JT 06/2011

Jernbane Tidende 113. årgang Udgives af Dansk Jernbaneforbund Ansvh.: Ulrik Salmonsen Layout: Lise Meier E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Fax: 36 13 25 01 Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk A/S ISSN 0902-9710 Deadline for stof til de næste numre er: 2. januar 2012 5. marts 2012 14. maj 2012 Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning, medmindre der er gjort opmærksom på det.

Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk DJ’s hjemmeside: Formand: Næstformand: Hovedkasserer: Forbundssekretær: Faglige sekretærer:

Informationsmedarbejder: Socialrådgiver: Arbejdsskadesagsbehandlere:

Åbningstid:

www.djf.dk Ulrik Salmonsen Henrik Horup Kirsten Andersen Niels Sørensen Jan R. Christensen Per Petersen Carsten Sauer Per Helge Christensen Flemming Jaller Carsten Jokumsen Karin Angermann Mikael Kristensen Ole Husted Andersen ma.-to. kl. 9-16 fredag kl. 9-15

Leder:

Har DSB en fremtid?

Mange af vores medlemmer stiller i denne tid sig selv spørgsmålet, om der overhovedet er nogen fremtid for DSB. Statsbanerne står over for den største udfordring i mange år. Det er umuligt at forestille sig, hvordan DSB skal kunne opnå at spare et sted mellem 670 mio. og 1 mia. kroner, og der hersker stadig stor forvirring om det virkelige beløbs størrelse.

Alene på togpersonalets område har DSB-bestyrelsen åbenbart besluttet, at der skal spares 235 mio. kroner, hvortil skal lægges den besparelse, som allerede er opnået hen over sommeren ved at undlade at rekruttere personale til de 66 ledige togførerstillinger. Det er ren galimatias og fuldstændig urealistisk, at man i fuld alvor mener at kunne foretage så store reduktioner i togpersonalestyrken. Dansk Jernbaneforbund finder, at de opsatte mål er fuldstændig uopnåelige, og tager kraftigt afstand fra galskaben.

Hvis der skal spares 235 mio. kroner på togpersonalets arbejdsområde, vil det med al sandsynlighed medføre, at alle tog i Danmark fremover kun vil være bemandet med en lokomotivfører uanset togets størrelse og passagerantallet.

Konsekvensen for passagererne (kunderne) bliver: • Ingen former for hjælp, hvis en passager bliver dårlig eller falder om i toget.

• Handikappede og gangbesværede vil ikke længere kunne benytte DSB’s tog.

• Ingen service eller informationer i toget - heller ikke ved uregelmæssigheder.

• Ingen muligheder for fouragering i toget (automater kan ikke erstatte togservice, da de ikke kan klare de mange rystelser i togene - alle forsøg med automater er hidtil endt i fiasko).

Søndermarksvej 16, 2500 Valby

•

Du kan altid finde en ledig feriebolig hos DJ-Ferie Ledige boliger fremgår af feriekalenderen på forbundets hjemmeside.

Du er også velkommen til at ringe og forhøre om specifikke uger.

Kontakt DJ-Ferie på tlf. 36 13 25 10.

Telefonerne er åbne på hverdage mellem

Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01 Åbningstid: ma.-fr. kl. 10-12

Forsidebillede: Paw Wulff Kyllesbech

2

10-12. Det er også muligt at efterlade besked på telefonsvarer eller sende en mail til ash@djf.dk.

• MARBELLA • SITGES • PARIS • PRAG • LONDON • HORNBÆK • GILLELEJE • LANGELAND • BLÅVAND

• I tilfælde af en ulykke eller brand i toget er der kun lokomotivføreren til at forestå evakuering - såfremt han altså ikke selv er kommet til skade eller er omkommet. Situationen skal ses i lyset af, at IC3-togene kan medtage op til 600 passagerer og IC4 op til 800 passagerer. Er det forsvarligt at lade en person stå alene med hele ansvaret for evakueringen af så mange mennesker? Dansk Jernbaneforbund siger klart: NEJ! • Med kun stikprøvevis billetkontrol over de meget lange afstande vil mange uden tvivl benytte lejligheden til at køre gratis med toget fremover.

• 1. klasse passagerer vil ikke længere have garanti for, at deres plads ikke er optaget af en gratist eller en passager med anden klasses billet. Det kan derfor ikke udelukkes, at mange 1. klasse passagerer vil komme til at stå op.

Hvem skal fremover fjerne passagerer som uretmæssigt har taget ophold på 1. klasse? DSB vil helt sikkert miste sine indtægter fra 1. klasse, for dette kundesegment vil fremover givetvis vælge anden transportform.

Tlf. 36 13 25 10

•

• Tryghedsbemandingen i togene forsvinder. Det gør mange passagerer også. Mange vil ikke længere turde køre med tog på de passagersvage afgange.

• Vold, uro og hærværk vil højst sandsynlig vinde indpas i togene, uden at nogen kan gribe ind.

• Tunnelbemandingen mellem Nyborg og Korsør bliver beskåret til én togfører. Hvordan skal én togfører alene kunne evakuere 600 - 800 passagerer, hvis der opstår brand eller sker en ulykke i et IC3 eller IC4 tog i Storebæltstunnelen?

I Dansk Jernbaneforbund ser vi nu et klart billede af, at man er godt i gang med at smadre DSB totalt med de uigennemtænkte besparelser.

Personalets frustrationer og manglende motivation, alene på grund af DSB’s tavshed, er konsekvenser, som bliver svære at rette op på.

Dansk Jernbaneforbund har strakt hånden frem til DSB med forslag til besparelser med mange gode og konstruktive forslag, som vil kunne betyde store besparelser og - hvad der ikke er uvæsentligt - ikke går ud over service, tryghed og sikkerhed i togene.

hverdage 10-12

•

I Dansk Jernbaneforbund finder vi det helt urealistisk at tro, at man kan opnå en besparelse på 235 mio. kroner alene på togpersonalets område - ud over de allerede opnåede besparelser.

DSB’s bestyrelse må tilbage til regnebrættet! Dansk Jernbaneforbund er meget tæt på at trække sig ud af projektet på grund af de urealistiske besparelser, og det kan - når dette læses - meget vel allerede være sket. Der er grænser for, hvad vi som ansvarligt forbund kan stå model til med hensyn til sikkerhedsmæssige forringelser for DSB’s kunder og ansatte. Der må derfor nye realistiske og acceptable besparelsesforslag på bordet.

Det har alt i alt været et skrækkeligt og turbulent år for DSB. Ingen ved i dag, om virksomheden DSB eksisterer, når vi når frem til julen 2012.

Dansk Jernbaneforbund ønsker alle vore medlemmer, såvel aktive som pensionister, og bladets øvrige læsere en glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.

Ulrik Salmonsen Forbundsformand

e-mail: ash@djf.dk

Fotos: Sitges

• BERLIN • HAFJELL • LÖNÅSEN • TORSERYD • BORNHOLM • MARIELYST • • NØRLEV STRAND • SKAGEN • LØKKEN • LØNSTRUP • SALTUM • BLOKHUS • 3

Transportminister Henrik Dam Kristensen ser gerne, at elektrificeringen bliver sat i gang s책 hurtigt som muligt.

4

Ny minister:

Elektrificering har høj prioritet Transportminister Henrik Dam Kristensen lover dynamik og udvikling for de danske jernbaner - og så skal der sættes fart i elektrificeringen allerede fra næste år, hvis det står til ham.

Af Gunnar Lomborg, Ægir Foto: Folketinget

Efter ti år med en borgerlig regering er vinden vendt. Valget gav en trepartiregering med Socialdemokraterne, SF og de Radikale støttet af Enhedslisten, og som ny transportminister blev den erfarne socialdemokrat Henrik Dam Kristensen udpeget. Nu knap to måneder efter regeringsdannelsen er han klar til at fortælle Dansk Jernbaneforbunds medlemmer om sine visioner for fremtidens jernbane.

Den nye transportminister Henrik Dam Kristensen starter med at slå én ting fast: – Jernbanen er en hovedhjørnesten i den danske infrastruktur. Vi skal have bedre billigere og mere effektiv kollektiv trafik, og jeg håber, at jeg som transportminister gennem de næste mange år kan være med til at styrke den kollektive trafik og ikke mindst jernbanen.

Atkinsrapporten peger på, at problemerne med IC4 kan løses ved en effektiv og målrettet indsats fra DSB. De løsninger, de peger på, vil være det bedste i den svære situation, DSB står i med hensyn til materiel, og der er reelt ikke noget alternativ til IC4 lige nu, understreger ministeren.

Han er bevidst om, at taberne i spillet om IC4 er passagererne, og han fremhæver, at DSB må sætte de nødvendige ressourcer af til at løse problemerne.

Derfor har regeringen da også rullet det krav om besparelser på 300 millioner til DSB, som den tidligere regering havde fremsat, tilbage. Det skal være et signal til de ansatte og til DSB om, at regeringen stoler på, at DSB kan komme ud af sine problemer ved egen hjælp. Men han vil ikke som minister gå ind og overtage styringen af det kriseramte selskab.

Elektrificering hurtigst muligt Betalingsringen og fremrykkede offentlige investeringer er eksempler på, hvordan den nye regering vil prioritere den kollektive trafik, men transportministeren slår fast, at især elektrificeringen af jernbanen har høj prioritet.

– Vi skal have lagt en realistisk plan for en elektrificering af jernbanen. Det vil give store miljøgevinster og vil betyde, at det vil være lettere at skaffe materiel. Der kører jo el-tog overalt i Europa, så det er en hyldevare i modsætning til dieseltog. Det er mit mål allerede på finansloven for 2012 at få elektrificeringen af strækningen EsbjergLunderskov med, så vi kan få projektet løbet i gang, siger Henrik Dam Kristensen.

Han håber, at hovedstrækningerne - først og fremmest Fredericia-Århus herefter vil kunne se frem til elektrificering.

Det skal ske i takt med, at de nye signalsystemer etableres, men det tager i sagens natur en betydelig årrække.

DSB må selv løse problemer – Vi har med den selskabsform, der er valgt for DSB, vedtaget et armslængdeprincip, der betyder, at DSB selv må løse sine interne problemer og skabe en effektiv direktion og organisation. Og der har jeg stor tillid til, at bestyrelsen og formanden Peter Schütze kan løse problemerne uden indblanding fra politikerne.

DSB er en hovedhjørnesten i det danske transportsystem, og DSB skal sammen med de ansatte løse problemerne, så passagererne kan regne med en ordentlig betjening, siger Henrik Dam Kristensen.

Sager som DSB’s store tab på projekter som DSBFirst og flere udenlandske projekter viser ifølge ministeren, at DSB nu bør koncentrere sig om at servicere de danske passagerer. DSB er en del af det danske ”arvesølv”, og alle i samfundet - både politikere og borgere - har en mening om jernbanen og de problemer, der har været i de senere år. Og netop fordi DSB er en så integreret del af det danske samfund, har selskabet en stor forpligtelse til at leve op til sit ansvar for at levere en god betjening til en rigtig pris.

Stadig brug for IC4 – Derfor vil der i mange år frem fortsat være brug for dieseltog, og derfor er det godt, at

Vil ikke afvise udliciteringer – DSB skal være konkurrencedygtige, og derfor vil jeg heller ikke kategorisk afvise,

at man kan udlicitere, som det er sket før.

Vi skal have en så effektiv transportsektor som muligt, og jeg vil ikke fjerne indtægtsmuligheder fra DSB, men jeg vil heller ikke fraskrive mig muligheder for at kunne udlicitere områder, hvor der vil være fornuft i det, understreger ministeren.

Han erkender, at samfundet ikke står med en bugnende pengekasse, og at selv om regeringen har besluttet at fremrykke offentlige arbejder for milliarder, kan man ikke bare fra dag et skabe den perfekte jernbane.

– Så meget mere vigtigt er det, at vi bruger pengene rigtigt. Det er en spændende udfordring at skabe en bedre og mere effektiv offentlig trafik, samtidig med at vi bruger skatteydernes penge så fornuftigt som muligt. Det er jo også derfor, vi arbejder på at få en betalingsring, som dels skal løse trængselsproblemet i København, dels skal skaffe midler til at gøre den offentlige trafik bedre og billigere. Og der spiller jernbanen og dens medarbejdere selvfølgelig en stor rolle, siger Henrik Dam Kristensen.

Den mest borgernære ministerpost Selv om han kun har siddet et par måneder i stolen, er han allerede nu overbevist om, at det er alle tiders post for en politiker.

– Jeg har været minister i flere omgange, men som transportminister føler jeg virkelig, at jeg er minister for det mest borgernære område af dem alle. Alle har brug for transport - fra babyer til pensionister - og alle har en mening om det. Ved åbningsdebatten i Folketinget oplevede jeg, at alle politikere, jeg hilste på, havde et ønske til transportministeren - en forbedring af busdriften, mere stabil togdrift, forbedring af vejene osv. osv., så det er virkelig et område, hvor man kan være med til at skabe dynamik og forandring, siger Henrik Dam Kristensen.

Han understreger, at den nye regering virkelig vil noget på transportområdet og dermed også på jernbanens område, og at vi trods få penge i statskassen vil se en positiv udvikling.

5

En over i Højby

I december 2010 blev en 11-årig dre i Højby ved Odense. En tragisk hist medierne resten af året. Ulykken sa kvaliteten af de såkaldt sikrede ove Ved overskæringen i Højby på Fyn har Banedanmark valgt at sløjfe det stykke fortov, som gik i venstre side af vejen hen mod overskæringen.

I overskæringens modsatte side har man nu placeret en ekstra bom, der går ned over fortovet, som en ekstra beskyttelse for uopmærksomme gående. Det var her, den 11-årige kom løbende den skæbnesvangre decemberdag.

Her ses overskæringen helt uden fortov i den ene side af vejen. Det fortov, der nu er fjernet, endte blindt lige ved overkørslen.

6

rkørsel y

eng dræbt i en jernbaneoverkørsel torie, som satte sine spor i atte også skub i debatten om erkørsler.

