JT 01/2016

Jernbane Tidende 04 10 14 18

Da grænserne blev løbet over ende Udfordringer i Banedanmark Spareøvelse i DSB rammer de ansatte Store udfordringer for ny LO-formand

Overdragelsen af stationsbetjent-opgaver til ISS har været et uskønt forløb

JANUAR 2016

Infrastrukturen til håndtering af øgede godsmænger via jernbane kommer ikke af sig selv, men kræver vilje til at koordinere både nationalt, regionalt og lokalt.

Positive takter på godsområdet Med oprettelsen af brancheforeningen Dansk Banegods har både godsoperatører, virksomheder og Dansk Industri sendt et klart signal om at gods på banen er et vigtigt og højt prioriteret område.

I Dansk Jernbaneforbund er vi glade for det fokus, der tilsyneladende er på jernbanegods i øjeblikket. Det er opløftende at se, hvordan flere af de virksomheder, der beskæftiger forbundets medlemmer arbejder proaktivt for at øge forretningsmulighederne på godsområdet. Det er til glæde og gavn for hele sektoren.

Det er også rigtigt set af virksomheder og organisationer tilknyttet Dansk Banegods, at øget samarbejde og koordinering er nødvendigt for at få de kommercielle ønsker til at passe sammen med de praktiske muligheder. Ikke mindst politikerne må til at vågne op.

Infrastrukturen til håndtering af øgede godsmænger via jernbane kommer ikke af sig selv, men kræver vilje til at koordinere både nationalt, regionalt og lokalt. Således er havnene i både Esbjerg, Thyborøn og Hirtshals udfordret af nogle infrastrukturmæssige begrænsninger, der lægger en betydelig dæmper på de tanker, der i øvrigt er i spil omkring disse havne.

Dansk Jernbaneforbund undersøger i øjeblikket muligheden for medlemskab af Dansk Banegods. Det sker i erkendelse af at de produktionsmæssige udfordringer med at transportere gods over store afstande via jernbanenettet kræver at operatørerne og arbejdsgiverorganisationerne er

2 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2016

bevidste om de overenskomster og aftaler, der eksisterer på området, og er villige til at samarbejde omkring fornuftige, realistiske tilpasninger af disse.

Det handler om fortsat at sikre danske arbejdspladser indenfor en sektor, der forhåbentlig vil opleve vækst og øget opblomstring de kommende år.

På godsområdet, som på alle andre områder, findes der også brodne kar, for hvem en overenskomstindgåelse ikke står højt på prioriteringslisten. Den udfordring arbejder vi løbende med. Heldigvis har forbundet et glimrende samarbejde med de andre europæiske fagforbund gennem ETF. Her er man fuldt ud klar over, hvilke virksomheder, der kræver ekstra opmærksomhed, og ETF er i samarbejde med de nationale fagforbund klar til at handle overfor operatører, der forsøger at løbe fra deres ansvar.

Den øgede liberalisering af godsområdet har lagt pres på arbejdsmiljøet i sektoren generelt. Med øget opsplitning opstår også flere muligheder for at springe over hvor gærdet er lavest. Derfor vil vi i Dansk Jernbaneforbund arbejde for, at der konstant er fokus på arbejdsmiljøet – fysisk såvel som psykisk. Godssektoren fungerer på andre præmisser end persontransport sektoren, det skal der tages højde for, men medlemmernes ve og vel er ikke til salg.

side

4

side

Side 4: De dage, da grænserne blev løbet over ende Jernbane Tidende har talt med et par af de togførere, som har været med til at gøre en positiv forskel i forbindelse med den seneste flygtningestrøm til Danmark. Siden de kaotiske dage i efteråret 2014 er der kommet rigtig godt styr på situationen, og togpersonalet er blevet virkelig gode til at håndtere situationen omkring grænsetogene professionelt.

Side 10: Udfordringer i Banedanmark En kold januar dag, kort efter nytår havde forbundsformanden sat de to fællestillidsmænd for hhv. bane- og elektropersonalet i Banedanmark stævne til en snak om de udfordringer Banedanmark står overfor. Og der var nok at tale om.

Side 14: Spareøvelse i DSB rammer de ansatte Overdragelsen af stationsbetjent-opgaver til ISS har været et uskønt forløb. Hverken ISS eller DSB har villet forhandle seriøst med Dansk Jernbaneforbund. ISS havde af DSB fået oplyst, at alle funktionstillæg og andre vilkår, som DSBs ansatte tidligere havde haft, kunne opsiges med kort varsel straks ved overtagelsen. DSB havde dermed låst forhandlingerne fra starten.

Jernbane Tidende 118. årgang Udgives af Dansk. Jernbaneforbund Ansvh.: Henrik Horup Redaktør: Carsten Jokumsen E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01 Layout: Rosendahls Schultz Grafisk Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk ISSN 0902-9710 (Papir) ISSN 2245-8166 (Online)

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Kommende deadlines: 29. februar – 9. maj – 25. juli – 11. september

side

18

Side 18: Store udfordringer for ny LO-formand LO’s nye formand Lizette Risgaard har allerede markeret sig stærkt. Nu gælder det blandt andet kampen mod social dumping og kampen for at styrke fagbevægelsen især blandt de unge.

