JT 05/2014

Jernbane Tidende 04 08 12 20

Det store svenske togrøveri Nordjylland, hvad nu?

Problemet med dieselpartikler skal løses Mange fleksjobs forsvinder

Henrik Mathiasen har oplevet på egen krop, hvordan dieselosen påvirker. Nu har den første trolje i Banedanmark fået monteret katalysator og filtre

OKTOBER 2014

”Det er umuligt at få noget svar fra politisk hold, hvad man egentlig mener om fremtids­ udsigterne for Tølløsebanen, og det virker ikke som om Transportministeriet reelt er interesseret i at bibeholde nogen form for indflydelse på den lokale jernbanedrift.”

Lokal og regional togdrift uden retning Det bliver tydeligere og tydeligere, at Regeringen og de skiftende transportministre kun har blik for de største byer i Danmark, når strategierne for fremtidens jernbanedrift skal lægges. Den regionale og lokale trafik virker mest af alt som et område, som transportministeriet gerne så, at andre tog sig af.

At regional togdrift nedprioriteres kan man indirekte udlede af det udkast til en aftale om overdragelse af trafikkøberansvaret til Region Nordjylland, som måske vil være underskrevet, når disse linjer læses. Heraf fremgår det, at regeringen og transportministeriet ikke gør sig mange overvejelser om den regionale togdrift i Nordjylland. Det handler primært om at slippe for besværet.

Vi er i Dansk Jernbaneforbund ikke i tvivl om, at Nordjyske Jernbaner, som forventeligt vil ende med at få opgaven, såmænd nok skal kunne løse den. Men det faktum at Regeringen og Transportministeren ikke har sikret retsstillingen for de ansatte, der allerede udfører arbejde på de pågældende strækninger, vidner om en stor ligegyldighed overfor det ansvar, som Transportministeriet trods alt har indtil opgaven er overdraget.

Det faktum, at Transportministeriet og Regeringen i skrivende stund ikke har defineret et serviceniveau, siger noget om, hvor lidt de egentlig bekymrer sig om den regionale togdrift. For det er jo meningen at der skal ydes en betaling til Region Nordjylland for at påtage sig opgaven. Helt præcist 64,5 mio. kr., men hvad skal den betaling dække? Hvilket produkt er det reelt man ønsker? Det er der ikke taget stilling til, selv om beløbet må bygge på nogle forudsætninger.

2 • JERNBANE TIDENDE • OKTOBER 2014

Sidst men ikke mindst ser vi i øjeblikket, at Danske Regioner forsøger at ændre på bloktilskuddet, med den slet skjulte dagsorden, at regionerne vil have muligheden for at kunne nedlægge lokalbanestrækninger, men opretholde bloktilskuddet. Problemet er igen, at Regeringen og Transportministeren tilsyneladende ikke bekymrer sig om lokal jernbanedrift.

Det er umuligt at få noget svar fra politisk hold, hvad man egentlig mener om fremtidsudsigterne for Tølløsebanen, og det virker ikke som om Transportministeriet reelt er interesseret i at bibeholde nogen form for indflydelse på den lokale jernbanedrift.

Hvis transportministeriet bekymrede sig om at opretholde bare et minimum af kontrol med hele jernbanenettet – helt ud i de lokale led, så havde de allerede rettet henvendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og henvist til den rapport, der blev udarbejdet i 2010 i forbindelse med Region Sydjyllands forsøg på at slippe af med Vestbanen uden at miste bloktilskud. Rapporten viser nemlig klart, at den nuværende bloktilskudsordning er den mest fornuftige på sigt.

I Dansk Jernbaneforbund håber vi at Transportministeren vil indse, at jernbanenettet skal hænge sammen helt ud i yderste led.

side

8

side

12

side

14

Side 4: Det store svenske togrøveri Den svenske freelance-journalist Mikael Nyberg har brugt år på at granske det togkaos, der opstod efter at Sverige privatiserede og konkurrenceudsatte vedligehold og drift af jernbanen. Han argumenterer for, at taberne er såvel passagerer som ansatte, men også samfundet, som ikke har fået en billigere jernbanedrift – kun en dårligere.

Side 18: Kamp om bloktilskud og lokalbaner Danske Regioner har igen bragt bloktilskuddet i spil med den begrundelse, at Regionerne ønsker bedre mulighed for selv at kunne prioritere mellem bus eller togtransport.

Rationalet er, mener de, at de mister penge (altså bloktilskud), hvis de ønsker at lukke en lokalbanestrækning i en given region.

Side 12: Problemet med dieselpartikler skal løses Ultrafine dieselpartikler har i årevis forurenet luften både inde i og uden for togvognene. Nu undersøger DSB problemets omfang.

Desuden: Side 20: Delte meninger om flexjob reformen Side 24: Møde med rejseinspektøren Side 26: De sociale sider Side 28: Pensionistsektionen Side 34: Jubilarer og meddelelser

Side 8: Nordjylland, hvad nu?

Situationen for jernbanedriften i Nordjylland ligger fortsat uafklaret hen. Lovgrundlaget for eventuelt at overdrage trafikkøberansvaret til Region Nordjylland er på plads, men den endelige beslutning – ja den er altså ikke truffet endnu.

Side 14: Teknologi kan løse problemer med dieselpartikler Banedanmarks medarbejdere udsættes for ekstremt høje koncentrationer af dieselpartikler fra troljerne. Et filter har imidlertid vist sig at reducere udledningen fra en trolje med 96 procent.

Jernbane Tidende 116. årgang Udgives af Dansk. Jernbaneforbund Ansvh.: Henrik Horup Redaktør: Carsten Jokumsen E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01 Layout: Rosendahls Schultz Grafisk Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk ISSN 0902-9710 (Papir) ISSN 2245-8166 (Online)

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Deadlines 2014: 10. november – 5. januar (2015) – 2. marts (2015) 11. maj (2015)

Side 25: Sociale medier – Stadig en faldgrubbe Pas på med omtale af arbejdsgiveren på sociale medier.

Uheldige bemærkninger, skarpe formuleringer eller ubetænksomme billeder kan være grund nok til advarsel eller afskedigelse.

Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen

Per Helge Christensen

Carsten M. Olesen Socialrådgiver: Arabella Neuhaus Arbejdsskader: Mikael Kristensen

Åbningstider:

Man-tors kl. 9-16 Fredag kl. 9-15

DJ Ferie Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01 Åbningstider: Man-fre kl. 10-12

Om forsiden: Henrik Mathiasen har igennem flere år forsøgt at få ledelsen i Banedanmark til at tage problemet omkring dieselpartikler alvorligt, men måtte selv finde en løsning. I foråret 2014 fandt han et firma, som kunne montere katalysator og filtre på motorerne. Banedanmark monterede udstyret på en trolje. Det kostede omkring en halv million kroner, men målinger har til gengæld vist, at filtret tager op til 96 procent af partiklerne.

Det store svenske togrøveri Den svenske freelance-journalist Mikael Nyberg har brugt år på at granske det togkaos, der opstod efter at Sverige privatiserede og konkurrenceudsatte vedligehold og drift af jernbanen.

Af Gunnar Lomborg, journalist Journalisten Mikael Nybergs dybdeborende research og mange interviews med tidligere og nuværende ansatte ved Banverket – den svenske pendant til Banedanmark – tegner et brutalt billede af en jernbane i forfald, hvor aflysninger og uheld er dagens orden og hvor nødvendige reparationer udsættes på grund af stridigheder om kontrakter, paragraffer og faggrænser. Og hvor taberne er såvel passagerer som ansatte, men også samfundet, som ikke har fået en billigere jernbanedrift – kun en dårligere.

Mikael Nybergs arbejde har resulteret i bogen ”Det stora Tågrånet” – det store togrøveri – og har gjort ham til en efterspurgt foredragsholder i Sverige og de øvrige nordiske Journalist Mikael Nyberg har undersøgt dynamikkerne omkring Sveriges liberalisering af jernbaneområdet, og resultatet er nedslående.

lande, hvor man også begynder at se resultaterne af privatiseringen.

I begyndelsen af august holdt Mikael Nyberg et oplæg for ”Det nordiske folkemøde” arrangeret af foreningen Frit Norden i Valby Kulturhus i København. Inden mødet mødtes Jernbane Tidende med Mikael Nyberg og Dansk Jernbaneforbunds formand Henrik Horup til en snak om, hvorfor det er gået så galt i Sverige, og om det samme kan ske i Danmark.

Tog sendes ud med alvorlige fejl

Mikael Nyberg har for eksempel kritiseret, at jernbaneværkstederne i Sverige i dag kun udfører de reparationer, som bliver bestilt af udbyderen. De kan ikke som før i tiden selv tage stilling til nødvendige reparationer eller vedligehold, så eksempelvis dele skiftes, når de er ved at være nedslidte, men først når de går i stykker.

- Og ofte sendes tog af sted med alvorlige fejl, fordi fejlretningen ikke indgår i den pågældende kontrakt, påpeger Mikael Nyberg.

- I Danmark kan vi konstatere, at økonomien også har indflydelse på om en reparation bliver udført eller ej. Vores medlemmer ser ofte de samme fejl gentagne gange, siger Henrik Horup.

Hvordan går regnestykket op?

4 • JERNBANE TIDENDE • OKTOBER 2014

Han har også bemærket sig at nogle entreprenørfirmaer byder på alt for mange opgaver til en billig pris. På grund af mandskabsmangel må de efterfølgende hyre underentreprenører ind til en væsentlig dyrere pris. Underentreprenørerne ender ofte med at være en af de virksomheder, som ikke vandt det oprindelige udbud, men som nu alligevel ender med at udføre opgaven.

- Det kan undre hvordan det regnestykke går op. I udgangspunktet har staten jo stadigvæk fået arbejdet til den billigste pris, men vi frygter den dag regningen kommer, siger Henrik Horup.

Mikael Nybergs bog ’Det Stora Tågrånet’ har skabt stor debat i hjemlandet Sverige, men pointerne er desværre ikke uaktuelle her i Danmark.

OKTOBER 2014 • JERNBANE TIDENDE • 5

”Mikael Nyberg har for eksempel kritiseret, at jernbane­ værkstederne i Sverige i dag kun udfører de reparationer, som bliver bestilt af udbyderen. De kan ikke som før i tiden selv tage stilling til nødvendige reparationer eller vedlige­ hold, så eksempelvis dele skiftes, når de er ved at være nedslidte, men først når de går i stykker.”

I Sverige er der de sidste mange år nedlagt mange kilometer jernbane. Man har fra statsligt hold satset på de indtægtsgivende strækninger og lukket de mindre sidebaner – som vi også har set det flere steder i Danmark.

- Men det viser sig at regionerne, som har overtaget sidebanerne, har kunnet få en driftig trafik op at stå igen på sidebanerne. Det viser at der er efterspørgsel blandt pendlerne på kollektiv trafik – det har vi eksempelvis set i Skåne, siger Mikael Nyberg.

Sparede penge ædes op

En af hans pointer er, at privatiseringen, som skulle give billigere billetter og bedre service, tværtimod har betydet dyrere og dårligere transport. De samlede omkostninger er ikke faldet nævneværdigt, fordi de sparede penge ved udbuddet ædes op af stærkt øgede administrationsomkostninger og konsulenthonorarer. Det er dyrt at sikre kontrakter og afgøre tvister mellem underleverandører.

- Der er allerede trængsel på sporene, fordi man har nedlagt strækninger og givet persontransporten fri, så mange forskellige operatører slås om pladsen. Det giver forsinkelser og aflysninger – som ikke bliver mindre af at operatørerne også svigter vedligeholdelse af materiellet, ligesom Banverkets vedligeholdelsesprogram er blevet ringere, mener Mikael Nyberg.

Fire operatører og fire automater

Mikael Nyberg peger på at i eksempelvis Stockholmsområdet er der så mange operatører, at passagererne ikke kan finde ud af det.

- I eksempelvis Knivsta udenfor Stockholm er der fire forskellige operatører – og fire automater på stationen. Og du ved ikke hvilket tog der kommer næste gang. Det giver kaos, siger han.

Han peger på at de korte kontrakter betyder, at operatørerne ikke investerer i materiel og vedligeholdelse, fordi de ikke er sikre på at have kørslen igen året efter.

Korte kontrakter skaber kaos

- Det er en problematik vi også har set i Danmark. Her i landet indgås ofte længere kontrakter, og dermed får operatørerne større incitament til at investere i materiel og opbygge et serviceniveau. Det mest skræmmende eksempel på, hvordan tingene kan gå helt galt, er Kystbanen, da det var DSB og First Group, der stod for den. Stort set alt gik galt. Det viste sig også, at deres bud var for lavt, og derfor kunne de ikke tjene penge på opgaven, og måtte presse både materiel og mandskab til det yderste.

- Den situation vil uden tvivl opstå igen, hvis vi ikke bliver 6 • JERNBANE TIDENDE • OKTOBER 2014

mere opmærksomme på den indbyggede fare ved udbudsrunder, nemlig at virksomhederne underbyder hinanden for at få opgaven, for derefter at lade staten og i sidste ende borgerne stå med problemerne og regningen, når pengekassen er tom og driften ikke længere kan hænge sammen, siger Henrik Horup.

Udfører kun kontraktens indhold

I Sverige er et af de store problemer, som Mikael Nyberg opridser, at Banverket udbyder opgaver til en række eksterne entreprenører, som i nogle tilfælde ikke magter at udføre opgaverne. Og de har i hvert fald ikke interesse i af egen drift at rette fejl, de støder på undervejs. Da Banverkets egne folk stod for det, havde hvert enkelt sjak typisk en banestrækning, som de vedligeholdt og gennemgik for fejl, men i dag bliver kun det arbejde, som er indeholdt i kontrakten udført, siger Mikael Nyberg.

- Her i Danmark har Banedanmark det overordnede ansvar for alt banearbejde på en statslig kontrakt. Det betyder ikke, at man ikke kan udbyde arbejdet til eksterne entreprenører, men ansvaret falder altid tilbage på Banedanmark, så der burde være forholdsvis god kontrol med det. Der tegner sig et billede af at Banedanmark skærer så kraftigt ned på vedligehold. Vi er begyndt at få tilbagemeldinger fra medlemsskaren omkring de problemer, der er forbundet med Banedanmarks prioriteringer, siger Henrik Horup.

- I Sverige bryster regeringen sig af at gøre historiske satsninger og investeringer i jernbanen, mens vi samtidig ser, at infrastruktur-entreprenører afskediger personale, fordi de ikke få opgaver. Så pengene går andre steder hen, siger Mikael Nyberg.

Statsligt eller privat monopol?

Men er løsningen så at gå tilbage til et statsmonopol som i tiden, hvor DSB stod for både banen, stationerne og togdriften?

”De samlede omkostninger er ikke faldet nævneværdigt, fordi de sparede penge ved konkurrencen ædes op af stærkt øgede admini­ strationsomkostninger og konsu­ lenthonorarer. Det er dyrt at sikre kontrakter og afgøre tvister mel­ lem underleverandører.”