Af Carsten Jokumsen Fotos: Carsten Jokumsen

et solidt forsøg fra Banedanmarks side for at sikre overkørslen så godt som muligt uden at gøre brug af helbomme.

Noget er der sket. Overkørslen i Højby er blevet sikret yderligere, ved fjernelsen af et stykke fortov, således at man på den ene side af overkørslen ikke fristes til at gå i den usikrede venstre side af vejen.

At fjerne fortovet var det mest naturlige at gøre, da det ikke fortsætter på den anden side af skinnerne.

Fortovet i modsatte side fortsætter videre på den anden side af overkørslen; her har man sat en ny bom op, der spærrer af for fodgængerne. Alt i alt er der gjort

Mediefokus hjælper Det er ingen hemmelighed, at mediernes fokus på netop ulykken i Højby i december 2010 har bevirket, at overkørslen kunne sikres yderligere uden det store besvær med at skaffe midler. Anderledes ser det ud ved mange af de overskæringer, hvor der ikke har været så stort mediefokus.

Dansk Jernbaneforbunds holdning er, at man i alle overkørsler skal tilstræbe at sikre så meget som muligt, således at tankeløshed og distræte/fortravlede trafikanter ikke uforvarende forvilder sig ud i en overkørsel, mens et tog skal passere.

Her er bommene på vej ned. Tre ud af fire hjørner er nu sikrede med bom.

For fodgængere er der nu ikke længere noget at tage fejl af, når toget er på vej.

Som det ses, er der god fart på.

Standser toget i Fruens Bøge, er farten på vej ned, men ellers farer toget igennem overkørslen med 120 km/t. Der er ikke noget, der forhindrer en distræt fodgænger i at fortsætte over sporet, hvis personen overser de blinkende signaler.

I Fruens Bøge er 4 ud af 6 tog i timen standsende.

I Fruens Bøge ved Dalum, ikke så langt fra Højby, er der stadig mulighed for, at uopmærksomme fodgængere kan overse signalet. Så snart bommene er helt nede, stopper lyden, og det er således alene de blinkende røde lys, der advarer om, at et tog er på vej.

7

Sanktioner nytter ikke Dasa mener ikke, at de sanktioner, Vesten vil pålægge Iran for at forhindre udvikling af atomvåben, kommer til at ændre styrets adfærd.

– Økonomiske sanktionerne vil først og fremmest gå ud over befolkningen, som vil opleve endnu dårligere levevilkår end i dag. Det der skal til, er et politisk pres - for eksempel at de øvrige lande protesterer over for Irans ambassadører, afbryder de diplomatiske forbindelser og udviser iranske diplomater, der bliver taget i spionage. Det er almindeligt kendt, at iranske udsendinge fra ambassaderne bedriver spionage mod flygtede landsmænd - således var der for nogle år siden iranske udsendinge, der prøvede at opspore politiske modstandere i Danmark og i Sverige, fortæller Dasa.

Den iranske sikringstekniker ”Dasa” satte livet på spil som politisk aktiv i Iran.

I Danmark er han mere sikker.

Iraner i Banedanmark:

Håber på ”arabisk forår” for Iran Iran er et farligt land at bedrive politisk aktivitet i - i hvert fald hvis man er i opposition til regimet. Det kan et af DJ’s medlemmer fortælle om.

Af Gunnar Lomborg, Ægir Fotos: Carsten Jokumsen

Millioner er blevet forfulgt og tusinder henrettet siden Ayatollah Khomeini i 1979 reelt overtog magten i Iran efter shahen (den tidligere diktators) fald. Trods demonstrationer i de senere år synes det arabiske forår ikke at have smittet af på Teheran, hvor demonstranter fængsles og tortureres. Millioner er gennem årene flygtet fra landet og bor i dag i mange lande.

En del bor som Dasa i Danmark og har fundet en ny tilværelse her, men forholdene i hjemlandet forfærder dem stadig.

Dasa kom hertil som politisk flygtning

8

fra Iran i 1998. I dag arbejder han som sikringstekniker i Banedanmark. I Iran havde Dasa en god uddannelse og et godt job. Som mange andre højtuddannede var Dasa ikke tilfreds med styret, og han deltog blandt andet i kamp mod umenneskelige forhold og sharia lov, hvorefter styret massakrerede tusinder af politiske fanger og demonstranter. I 1980’erne blev mange tusinder, især venstreorienterede og fagligt aktive, forfulgt, henrettet og smidt i massegrave, og efterhånden som det blev kendt, at han var i opposition, brændte jorden mere og mere under Dasa. Til sidst slap han ud af landet på et hængende hår, efter at han havde været minutter fra at blive skudt under en vejkontrol.

DJ har protesteret Han peger også på fagforeningernes rolle. I Iran er frie fagforeninger ikke tilladt. I stedet har styret oprettet ”fagforeninger”, som er loyale mod styret, og fagligt aktive, som prøver at oprette frie fagforeninger eller er i opposition til styret, fængsles - og det der er værre.

Derfor er det godt, hvis andre landes fagforeninger presser på for at vise deres utilfredshed med det iranske styres holdning. Dansk Jernbaneforbund er således blandt dem, der har protesteret mod en fængsling af en fagligt aktiv transportarbejder i Iran.

– ILO og ITF - det Internationale Transportarbejderforbund - har protesteret mange gange. Blandt andet da Iran sendte repræsentanter fra styrets fagforeninger til ILOs kongres. Derfor er jeg glad for, at min egen fagforening har protesteret ved at sende et brev til den iranske ambassade, og at DJ gennem ITF arbejder for frie fagforeninger og retten til fagligt arbejde i Iran, siger Dasa.

Livet ikke let i Iran Ikke kun de fagligt aktive forfølges i Iran.

Også mindretal er i fare for forfølgelse, eksempelvis etniske minoriteter som kurdere, arabere, balocher og religiøse mindretalsgrupper - endda sunni-muslimer - samt kvinder, der ikke har samme rettigheder som mænd under det religiøse styre.

Livet i Iran har aldrig været specielt let - især ikke for de, som ikke havde en uddannelse. Mellem- og overklassen har haft et ry for at være veluddannede og have gode jobs, men i dag er det blevet

Dasa passer sit job i Banedanmark, men tænker på familie og venner hjemme i Iran, hvor tilværelsen er hård.

sværere at få tingene til at hænge sammen for næsten alle grupper i landet, fortæller Dasa.

– Mere end halvdelen af den iranske befolkning lever i dag under fattigdomsgrænsen, og der er eksempler på, at familier har begået kollektivt selvmord, fordi de ikke har kunnet se en fremtid for deres børn. Der er ingen fri presse til at fortælle om tingene - når journalister prøver at fortælle sandheden, fængsles og tortureres de, og deres aviser bliver lukket, og derfor er der stadig mange i Iran, der ikke ved, at styret henretter og torturerer politiske fange. Der er stadig nogle, der er modige og stiller sig op imod styret.

Det så vi under demonstrationerne i Teheran i 2009 og 2010, hvor ”den grønne bevægelse” stod frem, og flere blev skudt på gaderne, men det er svært at organisere protester, når folk er fattige og sulter, understreger Dasa.

Han peger på, at Den grønne bevægelses ledere kun er interne kritikere. De mener, at styret har forladt Khomeinis linje.

Den grønne bevægelses leder Musavi var premierminister (sidste premierminister i Iran) på det tidspunkt, hvor Khomeini udsendte en fatva mod iranske politiske fanger og senere mod Salman Rushdie, fortæller Dasa.

Alt kontrolleres af styret Han peger på, at al magt og alle større produktionsmidler ligger i hænderne på regeringen og militæret, og dermed også de store indtjeningsmuligheder.

Uddannelsessystemet, som ellers har været højt berømmet, udvandes, fordi ”farlige” emner i uddannelsessystemet fjernes for at give plads til religiøse emner - både på universiteter og i gymnasier. Og internettet og mobilnettet er kontrolleret af styret, så kun de færreste har fri adgang til eksempelvis internationale nyheds- og debatsider.

Kun få udenlandske journalister har haft mulighed for at rapportere inde fra Iran, og under protesterne i november 2009 blev en dansk journaliststuderende således fængslet, da han ville rapportere fra protesterne.

Dasa mener, at et opgør med styret skal komme fra folket selv. Det store flertal ønsker ikke en intervention udefra, som det er set i Irak, Afghanistan og Libyen, men et internationalt diplomatisk pres og opbakning til oppositionen. Han mener, at folket er parat til et ”iransk forår”, men det stærke militær og en generation af skolebørn, der er hjernevaskede af det religiøse styre, står i vejen.

Oprøret mangler luft og opbakning – Det ville kunne ske hurtigt, men folket mangler ”luft” og international støtte til at starte et oprør. Oppositionen er svækket, fordi styret har udrenset dem, og derfor er det også et problem, hvem der skal overtage, hvis styret falder. Vi, der er flygtet

til udlandet, kan demonstrere og arbejde politisk også gennem vores fagforeninger, men det er farligt, og mange vælger helt at holde sig fra politik og deltager mest i kulturelle arrangementer.

Det er også et problem, at flygtninge mister deres statsborgerskab i Iran, og at de skal betale store summer for at kunne rejse ind i landet, hvis de overhovedet har mulighed for det. Er der endelig nogen, der rejser tilbage, fordi de ikke kan undvære deres familier, bliver de enten fængslet eller udnyttet til propaganda for regimet, så det er meget svært at arbejde for ændringer i Iran lige nu, understreger Dasa.

Dasa hedder ikke Dasa i virkeligheden, for det er farligt at stå frem som modstander af det iranske regime - også selv om man bor i Danmark. Derfor har vi ændret hans navn og flere af de hændelser, han beskriver. Flere gange er det blev afsløret, at det iranske styre har sendt spioner til Vesten for at opspore og måske eliminere politiske modstandere, og flygtninge risikerer, at deres familie i Iran bliver forfulgt og chikaneret.

Læs mere om fagforeninger og menneskerettigheder i Iran her (på engelsk): http://khamahangy.com/English.htm http://www.iranrights.org

Sporene efter den iranske revolution er skræmmende. Fagligt aktive forfølges, og frie fagforeninger er forbudt, fortæller Dasa.

9

Svend Erik Gøbel Poulsen letter på kasketten efter 40 gode år på Høng-Tølløsebanen.

Den sidste ”røde” motorfører I disse avancerede IC4-tider er det værd at tænke på, at da lokomotivfører Svend Erik Gøbel Poulsen startede på Høng-Tølløsebanen for 40 år siden, kunne skinnebussen ofte repareres med et par post-elastikker og et stykke ståltråd.

Af Gorm Grove, Ægir Fotos: Ole Johnny Sørensen

Da Svend Erik Gøbel Poulsen for 62 år siden blev født, lå det i kortene, at han skulle have noget med togtrafik at gøre.

Både hans far og hans farfar var lokomotivførere på primært Odsherredsbanen, så han voksede op i et miljø, hvor røg, damp, dieselos og køreplaner var hverdag.

I september kunne Svend Erik Gøbel Poulsen så fejre 40 års jubilæum som ansat ved Høng-Tølløsebanen. Oprindelig

10

var han motorfører, men senere blev han lokomotivfører uden at have det obligatoriske håndværker-svendebrev, som ellers er påkrævet. Det ligger der en særlig historie bag, som trækker tråde tilbage til 1975, da Y-togene holdt deres indtog på privatbanerne. Hidtil havde der kun kørt skinnebusser med en motorkraft på under 350 HK. Dem kunne ufaglærte som Svend Erik Gøbel Poulsen godt få lov til at køre.

Sorte og røde − Vi var fire ”sorte” og fire ”røde” på HøngTølløsebanen. De ”sorte” var lokomotivførere, som uden problemer måtte køre

de kraftigere Y-tog, og de ”røde” var os motorførere, som ikke måtte køre dem. Vi gik dog alle sammen med undtagelse af en enkelt under fællesbetegnelsen motorførere enten i lønramme 7 eller i lønramme 10 på slutlønnen. Og vi lavede nøjagtig det samme arbejde. Kun når man kørte blandet tog med diesel skulle det være en ”sort”, der skulle køre. Ellers kørte vi alle sammen, hvad der var af skinnebuskørsel.

Og vi var som en stor familie for hinanden.

Der var aldrig nogen, der følte sig bedre end andre, fortæller han.

Efter forhandlinger med de ”sorte” og de ”røde”s faglige organisationer, henholdsvis Lokomotivmandsforbundet og

Privatbanefunktionærernes Forbund, fik de ”røde” nu lov til at køre Y-tog. Og for at undgå, at de ”røde” kom til at fungere som løntrykkere, blev de rykket op i lønramme 13 ret hurtigt efter. Det var samme lønramme som lokomotivførerne.

Svend Erik Gøbel Poulsen er den sidste, der er tilbage af de gamle motorførere uden svendebrev. Historien er imidlertid ikke slut, for i midten af 1980’erne begyndte de små fagforbund at få svært ved at klare sig alene, og de begyndte at kigge sig omkring for at finde ud af, hvem de kunne fusionere med. Det resulterede i, alle de ansatte fra privatbanerne kom ind i Dansk Lokomotivmands Forbund, hvor nuværende forbundssekretær Niels Sørensen var formand. Derefter fusionerede forbundet med Lokomotivmands Foreningen, hvor nuværende forbundsformand Ulrik Salmonsen var formand.

Stillinger nedlagt − Niels Sørensen og Ulrik Salmonsen har jo selvfølgelig snakket om, at der var en gruppe ansatte ude ved nogle privatbaner, som blev kaldt de ”røde”. De var selvfølgelig interesserede i at forhindre, at der kunne opstå problemer med dem. Ulrik Salmonsen kaldte alle os ”røde” ind til København, hvor vi så fik at vide, at han var interesseret i, at vi blev flyttet over i hans forening. Det var vi ikke uenige i, det ville kort sagt være alle tiders. Og det er jeg meget taknemmelig for. Men vi ville ikke bare stå som en slags B-medlemmer, for så var det ligegyldigt. Jeg kender ikke til deres videre forhandlinger dengang. Men jeg ved, at vi i december 1988 fik brev om, at vores motorførererstillinger var nedlagt, og at vi nu var lokomotivførere.

