JT 04/2015 by Dansk Jernbaneforbund

Jernbane Tidende 04 08 12 19

Snart klar til de nye signaler Alle østdanske lokalbaner i ét selskab A-certifikat – Aftale er første skridt Trafikaftalen: Mere for mindre

Ris og ros til uddannelsen i det nye signalsystem på S-banen

AUGUST 2015

Ny regering, nye tider? Sommerferien er ved at være forbi, og når Hawaiiskjorter og badebukser er pakket sammen for denne gang, vågner vi alle op til en ny politisk virkelighed. Der skal ikke herfra bruges flere kræfter på at gå i detaljer med valgresultatet. Fakta er, at vi har fået en ny borgerlig mindretalsregering, hvilket med al sandsynlighed vil afstedkomme nye transportpolitiske linjer. Om der også vil følge ideologiske forandringer i kølvandet vil tiden vise. Den tidligere regering var ikke just så rød at det kunne mærkes hver dag. Sidst men ikke mindst har vi fået en Transportminister, Hans Christian Schmidt, som har siddet i stolen før, og derfor kender transport- og jernbaneområdet. Nu skal alle vi blot vende os til, at han helt præcist er Transport – og Bygningsminister. Fokus er altså mere spredt.

Forventninger til fremtiden

Noget af det vi i Dansk Jernbaneforbund imødeser med størst spænding er, hvad der vil blive af Togfonden. De faldende oliepriser har pt. hevet tæppet væk under finansieringsmodellen, så hvornår og hvordan de fine tanker og store planer skal implementeres står hen i det uvisse. Dansk Folkeparti er aftalepart i Togfonden men også den vigtigste støtte for den Blå Blok. Mens Venstre ikke ønskede at deltage i forliget om Togfonden, og ved flere lejligheder har forholdt sig særdeles kritisk til flere elementer i aftalen. Her bliver det spændende at se, hvad dette umiddelbare modsætningsforhold vil betyde for udfaldet af Togfonden.

2 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2015

Uagtet hvad regeringen ønsker at stille op med Togfonden, så ser Dansk Jernbaneforbund frem til at komme i dialog med regeringen og Transport- og Bygningsministeren omkring jernbanetransporten i Danmark. Både regeringspartiet Venstre og støttepartierne har under den tidligere regering haft nogle klare holdninger til den offentlige transport – også holdninger, som langt hen ad vejen vil være til fordel for jernbaneområdet som helhed. Det er klart at forbundet fremadrettet vil holde politikerne op på deres tidligere holdninger og løfter.

Forbundets fokusområder

Dansk Jernbaneforbund vil overfor den nye regering sætte fokus på følgende områder: • Tryghed og sikkerhed generelt. Herunder især passagernes tryghed og personalets sikkerhed samt jernbanesikkerhed generelt. • Medarbejderrettigheder ved overdragelse af arbejdspladser når der sker trafikoverdragelse til ny operatør eller når arbejdsopgaver udliciteres. Venstre har tidligere meldt ud at medarbejderrettigheder skal prioriteres, og er der bestemt også brug for.

Til slut er der blot at ønske Transport- og Bygningsminister Hans Christian Schmidt velkommen tilbage. I Dansk Jernbaneforbund ser vi frem til at komme i gang med samarbejdet.

side

Side 4: Snart klar til de nye signaler Uddannelsen af lokomotivførerne til det nye signalsystem på S-banen er i fuld gang. Teststrækningen mellem Jægersborg og Hillerød, som skulle have været sat i drift i december 2014, er endnu ikke helt klar – der venter endnu mindst to testweekends i efteråret, inden strækningen bliver givet fri til almindelig kørsel med passagerer med det nye signalsystem.

Side 14: Mere for mindre – Trafikaftalen er endnu en effektiviseringsrunde Tryghed og service har trange kår. Det er især tydeliggjort efter indgåelsen af trafikkontrakten, som den tidligere regering med daværende Transportminister Magnus Heunicke i spidsen indgik med DSB i foråret. Her blev der ikke stillet mange krav til operatøren. Hvordan den nye regering vil forholde sig til udfordringerne vil tiden vise.

Side 12: A-certifikat – Aftale er første skridt A- og B-certifikater har været en realitet de seneste år. Baggrunden var indførelsen af standardiserede EU regler på området og med de nye certifikater kom også standardiserede krav til uddannelsen.

Desuden: Side 11: Pension og hva’ så? - Kursustilmelding Side 20: De sociale sider Side 22: Pensionistsektionen Side 30: Pensionistkursus - Kursustilmelding Side 31: Jubilarer Side 32: Bagperonen

Side 8: Alle østdanske lokalbaner i ét selskab Nu er det en realitet. Alle lokalbaner på Sjælland og LollandFalster er ét selskab, hvor de 450 medarbejdere fremover er ansat i Lokaltog A/S. I slutningen af juni i år blev den endeligt godkendt på ekstraordinære generalforsamlinger i de to selskaber. For medarbejderne i driften og for kunderne kommer fusionen ikke til at mærkes meget.

Jernbane Tidende 117. årgang Udgives af Dansk. Jernbaneforbund Ansvh.: Henrik Horup Redaktør: Carsten Jokumsen E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01 Layout: Rosendahls Schultz Grafisk Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk ISSN 0902-9710 (Papir) ISSN 2245-8166 (Online)

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det. Kommende deadlines: 14. september – 9. november – 4. januar (2016) – 29. februar (2016)

Side 16: Tjenestemændenes Forsikring – En historie der forpligter Da Henrik Horup i slutningen af 2014 blev valgt som formand for Tjenestemændenes Forsikring overtog han en post som forpligter. Både historisk og konkret, for jernbaneansatte har i mere end 75 år haft adgang til billige forsikringer af høj kvalitet.

Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. Olesen Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Arbejdsskader: Mikael Kristensen

Åbningstider:

Man-tors kl. 9-16 Fredag kl. 9-15

DJ Ferie Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01 Åbningstider: Man-fre kl. 10-12

Om forsiden: Det nye signalsystem på S-banen er ved at være klar på den første strækning mellem Jægersborg og Hillerød. Uddannelsen af de mange lokomotivførere, der skal køre på strækningen, er i fuld gang. Og udstyret til de nye signaler er installeret i omkring halvdelen af togsættene. Jernbane Tidende har mødt to lokomotivførere, der har haft det nye signalsystem og uddannelsen tæt inde på livet. På forsidebilledet ses Thorkil Sode, medlem af Signalkommissionen, som har både ros og ros til uddannelsen. (Foto: Carsten Jokumsen)

SNART KLAR

til de nye signaler

Uddannelsen af lokomotivførerne til det nye signalsystem på S-banen er i fuld gang.

Af Gunnar Lomborg, Journalist Foto: Thorkil Sode & Ole Johnny Sørensen Det nye signalsystem på S-banen er ved at være klar på den første strækning mellem Jægersborg og Hillerød. Teststrækningen, som skulle have været sat i drift i december 2014, er endnu ikke helt klar – der venter endnu mindst to testweekends i efteråret, inden strækningen bliver givet fri til almindelig kørsel med passagerer med det nye signalsystem. Men uddannelsen af de mange lokomotivførere, der skal køre på strækningen, er i fuld gang. Og udstyret til de nye signaler er installeret i omkring halvdelen af togsættene. Jernbane Tidende har mødt to lokomotivførere, der har haft det nye signalsystem og uddannelsen tæt inde på livet. Thorkil Sode er medlem af Signalkommissionen og Jan Aasberg er næstformand i LPO S-tog. De har begge både ros og ris til uddannelsen, som Thorkil Sode deltog i som en af de allerførste, og som Jan Aasberg netop har afsluttet.

Fire moduler

Det er Banedanmark, der betaler for uddannelsen og står

”Desværre synes jeg at uddannelsen mangler struktur – det er som om det ikke er helt planlagt i detaljer, og vi oplever at de forskellige undervisere – LKI’er fra både S-tog, Fjern og køremænd – har forskellige udlægninger af tingene, alt efter deres egne erfaringer.” – Jan Aasberg 4 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2015

for undervisningsmaterialet. Undervisningen består af fire moduler, som tilsammen varer ti dage. Modulerne kan tages samlet eller spredt over en tid. - Desværre synes jeg at uddannelsen mangler struktur – det er som om det ikke er helt planlagt i detaljer, og vi oplever at de forskellige undervisere – LKI’er fra både S-tog, Fjern og køremænd – har forskellige udlægninger af tingene, alt efter deres egne erfaringer. Vi har oplevet at den ene underviser instruerede i noget, hvor vi så ved simulatoren senere af en anden underviser fik at vide, at det var forkert. Det er dårlig planlægning, at de ikke har afklaret den slags på forhånd, mener Jan Aasberg. Thorkil Sode giver ham ret. - Det er ikke optimalt, at nogle af underviserne ikke har kørt S-tog eller kender strækningen. De er såmænd dygtige nok og gør deres bedste, og undervisningen i simulator fungerer godt, men undervisningen burde have været koordineret bedre, understreger Thorkil Sode.

Fejl i materialet

De har begge oplevet at der var mindre fejl i materialet – eksempelvis at det på et sted stod at hastigheden skulle sættes til 25 km/t hvor det skulle være 40 km/t – og det er også et problem, at de operationelle regler endnu kun foreligger i en foreløbig form. - Mange begreber er lavet om og reglerne fremstår mindst lige så kryptiske som de gamle, stik imod hvad hensigten var – nemlig at gøre det lettere og enklere. Vi håber at der bliver rettet op på det inden vi skal køre i praksis med det nye system, siger Thorkil Sode, som gerne havde set at lokomotivpersonalet havde haft mere indflydelse på udformningen af de nye regelsæt. Selve undervisningen foregår efter den såkaldte ”Herskind-metode”. Man bruger tusch i forskellige farver til at illustrere, hvad hver enkel skal gøre i forskellige situationer – eksempelvis lokomotivføreren, trafiklederen osv. Det meste af den teoretiske undervisning foregår med tegninger på en flip-over, men de to lokomotivførere mener at det havde været bedre med standard undervisningsmateriale på powerpoint.

Den teoretiske del af undervisning i det nye signalsystem foregår i hold.

De indledende praktiske øvelser sker ved hjælp af simulator, dog er det væsentligt, også at få øvet brugen af signalerne på rigtige testkørsler. Dem er der desværre ikke mange af.

AUGUST 2015 • JERNBANE TIDENDE • 5

Simulatoren, som den tager sig ud for den enkelte kursist.

Kurset er delt mellem teori og brug af simulator. Simulatoren fungerer, men den kan kun bruges som et supplement til undervisningen. Simulatoren kan ikke helt gengive de faktiske forhold omkring eksempelvis bremsning osv., så derfor er testkørslerne på selve strækningen vigtige.

- Vi mener ikke at der har været tilstrækkeligt med testkørsler, som vi har kunnet deltage i. Vi ved at systemet fungerer, men vi skal være fortrolige med det i praksis. Vi oplever eksempelvis under testkørsler ved Hillerød, at der er en vis nervøsitet for at stole på, at toget bremser selv inden stopbommen, ligesom det nye system heller ikke har været tilstrækkeligt testet ved glatføre. Og med kun to testweekender i efteråret når vi måske slet ikke at teste det i den periode, hvor der kan være glat, siger Thorkil Sode.