”I Sverige er et af de store proble­ mer, som Mikael Nyberg opridser, at Banverket udbyder opgaver til en række eksterne entreprenører, som i nogle tilfælde ikke magter at udføre opgaverne. Og de har i hvert fald ikke interesse i af egen drift at rette fejl, de støder på undervejs. Da Banverkets egne folk stod for det, havde hvert enkelt sjak typisk en banestræk­ ning, som de vedligeholdt og gennemgik for fejl, men i dag bliver kun det arbejde, som er indeholdt i kontrakten udført.”

- Man må vælge mellem enten et statsligt monopol eller et privat monopol. Jernbanen kræver så meget samordning og planlægning, at kun store organisationer kan klare det.

EU kræver jo at man indfører den svenske model i hele Europa, hvor der er konkurrence, og så vil de store spiller som Deutsche Bahn jo kunne gå ind og overtage. Det ville løse nogle af problemerne med alle de små konkurrerende selskaber, men samtidig ville vi få samme problem som man har på elmarkedet med få store selskaber, som selv kan sætte deres priser – en slags karteller, siger Mikael Nyberg.

Dyrt monopol på flytoget

Som eksempel på hvad et monopol kan betyde, henviser han til Arlandabanen i Stockholm. Flytoget til Arlanda er et privat monopol gennem 40 år, og her koster en billet 260 kr. Med SJ koster en billet til Uppsala – en dobbelt så lang strækning – kun 80 kr.

Hvilken rolle kan fagforeningerne spille i genopretningen af det kaos, jernbanedriften har udviklet sig til?

- I starten var SEKO – eller Statsansattes forbund, som de hed før – jo positive overfor privatiseringen. De mente, at med en liberalisering kunne SJ også gå ud og konkurrer i Europa og få flere strækninger osv. Men i dag har de skiftet

Dette diagram viser stigningen i indirekte omkostninger forbundet med jernbanedriften i Sverige set i forhold til producerede antal tog km. Når det illustreres på den måde, er det svært at forstå, hvordan en liberalisering af jernbaneområdet overhovedet kan virke som en god ide for nogen.

holdning og forsøger at bekæmpe privatiseringen, siger Mikael Nyberg.

Rettigheder og service ind i kontrakterne

Henrik Horup peger på, at Dansk Jernbaneforbund siden 2012 har haft et godt samarbejde med de borgerlige partier – ikke om at afskaffe privatiseringen, men om at sikre medarbejderrettighederne i kontrakterne.

- Det er lykkedes at få en rigtig god dialog om, hvordan man skaber en god jernbane selv om man liberaliserer.

Flere af de borgerlige politikere er enige med Dansk Jernbaneforbund i at man bør stille servicekrav i kontrakterne, og sikre den nødvendige finansiering. Vi skal gøre os klart, præcist hvilket produkt vi ønsker at købe.

- Hvis ikke politikerne er meget skarpe på, præcist hvilke krav man stiller til det produkt der ønskes, så ender det med at befolkningens og politikernes – og ofte også de ansattes forventninger ikke stemmer overens med det produkt som virksomheden kommer med når driften skal overtages. Skuffede politikere presser virksomheden og skuffede kunder presser de ansatte. Skuffede ansatte er der ofte ingen der tager sig af. Hvis ikke alle de elementer af en udbudsproces er håndteret, så kan det gå grueligt galt, og det ønsker vi ikke, slutter Henrik Horup.

OKTOBER 2014 • JERNBANE TIDENDE • 7

Nordjylland,

hvad nu?

Situationen for jernbanedriften i Nordjylland er først nu ved at blive konkretiseret. Lovgrundlaget for eventuelt at overdrage trafikkøberansvaret til Region Nordjylland er på plads, ligeledes er det ikke nogen hemmelighed, at Nordjyske Jernbaner har lagt en plan for eventuel drift, hvis lokaltrafikken i hele Nordjylland skal betjenes af virksomheden, men selve aftalen, er først ved at blive drøftet af parterne mens disse linjer læses.

8 • JERNBANE TIDENDE • OKTOBER 2014

Af Carsten Jokumsen Foto: Jørn Bailum Arbejdet udspringer af regeringens konkurrencepolitiske udspil fra oktober 2012, heri skriver regeringen: ”Med henblik på at opnå effektivitetsforbedringer og øget lokal indflydelse på lokaltrafikken, men med en forudsætning om at opretholde den forsyningssikkerhed, som DSB i dag leverer, vil regeringen gennemføre forsøg med at lade andre operatører end DSB overtage driften på lokale banestrækninger.

Målet er en mere sammenhængende lokal kollektiv trafik, hvor lokaltoget og busserne i højere grad kan tilpasses hinanden. Det forventes samtidig, at de lokale trafikselskaber kan drive den lokale banetrafik mere effektivt end DSB.” Af det Konkurrencepolitiske Udspil fremgår det også, at man forventer at Region Nordjylland og Nordjyllands Trafikselskab skal fungere som forsøgs region og forsøgstrafikselskab. At vi i Jernbane Tidende ikke har skrevet ret meget om Nordjyske Jernbaners eventuelle overtagelse af driften i Nordjylland skyldes det enkle faktum, at beslutningen om eventuelt at overdrage driften til Region Nordjylland ikke er truffet endnu, og vi har derfor ikke ønsket at viderebringe rygter og formodninger.

Det har også fået togfører og tillidsmand Jørgen Maach til tasterne.

Han skriver blandt andet i en mail til redaktionen: ”I den ellers udmærkede artikel om besøget ved Nordjyske Jernbaner omtales flere steder ”det kommende udbud af kørslen”. I min optik har en uskøn politisk studehandel om overdragelse af togkørsel i Nordjylland intet med ”udbud” at gøre. Det bør præciseres i næste nummer.”

Og i en opfølgende mail skriver han videre: ”Det kunne være fint med en dybdeborende artikel der belyser forløbet og de mange - skjulte - dagsordner og spørgsmål: • Hvad nu hvis regionerne nedlægges af en kommende borgerlig regering?

• Hvorfor er der ikke foregået en egentlig udlicitering fremfor en overdragelse?

• Hvad med de mange kunder som

fremover får ekstra togskifte på rejsen?

• Den forringede kvalitet fra Vendsyssel til og fra hovedstaden med 30 % færre direkte forbindelser?

• Har det haft indflydelse på DSBs ønske om at gennemtvinge enmandsbetjeningen ”koste hvad det vil”?

• Bliver DSB målt på samme kvalitet som øvrige operatører?

• Hvem stiller de økonomiske garantier for drift og erstatningsbefordring ved nedbrud og sporarbejde?

• Bliver det i sidste ende dyrere for skatteyderne?

• Kommer der til at køre nyindkøbte dieseltog under de kommende køreledninger?

• Hvem står for og betaler indkøb af materiel?

ning mellem Skørping og Frederikshavn, og at Regionen fastlægger: ”hvilke stationer som skal betjenes, driftsomfang og kvalitetsniveau:” Sagt med andre ord, så er det Regionen, der kommer til at definere, hvilken type togbetjening, der fremover skal være i Nordjylland.

Dette har vi ikke vidst før nu. Når aftalen er vedtaget handler det om at få en dialog i gang med Regionen om, hvilken kvalitet de ønsker for den nordjyske regionaldrift. Både staten og DSB har indtil nu ikke ønsket at drøfte situationen for de mennesker, der i dag varetager opgaver på de berørte strækninger. Både staten og DSB har således ikke ønsket at tage hul på den byld, der handler om at nogle mennesker faktisk vil blive berørt af

”Der er mange uafklarede spørgsmål endnu, og hele beslutningsprocessen omkring muligheden for at overdrage trafikkøberansvaret efterlader mange ubesvarede spørgsmål. Dette skyldes i høj grad, at det der indtil nu har været arbejdet med har været det overordnede lovregulerende arbejde, og først med en egentlig indgåelse af en aftale om overdragelse af trafikkøberansvaret vil rammerne falde på plads. Derefter skal Regionen stadig aftale detaljer med en eventuel operatør.”

• Forventer man at ansætte togpersonale til at varetage tryghed, komfort, kontrol osv?

• Når der udelukkende måles på ”udgift pr. kilometer” forventes det så at få indflydelse på kvalitet og service i DSB tog på samme strækninger?

Osv, osv … Håber vi kan få en kritisk gennemgang og belysning af hele den politiske studehandel.”

Der foreligger et udkast til en kontrakt mellem Staten og Region Nordjylland. Den er netop blevet offentliggjort i forbindelse med Region Nordjyllands behandling af aftalen på et regionsrådsmøde den 30. september.

Af kontrakten – eller aftaleudkastet, fremgår det, at Region Nordjylland vil blive betalt 64,5 mio. kr. for den årlige betjening af statens jernbanestræk-

denne aftale. Det har vi en forventning om at de vil være klar til, når først en aftale er indgået.

Rammer og muligheder

Man kan sagtens stille spørgsmålstegn ved de beslutninger og de signaler, der pt. har floreret, men faktum er at staten har bevæget sig indenfor de tilladte rammer, og derfor har vi ikke kunnet stille noget op. Spørgsmålet er også, hvad vi rent faktisk skulle have gjort? ’Kunne I så ikke have kæmpet imod?’ Kunne man spørge. Men kæmpet imod hvad? At andre end DSB skulle have mulighed for at betjene Nordjylland? Dansk Jernbaneforbund er jo ikke sat i verden for at arbejde for (eller imod) en bestemt virksomhed. Forbundets formål er at arbejde

OKTOBER 2014 • JERNBANE TIDENDE • 9

for medlemmernes arbejdsforhold og beskæftigelsesmuligheder, og som tidligere nævnt, så er der intet der indikerer, at der ikke skal køre tog i Nordjylland – det handler alene om hvordan og af hvem.

Serviceniveau og kvalitetskrav

Der er mange uafklarede spørgsmål endnu, og hele beslutningsprocessen omkring muligheden for at overdrage trafikkøberansvaret efterlader mange ubesvarede spørgsmål. Dette skyldes i høj grad, at det der indtil nu har været arbejdet med har været det overordnede lovregulerende arbejde, og først med en egentlig indgåelse af en aftale om overdragelse af trafikkøberansvaret vil rammerne falde på plads.

Derefter skal Regionen stadig aftale detaljer med en eventuel operatør.

Her vil vi se, hvilket serviceniveau Regionen mener de kan levere for den aftalte pris. Uanset om strækningen kom i regulært udbud, eller blot bliver givet til en operatørvirksomhed, som vi forventer det sker i dette tilfælde, så vil staten få det produkt de betaler for - hverken mere eller mindre. Det er jo dem der sætter rammen.

Et af formålene med at gøre tingene på denne måde fremgår direkte af aftaleudkastet. Her står: ”Overdragelse af ansvaret for den regionale togtrafik er et forsøg, der jf. regeringens konkurrencepolitiske udspil fra 2012 sigter på at skabe: 10 • JERNBANE TIDENDE • OKTOBER 2014

• øget lokal indflydelse, • øget sammenhæng i lokal kollektiv trafik, • mere effektiv drift og • bevarelse af en høj grad af forsyningssikkerhed Decentraliseringen af trafikkøberansvaret opfylder disse delmål.”

Med den formulering ser vi, at Regeringen og Transportministeriet ønsker at slippe af med ansvaret for den kollektive trafik i Regionen – også jernbanedriften. Det er derfor rammerne er så løse. Der er et ønske om at indflydelsen og ansvaret skal overdrages til regionen. Derfor har vi endnu ikke haft nogen indflydelse på forhandlingerne, for det er kun rammer, der er blevet drøftet.

Opgaven overfor Region Nordjylland og en eventuel ny operatør bliver derfor at få fastlagt nogle ordentlige rammer, for det personale, der kommer til at varetage kørslen. Det arbejde vil Dansk Jernbaneforbund naturligvis forsøge at blive involveret i. De store rammer er på plads, da forbundet har overenskomst med KL, og dermed er Nordjyske Jernbaner dækket af overenskomst med forbundet.

Området er altså ikke ureguleret.

Ikke virksomhedsoverdragelse

Det fremgår af aftaleudkastet, at materiellet ikke følger med opgaven. Dermed kan Transportministeriet med

en EU dom i hånden (fra en lignende sag på busområdet) sagtens sige, at der ikke er tale om en virksomhedsoverdragelse. Dette gør de allerede indirekte, ved ikke at inddrage medarbejderbeskyttelsen i det aftaleudkast der foreligger. Derfor vil medarbejdere, der i dag udfører opgaver i Nordjylland for DSB, være omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.

Forbundet har overfor flere trafikpolitikere rejst den problemstilling, at de medarbejdere, der i dag udfører opgaver, der vil blive påvirket overdragelsen af trafikkøberansvaret til Region Nordjylland ikke er sikret den retsstilling, som man som lønmodtager har gennem virksomhedsoverdragelsesloven, og flere oppositionspartier har rejst problemstillingen overfor Transportministeren.

DSB har ikke ønsket at drøfte mulige fremtidsscenarier med forbundet endnu. Derfor ved vi ikke, hvordan DSB vil håndtere situationen. Nordjyske Jernbaner har oplyst forbundet om at de, hvis de får opgaven, har en driftsplan klar, og at de i så fald vil søge personale til at besætte de nye stillinger, som en sådan driftsplan vil kræve.

Hvilke personalekategorier og hvilket antal, kender vi ikke, da de endelige behov selvsagt vil dikteres af en eventuel kontrakt med Regionen, og den vil først kunne udarbejdes, når aftaleudkastet mellem Regionen og Transportministeriet er færdigbehandlet.

Om alt dette i sidste ende bliver godt eller skidt kan kun tiden vise.

Indtil videre, har vi ingen indflydelse haft på forløbet, og får det næppe, førend udfaldet af en ny trafikaftale for Nordjylland – med al sandsynlighed med Nordjyske Jernbaner som ny operatør på området skal drøftes mellem parterne – Nordjyske Jernbaner og Dansk Jernbaneforbund. Men de drøftelser kan ikke blive konkrete, før aftalerne mellem hhv. Staten og Region Nordjylland, Region Nordjylland og Nordjyllands Trafikselskab (som forventeligt kommer til at løse opgaven for regionen) samt Nordjyllands Trafikselskab og Nordjyske Jernbaner (som forventeligt bliver regionens foretrukne valg af operatørselskab) er underskrevet.

Login på hjemmesiden

Med den nye hjemmeside på www.djf.dk blev adgangskoder nulstillet.

Du kan derfor som standard logge ind med dit 7 cifrede medlemsnr. samt adgangskoden: DJFxxxx – hvor xxxx skiftes ud med dit eget postnr. For medlemmer bosat i Sverige er det midlertidige password = DJF Vi anbefaler at du ændrer passwordet til noget mere personligt. Skulle du opleve problemer med login er du velkommen til at kontakte forbundet.

DB Schenker Rail Scandinavia A/S

- søger stationsbetjente (togklargørere) Til hele landet, men primært til trekantsområdet (Fredericia, Vejle, Kolding og Taulov).

