JT 06/2015

04 Letbanerne kommer 08 Op ad bakke for jernbanegodset 10 Signaltest pĂĽ S-banen 20 Utilfredsstillende sagsbehandling i Banedanmark

Letbaneførere bliver ny kategori i forbundet

Jernbane Tidende NOVEMBER 2015

Banedanmark vil levere en attraktiv jernbane, der skal være funderet på stabilitet og troværdighed.

Men leveringen sker ikke.

Banedanmark fejer samarbejdet af banen Banedanmarks ledelse har sat nye standarder for aftalebrud og ved samme lejlighed fejet alt samarbejde af banen.

Som i alle andre kampe, bliver det derfor nødvendigt med flere og flere dommere til at afgøre konflikterne.

Et af de værste eksempler har været sagen om hastighedsspærrerne på arbejdskøretøjer. Her har ledelsen lagt køreplaner i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde, der ikke kan holdes, medmindre hastighedsspærrerne afkobles.

Dette er sket med ledelsens fulde vidende, alligevel er de ikke parate til at tage ansvaret.

I tjenestemandssager har Banedanmark fjernet sig fra den gamle praksis i Auditørinstitutionen. De ønsker ikke en indstilling fra forhørslederen, og de har ingen intentioner om at inddrage de forhold, som forhørslederen finder taler til medarbejderens fordel, i afgørelsen. Det svækker retsstillingen for virksomhedens egne ansatte (læs mere s.

20-21).

Vi oplever ensidige opsigelser af lokalaftaler. Løfter om evaluering af vagtaftalen, hvilket endnu ikke er blevet til noget. Faktisk har Bandanmark lovet at den generelle planlægning af vagter mv. ville blive forbedret. Intet er endnu sket.

Den store udfordring ligger hos HR afdelingen. Herfra oplever vi opsigelser på usagligt og udokumenteret grundlag.

Vi oplever også, at fx én jurist alene kan sidde og fortolke på et helt lovkompleks, som efterfølgende administreres på vidt forskellig vis rundt omkring i virksomheden. Hvor er sammenhængen, retssikkerheden og kontinuiteten?

Konsekvensen af alt dette er, at Dansk Jernbaneforbund i meget højere grad kommer til at føre fagretslige sager med inddragelse af advokater, da Banedanmarks sagsbehandling

2 • JERNBANE TIDENDE • NOVEMBER 2015

finder sted uden hensyntagen til faktisk omstændigheder og interne udfordringer.

Fravær på direktørgangen

Der er et ledelsesmæssigt fravær i Banedanmark. Det har vi vidst længe, men lige inden deadline blev dette tydeligt, da Jesper Hansen meddelte, at han ikke vil forsøge at forlænge sin kontrakt, når den udløber med udgangen af marts 2016.

Dermed har Banedanmark inden for kort tid måttet sige farvel til hele tre topdirektører.

Det sker efter et år, hvor vi i Dansk Jernbaneforbund i stigende grad har mærket, at ledelsen ikke har haft greb om egne værdier. Banedanmark vil levere en attraktiv jernbane, der skal være funderet på stabilitet og troværdighed. Men leveringen sker ikke.

Da Banedanmark fjernede fribefordringen fra virksomhedens ansatte fremlagde man forkerte beregninger. Beregningerne gav et forvrænget billede af omkostningerne ved fribefordringen og tallene er endnu ikke blevet korrigeret.

Den slags gør man ikke, hvis man ønsker et tillidsfuldt samarbejde med en modpart.

Vi vil gerne samarbejdet. Derfor vil vi i de kommende måneder sætte fokus på de udfordringer Banedanmark står med, således at den kommende direktør ved, hvilke opgaver der venter.

Alle aktører skal på banen, og jeg vil derfor minde om Banedanmarks motto: Sammen skaber vi fremtidens jernbane!

side

4

side

Side 4: Letbanefører – Ny kategori i forbundet Dansk Jernbaneforbund og DB Schenker har via et usædvanligt samarbejde oprettet en ny lærlingeuddannelse for stationsbetjente på godsområdet. De første 10 lærlinge er allerede startet på uddannelsen, og om et år forventer parterne at starte et nyt og formentlig større hold lærlinge.

Side 8: Op ad bakke for jernbanegodset Vi vil gerne have mere gods over på skinner. Sådan lyder det fra både jernbanefolk og politikere, men når det kommer til den praktiske gennemførelse, kniber det mere.

Side 10: Signaltest på S-banen Toggangen mellem Hillerød og Jægersborg har de sidste mange måneder været præget af aftener og spredte weekender med togbusser. Årsagen er, at det nye signalsystem testes intensivt. Jernbane Tidende var med en lørdag i oktober.

Side 14: Med ’Kukusjka’ gennem Kaukasus En tur på den historiske smalsporbane mellem byerne Borjomi og Bakuriani er en god måde at opleve Georgiens overdådige natur. Et lille tog har ført passagerer gennem slugter og over højdedrag siden 1902.

Jernbane Tidende 117. årgang Udgives af Dansk. Jernbaneforbund Ansvh.: Henrik Horup Redaktør: Carsten Jokumsen E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01 Layout: Rosendahls Schultz Grafisk Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk ISSN 0902-9710 (Papir) ISSN 2245-8166 (Online)

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Kommende deadlines: 4. januar (2016) – 29. februar (2016) – 9. maj (2016) – 25. juli (2016)

10

17

Side 18: Jernbanehistorien visualiseres på internettet En række hjemmesider med fokus på audio visuelt historisk materiale dukker op i disse år. Har man interesse i jernbanens historie, er der mange interessante ting imellem, og siderne er derfor et besøg værd.

Side 20: Utilfredsstillende sagsbehandling i Banedanmark For to år siden nedlagde Transportministeriet auditørfunktionen, der ellers var højt respekteret for sin uvildighed og sagkundskab. Efter at auditøren stoppede, er funktionen blevet lagt ud i DSB og Banedanmark, og mens DSB i denne sammenhæng går frem efter den tidligere praksis, har Banedanmark forsøgt at lave sine egne regler for behandling af tjenestemandssager.

Desuden: Side 18: Nordjyske passagerer må klare sig selv Side 19: Områdegrupper afventer ny struktur på Lokaltog Side 24: De sociale sider Side 26: Pensionistsektionen Side 32: Jubilarer Side 34: Meddelelser Side 36: Bagperronen

Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen

Per Helge Christensen

Carsten M. Olesen Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Lone Kaczmarek Arbejdsskader: Mikael Kristensen

Åbningstider:

side

Man-tors kl. 9-16 Fredag kl. 9-15

DJ Ferie Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01 Åbningstider: Man-fre kl. 10-12

Om forsiden: Den 23. oktober blev der sat endeligt punktum i grænsesagen vedr.

Aarhus Letbane. Dansk Jernbaneforbunds overenskomst med DI på området bliver den gældende overenskomst. Dermed bliver Letbaneførere en ny kategori i Dansk Jernbaneforbund. Det kommer vi til at skrive meget mere om i 2016.

(Visualisering venligst stillet til rådighed af Aarhus Letbane)

Letbanerne kommer Aarhus Letbane er nyeste medlem af jernbanefamilien.

Dansk Jernbaneforbunds overenskomst med DI blev i slutningen af oktober godkendt af LOs grænsedragningsudvalg. Det betyder at letbaneførere ved Aarhus Letbane kan organiseres i Dansk Jernbaneforbund. Det sikrer sammenhæng og fællesskab på tværs af al skinnebåren persontransport i Danmark.

Tekst: Carsten Jokumsen Fotos og illustrationer: Aarhus Letbane Det var et langstrakt forløb der lå forud for afgørelsen, der faldt den 23. oktober 2015. Her blev der sat endeligt punktum i sagen. LO har nu afgjort, at Aarhus Letbane rettelig hører under Dansk Jernbaneforbunds dækningsområde. Hvad angår eventuelt fremtidige letbaner, vil der blive taget stilling til disse når de er projekteret, og operatøren er fundet.

4 • JERNBANE TIDENDE • NOVEMBER 2015

Dansk Jernbaneforbund var forberedt på at retten til at organisere letbaneområdet ville kræve fagpolitisk benarbejde. Især fordi det fra starten stod klart, at myndigheder og virksomheder på det, der nu kan kaldes Letbaneområdet, frygtede at Dansk Jernbaneforbund ville være en vanskelig modpart begravet i gamle jernbanedogmer.

Forbundsledelsen har siden kongressen i 2012 arbejdet strategisk med at oparbejde positive relationer og indgå i konstruktive samarbejder

med såvel myndigheder, arbejdsgiverorganisationer og virksomheder.

Dansk Jernbaneforbund betegner organiseringen af letbaneførere som en succes, men lige så meget som en logisk afgørelse i LOs Grænseudvalg.

Dansk Jernbaneforbund havde allerede inden afgørelsen skabt samarbejdsrelationer om bl.a. uddannelsen af letbaneførere.

Udviklingen af letbanen er et satsningsområde for forbundet, og et af de steder hvor den offentlige transportsektor udvikler sig stærkest i disse år.

Øget mobilitet i Aarhus

Midt- og Østjylland får et transportmæssigt boost af de helt store, hvis Aarhus Letbane bliver den succes, som alle forventer. Planen er nemlig, at Aarhus Letbane blot er første etape af et net af letbaner, som skal knytte byer og bydele i Midt- og Østjylland tættere sammen.

Den første etape af Aarhus Letbane

Fakta om Aarhus Letbane • Letbanen forbinder Odder- og Grenaabanen med en ny linje på 12 km gennem Aarhus. I alt 110 km letbane vil forene hele Aarhusområdet.

• Letbanen får i alt 50 stationer.

Grenaabanens og Odderbanens nuværende stationer bevares.

Hertil kommer 17 stationer på den nye strækning.

• Efter planen skal Letbanen kører i 2017, hvor Aarhus er Europæisk Kulturhovedstad. inddrager de to eksisterende jernbaner – Odderbanen og Grenaabanen – og gør dem til en del af den eldrevne letbane, der skal forbinde banerne med et nyt letbanespor fra Lystrup via Skejby, Randersvej, de bynære havnearealer frem til Aarhus Hovedbanegård.

I alt bliver letbanen cirka 110 kilometer lang. Den nye strækning fra Aarhus H til Lystrup består af 12 kilo-

meter nye letbanespor. Grenaabanen, som løber fra Aarhus H, udgør cirka 70 kilometer. Odderbanen udgør knap 30 kilometer.

Den centrale letbanestrækning kommer til at løbe fra Aarhus H via den nye havneplads ud ad Randersvej til erhvervsområdet i Skejby og videre til Lisbjerg og Lystrup.

Strækningen er en af de mest belastede i Aarhus hvad angår trafik,

og letbanen skal være med til at tage presset af netop den trafik og gøre det attraktivt at køre med kollektiv trafik mellem arbejde og hjem.

Efter de ambitiøse planer og visioner for den kollektive trafik i Aarhus, skal Aarhus Letbane være rygraden i den kollektive trafik. I områder med letbane, er det planen at busserne tilpasses, så ventetiden bliver så kort som mulig ved skift mellem bus og

Letbaner associeres med byområder, men det særlige ved Aarhus Letbane er tankerne om at inddrage letbanen i hele struktureringen af den midtog østjyske regions offentlige transport.

NOVEMBER 2015 • JERNBANE TIDENDE • 5

Aarhus Letbane Drift I/S står for… … driften af Letbanen. Det inkluderer udbud af kørsel på letbanen, styring af trafikken samt efterfølgende administration af kontrakten med en operatør.

Driftsselskabet har indgået aftale om, at Midttrafik udbyder letbanedriften for selskabet.

… administration af vedligeholdelseskontrakt med leverandøren af letbanekøretøjerne.

Anlægsselskabet indgår vedligeholdelseskontrakten, og driftsselskabet overtager kontrakten, når anlæg er færdigt.

letbane. Kodeordet for de mange planer er mobilitet, og Aarhusområdet vil opleve en markant forøget mobilitet når Letbanen står færdig.

Et regionalt transportinitiativ

Letbaner associeres med byområder, men det særlige ved Aarhus Letbane er tankerne om at inddrage letbanen i hele struktureringen af den midt- og østjyske regions offentlige transport. Der er naturligvis kun tale om visioner indtil videre. Men visionen er der, og sådan startede ideen om en Letbane jo også.

Inde i Aarhus kommer letbanen til at køre i sit eget tracé midt i vejen, 6 • JERNBANE TIDENDE • NOVEMBER 2015

udenfor byen skal den køre på skinner i sit eget spor. Parallelt med anlægsarbejdet på den første etape undersøges mulighederne for at udvide med yderligere letbanestrækninger til Brabrand og Hinnerup og senere Skanderborg, Randers og Silkeborg.

Allerede nu bevæger Aarhus Letbane sig altså ud af de spor, der drømmer om at skabe en Letbane, der kan være rygraden i hele regionens offentlige transport. Og der er store perspektiver.

Især hvis driftsmodellen, der betyder, at der på de mest central strækninger vil være op til 12. afgange i timen, kan bredes ud til hele det net, som Aarhus Letbane drømmer om at dække.

Aarhus Letbane Drift I/S er… … infrastrukturforvalter på Aarhus Letbane. Det vil sige, at selskabet har ansvaret for, at letbanens infrastruktur vedligeholdes efter gældende love og regler, anvisningerne fra leverandørerne og normer fastsat af Trafikstyrelsen … ansvarlig for vedligehold af letbanen bortset fra Grenaabanen, som Banedanmark fortsat vedligeholder. Det forventes, at vedligehold af skinner, kørestrømsanlæg, sikringsanlæg, perroner m.v. i stort omfang outsourcet til eksterne leverandører.

Naturligvis bliver frekvensen lavere uden for de mest centrale knudepunkter, men perspektiverne for hele området er enorme.

