JT 04/2013

Page 1

Jernbane Tidende 04 08 14 18

Arbejdsmiljø i top på rangerterrænet Europæisk arbejdstid svæver i luften Rejsekort-holdere skal også kontrolleres 100 året for Bramming-ulykke

AUGUST 2013

Ihærdig indsats og godt samarbejde sikrer arbejdsmiljøet

”Forløbet viste med al ønskelig tydelighed, at DSB ikke har styr på deres egen sikkerhedsorganisation, og når virksomheden udsteder garantier om det modsatte er disse ikke det papir værd de er skrevet på.”

Sikkerheden i DSB Dansk Jernbaneforbund udsender som lovet en rapport med en uddybning og dokumentation af de kritisable sikkerhedsforhold, som var den bagvedliggende årsag til arbejdsnedlæggelsen i juli. Vi er i Dansk Jernbaneforbund stadig af den opfattelse, at sikkerhedsorganisationen i DSB ikke fungerer og at DSB prioriterer forretningen DSB på bekostning af sikkerheden. DSB var meget hurtige til gennem pressen at proklamere, at vi talte usandt, når vi påstod at den var gal med sikkerheden. Ligeledes var virksomheden hurtig til at skyde skylden på egne medarbejdere, som de på det nærmeste kaldte dumme og langsomme. Den efterfølgende indrømmelse fra DSBs side, om at ikke alt var som det skulle være, og at man derfor genindførte togpersonalet i Nordjylland indtil videre, stod i skærende kontrast til de første skingre udmeldinger. Forløbet viste med al ønskelig tydelighed, at DSB ikke har styr på deres egen sikkerhedsorganisation, og når virksomheden udsteder garantier om det modsatte er disse ikke det papir værd de er skrevet på.

Efterspil Dansk Jernbaneforbund har udfærdiget den lovede rapport og vi lader den nu tilgå offentligheden samt det politiske system. Rapporten indeholder konkrete eksempler på forringet og forfejlet sikkerhedsledelse i DSB. Virskomheden har indført en brutal sikkerhedsledelse, hvor virksomheden gennem en helt uacceptabel fremgangs-

2 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2013

måde vil skabe en sikkerhedskultur, der bygger på sanktioner og trusler. Hverken passagerer eller medarbejdere kan være tjent med at en offentlig virksomhed agerer på den måde.

Effektiviseringsaftalen Juli måneds hændelser og det faktum at DSB ikke havde prioriteret sikkerheden ved indførsel af enmandsbetjening, betyder at Dansk Jernbaneforbund ser med stor alvor på de kommende drøftelser med DSB omkring sidste tiltag i forhold til den effektiviseringsaftale forbundet indgik i foråret. Forbundet vil nu drøfte hele problematikken omkring enmands-betjening med det politiske system inden drøftelserne med DSB. Vi kan garantere forbundets medlemmer, at vi vil gøre vores yderste for at sikre, at DSB ikke får lov til at presse tiltag igennem uden at leve op til alle aftalte kriterier – både hvad angår sikkerhedsprocedurer og effektiviseringsmål på Til slut kan vi garantere, at der også er fokus på sikkerheden i andre virksomheder end DSB. Her er forskellen blot, at hvis vi ønsker at diskutere sikkerhed med den pågældende virksomhed, sker det i gensidig respekt og konstruktiv dialog med fokus på personalets og passagerernes sikkerhed.

side

4

side

Side 4: Arbejdsmiljø og mügeskrig i top pü rangerterrÌnet Stationsbetjent Erik Bo Sørensen, Ringsted, sikrer med kamera, stÌdighed og et fremkommeligt vÌsen et sikkert arbejdsmiljø. Jernbane Tidende mødte ham en mandag pü rangerterrÌnet i Ringsted, hvor han engageret viste rundt

om sine resultater. Side 8: EuropĂŚisk arbejdstid svĂŚver i luften De langstrakte forhandlinger om et nyt arbejdstidsdirektiv i EU er foreløbig skudt til hjørne. Og det fĂĽr betydning for danske lønmodtagere. Direktivets formĂĽl er at fastsĂŚtte overordnede rammer for arbejdstid, hviletid, ferie osv. for at sikre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. Side 10: â€?MĂĽ jeg se kort og billetter?â€? S-togsrevisor Thomas O. Christiansen, DSB S-tog, er ĂŠn af de over 140 S-togsrevisorer, som hver dag giver passagererne i hovedstadsomrĂĽdet tjek, tryghed og togservice. Side 14: Rejsekort-holdere skal ogsĂĽ kontrolleres Efter mange ĂĽrs tilløb begynder det landsdĂŚkkende Rejsekort nu at vinde indpas, og der er udstyr til kontrol pĂĽ vej ud i togene. Jernbane Tidende har spurgt togpersonale i en rĂŚkke selskaber, hvordan de foreløbig har oplevet deres muligheder for at kontrollere rejsende med Rejsekort.

Jernbane Tidende 115. ĂĽrgang Udgives af Dansk. Jernbaneforbund Ansvh.: Henrik Horup Redaktør: Carsten Jokumsen E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01 ! " ! ISSN 0902-9710 (Papir) ISSN 2245-8166 (Online) Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmĂŚrksom pĂĽ det. Deadlines 2013: 2. september 2013 – 4. november 2013 – 6. januar 2014 – 3. marts 2014

14

22

Side 18: Bramming – ulykken Bramming-ulykken, der skete 26. juli 1913 – altsĂĽ for prĂŚcist 100 ĂĽr siden, var ikke Danmarks alvorligste togulykke, men nok den mest kendte. Bramming-ulykken huskes isĂŚr fordi den kendte socialdemokratiske folketingsmand og børneretsforkĂŚmper Peter Sabroe omkom ved ulykken. Side 20: Fra keddelpasser til togfører Historien gĂĽr langt tilbage. Den er kompliceret, og den mĂĽ fortĂŚlles, mens en af historiens hovedpersoner stadig kan deltage. Det er historien om keddelpassernes kamp for ordnede forhold og anerkendelse. Det er historien om, hvordan keddelpasserne blev togførere. Side 34: Frit ord LĂŚs Mogens Friis’ velskrevne og hudløst ĂŚrlige farvel til DSB, hvor han har arbejdet i 33 ĂĽr. Desuden: Side 24: MedlemsportrĂŚt Side 26: De sociale sider Side 28: Pensionistsektionen Side 34: Jubilarer

Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup ForbundsnĂŚstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretĂŚrer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten Sauer Carsten M. Olesen SocialrĂĽdgiver: Arabella Neuhaus Arbejdsskader: Mikael Kristensen Ă…bningstider:

side

Man-tors kl. 9-16 Fre kl. 9-15

DJ Ferie Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01 Ă…bningstider: Man-fre kl. 10-12 Om forsiden: NĂĽr sikkerheden er i top pĂĽ rangerterrĂŚnet i Ringsted skyldes det først og fremmest en imponerende indsats fra stationsbetjent og arbejdsmiljøreprĂŚsentant Erik Bo Sørensen, DB Schenker. Imødekommenhed og gode samarbejdsevner kombineret med en stor portion gĂĽpĂĽmod har givet resultater. LĂŚs mere om resultaterne pĂĽ side 4-7 (Foto: Ole Johnny Sørensen)

Arbejdsmiljø og mügeskrig i top pü rangerterrÌnet Stationsbetjent Erik Bo Sørensen, Ringsted, sikrer med kamera, stÌdighed og et fremkommeligt vÌsen et sikkert arbejdsmiljø. Af Gorm Grove Fotos: Ole Johnny Sørensen Nür sikkerheden er i top pü rangerterrÌnet i Ringsted skyldes det først og fremmest en imponerende indsats fra stationsbetjent og arbejdsmiljøreprÌsentant Erik Bo Sørensen, DB Schenker. Han er indbegrebet af en ildsjÌl, men samtidig ogsü et beskedent menneske, som ikke gerne gør et stort nummer ud af sine resultater pü arbejdsmiljøomrüdet. Jernbane Tidende mødte ham en mandag pü rangerterrÌnet i Ringsted, hvor han engageret viste rundt - suppleret

sultater og om, hvordan han arbejder. MĂĽgerne er kommet

â€?Det handler om at finde ud af, hvordan netvĂŚrket er skruet sammen i Banedanmark og DSB og om at finde de tilsynsførende pĂĽ deres projekter. Cheferne er i princippet kun med pĂĽ sidelinjen. Først hvis vi har problemer med at fĂĽ noget igennem, tager vi fat i cheferne.â€? til de senere ĂĽr og har fundet sig til rette pĂĽ rangerterrĂŚnnet mellem skinnerne, hvor de yngler. # $ % & ' % * % fĂŚrgerne stadig sejlede. Det er lige før, jeg godt kan lide dem, selvom de larmer. Ham derovre – det er Gertrud, siger han grinende og peger over mod skrighalsene.

Fynske rødder NĂĽr Erik Bo Sørensen fortĂŚller, fornĂŚgter hans fynske rødder sig ikke i hans udtale. Han er 54 ĂĽr og har vĂŚret stationsbetjent i 36 ĂĽr. # + / ;/& " * </ mer ogsĂĽ til Glostrup. I snart seks ĂĽr har jeg vĂŚret arbejdsmiljøreprĂŚsentant, og det er dejligt, at mine chefer bakker mig op og siger, at jeg bare skal køre løs. Jeg har fundet ud 4 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2013

* & = / $ * = =

> $ > / deres projekter. Cheferne er i princippet kun med pü sidelinjen. Først hvis vi har problemer med at fü noget igennem, tager vi fat i cheferne. Og den taktik har vi füet fuld opbakning til, fortÌller Erik Bo Sørensen. Hans uundvÌrlige følgesvend som arbejdsmiljøreprÌsentant er hans kamera. Med det dokumenterer han alt, hvad der ikke er i orden. Og billederne er et sü overbevisende materiale, at der sjÌldent er diskussion om de sikkerhedsmÌssige forbedringer, han gerne vil have gennemført. # ? % > DSB, sü vi kan sige, at de har füet besked, hvis noget ikke er i orden. Hvis en medarbejder efterfølgende kommer til skade, kan vi hive billederne frem og sige hvilken dato, vi sendte dem til den ansvarlige. Det er en rigtig god müde at gøre det pü, siger Erik Bo Sørensen. At han ogsü selv er et fremkommeligt og venligt imødekommende menneske og har let til latter hjÌlper pü sagen og kan hindre, at noget gür i baglüs.

Sikker sporovergang Det første han viser frem pü rangerterrÌnet er en sporovergang. Her har han füet Banedanmark til at lave nye skridgitre, som ligger fuldstÌndig fast. De gamle metalgitre, som skal hindre, at man glider og falder i sporovergangen, var fÌstet med skruer til trÌ. Men de holdt ikke i lÌngden. TrÌet rüdnede og skruerne løsnede sig ofte, sü det kunne vÌre temmelig usikkert at fÌrdes. # $ * vedligeholdelsesfrie, fordi der ikke er anvendt trÌ. De ligger urokkelig fast. Banedanmark ville ikke nÌvne, hvad de kostede, men de har vÌret dyre. Det er jeg südan set ligeglad med. Det vigtigste er, at sikkerheden er i orden nu. I samme % = & $ > op, sü folk nu er forhindret i at krydse sporene. Jeg skrev til DSB og forklarede, at vi havde et problem, og de kunne godt se det fornuftige i et hegn, sü det kom op med det samme. Vi kan jo ikke have folk rendende over sporene, forklarer han. For nogle ür siden kom en medarbejder alvorligt til skade, da han gled pü en frossen vandpyt, som var dÌkket af sne. Store dele af rangerterrÌnet i Ringsted var tidligere dÌkket af vandpytter, fordi vandet ikke kunne slippe vÌk fra omrü-

Gruset i foreløbig den østlige ende af rangerterrÌnet er blevet erstattet med smü skÌrver. De fungerer nu som effektivt drÌn. Det er meget sikrere at gü pü. Og samtidig er alle kabler blevet gravet ned. Personalet i NÌstved har nu forlangt at fü samme belÌgning.

det i regnfulde perioder. I forbindelse med nedgravningen af en tunnel under sporene i stationens vestlige * % / drÌnrør, sü der kom vand pü omrüdet. Det problem püpegede Erik Bo Sørensen, hvorefter gruset i foreløbig den østlige ende af rangerterrÌnet er blevet erstattet med smü skÌrver. De fungerer nu som effektivt drÌn, samtidig med, at de er meget venlige og sikre at gü og trÌde pü. Man vrider ikke om pü foden, som man risikerer at gøre, nür man gür pü de noget større skÌrver. Samtidig er alle kabler blevet gravet ned. Nu har personalet i NÌstved forlangt at fü samme belÌgning. Og Erik Bo Sørensen glÌder sig til at tage fat pü arbejdsmiljøet i Køge, nür ombygningen er i gang.

Glemmer oprydning BĂĽde DSB og Banedanmark har omrĂĽder pĂĽ stationen, som skal vĂŚre i orden. # Q = svĂŚrt at vide, hvornĂĽr det er den ene eller den andens omrĂĽde. Men er der noget, der ikke er i orden, brokker jeg mig. Meget ofte mangler de forskellige operatører at rydde op efter sig, nĂĽr der fx har vĂŚret sporarbejder. Lige nu er der sporarbejder i gang, og pĂĽ pladsen ligger der nogle strøer AUGUST 2013 • JERNBANE TIDENDE • 5

â€?For udenforstĂĽende kan det vĂŚre svĂŚrt at vide, hvornĂĽr det er den ene eller den andens omrĂĽde. Men er der noget, der ikke er i orden, brokker jeg mig. Meget ofte mangler de forskellige operatører at rydde op efter sig, nĂĽr der fx har vĂŚret sporarbejder.â€? - Hvis man i min rolle skal have succes, mĂĽ man sĂŚtte dig selv nogle smĂĽ delmĂĽl og stille og roligt bygge det op. Der skal vĂŚre smĂĽ succeser hele tiden. SĂĽ nĂĽr man derhen, hvor det er sjovt. SĂĽdan er det nu. Nu har jeg fat i de ansvarlige, og de lytter.

Erik Bo Sørensen ved en sporovergang pü rangerterrÌnet. Her har han füet Banedanmark til at lave nye skridgitre, som ligger fuldstÌndig fast. Der er ogsü kommet hegn op. Sü folk ikke kan krydse sporene.

til at lĂŚgge skinner pĂĽ. Umiddelbart ligner det rod, men det er OK at lade dem ligge, sĂĽ lĂŚnge de skal bruges. Og sĂĽ lĂŚnge der ikke er sne kan det godt gĂĽ an. Det handler ogsĂĽ meget om, hvad der er rimeligt, og hvad der ikke er rimeligt. Vi skal ikke vĂŚre alt hinanden. SĂĽ glider det hele bedst, siger Erik Bo Sørensen. Han har set eksempler pĂĽ mails, som en anden personalekategori havde skrevet til en fejlretningskoordinator i Roskilde, hvor tonen var meget ubehagelig. Beskeden tilbage var, at fejlen nok skulle blive rettet, men at de pĂĽgĂŚldende ikke skulle skrive mere. DĂŠr røg samarbejdet. Erik Bo Sørensen har derimod et rigtig godt samarbejde med fejlretningskoordinatoren. Lige sĂĽ snart, han 6 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2013

har meldt en fejl, vender koordinatoren tilbage. # $ = Sü fortÌller de, at fejlretningen er sat i gang. Det kan vÌre manglende belysning eller en fejlbehÌftet sporovergang. Vi har en rigtig god hjÌlp i Roskilde og i Banedanmark. Begge steder har vi meget gode kontakter. Pü den müde har jeg nogle gode trüde og et godt netvÌrk at trÌkke pü. Vi er en sikkerhedsgruppe pü SjÌlland der har et kanongodt samarbejde. Af og til mødes vi og snakker om hvad der rører sig. Endelig har jeg nogle kolleger, som er gode til at melde ind til mig om, hvad de observerer af sikkerhedsmÌssige ting.

