JT 02/2014

Jernbane Tidende 04 Halvandet års mareridt er slut 08 Din pension er i gode hænder 12 Stewarder skal sikres bedre mod vold 15 Den yderste forpost mod vest

MARTS 2014

DSB ofrede deres egen medarbejder for at tækkes pressen og offentligheden.

Nu er han frifundet efter 1½ års mareridt

”DIs helt kompromisløse og fastlåste holdning til forhandlingerne gjorde, at Dansk Jernbaneforbund valgte at lade forhandlingerne bryde sammen, da der på ingen måde var tale om forhandlinger, men rene diktater. Den endelige beslutning blev truffet, da DI meddelte, at Dansk Jernbaneforbund måtte forstå, at hvis ikke forbundet accepterede det foreliggende Transportforlig, kunne samarbejdet de kommende 3 år blive belastet. Den slags indirekte trusler accepterer vi simpelthen ikke i en forhandlingssituation.”

Grotesk forløb omkring OK14 Dansk Jernbaneforbund oplevede overenskomstforhandlingerne på det private område - OK14 som et grotesk forløb.

Dette har sandsynligvis været den samme oplevelse for flere andre forbund.

Dansk Jernbaneforbund og Dansk Industri (DI) / Jernbanernes Arbejdsgiverforening afventede det såkaldte ’Transportforlig’ før egentlige forhandlinger kunne indledes. Disse blev påbegyndt tirsdag den 4. marts om morgenen, men først på natten samme dag brød forhandlingerne sammen.

Der blev allerede den 4. marts udarbejdet og afsendt et uenigheds-protokollat til forligsinstitutionen, hvori der blev anmodet om forligsinstitutionens bistand i de videre forhandlinger. Det er sjældent en fornuftig og farbar vej med forligsinstitutionen, men denne gang var det forbundets opfattelse, at der ingen anden udvej var.

Dette skyldes det faktum, at Transportforliget er forhandlet på plads af 3F uden nogen form for kontakt med Dansk Jernbaneforbund under forhandlingerne. Transportforliget er således et forlig, der tager udgangspunkt i 3Fs særlige fokusområder for egne medlemmer. Resultatet indeholder en lang række protokollater, der ikke er interessante for forbundets medlemmer. De overenskomstmæssige forbedringer, som forliget indeholder, tager alene udgangspunkt i 3Fs ønsker.

DI meddelte allerede ved forhandlingernes påbegyndelse, at Dansk Jernbaneforbund ikke kunne ændre i Transportforliget, som dermed blev ”trukket ned over hovedet” på forbundet. Vi kunne således ikke forhandle jernbanespecifikke forbedringer for egne medlemmer uagtet at den samlede økonomiske ramme ikke ville blive sprængt.

DIs helt kompromisløse og fastlåste holdning til forhandlingerne gjorde, at Dansk Jernbaneforbund valgte at lade forhandlingerne bryde sammen, da der på ingen måde var tale om forhandlinger, men rene diktater. Den endelige beslutning blev truffet, da DI meddelte, at Dansk Jernbane-

2 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2014

forbund måtte forstå, at hvis ikke forbundet accepterede det foreliggende Transportforlig, kunne samarbejdet de kommende 3 år blive belastet. Den slags indirekte trusler accepterer vi simpelthen ikke i en forhandlingssituation.

Dansk Jernbaneforbund har taget udmeldingen til efterretning og samtidig meddele, at såfremt DI mener, at samarbejdet nu er belastet, kan forbundet blot meddele, at så må det gælde begge veje. Vi kan ikke se, hvad DIs medlemsvirksomheder vinder ved denne holdning.

Dansk Jernbaneforbund fulgte de overenskomstmæssige spilleregler og ønskede ikke at indgå forlig med DI på en forhandling, som forbundet ingen indflydelse havde haft på, og hvor alle jernbanespecifikke forhold blev afvist af modparten.

Dansk Jernbaneforbund har desuden erfaret, at flere fagforbund sad med samme kritiske holdning til forhandlingsforløbet, hvor især manglende råderum i forhandlingerne var det største problem.

12. marts blev der gennemført forhandlinger i forligsinstitutionen og her lykkedes det med mæglingsmandens bistand for Dansk Jernbaneforbund at få gang i reelle forhandlinger med udgangspunkt i forbundets ønsker.

Det resulterede i, at der den 12. marts blev indgået et forlig om en 3-årig overenskomst. Forliget ligger i skrivende stund til endelig godkendelse hos Hovedbestyrelsen, hvorefter forligsteksten – overenskomstens indhold, vil blive offentliggjort.

Afslutningsvis skal der gøres opmærksom på, at Dansk Jernbaneforbund vil sætte fokus på dette groteske forhandlingsforløb i LO.

side

4

side

Side 4: Halvandet års mareridt er slut Trainmanager Per Lau er efter et halvandet år lang mareridt blevet frikendt for at have øvet vold mod en cyklist på Helsingør Station. Per Lau har i mere end 30 år passet sit arbejde som først togfører i DSB, siden Trainmanager i DSB Øresund. Men den 17. juli 2012 kommer han i nærkontakt med retssystemet, hvilket kom til at præge de næste 18 måneder af hans liv.

Side 8: Din pension er i gode hænder Dansk Jernbaneforbunds to pensionsselskaber, PensionDanmark og Sampension, klarer sig godt på de parametre, der betyder noget for medlemmerne - nemlig afkast, omkostninger og service. Gennem pladser i selskabernes bestyrelser er Dansk Jernbaneforbund også sikret indflydelse.

Side 12: Stewarder skal sikres bedre mod vold MetroStewarderne skal have et bedre og mere sikkert arbejdsmiljø, mener Arbejdstilsynet. Nu er medarbejdere og ledelse i gang med at lave en handlingsplan.

Jernbane Tidende 116. årgang Udgives af Dansk. Jernbaneforbund Ansvh.: Henrik Horup Redaktør: Carsten Jokumsen E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01 Layout: Rosendahls Schultz Grafisk Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk ISSN 0902-9710 (Papir) ISSN 2245-8166 (Online)

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Deadlines 2014: 12. maj – 28. juli – 15. september – 10. november

12

18

Side 15: Den yderste forpost mod vest Den regnes for at være landets mest udsultede jernbane.

Den er Y-togenes sidste bastion herhjemme, og signalerne lyser blåt, når passagerer gerne vil stige på. Truslerne om lukning har adskillige gange gjort livet usikkert for Lemvigbanen og dens ansatte.

Side 20: Jernbanens europæiske fremtid For to at de socialdemokratiske kandidater til Europaparlamentet er jernbanens fremtid højt på dagsordenen. Jernbane Tidende har talt med Jeppe Kofod og Ole Christensen

Side 22: Hvor er respekten?

En opgradering i uddannelse skal ledsages af opgradering i løn. Forbundet må træde i karakter og rejse et lønkrav på medlemmernes vegne, mener Benno Höck, mangeårig banebisse ved Banedanmark. Han savner opbakning, åbenhed og en ærlig forhandlingsindsats fra forbundets side.

Desuden: Side 11: Nørreport - Tunnel eller overdækning?

Side 26: De sociale sider Side 28: Pensionistsektionen Side 34: Jubilarer og meddelelser

Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen

Per Helge Christensen

Carsten Sauer

Carsten M. Olesen Socialrådgiver: Arabella Neuhaus Arbejdsskader: Mikael Kristensen

Åbningstider:

side

Man-tors kl. 9-16 Fre kl. 9-15

DJ Ferie Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01 Åbningstider: Man-fre kl. 10-12

Om forsiden: Per Lau har i mere end 30 år passet sit arbejde som først togfører i DSB, siden Trainmanager i DSB Øresund. Men året 2012 blev anderledes end de mange foregående. Per bliver sigtet efter § 244 og § 252 som handler om forsætlig vold og vold af særlig farlig karakter. Fordi han en dag forsøger at stoppe cyklisten, der forsøger at undvige, og derved selv kommer ud over perronkanten og falder ned i sporet. Sagen er nu afgjort efter 1½ år.

Per Lau blev frifundet.(Foto: Ole Johnny Sørensen)

– jeg mener blot jeg har passet mit arbejde – så får man ikke fred før sagen er afgjort. Heldigvis har Dansk Jernbaneforbund været ved min side fra dag 1 og har sørget for den bedste advokat og bakket mig op siger Per Lau.

- Frifindelsen betød selvfølgelig meget for mig. Ikke mindst fordi jeg snart skal på pension og skal tjene arbejdstid op til pensionen for at få min bonus udbetalt. Men nu er det overstået, og jeg kan forhåbentlig arbejde normalt i det års tid, der er tilbage, siger Per Lau.

Halvandet års mareridt er

SLUT Af Gunnar Lomborg, journalist Foto: Ole Johnny Sørensen Per Lau har i mere end 30 år passet sit arbejde som først togfører i DSB, siden Trainmanager i DSB Øresund. Men året 2012 blev anderledes end de mange foregående. Først oplever Per i maj en grim personpåkørsel og den 17. juli kommer han i nærkontakt med retssystemet, hvilket kom til at præge de næste 18 måneder af hans liv.

Tirsdag den 17. juli omkring kl. 15.30 er Per Lau på arbejde. Han står på perronen på Helsingør Station, hvor han skal afløse en kollega i et tog i spor 3.

Trainmanager Per Lau er efter et halvandet år lang mareridt blevet frikendt for at have øvet vold mod en cyklist på Helsingør Station

ham selv og for de andre passagerer – det er derfor det er forbudt. Han standser ikke, men prøver at køre uden om mig ved en pille, mens jeg rækker ud efter ham. Han standser stadig ikke, men hans hjul rammer kanten og han falder ned i sporet, beretter Per, som ud af øjenkrogen ser, at der er et tog på vej ind i sporet.

Han koncentrerer sig om at få standset toget, hvilket sker uden problemer. Der er aldrig fare på færde. Bagefter ser Per, at manden er faldet en meter ned i sporet og har fået skader i ansigtet. Manden får bakset sig op af sporet, stirrer på Per og går sammen med et par passagerer hen for at vaske sig på et toilet.

Cykler på perronen

Bliver fritstillet

- Pludselig ser jeg en mand på cykel komme kørende på perronen. Jeg vinker straks ad ham, for det er jo farligt for både

I mellemtiden er der blevet ringet til politiet, som optager forklaring. Per stiger på toget og passer sit arbejde, men

4 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2014

da han møder næste dag bliver han kaldt op til sin team­ leder.

- Jeg får at vide at der er indgivet en anmeldelse og at jeg er fritstillet og skal blive hjemme, indtil sagen er afgjort.

Samtidig kommer sagen i både BT og Helsingør Dagblad, hvor cyklisten forklarer at jeg har slået ud efter ham. Det mener jeg ikke selv, at jeg har. Jeg mener at han ramte min arm, da han forsøgte at køre uden om mig, men jeg kan ikke forsvare mig, da sagen nu kører som en politisag, forklarer Per Lau, som kort efter kontakter Dansk Jernbaneforbund.

Forbundet tilbyder ham advokathjælp, og advokat Karoly Nemeth bliver sat på sagen.

Dømt på forhånd

”Pludselig ser jeg en mand på cykel komme kørende på perronen.

Jeg vinker straks ad ham, for det er jo farligt for både ham selv og for de andre passagerer – det er derfor det er forbudt. Han standser ikke, men prøver at køre uden om mig ved en pille, mens jeg rækker ud efter ham. Han standser stadig ikke, men hans hjul rammer kanten og han falder ned i sporet.”

Per går hjemme indtil sagen berammes til 7. januar 2013. I al den tid nager tankerne om, hvad der skal ske. Han føles sig næsten skyldig og dømt på forhånd, og mangler opbakning fra sin øverste ledelse, selv om kollegerne og hans teamleder Bjarne Jensen bakker ham op fra først til sidst.

Sagen bliver imidlertid udsat til juni, og i mellemtiden får Per lov at komme på arbejde igen. Dog kun kontorarbejde.

Sagen skal i byretten i juni, hvor Per er sigtet efter §244 og §252 som handler om forsætlig vold og vold af særlig farlig karakter. I byretten ser domsmændene den video, der - I Landsretten var de meget nøjeregnende. De så videoen mange gange og spurgte ind til alle detaljer, ligesom jeg fik lov at gentage min forklaring, som jo ikke var anderledes end i byretten. Men Landsretten kom til et helt andet resultat, nemlig at jeg blev frifundet.

MARTS 2014 • JERNBANE TIDENDE • 5

- Hvor var medierne henne, da jeg blev frikendt? De var hurtige til at dømme mig, både umiddelbart efter episoden og efter byretsdommen, men efter min frifindelse i Landsretten har der ikke været noget i avisen. Det kan man godt undre sig over, siger Per Lau.

foreligger fra perronen, og som efter Per Laus mening klart viser, at han forsøger at stoppe cyklisten, men at denne ved at undvige selv kommer ud over kanten og falder ned i sporet.

Til Pers og advokatens store overraskelse dømmer byretten ham skyldig og vurderer forseelsen til 60 dages betinget fængsel.

- Alle var chokerede, og vi ankede sagen på stedet. De inddrog alle mulige personlige ting, og det var stærkt ubehageligt, husker Per, som nu må sidde med kontorarbejdet – og en dom hængende over hovedet – indtil landsretten tager sagen op i februar i år.

Frikendt i landsretten

- I Landsretten var de meget nøjeregnende. De så videoen

Dømt på forhånd af DSB I Dansk jernbaneforbund er vi rystede over sagsforløbet. DSB, burde som arbejdsgiver have støttet deres egen medarbejder indtil sagen var blevet afgjort. I stedet valgte man at agere medløber i pressen, og belønne cyklisten for at have brudt DSBs egne regler.

DSB stillede op for pressen ved cyklistens hospitalsseng og overrakte vedkommende både blomster, kontanter og et klippekort, som om der var tale om en heltegerning. Imens blev medarbejderen sendt hjem og overladt til sig selv. Hvis ikke der havde været en fagforening til at tage hånd om Per Laus sag, var han uden tvivl blevet ofret på virksomhedsalteret.

DSB burde skamme sig. Det er ikke en statsvirksomhed værdigt at lade en medarbejder med mange års tro tjeneste i stikken på den måde. Vi finder os ikke i det, heller ikke næste gang!

Red. 6 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2014

mange gange og spurgte ind til alle detaljer, ligesom jeg fik lov at gentage min forklaring, som jo ikke var anderledes end i byretten. Men Landsretten kom til et helt andet resultat, nemlig at jeg blev frifundet med dommerstemmerne 4-2, hvilket er et ret klart resultat, siger Per Lau, der endelig kunne ånde lettet op efter halvandet års mareridt.

- Hvis ikke man har prøvet det, tror jeg ikke man kan sætte sig ind i, hvordan det er at have sådan en sag hængende.

Ventetiden er den værste, og selv om jeg selv ved, at jeg ikke har gjort noget forkert – jeg mener blot jeg har passet mit arbejde – så får man ikke fred før sagen er afgjort. Heldigvis har Dansk Jernbaneforbund været ved min side fra dag 1 og har sørget for den bedste advokat og bakket mig op. Men det har været meget psykisk hårdt at komme igennem. Jeg har været helt ved siden af mig selv, især i den periode, hvor jeg måtte gå hjemme og bare tænke på denne sag hele tiden, siger Per Lau.