Keolis – Danmarks første letbaneoperatør Transportkoncernen Keolis A/S skal stå for driften af Aarhus Letbane. Det blev fastslået i maj i år, da virksomheden vandt udbuddet. Keolis driver mange letbaner rundt omkring i verden, men i Danmark har virksomheden indtil videre kun kørt bus.

Tekst: Carsten Jokumsen Fotos og illustrationer: Aarhus Letbane I forbindelse med at Keolis vandt udbuddet sagde Ole Sørensen, projektleder i Aarhus Letbane Drift I/S dengang følgende: ”Tilbuddet fra Keolis stod i sidste ende stærkest på de afgørende parametre. Det handler blandt andet om en samlet vurdering af pris og kvalitet, men det er bestemt også et stort plus, at Keolis har bred erfaring med letbanedrift og ikke mindst indfasning af nye letbanesystemer. Koncernen har gennemført samme opgave, som vi står over for i Aarhus, i byer som Bergen i Norge og Dijon i Frankrig.”

Forventningen er, at 80-100 nye letbaneførere skal ansættes fra august 2016 frem til fuld drift i anden halvdel af 2017.

Blandt de første udfordringer, som den nye operatør kommer til at arbejde med, bliver tilrettelæggelse af uddannelsen til letbanefører.

Arbejdet tager udgangspunkt i rammer fastlagt af Trafikstyrelsen, som også efterfølgende skal godkende uddannelsesforløbet. Et adgangskrav bliver, at de kommende letbaneførere kan sætte flueben ved en række helbredsoplysninger. Det kræver et almindeligt kørekort (B) at få adgang

til førerrummet. Forventningen er, at 80-100 nye letbaneførere skal ansættes fra august 2016 frem til fuld drift i anden halvdel af 2017. De skal uddannes i flere hold og de første skal være klar til, at letbanen kommer i drift fra maj 2017.

Blandt operatørens øvrige opgaver er styring af trafikken fra depotet på Aarhus H, klargøring og rengøring af togene samt diverse administrationsopgaver.

Keolis SA er allerede etableret i Danmark ved datterselskabet Keolis Danmark, men til udførelse af driften af Aarhus Letbane vil der blive etableret et nyt datterselskab under navnet Keolis Aarhus Letbane.

En del af de kommende medarbejdere vil kunne forvente at komme på skole i udlandet under uddannelsen.

Forklaringen er enkel, for Aarhus Letbane bliver denførste letbane i Danmark Derfor kan de først letbaneførere i Keolis af gode grunde ikke få den praktiske del af uddannelsen inden for landets grænser.

Virksomheden forventer at sende flere af de kommende letbaneførere til Tyskland, hvor Keolis’ samarbejdspartner Stadler har en afdeling med faciliteterne til det. Desuden planlægger Keolis også at sende letbaneførerne til Bergen i Norge, hvor virksomheden også er operatør på letbanen.

På sigt skal letbaneførerne uddannes i Aarhus, og Keolis forventer at kunne trække på erfaringerne fra Bergen, hvor man kører med de samme tog, som man har valgt i Aarhus.

Desuden er Bergen geografisk tæt på, så det er nemt at sende de kommende medarbejdere derop, hvor de kan se et letbanetog i drift. At sproget ikke er en barriere tæller med som endnu en fordel.

Fakta om Keolis: • Keolis er en verdensomspændende transportkoncern med hovedkontor i Paris.

• Selskabet opererer i 15 lande over hele verden, blandt andet i Danmark.

• I Danmark kører Keolis i øjeblikket på vegne af de offentlige trafikselskaber Movia, Midttrafik og Nordjyllands Trafikselskab.

• Virksomheden driver letbanedrift I Nottingham i England, Queensland i Australien og Waterloo-regionen i Canada.

• Selskabets største forretningsområde er togdrift i Storbritannien, Holland, USA, Tyskland og Frankrig.

NOVEMBER 2015 • JERNBANE TIDENDE • 7

Op ad bakke for jernbanegodset Vi vil gerne have mere gods over på skinner. Sådan lyder det fra både jernbanefolk og politikere, men når det kommer til den praktiske gennemførelse, kniber det mere.

Af Gunnar Lomborg Fotos: Brian Milner Ellekvist I Hirtshals Havn ligger en spritny godsterminal til mere end 33 mio. kr.

Den rummer 675 meter jernbanespor og har 24.000 kvadratmeter plads til oplagring af gods. Problemet er bare, at den ligger ganske øde hen. Trods forhandlinger er det ikke lykkedes at finde en godsoperatør, der vil køre gods fra terminalen, og det kan også blive svært, for som det ser ud nu, er godskørsel med tog fra Hirtshals ikke konkurrencedygtig i forhold til lastbiltrafikken.

Hvis godset kommer på jernbanevogne, ville det ellers betyde op til 240 lastbiler færre på vejene om ugen.

- Problemet er at man har byg8 • JERNBANE TIDENDE • NOVEMBER 2015

get terminalen uden at snakke med operatørerne først. Der er masser af god vilje, blandt andet fra Hjørring Kommune, som har skudt penge i projektet, men det er altså markedet der bestemmer. Og som det ser ud nu, vil vi få en transporttid på 11 timer fra Hirtshals til grænsen, hvor lastbilerne kan klare det på fem timer. Det er ikke konkurrencedygtigt, for i godsverdenen er tid lig med penge, siger pressechef i DB Schenker Rail, Jan Wildau.

Køreplanen spænder ben

En af de store knaster på strækningen er, at der også kører passagertog. Og de har førsteprioritet. Det kræver køreplansændringer, hvis godstransporten skal kunne konkurrere

med lastbilerne, og DB Schenker har endnu ikke kunnet forhandle sig til en løsning.

- Jeg synes at de forskellige aktører – både DSB, de lokale baner, Banedanmark og godsoperatørerne fra tog og vejtransporten – skulle have sat sig sammen på forhånd for at afklare, hvilke løsninger der skal til.

Vi forhandler løbende med parterne omkring Hirtshals og håber da på en løsning, der betyder at vi kan få godset på skinner, men det er lidt op ad bakke, siger Jan Wildau, som håber på at man for 2016 kan få en ændret køreplan, som betyder plads til godset fra Hirtshals.

DB Schenker Rail har planer om at køre tre godstog pr. uge mellem Hirts-

hals og grænsen, hvis forhandlingerne ender med at falde på plads.

Har ansat lokomotivførere

DB Schenker er en af Danmarks største godsoperatører på banen, og har omkring 200 ansatte. Og nu ansætter selskabet otte nye lokomotivførere, erfarer Jernbane Tidende.

- Men det skyldes ikke, at vi har landet nye kontrakter. Det er nødvendigt for at få den daglige drift til at hænge sammen, men vi håber da at vi på sigt får nye aftaler, siger Jan Wildau.

DB Schenker forhandler også om andre strækninger, men også her foreløbig uden resultater. Thyborøn er et eksempel. Her er forhandlingerne stadig i gang, forklarer Jan Wildau, men også her er det en nødvendighed, at skinnegodset kan være tilstrækkeligt konkurrencedygtigt i forhold til lastbiler.

Terminal for lille og forkert placeret

Esbjerg er en af Danmarks største havne, og her ville det være helt optimalt at få en del af godset på skinner.

Men også her er der store problemer. En ny godsterminal skulle sikre bedre vilkår for jernbanegodset, men terminalen er både for lille og ligger forkert. Det skyldes at det oprindelige projekt, som aktørerne ønskede sig, ikke kunne gennemføres for det budget, der var til rådighed, og så byggede Esbjerg havn og Transportministeriet den nuværende i stedet. Med det resultat, at den ligger lige så øde hen som i Hirtshals.

Terminalen kan tage et godstog på op til 450 meter, men det kræver to rangerlokomotiver at få vognene frem til stationen, da terminalen ligger for langt fra selve havnen.

- Havde man nu ført sporene helt ned til havnen, og givet plads til længere lokomotiver, så kunne det fungere, men ingen ville lytte til, hvad vi og andre operatører sagde – også Trafikstyrelsen var betænkelig ved projektet. Man byggede det der var muligt, og resultatet er at man har kastet 100 mio. skattekroner i et stort set ubrugeligt projekt. Vi er stadig interesserede, men det bliver meget

I Hirtshals Havn ligger en spritny godsterminal til mere end 33 mio. kr. Den rummer 675 meter jernbanespor og har 24.000 kvadratmeter plads til oplagring af gods. Problemet er bare, at den ligger ganske øde hen. svært at få en fornuftig forretning ud af at køre gods fra Esbjerg, siger Jan Wildau.

Det muliges kunst

”Terminalen er et udtryk for det, der var muligt at gennemføre inden for budgettet og under hensyntagen til de fysiske begrænsninger på Esbjerg Havn. Det har været det muliges kunst. Det var mere optimalt at anlægge nogle 800 meter lange skinner, der gjorde terminalen mere effektiv. Men det lod sig nu engang ikke indpasse i Esbjerg Havns planer for havnens udvikling,” sagde områdechef for anlægsudvikling i Banedanmark, Martin Munk Hansen, til dagbladet Børsen, lige inden terminalen blev åbnet i foråret 2015.

Esbjerg er en af Danmarks største havne, og her ville det være helt optimalt at få en del af godset på skinner. Men også her er der store problemer.

Meget tyder altså på, at den ene hånd ikke ved hvad den anden gør. Godsoperatørerne vil gerne køre med gods på de danske baner, og lokale kræfter vil sammen med instanser som Banedanmark og Transportministeriet gerne skabe faciliteterne. Men når aktører som vognmandsfirmaer, godsoperatører, havne, Banedanmark og togoperatører ikke taler sammen inden anlæggene, kommer der ikke noget fornuftigt ud af det. Selv dyre terminaler er ubrugelige, hvis ikke de øvrige interessenter vil samarbejde om at skabe de vilkår, der gør banegodset konkurrencedygtigt og meningsfuldt for de konkrete destinationer.

Håber på mere velvilje - Vi vil gerne køre mere gods – det er jo det vi er sat i verden for – men det kræver at vi kan få en forretning ud af det, og at det giver mening for kunderne, altså de firmaer som skal have transporteret gods. Det giver ikke mening for dem, hvis vores transport tager længere tid, er mere ufleksibel og dyrere end lastbiltrafikken. Så vælger de selvfølgelig den løsning, som de får mest ud af, siger Jan Wildau, som håber at politikerne vil få øjnene op for problemerne for de danske jernbanegods-operatører.

Også på de lokale baner som Lemvigbanen og Nordjyske Jernbaner ser man gerne at der kommer en afklaring. Tillidsrepræsentanterne her er ikke orienteret om forhandlingerne, men håber at der kommer en løsning, som måske også kan betyde arbejdsopgaver for deres medlemmer – eksempelvis ved rangering osv.

NOVEMBER 2015 • JERNBANE TIDENDE • 9

Signaltest på S-banen Toggangen mellem Hillerød og Jægersborg har de sidste mange måneder været præget af aftener og spredte weekender med togbusser. Årsagen er, at det nye signalsystem testes intensivt. Jernbane Tidende var med en lørdag i oktober.

Tekst & fotos: Carsten Jokumsen Ud over den åbenlyse mangel på passagerer på perronen var alt tilsyneladende normalt. Togene kom og gik, men vognene var aflåste med undtagelse af forreste dør, som til gengæld var spærret af med advarselstape. Skulle dette ikke afskrække de allermest ihærdige passagerer, så sørgede den venlige stemme i højtaleren for med jævne mellemrum at minde passagererne om at s-togene ikke medtog passagerer, men at togbusserne gjorde.

Der er i testperioden blevet kørt flere testkørsler i weekender og rigtig mange aftener. Strækningen skal testes for alle mulige eventualiteter og samtidig er der rigtig mange lokomo-

10 • JERNBANE TIDENDE • NOVEMBER 2015

tivførere på S-banen, der skal have prøvet systemet.

På dagens tur deltog ud over Jernbane Tidende også Thorkil Sode, medlem af signalkommissionen, hans opgave var at ledsage undertegnede, desuden John Hirsborg, Banedanmark, som observatør på testkørslen samt lokomotivfører (K) Jan Aasberg.

Softwaren tager over

Når der køres testkørsel får togene lagt CBTC-software ind inden teststart og softwaren fjernes igen når strækningen overgår til normal drift efter testens afslutning. Pt. må togene ikke køre med den nye software på resten af s-banen. Det er stadig kun tilladt mellem Hillerød og Jægersborg og kun under test.

Der er ikke materiel nok, til at tage permanent ud af drift alene til testformål. Praksis er, af hensyn til driften, at Siemens som udgangspunkt har adgang til op til fire togsæt ad gangen, til ombygning og test. Kun i særlige tilfælde, som denne weekend, giver DSB tilladelse til at have mere end fire togsæt ude af drift bl.a. fordi Siemens har fået fire togsæt, som de i øjeblikket er ved at bygge om til brug i den permanente drift. Efter den reviderede plan skal der skiftes til permanent drift med det nye signalsystem mellem Hillerød og Jægersborg efter årsskiftet 15/16.

Der er naturligvis en række tjek, der skal foretages inden afgang fra Hillerød. Når det er overstået og toget har fået signal til at køre, ser det

umiddelbart ud til at gå glat. Meget passende var en af de første beskeder, der dukkede op på DMI (Driver Machine Interface) systemets display i førerkabinen en besked om at der er melding om glat føre.

Jan Aasberg og John Hirsborg drøfter, hvorvidt det er en del af testen eller et udslag af, at der faktisk er blevet rapporteret glatte skinner denne dag.

De enes om det sidste. Det er trods alt efterår, og bladene er begyndt at falde af bevoksningen langs banen.