Stadig problemer der skal testes Alle skal have samme instruktioner - Problemet er at vi ikke er sikre på, at alle får den samme instruktion inden brugen af simulatorerne, og dermed har de samme færdigheder, når kurset er slut. Det er et af de punkter, vi gerne vil have rettet op på. Det optimale ville være, hvis vi selv havde været inde over omkring undervisningsmaterialet, og hvis vi kunne være sikre på, at i hvert fald én af de to underviserer på hvert hold selv var lokomotivfører på S-banen, siger Jan Aasberg. Kurset er delt mellem teori og brug af simulator. Simulatoren fungerer, men den kan kun bruges som et supplement til undervisningen. Simulatoren kan ikke helt gengive de faktiske forhold omkring eksempelvis bremsning osv., så derfor er testkørslerne på selve strækningen vigtige. 6 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2015

Et andet problem, som ikke kan prøves af i simulatoren, er sammenkobling af togene. Systemet skal kunne håndtere at togene skilles og samles, og selv omstille sig, men der har været tilfælde, hvor man har været nødt til at afbryde sikringen for derefter at vente ca. 5-10 min. På at toget starter op igen. Ligeledes skal omstillingen fra det gamle til det nye system på Jægersborg Station testes grundigt, så der ikke opstår ventetider for passagererne. - Nu må vi se hvordan det går, og om undervisningen bliver optimeret. Vi skal jo også være sikre på, at trafiklederne fra Banedanmark har helt styr på systemet, og at indberetninger om problemer – fx glat føre – også når frem så de kan indstille systemet på det. Der er stadig mange uafklarede punkter, men vi tager det selvfølgelig som det kommer og går positivt ind i processen, siger Thorkil Sode.

Lad din bank regne på det inden du siger ja til et hurtigt billån Spørg en, der kender din økonomi og ved, hvad der kan betale sig for dig

Billå GODE n på EKST RA bet du er ingelser, når m Dans k Jern edlem af bane forbu nd

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Som medlem af Dansk Jernbaneforbund får du al den hjælp, du skal bruge hos Lån & Spar. Det kan nemlig være en god ide at tale med din bankrådgiver – én, der kender din økonomi. Sammen kan I regne på, hvad der bedst kan betale sig for dig. For det vigtigste er jo at finde en løsning, du kan leve med. Men uanset, hvor langt du er i processen, vil vi gerne give dig nogle gode råd med på vejen. En guide til, hvad du skal være opmærksom på, når du kigger på ny bil. Find guiden på lsb.dk/5gode

VIL DU HURTIGT VIDERE? Ring:

Ring 3378 1960 hvis du vil tale billån med en personlig rådgiver

Online: Gå på lsb.dk/djf og vælg ’book møde’. Så kontakter vi dig

Røsli Gisselmann, administrerende direktør

Alle østdanske lokalbaner

i ét selskab Nu er det en realitet. Alle lokalbaner på Sjælland og Lolland-Falster er ét selskab, hvor de 450 medarbejdere fremover er ansat i Lokaltog A/S. Af Gunnar Lomborg. Foto: Lokaltog A/S Trafikselskabet Movia, som er hovedaktionær i både Regionstog A/S og Lokalbanen A/S, har længe ønsket en 8 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2015

fusion, og i slutningen af juni i år blev den endeligt godkendt på ekstraordinære generalforsamlinger i de to selskaber. Rent regnskabsmæssigt kommer fusionen til at virke med tilbagevir-

kende kraft fra 1. januar 2015, men ellers mangler der stadig en del, før det nye selskab er på plads. For medarbejderne i driften og for kunderne kommer fusionen ikke til at mærkes meget, understreger Rösli Gisselmann, der som direktør for Lokalbanen A/S fortsætter som direktør for det nye selskab. - I første omgang skal vi naturligvis have nyt logo, som vi må implemen-

”Hvad der kommer til at ske på den lange bane kan jeg ikke sige noget sikkert om, men der skal jo fortsat køre tog og de skal serviceres, så jeg kan ikke tænke mig at der bliver rørt ved den decentrale struktur i noget større omfang. Det er vigtigt at understrege, at Lokaltog A/S fortsat skal være et selskab, som hviler på en stærk lokal forankring.” – Rösli Gisselmann

tere på en økonomisk fornuftig måde, ellers vil lokomotivførere og togrevisorer ikke opleve de store ændringer. Hvad der kommer til at ske på den lange bane kan jeg ikke sige noget sikkert om, men der skal jo fortsat køre tog og de skal serviceres, så jeg kan ikke tænke mig at der bliver rørt ved den decentrale struktur i noget større omfang. Det er vigtigt at understrege, at Lokaltog A/S fortsat skal være et selskab, som hviler på en stærk lokal forankring, siger Rösli Gisselmann.

Kulturer skal smelte sammen

Hun peger på at det vil tage en vis tid at få de to kulturer fra de hidtidige selskaber til at smelte sammen. Det

Fakta om Lokaltog A/S Det nye selskab har i alt 450 ansatte som arbejder på banerne Østbanen, Odsherredsbanen, Lollandsbanen, Tølløsebanen, Hornbækbanen, Gribskovbanen, Frederiksværkbanen, Lille Nord og Nærumbanen. Selskabet råder over 58 togsæt, som betjener 117 standsningssteder. Årligt befordres 10,4 mio. passagerer. Selskabet vedligeholder 438 km spor med tilhørende sikringsanlæg på de ni baner. Den årlige produktion udgør ca. 7,8 mio. togkilometer. gælder også sikkerhedsledelsessystemer, økonomisystemer, personalepolitikker etc. Herudover vil der være lokale måder at gøre tingene på. - Og det vil vi ikke rokke så meget ved, for de gør det godt, siger Rösli Gisselmann. Ved at fusionere banerne får det nye selskab bedre muligheder for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, som kan matche de udfordringer mht. teknik og sikkerhed, som en moderne bane står overfor. - Vi får brug for andre typer af ansatte, når vi er en større virksomhed. Og så skal vi have yngre folk ind, som kan lære af de erfarne folk, vi heldigvis har mange af. Og jo større vi er, jo bedre muligheder har vi for at tiltrække de dygtige medarbejdere, siger Rösli Gisselmann.

Besparelser ved fusion En anden styrke ved fusionen er de fordele, en større virksomhed kan opnå på eksempelvis indkøbs- og udbudssiden. Der kan opnås flere rabatter og bedre konkurrence, når man eksempelvis skal have lavet anlægsarbejder på mange flere kilometer spor og perroner, og det bliver der brug for fremover. - Vi har udviklingsplaner som kræver store investeringer i spor, nye stationer og andre fornyelser. De besparelser vi forventes at opnå, blandt andet på bedre indkøbsaftaler, udbud og sammenlægning af administrative funktioner etc. forventes på sigt at beløbe sig til et tocifret million beløb årligt. Det skulle gerne være medvirkende til at forbedre mulighederne for at reinvestere i banerne, siger Rösli Gisselmann.

Hun understreger, at selv om banerne nu er ét selskab og får fælles ledelse, så vil banerne forblive lokale og fungere som hidtil. Målet er som i dag at levere god togdrift af høj kvalitet, med respekt for de værdier, som de to hidtidige selskaber har stået for.

Dansk Jernbaneforbund har fulgt forhandlingerne om fusionen tæt. ”Vi har haft et godt samarbejde med ledelsen omkring fusionen, og har holdt mange status møder, hvilket vi også vil gøre fremover. Vi hilser derfor det nye selskab Lokaltog velkommen, og er sikre på at vi også fremover får et godt samarbejde til gavn for medlemmerne.” – Henrik Horup 10 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2015

Nyt hovedkontor og nye muligheder

Strukturen i det nye selskab ligger endnu ikke fast. Rösli Gisselmann vil i den kommende tid drøfte en ny organisationsstruktur med sine medarbejdere, og hun vil tage på en rundtur til samtlige arbejdssteder for at hilse på medarbejderne på hele Sjælland og Lolland. Senere skal der også tages beslutning om, hvor et nyt hovedkontor skal ligge. - Ret beset er der ikke mange administrative medarbejdere at samle i et hovedkontor, fordi en del mellemledere vil være lokale folk, der er stationeret ude ved de enkelte baner. Men det kan give god mening at finde et helt nyt sted til ledelsen, som signalerer at vi er hele Østdanmarks bane, siger direktøren.

Selv om hun har svært ved at forestille sig at der sker større ændringer for personalet, giver fusionen dog også nye muligheder. Måske vil enkelte arbejdsfunktioner blive flyttet, men ellers får medarbejderne også bedre muligheder for at søge nye udfordringer indenfor samme selskab – eksempelvis at søge fra Nordsjælland til Lollandsbanen eller omvendt.

Godt samarbejde om fusion

Dansk Jernbaneforbund har naturligvis fulgt forhandlingerne om fusionen tæt. Forbundet har været med for at sikre, at medlemmerne skulle stilles godt i det nye selskab. Og det er gået over al forventning, siger forbundsformand Henrik Horup. - Vi har haft et godt samarbejde med ledelsen omkring fusionen, og har holdt mange statusmøder, hvilket vi også vil gøre fremover. Vi hilser derfor det nye selskab Lokaltog velkommen, og er sikre på at vi også fremover får et godt samarbejde til gavn for medlemmerne, siger han.

Pension

– og hvad så? Hvis du er overenskomstansat eller tjenestemand og fyldt 59 år, så tilbyder Dansk Jernbaneforbund kurset ”Pension – og hvad så?” Kurset er gratis, dog skal du selv sørge for friheden. Kurset behandler på en spændende og interessant måde de problemstillinger, der kan opstå, når du skal pensioneres. Der vil være mulighed for at få råd og vejledning om: • Tjenestemandspension • Pensionsordninger for overenskomstansatte (kun 10. november) • Efterløn og A-kasse (kun 10. november) • Sociale områder • Udregning af pensioner, herunder eventuel tjenestemands pension, for den enkelte deltager Emnerne fremlægges i workshops, så du har mulighed for at vælge de emner, som interesser dig. Kurset afholdes tirsdag den 10. eller onsdag den 11. november 2015 hos Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby i tidsrummet 10.00 til 17.00 Du skal være fyldt 59 år eller derover, og der vil være plads til 25 deltagere på hvert kursus.

Tilmeldingskupon Dansk Jernbaneforbunds kursus ”Pension – og hvad så?” 10. eller 11. november 2015 hos Dansk Jernbane forbund i Valby For- og efternavn: Stilling:

Medlemsnummer (se bagsiden af bladet):

Cpr.nr.: Privatadresse: Postnr.: By: e-mail: Ønsker at deltage 10. november 2015: Overenskomstansat eller tjenestemand med efterlønsordning. 11. november 2015: Tjenestemand uden efterlønsordning.

Sæt X: Sæt X:

Kuponen fremsendes til Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby, senest den 20. september 2015. Du vil modtage svar om din deltagelse på kurset senest den 5. oktober 2015.

A-certifikat

– Aftale med Banedanmark er første skridt A- og B-certifikater har været en realitet de seneste år. Baggrunden var indførelsen af standardiserede EU regler på området og med de nye certifikater kom også standardiserede krav til uddannelsen. Tekst og fotos: Carsten Jokumsen Fra 29. oktober 2013 var det lovpligtigt for alle jernbaneoperatører og infrastrukturforvaltere i Danmark at udstede EU-certifikater, når Trafikstyrelsen havde udstedt EU-licenser. Der kan udstedes såkaldt A-certifikat til alle der udfører arbejdskørsel og/eller rangering, mens der gives såkaldt B-certifikat til alle der fremfører person- og/eller godstog. De nye standarder betød, at især førere af arbejdskøretøjer, rangister samt køremænd ved de forskellige jernbaneoperatører og infrastrukturselskaber i Danmark blev mødt med krav om opdateringer af uddannelsen mv. 12 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2015

I langt de fleste tilfælde handlede det alene om en uddannelsesmæssig standardisering, med et øget kompetenceniveau som resultat. Der har således ikke været tale om en ændring i arbejdsopgaver, ansvar eller titel. Ændringerne har afstedkommet en del drøftelser om tillæg for de nyerhvervede uddannelsesmæssige kompetencer. Udgangspunktet er det samme over hele linjen, og derfor er forbundets holdning klar. Der skal laves aftaler på området med alle berørte medlemmer i samtlige virksomheder. Én af udfordringerne ved aftalen var, at Banedanmark i udgangspunktet godt ville indgå en aftale, men de kunne ikke give tillæg til tjenestemandsansatte medlemmer, da de

Ændringerne har afstedkommet en del drøftelser om tillæg for de nyerhvervede uddannelsesmæssige kompetencer. med henvisning til Moderniseringsstyrelsen henholdt sig til at kun Moderniseringsstyrelsen kunne godkende tillæg til en tjenestemand. Dansk Jernbaneforbund kørte gennem OAO en sag, for at få ændret lokallønspuljesystemet for tjenestemænd i Banedanmark, og en sådan aftale blev indgået i november 2014. Det betyder, at forbundet i forhandlingssituationer nu har mulighed for at forhandle engangsvederlag og varige lønstigninger i form af tillæg hjem til forbundets medlemmer uanset om de er overenskomstansatte eller tjenestemænd. På baggrund af aftalen kunne forhandlingerne genoptages og en aftale om funktionstillæg til lokomotivførere og kørelærere i kategori A i Banedanmark Produktion blev indgået i maj 2015. Aftalen er vigtig, da DSB med henvisning til Moderniseringsstyrelsens holdning hidtil har nægtet at drøfte en aftale om tillæg til medarbejdere med lkf A-certifikat. Dette argument er ikke længere gangbart, hvilket aftalen førsat med Moderniseringsstyrelsen og siden Banedanmark viser. Næste mål er derfor at få en aftale i stand med DSB. Sidst men ikke mindst er også DI området endnu ikke reguleret på dette område. Det vil naturligvis blive et tema under næste overenskomstforhandling.

