JT 02/2015

04 Kvittede jobbet og tog på cykel gennem Afrika 08 Et mareridt for Pernille og datteren 16 Afgørelsens time for Tølløsebanen er nær 22 OK15 resultaterne skal findes mellem linjerne

Jernbane Tidende MARTS 2015

Lokomotivfører Gustav Buck Knudsen sagde op for at cykle gennem Afrika.

I dag er han tilbage i førerrummet.

En samlet fagbevægelse både LO, FTF og AC stod sammen om at kræve mindstelønnen på statens område hævet. Desværre er Finansministeren mere eller mindre i lommen på DI (Dansk Industri). At de pludselig fik indflydelse på OK forhandlingerne på det offentlige område er beklageligt.

OK15 resultaterne skal findes mellem linjerne Overenskomstforhandlingerne er overstået, og når du læser denne leder, er afstemningsmaterialet med al sandsynlighed landet i din postkasse, hvis du er omfattet af forliget.

Der er denne gang en reel tro på, at reallønnen vil være sikret. På den baggrund alene er der grund til at være positiv i forhold til fremtiden generelt. Det ser ud til, at vi med langsomme skridt bevæger os mod bedre tider.

Svære forhandlinger på statens område

Når træerne alligevel ikke vokser ind i himlen, så skyldes det efter Dansk Jernbaneforbunds mening flere ting. For det første lykkedes det ikke med fælles front at få gennemført det der har gået under betegnelsen ’Lavtlønsprojektet’. Det var ellers en smuk tanke. En samlet fagbevægelse både LO, FTF og AC stod sammen om at kræve mindstelønnen på statens område hævet. Desværre er Finansministeren mere eller mindre i lommen på DI (Dansk Industri). At de pludselig fik indflydelse på OK forhandlingerne på det offentlige område er beklageligt.

For det andet er reguleringsordningen blevet svækket med den nye 80/100 model i statens favør.

Begge indrømmelser fra arbejdstagernes side vidner om svære forhandlinger, hvor finansministeren bestemt ikke var mødt op med gaveposen åben. Det er vi nødt til stadig at acceptere. Krisen er ikke overstået, men det lysner forude.

Samtidig har vi også opnået indrømmelser fra arbejdsgiversiden, og således er en række modkrav også blevet afvær-

2 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2015

get med de ovenfor nævnte indrømmelser. Det er i det lys resultatet skal ses. Det er derfor Dansk Jernbaneforbunds Hovedbestyrelse anbefaler et JA til OK15 resultatet til trods for nogle åbenlyser kameler, der skal sluges.

Kommunalt overskud

De ansatte ved lokalbaneselskaberne kan til gengæld være godt tilfredse med resultaterne denne gang. Der er givet stigninger, der procentvis er en smule større og fordelt mere jævnt. Det er de lokalbaneansatte vel undt, at de denne gang har fat i den længste ende, da de ofte har måttet se på at det forholdt sig lige omvendt. Vi skal jo huske på, at enhver fremgang for en gruppe indenfor vores fagområde generelt styrker hele området.

Det var ligeledes muligt at forhandle en pensionsstigning til de overenskomstansatte hjem, da forhandlingsudvalget var enige om at bruge de begrænsede lokale midler til kollektive forbedringer. I samme ombæring fik de tjenestemandsansatte et personligt tillæg af tilsvarende værdi, så alle ansatte fik glæde af midlerne. Igen er der tale om små skridt, men i den rigtige retning.

Derfor anser Dansk Jernbaneforbunds Hovedbestyrelse resultatet på det kommunal område som godt og anbefaler derfor et JA til resultatet.

side

4

side

Side 4: Kvittede jobbet og tog på cykel gennem Afrika Lokomotivfører Gustav Buck Knudsen tog ud på sit livs cykeltur: Afrika fra nord til syd. Den 45-årige mand, som har valgt at udleve sine drømme i stedet for at aflive dem af frygt for, hvordan det dog skal gå. Derfor sagde han jobbet som lokomotivfører på S-banen op for at tage på sit livs cykeltur: Afrika fra nord til syd - en tur på den tohjulede på godt 10.800 km.

Side 8: Et mareridt for Pernille og datteren Det var lidt af et mareridt for S-togsrevisor Anne Pernille Jensen, da hun oplevede at hendes 15-årige datter blev truet, efter at Anne Pernille Jensen havde skrevet en afgift til et par skolepiger.

Side 11: Computeren mangler arme, der er lange nok I kommandoposten på Københavns Hovedbanegård styres banegårdens togdrift manuelt. Ingen computer har endnu overtaget den komplekse drift, der sikrer, at operatørernes togproduktion opretholdes.

Side 16: Afgørelsens time for Tølløsebanen er nær Kampen om Tølløse banen er gået ind i en afgørende fase. Region Sjælland mangler penge og vil lukke banen, men er løbet ind i en voldsom folkelig modstand mod at lukke lokalbanen, der siden 1901 har kørt mellem Slagelse og Tølløse. Samtidig er der kræfter i gang på Christiansborg for at sikre banens

Jernbane Tidende 116. årgang Udgives af Dansk. Jernbaneforbund Ansvh.: Henrik Horup Redaktør: Carsten Jokumsen E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01 Layout: Rosendahls Schultz Grafisk Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk ISSN 0902-9710 (Papir) ISSN 2245-8166 (Online)

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Kommende deadlines: 11. maj – 27. juli – 14. september – 9. november

8

20

overlevelse. Tølløsebanen må ikke lukke, er de klare udmeldinger fra flere fremtrædende medlemmer af folketingets trafikudvalg.

Side 20: Interne magtkampe splitter den tyske fagbevægelse I Tyskland står man overfor en faglig kamp, der i yderste konsekvens kan koste fagbevægelsen livet. I bestræbelserne på at opnå dominans har fagforeningen EVG presset DB til at fremlægge en række aftaler for lokomotivførernes fagforening GDL, der vil overdrage GDLs forhandlingsret med DB til EVG. Side 22: OK15 resultaterne skal findes mellem linjerne Der er nu indgået forlig på det statslige og det kommunale område. Begge overenskomster er gældende for en tre-årig periode, og det er godt nyt for alle parter. Det giver ro og tid til at finde rytmen igen efter en række turbulente år.

Desuden: Side 18: Togføreren fra Fyn vil på Borgen Side 19: Samlet områdegruppe for stationspersonalet i DSB og DSB Vedligehold Side 22: OK15 forhandlingsresultat Side 26: De sociale sider Side 28: Pensionistsektionen Side 34: Jubilarer og meddelelser

Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen

Per Helge Christensen

Carsten M. Olesen Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Arabella Neuhaus Arbejdsskader: Mikael Kristensen

Åbningstider:

side

Man-tors kl. 9-16 Fredag kl. 9-15

DJ Ferie Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01 Åbningstider: Man-fre kl. 10-12

Om forsiden: Lokomotivfører Gustav Buck Knudsen tog ud på sit livs cykeltur: Afrika fra nord til syd. Men han kunne ikke få orlov fra DSB. Han forsøgte, men endte med at sige op, fordi de ikke kunne blive enige om at give ham friheden. DSB kunne ikke beslutte sig, og da turarrangøren så begyndte at rykke ham for et endeligt svar, sagde han op. Nu er han ansat som lokomotivfører igen. Da han kom hjem i maj 2013 var der ansættelsesstop, men lige pludselig søgte DSB igen lokomotivførere til at starte 1. marts 2014.

Og nu er han tilbage i tjeneste. (Foto: Carsten Jokumsen)

Kvittede jobbet

og tog på

cykel gennem Afrika

Lokomotivfører Gustav Buck Knudsen tog ud på sit livs cykeltur: Afrika fra nord til syd.

Af Gorm Grove Fotos: Gustav Buck Knudsen ”Frygt dræber drømme”. Et dødningehoved med korslagte knogler og den engelske tekst ”Fear kills dreams” pryder skrivebordet på lokomotivfører Gustav Buck Knudsens laptop. Meget betegnende for den 45-årige mand, som har valgt at udleve sine drømme i stedet for at aflive dem af frygt for, hvordan det dog skal gå.

Derfor sagde han jobbet som lokomotivfører på S-banen op for at tage på sit livs cykeltur: Afrika fra nord til syd - en tur på den tohjulede på godt 10.800 km.

– Jeg har altid godt kunnet lide at cykle, så jeg valgte at udfordre mig selv. Den 11. januar 2013 var der afgang fra Cairo i Ægypten, og fire måneder senere trillede jeg ind i Cape Town i Sydafrika ved 14-tiden, fortæller Gustav Buck Knudsen.

Det var ikke en tur for tøsedrenge, og man skal have hård hud et vist sted

for at gennemføre. Dagsetaperne var på gennemsnitlig 107 km, men det længste stræk på en dag var 207 km på en enkelt dag. Vejene var et kapitel for sig. Lige fra spejlblanke asfaltveje, der var bedre end nogen vej hjemme i Danmark, og til veje, der egentlig mere mindede om en grusgrav eller et stort mudderhul.

For at gennemføre den hårde tur skal man være enormt stædig. Man skal elske at cykle og så desuden have en kondition, der er i top. Gustav Buck Knudsen vedkender sig gerne at besidde alle egenskaberne.

Elsk din cykel

– Hvis du ikke kan lide at cykle, kører du træt i det. Så bliver det en rigtig lang og pinsom tur. Du kører femseks dage om ugen og har en fridag.

Nogle steder har du måske tre dages frihed, som da vi fx var på safari i Tanzania, og vi havde to-tre dage også ved Victoriavandfaldene. Ellers var der kun enkelte dage med frihed undervejs. For at deltage skal du have saddeltræning. Vi sad som regel på cyklerne de korteste dage tre-fire timer. De længste var på op til 12-14 timer, så du skal virkelig kunne lide at sidde i sadlen. Vi havde en mand, som aldrig rigtig havde cyklet før. Men han var til gengæld ultraløber på Canadas veteranlandshold. Han kunne uden problemer være med.

Inden man tager af sted, skriver

man under på, at man kan klare turen, og at man er sund og rask. Der er også aldersbegrænsninger. Ellers er der kun vaccinationer og visum, siger Gustav Buck Knudsen.

Tilbage i 2008 læste han om en cykeltur gennem Sydamerika. Den ville han godt have været med på, men turarrangøren fik ikke tilmeldinger nok, så den blev ikke til noget. Gustav Buck Knudsen skulle så vælge mellem Nordamerika og Afrika. Eftersom Afrika forekom mere eksotisk faldt valget på dette land. Det blev en rejse gennem golde ørkener i Sudan, forbi elefanter i Botswana og over frodige sletter og iskolde bjerge i Etiopien.

Der var 52 deltagere ud af omkring 80 i alt, der kørte hele vejen.

Nogle havde valgt kun at køre dele af turen. Ud over deltagerne var der tre chauffører i en ledsagende lastbil med bagage og reservedele, der var en kok og en medhjælper, en IT-mand, to cykelmekanikere, to sygeplejersker og endelig turlederen. Der var tænkt på alt, men det var også nødvendigt.

Dybe mudderhuller

– Jeg har kørt på veje, der var bedre end noget jeg nogensinde har kørt på herhjemme. Og jeg har kørt på veje, der er meget værre end noget jeg har set. Jeg kører ellers meget i skoven. Men dernede var der veje, der var væsentligt værre. Der var store mudderhuller, dybe grøfter og store

Hvis du ikke kan lide at cykle, kører du træt i det.

Så bliver det en rigtig lang og pinsom tur. Du kører femseks dage om ugen og har en fridag. Nogle steder har du måske tre dages frihed.

4 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2015

sten. Kineserne bygger mange steder veje dernede for at komme ind på markedet. Så giver de et stadion eller noget andet oven i. Så der bliver en del steder bygget splinternye veje, og de er superlækre at køre på, indtil de skal vedligeholdes efter 8-10 år. Så er de rigtig dårlige.

Gustav Buck Knudsen fortæller, at en typisk cykeldag for ham startede med morgenmad ved solopgang. Han stod som regel op før de fleste andre for at nyde solopgangen og en kop kaffe. Herefter blev alt pakket ned, cykeltøjet kom på, og de to drikkedunke blev fyldt op med energidrik eller vand. Så var alt klar til afgang inden morgenmaden. Aftenen forinden havde deltagerne fået rutebeskrivelsen for den kommende dag med højder, afstande og rutebeskrivelse. Så steg folk på cyklerne og kørte derudad, når de havde spist morgenmaden. Nogle kørte stærkt, mens andre kørte langsomt og tog den mere med ro. Men i løbet af en halv time eller tre kvarter havde alle fået spist, vasket deres ting op - og så af sted. Der blev ikke kørt i noget samlet felt, men Gustav Buck Knudsen kørte en stor del af turen med to englændere og en schweizer, som han fandt sammen med. Senere kom en canadier og en hollænder til. Nogle dage kørte man alene, hvis man ville det, andre dage med andre.

Det svingede meget efter humøret og ønsker.

Der var selvfølgelig også enkelte, der kom til skade undervejs. Èn brækkede albuen, en anden en skulder. En kvinde, der brækkede albuen, besluttede sig for at blive 14 dage et sted og ikke køre med de andre. Hun skulle så efterfølgende selv finde holdet og komme hen til det efter de 14 dage. På den måde kunne man også vælge ikke at ville køre en uge. Det blev mere udbredt omkring Namibia, hvor der var meget at se på, og der ventede hård

ørkenkørsel forude. Så blev deres cykler stillet op på bilen og de fik at vide, hvor holdet ville være om en uge.

Herefter var det deres eget ansvar at finde tilbage til holdet igen for egen regning.

12-13 liter vand om dagen

– Der ryger meget vand ned på sådan en tur. På de varmeste dage i Sudan var jeg oppe på omkring 12-13 liter om dagen plus salttabletter. Temperaturen var også oppe på 45-48 grader nogle dage. Vi cyklede også de dage, det var rigtig varmt. Men rejsearrangøren sørgede om eftermiddagen for, at biler hele tiden kørte rundt med vand til os. En dag løb jeg tør for vand fire-fem km uden for lejren. Jeg regnede det ikke for noget problem at nå frem, men jeg nåede at tørre helt ud i munden.