Side 21: Jernbanehistorien visualiseres på internettet En række hjemmesider med fokus på audio visuelt historisk materiale dukker op i disse år. Har man interesse i jernbanens historie er der mange interessante ting imellem, og siderne er derfor et besøg værd.

Desuden: Side 22: To historiske artikler Side 24: De sociale sider Side 26: Pensionistsektionen Side 33: Pensionistkursus Side 34: Jubilarer & Meddelelser Side 36: Bagperronen

Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen

Per Helge Christensen

Carsten M. Olesen Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Lone Kaczmarek Arbejdsskader: Mikael Kristensen

Åbningstider:

10

Man-tors kl. 9-16 Fredag kl. 9-15

DJ Ferie Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01 Åbningstider: Man-fre kl. 10-12

Om forsiden: Efter et uskønt forløb har ISS overtaget visse stationsbetjentop­ gaver som en del af et udbud DSB valgte at gennemføre i efteråret 2014. De overenskomstansatte er blevet virksomhedsoverdraget, mens tjenestemænd fik tilbud om at komme over i den nye virksomhed.

Medarbejderne er under processen blevet behandlet lige så koldt som vejret var, den dag forsidebilledet blev taget.

(Foto: Carsten Jokumsen)

De dage, da grænserne blev løbet over ende Det har hjulpet os rigtigt godt, at vi på forhånd har meldt ud, at der kun er plads til et vist antal for ikke at ødelægge rejsen for alle andre. Så både politiet og sikkerhedsvagterne i Tyskland har været rigtig flinke til at hjælpe os. Uden det kunne vi ikke operere.

4 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2016

To togførere fortæller her om deres oplevelser på arbejdet, da flygtninge­ strømmen for alvor nåede Danmark.

Af Gorm Grove Foto: Jørn Bailum & Claus Fisker Da togfører Christian Schultz en dag i begyndelsen af september var på vej til arbejde, anede han ikke, hvad der ventede ham og hans 28 kolleger i Tinglev-depotet i de kommende dage.

Det var dengang flygtningene væltede over grænsen ved Padborg, for de flestes vedkommende for at komme videre til Sverige. Masser af dem var

steget på toget i Flensborg på den banestrækning, folkene fra Tinglevdepotet arbejder på.

- Det var en kaotisk eftermiddag, hvor der var frit lejde, husker Christian Schultz.

Jernbane Tidende har talt med et par af de togførere, som har været med til at gøre en positiv forskel i forbindelse med den seneste flygtningestrøm til Danmark. Den anden er Jane Christensen fra depotet i Nykøbing

F. Hun tager til Puttgarten og henter tog via Rødby-Puttgarten færgeoverfarten.

Men siden de kaotiske dage er der kommet rigtig godt styr på situationen, og togpersonalet er blevet virkelig gode til at håndtere situationen omkring grænsetogene professionelt.

Proceduren omkring billettering er blevet ændret, så den nu foregår på perronen, og inden Christian Schultz’s tog nu ankommer til Flensborg har togpersonalet orienteret sig om, hvor mange passagerer, der venter dernede.

Stress i begyndelsen

- Det var lidt stressende i begyndelsen, fordi vi aldrig anede, hvad vi kørte ned til. Vi vidste ikke, om der stod 200 og ventede, eller om der bare stod to. Nu orienterer vi os med hensyn til antallet af reserveringer og hvor mange øvrige passagerer, vi så kan tillade os at have med på vej tilbage uden at ødelægge deres rejse.

Når vi så undervejs underretter enten hjælperne eller politiet i Flensborg om, hvor mange vi kan have med tilbage til Danmark, så sørger de for, at der ikke kommer flere op til vores tog, end der kan være. Selvfølgelig er der altid nogen, der løber op af sig selv og forsøger at komme med. Det vil der altid være. Men det har hjulpet os rigtigt godt, at vi på forhånd har meldt ud, at der kun er plads til et vist antal for ikke at ødelægge rejsen for alle andre.

Så både politiet og sikkerhedsvagterne i Tyskland har været rigtig flinke til at hjælpe os. Uden det kunne vi ikke operere. En enkelt mand kan ikke stå imod, hvis der er 100 passagerer, der står og trykker. Men når de ser, at der står en betjent med en pistol i bæltet er situationen en anden.

Hvis vi ikke skulle have andre kunder end flygtninge med, ville der ikke være noget problem. Så kunne vi jo i

Det var lidt stressende i begyndelsen, fordi vi aldrig anede, hvad vi kørte ned til. Vi vidste ikke, om der stod 200 og ventede, eller om der bare stod to, fortæller togfører Christian Schultz.

(Foto: Claus Fisker) JANUAR 2016 • JERNBANE TIDENDE • 5

princippet bare stille toget i Padborg og køre det til København, hvor de skal hen, siger Christian Schultz.