Den mest radikale ændring fra det gamle signalsystem til det nye, er den måde hvorpå softwaren fuldstændig overtager kontrollen med alle dele af s-togs driften. Signalsystemet – på både s-banen og fjernbanen er tit eksemplificeret med billeder af baliser osv. (se bare denne artikel), for de fysiske beviser på at der er et teknisk system er betryggende. Det viser at

Jan Aasberg gør klar til testkørsel. der findes hardware, der kan repareres. Anderledes forholder det sig med softwaren, den er ikke sådan at tage og føle på. Der skal man stole på, at det virker – tandhjulene er så at sige immaterielle. Faktum er, at hardwaren på det nye signalsystem er øjne og ører for et system, hvis hjerne og

Når der køres testkørsel får togene lagt CBTCsoftware ind inden teststart og softwaren fjernes igen når strækningen overgår til normal drift efter testens afslutning.

hjerte er softwaren.

Det er ikke meget forkert at betegne det nye signalsystem som et af Danmarkshistoriens største og mest omfattende IT projekter.

Den menneskelige faktor

Da toget får grønt signal sætter Jan Aasberg toget i gang, og derefter skal han primært holde øje med signalerne på DMI skærmen samt holde dødemandsknappen aktiv. Togets software og signalsystemet sørger derefter for acceleration hastighedskontrol og nedbremsning ved næste station.

Lørdag den 3. oktober 2015 var der fra morgenen af linet op til en travl testdag. Selv Lokaltog A/S’ MX lokomotiv skulle i aktion i løbet af dagen.

NOVEMBER 2015 • JERNBANE TIDENDE • 11

Denne dag var der også arbejdskøretøjer på strækningen.

Lokomotivføreren skal til enhver tid være klar til at overtage styringen af toget, da der kan være situationer på strækningen, som ikke opdages af signalsystem som fx fremmedelementer i sporet mv. Jan Aasberg skal sådan set bare vippe en smule med styrepinden, og vupti, så har han fuld kontrol over toget. Dermed anerkender systemet, at den menneskelige faktor er vigtig.

Der er grænser for, hvilke eventualiteter systemet kan tage højde for. Men styre hastighed og position på ruten i forhold til de andre tog på skinnerne, det kan systemet klare til UG – også meget mere effektivt end det hidtil har været muligt.

En god testkørsel

Denne dag i oktober forløb testkørslen uden problemer. Også lokomotivfører Jan Aasberg var tilfreds med turens forløb: ”Det gik godt. Rigtigt godt endda. Under helt almindelig kørsel tester vi sådan set bare, at systemet virker, og så får lokomotivføreren noget øvelse i systemet.” ”Da vi startede i dag var der en indikation af at der var glat føre. Derfor var det også noget vi testede. Trafiklederen sætter det på, og derefter tester vi, at toget reagerer som det skal når den besked dukker op.

Det var nu ikke så glat i dag, så det var primært systemfunktionaliteten vi fik testet, men der vil være masser af testaftener henover efteråret, hvor der vil være glat føre, og hvor det derfor bliver testet mere intensivt.”

Netop DMI skærmen er vigtig under testen – og naturligvis når systemet går i drift. Alle de oplysninger man har

Lokomotivføreren skal til enhver tid være klar til at overtage styringen af toget, da der kan være situationer på strækningen, som ikke opdages af signalsystem som fx fremmedelementer i sporet.

12 • JERNBANE TIDENDE • OKTOBER 2015

situation, eller hvis der er tvivl om, hvordan en given situation skal tackles, så kan vi drøfte den.”

Mange elementer skal testes

Køreplanen for testkørslen fremgår af CBTC displayet.

Der var flere testtog på strækningen.

brug for skal kunne ses på hovedskærmen uden at man skal ind og kigge på én af fanerne. Hvis toget fx er gennemkørende, vil det fremgå direkte af skærmen, man skal ikke ind og kigge i den fulde køreplan, som fremgår af én af fanerne.

Som Jan Aasberg udtrykker det, så er der tale om ”Need-to-know” information og ”Nice-to-know”. Der må ikke være den mindste risiko for at overse vigtig information, og den slags brugergrænseflade design er også en del af testen. Derfor er tilbagemeldingerne fra lokomotivførerne vigtig, når dagens testkørsel er overstået.

så sidde en repræsentant fra Signalprogrammet. Det kunne være mig, hvis ikke det var fordi jeg i dag har rollen som observatør, eller en af mine kolleger, der foretager det vi kalder en de-briefing af lokomotivføreren, hvor vi ser på de ting, der måtte være opstået på den pågældende tur.”

Det er ikke kun envejskommunikation. John Hirsborg fortæller, hvorledes det også er vigtigt, at lokomotivføreren får feedback på testkørslen: ”Lokomotivføreren får også en tilbagemelding på, hvordan situationen så ud – set udefra. Testen skal jo netop også bruges til at sikre, at lokomotivførerne bliver fortrolige med det nye system. De har jo alle sammen prøvet det i simulatoren, men det er noget andet at prøve det i virkeligheden.

Observatørens opgave er i virkeligheden bare at være med som et ekstra par øjne, hvis der opstår en uforudset

Lokomotivførerne de-briefes

John Hirsborg fra Banedanmark fortæller, hvordan testkørslen forløber, og hvordan lokomotivførernes observationer indsamles. ”Det forløber således, at lokomotivførerne bliver briefet fra morgenen af.

Der vil også ligge en briefing seddel til dem der møder ind senere. Den fortæller, hvad det er vi skal gennemgå den pågældende dag, og hvad der lægges vægt på under dagens testkørsel.

Lokomotivføreren har også fået udleveret et skema, der skal udfyldes, hvis der sker nogle ting eller lokomotivføreren oplever noget, hvor vedkommende tænker, at ’det var i grunden underligt’. Efter turen vil der

Førerrumsbetjeningen og lokomotivførerens situation i forhold til det nye signalsystem er ikke det eneste der foregår på sådan en testdag. Betjeningen i førerrummet på s-togene er naturligvis vigtig, men også samspillet mellem forskellige elementer i driften testes. Fx når der er arbejdskøretøjer på strækningen, når der er en sporspærring osv. Alt dette skal fungere, når systemet sættes i drift.

Faktisk mødte vi et arbejdskøretøj på strækningen, fordi der denne lørdag i oktober også blev udført test af etablering og ophævning af sporspærringer, kørsel med ICI-køretøjer og kørsel ind og ud af sporspærringer.

Jan Aasberg fortæller at der senere på dagen skal testes til- og afkoblingsprocedure. Den test foregår ved Hillerød station.

Lokaltog A/S’ MX lokomotiv bringes også i spil denne weekend, da man skal teste hvordan den arbejder sammen med systemet. Den får installeret samme udstyr som arbejdskøretøjerne, og skal kunne køre efter samme regler.

Der er mange elementer der skal i spil sådan en testweekend. Imidlertid er det kun en fattig erstatning for daglig drift. Man kan jo håbe, at driftssituationen lever op til det indtryk denne testlørdag i begyndelsen af oktober gav.

Efter at have vendt toget ved Jægersborg, venter Jan Aasberg på signal til at forlade Gentofte Station. Testen er forløbet uden problemer indtil nu.

NOVEMBER 2015 • JERNBANE TIDENDE • 13

Med ’Kukusjka’ gennem Kaukasus En tur på den historiske smalsporbane mellem byerne Borjomi og Bakuriani er en god måde at opleve Georgiens overdådige natur. Et lille tog har ført passagerer gennem slugter og over højdedrag siden 1902.

Tekst og fotos: Jens Malling Børn vinker begejstret. Vejarbejdere vender sig om og smiler. Mændene i de orange veste løfter hånden som hilsen til de rejsende inde bag ruden.

Af og til bliver bevoksningen særlig tæt, og træernes grene kærtegner det

lille tog ned lang siderne. Lokomotivet med de to vogne er så populært, at de lokale har givet det et kælenavn: Kukusjka. Smalsporbanen mellem byerne Borjomi og Bakuriani er en yndet attraktion. Turister tager på udflugt.

Egnens indbyggere stiger ud og ind på de undselige stationer undervejs.

Lokomotivet er fra 1966 og blev bygget i Tjekkoslovakiet.

14 • JERNBANE TIDENDE • NOVEMBER 2015

Skinnerne bugter sig rundt om bjerge, ind i skove og over slugter. Georgien – et lille land nede i Europas sydøstligste hjørne – har noget af verdens smukkeste natur, og der er fint udsyn gennem vognens panoramavinduer.

Denne formiddag er en lille gruppe mountainbikere ombord med deres

cykler. De udnytter banens 1.200 meter stigning til at få en let nedkørsel. Desuden har et israelsk par på individuelrejse taget plads. Nede bagerst i vognen sidder 69-årige Gulnara Gelasjvili. Hun er iført en sort kjole og har sit hvide hår sat op i nakken. Om halsen hænger et lille krucifiks af træ. Den ældre kvinde har været i hovedstaden Tbilisi og besøge slægtninge. Nu er hun på vej tilbage til sin mand, som venter hjemme i landsbyen Tsagveri – en af stationerne på smalsporbanen. ”Jeg foretrækker at rejse med toget her, fordi der er masser af plads til at strække benene. Marsjrutka’er (minibusser til persontransport, der er meget udbredte i Georgien og andre tidligere sovjetrepublikker, red.) er for det meste overfyldte og trange. De er slet ikke ligeså komfortable. Desuden koster de fem gange så meget som

Nugsari Tjadyneli (til højre i blå skjorte) er lokomotivfører. Han fortæller, at Kukusjka skyder en topfart på 25 kilometer i timen. Sporvidden er 912 millimeter. toget,” siger Gelasjvili, der kører med Kukusjka cirka en gang om måneden.

Eiffel-broen

Smalsporbanen mellem Borjomi og Bakuriani lå færdig i 1902. Den blev bygget på ordre af Romanov’erne.

Dynastiet herskede over det Russiske Kejserrige, som Georgien dengang var en del af. Den kejserlige familie nød at tage på ferie i kurbyen Borjomi, hvor de drak stedets berømte kildevand, der er kendt for sin helbredende virkning.

Udover togstrækningen opførte rigets herskere paladser og sanatorier i området. En af bidragyderne til den 37 kilometer lange bane var Gustave Eiffel. Efter han havde fuldført tårnet i Paris, gav Romanov-familien den franske ingeniør til opgave at udfærdige en af broerne på ruten. Konduktøren er flink til at hjælpe et par turister. Han udpeger Eiffels værk kort før Kukusjka begiver sig ud på broen.

Konstruktionen leder toget sikkert over en dyb bjergkløft.

nerne i små glimt. Sporet forsvinder i skoven agterude. Ovre på den modsatte side af dalen får vegetationen bjergene til at ligne bløde puder. Af og til trænger rå klipper gennem alt det grønne. En ørn svæver højt over landskabet. Sommerfugle flakser forbi. I mellemtiden har konduktøren fået solgt de sidste billetter. Han sætter sin kasket ned i panden og tager en lur på et af sæderne mellem passagererne.

Kvæg på skinnerne

Helt fremme i toget sidder hans kollega Nugsari Tjadyneli, der arbejder som lokofører. Iført blå skjorte og et imødekommende smil står han omgivet af knapper, håndtag og måleinstrumenter. Lokomotivet giver indtryk af at være af ældre dato. ”Lokomotivet er fra 1966 og blev

Lokomotivet med de to vogne er så populært, at de lokale har givet det et kælenavn: Kukusjka.

Fra en lille platform bag på den sidste vogn kan man kaste et blik ned i afgrunden. Vinden blæser mod huden.

Blade er drysset ned mellem svellerne og solstråler trænger ind mellem gra-

Gulnara Gelasjvili har været i hovedstaden Tbilisi og besøge slægtninge.

NOVEMBER 2015 • JERNBANE TIDENDE • 15

Al godstrafik på smalsporbanen mellem Borjomi og Bakuriani blev indstillet i 1991. Mange efterladenskaber vidner endnu om den glorværdige fortid.

Meget af banens materiel ser ikke ud til at have været sat i stand eller skiftet ud siden Sovjetunionen, hvoraf Georgien var en del, ophørte med at eksistere i 1991.

16 • JERNBANE TIDENDE • OKTOBER 2015

bygget i Tjekkoslovakiet. Da banen blev elektrificeret i 1968, blev det sat ind her. Tidligere kørte der damplokomotiver på strækningen,” siger den 57-årige lokofører.

Mellem et par stationer giver han gerne nysgerrige rejsende lov til at køre med i førerhuset. Tjadyneli nævner, at Kukusjka skyder en topfart på 25 kilometer i timen. Sporvidden er 912 millimeter, fortæller han.

Smalsporbanen mellem Borjomi og Bakuriani blev tidligere brugt til at transportere tømmer. Al godstrafik blev dog indstillet i 1991. Nu bliver strækningen snarere benyttet til rekreative formål.

Smalsporbanen mellem Borjomi og Bakuriani lå færdig i 1902. Den blev bygget på ordre af Romanov’erne. Dynastiet herskede over det Russiske Kejserrige, som Georgien dengang var en del af.

”Om sommeren, når det bliver for varmt i Tbilisi, rejser byboerne gerne med Kukusjka for at komme op i den kølige bjergluft. Om vinteren tager de vores tog for at komme op til skisportsstedet i Bakuriani. Derudover er udenlandske turister begyndt at få øjnene op for banen som seværdighed, så dem har vi også en del af blandt passagererne,” siger Tjadyneli, idet han udløser en mekanisme, der for lokomotivet til at tude højt. Et par køer forude svinger med halen og fjerner sig dovent fra banelegemet. Lokoføreren arbejder fire dage og holder fri to.