Jeg kørte med en klud om hovedet under hjelmen for at hindre sveden i at løbe ned i øjnene. Nu løb det i

stedet ned i nakken. Undervejs fik jeg ødelagt to kameraer. Det ene røg i en sandstorm, og det andet røg i Tanzania på grund af fugt, fordi vi kørte ind i monsunen med masser af regn. Det kamera man skal have med sådan et sted, skal være ekstremt holdbart.

– Vi kørte gennem Ægypten, Sudan, Etiopien, Kenya, Tanzania, Malawi, Zambia, Botswana, Namibia over til vestkysten og så ned til Sydafrika.

Etiopien var vanvittig flot. Det var som et varmt Toscana. I Etiopien fik vi en rød snor rundt om vores lejrplads.

Den gik man ikke inden for, hvis man var indfødt. Et par lokale gutter holdt dem på den anden side af snoren. Hvis de kom på den forkerte side forsvandt alt, hvad der var.

I Tanzania fik vi dårligt vejr. Det var noget af det smukkeste, jeg kørte i, men monsunen omdannede alt til pladder. Der havde vi nogle dage med store udfordringer. Der blev vi advaret mod busser. Når der kom en bus var

MARTS 2015 • JERNBANE TIDENDE • 5

Jeg har kørt på veje, der var bedre end noget jeg nogensinde har kørt på herhjemme. Og jeg har kørt på veje, der er meget værre end noget jeg har set. Jeg kører ellers meget i skoven. Men dernede var der veje, der var væsentligt værre. Der var store mudderhuller, dybe grøfter og store sten.

det med at komme væk fra vejbanen.

De giver ikke plads, fordi de kører med helt blanke dæk i mudderet, og de skrider derfor meget let ud til siderne, fortæller Gustav Buck Knudsen.

Med sig hjem fra turen havde han en masse nye venskaber over hele verden. Han har haft englændere på besøg, og han har været ovre at besøge dem, ligesom han efter hjemkomsten har været både i Schweiz og Italien.

Nu er der så småt ved at komme en tur til New Zealand på tapetet.

Nye venner alle vegne

– Hvis jeg kommer fx til Canada, har jeg bare at møde op. Mine cykelvenner bliver skuffede, hvis jeg ikke kommer, når jeg er der. Jeg er faktisk også blevet venner med dem, der var ansat af rejsearrangøren på turen.

En af dem bor i Equador nu. Da han

6 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2015

nåede til Sydafrika, havde han ikke råd til billetten hjem. Han kunne kun blive i Sydafrika i tre måneder, så det endte med, at han tog videre til Mozambique. Han er god til at arbejde med læder, og så lavede han en masse punge og tasker, som han solgte. På en eller anden måde fik han så sparet sammen til en flybillet, og nu er han så havnet i Ecuador. Han er canadier. Jeg har fået smag for det frie liv, og der er også nogen, der åbenbart lever mere frit end mig. Men jeg er ugift og har ingen børn, så jeg har også friheden ubetinget. Helt tilbage i 1980’erne begyndte jeg at rejse. Først i Nordsverige, så Indien og Nepal. Men det blev mere og mere cykling, der fik overtaget, da jeg begyndte at arbejde her hos DSB. Afrika var den første rigtige langtur, jeg har taget, siger han.

Er tilbage på jobbet

Selve turen ned gennem Afrika kostede omkring 80.000 kr. Hertil kommer

flybillet, lommepenge, mad og cykel, i alt omkring 120.000 kr. Derudover kommer der så tabt arbejdsfortjeneste.

– Jeg kunne ikke få orlov fra DSB. Jeg forsøgte, men det endte med, at jeg sagde op, fordi de ikke kunne blive enige om at give mig friheden. Det var måden at gøre det på. De kunne ikke beslutte sig, og da turarrangøren så begyndte at rykke mig for et endeligt svar, sagde jeg op, fortæller han.

Nu er han så ansat som lokomotivfører igen. Da han kom hjem i maj 2013 var der ansættelsesstop, men lige pludselig søgte DSB igen lokomotivførere til at starte 1. marts 2014. Og så kom han tilbage i tjeneste.

Næste drømmemål er Sydamerika.

Men det kræver en masse penge, som han ikke har sparet sammen endnu.

– Man skal ikke sige til mig, at der er noget, jeg ikke kan. Så bliver et en udfordring, jeg ikke kan sige nej til…

Lav rente på et billån er ikke det samme som lav pris Vær opmærksom på skjulte gebyrer, før du forpligter dig

Billå GODE n på EKST RA bet du er ingelser, når m Dans k Jern edlem af bane forbu nd

Som medlem af Dansk Jernbaneforbund får du al den hjælp, du skal bruge hos Lån & Spar. Billån kan nemlig være lidt svære at Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

gennemskue. En lav rente kan virke fristende. Men dertil kommer de forskellige gebyrer, der ofte bliver højere, hvis renten er lav.

Vi ser gerne papirerne igennem med dig. Så ved du, hvad det i sidste ende koster dig!

Men uanset, hvor langt du er i processen, vil vi gerne give dig nogle gode råd med på vejen. En guide til, hvad du skal være opmærksom på, når du kigger på ny bil.

Find guiden på lsb.dk/5gode

VIL DU HURTIGT VIDERE? Ring:

Ring 3378 1960 hvis du vil tale billån med en personlig rådgiver

Online: Gå på lsb.dk/djf og vælg ’book møde’.

Så kontakter vi dig

ET MARERIDT

for Pernille og datteren

Det var lidt af et mareridt for S-togsrevisor Anne Pernille Jensen, da hun oplevede at hendes 15-årige datter blev truet, efter at Anne Pernille Jensen havde skrevet en afgift til et par skolepiger.

Af Gunnar Lomborg Foto: Ole Johnny Sørensen Pernille, som hun helst vil kaldes, har været S-togsrevisor siden 2007. Hun har primært arbejdet på Sydbanen til Køge, og trods de udfordringer, der er på netop den strækning, har hun altid været glad for jobbet.

Men lige for tiden er hun knapt så glad. I januar var hun nemlig på ”patrulje” sammen med fire kolleger i civil, mens en uniformeret kollega billetterede.

- På et tidspunkt kommer to teenagepiger ind. De opdager den uniformerede kollega og forsvinder ned bag i toget for at undgå at blive taget. De har tydeligvis ikke billetter, 8 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2015

men opdager ikke at vi civile har spottet dem, fortæller Pernille.

Hun og kollegerne går ned mod pigerne og beder om billetter. Pigerne tilstår straks og udfylder blanketterne med deres egne navne og data uden at beklage sig. Pernille glemmer alt om situationen, som er lige som alle andre situationer, hun oplever hver dag på jobbet.

Episoden er ikke glemt

Men et par dage feter skete der noget.

- Min datter på 15 siger at hun er blevet ringet op af den ene af pigerne, som truer hende med at hun får bank, hvis ikke bøden bliver slettet. Det viser sig, at den ene af pigerne

Det ville være meget nemmere at håndtere, hvis det var mig selv, der var blevet truet. Den slags har vi et klart beredskab for og procedurer, vi skal følge.

Svært at gøre noget ved problemet Arbejdsskadesagsbehandler i Dansk Jernbaneforbund Mikael Kristensen kender Pernilles sag og er ked af, at der ikke kan gøres noget i den aktuelle sag.

- Pigen, som overfalder Pernilles datter, er jo under 15, og så er det de sociale myndigheder, der skal gribe ind. Og der synes jeg ikke at indsatsen er god nok. Jeg opfordrer selvfølgelig altid til at man skal anmelde sagerne, også når tingene handler om ens familie eller foregår i ens fritid, men jeg erkender, at myndighederne ikke altid kan eller vil gøre noget effektivt ved det, siger Mikael Kristensen.

Han har selv for nyligt haft en sag, hvor en togrevisor blev overfaldet i sin fritid, efter at han havde udskrevet en afgift, og når det foregår i fritiden er det svært at få anerkendt som en arbejdsskade – i modsætning til, hvis overfaldet sker på arbejdspladsen i toget.

- Vi står i mange tilfælde magtesløse, fordi vi blot får at vide, at vi skal ”gå væk” fra konflikter, samtidig med at vi bliver målt på hvor effektive vi er. Vi så gerne, at såvel, Dansk Jernbaneforbund som DSB og politikerne tog problemet mere alvorligt. Der er tale om mennesker, der i samfundets tjeneste udfører deres arbejde – på linje med politiet – og så oplever at de eller deres familie bliver truet. Det er ikke acceptabelt, siger Mogens Werner Grøndahl, som har skrevet til Transportministeriet om problemet.

Han håber at en ny voldspolitik og diskussionerne om den kan hjælpe på forståelsen ikke mindst fra politisk hold, for han oplever at flere og flere af hans medlemmer må opgive at gøre deres arbejde, når de risikerer at opleve repressalier i privatlivet.

Grænseoverskridende at true familien

Lokalgruppeformand for Togrevisorer på S-banen, Mogens Werner Grøndahl, har ligeledes kendskab til flere sager, hvor hans medlemmer har oplevet at blive antastet i fritiden. Han mener at det er grænseoverskridende, når familien – og endda ens børn - bliver truet, fordi et medlem har udført sit arbejde.

er hendes tidligere veninde, mens den anden er en pige fra et opholdssted, som hun ikke kender. Det er pigen fra opholdsstedet, som har fået mobilnummeret fra veninden, som jeg slet ikke genkendte, da jeg så pigerne i toget. Ellers ville jeg have ladet en kollega tage over, siger Pernille.

Datteren kan naturligvis ikke gøre noget ved tog-bøden, og det kan Pernille heller ikke. Datteren vil helst ikke melde truslerne, og de håber begge at hele sagen går i sig selv igen.

Men et par dage senere kommer der flere trusler. Nu på Facebook, hvor datteren får at vide, at ”de vil komme efter hende” og at ”hun skal kigge sig over skulderen”.

Overfald på Glostrup Station

- Vi er stadig i tvivl om vi skal melde det – jeg hælder til at vi skal gøre det. Men fem dage senere bliver det faktisk alvor på Glostrup Station. Her møder min datter, som er sammen med en gruppe veninder, de to piger fra toget – også de er sammen med en gruppe af både piger og drenge. Min datter bliver spyttet i ansigtet, revet i håret og sparket i både ma-

Min datter på 15 siger at hun er blevet ringet op af den ene af pigerne, som truer hende med at hun får bank, hvis ikke bøden bliver slettet.

ven og ryggen. Også en af hendes veninder bliver overfaldet på samme måde, fortæller Pernille, som siger at datteren helt tydeligt fik at vide, at det var fordi hun ikke havde sørget for at få slettet den afgift, hendes mor gav pigerne.

Pigerne får til sidst bragt sig i sikkerhed i en bus, og nu bliver sagen politianmeldt. Men trods gode viljer hos politiet kan de ikke gøre noget, da pigen der truer og overfalder dels er under 15, dels allerede er i de sociale myndigheders varetægt på sit opholdssted. Politiet tilbyder at Pernille og datteren kan deltage i et mæglingsmøde – men kun hvis den anden pige siger ja til det.

- Det er frustrerende at man ikke kan gøre noget. Min datter er fuldstændig uden skyld i det der er sket på grund af en afgift jeg har skrevet, og det er frygteligt som mor ikke at kunne beskytte hende, siger Pernille.

Der sker lidt

Pernille og datteren har talt med SSP-medarbejderen på skolen, hvor nogle af de drenge, der var med ved overfaldet,

MARTS 2015 • JERNBANE TIDENDE • 9

blevet truet. Den slags har vi et klart beredskab for og procedurer, vi skal følge. Men jeg mener at her er en slags ”hul” i lovgivningen, der betyder at det ikke får nogen særlige konsekvenser, når vores børn bliver truet eller overfladet af en mindreårig, siger Pernille, som også har været i kontakt med Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler om sagen.

Familien flytter

også går. SSP-læreren går aktivt ind i sagen, og kontakter også sin kollega på den anden piges skole, så han kan tage hånd om problemet der. Og opholdsstedet, hvor den truende pige bor, er også skredet ind med begrænsninger i hendes bevægelsesfrihed.

- Jeg er da glad for at der sker noget, men det ville være meget nemmere at håndtere, hvis det var mig selv, der var

Forbundet kan ikke gøre så meget ved den konkrete sag, da der ikke er kommet en politisag ud af den. Men Pernille får igennem DSB psykologhjælp til datteren, som stadig er bange for at gå i skole. Snart flytter familien væk fra området. Ikke på grund af sagen, men af andre årsager. Og så håber både Pernille, hendes datter og hendes mand, som også er S-togsrevisor, at de kan lægge sagen bag sig.

- Det værste i denne her historie er, at man står så magtesløs. Jeg har talt med vores arbejdsmiljørepræsentant om at tage det op i SI-gruppen, for der er vel andre, som har været eller kan komme ud for det samme. Også politiet oplever jo at de bliver truet med ”vi ved hvor dine børn går i skole” osv. så jeg håber da at nogle politikere måske kan se på, hvad der kan gøres, når vi på grund af at vi passer vores arbejde oplever at vores børn bliver truet eller overfaldet, siger Pernille, som sammen med sin datter har sagt ja til at deltage i et mæglingsmøde, hvis det kan komme i stand.

DU HAR OPGAVEN VI HAR LØSNINGEN Granzow A/S har leveret og serviceret industrikompressorer siden 1935 og været med

Granzow’s stilelige Rolls Royce servicevogn

i en rivende udvikling. Vi ved at kompressordrift forbruger energi og koster penge.

fra tiden med Københavns Trykluftselskab –

Derfor er det vigtigt både at vedligeholde og forebygge med effektive styringer – det

se mere på www.granzow.dk

giver miljøvenlige løsninger og i tillæg store driftmæssige besparelser.

Vi tilbyder Danmarks mest komplette program af oliesmurte og oliefri kompressorer, stempel-, skrue-, lamel-, lydsvage- og mobilkompressorer med alt i efterbehandling og overvågning. Kontakt os for et uforpligtende tilbud på tlf. 43 20 26 00 eller info@granzow.dk

10 •

.n t f u l k y r t . www

Ejby Industrivej 26 · 2600 Glostrup · T:     • Helge Nielsens Allé 6C · 8723 Løsning info@granzow.dk • www.granzow.dk • www.trykluft.nu JERNBANE TIDENDE • MARTS 2015

u

Nicolai Schou Smidt, der er sektionschef i Banedanmark for Trafikstyring Fjern, viser engageret rundt.