Kvalifikationer Vi forventer, at du er: - uddannet stationsbetjent (togklargører) og at du kan fremvise en gyldig helbredsgodkendelse fra Trafikstyrelsen Om jobbet

Om virksomheden DB Schenker Rail Scandinavia vil være den mest effektive og konkurrencedygtige udbyder af jernbanegodstransport i Danmark og vores medarbejdere er nøglen til vores succes. Vi er en virksomhed med erfarne, specialiserede og kompetente medarbejdere, som vi ønsker at blive ved med at udvikle og uddanne.

Yderligere oplysninger Ønsker du flere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte chef for Location Management, Jan T. Andersen på tlf.: 40 18 83 65 eller per e-mail: Jan.T.Andersen@dbschenker.com.

Ansøgning Vi holder samtaler løbende, så send os din ansøgning og cv snarest muligt og senest d. 1. november 2014.

Jobbet består bl.a. i: •

Klargøring af vogne og tog

•

Truckkørsel

•

Kørsel med rangerlokomotiv

•

Opløsning og oprangering af tog

•

Kundebetjening

Ansøgning, CV samt kopi af hhv. helbredsgodkendelse, eventuel lokomotivførerlicens og relevante uddannelsespapirer sendes pr. mail til hr.dk@dbschenker.com eller til DB Schenker Rail Scandinavia A/S, Att.: HR-afdelingen, Spotorno Allé 12, 2630 Taastrup.

Startdato Snarest muligt, men vi venter gerne på de rette.

Vi tilbyder Et job i en attraktiv virksomhed med ordnede ansættelsesforhold og løn efter overenskomst med Dansk Jernbaneforbund. Du får gode kolleger og indgår i et stærkt kolleganetværk med tæt kontakt til den daglige ledelse.

DB Schenker Rail Scandinavia A/S DB Schenker Rail Scandinavia A/S er Danmarks førende transportfirma inden for jernbanegods med omkring 204 ansatte. Vi er den miljørigtige transport- og logistikløsning til transport af gods over større afstande i korridoren mellem Skandinavien og det øvrige Europa. Vi har faciliteter mange steder i landet med hovedkontor i Høje Taastrup.

Vi tilbyder en række personalegoder som sundhedsforsikring og frugtordning.

Endvidere har vi en velfungerende og aktiv personaleforening.

DB Schenker Rail Scandinavia A/S er en del af Deutsche Bahn og er et joint venture-selskab, hvor 51 procent er ejet af DB Mobility Logistics AG, og 49 procent er ejet af det svenske jernbanegodsselskab Green Cargo AB.

PROBLEMET

med dieselpartikler

SKAL LØSES

Af Gunnar Lomborg, journalist

Ultrafine dieselpartikler har i årevis forurenet luften både inde i og uden for togvognene. Nu undersøger DSB problemets omfang.

Dieselpartikler har altid været kendt for at kunne give sygdomme og gener, og københavnerne har måttet leve med høje niveauer på de mest befærdede gader. Senere har det vist sig, at også de såkaldte ultrafine partikler findes i store mængder i udstødningen fra dieseltog, og det kan gå ud over helbredet hos tog- og banepersonale, der arbejder i eller i nærheden af togene.

For flere år siden kom det frem, at luften i regionaltogene – specielt i dobbeltdækkervognene som trækkes af MElokomotiver – er forurenet med ultrafine dieselpartikler, som kan være årsag til lungelidelser, hjerte-karsygdomme og kræft. Det var seniorrådgiver, ingeniør Kaare Press fra Det Økologiske Råd, som på eget initiativ foretog målinger i togene, efter at han havde fået henvendelser fra passagerer, der undrede sig over at der lugtede i dobbeltdækkervognene på Sjælland.

Ti gange så slemt som by-osen

Koncentrationen af ultrafine partikler landede helt oppe på 500.000 partikler pr. kubikcentimeter i den forreste vogn,

”I Københavns Lufthavn har med­ arbejderne fået anerkendt kræftsyg­ domme som arbejdsbetingede lidelser, og deres arbejdsforhold er på mange måder sammenlignelige med togperso­ nalets – faktisk er de niveauer, der er målt i dobbeltdækkervognene, højere end i lufthavnen.”

12 • JERNBANE TIDENDE • OKTOBER 2014

fordi udstødningen fra ME-lokomotivet endte i indsugningen på dobbeltdækkervognene. Det skal sammenlignes med, at mængderne i myldretiden på H. C. Andersens Boulevard i København – en af landets mest forurenede gader – lander på omkring 50.000 partikler pr. kubikcentimeter.

Professor Steffen Loft fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, har vurderet at niveauet af partikler er sundhedsskadeligt for personale, der opholder sig i længere tid i vognene.

Ingen grænseværdier

- Problemet er at der ikke er sat nogen grænseværdier for, hvor mange ultrafine partikler der må være, sådan som man har grænseværdier for mange andre sundhedsskadelige udledninger. De ultrafine partikler er et relativt nyt begreb, og der mangler valid forskning på de langsigtede virkninger.

Men Verdenssundhedsorganisationen WHO satte i 2012 dieselpartikler på listen over kræftfremkaldende stoffer, så alene det burde være nok til, at man tog problemet meget alvorligt, siger Steffen Loft.

Han har set de målinger, som blandt andre Kaare Press har foretaget, og understreger at niveauet i togene og på perroner er mange gange højere end på gaderne i København, hvor mange lastbiler kører med katalysatorer og filtre. Han vurderer, at togførere, der arbejder i dobbeltdækkervognene, samt personale på perroner og i værksteder er mest udsatte, ligesom banearbejdere i især tunneller.

Kan give alvorlige sygdomme

Steffen Loft mener at de ultrafine partikler kan føre til kroniske lungesygdomme, kræft og hjerte-karsygdomme, og så gerne at der kom strenge grænseværdier.

- I Københavns Lufthavn har medarbejderne fået aner-

Franciska Thomsen, arbejdsmiljørepræsentant i DSB, er dybt involveret i arbejdet med at kortlægge problemerne omkring dieselpartikler. Hun har stor interesse i at få klarlagt problemerne, for det er hende og hedes kolleger, der dagligt udsættes for risiko. (Foto: TGF John Schmidt)

kendt kræftsygdomme som arbejdsbetingede lidelser, og deres arbejdsforhold er på mange måder sammenlignelige med togpersonalets – faktisk er de niveauer, der er målt i dobbeltdækkervognene, højere end i lufthavnen. Så det er bestemt værd at undersøge, om der er bestemte personalegrupper, der har en forøget risiko. Vi skal jo trods alt leve med dieseltog i en lang årrække endnu, så jeg synes man skal forsøge med alle midler at nedbringe udledningen, siger Steffen Loft, som har noteret sig at DSB har forsøgt med filtre både på lokomotiver og i indsugningen til dobbeltdækkervognene. Filtrene har hjulpet, men det er ikke nok, mener professoren.

Han mener at DSB’s nyeste tiltag med at lade personale bære målere på en hel arbejdsdag er en god måde at kortlægge problemerne på. Det samme har man gjort hos brandmænd, som også er udsat for kræftrisiko, og der er generelt brug for grundigere undersøgelser, mener Steffen Loft, som foreslår at søge midler fra Arbejdsmiljøfondet, så det dels bliver en offentlig forskningsopgave, dels bliver undersøgt af uvildige forskere.

Måler personale over hele arbejdsdagen

I DSB er arbejdsmiljørepræsentant for togpersonalet, Franciska Thomsen, dybt involveret i arbejdet med at kortlægge problemerne omkring dieselpartikler. Det er hende og hedes kolleger, der dagligt udsættes for risiko, og derfor har hun stor interesse i at få klarlagt problemerne. DSB er netop gået i gang med over en periode at måle på de enkelte

Professor Steffen Loft mener at de ultrafine partikler kan føre til kroniske lungesygdomme, kræft og hjerte-karsygdomme, og så gerne at der kom strenge grænseværdier. (Foto: Center for Indeklima og Sundhed i Boliger)

”Koncentrationen af ultrafine partikler landede helt oppe på 500.000 partikler pr. kubikcentimeter i den forreste vogn, fordi udstødningen fra ME-lokomotivet endte i indsugningen på dobbeltdækker­ vognene. Det skal sammenlignes med, at mængderne i myldretiden på H. C. Andersens Boulevard i København – en af landets mest forurenede gader – lander på omkring 50.000 partikler pr. kubikcentimeter.” personalegrupper, og Franciska Thomsen har været med til at bestemme, hvilke personaler der skal bære måleudstyret.

- Vi, som arbejder i togene og på perronerne hver dag, har jo en ide om hvor problemerne er størst, så derfor får vi målt på perronerne i Århus og København, på togpersonale i dobbeltdækkervognene på Sjælland, på lokomotivførere og på værkstederne. Vi ved, at flere kolleger døjer med problemer, som kunne skyldes påvirkning fra dieselpartikler, men kun ved at måle kan vi får beviser og dermed argumenter til at få gjort noget ved problemet, siger Franciska Thomsen.

OKTOBER 2014 • JERNBANE TIDENDE • 13

Der skal gøres noget nu Hun peger også på, at målinger og forskning kan bruges fremadrettet, hvis det i årene fremover viser sig at kolleger får skader som skal anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, men først og fremmest er det vigtigt at der gøres noget nu.

Mistanken alene bør komme de udsatte til gode, mener hun.

- Der bliver talt om det her ude på arbejdspladserne, og selv om folk ikke er bange for at gå på arbejde, så ligger det alligevel i baghovedet. Derfor vil det være godt, hvis der allerede nu sættes effektivt ind. Det er ikke nok at DSB siger, at de overholder arbejdsmiljøloven. Det er jo en selvfølge, at firmaet gør det. Men når der er mistanke om at folk kan blive syge af at gå på arbejde, så må der gøres noget, siger Franciska Thomsen.

Hun peger på at ME-lokomotiverne formentlig skal fungere de næste ti år, fordi de noget mere miljøvenlige IC4 ikke kan erstatte de IC3, der skulle få kabalen til at op, så ME’er

kunne udfases. Men om løsninger er filtre, ”skorstensforlængere” eller nye motorer ved hun endnu ikke.

DSB samarbejder med forskere

DSB erkender selv, at der mangler viden om de ultrafine dieselpartikler, som er et relativt nyt bekendtskab. Der findes ikke grænseværdier for partiklerne, som der gør for mere kendte partikler som NOx’er mv, og derfor vil virksomheden i samarbejde med Københavns Universitet og med Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital måle på de ultrafine partikler og beslutte, hvordan man skal forholde sig til dem, fortæller direktør Lars Nordahl fra DSB’s arbejdsmiljøsektion.

- Vi mener det er vigtigt at måle for at se, hvor problemer er, og så bagefter forsøge at nedbringe partikeltallet. Derfor er vi begyndt at måle på personale i togene – specielt i dobbeltdækkervognene, hvor vi ved at problemet er værst,

Banedanmark har taget første skridt:

Teknologi kan løse problemer med dieselpartikler Banedanmarks medarbejdere udsættes for ekstremt høje koncentrationer af dieselpartikler fra troljerne. Et filter har imidlertid vist sig at reducere udledningen fra en trolje med 96 procent.

Af Gunnar Lomborg, journalist Foto: Carsten Jokumsen Også Banedanmarks folk kender til problemerne med ultrafine dieselpartikler. Arbejdet ude i sporene – og specielt i tunneler – betyder at medarbejderne udsættes for massive doser dieselpartikler, både fra DSBs lokomotiver og fra deres egne arbejdskøretøjer.

I 2013 målte seniorrådgiver i Det Økologiske Råd, Kaare Press – som er ingeniør med speciale i luftkvalitet – luften i Boulevardtunnelen på Banedanmarks opfordring. Det skete under kørsel med en trolje. Det var arbejdsmiljørepræsenKørestrømsmontør Henrik Mathiasen har siden 1998 vidst, at der var et problem. Nu er det efter 16 år lykkedes at monteret katalysator og filtre på den første trolje.

14 • JERNBANE TIDENDE • OKTOBER 2014

når lokomotivet trækker vognene. Alle ME’er har nu fået monteret emissionskit, og det hjælper noget, men tager ikke det hele. Partikeltallet falder med ca. 30 procent. Vi har også forsøgt med en katalysator, som tager 40 procent af partiklerne, men den øger til gengæld antallet af NOx’er, så det er ikke en god løsning. Desuden har vi i august 2014 monteret filtre i indsugningen til dobbeltdækkervognene, som igen tager omkring 40 procent af partiklerne, men som jo ikke hjælper på den udstødning, der kommer ud i naturen, på perroner osv., siger Lars Nordahl.

IC4 kan løse lidt af problemet

Han peger på at DSB har kontaktet Deutche Bahn, som har ombygget skorstene for at lede udstødningen andre steder hen. Det kan være en løsning, men løser heller ikke selve grundproblemet – at der udledes ultrafine partikler.

Han håber at nogle af ME’erne snart kan erstattes, når DSB

indsætter IC4 på 12 enkeltafgange mellem København og Kalundborg, men IC4 kan – som følge af deres velkendte problemer – ikke alene løse problemet.

Endelig kunne det være en løsning, at lokomotivet skubbede vognene i stedet for at trække. Det ville hindre at udstødningen gik ind i dobbeltdækkervognene, men er ikke teknisk muligt. Det ville kræve drejeskive i eksempelvis Kalundborg, mere mandskab og tage flere timer for hvert tog, og så skrider køreplanerne alvorligt.

- Når vi får resultaterne af målingerne, får Københavns Universitet og Det Økologiske Råd dem til vurdering. Så vil vi bruge det til at planlægge, hvad vi skal gøre ved problemet fremover. Vi vil gerne løse det her, men vi må have præcise målinger på, hvor problemet er og hvor det udgør en fare, understreger direktør Lars Nordahl.

Sådan ser katalysatorudstyr for omkring 500.000,- ud. Den tager ca. 96 % af de farlige partikler.

Troljen med det nye udstyr er i same omgang blevet malet, så resten af troljen matcher den nye katalysator. Nu er målet at endnu flere troljer skal igennem samme tur.

tant Henrik Mathiasen, som havde fået igangsat undersøgelsen, og den viste at antallet af ultrafine partikler i flere tilfælde landede helt oppe omkring de 500.000 partikler pr. kubikcentimeter.

der udfører arbejde i Boulevardtunnelen udsættes for et ekstremt højt niveau af dieselpartikler. Dette gælder både på vej til tunnelen i troljen og under arbejde på toppen af troljen. Niveauet er sundhedsskadeligt og bør hurtigst muligt reduceres markant”, hedder det i konklusionen af undersøgelsen.

Alarmerende højt

Troljerne, som Banedanmarks personale arbejder med, har typisk to store dieselmotorer. En til kørsel og en til arbejdsfunktioner, og begge bruger megen diesel til det krævende arbejde med de tunge redskaber.

Resultatet blev sammenlignet med arbejde på Metroarbejdspladser, i Lufthavnen og på gadeplan, og det var alarmerende højt. ”Af målingerne fremgår med al tydelighed, at ansatte

Vidst det siden 1998

Det kom ikke bag på kørestrømsmontør Henrik Mathiasen, som siden 1998 har vidst, at der var et problem.

Dengang var det blandt andet i den kommende Øresundstunnel, hvor han krævede en batteridrevet trolje, og faktisk fik gennemført kravet, så Banedanmark i år 2000 havde verdens første batteridrevne trolje.