På en arbejdsdag kører han én gang frem og tilbage. Turen fra Borjomi til Bakuriani tager cirka 2,5 time. ”Månedslønnen er på 470 lari (1.314 kroner). Det er for lidt, synes jeg.”

Det som togselskabet sparer ved ikke at betale Nugsari Tjadyneli en ordentlig løn, bruger det øjensynligt ikke på at holde banen ved lige. Flere stationsbygninger er i meget dårlig

Omsidder når den lille togstamme frem til endestationen i Bakuriani. forfatning. Rustne master holder kablerne på plads over togstammen.

Ukrudt skyder op på perronerne. Lokomotivet synes næsten værdigt til at komme på museum, men tuder trofast videre efter næsten 50 år. Meget af banens materiel ser ikke ud til at have været sat i stand eller skiftet ud siden Sovjetunionen, hvoraf Georgien var en del, ophørte med at eksistere i 1991.

På trods af at Borjomi-Bakurianibanen godt kunne bruge en nænsom restaurering, er systemet dog stadig fuldt funktionelt. Dermed giver en tur med Kukusjka indblik i, hvordan det originale historiske materiel fungerer i sine oprindelige omgivelser og i et land med helt andre natur- og samfundsforhold.

Omsidder når den lille togstamme frem til endestationen i Bakuriani.

Vognenen frakobles og Nugsari Tjadyneli rangerer lokomotivet. Efter et kort ophold går turen tilbage mod Borjomi, hvor der er mulighed for omstigning til Georgiens standard jernbanenet med 1.520 millimeter sporvidde.

Nugsari Tjadyneli rangerer lokomotivet inden turen tilbage mod Borjomi.

Fakta om Borjomi-Bakuriani-banen: • Afgangstider fra Borjomi: hver dag klokken 7.15 og 10.55 • Afgangstider fra Bakuriani: hver dag klokken 10.00 og 14.15 • Billetpris: Første klasse 2 lari (5,60 kroner), anden klasse 1 lari (2,80 kroner).

• Højdestigning fra Borjomi til Bakuriani: 1.200 meter • Elektrisk spænding: 1.500 volt jævnstrøm • Mere info (på engelsk): Wikipedia – http://bit.ly/1PFvm98 Georgian Railways – http://bit.ly/1PFvtBF NOVEMBER 2015 • JERNBANE TIDENDE • 17

Nordjyske passagerer må klare sig selv Af Carsten Jokumsen Foto: Jørn Bailum Skuffelsen hos togpersonalet i Aalborg er stor. De føler sig svigtet og kasseret af DSB. Fra 13. december er det slut med togpersonale i Nordjylland. Der vil ikke længere være togpersonale tilstede i DSBs tog nord for Aalborg.

Hverken i regionaltogene eller IC trafikken.

Der er stor skuffelse og frustration hos togpersonalet i Aalborg. Tillidsmand Jørgen Maach fortæller, at hans kolleger både er frustrerede, kede af det og direkte skuffede over den ligegyldighed, hvormed de føler at DSB har behandlet dem og togførerfunktionen. ”Vi føler at vi har gjort en stor forskel for DSB og kunderne i Nordjylland igennem mange år. Pludselig er det som om den indsats intet betyder.

Det er som om den værdi vi tilfører DSBs produkt ikke regnes for noget.”

Sådan opsumerer Jørgen Maach frustrationen.

Men det er ikke kun frustration over at opgaven nu forsvinder, der nager togførerne, også bekymringer omkring passagerernes sikkerhed fremover fylder meget. ”Perronerne i Nordjylland er meget gamle og er bestemt ikke ens. Det sker ofte, at vi har ældre og gangbesværede passagerer, der kommer i problemer, når de skal stige op i toget. Hvem skal hjælpe dem? Og i weekenderne går vi to og to sammen i togene, det er der en grund til. Folks opførsel er ikke bedre i Nordjylland end andre steder. Vi oplever et stigende antal udfordringer med passagerer, der ikke kan opføre sig ordentligt. Nu vil deres medpassagerer fremover være overladt til at passe på sig selv.” ”Heldigvis har vi lavet en aftale med DSB, som vi har fået håndslag 18 • JERNBANE TIDENDE • NOVEMBER 2015

Vi føler at vi har gjort en stor forskel for både DSB og kunderne i Nordjylland igennem mange år.

Pludselig er det som om den indsats intet betyder. på. Den betyder, at vi ikke vil opleve afskedigelser fra nu og frem til sommeren 2017, hvor trafikken overgår til Nordjyske Jernbaner. Der vil så blive åbnet op for forskellige muligheder for frivillig aftrædelse.”

Lokomotivførerne oplever også et stigende pres og en stigende bekymring i forbindelse med overgangen til enmandsbetjening. Søren Max Kristensen, områdegruppeformand for lokomotivpersonalet har følgende at sige om overgangen til enmandsbetjening i Nordjylland: ”Noget af materiellet er jo ikke lavet til at køre enmandsbetjent. Det giver anledning til en del bekymringer hos lokomotivpersonalet. Der er også lavet en standard for enmandsbetjening, som ligger til grund for Trafikstyrelsens godkendelse af ordningen.

Hvis de standarder svigter, hvis udstyret på en station er i stykker, så

skal lokomotivføreren benytte sig af nødprocedurerne før toget kan køre fra perronen. Den slags tager tid, så enmandsbetjening øger også sandsynligheden for forsinkelser.” ”Samtidig ved vi, at når togpersonalet forsvinder fra togene, så stiger presset på lokomotivførerne fra passagerernes side, for der er ikke andet personale de kan henvende sig til. Det er kort sagt en svær situation både for personalet og passagererne.”

Beslutningen er truffet og Trafikstyrelsen har godkendt ordningen, men kampen mod enmandsbetjening er langtfra slut. Forbundsformand Henrik Horup roser sammenholdet: ”Det er stærkt at se, hvordan personalekategorierne i forbundets står sammen i kampen mod enmandsbetjening. Presset er stort, men vi kæmper videre!”

Områdegrupper afventer ny struktur på Lokaltog A/S Lokaltog A/S er nu en realitet, men medarbejderne har endnu ikke sammenlagt områdegrupperne. Det arbejde afventer den ny struktur i virksomheden.

Af Gunnar Lomborg Sammenlægningen af Regionstog og Lokalbanen trådte i kraft 1. juli 2015, og siden har ledelsen med direktør Rösli Gisselmann i spidsen arbejdet på at samkøre funktionerne. Blandt andet skulle organisationen afgøre, hvem der skulle lede de enkelte områder. Det arbejde er endnu ikke helt afsluttet, men medarbejderne er allerede begyndt at samarbejde på tværs af de to baner.

Når det gælder personalepolitikken, så er det vigtigt at Lokaltog hurtigt får en fælles personalepolitik op at stå.

Det er ikke holdbart, hvis der i samme selskab gælder forskellige politikker, alt efter hvilken bane man kommer fra. Derfor blev der på seminaret nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder med forslag til en fælles personalepolitik – blandt andet drøftede SUmedlemmerne emner som ”markering af arbejdsmæssige mærkedage” og ”alkohol og rusmidler”, som er to at de emner, en fælles personalepolitik skal indeholde.

SU-seminar om værdier og personalepolitik

To grupper skal sammenlægges

Således afholdt Lokaltog et SU-seminar 23-24. oktober, hvor man dels drøftede det fremtidige samarbejde, dels arbejdede på en fælles vision. Desuden skulle de to tidligere selskabers personalepolitikker harmoniseres.

Medarbejderne på seminaret gennemgik de to selskabers værdisæt, hvor der var fokus på troværdighed, ansvarlighed og gensidig respekt.

Dansk Jernbaneforbunds medlemmer i Lokaltog har hidtil tilhørt to forskellige områdegrupper. Og sådan bliver det også frem til forårets generalforsamlinger, fortæller René Refsgaard, tillidsrepræsentant for lokomotivførerne ved Regionstog.

- Vi afventer blandt andet hvem der bliver chefer på de forskellige områder, ligesom vi gerne skal have det nye selskabs struktur helt på plads, før vi ved hvordan vi skal organisere

os fremover. Vi havde håbet at vi fik endelig besked på et ekstraordinært SU-møde i november, men chefkabalen var ikke faldet på plads endnu. Jeg og mine kolleger på Lokalbanen er blevet enige om, at vi arbejder på et sæt nye vedtægter frem til generalforsamlingerne, hvor vi så vil danne en ny områdegruppe, vælge tillidsfolk osv.

Nye grupper efter generalforsamlinger

Det betyder altså, at tillidsfolkene i Lokaltog stadig kører efter den gamle struktur, indtil foråret.

Til den tid skulle hele det nye selskab også være på plads, og ledere på de forskellige områder skulle være valgt.

I alt har det nye, fusionerede selskab omkring 450 medarbejdere over hele Sjælland og LollandFalster.

Når det gælder personalepolitikken, så er det vigtigt at Lokaltog hurtigt får en fælles personalepolitik op at stå. Det er ikke holdbart, hvis der i samme selskab gælder forskellige politikker

Utilfredsstillende

sagsbehandling i Banedanmark Dansk Jernbaneforbund forfølger Banedanmarks sagsbehandling i tjenestemandssager.

Af Gorm Grove. Illustration: Kresten Ivar

Besparelser sendte auditørordningen ud på et sidespor. Nu kæmper Dansk Jernbaneforbund for at bevare tjenestemænds retssikkerhed.

Det er nu ved at være to år siden, at Transportministeriet nedlagde auditørfunktionen. Auditøren behandlede tjenestemandssager og var højt respekteret for sin uvildighed og sagkundskab, når en tjenestemand havde begået en forseelse, og det skulle afgøres, om forseelsen skulle sanktioneres og hvordan det i givet fald skulle ske. Efter at auditøren

20 • JERNBANE TIDENDE • NOVEMBER 2015

stoppede, er funktionen blevet lagt ud i DSB og Banedanmark, og det fik dengang Dansk Jernbaneforbund til at råbe vagt i gevær, for herved risikerede man at sætte uvildigheden og retssikkerheden over styr.

Forbundet besluttede samtidig at følge den bekymrende udvikling tæt for at se, om bekymringen var velbegrundet. Og mens DSB i denne sam-

menhæng går frem efter den tidligere praksis, har Banedanmark forsøgt at lave sine egne regler for behandling af tjenestemandssager.

Helt tryg ved DSB

Der har været små startproblemer med nogle sager i DSB, men DSB har været meget lydhøre og har rettet ind, så her er behandlingen af tjenestemandssager

kommet ind i en rigtig god gænge.

Dansk Jernbaneforbund føler sig fuldstændig tryg ved sagsbehandlingen i DSB, som også nøje følger den praksis, som auditøren grundlagde.

Forbundets eneste betænkelighed er dog stadig, at auditøren er blevet udskiftet med en intern forhørsleder fra virksomheden, hvad enten det er Banedanmark eller DSB. Selvom forhørslederen ikke kommer fra selve personaleafdelingen, kan det give problemer med habiliteten, fordi han/ hun jo stadig kommer fra virksomheden. Dansk Jernbaneforbund, vil derfor stadig foretrække en ekstern forhørsleder, da det vil kunne fjerne enhver tvivl om habiliteten.

Mens DSB i denne sammenhæng går frem efter den tidligere praksis, har Banedanmark forsøgt at lave sine egne regler for behandling af tjenestemandssager.

Banedanmark laver egne regler For Banedanmarks vedkommende har Dansk Jernbaneforbund konstateret, at Banedanmark har benyttet ophævelsen af auditørfunktionen til at indføre nye regler, og forbundet kan kun se, at Banedanmark prøver at komme så meget som muligt uden om de gode retssikkerhedsmæssige principper, som auditøren har arbejdet efter.

Det ses mest tydeligt i, at Banedanmark - i modsætning til tidligere under auditøren - ikke længere vil bede forhørslederen om at give en indstilling til sanktionen. Banedanmark vil kun have en beretning om, hvad der er sket og en udtalelse fra forhørslederen om, hvorvidt der er begået en tjenesteforseelse. Altså udelader Banedanmark indstillingen fra den

uvildige instans om sanktion. Det betyder, at Banedanmark er den eneste, der forholder sig til hvilken sanktion tjenesteforseelsen kan bære – modsat før, hvor også den uvildige forhørsleder udtalte sig om sanktionen.

Banedanmark prøver at komme så meget som muligt uden om de gode retssikkerhedsmæssige principper, som auditøren har arbejdet efter.

Har gjort indsigelse Dansk Jernbaneforbund har gjort indsigelse over, at forhørslederen ikke længere skal komme med en indstilling, men Banedanmark fastholder, at forhørslederen ikke vil blive bedt om en indstilling om sanktion som hidtil.

Banedanmark giver ikke en nærmere begrundelse for dette skift.

Forbundet har også oplevet, at formildende omstændigheder, som forhørslederen har fundet frem til, fejes af bordet af Banedanmark som ”ikke relevante for sagens afgørelse”.

Forhørslederens beretning får dermed nærmest ingen betydning for Banedanmarks vurdering af sagen.

Af nye regler fandt Banedanmark også på, at bisidderen ikke skulle være med til vidneafhøringer, og at nye dokumenter kunne indbringes i sagen efter overdragelsen til forhørslederen. Vel at mærke uden at medlemmet eller bisidderen blev gjort bekendt hermed og fik mulighed for at komme med en udtalelse inden forhørslederen behandlede sagen og skrev sin beretning. Efter indsigelse fra Dansk Jernbaneforbund måtte Banedanmark erkende, at tjenestemandsloven giver ret til en sådan udtalelse, så det bliver der rettet op på nu. Banedanmark har også givet sig på punktet om vidneafhøringer,

så bisidderen for fremtiden kommer med til vidneafhøringer.