COMPUTEREN mangler arme, der er lange nok I kommandoposten på Københavns Hovedbanegård styres banegårdens togdrift manuelt. Ingen computer har endnu overtaget den komplekse drift, der sikrer, at operatørernes togproduktion opretholdes.

Af Gorm Grove Fotos: Ole Johnny Sørensen Lis Marie Jensen og Karen Louise Balling sidder og trykker på knapper oppe i Kommandopostens kontrolpanel på Københavns Hovedbanegård.

Med højre hånd trykker Lis på en gul knap, mens venstre hånd en armslængde væk trykker på en blå. Tog 1532 har nu fået grønt lys til at køre ind i spor 3 på hovedbanegården. Det er rent, gammeldags håndværk - ingen automatik her som ved de øvrige computerstyrede kontrolpulte, der styrer fjerntrafikken uden for Hovedbanegårdens område på Kommandoposten i Carsten Niebuhrs Gade.

Lis Marie Jensen og Karen Louise Balling er trafikledere på Kommandoposten. De skal bruge begge hænder

og nogle gange også have rigtig lange arme, når de betjener kontrolpanelet for at få de mange tog ledt ind og ud af Hovedbanegården ad de optimale spor.

Sammen med godt 80 medarbejdere i hele trafikstyring København, hvoraf 40 er trafikledere og 15 trafikinformationsmedarbejdere, udgør de holdet, der året rundt gør deres bedste for at holde togtrafikken i gang, så operatørernes togproduktion så vidt det er muligt bliver opretholdt rettidigt. Det sker i løbende radiokommunikation med lokomotivførerne.

Noget oldnordisk

I vores digitaliserede verden virker det noget oldnordisk, at nogen fysisk skal sidde og trykke på knapper for at give signaler til de mange tog. Men det er altså i dette tilfælde nødvendigt,

Det er håndkraft. 60.000 gange om måneden bliver der trykket på knapperne på Hovedbanegårdens kontrolpanel. og godt 60.000 tryk om måneden bliver det til. Fordi togreguleringen på Hovedbanegården er en meget kompleks størrelse, har man endnu ikke konstrueret en computer, der har kunnet overtage styringen fra det elektromekaniske system med trykknapper og relæer. Men det kommer, når kommandoposten for København til sin tid flyttes over i det nye TCC Øst (Traffic Control Center), som er under opførelse et langt stenkast fra den nuværende kommandopost. Denne overflytning vil ske omkring 2021 som den sidste i Danmark på grund af den høje kompleksitet på Hovedbanegården.

Der er ni spor på hovedbanegården.

Lis Marie Jensen sidder lige nu til højre for Karen Louise Balling og styrer alle de grønne signaler. Hun skal sørge

MARTS 2015 • JERNBANE TIDENDE • 11

for, at alle tog med passagerer i kommer til perron og kører ud igen. Hver eneste gang hun giver et tog signal, får det pågældende tog et mærke med en spritpen på de trykte køreplaner, som ligger i form af en stak A4 papirer ved siden af hende. Hen over et døgn giver det et pænt, stort papirforbrug.

Karen sørger for, at alle de tog, der tages ud efter morgenmyldretiden, bliver rangeret ud i rangerområdet, hvorfra de så igen skal sættes ind i eftermiddagstrafikken. Så de to kvinder kommunikerer ustandseligt med hinanden om, hvornår togene skal af sted. De eksekverer hele køreplanen.

Skal et tog eksempelvis af sted om 20 minutter, samarbejder de for at få toget helt op til afgang i et nærmere bestemt spor.

Bagved dem sidder Hans Kristian Pedersen, som er stationsbestyrer.

Forstået på den måde, at det er ham, Trafiklederne Lis Marie Jensen og Karen Louise Balling leder med trykknapperne togene ind og ud af Københavns Hovedbanegård.

Uddannelsen til trafikleder kræver is i maven Af Gorm Grove Det kræver ingen speciel baggrund udover folkeskolens afgangseksamen at blive uddannet til trafikleder, og det er meget specielt ved denne uddannelse.

Til gengæld skal du have is i maven, kunne multitaske og kunne samarbejde med andre i pressede situationer.

Selve uddannelsen varer 11 måneder, og den foregår internt i Banedanmark. ─ Det er de egenskaber, man besidder, der tæller. Vi bruger rigtig lang tid på at teste dem, vi gerne vil have til samtale. Hen over tre-fire dage tester 12 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2015

vi personlige egenskaber, simultankapacitet og hvor meget man kan håndtere i et presset miljø. Hvordan fungerer man i pressede situationer sammen med andre mennesker og med skifteholdsarbejde, fortæller sektionschef Nicolai Schou Smidt.

Til sidst skal eleverne helbredsgodkendes på Flyvermedicinsk Klinik på Rigshospitalet.

Kommer man igennem nåleøjet, bliver man ansat af Banedanmark som trafiklederelev, og så gennemgår man den interne uddannelse i 11 måneder.

Efter tre måneder er der en stopprøve. Og så er det knald eller fald.

Består man ikke den første gang, er man færdig med uddannelsen til trafikleder, og så bliver man afskediget.

Kommer man igennem, fortsætter man sit forløb, som meget handler om at være ude på de mindre stationer og prøve at trykke på knapperne, samtidig med teoriundervisning.

Efter 11 måneder går man til afsluttende eksamen, hvor man oftest får en case-opgave, hvor man skal simulere en masse øvelser, ligesom man bliver overhørt i op til to timer. Hvis man dumper den prøve, får man en chance til. Består man, er man garanteret ansættelse og job.

der har det sidste sikkerhedsmæssige ansvar for Hovedbanegården. Og så har han også alt det administrative arbejde. Det har de to trafikledere foran ham ikke tid til. På grund af arbejdspresset bytter de to foran ham stol hver anden time. Især i myldretiderne er der rigtig travlt, så der er meget fokus på kontrolpanelet. Hovedbanegården er særdeles speciel, for den er meget dimensionerende for rettidigheden i hele landet.

Også fjernstyringscentral

– Vi kører jo tog i en bestemt rækkefølge. Ændrer man den rækkefølge, skal trafiklederne meddele det til hinanden. Lige nu - kan jeg høre - ændrer man rækkefølgen fra Hovedbanen til Østerport. Så skal stationsbestyreren, Hans Kristian Pedersen, fortælle på Østerport, at rækkefølgen er ændret, fortæller Nicolai Schou Smidt, der er sektionschef i Banedanmark for Trafikstyring Fjern, København.

Det er Nicolai Schou Smidt, der engageret viser rundt i Kommandocentralen, som også samtidig er fjernstyringscentral. Han kender den som

sin egen lomme. Her styrer man fra forskellige computere strækningerne, der er delt op på områder: Østerport, selve Hovedbanegården, Glostrup mod Høje-Taastrup og Kystbanen samt Øresundsbanen til Sverige. Alle pultene er placeret på en lang cirkelrække, hvor trafiklederne sidder og følger toggangen og er klar til at gribe ind ved uregelmæssigheder.

Bagved trafiklederne sidder trafikinformationsmedarbejderne. Hvis trafiklederen sporændrer på Kystbanen, giver han eller hun informationsmedarbejderen besked, som så kalder ud over højttalerne på stationen og slår ændringen op på informationsskærmen.

Allerlængst til højre for dem alle sidder fejlretningskoordinatoren, Arne Madsen. Hvis der er fejl på et signal får Kommandoposten som regel en melding fra en lokomotivfører. Så får Arne Madsen aktiveret sikringsfolkene ude i marken. Hvis der er mange fejl i infrastrukturen, er det ham, som sammen med den vagthavende prioriterer opgaverne, så de vigtigste fejl bliver rettet først.

Og så kan der komme meldinger fra lokomotivførerne. Hvis de eksempelvis har set en hund løbe i sporet, ringer de ind til trafiklederen og fortæller det. Så er det trafiklederens pligt at underrette det næste tog om, at der skal køres med forsigtighed på en bestemt strækning. Så kan trafiklederen pludselig få travlt med at overtage styringen af systemet.

Vagthavende

Bagest i Kommandoposten sidder Nikolaj Nyholm Juhl. Han er vagthavende og uddannet trafikleder som de øvrige og operationel leder. Han har kontakten med Driftscenter Danmark, som er det sted, hvor Kommandoposten koordinerer med jernbaneselskaberne, fx DSB. Hvis DSB gerne vil have byttet materiel fra et tog til et andet, så bestemmer man det i Driftscenter Danmark. Så ringer driftscenteret Nicolai Schou Smidt peger på en detalje, mens trafiklederne Karen Louise Balling og Lis Marie Jensen betjener kontrolpanelet.

MARTS 2015 • JERNBANE TIDENDE • 13

Her er et overblik over Kommandoposten.

til Nikolaj Nyholm Juhl og spørger, om det kan lade sig gøre at bytte en stamme ud med en anden, hvis noget f.eks. ikke virker. Så finder Nikolaj ud af, om det kan lade sig gøre. I myldretiden kan det som regel ikke lade sig gøre, og så må operatøren finde på noget andet. Der kan også være fejl på et sporskifte på Hovedbanegården, og så ringer Nikolaj Nyholm Juhl til driftscentreret og orienterer om det.

Han har det store overblik, mens trafiklederne har deres pladser. Og så er han uddannet til at kunne sidde på alle pladser, for han kender det hele.

Trafikinformationsmedarbejderne sidder klar til at fortælle passagererne om uregelmæssigheder i togdriften.

Stort arbejdspres – Alle fjernstyringscentraler i hele landet har skærme hængende med oplysninger om forstyrrelser af togdriften.

Arbejdspresset er stort, når uventede situationer opstår. Tog holder stille, vi skal til at tage tog ud, og hvad skal togene bruges til, når de skal i gang igen. Først når vi begynder at få togene parkeret ude i vores klargøringsområde, falder der ro på. Og når vi starter trafikken op igen med fuld produktion, skal vi være skarpe sammen med lokomotivførerne. Hvor

I vores digitaliserede verden virker det noget oldnordisk, at nogen fysisk skal sidde og trykke på knapper for at give signaler til de mange tog. Men det er altså i dette tilfælde nødvendigt, og godt 60.000 tryk om måneden bliver det til. Fordi togreguleringen på Hovedbanegården er en meget kompleks størrelse, har man endnu ikke konstrueret en computer, der har kunnet overtage styringen fra det elektromekaniske system med trykknapper og relæer.

14 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2015

holder mit tog? Er der plads ved perronen?

Når sådan noget sker, er der kaos til at starte med. Så falder der mere ro på efterhånden, som det tynder ud i trafikken. Og så kører vi genopretning, når hændelsen er overstået, og det giver igen travlhed, fortæller Nicolai Schou Smidt.

Det er, når der er uregelmæssigheder og der sker ting ud over hvad der står i køreplanen, at trafiklederne får lov til at vise deres håndværk.

Vagthavende Nikolaj Nyholm Juhl fortæller, at meget afhænger af, hvor hurtigt der gribes ind.

– Hvis vi får standset alle de tog, vi skal have sat ind, ude i depotområdet inden de kommer til perron, så har vi ikke det pres på os. Men det er ikke altid, vi får taget beslutningen hurtigt nok. Så skal de rangeres væk igen.

Alt kan køre rigtig fint. Og lige pludselig får man så en melding om, at en lokomotivfører har påkørt en person. Så bliver vi nødt til at stoppe toggangen, og trafiklederen for det pågældende område får travlt. Togene skal stoppes, beredskabet sendes af sted, og sporet skal spærres.

Fakta

Fakta om signalprogrammet De nuværende fjernstyringssystemer på fjernbanen skal fornyes som led i udskiftningen af signalsystemet. Den eksisterende fjernstyring har, ligesom de øvrige signalsystemer, mange steder overskredet deres tekniske levetid.

Den mest teknisk og økonomisk optimale proces for udskiftning af signalsystemet på fjernbanen er med afslutning i 2021, hvor også det nuværende togkontrolsystem ATC er teknisk udlevet.

I dag styres store dele af ho-

vedstrækningerne på fjernbanen fra tre store fjernstyringscentraler i København H, Fredericia og Roskilde.

Herudover findes der på fjernbanen en række mindre fjernstyringscentraler. Derudover er der et antal lokalt bestyrede kommandoposter, som kræver mange ressourcer.

Det nye fjernstyringssystem vil blive mere centraliseret og mere automatiseret, end det gamle er i dag. Det er således besluttet, at de 13 fjernstyringscentraler og kommandoposter på fjernbanen reduceres til to centraler,

som er under bygning i Fredericia og København.

Reduktionen i antallet af fjernstyringscentraler vil medføre betydelige besparelser på driftsudgifterne.

I dag er der godt 450 ansatte over hele landet i det nuværende fjernstyringssystem. Når det nye er indført vil der være godt 200 færre arbejdspladser, men Banedanmark regner med, at personalereduktionen vil foregå via naturlig afgang.

Der får vi rigtig travlt. Men lige nu ånder alt heldigvis fred, siger Nikolaj Nyholm Juhl og læner sig afslappet tilbage i kontorstolen.

fra DMI i god tid og indførte timedrift i Danmark. Der havde vi lært meget af Allan.

Men første gang blev vi taget på sengen. Det er op til medarbejderne her at bestemme, hvad der skal ske lige i kaosfasen. Så når en trafikleder får melding om, at et træ svajer faretruende ved Valby Station, stopper han trafikken straks. Og så er det vagthavende, der koordinerer.

Næsten alle trafikledere her oplever personpåkørsler, hvor en lokomotivfører med sit tog rammer en person. Det handler så om at stoppe ulykken. Vi skal ikke have flere tog derud, tog fra andre retninger skal bremses, og vi skal snakke med lokomotivføreren. Det ligger i rygraden af dem, hvad de skal gøre, hvis der kommer sådan en melding. Ingen ved, hvornår den kommer. Forsinkelser kan man disponere ud fra. Men så er der alle de uforudsete begivenheder.