AUGUST 2015 • JERNBANE TIDENDE • 13

Mere for mindre – Trafikaftalen er endnu en effektiviseringsrunde

Tryghed og service har trange kår. Det er især tydeliggjort efter indgåelsen af trafikkontrakten, som den tidligere regering med daværende Transportminister Magnus Heunicke i spidsen indgik med DSB i foråret. Her blev der ikke stillet mange krav til operatøren. Hvordan den nye regering vil forholde sig til udfordringerne vil tiden vise.

Tekst: Carsten Jokumsen Foto: Jørn Bailum

Forhandlinger med store konsekvenser

Skiftende regeringer har de senere år udtrykt ønske om at gøre den offentlige sektor mere effektiv. Med henvisning til dette ønske har konkurrenceudsætning som offentligt styringsværktøj vundet udredelse – også indenfor jernbanesektoren. Desværre ser vi alt for ofte, at effektiviseringsønsker reelt blot er et andet ord for besparelser. Det er ikke nødvendigvis skidt, at have ambitioner om at gøre tingene effektivt og med høj kvalitet, men hvis formålet alene er at spare penge på en måde så befolkningen ikke ’opdager’ det, men rent faktisk tror, at de får mere for mindre, ja så vil der opstå problemer.

Konkurrenceudsætning er en balancegang, hvor der desværre er alt for mange eksempler på, at politikere og beslutningstagere har ladet sig forblænde af ideologi og hurtige besparelser, men ikke har gennemtænkt de langsigtede konsekvenser. For at konkurrenceudsætning skal virke efter hensigten kræves det, at der udvises stor professionalisme på begge sider af bordet i en forhandlingssituation. I modsat fald løber købmændene om hjørner med politikerne. Der er så at sige en fare for, at især politikerne lader sig forblænde af egne ideologier og politiske målsætninger, og glemmer, at faren ofte gemmer sig i detaljerne. Vores frygt for konsekvenserne af

14 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2015

Trafikkontrakten er, at Transportministeriet med Transportministeren i spidsen har overladt alt for meget til tilfældighederne, og har ladet alt for meget hvile på rammeaftaler. Forhandlingerne var ellers alvorlige nok til at burde kræve en lidt mere detailspecifik tilgang, for resultatet vil have stor betydning for den endelige kvalitet af det transportprodukt staten nu har ’købt’ af DSB. Trafikaftalen er desværre på papiret endnu et eksempel på, at politikerne har ønsket meget mere for væsentligt mindre. Derfor er der i aftalen ingen krav til service og tryghed. Disse vigtige valg (i dette tilfælde måske fravalg?) af stor betydning for passagerer og ansatte, er dermed reelt overladt til DSB og DSBs økonomi, mens politikerne har frasagt sig enhver mulighed for

reelt at styre kvaliteten af det produkt de har købt.

Bekostelige besparelser

Alt hvad der ikke specifikt specificeres i en sådan aftale får man ikke. Al erfaring peger på at konkurrenceudsættelse alene handler om at spare penge for opdragsgiver og profitmaksimere for byder. Alt sammen meget fint, men hvis ikke opdragsgiver er knivskarp på sine krav til byder, kommer kunder og de ansatte i sidste ende til at betale prisen. Når der samtidig er aftalt en årlig besparelse på 38 millioner over de næste 10 år – altså i alt 380 millioner, kører aftaletoget af sporet. DSB har de senere år skullet spare endog meget store millionbeløb. De besparelser er for størstedelens vedkommende fundet gennem besparelser i produktionen, mens administrationsomkostningerne – trods et ønske om det modsatte, er stigende. Det er ikke fordi der bliver ansat flere HK’ere til at udføre opgaverne. Faktisk har medlemmer af HK Trafik og Jernbane oplevet lignende krav om effektiviseringer og besparelser som medlemmer af Dansk Jernbaneforbund. Men hver gang der er sparet på den almindelige drift, opstår der på magisk vis et behov for endnu et projekt, hvortil der naturligvis må

hyres X antal akademikere / DJØF’ere for at sikre projektets gennemførelse. Naturligvis til akademiker takst. Det er svært at få øje på logikken. Og så har vi slet ikke talt om forbruget af eksterne konsulenter, som financiers af et andet budget, og dermed slet ikke fremgår af lønbudgettet. Det er ikke svært at forstå, hvorfor medarbejderne i de produktive led

niveau. Derfor vil service være helt overladt til DSB. Vi gætter på, at kun omkostningsneutrale serviceelementer med sikkerhed vil blive bibeholdt. Der blev heller ikke defineret noget krav til tryghed. Derfor vil tryghed med al sandsynlighed også være overladt til DSBs definition. Men hvorfor skulle det også forholde sig anderledes? Som kunde kan vi danskere jo næppe forlange, at DSB skal give os noget, som vores politikere ikke har villet betale for. Det er politikernes ansvar, at aftalerne er udarbejdet godt nok, når trafikkontrakter og udbudsaftaler sammensættes. Hvis de ikke er det, er det også politikernes ansvar, når problemerne melder sig. Én ting kan vi alle sammen være sikre på, jernbaneoperatørerne gør præcist som aftalt – og bestemt ikke mere. Derfor bliver det spændende at se, hvorledes DSB i de kommende år vil udfylde de rammer, som Transportministeriet har købt. Især hvorledes de vil løse de udfordringer der ligger i at skulle spare 38 millioner pr. år samtidig med at togproduktionen skal øges. Forhåbentlig vil den nye ledelse i DSB have forståelse for, at det i hvert fald ikke nytter noget at køre personalet ud på et sidespor som den tidligere ledelse havde for vane, hvis projektet skal lykkes.

Konkurrenceudsætning er en balancegang, hvor der desværre er alt for mange eksempler på, at politikere og beslutningstagere har ladet sig forblænde af ideologi og hurtige besparelser, men ikke har gennemtænkt de langsigtede konsekvenser. af virksomheden står tilbage med en bitter smag i munden. Skal man finde 38 millioner på årsbasis, mens administrationsomkostningerne stiger, ja så skal produktionen altså reelt holde for med et endnu større beløb. Det kan ikke lade sig gøre uden at påvirke driften. Service og tryghed bliver der selvsagt ikke råd til.

Ansvarlige politikere

Magnus Heunicke kan ikke undslå sig sit ansvar, da de var ham, der i rollen som Transportminister sad for bordenden under forhandlingerne. Der blev ikke defineret et ønsket service-

AUGUST 2015 • JERNBANE TIDENDE • 15

Henrik Horup, forbundsformand og formand for Tjenestemændenes Forsikring (Foto: Søren Jonesen)

Tjenestemændenes Forsikring – En historie der forpligter Da Henrik Horup i slutningen af 2014 blev valgt som formand for Tjenestemændenes Forsikring overtog han en post som forpligter. Både historisk og konkret, for jernbaneansatte har i mere end 75 år haft adgang til attraktive forsikringer af høj kvalitet. Tekst: Carsten Jokumsen Den nye titel som formand er i virkeligheden en bunden opgave, der skal sikre, at historien holdes i hævd, og at medlemmerne af de tilknyttede fagforbund til stadighed har adgang til forsikringer af høj kvalitet, som samtidig er attraktive i forhold til resten af forsikringsudbuddet. De senere år har stadigt flere af forbundets medlemmer påpeget, at priserne ikke længere var så konkurrencedygtige, og at fokus havde fjernet sig fra det oprindelige formål (se Faktaboksen). Det vil Henrik Horup lave om på, således at forsikringstilbuddenes pris og kvalitet til fagforbundenes medlemmer igen bliver det helt centrale omdrejningspunkt for selskabets aktiviteter. En meget stor del af Dansk Jernbaneforbunds medlem-

Interesseret? Hvis du endnu ikke er kunde hos Tjenestemændenes Forsikring, så kan du ringe på tlf. 70 33 28 28 og få et tilbud der dækker dine forsikringsbehov. 16 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2015

mer har valgt at have forsikringer hos Tjenestemændenes Forsikring (Tjm Forsikring). Det er noget som forbundet er stolt af, for det betyder, at tilbuddet er det rigtige. Omvendt har de senere års øgede kritik også vist, at Tjm Forsikring ikke kan forvente at komme sovende til kunderne blandt medlemsskaren. Henrik Horup er glad for at det forholder sig sådan, for den konstante interesse fra medlemmerne og de kontante udmeldinger hvis produktet ikke er godt nok, er med til at sikre, at kursen løbende korrigeres, således at selskabet altid bevæger sig i nogenlunde den retning som de tilknyttede organisationer og deres medlemmer ønsker. Der findes nogle få tilfælde, hvor medlemmer af forbundet har fået afslag på at tegne forsikring. Typisk er det fordi boligen er en type, som Tjm Forsikring ikke forsikrer (fx fritidslandbrug) eller fordi medlemmet er bosat i udlandet (Tjm Forsikring opererer kun i Danmark). Henrik Horup anser Tjm Forsikring som et godt og vigtigt tilbud til medlemmerne, ikke mindst fordi det er takket være forsikringerne, at medlemmerne har mulighed for at leje attraktive ferieboliger i ind- og udland. Der har været kritik af det faktum, at det er blevet indført som krav, at man skal have forsikringer i Tjm Forsikring for at kunne leje en feriebolig gennem DJ-Ferie, men faktum er, at det ikke er Dansk Jernbaneforbund der ejer boligerne, boligerne er ejet af Interesseforeningen, der administrerer Dansk Jernbaneforbunds medlemmers andel af overskuddet fra Tjm Forsikring. Tidligere har der ikke været denne begrænsning. Det skyldes ikke – som nogle tror, at forbundet først for nyligt har ’solgt’ boligerne, men fordi SKAT begyndte at interessere sig for modellen, og der dermed kom et revisionsmæssigt krav om skarpere adskillelse. Uagtet de knaster der måtte være opfordrer Henrik Horup alle interesserede medlemmer, der endnu ikke har

Fakta om Tjenestemændenes Forsikring: Ikke alle kan tegne forsikringer hos Tjenestemændenes forsikring (Tjm Forsikring). Det betyder, at den enkelte kunde kan få lidt mere, end man får andre steder, fx hurtigere sagsbehandling og 0 kr. i selvrisiko på flere af forsikringerne. Der er to muligheder for at blive kunde hos Tjm Forsikring: • Hvis du er medlem af en af de faglige organisationer, som deltager i forsikringssamarbejdet med Tjm Forsikring (fx Dansk Jernbaneforbund) • Hvis du er barn af en af selskabets kunder, som samtidig er medlem af en af de faglige organisationer i samarbejdet