Dom kunne have ødelagt alt

Han er nu tilbage på arbejde igen. Han er klar over, at en dom i landsretten kunne have ødelagt hans liv, og han ved den dag i dag ikke, om det havde kostet ham jobbet, hvis han var endt med at blive dømt.

- Det betød selvfølgelig meget for mig. Ikke mindst fordi jeg snart skal på pension og skal tjene arbejdstid op til pensionen for at få min bonus udbetalt. Men nu er det overstået, og jeg kan forhåbentlig arbejde normalt i det års tid, der er tilbage, siger Per Lau. Han har dog et hjertesuk: - Hvor var medierne henne, da jeg blev frikendt? De var hurtige til at dømme mig, både umiddelbart efter episoden og efter byretsdommen, men efter min frifindelse i Landsretten har der ikke været noget i avisen. Det kan man godt undre sig over, siger Per Lau.

SPAR PENGE 4%

4%

1,6%

BONUS

BONUS

BONUS

Bonus hver dag - kort og godt!

Medlemmer af Forbrugsforeningen sparer penge hver dag. Det kan du også. Uanset om det er mobiltelefoni, brændstof til bilen, smykker eller rejser, har du mulighed for at optjene bonus.

Bliv medlem - på fbf.dk 6%

10%

5,5%

BONUS

BONUS

BONUS

5 stærke grunde

Meld dig ind på fbf.dk

Optjen bonus 4.600 steder over hele landet – se hvor på fbf.dk

1%

7,5%

10%

BONUS

BONUS

Find bonus, hvor og når som helst – benyt Forbrugsforeningens app

Optjen bonus på stort set alt, i mere end 140 brancher

400 webshops, der har åbent hele døgnet

Bonus på alt i forretningen – også det på tilbud!

BONUS

HVILKEN FORDEL

VIL DU HELST HAVE HOS DIT FORSIKRINGSSELSKAB?

0K SELVR R. I ISIKO På : flere a forsik f vores ringe r

G ID TRYjælp hvits

h e – f å i d e nt i t g t din misbru er bliv

TRYG VE JHJÆL P

er inklu siv i Bilforsik ringen

en Din eg lok ale sring forsik and m s d li t il

Tjenestemændenes Forsikring er et lukket selskab, der tilbyder fordelagtige forsikringer til medlemmer af 52 faglige organisationer. Besøg tjm-forsikring.dk og se, om du er medlem af en af dem! Scan koden og få et godt tilbud - eller ring 7033 2828 Sammenhold betaler sig

tjm-forsikring.dk

Din pension er i gode hænder Dansk Jernbaneforbunds to pensionsselskaber, PensionDanmark og Sampension, klarer sig godt på de parametre, der betyder noget for medlemmerne - nemlig afkast, omkostninger og service. Gennem pladser i selskabernes bestyrelser er Dansk Jernbaneforbund også sikret indflydelse.

Af Gorm Grove Foto: PensionDanmark Illustration: Kresten Ivar Danskerne bruger i gennemsnit under to timer om året på deres pension, viser en undersøgelse, ATP har foretaget. Kun få mennesker går op i deres pensionsopsparing, og det betyder, at pensionsselskaberne har kunnet slippe af sted med at give deres kunder så forskellige afkast på deres pensionsopsparinger, at nogle kunder er gået glip af titusindvis af kroner.

Men har man en arbejdsmarkedspension hos PensionDanmark eller Sampension som Dansk Jernbaneforbunds medlemmer, behøver man ikke at være så bekymret.

Hos PensionDanmark forklarer man sin gode placering med selskabets strategi. Det handler om at sikre kunderne et så højt og stabilt afkast som muligt. Det har betydet, at kundernes penge i højere grad er investeret i blandt andet infrastrukturprojekter, herunder vindmøller, som giver mere stabile afkast. Selskabet vil hellere gå glip af de helt store afkast, når aktierne topper, for så samtidig at undgå de store tab i dårlige år.

Både PensionDanmark og Sampension er knyttet tæt sammen med de obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordninger, som også Dansk Jernbaneforbunds medlemmer via overenskomsterne betaler til.

Mange fordele

Der er rigtig mange fordele ved arbejdsmarkedspensionerne i forhold til pensionsordningerne i de kommercielle selskaber, som helst skal give økonomisk afkast til aktionærerne.

Sampension har knap 300.000 medlemmer, mens PensionDanmark med over 642.000 medlemmer er Danmarks største arbejdsmarkedspensiArbejdsmarkedspensionsselskaberne gør meget ud af at opsøge kunderne og sikre, at alle får de ydelser og muligheder de har ret til: - Medlemmerne behøver ikke at huske os – vi skal nok huske dem. Det er grundideen, at de har ret til de penge. Det er jo ikke vores penge, men deres, forklarer afdelingschef Niels Bonø, PensionDanmark.

8 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2014

onsselskab. Selskaberne betaler hverken driftsherretillæg eller udbytte til aktionærerne. Hele overskuddet går til medlemmerne selv. Begge selskaber er ejet af de overenskomstparter, som har valgt dem som pensionsleverandører for de kollektivt aftalte arbejdsmarkedspensioner.

Siden de første indbetalinger i 1993 er formuen hos PensionDanmark pr. 1. januar 2014 vokset til over 150 mia. kr., og i 2017 vil den passere 200 mia. kr.

Pensionsordningerne i PensionDanmark og Sampension er med til at sikre medlemmerne og deres familie økonomisk – både i arbejdslivet og i pensionsalderen. Opsparingen fordeles til løbende livsvarig alderspension samt opsparing til ratepension.

Medlemmerne får forrentet deres opsparing med det opnåede markedsafkast på selskabets investeringer.

Medlemmerne kan også vælge selv at investere deres opsparing.

Frihed til investeringer

− Nogle medlemmer kan godt lide at have frihed til selv at investere, siger afdelingschef Niels Bonø, PensionDanmark. − Man kan for en del af sin opsparing selv bestemme fordelingen mellem aktier og obligationer. Det er også muligt at vælge en risikoprofil og så lade PensionDanmark bestemme fordelingen mellem aktier og obligationer Man kan på den måde skrue lidt op eller ned for aktiedelen for en del af opsparingens vedkommende. Det kan være, at de får et afkast, der er lidt

anderledes end det PensionDanmarks øvrige medlemmer får, men det er ikke meget anderledes. Og hvis folk på den måde ændrer deres risikoprofil skriver vi til dem, når de er blevet ældre. De bliver gjort opmærksom på, at det måske kan være ide at skrue lidt ned for risikoen. Også i Sampension har kunderne mulighed for at få indflydelse på risiko og placering af pensionsformuen. − På den måde passer vi godt på kunderne, så ingen får lov til at nærme sig pensionsalderen med en risikoprofil, som de ikke er opmærksom på. Men det er dog meget få, der benytter sig af muligheden for selv at investere, siger Niels Bonø.

Der er mange afgørende forskelle på arbejdsmarkedspensionsselskaberne og de kommercielle selskaber.

Hos både Sampension og PensionDanmark kan alle overenskomstansatte uden videre komme med, og man er automatisk omfattet af alle ydelser.

Hvis du tegner en pensionsordning hos et kommercielt selskab bliver du sorteret efter helbred, og hvis man skranter lidt, kan der være nogle ydelser, man bliver afskåret fra.

Meget ansvarlige

Pensionsordningen indeholder også forsikringer, der dækker medlemmerne ved førtidspension, visse kritiske sygdomme og de efterladte ved dødsfald inden pensionsalderen.

Det er muligt for medlemmerne at tilpasse beløbet på forsikringerne, så de passer til den enkeltes behov.

Arbejdsmarkedspensionsselskaberne er meget ansvarlige og gør meget for at sikre medlemmernes rettigheder, når det offentlige system træder til og fx tildeler førtidspension. − Vi gør en hel del for at finde de medlemmer, der får førtidspension, hvis de ikke selv har tænkt på at henvende sig til os. Vi laver nogle datasamkørsler med kommunerne. Hvis du får tilkendt en offentlig førtidspension, har du automatisk ret til en supplerende førtidspension fra os. Når kommunerne tilkender en førtidspension, forsøger vi at finde medlemmet for at fortælle, at vedkommende har ret til nogle penge fra os. Det vil du aldrig opleve et kommercielt selskab gøre. Det samme med kritisk sygdom, hvor vi også gør en del at finde dem, der er ramt. Tanken er, at medlem-

merne ikke behøver at huske os – vi skal nok huske dem. Det er grundideen, at de har ret til de penge. Det er jo ikke vores penge, men deres, forklarer Niels Bonø.

Et andet væsentligt særkende ved arbejdsmarkedspensionsselskaberne er, at de forsøger at understøtte den danske model på arbejdsmarkedet ved ikke at opkræve flyttegebyrer, hvis et medlem på grund af jobskift også skal skifte pensionsselskab. På den måde understøttes fleksibiliteten, som er så højt værdsat.

Forbundet i bestyrelsen

En anden væsentlig forskel på selskaberne er også, at de faglige organisationer sidder i bestyrelsen og i branchebestyrelserne. Forbundsformand Henrik Horup sidder således i en af

Historisk: Den såkaldte ”Fælleserklæringen af 8. december 1987” er en trepartsaftale mellem den daværende konservativt ledede regering og arbejdsmarkedets hovedorganisationer (DA og LO samt FTF og AC). Fælleserklæringen er det hidtil mest vidtrækkende eksempel på samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og det politiske system.

Fælleserklæringen var startskuddet til indførelsen af de arbejdsmarkedspensioner, der blev realiseret via overenskomstsystemet på det offentlige (1989) og det private arbejdsmarked (1991), og som er blevet et centralt element i det danske velfærdssystem.

Pensionsordningerne har med årene sikret en bedre pensionisttilværelse for brede LO-grupper og en mere bæredygtig samfundsøkonomi. For et fuldtidsbeskæftiget medlem af PensionDanmark, der har været med uafbrudt siden begyndelsen af 1990’erne, vil opsparingen ved pensionering i 2020 være op mod 1,1 mio. kr. Det svarer til en supplerende årlig livsvarig alderspension på knap 70.000 kr. før skat. Dermed giver arbejdsmarkedspensionerne gradvist et væsentligt supplement til folkepensionen – og dermed til holdbarheden af dansk økonomi.

MARTS 2014 • JERNBANE TIDENDE • 9

PensionDanmarks branchebestyrelser, ligesom han også sidder i Sampensions kundegruppebestyrelse. Det betyder, at Dansk Jernbaneforbund følger udviklingen i de to pensionsselskaber på tætteste hold og har indflydelse på de beslutninger, der træffes. Bestyrelsens opgave er også at fremme god kommunikation mellem selskaberne og medlemmerne. − Hvis man vælger et kommercielt pensionsselskab får den enkelte stort set frit valg på alle deres hylder. Man kan selv sammensætte sin pensionsordning, men det kan være meget svært at gennemskue. Via branchebestyrelserne sikrer vi, at ydelserne passer til medlemmernes behov. Et eksempel er vores invalidedækning.

Den er typisk meget høj i et kommercielt selskab, men den bliver så modregnet i de offentlige ydelser. Vi lægger vores ydelser, så de ligger under modregningsgrænsen i det offentlige.

Man får således sin fulde offentlige førtidspension samt en supplerende ydelse fra os, som gør, at man kommer op på et sted mellem to tredjedele og tre fjerdele af sin hidtidige løn,

hvis man tilkendes førtidspension. Vi bruger på den måde ikke penge på en ydelse, som alligevel bliver modregnet i de offentlige ydelser. Det er skræddersyet, så det passer lige nøjagtigt til medlemsgrupperne vi har. Det bruger vi en del krudt på en gang om året i vores brancheklubbestyrelser, fortæller Niels Bonø.

Laveste omkostninger

Fordi indbetalingerne til arbejdsmarkedspensionsselskaberne via overenskomsterne er obligatoriske, har selskaberne også en forpligtelse til at holde omkostningerne så lave som muligt. For PensionDanmark og Sampension betyder det, at de er landets mest omkostningseffektive.

Der bliver fx ikke brugt penge på reklamer, og det medfører, at administrationsomkostningerne er helt nede på en fjerdedel af, hvad nogle af de kommercielle selskaber bruger. I løbet af et arbejdsliv er det rigtig mange penge, der løber ind på medlemmernes konti i stedet for at blive brugt på administration.

Når Dansk Jernbaneforbund

indgår en overenskomst og skriver, at medlemskab af PensionDanmark eller Sampension er en del af den, så ved forbundet nøjagtig hvad det er for en ydelse, medlemmerne er omfattet af. Sker der ændringer, har forbundet indflydelse via demokrati. − Vi skræddersyr vores investeringspolitik i forhold til den medlemsskare, vi har.

Vores medlemmer har typisk ingen anden betydelig opsparing end deres pensionsopsparing. Så hvis vi gamblede med deres indskud kunne de risikere at stå i alderdommen og mangle penge. Så vi er rimelig forsigtige, og det er også det, der har betydet, at vi har investeret i vindmøller, infrastrukturprojekter og ejendomme. På netop de områder er vi førende.

Nogle af de andre kommercielle selskaber har investeret i langt flere aktier, og der risikerer man at tabe en masse penge lige inden pensionsalderen, hvis der sker noget med markedet.

Vi har et meget stabilt afkast, og på den lange bane ligger vi rigtig godt, siger Niels Bonø.

Fastholder det kollektive ansvar for pensionerne Arbejdsmarkedspensionerne sikrer alle i alderdommen. Det ændres der ikke på, understreger Henrik Horup.

Af Gorm Grove Forbundsformand Henrik Horup, Dansk Jernbaneforbund, bakker de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner 100 pct. op. − Det er solidariske ordninger, og dem har vi som fagforening selvfølgelig ikke tænkt os at lave om på.

Med arbejdsmarkedspensionerne

10 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2014

tager vi et kollektivt ansvar for, at alle får sparet op til pensionen i alderdommen. Vi undgår, at folk selv skal ud og lege med deres penge.

Det er der nogle, der kan og gerne vil. Men langt størsteparten risikerer at brænde fingrene gevaldigt på det. Og så står de i pensionsalderen uden pension, siger Henrik Horup.

Han understreger, at pointen for Dansk Jernbaneforbund er, at det kun er et fåtal, der selv kan investere og få noget ud af det. Men hvis nogen har lyst til at investere i supplerende pensionsordninger, så må de gøre det lige så tosset de vil ved siden af arbejdsmarkedspensionen.

− Der er også en pointe i, at vi som fagfolk sidder i pensionskassernes bestyrelser. Det betyder, at hvis der er problemer med afkastet, fordi pensionsmidlerne ikke investeres ordentligt eller giver et rimeligt afkast, så har vi mulighed for at påvirke og sige, at der nu må gøres noget andet.

Men i og med at folkepensionsalderen udskydes og efterlønsordningen lige så stille forsvinder, har vi valgt at tage det kollektive ansvar for, at alle får en pension den dag de går hjem. Og det agter vi ikke at ændre på, understreger Henrik Horup.

Tunnel eller overdækning?

Er ”Røret” mellem Østerport og Hovedbanegården en tunnel eller en ”boulevardoverdækning”? Den status har stor betydning for sikkerheden.

Af Gunnar Lomborg Illustration: COBE og Public Arkitekter Kører man med toget fra Østerport Station forbi Danmarks travleste station Nørreport mod Hovedbanegården i København, foregår det meste af strækningen i mørke under jorden. ”Nu kører vi ind i tunnelen”, siger en far til sin lille søn, men faktisk har faren slet ikke ret. Det er – i hvert fald i øjeblikket – slet ikke nogen tunnel, som S-tog og Øresundstog kører ind i, men derimod en ”boulevardoverdækning”.