Vi ved heller ikke, når en passager blokerer døren. Vi ved det sker på et tidspunkt, men lige så snart meldingen kommer fra lokomotivføreren, skal vi til at disponere anderledes. Det er det uforudsigelige i arbejdet, siger Nicolai Schou Smidt.

Vand til perronkanten

Taget på sengen

Nogle situationer huskes stadig blandt folkene på Kommandoposten. Det var stormene Allan og Bodil i 2013.

– Dengang Allan rasede, anede vi ikke at den kom. Ingen var forberedt på den, fordi DMI ikke havde givet prognoser, der antydede storm. Vi nåede at lukke hele landstrafikken ned.

Allan kom fra vest, og vi oplevede, at stormen langsomt lukkede vore strækninger fra vest mod øst. Til sidst måtte vi indstille al toggang, fordi træerne væltede alle steder. Jeg sad selv herinde den gang, husker Nicolai Schou Smidt.

– Og vi måtte sige til lokomotivførerne, at de ikke engang måtte evakuere deres tog, fordi det blæste så meget, at politiet havde forbudt al udkørsel. Med den melding må man ikke evakuere. Der sad vi og vidste ikke, hvad der skulle ske fra time til time.

Der kom ingen tog, og alt holdt stille.

Da stormen Bodil så kom, var vi fuldstændig klar. Vi fik prognoserne

Nick Elvius Brouer, der er tillidsrepræsentant, husker også skybruddet, da alt blev oversvømmet. På Østerport stod vandet op til perronkanten, og på skærmene i Kontrolposten blev billederne mere og mere røde i takt med at vandet fik kortsluttet alt, så det på skærmen så ud som om Østerport var ét stort tog. Men det var vand, som også bredte sig til Hovedbanegården.

– Det var ikke prøvet før, og det glemmer jeg aldrig, siger Nick Elvius Brouer.

Siden er der kommet styr på styr på beredskabet med pumper mv. men dengang var det helt uhyrligt, at Østerport kunne have så meget vand.

– Vi har også prøvet strømafbrydelser, og indtil vi fik det hele op at køre igen med en nødstrømsgenerator, måtte alt holde stille. Godt 70 pct. af arbejdet her som trafikleder ved man på forhånd godt, hvad handler om.

Men cirka 30 pct. er uforudsigeligt.

Det er uorden og uregelmæssigheder, som du ikke kender på forhånd. Det eneste, du ved, når du møder på arbejde er, at der ligger en køreplan. Og du ved også, at den bliver præget af alt muligt, siger Nick Elvius Brouer.

MARTS 2015 • JERNBANE TIDENDE • 15

AFGØRELSENS TIME for Tølløsebanen er nær

Politikere på Christiansborg vil gøre et sidste redningsforsøg efter at Region Sjælland nu vil mødes med Transportudvalget.

Af Gorm Grove Kampen om Tølløse banen er gået ind i en afgørende fase.

Region Sjælland mangler penge og vil lukke banen, men er løbet ind i en voldsom folkelig modstand mod at lukke lokalbanen, der siden 1901 har kørt mellem Slagelse og Tølløse.

Samtidig er der kræfter i gang på Christiansborg for at sikre banens overlevelse. Tølløsebanen må ikke lukke, er de klare udmeldinger fra flere fremtrædende medlemmer af folketingets trafikudvalg.

Det sker samtidig med, at det i begyndelsen af marts blev meldt ud, at Movia ønsker at fusionere de to togoperatører, som Trafikselskabet Movia står i spidsen for på Sjælland - nemlig Lokalbanen A/S og Regionstog A/S. Hvorvidt og eventuelt hvordan Tølløsebanen, som har været et varmt politisk emne den seneste tid påvirkes, vides endnu ikke.

Processen er nu sat i gang, og som udgangspunkt er det meldt ud, at lokal forankring fortsat skal være hjørnestenen i den lokale togdrift på Sjælland og Lolland-Falster, hvor de berørte selskaber opererer. Det anser Dansk Jernbaneforbund som godt nyt for de ansatte i de to virksomheder.

Sideløbende med udmeldingen fra Movia overvejer trafikpolitikerne, om de regioner der har de fleste kilometer jernbane, også skal have de største statstilskud.

Regler må laves om

– Det er helt forkert, at staten har ændret reglerne for tilskud. De regler skal laves om, så regionerne får tilskud efter det antal kilometer jernbaneskinner, de har, siger formanden for Folketingets Trafikudvalg, Rasmus Horn Langhoff (S).

– Det vil være en historisk brøler af dimensioner, hvis Tølløsebanen lukkes. Bliver den først lukket, kommer den aldrig på skinner igen. Men Region Sjælland har gennem lang tid forholdt sig nølende til jernbanen, og det er svært at finde pengene på Christiansborg til at bevare den, hvis der ikke engang er den fornødne regionalpolitiske opbakning. Nu vil Regionens udvalg for trafik, klima og ressource mødes med Folketingets transportudvalg, og samtidig er det anderledes positive signaler, vi hører. Det betyder, at muligheden for en positiv løsning er rykket nærmere, siger Rasmus Horn Langhoff.

Han har tidligere kritiseret Region Sjælland for passivitet 16 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2015

og for ikke at ville kæmpe for Tølløsebanens fremtid. Al regionens energi blev brugt på at problematisere, at banen var et så stort problem, at eneste udvej ville være at nedlægge den og erstatte den med busser. Men nu er det andre toner, der kommer fra regionsrådet.

Grundlag for løsning

– Vi er nået langt, hvis Tølløsebanen får optimal opbakning fra såvel Region Sjælland som fra involverede folketingspolitikere. Så er der skabt et grundlag for, at pengene kan findes, fortsætter Rasmus Horn Langhoff som reaktion på regionspolitikernes ønske om dialog.

Han ser meget gerne, at de penge, der allerede er sat af til nye skinner mellem Ruds Vedby og Høng, bliver frigivet, så banen kan komme videre. Der er først og fremmest brug for, at vi fastholder Tølløsebanen, fordi den både er velfungerende, populær og i stadigt stigende omfang benyttes af borgerne. En god infrastruktur er afgørende for, at folk kan bo og arbejde i Region Sjælland.

Næste skridt må, ifølge Rasmus Horn Langhoff, være sammen at forbedre og udbygge banens funktion. At kunne køre fra Slagelse i Syd til Nykøbing Sjælland over Holbæk vil være et betydeligt løft. Der er nogle tekniske udfordringer, men de kan løses, mener formanden for Folketingets transportudvalg.

Skinnerne til Banedanmark

Også Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen, er meget aktiv i kampen for at bevare banen. Han bakker op om, at de regioner, der driver flest lokalbaner, skal have størst tilskud.

– Vi må se at få løst det problem. Tølløsebanen skal under ingen omstændigheder lukkes, siger han.

– Jeg har talt for, at vi skal have flyttet skinnerne fra regionerne over til Banedanmark. Det er galimatias, at vi har nogle regionspolitikere, der kan sidde og skalte og valte med den danske infrastruktur, fordi de kassetænker: ”Hvor kan vi få mest i bloktilskud, og kan vi køre nogle busser i stedet for og så stikke de sparede penge i skjortelommen”.

Jeg mener, at dette er for vigtigt et område til at ligge under regionerne. Tølløsebanen er ikke bare en jernbane. Det er den livsnerve, der binder de små byer sammen. Hvad er de byer uden en Tølløsebane, spørger Kim Christiansen.

Kim Christiansen.

Rasmus Horn Langhoff.

Udvikling

”Det er helt forkert, at staten har ændret reglerne for tilskud. De regler skal laves om, så regionerne får tilskud efter det antal kilometer jernbaneskinner, de har. Det vil være en historisk brøler af dimensioner, hvis Tølløse­ banen lukkes. Bliver den først lukket, kommer den aldrig på skinner igen. Men Region Sjælland har gennem lang tid forholdt sig nølende til jernbanen, og det er svært at finde pengene på Christiansborg til at bevare den, hvis der ikke engang er den fornødne regional­ politiske opbakning.” Rasmus Horn Langhoff (S), formand for Folketingets Trafikudvalg.

– Jeg kunne godt tænke mig, at man tænkte udvikling i stedet for afvikling.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor man i forbindelse med Tølløse ikke tænker lidt mere visionært og lader banen køre helt til Holbæk og videre til Nykøbing Sj. Det forstår jeg ikke. Jeg ved godt, at der er nogle problemer, fordi man kommer ud på Banedanmarks net. Men det burde man kunne løse, siger Kim Christiansen.

Dansk Folkeparti har syv mandater i Regionsrådet, og Kim Christiansen lover, at en eventuel banelukning ikke vil ske med deres stemmer.

– Lad mig sige det på denne måde: Vi lukker ikke baner.

Vi vil gerne beholde vores baner som de er nu. Vi så faktisk gerne, at vi nogle steder genåbnede nogle af de gamle stationer, siger han.

Men regionsrådet er løbet ind i en voldsom folkelig modstand mod at lukke lokalbanen.

Folkelig modstand

Judy Olsen fra Stenlille er parat til kamp til stregen. Sammen med 3.000 andre på Facebook kæmper hun for at bevare det lille lokaltog, der har kørt mellem Slagelse og Tølløse i mere end 100 år.

Region Sjælland mangler 30 millioner kroner til kollektiv trafik fra 2016, når de nye tilskudsregler træder i kraft. Det har fået regionen til at arbejde med tre forskellige muligheder: 1. Den ene er, at Region Sjælland får et særtilskud fra staten på 30 mio. kr. om året til drift af den kollektive trafik. Pengene kan eventuelt knyttes til Tølløsebanen, som får et tilskud fra regionen på cirka 33 mio. kr. om året.

2. Den anden mulighed er at ændre kriterierne for statens bloktilskud til regionerne, så Region Sjælland får mulighed for at omlægge Tølløsebanen til en

busforbindelse. Det vil betyde 35 procent flere afgange end Tølløsebanen har i dag. På den konto vil der kunne spares 23 mio. kr. om året - efter at en ny busrute med samme antal passagerer, som bruger Tølløsebanen i dag, er betalt.

3. En tredje mulighed er, at regionen fortsætter driften at Tølløsebanen som hidtil, men i stedet nedlægger op til ni regionale busruter. Men det ville samtidig betyde nedlæggelse af det kollektive trafiktilbud for mellem en halv og en hel million borgere i Region Sjælland.

Om Region Sjælland er kommet en løsning nærmere og om den annoncerede fusion mellem Regionstog A/S og Lokalbanen A/S får en betydning for de hidtidige planer vides i skrivende stund ikke. Om en løsning er dukket op inden dette blad er havnet hos jer læsere vides ikke. I så fald kan fortsættelsen findes online. Et er helt sikkert: Når fortsættelsen kendes, skal vi nok skrive om det på www.djf.dk samt Facebook. (Red.)

MARTS 2015 • JERNBANE TIDENDE • 17

Foto: Jørn Bailum

Togføreren fra Fyn

VIL PÅ BORGEN Når vi i løbet af året skal til folketingsvalg, har danskerne mulighed for at stemme på en togfører fra Fyn.

for at styrke den kollektive trafik. Han mener at der er for mange eksempler på, at trafikformerne ikke spiller sammen, og at trafikselskaber ikke er gode nok til at samarbejde til gavn for passagererne.

Spiller ikke sammen Af Gunnar Lomborg, journalist Togfører Frede Skaaning er 49 år, og var i mange år tillidsmand for togpersonalet. Samtidig har han været politisk aktiv for Socialdemokraterne og aktiv i LO Fyn. I 2009 stillede han op til Regionsrådet i Region Syddanmark og blev valgt ind. Her arbejdede han blandt andet for en mere sammenhængende kollektiv trafik i Regionen.

Og den kollektive trafik vil også stå højt på dagsordenen, hvis han bliver valgt ind i Folketinget ved næste valg.

Opgradér Svendborgbanen

- Helt lokalt har vi jo Svendborgbanen, som skriger på en opgradering.

Banen er ikke nævnt i Togfondens aktiviteter, men jeg vil kæmpe for at få banen moderniseret og elektrificeret til glæde for de mange mennesker, der hver dag pendler med banen. I modsætning til Trafikstyrelsen, der anbefaler at man lukker stationer på strækningen, mener jeg at den skal betjene lokalområdet endnu bedre, siger Frede Skaaning.

Også på landsplan vil han arbejde 18 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2015

- Eksempelvis er der dårligt samarbejde mellem Fynbus og DSB – det ser jeg selv som togfører hver eneste dag – hvor man ikke bare kan bruge den samme rejsehjemmel til videre transport fra bussen og med toget.

Der er forskellige regler, og passagererne kan ikke finde ud af det. Det kan jeg godt forstå, og jeg vil arbejde for at det bliver bedre indrettet, siger kandidaten, som også nævner paradokset i, at man ikke må bruge Middelfart som skiftestation, hvis man rejser Vejle - Kolding, selv om det er hurtigste forbindelse. Men rejser man fra Horsens må man gerne.

- De her problemer interesserer ikke rigtigt nogen politikere, men de er til daglig irritation for mange passagerer. Så det skal der gøres noget ved.

Han mener også at togpassagerer bliver glemt i diskussionen om billigere brotakster på Storebælt. Her er det priserne for biler og lastbiler, der diskuteres, men kommer der takstnedsættelser, skal togbilletterne også være billigere, mener Frede Skaaning.

Frede Skaaning stiller op til næste folketingsvalg.

Glad for Togfonden Han er glad for, at det er en socialdemokratisk domineret regering, som har søsat aftalen om togfonden på 27 mia. kr. Det er efter hans mening et af de bedste skridt der længe er taget til en opgradering af det nationale jernbanenet, og han er ikke nervøs for, at olieprisernes styrtdyk slår bunden ud af togfonden.

- Der står i aftalen, at pengene skal findes andetsteds, hvis ikke der kommer tilstrækkeligt fra Nordsøolie og gas. Det kan være på Finansloven, men det kunne også være hos de store arbejdsmarkeds-pensionskasser som ATP. Så jeg er ikke som sådan nervøs for finansieringen, siger Frede Skaaning.