OKTOBER 2014 • JERNBANE TIDENDE • 15

- Men mere skete der ikke, før vi i 2010 oplever at flere og flere kolleger klager over kvalme og hovedpine efter arbejde med troljerne. Så går der nogen tid, hvor vi prøver at gøre ledelsen opmærksomme på problemerne, men uden særligt held. I 2013 fik vi Arbejdstilsynet ind på sagen, men problemet er jo, at der ikke findes grænseværdier for de ultrafine partikler, siger Henrik Mathiasen.

Blev dårlig af løvfaldskørsel

Efter målingerne fra Det Økologiske Råd i 2013 står det klart, at der er et problem. Og Henrik Mathiasen oplever på egen krop, hvordan dieselosen påvirker.

- Jeg kørte løvfaldstur mellem København og Helsingør, og der fik vi det dårligt, Vi måtte stå med hovedet ud af vinduet for at få frisk luft, men jeg måtte til sidst tage på skadestuen, hvor de da også målte et forhøjet kuliltetal i blodet. Det kan jo ikke være sundt, og det var endda i fri

luft, siger Henrik Mathiasen, som også har vænnet sig til at holde vejret, når han ude i sporet passeres af et diesellokomotiv.

Filtre kan måske løse problemet

Han har igennem årene forsøgt at få ledelsen til at tage problemet alvorligt, men måtte selv finde en løsning. I foråret 2014 fandt han et firma, som kunne montere en slags katalysator og filtre på motorerne. Banedanmark monterede udstyret på en trolje – det koster omkring en halv million kroner – og målinger har vist, at filtret tager op til 96 procent af partiklerne.

- Det er jo noget der kan mærkes, og vi forsøger nu at overbevise ledelsen om, at vi skal montere filtre på vores øvrige troljer. I første omgang her i København men på sigt i hele landet, for problemerne er jo ikke begrænset til os i København, siger Henrik Mathiasen.

Dansk Jernbaneforbund opfordrer:

Sammen skal vi bekæmpe dieselsvineri Dansk Jernbaneforbund går aktivt ind og bakker medlemmerne op i arbejdet for at bekæmpe de farlige, ultrafine dieselpartikler. Det arbejde kan kun udføres i tæt samarbejde med virksomhederne.

Af Gunnar Lomborg, journalist Det er Dansk Jernbaneforbunds opfattelse, at der er en sundhedsrisiko ved de ultrafine dieselpartikler, som mange af Dansk Jernbaneforbunds medlemmer dagligt udsættes for i forbindelse med deres arbejde. Derfor skal udledningen af farlige partikler begrænses mest muligt, mener såvel forbundshovedkasserer Kirsten Andersen som faglig sekretær Per Helge Christensen.

- Det er vores medlemmer, der går i dieselosen i otte timer om dagen, og selv om der ikke eksisterer grænse-

16 • JERNBANE TIDENDE • OKTOBER 2014

værdier endnu, så bør tvivlen komme dem til gode. Derfor vil vi nu kræve, at der gøres en indsats for at nedbringe udledningen af partikler og at vores medlemmer beskyttes mod de ultrafine partikler, siger Kirsten Andersen.

Der skal forskes mere

Dansk Jernbaneforbund har fulgt sagen om ultrafine dieselpartikler gennem flere år, og har også drøftet sagen med de forskellige områdegrupper rundt om i landet. Forbundet opfordrer til at der snarest forskes mere i betydningen af de ultrafine partikler, ligesom der skal sættes gang

i foranstaltninger, der kan hindre at medarbejderne udsættes for de skadelige partikler.

- Vi vil holde fast i en løbende kontakt med Arbejdstilsynet om problemet og vi vil tale med vores samarbejdspartnere i LO og udveksle erfaringer – eksempelvis med chaufførområdet og ansatte i Lufthavnen, hvor man har sat partikelforurening på dagsordenen. Den erfaringsudveksling er meget vigtig for at vi ikke skal gøre de samme erfaringer gang på gang overfor de enkelte virksomheder.

Vi vil også tale med vores samarbejdspartnere i Norden og Europa gennem NTF og ETF, siger Per Helge Christensen.

Dansk Jernbaneforbund vil også tage kontakt til Branchearbejdsmiljørådet (BAR) for Transport og Engros om eventuelt at udarbejde en pjece om dieselproblemerne.

Pensionistsektionen – Hvad er det?

DJ Pensionisternes Sektion er et fagligt fællesskab og netværk for tidligere ansatte, ægtefælle/ samlever ved jernbanen.

Man behøver i sit aktive arbejdsliv ikke at have været medlem af Dansk Jernbaneforbund, blot man ved indmeldelse i Pensionistsektionen opfylder kravet om faglig tilknytning til jernbanen gennem tidligere beskæftigelse.

DJ Pensionisternes Sektion er ikke en fagforening.

Vi oplever nogle gange, at personer, som tidligere har været ansat ved jernbanen, og som derfor er medlemmer af Pensionistsektionen, selv om de stadigt er erhvervsaktive, tror, at de kan få faglig hjælp og vejledning til deres nuværende job. Det kan de ikke.

Der kan vi alene henvise til den faglige organisation, der organiserer personalet på den nuværende arbejdsplads.

DJ Pensionisternes Sektion skaber rammerne om en aktiv pensionisttilværelse med løbende kontakt til gamle kollegaer. Hvis du tror, at medlemskab af DJ Pensionisternes Sektion er noget for dig, kan du altid tage kontakt til foreningen ved at sende en mail til kasserer Lone Agri: agri1947@gmail.com

FLYTNING Hvis du flytter, skal du huske at melde flytning direkte til os. Vi modtager ikke automatisk oplys­ ninger om adresse­ændringer.

Send en mail til dj@djf.dk eller ring på tlf. 36 13 25 00 kl. 9-16.

Den rette farve på kasketten Billedet af Henry Bæk Kristensen, som blev bragt i sidste nummer af Jernbane Tidende har medført nogle kommentarer. Især fordi vi skrev, at Henry på billedet var vist i fuld togføreruniform.

Af Carsten Jokumsen ”Men grøn er da ikke en togfører farve? Den er da rød!”

Sådan har det lydt fra mange læsere. Men nej, uniformen er god nok. Og det er titlen også, for det er togføreruniformen Henry Bæk Kristensen er iført på billedet.

Ved indførelsen af K74, hvor bl.a. timekørsel over Storebælt blev indført, blev der også introduceret en ny uniform. For at fejre dette, blev nogle af de første personaler, der skulle ud at køre, foreviget på DSBs initiativ. Derfor kan billedet dateres meget præcist til 26. maj 1974 Den nye brune uniform var blevet suppleret med farvede betræk efter funktion, og togførernes farve skulle nu være grøn. Det havde designerne bestemt, for farven passede godt til den smarte brune uniform. Det faldt imidlertid en anden personalekategori for brystet, da de mente at den grønne farve repræsenterede deres område. (Den grønne farve var ellers farven for pakmestre indtil 1958, hvor den personalekategori blev udfaset).

En ’kommission’ blev nedsat og efter mange lange drøftelser, måtte designerne se sig slået af intern DSB politik fagkategorierne imellem. Det blev besluttet, at farven for togførere fremover skulle være … rød. Men i en begrænset periode i midten af 1974 på omkring 4-6 måneder, var grøn den officielle farve for togførerne, og billedet af Henry Bæk Kristensen afspejler dette.

OKTOBER 2014 • JERNBANE TIDENDE • 17

Redaktionel kommentar:

Kamp om bloktilskud og lokalbaner Danske Regioner har igen bragt bloktilskuddet i spil med den begrundelse, at Regionerne ønsker bedre mulighed for selv at kunne prioritere mellem bus eller togtransport. Rationalet er, mener de, at de mister penge (altså bloktilskud), hvis de ønsker at lukke en lokalbanestrækning i en given region.

Af Carsten Jokumsen Foto: Paw Wulff Kyllesbech Danske Regioner bringer ganske givet den holdning med sig ind i den arbejdsgruppe indenrigsministeriet i sommers nedsatte. Arbejdsgruppen skal se på bloktilskudskriterierne for Regionernes udviklingsområder herunder kriteriet vedr. ’antal kilometer privatbanespor’. En arbejdsgruppe, der består af embedsmænd fra indenrigsministeriet samt politikere fra Regionerne kan næppe siges at være jernbanefagligt tung. Hvis man, som nogle måske kunne tro, skulle vælge at inddrage repræsentanter fra Trafikselskaberne, ja så er det heller ikke en garanti for at sikre jernbanens stemme i udvalget.

Økonomi før sammenhæng

Det er da også primært med afsæt i økonomi at diskussionerne pågår, blot er det fortvivlende at se, hvorledes netop de store linjer i den offentlige transport således ignoreres. Dette hænger meget dårligt sammen med regeringens ellers ambitiøse holdnin-

ger til fx den nationale jernbanedrift.

Regionerne ser kort sagt stor på de store sammenhænge i den nationale transport.

I Dansk Jernbaneforbund finder vi netop, at den nuværende ordning er skruet fornuftigt sammen, da ingen region så at sige kan ’spekulere’ i at nedlæge lokalbaner. Får de mulighed for det, vil der netop opstå en skævvridning mellem bus og bane, i det det pludseligt bliver lukrativt for regionen at lukke en bane og erstatte kørslen med busruter. Det var netop på den baggrund, at bloktilskuddet i sin tid blev skruet sammen som det blev. Staten ønskede ikke at overdrage beslutningskompetencen om den enkelte lokalbanes fremtid til regionerne (dengang Amterne). Det har flere gange siden vist sig at være den rigtige beslutning.

Bloktilskuddet gives jo netop for at støtte banedriften. Derfor håber vi i Dansk Jernbaneforbund ikke, at regionerne ’tjener’ penge på bloktilskuddet, for så har de jo netop ikke anvendt midlerne på den tiltænkte måde. Det så vi fx i Region Syd, da de

”For det første, så ydes bloktilskuddet netop som et driftstilskud, så hvis der kan genereres et overskud ved at nedlægge en bane, så har regionerne ikke anvendt bloktilskuddet efter hensigten. For det andet, så bliver regionerne nødt til at acceptere, at lokalbanestrækningerne ikke kan betragtes ud fra snævre regionale interesser. Lokalbanestrækningerne må nødvendigvis ses i sammenhæng med resten af landets transportløsninger, da disse jernbane-strækninger i høj grad skal betragtes som forlængelser af de nationale, tværregionale jernbanestrækninger.”

18 • JERNBANE TIDENDE • OKTOBER 2014

ønskede Vestbanen afviklet i for nogle år siden.

Bloktilskud som gevinst

Om bloktilskuddet siger Danske Regioner: ”I dag står kriteriet ’Antal km privatbaner’ i vejen for at regionerne eksempelvis kan lukke baner og erstatte disse med busser, såfremt dette bedre kan betale sig og vil give den bedste service.

Kriteriet er påvirkeligt af regionernes prioriteringer, hvilket man normalt ikke anbefaler, når man sammensætter sådanne kriterier. Der er eksempler på, at regionerne har været nødt til at opgive planer om at lukke baner og omlægge driften til busser, fordi tabet af bloktilskud vil opveje den økonomiske gevinst herved.”

Den argumentation fra Danske Regioners side er mildt sagt fræk, og viser netop, at lokalbanedriften ikke kan betros regionalpolitikere, der kun tænker i snævre lokale og regionale interesser. For det første, så ydes bloktilskuddet netop som et driftstilskud, så hvis der kan genereres et overskud ved at nedlægge en bane, så har regionerne ikke anvendt bloktilskuddet efter hensigten. For det andet, så bliver regionerne nødt til at acceptere, at lokalbanestrækningerne ikke kan betragtes ud fra snævre regionale interesser. Lokalbanestrækningerne må nødvendigvis ses i sammenhæng med resten af landets transportløsninger, da disse jernbanestrækninger i høj grad skal betragtes som forlængelser af de nationale, tværregionale jernbanestrækninger.

Regionerne vil gerne have pengene,

Vestbanen, her fotograferet før opgradering og indsættelse af nyt materiel´, er beviset på, at en lokalbanestrækning kan blive en succes. Vestbanen blev reddet trods regionspolitiske forsøg på at lukke banen.

men de ønsker ikke banerne. Den argumentation bør landets folketingspolitikere ikke falde for, når bloktilskuddet og lokalbanernes fremtid drøftes.

Vi gør hvad vi kan

Dansk Jernbaneforbund har skrevet til Økonomi og Indenrigsministeriet vedr. manglen på jernbanefaglig ekspertise i arbejdsgruppen vedr. kriterierne for tildeling af bloktilskud baseret på ’antal km privatbanespor’.

Desuden håber vi også at få vakt Transportministerens interesse, da en nedlæggelse af fx Tølløsebanen vil være et decideret tilbageskridt for mange af de planer og strategier for den offentlige transport, som Transportministeriet er nedkommet med de senere år.

Dansk Jernbaneforbund vil sammen med ’Rådet for bæredygtig trafik’ holde økonomi- og indenrigsministeriet fast på, at en eventuel ændring af kriterierne for tildeling af bloktilskud ikke må få indflydelse på, hvor lukrativt en lokalbanelukning bliver for den enkelte region. Ligeledes vil vi sørge for, at enhver beslutning, der kan få indflydelse på jernbaneområdet lokalt og regionalt vil blive forelagt transportministeren med en forventning om at denne forholder sig til problemstillingerne.

”Det er da også primært med afsæt i økonomi at diskussionerne pågår, blot er det fortvivlende at se, hvorledes netop de store linjer i den offentlige transport således ignoreres. Dette hænger meget dårligt sammen med regeringens ellers ambitiøse holdninger til fx den nationale jernbanedrift. Regionerne ser kort sagt stor på de store sammenhænge i den nationale transport.”

Lokalt engagement er altafgørende.

Uanset hvor mange kræfter vi lægger i dette arbejde, så er det altafgørende, at der lokalt kan engageres så mange mennesker som muligt. Facebookgruppen ’Bevar Tølløsebanen!’ er et godt eksempel på dette. Uden sådanne initiativer kan de lokale baner næppe holde stand alle steder i landet, for det er de lokale brugere og de lokale ansatte, der kender de lokale politikere, og ved hvor en effektiv indsats kan sættes ind.

Region Sjælland har nu kig på Regionstogs strækning mellem Tølløse og Slagelse, som et sted, hvor der kan spares penge, hvis blot de kunne få lov at bibeholde bloktilskuddet til banen.

OKTOBER 2014 • JERNBANE TIDENDE • 19

Delte meninger om fleksjob reformen

Den 11. og 12. september var Min A-kasses hovedbestyrelse, inklusiv suppleanter, og Faglig Udvalg samlet til konference om den nye beskæftigelsesreform. Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke, og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen var inviteret til at give deres bud på fremtiden – der bl.a. byder på en ny og mere sympatisk rolle for a-kasserne.

Af Maria Hamilton, Min A-kasse ”Endelig får vi nogle opgaver, hvor vi ikke skal være politibetjente, men advokater eller tillidsmænd for vores medlemmer i beskæftigelsessystemet.