Nu er jeg så den sidste tilbage af dem. De andre er gået på pension, fortæller Svend Erik Gøbel Poulsen.

Han blev som 22-årig ansat ved HøngTølløsebanen i 1971 efter først at have været nogle omveje. Efter skolen gik han i lære som maskinarbejder. Men han kunne ikke se sig selv stå og lave ben til kontorstole fire år i træk. Hans far holdt på, at sønnen gerne skulle lære et håndværk, for så havde han altid noget ”at falde tilbage på”. Så gik han i malerlære, men interessen for faget dalede hurtigt, og blækket på svendebrevet nåede ikke at tørre, før penslen blev lagt væk for altid.

I 1970 aftjente Svend Erik Gøbel Poulsen sin værnepligt ved telegrafen i Rønne, og dette arbejde kunne han egentlig godt lide, så han overvejede at søge ind til KTAS og blive telefonmontør.

Det blev heldigvis heller ikke til noget, siger han i dag.

Den gamle lygte har Svend Erik Gøbel Poulsen for år tilbage fået foræret af gode kolleger.

Så rykkede det Det rykkede først for alvor for ham, da hans far fyldte 50 år og holdt et ordentligt gilde. Han havde selvfølgelig inviteret en stribe gode kolleger med til festen, bl.a. en med efternavnet Rasmussen. − Jeg kendte ham godt, for jeg var tit med far på arbejde, så jeg kendte alle ved jernbanen. Rasmussen fortalte så, at der var en på Tølløsebanen, der skulle på pension. Jeg lagde ikke skjul på, at det lige var noget for mig. Rasmussen ville så tale med direktøren om det. Jeg

regnede egentlig ikke med at høre mere, og jeg snakkede heller ikke med min far om det. Men så en dag mødte jeg Rasmussen ude på perronen. Han sagde, at direktøren godt lige ville snakke med mig, men jeg skulle tage min far med. Det mente jeg ikke, at jeg skulle. Det var jo mig, der søgte arbejde, ikke min far. Der var imidlertid ikke så meget at diskutere.

På mødet med direktøren snakkede vi lidt frem og tilbage. Man havde lukket Slagelse-Værslev-banen i maj 1971, (fortsættes næste side)

11

lune mælk. I dag bor ”spædbarnet” kun få huse fra Svend Erik Gøbel Poulsen i Tølløse. De to snakker tit sammen - og han er for øvrigt også ansat ved banen.

Svend Erik Gøbel Poulsen har også i en periode på 12 år været medarbejderrepræsentant i Høng-Tølløsebanens bestyrelse. − Det var ret interessant at følge det hele fra den side. Direktør Johansen var af den gamle skole. Ham sagde man pænt goddag til, og han blev normalt tiltalt med De. Men allerede på første møde i bestyrelsen sagde direktøren, at her var alle dus. Jeg sagde, at det da var meget godt, men hvad når vi mødes uden for døren? Så tænkte han sig om et øjeblik og svarede, at dér var vi også dus fra nu af. Så var det i orden med mig. Der havde jeg en god tid, selvom jeg også fik set bagsiden af medaljen, fortæller han.

Der er masser af gode historier at fortælle.

Den sidste ”røde” motorfører (fortsat)

så det var spørgsmålet, om vi skulle fortsætte med at køre til Slagelse. Hvis vi skulle have endestation i Høng, var der ingen grund til at banen fortsatte. Men det gik så i orden, og vi skulle køre til Slagelse. Så aftalte vi, at jeg begyndte 1. september 1971.

Og min far skulle kun med til mødet, fordi direktøren ville sludre lidt med ham.

Han havde jo arbejdet der i en menneskealder, fortæller Svend Erik Gøbel Poulsen.

Mønter i ventilen Fra talrige ture på banen med sin far kendte han allerede materiellet temmelig godt. Når de ankom til Nykøbing Sj., rangerede knægten ned til tanken. Somme tider så han også maskineriet, hvordan det skulle startes, hvad der kunne opstå af problemer, og hvordan de kunne løses. Det var således utroligt, hvad han kunne udrette med et par post-elastikker og et stykke ståltråd for at få en genstridig maskine til at makke ret. Og lagde man 11 øre i en defekt hovedventil, så kørte man. Så kostede det afløseren 11 øre at overtage toget. Han skulle jo ikke bare snuppe skillingerne. Derfor gik alle motorførere rundt med småpenge i lommerne. Alle de tossestreger og fiduser

12

kendte han. Så han skulle egentlig blot lære strækningen at kende.

En dag, han kom ind på værkstedet, sagde den gamle værkmester til ham, at han ville lave nogle fejl på en skinnebus, som Svend Erik Gøbel Poulsen så skulle finde. − Jeg havde kørt et par måneder, og en dag var jeg ude på værkstedet, hvor jeg mødte ham. Jeg spurgte, hvornår vi skulle lave den test. Det er slet ikke nødvendigt - du har bevist, du kan, svarede han. Så det blev aldrig til noget. Der var aldrig problemer med at finde ud af, hvad der var galt. Og kunne man starte maskinen, kunne man også køre med den.

Sådan er det ikke helt med det materiel, som vi anvender i dag, griner han og tilføjer: − Der er også proppet en computer ind i det materiel, vi kører med nu. Den kan godt drille lidt. Så i dag er det ikke nok, at man bare kan starte maskinen. Det er ikke altid, man kan komme til at køre af den grund.

Der mange gode historier at fortælle.

Hans farfar kørte således en hård vinter for mere end 60 år siden fast i en snedrive. Med i toget var også et sultent spædbarn. Farfaderen forlod toget og gik op på en nærliggende gård. Her malkede han en ko og kom tilbage med den friske,

Ingen slutdato endnu Svend Erik Gøbel Poulsen har ikke sat dato på, hvornår han vil slutte sit arbejde ved banen. For et halvt år siden var han indstillet på, at han lige ville have 40 års jubilæet med, men nu har tingene ændret sig, og han vil gerne fortsætte.

Høng-Tølløsebanen er ved at blive opgraderet, så togene fra december kan køre 120 km/t det meste af vejen fra Tølløse til Slagelse. Det kunne han godt tænke sig at prøve, og han regner derfor med at fortsætte et års tid endnu. Han slås med en dårlig ryg, men har ingen problemer med at passe arbejdet. Desuden har han haft tre blodpropper, en i hver lunge og en i sit ene ben. − Så begynder man at tænke lidt anderledes. Måske slutter jeg 30. september næste år. Det er svært at give slip, siger han eftertænksomt. − Ja - eller om fem år, siger hans kone, Kirsten grinende fra sidelinjen.

Han frygter dog ikke at komme til at kede sig, når han en gang stopper. − Jeg tror nok, min kone har en lang liste over ting, der skal gøres. Ellers har vi et sommerhus ved Stillinge Strand.

Der begraver vi mine fridage, når vejret er godt. Det irriterer mig dog lidt, at sommervejret de seneste to år har været så dårligt, at badevandet ikke er kommet op på en temperatur, så jeg har kunnet komme i vandet. − Ellers må du spille golf, driller Kirsten godmodigt igen.

Svend Erik kigger over mod konen: − Det med at rende rundt fra det ene hul til det andet er ikke lige mig, siger han hovedrystende.

13

Af Erik Meier Carlsen & Lennart Weber People’s Press, 243 sider Vejl. pris kr. 299,-

Af Carsten Jokumsen

Fagbossens Fald - Willy Strube og hans tid

Fagbossens fald er en grundig og elementært spændende bog om Willy Strube på godt og ondt. Erik Meier Carlsen og Lennart Weber fortæller levende og indlevende om nogle af fagbevægelsens største sejre, og manden bag - Willy Strube. En sammensat personlighed, der både kunne lede og inspirere fagbevægelsen til store landvindinger, men også en mand med nogle mørke sider.

14

De fleste, der kan huske Willy Strube, har de seneste 10 år primært gået med erindringen om en mand, der svindlede fagforeningen SID for et millionbeløb, for derefter at tage sit eget liv, da han blev afsløret, men som bogen viser, er vejen til Willy Strubes fald lang og kompliceret.

Ikke mindst er Willy Strubes historie tæt forbundet med vigtige kapitler i den danske fagbevægelses udvikling. I bogen skildres begivenheder og beslutninger, hvis betydning i dag ikke kan undervurderes.

Især pensionsreformen med indførelsen af ATP for den almindelige, ufaglærte arbejdstager træder i bogen frem som den måske vigtigste aftale indgået blandt arbejdsmarkedets parter i nyere tid - og Willy Strube havde en væsentlig aktie i, at den aftale kom i hus.

Willy Strube bliver portrætteret på godt og ondt. Han havde en hård barndom - i hvert tilfælde i de tidligste år - og det er bogens påstand, at det er disse opvækstforhold, der mere eller mindre direkte fører til, at Willy Strube langsomt lader sig friste af de muligheder, som datidens organisering af fagforbundenes økonomi åbnede mulighed for. Hvad angår den løse økonomistyring, så hævder bogen, at Hardy Hansen bærer en ikke uvæsentlig del af ansvaret.

Poul Nyrup Rasmussen valgte - stik imod sine partifællers velmenende råd, at udsende en pressemeddelelse umiddelbart efter meddelelsen om Willy Strubes død. Her roste han bl.a. Willy Strube for hans evner som tillidsmand og forhandler, og skrev, at han håbede, at disse sider af Willy Strube ville blive en væsentlig del af hans eftermæle.

Det er de nu. Bogen frikender ikke Willy Strube. Bogen undskylder ham heller ikke, men det lykkes Erik Meier Carlsen og Lennart Weber at tegne et portræt af et helt menneske - inklusive alle fejl og mangler. Sejrene træder frem som lyspunkter, der bør huskes for den samfundsmæssige betydning, de trods alt har haft.

Bogen ’Fagbossens fald’ kan varmt anbefales som spændende og lærerig vinterlæsning.

Velfærdssamfundets konsolidator Bogen om Willy Strube har været ventet med lige dele spænding og rædsel i fagbevægelsen, for hvilket indtryk ville den almindelige læser ikke få ved at læse om en stor og magtfuld fagforeningsmand, der på den måde udnyttede sin position til egen vinding? Derfor har mange også med glæde konstateret, at bogen omhandler ’hele’ Willy Strube. Jernbane Tidende har kort mødt den ene af de to forfattere Erik Meier Carlsen, for at høre lidt om arbejdet med bogen.

Af Carsten Jokumsen

Det er ti år siden Willy Strube sagen kulminerede med, at hovedpersonen tog sit eget liv. Hvorfor er bogen først kommet nu?

Det er et godt spørgsmål. Nogle andre har forsøgt før, men på et tidspunkt kørte processen fast, fordi det dengang var vanskeligt at få de rigtige oplysninger om sagen.

Hvad var det, der gjorde dig interesseret i Willy Strube?

Det er ikke blot en tragedie, det er også en historie, der er illustrativ for nogle af de problemer, som fagbevægelsen har haft, og som man måske stadig i nogen grad har. Historien handler om nogle forhold i fagbevægelsen, som blev etableret på et tidspunkt, hvor fagbevægelsen havde en meget markant indflydelse på dansk politik.

Derfor syntes jeg også, at det var interessant og væsentligt at skrive bogen, selvom der er gået ti år. Omvendt giver det også en frihed og nogle muligheder for at få adgang til materialet, som man ville have haft svært ved at få på et tidligere tidspunkt.

Kan man tale om, at der er løbet meget vand gennem åen?

Ja, det kan man i allerhøjeste grad. Der er rigtig mange fagforeningsfolk i dag, der med god ret kan pege på bogen og sige, at det er en praksis, som man i dag har lagt bag sig.

Efter at du har fået adgang til arkivmaterialet og du påbegyndte arbejdet med bogen, er du da stødt på oplysninger, som har overrasket dig?

Der er mange ting, der har overrasket mig. Det viste sig bl.a., at der var rigtigt få

mennesker, der overhovedet kendte Willy Strubes livshistorie. Inklusive ham selv tilsyneladende.

Jeg har også tidligere været meget optaget af den ekstraordinære kongres i SID, hvor Hardy Hansen blev valgt til formand, og hvor Willy Strube umiddelbart efter blev formand for Fabriksgruppen. Allerede dengang var der rygter om, at det var et kuplignende skifte, der var sket, men jeg var dybt overrasket over at få bekræftet, hvor grundigt det var forberedt, og den rolle som kommunisterne i SID spillede i processen.

Det var først, da jeg begyndte at skrive bogen, at det stod mig klart, hvor betydningsfuld en rolle Willy Strube havde spillet, hvor central en aktør han havde været i nogle af de aller allervigtigste beslutninger, som fagbevægelsen formidlede i den periode. Først og fremmest ser jeg pensionsreformen, som jeg mener er et af de vigtigste bidrag til at konsolidere det danske velfærdssamfund. I landene omkring os kan vi jo se, hvordan nogle simpelthen ikke kan finde pengene til at klare pensionsudbetalingerne til dem, der går på pension. Der har vi jo i Danmark fået skruet et system sammen, så vi med en lille justering af efterlønnen faktisk har et solidt og holdbart pensionssystem. Der spillede særligt Willy Strubes handlekraft og selvsikkerhed en meget central rolle i, at det lykkedes at komme igennem med den aftale.

Det spændende ved hele historien er, at den er så modsætningsfyldt. Man har denne kombination af et menneske, som har en helt forbløffende styrke i forhandlingssituationerne og som er i stand til at vække stor begejstring blandt medlemmerne, men som samtidig har nogle personlighedstræk, der går lang ud over det, man vil betragte som rimeligt. Som ikke bare ender i det, man

kunne kalde pamperi, men som jo ender med at ende i grov kriminalitet.

Har fagbevægelsen lært noget af Strubesagen?