Der findes helt faste regler for sikkerheden i tunneller som Øresund og Storebælt. Her skal der være evakueringsplaner, flugtveje og markeringer, og ikke mindst er det et krav, at der skal være personale i toget foruden lokomotivføreren, som kan bistå ved evakuering og sikre at der ikke opstår paniksituationer.

Men det gælder kun for tunneller og ikke for ”Røret” ved Nørreport som jo er en ”boulevardoverdækning”. Og det undrer de ansatte i såvel DSB Øresund som på S-tog.

Mere lempelige krav i Røret

- Der er mere lempelige krav til sikkerheden i Røret end i tunnellerne, og det kan være lidt svært at forstå. Godt nok er den ikke helt så lang, men der kan opstå meget farlige situationer, hvis der sker en ulykke i Røret. Der er ikke plads til at evakuerer mange

mennesker fra et tog, og der er trafik i begge retninger, hvad der ikke er i for eksempel Storebælt, siger lokomotivfører Carsten Lehmann Hansen fra DSB Øresund.

Han peger på at Transportministeriet har bedt DSB Øresund om at skære ned på personalet for at spare, og derfor er der planer om at togene på mange afgange skal køre enmandsbetjent – altså uden togpersonale.

Kan blive meget farligt

- Vi har protesteret mod at køre enmandsbetjent, og forlangt at få planer for sikkerheden i blandt andet Røret ved Nørreport. Man kan forestille sig en farlig situation, hvis et tog forulykker i Røret, og der kun er en lokomotivfører, som har fuldt op at gøre med at kontakte fjernstyringscentralen og skaffe hjælp osv. Og hvis ikke højttalerne i toget virker, kan passagererne ikke få information, og begynder måske at åbne dørene og begive sig ud på sporene i mørke. Det kan blive meget farligt, mener Carsten L. Hansen.

Han mener at der burde være mere klare regler for, hvordan man skal forholde sig i Røret, og han er meget betænkelig ved sikkerheden, når Øresundstog med flere hundrede passagerer skal køre gennem Røret kun med en lokomotivfører som eneste sikkerhedsansvarlige.

Hvem har ansvaret?

Også på S-banen er man i tvivl om sikkerheden i Røret.

- Vi undrer os lidt over at der ikke helt er klarhed over, hvilken status Røret har – om det er en tunnel eller en overdækning. Og hvem har egentlig ansvaret for at fastlægge den status. Er det Banedanmark, Trafikstyrelsen eller en helt tredje? spørger lokomotivfører Thorkil Sode fra DSB S-tog.

Evakueringsvejene på S-togs linjen er ligeledes tvivlsomme, fordi der er småt med plads i røret. Her er der ikke plads til egentlige evakueringsfortove som i de store tunneller, men kun smalle stier. Og der kører tog med ganske få minutters mellemrum i begge retninger, så også Thorkil Sode kan godt se potentielt farlige situationer i Røret.

- Det vi ønsker os, er at der bliver meldt klart ud, nu hvor ombygningen af Nørreport snart er færdig. Vi skal vide om det er en tunnel eller en overdækning, og vi skal have klare retningslinjer for, hvordan vi skal forholde os i kritiske situationer, siger Thorkil Sode.

Røret bør være en tunnel

Også Dansk Jernbaneforbund er bekymrede for sikkerheden i Røret.

Her mener næstformand Preben S. Pedersen, at Røret burde have status som tunnel på linje med Sydhavnstunnellen.

- Det er svært at evakuere ved Nørreport, da der ikke er samme udstyr som i de store tunneller – fortove, evakueringsskakte osv. I de øvrige tunneller er det også et krav, at personalet har tunnel-uddannelse, som gør dem kompetente til at bistå ved evakuering. Derfor mener vi at status burde ændres, så der enten kræves personale i togene eller personale på perronerne, som kan assistere ved en eventuel ulykke i tunnelen. For eksempel kunne man fastlægge, at personalet på Øresundstog skiftede på Østerport i stedet for på Hovedbanegården, så der var togpersonale med i tunnelen, siger Preben S. Pedersen.

Dansk Jernbaneforbund vil nu arbejde for at få ændret status for tunnelen ved Nørreport af hensyn til såvel passagerernes som personalets sikkerhed.

MARTS 2014 • JERNBANE TIDENDE • 11

Stewarder skal

sikres bedre mod vold

Af Gunnar Lomborg, journalist Foto: Søren Jonesen I august 2013 fik MetroService et påbud fra Arbejdstilsynet om at forebygge risikoen for vold og trusler. Påbuddet gav MetroService et halvt år til at udarbejde en handlingsplan, og arbejdet er nu i fuld gang i samarbejde mellem personale og ledelse.

Ligesom revisorerne hos S-tog er Metro Stewarderne, som billetterer og servicerer passagererne i Metro, udsat for trusler og vold fra aggressive passagerer. Det er et problem, som selskabet tager særdeles alvorligt, og allerede har gjort en stor indsats for at forebygge. Men altså ikke nok, og derfor kræver Arbejdstilsynet (AT) nu, at MetroService undersøger yderligere initiativer, som kan afhjælpe problemet med det pressede psykiske arbejdsmiljø.

MetroStewarderne skal have et bedre og mere sikkert arbejdsmiljø, mener Arbejdstilsynet. Nu er med­ arbejdere og ledelse i gang med at lave en handlingsplan.

Vi vil gerne forebygge Påbuddet fra AT overraskede HR Manager Thuri Didriksen fra MetroService, og virksomheden har nu sat gang i et forebyggende arbejde.

- AT anerkender at vi allerede har taget adskillige initiativer for at forebygge risikoen, men med påbuddet ønsker AT at MetroService undersøger yderligere initiativer. Vi er enige i, at det generelt er et stigende problem, at alle samfundsrelaterede jobfunktioner med bred kontakt til borgerne i disse år oplever et stigende antal sager om vold og trusler, og vi ønsker at passe på vores medarbejdere og investerer tid, penge og energi i forebyggelsen, siger Thuri Didriksen, som er glad for det gode samarbejde med såvel tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne som Dansk Jernbaneforbund.

Hver sten skal vendes

Driftchef Lars Toft Krag er blevet tovholder for den særlige Forebyggelsesgruppe, som skal udarbejde nye initiativer på området. Han mener at hver en sten nu skal vendes, så ledelse og medarbejdere i fællesskab kan få løst problemerne.

Forebyggelsesgruppen består af ledere og medarbejdere fra både Steward-gruppen og kontrolcentralen, som nu skal analysere statistikker over trusler og overfald og pege på løsninger.

- Vi har mange superdygtige medarbejdere, som gerne vil gøre et godt stykke arbejde. Og for dem kan det være ”Vi føler virkelig at der bliver lyttet til os og at man tager vores holdning alvorligt. De vil gerne have løst det her, men først skal vi have data, der kan udpege præcist, hvor problemerne er værst påpeger tillidsrepræsentant Uno Friis Gall.”

12 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2014

”Mit håb er, at arbejdet i Forebyggelsesgruppen fører til at vi får bedre værktøjer og helt klare retningslinjer for, hvad vi må og ikke må i omgangen med voldelige eller truende passagerer, siger tillidsrepræsentant Uno Friis Gall.”

”Ligesom revisorerne hos S-tog er Metro Stewarderne, som billetterer og servicerer passagererne i Metro, udsat for trusler og vold fra aggressive passagerer. Det er et problem, som selskabet tager særdeles alvorligt, og allerede har gjort en stor indsats for at forebygge. Men altså ikke nok, og derfor kræver Arbejdstilsynet (AT) nu, at MetroService undersøger yderligere initiativer, som kan afhjælpe problemet med det pressede psykiske arbejdsmiljø.”

frustrerende at skulle trække sig fra en situation, inden den udvikler sig. Men den ikke-konfronterende pædagogik er måske den bedste løsning, for det er bedre at komme sikkert hjem fra arbejde end at risikere en konflikt. Vi skal have styr på, hvad der er myter, og hvad der er virkelighed, og så skal vi arbejde ud fra det, understreger Lars Toft Krag.

En eller to ad gangen

Forebyggelsesgruppen skal blandt andet undersøge, om der er større sikkerhed hvis Stewarderne går to sammen end hvis de går alene. I dag går de som regel to sammen efter kl. 18.00, og det giver den enkelte steward opbakning, hvis der opstår en situation. Men det kan måske også provokere grupper af ballademagere, hvis de ser to eller flere uniformerede medarbejdere på én gang.

- I dag får medarbejderne fire dages undervisning i konflikthåndtering af en psykolog, men måske skal vi have flere kurser. Vi skal også sikre en endnu bedre ledelsesmæssig opbakning til medarbejderne, som jo er vores ambassadører overfor kunderne, siger Lars Toft Krag.

Mange mulige løsninger Tillidsrepræsentant Uno Friis Gall og hans kolleger har selv undret sig over ATs påbud, men erkender at der er et problem. Helst så han at man fast indførte en regel om, at stewarderne altid skal gå parvis, når de billetterer.

- Vi er enige i at der skal sættes ind, for i løbet af årene er det blevet et hårdere miljø, og det er i dag mere almindeligt at blive svinet til eller truet, når man skriver en afgift, siger Uno Friis Gall.

Han er godt tilfreds med den måde, ledelsen har grebet problemet an på. De har taget ATs henvendelse alvorligt og benytter lejligheden til at få sat fokus på problemet med vold og trusler, og Uno Friis Gall mener at Forebyggelsesudvalget, hvor både ledelse og medarbejderrepræsentanter fra flere grupper samarbejder, er et godt forum.

Der bliver lyttet til os

- Vi føler virkelig at der bliver lyttet til os og at man tager vores holdning alvorligt. De vil gerne have løst det her, men først skal vi have data, der kan udpege præcist, hvor problemerne er værst. Sagen er jo, at ikke alle får indberettet

MARTS 2014 • JERNBANE TIDENDE • 13

”Tillidsrepræsentant Uno Friis Gall og hans kolleger har selv undret sig over ATs påbud, men erkender at der er et problem. Helst så han at man fast indførte en regel om, at stewarderne altid skal gå parvis, når de billetterer.” alle hændelser, fordi det ofte er besværligt og tidskrævende, især hvis det skal anmeldes til politiet. Ofte er det måske ikke sket fysisk skade, og så er nogle tilbøjelige til at lade det ligge, i stedet for at indberette og anmelde det, siger Uno Friis Gall.

Han har – som mange af sine kolleger – selv oplevet situationer, hvor det var svært at bevise at der var sket et ”overgreb”. Eksempelvis da han blev ”dasket” på skulderen af en mand, men hvor politiet ikke ville rejse en sag, fordi der ikke var beviser.

Frustrerende at skulle stikke af

- Vi lærer jo at vi hellere skal stikke af og undgå konfrontationen. Vi må ikke tilbageholde folk eller lægge hånd på dem, undtagen i decideret selvforsvar, og det kan nogle medarbejdere have svært ved at forholde sig til, fordi de mener at de så ikke kan udføre deres arbejde. Det kan være meget frustrerende ikke at kunne løse opgaven og måske blive hånet, mens man trækker sig ud af en situation. Så mit håb er, at arbejdet i Forebyggelsesgruppen fører til at vi får bedre værktøjer og helt klare retningslinjer for, hvad

14 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2014

vi må og ikke må i omgangen med voldelige eller truende passagerer, siger tillidsrepræsentanten, som også gerne så at politiet i højere grad viste sig i Metroen

Konstruktivt samarbejde

I Dansk Jernbaneforbund er forbundshovedkasserer Kirsten Andersen – som ansvarlig for arbejdsmiljøarbejdet – godt tilfreds med at MetroService har reageret positivt og konstruktivt på ATs påbud.

- MetroStewarderne har et hårdt job, og Metro kører i nogle af de belastede områder af København, så derfor er stewarderne jævnligt udsat for overfald og trusler. Vi mener at de bør gå to sammen altid, når de billetterer, så de dels kan få hurtig hjælp, dels kan bakke hinanden op. MetroService har taget vores henvendelser alvorligt, og vi håber at arbejdet med forebyggelsen nu får positive konsekvenser for personalet, siger Kirsten Andersen.

Se på produktivitetskravene

Hun mener at virksomheden blandt andet bør de på de krav om et vist antal afgifter, som Stewarderne skal opfylde. Kravet kan betyde at stewarderne føler sig tvunget til at tage en konflikt, som ellers ikke ville være opstået.

- Vi mener at det er en pengemaskine, og et produktivitetskrav, som er med til at skabe konflikter. Og antallet af afgifter siger ikke noget om, hvor gode stewarderne er til at udføre deres job med at servicere passagererne. Så det ser vi gerne blive fjernet, siger Kirsten Andersen.

MetroService regner med at arbejdet med forebyggelsesgruppen afsluttes her i foråret med en handlingsplan.

Jernbane Tidende vil selvfølgelig følge op på handlingsplanen og dens virkninger.

Soluret i Klinkby var ude af drift. ”Tangen” holder ved den nye perron.

Det danske skinnenets yderste forpost mod vest Store mængder gods synes inden for rækkevidde for landets mest udsultede jernbane, der har opnået at blive kult.

Tekst og fotos: Gorm Grove Den regnes for at være landets mest udsultede jernbane.

Den er Y-togenes sidste bastion herhjemme, og signalerne lyser blåt, når passagerer gerne vil stige på. Truslerne om lukning har adskillige gange gjort livet usikkert for banen og dens ansatte. Men de lokale og turisterne elsker den. Fint skal det også være, og for år tilbage fik et trinbræt navnet Victoria Street Station, fordi borgerne var trætte af at vente på banens genopsætning af det oprindelige stationsskilt med navnet Vejlby. En anden station er netop blevet skænket et solur. Som endnu et endegyldigt bevis på folkets kærlighed har den vestjyske folkemusikgruppe Tørfisk skrevet en kult- og hyldestsang til Jernbanen.

Hvis ikke læseren allerede har gættet det, befinder vi os på det danske skinnenets yderste forpost mod vest, Lemvigbanen.

Lemvigbanen blev grundlagt i 1879 og udvidet med

stykket fra Lemvig til Thyborøn i 1899. Gennem årene har banen ikke altid stået forrest i køen, når jernbane og togsæt skulle fornyes, men skærene er blevet klaret med klassisk vestjysk stædighed. På den måde er det en historisk jernbanestrækning, der har overlevet trods alle odds. I dag er Lemvigbanen en fasttømret del af livet i de byer og det landskab, toget kører igennem. I 2008 blev VLTJ slået sammen med Odderbanen under navnet Midtjyske Jernbaner.

Midtjyske Jernbaner ejes af Midttrafik, Lemvig Kommune, Holstebro Kommune og en del små, private aktionærer.

Det topmotiverede personale tæller 32 ansatte, alle med relevante uddannelser inden for hver deres felt.

Væmmelig, Lang, Trist Jernbane

Lemvigbanen transporterer passagerer og gods mellem Vemb, Lemvig og Thyborøn og kaldes derfor også VLTJ. Visse onde tunger i jernbanekredse mener med et kærligt glimt i øjenkrogen, at VLTJ burde stå for Væmmelig, Lang,

MARTS 2014 • JERNBANE TIDENDE • 15

På Lemvig Station får banemester Frank Nielsen (tv.), som har været ved banen i 37 åren snak med Michael Clemmensen.