Det er noget nyt, og det er vi glade for,” sagde Lars Christensen, direktør i Min A-kasse, i sit oplæg om den nye beskæftigelsesreform.

Også Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke, hæftede sig ved det positive og konstruktive i reformen. ”Vi skal finde vores rolle i det her og levere varen,” sagde han og håbede samtidig på mere flexibilitet i afviklingen af de mange samtaler med de ledige. Det er en del af den nye reform, at a-kasserne skal ud til

alle jobcentre i deres nye rolle som bisiddere. Det kan gå hen at blive en praktisk udfordring.

3 pinde i reformen

Det var svært for Mette Frederiksen at undgå snakken om de over 40.000 danskere, der er faldet ud af dagpengesystemet. ”Jeg tror på, at vi kan lave et smartere dagpengesystem, ” sagde hun og bevægede sig over til den nye reform, der i hendes øjne først og fremmest udmærker sig ved en grundlæggende tilgang til medlemmet, der bygger på tillid frem for mistro. ”Oven i det har vi flyttet rigtig mange ressourcer fra aktivering til uddannelse. Det er rigtig vigtigt, at a-kasserne presser på og bakker op

om, at de ledige får brugt de uddannelsesmuligheder der er, ” sagde hun opfordrende og direkte henvendt til konferencens deltagere.

Som den tredje vigtige pind i reformen placerede Mette Frederiksen ’et klogt samarbejde mellem a-kasserne og jobcentrene.

Er fleksjobreformen en succes?

På konferencen kom snakken også ind på fleksjobreformen, og der var stor forskel i opfattelserne hos beskæftigelsesministeren og organisationerne.

Reformen var en succes i Mette Frederiksens øjne – nærmere det modsatte i andres.

Den fleksjobreform, der trådte i kraft i januar 2013, skulle give øget fleksibilitet på arbejdsmarkedet og mulighed for at kunne blive der trods nedsat arbejdsevne. På konferencen henviste Mette Frederiksen til reformen som en succes, der netop sikrede en stor del danskere mod en fuldstændig udelukkelse fra arbejdsmarkedet.

Det er imidlertid ikke den virkelighed, særligt organisationer som Fængselsforbundet og Dansk Jernbaneforbund møder. Tvært imod kalder de det en umulighed at få oprettet statslige fleksjobs, og det fortalte de ministeren. Hun vil nu se nærmere på det forhold. Der var en klar fornemmelse i konferencelokalet af, at det er et løfte, hun vil blive holdt op på.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (Foto: Folketinget)

Verner Sans Kirk, Direktør A-kassernes Samvirke (Foto: Christoffer Regild).

20 • JERNBANE TIDENDE • OKTOBER 2014

Fleksjob forsvinder fra statslige arbejdspladser

Der var engang, hvor fastholdelse var en fast del af medarbejderpolitikken på statslige arbejdspladser. Sådan er det ikke mere. Fleksjob forsvinder, og medarbejderne er blevet afskediget længe inden de overhovedet kan komme i betragtning til et fleksjob.

Tekst & Foto: Carsten Jokumsen I nogle sektorer indenfor det offentlige er man glade for fleksjob ordningen, for her kan man sagtens finde opgaver, hvor en person i fleksjob kan udfylde en funktion 6-8 eller måske 15 timer om ugen. Hos fx DSB ser det ganske anderledes ud. Fleksjob som mulighed er stort set udraderet med beskæftigelsesreformen.

Hvor man tidligere kunne bruge fleksjob ordningen til at fastholde en medarbejder i faget, selv om den pågældende medarbejder måske kun kunne arbejde et beskedent antal timer om ugen, kan Dansk Jernbaneforbund konstatere, at beskæftigelsesreformen har skabt så langt et afklaringsforløb, at en statslig virksomhed som DSB giver op og afskediger medarbejderen længe inden et sådan afklaringsforløb er slut.

Det er den pågældende medarbejders hjemkommune, der skal godkende et eventuelt fleksjob, og der skal medarbejderen prøves i mange forskellige funktioner inden et fleksjob kan bevilges. Argumentet er, at vedkommende skal kunne arbejde så mange timer om ugen – funktionen er ligegyldig. Dermed forsvinder fastholdelses tanken bag fleksjob ordningen i sin oprindelige form.

Nu handler fleksjob i højere grad om fastholdelse på arbejdsmarkedet generelt, mens menneskelige hensyn i øvrigt fx fastholdelse i velkendt jobfunktion eller blandt gamle kolleger ikke spiller nogen rolle. Vores oplevelse har været, at personer med helbredsmæssige udfordringer er blevet ramt på arbejdsglæden i uoprettelig grad. Det er ikke længere muligt at sikre personerne deres oprindelige arbejde, som de jo har været glade for, og dermed også sikret den fortsatte kontakt til kollegerne.

Hvis fleksjob alene handler om at sikre, at alle yder en indsats, så er fleksjobreformen muligvis stadig en succes, men hvis personer med helbredsmæssige udfordringer skal opnå at finde fortsat glæde ved at blive på arbejdsmarkedet til trods for besværlige administrative processer og usandsynligt lange afklaringsforløb, ja så er et tvungent jobskifte og et farvel til kolleger og netværk en stensikker måde at bringe den pågældende i en yderligere afmagtsposition.

I Dansk Jernbaneforbund finder vi at fleksjobreformen har skabt yderligere stigmatisering af helbredsramte kolleger.

”Vores oplevelse har været, at personer med helbredsmæssige udfordringer er blevet ramt på arbejdsglæden i uoprettelig grad. Det er ikke længere muligt at sikre personerne deres oprindelige arbejde, som de jo har været glade for, og dermed også sikret den fortsatte kontakt til kollegerne.”

OKTOBER 2014 • JERNBANE TIDENDE • 21

Sociale medier – stadig en faldgrubbe Pas på med omtale af arbejdsgiveren på sociale medier. Uheldige bemærkninger, skarpe formuleringer eller ubetænksomme billeder kan være grund nok til advarsel eller afskedigelse.

Af Carsten Jokumsen Medarbejderes brug af sociale medier på internettet såsom Facebook, Instagram og lignende giver både den enkelte medarbejder og virksomhederne nye udfordringer. I Dansk Jernbaneforbund har vi helt konkret oplevet, at flere medlemmer har fået advarsler, er blevet sagt op og sågar bortvist på grund af ting, der er skrevet eller delt via sociale medier – typisk Facebook.

Og det er desværre langt fra altid, at vi kan stille noget op, fordi de ansættelsesretlige forpligtelser er blevet overtrådt.

Privat eller offentligt

Mange medarbejdere har svært ved at vurdere, hvornår kommunikation på internettet er af privat eller mere

22 • JERNBANE TIDENDE • OKTOBER 2014

officiel karakter i forhold til omtale af arbejdsrelaterede hændelser eller oplysninger, der har en relation til arbejdet eller arbejdspladsen.

Derfor anbefaler vi, at man ved enhver brug af sociale medier på nettet er særdeles påpasselig med sit sprogbrug. At man forholder sig til, hvem der er modtageren af de oplysninger, som lægges ud på nettet. Og at man overvejer risikoen for at sådanne oplysninger kan ende et sted, som i sidste ende kan skade den enkelte medarbejders forhold til arbejdsgiveren.

Tavshedspligt og loyalitetspligt

Anvendelsen af sociale medier stiller store krav til medarbejderne i relation til både loyalitetspligt, ytringsfrihed og tavshedspligt. Derfor har nogle virksomheder taget stilling til problemstillingerne og udfærdiget en politik for sociale medier, som sætter grænserne for det tilladelige.

Hvis virksomheden har en egentlig IT- og internetpolitik, skal man altid have læst den, så man kan tage sine forholdsregler, når der kommunikeres på medier via internettet.

I relation til loyalitetspligten har virksomhederne krav på, at

”Anvendelsen af sociale medier stiller store krav til medarbejderne i relation til både loyalitets­ pligt, ytringsfrihed og tavshedspligt. Derfor har nogle virksomheder taget stilling til problemstillin­ gerne og udfærdiget en politik for sociale medier, som sætter grænserne for det tilladelige. Hvis virksom­heden har en egentlig IT- og internet­ politik, skal man altid have læst den, så man kan tage sine forholds­ regler, når der kommu­ nikeres på medier via internettet.” medarbejdernes utilfredshed med fx ledelsesstilen rettes direkte til ledelsen og ikke formidles til andre end ledelsen på en sådan måde, at et fortsat samarbejdet mellem parterne vil være umuliggjort. Som ansat i en virksomhed har man en loyalitetspligt og overtræder man den, kan det få ansættelsesretlige konsekvenser i form af en advarsel, opsigelse eller bortvisning. Det gælder også, når man er på de sociale medier.

Grænserne for, hvad den enkelte har lyst til at dele med andre, er forskellige. Og ikke alle medarbejdere er opmærksomme på, at det ikke kun er vennerne, der læser med på Facebook.

Som tommelfingerregel skal man huske, at alt hvad man deler på sociale medier bliver delt videre af andre.

Man kan ikke styre indholdet. Og chefen læser med.

Hver sag er individuel

Retsstillingen er ikke sort/hvid, men afhænger i høj grad af de konkrete omstændigheder og det er fortsat vanskeligt generelt at afgøre, hvor grænsen går. Dog skal man opfatte sociale medier som et offentligt rum, og man bør derfor ikke betragte ting skrevet online som rent private ytringer.

Lav rente på et billån er ikke det samme som lav pris Vær opmærksom på skjulte gebyrer, før du forpligter dig

Billå GODE n på EKST R betin gelse A du Dans er medlem r, når k Jern bane af forbu nd

Som medlem af Dansk Jernbaneforbund får du al den hjælp, du skal bruge hos Lån & Spar. Billån kan nemlig være lidt svære at Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

gennemskue. En lav rente kan virke fristende. Men dertil kommer de forskellige gebyrer, der ofte bliver højere, hvis renten er lav.

Vi ser gerne papirerne igennem med dig. Så ved du, hvad det i sidste ende koster dig!

Men uanset, hvor langt du er i processen, vil vi gerne give dig nogle gode råd med på vejen. En guide til, hvad du skal være opmærksom på, når du kigger på ny bil.

Find guiden på lsb.dk/5gode

VIL DU HURTIGT VIDERE? Ring:

Ring 3378 1960 hvis du vil tale billån med en personlig rådgiver

Online: Gå på lsb.dk/djf og vælg ’book møde’.

Så kontakter vi dig

Møde med

rejseinspektøren I arbejdsskadesager, hvor der har været tale om en ulykke, handler det om at kunne dokumenterer ulykken og samtidigt, lægeligt at kunne dokumenterer, at der er følger efter ulykken – så skulle den ged være barberet.

24 • JERNBANE TIDENDE • OKTOBER 2014

Af Mikael Kristensen, Arbejdsskadesagsbehandler Ganske anderledes er det, når der er tale om arbejdsbetingede lidelser / erhvervssygdomme. Her skal man ud fra medicinsk viden kunne sammenkæde påvirkninger man har været ude for under arbejdet, med den lidelse man har fået konstateret, i et omfang man ud fra medicinsk erfaring ved er skadeligt.

Dels indhenter man oplysninger fra én eller flere speciallæger om lidelsen, og dels spøger man skadelidte om, hvilke påvirkninger / belastninger der har været, i hvilket omfang samt over hvor lang en periode belastningerne har været der, og om der har været

påvirkninger af lignende karakter privat eller på andre arbejdspladser.

Den besvarelse, der kommer, forelægger Arbejdsskadestyrelsen så for den eller de arbejdsgivere det handler om, så de kan forholde sig til de oplyste angivelser om belastninger.

I hovedreglen er der ikke de store uoverensstemmelser omkring belastninger og arbejdsmængde, men når det er tilfældet kan Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at man lader rejseinspektøren afholde et møde med sagens parter, hvor man gennemgår de punkter, hvor der er uenighed både teoretisk og praktisk.

Uenigheder og misforståelser Med mere end 20 års erfaring som

arbejdsskadesagsbehandler, har jeg nu været til mit første møde med rejseinspektøren, skadelidte og Banedanmark repræsenteret ved en Baneingeniør. Årsagen var, at der var divergens mellem de oplysninger om belastninger, som skadelidte mente at være udsat for, og de belastninger, som Banedanmark mente, at der kunne have været tale om. I bund og grund var uenigheden om, hvor mange meter spor man lavede i et givent tidsrum, og hvor mange belastende bevægelser man derfor var udsat for i den givne periode.

Denne sag omhandlede en anmeldt tennisalbue hos en sporteknikker. Tennisalbue kan forårsages af kraftfulde og repetitive, statiske eller akavede aktiviteter (fx baghåndsslag med ketcher og slagteri arbejde, hvor man ved båndet laver den samme bevægelse igen og igen). I mange tilfælde påvises tennisalbue uden sikker udløsende årsag.

Problemet med denne sag er, at Sporteknikeren ikke blot laver den samme bevægelse hele dagen, som man gør på et slagteri – men momenter af arbejdet er så belastende, at skadelidtes læge har anmeldt lidelsen med formodning om at lidelsen er forårsaget af arbejdet.

Sagen er så blevet forkludret ved misforståelser om, hvorvidt der er tale om spor eller skinner. Når der står, hvor mange meter spor der er lavet, er 100 meter spor så 200 meter skinner?

Desuden er der usikkerhed om, hvor mange meter der normalt laves på en vagt sammenlignet med, hvor mange meter, der kan laves i helt særlige tilfælde. Endvidere har skadelidte oplyst til Arbejdsskadestyrelsen, hvad han mener han har lavet af belastende arbejde forud for skaden, men da Banedanmark skal forholde sig til de oplysninger, svare man ud fra det arbejde, der er foretaget efter at skaden er anmeldt og efter at skadelidte er blevet sygemeldt. Det er disse forviklinger, der skal udredes af rejseinspektøren.

Arbejdsopgaver gennemgås

Rejseinspektøren indledte med at forklarede sagens parter, at da det i det konkrete tilfælde ikke var muligt at få oplyst helt præcise mål for samlede

kunne have fremkaldt en tennisalbue.

Efter en lidt træg start var der på ca.

2 timer opnået et resultat, som begge parter kunne enes om.

Efter denne mere teoretiske del af seancen, var det tid til en tur i marken, så rejseinspektøren med egne øjne og hænder, kunne se og føle på de værktøjer, bolte og bespændinger som bliver brugt ved udskiftning af skinner.

Vi var ude at kigge på banearbejde i både Fredericia og Kolding en sen torsdag aften / nat. Det vi koncentrerede os om, var udskiftning af de bolte, der holder skinne og svelle samlet, samt den skinnekørende skruemaskine og de belastninger det giver for albue / underarm at benytte maskinen. Rejseinspektøren prøvede fx at skrue med skruemaskinen.

”I hovedreglen er der ikke de store uoverensstem­ melser omkring belastninger og arbejdsmængde, men når det er tilfældet kan Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at man lader rejseinspektøren afholde et møde med sagens parter, hvor man gennemgår de punkter, hvor der er uenighed både teoretisk og praktisk.” belastninger, måtte man på mødet gennemgå de enkelte belastende arbejdsopgaver ved det pågældende job.

