JT 01/2014

Jernbane Tidende 04 Auditøren spares væk 10 Knivoverfald blev henlagt 16 Unge filmede sig selv i leg med døden 20 Udskiftning på posterne, tak

JANUAR 2014

Der skal samarbejdes mere mellem tillidsfolk og arbejdsmiljørepræsentanter

”At et statsligt infrastrukturselskab på den måde kan drive transportpolitik er helt grotesk.

Både den tidligere og nuværende regering har slået fast, at der skal mere gods på jernbanen.

Her må politikerne vågne op, og kræve at de retningslinjer der er stukket ud også følges til dørs.”

Jernbanen eller togfonden Togfonden og forligspartiernes udmøntning af aftalen er en stor gave til jernbanen, og vi glæder os i Dansk Jernbaneforbund over at investeringsniveauet vil sikre at jernbanen vil vedblive at være rygraden i den kollektive transport i Danmark mange år fremover.

Elektrificceringen af de resterende hovedstrækninger i Danmark er nu fuldt finansieret, hvilket er glædeligt. Ligeledes vil en udbygning af jernbanen til Billund lufthavn skabe øget mobilitet.

Der er imidlertid stadig en række udfordringer og svære beslutninger, der skal træffes de kommende år. Disse beslutninger er mindst lige så vigtige som de beslutninger, der allerede er indeholdt i togfonden, og de vil sikre det fulde udbytte af investeringerne.

Kapacitetsudvidelse er en nødvendighed En kapacitetsudvidelse af Kastrup Station og Århus Banegård er absolut nødvendig for at kunne imødekomme kravene til jernbanedrift til alle afkroge af landet, når togfondens udbygninger samt Femernforbindelsen og den nye bane til Rinsgted står klar. Kommer disse udvidelser ikke, vil man ikke kunne udnytte det nyerhvervede kapacitetspotentiale.

Der vil simpelthen ikke være plads.

De drøftelser skal politikerne tage stilling til i de kommende år, og de kan ikke vente for længe, for så kommer der til at gå alt for lang tid før udvidelserne kan stå færdige.

Al infratsruktur under Banedanmark Vi er i Dansk Jernbaneforbund overbeviste om, at lokalbaneinfrastrukturen er bedst tjent med at høre under Banedanmark som all anden jernbaneinfrastruktur i Danmark. Ved at have det samlede ansvar for al jernbaneinfrastrukturen kan Banedanmark sørge for en endnu bedre samlet planlægning og optimering af vedligeholdsarbejder.

Desuden kan regionerne mere ensidigt fokusere på persontransporten i et givent område.

2 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2014

Med Togfondens fokus på nogle få hovedstrækninger, er det ekstra nødvendigt at de regionale strækninger, som ikke umiddelbart er tiltænkt togfondsmidler til stadighed forbedres og optimeres i lighed med resten af banenettet, således at vi ikke ender ud i en situation, hvor der reelt findes 2. rangs baner/strækninger.

Jernbanegodsets muligheder I forbindelse med gennemførelsen af 1. etape af timemodellen til Odense, skal der opføres en overføring ved Ringsted, der skal fører den nye bane fra Køge over den nuværende strækning til Næstved. En såkaldt niveaufri skæring. Banedanmark har tænkt sig at placere overføringen vest for Ringsted på dæmningen i ådalen.

Med denne placering vil der opstå kapacitetsproblemer når godstog skal til og fra godspladsen i Ringsted. Det kan derfor forventes at godsoperatørerne opgiver den lokale godstrafik på Sjælland fordi det ikke længere er konkurrencedygtigt i forhold til lastbilerne. Løsningen er at flytte overføringen fra vest til øst for Ringsted, så den nye bane ikke forløber imellem de nuværende spor og godspladsen på Ringsted station.

Køge Havn har rent faktisk har oplevet en forøgelse of antallet af transporterede i jernbanevogne i de senere år.

Men alligevel hedder det i høringsnotatet fra Banedanmark: ”Banedanmark [anerkender] at godsoperatørerne ved gennemførelsen af projektet får en ringere betjening i Ringsted.”

At et statsligt infrastrukturselskab på den måde kan drive transportpolitik er helt grotesk. Både den tidligere og nuværende regering har slået fast, at der skal mere gods på jernbanen. Her må politikerne vågne op, og kræve at de retningslinjer der er stukket ud også følges til dørs.

side

6

side

Side 4: Auditøren spares væk Transportministeriet vil spare 1,5 mio. kr. ved at nedlægge ministeriets auditørfunktion fra årsskiftet, men Dansk Jernbaneforbund er betænkelig ved at lade DSB og Banedanmark overtage auditørfunktionen i tjenestemandssager.

Side 6: Den sidste auditør Rationalisering og færre tjenestemænd har fået Folketinget til at nedlægge den 103 år gamle auditørinstitution. Inge Guldborg Henriksen fik, som den sidste auditør gennem de seneste 14 år, den tvivlsomme ære, at lukke butikken ved årsskiftet.

Side 10: Knivoverfald på togfører blev henlagt William Sørensen blev overfaldet og skåret med en kniv, men på trods af vidner, overvågningsbilleder og fremvisning i TV bliver gerningsmanden aldrig straffet.

Side 12: Psykisk arbejdsmiljø på dagsordenen Det psykiske arbejdsmiljø er blevet hårdere i virksomheder som DSB, hvor sparekrav betyder usikkerhed for medarbejderne. Det lægger pres på arbejdsmiljørepræsentanterne.

Jernbane Tidende 115. årgang Udgives af Dansk. Jernbaneforbund Ansvh.: Henrik Horup Redaktør: Carsten Jokumsen E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01 Layout: Rosendahls Schultz Grafisk Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk ISSN 0902-9710 (Papir) ISSN 2245-8166 (Online)

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Deadlines 2014: 3. marts – 12. maj – 28. juli – 15. september

10

16

Side 16: Unge filmede sig selv i leg med døden Unge, der leger ”chicken” på skinnerne, giver lokomotiv­ førere chok. Da lokomotivfører Karl Frederiksen, DB Schenker tog bladet fra munden og beskrev sin oplevelse på Facebook var reaktionen overvældende.

Side 22: Udskiftning på posterne, tak!

Tillidsmandskorpset er en alt for ensartet skare: Gamle hvide mænd fylder for meget i landskabet, mener Jimmy Bækmand, der er stationsbetjent ved DSB og arbejdsmiljørepræsentant. Der skal flere unge, flere indvandrere og flere kvinder ind i tillidsmandskorpset. Og Dansk Jernbaneforbund skal hjælpe til.

Desuden: Side 18: Mere end bare pension Side 20: Storm og stille Side 26: De sociale sider Side 28: Pensionistsektionen Side 35: Jubilarer og meddelelser

Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen

Per Helge Christensen

Carsten Sauer

Carsten M. Olesen Socialrådgiver: Arabella Neuhaus Arbejdsskader: Mikael Kristensen

Åbningstider:

side

Man-tors kl. 9-16 Fre kl. 9-15

DJ Ferie Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01 Åbningstider: Man-fre kl. 10-12

Om forsiden: Stationsbetjent ved DSB Jimmy Bækmand fotograferet ved Ingerslevgade / Dybbølsbro. På side 22-24 kan du læse Jimmys 5 skarpe til Dansk Jernbaneforbund, og se hvad forbundsformanden svarer.

(Foto: Carsten Jokumsen)

Auditøren SPARES VÆK Transportministeriet vil spare 1,5 mio. kr. ved at nedlægge ministeriets auditør­ funktion fra årsskiftet, men Dansk Jernbaneforbund er betænkelig ved at lade DSB og Banedanmark overtage auditørfunktionen i tjenestemandssager.

Af Gorm Grove Illustration: Kresten Ivar Transportministeriet har fra årsskiftet nedlagt auditørfunktionen for at spare 1,5 mio. kr. om året. Dansk Jernbaneforbund er i den anledning betænkelig, fordi der i forbindelse med tjenestemandssager vil kunne opstå tvivl om forhørslederens uvildighed. − Det handler om, at vi sådan set har været meget tilfredse med funktionen, forstået på den måde, at den for os var det mest uvildige, man kan have til tjenstlige forhør og indstillinger i tjenestemandssager for vores medlemmer. Og den uvildighed synes vi, man bør bevare. Men ministeriet har valgt at sige nej, siger forbundsformand Henrik Horup.

Dansk Jernbaneforbund har derfor i sagens natur gjort indsigelse mod, at auditørfunktionen nedlægges.

Færre tjenestemænd

Auditørinstitutionen blev oprettet i 1911 med henblik på at forestå undersøgelser i sager, hvor tjenestemænd i statsbanerne antages at have begået tjenstlig forseelse. Baggrunden var et ønske om at fastsætte regler med henblik på at sikre større ensartethed i behandlingen af sagerne og sikre medarbejderen mulighed for at kunne forsvare sig i løbet af processen.

I bemærkningerne til lovforslaget skriver Transportministeriet, at auditørfunktionen ikke er påkrævet i henhold til tjenestemandslovgivningen. Afskaffelse af funktionen er en naturlig følge af, at der siden 1996 generelt ikke er sket tjenestemandsansættelse af medarbejdere i DSB, og at der

løbende er sket en naturlig afgang af medarbejdere med tjenestemandsansættelse.

Videre skriver ministeriet, at der ikke i tjenestemandsloven stilles formelle krav til forhørslederens kvalifikationer.

Der kan etableres en undersøgelsesfunktion eller udpeges en forhørsleder i den enkelte institution, som er uafhængig af den centrale HR-organisation og uafhængig af den organisatoriske enhed, som i det konkrete tilfælde har anmodet om den tjenstlige undersøgelse. Repræsentanter for disse enheder bør af habilitetsmæssige hensyn derfor ikke udpeges som forhørsleder, skriver ministeriet i bemærkningerne.

Den nye ordning

På den baggrund har DSB besluttet at organisere en ny ordning internt i virksomheden. DSB vil udpege forhørslederen blandt jurister i DSB, som arbejder indenfor andre retsområder end ansættelsesretten. Forhørslederen vil - som i dag - foretage forhøret og udarbejde en indstilling til en eventuel sanktion til personaleafdelingen, som så træffer en afgørelse. Sådan fungerede det også under den nu nedlagte auditør.

I Banedanmark har man endnu ikke lagt sig fast på, hvad man vil gøre, men formentlig vil løsningen komme til at ligne DSB-modellen.

Vi er ikke tilfredse

− Vi er ikke tilfredse med, at virksomhederne selv skal til at vurdere sagerne. Men sådan bliver det, og vi kan hverken gøre fra eller til siger forbundsformand Henrik Horup.

”Det handler om, at vi sådan set har været meget tilfredse med funktionen, forstået på den måde, at den for os var det mest uvildige, man kan have til tjenstlige forhør og indstillinger i tjeneste­ mandssager for vores medlemmer.”

4 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2014

− Men når det nu bliver sådan, kunne vi i det mindste godt tænke os, at den instans, der skal vurdere og indstille, er fagfolk der har deres kompetence inden for ansættelsesret. Jeg siger ikke, at en jurist, der ikke har noget med ansættelsesret at gøre, ikke kan være forhørsleder, men når, funktionen skal ligge i virksomhederne, så ville vi helst have, at det var folk, der var eksperter på ansættelsesret, der skulle sidde med området. En jurist er ikke bare en jurist i dag, siger Henrik Horup.

En grad af mistro

Forbundsformand Henrik Horup fortæller, at det uhyre sjældent er sket, at forbundet er gået imod auditørens indstilling, netop fordi hun har repræsenteret uvildighed og haft så stor kompetence og erfaring. − Men det må næsten ligge i kortene, at vores tilgang til de indstillinger, der vil komme fremadrettet, vil blive en helt anden, fordi det er en del af virksomheden, der indstiller til sig selv. Der vil altid være en grad af mistro til, at DSB eller Banedanmark vurderer til fordel for sig selv. Uvildigheden er ikke længere 100 procent. Samtidig vælger vi at tro på, at en jurist vil komme med en saglig og fagliglig vurdering siger Henrik Horup, som erkender, at DJF må acceptere systemet og prøve det af. Andet kan man ikke gøre. − Så der er rigtig mange ting i dette her. Men rent politisk beklager vi, at vi ikke har kunnet fastholde en uvildig instans enten i form af auditøren eller i form af et dom-

”Vi er ikke tilfredse med, at virk­ somhederne selv skal til at vurdere sagerne. Men sådan bliver det, og vi kan hverken gøre fra eller til siger forbundsformand Henrik Horup – Men når det nu bliver sådan, kunne vi i det mindste godt tænke os, at den instans, der skal vurdere og indstille, er fagfolk der har deres kompetence inden for ansættelsesret.”

mersystem, hvor man anvender en dommer i de sager, der måtte komme. Men det vi hører er, at virksomhederne ikke har lyst til at afholde den udgift det ville medføre, siger forbundsformanden.

Hvert år har auditøren, Inge Guldborg Henriksen, behandlet otte-ti tjenestemandssager, hvor medlemmer af DJF har været involveret.

JANUAR 2014 • JERNBANE TIDENDE • 5

Inge Guldborg Henriksen får som den sidste auditør den tvivlsomme ære at lukke butikken.

Den sidste

AUDITØR Rationalisering og færre tjenestemænd har fået Folketinget til at nedlægge den 103 år gamle auditørinstitution. Inge Guldborg Henriksen fik, som den sidste auditør gennem de seneste 14 år, den tvivlsomme ære, at lukke butikken ved årsskiftet.

Af Gorm Grove Foto: Knud W. Mikkelsen, Auditør­ institutionen.

Daværende minister for offentlige arbejder, venstremanden Thomas Larsen, fik i starten af 1900-tallet en god idé. Efter opfordring fra Jernbaneorganisationernes Fællesudvalg fremsatte han i 1910 efter en vellykket forsøgsperiode forslag til lov om oprettelse af et embede som auditør ved Statsbanerne. Embedet blev op6 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2014

rettet 1. april 1911, og lige siden har skiftende auditører behandlet sager vedrørende tjenesteforseelser begået af tjenestemænd.

I dag, godt 103 år efter, er den velfungerende og respekterede institution netop lukket. Der skal rationaliseres, og antallet af tjenestemandssager, der er endt hos auditøren, er i de senere år faldet drastisk i takt med det faldende antal tjenestemandsansatte i DSB og Banedanmark.

Det blev den 66-årige jurist, Inge

Guldborg Henriksen, der som den sidste auditør gennem de seneste 14 år fik den tvivlsomme ære at lukke butikken ved årsskiftet. Lukningen blev vedtaget af Folketinget inden sommerferien 2012 som led i det, der hedder statens effektive administration.

- Det er lidt vemodigt, at jeg nu skal sætte punktum for en mere end 100 år gammel institution, fortalte Inge Guldborg Henriksen i december, da Jernbane Tidende mødte hende

Omkring starten af det foregående århundrede var der opstået en del misfornøjelse i Statsbanerne med, at de daværende instrukser vedrørende tjenesteforseelser begået af tjenestemænd ved Statsbanerne gav anledning til en noget uensartet og vilkårlig behandling af sagerne.

Denne misfornøjelse fik Jernbaneorganisationernes Fællesudvalg til at indsende et andragende til Ministeriet for Offentlige Arbejder, hvori Fællesudvalget fremsatte ønske om, at der for behandling af sagerne blev fastsat regler, ”hvorved der dels sikres en større Ensartethed i Behandlingen af Sagerne, dels gives den sigtede Mulighed for et virkeligt Forsvar”.

på kontoret på 2. sal i en baggård på Frederiksholms Kanal, hvor hun delte adresse med bl.a. Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne.

Da Auditøren var et ”enmandsfirma” kun understøttet med en deltidssekretær - har hun på den måde haft sparring med andre i huset om principielle juridiske spørgsmål.