Imidlertid kører der ikke længere tog direkte fra Padborg til København, og det har vanskeliggjort processen en smule. For nu skal alle de mennesker, der oven i købet ikke kan dansk, skifte tog undervejs. De direkte tog kørte indtil køreplanen blev lavet om i december, og det var nemmere for flygtningene.

DSB var lydhør

Christian Schultz fortæller, at DSB har været meget lydhøre over for togpersonalets ønsker. Det har resulteret i bedre bemanding på togene og billettering på perronen.

- Vi har faktisk selv været med til at bestemme, hvordan vi syntes vi bedst kunne køre dette her. Det er rigtig godt og meget positivt. Jeg synes det kører i en positiv ånd, siger togføreren.

Billetteringen foregår nu på den måde, at billetterne kontrolleres ved to døre, hvor der hvert sted står personale. Det fungerer rigtig godt, at passagererne kontrolleres, inden de bliver lukket ind i toget. Det har været mindre rart ind imellem at skulle afvise passagerer, men de er så blevet transporteret

i busser, fordi der ikke var kapacitet til at have alle med i toget.

- Billettering på perronen har også den store fordel, at vi over for alle andre klart signalerer, at enhver, der lukkes ind i toget, har betalt for at komme med. Det har været vigtigt for os at signalere, at vi behandler folk ens. Det synes jeg, vi har klaret rigtig godt. Der er jo nogle mennesker, der kan nogle grimme ord for, hvad de kan finde på at kalde os. Det ønsker vi for enhver pris ikke at stå model til, fortæller Christian Schultz.

Har set det meste

Han har kørt tog i 35 år, så han har han set det meste, og er ikke let at slå ud. Men han har i den seneste tid set ting, som han ikke bryder sig om at se, og han har sammen med kollegerne været med til nogle ting, som han ikke har brudt sig om at være med til.

- Men det er vores arbejde, så vi er nødt til at være professionelle. Jeg synes, vi tackler det godt. Vi har selvfølgelig en fordel hernede i og med, at de fleste af os kan snakke lige så godt tysk som dansk. Vi har et glimrende samarbejde med det tyske politi og de tyske sikkerhedsvagter. De står os bi i tykt og tyndt, så det er rigtig godt.

Vi agerer professionelt

- Man kan jo mene om flygtningesituationen, hvad man vil. Men det skal vi overhovedet ikke tage stilling til. Vores opgave er at sikre, at folk betaler for at komme med toget. Det har vores arbejdsgiver ytret ønske om. Og det er det, vi professionelt agerer ud fra. Vi gør, hvad vi kan for at skabe en god og rolig stemning. Det gælder både for os og for flygtningene plus alle de andre passagerer. Det er balancegangen hele tiden at få det til at gå op med alle

Her hjælper politiet med situationen i Padborg på en stille dag. (Foto: Jørn Bailum)

Billettering på perronen har også den store fordel, at vi over for alle andre klart signalerer, at enhver, der lukkes ind i toget, har betalt for at komme med.

Det har været vigtigt for os at signalere, at vi behandler folk ens.

6 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2016

I visse situationer har stemningen været meget anspændt. Men i langt de fleste tilfælde er det meget roligt.

Også fordi vi på forhånd undersøger og melder ud, hvor mange vi kan have med, siger Christian Schultz.

Sproget er ikke længere det helt store problem. Når han kommer til Padborg kommer også det danske politi. De har tolke med, både til arabisk og til farsi, og de hjælper også gerne togpersonalet. Desuden er der som regel en masse frivillige - ofte landsmænd til flygtningene - der har taget sig af de nyankomne. Nogle få kan engelsk, og hvis der bare er en i flokken, der kan sproget, så gør det hele processen nemmere.

parter. Der har været nogle udfordringer. Det lukker vi ikke øjnene for. Men jeg synes vi har løst udfordringerne godt, selvom der også har været nogle smuttere.

På depotet i Tinglev kender vi hinanden og hinandens stærke og svage sider og bakker også hinanden op, hvis der opstår problemer. Det er primært os, der kører derned. Og det skal vi også gøre alene af hensyn til vores tyskkundskaber og kendskabet til, hvad der foregår dernede. Det gør processen noget nemmere. Det har vi det rigtig godt med.

alle flygtningene løb ud af toget og valgte at gå på motorvejen. Så stod jeg tilbage med et tomt tog, som så blev frigivet af politiet. Vi var slet ikke forberedt på, at politiet gik ind og overtog styringen. I den situation har vi ikke så meget at skulle have sagt.

Jeg prøvede at finde frem til nogle transportløsninger for de øvrige passagerer.

Det sagde politiet god

Sproget er ikke længere det helt store problem.

Når han kommer til Padborg kommer også det danske politi. De har tolke med, både til arabisk og til farsi, og de hjælper også gerne togpersonalet.

handlede om. For at undgå at skabe en dårlig eller aggressiv stemning, ville hun ikke over højttaleren melde ud, at tilbageholdelsen skyldtes politiets forventede kontrol af passagererne.