Herefter skulle de tilstedeværende søge at nå til enighed om, i hvilket omfang skadelidte havde været udsat for hver enkelt belastning, så både skadelidte og Baneingeniøren kunne acceptere udfaldet af de oplysninger, som vil ligge til grund for en afgørelse af sagen.

Vi startede med først at blive enige om, at arbejdet kunne opdeles i 9 underpunkter, og derefter hvor meget hvert underpunkt fyldte i arbejdstiden for en sportekniker. Derefter blev hvert enkelt underpunkt gennemgået for de belastninger, som muligvis

Opfølgning Rejseinspektøren vil nu komme med en rapport, hvor han beskriver de forhold, som er dokumenteret ved mødet. Denne rapport skal så danne grundlag for at sagsbehandleren i Arbejdsskadestyrelsen kan vurderer, om der i dette helt konkrete tilfælde har været tale om udsættelse for belastninger af en sådan grad, at det efter den medicinske viden og erfaring, der er tilgængelig i dag - kan forvolde den lidelse som er anmeldt.

Inden sagen kommer så langt vil rapporten dog komme til kommentering hos både skadelidte og Banedanmark, så vi sikrer at afgørelsen kan træffes på korrekt grundlag.

OKTOBER 2014 • JERNBANE TIDENDE • 25

@ veren Spørg socialrådgia Neuhaus på tlf: 3613 2513 eller Arabell Skriv eller ring til @djf.dk an til send en mail

n esagsbehandlere nsk da eller arbejdsskad til g eskade, så rin

t for en arbejd Har du været ud sa behandler Mikael arbejdsskadesags ds un rb efo an nb Jer 13 2514. Husk at kl 9-16 på tlf.: 36 ge da er hv – n se Kristen t rhedsrepræsentan orientere din sikke

Socialrådgiveren Arabella Neuhaus Tlf.: 3613 2513 E-mail: an@djf.dk

Digital post Af Arabella Neuhaus Nu nærmer tiden sig for at vi skal til at modtage al post fra det offentlige digitalt, og jeg håber alle medlemmer enten har fået oprettet en eboks / digital postkasse via http://www.eboks.dk/ eller via www.borger.dk. Du kan få hjælp på din lokale borgerservice eller dit bibliotek, hvor du også kan få en blanket, hvor du kan ansøge om fritagelse fra digital post.

Det er en god ide at sige nej til digital post, hvis du er utryg og uvant med at bruge computer – på den anden side skal man også overveje, om man skulle kaste sig ud i det, for det åbner

§

gsbehandler Arbejdsskadesa Mikael Kristensen kl 9-16 Træffes hverdage Tlf.: 3613 2514

jo også for mange muligheder. Det er en mulighed at søge et kursus i digital post, enten via din kommune eller ældresagen.

Man kan få både midlertidig fritagelse fra digital post, den varer i 2 år. Men man kan også få en, der er livsvarig.

Læs mere om digital post i Jernbane Tidende nr. 2/2014.

Mentor-ordning

Flere medlemmer, der er sygemeldt i længere tid, oplever at få tildelt en mentor af kommunen som led i en plan om at fastholde dem på arbejdsmarkedet.

Mentorordningen har eksisteret i nogle år, og der findes mange forskellige ordninger. En mentor kan være lønnet eller frivillig, men den type mentor, jeg her vil skrive om, er ansat af kommunen og aflønnet af denne.

Hvis man fx har været sygemeldt i længere tid, måske har mistet sit arbejde, kan kommunen foreslå at man får tilknyttet en mentor i forbindelse med et afklaringsforløb eller et ressourceforløb, hvor ens sag har været på rehabiliteringsmøde.

Mentorens rolle kan sige at være tosidig: Dels skal de følge den dagsorden, kommunen sætter op, hvor det overordnede mål som oftest vil være

Tandskader i arbejdstiden kan blive dyrt for den enkelte En tandskade i arbejdstiden kan blive dyrt for den enkelte medarbejder, man skal nemlig huske at rådføre sig med arbejdsgiverens forsikringsselskab inden en udbedring sættes i gang.

26 • JERNBANE TIDENDE • OKTOBER 2014

Af Mikael Kristensen, Arbejdsskadesagsbehandler Desværre ser vi til stadighed medlemmer, som efter en tandskade straks vælger at få udbedret skaden hos tandlægen.

Hvis den eller de tænder, der er blevet skadet ved en arbejdsulykke i

forvejen har været beskadiget fx ved tidligere plombering, kan det meget vel betyde, at man får dækningen af behandlingsudgiften nedsat eller at den helt bortfalder.

Det er derfor en virkelig god ide, at få en nødbehandling og et overslag fra tandlægen på, hvad det vil koste at få repareret tanden. Derefter kan man så

§§ en afklaring i forhold til arbejdsmarkedet. Samtidig er det mentorens opgave at støtte borgeren bredt. Det kan være med praktiske ting som fx almindelige daglige gøremål man kan have svært ved, hvis man har det dårligt fysisk eller psykisk. Det kan også være af mere psykisk karakter ved at lytte, at støtte med samtaler eller coaching, men det kan også være at gå med som bisidder hos fx kommunen eller lægen.

En mentor kan også blive ansat til at være med i en situation hvor man skal starte op på et nyt job eller et praktikforløb. En sådan mentor kan være en, man har i forvejen, men det er også muligt på en arbejdsplads at udpege en medarbejder som mentor, hvor kommunen så betaler medarbejderens løn for de timer, han/ hun fungerer som mentor.

Hvis man har været indlagt på en psykiatrisk afdeling eller har været i fængsel, har man også ret til en mentor når man ” kommer ud”.

Man kan næsten sige, at der ikke er grænser for i hvilke situationer, man kan få en mentor. Derfor er det værd at overveje, om det måske er noget, man kunne have gavn af og måske skulle tale med kommunen om.

Man er selvfølgelig også velkommen til at henvende sig til mig, hvis man ønsker at vide mere.

få afklaret situationen med arbejdsgiverens forsikringsselskab inden den endelige behandling sættes i gang.

Er man uenig med afgørelsen fra det pågældende forsikringsselskab, så kan afgørelsen forlanges forelagt for Arbejdsskadestyrelsen, der så vil træffe en afgørelse i sagen.

Senest har et medlem fået foretaget en tandbehandling til 12.000,00 kr.

Efter en uenighed om denne regning har Arbejdsskadestyrelsen afgjort, at forsikringsselskabet med rette kun skal betale 6.000,00 kr. De resterende 6.000,00 kom medlemmet dermed til at betale af egen lomme.

ARBEJDSSKADE

BAROMETER

2.960.187,72 kr.

10.848.283,00 kr.

2014

2013

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2013 medlemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 10.848.283,- Desuden blev der opnået løbende ydelser for 83.742,- pr. måned.

Her ses en oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jernbaneforbund i perioden 1. januar til 5. september 2014: Medlemmer

Erstatningstype

1

Tilkendt tilskadekomstpension

2

Erhvervsevnetab (kapital)

3

Erhvervsevnetab (løbende)

2

Behandlinger

14

Varigt mén

864.759,00

1

Privat forsikring

109.700,70

4

Via advokat

43.313,45

2

Svie smerte tabt arbejdsfortjeneste

71.688,00

1

Anden erstatning/ godtgørelse

30

Kapitalerstatning

Løbende erstatning

882.095,00 20.658,00 7.631,57

981.000,00 2.960.187,72

20.658,00

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

OKTOBER 2014 • JERNBANE TIDENDE • 27

PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61, 5210 Odense NV Telefon 20 95 36 37 dj.pens@talnet.dk Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@gmail.com

Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig, 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@bbsyd.dk Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionen skal sendes til Uffe Skov Pedersen.

Deadline for næste nummer: 1. november 2014.

Nyt fra bestyrelsen Af Uffe skov Pedersen På bestyrelsesmødet 15. september oplyste sektionsformand Poul Erik Christensen, at suppleant Leif Gjørup trækker sig på grund af sygdom. Poul Erik Christensen takker Leif for hans samarbejde med bestyrelsen gennem flere år.

Langtidsplanlægning

På et møde med Dansk Jernbaneforbunds ledelse er det besluttet at optimere et i forvejen godt samarbejde.

De fremtidige møder mellem pensionistsektionen og forbundsledelsen bliver lagt i faste rammer, og datoerne for møderne aftales et halvt år forud.

Det sker i erkendelse af, at det kan være vanskeligt at indplacere møder i et forvejen stramt program.

Derfor er det nu en glæde, at forbundsformand Henrik Horup allerede har takket ja til at deltage på sektionsmødet 20. maj i Fredericia 2015.

Langtidsplanlægning omfatter også sektions 100 års jubilæum 29. marts 2017. Der er nu skrevet kontrakt med gruppen Klaus og Servants. Der er indgået en forhåndsaftale med sangerinden Birthe Kjær. Hun vil dog ikke skrive under på en kontrakt før juni 2016, men hun har krydset dagen af i sin kalender.

Bestyrelsessuppleant Ole Husted Andersen deltager i sit første bestyrelsesmøde.

VIGTIGE DATOER • Sektionsmøde 20. maj 2015 i Fredericia.

28 • JERNBANE TIDENDE • OKTOBER 2014

Diverse nyt DSB’s administrerende direktør Jesper T. Lok har opsagt sin stilling og forlader DSB senest om et år.

Fra første juli i år er det blevet forbudt at ryge på DSBs og Banedanmarks arealer.

Siden midten af 1800-tallet har vingehjulet for mange danskere været symbolet på DSB. Det er nu slut. Vingehjulet er gledet ud af DSBs designprogram.

Dansk Jernbaneforbund og Dansk Industri har indgået en overenskomst for de kommende letbaner.

I starten af 2015 udsendes der et nyt medlemskort til medlemmerne af pensionistsektionen. Kortet vil denne gang være uden udløbsdato.

Fribefordring

Pensionistsektionen har holdt et møde med forbundsledelsen om blandt andet de ændrede regler for fribefordring. Der er flere ting, som man mener, halter, ved den nye ordning. Derfor blev det besluttet, at forbundet undersøger om der kan skabes nye muligheder for fribefordring til store arrangementer i pensionist regi.

De ændrede regler kan få stor negativ indflydelse på kommende arrangementer, eksempelvis årets sektionsmøde, medlemsmøderne og det kommende 100 års jubilæum i 2017.

Du vil blive løbende orienteret om udviklingen om emnet i bladet og på hjemmesiden.

Mindeord for Leif Gjørup

Tirsdag den 23. september 2014 afgik tidligere togfører Leif Gjørup ved døden. Leif blev 83 år.

Leifs karriere ved DSB startede som kedelpasser. Det var en stilling som senere blev nedlagt, og de blev tilbudt en stilling som togbetjent.

De kunne senere blive togførere, hvis de bestod diverse skoler. Dette gjorde Leif, og det var en glad og stolt person, der blev udnævnt til togfører. En stilling Leif havde, til han blev pensioneret.

Leif var en årrække formand for Trillefløjten, en forening for togfører.

For ca. 10 år siden blev han valgt til bestyrelsessuppleant i Dansk Jernbaneforbunds Pensionistsek-

tion, en tillidspost han bestred indtil få dage før sin død.

Jeg lærte Leif at kende, samtidig med hans valg. Det var på det tidspunkt, vi tog suppleanterne med i arbejdet. Leif var en stille og rolig person, der var meget taknemlig over at være en del af pensionistsektionens bestyrelse.

Tankerne går naturligvis til hans hustru Kirsten, og den øvrige nære familie. Æret være Leif Gjørups minde.

Poul Erik Christensen Sektionsformand

Invitation til medlemsmøde i Holbæk DJ Pensionistsektion afholder medlemsmøde i Holbæk den 19. november 2014 fra kl. 11:15 til 15:15.

Mødet afholdes i Holbæk Fritidscenter, Mellemvang 27, 4300 Holbæk.

Der vil være bustransport til og fra Holbæk station.

Ankomst til Holbæk fra København, Nykøbing F. og fra vest kl.10:37. Tog afgår fra Roskilde kl. 10:03.

Afgang fra Holbæk er 15:59 med ankomst Roskilde kl.16:32.

Alle medlemmer af DJ Pensionistsektion samt ægtefælle/ samlever er velkomne til at deltage.

På mødet orienteres om ”Rigets tilstand”. Under mødet vil sektionen være vært med formiddagskaffe og brød, senere en let frokost. Mødet afsluttes med kaffe og lagkage og sang.

Tilmelding er nødvendig og skal ske til sektionsformand Poul Erik Christensen - se tilmeldingskupon nedenfor.

Der er max. Plads til 150 deltagere, derfor er det efter princippet først til mølle.

TILMELDING til medlemsmødet i Holbæk den 19. november 2014 (Afskrift må benyttes) Navn:

Adresse:

Antal personer:

Medlemsnummer:

Ønsker bustransport fra Holbæk station og retur (sæt kryds) JA___ NEJ___ Det er vigtigt, at du tilkendegiver om du/I ønsker bustransport, også hvis du sender pr. mail.

Senest tilmelding er den 10. november 2014 til: Poul Erik Christensen, Turkisvej 61, 5210 Odense NV • e-mail: dj.pens@talnet.dk

(fremgår af medlemskortet)

PENSIONISTSEKTIONEN

Tage og Birthe Olsen på vej til årets sektionsmøde.

en opstilling på en ”Sportsliste” i byrådet, bl.a. fordi han nu var involveret i seks foreninger (her ikke alle nævnt!)

Fest i lokalerne

Tage Olsen ved

præcis, hvordan skruerne skal drejes – derfor har mange haft brug for hans assistance og overblik

Af Sara Klærke Da Dansk Jernbaneforbunds Pensionistsektion holdt årsmøde i foråret, havde Tage Olsen valgt at træde ud af sektionens bestyrelse efter 18 års deltagelse, bl.a. som leder af aktivitetsudvalget.

Sådan er jo vilkårene, når der kommer en dag, hvor alderen indhenter aktivitetsgrænsen, og tiden ikke mere er til de store armsving. Men med den bedste samvittighed kan Tage nu nyde sit velfortjente otium og mindes dengang i Fredericia, hvor han modtog stående ovationer efter smukke takkeord fra formand Poul Erik Christensen.

Smed og maskinarbejder I 1946 startede den femårige læretid som smed og maskinarbejder på Korsør Jernstøberi, og få år efter fik han 30 • JERNBANE TIDENDE • OKTOBER 2014

sit første tillidshverv som kasserer for lærlingeklubben. Som soldat blev han korporal i Hærens Tekniske Korps, skytsmekaniker osv. - og kollegernes talsmand. I 1952 kom så starten som håndværker på DSB Maskindepot i Korsør med varierende arbejdsopgaver, for eksempel fra klargøring af maskiner og personvogne og eftersyn af broklapper. Blev her valgt til klubbestyrelsen som kasserer.