Lokoførerne Aage Refstrup og Finn Borup i førerrummet på MY’eren på vej med gods fra Cheminova.

Trist Jernbane. Men sådan er det selvfølgelig ikke for en førstegangsbesøgende, som af Y-toget bliver ført gennem det eventyrlige, smukke og barske vestjyske landskab.

Med lokomotivfører Michael Clemmensen i førerrummet lister Y-toget ”Tangen” med sin rustikke charme ud ad skinnerne med sneen hvirvlende efter sig i den iskolde januarsnestorm. Michael er 50 år og har været 26 år ved banen.

Ligesom banens øvrige ni lokomotivførere har han arbejdet der i rigtig mange år. Han kan alle historierne, både om banen, egnen og sine kolleger, og han har fuldstændig styr på hvor længe hver enkelt har været ansat. Personaleflugt er et fuldstændig ukendt begreb, og i år har kollegerne Aage og Jan 25 års jubilæum. Keld, som blev ansat for 17 år siden, er således en af de nye. Som Keld selv siger, fortæller det noget om situationen på arbejdsmarkedet i det nordjyske.

Michael Clemmensen siger, at der både er plusser og minusser ved, at alle har gået op og ned ad hinanden i så mange år. Ind imellem kan det godt blive for familiært. Han har været tillidsrepræsentant næsten lige så længe som han

har været ansat, ligesom han også er med i banens bestyrelse, miljørepræsentant og kørelærer.

Nu er vi på vej mod Thyborøn med 12 stop undervejs, hvis alt går som planlagt. Det gør det selvfølgelig ikke, for et par kilometer uden for Lemvig lyser en lampe pludselig rødt i førerkabinen. En dør er sprunget op i den kraftige blæst, og Michael må standse toget for at lukke den. Snart efter standser vi i Klinkby, som har fået ny perron. I den anledning har den lokale borgerforening skænket stationen et solur, som imidlertid er ude af drift i snestormen. Ved Harboøre lyser et blåt signal op, inden vi når stationen. Det betyder, at der er passagerer, som gerne vil med. Lemvigbanen er det eneste sted i landet, som har blå signaler. Det er i øvrigt heller ikke mere end fem år siden, at togpersonalet også skulle tømme postkasserne langs banen. − Derinde bor min gamle læremester, da jeg var smed i Thyborøn, siger Michael Clemmensen og peger, da ”Tangen” ruller ind på Thyborøn Havn. − Jeg er selv født lige herovre på den anden side, og som uddannet smed og skibsmontør arbejdede jeg otte år på havnen, inden jeg blev ansat ved Lemvigbanen. Jeg arbejdede her i 10 år inden jeg havde samme løn, som da jeg var smed i Thyborøn, men det var et hamrende hårdt job med slid og slæb. Vi havde fast overarbejde på to timer hver dag plus at vi arbejdede hver lørdag til kl. 15. Om sommeren kunne man gå nede i maskinrummet og blive kogt og stegt, og om vinteren kunne man sidde oppe i en mast i 10 graders frost og blæst og svejse, fortæller Michael Clemmensen.

FAKTA: Lemvigbanens årlige passagertal er på ca. 190.000, og banen er af væsentlig betydning for det kollektive trafiknet i Lemvig kommune. Derudover transporterer banen gods.

Strækningerne Lemvig-Thyborøn og Lemvig-Vemb er lige lange og godt 28 kilometer hver.

Region Midtjylland har besluttet at igangsætte første fase af en samlet investeringsplan for Lemvigbanen og Odderbanen, som rækker frem til 2020. Odderbanen gennemgik i 2008 en spormodernisering, som kan holde det nuværende MQ-materiel på Odderbanen i drift frem til 2016, når den kommende Aarhus Letbane bliver en realitet.

16 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2014

Jeg skulle ikke køre tog

En dag så han en annonce i avisen. Lemvigbanen søgte en lokomotivførerassistent til fremførsel af tog og til arbejde på banens værksted. − Jeg var jo smed og var sikker på, at jeg derfor kun skulle være i værkstedet, så jeg søgte og skrev alt om motorer og

Lemvigbanens MY’er fra 1962 på vej ud fra Cheminova med gods.

gearkasser og om at skille dem ad. Jeg blev kaldt til samtale hos de høje herrer med guldknapper hele vejen ned. Ti minutter inde i samtalen sagde de, at jeg ville få kørepenge.

Jeg troede naivt, at det var fordi jeg skulle bruge min egen bil for at køre ud og reparere toget. Og så ville jeg få udleveret uniform, og den var jeg pligtig til at bære, når jeg skulle køre tog. Jeg regnede da ikke med, at jeg skulle køre tog – jo det skulle jeg, og det blev jeg ked af at høre, for det havde jeg ikke troet. Jeg var helt rundt på gulvet og gik hjem.

Min gamle nabo, Georg, som Tørfisk synger om, arbejdede oppe på banen. Når han skulle til og fra arbejde gik han forbi mit hus. Og jeg havde godt lagt mærke til, at han altid var ren og pæn. Fint tøj og aldrig beskidt. Jeg var altid sort som graven, når jeg kom hjem fra havnen. Nogle gange stod vi og vaskede hænder i cellulosefortynder for at få møget af. Og jeg vidste, at Georg havde været ved banen i over 40 år. Når han kunne være der så længe, kunne jeg vel godt klare et par år, tænke jeg. Jeg ringede derop ved middagstid og sagde, at jeg egentlig havde fortrudt, og at jeg gerne ville tænke over det. Men det skulle afgøres samme dag, for der var fem andre til samtale. Nå, så ville jeg da godt have jobbet. Der var et par lokoførere, der holdt op, så jeg røg ind og kørte tog fra første arbejdsdag. Det har jeg aldrig fortrudt. Jeg har det fint med de skiftende arbejdstider. De betyder, at jeg også har fri på hverdage. Og jeg kan huske min første fridag, hvor jeg gik ned på gågaden. Jeg følte, at folk kiggede efter mig og at de tænkte, at jeg enten var syg eller ikke havde noget arbejde. Og børnene spurgte, om jeg aldrig var på arbejde mere. Jo, når de var i skole og ellers sent om aftenen, når de sov. Det var en kæmpe omvæltning, fortæller Michael levende.

Fire af banens ti lokomotivførere er også uddannede som rangister, og en enkelt arbejder fast på værkstedet. Værkmester Bjarne Christensen har været ansat 22 år. Han har en fortid som buschauffør, er uddannet lastvognsmekaniker og har selvfølgelig også licens som lokofører. Arbejdet på

”Lemvigbanen blev grundlagt i 1879 og udvidet med stykket fra Lemvig til Thyborøn i 1899. Gennem årene har banen ikke altid stået forrest i køen, når jernbane og togsæt skulle fornyes, men skærene er blevet klaret med klassisk vestjysk stædighed. På den måde er det en historisk jernbanestrækning, der har overlevet trods alle odds.”

Lemvigbanen er meget afvekslende, fordi de fleste både kører tog og arbejder på værkstedet. Værkstedet bugner af reservedele til Y-togene. Dem har banen reddet sig fra Odderbanen, hvor Region Midtjylland lod DSB overtage kørslen. Midtjyske Jernbaner har dog stadig vedligeholdelsen af Odderbanens skinner.

Lige nu har Lemvigbanen omkring 10 udrangerede Y-togsæt fra Odderbanen stående. For to år siden blev de solgt til Peru, hvor der i forvejen kører nogle fra Sjælland oppe i bjergene. Men der gik to år, inden aftalen om kørslen på Odderbanen med DSB var på plads, og i mellemtiden var køberen hoppet fra. Så nu står Lemvigbanen med alle de gamle tog, og hvis de ikke bliver solgt meget snart, bliver de skrottet. Nogle af typerne er helt fra 1965, men de var dengang et kæmpe løft for de små baner.

Knust mod traktor

Undervejs tilbage til Lemvig falder snakken på de mange ubevogtede overskæringer. − Vi har altid været en udsultet bane, så vi har altid haft

MARTS 2014 • JERNBANE TIDENDE • 17

Anekdote: Da det første tog rullede ud på Vemb-Lemvigbanen for 135 år siden havde en flok landboere forsamlet sig på Ramme Station for at se det første tog ankomme.

De var kommet i god tid, men omsider kunne de skimte toget ude på linjen. Da det kom nærmere sagde gamle Terkel imponeret, idet han iagttog skinner og toghjul: ”Han ska’ fand’me kjør’ bestemt”.

”Arbejdet på Lemvigbanen er meget afvekslende, fordi de fleste både kører tog og arbejder på værkstedet.

Værkstedet bugner af reservedele til Y-togene. Dem har banen reddet sig fra Odderbanen, hvor Region Midt­ jylland lod DSB overtage kørslen. Midt­ jyske Jernbaner har dog stadig vedlige­ holdelsen af Odderbanens skinner.”

Tørfisk: VLTJ (første og andet vers) Et sted mod vest på Jyllands kyst derude, hvor sandet er så lyst, kører toget dagligt i slud og blæst, :/:mod nye mål i damp og røg:/: den hedder VLTJ

Den ta’r fra Vemb fra morg’nen af ta’r over Lemvig og kører derfra ta’r ud mod kysten, hvor den ender helt i Thyborøn Turen er en: Dejlig rejse, ned til fjorden, ud til havet.

Gennem Jylland når man rejser med VLTJ. På den jydske hede langt ude mod vest ligger den station, vi kender bedst.

Det er byen Vemb, hvorfra toget kør’ :/:gennem byer som Vrist og Harboør:/: med Georg som chauffør.

Den ta’r fra Vemb fra morg’nen af ta’r over Lemvig og kører derfra ta’r ud mod kysten, hvor den ender helt i Thyborøn Turen er en: Dejlig rejse, ned til fjorden, ud til havet.

Gennem Jylland når man rejser med VLTJ. (Første gang udgivet på pladen ’Stemning’ fra 1985)

18 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2014

rigtig mange overkørsler. Men siden det i 2000 blev besluttet at videreføre banen, er mange af dem blevet fjernet. Alle dem, der kun var lys på før, er der kommet bomanlæg på.

De værste overkørsler er dem, hvor der ikke er noget udsyn.

Det er ofte markoverskæringer, hvor der kan komme en landmand på traktor. Hvis bare træerne blev fjernet, så man kunne se dem. Men nogle gange kommer de ligesom ud af en tunnel, og det er ubehageligt, fortæller Michael.

Han har selv sidste år i maj ramt en traktor med gyllevogn i en overskæring. Toget blev afsporet og totalskadet, men ingen kom alvorligt til skade. − Jeg ville have råbt en advarsel ind til passagererne, men kunne ikke nå det. Så jeg løb bagud og kastede mig ned på gulvet. Toget ramte heldigvis lige midt imellem traktoren og gyllevognen, så de blev flået fra hinanden. Jeg fik trykket nogle ribben, en indre blødning og blå mærker, men der skete heldigvis ikke noget alvorligt, hverken med mig eller passagererne.

Det er netop gyllevogne og traktorer, vi frygter alle sammen. Vi har ramt tre inden for seks år. Ved den ene ulykke blev traktorføreren dræbt. De er så kæmpestore i dag og vejer mere end toget. Tidligere var man altid rimelig sikker herinde, når et tog ramte en bil, men sådan er det ikke med de store landbrugsmaskiner.

Jeg kunne se traktoren i rigtig lang tid og brugte fløjten et par gange for at se, om han reagerede. På et tidspunkt så det ud, som om han tog farten af, men han fortsatte. Jeg holdt fløjten i bund og trak bremsen, indtil jeg ikke turde være herude mere. Så løb jeg tilbage og smed mig ned. Sammenstødet fik toget standset på 50 meter, hvor det normalt bruger 200 meter.

En uges sygemelding, lægeerklæring og psykolog og så ude at køre ugen efter igen.

Jeg har haft seks uheld, men aldrig med dræbte. Det er det, der ligesom er afgørende for, hvordan man kommer videre, fortæller Michael Clemmensen.

Fjernstyring via PC

Fjernstyringscentralen i stationsbygningen i Lemvig er et kapitel for sig. Den passes af en ansat, som også sælger billetter og passer telefon. FC er bemandet fra kl. 6:30 til kl. 16:30. Når centralen lukker, har vagten en vagttelefon og en bærbar PC derhjemme. Via internetforbindelsen kan den vagthavende nu betjene banens sporskifter og sætte signaler. Når Y-togene i weekenden skal tankes op, ringer lokoførerne blot til vagten, som så hjemmefra får dirigeret togene til tanken.

Selvom Y-togene har rigtig mange år på bagen, er Lemvigbanen med på noderne. Der er internetforbindelse i alle tog, og for nogle år siden havde man planer om at lade nye tog køre på brint. Det skulle ske via de mange store vindmøller i området, som med el skulle spalte vand i ilt og brint.

Planerne gik dog af mange forskellige grunde i vasken.

Store forventninger

En af Lemvigbanens store kunder er Cheminova ved Harboøre. I dag trækker banens trofaste MY’er fra 1962 gods til

Lemvigbanens nye direktør, Martha Vrist Kjælder, er overbevist om, at der er lys og en solid fremtid forude for banen.

Med lokomotivfører Michael Clemmensen i førerrummet lister Y-toget ”Tangen” med sin rustikke charme ud ad skinnerne med sneen hvirvlende efter sig.

Der er blåt lys i signalet – passagerer vil på toget.

I remisen i Lemvig er værkstedsmand, rangist og lokofører Finn Madsen ved at skifte toppakning på ”Kysten”.

Herning, hvor DB Schenker overtager. Lemvigbanen tager tomme vogne med retur.

Som det ser ud lige nu synes banens mange magre år at være slut. Lemvigbanens nye direktør, Martha Vrist Kjælder er overbevist om, at der er lys og en solid fremtid forude. − Hvis vi bare ser fem år frem, så har vi væsentligt mere gods på banen end i dag, siger Martha Vrist Kjælder med overbevisning.

Det skyldes ikke mindst et kæmpe erhvervsprojekt i Thyborøn. Af Dagbladet Holstebro fremgår det, at selskabet Thyborøn Stevedore er ved at lægge sidste hånd på aftaler, der vil gøre det muligt at sende både store mængder søral og fiskemel med banen. En 10-årig aftale med både Midtjyske Jernbaner og med DB Schenker er ifølge bladet underskrevet.

Den indebærer, at jernbanen på indre havn i Thyborøn bliver reetableret, så godstoget kan køre helt ind til fiskeproteinfabrikken Triple Nine. Fabrikken vil gerne sende gods med banen, hvis det kan ske til konkurrencedygtige priser, og det viser beregningerne godt kan lade sig gøre.

Desuden er der forhandlinger i gang om skinnetransport af meget store mængder søral – helt op til 300.000 tons om året. Det vil indebære opbygningen af et lasteanlæg på Sydhavnen i Thyborøn og etableringen af en sporsløjfe ved Lemvig, så de mange tunge godstog ikke skal køres ind til byen. De løfterige planer er stadig i forhandlingsfasen. Hvis de gennemføres, vil det medføre, at de første grustransporter på ca. 300.000 tons vil fjerne godt 10.000 lastbiler fra vejene. Og det er jo ikke så ringe endda.