Derfor nøjedes hun med at henvise til, hvad kaptajnen sagde. Men hun kunne godt have ønsket lidt mere meddelsomhed fra politiets side.

Ikke anspændt atmosfære

Når toget kommer til Padborg kommer også det danske politi. De har tolke med, både til arabisk og til farsi, og de hjælper også gerne togpersonalet.

(Foto: Jørn Bailum)

Om der så kommer en ny situation i forbindelse med id-kontrol ved vi ikke endnu. Men så må vi tage den derfra, siger Christian Schultz.

Kaos i Puttgarten

Togfører Jane Christensen husker også de første dage. Ingen havde adviseret hende om, hvad der ventede af kaos i Puttgarten. Hun blev først ringet op på vej tilbage med et fyldt tog og orienteret om, at der i Danmark ventede et kæmpe opbud af journalister, fotografer og politi.

- Det kom helt bag på os. Også at politiet efterfølgende holdt toget tilbage i flere timer. Det endte med, at

for, men DSB ville ikke være med. Så jeg stod egentlig bare dér og måtte vente og se, hvad der ville ske. Det var meget frustrerende, når jeg gerne ville hjælpe passagererne. Flygtningene kunne jeg ikke hverken snakke eller kommunikere med i øvrigt. Det var nok det største problem, fortæller Jane Christensen, som følte sig meget hjælpeløs i den situation.

Jane Christensen oplevede også på en af turene, at færgen blev holdt tilbage af politiet ude på vandet på vej mod Rødby. Her havde hun et problem med at forklare flygtningene om årsagen, mens de øvrige passagerer godt vidste, hvad forsinkelsen

- Atmosfæren i toget var egentlig ikke anspændt. Selvom jeg talte både dansk, engelsk og tysk i højttaleren forstod flygtningene ikke, hvad jeg sagde. Men der var stille og roligt. Folk vidste også godt, hvad det hele handlede om. Så alle var rimelig afslappede og tog det stille og roligt, selvom de mistede deres videre rejseforbindelser. Jeg sagde, at det måtte vi se på, når vi kom videre. Jeg kunne ikke gøre noget lige nu.

Der var overhovedet ingen problemer med manglende billetter. Alt var som det skulle være. Så ved jeg jo ikke med pas og øvrige papirer. Men alt, hvad der havde med billetter og pladsbilletter at gøre var helt i orden, fortæller Jane Christensen.

Efterfølgende har hun fået mange positive tilkendegivelser fra sin chef og blev takket for indsatsen.

- Det var fint, og jeg var da glad for at få et lille skulderklap, siger Jane Christensen.

JANUAR 2016 • JERNBANE TIDENDE • 7

Flot håndtering af tog med masser af flygtninge Her holder toget i Flensborg. (Foto: Jørn Bailum)

Torsdag den 19. november besøgte en del af TPOs ledelse Tinglev depot, og vi var med en tur til Flensborg.

Her fik vi et godt indblik i, hvad det også er for opgaver, som møder togpersonalet i dagligdagen.

John Kildsgaard, Områdegruppeformand TPO DSB Det syn vi mødte i Flensborg, var på mange måder en barsk oplevelse og et uhyggeligt vidnesbyrd om mennesker i nød. Mennesker som søger et sted, hvor de kan få mulighed for at leve 8 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2016

sammen med venner og familie i en tryg og rolig hverdag.

Vi fik en helt anden og noget mere glædelig oplevelse ved at se det arbejde, som vores togførerkolleger, i samarbejde med både de tyske og danske myndighedspersoner, udførte.

Det var meget givende at se dét, der

først og fremmest blev gjort, for at de mange mennesker oplevede sikre og trygge rammer omkring sig. Dette på trods af, at der blev udført både pasog billetkontrol og at politiet samtidig også sikrede, at alle formaliteter i forhold til lovgivning m.m. var på plads.

Vi kan sagtens forestille os, at dette kunne opleves meget skræmmende og foruroligende for personer som har været på flugt et stykke tid og formentligt været længe undervejs.

Men alt skete denne dag i en stille og rolig atmosfære uden de store problemer. Vi blev dog fortalt, at

havde reserveret pladser i toget og på denne måde blev der sikret et overblik over, hvor mange man kunne have med i toget, når det knap en time senere skulle returnere mod København. Dette tal blev allerede ved ankomst til stationen overleveret til det tyske politi, som tog imod os.

Kommunikation var i det hele taget i centrum, når togpersonalet håndterede de forskellige situationer sammen med bl.a. politiet. Det var her helt tydeligt, at det er en absolut fordel, at det personale, som kører disse ture, er i stand til at kommunikere tilstrækkeligt på tysk. Dette håndterede vores togpersonale, som var lokale folk fra Tinglev, meget flot.

De gav samstemmende udtryk for, at de var yderst glade for, at DSB havde besluttet at sikre ekstrabemanding i disse tog. De fortalte, at det kunne være en yderst utryg opgave, at være alene i disse tog, hvilket desværre havde

Det var meget givende at se dét, der først og fremmest blev gjort, for at de mange mennesker oplevede sikre og trygge rammer omkring sig.

dette ikke altid var tilfældet, og at man indimellem var nødt til at udvise autoritet og holde fast i de trufne beslutninger, som alle rejsende ikke altid var enige i.