SkĂŚrver er tabt PĂĽ vores rundvisning er vi nu nĂĽet

til Ringsted Stations vestlige ende. Her arbejder Banedanmark meget i øjeblikket. # $W % = * som er tabt ved en tipvogn. Hvis ikke vi gjorde noget, skulle vi rende og rydde op efter dem, nür de har forladt omrüdet. Men nu har jeg füet * % % = & * nür de er fÌrdige med sporarbejderne. I den forbindelse er en bedre dialog et punkt, jeg gerne vil have gjort noget ved. Vi bruger rigtig mange timer pü at skrive frem og tilbage, siger han. Efter stationens ombygning var der forsvundet en asfaltvej pü omrüdet. Erik Bo Sørensen fandt et luftfoto af Ringsted Station, hvorpü man tydeligt kunne se, at der tidligere var en asfaltvej.

Her ses den gamle løsning, hvor de metalgitre, som skal hindre, at man glider og falder i sporovergangen, er fÌstet med skruer til trÌ. Men de holder ikke i lÌngden.

# etablere den. Det har jo betydning, hvis man skal ind med en gaffeltruck og lÌsse noget af. Jeg sendte bare billedet til Banedanmark og forklarede problematikken. Det var der ingen problemer i overhovedet, og nu har vi en asfaltvej igen. X > / % strøm og peger over mod perronerne. En person er ved at krydse sporene for at skyde genvej. # ?

= tig mange gør det, og det er ikke sjovt at vÌre vidne til, fordi de ikke altid kan høre togene komme, siger han.

FrispormĂŚrker var skjult En anden ting, han har fĂĽet udbedret, er at fĂĽ frispormĂŚrkerne gjort mere synlige. De var tidligere banket sĂĽ

â€?Jeg har haft jobbet i snart seks ĂĽr. Og det er sjovt nu. Man kommer bestemt ikke sovende til det, og det er et stort hjul at dreje. Jeg synes det er spĂŚndende. Starten var svĂŚr, indtil jeg kom ind i tingene. Der er mange regler. Men alt er ikke hĂĽbløst. Lige sĂĽ snart der er risiko for ulykker, sĂĽ er alle lydhøre.â€?

langt ned, at der kun skulle et ganske tyndt lag sne til for at dÌkke dem. Nu er de blevet hÌvet, sü de ikke lÌngere er usynlige. Han konstaterer tørt, at alt godt kan lade sig gøre, hvis man bliver ved med at bide de ansvarlige i haserne. NÌste ür skal der vÌre valg, og Erik Bo Sørensen overvejer, om han vil fortsÌtte som arbejdsmiljøreprÌsentant. De er to mand, der dÌkker hele SjÌlland, og de für al den tid, de skal bruge til det. # + & %% ür. Og det er sjovt nu. Man kommer bestemt ikke sovende til det, og det er et stort hjul at dreje. Jeg synes det er spÌndende. Starten var svÌr, indtil jeg kom ind i tingene. Der er mange regler. Men alt er ikke hübløst. Lige sü snart der er risiko for ulykker, sü

er alle lydhøre. Hvis man i min rolle skal have succes, mĂĽ man sĂŚtte dig selv nogle smĂĽ delmĂĽl og stille og roligt bygge det op. Der skal vĂŚre smĂĽ succeser hele tiden. SĂĽ nĂĽr man derhen, hvor det er sjovt. SĂĽdan er det nu. Nu har jeg fat i de ansvarlige, og de lytter. I starten skete der ikke rigtig noget, men jeg blev ved og ved. Jeg har skrevet utallige mails siden 2011, og = % ud af hvem der er nøglepersonerne. Det er oftest projektlederne og de tilsynsførende, man skal have fat i. Vi har vĂŚret uenige, men i det store og hele gider jeg ikke diskutere med dem. Jeg skriver bare og tager billeder. Det hjĂŚlper. - Er du aldrig blevet uvenner med nogen? # + * * AUGUST 2013 • JERNBANE TIDENDE • 7

EuropÌisk arbejdstid svÌver i luften De langstrakte forhandlinger om et nyt arbejdstidsdirektiv i EU er foreløbig skudt til hjørne. Og det für betydning for danske lønmodtagere.

Af Gunnar Lomborg, journalist EU’s direktiv om arbejdstid kom første gang i 1993 og blev senest ĂŚndret i 2003. Direktivets formĂĽl er at fastsĂŚtte overordnede rammer for arbejdstid, hviletid, ferie osv. for at sikre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, for eksempel i forhold til skifteholdsarbejde, natarbejde og rĂĽdighedsvagter – emner som ogsĂĽ er interessante for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer. I de enkelte lande forhandler arbejdsgivere og arbejdstager sig typisk selv tilrette med de lokale aftaler, men skal principielt rette ind efter rammerne i direktivet. Problemet er, at siden direktivet % = = YZZ[* lande, blandt andre Storbritannien, holdt sig uden for reglerne, og andre har indført undtagelser. Mange EUlande tilsidesĂŚtter reglerne, og det kan de gøre risikofrit, da EU-Kommissionen ikke hĂĽndhĂŚver reglerne, og

derfor er der ingen konsekvenser ved at afvige fra reglerne.

Nogle stĂĽr udenfor Det er isĂŚr den sĂĽkaldt opt-out-regel, der giver problemer. Den giver netop mulighed for at stĂĽ udenfor, og sĂĽ kan landet fastsĂŚtte lokale regler, der eksempelvis giver mulighed for at lønmodtagerne kan arbejde mere end de 48 timer, der er fastsat i direktivet. Og ligeledes at arbejdsgiverne ikke behøver at rette sig efter reglen om, at overskridelser af den ugentlige % & mĂĽneder. Arbejdsgivere i en del lande har ogsĂĽ vĂŚret utilfredse med regler i direktivet, som har medført en rĂŚkke domme til fordel for lønmodtagerne – blandt andet pĂĽ omrĂĽder som ferie og sygdom – ligesom reglerne omkring rĂĽdighedsvagter besvĂŚrliggør tilrettelĂŚggelsen af arbejde pĂĽ eksempelvis sygehuse.

Ole Christensen

Danmark er dukse Og selv om vi i Danmark er dukse i klassen – LO mener ikke at der er sket systematiske overtrĂŚdelser af direktivets regler – sĂĽ har det stor betydning for danske lønmodtagere, nĂĽr andre lande ser stort pĂĽ direktivet. Det forvrider nemlig konkurrenceevnen, nĂĽr et land kan have eksempelvis lavtlønnede slagteriarbejdere, der arbejder ti timer dagligt i seks dage om ugen. Det kan andre lande, som Danmark, ikke konkurrere med, og derfor ser vi nedlĂŚggelse af danske arbejdspladser, mens produktionen %

Skal rüdighedsvagten tÌlle med? Et andet problem er reglerne om rüdighedsvagter – altsü eksempelvis brandmanden, der er pü tilkaldevagt, men kan opholde sig hjemme og kun bliver aktiveret, hvis der er behov for det. Eller lÌgen, der kun tilkaldes hvis

Han er ked af at det ikke er lykkedes parterne selv at nĂĽ en løsning. - Nu gĂĽr der lang tid, mens direktivet ligger hos Kommissionen. NĂĽr Kommissionen kommer med et forslag, skal det først drøftes i EU’s beskĂŚftigelsesudvalg og derefter i ministerrĂĽdet. SĂĽ der gĂĽr en rum tid inden der kommer et nyt direktiv, og i mellemtiden kan en rĂŚkke lande køre pĂĽ frihjul og dermed presse løn, arbejdsmiljø og sociale vilkĂĽr til skade for ogsĂĽ de danske lønmodtagere, siger Ole Christensen.

Knaster skal høvles af der kommer ekstraordinÌrt mange patienter ind pü skadestuen. Ifølge direktivet skal disse rüdighedsvagter tÌlles med i den ugentlige arbejdstid, og det kan give svÌr hovedpine for arbejdsgiverne, nür de samtidig ikke mü overskride bestemte grÌnser for arbejdstiden. Parterne pü det europÌiske arbejdsmarked har siden 1. september 2011 forhandlet om et nyt direktiv. Q = gange, men udløb ved ürets udgang uden et resultat. Forhandlerne er dels de store arbejdsgiveres organisation, Business Europe, de smü og mellemstores UEAPME og de offentlige arbejdsgiveres organisation CEEP, som har forhandlet med lønmodtagerne i EFS, den europÌiske faglige sammenslutning.

Store arbejdsgivere blokerer IsÌr Business Europe har gjort deres bedste for at spÌnde ben for forhandlingerne. De mindre arbejdsgivere og de offentlige ville gerne vÌre med til at forhandle og skabe et resultat, men % & vere forhandlet i lange perioder for sü i sidste øjeblik at springe fra forhandlingerne. Det socialdemokratiske medlem af EU-parlamentet, Ole Christensen, har fulgt forhandlingerne helt fra starten til de brød sammen sidste efterür.

Han peger selv pĂĽ at de store knaster som opt-out’en og reglerne for rĂĽdighedsvagter skal løses i et nyt direktiv, hvis det skal give mening. - Det er et vigtigt direktiv, og vi holder hele tiden fokus pĂĽ det. Vi hĂĽber meget at Kommissionen ikke vil trĂŚkke det i langdrag, men der er mange forskellige interesser, der skal bøjes mod hinanden. I Danmark har vi vores forhandlingsmodel, men andre

spidsen gür imod et direktiv, der lÌgger for stramme bünd pü arbejdsgivernes behandling af lønmodtagerne.

Til gavn ogsü for forbrugerne Et direktiv, der sikrer maksimale arbejdstider, rimelige hviletider osv. vil ikke kun vÌre til gavn for lønmodtagerne. Ogsü de europÌiske forbrugere vil fü større sikkerhed, nür den lÌge, lokomotivfører eller lastbilchauffør som de udsÌttes for, ikke har arbejdet i døgndrift og falder i søvn over arbejdet. Desuden vil direktivet ogsü vÌre med til at beskytte mod social dumping, fordi lavtlønslande ogsü vil vÌre nødt til at overholde minimumsreglerne, og derved ikke i samme grad kan udkonkurrere andre landes lønmodtagere. Man hÌver sü at sige underliggeren til et højere niveau.

Reglerne skal hündhÌves Netop derfor er de danske lønmodtageres organisationer meget interesserede i at et nyt direktiv snarest kommer pü plads, sü parterne lokalt

â€?Problemet er, at siden direktivet sidst blev revideret i 2003, har flere lande, blandt andre Storbritannien, holdt sig uden for reglerne, og andre har indført undtagelser. Mange EU-lande tilsidesĂŚtter reglerne, og det kan de gøre risikofrit.â€? lande har andre mĂĽder at løse tingene pĂĽ, og har mĂĽske ikke sĂĽ stĂŚrk en tradition for organiserede parter, der klarer tingene ved forhandlingsbordet. Derfor venter mange pĂĽ at politikerne løser problemerne for dem, siger Ole Christensen. Han understreger, at isĂŚr mange østeuropĂŚiske lande ønsker en større % % & direktivet giver, og at Storbritannien formentlig igen vil gĂĽ enegang, hvis landet ikke fĂĽr sin vilje. De britiske fagforeninger støtter et nyt direktiv, mens politikerne med den konservative premierminister David Cameron i

kan indrette overenskomster og aftaler efter direktivet. LO presser sĂĽledes pĂĽ for at fĂĽ vedtaget det nye direktiv, ligesom organisationen har vĂŚret aktive i arbejdet med at fĂĽ ar% & forhandlingsløsning. Samtidig hĂĽber Ole Christensen at Kommissionen fremover vil hĂĽndhĂŚve, at reglerne overholdes og ikke – som i dag – vende det blinde øje til. - Hvis ikke reglerne hĂĽndhĂŚves, vil mange lande som i dag bryde reglerne til skade for lønmodtagerne og forbrugerne. Det kan ingen vĂŚre tjent med, siger Ole Christensen. AUGUST 2013 • JERNBANE TIDENDE • 9

I 2012 udgaven af ürbogen ’Pü sporet af‌’ havde Jan Forslund skrevet et godt og fyldigt portrÌt. Her bringer vi portrÌttet i en revideret udgave

�Mü jeg se kort og billetter?� 10 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2013

S-togsrevisor Thomas O. Christiansen, DSB S-tog, er ĂŠn af de over 140 S-togsrevisorer, som hver dag giver passagererne i hovedstadsomrĂĽdet tjek, tryghed og togservice.

”Må jeg se kort og billetter?”. Thomas Christiansen går gennem kupeen med smil i øjnene, og bliver som hovedregel mødt med godt humør og et lige så gengældt smil.

PDA´en er Thomas´ livline, når en passager skal modtage en afgift. PDA står for Personel Digital Assistent.

Thomas er nået gennem toget, og der er tid til at hvile ud på et sæde i et par minutter inden vi når Hillerød. Der er ca. 22 grader i toget, og passagerne har for længst kastet overtøjet til side. Thomas må bære kasket og uniform ude og inde, og det kræver en god indre termostat.

Tekst og fotos: Jan Forslund ”Goddag, må jeg se kort og billetter?”. Sådan er Thomas Christiansens normale indgangsreplik hver gang døren åbnes ind til en ny kupe. Stemmen er venlig og myndig. Og entreen sker med et imødekommende smil og venlige øjne. Selv om Thomas er i uniform og alle i kupeen godt er klar over, at vi nu er ude i en art kontrolaktion, så er der ingen sure miner. Faktisk tværtimod. Thomas udtrykker det på denne måde: ”Mødet med passagererne, livet i toget, stemningen og de mange daglige menneskelige relationer er netop det, der gør jobbet som S-togsrevisor udfordrende, meningsfuldt og afvekslende. Langt de fleste passagerer er glade for, vi er her. Hvor møder de ellers en DSB-medarbejder på rejsen, nu hvor næsten alle billetsalg er lukkede og hvor rejsen er blevet mere og mere digital?”.