Nej til løndumping

Som socialdemokrat ligger det ham også på sinde at kæmpe for at store trafikinvesteringer ikke involverer løndumping eller social dumping.

Sager som Metrobyggeriet i København, hvor underleverandører er under mistanke for at bruge underbetalt arbejdskraft, vil han ikke se, og han mener at man skal skrive sociale vilkår ind i kontrakter som eksempelvis Odense Kommune har gjort. Og det skal også gælde underleverandører, mener Frede Skaaning, som henviser til sagen om Fynbus’ leverandør Flextrafik, hvor forholdene nu bringes i orden.

Samlet områdegruppe for stationspersonalet i DSB og DSB Vedligehold Stationspersonalet afholdt den 12. december 2014 ekstra ordinært tillidsmandsmøde i Nyborg. 22 stemmeberettigede delegerede deltog. Endvidere deltog en række gæster og lokalgruppenæstformænd.

Af: Jørn Nicolaisen, Områdegruppeformand Mødet handlede om en formel sammenlægning af de to områdegrupper - SPO DSB og SPO DSB Vedligehold - til én ny sammenlagt områdegruppe.

På et fællesmøde i områdegruppebestyrelserne den 30. oktober i Nyborg, var stationspersonalet blevet enige om at en sammenlægning af de to områdegrupper var den bedste vej til løsning af udfordringerne i en ny ændret situation og det bedste for helheden og fællesskabet.

Der arbejdes ved dirigent bordet.

Baggrund og årsag til sammenlægningen er overgangen af Klargøring til DSB Vedligehold a/s fra 1. september 2014 samt udbuddet af serviceopgaver i DSB til foråret 2015.

Hovedbestyrelsen godkendte sammenlægning på det ordinære møde den 11. december 2014, og dermed var vejen åbnet for en ny udvikling på stationspersonalets område.

Senere vil DSB Øresund komme tilbage til DSB, og dermed vil de koncernforbundne SPO områder i DSB atter være samlet.

På det ekstra ordinære tillidsmandsmøde blev nye reviderede vedtægter for den sammenlagt områdegruppe ’SPO DSB’ vedtaget og der blev afholdt valg.

Valgt blev: • Områdegruppeformand: Jørn Nicolaisen • Områdegruppenæstformand: Per Jenner • Områdegruppenæstformand: Dan B Kirchhoff • Områdegruppekasserer: Jens Christian Andersen • Folkevalgt Revisor: Kåre Jensen • Folkevalgt Revisorsuppleant: Jesper Rasmussen

Der stemmes i salen.

Den nyvalgte Områdegruppeformand, Jørn Nicolaisen takker for valget.

En sammenlægning af de to områdegrupper var den bedste vej til løsning af udfordringerne i en ny ændret situation og det bedste for helheden og fællesskabet.

MARTS 2015 • JERNBANE TIDENDE • 19

Interne magtkampe

SPLITTER

den tyske fagbevægelse I Tyskland står man overfor en faglig kamp, der i yderste konsekvens kan koste fagbevægelsen livet. I bestræbelserne på at opnå dominans har fagforeningen EVG (Eisenbahn- und Verkehrsgewerkschaft) presset DB (Deutsche Bahn) til at fremlægge en række aftaler for lokomotiv­ førernes fagforening GDL (Gewerkschaft Deutscher Lokomotivführer), der vil overdrage GDLs forhandlingsret med DB til EVG. Tekst: Carsten Jokumsen Kernen i den tyske togkonflikt er samarbejdet mellem de to tyske fagforeninger EVG og GDL, og det er nu kommet så vidt, at regeringen truer med at fjerne grundlaget for GDLs eksistens.

EVG organiserer størsteparten af vedligeholdelsespersonalet i Tyskland, dvs. banearbejdere elektropersonale mv. desuden organiserer de ligeledes ca. 30 % af togperso-

handlingsretten for forbundets medlemmer, hvilket har vist sig at være et kompliceret foretagende.

Lokomotivførerne er bedst repræsenteret af GDL

GDLs formand har på et møde med Dansk Jernbaneforbunds formand Henrik Horup berettet om konflikten. Her fortalte han, at der i øjeblikket ikke er en afgørelse i sigte.

EVG kræver stadig at få forhandlingsretten i DB, selv om GDL gang på gang har påpeget, at det er dem, der organiserer flertallet af lokomotivførerne i virksomheden. GDLs argument er, at kun den magtposition det giver i forhandlingssituationen, at sidde med en meget stor del af de pågældende medlemmer, kan sikre fornuftige aftaler.

Sagt på en anden måde, så betyder det, at EVG er i en svag forhandlingsmæssig position når de forhandler for lokomotivførerne, derfor får de dårligere resultater og dårligere aftaler, mens GDL med rette kan påstå, at de er i stand til at få bedre aftaler i hus, fordi deres magtposition er stærkere.

Tager man de logiske briller på vil det betyde, at lokomotivførerne er bedst tjent med at have GDL som repræsentant, mens vedligeholdelsespersonalet er bedst repræsenteret af EVG. Togpersonalet er stadig et åbent spørgsmål, da der ikke er fundet en entydig præference hos denne gruppe endnu, og hverken GDL eller EVG kan derfor siges at repræsentere flertallet af denne gruppe.

EVG gør til stadighed krav på at forhandle for alle personalegrupper, når der skal forhandles med DB, da EVG historisk set har været et fagforbund for ansatte i denne virksomhed. GDL har imidlertid udfordret denne magtposition, og kræver på den baggrund at få forhandlingsretten for forbundets medlemmer, hvilket har vist sig at være et kompliceret foretagende. nalet, samt en mindre andel af lokomotivførerne – anslået omkring 10-15 %.

GDL organiserer størstedelen af lokomotivførerne samlet omkring 60-65 % samt ca. 30 % af togpersonalet.

EVG gør til stadighed krav på at forhandle for alle personalegrupper, når der skal forhandles med DB (Deutsche Bahn), da EVG historisk set har været et fagforbund for ansatte i denne virksomhed. GDL har imidlertid udfordret denne magtposition, og kræver på den baggrund at få for20 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2015

Fagforeningernes kamp skader fagbevægelsen

GDL har ingen problemer med at pege på det fjendtlige forhold mellem de tyske fagforeninger som et af de største problemer for udviklingen for de europæiske jernbanefagforeninger generelt, for fjendtligheden trækker tråde helt til ETF Den største knast i forhandlingerne mellem GDL og DB har været spørgsmålet om egen kollektiv aftale til GDL uafhængigt af EVG. DB har nemlig igennem det meste af forhandlingsforløbet insisteret på at GDL skulle følge en kollektivaftale rettet ind efter EVG forlæg. Dermed kunne det se ud til at det i virkeligheden var EVG, der stod i kulissen

DB har igennem det meste af forhandlingsforløbet insisteret på at GDL skulle følge en kollektivaftale rettet ind efter EVG forlæg. Dermed kunne det se ud til at det i virkeligheden var EVG, der stod i kulissen og dikterede hvilke arbejdsforhold medlemmer af GDL kan få. og dikterede hvilke arbejdsforhold medlemmer af GDL kan få.

Det har været stridens kerne indtil sidst i februar, hvor GDL og DB endelig kunne indgå en ny kollektiv aftale.

Lovindgreb stækker fagbevægelsen

Men glæden kan blive kortvarig. Den tyske regering har nemlig vedtaget en ’Lov om tarifenhed’ som i øjeblikket er blevet indklaget for forfatningsdomstolen i Tyskland.

Lovens formål er at sikre, at ingen tysk borger rammes af strejke grundet stridigheder mellem to fagforeninger. Isoleret set et udmærket formål. Men som med så meget jura, så rammer får loven en række afledte konsekvenser. Fx vil en fagforening som GDL ikke længere kunne indgå egen overenskomst med DB. Den ret vil tilfalde EVG, der repræsenterer størsteparten af virksomhedens medarbejdere. Uagtet at GDL repræsenterer 65 % af lokomotivførerne.

Når GDL således mister retten til at indgå en kollektiv overenskomst med DB, mister de også strejkeretten. Dermed vil GDL og foreningens medlemmer reelt stå uden magt og uden indflydelse på egne løn og ansættelsesvilkår.

Følgerne af en sådan lov vil i sidste ende betyde dårligere forhold for de tyske lokomotivførere (og måske også for togpersonalet), da EVG tilsyneladende ikke har tænk sig at antage en mere aggressiv forhandlingsrolle i fremtiden.

Loven er som nævnt ved at blive prøvet ved den tyske forfatningsdomstol i øjeblikket. Udfaldet af det forløb kendes endnu ikke, og derfor er det også svært at sige noget om konsekvenserne for de tyske arbejdstagere og for den europæiske fagbevægelse som helhed. Et er dog sikkert. I tyskland udkæmpes i øjeblikket en kamp om organisering omkring mindre faggrænser vs. store faglige fællesskaber. Udfaldet vil få stor betydning for det Europæiske arbejdsmarked – ikke kun på transportområdet. Om det bliver godt eller skidt kan kun tiden vise.

MARTS 2015 • JERNBANE TIDENDE • 21

OK15 resultaterne skal findes mellem linjerne Der er nu indgået forlig mellem finansministeriet og CFU om overenskomsten på det statslige område. Det kommunale område er ligeledes afsluttet med et forlig mellem Forhandlingsfællesskabet og KL. Begge overenskomster er gældende for en tre-årig periode, og det er godt nyt for alle parter. Det giver ro og tid til at finde rytmen igen efter en række turbulente år.

Af Carsten Jokumsen På det statslige område kan de ansatte se frem til en samlet lønstigning på 4,5 % i perioden, men de ansatte på det kommunale område kan se frem til generelle lønstigninger på 5,42 %.

Begge beløb er afhængige af at reguleringsordningen på de respektive områder lever op til forventningerne.

Isoleret betragtet er resultaterne hæderlige uden på nogen måde at være prangende. Det er tydeligt, at der især på statens område har været gået til stålet ved forhandlingsbordet, og vi har på arbejdstagersiden måttet sluge nogle kameler.

Statsligt resultat i skyggen af DI Mest skuffende er det, at de statslige

organisationer stod sammen om at kræve mindstelønnen hævet for de lavest lønnede ansatte på statens område. Dette blev allerede tidligt i forløbet blankt afvist af finansministeren, da han hævdede at Dansk Industri (DI) ikke kunne acceptere en sådan hævelse af den statslige mindsteløn, da det således kunne få afsmittende virkning til det private arbejdsmarked. Det spørgsmål der melder sig i den sammenhæng er: Siden hvornår er DI blevet forhandlingspart på det statslige område?

Både lavtlønskravet og den skæve tildeling af midler i overenskomstperioden vidner om en finansminister, der hverken helt eller halvt har lukket op for posen endnu trods signaler om en bedring af samfundsøkonomien. At vi samtidig har en socialdemokratisk finansminister, der så åbenlyst lader sig diktere af DI viser hvor galt det står til med rød blok.

Hvorfor så et ja?

22 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2015

Man kan spørge sig selv hvorfor Hovedbestyrelsen og forbundet anbefaler et ja til overenskomstresultatet.

Det skyldes flere ting. Dels er der denne gang en større sandsynlighed for, at resultatlønnen er sikret, der er intet der tyder på at de resultat kan skaffes bedre. Samtidig er en række af statens mærkesager også lagt på hylden, hvilket er godt nyt for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer. Det er krav i forhold til fx arbejdstid, pauser,

frokost mv. Et nej til overenskomsten vil med al sandsynlighed bringe disse emner på banen igen.

Sidst men ikke mindst er det fattige resultat hvad angår lokale midler også godt nyt, for det giver et effektivt værn mod nogle af de krav, som både DSB og Bandanmark har til forbundets organisationsaftaler.

Overenskomstresultatet skal derfor også bedømmes på nogle af de krav vi ikke skal imødekomme. Måske nok ikke verdens bedste salgsargument, men ikke desto mindre væsentligt.

Overskud på det kommunale område

De ansatte ved de lokale jernbaneoperatører har ofte klaget over dårligere resultater end deres kolleger på det statslige område. Denne gang er det omvendt, da den kommunale overenskomst er faldet ud med et bedre resultat på et par centrale områder.

Således er udmøntningen en smule større og den falder mere jævnt over hele overenskomstperioden. Desuden var det muligt at afse midler til lokale forhandlinger, og således er pensionssatsen på det kommunale område levet hævet for de overenskomstansatte, mens tjenestemændene har fået et personligt tillæg som kompensation.

Alt i alt anser Hovedbestyrelsen og forbundet resultatet på det kommunal område som godt og anbefaler derfor et ja til resultatet.

OK15

Forhandlingsresultat Resultaterne på statens område Løn Der gives en samlet udmøntning på 4,50 pct. I perioden.

Udmøntning

Generel lønstigning Regulerings-ordning Udmøntning inkl. reg.ordning

1.4.2015

1.4.2016

1.4.2017

1.12.2017

I alt OK15

0,27 %

0,80 %

1,00 %

1,50 %

3,57 %

0,50 %

0,80 %

1,70 %

1,50 %

4,50 %

0,23 %

Reguleringsordningen videreføres. Ved negativ regulering reguleres fremover med 100 %, mens der ved positiv regulering fremover reguleres med 80 %.

Minipension

For alle grupper med minipension hæves bidraget med 0,54 pct. point. Eksempelvis vil de store grupper der i dag har 10,65 pct., få hævet minipensionen til 11,19 pct.

ATP

ATP-bidraget hæves med 168 kr. pr. 1. januar 2016. Den forhøjede sats betyder, at det årlige bidrag til ATP samlet bliver 3.408 kr. Arbejdsgiver betaler 2/3 dele af bidraget.

Mere barsel til fædre

Endnu en uges forældreorlov med fuld løn øremærkes til fædre. Det betyder, at faderen er sikret mindst 9 ugers barsel med løn. Det er en udvidelse af 6-6-6 modellen, hvor faderens andel udvides til 7 uger.

Dette gælder også medmor/adoptanter.

Udbetaling af omsorgsdage

De omsorgsdage, der er optjent ved at konvertere over/merarbejde eller opsparet tid, kaldes fremover opsparingsdage. De kan fremover udbetales ved den ansattes fratræden eller død.