Retssikkerheden svækket

Som det ses har Banedanmark ændret nogle ting, som er væsentlige i processen, og som den gamle auditør fandt helt naturligt at gøre. Dansk Jernbaneforbund mener, at det svækker retssikkerheden, når afgørelsesmyndigheden - i dette tilfælde arbejdsgiveren, Banedanmark selv - alene vurderer sanktionen.

Dansk Jernbaneforbund har noteret sig, at Banedanmark ikke fremadrettet vil anmode forhørslederen om at komme med en indstilling, hvilket som nævnt er en fravigelse af Banedanmarks hidtidige praksis. Det betyder, at kun Banedanmarks konklusion om en sanktion indgår i sagen modsat tidligere, hvor den uvildige forhørsleders konklusion og en indstilling til sanktion også indgik i sagen.

Dansk Jernbaneforbund mener, at det svækker retssikker­ heden, når afgørelsesmyndigheden - i dette tilfælde arbejdsgiveren, Banedanmark selv - alene vurderer sanktionen.

Samlet er det forbundets opfattelse, at den fremgangsmåde, Banedanmark har anlagt under den nye ordning for forhør af tjenestemænd, svækker retssikkerheden for tjenestemænd i forhold til den tidligere praksis, hvilket Dansk Jernbaneforbund mener ikke har været hensigten med ophævelsen af auditørembedet Derfor forfølger Dansk Jernbaneforbunds Banedanmarks sagsbehandling af tjenestemandsager tæt.

NOVEMBER 2015 • JERNBANE TIDENDE • 21

Fra faldefærdig godsekspedition til ”Midt- og Vestjyllands Jernbanemuseum” Tekst og fotos: Ole Kræmmer Ved en festlig indvielse den 9. oktober 2015 kom der igen liv i ”Struer g”, der i mange år har huset de mange jernbane-

effekter indsamlet fra nedlagte stationer i den del af Jylland, der var 8. Trafiksektions område.

Effekterne er indsamlet af de frivillige medarbejdere i ”Støtteforeningen for Jernbanemuseet i Struer”.

Der blev etableret et samarbejde med Struer Museum, der gav plads til en del af de indsamlede effekter. Blandt andet et stationskontor i kælderen under det moderne museum,. Struer Museum rummer også hele B&O’s historie, og det er muligt at følge denne lokale virksomheds udvikling.

Samlingen på den gamle godsekspedition, hvor undertegnede tilbragte 6 måneder af elevtiden i 1952-53, er nu en del af Struer Museum. Stadig med de frivillige i Støtteforeningen i fuld aktivitet. Der er lagt vægt på at belyse alle tjenester, der var med til at holde togdriften i gang.

Der er planer på bordet om et projekt, der vil betyde overdækning af hele pakhusbygningen, sporet langs bygningen samt pladsen foran de gamle ekspeditionsluger. Det vil give mulighed for at museets fuldt udstyrede postvogn og hjælpevogn kan komme under tag.

Der holdes åbent onsdag formiddage 9-12, hvor der arbejdes i samlingerne.

Få 200,- kr. ekstra rabat når du køber fyringsolie hos Uno-X Martin Vivi

Sandra

Daniel

Christina

Stinne

Som medlem får du 200,- kr. ekstra rabat resten af året.

Du skal bare skrive kampagnekoden Tog2015, når du bestiller fyringsolie på www.fyringsolie.dk Du kan selvfølgelig også ringe til os!

Ring 70 15 99 99 Tilbuddet er pr. 1.000 liter fyringsolie og gælder til og med 31. december 2015.

Læs mere om Uno-X Fyringsolie på www.fyringsolie.dk eller ring på 70 15 99 99 hele døgnet – året rundt.

Ku’ det ikke være skønt at få lidt mere ud af dine penge?

Som medlem af Dansk Jernbaneforbund kan du få en lønkonto med hele 5% i rente. Det er Danmarks højeste rente og betyder, at du får mere ud af dine penge.

LSBprivat®Løn giver dig 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. Du skal ikke betale nogen gebyrer for at have en lønkonto i Lån & Spar.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Sådan får du 5% på din lønkonto – Danmarks højeste rente Du skal være medlem af Dansk Jernbaneforbund – og have afsluttet din uddannelse.

Du skal samle hele din privatøkonomi hos os. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

Du behøver ikke i første omgang at flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og eventuelle ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Rentesatserne er variable og gældende pr. 4. marts 2015.

Fokus på det, der er vigtigt for dig Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver, som investerer tid til at høre dine behov og ønsker og du får klar besked.

Hvis det er det du kigger efter, så ring til os direkte på 3378 1960 – eller gå på lsb.dk/djf og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig.

Lån & Spar har eksisteret siden 1880.

Vi har altid sørget for, at helt almindelige mennesker kan gøre bankforretninger på ordentlige betingelser.

Ring til Lån & Spar: 3378 1960 eller book møde på: lsb.dk/djf

@

ren

ve Spørg socialrådgi

re muligt at konber vil det igen væ em pt se 1. ed m Fra og aktoplysninger dgiver. Se nye kont lrå cia so ts de un dende. takte forb mer af Jernbane Ti eller i næste num på hjemmesiden

n esagsbehandlere nsk da eller arbejdsskad til g eskade, så rin

t for en arbejd Har du været ud sa behandler Mikael arbejdsskadesags ds un rb efo an nb Jer 13 2514. Husk at kl 9-16 på tlf.: 36 ge da er hv – n se Kristen t rhedsrepræsentan orientere din sikke

Socialrådgiveren Lone Kaczmarek Tlf.: 3613 2513 E-mail: lk@djf.dk

§

gsbehandler Arbejdsskadesa Mikael Kristensen Tlf.: 3613 2514 k E-mail: mk@djf.d

Mine første 2 måneder Af Socialrådgiver Lone Kaczmarek Fra første dag har min telefon ringet og der har været mail i min indbakke fra jer medlemmer. Og spørgsmålene har været mange - og alsidige, lige fra barselsdagpenge til begravelseshjælp - og alt der imellem.

Men især regler om overgange fylder. Det kan være overgang fra arbejdsliv til pension, fra løn til sygedagpenge eller anden offentlig ydelse, arbejdsløshedsdagpenge osv. Nogle spørgsmål kan jeg svare på og andre må jeg henvises til de personer der sidder med området.

Forberedelse – og deltagelse som bisidder i møder med sagsbehandler i kommunernes Jobcenter er også blevet en del af min arbejdsdag. Mange bliver usikre på om de får givet de rigtige oplysninger og om de forstår hvad der bliver sagt. Flere og flere oplever, at de stramninger der er sket inden for det sociale område gør, at de på trods af lægers erklæringer om varige og kroniske lidelser, bliver sendt fra det ene arbejdsprøvningsforløb til det andet, fra praktik til praktik uden at der sker ændringer eller at det føre til arbejde.

Jeg har også haft den fornøjelse at 24 • JERNBANE TIDENDE • NOVEMBER 2015

været sammen med den gruppe af pensionistsektionens medlemmer som deltog på pensionistkurset i Svendborg i oktober måned. Det var en god oplevelse og for hver gang jeg er i kontakt med et medlem, lærer

jeg noget nyt om de arbejdsområder Dansk Jernbaneforbund dækker – og bliver på den måde, bedre til at forstå hvilke problemstillinger der er særlig for jer og jeres arbejde.

Lægehenvist psykologhjælp Hvis du er ude for en svær begivenhed i dit liv – og du ikke har mulighed for psykologhjælp via din arbejdsplads eller forsikring, kan du snakke med din læge om en henvisning til en psykolog der har overenskomst med Regionerne.

Hvem kan få hjælp: Hvis du har været udsat for en af nedenstående hændelser, vil du formentlig kunne blive henvist • Røveri-, volds- og voldtægtsofre • Trafik- og ulykkesofre • Pårørende til alvorligt psykisk syge personer • Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom • Pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom • Pårørende ved dødsfald • Personer, der har forsøgt selvmord

Pris: Der kan, almindeligvis, ydes tilskud til 12 konsultationer og der er en egenbetaling på ca. 1/3 af honoraret. Både prisen for en psykologtime og hvor lang tid ” 1 timer” er, kan variere fra den ene psykolog til den anden.

Du kan læse mere om psykologbehandling på: www.sundhed.dk Hvis du er medlem af Sygeforsikringen Danmark, er det også i nogle tilfælde muligt at søge tilskud til psykolog behandling.

§§ Formentlig nye regler for arbejdsløsheds­ dagpenge

Regeringen har lagt op til ændringer i reglerne for Arbejdsløshedsdagpenge.

Jeg vil, formentlig i næste nummer af Jernbane Tidende, når finanslovens for 2016 er vedtaget og ændringerne er en realitet, skrive, hvad ændringerne kommer til at betyde, hvis man bliver arbejdsløs og er berettiget til dagpenge.

ARBEJDSSKADE

BAROMETER

Pensionistsektionen

Kære Pensionister Tak for nogle gode timer i Svendborg.

Som lovet, får I kontakt informationerne til Faglige Seniorer, hvor I enten kan rekvirere Seniorhåndborgen for 2016 eller downloade den. Jeg kan anbefale at kigge på deres hjemmeside, hvor de bandt meget andet, skriver om aktuelle, relevante emner for seniorer.

Adressen er: Faglige Seniorer Islands Brygge 32D 2300 København S Telefon 35 24 64 12 info@fagligsenior.dk www.fagligsenior.dk

8.673.189,00 kr.

4.634.385,83 kr.

2015

2014

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2014 medlemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 4.634.386,- Desuden blev der opnået løbende ydelser for 40.586,- pr. måned.

Her ses en oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jernbaneforbund i perioden 1. januar til 11. november 2015: Medlemmer

Erstatningstype

2

Tilkendt tilskadekomstpension

8

Erhvervsevnetab (kapital)

3

Erhvervsevnetab (løbende)

0

Behandlinger

19

Varigt mén

0

Privat forsikring

8

Via advokat

4

Svie smerte tabt arbejdsfortjeneste

2

Anden erstatning/ godtgørelse

2

Asbest aftale

49

Kapitalerstatning

Løbende erstatning

0,00 2.034.503,00 10.700,00 0,00 1.878.001,98 0,00 2.756.129,90 68.190,00 324.884,00 1,611.480,00 8.673.188,88

10.700,00

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

NOVEMBER 2015 • JERNBANE TIDENDE • 25

PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61, 5210 Odense NV Telefon 20 95 36 37 dj.pens@talnet.dk Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@gmail.com

Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig, 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@bbsyd.dk Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Uffe Skov Pedersen.

Deadline for næste nummer: Mandag 28. december 2015..

Nyt fra bestyrelsen Af Uffe Skov Pedersen Banedanmark har endegyldigt opsagt fribefordringsordningen for virksomhedens ansatte.

Udover de åbenlyse konsekvenser for de ansatte, har der været bekymring for, hvilke afledte konsekvenser dette eventuelt vil få for kommende pensionister. De nuværende pensionister beholder deres frikort, men hvilken betydning får opsigelsen af fribefordringsordningen for de medarbejdere, der har 25 års anciennitet i DSB, men i dag arbejder i Banedanmark, når de skal pensioneres?

Dette og andre spørgsmål i forbindelse med ovenstående opsigelse afventer DJ Pensionistsektion svar på. Der er endnu ikke nogen afklaring af forholdet, heller ikke forbundet kender svaret.

Fribefordring igen

VIGTIGE DATOER • Onsdag 18. maj 2016: Sektionsmøde i Messe C, Fredericia.

Indkaldelse samt tilmeldingsblanket i blad nr. 2/2016 samt på hjemmesiden.

• Onsdag 29. marts 2017: Sektionen fejrer sin 100 års fødselsdag i Fredericia. Mere om annoncering senere.

26 • JERNBANE TIDENDE • NOVEMBER 2015

Det generelt voldsomme røre omkring frikort og personalebilletter kaster lange skygger over alt. På stormødet i Odense blev fribefordring det alt overskyggende debatemne.

Etableringen af Stormødet er netop en konsekvens af den igangværende afskaffelse af personalebilletter. Også 100 års jubilæet i 2017 vil måske blive ramt. Den manglende fribefordring kan komme til at fremstå som en dyr post på festens regnskab.

Stormøde

Som en konsekvens af de indskrænkede fribefordringsmuligheder gennemførte sektionen det første Stormøde 27. oktober, hvor alle deltagere fra hele landet var indbudt. Sektionen havde på forhånd kalkuleret med 250 deltagere, men ”kun” knap 200 deltagere tilmeldte sig.

Stormødet er for alle og vil blive afviklet en gang om året på skift i Odense, Nyborg og Korsør.

Stormødet suppleres med to ”lukkede møder” om året. De lukkede møder kræver en invitation fra Sektionen, og vil gå på skift i hele landet. I år er værtsbyerne Struer og Næstved. I 2016 bliver det Horsens og København.

Julehilsen DJ Pensionistsektion ønsker alle medlemmer samt deres familie en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Venlig hilsen Bestyrelsen

Pensionister hjalp med kampagne Torsdag den 29. oktober hjalp DJ Pensionistsektion Dansk Jernbaneforbund i en kampagne for at bevare mest mulig togpersonale i togene. I den forbindelse uddelte pensionister brochurer på eksempelvis følgende stationer: Randers, Horsens, Fredericia, Vejle, Odense, Nyborg og København.

Lukket medlemsmøde i Struer

Tekst og foto: Lone Agri

Stedet ”Folkets Hus” var en perfekt ramme til dette arrangement. Formanden for lokalforeningen i Struer, Egon Zefting, bød forsamlingen velkommen. Der var dækket op til kaffe og kringle, som vi nød, inden sektionsformand Poul Erik Christensen underholdt os med sidste nyt fra vores tidligere arbejdsplads.