Et uniformeret menneskeligt væsen Thomas er tæt på de 60 år, og lægger ikke skjul på, at han elsker sit job. Det kan jeg tydeligt mærke, da vi mødes på

Herlev Station lidt efter klokken otte om morgenen. Thomas’ mødetid veksler mellem kl. 8.30 og kl. 13.00, med en arbejdstid på 7 timer og 54 minutter. Inden vi stiger ind i det førstkommende S-tog mod København tjekker Thomas de forskellige maskiner på stationen, det være sig klippekortmaskiner, billetautomater m.m. På turen ind mod Hovedbanegården når Thomas at komme igennem næsten alle otte vogne, inden han på Vanløse Station stiger ud for at billettere det næste tog. ”Det er en normal procedure vi ofte bruger, for så kan perron og maskiner også nå at blive tjekket. Når jeg går ind i det næste tog tager jeg først et overblik over den kupe, jeg skal kontrollere. Det er jo ikke sådan, at alle kunder skal ”tages” på samme måde. Efter mange års erfaring, også fra mit tidligere job i restaurationsbranchen, har jeg lært at læse kundernes kropssprog. Jeg tager også stilling til, hvorvidt jeg kan bruge humor, hvilket ofte er en god måde at komme i kontakt med kunderne på. Endvidere forsøger jeg så vidt muligt at have øjenkontakt med kunderne, så jeg ikke bare er et uniformeret væsen, men fremstår så menneskeligt som muligt”. AUGUST 2013 • JERNBANE TIDENDE • 11

Svesken skal pü disken ‌

Dagens første afgift

Snart er vi inde pĂĽ HovedbanegĂĽrden, hvor Thomas ad = â€?stueâ€? kaldet pizzeriaet. Her kontrollerer Thomas â€?udsĂŚtningslistenâ€?, sĂĽ han kan se hvilken strĂŚkning, der skal køres pĂĽ i dag. Dagens menu er Nordbanen mellem Holte og Hillerød, ĂŠn af Thomas´ favoritstrĂŚkninger, nĂŚst efter Hareskovbanen. Thomas udfĂŚrdiger herefter en skriftlig rapport fra det foregĂĽende arbejdsdøgn. PĂĽ vej ned pĂĽ perronen møder vi et par andre S-togsrevisorer. Tonen er kammeratlig, men kan godt opleves som rĂĽ, nĂĽr â€?svesken skal pĂĽ diskenâ€?, som Thomas udtrykker det med et smil. DSB S-tog har mere end Thoma 140 S-to -togsrevisorer. S-togsrevisorer. Det nĂŚre re netvĂŚrk giver sam sammenhold, og Thomas er k kendt aff alle, hvilket nok skyld skyldes, at han efterhĂĽnden har een nv ancienn nitet: â€?Jeg started vis anciennitet: startede i DSB S-tog pĂĽ en underligg mĂĽ mĂĽde. Jeg J g hav rbejj g ĂĽr i restaurationshavde arbejdet i mange bran anche hen, ogg var ar kørt k kø lidt trĂŚ trĂŚtt. I august 1998 søgte DSB DS branchen, trĂŚt. SS-togsrevisorer, S-togs ogsr sreevisorer, delss i annoncer srev annonce anno er i dagspressen dags og dels ved "?Y "?Y + ?Y + / + * & & %% ] "?Y + / * & %% ]

Allerede inden vi nĂĽr Birkerød har Thomas behĂŚndigt og % / = * = nĂĽr til perron mĂĽ Thomas venligt gøre en kunde opmĂŚrksom pĂĽ, at billetten er ugyldig. Thomas kender rutinen, og sĂŚtter sig ned overfor passageren. Samtalen med den ĂŚrgerlige kunde foregĂĽr yderst diskret og med en vis stil, hvis man kan bruge det udtryk. Thomas gør meget ud af at forklare kunden, hvorfor klippekortet skulle have haft et par ekstra klip, og efter en vis erkendelse hos kunden tjekkes for navn og adresse via CPR-nummeret, som online fortĂŚller de ting om kunden, som Thomas har brug for. PĂĽ under ĂŠt halvt minut vil systemet ogsĂĽ kunne fortĂŚlle ham, om CPR-nummeret er forkert. Inden Thomas udskriver en kvittering til kunden tages et billede af billetten, og det hele vedhĂŚftes sammen med en skriftlig information til kunden om hvordan afgiften pĂĽ de 750 kr. skal betales - og om klagemulighederne. Afgiften er samtidig billet, sĂĽ kunden kan nĂĽ helt til Hillerød. Det hele har taget ca. tre udramatiske minutter. Hver arbejdsdag bringer i gennemsnit otte til tolv af den slags møder med kunder, der ikke har rejsehjemlen i orden. Det hører absolut til sjĂŚldenhederne, at ordvekslingen spidses til, og Thomas har endnu ikke haft brug for at ringe efter politiet. Thomas tilføjer: â€?Jeg arbejder altid alene pĂĽ dagvagterne, og det giver bĂĽde frihed og styrke, og jeg har aldrig følt mig nervøs eller truet i mit arbejde. Efter kl. 19 arbejder S-togsrevisorerne altid parvisâ€?. Kort efter Allerød kan vi hvile ud og sĂŚtte os tilrette i en cykelkupevogn, hvor en ĂŚldre velklĂŚdt venlig dame udtaler sin utilfredshed med de alt for mange cykler. â€?Men sĂĽ skal De jo ikke sĂŚtte Dem i en cykelvognâ€?, forklarer Thomas pĂŚnt inden en ny og tydeligvis velforberedt anke slynges i hovedet pĂĽ ham af den ĂĽrvĂĽgne kunde. Og han mĂĽ give * = * det hele taget tilsvinet. Med radioen fĂĽr Thomas kontakt til Driftscenteret (DICS) pĂĽ HovedbanegĂĽrden og beder dem om at advisere rengøringspersonalet i Køge, sĂĽ toget om en god times kan fĂĽ et eftersyn dĂŠr.

â€?L n â€?Langt ngt gt de e fleste f ste fle e pa p passagerer asssagere ss rer er gl glade for, vi er her. Hvor or møder m de de de elle e ellers llers e e er en n DSB-m DSB-medarbejder SB-medar pĂĽ rejsen, nu n u hvor hvo orr nĂŚ nĂŚsten nĂŚstten alle a le e billetsalg billetsa etsalg er e lukkede og hvor rejs re rrej rejsen jjsen ne err b ble blevet evet mere me og mere digital?â€? 11 11. 1. september sep ember begyn ndte te jeg pĂĽ pĂĽ uddannelsen. u uddann nnel elsen. Efterr tre mĂĽbegyndte neder er var v jeg S-togsrev eviso sor. En n de del af ud dda dannelse sen foregik fore S-togsrevisor. uddannelsen pĂĽ DSB-skolerne, men prak p aktik kken var den den vigtigste vigt gtigste del. del I praktikken dag er jeg selv praktikind døver verrr, og og vi er netop nu i gang med praktikindøver, at uddanne nye medar medarbejdere bejdereeâ€?. medarbejdereâ€?.

Jobbet krĂŚver Jobbet k gode de be ben, og en velfungerende t termostat Vi nĂĽr H Holte med en linje B, hv hvori vori Thomas tager enkelte enkelt stikprøvekontroller. Efter et sk skifte kifte til linje E er vi endelig endel ude pĂĽ dagens strĂŚkning, Nordbanen. Norrdbanen. Grundet det god gode vejr har Thomas sommerjakk en pĂĽ, men om vinteren mĂĽ m sommerjakken den tykke uniform i brug. Med til den forskriftsmĂŚssige forskriftsmĂŚssig pĂĽklĂŚdning hører ogsĂĽ ca. 16 kg udstyr, som - nĂŚsten usynligt us for andre - bĂŚres med overalt. Det vĂŚre sig lige fra bĂŚlte, bĂŚ radio køreplaner zonekort-bog tript radio, prøveklippekort prøveklippekort, køreplaner, zonekort-bog, triptĂŚller, PDA-hĂĽndterminal, printer, betalingsmodul, rejsekortscanner og til diverse nøgler, sikkerhedsvest m.m. At vĂŚre mobil revisor krĂŚver god ryg og gode ben. Mens vi stĂĽende duver frem og tilbage i toget og samtidig mĂĽ vĂŚre beredt pĂĽ bevĂŚgelser sidevĂŚrts, er ben- og rygmusklerne virkelig stillet pĂĽ â€?onâ€?. Og bremses der lidt hovedkulds bliver kroppens støddĂŚmpere sat pĂĽ arbejde. At gĂĽ med uniform krĂŚver en rigtig god indre termostat. En S-togsrevisor skal ligesom en hver anden togfører kunne klare at vĂŚre fuldt pĂĽklĂŚdt inde i toget i temmelig lang tid, og samtidig kunne stĂĽ pĂĽ perronen umiddelbart efter, uden at svede eller fryse. Det er en stor kropslig kunst. 12 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2013

Arbejdet pĂĽ Lille Nord Inden vi kører retur mod Holte fortĂŚller Thomas om de gode gamle dage, da han som nyudlĂŚrt kørte pĂĽ Lille Nord nĂŚsten hver dag. Det var isĂŚr faste kunder, der brugte Lille Nord pĂĽ hverdage, og der er isĂŚr ĂŠn passager, som Thomas stadig husker: â€?Han stod pĂĽ toget hver dag pĂĽ samme tid i KvistgĂĽrd, og han satte sig altid (!) pĂĽ den samme plads. Men en dag sad han et helt andet sted i toget. Jeg bad ham venligst at sĂŚtte sig pĂĽ den sĂŚdvanlige plads for ikke at ødelĂŚgge min rutine, hvilket han da ogsĂĽ pĂŚnt gjorde til vores fĂŚlles og de øvrige rejsendes morskab. Dengang kendte jeg nĂŚsten hver eneste passager i toget. I S-toget er det selv sagt en anden sag med genkendelighedenâ€?.

Vi nür Holte lidt over kl. 12 efter et par ture frem og tilbage mellem Hillerød og Holte/Lyngby. Normalt ville Thomas nu tage toget ind til Hovedbanegürden for at holde pause i 29 minutter og spise den medbragte madpakke, alt imens de interne e-mails tjekkes. Men i dag lukker vi os ind i pü et lille mandskabslokale pü Holte Station sü jeg ved selvsyn kan danne mig et indtryk af jobbet som S-togsrevisor. Alene " ` ` % & med et samlet vÌgt pü ca. 16 kg vÌkker forundring og morskab.

DJ, TPO-S

Ă˜verst: Frokostpausen holdes normalt pĂĽ HovedbanegĂĽrden, takt med at stationspersonalet er kraftigt nedskĂĽret. Nederst:

! for en S-togsrevisor. De over 20 enkeltelementer opbevares i lommer og hylstre, og ganske mange i mavebÌltet, som ses i øverste venstre hjørne. BemÌrk id-kort, nøgler, sikkerhedsvest, ekstra papirrulle, nødklippekort m.m.

â€?En S-togsrevisor skal ligesom en hver anden togfører kunne klare at vĂŚre fuldt pĂĽklĂŚdt inde i toget i temmelig lang tid, og samtidig kunne stĂĽ pĂĽ perronen umiddelbart efter, uden at svede eller fryse. Det er en stor kropslig kunst.â€?

Thomas er organiseret i Dansk Jernbaneforbund i Stogsrevisorernes lokalegruppe under Togpersonale DSBs omrĂĽdegruppe. En del af Thomas´ arbejde foregĂĽr i Driftscenteret (DICS) lige ved HovedbanegĂĽrden. Her arbejder han som informationsmedarbejder, og betjener blandt andet den radio, der har kontakt til alle arbejdende S-togsrevisorerne her og nu. Over radioen kan en kollega fx foretage et nødopkald, men det sker heldigvis sjĂŚldent. Der foretages endvidere nødvendige udkald over højttalersyste = % * og andre uregelmĂŚssigheder. Én af de vanskeligste ting ved at vĂŚre S-togsrevisor, er antallet af forskelligartede billettyper. Jeg tror nok at vi pĂĽ en enkelt tur mellem Hillerød og Holte skulle tage stilling til mindst ti forskellige typer, lige fra sms-billetter, standardbilletter, orange-sviptur, 65-billetter, klippekort og til lejrskolebilletter m.m. Som S-togsrevisor skal man ogsĂĽ vĂŚre ekspert i at kunne vejlede kunder i fx tilkøb af billet. Og det kan vĂŚre lidt af en jungle, siger Thomas: â€?Heldigvis bliver vi, men hensyn til de mange billettyper, klĂŚdt grundigt pĂĽ til jobbet under uddannelsen. Vort korps er opdelt i seks teams, og i hvert team er der en medarbejder, der holder de øvrige medlemmet opdateret i nye billettyper, samt stĂĽr til rĂĽdighed i tvivlsspørgsmĂĽl. Jeg har den funktion i det team, jeg hører til. Ca. hvert andet ĂĽr fĂĽr vi i øvrigt ogsĂĽ et nyt `

Hjem til Herlev Efter frokost tager vi sammen endnu en tur pĂĽ Nordbanen, = & " q

] han af pĂĽ mellemstationer, og nĂĽr han stiger pĂĽ nĂŚste tog blander han sig godt med de øvrige passagerer pĂĽ perro { " % ned pĂĽ et sĂŚde med god udsigt gennem alle kupeer. â€?SĂĽ kan der godt ske ting og sager. Og jeg tror da ogsĂĽ, at der kan vĂŚre en vis erkendelse og effekt i IKKE at blive opdagetâ€?, smiler han. Det lakker mod fyraften, og Thomas tager en linje B ind til HovedbanegĂĽrden, hvor han skifter til et S-tog mod Frederikssund. Lidt før klokken 16.00 er han atter hjemme pĂĽ Herlev Station. Her afmelder Thomas sin radio. Efter cykelturen hjem, er der stadig mange gode dagtimer til at arbejde i haven og tid til konen og familien, nĂĽr altsĂĽ uniformen og de 16 kg udstyr lige er lagt pĂŚnt til side.

AUGUST 2013 • JERNBANE TIDENDE • 13

Efter mange ürs tilløb begynder det landsdÌkkende Rejsekort nu at vinde indpas, og der er udstyr til kontrol pü vej ud i togene.

Rejsekort-holdere skal ogsĂĽ kontrolleres

Af Gunnar Lomborg, journalist Foto: Søren Jonesen, Photo+Co

' = % & kortet, bliver det ogsü nødvendigt at kunne kontrollere passagererne, og udstyret er pü vej ud i tog og busser. Inden

= & kontrolleres i S-tog, DSB Fjern- og Regionaltog og i de andre togselskaber. Allerede i dag er en del togpersonale forsynet med det nyeste udstyr til kontrol af Rejsekort, men der mangler stadig en del landet over, inden alle har den nyeste scanner, som kan kontrollere büde Rejsekort og øvrige billetter, % forskellige enheder. Jernbane Tidende har spurgt togpersonale i en rÌkke selskaber, hvordan de foreløbig har oplevet deres muligheder for at kontrollere rejsende med Rejsekort.

Nu virker udstyret Henrik Sørensen er togfører hos DSB, og har vÌret instruktør pü det nye udstyr til rejsekortscanning. Han understreger at trods begynderfejl, fungerer den løsning, som nu er pü vej ud til togpersonalet i hele landet. - Jeg er glad for udstyret, som kan scanne alle typer

â€?Hos Arriva har det udløst ansĂŚttelse af fire nye kolleger, som skal tjekke passagerer og vedligeholde udstyret i tog og stationer, sĂĽ ogsĂĽ pĂĽ den front er der sket en forbedring og en bedre kundeservice.â€? % * = =

betjene passagererne. Det kan vĂŚre lidt irriterende at vi skal huske at indstille udstyret efter hver station, men der skulle komme en løsning pĂĽ det, sĂĽ vi nemmere kan gøre det. Og pĂĽ trods af disse smĂĽting fungerer udstyret rigtig godt, og kunderne er glade for at vi nu kan billettere alle og ikke behøver at springe Rejsekortkunder over, siger Henrik Sørensen, som har undervist mange kolleger i at betjene udstyret. 14 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2013

Let at bruge - Det er meget let at bruge og derfor ogsü let at lÌre at kende. Jeg hüber dog at der kommer en løsning pü det problem, at vi ikke kan have billetprogrammet übent, samtidig med at vi scanner Rejsekort. Det sinker ekspeditionen pü de strÌkninger, hvor der skal sÌlges billetter i toget, nür man skal omstille udstyret til det. Men vi er blevet lovet, at det snart skulle blive løst, siger Henrik Sørensen, der gerne slür et slag for Rejsekortet som en nem og besparende rejseform.