Man behøver altså slet ikke være tjenestemand for at blive forsikringstager i Tjm Forsikring. Sammenhold betaler sig Med en sluttet kundekreds skal Tjm Forsikring ikke erobre nye markeder. Administrationsomkostningerne er næsten halvdelen af andre selskabers. Det giver attraktive priser og høj kvalitet til gavn og glæde for alle kunder. Mere end 75 års erfaring Tjenestemændenes Forsikring blev oprettet i 1936 af en række jernbanefolk. Tanken var, at ”hvis tjenestemænd står sammen, kan vi danne en forsikring til os selv, der er billigere end den, de profitorienterede forsikringsselskaber tilbyder”. I dag servicerer Tjm Forsikring cirka 89.000 kunder fra hovedkontoret i Valby, hvor 58 fuldtidsansatte medarbejdere tager sig af policeadministration, skadesbehandling og produktudvikling. Rundt om i landet supporterer ca. 80 forsikringstillidsmænd med alt det praktiske i forbindelse med tegning af forsikringer og anmeldelse af skader. Men tanken er den samme som dengang. Ét fællesskab baseret på én fælles interesse i fordelagtige forsikringer til fornuftige priser. Tjm Forsikring er et selvstændigt selskab i Tryg Forsikring, Danmarks største forsikringsselskab. Det betyder et stærkt bagland med garanti for økonomisk soliditet. forsikringer hos Tjm Forsikring til at indhente et tilbud. Det man også skal huske er, hvordan et givent forsikringsselskab agere den dag man får behov for hjælp. Der er der ingen over eller ved siden af Tjm Forsikring hævder han: ”Spørg bare en kollega. Uanset hvad man kan læse sig til på nettet eller andre steder, så er Tjm Forsikrings bedste ambassadører alle de glade kunder, der på et eller andet tidspunkt har haft brug for forsikringen. Det er i den situation, at man virkelig opdager, hvad forsikringen reelt dækker.”

Ordentlighed og nærvær – Et forsikringsselskab du kan regne med Direktør for Tjenestemændenes Forsikring, Marie-Louise Rahbek er stolt af selskabet renommé blandt kunderne. Det er det der betyder noget, og det er det parameter, der viser hvor meget forsikringstagerne reelt får for deres penge, for det er bestemt ikke en selvfølge. Tekst: Carsten Jokumsen I mange år har Tjm Forsikring behandlet alle kunder lige, men den stigende konkurrence fra aggressive firsikringsselskaber har betydet at også Tjm Forsikring må køre en endnu skarpere prisprofil for at følge med markedet. Den største forskel er, at selskabet for nogle år siden begyndte

Marie-Louise Rahbek, direktør for Tjenestemændenes Forsikring (Foto: Tjm Forsirking) AUGUST 2015 • JERNBANE TIDENDE • 17

>> at differentiere prisen på deres forsikringsprodukter ud fra fx størrelsen på kundens bil, størrelsen på kundens hus og værdien af indboet. Det har betydet at nogle kunder har oplevet prisstigninger på visse produkter, mens andre har oplevet prisreduktioner. Samlet set har det betydet, at Tjm Forsikring leverer en bedre og mere fair pris til samtlige kunder, hvor den enkelte kundes risikoprofil og værdier afspejles i prisen for policen. Hos Tjm Forsikring er ordentlighed og nærvær nogle af kerneværdierne, og selskabet arbejder konstant med at sikre, at kunderne oplever dette ved enhver henvendelse. Marie-Louise Rahbek fortæller, at selskabet på den baggrund konstant er et af de forsikringsselskaber i Danmark med den højeste kundetilfredshed. Ordentlighed kommer især til udtryk gennem det faktum at Tjm Forsikring ikke holder på kunder for enhver pris. De sænker ikke pludselig prisen kunstigt for at beholde en kunde eller kommer med et kunstigt lavt tilbud for at hverve nye kunder. Kort sagt kan kunderne regne med prisen. Derfor oplever Tjm Forsikring også, at kunder, der har

ladet sig friste af et bedre tilbud hos et andet selskab ofte kommer tilbage igen efter et par år, når prisen hos konkurrenten er steget til det reelle niveau. Marie-Louise Rahbek er især stolt af det nærvær, som medarbejderne udviser. Kunderne mærker især nærværet i de situationer, hvor de får brug for deres forsikring. Her er det vigtigt at der både udvises forståelse og omhyggelighed, når forsikringssager behandles. Kundeservice og den generelle sagsbehandling har høj prioritet hos Tjm Forsikring. Det betyder ikke at der ikke kan laves fejl, men hvis der fx indløber en negativ bemærkning fra en kunde, der ikke er tilfreds med et sagsforløb, så bliver dette taget alvorligt, og Tjm Forsikring går i dialog med den pågældende, for at lære af den konkrete sag. Tjm Forsikring gør hvad de kan for at være medlemmernes bedste forsikringsselskab, hvilket også ligger godt i tråd med deres målsætning om at opnå og fastholde loyale kunder. Bestyrelsen har netop vedtaget, at 5-8 % af overskuddet fremover vil blive tilbagebetalt til forsikringstagerne. Dermed er der endnu en god grund til at blive kunde hos Tjm Forsikring.

HVILKEN FORDEL

VIL DU HELST HAVE HOS DIT FORSIKRINGSSELSKAB?

0K SELVR R. I ISIKO På : flere a forsik f vores ringe r

G ID TRYjælp hvits

h e – f å i d e nt i t g t din misbru r e bliv

TRYG VE JHJÆL

er inklu siv i Bilforsik ringen

en Din eg lok ale sring forsik and m s d li il t

Tjenestemændenes Forsikring er et lukket selskab, der tilbyder fordelagtige forsikringer til medlemmer af 52 faglige organisationer. Besøg tjm-forsikring.dk og se, om du er medlem af en af dem! Scan koden og få et godt tilbud - eller ring 7033 2828 Sammenhold betaler sig 18 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2015

tjm-forsikring.dk

Alting

har sin tid Tekst og fotos: Viggo Lovdal MY-lokomotiverne tog i mange år ”slæbet” på DSBs strækninger.

Her er to lokomotiver ”gået på pension” efter en god indsats. Løbet er kørt, sidesporet er en realitet.

Tilintetgørelsen venter på Henriksens ophuggerplads i Aarhus. Billedet nederst viser en krans indsats på samme plads. (Billederne er fra oktober 2002.)

DB Schenker Rail Scandinavia A/S søger lokomotivførere til godstog

Vi tilbyder Et job i en attraktiv virksomhed med ordnede ansættelsesforhold og løn efter overenskomst med Dansk Jernbaneforbund. Du får gode kolleger og indgår i et stærkt kolleganetværk med tæt kontakt til den daglige ledelse. Som lokomotivfører har du på sigt mulighed for at videreuddanne dig til kørelærer, lokomotivinstruktør eller til et andet job, du måtte vise evner og interesse for. Vi har altid sikkerhed for øje og sørger for løbende efteruddannelse.

Vil du gerne køre store godstog og være med til at binde Danmark, Tyskland og Sverige sammen i den grønne korridor? Vi søger uddannede lokomotivførere til vores depoter i Høje Taastrup, Fredericia, Padborg og Århus (opstart i efteråret). Om jobbet Som lokomotivfører på godstog får du en hverdag præget af frihed og ansvar. Vi kører grænseoverskridende trafik med blandt andet EG’er og BR 185’er, så du skal være indstillet på at lære nyt. Arbejdstiderne er skiftende, da en stor del af vores transporter foregår om natten. Arbejdstiden bliver planlagt for en måned af gangen med mulighed for at indgive særlige ønsker. Kvalifikationer Vi forventer, at du er:    

uddannet lokomotivfører med licens B og er helbredsgodkendt af Trafikstyrelsen selvstændig, handlekraftig og ansvarsbevidst fleksibel, engageret og loyal kan begå dig på svensk og/eller tysk

Derudover lægger vi vægt på, at du er pålidelig og åben over for forandringer. Såfremt du søger stillingen med depot i Høje Taastrup vil det være en fordel, hvis du allerede har JTF uddannelsen.

Vi er en del af den tyske koncern DB og hos DB Schenker Rail Scandinavia bliver du en del af en spændende og dynamisk international virksomhed, hvor arbejdsmiljøet er uformelt. Vi giver alle medarbejdere en sundhedsforsikring og vores hovedkontor er placeret i Høje Taastrup. Interesseret? Ønsker du flere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder i Driver Management, Torben Aldershaab på tlf.: 25 43 84 23 eller per e-mail: Torben.aldershaab@dbschenker.com. Ansøgning Vi holder samtaler løbende, så send os din ansøgning og CV snarest muligt. Ansøgning, CV samt kopi af hhv. helbredsgodkendelse, lokomotivførercertifikat og relevante uddannelsespapirer sendes pr. mail til hr.dk@dbschenker.com. Startdato I løbet af efteråret.

DB Schenker Rail Scandinavia A/S DB Schenker Rail Scandinavia A/S er Danmarks førende transportfirma inden for jernbanegods med omkring 210 ansatte. Vi er den miljørigtige transport- og logistikløsning til transport af gods over større afstande i korridoren mellem Skandinavien og det øvrige Europa. Vi har faciliteter mange steder i landet med hovedkontor i Høje Taastrup. DB Schenker Rail Scandinavia A/S er en del af Deutsche Bahn og er et joint venture-selskab, hvor 51 procent er ejet af DB Mobility Logistics AG, og 49 procent er ejet af det svenske jernbanegodsselskab Green Cargo AB.

ren

ve Spørg socialrådgi

re muligt at konber vil det igen væ em pt se 1. ed m Fra og aktoplysninger dgiver. Se nye kont lrå cia so ts de un dende. takte forb mer af Jernbane Ti eller i næste num på hjemmesiden

n esagsbehandlere nsk da eller arbejdsskad til g eskade, så rin

t for en arbejd Har du været ud sa behandler Mikael arbejdsskadesags ds un rb efo an nb Jer 13 2514. Husk at kl 9-16 på tlf.: 36 ge da er hv – n se Kristen t rhedsrepræsentan orientere din sikke

Socialrådgiveren

gsbehandler Arbejdsskadesa Mikael Kristensen kl 9-16 Træffes hverdage Tlf.: 3613 2514

Nyt fra socialrådgiveren:

Pas på med at sige op! Jeg blev ringet op af et medlem, der var ansat i DSB, men sygemeldt. Hans sagsbehandler på jobcentret havde opfordret ham til at sige op. Det er uhørt! Heldigvis gjorde han det ikke. Han var tjenestemand og hvis han

havde sagt op ville han have fået opsat sin pension. Fordi han ikke gjorde det, har han nu fået svagelighedspension, og kan i fred og ro trække sig tilbage fra et job, han ikke længere kan bestride på grund af sygdom.

Stressklinikker i København Den 13. maj åbnede fem stressklinikker i København. Her kan man komme i et forløb. Af kommunens hjemmeside fremgår følgende:

Fakta om Stress-forløbene:

• Stress-forløbet foregår på hold med 12-16 deltagere og en psykolog. Holdet mødes én gang om ugen i 9 uger. Hver gang varer 2½-3 timer • Stress-forløb er for alle københavnere over 18 år som har oplevet symptomer på stress i mindst en måned fx søvnbesvær, tristhed, træthed, irritabilitet og koncentrationsbesvær. Man skal kunne forstå og udtrykke sig på dansk • Deltagere kan blive henvist fra egen læge. Herefter skal du udfylde et spørgeskema og til en samtale med en psykolog for at finde ud af, om det er det rette tilbud for dig Se evt. mere på http://bit.ly/1IyqwGP 20 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2015

Der er mange variationer over dette tema med at sige op. Jeg kan kun sige: Pas På! Gør det ikke uden at have vendt det med forbundet.