Det tror jeg ikke, der er nogen tvivl om.

Især i Strubes eget forbund SID, som jo også dengang var et af de største fagforbund i Danmark. Der er ikke nogen tvivl om, at det har været en meget meget afgørende begivenhed for den nuværende formand for 3F, Poul Erik Skov Christensen, og for mange andre i ledelsen af det, der dengang hed SID. Jeg tror, sagen var med til at accelerere et kulturskifte. En af grundene til, at Willy Strube ikke blev valgt som formand for SID, det var jo fordi der var et ulmende oprør imod en meget løsagtig omgang med forbundets penge, som Willy Strube helt sikkert ikke var den eneste ansvarlige for.

Det skete jo under Hardy Hansens overordnede ledelse.

Alt kom til at trække i samme retning.

Først da Willy Strube ikke blev valgt, og da han så blev afsløret, satte det virkelig gang i en voldsom opstramning i den økonomiske styring. Processen var nok kommet under alle omstændigheder, men måske i et mindre hastigt tempo.

I det her kulturskifte er der også sket et tab. Jeg mener, at den meget brede folkelige mobilisering, der har fundet sted omkring fagbevægelsen, har været helt og aldeles afgørende for det, jeg vil kalde et af klodens mest vellykkede samfund. Når jeg mener, det er vellykket, så er det, fordi vi jo er et af de mest lige samfund blandt de vestlige lande, og det synes jeg er en af de største kvaliteter ved samfundet. Og der har fagbevægelsen spillet en stor rolle.

Den folkelige mobilisering, der været omkring fagbevægelsen, er helt unik. Den har betydet, at folk har oplevet et medejerskab af samfundet, fordi der vitterligt har været en oplevelse af, at man var en aktiv deltager i den samfundsmæssige proces og den politiske proces gennem sine valgte repræsentanter i fagbevægelsen.

Willy Strube var i og for sig en forbilledlig arbejderleder. Der var ikke nogen, der kunne være i tvivl om, hvor han kom fra.

I den måde, han udtrykte sig på, og den måde han gebærdede sig på, var han en meget autentisk repræsentant for arbejderklassen. Det har betydet ufatteligt meget, at arbejderbevægelsen i bred forstand har kunnet fremvise disse lederskikkelser - ikke kun Willy Strube, som var groet op gennem arbejderbevægelsens eget hierarki. Mange af de lederskikkelser, vi ser i dag, passer ind i borgerskabets uddannelsesmønster på mange måder. Faglige ledere, der taler arbejdspladsernes sprog, er blevet en stor sjældenhed.

15

Årsregnskab for Dansk Jernbaneforbunds hovedkasse fra 1. januar til 31. december 2010

Resultatopgørelse for 2010

2010 kr.

2009 t.kr.

Kontingenter......................................

30.084.471

30.213

Kontingenter pensionister..................

1.603.817

1.660

Modtaget erstatning mv.....................

207.500

190

Indtægter..........................................

31.895.788

32.063

Personaleomkostninger.....................

(15.227.090)

(13.678)

Tilskud til områdegrupper..................

(7.529.203)

(7.550)

Interesseorganisationer.....................

(2.440.721)

(2.430)

Uddannelsesvirksomhed...................

(2.318.246)

(3.065)

Jernbane Tidende..............................

(1.191.192)

(1.241)

Søndermarksvej 16...........................

(3.102.724)

(1.598)

Miljø og arbejdsskader......................

(314.157)

(306)

Kontorhold.........................................

(1.532.644)

(2.300)

Lokalt og internationalt arbejde.........

(441.322)

(540)

Møder mv. ........................................

(771.578)

(835)

Øvrige udgifter...................................

(938.592)

(1.831)

Inventar- og it-anskaffelser................

(676.243)

(621)

Driftsomkostninger,

Hensat i henhold til vedtægternes § 10, stk. 4.........................................

(17.000)

(18)

Afskrivninger......................................

(177.000)

(127)

Omkostninger..................................

(36.677.712)

(36.140)

og skat..............................................

(4.781.924)

(4.077)

Finansielle poster..............................

1.393.207

744

Resultat før skat..............................

(3.388.717)

(3.333)

Skat...................................................

(160.910)

(18)

Årets resultat...................................

(3.549.627)

(3.351)

Resultat før finansielle poster

Der disponeres således: Dækkes af fri egenkapital..................

16

(3.549.627)

Balance pr. 31.21.2010

AKTIVER

2010 kr.

2009 t.kr.

Ejendomme.......................................

Materielle anlægsaktiver.................

26.467.196 26.467.196

23.854 23.854

Aktier og indskudsbeviser.................

Konfliktfondens nettoaktiver..............

Finansielle anlægsaktiver...............

24.376.442 16.766.016 41.142.458

19.482 15.339 34.821

Anlægsaktiver..................................

67.609.654

58.675

Obligationer.....................................

5.099.460

17.895

1.626.919 76.343

1.588 320

1.703.262

1.908

Likvide beholdninger......................

2.868.278

2.446

Omsætningsaktiver.........................

9.671.000

22.249

Aktiver..............................................

77.280.654

80.924

Fri egenkapital...................................

Egenkapital, Konfliktfonden...............

Egenkapital, Solidaritetskassen........

Egenkapital......................................

54.363.226 16.753.516 2.300.240 73.416.982

57.913 15.333 2.188 75.434

Hensat i henhold til vedtægternes § 10, stk 4..........................................

Hensættelser....................................

58.400 58.400

41 41

Forudbetalte kontingenter.................

Skyldig foreningsskat........................

Feriepengeforpligtelse.......................

Andre skyldige omkostninger mv. . ...

Gældsforpligtelser..........................

967.178 187.854 1.309.497 3.140.743 3.805.272

1.008 0 1.302 3.139 5.449

Passiver............................................

77.280.654

80.924

Andre forudbetalinger og tilgodehavender.................................

Periodiserede renter..........................

Forudbetalinger og tilgodehavender...............................

PASSIVER

Den uafhængige revisors påtegning Til kongressen i Dansk Jernbaneforbund Vi har revideret årsregnskabet for Dansk Jernbaneforbund for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 omfattende ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet aflægges i overensstemmelse med god regnskabsskik tilpasset forbundets forhold.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med god regnskabsskik. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.

Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet,

Øvrige udgifter 8%

uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for forbundets udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af forbundets interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af forbundets aktiver, passiver og finansielle stilling pr.

31. december 2010 samt af resultatet af forbundets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 i overensstemmelse med god regnskabsskik tilpasset forbundets forhold.

København, den 25. august 2011 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Steen Christensen statsautoriseret revisor

Ole Ørnstrup statsautoriseret revisor

Kontingentkronen 2010

Miljø 3% Møder 3%

Områdegrupper 25%

Lokalt + Internationalt samarbejde 3%

Uddannelse 8% Kontor + personaleomkostninger 36% Information 4% Søndermarksvej 10% 17

Europæisk sprogforbistring Skønt der er indlysende fordele ved at lokoførere på transnationale transporter i EU får et fælles arbejdssprog som f.eks. engelsk, har bureaukratiet i EU tilsyneladende mere end svært ved at blive begejstret. I stedet skal enhver lokofører forstå og kunne gøre sig forståelig på det nationale sprog i hvert enkelt transitland, som toget kører ind i.

Af Morten Friis Jørgensen Foto: Paw Wulff Kyllesbech

ERTMS er forkortelsen for togkontrol- og kommunikationssystemet European Rail Traffic Management System, altså en forkortelse for den engelske betegnelse.

Embedsmændene i ERTMS-udvalget fra de fem lande, der direkte berøres og lægger territorium til ’Korridor B’ fra Stockholm til Napoli og betjener landenes transportministre, har engelsk som arbejdssprog. Et af udvalgets vigtigste mål er at finde hindringer og påpege nationale regler mv., der bør ændres, hvis de kan hæmme udviklingen af ERTMS og altså den transnationale godstransport på skinner i EU. I international transport til søs og i luften anvendes engelsk som arbejdssprog.

Alligevel er det ikke lykkedes for det danske medlem af Europa-Parlamentet Ole Christensen (S) eller andre at trænge igennem overfor EU-bureaukratiet med tanken om, at det vil være formålstjenligt for alle parter, at der indføres et fælles arbejdssprog for alle grænseoverskridende og internationale togtransporter.

En brevveksling MEP Ole Christensen (S) skriver 17. marts 2011 til Kommissionen: ”Den 6. maj 2010 svarede Kommissionen på mit spørgsmål om indførelsen af fælles sprog på jernbaneområdet, at de ikke havde planer om at indføre engelsk som fælles sprog. Kommissionen vurderede, at sikkerhedshensynet på kort og mellemlangt sigt ikke kunne begrunde indførelsen af fælles sprog, samt at de økonomiske omkostninger var for store.

Jeg vil i den forbindelse gerne gøre Kommissionen opmærksom på, at jernbaneområdet vil blive mere internationalt i fremtiden som følge af EU’s grundværdier om det indre marked og arbejdskraftens fri bevægelighed.

Når jernbanestrækninger sendes i udbud, åbner det markedet op for udenland-

18

ske virksomheder og mobil arbejdskraft.

Derfor er fælles sprog nødvendigt, for at sikre en høj grad af sikkerhed på tværs af nationaliteter. Denne vurdering bakkes også op Atkins-rapporten samt af den danske undersøgelse om fremtidens uddannelsesbehov for lokomotivførere, som Kommissionen selv bestilte.

Om end det kan være bekosteligt at indføre engelsk som fælles sprog på kort sigt, så er det en investering på langt sigt.

Dette er Belgien et bevis på, da de efter den store ulykke i 2001 har indført sprogundervisning for alt lokomotivpersonale.

Desuden vil jeg gerne henlede Kommissionens opmærksomhed på direktivet 2007/59/EC »On The certification of train drivers and train locomotives Operating On The railway system in the Community«, hvor Kommissionen lægger op til en harmonisering af certificeringen af lokomotivpersonale, herunder minimumsstandarder indenfor deres professionelle kvalifikationer og sproglige viden.

Under hensyntagen til, at fælles sprog anbefales af flere rapporter, og under hensyntagen til at EU i direktivet selv lægger op til en harmonisering af sprog i den sikkerhedsmæssige kommunikation, og at sikkerhedssystemerne i Europa generelt skal renoveres og standardiseres, vil Kommissionen da tage initiativ til at indføre engelsk som fælles arbejdssprog inden for togdriften i EU?” EU-Kommissionens afvisning Den 18. april 2011 kommer EU-Kommissionens svar: ”Forståelse af og kendskab til sprog spiller en vigtig rolle for jernbanetrafikkens sikkerhed og fremmer den internationale trafik på tværs af grænserne. Udviklingen af jernbanetrafikken som følge af, at der er åbnet op for konkurrence på jernbanemarkederne, og det stigende behov for koordinering mellem de økonomiske aktører betyder, at det i højere grad er nødvendigt at have kendskab til flere sprog eller at have ét fælles sprog.

Der er dog tale om en gradvis proces, og det skal nævnes, at de virksomheder,

der driver togdrift i Europa, ikke opfatter mangelen på et fælles arbejdssprog som en hindring for adgang til markedet.

Kommissionen er dog bevidst om behovet for bedre kommunikation og oplysning og har derfor i sit forslag til omarbejdning af den første jernbanepakke indført en bestemmelse om, at netvejledninger bør offentliggøres på to sprog.

Når det gælder selve driften, mener Kommissionen, at den nuværende situation er acceptabel, fordi: a) direktiv 2007/59/EF om certificering af lokomotivførere kræver et minimumskendskab til transitlandets sprog og b) TSI OPE fastsætter en kommunikationsstruktur for standardmeddelelser og beredskabsmeddelelser for at gøre det lettere at forstå sådanne meddelelser på de forskellige sprog.

Kommissionen har dog ingen intentioner om at indføre et lovgivningsmæssigt krav om ét enkelt arbejdssprog for jernbanedriften i EU.” Konsekvensen af Kommissionens svar er, at der på hvert af EU's mere end 20 sprog skal defineres og fastlægges bestemte termer og begreber, som lokoførere fra nabolande eller fjernere liggende nationer skal kunne udenad for at køre i hvert land…

Klip fra Banedanmarks hjemmeside: ”Når de gamle signalanlæg bliver udskiftet, bliver der tale om større forandringer for flere medarbejdergrupper på jernbanen. For Banedanmarks trafikstyringsmedarbejdere, som styrer og overvåger togtrafikken, vil der for manges vedkommende, på sigt, både blive tale om nyt arbejdssted og nye måder at arbejde på. Det samme gælder Banedanmarks sikringsteknikere, der vedligeholder og reparerer signalanlæggene og lokomotivførerne, som fremover skal vænne sig til at signalerne er på en skærm inde i toget i stedet for ude på strækningen.”

MEP Ole Christensen (S).

(Foto: www.europarl.dk)

19

Fremskridt for ERTMS Af Morten Friis Jørgensen Foto: Tao Lytzen

En EU-embedsmandsgruppe med Danmark for bordenden har igennem et års tid arbejdet med indførelsen af togkontrol- og kommunikationssystemet European Rail Traffic Management System, ERTMS, langs den transeuropæiske ’Korridor B’ mellem Stockholm og Milano. Efter årsskiftet kan ministrene fra de fem berørte lande mødes for at beslutte, hvordan ERTMS indføres langs korridoren.

Kort efter årsskiftet skal transportministrene fra Italien, Østrig, Tyskland, Danmark og Sverige tage stilling til en status- og implementeringsplan for udrulning af ERTMS i EU-jernbanernes ’Korridor B’. Korridoren forløber mellem Stockholm og Milano og skal i sin fulde længde ligge teknisk klar og operationel med ERTMS i 2020-21.

Danmark er formand for den bestyrelse,

20

der arbejder med sagen og repræsenterer transportministrene og infrastrukturforvalterne (banestyrelserne) i de fem lande. Og når ministrene snart mødes, skal de sætte den detaljerede implementerings- og forretningsplan og det koordinerede arbejde med indførelsen af ERTMS i gang.