I spidsen for roerne

Og Tage var vellidt og passede sine sager, også i fritiden i Korsør Roklub, hvor han roede kaproning og vandt Sjællands Mesterskab og dyrkede motionsroning morgen og aften, og langtursroning til Sydhavsøerne. Og hvad så -? Ja, så blev han formand for Korsør Roklub i 25 år og udnævnt til æresmedlem. Hertil kom en formandspost i GKR, (Gamle Korsør Roere) i flere omgange, og her også udnævnt til æresmedlem. I denne periode fik han Korsør Kommunes sportslederpris, men sagde nej tak til

Hjertebarnet var nok DSB Pensionisternes Lokalforening i Korsør, som har mange medlemmer, der trofast møder op til arrangementerne hver fjortende dag. Her var Tage formand i 15 år. I samråd med sin bestyrelse arrangerede han meningsfyldte møder eller udflugter. Der har for eksempel for nylig været en udflugt til ”Den blå planet”, og Tage smiler, når han fortæller om sidste sæsons afslutningsfest, kaldet ”De vilde roser” med underholdning af tre damer fra ”Bakkens Hvile”. Og så -? Ja, så blev han også udnævnt til æresmedlem dér. Den lokale forening har haft den glæde at kunne mødes i usædvanlig smukke lokaler, som faktisk har dannet ramme om Tage Olsens skolegang lidt tilbage i tiden, men nu ikke mere bruges til skole.

Danser moderne

Mens Tage nu sidder og opridser sit levnedsløb for mig, smiler han pludselig og siger: - Bagved mig med dette meget organisationsarbejde er min forstående hustru Birthe, som var min dansepartner i de unge år, hvor vi som sportsdansere vandt flere mesterskaber, bl.a. to gange Korsør Mesterskabet, og om tre år, om alt går vel, kan vi fejre krondiamantbryllup.

--Så er der kun lige at tilføje: I skulle bare se de to lidt ældre mennesker danse moderne og lette som fjerbolde flyve på lette fjed rundt i sådan noget jitterbugagtig noget!

Hjerne og alder Motion og variation styrker både hjerne og krop Af Uffe Skov Pedersen Nye ord og begreber dukker jævnligt op i sproget og i vores forståelse af verden og os selv. Et eksempel på dette er ordet hjerneforsker. Ikke at hjerneforskning i sig selv er noget nyt.

Mennesket har i århundreder forsøgt at forså hjernen og dens opbygning.

Det objekt der på en gang er tættest på os og længst væk.

Selv 1400-tallets universalgeni Leonardo de Vinci – der selv rummede historiens måske ypperste hjerne af alle – var hjerneforsker. Det var i en tid før køleskabet, derfor gjorde han følgende: Da han ønskede at studere hjernens dybe hulrum, udtog han hjernen fra en nyligt aflivet okse og injicerede det med smeltet voks (idet han omhyggeligt sørgede for at prikke et hul, således, at overskydende væske kunne sive ud). Da voksen var kølet og hærdet, skar han snit på snit i hjernevævet og afslørede dermed en naturtro model af hjernen.

Peter Lund Madsen

Geniet Leonardo de Vinci kendes i dag for meget mere en hjerneforskning.

Af vores tids hjerneforskere er Peter Lund Madsen den person, der åbnede mine øjne – og formentlig mange andres – for hjerneforskning. I dag er det et begreb, der i mange sammenhænge dukker op i medierne. Og på Google: En søgning på ordet hjerneforskere afslører på 0.31 sekund 221.000 links om hjerneforskere og hjerneforskning.

Og flere andre kombinationer med ord som hjerne, forskere og historie viser mange flere links. Det er dog en kompliceret affære at rede alle disse tråde ud. Vil man vide mere om

hjernen i et let fatteligt sprog, kan jeg anbefale Peter Lund Madsens bog Dr. Zukaroffs testamente, en sag på 549 sider. Så er man godt på vej.

Alder på nettet

Søger man på internettet på ordene hjernen + alder dukker en lang række artikler med brugbar viden op. Vidste du, at hjernen præcis som kroppen ofte kræver udfordringer i et ”fitnesscenter”? Variation og nye udfordringer er nøgleord. Det er ikke nok, at løse sin daglige krydsogtværs. Hjernes skal konstant bydes på nye udfordringer, så kan man selv op i en høj alder være på omdrejningshøjde med yngre mennesker.

Dovenskab er både kroppens og hjernes værste fjende. Det, der ikke bruges, sander til.

Bruger du din hjerne og krop aktivt hver dag, så styrker du dig selv.

Undersøgelser viser eksempelvis, at med daglig træning kan selv ”gamle” mennesker forøge deres muskelmasse og styrke koordinationsevnen.

Hjernen består af mere end to brikker

Hjernen går ikke i stå, selvom den bliver ældre, og selv om der bliver færre celler at gøre godt med, bevarer den evnen til at skabe nye forbindelser mellem de mange celler der stadig er tilbage. Og der er nok at tage af: Hjernen udgøres af 100 milliarder nerveceller + ti gange så mange støtteceller. Samlet set tyder det på, at der er flere hjerneceller i din hjerne, end der er stjerner i den galakse, mælkevejen, hvor du bor.

Og dog findes der ingen garanti.

Tab af hukommelse kan være genetisk betinget, men ny forskning viser også, at fysisk, mental og social aktivitet er et plus.

Træning og genoptræning

Meget tyder altså på, at kroppen og hjernes stimuleres af det samme: Med træning og variation, og at det aldrig er for sent at forbedre sig. Det er meget man selv kan gøre i hverdagen for at stimulere hjernen og kroppen.

Selv om man har en navigator i bilen, kan man stadig planlægge sine køreture efter et kort og kun bruge navigatoren som en facitliste. Det kan også være en god øvelse, at huske sine mest benyttede telefonnumre.

Afslutning

For en del år siden læste jeg om en undersøgelse, hvor forskere ville finde et fællestræk hos meget gamle mennesker og forstå årsagen til, at nogle mennesker bliver meget ældre end andre. Hvad var fællesnævneren?

Men forskerne kunne intet finde i hverken opvækst, arbejdsforhold eller lignende! Og dog var der alligevel en fælles nævner hos alle disse meget gamle mennesker: De var nysgerrige af natur.

4 gode råd: • Vær fysisk aktiv flere gange om ugen. Motion er med til at forbygge sygdomme – også dem der rammer hjernen.

• Hjernen holdes bedst i form, hvis den udfordres med mange forskellige former for hjernegymnastik.

• Sund kost har også stor betydning for hjernes almene helbredstilstand.

• Social aktivitet gavner livskvaliteten er med til at holde hjernen i god form.

OKTOBER 2014 • JERNBANE TIDENDE • 31

PENSIONISTSEKTIONEN

✔

Det sker Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokal­ forening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Esbjerg Tirsdag 18. november kl. 14: Sønderengen 3, Esbjerg: Julebanko: 3 spilleplader 60 kr. Ekstraplade 10 kr. Der spilles om ænder og andet godt sul. I pausen mel-

lem spillene serveres kaffe/te med brød.

Efter spillet serveres den traditionelle

Julefrokost. Drikkevarer er for egen reg-

ning. Pris for medlemmer 200 kr. Gæster

Pris. 150 kr. Bindende tilmelding senest

frokost: 3 stk. smørrebrød sammen med

kost. Bemærk adressen: Beboerhuset

Tilmelding.

7. november til Bodil eller Gurli.

Torsdag 11. december kl. 13: JulefroLumbyesvej 2, Fredericia. Vi har lokket

vores egen kok til i år at lave og servere en herlig julefrokost. Pris 200 kr. inklusive 1 øl/vand + 1 snaps. Bindende tilmelding senest 5. december til Bodil eller Gurli.

Helsingør

Onsdag 29. oktober: Fødselsdagsfest med lagkager.

Fredag 14. november: Hyggedag med start kl. 13. Medbragt mad eller bestilt

smørrebrød spises sammen. Bestillingsliste ved Karen.

Onsdag 26. november: Julebingo med gløgg og æbleskiver.

Fredag 12. december: Julefrokost med

start kl. 13. Medbring 1 gave pr. deltager.

Juleferie…

Fredag 9. januar kl. 15: Hyggemøde.

Horsens

250 kr. Bindende tilmelding 4. november.

Mandag 13. oktober: Hyggeeftermid-

marken 10, Esbjerg. Tlf. 75123186

velkomne. Tilmelding nødvendig.

Betaling kan ske på konto 5385-0243918 eller til Hans Jørgen Nielsen, Sønder/ 40367905. E-mail.: kassereren@

jernbanepensionisterne-esbjerg.dk

Søndag 7. til tirsdag 9. december: Juletur til Lübeck, som undersøgelsen i april viste et flertal for. Vi skal bo på Hotel

Nordic Lübecker Hof, som ligger 3 km. fra centrum med busforbindelser. Start fra

Museumspladsen kl. 8. På en rasteplads

undervejs giver foreningen morgenmad

dag i klubhuset kl. 14. Kaffe, hjemmebag og bankospil. Gaver til bankospil er

Torsdag 6. november: Ordinært møde.

Torsdag 4. december: Julefrokost i HB`s klubhuset kl. 12. Gaver til amerikansk

lotteri er velkomne. Tilmelding nødvendig.

Torsdag 8. januar: Ordinært møde og udlevering af års programmet.

Korsør

og en lille dram. Turen er med halvpen-

Torsdag 23. oktober: Foredrag ved

kr. for gæster. Tilmelding og betaling kan

store talent med den skønne stemme.

sion. Så frokost alle dage er for egen regning. Pris 2000 kr. for medlemmer. 2100

ske på konto 5385-0243918 eller til Hans Jørgen Nielsen, Søndermarken 10, Es-

bjerg. Tlf. 75123186 / 40367905. E-mail.: kassereren@jernbanepensionisterneesbjerg.dk

Fredericia Torsdag 30. oktober kl. 13:30: ”Tøj salg til rimelige priser” med Karina Dyhr.

Torsdag 13. november kl. 13:30: Julebankospil om ænder og rødvin til julen.

Torsdag 27. november kl. 13: Stiftelsesfest. (35 år). Vi spiser en to retters menu, og derefter får vi kaffe med småkager.

32 • JERNBANE TIDENDE • OKTOBER 2014

Ivan Liljebæk: Denne gang om Gustav

Winckler. Et musikalsk foredrag om det

Tilmelding: Torsdag 2. oktober: Pris: 50 kr. Lotteri i pausen.

Onsdag 29. oktober: Udflugt til

Naverhulen i Helsingør. Vi mødes på

Korsør Banegård kl.9 og kører med tog

til København, hvor vi skifter til toget til Helsingør. Torsten Agger orienterer om

Naverhulens historie og aktiviteter. Hvis deltagerantallet kommer under 20 per-

soner, forbeholder Naverne sig retten til

at aflyse arrangementet. Men vi håber på en stor tilslutning. Tilmelding: Torsdag 23. oktober. Pris: 50 kr., der omfatter

Taxa, indgang til Naverhulen, guide, samt

Naverne.

Torsdag 6.november: Banko. Husk

Torsdag 20. november: Folkedans. Et

interessant arrangement med Korsør fol-

kedansere, der fortæller om deres hobby.

Vi får en opvisning på nogle af de mange egnsdragter og, turdanse, som stammer fra Boeslunde. Der findes ikke turdans

eller egnsdragter fra Korsør. Foreningen giver kaffe og kage. Tilmelding: Torsdag

6. november. Pris: 20 kr. Lotteri i pausen.

Onsdag 26. november: Udflugt til Jul i Tivoli. Vi mødes kl. 15.00 på Korsør

banegård. Efter vi har set os mætte på

det flotte og julepyntede Tivoli, mødes vi i Påfuglen. Kl. 18.30 får vi serveret

Flæskesteg og ris a la mande. Tilmelding: 20. november. Pris: 200 kr., inkluderer indgang og spisning. Drikkevarer for egen regning.

Torsdag 4. december: Julebanko! Måske med lidt overraskelser. Husk tilmelding.

Torsdag 18. december: Juleafslutning med alt hvad julen står for: Julesange,

musik, historie, nissegæt, dans om jule-

træet, samt andesteg, brune kartofler og rødkål og ris alamande med to mandelgaver. Tilmelding: Torsdag 4. december.

Pris: 150 kr. Lotteri i pausen.

Torsdag 8. januar: Nytårsbanko.

Torsdag 22. januar: Nytårskoncert.

Husk tilmelding.

København

Onsdag 12. november: Vi besøger

Politimuseet, Fælledvej 20. Bus 4A kører på Nørrebrogade og bus 3A kører forbi Sct. Hans Torv og har stoppested her.

Vi mødes på SEBASTOPOL på Sct. Hans

Torv kl. 12 til bøf med pomfritter, bønner og bearnaisesauce inklusive 1 glas vin/

øl/vand. Kl. 13.30 er der rundvisning på Politimuseet, som ligger lige overfor. Vi

bliver vist rundt i 2 hold a´ 25 personer, så max 50 kan deltage. Pris: 200 kr. pr

deltager. Sidste frist for tilmelding: 6. no-

vember til Ellinor tlf. 44 94 96 15 eller til Aksel 36 46 59 20. Er der flere tilmeldte,

vil vi lave en ekstra tur på et senere tids-

punkt. OBS! Der gøres opmærksom på, at der er en del trapper på museet.

Fredag 5. december kl. 11: Julebanko

i Frederiksberg Hallens Restaurant. Da-

gens ret er flæskesteg samt risalamande

med mandelgave, 1 glas vin/øl/vand,

så vi kan få ris eller ros fra jer, da det er

28. november til Ellinor tlf. 44 94 96 15

og brød denne dag.

samt kaffe med julekringle. Pris 150 kr. pr. deltager. Sidste frist for tilmelding: eller til Aksel 36 46 59 20. PS. Vi skal

være færdige kl. 17 på grund af et andet

drag. Pensioneret overlærer Frederik

Næstved

Mandag 17. november kl. 14-17: Gløgg

skal ske i foreningen. Der serveres kaffe

arrangement i restauranten.

Fredag 31. oktober kl. 13: Banko med

Servering: Dagens ret, 1 glas vin/øl/

slutter vi dette års arrangementer med

Tirsdag 6. januar kl. 12: Nytårskon-

cert i Frederiksberg Hallens Restaurant.

vand, samt kaffe og kage. Fra kl. 13 til kl.

15 spiller Salonorkesteret nytårskoncert.

Pris: 200 kr. pr. deltager. Sidste frist for tilmelding: 30. december til Ellinor tlf.: 44 94 96 15 eller til Aksel 36 46 59 20.

Mandag 3. november kl. 14-17: Fore-

medlemmerne, der bestemmer, hvad der

de sædvanlige fine præmier.

Fredag 28. november kl. 12:30: Her

julefrokost, en lille svingom og masser af julehygge.

Forud for disse arrangementer vil der

blive sendt nærmere information ud til

Madsen: Spøg, alvor og musik i skolen.

Kaffe og hyggeligt samvær.

og æbleskiver. Husk tilmelding.

Tirsdag 25. november: Grænsetur, hvis

der bliver tilslutning, minimum 40 deltagere. Mere om det senere.

Mandag 1. december: Juleafslutning.

Spisning. kl. 13-17. Pris ikke fastlagt, se de fremlagte lister. Husk tilmelding.

Sønderjylland

vores medlemmer.

Onsdag 29. oktober kl. 14: Hyggeefter-

Tirsdag 21.oktober kl. 14: Banko!

