel igl. I det hele taget var samarbej det med embedsklassernes centralorganisalion og samdldet (embedsmw ndeJte i (;entral,ul miuislrationen), under ledelse af henhold svis stationsforstandm' ]Jøgsgaard og I'ektor Ilenrik Bang, det allerbedste igennem disse år, hvilket naturligvis i hØj grad bidrog til forhandlingernes relativt gode fo1'10b. Ilerlil korn, aL socialdemokmLieL og de radikale, som fra 1929 havde flertallet i folketinget, fra september :UX~(j også fik flertal i lalJdstinget. Det betØd dog ingenlunde, al, socialdemokratiets ' og vore lønpolitiske synspunkter kunne trmllge igennem , thi selvom det radikale partis indstilling ikke kunne kaldes uvillig t, så havde den dog en vis slagside, en "kant" der, Ilvor partiets landbrugspolitiskeinLeeessel' begyndte. Udgifts tallet pr. februar 1939 viste for fØrste gang i mange år en nedadgående tendens. Tilbagegangen var ikke sLor - - kun 22 kr. - ideL tallet dalede fra 2853 til 28:-U. Nedgangen medfØrt.e im idlertid, at reguleringstillægget ifØlge loven skulle gå ned med 1 portion. Under forhandlingerne med Buhl lykkedes det imidlertid at bibeholde denne portion, hvilket praktisk betØd, aL "hullet," nu var udlignet fur ljennstmnamdelle i de lavel'() JØnniugsklasse1'. :I løbet af 1939 viste priserne igen en voldsom stigelIde Um dens. Udgiftslallet røg pr. februar 1040 helL op til 3181. SLignilJgell var sikkert i hØj grad påvirket af den stedse mere truende verdenssituation, der gj orde folk nervØse og forØgede vareeftersp0rgselen - hamstringen tog faL Hegulm'ingstillægget forØge160

des fra april 10-iO automatisk med -i porlioner, og deL lykkedes ved forhandlingerne med regeringen trods stærk uvilje og modstand fra venstre og det lille bondeparti at bevare de midlertidige till mg, som dækkede det tomme in terval. Det var den sidste fase i reguleringslillæggets bevægede historie, fØr verdenskrigen nåede ind over vore grænser og bragle forholdene helt ud af normalt leje. GU. PETERSEN FBATRÆDEH SOM 1<'ORHE'fNINGSF0HJm FOR D.H'

Kapitlet om vort lØnningsrnmssige arbej de i perioden op under de kataslrofale verdensbegivenheder skal vi afslutLe med nogle ord om den mand, der i 25 år stod i spidsen for vort forbund. Den :L januar 1939 fratrådte Charles Petersen sin stilling i DJJ<'. Han fortsat Le dog endnu nogle år, til 1.9-i2, som formand for CO 1, og var i denne egenskab med til at forberede de fØrste krigs års lønningsarbejde og lØnningskommissionens nedsættelse. Ved sin afgang fra forbundet fik han megen anerkendelse, og han fort j ente det, thi hans indsats i vort organisutionsarbej de har været overordentlig betydningsfuld. Du Charles Petersen i 1914 aflØste .J. Christophersen, var han endnu en ung mand, ikke fyldt 30 år. Verdenskrigen 1914 til HH8, der udbrØd få måneder efter hallS valg, stillede organisationen overfor en række vigtige opgaver, fØrst og fremmest den at beskytte medlemmerne mod den hastigt voksende dyrtid. Med beundringsværdig energi Log han detLe arbej de op både indenfor vor egen organisation og senere i CO I, hvor han snart blev den _ledende personlighed. Ved de meget hyppige forhandlinger, der under krigen fØrtes med den radikale regering, som i sin politik var stærkt afhængig af venstre . og de konservative, slod han altid som hele t j enestemandsstandens selvskrevne ordfØrer, der med myndig-hed og vægt Lalte dens sag. Han blev medlem af den store lønningskommission af HH7, hvor han øvede megen indflydelse og salte præg på det skelsættende arbejde, der fØrte til lØnningsloven af 1M9, hvis principper danner grundlaget for senere lØnningslovgivning i Danmark. 11

161

Gennem de 2 nedskffiringsperioder i tyverne under vensLreregeringerne var det Dansk .Jernbane Forbund, som i fØrste række log kampen med maglhaverne op, og som medlem af ~parekom missionen var det Ch. Petersens fasthed og saglige indsigt i alle tjenestemandsforhold, der gang efter gang saUe nedskæringsmændene til vægs og begrænsede omfanget af deres virksomhed. Ved lØnningsloven af 1931, i hvis forberedelse gennem et kommissionsarbejde han også havde deltaget i allerfØrste række, kom han ud i hård modvind, da betydelige kredse af vore medlemmer nægtede at godtage forslaget i den forelagte skikkelse. Men Ch. Petersen hævdede kraftigt og vedholdende, aL vi ikke turde risikere en forkastelse. Medlemmernes flertal fulgte ham også denne gang, om ikke med den sædvanlige enstemmighed. Men den fØlgende tid viste, at han havde seL rigtigt. Charles Petersen var sj ælen i den stærke udvikling, vort forbund gennemgik under hans 25-iirige forretningsfØrerlid - det gælder ikke enkelte områder, men dem alle. SelvfØlgelig fostrede han ikke selv alle planer til de foranstaltninger, der udbyggede og forslimkede grundlaget for organisationens virksomhed, men han havde den gode egenskab at kunne akeepLere planer og arbejde for dem - også når de ikke var hans egne. I 1931 blev Ch. Petersen medlem af landstinget, og efterhånden kom han til den opfattelse, at han havde fåe t så mange tillidshverv, at det var Ønskeligt at påbegynde en afvikling. Denne afvikling fra den faglige del af arbej derbevægelsen begyndte med nedlæggelse af forretningsfØrerposten den L j anuar Hl30 og sluttede med afgangen fra centralorganisationens formandspost i 1942. Det vil fØre for vidt her at nævne alle de områder indenfor vor organisation, etaten og den danske tjenestemandsstand, hvor Charles Petersens initiativ har sat sine spor. Iler skal blot nævnes så forskellige områder som sygekassen, forbundets lånefond, mindesmærkerne på Fredericia vold og de forbe drede enkepensioner. Der groede noget, hvor han havde sat ploven i jorden; men fØrst og fremmest Dansk Jernbane Forbund skylder ham tak for hans store indsats i organi~ationsarbejdet. 'ril Charles Petersens aflØser valgte kongressen i NØrresundby Jonnanden for stalionspersonalets afdeling III, 2. distrikt, eks162

pedient rl'hol'vald Peter~ell. rl'rekvart år senere udlJl'Ød verdenskrig nr. 2, og derefter fulgte den o. april 1940 vort lands besættelse af en brutal krigsmagt, som stillede organisationen overfor nye krævende opgaver.

Ch. Petersen (,/1'Øfter lJå Lien f ørste k ongres (1940 ) efte1' sin fratræden som {orlJunc!ets { orT'e tnings/'øre1' problemerne meLi sin gamle ven og medarbejder Jens Rodevang.

DEN SIDsrl'E PElUODE F'ØR LANDETS BESÆTTELSJ<; Efter kongressen i 1938 lykkedes del at afslutte en fol' stationstj enesten betydningsfuld sag, nemlig oprykning til 14. løuningsklasse af overportør II stillinger med t j eneste i de større signalhuse og ved vigtigere ranger tj eneste. På forbundets foranledning ne dsattes i januar 1938 om denne sag et administrativt udvalg, i hvilket vi fik 3 repræsentanter : J. K. ~-'. Jensen, Meldgaard Kristensen og ehr. Vejre. Overport!~rudvalgets betænkning, som forelå 3. maj HK~9 , gik ud på, at der i lØbet af 7 ur med et forholdsmæssigt antal årligt blev foretaget iaH 215 oprykninger, heraf 108 ved rangerl.jenesten og 107 i signalhusene. Ordningen opfyldte et særdeles rim.eligt krav, og resultatet blev modtaget med tilfredshed. Et lignende udvalg blev den 8. september 1939 nedsat til undersøgelse af, hvorvidt stillingerne som overbaneformand, banefol'11*

HlnJlld l og ]J og til svil l'eJl(]e stillinger i signalt.jenesten var placeret i overensstemmelse med deres ansvar og betydning. l·'orbundets repræsentanter i deLie udvalg var Fr. BØlchimr, Thorvald Pedersen og elit. Vejre. Sagen kom dog lidt i klemme ved krigs udbrudet i efteråret 1930 og landets besættelse i foråret 191.0, men det lykkedes efterhånden aL få arbejdet i gang, og det afsluttedes den i. december 1041. med en overenskomst, efter hvilken fremtidige oprykninger til disse stillinger i bane- og signaltj enesten sker Vil. grundlag af beregnede arbejdsenheder indenfor det pågældende område (kolonne og telegl'ilrJol'n1iUldsstl'ækllilJg ). Urdningen har siden virket tilfredsstillende. En anden betydelig sag, der også f0rtes igellll em i 1U;m, var eJI forbedret anciennitet for aspiranter, som havde haft ell u I'orholdsHUDssig lang ekstraarbej dstid på grund af standsningeu i ausætlelsel'Ile. Ordningen, som fol' forDuudels vedkommen de ornfatledn 06 medlemmer,.gennemførles med tilbagevirkende kraft fra i. april :ln:l8.

EIl sag, del' forud for krigen - j a endda helt op til de sidsle krigs år - gav forbundet en del arbejde, var de skærpede synsprØver (farveprØver) . Det nye japanske farveprøvesystem skulle ifølge visse in tern ationale aftaler også gennemfØres herhjemme. En del jernbanemænd af alle gTader, som var beskæftiget ved sikkerhedstjenesten, bestod ikke farveprøven og måtte af den grund overflyttes til andre tjenester. li'orbundets opgave måtte naturligvis her indskrænke sig til at våge over, at ingen blev vraget uden gyldig grund, og at de af vore medlemmer, som måtte overgå til anden tjeneste, fik en rimelig og retfærdig behandling. Denne opgave blev lØst, selvom det jo ikke kunne undgås, at enkelte af de farves vage tjenestemænd : havde fornemmelsen af, at de i frem tiden godt kunne have gjort fyldest i deres tidligere stillinger på det gamle synspr0vegrundlag. Den 2;3. oktober 1930 var 40-årsdagen for Dansk .Jel'nbane 1<'01'bunds stiftelse. Den stiftelsesfest, som var planlagt, blev efter hovedbestyrelsens bestemmelse afblæst i anledning af de alvorlige verdensbegivenheder, der var indtrådt med krigsudbrudet i september samme år. Jubilæet blev dog markeret ved, at hovedbestyrelsen for fØrste 164

gang uddeHe portioner af deu på 1.938 kongressen stiftede j ubilmums-Iegatfond. Endvidere udgav Jernbane-rridende et jubilmumsskrift, i hvilket et,l tens og forbundets historie val' trukket op i nogle hovedlinier. MINDELUNDEN PA FREDEHICIA VOLD

Omkring 1.0:37 fremsatte Charles Petersen tanken Olll at maJ'kere vort forbunds 40 års jubilæum ved på et centralt sted i landet at rejse et minde for de kammerater, der i tidens IØh var forulykket under deres tjenestegerning. Da tanken blev generaldirektØr P. Knulzen bel,encU, foreslog han at realisere den på et bredere grundlag. llan foranle digede et møde afholdt mellem generaldirektoratet og de fire j ernbaneorganisat.ioner. Planen fik her enstemmig tilslutning, og der nedsattes et udvalg til dens nærmere udformning. Det hestemtes, at general direktoratet belalte den ene halvdel ar omkostningerne, og personalets organisationer den anden halvdel - fordelt mellem disse e f ter medlemstal. Udvalget hlev enigt om, at mindesmærket ullI'de rejses i den een trale jCl'llbaneby Fredericia, og efter samriid med li'redericia kommune fik vi af denne overladt den nu så landskendte, ITols tens Bas tion, nærmest den gamle jernbanestation. Pladsen blev planeret, og tegninger til stenene og deres placering blev udarbejdet af statsbanernes overarkitekt, IC T. Seest. Stenene blev brudt og 1'0('arbejdet ph Bornholm, og leksterne på hoveds tenene skyldes Irafikchef Emil 'rerkelsen, den nuvmrende generaldirektØr. Man kan således med rette sige, at hele det storslåede og samtidig jævne danske mindesmærke, etaten har rejst for sine faldne, i hØjeste gra d er den eget. Mindelunden blev indviet den 20. oktoher iOaO umiddelbart efter forbundets 40 års jubilæum. Da jernbanemændenes arbejdsplads desværre hvert eneste år tager' sine ofre blandt personalet, er' mindelunden anlagt således, a(, navnestenene kan suppleres - de indeholder nu indbefattet frihedskampens 23 dØdsofre navne på 579 dræbte kammerater i tiden efter i!)OO, 1.65

1<'0" den Lid har man ikke været i stand til aL skaffe ell nogenlunde pålidelig navneforlegneise over de forulykkede. DeL samlede mindesmærke består af en større granilsten flanke ret af 2 noget mindre; foran disse hovedsten er navnestene anbragt i halvbuer. I den midterste hovedsten står fØlgende verslinier indmejslet.: ".Jernbanemændenes Gærning mellem de blanke Skinner, Arbejdets hastige Hytme, 'I'ogene Dag og Nat kræver af alle en Indsats, af nogle den største: Livet --dem Lil Ære og Minde Stenene her er sat." i'å stenens fod el' fØlgende inskription: "Rejst i Aal' 19.39 af De danske Statsbane1' og Statsbanepersonalets faglige Organisationer til Minde om f01'ulykkcde Arbejdsfællel'''.

Den ene flØjsten er til minde om de i tiden 1847- 1DOO forul ykkede, den har inskriptionen: 166

,, 1';1' Navnelle gemt Dag' AHI'li eJ'Jlrs HI ØI' og Gravene hjem faldne Skjul hver tæller dog med i den 1"lok, som dØr under Togenes rullende Hjul." På den emden flØjsten, rejst for de, der forulykkede under ar: bej det på nyanlæg af j ernbaner her i landet, læses: "De so.o.ede Arbej dds Kærner og hØstede nØdens Korn men Mindernes Blomsterstj erner kan gro mellem Savnenes Torn." En særlig slen rejst for etatens drmb te frihedskæmpere omtales nærmere andet steds i bogen. Pladsen til mindelunden er som nævnt skænket af Fredericia kommune. Vedligeholdelsen bekostes af nSB, der sammen med de fire j ernbaneorganisalioner drager omsorg for, at der regelmæssigt henlægges blomster ved mindestenene. Denne mindelund el' noget sp eeielt dansk - så vidt vides findes der inlet andet sleds noget tilsvarende. Sindet slemmes til alvor og (~ftertanke, n år man træder ind llllder Lrækuplerne på den gamle fmstningsvold i .Danmarks mest centrale jernbaneby. Det er, som man går under en katedrals hØje hvælvinger, og uvilkårligt blotter den besØgende sit hoved. Men nedenfor på det læt ved liggende jernbaneterræn går arbejdet sin uafbrudte gang dØgnet rundt. Spilddampen fra rangermaskinerne, de buldrende vogntræk og flØj te signalerne er som ()1J hilsen til dem , som engang havde deres gerning dernede - og gav deres liv som in(:sats.

LØNNINGSLOVENS BEVISION STANDSES OG GENOPTAGES Af de programspØrgsmål, nazisternes verdensbrand forelØbig indhyllede i tåge, var tjenestemandslovens revision. Vor kongres i 1938 vedtog fØlgende resolution vedrØrende lønspØrgsmålet: "Kongressen er iØvl'igt af den opfattelse, at en almindelig revision af tjenestemandslovens lØnnings- og pensionsbesLemmelscr snart vil være påkrævet,

167

og det henstilles til hovedbestyrelsen at fremsætte krav om en lØnningslovsrevision så snart den anser tiden belej lig dertil, samt at iværksætte de for dette formål nØdvendige forarb ejder."

lØvrigt udtalte samme kongres: .. Kongressen udtaler derhos SiR anerkendelse overfor regeringen og det nuværende rigsdagsflcrtal for den række gode demokratiske love og sociale foranstaltninger, der særlig i de sidste 2 år el' gennemfØrt til gavn for den arbejdende befolkning i vort land samt for de forholdsreg ler, del' er truffet til bekæmpelse af den hærgende arbejdslØshed ."

På forslag af forbundets repræsentanter i CO I fre msendtes en skrivelse til regeringen med krav om nedsættelse af en lØnningskommission, og centralorganisationens styrelse nedsatte et udvalg med den opgave at udarbejde forslag til ændringer i tjenestemandsloven. Et tilsvarende udvalg blev nedsat af forbundets hovedbestyrelse. Disse udvalg var godt igang med arbej det, da landets besættelse gjorde det formålslØst at tænke på en lØnningsrevision forelØbig. Forbundet og centralorganisation I ville dog ingenlunde dermed opgive tanken om revisionens forberedelse i en kommission ud fra det synspunkt, at hvis kommissionen fØrst blev nedsat efter krigens og besættelsestidens ophØr, vi lle der forlØbe endnu en rum tid, før arbejdet kunne tilendebringes, og revisionen gennemfØres. Der retledes derfor fra centralorganisationens sekretariats side flere henvendelser til regeringen, men finansministeriet var betænkeligt og hævdede, at lØnninger ne umuligt kunne fastlægges, sålwnge de Økonomiske og statsfinansielle fOJ'hold var så usikre. Heroverfor fremfØrte centralorganisationen det synspunkt, at selv om de egentlige lØnninger ikke kunne fastsættes, så var der intet i vejen for, at selve de lØnningsmæssige rammer og lønningsklassernes indbyrdes placering m . v. kunne tilrettelægges, ligesom de Øvrige afsnit i loven, som ikke direkte berØrte lØnningerne, kunne gennemgås og revideres i en kommission, således at disse fOJ'sln g kunne ligge fcDrdige til iIldsm tning af selve lØnsatserne, når krigen var sluttet. Overfor disse argumenter bøjede regeringen sig omsider, og lØnningskommissionen nedsattes i februar 1943. Kommissionens arbejde og dens resultater skal vi gøre rede for i et fØlgende afsnit.

168

UNDER KH.IG OG BESÆ'l'TELSE HAH.D1~

TJENES'l'EVILKAH. OG DALENDE REALLØN

l de tidlige morgentimer Lil den 9. april 1940 brØd den tyske hæl' uden varsel som en rØverbande ind over Danmarks grænser, og den tid, der nu fulgte, danner et ganske særligt afsnit i vort lands historie. Besættelsestiden satte sit tryk på alle vore hjemlige forhold og berØrte naturligvis også i hØj grad de faglige organisationers arbejde. Vort forbunds opfattelse af den nye og hØjst ej endommelige situation blev udtrykt ved fØlgende betragtninger i .Jernbane-Tidende for 15. april 1940: "Statens øverste myndigheder har erkendt det danske samfunds nuværende stilling og har opfordret befolkningen til at vise beherskelse og loyalitet,· således at ro og orden må præge livet i Danmark under de ændrede vilkår. At statens tjenestemænd fuldt ud vil opfylde disse krav, næres der ingen tvivl om. Enhver vil til bunds fo rstå, at hensynet til helheden er det fremherskende - det centrale i dagens gerning. At gøre sin pligt har altid været det krav, en dansk tjenestemand søgte at udfylde, og stærkest vil han bestræbe sig derfor under en alvorlig situation. Der vil i disse tider blive stillet store fordringer til tjenestemænds personlige egenskaber, deres diskretion, loyalitet og takt. Når disse fordringer opfyldes efter al evne, tjener vi vort samfund, som vi skal - og er dets tjenestemænd i ordets fulde betydning. Det er under den nuværende tilstand vor pligt at gøre, hvad vi kan, for at de flest mulige menneskelige værdier bevares, til freden igen vender tilbage, og vi er vis på, at alle vort forbunds medlemmer kan og vil Øve deres indsats ved at udfØre dagens jævne hverv pligttro og samvittighedsfuldt som gode danske mænd. Hermed vor kammeratlige hilsen til alle forhundcl.s medlemmer og dets tillidsmænd. "

Disse synspunkter blev gentaget og enstemmigt understreget af kongressen i Randers i august 1940. Der blev, som vi havde forudset, stillet store krav til tjenestemændene og ikke mindst til statsbanernes personale i de 5 besætlelsesår. Dag som nat måtte vore medlemmer udfØre deres tjeneste på mØrklagte arbejdspladser, praktisk taget foran de tyske 169

geværmundinger. Ilertil kom yderligere for vore sØfolks vedkommende minefaren, og for alle jernbanefolk risikoen ved fl yverangre bene på linier, søruler og statioIlspladser. Men ikke alene var faren ved selve arbejdet på banernes område overordenllig stærkt forØget, selv det at skulle til og fra tjeneste, når mØrket var faldet på, var dødsens alvor. Gennem de øde mØrklagte gader hØrtes de tyske patruljers støvletramp ikke sj ælden t afbrudt af maskingeværernes bj æUen og drøn fra bombeeksplosioner. Men tj eneslen blev passet trods farer og vanskeligheder, og den for befolkningen så livsvigtige trafik blev opretholdt på en sådan måde, at j em ba neIlS personale kan se tilbage over besæLLelsesårene i bevidsthed om at have båret deres rigelige part af byr derne. Men også det økonomiske læs, som besættelsen væltede over på det danske samfund, måtte tjenestemændene bære deres rigeli ge part af, ligesorn iØvrigt flertallet af arbejderklassen. Tyskerne lod mønten rulle, og det kunne de sagtens gøre, al den stund de kunne trække på den danske nation albank, så meget de lys lede. Den halve snes milliarder danske kroner, de havde nået at blokke nationen for, da de endelig måtte give op, var dog ikke alle gået ned til "Das grosse Vaterland" . En ikke ubetydelig del havde aflejret sig som merfortjeneste hos fabrikanter, entreprenører, grossister, detailhandlere, restauratører o. m. fl. - og ikke at forglemme det større og mellemstore landbrug. De formidable tyske indkøb i forbindelse med den hurtigt stigende købeevne hos de ovenfor nævnte befolkningskredse formindskede i hurtigt tempo varelagreIl e og fik priserne til at stige til hidtil ukendte højder. Reallønnens værdi sank så at sige fra dag til dag, og selvom tjenestemændene denne gang i modsætning til den forrige krigsperiode opnåede en vis afbalancering gennem reguleringstillægget, var prisstigningerne stadig så langt foran, at lØntillæggene, når de endelig forfaldt til betaling, forlængst var opsuget af nye prisstigninger. Kongressen i 1D40 havde således ikke uden grund pålagt hovedbestyrelsen "at være opmærksom på prisudviklingen og drage om-

iiO

Kongressen 1V40.

sorg for, at tjenestemandslØnningerne ikke blev forringet i forhold til den Øvrige befolkning's leveniveau." Som tidligere nævnt var forhandlingerne mellem finansminisleriet og tje nestemandsorganisationerne i foråret 1040 -- fØr besæ ttelsen - sluttet med, at vi indtil efteråret bibeholdt det midlertidige tillæg på 168 kr. samt det regulerillgstillæg, pristallet 31.81 iØvrigt gav os ret Lil. Der var endvidere enighed om, at efterårets forhandlinger skulle hase l'es på et. særligt udarbejdet tjenestemandspristal pr. juli 1.940. nen korte re termin mellem reguleringerne var iØvrigt i overensstemmelse med organisationernes ønske om on hyppigere IØ nreguIrri ug u nder de herskende svingende prisbevægelser. Det statistiske Departement kom ved sine udregninger af j ulipriserne til det resultat, at hvis de varer, der indgik i t j enestemandsblldgettet, skulle købes i samme mængder og samme kvaIileler som i j an uar ifJ4.0, ville de pr. j uli samme år koste 278 kr. mere. I ' i ' 1' I Når man fra dette beløb fraregnede de forbrugsskatter, der var pålagt hele befolkningen, og som på den nævnte vare mængde ville belØbe sig til 75 kr., fik man en reel vareprisstigning på 203 kr., hvilket efter regllleringstillægg'cts .s kala ville give 2 portioner. !

171

Imidlertid skulle det midlertidige tillmg, det' udgj()I'de L08 kl'. årligt, til gengæld bortfalde. ])eL sidste ville efter vor opfattelse vmrc en urimelighed, og r-enLralorganisationens standpunkt var det ganske naturlige,at de 2 portioner, som repræsenterede den sidste prisstigning, skulle ydes ved siden af de 168 kr. Imidlertid var der ved landets besæU,else sket den ændring i det politiske liv, at der var dannet en samlingsregering, i h vilken de 5 største politiske partier var repræsenteret. Finansminister Buhl var derfor mere bundet i sine dispositioIlCl' end tidligere. lIan erklml'ede, at det yderste, han på dette tidspunkt kunne få den samlede regering med til, var bevarelsen af det midlertidige tillæg. Indenfor de horgerlige partier hmvdede man med megen styrke, at den herskende arbejdslØshed og den arbejdsdeling, man havde ivml'ksat fol' at forhindre aH fol' store afskedigelser, trykkede de faklisl<e arbejdsfortjenesler så stmrkt, il t de t ville medfØre uoverskuelige konsekvcnser nI. give t j enes k Ill mndene lØntillmg udcnfor de normale Icrlll i uet'. RI<~GULERINGSTILLÆGSBEsrrEMMELSEHNlj~

SUSPIGNDERES

Da De t statistiske Departement havde beregnet udgiftstallet PI'. januar 1941, havde priserne foretaget eL sil stort spring i vejret, som ikke tidligere seL Udgi.ftstallet var siden februar l !HO steget fra 3181 til 3086 eller med ikke mindre end 805 kr. .. . dvs. mere end 25 pet. Den 11. marts W41 mØdte organisat.ionernes forhand lere igen i finan sministeriet hos Vilh. BuhI. Heller ikke denne gang var der tilstrækkelig vilj e indenfor samlingsregeringen til at give t j enestemændene dmkning for prisstigningerne . .Ta, man val' endda ganske uvillig til at yde den dækning, som de ifølge loven havde krav på. Loven gav ret til en forhøjelse på 7 portioner eller fol' de fl este af vore medlemmer 672 kr. pr. år +- det midlertidige tillæg på 168 kr. -- eller reelt en forhØjelse på 504 kr. Efter lange forhandlinger lykkedes det imi.dlertid at opnå en ordning, der for de lavere og lavest lØnnede formelt om ikke reelt res ulterede i en forhØjelse på de 504 kr., nemlig 3Yz portion af

172

I'eguleringstillægget, hvilket gav 330 kr., samt bibeholdelse af de 1G8 kr. som midlertidigt tillæg. Emolumenterne, som ifØlge loven skulle s tige 3 portioner, blev også holdt kunstigt nede, således at de kun steg med 2. Reguleringstillægsbestemmelserne var herved helL sat ud af kraft. Samlingsregeringens begrundelse for denne afvigelse fra loven var, at en nævnskendelse fomylig havde fastsat en erstatning til de private arbejdere på 42 pct. af den stedfundne prisstigning. Samlingsregeringens politik var egentlig ikke direkte arbej derfjendtlig - i hvert fald indså de socialdemokratiske ministre meget vel, at lØnpolilikken både val' urimelig og uholdbar, nål' man ikke havde det tilsvarende ]lOld på priserne. Men regeringen ville frem fu[' all bekæmpe inflatioueu og mente, at man ved at lad e lønuingerne følge priserne gav 1"ri iudkØrsel til den så frygte de "onde cirkel" , dvs. inflationen med alle dens uheldige fØlger. Såvel arbejder- som tjeneslemandsorganisationerJle var ingenlunde uenige med regeringen i disse principielle synspunkter. Det var også deres opfattelse, at i et fr it kaplØb mellem priser og lønninger ville de sidsLnævnle sakke la~ngere og længere bagud, hvad der til sidst ville fØre til lØnmodtagernes fuldstændige forarmelse. På den anden side måtte organisationerne så kraJLigL som muligt gøre indsigelse imod at underbinde lØnningerne, så længe priserne ikke kunne bringes under kontrol, og det havde regeringen trods al sin gode vilj e meget svært ved. Såvel De samvirkende F'agforbund som vor centralorganisation havde på et meget tidligt tidspunkt under krigen stillet krav om en effektiv priskontrol. Organer til dennes iværks ættelse blev oprettet og bidrog vel også en del til at afbremse prisstigningerne, men deL var ugØrhgt blot nogenlunde at bringe dem til standsning, al den sLund den stigende tysklands eksport og de nazistiske græshoppesværmes varehunger tømte vore lagre og fremkaldte en sortbØrshandel, der umuliggjorde en rimelig prisordning. Den trufne tjenestemandsordning i foråret 1941 fik den tilfØj else, at den ligesom den for arbejderne trufne nævnskendelse kunne fornyes fra i. november 1941, såfremt en af parterne Ønskede del. Da prisstigningerne i lØbet af forsommeren 1941 fortsatte 173

Ijeneslemwndenes lIdgiftstal steg pr. i. juli 1041 med H7 kr. til 4133 kr. - henvendte centralorganisationen sig igen Lil regeringen og anmodede om forhandling om reguleringstillæggets forhøjelse. Denne forhandling i efteråret 1941 endte imidlertid resultatløst, idet samlingsregeringen stadig var af den opfattelse, at inflationen for enhver pris måtte undgås, og kunne man ikke binde priserne, så måtte m an i hvert fald standse lØnningerne så længe som muligt. Med andre ord, man valgte at springe over, hvor gærdet var laves t. Vi gengiver her eHer .Jernbane-rridende et resume af disse hi storiske forhandlinger, da de giver et godt billede af hele den daværende Wnnings- og prissit.uaLion : "Finansminister Bulll oplyste straks tjenestemændenes repræsentanter om, at spørgsmålet havde været fore lagt den samlede regering, og at denne var enig om, at der under hensyn til alle foreliggende forhold ikke kunne ændres i de nugældende lønninger indenfor finansiiret 194.1-1.2. Han henviste til den af arbejds- og forligsnævnet trufne afgØrelse for samtlige private lØnarbej dere her i landet, hvorefter disses lØnninger var bundet til de i foråret fastsatte tJelØtJ. Hvorledes man end så på denne afgØrelse, så var det en retskendelse, der måtte respekteres. Kendsgerningen er således den, at arbejderne må klare sig på de i foråret 1941 fastsatte lønninger, i hvert fa ld indtil foråret 1942, og regeringen vil ikke være i stand til at fastsætte andre vilkår for statens tjenestemænd end de, der gælder for lønarbejderne. Tjenestemændenes forhand lere kunne ikke anerkende disse synspunkter og ordfØreren for vor centralorganisation, Charles Petersen, gjorde Mde myndigt og sagligt rede for vor stilling. Han gjorde således gældende, at selvom arbejds- og forligsnævnet havde sit mandat i orden, og dets kendelse val' lovmedholdig, hvad ingen kunne bestride, så fØltes afgørelsen som en urimelighed sil meget mere, som den stærke aftJremsning af lØnningerne, som fandt sted i foråret, kun fik tilslutning fra artJejdere og tjenest.emænd under fo rudsætning af, at det kunne lykkes at holde priserne på det daværende niveau. Som bekendt var denne forudsætning bristet - priserne havde ikke som lØnningerne lystret nogen kendelse, og resultatet var blevet, at både arbejdere og tjenestemænd befandt sig under så trykkede Økonomiske kår, at familier på de mindre indtægter, og særlig dem med tJørn, måtte fris te en tilværelse, del' lå på et niveau, vi ikke har kendt til her i landet i de sid ste 40 ål'. Centralorganisationens ordfØrer slog endvidere fast, at tjenestemændenes lØnningsforhold jo aldeles ikke hØrte ind under arbejds- og JorJigsnævnets virl<rområde; det var de private arbejderes lØnningsforhold, kendelsen gjaldt, og da

i74

tjeneslemændenes lønordning i nere henseender afviger fra de forhold, kend elsen omfaLter, vil vi i hvert fald ikke kunne forstå rimeligheden i, at den også skal kunne være bindende for tjenestemandslønningerne. Charles Petersen gjorde i denne fo rbindelse opmærksom på. at det specielle udgiftstal, der gælder for tjenestemændene, i forvejen er "skrællet", idet det ikke som det almindelige udgiftstal omfatter 2 så vigtige poster på et husholdningsbudget som skatter og "andre udgifter", dertil kommer det nok som bekendte store interval i reguleringstillægget, som kun efterhånden er blevet delvis udfyldt. Disse forhold gør, at en sammenkobling af arbejds- og forligsnævnets kendelse og statens lØnninger savner den saglige begrundelse, som skal kunne overbevise tjenestemændene om dens berettigelse. Når hertil kommer, at nævnets afgØrelse i forvejen blev fØlt som en bitter skuffe lse og blev modtaget under protest fra arbejderne, må regeringen forstå, at vi ikke alene ikke kan anerkende regeringens stilling, men må nedlægge en bestemt indsigelse. Finansministeren, hvis sympati øjensynlig var på tjenestemændenes side, måUe med beklagelse erklære, at det havde været umuligt i det sidst forløbne halvår at binde priserne så stærkt, som det havde været Ønsl,eligt. Den nedsatte vareproduktion har imidlertid spillet stærkt ind; der er ikke de varer til befolkningens rådighed, som der er under normale forhold, og delte indskrænkede udbud bevirker, at vi må nedsætte vort forbrug, hvilket kan ske SiAvel ved, at der rat.ioneres direkte, som ved at lØnningerne holdes noget ned e og indrettes efter et nedsat forbrug. Minisleren ville erkende, at den direkte

isbryderen " Ilo lger Danske" i kamp med Storebælts is .

175

l'U!.ionering var den form, som gav den retfærdigste fordeling af de forhåndenværende varer, og i så vid udstrækning, det kunne lade sig gøre, ville det ugså finde sted. Nævnte bl. a. at smørret var holdt nede på en pris, der lå 1 kr. 08 Øre lavere end eksportprisen, samt at brændselspriserne og priserne på andre vigtige fornØdenheder ligeledes var holdt i ave; han tilfØjede, at regeringen havde til hensigt på effektiv vis at fortsætte ad denne vej. Men hvad der må gøres for at fordele varerne på den mest retfærdige måde, må, sagde ministeren, omfatte alle, og derfor kan regeringen ikke ,gå med til at forØge tjenestemændenes kØbekraft., thi så forfordeler man alle de Øvrige borgere, der lever under ligeså dårlige og endnu dårligere vilkår."

Jernbane-Tidende ledsagede det negaLi ve J(ll'handlingsresultal med fØlgende bemærkninger: "Sagen er hermed afgjort. Bag regeringen, der som bekendt er sammensat af de /1 store politiske partier, står praktisk taget den samlede rigsdag, og tjcne~lemændene hal' så lidt som øvrige lØnarbejdere herefter noget lovligt middel til at ændre den afsagte kendelse. Vi kan, som vi allerede har gjort og som arbejderorganisationerne gjorde det, nedlægge indsigelse og erklære, at vi er utilfredse, llvad vi virkelig også har grund til at være; men som medlemmer af et ordnet samfund slår vi ved vejs ende og må foreløbig indreLte os på vore nuværende lønninger. Hermed være ikke sagt, at den meningsudveksling, der ved forhandlingerne fandt sted mellem regeringens og organisationernes repræsenta.nter, har været uden betydning. Vi tror, at de synspunkter, vi gav udtryk for, og som faldt nøje sammen med de, der fra De samvirkende Fagforbunds side allerede er fremfØrt efter arbejds- og forligsnævn ets kendelse, har bidraget til at overbevise myndighederne om, at lØnarbejdere og tjenestemænd I1U har hovedparten af tidens økonomiske byrder over nakken, og at det ikke længere blot er Ønskeligt, men også absolut nødvendigt, at hidfØre en ligelig fordeling af de fornØdenheder, som stil.r til den samlede befolknings ril.dighed."

Men efterårsforhandlingen i 1941 skulle ikke blive tjenestemændenes eneste skuffelse i besættelsens fØrst år. Vinteren 1941-42 havde ligesom de 2 foregående været streng. Brændselspriserne var steget stærkt, og det kneb med at holde kulden ude, navnlig for de små hjem, der ikke havde haft råd til at kØbe på oplag. Tjenesten var drØj på linien, som på stationspladser og ved overfarterne, og medens temperaturen faldt længere og længere ned under frysepunktet, steg pristermometret med en uhyggelig sikkerhed fra uge til uge. Først i februar 1942 forelå udgiftstallet udregnet. Det viste en stigning fra 3986 i januar 1941 til 4200. Den faktiske prisstigning 176

var dog 141 kl'. st01're, llleu delte belØb blev ikke medregllet, da deL repræsenterede de midlertidige forbrugsafgifter i henho ld Lil den herom gældende lov. Nu skulle der påny forhandles med regeringen, men forinden denne forh ndling fandt sted, faldt forligsnmvnets kendelse vedrØrende lønningerne på det private arbejdsmarked. Den lovede intet godt, idet den gik ud på kun at forhøje lØnnen fol' ma~ld lige arbejdere med GØre pr. Lime eller ca. 120 kr. beregnet for et år. Det var under halvdelen af, hvad de sidste prisstigninger udgjorde. Kendelsen val' utvivlsomL afsagt på grundlag af det såkaldte "skrællede pristal", som byggede på den antagelse, at nål' en hel del af de i Det statistiske Departements husholdningsbudget nævnte varer ikke længere var til at opdrive i forretningerne, så burde priss tigningen på disse varer heller ikke medregnes i prislallet. Teorien så I'et bestikkende ud, men den var nu alligevel, når man undC1'sØgle den nærmere, beheftet med flere fremtrædende mangler, som det imidlertid vil fØre for vidt at komme ind på hel'. Så kom forhandlingerne med regeringen den 5. marts 1D42. Den, del' mØder med beskedne forventninger, går j o sj miden L skuffet bort, siger mun. Det kunne tjenestemmndenes forhandlere med rette sande, da de forlod forhandlingsbordet. De var igell stØdt på den uigennemtrængelige mur, samlingsregeringen dannede. Kun hvad den enstemmigt kunne slutte sig til, val' finansministeren isLand til at træffe overenskomst om, og ikke mere. Samlingsregeringens beslutning var lige så inappellabel som forligs nævnets kendelse, idet den var identisk med partiernes stilling på rigsdagen. Med andre ord, det tjenestemændene kunne regne med at få til imødegåelse af dyrliden, var nøjagtigt det belØb, som samlingsregerin gens og dermed rigsdagens mest modvillige partier menLe at kunne strække sig Lil. HesultateL af forhandlingerne svarede altså til forventningerne . Det blev til 1% portion mere dog meel bibeholdelse af det midlertidige og ensartede tillæg på 168 kr. Satsen 84 kr. i reguleringstillægget forhøjedes også denne gang til 96 kr., og emolumenterne forhøjedes med 1 portion. I(ongressell i KØbenhavn ca. 3 12

177

måned er senere i j uni 1042 udtalte i en enslemmigt vedlagen resoluLion følgende om samlingsregeringens lØnpolitik: "Det må beklages, at samlingsregeringen ikke har ment at kunne yde tj enesLemændene de lØnninger, som el' hjemlet i loven af 1931, men har ænd ret loven således, at del' gennem reguleringstillægget kun er ydet dækning for halvdelen af den i de for løbne 2 ilr sledfundne prisstigning. Kongressen anerkender, at tjenestemandsorganisationernes forhandlere har nedlagt indsigelse mod denne nedskæring af nw(lIemmernes IØnningsmæssige vil kål' og udtaler sin tillid til, at en viderefØrelse af denne lønpolitik ikke vil finde sted. Den sidste tids mere energisk gen nemfØrte prisregulering givet' h,ib om, aL del' nu er lagt bånd på prisstigningerne, !tvis fOltsættelse ville være en katastrofe _. ikke alene for tjenestemændene, men tillige for de allerfleste lØnarbejdere og mange andre befolkningsgrupp e!'; llIen selv ved ell fastlægge lse af priserne i det nuværende leje er de lavest lØnnede yderst slet stillet, og flere og flere af vore medlemmer må ty til den udvej at bØde på de utilstrækkelige indtægter ved hjælp af lån, hvis afdrag og renter vil pålægge dem tunge byrder langt ind i fremtiden. Derfor er det en af vor organisations nærmest liggende opgaver at hidføre en forhedring af disse me(llemIl1ers Økonomiske vilkår på alle områder, hvor del' er en rnuliglled tilstede, og kongressen nærer håb om, at det vil kunne lykkes at påkald e lovgivningens interesse for denne sag, der er betydningsfuld både for staten og I.jenesteIllandssl.anden. "

net fremgår af denne udtalelse, at kongressen lagde mere vægt på en gennemført prisregulel'ing end på en lØssluppen pris- og lønbevægelse. Håbet om, at en mere effekt.iv priskonlrol ville bremse prissLigningerne gik imidlerlid langt fra i opfyldelse, men sligningsgraden blev dog nedsat. Det udgiflst.ul, der forelå opgjort pl'. :3. februar 1943, var på 4.295 kr. Det' havde således i det forlØbne år været en prissligning på iaIt U5 kr., hvoraf halvåret juli 42- februar 4:3 kun var repræsent.eret med 24 kr. Den 3. maj 1042 afgik statsminist.er Th. Slauning ved dØden. Dødsfaldet vakle sorg i hele dnl. danske folk, fOt' hvilke t han sammen med kong Christian repræsenterede det samlende i naLionen gerlllem besættelsens år. For tjeneslemændene og del'es organisilti (lll er havde han altid vist megen forståelse, ikke alene i den tid, han var oppositionsfØrer, men i hØj grad også som regeringschef. Vilh. Buhl overl03' nu statsmillis lel'pos len, og Alsin g Alldersen liS

tiltrådte den Hl. juli 19-12 som finansminister. Han beklæ dte im idlertid kun cm bedet nogle få måneder og afl0s Les allerede i november sam m e år ved den af tyskerne fremkaldte rekonstruktion af regeringeJl af departementschef IC 11. J{ofoed. Samtidig overtog venstremanden Elgaard trafikmillisteriet, som cHer Niels I~i skers dØd i kortere perioder havde haft den tidligere sociaIdemokI'atiske horgmester i Horsens, Aksel SØrensen, og induslrimanden, civilingeniØr Gunnm' Larsen som chefer.

LØNNEN STADIG LANG']' BACHJ D FOn PHlSEHNE Den 5. og O. marIs 19-13 forhandlede tjenestemandsorganisationerne igen med finansministeriet om reguleringstillægsordningen fra april 1H~~3 . For oversigtens skyld rekapitulerer vi den lønmæssige stilling: I foråret 1941 blev reguleringsbeslemmelserne suspenderet, og de 7 portioner, tjeneslemændene cHer loven tilkom, nedsattes med :W2 portion. I foråret 1D42 skulle der efter lovens bestemmelser yderligere forfalde :3 portioner', h\'or11f der kun blev bevilget halvdelen: 1% portion . lT ere flcr Iii l'cgulel'ingsLillmggct 5 portioner UTId( ~ I ' dcl, tjen estemændene e ftet' (kil oprilldelige lov havd e J_t'av piL Centralorganisationens repl'mselltalllet' mølHc nu den G. mal'ts 1!H3 fl'em ved f o l'h allLl li II gsl)(JI'det Hled krav om Jllld udl igniIlg. Den slrengt lovmæssige JOI'uring val' dog lIoget mindt'e elllI de :) pOl'tionet', ide l det ofte omtalte mid lel'lidige ellsal'le(]e tillæg på Hi8 kl'., som var ],cvilget udovel ' det i luven af\!)31 hjemlede, J'Upræsenterede et belØb, som sva l'cde Lil en . .1 % porlion . Imidlertid havde lovgi vllingsmagten cen gang cl'kencll., al, det Vil!' rimeligl, al, yde deIlll ol'sl,al,nillg rU 11 deL tommc interval , og d( ~ I' ville ikk(~ væt'C nogen saglig molivct'ing fOl' al. inddt'age Lillægge!.. 1<'ol'handliJtgernelllev l'et langvarige, ideL dcL visLe sig meget vaJtskeligt il L opnå en ove!'enSkollls!.. Mi nistcren Lilbød aL yde 1 reguleringstillmgsportion + eL høl'1telillmg, hvilkel sidste omkostni ngsmæssigt var beregneL lig med ca, -IV2 porLion. lian henvis le Lil, aL en stHlau bevilling ret HØje vi lle SV<lI'e til de li 0t'e p I'. time 12*

179

eller ca. 144 kl'. pr. år, som stalens forligsnævn kort forind en havde tilkendt de private arbejdere. lIerefter drØnede Ol'ganisaljonerne indbyrdes sLillingen og enedes om ikke aL modtage uogen ordning', hvori den 1% porLion ikke forlods indgik. Organisationerne var ligeledes enige om ikke al afvise et b0meLillmg, hvis der fremdeles blev Lilbudt eL siidant - dog måLte deL simrId understreges, aL et sådall t Lillæg var en ren midlerLidig krise foranstaltning, som ikke kunne få konsekvenser for fremtidige lØnsystemer. På dette grundlag gik organisationsrepræsentanterne påny til for handling, og i lØbet af forhandlingernes 2. dag opniLedes enighed om en forhØjelse a f regulel'ingsLillmgget med 1% porLion. 11 erLil kom et lJ0melillmg på 1:20 kr. årligt for hvert barn mere eIld eeL samt Finan sminislel' f C II. Ko[oea. en forhØj 01se af houorarerne med 5 pet. og af Lime- og dagpcnge med :I. porLion. Delle resultat, del' jo lå langt fra de krævede G portioner, val' det yderste, samlingsregeringen kunne gå med til, men det var overensstemmende med, hvad arbejderne havde opnået, hvortil kom bø1'neLillæggeL, som vi - vor principielle mods tand til trods - ikke k unne afvise, da deL j o ubesLrideligt betød et stort plus 1'01' de bØrnerige familier, som var hårdest ramt af alle. li'orud for regulerings tillægs forhandlingerne i marts 1943 var gået et lille intermezzo, idet regeringen gerne ønskede en ændring af udgi ftstallels heregning - man ville indf0l'e det "skrællede pt'isLal", som var gmldende for al'bcj dernc. Sp0rgsmåleL blev allerede luftet i efteråret HH2 men udsat, 1'01' ,ti, statistisk dcpal'Lemellt kUllue få udarbejdet det forflødllc

iSO

HOl:eclbesfyrelsen 1943.

Siddencle fra venstre: C. F. 1V. Poulsen, H. C. XieIsen, L . Thorup, Th. Peclersen, Chr. Vejre, J. II.. F. Jensen, Fr. Bøtchiær, N. C. T. Jensen og Viggo Hansen. - Stående f ra renstre : A . 1:;. !Wnktl;ort, X . S. Sørensen, H. V. Johansen, O. B. Johansson, F. V . Christensen, Th . E. Frederiksen, li. S.Hansen, N. A. Jensen , P. Jfadsen, L. P . Xieisen. lI . Rasmussen, S. Jf elclgaard Kr istensen , F. V. Frederiksen, Jf. Mikkelsen, R. V. Fogecl, O. K. Jensen, G. E "'{unel, A. Eriksel!.

materiale. Dette materiaJe blev senere på året tilstillet organisali onerne, OB' den io. januar :l!)4:J fnnat forhandlingen sted. Under forhandlingerne indtog organisationernes repræsentanler det standpunkt, at da de i forslaget foretagne omlægninger af budgettet var vanskelige at overse, måUe videre forhandling om sagen udsættes til yderligere undersØgelser var foretaget.. Imidlertid afviste vi ikke tanken i selve princippet" men vi benyttede lejligheden til påny aL opfordre regeringen lil så h urtigt som Illul igt HL nedsini,{c d(~1l af os fureslåede J0luliugskollnnissioJl, hvor også ændringen j udgiHsLalsberegningen k unne behandles. En måned senere val' kommissionen nedsat, og del' blev ikke s idt'lI rol'lJaJldleL om en isolere L udgiftstids l'egulcJ'illg fol' ljeIleslemændene. IIANHI{ JERNBANI<; 1<'OUDlJNU JNjJLI~UEH KN K HAl<"l'lG L0NAl{'l'lON I El<'TEHAlm'l' i943

Sommeren H)43 blev i flere henseender begivenhedsrig. Tyskernes brutali tet overfor deres værgeløse ofre i de besaLLe lande voksede propot'l.ionalt med deres nederlag på de militmre fron ter. På grund af den vareudplyndring, de mere og mere hensynslØst ivmrksatte, steg priserne, og knapheden blev i stigende grad føle lig', men i vide kredse af befolkningen tjentes store peng'e, hvilket naturligvis yderligere bidrog til at tømme butikker , fremme handelen "under disken" og stimulere den sorte børs. Under denne situation samledes forbundets hovedbestyrelse til mØde i Arhus den 5. og 6. august. Dette møde blev indledningen til en bevægelse, som senere på året fØrte til en række betydn ingsfulde reformer for tjenestemændene. Da denne, hovedbestyrelsesbeslulning fik så afgØrende betydning for t j enestemandsstanden, 'e r det af h istorisk inter esse nmrmere at følge delte møde, og vi gengiver derfor et uddrag af hovedbestyrelsens protokol: "Forretningsfører rrh, Pedersen omtalte slul tclig lØnforholdene og gav udtryk for ved fØrste mØde i lØnningskommissionen at rejse spØrgsmålet om en snarlig løsning af bl. a, aspiranUØnningerne, da det var ugØrligt itt klare sig med disse lØnninger, Endvidere at vi gennem centralorganisalion l til den

182

kommende forhandling vore lØnninger ."

oktober måtte fremsend e krav om forbedring af

Derefter fandt en indgående d,'øfte]se af beretningen sted - - - ForretningsfØreren replicerede, hvorener sekretær Ghr. Vejre fremsatte følgende forslag til en henvendelse til centralorganisationen: " I erkendelse af, at vore medlemmer;; Økonomiske vilkår stadig forringes på grund af de stedfundne prisstigninger, den herskende vareknaphed, varernes kvalitetsforri ngelse og pengerigeligheden blandt størst.edelen af den Øvrige befOllming, der medfØrer, at tjenestemændene trods et meget intensivt, anstrengende og risikofyldt arbejde i stigende grad må kæmpe med Ølwnomiske vanskeligheder, retter hovedbestyrelsen op fordring til statstjenestemændenes centralorganisation om så ufortØvet som muligt at. rette en henvendelse til regeringen med krav om, at de stærkt påkrævede lØnforbedringer må blive foretaget indenfOl.' den allernærmeste tid."

Denne henvendelse blev straks tilstillet centralorganisationens styrelse, der umiddelbart efter samledes oR' vedtog at rejse aktionen på det angivne grundlag. I sit nummer umiddelbart efter hovedbestyrelsesmØdet den 5.- 6. august trak Jernbane-Tidende i en ledende artikel situationens linier op. Artiklen vakte sLor opmærksomhed og blev citeret landet over i alle partiers blade. Vi gengiver den her i nogle uddrag, fordi 'de n samtidig tegner et godt billede af hele den daværende situation: "Gent.agne gange, sidst. under lØnforhandlingerne i afvigte forår, hal' vo r centralorganisation foreholdt regeringen prisstigningerne Ødelæggende virkninger på tjenestemændenes Økonomi, men er stadig blevet mØdt med henvisni ngen til de før omtalte beskedne, men til gengæld sikre kår, staten byd(~ r sine tjenere. ~nd videre med pastand om, at det kun var en ringe del af den danske befolkning, som nyder Økonomisk fordel af krigskonjunkturerne, og endelig med et forn yet lØfte om, at en skærpet. prislwnlrol på en mero effektiv måde skulle holde prisskruen nede. Således ha den samlede regering hidtil set på tjenestemændenes lØnproblem, og bag den stod, som vi også nok vidste, de st.ore politiske samarbejdspurlier. Hvad lØftet om prisskruens standsning angai', skal vi gerne erkende, at man fra myndighedernes side, hvor det drejer sig om kontrollen med de siikaldte livsvigtige fornødenheder, er gået så energisk frem, som omstændighederne vel nu en gang tillader. Imidlertid viser det sig dog stadig, at ikke enkelte, men hele skarer af mellemhandlere og producenter forstår at smutte igennem lovnettets masker og holde prisskruen i bevægelse - så selvom løft et har været aldrig sa velm ent, har det altså ikke været til at. opfylde.

lR3

Men iØvrigt, selvom man også kunne beherske priserne på. de elementære livsfornØdenheder fuldt ud, så ville man alligevel ikke være i stand til at a fbr emse den nedgang' i lØnningernes værdi, som ustandselig' foregår; tlli som "Social-D emokl'aten" for nogen t.id siden skrev i en artikel om det skrællede pristals forhold t.il lønningerne, lever mennesket ikke alene af brØd. Der el', som enl1Ver ved, i et kult.ursamfund så mange rornødenheder, der ikke umiddelbart kan betegnes som livsvigtige, men so m dog skal erhverves, hvis et hjems tilværebc ikke skal frist es på et. niveau, som er utlUeligt for nutidsmennesker. Men på disse omrildr,r, dvs. så snart vi kommer en streg udenfor det. skrællede pristals rammer, strammes snoren måned for måned, hvad man ikke behØver statistiske beviser for - det mærk es bedst og h elt tilst.rækkeligt på lønningernes fork ortede r ækkeevne. Vi kommer så til postulatet. om, at kun et relativt ringe antal medborgere har haft forøgede pengeindtægtr,r under krigen. Hvor megen rigtighed er der nu i det - eller Cl' der i det helr, t.aget nogr,n '? Er det ikke tvær timod således, at så godt som alle producenter og en væsentlig part af mellemhandlerne har haft meget betyd elige indt ægtsstigninger i krigsårene'? Svaret pol spØrgsmålet behØver vi ikke at lede eft er, det er givet heil officielt af den sidste offentliggjorte oversigt over skatteindkoms!C'rne i det nu forlØbne skatteår. Denne oversigt fort.æller nemlig, at befolkningens skattepligtige indtægt fra H)!,j- 42 til 1%2-/13 gennemsnitlig el' steget Illed 13,5 pet. Store grupper ligger hØjt over dette gennemsnit; del' nævnes fisl,emc, godsejerne, proprietærerne samt gårdmændene, hvis indtægter i forv ejen var meget stærkt forØget; de er på dette ene år yderligere steget med llenlloldsvis 75, 60 og 25 pet. Husmændene ligger' mere beskedent pil. 18 pet., men en r ækl,e erhverv, der p rodneerer vare]" og besØrger ford elingen, kommet' godt op mod de fØrstn ævnt.e 3 grupper. Dc private arbejdere har en beskeden plads med en indtægtsstigning på 13 pet. - alls å en streg under gennemsnittet; men helt nede på bunden ligge r funkti o na~ rel' og tjenestemænd med cn gennemsnitlig indtægtsstigning på 6 pet. Hvad disse Gpct. angår, Imn man tilmed vær e helt sikl,er på, at de udgør et abso lut maksimum, thi er der nogen slw.tt.eydergruppe, hvor selv den mindste indtægtsstigning fremtrædc'r t.ydeligt Pft skatt.eblanketterne, er det !j eneste mændenes. Men r egeringen hal' da konsekvent ful gt den lØnpolitik, som er angivet af arbejds- og forligsnævnet vedrørende de private arbejderes lØnninger, vil man indvende - og det har man også r('t i! - Staten har Illed megen omhu sØrget fo r, at tjenestemændene ikke blev tildelt større dlpkning for prisstigningerne end den, arbejderne .fik ved forlJ0jelsen af timelØnningerne ifØlge kendelse af forligsnævnets formandsskab. Men hvad staten ikke Ililr taget hensyn til, er det meget væsentlige faktum , at færre og færre private arbejdere får der es fortjeneste udregnet i timelØn. En endog meget betydelig del arbejder på akkord, og det giver en væsentlig hØjere indtægt og et helt andet samm enligningsbillede. Nu kender tjenestemandsloven som bekendt ikke akkordsystemet - tjeneste-

184

mændene har heller ikke forlangt det indført, selvom det var muligt, hvad det af mange grunde ikke er. Men i en sammenligning mellem tjenestemændenes og andre llefolkningsgruppers indtægter vil det være helt urimeligt at lade dette forhold ude af betragtning, særlig når akkordberegningen er blevet så udhredt, som den nu er. .-

-r-

180 - - 1- -- -- -

- ,- .

--r- r- --

1938 's tal er JOO

-- 1-- - --

170f--f-- - 1-

- r--++++

t- I-- [- -- - - -- - I--f-f-- f-- -f-- - t- f-- f-- -f-f-- f-- f-- -- - - !--f--I-- - - ._- b-I-~ -" 150 --t-t - t- 7 - - f- 140 f-- f-- -1--+-+-1--1- ,? -- t- I-- 1---f-- I-t- f---t--+-+--++-I- + 130 - - -+-+-HH--+/I-+-HH-l--l--I-l-~--I _

-o.

Pristallet

, . '

-o.

7 - f--l-HH-I-+---j.Lf-

120 f-- f-- _ j _-+-+---II'-!-_!-_I

!.ri--

Lønninger

- - - ..+-4t'++--:V<~I--+-· H + -+--+-1

110 -

I~-+~~~~/-I-I--I--+-+-+-I-

100 --

-- - -

- f--I--+-H

- -- ~ :--T'-H-t--t-·- --- - --- -1--+-1-+_..+-

90 -+--I-++-~~,++-·HI-+-++++- j.~

80 f--j-+~+-I-!·--!'""'T""t-A=I=~H~-T:'j 70 -

v. 1938

..+

Realløn

++++++-+--l-f-l-t-H-I

1940

v. 1941

'" 7942

v. 1943

Pr is- og lØnkurve 1938-1943. Skitse der viser', hvorledes pristal og l'ealI,Øn lØb hver sin vej i kl'igens fØrste år'.

Som forho ldet mellem tjenestemændenes lønninger, varepriserne og den øvrige befolknings kØbeevne har udvililet sig, ikke mindst i lØbet af det sidste il r, må enhver med blot nogenlunde kendskab til, hvorledes livet fristes i tjenestemændenes hjem, med den største bekymring se fremtiden i mØde. Hvorledes vil denne tjenestemandsstand blive stillet, hvis der ikke med det fØrste sker væsentlige ændringer. Vil den ikke blive tynget af gældsbyrder til bl'istepunktet, og vil ikke de hj em, der fØr har været betragtet som hørende til samfunde ts solid<lste, blive ribbet indtil armod? Samtidig med, at denn e sociale tilsidesættelse foregill', bØr det ikke helt forbigås, at der pålægges tjenestemændene stærkt forØget ansvar og risiko. Staten kræver en arbejdsindsats som aldrig rør, med hård og intensiv tjeneste under særegne og vanskelige viJkilr - og indsatsen ydes beredvilligt og nnsvarsbevidst. "

185

Efter at have påvist vanskeligheden ved rekrutteringen af ungt personale til etaterne på grund af de undervægtige lØnninger og påpeget den fare for statstj enesten i fremtiden, sådanne tilsta nde indebar, sluttede artiklen med kraftigt ut opfordre samlingsregeringen til at tag'e imod den kommende henvendelse fra centralorganisation I med forståelse, og hurtigst muligt skride til en forbedring af tjenestemamdenes vilkår, REGEHINGJ1JN TVINGES VÆK OG

UDSIGTERNI~

FOn

LøNAK'rIONENS GENNEMPØRELSE lj'ORRINGES

Ce ntralorganisationen formulerede nu et krav til regeringen om udbetaling af et ensartet ekstraordinært krisetillmg hlll'tigst mu.ligt. Man anså det imidlertid fol' hensigtsmæssigt, forinden sagen fremsendtes, at drØfte den med de Øvrige centralorganisationer for eventuelt at foretage ell fælles henvendelse. Denne drØftelse skulle finde sled den :i. september, men nogle dage forinden indtraf den begivenhed, som blev skelsættende under besættelsen. Den 20. august trådte regeringen tilbage under IHtzivældets stadig stmrkere tryk, og da ingen anden parlamentarisk regering kunne dannes under de givne vilkår, blev landet sat under administration af et kollegium, bestående af saml.lige deparlemen tschefer og generaldirektØrer. Hermed måtte der nØdvendigvis indtræde en pause i den påbegyndte lønaktion, under hvilken vi måtte orientere os og navnlig se, om den ekstraordinære tilstand kunne antages at vare krigsperioden ud. CEN'l'HALORGANISATION I MA GA

ALEN~J

Da aU efterhånden tydede på et ret langvarigt departementschefsstyre, besluttede vor centralorganisation at genoptage det afbrudte arbejde. Efter et mØde med CO II, Samrådet og Danmarks Lærerforening, hvor disses repræsentanter erklærede, at de under de foreliggende forhold ikke kunne være med til at foretage nogen henvendelse til finansdepartementet Ineddelte CO l dem, at den alene og omgående ville fremsætte sine l,ra v. Dette skete den 5. oktober 1.94:3 i en sålydende skrivelse: 180

"Ved nærværende skal underskrevne centralorganisation andrage om, at der hurt.igst muligt mli. hlive ydet. vore medlemmer en rimelig lØnforbedring, hvilken i hØj grad el' t.iltrængt på grund af den rent fortvivlede Økonomiske !'ituation, som tjencs!.flmændcnc i stort anlal befinder sig i. Om formen for og stØrrelsen af et sådant lØntillæg skal vi udbede os en forhandling. Principielt vil vi mene, at regu leringstillægget bØr fØres a JOUl" med t.ilbagevirkning til 1. april 1943, således at det blivcr suppleret med 31h portion. Såfremt dennc form for en lØnforbedring sImlle være uigennemfØrlig, vil vi foresl å, at der som nn rent midlertidig foranstaltning udlJetales vore medlemmer et Ramlet belØh som ekstraordinært krisetillæg. I begge tilfælde ville tjenestemændene kunne fli. en samlet pengesum, som de i hØj grad trænger til, idet mange af dem Ilar store vanskeligheder ved at skaffe sig den nØdvendige vinterbeklædning, ligesoIIl de ingen udvej hal' for at skaffe sig det fornØdne hrændsel. Vi skal ikk · tIer komme ind på en nærmere pli.visning af tjenestemamdenes overordentlig slette IØlluillgslllil'ssige stilling, men kan indskramke os til at henvise til den nedgang i deres reallØn, der er sket som fØlge af prisstigningerne, samt til den forskydning mellem tjenestemændenes og de Øvrige hefolkningsgruppers indkomst.er·, som har fundet. sted i lØbet at de sidst.e par ål', i hvilkcn henseende vi skal henvise til Det slatistiske Departcments opgørelser over indkomst og formueforholdene i skatleåret 1\)//2-43. Hertil skal yderligere anføres, at statens tjenest.emænd ved siden nf det stærke økonomiske tryk, som hviler over deres hjem, har mattet honorere meget betydelige tjenslIigc krav, som tiden og forholdene har fØrt med sig. De allerfleste tjene~telllænd hn.r i disse år udført og må fremdeles udfØre et forØget og stærkt forceret arbejde ofte under de vanskeligste forhold med et. stort ansvar overfor samfundets værdier og en meget betydelig personlig risiko for liv og fØrlighed . Det er derfor vort håb, at vi kan påregne statsadministrationens medvirken til gennemfØrelsen af sådanne foranst.altninger, som i nogen grad knn lette vo re medlemmers økonomiske byrder og bringe dem den Øjeblikkelige hj ælp, hvortil der i så hØj grad trænges. Sluttelig skal vi fremsætte Ønske om, at forhandlingen om denne sag fremmes mest muligt."

Departementets fØrste reaktion overfor skrivelsen var ikke særlig lovende : Den 13. oktober blev formændene for de 4 forhandlingsberettigede organisationer indkaldt til mØde hos departementschef Dige, hvor det blev meddelt dem, at udgifts tallet var faldet til 4257 fra 4295 i januar 1943, og at det derfor ikke gav anledning til nogen ændring siden forhandlingen i marls 1943. Deparlementschefen henviste endvidere til arbejdernes pristal 187

i j uli måned, som heller ikke gav anledning Lil nogen ændring, og til at De samvirkende Fagforhund ikke havcle fremsat n oget kmv. lIan kom derefter nærmere ind på, under hvilke forhold vort land regeredes siden den 20. augusL, uden minisLre og uden rigsdag. DepartemenLeL havde ingen hemyndigelse Lil aL mndre bestående love, og da udgifts tallet var faldet, måtte loven og reguleringsLillægget lØbe til 31. marts J044; om man så Lil delle tidspunkt kunne foretage ændringer, måtte afventes. Det var ikke af manglende forståelse, mlLlIlle departemelltschefen, idet man udmærket forstod tjenestemændenes vanskelige kår, og man ville eventueU være villig lil overvejelser, sår/'emt man renL admillistraLivt kunne imØdekomme organisaLionerne. Der havde også, sagde hr. Dige, va~ rel l,rav fremme fØr den 20. august, altså medens regeringen endnu fungerede, om bl. a. aL yde et lillæg til statsbanernes personale, men detle lumne heller ikke imØdekommes, selvom man erkendte, at personalet var spændL hårdt for', da der så også bUt'de ydes nogeL Lilsvarende Lil øvrige tjenestemænd inden for andre etater. Ilet af deparl.emeJllsehefull !Jawlllc kniV om aL yde sLaLsh,t1wl'nes personale et særligt tillæg, var ikke rejsL af vort forbund eller af nogen anden jernbaneorganisation, idet de aftaler, vi havde gennem centralorganisationerne med de ~1vrige stalsLjeJlestemandssammenslutninger, ikke tillod specielle henvendelser a f shdall art. l(mveL, ellel' vel rett ere heil stillingen, var Jremsat af getleraldirektør P. KnuLzen med tilslutning Jra generaldirektØren for postvmsenel. Om generaldirektøren retlede denne henvendelse på eget initiativ, eller han kan have ladel sig inspirere af en passage i den tidligere omtalte artikel i Jernbane-rridende af 1.5. august 194.3, ved vi ikke, men det skal indrømmes, at administrationscheferne godt kunne have taget artiklen som en opfordring til at gå mere aktivt ind for deres personale. Jernbane-Tidende skrev nemlig: "Det er iøvrigt ubegribeligt, at etaternes chefer, gcncl'illdirektØrerne og andre ctatslederc, ikke forlængst har h enledt r cgeringens opmærksomhcd p.l dcn farc for statstj enestens fr emtidigc gode varctagelse, diss e utilstrækkelig() lØnninger indebærcr. M.lsk() Ilar de også gjort dd --- i så fuld har del. jo desværre væt'ct ud cn virkning."

188

Men den gode vilj e og ansLr'engelser'ne hu vde altså intet resultat bragt den gang, og heller ikke cen tralorga llisationens sidste henveJldelse syntes efter departernentsdwf Diges stilling at skulle fØr'e ud af den blindgade, tjenestemændene var kommet ind i. Centralorganisationens styrelse modtog efterretningen om resultatet af de fire formænds møde i departementet med følgende kor'te tilkendegivelse: "Finansministeriets meddelelse el' dcn 13. ds. bekendtgjort fur styrelsen, som beklage r, at VOl.' centralorganisation under de givne furhuld llIå tage J11eddelelsen t.il efterretning."

oøn

LUKKES, EN ANDEN ABNES

Imidlertid skal man jo aldrig give op, når det mål, der arbejdes for, er rimeligt, og CO I gav ikke op. En dØr var lukket, men en Hnden måLte prØves, og deu blev prøvet. Efter en indgående drØftelse af situationen vedtog styrelsen for CO I et af sekretariatet stillet forslag om at undersøge, på hvilke andre områder, det var muligt at opnå forbedringer for medlemmerne. DeL blev overdraget centralorganisationens formand Th. Pedersen og deus sekr etær ehr. Vejre at, foretage disse underSØgelser. Det skete omgående, en konference med departementschef Dige kom i stand, og de 2 repræsentanter formulerede følgende krav om forbedringer på oml'il.der, som de skØnnede kunne ordnes rent administrativt : 1. LØnningerne til aspiranterne forbedres ved at undlade afkortning af 10 henholdsv is 20 pet. i regu leringstillæg og stedtillæg. 2. Ferien for de tjenestemænd, der kun har 2 ugers ferie, udvides til 3 uger. 3. 'l'jenestdidsreglern() ændres derhen, al. al ov()rtid, også den halve tim() 1)1'. dag, foranl ediget af tilfældige forlængelser af tjeneste- og ventetid, beregnes so m virkelig overtid. 1. Administrationen befØjes til i mere udstrakt grad end hidtil at forhØje den procentdel, som begrænser ydelsen af godtgØrelse for dobl) clt husførelse. 5. Bestemmelsen om, at overarbejde på visse store hØjtidsdage, der betales særskilt og med et tillæg af 50 pet., udvides Lil også at omfatte overarbejde pil alle sØn- og helligdage.

189

6. Sats~rne for de særlige ydelser, time- og dagpenge, natpenge, overflrbejdspenge, betaling for mistede fridflge m. v. forhØjes. 7. En ændring i fridflgsbcslemmclscrne ind rØres, således at det årlige flntal fridage forandres fra 52 til henholdsvis 60 og 61, alt eHer det antfll egentlige sØn- og helligdflge, der er i året.."

Efter indgående drØftelser af de enkelte forslag lovede depart.ementschefen at tage dem op til en hurtig undersØgelse. Det skete, og den 25. november 1043 fandt forhandlingen sled i departementet. Her opnåede vi tilsagn om fØlgende : 1) Forbedring af aspirante/"lles lØn, således at de blev fritaget for den gæ\(!ende afkul'tning på 10 IlI'nlloldsvis 20 pet. ar l'cgulcringstillægget., samt at de efter en aspiranttid pil. 2 år og efter det fyldte 22 ål' opnåede tjenestemænds begyndelseslØn minus 5 pet. ForanstaJt.ningen krævede en lovanordning men ville blive gennemfØrt med virkning fra 1. november 1943. 2) De respektive styrelser ville få meddelelse om, at de und er hensyn til de vanskelige boligforhold i udvidet grad måtte afvige fra reglen om lovens proeentbegrænsning for godtgØrelse af dobbelt husførelse. 3) Alle særlige ydelser, dag- og feriepenge, kØrepenge, natpenge m. v. ville fra 1. november 1943 blive bragt i overensstemmelse med de 20 reguleringstillægsportionel', tjenestemændene skulle have haft erter lovens oprindelige bestemmelser'. l,) Den hidtil gældende laveste sats (B. sats) for betaling fOl: overtid og mislede fridage ville bortfalde og henføres til den nærmeste hØjere sat.s. (i) Sygepenge ville IJlive forhØjet i SlIHllne forhold. (i) SpØrgsmålet om et forØget antal årlige fridage hlev ikke llehtl.ll(lIrt færdigt ved denne lejlighed, men ved en påfØlgende forhandling lykkedes det også at overvinde administl'lltionens betænkeligheder på deUe o Illl'[td e, silledes flt fridagenes antal blev forØget fra (i2 til (jO henholdsvis (il årligt. Denne ordning fik tilbagevirkende l(l'art til 1. u.pril i!)42, og per~oll:tlet fik udbetalt en kontant godtgørelse erter reglerne, for tid flntal fri(lage, de pågældende i det nævnte tidsrum havde haft færre ('nd (iO cHer 61. Hvad ferie forlængelsen angik henviste finansminbteriel til, at sagen beroede i et flf regeringen tidligere nedsat feri eudvalg, som imidlm-tid havde ligget fol' anker fol' at afvente "gunstige vindforhold". Udvalget fik nll besked om at lette, og resultatet blev, at man opntlede enigllctl om fm 1. april 1944 forelØbig for et ål' ad gangen at forlænge feri en til 3 ugl!!' for ljmwstemænd med 18 års ilneicnnitet og ert,,1' det fJ'ItHe 1,2 iiI'.