- Men ting står jo ikke stille, og slet ikke i et moderne samfund. Så lukningen har sin fornuftige baggrund i, at der jo ikke er ansat tjenestemænd siden 1996. Den sidste var en lokomotivfører. Det betyder så også, at der hen ad vejen kom et mindre udbud af ”kunder” i min lille butik, også fordi der er en naturlig afgang af tjenestemænd på grund af pensionering. Derfor har antallet af sager været dalende inden for de seneste år. Dog ikke i 2013, skal jeg skynde mig at sige. Jeg tror det kan have noget at gøre med, at man i DSB og Banedanmark har haft en del sager, som virksomhederne gerne ville have færdigbehandlet igennem Auditøren, inden vi lukkede og slukkede, siger Inge Guldborg Henriksen.

Fra alkohol til forsildekomst Typen af sager har ændret sig hen over årene i takt med den almindelige samfundsudvikling. I starten var der en del alkoholsager og sager med forsildekomster. Det kaldes det, når en medarbejder i årevis kommer lidt for sent hver dag. Det er ikke så hensigtsmæssigt, hvis man er lokofører eller S-togsfører. Det koster penge for virksomheden, hver gang der er forsinkelser, plus irritation hos kunderne og overskrifter i aviserne. På den måde var der tidligere en del slendrian, som der nu er blevet ryddet op i. De mennesker, der havde problemer i den retning er mere eller mindre ude af systemerne.

For nogle år tilbage var der ingen nul-tolerence politik overfor alkohol.

Der tog man som DSB medarbejder gerne en øl i frokostpausen. Det gør man ikke i dag, da promillegrænsen er på 0,0.

Inge Guldborg Henriksen tror, at der er en del ældre medarbejdere, som har haft lidt vanskeligt ved at vænne sig til, at tiden er blevet en anden.

- Tidligere var der en del alkoholsager. Det er der stort set ikke i dag. Og sådan skal det også være. Det er andre menneskers sikkerhed, der står på spil, og der er virkelig megen fokus på det. Ikke bare i DSB, men også i Arriva, hvor busserne således er forsynet med alkolåse. Piloter må således dårligt nok spise et stykke chokolade med cognac i, inden de sætter sig i flyet.

Promillegrænsen i Luftfartsloven – som er afspejlet i Jernbaneloven – fastlagde man for nogle år siden til 0,2.

- Vi var dengang nogle mennesker, som spurgte, hvorfor grænsen ikke skulle være 0,0, som ville være meget lettere at administrere. Men hvis en pilot har spist en peberbøf med

rødvinssovs og så fået et stykke chokolade med cognacfyld til kaffen, så slår den ud på en promille. Det er ikke engang en dårlig vittighed.

- Men nu er der desuden kommet en virksomhedskultur i både DSB og Banedanmark som hedder, at promillegrænsen ikke bare er 0,2 – den er 0,0 og det er til at administrere, siger auditøren.

Inge Guldborg Henriksen har i de 14 år, hun har været auditør, behandlet alle typer af sager. Lige fra de mest simple til de teknisk meget indviklede.

Hun nåede dog på det seneste at behandle en sidste alkoholsag inden lukningen. Som regel er der nogle ulykkelige omstændigheder bag, og dem har hun også forsøgt at forholde sig til. Samtidig har virksomhederne en meget social politik om, at hvis de fornemmer at deres medarbejdere har problemer, så bliver de tilbudt hjælp og behandling, så de opfanges, helst inden det går galt. Det er en rigtig god ting, og Inge Guldborg Henriksen synes, at både DSB og Banedanmark her udviser social ansvarlighed.

Nogen ender i stolen

- Så spotlight er blevet skærpet på medarbejdernes adfærd. Samtidig er der kommet en større social forståelse for at hjælpe de mennesker, som gerne vil hjælpes. Men der er også altid nogen, der ikke vil hjælpes. Og så ”beder” de om at komme ind og sidde i den stol, siger hun og peger på stolen overfor hende på kontoret.

Hun har i gennemsnit haft godt og vel ti sager om året, primært fra DSB og Banedanmark, men også fra Kystdirektoratet og Flyvesikringstjenesten samt Post Danmark. Det skyldes, at der er flest tjenestemænd ansat under Transportministeriet. Desuden har hun behandlet sager fra bl.a. Skat, Forsvaret og Kulturministeriet

”Der skal rationaliseres, og antallet af tjeneste­ mandssager, der er endt hos auditøren, er i de senere år faldet drastisk i takt med det faldende antal tjenestemandsansatte i DSB og Banedanmark.”

JANUAR 2014 • JERNBANE TIDENDE • 7

”Typen af sager har ændret sig hen over årene i takt med den almindelige samfundsudvikling. I starten var der en del alkoholsager og sager med forsildekomster. Det kaldes det, når en medarbejder i årevis kommer lidt for sent hver dag.”

Det er nu DSB og Banedanmark, der har overtaget processen med behandling af formodede tjenesteforseelser.

Inge Guldborg Henriksen tvivler ikke på, at de kan behandle sagerne lige så godt, som det er sket hidtil i hendes regi. − Det er klart, at det bliver en anden situation. Men det står udførlig beskrevet i bemærkningerne til loven, at armslængdeprincippet skal sikres sammen med habilitet og objektivitet.

Jeg tror både DSB og Banedanmark er så bevidste om, at de skal gøre det på en måde, så det ikke nærmer sig en konfliktsituation om habilitet.

Hvordan de vil gøre det, ved jeg ikke. Jeg har en forventning om, at de vil være meget bevidste om risikoen for at løbe ind i beskyldninger om manglende uvildighed. Man skal ikke kunne sætte en finger på deres arbejde.

- Jeg synes også efter mange års samarbejde med dem, at begge virksomheder er meget ansvarlige. Jeg kan ikke sætte en finger på noget. Det er dog sket, at jeg i min beretning har ladet en bemærkning falde om noget, de godt kunne have gjort bedre. Det er også min erfaring, at det er blevet efterlevet.

Når man har lavet en aftale med dem om, hvordan de skal gøre, så fungerer det. Sådan er det også med Dansk Jernbaneforbund. Dem har jeg haft et fortrinligt samarbejde med. Vi har haft gensidig respekt for hinanden. Vi har også kunnet tage nogle diskussioner en gang imellem. Men det er så det. Og jeg har stor respekt for forbundet som bisidder for de medlemmer, der har

siddet i den varme stol hos mig, siger Inge Guldborg Henriksen.

Anderledes funktion

- Men det bliver givetvis anderledes, når DSB og Banedanmark overtager min funktion. Der er ingen der siger, at jeg har gjort det på den endegyldige måde. Det er vigtigt, at man holder fast i, at det er mennesker, man har med at gøre. Ud over, at det er jura, har jobbet også ret meget at gøre med en vis menneskeforståelse. Man skal have lidt empati, synes jeg. Hvorfor gjorde han sådan og ikke sådan? Er der skærpende omstændigheder eller

synes, at grundlaget for en tjenestemandssag er tilstrækkeligt, og at der skal være mere dokumentation af forskellig art. Det får hun så, hvis det foreligger.

Herefter kontakter hun den pågældende tjenestemand og spørger, om han ønsker sig en bisidder, som kan vejlede og bistå undervejs i de tjenstlige forhør. Fra Dansk Jernbaneforbund er det typisk en faglig sekretær der deltager. Herefter berammes datoen for et forhør, som set med auditørens briller er kernen i sagen. Det kan tage alt fra fire timer til to dage, alt afhængig af, hvor voldsom og teknisk kompliceret sagen er.

Auditøren indkalder den pågældende tjenestemand og vidner til hændelsen.

Her bliver der stillet spørgsmål og svarene skrives ned. Så er der en formel høringsprocedure, hvor den pågældende tjenestemand og bisidderen bliver hørt over forhørsprotokollen, og auditøren skal så efterfølgende lave en beretning, hvori der beskrives hvem, der har sagt hvad, og hvad der ikke passer sammen.

- Jeg skal prøve at finde ud af, hvornår og om tjenestemanden taler usandt, hvad han gerne må om visse spørgsmål, under forhøret. Det kan jeg måske finde ud af ved at sammenholde hans forklaring med vidnernes udsagn. De må nemlig ikke lyve. Som vidne har man sandhedspligt. Forklaringerne skulle herefter gerne gå op i en højere enhed, så jeg kan fastslå, hvad der er sket, og om det har været ved uagtsomhed eller med overlæg.

- På den baggrund skal jeg så vur-

”Spotlight er blevet skærpet på med­ arbejdernes adfærd. Samtidig er der kommet en større social forståelse for at hjælpe de mennesker, som gerne vil hjælpes. Men der er også altid nogen, der ikke vil hjælpes.”

8 • JERNBANE TIDENDE • DECEMBER 2013

formildende? Det er vigtigt. Og så lægger man en snitflade der. Jeg tror de er meget bevidst om deres ansvar. Det har jo fungeret andre steder, fx i Skatteministeriet. De skal lige lære det, og jeg er sikker på, at Dansk Jernbaneforbund nok skal vogte over dem, siger Inge Guldborg Henriksen.

Proceduren

En sag begynder typisk med, at auditøren får en indberetning fra eksempelvis DSB om, at en tjenestemand formodes at have gjort sig skyldig i overtrædelse af nogle bestemmelser.

Auditøren læser sagen meget grundigt igennem og kan så vende tilbage til DSB med en besked om, at hun ikke

Inge Guldborg Henriksen har været auditør i 14 år.

”Auditøren konstaterer på baggrund af hele den detaljerede procedure, at der er en stor sikkerhedsmargin. Sagen skulle meget nødig ende i retten, fordi der er uenighed eller usikkerhed om væsentlige punkter. Det er ikke rart, hverken for den på­ gældende tjenestemand, for virksomheden eller for auditøren.” dere, om den pågældende medarbejder har begået tjenesteforseelse. Det munder ud i en indstilling fra min side om, hvordan sagen bør afgøres. Det er alt fra en advarsel til afsked. Indstillingen sendes tilbage til DSB, som så igen foretager en høring af tjenestemanden over mit brev, som de agter at afgøre sagen på grundlag af, fortæller Inge Guldborg Henriksen.

Meget nødig i retten

Hun konstaterer på baggrund af hele den detaljerede procedure, at der er en stor sikkerhedsmargin. Sagen skulle meget nødig ende i retten, fordi der er uenighed eller usikkerhed om væsentlige punkter. Det er ikke rart, hverken for den pågældende tjene-

stemand, for virksomheden eller for auditøren.

- Jeg kan sige, at indtil videre, er kun to eller tre af mine i alt 150 sager endt i retten. Men i de tilfælde har min indstilling og virksomheden fået medhold. Jeg er således ikke underkendt i nogen sag. En enkelt sag har været hos ombudsmanden, som ikke havde nogen kritik af sagsbehandlingen. Så en eller anden form for succesrate har auditørinstitutionen haft. Det viser, at mine indstillinger har været rimeligt afbalancerede, at der ikke har været noget vigtigt at komme efter. Selvfølgelig er der noget jura og nogle facts i afgørelserne, men det er ikke mindst en personlig vurdering, der ligger bag, siger hun.

- Det har været 14 rigtig gode år.

Jeg har stor respekt for Dansk Jern­ baneforbund og har haft et fint sam­ arbejde også med DSB og Banedanmark. Set med mine briller har det fungeret.

Inge Guldborg Henriksen begyndte som auditør 1. juli 1999. Hun kom fra en stilling som kontorchef i Trafikministeriet og havde lige haft 40 års jubilæum. På et tidspunkt fik hun så mulighed for at skifte kurs karrieremæssigt, og det passede hende godt.

Nu skifter hun kurs igen.

- Jeg skal nok lave noget helt, helt andet. Jeg er allerede involveret i frivilligt hjælpearbejde på et plejehjem.

Det bliver der nu mere tid til – og det har også med mennesker at gøre.

JANUAR 2014 • JERNBANE TIDENDE • 9

TV2 lader sagen optræde i programmet Efterlyst. Her vises de overvågningsbilleder, der findes af gerningsmanden, og det fører til en række henvendelser, hvoraf flere peger på en bestemt mand, men selv om William genkender den pågældende på et billede, genoptager politiet ikke sagen og afhører heller ikke vidnerne igen efter de nye oplysninger er kommet frem.

Knivoverfald på togfører blev henlagt William Sørensen blev overfaldet og skåret med en kniv, men på trods af vidner, overvågnings­ billeder og fremvisning i TV bliver gerningsmanden aldrig straffet.

Af Gunnar Lomborg, journalist Foto: Ole Johnny Sørensen Den 15. oktober 2011 er en dag, togfører William Sørensen altid vil huske. Den dag blev han overfaldet og skåret med en kniv i baghovedet af en voldsmand i Kastrup Lufthavn, mens han var på arbejde som togfører.

William Sørensen har været togfører i mange år, og har oplevet lidt af hvert. Men en af de værste oplevelser havde han, da han havde været med et særtog fra en koncert i Herning med Red Hot Chilipeppers den 15.

10 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2014

oktober 2011. En god koncert med fin stemning, så der var mange opstemte og berusede folk med toget. Og alt gik fint stort set hele vejen.

Amok i lufthavnen

Toget kørte til Københavns Hovedbanegård og videre til lufthavnen sent på natten. På endestationen i Lufthavnen sker der imidlertid noget, som ikke er efter planen.

- Der var en ca. 30-årig fyr, der var faldet grundigt i søvn i toget, og jeg havde problemer med at få ham vækket og ud af toget. Lokomotivføreren kommer på et tidspunkt forbi på sin vej igennem toget, men da har jeg fået vækket manden og fået ham ud af toget. Da det går op for ham at han er i lufthavnen og ikke på Hovedbanegården, går han helt amok, fortæller William, som mener at manden er påvirket af stoffer.

Manden slår og sparker William, og tager hans arbejdsmobil og kaster den hen ad perronen, inden han går.

William er selv så overrasket over angrebet, at han ikke forsvarer sig, men blot tager imod slagene. To piger, som står på perronen kommer til og hjælper ham, og William får ringet til politiet på sin private mobil. Da gerningsmanden nu tilsyneladende er væk, går William op ad rulletrappen for at mødes med politiet i hallen, men i det samme kommer gerningsmanden tilbage.

”Du har fortjent at dø”

- På rulletrappen overfalder han mig igen, og denne gang trækker han en kniv, som han slår ud efter mig med, samtidig med at han siger jeg har fortjent at dø. Jeg bliver snittet i baghovedet, men opdager det først senere, da nogle flere kommer til og hjælper, efter at gerningsmanden er løbet væk, fortæller William.

Politiet kommer og William kommer på skadestuen, hvor hans seks centimeter lange flænge bliver syet med fem sting. I mellemtiden har po-

litiet søgt efter gerningsmanden i lufthavnen, og set videobilleder, der viser gerningsmanden gå ud på parkeringspladsen, tænde en cigaret og smide cigaretpakken på jorden. Den får politiet fat i og undersøger for DNA og fingeraftryk – desværre uden at kunne bruge det til noget. De søger forgæves efter video af selve overfaldet, for på rulletrappen er der – som et af de få steder – ingen videoovervågning.

- Jeg ved ikke om det er fordi, man ikke rigtigt kan enes om hvorvidt det er DSB eller Lufthavnen, der har ansvaret her, men faktum er, at der ikke er overvågning, siger William, som tog på arbejde dagen efter episoden.

Han havde dengang delvist kontorarbejde, og mente nok han kunne passe det trods overfaldet. Han blev kontaktet af politiet, som optog hans forklaring og senere viste ham billeder af et par mistænkte.

Sagen henlægges

- Det var nu ingen af dem, og det undrer mig at de ikke viste mig flere. Ret kort tid derefter får jeg besked om, at sagen er henlagt, da de ikke kan finde gerningsmanden. Det undrer mig jo lidt, for de har jo afhørt vidner og det er et ret alvorligt overfald i tjenesten, som selvfølgelig ikke bør gå ustraffet hen, siger William Sørensen, som bagefter tænker, at politiet måske ikke tog sagen så alvorligt, fordi han var mødt på arbejde allerede dagen efter Hans ledelse skriver til politiet, ligesom sagen anmeldes som arbejdsskade og William bliver tilbudt psykologhjælp, som han tager imod.