Men også disse situationer er hidtil blevet løst ved godt samarbejde mellem togpersonalet og myndighederne på stedet.

Det togpersonale vi kørte med, kendte problemstillingerne rigtigt godt og var yderst velforberedte på, hvad der ville møde dem på turen.

På vej til Flensborg blev det blandt andet undersøgt, hvor mange, der

været tilfældet for flere kolleger denne formiddag.

Togpersonalet udviste, via deres optræden, en ro og samtidigt den krævede autoritet til at ingen var i tvivl om, at de var til stede og klar til at hjælpe og agere i alle situationer.

Den positive vinkel, som vi oplevede hos togpersonalet i forhold til at kunne løse opgaverne på en god måde, gjorde, at vi oplevede en arbejdsglæde, som vi tror, gør hverdagen noget nemmere.

Da vores tog kørte fra Flensborg, var det især en glæde at se den ro og den atmosfære, der var ombord i toget, selv om der var en del flygtninge med. Flygtninge, som hos de øvrige rejsende, måske kunne være kilde til uro, især ovenpå det seneste terrorangreb i Paris.

Som togpersonale kan vi godt være stolte af den forskel vi gør i dagligdagen - det har de togpersonaler, som vi kørte med på denne tur, en rigtig god grund til at være.

JANUAR 2016 • JERNBANE TIDENDE • 9

Der var nok at tale om, da forbundsformand Henrik Horup (th) en kold januar dag mødtes med områdegruppeformændene i Banedanmark. Hhv Bjarne Pedersen, Elektropersonalet (tv) og Carl D. Petersen Banepersonalet (midt). (Foto: Carsten Jokumsen)

UDFORDRINGER

i Banedanmark

En kold januar dag, kort efter nytår havde forbundsformanden sat de to fællestillids­­mænd for hhv. bane- og elektropersonalet i Banedanmark stævne til en snak om de udfordringer Banedanmark står overfor. Og der var nok at tale om.

Tekst: Carsten Jokumsen

Dansk Jernbaneforbund har de senere år oplevet en stigende tendens til at staten som arbejdsgiver ikke længere følger sin egen målsætning om god offentlig ledelse. Banedanmark er ingen undtagelse.

På det seneste er det blevet tydeligt, hvor underdrejet virksomheden i virkeligheden er (og måske har været længe?), da det blev kendt at ikke bare én men hel tre topledere forlader virksomheden. Det skal naturligvis føre en del uro med sig, men de primære problemer er ikke nye. De er opstået for længe siden.

Især er Banedanmark efter Dansk Jernbaneforbunds mening udfordret på en række konkrete områder. Det drejer sig især om kassetænkning og manglende konsekvensbe10 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2016

regninger af ’nye’ tiltag, manglende samarbejde internt i virksomheden, både mellem virksomhed og tillidsmandssystemet, men så sandelig også mellem de forskellige afdelinger – ikke mindst HR. Sidst men ikke mindst handler det om at Bandanmark som virksomheden ikke længere har en social profil, og det kommer direkte til udtryk i medarbejdertilfredsheden.

Kassetænkning og manglende konsekvensberegninger

Snakken falder først på de mange beslutninger, der træffes uden tilsyneladende sammenhæng med den virkelighed, medarbejderne i produktion oplever. Bjarne Pedersen, områdegruppeformand for elektropersonalet er fortørnet over fremgangsmåden: - Det største problem er at medarbejderne har mistet gni-

Banedanmark er udfordret af manglende samarbejde internt i virksomheden, både mellem virksomhed og tillidsmands­ systemet, men så sandelig også mellem de forskellige afdelinger – ikke mindst HR.

Man ansætter næsten udelukkende teoretikere frem for praktikere i ledelsesfunktioner i virksomheden.

Ingen ønsker at inddrage de med­ arbejdererfaringer der findes.

sten. Det har altid været sådan, at når man indgår aftaler, så skal det være en fordel for begge parter. De store problemer startede, da Banedanmark i 2011 opsagde 15 lokalaftaler vedr. vagt. Alt sammen uden at tænke på konsekvensen af opsigelserne.

- Den seneste aftale der er blevet opsagt er aftalen om møde/fratræde på arbejdsstedet. Den aftale sikrer, at de ansatte i produktion kan møde på arbejdsstedet til arbejdsdagens begyndelse, og dermed få en effektiv arbejdsdag.

Med opsigelsen af den aftale, skal mér-rejsetiden ud til arbejdsstedet trækkes fra den samlede normale arbejdstid.

Konsekvensen er blevet, at arbejdsdagen er blevet meget mindre effektiv. Det er ikke nogen fordel for hverken os eller Banedanmark.

- Vi har ansat en masse økonomer, der regner på de her ting, men en virksomhed som Banedanmark er nødt til at tænke som en håndværker ellers hænger det ikke sammen.