Farvel Jeg vil gerne hermed sige farvel til jer. Jeg har valgt at fratræde min stilling som socialrådgiver i Dansk Jernbane forbund fra 1. august for at gå på efterløn. Det har været spændende at være ansat her og lære jernbaneområdet at kende. Jeg vil gerne sige tak til alle jer søde og rare medlemmer, som det har været en fornøjelse at arbejde sammen med. Mvh Arabella Neuhaus Dansk Jernbaneforbund har ansat Lone Karczmarek som ny socialrådgiver pr. 1. september 2015. Lone kommer fra en stilling i Københavns kommune og har bred erfaring indenfor området.

§§ Tommelskruen på samfundets svageste får et ekstra nøk

Refusionsreglerne har i flere år været statens styringsinstrument overfor de sociale ydelser. Fx kan man styre hvor meget den sygemeldte bliver sendt ud i forskellige forløb. Det er lige meget hvordan man aktiverer den sygemeldte, bare de er i gang med et eller andet, for ellers kan kommunen ikke få refunderet sygedagpengene fra staten. Det samme gælder de opfølgningssamtaler, som mange sygemeldte undrer sig over. Hvorfor skal jeg op og tale med jobcentret hver 4. uge? Jo, for ellers kan kommunen ikke få refunderet statens del af sygedagpengene. Nu bliver dette strammet yderligere. Fra 4. januar 2016 vil statens refusion på alle sociale ydelser falde over tid, også fx førtidspensioner, som jo ellers er en varig ydelse. Det betyder, at der vil blive sat endnu flere aktiveringsforløb i gang for sygemeldte og arbejdsløse borgere, og tilkendt færre førtidspensioner. Refusionen aftrappes over tid således: • 80 % de første 4 uger • 40 % i uge 5-26 • 30 % i uge 27 – 52 • 20 % fra uge 53 Så for kommunerne gælder det om hurtigst muligt at få folk ud af røret. Det kan kun komme til at betyde dårligere sagsbehandling med langt mindre hensyntagen til den enkelte. Det falder jo fint i tråd med den voksende holdning, at folk selv er skyld i deres problemer og bare kan gå ud at finde sig et arbejde. Det er bare lidt svært, når nu der er flere arbejdsløse end ledige job.

ARBEJDSSKADE

BAROMETER

5.592.293,03 kr.

4.634.385,83 kr.

2015

2014

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2014 medlemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 4.634.386,- Desuden blev der opnået løbende ydelser for 40.586,- pr. måned. Her ses en oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jernbaneforbund i perioden 1. januar til 3. august 2015 Medlemmer

Erstatningstype

Tilkendt tilskadekomstpension

Erhvervsevnetab (kapital)

Erhvervsevnetab (løbende)

Behandlinger

Varigt mén

Privat forsikring

Via advokat

Svie smerte tabt arbejdsfortjeneste

Anden erstatning/ godtgørelse

Asbest aftale

Kapitalerstatning

Løbende erstatning

0,00 967.745,00 2.426,00 0,00 1.337.960,00 0,00 2.581.038,03 58.570,00 156.000,00 490.980,00 5.592.293,03

2.426,00

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

AUGUST 2015 • JERNBANE TIDENDE • 21

PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61, 5210 Odense NV Telefon 20 95 36 37 dj.pens@talnet.dk Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@gmail.com

Nyt fra bestyrelsen

Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig, 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@bbsyd.dk

Af Uffe Skov Pedersen

Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Fribefordring

Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Uffe Skov Pedersen. Deadline for næste nummer: 7. september 2015.

Sønderjylland har holdt ekstraordinær generalforsamling 26. maj, og lokalforeningsformand Poul Frederiksen oplyser, at lokalforeningen lukker på grund af en høj gennemsnitsalder blandt medlemmerne samt minimal tilgang af nye medlemmer. Der er nu 16 lokalforeninger tilbage. Fribefordring i Banedanmark. Der er intet nyt. Alt har ligget stille på grund af det nu overståede Folketingsvalg samt implementeringen af DSBs nye direktør Flemming Jensen. Der vil derfor gå en rum tid før der er fundet svar på alle spørgsmål.

Kontingent

VIGTIGE DATOER • Tirsdag 27. oktober: Stort medlemsmøde i Odense. Annonceres i dette blad på side 27 samt på hjemmesiden. • Onsdag 18. maj 2016: Sektionsmøde i Messe C, Fredericia. Indkaldelse samt tilmeldingsblanket i blad nr. 2/2016 samt på hjemmesiden. • Onsdag 29. marts 2017: Sektionen fejrer sin 100 års fødselsdag i Fredericia. Mere om annoncering senere. 22 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2015

Fradrag for kontingent til Dansk Jernbaneforbund blev omtalt på

sektionsmødet og refereret i Jernbane Tidende. Et medlem har dog henvendt sig og fortalt, at han ikke kunne fratrække kontingentet i skat. På et møde med Forbundet er vi blevet oplyst, at Forbundet indberetter alle pensionisters kontingentindbetalinger til SKAT. Er der nogen, der er berettiget til fradag, men som ikke får fradraget, skal de som udgangspunkt henvende sig til Forbundet. Reglerne for fradrag er følgende: • Har du været tjenestemand, får du fradrag. Dette skyldes, at du som pensioneret tjenestemand stadig er underlagt de overenskomster, der indgås mellem CFU og finansministeren. • Har du været overenskomstansat, kan du ikke få fradrag, medmindre du er på efterløn.

Fotokonkurrence Vinderen af konkurrencen i blad nr. 3 blev Brian Kjærgaard, Herning, der uddyber sit svar således: Juni måneds bygning er Højen station (eller af nogle kaldet Gl. Skagen station). Jeg har i 30 år holdt ferie i Skagen, og hver år cyklet forbi stationen. Poul Andersen, Varde, tilføjer: Stationen blev nedsat til trinbræt i 1961, og dette blev nedlagt i 2005. Endelig oplyser Kirsten Jakobsen, driftschef, Nordjyske Jernbaner, at stationen i dag er et naturhistorisk museum. Tak for informationerne og deltagelsen i fotokonkurrencen, der på grund af pladsmangel udgår i dette nummer af bladet.

Medlemsmøderne er en god lejlighed til at møde gamle kolleger og gode venner.

Kom til:

STORMØDE i Odense DJ Pensionistsektion afholder medlemsmøde i Odense tirsdag 27. oktober 2015 fra kl. 10.30 til 15.30. Mødet afholdes på HK Midt, Lumbyvej 11, 5000 Odense C, ”Mødelokale Fabrikken”. Alle medlemmer af DJ Pensionistsektion samt ægtefælle/ samlever er velkomne til at deltage.

På mødet orienteres om ”Rigets tilstand”. Under mødet vil sektionen være vært med formiddagskaffe og brød, senere en let frokost. Mødet afsluttes med kaffe, lagkage og sang. Der vil være bustransport til og fra Odense station.

Ankomst Odense med IC 10.01 og Lyn 10.05 fra Sjælland. Fra Jylland med IC 09.43, Lyn 10.05 og IC 10.11. Afgang Odense med IC 16.03, Lyn 16.07 og IC 16.34 mod Jylland, og mod Sjælland med Lyn 16.07 og IC 16.16. Tilmelding er nødvendig og skal ske til sektionsformand Poul Erik Christensen - se tilmeldingskupon nedenfor. Der er plads til de første 400 deltagere. Stemningsbillede fra seneste medlemsmøde I Holbæk.

TILMELDING til medlemsmødet i Odense den 27. oktober 2015 (Afskrift må benyttes) Navn:

Adresse:

Antal personer:

Medlemsnummer: (fremgår af medlemskortet)

Ønsker bustransport fra Odense station og retur (sæt kryds) JA  NEJ 

Det er vigtigt at du tilkendegiver om du/I ønsker bustransport, også hvis du sender pr. mail. Senest tilmelding er den 9. oktober 2015 til: Poul Erik Christensen, Turkisvej 61, 5210 Odense NV. E-mail: dj.pens@talnet.dk

AUGUST 2015 • JERNBANE TIDENDE • 23

PENSIONISTSEKTIONEN

Ultrafine partikler

– en trussel mod din sundhed Du har gennem årene næppe kunnet undgå at høre om de mange skadelige partikler luften omkring os er fyldt med. Af Ole Husted Andersen Fotos: Carsten Jokumsen Når man møder en tidligere kollega fra årene ved jernbanen, er det sjældent at høre de aktive år i og ved togene omtalt i negative vendinger. De fleste glædes ved minderne fra jernbanetiden, lykkeligt uvidende om at vi igennem alle årene har været udsat for en skjult trussel mod vores helbred. Den luft vi har indåndet, i toget, på perronen, i lokomotivet og overalt i jernbanens umiddelbare nærhed har

Man har udskiftet gamle motorer med nyudviklede og mindre forurenende modeller (f.eks. på MR). Men i mange tilfælde er skaden allerede sket og i de tilfælde hjælper alverdens filtre, nye motorer og gode intentioner ikke en døjt. 24 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2015

været så smækfyldt med skadelige (ikke-synlige) partikler, at det til stadighed har udgjort en direkte trussel mod vores liv og helbred. Og du er stadig truet, også efter du er ophørt med at arbejde!

Er du selv blevet skadet?

Måske har du selv også i din pensionisttilværelse måttet døje med luftvejslidelser, åndedrætsbesvær, astma, kræftlidelser, lunge- og hjertesygdomme eller lignende uden på noget tidspunkt at have overvejet om det kan have haft nogen sammenhæng med de nitrøse gasser indeholdende ultrafine partikler som du med stor sandsynlighed har været udsat for mens du arbejdede.

Hvor stammer de skadelige partikler fra?

Du har gennem årene næppe kunnet undgå at høre om de mange skadelige partikler luften omkring os er fyldt med. En stor del af disse partikler hidrører fra udstødningen fra benzin- og dieselmotorer (og tidligere kulrøg). Som ansatte ved banen, har mange af os været særligt udsatte!

Man har længe været vidende om, at disse partikler udgør en væsentlig sundhedsrisiko for os mennesker og miljøet omkring os. I takt med at opmærksomheden på disse skadelige virkninger er øget, har man udviklet og påmonteret de forurenende motorer diverse filter og katalysatorer med det formål at opfange de skadelige partikler inden de ender i lungerne på mennesker og dyr. Man har udskiftet gamle motorer med nyudviklede og mindre forurenende modeller (f.eks. på MR). Men i mange tilfælde er skaden allerede sket og i de tilfælde hjælper alverdens filtre, nye motorer og gode intentioner ikke en døjt.

Hvad er det vi har gået og indåndet?

De skadelige partikler i luften omkring os kan ikke ses med det blotte øje, hvilket bestemt ikke gør dem mindre farlige! Det er først i de senere år at man for alvor har valgt at rette opmærksomheden mod de såkaldt ultrafine partikler (se Fakta-boks) og derfor findes der endnu ingen egentlige grænseværdier, men WHOs kræftagentur har vurderet at blandt andet dieseludstødningspartikler er kræftfremkaldende. De ultrafine partikler kan forværre lunge- og hjertesygdomme samt genere personer med astma eller luftvejslidelser. Ultrafine partikler er specielt farlige idet de, i kraft af deres ringe størrelse kan bevæge sig ud i de yderste forgreninger af lungerne.

Hvad gøres der?

Med udgangspunkt i målinger foretaget af Teknologisk Institut har DSB indledt et samarbejde med Dansk Jern baneforbund med fokus på de arbejdsmiljømæssige konsekvenser af forureningen med ultrafine partikler. Det sker i et forsøg på at fjerne eller minimere risikoen for helbredsmæssige konsekvenser for virksomhedens medarbejdere. Alt sammen meget fornuftigt og rimeligt, men:

Har det nogen betydning for dig som pensionist?