Men selve sagen ligger stille.

TV2 Efterlyst tager sagen op William synes ikke det er rimeligt, at politiet ikke magter at gøre mere, så han henvender sig til TV2, der lader sagen optræde i programmet Efterlyst. Her vises de overvågningsbilleder, der findes af gerningsmanden, og det fører til en række henvendelser, hvoraf flere peger på en bestemt mand, men selv om William genkender den pågældende på et billede, genoptager politiet ikke sagen og afhører heller ikke vidnerne igen efter de nye oplysninger er kommet frem.

William får hjælp af Dansk Jernba-

”Den 15. oktober 2011 er en dag, togfører William Sørensen altid vil huske. Den dag blev han overfaldet og skåret med en kniv i baghovedet af en voldsmand i Kastrup Lufthavn, mens han var på arbejde som togfører.” neforbunds advokat Ulrik Rasmussen til at klage over at sagen er droppet, men det rykker ikke ved den kendsgerning, at både politiadvokaten for Københavns Politi og statsadvokaten fastholder, at sagen er henlagt. Og dermed er der ikke flere klagemuligheder.

Dårligt politiarbejde

- Det er frustrerende at vide, at en gerningsmand slipper af sted med et overfald. Jeg synes det er dårligt politiarbejde, og det er åbenbart lidt tilfældigt, hvordan de enkelte politifolk hver især prioriterer. En lignende sag med en af mine kolleger blev afgjort på en måned, mens jeg kan risikere at møde min gerningsmand i toget. Faktisk mener en af mine kolleger at have set ham i et tog, men jeg kan ikke stille noget op, siger William Sørensen.

Det er ikke første gang han er udsat for juridiske spidsfindigheder. Tilbage i 2000 blev han overfaldet i et tog på vej over Øresundsbroen af en soldat, der var utilfreds med at han ikke kunne bruge sit soldaterfrikort til at køre til Sverige med. Manden blev dømt i Sverige, men først efter en længere strid om, hvor forseelsen egentlig var begået – i Danmark eller i Sverige.

Og han blev ikke dømt for overfald på tjenestemand i funktion, fordi William Sørensen ifølge dommen var dansk statsborger og derfor ikke omfattet af den svenske straffelovs paragraffer om vold mod tjenestemand.

det på vores arbejde, og derfor er det også vigtigt, at sagerne opklares og at gerningsmanden straffes. Derfor er jeg selvfølgelig skuffet over politiets indsats, siger William Sørensen.

Selv om han mener at det denne gang ikke faldt heldigt ud, vil han dog gå til politiet igen, hvis han kommer ud for et overfald. Han kører i dag på lyntog og Intercitytog, og selv om han i en periode har været lidt mere opmærksom på sine omgivelser, er han glad for sit job og vil nødigt opgive det.

Der findes ingen video af selve den episode under overfaldet, hvor William snittes med kniv, for på rulletrappen er der – som et af de få steder i lufthavnen – ingen videoovervågning.

Vi skal ikke finde os i overfald

- Både dengang og i den aktuelle sag har jeg fået god hjælp af Dansk Jernbaneforbund, som har stillet advokathjælp til rådighed for mig, og som har stillet op med anden hjælp.

De har været med hele vejen igennem.

Jeg synes at det gælder for os alle, at vi ikke skal finde os i at blive overfal-

JANUAR 2014 • JERNBANE TIDENDE • 11

”Arbejdsmiljørepræsentanterne får mange henvendelser fra medlemmerne vedr. psykisk ar­ bejdsmiljø, men har svært ved at gøre noget ved dem. Derfor sætter vi nu fokus på det psykiske arbejdsmiljø med en handlingsplan og en fokusgruppe, der skal opsamle problemerne og komme med løsningsforslag. Både tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne skal inddrages i arbejdet, og vi skal have fat i alle virksomhederne – både de store og de små.”

Psykisk arbejdsmiljø på dagsordenen Det psykiske arbejdsmiljø er blevet hårdere i virksomheder som DSB, hvor sparekrav betyder usikkerhed for medarbejderne. Det lægger pres på arbejdsmiljørepræsentanterne.

Af Gunnar Lomborg, Journalist Forbundshovedkasserer Kirsten Andersen har, med hjælp fra faglig sekretær Per Helge Christensen, det overordnede ansvar for arbejdsmiljøarbejdet i Dansk Jernbaneforbund.

Og de oplever begge, at de får flere henvendelser fra arbejdsmiljørepræsentanter (AMiR), som oplever et stigende pres for at få forbedret det psykiske arbejdsmiljø.

- Vores AMiR får mange henvendelser fra medlemmerne vedr. psykisk arbejdsmiljø, men har svært ved at gøre noget ved dem., men har svært ved at gøre noget ved dem. Derfor sætter vi nu fokus på det psykiske arbejdsmiljø med en handlingsplan og en fokusgruppe, der skal opsamle problemerne og komme med løsningsforslag. Både tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne skal inddrages i arbejdet, og vi skal have fat i alle virksomhederne – både de store og de små, understreger Kirsten Andersen.

Tæt samarbejde er nødvendigt

Også Per Helge Christensen peger på, at et tættere samarbejde mellem tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter er vigtigt, hvis problemerne omkring det psykiske arbejdsmiljø skal løses.

- Når der sker så mange organisationsændringer, som 12 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2014

der eksempelvis sker i DSB, så kræver det at alle trækker i samme retning. For det er hårdt for medarbejderne både at skulle passe et krævende og stresset arbejde, og skulle være nervøse for, om de kan beholde jobbet, siger Per Helge Christensen.

DJ vil være katalysator

Efterhånden som fokusgruppen får kortlagt problemstillingerne, samles materialet og drøftes i HAMU (Hovedbestyrelsens ArbejdsMiljøUdvalg), som har repræsentanter fra mange forskellige virksomheder. Og selv om arbejdsmiljøproblemer som udgangspunkt skal løses på de enkelte arbejdspladser, så vil DJ gerne være katalysator for at sætte fokus på generelle problemstillinger.

- Arbejdsmiljøarbejdet skal ikke være en kamp, men et samarbejde, hvor også virksomheden kan se de fordele, den har ud af at skabe et godt og attraktivt arbejdsmiljø. Derfor vil vi gerne være med til at lave arrangementer og infomøder, hvor AMiR og TR fra virksomhederne kan udveksle erfaringer og få gang i samarbejdet. Men det kræver selvfølgelig at medarbejderne kan få arbejdspladsens accept af at deltagelse i sådanne arrangementer er vigtig, og at de derfor kan få den fornødne frihed til det, understreger Per Helge Christensen.

Nok at gøre for arbejdsmiljørepræsentanterne I en tid, hvor økonomien er presset i virksomhederne, vil arbejdsmiljøet ofte være det første offer, og det sætter arbejdsmiljørepræsentanterne under et stort pres.

Af Gunnar Lomborg, journalist Men hvordan går det egentlig med arbejdsmiljøet i nogle af de virksomheder, Dansk Jernbaneforbunds medlemmer arbejder i? Jo, stort set er der styr på tingene, selv om man nogle steder godt kan mærke, at fyringsrunder og større krav sætter især det psykiske arbejdsmiljø under pres.

Jesper Svenningsen er lokomotivfører og arbejdsmiljørepræsentant (AMiR) i Arriva. Han roser ledelsen i virksomheden for generelt at være lydhør overfor de problemer, som medarbejderne rejser.

- Vi møder generelt god forståelse, når vi eksempelvis skal have fri til at deltage i møder, kurser og lignende.

Jeg sidder selv i HAMU (Hovedbestyrelsens ArbejdsMiljøUdvalg), og har ikke haft problemer med at få fri til møderne. Men selvfølgelig skal det kunne passes ind i driften, så derfor er det nemmest, hvis vi kan sige til i god tid, siger Jesper Svenningsen, som også får den fornødne tid til sammen med sine 3 AMiR-kolleger at deltage i APV-runder, fælles møder med ledelsen osv.

Jesper Svenningsen, loko­ motivfører og arbejds­ miljørepræsentant i Arriva (foto: Carsten Jokumsen)

”Franciska Thomsen er togfører og arbejdsmiljø­ repræsentant i DSB. Som AMiR skal hun have den ”fornødne tid” til sit arbejde – Men der kan være forskellige opfattelser af, hvad ”den fornødne tid” er.

Jeg kan godt forstå, at frihed til arbejdsmiljøarbejdet skal passes ind i den praktiske planlægning, men med det ekstra pres der er for tiden, kan det være svært at nå alt arbejdet på den tid, der bliver tildelt.”

Klares med en snak Der er altid større eller mindre arbejdsmiljøemner på dagsordenen, men ofte klares sagerne efter en snak med trafikchefen. Det kan være emner som bedre stole i førerrummene. Men også store emner som indførelsen af ERTMS-systemet bliver drøftet i fællesskab.

- Der er også emner, hvor vi føler at vi bliver lidt overset, men det skyldes at andre virksomheder er involveret.

Eksempelvis når Banedanmark opgraderer stationer, hvor både vi og DSB kører. Her ville vi gerne være inddraget tidligere, siger Jesper Svenningsen.

Det psykiske arbejdsmiljø er især i spil, når køreplanerne presses, så der ikke er tid nok, eller der forekommer uhensigtsmæssige krydsninger. Det er en belastning, og et emne som Jesper Svenningsen netop nu arbejder med at få løst.

Franciska Thomsen, tog­fører og arbejds­ miljørepræsentant i DSB (foto: TGF John Schmidt)

JANUAR 2014 • JERNBANE TIDENDE • 13

Michael Uldall, lokomotiv­fører og arbejdsmiljø­repræsentant i DB Schenker (foto: Privat)

Plads til forbedringer DSB er den helt store virksomhed, og arbejdsmiljøet er sat i system. Alligevel er der en række områder, hvor der er plads til forbedringer i en krisetid.

Franciska Thomsen er togfører og AMiR i DSB. Som AMiR skal hun have den ”fornødne tid” til sit arbejde.

- Men der kan være forskellige opfattelser af, hvad ”den fornødne tid” er. Jeg kan godt forstå, at frihed til arbejdsmiljøarbejdet skal passes ind i den praktiske planlægning, men med det ekstra pres der er for tiden, kan det være svært at nå alt arbejdet på den tid, der bliver tildelt, siger Franciska Thomsen, som ofte må tage sine friaftener i brug for at læse sager mv.

Den tid får hun så godskrevet senere, så det fungerer nogenlunde, fortæller hun, men det er ikke optimalt.

Samtidig står noget af arbejdsmiljøarbejdet stille, fordi arbejdsmiljøkoordinatoren i virksomheden er trådt tilbage, og der er endnu ikke valgt en ny til jobbet.

Teknikproblemer

- Desuden mangler vi ofte informationer i AM-gruppen, og planlagte møder bliver aflyst, så der går længere imellem vi kan drøfte sagerne i fællesskab. Vi har mange problemer med ny teknologi som håndterminaler til at skrive afgifter med, og det betyder at vi står i en pinlig situation overfor kunderne. Teknikken fungerer ikke godt nok, og ikke alle har fået den fornødne uddannelse i at bruge den.

Den slags ting vil vi gerne have løst, og så er det beklageligt, at teknologiudvalgsmøder aflyses, siger Franciska Thomsen, som også føler at AMiR ikke involveres tilstrækkeligt i APV-vurderingerne.

Jan Clausen, lokomotiv­ fører og arbejdsmiljøre­ præsentant ved Regions­ tog, Lollandsbanen (foto: Privat)

Nemmere at få fri I DB Schenker Rail er der i dag kun en enkelt AMiR for lokomotivførerne – da antallet af lokomotivførere er nede på 75-80. Det betyder til gengæld, at Michael Uldall ikke har problemer med at få fri til opgaverne.

- Meget af kontakten foregår jo på mail og telefon, fordi vi arbejder så spredt, men ledelsen er meget åbne for at få løst problemerne, når de opstår, og derfor kan jeg som regel også få den fornødne tid til at løse tingene – og også til at deltage i kurser og HAMU-møder mm. Vi har en god sikkerhedsorganisation med jævnlige møder, hvor vi udveksler erfaringer og drøfter problemer med stationspersonale og ledelsen, og vi får som regel løst i hvert fald de mindre problemer gnidningsfrit, siger Michael Uldall.

Han nævner som eksempel, at DB Schenker nedsatte en gruppe for at undersøge det psykiske arbejdsmiljø i virksomheden. Gruppen fandt ud af at et dårligt psykiske arbejdsmiljø i høj grad hang sammen med dårlig kommunikation, og det problem blev løst i samarbejde mellem personalet og ledelsen, så arbejdsklimaet i dag

er bedre trods afskedigelser blandt personalet på terminalerne.

Kulturer skulle smelte sammen Regionstog på Sjælland er dannet i 2009 af Vestsjællands Lokalbaner A/S, Lollandsbanen A/S og Østbanen, som kører på Østsjælland og Stevns. Sammenlægningen betød, at flere forskellige kulturer skulle smelte sammen, og det kan stadig mærkes, siger lokomotivfører Jan Clausen, som har været AMiR ved Lollandsbanen i 10 år.

- Vi har fra start været involveret i et trivselsprojekt, som skulle få de forskellige kulturer til at fungere sammen, og det har fungeret godt.

Vi oplever at vores problemer bliver

”DB Schenker nedsatte en gruppe for at undersøge det psykiske arbejdsmiljø i virksomheden. Gruppen fandt ud af at et dårligt psykiske arbejdsmiljø i høj grad hang sammen med dårlig kommunikation, og det problem blev løst i samarbejde mellem personalet og ledelsen, så arbejdsklimaet i dag er bedre trods afskedigelser blandt personalet på terminalerne.”

14 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2014

taget alvorligt fra ledelsens side, men der er selvfølgelig altid ting, der kan blive bedre, siger Jan Clausen.

Han peger således på, at der tidligere har været projekter, hvor personalet ikke blev spurgt, inden de blev igangsat, men i dag fungerer det bedre.

- Jeg kan stort set altid få den tid, der kræves til opgaverne, og vi er eksempelvis også involveret i indførelsen af ERTMS og har været det fra starten, hvor AMiR, tillidsrepræsentanter og lokomotivinstruktører har haft indflydelse på installationen af

udstyret. Generelt bliver der taget hånd om de sikkerheds-relaterede ting hurtigt, mens andre ting kan tage lidt længere tid. Der er jo også økonomien at tage hensyn til, siger Jan Clausen.

ske noget med trivselen i Banedanmark. Men det er et lidt tungt system, hvor det kan tage tid at få sat tingene i gang, siger Henrik Mathiasen, som glæder sig til at der bliver sat fokus på det psykiske arbejdsmiljø.

Trænger til et serviceeftersyn

Bruger sin fritid

Af de godt 15 år, sikringsmontør Henrik Mathiasen har været AMiR i Banedanmark, har de sidste par år været de hårdeste. Der har været stort pres på medarbejderne og dermed også på ham, og især det psykiske arbejdsmiljø trænger til et serviceeftersyn, mener han.

- Vi lå ikke ligefrem i top i målingen ”Great place to work”, og jeg tror at det fik ledelsens øjne op for at der skal

Han bruger meget tid på arbejdsmiljøarbejdet, og selv om han oftest kan få den frihed, der er behov for, undgår han ikke at bruge af sin fritid på aftener og weekender.

- Det gør jeg gerne, og sådan tror jeg alle de dedikerede AMiR har det.

Måske har nogle af mine AMiR-kolleger svært ved at få frihed til at deltage i aktiviteter – det beror lidt på hvilken chef man har – så generelt kan man godt sige at der er strammet lidt op, men overordnet set fungerer tingene, siger Henrik Mathiesen, som selv har været dybt engageret i problemerne med dieselforurening i Banedanmarks troljer og forhåbentlig snart kan se frem til en brugbar løsning på det alvorlige problem.