Målsætning og effekt Det overordnede mål med indførelsen af ERTMS i en række jernbanekorridorer i EU er at flytte så meget godstransport som muligt fra vej til bane. Bl.a. derfor er ’Korridor B’ blevet forlænget via en ny EU-forordning om ’Korridor 3’, der udstrækker banen helt ned til Palermo på Sicilien.

ERTMS skal ”forøge den tekniske og operationelle interoperabilitet, så lokomotiver kan grænseoverskride med færrest mulige forhindringer. Programmet for ’Korridor B’ kan ifølge Banedanmark muliggøre en forøgelse af godsmængden langs korridoren på mindst 85% i 2020 i forhold til 2007.

For Danmarks vedkommende forventes

indførelsen af ERTMS langs Korridor B at forøge antallet af godstog med ca. 50% på strækningen, der i første omgang går via Fyn og Jylland, men som senere skal gå via Femern Bælt. På Øresundsforbindelsen forventes der en forøgelse af godstog på dagligt fra 32 i 2005 til 66 allerede i 2015.” Sådan står der i et statusnotat i sagen, som Transportministeriet har været så venlig at udarbejde på Jernbane Tidendes anmodning.

Udvidelse af arbejdsområdet Man har besluttet at indarbejde Godsforordningen i planlægningen. For at forberede, at ’Korridor 3’ (Stockholm-Palermo) kan blive operationsklar allerede til november 2015, er der nedsat en særlig ’Task Force’, som skal pege på, hvordan godskorridoren skal drives. ”Godskorridoren bliver en driftsorganisation, som skal hvile på en implementeringsplan, en investeringsplan, et markedsstudium, en kapacitetsfordeling og en kanaltildeling: one-stop-shop”, hedder det i notatet fra ministeriet.

Forbedringerne med ERTMS Ved en fuldstændig udrulning af ERTMS 2020/21 forventes følgende forretningsforbedringer: Forøgelse af pålidelighed: 20% Kapacitetsforøgelse: 45% Reduktion i transporttid: 15% Omkostningsreduktion for infrastrukturforvaltere: 10% Planen vil indebære strategiske valg: Fjernelse af infrastrukturelle flaskehalse (f.eks. gennem anlæggelse af nye linjer). Skabelse af et samlet servicekoncept.

Kilde: Transportministeriet

Flaskehalse på begge sider af Femern Den nye forbindelse mellem Rødbyhavn og Puttgarten via Femern Bælt er for længst aftalt mellem Danmark og Tyskland. Aftalen indebærer, at Danmark skal stå for finansiering og anlæg af kyst-kyst-anlægget, hvor man har foretrukket en tunnelløsning mellem de to lande, samt ikke mindst opgradering af egen infrastruktur.

Projekteringsloven for Femern Bælt-forbindelsen blev vedtaget den 15. april 2009.

Som led i opgraderingen af det sjællandske jernbanenet er den nye bane til Ringsted via Køge. Desuden skal der ske elektrificering og udbygning af jernbanen til to spor mellem Ringsted og Holeby.

Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) og Folketinget er siden Femer Bælt-lovens vedtagelse blevet præsenteret for en væsentlig praktisk og økonomisk udfordring, nemlig om der skal repareres eller bygges en helt ny broforbindelse i stedet for den nuværende tærede, revnede og rustne Storstrømsbro.

Desuden er der en såkaldt ’timings-udfordring’: Vor store nabo mod syd har ganske vist forpligtet sig i EU-regi til at foretage en række infrastrukturforbedringer. Men tyskerne har tilsyneladende endnu ikke bevilget så meget som 1 euro til at modernisere og udbygge den enkeltsporede, nedslidte og forældede banestrækning fra landfæstet i Puttgarden ned over Femern, gennem Østholsten til Lübeck og videre mod Hamborg.

Forbedringer over Øresund Af Morten Friis Jørgensen Foto: Tao Lytzen

Embedsmændenes samarbejde over grænserne om ERTMS og ’Korridor B’ har medført, at der er aftalt ’markante tekniske forbedringer’ mellem Danmark og Sverige for Øresundstrafikkens vedkommende.

En forhindring for interoperabiliteten mellem Danmark og Sverige er fjernet.

De danske og svenske udrulningsplaner for ERTMS havde i forvaltningssprog ”behov for gensidig tilpasning”, så jernbanetrafikken over Øresund kan forløbe så uhindret som muligt.

Derfor har teknikere og embedsmænd fra de to lande længe arbejdet med en løsning, som skal sikre, at udrulningen af ERTMS i de to lande ikke forsinkes. Sverige har således fået dispensation fra Den Europæiske

Udrulningsplan i forbindelse med udrulning af ERTMS i City-tunnelen i Malmø.

Den dispensation udløber i december 2013.

Ifølge et notat fra Trafikministeriet til Jernbane Tidende har Banedanmark og Trafikverket nu ”fundet en løsning baseret på en midlertidig anvendelse af STM, således at alle lokomotiver, der befærder grænsen, kan køre, hvor ERTMS endnu ikke er installeret, og på at Sveriges dispensation forlænges til 2015, hvor installationen af STM kan ibrugtages (STM: Specific Transmission Module, oversætter informationen fra de eksisterende systemer i infrastrukturen til ERTMS etableret i lokomotivet).

De to lande har nu indgået en aftale, som sikrer, at en STM installeres betids”, hedder det i notatet.

Det har ikke været muligt at få defineret nærmere, hvad ”betids” indebærer.

21

VÆLG TRYGHED FOR ALLE Tjenestemændenes Forsikring har gennem årene nydt godt af det tætte samarbejde med Tryg Forsikring. Det sikrer gode forudsætninger for at kunne tilbyde attraktive forsikringer. For en del år siden blev Tryg omdannet fra et gensidigt selskab til at være et børsnoteret aktieselskab.

Foto: Søren Jonesen, Photo & Co

De fleste medlemmer af Dansk Jernbaneforbund nyder godt af billige forsikringer via Tjenestemændenes Forsikring. For at det kan fortsætte, er det vigtigt, at de rette personer vælges til repræsentantskabet i Tryghedsgruppen.

Omdannelsen blev lavet for at sikre et stærkere og mere robust kapitalgrundlag - så man fx kan styre igennem kriser som den nuværende finanskrise.

Da man lavede omdannelsen, blev TryghedsGruppen skabt. TryghedsGruppen ejer 60% af aktierne i Trygog er dermed garanten for et stærkt og robust kapitalgrundlag.

Det vil fx være • forbedring af indretning af hospitalers børneafdelinger Jeg stiller op til valg til repræsentantskabet i Trygheds- • støtte af aktiviteter om at give gode oplevelser til børn og unge, der rammes af alvorlig sygdom Gruppen, fordi TryghedsGruppen har et fornemt og • midler til forskning i børnesygdomme vigtigt formål i vores samfund, og fordi jeg gerne vil være med til at udvikle og fastholde den platform, der • kampagner og information om den gode og sunde livsstil er allerede er skabt til at investere i TryghedsGruppens kerneområder - nemlig sundhed, sikkerhed og redning. • forebyggelse af vold og mobning • etablering af sikker skolevej Hvis jeg bliver valgt, vil mit primære fokus være rettet • sikre et trygt og sikkert natteliv for ungdommen mod at gennemføre og investere i vores børn og unges Valget er også vigtigt af en anden grund: sundhed og sikkerhed.

FAKTA OM VALGET Hvem kan stemme?

Personer, der har en forsikring i Tjenestemændenes Forsikring, Tryg eller en opsparing i Nordea Liv & Pension, kan stemme til valget.

Hvornår er der valg?

Valget i Region Syddanmark afvikles fra 24. januar til 7. februar 2012. Der skal vælges 15 repræsentanter.

Hvordan foregår valget?

Hvis du er stemmeberettiget, modtager du i januar 2012 et valgbrev fra TryghedsGruppen. I brevet ligger en stemmeseddel og en valgavis, der fortæller dig mere om valget og de kandidater, der stiller op.

22

De seneste år har der været kræfter, der har arbejdet på at opløse TryghedsGruppen. Det vil ødelægge hele konstruktionen bag Tryg - og i sidste ende betyde, at Tjenestemændenes Forsikring ikke kan tilbyde attraktive forsikringer. Derfor vil jeg klart anbefale, at I stemmer på en kandidat, der vil arbejde for fortsat at udvikle Tryg og TryghedsGruppen.

Der er tre vigtige punkter i de kommende år: • Tryghedsgruppen skal fortsat være et robust kapitalgrundlag bag Tryg. De seneste års finanskrise har skabt usikkerhed i mange brancher - også forsikringsbranchen. Det er vigtigt for forsikringstagerne, at der er en solid ejer, som kan skabe ro og tryghed.

• TrygFonden skal fortsætte sit vigtige arbejde. I dag støtter TrygFonden mange vigtige projekter fra børns trafiksikkerhed over kystlivreddere og hjertestartere til vigtig forskning. Den type arbejde vil vi gerne fortsætte og styrke i de kommende år.

• TryghedsGruppen skal fortsat investere inden for sine kerneområder - forsikring, sundhed, sikkerhed og redning. Via investeringerne skal man være med til at styrke arbejdet med at skabe mere tryghed i Danmark - og samtidig sikre et konkurrencedygtigt afkast.

Jeg har brug for din stemme til at virkeliggøre en endnu højere tryghed for vores børn og unge, uanset hvor de færdes, eller hvis de bliver ramt af alvorlig sygdom.

Så husk at stemme - og stem til fordel for børn og unge.

Med venlig hilsen Henrik Horup Næstformand i Dansk Jernbaneforbund & Bestyrelsesmedlem i Tjenestemændenes Forsikring

Hvad er TryghedsGruppen?

TryghedsGruppen blev dannet ved omdannelse af Tryg Forsikring til aktieselskab (fra et gensidigt selskab).

TryghedsGruppen ejer 60% af aktierne i Tryg. TryghedsGruppen er en selvejende virksomhed, der bygger på medlemsdemokrati. Gennem TryghedsGruppens ejerskab af Tryg har TryghedsGruppen et stærkt kapitalgrundlag, der igen giver et solidt fundament til at sikre kontinuitet i TryghedsGruppens og TrygFondens aktiviteter. Overskud bruges på danskernes tryghed i dag og i fremtiden gennem de almennyttige aktiviteter i TrygFonden.

I 2012 forventes det, at der vil blive uddelt midler i størrelsesordenen 500 mio. kr. til danskernes tryghed.

TryghedsGruppen bygger på medlemsdemokrati, hvor medlemmerne kan stemme til repræsentantskabet.

Repræsentantskabet • Medlemmerne vælger repræsentantskabet.

• Repræsentantskabet vælger bestyrelsen.

• Repræsentantskabet drøfter og beslutter overordnede strategier for TryghedsGruppen.

• Repræsentantskabet har 70 medlemmer.

• TrygFonden er en del af TryghedsGruppen.

• Repræsentantskabet beslutter hvor mange mio. kr., der skal overføres til TrygFonden.

Mission og vision TryghedsGruppens mission er at skabe tryghed gennem investeringer og almennyttige aktiviteter.

TryghedsGruppen vision er at være førende inden for udvikling af virksomheder og almennyttige initiativer, der bidrager til tryghed i Norden.

TrygFondens formål er at skabe mere tryghed i Danmark, og fondens fokus område er initiativer tæt på danskernes hverdag.

23

Arbejdsskadebarometer

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2010 medlemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 24.989.480,-. Desuden blev der opnået løbende ydelser på i alt 148.975,- pr. måned.

Medlemmer

Erstatningstype

Her ses en samlet oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jernbaneforbund i perioden 1. januar 2011-11. november 2011:

Kapitalerstatning

9

Tilkendt tilskadekomstpension

19

Erhvervsevnetab (kapital)

14

Erhvervsevnetab (løbende)

2

Behandlinger

29

Varigt mén

1

Privat forsikring

383.520,00

7

Via advokat

537.719,87

3

Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

5

Anden erstatning/godtgørelse

I alt

24

I 2011 har forbundet til og med 11. november hjulpet medlemmerne til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 13.913.331,-. Desuden er der blevet opnået løbende ydelser for 94.608,- pr. måned.

Løb. erstat.

10.066.763,06 94.608,00 50.263,22 2.222.471,00

27.135,14 625.458,97 12.600356,26

94.608,00

ARBEJDSSKADER Har du været udsat for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen - hverdage kl. 9 til 16 - på tlf.

3613 2514, eller til arbejdsskadesagsbehandler Ole Husted Andersen på tlf. 8694 6459. Husk at orientere din sikkerhedsrepræsentant.

Ny lovgivning I skrivende stund er der mange lovændringer på vej fra den nye regering.

Den umiddelbart mest betydningsfulde for medlemmerne i Dansk Jernbaneforbund er vel nok tilbagetrækningsreformen. Lige nu er lovforslaget i høring.

Det vil sige, at vi ikke i dag kender det nøjagtige indhold af den nye lov.

Der er tale om nye love om alder for tilgang til folkepension, ændring af efterlønsordningen og fleksydelsesordningen. Derudover skulle der også være nye regler på vej omkring almindelig offentlig førtidspensionering for de mennesker, der er nedslidte.

Jeg har haft en del opringninger fra medlemmer, der har læst om en kommende mulighed for skattefri udbetaling af

de bidrag, som nogle af os gennem årene har indbetalt til efterlønsordningen.

Jeg anbefaler, at man ser tiden an.

Ingen ved med sikkerhed, om det bliver en realitet. Hvis det bliver en mulighed, er jeg sikker på, at A-kasserne kan være behjælpelige med at beregne de økonomiske konsekvenser for den enkelte. Vi vil selvfølgelig her i huset følge med i udviklingen.

Kort fra hverdagen Sum ved kritisk sygdom til ansatte Jeg har i den sidste tid haft mange forespørgsler vedrørende sum ved kritisk sygdom. Sum ved kritisk sygdom kan udløses ved helt klart definerede diagnoser.