En �mursten� i bÌltet Hos Arriva er kundeservicemedarbejderne lidt trÌtte af udstyret, de i dag bruger til at kontrollere Rejsekort med, men ellers er ordningen er god idÊ, mener nÌstformand i omrüdegruppen, Hanne Jensen. ? /

$ > * stille manuelt frem ved hver station. Nu har vi sü füet noget nyere udstyr, men vi skal stadig stille manuelt frem, og nu har vi to enheder – en hündholdt og en �mursten� i bÌltet. Det er ikke sÌrlig praktisk, men det virker, siger Hanne Jensen, som hüber at Rejsekortet snart für fremtryllet noget Hun understreger at büde medarbejderne og kunderne generelt er tilfredse med Rejsekortet. Enkelte kunder har dog problemer med at huske at tjekke ud – ligesom andre steder i landet – men i det store og hele er det nemmere for büde personale og kunder at benytte kortet.

? % |

Kunderne kan ikke forstü, at de skal købe billet til bussen, nür de har Rejsekortet, men det er altsü ikke vores skyld, sü vi hüber at der kommer en løsning pü det, siger Hanne Jensen. ]

| % besluttede i april, at selskabet skal med i Rejsekortet, selv % = Q | 250 mio. kr. i investeringer og ürlige ydelser pü godt 30 mio. kr., nür kortet er indført. Hanne Jensen har vÌret med siden man begyndte at snakke om Rejsekortet for mange ür siden, og er glad for at det endelig er blevet gennemført. Hos Arriva har det udløst

”Allerede i dag er en del togpersonale forsynet med det nyeste udstyr til kontrol af Rejsekort, men der mangler stadig en del landet over, inden alle har den nyeste scanner, som kan kontrollere både Rejsekort og øvrige billetter, og personalet således slipper for at slæbe rundt på flere forskellige enheder.”

Henrik Sørensen er togfører hos DSB, og har været instruktør på det nye udstyr til rejsekortscanning. Han understreger at trods begynderfejl, fungerer den løsning, som nu er på vej ud til togpersonalet i hele landet.

Med de nye rejsekortterminaler, er det nu muligt at kontrollere passagerer, der anvender rejsekort – når det virker. Det er en torn i øjet på de øvrige passagerer, som bliver kontrolleret, hvis Rejsekort-holderne går fri.

Togpersonalet i de forskellige selskaber skal stadig slæbe rundt på to enheder – en håndholdt og en ”mursten” i bæltet. Det er ikke særlig praktisk, men det virker.

Î AUGUST 2013 • JERNBANE TIDENDE • 15

ĂŽ

* & og vedligeholde udstyret i tog og stationer, sü ogsü pü den front er der sket en forbedring og en bedre kundeservice, understreger hun, inden hun slÌber sin �mursten� med ind i toget for at kontrollere.

Büde op- og nedture Heidi Lauridsen er S-togrevisor i København, og hun har oplevet büde op- og nedture med udstyret til kontrol af Rejsekort. - Vi har haft udstyr pü prøve for at fü rettet eventuelle fejl * ~ = $ fungeret fra starten, men der kommer løbende nyt udstyr, som fungerer bedre. Det er selvfølgelig irriterende at vi skal slÌbe rundt pü endnu et apparat oven i PDA, printer og scanner og hvad vi eller bruger til kontrol, men jeg mü da sige, at nür udstyret virker, fungerer det rigtigt godt, siger Heidi Lauridsen, som ser frem til at der kommer bedre og mere handy udstyr, sü alle passagerer kan kontrolleres pü lige fod.

Problemet er, at det ikke altid virker, og det er frustrerende for personalet, der sü mü opgive at kontrollere passagerer med Rejsekort. Det er ogsü en torn i øjet pü de øvrige passagerer, som bliver kontrolleret mens Rejsekortholderne gür fri. Dertil kommer at personalet med Rejsekort-scanneren skal bruge en lidt anden arbejdsstilling, og % & &/

Godt kursus - Vi har füet et endags kursus i at benytte udstyret, og det var et godt kursus, siger Heidi, som ogsü mener at Rejsekort mü betyde en omlÌgning af mülene for S-togsrevisorerne. - Vi bliver jo i dag mült pü blandt andet antallet af afgifter vi skriver. Men nür udstyret ikke virker, kan vi ikke kontrollere Rejsekortholderne, og derfor heller ikke skrive afgifter. ] & * = % = fÌrre afgifter, fordi Rejsekort selv tager højde for antal zoner osv. Det skal vi jo ikke straffes for, siger Heidi Lauridsen.

Nyt udstyr er pü vej til alle % den nye BTR-teknologi. Det stür for BlueTooth Reader, og er en fÌlles scanner, som kan lÌse Rejsekort og andre elektroniske billetter. I løbet af 2013 vil alt togpersonale fü de nye lÌsere, forsikrer projektleder Henrik Mathiasen fra DSB Fjern- og Regionaltog.

Den bedst mulige løsning - Togpersonalet skal stadig have deres Motorola i bĂŚltet, men fĂĽr sĂĽ en scanner der vejer omkring 200 gram til at & /= % ? søgt om man kunne lave en enhed, der fungerede som en smartphone, og som havde alle funktioner indbygget, men det er teknologien ikke moden til endnu – mĂĽske om 4-5 ĂĽr. Vi har udviklet den bedste løsning, der er mulig nu, og i løbet af ĂĽret vil alle – bĂĽde hos DSB og de /= % } % = udstyr, siger Henrik Mathiasen.

Uddannelse og udstyr tager tid Han peger pĂĽ at det tager tid at forsyne 950 ansatte alene i DSB Fjern- og regionaltog med uddannelse og udstyr. Dertil kommer de ansatte i andre selskaber. Allerede i dag har en del ansatte i Fjern- og regionaltog det nye udstyr, og det betyder at en stor procentdel af rejsende med Rejsekort bliver kontrolleret – en procentdel som vil stige i løbet af 2013, uden at Henrik Mathiasen dog vil sĂŚtte tal pĂĽ. I øjeblikket er 120 af de nye apparater udleveret til togpersonale, men det er de % * = ringen af udstyret og uddannelsen, og derfor kan det svinge fra selskab til selskab, hvornĂĽr udstyret er i fuld drift, pĂĽpeger Henrik Mathiasen gun

â€?I øjeblikket er 120 af de nye apparater udleveret til togpersonale, men det er de enkelte trafikselskaber, der stĂĽr for selve implementeringen af udstyret og uddannelsen, og derfor kan det svinge fra selskab til selskab, hvornĂĽr udstyret er i fuld drift.â€?

16 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2013

Fü Danmarks højeste rente pü din lønkonto Som medlem af DJF kan du fü en lønkonto med Danmarks højeste rente. VÌlg en bundsolid bank, som har fokus pü dig og de ting, som du synes er vigtige.

Lün & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

FĂĽ ĂĽ en lønkonto med 5% i rente. Danmarks suverĂŚnt højeste Med LSBprivatÂŽLøn fĂĽr du hele 5% pĂĽ de første 50.000 kr. pĂĽ din lønkonto og 0,00% pĂĽ resten. Det betyder, at du fĂĽr mere ud af dine penge hver eneste dag, ogsĂĽ nĂĽr du ikke bruger dem. For at fĂĽ den høje rente skal du vĂŚre medlem af DJF, have afsluttet din uddannelse – og du skal samle hele din privatøkonomi hos LĂĽn & Spar. Undtaget er dit realkreditlĂĽn, som du ikke behøver evt. nye realkreditlĂĽn skal formidles gennem LĂĽn & Spar og Totalkredit. LSBprivatÂŽLøn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke. Rentesatserne er variable og gĂŚldende pr. 1. august 2013. Hvis du allerede er kunde hos LĂĽn & Spar, sĂĽ kontakt din rĂĽdgiver og hør, hvordan du fĂĽr 5% i rente pĂĽ din lønkonto.

SĂ…DAN FĂ…R DU 5% PĂ… DIN LĂ˜NKONTO Ring:

Ring til os pĂĽ 3378 1960

Online: GĂĽ pĂĽ sporbanken.dk og vĂŚlg ’book møde’. SĂĽ kontakter vi dig, sĂĽ du kan fĂĽ mere at vide om, hvad det betyder at fĂĽ Danmarks højeste rente pĂĽ din lønkonto.

Bramming - ulykken Bramming-ulykken, der skete 26. juli 1913 – altsĂĽ for prĂŚcist 100 ĂĽr siden, var ikke Danmarks alvorligste togulykke, men nok den mest kendte. Brammingulykken huskes isĂŚr fordi den kendte socialdemokratiske folketingsmand og børneretsforkĂŚmper Peter Sabroe omkom ved ulykken.

Af Uffe Skov Pedersen

Ulykken

Bramming-ulykken, der indtraf kl. 16:13 26. juli 1913, er ikke Danmarks alvorligste togulykke, men nok den mest kendte, 15 passagerer blev drĂŚbt. Antallet af drĂŚbte blev overgĂĽet i Gentofte i 1897 og Vigerslev i 1919, hvor 40 personer mistede livet ved hver af de to jernbaneulykker. En vĂŚsentlig ĂĽrsag til, at Bramming-ulykken er den der huskes bedst, er at den kendte socialdemokratiske folketingsmand og børneretsforkĂŚmper Peter Sabroe omkom ved ulykken. Toget, der forulykkede ved Bramminge (datidens stavemĂĽde), var eksprestoget 1020, ogsĂĽ kaldet Emigranten med afgang fra København kl. 8:20. Den 26. juli var en stor rejsedag, og toget var større end sĂŚdvanligt. I Fredericia blev der derfor koblet et ekstra lokomotiv pĂĽ – en A-maskine til hjĂŚlp for den sĂŚdvanlige K-maskine. Ud over de to lokomotiver bestod toget af ti vogne med i alt 279 passagerer da toget havde udvekslet passagerer i Lunderskov station. â€?Emigrantenâ€? var kørt minus 16 minutter fra Fredericia og havde reduceret forsinkelsen med tre minutter ved Lunderskov. I et forsøg pĂĽ at minimere forsinkelsen yderligere kørte toget med den højeste tilladte hastighed og mĂĽske lidt hurtigere mod Esbjerg og ved passage af Bramming station kl. 16.11 var forsinkelsen vĂŚsentlig reduceret.

Den 26. juli 1913 var en varm sommerdag. Cirka 1 kilometer vest for Bramming var et sjak banearbejdere i gang med skinnearbejde i en svag kurve, og pĂĽ et stykke af sporet var ballasten skrabet vĂŚk fra svelleenderne. Baneformanden kunne have bedt om hastighedsnedsĂŚttelse, men ansĂĽ det ikke for at vĂŚre nødvendigt. Sporet havde tidligere løftet sig, men blev rettet pĂĽ plads ved hjĂŚlp af løftestĂŚnger. Den reducerede mĂŚngde ballast vurderes til at vĂŚre en afgørende ĂĽrsag til at skinnerne kunne slĂĽ sig i sommervarmen, en sĂĽkaldt solkurve. Da eksprestoget hamrede gennem Bramming, opdagede lokomotivføreren pĂĽ den forreste maskine, at der var noget galt med sporet et stykke forude, sekundet efter afsporedes den bageste maskine, den forreste sprĂŚngte sig løs og fortsatte 200 meter og blev stĂĽende pĂĽ sporet. Den bageste maskine vĂŚltede ned i banegrøften og trak 9 af de efterfølgende vogne med sig. Kun den bageste vogn blev stĂĽende pĂĽ sporet. Y Â‚ % = ~ƒ % * ƒ„ / mindre kvĂŚstelser. 14 af de drĂŚbte befandt sig i tre gamle trĂŚvogne med direkte adgang fra kupeen til perronen. Togets resterende vogne var bogievogne af metal, større og tungere vogne. De tre trĂŚvogne i midten af togets blev smadret totalt, og vogn nr. 7 stod efterfølgende klods op af vogn nr. 3.

Ă…rsag og konsekvens Ved en sĂĽ omfattende ulykke som i Bramming er det sjĂŚldent, at det kun er ĂŠn faktor, der er skyld i katastrofen. Ofte skyldes store ulykker et

stÌndigheder. At antallet af drÌbte, blev højt skyldes ikke kun selve ulykken, men at de tre trÌvogne var indrangeret i toget mellem de langt stÌrkere og tungere bogievogne. Büde sommervarmen, deraf risikoen for solkurver, muligvis for høj hastighed, skinnear-

18 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2013

Billedet t.v.: Interessen for ulykken var stor. SĂĽledes rejste Kong Christian X over ! " #

bejde, manglede ballast, manglende hastighedsnedsĂŚttelse pĂĽ den pĂĽgĂŚldende strĂŚkning, var de faktorer der blev undersøgt efter ulykken. Tre undersøgelser blev ivĂŚrksat, dels politiets, dels DSB’s auditør og endelig en uvildig af professor LĂźtken fra Polyteknisk LĂŚreanstalt. Trods de mange undersøgelser blev der ikke placeret et endeligt ansvar. † % Auditørundersøgelsen viste, at sporet pĂĽ grund af varmen havde udvidet og forskudt sig i en kurve foran toget. Professor LĂźtken mente, at en ĂĽrsag mĂĽtte søges i at skinnepersonalet ikke havde lagt sten nok under skinnerne under sporarbejdet, sĂĽ de kunne give sig. Politiet forsøgte at = /& Men som sagt blev der ikke placeret et hovedansvar. Professor LĂźtken kritiserede den mĂĽde baneafdelingen fungerede pĂĽ, mens justitsministeriet sandsynligvis skød over mĂĽlet, da det rettede en sønderlemmende kritik mod baneformanden. Ă…rsagen til ulykken ligger derfor i en kombination af et forsinket tog, med deraf følgende høj hastighed, sommervarmen og den øgede risiko for solkurver, skinnearbejde, manglende ballast og manglende hastighedsnedsĂŚttelse.

Ændringer † = = ser: Fremover mĂĽtte gamle og lette togvogne ikke indrangeres mellem nyere og tungere vogne. Der blev indført lavere hastigheder om sommeren pĂĽ grund af faren for solkurver. OgsĂĽ reglerne for brug af ballast, der blev brugt under skinnerne blev ĂŚndret. Udskiftningen af sand som ballast med skĂŚrver blev fremrykket. Generelt kan det konkluderes, at en ulykke som den i >

% * langsomt blev hĂŚvet.