”Selvom Y-togene har rigtig mange år på bagen, er Lemvig­banen med på noderne. Der er internetforbindelse i alle tog, og for nogle år siden havde man planer om at lade nye tog køre på brint. Det skulle ske via de mange store vindmøller i området, som med el skulle spalte vand i ilt og brint. Planerne gik dog af mange forskellige grunde i vasken.”

MARTS 2014 • JERNBANE TIDENDE • 19

Jeppe Kofod er født på Bornholm, er 39 år og har siddet i Folketinget for Socialdemokraterne siden 1998. I år stiller han op til Europaparlamentet for første gang.

Jernbanens europæiske

fremtid Af Gunnar Lomborg, journalist Den 25. maj skal vi til valgurnerne og stemme om den fælles Europæiske patentdomstol. Det trækker måske knapt så mange vælgere til, så derfor skal vi samtidig vælge de nye repræsentanter i Europaparlamentet – noget som nok vil tiltrække større interesse. Vi skal vælge 13 EU-parlamentarikere, som i de næste fem år vil få stor indflydelse på ganske vigtige områder for såvel Europas som Danmarks fremtid.

Også transportsektoren – og dermed jernbanerne – får stor opmærksomhed i EU i de kommende år, og beslutninger i EU om flere hundrede milliarder til opgradering af infrastrukturen kan få afgørende betydning for arbejdspladser også i Danmark. Vi har ”forhørt” to af de socialdemokratiske kandidater til EU-parlamentet om deres holdninger til det Europæiske Fællesskab og ikke mindst til jernbanens fremtid i EU.

Imod social dumping

Jeppe Kofod er født på Bornholm, er 39 år og har siddet i Folketinget for Socialdemokraterne siden 1998. Han har blandt andet været udenrigspolitisk ordfører og formand for Det Udenrigspolitiske Nævn, og nu stiller han op til Europaparlamentet. Jeppe Kofod vil i EU kæmpe for danske 20 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2014

For to at de socialdemokratiske kandidater til Europaparlamentet er jernbanens fremtid højt på dagsordenen.

arbejdspladser og imod løntrykkeri og social dumping, og han vil sikre en fair konkurrence inden for EU. - Det er vigtigt at vi får reguleret arbejdsmarkedet, så man i Danmark arbejder på danske vilkår, hvilket mange sager i de seneste år har vist.

Det er fint, at man kan arbejde frit rundt om i Europa, men det skal ske på landets egne overenskomster, så vi ikke opnår løntrykkeri og en ny fattig gruppe af rejsende arbejdere, der bliver udnyttet.

Miljøet skal have høj prioritet

- Og så skal vi kæmpe for et grønnere Europa, som er mindre afhængigt af fossile brændstoffer og hvor miljøet har en høj prioritet. Og her spiller jernbanen jo en nøglerolle, understreger Jeppe Kofod.

Han peger på at der i 2014-2020 afsættes 200 mia. kr. til forbedring af infrastrukturen i EU, og han mener at de midler skal bruges til en mere bæredygtig transport. Der skal skabes trafikkorridorer med højhastighedstog, der binder os tættere sammen og skaber mobilitet, både på det helt store plan tværs gennem Europa og mere lokalt – for eksempel mellem Danmark, Sverige og Norge, hvor et højhastighedsnet kan binde store byer som København, Göteborg og Oslo sammen.

- Det vil skabe arbejdspladser og være en fordel for danske virksomheder, som nyder godt af den støtte, EU giver til infrastrukturområdet. Når vi skaber specielle højhastighedskorridorer, skaber vi samtidig bedre plads til godset, som ikke sinkes af passagertrafikken. Og derved får godset bedre konkurrencevilkår, så vi kan få mere gods på skinner og flere lastbiler væk fra vejene til glæde for miljøet, siger Jeppe Kofod.

Togfonden hjælper på vej

Den danske jernbane er endnu ikke opgraderet til den standard, men med Togfonden DK mener han at et stort skridt er taget. Hurtige passagertog vil betyde større togpendling fra bymidte til bymidte, og være en direkte konkurrent til bil og fly. Ydermere kan man i toget yde en ekstra komfort og service, og det mener Jeppe Kofod der skal satses på.

- Med hurtige tog får vi en høj kvalitet af transport, som samtidig er miljøvenlig. Det er en del af den grønne omstilling, som jeg gerne ser Europa arbejde frem imod, så vores børn og børnebørn også kan nyde naturen og komme hurtigt fra sted til sted uden at vi tærer for meget på ressourcerne, siger Jeppe Kofod.

Ole Christensen – eller Ole EU, som han præsenterer sig på blandt andet Facebook – trække på ti års erfaring fra det europæiske arbejde. Han tager gerne en tørn til i arbejdstøjet for lønmodtagernes vilkår.

Erfaren mand tager en

tørn mere

var det et vigtigt skridt, da det i 2012 lykkedes at få EU-kommissionen til at trække det såkaldte ”Monti 2” forslag, der skulle regulere strejkeretten i EU. - Den slags overgreb imod lønmodtagernes basale rettigheder skal vi modarbejde. Vi skal tværtimod sikre, at man ikke konkurrerer på dårlige løn- og arbejdsforhold og på ringe arbejdsmiljø, siger Ole Christensen.

Fleksibel og miljøvenlig transport Mens Jeppe Kofod stiller op for første gang til EU-parlamentet, kan Ole Christensen – eller Ole EU, som han præsenterer sig på blandt andet Facebook – trække på ti års erfaring fra det europæiske arbejde. Han tager gerne en tørn til, for den tidligere isenkræmmer – og borgmester – fra Brovst er en ærke-socialdemokrat, der altid har arbejdet for lønmodtagernes vilkår.

27 millioner arbejdsløse

- Siden jeg blev valgt ind første gang i 2004 har jeg set det som min hovedopgave at arbejde for arbejdstagernes interesser i Europa. I de seneste år har der været et centrum-højreflertal, hvor lønmodtagerne ikke har været i højsædet, og det er blevet yderligere forværret af krisen, så vi i dag har 27 mio. arbejdsløse i EU. Det har betydet ringere vilkår og mindre indtjening for almindelige mennesker. Mens den finansielle sektor fik hjælp, blev andre fyret, siger Ole Christensen, som har arbejdet og fortsat vil arbejde for at skabe fælles regler der forhindrer social dumping og løntrykkeri.

Social dumping og løntrykkeri er desværre resultatet af dårlige vilkår i nogle EU-lande. I Danmark oplever vi problemet, når syd- eller østeuropæiske arbejdere illegalt går for en ussel timeløn på danske byggepladser, eller kører danskejede lastbiler for

småpenge og uden et socialt sikkerhedsnet.

Håber på mere socialt fokus

Det er derfor vigtigt, at der investeres i arbejdspladser, og at især de sydeuropæiske lande, der har været hårdt ramt, ikke klemmes så hårdt at de ikke kan sætte initiativer i gang for at skabe arbejdspladser. Derfor håber Ole Christensen på, at vælgerne vil styrke centrum-venstre i det nye Europaparlament, så der kan komme et mere socialt fokus.

- Vi i den socialdemokratiske gruppe står til at blive størst, og det kan betyde at vi kan få valgt den tyske socialdemokrat Martin Schultz som formand. Det vil virkelig kunne styrke arbejdstagernes interesser i Europa, hvor vi blandt andet har arbejdet for at udbrede den danske flexicurity-model, som på en gang skaber fleksibilitet på arbejdsmarkedet og en social sikkerhed for de arbejdsløse, understreger Ole Christensen.

Forsvar den danske model

I Danmark har vi et system, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere selv klarer problemer indbyrdes, hvor man i mange andre lande har love der regulerer arbejdsmarkedet. Det kan gøre det svært at hyre og fyre, ligesom strejkeretten ikke er en naturgiven ting. Derfor

Han har igennem årene også arbejdet med transportområdet, og har arbejdet for at få bedre jernbanestruktur, som kan sikre miljøvenlig og fleksibel transport af gods og passagerer på tværs af Europas grænser. Store midler er afsat til støtte til infrastrukturprojekter i de kommende år, ledsaget af en liberalisering af jernbaneområdet gennem adskillelse af selve baneanlæggene og operatørerne, på samme måde som det allerede er sket i Danmark.

Det vil betyde udliciteringer, men også en mere effektiv jernbanestruktur, som kan betyde mere gods på skinner og mobilitet i arbejdsstyrkerne. Højhastighedstog skal være et attraktivt alternativ til bil og fly, og prisen skal være rigtig, mener Ole Christensen.

Vil kæmpe for jernbanen og medarbejderne

- Derfor er jeg glad for det samarbejde, jeg gennem årene har haft med eksempelvis Dansk Jernbaneforbund, som kan hjælpe mig med faktiske oplysninger om det meget komplicerede område. Uden input og viden er det svært at sikre en infrastruktur, som både tilgodeser samfundets interesser, og hvor medarbejderne er sikret deres basale rettigheder. Det vil jeg kæmpe for også i de kommende fem år i EU-w MARTS 2014 • JERNBANE TIDENDE • 21

Benno Höck savner information og handlekraft fra Dansk Jernbaneforbund: “Lønforskellene skal udlignes, og der skal gøres noget ved arbejdstidsforholdene. Og så skal forbundet melde mere åbent ud til medlemmerne om igangværende forhandlinger”.

Af Malene Hedegaard

Hvor er

»Når man som personalegruppe bliver opkvalificeret, så skal lønnen følge med. Vi sporarbejdere har officiel status af lokoførere nu, men det har forbundet vist ikke rigtigt fattet,« siger Benno Höck, der er maskinkører og sporarbejder ved Banedanmark Roskilde.

I 2013 blev maskinkørerne – blandt venner kaldet ‘banebisser’ – pålagt et fælleseuropæisk krav om at skulle have en EU-licens. Men efteruddannelsen er ikke blevet fulgt af en modsvarende lønstigning, og det er Benno Höck og hans kolleger utilfredse med: »Vores løn halter bagefter med cirka titusind kroner i forhold til lokomotivførerne, og det vil vi gerne have lavet om på. Den nye lokoførerlicens, som vi har fået, må være et oplagt forhandlingsinstrument for forbundet i forhold til at få forhandlet en lønstigning hjem. Men da jeg nævnte det for vores faglige sekretær, var hans svar blot, at “du bliver sgu aldrig nogensinde lokofører”. Vores egen faglige sekretær! Vi har altså ikke selv bedt om at skulle videreuddanne os, men det har vi gjort, og vi har bestået vores prøver, så nu mener vi også, at lønnen må følge med.« – Føler du, at forbundet favoriserer nogle faggrupper frem for andre? »Ja, helt sikkert. Vi oplever indimellem, at det er lokoførernes forbund, mens vi andre bare betaler til det. Dansk Jernbaneforbund har i to år vidst, at vi maskinkørere ville få den her licens, og de burde have været på forkant og indledt lønforhandlinger i tide til, at det var på plads, når de nye regler trådte i kraft. Men i al den tid har de bare ladet stå til. Vi oplever, at forbundet ikke rigtigt respekterer, at vi har fået den her licens, selvom de burde være vores primære allierede. Selv Trafikstyrelsen titulerer os ‘lokoførere’ i deres breve til os nu, men vores eget forbund siger bare “du bliver sgu aldrig nogensinde lokofører”.«

respekten?

En opgradering i uddannelse skal ledsages af opgradering i løn. Forbundet må træde i karakter og rejse et lønkrav på medlemmernes vegne, mener Benno Höck, mangeårig banebisse ved Bane­ danmark. Han savner opbakning, åbenhed og en ærlig forhandlingsindsats fra forbundets side.

22 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2014

Natarbejde og weekendvagter

Et andet område, hvor forbundet efter Benno Höcks mening bør træde i karakter og rejse nogle krav over for arbejdsgiverne, er problematikken omkring natarbejde: »Som sporarbejder har man utroligt meget natarbejde, hvilket er ret hårdt for kroppen. Ifølge overenskomsten

”Når man som personalegruppe bliver opkvalificeret, så skal lønnen følge med. Vi sporarbejdere har officiel status af lokoførere nu, men det har forbundet vist ikke rigtigt fattet.” må vi arbejde op til seksten timer i træk, og efter sådan en vagt er man altså godt brugt. Det kunne vi godt tænke os, at forbundet ville se på. Dels vil vi gerne have sænket den øvre grænse for, hvor lang en nattevagt må være, dels vil vi have en grænse for, hvor mange nætter i træk man må arbejde, og endelig synes vi, at nattillægget på under fyrre kroner per time er alt for lavt. Som natarbejder får man vendt op og ned på nat og dag, man sover på hotel langt væk hjemmefra og i dagslys, mens nogen går og gør rent omkring én.

De arbejdsforhold har forbundet sagt ja til, uden at tænke konsekvenserne af det igennem, og det vil vi gerne have lavet om på.« – Oplever I jeres arbejdstider som et problem i forhold til familielivet? »Helt sikkert! Det er et kæmpe problem! Halvfems procent af vores arbejde ligger om natten, og man arbejder ofte langt væk hjemmefra, så man i hverdagen ikke bare lige kan tage hjem mellem vagterne. Det nyeste tiltag er, at vi nu kan blive sat til at arbejde syv dage i træk og så holde syv dage fri. Det vil sige, at vi er væk hver eneste anden weekend, hvilket er meget belastende for familielivet. Tidligere arbejdede vi typisk fra mandag aften til fredag morgen, og så kunne man rejse hjem fredag og holde weekend med familien. Det var meget bedre, for da havde man trods alt weekenderne sammen, mens man med de nye regler må tilbringe hver anden lørdag-søndag væk fra familien. Hvis man er så uheldig, at ens ægtefælle også arbejder nat, kan man risikere, at man faktisk ikke ser hinanden i fjorten dage. Og hvis man har mindre børn eller børn i skolealderen, kan man godt glemme alt om at være med til forældremøder og sådan noget. Forbundet bør gå ind og se på hele den problematik og på, om de arbejdsforhold er etisk forsvarlige.«

Arbejdstider blæser i vinden

Benno Höck, der har været banebisse siden 1982, synes, at de seneste år har budt på lidt af et skred med hensyn til arbejdsforhold og arbejdstider:

I Dansk Jernbaneforbund er alle medlemmer lige vigtige. Ingen skal føle sig forfordelt eller overset, og derfor har Jernbane Tidende besluttet at give ordet til en række medlemmer med noget på hjerte.

I tidligere numre har vi talt med togrevisor Nicolai Pulkkinen og stationsbetjent Jimmy Bækmand (hhv. #6/2013 og #1/2014). Denne gang giver vi ordet til Benno Höck, maskinkører ved Banedanmark.

Hvis også du har noget på hjerte, som du mener, at andre medlemmer kan have glæde af, hører vi gerne fra dig på tlf. 36 13 25 21 eller pr. mail: cj@djf.dk

»For eksempel har vi sporarbejdere på et tidspunkt fået betegnelse af døgnarbejdere, hvilket vil sige, at vi hverken har nogen fast dags- eller ugenorm, kun en månedsnorm.

Det betyder, at man aldrig véd, hvornår og hvor længe man skal arbejde – det kører simpelthen fra dag til dag. Arbejdslederne forsøger selvfølgelig at lægge en slags ugeplan, men den er ret løs, og man véd aldrig med sikkerhed, hvornår man har fyraften. Hvis for eksempel en maskine kører i stykker fire timer inde i en vagt, så kan vi blive sendt hjem midt i vagten, og så skylder vi resten af arbejdstiden til arbejdsgiveren. Han kan så bestemme, at vi skal arbejde de resterende timer oven i vores næste vagt, uden at få ekstra betaling for det.«

”Som sporarbejder har man utroligt meget natarbejde, hvilket er ret hårdt for kroppen. Ifølge overenskomsten må vi arbejde op til seksten timer i træk, og efter sådan en vagt er man altså godt brugt. Det kunne vi godt tænke os, at forbundet ville se på.”