Henrik Mathiasen, sikrings­ montør og arbejdsmiljø­ repræsentant i Banedanmark (foto: Privat)

OBS:

Nye regler om rådighedsløn til tjenestemænd Tjenestemandsloven har en regel om, at der ikke ydes rådighedsløn til tjeneste­ mænd, der har nået folkepensionsalderen. EU-domstolen har imidlertid ved dom afsagt den 26. september 2013 underkendt denne bestemmelse.

Moderniseringsstyrelsen har på baggrund af dommen udsendt retningslinjer om rådighedsløn til tjenestemænd, der har nået folkepensionsalderen.

Tjenestemænd, der før domsafsigelsen, har fratrådt en stilling som følge af stillingsnedlæggelse og som ikke fik rådighedsløn eller hvor rådighedslønnen ophørte på grund af alder, kan få genoptaget deres sag.

Det første skridt i genoptagelse af ’gamle’ sager vil være, at finde frem til de tjenestemænd, der er blevet ramt af bestemmelsen i tjenestemandsloven. Vi har derfor brug for, at du giver os besked, hvis din rådighedsløn ophørte, fordi du fyldte 65 år i rådighedsperioden eller

hvis du ikke fik rådighedsløn, fordi du var fyldt 65 år på fratrædelsestidspunktet.

Sagerne vil blive vurderet i forhold til Moderniseringsstyrelsen retningslinjer og de danske regler om forældelse. Forældelsesfristen er 5 år.

Hvis du mener at din sag skal genoptages, så skriv en mail til dj@djf.dk eller et brev til Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby. Vi skal have dit fulde navn, stilling, cpr-nummer, fratrædelsestidspunkt og telefonnummer - og send gerne dit opsigelsesbrev med.

Du vil efterfølgende høre nærmere.

JANUAR 2014 • JERNBANE TIDENDE • 15

Søg efter personer, steder og ting

Unge filmede sig selv i leg med døden

Af Gunnar Lomborg, Journalist

Unge, der leger ”chicken” på skinnerne, giver lokomotivførere chok. Da lokomotiv­ fører Karl Frederiksen, DB Schenker tog bladet fra munden og beskrev sin oplevelse på Facebook var reaktionen overvældende.

16 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2014

Startside

Karl Frederiksen er lokomotivfører hos DB Schenker Rail, og glad for sit job. Men af og til sker der hændelser, som gør livet som lokomotivfører surt.

Sådan en hændelse skete for Karl Frederiksen midt i november 2013, hvor han kører på Fyn. - Jeg kommer rundt i en kurve mellem Aarup og Gelsted – et sted hvor der er ca. 3-400 meters sigtbarhed. Så står der en ung mand på 16-18 år på skinnerne. Jeg tuder og bremser, men først da jeg er 20-40 meter fra ham, springer han til side. Jeg har en bremselængde på 1200 meter, så jeg ville ikke have en chance for at bremse ned, inden jeg ramte ham. I forbifarten ser jeg, at hans kammerat står ved siden af sporet og filmer hele ”showet”, fortæller Karl Frederiksen, som er meget chokeret efter hændelsen.

Først chok – så vrede

Han får bremset toget ned og får straks hjælp fra DB Schenker, som sørger for at han bliver kørt hjem og får kontakt med en netværksperson, han kan tale med om hændelsen.

Han er også sygemeldt i en 14 dages periode. Men først og fremmest bliver han vred.

- Den unge dreng kunne have snublet og være blevet kørt ihjel eller fået kørt benene af, uden at jeg havde en chance. En ting er, at desperate mennesker vælger at tage livet af sig med toget og lokomotivføreren som redskab, men at bruge det som underholdning synes jeg er fuldstændig meningsløst. De unger ødelægger jo mit liv, siger Karl Frederiksen, som en uge efter hændelsen lægger sin oplevelse ud på Facebook.

Delt af tusinder på Facebook

”Elsker mit job. Men er træls når unge mennesker ikke tænker over konsekvenserne af hvad det er de gør.

Har gået hjemme 1 uge nu. Har virkelig haft det skidt.

Kører fra aarup mod gelsted min bremselængde ca 1200 m, rundt i en kurve ca 300 m sigt står der en ung dreng i sporet. Gør de ting jeg skal, da jeg er ca

Find venner

Slå op

”Den unge dreng kunne have snublet og være blevet kørt ihjel eller fået kørt benene af, uden at jeg havde en chance. En ting er, at desperate mennesker vælger at tage livet af sig med toget og lokomotiv­ føreren som redskab, men at bruge det som under­ holdning synes jeg er fuldstændig meningsløst.”

20-40m fra ham springer han væk ser lige til siden der står hans kammerat og filmer.

Søde unge mennesker- tænk jer om.

Snubler i kan jeg ikke gøre noget andet end få et dårligt liv”.

Facebook- opslaget er i skrivende stund blevet delt at 3.627 mennesker, og mange har kommenteret hans opslag. Mange unge har delt det og taget afstand fra drengene, der legede ”Chicken” på sporet. Og Karl har haft dialoger med en række vildtfremmede, som har set opslaget og kommenteret det. Han ved, at også en del lokomotivførere har set og delt opslaget, og han håber at hans Facebookopslag kan være med til at sætte spot på den farlige leg og hvad den betyder for lokomotivførerne.

”De ved jo ikke hvor dybe spor det sætter.

Jeg har været ude på samme strækning igen – bare fra den anden side – og da genoplevede jeg hele episoden. Så det vil nok sidde i mig i lang tid fremover, siger Karl Frederiksen, som håber at de unge vil holde op med den tåbelige og ekstremt farlige ’leg’.”

Har før oplevet nærvedhændelser Karl Frederiksen har været lokomotivfører i 25 år, og har også tidligere været ude for skrækindjagende episoder – blandt andet på Svendborgbanen for mere end 20 år siden, hvor to mindre børn gik på sporet, og kun blev reddet af en katastrofeopbremsning. Men at unge leger med døden – og dermed med lokomotivførernes liv – er helt og aldeles uacceptabelt, mener Karl Frederiksen.

- De ved jo ikke hvor dybe spor det sætter. Jeg har været ude på samme strækning igen – bare fra den anden side – og da genoplevede jeg hele episoden. Så det vil nok sidde i mig i lang tid fremover, siger Karl Frederiksen, som håber at de unge vil holde op med den tåbelige og ekstremt farlige ”leg”.

Kan få store konsekvenser

Gennem sine mange år som lokomotivfører har han også mødt mange kolleger, som har oplevet personpåkørsler, og han ved, at det kan være en ”ophobning” af hændelser, der til sidst udløser en stressreaktion. Så de unges leg på skinnerne kan få fatale konsekvenser. Ikke bare for dem selv, men også for lokomotivføreren.

I begyndelsen af juni 2013 skete en tilsvarende hændelse ved Mørkøv på Sjælland, hvor en 14-årig dreng var tæt på at blive ramt af et MR-tog fra DSB, som kørte 120 km/t. Han lagde filmen ud på Facebook, blev genkendt og fik en reprimande af politiet, som på grund af drengens alder ikke kunne tiltale ham.

JANUAR 2014 • JERNBANE TIDENDE • 17

Fakta om forsikringer i pensionsordningen for overenskomstansatte i Dansk Jernbaneforbund En pensionsordning skal give dig økonomisk tryghed, når du går på pension.

Samtidig skal ordningen sikre dig og din familie, hvis du bliver alvorligt syg, mister din erhvervsevne eller dør. Så udover selve opsparingen til pension indeholder ordningen typisk følgende dækninger i gruppelivsordningen:

Visse Kritiske Sygdomme

• 600.000 kr. (udbetales til nærmeste pårørende)

Derudover indeholder ordningerne i Sampension også invalidepension og børnepension. Størrelsen på disse forsikringer afhænger af flere forhold blandt andet hvilken ordning medlemmet har, hvor meget der er sparet op og hvor længe medlemmet har været med i ordningen. For

Dødsfaldssum

Invalidesum

• 150.000 kr. (udbetales hvis erhvervsevnen er varigt nedsat med 2/3 inden det 60.år)

• 100.000 kr. (kan udbetales flere gange, hvis forsikrede får forskellige kritiske sygdomme)

Børns visse kritiske sygdom

• 50.000 kr. (hvilke sygdomme forsikringen dækker, adskiller sig fra de voksnes Kritiske sygdom)

Din pensionsordning indeholder også forsikringer Som medlem af Dansk Jernbaneforbund har du via overenskomsten mellem Dansk Jernbaneforbund og DI/ Jernbanernes Arbejdsgiverforening din pensionsordning i Pension­ Danmark. På lønsedlen kan du se, hvor meget der hver måned bliver indbetalt til din pension.

Få et hurtigt overblik over din pension

På pension.dk/dinpension kan du nemt og hurtigt få et overblik over din opsparing. Du kan blandt andet: • se, hvor stor din opsparing er • se, hvad du får udbetalt, når du går på pension • se dine indbetalinger – måned for måned.

Det indeholder pensions­ordningen

Pensionsordningen i PensionDanmark er først og fremmest en opsparing til alderdommen. Men ordningen indeholder også forsikringer, der sikrer dig og din familie, hvis du bliver kritisk syg, bliver førtidspensioneret eller dør inden pensionsalderen. Du kan tilpasse beløbet på forsikringerne, så de altid passer til dine behov.

Når du går på pension

• Du får alderspension hver måned resten af livet.

• Du får desuden ratepension i enten 10, 15 eller 20 år.

18 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2014

Forsikring ved førtidspension Du får en supplerende førtidspension hver måned, der svarer til 66.000 kr. om året. Du kan sænke beløbet til 33.000 kr. eller hæve det til 99.000 kr.

PensionDanmark sætter endvidere hver måned et beløb ind på medarbejderens pensionsopsparing (opsparingssikring). Beløbet tager udgangspunkt i indbetalingerne de sidste 12 måneder, før du bliver førtidspensionist. Du kan se det præcise beløb på www.pension.dk/dinpension.

Tab af licens

• Engangsbeløb på 200.000 kr. skattefrit ved tab af erhvervslicens.

Forsikring ved kritisk sygdom

Du får et skattefrit engangsbeløb ved visse kritiske sygdomme på 100.000 kr. Du kan sænke engangsbeløbet til 50.000 kr. eller hæve det til 150.000 kr.

Forsikring ved dødsfald

Dine efterladte får hele opsparingen efter afgift - dog et mindstebeløb på 500.000 kr. Du kan sænke mindstebeløbet til 250.000 kr. eller hæve det til 750.000 kr. eller 1 mio. kr.

Du kan også fravælge mindstebeløbet ved dødsfald. Så får de efterladte udbetalt opsparingen efter afgift.

kunder med 3 i 1 Livspension ligger disse to dækninger i gruppeliv.

Medlemmerne har i de fleste ordninger mulighed for at forhøje de dækninger, der er nævnt – enten ved at betale mere til ordningen eller ved at indbetale mindre til selve pensionsopsparingen.

De forsikringer medlemmerne har udover pensionsopsparingen ophører typisk ved pensionsalderen.

Fratræder et medlem har han/hun mulighed for at videreføre sine forsikringsdækninger, ved selv at betale præmie.

Få overblik over din ordning

forsikringsdækninger for netop din ordning, opfordrer Sampension til, at du kigger på dit pensionsoverblik eller din forsikringsoversigt. Du finder de seneste udgaver ved at logge dig på sampension.dk med dit NemID. En tommelfingerregel siger, at 3 ud af 10 medlemmer får brug for deres pensionsordning, inden de går på pension.

Enten fordi de dør, eller fordi de mister erhvervsevnen. Derfor er det vigtigt, at du får sat din pensionsordning sammen, så den passer til din økonomi - også selvom du har langt til pensionsalderen.

Hvis du vil kende på beløbet og udløbet på alle dine

Beløbet nedtrappes med alderen. Hvis du eksempelvis har valgt standardbeløbet, 500.000 kr., så vil mindstebeløbet blive aftrappet med følgende: • Under 45 år: 500.000 kr.

• 45 år: 375.000 kr.

• 55 år: 250.000 kr.

• 65 år: 0 kr.

Læs mere og tilpas dine forsikringer på pension.dk/dinpension.

Hvis du har spørgsmål kan du ringe til PensionDanmark på 7012 1330 alle hverdage mellem kl. 8 og 21.

Din sundhed Alle medarbejdere i PensionDanmark kan frit benytte sig af den telefoniske sundhedsrådgivning. Ring på 7010 0806.

Den telefoniske sundhedsrådgivning omfatter: • Psykologhjælp (døgnet rundt) • Misbrugsrådgivning (døgnet rundt) • Vejledning om muligheder og rettigheder i sundhedsvæsenet (hverdage ml. kl. 8-21). Ægtefælle/samlever og børn kan også få en telefonisk samtale med en krisepsykolog, hvis medarbejderen får en kritisk sygdom.

JANUAR 2014 • JERNBANE TIDENDE • 19

Storm og stille Foto: Banedanmark / Sonny Carlsen

Peter Svendsen, Trafikdirektør Banedanmark.

Foto: Banedanmark / Christoffer Regild

Da der blev stille efter stormen Bodil d. 3-4 december 2013, havde både Banedanmark og operatørerne draget en lære.

Af Gunnar Lomborg, journalist De to storme i efteråret 2013 viste både, hvad der kan gå galt for jernbane i en storm, og hvordan det kan gøres rigtigt. Det er Banedanmark, der har ansvaret for at sikre at trafikken kan afvikles sikkert, og derfor er det også Banedanmark, der kan aflyse toggang, hvis risikoen er for stor. Det skete unde begge stormene i 2013, men især i oktober var der kritik af, at man skulle have stoppet toggangen tidligere end man gjorde.

Banedanmark har en grundmission – at sørge for at togene kører så længe det er forsvarligt. Det forsøgte man at gøre under oktoberstormen Allan, men det kom bag på både Banedanmark og DSB, at den udviklede sig så kraftigt, som den gjorde, og at tog derfor blev fanget ude på sporene.

Tog endte i sporene

- Som man måske husker, var stormen d. 28. oktober ikke landsdækkende og varede ikke så længe som decemberstormen Bodil. Derfor besluttede vi først at stoppe kørslen syd for Århus kl. ca. 15.40 og noget senere på Sjælland og Fyn, men efter dette tidspunkt skulle de sidste tog jo afvikles, og derfor endte nogen af dem ude i sporene, siger trafikdirektør Peter Svendsen, Banedanmark.

I Sverige besluttede man allerede 20 • JERNBANE TIDENDE • DECEMBER 2013

på forhånd at aflyse togkørsel på visse strækninger, og den beslutning skelede Banedanmark også til.

- Men vi foretager vores egne vurderinger på baggrund af DMIs varsler, selv om det altså overraskede os at stormen generede mere end ventet, siger Peter Svendsen.

Meldte aflysninger ud i god tid

Stormen i december – Bodil – var på forhånd varslet som en landsdækkende storm, og Banedanmark tog med baggrund i erfaringerne fra oktober ingen chancer. Denne gang meldte Banedanmark på forhånd klart ud til passagererne, at togene ville stoppe efterhånden som stormen tog til, og stort set alle fik indrettet sig efter forholdene.

- Det handlede meget om kommunikation til både passagerer og operatører, og da vi i relativt god tid kunne varsle om togstandsninger, kunne passagererne indrette sig efter det. Derfor oplevede vi langt færre problemer denne gang, understreger Peter Svendsen.

Tilmed kunne togene komme hurtigere i gang efter stormen, fordi der skete færre skader på materiel og køreledninger, da togene holdt stille.

Medarbejdernes sikkerhed

Under begge storme frarådede politiet i de forskellige landsdele al unødven-

dig udkørsel. Men det standser ikke nødvendigvis al togdrift. Men stort set mener Peter Svendsen, at Banedanmarks togstop fulgte samme mønster som politiets anvisninger.

- Vi lægger stor vægt på sikkerheden, men har også et ansvar for at togdriften fungerer. Derfor har det ikke kunnet undgås helt, at vi og DSB har haft medarbejdere, der har været ude i perioder hvor politiet har frarådet udkørsel. Og man skal huske at vi også har mandskab, der skal rydde op og sikre den fortsatte drift.