Datidens interesse < ‡ ˆ & = * % / = & % Dagbladet Politikken sendte to medarbejdere, der i mange og prĂŚcise detaljer beskrev sceneriet med de mange døde og sĂĽrede. En tilgang til ulykker som ikke kendes i dag. Desuden blev der produceret postkort af de mange bil-

Billede t.h.:En vÌsentlig ürsag til, at Bramming-ulykken stadig huskes, er, at den kendte socialdemokratiske folketingsmand og børneretsforkÌmper Peter Sabroe omkom ved ulykken. Peter Sabroe har füet et IC3-tog opkaldt efter sig. Det fremgür ikke af den tekst, der inde i toget beskriver hans liv, at han blev drÌbt i en togulykke.

leder, der blev taget af det forulykkede tog. Det skal i denne forbindelse dog nĂŚvnes, at der pĂĽ postkortene ikke var motiver med døde eller sĂĽrede. I dag spredes nyheder og sladder via elektronikken, den gang havde man ogsĂĽ skillingeviserne, der behandlede Bramming-ulykken, som vist her: ÆgtefĂŚller her fandt døden hĂĽrd og grusom, hĂĽnd i hĂĽnd. Stor og frygtelig er nøden ved det pust af dødens ĂĽnd. Selv vor store, kĂŚre børneven Peter Sabroe mĂĽtte bort. Aldrig fĂĽr vi vel igen ĂŠn, der gør som han har gjort. Tungt og dybt vil savnet vĂŚre, sĂŚrligt tungt dog for de smĂĽ, Sabroes navn bli´er holdt i ĂŚre for hvert slot til smĂĽmands vrĂĽ. Hvorfor hentede skĂŚbnen netop dig, som uegennyttigt sled: Danmarks smĂĽbørns kĂŚrlighed. Indledningsvis blev det nĂŚvnt, at en vĂŚsentlig ĂĽrsag til, at Bramming-ulykken huskes bedre end andre togulykker fra den tid, skyldtes at folketingsmanden og børneretsforkĂŚmperen Peter Sabroe omkom ved ulykken. Peter Sabroe var uhyre populĂŚr i mange kredse i sin samtid. Det siges at over 50.000 mennesker deltog i hans begravelse. Peter Sabroe har ogsĂĽ fĂĽet et IC3-tog opkaldt efter sig. Og i pagt med vor tids ĂĽnd fremgĂĽr det ikke af den tekst, der inde i toget beskriver hans liv, at han blev drĂŚbt i en togulykke.

AUGUST 2013 • JERNBANE TIDENDE • 19

Transportminister Henrik Dam Kristensen og museumsinspektør Mogens Hansen glÌder sig over afsløringen af mindestenen.

100 ĂĽrs dagen for Bramming – ulykken 26. juli kl. 16.13 2013 blev markeret med afsløringen af en mindesten ved transportminister Henrik Dam Kristensen

Markeringen af 100 ĂĽrs dagen Af Uffe Skov Pedersen Den 26. juli 1913 var en varm sommerdag, den 26. juli 2013 var ligeledes en varm sommerdag med temperaturer tĂŚt pĂĽ de 30 grader. Cirka 100 mennesker fulgte afsløringen, hvor transportminister Henrik Dam Kristensen indledte med en kort mindetale over ulykken, inden han afslørede mindestenen med teksten â€?Jernbaneulykken Bramming 26. juli 1913.â€? < ~‰ ~[ % = omkomne. Ulykken i 1913 blev beskrevet udførligt i datidens medier og gengivet pĂĽ postkort og beskrevet i â€?skillingeviserâ€?. At interessen for ulykken lever den dag i dag skyldes nĂŚppe kun Peter Sabroe. Det faktum at der ikke kunne placeres et endeligt ansvar for ulykken, at baggrunden for ulykken skyldtes et miks af mange forskellige faktorer har ogsĂĽ vĂŚret med til at bevare interessen gennem ĂĽrene. De mange faktorer blev i folkemunde i tidens løb reduceret til en enkelt: En solkurve. { % = % 20 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2013

skrevet i medierne, afsløringen af mindestenen blev dÌkket tÌt af den lokale presse. >

X = sĂŚrudstilling fra 11. maj til 25. august beskrevet ulykken. Og museumsinspektør Mogens Hansen fortĂŚller, at der stadig er stor interesse for ulykken, der satte Bramming pĂĽ Danmarkskortet. - Vi har her i sommerperioden, hvor vi normalt ikke har mange besøgende, haft ti gange sĂĽ mange gĂŚster som sĂŚdvanligt. OgsĂĽ pĂĽ selve ĂĽrsdagen for ulykken, hvor museet holdt ekstraordinĂŚrt ĂĽbent en fredag og interesserede kunne se udstillingen og høre et foredrag om ulykken, levede interessen. 130 gĂŚster besøgte museet denne eftermiddag inklusive DSB’s administrerende direktør Jesper T. Lok, der ogsĂĽ overvĂŚrede afsløringen af mindestenen. Mindesten er placeret to – tre meter fra jernbanen Bramming – Esbjerg tĂŚt pĂĽ en parkeringsplads cirka en kilometer vest for Bramming, adressen er Industrivej nr. 19.

Forbundsformand Henrik Horup fejrer 25 års jubilæum som lokomotivfører i DSB. Derfor inviterer Dansk Jernbaneforbund medlemmer, samarbejdspartnere, familie og venner til reception Onsdag den 18. september 2013, kl. 14:00 – 17:00 I Arbejdermuseets Festsal, Rømersgade 22, 1362 København K Med venlig hilsen

Preben S. Pedersen Forbundsnæstformand

Kirsten Andersen Forbundshovedkasserer

Historien går langt tilbage. Den er kompliceret, og den må fortælles, mens en af historiens hovedpersoner stadig kan deltage. Det er historien om keddelpassernes kamp for ordnede forhold og anerkendelse. Det er historien om, hvordan keddelpasserne blev togførere.

Erling johansen fotograferet før 1/5 1976 i Overportør Uniformen, som den så ud i begyndelsen afhalvfjerdserne.

Fra keddelpasser til togfører

Af Henry Bæk Kristensen

Allerede i 1919 blev der oprettet et keddelpasserhold på Københavns Hovedbanegård. Personalet bestod af overportører, som passede kedler og kakkelovne på personvogne i sporene nær KH. Hele fyringssæsonen fra 1. oktober til 30. april var der flere beskæftigede med forvarmningen. Op til 20 overportører. Om sommeren var de alle afgivet til togtjenester uden faste fridage eller ferier. Ifølge protokollen fra et gruppemøde i KH i april 1937 bad man om at få faste fridage hver 6. dag, som togbetjentene havde det. 1. juli 1937 havde en overportør 40 års jubilæum. Der blev indsamlet et beløb på 66 kr., og der blev efter megen diskussion bevilget fri resten af dagen, men først efter at have givet møde. Året efter blev der givet fridag hver 6. dag til 12 mand fra keddelpasserne. De øvrige 10 mand måtte nøjes med vilkårlige fridage. Arbejdshandsker måtte gå på omgang. Der var kun 2 par til hele holdet. Ferieordningen fungerede efter lodtrækning. I 1938 var der lukket for orlov i juni måned grundet pinsen samt ferietogs-trafik.

En overgang blev man opdelt i 2 hold med 12 mand i hvert hold i fyringssæsonen .

Situationen spidser til I 1939 forsøgte gruppen sig med en omklassificering af de ældste ked del passere. Pladserne, der skulle være lederpladser, blev besat af en vognmester og en vognopsynsmand. Det var forståeligt, at der var utilfredshed. 17. april 1940 havde man gruppemøde. Danmark var blevet besat, brændselet rationeret, ferien i maj annulleret, og personalet skulle køre i ring. Årene gik men ingen blev forfremmet. Man talte om en lønningskommission, da lønningerne var helt i bund og priserne bare steg og steg, mens rationeringerne var knappe. Et forsøg på at fejre 25 års jubilæum 1. oktober 1944 blev afvist grundet udgangsforbud.

Stadig op ad bakke Ved et gruppemøde i 1946, blev det drøftet hvorledes keddelvognene var udslidte grundet dårligt brændsel og

"1. juli 1937 havde en overportør 40 års jubilæum. Der blev indsamlet et beløb på 66 kr., og der blev efter megen diskussion bevilget fri resten af dagen, men først efter at have givet møde." n .

JE NBJI

t

lDFNDE • A C 1ST kJli

Erling johansen blev udnævnt togbetjent 1/51976 efter 29 år ved DSB. Således så uniformen ud dengang.

mangelfuld vedligeholdelse. Man forsøgte at få frosttillæg og oprykning til 14. lønklasse. Intet kom i betragtning. Et forsøg på at blive overført til Togbetjentenes Afdeling blev blankt afvist. Efter vinteren 1946-47 var der indkommet flere klager, og efter en ligeledes varm sommer i 1947 blev forholdene bedre. Med den nye lønningslov i 1948 var keddelpasserne igen blevet glemt og bitterheden og klagerne var store. En resolution til forbundet hjalp heller ikke. Sagen om 14. lønningsklasse var oppe hvert år indtil 1958, som endte med, at man nu var i 3. lønramme. Det blev det ikke bedre af. Et opgør med togpersonalets turplaner betød, at keddelpasserne i en sommerperiode ikke kunne få faste timer. Den situation blev klaret med afdelingsformandens indgriben.

Ny gruppeformand 1958 fik gruppen ny gruppeformand, Erling Johansen. Han havde også fat i afdelingsformanden om lønningerne, men han kom hjem med ny opholdsstue, skabs- og baderum imod at han trak et forslag om rangertillæg tilbage. I 1960 forsøgte man køb af slips og halstørklæder, men så fik man skjorter i stedet for. I 1961 havde der været optagelsesprøver til ledige togbetjentstillinger. Ud af 66 ansøgere var der 23 der bestod. Keddelpasserne kom ikke videre. Man forsøgte at få et bestillingstillæg som togpersonalet havde haft engang, men nu var der igen nedsat en lønningskommission. I 1966 opstod der rygter om keddelpassernes afskaffelse, men her fik Erling Johansen bevirket, at der var brug for alle mand, også i tiden fremover. Der forsøgtes igen med et bestillingstillæg, men den

Erling johansen som nyudnævnt togfører i 1982. Nu med blå uniform som 57 årig efter 35 år ved DSB.

nye lønningslov af 1969 afskaffede dette. Man var nu i 5. lønramme sammen med togbetjente. Sidstnævnte gruppe stemte nej til den lave placering ved Kongressen, men mente nok, at det kunne være bedre.

Strukturerne ændres I foråret 1972 blev togførerne og togbetjentene slået sammen i en afdeling, og togbetjentene påbegyndte oprykning i lønramme 6. Den nye afdelingsformand Johannes Baadsgaard fik i 1976 keddelpasserne med i togpersonalets afdeling. Fra midten af halvfjerdserne blev der stor mangel på togpersonale. Hvor man før havde rekrutteret fra stationerne ebbede det ud grundet nedlæggelse aftogpersonale depoter i provinsen - ingen ville søge til København. DSB måtte gå i dagspressen for at få togpersonale nok, og nu fik man for første gang også kvindelige togførere. Det blev en stor succes, ja mændene var skam også gode. Erling Johansen var stadig formand for keddelpasserholdet, som i flere år udelukkende var i togtjenesten. I 1969 var keddelpasserne ophørt med det oprindelige arbejde. En dag i begyndelsen af 1982 mødtes Erling Johansen og afdelingsformand Scharling, og så skete det - keddelpasserne skulle være togførere. Hele keddelpasserholdet skulle på togpersonaleskole, og Trafikinspektør Bang var med på ideen. Herefter fik Erling Johansen travlt med at overtale gruppen til at gribe denne store chance. Der var naturligvis nogle, der valgte muligheden fra, men godt halvdelen greb chancen og de bestod alle sammen. Med anciennitet fra 1/5 1976 var Erling Johansen konstitueret som togførere dagen efter eksamen den 1. oktober 1982. Det samme var de andre fra holdet. 63 års kamp for ligeberettigelse var slut. Po li, ST L011 •

Jr. r-,BAt'-lE

o

IDENOE •

n

Et medlem i fokus Sikringsmontør Hans Henrik Larsen, 59 år. Ansat i Banedanmark Produktion, Herning. Har arbejdet i virksomheden siden 1979, 33 år. Fritiden bruges på familien og på tog. Primært som lokomotivfører ved Mariager-Handest Veteranjernbane. Når turen ikke går til Mariager kan loftet i privaten også bruges. Her har Hans Henrik en modeljernbane omgivet af en pæn samling jernbane relaterede effekter. Foto: Claus Lavendt 24 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2013

Dansk Jernbaneforbund Kurset starter mandag den 21. oktober 2013 og slutter onsdag den 23. oktober 2013.

Hotel Svendborg i Svendborg Kursusindhold: Pensionistkurset er tilrettelagt ud fra de mange ønsker, som er tilkendegivet fra forbundets pensionister. Ă˜nsker du en interessant og levende orientering omkring forbundets arbejde og ikke mindst de sociale forhold, herunder pension, der jo har en meget stor indvirkning pĂĽ pensionisternes tilvĂŚrelse, er dette kursus et tilbud, du bør benytte. Du vil blive orienteret om de sociale pensio vil vĂŚre masser af tid til godt kammeratligt samvĂŚr med tidligere kolleger under hele kursusforløbet. Alle medlemmer af Dansk Jernbaneforbunds pensionistsektion kan tilmelde sig. 48 pensionister kan deltage. lodtrĂŚkning blandt de tilmeldte, idet dog pensionister, der ikke tidligere har deltaget har fortrinsret. Deltagerne vil modtage besked direkte for forbundet senest den 1. oktober 2013, hvor kursusprogram med alle praktiske oplysninger ligeledes vil blive fremsendt til de heldige deltagere.

Der er fÌlles bustransport fra Odense til Svendborg og omvendt. Bussen afgür fra turistholdepladsen der ligger foran jernbanemuseet I skal selv sørge for pladsbilletter til og fra Odense. Det er ikke muligt at medtage ledsager pü kurset.

Pris: Ophold og undervisning er gratis for kursisterne, idet alle udgifter betales af forbundet. Hvis du ikke har frikort sü husk at püføre din afrejsestation pü tilmeldingskuponen.

Ă˜nsker du at deltage skal nedenstĂĽende tilmeldingskupon udfyldes og sendes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Tilmeldingskupon til Dansk Jernbaneforbunds pensionistkursus den 21.–23. oktober 2013 Fornavn:

Efternavn:

CPR nr.: Süfremt du ikke har frikort, skal du anføre hvor rejsen ønskes fra. Rejsen ønskes fra Medlemsnummer (Stür bagpü Jernbane Tidende): Postadresse: Postnummer:

By:

Har du tidligere deltaget i pensionistkursus

Telefon: Â… Ja

Fremsendes til forbundet senest den 9. september 2013

Â… Nej

til Od

@ veren Spørg socialrüdgia Neuhaus pü tlf: 3613 2513 eller Arabell Skriv eller ring til @djf.dk an til send en mail

n esagsbehandlere eller arbejdsskad bejdeskade, sĂĽ ring til dansk

t for en ar Har du vÌret ud sa handler Mikael bejdsskadesagsbe ar ds un rb efo an Jernb 13 2514. Husk at kl 9-16 pü tlf.: 36 ge da er hv – n se Kristen t rhedsreprÌsentan orientere din sikke

SocialrĂĽdgiveren Arabella Neuhaus Tlf.: 3613 2513 E-mail: an@djf.dk

§ Ændrede kriterier for anerkendelse af PTSD

gsbehandler Arbejdsskadesa Mikael Kristensen kl 9-16 TrĂŚffes hverdage Tlf.: 3613 2514

Af Mikael Kristensen

En sag i kommunen kan give pyskisk nedtur Af: Arabella Neuhaus Man siger det krĂŚver et godt helbred at vĂŚre indlagt pĂĽ et sygehus. PĂĽ samme mĂĽde kan man sige, at det krĂŚver en stĂŚrk psyke at vĂŚre langtidssygemeldt. Dette gĂŚlder isĂŚr, hvis man har mistet sit job, og fremtiden er usikker. Det er altid svĂŚrt ikke at vide hvad man har at regne med. Hvis man har vĂŚret vant til at passe sit job og har haft det godt med det i mange ĂĽr, er det en stor forandring at blive opsagt pĂĽ grund af sygdom og ikke vide, hvad der skal ske.