Således endte 1. del af aklionen HH:~ med eL resultat, som navn lig i betragtning af den modstand, vi lil en begyndelse mødte, ove\'t.l'af de flestes fOl'ventuillger. 100

l<'OH.S'l'AELSI<JN Ali' rrJENESTEMÆNDENES SLETTE VILKAH BREDEH SIG, OG ARBE.IDET GIVER HESULTATER Efterhånden som krigen og besættelsen trak i langdrag, blev arbejdsforholdene stadig vanskeligere. Tyskerne gjorde hårdt brug af vore trafikmidler, de belastede linierne og lagde beslag på store m æ ngder af maLeriel. Ilertil kom mØrklægningen, faren fra luften og endelig de meget strenge vintr'e, som naLuren gav i tilgift til mennesk e.nes selvskabte vanskeligheder. Det var strenge og risikofyldte tider for de fleste, men ikke mindst for jernbanens millnd - hvilket bl. a . fremgik af, at ikke mindre end 2G kammeralel' alene i årcL HJ.l3 mistede livet under tjenestens ud føl'else. Men økonomisk sel; syntes luften at mildnes for staleIIs l.jeJlestemærrd, som. fOl' deJ I E . Dige. sags skyld godt. kunrre sarn JnellligJJes med klippede HLI'. AktjoIlell i eJlel'året HJ43 havde heJlle d t opmæ l'ksomhedeIl p.l, at he l' var en stOl' be folkningsgr upp(', som loy alt havde taget hundevagten, men var glemt., når det' blev kaldt illd til måltiderlIe. Nu, da de havde tabt trdmodighedell og bankede JlåJ'dt prl. d0t'ell, var' del ligesom of[errlJ igJ10dcns samvitlighed V.1gJl pde. Den D. mads 1DH fandt det' lJåny fOt'handling sled om J'egulcI'ingstillægget. Situationen var nu den, at udgiflstallet formentlig påvirket af de pt'iskontl'ullerende foranstaltninger var faldet -deL VUt' ell lj lle lI edgaJlg, der var konslaleret, men dog en nedgang, nemlig fra 4295 til 4277. Ved fOl'l igsnævnets kendelse pt'. L maTLs 1944 h avde arbejdl'l'Ile

101

fået LilkelJdt en timelØllsforhØ.i else på 5 Øre, h vi Iket svarede Lil i Y2 l'egulcl'ingstiIlægsportion for tjenestemændene. Dette tilbud fik vi. Centralorganisationerne afvisle imidlertid blankt, og forhandlin gerne blev afbrudt. Ved deres genoptagelse val' den taktiske stilling klaret, og del' opnåedes en overenhkomst, som fol' fyirste gang undel' krigsperi oden kunne tåle betegnelsen "tilfredsstillende". I overenskomsten indgik nogle af de ved forhandlingen den 25. november 1043 tilsagle forbedringer. 'ril nærm ~re belysning af det opnåede resultat skal vi citere den meddelelse, del' efter D. marts-forhandlingerne udsendtes til organisationerne under centralorganisation I: 1) Antallet. af regulel'ingstillægsportioner forhØjes fra 16% til 20 fra 1. april 1944. 2) ForhØjelsen gives tilllagevirkende kraft til 1. november 19'13, 3) Det midlertidige tillæg på 168 kroner, som vi fik fØr krigsprisstigningen indtraf - ydet til delvis dækning af det store inl erval i reguleringstillægsskalaen - billeholdes. 4) Børnetillægsordningen bibeholdes. Dc ved tidligere forhandlinger gennemfØrte forhØjelser af en del af reguleringstillægsportionerne fru Ila til % af de for forsØrgerne fastsatte portionel' bibeholdes og udvides til ogSil at omfatte de sidste 3 Y.! portion, ligesom portions-satsen 8'1 kr. også ændres til 96 kr. for de 3Y.! portions vedkommende. Bestemmelsen om, at der kan ydes ugifte over 60 år t.illæg som for gifte, opretholdes. 5) Der indfØres med virkning fra 1. november 1943 den forbedring fol' aspiranterne, at de, nål' de er fyldt 21 år, vil få det fulde reguleringstillæg uden det nuværende fradrag af 10 pct., og under 21 års alderen tillægget med fradrag af 10 Pcl.. (tidligere 20 pct. ). Aspiranter, der er fyldt 22 år og har haft en 2-ilrig aspiranttjeneste vil derhos få tjenestemandslØn -7- 5 pct. af grundlØnnen. 6) De pil. finansloven bevilgede honorarer forhØjes med 5 pet. 7) Fra i. april 1944 vil tjenestemænd, som nu har 14 dages ferie , få 3 ugers ferie, når de er fyldt 42 år og har hart fast. ansættelse i 18 år. 8) De nedsatte dagpenge ved udstationering forhØjes fol' 2.-5. lØnklasse fra kr. 9,50 til 13,50, for 6.-7. lØnklasse fra 8 kr. til 11,50, for 8.- 13. lØnklasse fra 7 kr. til 10 kr. og for 14.- 18. lØnklasse fra 6,50 til g kr. pl'. dag. 'l'i1læg til dagpenge for i. og 2. dag ydes fremtidig også for 3. dag. Den særlige godtgØrelse på kr. 1,25 for rejser indenfor kortere afstande forhøj es til kr. 1,75. Endelig forhØjes 'cyklegodtgØrelsen fra 12 Øre til 18 øre pl'. km, og maksimumsbelØbet forhØjes fra :lilO kr. til 240 kr. Dette er selve det officielle forhandlingsresultat. HeI'1ldover kan vi meddele, at del' vil blive tilvejebragt hjemmel til at yde tjenestemænds efterladte,

192

for så vidt tjenest emændene er forulykket under tj enestens udførelse, 1 års efterlØn (nu 3 måneder), ligesom en tjenestcmand, der må pensioneres som fØlge af tilskadekomst, vil få "'/6. i pension (nu 40;..) .

Til de her nævnte forbedringer må endnu fØjes følgende: Vederlaget for postarbejdet blev forhØjet med virkning fra 1. lIovember 10-1:3, hvoehos der blev fOJ'etaget en omplacering af postnkspedition erne og foretaget en rmkke oprykninger til højere suts. Stedtillægget, der ol'dinært skulle reguleres, fik også sin del af den velvilj e, dcr IlU mnsider var nttet tjenestemændene. Der blev !"oretaget fOt'skellige oprykninger af byer, og omkostningerne herved blev kalkuleret til ca. Y2 millo kr. årligt. Også spØrgsmålet om erstatning for mistet ferie må nævnes i denne forbindelse. Det blev ganske vist ordnet sidst i november 1943, men hØrer dog med i denne sammenhæng. Det samme gælder forØgelsen af antallet af de årlige fridage fra 52 til 60 henholdsvis 61 (de skæve helligdage). I<;n forhØ j else af honorarerne, der ydes til ledvogterhusl.ruel' på fællespost, må ligeledes regnes til denne høst. De blev efter forha ndling med generaldirektoratet forhØjet fra {lO kr. til 7G kr. pr. måned fra :L januar 1944 at regne. Eudelig skal nævnes en mindre forhØjelse, om i særlige tilfælde kan tillmgges procentbeløbet for billetsalg på billetsalgstederne . .Jernbane-'l'idende, der i en ledende artikel kommen lerede forhandlingsresultatet, gik ikke uden grund ud fra datoen 6. august j 943, den dag Dansk .Jernbane Forbund på sit hovedbestyrelsesmØde i ÅrlJUs slog spunsen af tØnden og erklærede, aL tålmodigheden nu var forbi. Bladet skrev hl. a.: "Da Dansk Jernbane Forbunds hovedbestyrelse i august 1!H3 overfor centralorganisationen rejste spØrgsmålet om ydelse af et )jeLl'ugLeligt lØntillæg uuder en ell er anden form og påviste dets nødvendighed, regnede vi unægtelig med, at en midlertidig ordning kunne gennemfØres allerede i lØbet a f en erårct. Imidlertid indtraf begivenhederne den 29. august, som forskulJh e d(~ de bevillingSlllwosige forhold og dermed vore jlorcgningcr. Imidlertid blev de skrivelser, dcr foranl ediget af vor henvendelse fl'clll~endt e s til fi nansministeriet i efteråret, og som fø rte til en drØftelse med departementet, ikke uden hr.tYflning fol' sagens videre udvikling, såvel nll'.d hensyn til erstatning ror de skæve helligdage som hvad angår det i dag 13

193

foreliggende fo rhandlingsresultat. Foruden at departementet fik forstå elsen af, at man mAtte komme til en rimelig ordning med tjenestemændene, blev offentlighedens int.eresse vakt, hvad h ele pressens forstående holdning og fr emtrædende offentlige personligheders udtalelser genrlCm de sidste måneder vidner om. Resultatet er således ikke nået uden et stort forarbejde; der har været fortrædeligheder og skuffelser på vejen, og ventetiden for tjenestemændene har været både lang ng trang. Ikke ubetydelige udækkede tab for dyrtiden har vi båret og må fr emdeles bære, som vel de fl este andre i delte land; men fra 1. november 1\)43 har vi dog opnået, hvad vi stærkest lIar kæmpet fol', at erhverve de reguleringstillægsportioner, vi tilkom. "

Når departementet kunne gå med lil disse forbedri nger a f tj encstemumdenes kår, skyldes det dels stemningen i offen tli gheden, hvis forståels e, som J-T nævner, var vakl gennem et enel'gisk informationsarbejde, og dels at samarbejdspartiernes ledende folk var blevet klar over, a t en lØnstoppolitik, som alene virkede på de fastlØnnede, ikke længere var mulig, navnlig når et effektivt prisstop ikke lod sig gennemfØre. Den trufne overenskomst fik virkn inger langt udover statstj enestemælldenes kreds, bl. a. til ansatte i kommuner og konce::;sionerede selskaber. Hele aktionens forløb var både bevæget og interessant. Trods betænkelighederne både fra de andre centralorganisationers og fra departementets side opnåede vi i fØrste omgang al trænge igennem med en række betydningsfulde reformer, hvis virkninger vil spores langt ud i fremtiden, og i 2. omgang fik vi germem reguiCl'iugstill æggets il, jour-fØring den fØrste væsentlige lønforbedring under besættelsen. MÆND, DER YDEDE OS VÆRDIFULD BISTAND Inden omtalen af denne sag afsluttes, er det naturligt at nævne nogle mænd, hvis medvirken var af stor betydning for hele forlØbet. FØrst skal nævnes departementschef E. Dige og afdelingschef Ulrik Andersen. Deres forståelse og gode vilje til at finde vej frem var af overordentlig stor værdi for os. Også hjælpen f l'a adm inislrationschefernc, smrlig fra generaldirektØr Knutzen, fortjener m egen anerkendelse. Men ikke m indst skal f['emhæves deL lJiUI'Ug til sage ns gode 1'0('-

194

13'

lØb, der blev yde L af form ående fag- og partifæller. Her skal nævnes De samvirkende Fagforbunds forman d Eiler Jensen og ganske særligt vort forb unds gamle formand, Charles Petersen, som i disse år indtog en meget indflydelsesrig stilling på rigsdagen, bl. a. som formand for landstinget. Begge disse mænd var vi hele tiden i kontakt med, og vi ved, at de gj orde et stort arbej de for at fremme vore krav. Socialdemokratiets fØrste mand i denne periode, Vilhelm Buhl, var ligeledes meget virksom. Vi havde naturligvis stadig forbindelse med ham ligesom med partiets forretningsfØrer, Alsing Andersen, og holdt dem il, jour med vore henvendelser. Ganske vist var Buhl ikke længere egentlig regeringschef, men det behØver jo ikke at være nogen evig hemmelighed, at departemenLschefsLyret ikke indlod sig på dispositioner af mere principiel karakter eller stØrre finansiel rækkevidde uden at spørge de store politiske partier. Vejen gik her geIwem Buhl, der var formand for partiernes samarbejdsudvalg, og i hele denne sag var de t hans personlige indflydelse og kra ftige påvirkning, som bidrog til at overmande den politiske modstand. ~~T

SKAR I GLÆDEN

Den 20. juni 1944 afholdt forbundet sin 3. kongres under besættelsen. Efter at have udtalt sin anerkendelse af arbejdet og de opnåede resultater, understregede kongressen, at organisationernes krav om en forhøjelse af reallØnnen burde have været imødekommet, medens der endnu var mulighed for at erhverve de mere holdbare varekvaliLeter til hj emmen es og familiernes forsyning. Denne understregning var berettiget, thi forholdet var jo netop dette, at lagre og butikker blev tømte for de gode varer i de fØrste 3 år af besættelsen, hvor tjenestemændenes lØn ikke tillod dem at købe mere end lige til dagen og vej en. Kongressen udtalte videre: "For at bØde på denne uheldige lØnpolitik, som blev gennemtvunget de fire fØrste krigsår, er det en bydende nØdvendighed, at myndighederne fører den skarpeste kontrol med pl'isbevægelsernc, således som det er krævet af De samvirkende Fagforbund, og ved udregningen af udgiftstal og pristal også tager behØrigt hensyn til den faktiske udgiftsstigning, som er en fØlge af kvalitetsforringelserne, der fØleligst rammer den del af befolkningen, som

197

!la grund af reallønnen,; ;;ænkning hul' været ude af stand til p;1 noget tJlll råde at skaffe sig beredskabslager. Kongressen pålægger hovedbestyrelsen i den kommende tid at rØre nøje indseende merl, at lØnniveauet ikke yderligere forskubbes i ugunstig retning og tilsiger ledelsen sin fulde støtte i dens bestræbelser fol' at værne tjenestemændenes hjem mod yderligere Økonomisk tilsidesættelse. I forventning om, at myndighederne vil forstå, at t j enestcmændenc IW.r krav på en hæderlig økonomisk plaeering, udtaler kongressen den sikre forvisning, at forbundets mcdlemmer som hidtil vil betragte det som en ære og pligt at tjenc det danske samfund, således at dets livsvigtige funkti oner i videst muligt omfang ka.n opretholdes også und er det storpolitiske opgørs sidste og vanskeligste periode."

THAl<'lKKENS OPHE'l'IIOLDELSE -

OGSA UNDEll U 1<;

M ( )))

'l'YSI(/<;H.NE HBTTlmE PHOTI!;srrsTHEJKEB

Sommeren 1D44 blev den sidste under krigen og den tyske besætlelse. Den blev også herhjemme den mest dramatiske. Modst.andsbevægelsen blev mere aktiviseret, og der var efterhånden etableret et fortrinligt men risikofyldt samarhejde mellem de engelske flyvere og de danske frihedskæmpere. Bundt omkring i laudet traf tyskerne drastiske foranstaltninger til at oprette, hvad de nu en gang forstod ved ro og orden. Del haglede ned med udgangsforbud, og hipoerne var i travl beskæftigelse med arrestationer, terror og mord; det foregik såvel i privatlejligheder som på åben gade - ofte rent tilfældige mennesker blev ofre for deres sadisme og mordlyst. Midt under denne forvirring og nervekamp gj aldt del om trods alt at holde 1'01'11 u flen fangen, hvilket undertiden kunne fØre til misforståelser mellem danske borgere, hvis indstilling overfor tyskerne iØvrigt var den samme. Fol' statsbanernes Ij enestemmnd var stillingen i særlig grad vanskelig under de "generalstrejker" , som opstod snart i en by snart i en anden som berettiget protest mod den tyske terror. Vore medlemmer ville naturligvis hellere end gerne fØlge de private arbejderes eksempel og standse arbejdet Dette forstod hovedledel~en fuldt ud, men alligevel måUe den af hensyn til nØdvendigheden af den danske trafiks gelllleJ11Jøl'e]se iustl'uel'o medlem1\)8

mern e om at blive på deres poster og udfØre arbejdet så godt, som det under de givne forhold var muligt. Let var det ingenlunde at rette sig efter denne parole, og det llev ikke hedre ved, at hj mlpenrbej derne i de allerfleste tilfælde fulgt.e den lokale - ofte rent tilfældige - "strejkeledelse" og forlod tjenesteslederne, når en protesbtrejke var proklameret. Det k unne undertiden fØre til, at tjenestemændene udsattes for fornærmelser eller endog blev truet korporligt. Den største del af befolkningen kunne dog godt se linien i jernbanepersonalets holdning og forstod, at hensigten ikke var at støtte lyskerne men fØrst og fremmest at tjene de danske interesser. Tyskerne selv var i hvert fald ikke i Lvi vi. Jernbanepersonalels deltagelse i disse strejker ville ikke have været dem uvelkommen, th i jo flere forstyrrelser, der ramte jernbanetrafikken gennem arbej dsnedlæggelser, jo værre ville forsyningssituationen blive. Byerne ville i løbet af få dage komme til at savne de vigtigste fornødenheder, og intet er som bekendt i den gTad egnet lil at knægte en befolkning som sult - den virker langt mere effektivL end både udgangsforbud og maskingeværer. Den Lyske trafiks gennemfØrelse behØvede nazisterne ikke at frygte, for selvom hele jernbanepersonalet blev hjemme, rådede de over så mange uddannede jernbaneLropper her i landet, at de mi litære transporter saglens kunne gennemfØres. Ud fra disse synsp unkter måLte de danske myndigheder sæLte aH ind på aL holde den civile trafik igang, og det ville have væreL halslØs gerning, om ikke de ansvar] ige organisationsledere havde sløttet disse bestræbelser, uanset om et rent umiddelbart ubehag nok kunne føles derved. J

En særlig ondarLet situation opstod i hovedstaden omkring den 1. j uli 1044, da tyskerne fandt på at udstede udgangsforbud fra

k1. 8 aften. En sådan meningslØshed som at holde en storbys befollm ing indespærret i sommerens lyseste og varmeste tid, kunne kØbenhavnske arbejdere naturligvis ikke tage uden protest. De ræsonnerede meget logisk, at når tyskerne forbØd dem at trække frisk luft om aftenen, så måtte de trække den om dagen , og følgelig Log de i skoven eller gik i parker og kolonihaver i stedeL for

199

at gå på arbejde. Eksemplet smittede, og strejkebØlgen bredte sig hurtigt ud over landet. Tyskerne, der velsagtens hllvde ventet stor panik og derfor ha Yde hele apparatet i orden Lil at "dæmpe urolighederne", så med største forbavselse på den ro - ja, man kan egentlig godt sige disciplin (eller som borgmester Kaper udtrykte det overfor en tysk general: "Det er kultur"), hvormed befolkningen tog sil uationen. Ikke en gang den omstændighed, at gestapo lukkede for vandet - et område, hvor arbejdet ellers blev holdt igang - formåede at bringe folk ud af ligevægt. Tyskerne indså nu, at de var gået for vidt og viste villighed til at ophæve udgangsforbudet. Naturligvis målte arbejdet sættes igang igen, hvis ikke også vitale danske interesser skulle lide for stor skade, og den henvendelse, som formanden for de store politiske partiers samarbejdsudvalg, fh v. statsminister Vilh. Buhl, rettede til befolkningen gennem radioen, og som fik fuld tilslutning fra de faglige organisationer - også tjenestemændenes - blev da heller ikke rettet forgæves. Strejken blev afsluttet - den havde kostet nogle afsavn, men havde til gengæld haft en stor moralsk virkning. Ikke alene manifesterede den en eksemplarisk samhØrighed i befolkningen, tyskerne havde også fået en kraftig tilkendegivelse, og vi havde vist den Øvrige verden, al danskerne ingenlunde var de tamme bælam, mange havde troet.

PIUSSTIGNINGEB OG NYE LØNFOfiHANDLINGEH Umiddelbart efter kongressen 10M måtte hovedbestyrelsen påny orientere sig på det IØnningsmæssige område, idet der i løbet af sommeren var gennemfØrt en række lØnforhØjelser på det private arbejdsmarked, som ikke ville kunne undgå at påvirke prisdannelsen. J ernbane-rridende fremsatte i en ledende artikel forbundets synspunkter i meget bestemte vendinger. Bladet erkendte, at jernbanemændenes vilkår var blevet forbedret i foråret 1044, men understregede, at forbedringerne kom på et alt for sent tidspunkt. Artiklen sluttede :

200

"På baggrund af disse kendsgerninger må man forstå, at tjenestemændene ikke stiltiende kan finde sig i, at deres lØnningers kØbekraft påny forringes og forho ldet mellem deres lØnninger og de andre befolkningsgruppers Indtægter fo rskubbes i en for dem katastrofal retning. Skal balanoen nogenlunde opretholdes, må vi derfor så hurtigt som muligt have et lØntillæg, som svarer til, hvad de private arbejdere har opnået ved eftersommerens overenskomst, og det kan ikke stærkt nok understreges, at dette lØntillæg ikke kan afvente de statistiske pristalsudregninger om 4 måneder, thi i så fald vil vi stadig være et halvt år bag efter lØnnings- og prisniveau og synke dybere og dybere ned mod den Økonomiske afgrund, som var så truende nær rør foråret 1944."

Den 11. oktober if)44 forhandlede Jinansdepartementet og tjenestemændenes centralorganisationer. Resultatet blev,. at det ensartede midlertidige tillæg på 1.08 kr. for gifte og ligestillede forhøjedes med 120 kr. til 288 kr. Hermed var det såkaldte "hul" i ,'eguleringstillægget, der i årenes lØb havde voldt såvel fin ansm inistrene som organisationerne adskilligt hovedbrud, praktisk iaget udfyldt. Overenskomsten gjaldt fra i. november Hl44 og lØb til L april 1945.

NØDKØREPLAN OG PRBSONALEOVERSKUD

])RN SIDSTF] KRIGSVINTEB

Vinteren 1Ø44-45 blev i mange henseender den vanskeligste under hele besættelsen. Landet havde ingen egentlig regering, ingen rigsdag og siden september 1Ø44 heller intet politi. Vareknapheden blev også mere og mere mærkbar. De store tyske rekvisitioner og nazitroppernes umådelige indkØb af alle arter af fornØdenheder, som blev fØrt syd på i orlovstogene, havde efterhånden antaget karakteren af en systematisk udplyndring. Også i vore brændselsbeholdninger var bunden ved at blive skrabet. Gellnem flere år var det lykkedes statsbanerne at holde temmelig store beredskabslagre af olie og kul skj ult for tyskerne - en del af olien blev iØvrigt i hemmelighed overdraget fiskerierhvervet, der trængte hårdt til den. Allerede på et tidligt tidspunkt under besættelsen blev lyntogene inddraget, og andre indskrænkninger i persontrafikken foretoges. Det virkede så meget stærkere al den stund offentlig og privat befordring pr. bil var 201

uphørt. F ulk. sLrølllmede nu Lil vanerne, og Logene fyld Les mere end til trængsel af civile rej sende og ikke mindst af tyske soldater, hvis off icerer af hØjere og lavere grader bredte sig i i. kl. kupeerne. DeL var ingen fornØjelse aL rejse under disse forhold . Vejen Lil bestemmelsesstedet var både lang og trang, man måtte være fo rberedt på lidt af hvert - også på at blive smidt ud på en tilfældig mellemstation, hvis "besættelsesmagten" skønnede det ØnskeligL af hensyn til egen befordring. Hertil kom den ikke ringe risiko for engelske luftangreb, som naturligvis var rettet mod m ilitærtogene, men også godt - hvad der var flere eksempler på - kunne ramme andre togarter. Også risikoen på overfarterne var stor; her lurede tillige minefaren, og vore sØfolk siger bageHer, at det nærmesL var eL vidunder, at denne del af trafikken gennemfØrtes uden kataslrofer. Selv det bedste sømandsskab og den største påpasselighed var ikke tilstrækkeligt - der skulle også en god del lykke til. Fra L februar HJ45 var kulbeholdningerne så små, at selve nØdkØreplanen måtte sættes i kraft. Denne kØreplan betød fØrst og fremm est en dyb nedskæring af persontrafikken. Det gjaldt jo i fØrste række om at holde godsbefordringen igang af hensyn til erhvervslivet og befolkningens forsyning med livsfornødenheder lige fra brunkul og tørv til mælk, karLofler og kØd. Indskrænkningen af persontrafikken var så effektiv, at der mellem Sjælland-Falster og Jylland- Fyn kun opretholdtes forbindelse med togene 25 og 50, og over de Øvrige sLrmkninger lØb kun el; morgen- og aftentog i hver retning - på sØn- og helligdage slet ingen. Ogsii S-togslrufikken ved hovedstaden hlev væsenLlig nedskåret. Stalsbanernes generaldirektorat bebudede disse indskrænknillger' i en meddelelse Lil offentlig'heden den 2:~ . januar 1944. ])a ingen på det tidspunkt med sikkerhed kunne vide, om krigen ville vare nogle få måneder, et halvt år eller endda mere, måtte organisationen i fØrste række have opmærksomheden henvendt på, hvilke ændringer i personalets vilkår disse dybtgående indskrænkninger kunne medfØre for vore medlemmer, og det var os slet ikke ubekendt at nidkære embedsm ænd, som mente at være

202

særlige eksper ter i personalebespare lser, allerede val' ude på skalpej agt. ]·'orbundeLs synspunkt på den bebudede nØdkØreplan og persOllalesiLuaLion fik følgende uulryk i .Jernbane-'ridcnde for i. februar iD45. Bladet skrev bl. a.: "Togindskrænkningerne vil naturligvis heller ikke kunne undgå at få ubehagelige virkninger for statsbanernes store personale. Vi ved, at mim pa flere større stationer allerede i nogen tid har været i færd med at "tilpasse" personalet eft er den eventuelt kommende nødkøreplans behov. Naturligvis er der intet at sige til, at man forbereder sig på de personaleindskrænkninger, der mil antages at blive en nØdvendig fØlge af en situation som den, der nu foreligger; men vi vil nu alligevel alvorligt henstille, at sf atsbanerne på dette omrilde går yderst forsigtigt frem . Det gamle ord om, at hastværk (~l' lastværk, kunne elICI's nemt blive aktuelt. Der er alene ved stationstjene,.;tcn beskmftiget mellem 4000 og 5000 ekstraarbejdere, som i 1. række er truet af den nye situation, idet man straks vil kunne afskedige dem. Mange itl' disse folk har i adskillige år været beskæftiget ved DSB og helt bortset fra, at man betragter det som et udslag af et rigtigt samfundssind at holde sine arbejdere i arbejde til den yderste gramse af det Økonomisk forsvarlige, ligger de t meget nær at antage, at statsbanerne ikke er uinteresseret i at have det nØdvendige antal hjælpearbejdere i beredskab, hvis, som generaldirektoratet udtrykk er sig, situationen hurtig skulle ændres, således at den gamle kØreplan atter kan træde i kraft med meget kort varsel. Men iØvrigt gælder det for hele personalet ved statsbanerne, at det i disse kl'igsilr har været i den grad spændt for, at d'l1rr. distrikLsembedsmænd og sLationsledere ikke behØver at være så. ivrige [o r, at hver enkelt mund ogsil un der ele nu indtrådte forhold får sin tjenestetidsnorm udfyldt til sidste Lime og minut. Der er mange forhold, der taler for, at man venter et stykke tid og scr, hvorledes nØd-kØreplanen virker, rør der skrides til afskedigel~cr af hjiulpemundskab og sLore omlægninger af det faste personales tjeneste. Således kunne ilian benytte nogen tid Lil al. give personalet den uddann else i samaritcrgel'rling, <lCI' al' sagkundskaben anses fol' meget Ønskelig - men som statsbanern e hidtil vansl{eligt l1arkunnet. afse tid til, nål' (liss(~ faglige: kIll'SlIS , hvad rimeligt. var, skulle lJetragtcs som værende lig med t j eneste. Vi I'rc:lllsætLel' disse synspunkter, fordi vi hal' bragt i erfaring, at del' all ered e Cl' en del emsige spareekspcl'ter på stikkerne - folk, del' ikke l1urtigt nok kan få iværksat afskedigelser og generende tjenesteollllægningcr. Det vil være klogt af den øverste administration at holde disse eksperter inden for lukkede døre forelØbig; det har tit nok vist sig, at de ivrigste nedskæringsfolk l1ar kostet staten de fleste penge. Derfor bØr de ikke slippes løs i en katast.rofesituation som den nuværende, hvor det mest af alt. gælder Olll, af. de dispo,.;itinncl', der træl'rcs, ( ~ I' velovervpjc<le."

203

Det skal erkendes, at disse synspunkter fik en forstående modtagelse hos statsbanernes generaldirektØr, med hvem organisationerne straks gik i forhandling om hele den ændrede trafiksituation i relation til personalets beskæftigelse. Generaldirektoratet var enig med organisationerne i, at statsbanerne i hvert fald indtil videre beholdt den normale personalestyrke. Man var således villig til inden for tjenestetiden at etablere samariterkursus for tjenestemænd, og overfor Dansk Arbejdsmandsforbund erklærede generaldirektoratet, at det ville forsØge at holde hjælpearbejderne i arbejde bl. a. ved at oprette lokale faglige kursus for dem samL foranstalte udvidet opsyn med godset på varehusene, foretage en mere effektiv rengØring af lokomotiver, læsseveje m. m. Endvidere ville al tilgodehavende orlov samt fridage og feriedage blive givet, ligesom der med organisationernes tilslutning ville blive tildelt hver mand en uges ferie på forskud inden aprilmaj 1945. Med Dansk Arbejdsmandsforbund enedes statsbanerne endvidere om, hvis det viste sig nødvendigt for at undgå afskedigelser, at gennemfØre en arbejdsdeling. Også en række andre foranstaltninger til afværgelse af afskedigelser blev drØftet og overvejet. Der er al grund til at understrege den enighed mellem administration og organisationer, som her fik praktisk udslag i bestræbelserne for at bevare arbejdet for kammeraterne, der af forholden e var tvunget ud mellem hegnspælene.

JERNBANEPERSONALETS STILLING UNDEH KRIGSOPERA'l'ION.EH PÅ DANSK OMRÅDE DR0F"l'ES OG KLARES Omkring nytår 1Wt5 blev det aktuelt, hvorledes jernbanepersonalet mest praktisk skulle tage den situation, der ville opstå, hvis vestmagterne foretog en militær invasion, og landet blev direkte inddraget i krigsoperationerne. At der ikke kunne være tale om at yde tyskerne nogen som helst hjælp, var naturligvis på forhånd givet. SpØrgsmålet var kun, på hvilken måde DSB's tjenestemænd med relativ mindst risiko som indsats mest fØleligt kunne genere 204

den tyske krigsfØrelse, i hvilken jernbanetransporterne selvfØlgelig var et meget vigtigt led. For at få det bedst mulige grundlag .for vore overvejelser var det givet af den allerstØrste betydning, aL del' blev etablel'et en meget nøje J'Ol'hindelse mellem organisutionerne og generaldirektoratet. Der var eL andet område, hvor klarhed ligeledes var en bydende nødvendighed. Vi har tidligere omtalt de arbejdsnedlæggelser på jernbaneslationel', i remiser og andre t j enesLesteder, som under liden forekom, som regel i tilslutning til lokale proteststrejker i de forskellige byer, men som underLiden også blev etableret uden forbindelse med sådanne. Da det blev påstået, at det val' "frihedsrådet" , der havde beordret snart denne, snart hin arbejdsnedlmggclse, måtte vi pii en eller anden måde have forbindelse med dette organ, Alsing Andersen da vi naturligvis på ingen måde ville modarbejde faktiske danske modstandsinleresser, men lige så ugerne ville lade os slide op ved spolltane små arbejdsnedlæggelser, hvis nyLte vi havde vanskelighed ved aL indse. På forbundets initiativ drØftede formændene for de Jire jem hUlleorganisationer sagen (under rrh. Pedersens sygdom fungerede sekretær Ghr. Vejre som forrclningsfØrer og reprmsenlerede forbundet). Resultatet af drØftelserne blev en konference med genel'aldirektØr Knulzen og trafikchef Terkelsen. Som ventet var der Juld enighed mellem generaldirektoratet og ()l'gonisationerne om, at under' en kamp på dansk omriide mellem de allierede tropper og tyskerne måtte vor stiling være den aL modvirke tyskerne mest muligt, og at det bedst kunne prakLiseres ved, at pel'sonalet, sås nart kamphandlingem e begy ndte, forlod

205

ijenestesledel'ne. Den fOl'Il0dne "lilladelse" til a t Lage sudan "orlov" måtte så gives pr. liniedepeche, når situationen indtraf. Hermed var der skabt klarhed indadtil om etatens stilling, og der slod blot lilbag'e at klare stillingen til frihedsrådet således, at der ikke opstod gnidninger delle og jernhaneorganisationerne (herunder nu også generaldirekloralet for DSB) imellem. Det blev overdrag'et lil den fungerende forretningsfØrer for Dansk JernLane Porlmud, sekrelær Vejre, og formanden for Dallsk LokoHlOtivmands !1'oreuiug, Sophus Jensen, at søge fornØden kontakt med De samvirkende Fagforbund, Socialdemokratisk Forbund og sidst, men ikke m indst med frihedsrådet, hvis adresse af gode gruIlde kun var kendt af ganske få indviede. S,hel formanden for De samvirkende l<'agforbund, Eiler .Jensen, som den fungerende forretningsfører for Socialdemokratisk ForbUIId, Alsing Andersen, med hvem Soph. Jensen og ellI'. Vejre havde konferencer', var helt enige med jernbaneorganisationerne i de fremsaLLe synspunkter, og med Alsing Andersen som kontaktmand blev de forelagt frihedsrådets øverste ledelse. Disse synspunkter var som ovenfor antydet følgende : 1) Jernbaneorganisationel'lle var med fuld tilslutning fru gcneraldireklo['atets side villig til at støtte frihedskampen aktivt. 2) Jernbaneorg:misationcl'lle val' ogsa villige til at støtte lokale strejkeaktiouer, lIleH vi lIlålte have kundslmb om, al, disse val' Øns]wt a[ frihedsrådet. 3) Jernbaneorganisationel'lle måtte dog på baggrund af erfaringer fra flere tidligere lokale strejker udtrykke sin betænkelighed ved en for hyppig anvendelse af strejkeaktioner på banerne, dels fordi de gik uforholdsmæssig ;:tærkt ud over de nØdvendigste civile danske transporter uden at Øve bemæ rkelsesværdig forstyrrelse i tysk militærtrafik, og dels ved at midlet ved den forvirring, det afstedkom, kunne blive slØvet så stærkt, at det ikke virkede tilstrækkeligt effektivt, når det virkelig skulle bestå sin prøve.

Alsiug Andersen meddelte os omgående, at vore tilsagn og vor'c syns punkler val' blevet gjort bekendt Jor fr iheusrådet, som lwH kU lIlW tiltrmde VOI ' opfaLlels(~. ·x·

200

·x·

DE SIDSTE LØNFORHANDLINGEn UN DER BESÆTTELSEN

Den økonomiske situation fik en yderligere stærk stramning i løbet uf den sidste krigsvinter 10H-1I1'15. l<'orbruget sank på grund af manglende varer, men de livsfornØdenheder, der var tilbage, sleg i pris, og pristallet gik yderligere et par streger op, således at ljenestemundsbudgettcts ber'egnede udgifter pr. år gik fru 4277 kr. til 4324 kr., hvilket aulomatisk udlØsle en portion reguleringstillæg fra i. april 1945. Uet officielle pristal kunne vi dog ikke godkende som noget reelt udlryk for det virkelige prisleje, da det ikke tog hensyn lil varekvalileternes forringelse. Denne kvalitelsforringelse tyngede selvsagt slærkest på familier med smrt indtægter, som ikke havde haft råd til at forsyne sig med beklædning etc., medens de ku['anle varer endnu fandtes i butikkerne. Dansk JernbaneForbund udtrykle da også ved pristallets frem komst den opfattelse, at der ved de kommende forhandlinger måtte være et stærkt sagligt grundlag for en forhøjelse af tillæggene ud over den automatisk udlØste portion. Fra De samvirkende Fagforbunds side blev der i februar 1945 fremsat krav om en forhøjelse af det generelle dyrtidstillæg med 22,5 Øre pr. Lime fol' mandlige arbejdere, 15 Øre for kvindelige og 7,5 Øre for ungarbejdere. En sådan forhØjelse svarede til, hvad arbejderne skulle have ha H, hvis den frivillige overenskomst af 31. oktober !lJ:m ikke var sal ud af kraft. Arbejdsgiverne gik stejlt imod; sagen gik derefter sin gallg gennem de forskellige illstauser og endte i formandsskabet fol' Arbejds- og F'orligsnævneL. Kendelsen faldt den 3. marts 1945; den gik ud på at yde eL tillæg på 8 Øre for mandlige, 5 Øre for kvindelige og 2% Øre for ungarbejdere - alt pr. time. Den 14. marts havde tjenestemandsorganisationerne forhandling i finansministeriet. Resultatet blev, at reguleringslillægget fra 1. april 1!)45 forhØj edes med 1 portion til ialL 21 portioner. Det ensartede tillæg forhØjedes fra 288 kr. til 384 kr. årligt. De gældende særlige bestemmelser om bØrnetillæg, aspiranternes aflØnning og forhØjelsen af reguleringstillægget for ugifte under 4.0 år blev forlænget uforandret. Desuden blev dagpengene forhøjet med 1 kr. :';0 0're, nattillægget med GO 207

Øre, og alle andre satser for særlige ydelser forhøjedes m ed i portion. Under hensyn til, aL disse resuHater, som det tog adskillige Limer aL nå frem til, var maksimum a f de L opnåelige under de herskende særlige forhold, akcepterede vore repræsentanter ordningen. DetLe blev den sidste lØnfoi'lmndling med departementschefstyret - og den sidsLe under den Lyske hesættelse. BES ÆTTELSI<~STlJ)ENS

AFSLU'rNING -

DEN SIDSTE

LØNREGULEHING FØH D~N ~GEN'rLIGE LØNNIN GSI{EVISIO N Ener den tyske kapitulation blev banerne i nogen grad leLLet for den belastning, transporL af tyske tropper og deres fornødenheder havde været. lIertil var yderligere i de sidste uger kommel transporten af den umådelige strøm af flygtninge fra østprøj sen, som nazisterne i så rigeligt mål betænkte Danmark med. Det Lyske militær, som var blevet afvæbnet, skulle naturligvis sendes over grænsen så hurtigt, som muligt. Tilbagerejsen betød dog ingen større belastning for banerne, thi englænderne tillod kun i meget ringe udstrækning benyttelse af offentlige transportmidler. For danske jernbanemænd var det en ikke ringe tilfredsstill else, a t tyske gestapomænd og officerer, som i fem år havde regeret med vort jernbanemateriel, rekvireret særtog og ekstravogne eHer behag og ikke undset sig for aL vise danske rej sende ud af kupeCl', j a selv af tog, når de ikke fandt, at de 1'01' hånden værende pladser var rummelige og komfortable nok for "herref'olket"s repræsentanter, nu målte traske tilfods i lange dagsmarcher syu på ad slØvede landeveje. Det var i sandhed ynkelige resler af JTiLIers "Wehrmacht", der vendte hjem - en dyster illustration til en nations lo tale forlis. Den midlertidige samlingsregering, der eHCl' kapitulationen Llev dallnet med Vilh. Buhl som slaLsminisLl'r og lJans Hedtoft og H. C. )Iansen på henholdsvis socialminister- og finansministerpostell, Sild sommerell over indtil folk etingsvalgel i efteråret j\j4G, der tak208

ket være kom munislernes spli/./elsesarbejde svækkede socialdemokratiets politiske s tilling sit meget, al regeringsmagten gled over venstres h ænder. Det fØrste hovedbeslyrelsesmøde i Dall sk Jernbane Forb und efter befrielsen afholdtes den 13. juni H)45. Der vedtoges fØlgende udtalelse med adresse s;"LVe] til den forl øbne tic! som ti l del, kommende ill'hejde: "Hovcrll)()s!.yrelsr,n lld!.u.I er sin gJ;cde over, at Danmark Cl' blevet frit, og sin taknemmelighed overfor all e, der undcr hesættelsens år har iH'agt ofre for deml() friheds genel'llveJ'velse. I betragt.ning ar, at vore medlemmers n'aIløn Cl' blevet r edllCerct stl tidligt som i {u'ene fØr krigen, men ganske særligt siden 19:19, er det llbd ingct nØdvendigt aL h æve IØnII ingc rn e Ul deres oprinrlclige niveau . Set godt som ingen a f vore medlem mel' har været i stand Lil at sikre sig selv beskedne beredskabskøb i krigsperioden, og fØlgen Cl', at de nu l'ilh. Buhl . må kØbe dårlige ersLaLningsvarer til hØje priser. Det vil derfor være påtr ængende nØdvendig!., aL de varer, som erterll iinden ko mmer på marI,edet, bliver ration er et og fortrinsvis r eserveret dr hefolkningsgrupper, som hårdest trænger til dem. Det Cl' ligeledes hovedbestyrelsens hensigt at søge de gældende tjen estetidsregler revideret og bragt i overensstemmelse med mere tidssvarende prin(lip per. Opmæ["](somheden bØr også være henvendt på en udbygning af tillidsmandsinstitutionen, således at de lokale tillidsmænd får større indflydelse på s,ld:mne spØrgsmål, som l1ar betydning for vore Illedlemmer under deres daglige arbejde. Også afdelingernes og hovedb estyrelsens organisationsmæssige berØjclser bØr udvides, og forhandlingsl'cglerne bØr gives en sådan udformning, at demokratiets principper bliver lugt til grund også i forholdet mell em administrationen og personalets faglige organisationer . Det er hovedhestyrelsens tro, at de skæbnesvangre år, vort folk hal' gennemlevet, må have lært os samarbejdets nØdvendighed. Splittelse indenfor 11

200

vor(~ rækker, fitgligt rJl er ])Illitisk, betyde!' lIvmgcrlig svæl,kelsn og afmagt, og vort forbund vil så energisk som muligt virke Hl ed til, at den danske arbejderhevægelse kan kOHlme til at udgØre en enh ed.

Hva.d angår retningslinierne, hvorefter en samling af arbejdeJ'bevægelsen !wl foregå, kan vi fuldt og helt slutte os til de udtalelser, der er [rems,Jt: <I [ Ve samvirkende Fagforhunds J"(' ]H·æspntanl.skah og soeialdelllokraliets 110vedbestyrelse. Sluttelig skal hovedb estyrelsen påprge nØdVl'lllliglleden aI, at der slrabes ro på vore arbejdspladser, og at der snarest muligt indenfor etat.en foret.ages ('n udrensning ar [III c, SOIl1 undrr IH'.smtt.elsen har vist en unational Ilg IanlIsskadelig tlandl cllHlde. Det. ('J' ('II sclvrølg( ~ , <lt eJl s,Idun undersØgelse med ellerfølgende domfældelse llI,l foregtt i nøje ovcrensst.pllIlI1else 1lJ( ~d dansk rets fØlelse og ret.spraksis."

DeL var ikke uden gruIld, al hovedbestyrelsen havde peget pit, ilt en forbedring ilf lØnningerne målte være en a f organisatiouernes fØrste opgaver efter krigen . Krigen, besættelsen med tilhØrende prisstigninger og belydelige indlmgtsforØgelser' fol' slor'e lIele af befolkningen havde handlet ilde med de fasLe lønninger. Ile relativt store forbedringer, der var indført i de sidste lwsmLlelsesi\.r, val' hurtigt indhentet og overllillet af nye varefordyr'elsel'. Cenlralorganisationens styrelse slultede sig på dens mØde den 27. juni til jer'nbaneforbundets krav, og såvel centralorganisation .L som fOI'bundet fOl'etog i sommerens lØb undersøgelser for at få konstaleret, hvorledes tjenestemændenes lØnninger stillede sig til )ll'isniveaueL På grundlag af disse undersØgelser stilledes fØlgende krav, som fik tilslutning fra de Øvrige centralorganisationer: 1) Forhøjelse af l'eguleriIlgslillmgget med 5 portioner.

2) Portionerne udbetales med samme belØb til gifte og ugifle. 3) Tillægget gives med virkning fra 1. august 1945. 4) Der ydes alle tj enestemænd et engilngsLillmg på :300 kr. 5) I)e smrlige ydelser forhøjes med de til forannævnte portioner' sVilrende lill æg. FodlilndlingerIle med regeringelI fandt sted den 13. september 1045. EJner al, fOI'lIandlin!-rel'ne flere gallgr. havde Vll~ l'et il f-

210

IrutH, bl.

il.

1'01' ilL riIlHll sm i lli s{<Tfm kunn e fiL lejlighed

(il ,d

JI'0 [le sagen med Jeu sanllcde regering, lilLrådle organisatiollerne fyilgende ordn ing: l ) HeguleJ'ingsLiHægget forhØj es med It porLioIler. * ) 2) !<'orhØjelsen får tillægsvirkning fra L april 1945. :l)ForhØj elsen udbetales m ed deL fulde beløb til gifte og ugifte uanset alder. I{ ) Særlige ydelser fo/'hØj es med :2 portioner svarende til regulel'ilJ gsl.ilIwgge{s l'orhØj clse. :i) J IOIlOraI'Crne forhøjes med 5 pc!. IlesuHalet svarede ikke nØjagtigt til organisaLionernes krav, men det blev ikk e uden grund belragtet som relativt godt, særlig i be tragtning a f at de/; skulle have alle de slore partiers tils l ulning, og der er iugen tvivl om, al; IT. C. IIansen har været tjenestemændene en god og forstående talsmand indenfor samlingsI'egeringen . .Jernbane-'ridende kommenterede i sin leder den 1. oktober HVtG l'orhandlingsresultateL på følgende måde: .. Vi skrev hel" i ...Te rnllane-Tidend e", fØr forhandlingerne fandt sted, at vi fØ lte os sikre på, at finansminister H. C. ILlnse n ville imØdekomme tjenestemændene i hele den uclstrækning, det V~lr politisk muligt. Forllandlingsresullatet har llekrmrtet denne forudsigels e : Det., der blev ydet, lå i toppen af, hvad der kunne gennemføres i regeringen og l'ig;;dagcn, og II. C. Ilansen fortj ener tak og anerkendelse, fordi tHtn forstod at uclnytte lTlulighe(]erne I il IlllTlcl:;.

F"rIØhet. af reguleringstillmgsJorlJandlingerne i september 1!H5 vber kbrt, hvilken betydning en sUllllllenvirken mellem arbe.iderklassens to vigtigste fak lorer, parti og faglleviPgcls e, har, ligesOln de understreger, hvor nØdvendigt det er at fastholde og udvik le d enn e linie i dansk arhejdel'politik af yderste evne."

Delle blev den sidste lØnregulering eIler loven af 10:H, idet septemIJer'ol'dningen var gældende, indtil den aflØstes af tjeneslemandslovell il f 10Ml. ') Ikgll](,l'il\g ~ 1 iIla'ggd. var IlCl'ln cd oppe på 25 portioner l.illa'g pil ~l.~', kl' . 11*

et midlertidigt

:? 1 I

L0NNINW,LOVENS HRVISlON

En af de fØrstc og vigtigste opgaver for tjeneslemændcncs organisationer, som forelå efter tyskernes kapitulation og rØmning af Danmark i maj 1945, var lØnningslovens revision. Vi har i et tidligere afsnit omtalt, at forbundcts kongres allerede i 19:38 rejste spØrgsmålet om lønningernes il jourføring. Videre hvorledes dette forarbejde blev standset på grund af krigen og landets besætleise, men gClloptoges på organisationernes initiativ, og at regeringen endelig lod sig bevægc til at ncdsætte en lønningskommission. Kommissionen nedsattes den 30. marts 19113. Umiddelbart efter kommissionens nedsættelse - nemlig i juni 1H4:3 - fremsendte centralorganisation I sine ændringsforslag til lovens 1., :3. og 4. del, omfattende de almindelige bestemmelser for samtlige t j enestemænd, ydelser til t j enestemænd udenfor den fasle lønning og almindelige overgangsbestemmelser m. v., medens det overlodes til de enkelte organisationer at fremsende forslag Lil 10"ens 2. del omfattende lØnningsregler for de enkelLe sLyrelsesgrene. Med forslaget fulgte en meget udfØrlig motivering for placeringen af hver enkelt t.jenesLestilling. net vil tage for meg'eu plads at optrykke denne her, men af efterfØlgende resume af lØnningsarbejdets resultater vil det fremgå, hvad det lykkedes at opnå, og hvad vi måtte efterlade til kommende organisationsledelser at gennemfØre. Den 8. december 1944 forelå lØnningskommissionens 1. betænkning med indstillinger vedrØrende ferieordningen, tjenesteboliger, h uslejen for moderne og gammeldags lejligheder, flyttegodtgØrelse, lønforskud, lØnforskrivning og særlige ydelser. Betænkningen blev dog ikke offentliggjort fØr efter befrielsen den 5. maj 1\:l45. 2. betænkning forelå 2fi. marts 1H40 -- altså knapt et år efter tyskernes rØmning. Den omfattede samtlige tjenestemandslovens afsnit. At hele det omfangsrige værk kunne gennemfØres så hurti gt efter krigens afslutning, og loven foreligge færdig fra rigsdagen og være underskrevet af kongen den 6. juni Hl46. ,skyldes udelukkende den omstændighed, at kommissionen blev nedsat og

212

kunne begynde sin virksomhed under besætleIsen. Ilvis vi skulle have ventet med kommissioneIls nedsæUelse Lil efter 4. maj 1945, ville der være gået mindst et år endnu, fØr lØnsagen var ordnet. Centralorganisation I så derfor rigtigt, da den vedholdende og energisk krævede lØnningsarbej det påbegyndt allerede i 1942- 43 uanset de ekstraordinære forhold. Den 17. og 18. marts 1946 holdt U.IF ekstrakongl'es i København IHed lØnningskommissionens belmnkniug på dagsordenen. KOllgressens stilling til betænkningen blev udtrykt i følgende udtalelse: Dansk Jernbane Forbunds ekstraordinære kongres i KØbenhavn den 17. og 18. marts 1946 tager den af centralorganisation I's repræsentanter i lØnningskommissionen af 1943 aflagte beretning til efterretning. Kongressen har med dybeste boliJageIse bemærket sig, at der ikke i lØnningskommissionen har kunnet opnås enighed om, at forpligtelsen til at søge afsl,ed fra statstjenesten samt berettigelsen hertil nedsættes til henholdsvis 65 og 60 år, men at kommissionens flertal tværtimod er stemt fol' ikke alene en fastholdelse af den nugældende almindelige aldersgrænse, men ogs,i. fol' at den for statsbanerne i de sidste 13 år gældende særlige aldersgrænse skal forhØj es til 70 år. Såfremt 70 års grænsen måtte blive fastholdt af lwmmissionen, skal lwngressen indstændigt henstille, at der i lØbet af 2 år - når fOl'lloldenu pil arbejdsmarkedet er mere aFklaret - optages nye forhandlinger vedrørende den fremtidige aldersgrænse. Kongressen må p,lpege, ilt en Øjeblikkelig tilbilgefØrelse til 70 ål' vil medfØre en katastrofa.l standsning i avancc'rnenterne for statsbanernes personale, og den vil i de kommende ur i meget fØlelig grad udligne de ved andre af komlllissionens rorslag tilsigtede og hårdt tiltril.~ngte avancementsforhndringer. De foreslåede omplaceringer af forskellige tjenestemandsstillinger burde et'ter kongressens opf:tttelse have omfattet en forbedring af avanecmentsvi!kårene for endnu en række stillinger, og man skal i den henseende bl. il. pege på trafilwkspedienterne. Når det ikke Cl' sket, nærer Jllan i hvert fald for denne specielle stilling det håb, at den un(lersØgclse af dnnne tjenestestillings avancementsforhold, der er givet tilsagn om, må blive foretaget snarest gØrligt, og at den må resultere i foranstaUninger, der kan skabe et rimeligt forhold mellem dette personales begynder- og avancementsstillinger. Det Cl' nu yderste frist for en stærkt påkrævet forbedring af tjenestelllændenes lØnrorhold, der gCIlllem krigsårene er blevet væsentlig forringet, og en yderligere udsættelse vi! få meget alvorlige fØlger for l1ele tjenestemandsstanelens Økonomi og forhindre standen i at få adgang \.il kØb af varer, der er af livsvigtig betydning for hjemmene, og SOIll nu begynder at komme på markedet. Kongressen kan derfor anbefale, at de for elagte ændringer Lil tjcneste-

213

IJla ll ds10ven ar 1(1;1 1 opll Øj es til lov, og endnu i indev ærende for å r.

lIlim

IHJla l 01' øllskd 0111 , al deL

11 1;1 ~kp

(:f'u ll'alol'g'anisation l 's, henholdsvis l lUll sk ,/Cl'uh<iJl e !<'ol'tllUlds, fremsendte forslag sa mmenlignet med lØnllingskOIurnissioTle ll s bclmnkning viser ganske klart, hvilken indflydelse organisa tionerne har haft på arbejde t, selvom vi jo ingenlunde fik alle vore forslag gennemfØrt. f)et vil fØr'e for vidt hel' at gå i enkeltheder, og vi må ind skrmrike os ti l at nmvn e nogle a f de mer e betydende punkler, hvo l' organisationens synspunkter satte SpOl' i kommissionsbel.amknin gen og dermed i lønningslovgivningen, 11s/iimn1l0nnillfjf' I'l l.e hlev vmsenllig fOI' !;edl'oL, og aldersgræn seJl for allsætteIse i tjenestemandsstilling blev nedsat fra 24 års aldl ,),C!I {il :2 il l'S ljCllf'Sl.c eHe)' dut fyldtel!l. å l'. L0n{radra[Jel under suspension blev nedsil t. Funk tioTlsb estem rn(~1serne for bedredes. Tjenestcmandslovens disciplina::re rl'ls1'f'[Jl er hlev klarere form nIere l, og der blev givet org'unisa lione me adgang til i alvor li ge rlisc iplinmrsage r al udtal e sig, for indell emIelig afgØrelse træ ffes . Forhandlinfjsrc[Jl erltc hlev udbygget og forbedret , og eler' blev o[lret.tet ankenmvn, f()]' hvilke tjenestemænd germem del'es organisation kan fremfØre besværinger over formentlig urigtige pil.i (' 3'11 i II g'f! I' pi\. rod,'elll lll e Isesilll søgll i II gCl'. /ler in(lfØrles en bestemmelse i loven, som g iver' finansminis{ere n bemyndigelse til at fravige reg'len om persolIlige tillægs borlfald ved opnåelse af nlderslillæg eller hØj er e l0nn illg i henhold lil nye lønningsloye ellc )' ved overgang lil liØ.i f)J'e]0Jln et sti ll ing. Afdragstidell for lØnfor skuel blev ændre!' fra 4 lil () å r, () ~~. adga ngen til at er holde nyL lØn forsk ud blev sj or l lett ere .

PE NSJONSB]<;S'l'EMMELSEHNE

Del gamle krav om tilbagehetaling af erlagte pensionshidrag veel a fskedigelse uden p en sion h lev imødekomme!.. l pen sionsr eglerne indfØrtes forskellige forbedringe r for de yngre pellsioJlistel', og for enkerne og særlig i henseende til h0 l'll epensions- ug ef!e)'ilJ dtæg{sregJel'I]() ske le del' vlCselJtl ig'e fOl' hecl )' ill ~: e l' , :?H

Urganisa lionernes forsl ag Olll !Iec!s,u!le lse Hl' aldersgrænse Jl, forh0jelse a f pensionens mak simum Iil 4G/ OO, Lillæg på l /G Lil de pensionsgivende ål' for tjenes ternmnd m ed særlig ansLrengende tjeneste samL pensiOllsrettens bevarelse foT' enker efter straffede 1j( ~ J[(' slt' lllmJl(1 ViiI' alle wldel ' gT: ll ldig J ;(~llillldli JJ g j kormnissiouen, 11)('.11 dc IrlUllgte il"ke igcJl Jl ()JJ1 , Jlliudl'e visL uok af rinansielle end af prineipielle grunde.

t erkendelse ar }ll. il. l'ilnge )'Ljell csLe Jls siurl ige risiko gik kommissioneu ind pii den o['(lning, al efl:edadle el'Ler de i tjenesl.ell olllkorulle I.je!lestel1l«md j sledet fOI';J mii.neders efle!'lØn oppebærer t:I'I(lJ'IØn I. ii,J'. I Sanlll1e ånd forh0jedes pen s ioIlskvoLienten 1'01' en Lj eneslen tilskadekommen fra 40/00 til 42/00.

Forslaget. om aL gøre sled Lillmgget pensionsgivende blev korL il rvisl, !llcd den hegt'tllld( ~ ls(', ill ljenesl.estedel ug derJTled sledLillinggd. pii. il. rsked ig(' l s(~stids p unkl ('.L i k kl) b lIl'de vaTe bl~sl.lmunende fOl' ]Jeusione/Js s l0l'1'e lse. Man kan hellel' ikke sige, at eenlralorganisationells Ønskel' om ilt, formindske antallet. a[ salser i sledtillægget og hringe det. i !l0j ere over'enssternmelse med indtmg'lsniveauet på de forskellige s l('dl'I' rik lIogn ll il 1l0dd,olllllwllde 1I1Odl.ilgl'lsl'.. S.l!serJles ,lulal jil(' v dl'l Sil IIllIW S OIlI hidtil , (),~. Iw.10JJelw ikkl) rOl'h0jet. Ilc[ju'!cl'iu!/slillæ!/!/el ulIdel'g ik en h el del mudringel' - dog ikke i selve prineipp eL. Vi skal ikke komme IlmrmCl'e ind pfl enkeJt!J('(lUI'IW !Ile li iuds kl 'iUJlke os I.il al. llilWJW Ilogle ar de lIlel'ekill'ilklerisl.iske. Man g ik ved den ny lov bort Jra det sml'Jige tjenestemillltlsudgif'l:stal, dej' i årenes lØb havde bragL så megen fOl'virring i begreberne, og over lil det almindelige pristal. HeguleringsLillmggel, i hvilket del' nu ikke længere findes nogen "stille zone", forandres for hver gang, pristallet stiger G point udover talleL 2Rfi eller falder med O point under lallet 201, og portiollerne, hvormed del ændres, ud gØr 1'01' de flesle af vore medlemmer 120 kr. pr. år.

Gradueringen mellem forsØrgere og ikke-forsørgere blev bibeholdl, men hlev gj od noget mildere for de yngre ikke-forsØrgere.

215

KN NY LØNDEL

Som heIL ny løndel ind rørte s det "almindelige pensionsgivende løn til1mg" , som for' de laveste lØnninger udgØr 960 kr. årligt, stigende gmdvis til 2,0-1.0 kr. årligt for de hØjest lØnnede tjenesl emænd. BÆHLIGl~~

YDELSEH

\Jnder a fsnittet "ydelser til tjenestemænd udenfor den faste !øllning" llu"tL ln vi også eI'Lerlade ndskillige øJlsker til senere revision, lIlen ikke uvæsentlige reformer blev dog indfØrt. Grænsen 4 km for opnåelse af udstationeringsgodtgØrelse blev opretholdt, men den for fraværelse fra tjenestestedet mellem afstandene fra 2 og 4 km fastsatte godtgØrelse blev på I\.ommissionens foranledning forhØjet fra kr. 1,25 til kr. 1,75 pl'. dag fra. i. a.pril iD44 at regne. Centralorganisationens forslag om en ændret affattelse af bestem melsen OlIl ydelse af Jlatlillmg', således at man udelukkede en fortolkning, der i "isse tilfælde forhindrede udbetaling a.f delle lillæg, imødekom kommissiollen. Man gik ligeledes inc! på en mndring af bestemmelsen om anvisning af soverum ombord, således at soverum fremtidig ikke kan anvises i skibe på værft, nål' der ikke er adgang Lil toilet og vaskeindrcLninger, når der arbejdes om natten med lufLværkIylj, eller når skibet om vinteren er uopvarmet. Angåe nde nnvisning af værelser til udstationerede tjenestemæ nd indfØrtes den forbedring, at sådanne vml'elsel' kun kan anvises som ellkell.vall'elser, og' at de skal kunne aflåses. FlyLtegocltgØrelsesbesLemmelserne blev ændret rationelt således, a t det' jlHlf'yil'les mere ensartede og rimelige flyL!.egodtgyirelser. l natpengereglerne skete der ikke for jernbanepcrsonalet væsentlige ændringer. Sejlpengene blev ikke ændret som af centralorganisationen Ønsket, men der indfØrtes en ønskelig klaring i bestemmelserne vedrØrende begrebet dobbelLtur, således aL en sejlads uden anlØb undervejs også regnes som en dobbelLlur, nål' sejladsen medrører mindst lige så lang Jravmrelse som en normal doblJeUtuI'. 216

I )erhos blev sej lp engene i modsælning til tidligere knytlet til b evægelsen i dag- og timepengesalserne . .Kørepengebestemmelsen fik en sådan affaLLelse, at dag- og Limepenge fremtidig kan ydes under tjeneste f. eks. i udflugtstog. For det rangerende personale blev der indfØrt en bestemmelse om ydelse af rangerLillæg på GO Øre pr. tjenestedag efter nærrnere regler for tjenestens udstrmkning. GennemfØrelsen af denne ordning mødte Lil en begyndelse adskillig modstand. Endelig skal nævnes, at kommissionen imØdekom vore Ønsker om en sæd ig godtg0relse til banepersonale 1'01' arbej de på egen kolonncsLrmkning, men relaLivt langt fra hjemsledsstationen. PLACglUNGEN l L0Nl{LASSJ.;H, I~n sammenligning mellem ['ol'lllmclels omplilee!'illgsforslag og den vedtagne lov visel', aL der pit væsentlige pUlIlder er' sket indrømmelser, selvom vi jo heller ingenlunfie her fik opfyldt k ravelle fuldt ud. l 11. lønnillgsklasse hlev ved lovens vedtagelse placeret 42 runger- og pakhusmeslre, 25 staLiollsmesLre, 10 overbane['orIllffind og 4 oversignalfor·nHclld . l 12. lØnklnsse fik vi af nye st illinger optaget!) l'emiseformænd, 1 fonnand i billeLtrykkeriet og 1 lyslrykker. Desuden blev antallet i de Øvrige st.illiJlger i 12. lønklasse forØget. l 13. lØnklasse fik vi fØrst og fremmest oplaget 400 jernhanepilkrn esll'n,lfi oV(~l'sigllilllll()JlI0I'el', : .m l'emisefol'mænd (tidligere pudserfol'lllmnd) og (j overkoulorbetjenle. Antallet i de Øvrige stillinge r' i Idnssen forØgedes ligeledes. l 14. 10nningsklasse hlev oprykkel 2U lJanenmstformænd og 8 signalJ'ormwnd samt 1 portner i generaldircklorrtLeL l 15. lØlluingsklasse opreLLec1es slillinger' SOHl banelJeLjellLe og signalbet,j ente. Hl. JØ1lllingsklasse kom dercfter Lil aL omfaLLe portØrer, banearbejdere, signalarbejdere, depotarbejdere og banevoglere (stillingen som ledvogler i den tidligere 1.8. lønningsklasse a og b ophævedes) . ') *) Ved en senere forhandling med general d irektoratet oprettedes yderligere et betydeligt antal stillinger i 14. og 15. Ikl. i kraft af LK-betænkningen.

217

Lyinu ingsloven , som VUl' færdig fra lovgivningsmaglcll den ti. juni 104G, er nalurligvis ikke fu ldkommen . Den hul' mangler, som del må være fremtidens opgave at relle på. Men i betragtning af, at loven blev til i Cll periode, hvor lyskerne havde Lap pel del danske samfund for vmrdier, der lyib op i milliarder af kr., traf NykØbing--l<' alsler-kongressen i juni 1040 sikkerl det helL rigtige, da den betegnede resulLatet som det yders le, det il avup vml'eL muligt al 0Pllit. Al hele lønningsarbej det allerede fra slarten i ln4~~ val' udmml'kel lilt'ettelagt, el' IJluvet ('I'ken(H fl'1l alle sidUl'. Af mænd, hvis navne el' knytlet til Jyinllingslovell af 1()1lG, e l' del' særlig anledning til a l nmVlle davmrende finansminister K. IL Kofoed, der imødekom centralorganisationens ønsker orn al IwdsmtLe CII kOlllmissioll, ElJdv i def'(~ (]eJlal'lelll()u(sdlCf K nige, ~om vm' 1<. 11. Ko foeds ste(}foI'lJ'm<lel', SHllltkoltllll issiollClIS sekJ'c(mrcl', J1uvmrende llOvc(]l'evisoJ' DybclaJ, afd e lingschef Ulri k AJlc!Cl'SCll og eksped iliollSSckl'e lipl' Bodil ÅlIlleI'SCJI. Stalstj eneslemændeItes CentralorganisatioulI, Danske S lalsembeclsmmnds Samraad og Danmarks Lmrcrforening ViII' l'eprals('llleret vcd henholdsvis jJOS(.lIlCStCI' I11'ml>eJ, konL(!I'clid elli'. Stryim og fØrstelærer' N. NielselI, præstdol'ultillgel'l](, vnd pastoJ' N edergaard, Centralorganisation l's repræsent.anter i komlll issioHen Vil 1.' forbundets fOl'l'etllillgsfyirc l' ThoJ'vald Pedul'seu og Dansk ]>osLforbunds daværende formand Pedel' Jensen. Dell sidstnmvnle blev midl undCt' arhejdet udvekslet med OV(\I 'POSI.pakmesl.er' 0rum, og i perioder uIJder' Thorvald Pedel'sens Jang\'i ll'ige sygdom. m il.!.le C() l's Sekl'('(iPl', .J . K. Il' . •JOJlseJl, ov (\dagc hans virksomhed i kOlmnissionen. Af politikere, dcl' in dlrå,dte i kommissionen og udfyirle et godt arbejde for tjenestemændene, skal særlig nævnes Jolketingsrnalld lIolger' Eriksen. Af slalsljenestemænd, der havde sæde i kom missionen , valgte af rigsdagen, skal nævnes landstingsmand Alfred Kristensen, landsLing'smedlem Anna West.ergaard, landstingsmand O. IT. Malchau (begge jemhanetjeneslemæ nd), folketingsmand Weslermann (sØofficer) og lanclslingsrnand Hytter (byretsprmsident) . ~18

Medens pensionsforhold ene for de tjenesLemmnd, som pensioe 1'1.01' den Ilye 1011ningslovs i kra 1'1 I.t'ædeu , blev ordnet yed selve loven, m;'Ute der tilvejebringes en særlig lovhjemmel til il. .i our f0ring af de gamle pensionisters pensionsregler. Del' blev da også i umiddelbar forl.smlLelse af 10nningskommissionens arbejde nedsat et udvalg, hvori de fire centralorganisationer val' reprmsenteret, ligesom der val' en repræsentant for pensionistforeningen. Udvalget afgav sin betænkning tidligt på e fter<lre t iD40, og forslaget fore lagdes rigsdagen deu 25. oktober Hl40. Ilel' varede behandlingen et, pal' måneder, og den 22. decemhe!' 104G kunne forslaget ophØj es til lov. lligsdagen havde kun på rcL uvæsentlige punkter mudret udvalgets ronJag. Nyoruuingell ('Ol' de mldre ]J CllS iuuisLel' g ik i JUJV(:dll'i:u kk('.J IC lid pt\. at yde el [iLliUg til gl'U11dpensioJlen efter de principper, den nye lønnillgslov havde lagt fol' det pensionsgivende tillæg til tjel1estemandsl0nn ingen. LI er lil kom så også fol' pensionislernes vedkommende et reguleringstillæg eHer tj enestemalldsluvens almindelig'e regler. licIe ordningen, det' ligesom lønningsloven fik tilbagevirkning Iil l. april 1!)!tIi, lll i'\, IH'lcgllCS som jiUVIl gud, og den vakle da også almindelig liHredshed hos de gamle pensionister. IWI'PS

·x·

DEN

NA~:r{MESTE

EFTERKRIGSTID

E fl el' besml!elseus ophØr melel!.e del' sig givetvis en række opgaver fOl' Ol'gallisittionen. Ilen tt'is!.e pel'iodes vmrsle skygger skuJ le rjernes; det kunne il f mange grunde ikke ske lige med eet, meJ] arbejdet måtle jo lill'eLlelmgges fra or'ganisaliOJlells side. Del. gjaldt siiledes om at få mere gang i moderniseringen af gumle lej e- og I:j enesleboligeT', forbed r'inger af opholdslokaler, indretning (1 f baderurn m . m. lIele denne Vi l'ksornheel blev alvorligt hommet under besmU,elsen, og prl grund (11' den sladig herskende IlIangel pii materialer og ilr lJcjdskl'iI rt vil der' dcsværre hengå adskillige Jt'edsål" fØr forsinkelsen kan kØres ind. 1Iv(\( 1 del' g,l'lc](>1' JJoliget' og velr,unls['ol'illls laUniJlger gælder 2Hl

også el andet omri'tde af stor betydning for personalet, nemlig leveringen af arbej dstØj (uniformseffekter) . I tiden efter 1040 blev de anvendte stofkvaliteter gradvis forl'in'gede, og manglen på materiale medførte desuden, at brugsterminerne måtte forlæng'es . Umiddelbart efter besættelsen rejsle organisationerne krav om afvikling af d isse restriktioner, og hist og hel' gennemfØrtes ogstt visse lempelser, men det tager længere tid, end de fleste havde regnet, med, at nå frem til normale forhold på uniformslevering'ens område som på så mange andre. I jubilæumsåret er dog opnået væsentlige skridt i retning af tilbagevenden til normale forhold. Med afslutningen af delle afsnit af forbundets virksomhed afsluttedes også en livsbane, som efter menneskelig beregning skulle have vmrel. fortsat endnu et godt stykke ud i fremtiden . Forbundets forretningsfØrer, ThorVilid Pedersen, ramles midt under sit arbejde af en dØdsens alvorlig sygdom, som han i rØrs te omgang tr'oede at kunne overmande ; men sygdommeu var den stærkeste, og trods al omhyggelig pleje brØd den hans konstitution ned, og det hm· måned for måned med sikre skridt mod døden. Da Th. Pedersen på kongressen i Nørresundby 1038 valgles til aflØser for Charles Petersen, var han udadtil en ret ukendt m and. Han havde ganske vist været medlem af hovedbestyrelsen siden W;10, da han aIlylsle C. ChristenselI, Skive, og siden 1!J34 havde han ogsft haft smde i forretningsudvalget. Men han havde mest beskæHiget sig med lokalt prægede spØrgsmål og kategorianlig'gende!" og IllPl'llleSI. sp illet iagtlagel'clIs rolle, hvad a.ngik de større fagpolitiske linier i organisatiollsarbej deL Der var derfor ma.nge håde indenfor' fol'llllod et men vel naVJllig i de institutioner og organisationer, med hvike det havde Hære forbindelser, som anså hans valg til forretningsfØrer for et noget letfærdigt eksperiment. Når Th. P edersens ca. R-u.rige virksomhed som D.JJi"s leder alligevel så langt fra blev ringe, skyldes del fur uden hans personlige vindende egenskaber - del brede folkelige hos ham iillig'e cn r'ml,ke ydre omsl.mndighedel' skabte [l f kl'ie\,ssitual.io~20

nen, som bl. a. m edfØrte, aL medlemmel'rlCs forventninger' Lil det faglige hØstudbytte var skruet ned, således at selv den mere beskedne kernesætning k unne modtages med tilfredshed. Hos Thorvald Pedersen selv mærkedes ingen nervØsilet ved overtagelsen af hvervet som leder af en af landets største og mest ansete tjenestemandsorganisationer. Han havde den lykkelige evne, som han gennem sine mange aflØsel'ål' pii de små landstatioll()J' havde fået udviklet til fuldkommenhed, at kUlIue føle sig hjemme i nye omgivelser og fØlge den for stedet tilrettelagte arhej dsplan og husorden uden bcsvcerlige aspirationer i retning af at lægge driften om på de vigtigere områder. Denne indstilliIlg var både Jdog og rigtig, th i JOl'retningsfØrerskifLet skyldtes .i o ikke, al Jorbundets medlemmer eller l'hOTV. Pedersen . kongressen havde Ønsket en systemwndring - tværtimod, enhver Ønskede de linier, der havde fØrt organisationen frem til dens indflydelsesrige position, fastholdt fremdeles. Men 'rhorvald Pedersen mødte til sin gerning med een egenskab, der på en sådan post havde en betydelig værdi. Det var den rent umiddelbare evne til at gøre sig populær. EUIme "Charles" undertiden virke noget reserveret, så repræsenterede ,,'l'horvald" den åbne favn . Bred og vennesml tog han plads i sin stol, ingen kunne sige om ham, at han ikke stadig var kammeraten, ganske som da han færdedes på nrbej dspladsell. Hall ønskede almen tillid, og han forsØmte ingen lejlighed til at komme, hvor medlemmerne samledes, hvad enten det vnl' ved Jaglige møder eller selskabelige sammenkomstel" hvor i IUlH.lr.!, de 221

end holdtes. Han kel}(!Le en lnmngde medlemmer fra liden ude i den praktiske tjenesle og vandt. stadig nye venner, thi han havde en udlnærket hukommelse, ikke mindst hvad angik navne og familiefodlOld. Det el' ikke for meget. sagt., at der udvikledes et per'sonligt tillidsforhold mellcm fOl'l'clllings fØreren og [orbulldsllledlemmer [m alle egne og af alle kategorier, og det fØlles SO.U l en virkelig sorg, da det efterhånden blev kendt, at Thorvald Pcdersen var blevet angrebet af cn olldaelel: hj cl'llesygdoJll, som for'menU ig villc tvinge ham ud af organisatioJlsarbejde!. Hygdmllmcn udvikh~de sig Lil ell melllJeskelig Lmgedie, som måtte fremkalde dyb medfølelse. Den tilsyneladende slmrke og robuste mand gjorde fortvivlet mods land mod de Jledlwydende kræfter ; han ville ikke give op, ikke lade sig tvilIge iJOJ't fra den virksomhed, han fØlLe sig sil tilfreds m ed. Til sidst målte han dog bøje sig. På kongressen i Arhus J!)q8 nedlagde han sitmandal e f ter ca. 'IVz iirs uafbrudt sygdom, og ca. en måned efter salte dØden del. afgØrende punktum fol' hans arbejde . Der er sagt, at Thorvald Pedersen sled sig op i organisationens t j eneste, og noget kan del' være om det; men deL helL rigtige el' vel imidlertid, at. han ville spmnde over mere, end hans konstitution magtede. For at forstå Lragedien helL må man erindre, at hau var vant Lil en regelmmssig tjeuesle og et hyggeligt hjemmeliv; han blev pludselig plantet om Lil hovedstaden, hvor han i lØbet af ganske få år foruden fOl'l'etnillgsfØrerposLen i D.JF påtog sig en rmkke andre krævende hverv. Her skal blot nævnes: Formandsskabet i CO I, hvervet som forretuingsudvalgsmedlcm i De samvirkende Fagforbund, medlem af sygekassens bestyrelse, medlenl af lønningsrådet, medlem af "Folke-Ferie"s bestyrelse, re visor i Statsfunklionmrernes LiinefoI'en ing, medlem af .J erili1arter,l,det og endnu en række hestyrelser og udvalg, og hertil kom ol'bej det i IØnningskoIlllnissiol1en. Man vil let forstå, at en optl'mning på ganske få år var for lidt til al klare en sådan skala af hverv med tilhØrende hjerneomstillinger. 'l'hi Thorvald Pedersen val' en smnvittighcclsJuld Uland, dol' gerHe ville sæ(,le sig ind i tingene og ofte baksede hå1,ld[' med dern . :???