Det var en fornøjelse, at overvære dette lukkede medlemsmøde. De 85 fremmødte var godt engagerede i alle de informationer, de fik fra sektionsformanden i hans tale omkring ”Rigets tilstand”.

Frokosten blev indtaget i et tilstødende lokale, hvor vi igen kunne blande os. Dette var også positivt, og stemningen steg betragteligt.

Fotokonkurrence

Vi vendte tilbage til det første lokale, hvor der nu var paneldiskussion. Der blev blandt andet spurgt til, hvordan man i dag kan blive medlem af Pensionistsektionen. Igen kom fribefordringen op til debat. Og hvornår vil vi få elektrificering af hele det danske jernbanenet? Desuden kom der en opfordring til at droppe IC4 togene. Denne bemærkning fik andre deltagere til at opsummere de mange andre skandaler, der ”lå lige til højrebenet”.

Korpsånden er der stadig hos os pensionister. De forsvarede de truede arbejdspladser hos DSB og omegn, som om det var deres job, der var i fare. Medlemmerne er stadig loyale overfor deres tidligere arbejdsplads og deres kolleger.

Foto: Peter Mazanti Albertsen

Af Uffe Skov Pedersen Vinderen af fotokonkurrencen i blad nr. 5 blev Niels Henrik Lund, Thisted. Fotokonkurrencen i forbindelse med Vust station blev utilsigtet ekstra vanskelig. Niels Henrik Lund skriver: Selvom I serverer fejlagtige oplysninger omkring den nedlagte bane, er der alligevel ingen tvivl om, at det drejer sig om ’Vust Station’. Stationen lå på den nedlagte Thisted-Fjerritslev Jernbane forkortet TFJ og ikke FTJ som I skriver i bladet.

Vi beklager fejlen og haster videre til den næste opgave:

Endelig en station der har bibeholdt både skinnerne og trafikken, selvom den er knyttet til en sidebane.

Har du et bud på stationens navn, skal svaret sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde eller på e-mail: uffesp@bbsyd.dk senest 28. december. Blandt de rigtige besvarelser trækkes der lod om to flasker god rødvin.

NOVEMBER 2015 • JERNBANE TIDENDE • 27

PENSIONISTSEKTIONEN

Der var fælles buskørsel til mødet.

Stormøde:

Første skud på stammen Fribefordring var det alt overskyggende emne på mødet Foto og tekst Uffe Skov Pedersen Fra hele landet valfartede medlemmer af DJ Pensionistsektion til Odense Banegårdscenter, hvor busser sørgede for den videre transport til mødestedet tæt på Odense havn. Stormødet i Odense var premieren på et nyt tilbud til sektionens medlemmer. Stormødet, der er planlagt til en gang om året, skal være centrum for formidling, spørgsmål og debat og ikke mindst være basis for socialt samvær. Især det sidste sætter mange medlemmer stor pris på. Her kan de mødes med gamle kolleger og glædes over et gensyn og lydniveauet er højt!

Fra talerstolen glædede sektionsformand Poul Erik Christensen sig over fremmødet. Han fortalte kort om baggrunden for mødet, der blev åbnet med en velkomst af formanden for lokalforeningen i Odense, Else Svoller-Petersen. Efter velkomst, kaffe og brød fortalte Poul Erik Christensen om ”rigets tilstand”. På forhånd havde han givet sig selv mundkurv på og begrænsede sit indlæg til ni emner.

Personalebilletter, Overenskomst, Pensionistkurser, Dieselpartikler, Tryghed i togene, 100 års jubilæum, LO valg og organisationsretten af lokomotivførere på Aarhus Letbane.

Bortset fra de to sidste har emnerne ofte været behandlet i Jernbane Tidende og har næppe været ukendte for de fleste af deltagerne på mødet.

Poul Erik Christensen glædede sig over slutresultatet af LO-valget, hvor

28 • JERNBANE TIDENDE • NOVEMBER 2015

afgående LO formand Harald Børsting blev erstattet af Lizette Risgaard. Og at to et halvt års tovtrækkeri med 3F endte med en sejr til Dansk Jernbaneforbund om retten til at organisere lokomotivførerne på Århus letbane.

Poul Erik Christensen konkluderede, at det nok for langt de fleste var den mest logiske udgang på denne konflikt.

Afslutning

Poul Erik Christensen fastslog, at den nye overenskomst efter flere års reallønsnedgang på pensionistområdet næppe ville få pilen til at pege i en anden retning – i markant grad.

Han forudser, at først til 1. december 2017 kunne der måske vente en lille julegave, hvor stigningen bliver på 1.5 %, men han er absolut ikke sikker.

- Vores forhandlere må have sovet i timen, gentog sektionsformanden.

Spørgetime

Overenskomsten 2015

Tryghed i togene

Som led i en international kampagne kæmper DJF for at bevare togpersonalet i togene. Togpersonalet sørger for sikkerhed i togene og er med sin tilstedeværelse under afgangsproceduren med til at højne sikkerheden på perronen. Kampagnen løb af stablen 29. oktober med hjælp fra medlemmer af DJ pensionistsektion i flere byer over hele landet.

- Hvor galt det kan gå, når personelt er pillet ud af togene, fik vi et eksempel på en fredag aften på Middelfart station, fortalte Poul Erik Christensen. - En mand fik sit ben i klemme i dørene under afgangen på et regionaltog, men da der ikke var en togfører til at gribe ind endte det med, at manden mistede en del af sit ben.

Som afslutning på gennemgangen af emnerne konkluderede Poul Erik Christensen, at bortset fra valget af Lizette Risgaard, sejren til DJF om retten til at organisere lokomotivførere på Århus Letbane og 100 års festen har det været en bedrøvelig omgang.

- Dansk Jernbaneforbund og dermed også DJ Pensionistsektion er hårdt presset i disse år.

Efter en let frokost og lidt væde blev der åbnet for muligheden for at stille spørgsmål. Fokus rettede deltagerne på fribefordringen – især personalebillerne, der kun gælder til og med 31. januar 2017. Kun dette ene emne brændte igennem. Salen emmede af bitterhed. Ingen kan være i tvivl om, at man føler sig svigtet af DSB. Frikortet og personalebilletterne er en del af den identitet, der knytter sig til at være eller have æret ansat ved DSB. Flere deltagere understregede, at de ved ansættelsen havde fået at vide, at frirejserne var en livslang gode, de ikke kunne miste.

Poul Erik Christensen svarede: Retten til frikort og frirejser/personale­ billetter har kun har været aftalestof, og en aftale kan opsiges med tre måneders varsel, og hvis der findes et stykke papir på en fundamental ret til fribefordring, ville det være fundet. Trods flere gennemsøgninger af Forbundshuset, er der ingen, der har fundet dette papir, beklagede Poul Erik Christensen som afslutning på spørgetiden og inden dagen sluttede med lagkage, kaffe og sangen: ”Skuld gammel venskab rejn forgo”

Inger Tander, Randers, tilsluttede sig fuldt ud kampagnen ”tryghed i togene” og hjalp selv med at omdele materiale.

Savner tryghed i togene Inger Tander, Randers, tilsluttede sig fuldt ud kampagnen ”tryghed i togene”. En aften under Århus Festuge rejste hun i tog fra Aarhus mod Grenå.

- Der var intet togpersonale i toget. Jeg og en ung pige og et ældre par blev chikaneret på det groveste af en flok unge mænd, der var under påvirkning af både alkohol og stoffer. De cirkulerede rundt i toget og daskede til os og råbte og skreg. Den unge pige satte sig angst hos mig, det ældre par stod af før tid.

- Jeg har sjældent været så bange, og vi turde ikke kontakte lokomotivføreren. Vi var bange for, at de unge mænd ville blive endnu mere ophidsede. Jeg overvejede at stå af på en station og kontakte lokomotivføreren fra perronsiden, men jeg turde alligevel ikke. Det var simpelthen en forfærdelig oplevelse: - Vi skal have togpersonalet tilbage i togene. Alt andet er uholdbart slutter Inger Tander, der 29. oktober hjalp med at dele brochurer ud på Randers station.

Desuden overvejer hun at skrive et læserbrev eller kontakte en politiker.

Vi har det jo godt – opsang Efter at have lyttet til beklagelserne over indskrænkningerne af fribefordring og faldet i realløn bad Hans Thomsen om ordet: - Vi har det jo godt. Selv om vi har mistet lidt her og der, mangler vi jo ikke noget. Se jer omkring i verden, der er der mange mennesker, der mangler meget mere. Se bare på dem, der er faldet ud af dagpengesystemet. Vi har ikke noget at klage over. Og der findes jo ikke det stykke papir, hvor der står, at vi har ret til fribefordring i al evighed.

Til dette svarede Poul Erik Christensen: - Hans du har ret. Vi har det stadig godt, men passer vi ikke på og fortsætter reallønsnedgangen, kan vi også blive fattige en dag.

Inger Søndergaard; Kongens Lyngby, fik ny inspiration.

Dejligt at komme ud Inger Søndergaard; Kongens Lyngby, havde lige været på Pensionistkursus i Svendborg, inden hun tog til Stormødet i Odense. Desuden har hun også været i Videbæk og Fredericia.

- Jeg holder meget af at komme ud, det er vigtigt at deltage, at få ny inspiration.

Er det ikke nogenlunde det samme, du hører i Svendborg og Odense?

- Meget af det er, men der kommer altid nye detaljer, og samværet er jo meget vigtigt. Og jeg bryder mig ikke om at sidde der hjemme og blomstre.

Hans Thomsen kom med en opsang på mødet, mens bestyrelsesmedlem Poul-Christian Svoller-Petersen lytter.

Stormødet er for medlemmer fra hele landet De cirka 190 deltagere til mødet fordelte sig nogenlunde ligeligt med 55 fra Jylland, 60 fra Fyn og 75 fra Sjælland.

Deltagerne kom blandt andet Padborg, Langå, Esbjerg, Viby Jylland, Galten, Humlebæk og Næstved med otte deltagere.

NOVEMBER 2015 • JERNBANE TIDENDE • 29

PENSIONISTSEKTIONEN

Vedrørende Sara Klærkes artikel i blad nr. 5 2015 Ulykken skete mandag den 25. april 1988 (ca. kl.

08.31). (I artiklen står der onsdag 23. april, red.)

Dengang var jeg tillidsmand i Jernbaneforeningen og på vej til tillidsmandsmøde i København. Toget var forsinket fra Slagelse, hvor jeg var stationeret og stod på. Jeg befandt mig i den bagerste vogn og var beskæftiget med at forberede mig til mødet. Jeg havde registreret at vi kørte på venstre spor (forbi sporarbejdet) men havde ikke tænkt over farten, uagtet jeg som stationsbestyrer godt ved hvor stærkt, vi måtte køre. Artiklen minder om en dag som man selv og ens familie aldrig glemmer.

Efter at have været stationsleder i Slagelse og forretningsleder i Nykøbing Falster, da vi fik ”Kort og Godt” kom jeg i maj 2005 til Sorø station og tilbragte mine sidste 8 år ved DSB her. Det er denne fantastiske tid jeg vil huske Sorø for.´

Lige nu går mine tanker til lokomotivføreren som kørte toget. En helt almindelig arbejdsdag bliver i et nu et mareridt.

Med venlig hilsen Jørgen Jørgensen

Stof til eftertanke Artiklen i blad nr. 5 vedrørende passagerers oplevelser i forbindelse med togkatastrofen i 1988 har åbenbart givet stof til eftertanke hos Pensionistsektionens medlemmer, der dengang var i aktiv tjeneste. Det har vi mærket på forskellige måder. Der er skrevet til Uffe, redaktøren af siderne, og jeg har bl.a. fået en opringning fra et medlem, som dengang var tjenestegørende i Korsør og deltog i det omfattende oprydningsarbejde, en meget rystende oplevelse.

For ham og konen var ulykkesdagen særlig ubehagelig, fordi de vidste, at deres søn, der var bankmand, hver dag netop brugte dette tog til arbejde i København, og hans bank begyndte at ringe til dem og spørge om, hvor han blev af.

Så der gik lidt tid, før det blev opklaret, at han slet ikke havde været i toget, for lige den dag havde han nemlig sovet over sig og nåede ikke toget.

Hvor heldig kan man være?

Sara Klærke Forfatter til artiklen om Sorø ulykken

Øgenavne ved banen – Bogen kan stadig købes.

Måske årets Julegave eller mandelgave?

og kælenavne

– samt anekdoter og historier fra livet langs de lang e skinner og statens søveje

De 1751 navne i bogen er fordelt på 112 sider. De er krydret med et stort antal anekdoter hentet fra livet i togtjenesten, fra rangerpladserne, fra færgerne, fra billetsalgene i et tilbageblik på en tid, der i dag kun er historie.

Skelettet – Frisk og rørig Alt sammen rigt illustreret. skibsfører, der var mege t kraftig, ja nærmest overfe

d.

Skipper – Ja, nogen kapta

jn var han ikke, men han lignede Skipper Skræk .

Det samlede beløb indsættes på foreningens konto i Arbejdernes Landsbank (Reg.nr.5388 kontonummer 0 000 408 802) Bogen sendes når indbetalingen er registreret.

Et eventuelt overskud ved bogsalget vil gå til velgørenhed.

30 • JERNBANE TIDENDE • NOVEMBER 2015

Sara Klærke

Bogen koster 100 kr. + evt. forsendelse og kan bestilles hos: Georg Skinneskubber – Efter eget udsagn har han foretaget så kraftig en opbremsning, at skinne Kasserer Lone Agri, Turkisvej 61, 5210 Odense NV rne krøllede foran lokomotivet .