De lokale vagtaftaler er gode eksempler på den mekanisme.

Man opsagde aftalen, fordi man ikke ville betale de ansatte for at ligge derhjemme og sove, men de glemte konsekvensen af at opsige aftalen. Det har bevirket at Banedanmark nu betaler fremmede håndværkere, for at få lavet et stykke arbejde, som virksomhedens egne medarbejdere tidligere lavede indenfor rammerne af de aftaler der forelå.

Kort sagt Banedanmark opsiger aftalerne med medarbejderne uden at lave fyldestgørende konsekvensberegninger i forhold til alternative løsninger. Som en yderligere konsekvens af virksomhedens politik, er medarbejdere i stor stil begyndt at søge væk fra Produktion og over til private

entreprenører. Den tendens har forbundsformand Henrik Horup også bemærket. Han supplerer: - Man ansætter næsten udelukkende teoretikere frem for praktikere i ledelsesfunktioner i virksomheden, og det skaber altså nogle uheldige sammenstød. Især fordi ingen ønsker at inddrage de medarbejdererfaringer der findes i virksomheden.

Ingen tillid til medarbejderne

Den manglende tillid til at medarbejdernes erfaring kan komme virksomheden til slår Carl D. Petersen øjeblikkeligt ned på, han oplever dagligt, hvordan kollegerne føler, at firmaet har mindre tillid til dem: - Det påvirker dem i dagligdagen. I gamle dage var et ord et ord, men sådan er det ikke længere. Det går dem på.

Bjarne Pedersen nikker samstemmende: - Tilliden er væk. Det føles som en stor belastning.

Snakken går om bordet mellem forbundsformanden og de to områdegruppeformænd. Det kommer frem, at medarbejderne i ramme alvor har en talemåde, der hedder: ”Der er ikke noget der hedder personalepolitik, det hedder jurapolitik”. Årsagen er, at hvert eneste lille forhold ender i den juridiske afdeling. De fleste medarbejdere er efter sigende enige om, at hvis der stilles spørgsmålstegn ved noget, så får man jura, love og paragraffer hældt i hovedet. Det påvirker medarbejderne, for juristerne forholder sig ikke til de konkrete problemstillinger og eventuelle årsagssammenhænge. Carl D Petersen fortæller: - Tidligere havde vi et system, hvor tillid og aftaler var

JANUAR 2016 • JERNBANE TIDENDE • 11

Udfordringerne skyldes ikke opsigelser af aftaler. De bunder i manglende samarbejde mellem Teknisk Drift og Produktion. De to afdelinger kan ikke tale ordentligt sammen og med­ arbejderne bøder for det. afgørende. De lokale ledere kunne honorere på en anden måde end de kan i dag. De kan ikke længere belønne en ekstra indsats. De er pressede, men har kun begrænsede muligheder for at trække på medarbejdernes fleksibilitet.

Bjarne Pedersen supplerer: - Vi kan ikke lave lokalaftaler, som vi kunne før. Alt skal ind over produktionsdirektørens bord og godkendes af HR. Det er virkelig en udfordring. Centraliseringen af beføjelserne er et problem. Der har da på det seneste været en dialog lokalt om de udfordringer vi står overfor med at få vagtordningen til at hænge sammen, men der er ikke lavet underskrevne aftaler. Man har kigget på vagtplanerne lokalt. Det er lavet mellem de lokale teamledere og tillidsmændene, og det er derfor vi har peget på at det er nødvendigt med en tillidsmand pr. team for at få det til at hænge sammen.

- Der er det at Banedanmark skyder sig selv i foden.

Virksomheden tænker på økonomien, men hvis man tænker på økonomien, så hjælper det ikke noget, at man bare opsiger aftalerne overfor de ansatte, uden at tænke over konsekvenserne.

Det kan godt ske, de sparer 5 kroner med højre hånd, men de må bruge 10 med venstre.

Manglende internt samarbejde

- De udfordringer skyldes ikke opsigelser af aftaler. De bunder i manglende samarbejde mellem Teknisk Drift og Produktion. De to afdelinger kan ikke tale ordentligt sammen og medarbejderne bøder for det.

Her skal det understreges, at medarbejderne tidligere har opfordret direktørerne for de to områder til at prioritere samarbejdet, men det har der ikke været lydhørhed overfor.

Teknisk Drift er i princippet kunden, og Produktion er leverandøren. Det er heri gnidningerne opstår.

Uheldigvis er det ikke kun samarbejdet mellem interne afdelinger, der er udfordret. Havde det bare været det, kunne man have taget drøftelsen på et møde i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU). Desværre er vi fremme ved kernen i den samarbejdsudfordring Banedanmark står med. Efter Dansk Jernbaneforbunds mening anerkender Banedanmark ikke SU systemet som et debat- og samarbejdsforum. Hvis virksomheden selv mener, at det skulle være tilfældet, så viser Banedanmarks handlinger og anvendelse af HSU møderne noget andet.