MARTS 2014 • JERNBANE TIDENDE • 23

– Hvad kan forbundet gøre ved det? »De må se på den døgnarbejderproblematik, for det er helt uholdbart, at man ikke kender sine arbejdstider bare en uge frem. Og så er der sådan noget som arbejdsgivernes ret til at fravige 11-timersreglen en gang om ugen. Den ret bruger arbejdsgiverne flittigt, hvilket man selvfølgelig godt kan forstå, for det har de jo ret til i kraft af overenskomsten.

Men det er hårdt for os, så den regel kunne jeg også godt tænke mig at få afskaffet.«

Information og åbenhed

– Hvad savner du ellers fra dit forbund? »Åbenhed og information. Jeg synes, det kunne være fint med et årligt møde, hvor de enkelte personalegrupper bliver inviteret til at komme ind og give deres mening

til kende. Det her initiativ med at give medlemmerne taletid i bladet, det er alle tiders. Fint, at folk får lov at få deres meninger frem i lyset. Men ellers savner jeg åbenhed og information fra forbundet, især om hvorvidt man er i forhandlinger. Jeg véd godt, at de ikke kan melde ud midt i en forhandling, for da har de en forpligtelse over for modparten til at holde tæt. Men en udmelding om, at de overhovedet forhandler, og hvad de forhandler om, og at forhandlingerne forventes afsluttet om så-og-så længe, det mangler vi.« – Kan man ikke bare ringe ind og spørge? »Jo, men nu lever vi jo i den elektroniske tidsalder, med internet og webpages, hvor man let kan lægge information ud. Så det burde ikke være så svært for forbundet at melde ting ud til medlemmerne ad den vej.«

Kommentarer til Benny Höck: Det er nogle vigtige problemstillinger Benno rører ved, for selvfølgelig skal vi som forbund arbejde for, at opkvalificering også følges af en lønstigning. Først og fremmest er det korrekt, at troljeførere, førere af arbejdskøretøjer mv. nu har fået lokomotivfører licens – mere præcist lokomotivfører A licens, mens lokomotivførere hos gods- og passageroperatører har det, der hedder lokomotivfører B licens.

Den primære forskel på de to licenstyper består i, at adgangskravene til overhovedet at påbegynde uddannelsen til opnåelse af B-licens kræver et svendebrev samt et ansættelsesforhold i en operatørvirksomhed.

For ansatte i Banedanmark er der ikke sket ændringer i ansættelsesforholdene. Titlerne er de samme, og personalekategori, arbejdsopgaver mv. har ikke ændret sig væsentligt.

I den nye A-licens ligger der en indbygget standardisering med resten af Europa samt en opgradering af fx sikkerhedsdelen. Det skal naturligvis anerkendes, hvilket også har været forsøgt, men her har de seneste års økonomiske situation, og det deraf følgende pres på statens virksomheder medført vanskelige forhandlingsforhold, hvor der ikke har været mange midler i spil.

Desværre er et givent lønniveau i den enkelte virksomhed ikke et krav men alene et resultat af en forhandling. I øjeblikket forhandler Banepersonalet faktisk med Banedanmark om netop dette spørgsmål, for at få en lokalaftale i stand, men det er endnu for tidligt at sige noget om, hvor den lander. Jeg kan ikke love at alle forventninger bliver opfyldt i første omgang, men det er en start.

Jeg er også orienteret om, at Benno flere gange har været i kontakt med forbundshuset vedr. spørgsmål om lønforhold, nu hvor Benno og kollegerne havde fået lokomotivfører licens. Hvad der i øvrigt er blevet sagt eller ikke sagt i den givne konversation har vi naturligvis drøftet internt.

Natarbejde, weekendarbejde og arbejdstidsregler Spørgsmålene vedr. natarbejde og weekendarbejde er 24 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2014

relevante og i virkeligheden spørgsmål, som berører mange af forbundets medlemmer – også medlemmer ansat i andre virksomheder end Banedanmark. Desværre er der tale om generelt overenskomststof, som for de statslige virksomheder forhandles af CFU. Der er således tale om udfordringer, der berører hele LO familien.

På det område – såvel som på andre, er der kræfter, der arbejder på at stramme yderligere og åbne op for endnu større fleksibilitet. Dette arbejder vi imod sammen med øvrige forbund, men der er desværre tale om en lang sej kamp. I det små arbejdes der via fx HAMU (Hovedbestyrelsens Arbejdsmiljø Udvalg) på at indføre handlingsplaner med forankring i lokalaftaler, der skal tage af for de værste følgevirkninger af statens arbejdstidsregler.

Problematikken omkring døgnarbejder eller ikke døgnarbejder handler om retten til UA tid og mistede fridage.

Som døgnarbejder skal man stadig følge de gældende arbejdstidsregler, men man optjener UA tid såvel som mistede fridage. Den enkelte kan således vælge at gøre brug af den optjente tid, eller lade pengene komme til udbetaling.

Månedsnorm og status som døgnarbejder har ikke noget med hinanden at gøre. Månedsnorm har både DSB og Banedanmark haft i mange år. Her giver jeg dig selvfølgelig medhold i at månedsnorm ikke betyder, at virksomheden kan lade være med at planlægge, for det kan de ikke. Vi har da også løbende dialog med Banedanmark om manglende planlægning og hvad det betyder for medlemmerne. Banedanmark har også givet os medhold i, at en planlægning som den du beskriver, ikke bør finde sted.

Produktion er af Banedanmark HR blevet pålagt at optimere deres planlægning, således at medarbejderne ikke kommer i sådanne situationer, som du beskriver, men helt undgås kan det næppe, da der af og til sker uforudsete ting på jernbaneområdet. Men vi rejser altid sagerne overfor virksomheden når det sker.

Til medlemmer af DJF

Værsgo.

Køb bil til 100.000 kr. for bare 911 kr. om måneden* Du har mange fordele i Lån & Spar som medlem af DJF. For eksempel kan du få et billån til en attraktiv og lav rente – faktisk blandt de allerlaveste.

Bliv bedre kørende Du kommer langt på bilmarkedet i dag for 100.000 kr. Og hvis du lægger 20% i udbetaling, så bliver du godt kørende på en meget lav rente. På lsb.dk/djf kan du se, hvad det koster at låne. Du kan lave forskellige beregninger på forskellige priser og finde det lån, der passer dig bedst.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Køb med det samme Når du har fundet den bil, du vil have, er det rart at kunne slå til med det samme. Det kan du med et Bilkøbsbevis fra Lån & Spar. Så hvis du allerede er på udkig, så lad os lave en præcis, personlig beregning over, hvor meget du kan låne – og få et Bilkøbsbevis. Så er pengene klar, når drømmebilen dukker op.

Få hurtigt svar. Kontakt Lån & Spar.

*Priseksempel: Bilens pris 100.000 kr. Udbetaling (20 %) 20.000 kr. Lånebeløb 80.000 kr.

Månedlig ydelse 911 kr. Rente 4,45 %. Løbetid 10 år. Debitorrente 4,52 %. ÅOP 6,77 %. Gebyr til banken 4.500 kr. Gebyr til andre 3.680 kr. Samlede renter i perioden 21.148 kr. Tilbagebetaling i alt 109.328 kr. Renten er variabel, angivet p.a. og gældende pr. 1. august 2013. Lånet forudsætter kreditgodkendelse.

Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet.

i samarbejde med

Tjek altid ÅOP! Når du skal vælge billån, kan det være svært at gennemskue, hvor meget du egentlig skal betale i alt for lånet.

Hvis du kigger på ÅOP, får du et klart billede af, hvad de reelle omkostninger er. ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) inkluderer alle udgifter – både renter, gebyrer og etableringsomkostninger.

Besøg lsb.dk/djf og se, hvad dit billån vil koste. Ansøg online hele døgnet og få hurtigt svar.

Du kan også ringe på 3378 1960.

@ Socialrådgiveren Arabella Neuhaus Tlf.: 3613 2513 E-mail: an@djf.dk

veren Spørg socialrådgia Neuhaus på tlf: 3613 2513 eller Arabell Skriv eller ring til @djf.dk an til send en mail

n esagsbehandlere nsk da eller arbejdsskad til g eskade, så rin

t for en arbejd Har du været ud sa behandler Mikael arbejdsskadesags ds un rb efo an nb Jer 13 2514. Husk at kl 9-16 på tlf.: 36 ge da er hv – n se Kristen t rhedsrepræsentan orientere din sikke

Digital Post Af Arabella Neuhaus Fra november i år vil al post fra det offentlige tilflyde os via digital post.

Vi er derfor alle nødt til at oprette en digital postkasse og/eller en e-boks.

Dette kan gøres på to måder: Digital postkasse oprette over www. borger.dk hvor man i rammen i højre kolonne finde ”digital post”. Man kan også vælge at gå ind på www.e-boks. dk og tilmelde sig der.

Det er i princippet underordnet, om man opretter sig på den ene eller den anden måde. De to digitale postkasser ”snakker sammen”, så hvad man får i den ene, får man også i den anden. Den eneste forskel er, at den digitale postkasse kun er for offentlig post, mens man i e-boksen også kan tilmelde sig at få post fra private virksomheder og organisationer, som fx ens fagforening, pensionsselskab, tele-selskab osv. Man skal bare være

26 • JERNBANE TIDENDE • Marts 2014

§

gsbehandler Arbejdsskadesa Mikael Kristensen kl 9-16 Træffes hverdage Tlf.: 3613 2514

”Fra november i år skal al henvendelse til det offentlige også foregå digitalt. Hvis man vil sende brev til det offentlige, finder man adressen inde på sin e-boks eller digitale postkasse. Hvis det drejer sig om fx flytning, nyt sundhedskort (tidligere sygesikringsbevis), kørekort, lægeskift, vielse, navngivning, jagttegn, børnepasning, skole, søge SU eller andet, skal det gøres over www.borger.dk. Det er allerede muligt at gøre disse ting nu, men fremover vil der ikke være anden mulighed.” opmærksom på, at hvis man opretter sig via e-boks, skal man godkende, at modtage post fra det offentlige, men så modtager man også fra alle offentlige instanser.

Man kan få telefonisk hjælp på tlf.

38 17 11 60, hvor de har åbent hverdag 9-20 og i weekenderne 11-17.

Få besked på mail og sms

Når du opretter din e-boks/digitale postkasse er det en god ide at sige ja til at få besked via mail og/eller sms, så du altid får en besked, når der er ny post. Det er nemlig DIG alene, der har ansvaret for, at eventuelle tidsfrister bliver overholdt.

Nem-ID

For overhovedet at kunne oprette den digitale postkasse eller e-boksen skal man have en Nem-ID. Hvis du ikke allerede har en sådan, kan du bestille en via www.nemid.nu, eller man kan

henvende sig i kommunens borgerservice, hvor man så skal medbringe pas eller kørekort.

Digital henvendelse til det offentlige

Fra november i år skal al henvendelse til det offentlige også foregå digitalt.

Hvis man vil sende brev til det offentlige, finder man adressen inde på sin e-boks eller digitale postkasse. Hvis det drejer sig om fx flytning, nyt sundhedskort (tidligere sygesikringsbevis), kørekort, lægeskift, vielse, navngivning, jagttegn, børnepasning, skole, søge SU eller andet, skal det gøres over www. borger.dk. Det er allerede muligt at gøre disse ting nu, men fremover vil der ikke være anden mulighed.

Kriterier for fritagelse for Digital Post

Det er muligt at søge om at blive fritaget for at få Digital Post. Men man skal

§§ opfylde nogle kriterier for at få det. Du kan søge om at blive fritaget, hvis du eksempelvis er: • Dement, hjerneskadet eller psykisk udviklingshæmmet • Blind • Ikke længere bor eller opholder dig fast i Danmark • Ikke har mulighed for at få en NemID • Ikke har adgang til at få computer eller internet.

Du skal udfylde en blanket på borgerservice. Hvis du ikke selv kan komme derned, kan du sende en pårørende og få blanketten hjem til dig. Den kan også hentes på nettet.

Læg mærke til at der i teksten står ”eksempelvis”, hvilket betyder, at andre end de nævnte grupper kan søge om fritagelse.

Det er stadig meningen man skal kunne henvende sig på borgerservice og få hjælp, hvis man ikke kan finde ud af det.

Mulighed for pårørende

Du har mulighed for at det er en pårørende, der tager sig af din digitale post (eller selv at gøre det for nogen).

Det kan enten være sådan, at du via borger.dk under din digitale postkasse i feltet ”Læs mere om digital post” giver en anden person adgang til din postkasse. Hvis du ønsker en anden skal tage sig af din post, skal du udfylde en blanket, som enten kan printes via nettet eller som kan hentes på Borgerservice. Du har dog selv stadig ansvaret for at huske den anden på det, du har det egentlige ansvar for at posten bliver åbnet, så længe du ikke er decideret umyndiggjort og har værge.

At lære om IT

Vi slipper ikke udenom digitaliseringen, og det kan være en god idé at tage kursus i hvordan man skal gøre. Nogle kommuner tilbyder gratis kurser, og Ældresagen tilbyder også kurser.

ARBEJDSSKADE

BAROMETER

350.062,87 kr.

10.848.283,00 kr.

2014

2013

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2013 medlemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 10.848.283,- Desuden blev der opnået løbende ydelser for 83.742,- pr. måned.

Her ses en oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jernbaneforbund i perioden 1. januar til 21. februar 2014: Medlemmer

Erstatningstype

Kapitalerstatning

0

Tilkendt tilskadekomstpension

1

Erhvervsevnetab (kapital)

0

Erhvervsevnetab (løbende)

0

Behandlinger

4

Varigt mén

143.723,00

1

Privat forsikring

109.700,70

1

Via advokat

1

Svie smerte tabt arbejdsfortjeneste

Løbende erstatning

27.832,00

0,00

5.759,17 63.048,00

Anden erstatning/ godtgørelse 8

350.062,87

0,00

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

Marts 2014 • JERNBANE TIDENDE • 27

PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61, 5210 Odense NV Telefon 20 95 36 37 dj.pens@talnet.dk Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@gmail.com

Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig, 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@bbsyd.dk Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionen skal sendes til Uffe Skov Pedersen senest lørdag den 10. maj 2014.

VIGTIGE DATOER • Sektionsmøde i Fredericia onsdag 21. maj i Messe C. • Medlemsmøde i Esbjerg tirsdag 23. september. Annonceres i blad nr. 3. 2014 28 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2014

Nyt fra bestyrelsen Af: Uffe Skov Pedersen Arbejdet med overenskomstforhandlingerne 2015 er i gang, og vores overenskomst forslag til de kommende forhandlinger skal sendes til bestyrelsen i Dansk Jernbaneforbund senest 30. april.

I sit oplæg til det kommende arbejde med overenskomstforslagene luftede formand Poul Erik Christensen nogle tanker i forhold til den overenskomst periode vi er i.

De pensionsstigninger, der var forhandlet i land, er stort set spist op af reguleringsordningen, så vi lander på 0,41 procent. Reguleringsordningen betyder, at vi følger lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Stiger lønnen dér, følger vi med op, er lønudviklingen derimod lavere, reguleres pensionen ned.