Tlf.: 22 41 89 67 E-mail: agri@talnet.dk

Flabobben, Gabanøjsen – og Klokken ti minutter i to

Siden sektionens bog ”Flabobben, Gabanøjsen - ogØg Klokken ti minutter i enavne, to” blev præsenteret på sektionens 95 års jubilæumsfest er der kaldenavne, solgt rigtig ken deet mange. Men du har stadig mulighed for at erhverve dig naeksemplar. vne

Flabobben, Gabanøjsen – og Klokken ti minutter i to

Af Sara

Klærke

DJ Pensionistsektione

n

✔

Det sker Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokal­ forening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Esbjerg Tirsdag 19. januar 2016 kl. 14.30: Kirkegade 51, Esbjerg. Vi får besøg af en naver, som vil fortælle om livet på landevejen. En naver er en håndværker, som har været på valsen. Det er en ordning, som stammer fra middelalderen og har sine rødder i Tyskland.

Der vil i pausen blive serveret Kaffe/ Te med brød. Drikkevarer er for egen regning. Arrangementet koster for medlemmer kr. 50,- for gæster kr. 60,-.

Bindende tilmelding og betaling den 5. januar 2016. Til konto: 5385-0243918 eller Hans Jørgen Nielsen, Søndermarken 10, 6700 Esbjerg. Tlf. 40 36 79 05 / 40 36 79 06, e-mail: kassereren@ jernbanepensionisterne-esbjerg.dk Tirsdag 16. februar kl. 14.30: Kirkegade 51, 6700 Esbjerg. Banko.

Vi spiller om gode sager. Pris 60,00 kr. for 3 plader. Efterfølgende plader 10,- pr. stk. Der vil blive en pause, hvor der serveres Kaffe/Te med brød. Drikkevarer er for egen regning. Tilmelding mandag 1. februar 2016 til Hans Jørgen Nielsen, Søndermarken 10, 6700 Esbjerg. Tlf. 40 36 79 05 / 40 36 79 06 e-mail: kassereren@jernbanepensionisterne-esbjerg.dk

Mandag 11. april til fredag 15. april: Tur til Holland! Da der ikke er nok tilmeldte aflyses turen og erstattes ikke af andet. Eventuelt indbetalt depositum vil blive tilbageført.

Fredericia

Torsdag 10. december kl. 13.00: Julefrokost. Bemærk adressen: Beboerhuset Lumbyesvej 2, Fredericia. Vi har lokket vores egen kok til i år at lave og serverer en herlig julefrokost inklusive 1 øl/vand + 1 snaps. Pris 200 kr. pr. person. Bindende tilmelding senest 3. december til Bodil eller Gurli.

Torsdag 14. januar 2016 kl. 13.30: Banko!

Torsdag 28. januar kl. 13.30: Foredrag ved Gitte Nørrevang. Hverdagen på et krisecenter: Kolding Krisecenter for kvinder. Mange voldsudsatte bliver udsat for flere former for vold samtidig med, at det voldelige forhold udvikles typisk over tid: Volden tiltager ofte i grovhed og hyppighed.

Torsdag 11. februar kl. 13.30: Gunnar Jensens rejseberetning: ”Jylland mellem tvende have.”

Gunnar Jensen og hans kone cykler i de hjemlige omgivelser. De ville følge Jyllands yderkant hele vejen rundt for at opleve nogle af de mange forskellige naturscenarier, vort land er så rig på.

Helsingør

Fredag 8. januar 2016 kl. 14.00: Hyggemøde, hvor vi vil snakke om den overståede Jul og Nytåret. Der er som altid mulighed for et slag billard eller et spil bordcurling. Vi drikker kaffe med hjemmebag til. Gratis for medlemmer.

Onsdag 27. januar kl. 14.00: Generalforsamlingen. Menu: Gule ærter med diverse tilbehør, som det nu skal være. Gratis for medlemmer.

Fredag 12. februar kl. 14.00: Fastelavnsfest med tøndeslagning og lækre fastelavnsboller til kaffen. Præmier til Kattekongen og Kattedronningen.

Hvem ved måske også til bedste udklædning. Gratis for medlemmer.

Onsdag 24. februar kl. 14.00: Bingo med de sædvanlige brugbare præmier i form af gavechecks til et supermarked. Vi drikker kaffe med hjemmebag.

Store Bingoplader á kr. 50 kr.

Ved alle møder sælger vi lotterier á kr.

10,- pr. lod. Samme præmier som til Bingo altså gavechecks af forskellige værdier.

Horsens

Torsdag 3. december kl. 12.00: Julefrokost i HBs klubhus. Gaver til amerikansk lotteri er velkomne. Tilmelding nødvendig.

Torsdag 7. januar 2016: Ordinært møde og udlevering af årsprogrammet.

Korsør

Torsdag 3. december: Julebanko!

Tirsdag 29. september fejrede Kirsten og Egon Olesen 70 års bryllupsdag - jernbryllup De har begge været medlem af lokalforeningen næsten siden starten i 1981, og det er første og måske også sidste gang i foreningens historie, at det sker. Måske står de distancen med et atombryllup om fem år?

Tillykke til Jernbrudeparret!

NOVEMBER 2015 • JERNBANE TIDENDE • 31

PENSIONISTSEKTIONEN

København Onsdag 6. januar 2016 kl. 11.30: Nytårskoncert i Frederiksberg Hallens Restaurant. Servering: Dagens ret hertil 1 øl/vand/vin, samt kaffe og kage. Kl. 13.00 til 15.00 spiller Salonorkesteret. Pris pr deltager 200 kr. Tilmelding senest 30. december til Ellinor 44 94 96 15 eller til Alf e-mail: alfbrokholt@mail.dk eller tlf. 22 59 31 13. PS. Husk der 2 timers parkering ved Frederiksberg Hallerne.

Februar: Der kommer en ny tur til Naverne på et andet tidspunkt.

Hver tirsdag kl. 10.00: Kort og billard på Gl. Ellebjerg station.

Lolland-Falster

Tirsdag 15. december kl. 13.00: Juleafslutning i Kikko Lindholm.

Nordvestsjælland

Vi mødes den 2. tirsdag i måneden til forskellige arrangementer.

Vore møder afholdes i Mårsø Områdecenter, Gl. Tuse Næs Vej 15 A, 4300 Holbæk Nye medlemmer er meget velkomne.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst formand Leif Finne Ipsen på tlf. 59 52 33 80.

Tirsdag 8. december kl. 12.00: Mårsø Områdecenter. Julefrokost og minibanko.

Tirsdag 12. januar 2016 kl. 14.0017.00: Morsø Områdecenter. Fællessang.

Tirsdag 9. februar kl. 14.00-17.00: Mårsø Områdecenter. Foredrag ved Jørn Nielsen.

Nyborg

Tirsdag 8. december kl. 12.00: Julefrokost! Sted og endelig pris på frokosten annonceres senere.

Tirsdag 12. januar 2016 kl. 14.00: Generalforsamling! Forslag til behandling skal være indsendt 14 dage i forvejen. Mød nu op, så vi kan få ris eller ros fra jer, da det er medlemmerne, der bestemmer, hvad der skal

32 • JERNBANE TIDENDE • NOVEMBER 2015

ske i foreningen, Der serveres kaffe og brød denne dag. N.B. Ret til ændringer i programmet forbeholdes!

Næstved

I december måned holder vi juleferie.

Fredag 29. januar 2016: Foredrag om turene med Kongeskibet af Hans Jacobsen.

Fredag 26. februar: Generalforsamling.

Til alle møderne vil der blive sendt indbydelser ud til vores medlemmer.

Odense

Mandag 14. december kl. 13.00: Afslutning med medbragt mad, vi synger julesange og får en svingom.

Mandag 11. januar 2016 kl. 14.00: Banko, kaffe og lotteri Mandag 25. januar kl. 11.00: Generalforsamling Bemærk nyt tidspunkt. Dagsorden iflg. vedtægterne.

Tilmelding nødvendig senest 15. januar til Lone Agri 22 41 89 67 eller agri1947@gmail.com Der udsendes indbydelse til alle medlemmer omkring arrangementet.

Mandag 8. februar kl. 14.00: Foredrag med tidligere folketingsmedlem Kaj Stillinger. Tilmelding nødvendig senest 1. februar til Lone Agri 22 41 89 67 eller agri1947@gmail.com Mandag 22. februar kl. 14.00: Banko, kaffe og lotteri.

Ringsted

Mandag 14. december kl. 14.00: Anlægspavillonen, Havesalen. Vi mødes til julehygge. Foreningen giver kaffe og kager.

Mandag 11. januar 2016 kl. 14.00: Anlægspavillonen, Havesalen. Banko.

Husk at medbringe en gave til ca. 25 kr.

Struer

Mandag 30. november: Juleafslutning. Spisning kl. 13.00.

Mandag 4. januar 2016 14.0017.00: Pladespil, amerikansk lotteri, kaffe og socialt lotteri.

Mandag 18. januar 14.00-17.00: Foredrag ved Helle Lyng. Fra barn i en jernbaneby til byrådsmedlem. Kaffebord og socialt samvær.

Mandag 1. februar 13.00-17.00: Generalforsamling. Husk tilmelding til spisning kl. 13.00. Pris? Se de fremlagte lister.

Mandag 15. februar 14.00-17.00: Foredrag ved Johan Jensen, Hjerm. Tur til Thailand samt kaffebord.

Arrangementerne foregår i Aktivitetscentret i Skolegade 5, indgang fra skolegården.

Aalborg

Tirsdag 1. december kl.12.30: Julefrokost på Skalborg Kro. Nordjysk julebuffet og inkl. 2 øl eller vand samt 2 snapse. Ris à la mande, med hele mandler, vi har mandelgaver klar.

Til sidst kaffe med småkager. Pris pr. person 250,- kr. Tilmelding senest 23. november til 98 52 38 71 eller 40 75 84 76.

Tirsdag 19. januar 2016 kl. 13.30: Vesterkærets Kirkecenter. Niels Aage Fladkjær fortæller om en rejse til New Zealand. Husk brød, vi har kop og kaffe klar.

Tirsdag 16. februar: Næste møde, hvor der er sang og musik.

JUBILARER

Jubilarer 40 år 1. februar 2016 Stationsbetjent Hans-Jørgen Hansen, DSB Vedligehold 15. februar 2016 Lokomotivfører Jørgen Borch Nielsen, DSB Fredericia 23. februar 2016 Lokomotivfører Leif Panduro, DSB København 1. marts 2016 Sikringsmester Erik Torbenfeldt Bengtsson, Stationsbetjent Ole Michael Thygesen, DB Schenker Fredericia / Taulov 8. marts 2016 Lokomotivfører Elo Møller, DSB Fredericia 9. marts 2016 Togfører Hans-Henrik Lindskov Hansen, DSB Odense 27. marts 2016 Lokomotivinstruktør Niels Aaberg, Arriva Tog Skjern 25 år 1. februar 2016 Togfører Kim Sloth Thomsen, DSB Struer Lokomotivfører Erik Windfeld-Hansen, DSB Fredericia 15. februar 2016 Togfører Hanne J. Jensen, Arriva Tog 21. februar 2016 Togfører Jan Jørgensen, DSBKøbenhavn 10. marts 2016 Lokomotivfører Tommy Østergaard Møller, DSB Århus

Hjælp!

Forbundet modtager ikke auto­ matisk besked om flytning og pensionering. Derfor er din hjælp uvurderlig, hvis vi skal sikre at bladet og anden post når frem.

Husk derfor at give os besked, hvis du flytter. …og sig til i god tid inden du skal pensioneres, så har Pensionist­ sektionen et tilbud til dig.

Information fra Min A-kasse:

Endegyldigt farvel til papirpost Fra den 1. november 2015 overgår Min A-kasse-kasse til udelukkende at benytte digital kommunikation til vores medlemmer. Vi har hidtil eftersendt informationer pr. papirpost, hvis de ikke blev læst på selvbetjeningen.

Dem sløjfer vi nu, primært fordi portoen snart stiger fra 9-19 kroner, og vi vil hellere bruge de penge på at holde vores service oppe og kontingent nede.

Vi sender stadig SMS’er og mails for at minde om, at der ligger ny information i selvbetjeningen, så man ikke skal tjekke den konstant.

Når vi går over til at være fuldstændig digitale, betyder det dog ikke, at vi glemmer de medlemmer, der af en særlig grund er forhindret i at tjekke den elektroniske selvbetjening. (Der er specifikke regler på dette område, som du kan læse mere om på www.min-a-kasse.dk.)

Du er altid velkommen til at kontakte os for mere information – også hvis du har brug for hjælp til at gennemskue, hvordan du bruger selvbetjeningen.

Lønforsikring – nu i samarbejde med Alka

Min A-kasse har pr 1. november 2015 skiftet samarbejdspartner, når det gælder den tillægsforsikring, der hedder ’lønforsikring.’ Med den kan du sikre op til 80 pct. af din løn, hvis du skulle være så uheldig at blive ledig.

Du kan læse mere om forsikringen på Min A-kasses hjemmeside: https://www.min-a-kasse.dk/min-a-kasse-lonforsikring

NOVEMBER 2015 • JERNBANE TIDENDE • 33

MEDDELELSER

Meddelelser Elektropersonalets Områdegruppe Banedanmark Generalforsamling 2016 Lørdag, den 23. januar 2016 kl.

12.30 præcis.

Generalforsamlingen afholdes på First Hotel Grand, Jernbanegade 18, 5000 Odense C, med følgende dagsorden: 1. Generalforsamlingen åbnes.

2. Godkendelse af forretningsorden.

3. Valg af dirigent, sekretær og stemmeudvalg.

4. Beretning ved Områdegruppeformanden.

5. Information om DJ, herunder fribefordring, ved Forbundsformand Henrik Horup 6. Regnskab 7. Indkomne forslag.

8. Fastsættelse af honorarer.

9. Lovændringer.

10. Valg ifølge lovene.

Valg af områdeformand. På valg er Bjarne Pedersen.