Carl D. Petersen er meget direkte i sin kritik: - Det virker mest af alt som om Banedanmark alene afholder HSU møderne, fordi de af lovgivningen er pålagt, at de skal afholdes. Mere værdi er der ikke i dem.

- SU systemet er til for at drøft personalepolitikker og problemstillinger mellem to parter, men SU systemet er ikke et aftaleforum, dertil har man tillidsrepræsentantorganisationen. Hele politikspørgsmålet og virksomhedens politikområder, det ligger i SU systemet, men det anerkender Banedanmark ikke. Vi bliver bare orienteret. Og når ledelsen har orienteret HSU, så betragter de det som afsluttet. Vi bliver ikke inddraget, HSU møderne bruges ikke til drøftelser.

Henrik Horup tilføjer: - Hvis man ser på historikken i fx sagen om opsigelse af fribefordringen, og man sammenholder det med de indberetninger, der er kommet fra medarbejderne i virksomheden, så kan vi konstatere, at Banedanmark har brugt HSU alene som et orienteringsforum – ikke til drøftelse, herunder fornuft og konsekvenser. På den bagrund må man nødvendigvis spørge, hvilket samarbejdssystem det egentlig er virksomheden har?

- Hvis virksomheden benytter SU systemet som rent orienteringsorgan, så kan de undskylde enhver beslutning med, at det har været præsenteret i samarbejdsudvalget, men hvis ikke tingene er blevet drøftet, så har der stadig ikke været et samarbejde omkring beslutningerne. Vi savner simpelthen et bedre samarbejde på medarbejderniveau.

Et af de konkrete eksempler, som Henrik Horup nævner i forhold til manglende respekt for samarbejde handler om uddannelse. Nærmere bestemt uddannelse af Dansk

Hvis virksomheden benytter SU systemet som rent orienteringsorgan, så kan de undskylde enhver beslutning med, at det har været præsenteret i samarbejds­ udvalget, men hvis ikke tingene er blevet drøftet, så har der stadig ikke været et samarbejde omkring beslutningerne.

At de praktiske udfordringer i dagligdagen stikker dybere end blot samarbejde mellem den enkelte medarbejder og dennes leder er tydeligt for enhver. Faktisk gør de daglige ledere en stor indsats for at få tingene til at fungere. De er blot låst af beslutninger højere oppe i HR. Carl D. Pedersen, områdegruppeformand for banepersonalet formulerer det således: - Vores planlægning og vore arbejdstid hænger ikke sammen. Man kan ikke på forhånd sige, hvordan ugen vil blive, for Banedanmarks planlægning ændres flere gange om måneden. Det er det jeg hører gang på gang fra kollegerne.

De sendes hjem på afspadsering eller kaldes på arbejde med meget kort varsel. Det betyder, at de ikke kan lave aftaler med familie og venner, for de ved aldrig, hvornår de er på arbejde.

12 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2016

Jernbaneforbunds medlemmer. Banedanmarks medarbejdere i produktion. Med nyt signalsystem og andre store forandringer i horisonten, er uddannelse noget Dansk Jernbaneforbund mener at virksomheden bør tag alvorligt.

Derfor har forbundet sendt en opfordring til Banedanmark om at indkalde til et møde, hvor fremadrettet håndtering af uddannelse kunne drøftes.

Den umiddelbare reaktion fra Banedanmark på henvendelse var et stort spørgsmålstegn. De kunne simpelthen ikke se, hvorfor det skulle være nødvendigt. Dansk Jernbaneforbund har dog valgt fortsat at insistere på, nødvendigheden af at drøfte uddannelse, og derfor fastholdes mødeanmodningen. Henrik Horup konkluderer: - Der er noget galt med samarbejdet, når virksomheden kan melde sådan ud. Så er det fordi de ikke ser tillidsrepræsentanterne og de faglige organisationer som samarbejdspartnere, men alene som et værktøj eller sågar nogle gange som et problem.

Virksomhed uden lydhørhed

Hvis man ser på medarbejdertilfredsheden, er det tydeligt at høre på de beretninger Dank Jernbaneforbund får ind, at medarbejdertilfredsheden er lav. Hvordan det reelle billede ser ud, vil vise sig når den trivselsundersøgelse, der netop er igangsat i virksomheden er afsluttet.

Dansk Jernbaneforbund kan konstatere, at Banedanmark har udviklet sig til en virksomhed uden social profil. Banedanmark har udviklet sig til en virksomhed som ikke ønsker at samarbejde med de faglige organisationer. Banedanmark lover forbedringer, men leverer ikke.

Helt konkret er Dansk Jernbaneforbund tidligere blevet lovet, at planlægningen ville blive forbedret, og at vagtaftalen ville blive evalueret med henblik på tilretning. Ingen af disse løfter er endnu blevet efterlevet.