Det meste af DSBs (og privatbanernes) gamle forurenende materiel er for længst udrangeret og derfor fokuseres der i hovedsagen kun på ME-lokomotiver og MR-togsæt der stadig er i drift. Undersøgelsernes resultat vil altså alene pege fremad og ikke tage højde for fortidens synder. På den baggrund må det være relevant at stille sig selv spørgsmålet om de medarbejdere i DSB og andre jernbanevirksomheder, som har forladt arbejdsmarkedet – og som igennem et langt arbejdsliv har været betydelig mere udsat for de skadelige partikler i indåndingsluften end man udsættes for i dag og i fremtiden – er fuldstændig glemt i denne sammenhæng?

Ikke kun DSB-ansatte

Først og fremmest må det slås fast, at ikke kun de af forbundets medlemmer som har været ansat ved det nuværende DSB kan have været udsat for skadelig påvirkning gennem indåndingsluften. Også medlemmer som er tidligere ansatte ved andre danske jernbaneselskaber, personale som har

Fakta Videnskaben opdeler de farlige partiklerne i miljøet i 3 hovedgrupper: • Grove partikler (større end 2,5 mikrometer) • Fine partikler (mellem 0,1 og 2,5 mikrometer) • og Ultrafine partikler (under 0,1 mikrometer) arbejdet ved- og i sporet, på værkstederne, på færgerne, ved rutebilerne osv. kan gennem luftvejene have pådraget sig uoprettelige skader fra udstødningsgasser.

Kan der ydes erstatning?

Opgaven består nu i at få påvist om sygdomme og/eller dødsfald blandt forbundets medlemmer kan skyldes lang varig påvirkning af dieselpartikler på arbejdspladsen. Dokumenterede målinger og resultater fra forskning på skader ved forurening af luftvejene vil være en hjælp til erstatning for disse medlemmer eller deres efterladte.

Tilhører du risikogruppen?

Mener du at du tilhører risikogruppen, skal du være opmærksom på om du har eller får problemer med luftvejslidelser, åndedrætsbesvær, astma eller lignende. Vær endvidere opmærksom på kræftlidelser, lunge- og hjertesygdomme. Tal med din læge om din lidelse og bed ham/ hende vurdere om der eventuelt kan være en sammenhæng med de nitrøse gasser med ultrafine partikler som du (helt sikkert) har været udsat for mens du arbejdede.

Hvordan anmeldes skaden?

Mener lægen at kunne påvise en sammenhæng mellem din eventuelle lidelse og din tidligere arbejdsplads. Kan du bede ham/hende anmelde det til Arbejdsskadestyrelsen (det er lægen faktisk forpligtet til). Du kan i øvrigt selv til enhver tid anmelde sagen til Arbejdsskadestyrelsen. Du må ikke – i første omgang i hvert fald – forvente at din anmeldelse udløser en erstatning, men det er under alle omstændigheder meget vigtigt at din anmeldelse indgår i det statistikmateriale som kan danne grundlag for en eventuel senere anerkendelse som erhvervssygdom. Jo flere anmeldelser der indgår til Arbejdsskadestyrelsen, jo større er mulighederne for at lidelsen ender med at blive optaget på den såkaldte ”Erhvervssygdomsliste”.

Væbn dig med tålmodighed

Vær tålmodig - selvom det kan være svært når man er sygdomsramt. Al erfaring viser at sager som denne kan have et utåleligt langt forløb (tænk blot på asbestsagen). Hold dig underrettet om hvad der sker videre i sagen hos Dansk Jernbaneforbund. Følg forbundets råd, vejledning og opfordringer og vær klar til at reagere når og hvis man melder klar til at registrere og behandle de enkelte sager.

AUGUST 2015 • JERNBANE TIDENDE • 25

PENSIONISTSEKTIONEN

I 2014 kunne formand Poul Erik Christensen tage imod deltagerne udenfor. I 2015 ville vejret det anderledes.

Sektionsmøde

med informationer der er svære at acceptere Utilfredsstillende overenskomst, farlige dieselpartikler, faldende medlemstal og et uvilligt DSB prægede årets beretning, der på sin vi var ganske lig vejret. Af Uffe Skov I modsætning til de seneste år, var vejret ikke med sektionsformand Poul Erik Christensen på årets sektionsmøde 20. maj 2015. Det grå og kolde maj vejr var så fremherskende denne dag, at modtagelsen af mødets gæster mod sædvane måtte ske inden døre. Endvidere var mange punkter i bestyrelsens beretning på sin vis ganske lig med vejret. Optimismen havde sine steder trange kår.

En åbning i mol

Allerede under punktet ’Åbning’ anslog sektionsformanden et toneleje i mol: ”Jeg sagde på sidste års sektionsmøde, at vi ikke hørte om andet end finanskrise. Dette skal I så ikke høre om i år. Nu hører vi, at det går bedre, og det er godt for dem, der får gavn af det! Vi må som statspensionister blot konstatere, at det heller ikke var ved denne overenskomst, at vi skulle råbe hurra! Det er i hvert fald fakta, at det stadig er os pensionister, der må betale den største del af gildet! Det vender jeg naturligvis tilbage til i beretningen.” Poul Erik Christensen konstaterede 26 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2015

desuden, at det er tydeligt, at vi er i et valgår: ”Det kan mærkes i den politiske debat, i annonce kampagner fra partier, fra fagbevægelsen og ikke mindst arbejdsgiver organisationer. Der bliver lovet og ”truet” meget. Arbejdstiden skal vare til man er fyldt 70 år eller mere. Først derefter kan du blive medlem hos os og nyde livet. Men uanset hvem der vælges skal statens budget balancere. Vi må se, hvem der vinder, rød eller blå blok! Det er jo lidt mærkeligt, at meningsmålingerne viser, at vi helst ser, Helle Thorning frem for Lars Løkke som statsminister, men at flertallet i Folketinget ikke følger med!”

Beretningen

Sektionsformand Poul Erik Christensen indledte beretningen med at se tilbage på det helt store emne for et år siden: Frikort og personalebiller. ”Det er gået op for alle, at personalebilletter er på vej ud. De sidste er udstedt og er gældende til 31. januar 2017. Dog har sektionen gennem Forbundet stillet forslag om, at de skal være gældende til de er brugt op. Der er endnu ikke kommet en afklaring. Det er stadig med stor beklagelse, at det skulle gå sådan. Det giver os store problemer efter 2016. Som om det ikke er nok, har Banedanmark meddelt, at de ikke vil betale det beløb, som DSB kræver for et frikort. Det forstår jeg godt. Jeg har hørt et tal på cirka 38.000 kr.: Prisen for et årskort for hele landet. Konsekvensen for denne ændring kendes endnu ikke. Nu har jeg altid været optimist og er det stadig., men stopper det her? Vi har henvendt os til Forbundet

for at få undersøgt om der kan laves ordninger med DSB i forbindelse med vores store arrangementer som medlemsmøder, sektionsmøder og jubilæer. Det blev dog stillet i bero på grund af direktørskiftet. Vi skal dog gerne have en afklaring i løbet af året, så vi ved, hvad vi skal rette os efter. Det gælder vores fremtidige økonomi. Skal vi have en kontingentforhøjelse fra 1. januar 2017 for at dække stigende udgifter til dækning af transport? Kontingentforhøjelser skal ifølge Dansk Jernbaneforbunds love vedtages på en kongres. Den næste er oktober 2016.”

Overenskomst

”Vi havde beskedne krav til årets overenskomst: Mest mulig i generel lønstigning og del i eventuelle gruppemidler. Vi kan også konstatere, at vi har betalt vores del af krisen. Derfor var det vores tur til at få noget ekstra i lønningsposen, nok til at sikre købekraften af pensionen. Jeg skal ikke komme med mange tal, men blot konstatere, at man ikke har tænkt på os pensionister. Reguleringsordningen har været et betændt emne, men vi har endnu ikke fundet en bedre løsning, men det skal der arbejdes på til den kommende overenskomst. Vi skal sikres det samme som prisstigningerne. Sådan reguleres de sociale pensioner.” Du kan læse mere om overenskomsten i blad nr. 3.

Medlemsmøder

”Medlemsmødernes struktur ændres. Der vil blive et stormøde, der indkaldes gennem Jernbane Tidende.

Henrik Horup Af Uffe Skov Stormødet vil finde sted i Odense, Nyborg eller Korsør på skift, startende med Odense 27. oktober i år. Stormødet suppleres med to ”lukkede” møder, hvor sektionen inviterer medlemmerne i et afgrænset geografisk område. Derved kan alle i området deltage uden store rejseudgifter. Der gælder andre regler for sektionsmødet i Fredericia. Alle medlemmer og kun medlemmer skal have lige ret til at deltage, og det vil sige, at har du ikke fri rejse, får du billetten betalt af sektionen gældende fra 2017. Vi forventer en ekstra udgift på 25.000 – 50.000 kr. pr. sektionsmøde. Vedrørende jubilæumsarrangementet: Her vil vi betale billetter for alle medlemmer samt deres ægtefælle eller samlever, der ikke har fri rejse. Forventet ekstra udgifter er cirka 250.000 kr. Alt dette forudsætter at der ikke findes en løsning med DSB.”

Medlemstal

”Også i det seneste år har der været en medlemsnedgang. 233 af vores medlemmer er døde, 35 meldte sig ud. 94 meldte sig ind. Nedgangen blev på 174 medlemmer. Det er som forventet. Nedgangen kan skyldes, at efterlønsog pensionsalderen stiger. En anden del af nedgangen skyldes, at vi ikke længere får lister fra DSB over nye pensionister. Det har ellers været kutyme i foreningens levetid. Vi har forsøgt at få DSB til at levere de for os så vitale lister, men intet er lykkes. Vi må konstatere at servicering af tidligere medarbejdere ikke eksisterer i det nuværende DSB.”

Dieselpartikler

”Gennem længere tid har der været talt meget om de ultra fine dieselpartikler. Det personale, der har været udsat for dette, risikerer mange forskellige former for kræft som eksempelvis lungekræft, blærekraft og prostatakræft. Når vi tager det op her på sektionsmødet skyldes det, at disse sygdommen kan komme flere år

efter, man har forladt arbejdsmarkedet. Betingelsen for at få sygdommen anerkendt som arbejdsskade er ens for pensionister og aktive. Der kommer en fyldestgørende artikel om emnet i Jernbane Tidende nr. 4.” (Dette blad - Red.)

Kurser og møder

”Der har været to velbesøgte medlemsmøder i Esbjerg og Holbæk. Begge med stor succes. To pensionistkurser har været afholdt på Hotel Svendborg. Det et godt sted for os pensionister. Gode lokaler, god mad og god service og der er stadig stor søgning til disse kurser. Cirka 200 ansøgere pr. kursus. Første gangs deltagere udgør cirka 25 af deltagerne., resten op til 50 har været med tidligere. Det næste kursus er fra 19 – 21. oktober og vil blive annonceret i Jernbane Tidende. Også på dette arrangement er vi ramt på transporten. Forbundet kan ikke længere udstede fribilletter, derfor dækker sektionen udgiften for de deltagere, der ikke har frirejse.”

Rejseforsikring

”Der har været en del rygter om, at rejseforsikringen i Tjenestemændenes Forsikring (TjF) vil stige kraftigt. Det gør den ikke. Din rejseforsikring i TjF dækker de udgifter, som det gule sygesikringsbevis gjorde før uden merudgift. Har du ikke rejseforsikring i TjF, skal du hurtigst muligt få det. Ellers skal du undersøge grundigt, hvad din rejseforsikring dækker.”

DFDS

”Vi har i årenes løb arrangeret meget forskelligt med DFDS i et samarbejde med Københavns lokalforening. Her fra skal lyde en stor tak til Henry Bæk Kristensen og andre for det gode samarbejde. Nu har Henry meddelt, at han stopper rejseaktiviteten. Så fremtidige arrangementer skal ske enkeltvis eller via en lokalforening.”