PĂĽ sygedagpenge. NĂĽr man er blevet sagt op og stadig er sygemeldt, kan man fĂĽ sygedagpenge, ogsĂĽ ved siden af en evt. tjenestemandspension. MĂĽlet for lovgivningen er, at man skal tilbage pĂĽ arbejdsmarkedet, men det er jo ikke sikkert, man kan det uden hjĂŚlp. Derfor ĂĽbner loven op for andre muligheder: eller førtidspension. DesvĂŚrre trĂŚkker sag pĂĽ disse omrĂĽder, og det kan vĂŚre psykisk hĂĽrdt. Der er mange, der ender med at fĂĽ en depression, fordi det er hĂĽrdt ikke at vide om man er købt eller solgt, og fordi systemet kan vĂŚre svĂŚrt at gennemskue for den enkelte borger. Sagsbehandlingen kan ofte føles langsommelig. Det er vigtigt at forsøge at 26 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2013

holde sagsbehandleren til ilden, sü der ikke gür unødig tid tabt, men selve den müde, loven er bygget op pü, kan ogsü i sig selv forklare, hvorfor behandlingen af ens sag trÌkker ud.

arbejdsevnen ret for at man kan fĂĽ bevilget revali

! Man skal vĂŚre og arbejdsevnen skal vĂŚre vurderet. betyder, at man er fĂŚrdigundersøgt, og der ligger et klart billede af, hvad det er, man fejler. Desuden skal tilstanden vĂŚre â€?stationĂŚrâ€?, dvs. at der ikke er yderligere behandlingsmuligheder. Arbejdsevnen, altsĂĽ hvor meget man kan arbejde, skal vĂŚre vurderet og det skal have vist sig, at man ikke kan komme tilbage pĂĽ arbejdsmarkedet pĂĽ â€?ordinĂŚre vilkĂĽrâ€?, altsĂĽ ikke pĂĽ ganske almindelig vis. Hvis kommunen sĂĽ skønner, at man kan komme tilbage pĂĽ arbejdsmarkedet ved hjĂŚlp af uddannelse, omskoling eller fx praktikforløb, kan der blive tale om revalidering. Hvis det ikke er nok, kan der blive

Dette kan ofte betyde, at man skal gen som ogsĂĽ kaldes virksomhedspraktik.

Dvs. at man bliver sendt ud i nogle arbejdsfunktioner, og sü skal det �müles� hvor meget man kan arbejde.

Arbejdsprøvning, arbejdstrÌning, praktik I en südan arbejdsprøvning/ virksomhedspraktik eller hvad din kommune vÌlger at kalde det (kÌrt barn har mange navne) er det vigtigt, at man tør vise sine begrÌnsninger. Det er jo indbygget i os alle, at vi gerne vil yde vores bedste, nür vi bliver sat til et arbejde, men netop i arbejdsprøvninger gÌlder det om at vise, hvad man IKKE kan, for det nytter jo ikke noget man slider sig selv op ved at knokle 4 timer om dagen og sü mü ligge brak derhjemme pü sofaen resten af døgnet. Man skal vise hvad man kan, men heller ikke mere.

Fleksjob Betingelsen for at vĂŚre berettiget til et med mindst 50 %, dvs. man ikke kan arbejde mere end højst 18,5 timer om ugen. Her er tale om det man kalder â€?effektiv arbejdstidâ€?. Det kan godt vĂŚre, du kan vĂŚre pĂĽ arbejdspladsen og arbejde 15 timer pĂĽ en uge, men er nødt til at holde pause i en hel time dagligt, eller du arbejder meget langsomt. SĂĽ er din effektive arbejdstid ikke 15 timer, selvom du er 15 timer til stede pĂĽ arbejdspladsen.

§§ Arbejdsskadestyrelsen har 21. juni 2013 meddelt, at man pü baggrund af ny videnskabelig viden, straks vil Ìndre praksis omkring anerkendelse af PTSD. Dette kan have betydning for nogle af forbundets medlemmer. Det er sÌrligt reglen om at PTSD skal vÌre opstüet inden for 6 müneder fra hÌndelse til udbrud, der blødes op med et nyt begreb: forsinket PTSD. Dette betyder, at der kan vÌre nogle af forbundets medlemmer som tidligere har füet afvist en psykisk arbejdsskade, som nu vil kunne bede om at sagen behandles pü ny. Medlemmer af forbundet der mener, at de har füet afvist en psykisk lidelse opfordres derfor til, at kontakte arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen pü telefon 36 13 25 14.

ARBEJDSSKADE

BAROMETER 4.360.964,67 kr.

13.758.582,13 kr.

Krisetider

" " lovgivningen, men desvĂŚrre mĂĽ man sige, at de er konjunkturfølsomme. Det skal forstĂĽs pĂĽ den mĂĽde, at i øjeblikket, hvor vi har økonomisk krise og kommunerne sparer, er det rigtig svĂŚrt at fĂĽ noget igennem, bĂĽde hvad angĂĽr sion. Det er ogsĂĽ en af grundene til, at sagerne trĂŚkker i langdrag, for der gives ikke ved dørene, og det kan vĂŚre psykisk hĂĽrdt at vĂŚre udsat for. Jeg har desvĂŚrre oplevet mange, der er gĂĽet # deres sag stod pĂĽ. Det eneste man kan gøre, er at vĂŚre god mod sig selv og øve sig pĂĽ at gøre ting, der gør en glad, sĂĽ man lever et liv, der ikke kun handler om at afvente kommunens udspil og afgørelser. Den enkelte ved jo bedst selv, hvad det kan vĂŚre, men at komme udenfor og bevĂŚge sig, er altid godt. â€?Tab for alt ikke lysten til at gĂĽ. Jeg gĂĽr til og gĂĽr fra enhver sygdom. Jeg har gĂĽet mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke sĂĽ tung, at man jo ikke kan gĂĽ fra den.â€? Kierkegaard (1813-1855) i et brev til svigerinden Henriette, som var syg, og selv var han hele livet glad for at gĂĽ.

2012

2013

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2012 medlemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb pü 13.758.582,- Desuden blev der opnüet løbende ydelser for 94.057,- pr. müned. Her ses en oversigt over opnüede arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jernbaneforbund i perioden 1. januar til 19. juli 2013: Medlemmer

Erstatningstype

2

Tilkendt tilskadekomstpension

9

Erhvervsevnetab (kapital)

4

Erhvervsevnetab (løbende)

0

Behandlinger

12

Varigt mĂŠn

Kapitalerstatning

4.238.037,00 46.747,00 0,00 637.742,00

1

Privat forsikring

8

Via advokat

6

Svie smerte tabt arbejdsfortjeneste

332.298,94

4

Anden erstatning/ godtgørelse

377.710,00

46

Løbende erstatning

66.921,25 1.325.140,75

6.977.849,94

46.747,00

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres pü baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

JANUAR 2013 • JERNBANE TIDENDE • 27

PENSIONISTSEKTIONEN

TillĂŚg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere pĂĽ DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/omrĂĽder Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61, 5210 Odense NV Telefon 20 95 36 37 dj.pens@talnet.dk Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@gmail.com Journalist: Uffe Skov Pedersen KarlsgĂĽrdevej 59, Sig, 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@bbsyd.dk Alle henvendelser vedr. adresseĂŚndringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00

Indholdet af ürets beretning drøftes pü et bestyrelsesmøde.

Mødeledelse som hobby Af Sara KlÌrke Sü sikkert som amen i kirken er første handling pü pensionisternes ürsmøde valget af Hans Thomsen som mødedirigent. Südan er det hvert ür, og südan var det denne gang. Det sker med akklamation. Han er den bedste Nür Hans Thomsen overtager styret ved mødedeltagerne nemlig, at det sker med korrekthed, akkuratesse, men ogsü med myndighed og et smil pü lÌben. I en pause fortÌller Hans Thomsen mig, at det er südan en hobby, han har,

at vĂŚre mødeleder. Da jeg spurgte til, hvor mange møder, han i tidens løb har dirigeret, svarede han: - Vel en halvtreds stykker – nej for resten snarere hundrede, de er utalte. Det begyndte allerede i slutningen af " JernbaneidrĂŚtten, DFIF. Jeg har altid interesseret mig for det, og da jeg har kritiseret mødeledelsen hos andre, fandt jeg, at jeg hellere selv mĂĽtte sĂŚtte mig grundigt ind i tingene, og pĂĽ den mĂĽde blev det en hobby. Senere har jeg ogsĂĽ undervist andre.

Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund. Stof til Pensionistsektionen skal sendes til Uffe Skov Pedersen senest torsdag den 28. august 2013.

Fotokonkurrence Af Uffe Skov Pedersen

VIGTIGE DATOER • Medlemsmøde i Aalborg 29. oktober. Mødet annonceres pĂĽ hjemmesiden og i blad nr. 5. • Sektionsmøde i Fredericia 22. maj i Messe C. Mødet annonceres pĂĽ hjemmesiden og i blad nr. 2 2014.

28 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2013

Vinder af fotokonkurrencen i blad nr. 3 blev Henrik Andersen, Vig, der ganske korrekt svarede Skibbild st. Ogsü denne gang er konkurrencen rettet mod en nedlagt station. I modsÌtning til Skibbild er dette en stationsbygning i forfald. Ellers røber jeg nok ikke for meget ved at oplyse, at de to stationer ligger i nÌsten samme nabolag. Har du et bud pü stationens navn, skal svaret sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgürdevej 59, 6800 Varde eller til e-mail uffesp@bbsyd.dk senest 1. september. Der trÌk

BemÌrk: Manglende adresse. Ved invitationen til medlemsmødet i Nykøbing Falster 12. september manglede adressen pü mødestedet. Adressen er: Teaterhotellet, Torvet i Nykøbing Falster

Sektionsmødet 2013:

Pensionistinteresser angrebet pĂĽ mange fronter

Dansk Jernbaneforbunds nye forbundsformand Henrik Horup deltog pü ürets Sektionsmøde. LÌs et interview med ham pü side 31.

250 forventningsfulde deltagere troppede op til ürets sektionsmøde i højt

pü 165. I sin übningstale glÌdede sektionsformand Poul Erik Christensen sig over, at deltagerantallet i ür var vendt tilbage til det høje niveau. Af Uffe Skov Pedersen Poul Erik Christensen konstaterede, at sidste ürs fald i deltageantal nok skyldtes sektionens 95 ürs jubilÌum, der blev markeret med en fest kort tid før sektionsmødet. - Derfor bør vi nok overveje at droppe fremtidige fester, foreslog Poul Erik Christensen i sin übningstale. At dømme pü den latter, forslaget blev mødet med af de 250 deltagere, var der nÌppe nogen, der tog forslaget alvorligt. $ übningstalen: Overenskomstforhandlinger og skattereform, men hvem skal egentlig betale? - I ür er der ingen tvivl. Det blev dig og mig, der skal trÌkke det største lÌs. Det er i orden, at vi alle mü bidrage, men hvordan bliver det mest retfÌrdigt? Her synes jeg, at der i nogle situationer mangler den rette løsning, fastslog Poul Erik Christensen, der lovede at forfølge spørgsmület i beretningen.

Essensen pü ürets sektionsmøde var de mange steder, hvor vores interesser er under pres, det er overenskomstforhandlingerne, skattereformen samt fribefordring. I forslaget om den nye skattereform var der en alvorlig risiko for nedgang i folkepensionen, hvilket mange ikke havde opfattet. Forslaget, hvis det var blevet vedtaget, ville have nedsat folkepensionens grundbeløb med 13.600 kr. FolkepensionstillÌgget tjenestemandspensionister modtager ikke folkepensionstillÌg. - Vi forsøgte, at fü uddybet forlaget hos politikerne, men vi kunne eksempelvis intet fü at vide om beløbsgrÌnserne. - Forslaget blev heldigvis ikke vedtaget i dets oprindelige form, der blev

indgĂĽet forlig med blĂĽ blok. Forliget gik blandt andet ud pĂĽ, at der ikke skulle ske en nedsĂŚttelse af folkepensionens grundbeløb. Og uanset om vi vil det eller ej, mĂĽ vi sige tak til BlĂĽ Blok. - Den nye skattereform gav store skattelettelser til den bedst stillede del af befolkningen, og den gav selvfølgelig ogsĂĽ noget til os. NĂĽr skattereformen er fuld udbygget i 2023 vil vi i alt fĂĽ 190 kr. mere – om ĂĽret.

Organisationen & " '*+' " medlemsmøder og to pensionistkurser – med stor deltagersucces. Desuden har der vĂŚret holdt et seminar for lokalforeningernes formĂŚnd og kasserere. Det første siden 2006. Et af emnerne var rekruttering af bestyrel-

Beretningen Igen i ĂĽr blev Hans Thomsen valgt til dirigent, og han gav ordet tilbage til Poul Erik Christensen, der i oplagt stil prĂŚsenterede ĂĽrets beretning, der mod sĂŚdvane ikke inkluderede betragtninger om DSB. En opgave, som DJs nye formand Henrik Horup, ĂĽrets gĂŚst, havde pĂĽtaget sig. Veninder mødes. AUGUST 2013 • JERNBANE TIDENDE • 29

PENSIONISTSEKTIONEN

Stemmesedler udleveres.

Afstemningen er i gang.

â€?I ĂĽr er der ingen tvivl. Det blev dig og mig, der skal trĂŚkke det største lĂŚs. Det er i orden, at vi alle mĂĽ bidrage, men hvordan bliver det mest retfĂŚrdigt? Her synes jeg, at der i nogle situationer mangler den rette løsning, fastslog Poul Erik Christensen.â€?

" delse af medlemsmøder; et arbejde lokalforeningerne deltager i. Ogsü dette seminar var en succes. Der kom forslag om at seminarierne fremover " "#

Overenskomsten Et andet hovedpunkt pĂĽ sektionsmødet var overenskomsten. Sektionen havde to krav: 1) Fastholdelse af realvĂŚrdien i tjenestemandspensionen. 2) ÆgtefĂŚllepensionen forhøjes fra de nuvĂŚrende 71 procent af egenpensionen. - Vi havde de to beskedne krav, + skulle vi have 0,82 procent, men det blev spist op af reguleringsordningen. 1. april 2014 skulle der blive 0,80 procent og 0.30 procent i reguleringsordningen, men vi fĂĽr se. - Vi var før overenskomsten bagud med 1 procent, og vi vil i den kommende periode komme yderligere

bagud med 2 procent i realløn, vi mister dermed købekraft. Det skyldes de prisstigninger, der forventes i 2013 og 2014 pü i alt 3.1 procent. - Resultatet af overenskomstforhandlingerne er ikke et tilfredsstillende resultat, hvilket vi ogsü har gjort DJs hovedbestyrelse opmÌrksom pü. - Hidtil har vi som pensionister haft stor gavn af reguleringsorden, men müske er det den, som vi skal sige farvel til?

Forslag og valg Under dagsordens punkt 7, forslag, var der kun et forlag, fra bestyrelsens selv. Det var en tilføjelse til § 8. Forslaget lød: Efter sidste punktum tilføjes: Pengeoverførelser kan ske manuelt og elektronisk. Forslaget blev vedtaget enstemmigt. Alle valg var genvalg. Og der var ingen modkandidater til bestyrelsens forslag,

Regnskab og budget Der var ingen kommentarer eller spørgsmül til kasserer Lone Agris fremstilling af regnskab og budget, der blev gengivet i blad nr. 2 og som kan ses pü vores hjemmeside.