Nu falder det lige for at slille det spØrgsmål, om h an da. ikke havde hjmlp ? Svaret kan af dem, der var hans n mrrneslc medill'hej del'e i for'buudet og cen lralol'ganisation J, gives med et ube tiIlget : Jo, han havde, og hun fik den beredvilligt og gel'lle, enten hall illnnodede Oln den eller ikke - naturligvis. Men det, der foregik p~\' selve mØdcrne og i de udvalg, hvor han sad alenc som fUI'[n!1Hlels eller cenlralot'ganisationelJs mand, mttlle han j o slort soL klare selv, ligesorn han nØdvendigvis målte gennemtænke sloffet. l/all ViiI' også biide glad og taknenunelig fol' enhver håndsrmkning lig godt rii.d '_. og mest vmrdsatLe han dem, hall fik under fire øjne. Bortset fra de strenge sygdomsperioder val' de 0 år, rrhorvald P"del'sn!l vil'ked(~ som rOl'l'etningsfØrel' for Ilansk .Jel'llbnlle ];' 01'bund, sikkert nogle ar hans lykkeligste. Og for forbundc!' var det gode år. Ikke en 11 r de vundne positioner blev opgivet - og trods krig og besmLlelse lykkedes det at fØje nye sten ind i bygningen. Uvis man havde spurgt Thorvald Pedersen selv, hvilken nyskabelse fra hans periode, han var mest glad for, tror vi, at han uden betmnkning ville svare: "li'eriebyen ved Middelfart". Denne populære institution, hvor så mange af vort forbunds medlemmer hvert år henter sundhed og livsglæde, val' i væsenthg grad hans og .Johannes Sper'lings vmrk.

TIDEN IND UNDER JUBILÆUMSÅRET Vi el' nu nået frem til det sidste tids afsnit fØl' juhilæet, perioden fra efteråret 1940 til afslutningen af j ubilmumsskriftels redaktion i begyndelsen af :UJ49. Denne periode hal' ikke været mindre a1'i)ojdsJyldt end de foregående. En del af de sager, der el' rejst, el' dog endnu ikke fØrt til afslutning, og da dette jubilæumsskriH ikke skal vmre Tlogen virksombedsberetning, og begivenhederne i0vrigt vil stå så frisk i erindringelI, at det historiske perspektiv mangler, sl,al vi indskramke os til at trmkke hovedlinierne op fol' de opgaver, del' har vml'et Dansk ./er'nhane For'hunds i den seneste n ned, l'igstid . Som smdvanlig er der efter en lØnningslovs revision opsLået en

række for tolkningsspørgsmål, der har givet anledning til omstændelige skriftlige eller mundtlige forhandlinger med såvel statsbanernes adminisll'utioll som finansrninist.eeiet, hvilket sidsLe er den øverste fortolkningsinstans i alle mere principielle tjenestemanrlsspØrgsmål. En af den nye tjenestemandslovs nyskabelser er oprettelse af et personalenævn, hvis opgave er at forebygge vilkårligheder ved forI'I'emmelse til højere stilling. Kruvet herom er ikke nyt, men hal' længe stået på organisationernes dagsorden, ligesom det ha)' været drØftet i et af finansministeriet nedsat udvalg. Det blev nu på vort forbunds fOl"an ledning rejst i det forslag Lil ændringer i tjenestemandsloven, CO I tilstillede lønningskommissionen efter dennes nedsættelse i juli Hl43. Ua loven ikke ligefrem bydel' de enkelle etater ul, oprette si'1danne nævn, idet den kun siger, at der indenfor de enkelte styrelse/' kan opretles et persoualenævn, måtte sagen rejses overfor generaldirektoratet. Det skete i en skrivelse a f j anuaJ' 1D47. Sageli gik ret, hurtig i orden, idet del' fru den tidligere udvalgsbehandli ng forelA udknsL til et siOtdanl: nævlls oprettelse og dets virkem åde. Efter .Ul. ændringer i deL nævnte udkast blev nævncL opre tLet ved mm i sommereJl :IWl'7. ]let lral', indtil disse linier skrives, kun været i funktion i ganske få tilfælde, men det bedste el' også, at det virker ved sin hlotte tilstedeværelse på samme måde som det for ca. 11: år siden oprettede tjenestetidsnævn, der deLLe lange tidsrum kun hal' vierel: anvendt enkelte gange. Ef, andet mere principielt spØrgsmål, der er blevet løst i denne periode, er lØnningsnumnncs I)orl/ald . Kongressen i 1046 pålagde hovedbestyrelsen at virke for IØn llillgsIlumrenes afskaffelse. Generaldirektoratet blev straks tilskr evel, men fØrst ca. 1 år efter blev der etableret forhandling om sagen. Der opnåedes her enighed om, aL lønningsnumrene ~klllle bortfalde fra 1. april 191c8. Det kan ikke bestrides, aL lønningsnumrenes bortfald har voldt ikke så lidt gene r undt omkring på kontorerne, også indenfor vod eget område, hvor forveksling på grund af de mange sennavne let kan finde sted. 224

1~el1 llummel'el Vil I' nu ell,3'iln3' komme l i miskredit blandt det store personale - og ikke uden grund. Indtil 1913 var hele det såkaldte underordnede personale forsynet med et tjeneslenummer, som skulle bæres synligt på uniformen. Med rette blev delle nummer, der ikke alene fulgte manden i tjeneslen men langt ind i hans privatliv, betragtet som et sluvetegn, og JernbaneTidende fØrte gennem mange år en vedholdende kampagne 1'01' dels afskaffelse. Så kom den fØrste indrømmelse i 1{J13. Trafikminister Hassing Jørgensen gav os ret i vore argumenter og foranledigede t j enesten ummerets bortf j ernelse fra uni formskraverne. l årene eILer forbundets 23 års jubilæum rej~te vi kravet om tj eneslenummerets fuldstændige afskaffelse, idet vi Finansminis ter H, C,Hansen, ikke sj ælden t blev brugt på en for persona.let krænkende måde . .- Også denne gang holdt det hårdt, men ved en forh andling den 5. december 1928 blev man så godt som enig om et kompromis, idet m an ville erstatte tjenes tenummeret med et lønningsnummer til internt brug, som man havde det i andre større etater og institutioner. Del' gik dog endnu ea. 1 år, før sagen lØsles, fØrst i løbet af 1020 indførtes lØnnings nummeret. Detle betød et meget væsenllig't fremskridt, og ordningen ville såmænd godt kunne være opretholdt, såfremt man ikke havde overfØrt tjenestenummerels klassepræg på lØnningsnummeret. Men det gjorde man ved at opre tholde skellet mellem nummererede og ikke numm ererede lj eneslemænd. Et lønnings nummer har sikkert ikke ringe berettigel se i en slor 15

elal, og del kendes jo også på mang'e større private arbej dspladser. Men skulle det have været bibeholdt hos os, målte ordningen konsekvent gennemfØres, dvs. alle nSB-1j enestemænd, uanset stilling og lØnningsklasse, skulle have haft sit lønningsnummer. Når delte af en eller anden grund ikke lod sig gennemfØre, målte hele nummersystemet falde . Del' var ingen mellemvej. Efter lønningslovens gennemfØrelse forestod en administrativ 1'evis'i on af "de særlige ydelser". Der nedsattes et udvalg, som behandlede disse spørgsmål, og på hvis forslag betalingen for overtid og mislede fridage forhØj edes, således at den fremtidig kom til al ligge 20-2G pet. over genuemsnitslønnen. Endvidere blev sejlpengeue fol' Kalundborg- ArhusoverJarten forhØjet med ca. 33 pet. 1"01' de Øvrige overfarter udvidedes sejlpengegodtgØrelsen til også at omfatte bortfaldsture. Men dette udvalg fik også en afviklingsopgave, idet marilJ emyndighederne havde erklæret, at forholdene ikke længere kunne begrunde sØrisikoti]1mggels opretholdelse. Tillmgget blev dog med nogle ændringer opretholdt i princippet. Under hensyn til de vanskelige indkvarteringsforhold for de tjenestemænd, der skal frekventere jernbaneskolen i SØlvgade, ha.r D,TF rejst spørgsmålet om oprelle/se af en kostskole. DSB havde som bekendt en sftdan kostskole i Hellerup. Denne nedlagdes i sin tid fØrst i trediverne som cL led i besll'æbelserne på at skaffe balance på statsbanernes budget. Alle kan nu se, at denne disposition var en stor fejltagelse. Følgen har været en a.bsolut forringelse af jernbanepersonalets uddannelsesvilkår. Desværre hindrer den øjeblikkelige materialesituation og boligkn aphed erhvervelsen af en passende erstatning for den nedlagt e kostskole, men den må oprettes, så snart det er muligt. Boligforholdene for tjenestemænd har foranlediget et betydeligt antal sager af forskellig art, dels for at skaffe boliger, dels for ,a t forbedre umoderne boliger og endelig for at få lejen afpasset. efter boligens virkelige værdi. Honora1'el for hustruens medhjællJ på fællespost, som fra 1. april 1946 fastsattes til 90 kr. pr. md., blev, eJler at forbundet i 1947 havde fremsat krav om en yderligere forhøjelse, hævet lil toO kr. mdl. og knylleL til prislalsreguleringen, således at LelØbet

2?G

- - I--

- 1-

190

1-- - 1-1--

I- I-ii- - --

- f-

180

1-- I-I-- V i- i-

I - I-

1- -

1-1-

~~v

_ I-

-I-

+~~~ ~' -r -: _ -:: ~~ -,':;'~l7~~l:,~;::~ ~ ~=;

170 160

- k" I- V-

- i- c- I- - -c- + - 1-- 1- 1-- -- I- I- V - - - I- I-- - l--l-- 1- - . -- ~ - - I- ~-I- ' - i-i--I- -;- 'I- i- I- I-i- V-),.<I- I- - I- - - I-l-l- - t- l- l - l-- - '-I--i- ~ V I - I- l- l - I- l-l- I- t - . .- ,1 - - . .- 1- -i- VI-- --- - -. - .- 1- I- t - 1/ -k~P- ~~i1-1- j- t- - - - 1-1-1- / - - 1/ I"- - - i-j- - - . - .- .- - j- t- .I-t- I- t-i-' l./VI - I-I- - t-t-- I-. - 1- -

150

I-

140

1-1-

130 120 110

_ll/~ I--

100

'-' .,

90 1- ._.

_:-=

- I--

-~ ' I~~~

I-~ _ . . = -~l--'I_~ :~-~~E'=-

- I--

- -i-i- ....~I- i- "- i. 1-1--

- r-I--

-"1-- -

l -f- I--+- 1- 1- ~ -. I -

BO l - it70 I-

1938

- Il--l--

._r-:-t:: I-;;;..~ ,.. 1-- 1-- 1--

1939

·- -1-

- 1-

-- l-- -

- >-i- - I-- . I-

.-1-1-

1- 1-1- 1-1--

1- 1-- --

- 1- - 1- 1V4

I- i- i-

I_ ~ - I-- -

- -~-

V4-

14.

V.,

1940

1941

1942

1943

1944

1945

~ I- -- I - I- -

- -- ~

I,øn- og pri8talsovel'sigt. (Forts. af uversig\.('ll sid l'. 18[')) . __ __ ___ ___ pristaltf9~~S= 100 Ved å'r sskiftet 19.48/49 er 19S8' s reallØn nået og ovej'løn 1938=IQO truffet. Dc".. er den j'igtig c parallel i alle kurverne. - '-'-'-'-'- '-' realløn 1938= 100

ændres med 2 kr. for hver stigende eller faldende reguleringsporLion. Norrncrinyssaycrnc er cL afsniL for sig indenfor DJF's arbejdsområde. Disse sager er årligt tilbagevendende og lægger i ikke ringe grad beslag på såvel hovedkontorets som kaLegoriafdeJin gernes Lid. Men deL er af megen betydning, at deLte arbejde gøres grundigt og omhyggeligt, og de resultater, der gennem normeringsarbejdet (herunder kan også nævnes sLaLionsreguleringen ) er opnået i årenes lØb, er af stor betydning.

-x-

15'

227

SAMARBEJDSUDVALG Den gamle Lanke om arbej dernes medindflydelse gennem bedl'iflsråd , som var ret stærkt fremme i å r ene cHer den fØrste verdenskrig, men som aldrig rigtig slog igenuem, bleveHer den an den vel'denskrig taget op under lidt mudrede fOl'm er. Et nærmere samnrbej de mellem ill'bej dere og arbej dsgivere hlev etableret i England under krige 11 , og det var naturligt, aL det fortsatles, efter at krigen p å fronlerne var ophØrt. Herhjemme blev tanken næl'ln el'e udformet på De samvirk.ell(k T~agfol'llUTlds gelleralforsamling i H).10, og ved forhalldliug me llem arbejdere og arbejdsgivere blev der i eftersommeren :IWl7 uuarbej de t !Hormere regler Jor samarbejdsudvalg. I lønningskommissionen af HH3 havde CO I's repræsentanter frems a t et forslag om en udvidelse af forlwndlingsreglerne, der tils igtede at bane vej for oprettelse af samarbej dsudvalg ved stalens virksomheder. Forslaget fik en noget reserveret modtagelse, deL endte med, at kommissionen henst.illede, at forslaget behandledes videre i et særligt udvalg. - På forbundets kongres !O4.6 blev spØrgsmålet drØftet, hvol'eJler det rej stesi CO I me el den hensigt at få det af kommissionen henlagte forslag behandlet i et u dvalg. Efter a l. CO I havde udarbejdet et udkast som grundlag for det venlede udvalgsarbejde, re tteeles henvendelse til finan sministeren om at få spØrgsmål et behandlet i et udvalg, der i marts HHR nedsattes med afdelin gschef Ulrik Andersen som forma nel.

Af'cielingsche{ Ulrile Anciel'sen.

228

Efter eL grundigt arbejde nilede maH i hegYlJdclsen a r 1fJ-1!) rrem Lil ilt kllllll U oprulle

samurbej dsud\'ulg indenfor samtlige sla lsilJ sliluLionel'. Udvalgene el' fælles for håde ansa lle og lØsarbejdere, og der er fra kommiss iorlens side giyeL ret frie muligheder for opreLLelse af hoved-, disLrikls- og lokaludvalg, a ll, crLel' elen enkell e eLaLs behov. Ved DSB el' der oprettet el, hov edudvalg, der repræsenterer hele s laLsbanevil'ksomheden, dislriklsudvalg for de lo distrikter saml ('·n I'mk ke lokale udvalg JOl' dc sl0rre slationer og :lebejdspladsel'. Samarbejdsudvalgcllc Cl' cndnu så nye, aL del Cl' fol' tidlig t al, dØmme om deres beLyduing. Del kan dog allCl'ede fastslås, a t den Il YC lH!vikling pCt organisalionsområdet beLydet' et vigtigt skridL i retning af øget samarlJej de mellem al'bej dere og ledelsc, mellem under- og overordnede, og det kan bringe sture r esultater, IltU' bloL begge parlcr Cl' hesjæl et af den relle vilje .

•1..

.)(.

.i(.

THAFIKPROBJ JEMET EFTEl{ KRIGEN '1'BA NSPOWrOHGANISATlONEHNES 'l'HAF'IKUDV ALU

Vi har i el, foregående afsnit, pag. :lILO- HO, gjorL rede 1'01' /Jall s \.;. .J ernhane 1<'Ol'bunds bestræhelser for at bringc orden og plan i landeLs trafik, som under bilkonkurrencens hemningsløse udvikling i liden m ellem de 2 SIOl'C verdenskrige medfØrLe en alvorlig lra fi\';'keise, del' ogs ii fik meget 1I1whagelign k()II S(~ I\vellscl' ['Ol' j ernbanepersonalet. Under den sidsLe sLorkrig, da mangel pii g' umrni og benzin gav hanerne en l'ClllllSS(l IH;e og OIJrejsnintl' fol' mange års ringeagL, havde gennemfØrelsen af en samlet trafikplan som den, Staunings regering i W:36 havde pålagt den store trafikkommission at udarb ejde, illgc ll aktuel intcr esse. Men naturligvis måtte man være klar over, at banerne a lter ville komme ud i strid modvind, når gummi og ben zin p åny kunne importeres, og udlandets store rustningsindustri fik lagl produktionen om til f remsLilling a f motorlq6rel.øjer på samlebånd . 229

Pit den ne baggrund tog kongl'essen i ]{ØlJellhav ll i jUlli 1044 sp0 l'osmidel. op til behalldlillg'. HekJ'elmJ' ellI'. Vejre motiverede 1'0 lgende udtalelse, som Jik kongressens enstemmige tilslutning: "Vedrøl'cnde trafiksituationen efter krigen skal kongressen, der repræsenlerer ca. 9000 statsbanetjenestemænd fremholde nØdvendigheden af, at der snarest muligt t.ræffes foranstalt.ninger til etablering af et organiseret samarbejde mellem de forskellige trafikmidler. Del' vil utvivlsomt efter fredsti1standens genoprettelse ske en væsentlig ændring i den nuværende tral'ikfor<leling også i vort land, idet det må ant.ages, al bilerne påny vil påfØre banerne en megel stærk konkurrence, hvorlil komIllel', at den civile lrafikflyvning efter al sandsynlighed hurtigt vil gøre sig gældende, For at undgå, al landets trafikvæsen skal komme ud i en for offentlig driH ganske Ulloldbar situation, som den vi oplevede i årene rØr 1939 - eller lIlilske endog i forstærl{et grad, er det nØdvendigt., at. der tilvejebringes en samle t trafikplan, hvorved de forskelligc hoved-trafikmidler tildeles de opgaver, d er ligget' nat.urligst [Ol' hvert enkelt, og som er bedst afpasset cft.er en god sam ('undsØlwnomi. Del. er kongressens håb, at en samlet trafikplan må blive forheredt så h(ltids, al. den efter de lovgivende IlIYllllighedcrs nærlllerc bestemIIIeise kan iværksættes med kort varsel efler krig~tilst.an(}cns oplJør,"

I overensstemmelse med de i udtalelsen fremsaUe synspunkter besluttede hovedhestyrelsen i eft,eriiret !UH at tage arbejdet p å en koordinering' af trafikmidlerne op til behandling på cL bredt grundlag, og ud fra den betragtning, at alle ved f.rafiJdten beskæftigede arbejdere og tjen,esLemænd var lige interesserede i tilvejebringelse af plan og orden på deres arbejdsområde, in dbød Dansk ,Jp/'lIbnlle ForhlllJd samllige t.rn.llspOl'(.org'ftnisalioner til et. møde om sagen . MØdet fandt sled den Hi. jaullar 191.5, og reprmsen tanlel' for alle de indbudt.e organisationer enedes om at nedsætte et udvalg på 18 medlemmer med den opg'ave at udarbejd e fo rslag til en samlet trafikplan. I udvalget fik Dansk Jernbane l<'orbund 3 repJ'mse ntanter, nem lig Th. Pedersen, J. K. li'. Jensen og ehr. Vejre. Det konstituerede sig med Tb . Pedersen som formand og Soph. ,Jensen (DLF) som n æstformand. Desuden nedsattes 4 underudvalg, de egentlige arbejdsudvalg, et for hvert af områderne : Banernes indbyrdes koordinering, samvirken mellem baner og biler, samvirken mellem

230

den indenrigske sØlrunspod og landlransporlen saml flyvelrufik kens indpasni.ng i det samlede trafiksyslcm. Underudvalgenes arbej de blev ledel af en generalsekretær, til hvilken post Ghr. Vej re valgtes. I februar 1.04G forelå udvalgets betænkning, som kortelig nævnt gik Ild pil følgende: 1. ) Staten overtager privathanerne. 2) Den offentlige biltt'afi.k bringes ind under offentlig dri rt hen-

holdsvis kontrol i Hært samarbej de med banerne. Ile indenlandske dampskibsruter overtages af stalen, og lastllillgS- og losningsar'bejdei havllene overtages enten af stat, ko.m mune eller af kooperative sammenslutninger. 4 ) Den indenlandske lufttrafik overtages af staten og indpasses i trafiksystemeL

Udvalgets hetmnkning blev tilstillet trafikministeren, rigsdagens medlemmer og dagspressen; men venstreregeringen, der val' liltrådt i efteråret HJlt5, havde aflagt troskabsed til "de frie k1'mfler", og (~en betragtede naturligvis forslaget om orden og plan i landets trafik som et ondskabsfuldt forsØg på at kvæle aH privat iniliativ. Trafikminisler Elgaard lagde derfor forslaget på is, men lIndel' J'ol'llemruelseu af, at der dog b urde gøres et eller andet, nedsalte han et mindre parlamentarisk udvalg, bestående af en l'epl'msenLanL for hveT' af rigsdagens politiske pllrtier. 1<'ra detle udvalgs virksomhed hØrte offentligheden ikke i et par år, og i indviede kredse sagde man, at dets medlemmer ikke kunne enes om noget som helst, hvad der nok kunne passe. Således var stillingen, da den socialdemokratiske regering trådte til i eJleråt'ct 1. 0117. Transportorganisalionernes trafikudvalg, der havde pålagt sil sekretariat at følge udviklingen, holdt nu mØue og besluttede en henvendelse til ministeren fol' oHenLlige arbejder, Carl Petersen. net stod naturligvis udvalge~ klar~, at en socialdemokratisk mindretalsregering var uden politisk mulighed for at gennemføre for'slag, eler i så uc!prmgeL grad s()m trafikudvalgets Lilstrmbte socialisering, men ud fra den gamle erfaring, at nål' man ikke kan nå helt til vejs ende med elt S:I } , må man i hvert fald se al. 231.

komme så langt frem som m uligt, Leslullede udvalget at søge sådanne ændringer gennemfØrt i den gældende omnibus- og fragtmandslov, at nogle af dens vmrsle skavanker kunne bortfjernes. Efter et par konferencer i ministeriet trådte udvalget i forbindelse med Landsforeningen Danske Vognmænd i den hensigt at give dels bes træbelser så bred en baggrund som muligt. Disse Jorhandlinger resulterec:e i, at såvel trafikudvalget som landsforeningen rettede henvendelser til trafikminisleren. Indholdet, af disse henvendelser var nogenlunde ens. Transportudvalgels skrivelse, af hvilken vi citerer hovedindholdet, var dateret den 23. februar 19118: "Undertegnede udvalg repræsenterende Dansk Arbejdsmandsforbund og de danske jernbaneorganisationer sIw.! ved nærværende tillade sig at anmode den hØjtærede ministcr om at træffe foranstaltninger til at standse den nuværende uheldige udvikling på den crhvcrvsmæssige trafiks område, som for tiden foregår, og søge den ført ind i et spor, hvo r tilgangen til erllVcrvet står i et rimeligt forhold til de tilstedeværende transportmuligheder. Som bekendt udviklede den offentlige trafik sig i tiden fra ca. 1925 til 1939 til et rent kaos. Denne udvikling havde hØjst bel,:lagelige fØlger for såvel jernbanedrift som vognmandserhvervet og ikke mindst for de ved transporten beskæftigede arbejdere og tjenestemænd. Den 30. december 1936 nedsatte den daværende socialde mokratiske regering en kommission, der fik til opgave at udarbejde en samlet trafikplan bl. a. mellem baner og biler afpasset efter elisse lransportmidlers særlige teknislic og Økonomiskc foru dsætningcl', de geografisIre forhold m. v. - alt med sigte på at opnå en for samfundet hensigtsmæssig anvendelse af trafikmid lerne. Kommissionen afgav sin betænkning den 18. august 1939 umiddelbart fØr udbruddet af den 2. verdenskrig. Under krigen lI' ndredes t rafikforholdene så afgØrende, at foranstaltninger af ovennævnte art mislede sin aktualitet. Nu er forholdene imidlertid attcr ved at udvikle sig pil en for lransporterhvervenes interesser og fol' samfundet som hellled hØjst ulleldig måde. Det er derFor vort håb, at regeringen vil imØd ekomme vort Ønske om hurtigst muligt at søge foranstaltninger gennemfØrt til en mere betryggende ordning. Hvad sådanne foranstaltninger anglir, tillader vi os at henvise til det i ovenfor anfØrte trafikkom missions betænkning af et fle rtal fremsatt e forslag Iii revision af lov nr. 166 af II. juli 1927 om om nibus- og fragtmandsk ørsel med motorkØretØjer (betænkningens side 41 til 58). Selvom det nævnte Ilertalsforslag ikke på alle punkter er i overensstemmelse med de Ønsker, vorc organisationer nærer, er det vor opfattelse, at det i forbindelse med fors laget om oprettelse af et landstrafikråd d.anner et særdeles velegnet grundlag for en lovgivning sigtende til at lll'inge vort erhvervsmæssige trafikvæsen ind i en mere IHlrmonisk og samfundsnetonet udvikling.

232

Slutlelig skal vi anføre, at den under Det internationale Arbejdsbureau henhØrende transportkomite "Inland Transport Committee" ved sin 2. mØdesæson i Geneve i maj 1947 enstemmigt vedtog en resolution, i hvilken nØdvendigheden af en ordning af trafikspØrgsmålet i samt.lige medlemsstater blev stærkt understreget. Idet vi tilfØjer, at vort udvalg i denne sag vil være til ministerens disposilion i det omfang, det mtlt1.e Ønskes, og vil sætte pris p il en mu ndtlig forhandling, skal vi oplyse, at vi llar h aft en konference med "Lands foreningen Danske Vognmænd", der er enig med os i de foran anførte synspunkter, og vi er bekendt med, at der fra landsforeninge n vil tilgå ministeriet en lignende henvendelse som nærvær ende."

Den flertalsindstillin g i trafikkommissionen, som udvalgels skrivelse henviser til, indeholder en række gode forsl ag, bl. a. at del' skal fore ligge særlig Iillaclelse (c Her indslilling af et trafiknævn) for at kunne elabiere omnibus- og fragtm andskØrsel, og at lakslerne fastsæltes af myndighederne. En viglig del af forslap"eL gUl' ud på, at enhvel', der drivet' offelllligkørsel, for siL medhj ælpspersonale skal vmre underlulsLeL beslemmelserne i de mellem arbej dsgiver- og arbej derorganisationerne gældende overenskomster med hensyn til arbej dsLid og arbej dslØn. Disse og andre klarende beslemmelse!' ville i hvert fald, om de kan gennemfØres, bringe k onkurrencen mellem de forskellige trafikmidler in d i eL sund ere spor og forhindre, at mange af fortidens uhyggelige foreteelse!' prl tr'afikmarkcdet genlages.

233

HOVEDLINIER I L0NNINGSLOVENE I 50 ÅR I efterfØlgende korte afsnit skal nævnes de mere kar'akLeristiske træk i de lØnningslove, som har været gældende for statsbanernes personale, og specielt for de personalegrupper, der udgØr forbu ndets medlemskreds siden 18DS - med loven af 1S02, som er udgangspunklet. Når vi som eksempler nævner nogle IØniaJ fra de ældste love, er det for at give vore læsere et indtryk af, 11 YOr yd ers L Iran ge kår de gamle kammeraler frisLede fra det li cIs p un kl , vod forh und blev stiftet og omkrilJg Li ilI'e t derefter, selvom det daværende leveniveau tages i betragtning. l ,oven af 18.92 var præget af 1l1'ovisol'ielid

O!J overk,[assesynspunkler.

l årene fØr og omkring Dansk Jernbane l"orbunds stiftelse le·· vc cle det dallske jernhanepersollale encr eL løllsystem fastsat ved stalsbanernes organisationslov af 1.802. Denne lov val' den fØrste organisations- og lØnningslov, som gav faste ensartede regler fol' de jysk-fynske og de sjælland-falsterske jer'nbauer. De t personale, som blev organiseret indenfor vort forbunds rammer, var efter denne lov aflØnnet på 3 forskellige måder. I-Tele hane- og lelegraJpersonalet fra bane- og Lelegrafarbej dere til formænd var daglønneL Bane- og telegrafarbej dere havde 2 kr. pr. arbej dsdag. F ormmndene og håndværkere ved han eafdelingen var de l L i i3 ldnssel' med henholdsvis 2,40 kr., 2,70 kr. og 3 kl'. pI'. arbej dsdag. Til deLle personale belajles overarbej dspenge. Depolal'bejderne (de nuvmrende remisearbejdere) var ugelØnnede. Dc var delL i 4 klasser med JØnningm' på henholdsvis H kr., 15/t0 kr., Hl,80 kr. og 17,50 kr. pr. uge. DeL månedslønnede personale, log-, sLalions- og sØfarlspersonalet, var deH i 2 hovedgTuPller: "Ue specielle lØnningsklasser" og "De almindelige lØnningsklassel''' . I den fØrs te fandtes fØlgende stillinger: Hla Lionsbude med 600 kr. årlig lØn, skibsCyrbØdere, delt i ~) klasser med 840, flOO og !J00 kr., portØrer og brokarle, delt i 5 klasser m ed GOO, {jno, 7;!0, 780 og 840 kr. årligt, konduklØrer (uuvmrende togbeljenle), delt i 2 k1as-

234

ser med DOO kr. og- i020 kr., pakmestre, delt i 2 klasser, med 1050 kr. og- 1200 kr. og togfØrere, delt i 3 klasser med 1200 kr. , 1350 kr. og 1500 kr. l de almindelige løuning-sklasser var: Kontorbude , ekspedienter på holdepla.dser (nuv. stationsmestre), ovel'pol'føl'er af 2. kl. ogrnagasinformænd i en afdeling, hvis grundlØn var DOO kl'. årlig. I den anden afdeling- var vognopsynsmmnd (nuværende vognmestr e), overportørel' af L kl., bedstemænd, overfyrbødere og broforrnmnd. Disse hav de en grundlØn på 1200 kr. Endelig var der ranger- og pakhusformænd med grundlØn 1500 kr. og ranger- og jlakhusmestl'ene med grundlØn 1800 kr. Til lØrmingerne i de her nævnte almindelige lønuingsklilsser kom ;~ alderstilla~g Jlå 10 pcL af grundlØnnen, faldende hvert 4. år. Tiloverportører af 2. kl., portører, stationsbude og brokarie ydedes et opholdstillmg på 120 kl'. i l\Øbenhavn og 00 kr'. i kØbstæ del'Iln. En rungermesters lØn kunne siiledes stige til 2340 kr. om u.1'el, dvs. op mod ~1 gange sil meget, som portøren på ældste lØn kunne opnå, men der var vel heller nmppe mere end en halv snes ranger- og pakhusmestre i hele landet - og de blev ingenlunde rekrutteret fra portØrklassen ; dels var det fhv . underoffieerel' eller reserveoffi ce re r', og hist og her fandt man en og anden, som var kommet ind ad den såkaldte "skØrtevej" . Karakteristisk 1'01' disse gamle lønbestemrnelser var i det hele tuget den store forskel mellem de laveste og de højere og højeste 1011l1illg(~ " . 11(", f'a"c!tes (,,,LIllIl " ('Slel'lln af del, gamle princip, at slave fogeden bØr have et godt udkorrirne. Den sidste lØnnings lov undcl' det gamle højreregime. Loven af 1898.

Sta tsbanernes styrelseslov undergik forskellige ændringer ved lov af 2t1. marts 18D8. Samtidig' hermed kom personalets lØnn inger med i anretningen, De få lØnforbedringer, der gennemfØr tes var imidlertid lidet tilfredsstillende, hvilket regeringen også havde fornemmelsen af, idet den betegnede ordningen som midlertidig. De lavere klasser fik således kun en årlig lØnforbedring på 60 kr. Der oprettedes en mellemsats på 00 kr. fol' opholdstillægget i de

235

større hyer udenfor København , og hane- o~ lelegraff'ormff'nc1 flyttedes fra daglønsgruppen oyet' på månedsløn; de delles i ~ klasser meel ~3 i hH I' og nwd 1011 ni nge!' p[\. non, WSO og 1200 lu'. pr. år. Lrmr;n af ff>. mIlris f .903.

Forbundet, der (' ndnu val' (llIgt og up l'ØvcL, bil vde kun ringe indflydelse på 10\'e11 il f lOO:\. l statsbanernes s t.yrelseslov afI8!)?; val' del' imidlertid en løfteparagraf, gående ud på, aL del' s l;. ulle lledsælles en kommission til at udarbej de forslag til revision af lØnllingerne. Kommiss ionen kom, men den kokkererede så langsommeligt, at tiden gik til lflO:3, føl' den nye lov så lyset. . Men havde gryden sLået liDnge over ilden, var suppen Lil geng,Pld blevet tynd. På et væsentligt punkt afveg loven på en heldig måde fra si ne forgmllgere, idet alderstillæggen e blev indfØrt i stedet for den opdeling i klasser indenfor h vel' enkelt lønningsgruppe, der hidtil var anvendt. Ved denne inddeling, V" i hver klasse, afhang det ofte af tilfæld igheder, hvol' længe en m and kom til at gøre tjeneste på laveste lØll, og in gell kunne me d blo t. nogenlunde sikkerhed beregne, hvor længe h an ville være om at vandre hele skalaen igennem . lØvrigt indsluænk.cde man sig ogsii ved denue lov til a t smålappe hist og hel' på de svage steder. Bane- og telegrafformæn d kom ind på lØn n illgsklnssel'llc og anbrag les i lØngruppe sammen med overporlØrer af 2. gr., stationsmestre m . fl . En væsen !lig forl'ingelse var det., at pakmestersti llingcn blev inddraget lØnningsrnæssigt . (den blev dog opretholdt t j enstligt) , og at depotarbej derstillingen blev ophævet, således al tilgangen til denne sidste stilling ophØrte. Den laveste løn ningsklasse, portørcr m . n., dcl' var tjenes tegørende i Købe nhavn og Frederiksberg, Jik et huslej etillæg på 48 kr. om året; til gengæld bortfaldt de tidligere opholdstillæg. Noget heU nyt, som indfØrtes ved denne lov, var personalets andel i udbyttet - lantiemesystemet, der dog kun fik en begrænset levcLid. Syslerne t blev naturligvis oprettet for at få "hestene" til at trække stærkere på hammelen, men også her var der en be-

236

tt'aglelig forskel på de jlodiollel" e li ItJldel'Ot'dllet tjenestemancl kunne opnå og de, der blev udloddet lil de hØjere lØnningsklasser. T antiemen kom derfor ikke til al virke opildnende på personalets arbej dslyst, men blev mere fyi]t, som en pisk p å dets nakke, hvorfor den allerede fra s larten blev upopulær og m åLle opgives ef/er nogle års forlØb ved loven af HJOR . .J1''/'nlJanepel'sonalel fik endelig l'ilkwmpl'l s'i:1 ligeslill'ing med andre etalcr.

I lovelI ar ::7. Jnilj 100R kunne man fol' f~Æt'sle gang s,l smid beg yn de al spore organ isationernes ind nydelse; loven afveg på \'l1'senLlige punkter fra s ine forgængere . l<'yl rsl skete der det me3'el betydningsfulde, at de fire etaters personale: jembaIJe, p ost, telegral" og told blev sam let p<"t uon lov med ensartet lØn for tilsvarende stillinger. Som det fremgår af omtalen i denne bogs hovedafsnit, var de tre sidstnævnte etaters ljenestemmnd betydeligt bedre aflønnet end statsbanernes . Stalsbanerne blev endnu in dlil 1!:l08 betrn.gtet som en opkomling, der ikke kunne sn.mmenlignes med de mrvmt'dige, gamle, k.ongelige instilutioner som post og lold. lYIell l OOS-loven brØ d altstt med delle princip og ophmvede en iit'gammel urimelighed. Selve lønningerne, dvs. grundlØn og alderstillmg var varierende e fler Lj enestestedet - opholdslillmgget blev således indført igen. der var fire stedlige lØnsatser : a) for hovedstaden (København og Frederiksberg), b) for nndre byer og bymæssige bebyggelser m ed over 2000 indb yggere, c) for byer og bymæssige bebyggelser med fra 1000 ti.l 2000 indbyggere og d) for den Øvrige del af landet. LØnforskellen mellem sats d) og a) var 210 kr. Som et væsentligt fremskridt må nævnes, at man ved oprykning fra en lavere til en hØjere lØnningsklasse kom på det nærmest hØjere lønLrin i den hØjere klasse. Hidlil rykkede den forfremm ede alli d ind }J,l begyndelseslØnnen i den llyijere klasse, uanset om hall derved J<om på lavere lØn, hvilket naturligvi s val' eu urimelighed. I1elle t' ikke ved den IJe lønrevision kom bane- og depolp el'sol1uId ind ptt 10u nillgsl ove ll; dern s lønninger blev sl.adig' fa sLsaL ar adm inislr'utionen. lIelIer ikke pakrnesLerstillillgen blev gel1o]JrelLeL lrods energiske forsØg.

237

Selve de fastsatte lØnninger vnr Jlogenlunde lil fredsstiJlende og jævnt hen overensstemmende med det daværende prisniveau. Naturligvis var der også væsentlige mangler ved loven, bl. a. den, at det stadig varede for lmnge (Hl år) for at opnå slutlønnen i bundklasserne. Det lykkedes også agrarerne under lovforslagets langsomme gang gennem rigsdagen at gennemtvinge visse begrænsninger i lovens virkninger ved en procentvis reduktion af forbedri ngerne, gældende de fØrste fire ål'. Det gjorde et stærkt skår i glæden, men trods det belØd loven af 1908 et skridt i den rig tige t'etning. Det f aglige organisationsa1'bejdes gennembrud ved loven af 1919. LØn ningsloven af 12. september 191D var den fØrste, på hvis udformning personalets organisationer fik reel indflydelse, idel ot'ganisationerne fik t'ept'msen lalller i den i 1917 nedsalte lønningskommission. Dette i forb indelse med socialdemokratiets voksende politiske styrke satte sit præg på loven, hvis bærende princippet' endnu el' gældende - ikke alene i statens lønningslovgivning, men i lønningsvedtmgter såvel i kommun er som i andre offentlige og større private institutioner. Vi træffer i denne lov for fØrste gang begrebet "bevægelig lØ1l ". De nne løndel blev i loven af 191g delt i 2 afdelinger: et dyr'tid sl.illæg, a utomatisk virkende efter et særligt tjenestemandsprislal og sat i relation til JorsØt'gerbyrden (gifte og ugifte) , og et konj unkturtillmg, der periodisk kunne reguleres, såvel i op- som nedadgåe nde retning efter· konjunkturenre, dvs. eJler den øvrige befolkn i ngs indtmgtsnivea u. Stedtillægget, som man også havde eksperimenteret med i tidligere love, blev nu holdt udenfor den faste lØn, hvilket unægtelig ikke val' nogen fordel, da det dermed også blev koblet fra pensionen - en omstændighed, der hal' givet statens pensionsregler stærk slagside i forhold til kommunernes, hvis stedtillæg er indbygget i den fas le, pensionsgivende lØndel. Stedtillægget, del' sattes i rela tion til huslejen og de kommunale skatter, blev undergivet periodiske revisioner med op- eJler nedrykn ing på satserlIe efter forskydninger på disse udgiftsposter, del' blev konstateret byerne imellem. 238

Ejendommelig nok er stedtillæg'geL den eneste løndel, der hol(;[ sine salser længst uden hensyn til pengenes ændrede værdi. 11'Ørsl så sen l som fra L april 1040, efter at deLle afsnit var skrevel, Cl' saLserne forhØj et noget. Denne gang blev banepersonalet opLaget på tjenestemandsloven og aflØnnet eHer den nes almindelige besLemmelser, ligesom pakmesterstillingen blev genoprettet. Et a nde t væsentlig t fremskridt ved denne lov var, at aldersLillæggene blev drclgeL samm en, stiledes at slu tlønnen, som de lave lØnningsklasser hidtil havde været iO år om at nå, nu blev opnåeL pil !) år'. !1' OI'uden de her nævnle forbedringer bragte loven af 1910 fremskridt på en række ornriider, såsom pensi oll, ansæ Ltelsesvilkår, disciplinære ret.s regler, emolumenler o.m .a ., som ikke hØrer hjemme indenfor rammer n e af denne oversigt. Venstl'CS berygtede nedskæl'ingslov af 27. juni 1927.

Denne lov indeholdt ingen principielle ændringer i loven af 1010. Venstres hensigt me d revisionen var kun at skære lønningerne ned, og del forcl.oges på den måde, a l dyrtidstillægget blev red uceret med i02 kr. og konj unklurtillmgget med 10 pe t. Nedskml'illgen, der smrlig r amLe de små lønninger urimelig hårdt, tog et ekstrasnit ind i tillæggene for de ugifte, som fra L j uli 1927 fik en lØnnedgang, der for visse lØnningsklasser udgj orde fra ca. 28 kr. til ca. 30 kr. pr. md. 1"01' de gifte repræsenterede nedgangen fra ca . 16 kr. til ca. 18 kr. pr. md. De nærmere omstændigheder, der knytter sig til denne mærkelige lovs tilblivelse, har vi omtalt fonl.n i bogens hovedafsnit. En lov, del' val' bedre end sit rygte.

Loven af 31. marts 1031 gav ingen større forbedringer på deL rent lønningsrnæssige område, men bragte på andre punkter klaring i lovbestemmelserne af blivende værdi. En landvinding må det dog siges at være, at slutlønningen i 15. og Hl. lØnningsklas se blev hævet med 150 kr. årligt. I<' orbedringen havde dog den hage, at den blev givet som e t 4. alderstillæg efter 12 års t j enes te; den kom således ikke straks den yngste del af personalet tilgode. 230

fmidlel'liJ må denne J0 1ll'ey is ioll bedØmmes IJtt uaggl'u!J(l a r venstreregeringens m ange ku nstige indgreb i loven af 1919, som den stadig havde f undet for rundh åndet overfor tjeneslemændene, men ikke mindst den omstændigh ed, at en lønningslovsrevision yar afhængig af, hvad man kunne få venstre og de konservaLiye, som stadig rådede over et land sliugsflertal, med til. En af organisa tionerne ønsket princ ipiel ændring i loven lykkedes det at gennemfØre: De to Le vægelige till æg, dyrlids- og konj unklllrtillægget, blev samlet i ee t : J'eguler i ngs Lillægget, hvis bevægelse sa Ltes i relation Ii I LeL sml'lige Ij elles lem illldspl'islal. Hom olllLalL i denne bogs hovedafsnit, havde dell fØl'ste socialdemokra tiske regering allerede i 1925 gennemfØrl en ændring i loven, hvorefler såvel dyrtids- som konj unk turtillccggeL blev gjort aul.OJualisk bevæg'elige, hvilket skulle gøre en end e p å den opfatlelse, a t de L sids lnæ vn te var eL velstandstillæg, der kunne nedsættes eller bortfalde ef ler en finansmi nisters skøn. N u blev ændringen konsekvent gen nemfØrt i loven, og vels landsh elrag lninge n sk ulle endelig L vccre skrinlagl. Desværr e h avde venslre Lil gengæld held med, takke Lvære stØLte fra de konser va live , at sæLle en fæl blamage på den ellers så gode ordning, Man anbragLe eJet såkaldLe "hul" i reguleringsLillæggels skala, der lammede dels bevmgelse mellem ud giflstallene 24.27 og 284.2. Uden saglig begrundelse af nogen arL m en alen e i kraft af deres landsti ngsflertal, lagde de to partier 3 a f reguleringslillæggets porLioner i lænker. Når tjenestcmændene alligevel kunne Lage loven af 1931, var det ud fra den beLragtning, at vi var inde i nedadgående kon junklur'er hel' i landet, og aL det tomme inlerval formenllig aldrig ville få praklisk betydning. Det skulle dog gå anderledes - vi kom både ind i det tomme interval og langt på den andcn side af det, og den sorte pleL, de 2 llævnte partiel' havde sat på loven a f J(J31, ville i hØj ere grad have saL mærker i Lj enes lerncc uden es økonomi fremoyer, hvis ikke deL var lykked es ved den socialdemokraLiske regerings hj ælp, og efler aL landsLings flerlallcL var forrykke L, at bØde noget på Ul'imeligheden ved hj ælp af et midlertidigt ensartet tillæg, som er nærmere omtalt i hoveda fsnittel. :24.0

L'JVPn

af 6. juni 1946 vakte tilf1'edshed, mcn dct fortsat stigendc p1'is- og indlægLsniveau slcd på tilf1'cdshcdcn.

Det længste inlerval, vi har huH mellem to lønrevisioner, var 15 året 1031-1D46. Det ::;kyldes udelukkende de 5 besæltelsesår, idet organisationerne stod midt i det forberedende arbej de til en ny lønningslov, som vi normalt skulle have haft omkring 1040104i. Arbej del blev afbrudt, eller i hvert fald stærkt fOl'sinkel, ved katastrofen i foråret 1040. Imidlel'tid blev lØnningskommissionen . nedsal i UH.3 - nalurligvis også denne gang med repræsentation fra tjeneslemandsorganisalionerne, og den nye lØnningslov var færdigbehandlet i rigsdagen og underskrevet af kongen dagen efler gnmdlovsdagen, den 6. juni 1046. Hvad selve lønningssystemeL angår, afviger denne lov ikke i dens hovedlræk væsentligt fra sine nærmeste forgængere, lovene af W10 og 1031. Vi har på en anden plads i dette skriH gjort rede for de ændringer, den nye lov medfØrte og skal derfor ikke komme stærkt ind på dem i delte særlige afsnit. Af de mest karakleristiske ændringer skal dog nævnes, at reguleringstillægget fremtidig reguleres efter det almindelige pristal og ikke som tidligere efter det smrlige Ljenestemandspristal, og at reguleringen sker ikke eeTl, men to gange årligt. Det beryglede "slille inlerval" i reguleringstillægsskalaen bortfaldt, hvor'imod man i princippet bibeholdt skellet mellem forsØr'gere og ikke forsørgere . Som en ny bestanddel i lØnningen indfØrtes det almindelige pensionsgivende løntillæg, varierende fra DGO kr. årligt for den laveste lØnningsklasse til 2040 kr. for den højesle. Indenfor 10nningsklasserne skele der en række oprykninger; de mest karaklerisliske var oprykningerne fra 12. og 11. lØnklasse fol' en del stationsmeslre, overhane- og ovel'signalformænd og J'allgel'- og pakhusmes [re samt oprykningen af samtlige j ernbanepakmestre foruden ell række andre stillinger f!'ll H . til 1~3. IØnIlingskla::;se, o.; endv idere oprykningen af en del banenmstfor'mænd fra 15. til 14. lØnningsklasse. Endv idet'c skele der ved denne lov den principielle ændring, ut 16

man påny samlede alderstillæggene i 14., 15. og iG.lønningsklasse, således at slu tlønnen opnås efter g års tj eneste. Herl il kommer, at an sæLLelse i tjenestemandsstilling nu kan finde st.ed efter det fyldte 21 år, imod tidligere 24 års alderen, således at en mand, SOUl opnår den tidlige ansættelse, faktisk vil kunne opnå slutlØnnen i disse klasser i 30 års alderen. Bestemmelserne om efterindtægt blev ved loven udvide/, st':Ueues, al de efterlad/e efler en som fØlg'e af tilskadekomst i tjenesten a fdØd ljenes/ernand nu får efterlØn i 12 måneder i stedet for som fØr i :l måneder. Foruden de hel' nævnte bragte loven af JD4G vmsenLlige ændringer i de Øvrige afsnit, som ikke direkte vedrØrer den fas/e løn med samhØrende tillæg; men det skal vi ikke komme ind på i delte afsnit, hvor vi Som tidligere nævnt kun har villet ridse hovedlrækkene i de forskellige lØnningslove op.

·x-

ol(-

DANSK JERNBANE FORBUNDS KATEGORIAFDELINGER Som tidligere omtalt var forbundet indtil 1D03 bygget op på grundlag af lokale fællesafdelinger, der grupperedes omkring slore byer 03' jernbaneknudepunkler, stort seL som vore nuvmrende fællesafdelinger. Man blev dog hurtigt klar over, at forud sm/ningen for et effektivt og planmæssigt organisationsarbejde måtte være varetagelsen af tjenestekalegoriernes interesser, og på ('n el\strakongres (en 24. og 2G. maj 100:) vedtoges den orgallisationsform, som i hovedlinierIle gælder i dag. IJovedbeslyrelsen måtle af pJ"akLiske grunde udpege de fØI'ste a f'deIi ngs formænd, der fik lil opgave aL oprelte grupper og udfØre deL liIl'ellelæggende arbejde, indlil de konstituerede lillidsmandsmØder (henhv. gelleralforsamlinger) kunne indkaldes, love ved la ges og bes tyrelser vælges. lIermed gik en. et år, og de flesle knteWJI'iafdel inger stiftedes fØrsl på årel HJOIt.. :!'.:!

STATIONSPERSONALET Stationspersonalets afdeling 1. dist1·iht. Orrmlde: Sj mlland-J;'alster. Afdeling'ens fØrste tillidsmandsmØde blev afholdt den 1. maj lU04. Til formand valgtes den af hovedbestyrelsen midlertidigt udpegede, portør P. Nielsen, Slagelse. Uan blev aflØst på tillidsmandsmØdet den 22. j uni samme år af portør Chr. Nielsen, som eHer sit valg til forretningsfØrer for forbundet blev efterfulgt af porLØ r' U. Andersen, der beklædte posten indtil lillidsmandsmØdet den ~1 maj 1025, da han trak sig' tilbage på grund af komm u lIal \' ir'ksomhed. E fterfØlgeren blev overportør O. SØrensen, der i april 1928 forlod sin stilling ved statsbanerne og dermed formandsposten i afdelingen . Portør Valdemar Berthelsen, HelsingØr, ledede nu afdelingen indtil tillidsmandsmØdet den 13. maj 1928, da den nuværende formand, overportør Meldgaard Kristensen, valgtes. A fdelingeu har haft følgende kasserere : Statiousbud L. Jørgensen fra 1004 til lU06. Derefter fulgte overportør senere l'Uugerformand N. P. Jacobsen, som beklædte posten i 21 år indtil 1927, da han eHcr eget Ønske trak sig tilbage. Siden har ovel'pol'tør J. ]C Jensen beklælHposlen som kasseret' fol' denue JOt'bundets største kalegoriafdeling. Stalionspersonalets afdeling I, 2. distrikt. Orrmlde: FYH og don sydlige del af Jylland til gl'UlllSell. IfØlge afdelingells arkiver den stiftet i Fredericia den 14. juli 1!JOlt. Uverportør A. M. SØrensen, !"l'odel'icia, (midlertidigt udpeget af hovedbeslYI 'elsen) valgtes til formand. lIan fratrådte den 10. juli lUOO og efterfulgtes af portør N. P . Christensen, Odense, del' beklædte posten indtilO. juli 1920, da han på grund af sygdolTl lied lagde hvervet. Derefter valgtes overportør M. A. Dalager, Nyborg, til formand. Da han cHer eget Ønske fratrådte i maj 1935, valgtes POl'~;1 I ' P . Madsen, Nyborg, del' fungerede, indtil han på kongressen 104R valgles til forretningsfØrer fol' forbundet. EHel'rølgereIl blev Ovol'pol'lØr A . .l. Ludvigsen, Kold ing. 16·

243

Afdelingens kasserere i den forlØb ne tid har været: PorLØr N.

J. Christensen, Fredericia, fra 1{l04 til 1919, portør C. M. Clausen, Esbjerg, fru 101[) til W28. Derefter var portør J . Thusager kasserer til 1934, overportør A. FjordbØge, Nyborg, til 15. augus~ 1045. SiusLn ævn~e aflØstes af stationsbetjent P. Knudsen, Fredericia, som fr emdeles er poslens indehaver.

Stalionspersonalets afdeling II, 2. distr'ikl. Område: ncn Østjyske læng'debane og Djurslandsbanerne.

A f'delingcn er stifLe~ i forsommeren 1004 (datoen findes ikke i arkiverne). Den af hovedbesLyrelsen udpegede midlertidige formand, portør Vendelbo, Langå, var formand indtil 1900. Han a flØstes af overportør J . Jørgensen, Alborg, der fungerede til 1908 og igen fl'a 19H til 1918. I de :~ mellemliggende år fra 1008 til 101 J VUl' portør Bukh, Arhus, formand. Fra 1013 til 1920 beklæd tes hvervet af ovceporl,yir Vald o Jensen, Handers, og i de fØlgende 18 Ul' al' overporl,ør J. K. F. Jensen, Arhus. Da J. K. F. Jensen fratrådte efter valget lil sekreLær i Dansk .Jernbanc Forbund, overlog ove!'J)Ol't01' N. Kolding, Alborg, afdclingcns ledelse og har haH den siden. Afdelingens kasscrerpost har vmret beklædt af 4 kammeraler, nemlig porLØr IL Pedersen, Skanderborg, fra 1004 til 1910, portør C. M. K. Godlfrcl:scn, Arhus, fJ '<l 1D1O Lil HH3. Derefter fulgte p a khus[ol'Inand L. C. Jensen, ArJ l1lS , som havde deIllle beLroede post i :30 år fra HH3 til H)4:~ - den længsLe tid nogen kalegoria rde lingskasserel' hal' l'uugel'eL L. C. J ensen aflØs tes af ovel'port0r P. J. PederseJl, SkanderbOI'g, som stadig adminisLrerer afdeliJlgens økonomi. SlnUl/nSl)(~ 'I's01I,allJts

a(ddinf! 111,2. distrikt.

(hm'(ldr: : MidL- og VPSl,j yllillltl , Thy, SalliJlg

og ] lirnrnel'lanu. Afuelingens stiI'Lelscsdag har ikke JWIlllct oplyses. nell opre tte des som afdeling i den gamle 1. Irafikkreds, som seJlcJ'e afløstes af del. n u forlwngsL nedlagle :~. distrikt.. Da der ildw hal' kunnet skaffes sikl'e oplys ninger om afclelill-

24.4

gens formænd og kasserere i de fØrste ca. 15 år, må vi her indskrænke os til fra denne periode at nævne en mand, som i hvert raId i årene fra 1007 til H)21 gj orde et betydeligt arbej de i denne afdeling, og 'som også over en lmuget'c årrække var dens formand, nemlig daværende portør C. Jensen, Viborg, senere kontorist i 3. dislrikt i Slruer. Fra Hl21 overlog overportør C. Christensen, Skive, form andshvervet. lIan afløstes i 1031 af daværende ekspedient i NØrager, Thorvald Pedersen, der valgt.es lil forrelningsfØrer for D,IF i 1030. l·'ra Hl30 til 1040 var slationsbetjent N. J{. Mikkelsen, Sil keborg, formand, og siden H)40 har stationsbetjent P. Pedersen, Slruer, haft delte tillidshve l'v. Afdelingens kasserer'post hal" bl. a. van'ct besll"idl af fØlgeJlde: Stationsbud Hytlersgaal'd, Holstehro ('!020-- 1!)a3 ), sta tioIlshetjent P. Pedersen, Slruel' ( j f)3:~ - H)li(i ) og derefter ll'afikekspedienL A. Andersen, Haslev. RANGEH,- OG P AKIlUSMES'rHKNE;S AI"/)ELIN G Område: Hele landet. Indtil 1043 val' f'ange r- og pakhusmesl.re Of'ganiseret under Jernbaneforeningen, men efter overenskomst m ellem denne og DJF bestemles det, at medlemmerne ved en urafslem ning skulle have lejlighed til al tilkendegive, om de frem deles ville forblive i Jernbaneforeningen eller foretrak at overgå til Dansk Jernbanc j"Ol'bund, hvilken organisation dc fØr avancemenlet til mestre så godt som alle havde tilhØrt.. Urafstemningen fan dt sted, og resultatet forelå den 25. marts 1043. Et flertal havde stemt for overgang Lil DJF, og kort tid efter oprettedes den ny kalegoriafdcling. Formand ved overgangen val' rangermesl.er H. P ..Jacobsen, KØbenhavn, men han så sig ret snart nØdsaget til at trække sig tilbage på grund af en alvorlig sygdom. En ti d fungerede rangermester Oluf Nielsen, København, som forma nd. Fra 7. maj 10M er formandsposten beklædt af rangermester A. E. Klingvort, Fredericia. Afdelingens kasserer har i hele perioden være t rangermester P. J . Palsholm, KØbenhavn.

S'l'A'l'W NSMEDTHENES AFDE.LING Område : Hele lan det. Ligesom rangel'- og pakhusmestre dannede stationsmestre1le indtil Hl43 en kreds unde/' JernbaneJoreningen. Også blandt disse tjenestem ænd fandt der i marts 1943 ifølge den foran nævnt e overenskomst med Jernbaneforeningen en urafstemning sted om de t fremtidige organisationsmæssige tilhØrsforhold. Resultatet blev et flertal for DJI<', og kredsen overgik som afdeling under fOl'bundet.. Formand for kredsen i Jernbaneforeningen var stationsmester N. S. SØrensen, Fårhus, tidligere medlem af forbundets hovedhestY l'else og forretningsudvalg. Hall blev også formand for den ny afdeling og har vmret det siden. Ved overgangen var N. J . SØrensen både formand og kasserer for kredsen i Jernbaneforeningen. Nu beklædes kassererposten ar slationsmester J.•1. Møllepovl, lIct'fø1gc. BANEPERSO NAI JET lJancplJ1'sonalets afdelin[j 1. distrikt. Område : Bane- og signaltjencsten Sj ælland-Falster. Afdelingen er stiftet i eftersommeren lD03 (datoen har ikke kunnet oplyses). Dens fØrste formand var den af hovedbestyrelsen midlertidigt udpegede, ledvogter SØren Jensen, Charlottenlund. lIan aflØstes formentlig i 1908 af telegrafnæstformand L. P. Nielsen (senere stationsbud L. P. 'l'horsbro). Ved dennes overgang til stationstjenesten i 1914 valgtes daværende banenæstformand, N. Fr. Nielsen (senere overbaneformand Hyvænge) til formand. Han afløstes i 1910 af banearbejder N. ehr. Madsen, som beklædte denne post i 18 år indtil sin afsked fra statsbanerne lIen 1. juli 1937. Madsens aflØser blev banearbejder, nu banenæstformand H. V. Johansen, som fre mdeles er afdelingens formand. Afdelingens fØrste kasserer var banenæstformand O. A. Vol dkiær, der fungere de indtil 1909, da han overgik til trafikafdelingen som stationsbud. 240

Voldkiær aflØstes af N. l"r. Nielsen (Hyvænge) fru' WOU lil lULl. Så tiILrådle N. Chr. Madsen, indtil han i 1919 blev afdelingsformand. I de fØlgende 28 år indlil 30. juni 1047 varetog banearbejder SØren Jørgensen, Næstved, afdelingens kassererpost, og er således den tillidsmand, der næst efter L. C. Jensen, Arhus, har været kaLegoriafdelingskasserer deL længste åremål. SØren Jørgensens aflØser blev banenæstformand II. E. Hansen, J{Øbenhavn, der sLadig beklmder posten.

TJanepm'sonalets afdeling I, 2. dist7·ikt. Område: F'yn og den sydlige del af .J yllulld

til grænsen. De fØrste år efter 1904 er oplysningerne vedrØrende dellne ufdeling noget sparsomme, og' man kan kun se, at formanden var ledvogter Ludvig Hansen, Ullerslev, der senere fik navneforandring til L. Dylmer. Dylmer var formand for afdelingen indtil 2. maj 1900, da han aflØstes af banenæsLformand C. Th. Christensen, BrØrup. Christensen var derefter formand for afdelingen til 1932, da han i'uld/' for statsbanernes aldersg-rænse som baneformand i Esbjerg. Christensens aflØser blev banearbejder Fr. BØtchiær, Odense, der dog kun virkede i 2 ål', idet han i 1931: måtte nedlægge hvervet på grund af sygdom. Hon aflØstes af baneformand E. lJjorlkilde, Gråsten, del' var afdelingsformand til 1044, på hvilket tidspunkt han efter' eget Ønske trak sig tilbage. Fr. BØtchiær, der nu var blevet banebetjent i Odense, blev atter valgt til formand. Da BØlchiær siden efteråret 1946 havde fungeret som forretningsfØrer for forbundet under Th . Pedersens sygdom, Irak ha n sig tilbage som afdelingsformand i maj 1948. Den nuværen de a fdelingsformand er signalformand M. C. J ensen, Tønder. Det fremgår ikke klart, hvem der var den fØrste afdelingskasserer, men det har sikkert været en banearbejder Andresen, Strib, der virkede som k asserer til maj 1006 og aflØstes af banenæstfor247

mand II. G. Dupon!, Frederieia, der forLsat var kasserer indlil 1031, da han faldt for stalsbanernes aldersgrænse. Samme år valgtes banenæsLformand E. Ebbesen, Fredericia, til afdelingskasserer. Ebbesen bestred deUe hverv indtil maj 104.8, da han ønskede at fratræde. Den nuværende afdelingskasserer er banearbejder J oh. Christensen, Nyborg. Banepersonalets afdeling /I, 2. distrikt. Område: Den Østjyske længdebane og Dj urslandsbanerne.

Denne afdeling holdt sit fØrste tillidsmandmøde den 24. juli 1004 i Arhus. Til formand valgtes ledvogter Niels Christensen, Hovedgård, der i ea. 1. år havde fungeret som den af hovedbestyrelsen midlerlidigt udpegede formand. Niels Chrislensen var formand ind til sommeren 1009, da afdelingen valgte helt ny bestyrelsc som en slags protest mod IØnningsloven af Hl08, som hane!.jenestens personale var utilfreds med. Til ny form and valgtes banearbejder A. Andreasen, Arhus, der i 1020 aflØstes af banearbejder P. M. Lund, Randers. I 1929 overtog banearbejder Fr. Bl6tchiær forman dsposten, som han afgav i 1931. på grund af flytning til Odense. Banenæstformand N. Chr. Nielsen, StevnsLrup, fungcrcde, indtil generalforsamlingen i april 1031 valgte buncarbejder, nuværende banebetjent N. A. Jensen, der s iden hal' beklædt postcn som Jormand. AJdelingens kasserere har i den Jorløbne tid været: Banenæstformand IT. P. ~-'riis, Arhus, Lil 1.oon, P. M. Lund , Randers, til 1.920 0 6 Fr. BØtchiær fra 1920 til 1.929. Efter den tid har kassererposten været varctaget af næstformand L. C. Kj eldsen, Auning, banearbejder P. M. Lund, Randers, baneJormand N. Chr. Nielsen, Stevnslrup, og banearbejder N. P . C. Jensen, Arh us. Banearbejder S. A. V. Eliassen, Horsens, er postens nuværende indehaver. Banepersonalets afdeling 1I1, 2. dis trikt. Område: MidL- og Vestjylland.

Afdelingen havde sit fØrste tillidsmandsmØde den 7. juli 1904. Den fØrste formand · var baneformand Nielsen, nødkærsbro. IT an 248

aflØs les i 1007 uf buncJormund NØrgaard, Ydby. l 1008 valgles bunearbej der Winther, Vemb; han var formand til 1013, da han blev afløst af baneformand Jensen, Skibbild . I 1018 valgtes banearbejder Winlher igen, men aflØstes året eIler af banearbejder Th. E. Frederiksen, Herning, som beklædte posten i 25 år. Frederiksen er den af forbundels kategoriafdelingsformænd, der næsL efler C. F. W. Poulsen, sØfarLspersonalets afdeling, længst har haft sit mandat. Frederiksen blev efterfulgt af banevagt J. Thorn, Brande, som i 1048 afløstes af banebe tjent P . Jensen, Viborg. Afdelingens kasserere har været banenrbej der Winther, Vemb, Lil 1908. Derefter fulgle C. Gade Andersen i en periode, og siden 1031 hal' bnnenæsLfol'mnnd T. C. Nielsen h aft kassel'erposten.

S0FAHTSPE nSONALI';TS AFDELI NG Ved ændl'ingell i forbu ndet:; organisltlionsform i 1003 fik søfartspersonalet en afdeling i hver af de 3 trafikkredse, der havde overfarler: Den sjællandske lrafikkreds, 2. trafikkreds i Fredericia og 4. i SLruer. Da dislriktsordningen ophmvede trafikkredsene, lagdes de 2 afdelinger vest for Slorebælt sammell til een afdeling, og den i. oktober 1032 blev også disse 2 afdelinger samle t i een. De 3 oprindelige sØfarLspersonalels afdelinger blev opretlet i sommeren 1904. Arkiverne for de 2 afdelinger vest for Storebælt el' desværre så ufuldstændige , at vi ikke er i stand til at nævne navnene på alle deres form ænd og kasserere. Blandt de mænd, der prægede organisationsarbej det indenfor søfarLspersonalet i Jylland i disse år skal imidlertid særlig nævnes fØlgende : Skibsfyrbøder SØren J ensen, Fredericia, senere stationsbud i Herning, matros, senere bromand, S. M. P etersen, Fredericia, som i en række år var afdeli ngens form and. Endvidere skibsfyrbØderne IT. Johansen, C. Fricke og .l. Christiansen. Den sjællandske afdelings fØrste forman d var matros J. Jensen, HelsingØr. Han efterfulgtes i Hl07 af m atros Robert Petersen, KorsØr. Efter dennes dØd først pa året 1909 blev skibs fyrbøder Chr. Pind en kort tid konstitueret. Den 22. april 1900 valgtes skibs240

fyrbøder J. P. Ilansen til forma nd. På grund af kommunul virksomhed fratrådte han allerede året efter, og nu valgtes matros C. F. W. Poulsen, som i ikke mindre end 28 år beklædte posten som søfartspersonalets fØrstomancl. Da Poulsen blev sekretær i forbundet i 1938, blev ovorfyrbøder C. A. Jensen konstituere t en kort lid. Fra 31. august 1938 er overmatros V. K Hansen afdelingens formand. Afdelingen har haft følgende kasserere: Matros Hobert Petersen (1904-1907 ), C. F. W . Poulsen (1907-1910) , skibs fyrbøder C. C. O. Andersen (1910- 1911), skibsfyrbØder C. K Christensen (1011- 1920), matros .l. C. Madsen (1H20- - HJ22) og matros H. Hasmus sen siden 1922.

DEPOTPEHSONALETS AFDELING Depotpersonalet blev i 1H04 opdelt i 3 afdelinger. Denne opdeling varede indtil 1923, da sammenslutningen under een afdeling blev vedtaget. Medvirkende til sammenslutningen var bl. a. den omstændighed, at depotarbejdernes antal blev mindre og mindre, idet de ifølge statsbanern es organisationslov af 1003 ved afgang blev erstallet med timelØnnede arbej dsmmnd (remisearbej derc). Dette forhold blev fØrst ændret ved tjenestemandsloven af 1046, da remisearbejderne optoges i lØnningsklasserne, og således aLLer kunne blive medlemmer af Dansk .Jernbane Forb und. I 1904 blev de 3 depotpersonaleafdelinger stiftet omtrent samtidig; det var iØvrigt don kategori, som b urtigst blev organiseret, bl. a. fordi dens me dlemmer geografisk set var mest samlet. Afdeling I, Sjælland-F'alster, valgte depotarbejder Rasmus Hansen til sin fØrste formand. lIan afløstes af depotarbej der V. Tietze, som med undtagelse af et enkelt år, da depotarbejder L. Nielsen beklædte formandsposten, var formand, indtil han i 1020 måtte trække sig tilbage på grund af sygdom. Tietze blev afløst af vognopsynsmand Rasmus Andersen, der ledede sammenslutningen og var landsafdelingens formand, indtil han i 1034 afgik på grund af alder og aflØstes af vognopsynsmand II. C. Nielsen. 250

Den første kasserer i afdeling l hed også Rasmus Hansen, altså en navnefælle til formanden; han aflØstes af depotarbej der J. Nielsen, HelsingØr. Fra 1016 til 1923 beklædtes kassererposten af depotarbejder F. Frederiksen, København. Den fØrste formand i afdeling II Fyn, Øsl- og Nor djylland var depoLarbejder N. T. Olsen, Arhus, (tili006) . Derefter Julgte depotarbejder A. SØrensen, Arhus (Lil 1911 ), vognopsynsmand H. V. Foged (1911-1{H7 og ifl21-1923 ) depoLarbejder P. A. Pedersen, Århus, (HH7- 1910) og vognopsynsmand N. Christensen (19191(21 ) .

Denne _afdeling har kun haft 2 kasserere, nemlig vognopsynsmand P. Pedersen, Arhus (1904- HH8 ) og depotarbejder P . Rasmussen, Odense, fra 1{H8 og indtil sammenslutningen. Den Lredi e afdeling af depotpersonalet, Midt- og Vestjylla nd, har ·ikke skiftet ledelse, formanden og kassereren, depotarbej der G. Gravesell og de po Larbej der ehr. I<'rederiksen var fungerende i hele perioc!r,n 1904 Lil sammenslutJ lingen i W23. Den 1. j 111 i 1047 ovcrgik Remisearbejdernes l<'ællesforbund ti l DJF og indgik i nepot.personalets afdeling. Den nuværclIde formand Cl' rernisearbejder I. C. Christensen, Arhus, kassereren er I'e misearbej der C. II U1's(.ed, SLruer.

TO GPERSONALETS AFDELING Ved reorganisationen i 1904 dannedes 4 afdelinger indenfor togtjenesten - en for hver af sta tsbanernes trafikkredse - dog dannede områd et Sjælland- Falster L og 5. Lrafikkreds kun een afdeling. Desværre er de jysk-fynske afdelingers gamle forhandlingsprotokoller gået tabt, og man har derfor været ude af stand til aL gi \-e os ]l a vne og data for' de kammerater, som har ledet disse ilfdelinger. HØlge Jernbane-Tidende var de fØrste formænd: Konduktør Hans J ensen, Nyborg, 2. kreds, pakmesLer A. Hasmussen, Arhus, 3, kreds, og kond uktØr P . Petersen, Struer, 4. kreds. Ledelsen af de jysk-fynske afdeling er har i årene op til 1926, da togpersonalet samledes under een afdeling, været i hændern e på en række kend te organisationsfæller. Vi kun her nævne navne som

251

konduklØr N. P . Mugnussell, Vnrde, 'Jens Rodevung, Arhus, og M. Kristensen, Randers. I i. kreds var kond uktØr Chr. Petersen (Chr. Vej re) formand fra 1904 lil 1010. Han aflØstes af konduktØr N. P . Nielsen (Bandholm) Korsør, der i HH7 nflØstes af togbetjent Th. Skov. Skov var I'ormand i O år indtil sammenlmgningen under een afdeling i 102(). Den fØrsle kasserer i i. kreds var konduktØr M. Johannesen den senere mangeårige kasserer i togp ersonnlets enkepensionsog byggeforening. Jlvervet hnr desuden været bestl'idt af togbeIjentene O. Jacohsen og C. B. nedsØ. Efter sammenslutningen i en landsafdeling i 1026 valgtes pakmester J. P. Kj eldsen, Alborg, til afdeli ngsformand (dØd 1020 ) . !Tan aflØstes i 1028 af pakmester J-J. M. Christensen, Handers, som vnr formand til 1D38. Dereftel' val' pakmester N. J. Olsen fOl'mand indtil 104.3. Pakmcsler N. C. T . .lensen var forman d i perioden 104.3- 10<14. og aflØstes af delt ll tlværende form and, tog forma nd Il. S. Hansen, l{øbenhavn. Efter sammenlægningen af afdelingel'ne valgtes HedsØ til kasserer. Siden har fØlgende kammerater haft kassererposten : H. C. Pedersen, Arhus (1928- 19:30), S. IL T. Svendsen, Arhus (19301932) , IC E. F . Pedersen, K11. H. (10:32- 1036) , IT. C. Pedersen, Arhus (193G- 1030), N. C. Pedersen, Eshjerg (1939--194.6), J. P . Pederscn, Arhus (HH6- 1.()48) og A. 1' . .Jørgensen, Eshjerg, siden 104.8.

TOGl<'0HEHNES AFDELING '1'ogl'ylI'CI']H'S afdeling Cl' deL sidstc skud på Dansk Jernbane 1<'01'hunds stamme. TogfØrerne blev i UHO, da forhandlingsreglerne hlev til, placeret i Jernbaneforeningen. Det var måske den gang naturligt, da ingen togfØrer på det tidspunkt var m edlem af forbundet. I årene op til 1920 blev så godt som alle togbetjente og pakmestre medlemmer i forbundet, og det blev efterhånden mere og mere almindeligt, at man uanset forfremmelse til togfØrerstillingen bibeholdt medlemskabet i den gamle organisation, og omkring 194.0 stod 'I. af togfØrerne som medlemmer af forbundet. I 1942/43 blev der ved hovedorganisationernes foranledning

252

samLidig med afstemningen blandL stalionsmestre og ranger- og pakhusmesLre foretaget en afstemning blandt togfØrerne om overgang Lil forbunde/. Af forskellige grunde blev resultaLeL overraskende, ideL kun 103 af de 3Wl togf0rere, del' på det tidspunkt var medlemmer af forbunde t, sLemte for overgang. Der blev imidlertid ikke ro om sagen . Efter et personskifle i logførerkredsens ledelse blev der i maj 1947 afholdt en ny afsLemn ing, hvori 87 pe t. af togførerne deltog og med 307 mod 01 st. vedtog overflytning til forbu ndet. 1,'m april Hl4.8 Cl' LogfØrerne:; afdeling i DaIlsk Jernbane Forbund en kendsgerning. OverflyLningen el' sket i fuld forslåelse med begge hovedorganisationer, og kun to togfØrere mente ikke at kunne gå med over i forbundeL Den bestyrelse, der de sidste to år hul' varetagel togfØrernes iJl:eresser i JernbaneJoreningen, blev på afdelingens fØrste tillidsmandsmøde valgt til fodsat aL rØg le opgaverne under de ændrede forhold. Afdelingens formand er togfØrer N. .T. Olsen, Fredericia. I{ usserer er togfØrer P . I\. SØrensen, Handers .