Forlader vi derimod reguleringsordningen og tilslutter os den almindelige udvikling på folkepensionsområdet, der følger prisstigningerne, ville vi i stedet for et 0.41 have høstet en stigning på 1.6 procent.

Medlemsmøde

Årets første medlemsmøde er i Esbjerg 23. september. Årets andet medlemsmøde skulle have været afviklet i den nu lukkede lokalforening Høje Tåstrup, Roskilde og Omegn. Mødet afvikles i stedet for med Nordvestsjælland som arrangør til november.

Mødet annonceres i blad nr. 4.

Vores pensionistkurser er stadig efterspurgte. 150 medlemmer havde meldt sig meldt sig til det næste kursus i Svendborg, hvor der kun er plads til 48. Af de 48 deltagere er de 28 er nye kursister, mens de 20 er gengangere.

100 års jubilæum

Om tre år, i 2017, runder Pensionistsektionen 100 år. Arbejdet med at planlægge en storslået fest er allerede i gang. Arrangementet skal igen afholdes i Messe C i Fredericia, og datoen

Poul Erik Christensen vil drøfte reguleringsordningen

for festen forventes at lande på en dag tæt på slutningen af marts måned.

Formanden på besøg i Horsens

Desuden har formanden Poul Erik Christensen været inviteret til et møde i Horsens, hvor han fortalte om sektionens og DSB’s aktuelle situation.

Næsten alle medlemmer af lokalforeningen mødte op for at høre om rigets tilstand netop nu.

Odense Børnehospital

Overskuddet fra salget af bogen ”Flabobben, Gabanøjsen - og kl. 10 minutter i to” på 10.000 kr. er, som allerede skrevet, doneret til H.C. Andersens Børnehospital i Odense. I forbindelse med donationen har sektionen været på besøg på børnehospitalet og fået en omfattende rundvisning, hvor det blev beskrevet, hvad donationspenge bruges til. I Jernbane Tidende nr. 3 bringer vi en stor reportage fra besøget.

Udflugt til det fascinerende Norge Også i år tilbyder DJ Pensionistsektion en tur med DFDS til Oslo og bustur til Telemarken. Igen er det Henry Bæk Kristensen, der er rejseleder.

Af Uffe Skov Pedersen Afrejsen er kl. 15:00 fra København 2. juni med hjemkomst samme sted 6. juni kl. 9:45.

I Telemarken er der booket plads på det fire stjernede Quality Straand Hotel & Resort i Vraa Dal. Hotellet ligger smukt og der er adgang til sauna og pool.

Efter ankomst med DFDS til Oslo køres der i bus til hotellet, og ved ankomst til hotellet serveres straks kaffe.

Efter kaffen venter en spændende tur med dampskib og der sejles på to søer.

Næste dag køres der i bus en stor rundtur i Telemarken, hvor der ud over smuk natur også bliver lejlighed til at besøge et arktisk Museum.

Efter en god nats søvn starter hjemrejsen med bus til Oslo på en anden rute end udturen. Undervejs er der indlagt et besøg i en 1000 år gammel Stavkirke samt et besøg på Oslo Rådhus.

Tæt på hospital Kun 15 kilometer fra hotellet er der et hospital, der har døgnåbent.

Hver aften på hotellet er der underholdning og levende musik. Der er også fem dagligstuer, der fungerer som opholdsrum, og hvor kaffe gerne må medbringes.

Fuld pension

Prisen for hele herligheden er 4300 kr. inklusive alle måltider undervejs og vin/øl eller vand til spisningen.

På hjemturen er der vinsmagning ombord på båden.

Tilmelding mandag 7. april 2014 fra kl. 08.00 til 10.00 til Jenny Høgstoft, tlf. 45 86 22 55 eller til Henry Bæk Kristensen, tlf. 36 46 47 64.

Fotokonkurrence Af Uffe Skov Pedersen Vinderen af fotokonkurrencen i blad nr. 1 blev Jens Tang Schmidt, Lyngby. Svaret på konkurrencebillede var den nedlagte Brenderup Station.

Brenderup station var en del af Nordvestfyenske Jernbane, med forkortelsen OMB for Odense, Middelfart og Bogense. Det var en privat jernbanestrækning fra Odense til Middelfart via Brenderup med en sidelinje fra Brenderup til Bogense. Den eksisterede fra 5. december 1911 til 31. marts 1966.

Det nye konkurrencebillede er af en større dansk station.

Svaret skal sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde eller til E-mail uffesp@bbsyd.dk senest 1. maj.

Blandt de korrekte svar trækkes lod om to flasker god rødvin.

MARTS 2014 • JERNBANE TIDENDE • 29

PENSIONISTSEKTIONEN

Dansk Jernbaneforbund Pensionistsektionen Ordinært sektionsmøde afholdes onsdag den 21. maj 2014 kl. 12.45 i MESSE C, Vestre Ringvej 101, Fredericia.

Der afgår busser fra banegårdens udgang Vest (den nye udgang) mellem kl. 10.45 og 11.15.

Afstemning i 2013.

Dagsorden:

1. Mødets åbning 2. Godkendelse af dagsorden 3. Godkendelse af forretningsorden 4. Valg af dirigent 5. Bestyrelsens beretning 6. Regnskab 7. Indkomne forslag 8. Valg

a. Formand, Poul Erik Christensen, modtager genvalg

b. Bestyrelsesmedlem, Bodil Christoffersen, modtager genvalg.

c. Bestyrelsesmedlem, Tage Olsen, modtager ikke genvalg

d. Bestyrelsessuppleant, Poul-Christian SvollerPetersen, modtager genvalg

e. Revisor, Günther Johansen, modtager genvalg.

f. Revisorsuppleant, Erling Jensen, modtager genvalg 9. Fastsættelse af honorarer 10. Bevillinger 11. Budget 2015 12. Fastsættelse af næste års mødested 13. Afslutning.

Gamle kolleger mødes og hygger sig.

Mødets gæst fra forbundet, er formandsformand Henrik Horup, der under punkt 13 vil give en orientering om ”rigets tilstand” Forslag, der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 30 dage før sektionsmødet.

Sektionen er vært ved et mindre traktement kl. 11.45, samt en kop kaffe.

Af hensyn til traktementet skal medlemmer, der ønsker at deltage i dette, benytte tilmeldingskuponen.

Der afgår busser til banegården kl. 15.45 hvor der kan opnås Lyn og Intercity forbindelser mod København og øvrige Jylland.

På bestyrelsens vegne Poul Erik Christensen, Formand

Husk at medbringe medlemskort til Sektionsmødet i Fredericia.

Udlevering af stemmekort.

Tilmelding til det lette traktement i forbindelse med sektionsmødet den 21. maj 2014.

Navn:

Adresse: Antal:

Medlemsnummer:

(står bagpå Jernbane Tidende)

Kuponen sendes pr. post eller mail til: Poul Erik Christensen, Turkisvej 61, 5210 Odense NV • dj.pens@talnet.dk Sidste tilmeldingsfrist er den 10. maj 2014.

30 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2014

MARTS 2014 • JERNBANE TIDENDE • 31

474.466,72

PASSIVER:

14

1,107.707,93

0,00

75.846,62 Kapitalkonto

557.394,59 Resultat 1.107.707,93

1.107.707,93

24.772,68

863.935,25

113.772,68

-130.000,00

243.772,68

589.145,07

386,59

11.480,53

10.558,00

42.850,00

92.583,64

135.568,77

148.900,54

98.551,75

48.265,25

832.917,75

5.075,00

18.104,00

5.332,80

4.719,95

799.686,00

2012

*) Jubilæumskontoen er nedlagt og pengene er placeret på høJrentekontoen, da dette giver flere renter. Med udgangen af 2013, er de 205.000 kr. af beløbet på højrentekontoen afsat til jubilæumsfesten i 2017.

BALANCE

Kontant

Obligationer

Højrentekonto*

Checkkonto

AKTIVER:

20

-130

Henlagt til jubilæum 2017

Overskud/Underskud

607 150

Udgifter i alt

1

Resultat

Diverse

Bogen

46

103

Gaver

Tilskud

Administration

90

185

120

48

757

5

752

Budget (Hele tusind)

Øvrige møder + best + seminar

Medlems- og pensionistmøde

Sektionsmøde

Blad

UDGIFTER:

Indtægter i alt

Cirkus Arena

Bogen

Obligationer

Renter m m

Kontingenter

INDTÆGTER:

Regnskab for 2013

Obligationer

150 5

155

Resultat Henlægges til jubilæumsfest 2017 Overskud/Underskud

616

2

-

25

45

111

94

161

49 129

771

-

-

6

5

760

2015 Forslag

Udgifter i alt

Diverse

Bogen

Gaver

Tilskud

Administration

Øvrige møder

Medlems- og pensionistmøde

Sektionsmødet

Blad

Udgifter

Indtægter i alt

Diverse

Bogen

Renter

Kontingent

Indtægter

Budgetforslag for 2015

9

140

149

627

2

-

24

47

98

88

194

49 125

776

-

6

770

2014 Forslag

5.332,80

113.772,68

-130.000,00

243.772,68

589.145,07

386,59

11.480,53

10.558,00

42.850,00

92.583,64

135.568,77

148.900,54

98.551,75

48.265,25

832.917,75

5.075,00

18.104,00

4.719,95

799.686,00

2013 Regnskab

PENSIONISTSEKTIONEN

✔

Det sker Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokal­ forening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Fredericia Torsdag 3. april kl. 13:00: Sæsonafslutning. Der serveres smørrebrød med 1 øl/vand, og herefter får vi kaffe med småkager. Medbring 1 pakke pr. person til pakkespil. Pris for arrangementet: 125 kr. Bindende tilmelding senest 27. marts til Bodil eller Gurli.

Torsdag 8. maj – OBS bemærk dato: Besøg på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Vi kører med bus fra ”lokomotiv plads”. Efter besøget går turen til Blichers Kro i Tjæreborg, hvor vi får serveret en to retters menu. Efterfølgende kaffe med lagkage på Holsted Kro. Forventet hjemkomst kl. 17:00.

Pris 300 kr. Bindende tilmelding senest 24. april.

Helsingør

Fredag 11. april kl. 14:00: Bingo, hvor gevinsterne er gavechecks til Coop. Spillet består af seks spilleplader for kr. 50,-. Ellers er arrangementet gratis for medlemmerne. Der serveres kaffe og hjemmebagt kage.

Mulighed for at købe øl, vand, vin og spiritus til meget rimelige priser.

Langfredag 18. april kl. 12:30: Påskefrokost på ”Kronborg Havbad”.

Prisen for en flot buffet er 245 kr. pr. person. Dette arrangement er udenfor klubbens regi, og der er mulighed for at invitere gæster med. Der vil være tilmeldingsliste hos kassereren, Karen Andersen, som også modtager betaling og derefter påtager sig at afregne med restauranten. Drikkevarer er for egen regning og betaling på dagen.

32 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2014

Onsdag 30. april kl. 13:00: Her skal vi besøge MS-museet (det nye Søfartsmuseum) i Helsingør. Prisen er sat til kr. 90.-/deltager for entré og kaffe med brød. Vi håber rigtig mange medlemmer vil komme og opleve dette kulturelle tiltag i Helsingør.

Tilmelding og betaling til kassereren, Karen Andersen. Arrangementet er for vore medlemmer.

Fredag 9. maj kl. 14:00: Hyggemøde, men der kan måske dukke et eller andet interessant op. Vi er åbne for indslag, men som sædvanligt serveres der kaffe med hjemmebag, ligesom muligheden for køb af diverse drikkevarer er til stede.

Onsdag 28.maj kl. 14:00: Bingo med de kendte gavechecks til Coop som gevinster. Pris for seks spilleplader er kun 50 kr. Der serveres kaffe med brød, og der er salg af diverse drikkevarer. Gratis adgang for medlemmer.

Fredag 6. juni: Skovtur med busafgang kl. 8.30 fra Svingelport. Bussen kører først til Sørup Havn, hvor morgenkaffen m/brød og morgenbitter indtages. Derefter køres mod Frilandsmuseet, som er målet for Skovturen.

Vi satser på herligt vejr til dette besøg i det smukke museumsområde ved Lyngby. For de ”mageligt anlagte” er der mulighed for en tur i hestevogn. Frokosten indtages i museets restaurant. Hjemkomst ca. kl. 17. Pris: 275 kr. pr deltager inklusive frokost.

Tilmelding og betaling til Karen, når tiden nærmer sig. Arrangementet er kun for medlemmerne.

Vi holder herefter sommerferie: Ingen mødedage 25. juni, 11. juli og 30. juli.

Horsens Torsdag 3. april kl. 9:30: Generalforsamling. Dagsorden efter vedtægterne. Tilmelding nødvendig.

Torsdag 1. maj: Ordinært møde.

Mandag 12. maj: Kør selv tur til Ejer Baunehøj. Mødetid kl. 11.00 ved tårnet. Madpakke/drikkelse medbringes selv. Fællesspisning kl. 12.00. Herefter

eventuelt et besøg på Møllehøj, Danmarks højeste naturlige jordpunkt.

Onsdag 21. maj: Sektionsmøde i Dansk Jernbaneforbunds Pensionistsektion. Nærmere i Jernbane Tidende.

Torsdag 5. juni: Ordinært møde.

Juli er der sommerferieferie.

Korsør Torsdag 10. april: Bankospil. Det sidste banko i første halvdel af 2014.

Husk tilmelding.

Torsdag 24. april: Forårsfest. Vi afslutter første halvår 2014 med et forårsunderholdningsprogram af format: ”De vilde roser”, der synger Bakkesange og – viser. Vi kan garantere et unikt program, som I ikke må gå glip af, for det er igen et arrangement i den dyre ende af skalaen. Vi håber derfor på stor tilslutning. Der afsluttes med 3 stk. smørrebrød. Lotteri i pausen. Pris 100 kr. Tilmelding senest 10. april.

København

Onsdag 9. april: Sejltur HelsingørHelsingborg: Vi mødes på Københavns H kl. 10.15 . Toget kører kl. 10.32 med ankomst Helsingør kl. 11.16. Færgen Aurora sejler kl. 11.40 til Helsingborg.

For 150 kr. kan du nyde det berømte kolde bord, hertil øl og Øresundssnaps, kaffe og kage, alt til gammel pris. Tag´ selv bordet åbnes når vi sejler fra Helsingborg. Kom i god tid.

Onsdag 21. maj i Fredericia: Sektionsmøde i Messe C, omtalt i dette blad. Vi arrangerer pladsbilletter og tilmelding. Forplejningen er gratis, og vi giver gratis gruppeplads i toget.

Tilmelding se nedennævnte: Vi skal meddele, at Kirsten og Johannes Baadsgaard efter mange år er ophørt med tilmelding fra nu af. Mange tak for ca. 25 år. Ellinor Sanddal Petersen tager over fra dette nummer i Jernbane Tidende, telefon 44 94 96 15.

Formanden hedder nu Alf Brokholt og har telefon 22 59 31 13. Efter 15 år på posten sluttede Henry Bæk Kristensen sin karriere som formand.

2.- 6. juni: Tag med til Norge for kun 4300 kr. Se annonce andet sted i bladet. Tilmelding 7. april 2014 fra kl. 08.00 til 10.00 til Jenny Høgstoft tlf. 45 86 22 55 eller til Henry Bæk Kristensen tlf. 36 46 47 64.