Som de tidligere år, var det en engageret forbundsformand, Henrik Horup, der indtog talerstolen i Messe C i Fredericia. På forholdsvis kort tid rundede Henrik Horup adskillige emner og han lagde ikke fingrene i mellem. Fyndigt og meget kort lød det sådan: - Frikort: Dansk Jernbaneforbund vil forsøge at lave en aftale med DSB om frirejse for pensionister til sektionens arrangementer. Nu har Banedanmark også fået sin sag med DSB. Her er vi stadig ved at undersøge de juridiske muligheder. - Ultra fine partikler: Påvirkningen fra røggasser er og har hele tiden været meget farlig - også for tidligere ansatte ved jernbanen. Det er vigtigt, at I følger sagen i Jernbane Tidende. - Sikkerhedskultur i Banedanmark: Banedanmark tilsidesætter sikkerhedsregler og giver personale skylden for en skræmmende sikkerhedskultur. - Tryghed: Transportministeren har ført en politik om at få personalet ud af togene og fjernet fra stationen således at trygheden for passageren forvinder. Derfor sætter Dansk Jernbaneforbund trygheden øverst på dagsorden. - Direktør Jesper Lok: Dansk Jernbaneforbund begræder ikke hans afgang. Det har ikke været muligt at indgå et konstruktivt samarbejde. Han har været konfliktsøgende og har ikke ønsket at benytte de almindeligt anerkendte samarbejdskanaler. - Ny direktør Flemming Jensen har overtaget et firma med Danmarks mindst tilfredse medarbejdere. Der venter et stort arbejde forude. Heldigvis har han, som forhenværende direktør i flybranchen, et stort kendskab til sikkerhedsregler. - Beskæftigelsesgaranti: Dansk Jernbaneforbund har lavet to effektiviseringsaftaler med DSB de seneste år. Det overordnede mål var beskæftigelses garanti for forbundets medlemmer, og det har DSB overholdt. - Letbaner: Dansk Jernbaneforbund har pt. en grænsedragningssag med 3F om retten til at organisere personalet i de kommende letbaner. 3F hævder, at det ikke er tog, men busser og vil derfor have retten til at organisere personalet, hvilket vi naturligvisa har oponeret imod, da vi allerede har overenskomst med DI (Dansk Industri) på området.

AUGUST 2015 • JERNBANE TIDENDE • 27

PENSIONISTSEKTIONEN

✔

Det sker Har du adgang til Internet,

kan du på vores hjemmeside

(www.djf.dk) se, om din lokal

forening har flere arrangementer

klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende

opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Esbjerg Tirsdag 1. september kl. 14.30: Søndermarken 38, Esbjerg. Der vil blive vist billeder fra vores sommertur til Mosel/Luxemburg. Derefter holder vi stiftelsesfest. Menu: Flæskesteg inklusive 1 øl, eller 1 glas vin. Pris medlemmer 150 kr. Gæster 175 kr. Efterfølgende drikkevarer er for egen regning. Der er bindende tilmelding og betaling 11. august til konto: 53850243918 eller Hans Jørgen Nielsen, Søndermarken 10. Tlf. 40 36 79 05/ 40 36 79 06 eller e-mail.: kassereren@ jernbanepensionisterne-esbjerg.dk Tirsdag 6. oktober kl. 14.30: Sønderengen 38, Esbjerg. Generalforsamling. Dagsorden: Valg af dirigent. 1. Formandens beretning, 2. Kasserer fremlægger revideret regnskab, 3. Fastlæggelse af kontingent for det kommende år, 4. Valg af bestyrelse: a) Erik Kvorning, b) Bestyrelsessuppleant Susanne Thiim, Valg af Revisorer: a) Ernst Pedersen, b) Erik Skøtt, c) Revisorsuppleant: Bruno Sørensen, 6. Indkomne forslag, 7. Eventuelt. Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde 14 dage før generalforsamlingen. Efter generalforsamlingen vil foreningen være vært ved: Æggekage + 1 øl/vand & 1 snaps. Efterfølgende drikkevare er for egen regning. Sidste tilmelding tirsdag den 22. september til Hans Jørgen Nielsen, Søndermarken 10, Esbjerg, tlf 40 36 79 05/40 36 79 06. eller e-mail.: kassereren@ jernbanepensionisterne-esbjerg.dk 28 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2015

Fredericia

Horsens

Torsdag 3. september kl. 9.0017.00: Udflugt. Bussen kører fra P. pladsen ved Fredericia Banegård til Jernbanemuseet i Odense. Husk at medbringe Jeres togkort som giver gratis adgang + 1 ekstra. Vi spiser efterfølgende på Vissenbjerg Storkro. Derefter kører vi til Fjelsted Skov Kro, St. Landevej 92, Ejby. Pris 300 kr. pr. person. Bindende tilmelding senest 27. august til Bodil eller Gurli. Torsdag 17. september kl. 13.30: Foredrag: Fra bonderøv til direktør ved Otto Skak. Som ung blev han grebet af det frivillige arbejde i idrætsverdenen. Og så er Ottos stemme kendt fra P4 Trekanten hvor han en gang i mellem deltager i udsendelsen: Den sorte gryde. Torsdag 1. oktober kl. 13.30: Foredrag ved bedemand Lene Mønster. Hør om hendes arbejde og hverdag. Torsdag 29. oktober kl. 13.30: Lyngs Odde Harmonika Klub underholder med sang og musik.

Alle ordinære møder afholdes kl. 9.30 i HBs klubhus, Vestergade 92, 8700 Horsens. Tirsdag 11. august: 3 dages busrejse til Mariager Fjord / Lille Vildmose. Pris: 1.850 inklusive halvpension og udflugter m.m. En ferierejse tilrettelagt af Frørup Rejser med mange fantastiske oplevelser i et roligt tempo, med to overnatninger på det populære Hotel Comwell Sport i Rebild Bakker. Nærmere om tilmelding, betaling og udførligt program. Venner (ikke medlemmer) er velkomne med på rejsen. Torsdag 3. september: Ordinært møde. Torsdag 1. oktober: Ordinært møde. Torsdag 22. oktober: Hyggeeftermiddag i klubhuset kl. 14: Kaffe, hjemmebag og bankospil. Gaver til bankospil er velkomne. Tilmelding nødvendig.

Helsingør

Onsdag 26. august kl. 13.00: Grill. Medbring selv pølser, kød, fisk eller andet til grillen. Vi sørger for diverse tilbehør og brød til 40 kr. pr. deltager. Som altid kan der købes drikkevarer til rimelige priser. Fredag 11. september kl. 14.00: Bingo. Gevinster i form af gavechecks på forskellige beløb til en række, to rækker og pladen fuld. En stor plade med 6 bingoplader koster kun 50 kr. Kaffe med hjemmebag. Gratis for medlemmer. Onsdag 30. september kl. 13.00: Madpakkedag: Frokost. Enten medbringer man sin egen madpakke eller bestiller smørrebrød (flere varianter) hos kassereren Karen. Smørrebrødet er klar på dagen. Efterfølgende kaffe med småkager. Drikkevarer sælges. Fredag 9. oktober kl. 14.00: Hyggemøde med mulighed for sang: Hvert arrangement indleder vi altid med en sang eller to, valgt efter årstid og vejret, fra forskellige sangbøger og -hæfter. Ret til ændringer forbeholdes.

Korsør

Torsdag 3. september: Banko! Torsdag 17. september: Musikalsk foredrag af Ivan Liljebæk om Otto Brandenburg – også kaldet Baggårdspumaen, kendt for mange klassikere. Et arrangement I ikke må gå glip af. Lotteri i pausen. Tilmelding 3. september. Pris 50 kr. Onsdag 23. september: Udflugt til Jægerspris Slot, hvor Grevinde Danner og Frederik d. VII boede i fred for det københavnske borgerskab. Afgang fra Caspar Brandts Plads kl. 9.00 med Englunds Busser. Der er guide, frokost og efter middagskaffe på turen. Drikkevarer for egen regning. Pris: 300 kr. Tilmelding 17. september. Hjemkomst cirka kl. 17.00. Torsdag 1. oktober: Banko! Torsdag 8. oktober: Bemærk ændret mødested, Medborgerhuset: Foredrag ved Kirsten Slot leder af Kulturhuset. Pris 0 kr. Foreningen giver kaffe og kage. Tilmelding 1. oktober. Onsdag 21. oktober: Bowling i Slagelse. Eftermiddagskaffe og hjemmebagt kringle. Præmie til bedste M/K. Afgang fra Caspar Brandts Plads med bus 901 eller transport i egen bil efter aftale. Tilmelding 8. oktober. Pris 90 kr.

København

Nyborg

Torsdag 10. september kl. 9.00: Bus fra Valby station. Turen går til Stevnsfortet. Turen er lagt i hænderne på Valby Busser, så det bliver en overraskelse, hvad der sker. Pris: 300 kr. pr deltager inklusive bus og mad. Ved tilmelding bliver der tilsendt et girokort, som skal betales senest 8 dage efter. Tilmelding: Ellinor 44 94 96 15 eller til Alf e-mail: alfbrokholt@mail. dk eller telefon 33 21 40 32 senest 12. august. Torsdag 29. oktober: Vi mødes på Helsingør station kl.10.30. Vi går ud til Naverne, en tur på ca. 15. min. Pris pr. deltager 200 kr. Sidste frist for tilmelding 16. oktober til: Se ovenfor. OBS: Medlemmer, der på grund af fejlen hos Nets, har betalt for meget i kontingent, kan sende en e-mail til Paul Lehmbeck: paull@webspeed. dk med oplysning om den bankkonto pengene skal overføres til. Er e-mail ikke mulig kan der ringes til Paul Lehmbeck på telefon: 44 84 29 12 eller 61 60 84 29.

Tirsdag 18.august kl. 14.00: Banko. Præmier: gavekort, vin. Tirsdag 1. september kl. 14.00: Banko. Præmier: gavekort, vin. Tirsdag 15. september kl. 14.00: Banko. Præmier: gavekort, vin. Tirsdag 29. september kl. 14.00: Banko. Præmier: gavekort, vin. Tilmelding til Løvfaldsfesten. Tirsdag 13. oktober kl. 13.00: Løvfaldsfest. Der startes med kaffe, derefter et lille banko med chokolade, vin, snaps. Der sluttes af med 3 stk. smørebrød med en øl eller vand. Pris 80 Kr. Tirsdag 27. oktober 14.00: Banko. Præmier: gavekort, vin. N.B. Ret til ændringer i programmet forbeholdes!

Lolland-Falster

Søndag 23. august kl. 9.30: Marrebæk. Fugleskydning! Tilmelding Axel. Tirsdag 8. september: Møde opstart, eventuelt med film. Tirsdag 22. september: Heldags bustur til Egeskov museum. Nærmere herom i vort blad.

Nordvestsjælland

Vi mødes 2. tirsdag i måneden til forskellige arrangementer. Vore møder afholdes i Mårsø Områdecenter, Gl. Tuse Næs Vej 15 A, 4300 Holbæk. Nye medlemmer er meget velkomne. For yderligere oplysninger, kontakt venligst formand Leif Finne Ipsen på tlf. 59 52 33 80. Tirsdag 8. september: Tur til Stenhaven i Vedde, Bakkevej 27, Vedde. Vi mødes der kl. 14.00. Tirsdag den 13. oktober: Tur til Sorø. Vi mødes ved Klosterkirken kl. 13.15. Kl. 13.30-14.30 skal vi på en guidet tur i Klosterkirken, derefter guidet tur på Sorø Akademi til 15.30. Kaffe på Cafe Valentine.

Næstved

Fredag den 25. september: Foredrag. I Karen Blixens fodspor fortalt af Peter Hedin. Fredag 30. oktober: Bankospil. Freddag 27. november: Julefrokost. Til alle møderne vil der blive sendt indbydelser ud til vores medlemmer. N.B. Ret til ændringer i programmet forbeholdes!