FORBUNDETS FÆLLESAFJ)EIJNGER Som Lidl igere nmvn t forekom de fØrsle organisationsdanneisel' i jernbaneeaten indenfor mere lokale områder' - som regel en sLØrre by eller kIl lJLleslation med omliggende landslatioIler. Fwl Icsafdcliu3'CI'!IC var således opsamlingscenLraler fol' de l kom mende landsforbund . De gav adgang lil medlemsskab fol' alle i dcL pågmldellde Olll rlidc ansatle funktioIJw['er, uanset tjcllcslekaLegori. Eu del fmllesafdelinger, det gælder navnlig alle de større, el' derfor mldre end hovedorganisaLioIlen. KØbenhavns fællesafd eling, den ældsle 11 f dem alle, el' således sLi flet den 10. oklobe!' 1800. Afdelingerne i JIillerØd, HelsingØl', Odense, Fredericiu, Ho]'sens , l!obro, Alborg og Eshjel'g blev alle sliflet i 1.808. I lØbcL af Aret 1.899 opreLledes afdelingerne i Arhus, Vamd rup , Silkeborg, Bramminge, !(olding, Varde, Skern, Ilolslebro, Slruer, 2~3

Thisted, Viborg, Skive, Langå, Frederikshavn, Randers, Skanderborg, Vejle, Strib, Nyborg, KorsØr, Slagelse, Kalundborg, Holbæk, Nykøbing F., Masnedsund (nu Vordingborg), Næstved, I{øge, Roskilde og Klampenborg. I årene indtil 1904, da den nye organisaLionsform indfØrtes, stiftedes yderligere afdelinger i Ringsted. Ryomgård, HjØrring, Nykøbing Mors og Herning. Vore Øvrige fællesafdelinger er alle oprettet efter ændringen i organisationsformen i 1904. De 2 hovedopgaver, hvis varetagelse fru 1004 blev overdraget fællesafdelingerne , var agitation og selskabelighed. Der næredes egentlig den fØrste tid en ret udbredt frygt for, aL fællesafdelingerne med disse begrænsede opgaver skulle komme til at fØre en hensygnende tilværelse. Det kneb måske også nok lidt med at holde interessen Jangen de fØrste år, men så kom del' nye opgaver til - fØrst og fremmest deltagelsen i det mangesidige arbejde indenfor arbejdernes lokale fællesorganisationer og hele vOI'L efterhånden om faLlende oplysningsarbejde, som i hØj grad har grobund i fællesafdelingerne. Forbundets fællesafdelinger udgØr således cL vigtigt led i organisationsarbejdet, og en række interesserede og dygtige kammerater er knytlet til denne del af virksomheden. Vi bringer her en fortegnelse ovel' de (jO I'm llcsa fdeliIlger med Ila vIIeIIe på deres nuværende I'ormmnd: ÅlJenri! ..... ...... ... ... ... ... .... Overportøl' A. B. Kcller. Ålhorg .. ..... ..... ..... ...... .. .. HI~ l ll bearllejder 8. Ma<isl'n. Ålestrup .. .... .. ..... .... .... ... I )Vl,r pol'tyll' l' . J . Peder sen. Arlms ....... ......... ......... .. OverporLyjr N . M . Andersen . As;;ens .. .. .......... ...... ...... . Stm. A. Hyllested. Bredebro ...... ... .. .......... BanCIliCsl[ot'llliLlld J . 1\ . .renselI. Bramminge ............... ... Rangermester A. C. Pedersen. Brande ...... .... ...... ........ Togbetjent J . J . C. Sørensen. Dalmose .... .... .. .... ..... ... .. Baneformand V. II. Jensell. EShjerg ... . ... . .. . .. . .. .... .. . . 'StaLiolls lJel.j. K J. 1'. 1\Il11dscll. Fredericia .. .. ... ...... ........ Overportør N. C. Hanscn. Fred erikshavn ........... ... . Portør Tage Christensen. Gedser OverporLØr J . M. Jørgensen. Grindsted Stationsbctj . P. J . Pedersen . Haderslev Overportøl' IL C. Andersen . lIelsiugØr Overp0l'tør .Taeub Larseu .

254

Herning . ..... ..... ... .. .. ...... lIillerøu ..... ... .. ... .... ... .... Hjørring ...... .. ...... .... .. .... Hobro ... ....... ......... ... ..... Holbæk .. .... ...... .... .... .... Holstebro ... ..... ..... ... .... . Horsens ..... ... .. ... ... .. ..... . Kalundborg ........... .... .. . Klampenborg Kolding ....................... . KorsØr ....... ........ ..... ..... . . I;:Øbenhavn KØge ........ ..... .. .. .. ... ... ... . . Langå .... ............ ..... .... . . VordinglJorg ...... ... .... ..... Nyborg ..... ... ........... ..... NykØbing F. ........ .... .. .... NykØbing M. ..... .. .. .... .. Næstved ... ...... ... ..... ... .... Nørresundby... ..... ....... Odense .... ............... ... .. Padborg . .... ..... ... ...... ... .. Randers .... ....... .... ... .... .. Ribe .. ...... ..... ............ ... .. flingkØbing ....... ....... ... . Hingsted ... .... .... ... ... .. .... . ........... ....... .. . Hoskilde Ryorngård ..... ... .. .... .. .. .. . SilkelJorg ....... ... ...... .... . Skanderborg ... ... ........... . Skern ............. .. ... ..... ... . Skive Slagelse ...... ...... .......... .. SorØ .................... .. ........ Middelfart ...... .. ............ . Struer ......................... .. Sønderl)(Jl'g 'l'histed 'I'inglev TØnder VamdrujJ ..... .... ... ........ . Varde .. .. .. .......... .. .. ....... Vejle ............ .. ............. Viburg .... .. .... .... .... .........

Pakmester A. Nielsen. Portør F. R. Sørensen. StationslJetj. E. J. H. Bertelsen . Stat.ionsbetj. J. C. SchØdt. StaLionslJetj. A. J . Olesen . Stationsbe1.j. II. IIØyrup. Banearilejder J . K. Nielsen. Pakmester C. C. Petersen . Overportør IC Madsen. Bal\(:Il<I's\,l"tll'llland B. S. '1' lw~l,rup. Overportør A. C. Pedersen. Overportør K. M. Larsen. Overportør A. Nielsen. Stationsbetj . H. Kragelund. Portør l;:. Nh ~ Jsen. Overportør N. I. J. Nielsen. Rangerformand II. M. Sørensen . Overportør F. K. Madsen. Overportør Th. ,!'idemand. Baneformand Sørensen. Overportør N. Rasmussen. Pakmest.er A. Nielsen. il;ln('\l;lIldva~ rk('l" H. J. Peder"en. Portør T. L. Ped ersen. Pakmester P . Knudsen. Portør M. Larsen . Signalbeljent S. P. L. Il enriksen. 'l'rafikeksp. M. S. Muller. Stati()ll~l)et.j. N. J . HØgen. Stationsbe1.j . N. S. Lcfevre. Pakmesler O. II. Mikkelsen . Ovcrporlør J. II. Niels en. Stationsbctj. L. P. Poulsen. Portør C. V. Nielsen. Bancnæstfol'm. M. P. L<lul'~en. Tugllcljmll. 11. J. 1\. 1'. l\ aslllll~S(·Il . Pakmeslcr A. KludL Stationsbetj. r. St yrha~k .Jensen. !lan ea lll. II. 1\. K ['elm·sen. Banehåndværker M. Jensen. Overport.ør J. K l\j;i~rgaa}'(J. Signalformand C. B. Hansen . Uverpurt.øl' L. C. M. Jacobsen. Remiscforlllilnd I. C. 'l'llomS('Il.

255

BOLIGER OG VELFÆRDSFORANSTALTNINGER Fra bane r'n es fØ rste tid opfØrtes der lj enesteboliger for den del af person alet, det var Ønskeligt at have nær ved hånden. Det var særlig ved lrllldstationer og langs banelinien , di sse h use blev bygget. De flesLe blev beboet af ledbevogtningspersonalet, men også bancformænd og mange portører havde tjenestebolig. Husene var standardtyper. De, der var bestemt for det underordnede personale, bestod af 2 meget små værelser og et Jilleputkøkke n. Var man særlig flot overfor folk med mange bØrn, bl ev der indreLLet et kammer under laget, hvortil der var adgang ad en "hønsestige" ge nnem en lem i 10fLet. Den indre vedligeholdelse af disse primitive boliger lod meget tilbage at ønske, og efLerhånden som den almindelige boligstandard hævedes, blev utilfredsheden med banehusene større og stØrre. Når man gennemgår J-T's ældre årgange, vil man gang eHer gang stØde på klager over tjenesteboligernes tilstand. DeL var ikke al ell e de SIl UlVI'e plads forhold, k lagerne gj aIdt, der klagedes også ove l' kulde 03' fu gtiglIed, hvilket ikke var med urette, da praktisk laget alle husene var hygget uden tilstrækkeli g gl'undisolaI iOll.

Ældre tjenestebolig ved Onsi/Il.

250

Forbundet, der havde nogen vanskelighed ved at vække statslJancl'lles forslåelse af boligsp0rgsmålels betydning, både for det pågældende personales almindelige velbefindende og t j enestemændenes og deres familiers sundhedstilstand, gjorde et betydeligt arbejde, fØr det lykkedes at bryde igennem bureaukratiets tykke mure. Ved tjenestemandsloven af 1919 deltes boligerne 'i 2 kategorier, tjenesteboliger og lejeboliger. Medens afgiften for de fØrstnævnte fastsattes i loven, skulle lejen for lejeboligerne fastsættes adm inistrativt. Dette gav anledning' Lil en større hurlumhej, I 1921 midt under den fØrste spal'eperiode under venstrestyret kom der en regning fra generaldirektoratet til alle indehavere af lejeboliger. Huslejen var forhøjet ikke uvæsentligt og med tilbagevirkende kraft halvandet år. For at prØve lovligheden foranledigede forbundet en sag foreh1gt et huslejenævn; dette erklærede både forhØjelsen og tilbagevirkningen for ulovlig, men statsbaneadministrationen påstod frejdigt, at huslejenævnene ikke havde noget med disse sager at gøre, og bøjede sig fØrst, da vi anlagde sag og fik medhold både ved byretten, landsretten og hØjesteret. Det belØb, statsbanerne på det tidspunkt havde tilbageholdt i lønnen, drejede sig iaIt om ca. V2 milI. kr., som nu måtte tilbagebetales. l den sidste periode af forrige verdenskrig nedsatte hovedbestyrelsen et lille udvalg med bygningsteknisk bistand, der fik til opgave aL under'kasle de gamle boliger cn nærmere undersØg'else, stel'lig fol' at konstatere i\.rsagerne til de mange fugtige huse, hvor mug og skimmel gjorde opholdet sundhedsfarligt. lJdvalget fremkom med en omfattende betænkning, og herefter fik vor kri tik ligesom mere grund under fødderne. Alligevel tog deL lang tid, fØr de gamle huse blev moderniseret eller helt erstattet med nye. Hvad lejlighedstype angår, eksperimenterede statsbanearkitekterne stadig med mere eller mindre held. I de senere år, hvol' organisationerne i stigende grad el' taget. med på råd - - også hvad valg af lejlighedstyper angår --- el' vi omsider nået frem til en tjeneste- og lejeboligtype, del' svaret' til den herskende boligstandard her i landet, men endnu har vi en ret stor del ældre bo17

257

lig-C'I', del" hvad indrelning og I'tlmrorllold angår, lader adskillig!' tilbage aL Ønske. Under den fØrste venlnnskrig kom der mere farL i sll1Lsbanernes boligbyggeri, ide L vanskelighederne ved al, skaffe bolig Lil tilHyllede [jeIleslemLD ud, siDrlig- i slatiolJshyel'lle hvor der kun var Et bol igel' lil udleje , da fol' alvor.' mnldLc sig. En mege/, beLydelig del al' sLillshmWI'Ilt'S IIUV<D I'euc!n holig-rnamgdc skrivm' sig derfOl' rra tU'CIW Wide!' og dier luigs]wl'iodnn 10H- JD18. Da holigs i IU HIiOlw " i de efter'fØlg'el1 de tu' fOl'hedl'ndcs, gik In an OVCI' li l al a nvende de årlige nybygniJlgsbnvillillgel' Lil at udvidc og modernisere de ældre boliger, som Liden, såvel hv ad sLØrrelse som udsLyrelsn angik, efterhånden val' lØbet fra . I juli :II:H3 lwm dnr imidlerlid fra handelsministeriet et forbud mod al, anvendn de c1't.el'htur(]('u kuappcl'n og l\llilppel'e malul'ialebeholdninger i lalld eL til udvidelse og modernisering af ældre boliger, og staLsbanern e måLte derfor igen gå over til at anvende boligbevillingerne til nyopfØrelser, hvortil der også på grund af den stadigt voksende bolignØd var sLærk trang, og der er da igen i de sidste år opfØrt el, betydeligt antal bol iger, ligesom statsbanerne har sØgL al. hjælpe på boliglrangen blandt tjenestemændene vcd kØb af egnede huse, h vol' sådanne kunne fås. rl'y pe l'lle P ii. de Lil de fOl'sknllige tielel' opJ'ØI'le holiger givel' el. udm ærkeL bill ede ar udviklingen. /lell 1'01'ste legIlilIg til L nks . e l. ledvogterhus, der er opbevaret, viser el. eHer VOl'e begreber yderst primiti vt hus . Del. er en doblJelLbolig JI'a 18G4, a nvend I. pi"t stræk ningen I<Øbenhavn- Kol'sØt; hver lejlighed består af 1 vaJl'clse pli 1~i,5 m' og 1 kummcr ptt G,7 m ' samt køkken ph 0,2 m'. Yrlel'lnllrene el' i -stens hel mur, og der er ingen isolation af nogen a r I.. IJof'ls lrØ.idpll (' I' I,D m og' virrdllPI'I]() J'tt og smiL l(Økknlwl.lr<l l' !J ! 'a'([ d( ~ lofl, Jlllll'skllSgulv og tdwlll. ilclstnd, og ele l' Cl ' hvel'kcllk0k knllVHsk !'lIn spis('k<llllll1PI'. Plldsig'(1 sil' l' ligL flllll lil vask . Som I.idel'ne gik, I'or'bedredes I.ypel'lle irnicUerl.id, og cl. hus {!'il 1890 har si"tledes ydermure af hul mur, det' indvendigt er asfalte,'el" og vUll'elscl'llc et' ptt :lG,1 og 8,7 m'; køkkelluL e l' pil, 7,2 rn' og har stadig mUI'sLens- eller betongulv, men der er komfur, kØ)< kenvask, sp isekammer og halvkmldcI' til viktualier. Endvidere er der forstue- og reLiraderum i en l.ilbygJling. l lidt senel'e I.ype)' er 258

Nyere lejelJoliger.

der desuden særligt vaskerum i tilbygget eller friLliggende udhus, men også disse typer står langt tilbage for de tjenestemandshuse, der bygges i dag. . Ser man således på et hus af Sj48-typen, finder man en lille "villa" med 3 gode værelser, 2 i stueetagen på 15,1 og 12,0 m' og t i Jof"lseLagen pii :IG,8 m' , og i H- typen, der særlig er beregn et for ekspedienter, yderligere 1 kammer på 8,5 m'. I loftsetagen fllHJm; end vider'e W C og brusehadet'um med håndvask, såfremt fodwldellc pil steuet tillader installalioner af denne art. I kØkkenerne, der selvfØlgeligt nu har bræddegulv og pudset loft, findes kom fur eller gas bord, hvis del' er gasværk på stedet, evt. kontakter til kogning ved elektricitet, rigelig bordplads og 2 faste skabe. I tilbygget udhus med adgang fra kØkkenet findes vasken lTn , hl'a~ndsel snll n , redskahsrum og, hvo!' WC ikke kan fils, retiraderum. Der er endelig god viktualiekælder med nedgang ved køkkenet. At der indlægges vandværksvand og elektrisk lys, overalt hvor delte er muligt, er en selvfølge. Opførelsessummen for et sådant hus ligger for tiden på ca. 35.000 kr. uden grund ; til sammenligning kan anføres, at et hus af JOI'<llllHPvn l e ly pr, frit IR!l() dCfI.<:iang kosLerlr, en. ~WOO kr. at opfØre, og selvom man får betydelig mindre for pengene nu end 17*

250

Jengang, er Jet øjensynligt, at der nu ofres rel aliv~ ganske andre beløb på at skaffe statsbanernes ljenestemænd gode og tidssvarende boliger. De sanitære og hygiej lliske forhold på arbej dspladserne var i mange ,lr, hvilket iØvrigt er' berØrt andet sleds i denne bog, nwrmest skandalØse. Spisestuer (borgestuer) var, når de i det hele tage t fandtes, altfor små. Som oftest var de beliggende i kældre, undel' varehuse, hvor lys og luft kun sparsomt kunne Lrænge ind. Inventaret var yderst primiliv~ - et bord og et par bænke samt de obligate spyttebakker ikke at forglemme . Gulvet var i reglen belagt med mursten eller cement, og fandtes der en kakkelovn, var den som regel defekt. Således var opholdsrummene sLort set for det stationære personale; for det kØrende, der havde ophold på 1','emIlled station, var de vel ell nuance bedre, men langt fra tilfredsstillende, og søfartspersonalets lukafer var endnu ringere. Der er ingen tvivl om, at disse opholdsrum var smittekilder af den allerfarligsle art. Også mange af de egentlige tj enesterum som sporskiftehytter, blokhy~ter, signalposter og bremsekupeer vur langt frem mod vore dage af en sådan art og i en sådan tilstand, at længere tids ophold måtte virke helbredsnedbrydende. Generaldirektoratet, der følte sig noget genere~ uf den vedholdende kritik, som af og til gav genlyd i dagspressen, nedsatte på et ret tidligt tidspunkt, nemlig i HlOG, et udvalg, der skulle undersøg'c lJele dellc omriide og fr'ernsiBtte forslag til forbedringer. Som personalets repræsentant i udvalget udpegede generaldirektoratet fOl'hunde~s Lidligere formand, togfØrer P. D. Pedersen. Kfler % års forløb afgav udvalget sin fØrste betænkning med tilhØrende forslag. De blev dog kasseret af generaldirektØr Ambt som værende for dyre, og udvalget måtte lave en ny betænkning. Dell kom på slutningen af 1D08 og gik ud på, at inventaret i opholdsværelserne skulle fornyes og forbedres. Der skulle anskaffes skabe lil borges luer til opbevaring af klæder og rekvisitter. Pil sLør'J'e sleder skulle der være særlige spisestuer, og der foresloges indreiIling uf badeværelser. rril gennemfØrelsen af disse foranstaltninger blev der fØrste gang på finallsloven 1008/1900 bevilget et belØb på 25.000 kr., en bevilling, rIe,' skul le gil igen lir efle,' år. 200

Den samme kommission havde forØvrigt fået den opgave at fremsætte forslag til "lettelse af adgangen lil billige alkoholfrie drikke". Det var vistnok generaldirektoratets oprindelige tanke, at alt salg af spirituØse drikke til personalet skulle forbydes på statsbanernes grund. Så vidt turde kommissionen dog ikke gå; den indskrænkede sig til at foreslå at gØre de alkoholfrie drikke, kolde som varme, så billige, "at fordelen ved at nyde dem måtte blive umiddelbart indlysende" . På stØrre stationer foresloges indrettet særlige restaurationslokaler for personalet, og på de mindre stationer med restauration skulle der reserveres et særligt bord med påskriften "for personalet". Ordningen blev også sØgl gennemført. Restauratørerne fik cl vist tilskud for at servere de billige drikke. "Personalebordene" fik dog ingen lang levetid, og med årene blev også de billige alkoholfrie drikke inddraget. Tilbage blev de egentlige velfærdsbevillinger, som kom år efter år, og adskillige tiltrængte forbedringer gennemfØrtes. Efterhånden som tiden gik, fik organisationerne imidlerlid færten af, a t bevillingen ikke altid blev anvendt efter formålet; del viste sig, at ret betydelige belØb gik til almindelig tiltrængt reparation og vedligeholdelser af disse lokaler, og det var jo ikke meningen, at "velfærdspengene" skulle aflaste statsbanernes vedligeholdelseskonto. Organisationernes klager resulterede i 1931 i, a l der nedsattes et udvalg, der skulle fremkomme med forslag' lil anvendelse af de nærmest kommende års bevillinger til velfærdsforanstaltninger. De foranstaltninger, som udvalget enedes om at anbefale og også for største delen fik gennemfØrt i løbet a f en periode på 5 år, gik fortrinsvis ud på at skaffe personalet spiserum med adgang til at varme medbragte spise- og drikkevarer, adgang til drikkevand og til "afvaskning" efter arbejdstidens ophør, levering af tøj skabe og opfØrelse af cykleskure ved arbej dsstederne. Senere fremkom Ønsker om indretning af brusebade i forbindelse med vaskerummene, bedre møblering af opholdslokalerne, indre tning af sove- og hvileværelser som enkeltværelser, særlige spiserum for kontorpersonalet på stationerne ffi. m., også disse ønsker er efterhånde n på vej til at være gennemfø r t de flesle steder. li'ra, 1D35/30 udgik den særlige bevilling til veUærds f'orans lall201

ninger, idet udgifterne herlil henvistes til de normale driftskonti, men der indsendes stadig hverL år et fo rslug fra "De 4 Jernbaneorg'anisationers Velfmrdsudvalg" til h vert af dislriklern e om, hvilke velfwrds foranstaltninger der ønsl,es gen nem ført i deL efterfølgende finansår, og delte forslag drøftes så på møder mellem orgall isation ern c og de to distl'iktel'. Ilcr blev i å l'fm e, før byggereslriktioner' og mnlol'ialevullskcliglledel' llegJ'rl'llsede disse arbej der, årligt anvendt (jO- -70.()OO kI'. på deJllJe konto . Efter genoprettelseJl af JCl'ubaneol'gallisaliollcmes l<'mllesudvalg behand les velfmrdssag'el'lle i delte.

-x·

-x-

ALDERSGRÆNSEN OVERTALLIG'r PEHSONATJE Bil konkurrencens skadelige virkninger på banernes Økonom i m edfØrte et betydeligt overskud af personale. Stat.sbanerlle måtte .rørs t i trediverne afskedige adskillige tusind ekstraarbejdere, og flere hundrede faste tjenestemænd forflyttedes til anden tjeneste. Således blev en del af det yngre togpersonale midlertidigt overført til stationsLj enesteJl. Men ikke engang disse foranstaltninger var tilstrækkelige til at skaffe balance mellem arbejdsmmngde og arbejdskraft. I sommeren 1932 meddelte generaldirektoratet forbundet, at m an til det kommende efterår ville have ca. 400 faste tjenestemænd for mange, deraf ca. :-300 af forbundets medlemmer. Man havde nu 2 veje at gå: Enten at afskedige de 300 sidst ansatte eller forsøge på at få tjenestemænd mellem 65 og 70 år Lil frivilligt at søge deres afsked med den dem tilkommende pension. Under hensyn til den katastrofe, det ville være for de unge ansatte at blive kasteL ud i arbejdslØsheden, tiltrådte forbunde t det sids te alternativ i håb om, at man på den måde kunne imødegå personaleoverskudet. Da den frivillige afgang blanrlt de mldre tjenestemwnd vis le sig at være utilstrækkelig, gennemfØrtes i 1933 på generaldirektoraLets indstilling midlertidigt den tvungne afgang ved 65 års alderen. 262

ImidlerLid blev der på rigsdagen rej st stærke indvendinger mod den nye aldersgrænse - utvivlsomt efter energisk påvirkning fra cmbecL mmndclJPS sidp, me ll dcl'iil kOIll, a L finmlsmilJislel'icL af fiJlansielle gl'llJlde ogs;"t mO l'ede twlmllk(diglwdel'. Det resulLerede i, a t der på norrneringsloven fol' fiuansu,reL if):)5 -i03fi indførtes et aftl'apning'ssystem, hvoreftCJ' ilian i løhet. ar fire

år skulle vende lil bage til 70 års grmnsell. F orbundels kongres i !03G gik imod denne t.illmgevenrlen lil den gai iiI e ,i1clCI'Sgl'<PIIS(> og prtlugde hov(>,dhesIYl'l'lsl\!l ut. lIl'lJ0jrle fol' en \ Hl'ig OG rl.l's 1-\'1'<I'IISO. Mali. kali godt. sigp, nt. disse JlCslr'mlic]s er 'i nogen grad lykkedes, idet den opadg'ående skala, der som ovenfor nm vnL siglcde pit 70 iil's g l'<pnsnll, sf,nlHIsedes vp(} de n7 i\.I'. l lyjllllillgskollllllissiollCIl af 1!)ft~l fl'l~ll1SHLle CO I fOl'slug om aL llc dsmlle gl'll~ II SI'J1 fol' rO/'l'liglelsell til aL syjge ufsked [·il (iG ål' og berettigelsen dertil til 60 år. Ordning'en skulle selvfølgelig g ælde I'o/' ull(~ sl,dclIs [j eJlCSlplllil'lld . Vor stilling svækkedes imidlertid ved, at en rml;;l\.c Lj enestemHn dsgl'lIppel' som Dall ske Hl.a[selllliedsma'lIc!s HHlI1dtd, 1)anmarks Lærerforening og PrmsLefol'eningen gik. illlod. LØnningskommissionens flertal, bestående af de politiske repræsentanter fra partier ne venstre, konservative, radikale samt centraladministrationen s folk og reprmsenianter for de ovenfor næYJll e Ije ll es[em ,l ll c! sgrllppel' illdslill ede dcrfor bi beholdelsen af dell hi d[ id ige lo\'s besleunllelsel' om 70 i'tf'S grællsell fol' sam !lige IjeJl('sl.ellliHIIlI, og r igs dagen fulg'[() dellHo illdslilling. F lertallets begrundelse for 70 års grænsens bibeholdelse var lJl. a ., aL man ve d a L afskedige og pensionere IjonesLemmn d alleredc ved OG eller 07 lirs alderen ville roryjge antalleL af de ,irgange, som llnddrages deL produktivc al'hejde, hvilket ville vm re uheldigL særlig i en tid, hvor der er mangel på arbej dskraft. J<~ndvidere blev det h mvdel, at m an ved at afskedige tjenestemændene, medens de endnu er arbej dsdygtige, risikerer, at de pålager sig visse f unkLioner på det p rivate arhejdsmarked for underbetaling, en mulighed, der kun er ringe, når man bibeholder 70 års grænsen. Også den fiWl nsielle Yil'lmin g af eu ne<!smLlclse af aldersgrænsen for alle tjenestemænd fremhævede kommissionsflertallet som et hØjst alvorligt problem. 263

VORE KOOPERATIVE FORET AGENDER

l-J3:t:',!I••• '-w ca J !>N'I~I}lKllOUNGENS

'!AAK[ rEGN

A..-;;.--tI

V1 ØGER VOR SIYRI(( J\i\~rERWUHIlli

Allerede fØr århundredskiftet indså jernbanemændene betydningen af a t organisere deres forbrug, dvs. ad fællesskabets vej sikre sig de bedst mulige varer til den billigst mulige pris. Fællesindkøbsforeninger eller brugsforeninger dukkede op på en række store arbejdspladser. Enkelte af disse eksisterer endnu som solide selvstændige foretagender, andre er gået op i de lokale brugsforeninger og har tilfØrt disse et værdifuldt klientel. Da deuIle del af kooperationen imidlertid ikke har haft nogen direkte tilknytnin g til de faglige organisationer, hØrer en nærmere omtalte af dem ikke hjemme her. En gren af kooperalionen - nemlig den, del' hal' til formål aL skabe tryghed, når dØd, ulykke eller tab ved brand, tyveri m. v. rummer hjemmene - er derimod knyttet stærkt til ikke alene yurL forbund, men Lil alle fire jernbaneorganisationer. Det ældste af disse foretagender er: Stalsbanepersonalets private gensidige Hjælpekasse (den såkaldte Vejlekasse ) ; den blev stinet i Vejle i april 1873. Dens formål er at dække de uundgåelige udgifter, der melder sig ved mandens eller hustruens dØd og begravelse. Den sum, der nu udbetales i begravelseshjælp, er fra 560 til 980 kr., varierende efter vedkommendes levealder ved indmeldelsen. KonLingentet er 1 kr. mdl., og del' opnås kontingentfrihed ved 70 års alderen. Kassens samlede formue var i 1948 2% millo kr. Fra 1. januar 1938 er kassen ledet af et af de fire jernbaneorganisai ioner valgt repræsentantskab, som Lil at forestå den mere snævre ledelse vælger en bestyrelse på 3 medlemmer. Kassens medlemstal er i de senere år vokseL betydeligt, nemlig til ca. 21.000 medlemmer.

264

Kassens nuværende form and er stationsmester P. H. Pedersen; dens forretningsfØrer er fhv. trafikkontrollØr Mandrup Poulsen. Uheldsforsikringsforeningen for De danske Statsbaners Personale er også ældre end j ernbanepersonalets faglige bevægelse. Den blev oprettet i maj 1S9t. De fØrste år af dens tilværelse var fulde af vanskeligheder, og den kom egentlig fØrst ind på jævnt spor, da Jernbaneforeningen og Dansk Jernbane Forbund overtog ledelsen gennem et af disse organisationer valgt repræsentantskab. Senere optoges repræsentanter for Dansk Lokomotivmandsforening og Værksteds- og Remisearbejdernes Fællesorganisation i ledelsen. I de år, organisationerne har haft ledelsen af foreni ngen, er dens medlemsanlal steget fra 1.600 til 7.500 medlemmer. Indtil 1912 var foreningen nærmest en filial af et stort privaL ulykkesforsikringsselskab, som beherskede økonomien og var nogenlunde enebestemmende om skadeafgØrelserne. Men fra 1912 overtog foreningen selv risikoen, dog med en vis genforsikring som dog også nu er opævet. Den er nu sikkert funderet og befinder sig i stærk fremgang fra år til år. Præmien er flere gange reguleret nedefter, og skaderne afgØres på en for de forsikrede fuldt betryggende måde. I tilfwlde af uenighed om afgØrelsern e kan den skadelidte forlange sagen afgjor t af voldgiftsmænd. l"oreningens nuværende forretllingsfØrer er Charles PeLersen og repræsentantskabets formand er håndværker lJj almar Jensen. ForsikTingsagenlur{OTeningen ror Tjenestemænd ved Statsbanerne er det tredie og yngste af vore kooperative forsikringsforetagender. Foreningen er opreLlet i 1936 og adskiller sig fra sine ~ søslerforeninger derved, at medens disse i en mere eller mindl'e fl'emskreden alder er adopteret af de faglige organisaLioner, er den deres eget barn. Da organisationerne imidlertid ikke Ønskede at finansiere forsikringsforeningen og bl. a. stille den meget betydelige garantikapital til rådighed, som forsikringsloven kræver, blev der truffet overenskomst med "Det gjensidige Forsikringsselskab Danmark", som overtog den økonomiske risiko. Foreningen har i de forlØbne 12 år haft en meget betydelig til265

gang og tæller nu ca. 15.000 medlemmer med 40.000 forsikringer (brand- , tyveri-, fnm ilieansvars- og gmndejerforsikring). Præmien er gennemsnitlig væsenLlig la vere end i noget andet selskab, og i tilfælde af ueni ghed mellem foreni ngcn og skadelidte kan sidstnævnte forlange sagen forelagt. en voldgift. Foreningen ledes il f eL rcprmscnlanlskab valgt nf rle 11 jer-nh ane('J'ganisalione J', (It!' (IPII SIIn)VI'(\ 11)d('lsc \'il l'I'Lag!'s af CII Jwsl.Yl'c]se bestående af 5 repræsentanter valgt nf repræsentan!.skahcl, og 5 valgt nf "lJanmal'k". l<~ ol'eIling'ens fOI'I'etningsf0J'1'1' Cl' I'lIlrlm(pgl.ig' Poul Vej I'C og den s for ma nd el' elli'. Vcjl'e.

FERIEBYEN VED FÆNØSUND P lanerne om eL feriehjem eJl er måske snarere flere ferielljem for fo r bundets medlemmer hal' gennem årene været ventilcre!. adskillige gange. Sagen blev dog sLadig' udskudt, LI. a. fordi de t val' vanskelig t a t finde bygninger nf passende størrelse. lm irlJ el'ticJ bl cv " I)all sk J"olke-Ferie" stifte/., og det JIlov mcrc og mere almindeligt, at ogstl. aJ'bejdel'fmni lier heIlyllede sormnerJerien Iil ct forl'l'isken<le opllold ved skov og SII'ftIld . Da Folke-Ferie kom ind på plnncn om at indrettc en .ferieby ved Mi ddelfaJ'!., hlev vi ill!.eressere!., og ved fOl'bamlJingel' med 1"01keF't'll'i e's lJcslYl'e]sc enedes mall Ol\l, at Il,JJi' mod at ovel'i.age en 1. prioritet. i en del a f feriebyens grundareal (O Ld. land ) samt i resta urationsbygningen og 2 hotellamger kunne få fortrinsret. til belæggeise a f pladserne i feriebyen samt til afholdelse af forskellige k ursus . De 170.000 kr., som 1. prioriteten repræsenterer, fOl'I'ellles m ed 3% pet., og kongressen vedtog, at dette rentebelØb + et tilskud fra statsbanerne, der blev ydet i analogi m ed tilskud til andre jernbaneorganisationers feriehjem, hvert år skulle udlodd es til medlemmer, der Ønskede at leje en af feriebyens bungalows. Den 2. august 1D42 blev feriebyen indviet og Laget i brug. I sommeren 1.943 fik tyskerne kig på byen, som de fandt. vel egnet lil mililmrlej I" og l"olke-I"crio f ik besked på, al den skulle rØmmes. 266

Bungalow i {el'iebyen.

FOl'lllllldeL henvelldle sig UIl t.il generaldirektØr P . ](nul.zelJ , sonl slog i bordeL for tyskerne, og det lykkedes virkelig at bevare byen for dens formål - i den omgang. Men i foråret 1045 k.om den store tyske flygLningeinvasion, og en række skoler og andre bygni nger iJllwi 11<1 sl, l'ekv irercl. Hf /.yskCl'lw t.il 1\.H5er.ll e fOl' disse menn esker. l~eriebyen ved li'ænøsund gik heIlet' ikke ram for'hi; den blev anvendt som flygtningelejr fra april 1045 lil efteråreL 1046, og fØrst i sommeren 1D47 kunne den igen tages i brug af os se.lv. I) e f,'emmede gm5t.er h avde behu,ndleL feriebyen ilde, og en meget gennemgribende is tandsæLLelse og generalrengØring bIev nødvendig, fØr det var forsvarligt at anvende den til dens egentlige formi\].

Men istandsættelsen gik nogenlunde hurtig fra hånden, og n u ligger den hvide by ved FænØsund igen hver sommer klar lil at modlage de mange gæster, som søger sundhed og hvile i de praklisk indrettede huse med de herlige omgivelser.

-l(-

-lE-

-l('

267

~Jærnbane V ru;;;:-;-;.~1 - , ., ... ... _

Tidende.i

ltbgi~1 af Danst .)æmoonr-Sorbun/) TaI'!CII l toO:t~.

, janual

JII1lII Udgivet af "Dansk

ROIWt_ , NItlt ~ I6, l •

.w.

(~UI

I K........ .. 00.....

...

~>$o " , ,,!,oI

. _ Aareang

TmENllo JlCmbaneforbuod".

~.~o.St.

Udgivet af "Dansk Iolernbane-Forbund". 13. Aa' i"G, .

.e ' -'UDGIVET ", AF DA:NSK. '.JERNBANEFORBUND '.

De mænd, der i begyndelsen af halvfemserne log initiativet til dannelsen af de fØrsle spæde foreninger for statsbanernes underordnede tjeneslemænd - eller funktionærer, som det dengang hed - havde kun den personlige kontakt og - i meget begrænset omfang - mØderne som agitationsmiddel. Rammerne for de enkelte gruppedannelser var bestemt af, hvor langt det taUe ord kunne nå frem langs banelinien, og kun hvis man i en by havde en særlig energisk mand, der var parat til at bruge den sparsomt Lilmålte fritid i agitationens tj eneste, j a, så var der mulighed for al udfylde rummet. 268

Det trykte ord havde man ikke til rådigh ed, dels var der ingen penge til flotheder, dels var ingen af de nydannede afdelinger stærke nok til at kunne magte opgaven. Sidst men ikke mindst spillede respekten for de overordnedes syn på det nymodens påfund: foreninger for funktionærer, ind. Den mundtlige agitation var derfor at foretrække - af mange grunde, f. eks. at det talte ord ikke var så udsat for at komme de overordnede, som ikke kunne tåle det, for Øre, endvidere var der lejlighed til på stedet at tage mulige betænkeligheder op til nærmere debat. Omfanget af den mundtlige agitation får man et svagt begreb om, når en af forbundets ældste pionerer, afdøde portør H. C. Andersen, Arhus fortalLe om, hvorledes han "opdyrkede" strækningerne Arhus- Horsens og Arhus-Handers ved efter fyraften og om sØndagene at fØlge skinnerne og tale organisationens sag med alle de medansatte, han traf på sin vej. MØder blev sammenkaldt til afholdelse i de små ledvogterhj em, når det rygtedes, at H. C. var i vente. Han var det levende fagblad, der bragte bud om organisations tanken og talLe sammenholdets sug. Med rette blev H. C. Andersen, da stationspersonalets afd. i sin lid rejsle en Inindesten på hans grav i Arhus, betegnet som grundlæggeren af jernbanemændenes organisation i Jylland. Beskeden var han og nåede derfor ikke frem i forreste række, hvor han kunne få den hæder, lian i virkeligllCden tilkom. Jo større afdelingerne blev, jo flere medlemmer de fik, og' jo lnere spredt de var, jo mere trængte tanken om et blad sig på. l andre foreninger havde man j o fagblade, der val' 10-15 ål' gamle og gået ind som et fast led i fagforeningsarbejdet. Det val' nærliggende for jernbanemændene også at beskæftige sig med Jllul ighcderne for at fii stablet et blad på benene; det var nødvendigt for at få flere i tale, end det var muligt gennem samtaler eller på møder. Organisations tankens videre udbredelse var faktisk taget afhængig af et blad. Indenfor den københavnske forening "De danske Statsbanel's underordnede Funktionærers Forening" fremsatte formanden, portør II. P. Hansen, i daglig tale kaldet "urmageren", fordi han - fingernem som han var -- ved siden af jernbanearbejdet fuskede lidt i urmagerfaget, forslag om, at foreningen skulle udgive 269

et blad. Tanken vandt tilslut n ing, og del' nedsalles cL blad udvalg Lil aL forberede udgivelsen.

af de fØrsLe spØrgsmål, del' meldle sig, var, hvem skal være redaktØr? Det var, ikke mindst på baggrund af admillislra:.ionsembedsm mndenes vågne øj e overfor funklionærern es foreningsbestTmbelser, en lidt Jarlig sag aL opLræde som skribenL Lilmed uden deu ballast, en forudgående j omnalisLisk virksomhed kunne være. H. P. Hansen erklærede sig - på belingeise af, aL han fik den fornØdne jmidiske assislan ee - villig Lil aL løbe risikoen. Man havde i bestyrelsen drØftet, om deL ikke var klogere aL lade en jurist være redaktØr; han kun ne bedl'e Lage kampen op med de spidsfindige embedsmænd i administraLion en, men vi Lager sikkert ikke meget fej l i, at det Økonomiske spillede en væsen llig rolle, da afgØrelsen blev, at deL skulle vmre "en af vore egne". H. P. j-lansen overlog allså redaklØI'hverveL og fik lil medh jælp en ung j urist, der fungerede som konsulent og korrekturImser, men der gik et par måneder, inden deL fØrsLe nummer var fmrdig lil al. gå i trykken. H. P. lIansen forklarede det med, aL indsenderne va r bange for, at redakLionen ikke val' i s In Ild til at dække dem, hv is adminislrationen ville eHct'slræbe dem fol' eveIlLuelle artikle t' i bladet. Man var hurtigt blevet enige om, aL deL nye IJlat! skulle bære Jlilvne[. .JI<;nNBANI<>'rIIH~Nf)I<;, ckl var lJ<l,de rammende og dog Iteulralt, idel det ikke sagde nogeL om mål ellc'I' midler. !lell I. oklobe!' jkOR forelil, røl'sl() Jlllmmn,' ar .Jel'llbaue-'riclende fra Erbs .Jensens It'ykkeri i SL. l(aIlJlikes!.t'(l'dc, det' formedelst ?5 k t'. havde fremstilleL bladet i ROO eksemp larer.

På cL møde i foreningen den 22. oktober kunne form anden medrl elp: "H lmlel hat' vakl. !legnjsll'illg lallde!. OVPI'." .I<'ra .Jyllalld og FYJl Jwvde IlIaJl rrw!. hreve, del' gnv udtryk JOt' tilsllltning og kraflig støtte. På summe m øde var næsLformanden for "Jernbanearbejderforeningen for Fyen" tilstede, han roste det nye blad og udtaILe sin forbavselse ove!', ul, man i København s å længe h avde haft en 270

foreuiJlg, deL - sagde han - hal' vi ikke vidsL I]ogeL om på I<'yn. I disse ord lå eleJ' en tilkendegivelse af det nye blads nødvendighed som meddelelses- og ng ilatioJlsmiddel. f)et IØ'/'sle nurn'fner.

Beskedent Jl'ernll'ådle det fØr'sIe nummer. LilIe af format, kun på fire sider, godt med Juft mellem linierne, allllOllcer og gåde r oplog ell væ senlIig del af pIndson - men et hJad val' dot, og det op l'yldLf\ sin missiolI, nemlig den al s /Ølle de vank elmodige og vække de slØve, kort sagt at skalle inLer'esse for fore ningen. I fOl'sigtige vendinger opLl'ak redakliurwll programmet for blade t; 111au umlgik omhyggeligt enhver anLydning af fagforelli ug og slog p;'i del mere samIulHJsmæssige og kollegiale ; del udLl'yktes således at bladet "vil fo rsØge at freIIlIIle sammenholdet mellem ovcrordnede og underordned e, påtale enhver uretfærdighed, som måtte J'in(le sted, ligemeget, hvor den kommer fra, og skabe et godt kollegialt forhold landet over. Med politik befatter vi os ikkl', da dd ifØlge Iurellillgells luve Ul' ;.;tL'eIlgt foruudt ".

Bladet skull e udgå til andre end den kØbenhavnske forenings medlernmer (derfor det store oplag), hvorfor man også gjorde dell nye læs erkl'eds bekendt med foreningens formål, del' val' .,'11. ;.;all lil' alll) VI'U sl.:\I.;.;llillll'dl'il'tpn all;.;attl~ IIIH]I'l'ordJlptlc funktionærer og ved slll<l lIl[wcdligc bidrag pil 2;) Ørc al virke ll cn til opfØrelsen af alderdomshj em fol' de gUlllle, udslidt e medll>llllll('r , . . Ud el' endvidere foreningens opgave ved at påkalde humaniteten og retl'a'l'rligllcdl'Jl at ;.;øg'e IlI clllelll lll f' J'Ilf'S kå l' forbedret gennem lovgivningsmagten. "

Ile eflel'fØlgende 5 numre (bladet val' tilrettelagt SOm måned sblad) kom i del samme beskedne firesidede formal,. Men man kaIl se, aL det hal' knebet mnd stof; del' anvnndLes gåder og logogriJer som f yld, red akLøren holdt dog ud, det skulle gå. Og det gik, fra det sjette nummer gik man over til et større formaL, skriften blev læLlere, og dn!' begyndte at komme indlmg rI'a læset'l'J'edsen. Måned for mi1ned sleg oplaget, del' kom anmodninger' ('I'a mange afdelinger ude omkring i landet om at få fagIll adr l LiisnlIdi. ,JeJ'lIl mne- r l'iUl'wk visln sig /Iolop a l, ViPI'e det vml'l<.LØj, m an havde savnet, deL saLle Jarl, i tilgangen, det kunde lede 271

debatten om fremti den for de mange selvstændigt arbejdende afdelinger, der nØdvendigvis måtte se at komme i et nærmere samarbejde. Bladet fik indflydelse på og sat far t i de samlingsbestræbelser, der allerede var i gang, og det stillede sig straks på det standpunkt, at den kommende fællesorganisation for det underordnede personale skulle være en ren jernbaneorganisation, og ikke et led i Dansk Arbejdsmandsforbund, som var stærkt på vej til at tage fØringen indenfor nogle af afdelingerne ude over landet, men det er' en anden sag, der er omtalt andet sted i dette skrift. Da sammenslutningen af de mange afdelinger skete ved dannelsen af Dansk Jernbane Forbund den 23. oktober 1899, var man helt enige om, at Jernbane-Tidende skulle være forbundets blad, og at det skulle beholde det navn, under hvilket det allerede havde tjent sine fØrste sporer. De, der skrev bladet. Portør' TI. P. lJansen, som, da .Jernbane-'ridende fØrste gang udkom, var sidst i fyrrerne, tog de fØrste vanskelige år med ti'lrettelægning af redaktions- og ekspeditionsarbej det. At det ikke var helt ud en risiko at redigere et blad for de Ullderord nede jernIJanemænd, fik han at m ærke allerede efter udsendelsen af bladets fØrste nummer. Under mærket "Felix" spurgte en indsender bl. a. om, hvorledes deL forholdt sig med den langsomhed, hvormed pladserne ved statsbanerne blev besat, i modsætning til andre etater. I sin efter datidens opfattelse meget hØflige form indeholdt forespØrgslen egentlig en vis kritik af administrationen. Redaktionen, dvs. TI. P. Hansen, svarede frimodigt, at den måtte formode, at langsomheden skyldtes magelighed fra konL.orernes side, og aL man nok vidste, at der var anderledes fart over tingene indenfor andre etater. Set med nutidens øjne var der ikke noget særlig angribeligt i hverken spØrgsmål eller svar, men dengang havde man en anden opfattelse. H. P. IIansen blev omgående kaldt til generaldirektoratet, efter at man fØrst forgæves havde haft et par bestyrelsesmedlemmer i skole, der kun havde kunnet henvise til redaktØren. II. P. !lallsen mii/te hos kOlltol'ellCJ' Stahlsehmidt fin de

272

sig i en regulær afhØJ'ing : hvem del' sluev "del blad", og sædigl hvem der havde skrevet del famøse sval' om "mageligheden" . 1<'orhØret gik dog over i en samtale under mere urbane Jormer', og cHer at have besvare t spØrgsmålet om, hvorvidt generaldirekloraLet kunne abonnere på "det blad", med et: "Nej hr. konlorcheJ, men De skal få det gratis", endte deL fØrs te mØde mellem .Jemhane-Tidendes redaktion og generaldirektoratet..

fl. P. Jla.n sen.

.J. Christophersen.

Chr. Vejre .

l lre til' varetog H. P. !lansen hvervet som redaktør, længe nok lil at se, at hans tanke fra i898 var levedyg'lig, og aL det fØrste famlende forSØg på det, bladmæssige område var vundet frem og til det nye forbunds officielle organ. Han kunne også glæde sig over, aL medarbej derkredsen voksede, og oplaget steg måned for måned. Altsammen beviser på, at man var inde på den rigtige vej. Efter kongressen iOOi blev Il. P. Hansen valgt Lil næstforman d for det nysliftede forbund, han tråd le dermed Lilbag'e fra redaktØrposten, og efterfØlgeren blev togbetjent .Tens Christophersen. Denne, der som 30-årig netop var indvalgt i hovedbestyrelsen i illOl og [dIerede på det eHerfØlgende hovedbestyrelsesmøde udpeget Lil leeler af bladet, var ganske uforberedl på aL skulle være redaktØr', han ville meget hellere, som han senere sagde, have været medjlj ælper hos II. P. Hansen, der som redaktØr nØd stor respekt hlandt medlemmerne. Der var ingen indenfor medlemskredsen, der havde uogen særlig forstand på redaktionsforhold og hladleknik, red aktøren måtte som de andre tillidsmænd iØvrigt famle sig frem . .Tens Christophers en havde imidlerlid den fordel fremfor sin fO l'gænger og de fleste af sine samtidige, at ha n skrevet fejlfrit 18

273

dnnsk og vnl' en ellelog meget fill slilisl. 11~n realeksamen og eL målbevidsL selvsl.udium JorIenede hum m ed en udsLrakt viden, som kom ham Lil hjælp i den nye vil'ksornhed, ganske særlig når sumfundsøkonomiske spØrgsrniU va t' Lil deha l.; aL han Lillige vat' ve1bevandt'et i dansk litteratur, gav l IH II S ar likler eL særl igL præg. BLtde hans a l'I.ikle I' i .lel'u])ulle-'I'idende og de udkas t Iil skl'ivelser, der findes i fo rb undets arkiv, vidner om hans slil isti ske eVllel' (Ig e VlIe Lil aL fin de de reLte ord og sige de me sL uhut'mllj erLige si wdlwdel' pil, en fOl'dl'agelig nu"tde. linn s llohl e v[Usen, dc I' al's pejledes i bladcLs sp aHm', hidrog til aL hØj ne deLs anseelse. I)e 5 år, Chl'isLophe /':,;ell var hlndds redak lØr, var ikke misulIdelses v[Ut'dige; forholdcL mellem forhundet og adm inisLr'uLiollell var m egeL spændl. som fØlgc af, at adminislra tionen igIlol'erede Chris toffet' ] lages meddelelse om fo)'elliugst'etLen og dell senel'C bes tcmmelse om Jorh;wdlillgsl'el.lell (hesLemm elsen af HlO:n . BladcL skulle balancef'e forsigl.igt for ikke al forv ærre forholdene yderligere. Samtidig me u al han søg!,c al bane vej for en bedr e formulering af forhan dlillg~regle1'lle, f0['l.e h an en dyg tig l tilrel.Le lagl kampugne for gennemfØrelsen af ordnede di sciplinmre relsfol'hold og mod de berygtede konduilelisler.

I 1900 blev Je ns Chrislophersen valgt lil viceformand fol' forhunuel og fratrådte slillillgell som rcdaklØr. 1 Oll aJskeu sarli kel sagde han om grunden, al I det sidsle flt' (!r !lrn opl'attelse Itlpre og m er(! IlI odnrc!rs lIos mig, fll. siluationen nu krævede friske kræfler, der rruiske med stØtTe energi kunne fØre det videre, som jeg var med til flt grundlægge, og et sådant krav turde jeg ikke sidde ovel'tlØrig, 0111 j~'g hin' 1l<\I'L rl'L lI eri, skill I'remtide n vise. "

Blandl h ovedhestyt'elselJs m edlemmet' og hladels medarhejd ere val' togbetj en t ebr. Pelersell, uer gennerrI fl ere år havde taget livlig del i deh ullel'1lc i hladel s spalier, og som Plt kongressen havde vmrel blandt dem, del' Ønskede en mere han dlek mft.ig Laldik gennemfØrt. Da der skulde vælges ell ny redaktør, var det nalurligt, al valgeL raId!. på <:}]I'. P('I(' I's('[], som s('lIo )'e Il U d (l!' navne!. Gllr. Vejl"e kom lil u!. Jlt'll'ge .lc rllbune -'I'idplI<!e i JlinsLell JYl'l'el.yve ;"t l'. Ved sin lilLræden trak han sil. progl'um op i disse linier:

274

Jeg vil under min virksomhed som redaktØr med det nØdvendige hensJ'n til hver enkelt tjenestekategoris særlige interesser af al min kraft arbejde på at knytte Dansk Jernbane Forbunds medlemmer fastere sammen om vore store og betydningsfulde fæJleskrav. Jeg vil på deL af kongressen angivne grundlag gennem vort blad arbejde for en tilfredsstillende lØsning af vore mange store opgaver.

Den lilspidsning af 1"oeltoltleL mellem forbundet og statsbanernes generaldirektorat, der skete ved forbundets drØftelser om iværksættelse af obstruktion som middel i kampen for forhan dlingsret og bedre lØnvilkiir, bevirkede, at lllan kom ind på tankell om at lade den daværende forretningsfØrer, Ghr. Nielsen, der var trådt udenfor t j enesten, overtage det formelle ansvar for bladets indhold. Ville generaldirektoratet så slå ned på bladet, fordi de t mishagede administrationen, kunne man ikke rumme redaktØren, når han ikke val' aktiv tjenestemand. Pr'a :1007 blcv fo rreLningsførel'en der1"or opfØrt som den formelle ansvarshavende, og den hidtidige redaklØr fik titlen redaktionssekretær, uden at det dog medfØrte nogen ændring i selve hans arbejde. Selvom den baggrund, på hvilken man indfØrte denn e ordning, forlængst er ændret, Cl' den - uvist hvorfor bibeholdt gellnem Lidel'lle - og Cl' sml'egell 1"01' Jel'I1buJle- rl'id ende. I næsten fyrretyve år stod ehr. Vejre som bladets virkelige redaktØr. I den tid lykkedes det ham ut være med til at lØse ikke så heU få af de store fællesspØrgsmål, han i sit program havde omtalt. U den særlig .i oUl'l1alistisk uddannelse gik han ind til arbejdet, og med den nådegave, der var givet llUm, havde han held til at skabe .Jernbane Tidende et ansigt, der både indadtil og udadtil skabte respekt om bladet og forbundet. Såvel i som udenfor forhundet blev bladet og navnet ehr. Vejre til ee t, og den hilsen, hans gamle blad bragte ham ved afgan gen i 1046, da han den i. februar ikke lmngere stod som redaktØr, , a l' vej 1'0rLj ell t ! Pennen har alle dage været Vejres beflste våhen, og med flen har han vundet mange sejr'e. En aldrig svigtende evne til at træffe det centrale i sagen, en medfØdt evne til i få ord at give udlrJ'k for det, der i den enkelLe sag skulle siges, gav Vej res redaktionelle artikler et omdØmme, der er anerkendt langt uden for tjenestemændenes kreds. Bladet, Vejre skabte og gav ansigt, har med held medvirket ved lØsningen 18'

275

af mange af de opgaver, rorlmndet germem ilrene tog op. Med sin pen har Vejre behandlet sagerne og fremsat de argurn enler, vore modstandere måLte bØje sig for, og i adskillige spørgsmål, f. eks. forl'entningsspØl'gsmålet., stod der gny om Vejres klare og sagl·ige puvbning af Ull0ldlJal'I1nd en i Friis Skaltes opfattelse af statsbanerne som en forretning, der skulle forrente og afskrive sin anlægskapital. Og aflivningen [l f denne politik kan i hØj grad tilskrives Vejres hlændende argumentation.

Bladets politiske stillin{J.

l sit fØr~Le nummer tog bladet bestemt afstand fra at be~k(f)rtige sig med politik i sine spaller ; men allerede i marls iOOO - aIlså eJlo/' halvandet å/'s j'ol'lØb kOHl en artikel, hvori redaktØren slog fusl, ut lige så vel som det enkelle medlem tager sit politiske standpunkt, må 1'orbundcL lage sit. Artiklen påviser, ut "vore steIllmel' kan spille en slor rolle, e flersom de bliver kasl.et på den ene eller den anden kundidal" , og selvom det ikke siges m ed rene ord, Jl'emg'år det lydelig t, ul. redaktØren mener, at vore slemmer i almindelighed bØr gives til de socialdemokratiske kandidater og i særdeleshed til dem i de store kampkredse hl. a. i København og Horsens - det sidste sted var M. C. Lyngsie opstillet. 'ril 1'orbundels og bladets politiske stillingtagen, der snart blev [rukkel skarpt op, bidrog ganske særlig den holdning, regeringen log overfor 1'orbundets tillidsmænd ved at tvangsforflylte P . D. PedCl'sen, fordi lwn Iod sig opstille som sociuldemokratisk 1'olketingskandidal., og ehr. Nielsen, da han ikke vilde tillade generaldirektionen at anvende portØrer som strejkebrydere. I forbundets kamp for politisk ligeret og retten til at Lale med om egne sager og tjenstlige forhold havde det ingen bedre hjælp end de dengang fåtallige sociuldemokraliske rigsdugsmmnd, sil alene deri var del' god hegrundelse for at stØtle partieL. En så klar politisk stillingtagelI kUllne naturligvis ikke bifaldes fra deres side, som i forvej en af en eller anden grund havde seL sig gal på organisation en. Når forbundet indenfor sine rammer skulle give plads for mange forskellige meunesketyper med vidt forskellig indstilling overfor 1'ællesskabeLs ide, en sLærkt afvigende opfatlelse og forståelse af fagforeningslankens inderste ide, kan det ikke undre, at afvigende opfattelser kom Lil orde både i tale 03' skri ft. Men for dem alle gj aldt (og gælder ), at de ikke har 276

k llUlld I'Okke \"Cd den kell dsgern ing, u I VOl' organ is ation hUl' formået at, skab e be dre løn- og arbejdsvilkår og bedre forhold på snart sugt a lle områder for de danske jernbanemænd, og ut disse fremskridt har kun ne t, nås, fordi Dansk .TernbuneB'orbund lige fI'a dels fØrste dage lagde sin linie læt op til den danske arbejderbevægelse, der har hygget sin stærke organisation på socialistisk grundlag og i demolu'alisk ånd. Derfor har alle forlmndel.s kOllgreSSe1' altid konsekvent fastholdt den politik, der blev lagt til grund for organisaLionens arjwjde, da Jernballe-Tidende fOl' suar'L el halv t århundrede s id en slog fast, at vel er vi uniformerede, men v i Cl' aI'bejder'e, og i modgang og medgang sLilr vi last. og brast med vOI'e civ ile kammeratel' i arhejdels hær.

Jernbane -Tidendes yilj'{J og indre. fi;t. fagblads format - dels ydre ldmdedragt - - I,all Vil'l'C lIwrc eller mindre moderne, billi g elle!' dyr, som mnn meJlcr maJl 11<11' lyst og råd lil. Selvfølgelig et' det fyl!'st og JI'Cnlln es/' de indre egell skal:el', hladels indhold, del. kommel.' an ptt; IIlCll nmll kaulIu ild,e se bort fra, aL k lmded l'aglen har sin belydning, nål' læscren skal bedømme del. l<'m HWJ Lil :!Dll() Ilat' .1el'tilJal1e-Tideude va)J'(~ t udsendt i slore formaler, der kunlle trykkes på rolationspresse. Det slore formaL havde den fordel, aL trykningen kunne ske hut'ligt, der val' inteL hogbillderarlJejcle ved l1mfLning ele., og som fØlge heraf kunIle Jlli li i uit aL fit stof med, lige Lil LIndel gik i lrykken. Ptt en række kongresser i de s idste 20-30 å r hul' Ønskerne om eL mere hi\.ndlel'lig formaL, der egnede sig Jor opbevar ing, og som Lillod aL give bIadel et mel'e lidsskriflsmæss igt u dseende, været fremsat. I mange ål' malle ledelsen afvise y5 nskerne under Jlenvisuillg til omkosln illgel'Jle ; fØl'sL i i04G mellle man tiden inde lil at gå over til et formaL, der næsten svar ede til det, det fyleslc nummer udkom i. Samtidig IUUlne man løse eL andet problem , der gang på gang var Lil hehalldliug,uttt' kOllgressen diskuterede fagbladet : AnnoneeI' og billedstoffet. Lige fra del fØrste nummer b1'Hglc Lhde/' nIll1oneel', i en ar277

I"Pkli.e oplog clcindlil halvdelen af pladscn . Del gav penge, som var yderst lucrkomne for at forbedl'e fo rbundels økonomi; hvilken \ ærdi, an no ncerne havde fol' <lU tlone01'eru(' , slår hen som ubesvaret. Omkring 1D40 anså llOvedbeslyrelsen tidspun klet for aL være iudc Lil nl stile mod en afvikling af aJUl ollcesystelll cl, i januar 'f(")!I.G havde den sidste fOl'l'ctuingsaJl lloIlcc sLået i JCrJlbnJlcTidende, og samtidig udkom bladet i det nye format det har nu. Den indlægt, forbundct derved gav afkald pfl, var ikke særlig stor , i årene fra 1930 var annonceindtægten iØvrigt gået jævnt tilbagc, således at den, da man i 1.038 besluttede at gå bort fra annoncer på forsiden, var nede på ca. 8000 kr. brutto pr. år, herfra skal så trækkes udgifter til agenter, papir, trykning og opkrævning etc. Samtidig med overgarJgen Lil deL Iluvalrcllde formaL gik hladet fra den hidtidige trykkemåde, roLationslryk, over til bogtryk, hvorved e1er kan fremstilles et smukkere udstyret blad, del' kan <lJlvendes hedre papir, som egner sig for illustrationer til de artiklel', lwo/'Iil deL uuses fo l' Jl0dveJldigt at brilIge billeder. Selvom det næppe kan ventes, aL det nogensinde vil lykkes en l'ednkt0r' at lavc et blad, e1el' tilJl'cdsslillel' :12-- 1:1.000 l,psere, så eT' der nu og da givet udtryk for, at bladet i sit nuværende udseende er et værdigt organ fOl' org-anisationen; og da intct i verden er fuldkomment, er der sLadig anledning for redaktionen og- læserkredsen til at forbedre bladet gennem et samarbejde, der hal' mere positiv vi I'kll ing end dell hlo[{c rreJ1lsmttclse af ncgativ kritilc Siden 1. fcbruar 1!.H(j er ledelsen af Jernbane-Tidendes I'cdaklion lagt i hænderne på .l. IL F. Jensen, som den 1. sepl.ernhcl' 1044 blev knyltet Lil forbundets kontor som sckre[.mr.

bladets TCf/nskabs('Ø!j(} 'I'.

Vi nævn le i begyndelsen af denne artikel, at der hlevantaget en juridisk sagkyndig som medhjælp og- korrekturlæser. Han lønnedes med den efter nutidens forhold meget lille sum af 40 kr. pr. år. Men det varede kun til 1.904, da han ansås for at være overflØdig, nu kunde redaktionen selv klare grej erne. 278

1<'01'sL i Hl1:3 m0de!' vi igelJ en udgift lil kO I'l'CkLmla'sning. lJdgiften er på 123 kr. for 1!)13- 14, men allere de næsle år bclaltes 200 kr. for delle arbejde, og indlil 1DV! forlsa Lle bladel med s,l'l'lig korr ekturlæser. Fra delle li dsp u nkL fandl hoved bestYl'elsell, at Illall indenfor foround skontol'ct ig'cll selv kUllne !les!'l'ide også (letle al'hej de. Blade ls "h oved" e l' IJIl(!eI'g[tet adskilligt) JO I'allLl l' illge l' i iirell es 10h. Ilet bcgynd!'e med eL, der hlo{, hes lod ar slore !'yper, m en allnr'()(k i j!)02 kom el sm!'lig!', lct-\'Jld hoved, 11v06 vingeJrj ulet indgik . AI'd erl(',I' sk i r!cc!ps ig(\ll ]wved, og JOl'hllrrdeLs Jllo llo "G0 t' din pligt - kr(Uv din reL" hlev indsat. .Tens Chrislophersen lagde slOt' vingI. p,l hL!(kls ydl'e fl'm!l{,J',ndplt, og hall JO I'iln]edigcde a!'ter Legnet et hladhoved, i hvilkel dcr indgik en JaJleopslilling, hvor eu ung og en [dure jel'llh,lIlemund sLod JauevngL. De lle 1lliT1J'ke blev i de f01gende :lI' hrugt som kmldingsmi.e l'l,e fOl' 1'0 1'hundeL og nllven(lI('s bl. a. ph Pil l'il\kke arclnlillgcJ'S hl'evpnpit" l igesom forbundet selv havde dct som bomall'ke pet kOllvohlL ter cle. El'ler!u"Ulden sum smagen skiHedn, gik (kLle smukke sym h ol i glemme, men det Vat' kal'1lklet'islisk fol' deu lid, hvor' man JlUl op i'l(/cnrOl' ,d ie a [,(kl illge t' s,t!le ilJd ]Jit aL I'i\, allskaf('et J'U.JlCt' lil ['inJlesafdcliflget'lle. SLoHlw<!Cll OVCI' de nye r'0de Jallcl' gik het' igo1l i del, nu glemle hlndltoved. På regnskabet fol' 1010 finder vi en udgift på 30 kl'. for legning uf eL nyt }lladhoved, ~er brugles nu et liniemoLiv m ed vingehj ulet l'u llende hen ad skinnerne som bomærke. Hetle hoved blev hcller ikko gallllll('lI, og i -JH15 illd['01'les dul, de l' JlOldL s ig, irrcll.iI v i i J04G gik over til deL nuværende formaL med eL bladllOved, hv ori vi Ilgellj IlleL, etatells symbol,igeH (',I' Laget i anvel\(!n!sn. Det fi3rste nummer uf Jernbane 'ridende koslede 2G kl'. for 800 eksemplarer, men oplaget sleg megeL hurligt, allerede i WOO kun ne lIlan på kongressen oplyse, at deL var sLeget Lil 5200 eksemplar er. 1\ [' de ml<.lste bevarede regnskabet' ses, al, oplagel, i 1!J01. Val' ca. G500, og at trykkeomkostnilJgerne deL år var pi\. 2705 kr" forsenLldscll fol' :WO;J- 04 kos tede 74(; kl'., og illlllO!W(1I'lle gav !t~2Gkl'. 'I' il sarnlllenliglling kan un f0res, at Jel'Tlhallc-'l'idcJlde i HJltH-!tU udko m i rL oplag pi't 1:3.000 eksPllIplill,'el', og ul, lrykkeril'egll ingen belØb sig Lil ca. 200 kr. p r, tl'ykside for deLle oplag, iaH 112,500 kr.

279

1<'(!I'selldelsesollllws lllillg('J' !W \'ill' dil slegel lil U.DOS kr., ell klækkelig stigning siden Hl04, da man begyndte på udsendelsen gennem postvfl.lsenet. Uds(mdelsen lil læsl!1'nc . I silJ e erindringer forLalfe 11. P. Hansen om bladets udsendelse Li I nH',c! IellllllCl'lW, f"yiJ's( k li Il pit Hj mllalJ d, meu senere ove!' hele lan det. Når det kom fra Lrykkeriet., blev deL vragt til redaktØrens bopml, en kvistlejlighed i Absalonsgade, hvor ] lansen pakke de hladene til de enkelle afdelinger, og sendle dem som posL- eller ha uepakker lil Lillidsll1lDndene, der fores lod JUl'delingelJ til medlem merne på arbej dsp1adsen. E fLerhåndell som oplageL steg, blev en anden forsendelsesmåde nØdvendig , og fra medlemskredsen fremkom forslag om at få blade L sendt til hjemmene, således at dd kunne blive læsning for hele familien. På kongressen i 1D0:3 beslultedes det at gå over til forsendelse lIl ed posl vmseJlcL; .1erlJ hHue-Ticleude skrev den i. .i all uar 1!J04, da ordningen (rådle i kraft: " Når man pil kongressen med en sjreldcn enst.emmighed vedtog, at vort hlad, vor bedste agitator, skulle uds endes gennem postvæsenet, så har vi gru nd til at formode, at del ikke alC'ne var Ønskelom at hefri afdelingerne fo r ('l besværlig!, omrle'l illg.q l']H'jdl' , "" l' bar ([nnnc ('lLs!'emmig.JJed frem . Nej. (le!. var sikke r t. mere Ønske!' om at. ril Jcrnlmne-Tiut'nue in(l i 11jelllTnene til hu struerne for også at inlpr(,sscl'e d em for d r,t, orgllnisat.ionSl1l'brjde, mand r,n fle re år hal' dCltilget i" .

De nlJe ordning-, de)' fOl'ndell leLI.e1sell i ;Il'bejdet, medfØrte en be tydelig- bespurelse for den ikke særl ig veJspmkkede kasse, hol' s idell viDreL fulgt, og dcr el' geJllleJll i\, 1'('. 11(, s iden (/il llW,llgc ekselIllJler PLt, uL vi JleLop her igellnem hal' UlW [, aL illl.e!'cssere hns truer'ne (og oHe hØrll erw ) fol' del ilrbej de, Lu's {)l'gulI isa tioll besl\ cc ftig'er sig med. Ikke sjmldenL modtageT' redakt ionen vreve og in dlæg fra mecllemUl cl's hns(J'UCl', som bevisel' den interesse, der ()gså hos det "s vilge 1\011" IHDres fol' vorl. fag blad. J . K . F. Jensen .