For overenskomstansatte er denne forsikringssum administreret af Pensionsselskaberne. Det vil sige at medlemmet skal kontakte sit pensionsselskab for at få fremsendt et ansøgningsskema.

For tjenestemandsansatte er forsikringssummen at finde i Forenede Gruppeliv. Den ansatte skal kontakte sin leder og bede denne om at fremsende et påtegnet ansøgningsskema. Det gælder både ansatte i DSB og i Banedanmark. Ægtefællepension/ Tjenestemænd Medlemmer fra Pensionistsektionen kontakter mig ofte omkring regler for ægtefællepension. Det kan være et medlem, som gerne over for sin ægtefælle vil have klargjort, hvad der sker, såfremt medlemmet falder væk først. Det kan også være en enke eller en enkemand, der pludselig får brug for oplysninger om de økonomiske muligheder. Flere voksne børn går ofte ved et dødsfald ind og overtager de praktiske opgaver i forbindelse med, at deres mor eller far er død, hvorfor jeg også får en del henvendelser fra voksne børn.

De generelle regler er, at der er ægtefællepension til den efterlevende efter en tjenestemandspensionist (gælder ikke for samlivsforhold). Det kræver dog, at ægteskabet var indgået, inden medlemmet fratrådte sin stilling for at gå på pension.

Den efterladte ægtefælle får så den afdødes pension uændret i tre måneder.

Derefter udbetales ægtefællepensionen til den efterlevende ægtefælle. Ægtefællepensionen udgør som hovedregel 71% af den afdødes pension. Såfremt tjenestemandspensionen har været tilkendt på grund af sygdom, kan der være andre forhold, der spiller ind på størrelsen af ægtefællepensionen.

Jeg synes, det er vigtigt i overvejelser omkring økonomi i den situation at være opmærksom på andre forhold også. Her tænker jeg på folkepension, hvis parret er oppe i den alder.

Hvis både den afdøde og ægtefællen var folkepensionister, vil medlemmets folkepension blive udbetalt til den efterladte i tre måneder. Kommunen vil derefter beregne en folkepension til den efterladte ud fra de nye indkomstforhold. Det vil sige, at ægtefællepensionen så er en indtægt for den efterladte, og den vil dermed påvirker udbetalingen af pensionstillæg med mere.

Det er også vigtigt at være opmærksom på andre tilskudsmuligheder såsom boligydelse til leje-, andels- og ejerboliger.

Ordningen er afhængig af boligens størrelse, husleje og indtægt.

Som et alternativ kan ejendomsskatten ”indefryses” i ejerboligens værdi. Denne ordning er ikke afhængig af indtægtsforhold.

Midt i sorgen over at have mistet en ægtefælle kan det være meget vigtigt at få klarhed over økonomien fremover, og jeg står gerne til rådighed ved tvivlsspørgsmål. Ægtefællepension/ Overenskomstansatte Overenskomstansatte har deres pensionsopsparing i et pensionsselskab. Disse pensioner er ”skruet” individuelt sammen.

Det betyder, at jeg ikke kan gennemgå dem forholdsvist enkelt som for tjenestemænd.

Forskellen er, at ordningerne er baseret på opsparing, og denne opsparing kan det enkelte medlem så bruge på forskellige måder. Der kan også være forskellige betingelser i forhold til udbetaling til den efterladte. Det er ikke altid en betingelse i disse ordninger, at ægteskab er indgået.

De enkelte pensionsselskaber er selvfølgelig til rådighed for rådgivning.

Pensionsselskaberne gør ofte opmærksom på, at opsparingerne til pension bør efterses af medlemmet med faste mellemrum, således at ændringer i det private liv, såsom skilsmisse, samlivsophør med videre kan indgå i overvejelserne omkring de ydelser, som medlemmet ønsker udbetalt ved et dødsfald.

25

Pensionistsektionen

Pensionistsektionen

Nyt fra bestyrelsen

Tillæg for DJ Pensionisternes sektion Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61, 5210 Odense NV Telefon 20 95 36 37 dj.pens@talnet.dk Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri@talnet.dk Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig, 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@mail.dk Stof til Pensionistsektionen skal sendes til Uffe Skov Pedersen senest den 23. december 2011 Alt vedrørende adresseændringer mv. skal sendes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00 Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund på telefon 36 13 25 00

VIGTIGE DATOER • 95 års jubilæumsfest i Fredericia 18. april 2012, annonceres i blad nr. 1/2012 • Sektionsmøde i Fredericia 22. maj 2012, annonceres i blad nr.

2/2012

26

Endelig er de sidste detaljer ved at være på plads til jubilæumsfesten i 2012.

Af Uffe Skov Pedersen Arbejdet med planlægningen af jubilæumsfesten i Fredericia 18. april er i fuld gang og lægger beslag på en stor del af bestyrelsesarbejdet. Tilmeldingskupon kommer i blad nr. 1 2012 og på vores hjemmeside i 2012. Læs meget mere om festen på modstående side i dette blad.

Bog De sidste detaljer om udgivelsen af sektionens bog om kalde- og tilnavne er efterhånden på plads. Bogen skal være færdig og til salg på jubilæumsfesten i Fredericia. Det kan dog allerede nævnes, at der satses benhårdt på at udgive en virkelig flot bog. Bogen vil blive udgivet i et første oplag på 1000 eksemplarer, og den udgives med originale tegninger af en af Danmarks bedste bladtegnere.

I det sidste nummer af Jernbane Tidende efterlyste Poul Erik Christensen bidrag fra bladets læsere til bogen. Sara Klærke, bogens forfatter, fortæller, at virkelig mange læsere fulgte opfordringen og sendte bidrag. Tak for det.

Møder og kursus Årets andet pensionistkursus er med suc-

ces blevet holdt i Svendborg. Der var fuldt hold, og alle kunne tage hjem med nyt i rygsækken glade og tilfredse.

Også årets medlemsmøder er nu slut med succes. Det blev til to landsdækkende møder i henholdsvis Helsingør og Odense plus det nyskabende lokale medlemsmøde i Hjørring.

For få år siden udeblev en del medlemmer, der havde tilmeldt sig sektionens arrangementer, uden at melde afbud. Det koster dyrt, sektionen skal nemlig også betale for dem, der ikke møder op uden afbud.

Derfor opfordrede bestyrelsen den gang til, at man skal huske at melde afbud, hvis man bliver forhindret i at komme. Opfordringen hjalp, og sektionen har sparet mange penge på den konto.

Desværre er der nu igen nogen, der har glemt den gode vane. Til medlemsmødet i Odense var der igen alt for mange, der blev væk uden afbud.

Medlemstal Selv om sektions samlede medlemstal uundgåeligt vil falde de kommende år, kan bestyrelsen glæde sig over, at stadig mange nye pensionister melder sig ind i DJ Pensionistsektion. Derfor er der intet der tyder på, at vi ikke er mange nok til at fejre foreningens 100 års fødselsdag i 2017.

Den 14. januar 2012 runder vores forening 95 år, og det fejres med et brag af en fest 18. april i Fredericia.

Mød op og være med til at gøre dagen til en ganske særlig dag. Alt er gjort klar, rammerne er lagt, sølvtøjet er pudset. Der serveres en tre retters menu inklusive vine samt en øl eller vand efter maden.

Klaus og Servants spiller under spisningen og byder senere op til dans. Efter spisningen underholder Keld og Hilda.

I 2007, hvor foreningen fyldte 90 år, var vi cirka 1400 deltagere, og denne gang håber vi på samme høje antal.

Prisen er den samme som i 2007, 100 kr. pr. deltager. Bemærk at festen kun er for medlemmer af DJ Pensionistsektion samt ægtefælle eller samlever.

For de 100 kr. får du: • Tre retters menu, vin og kaffe • En øl eller vand efter spisningen • Musik ved Klaus og Servants • Underholdning ved Keld og Hilda • Bustransport til og fra Messecenter Fredericia Sted og tid Festen afholdes i Messecenter Fredericia 18. april 2012 og starter præcis kl. 12.00 og slutter 19.00.

Transport Vælger du at benytte toget til festen, vil der være gratis bustransport fra Vestudgangen (den nye) i Fredericia. Medlemmer fra lokalforening Fredericia står parat til at guide dig, når du ankommer med toget. Bustransporten starter kl. 10.45 og afpasses efter de tog, der ankommer til Fredericia station omkring kl. 11.00. Og modsat når fester slutter. Har du ikke personalebillet så kontakt sektionsformanden.

Hvor skal du sidde Tilmelder du dig gennem en lokalforening, får du besked derfra. Tilmelder du dig individuelt, får du adgangskort med bordnummer tilsendt fra sektionen. Der bliver dækket op til 16 personers borde.

Tilmelding Tilmeldingen kan ske enten via tilmeldingskupon i blad nr. 1/2012 eller via mail (i 2012) eller gennem din lokalforening.

Tilmelder du dig via din lokalforening, skal betalingen også ske der. Tilmeldingen og betaling skal ske senest 23. marts 2012.

Bemærk at betalingen følger tilmeldingen, navn og medlemsnummer skal oplyses.

Læs meget mere om tilmeldingen i blad nr. 1, der udkommer senest 28. januar 2012.

27

Pensionistsektionen

Invitation til 95 års fødselsdag

Pensionistsektionen

65 år i DSBs tjeneste – hvad siger du så?

De må have været glade for ham derovre i Førerbunkeren (kælenavn for Generaldirektoratet), for Ole Nørregaard Pedersens store viden og gode formuleringsevne er blevet udnyttet til virke for etaten til spændende opgaver over hele landet.

Af Sara Klærke

Et aktivt menneske Som det er fremgået andre steder i bladet, søger vi oplysninger om tilnavne suppleret med anekdoter fra arbejdspladsen. Som en start på jagten satte undertegnede sig allerførst i forbindelse med Ole. Selv siger han, at han aldrig har søgt de spændende jobs ved DSB, han har fået dem tilbudt, og det er nok efter fortjeneste, for han har fyldt meget i landskabet ved sin dygtighed og popularitet, fra han som 15-årig startede ved Aalborg Privatbaner, på Åbybro station, til han blev pensioneret i Odense som funktionsleder for passagertrafikken på Fyn, hvor han også stod til rådighed for Generaldirektoratets Sekretariat ved arbejdet med at omforme DSB til en moderne salgs- og servicevirksomhed. Indtil da havde han gjort tjeneste på adskillige stationer, fx Ålborg og Padborg lige efter krigen, og en tur omkring Rejsebureau virksomheden, for eksempel som leder på Bornholm, og ikke mindst som trafikinspektør ved 4.

Trafiksektion i Fredericia. Men ikke nok med det! I mange år efter pensioneringen fik han et virke som omviser på Jernbanemuseet i Odense, hvor viden og fortælleglæde kom til udfoldelse. Han stoppede først for et par år siden. Han er fra 1927 og bor i Ullerslev, hvor vi besøgte ham.

Brandmajoren Måske er han bedst kendt blandt jernbanefolket som Brandmajoren, hans personlige kendenavn, opstået efter en hændelse i Middelfart med brand i lyntoget Uldjyden, hvor han som togledervagt efter omstændighederne var nødsaget til at træffe en selvstændig beslutning om

28

indsættelse af et erstatningstog, hvorved passagererne kun fik en times forsinkelse.

Han var usikker på chefens bedømmelse, men blev næste morgen mødt med: ”Den klarede De sgu meget godt, Brandmajor!”

Og navnet hang ved siden. Selv siger han: – En overgang lød jeg også navnet Skrækkelige Olfert og muligvis andet.

Han lyser op og fortæller om forskellige personligheder, han har mødt. En af dem var Ritmesteren i Padborg, der var en særpræget mand, der næppe havde bestået prøverne som forudsætning for tilnavnet. Han bar kraftig hårvækst med overskæg og monokel og var ikke en specielt velsoigneret person, men havde lune. Chefen fra 4. Trafiksektion, Plan,

greb under besøg på Padborg station af en eller anden grund billetsaksen (til fraklip på børnebilletter) og klippede halvdelen af Ritmesterens smukt svungne overskæg af, men manden havde konduite nok til at gribe en 25 øre i bukselommen og sige: ”Jeg plejer at give 50 øre for at få studset overskægget!” Undervejs i samtalen dukker der sjove tilnavne og pudsige anekdoter op. Ole har altid haft en velkendt sans for at vinkle en anekdote, og har kendskab til mange mennesker og deres navne.

Husker stort og småt Der var lokofører Chr. Barbryst, der aldrig brugte skjorte under vesten og så farlig ud efter kørsel med damp. Han var en eminent danser, og når dameklubber bestilte udflugtstog med dansevogn bad de om få ham med, og så sjælede de rundt i dansen med deres nykrøllede hår mod hans behårede bryst. Der var en Bette Niels og Chaplin med de udadvendte fødder og Søren Dobbeltøl og så var der ham, der boede i en gammel tyskerbarak i Tinglev lige efter krigen. Han brugte at tage bad under de store vandkraner på perronen. Vandstrømmen var så kraftig, at bukserne en dag røg af, og han stod splitternøgen til stor fornøjelse for passagerer i forbikørende tog.

Den, der taler med Brandmajoren, kommer i godt selskab, og han kan blive ved, resten er noteret i huskebogen.

FOTOKONKURRENCE

Foto: Peter Mazanti Albertsen Vinderen af fotokonkurrencen i blad nr. 5 er Torben Omø Christiansen, Dalmose, og Dalmose station er netop svaret på konkurrencen i dette blad.

Det nye konkurrencebillede er igen af en nedlagt station, og igen er det sjællænderne, der er tættest på svaret.

Har du et bud på svaret, skal det sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde eller på mail uffesp@mail.dk senest 23. december. Og blandt de rigtige besvarelser trækkes der lod om to flasker rødvin af god kvalitet.

Af Uffe Skov Pedersen

Poul Erik Christensen.