Valg til bestyrelsen. a. Bestyrelsesmedlem (vest) På valg er Henning Rasmussen b. Bestyrelsesmedlem (øst) På valg er Søren Bo Kruse Valg af suppleanter for bestyrelsesmedlemmer. Valget gælder for en 2 års periode. c. Valg af 1. Suppleant (vest) Jan H Bøgely d. Valg af 2. Suppleant (vest) Waldermar Rahbæk e. Valg af 1. Suppleant (øst) Ingen på valg f. Valg af 2. Suppleant (øst) Jens Bak Larsen Valg af revisor. g. Revisor (øst) På valg er Jens Bak Larsen h. Valg af 1. Suppleant (øst) Niels M. Josefsen i. Valg af 2. Suppleant (øst) På valg er Niels Ebbe Holm 11. Afslutning.

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest den 14. januar 2016.

34 • JERNBANE TIDENDE • NOVEMBER 2015

Områdegruppen vil inden generalforsamlingen være vært ved et måltid varmt mad.

Spisningen foregår kl. 11:30. For dem der ønsker at deltage i spisningen, skal der ske tilmelding på de udsendte lister.

Tilmeldingslisterne indsendes af gruppeformanden, så de er områdegruppens næstformand i hænde senest fredag den 14. januar 2016.

Pensionister er velkomne. Tilmelding bedes foretaget gennem næstformand Søren Bo Kruse tlf: 26 88 72 14 eller mail: skruse@mail.dk P.g.v.

Bjarne Pedersen Områdegruppeformand

LPO DSB Lokalgruppe Aalborg / Frederikshavn Afholder ordinær generalforsamling onsdag den 20. januar 2016 kl. 13:00 i Håndværkernes Hus, Kattesundet Aalborg. Dagsorden ifølge vedtægterne.

Pensionister er velkomne til at deltage i den efterfølgende spisning og bedes tilmelde sig hos kassereren.

På bestyrelsens vegne Lars Rolving Jensen

LPO DSB Lokalgruppe Aarhus Afholder ordinær generalforsamling torsdag den 21. januar 2016 klokken 13:30 i DSB kantinen Sonnesgade 21.

Efter generalforsamlingen, vil der være spisning, som er planlagt til kl.

18:00 Til spisning: Husk at tilmelde jer på stuen.

Pensionister er meget velkomne på denne dag og kan tilmeldes på telefon: 24 68 77 51 På bestyrelsens vegne Henrik Schøtt

LPO DSB Lokalgruppe Esbjerg Afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 26. januar 2016 kl. 14:00 på adressen: Søndre Skadsvej 7 6705 Esbjerg Ø

Dagsorden ifølge gruppens ved­ tægter.

Forslag vedrørende vedtægter skal være bestyrelsen i hænde senest lørdag den 12. december 2015. Øvrige forslag skal være bestyrelsen i hænde senest tirsdag den 12. januar 2016.

Efter generalforsamlingen er der fælles spisning.

Lokomotivfører-pensionister er vanen tro meget velkommen til at deltage, også i den efterfølgende spisning.

Tilmeldingsliste vedrørende spisning bliver fremlagt i briefing rummet, Jernbanegade 37 i Esbjerg.

Sidste tilmelding til fællesspisningen er torsdag den 21. januar 2016.

Menuen bliver offentliggjort i løbet af december 2015.

OBS: Alt materiale i forbindelse med generalforsamlingen, dagsorden, vedtægter osv. Vil blive udsendt på jeres DSB mail.

Dette gøres for at reducerer papir forbruget, da erfaringen fra andre år viser, at en stor del af det omdelte materiale alligevel ender i affaldsspanden inden generalforsamlingen finder sted.

På lokalgruppens vegne Per Bjarne Baden

LPO DSB lokalgruppe Fredericia Afholder i henhold til vedtægterne ordinær Generalforsamling tirsdag den 19. januar 2016 kl. 13:00.

Vi holder vores Generalforsamling samme sted som sidste år, i mødelokalerne hos 3F, Venusvej 32 i Fredericia.

Dagsorden for Generalforsamlingen vil blive hængt op lokalt, og da LPO er vært med lidt godt til ganen, vil der også blive hængt en tilmeldingsliste op. Tilmelding til selve Generalforsamlingen og til spisningen bagefter er derfor nødvendig.

P.B.V. Palle Dahl, Lokalkasserer

LPO DSB Lokalgruppe Helsingør Afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 2. februar 2016 i Helsing­ ørs kongelig privilegerede Skydeselskabs Selskabslokaler, Stengade 46 3000 Helsingør.

Med venlig hilsen Hans-Morten Andersen

LPO DSB Lokalgruppe Kalundborg Afholder ordinær generalforsamling den 27. januar 2016.

Efter generalforsamlingen vil der være spisning. Pensionerede medlemmer er velkomne til at deltage.

Indkaldelse med dagsorden, tidspunkt og sted vil blive offentliggjort på tjenestestedet, samt på mail.

På bestyrelsens vegne, Maiken Tomlinson

LPO DSB Lokalgruppe København Afholder ordinær generalforsamling torsdag den 28. januar 2016 kl. 15:00 i Valby Kulturhus (indgang fra Toftegårds Plads).

Tilmelding til spisning efter generalforsamlingen via liste på depotet eller på mail: ebdro@dsb.dk Forslag til vedtægtsændringer skal være bestyrelsen i hænde senest den 1. januar 2016. Øvrige forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 18. januar 2016 kl. 09:00.

På bestyrelsens vegne Ebbe Drögemüller

LPO DSB Lokalgruppe Nykøbing F Afholder ordinær generalforsamling lørdag den 23. januar 2016 kl. 9.30 i Jernbanehjemmeværnets lokaler v. FC Nykøbing F. Dagsorden og tilmeldingslister bliver sat op på depotet.

Pensionerede medlemmer er velkomne til at deltage. Efter generalforsamlingen vil Lokalgruppen være vært for en middag.

På Lokalgruppens vegne Finn Rasmussen

LPO DSB Lokalgruppe Næstved Afholder ordinær generalforsamling fredag den 22. januar 2016 kl.

14.00 i Metalhuset på Åderupvej 12 i Næstved.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Tilmeldingsliste til spisningen bagefter, ophænges på tavlen ved siden af kontoret.

På bestyrelsens vegne Lars Hansen, Sekretær

LPO DSB Lokalgruppe Odense Afholder ordinær generalforsamling fredag den 29. januar 2016 i Hjallese Forsamlingshus, Hjallesegade 31, 5260 Odense S. Tidspunkt følger på opslag på tjenestestedet senest d. 22. december 2015.

Pensionister er meget velkomne (tilmelding på tlf.: 24 68 73 27) Dagsorden og tilmeldingsliste til spisning ophænges på tjenestestedet senest d. 22. december 2015.

På lokalgruppebestyrelsens vegne Peter Kanstrup, Lokalgruppeformand

LPO DSB Lokalgruppe Struer Afholder ordinær generalforsamling fredag den 15. januar 2016 kl. 13:30 i KFUM/KFUK’s lokaler Ringgade 68, Struer Dagsorden ifølge vedtægterne.

Efterfølgende spisning kl. 18. Pris 100 kr. Tilmeldingslisten til spisning ophænges på tjenestestedet.

Pensionister er velkomne, tilmelding på 24 68 76 04 eller 24 68 76 6.

På bestyrelsens vegne Niels Haunstrup Christensen

LPO DSB Lokalgruppe Tinglev Afholder ordinær generalforsamling den 4. februar 2016 kl. 14.00 i lokalerne i Tinglevhus.

Med venlig hilsen Jesper Rodkjær Pedersen, Lokalgruppeformand

Lki-gruppen DSB Holder ordinær generalforsamling mandag den 25. januar 2016 kl. 15.45 på: Hotel Plaza Øster Stationsvej 24 5000 Odense Dagsorden ifølge vedtægterne.

På bestyrelsens vegne Formand Jørn E. Weiss

TPO DSB Lokalgruppe Århus Indkalder hermed til Togpersonalet Århus’ ordinære Lokalgruppemøde torsdag den 11. februar 2016 kl. 12:00 på Ny Banegårdsgade 42 (lokalet ved siden af Motionscenteret).

Tilmeldingsliste til efterfølgende spisning er ophængt på tjenestestedet.

Pensionister er velkomne til den efterfølgende spisning kl. 19:00 mod en egenbetaling på kr. 50,Tilmelding skal ske senest den 4. februar 2016 til kasserer Tina Bryder på tlf: 24 68 90 06 Mvh Bo K. Willestofte, Konst.

Lokalgruppeformand

TPO DSB Lokalgruppe Esbjerg Afholder lokalgruppemøde torsdag den 21. januar 2016 kl. 13:00-18:00 på Jerne Kro. Derefter spisning kl. 18:30. Pensionister kan tilmelde sig dette på 24 68 68 18 På gruppens vegne Susanne B. Jensen

TPO DSB Lokalgruppe Struer Lokalgruppe Struer afholder ordinært Lokalgruppemøde onsdag den 3. februar 2016 kl. 13.00 til 18.00 på restaurant Fjorden.

Pensionister er velkomne til at deltage i spisning efter mødet kl. 18.00.

Pris kr. 50,Tilmelding, som er bindende, senest den 13. januar 2016 til tgf Knud Larsen på tlf. 24 68 66 12.

På Lokalgruppens vegne Knud Larsen, Lokalgruppeformand

TPO DSB Lokalgruppe København Afholder ordinært Lokalgruppemøde mandag den 1. Februar 2016. klokken 11:00. Sted oplyses med opslag på stuen.

På bestyrelsens vegne Dennis Desezar, Kons. Lokalgruppeformand

NOVEMBER 2015 • JERNBANE TIDENDE • 35

PÅ

BAGPERRONEN

Da jeg købte ”Tog i Danmark” i december 2014, var budskabet fra DSB, at det nok var den sidste årgang af den store køreplan.

Men samme service kan man få i år ved købet af årgang 2016.

Dette billede er snart historie … … for hvor længe kan man endnu blive betjent af en DSBmedarbejder i et billetsalg, og er det sidste udkald for den store landsdækkende køreplan?

Tekst og foto: Jan Forslund Jo, du ser rigtigt. Bagperronen har

netop erhvervet sig den landsdækkende køreplan, ”Tog i Danmark”, trykt på

ægte papir og med kartonomslag i farver. Hele herligheden på 355 sider koster såmænd kun 25 kr. Hvor i landet

får man så billig og god en bog, med et tillokkende, præcist og eksemplarisk indhold? Med den landsdækkende køreplan i hånden kan man trygt

begive sig ud i landet, når som helst

og hvor som helst. Vel at mærke uden at have en computer, en smartphone eller lignende it-værktøj i hånden.

Alt man behøver er gode læsebriller, en rejserygsæk, en madpakke og så

lidt kaffe på thermoen. Desværre kan man ikke længere få kaffen i toget af tjenestegørende personale.

Ægte DSB-personale Den billige bog fås kun ganske få steder i Danmark, hvis man vil have den i hånden her og nu. For billetsalgssteder med ægte DSB-personale kan snart tælles på én hånd. Billedet er fra Københavns Hovedbanegård, hvor landets største billetsalg og servicecenter findes. Der er endnu billetsalg i DSB-regi i Aarhus, Københavns Lufthavn, Odense og Odder, mens man i Aalborg og Fredericia kun kan få kundebaseret it-vejledning, om hvordan man kan købe billet med mobiltelefon m.m.

Med it-teknologi kan man nemlig en hel del. Via computer kan man hjemmefra lave sin egen rejseplan som pdf-fil og få den sendt som mail. Har man lært systemerne at kende, kan mobiltelefon, iPad e.l. hurtigt skaffe

både billet og overblik over køreplanen.

Den sidste køreplan?

Da jeg købte ”Tog i Danmark” i december 2014 (billedet), var budskabet fra DSB, at det nok var den sidste årgang af den store køreplan. Men samme service kan man få i år ved købet af årgang 2016, som udgives umiddelbart efter køreplansændringen den 13. december. Bemærk den udstrakte nærmest historisk betingede service ved købet: En kvittering! Billetsalget på Hovedbanegården skal i øvrigt inden nytår flyttes til de mere beskedne rammer i den tidligere Post Danmark butik i den vestlige side af banegården. ”Tog i Danmark” er selv sagt ikke længere den bestseller, den var for årtier siden. Konkurrencen fra computeren og mobiltelefonen er efterhånden meget stor. Det tager kun fem-otte sekunder og ganske få klik, inden herlighederne står klare på skærmen.

Mange – især ældre rejsende, samt turister - er dog ikke vokset op med den slags rejseplanlægning. Derfor har den landsdækkende køreplan i bogform, og andre trykte køreplaner over enkeltstrækninger, stadig en mission. Rejsekortet kan jo ikke planlægge en rejse.

Danmark er et af meget få lande, der udgiver en samlet trykt køreplan over alle (!) tog i landet. Schweiz og enkelte østeuropæiske lande, herunder Rumænien og Bulgarien, gjorde det endnu i 2015. Det er ikke lykkedes at opklare, om det samme er tilfældet i år.

Billetsalg hos Arriva og lokalbanerne

På lokalbanerne er næsten alle eksisterende stationer solgt til beboelse og andre private gøremål. Antallet af bemandede billetsalg kan derfor også her snart tælles på én hånd. Bemandet service kan i dag kun opleves i Lemvig, Gilleleje, Frederiksværk, Nærum, Fredensborg, (Odder) og Helsinge.

Arriva slår rekorden med hele otte bemandede billetsalg. Her kan den ultimative personlige vejledning fås i Ringkøbing, Silkeborg, Skive, Skjern, Thisted, Tønder, Varde og Viborg.