280

-x·

ETATENS INDRE RETSFORHOLD l jernbanens lJarlldOlll falldtes iag'en skrevne r egler for ud0vels en a r den dis ci pli llaJl'e retspleje. Der var imidlertid et r et skarpt skel mellem over- og underordnede, hvilket afspej lede sig i rets forholdene som helhed. Adskillige af de overordnede var tidligere officerer, og navnlig blandt togpersonalet fandle s adsl<.illige tlncleroffieerer, hvilket bidrog til at skabe et oveI'- og underordnelsesforhold, oml rent sva rende Lil mililærelatens. 'l'jellsUige forseelser blev fOl'flllgt og pt'ttall. af tjcnestemandclIs foresatte, hvilket ikke ydede nogen garanti for en retfærdig afgØI'l'ls('" da den foresatte ofte var interesseret i et beslemt udfald og ikke heIL sjældent - f. eks. ved mangelfuld instruktion - havde medall svar fOl' det uheld, for hvilket hans underordnede val' anklaget. I begyndelsen af året 190ft: traf den davmrende kolleg'iul e styrelse a r statsbanerne -- generaldirektionen - nogle afgØrels ( ~ I' , som forekom personellet meget strenge, og delle gav sLØdet Lil, u t !'agpressnn salle personalci.s retslige krav ullder debaL. net frem hnwedes herv ed navnlig, nI, siglede ikke havd e lejlighed til 1'01'sval'. Med gyldighed fra L ilp ri l HJ04 blev der af generaldirekLiolleJI gi \'f'./. nye iusll'ukser fol' kredsbeslyrere, (ordre d. 1016-1017), ()~ heri fandtes også nye regler for behandling af sager om tjenesIc fors eelse!'. Ilet faslsloges, al. visse alvorlige forseelser og lllerf'. komplicerede sager allid skulde p å kendes af generaldireklioneu . f) et blev endvidere påbudt, ut sigtede i sådanne sager skulde arltyiJ'cs af kredshesIY I'eJ'()1l pl' l'smllig elluJ' ar (]efl]ws nmrTncsle sledf ortl'æder. Personalel ltilsl<) denne on)ning som el. lille JrClnskridt, men Ol'gani salionerue forts alLe arbejdet på at skabe større tryghed, llavnlig ved at udforme viJereg'uende regler for fremgangsmåden \ed undcl'sØgelsel' og forhØr . .JernbaneoT'ganisaLionernes fællesudvalg log spØrgsmålet op til behandling og n edsatte den 8. april 1!JQ!l et udvalg besLående af pakmestel' p , D. Pedersen, ass islent Vilh. Ohlsson og lokomotivfØrer L. Mouritzen lil ul arbej de m ed sagen. Delle udvalg foreslog

281

bl. a., at der skulde ansmttes eu a uditØr til sikring af en ensarlet og formelt rigtig behandling af alle betydelige retssager. Desuden foresloges ell række almindelige processuelle bestemmelser og bestemmelse om, at enhver anklaget skulle have ret til at udpege eller fo rlange beskikket en ansat, me d hvem han, også inden (orhØret, skulde have lejlighed til at r ådfØre sig. 1m id ler tid blev hele retsordelIen indgående drØnet i fagpres sen. "Jer nhane-'ridellde" lll1d ersl.regecle særlig deL sidste punkt i fællesudvalgets forslag', der gik ud på konduitelisLernes afskaffelse. ' ) Bladet erklmrede iØvri gl, at det ga nske visl. havde givet sill 1ilsl utning til fællesudvalgets forslag' som helhed, men del. var ikke sæ rlig begejstret fol' a uditØren, der let kunne blive en altfor ensi dig og hensynsløs l'cs llHa Ljmgm '. A lHliL0rcJl, skrive)' ".JembulleT idendes" daværende redaktØr ,L Chris tophersen, var altså ikke vor afgud, men da vi ikke stt os i stand til at pLlvise noget, a ndeL, der var bedre, lod vi ham sidde i forslaget som et Vllm! for den ens a L'l ede retslige forund ersØgelses skyld, og nØjedes med at lad e ham konl.rollere af den af den anklagede udpegede bis idcl cI'. Fællesudvalgets forslag resulterede i, at der fra L jUlli 1000 blev ansat en retskyndig auditØr ved statsbanerne. Bisidderen korn derimod ikke med i fØrsle omgan g', men det hlev fastsat;, at den sigtede, efter at være gjort bekendt med alle i sagen fremkomne oplysninger, h avde r et til nl a rg'ive et sk riftli gt indlmg, som skulle indlemmes i sagen. /lo fØrste G år val' alldil01'ell hOllO!'nI'1 01111 cl., meu vpu lov n f I. a pril HH! blev stillingen lovfæstet, og del faslsmUes i ]OVCl1S § 1, at a uditØren sorterer dil'ekte under ministeriet fur oJfenLlige a l'Iwjd('r, og a l Ilnll !1(1lJ<pvlJ( ~S iiI' kougcll. lIall hlive!' dog 10 1lueL iiI' sta tsbunerne. Ved tj eneslem a ndsloven af 1940 er del' sket den H' Il d ri Il g, al aud iLyirl'.1l ogstt lyilllll (l'SSigt so!'lel'o!' I.lll dl~t' III ini sLe !'i eL Don fØrste audityir, daværcnde llCI'l'cUS f'uldmm!:rtig Aage M. Andersen , forblev i embede l til udgang'en af 1937, hvorefLer furfatteren af dette afsnit overlog stillingen . *) K onduitelistesyst emet pålagde den lok ale foresatte a t u darbejde og til generaldir ektoratet at indsende lis t er med k a r akter for hver enkelt ansat. Denne karaktergivning var hemmelig og udsatte ofte personalet for den rene vilkårlige bedømmelse,

282

l lov af 25. februar 1025 om styrelsen af statsbanerne er i § (i op Lage L en besLemmelse om, at ingen Ljenestemand kan afskediges på grund af Ljeneste l"orsc"clse, fØrend hans forhold har været gjort Lil gensland for un dersØgelse af auditØren , og for så vidt dennes indstilling ikke går ud på afskedigelse, kan sådan ikke findc sled, udcn at sagelJ hal' været forelagt minisleren til afgØrelse. DeL forudsættes alls ,l i styrclsesluvcn, at del' findes en auditØr, Lil hvem generaldirektoratet kan henvise sager til behandling. AuditØrens stillingsbeLegnelsc var oprindelig: AuditØr ved statsbanerne, men ved tjenestemandslovell af G. .i uui 104(i er han henfØrt under lovens afdeling 7 og bellffivnes: AuditØren under ministerieL 1'01' offentlige arbejder. ncLLe betyder imidlertid ikke nogen realitel,sændring for så vidt angår behandlingen af stalsbanesag"er, idet audi tømu som foran nmvnt allerede i llCnhold til loveJl af L april 1911 var uaflwmgig" a l" statsbanernes styrelse. GeneraldirektorateL kan ikke give audiLØren nogen ordre eller nog"et dirckLiv ang<"wnde en sags behandling. SåfremL del' måLte ullslii Oll af"vi,O"cll<!O mellillg ltel'OlII, mtt lIlillisLerieL lrmffc afgØrelsen. Begierne for den formelle frerngallgsmådc ved behandlingen af auditØrsager ved statsbanerne findes uu i ordre A side 1i13-i35. De L angivcs heri, hvilke sager, der skal eller kun henvises til audiLøl'behandling, It vem der kan mØde som bisidder, dcnnes stilling i sagen, om Lils igeise Lil forhØr m. m . Ved tjenestemandslovcn af 19J!) lovfæstedes den tidligere adminisLrative bestemmelse om, at tjenestemændene under den dis cipl inuwe undcl'syjgelse angående tj eustlige forseelser havde l'et til at lade fØre vidner. Endvidere indfyjrles rcttcn til aL møde med en bisidder og re Ltil at få udskrift af l'orhØl'sproLokollen. Ved lovell af JO:}! blev reLten Lil aL møde med bisidder udvidet ved tilføjelse om, at der som bisidder kunne anvendes en sagfØrer. Elldvidcl'e gav lo vcn tjeHes temande!l l'et Lil aL krmve afskrift af samllige Lil foI'lIØrSlJl'o tol"ollo!l knyUede bilag eller adgang til at ge llncm gii disse Lil brug ved udul'bejdelscrl af skriftligL indlmg. Til udfærdi gelsen af det skriftlige indlæg fastsætter auditØren en feist af ikke over en uge.

283

AuditØrens indstilling affaLLes på samme måde som en dorn . Selve afgØrelsen træffes af generaldirektØre n , der formelt ikke er bundet af auditØrens indstilling. Dog skal generaldirektØren, såIrem L han i modstrid med auuitørens indstilling skulle beslutte at afskedige en tjenestemand, henholdsvis gøre indsLilling herom, forinden afskedigelsen iværksættes, g'øre auditØren bekendt med den tagne beslutning, og, såfremt denne ikke tiltræder, skal sagen [oJ'ehngges minis leren til afgØr else. Tjeuestemanden skal under!'eu.es herOJ!l med tilkendegivelse af, aL hall kun få adgang t il personlig at fremstille sin sag for ministeren og hel' vil kunne m.edtage en t illidsmand. Hvis den, der ikendes en disciplinær straf, el' utilfreds med afgørelsen, kan dellIle piiallkes ligesom enhver andeu admiuislraliv akt, ideL de!' ikke er fastsat særlige regler b erom. AfgØre lsell i ell illldil.0rsag vil fy.Hgelig kunne iudfllJkes fol' ministeren, meu denIle må !lave ret lil at resolvere, at sager af mindre betydning over lades generaldirektØren til endelig ::d'gØr'clse, idet minisleren ellers IcL ville blive overhebyrdet meel en mængde urimelige henveIldelser. I tjeneslemandslovens § i7 er det fasisat, aL enhver tjeneslemand er pligtig til aL lade s ig afhØre under en discipl inærsag, og ved ordre A side 131 er det piUagt enhver ansat at Inde sig a1'h0r'e af auditØren. 1I'0lge IjcIIeslelJlilUclslovells ~ i8 er de discipliuml'e straffe fØlgende: i\dvuJ'sc l ulle r iJ'eU.Clsm tl.cIse, hØde, de!' dog ikke må ovc!' sLige 112 Illtineds løn, l'orsmUelse lil aIHlcll!j ellesl n, degradal ion ClUer afskedigelse. Såf!'ClmL dm' ikke foreligger ell uforbeholden skriftlig lilsUi,else, vil bøde over' iO kr. og fOl'smlle]sc il,ke kUlllle anvendes, forinden ro!'hylr el' il I'ho ldL i ()V(>. I'(~ llssLellllll e J se Il1ed Lj oueslemundslovellS § 17. Dc hØjere straffe kan, nftr forholde!; ikke Cl' fastslået ved dom, aldrig ikendes uden eHer' forudgået t j CIJslligL forhØr', hvilket ikke overflØdiggØres uf en til slåelse og endnu mindre ul', aL den sigtede g iver afkald på forhØr. Dersom de nævn te regler om fremgangsmåden ved ikendelse ai'

284

disciplinærstraf i væsen tlig grad tilsidesættes, medfØrer dette, at ikendelsen bliver ugyldig. l tjeneslemandslovens § 17 stk . .j er der hjemlet adgang til al. nægte medtagelse il r bisidder oP.; til aL fravige de Øvrige i sl.k.2 givne regler for den disciplinære undersØgelse, hvis tjenestemanden er mistænkt for et forhold, del' antages at falde ind under sLraffelovgivningen. rrjenestemanden kan dog i su. tilfælde forlange undersØgelsen henvist Lil relten. l § 17 stk. 6 er indfØrt en ny hestemmeIse, hvoreHer det påhviler styrelsens chef, forinden ikeJldelse af en disciplinmrstraf, del' går ud pfl forflyUelse, degradation eller afskedigelse, findel' sled, at give ved kommende forhandlingsbereUigede organisation meddelelse om sagens stilling, således at der kan gives en repræsenLant fra orB'anisaLionen lejlighed iii en mundtlig drØftelse af sagen, forinden endelig afgørelse i slraffespØrB'smålet træffes. Der findes hverken i tjenestemandsloven eller i ordresamliugen lJestemmelser om, hvilke mindste eller højeste s lraffe , der skal eller kan ikendes for de enkelle forseelser. Hele slraffeskalaen gælder derfor formelt for enhver tjenesteforseelse. I "almindelig instruks" fandLes en - ganske vist selvfølgelig - bestemmelse om, at de strengere slrafarter skulde anvendes for alvorlige eller gentagne forseelser, men eHer al "almindelig instruks" er ophævet, findes overhovedet ingen almindelig regel om strafudmålingen. Spredt omkrin g i ordrestoffet findes enkelte strafudmålingsregler, hvorefter bestemte handlinger eller undladelser betragtes som "alvorlig t j enesleforseelse" , vil medfØre "streng straf" el. lign., men iØvrigt sker strafudmålingen formelt efter et friL skØn. Faktisk finder udmålingen dog ikke sted efter et helt frit skØn over det enkelte tilfælde alene. Der findes nemlig t et ret fast grundlag i den praksis, der i i'trenes lØb har udviklet sig med hensyn til den straffemæssige vurdering af de arler af tjenesteJorseelser, del' jmvnlig forekomme r. 1 <1 l1ditØreus sagsregister, hvori afgØrelscme indfØres, har man en . sledse rigeligere kilde at søge til fol' at finde oplysning om praksis, og med dette register rådfØrer auditØren sig ved affattelsen af indstillingen om fastsættelsen af straffen . 285

Tjenestemandsloven indeholder ingen regler om deL nærmere forhold mellem disciplinær og kriminel strafforfølgning, og do' forudsætningerne for' de Io <lrlel' af slrafforfØlgning el' heIL forskellige, m it de i j)l'iiH.;ipJleL klltl1l e ivml'ks,ptles og fremmes uafhængig af hinan den. En fældende straffedom, der ikke m edfØrer stillingens forLabelse, er ikke til hinder for, at del' for samme forhold ikendes en disciplinær straf. Heller ikke en frifind ende straffedom udelukker en senere discipl inær straf for det af tiltalen om fal.l.ede forhold. K. R. lIarisen.

OPLYSNINGSARBEJDET I DJF Selve grundlaget for arbejderbevægelsens aldionsevne er sammenhold og solidaritet ; det var derfor Il aturligt, at dens fØrsle opgave bl ev agitatione!l fOl ' [ol'slåe]se!t ]H3I'af, og fØrst da den havde vundet udbredelse blandt den arbejdende befolknin g, val' forudsætningerne for en højnelse af levevilkårene skabt. Da de t var de lave løn ninger, som trykkede hårdest, var det naLurligt, at det blev her, der fØ rst målte sættes ind. Med de forbe drede Økonomiske vilkår opstod trangen til mere frihed fØrst i form af kortere arbejdstid og senere i længere ferie. Ønsket om også aL forbedre de sociale tilstande rør le m ed sig, at man søgte at vinde indflydelse i det offentlige liv. DeL slod 0,1'bej derne klart, at de ved hj ælp a f de)'es lalstærke politiske og faglige organisationer var i sland til aL vælge repræsentanter ind i indflydelsesrig'e slillinger, men det stod dem også klart, aL disse stillinger kun k unne fastholdes, såfrem t de mænd , der fik dem betroet, besad fornøden viden og indsigt. I et demokra tisk styret samfund el' det imidlertid ikke nok, at lederne kan gøre fyldest, det er lige så nØdvendigt, at de folk, der vælger dem, er så velorienterede, at de er i stand til at Øve en saglig kritik af tillidsmændenes virksomhed. Det var i erkendelse heraf, at vore faglige og politiske organisationer tog oplysningsarbejdet på deres program. Indtil omkring 1920 tog oplysningsarbejdet nærmest sigle på at udbrede ke ndskabeL ti I al'l)(\j ue1'!J e\'iPgelsens ide og teorier. Ver-

286

del1skl'igen JOg lil HU8 medfyide en forandring heri. Dc ofre og afsavn, krigen havde pålagt arbej derne verden over, blev signaleL lil, aL de nu stillede stærke krav om medbesLemm elsesret over prod uklionsmidlerne, produktionen og dens fordeling; meu samtidig meldle sig fCngslelsen f Ol', om ill'hej del'Jl e Il 11 også val' modne Lil aL lØfte disse slore opgaver. };'Ørs L i tyverne begyndte oplysningsarbej del ut lage fart. Der opre ltedes rundt om i lanclet af'Lenskol er og sludiekredse; cleL sporedes, al a"bej derne selv fØlle c!ee(ls Jllilllgelfu Ide uddaun else og ønskede al rude hod derpå ved, ofLe i (lU fremskreden alder, uL ind hellle del, JorSyim te eller m iiske rel:tere det, der ikk e tidligere haYd e væreL lejlighed lil at lilegne sig. Denne Lrang til dyg tiggØrelse, der sponlant, dukkecle op i urbejderkredse, underslØtledes kraftigt af ar'bej de r bevægelselIs faglige og pol itisk e ot'gani salionnr, det' Sl.lUl'L indså, al skulle del' skabes linj <' og JasUll'tl i den spl'ndLe lllJekl'visnillg, miHLe aer Lilvej eheinges el, ()J'gan, shledes n l all oplysJliJlgsarhej lIe kUll ne J)J'inges in d ' unde t' eIt cetllen l ledelse. l 10:2-1 stiJledes Arhejdeenes Oplysnillgsforb und. TidelI , der fulgle, visle, at del' J10t'lned var skahL el, organ , som val' i sl.and til a t give oplysningsarbejdet fasthed og evne til al udbygge del påkrævede arbejde suml, tage nye opgaver op. Inden for Dansk Jernbane };'orhund VilJ' der allerede fØrst i lyverne p å begyndt eL oplysningsilrhej de i Jorskellige fmlles ai'delillgel', nwlt elel y,lI' kult ble vet lil sprcdl.r. fOl's0g, thi for del førsle manglede man økonomiske midler, og dernæst savnedes en eenlralledelse, der kunde tilrettelægge arbej det for hele landet. JernbaneJorbundels hovedbestyrelse havde imidlertid opm ærksomt fulgl udviklingen, og i se[)l.emhcr :1021) beslultede den at stille 2000 kr . til ri'tdighed for oprettelsen af en uflenskole i KØbenhavn, et forSØg, som - hvis det faldt heldigt ud - skulle efterfØlges a f lignen de uftenskoler undre steder i landet. Det blev således Københavns fællesafd eling, der kom til at gøre begyndelsen. Den organiserede en skole med en undervisningsplan på 80+80 undervisni ngstimer stUedes, at der paralelt med aften undervisningen ogs ft var en Jorrniddagsklasse. DelLagerne kunne så fril vælge, om de ville møde om form iddagen eller om aftenen, aH som tjeneslen tillod del. 287

II vor' slol' in teressell vat' fremgik ar, al over llU ndrede rnedlemm el' lneldle sig som dellagel'e, men da skolen kun kunne Lage 00 elever, målte der foreUlges lodtrækning' m ellern ansøgerne, V ('.(} skolens afslutning lilstillede elevel'lle hovedbestyrelsen en skl'ivelse, hvori de udtalte deres Lak for dens medv irken ved skoleJlS oprettelse. Samme år stillede stalions- og banepersonalets afdelinger i 1. distrikt henholdsvis 2000 og 500 kr. Lil rådighed for st.udiekredsarbejdet, og inden fol' de lO afdelingers område ulev del' dellne vinler oprettet Hl studiekredse. Disse forSØg beviste en så slot' inlel'usse rOl' oplys ll i lIgsil l' lJ\'j del., a t det var naturligt at søge del lag!. ind LIllder faslere formel'.

L EIlELfm (le 0IWN()MI

Jmlell f()l' fo l'llull(JeLs oplyslIillgsal'bejde gl'ib!)l' ledelse og Økonomi så ofte og på afgørende måde ind i hinanden, at det er naturlig't, at de behandles under eL Med det formål al drØfte oplysningsarbej deLs tilrettelægning afholdtes den 3. juni 1920 et møde i l<'redericia. Der deltog repræsentanter fra samtlige kategoriafdelinger, desuden forretningsfØrer Charles Petersen og fra Arbejdemes Oplysningsforbund folketingsmand Harald Jensen og arkivar Oluf Bertolt. Forhandlingerne var fra alle .sider præget af stor interesse, og mødet vedtog en plan, del' i hovedtrækkene gik ud på fØlgende: at søge iværksat oplysningsarbejde over hele landel navnlig i form af studiekredse, at opfordre fællesafdelingerne til at vise sagen størst mulig interesse, at opfordre kalegoriafdeling-erne til at yde økonomisk støtte til arbejdets gennemfØrelse og at oprette et udvalg til at foreslå ag-itationen og administrere de tilskud, der måtte indgå fra kategoriafdelingerne. Udvalget skulle bestå af 5 medlemmer og benmvnes Dansk .Jernbane :B"orbunds Oplysningsudvalg. Af de 5 medlemmer skulle de 4 vælges på mødet med 2 Jra Jylland, 1 fra Fyn og 1 fra Sjælland, det 5. medlem slull1e udpeges af Arbejdernes Oplysningsforbund. 288

Udvalget fik følgende sammellsælning: Valgl a( mødel: Overportør O. SØrensen, KØbenhavn, togbetjent Berrig, Nyborg, overporlØr M. K. SØrensen, Vejen, banearbejder Th. E. l<'rederiksen, i [el'Ilillg. UdZJegel af' Arbejdernes Oplysnings(m'bund: }<-'olkelingsmand Harald Jensen, KØbenhavn. P å kongressen i SØnderhorg 1920 vedtoges et forslag gående ud på, at der for de 2 år bevilgedes 7000 kr. årligt til oplysningsarbejdet. ])er var hermed skabt en mere solid Økonomisk basis 1'01' udvalgets arbej de end de tilfældige bevillinger, kategoriafdelinger'ne var i stand til at give. Udvalget iværksatte da også sarnrne efterår en omfallende agitation med fored rag i alle fælles afdelinger ; desuden lod det den følgende SOIlllnel' afholde et feriekursus på Kerteminde hØjskole med det formål at styrke interessen og uddanne studiekredsledere. Ile ti. e kursus virkede ganske efter sin hensigt. Desværre Jremgår det ikke af oplysningsudvalgels forhand lingsbog, hvilke positive resultater, der opnåedes ved den omfattende agitation, som ivmrksaLles, og da den daværende formand, O. SØrensen, i foråret 1928 pl udselig forlod arbejdet, gik også en del af arkivet tabt. Som allerede nævn t blev det. kongressens bevilling på 7000 kr. årligt, der fra 1020 korn til a.t danne g;undlagct for udvalgets Økonomi, idet bevillingerne fra kategoriafdelingerne efterhånden svandt ind og til sl ut indskrænkede sig til, at de belalle for nogle af deres medlemmers deltagelse i de feriekursus, udvalget lod afholde, hvilket også m ange fmllesafdelinger gjorde. Da udvalgets økonomiske basis således flyttedes fra kategori afdelingerne til hovedkassen, var dermed også grundlaget for dels hidtidige sam m ensætning forrykl<et. Pft kongressen i Uelsing01' i 1028 fremsatte hovedbestyrelsen fOf'slag om en re~rgan isation af udvalget. Forslaget, som vedtoges, g ik ud på, at deL frem deles skulle bestå af 5 medlemrner (2 valgt af kongressen, 2 af hovedbestyrelsen og som tidligere 1 medlem, udpegeL af Arbejdernes Oplysningsforbund ; endvidere besluttede hove dbestyrelsen at hovedkassereren skulle tilforordnes udvalget, hvis regnskaber skulle optag"es i hovedkassens regnskab. Ud19

280

valget fik også et andet navn og kom Lil aL hedde "Dansk Jernbane Forbunds Landsudvalg for Oplysningsarbejde". Samme kongres vedtog endvidere for den kommende kongresperiode at bevilge 1 kr. pr. medlem årligt, hvilket i forhold til vedtagelsen i 1926 betød en forØgelse på ca. 1500 kr. årligt. Udvalget fik herefter følgende sammensætning: Valgt af kongressen: Togbetjent S. Fogsguard Nielsen, København og banearbejder Karl Poulsen, Vildbjerg. Valgt af hovedbestyrelsen: Banearbejder Th. E. Frederiksen, Herning og porLØr N. M. Andersen, Arhus. V algt af Arbejdemes Oplysningsforbund: FolkeLingsmand Harald Jen sen, KØbenhavn. Udvalget konstituerede sig med .l!'ogsgaard Nielsell som formand, N. M. Andersen som næstformand og Th. E. ];-'rederiksen som sekretær ; det tr ådte i funktion i ~omm eren 1928. De ferie kursus, der var påbegyndt på Kerteminde højskole i somm eren 1927, blev de følgende år fortsat på statsbanernes feriehjem "Knudshoved" ved Nyborg. For arbej det i fælles afdelingerne foreligger der for fØrste gang 101' vinteren 1928/29 en nØj agtig oversigt over, hvilket oplysningsarbejde der har været igang. Den viser, at der var opreLtet 7 aftenskoler med 207 deltagere, 21 studiekredse med 272 deltagere og 12 forskellige kursus med 1f>:3 deltagere, endvidere havde 12 fælles afdelingers medlemmer deltaget i stedlige aften skoler og studiekredse. Det må således siges, at det nye udvalg rent arbej dsm æssigt fik en god start. I 1929 dØde Harald Jensen; hans efterfØlger i udvalget blev Oluf Bertolt. Der hengik nu 6 år, hvor udvalget' arbejdede j ævnt og støt uden ændringer i dets ledelse og økonomi. Udviklingen medfØrte imidlertid, at forbundets hovedledebe Ønskede en bedre uddannelse for gruppeformændene. På kongressen i Esbjerg i 1936 stillede man derfor forslag om , at der skulde afh oldes 8 gruppeformandskursus med 2 kursus årligt, således at alle forbundets gruppeformænd - ca. 400 - inden for et tidsrum af ca. 4 år kunne få lejlighed til at deltage. Der skulle så ikke i deLte tidsrum afholdes feriekursus. I samme forbind else foreslog hovedbestyrelsen, at 200

hovedkassens tilskud til oplysningsal'lJejdeL forlJøjedes fru 1 til 2 kr. årligt pr. medlem. Forslaget blev vedtaget og landsudvalget hlcv således sLillet overfor en n y opgave. På kongressen i 1938 i NØrresundby vedtoges bevillingen uforandret, men der skete en betydelig forandring i udvalgets sammensæLning. Kongres sen valgte portør P. Madsen, Nyborg, i stedet for Karl Poulsen, Vildbj erg, der på gr:und af sygdom havde søgt sin afsked fra statsbanerne, og hovedbestyrelsen valgte banear]lcjdel' N . A. Jeuscn, Arh us, i sl.edel fol' banearbejder Th. K Prcdcl'iksCJI, I I e l'JJill g, dcr efl cl' cgeL Ønske udLrildte. J seplCJlllJrl' LD:~8 al'gik udvalg'el.s 1ll<1J1geitr'ige for'mand S. l<'ogsgaard Nielsen ved dØden, og suppleant.en, pakmester O. •1. lkuLsen , . !(ØbeJlhavlI, iJldll'iidlc som medlem. IJdvalgeL kOllsLiLucl'edc sig med N. M. Andersen som formand, N. A. Jensen som næsLforlll UJld og (J .• 1. Beu lsc Jl som sckl'(~l.a'J'. l \HM3 ul'lØsLe Meldgaard 1( l'is LcJlsell P. lvladscn i ledelselJ . På kongressen i KØbenhavn i HH.!! skete der påny en ændrin g i udvalgets Økonomi, idet kongressen på grund af dyrliden besluttede, al bevillingen p å 2 kr. pr. medlem pr. år måLLe overskrides med indtil 1 kr. , og i HJ48 blev hcvillillgen til ind lil 4 kr. pr. medlem årligt. Ud over den faste bevilling fra hovedkassen yder denne også cl Lilskud lil udvalgets administration ; dette tilskud har gennem tiderne været noget varierende, men har i de senere år ligget p å HlOO kr. årligt. Statsbanerne yder et tilskud til sprogundervisning på ikke over 1000 kr. årligt. 11jndvidere yder Arbej dem es Oplysningsforbund et årligt tilskud på ~~OO kr. Det skal i denne forb indelse nævnes, at der i mange år har eksisteret en ordning, hvorefter forbundet hvert år erholder eL belØb fra statsbanerne til afholdelse af t j ensLlige foredrag. 1 1048 blev del overdraget landsudvalgel at arrangere dis se.

F ÆLLESAIi'm~LINGEHNE

Af deL belØb, kongressen stillede Lil rådighed , skal udgifterne lil ferie- og lillidsmandskursus samt til medlemmers deUagelse i de udvidede fagforeningskursus, forlods afholdes, hvoreHer resten 19·

291

kan anvendes til oplysningsar'bej deL i fællesafdelingerne ; men da disse næsten allid søger om større belØb, end der disponeres over, har udvalget den mindre behagelige opgave at veje og vrage mellem de indsendte andragender. ],'ordelingen skal gerne ske på en sådan måde, at bevillingerne fortrin svis går til de fællesafdelinger, der sælter det mest værdifulde oplysningsarbej de igang. Som allerede nævnt foreligger der ikke for tiden fØr 1H28 noget m ateriale, der viser oplysningsarbejdets omfang i fællesafdelin gerne ; man ved blot, at del har været betydeligt. [,'or perioden efter 1928 f<ireligger imidlertid et materiale, af' ilvilket det ft'emgå.r, at del' i de forløbne 21 ål' bul' været afholdt ~l!) afLeuskolekul'sus med 131.0 elever, 887 studiekredse med 508L deltagere, lan audre kursus lned ~~221. deltag'ere, og arrangeret 2G:l f Of'e cl rag, hvortil del' hat' været 70000 tilhØrere. Ilerudover hal' cim' flere steder været oplysningsarJJejcle, som ikke hal' været anmeldt :(01' landsudvalget, og derfor ikke er medregnet her, ligeSOll1 de afholdte hØjskolekursus og forbundets feriekursus heller ikke el' medregnet i tallene. AF'rENSKOLgn Det blev den -aftenskole, som på hovedbestyrelsens foranledning startedes i KØbenhavn i vinteren 1925/2Ci, del' korn til at danne forbillede fol' en række aftenskoler, der i de fØlgende vintre oprettedes landet over, ofte i samarbej de med andre t j enestemandsorganisationer. I de nærmest fØlgende vintre blev der således foruden i KØbenhavn oprettet aftenskoler i Ålborg, Århus, Fredericia, Herning, KorsØr, Roskilde, Slagelse, Nyborg, Esbjerg, Sønderborg og senere i adskillige andre byer. Undervisningsplanen val' ikke altid den samme, men hovedvægten var lagt på elementære skolefag, navnlig dansk og regning; dog var der ofte knyttet andre fag til som f. eks. historie, samfun dslære, bogkundskab o. L, til tider også organisat.ionskundskab og jernbanefaglig undervisning. Når aftenskolerne efterhånden ophØrte, skyldtes det, at der i tiden fra Hl21 t il 1988 ikke fandt nogen nyantagelse sted ved 292

slat,s hanerne. Men selvom eler i de senere ål' igen er antaget nyt personale, medfØrer det næppe nogen genoptagelse af virksomheden, ideL de unge mennesker nu om dage ikke hul' større trang lil at supplere deres elementære skolekundskaber.

STUDIEI\RE DSE Den undervisningsform, som har' vundet, sLØrst udbredelse, er at'bej deI'-st,udiekredsen, og det kan vist ogs!i fasIsiiles, aL del. Cl' den , del' hal' givet de bedste resultater. SLlldiekredsarbejdct spmll der over et stort område lige fra samfundsImre til musikteori, men ovet'vejende er det dog emner, der har tj enstlig eller organisationsmæssig interesse som f. eks. ElIidsmandsvirksornhed og j ernbanefaglige spØrgsmål. Det har ofte været forbundet med vanskeligheder at få sl.udiekredsarbejdet igang i fælJesafdelingerne, og endnu el' der mange steder, hvor det ikke er' lykkedes, men det ma indI'ømmes, at forholdene er vidt forskellige . Den fællesaJdel ing, del' hal' sine medlemmer spredt over el sLort om l'iiel e, Cl' betydelig vanskeligere slillet end clen, der har' dem samlet i en by. Det viser sig iØvrigt, . 11, lIi\,)' un studickreds 1'0 I'S I. Cl' SLill'Id med virkelig interessered e deltagere og en dygtig lede!', kan den nn,e forlsmlte år efter år med sl.ildig ski l'Ielldl~ emuur.

I"AG- Oli SPHOGKUHS\lS !( urs IIsvi rksornheden fordeler sig navnlig ovprlo områder, spl'ogkursus og kursus med jernbanefaglig undervisning; (kn sidste omfal.ler' navnlig forberedelse til fagprØvel'. Sprogundervisningen Olnfattede indtil :l0:3[) smrlig tysk . Undel' besæLtelsen var del' imidlerlid ingen, som ønskede at læl'e deLle sprog, og da der ikke val' praklisk anvendelse for andre fremmede t.ungemål, ophøt'l.e sprogundervisningen nmsten fuldstændig . Efter krigen vågnede interessen påny, men nu var det engelsk, man ønskede aL lmre; i deL sidste par iiI' har der dog også li: unnet spores en tiltagende lyst t.il at lære esperanto. For at tiHredsstille de medlemmer, del' havde interesse for sprog,

293

Jllell på gL'ultd af tjens tI igi) roJ'llold (' ll el' il f's id es hopml i kl,e havde lejlighed til aL dellage i de almindelige sprogkursus , anskaffede lilltdsurlva lget i vinlereJl j!);lR/;lf) lo tyske og et engelsk "Liuguaphone-spl'og k uL'sLls" og Lo gTiI m 1110 f'o Il PJ', som udlejedes på h ill ige vilkår; de blev navnlig stærkt benyLlet i årene fØr krigen . Stalshanerne h al' ogstt visL denIle uud ervisning interesse vcd at bevilge et b eløb p[t 1000 kl'. itrligL, d ,!j' således, al, del' bØj es! refu lt de r cs fO l'bund eL 50 pol. ar dels lldgil'leJ'.

Med hensyn Lil forberedelse lil faglige prøvet' hill' dl)l' v;nl'd arhold! k ur'sus Lil portø1'- , togbeLjent- og LogJØrerprøven , hunen æslJorm an ds- og telegrafnæsLformandsprØven. EILer at a n Lagelsell af s!aLions arbejdere i Hl37 påny havde taget et norrualL omfang, hlev lands ud valget fra fle re sider opfordret Lil at ivmrksmLte forheredel sesk lU'SIlS fol' disse. I leu omsL;elJ(liglwd, a l del' ud over ordre A i Ilg en læseplan fan dtes for forberedelse til porL0rprØven, gj orde de t v ans k eligt straks aL tage opgaven op. Men med deL JormiU ilt lilvl'jdllillge e.ll 1Jl'llghnl' ],psevej1edllillg opt'el.Lcd e IlHLlI i vinIeren 1038/3D et forb eredelseskursus i Arhus, hvor lærel'Ile fik lil opgave ;\ L lIIln l'hej de CH bl'llghal' la'sep ];\.11 01\1 ra UelH:! e 'IO IUldeL'vi sn ingstim er. ' De ! hegramsede timdal, som rastsattes af Økonomiske gr uJld e, medfØrte , al, unde rvisning en IlWI'e kom l,il at rorme sig s om en vejledn ing og overhØring end som egcnLli g underv isning. l å r e ne fnt -1!l;3!) lil 1!142 lod landsudvalgeL il rhol d e i k ke rnindl'e ellCl 4~ :::rtcl all.lW rorlwl'vd e ls nskul'Sll S 1'01' s l;t.lioJl s arlw.jd e re med Lils;tlmn e n ri20 r! l' llag(\I 'u u ftcr en Imsnplall, dpl' ikkc v;nsellllig "dskillur sig fr a den, de r i 1038 blev udarbejd e !. i Arhus. l id ov el' sprogkw'slls og ragli ge i'OI']H)I'Ulklses kul'slIs JUlI' det' også \'ir re! afllOldt kUl'slls i fOl'skellige alldre fag som L e ks . skl'ivnillg, r egning, bogfØrfilg o. L

MEDLEMMEHS DEUl'AGELS I'~ l S'l'EIJLHi'l' OPLYSNINGSAHBE,JDIE Foruden de op lysning'sforans taltninger, fællesaJdeling el'lle selv har iværksat, har enkelte medlemmer v æret deltagere i stedlige

294

aftenskoler, studiekredse, kursus o. 1., iværksal af andre organisationer, f. eks. af de lokale oplysnings udvalg. I årene fra i028 lil i040 har siiledes 652 af fælle afdelingernes medlemmer været deltagere i et sådant oplysningsarbej de, men der er ingen tvivl om, al det virkelige Lal ligger noget hØjere, idet de enkelte medlemme l>s deltagelse ikke er kommcl til fæll esafdelingernes kundskab. }i'O]{bjOl{AGSVJHKSOMIIED Der er også med slØlle fra landsudvalget afholdt en r ække foredrag i rællesafdelingcrn e, men indtil HHO fØr les der ingen stalistik herover. N år lilhØreranlallet var endog meget hØj l for disse foredrag, hænger det samm en med, ul de n mslen udelukkende el' afholdl i de store fmllesafdelinger og ofte i samarh ej de med undre lj en estema ndsorganisa tioner. Endvidere h ar del oftest vmret fored rag af hØj kvalilet, ligesom de hyppigt er afholdl i fOJ'bindels e ln ed fremvisning af film eller kunstnerisk underholdning. La nds udvalget har ligeledes virkcl f O[' el samarhejde H1('I lem fmllesafdelingerne og andre sledlige or ganisa lioll er. Delle samarbej de er navnlig komme t. lil anvendelse på det fo !'edragsmmssige omr(lde, idet man har anerkendt, at el for'edl'ags væ rdi ikke alene afhænger af dels kval ite t, men også af, hvo!' m a n ge lilhØrere der er tilstede. Hvor et såda n t samarhejde el' iværksal, er eler ligeledes skabt et solidere økonomisk grundlag'.

OPLYSNINGSARBEJDE DnmK'l'F. IVÆRKSAT AF LANDSUDVALGF.T Landsudvalgets opgaver fordeler sig på lo områder, dels at være rådgivende for fællesafdelingerne og yde økonomisk støtte, og dels selv at iværksætte oplysningsarbejde, s.om falder uden fol' de e nkelte fm llesafdelingers naturli.ge arbej dsområde, J. eks. afholdelse af feriekursus, tillidsmandskursus, fæ llesrejser til udlandel, medlemmers deltagelse i højskolekursus, fremslilling af undervisningsmateriale m. v.

205

FERIE- OG rrILLlDSMAND SKUHSUS Afholdelse af feriekursus var som tidligere nævnt allerede star(et af det af kategoriafdelingern e nedsatte oplysningsudvalg. Den Jørste begyndelse blev gjort i sommeren HJ2G, da jernhanemændene med en gruppe deltog i et af Arbej dern es Oplysningsforbund afholdt feriekursus på Høng hØj skole. Det fØrste selvstændige k ursus , jernbaneforbundet lod afholde, blev det tidligere omtalte på Kerteminde hØjskole i sommeren 1927. I årene fra 1928 til 193G blev lignende kursus afholdt på statsbanernes feriehjem "Knudshoved" ved Nyborg. Disse kursus , der navnlig tog sigte på at propagandere og at uddanne studiekredsledere, blev delvis bekostet af kategori- og' fællesafclelingerne, der hetalte et heløb for hver anmeldt deltager. Da det blev klart for landsudvalget, at man i mange fællesaf delinger endnu ikke havde tilegnet sig deL praktiske håndelag til at organisere oplysningsarhej det, lod udvalget i årene 1931 og 1932 afholde to informationskursus for fmllesafdelingernes formænd på Hoskilde hØj skole. Vi ,"kningpme at' disse kursus spore-

Det fØrste feriekursus . Afholdt på Kerteminde hØjslcole 1927. l midten på forreste Trekke ses opl ysningsudvalgets daværende formand, S. Fogsgaal'd Nielsen .

206

des du ogsrt Sll'ilk s i l'orJ1l ill' PI Inerp um fallrnde og navnlig- eL merr praldisk lill>rllr.lilgl oplys llill gsilrhejdp. 11!):~i) Jod landslJ(h'ill~rl ptt 1'~ s hj(\I'g Arbej derb0.isko le afholde eL kmsllS fol' kalegol'iardelillgel'JlPs best.yrelsesmedlemmer, l{ursuseL var eg-enlli g lmll .k!. som en prØve, der, hvis den faldt heldigL ud, skulle cf'ler'fØlgl's af illldre lignende kursus . Når disse kur s us jkke blev fol'lsal, mi\, deL ses på haggrulId af, at der fra J9;36 fandt ('Il I'lllcl sl.a~ lIdig ollllmglliug af VOI' klll'slIsvirksornhed sLed. Den personalepoliLik, man på den tid fØr le ved statsbanerne med ~pl'ingavancemell!. fol' emsige emhedsmænd, havde bl. a . lil fØlge, at der mange sleder fandt en næsten ublufmrdig udnyttelse af personalet sled, idel, tj enestel;idsreglerne blev udnytlet langt ud over deres hensigt. Del, var noget vanskeligt for hovedbestyrelsen nL f å føling med, hvad der foregik på de forskellige arbejdspladser, og cJlvokseJlde misfol'l10jelse bredle sig i medlemskredsen . ["0 1' aL skaffe sig del nØdvendige overblik vedtog kongl'essen i l!;sbjerg i J936 to vigtige forslag. Det fØrste gik ud på, aL hoved kassens Lilskud til kategoriafdelingerne skulle forhøjes, og kaLegOl'iafdelingernes formænd fik pålagt mindst en gang årligt ilL besØge grupperne for ved personlig samtale med gruppeformænd og medlemmer at s kaffe sig underretning om, hvoT'ledes forhol dene lå på de forskellige n rhej ds rindser og der'eftef' indgive rapport til hovedbestyrelsen. Del, andeL forslag tilsiglcde en bedre inJorm ,dioll a f gl'lIppefoJ'mccndene, elld tilfmldeL tidligt'!'1' havdc væreL Det vedLoges, at <I fltoldelsclI a r feriekursus i ndli I vider'e sk lille indstilles, og at del' i stedet. for årli gt sk ull e afholdes lo kursus for gruppeformænd med tv. i hvert, således (j l, forbundels en. 100 gruppeJormmnd i lØhet, ar en fil'eitl'ig periode alle havde haf'[, lejlighed ti! at gennemgå eL kursus. Deltagelsen var gTatis. Hovedka ssell bel.aJle a nø sn ingsudgiJLer for ~~ dage, og st.al.sba.nerne bevilgede ::~ dages Ij enestefrihed og stillede ~~ foredru g'sholdere gratis lil rådighed. Som allerede nmvnl. var der nl(lIllagt 8 kur'sus spændende ovel> 4 år fra 1930 lil 1.040. Imidlertid vi rkede de så tilfredsstillende , aL forbundet fra J940 besluttede aL forlsmlLe med et k ursus årligt, ~ål edes at nyvalg te gruppeformccnd også. fik lej lighed til aL komme

med, ug samtidig blev der åbne t adgang for gruppernes næstformænd.

l;l ra 1040 blev der imidlertid kUl] afholdt et gruppeformandskurSlIS årligt, men der blev stIIntidig lrufJet bestemmelse om, at de feriekursus , der blev indstillet i i!)/LO, skulle genoptages, og de blev nu oprettet på somme økonomiske grundlag som de fØrstn ævnte dog med den undtagelse, at deltagerne p å feriekursus selv skulle afgive de tre dage af deres ferie. Da det kurHle forudses, at del' på disse vilkål' ville blive stor Lilsl utnin g, bestemtes det, at udvælgelsen blandt ansøgerne skulle s ke ved 10dtI'mlming. T 1048 mndredes dette dog derhen, aL lod11';pkllillgCII horlfuldl, og udvrnlgelsen foretoges af kaLegoriafdeli n gerne. Disse feriekursus blev dog fØrst påbegyn dL i 1042, idel der i 1041 skulle afholdes et. inJormationskursus for fmllesafdelingerne s [ormmnd. DeLle blev afholdt på Kllrlslunde fe riehjem ved Køge; del, havde SmJlDle IWllsigL ~()m de lo ptt Hosk ilde hØj skole i 1931 og iOi32, at forØge interessen for oplysni n gsarbej deL i fællesafdelingerne. På grund a f vanskelighederne under krigen ved aL skaffe pla ds, måLte feriekursus undlades både i 1{J43 og 10!lG, men med d is~e lo undtagelser hal' del' hvert ål' siden 10:36 vmret afholdt to kurs us. I 1048 indgik l'emisearbejdel'ue som en afdeling under Dansk .Je rn balle Ji'or!JUnd.ll ovedlJcstYI'()lsCIl t.raf i deu anledning beslutn ing- om, aL denne afdelings gruppeformænd skulle indkaldes til el. inl'ormationskursus ptt lIalskov feriehjem . l1ansk .Jernbane Forhund Ila]' til og med sommeren W48 iaJt lade L afholde 37 fOJ'skellige kursus med ialt 2188 deltagere. Endelig bøt' de l naJVlle~, ul. Nordiske Jernbilll emmllds Un ion pil, forslag fra lands udvalget hal' vedlage!; al lade a fholde fæll esnordiske j ernbanekursus . De n æ rmere planer for disse lig-ger udarbej deL og- vil blive realiseret, så snart valuLaforholdene tillader del. Dog cr deL besl uttel, at der - - indlil de Llc sker - skal udveksles deltagere på de kursus, de enkelte lande ordinært lader afliolde, ligesom der s kal mlv0ksJ es fOI'edmg-sholdere. 298

1\ II·J I )LI';l\I.\II~HH IlI'JL'I'/\ (i I'JLHI'J I 110.1 HI\OLi<JKI I nsus

o. L.

LandsudvalgeL hat' anse~ deL som sin opgave a~ medvirke til inleresi:ie['ede medlemmers videre uddannelse ved aL yde tilskud Lil deltagelse i forskellige kursus, dog navnlig Lil dem, ArbejderIles OplYSll iug'sforbund hal' ladeL u rllOlde på deLs hØj skoler, men i enkelie lilfælde er der også yde~ Lilskud til dellagelse i andre klll'SUS, det'iblandL 'ogSå i Norge og Sverige. 1{('llIingsliniell Itnl' ",1'1'('1, al, man fodl'illsvis lwl' ydeL Lilskud lil llledlemmcl', der Lidligcl'e h ar dclLageL i afLenskoler og sludiekl'('<!se , I ,1,I'Clle rra to:~:~ lil 1!H:1 dnll.ug ~~:l <lf forbultdels medlem111('1' i Srtdalllle kursus me d Lilskud rl'a la llfl sudya]geL Fra 1043 blev disse IH','illing'cr dog illddl'ugel. (I [' 0kolloJlliske grunde, ideL mal] snmlidig llCJlslillecle lilkal()goriafdelillgcl'ne al lage opgaven op; deLle er dog ikke ske~ i sl.01Te ucbLrickning'. Udover nL yde Lil slwcl Lil medlemmers deltngelse i almindelige lIgekut'sus har landsudvalgeL ogsL\' bevilget fr ipladser Lil medlemmers deltagelse i de u dvidede ragforeningskursus, Arbejdernes Orlysningsforbund lader a fholde pLI, Hoskilde høji:ilwle. Disse kursus sLrækker sig over 1'1 dage pr. år i lre på hinanden fØlgende ru'. Landsudvalget belulet' ikke bloL opllOlcleL, men yder også ersLaLning for tub af arbej dsl'OJ'lj enes Le. 'ril disse lwt'sus u dpeges rOt'Lrinsvis unge lillids m æIld , og i i\'rene fra 1031 lil 1D48 h al' 22 lIH'rll('IllIlH'r d('llilgel. Ilog (\ 1' dl'!' <ld:,;killig fll~ I' (' rol'll llllckls lillidsmrcnd, del' genuem a reuC) 11<11' deHugct i disse ku l'sus, men dl' hill' I'åel lilskud din'k ll ' f!'i! hovl'dhns(.Yl'el:'; f'lI ('lIn l' k alegol'iardelingerne.

En opgave, landsudvulgeL ogsLl hul' Lage L op, el' aL al'ran g ere Imllest'ejsel' Jor medlem m er lil udlaudet, ror aL de kan lære Jl'emmede landes forhold aL kcude og slil'le h ekeIldlskuh og veuskab med kolleger udenfor I lanmarks grmnset'. Landsudvalget har således arrangeret følgende rej scr: 1927 til Goleborg og TrollhaLlan med 31 deltagere, 1028 liliTamborg og Berlin med 16 delLagere, 1(')30 Lil Oslo og Bergen med 33 delLagere, 1034 lil Tyskland, Holland og England m ed 25 delLagere, 193G til 200

Sverige og J;'inland med 2G deltag'ere, 1!)4.7 lil Goleborg, Osl o og Bergen rn ed 71 delIagere, og i 1018 til ]Jolland med 20 dell.agerc , De her nævnte I mllesrej ser er dog ikke de enesle, der har være l ilJ'['ilngeret, ideL enkelle fæ Hesa fde li nger også har haft fmJlcsr ej ser til udlandet.

];'REMSTILLING AF.' IJNDEBVISNINGSMA'l'EHIAIÆ Lige fra oplysningsarbej dets begyndelse var fremskaffelsen af undervisningsmateriale el problem, der voldle landsudvalget hetydel ige vansk eligheder. Hvor det drej ede si.g om undervisning i elemenlære skolefag eller i sam fundsm æssige emner, klarede man sig med det undervisningsmateriale, der forelå f. eks. i de af Arbej dernes Oplysningsforbund udarb ejdede grundhØger, og senere hul' man ogs å henyllet nogle af de grundbØger, statsradiofon ien har ladel udarbejde, rnen når det drejede sig om de tjenstlige og ol'ganisalionsllHnssige emnet', lå sagen helt anderledes , Slo ffet 'måtte fremdrages a f love, ordl'er og heslemmelsCl", belmllklliuger og forhandlings pl'ol.okoller Ul. v., og disse kil de!' va l' både spr ed le og Vilnskeli gt lilg'mngelige. al, råde bod pil denJlc hegyndte landsudvnJ ·, gel, nIl ered e omkring 'In:~o iiI. samle opl ysninger Lil lwug i sludiekredse og feriekursus . E f'l el'hånden opstod ln n kell Olll udgivelsen a f ell grull dhog i tillidsmandsvil'ksomh ed illdenfor Dallsk .JernhaJle l,'orbund. 1" (11'

JllilllgPl

Overportør N. ilt , Andersen.

300

T 1D33 nedsalte landsudvalgel el redaktionsudvalg beslående a f N. M. Andersen, Meld -

gaul'd [{ris{CJlsen og J . 1\ . l" . .Jellsell, og i 1n~lG udkom grund bogen i et oplag af 1500. Bogen var oprindelig kun tænkt anvendt i oplysningsarbejdet, men hovedbestyrelsen fandt, at den også kunne vmre til vejledning for gruppcformwndene. Denne bog gjorde gennem årene fyldest, og da den i 1944 val' udsolgt, var det et alvorligt savn, men det var på dette tidspunkt ikke . muligt at udgive en ny på gl'UIld af papirrestriktioIlerne. I stedet udarbejdede man lederbreve til brug for studiekredsenes undervisning i tjenestemandsforhold, og der udsendtes ugenUig et brev til hver studiekreds. DeLLe skabte en udmiDl'kd kontakt mellem landsudvalget og sludieluedslederne, men lnedrørte en så omfattende korrespondance, al arbejdet var uoverkommeligt og måLte opgives efter et pal' års forlØb. l 1946 foreslog landsudvalget hovedbestyrelsen at udgive en ny grundbog. Forslaget blev tiltrådt, og del' nedsattes et udvalg bestående af N. M. Andersen, O. J . Bentsen, O. Bertolt, J. IL 1<'. Jellsen og Meldgaard Kristensen. I 1!:J48 lykkedes det at få det fornødne papir stillet til rådighed, og bogen udkom i et oplag af 2100. Ved stoffets opdeling og placering blev der' lagt vægt på, at Jjogen skulle kunne bruges som grundbog i oplysningsarbejdet og til vej ledning for tillidsmændene i deres daglige organisationsarbejde. SAMARBEJDE MED ANDllE ORGANISA'l'IONER Det el' en selvfØlge, at landsudvalget har haft et snævert samarhejde med Arbejder nes Oplysningsforbund ; delte forbund er j o central fol' al arbejderoplysning i landet og hertil kommer, at dets nuværende forretningsfØrer, Oluf Bertolt, gennem en lang årrække hal' han sæde i vort landsudvalg og med sin indsigt og store erfaring viDret en v<Dl'difuld støtte, ligesom AOF's oplysningsudvalg i forskellige byer hal' været lil stOl' hj ælp 1'01' vore Jmllesafdelinger. Det er almindeligvis gelll1em disse udvalg, fmllesafdelingerne får deres aftenskoler, kursus og studiekredse anmeldt som tilskudsberettiget efter aftenskoleloven. Vi har også gennem årene haft eL udmærket samarbejde med andre tjeneslemandsorganisationers oplysnings udvalg, deL gælder 301

således Dansk Poslf'orbund, Dall sk Lokomotivmands li'orening og Værksteds- og Remisearbejderues li'mllesorganisation. Detle s am arbejde har ikke blot bestået i nL udvek s le repr æsenLanter p å de afholdte kurs us, men der el' også truffet aftaler om, hvorledes det praktiske oplysningsUJ'bej de landcl; ovel' kan i værksmlles fællesskab . Dcr er, sålcdes som deL fl'('mg',1.I' af denllc oversigt, genncm . Dansk Jernbanc Forbund formid lcl et heLydcli gt oplysningsarLejde, men vil ma n spørge, om de opnåede rcsulLaler også sv arer lil m'Lejdet og om kosl.ningerne, vil mal! vel blive sva r skyldig . F'orholdet Cl' jo det, a t el, siidunt arLcjde hverkcn larle!' s ig veje eller miUe; men ingen kau VHJl'e i lvivl om , nt der nolop i den ne periode hul' fu ndet ell IIdviklillg sled, som i hØj grad lltll' rusl.et dCll cnkelte til bedre al. kUlIlIC løfle rle opgavcr, der blivel' h am betroet i organis ntionernes og samfundets tjeneste, og alle vil være enige i, aL Cll oplyst ar'hejdcr- og Ljencslemandsklassc er el a r (J('lllo l(J'(lm, ls og dlil f"il: rolkeslYl'es bedste værn. Mange af forbunde ts medlCJlJlner og tillidsmæn d har P<l oplysningsarbejdels område øvct Cll hctydelig indsats og gjort sig 1'01'tjen L Lil aL fil dercs uavJle llillVJlL ved ell lejlighed som deJlllC, mell ved al nævnc llogle, v il mUll let kom mc lil aL gøre an dl'e uret; mange af dcm stål' endJlu midt i de L prakLiske arLejde ude i fællesnJdelingcrnc som sllldickl'edsledel'c, foredragsho ldere, læl'Ol'e pli V01'C afLelJskoler og sommel'kurs us osv. Til dem allc skal lydc cn tak for dercs vml'llifulde iJldsaLs. 'ril slut vil jeg nævne cL par afdØde kammer'a ler, hv is arbej de i særlig grad fo rt j ener at bli vc fremhævet. 1)e(, Cl' folketingsman d lI araId Jcnsen, som Jra 1!J2(j lil siJl dØd i 10;2U var medlem af jernbancforbundels OplYSllillgswlval g, pakmcslcl' S. Fogsgaal'd Niel8en, der i 10 lir, fru 1028 Lil han dØde i 1!) ~18, vur JonnHnd fol' landsudvalgct, og hovedkasserer H. J{an(,sø, som, illdtil han i 'JWd afgik ved dØden, var lands udvalgels kasserer. Disse tre kammerater har alle øvet; en sil Letydnings Juld in dsals i jcrnhaneforbundeLs oplysnillgsal'hej de, aL vi, uer eflcl' evne fØrer deL vide l'e, alLid med HlJ'hf'klighed vil mindes dcl'cS gern ing,

N. M. Andersen.

302

FORBUNDETS ØKONOMI Overskriften over dette afsnit averterer et tørt emne. Det er vel også et ringe an(lpl af m edlemmerne, som i almindelighed træn g'er dybere ind på dette oumlde: men på den anden side er regnskabsvæsenet en så vigtig faktor, at vi nødvendigvis må have det med, når vi beskæftiger os med Dansk Jernbane li'orbunds historie. Uden at skræmme med skematisk opslilling af stive talrækker vil vi forelage et hastigt tilbageblik over udviklingen fra de t lille .l l'k papil', der ud gjord e fOl'hundnf s f0rste ål'S I'egJ1 Skab med ell sam let balallen på 1,1'. 1.7?O,- , til <Id 0I1lfangsrige l'egnskahsJlGfle med adskillige mangeeifrede kolonner, der' i dag et' nØdvendigt for at klarlægge den Økonomiske side af forbund ets virksomhed, og som konkluderel' i ell samle l status med en balallce p~i. Ol. :Wz m ill ion krone". EN BESKKDEN KON'l'INGRNTYDBLSg

.Tol'nbanemæudenes begyndende organisationsarbejde sidsl i halvfemserne tilsigtede i fØrste omgang en forb edein g af de yderst dårlige lØnninger, og med dette in mente forstiLl' man, at del var vanskeligt at påligne de t anstrengte budget en ny udgi fL i form al kontingent til en forening. Derfor blev kontinge ntet ved starten fasts at til 25 Øre pr'. måned, et beløb del' kun kunne strække fil lidt skrivemateriale og konlorarlikler samt fra tid til anden nogle få k r'oner i diæter til de mænd, der ufortrØden t ofrede al deres fri ti d på agitationen for at samle alle jernbanens mænd i den nye organisation. Detle uegennyttige arbej de blev udfØrt., med lemsstyrken voksede, der kom flere og flere 25-Øl'el' i kass en for hver m åned, og da den fØrste lØnforbedring kunn e indka.sseres af m edlemmerlle, var del' bftde rimelighed i og m ulig'hed ;1'0 1' ell konlingenLJorh0jelse, således at der blev pen ge til lej e af et lille lokale til kontor og lidt vederlag til form and og kass erer. Således arbejdede forbundet sig økonomisk f'rem skridt for skridt, kontingentet blev fra tid til anden forh Øj et lidt, så organisationsarbej det k unne udvides, og i Liden omkring den fØrste verdenskrig var man nået til et kontingent på kroner 1,50 pr. m åned. Delte beløb var dog stadig k un tilstrækkeligt til at

303

dække deL nØdvendigs te admiuisll'UlioIl sbehov + en mindre henlæggelse til h j ælpefond for syge medlemmer samt reservefond, (den n uværende understØtlelsesfond ). Disse to fonds blev opreLLeL henholdsvis i905 og iD07, den fØrstnævnte ved frivillige bidrag fra medlemmerne og fra HJ07 Opl'elllOldL og suppleret ved tilskud fra kassen. Hensigten med reservefonden, hvis midler ved en kongresbeslutning i HJ07 blev frem sknff'eL geIlIlem cL ekstrakontingen t og derefLer sikret ved regelmæssige henlæggelser, var aL give organisationen og dens enkelte medlemmer et økonomisk rygstØd ved retssager, hvilke der kunnc forekOlnme en del af i denne brydlIillgstid, idel, personal et ufle el'l.er vor oprattelse hlev gjol'l ureL og m iUte søge op,·ejsning ved domstolene.

VOKSENIm KHAV -

wrøHRE

KONTINGI~NT

Nogen egentlig økonomisk konsolidering havde man dog endnu ikke fået tilvejebragt, men da det i Hli9 lykkedes aL få en ny IØnningslov, der bragIe fOl'hedr·ingel' håde på deL lØnningsmmssige og mange andre områdel', slog forbundet ind på en dristigere økonomisk kurs. Efter forudgående kongresbesluLning blev kontingentet [m i. oktober iH20 forhØjet fm kr. i,50 til kr. 4,- pr. måned, og der blev faste henlæggelser til en nyoprettet understøttelsesfond sam L fo rØgede henlæggelser til de bestående fond - reservefond og hj ælpefond. I de følgend"e år blev der da også opsparet betydelige beløb i disse fonds, og forbundet fik herigennem større virkemuligheder, idet det ikke af økonomiske grunde behØvede at vige tilbage for nye opgaver. I i925 var man nået så vidt, at status udviste en formue på en m illio n kroner, og nu var renLeindtægten blevet en god hj ælper lil at bringe pengebeholdningen i vej ret, således at forbundet allered e i i93t havde en formue på Io millioner kroner til trods for, at en be tydelig åreladning af kassen havde fundet sted i denne periode på grund af adskillige slore arbejdskonflikIel', fremkaldt af arbej dsgivernes anslag mod de forbedringer, arbejderne havde opnået i efterkrigsårene. I disse kampe medvirkede vi i kraft af vort medlems skab i Dc snmvirkenddc Fagforbund ved økonomiske bidrag lil de kon fl iklb el·Ørle arb ej derc, og t.akkeL være vor kraftige 204

opsparing ktUlIlC vi gøre det uden ekstraptlligninger. Kun een gang, i 1D25, udskrev forbundet et eksLrakontingent på kr. 10,- pl'. medlem i ilnIedllillg af sLI'ejkebidrag Lil /)c samvirkende li'agforbund. nELE AF KONTINGENTE'l' VANDlU;n TILBAGE TIL MEDLEMMEHNE

}1'ra sidst i tyver'ne /.il ind i trediverne var de økonomiske forhold på grund af la vkonj unktur mere rolige, og i disse år voksede forbundets formue støt, så ledelsen kunne tage under overvejelse at lade i hvert fald en del af overskudet flyde tilbage til medlemmerne. I 1928 resulterede disse overvejelser i besLemmelsen om begravelseshjmlp til medlemmer og deres hustruer. Hjælpens stØrrelse blev i fØrste omgang fastsat til kl'. 100,- , men er i årenes lØb forhøjet flere gange, så den i dag udgØr kr. 200,- ved hvert dØdsfald. (';ndvidere besluttede kongressen i 1D36 at yde kl'. 100,- i j ubilæumsgratiale til medlemmer ved deres 25 og 40 års tj enestej ubi[mu Ill . Desuden opreLtedes et j ubilæumslegatfond på 200.000 kl'. i anledning af forbundets 40 års jubilæum 1039. Henterne heraf uddeles hver 23. oktober til pensionister og enker. Disse betydelige tilbagefØringer til medlemmerne bevirkede naturligvis en standsning i opsparingen, og fØrs t i Hm8 kunne der noteres en formue på tre millioner kroner. Aret efter udbrØd den anden verdenskrig, del' hurtigt bragte forstyrrelser i økonomien, prisniveauet steg voldsomt, og samtidigt dalede renten, hvorved de årlige driftsoverskud på regnskabet hurtigt vendte sig til underskud. Samtidig kom afdelingerne i økonomisk bekneb, idet administrationstilskudet fra hovedkassen ikke mere kl,mne dække det nødvendige behov til deres normale funktioner, og da der ikke var stemning for at stryge nogen af de ovennævnte ydelser til medlemmerne, måtte kongressen i 1046 forhøje kontingentet til kr. 5,pr. måned. Prisudviklingen var imidlertid ikke standset på sin vej opad, og det viste sig hurtigt, at forhØj else n ikke slog til. Kongressen i 1048 måtte derfor yderligere forhØje kontingentet til kr. n,pr. måned. Herefter regner man med, såfremt prisniveauet holder sig Ilogenl unde på sit nuværende stade, n t k unne opreLholde en 20

30ri

fOl'mue m ellem 3 og 3% millioner kroner - en sum, der for liden må unses passende fol' en handlekraftig org'anisatio n af Dansk .Iembane J:t-'orbunds stØrrelse og kvalitet.

AHBRJDET

MI~D

HEGNSKABE'l' VOKSI<;J{

Forbundets regnskab er naturligvis undergået, betydelige ændringer gennem det halve ltundrede år, som vi sna)'t kan se tilbage på. En af de væsentligste omlmgninger skete fra 1. april 1!J27, da opkrævningen af kontingentet overgik fra kaLegoriafdelingerne til forbundels hovedkasse og blev fradraget på lØnningslisterne mod en godtg0relse til slrtlsbauurnes b(:)g'holderkontor'. Tager vi et af de fØrsle i\,t'sregnskaber, kan vi ikke undgå aL Il'mkkc på smilebåndet ad det lille ark med de beskedne posteringer både på indtægts- og udgiftssiden, men det fortæller os også lJogeL om, at kassemesteren til tider kan have haft sine vanskeligheder med at holde selv de nØdvendigste udgifter inden for rammen af kassens ydeevne. Med enkelte undtagelser er det dog g'ået fremad år 1'01' år. Posteringerne på udgiftssiden Cl' blevet mangeartede, og eHerhiinden som ovennmvnte særlige fonds blev oprettet, er regnskabet, blevet opdelt i flere nfsnit. Selve regnskabsfØrelsen måtte forbedres, således at man kunne få bedre oversigt og mere specifikation . For at opnå dette gik man over til det såkaldte kolonnebogholderi, der egner sig udmærket for foreningsregnskaber. Efter den store kontingentforhØj else i 1H20 voksede det regnskab smæssige arbej de naturligvis betydelig!., blandt andet ved beregning af de forØgede henlæggelser til for'skellige fonds , overvejelser om den mest hensigtsmæssige upbringelse af pengene, beregning uf renl,cfordeling osv., osv. Nogle år senere kom oplyslJingsv ir'ksomheden til og fik sin økonomi henlagt under hovedkassen; men den stØrste tilbygning til forbundets regnskabsvæsen kom i 19:J4 ved oprettelsen il f for'bundets lånefond. l de forløbne 35 år havde hovedkasserere!1 passet sit hverv pil. sin private bapccl som fritidsbeskæftigelse, idet han gj orde aktiv t j eneste, m en da det nu var givet, at lånefonden og den øvrige regn skabs fØrelse ville beskæftige ham fuldt ud, blev han fritaget for 300

tjenesle , og kasse- og regn skabsvæsen et blev henlagt Lil forbundskonLore t. DelLe var en praktisk ændring, id et man nu fik hele adrn illisL I'il Liouell smnld pil cL sled, siUod('s a L alle JWllvendelser fra afdelingerne og (mkeHmedlemmer uden hensyn til sagens karakler behandledes og ekspederedes under samme Lag. Endelig er del (m belydelig lel:t.else for' revisionen, nI, lJCle del, maLeriale, del' k ali Idiv( ~ I.ale om i dOllll() fOl'iJindels(~, Pl' sillnleL, medelIs de l' I.idlig<~/'e llliU,Le /'nvidul'('S pr\, 2 sl.ede!'. l/ercl'Ler er vi nået frem Lil den fen'ln for regnskab, i hvilken deL Ital' være/; opsLillet og specificel'eL genllem de sicbte femten ål' med d l'iflsl'egnska!Je!' Jo]' hovedkasseJ/, reservefonden, under-sL0LLe1ses{'oIldpIl og iJ.i il'l pul'ol/dell saml, ( ~ I/ salllld. slaLlIs. llndil komme/' si\' lilnefomleIls dril'lsl'()gl/skah og sLalus foruden smrlige regnskalJ(~I' fOl' OplYSllillgsvil'ksollllwden og .Jc/'I/llalle-'j' idende samL eL mil/dl'u legaL,Willel' ups legal.. Hegllskalwt illdeholder tillige en tabellarisk oversigt ovel' indbelall. kOl/til/genl, opdel L efler kal<~go/'iurdelil/g e /', saml, ('Jl f()T'i,cgnels (~ ov('/, <lP IHl/Øh, dm' i l'egw,;kabsiil'eL CJ' lI(]/)eL;lIl som adminisLI'aLiol/sJ .idl';lg og I'dllsioller' Lil f'iDll esilf'dr.lillgnl'lIn.

f'o/'hill(] eJso

llI( ~ d

rOI'<tllslt!.('II(]e k 01'[(',

oV (~l'sig l.

mmlJd, dCI' igel/lI om GO ;\/' Jml' v<ll'ulag<'.l, deL

ska I vi

JI:l~VI!(\

d(',

/'ogltskilhsJlla~ssjgo <ll'-

I,..jd(' og <ldlll illisll'(' ITL IWlIg('k:lss('II. Ild ( ~ /' (~g(~lIl.1iB' f'()!'h;lVSe1HI(~, al. vi lUIIl ()I' lltLnl. I. il 1I111l1lll<'I' LIT i l'iUkkpll pr!. si\' lang Lid, 1ll<'I/ <I d mi\' v(~l opr.tll.(~S SOlll (',I. ])pvis rUl', ;d, dpi, Pl'l yk kcdl's at rillde de I'!~II() rolkmed evne og vilje Lil al. vd/'oldgO dcll( ~ Jwl.ydoing'srl/lde h\'cl'v pil tilJredssl.illen de mtlcle. 'ril Jorh und els fØrste JlovcdkassC I'Cl' valg Les pOI'I.0r Chl'. N ielscJI, KØbenhavn, mell da han allerede i inO!. blev udpcgetlil Jlmsl.rol'mand, mål.l.e hovedheslyrelseu se sig om eHer en ny kassere/'. ValgeL faldt. på den unge rna lros, Hnsm us Hnsmusseu, der nylig Vdl' indl.r;1.dL i hovedhestyrelsen. Hasrnus Hasrnusscn fik senere J1iIVJleforandl'ing Lil Hnsmus ]{anLs0, og del. er under deLle na.vn, at vi h usker ham fea llill1S rnaJlgeål'ige virke som hovedkasserer. Kants0 var all.sil ung, da han ovel'i,og /)ansk ,Jel'nbancF'orbunds kassevæsen og hav de ungdomnwlls evne lil al u dvikle og d ygLig20*

307

gøre sig, så han ti l stadighed var i stand til at være på hØjde med den udvikling, der foregik på det regnskabsmæssig'e område. Ved selvstudium og gode råd fra regnskabskyndige og ved det daglige arhejde som regnskahsfØrer opnåede han gennem årene en betydelig sikkerhed i regnskahsteknik og Økonomiske dispositioner. Det kan med fuld ret siges, at han voksede med opgaven - eller opgaverne, thi han fik efterhånden mange. Gerwem hans lange virksomhed var der da heller aldrig tale om nogen anden mand på denne plads. Hasmus KantsØ dØde ret pludseligt i 1941. Dermed afsluttedes hans gennem en menneskealder værdifulde indsats i vor organisations tjeneste. l Dansk Jernbane Forbunds historie vil Knnts0 i lang tid fremover blive husket, ikke alene som hovedkassereren, men som den gode kammerat og frem ragende organisaLionsmand, llovcIlIcassf:l'cr Rasmus J(antsø. han val'. - Ved det pludselige dØds raId stod hovedbestyrelsen overfor den opgnve at finde en mand, der bogstavelig talt kunne springe lige ind i arbejdet. Valget faldt på daværende pakmesl.er L. '1'hor'up, Herning, som siden har bestridt hvervet som forbundets hovedkasserer. J. K . Jensen.

-K.

308

-le.

JERNBANEMÆNDENES FAGLIGE UDDANNELSE I de fØrste :30 år af de danske jernbaners tilværelse kendte man ikkc begrcbeL faglig uddannelse; man indskrænkede sig til ophcr ingen gerlIlem det daglige arbejde, og det var fØrst, da kravene meldte sig gennem øget trafik og en mere udviklet teknik, at baneI'IieS ledelse hegyndte at beskæftige sig med spØrgsmålet. Ved sammerislutningen af de sjæll andske og de jysk-fynske baner i 1885 gik man over til at anvende sidstnævnte baners frem gangsmåde. Denne bestod i en prØve, der skulle godtgØre, om de pågældende var i besiddelse af de kundskaber, der var nØdvendige for at bestride stillingerne som assistent eller togfØrer. Der f(lndL ingen egenLlig undervisning sted. Generaldirektoratet nedsatte i 1887 under indtrykket af uddan IIelsens mangler en kommission, der skulle fremsætte forslag til uddannelse af personale ved driften ; men først i 1891 blev der t. r uffet afgØrelse i denne sag, der vel bØd på ændringer, men ikke på noget forslag om en samlet plan. Der var i 1887 på initiativ af daværende stationsforstander SkovsLed, København, oprettet et kurs us for tr afikelever, som fik en ikke ringe tilslutning. I 1900 blev der indfØrt en prØve for aspiranter til stillingen som ekspedient (stationsmester). Ilermed var dog ikke forbundet noget kursus. På foranledning af et andragende fra Jernbaneforeningen blev der i 1.903 oprettet kursus pil, 0- 7 uger for elever, der sk ulle underkasLe sig eksamen. Det fØrste af disse kursus påbegyndtes den 2. februar 1003 i lokaler på KØbenhavns gamle hovedbanegård. Da det havde vist sig Ønskeligt, at aspiranter lil slationsmesterstillingen også fik faglig uddannelse, blev der oprettet et kursus for disse. Det påbegyndtes den lo. januar HJ07, omfattende 4 ugers undervisning, der senere blev forlænget til (j uger med 4- 7 timer daglig, undervisningen afsluttedes med eksamen. Foruden fagprØve for togfØrere blev der senere indfØrt prØve for aspif'anLer til stillinge t'ue SOIll togbetjent og lokomotivfØrer. I 19H oprettedes jernhaneskolen i Hoskilde, hvor den i en lejet 309

villa blev indreLtet som kosLskole - en skole form, der viste sig udmærket egneL for formålet. Omkring 1M5 blev der givet nugle baneformænd lejlighed Lil at deltage i eL kursus på 'l'eknulugisk Institut i København; også næs tfurmænd fik senere adgang til ciisse kursus. Statsbanerne afholdt udgifterne og udbetalte dagpenge i de 14 dage, undervisningen varede. Banepersonalets fællesbesLyrelse indsendte t917 andragende om en bedre uddannelse af bane- og signaUjenesLens personale med henvisning til, aL delte personale ellers ville have vanskeligt ved aL fØlge den sLærke tekniske udvikling. ])a også en af. ministeriet nedsat sikkerhedskommission i sin betænkning af t918 udtalte sig ('ar, al. der burde opre ttes kursus for dette personale, blev sagen aktuel. Initiativet til en mere raLionel ændring af den faglige uddannelse kom fra Dansk Jernbane li'orbund's hovedbestyrelse, der i 101!) fOL'eslog, at ansmtl.eJses- og uddannelsesregleruc blev taget op til en grundig behandling. li'orslaget resulterede i, aL der i m arLs 1922 blev nedsat en kommission på 11 medlemmer til aL gennemgå de gældende regler vedrØrende undervisning ug fagprØver og fremkomme med forslag til ændring aJ disse, samt eventuelt også med forslag om at indfØre andre grupper af tjenestemænd under reglerne. Kommissionen, der kom til at besLå af repræsentanter for admin istrationen og de forhandlingsheretLigede organisationer, fik generalsekretær lloskiær til formand . Overportør O. Andersen repræsenterede Dansk Jernbane ji'twbund. Kom missionen afgav sin betmnkning den 24. februar 1924. Den indeholdt en række forslag, dels om mndring af gældende uddannels esregier og dels om indfØrelse af nye kursus og fagprØver. Om adskillige af forslagene var der ikke opnået enighed, ideL kommissionen delte sig i et flertal og et eller flere mindretal. Administrationen gav betænkningen en meget indgående behandling, som resulterede i bestemmelserne nJ 1i. januar 1925, der blev grundlaget for pc['sonalels uddannelse fremover. Kommissionen var i betænkningen inde på, at portørpersonalet burde have en grundlæggende uddannelse, men den tog ikke kon-

310

sekvensen af sin opfattelse, og den almindelige porLØrprØve bibeholdLes. På Dansk Jernbane Forbunds foranledning er der i i943 ændret i dette forhold, ideL der indfødes en uddannelse af staLionsarbej derne forinden ansælteisen i t j enestemandsstilling. Ud dannelsen foregår på stationerne i en periode på M dage med 52 timers undervisning. Der gives derefter en udtalelse om, hvorvidt den pågældende er egnet til at forblive i t j enesten. Fol' slationsmesterprØvoclooverporLører (trafikekspedientel') foreslog kommissionen oL kursus på :J07 timer, en forØgelse på 40 timer. Dette kursus omfattede 11 fag. Også her er del' senere fm'etag'et ændringer. I i937 indfØrtes en forudgående instruktion i forbindelse med praktisk t j eneste på en landstalion. J{ ursw;tiden forlmngedes Lil 324 limer. l :1O~m blev eksamen, del' var todelt, samlet i en. li'or ekspedientuddannet personale er der under visse forudsætninger adgang til at underkaste sig trafikmedhj ælperkursus og -eksamen for at kunne overgå til assistentsLillingen. POl' det stationspersonale, der Ønsker at overgå til togpersonalet, blev der indfØrt et kursus på 180 timer (senere i98) omfattende R fag og med efterfØlgende eksamen. 'l'ogfØrerprØven bibeholdtes. !(ommissiollen foreslog endvidere, at der for banearhejdere (aspiranter) skulle indfØres eL kursus på 7 uger med et timetal på 250 timer fordelt på 6 fag og med efterfØlgende eksamen. Med uvæsentlige ændringer er timetallet forblevet uændret, medens der el' foretaget adskillige ændringer i timefordelingen for de enkelte fag; f. eks. fandt faget elementær landmåling ikke nåde hos banechefen og blev ændret og nedsat i timetal. Der er desuden afholdt nogle kursus for baneformænd, men uden eksamen, samt kursus med eksamen for aspiranter til stillingen som banevagtsformand. Denne st,illing inddrages nu, og afviklingen er i gang. I i93i indfØrtes et kortvarigt kursus for blokpasserc, sluttende med eksamen. Fra Dansk Jernbane Forbund er der fremsat Ønske om kursus for banearbejdere, men Ønsket har ikke vundet tilslutning i administrationen. Signaltjenestens personale fik ved nyordningen i 1925 indfØrl 311

cl kursus på 7 uger, med eL timetal på ca. 250 fordelt på

fag. Hertil kan signalarbejdere og ekstrahåndværkere indstille sig. Der har været tale om en deling af faget, men endnu er det ikke komrnet længere end til overvejelserne. Et mindretal i uddannelseskommissionen udtalte sig for, at bane- og signaHjenestens personale hovedsagelig skulle have praktisk uddannelse, og at man derfor burde undlade at afholde kursus eller indskrænke sig til at afholde korte kursus uden eksamen. Kommissionens formand var her medforslagssLiller. Depotpersonalet har særlige regler for undervisning forinden ansættelsen. Undervisningen foregår ved maskindepoterne ; men det udleverede insLruktionsstof må de pågældende selv sæUe sig ind i. Sluttelig foretages en overhØring, der med gunstigt resultat giver adgang til ansættelse. For ansættelse som vogn opsynsmand kræves bl. a., at den pågældende har gennemgået ovennævnte uddannelse og prøve. For et ikke ringe antal stillinger i forskellige kategorier gælder særlige bestemmelser for antagelse, således ved søfartstj enesten, hvor der kræves faglig uddannelse fØr antagelsen. Bestemmelsen om faglig uddannelse (forinden antagelsen) gmlder naturligvis også for aspiranter til håndværkerstillinger. I juni 1924 blev de tre bestående "kommissioner" for afholdelse af prØver samlet i en eksamenskommission for alle kursus og fagprØver. Den kom til at bestå af 15 medlemmer, indbefattet formanden og skoleforstanderen. Generalsekretær Hoskimr blev kommissionens fØrste formand. De forhandlingsberettigede organisationer blev repræsenteret i kommissionen ved fØlgende: Dansk Jernbane Forbund ved overportør Leth og baneformand N. Fr. Nielsen (Hyvænge), Jernbaneforeningen ved trafikkontrollØr A. Ohmeyer og Dansk Lokomotivmands Forening ved lokomotivfØrer H. Lillie; endvidere udpegede generaldirektoratet togfØrer R. JØrgensen. Kommissionen opdeltes i 5 sektioner, der hver for sig fik opgaver indenfor specielle områder. TrafikinspektØr Harboe, der på den gamle skole i lloskilde forenede hvervene som skoleforstander og formand for eksamens:1I2

kommissionen, gik ITled over Lil den i 1921 oprettede nye skole i Heller'up som forstander og fortsatte indtil sin afsked i november 1H30.