Der vurderede vi at sikkerheden kom i første række, og så måtte vi rydde op bagefter. Undtagelsen var hvor der skete ulykker som på Lyngby Station, hvor vi sammen med Beredskab og politi måtte rykke ud under stormen for at sikre, at ulykken ikke fik værre konsekvenser, siger Peter Svendsen.

Har lært af stormene

Bane Danmarks mandskab til den type opgaver er specielt uddannet, og har det fornødne sikkerhedsudstyr.

Banedanmark, DSB og de andre operatører har lært af de to storme, og fremover vil Banedanmark i højere udstrækning reagere med en kontrolleret nedlukning af trafikken og en god publikumsinformation, hvis storme som Allan eller Bodil igen lægger vejen forbi. Dermed vil banerne hurtigt kunne åbne igen, og opryd-

Sikkerheden er vigtigst Næstformand i Dansk Jernbaneforbund, Preben S. Pedersen, var noget betænkelig ved at der kørte tog i den voldsomme storm i oktober. Stormen kostede nedrevne køreledninger, træer på sporene, et tag væltede ned i Lyngby Station og flere tog strandede ude på stationer eller i sporene på grund an væltede træer.

- Vi bekymrer os om personalets sikkerhed, og jeg synes jo at når man i Sverige og i Tyskland på forhånd

aflyste visse togafgange, så kunne Banedanmark have skelet til det. Men der kørte tog alt for længe i den første storm. Til gengæld må jeg sige, at både Banedanmark og operatørerne var godt forberedt, da stormen Bodil ramte landet i december. Der havde man virkelig lært af erfaringerne og gjorde i god tid passagerer opmærksomme på at der ville blive aflyst tog, siger Preben S. Pedersen, der roser Banedanmark for at håndtere decem-

berstormen helt efter bogen, og for at have medarbejdernes og passagerernes sikkerhed øverst på dagsordenen.

- Nu går vi ud fra, at selskaberne har draget en lære, så vi fremover ikke vil se de episoder gentaget, som stormen i oktober medførte. Det kostede dyrt i materiel, og det tog tid før der var ryddet op så togene kunne køre igen, siger han.

ningsarbejdet bliver lettere, understreger direktøren.

gøre mere end vi gjorde. Selvfølgelig var der enkelte som var frustrerede over at komme for sent, men de blev beroliget af de øvrige passagerer. Og mens vi stod på stationen og så efter en bus, kom en venlig lokal dame med kaffe og småkager til os – så det var jo et lyspunkt midt i al besværet, husker Lars Kyhn Mortensen.

Kl. 02.00 om natten kom de sidste passagerer og personalet omsider med en bus til Fredericia efter omkring ni timers venten i Middelfart.

på materiel. Ved stormen Bodil i december var virksomheden hurtig til at rette ind efter Banedanmarks meldinger, men tog også selv initiativ til at lukke trafikken ned i god tid, så kunderne var informeret og kunne søge andre muligheder eller undlade at rejse.

- Vi fulgte fuldstændig Banedanmarks anvisninger, men i oktober viste det sig jo, at de kom lige sent nok, og at vores information til passagererne derfor også haltede lidt. Vi fik også flere skader på materiel. Men i december var vi helt klar. Banedanmark meldte ud i god tid, og Arriva fulgte også selv med i DMIs meldinger allerede længe inden stormen, så vi kunne tage vores forholdsregler og advare passagererne om aflysninger, fortæller områdegruppeformand, lokomotivfører Jacob Bro fra Arriva.

Strandede i Middelfart

For det togpersonale, der var ude at køre i oktoberstormen, bød dagen og aftenen på store udfordringer. Da togpersonaleleder Lars Kyhn Mortensen omkring kl. 15.00 d. 28. oktober fik fri i Fredericia og skulle hjem til Nyborg, rasede stormen allerede.

- Da vi kom til Middelfart stoppede toget, og vi blev informeret om at det ville vare lidt, inden vi kunne køre videre. Snart stod det dog klart, at det ville komme til at vare længe, og sammen med togføreren hjalp jeg med at informere og servicere passagererne, som var strandet på Middelfart station.

Senere kom en bus og kørte en del passagerer til Odense, men da Lillebæltsbroen var lukket – og der af samme grund var trafikkaos i Middelfart, kunne de øvrige ikke komme videre, fortæller Lars Kyhn Mortensen.

Nødforsyninger blev hentet frem

I toget havde personalet en ”nødtrolje” med forsyninger, så de kunne servere kaffe og the samt lidt proviant, og på stationen holdt kiosken ekstraordinært åbent. Imens blev enkelte kunder hentet af venner eller familie, der vovede at køre ud trods politiets anvisninger, men det var svært at skaffe bus eller taxi i den periode, hvor politiet frarådede al udkørsel.

- Folk tog det generelt pænt, og de var klar over, at vi ikke kunne

Helt efter bogen i december

Lars Kyhn Mortensen var også på arbejde under stormen Bodil i december, men her gik det langt roligere for sig.

- Her vidste både vi og passagererne i god tid, at tog ville blive aflyst, så der var slet ikke samme panik og kritik. Det blev håndteret helt efter bogen, og det personale der var mødt på arbejde, blev brugt til at informere passagerer på stationerne. Og der var ingen, der strandede i tog på stationer eller ude i sporene, siger Lars Kyhn Mortensen, der dog oplevede, at nogle passagerer ikke var helt informeret om togaflysningerne.

- I Odense, hvor jeg var på arbejde, strandede bandet Kandis, som skulle til Korsør for at spille. De kom af sted med timers forsinkelse, men tog det pænt. Det er trods alt værre at strande ude i sporet i mange timer.

Arriva lukkede hurtigt

I oktoberstormen lukkede Arriva ned for trafikken, men undgik ikke skader

Stort set sparet for skader

Da materiellet stod stille under decemberstormen, blev Arriva stort set sparet for skader. Dagen efter gik der dog lidt lang tid, før Banedanmarks folk fik ryddet sporene for væltede træer, mener Jacob Bro, og et enkelt tog stødte da også ind i et træ, der godt nok var væltet efter stormen, og derfor ikke kunne forudses.

- De to storme har lært både Banedanmark og os operatører, at vi skal reagerer i god tid, så både passagerer og personale kan blive informeret om togaflysninger. Og jeg er glad for, at allerede i decemberstormen brugte man den lære, oktoberstormen havde givet, siger Jacob Bro.

DECEMBER 2013 • JERNBANE TIDENDE • 21

Udskiftning på posterne,tak!

Jimmy Bækmand mener, at tillidsmandskorpset trænger gevaldigt til fornyelse: “Det er for indspist, med folk som bliver siddende i evig­heder, til de nærmest skal bæres ud. Der er brug for udskiftning, og så skal tillidsmænd og arbejds­miljørepræsentanter også blive bedre til at arbejde sammen og gøre fælles front over for arbejdsgiverne”.

Tillidsmandskorpset er en alt for ensartet skare: Gamle hvide mænd fylder for meget i landskabet, mener Jimmy Bækmand, der er stationsbetjent ved DSB og arbejdsmiljørepræsentant. Der skal flere unge, flere indvandrere og flere kvinder ind i tillidsmandskorpset. Og Dansk Jernbaneforbund skal hjælpe til.

Af Malene Hedegaard Fotos: Carsten Jokumsen ”Der sidder alt for mange gamle, hvide fjolser på tillidsmandsposterne.”

Så klar er meldingen fra Jimmy Bækmand, stationsbetjent ved DSB S-tog. Han er selv arbejdsmiljørepræsentant og tidligere lokalgruppenæstformand og mener, at tillidsmandskorpset trænger til en god portion nyt blod: ”Jeg vil nødig lyde som en brokkemås, men der er altså virkelig brug for udskiftning på posterne. 90 procent af tillidsmændene er hvide, gamle mænd, som har siddet på samme post i hundrede år. Der er en uheldig tendens til, at folk gror fast og bliver lidt for glade for deres egen magt.

Folk bliver siddende, selvom de måske burde være gået af for længst, og så bliver systemet både indspist og tungt.”

22 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2014

Tvungen turnus Jimmy Bækmand savner mere mangfoldighed i tillidsmandskorpset og kunne godt tænke sig en slags turnusordning på området: ”Det ville være dejligt, hvis forbundet ville gennemføre en regel om, at man kun kan sidde for eksempel ti år ad gangen på samme post. Når man har siddet i ti år, har man godt af at komme ud og se det hele lidt udefra igen, så man ikke glemmer, hvad det er, man har at gøre med. Som det er nu, kan man fortsætte på en tillidspost, mere eller mindre til man skal lægges i graven. Og det holder sgu ikke, for det er ikke alle, der kan finde ud af at følge med, vel. Der er mange som sidder fast i “sådan gjorde vi for 100 år siden, så det gør vi også i morgen”. Så det ville være sundt med en tidsbegrænsning. Og så ville det være virkelig dejligt, hvis der kom flere unge, kvinder og indvandrere ind på posterne.”

– Har du selv forsøgt at få nogen fra de medarbejdergrupper til at stille op? ”Ja, men de er desværre ikke så interesserede, og det kan der være mange gode grunde til: De unge har ikke tid, for de har et liv, der skal leves, de skal i byen, skal ud og finde én at stifte familie med og så videre. Kvinderne er mere interesserede i kollega-netværk og sådan noget end i deciderede tillidshverv. Med indvandrerne er det måske noget med, at de ikke føler, at de er gode nok til dansk. Fælles for dem alle sammen er, at de har nogle kedelige forbilleder i det nuværende tillidsmandskorps: De kan se, at det enten handler om bare at skrabe magt og privilegier til sig, eller også – hvis man er én af dem, der rent faktisk gider lave noget – så knokler man røven ud af bukserne uden at få noget for det.”

– Hvad kan forbundet gøre for at ændre på det? ”De kunne jo starte med at indføre den regel om, at man efter ti år skal have en pause på i hvert fald en valgperiode.

På ti år kan man godt nå at skabe både netværk og resultater, og efter de ti år begynder mange at køre lidt i ring.

Det hele bliver lidt for indspist med sådan noget hvemkender-hvem-noget. Du véd: poster, der bliver fordelt på forhånd ude i kulisserne, før man skal ind og stemme. Det skal der gøres op med, og så skal det gøres synligt, at der rent faktisk kan skabes nogle resultater, når man stiller op.

At det ikke behøver at handle om at mele sin egen kage og tilgodese sin egen medarbejdergruppe, men at man faktisk kan få gennemført noget til gavn for alle. Det med at slås indbyrdes og gå på rov hos hinanden, det er der kun én, der vinder på, og det er arbejdsgiveren.”

Uddannelse og sammenhold

Jimmy Bækmand, der selv har seks års erfaring som arbejdsmiljørepræsentant, kan få øje på flere paradokser i

I Dansk Jernbaneforbund er alle medlemmer lige vigtige. Ingen skal føle sig forfordelt eller overset, og derfor har Jernbane Tidende besluttet at give ordet til en række medlemmer med noget på hjerte. Første mand på podiet var Nicolai Pulkkinen, togrevisor ved Regionstog (Jernbane Tidende #6/2013). Denne gang er det Jimmy Bækmand, stationsbetjent ved DSB S-tog, der har ordet. Hvis også du har noget på hjerte, som du mener, at andre medlemmer kan have glæde af, hører vi gerne fra dig på tlf. 36 13 25 21 eller pr. mail: cj@djf.dk.

tillidsmandssystemet. Uddannelsen af de tillidsvalgte er ét af dem: ”Da jeg for nogle år siden blev valgt til lokalgruppenæstformand, var jeg på et ugelangt tillidsmandskursus inde på LO-skolen, men da jeg blev arbejdsmiljørepræsentant, blev vi spist af med tre dage i DSB-regi. Og det holder jo ikke en meter, for som tillidsmand skal man primært have check på overenskomster, mens man som arbejdsmiljørepræsentant skal have check på både overenskomster og samtlige love.

Der mener jeg, at forbundet burde gå ind og give arbejdsmiljørepræsentanterne en uddannelse, der mindst er på højde med tillidsrepræsentanternes, så man er sikker på,



Forbundsformanden kommenterer: Dansk Jernbaneforbund ville med glæde se et tillidsmandskorps, som var bredt sammensat. Unge, ældre, mænd og kvinder og medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk er alle absolut velkomne i tillidsmands- og arbejdsmiljøsystemet.

Jimmy, du angiver mere eller mindre selv, hvorfor det ikke er sådan. At være tillidsvalgt er forbundet med et stort tidsforbrug som i højere og højere grad skal trækkes ud af den sparsomme fritid. Derfor nedprioriterer mange bl.a. unge at påtage sig et tillidshverv, da hverdagen i familien også skal hænge sammen. Dette er en konsekvens af, at virksomhederne mange steder desværre ikke anerkender tillidsvalgtes betydning for arbejdspladsen og derfor

ikke tilbyder den nødvendige tid til at udføre tillidshvervene.

I forbundets medlemskreds sidder der flere tillidsvalgte, der har været med i mere end ti år og yder et fortræffeligt stykke arbejde for deres medlemmer. Skulle der være tillidsvalgte, der holder fast i formandsstolen og ikke passer deres hverv, må det være op til medlemmerne at stemme vedkommende ud. Men ofte er der heller ikke kandidater til at overtage en formandseller arbejdsmiljørepræsentant post.

Dansk Jernbaneforbund ønsker at man vælges til tillidsposter af interesse og i en demokratisk proces. Demokratiet vælger vores repræsentanter og det princip synes vi ikke der skal ændres på. Konsekvensen af denne holdning

er selvfølgelig at en tillidsrepræsentant kan sidde i mere end ti år på en post. Dette antager jeg må skyldes, at medlemmerne ønsker personen på posten, ellers valgte man vel en anden?

Uddannelse af tillidsvalgte er et emne, som Dansk Jernbaneforbunds hovedbestyrelse arbejder meget med. Netop arbejdsmiljøet er i den sammenhæng blevet taget op til debat. Forbundet arbejder målrettet med, hvorledes vilkårene for såvel arbejdsmiljørepræsentanter som tillidsrepræsentanter kan forbedres, og hovedbestyrelsen debatterer, hvorledes uddannelsen af arbejdsmiljørepræsentanter eventuelt kan organiseres.

Kan uddannelsen af tillidsmænd og

JANUAR 2014 • JERNBANE TIDENDE • 23



”Jeg vil nødig lyde som en brokkemås, men der er altså virkelig brug for ud­ skiftning på posterne. 90 procent af tillidsmændene er hvide, gamle mænd, som har siddet på samme post i hun­ drede år. Der er en uheldig tendens til, at folk gror fast og bliver lidt for glade for deres egen magt.” at alle tillidsvalgte faktisk véd, hvad de har med at gøre. De skal have tilstrækkelig ballast til at kunne tale medlemmernes sag med vægt over for arbejdsgiveren.

For eksempel er det ret smart, hvis arbejdsmiljørepræsentanten rent faktisk véd, at der er noget, der hedder 11-timersregel. Arbejdsmiljø bliver vigtigere og vigtigere, og forbundet har en vigtig rolle at spille med at ruste de nyvalgte til det hverv, de skal bestride.”

Forbundet har efter Jimmy Bækmands mening også en opgave med at få tillidsmænd og arbejdsmiljørepræsentanter til at arbejde bedre sammen: ”Som det er nu, kan tillidsmand og arbejdsmiljørepræsentant sidde i hvert sit hjørne og køre det sådan, at “du sørger for det, og så sørger jeg for det”. Og det er fuldstændig sindssygt at køre det så opsplittet, for vi står meget stærkere over for arbejdsgiveren, hvis vi står forenet og lægger et fælles pres i de sager, der er. Nu har vi for eksempel i DSB fået en ledelse, der har haft stor succes med at splitte os ansatte ad. Det er meget smart af dem, men ikke særlig smart for os. Derfor skal vi væk fra det dér hver-vores-hjørne-noget, og der kan forbundet igen spille en rolle: I stedet for at de taler med tillidsfolk for sig og arbejdsmiljø-

arbejdsmiljørepræsentanter sidestilles? Har de samme behov? Er det fagbevægelsens opgave at uddanne arbejdsmiljørepræsentanter efter som valgene lovmæssigt ligger i virksomhederne og ikke i fagforeningen?