Afslutning Til slut takkede Poul Erik Christensen for det store fremmøde. Han omtalte ogsü tre betydende og fremtrÌdende personer i de sidste mange ürs bestyrelsesarbejde: ForhenvÌrende formand Anders Rasmussen og forhenvÌrende bestyrelsesmedlemmer Johannes Baadsgaard og Hans Reinholdt alle tre var fravÌrende pü grund af sygdom. Han ønskede dem god bedring og bad alle, der sü dem, hilse mange gange fra Sektionsmødet.

â€?Der har i 2012 vĂŚret afholdt tre medlemsmøder og to pensionistkurser – med stor deltagersucces. Desuden har der vĂŚret holdt et seminar for lokalforeningernes formĂŚnd og kasserere. Det første siden 2006.â€? 30 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2013

Pü sektionsmødet talte vi med Henrik Horup:

Regnen styrtede ned og det regnede stÌrkt fra sydvest Af Sara KlÌrke Den tunge stemning mÌrkedes helt ind i det ellers sü hyggelige mødelokale i Messe C, Fredericia, hvor DJs Pensionistsektion holdt ürsmøde med ca. 250 deltagere. Stemningen lagde fra begyndelsen et alvorligt udtryk i ansigtet pü mødets to hovedtalere, sektionsformand Poul Erik Christensen og gÌstetaleren, nyvalgte forbundsformand Henrik Horup. De erkendte begge, at det er en svÌr tid at bevare optimismen i. I en pause havde jeg lejlighed til at udveksle et par bemÌrkninger med Henrik Horup og spurgte om baggrunden. - Forbundet med ledelse af formand, nÌstformand (Preben Steenholdt Pedersen) og forbundshovedkasserer (Kirsten Andersen) stür i forhandlingssituationen over for en ogsü helt ny DSB-ledelse bestüende af folk, der er rekrutteret fra det private erhvervsliv med adm. direktør, Jesper Lok i spidsen. Det har vÌret lidt svÌrt at komme pü linje under den forudsÌtning, at DSB hurtigt skal forbedre sin økonomiske situation. I Jernbane Tidende nr. 5, oktober 2012, udtaler Jesper Lok i et interview en overbevisning om, at DSB i 2014 kommer ud med et overskud pü 350 millioner kr. Det betyder blandt andet. en personalereduktion pü 1000 medarbejdere. - Det vil forbundet gerne vÌre med til at forhandle om, siger Henrik

Horup, men det synspunkt er DSBledelsen tilsyneladende ikke enig i. De er vant til en anden personalepolitik, hvor de kommer fra, og har i mødesituationen stillet forbundet over for fuldbyrdede kendsgerninger uden forhandlingsmuligheder.

Samtaler via Facebook - Sü derfor foregür der i øjeblikket (maj müned, red.) ingen møder mellem parterne, kun en nødvendig ordveksling via Facebook. Henrik Horup tilføjer

Andet samarbejde - Dansk Jernbaneforbund vil gerne genoprette samarbejdet med DSB, og imens glĂŚder det lille forbund # nationalt samarbejde bĂĽde i EUsammenhĂŚng og i nordisk sammenhĂŚng. Herhjemme foregĂĽr arbejdet ligeledes pĂĽ udmĂŚrket vis med en rĂŚkke større eller mindre selskaber som arbejdsgivere for forbundets medlemmer. â€?I Jernbane Tidende nr. 5, oktober

�Forbundet med ledelse af formand, nÌstformand og forbundshovedkasserer stür i forhandlingssituationen over for en ogsü helt ny DSB-ledelse bestüende af folk, der er rekrutteret fra det private erhvervsliv. De er vant til en anden personalepolitik, hvor de kommer fra.� dog, at personalenedskÌringerne ikke rammer forbundets medlemmer vÌrst. Nye besparelser kan dog muligt have

# & telĂŚggelse for personalet i togene, Banetjenesten og andre steder. Sidst men ikke mindst er der fra DSB’s side en klar hensigt om, at alle personalegoder for ansatte og pensionister skal afskaffes snarest og uden udfasningstid. Det var ikke mindst derfor, at ogsĂĽ Poul Erik Christensen havde lagt ansigtet i bekymrede folder, for tĂŚnk, kĂŚre venner, hvad det kan betyde for Pensionistsektionens mødevirksomhed!

�Dansk Jernbaneforbund vil gerne genoprette samarbejdet med DSB, og imens glÌder det lille forbund sig over en god indflydelse i internationalt samarbejde büde i EU-sammenhÌng og i nordisk sammenhÌng.�

2012, siger den netop tiltrĂĽdte adm. direktør, Jesper Lok: Forventningerne er selvfølgelig et fĂŚlles mĂĽl: DSB som en effektiv og rettidig transportleverandør. Det er lige sĂĽ meget Dansk Jernbaneforbunds som DSBs opgave at kunne dokumentere, og det har intet at gøre med hĂŚvdvundne eller tilkĂŚmpede rettigheder. â€? Forbundsformand Henrik Horup fortĂŚller denne dag, at han er parat til og glĂŚder sig til at genoptage samarbejdet, men siger ogsĂĽ i samtalens løb, at forbundets økonomi er helt i orden, og strejkekassen helt solvent. Den lille samtale i mødets kaffepause slutter med, at han giver udtryk for, at han har glĂŚdet sig til at komme og er imponeret over det store fremmøde. Han har aldrig før deltaget i et møde med 250 interesserede deltagere. AUGUST 2013 • JERNBANE TIDENDE • 31

PENSIONISTSEKTIONEN

✔

Det sker Har du adgang til Internet, kan du pü vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokal " klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste Ìndringer.

Esbjerg Tirsdag 10. september kl. 14:00: Af hensyn til køkkenet i Kirkegade, " # # til Beboerhuset, Sønderengen 38, 6700 Esbjerg. Bus, linje 3 kører lige til døren. Vi starter med at se billeder fra turen til Rhinen/Mosel. Der serveres kaffe/te og kage. Derefter holder vi stiftelsesfest, hvor der bliver mulighed for at spise stegte ĂĽl eller hakkebøf til dem, som hellere vil have det. Hvilket kan gøres for kr. 200 pr. person. For gĂŚster 250 kr. pr. person. bindende tilmelding og betaling 26. august som kan ske pĂĽ konto: 5385-0243918 med navn og adresse. Eller til Hans Jørgen Nielsen, Søndermarken 10, 6700 Esbjerg, 75 12 31 86/40 36 79 05 eller pĂĽ e-mail.: jonnakn@live.dk. Tirsdag 15. oktober. kl. 14:00: Generalforsamling. Sted: Kirkegade 51. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Kasserer fremlĂŚgger revideret regnskab. 4. FastlĂŚggelse af kontingent. 5. Valg til bestyrelse. PĂĽ valg Erik Kvorning. Modtager genvalg. Valg af bestyrelsessuppleant. Nyvalg. Valg af revisorer. PĂĽ valg Ernst Pedersen & Erik Skøtt. Valg af revisorsuppleant. Holger Barlo. 6. Indkomne forslag. 7. Eventuelt. Forslag som ønskes behandlet pĂĽ generalforsamlingen, skal vĂŚre formanden i hĂŚnde 14 dage før mødet. Der serveres efter mødet skipperlapskovs + 1 øl & 1 snaps pr. person. Tilmelding senest 1. oktober til Hans Jørgen Nielsen, se ovenstĂĽende. 32 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2013

Fredericia Torsdag 5. september kl. 9:00: Bustur til Hvidsten kro. Afgang fra â€?Lokomotiv P. plads.â€? Kroen hører til en af landets ĂŚldste og har en lang og rig historie, blandt andet kendt fra Q W X levende fortĂŚlling serveres Gud Y hjemturen bliver der et kort ophold til eventuelt at fĂĽ en forfriskning nĂŚr Ejner Bavnehøj. Hjemkomst cirka kl. 17. Pris 300 kr. Bindende tilmelding senest 29. august. Torsdag 19. september kl. 19:30: Visens Venner Danmark underholder. Torsdag 3. oktober kl. 13:30: Banko! Torsdag 31. oktober kl. 13:30: Foredrag af den danske ekspertrejseleder Søren Ervig; eventyrer, forfatter og foredragsholder. Han beretter om ture til Rocky Mountains i Canada og rejser til Tanzanias Serengeti slette.

Helsingør Fredag 9. august kl. 14:00: Hyggemøde, hvor der vil vÌre mulighed for billard eller bordcurling. Ellers vil der sikkert vÌre god gang i snakken om, hvordan sommeren har artet sig for hver enkelt. Vi drikker kaffe med hjemmebagt kage. Gratis for medlemmer. Onsdag 28. august kl. 13:00: Grilldag! Man medbringer selv kød eller Z diverse tilbehør til en pris af kr. 30 pr. deltager. Selvfølgelig er der kaffe med smükager. Der kan købes drikkevarer til sÌdvanlige lave priser. Fredag 13. september: Bingo. Spillet bestür af 6 spilleplader for kr. 50,-. Gevinsterne er gavechecks til Coop. Ellers er arrangementet gratis for medlemmerne. Der serveres kaffe og hjemmebagt kage. Mulighed for køb af øl, vand, vin og spiritus til meget rimelige priser. Onsdag 25. september: Hyggemøde, hvor vi forsøger at stable et billedshow pü benene. Emnet er ikke fastlagt endnu. Der serveres som sÌdvanlig kaffe med hjemmebagt kage. Gratis for medlemmer. Fredag 11. oktober: Foredrag om

vores lokale â€?Marienlyst Slotâ€? - en lille perle i Helsingør og nylig istandsat. Vi fĂĽr kaffe og hjemmebagt kage, og der kan købes de sĂŚdvanlige drikkevarer. Gratis for medlemmer.

Horsens Torsdag 5. september: OrdinÌrt møde. Mandag 9.september: 3 dages tur til Wismar i Tyskland. Pris: 1840 kr.

ter. NÌrmere om tilmelding, betaling og udførligt program. Torsdag 3.oktober: OrdinÌrt møde. Mandag 28. oktober kl. 14:00: Hyggemøde i Klubhuset. Kaffe, hjemmebag og bankospil. Gaver til bankospil er velkomne. Tilmelding nødvendig. Høje Tüstrup, Roskilde og omegn X september. Mandag 9. september kl. 14:00: So\ Grønland og Nepal ved formanden. Mandag 7. oktober kl. 14:00: Socialt samvÌr med tøj party.

Korsør Torsdag 5. september: Banko! Torsdag 19. september: Musikalsk foredrag om Poul Reichardt, der i ĂĽr ville have fyldt 100 ĂĽr. Uden tvivl Danmarks største oprettesanger i 50´erne. Karrieren omfattede alt fra det Kongelige Teater, revy, Mortens Kock ] ^ og sang. Lotteri i pausen. Tilmelding 5. september. Pris 50 kr. Onsdag 25. september: _ ` Virksomhedsbesøg med guide pĂĽ S-togsklargøringscentret Høje Taastrup. Efter rundvisningen spiser vi 3 stykker smørrebrød i kantinen. Vi mødes pĂĽ Korsør station kl. 9:00. I Høje Taastrup vil vi blive kørt til Klargøringscentret af et â€?S-togâ€? eller â€?Taxaâ€?. NĂŚrmere herom pĂĽ Korsør BanegĂĽrd. Tilmelding 19. september. Pris 50 kr. Torsdag 3. oktober: EfterĂĽrsfest! Underholdning ved musikanterne fra forĂĽrsfesten, der blev en bragende musikalsk oplevelse. Tilmelding 19.

september. Pris 50 kr. Lotteri i pausen samt 3 stk. smørrebrød. Torsdag 24. oktober: Banko med de kendte gevinster. Husk tilmelding.

København Tirsdag 3. september kl. 9:30: Ellebjerg gamle station, medbring madpakke. Vi giver kaffe og the. Ă˜l og vand til butikspris. Vi spiller gammeldaws Whist til gamle priser (5-10-50 øre) til pulje. NĂĽr sĂŚsonen slutter første tirsdag i maj 2014 deler vi puljen, sĂĽ har du faktisk spillet q " hygge og afslapning gratis. Vores leder GrønbĂŚk fortĂŚller om, hvad der bydes pĂĽ af gratis overraskelser (eller nĂŚsten gratis) fødselsdage, jule- og sĂŚsonafslutninger. Ingen tilmelding til kort og Billard, mød bare op hver tirsdag. Torsdag 12. september: afgang København H kl. 8:13 til medlemsmødet i Nykøbing F. Husk tilmelding. Torsdag 10. oktober kl. 11:00: Det ĂĽrlige dansant i Frederiksberg Hallen med vor gode musiker Frank Flecks. Dagens ret med øl/vand samt kaffe med brød 120 kr. Tilmelding, Baadsgaard, 35 26 10 44.

Lolland-Falster Søndag 25. august: MarrebÌk kl. 09:30, fugleskydning. Tilmelding Axel. Tirsdag 3. september kl. 14:00: ] Torsdag 12. september kl. 10:45: Medlemsmøde nÌrmere herom i Jernbane Tidende. Tirsdag 24. september: Endags tur til Politimuseet med frokost (stegt { " | " vejret tillader det. Tirsdag 22. oktober kl. 14:00: Banko!

Tirsdag 3. september kl. 14:00: Foredrag ved Erling Sørensen. Tirsdag 17. september kl. 14:00: Banko: PrÌmier gavekort, vin. Husk tilmelding til løvfaldsfesten 1. oktober kl. 14:00. Tirsdag 1. oktober kl. 14:00: Løvfaldsfest. Selv om sommeren er ved at vÌre forbi, kan vi stadig nyde efterürets og løvfaldets dejlige farver. Der startes med kaffe, derefter er der Efter spillet er der 3 stykker smørrebrød samt øl eller vand til 70 kr. Snaps kan købes. Tirsdag 15. oktober kl. 14:00: Banko, prÌmier gavekort, vin.

Aalborg

^ "

" set, Toldbodgade 5, Odense C. Mandag 26. august kl. 14:00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri. Mandag 9. september kl. 14:00: Foredrag, hør vores borgmester Anker Boye fortÌlle om sit liv og visioner for Odense. Tilmelding senest 26. august til Lone er nødvendig, agri1947@ gmail.com eller 22 41 89 67. Foreningen sørger for kaffe og kage. Mandag 23. september kl. 14:00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri. Mandag 14. oktober kl. 14:00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri.

Tirsdag 20. august: mod vest/nordvest. Afgang Rømersvej, Aalborg kl. 8:15 og Lindholm station, Nørresundby kl. 8:30 Vi starter mod vest og fĂĽr formiddagskaffe i V. Han Herred. Herfra videre mod Nationalpark Thy. Vi spiser middag/frokost et sted i nationalparken. Efter middag kører vi en guidet tur i â€?parkenâ€?, inden det gĂĽr mod øst og hjem. Forventet ankomst ca. kl. 18:00. Pris Kr. 225.- pr. person, inklusiv bus, kaffe med brød og en lille en til halsen, middag/frokost, kaffe/øl/vand pĂĽ vej hjem. (Ă˜vrige drikkevarer for egen regning). BemĂŚrk de ĂŚndrede afgangstider om morgenen. Tilmelding med navn(e) og pĂĽstigningssted senest fredag 2. august, til 40 75 84 76 eller 30 20 51 81. Tirsdag 17. september kl. 13:30: Vi skal besøge NJ- Medier, Langagervej 1, Aalborg. Der bliver rundvisning og kaffe med lidt til. Tilmelding senest 9. september, 30 20 51 81 eller 40 75 84 76. Tirsdag 29. oktober: Sektionen " Kro, Hobrovej 515- 517, Aalborg SV. Se sektionens indlĂŚg i blad nr. 5

Ringsted

Aarhus

Mandag 9. september kl. 14:00: Møde i AnlÌgspavillonen Havesalen: Else Nielsen fortÌller om en cykeltur til Nordkap.