Forholdene på skolen i Hellerup nærmede sig det idelle, ikke alene på grund af skolens praktiske indretning, men også fordi forstanderen havde smrlig evne til at omgås mennesker, og sidst, men ikke mindst ved den påvirkning, der fandt sted mellem eleverne indbyrdes, hvilket var cd stor betydning for skolens arbejde. Det tog nogen tid for kommissionen at tilrettelægge arbejdet, og det fØrste kursus under den nye ordning afholdtes i martsapril J925. Herefter fulgte endnu to kursus i dette år. l 1D26 afholdtes () kursus med ca. 120 delLagere. På grund af den almindelige depression og sparebestræbelserne standsede tilgangen af personale, hvorfor der også .i nogle år indtrådte en stagnation i uddannelsesarbejdeL Under disse omstændigheder menle daværende generaldirektØr Knutzen det rigtigst at afhænde skolebygningen i Hellerup (Rygårds Alle) og flytte skolen til SØlvgade 40. AfgØrelsen vakte almindelig beklagelse, og fra skolen og eksamenskommissiollen blev der givet udtryk derfor, men uden virkning. Bn mulighed for udnyttelse uf skolelokalerne i den vanskelige tid havde sikkert været at finde; en fra administrationen frem fØrt anke over, at skolen lå uheldigt for lærerne, der havde t j eneste i KØbenhavn, kunne næppe spille afgørende rolle. Det viste sig iØvrigt hurtigt, at man havde haft særdeles god brug for den afhændede skolebygning. );'orholdene i de gamle lokaler i SØlvgade er langt fra tilfredsstillende, og selvom der senere er foretaget forbedringer, står en ny skolebygning stmrkt fremme . på ønskesedlen . Efter generalsekretær lloskiærs udnævnelse til departementschef var det i en lang årrække kontorchef Lunn, der var formand for eksamenskommissionen ; han efterfulgtes af den nuværende formand, kontorchef L. Larsen. Som skoleforstander efter Harboes afgang har trafikinspektØr Friis Skotte, kontorchef L. Larsen , fuldmægti g nØrdam og den nuværende forstander, kontorchef V. P. Larsen virket.

I eksamenskommissionen er organisationerne nu repræsenteret

ved følgende: Dansk Jernbane Forbund: Stationsmesler P. H. Pedersen og banenæstformand Il. V..Johansen. Jernbaneforeningen: Billetkasserer P. ]{. ~'rom Han sen. Dansk Lokomotivmands Forening: LokomotivfØrer K. O. Svendsen. 'T ogpersonalets repræsentant, der ikke er udpeget af organisationen, er togfØrer H. C. Andersen. I 1947 er der på skolen afholdt 33 kursus og en del afgangsprøver, fagprØver og instruktionskursus. Der har ialt i dette år deltaget 763 elever med 8835 undervisningstimer. Som det vil fremgå af foranstående, er det en betydelig virksomhed, der udfoldes på j ernbaneskolen. Skolens ledelse, en dygti g lærerstab og eksamenskommissionen har hver for sig deres andel i de t resultat, der er nået: at sende et stort antal tjenestemænd ud i det daglige arbejde med gode forudsætninger for at udfylde deres plads i rækkerne. Vore kammerater, der i kortere eller længere tid frekventerer jernbaneskolen, har den tilfredsstillelse at kunne gå ud i arbejdet med en faglig viden, der - selvom den ikke dækker ethvert forhold, der måtte opstå - dog giver en selvtillid, som er af uvurderlig betydning for enhver jernbanemand. Når der udatitil kun hØres lidt om arbejdet i eksamenskommissionen, er det ikke ensbetydende med, at der altid har hersket enighed. Adskillige principielle sager har været til drØftelse, og modstridende anskuelser har givet anledning til indgående debatLer. Når vor organisation nu ser tilbage på en menneskealders direkte medarbejde i spØrgsmålet om personalets faguddanneIse, er det i bevidstheden om, at den også på deLte område har medvirket Lil en hØjnelse af standen og derigennem skaffet den større indflydelse indenfor den virksomhed, den tjener. Men udviklingen er naturligvis ikke standse t ved det, der hidtil er opnået, og det er en vigtig fremtidsopgave at udbygge og forbedre personalets faglige dygtiggØrelse således, at vor etat stadig kan være i stand til at lØse de opgaver, den vil blive stillet overfor. N. F. Ryvænge. 314

SAMARBEJDET MED KAMMERATER OG MEDANSATTE IUEMME OG UDE I<'mllesskabel,s ide, deT' el' grllndlmg-gende Jor alt, vort organisationsarbejde, hegramses naturligvis ikke af deL enkelte forbundsområde, rneu fØres videre ud til el, samnl'hejde med heslægtede () rganisatione r. Alle T'Cflc ptt l'i, tidligt tidspunkt af "iu tilværelse knyttede DJl<' siidallIW rOJ'hirtclel"cT, dels fol' geHsidig IIdvekslillg af erfaringer, dels !,il fremme ar formål, vi lHlvde fmIlcs med andre faglige saIlllllCllsluLIIiIIger og endelig for at k01lsolidere sig fagpolitisk og 0konornisk. Vi nmvner i det fØlgende de organer, med hvilket forbundet har et på vedtmgLer hvilende "amarbejde .

.r1<~I~NJ3ANEOHGANJSA'l'IONEHNES

l<'ÆIJLES UnVALG

Allerede i HJ03 dannedes ct sarnarhej dsudvalg indenfor de 3 j emhaneorgallisationer, Jernbaneforeuingell, Dansk .Jernbane 1<'01'Jlund og Dansk Lokomol,ivrnands l<'orening (senere kom Vmrksleds- og nemisearhej demcs l<\ellesorganisal,ion til). Dette samvirke, vort mldsle, pttlagde ikke de enkell,e org'anisaLiOIlCr store forpligt elser; det havde kun til formål aL få udnyttet forhaudlingsreglerne på bedst mulig måde derved, at org'unisationerne i sager, der var fælles for hele jernbanepersonalet, sØgle at opnå enighed om en fælles stillingtagen. Jernbaneorganisationernes Fællesudvalg varetog denne opgave på en tilfredsstillende måde gennerh en lang årr,Bkke under skiftende vilkår. Det ophævedes i 1.927, da Jernbaneforeningens davmrende formand udenom funktionmrklassernes organisationer slullede del beryglede forlig Tlled Madsen-iVlygdals regering. Der fulgte et par år, hvor samarbejdet med .Jernbaneforeningen var så godt som ophørt. Det genoptoges fØrst efter, aL foreningen havde valgt en fra ,,[orligsrnmndene" afsl.undl.agende ledelse med stationsforstander D. O. HØgsgaard som fo rmand. Pællesudvalget genopstod dog ikke på noget vedtmgl.smmssigt grundlag fØr i 1.0ftS, men under hele HØgsgaards formandstid, hvor Jernbaneforenin-

31.5

gens nuværende formand, li'rom Hansen, var sekretær, genoprettedes det gamle tillidsforhold mellem jernbaneorganisationerne, og alle fælles sager, der i denne periode forelå til forhandling med administrationen, blev i forvejen drØftet mellem organisationernes repræsentanter, og tilfælde, hvor der ikke blev enighed om en fælles optræden ved forhandlingshordet i generaldirektoratet, forekom yderst sj ulldenL Efterhånden som de uofficielle drØftelser mellem jernbaneorganisationerne blev mere og mere regelmæssige, og efter at besæl.telsesårene 1(")40-- -1!)4f) havde hragt organisationerne endnu nærmere til hinanden, opstod i 1n48 tanken om at legalisere disse IIforbindende dq>lfl(llser' og søge samarhejdcL mellem organ isalionerne lagt ind i faste rammer. Hertil hidrog måske, at D.TF i :L946--47 havde foranlediget afholdt nogle møder mellem jernbaneorganisationerne og der fremsat forslag om, at man skulle' søge gennemfØrt en centralisering af jernbaneorganisationerne efter f. eks. svensk eller norsk mønstCJ'. På disse mØder - der iØvrigt endte resultatlØst - fremsatte man fra anden side som modargument den opfattelse, at man skulle kunne nå i hvert fald et skridt hen imod en forenkling af organisationsarbej det indenfor nSB, hvis man lod det afdøde fællesudvalg genopstå, og at m'a n derigennem kunne etablere en centralisering af arbejdet indenfor jernbaneorganisationeI'Ile ved DSB, selvom man opretholdt dem som selvstændige. Man nedsaLte derfor, da de omtalte centraliseringsbestræbelser lØb ud i sandet, i .foråret i048 et lille udvalg, der fik til opgave at udarhejde udkast til vedlægt .for et fællesudvalg. Udvalgets udkast blev tiltrådt a .f alle fire orgauisationers hovedledelser, og på et møde den 23. maj 1!.l48 stiftede man Jernbaneorganisationernes li'ællesudvalg med Dansk Jernbane Forbund, Dansk Lokomotivmands Forening, Jernbaneforeningen og Vcnrksleds- og Hemisearbejdernes Fællesorganisation som deltagere. I vedtægten har man givet udtryk for dets opgave, idet udvalget skal optage til behandling spØrgsmål af fælles interesse for flere af eller alle de tilsluttede organisationer og deres medlemmer, som af de tilslutlede organisationer, statsbanernes generaldirektorat eller andl'e 310

måtte blive forelagt fællesudvalget, eller som det selv måtte finde anledning til aL optage til behandling. l<'ællesudvalget beslår af 11 repræsentan ter for de fi re organisationer, og det daglige arhej de ledes af eL arbej d s udvalg på 5 medlemmer. Ved genoprettelsen valgtes DJF's forretningsfØrer til fælles udvalgets formand, og der hul' i den forløbne tid vmret mange sager Li l hehandling.

S'l'A'l'S'l'.JENESTEMÆNDENES

CENTHALO)~GANISArrJON

Denne centralorganisation blev stiHet den 2(3. november 1909. flen omfattede de fØrste år kun de fire civiletater, statsbanernes, postvæsenets, telegrafvæsenets (der den gang var en selvstændig styr'elsesgren), og toldvæsenets personale af de lønningsklasser, som svarede til forbundets organisalionsområde. I 1921 blev rammerne for centralorganisationen udvidet, således at alle under staten ansatte tj enestemænd af tilsvarende lØnningsklasser kunne optages, og de tilsluttede organisationers antal steg fra (3 med ca. Hl.OOO medlemmer til 20 med godt 24.000. Nu omfaLter centralol'3"anisatiollen :31 medlemsOl'ganisationel' med et samlet medlemsmll,al af ca. 34.000. l 1\)35 nedsaLte cenlralorganisatiollen på Dansk .1 CI'UballC 1<'01'uuuds foranledning et reorganisaLioIlsudvalg med deu opgave al Lil vej cbring'e større ensartethed i medlemsorganisationernes arbejdsmetoder og deres økonomiske fundering. Udvalgets indstilling' gik ud på, at medlemsskabet blev gjort betinget af, aL organisationer, som ikke var tilsluttet De samvirkende l!'agforbund, skulle tilvejebringe en reservekapital, som centralorganisationens ledelse i givet fald kunne disponere over i tilfælde af arbejdskonflikter såvel indenfor eget område som indenfor De samvirkende l!'agforbund i Danmark. Samtidig foresloges oprettet et sekretariat, hvis opgave skulle være at danne et fast forbindelses leu mellem organisationerne, og ganske særlig at yde de mindre organisationer råd og bistand i deres virksomhed. Vi skal iØvrigt ikke hel' komme ind på centralorganisationens arbej de gennem årene. Det er natul'lig'visknytteL til alle fol' statens 317

tjenestemænd fælles spØrgsmål og er så nær forbundet med Dansk Jernbane Forbunds virksom hed, at de t vil findes omtaU andet sted i denne bog. Centralorganisationen har ikke han Hoget ved tægtsmæssigt sam arbejde med an dre centrale organisatioller, meu i de allerflest e større suger om lØn, arbejdstid In . v. hul' del' V,l' I'ct t!'llnd a ftal e om samv irke med de Øvrige salllJTleIlslutllillgcr af sla tstjeC[esteHlH:md: (;cC[tmlorganisatioll 11,1 )allske SlalsPlnbedsIllamds Sarnl'iid og .i (k seJJere ,11' ogs;", Ihtll llllll'ks La·!'eJ'l'oJ'etli llg. Delle samarbej de hal' navnlig under og dtet' besættelsesj)el'ioden trods tils tedeværende interessedivergenscl' vmrot så vær'di ru Id t, a t man med l'et stOl' sil,ker'hed kan bnlngne del som grull(Uæstd. 1 eentralorgall isatiollells forretningsudvalg Cl' Dausk .Jel'lJ l.H1l1C [''<n'bund fol' tidell rept'msellleret ved I'orbundets fonetJl i ngs fØ rcr P. Madsen og det.s sekretær J. K l,'. Jensen. I)e Io karn me t'uler er henholdsvis fo rmand og' sek l'et.cDl' for CO T.

DE SAMVlHKENDI,j FA<iI,'UHBUND I DANMAnL( 1 ltovedafsniLLet, side UG, 11 lU' vi omlal t selve vedt.agelsen vcd q,jende Uansk .Jernbane l,'ol'bnllds indmel delse i Ue sarnvil' kenJe l"agforbund. Her skal blot understreges, at ligeSOl!l et uet.ydeligt flortal af forhundets medlClmner for :U ål' siden fandt liJslu lningen til de Øvrige danske arbej deres centralorgan isa ti on uaturlig og' rigtig, således vil vort forhunds medlemmer af idag være en ige om, at den ne forbindelse skal fortsætles . Naturligvis h ar vor l m edlemsskab under de forØvrigt relativt få større alvorlige lØnkon flilder, vi har oplevet i de 31 år, kostet forbundet penge, mell det ville være bleve t mange gange dyrere for os, om vi ved vor passivitet havde svækket den samlede arhej derklasses slagkraIl, så vist som de pr ivate arbej deres organisalioner under den sam lede fremmarch dan n er de fOl'l'esle formationer - st0dlropperne. J

Men heller ikke den rent moralske virkning for helheden k an m an se bort fra, når vor tilslutning til De samvirkende Fagforbund s kal vurderes. Stærkest korn det vel fl'ern. under generalstrejkesi l ua t iOllen i 1020, da del vak le IJtlde Ovu l'l'ilskelse og forvirring i

kupregeringen og de den venligsindede kredse, da Dansk .Jernhane Forbund vedtog aL deltage i arbej dSIledlæggelsell, - og truede eL af samrundets vigtigste Ot'ganer m ed lammelse. PÆLLESlmPHÆSEN'rA'l'lONEN FOn Oli'FEN'l'LlG ANSA'l"l'E 'rJKNESTEMÆND l DANMAHK I 1917, midt under den forrige verdenskrig, hvor tjenestemændene mødte en såre ringe fOl'ståelso i de pal'tier, som dengang vaj' indehavere af flertallet i landstinget og i kraft deraf kunne indeI't'yse ethvel't forslag sigtende Lil at forbedre løullingerne, stiftedes Pællesrepræsentationen for offentlig ansatte t j enestemæn d. Formålet med denne sammenslutning af eksisterende tjenestemandsorganisationer, statens som kommunale og koncessionerede E'elskabers, var i fØrste række hos offentligheden og dens organer at skabe mere 1'orståelse af tjenesLemandsstandens vilkår og berettigede krav. Endvidere aL virke hen til størst mulig ensartethed i aflønningsforhold, pensionsvilkår og arbejdslid samt indadtil virke for fremme af Jaglig og social oplysning. Tanken om detle bredL anlagle samarbejde blev fremsat på forbundets kongres i 1916, som gav den sin billigelse. Også centralorganisationen g'av lilslutning, og indbydelser til det forberedelIde al'bej de blev udsendt. Inleressen for et sådant samarbej de visle sig aL være slor, idet organisationer, repræsenLerende ca. :200.000 tj enestemænd var villige til at deltage. Da de kontraherende organisationer naLurlig'vis måtte bevare deres selvstændighed, kunne fællesrepræsenLationens opgave kun blive af rådgivende og repræsenLativ art, og dog Øvede den i sin ret korte levetid en ikke ringe politisk indflydelse alene i kraft af det betydelige vælgerkorps, den havde bag sig. Imidlertid opstod der nogle indre stridigheder indenfor embedsklassernes centralorganisation (CO II), der bl. a. fik det forunderlige udslag, at disse eLatsorganisationer - '1'oldetatsforeningen, Dansk PosLforening, 'relegrafforeningen og tilsidst Jernbanefol'eningen een efter een forlod arbejdet i fællesrepræsentationen. Under disse omstændigheder menLe vor organisation, at forud sætningerne for dens beståen ikke læ ngere val' tilstede. Denne op::\20

faUelse deltes af vor centralorganisation, og i i924 ophØrte fællesrepræsentationen for offentlig ansatte tjenestemænd i Danmark at eksistere. FællesrepræsentaLionens dannelse var et stort anlagt og interessant eksperiment. Når det ikke lykkedes, skyldes det som nævnt Yisse uoverensstemmelser indenfor staLstjeneslemmndenes "embedsklasser" , men vel tillige den oms tænd ighed, at en koordinering af de forskellige lønsystemer indenfor offentlig tjeneste ikke var 5,1 lidt vanskeligere, eIld man havde lænkt sig. Men I'mllesrepræsentationen og deus virksomhed eJlerJod inle!, silr, end ikke noget al', og del kan vel endda siges, at uens tilværelse ikke var' uden betydning, idet den knyttede trude mellem organisationet' og personel', som ingenl ulIde brast ved adskillelsen mej) blev ind /'leLlet i nye I'orbindelses] inier, uer har vist deres holdbarhed og haft deres betydning for det sam virke mellem t j enestemændene, der fulgte op gennem itrene under skiflenue konj unkLurer.

NOUDlSKE .JEI1NBANI';MÆNDS UNION

I)e Jylt'ste udenlandske kamrneruter, Dansk Jernbane ForbulJd havde kontakt med, var :svenskerne. Det nære naboskab og de let overvindelige sprogvanskeligheder gjorde det helt naturligt, al vi søg te faglig orientering hinsides Øresund. Også der var organisationsarbejdet på sine fØrste stadier, og som her bestod hovedvirksomheden i agitationen. Personalet måtte interesseres i bevægelsen og gøre:s bekendt med dens mål og mid ler. Pionererne berejste ustandselig det udstrakte land, besØgte arbejdspladserne, holdt møder og oprettede lokale afdelinger. L,lrn, en af disse afdelinger, ,,7de filialen af svenska staLsbanebetjening" i MalmØ, modtog Dansk Jernbane 11'orbunds Hoskildekongres i in02 et hilsningstelegram; det var det 1'Ør;;te håndslag fra land til land, og det fulgtes af mange. l in07 var forbundet efter indbydelse repræsenteret på Svenska Jiirnviigsmannafiirbundets kongres, hvor deL norske j ernbaneforhund, som allerede dengang havde flere år på bagen, også havde repræsentanter. Det norske forbund var stiftet olIerede i halvfem21

32i

serne som en enhedsorganisation for alt jernbanepersonale med und tagelse af lokomotivmændene. På Stockholmskongressen lwy(,(,edes de Jørste tråde mellem de :3 lundes organiserede jernbanemænd, men mmrkeJig nok hengik del' endnu ca. 12 år, fØr samarbejdet kom ind i fastere former man nØjedes foreløbig med at udveksle gæster ved kongresserne. Først. i HHH, da krigsårene med vareknaphed og dyrtid havde haft Nordens jerubanemænd i en streng skole, voksede samaI'iwjdsviljen frem og Log Jorm. Initiativet korn Jra Sverige, hvor "Signalen"s redaktør, Carl Wiinberg, og svensk jernbaneforbunds nyvalgte formand, Albert Forslund, forelagde styrelsen forslag om at indbyde Nordens jernbaneorganisationer til en konference. Det svenske forbunds ledelse sluttede sig straks til tanken, og indbydelserne gik ud. MØdet blev holdt i Gøteborg i august 1918. Der deltog repræsentanter for det svenske, norske og danske forbund og fra Nordisk Lokomotivmandsforbund (en sammenslutning af de nordiske lokomotivmandsorganisationer) , som allerede havde været opreLtet nogle år. På GØteborgmødet drØftedes hovedlinierne for det kommende samarbejde, som man fra alle sider var enige om at ivmrksæLle og bygge op på grundIng af planmæssige gensidige informationer og økonomisk bistand i tilfælde af konflikter. Der nedsaltes et udvalg til udarbejdelse af vedtægter, og allerede fØrst på året 1919 var forslagene færdige. RHer at disse i princippet val' godkendt af de kontraherende organisationer (DJF"s kongres HJ20) , afholdt Nordiske .Jernbanemænds Union sit fØrste repræsentantskabsmØde i Helsingborg den 25. og 20. august 1021, på hvilket vedtægterne blev konfirmeret og unionens ledelse, sekretariatet, valgt. Albert Forslund og Carl Wiinberg blev den ny nordiske sammenslutnings fØrste JOl'mand og sekretær, og sekretariatets Jørste danske medlemmer var Charles Petersen, Chr. Vejre og lokomotivfØrer M. Mortensen, Esbjerg. l inlerimsperioden mellem GøteborgmØdeL 1918 og det konstituerende repræsentanlskabsmØde i 1021 korn den nye sammenslulning iØvrigt ud for sin første prØve. Der opstod nemlig i de cember 1920 en skarp lønkonflikt mellem de norske jembaneorg-anisationer og banerne. Da strejken blev effektiv, traf såvel det 322

J/Ød et i GØtebol'g i 1918 hvor JYol'cliske Jembanemænds Union b~ev stiftet. ø ve /'ste l'ække: C. W. O.Iloglund, P . E. Cal'lbom, Il. Fløisbom , J . L . Rodevang, A. G. Ljungbel'g, E. Sandbel'g, F. W. Fl'anzen, J. A. Lundin, Th. Prys er. - Midterste række : Ilj. Olsson, Emst Eriksson, C. Winbel'g, O. A ndersen, Ilj. Mo~in, A. Ringdahl, J. Hm/tlund , O. LØhre. - N ederste l'ække: O. Ek, A. LOfgren A. Alberti, A . Forslund, J. P . Jensen, J. C. Ilansen, R. KantsØ, Chr. Vejre, R. Lillie, Il . Elle/sen.

svenske som det danske jernbaneforbund foranstaltninger til at komme de norske kammerater til hjælp. Da vedtægterne for unionen ikke var trådt i kraft, valgte vort forbund at iværksætte en indsamling blandt medlemmerne. Der indkom i løbet af få dage det antagelige belØb på 74.000 kr., som overraktes nordmændene nogle dage efter strejkens iværksættelse som et fØrste bidrag. Samtidig overrakte svenskerne deres fØrste bidrag. Strejken varede imidlertid kun en lille uges tid; den sluttede med et kompromis men kræfterne var prøvet; det var det nordiske kammeratskab med, og båndene mellem vore organisationer var styrket. En gang senere har der været bud efter den Økonomiske ge11sidighed indenfor Nordens jernbanemænd. Det val' i 1922 under elI konflikt ved nogle svenske privatbaner, men da var unionens vedtægter stadfæstede, og understøttelserne udgik eHer de gældemle bestemmelser - nu var del' ikke længere tale om en gave, meu om en ret. Unionen består nu, foruden af de 3 forbund, tillige af Finsk .lembaneforbund samt af PrivatbanefunkLionærernes Forbund i Danmark. Nordisk Lokomotivmandsforbund blev ophævet i 1940, ideL det svenske 10komotivmandsJorbulld var gået ind under t)vellsk .Jernbaneforbund, men delle har iØvrigt ikke berØrt lokomotivmmndenes medlems skab i unionen. li'oruc!en de forannævnte formål har Nordiske Jernbanemænds Union i årenes lØb opfyldt den almennordiske opg'ave at styrke fællesskabsfølelsen mellem de nordiske folk. Indenfor det internationale samarbejde har Nordens jernbanemænd som Nordens arbejdere iØvrigt altid været betragtet som en enhed. Denne enhed el' yderligere understreget geIlIlem unionen derved, at repræsentanter fol' de nordiske jernbaneorganisationer indb yrdes konfererer om de mere priucipielle spØrgsmål, som fremkommer på internationale konferencer og kongresser. Herved vindes en indflydelse, som ellers ikke er mulig for et enkelt lille land at opnå. Den tyske besættelse af Norge og Danmark hemmede i høj grad unionens arbejde, men sekretariatet i Stockholm blev naturligvis opretholdt, og trådene blev aldrig helt hrudt, hvad adskillige danske og norske jernbanemænd, som søgte asyl i Sverige, kan be324

vidne. Efter besæLtelsen loges virksomheden op på normal vis, og frem Liden vil give Nordiske Jernbanemænds Union mange betydni ngsfulde opgaver, bl. a. forsØger man nu at etablere et samarhejde på oplysningsvirksomhedens område, ligesom man tænker på at arrangere gensidige kammeratbesØg mellem de nord iske lande. Det har siden unionen blev stiftet været reglen, at hovedledelsen, sekretariatet, skiftede mellem landene. Imidlertid medførle krigen, at Sverige, hvor sekretariatet havde sæde siden 1!):~6, m åLle beholde del i krigsog efterkrigstiden. 1<'01' perioden i!.J47-40 består unionens sekretariat af Herman Bl omgren, Edv. Eliasson og John SjØberg, Sverige; M. Trana, f~rling Kiil og Th. Narveslad, Norge; W . Bachmann og K A. LeLhonen, Finland samt P. Madsen, ,T. IL Ii'. Jensen og K Gr eve Petersen for Danmark Som præsident og generalsekreLær for SHmme periode fungerer II nrman Blomgren og f<;dv. 1<;liasson.

I NTI!;H N A'I'JON ALT THANSPOH'l'AHBE,JDEIWOHBUND

HJOG blev Dansk ,Jernbane I<'orbund indmeldt i den interna tiomtle ol'ganisation for Iransportarbejdere, rrl<'. Allerede siden midten af halvfemserne havde der været et vist samarbejde mellem skibenes og havnenes arbejdere. Der blev også dannet et internationalt forbund af disse kategorier, men det egenLlige transportarbejderforbund, omfattende alle ved transport til lands og til vands beskæftigede, dannedes i 1807, og sj ælen i reol'ganiserillgen var den hamborgske havnearbejder, Hermann J ochade, senere sekretær i Tysk Jernbaneforbund og efter pålidelige udsagn mishandlet til dØde i en af nazisternes koncenII'uLionslejre. Indtil den fØrste verdenskrigs udbrud havde IT l' sit hovedsæde i Berlin . OrganisaLionen oplØstes på grund af krigslilstanden, men genoprettedes på ·en kongres i marts 1020, hvorener den fik hovedsæde i Amsterdam. Da; tyskerne i sommeren 1940 brØd ind i Holland, måtte ITF påny rykke sine lelLpæle op. Don havde, lige siden nazismen op-

325

stod i Tyskland, hØrt til deLLe regimes mest energiske mods tandere, og efter HiLlers magtovertagelse var e1et internationale transportarbejderforbund med dels millioner af medlemmer over hele jord kloden måske det organ, som mest konsel,venl, og vedholdende påpegede nazismens modbydeli ge metoder og dens fare for verden. Sekretariatet blev flyttet til London, hvor det stadig befinder sig. I'l'F's generalsekretær var i ca. :30 år hollænderen Edo Fimmen, en international personlighed af virkelig format; han dØde et af de sidste krigsår ovre i Argentina på en af sine mange agitationsrej ser. lIalls mangeårige rnedarbejder, j ernbuuesektionens sekrelær Natans mistede livet ved en flyveulyke i Belgien sidst i trediverne. Edo l<'immens efterfølger på den vigtige post som generalGeneralsekretær J. II. Oldenbroc/c sekretmr blev en anden af hans nære medarbejdere, hoIlmuderen J. B. Oldenbrock, under hvis dygtige ledelse l'n' stadig udbygges og styrkes. En rmkke kendte udenlandske personligheder har i årenes IØh deltaget i 1'l'F's øverste ledelse og bidraget til den stærke POSitiOll, sammenslutningen har i dag. Blandt disse skal fra den helt gamle tid nævnes n avne som de brit,iske arbejdcrfØl'ere 'rom Mann og Ben 'rillet og fra den seJlere pcriodegnglands 11 uvmrcnde udenrigsrllinister Er'nest Bevin samt svenskeren Charles Lindly. Dc nordiske jerubanemænd har to repræsentanter i bestyrelsen. Det er fol' Liden svenskeren Sture Christiansson, der i il)l!(i aflØste Chr. Vejre på denne post, og Gøsla Widing fra Finsk Lokomotivmandsforening. 327

JERNBANEPERSONALETS ARBEJDSVILKÅR GENNEM TIDERNE N ogte kalejdoskopiske billede1' I dette afsnit vil der, navnlig i dets sid ste ([cl, findes adskilligt, som har været omtalt aiHlet steds i bogen. Vi 11ar illli<lIcl'lid ment at burde se bort 1>(\l'l'ra fol' i sto re træk al kunne give et samlet billede af den udvikling, der ved hj ælp ar lolmisko fremskridt er foregået i voro medlemmers al'llt'j(lsvilkår de sidste fiO--GO år - ligesom vi giver et bill ede <1.1: !le~æl.t."l s('s1.j(ll'ns \lnormuJe 1ilstande på vore arhejdspladser.

J mine gemmer ligger min barndoms kæres le legelØj, mil kalejdoskop; denne simple, men vidunderlige indretning, hvor spejlene og de mange farve de glasslumper danner pragtfulde mønstre i alle regnbuens farver. Den mindste bevægelse eller drejning, jeg gav røret, fik billedet til at skifte, somme tider kun lidt, så hovedmotivet var det samme, lil andre tider så meget, al der fremkom el helt nyt billede. Nelop sådan ser jeg jernbanemændenes liv og fmr'den gerlIlem de halvlreds år, de har haft en organisation lil al arbejde for bedre kår, bedre arbejdsforhold og større sikkerhed under arbejdels udrørelse. Billedet har skiftet udseende, mønstret er blevet et andet ; det er skel lid efte r anden, de fleste gange har ændringen være/. så ubelydelig, al man nmppe bemærkede den, men sammen merl de næste ændredes billedet, så man kunno se forandringen. Vi vil se på de vilkår, hvorunder logpersonalels tjeneste ud fØr tes Olll kring århundredskiftet. Dengang havde man udendØrs billelforing, som var både m egel anslrengende og livsfarlig. Nogen opgØrelse over, hvor m ange ofre den form for billeltering kostede, har vi ikke, men overgangen til den indvendige billettering, foranlediget ved moderniseringen af personvognsmateriellet, hilstes med glæde af togpersonale t. Langsomt bevægedes kalejdoskopet, men ændringer i billedet var der: Overgangen fra tjenesten som bremser med plads på de åbne hremsesæ der ovenpå personvogne, de lukkede, men hundekolde og sundhedsfarlige godsvognsbremsekupeer - som senere blev noget forbedret ved anbringelsen af

328

Personvogn fra 18.47; bemærk lænestolen på taget. Disse arbejdspladser for tog betjeningen holdt sig til årene omlC1"ing århundredskiftet.

siDrIigc varmelamper -- frem til nuLidens opvarmede og oplyste bremse- og tjenesterum i togene, er sket langsomt, men den er der. Både Log- og slationspersonalet kan se, al der er sket slore forandringer fra den lid, da vi stod og pudsede rapsolielygter, salte dem på plads fra Laget på personvognene; lidt senere gik vi jo over Lil de mere moderne mineralolielygLer, der havde den store fordel, aL de kunne reguleres indefra ..Jobbet at s lange lygterne op fra perronvognen til manden, der på taget balancerede fra vogn Li l vogn og byttede loftsproppen om med den tændte olielampe, val' ikke efterstræbt, men det skulle nu engang gøres. DeL var noget af en stOl' forandring i billedet, da mineralolielygterne måtte vige for den begyndende elektrificering; selvom det var med noge n skepsis, vi så batterierne anbragt under vognene eller stablet i særlige vognes baLlerirum, (der skulle behandles som rådne æg under rangeringen), så betød det en mmgtig lettelse, snart gled olielygterne helt ud af billedet, og samtidig trådte dyn umovognene ind. Eller se på, hvad kalejdoskopet fortwller om togopvarmningen : De fØrste billeder fortoner sig i de varme sandbeholdere til at

329

DSB's fØrste tralcto'f'type. ~mlle

føddel'lle på, sil. i flel' Lil fyrsk U fJerlle ullder sæderne i 1. og'·(lusse, seJlere også hos det jiCYJle rolk på :l. Vi drejer og sel' kedel vognene, hvor kedelpasseren med "slopperen" stØder de stol'e hård e eillders ind i det - som deL syntes i kolde periodel' umm Llelige gab; mau p ås tod, at den ene:,[e i toget, der kunue holde varmen, val' ham, det' fyrede! Udenfor' l,edell'ummet holder pel'I'oll \'ognen m ed ciJtderskul'veue og opl.ændingsbrændet., der undel'liden val' fOl' vådt iiI aL kunne opfylde formålet, på den anden side af togstamrnen Lumier portøren med den frosne vandslange, og kedelpasseren lmsel' små oprigtige bØnner over den genstridige injeklol'. l samme billede skinlter vi de to-delte varmeslanger; del. V,ll' et knllsl.sLykke al rå dem til at slutte tml, del' var hrug for fingel'lIemrne folk Lil al indstille "membranen", så mindst muligt af den møjsommeligt Jrembragle damp slap ud . ',!,.

Ladel' vi rangerportØren kigge i vort kalejdoskop, ser han den gamle rangerhest, om hvis klogskab der endnu fortælles utrolige - me n efter hvad de gamle påstår - heH sandfærdige historier, aflØst a f m oderne rangertraklorer, "klmdeskah" eller "fladlus"; den m øj sommelige fladr angering er a fJøst.af moderne faldrangering, men billedet er endnu ikke kommet helt til ro: PortØrelI, der halse1' efter den stØdrangel'ede vogn for ut få hold i hånd-

330

bremscn med træklodsen, skifter med ham, der i roligere tempo lægger "hunden" på skinnestrengen efter med kØlig beregning at have skønnet, hvor den skal lægges, for at vognen ikke skal tørn e. N år dette billede igen skal skifte, bliver det forhåbentlig til den automatiske kobling, der fritager rangerpersonalet for idelig at bevæge sig ind mellem de dØdbringende puffer. Vi ved, det vil koste penge at give vor kikkert den dr'ejning, men den må komme. Perronerne ligger sparsomt oplyst af de på lave træstolper anhragte olielygter, hvis skin er så svagt, at de kun markerer, hvor de er anbragt, og ikke kaster noget lysskær over det omliggende terræn, det må klare sig med månens skær - hvis den er hængt op! Masterne med det nye "Auergaslys" dukker op i kalejdoskopet og revolutionerer arhej det på de større stationspladser, der får lov at nyde godt af den nymodens indr·elning. Videre skiftcr vi til kulbuelyset, der nok val' en kende mere stahilt end gaslyset, men ofte var kulstænge l'Ilc lunefulde, og l<un datidens dr. Faust, den sagkyndige elektrike l', måtte pille ved dem. l et hjørne af billedet skimles en række nye lystårne, der lwgger hele rangoJ'pladsen i et dæmpet men behageligt månelys Il IT'sten liden skygge r. Et nudet billede passerer [ol'lli og viser mØrklagt.e rangerpladser og varehuse, kupeor med dæmpet belys ning, tæt tildækkede vinduer i tog og bygninger, som hverken tillader udkik eller udsyn. Men billedet skifter igen og aflØses af biil, hvor mØrklægningspapil' går op i luer, i hvis skær vi ser' h'æ nder, der veksler håndtryk. Tilbage i billedet blivcr de elektriske håndsignallyglel', aflØserne af de gamle, uhåndterlige og usikre olielygler.

M odeme lystårn.

331

l varehuskalej doskopet ser vi læssesporene afløses af "kammene", et billede er under opbygning, men vi skimter svagL sækkevognen blive sat til side, en gaffeltruck kØrer frem med et læs, der gør deL ud for fl ere mmnds møjsom melige slid. Den gamle firehjulede perronvogn sLår i en krog og skuler lil elektrocar'en, der smutter afsted med en hale af påhængsvogne. 11 ammeren og smØrekanden går igen i alle de billeder, der vi::;er vognopsynels arbejdsvilkår geIlllem årene. Men togsmeden, der sidder hØj Loppe på tenderen, parat Lil m ed sin klokke at hidkalde 10komoLivfØrerens opmærksomhed, hvis der sker brud på loget, afløses af togl inen, den tids form for nØdbremse. Nu går vognsmøreren fra vogn lil vogn og anbringer linen i Øskenerne langs vogn tagene og sæUer den lil slut fas t på lokomotivets fløjte; å kan passagererne selv rykke i den og g'øre lokomotivfØreren opmærksom på, at der er fare på færde. Toglinen viger pladsen for det nye: Vacuum bremsen, der vendte op og ned på alle begTebel' om togbremser. Så mndres billede L igen, Kunze-Knorr og JIildebrandts trykluftsbremser tager pladsen som bremser i både person- og godsvogne. Vognopsynsmanden må følge med i det nye, han får bremseprøverne og de nye varmesystemer lagL ind under sit vi rkefelt, vognmaleriellets m odernisering bringer j ævnligt forandringer ind i billedet, kun hammeren og smØrekanden, supplere L med skruenØglen, bliver tilbage. Også remisearbejdernes billede mndr'er sig, kurvene med kul til maskinerne må vige for de moderne k ulbroer, hvor tipvognene vælter Lon eHer ton ned i tenderen, trillebØren med slagger og aske udskiftes med andre tipvogne, og drejeskiverne, der salles i hevægelse med h iind- eller l'ygkraft, ændres til elektrisk drevne skydebroer med "drejeskivemanden" som fØrer. Når sØfarten s folk scr tilbage over de halvtreds år - kalejdof;kopeL bØr vel her kaldes eJ] spejlkikkerL - synes der kun få forand ringer i det billede, de så i halvfemserne og årene del' omkring. Skibene sejler stadig, grundformen er den hævdvundne, kun forsvinder hjuldamperne, og skrueskibene kommer ind i synsfeltet. De bliver større, den oprindelige fmrgetype går langsomt over til en mere skibslignende båd, men færgegalgerne og broklapperne står urØrligt i billedel som det fasLe punkt i færge332

farten. Ombord lægger vi mesl mærke til den ændring, overgallgen til motordrift fØrer med sig; den svedende og sodede fyrbøder går fra borde og a fløses af motorpasseren, men titlen beholder han i sit nye job. De store broer trmder frem i billedet og afløser den gamle færgefart. Vi slutter vor leg med kikkerten med at se på bane- og signaltjenestens arbejde fØr og nu. Her har kalejdoskopet fåe t nogle ordentlige rystelser; der er ikke meget tilbage af det oprindelige

Billedet er fm ilen gamle Strib station. Det er taget, da det sidste vogntræ/c blev IcØ1't i land 1m Lilleb:filtsfærgen fØr overfartens lu1cning.

JJillede. De optiske signaler, der var signaltjenestens oprindelige område, forsvinder I'et hurtigt, erstattet af den nye morsetelegra f og suppleret med telefon en, dens langt yngre broder. Stationernes sikringsanlæg skifter udseende, det gamle H.oskilde-signalhus a fløses af "stellwerket" med dets "spadehåndtag" , kæder og Lrådtræk. Del' l:;tilles store fordringer til sig'naltjenestens folk for at kunne fØlge med i billedets hastige skiften. ~'ra at være smede er de via finmekanikken gået over Lil ut være elektrikere med mekanik som bifag. Trækstængeme er afløst af elektriske motorer, armsignulerne udskiftet med dagslys signaler og telegraf ug tele Jo Il med automatiske telefonanlæg. Jo vist har glasstykkerne dannet et heU nyt billede ved de mange rystelser, denne gren af tjenesten har være t ude for. Billedet, der viser os banearbejdernes liv og færden for halvtreds år siden, er vidt forskelligt fra det, der gengiver dagen ger333

ning nu. Den hånddrevne lrolje og drmsine er sat lilside, n u tøffer motortroljen afsted med sil påhmng af skinneLransporlØrer og mandskabsvogne. I kikkerten ser vi det gammeldags værktØj gradvis aflØst af mekaniske svelleskruemaskiner, sf.oppemaskinel', løfteapparater, selvlossere og skinnekraner. Se, hvor let deL - i hvert fald for tilskueren - nu går med at indlægge en "englænder", det er noget andeL end i gamle dage . .J o der er veksling ikalej doskopels billede for banearbej derens vedkommende; ell

Lyntog på vej gennem spornettet ind til Fredericia banegård.

overgunf:\' viste billedcL i et glimt on ændret inddeling af kolonnestrækningerne, men der skimles nu kun en rest deraf, og snart vil de t sikkert glide ud af synsfeltet. Som det kalejdo~kopiske billede dannes af de mange forskelligtJnrvede glasslykker, dannes det daglige liv for dem, der tjen er i lr-afikkeIls hus, af mange små, ja OfL0 uendeligt små ting, der tilsammen udgØr cL hele. net nytter ikke med en nogenlunde tilfredsstillende løn, ro cd en arbej dstid der tillader andre interesser aLtrænge ind i tilværelsen end netop tjenesten, hvis ikke de ydre forhold, arbejdspladsens indretning, arbej dsredskaberne, kamm eraLerne og de overordnede passer ind i deL samlede tiillede. Derfor må vi også lade vort tilbageblik omfatte andre ting, der har spillet ind i vor tilværelse i årenes lØb. 334

Der gled en skygge over billedet, da krigen satte Europa i brand 1911.; del' var tider, hvor skyggen truede med at udslette hele billedet, det var, når lØnnen ikke kunne dække det nØdvendigste lil livets ophold, mens andre borgere i samfunde t levede hØjt på krigsforLjenester; dn syntes det at være en trist lod aL være i stalens Ljeneste. Efter HJUl klaredes billedskiven alter, og vi kunJle igen se lysere på livet. Så kommer 19Z0 med overtagelsen af de s~~nderj yske baner; det fØrte Lil indføjelsen af nye glasstykke!' i billedet, men de glider hurtigt ind i helheden; de fra tysk tjeneste overgåede kammerater finder struks deres plads blandt Øvrige danske jernbanemænd, og de fru det gamle land, der fandt sig et nyt tjenestested i det genvundne Nordslesvig, fandt også den tone, hvori arbejdets melodi skulle stemmes. Men i 1939 bliver der uorden i vort billedes mosaik. Der synes at være kommet kludder i sammensætningen, det sitrer i billedet, og den 1). april 1940 går det hele i kvas. Vi kan ikke finde mening eller' hensigt med det, der tegner sig som jernbanemandens dagligliv, så store er omvæltningerne, der skete. Nu bagefter kan vi bedre se, hvad det var, der fuldstumdig tog pusten fra os og ligesom satte os ude af stand til at følge med i det, der skete. Vi vil se lidt nærmere på billedet fra :1040 og de følgende bevægede år. I rwHens mulm trængte de Lyske soldater den O. april 104.0 ind i Danmark og holdt deres indtog også på vore stationer, hvor de gebærdede sig, som om de ejede dem. MållØse så vi til og afvenlede, hvad der nu ville ske. nen fØrste slore overraskelse af tjenstlig karakter var vel nok ordren til Lotal mØrklægning af stationer, varehuse, tog, ja, overalt hvor vi hidtil havde arbejdet ved lys. Nok havde vi talt derom og tænkt på denne mulighed, men fØrst nu gik alvoren rigtig op for os, og alle fØlte vi krigens rædsler rykke nærmere, end vi nogensinde havde tænkt det muligt. At de skulle vare mere end fem år, tænkte vi os heller ikke muligheden af, derfOt' blev mØrklægningen til at begynde med gjort lidt interim iSl.isk, men hurtigt fik vi vished for, at det var ranlIne alvor. Man sigel' ofte om et og andet, al, det kan 'i kke beskrives, del skal opleves. Ad åre vil der' i ledige slundel' i opholdsværelsel' og på arbejdspladser blive fOl'talL om, "dengang' vi havde mØrklmg335

ning", og om hvorledes arhej del; skred fra hånden under stadige farer og øget risiko. Men ord vil ikke være nok til at beskrive den uhyggefølelse, den tyngende virkning, denne vandring i mØrket mellem lurende farer af mange slags havde på jernbanemændene. Kun den generation, der var med dengang, kan indleve sig i den nervepirrende og opslidende tjeneste, der skulle udfØres, selvom bajonetter og patroner hvert øjeblik kunne komme i Jor intim berØring m ed den, der i lovli gt ærinde færd edes pa al'bej d s plad~en. Godt k UJI, al det Cl' forbi, og del' skal ik ke ofres megen plads på den side af besæLlelsen, den kr'ævede ofre nok ulandt de kammerater, der under tilsidesættelsen af personlig sikkerhed ud fra det rigtige tj eIlestemandssind gjorde dagens - og nattens gerning. Statistikken kan ikke sige det, ingen har :,;ikkerhed for det, men vi, der var med, ved, at mØrklægningen kræ[(ommandoposten i lIellerup 1942-- 48 vede ofre, både dØde og lemklædl i rustning af brugte sveller læstede, men også nedbrudte til værn mod flyv el'lJombel'. på sj æl og sind. Vi lyser fred m ed vore dØde og hj æl per hinanden at helbrede de sj æleligt syge, del' lider under krigens sår, og vi lover hinanden at gøre hver sit til, at den tid ikke må gentage sig. Næppe var jernbanemændene ved at finde de vante folder i tilværelsen, så godt deL lod sig gøre under de usikre forhold, før nye rystelser fik billedet til at forandre sig. F'remmede flyvere saUe ind for at forstyrre de tyske transporter gennem Danmark og danske farvande, der var et led i krigen i Norge og i forsyningerne til de tyske vaser der. Fra luften var faren slor, bombern e og maskingeværkuglerne skelnede ikke mellem dansk og Lysk, mellem en dallsk jernbanemand og ell tysk soldat, minerne gjorde

336

iJlgen forsl<f'l mellem en fredelig fæl'ge og en ly~k Ir'oppe LrHIISj)(H'Iditlnpel'; men pliglull kl',p v(\L!e, al. lmfikkoll gik siu g<1ug. De d<1l1ske forsyningel' sknlle ojlrctllOldes, 11 u val' landeLs borgerc il 1'hamgige af, om j ernbauemmndene passede deres job, der VOl' ij,ke st under lil at krylJe i beskyttelsesrummene, hvor del' 1'Ol'l'esle11 ikke val' plads, fordi de hurtigt eHer JlyveralarmeTl blev fyldt med dellJ, der, som de sagde, var her for at beskylle os. Togene miille kØre, fml'3"erne skulle sejle uden hensyn lil faren fra oven eller neden. Længe fØr den el-rentlige sabolage saLle ind, j a nmslen fra dell 1'01'sle dag, de lyske transporter rullede ad danske jerIlbanelinier, Imvde j ernbanemmndene luget sabotagen i brug som vålJen i k umpf)/l moJ den illdLl'lDngende fjende. Der val' flere Jaconer pil deJ) sa bolage, del' lagdes ud med; del al se lige igennem en Lysker, nlllen han val' menig eller officer, Vill' en let men alligevel virksom form for sabotage, og heri Vill' jer'nbauemændelle mesl!'\). l,igesil godt som vi i fredstid forsLår at fii toggangen afvildeL rellidigL, lige sil snildl gik del med at sinke de log, der k0r'le i Iyskemes ærinde. Del var utroligt, sii let en trylduHslange J;.. unne gi\' itu, nål' den sad p[t en vogn i et tysk log, der netop val' fæ rdig lil at afgft. Der skulle dog nogen tid lil at udskifte en 8- 10 slanger i et. log, især når vognopsynet "tilfmldigvis" ikke var ti l at g'J'ilve frem; de IUlvde allerede deng'ang lmrt at "gå under' j orden"! JJeL var forbavsende, så lel det gik med aL lukke en tysk vogn i Ile! Vii fOI'ker t SpOl' under rangeringen; eller besynderligt hvor sporsl;;,iHerne pludselig lagde sig en kedelig vane til med al "slå pii halv", når en Lysk ammunit ion svo,~n ell er en anden haslervogn vitr p[l vej mod del. Inclen lmnge bavde den danske jernbanemand bibragt tyskerne de n op ('uI,Le]se, som ell transportofJicer gav udlr'yk for' ved at sige, at "sikkerhed og prmeision ken der de danske jernball emæn d ikk e, men de skal få det lmrl". Ntl, de fik ikke tid til det, de lyske "kam meraden" , der efter den 5. maj Iik så lravll med a t komme hjem til "das Ideine valerIan d". I forhold til, hvad det senere blev, var disse tilstan de meget fredelige, Den mere håndgribelige sabotage satle ind. I'~ fler 3 års besællelse, og eflel' at lyskerne den 20. august 10lt3 havde lonel nogenlunde renl flag overfor' deres hensigter m ed Danmark, fik tonen t'n anden ldang, der kom mere smmld j den. Nu var del ikke hCIl22

3R7

lil ly sk mil'il;rrlog afsporet verl sallOlllgc på sll'ækn'i11gcn ved lljØ'l'1"i.ng .

gcre I10k med den kolde skulder og de ødelagtc slanger, nu skullc der 0delægg'cs fo]' at, hjmlpe Lil en hurtigcre ende på lyranniet. 01'del sabotage fik en anden mening, også for jernbanemanden. Lige så virksomt, som at stramme snoren om halsen på den dØdsdØmte, er det at afskære en hærs fØdelinier. I Danmark var jembanerne og vejen gerlllem bælterne de vigtigste fØdelinier for Lyskernes tropp er i Norge og for forsyninger til dem her i landet, foruden at vmre transporLveje for de tusinder tons m aterialer, der fra danske og tyske ~agre og fabrikker fØrles Lil fæstnings- og flyveplad sbyggeriet. Pra engelsk side sattes ind for at få organiseret en systematisk sabotage overfor jernbanerne, og blandt ,dem, der indrulleredes i rækken af aktive j ernbanesabotØrer, var mange j ernbanemænd; j a, det var vel sådan, at de fØrende måtte og skulle være jernbanemænd, om sabotagen skulle have den rette virkning og ikke blive et slag i luften, som det var tilfældet, når ikke-jernbanekyndigc sabotØrer begyndte for sig selv. Mange gangø stod jernbanemændene noget uforstående overfor de amatØrsabolager, der rettedes mod jernbaneobjekter, men som undertiden desværre s lik mod hensigten fremmede tyskernes transporler. Viljen var imidlerLid god nok, men fagarbej de var det ikke. Godt tilrettelagt, ledeL af sagkyndigc, et samarbejde mellem m i338

liLmre og jernbanemænd, val' ~al.JoLagen med deus uLullige sprumgninger af skinner, sporskifter, eksplosioner og brande, Ødelæggelse af sigrwlhuse, o. s. fr. ikke den fare for jernbanemændene og danske rejsende, man kunne 11'0. Vore sabotØrer havde to læresætning-er: FØrst skal de lyske transporter rammes, tysk materiel ødelægges; men: Danske menneskeliv skal for enhver pris skånes. Ingensinde bragte sabotØrerne danske liv i fare, selvom det skulle gå ud over sabotØrernes egen sikkerhed. Heri ligger forklaringen på, at vi næslen blev dus med sprængningerne, med væltede tog og brændende vogne med olie, benzin eller halm. Uden overdrivelse kan det siges, al vi alle var sabotØrer, direkte aktive eller medvidere. "Du skal ikke g-å for langt ud mod indgangssporskiftet i aften", - kunne en kammerat hemærke, når han forlod opholdsværelset, og så spurgte man ikke, men holdt sig borte, ventende på knaldet. Den slags blev en dagligd ags oplevelse, men det, der skeLe på tysk foranledning, kunne vi aldrig gør e os for trolige med; vi stolede ikke på dem, vi troede dem ikke på deres or d. Vi så en fjende i hver enes Le af dem, enten de så var soldater eller "eiscnbahner" til indøvelse for at kunne overtage vort arbejde, hvis britiske landgangstropper gik i land i Danmark.

Jel'1lbane-{Tiheds1cæmpeTe stilleT lil pamele den 5_ maj 19.45_

22'

330

Ue ly sk.e m agthav cre vidste godt, jerllbanemælldelle VUI' HIed i spillet og virksomme deltagere i jernbancsaIJotagen. EflerlJiinden som der blev brugt mere og mere uordcn i de Lyske Pla li er, steg' laren for hævn ovcrfor jeI'nbancmændcne. rl'yskernc udlagde initialerne DSB som "Diinische Sabolør BearnIell" , og del var j o heller ikke helt forkert. Selv da tyskerne beordrede iværksaL patmljetjeneste på slationspladser og banelinier, fandL de ud af, aL det kun havdc været at "sæLle ræven til at vogte gæs" i bogstaveligste forstand. Det Cl' en dårlig "svelletællel''' , der går til t j enes le uden et par bomber i lommen, sagde man åbenlyst IJlandt jemIJanem ændene. Kun cen fare truede jernbanemændene, når bomberne spraug, IlIeu <l en korn fra. tyskernes pistoler og geværer. Hysteri og vildskab prægede den måde, de reagerede prl., og ingen vidste sig sikker, når del germanske blod kom i kog - eller når nazisten blev ræd! En anden fare kom fra lu [[en. Togene blev angrebet fra flyvemaskinerne, og så gik del ud over både ven og f j ende. Angrel)ene på logen e kostede flere danske jerubanemænds liv end alle saLotagehandlingerne. Vore sØmænd sejlede med redningsveslene på, paraLe til hvert øjeblik at hØre braget fra en mine, udsatte for at blive dræbt eller druknet som rotter i en fælde. Denne usikkerhed, truet fra luften, fra havbunden eller fru tyske våben var den hårdeste byrde for de efterhånden tyndslidte nerver. Den persoIllige risiko for at blive taget som gidsel, det at være forbered t på at "gå under j orden" eller at sæUe liv eller førlig'hed til under det farlige arbejde på rangerpladsen, alt dette fik manges nerver til aL slå klik; og mange har ikke forvundet de sår, mØrklægning, sabotage, luftangTeb, minefare eller planlØst skyderi på arbejdspladsen slog i sind og nerver. Men uden vaklen var alle, etat og personale, foresat og kammerat, enige om, at de, der faldt på <IJI'ens mark, hvor der kæmpedes med sprængstof eller illegale blade, der bragte sandheden fra mand til mand, en gerning der krævede sine store ofre, skulle hædres på samme måde som de, der fal der på det daglige arbejdes mark, og som i 1939 fik deres minde på Fredericia vold. l smuk sam drægtighed rej ste DSB og personalets fire orgal1isatio-

340

111 onumentet i rrrlnrlelun!.len over !.le al' tyskerne !.lræbte j ern banesabotØrer.

Iler i lWa cl, værdigl minde over de kammerater, del' betalte deH hØjeste vris for friheden, men uden aL vinde den. De, der måtte dØ, for at vi andre kunne leve videre i frihed, har her på voldens top fiiet deres navne mejslet ind i granit, for at de til sene lider skal minde om dem, der fandt dØden foran tyske geværpiber, for snigskytternes pistoler eller blev torteret til døde i tyske fængsler og koncentrationslejre. Alle dØde de i troen på, at de ikke bragte dette offer forg'wves, og derfor skal der også i dette festskrift siges dem en varm og kammeratlig tak for udfØrt dåd; og liDJlge vil lllindet om dem leve blandt danske jernbanemæncl, .l. K. F. Jensen.

-l!-

341

STATSBANEPERSONALETS SYGEKASSE Den første fællesfront. U middelbart efter at den fØrste danske j ernbanestrækning KØbenhavn-Roskilde var åbnet for driften, opstod tanken om at oprelte en syge- og begravelseskasse for personalet. Der blev nedsat et personaleudvnJg, som udarbej dede forslag til vedtægler, og allerede den i. december 1848 kunne sygekas~en begynde sin virksomhed. I de førsle år virkede kassen iØvrigt også som låne- og hjælpekasse for medlemmerne, og desuden bestyrede den personalets j)ihliotek. Medlemsskabet var obligatorisk - det hed ikke, aL man kunne - man skulle være medlem af sygekassen. l kassens love fandtes iØvrigt den pudsige, men sikkert praktiske bestemmebe, at medlemmer med en månedsløn af mindst 20 rigsdaler skulle tegne en livsforsikrillg på et belØb, svarende til mindst el års løn. Efter 21 års forlØb fik den sj ællandske j embanesygekasse en søster: "Syge- og begravelseskassen for de jysk-fynske jernbaners bestiIlingsmænd og betjente" kom til verden den L juni 180!). Også til denne kasse var medlemsforholdet obligatorisk, dog kun for deL uge- og daglØnnede personale. Der var i mange år en ikke ringe forskel på de 2 kasser, både i ydelse og nydelse, og fØrst så sent som fra april 1007 blev der bragt mere lighed til veje. F'ra dette tidspunkt bortfaldt pligten til medlemsskab. Sygekassens økonomi blev støttet på forskellig måde. Foruden et tilskud fra hanerne var der forskellig'e rislende småkilder, således de mulkter, der idømtes for tjenesteforseelser, indkommet lej e af hØslet på banestr-mkningerne, bortsalg af "fundne sager'" samt indtæglen fru uverlissementsopslag på stalionerne. Fra den sj ællandske kasses historie forlælles i det ved hundredårsskiftet udgivne skrift, SOm er kilde til hele dette afsnit, at kassen kom ud for slore økonomiske vanskeligheder ved koleraepedemien i attenhundrede og llalvtl'edslalJeL og kun blev opretholdt ved, aL banerne, hvis interesse i kassens fortsatte tilværelse var- meget Il ær-liggcnde, belull c underskudel.

342

Uer hal' i lidells lØb været mange ovel'vejelser om geIlnCIngribende ændringer i sygekassernes slatuter, bl. a. gående ud på en lØsrivelse fra forholdet til statsbanerne. Eu sådan lØsrivelse blev dog ikke t:rennemført og har heller ikke den inleresse nu under den mere demokratiske ledelse, vi eHerhi"mden har fået, men udviklingen er stadig gået i ret.ning af større selvstyre, særlig fra det tidspunkt jernbaneorganisationcrne fik håne! i hankc med besLyrelsesvalgene og fik sat deres re præseIl tau ler' ind i ledelsen. Fra 1. april 1{l31t skele der en række meget væsentlige aJndringel' indenfor sygekasserne. Organisationernes længe nmrede ønske blev imØdekommet; den sjællandske og jysk-fynske kasse blev forenet, og dens statuter blev på en række punkter ændret i overensstemmelse med den stærke udvikliIlg, der havde fundet sled på den almindelige sygekasselovgivnings OInråde. l<'orbindelsen mf~d statsbanerne blev stadig bevaret, ligesom både de i sygekasselovens forstand "bemidlede" og "ubemidlede" kan være medlemmer. Statsbanerne afholder udgifterne til kassens administration og på finanslovens slatsbanebudget opfØres desuden årligt et tilskud på 50.000 kr. Kassen, hvis vedtægter stadfæstes af sygekassedirektoratet" ledes af en bestyrelse på 12 mand, valgt af de nydende medlemmer ved forholdstalsvalg, således at de forskellige kategorier er passende repræsenteret.. Formanden for bestyrelsen udpeges al' statsbanernes generaldirektØr. Ved denne nyordning blev daværende afdelingschcf Emil Tcrkelscn formand, og forretningsfØrer Charles Petersen valgtes til IIæstformand. De 2 poster varetagcs nu af afdelingschef N. C. D. Johnsen og forretningsfØrer P. Madsen. l(asscns daglige forretninger, med hvilke et personale på 2~1 personer beskmftiges, ledes af overkontrollØr DUl'cston, der i mange år mcd stor dygtighed og interesse hal' røgtet denne betyd ningsfulde gcrning. Vi skal i det fØlgende nævne en del af dc mænd, del' i årenes lØb har ledet slatsbanepersonalets sygekassc. Den fØrste sygekasserepræscIl tant for det såkaldte underordncdc personale, del' fik sæde i den sj ællandskc sygekasses bestyrclse, var depoLatbcj del' W. TieLze; han valgtcs fØrste gang i 1898, og 343

eHe l' ;tI, have vfCret ude i Cll pCI' iode fra HJOO I il lD04 s ad lIall i bcs tyrclsell indtil i020. Nmste mand var konduklylr Jens l'rip, mcn hrws sygekassevirksomhed varcde kun et år, idel, han gik over i fOl'sikringsvidc.somhed . 'l'idligere forretningsfylrer Cllr. Nielsen vur også en karl, t id sygekas serepræscnlant, nemlig fru iOOt til HlO:3. Hi~ kom lelegr'afal'bejder C. 1<'. WiUerup, som var repl'm::,enlanL i :l.;!, ~\. I', fra HlO! I.il 10::2:\, og foneLniugsfØrer CJwrles PeLersell, som Itill' dnllln'lJgsle I'q)]'ipselllanlskahsl.id hag sig, id<'l han havdc sil, ma Jtdat uafbrudt fra 1!)04 Lil :UY17. BaneLU'b cj der N. C. Madscn val' tlgS L' sygckasserepncsenl.ant i en lang p e r'iod e , llemlig fra 1!)23 Lil J !JIl:t Des uden sad C. 1<'. "IV. Poulse!l SOln r epræseul.an L fra 10:35 Iil :U.J:.m. De tre sidstnævnle gik ved de lo kassers sarmnenslul.ning 1034 over i b estyrelsell fol' slalsbanepersonalels sygekasse.

I den jysk- fynske kasse fik vi den fylr'sle rerræsentanL itSO! ); doL val' Icdvoglet' Nie]:.; Cltrisleusell, lIovedgård, som sad i hesLyI'nlsen lil 1015. POl'lyl" S. B. AJlderseJl , Al'lll.!S, sad i dellllc kasses ileslYJ'elsn fra iDOL till9i:l. Telegru f formalld P. Chl'i~l.ensell, Odense, J'm 1!)07 iii .H ltS, M. T\. f40t'clls en , Vejell, frit IUOO lil -I!l:m, logh e lj enL C..Iell "n ll, }\I'IIIIS, fra HH:\ til Hl21, }wueilrhcjde l' N . Th. K .~'rederiJ;.sen, )fol'lling, fra HH5 lill!)"7, banearliejder 1\ . Andreassen, Arlllls, fra I!JI:) lil if):lG, overporLØr N. P. ChristeJlsen, Odense, f,'r, 1021. til 1H27, (,g loghcljent H . C. Pedersen, Arhus , fm 1027 lil :1017. Af d e JlCr nævnte gik M. IC SØrensen, N . 'rIt. K Frederiksell og 11.1:. Pederscn i HJ30 ove!' j den Jmlles sygelwsse!Jestyrelse, i hvi lkril fOITel nillgsfyi ,'el' Th. Pedersen indvalgtes i iO~J!), til lIan ud I,';'idle p r, grund af sygdom i jfYtS.

1 IJCsLyrelsoll fol' sta tsbalJeporsonalels sygekasse sidde" gcndo ropt'ms e lllanlor for D J 1<" s medlemmer :

II Il

1'01-

Overporl0r J. K. Jonsen, KØbenhavn, fra lD48. Ovet'lllU.lros V . E . Hanson, KorsØr, fra Hl43. B;llJ e]JC ljenL S . .10rgensell, NmsLv ed, fra HJ13. Banebetjenl N. 1\ . Jensen, Arhus, fra 1047 . .lernbanepukmestel' J . P . Pedersen, Al'hus, fra 1047. F'orretningsfØrer P. Madsen, fra HJ47 (kassens næstformand) . 344

STATSBANEPERSONALETS BIBLIOTEKEIl De 1.0 bihlio[eker' i KØbenhavn og Al'h us , del sj ællulld- fa IsLer ske og deL jysk-fynske, driver' del'es virksomlwf! uden nogen intim forbi ndelse med eller afhængighed af de faglige je mhaneo l'gallisa [ion cr', og valgene til deres bestyrelscr sker ved stemmeafgivIlillg udelukkende lJ lnudt de respektive biblioleket's mccllermncr. l\ledells llihJio[eknl'e l'IIn Jlcs0'rgel' dell dngli gc vi l'li.somll ed, h ,11' slyI'('/sen og 0ko!lomiell liggel i hibJioteksJlcstYl'elsel'lles Iliind. Beggc iJiblio/('kpl' h ul' lIll i tu'erws 10h n6glel en helyc:lelig opgave til gavn og glæ de fol' mange al' e lalells Ijcllcsl.emmnd uf aJlc k<llegOl'iel'. lIndct' dell slrel'.ke wJvi/ding al' let lilgængelige fo/ke/Iilllioleket' landet ovcr j de sidsle iil'lier el' deL ga nske nalul'li gl, ;ti, [ilgangen til vore hil)lio[cker har værel i gradvis aftagell, og dures Øl\OlIorni Cl' blevet slæl'kL pi"tvirket deraf, men endnu er dC I' dog liv i bogbyLllingell slivel i Al'hus SOUl i København. DeL vil I'<lwe af interesse i korle I!'tDk at opfriske tilh livelsen og den videre I Hlvikliul:l' fol' disse to pel'sOlwlefol'elageIldel' indellfor elalen, s[t lllegeL mere som det ældste af bibliolekerne, del sjmlland-falsleJ'skc, i Ul'et 1050 hal' vil'l\.cL i samfulde :lOO t'tr. Om delle gælder del"~ id, del skylder ingen rillgel'e end dct sj ællandske j Cl'J1llalleselskabs 1·0t'slp aclminis[t'()l'ende rJil'eklØr GlIslav Sclu'am sin tilblivelse. I lau Jik i 18ft!) <len gode Liluke, al de]' burde skabes den lille pJ'ivat.halles (L(øbellbavn-Hosl, ilde ) personale "adgang Lil god lms Iling lil vederkvmgelse under pauscl'ne i den lange og ensformige Ij enesLe" . Da lian lmvcle samlet en lille slamme af høge!' _ . kun lIogle få hundrcde - udsendte han sidst 1111 ål'el en opJor dting lil ill supplel'c den Illed boggave!', Si\ del' l,llllIlC dallIles el jernhanehililioLek, og dellykked ns Jørs/. på lireL 1850 al opr'ell,c cl sådanl, dog under megeL beskedne forhold. Det JØrsle iirs samlede kontingent belØb sig lil It? daler eller 84 kr., sCt del' kUIllle jo ikke derfot' kØbes og indbindes bØger i større mmngder', men mun ap pellel'ede sladig til illdsclJdelse af boggaver, og opfol'dringen blev villig/. efler'komm e!.. Pil side ~~"-f\ vil man se en faksimile af del, c il'lwlæl'e, SOUl Guslav Sd ll',lrn i l~ecetnJ) cr 1840 udsendle til persOlwlel. Det har i de fØl'slc ii I' lm el1e!. svml'L Hled økonomien, men så fik direklØren den ide al gøre medlemsskabet obligalorisk. 345

1)er udsendtes en meddelelse om, aL samtlige ansaLle fra den øverste til den nederste skulle være interessenter - et forhold, som man mener fØrst ændredes eL stykke op i 1880'erne. lØvrigl legner udviklingen sig over følgende tal i medlemsbidragene : I kalenderåret 18tiO 588 kr., 1870 (324 kr., 1880 1330 kr., 18UO ~l1.23 kr., 1000 1.303 kr., 100:3 5475 kr. Indtil da val' bogbeholdningen gradvis vokseL fra en I'inge begyndelse lil 12.GOO hind, og interessenlm'lIcs antal beløb sig nu lil 2070. Endnu en årrække var kUl'sen stadig opadgående, i 19W val' medlemsbidragcuc 8500 kr., i HJ?O 21.130 kl'. og i 1025 24.500 lu. Medlemslallet havde da passeret sit maksimum ca. 2700, og siden da har den årlige tilgang ikke kunnet dække den naturlige afgang, og med den stadig tiltagende udvikling af de kommunale biblioLeker, har nedgangen været så stærkt, men j ævnL tiltagende, at del' nu kun kan noteres et medlem::;tal på ca. 1000. Lokaleforholdene har aHid været et vanskeligt problem, og biblioteket har rørt en omflakkende tilvmrelse. I de fØrste år efter KorsØrbanens åbning var det anbragL på Hingsted station, hvor daværende hillettØr, kaptajn nØmeling, var dets biblioLekar. J 1871 flyttedes ind i kvistetagen i hovedkonlorbygningen på KØbenhavns gamle station (bygget 1864), i 1897, da disse lokaler blev inddraget til !,j enstligt brug, måtte biblioteket lej e lokaler i Colbj ørnsensgade nl'. 5, men få år derener blev der stillet lokttler til rådighed i staL::;banernes ejendom, Helgolandsgade 12, atLer få år senere holdt llytlevoguoll for dØren, og man slog sig ned i ejendommen Istedgade 3. Herfra skete den foreløbig sidste flytning i 1D34 til tageLagen i adminislrationsflØjen på KØheIlhavns hovedbanegård . Disse mange flytninger med del stærkt sligende aIltal bogbind -med indretning af nyt og passende inventar .- har naturligvis belastet bibliotekets økonomi så hårdt, at den fremtidige drift let kan blive et problem for det mldgamle bibliotek, der idag råder (·ver en så relativ slor bogsamling som ca. 35.000 bind, hvoriblandt - foruden adskilligt af den nye litteratur - findes en så betydelig og alsidig del af den ældre og lødige litteratur, også på fremmede sprog, at den virkelig litterært interesserede læser vil have vanskeligt ved at finde et så rigt udvalg andetsteds, som det, der her står frit lilgmngeligl, på boghylderne. Det er næppe for meget 346

sagt, at biblioteket el' et af de store udlånsbiblioteker i Danmark. Den velvilje, biblioteket har mØdt fra statens side, har været af skiftende karakter. En del år blev der givet et årligt statstilskud, men dette er Jorlængst bortfaldet, og for tiden består den eneste begunstigelse i gratis lokaler og fri forsendelse af bøger mellem hiblioteket og medlemmerne ude på sLtdionerne samt tilladelse til, at kontingentet afdrages på lØnningslisterne. Når biblioteket mener endnu en tid at kunne fortsmtte sin driH, skyldes det, at dets medhj ælpere _ . og det gmlder i særdeleshed dets mangeårige flittige bibliotekar, J. A. MØller, udfØrer arbejdet for et meget beskedent honorar. Også som følge heraf har det været muligt trods svimlende prisstigninger på bØget' og indbinding at holde medlemskontingentet, der er ens for begge biblioteker, nede på et lavt sLade, og det har i en lang årrække kun i meget ringe grad været genstand for forhØjelse. En række af etatens embedsmænd har i lØbet af de mange år vist biblioteket deres interesse hl. a. ved at tage del i styrelsen og dels anliggender. Af disse vil der være ganske særlig grund til at nævne afdØde trafikinspektØr, forfatteren Rolf lIarboe, der siden 1UOU og til sin dØd i 1038 med megen interesse ledede biblioteket som formand i bestyrelsen. Hans kærlighed til bØger og haus indsigt i litteraturen gjorde ham selvskreven til dette hverv, som han desuden rØgtede med en slærkt udpræget. Økonomisk sans, der gennem årene er kommet foretagendet lilgode. Bibliotekets bestyrelse, der beslår af 4 medlemmer, har for tideu til sin formand valgt forhenværende regnskabs fØrer ehl" .Schmidt. Det er ganske naturligt, at der i det store jernbaneområde Jylland-Fyn fØr eller senere måtte opstå tanker om opretlelse af et bibliotek Jor personalet i lighed med det, der alt læng'e havde besLået på Sjælland. Det fØrste skriftlige udtryk for en sådan tanke fandtes i jernbaneforeningens medlemsblad "Vor Stand" i januar 1001. En "landsLutionsforstander", der er forflyttet fra Sj mIland , slår her stærkt lil lyd for oprettelsen af biblioteket, idet han virkningsfuldt udmaler det savn, han føler "ved at måtte undvære 347

BHJ!<I)JCI 130. .IJ<lq .tJo.