Ansættelsesmyndigheden kan kræve, at timer udover 74 timer afholdes i opsigelsesperioden.

Opsparingsdage skal fremover afholdes efter aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte.

Eksisterende omsorgsdage ændres til opsparingsdage og omfattes af de nye regler.

0,00 %

0,70 %

0,00 %

0,93 %

Samarbejde og bedre psykisk arbejdsmiljø Parts- og aftalesystemet på de enkelte arbejdspladser styrkes. Et væsentligt omdrejningspunkt er en styrket dialog mellem leder og tillidsrepræsentant på den enkelte arbejdsplads.

Nogle af indsatserne vil bl.a. være: • Fælles partsrådgivning, der skal rådgive og hjælpe ledelse og TR med at finde løsninger på lokale udfordringer • Fælles uddannelse med fokus på værdien af et velfungerende samarbejde mellem ledelse og tillidsvalgte Parterne er ligeledes enige om, at et godt psykisk arbejdsmiljø og et tillidsfuldt samarbejde er afgørende for trivslen og opgaveløsningen. Parterne vil i perioden understøtte et godt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne gennem en fælles partsindsats.

Fælles partsindsatser målrettet arbejdspladserne: • Fælles rejsehold, der kan støtte arbejdspladserne i at håndtere konkrete udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø • Informationsmøder for ledere, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter • Indsamling og formidling af viden og gode erfaringer Indsatsen supplerer Arbejdstilsynets arbejde og arbejdsmiljølovgivningen.

MARTS 2015 • JERNBANE TIDENDE • 23

Resultaterne på det kommunale område Løn De generelle lønstigninger inkl. udmøntning fra reguleringsordningen fordeler sig således over de 3 år: Udmøntning

Generel lønstigning Reguleringsordning Udmøntning inkl. reg.ordning

Procentvise lønforhøjelser gives i deres helhed som lønforhøjelse i forhold til lønniveauetpr. 31. marts 2015.

• Pr. 1. april 2015 ydes en generel lønforhøjelse på 0,96 pct.

• Pr. 1. oktober 2015 ydes en generel lønforhøjelse på 0,35 pct.

• Pr. 1. januar 2016 ydes en generel lønforhøjelse på 0,50 pct.

• Pr. 1. oktober 2016 ydes en generel lønforhøjelse på 1,00 pct.

• Pr. 1. januar 2017 ydes en generel lønforhøjelse på 1,20 pct.

• Pr. 1. oktober 2017 ydes en generel lønforhøjelse på 0,80 pct.

Reguleringsordningen videreføres.

Ved negativ regulering reguleres fremover med 100 %, mens der ved positiv regulering fremover reguleres med 80 %.

ATP

ATP-bidraget hæves med 168 kr. årligt pr. 1. januar 2016.

2015

2016

2017

I alt OK15

1,31 %

1,50 %

2,00 %

4,81 %

1,60 %

1,50 %

2,32 %

5,42 %

0,29 %

Mere barsel til fædre Faderens nuværende ret til 6 ugers forældreorlov udvides med én uge, så faderen får ret til 7 ugers øremærket forældreorlov med løn. Bestemmelsen omfatter også medmødre samt mandlige adoptanter.

Børns hospitalsindlæggelse

Den nuværende ret til frihed med løn ved børns hospitalsindlæggelse udvides med 5 dage således, at den ansatte har ret til frihed med løn i op til 10 arbejdsdage pr. år ved barnets hospitalsindlæggelse.

Psykisk arbejdsmiljø og fokus på den danske model

Parterne er enige om, at et godt psykisk arbejdsmiljø bliver skabt på arbejdspladserne i et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem ledere og medarbejdere. Parterne er endvidere enige om, at en lokal dialog er vigtig, hvis der er udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø.

0,00 %

0,32 %

0,61 %

• Der oprettes et fælles rejsehold, der kan understøtte indsatsen om psykisk arbejdsmiljø. Lokale ledere og medarbejderrepræsentanter kan i enighed anmode om gratis bistand fra rejseholdet • Parterne iværksætter en formidlingsindsats om et godt psykisk arbejdsmiljø og gevinsterne herved Parterne er ligeledes enige om, at det er vigtigt med en fælles anerkendelse og opbakning til den danske model.

Parterne vil i perioden sætte fokus på værdien af den danske model for herved at øge legitimiteten på såvel ledelsessiden som på medarbejdersiden.

Formålet er at skabe fælles billeder af, hvordan samarbejdet og dialogen i MED-systemet og det lokale partssystem (TR-leder) fungerer og skal fungere i fremtiden.

Lokale forhandlinger Det statslige område Der var ikke afsat midler til lokale lønforhandlinger på det statslige område.

Derfor blev fornyelsen af organisationsaftalerne i Banedanmark, DSB og DSB Vedligehold en kort affære.

Fællesoverenskomst, virksomhedsoverenskomst og organisationsaftaler med DSB og datterselskaber bøde ikke på nogen resultater – hverken til Dansk Jernbaneforbund eller arbejdsgiverne. Der er således tale om en 24 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2015

videreførelse af allerede gældende aftalegrundlag.

Ligeledes gik det med forhandlingerne i Banedanmark. Heller ikke her var der midler at forhandle om.

Det kommunale område

På det kommunale område var der afsat en lille portion midler til lokale forhandlinger. Resultatet af de lokale forhandlinger på det kommunale område gav følgende resultat:

• Pensionen for OK ansatte hæves med 0,5 % fra 13,5 % til 14 % • Tjenestemænd (der ikke nyder godt af pensionsstigningen) kompenseres med et særligt tillæg på 0,5 % af det aktuelle løntrin • ATP indbetalingen hæves til Niveau A (det højeste) • Minipensionen hæves med 0,51 % Alle forbedringer er gældende fra 1. april 2016.

VI HAR GJORT DET NEMT AT TEGNE EN HUNDE- OG KATTEFORSIKRING

ERE PÅ/ L ÆS Mik ring.dk tjm-fors h un d

L ÆS M

tjm-fo

ERE

rsikrin PÅ g.dk / kat

Du kan selv sammensætte din hunde- eller katteforsikring.

Så behøver det ikke at være prisen på dyrlægeregningen, der afgør, om din hund eller kat får den allerbedste behandling.

Læs mere om forsikringerne på tjm-forsikring.dk eller ring og hør mere på 7033 2828. Du kan også kontakte din forsikringstillidsmand.

@ veren Spørg socialrådgia Neuhaus på tlf: 3613 2513 eller Arabell Skriv eller ring til @djf.dk an til send en mail

n esagsbehandlere nsk da eller arbejdsskad til g eskade, så rin

t for en arbejd Har du været ud sa behandler Mikael arbejdsskadesags ds un rb efo an nb Jer 13 2514. Husk at kl 9-16 på tlf.: 36 ge da er hv – n se Kristen t rhedsrepræsentan orientere din sikke

Socialrådgiveren Arabella Neuhaus Tlf.: 3613 2513 E-mail: an@djf.dk

Ressourceforløbsydelse Af Arabella Neuhaus Vi har i mange år kendt til kontanthjælp, sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge. Nu er der kommet en ny ydelse på banen, som jeg lige vil skrive lidt om. Det drejer sig om ressourceforløbsydelsen (RF), som man kan få i forskellige sammenhænge, der dog alle har med en afklaring af ens forhold til arbejdsmarkedet at gøre.

Hvis man er på sygedagpenge og jobcentret efter de obligatoriske 22 uger ikke mener, at ens sygedagpenge skal forlænges, mister man (heldigvis) ikke længere helt sit forsørgelsesgrundlag, som man gjorde før januar 2013. Man kommer i stedet på ressourceforløbsydelse, hvilket dog medfører en betydelig nedgang i indtægt.

På sygedagpenge modtager man

§

gsbehandler Arbejdsskadesa Mikael Kristensen kl 9-16 Træffes hverdage Tlf.: 3613 2514

17.780 kr. mdl., mens RF udgør 14.416 kr. hvis man er forsørger, og 10.849 kr. hvis man ikke er det.

Hvis man i den situation stadig har sit arbejde og modtager løn, kan man i princippet være ligeglad, for det er arbejdsgiverens refusion der går ned, ikke ens løn.

Generelt kan man sige, at RF er en forbedring i forhold til tidligere, hvor man kun havde kontanthjælpen at ty til hvis sygedagpengene ophørte.

For mange betød det jo ingen indtægt overhovedet, hvis de havde en ægtefælle, der havde arbejde.

Når sygedagpengene er stoppet og man får ressourceforløbsydelse, skal man samtidig have tilbudt et jobafklaringsforløb, der som mål skal hjælpe en tilbage til arbejdsmarkedet. Dette forløb skal tilpasses individuelt og planlægges af rehabiliteringsteamet.

Rehabiliteringsteam

Der er nedsat et rehabiliteringsteam i alle kommuner som led i førtids- og fleksjobsreformen i 2013. Dette team skal træffe afgørelser vedr. forløb, der skal afklare folk i forhold til eventuelt fleksjob eller førtidspension, men står også som ovenfor beskrevet for planlægningen af jobafklaringsforløb for de borgere, der ikke længere kan modtage sygedagpenge.

Ideen med rehabiliteringsteamet er som udgangspunkt udmærket.

Teamet er tværfagligt, det vil sige at der sidder repræsentanter for kommunens forskellige afdelinger: socialt, beskæftigelsesmæssigt, evt. uddannelsesmæssigt, samt borgerens egen sagsbehandler og en sundhedskoordinator, der er læge.

I praksis er konstruktionen mere tvivlsom. Når ens sag skal på, skal man selv møde op – gerne med en bisidder.

For mange, især hvis man er syg på grund af noget psykisk såsom stress,

Ændring af personskadebegrebet ved arbejdsulykker

Af Arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen

Hvis en ulykke på arbejdet medfører mindre, forbigående skader, kan ulykken kun anerkendes som arbejdsskade, hvis følgerne kræver behandling for at forsvinde eller mindskes.

Hvis skaden uanset behandling 26 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2015

vil gå over af sig selv, er der derimod som udgangspunkt ikke tale om en personskade i arbejdsskadelovens forstand. Sådanne skader kan derfor ikke længere anerkendes.

Det er en ændring af den måde, Arbejdsskadestyrelsen hidtil har

tolket arbejdsskadeloven. Ændringen vil betyde, at flere sager afvises fremover. Det drejer sig om de sager, der tidligere blev anerkendt uden forventede følger af hændelsen.

§§ depression, angst eller lignende, kan det være hårdt at skulle være centrum for så mange personers opmærksomhed. Derfor: hvis det bliver din situation, så benyt dig af din ret til at tage en bisidder med! Som medlem af Dansk Jernbaneforbund kan det fx være forbundets socialrådgiver.

Ressourceforløbsydelse, tjenestemandspensioner og forsikringsydelser

En tjenestemandspension fratrækkes ikke i sygedagpengene – men det gør den derimod i ressourceforløbsydelsen. Det samme gælder hvis man har forsikret sig og modtager et tilskud fra en pensionsordning eller forsikring på grund af indtægtsnedgang.

Dette er dog endnu ikke blevet afprøvet ved en anke til ankestyrelsen, men jeg tvivler på, at det vil ændre noget.

ARBEJDSSKADE

BAROMETER

2.903.789,00 kr.

4.634.385,83 kr.

Hvis man bliver syg og ikke har ret til sygedagpenge

Man kan indenfor en periode på 9 måneder modtage 22 ugers sygedagpenge. Det betyder, at hvis man bliver raskmeldt og derefter sygemeldt igen efter en kortere periode, kan man komme i den situation, at man ikke kan få sygedagpenge. Den nye lovændring gør dog, at man vil have ret til et jobafklaringsforløb, og derfor vil kunne få ressourceforløbsydelse.

Det betyder, at det hul, man tidligere kunne falde ned i, og hvor der ikke var nogen ydelse er blevet lukket, og det er jo godt.

Men systemet er indviklet!

Det synes vi alle sammen! Siden 2001 er der gennemført 30 reformer på beskæftigelsesområdet. 30 store omlægninger, som hver eneste gang får hele systemet til at bremse op, hvor der skal nye ting ind i IT systemerne, og hvor medarbejderne ude i jobcentrene skal lære de nye regler at kende. Det er svært for dem, der skal varetage lovgivningen at følge med, og det er endnu sværere for den borger, der pludselig kommer i berøring med systemet.

Er det noget, der berører dig, og har du brug for hjælp, så hus at kontakte forbundets socialrådgiver!

2015

2014

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2014 medlemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 4.634.386,- Desuden blev der opnået løbende ydelser for 40.586,- pr. måned.

Her ses en oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jernbaneforbund i perioden 1. januar til 27. februar 2015 Medlemmer

Erstatningstype

0

Tilkendt tilskadekomstpension

0

Erhvervsevnetab (kapital)

0

Erhvervsevnetab (løbende)

0

Behandlinger

5

Varigt mén

0

Privat forsikring

3

Via advokat

1

Svie smerte tabt arbejdsfortjeneste

0

Anden erstatning/ godtgørelse

2

Asbest aftale

11

Kapitalerstatning

Løbende erstatning

0,00 0,00 0,00 444.052,00 0,00 2.081.831,51 22.120,65 0,00 355.785,00 2.903.789,16

0,00

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

MARTS 2015 • JERNBANE TIDENDE • 27

PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61, 5210 Odense NV Telefon 20 95 36 37 dj.pens@talnet.dk Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@gmail.com

Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig, 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@bbsyd.dk

Overenskomstresultat 2015 Kort ridset op er resultatet følgende: Udmøntning

Generel lønstigning Reguleringsordning Udmøntning inkl. reguleringsordning

1.4.2015 1.4.2016 1.4.2017 1.12.2017 I alt OK15 0,27%

0,80%

1,00%

1,50%

3,57%

0,50%

0,80%

1,70%

1,50%

4,50%

0,23%

0,00%

0,70%

0,00%

0,93%

De store ord efter indgåelsen af den nye overenskomst var at sikre reallønnen.

Spørgsmålet er: Sikres den i 2015 og 2016? Nej. Sikres den i 2017? Ja måske.