Lolland-Falster

Tirsdag 29. april: Banko.

Onsdag 21. maj: Sektionsmøde i Fredericia. Se tilmelding her i bladet.

Torsdag 22. maj kl. 13:00: Afslutning i ”Vikingen”.

Nordvestsjælland

Tirsdag 1. april i Holbæk kl. 13:4515:00: Bowling efterfulgt af kaffe og underholdning i Lersøcentret.

Mandag 5. maj (OBS ændret mødedag): Vi mødes kl. 11.45 ved den store trappe i Rigsdagsgaden. Besøg i Folketinget og derefter frokost i Snapstinget. Tilmelding skal ske senest 14 dage før ovennævnte dato til formand Leif Finne Ipsen, Tlf. 59 52 33 80.

Tirsdag 3. juni: Sommertur. Vi mødes kl. 12.00 ved Holbæk Marina og går en tur i området. Derefter spiser vi frokost på Restaurant Vadestedet, Strandmøllevej 249. Efter frokosten kører vi til Anni og Mogens til eftermiddagskaffe.

Nyborg

Tirsdag 1. april kl. 14:00: Forårsfest der startes med kaffe, derefter et lille banko med fine gevinster. Efter spillet er der 3 stk. smørrebrød 1 vand eller øl til 70 kr.

Tirsdag 15. april kl. 14:00: Banko.

Præmier gavekort og vin.

Tirsdag 29. april kl. 14:00: Banko.

Præmier gavekort og vin. Husk tilmelding til Frokost i byen hos Villa Gulle.

Tirsdag 13. maj kl. 12:00: Frokost hos Villa Gulle Nyborg pris pr kuvert 150 kr.

Tirsdag 27. maj14 kl. 14:00: Banko.

Præmier gavekort og vin.

Tirsdag 17. juni kl. 9:00: Ved Vesterhavnen, Nyborg. Udflugt til Bindeballe

Købmandsgård, Skærup rasteplads, kaffe med medbragt brød. Besøg på Museet Kongernes Jelling og kirken.

Buffet på Hopballe Mølle, drikkevarer på egen regning. Eftermiddagskaffe med kage i Købmandsgården. Pris medlemmer 200 kr. Tilmelding er bindende.

Næstved

Fredag 28. marts: Bankospil med mange flotte præmier.

Torsdag 22. maj: Tager vi på vores årlige udflugt, som også i år går ud i blå. Derefter holder vi sommerferie og mødes igen til september. Nærmere om udflugten vil blive tilsendt medlemmerne.

Odense

Mandag 14. april kl. 13:00: Fællesspisning/Påskefrokost. 3 stk. smørrebrød, 1 franskbrød m/ost, 1 øl/vand samt kaffe/te. Pris 85 kr. Tilmelding nødvendig til Lone på tlf. 22 41 89 67.

Mandag 28. april kl. 14:00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri.

Mandag 12. maj kl. 14:00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri.

Onsdag 21. maj: Sektionsmøde i Fredericia. Mødet annonceres på www. djf.dk og i Jernbane Tidende nr. 2.

Tirsdag 27. maj: Sommerudflugt til Engelsholm Slotspark og Bindeballe Købmandsgård med middag på Agerbæk Hotel. Pris 325 kr. Bindende tilmelding til Lone på tlf. 22 41 89 67.

Cape Town, Sydafrika. Arrangementet er inklusive kaffebord.

Mandag 14. april kl. 14:00-17:00: Pladespil, amerikansk lotteri og kaffebrød.

Mandag 28. april kl. 13:00-17:00: Forårsfest. Pris ikke fastlagt, se de fremlagte lister. Husk tilmelding.

I maj måned vil vi arrangere en sommerudflugt. Nærmere senere.

Sønderjylland Tirsdag 17. juni: Sejltur fra Haderslev til Aarø med hjuldamperen ”Helene”. Sejlturen starter kl. 10 og slutter 14.15. Mødested og tid oplyses senere. Pris: 198 kr. Foreningen yder tilskud. På udturen serveres kaffe med rundstykke og på hjemturen 3 snitter.

Tilmelding efter princippet ”først til mølle”, max 30 deltagere – senest 10. maj til formanden tlf. 74 67 89 76.

Aalborg

Tirsdag 29. april kl. 13:30: Vesterkær Kirkecenter. Sognepræst Astrid Louise Agerskov, Vesterkær Kirke fortæller lidt om sig selv og hendes arbejde. Husk kop.

Tirsdag 27. maj: Besøg på Svenstrupgaard, Lejrevej 10, 9230 Svenstrup J. Hjem/herberg for bl.a. alkoholikere.

Der får vi kaffe og lidt til. Tilmelding senest 20. maj. på telefon 40 75 84 76 eller 30 20 51 81, også til kørsel efter behov.

Næste møde bliver en sommertur til Vendsyssel tirsdag 19. august.

Ringsted

Aarhus

Mandag 14. april kl. 14:00: Generalforsamling i Havestuen, Anlægspavillonen. Foreningen giver kaffe og kage.

Mandag 12. maj: Samme tid og sted har vi sang og hygge på programmet.

Jørgen C. spiller på harmonika.

Onsdag 9. april: Generalforsamling.

Onsdag 23. april: Forårsfesten.

Onsdag 14. maj: Pakkefest.

Onsdag 28. maj: Bankospil.

Onsdag 11. juni: Sommerfest.

Onsdag 25. juni: ?

Struer

Mandag 31. marts kl. 14:00-17:00: Foredrag. Pepita Pedersen fortæller om sin opvækst i en apartheidstid i

MARTS 2014 • JERNBANE TIDENDE • 33

Udbetaling af manglende feriepenge for pensionerede tjenestemænd Så er der penge på vej til 42 tidligere tjenestemænd, der var langvarig sygemeldt i forbindelse med deres afskedigelse.

Første etape i sagen om manglende feriepenge til pensionerede tjenestemænd, er ved at være afsluttet.

Sagen begyndte med, at EU-domstolen i januar 2009 fandt reglen i Ferieaftalen om, at ferien bortfald, hvis tjenestemanden havde været sygemeldt i mere end 6 måneder inden afskedigelsen, for ugyldigt.

I første omgang tilbagebetalte både Banedanmark og DSB manglende feriepenge til de tjenestemænd, der var afskediget efter dommen.

Efterfølgende rejste blandt andet Dansk Jernbaneforbund krav om, at tilbagebetalingen af feriepenge gjaldt tilbage til EU-direktivets indførsel i 2004. Dette afviste arbejdsgiverne, men en 3-årig forældelsesfrist blev gjort til en 5-årig forældelsesfrist. Forældelsesfrist skulle, ifølge arbejdsgiverne, gælde fra arbejdsgiverne havde sendt cirkulære ud om tilbagebetaling, nemlig fra august 2011.

De faglige organisationer, herunder Dansk Jernbaneforbund er uenig heri, men dette stridsspørgsmål må afvente Landsrettens afgørelse i august 2014.

Men nu er der ved at komme udbetalinger til de pen-

sionerede tjenestemænd, der dels selv henvendte sig til DSB omfattet af 3/5 års forældelsesfrist i forhold til deres afsked, dels de pensionerede tjenestemænd, som Dansk Jernbaneforbund i april 2013 samlet rejste krav om, da arbejdsgiverne ændrede forældelsesfristen fra 3 til 5 år. Det drejer sig udelukkende om tidligere ansatte ved DSB, idet der på Banedanmarks område ikke var nogle pensionerede tjenestemænd, hvor kravet lå inden for forældelsesfristen.

42 pensionerede tjenestemænd på Dansk Jernbaneforbunds område i DSB får nu med udgangen af februar udbetalt deres tilgodehavende feriepenge. Det er rigtig mange penge, som arbejdsgiverne nu udbetaler og for DSBs vedkommende i millionklassen. De 42 berørte tjenestemandspensionister får direkte brev fra DSB. For tjenestemændene tidligere ansat ved DSB er der fundet en udregningsmodel, der ligger så tæt på det faktiske krav som det er muligt. Der findes ikke lister over, hvor mange feriedage den enkelte pensionerede tjenestemand havde til gode ved afskedigelsen.

Dansk Jernbaneforbund har så en stor gruppe af pensionerede tjenestemænd, som i første omgang ligger uden for forældelsesfristens grænse, og de må væbne sig med tålmodighed. I august 2014 tager Landsretten stilling til de faglige organisationer krav om hvornår forældelsesfristen skal gælde fra. Følg derfor med på Dansk Jernbaneforbunds hjemmeside.

Kandidat til EU-parlamentet Erik Bach, togfører ved DSB siden 1986 og medlem af Dansk Jernbaneforbund, stiller op til EU-parlamentsvalget d. 25. maj. Han kandiderer for Folkebevægelsen mod EU, liste N. På billedet ses Erik Bach sammen med Folkebevægelsens medlem af EU-parlamentet, Rina Ronja Kari foran EU-parlamentet i Strasbourg ved ETFs demonstration mod den 4. jernbanepakke tirsdag den 25/2 2014.

Se mere om ham på www. stopliberalisering.dk eller www.erik-bach.dk.

34 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2014

JUBILARER

MEDDELELSER

Jubilarer

Juhu jeg er ordblind Heldigvis lever i vi i år 2014, og det betyder, at jeg kan læse med ørerne. Som ordblind er jeg ikke afskåret fra kultur, viden og information.

Her kan man som ordblinde låne bøger, der kan læses med ørerne:

40 år 1. juni 2014 Lokomotivfører (K) Jørgen Andersen, DSB Århus 4. juni 2014 Lokomotivfører John I. Poulsen, Lokalbanen A/S 7. juni 2014 Lokomotivfører (K) Birger C. Naver, DSB Fredericia 25 år 1. maj 2014 Lokomotivfører Claus Evers Winther, DSB København S-banen Lokomotivfører Jan Rasmussen, Midtjyske Jernbaner Banemontør Michael Andersen, Banedanmark Lokomotivfører Karl Erik Andreasen, DSB Århus 3. maj 2014 Sikringsmekaniker Jan A. Iversen, Banedanmark 7. maj 2014 Lokomotivfører Karsten Iversen, DSB Esbjerg 1. juni 2014 Sikringsmekaniker Steen Persson, Banedanmark Lokomotivfører (K) Alan John Evans, DSB Kalundborg Lokomotivfører Søren N. Rasmussen, Nordjyske Jernbaner Lokomotivinstruktør Per Esbjørn Nielsen, DSB Lki gruppen Lokomotivfører (K) Flemming Hedegaard Jacobsen, DSB Fredericia 26. juni 2014 Lokomotivfører Eivind Jæger, DSB Næstved

Notas netbibliotek E17

For at blive indmeldt hos E17 skal du have dokumentation på, at du er ordblind. Du kan blive meldt ind via hjemmesiden www.e17.dk Du kan få hjælp på tlf. 39 13 46 00 På E17 kan du låne både fag- og skønlitteratur. Bøgerne downloades som lydfil eller som E-bog, der skal læses op med syntetisk tale.

Du kan få bøger på CD ved at ringe til E17 på tlf. 39 13 46 00.

På E17 kan du desuden blive erhvervslåner.

Kultur og Litteratur Orientering

For at blive indmeldt hos KLO skal du afgive en tro og loveerklæring på, at du er ordblind.

Du kan blive indmeldt • via hjemmesiden www.klo.dk • ved at ringe til tlf. 75 36 31 78 eller ved at skrive til KLO: Torvegade 1, 6600 Vejen Hos KLO kan du låne fagbøger og uddannelsesmateriale som lydbøger.

KLO kan indlæse bøger til dig.

Mange folkebiblioteker har lydbøger, som kan lånes af alle.

MVH, Annette Marke og Lena Utoft Ordblindeforeningen, Østjyllandskredsen

Meddelelser Togpersonalets repræsentationsforening Afholder generalforsamling den 28. april kl. 10:30 på GL Ellebjerg Station.

Tilmelding til Carl Christensen på e-mail: cachris@dsb.dk eller telefon 24 68 61 44.

Ligeledes afholdes der Sommer tur den 26. maj.

Orientering om denne tur sker på generalforsamlingen.

MARTS 2014 • JERNBANE TIDENDE • 35

Magasinpost SMP ID-nr. 42242

PÅ

BAGPERRONEN ”Endnu flere skurbyer vil dukke op, når Togfonden.dk til 28,5 mia. kr. skal udmøntes i form af nye baner på Fyn og i Østjylland.

Bare vent, måske opstilles der også én i Legoland, når banen til Billund skal bygges.

Og opført af containere, som var det legoklodser.”

Skurbyer ved banen For godt ti år siden fulgte jeg et større arbejdshold fra Banedanmark i færd med at udskifte sporet og modernisere strækningen mellem Skanderborg og Ry. Arbejdet tog nogle måneder. De fleste af de omkring 40 medarbejdere i arbejdskolonnen kørte hver dag i egen bil til og fra arbejdspladsen, for nogle en daglig transport på mellem 200 og 300 km. Til projektlederen var der i Ry opstillet to campingvogne som arbejds- og velfærdslokale. Her var der varme, vand og el, og borde til planlægning og spisning. Men kun ganske få ”overnattede” på stedet, og kun lejlighedsvis. Enten i campingvognene, eller når det gik højt for sig, på det lokale hotel.

Når der i dag bygges bane etablerer bygherren, Banedanmark, ofte en større eller mindre skurby, som er skræddersyet netop den opgave, der skal udføres. Udstyrsmæssigt kan en sådan skurby nemt hamle op med de bedste kontorer i hovedkvarteret i København. Der er skurvogne til projektledere og byggeledere, vogne til medarbejdere af forskellig kategori, toiletter, spiseskure med køleskab, mødelokaler m.m. El, vand og varme er en selvfølge, ligesom der er sørget for kontakt til omverdenen i form af telefon og hurtig internetadgang.

Det er muligt at overnatte i en skurby, men mange medarbejdere kører til og fra. Derfor er der ofte en større parkeringsplads ved pladsen omkring skurbyen, ligesom der er udendørs lagre til materialer. En skurby er en meget fleksibel størrelse, der i perioder nemt kan udvides eller indskrænkes, eller helt lukkes ned.

En velforsynet skurby har tillige den fordel, at det er langt mere bekvemt og hurtigt for Banedanmark at kommunikere med de involverede ingeniørvirksomheder, og at holde møder med fx kommuner, arbejdsmiljøtilsyn, vejdirektorat, arkæologiske myndigheder, berørte beboere m.m.

Skurbyen her i Tølløse skal bestå i tre år, mens Nordvestbanen opgraderes til to spor mellem Lejre og Vipperød. I 2015 rives byen ned, for så at indgå i andre af de efterhånden mange store baneprojekter i Danmark – det være sig elektrificering og dobbeltspor på Sydbanen fra Ringsted til Rødby, bygning af ny Storstrømsbro, ny bane til Aalborg Lufthavn, Højhastighedsbanen over Køge, Elektrificering af banen til Esbjerg m.m.

Og endnu flere skurbyer vil dukke op, når Togfonden.dk til 28,5 mia. kr. skal udmøntes i form af nye baner på Fyn og i Østjylland. Bare vent, måske opstilles der også én i Legoland, når banen til Billund skal bygges. Og opført af containere, som var det legoklodser…

Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Man ser dem efterhånden flere steder i landet. Her i Tølløse er skurbyen af containere vokset sig rigtig stor, og det er der naturligTekst og foto af Jan Forslund vis grunde til…