'«11; J!.l.IØj UJ« l l1.1pgl~1)g!95 J1Jl~ IV o,JQ!)!J!3lH 3ilup JIll UJo. li.1J 13VVll.1l.1d .llJg

'Jo.m~30w

l UJjlQj) .111J lPJJl95 60 'VU1UJ(\1l;

~!llJ1S

NJUOJl.1IlJ3') )lI 1l0) J[)lJlo.!g

JTI!~ .1tlJ1IJJ)1@ Bo lJQ.lIp,I'tJ!Jj lJ)0,1ll.1q.l1ctlJl'& 'jll!(1tlJ) lJJJ(\.lI('o95

' .! J VØ 95

j v 113VUlo,U!Qo,uf, Ug IJBU1Ul.1d lUg 1l!ll.11li .!Jo. IGU!IIllO!'(P$' .1tlJjjJ)J!t(j

'Jo,UJJj UJCS JlU<lJlu!.Io,lJ l 13lJ!.I!lllv ·11.19 .IJlj! lJo, 'ugQJl.lUi ! lJqJItl IUJ!.I!I~ m llU1.1j "Ul 'lU 3j13o,!Jq11.10,11 ppBOJ1.11l.13') 0,3<1 ctjJl!CS IIJo,n.loj 'lJVØ95 ! liv.lo,!ti; lJil,U J,\1)9 J))1.1 .\Jil, j

/7?//>/p

11'111#' lJ«l\(1~UOljJJ1!a;

" -::-~'7"'''''''''''-'G BOI)Ooj J!U1Wa0)

(Z-/

-tg I dnlljO(J~

.10p0Q;

'UJjllJe;' .1l13PJdjub 'UlIUlIllIo{11nJPJctjuf, "ldVi) 'lJIU(pjIO@ lJ«109(iO@ : J.1J

'JU.131j!l0) Jo,(\

11.1 V1.1d Jo,)1.1j 30.UllJ JjPll(\UJqjm pppglOn<}!95 .1J«Ull U3Vl)l1Ul U1.1lU 'JVl; U3Q ju pJQ; ('!)II1JjJl\' UJ pJqJUll V1.1jl)1) lUOj (;v 'UOHl.1j!Jl.1J1(\ ~(il.lll.IO:2 11m ]!l lJVv.IQ!<) JMg lJlj! .130, 'Ja; ,"0,11.11.1VaUl.195 3o.m~30l.(5 vud lmldo .IJ<I!1g

<lpj lJpql0!J9!95

'.IJU0!lUI0) JJ)U l.lvct JllluJUJg 3<1!)9 lB!)l1Ul

UJll.lUJ JjJllll JU.IJIl lJ1V]dltl:t:l'!l So 'a~1J(Pl~ ~><I,U1t 3O,tt~ mo, !

So}ll'll.1f) 15}

'po. J1\IIO JljUUUl lUOj '.IJIUJjpJ1Jlllb JIJU ]!l .!J\.iø@ 11l1.1UjQU J<l119 '3110!VN,IIJ!P9 JCI!)9 3))n1\ J.!J1II1JlU 1II0J '.IJ)(JJl.(5 JIUlJ!lJ<} Jjp!<I .!JljJ .IJo, J!(\ OYST .l1.1nul.1b a!.l T v1;2 '3l)VjJ~g JUllllJ )1<1

Ja <}ai3 pUJo,!l; ! lJJJqlO!)<)l@' Go '~JVl.1uctv 3111l11J J1I' J3 o,allllJo, UjIG!lUJCS

UJJ)!<lg 1130,11 ','jPll(/!.l.IJo,ul1 UJo. Jo,U!1I JjpllUUJ'1.lm il!JJQU!lIIjl.l 0,3(\ 1.1l.1lU '3O,JUUl.lQ; JlJIII U30, .10j JjP«J.lctjo,lii 3o.umm JIl ('o 'lUOil,lJli3 (;0 3jpli~.IQdG l'!pvBuqmo UJ 30,(;U II) JUUi3 UJo, I<lvq

.1l1q Ja VO

.lJo, 'l1JQ lOj (iuPlpUjctG ()nu<luB J)l BUJo,UlI.1@ JlPQ IV ' J1\uø J!.I(j!).IJo,U! H1U l3 lJQ

'J~VBJ)11f, 1IIoj J1U.l!P95 (jo o,UJl1ll~o,JqlU:i) SJuvgu.IJb J1\«uvnJli0) UJQ J(1)llUVj JJuJli1\ 11.1

o.J~.IJg Jjp!cu.log UJa. .11.1q JuGJUi ~J«UJo,UVUJo.!a Jo. vud 6J) lJo. .IJ (;U1JUll.lICJ JUUJQ;

'.IJlicti; J«UJ.IOlU (lo JBllJ1Jl) 'J.\J(\u (;0 J.lo.jJl 'JJjUl.llj ('o 31\0.(\1 lUOj JJjlWo. p~uuj OO~' .1JM Ju J«UJl.ll'!.IJ<j 'pglOl)I)l'llJl'3 lli!)Jo,(\py ('!pumm (100.UJ J1UJQJqUlo,UJl!.llUG mjJ lJ JJlll1.1J 11.1 UllU ~Jo.JH(;) .1J0.10) J.1J )j Ulj

llJutIll0Pil,øut~

(j!JJ!I,P(1 o,J<I IJa .IJ Sn·;lo,.lojdG lil.J!.Io,n

'ur;

'J ao.\lT .IJ(tun li)lll ju !lJ .IJlji )

'Juuqtm( J\lIqUllJJaJ!~ UJq qJI1

~Jii~'J3~ 60 qUtl)ut~ 3qua~ .,6UJutøj

den åndelige føde, j eg tidligere på en billig og bek vem m å de sknJfede mig fra det sjællandske jel'nbanebibliotek" . Den daværende redaktør' nf bladet, Vilhelm UhbsOJl, sluttcde sig varmt til tanken og fik på et repræscntantskabsmøde i .TernbaneJorcllingen nedsat eL udvaJg, dor skulIc virke for sagclls I'calisation, det kom til at lJestå af bl. a . fuldmmgtig' HoU l1arboc og assislenterne P. A. PeLerson og ehr. Schmidt. Iler bevilgedos ct mindrc IJeløb til a fholdelse a f de forelØbigo udg'i fLer. Allerede i marts UJOl får man eHer indsendt andragende Lil g'ellerulJ ireklionen tilladelse til fri forsendelse af bØger, tillJud om afgivelse il f lokale til biblioteket og tilladelse til fradrag på lØ1lni ngslistel'l1 e af kon tingentet fol' medlemmerne. Der rettes i fugbladene hen vendelse Lil ans alle om aL støtte oprcttelsen af et biblio Lek ved a fgivelse ni' b oggave!', ligeSOIn der appelleres til personalet om ut indmelde sig. Så tidligt som i maj !tJOt kunne llarboe som udvalg'eLs formand meddele, at der havde indmeJdt sig 000 interessenter. En del boggaver var indgået, og i august SUlllIlle år bebudes, at biblioteket vil kunne begynde sin vil'l-.somhed den 1. november 1901. Det skete med 'en bogbeholdning på CU. 2000 bind og et medlem stal på 800. Man har ansøgt om et statstilskud på 2000 ],1'. årligt. Bes ulLatet blevet tilskud fra statsban erne på 2000 kr. for hvert af åren e 1002- 03 og 1903-04. Og'så fra Jernbaneforeningen fik biblioteket Økonomisk støtte i starten i de fØrste par år. l/erme d ophØrte dog den nære forbindelse med organisatione n, og de t jysk-fynske bihliotek gled adrniuisLrnLivt og forretningsmæssigt ind i SUIInno leje som de t sj wlland-Ialsterske. l oktober' 1901 valgles bestyrelse, og til Jormand for den ne valgles ful dmægtig Rolf Harboe. Biblioteket kom snar t i daglig gæn ge, og de L kunne år eHer år noLere en sund og vedholdende fremgan g. I 1905 var medlemstallet 1120, i 1909 1189. llerefler el' tilgangen jmvnt stigende, indLil det i 1928 når sit hØjeste tal, ca.. 2150. Jmvnsides hermed er bogbeholdningen steget år for år, i 1005 var der 5350 bind, i 1000 7800 bind. lIerefter foregår da en j ævn sLigning med 600 il, 700 hind pr. år, indtil beholdningen i HJ45 var p å 24.000 bind. For medlemstallets vedkommende k om del' efter HJ28 en til349

bagegung, som i 1038 slandsede ved 1500 medlemmer. På deUe stade har det nogenlunde hvilet ~iden. Biblioteket har fra sin start haft gratis lokaler i hovedbygnin 1:!"cn på Arhus H station. I 1923 m ålte biblioteket på grund af Arhus H stations nedrivning rykke ud af de hidtil benyLLede lokaler og ind i midlertidige lokaler på den gamle godsekspedition. ('~ l'I e r at man i 1\)25 var blevet opmærksom på, at der på tegning<Jn iiI den nye banegård ikke var tmnld på 10kaler til biblioteket, gjordes forestillinger herorri overfor generaldirektoratet, som resulterede i, at der kom tilbud om 10kaJer i hovedbygningen, og i 192U loges de nye rummelige lokaler i brug. Ved bogindk0b er biblioteket i sit valg af litteratur gået frem efter samme linier som det sjælland-falsterske bibliotek, således at der vil vmre et fællespræg over begge samlingerne, dog med den reservation, at det sjællandske i kraft af sin dobbelt så høj e alder naturligvis rummer adskilligt mere af den ældste litteratur. Af de skiftende m ænd i bibliotekets bestyrelse vil man særlig have grund til også her at nævne Rolf Harboe, der så afgjort var sj ælen i bibliotekets tilblivelse, ligesom han i dets 5 fØrste vanskelige år med stor nidkærhed rØgtede hvervet som bestyrelsens formand. Selv en nok så kortfattet "historisk" beskrivelse af det jyskfynske biblioteks virksomhed ville ikke kunne sluttes uden at der nævnes endnu et navn blandt dets mange venner, det er den D f dØde kassekontroUør N. C. Petersen. Han blev dets fØrste bibliolekar, i i901, og han gik med en sjælden interesse op i dette arbejde, som bl. a. bestod i en kyndig ud:rælgelse af nye bØger. Han virkede som bibliotekar til 1920, hvorefter han som regnkabsfØrer fortsat var knyttet til biblioteket in dtil 1942. I 1941 fejrede biblioteket sit -lO års jubilmum ved udgivelse a f et festskrift, redigeret og delvis forfattet af de Ls davær ende formand, nuværende sekretær i DJl''' J . IL F. Jensen. Bibliotekets nuværende formand er over trafikkontrollØr S. Svane Knudsen. Begge biblioteker ledes og administreres efter de sam m e principper med hensyn til den daglige forretningsgang og valg af tillidsmæn d, ligesom der er et fællespræg over deres love (ved350

lægter). I fællesskab benytter de fagbladene til optagelse af de periodiske forlegne Iser over anskaffede nye bØger. Begge har de været underkastet de samme vilkår med hensyn til den fØlelige konkurrence, del' i de senere år er sal ind fra kommunale biblioteker, og som har bra,gt en kraftig nedgaJlg i medlemstallet. Stærkest synes det al vmre gået ud over det sj ællandske bihliotek, lIvor medlemstallel ligger på tOOO mod deL jyskfy nske på 1500. Tallene slår dog vedvarend e i Ilo,!{en lunde j'ol'llold lil jlet'sonalesLyrkeI'Jle i (k lo dislriklel'. AL de :2 biblioleket' i Lide1ls lØb IHU' riveL ell sLol' kulturel lnissioJl el' utvivlsom L, o .~ PIH]II11 lIal' de deres betydnillg, som ku nne blive endnu sLØ I'I'e, hvi s pel'sollalet i hØjere grad ville slutte kreds om dem og g0I'e brllg' af deres JllaIl ge bogskatte. Ikke mindst ude på landel og i de llljndl'e byer burde tilslu tningen være betydelig. Og'så de bevilgende myndighedpl' hurde vise de lo biblioteker mere interesse eIld hidtil.

.lE-

FRITIDSSYSLER Indenfor en stor eLat som jel'nbaneetaten vil man naturligvis vanskeligt kunne udpege nogen enkelt fritidssyssel som en typisk jernbanehobby. I de helt gamle dage, hvor den lunge arbejdstid ikke saLte plads af til ret meget privatliv, blev der ikke tid til aL tænke synderligt på den åndelige udvikling - lidt spredt avislæsning og en stump af en knaldroman i ny og næ var, hvad de allerfleste drev det til. I de mindre provinsbyer og på lande t var der så en ken de nyttehavebrug', vel også en smule biavl og lid t gedehold ; det sidste var betragtet som typisk for banepel'sonuJet, særlig ledbevogLningens folk - de fleste lidt ældre vil huske geden på skråningen, den med ureLle noget ringeaglede "j ernbaneko". EHerhånden som den faglige organisation banede vej for en

351

I'imelig al'lJejdslid, flel'e fridage og den årlige ferie, rcndl'ede lJilledet sig. Aviser og gode uøger kom iud i jernlJanemamdel1cs hjem. Interessen fol' ltDsning og udvidels e af kundskaberlle blev \'uld. Sil, kom oplys ningsal'!JCjllet, som el' udrØI'lig'l omtalL and etsl.eds i Dogen, og gav denne udvikling ell yderligere s ti mulans. lIerm ed f ulg'le ell s ligende iuleresse fOl' samfunds spØrgsmål, 03' mange af forbundels medlemmer gjorde en god in dsals i det kommunale arb ejde ru ndt om i landet, og ikke få af dem har beklmdt og beklæder viglige poster i kommuner og par tiorganisationer. Men også p å andre kullurelle områder fulgle je m ban euHxmdellu godt med. Der dan nelles sangforeningel" musiki'ol'eninger og dmmatiske foreni nger i flere større byer, og i de senere iiI' er en række jernbane -idrmtsforeningcl' fØjet ind i billede I. [lf de l. kulturliv, der nu rØrer sig i el.a t.en. Vi skal hereHer kor lelig omtale nogle af de m est kendle af disse kulLmelle sammenslutninger, som - selvom de ikke direkle er skabt af den faglige organisation - sit dog har en meget nær tilknylning til den og i ikke ringe grad har været betinget af de fremskridt, organisationerne har fået gennemfØrt. Jembanefunklionæremes Sangforening af 1904 er den ældsle af disse foreninger, hvis formål har været al spinde humØrels lyse lråd ind i hverdagens ofte noget mØrkladne stof. Den blev stiftet af en lille kreds af sanginteresserede j ern banemænd i København . Den fØrste formand var nu forlængst afdØde overportØr Peter Jensen, og siden 1020 h ar overporlØr Henrik Olsen været dens dygtige og energiske fØrste m and. Jernbanefunktionærernes Sangl'orening al' H104 har alLid h aH et snævert tilknytnings forhold I.il Dansk Jernbane li'orb und. Sangkoret, der har været ledet af dygtige dirigenler, har glædet tusinder af mennesker og h ar stedse været villigt Lil at assistere ved fesLlige og andre lejligheder, når forb undet fremsatte ønske derom. l~oreni[Jgen illdtager en meget smuk plads indenfor etatens kulturelle liv - og har også udadtil repræsenteret jernbanepersonalet på en særdeles smuk måd e. KØbenhavns JeTnbaneor kesler af 1.921 blev stiIlet på initi a tiv af en kreds af musiki n ter'esserede kammerater, som fan dt, at slals-

352

banepel'soJlalet burde have el, elalso/'kesLeJ' i lighed med brandfolkenes, postvæsenels lll . fl . Ideen slog Ull , og langsomt, men sikkert blev de t udmærke de orkes ler byg'get op, som i årenes lØb har beredt os så megen glæde. Ligesom sangforen ingen hal' jernLaneorkestl'et m ent, al det ikke alene havde den opgave at glæde jernbaneetatens egne folk, elvs. forbu ndels medlemmer, men aL det også burde virke udadtiL Mang Joldige er de koncerter, det har givet "udenfor hus et" , PLi. hospital er, alderdomshjem samt på hØrnehjælpsdagen og ved en række andre lej ligheder, hvor del' blev indsam let til formål a. r almen velgØrende art. Orkestret består nu af 30 aktive m edlemmer. DeL el' et af hovedstadens Leds te amatf1I'orkestre, som etalen og vod forbund har ha f!. både glæde og ære af. Dels nuværende formand er overportør Max Jørgensen. Arit us .J cmvculCo1'kc slel'. NaLmligvis måtle Jyllands hovedstaa også have sit jernbaneorkesler, og den fik de L den 21. nov embeJ' 1028, da 10 af forbundets med lemmer besluttede dets oprettelse. Del blev startet som et strygeorkester med en jernbanemand, rernisearhej der A. B. Petersen, som dirigent ',- det var således rent hjemmespundet. Efterhånden underg'ik orkestret en omdannelse, idet strygeinstrumenlerne måtte vige pladsen for blæserne. Nu består det af 22 mand, der ligesom søsterforeningen i KØbenhavn både stiller sig til rådighed, når organisationen kalder, og når der er bud efter det udefra, hvilket ofte hænder. Også dette orkes ler har på en smuk og værdig måde repræsenteret etalen og DJli'. Orkeslrets nuværende form and er togbetjenL P. E. Axelsen . Esbje1'g Jernbaneo1'kesler blev som den tredie af vore musikforeninger sLiftet den 1G. oklo ber 1942, altså midt under besætleIsen, hvor lidt fest over tilværelsen i så hØj grad liltrængtes. Da inslrumenter ligesom a.lt andet var steget stærkt i pris, måtte det nydannede orkester Ly Lil et slartlån på 1.000 kr., som optoges i forbundets hovedkasse på lempelige afdragsvilkår. Lånet blev imidlertid lilbagebetaJL allerede efler et halvt års forlØb, hvilket var en flot præstation. Del unge orkester tæller nu 25 aktive medlemmer og 23

353

sLøttes i sill økonom i af ikke miuclre end 300 jel'Ilbanemænd i RsLjel'g, del' er indmeldt som "passive" medlemmer. Musikleknisk blev orkestret de fØrsle år ledet af en kommunal tjeneslemand; nu el' le delsen overtaget. af en jernbanemand, togbeLj en t }i'. li'j eldsled. Musikforenin:gens formand er overporLØr J . S. VinLher, gsbjerg Jernbaneorkester nyder sLor' populariLet i sin by, og nål' dcl:s Jcsl.l ige IOll er lyder pli gader og pladser, skabes del' en goodwill for vor eLat, som hUl' sin sLore beLydning.

Jernbaneol'keste1'(o1'eningen i St1'Uel' blev stiftet den 30. oktober HJ44, også i de ln0rke besættelsesår. OrkesLret fik straks 38 aktive og 70 passive medlemmer. Struer fwllesafdeling fik af DJF bevilget 1.100 kl'. til sladen, og eL lignende belØb blev skaffeL ad privaL vej. Også detLe orkester hk en j ernbanemand, togbetjent J. Livbjerg Lil dirigent, og der el' i lØbet af kort Lid opnået glimrend e resultater'. OrkesLret el' ved at skabe sig en smuk position, og deLs rntd el' aL komme op på siden ar sille søsterforeninger, hvilket sikkert. også vil lykkes. Orkeslerforeningens nuværende formand er overporlØr Knud Skov. Næstved JernbarwOl'lwstel' blev opreLLeL i 102'1; det bestod ved sLarlclI af 15 mand. Som følge af afgang ved forflyLtelser m. v. k om orkeslret i lØbet af nogle år ind i en nedgangspel'iode, og del hal' Il u kun 7 aktive mediernme I', men det besLår, og den levedygtighed, deL hal' bevist, varsler god L for dets fremtid . UrkesLreLs fØrsLe formand var portør P . Chr istoffersen, deu llUvære nde rorm.and er sLa tionsbeljeut O. C. Brenholdt. I DHÆrl'rl' E N S }i'OHJ<JNINGEll

IdrmLsrØrelsen indenfor jernbanerne el' ikke af så ny dato, som man egenLlig skulle Lro, idet de fØrste forSØg på at skabe idrætsforeninger' indenfor banerne allerede forsøgles i årene eHer den fØrste verdenskrig. J;'oreningel' som "Boldklubben DSB CenLralI'il'rksledet, T<øbenhavn", "Stalsbanepersonalets IdræLsforening i Oenel'aldil'ekLora tet" og ".J ernbann1'unktionærernes ldl'mLs forening , Købe nh av n" blev i virkeligheden startet i ål'ene jfH8-1{J20. 354

Disse fOl'ell iJlge l' leve :1c ogs!\' i noglc å r' ved HITilngemc nlcr med fore Ilinger såvel i provinsoll som i ]{0lJcnhavu, men da pCI'sonaleI'uduldionerne saUe ine! i sllltniJlgen ar 1022, rniUle deLte nalurligt smLlu sil, præg p[t rl isse fOl'eningers arbejde, da aJll,age lse uf nynllsa Lte sLoppede, op; del kiwI! med tilgangen ar nye medlemmer. !<'Ol'euingerne op l ~,jslcs rl e l'rOl' lic! eHer HucIen . ])a organisaLioIlel'll c illlid lcl'!id ved forhandling med gencraldi l'pkl.ol'nLd fik incIal'llcjdd n ye HlIsmUu]sesl'egln l' i fOl'llOlu li l u nn :t rgilng, dp I' I'n n dt slpd, ViiI.' d(:!' p;t.lly sknbt' Hlllliglledcl' JOI' Oll idl'il'lsr0 1'(~lsc lInde l' 1ll{'. 1 '(~ rilsl() J'il JlIIIl PI', og' (lPL \' isLe sig ogs rt SIl;I I'I , ;11 d e n II II g dolll , SOIll kom lil b;\IJ('I' IW i !tI'OIW n l" l(\1' !!):lG, Viii' m egp l idl'iid s illlcl'('SSl'l'd, og dpI' SLill'il' <! ('S i i\. I'(' I II~ !!I;lX- 1!1/,::2 (' II l'iT'kk n jl' I'lI.liiJ II. ridt'('n ls ro l'euillgel' IandeL O V (~ I '. !lel. vil f0re f(ll' vidt her' al oll1Lnle llvm' ellkell, ii I' dissc lo kiIIe I"ol'(~nillgcr, og vi mi\' illllskl'iJ)Jlkc os lil f01geIJde k o l'i.l'atlede oplysIIi lige I' (1m deres lilrldssaJlullcns llllJling : " Da lls ke ./eJ'JlJmJlers Idrm lsfurb un d." Pil in ilialiv a l' fOI'JTlipndellc for' de 2 k0beullilvIIsk e idt'ml s fol'e nin g'C1', ./ el'Tlba n cf u Il k I iOllilll'OI'1l es Iclra:Ls rOI'e n i ng og SLals!HllIe p c e::, uJlulds I d rælsforelli ng (koul.ol'p c l'solJalcl) sand ed es samll ige jern h a llc idt'il'lsrO /'clli nger i 1040 i c JllalldsIol'enill g " DaJlske Jcmbaners Idl'iPlsro l'llU lltl" lIl ed d medlnmsillllal af' ea. 1400. I 1048 omraLlede la nusIorb undet 22 lokalf'oreniugel' m ed ca . 2700 me dlemllW.J'. IlJ! har el in lilll L s aJJlill'bejuc nwd de sveus ke, n orske og Iin ::,ke idrælsorganisalioncl' gennem "Nor'diske Je rn baneidræ lsmænds Samarbejdskom iIN' , der blev stiftet i llelsiugborg i 1!H7. I.'ormand Ior "Danske Jel'ltbiJIwl's Idræ ls forbund" el' overporLØr lfen ry Klein, der lige fril sluden h ill' vmrel eu af da nsk jernbaneidræ ls forega ngsmænd .

-x-

23'

-x-

355

O. Andersen.

J. 1'. T.ange.

FORBUNDETS ÆRESMEDLEMMER Ved forbundels 25 urs j ubilmllm i 1024 besluttede kongressen al hmdt'e de mmnd, del' Jlil. V d c gjol'L eL s ærlig 10rljensLfuldt arbejde fot' ol'ganisalionen. Ved selve jubilæum skongressen udn ævn tes følgende gnmJe kammeraler lil æresmedlem mel' af D.n'. ~'()rbulldels fØrsle form and, P. D. P edersen (portræt side 44). Jernbane-rridendes 1'0t's10 redaktØr, 11. P . Hansen, senere afgået ved d0den (portræt side 27 ~~). Tidligere formalld for Jorbundr,l., N. P. C/wislensr11, senere a1'gtteL ved dØden (porLræt side 50).

T•. C. Jensen.

356 . !'

N . C. Madsen.

T I!. E. Fr c r!('/' UisCIL

Il. V. FO!lI'11.

' l'idli g ( ' I' (~ f"ol '1l1 il lld 1'01' ro 1'1 li III d ni. 0 ,0.:' 1 ,t' d "k l ~1 I' " r .kl 'lli "III1'- '/' idCIl ({e, .I . C h r i slojd u ' /' sc lI ,SClll'.I'O " rgiid \'c d dy1 dcll ( 1)() I'I I',pl, sidcX I ) . T idl ige rc v i ce f Ol'l'ct.nin gs ry1l'el' rol' I'ol'hll ll det., J . V . .le'II S(' J/, ([JOI'11',1' (. sidn R(1 ) .

T id li g01'n v il' d ol'l'e ll liJlgsI'0 I'PI' J en s ]{ o!ll' /)(/II!I, S I' ll n l' ( ~ "l'g'iieL ve d d0df' I1 (pOl't.Joif' t. Sifk tot ) . Ved SCll0l'e k Oll g l'cssnl' Cl' 1'y1 lg() lI(kkillllm('I',d('l' Il d lJ iI \Vltl l il il' 1'0smerllem m cl'. " Cl t k O ll g 1'lJSSf!/ I.

J.iJ2.rJ : T idligel'e v icnl"ol'l'(' llI i llgSI'0I't' I' JOI' I ).JI,' og

I'onrwlld ["Ol' sLtl iolls pcrsoll al pls radlp s!lf\sIYI'c !sP, M pdl nm iiI' dOIl mid! () I' li d igc /~! )!) ,

l}() vc db e s (. Yl'c l s l ~

(J. / 11/1 /1 '1 ''<;(''11.

j illlll<ll'- okl ol! cl'

II . F. F i s(:h l' /" se ll el'C il I'gttd ved d0t! clI.

C. W. J. 71l'ilcsen.

C. F. W. ['oulsen .

F-'-"-'- ' â&#x20AC;˘

~57

Il lidl('l'lidi~'I "

J\lcdll \1l1 il f dl \//

1\l1\ ' ( \ dhl' s IY/'t'IsI ~

jilJlll ill'- okloI Ju /'

! i{!)!I, 11, 1), Tr()s /III/'!! , SPil PIT il fgi\.d \"ud dyidpll ,

Titl litre /'e 1ll 1'dll\1l1 iI I' l!o VI\dli\'.sIYI'l'ISI\JI og lllil li gl'tt/'i g' fO/'lil il ll L! hillWPC/'SOlliil el s a fd(' I i lI g l. ti !sl /'i kl, /." P . T/w/'s/I'/'(), SPIW/,C a 1"-

1'0/ '

gtte/' ved dyi dl' Il. Mt'dit '1l1 ilf d(,/l Jllid ll\/'Iid ig\'. ho\"('.dJws IYI'I'lsl', jilll,- ok/' 1i{!I!I, J. T.

IAU/!/I' .

I"I'I{ /r()//f! )'I'SS!://' / UfO : '('i el li g'eJ'e 1"III'JllillHI JO I' fo/'hu nd t' l , ('/uI /' f!'s /)I'II ' /'SI'/I.

( p()J'I /' H~L

Sil\) H!) ) .

rJ'i d li g·('./'u v il :eI"o l'/Tl lli ugsfyi/'l'/', SU III'I'I\ se k/' r~ I i\'I', ( :. F. ~V./)II/(' / S(' //. Tidlig'c l'e m edlem af hovedh cs l Yl'ebc/l, IHI \,('d /'('\' iso /, o :~· li lil." :~·('

,',/'i g k usse /'cL' fo/' sl il li()fI SIH'./'sollillel s afdelili g 1( , ':!. di s! /'i"l , /" (:,

.Jens en. Tjdli gU I' (~ Ill('dll 'li l

u f hO V I ~ dh cslY /'t'JsI'JI og I"IIl'l'd llillgSl/d vil lgl 'l o,c:· :'()J'l11aJld fol' llillll"lW/'SOJ)it!el s il fdeliJlg J. disL /'ikl, N . C. M IIIIs e·//. I" C({ !WII!/I'I: S S(' //

/.')·11 : Tidligc/'tl sl\.k /'elm/' og l'Utlit1\l yi /'

f ,Ic /'JI -

Jlillw- T id elldr', Chl'. J'('jre ( pu/'lm l /' sid e :n:l). Tidl ig'c /'e Illl)dlcm af ]/(Jv cdhesly /'cl::.ie ll sO ll illt'ls afdel ill g" III, :!, di slJ'ikl , T h. g J . 1'1

kU //f/I'I'SS('//

o :~·

l"o/'lllu lJcI

1'0)'

bil /H' [leL'-

F r l'lft: l'iksGIl .

i /!J.1I1';

rl' itllig('l'l \ fOl 'lll HlId fo/' fol'1n/nd <'l. Tlt.II/'I 'II./tf / )!'t!(' /'S('// , SI\JJ el'C il 1'~"i\('/, "I'd d0dl\ 1I ( pol'lnul sidp :!:! I ) . rl 'i d li gc l'u mndl(,ll l a f jlO vudbnsLY /,I'.lsl\l.I, n. J'. FII!f!'tI. i\lilllg·l·.il./'ig· ki ISSel'( 'l' fOl' l\yihl~lI hH \'JIS 1"i1'III\siI I"dl>Jillg',

!:·riksen.

-x-

358

-I;'

r . (:, l V . .J,

FORBUNDETS KONTOR !<'orblluc!ets fr-irs le ege ntli ge kOJlto]' opreUedes 1. .i all 1.1,11' 1000; dn!. !/ns !.o<! af d lill e vml'else på en 2. s a l i Heverdilsgade R. Ha N. P. Chri s le n sen blev formand i :I00:~, fl y tte des kOlltoret ud IH hans pr'ivaL1ojliglwd på Sur. Boulevard GO, 1., og da ellI'. Nielf'en va.lgtes lil formand i 100(;, hlev (:eL ind rette!. i hall S Jejliglted på Maria Kirkeplads, nr. n. Imic!l erl.id ku n n e v irk i:> omllCcJ e Jl ikk(' liungere n0jes m ed al vmre logere nde, og i H107 lej ede J'orhundcl ::, forholds vis smit kontorlokale r i Istedgade :3, s !.., Ih.

Forl'etnin{] srØ rl!1'c n ved sit arb ejdsbord .

350

RetlaktØl'cn i solskin.

T 1013 blev disse lokaler også for små, og der holdtes alU\!' flyttedag. Va lget faldt på en 4 v,Drelsel's lejlighed i Istedgade :10, sL., hvor Jorbundskontol'eL havde til hu~c i ell halv SIlCS {II', . I 1022 blev ejendomrnell JlnlruLOl'veL Il k0bt, og l\Ou L(we l. Llyl.l.ede hedi I. i maj j!l22. l ca. 8 lir boede forllll1ldet. uuder eget tag, men så blev dd IJe :::lnLleL a t smIge ejendommen, og der blev fra oktober w;~() Ir.j el. lok ulet' på Vester Boulevard 45. ImidlerLid h lev pladsforholdene OgstL fol' snævre h er, særlig da lå nefon den blev opreLtet., og hovedkassel'e['en blev fuldL beskæftige l, og i lU3G flyLlede forbundskontoret til Dansk Arbej dsmanclsrorbunds moderne kontorbygning, Nyropsgade 27. I december lD4Il hesluttede hovedbestyrelsen at foretage en renL midlerLidig flytning', da det mure naboskab med ShellhuseL blev for uhehageligt. llipommnd og gesl.apofolk opreLLede en permanent.

360

mas kill g evrcrposl lige udeu !'or gar! pdØrcJl i 111'. '27, og p~t allc s ide r hlev vi omgivel af tyske kon lorer og miJilmre arrangemenler. V ed vel vi lje fl'a Dansk Folk e- /i'pl'ic !'ik vi oyel'ladl nogle anveJl de lige kontorlokaler på Ves lerhl'ogade J1J': 11 I il forelØbig brug, ide l d cl Vill' hen siglen al rly ll e li lbnge, S{tSJlill't kl'igen var forhi. De sværre gik DallS,," Al'llCjdsmilllds(ol'lJIlncls hyg llilJ g SaJl lH1CJI IIlcd gellbobygningell, ] lI ge lli0I'lluse!, op i l li n I' deJl 21. m a ri s HW'i, da Hhelllll1sel hle", hOlllh ('l lig hl',PlJdtn, og llllsf'L VH I' rø l's l gello [lryjl' L IJ,L:' I'n'J'(ligllil illdf'lyllli llg i 1'('III'IIi11' 1!l/17 .

Sekretær Fr. Bøtchiær.

36i

Ved hl'itnden m isl ede JOl'hlllclel forskellige ejend ele, som der i k ke var plads til i den midlertidige kontorlej lighed p å Veslerbrogade, deriblandL on del gumle arkivs ager og de flesle af vore billede!'. Men et held va r det alligevel, aL kontoret havde søgt cL midlr. rL icJ ig-L opholdssled, ellers havde vi ligesOln ilrbejdsmandsforbuntid m is lcl de l hele. F( ml3l1N I )SI{()N'I'()HWrd MI<;DAHBEJDEHE

l JOl'hulld e ls rØrsle [tI' blev (\J'hejdcL på JorbundskoJlLoreL udfØrL den delvis Lj e llsLgyll'ellde fo/'mand (foI'l'etllingsfØI'er) llled lidt periodisk assis/allen. Ved ansmUelsell af en lønnel JO/'l'elningsfØl'e t' i l!;On sl,e le der eu vcl'seJll.lig forhedring af den rent konto/'111mssige be/jelling, og der hlevantaget en konLordam e. Jernban eTidelIdes r e daklion bl e v i alle årene indtil 1018 vmsellllig ledeL frit l'('dakIØrell s pl'ivate bopiP.l.

;(.r

lLuvel1 kussl!1'cl'en "sæ tlcr penge ina",

3G2

IIlcspc(UU.oncn (f'rt! A[Jnet. e ,Johanscn) ,

I la .1, (:lIl'is!.opIICrSnJI hlev l'ol'I'dningsr0rcl' i !!)JO, Vii I' al'hcjdeL dlfll'lIii,II(/I'1I yok sd srl.lcd('s, i1L dPI' kl'm vedes JlogeL JlWI'C assislnnec, o:{ "ic:dOI'I'!d II i li gs r01'('I'(\1l (/( \lIgilng Cllal'l es (lelcrsell ) hislod, n rl.l' li nll "al' Ijl\IIPsldl'i , rOl'rnlnill gsJ0 1'cI'cJl, I l nd ol' kJ'igs;"lrelw, da 1:1I ,II']I\s Polcl's(~ 1I ltn v <l e ()\'cl' lilget rOI'J'dhl(w '\I 'hej dpl. y(/pl'ligpl'c JOI'0gC'l., og \' il;(\f'OI'l'f'/.lIingsrY!I'I'I'On, .I ens Ho!invaJlg, y t! e(/ (\ i1 ss islnlll',o SOIlI Jl'itidslw sk mJlig\'bc. 11 iJl gs 1'0n\!'l)oslclI,

I 1!1l0 vislc (kl. sig 1l0dvOlldigt ;il, rit PlldJlll Oll Jll,lllll I'nsl J\.lJy ll eL lil kOIlIOl'(\I, og del, vcdtoges ,Ii, i1lls,pUe ell snkl'da\ l' ((:111'. Vojro), sHmLid ig hlev ,l cl'nIJaI Je- 'r id nn(/(' s I,()t!<lkl ioll )H' Jllag l. -Lil J.\Onlol'ol. 1)1\11 pel'iodiske kOlllol'i1ssislillll',e lIi1vde all(',r ed() ([()/lg'aJlg i noglc ;\,1' \'(I'I'cL f'ol'0gl'l. Jllcd (\n malld , ()\'CI'lH)1'101' 11. c, Nnrv, del' i en itl'I'i1 'kke J0l'i n I'Ol'iJlIl Hld s nWII/(',lll skal'iold" ,)(',I'n hall n-'J' id onrles di"'I'ihltliotl sl isl. el' hJovi eli bing itl'l'mkko 1'01'l ar !.ogr0 1'cr N, p, Chl'iSl ell SeJI (den lidligcl'e fOI'lll ,lIlll ) , S()J IOl'l) f0l'ips de j (' n del ru' a r p;lidIH's l(\ I' 'I'll , Sk o\'. Sit\'(l I Illndlnlllsl,nrlolekot som disll'ihlllioIJ sli slel' no 11(' lIlagdcs fol' ell S.II I' :'; itl' sidnll lil k on/.o l'e !. 1)<1, c, F. W . Poul sen Vill' blevel vicerorl'e lnin g's I'0r()J', klJ y ll edes ogsi\. lin Il lil kOll i ord, dog kun cl pa l' dage om. ugen, in dlil han el'le l' al VUlre val g /. Lil sek retĂŚr blev ful dL heskmflige t.

363

1I01'(' (lIi'l1 s"l'ns elr"Wllili on ([rIc. Il e/enc Carst ens en

O{]

[ru Son;;{/, lIansen) .

I~nlt

rik kOlllol'd Cll vipse nLlig- udvid el se, id el, hovedkils scJl s rOl'l'eLIl ingnl', del' Il id I i l Vil I' Vill'(',[.ngnL il r ho vcd k il sserel'cn som fl'i lidsildlejcl e dog m ed ell slags riliill hos rOl'l'c/'lIings f 0rul'eJI, bl ev inddl'ilgel II I1 (]el' de ls OJl lI'ii de. IJ!'/' skpln silllll.i clig me d l åll cfondeJl s opre /'tel se, og' de/' sLmrld rOI '0gede arb cjd e, SOIlI denll ed hle v ptll ngL hovedkn sscl'('t'cn gj(JI'(le, illhiln ])11 bl ev flrl dt heskmJligcl. !{ ou lorels n uVil're ndc PCI'sollale el' : I<'lIrrr t llin gsrØl'rr' 1'. ]\1;1.([s(> l1, val g t i t ~)!' 8 efl('r ( ' II 1II,'llg('ill'ig l'irk slJllII II'd SIlIIl il rd,d i n1-\sronnil nd og Il lrd l r:m a f llov eclbcs l. yrcl ;.;r, tig ro rI't' I ningslld l';dg . - S, 'h el il' r og I'cd aklØl' ,J. 1\. F . J,'n sen, valg t i 1(I 't!! , tidlig l're i ('II 1,III g (,ITa'kk, ! ard clingsful'IlIanrl 01-\ 1I11'llielll ar Ilovc<lu cs l.yrl'],;l: og rorl'f'lnin1-\sllt lvillg ..-- Sr'/( rl' ln' l' Fl'. B0Icllia' r, v,lIgL i I%R, tidli g t:r\.! i m,lng" (Ir il rrlp li ngs rol'l llan d, 1I1I\·I'd/( ;,;.;s('.I'('I' L . '1'1\1'Il H'd l cIll af hovcrlilps I YI'(:l sn og vi cc ror rctnin gsr0 1'('l'. 1'111', v;lIg l. i I!H I, i ('Il [lITiPkk c Jll crl!CJll a f IHJ v!:rl.llcsl yn' lscn sallll, r nv isol' i !l ov('rlk;1.s;.;cn . -- - I\olllo l',lss isl,cnl" rm Agndc JOl1 iIJl SPI1, an sat :I()~l(;. -- I\ fmtorlI ssislen!;, frIe lIelene Carstensen , ansat 1\J:1!1. - - l\fllll tl l'<lssislcn!., fru Sonja II ~Jl SPil, ansa!. 194G. HCll g0ringsclillll(' , fl'1t ]<;lJcl Syin'lIs en , nnsa!. 1(JO!J.

364

·x·

-lE-

HovedbeslYJ'elsen {oJ' DJF i jubilæumsåret. øverste Tække: L. Thorup, Jleldgaard KJ'istensen, H. S. llansen, J. K. F. Jensen, O. B. Jo7wnsson, E. Madsen, J. C. I( J'istensen. JIiclte7'ste række: J. P. PedeJ'sen, A. E. RlinkvoJ't, FI'. Bptchiæl', P. Jladsen, X. J. Olsen, X. S. SØrensen, G. Eklund, V. E. Hansen, E. Rasmussen, M. SchiØdte, V. B. FJ'edeTiksen, A. J. Ludvigsen. - Sidelende : C. M. AlbJ'echtsen, ,V. A. Jensen, Il. Rasmus sen, H. V. Johansen, ,V. Kolding , P. Pedel'sen, P. Jensen, li. C. Xi eisen . .II. C. Jensen.

m"m - -

lIogeL af ('.11 sild(~r0dllillg IIl i\s kl' , er1e1'S01l1 ald ersforskellen PI' eL pal' og·ll1I.lvlreds i'tl '. Milli k;11I ikke jus ]; pii.stå, al, "moderen" lliif.;le tkls lilsYll e koIllsL IIwd vide l '(~ gln'(IP, oC;'ntu' sandheden skal s iges, !lill' harll e t vel hellel ' ikke illi id 11( \ ha nd le !. s it ophav m cd den s0nlige ,pl'1J0digbed, som lIavIlli g d l('I' de ll l ielL mldre tids lwgrelJOI' el' en af familicns hml'epillcl'. Mcu eflersom årelle gik, og de lo lmrle hinantlens ka l'aktel'egenskaber aL kende , hedredes l'orholtlel. betydeligI,; begge p art.er forstod, at de val' i samme vogn og havde brug fol' hiwwden, og selv om der hal' værct gnidni1lgcr og skuffelscr i samlivcL - og hvo!' kan de undg{l.s'? - stI. el" de htllld, der knyL!.ct' dem lil hinanden, så sLærke og livsvigtige, at el. il fg0l'cnde hrud ligget' hclL uden fol' det tænkelige. Derfor skal også delle værk om "sØnnens liv og bedt'ifLer" indeh()l( ~e en omtale a r "mod eren" , DS B, som nu i me l'C eud h undl'edll år har givet brØdet Lil skiftende jernlJanegencratiollcr. Vel hUl' hun kr'ævet både uøjsomhed og pligLlroskah og undertiden svære ofre, men til gengæld har hun givet sine børn, vingehj uleLs sØn ner, de livsværdier, som en interessant og samfundsnyttig g'erning nu en gung' intleholder. lI,lI<' e l' eL Iiarll af

DEB'0RS'l'E SKINNEH LAWGES nen 30. januar 1843 fremsendle industriforening'e n i KØbenhavn et andragende til kong Christian den VIn om regeringens støtte til fremme af det fØrste jernbaneforelage nde i Danrnark, strækningen fra hovedsladen Lil Hoskilde og videre dcrfra til CJ] havn på den vestlig'e kyst af Sjælland. Man formulerede sine Ønsker således :

366

"o ~n{ebning af en gjennem onbujlriforeningen ~er i <Sta-. ben unbt'r 24. 91larfs 184J inbfenbt aUerunberbanigjl ~nføg ning om 5'oretage{fe for offenLig ~egning a f :JlioeUement og ®oerf{ag paa ~n{æget af en [Sern6ane meHem ~jø6en~aon og ~oesiHbe, ~ar 5)eres 91lajejlæt ~aot ben ::Ytaabe, unber l l. [Suni fam me ~ar at 6eoHge en Gum af 1000 ~6b. af 5inanferne til bette ® jemeeb, fam t unber 24. [SuLi næjlefter a((ernaabigjl fOtllnbt baoære nbe :premiedieutenant o. 5)irffen af ~rtiUeri corpfef ben fornøb ne ::permisfion til at foretage bette ~r6ejbe. 5)a Gamme oar fu{benbt, og ben i onbujldforeningeu tH Gagens ~ebeLfe nebfatte G:omitee berefter ~aobe inbgioet et a((erunber banigjl ~nbtagenbe om, at ongenieurcotpfei maatte afgioe 'Sefænfning ooet abfiHLige ::puntter i bet af neufenant o. 5)itffen fotetagne teg,nifte :Jlioe((ement og ®oerf{ag, ~aobe 5)eres 911ajejlæt, unber 20 • .:D1arts fotrige ~ar, atter ben .:Jlaabe, a t fenbe Gagen ti( (3ngenieurcor~fets Unbetføge{fe. "5)eres 91lajejlæt ~ar faaLebes oiijl bette ~nLiggenbe, fra bets 'Seg!)nbeLfe, en ®pmærffom~eb og en 'Seoaagen~eb, uben ~oiLten bet iUe funbe oære fremmet, og bet er i 5!H1ib fif benne ~etes 91lajejlæts onteresfe for Gagen, at oi, efter at ~iint :JlioeUement er foretaget, og efter at oi fta o ngenieurcorpfet unber 13. ~ugujl forrige ~ar, ~aoe mobtaget en af G:apitain o. ~iifer ubar6ejbet 'Setæntning, e>g Gagen betefter paan!) ~ar oætet unberfajlet 5)tøffeLfe i onbujlriforeningens ~ epræfen tantfta6, oooe at fremtom me meb næroærenbe aUetunberbanigjle ~nføgning om G:onces)ion fi(, oeb '»jæLp af ~ttie tegning af anLægge en [Sern6ane fra ~jø6en~aon til ~oesiHbe og oibere gennem Gjæ((anb, inbtiL en oejlLig .»aon. "~en .»00eb6etingeLfe, uben ~oi(ten ber, efter oori Gtjønnen be,

iUe er 91luLig~eb for a t reaHfere ::pLanen, er ben, at 5)eres 91lajejlæt, næftefter at tilfige 5'oretagenbet 5)eres a((ernaabigfte 'Seft!)tte{fe, tiHaber, at Gtatsfasfen paa en eUer anben 91laabe tommer bet til '»jæLp. ~ett UnbetftøtteLfe, fom oHbe cære ben

367

traftigjte, og fom oHbe fjeme l>U9uer ~uiul om ~ftiefapitafens t)Hbe uære ben, at 6taten garanterebe ~ttie !)aueme 4 eHer blot 3 p~t. af be inbftubte :penge. 6fulbe bette imibCedib, af os ubefjenbte !)øjere 6tats!)enf9n, ilte funne beoiLges, tør Di !)aabe, at et fignenbe ~iffagn, fom bet, ber er omtaft i ben !)olfteenfte (3 ernbanerommisfions SBefjenbtgøreffe af 18. .91taj 1840, og fom fe n ere aHemaabigft nærmere er beftemt, nemlig: ~t 6tatsfasfen ui! ouedage en 8jerbebeel af ~ttieme, ogfaa oH tomme bet o nteresfentftab tHgobe, ber fammentræber tH bet !)er om!)anbCebe ~nlæg". ~ifoejebdngelfe,

' / .I:J

.?-:t'p"",~,;"",,;dH'''''T~

.d;&'X~ ~~J. h//;'';/7' ;v<.;;v=/~A"':':.J!N

/:, J,... ~".;! ,/ % • ...!~~ ...A·.. "';,I':' ./ y:::~ ..... :":'.,.·t ~1it'4" "r , ,.

-r,

/' ./.'7' ;1/;7><' / ø1f># ;~ t ..,j;{~,.,.t.~ ~..".c~#"; ,/

.iN .

'11',1".

.,:/,~-!,;,

~<,

.r:;'--",/,"',.-

~~....

//'t .

A"~/ ,

?r'"/. !, "'fI'1J'., "/,."

2?.fS-,.

•

./,J(.;,

ø . /""

'""

~-. ~..

.. ..

, _ ..

~l"" $*~

,~.. ~'·~dJ."%.,,,z. ""'/ri". , ?/>'~.."~.".. ,,1J':()':

;Ø'--+,~

;:;(..Z.A'Q~ .~

J)en

368

>I'

-,,--. ,r::,

/?'..~ ..,...

.-'

:.~

.~~ .4~._ ,.,,.At?.;:Z:./ '" 7~&~j,,<,~ ......<~ ,~:... '~"'l'f',.(..: ,-,"'- ~"f'I

rØrsle

dans lee kØreplan.

"Kongelig l\1ajeslreL"s og regeringens svar var afvisende; fØrst den 21. februar 18<14 fik man lils agn OlU ;,Concession", h voreJler indbydelse Lil akLieLegning udgik. i april samme år. Med eller uden sLaLsstØU e målte jernbanerne i Ilanmark i de fØrste ru' således basere deres eksistens på det private initiativ. PrivaldrifLen varede på Sj ælland endda i en menneskealder - fra 1847 til 1880, i Jylland -li'yn dog kun i 5 år fra 1862- 1867. ])a j ernbanerne i 10<17 kunne fejre 100 års j ubilæum, var således kun forløbet 80 år, si-

den jysk-fynske baner overgik til staten, og kun 07 år siden de sjadlundske baner ophØrte som privatbaner. Den eg'entlige sammenslutning i administrativ henseende af de 2 jernbaneområder fandt dog fØrst sted i 1885. Banenettet i Jylland-li'yn var ved overtagelsen i 1807 i udstrækning 300 km, de sj ællandske baner i 1880 380 km. På detle sidste tidspunkt val' jysk-fynske baner vokset til 850 km, aHsa i lØbet af 13 ål' en forØgelse LilomLrent deL ;~-dobbelte. VæsenLlig ved nyanlæg i Jylland-Fyn var jernbaneområdet i 1885 kommet op på ca. 1550 km. Det vil således ses, aL del' fØrsL under stalsdrift kom rigtig JarL i jernbanebyggeriet herhjemme. 1 privatdriJtens tid val' mUH - særlig på Sjælland meget tilbageholdende med anlæg af baner, ved hvilke man ikke på forhånd kunne regne med gevins t. Statsbanerne har, sålidt som privatbanerne, dog aldrig været n oget særlig udbyllegivende foretagende og skal heller ikke være deL. Hvad de betyder for landet kan ikke måles med bogholderiets talkolonner. Der må her regnes med de værdier, som ikke lader sig hogfØre, men som de ved deres virksomhed har skabt for hele det danske samfund, bl. u. ved den billiggØrelse af befordringsomkostningerne, som særligt under stalsdrift kom alle erhverv og hele befolkningen tilgode. Overgangen fru. privaldrift til statsdrifL var derfor en meget betydningsfuld begivenhed i vore baners historie. Den lod sig for de sj ællandske baners vedkommende dog fØrst gennemfØre eIler meget langvarige drØftelser på rigsdagen. De jysk-fynske baners fØrste anlæg, j ernbanen fra Arhus lil Randers 1862, Langå- Viborg 1863, Viborg-Skive 1864, SkiveStruer og Nyborg-Middelfart 1865, °amdrup- Fredericia, Middelfart-Strib og Struer-Holstebro 1866, var forelaget af engelske entreprenØrer, Peto, Brassey & Betts, og indtil september 1867 var driften ledet af et engelsk driftsselskab. På dette tidspunkt, da banelængden var ca. 300 km, overtoges banerne af stalen. 1880 Lil 1885 var hvert af de 2 slatsbaneområder ledet af en direktør, i Jylland-Fyn Niels Hobt, på Sjælland Viggo HoLhe. Den sidste havde i omtrent 30 år været direktØr for sj ællandske baner - altså også under privatdrifLen. FØrst fra 1885 blev sLatsbanernes chef benævnL generaldireklØr. Under hyppigt skiftende l~ra

369

sLyrelsesO/'dningeJ' (1885, lRR7, lS!):?, 180R, 1003 o,,' 1015) beklmdies delle viglige embede a f følgende: Niels Holst 1885-80, L V. Tegner 1880-1!J02, G. C. C. Arnbt 1902- HH5, Andersen Als trup 101f I!J:,) l, P . KIl uLzen 1031- 1!)I,G, og siden da af Emil rrerkelsen. Den slærkt stigende udvikling, som danske jernbaner hur gennem gået fra den fØrsle begyndelse, indtil det i hundredåret for deres opståelI m ed relle kunne siges, at de - relalivL - så al sige på alle områder sLod på hØj de med de bedsLe jernbaneordninger Europa, skildres i følgende afsnit, opdelt efter de forskellige direktØrers og generaldireldØrers JunkLions Lid. J OHAN CHRISTIAN GUSTAV SCHRAM. - FØdt 1802. Di reklØr for den sjællandske jernbane 1847-1856.

r 1840 udgav han sam men med sekret ær i rentekam m eret, SØren ] Ijol'th , rn bl'oehu re om anlæg af en Johan ChrisUan Gu stav Schrarn. j(:llIbane fra KØbenhavn til HoskiJde og fik IndusLriforeninge n til a t t.age sagrn op. Da foren in g en efter 3 års forhandlinger opnåede ko ncession på anlægget. af en bane m ed senore forlæng els e til KorsØr og eventuelt siuebanel' i flere r etninger og Illed l'et til at overdrage den til eL i deL: e Øj e med dannet. aktieselskah, blev han i 1844 valgt. Lil selskabets adll~ inisLl'el'(;n(le d il'cklØr. lIan skildl'l'~ som vpi lidt og agt.et for' s in u besLiJ(]eelige reuc ligll cd. Hans sangvinske temperam enL Ij enl e ham udlll mr kcl. som igangsæLLer a f foret.age nde l, men Jl<l~Sl' d(; ikke gout Iii aL overvind e u e vanskeligheder af ad minisLmLiv ;,1'1, som 111('ldl(' s ig i Imncn,; f!Jl'sl,~ drifbål'. Da KorsØ l h,lllcn var fuldfør L i 183G, fraLrådte llan sin ~l.illing ~orn adrninistrercnde dirc!,IØI'. [ lide n fl'a J8'17 lil 185G bestod iniliativet væsentligst i de fo\'];el'euelsesal'l.Jej der, del' krævedes fol' at forlænge den kun 4 mil lunge Hoskildebo ne til KorSØr. Finansieringen voldte irnidle['tid slol'e vaJl skeli gheder, og fØrsl efl.('r' Il'eårskrigen 1848-GO L i l l (' 11

:170

forhandling igang mellem det private sjællandske jernbaneselskab og nogle engelske sLoren treprenører om anlæg af fortsæUelsesbanen, og sam !'idig henvendte man sig Lil regeringen om statsstøtte. Sagen mødte en del modstand, men den daværende finansminister, W . Sponneck, viste en klar forståelse af eL moderne kommunikationsvæseIls betydning. Han fremsatte i J851 et, lovforslag i folketinget, der gik ud på at yde en 4 pct. ren Legaranti for hele strækningen. Loven blev vedtaget i begge tin g 27. februar 1852, og i J853 påbegyndte englændeme anlæg af banen. Det var firmaet Fox, llenderson & Co., som overtog entrepris'e n og finansieringen. Medens den første bane til Roskilde hovedsagelig var bygget for tyske penge (af 7500 aktier var de 0370 på tyske hænder), blev den anden altså bygget for engelske. Det engelske firma opgav dog efter overenskomst med selskabet anlægsarbej det 8. marts 1850, og det sj ællandske selskab fuldførte derefter arbejdet, så at banen kunne åbnes 27. april samme år. Samtidig etableredes den elektriske morse- telegraf. På Hoskildebanen havde man indtil da klaret sig med den optiske telegTaf, en række mastesignaler med ophejselige kurve (i mØrke med lygter) opstillet med kort afstand, synlig fra post til post. Det meget lille jernbaneområde lededes af en direktion på ~3 medlemmer, medens sclskabet.s hØjeste myndighed var den årlige gen~ralforsamling af aklionmrer.

Optisk signalpost på TlosldldelJanen. 24*

371

VIGGO ROTHE. -

FØdt 1814. Ingeniør. DirektØr fol' de sjællandske jernbaner

1856-1885.

lIans jernbanegerning begyndte allerede i 1848, året efter åhningen af banen I il Roskilde. Den 1. juni tiltrådte han stillingen som teknisk direktØr. Da KorsØr-

banen var færdigan lagt, ud nævntes han til administrerende direktØr. Da han havde ledet det private jernllanesel81mb i ca. 25 år, blev han direktØr for st.atslmnerne på Sjælland, og fØrst da administrationen af samtlige statsbaner i landet samledes under 6n generaldirektØr I"l'il 1. okt.ober lR85, trådt.e han til bage.

Undel' Viggo Bollles ledelsc vol,sede det sj ællaudske j eJ'll banenet fra 110 km Lil (;(1 . '100 km ved tilkomst af banerne KØbenhavn-Klampenborg 1~W3, Hellerup- Lyngby11 illcl'ød- llelsingØr 18G3-64, Hoskilde- Masnedsund 1870, Hoskilde - lIolbmk - Kalundborg efteråret 1874 og Frederiksberg- Frederikssund 187!). Viggo Rothc . 1880 lil 1885, da staten havde overtaget de sj ællandske ha nel', skete ingen væsentlig udvidelse af deL sj ællandske j ernbanenel. Af større foretagender i retning af indre udbyg·ning må nævnes flytningen af Københavns første banegård til den nordre side af Vesterbrogade i 1864, da Klampenborgbanen og Nordbanen over HillerØd til HelsingØr var åbnet. Den anselige stationsbygning med den beundrede buekonstruktion ovel' perronhallen kom til at ligg·e, hvor nu Axelborg og PaladsLeatret ligger. Dobbeltspor var straks i 181:7 an bragt mellem Køb enhavlJ og Va lby, men det 2. spor blev allerede taget op i 1858. Førs t i 1874 fik hele strækningen København-Hoskilde sit 2. spor, og i 1877 fulg-Le Hellerup- Klampenborg efter. Da Viggo H.othe havde ledet de sj ællandske baner i 10 år (1800), var de administrative forhold til det i udstrækning ret beskedne

372

område (1'75 km) ret enkle og næppe synderlig præget a f indgr'iben fra lovgivningsm agtens side. Anden var fra ledelsens side nærmest patriarkalsk. Der arbejdedes med et personale på 430 mand. Det siges, at direktØren kendte hver enkelt mancl. Områdel var - også i geografisk henseende -- heller ikke støtTe, end at hall personlig kunne have indseende med selv ubetydelige foretagender Ilde på stationerne. En egentlig organisationsplan, som i sin ophygn ing viser en begyndende linie, der fortsattes i de senere administrationsordninger lige op til vore dage, fastslog Rothe i i874, da han havde ledet banerne i i8 år. Banelængden var nu vokseL til 270 km . Selskabet sorterede under indenrigsministeriet og fik i sin styrelse en cenLralledelse (direktion), en linieledelse og en 10kai ledelse og endelig en fagdeling i fire afdelinger : Baneafdeling, Illilskinafdeling, drinsilfdeling og regnskabsafdelinf:r. Denne plan bestod, indtil banerne i 1880 overgik til statsdrift. NmLS lIENlUK HOLST. - FØdt 1828. IngeniØr merl militæruddannelse. Direkt.Ør fol' de jysk-fynske statsbaner fra 1867. GeneralrlirektØr for DSB fra 1885--18SH. Under det engelske selskabs drift af de fØrste jyske baner 1862- 67 var han knyttet til statens tilsyn med disse, og da slaten i 1867 overtog disse baner, hlev han udnævnt til rlrifLsbestYl'er. Niels Holst indlagde sig særlig fortjeneste ved sin interesse fol' oprettelse af dampfærgeruter i forbinde lse med heslående jernbaneanlæg, og han blev energisk forkæmper for indfØrelse af færgedri ft,. Da en sammenslutning a r de sjællandske og de jJisk-fynskc barl(~[' [andt sted i 1885, blev han urlnævnt som den fØrste generaldirektør for det samlcde danske statsbanenet. lIan dØde i embedet i en aldcr af kun 61 år.

I Niels Holsts tid fandt en . meget betyde] ig udvikling sled.

Niels Henrik Holst.

373

Dc 300 km baner i Jylland-Fyn val' i 1885 vokset til ca. 1125 km, og hertil kom ved sammenslutningen de sj ællandske baner med ca. 400 km. Men disse nøgne tal er jo kun af ringe værdi som målestok for den udvikling, som banerne også indadtil teknisk set gennemgik i hans embedstid, der iØvrigL markeres ved fØlgende data 1'0[' tilkomsl af nye banel' : Fredel'icia--Al'hus 1HOR, Handers ~""%#?~";;:::;r="~""""~,,,,,:~i

,.,.=;"

;,;:'

Darnpfærgen "Lillebælt" verf den bevægelige /iro i Frerlericia .

-Alhorg i86!), Vendsyssclbanen og Skanderborg- Silkeborg 1871, dampfærgeforbindelsen over Lillebælt i 1872, (den fØrste spire til den senere omfattende ovel'fal'tstl'afik ved statsbanerne), Lunderskov-Varde 1874, Holstebro- Hingkøbing- Varde og Hibe- Bramminge 1875. Limfjordsbroen Alborg-NØrresundby i 187D, hvor trafikken hidtil havde måttet besØrges af dampskib, SilkeborgHerning, der var anlagt som privatbane i 1878, overgik Lil staten i 1870, Hcrning- Skern 1881, Handers- Grenå og Arhus-Hyomgård, der var anlagt som privatbane i 1876- 77, overtoges af staten i 1881, 'l'hybanen 1882, Sallingbanen og Assensbanen i 1884. Efter Lillebæltsoverfarten, der i 1877 fik sin ene dampfærge forøget til 2, fulgte overfarten over Oddesund og den vigtige Storebæltsoverfart i 1883. Efter sammenslutningen af de 2 jernbaneom['åder i 1885 fulgte anlægget af banen Ribe- Vedsted, på hvilken 374

etatsråd Tietgen fik koncessioIl. Den åbnedes i i887 og blev under'lagt statsbanerne. Endnu en overfart - Sallingsund - der val' mDr sin fuldfØrelse, da Niels Holst. døde, blev åbnet umiddelbart efter, L oktober i8S!). Heller ikke indadtil blev udviklingen forsØmt i de fØrste i8 års slatsbanedrift i .Jylland-~-'yn. Det synes, som om adskillige tekniske forbedringer, særlig hvad angår komfort for det rej sende publikum, som tid efter anden fandt sted på de jysk-fynske statsbaner, blev en spore for de private baner på Sjælland til at fØlge trop, selvom en alt for stor flothed på områder, hvor det kostede penge, ikke j ust harmonerede med den sparsommelighed, der var ni frerntrædende træk i Viggo Hothes administration. Niels IIolsL havde et vågent blik for de krav, tiden slillede til vort trufikbered~kab, om vi blo t nogenlunde skulle kunne fØlge med udviklingen i vore nabolande. De fØrste primitive forhold på togopvarmningens og belysningens område aflØstes lidt efter lidt af relativ gode forIwdl'inger; man gik fra de slet lysende tranlamper til rapsolielamper og senere mineralolielamper. Gasbelysning blev en ganske kol"!, epoke, og den gennemfØrte elektriske belysning kom fØrst ef... ter hans dØd, idet mangel på elektricitetsværker i .Jylland- Fyn t/'ådle hindrende i vejen for et sådant Jrem~kridt. Forbedringen i opvarmning af togene fulgte han nøje. De tidligt anvendte stedselll'mndende små ovne til koks, der anbragtes i kupeerne, hvor en siddeplads f j ernedes for at afgive plilds, aflØstes senere af flade j ernt.rådskasser, der med tilrettelagt fyr blev stukket. ind under J.;upesæderne fra en låge i vognens udvendige side. Toiletter fandies oprindelig ikke i togene. De indfØrtes i Jylland-l<'yn først omkring 1870. (Sidst i halvfjerdserne måtte direktØr Hothe følge efter på Sjælland) . Denne begunstigelse kom dog fØrst kun L og 2. klasses rejsende tilgode, og kun undtagelsesvis blev der givet 3. klasses rej sende adgang dertil. På sporforstærkningens område fulgte man samvittighedsfuldt de stigende krav, som sværere og sværere lokomotiver og vogne stillede til sporets bæreevne. De hidtil anvendte jernskinner aflØstes i halvfjerdserne af de stærkere stålskinner. Telegrafanlægget forbedredes, og man var omkring i870 nået til en udformning, som - fraset enkelte forbedringer - er den samme, som anvendtes op

375

til vore dage. Efter tilfredsstillende prØver indfØrtes i 1882 (på Sjælland i 1884) den ikke-automatiske vakuumbremse. Medens den fØrste j yske strækning Arhus-Handers (1802) havde to togpar daglig i hver retning og en kØretid på 1% time, blev toggangen i de nærmeste år - ved nye strækningers ibrugtagning - forØget til 3 il, 4 togpar. Betegnelsen "iltog" kom i halvfjerdserne for strækningerne Fredericia-Vamdrup, FredericiaLangå og Nyborg-Strib. Den j 1883 åbnede overfaril{orsØr-Nyborg var planlagt med 3 dobbeltture, men allerede i 1885 sej ledes 5 dobbeltture, og de nærmest fØlgende år forØgedes trafikken over bæltet betydeligt. Da Niels Holst i 1869 havde ledet de jysk- fynske statsbaner i 2 år, var hele personalestyrken 850 mand, heraf i bestyrelsen og hovedkontoret 21 mand, de Øvrige spredt i forskellige afdelinger efter en fagdeling, der viste en organisationsplan væsentlig som den samtidige sj ællandske, og som blev grundtrækket i senere j ernbaneordninger. Den fØrste egentlige organisationsplan fik han gennemfØrt i 1878, den blev udfærdiget af indenrigsministeriet. Den viste de tre led: Centralstyrelsen, disll'iktsledelsen og lokal ledelse samt en faglig deling: Bane-, maskin-, drifts- og regnskabsa fdelin g. Den blev den gældende, indtil stalsbanerne i de to landområder sam mensluttedes i 1885. Som generaldirektØr oplevede Niels Holst ikke mindre end to nye st.yrclsesordninger, en forelØbig af 1885, og en midlertidig af 1887, begge fastsat af indenrigsministeriet (minister II. P. Ingerslev) . Denne sidste ordning var bestemt af den vigtige opgave, der forestod, en sammensmeltning af de Lo tidligere stærkt adskilte jernbaneområder, populært sagt, den skulle være formidler af de tanker og ideer, som længe havde været rådende med hensyn til, hvorledes samfærdselen på vore baner og overfarter bedst lod sig ordne under statsdrift til gavn for hele det danske samfund. Den blev - trods den bevidst midlertidige karakter - stærkt kritiseret som et alt for stort maskineri i forhold til de t eksisterende jernbanenet. Den havde bl. a. en nydannelse: Et jernbaneråd bestående af repræsentanter for agerbrug, handel, industri, håndværk, fiskeri og havebrug. Hådet ophævedes igen i 1893, men genopstod under en senere ordning (1015 ) og består, i en ændret skikkelse, endnu i dag. Den nyord376

ning, som kritikken aJfØdle, og som fØrsl, gennemfØrles i 1892 efter Niels Holsts dØ d, blev præge L af hans betydelige saglige indlæg under dens forberedelse på rigsdagen. En vigtig epoke hanernes historie afsluttedes med Niels lJolsb embedsgern ing.

r. v. 'l'I!;GNI!;H.. - l-'Ødt 1832. [ngeniøroffieer. Genemldir ektØr 1889- 1.902. 1 1861 ansattes ban som afdelingsingeniØr ved kontrollen med jernbaneanlmggene i Jylland- Fyn. I 186!J nunævnt.es han til overingeniØr for stat.sbaneltlllmggene, og gjorde sig i denne stilling navnlig fort.jent. som brohygger. Af huns broarbejder bØr l)!. a. nævnes LillIfjordsbroen, ÅltJOrg - NØrresl1ndhy (1879) og MasneuØ1)['o en (1883). I :l889 blev 'l'egner generaldirektØr, en stilling han bei<lædl,e til den J. august 1902, da han Irak sig tilbage.

Denne 13-iirige periode blev fortsat bekrmHelse på, aL slatsstyrelse var' langt al 101'(;(rwKke for den private dri rt ar l. V. Tegne)' . et sil vigLigL og samfundsgavnligt foretagende som ballerne. Det s twrke illitiati v, som i (le fOl'egtiende ål' var blevet udfoldeL for ell stadig udvikling af vore kommunikationsmidler, fortsattes i Tegners embedstid. UdadLil betegnedes perioden ved en forØgelse i banclmngde på ca. 300 km, men endnu sl<nrkere virkede initiativet ved den indre udbygning. En del af de foretagender, der fuldfØrles og toges i brug, var naturligvis dels forberedt og dels påbegyndt af han~ forgæn ger, men der er dog tilstræld\.elige "data" til aL betegne hans li d som en meget vigtig periode af banernes historie: Dobbeltsporet L1ellerup-Holte 1801, den nye HelsingØr sl:ation samme år, Slagelse-Næstved- og' SkelskØrbanen toges i brug i 1892, Himmerlandsbanen 1893, den længe savnede kystbane til HelsingØr i 1897, Slagelse-Værslev 1898, dobbeltsporet l\oskilde-KorsØr 1900, det l ' Il

377

sLore og moderne KØbenhavns godsbanegårdsunh.eg i iDOL Ilerlil kom foruden en indre udbygning af vore overfarters flåde, en forØgelse af overfarternes antal: HelsingØr- Helsingborg 18!)2, KØbenhavn-Malmø 18H5 og eL længe forberedt og næsten fuldfØrt anlæg af overfarten Gedser- Warnemiinde, der toges i brug i 1903, året efter hans afgang. rfil 'l'egners periode knytter sig betydelige re-

Sikkerhedsanlæg på !(Ølienhavns gamle hovedbanegård.

former' på kØreplansområclet, hastigheden forØges ved indsættelse af eksprestog på vigtige hovedruler. Også på det internationale om råde opnåedes der betydelige forbedringer og gode togforbindelser med tilgrænsende lande ved rationelt samarbej de med fremmede landes baner. Alt dette var ledsaget af store forbedringer af vort l'llllende materiel og vore sikringsanlæg. Omkring 18!)O aflØstes det tidligere primitive varrnesystem i togene af hØj tryksvarmeapparal:er. Sidst i halvfelnserne begyndte man aL bygge indergangsvogne med side- eller midtergang, en reform, der bl. a. medfØrte, at den udvendige og meget livsfarlige billettering efterhånden kunne ophØre. Vandklosetter og rindende vand til håndvask i togenes toilelrum indfØrtes omkring tHOO. Elektrisk belysning blev forsØgsvis indfØrt i halvfemserne med et

378

akkumulaLol'lmtleri i hver ende af Loget. Omkring 18U5 indfØrtes de automatiske vakuumbremser i persontogene. Under hele Tegners periode var der farL i udviklingen på alle tekniske og driftsmæssige områder, og ved at tage medansvaret fol' de billige takster var han med til at vænne befolkningen til at drage den fulde nyLLe af de gode samfærdselsforhold, der blev skabt. Dog opstod der med årene en stadig voksende kriLik mod hans administmtion, som man fandt var for dyr, fol' bureaukraLisk og for sLærkt cenLraliseret. Den fØrste omfattende jernbaneulykke Uled store Lab af menneskeliv, "GenLofLeulykl<en" 1897 ("cO dØde), gav anledning til en voldsom kritik af "det l.egnerske syslem" , llled hvilket ulykken') dog ikke kunlIe siges at have forhindeise . Tegner kom et par år efter sin l.illræden til aL arbejde under' styrelsesordningen af 1802, del' va l' fremgåeL af kravet om en forenkling af den megeL omfattende (ll'dning af 1887. Denne ordn ing blev aflØst ved loven af 1898, uer dog kun på uvæsentlige punkter' afveg Jra den Jorudgående, og som hestod indtil 1003, året efter Tegners afgang som genef'nJdirekt0r. c. C. C. AMBT. - FØdt 18117. Ingeniør. Genera.ldirektØr HI02- 1915. Med udnævnelsen af Tegners efterfØlge!" i 1902 fortsatto man det princip at vælge on tekniker til den øverste leder af statsbanerne. Mens de to første generaldirektØrer va.r Lrlldt til efter adskillige års forudgilende ingeniØrvirksomhed ved banerne, tog man nu en embedsmand rra KØbcnhavns kommune, den hidtil værende st.adsingeniØr. l 18!18 dellog Arnb!' i den internationale konIWlTcnce angående planer til KØbcnhavns banegardsordning. Hans bane-

G. C. C. Ambt.

') Ulykken .skyldtes ifølge undersØgelsesresultatet, at lokomotivfører Carl Hansen havde overset Gentofte stat ions stopsignal.