Skulle fagbevægelsen ikke i langt højere grad arbejde for at arbejdsmiljøuddannelse forbedres og betales fuldt ud af virksomhederne? Det er jo virksomheden, der tjener på den sunde arbejdsplads, så er det vel være rimeligt at det også dem der betaler for uddannelsen? Og her taler vi ikke om en enkelt uges uddannelse.

Der skal ikke herske tvivl om at uddannelse er en absolut nødvendighed, hvis en repræsentant skal kunne løse sin opgave. Det kræver den 24 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2014

repræsentanter for sig, skulle de tage og samle dem i nogle fælles seminarer.

Jeg forsøgte for et par år siden at stable sådan nogle fælles seminarer på benene, men det faldt fra hinanden, fordi der skete nogle omstruktureringer i DSB lige på det tidspunkt. Når nu der har været valg til tillidsposterne til foråret, så skulle forbundet tage og gøre de seminarer til virkelighed, så de nyvalgte kan blive rystet sammen fra starten. Vi skal stå sammen over for arbejdsgiverne i stedet for at modarbejde hinanden, og det gør man altså bedst, hvis man har fælles grund at stå på.”

Kasketter

Et andet paradoks i tillidsmandssystemet er ifølge Jimmy Bækmand, at det er lidt for let at skifte den ene kasket ud med den anden: ”Det kan godt undre, når man ser tillidsfolk der pludselig bliver mellemledere eller ledere ovre hos arbejdsgiveren. Så sidder de pludselig dér og har en viden om de ansatte, som de kun har i kraft af deres tidligere tillidshverv. “I går var jeg din tillidsmand, i dag er jeg din leder, og nu gider jeg ikke se på dig mere, farvel.” Det holder altså ikke i min verden: Når folk kan skifte kasketten ud så let, kan man godt komme i tvivl om, hvad der er deres virkelige holdning, og hvor deres hjerte egentlig befinder sig.”

– Hvordan med det kommende valg: Genopstiller du selv - du, der har så meget på hjerte? ”Nej, jeg er sgu blevet for gammel. Jeg er blevet spurgt, men når min periode udløber i år, er det slut med tillidsjobs for mig. Jeg vil ikke ende som et af de der gamle, hvide fjolser, som ikke kan finde ud af at rejse sig fra taburetten. Der skal yngre kræfter til.”

rette viden og de rigtige værktøjer.

Samarbejdet mellem Arbejdsmiljørepræsentanter og Tillidsrepræsentanter har i mange år haltet hos flere personalekategorier, men vi har kunnet konstatere en stigende interesse for samarbejde de senere år. Debatten florerer, arbejdsmiljørepræsentanter har indlæg på generalforsamlingerne i lokalgrupperne, deltager i bestyrelsesmøder, alle strategier indeholder samarbejde osv.

Jeg er sikker på, at samarbejdet i endnu højere grad vil blive udbygget de kommende år, eftersom der kan ses klare indikationer på, at flere virksomheder ikke ønsker at prioritere arbejdsmiljøet og ej heller vil tildele den nødvendige frihed til arbejdet.

Det går ud over alle, hvis arbejdsmiljøet halter.

Derfor tror vi i Dansk Jernbaneforbund, at såvel tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter kan se fordelene ved at rykke mere og mere sammen for at værne om medlemmernes arbejdsvilkår og derigennem at lægge et større pres på virksomhederne.

Hvis du virkelig vælger at forlade posten, når din nuværende valgperiode udløber, så vil jeg gerne takke dig for dit store arbejde for medlemmernes arbejdsvilkår, jeg håber ikke at det kommer til at betyde, at du fremover også vil holde dine meninger for dig selv, for vi har brug for medlemmer med deres meningers mod, hold fast i det.

Få Danmarks højeste rente på din lønkonto Som medlem af DJF kan du få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Vælg en bundsolid bank, som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Få en lønkonto med 5% i rente. Danmarks suverænt højeste Med LSBprivat®Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på din lønkonto og 0% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag, også når du ikke bruger dem.

For at få den høje rente skal du være medlem af DJF, have afsluttet din uddannelse – og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver at flytte, før du lægger lånet om. Ændringer af eksisterende og evt. nye realkreditlån skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. august 2013.

Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på din lønkonto.

SÅDAN FÅR DU 5% PÅ DIN LØNKONTO Ring:

Ring til os på 3378 1960

Online: Gå på lsb.dk/djf og vælg ’book møde’.

Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto.

@ veren Spørg socialrådgia Neuhaus på tlf: 3613 2513 eller Arabell Skriv eller ring til @djf.dk an til send en mail

n esagsbehandlere nsk da eller arbejdsskad til g eskade, så rin

t for en arbejd Har du været ud sa behandler Mikael arbejdsskadesags ds un rb efo an nb Jer 13 2514. Husk at kl 9-16 på tlf.: 36 ge da er hv – n se Kristen t rhedsrepræsentan orientere din sikke

Socialrådgiveren Arabella Neuhaus Tlf.: 3613 2513 E-mail: an@djf.dk

§

gsbehandler Arbejdsskadesa Mikael Kristensen kl 9-16 Træffes hverdage Tlf.: 3613 2514

”For at kunne søge et fast­ holdelsesfleksjob, skal det kunne dokumenteres, at man har været ansat under de sociale kapitler i 12 mdr. Det er vigtigt, at tillidsmænd og arbejdsmiljørepræsentanter er opmærksomme på dette.

Det betyder i praksis, at der skal laves en form for doku­ mentation, så snart aftaler om nedsat arbejdstid, særlige arbejdsvilkår, tilbagevenden på nedsat tid efter sygdom osv. træder i kraft.”

Fastholdelse på arbejdspladsen Af Arabella Neuhaus Findes der stadig virksomheder, som vil gøre næsten alt for at beholde en medarbejder, der bliver syg? Svaret er heldigvis JA. Det at vide, at der, på trods af finanskrise eller hvad vi nu skal kalde vores nuværende situation, stadig er arbejdspladser, der tager deres sociale ansvar alvorligt, er vigtigt.

Så kan vi nemlig se, at det er et valg at fralægge sig dette ansvar, og ikke en nødvendighed.

I den forbindelse er det interessant at kigge på, hvad den officielle politik er i vores to store virksomheder.

Officielt hedder det på DSB´s hjemmeside, at man arbejder med CSR (Corporate Social Responsibility) i DSB og ”Det omfatter også et socialt, etisk og miljømæssigt ansvar for vores medarbejdere” og ”For at DSB forbliver en attraktiv arbejdsplads der kan tiltrække og fastholde ressourcestærke medarbejdere, prioriterer vi den daglige trivsel med et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

På Bane Danmarks hjemmeside under personalepolitik hedder det: For medarbejdere, som rammes af langvarig eller kronisk sygdom, kan der i nogle tilfælde oprettes job på særlige vilkår, i andre tilfælde kan det blive nødvendigt at afskedige medarbejderen.

26 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2014

Et er ord, noget andet praksis. Indenfor det sidste års tid er det blevet tydeligt, at fastholdelse ikke er noget man er interesseret i på de fleste af vores arbejdspladser. ”Ingen § 56, ingen fleksjob, ingen omrokering ” synes at være det nye mantra. Desværre.

Fyringen af de to socialrådgivere i DSB kan også ses som et udtryk for denne nye praksis.

Ud fra sund fornuft og indsigtsfuld refleksion kan man sige sig selv, at en god arbejdsplads er en arbejdsplads, hvor medarbejderne føler sig trygge bl.a. fordi de ved, at de vil blive hjulpet, selvom de bliver ramt af sygdom.

En sådan tryghed giver mindre stress og færre sygedage. Man passer på de medarbejdere, man har, med alle de kompetencer og erfaringer, de har oparbejdet på arbejdspladsen. En sådan politik vil altid være mere økonomisk rentabel end det modsatte.

De sociale kapitler

Udover de pæne ord på virksomhedernes hjemmeside, er de yderligere forpligtet via de sociale kapitler, som er en del af ansættelsesaftalerne og som netop omhandler virksomhedernes ansvar overfor bl.a. syge og handicappede.

I De sociale kapitler for ansatte i staten hedder det: ”De statslige

arbejdspladser er forpligtet til at udvise social ansvarlighed … Forebygge sygdom og nedslidning … fastholde medarbejdere med nedsat arbejdsevne … Integrere mennesker, der har vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet.”

Fleksjob på arbejdspladsen De sociale kapitler er netop blevet ekstra aktuelle efter lovændringerne i januar 2013. disse betyder, at for at få et fastholdelsesfleksjob – altså et fleksjob på den arbejdsplads, hvor man allerede er ansat – skal man først have været ansat under de sociale kapitler i 12 mdr.! Det er en stor omvæltning og gør det noget besværligt at søge et fleksjob på arbejdspladsen.

Reglen gælder dog ikke ved pludselig opstået sygdom eller skade, f.eks. arbejdsskade.

Vigtig dokumentation

For at kunne søge et fastholdelsesfleksjob, skal det kunne dokumenteres, at man har været ansat under de sociale kapitler i 12 mdr. Det er vigtigt, at tillidsmænd og arbejdsmiljørepræsentanter er opmærksomme på dette. Det betyder i praksis, at der skal laves en form for dokumentation, så snart aftaler om nedsat arbejdstid, særlige arbejdsvilkår, tilbageven-

§§ den på nedsat tid efter sygdom osv. træder i kraft. Der foreligger ikke noget officielt dokument, men jeg har en skabelon, man kan bruge som udgangspunkt og som jeg kan sende til dem, der har brug for den. Kontakt mig gerne!

Fuld af modsætninger

Dette område er rigtig svært at have med at gøre lige nu, for det er så nyt og hverken jobcentrene eller vi rådgivere ved helt, hvordan det egentlig skal foregå i praksis. Der er endnu ikke udkommet nogen vejledning omkring det. Jeg har dog haft et eksempel på et medlem, som vi ville søge fastholdelsesfleksjob til. Der gjorde jobcentret det, at de satte en ”anden aktør”( et privat firma – som jobcentrene nu ofte bruger / skal bruge til diverse opgaver) på sagen, og denne gik så ud og lavede en detaljeret rapport over hvordan de 12 måneder under de sociale kapitler var foregået, mht arbejdstid, arbejdsopgaver, skånehensyn m.m. Det er en stor opgave, som det vil være vanskeligt at bede arbejdsgiveren om, men det viser, at det er vigtigt at tage notater hen ad vejen, og skrive ned, når og hvorfor der sker ændringer i arbejdsfunktionen. Medlemmet selv kan fx føre en logbog over forløbet.

Der er en modsætningen i, at de sociale kapitler på den ene side skal afprøves, for at se om man kan løse situationen ad den vej, og på den anden side, hvis man et godt stykke henne i forløbet finder ud af, at det kan man ikke, og fleksjob måske vil være løsningen, skal have ført dokumentation for noget, man ikke ved hvor udvikler sig hen. Men for en sikkerheds skyld: Skriv ned hvad der sker!

Fleksjob gennem kommunen Der er jo også mulighed for at søge fleksjob gennem kommunen, så bliver det bare ikke på den hidtidige arbejdsplads. Så skal man i arbejdsprøvning et helt andet sted, og så vil man også, hvis man får bevilget fleksjob, få dette et andet sted. Det kan jo også være fint, hvis situationen er den, at man ikke kan varetage sit hidtidige arbejde eller arbejdsgiveren reelt ikke kan tilbyde noget, man kan klare.

ARBEJDSSKADE

BAROMETER

10.848.283,00 kr.

13.758.582,13 kr.

2012

2013

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2012 medlemmer til arbejdsskadeerstat­ ninger for et samlet beløb på 13.758.582,- Desuden blev der opnået løbende ydelser for 94.057,- pr. måned.

I 2013 er der totalt set opnået arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 10.848.283,- Desuden er der opnået løbende ydelser for 83.742,pr. måned: Medlemmer

Erstatningstype

3

Tilkendt tilskadekomst­ pension

11

Erhvervsevnetab (kapital)

9

Erhvervsevnetab (løbende)

0

Behandlinger

20

Varigt mén

1

Privat forsikring

12

Via advokat

8

Svie smerte tabt arbejdsfortjeneste

388.900,28

6

Anden erstatning/ godtgørelse

732.271,00

70

Kapitalerstatning

Løbende erstatning

6.124.639,00 83.742,00 0,00 1.190.551,00 66.921,25 2.345.000,02

10.848.282,55

83.742,00

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

JANUAR 2014 • JERNBANE TIDENDE • 27

PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61, 5210 Odense NV Telefon 20 95 36 37 dj.pens@talnet.dk Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@gmail.com

Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig, 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@bbsyd.dk Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionen skal sendes til Uffe Skov Pedersen senest fredag den 24. februar 2014.

VIGTIGE DATOER • Sektionsmøde i Fredericia onsdag 21. maj i Messe C. Mødet annonceres på hjemmesiden og i blad nr. 2 2014.

• Medlemsmøde i Esbjerg tirsdag 23. september. Annonceres i blad nr. 3. 2014 28 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2014

Aulum mellem Herning og Holstebro lagde først på året 2013 hus til et velbesøgt lokalmøde. Et af lyspunkterne i et år, som ifølge sektionens formand Poul Erik Christensen, generelt ikke var til gunst for pensionisterne.

Spidsen:

Er 13 et ulykkestal?

Er 13 et ulykkestal? Ja for nogle er det, andre har det som lykketal. Året 2013 har for pensionistsektionens side budt på mange ting, gode og mindre gode ting, og når jeg skal betragte årets gang, må jeg konstatere, at året 2013 ikke var til gunst for os pensionister.

Af Poul Erik Christensen Vedrørende overenskomstforhandlingerne i begyndelsen af året havde jeg på for hånd ikke regnet med meget.

Men at resultatet for 2013 skulle blive et nul, havde jeg slet ikke regnet med.

Det fremkom på følgende måde: Der blev aftalt en lønstigning på 0,82 %, men den blev ”spist” op af lønstigninger, der på statens område var større end på det private område.

Vi har ikke fået del i denne stigning, men på grund af måden vores pension reguleres på, blev det til et stort rundt nul. Skal der tages hul på en ny form for regulering af statspensionen? Jeg ved det ikke, men i øjeblikket mangler vi cirka 2,5 % i vores pension.

2014 skal give os 0,80 % mere i pension og måske 0.30% i reguleringsordningen. Jeg ved ikke i skrivende stund, hvad det bliver til, men

jeg håber. Jeg ved godt, at man ikke kan stille ultimative krav, men dem, der skal forhandle overenskomst for tjenestemandsområdet næste gang, må skele til det efterslæb statspensionister har, og det er sket før.

2013 var også året, hvor de rettigheder, vi havde med hensyn til fribefordring, blev forringet væsentligt.

For mig en uforståelig handling, der ikke giver et svar på, om der er tale om en reel besparelse, eller om det er fordi, DSB’s nye ledelse tror, at der er en besparelse?

Når du får/har fået dit nye medlemskort, kan du i følgebrevet se de nye regler. Jeg beklager meget, men hævdvundne rettigheder holder ikke altid.

Det hele skal ikke være og er ikke sort. Vi har i sektionen og lokalforeningerne haft et år med mange aktiviteter, der har været godt besøgt.

Vi håber, at det kan videreføres, men på nogle punkter kommer vi nok til at sadle om. På hvilken måde vil bestyrelsen løbende holde jer orienteret om igennem Jernbane Tidende og på hjemmesiden.

Jeg vil ønske alle et rigtigt godt år 2014, og jeg tror på, at det vil blive bedre end 2013. Og jeg håber, at vi ses på sektionsmødet 21. maj i Fredericia.