Onsdag 14. august Folkestedet kl. 13:00: Banko! Onsdag 28. august Folkestedet kl. 13:00: Film, kaffe og brød. Onsdag 11. september Folkestedet kl. 13:00: Høstfest. Onsdag 25. september Folkestedet kl. 13:00: Spilledag. Onsdag 9. oktober Folkestedet kl. 13:00: Banko!

NÌstved Fredag 27. september kl.13:00: Pü dette møde har vi et spÌndende foredrag af Rasmus Rohde, der vil fortÌlle om sin tid ved Sirius patruljen i Nordøstgrønland. NÌrmere herom vil blive tilsendt medlemmerne.

Odense

Nyborg Tirsdag 20. august kl.14:00: Foredrag om øjnene og de almindelige øjensygdomme samt hjÌlpemidler nür synet svigter i dagligdagen ved øjensygeplejerske Susanne Andersen, VÌrløse.

fortĂŚller og vi synger. Kaffebord og socialt samvĂŚr. Mandag 23. september 13:0017:00: Høstfest. Pris: Se de fremlagte lister. Husk tilmelding. Mandag 7. oktober 14:00-17:00: Foredrag ved Vilhelm Verge – prĂŚst

# Z \ samvĂŚr. Mandag 21. oktober 14:00-17:00: Pladespil, kaffebord og socialt samvĂŚr.

Struer Mandag 26. august kl. 14:00-17:00: Pladespil, amerikansk lotteri, kaffebord og socialt samvĂŚr. Mandag 9. september kl. 14:0017:00: Foredrag Erling Heltboe

AUGUST 2013 • JERNBANE TIDENDE • 33

Frit ord Jeg hedder Mogens Friis og arbejder pü Randers Banegürd som stationsbetjent og servicemedarbejder under Tryghed & Stationer eller hvad det nu lige hedder pt., og jeg er blevet afskediget med udgangen af juli 2013. Det sidste møde jeg deltog i var i forbindelse med et MTA PV, hvor vores nÌrmeste leder rejste sig op og - fast i blikket og i fuldt alvor, oplyste os om, at første prioritet pü vores

" klistermÌrker og spindelvÌv! Ingen tid til dürlige vittigheder i den sammenhÌng. Med lidt mere overblik og lidt mere proportionssans, var det vist mere nÌrliggende og pü sin plads at rette blikket og fokus pü vores chefer og ledere. Et hvert barn pü 10 ür er fuld bevidst omkring de utallige fadÌser, økonomiske eventyr og katastrofer som ledelsen har püført os de senere ür, med store millionomkostninger til følge. Noget der berører os alle indenfor DSB. De alt for mange organisationsÌndringer og den ene mediestorm efter den anden har ramt vores arbejdsplads dybt. Ambitionerne om at blive Europas bedst fungerende jernbaneope kan se (pü trods af kikkerter og ure i gave). Jeg hüber ikke at rejsekortet bliver endnu et i rÌkken af uigennemtÌnkte projekter, selvom diverse konsulenter og " " } { " ~ med mere eller mindre uduelige chefer, hvoraf nogle kun har vÌret ansat i et par müneder, og sü ellers har stüet i kø ved Sølvgades store hündvask, og ved svingdøren med et klap pü skulderen og en fed gylden millioncheck i baglommen. At DSB og Cirkus Benneweis ofte er blevet sammenlignet, er absolut ikke uden grund. Personligt er jeg som nÌvnt gjort utjenestedygtig efter nÌsten 33 ür ved etaten, bl.a. pga. nedslidning, gigt og

smerter efter knĂŚoperationer, 2 rygoperationer og en hjerteoperation. Men ingen hensyn, ingen hjĂŚlp - kun en udgift mindre for DSB. Bare ud af klappen med tak for kaffe og bag i arbejdsløshedskøen, der desvĂŚrre er alt for lang i forvejen. Jeg har virkelig aldrig lidt af selvmedlidenhed, men hvor er DSBs menneskelige ansigt pludselig blevet af? Alene lokalt her pĂĽ Randers BanegĂĽrd har ca. 30 medarbejdere (i tlf. salg og regnskab) fĂĽet besked pĂĽ, at deres nĂŚste arbejdssted hedder Høje Taastrup. DSBs økonomiske " # gen til de liv, skĂŚbner og familier der rammes. Mammon er gud - mantratet lyder hult - det handler kun om penge, og agendaen er blevet kold, kynisk og kontant. De evindelige sparerunder skaber utryghed overalt, og jeg spørger igen: Hvor gemmer DSB sit menneskelige ansigt? Den nye ledelsesstil brĂŚnder igennem - uden samvittighed. Man kunne sagtens fĂĽ den tanke, at ledelsen kører med en skjult dagsorden, hvor de tvinger deres ansatte til selv at sige op - med arbejdsløshed, karantĂŚne m.v. til følge. Det virker beregnende og direkte klamt og ulĂŚkkert. Personalepleje, personalepolitik, fysisk & psykisk arbejdsmiljø er pludselig blevet til en by i Rusland. Den højt besungne tryghed for vores â€?gĂŚsterâ€? - ja den er go’ nok, men hvad med tryghed for medarbejderne? Et andet eksempel er vores â€?rengøringsdameâ€?, der efter ' " jeg kendt en sĂĽ trofast og samvittighedsfuld kollega! OgsĂĽ for hende venter dagpenge og job-center (gud bedre det). Godt nok er hun blevet â€?tilbudtâ€? et job i Aarhus og skønt hun dĂŠr vil vĂŚre blandt gode, hjĂŚlpsomme og erfarne kollegaer, er tilbuddet uden reel vĂŚrdi og igen uden respekt og empati.

JUBILARER

Jubilarer

23. oktober 2013 Produktionsenhedsleder Christian Casmose, Banedanmark Mestergruppen 15. november 2013

40 ĂĽr 1. oktober 2013 Lokomotivfører Bo Jørgensen, DSB Ă…rhus Lokomotivfører (K) Henning Peter Hansen, DSB København Lokomotivfører Knud Erik Fevre, DSB Fredericia 17. oktober 2013 Stationsbetjent Niels Birk-Møller, DSB Vedligehold Taastrup Lokomotivfører Carsten RaunsbĂŚk, DSB Esbjerg

34 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2013

Lokomotivfører (K) Carsten Johannes Andersen, DSB København Stationsbetjent Gert Lindy Koch Rasmussen, DSB Ă…rhus 25 ĂĽr 1. oktober 2013 Togfører Birgit Wodstrup, DSB Aalborg Togfører Frank Jensen, DSB København Stationsbetjent Flemming Pedersen, DSB Belvedere

Aarhus BanegĂĽrd er, som mange andre steder, skĂĽret helt ind til benet. Dette resulterer i en masse alenearbejde og i høj grad stor kundekontakt, med hvad deraf følger af diverse typer, der skaber utryghed i hverdagen. Er det en mĂĽde at behandle og sige â€?farvelâ€? til medarbejdere efter sĂĽ mange ĂĽr i tjenesten? Gu’ er det ej - det er mangel pĂĽ format! Det er bĂĽde skuffende, uanstĂŚndigt og en direkte hĂĽn mod det enkelte individ. I stedet burde I vĂŚrne om og tage bedre hĂĽnd om jeres personale. Det I burde gøre, og det eneste rigtige at gøre, ville vĂŚre at give vedkommende og alle de andre en direkte fyreseddel. Dermed undgĂĽ de selv at skulle betale en karantĂŚne i a-kassen. VĂĽgn op, jer der kan og tør tage de rigtige beslutninger! X  Â‚ ƒ siger det: â€?Den største vĂŚrdi er menneskene, jeg tror det er meget vigtigt med sĂĽ meget ro i dagligdagen som muligtâ€? \ W # Q der netop virker i dagligdagen for os mennesker â€?derudeâ€?

$ synes jeg at ledelsen svigter, og løber fra sit sociale ansvar og de kontrakter, de selv har underskrevet. Eller hvad med vores nĂŚrmeste over- og under- eller mellemledere, og hvad virksomheden ellers har at byde pĂĽ. De gĂĽr mere op i de forskellige sikkerhedsafstande, støvsugercheck, datablade osv. osv., der stĂĽr linet op i ajourførte mapper pĂĽ hylderne rundt omkring. Papir, papir, kontrol og \" \ „& " $ $ koncentrere jer lidt om det reelle daglige arbejdsmiljø og en bedre medarbejdertrivsel. Herregud, fĂĽ nu lidt ro pĂĽ, det er ikke ligefrem atomfysik det drejer sig om, men â€?hvad kender vi ogsĂĽ, som den lille frø i brønden, til det store ocean?â€?.

Togfører Connie Cayli, DSB Ă…rhus Togfører Henrik Larsen, DSB København Togfører Niels Jørgen Bisp Nielsen, DSB Ă…rhus Togfører John Kirkensgaard, DSB København Togfører Dorthe Lillelund, Arriva Tog Lokomotivfører Finn Egon Hansen, DSB S-tog Togfører Bo Michal Sørensen, DSB Ă…rhus Togfører Mona Asmussen, DSB Esbjerg Togfører Niels Skovhede, DSB Struer Lokomotivfører Frank Kofoed Skouv, DSB S-tog Togfører Tina Charlotte Kildehøj, DSB Ă…rhus 13. oktober 2013 Togfører Karsten Christensen, DSB Aalborg

Men glem ikke, at det er de smĂĽ hjul, der fĂĽr de store til at køre rundt! I nostalgien alene ligger der ingen fremtid gemt, men jeg vil vove den pĂĽstand, at DSB, som en god arbejdsplads, stille og roligt er pĂĽ vej til at blive ødelagt. HvornĂĽr og hvordan det gik galt, er svĂŚrt at sige, men indenfor de senere ĂĽr er det virkeligt gĂĽet ned ad bakke. Før i tiden var der langt højere til loftet. Der var plads til hensyn, mangfoldighed, korpsĂĽnd og sjĂŚl, hvor vi bakkede hinanden op. Til stor forskel fra i dag, hvor mange mistrives af for stort et arbejdspres, stress, utilfredshed osv. Synd og skam - og forhĂĽbentligt tankevĂŚkkende, for DSB, som virkelig i mange, mange ĂĽr har vĂŚret en dejlig arbejdsplads, med masser af gode og positive oplevelser og tilkendegivelser fra mange tilfredse kunder. Hvor I vil have at den gode service skulle komme fra fremover? Er nok det man kalder et godt spørgsmĂĽl. Jeg kan ikke lade vĂŚre lige til sidst at minde om, at vores øverste chef for nylig har fĂĽet foden indenfor hos Danish Crowns bestyrelse, hvor han nu fĂĽr muligheder og viden omkring, hvordan man styrer og behandler en â€?besĂŚtningâ€?, der skal plejes og passes, for at opnĂĽ et optimalt resultat og udbytte bĂĽde økonomisk og menneskeligt til alles tilfredshed. Og nĂĽr â€?besĂŚtningenâ€? bliver mindre og mindre, mĂĽ det alt andet lige blive noget nemmere - eller hvad? aften pĂĽ Randers Station. KĂŚre venner og kollegaer, tak for nu! Jeg hĂĽber â€?ordet forbliver fritâ€? - ogsĂĽ fremover. Mvh Mogens Friis ForhenvĂŚrende

30. oktober 2013 Togfører Tina Birgitte Sandberg, DSB Odense Banemontør Per F. Jensen, Banedanmark Spor Sydjylland 1. november 2013 Lokomotivfører Lars Ransdam Jensen, DSB København Stationsbetjent Bjarne Ægidius, DB Schenker Fredericia/Taulov Lokomotivfører Peder Nissen Ă˜stergaard, DSB København Lokomotivfører Tonni Stott Pedersen, DSB Odense Lokomotivfører Bjarne Lejsberg Mathiasen, DSB S-tog Lokomotivfører Lars KjĂŚrsgaard Andersen, DSB Ă…rhus Lokomotivinstruktør Ole Bøje Pedersen, DSB København 26. november 2013 Togfører Maj-Britt GlĂŚsner, DSB Esbjerg AUGUST 2013 • JERNBANE TIDENDE • 35

Magasinpost SMP ID-nr. 42242

PĂ…

BAGPERRONEN

Er du smalsporet – eller hva’? I dag tĂŚnker de fĂŚrreste pĂĽ, at sporvidden – altsĂĽ afstanden mellem de to skinner – kan afvige fra strĂŚkning til strĂŚkning. Og det er ganske naturligt, eftersom der i Danmark med ganske fĂĽ undtagelser køres pĂĽ normalspor med en sporvidde pĂĽ 1435 mm, altsĂĽ knapt halvanden meter. _ † Q ‡ Q ** ‚ ~ rødbanen mellem Birkerød og Allerød, hvorfra billedet stammer. OgsĂĽ i Jylland kan man opleve, hvad det vil sige â€?at vĂŚre smalsporetâ€?. " " mange penge i en ny bane, som det ville koste at anlĂŚgge en normalsporet jernbane. Det smalle planum, smallere sporkasser, broer, dĂŚmninger og tunneler samt mindre dimensioner af vogne og lokomotiver betød nemlig, at en smalsporet jernbane var – og er - langt billigere at anlĂŚgge end en normalsporet. IsĂŚr i egne, hvor landskabets form udløste sĂŚrligt høje anlĂŚgsomkostninger, blev mange jernbaner naturligvis bygget som smalsporsbaner. Det gĂŚlder blandt andet i Ă˜strig og isĂŚr Schweitz, hvor der i øvrigt fortsat er mange personførende smalsporede jernbanestrĂŚkninger. OgsĂĽ en stor del af det afrikanske jernbanenet blev bygget som smalsporede anlĂŚg. Det er karakterristisk, at det isĂŚr er i bjergrige og svĂŚrt tilgĂŚngelige omrĂĽder, at smalsporede jernbaner er foretrukket. I GrĂŚkenland er hele Peloppones den dag i dag â€?smalsporetâ€?, endda med topmoderne Intercitytog. I Danmark blev en del privat- og amtsbaner oprindeligt anlagt med smalspor. Det gĂŚlder fx +ˆ'*‰ ] # land blev bygget som smalspor. PĂĽ Bornholm fungerede de smalsporede strĂŚkninger helt frem til & q Š Š ! $ Q nĂŚr Roskilde - pĂĽ Blovstrødbanen - pĂĽ en den helt nye strĂŚkning i Store Vildmose nordvest for Aalborg - samt periodevis pĂĽ tørvebaner i Djursland og Lille vildmose. Somme tider kan det vĂŚre befriende at vĂŚre lidt smalsporet med vilje.

Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Man kan kun opleve smalspor fü steder i Danmark. Engang var det udbredt. I mange andre lande køres stadig pü smalle spor i den daglige drift.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.