Sektionen har afholdt to landsdækkende medlemsmøder i 2011. I Helsingør deltog cirka 159, i Odense valgte 238 medlem-

mer at bruge en dag i selskab med DJ Pensionistsektion. Flotte deltagerantal begge steder, og møderne forløb tilfredsstillende: Fin stemning og hygge og god mad!

Til næste år fortsætter rækken af medlemsmøder. Mere om disse i kommende numre af bladet!

Sara Klærke, forfatter til vores nye bog.

Henry Bæk Kristensen.

Der var storskærme til de bageste i salen.

Ny lokalforening i Esbjerg - igen Af Uffe Skov Pedersen

For fjerde gang i historien er der nu oprettet en lokalforening i Esbjerg. Det blev resultatet af den stiftende generalforsamling 4. oktober med 38 fremmødte, og dermed lykkedes det for en kreds af medlemmer at lukke hullet efter den lokalforening, der lukkede først på året.

Følgende blev valgt til bestyrelsen: Erik

Kvorning, Kurt Jensen og Simon Rasmussen. Poul Christiansen og Ulrik Petersen blev valgt som suppleanter.

Ernst Pedersen og Erik Skøtt blev valgt som revisorer. Endelig blev Holger Barlo valgt som revisorsuppleant.

Efterfølgende konstituerede bestyrelsen sig således: Formand Erik Kvorning, næstformand og sekretær Simon Rasmussen og Kurt Jensen kasserer.

Generalforsamlingen sluttede med kold kartoffelsalat og frikadeller og godt humør over, at det blev til en forening igen.

DJ Pensionistsektion ønsker alle sine medlemmer en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Bestyrelsen

29

Pensionistsektionen

Medlemsmøder

Pensionistsektionen

Læserindlæg:

Afsporing undgået i Horsens!

DSB seniorklub Horsens - Skanderborg har undgået en afsporing eller rettere sagt en pinlig situation, hvor klubben stod uden lokaler.

Klubbens tidligere lokaler: Klubhuset i det gamle DSB kolonnehus for enden af godsterminalen og skydebanen med mødelokale under godsterminalen, er fjernet for at give plads til en ny busterminal.

Oslotur Søndag 6. til tirsdag 8. maj 2012 arrangeres en tur til Oslo med DFDS for medlemmer af DJ Pensionistsektion. Afgang bliver fra København. Er du interesseret sæt kryds i kalenderen. Oplevelserne vil stå i kø under besøget i Norges hovedstad: Eksempelvis modtagelse på Rådhuset og en tur til Holmekolmen.

30

Gode råd var dyre, kommunen kunne ikke hjælpe og private lokaler var for dyre at leje. Så det så lidt sort ud med de hyggelige sammenkomster.

Takket være nogle aktive og fremsynede medlemmer, lykkedes det at låne lokaler af Horsens Boldklub Vestergade 92, Horsens, som ejes af Horsens kommune,

cirka en kilometer fra, hvor det tidligere klubhus lå. Her kan klubbens medlemmer fortsat mødes til socialt samvær et par timer med kaffe og en enkelt til halsen, kl.

9.30 den første torsdag i måneden.

Det var dejligt at møde en bestyrelse for Horsens Boldklub, der var forstående for vores problemer.

Det er fortsat seniorklubbens bestyrelse med et par aktive medlemmer, der tager sig af det praktiske (lave kaffe, sælge øl med mere) for at holde prisen nede, så alle kan være med.

I torsdags havde klubben sit første møde i de nye lokaler. Der mødte 32 medlemmer op, efter at formanden havde kontaktet alle medlemmerne personligt og oplyst om den nye adresse. Der var en dejlig stemning og der blev udtrykt glæde ved de nye lokaler.

Skulle der være nogle DSB pensionister, fra vores område, der har lyst til at blive medlem eller blot lyst til at komme og se hvordan vi har det nu, er de velkomne, vi har masser af plads. Er du interesseret kontakt eventuelt Ove Henning Laursen, Vænget 15, Vinten, 8700 Horsens, tlf.: 75 65 75 30, mail: oves@ email.dk P.b.v.

Ove Laursen

Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokalforening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Esbjerg: Tirsdag 17. januar kl. 14.00 17.00 Fritidshuset, Kirkegade 51: Banko: Vi spiller om vin, chokolade med mere.

Tilmelding Simon Rasmussen, Skoleparken 45, 1. tv, 6705 Esbjerg Ø, telefon 21 14 11 21, e-mail.: srr@esenet.dk, senest 12. januar.

Helsingør: Onsdag 25. januar: Generalforsamling: 1. Valg af dirigent, 2. Formandens beretning. 3. Kassererens regnskab, 4.

Indkomne forslag, der skal være formanden i hænde senest 13. januar, 5. Valg: A: Valg af kasserer, B: Valg af 1 bestyrelsesmedlem, C: Valg af 1 bestyrelsessuppleant, D: Valg af en bestyrelsessuppleant, E: Valg af 1 bilagskontrollant, F: Valg af 1 bilagskontrollantsuppleant, G: Valg af brugerrådsrepræsentant, H: Valg af en brugerrådssuppleant, 6. Eventuelt. Efter generalforsamlingen serveres gule ærter og pandekager. Ærterne er gratis, men af hensyn til leveringen er tilmelding nødvendig senest 13. januar.

Fredag10. februar: Bingo.

Horsens Skanderborg: Torsdag 5. januar: Ordinært møde. Udlevering af årsprogram.

Høje Tåstrup, Roskilde og Omegn: Mandag 9. januar kl. 14.00: Nytårskoncert og kaffebord pris kr. 50.

Mandag 13. feb. kl. 14.00: Fastelavnsfest med tøndeslagning, fastelavnsboller, kåring af kattekonge og dronning. Pris kr. 40. Tilmelding til formanden senest 6. februar.

Korsør: Torsdag 5. januar kl. 14.00: Bankospil.

Torsdag 19. januar: Nytårskoncert ved Storebæltskoret. Et af de dygtigste kor i regionen. Husk tilmelding 5. januar. Pris 20 kr. Kaffe og lotteri i pausen.

Onsdag 25. januar: Besøg på Politihistorisk Museum, invitationen fik vi efter foredraget om PETs politiarbejde.

Tilmelding 19. januar. Pris 150 kr. Afgang Korsør station 9.45, ankomst Nørreport 10.58. 10 minutters gang til museet. Frokost i restaurant Sebastopol.

Torsdag 2. februar: Banko. Tilmelding 19. januar.

Torsdag 9. februar: Fastelavnsfest, kaffe og fastelavnsboller. Senere tøndeslagning. Afstemning om bedst udklædte M/K. Musik, sang og underholdning.

Lotteri i pausen. Pris 100 kr. Tilmelding 2. februar.

København: Mandag 23. januar kl.

11.45: Mødested: Banedanmark, Amerika Plads 15,ved linje 26’s endestation. Direktør Jesper Hansen fortæller om fremtiden og investeringer på DSB’s skinnenet. Der er mulighed for at spise en let frokost bagefter. Tilmelding, se senere.

Torsdag 26. januar og torsdag 16. februar kl. 11.30 Købmagergade 37: Post og Telegrafmuseet. Besøget fordeles over to dage af hensyn til pladsen på museet På museet kan du se interiøret fra en postpakvogn (tog 85), diligencekøretøjer, isbåd og telegraf samt de første telefoner op til vore dages mobiltelefon. Derefter går vi i "Kartoffelkjælleren" i Krystalgade til varm gløgg, tre retters menu, øl, vin eller vand. Kaffe avec, pris 150 kr. Tilmelding Baadsgaard, 35 26 10 44, senest 30. december.

Lolland - Falster: Onsdag 4. januar kl. 14.00: Møde med forelæggelse af forårets program. Bemærk: Fremover er mødedagen tirsdag.

Tirsdag 17. januar kl. 14.00: Videofilm fra foreningens første ture. Enten til Elisabethzeel i 97 (35 min.) eller til Hinterthiersee 98 (48 min.).

Tirsdag 7. februar kl. 14.00: Generalforsamling i lokalet ved Kohaven.

Nordvestsjælland: Tirsdag 10. januar: Musikhuset kl.14.00 - 17.00: Underholdning i Musikhuset.

Tirsdag 14. februar: Bowling i Holbæk kl. 13.45 - 15.00, derefter kaffe i byen.

Nyborg: Tirsdag 10. januar kl. 14.00: Generalforsamling! Forslag til behandling skal være indsendt 14 dage i forvejen.

Mød nu op, så vi kan få ris eller ros fra jer, da det er medlemmerne, der bestemmer, hvad der skal ske i foreningen, Der serveres gratis kaffe og brød denne dag og måske en øl eller vand.

Næstved: Fredag 27. januar kl. 13.00: Foredrag.

Odense: Mandag 9. januar kl. 14.00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri.

Mandag 23. januar kl. 16.00: Generalforsamling med efterfølgende middag og dans hvor Joan spiller.

Mandag 13. februar kl. 14.00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri.

Ringsted: Mandag 9. januar kl.14.00 Anlægspavillonen: Banko. Husk at medbringe en pakke til cirka 25 kr.

Mandag 13. februar har vi møde samme tid og sted. Hanne og Ole Dalsgaard fortæller og viser billeder fra en rejse til Indien.

Struer: Mandag 2. januar kl. 14.00 17.00: Pladespil, amerikansk lotteri, kaffe og socialt samvær.

Mandag 16. januar kl. 14.00 - 17.00: Foredrag og kaffebord.

Mandag 30. januar kl. 14.00 - 17.00: Generalforsamling. Spisning fra kl. 13.00.

Husk tilmelding.

Mandag 13. februar kl. 14.00 - 17.00: Foredrag og kaffebord.

Sønderjylland: Onsdag 18.januar kl.

14.00 Smedeby Kro: Generalforsamling. Dagsorden ifølge lovene. Forslag til behandling skal foreligge hos formanden senest 2 uger før. På valg er Ervin Leary, Aage Juhl og Carl Dehlendorff samt revisor Svend Helge Christensen og revisorsuppleant Poul H. Jensen. Efter generalforsamlingen serveres gule ærter for 40 kr. Tilmelding til spisningen, 74 67 89 76, senest 11. januar.

Aalborg: Tirsdag 17. januar kl. 13.30 Vesterkær Kirkecenter: Musik og sang med ”De Musikalske Venner fra Vodskov”.

Kom og få en god start på året 2012.

Husk kop og brød.

Tirsdag 14. februar kl. 13.30. Vesterkær Kirkecenter: Foredrag. ”Fra Lolland til TV Nord”, med Jørgen Pyndt. Snyd ikke dig selv for en fornøjelig eftermiddag. Husk kop og brød. Århus: Onsdag 11. januar kl. 14.00 Østergade 30: Pakkefest og terningspil.

Kaffe og brød 25 kr.

Onsdag 25. januar kl. 13.30 Nytårsfest: 100 kr. Kaffe og brød 25 kr.

Onsdag 8. februar Østergade 30: Film.

Foto: Kaffe med brød 25 Ole kr. Husted Andersen

31

Pensionistsektionen

DET SKER I LOKALFORENINGERNE

32

FRIT ORD

Brugerbetaling på jubilæum Den 1. september 2011, skulle have været en glædens dag. Jeg havde været ansat i DSB i 25 år, så jeg regnede med at DSB ville afholde et jubilæumsarrangement for mig, efter de retningslinjer der er udstukket af koncernledelsen, men her tog jeg grundigt fejl. Det blev ikke en glædens dag, det blev den dag, hvor jeg mistede den sidste rest af korpsånd, glæden og stoltheden over at arbejde for DSB, var pludselig forsvundet.

Jeg havde glædet mig til at hænge indbydelser til mit jubilæum op på depoterne i Kalundborg, København, Næstved og Nykøbing Falster, så mine holdkammerater fra hold 2 kunne deltage i mit jubilæum, ligesom jeg havde glædet mig til at hænge en indbydelse op på Korsør depot, så de kollegaer jeg har delt depot med i 7 år, kunne deltage. Men sådan skulle det ikke være.

Når man er ansat i Fremføringen på Odense depot, er der helt specielle regler for, hvordan der afholdes jubilæum for lokomotivpersonalet. LPO Odense og DSB Odense har indgået en aftale om afholdelse af jubilæumsarrangementer, mig bekendt er denne aftale ikke vedtaget af medlemskredsen på nogen generalforsamling. Aftalen går ud på, at LPO Odense og DSB Odense deler udgifterne i forbindelse med afholdelse af jubilæumsarrangementer. Med i aftalen indgår der en bestemmelse om, at det kun er lokomotivførere fra Odense depot, der kan deltage ved lokomotivførernes jubilæumsarrangementer. Hvis jubilaren vil have andre DSB ansatte med til sit jubilæum, skal jubilaren selv betale for dem.

Nu er spørgsmålet: hvilken interesse har LPO Odense i at betale halvdelen af udgifterne, når DSB betaler hele beløbet, ud fra koncernledelsens retningslinjer for afholdelse af jubilæum? Og hvorfor bestemmer LPO Odense, at det kun er lokomotivfører fra Odense, der kan deltage, når DSB holder jubilæum for deres ansatte?

Jeg er ansat i DSB. Derfor kan jeg ikke forstå, hvorfor LPO Odense indgår i et samarbejde med DSB Odense om afholdelse af jubilæumsarrangementer i stedet for at varetage mine interesser.

Det er da mig, der betaler kontingent til fagforeningen.

Med dette indlæg håber jeg, at LPO Odense og DSB Odense tager deres aftale op til revision, så lokomotivførerne i Odense kan se frem til deres jubilæum med glæde og uden brugerbetaling.

Med venlig hilsen Lokomotivfører Skjold Vinther Blach Fremføring Odense LPO Lokalgruppe Odense vil gerne knytte et par kommentarer til ovenstående læserbrev fra Lkf. Skjold V.Blach, Mdt.Odense Historisk set er jubilæumsafholdelse i Odense ikke en ny begivenhed. Den rækker mindst 20 år tilbage i tiden, hvor det var LPA Od/Ng gruppen, som stod bag arrangementerne. Hovedsubstansen i arrangementerne var - og er, kollegaerne på depotets markering af en kollega på depotets jubilæum.