Ny Norges tur

Henry Bæk Kristensen tager en tur mere Af Uffe Skov Pedersen Igen er rejseleder Henry Bæk Kristensen blevet fristet af et godt tilbud fra DFDS, og dermed har han udskudt sin pensionering som rejseleder til juni måned. Også denne gang går turen til det fascinerende Norge.

Afrejsedagen med DFDS til Oslo er 2. juni. Destinationen er Telemarken, og der er booket plads på et fire stjernet Quality Hotel i Vraa Dal. Hotellet, Straand, ligger smukt og der er adgang til sauna og pool.

Efter ankomst til Oslo køres der i bus til hotellet, og ved ankomst til hotellet serveres straks kaffe. Efter kaffen venter en spændende tur med dampskib og der sejles på to søer.

Næste dag køres der i bus en stor rundtur i Telemarken, hvor der ud over smuk natur også bliver lejlighed til at se et arktisk museum.

Efter en god nats søvn starter hjemrejsen med bus til Oslo på en anden rute end udturen. Undervejs er der indlagt et besøg i en 1000 år gammel Stavkirke samt et besøg på Oslo Rådhus.

Fuld pension

Prisen for hele herligheden er 4300 kr. inklusive alle måltider undervejs og vin/øl eller vand til spisningen.

På hjemturen er der vinsmagning ombord på båden.

Udrejse er 2. juni, hjemkomst er 6. juni. Husk at reservere dagene. Tilmeldingsblanket og flere andre oplysninger kommer i næster nummer af bladet.

Husk Sektionsmødet Sektionsmødet 2014 afholdes onsdag 21. maj i Messecenter C, Fredericia.

Dagsorden bekendtgøres ifølge vedtægterne i næste nummer af Jernbane Tidende i begyndelsen af april samt på vores hjemmeside www.djf.dk – klik ind på pensionistsektionen.

Forslag, der ønskes behandlet på mødet, skal være formanden i hænde senest 30 dage før.

Der stemmes på sektionsmødet i 2013

Fotokonkurrence Af Uffe Skov Pedersen Efter en pause på grund af pladsmangel præsenterer vi igen en station, vi skal have navnet på. Igen er det en nedlagt station på en lukket strækning.

Har du et bud på svaret, skal det sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde eller på e-mail uffesp@ bbsyd.dk senest 17. februar. Blandt de rigtige besvarelser trækkes der lod om to flasker god rødvin.

Foto: Peter Mazanti Albertsen JANUAR 2014 • JERNBANE TIDENDE • 29

PENSIONISTSEKTIONEN

Gunnar Langelykke var med til både at starte og lukke lokalforeningen i Høje Tåstrup

Så gik den ikke længere Efter 17 år drejede Gunnar Langelykke nøglen for lokal­ foreningen i Høje Tåstrup Af Uffe Skov Pedersen I 1996 var Gunnar Langelykke initiativtager til en lokalforening i Høje Taastrup, og efter at have siddet på formandsposten i samtlige år måtte han og bestyrelsen konstatere, at nu gik den ikke længere. Medlemstallet dalede. Kun få mødte op til foreningens arrangementer. Eksempelvis kom der nogle få gange kun otte deltagere til et møde, hvor der var bagt kage til 30.

Efter opstarten i 1996 nød den nye lokalforening stor opbakning, medlemstallet voksede støt og nåede sit højeste i 2002 med 86 medlemmer. Det faldende medlemstal startede i 2006.

- I vores aldersgruppe vil der altid være et naturligt frafald, men problemet var, at vi ikke fik nye medlemmer.

Antallet af ansatte ved DSB har været støt faldende i mange år og det underminerede også vores rekrutteringsgrundlag.

Desuden skulle vi aldrig have placeret en lokalforening så tæt på Købehavn, konkurrencen er for stor. I mange år overlevede vi på, at flere medlemmer havde dobbelt medlemskab, både hos os og Købehavn, fortæller Gunnar Langelykke, der slet ikke fortryder, at han startede lokalforeningen i Høje Taastrup.

- Nej, vi har haft mange gode sæsoner og mange gode arrangementer for ikke at tale om et godt sammenhold. Men i 2011 faldt medlemstallet til under 40, og når gennemsnitsalderen stiger, og der kommer sygdom til, så magter man ikke så meget mere. I dag er gennemsnitsalderen mellem 80 og 85 år, vi har fire medlemmer på over 90.

30 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2014

Den ny sæson Ved opstarten til anden halvdel af sæsonen 2013 blev der lavet et program, der også inkluderede foråret 2014.

- Men til enkelte arrangementer i 2013 mødte kun få deltagere op. Blandt andet fik vi besøg af Tøj Shoppen, der mødte frem med to sælgere, men der mødte kun otte medlemmer op. En anden gang bagte vi kage til 30 deltagere, men vi var kun otte til at spise kagen. Det er uholdbart i længden, konkluderer Gunnar Langelykke, der drøftede situationen med bestyrelsen på et bestyrelsesmøde.

- Vi drøftede om, vi skulle reducere aktiviteten i foreningen eller lukke helt. Jeg var en stor fortaler for, at vi skulle lukke hurtigt. Bestyrelsen indkaldte til en ekstraordinær generalforsamling inklusive spisning 9. december.

Der var et stort fremmøde til den ekstraordinære generalforsamling, hvor der var en trykket stemning.

- Alle var meget kede af, at vi skulle lukke. Mange havde været med fra starten i 1996, og bestyrelsen fik stor ros for arbejdet gennem 17 år. Det havde været gode år med mange gode arrangementer og et godt sammenhold.

- Var der ingen af medlemmerne, der ønskede at fortsætte foreningen?

- Nej, der var næppe kræfter til det. Der var nok også en erkendelse af, at der ingen fremtid er for en lokalforening i vores område, sluttede Gunnar Langelykke interviewet.

Gunnar Langelykke er stadig mellem af DJ Pensionistsektions Bestyrelse som næstformand.

Lidt om alder

– og hvad alderen gør ved os ”Vi når alle en alder, hvor vi ikke kan eller har lyst til at fortsætte med at arbejde.

Vi skal huske på, at det er individuelt, om det sker, når vi er 60 eller 80 år gamle.”

Af Uffe Skov Pedersen Citatet er udtalt af Erik Simonsen, underdirektør i Dansk arbejdsgiverforening. Og det er sagt i et land, hvor ungdommen er på mode, mens alderdommen ofte er yt. Ordet gammel bliver tit brugt som et skældsord.

Som 57 år gammel hører jeg det fra børnebørn og yngre kunder i toget. ”Du er jo bare en gammel mand.”

Men her støtter jeg mig til at ordet gammel blot betyder den, der har levet i mange år. Og det er jo slet ikke så slemt endda. Jeg kan også støtte mig til Birgit Bardots vise ord: Det er bedre at være gammel end død!

Og som 57 år er man jo i vores verden slet ikke gammel, man er vel på det nærmeste ung. I 2012 var jeg i Indien og Nepal og der var en mand på 57 år en gammel mand.

Arbejdsalderen flytter sig

I de seneste fire år er antallet af jobaktive danskere over 67 år steget markant, og forskere forventer, at stigningen fortsætter. I 2012 var knap 23 procent flere i arbejde efter deres 67 års fødselsdag, end tilfældet var i 2009, viser tal fra Danmarks statistik.

Gennemsnitsalderen for kvinder i Danmark er 81 år og for mænd 77.

Jeg har læst et sted, at piger, der fødes i dag, kan forvente at blive 100 år.

Vi kan alle forvente, at blive ældre en vores bedsteforældre. Vi vil være aktive i en langt højere alder end tidligere generationer. Vi kan meget mere end vores bedsteforældre i en høj alder, og vi gør det. Både den fysiske og mentale tilstand plejes på en hel anden måde i vor tid. De gamle dyrker muligvis motion, går måske til undervisning og er uden tvivl gode til at benytte sig af samfundets mange tilbud. Som eksempelvis at være medlem af en forening som DJ Pensionistsektionen.

Og netop sektionen måtte for flere år siden lukke afdelingen for charterrejser. I de første år var der en stor søgning på charterrejser; det gav tryghed at rejse i en samlet gruppe, hvor man kendte hinanden, men som årene gik, og hvor pensionisterne kunne mere og mere selv, arrangerede mange deres rejser selv. En tendens der fortsætter.

En undersøgelse, lavet af professor Kåre Christensen fra Danish Aging Center viser, at mennesker født i 1915 klarede sig bedre end mennesker født i 1905. Det skyldes hovedsaligt, at mennesket fra 1915 mødte de forbedringer, samfundets skabte, tidligere

i livet end mennesker fra 1905, også selv om det kun har været tale om små forbedringer. Både 1905 og 1915 mennesker har haft lange, hårde og opslidende dage.

Store forbedringer

De helt store forbedringer i samfundsstrukturen sker først efter Anden Verdenskrig, hvor sundhedstilstanden blev langt bedre, og hvor uddannelse og mindre nedslidende arbejde blev mere udbredt. Og jeg, den unge gamle mand, der er født i 1956, har langt bedre forudsætninger end mine bedsteforældre for at leve et langt og sundt liv.

Og lidt kan man altid gøre selv: Først og fremmest skal man vælge forældre med sunde gener. Og kan man holde sig fra cigaretterne forøges chancerne væsentligt, det samme gør en sund livsstil med motion og den rigtige kost: Et højt udannelsesniveau hænger også sammen med et langt og et godt liv, men ovenstående er ikke en facitliste: Den der følge rådene har ingen garanti for et langt liv… og endelig skal man huske på at alder ikke er et spørgsmål om år, men om sindstilstand.

JANUAR 2014 • JERNBANE TIDENDE • 31

PENSIONISTSEKTIONEN

✔

Det sker Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokal­ forening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Esbjerg Tirsdag 18. februar kl. 14:00: Sønderengen 38, Esbjerg, Øl-smagning ved en repræsentant fra Carlsberg, der vil indvie os i forskellige øl med smagsprøver. Der serveres tarteletter til. Pris 140 kr. for medlemmer, 150 kr. for gæster. Tilmelding senest 4. februar til Hans Jørgen Nielsen, Søndermarken 10, 6700 Esbjerg, Tlf. 75 12 31 86 / 40 36 79 05, e-mail.:jonnakn@ live.dk Onsdag 19. marts kl. 14:00: Kirkegade 51, Esbjerg, Foredrag ved Jørgen Dieckmann Rasmussen, der fortæller om Esbjerg. I pausen serveres kaffe/ te med brød. Pris for medlemmer 30 kr., gæster 40 kr. Tilmelding senest 4. marts.

Onsdag 9. april kl. 8:00: Museumspladsen. Udflugt til Hvidsten Kro. Undervejs serveres på foreningens regning kaffe/te og brød. På kroen fortæller Hans Birger Nejsum om stedet. Foredraget varer halvanden time.

Derefter serveres kroens berømte æggekage. Pris for medlemmer 300 kr., for gæster 350 kr. Drikkevarer er for egen regning. Til turen skal der være minimum 30 og max 50 personer. Husk rejse/afbrudsforsikring. Bindende tilmelding og betaling søndag 9. marts som kan ske på konto 5385-0243918 med navn og adresse eller til: Se ovenstående.

Fredag 6. juni kl. 6:00: Museumspladsen. Sommerudflugt: En ni dages tur med fuld pension. Drikkevarer for egen regning. Foreningen giver morgenmad undervejs. Efter overnatning i Tyskland, kører vi til Buasen inklu32 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2014

sive fire overnatninger og en udflugt til Grossglockner, Innsbruck og en hestetur. Hjemturen går via Prag med to overnatninger inden den sidste overnatning i Berlin Pris: Medlemmer 4,500 kr., gæster 4,700. Til turen skal der minimum være 40 og max 50 personer. Husk Rejse/afbudsforsikring. Af hensyn til reservationer med mere skal vi have bindende tilmelding og betaling af første rate lørdag 15. februar, anden rate lørdag 15. marts, tredje rate tirsdag 15. april. Tilmelding og betaling: Se ovenstående.

Fredericia

Torsdag 6. februar kl. 13:30: Foredrag af Gunnar Jensen om ”Rhinen fra ende til anden”. Rhinen udspringer i de Schweiziske Alper, løber gennem Bodensøen og udmunder ved den hollandske Nordsøkyst. Rhinen er 1.234 km. lang og er Vesteuropas længste flod.

Torsdag 20. februar kl. 13:30: Banko!

Torsdag 6. marts kl. 13:00: Generalforsamling. Der serveres gule ærter, serveres 1 øl/ vand og snaps. Derefter kaffe og småkager. Pris 100 kr. Mødet starter kl. 14.30. Forslag, der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest otte dage før mødet. Tilmelding til spisning senest 20. februar.

Torsdag 20. marts kl. 13:30: Foredrag. ”Fra Københavnertøs til bondekone.” Kirsten Madsen fortæller om sit livsforløb.

Torsdag 3. april kl. 13:00: Sæsonafslutning. Der serveres smørrebrød med 1 øl/vand, og herefter får vi kaffe med småkager. Medbring 1 pakke pr. person til pakkespil. Pris 125 kr.

Bindende tilmelding senest 27. marts til Bodil eller Gurli.

Horsens

Torsdag 6. februar: Besøg af formanden for Dansk Jernbaneforbunds Pensionistsektion, Poul Erik Christensen.

Onsdag 26. februar kl. 19:00: Besøg hos Horsens Modeljernbaneklub på Langmarkskolen. Vi mødes foran

skolens hovedindgang Nørrebakken 1, Horsens.

Torsdag 6. marts: Ordinært møde.

Torsdag 3. april kl. 9:30: Generalforsamling. Dagsorden efter vedtægterne. Tilmelding nødvendig.

Torsdag 1. maj: Ordinært møde.

Korsør

Torsdag 6. februar: Fastelavnsfest. Vi starter med kaffe og fastelavnsboller.

Der kåres en prins karneval eller prinsesse, der slås katten af tønden. Hvem bliver kattekonge eller – dronning?

Afstemning om bedst udklædte m/k og underholdning ved ”Spil op”. Vi slutter med tre stykker smørrebrød.

Lotteri i pausen. Pris 100 kr.. Tilmelding 23. januar.

Torsdag 20. februar: Banko! Støt op om spillet igen i år. Husk tilmelding.

Onsdag 26. februar: Udflugt til bowling kl. 15 i Slagelse. Seks baner er reserveret på første sal. Efter bowlingen eftermiddagskaffe og hjemmebag.

Præmier til bedste m/k. Afgang fra Casper Brandts Plads kl. 13.49 med bus 901. Tilmelding 20. februar. Pris 80 kr.

Torsdag 6. marts: Foredrag ved ”Bus Rejser”. De fortæller om deres tilbud i 2014, og de giver brød til kaffen. Lotteri i pausen. Pris 0 kr. tilmelding 20. februar.

Torsdag 20. marts: Generalforsamling. Mød op og giv din mening til kende. 2013 har på mange måder været et positivt og negativt år. Foreningen giver som vanlig kaffe og brød.

Lotteri i pausen. Pris 0 kr. Tilmelding 6. marts.

Onsdag 26. marts: Udflugt – Korsør Miniby Værksted. Vi mødes på Lilleøvej kl. 14., hvor vi ser hvordan de mange gamle historiske huse bygges. Det færdige resultat kan se på Sylorvsvej Korsør Flådestation.

Eftermiddagskaffe kl. 15.30 i Korsør Roklubs opholdslokale med udsigt over Korsør Nor, og ligeledes foredrag om roklubbens 100 års historie. Pris 20 kr. Tilmelding 20 marts.

Torsdag 10. april: Bankospil. Det sidste banko i første halvdel af 2014.

Husk tilmelding.

Torsdag 24. april: Forårsfest. Vi afslutter første halvår 2014 med et forårsunderholdningsprogram af format: ”De vilde roser”, der synger Bakkesange og – viser. Vi kan garantere et unikt program, som I ikke må gå glip af, for det er igen et arrangement i den dyre ende af skalaen. Vi håber derfor på stor tilslutning. Der afsluttes med 3 stk. smørrebrød.. Lotteri i pausen. Pris 100 kr. Tilmelding stk. 16. april.