Reguleringsordningen forsætter. En negativ regulering reguleres fremover med 100 %. En positiv med 0,80 %. Er det ikke en forringelse?

Sektionsformand Poul Erik Christensen kommenterer resultatet uddybende i det næste nummer af Jernbane Tidende.

Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Uffe Skov Pedersen.

Deadline for næste nummer: Mandag den 4. maj 2015.

Fotokonkurrence Vinderen af fotokonkurrencen i blad nr. 1/2015 blev Poul Andersen, Varde, der korrekt skrev Gødstrup Station på strækningen mellem Herning og Holstebro. Som Poul Andersen tilføjer, genåbner stationen i forbindelse med det nye Gødstrup Sygehus.

Det fremtidige supersygehus beliggende i landsbyen Gødstrup umiddelbart nordvest for Herning.

Det er dog ikke de gamle stationsbygninger, der tages i brug igen, men en nybygget station i glas.

VIGTIGE DATOER

Ny konkurrence

• Sektionsmøde onsdag den 20. maj 2015 i Fredericia.

Indkaldelse samt tilmeldingsblanket på side 30 samt på hjemmesiden www.djf.dk – pensionistsektionen.

Det nye konkurrencebillede er af en station, der blev lukket i 1963. Stationen var en krydsningsstation, hvor to jernbaner mødtes. Da den ene jernbane blev nedlagt i 1963, blev stationen det også. Der er tale om en jysk station.

Svaret skal sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde eller e-mail uffesp@bbsyd.dk senest mandag den 4. maj 2015. Blandt de rigtige besvarelser trækkes lod om to flasker god rødvin.

Foto: Peter Mazanti Albertsen

28 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2015

DSBs udfasning af personalebilletterne tvinger sektionen til at gå nye veje.

Praksis i medlemsmøderne ændres Af Uffe Skov Pedersen Hidtil har DJ Pensionistsektion indbudt til to åbne medlemsmøder om året, men på grund af DSBs beslutning om at udfase personalebilletterne med virkning fra 31. januar 2017 ændres praksis. (Efter 31. januar 2017 er det endegyldigt slut med personalebilletter) De to åbne medlemsmøder erstattes af ét åbent stormøde centralt i landet og to såkaldte ”lukkede” møder geografisk tæt på medlemmerne i ”udkants” Danmark. Således at disse møder på skift forskellige steder i landet afholdes indenfor en fornuftig afstand i forhold til de medemmer, der ikke har frikort.

Invitation til stormøde (medlemsmøde)

Til de åbne stormøder inviteres alle til at deltage via en indbydelse og tilmelding i Jernbane Tidende og på vores hjemmeside. Stormøderne går hvert år på skift mellem Odense, Nyborg og Korsør. I år holdes stormødet i Odense.

Invitation til et lukket møde (medlemsmøde)

Til de ”lukkede” møder inviteres medlemmerne pr. brev i et endnu ikke konkret defineret geografisk område. De to ”lukkede” møder holdes i år til efteråret i henholdsvis Struer og Næstved i et samarbejde med lokalforeningerne i de pågældende områder.

Praksis fremover

Det enkelte medlem skal selv sørge for transporten til medlemsmødet, mens DJ Pensionistsektion betaler for forplejningen. Sektionen sørger for bustransport fra nærmeste station til mødestedet.

Praksis til Sektionsmødet

Reglerne er frem til 31. januar 2017 som til medlemsmøderne for Sektionsmødet i Fredericia. Her efter betaler Sektionen for transporten til mødet for de medlemmer, der ikke har frikort. Eventuel ægtefælle eller samlever, der ikke er medlem af DJ Pensionistsektion, skal selv afholde

transporten, mens Sektionen også i dette tilfælde betaler for forplejningen. Sektionen sørger for bustransport fra nærmeste station til mødestedet.

Jubilæumsfesterne

Her gælder reglerne som til sektionsmødet med en vigtig undtagelse. Hvert medlem af sektionen kan tage en ledsager med, der vil få betalt transporten af sektionen.

Forplejning og underholdning til festen vil som vanlig kræve en beskeden egenbetaling.

Næste jubilæumsfest er 29. marts 2017, hvor sektionen runder 100 år.

Ovenstående regler vil fremgå af invitationerne til de enkelte arrangementer. Sektionen sørger for bustransport fra nærmeste station til mødestedet.

Hvad er et medlemsmøde?

Et medlemsmøde er et forum, hvor DJ Pensionistsektionens medlemmer med ledsager inviteres til at møde med sektionens bestyrelse.

Målet med møderne er en udveksling af informationer. Sektionsformanden fortæller i sit indlæg om situationen i DJ Pensionistsektion, om situationen i DSB og i andre jernbanerelaterede samarbejdspartnere. Endvidere fortælles der om det interne samarbejde med Dansk Jernbaneforbund samt udviklingen i overenskomstforhandlingerne. Og meget mere.

Efterfølgende får mødedeltagerne lejlighed til at stille uddybende spørgsmål til bestyrelsen om alt relevant.

Undervejs serveres der først kaffe og brød, der serveres en let frokostanretning og der sluttes af med kaffe og lagkage.

Men ikke mindst nydes det sociale samvær med de kolleger, man har delt arbejdsliv med. Og det er ikke det mindst vigtige delelement ved medlemsmøderne.

MARTS 2015 • JERNBANE TIDENDE • 29

PENSIONISTSEKTIONEN

Dansk Jernbaneforbund Pensionistsektionen Ordinært sektionsmøde afholdes onsdag den 20. maj 2015 kl. 12.45 i MESSE C, Vestre Ringvej 101, Fredericia.

Der afgår busser fra udgang Vest (den nye udgang) mellem kl. 10.45 og 11.15.

Ventetid.

Dagsorden:

1. Mødets åbning 2. Godkendelse af dagsorden 3. Godkendelse af forretningsorden 4. Valg af dirigent 5. Bestyrelsens beretning 6. Regnskab 7. Indkomne forslag 8. Valg

a. Næstformand, Gunnar Langelykke, modtager genvalg

b. Kasserer, Lone Agri, modtager genvalg.

c. 2 bestyrelsesmedlemmer, Anni Hansen og Reinhardt Rasmussen, begge modtager genvalg

d. Bestyrelsessuppleant, nyvalg

e. Revisor, Orla Pedersen, modtager genvalg.

f. Revisorsuppleant, Bjarne Møller, modtager genvalg 9. Fastsættelse af honorarer 10. Bevillinger 11. Budget 2016 12. Fastsættelse af næste års mødested 13. Afslutning.

Pladserne indtages.

Mødets gæst fra forbundet er forbundsformand Henrik Horup, der under punkt 13 vil give en orientering om ”rigets tilstand” Forslag, der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 30 dage før sektionsmødet.

Sektionen er vært ved et mindre traktement kl. 11.45. Der serveres kaffe under mødet.

Af hensyn til traktementet skal medlemmer, der ønsker at deltage i dette, benytte tilmeldingskuponen.

Der afgår busser til banegården kl. 15.45 hvor der kan opnås Lyn og Intercityforbindelser mod København og øvrige Jylland.

På bestyrelsens vegne Poul Erik Christensen, Formand

Husk at medbringe medlemskort til Sektionsmødet i Fredericia.

Ankomst!

Tilmelding til det lette traktement i forbindelse med sektionsmødet den 20. maj 2015.

Navn:

Adresse: Antal:

Medlemsnummer:

(står bagpå Jernbane Tidende)

Kuponen sendes pr. post eller mail til: Poul Erik Christensen, Turkisvej 61, 5210 Odense NV • dj.pens@talnet.dk Sidste tilmeldingsfrist er den 10. maj 2015.

30 • JERNBANE TIDENDE • MARTS MARTS2015 2015

MARTS 2015 • JERNBANE TIDENDE • 31

461.357,73

PASSIVER:

24

1.422.420,08

249

58.511,08 Kapitalkonto

902.302,27 Resultat 1.422.420,08

314.712,15

1.107.707,93

174.712,15

140.000,00

314.712,15

480.457.35

344,62

1.002,70

26.820,00

42,600,00

81.730,58

78.958,20

98.655,75

102.630,00

47.715,50

795.169,50

0

7.566,00

4.817,24

7.393,51

775.392,75

2014

*) Jubilæumskontoen er nedlagt og pengene er placeret på høJrentekontoen, da dette giver flere renter. Med udgangen af 2013, er de 205.000 kr. af beløbet på højrentekontoen afsat til jubilæumsfesten i 2017.

BALANCE

Kontant

Obligationer

Højrentekonto*

Checkkonto

AKTIVER:

9

-140

Henlagt til jubilæum 2017

Overskud/Underskud

627 149

Resultat

2

-

Udgifter i alt

Diverse

Bogen

47

98

Gaver

Tilskud

Administration

88

194

125

49

776

-

-

6

770

Budget (Hele tusind)

Øvrige møder + best + seminar

Medlems- og pensionistmøde

Sektionsmøde

Blad

UDGIFTER:

Indtægter i alt

Diverse

Bogen

Obligationer

Renter m m

Kontingenter

INDTÆGTER:

Regnskab for 2014

Obligationer

100 0

100

Resultat Henlægges til jubilæumsfest 2017 Overskud/Underskud

619

2

-

17

45

100

86

203

49 117

719

-

-

5

6

708

2016 Forslag

Udgifter i alt

Diverse

Bogen

Gaver

Tilskud

Administration

Øvrige møder

Medlems- og pensionistmøde

Sektionsmødet

Blad

Udgifter

Indtægter i alt

Diverse

Bogen

Renter

Kontingent

Indtægter

Budgetforslag for 2016

5

150

155

616

2

-

25

45

111

94

161

49 129

771

-

-

6

5

760

2015 Budget

174.712,15

-140.000,00

315.715,15

480.457,35

344,62

1.002,70

26.820,00

42.600,00

81.730,58

78.958,20

98.644,75

47.715,50 102.630,00

795.169,50

0

7.566,00

4.817,24

7.393,51

775.392,75

2014 Regnskab

PENSIONISTSEKTIONEN

✔

Det sker Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokal­ forening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Esbjerg Tirsdag 14. april kl. 16:30-18:30: Besøg hos SE og en guidet tur i deres nye domicil. Efter rundvisningen slutter vi i kantinen, hvor SE vil være vært for lidt spiseligt og en vand. Der vil være busforbindelse fra banegården med linje 13 kl. 15:50 til Landemærket med ankomst Kl. 16:17. Der er desværre ingen busforbindelse tilbage efter rundvisningen. Af hensyn til tilbagemelding til SE er der bindende tilmelding tirsdag 17. marts til Hans Jørgen Nielsen, Søndermarken 10, Esbjerg, tlf. 40 36 79 05 / 40 36 79 06 e-mail.: kassereren@jernbanepensionisterne.dk Tirsdag 26. maj: Sejltur med skibet Helene på Haderslev fjord. Vi mødes på Museumspladsen kl. 8 og er i Haderslev ca. kl. 9:30. Kl. 10 afgår færgen til Aarø. Undervejs serveres kaffe/te m 1/1 rundstykke. På Aarø vil der være ca. 60 minutters guidet rundtur. På hjemturen serveres tre håndmadder.

Drikkevarer for egen regning. Efter sejlturen kører vi til den gamle Digegrevegård i Ballum, ankomst kl. 15.40.

Her serveres kaffe/te & smagsprøver på sønderjysk kagebord samt fortællingen om historien om marsken og gården. Hjemkomst cirka 18.30. Pris 500 kr. for medlemmer, gæster 550 kr.

Betingelse for at turen kan køres er 30 tilmeldte. Bindende tilmelding af hensyn til bådplads søndag 1. februar.

Indbetaling senest tirsdag 28. april på konto:5385-0243918 eller til Hans Jørgen Nielsen, Søndermarken 10, 32 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2015

Esbjerg, tlf. 40 36 79 05/40 36 79 06 e-mail.: kassereren@jernbanepensionisterne.dk

Fredericia

Torsdag 16. april kl. 13.30: Oplev spillemandsgruppen Syvspring.

Torsdag 30. april kl. 13: Sæsonafslutning. Der serveres smørrebrød med 1 øl/vand, og herefter får vi kaffe med småkager. Pris: 125 kr. Medbring 1 pakke pr. person til pakkespil. Bindende tilmelding senest 23. april til Bodil eller Gurli.

Helsingør

Fredag 10. april: Bingo. Der er gevinster i form af gavechecks på forskellige beløb til en række, to rækker og pladen fuld. En stor plade med 6 bingoplader koster kun kr. 50. Der er som sædvanligt kaffe med hjemmebag. Gratis adgang for medlemmer.

Onsdag 29. april: Helsingør St. kl. 13: En udflugt med tog til Tivoli i København er under planlægning. Spørg efter det endelige arrangement på mødedagene i klubben, eller kontakt formanden, Ulla Boegh, tlf. 49 21 47 73. Der må som minimum påregnes en udgift til entreen til Tivoli. Transport for egen regning.

Fredag 8. maj kl. 14: Hyggemøde med snak, måske om Tivolituren over kaffen med hjemmebag. Aktiviteterne beskrevet under 13/3 er også til rådighed her. Gratis for medlemmer.

Onsdag d. 27. maj kl. 14: Bingo med de sædvanlige præmiechecks til de heldige vindere. Kaffe og kage. Gratis adgang for medlemmer.

Fredag 12. juni: Busafgang ca. kl. 8.30 - 9.00. Vi skal på Skovtur. Programmet er ikke helt på plads endnu, men det faste stop v/Sørup ved Esrum sø, hvor morgenkaffen med det hele indtages uanset vejret, er et must. Hvordan resten af turen bliver foreløbig en hemmelighed. Men ”skovtur” bliver

det. Tilmelding og betaling skal ske til Karen, når tiden nærmer sig.

Herefter holder vi sommerferie til og med 31. juli.

Ret til ændringer forbeholdes.

Horsens

Torsdag 9. april: Generalforsamling kl. 9.30. Dagsorden efter vedtægterne.

Tilmelding nødvendig af hensyn til smørrebrødsbestilling.

Torsdag 7. maj: Ordinært møde.

Onsdag 20. Maj: Sektionsmøde i Dansk Jernbaneforbunds Pensionistsektion. Nærmere i Jernbane Tidende i dette blad.