Rigtig mange kollegaer har gennem årene fået deres jubilæum markeret på denne måde, og skal man dømme ud fra de takkeskrivelser lokalgruppen gennem tiden har modtaget, må man sige, at markeringen af de jubilæer, har været en succes, som den enkelte kollega har

været glad for, og som også har styrket sammenholdet på depotet. Vi har ikke tidligere oplevet at omtalte praksis har givet anledning til kontroverser mellem lokalgruppen og medlemmet / jubilaren.

Skjold skriver, at lokalgruppens samarbejde med vores lokale ledelse omkring markering af jubilæer aldrig er blevet vedtaget på nogen generalforsamling.

Det har Skjold ganske ret i. Omvendt må man konstatere, at samarbejdet heller ikke på nogen generalforsamling er blevet forkastet. Alle som har deltaget på én generalforsamling siden 2004, har under kassererens regnskabsaflæggelse hørt, hvorledes tingene hænger sammen.

Lokalgruppen kan derfor undre sig over at Skjold, som har været næsten 10 år i Odense, kan blive overrasket over den praksis, der har været i lokalgruppen i hele perioden.

Som Skjold skriver, skulle et jubilæum jo gerne være en glædens dag, og da lokalgruppens fornemste opgave ikke er at genere medlemmerne, har lokalgruppen som en konsekvens af Skjolds brev, taget kontakt til vores lokale ledelse, for at bringe samarbejdet om jubilæer til ophør. Ophøret af samarbejdet sker med virkning fra den 1. januar 2012, hvorefter kommende jubilarer, må tage til takke med, hvad DSB kan og vil tilbyde.

På lokalgruppens vegne Kim Kyhn, Formand

33

MEDDELELSER

LPO DSB Lokalgruppe Kalundborg

LPO DSB Lokalgruppe Nykøbing F

LPO DB Schenker Lokalgruppe Fredericia

afholder ordinær generalforsamling onsdag den 25. januar 2011 kl. 14:30 på Star Bowling, Elmegade 16, 4400 Kalundborg.

afholder ordinær generalforsamling 28. januar 2012 kl. 10.00 i Jernbane Hjemværnets lokaler ved Fc. Nyk. F. Dagsorden ifølge gældende vedtægter.

Forslag angående vedtægter skal være bestyrelsen i hænde senest 20. januar 2012.

Der vil blive serveret en let frokost, efter generalforsamlingen vil der traditionen tro blive inviteret til fælles spisning.

Pensionerede medlemmer er velkomne til at deltage.

Dagsorden og tilmeldingslister bliver sat op på depotet.

afholder ordinær generalforsamling lørdag den 14. januar 2012 i LO-Huset, Valmuevej 1A ,7000 Fredericia.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Efter generalforsamlingen er der fællesspisning som vi plejer. Pensionister er velkomne.

Tilmelding kan ske til Per Jørgensen på 25 43 84 02 eller på listen på stuen.

På lokalgruppens vegne Per Jørgensen LPO DSB Lokalgruppe Odense afholder ordinær generalforsamling mandag den 16. januar 2012. Tid og sted følger på opslag på tjenestestedet senest d. 16. december 2011.

Pensionister er velkomne (tilmelding på tlf.: 24 68 72 51).

Dagsorden og tilmeldingsliste til spisning ophænges på tjenestestedet senest den 16. december 2011.

På lokalgruppebestyrelsens vegne Kim Kyhn Lokalgruppeformand

LPO DSB Lokalgruppe Esbjerg afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 31. januar 2012 kl. 14:00 på Esbjerg Højskole, Stormegade 200, 6700 Esbjerg.

Dagsorden ifølge gruppens vedtægter.

Forslag vedr. vedtægter skal være bestyrelsen i hænde senest søndag den 18. december 2011. Øvrige forslag skal være bestyrelsen i hænde senest tirsdag den 17. januar 2012.

Efter generalforsamlingen er der fælles spisning i højskolens kantine.

Lokomotivfører-pensionister er vanen tro meget velkommen til at deltage, også i den efterfølgende spisning Tilmeldingsliste vedr. spisning bliver fremlagt i briefing-rummet, Jernbanegade 37 i Esbjerg. Sidste tilmelding til fællesspisningen er fredag den 27. januar 2012.

På lokalgruppen vegne Jørgen Renner Christensen

34

På gruppens vegne Steen Rasmussen

LPO DSB LKI Gruppen afholder ordinær generalforsamling mandag d. 23. januar 2012 kl. 14.45, Hotel Plaza-Odense, Østre Stationsvej 24, 5000 Odense C. Dagsorden ifølge vedtægter. Efter generalforsamlingen er der fælles spisning, hvorfor tilmelding er nødvendig.

På bestyrelsens vegne Jørn E. Weiss LPO DSB Lokalgruppe København afholder ordinær generalforsamling torsdag den 26. januar 2012. Tid og sted fremgår af opslag på depotet.

Tilmelding til spisning på de fremlagte lister eller på mail sokris@dsb.dk.

På gruppens vegne Søren Max Kristensen Lokalgruppeformand

SPO DSB Lokalgruppe Kalundborg afholder årsmøde lørdag den 4. februar 2012. Vi starter kl. 14.

Der bliver efterfølgende spisning på Fjorden. Vel mødt.

På gruppens vegne Henrik V. Blunck Områdegruppe Metro

På bestyrelsens vegne Anders B. Petersen

LPO DSB Lokalgruppe Struer afholder ordinær generalforsamling fredag den 20. januar 2012 kl. 13:30 på Marina Club, Ved Fjorden 12 i Struer, med efterfølgende spisning.

Dagsorden ifølge vedtægterne, tilmeldingslisten til spisning ophænges på tjenestestedet.

På bestyrelsens vegne Jan Bech Danielsen

LPO DSB Lokalgruppe Århus afholder ordinær generalforsamling 2012, torsdag den 19. januar 2010 kl. 13:00 (i DSB kantinen i Sonnesgade).

Dagsordenen er jf. vedtægter og med efterfølgende spisning.

På vegne af lokalgruppebestyrelsen Hans S. Merstrand

TPO DSB Lokalgruppe Fredericia

afholder generalforsamling mandag den 6. februar klokken 14:00 i kantinen hos Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby.

Dagsorden udsendes senere.

Bestyrelsen indkalder til ordinært lokalgruppemøde onsdag den 8. februar 2012 kl. 13:00 på Lumbyesvej 2, Fredericia.

Dagsorden følger.

Efter lokalgruppemødet er der som sædvanlig spisning, hvortil vore pensionister er indbudte.

På bestyrelsens vegne Mogens Lauridsen

På lokalgruppens vegne Søren Peder Sørensen

LPO DSB Lokalgruppe Aalborg afholder generalforsamling onsdag den 18. januar 2012 kl. 12:30 i Håndværkernes Hus, Kattesundet 20, 9000 Aalborg.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Pensionister er meget velkomne til at deltage i den efterfølgende spisning, hvorfor tilmelding er nødvendig til kassereren på tlf. 24 68 75 71.

Med venlig hilsen Bestyrelsen

LPO DSB Lokalgruppe Fredericia indkalder til ordinær generalforsamling tirsdag den 17. januar 2012 kl. 13:00.

Dagsorden i henhold til gældende vedtægter, som bliver slået op lokalt.

Efter generalforsamlingen vil LPO være vært med en buffet, som medlemmerne kan tilmelde sig. Listen vil blive hængt op sammen med dagsordenen.

Generalforsamlingen afholdes i: Café FIC, Fredericia Idrætscenter, Vestre Ringvej 100, 7000 Fredericia.

På bestyrelsens vegne Palle Dahl

TPO DSB Lokalgruppe Århus indkalder hermed til ordinært lokalgruppemøde torsdag den 9. februar 2012 kl.

12:00 i kantinen Sonnesgade, Århus.

Tilmeldingsliste til efterfølgende spisning er ophængt på tjenestestedet.

Pensionister er velkomne til den efterfølgende spisning kl. 18:00 mod en egenbetaling på kr. 50,-. Tilmelding til kasserer Tina Bryder på tlf: 2468 9006.

LPO DSB Lokalgruppe Næstved afholder ordinær generalforsamling fredag den 27. januar 2012 kl. 14:00 i Metalhuset på Åderupvej 12 i Næstved.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Tilmeldingsliste til spisningen bagefter ophænges på tavlen ved siden af kontoret.

Venlig hilsen Lars Hansen

TPO DSB Lokalgruppe Struer afholder ordinært lokalgruppemøde onsdag den 11. januar 2012 på Marine Club Struer.

Pensionister er velkomne til at deltage i spisning efter mødet kl. 18.00. Pris kr.

50,-.

Tilmelding, som er bindende, senest den 4. januar 2012 til tgf. Knud Larsen på tlf. 24 68 66 12.

På Lokalgruppens vegne Knud Larsen Lokalgruppeformand

JUBILARER 40 år 17. januar 2012 Skibsassistent Hans Otto Christensen, DSB Helsingør-Helsingborg 1. februar 2012 Stationsbetjent Jørgen Andersen, DSB København Lokomotivfører Niels Marius Kildegaard Nielsen, DSB Nykøbing F 15. februar 2012 Lokomotivfører Erik Beck Andersen, DSB København Lokomotivfører (K) Hans Erik Sloth, DSB Århus 21. februar 2012 Stationsbetjent Ejvind Hertzum Nissen, DSBFirst, Kystbanen 25 år 1. januar 2012 Lokomotivfører Kim Vestergaard Clausen, DSB S-tog Lokomotivfører Freddy Jan Frederiksen, DSB Nykøbing F Togfører Leif Grønkjær, DSB Team Nord Lokomotivfører Jens Thornemann Hansen, DSB København Togfører Theis Hartvig, DSB København Banemontør Villy Iversen, Arriva Varde Lokomotivfører Lars Schou Jensen, DSB København Stationsbetjent Ulrik Jensen, DSB Struer Banemontør John A. Klavsen, Banedanmark Aalborg

Stationsbetjent Bodil H.M.S. Lange, DSB Kastrup Togfører Inge Marie Lassen, DSB Tinglev Stationsbetjent Søren Grejsen Lauritsen, DSBFirst Kystbanen Lokomotivfører Bo Vingum Nielsen, DSB Århus Lokomotivfører Niels Christian H. Poulsen, DSB København Lokomotivfører Bent H. Rasmussen, DSB Kalundborg Lokomotivfører Per Søndergaard Rasmussen, DSB S-tog Lokomotivinstruktør Rene Henri Rasmussen, DSB København Togfører Alice Kirstine Nørgaard Toudal, DSB København Togfører Hanne Østerbro, DSB Århus 26. januar 2012 Stationsbetjent Steen Bo Larsen, DSB Odense 1. februar 2012 Lokomotivfører Steen N. Beck, Lokalbanen Helsingør Stationsbetjent Bent Arne Hansen, DSB Nykøbing F Lokomotivfører Poul Lindbjerg, DSB København Stationsbetjent Allan Dich Nielsen, DSB S-tog Lokomotivfører Birgit Schmidt Nielsen, DSB Kalundborg Lokomotivfører Henrik Paw Nielsen, DSB København Lokomotivfører Kim Erling Nielsen, DSB Tinglev Togfører Jørgen Patrick Petersson, DSB København Stationsbetjent Rangerfører Jesper Rose, DSB København Brobetjent Jack Drage Sørensen, Banedanmark Frederik IX Bro Togfører Anette Thomassen, DSB Århus Lokomotivfører Per Benny Vilstrup Thomsen, DSB S-tog Stationsbetjent Allan Wilkie Vesterskov, DSB København Lokomotivfører Henning Winkel, DSB Næstved Lokomotivfører Jens Østerskov, DSB Nykøbing F 3. februar 2012 Togfører Erik Hansen, DSB København 14. februar 2012 Lokomotivfører Preben Würtz Jensen, DSB Aalborg

35

På sporet af 2011:

Det år da jernbanen kørte af sporet Det mest stabile ved den danske jernbane er efterhånden udgivelsesfrekvensen på ’På sporet af’ bøgerne.

Således også i år. Eneste forskel er nu, at Jernbane Tidende udgivelsesfrekvens har ændret sig, så denne gang kan vi nå en omtale af værket, inden julehandlen er helt afsluttet.

Af Carsten Jokumsen Fotos: Fra bogen

Årets bog er forbilledlig i sin stabilitet. Kvalitetsniveauet er holdt. Hvad teksten derimod vidner om, er at 2011 har været et år præget af modstridende signaler og en afsporet debat. Der er blevet talt om farven på jernbanetransporten (grøn), mens især den tidligere transportminister har forsøgt at farve debatten i sit eget partis farve (blå), mens udsigterne for det statslige jernbaneselskab DSB har været dystre (kulsort, faktisk).

I dette bakkede landskab har en flok foto- og

Bogens forside. Billedet er taget af Paw W. Kyllesbech, der også løbende leverer fotos til Jernbane Tidende.

jernbaneinteresserede fotografer så boltret sig dag ud og dag ind - uagtet vind og vejr - og det er der som altid kommet en række mindeværdige ’skud’ ud af. Det er som altid skuddene, der bærer bogen, og det er som altid i den lille tekst, der følger med hvert billede, at man kan sammenstykke sit eget billede af den brogede hverdag, der udspiller sig på skinnerne rundt omkring i landet.

I årets bog er der et lille specialafsnit om ’Jernbanefotografering’. Det afsnit er med til at åbne en lille flig ind til den passion og det arbejde, der ligger til grund for en bog som ’På sporet af 2011’.

Om man synes det er interessant vil nok være en smagssag, men undertegnede slugte det råt.

Skulle nogen stadig være i tvivl, så får bogen nok en gang redaktionens varmeste anbefalinger.

Jernbanens fascinationskraft på tværs af generationer er uberørt af politiske diskussioner.

Foto fra bogen, taget af Jakob Lønbæk Christensen.