København

Torsdag 13. februar kl. 12:15: Vi mødes på Allé Kroen, Alléen nr. 54-56 i Kastrup. Der serveres stegt flæsk med øl/vand. Når vi har spist går vi samlet hen til Den Blå Planet, cirka 5 min gang. Når kassereren har købt gruppebilletter med rabat følges vi ad til indgangen, derefter kan vi frit gå rundt og selv bestemme, når vi vil hjem. Pris 250 kr. betales på Allé Kroen. Der kører Metro tog til Kastrup St. samt linje 5A med 5 min gang til kroen. Da det er dyrt at komme ind på Den Blå Planet, kan vi desværre ikke gøre det billigere. Tilmelding til Baadsgaard, tlf. 35 26 10 44 senest 9. februar. Kommer du i bil og parkerer ved Den Blå Planet koster det 10 kr. pr time.

Fredag 7. marts 11:00: Generalforsamling i Frederiksberg Hallen.

Tilmelding nødvendigt senest 4. marts til Baadsgaard tlf. 35 26 10 44, hvis I spiser skipperlabskovs, koster det 100 kr. inklusive øl/vand/vin. Foreningen giver kaffe og kage.

Nordvestsjælland

Tirsdag 4. februar kl. 14:00-17:00: Lersøcentret. Antikvurdering, hvad er det værd. Søren Skjold, SKJOLD ANTIK APS. Det vil være ønskeligt, at hver familie medbringer ca. 5 spændende antikviteter fra hjemmet til vurdering.

Tirsdag 4. marts kl. 13:00: Lersøcentret. Spisning, smørrebrød. Kl. 14:00 Generalforsamling og egen underholdning.

Tirsdag 1. april kl. 13:45-15:00: Holbæk. Bowling efterfulgt af kaffe og underholdning i Lersøcentret.

Nyborg Tirsdag 4. februar kl. 14:00: Banko.

Præmier: gavekort og vin.

Tirsdag 18. februar kl. 14:00: Banko. Præmier. Gavekort og vin.

Tirsdag 4. marts kl. 14:00: Banko.

Præmier: Gavekort og vin.

Tirsdag 18. marts kl. 14:00: Senior Shoppen kommer og viser det nye forårs tøj. Husk tilmelding til forårsfesten Tirsdag 1.april kl. 14:00: Forårsfest, der startes med kaffe, derefter et lille banko med fine gevinster. Efter spillet er der 3 stk. smørrebrød 1 vand eller øl til 70 kr.

Tirsdag 15. april kl. 14:00: Banko.

Præmier: Gavekort og vin.

Næstved

Fredag 28. februar kl. 13:00: Generalforsamling.

Fredag 28. marts: Bankospil med mange flotte præmier.

Vi slutter dette forår med en udflugt 22. maj. Til alle møderne bliver der sendt information ud til medlemmerne.

Odense

tid og sted. Besøg af Elmo Hansen, som fortæller om en af sine mange rejseoplevelser.

Struer

Mandag 3. februar kl. 13:00-17:00: Generalforsamling. Husk tilmelding til spisning kl. 13.00. Pris: Se de fremlagte lister.

Mandag 17. februar 14:00-17:00: Jesper Bækgaard, Struer Museum, fortæller om Anden Verdenskrig i Struer.

Arrangementet er inklusive kaffebord.

Mandag 3. marts kl. 14:00-17:00: Pladespil, amerikansk lotteri og kaffebord.

Mandag 17. marts kl. 14.00-17:00: Foredrag, Anne Helene Jensen fortæller om en mental pilgrimsrejse fra Skagen til Kruså med barnevogn. Arrangementet er inklusive kaffebord.

Mandag 31. marts kl. 14:00-17:00: Foredrag. Pepita Pedersen fortæller om sin opvækst i en apartheidstid i Cape Town, Sydafrika. Arrangementet er inklusive kaffebord.

Mandag 14. april kl. 14:00-17:00: Pladespil, amerikansk lotteri og kaffebrod.

Mandag 10. februar kl. 14:00: Foredrags eftermiddag med Torben Uhrenholt Madsen - Jægersoldat og tidligere Livrist i Dronning Ingrids hof.

Mandag 24. februar kl. 14:00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri.

Mandag 10. marts kl. 14:00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri.

Mandag 25. marts kl. 14:00: Kend din by. Foredrag om Odense af Johnny Wøllekær. Tilmelding nødvendig.

Mandag 14. april kl. 13:00: Påskefrokost 3 stk. smørrebrød, franskbrød m/ost 1 øl/vand 85 kr. Tilmelding nødvendig.

Mandag 28. april kl. 14:00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri.

Aalborg

Mandag 10. februar kl. 14:00: Vi mødes i Anlægspavillonen, Havesalen.

Vi får besøg af Eva Melhof, som er præst i Snesere. Hun vil fortælle om sit handicap som svagtseende.

Mandag 10. marts: Vi mødes samme

Onsdag 12. februar: Legedag.

Onsdag 26. februar: Film.

Onsdag 12. marts: Fastelavnsfest.

Onsdag 26. marts: Bankospil.

Onsdag 9. april: Generalforsamling.

Onsdag 23. april: Forårsfest.

Ringsted

Tirsdag 25. februar kl. 13:30: Logen, Rørdal Kirke. Vi får besøg af Skelagergårdens Hamonikaklub, som vil underholde med harmonikamusik og sang. Vi får også selv lov at bruge stemmerne. Husk brød.

Tirsdag 25. marts kl. 13:30: Logen, Rørdal Kirke: Generalforsamling, dagsorden ifølge vedtægterne. Foreningen er vært ved kaffe og brød. Vi finder en form for samkørsel, for dem uden bil. Ring til 30 20 51 81 eller 40 75 84 76.

Næste møde 29. april: Hvis stedet ændres informeres herom. Husk selv kop!

Århus

JANUAR 2014 • JERNBANE TIDENDE • 33

Dansk Jernbaneforbund afholder 3 dages kursus på Hotel Svendborg i Svendborg Kursusindhold: Pensionistkurset er tilrettelagt ud fra de mange ønsker, som er tilkendegivet fra forbundets pensionister. Ønsker du en interessant og levende orientering omkring forbundets arbejde og ikke mindst de sociale forhold, herunder pension, der jo har en meget stor indvirkning på pensionisternes tilværelse, er dette kursus et tilbud, du bør benytte. Du vil blive orienteret om de sociale pensioner. Derudover vil der blive arrangeret en udflugt og der vil være masser af tid til godt kammeratligt samvær med tidligere kolleger under hele kursusforløbet.

Alle medlemmer af Dansk Jernbaneforbunds pensionistsektion kan tilmelde sig. 48 pensionister kan deltage.

Skulle der tilmelde sig flere end de 48, vil der blive foretaget lodtrækning blandt de tilmeldte. Pensionister, der ikke tidligere har deltaget, har dog fortrinsret.

Deltagerne vil modtage besked direkte for forbundet senest den 22. februar 2014, hvor kursusprogram med alle praktiske oplysninger ligeledes vil blive fremsendt til de heldige deltagere.

Pris: Ophold og undervisning er gratis for kursisterne, idet alle udgifter betales af forbundet.

Hvis du ikke har frikort så husk at påføre din afrejsestation på tilmeldingskuponen.

Kurset starter mandag den 31. marts 2014 og slutter onsdag den 2. april 2014.

Der er fælles bustransport fra Odense til Svendborg og omvendt.

Bussen afgår fra turistholdepladsen der ligger foran jernbanemuseet I skal selv sørge for pladsbilletter til og fra Odense.

Det er ikke muligt at medtage ledsager på kurset.

Ønsker du at deltage skal nedenstående tilmeldingskupon udfyldes og sendes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Tilmeldingskupon til Dansk Jernbaneforbunds pensionistkursus den 31. marts–3. april 2014 skal fremsendes senest 7. februar 2014.

Fornavn:

Efternavn:

CPR nr.:

Såfremt du ikke har frikort, skal du anføre hvor rejsen ønskes fra. Rejsen ønskes fra Medlemsnummer (Står bagpå Jernbane Tidende): Postadresse:

Postnummer:

By:

Har du tidligere deltaget i pensionistkursus

 Ja

Fremsendes til forbundet senest den 7. februar 2014 34 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2014

 Nej

Telefon:

til Od

JUBILARER

MEDDELELSER

Meddelelser Elektropersonalets Områdegruppe Banedanmark afholder Generalforsamling 2014 Lørdag den 1. marts 2014 kl. 12:30 præcis.

Generalforsamlingen afholdes Hotel Plaza Østre stationsvej 24, Odense, med følgende dagsorden: 1. Generalforsamlingen åbnes 2. Godkendelse af forretningsorden 3. Valg af dirigent, sekretær og stemmeudvalg 4. Beretning ved Områdegruppeformanden 5. Information om DJ ved Forbundsformand Henrik Horup 6. Regnskab 7. Indkomne forslag 8. Fastsættelse af honorarer 9. Lovændringer 10. Valg ifølge lovene Valg til bestyrelsen a. Bestyrelsesmedlem (vest) På valg er Tonny Strandbæk b. Bestyrelsesmedlem (øst) På valg er Niels Josefsen Møller Valg af suppleanter for bestyrelsesmedlemmer. Valget gælder for en 2 års periode. c. Valg af 1. Suppleant (vest) Ingen på valg d. Valg af 2. Suppleant (vest) Ingen på valg e. Valg af 1. Suppleant (øst) På valg er Claus Østergaard f. Valg af 2. Suppleant (øst) Ingen på valg Valg af revisor. g. Revisor (øst) På valg er Jens Bak Larsen h. Valg af 1. Suppleant (øst) Ingen på valg i. Valg af 2. Suppleant (øst) På valg er Svend Erik Nielsen 11. Afslutning Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest den 21. februar 2014.

Områdegruppen vil inden generalforsamlingen være vært ved et måltid varmt mad.

Spisningen foregår kl. 11:30. For dem der ønsker at deltage i spisningen, skal der ske tilmelding på de udsendte lister.

Tilmeldingslisterne indsendes af gruppeformanden så de er områdegruppens næstformand i hænde senest fredag den 21. februar 2014.

Pensionister er velkomne. Tilmelding bedes foretaget gennem næstformand Søren Bo Kruse tlf. 26 88 72 14. p.g.v.

Bjarne Pedersen, Områdegruppeformand

TPO DSB Lokalgruppe Aalborg Afholder gruppemøde tirsdag den 11. februar 2014 kl. 13:00 i mødelokalet på Aalborg St.

Pensionister er velkomne til spisning kl. 18.00 med tilmelding til Mette senest den 6. februar 2014 på tlf. 24 68 69 63 eller på e-mail til: meand@dsb.dk Med venlig hilsen Steen Christian Clausen, Lokalgruppeformand

Jubilarer 40 år 1. marts 2014 Togfører Ralph Werner Mølders, DSB København 25. marts 2014 Banemester Hans Peter Andersen, Banedanmark 1. april 2014 Lokomotivfører Poul Brandstrup Andersen, DSB Århus Lokomotivfører Jørn Ib Johansen, DSB Nykøbing F 5. april 2014 Banemester Benny Lind Hansen, Banedanmark 18. april 2014 Lokomotivfører Per Maymann, DSB København 25 år 1. marts 2014 Depotmester Torben Lidsmoes, DSB Nykøbing F Lokomotivfører Martin Bruhn Lagerstedt, DSB Århus Lokomotivfører Aage Refstrup, Midtjyske Jernbaner Lemvig Stationsbetjent Kent Schnell Bylow Max, DB Schenker Taulov Stationsbetjent Jan Bergstedt Rebsdorff, DB Schenker Taulov Lokomotivfører Erik Falster Nielsen, DSB Aalborg Stationsbetjent Morten Mørk, DB Schenker Høje Tåstrup 18. marts 2014 Lokomotivfører Claus Brix Laursen, DSB Århus 1. april 2014 Stationsbetjent Søren Erik Svanholm Andreasen, DSB København Lokomotivinstruktør Lars Hannecke, DSB Øresund Lokomotivfører Lars Hugo Rasmussen, DSB Nykøbing F Togfører Annette Norrid Pedersen, DSB Kalundborg Lokomotivfører Frank M. Andersen, DB Schenker Nyborg Lokomotivfører Christian Lavesen, DSB København Lokomotivfører Kent Meyer Aanæs, DSB København Lokomotivfører Palle Christensen, DSB Odense Togfører Helle Nielsen, DSB Aalborg Togfører Helle Hvidkjær, DSB Århus Lokomotivfører Knud Erik Kaspersen, DSB Århus Lokomotivfører (K) Lars Bengt Jelsdal, DSB Nykøbing F Lokomotivinstruktør Poul Rene Ejsing, DSB København S-banen Togfører Heidi Jensen, DSB Kalundborg 13. april 2014 Togfører Anker Pedersen, DSB København 16. april 2014 Togfører Karina Holm, DSB København 17. april 2014 Stationsbetjent Henrik Damgaard Hansen, DSB Vedligehold Taastrup JANUAR 2014 • JERNBANE TIDENDE • 35

Magasinpost SMP ID-nr. 42242

PÅ

BAGPERRONEN

”GS-vognene er for manges vedkom­ mende bygget af Scandia i Randers, og det var den helt fremherskende type af lukkede godsvogne i flere menneskealdre.”

Hvad godsvogne kan bruges til…

Godsvogne er i dag international business-class. Men de gamle danske godsvogne kan stadig bruges til lidt af hvert.

For nogle år siden valgte Brædstrup Kommune i Midtjylland at opstille en smuk og nyopbygget godsvogn på byens torv. Godsvognstypen var fremherskende på den privatbane, som prægede byen i næsten 100 år. Meningen er, at den smukke vogn skal være et slags jernbanehistorisk vartegn for byen, og samtidig være et nyt samlingspunkt for byens borgere på markedsdage, kulturelle begivenheder, byfester o.l. Vognen er i sig selv et besøg værd.

Når man i dag møder et langt buldrende transitgodstog på sin færd gennem landet, består det næsten udelukkende af nye inter-europæiske og ret standardiserede store godsvogne, som i design, udstyr og længde ligger langt fra de danskbyggede godsvogne fra dengang, da indenlandske godstog strakte sig ud til næsten hver en købstad. Nu er de enten ophuggede eller henvist til helt andre gøremål - som udendørs lagerrum, heste- og grisestalde, værkstedsskure, men også som rum til almenmenneskelige aktiviteter, fx som klinikker for fysioterapi, loppemarkeder, salgs­ boder, drivhuse eller som et anneks til en bolig.

Ved Ringkøbing Station – på banegårdspladsen - findes en særlig smuk gammel godsvogn.

Vognen er bygget sidst i halvtredserne, og blev sidste år opstillet på et stikspor ved siden af det smukt nyrenoverede pakhus, som fungerer som restaurant og selskabslokale for byens borgere.

Pakhuset er i sig selv en fredet bygning fra 1875, dengang banen kom til Ringkøbing. Pakhuset blev omtalt i JT nr. 2/2012.

Det er den lokale entreprenør, Per Green, der har købt og moderniseret den gamle godsvogn af litra GS. Som det ses fremtræder den nu i rigtig pæn stand, og i den gamle brune DSB-farve.

Vognen fungerer som en slags barvogn og frirum i forbindelse med pakhuset. Godsvognen og Pakhuset er videoovervåget for at forhindre hærværk og graffiti.

GS-vognene er for manges vedkommende bygget af Scandia i Randers, og det var den helt fremherskende type af lukkede godsvogne i flere menneskealdre. Indtil for blot fem-ti år siden var det muligt for en privatperson at opkøbe en udtjent godsvogn for en slik, når man ser bort fra transportomkostningerne. I dag er det en efterspurgt vare. Den eneste GS-vogn på Ærø blev sidste år solgt for 10.000 kr. + moms ved en auktion afholdt af Ærø Kommune.

Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Tekst og fotos Jan Forslund