Odense

Arrangementerne foregår på Toldbodgade 5 A, Odense. Mandag 14. september kl. 14.00: Banko, kaffe og lotteri. Mandag 28. september. kl. 14.00: Banko, kaffe og lotteri. Mandag 12. oktober kl. 14.00: Foredrag om hospice. Tilmelding nødvendigt senest 28. september til Else på: else.svoller@mail.dk eller 6092 2204. Foreningen giver kaffe og kage. Mandag 26. oktober kl. 17.00: Fællesspisning med gule ærter og socialt samvær og dans. Tilmelding senest 12. oktober til Lone på: agri1947@ gmail.com eller 2241 8967.

Husk Stormøde i pensionistsektionen i Odense den 27. oktober for medlemmer af sektionen.

Ringsted

Mandag 14. september kl. 14.00: I Anlægspavillonen, Havesalen får vi besøg af Poul Erik og Helmer fra Næstved, som underholder med harmonika (musik og sang). Mandag 12. oktober kl. 14.00: I Anlægspavillonen, Havesalen fortæller den blinde præst Eva Melhof fra Snesere om sit liv.

Struer

Mandag 24. august: Pladespil 14.0017.00. Mandag.7. september: Tur til Møldrup Optagelseshjem. Mandag 21. september: Høstfest 13.00-17.00. Mandag 5. oktober: Foredrag. Kurt Stigård fortæller om jernbanen under krigen sabotage med mere. Mandag19. oktober: Pladespil 14.0017.00.

Aalborg

Tirsdag 15. september kl. 13.30: Bjarne Laustsen (Soc.) fortæller om sit politiske arbejde i Nordjylland samt København. Tirsdag 20. oktober kl. 13.30: Niels Tikøb Olesen fortæller om sit liv som blandt andet chef for ældre og handicappede i Aalborg.

Aarhus

Onsdag 26. august: Banko! Onsdag 9. september: Efterårsfest. Onsdag 23. september: Banko! Onsdag 14. oktober: Jubilæumsfest. Onsdag 28. oktober: Banko.

• AUGUST 2015 • JERNBANE TIDENDE • 29

Pensionistkursus:

Dansk Jernbaneforbund afholder 3 dages kursus på Hotel Svendborg i Svendborg Kursusindhold: Pensionistkurset er tilrettelagt ud fra de mange ønsker, som er tilkendegivet fra forbundets pensionister. Ønsker du en interessant og levende orientering omkring forbundets arbejde og ikke mindst de sociale forhold, herunder pension, der jo har en meget stor indvirkning på pensionisternes tilværelse, er dette kursus et tilbud, du bør benytte. Du vil blive orienteret om de sociale pensioner. Derudover vil der blive arrangeret en udflugt og der vil være masser af tid til godt kammeratligt samvær med tidligere kolleger under hele kursusforløbet. Alle medlemmer af Dansk Jernbaneforbunds pensionistsektion kan tilmelde sig. 48 pensionister kan deltage. Skulle der tilmelde sig flere end de 48, vil der blive foretaget lodtrækning blandt de tilmeldte, idet dog pensionister, der ikke tidligere har deltaget har fortrinsret. Deltagerne vil modtage besked direkte for forbundet senest den 12. september 2015, hvor kursusprogram med alle praktiske oplysninger ligeledes vil blive fremsendt til de heldige deltagere. Pris: Ophold og undervisning er gratis for kursisterne, idet alle udgifter betales af forbundet. Der er fælles bustransport fra Odense til Svendborg og omvendt.

Kurset starter mandag den 19. oktober 2015 og slutter onsdag den 21. oktober 2015. Sidste frist for tilmelding: 28. august 2015.

Bussen afgår fra turistholdepladsen, der ligger foran jernbanemuseet. Man skal selv sørge for pladsbillet til og fra Odense.

Det er ikke muligt at medtage ledsager på kurset.

Ønsker du at deltage skal nedenstående tilmeldingskupon udfyldes og sendes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tilmelding kan også ske via forbundets hjemmeside www.djf.dk

Tilmeldingskupon til Dansk Jernbaneforbunds Pensionistkursus den 19.–21. oktober 2015 Fornavn:

Efternavn:

CPR nr.:

Medlemsnummer (se bagsiden af bladet): Postadresse:

Postnummer:

By:

Har du tidligere deltaget i pensionistkursus

 Ja

 Nej

Fremsendes til forbundet senest den 28. august 2015 (OBS, kort frist!).

Telefon:

JUBILARER

FRIT ORD

Jubilarer 40 år 2. oktober 2015 Banemester Preben Madsbjerg, Banedanmark Lokomotivfører (K) Kurt Christensen, DSB Struer 6. oktober 2015 Lokomotivfører Dan Brian Hovgaard, DSB Aalborg 22. oktober 2015 Lokomotivinstruktør Nils Ulrich Møbius, DSB Lki gruppen 1. november 2015 Rangerformand Birger Søby Hansen, DSB Købnhavn 2. november 2015 Lokomotivfører Mogens Ekman-Christensen, DSB Næstved 17. november 2015 Rangerformand Bjarne Madsen, DB Schenker Fredericia/Taulov 25 år 1. juli 2015 Lokomotivfører Michael Uldall, DB Schenker 1. oktober 2015 Lokomotivfører Bruno Kvolbæk, DSB Århus Lokomotivfører (K) Brian Madsen Lebæk, DSB Odense Lokomotivfører Gitte Villads Larsen, DSB Århus Togfører Kirsten Skov, DSB Odense Lokomotivfører (K) Carl Bendix Breth Poulsen, DSB Århus Lokomotivfører Søren Ulrich Arevad, DSB Århus Lokomotivfører Flemming Jensen, DSB Aalborg Lokomotivfører Bo Verge, Arriva Tog Struer 17. oktober 2015 Togfører Birthe Hansen, DSB Århus 1. november 2015 Lokomotivfører (Ks) Michael Kjøller, DSB S-tog Lokomotivfører Niels Chr. Thim, DSB København Lokomotivfører Henrik Springer, DSB S-tog Lokomotivfører (Ks) Claus Henrik Larsen, DSB S-tog Trafikkontrollør Peter Steen Mungsfeldt, DSB Høje Taastrup, Køge, Hundige Lokomotivfører Morten Clausen Fryland, DSB S-tog Lokomotivfører (Ks) Thomas David Wagner, DSB S-tog Lokomotivfører Hasse Grandal, DSB S-tog 5. november 2015 Banemontør Jens Otto Christensen 15. november 2015 Lokomotivfører Peter Christiansen, DSB Vedligehold

Husk at melde flytning Hvis du flytter og får ny adresse, er det vigtigt at du meddeler din nye adresse til Dansk Jernbaneforbund. Vi får ikke automatisk besked om din nye adresse. Vi bruger hvert år mange resurser på at eftersende fagblad, lommebog og feriekatalog til medlemmer, der ikke har ændret adresse hos os. Det er ærgerligt, for vi vil hellere bruge tiden på alle de andre udfordringer forbundets medlemmer står med. Derfor: Husk at give os besked om din nye adresse, hvis du flytter.

Frit ord Skinnecykler I bladet nr. 3, juni 2015 i ”På bagperronen” blev der bragt en artikel om muligheder for ture på skinnecykel på nedlagte jernbanestrækninger. Der er nævnt fire steder i Danmark med udgangspunkt i hhv.: Nr. Nebel, Allingåbro, Aabenraa og Tommerup. Der eksisterer imidlertid en mulighed mere, nemlig på strækningen fra Videbæk mod Skjern. Banen blev åbnet for drift 15.11.1920 og nedlagt den 31.12.1986. (Persontrafikken indstillet 02.10 1955, godstrafikken indstillet 31.05.1981). Vi prøvede turen for nøjagtig 20 år siden, nemlig i 1995. Dengang var det det eneste sted i Danmark, hvor man kunne prøve skinnecykling. Det var en meget stor oplevelse for både børn og voksne. Turen blev dengang kørt mellem Herborg og Kongsholm (10 km). Nøglerne til cyklerne blev hentet i Videbæk Turist service. I dag kan cyklerne reserveres hos købmanden i Astrup (tlf. 97 36 40 10). Cyklerne står i garager (remiser!) i Herborg. Turen foregår gennem det skønneste terræn med hyggelige rastepladser og på rigtige lette 3-hjulede skinnecykler og ikke på tunge klodsede cykler som dem i Tommerup. Med venlig hilsen, Ole Wesenberg, Gentofte

Arbejdsmiljøet i togene Undertegnede Hanne Larsen har læst artiklen i Jernbane Tidende om arbejdsmiljøets skadelige påvirkning fra togenes udstødning. Her følger historien om min mand, Keld Leon Larsens tilværelse som pensioneret lokomotivfører. Han har nu i mange år måttet leve med nedsat lungefunktion og astma. Han har i flere år været tilknyttet lungemedicinsk klinik på Glostrup og Bispebjerg hospitaler, hvor man har givet arbejdsmiljøet som årsag. Jeg har ikke tal på, hvor mange indlæggelser med vand i lungerne og lungebetændelse det er blevet til. Han har en dagligdag med konstant åndenød. Hertil kommer så blodpropper, som har kostet en hjerteoperation samt opperation i begge ben for kar- og kredsløbsforstyrrelser. Det har været en høj pris at betale for at være lokomotivfører. Med venlig hilsen, Hanne Larsen, Tåstrup Tak for din beretning, som er nøgtern og barsk. Din mands historie vil naturligvis indgå i det samlede materiale om arbejdsmiljøproblemer som følge af ultrafine partikler. Carsten Jokumsen, Redaktør

AUGUST 2015 • JERNBANE TIDENDE • 31

Magasinpost SMP ID-nr. 42242

PÅ

BAGPERRONEN DSB ejer bygningen, men har for længst forladt stationen, der stod færdig i 1899. Dermed blev den oprindelige stations bygning fra 1863 over flødig. Billetsalget ophørte i 1956, og alle rum og værelser i den store, 2½ etage høje bygning er udlejet til private virksomheder.

The Bread Station Tekst og fotos af Jan Forslund

Charlottenlund Station på S-banen er én af landets største stationer målt i etagekvadratmeter. Lykkeligvis har myndighederne været skånsom under de moderniseringer og ændringer, som de fleste ældre jernbanestationer, og dermed også Charlottenlund, har gennemgået i takt med udviklingen. Der er i høj grad taget hensyn til stationens ”nips” fra gammel tid, som fx murudsmykningen, de gamle drikkekar, lysarmaturer, de små karnapper med spir, vinduespartier, tagudhæng, den særegne perrontunnel, de to trappehuse, som er tegnet af Heninrich Wenck, m.m. Jo, Charlottenlund Station er stadig pompøs og monumental. DSB ejer bygningen, men har for længst forladt stationen, der stod færdig i 1899. Dermed blev den oprindelige stationsbygning fra 1863 overflødig. Billetsalget ophørte i 1956, og alle rum og værelser i den store, 2½ etage høje bygning er udlejet til private virksomheder, fx til ejendomsmæglere, advokatfirmaer, cykelsalg m.m., og i perioder bruges dele af stationen af en spejdertrop. Arealet ved den østlige perron anvendes hver søndag i sommersæsonen til et meget populært loppemarked. I det store pakhus har byens bager valgt at slå sig ned. I The Bread Station kan byens borgere og de rejsende købe nybagt brød, kager eller lidt fastfood. I sommerperioden er der ægte caféstemning ved stationen, mens man på en kold dag, når toget er lidt forsinket, nu har et dejligt sted at vente på toget med varmen fra de tændte ovne. Det gælder jo som bekendt ved enhver togforsinkelse lige ”at spise brød til”…

Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Stationer kan bruges til lidt af hvert. Og irriteres du over, at toget er lidt forsinket, så spis lige brød til...