379

gårdsplan vul;:te megen op mærksomhed og rørte hum fire år senere til stutsbanernes chefspost. Huns intoresse lå i overvej ende grad på det tekniske om['åde, og til denne del af huns gerning el' huns nuvn særlig knyttet. Ambt tog sin afsked med udgangen uf september 1915.

Udadtil betegnedes udviklingen uf statsbanern e i Ambts 1:3årige periode bl. a. ved en forØgelse af banelæ ngden fra ca. 1!lOO km til ca. 2200 km . Banenettet forØgedes således med fØ lgende nye strækninger: SorØ-Vedde i 1003, Hols lebro-IJerning i 1!)04, Viborg-Herning i 100G, Laurberg- -Silkeborg i 1008, Herning-Give (- Vejle) i 1!)14, yd re godsbane ved KØbenhavn lDOD. Den vigtige kontinentalrute Ge dser- Waruemiinde åbnedes i Ambt.s fØrste ('mbedsår, 1003. 1 han s sidste embedsår, 101 4-1G, overloges fra DeL forenede Dam pskib sselskab ruten Kalund borg- Arhus, der betegnede en belydelig reform i samfmrdsclen m ellem Sjmlland og Jylland, og hvor del' efterhånden op til vore dage blev indsat hurtigsej lende moderne skibe. Men først 03' sids t blev AmbLs navn k nyUet til deL geIlIlem mange år slmrkL diskuterede problem, om ordningen af de kØbenhavnske banegårds forhold, del' Olnluing årh undredskiflet og de nmrmesL fØlgende år var blevel s,l forældede - - og med den slærkL sligende lrafik så um ulige - aL kraveL om en

-4 .j

'~7~ J

Den gamle lloltebanegård i KØbenhavn , nedlagt 1917:

380

lØsning meldle sig med styrk e. Hen del uf reformen, som han nåede at fuldføre, betØd - populært sagt - nedlæggelse af alle niveauoverskæringer med de forhistoriske bomme på gader og veje i hovedstaden, anlægget af en moderne centralbaneg'ård til afløsning af "Herholdts hanegård" fra 180·1. Den var en ganske nØdvendig forudsætning for, at stalsuanel'ne med held kunne afvikle

KØbenhavns hovedbanegård, åbnet 1911,

den sLærke stigning i trafikken, som netop fandt sLed i perioden 1\)02-15. KØbenhavns 3. banegård toges i brug i 1911 (arkitekt professor Wenck), og en virkelig centralisering af toggangen til og fra København kunne nu påbegyndes. Tilbage stod dog et vigtigt afsnit, anlæget af boulevardbanen KØbenhavn H- Østerport, der satte den i 1897 åbnede kystbane til HelsingØr i direkte forbindelse med hovedstadens centrum. Den var forberedt og nær sin fuldendelse, da Amht afgik i 1915, men kunne rørst tages i brug i HH7. Store og vigtige tekniske forbedringer kendetegner iØvrigt Ambls embeds Lid ; det gælder modernisering af sikringsanlæggene, nye stalionsanlæg, en forØgelse af doubelLsporanlæggene fra 160 km Lil 200 km (bl. a. den fynske hovedbane), fortsat forstærkning af sel ve spore t, en planlagt sLenballasLel'ing, der dog fØrst fandt sled fra 191'1:. 381

I 190D indfØrtes de fØ rs te anlæg med dynamobe lysning i togene. Dynamoen , som anbragtes under vognen, blev trukket fra en vognaksel 'ied rem. l årene op til 1012 skete forØge lsell af pel'sollvognsmateriel udelukkende med truckvogne, men dereHer måLte man en Lid af hensyn Lil nØdvendigheden af at kunne oprangel'e togene også af mindre enheder, yderligere anskaffe forskellige Lyper 2-akslede vogne, såvel af midtergangstypen som af sidegangstypen med åbne endeperroner. SLigende udgifter til bevogtning af banernes talrige niveauoverkørsler og den betydelige risiko, der var forbundet med den art "vej skæringer", bevirkede, at statsbanerne fra 1910 begyndte oprØrelse af jernbetonbroer til anøsning af disse overkØrsler, de såkaldLe "skinncfri vej forbindelser" . nisse an læg, der er fortsa t i stigende grad op til vore dage, har landet over ændret jernbanernes fysiognomi betydeligt. Fra Tegner overtog Ambt sLyrelsesordningen af 18D2 (og 1808), Jllen allerede året efter hans tillrædeIse, i 100:3, blev der vedtage L ('Il ilY lov, som trådte i kraft april 1004, og som i stedet for den "enevældige" generaldirektør indsatte ell kollegial generuldirektion og foretog en inddeling af landet i 4 (senere 5) kredse med s ideordnede embedsmænd som lj enesleledere, og uden en fmlles "chef" som samlende myndighed. Denne ordning blev den gældende, indtil Ambt i HH5 afgik - dog fØrst efter at han meget energ isk ha vde øvet sin kritik af nyordningen . Medens I. V. 'regner oplevede den fØrste store jernhalleulykke i HlO7, ramte den næste statshanerne i Ambts tid, Rrammillgeulykken i 1913 kostede 15 dØde og mange sår'ede. Ikke m iJldst med denne ulykke og med den voldsomme kritik, den affØdte, i erindl'ing, vil Ambt blive mindet som den, der på værdig måde "stod fol' skud" og med sin person dækkede unclel's0gelsens I'ul ige gang, indlil eJeIl vnr afslutlet. ' ) 'rIIJ~OnOR

ANDEHSEN ALSTRUP. - FØdt 1868. BankdirektØr. CcneraldirektØr for DSB 1!l1;)- 1931. Med styrelseslovell uf l!lI~ (lradt i kraft oktoher 1916) fulgte kravct

Olll

"on

') Brammingeulykken var SOm mange bekendt forårsaget af en »solkurve« på den ene skinnestreng.

382

virkelig fO ITetningskyndig mand, i hesiddelse af administrativ dygtighed". Ministeren (Hassing Jørgensen) valgte da til generaldirektØr !lankdirektør Andersen Alstrup, der trådte l.il den 1. oktober 1.915 i en overgangstid mellem I n styr'elseslove og midt under den fØrste verdenskrigs skyggp. Den 31. oktober 1931 fratrlldte lian sit emhede. Han dØde i 1947.

Udnævnelsen kom overraskende for offentligheden, men ministeren begrundede den navnlig med, at den nye geneealdirektØr - foruden sin handelsmæssige kvalifikation havde de allerbedste betingelser for at til vej ebringe et godt forhold mellem administrationen og personalets organisationer, hvad det havde skortet på under Ambt. Denne antagelse var r igtig, Andersen Alstrup var en elskvmrdig og vindende personlighed, som organisationerne snart kom i kontakt med. Hans helbred tålte imidlertid ikke embedets store belastninger 7'. A ndersen Alstrup. under den fØrste krigs og efterkrigstids vanskelige vilkår, og i de sidsle lir af sin embedstid var han ofte syg. lIan fl'atr[tdle i 10;31 inden udlØbet uf den sids le n-årige funktions periode. Store indre og ydre begivenheder indtrådte under Andersen Alstrups 16-årig'e embedstid. Adskillige af de foretagender, del' ved hans tiltrædelse var påbegyndt, blev fuldfØrt i de Jørste år. Københavns boulevard bane toges i brug HlJ7. Den videre udbyg'Iling af det jernbanetomme rum i sydjylland, firkanlen Fredericia-Esbjerg-Skern-Skanderborg blev fuldfØrt. Allerede den slore jernbanelov af lU08 havde til formål at tilvejebringe de 2 diagonalbUller Vejle- Herning og F'undel'- Bramminge. BrammingeBrande åbnedes 1lH7. Brande- li'under og Skern-Videbæk 1920. R83

Samme år, genforenings året, kobledes de sønderjyske buner ind med cu. 200 km spor. I årene 1924-28 kom den midtsj ællandske bane, (der dog med undtagelse af den dobbeltsp orede strækning Ringsted-Næstved se nere er nedlagt) . l 1927 åbnedes HØdekroLØgumkloster (sen ere nedlagt) ; hereHer havde statsbanerne i iG31 i udstrækning en længde på ca. 2680 km . Men særlig den indre ud-

Hadersleben fSchJeswiq}

DansTe jernbanepersonale aflØser tyskerne i Haderslev den 17. juni 1920.

bygniug tog i denne periode en farL som ikke tidligere i et tilsvarende tidsrum. nobbeltsporanlægget forØgedes med 270 km, der bl. a. var komm et hovedbanerne i Jylland tilgode. Slenballasteringen, der var småt påbegyndt i 1914, var i 1031 nået til en sporlængde af 1600 km. Nye og moderne stationsbygninger afløste de gamle, af hvilke flere var opfØrt i banernes fØrste tid. Betydelige nye stalionsunlæg toges i brug, således bl. u. Arhus hovedbanegård, Arhus godsbanegård, og banegårdene i J [orsens, Padborg og' Odense. Samtidig blev adskillige støne og mindre stationsbygninger genstand for omfattende udvidelser og ændringer. Det rullende materiel blev fra begyndelsen af 1020'erne suppleret med motormaleriel, og en gennemgribende udvikling på dette område fandt. sled j hele perioden 1015-31. På vore overfarter val' mrtlerieJl el 384

genstand for en fornyelse og omfattende m odernisering, som særlig tog fart efter 1926-27, da man til Storebælt anskaffede den nye tresporede molorfærge "KorsØr", i 1931 fulgte af samme type færgen "Nyborg", i 1930 kom automobilfærgen "IleimdaI". Dermed var overgangen fra dampdrift til dieseldrift af statsbanernes skibe og færger indledet. A r forberedend e arbejder pr\. de mange foretagender, der fØrst nåecln deres fuldfy5relse efter 1.mH, må nævnes Lillebæltsbroen, del' skylder loven af 29. marts 1924 sin tilblivelse; den blev fuldfØrt UJ35, men selve broarbej det var påbegyndt i foråret 1930. Ved Storstrømmen var foretaget en del projekteringsarbejcler, inden Friis Skotte i foråret 1932 fik gennemfØrt sit lovforslag om denne bros opfy5relse; ligeledes for Oddesundbroen, hvis bygning vedtoges samtidig. l 1926 nedsattes et udvalg til undersøgelse af spØrgsmåle t om elektrificering af KØbenhavns nærtrafik. En betænkning forelå i oktober 1929, men fØrst efter 1D31 kom det praktiske arbejde i gang. l 1930 toges forbindelsesgodslinierne Flintholm-GrØndal og Valby gasværk-NØrrebo- Svanemøllen i brug. De anstillede forSØg med radiotelefonering mellem færger og land fortsattes, og 1929- 30 var alle færger og skibe på DSB's hovedruler udstyret med radioinstallationer for telegrafi og telefoni. I Hingsted er oprettet en central for statsbanernes radiofoni. Den 3. store jernbaneulykke i banernes his torie indtraf i Andersen Alstrups embedstid. Det var ulykken ved Vigerslev i 1919 (40 døde). Den kunne lige så lidt som de to foregående ulykker fØres tilbage til nogen brist eller systemfej l i statsbanernes administration. Andersen Alstrup virkede sin embedstid ud under styrelsesloven af 1.\)15, idet dens bærende principper såvel for centralstyrelsen som for distriktsledelsen vedblev at være de gældende. Der skete dog enkelte ændringer i den daglige ledelse; bl. a. blev en tidligere forsøgt centralisation af banernes omfattende indkØb organiseret således, at kØb og salg samt merkantil behandling af foreliggende spØrgsmål blev henlagt under en administration, der benævntes ,,])nn 1(oIInni/'lerede i Handelssager". En lov af februar 1925 gav administrationen bemyndigelse til at slutte fragtaftale med 25

385

forsendere og fastsætte undtagelsestariffer. Jleruf opstod del, senere Lransportagentur. Den rivende udvikling, der foregik, særlig indenfor bane- og maskintjenesten i denne periode, og som fortsatte i stigende tempo til op mod den sidste verdenskrigs udbrud, har dygtige tekniske ledere imidlertid hovedæren for. I denne forbindelse bØr først og fremmest nævnes bunechcf lIolger l<'lensborg, som ved sin fremragende tekniske dygtighed i særlig grad har knyttet sit navn til denne epoke i DSB's historie. KNUTZEN. - FØdt 1887. Cand. jur. Postembedsmand. GeneraldirektØr 1931-1945. Generaldirektørskiftet i 19B.l , dil daværende kontorchef i postvæsenet P. Knutzen blev Andersen Alstrups efterfØlger, kom helt overraskende for etaten. Ministerens motivering for, at skiftet netop nu burde ske, var den, ilt Andersen Alstrups helbred havde været svigtende, og at han hilvde Ønsket at fratræde ved den 6-årige periodes nær forestående udlØb, men navnlig at der netop i disse år til\,rængtes en fuldt arbejdsdygtig chef, du der snart sagt på alle OIllråder foretoges undersØgelser af simplifilmtion og billiggørelse af statsbanernes administration og hele drift. At statsbanerne ved denne udnævnelse havde fået en rask og handlekraftig chef, var imidlertid givet. Han kom desværre til ·for i første række at gennemfØre forrentningsprincippet - en opgave, der i sig selv var umulig. ForsØget på dets gennemfØrelse resulterede imidlertid i nedlæggelse af flere sidelinier, hvis fortsatte opretholdeise hilvde været Ønskelig; det gælder særlig den midtsjællandske bane fra Ringsted til Frederikssund med den næsten fuldfØrte forlængelse til HillerØd. Men det skal erkendes, at Knutzen på andre områder havde en særlig heldig Mnd; hans initiativ, virkelyst og betydelige arbejdskraft må selv ,.. T{nutzen. tlans modstandere anerkende. PE'l'I~n

:180

Det rØTsle lyntog an/comme'r til Nyb01'g.

GeneraldirektØr Knutzen fik orlov fra sit embede efter beIrielsen i 19M>, cia han sattes under anklage ved tjenestemandsdomstolen. Han afgik med pension i 1948 efter en iØvrigt meget olllstridt kendelse afsagt af tjenestelllandsdomstolens ankenævn gående ud på, at han i en del tilfælde skulle have udvist unational optræden under besættelsen. I

GeneraldirektØr Knutzen trådte til på et tidspunkt, da statsbanerne var midt i en stærk og mangeartet udvikling. Af nye anlæg, der toges i brug, skal nævnes: SØnderborg II- Mommark 1933, elektrificering af VanlØse-Hellerup april W34, boulevardlinien KØbenhavn-lIellerup-Klampenborg maj 1934, København- Valby fulgte efter i november samme år og endelig KØbenhavn--Hellerup- lIolte maj 19:36. Slag i slag fulgte de store broindvielser, Lillebæltsbroen i maj 1035, Storstrømsbroen september 19:37 og endelig Oddesundbroen i maj 1938. nen nye Limfjordsbro ved Alborg, der aflØste den gamle fra 187D, toges også i brug i maj 1938. En ny epoke af megen betydning indlededes med etableringen af lyntog samtidig med Lillebæltsbroens åbning i 1935. Nu befares

387

strækningerne København-Freder'icia--li'rederikshavn, Langii,- lIolslclJl'o, lIolsl.ebro---Esbj erg-- l<'rederiGia, de sønderjyske slrækninger FredeJ'icia- SØnderhorgj'l'ønder og Vej le- II em illg- llolsl.ebro af lyntog. Moloriseringen på statsbanernes spor, der i det små var påbegyndL i 102:3 og siden i stærkt Lempo fortsat, fik en r ivende 1Il1vikling' i perioden efte r l.D:-U. SamLidig med, al der' er skeL en betydelig fOJ'Øge lse af lokomotivparken bl. a. ved anskaffelse af svmrere lokomolivlyper, el' ell modernisering af personvognsmaleriellet heller ikke forsømt. Der bydes nu de rejsende større og st~~rre komfort, såvel pii i. klasse som på den i 1035 indfØrle fællesklasse. Ar hellsyn Lil sikkerhedelI Cl' man nu siden 1032 gået over lil bygning af stiilvogne, der el' mere modstandsdygtige. Side]] 10:3G er' Jllan gået over ti l al IJdsLyJ'c ]wlp JlluJeriellet med [r'yklurLbr'emse. I<'ærgefliidens motorisering, der påbegyndtes i iD20j27, er i sledse sligende grad fortsat således, at der' nu ialt findes 12 molorfæl'ge J' og -skibe mod 13 dampfml'ger og -skibe. ,F ra 1032 begyndte statsbanerne på Knulzells initiativ at overlage bilruter og driver nu (Pl'. 10-'1D) ca. 85 ruter over en samlet vej længde af 3400 lun med en vognpark pil. 300 rulebiler. AnskaJJelsel' af nyt maLeriel giir sLadig i reLning af større vogne med flere pladser og med moderne tekniske for bedring'er. IndfØrelse uf elektr'lsk drift og lyntog medfØrte anlæg uf opsliJlingsbunegård og lynlogsremise ved Svanemøllen (Helgoland) . ])e s tore broer medfØrte betydelige anlmg i land, således bl. a. den hypermoderne }<'rederi cia hanegård, Middelfart station og den nye Vordingborg station sumt Orehoved slation, men desuden er der i den her omtalte periode foretaget slore ombygninger af stationer, bl. a. Alborg, Hundel's, (hvor det Lidslugende rebroussement samt.idig blev ophævet), Vejle, Odense og NmsLved. DobbeltspOriJ.lllæggene forØgedes fra 51-'1 km til 6:35 km, sten ballasteringen fra 1625 km til 2103 km. tlporforslærkningen er iØvrigt stadig forlsat. I 1938 indfØrtes på hovedbanerne og fØrst og fremmest pa lyntogsstrækninger 00 kg skinner, der fremstilles i længder på (jO m, sammensvej set på svejseansLallen i li'redericia af de fra udlande L indførte skinner. Til alt dette kan føjes fortsat store og omfattende

388

DSB- l'ul e/iilo}' ved Umrmades S-station. :l1'JJ(~jdur

JUllduL over ved uIIlmg nl' de rør

mcvIII(~

"skillHerri vuj -

fClI'bindelseJ'" , l ndminislt'aliollsforholdelle, som vat' byggel på loven af 1!HG, skele der af væsentlige ændringer den, at :3. dis ll'ikt i 1032 nedlagdes, og området henlagdes under 2. disLrild. De sidste 5 ,ll' af den knulzenske p()riode var prmget af besmLteIscslidens vilkår. En af de instituLioner, der cHer 0. april 104.0 slraks blev tvunget ind i el. ubehageligt nmrt samarbejde med tyskernc, val' jo DSB, og der gik vel nmppe en dag hen under de 5 besmI teIsesår, hvor der ikke blev stillet storc krav lil administrationens smidighed og forhandlingsevne . Allerede dagen cHer besmLlelscll Llev tysk mililmr (Irilnsportkommandanlur) og en tysk rigsbaneembedsmand med deres hj mlpcre installeret i Sølvgade 4.0. negeringen var under overfaldet den O. april tvunget til at overlade de danske trafikmidler til lyskernes disposition i del omfan g, disse måtte finde deL påkrævet. Det var hårde vilkår, og deL så et øj eblik ud til, at "gæsterne" helt agtede at overtage statsbanernes ledelse. De nØjedes dog eJler

389

nogle forhandli n ger' med aL fOl'be h olde si g ul. rekvire l'e de IransporLer, de t il enhver tid og i eLhvert omfang måUe Øn ske I.il hefol'dring af tropper, ma Leriel eic. Den danske opgave målte nu vær e aL gennemfØr e den civil e lrnfik i videsL muligt omfang. Da kullagrene nmsten var tømte, miUle der skaffes brændselsmidler Lil lokomoLiverne, nelle lykkedes sil nogenlunde deL meste a f krigs periode n ud, ideL reL omfaLteude kllltransporter fra Huhr blev sat i gang. Olie ville tyskerne derimod ikke levere, og fØlgen var, at lyntogs- og moLorLrafikken milLte indsLilles. Gang på gang krmvede Lyskerne dog indskl'mnkninger i den civile trafik for at spare deres kulleveringer , men indlil den s id ste krigsvinlers sidsle måneder lykkedes det ved fores/'illingel' og j'orhandlinger med værnemaglen og de n tyske befuldmæg tigede i Danmark at oprelholde de for befolkningen sil livsvigtige godstransporler, De indskrænkninger af persouLrafikken, som tid eHer andnn m;'ULe indfØres, skyldtes Oll n Ødvendig udvidelse af den civile godstrafik, og ikke mindst bl'unkuls- og l.ørvetransporLerne hes laglagde store dele af materielle!:. SLa tsbanernes præslationer i di sse ru' illustreres bedst ved eL pal' lal. J driflsåret 1038/30, iireL fØ r besæltcJsell, beford l'edes (j~;{ m il lioner Lonkilomeler gods. DelLe lal s Leg deL fØrsLe ill' unde r' besæLtelsen, drifLs ilret 1040/41 , til 110;2 m il!. Lonkilomeler (hemf I.yske Iransporter 170 milI.) . 'l't'ansportmæ ngden kulminerede i 1DIt3/4'l, da den var oppe p:"t 170G milI. lonkilomeLer (heraf 407 milI. tyske), og i det sidsle besæltelsesiir, driftsåret 1!JltIt/45, udgj orde den trods brændsels vanskeligheder og lllilnge l på lo.ko!llolivel' og vogne 1520 mill. tonkilometer (hel'af 300 t.yske ) . IIvad personlrafikken undør besmLtelsen angår, er tallene ikl,e m ill dre inLeressante. l deL n orm ale driftsår '\fJ38/30 kørLes der :::{ milI. pet'son Logskm og be1'ordl'ecles 52 mi lI. rejsende. l de t fØrste besæLLelsesilr, driJLsåret H140/41 blev personlogs lun reduceret til 11 mill., og anlalleL af r ejsend e dalede til 44 mil!. (he raf var godt % m ill. tyske miJ il.u'J'I'ejsel') . T de to fØlgende driflsår sLeg antallet af person togskm lidL, nemlig lil henholdsvis 12 og 1~~ mill., men an Lallet af rejsende voksede til henholdsvi s 54 og 70 milI. (heraf 1,2 og 2 mil!. tysk militær) . 390

De 2 sidste krigsår' bragte igen persontogskm ned på 1.1 mill., men de rejsendes antal steg til henholdsvis 79 og 90 milI. (heraf :1,2 og 3,U milI. tysk militær). Selvom de danske rejser gennemsnitlig var blevet kortere, hvad de naturligvis var, betØd denne enorme stigning i rej seantallet, af; fogene blev overfyldte og rejselivet besværligt. Men den da nske hefoJkning kunne dog blive befordret, hvilket var' hovedsagen. I efteru,ret 1944, da de allieredes hære hamrede på 'rysklands porte i vest og øst, begyndte kult,iUØrslerne her til landet at svigte, rørst standsede de fra Vestfalen, og lidt hen på vinteren gik også kultransporterne fra Schlesien i stå. l<'ra L februar måtte DSB derfor sæUe en nØdkØrepLm ikrafl. Al persontrafik på sØndage ophØrte, og på hverdage begrænsedes trafikken til et togpar morgen og aften. lIelt skralt var det med kul i Jylland, og selvom det lykkedes at overfØre forholdsvis små mængder fra de sparsomme sjællandske beholdninger, blev det nødvendigt aL gå ned til 3 heIl togiØse hverdage om ugen vest for Storebælt. Dette skete fra 10. februar, og fra 15. marts måtte de samme indskrænkninger fore Lages på Sjælland med undtagelse af S-banen, nord- og kystbanen. De vanskelige trafikforhold med mØrklægning osv. krævede beLydelige ofre blandt statsbanernes personale. Medens antallet af "arbej dets ofre" (dØde) i årene fØr besættelsen gennemsnitlig var 5 til 7 årligt, steg tallet væsentligt under besættelsen og kom i driftsåret 1941/42 op på 25. I 1Ø43/44 var der 21 og i 1941i/45 endog 28 kammerater, som faldt på arbejdspladsen. 'ril alle disse vanskeligheder kom j ernbanesabotagen, som så småt begyndte i efteråret 1042. Sabotagehandlingerne tog efterhånden fart, og navnlig de jyske strækninger og anlæg blev stærkt ramte. Da det nu engang ligger en jembanemand i blodet, at trafikken skal fremmes og sikkerheden overvåges, er det ikke uforståeligt, at adski.llige af de sporsprængninger, der voldte de danske transporter alvorlige vanskeligheder og gik så forholdsvis lidt ud over de tyske, kunne vække betænkeligheder i hans sind, og det skal indrømmes, at såvel stalsbanernes administration som 3D!

Tysk mil'/tærtog afsporet.

perso nalets organisationer ikke altid forstod hensigl.smæssighedw i sabotagehandlinger på nordjyske banelinier, når den tyske militærtrafik langt mere effektivt kunne rammes på de 2 sønderjyske længdebaner. Disse synspunkter frernfØrtes overfol' den øverste sabotageledelse ad de meddelclsesveje, som sLod Lil rådi g'hed, og operationer på linierne Lunderskov-Padborg og Bramminge- 'l'ønder blev også iværksat. Men her var tyskerne, som naturligvis godt kendle deres sårbaresLe steder, i særlig grad blevet vagtsomme. Som tiden gik, blev j ernbanesabotagen mere og mere effektiv, og selv om den naturligvis stadig generede de n civile trafik, kunne ingen undgå at føle beundring for den dygtighed og uforfærdethed, med hvilken den efterhånden blev tilrettelagt og udfØrt. Selv tyskerne måtte indrØmme, at det var godt fagligt arbej de, og hØj lslående tyske officerer skal mel' end en g'ang have bemærket, at det såmænd nok var nogenlunde de ~ amme danske jernbanemænd, som reparerede om dagen og sabolerede om natten. 392

ForØvrigt Ønskede tyskerne selv at deltag-e i disse sabotagereparationer, idet de ikke fandt, det gik hurtigt nok. Statsbanerne sagde nej - enten måtte vi selv, eller også måtte tyskerne i:elv - en fælles akkord kunne vi ikke være deltager i, og tyskerne bøjede sig. Færgemateriellet blev ligeledes udsat for store beskadigelser. Allerede i besættelsens fØrste tid minespræn gtes 3 Storebæltsfærger, senere et skib på Kalundborgruten og endnu en færge. En del af materiellet blev dog repareret. l foråret iD44 beslaglagde tyskerne ikke m indre end 2 damp færger og 2 motorfærger. Inden afsejlingen forlangte de oven i kØbet dansk personale til at instruere de tyske m askinfolk. Dette blev pure nægtet fra DSB's s ide. Midt under besæ ttelsen krævede tyskerne opstilling af luftværnsskyts på færgerne, når tropper blev lransporteret over Storebml t. Dette blev naturligvis også nægtet, og sagen dØde hen. Senere forlangtes, at de danske færger på Gedser- Warnem li nde skulle udstyres med apparater til observation af akustiske miner og have tysk betjening om bord - også de lle krav blev nægtet opfyldt, og sagen blev henlagt. Under en forlægning af isbryderne "Holger Danske" og "MjØIner" til Isefjord benyttede skibsbesætningerne lejligheden til at gå til Helsingborg og blive der. Også færgen "Storebælt" søgle denne svenske havn, hvilket lykkedes til trods for, at skibet under sejladsen geIlIlem sundet var bevogtet af tyske marinefartØj er. Tyskerne blev rasende og forlangte, at færgen skulle kræves tilb ageleveret, hvilket DSB så sig ude af stand til. Færgen "Odin" slap mindre godt fra det; den blev kapre t af tyskerne efter et forsøg på at fØlge "Storebælt"s eksempel og gå til Sverige. Der blev truet med beslaglæggelse af fartØjet, m en efter en skarp udveksling af noter blev færgen dog givet tilb age. Det store fransk-engelske sovevognssebkab "Wagon Lils" var nazisterne naturligvis også ude efter. ])SB tog på skrømt pant i selskabets vogne for at undgå beslaglæggelse, hvis Lyskerne atter skulle komme i tanke om sagen, ligesom sovevognenes tæpper og linned blev skj ult i statsbanernes depoter. 393

Naturligvis opslod der i en rækk e tilfælde konflikler mellem del tj enslgØrende danske personale og det tyske militær, i særlig ' grad Geslapo og I1ipo, navnlig tyskern es danske lejesvende var yders t Ømlålclige, og der skulle il,ke ret meget til, fØr de mente s ig generet og ærekrænket. Disse tilfælde gav anledning til mange forhandlinger' med de Øverslehesællelsesmyndigheder ; der måtte sættes hfj,de "hLirdl" og "blØdt" ind for at j mvne 11d, og del, må vel nærmest betegnes som for un derligt, flt ingen dansk jernhanernand ble v r igtig hængt op i anledning a f disse skmrmydslm'. l december 1043 send les der 1000 tyske jernbanefolk til Da ll mark; de skulle sætles ind i vore forhold med en alli eret in vnsion for øj e. DSB søgle at sml.te sig imod denne ordning; del lykkedes ikke - derimod blev d.e/' forhindret, a t schalburgmænd og andre danske s/'n!'sborgel'e i tysk t.jenesle blev anven dt som tolke. Omtren t på samme Lid krævede dr. Best, nL generaldirektoralet skulle meddele det danske jernbanepersonale, at det havde pligt lil a t gøre tjenesle for lyskerne under en eventuel invasion. neLIe blev kategol'i sk næg'let. ,Senere blev der yderligere meddelL lyskeme, at de ikke måtle forv ente aL få nogen som helst gavll n r danske jernbanemænd under krigshandlinger på dansk omrftde.

Dampfærgen "Chrisli,an fX" minesprængt i Storebælt lidt uden {Ol' flor·sør .

394

Da GesLapo havde henrellcL 7 af vore kammeraler fra sydjylland, etablerede personalet i Fredericia en 24 timers strejke. Tyskerne protesterede fornærmet, men fik det svar, a't statsbaneledelsen betragtede strejken som en naturlig I'ealdion overfor det skete. f)enne megeL stmrkt sam menlrmngLe og n aturligvis II fuldsLmndig'e fremstilling il f de opgaver, hesmLtel seslidell sLillede til statsbanern e, vil formenLlig give eL n ogenlunde illdlryk af de vanskelige opgavor, der forelå og fornemmelsen af, at de blev lØst på en for de danske interesser forsvarlig måde. ";MIL 'l'~HImLSEN. - FØdt 1885. ](onsl.. generaldirektØr fra j 94.5, uunævllt i embedet 1!J!l8. Emil 'l'erkelsens udnævnelse li! chef for DSB er i sig selv en jernbaneilistorisk begivenhed. Fol' første E. Tel"lcelsen. gang i banernes historie valgte man \.il dr.tte embede en mand fra linien - - ell af clal.ens egne. Udnævnelsen var imidlertid set fra et.hvcrt synspunkt en selvfØlge. Emil 'l'crl\Clsen havde efter en næsten halvhundredårig gerning crhvcrveten ubest.ridelig adkomst til st.atsbanernes øverste post. E. 'l'erkelsen er fØdt i et jernbaneiJjem 1885. lIan har gennemgået alle grader fra trafikelev, assistent og kontrollør til fuldmægtig, kantareller og afdelingseilef. Som assistent deltog han meget aktivt i organisationsarbejdet, valgtes i 1916 Iii r edaktØr af Jernb:meforeningens medlemsblad "Vor Stand", som han JIIed sine glimrende joul"llrtlistiske evner ledede indtil 1920. lIan forlod denne post og det. ak!.ivc for eningsarbejde efter gcneralstrejkesitua!.ionen i J920, da .Jernhanefo reningens delegeret.mØde underkendte det standpunkt, hovedbestyrelsen med Gcorg Berg som formand ltavde indtaget under jlilskcsituationen (omtalt. ~idc 104.), at. .Ternlmnefor<mingens medlemme r under den eventuelle strejke ikke måtte overtage noget af det arbejde, forbundds medlemmer sædvimligvis udførte. Efter denne episode lagde K Terkelsen alle sine evner ind i u.dm in istrntionstjenesten og startede den karriere, der nok kan betegnes som usædvanlig.

395

Det raldt i Emil rrerkelsens lod i hanernes jubilæumsår 1047 som konstitueret generaldirektØr at gøre rede for den udvikling, banerne havde gennem gået i de 100 år, der da var forlØ bet, og at trække linierne op for udviklingen i den kommende tid . Med eL af ham selv yndet udtryk kan det kort siges således: "Aldrig færdig, altid p it vej ." Ved hundredtu·cL nåede statshanerne i udstrækning ell Jmngde af 2400 lun, hertil kommer overfarternes 185 km, hvoraf 05 km Cl" færgeoverfarter og 00 lun skibsstrmknin ger. I april 1040 fuldfØr tes elektrifieceingcn af Ball er upstnDkIliIlg( ~ JI (lidt længere ude i fremtiden ligger elektrificering af VaJhy- -Glostrup) . 1] nder fuldfØrelse el' hl. a. sporudfletninger vest fOl" Hoskilde og· vest for Vigerslev. På frem tidens program s U\!· hl. <l .

De nye 2- etages l'ut ebilel'.

396

anl æg af 3. og 4. spor TTellerup- ITolLe. Dobbeltsporanlæg i NØrre-, Syd- og SØnderjylland er under arbejde. På fremtidsprogrammet sLår andre : Kalundborg-Værslev, llolstebro-Struer og Orehoved - NykØbing }1-'1. Der arbejdes med modernisering af telefonnettet (nwr- og f j ernne LLet), retablering og fornyelse af sikringsanlæggene, hØj Ltaleranlæg, ud bygning af rutebillinier samt etablering af godstransp ort med biler, bygning af ny StorebællsJærge, a nska ffe lse af Hyt person - og godsvogn smaleriel og ny trækkekra l'L Il er til kommer udvidelser il r kØreplanen. Efter overtagelsen af t:llangerupbanen foråret HH8 (~l5 km) overtoges de sydfynske baner i foråret 1949 (;ZOO km) . EL fremstØd ventes fo r'e Lag'et med bygning af lejeboliger for personalet. Endelig lIfinistel' fol' ofr. aTbejcl er siden nov, 1947 forestår. der m åske projekteCarl Petersen. ring' af en t:ltorebæltsbro. Alene de her nævnte fr emtidige opgaver vil vise, at generaldirektØren ikke kommer Lil at savne arbejdsstof. De kommende år vil næppe berede ham mange normalarbejdsdage. Et held da, al. han gennem hele sin virksomhed ved banerne har vænnet sig til at Lage fyrafLenstimerne til hjælp for at fuldende "dagens gerning". lian vil derudover få god brug for loyal støtte af banernes store personale. Den støtte vil han IJ<Bvpe komme til at savne. l~ra publikum og presse vil statsbanerne n u som fØr blive stillet overfor kritik - og krav, som det ikke mindst med det nuværende underskud in men te ofte vil blive såre vanskeligt at opfylde. Som forgængerne i embede t vil Emil rrerkelsen overvinde også de besværligheder, der dermed fØlger, og affinde sig med den defini-

397

lion, som Marcus Rubin for år tilbage gav af et storl embedes forpligteiser: "Hvad ære eller ansvar for godt eller galt, der tilkommer en embedsmand i et hØjt stillet embede, er det vanskeligt at gøre rede for, men det er heller ikke nØdvendigt. Han gør hver dags gerning og sLår i fornØdent fald for skud. Derfor får han kosl. og tæring eller fineee sagt - derfor bærer han gyldne kæder."

* *

.lE-

Ved udgangen af åeeL lD48 var personalesLYl'keJl ved sLaLsbanemc ea. 28.000, heraf V,\!' ea. 10.000 eks ll',w l'bej del'c.

,r..

EtlJ )'

~ 398

JUBILÆUMSSKRIFTETS MEDARBEJDERE Ved afslutning en af jubilæu msskriftets redaktion skal der rettes en tak til de mænd, der har medvirket under dets udarbejdelse. Som allerede n;r:vnt i bogens forord har stationsforstander Holger lIansen, Holbæk, velvilligt stillet sit righoldige billedmateriale til rådighed, ligesom jernbanemuseet har udlånt os billeder til reproduktion. Forbundets gamle ven og Jernbane-'ridendes mangeårige korrek1.urlmser, pens. regnskalJsfØrcr Chr. Schmidt, Ilar lil'st bogens fØrste korrektur og har desuden medvirket ved udarbejdelse af afsnittet "Under vingehjulet gennem et {u'hundrede" samt afsnittet om bibliotekerne. Fhv. overbaneforrnand Fr. Ryvænge tJar lJistU.et med afsnittet "JernlJanemændenes faglige ud-

dannelse". Forbundets revisor, overportØr J. K. Jensen, har ydet bidrag t.il afsnittet om forbundets Økonomi. Oplysningsudvalgets formand, oveI"-

portør N. lIf. Andersen, har behandlet afsnittet om oplysningsarbe,idel. AuditØr K. B. Hansen har berettet om "Etatens indre retsforl1old". Sekretær J . [{. F. Jensen Ilar skrevet afsnittene om "Jernbane-'ridende" og

"Arbejdsvilkårene gennem

tiderne". Endelig

har

baneingeniØr

Cornelius ydet bidrag til afsnittet "Boliger og velfærdsforanstaJtninger" .

Desuden har vi fru kategoriafdelingernes formænd fået oplysninger til brug for afsnittet "Forbundets kategoriafdelinger" , ligesom vi har fået oplysninger fra de kooperative foreninger og fra sang-, mllsik- og idrætsforeningerne til brug ved udarbejdelsen af de pågældende afsnit. Vi retter en tak til disse medarbejdere og til alle, som iØvrigt har ydet os bistand med oplysninger og materialer. 'ri! slut takker vi Bogtrykkeriet Hafnia, direktØr O. Kretzschmer og faktor Olsen for deres udmærkede bistand ved fremskaffelsen af det fornØdne pap irmateriale samt hele arbejdets tekniske tilrettelægning. For jubilæumsskrinets r edaktion

399

Gottfredsen, C. M., porLØr, 1911-15 Gravesen, P . A., vognpasser, 1901-{)2, 1924----'30 Guldager, P . J., portør, 1899-1903 Hansen, II. P., portør, 1899- 1903 H. S., togformand, sWen 1940 .L, depotarbejder, 1903-06 J. P ., skibsfyrbØder, 1905-{)8, 1909- 10 N. C., pakmester, 1944- 48 n., depotarbejder, 1904-07 V. E., overrnatros, siden 193G Hjorth, C. O., togbetjent, 1914- 16 Holst, Aage, togbetjent, 1928- 30 Ja()obsen, I-I. P ., rangermester, 1942-1.4 Jensen, Dorch, overportør, 1930-34 C., portør, 1914-21 Hans, togbetjent, 1908-10 J. K. F., overportør, 1932-44 .L P., togbetj ent, 1918-20 J. V., togbetjent, 1910- 15 L. C., overportør, 1926-30 M. C., signalformand, siden 1948 N. A., banebetj ent, siden 1936 N. C. '1'., pakmester, 1938-44 O. K., pakmest er, 1942-44 P., banebetj ent, siden 1948 S., skibsfyrbØder, 1899-1903 S., ledvogter, 1906-1908, 1910-14 Jepsen, N. K., brornand, 1926-38 Johansen, H., skib s fyrbØder, 1914- 18, 1920-24 - H. V., banebetjent, siden 1940 K. F., skitlsfyrbØder, 1926-30 Johansson, O. B., overskibsfyrbØder, siden 1938 Jørgensen, H., skibsfyrbøder, 1907- 08 - S., banearbejder, 1938-40

Kock, V. N., depotformand, 1926-42 Kolding, N., overportø r, siden 1944 Kristensen, M., togbetjent, 1915-20 - Meldgaar d N., overportør siden 1934 Larsen, C. W., depotarbejder, 1911-16 Lauritzen, K., skibsfyrbØder, 1928-30 Ludvigsen, A. J ., overportør, siden 1948 Lund, P. M., banearbejder, 1930-36 - P. S., skibsfyrbøder, 1911-12 Madsen, Ejv., remisearbejder, siden 1948 - N. Chr., banearbejder, 1\H4-38 - P ., overportør, 1928-30, 1941-48 Magnussen, L. P., togbetjent, 1910-11 Mikkelsen, C., purtør, 1906-10 - M., overportør, 1938-46 Nielsen, A. J., togbetjent, 1911-15 Chr., portør, 1899-1907 C. P., portør, 1901-{)3, 1905-DG H. C., vognopsynsmand, siden 1934 J., depotarbejder, 1906-{)8 L., skibsfyrbØder, 1905--07, 1908-09, 1928-30 L. P., telegrafnæstfm. 1899-1901 L. P., vognopsynsmand, 1930-34, 1942--44 N., pakmester, 1940-118 N. H., portør , 1905-06 N. P. (Ankerfelt), ledvogter, 1905-{)8 P . N., depotarbejder, 1920-22 Nissen, C. F. E., banearbejder, 1915-20, 1926-30 Olesen, baneformand, 1913-15 Olsen, N. J., togfØrer, 1930-44 og siden 1948 N. P ., depotarbejder, 1902-{)3 O. P., depotarbejder, 1909- 11

l<antsø, It, overrnatros, 1903-26 Pedersen, J., togbetjent, 1922-2/1 Kjeldsen, J ., konduktør, 1900-{)3 J . P., pakmestel', siden 1948 - .L P., pa]onester, 1922- 28 K. A., vognopsynsmand, 1946-48 I\linkvort, A. E., rangnrmslr., siden j !J!!4 P., depotal'bejdcr, 1909-10

402

Pedersen, P ., stationsbetjent, . siden 1946 Rasmussen, R. P., depotarb., 1920-22 - Vilh., depotarbejder, 1905--10 P. D., pakmester, 1899-1905 - P . H., trafikekspedient, 1934- 41 Hodevang, J. L., togbetjent, 1905--08, - '1'11., trafikekspedient, 1930-39 1910-19 Petersen, A. P ., togbetjent, 191G-18 _ A., ('rrosborg) , bancnæstforrnand, Hothe-Hansen, togbetjent, 1908-10 1899-1900, 1903----{)7, 1908-10 SehiØdte, M., rernisearbejdcr, siden 1948 C., (Himtoft), skibsfyrb, 1903-{)5 Skov, 'l'h., pakmester, 1919-28 Charles, portør, 1902----{)3, 1907- 14 SØrensen, A., dcpotarbejdcr, 1906-08 C. H., matros, 1901----{)3 A. M., portør, 1899-1900 Harry, matros, 1926-28 M. K., portør, 1920-28 H. M., pakmester, 1924- 28 N. S., statio nsmester, 1930-~l!t J. (Arnvig) , konduktØr, 1903----{)4 og siden 19/!2 J., togbetjent, 1924- 28 O., overportør, 1926-28 S. M., matros, 1909-11, 1912--13 Pind, C., skibsfyrbØder, 1912-14 Tietze, W., depotarbejder, 1899-1904 Poulsen, C. F. W., ovcrmatros, 1913--38 Thillemann, A. S., togbetjent, 1936-38 Thorn, J ., banevagt, 1944- 48 Rasmussen, Chr., toghetjent, 1928--36 Thorup, L. M., pakmester, 1928-40 E ., togbetj ent, siden 1948 II., overmatros, siden 1938 Vejre, Chr., togbetjent, 190".r-06, 1908-10 N., banetØmrer, 1905-06, 1911-13 Voigt, C., depotarb., 1907- 10, 191(}-20

* * *

26"

403

NAVNEREGISTER Alstrup, '1'11. Andersen, generaldirektør, 110, IH, 127, iH7, 370, 383, 386 (foto 383) Amllt, G. C. C., generaldirektØr, 49, :,5, 68, 7~), 108, 376, 379, 382 (foto side 37!)) Anuel'srn, Augo, auditØr, 282 A., tmrikckspedient, 2/,5 Alsing, finansminister, 178, 197, :>06 (foto 205) Bodil, kontorchef, 218 C. C. O., sll:ibsfyrbØder, 250 C. Gade, hanearhejder, 249 II. C., portør, 25, 269, 311, (foto 27) II. C., overportør, 2:i:i N. M., overportør, 254, 290, 291, 300, 30t (foto 300) N. U., rcgnskabsdircktør, 100 O., portør, viceforretningsfører, 100, 122, 243, 310, 356 (foto 356) Hasmus, vognopsynsmand, 2:i0 S. B., portør, 34, 344 Ulrik, afdelingschef, 194, 218,228 (foto 228) Andreassen, A., banearbejdel', 2/,8, 344 Andresen, banearbejder, 247 Axelsen, P. K, togbetjent, 353

Bachmrtnn, \V. , sekretær, 325 Bandholm, N. P. (Nielsen) , togr., 2f>2 Bang, Henrik, rektor, foren ingsfol'mitnd, 160 Bengts()ll, P. A., hromand, 29 Bentsen, O. J ., togbetjent, 291, 301 Berendsen, Ivar, told inspektØr, fo ll\('tingsmand, 79 Berntsen, Klaus, konsejlspl'iUsident, 80 Bcrrig, N. H. O., togbetjent, 289 Berthelsen, Valdemar, portør, 2/,3 Bertelsen, E. J. II., stationshetjent, 255 Bertolt, Oluf, forretf. for Arhejdernes Oplysningsforhund, 288, 301 Best, W., tysk diplomat, 395 Bevin, ~rncst, engelsk al'bcjdcrfØrel', udenrigsminister, 328 Bojsen, J., portør, 22, 34, 51, (foto 21) BIorngren, Hermann, form and for sv. jernbaneforb., 325 Bramsnæs, C. V., rinansmin., 119, 120 Brandes, Edv., finansminister, 90, 9:1 Brenholdt, O. C., stationsbetjent, 354 Brunn, I. R, maskiningeniør, 56 Bul1l, Vill1., finansminister, 159, 160, :172, 178, 197, 200 (foto 209)

405

Bukk, portør, 244 Busk, Jens, fo lketingsmand, 37, 67, 68 BØtchiær, Fr., sekretær, 164, 247, 248, 364 (foto 3(1) Carstensen, Helene, kontorassist., 365, (foto 3(4) Christensen, C., overportør, 220, 245 C. E., skibsfyrbøder, 250 C. Th., baneform., 247 H., overportør, 34 H. M., pakmester, 252 J. C., folketingsm . og minister, 44, 66, 69, 75 I. C., remisearhejder, 251

Joh., banearhejder, 248 N., ledvogter, 22, 25, 32, 248, 344, (foto 25) N., vognopsynsmand, 251 N. J., portør', 244 N. P., pakmester, forbundsform" 28, 58, 356, 363 (foto 59) N . P., portør, 243, 344 P., telegraffo rrn., 344 'I'age, portør, 254 Christian X, konge af Danmark, 178 Christiansen, C. J., pudserformand, 91i - J., skibsfyrbØder, 249 Christiansson, Sture, sv. ombudsmand, 328

Christophcrsen, Jens, konduktØr, redaktØr, forretningsfører, 59, 71, 80, 84, 85, 86, 108, 161, 273, 27 /1, 279, 282, 356, 363 (foto 81) Christoffersen, P., portør, 354 Clausen, ovcrportør, 26 - C. M., portør, 244

Dalager, M. A., portør, 243 Dcuntzer, J. H., konsejlspræsident, 66 Dige, E. M., departernentsehef, 150, 187, 194, 218 (foto 191) Dræbel, postmester, 218 Dupont, H. G., banenæstforrn., 248 Dureston, A., overtrafikkontrollør, 343

406

Dybdal, afdelingschef, 218 Dylmer (Hansen), Ludvig, ledvogter, 247

Dørksen, artilleriofficer, 367 Ebhesen, K, banenæstform., 248 Elgaard, N., trafikminister, 179, 23.1 EllesØe, J. (Jensen), portør, 14 Eliassen, S. A. V., hanearbejder, 248 Eliasson, Edv., sv. ombudsmand, 325 Eriksen, C. C. W. J., overportør, 356 (foto 3(8) Firnmen, Edo, generalsekretær, 327 Fischer, H. F., ledvogter, 22, 26, 34, 3G6 Fisker, N., trafikminister, 139, 144, 179 (foto 145) l~jeldsted, l.'., togbetjent, 354 FjordbØge, A., ovcrportør, 244 Flensborg, Holger, hanechef, 386 Foged, R. V., vognopsynsmand, 251, 356 (foto 3(7) Forslund, Albert, formand f. sv. jernbaneforb., 322 Fox, Henderson & Co., eng. ingeniØrfirma, 371 I.·'rederiksen, Chr., depotarbejder, 251 P., depotarbejder, 251 H. P., pakmcster, 28 Th. E., banearbejder, 249, 289, 290, 344, 356 (foto 3(7) Fricke, C" skibsfyrbøder, 249 Friis, H. P., banenæstforrn., 248 M. P., departementschef, 107 Godtfredsen, C. M. K, portør, 244 Gravesen, G. G., depotarbejder, 26, 251 Guldager, 1'. J., portør, 22, 26 Guldbrandsen, folketingsmand, 52 Hage, C., finans- og trafikminister, 51, 55, 79

Hansen, Carl, lokomotivfØrer, 379 C. E., signalform., 255 - From, P" foreningsfm., 314, 315

ITnnscn, H. C., finansminister, 208, 211 (foto 225) H. E., banenæstform., 247 H. N., landstingsmand, 38 H. P., finansmin ister, 150, 159, HiO (foto 159) H. P ., portør, 22, 26, 32, 269, 270, 272, 273, 280, 356 (foto 273) H. S., togformand, 252 I. P. , skibsfyrbøder, 29, 250 I. P., portør, 26 Johs., plejeassistent, 154 K. B., auditør, 286 N. C., overportør, 2M n., depotarbejder, 250 Rasmus, depotarbejder, 250 Sonja, kontorass., 365 (foto 364) V. E., overmatros, 2(iO, 344 Harboe, HoU, trafikinspektør, 312, 3Q7, 349, 350 Hassing-Jørgensen, Jens, trafikminister, 84, 86, 103, HO, 225 (foto 103) Hedtoft, Hans, statsminister, 208 Helper, V., trafikdirektØr, iOO, 138 Henriksen, S. P. L., signalbetjent, 255 Herlak, L M., forbundsfmd., 144, 146 Herschend, W., distriktschef, 141 Hjorth, SØren, sekretær, 370 Hjortkilde, K, baneform., 247 Holm, P., fo lketingsmand, 12 Holst Niels H., generaldirektør, 369, 370, 373, 371t, 377 (foto 373) Hoskiær, departementschef, 310, 312 Hummeluhr, fo lketingsmand, 8 Husted, C., remisearb., 251 Hyllested, A., stm., 254 HØgsbro, S., trafikminister, 59, 67, 70 HØgsgaard, D. O., stationsforstand er, foreningsforrnand, 160, 315 HØrdum, P ., fol ketingsrnand, 12 I'IØrup, V., trafikminister, 46, 49, 51 (foto 48) nøyrup, H., stationsbetjent, 255 Jacobsen, II. 1'., rangerrn., 245

Jacohsen, L. C. M., overportør, 255 N. P., portør, 26, 243 - O., togbetjent, 252 Jensen, C., t.ogbetjent, 344 C., por tør, 245 C. A., overfyrbØder, 250 C. M., signalform., 247 F, il er, form. f. DsF, 197, 206 Hans, konduktØr, 251 Harald, folketingsmand, 8, 12, 14, (foto 8) Harald, forretningsf. for AOF, 288, 289, 290, 302 Hjalmar, forbundsformand, 265 L V., konduktØr, 28, 86, 356 (foto 85) .T., matros, 249 .Tens, llaneformand, 249 Jessen, kriminalkommissær, 154 J. K F., sekretær, redaktør, 163, 218, 230, 21t4, 278, 300, 301, 319, 325, 350, 36ft (foto 360) J . K., banenæstformand, 254 J. K., overportør, 243, 344 L. C., pakhusf., 244 (foto 357) M., banehåndværker, 255 N. A., banebetjent, 248, 291, 344 N. C. 'r., togfØrer, 252 N. P. C., banearbejder, 248 P., banehetjent, 249 Peder, forbundsformand. 218 Peter, overportør, 352 Sophus,lokf., forhu ndsformand, 150, 206, 230, 231 Styrbæk L, stationsbetjent, 255 SØren, skibsfyrhØder, 26, 29, 34, 249 (foto 31t) Søren, ledvogter, 246 Vald., overportør, 244 V. II., baneformand, 254 Jochade, Hermann, sekretær, 325 Johannesen, M., konduktør, 252 Johansen, Agnete, kontorassist ent, 365 (foto 363)

407

Johansen, H., skibsfyrbØder, 249 - H. V., banebetjent, 246, 3H Johnsen, N. C. D., kontorchef, 343 Jønch, N. C., portør, 27 Jørgensen, A. P., togbetjent, 252 J., overportør, 244 J. M., overportør, 254 L., 5tb., 243 Max,overportør, 353 R., togfører, 312 SØren, banearb., 247

Lange, F., folketingsmand, 41 - J. T., portør, 22, 26, 356 (foto 356) Larsen, Gunnar, trafikminister , 179 Jacob, overportør, 255 K M., overportør, 255 L., kontorchef, 150, 313 M., portør, 255 M. P., banenæstforrnand, 2!)5 Th., trafikminister, 80, HO V. P., kontorchef, 313 Lassen, Vilh., finansmi nister, 67, 69,

KantsØ, R., hovedkasserer, 71; 134, 302, 307 (foto 308) Kaper, E., borgmester, 200 Keller, A. B., overportør, 254 Kier, privatbanedirektør, HO Kiil, Erling, redaktØr, 325 Kjeldsen, J., konduktør, 28 - J. P., togbetjent, 252 - L. C., banenæstform., 248 Kjærgaard, J. K, overportør, 255 Klausen, K M., fo lketingsmand, 37 Klein, Henry, overportør, 355 Klinkvort, A. g., rangerrnester, 245 Kludt, A., pakmester, 255 Knudsen, K. J. P., stationsbetjent, 254 P., stationsbetjent, 244 P" pakmester, 255 Knutzen, P., generaldirektØr, lH, 112,

Lefevre, N. S., stationsbetjent, 255 Lemming, A. C., portør, 27, 72 Leth, H. J., overportør, 312 Lethonen, K. A., fo rm. f. finsk jernbaneforbund, 325 Liebe, C. J., hØjesteretssagfØrer, 10:> Lillie, Ric., lokomotivfØrer, 312 Lindly, Charles, sv. arbejderfØrer, 328 Livbjerg, J., togbetjent, 354 Ludvigsen, A. J., overportør, 21,:1 Lund, P. M., banearbejder, 21,8 Luun, E., kontorchef, 313 Lyngsie, M. C., fO l'bundsformand, 22, 24, 44, 276 (foto 24)

70, 73, 74

136, 138, 144, 145, 165, 188, l!H, 205, 266, 313, 370, 386, 395 (foto 386)

Kofoed, K. H., departementschef, finansminister, 103, 112, 130, 150, 179, 218 (foto 180) Kolding, N., overportør, 244 Kragelund, H., stationsbetjent, 255 Kristensen, Alfred, M. L ., 218 K. A., fØrstelæ rer, 218 Marinus, redaktØr, 122 Meldgaard, N., overportør, 163, 243, 300, 301

M., togfØrer, 252 Kliker, ingeniørofficer, 367

408

Mngnussen, L. P ., konduktØr, 28, 252 Madsen, E., r emisearbejder, 254 F . K., overport.ør, 255 J. C., matros, 250 K, overport.ør, 255 N . Chr ., bnnearbcjder, 2"6, 3M, 356 (foto 357) P., portør, forretnings rØrer, 243, 291, 31 9, 325, 343, :1"'., 3f)!! (1'oto 359)

Madsen-Mygdal, statsminister, 123 Malchau, O. IL, landstingsmnnd, 218 Mnnn, Torn, eng. arbejderfører, 327 Mikkelsen, N. K., stationsbetjent, 21,5 O. H., pakmester, 255 Mortensen, portør, 27 - M., lokomotivfØrer, 322

Mouritzen, lokomotivfører, 281 Munch, P., minister, 80 Muller, M. S., trafikeks., 255 Møllepovl, J. J., stationsmester, 246 MØller, Christmas, folketingsmand, minister, 128 - r. A, bibliotekar, 347 Narv, N. C., overportør, 363 Narvestad, form. f. norsk lokomotivmandsforbund, 325 Nathans, N., sekretær, 327 Nedergaard, præst, 218 Neel'gaard, N., statsminister, 108, 116 Nielsen, A., pakmester (Herning), 255 A, pakmester (Padborg), 255 A, overportør, 255 Chr., portør, forretningsfører, 22, 26, 36, 47, 48, 49, 58, 59, 60, 61, 69, 71, 80, 243, 275, 276,307, 344 (foto 61) C. V., portør, 255 II. C. , vognopsynsmand, 250 J., depotarbejder, 251 Julius, sekretær, 1M, 146 J. H., overportør, 255 J . K., banearbej der, 255 K., portør, 255 L., depotarbejder, 250 N., baneformand, 248 N. Chr., banenæstformand, 248 N. I. J., overportør, 255 N. P ., fo lketingsmand, 145 Oluf, rangermester, 245 P., portør, 243 S. Fogsgaard, pakmester, 290,291, 302 'l'. C., banenæstformand , 249 NØrgaard, J ., baneformand, 249 Ohlsson, Vilh., trafikassistent, 45, 46, 281, 349 Ohmeyer, A., trafikkontrollØr, 312 Oldenbrock, J. H., generalsekretær, 327 (foto 327)

Olesen, A. J., stationsbetjent, 255 Olsen, Anders, portør, 26 Henrik, overportør, 352 N. J., togfØrer, 252, 253 N. T., depotarbejder, 251 Vald., folketingsmand, 78 Ottesen, Joh., folketingsmand, 45 Ougtved, Jørgensen, folketingsmand, 74, 78 Palsholm, P . J., rangermester, 245 Pedersen, A. C., rangermester, 254 A. C., overportør, 255 H., portør, 244 H. C., togbetjent, 252, 344 J . P ., togbetjent, 252 K. E. l~ ., togbetjent, 252 N. C., togbetjent, 252 P" stationsbetj ent, 245 P ., vognopsynsmand, 251 P . A., depotarbejder, 251 P. D., pakmester, forbundsformand, 28, 32, 37, 38, 41, 42, M, 45, 46, 47, 56, 58, 71, 260, 276, 281, 356 (foto 44) P. H., stationsmester, 265, 314 P. J ., stationsbetjent, 254 P. J ., overpo rt.ør, 2M, 254 n. J., banehåndværker, 255 'l'horv., trafikeksp., forretningsfØrer, 163, 164, 182, 189, 205, 218, 220, 221, 222, 230, 245, 344, 356 (foto 221 ) T. L., portør, 255 Petersen, A. B., remisearb., 353 Carl, minister for off. arbejder, 231 (foto 397) Carl, skibsfyrbøder, 29 C. C., pakmester, 255 Charles O., portør, ' forretningsfØrer, 48, 80, 84, 87, 97, 103, 107, 108, 112, 129, 132, 133, 139,161, 162, 163, 165, 197, 265, 288, 322, 343, 356, 363 (foto 89) Fr. V., departementschef, 110

409

Petersen, Greve, lokf., forbundsformand, 325 H. A. E., banearbejder, 255 J. P., pakmester, 344 N. C., kassekontrollØr, 350 P., konduktør, 251 P. A., trafikass., 349 Robert, matros, 249 . M., bromand, 249 Vald., pakmester, 81, 82 Peto, Brassey & Betts, eng. ingeniØrfirma, 369 Pind, Chr., skibsfyrbØder, 249 Poulsen, Carl, banearbejder, 2\)0, 291 C. F. W., overrnatros, vieeforret.ningsrØrer, sekretær, 100, 122, 134, 250, 344, 356, 363 (foto 358) L. Mandrup, trafikkontrollØr, 265 L. P., stationsbetjent, 255 Prip, Jens, konduktØr, 29, 48, 84, 344

Scllmidt, Chr., regnskabsrØrer, 347,349 Schram, Gustav, jernbanedirektØr, 343, 348, 370 (foto 370) SchØdt, J. C., stationsbetjent, 255 Seest, K T., overarkitekt, 165 Seider, Fr., portør, 14, 27 SjØberg, John, sv. ombudsmand, 325 Skotte, J. Friis, trafikass., trafikminister, 71, 111, 119, 135, 136, 137, 139, 141 (foto 137) Skov, Knud, overportør, 354 - Th., togfØrer, 252, 363 Slebsager, N., trafikministe r, 108, 112, 115 (fot.o 113 ) Sperling, Johs., direktØr, 223 Sponneck, \V., finansminister, 371 Stahlschmidt., personalechef, 38, 272 Stauning, '1'11., statsminister, 119, 12R, 178 (foto 129) St.ensballe, L P., trafikminister, 125, 127 (foto 125) Stjernqvist, H., kontorchef, 149 Strøm, kontorchef, 218 Svane Knudsen, S., overtrafikkontrolJ.,

Rasmussen, A., pakmester, 251 Chr., folketings mand, 53 H., skibsfyrbØder, 250 H. J. A. P ., togbet.jent, 255 Laust, folketingsmand, 90 N., overportør, 255 P., depotarbejder , 251 RedsØ, C. B., togbetjent, 252 Rimestad, C. O., regnskabsdirektør, 70 Rodevang, Jens, togbetjent, vieeforretningsfØrer, 97, 100, 102, 162, 252, 356, 363 (foto 101) Rothe, Viggo, generaldirektør, 369, 372, 375 (foto 372) Rysensteen, Juul, trafikminister, 40, 42, 43, 44, 46, 47 (foto 41) Rytter, Svenning, landstingsmand, 218 Ryttersgaard, stationsbud, 245 Ryvænge, N. Fr., overbanefm., 246,312 RØgen, N. J., stationsbetjent, 255 RØmeling, billettØr, 346

Svendsen, K O., lokomotivfØrer, 3H. - S. K. '1'., togbetjent, 252 SØnderup, Jensen, trafikminister, 79 SØrensen, baneformand, 255 A., depotarbejder, 251 Aksel, trafikminister. 179 A. M., portør, 22, 243 l!;bel, Fru, rengØringsassist., 365 F. R., portør, 255 H. M., rangerformand, 255 J. J. C., togbetjent, 254 M. K. , portør, folketingsmand,

Scharling, V., finansminister, 40 SChlichtkrull, departementschef, 70

Tegner, L V., generaldirektØr, 55, 370, 377, 379 (foto 377)

410

350

141, 289, 344

N. J., stationsmester, 246 O., portør, 243, 289 P . K, togfØrer, 253

'1'erkelsen, Emil, generaldirektør, 141, 145, 150, 165, 205, 370, 395, 397 (foto 395) Thom, J., banevagt, 249 'l'l1omsen, r. C., remiseform., 255 'rllOrsbro, L. P. (Nielsen), telegrafnæstformand 28, 246 Thorup, Laurits, hovedkasserer, 308, 365 (foto 362) Thusager, 'rh., overportør, 244 'ridemand, '1'h., overportør, 255 Tietze, W., depotarbejder, 28, 250, 343 (foto 29) Till et, Ben, eng. arbejderfører, 327 Trana, M., form . r. norsk jernbaneforbund, 325 'l'rosborg, A. (Petersen), banearbejder, 22, 26, 34, 356

107, 134, 141, 142, 144, 150, 154, 163, 164, 183, 189, 205, 206, 230, 252, 266, 274, 275, 276, 322, 328, 356, 363 (foto 273) Vejre, Poul, fo rretningsfØrer, 266 Vendelbo, portør, 244 Weng, R., matros, 2~) Westergaard, Anna, landstingsmedlem, 218 \Vester mann, Carl, folketingsmand 218 Widing, Giista, finsk lokomotivmand, 328 Wiinberg, Carl redaktØ r, 322 Willerup, C. F., telegrafarb., 28, 344 Wilsbecl1, stationsforstander, 46 Winther, V., banearbejder, 249 Voldkiær, O. A., banenæstformand, 246 Wulff, J., folk etingsmand, 96

Weimann, W., trafikminister, 79 Vejre, Cl1r. (Petersen), konduktør, sekretær og redaktØr, 59, 68, 82, 97,

Zahle, N. Th., statsminister, 87, 103

Ørum, overpostpakrnester, 218

411

BILLEDFORTEGNELSE Side

IndkØrsel til KØbenhavns hovedbanegård i 1888 ..... ............. ...... Dommene ved Vodroffsvej ......... Århus 2. banegård, bygget 188/1 ••• Den gamle Fr eLlericia station .. .... Personalet på Nø rrebro station i vinteren lR~HJ ..... ... ..... ....... ... .. .. I len midlertidige hovedbestyrelse Hoskilde banegård ................. ...... . DRnsk JernbRne Forbunds 1. kongres i Odense, 1899 ........ . Hovedbestyrelsen 1901 ....... ........... "Skadereden" , ældste kommandopost på KbllS. gI. hovedbanegård KØbenhavns gI. godsbanegård ved 11rllUndredskiftet ................. .. .. KØbenl1Rvns Rnkomstbanegård 1901 Kongressen 1904 .. .............. ...... . .... 2 stoute kam merater fra lGl. H, hvor "prø verangeringen" blev forct.aget ....................... ..... ..... Dansk Jernbane Forbunds 10. kongres i Fredericia, 1908 ...

9 11 13 15 17 23 30 33 35 37 Mi

49 57

73 77

Side

IIjælpefondsmærker i 4-blok 82 Hovedbestyrelsen 1917 .................. 91 Kongressen i Århus, 1917 ....... ..... 93 Forretningsudvalget optæller stemmer efter urafstemning om pllldsopsigelserne i 1917 ....... ..... 96 Kongressen i KØbenhavn, 1920 ...... 109 Profiler fra jubilæumskongressen 1924 ..... .. .................................. . 118 Jubilmumskongressen i KØbenhavn, 1924 ................................ . 121 Kongressen 1932 ........................... 143 Sporene justeres .. ...................... 151 CO I's forr etningsudvalg efter reorganisationen ........................ 155 To gamle kammerater ............... 163 Mindelunden på Fredericia vold ... 166 Kongressen 1940 ........................... 171 Isbryderen "Holger Danske" i kallljl lIled Storebælts is ......... 175 Hove(!t)cstyrelsen 1943 .................. 181 Kongressen i KØbenhavn, 1944 195-196 Ældre tjenestebolig ved Onsild ... 256 Nyere lej eboliger ........................ 259

413

Bungalow i feriebyen ........... .... ... Det fØrste feriekursus på Kerteminde hØjskole, 1927 ......... Forretningsudvalget for CO I, 1949 Nord. mØde i GØtellorg i 1918 .... .. ITF's kongres i Stockholm ......... Personvogn fra 1847 .. ...... ............. DSB's fØrste traktortype ..... ....... Moderne lystårn ? • •• • • • •• • • •• • • • • ••• • •• • •• Fra den gamle Strib station .. ... .... Fredericia banegård ....... ... ....... ... . Kommandoposten i Hellerup ..... . Tysk militærtog afsporet ved HjØrring ........... .. .... ...... ............. Jernbanefrihedskæmpere d. 5. maj 1945 ..... ......... ..... .......... .. .... ....... JernbanesabotØrernes mindesmærke på Fredericia vold ......... Dansk Jernbane Forbunds hovedbestyrelse, 1949 .... ....................

267 296 318 323 326 329 330 331 333 334 336 338 339 341 365

Den fØrste danske kØrepl:m ...... ... Optisk signal post ........ .... ............ Dampfærgen "Lillebælt" ............ Fra KØbenhavns gamle hovedbanegård .. ... ...... ............ ............ ....... Den gamle Holtebanegård i KØbenhavn ........ ............ ........ .... ..... ..... Ankomsthallen, KØbenhavns hovedbanegård ....... ... .... .. ...... .. Dansk og tysk jernbanepersonale i Haderslev, 1920 ............. ....... ... . Det fØrste lyntog ankom mer til Nyborg ... ..... .... ............. ....... ... . DSB's rutebiler ved Langgades station ......... .... ... .. ........ ......... ... . 'rysk militærtog afsporet ved Espergærde ....... .... .. ... ........ ...... Dampfærgen "Christian IX" minespr ængt i Stor ebælt ....... .. 2-etages rutebil . .. ........... ... ..........

* * *

4il}

368 371 374 378 380 381 384 387 389 392 394 396

INDHOLDSFORTEGNELSE Side

Brydnings- og samlingstid Mændene fra den fØrste periode ... DJF stiftes .. ............................... Hygter om pladsopsigelse ........ .... Tjenestemændenes borgerlige rettigheder ........ ............. ......... En sympatistrejke .... ... .... ... ... ....... LØnningsloven af 1903 .. .. ......... ..... De første forhandlingsregler ...... Organisationsformen ændres .. .... Det fØrste formandsskifte .. .... ...... 'raktikken ændres ....... ...... .... ... .... Obstruktionen som fagligt kampmiddel ........ ...... .. ........ ............. .. Hetsfonden ........ ......................... Folketingsvalget i 1906 ... .. ... .... ... Samarbejdet mellem civiletaterne grundlægges ........ ................... Den reglementsmæssige rangering prøves ............. ............. ............. Arbejdet for en ny lØnningslov (loven af 1908) ........ ..... ..... ..... . Forretningsførerskifte ..... ... .. .... .... Forbundets hjælpefond oprettes ... Charles Petersen vælges til forretningsfØrer . .... ...... ... ............. Organisationsarbejdet under verdenskrigen 1914- 1918 ..... .......... Pladsopsigelserne i 1917 ....... ........ De fØrste tjenesLetidsregler ........ . LØnningsloven af 1919 .. ............... . Generalstrejken i påsken 1920 ... ... TInder venslreministeriet 192~1924

7 25 31 38

'11 47 49

54 56 58 59 64 65 68 71 72 72 80 81 84 87 92 99 103 104 112

Side

Den fØrste socialdemokratiske r egering ........ ............................ Madsen-Mygdals nedskæringsregering ..... ................. .............. .b;n letfærdig trafikpolitik ............ Stauning igen .................. ............ LØnningsloven af 1931 ........ ...... .... Statsbanernes forrentningssystem Sidebanernes Økonomi ........ .......... Den store trafikkommission ......... Hevision af tj enestetidsreglerne april 1936 ................................. Statstjenestemændenes CO I konsolideres ........ ...................... Gennem de Økonomiske kriser i trediverne ........... ......... ............. Charles Petersen fratræder DJF, og Th. Pedersen vælges til forretningsfØrer ....... ................ .... Mindelunden .............................. Under krig og besættelsestid ...... Den store lØnaktion i 1943 .. .. .... .... Besættelsestiden ophØrer lØnningerne reguleres ..... ... ... .... LØnningsloven af 1946 ..... ..... .... .... Pensionisternes pensionsforhold . Den nærmeste efterkrigstid ......... 'l'horvald Petersen fratræder DJF 'l'iden ind under jubilæumsåret ... Samarbejdsudvalg ........................ 'l'rafikproblemet efter krigen ...... Hovedlinier i lØnningslovene i 50år ........ .............................. .

119 123 127 128 130 135 141 144 149 154 156

161 165 169 182 208 212 219 21!1 220

223 228 229

234

415

Forbundets kategoriafdelinger ... Forbundets fællesafdelinger ......... Boligel' og velfærd ..................... Aldersgrænsen ........................... Vore kooperative foretagender ... Feriebyen ............................ .. .. .... Jcrnbane-'l'idendc .................... .... Etatens indre rctsforhold .. .. .. .. .... Oplysningsvirksomheden ............ Forbundets Økonomi og regnskabsvæsen ....................................... Jernbanemændenes faglige uddannelse ...................... ..............

242 253 256 262 2611 266 268 281 286 303 309

Samarbejde med kammerater hjemme og ude ........................ Arbejdsvilkår gennem tiderne ...... Statsbanepersonalets sygekasse ... Statsbanepersonalets biblioteker ... Personalets fritidssysler ............... I<'orbu ndets æresmedlemmer ...... Forbundets kontorer .................. Under vingehjulet gennem et århundrede .............................. Hovedbestyrelsens medlemmer siden forbundets stiftelse ......... Navncregister .............................. Billedfortegnelse ........................

e HETTELSEH Side 181, Side 225, Side 231, Side 245, Side 246, Side 273,

416

2. linie: Klinkwort - læs : Rlinkvort. 4. stk., 4. linie: vi - læs: det. 5. stk., 9. linie: hver - læs: hvert. 6. stk., 5. linie: Klingvort - læs: Klinkvort. 3. stk., 1. linie : N. J. SØrensen - læs: N. S. SØrensen. 2. stk., 4. linie: til - læs: blevet.

315 328 342 345 351 356 359 366 401 405 413