Mandag 13. oktober kl. 14: Banko, kaffe

gerne fortælle en historie.

Tirsdag 25. november kl. 14: Jule-

Mandag 27. oktober kl. 17: Fælles-

Lolland-Falster

Tirsdag 4. november kl. 14: Remi viser film fra Ruslandstur. banko!

Tirsdag 9. december kl. 13: Juleafslut-

ning i Kikko.

Nordvestsjælland Torsdag 19. november: Sektionens

medlemsmøde i Holbæk Fritidscenter. se blad 5 vedrørende tilmelding.

Tirsdag 9. december kl.12: Julefrokost i Lersøcentret.

Tirsdag 13. januar kl. 14-17: Fælles-

sang med Irene i Lersøcentret.

Nyborg

Tirsdag 14. oktober kl. 14: Løvfaldsfest der startes med kaffe derefter et lille

banko: Chokolade, vin, snaps. til sidst 3

stk. smørebrød med en øl eller en vand.

Pris: 80 kr.

Tirsdag 28.oktober kl. 14: Bio Teknik kommer på besøg. Få et bedre helbred og smertelindring med Pulserende

Magnetfelt-terapi. Gratis kaffe og brød denne dag.

Odense

og amerikansk lotteri, Gæstebetaling 25 kr.

spisning og socialt samvær. Menu som

sædvanlig: Gule Ærter. Efter spisningen svinger vi danseskoene. Tilmelding

senest 13. oktober til Lone: agri1947@ gmail.com eller 22 41 89 67.

Mandag 10. november kl. 14: Banko,

kaffe og amerikansk lotteri, Gæstebetaling 25 kr.

Mandag 24. november kl. 14: Ju-

lebanko, kaffe og amerikansk lotter.

Sted og endelig pris på frokosten kommer senere.

Tirsdag 6. januar kl. 14: Generalforsamling! Forslag til behandling skal

være indsendt 14 dage før. Mød nu op,

drikkevarer og kaffe. Tilmelding senest

torsdag 20. november til Poul Frederiksen tlf. 74 67 89 76.

Planlagt mandag 19. januar: 20 års ju-

bilæumsfest. Nærmere herom i blad nr. 6.

Aalborg

Tirsdag 28. oktober kl. 13:30: Harald Pedersen fortæller om det at være biavler.

Tirsdag 18. november kl. 13:30: Ve-

ekstra plader 10 kr. pr. stk., to stk. 15,- kr.

gæstebetaling 25 kr.

igen året af med en dejlig medbragt

julefrokost, synger julesalmer og tager en svingom.

Mandag 12. januar kl. 14: Banko, kaffe og amerikansk lotteri, gæstebetaling 25 kr.

Mandag 26. januar kl. 16: Generalforsamling. Reserver dagen.

Ringsted

Afghanistan.

Tirsdag 9. december kl. 12: Julefrokost!

kost på Frøslev kro. Pris 175 kr. inklusive

Mandag 8. december kl. 13: Vi runder

sidegevinst til højre i gennemgående spil,

banko! Præmier med rødvin, ænder og gavekort. Tilmelding til Julefrokosten.

Onsdag 3. december kl. 12.30: Julefro-

sterkærets Kirkecenter. Spil på program-

Mandag 13. oktober: Sygeplejerske

Tirsdag 25. november kl. 14: Jule-

drikker kaffe og nogle af deltagerne må

Nyhed til årets julebanko – nu også med

Tirsdag 11. november kl. 14: Banko: Præmier gavekort, vin.

middag på Bov bibliotek. Vi synger lidt og

Anita Schlippe Rasmussen beretter om sit arbejde som udsendt i Litauen og i

Mandag 10. november: Pastor emeritus Jens Chr. Nielsen, der fortæller om et langt præsteliv på land og i by.

Struer

Mandag 20. oktober kl. 14-17: Pladespil. Kaffebord og socialt samvær.

met. Banko om jeres egne gavepakker à cirka 25 kr. To spilleplader er gratis,

Foreningen leverer fine gevinster til pladen fuld, samt gevinster til amerikansk

lotteri. Gratis kaffe. Medbring selv brød.

Tirsdag 2. december kl.12:30: Jule-/jubilæumsfrokost (30 år) på Skalborg Kro.

Lidt udvidet mad program inklusive to øl

eller vand samt to snapse. Ris à la mande med hele mandler. Vi har mandelgaver

klar. Til sidst kaffe med småkager. ”The

Lynnerups” er nok også med på ”noder-

ne” i år. Pris pr. person 250 kr. Tilmelding

senest 25. november på 40 75 84 76 eller 98 52 38 71.

Aarhus

Onsdag 22. oktober kl. 13: Film.

Onsdag 12. november kl. 13: Efterårsfest.

Onsdag 26. november kl. 13: Banko!

Onsdag 10. december kl. 13: Julefilm samt glögg og æbleskiver.

OKTOBER 2014 • JERNBANE TIDENDE • 33

VIGTIGT

hvis du har pension hos Sampension: Fremover skal post fra Sampension læses i den digitale postkasse på sampension.dk.

Dine kollegaer skal derfor logge ind med NemID på sampension.dk, hver gang der er nyt om pensionsordningen.

En sikker løsning

Hvert år er vores rådgivere i dialog med mere end 100.000 af de knap 300.000, som har pension i Sampension.

Med den digitale postkasse sikrer vi, at brevudveksling og anden dialog mellem medlem og rådgiver sker med høj sikkerhed. Det sker i det ”rum”, hvor medlemmet har et samlet overblik og nem adgang til seneste oversigt, pensionstjek og andre selvbetjeningsløsninger - det ser vi som en stor fordel.

Den offentlige digitale postkasse, som alle borgere skal have fra 1. november, kan alenebenyttes af det offentlige. e-Boks fungerer mest som arkiv, hvor den enkelte har adgang til breve, kontoudskrifter, lønsedler mv. Vi ønsker den optimale løsning for dialogen med medlemmet, hvor omkostningerne også begrænses. Her er det vores vurdering, at den digitale postkasse og kommunikation i øvrigt på sampension.dk er den bedste løsning.

Få besked, når der er ny post

Oplyser din kollega sin e-mail på sampension.dk, sender vi en mail, så snart der er ny post i den digitale postkasse.

Læs mere om postkassen på sampension.dk

Alternativerne

Med venlig hilsen Sampension

Vi er blevet spurgt, hvorfor vi ikke bruger den offentlige digitale postkasse eller e-Boks.

Rettelse: I sidste nummer af Jern­ bane Tidende skrev vi i reportagen fra Vestbanen fejlagtigt, at en unavn­ given gårdejer ved Dyreby Trinbræt var død. Det var forkert. En læser har gjort redaktionen opmærksom på, at gårdejeren blot er flyttet til Varde. Gård­ ejeren havde for vane at stille en julekurv ud jule­ aften til togpersonalet, som kørte den sidste tur.

Vi beklager fejlen.

34 • JERNBANE TIDENDE • OKTOBER 2014

JUBILARER

Jubilarer 40 år 16. december 2014 Stationsbetjent (Rangerfører) Kjeld Andreasen DSB Fredericia 1. januar 2015 Togfører Erik Sejersen, DSB Fredericia 18. januar 2015 Bygningsforvalter Bo Andersen, DSB København 1.februar 2015 Stationsbetjent Johnny Døring, DSB København 8.februar 2015 Lokomotivfører (K) Carsten Overgaard Rasmussen, DB Schenker 25 år 1.december 2014 Lokomotivfører Benny T. Kristensen DSB S-tog Togrevisor Lars B. Nielsen, Nordjyske Jernbaner 1. januar 2015 Lokomotivfører Henrik Lücking Hyttel, DSB S-tog Lokomotivfører (K) Jesper Bach Hansen, DSB Århus Lokomotivfører Ib Nielsen, DSB Odense

Lokomotivfører Arne K. Gøttrup, Lokalbanen, Hillerød Lokomotivfører (K) John Heilskov. DSB Struer Lokomotivinstruktør Henning Steen Christiansen, DSB Odense Lokomotivfører Jan Rønne Saxbeck, DSB S-tog Togfører Henrik Severin Skov, DSB Fredericia Lokomotivfører (Ks) Hans Christian Jahnsen, DSB S-tog Lokomotivfører (K) Torben Vestergaard, DSB Århus Lokomotivfører (K) Jørgen Schwartz, DSB Århus Lokomotivfører Flemming Unger, DB Schenker Lokomotivfører Søren Peter Olsen, DSB S-tog Lokomotivfører Kurt Rasmussen Thuse, DSB Struer Lokomotivfører (K) Henning Nordestgaard, DSB Struer Lokomotivfører (Ks) Kell Sørensen, DSB S-tog Lokomotivfører Michael Jørgensen, DSB Fredericia Lokomotivfører Henrik Andersen, DSB Odense Lokomotivfører (Ks) Benny Leif Christoffersen, DSB S-tog 11. januar 2015 Sikringsmekaniker Jan N. Larsen, Banedanmark 15. januar 2015 Lokomotivfører Allan Bo Pedersen, DSB S-tog 1.februar 2015 Togfører Susanne Engelbrecht Buhn, DSB København 8.februar 2015 Stationsbetjent Bo Helge Christiansen, DSB København

OKTOBER 2014 • JERNBANE TIDENDE • 35

PÅ

BAGPERRONEN

”Ret beset kan det da også opfattes som uforståeligt, at en ryger på Tureby Station, hvor billedet er taget, ikke må belemre sine omgivelser, mens et osende ME-lokomotiv og et MR-togsæt kører til perron. Her er der jo virkelig dømt partikelfest. Og hvad med fedme og overvægt? Man må jo stadig drikke øl og spise pøl­ ser, is og chokolade på perronen...”

Du kan ryge og rejse!

Men det gamle mundheld har ikke længere aktualitet ...

Tekst og foto: Jan Forslund (ikke ryger) Siden den 1. januar 2007 har det ikke været tilladt for hverken passagerer eller togpersonale at ryge på togrejsen.

Og fra den 1. juli i år tog DSB endnu et skridt i sundhedens tjeneste ved at udvide forbuddet til også at omfatte stationer og perroner. I den henseende er der ikke forskel på, om man nyder en cigaret på Hovedbanegården, på den yderste del af perronen i Alken eller i læskuret på det øde trinbræt Oddesund Nord på Thybanen. Næh - nu har piben fået en anden lyd!

Ifølge DSB har man folkestemningen med sig. Gennemførte undersøgelser blandt de rejsende viser, at flertallet af passagererne går ind for det nye forbud.

Men der er i undersøgelsen overraskende mange imod, også blandt ikkerygere. Ud over sundhedsaspektet er ét af DSBs argumenter, at rygere forulemper med andet end bare røg. DSB har opgjort, at man dagligt bruger næsten 50.000 kr. på at fjerne skodder m.m.

Hvad der næppe overrasker, roser Kræftens Bekæmpelse det totale rygeforbud ved togrejser. Organisationen har længe fremlagt beviser for, at udendørs rygning, forstået som passiv rygning for medrejsende, kan være lige så skadelig som indendørs rygning; især når røgen ikke kan slippe væk, fx ved en overdækning, et venteskur eller bare en væg.

Hvordan DSB nu vil håndhæve forbuddet er et åbent spørgsmål. Or-

densreglementet giver som bekendt de ansatte mulighed for at bortvise og evt. politianmelde rejsende, der ikke overholder reglementet, men så drastisk vil man næppe handle. En løftet pegefinger er vel nok. Selvjustits blandt de rejsende vil sandsynligvis også langsomt indfinde sig. Der vil nok blive skulet en del til en medpassagers sidste hiv på perronen i Ringsted, også selv om den stakkels passagers næste sug bliver hinsides perronen i Frederikshavn ca. fire timer senere.

ME-lokomotivet oser jo også…

Fortalerne mod det indførte rygeforbud var meget synlige i medierne, da sagen var hot. Selv blandt ikke rygere var der en vis forståelse for, at nu var man vist gået lidt for vidt. Og ret beset kan det da også opfattes som uforståeligt, at en ryger på Tureby Station, hvor billedet er taget, ikke må belemre sine omgivelser, mens et osende ME-lokomotiv og et MR-togsæt kører til perron. Her er der jo virkelig dømt partikelfest. Og hvad med fedme og overvægt? Man må jo stadig drikke øl og spise pølser, is og chokolade på perronen...

Med rygning er det så nok anderledes. Det fortæller sagkundskaben og erfaringerne. Det er ingen tilfældighed, at landets rygepolitik i de seneste årtier mærkbart har indsnævret mulighederne for at ryge i offentlige rum, og også på mange private virksomheder.

Rygeforbuddene begyndte på landets uddannelsesinstitutioner i halvfemserne. Siden fulgte kommunale og statslige arbejdspladser, og senest andre offentlige rum som fx restauran-

ter, kroer m.m. I Danmark er 17 % af befolkningen rygere. De må nu, ud over den forøgede risiko for at pådrage sig alvorlige sygdomme, lægge krop til at nettet omkring dem yderligere strammes. Lovgivningen vil dog næppe i en tyveårig horisont nå sofaen derhjemme.

Hvad med medarbejderne og rygepausen i Odense?

For DSBs togpersonale vil det skærpede rygereglement sikkert blive godt modtaget; hvis altså man er ikke-ryger, hvad langt de fleste er. Mange togførere kan sikkert huske, da en tur gennem vognene nemt kunne afstedkomme hosteanfald og hovedpine, inden der kunne tages frisk luft ind ved førstkommende station. Også Lokomotivførerne kan berette om betydelige gener, når luften fra passagerafsnittene blev suget ind i førerrummet. Det er nu fortid.

Er man ryger er situationen alvorlig.

DSB tilbyder gratis rygestopkurser, men ellers er man som medarbejder overladt helt til egen last. Nu må der ikke længere tages en lille tiltrængt rygepause med uniformen på. Perronerne i Odense var ellers et sted, hvor både ansatte og passagerer havde tid til at tage et hiv eller to, mens toget holdt en lille pause. Nu er det forbudt for togpersonalet at tage en smøg, e-cigaret e.l. også uden for stationerne. Uniformeringen sætter grænsen, så det sidste sug hjemmefra skal tages inden uniformen findes frem.

På landets lokalbaner er reglerne mere lempelige. Det er naturligvis fortsat forbudt at ryge i toget under rejsen, men ude på perronerne er det tilladt at ryge på langt de fleste standsningssteder. Dog skal man i den forbindelse være opmærksom på, at der er en del lokalbanestationer, som har perroner fælles med DSB, fx i Vemb, Varde, Frederikshavn, Hjørring, Nykøbing F., Køge, Holbæk, Helsingør, Hillerød, Snekkersten m.fl. Her bør rygere altså tænke sig ekstra godt om, før de pulser løs.

At rejse er at leve. Og en rejse skal nydes. DSB havde engang et slogan, der dikterede ”ren rejse”. Det gik nu mest på rengøring i togene. Nu er vi så fri for skodder, røg og pibekradsende rygere.

Hvem ved, måske bliver det en dag også muligt at nyde rejsen uden mobilsnak, dieselos m.m. ...