Torsdag 28. maj: Kør selv tur til ”Klostermølle” ved Mossø. Klostermøllevej 48a, 8660 Skanderborg. Mødetid kl.

11.00 ved naturcentret. Madpakke/ drikkelse medbringes selv. Fællesspisning kl. 12.00. Herefter evt. besøg på Klostermølle naturcenter.

Torsdag 4. juni: Ordinært møde.

Mandag 15. juni: Endagsudflugt til Samsø. Rundtur på hele øen. Afbrudt af en dejlig middag på Flinchs Hotel.

Pris inkl. tur, færge, middag 525,00 kr.

Mere udførligt program udleveres.

Juli er der sommerferie.

Korsør Torsdag 9. april: Foredrag ved Kurt Rehder om pigerne på Sprogø og kvindehjemmet med de mange kvindeskæbner. Foredraget er også et led i planen om en eventuel udflugt til Sprogø. Øen har ofte spillet en rolle i Danmarkshistorien. Lotteri i pausen.

Pris: 20 kr. Tilmelding 2. marts.

Torsdag 23. april: Forårsfest! Afslutning på forårssæsonen. Sang og musik af ”Vestsjællands harmonika venner”.

Der serveres3 stk. smørrebrød. Lotteri i pausen. Pris:100 KR. Tilmelding 9. april.

København

Onsdag 15. april: Sejltur HelsingørHelsingborg. Vi mødes på Helsingør

station kl. 11.15. Aurora sejler kl.

11.43. Om bord på færgen serveres buffet inklusive 1 øl/vand/snaps, kaffe og kage. Vi betaler, mens vi sejler til Helsingborg. Buffeten åbner ved afsejling fra Helsingborg. Vi har 3 timer til spisning. Pris 175 kr. pr. deltager.

Tilmelding til Ellinor på tlf. 44 94 96 15 senest 10. april.

Onsdag 20. maj: Sektionsmøde i Fredericia. Herom mere i Jernbane Tidende.

Kortspil og Billard holder sommerferie fra 5. maj. Vi mødes igen 1. september.

God sommer til alle.

Lolland-Falster Tirsdag 31. marts kl. 14: Møde med film fra Skt. Petersborg.

Tirsdag 21. april kl. 14: Bankospil.

Tirsdag 5. maj: Udflugt til Borgcenter Vordingborg. Samkørsel fra Cementen kl. 09:30. Tilmelding Max Andersen senest 27. april.

Onsdag 27. maj kl. 13:00: Afslutning i ”Vikingen”. Husk gave. Tilmelding Max senest 12. maj.

Lørdag 30. maj: Udflugt til ”Damptræf Maribo”. Samkørsel. Tilmelding Max senest 27. maj.

Nordvestsjælland

Bemærk: Ændret mødested til Mårsø Områdecenter, Gl. Tuse Næs Vej 15 A, 4300 Holbæk.

Tirsdag 14. april: Bowling i Holbæk kl. 13:45 – 15:00. Derefter kaffe og kage i Mårsø Områdecenter.

Tirsdag 12. maj: Kaperkørsel i Dyrehaven og derefter frokost på Bakken. Vi mødes ved Klampenborg st. kl. 12:00.

Tirsdag 9. juni: Sommerudflugt til Reersø. Pitstop ved Fårehusene, 2 km. før Reersø, kl. 12:30. Kl. 13:00 frokost på Reersø Kro og derefter kaffe.

Nyborg

Tirsdag 31. marts kl. 13: Forårsfest.

Der startes med 3 stk. smørebrød 1 vand eller øl og derefter et lille banko

med fine gevinster: Chokolade, rødvin og snaps. Efter spillet er der kaffe. Pris for kaffe og smørrebrød inklusive 1 øl eller vand: 80 kr.

Tirsdag 14. april kl. 14: Banko! Præmier: Gavekort og vin.

Tirsdag 28. april kl. 14: Banko! Præmier: Gavekort vin.

Tirsdag 12. maj kl. 14: Ud i byen og spise frokost? Sted ikke planlagt, eventuelt ønske efterlyses.

Onsdag 27. maj: Tidspunkt? Udflugt sammen med DSB Odense til den blå planet.

Tirsdag 9. juni kl. 14: Banko! Præmier: Gavekort og vin.

NB. Ret til ændringer i programmet forbeholdes!

Næstved Tirsdag 19. maj: Den årlige udflugt, som også i år går ud i det blå. Derefter holder vi sommerferie og er klar til en ny sæson til september. Nærmere herom vil blive tilsendt vores medlemmer. God sommer til alle.

Odense

Mandag 13. april kl.14: Banko, kaffe og amerikansk lotteri. Gæstebetaling 25 kr.

Mandag 27. april kl. 14: Banko, kaffe og amerikansk lotteri. Gæstebetaling 25 kr.

Mandag 11. maj kl. 14: Banko, kaffe og amerikansk lotteri. Gæstebetaling 25 kr.

Onsdag 20. maj: Sektionsmøde i Fredericia. Mødet annonceres på www.djf.dk og i Jernbane Tidende nr.

2/2015.

Sommerudflugt: Forberedelserne er knap færdige, men det bliver som sædvanlig en god, spændende og anderledes dag fra kl. ca. 9.00 - 18.00.

Vi har fået mange gode ideer fra medlemmerne, og vi arbejder på en tur til Sjælland.

NB. Ret til ændringer i programmet forbeholdes!

Ringsted Mandag 13. april: Generalforsamling i Anlægspavillonen kl. 14. Foreningen giver kaffe og kage.

Mandag 11. maj: Vi mødes samme tid og sted. Programmet for denne dag er ikke på plads.

Struer

Mandag 30. marts: Foredrag.

Mandag d. 13. april: Pladespil.

Mandag 27. april: Forårsfest.

Maj: Eventuelt udflugt.

Sønderjylland

Tirsdag 3.marts kl. 11: Generalforsamling på biblioteket. Dagsorden ifølge lovene. Der serveres 3 snitter.

Tilmelding senest 20. februar til Poul Frederiksen: tlf. 74 67 89 76.

Tirsdag 26. maj kl. 11: Planlagt ekstraordinær generalforsamling afholdes på biblioteket. Nærmere herom vil skriftligt tilgå medlemmerne.

Aalborg

Tirsdag 21. april kl. 13:30: Vesterkær Kirkecenter. Svend Hansen viser lysbilleder og fortæller om sit arbejde som kontormand og hustruens arbejde som sundhedsplejerske blandt Grønlands befolkning. Husk brød.

Tirsdag 19. maj: Besøg i Urtehaven og Lokalhistorisk samling, Frederiks Raschsvej 9, Lindholm, Nørresundby.

Esben Buch fortæller om planterne.

Der er bl.a. mange krydderurter. De ”gamle” huse vil blive åbnet, og Erik Pedersen trækker i ”kustodetøjet”. Vi drikker også kaffe med lidt til.

Næste møde bliver Sommertur til Vesthimmerland tirsdag 18. august.

Aarhus

Onsdag 25. marts: Banko!

Onsdag 8. april: Forårsfest.

Onsdag 22. april: Banko!

Derefter sommerferie til onsdag 12. august.

MARTS 2015 • JERNBANE TIDENDE • 33

løn barsel pension ekstra ferie uddannelse

Er du OK? Det er OK at have en overenskomst. Den sikrer dig en ordentlig løn og gode pensionsforhold. Den skaffer dig ekstra feriedage og løn under barsel. Den giver dig mulighed for efteruddannelse og meget mere.

Det er din fagforening, der forhandler overenskomsterne på plads og giver dig et stærkt fagligt fællesskab, så du er OK. Test din OK-viden på ErDuOK.dk – og vind en ferierejse.

Det er os med overenskomster og faglige fællesskaber

LO består af 18 fagforbund, der tilsammen har 1,1 mio. lønmodtagere som medlemmer. Vi har i flere end 100 år kæmpet for resultater til medlemmerne via overenskomster. Det er vi stolte af, og vi bliver ved.

JUBILARER

MEDDELELSER

Jubilarer

Foto: Jørn Bailum

40 år

1. maj 2015 Lokomotivfører Erling Peder Bojsen Møller, DSB København Lokomotivfører Leif Christiansen, DSB København Lokomotivfører Niels Flemming Kjær, DSB Korsør Togfører Carsten Peter Gall, DSB København 22. maj 2015 Banemester Kurt J. Nielsen, Banedanmark 25 år 1. maj 2015 Lokomotivfører Lars Andresen, DB Schenker 1. juni 2015 Lokomotivfører Per Holm Larsen, DSB Struer 30. juni 2015 Togfører Berit Mette Sørensen, DSB Næstved

Meddelelser Meddelelse: Togpersonalets repræsentationsforening afholder generalforsamling onsdag den 15 april 2015 Kl 10:00 Gammel Ellebjerg station Med venlig hilsen Carl Christensen, Kasserer

Nye kønsneutrale kapitaliseringsfaktorer Af Arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen

EU- ligestilling giver pigerne smæk

EU-domstolen har fastslået, at man skal anvende såkaldte kønsneutrale faktorer, når man udbetaler erstatninger for erhvervsevnetab som et engangsbeløb.

Arbejdsskadestyrelsen indfører derfor nu et kønsneutralt princip.

EU-domstolen har den 3. september 2014 afsagt en dom om fortolkning af direktiv 79/7, om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring. Der er tale om en såkaldt præjudiciel udtalelse, der skulle bruges i en retssag, som en finsk borger havde anlagt mod den finske arbejdsskademyndighed.

Dommen fastslår, at kapitaliseringsfaktorer i henhold til ligestillingsdirektivet skal være kønsneutrale. Dommen har betydning for den danske arbejdsskadesikring, fordi Arbejdsskadestyrelsen hidtil har anvendt kønsbestemte kapitaliseringsfaktorer.

EU dommen betyder at Arbejdsskadestyrelsen ved kapitalisering af erhvervsevnetabserstatninger skal benytte en kønsnetral kapitaliseringsfaktor.

Hidtil har man benyttet forskellige kapitaliseringsfaktorer for mænd og kvinder begrundet i at kvinder generelt lever længere end mænd og derfor skal leve længere end mænd af erstatningen.

Nu er det desværre ikke sådan at man løfter mænds kapitaliserings faktor op på kvindernes hidtidige niveau, men i stedet laver nye gennemsnitlige faktorer.

Resultatet bliver, at kvinderne fremover kan se frem til en mindre kapitaliseringsfaktor, mens mændenes hæves en smule.

Virkningen gælder for erstatninger med omsætning til kapitalbeløb fra og med 1. marts 2015.

Styrelsen vurderer pt om sagen skal have betydning for sager der allerede er afgjort.

MARTS 2015 • JERNBANE TIDENDE • 35

Magasinpost SMP ID-nr. 42242

PÅ

BAGPERRONEN

Restaureringen har taget flere end 3.500 arbejdstimer, fordelt på fem kyndige jernbaneentusiaster.

Arbejdet er foregået på DSBs værksted på Otte Busses Vej beliggende en kilometers penge fra Hovedbanegården.

For to kroner tog Modeljernbanen på Københavns Hovedbanegård er tilbage på sin vante plads. Med 165 daglige afgange er det én af landets travleste strækninger…

Tekst og foto: Jan Forslund

Der er ingen faste minuttal. Ej heller en køreplan. Alligevel er der tale om en ualmindelig kundevenlig drift, når man blot husker at kaste en tokrone i møntboksen. Så kører toget, eller rettere sagt togene, for der er fire at vælge imellem. Og næsen kan trykkes flad mod de tykke ruder ind til det spændende sceneri i den store modelbane på Københavns Hovedbanegård. Nu placeret ved Postbutikken i vestenden af den store hal.

Turen tager kun et minuts tid, men man kan hurtigt tjekke ind igen for en tokrone. Hvor kan man ellers det? Årligt indbringer modelbanen ca. 120.000 kr., som ubeskåret går til Danmarks Jernbanemuseum i Odense.

Det berømte modelbaneanlæg, der har været fjernet fra Hovedbanegården i godt et år, blev genindviet den 30. juni 2014 efter en gennemgribende restaurering. Den oprindelige modelbane fra 1992 trængte nemlig til en omfattende modernisering, dels på grund af almindelig slitage, men også fordi anlægget gennem årene har været udsat for lidt af hvert, fx påkørsler af cykler og tunge bagagevogne samt adskillige ølsjatter o.l. Ydermere var det gamle anlæg med den berømte bjergbane vanskelig at reparere, når materiellet led nedbrud, afsporedes eller fik fejl i kørestrømmen.

Restaureringen har taget flere end 3.500 arbejdstimer, fordelt på fem kyndige jernbaneentusiaster. Arbejdet er foregået på DSBs værksted på Otte Busses Vej beliggende en kilometers penge fra Hovedbanegården. Udgifterne til genopbygningen af den nye modelbane, diverse materialer og nye modeltog kunne holdes under 100.000 kr. Togmateriellet er opbygget i skala 1:87, også kaldet HO. Vogne og lokomotiver er dansk- eller tyskbyggede fra blandt andet Heljan, Brawa, Hobbytrade og Roco, og alle tog er litra, som i dag kan ses på danske skinner.

Modelbaneanlægget er ikke kun de små tog, der futter rundt. Der er i lige så høj grad tænkt på landskab og infrastruktur. Modelbyggerne har valgt Sydbanen som ”model”, og det sydsjællandske landskab vises frem med skove, broer og søer. To stationer, Næstved og Holme Olstrup, danner rammer om den strækning, som togene gennemkører. Og alt er bygget op i mindste detalje. Det er endog muligt at se interiøret i stationer og tog.

Godstoget på Næstved Station – se foto - er måske lidt af en tilsnigelse, set med nutidens øjne, for som bekendt har der i adskillige år ikke kørt godstog på Sydbanen. Men det sker, når Femernforbindelsen står færdig om ca. fem år, så på den måde er modelbanen altså fremtidssikret. Det er den såmænd også på perronsiden, for kigger man godt efter, er der anbragt rejsekortstandere på Næstved Station. Man behøver dog ikke at tjekke ud, når turen er slut og tokronerne opbrugt…

Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Påkørsler og ølsjatter