Vigtigst af alt har Banedanmark lovet at tage en overordnet drøftelse mellem tillidsrepræsentanter, forbund og ledelse om sikkerhedskulturen og sikkerhedsorganisationen i virksomheden. En sådan drøftelse skal handle om, hvordan vi får sikkerhedskulturen bragt op på et højt niveau i Banedanmark. Henrik Horup uddyber: - Vi har været ude og indrømme, at vores medlemmer godt kan komme til at overtræde sikkerhedsreglerne. Vi påtager os vores del af ansvaret, men vi har også påpeget, at vi mener at ledelsen har problemer. Da ledelsen blev nævnt ønskede Banedamark ikke længere at deltage. Virksomheden har fralagt sig ethvert ansvar. Jeg vil påstå, at de stadig har en problematisk sikkerhedskultur – alene fordi virksomheden ikke ønsker at drøfte problemstillingerne.

- Udfordringen for os er jo, at det i sidste ende bliver de menige medarbejdere, der kommer til at bære det fulde ansvar for de sikkerhedsmæssige mangler i Banedanmark.

Det er simpelthen ikke rimeligt.

- Jeg savner et reelt ønske fra virksomheden om et samarbejde. Det virker mest af alt som et skalkeskjul at holde kvartalsmøder. Så kan de sige, at de jo har drøftet tingene med forbundet. Problemet er, at uanset hvad vi drøfter på de møder, så sker der ikke noget efterfølgende. Uanset

hvilke drøftelser vi har på de møder, så skal vi efterfølgende side og mundhugges med den juridiske afdeling. Der mangler i den grad samarbejdsvilje.

- Og så savner vi lydhørhed i forhold til praktikken. Man beslutter noget inden det er vendt med folkene i marken uden hensyntagen til praktisk omstændigheder. Banedanmark har fravalgt Dansk Jernbaneforbund som samarbejdspartner de har valgt helt bevidst ikke at inddrag den ekspertise der ligger hos forbundet og forbundets medlemmer. Den nye direktør må trække i arbejdstøjet, og kæmpe for at samle virksomheden igen.

Banedanmarks HR direktør Charlotte Smidt er blevet foreholdt nogle af de kritikpunkter, som er fremkommet i artiklen på de foregående sider. Dette er hendes kommentarer: Om sygefravær og social profil - Vi behandler aldrig sygesager uden at vi involverer den lokale ledelse. Det er ikke HR, der på den måde fører sagen. Vi har to slag sygefravær. Vi har medarbejdere, der er kritisk syge af den ene eller den anden årsag. Vi tager os godt af dem, og vi stiller alt til rådighed for at hjælp dem og deres familier. De folk der, selv om de er ansat som døgnarbejdere, melder sig syge, fordi de nægter at arbejde om natten behandler vi anderledes. Vi opsiger ikke nogen, der har det svært. Men vi vil ikke acceptere, at folk melder sig syge, fordi de ikke vil arbejde på den måde, de faktisk er ansat til.

Om planlægning og internt samarbejde

- Vi medgiver, at det er ønskværdigt - både for os som virksomhed og for den enkelte medarbejder, at vi bliver bedre til at planlægge længere frem i tiden. Det vil være at foretrække, at man med en meget længere horisont vidste præcist, hvornår man skal arbejde, og hvornår man ikke skal arbejde.

Om fremtiden

Hvad skal der til nu, for at rette op på situationen?

- Jeg ser meget gerne at Henrik Horup og jeg får nogle faste møder i kalenderen, hvor vi kan snakke om de her udfordringer, frem for som her at gøre det via fagbladet. Jeg stiller gerne op til fx månedlige møder, hvor vi får drøftet situationen, så vi kan finde nogle holdbare løsninger. Og jeg havde også rigtig gerne deltaget i et møde, hvor vi havde haft mulighed for at tale om den kritik, I rejser her i bladet.

Noget af kritikken går på, at der ikke handles på de ting, der er aftalt på møder i Banedanmark. Hvis en løsning indeholder flere møder, hvordan sikres det, at der handles på de ting der er aftalt?

- Jeg tror bestemt, at en løbende dialog mellem Henrik Horup og jeg vil være positiv også i forhold til at finde løsninger i det daglige samarbejde.

JANUAR 2016 • JERNBANE TIDENDE • 13

Spareøvelse i DSB rammer de ansatte Overdragelsen af stationsbetjent-opgaver til ISS har været et uskønt forløb. Hverken ISS eller DSB har villet forhandle seriøst med Dansk Jernbaneforbund.

Af Gunnar Lomborg Foto: Carsten Jokumsen Det multinationale rengøringsfirma ISS har overtaget en del af stationsbetjentenes opgaver – primært i København men også andre steder i landet. Det drejer sig om opgaver som rengøring i tog, servicering af billetautomater, ejendomsforvaltning

14 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2016

og dele af intern service (receptionsservice). Samtidig med overtagelsen af opgaverne skal ISS overtage en række medarbejdere, både udlånte tjenestemænd og virksomhedsoverdragede overenskomstansatte. Hele øvelsen, mener DSB, kan give en besparelse på 250 mio. kr. over fem år.

Men forløbet har langt fra været kønt. ISS havde af DSB fået oplyst, at

alle funktionstillæg og andre vilkår, som DSBs ansatte tidligere havde haft, kunne opsiges med kort varsel straks ved overtagelsen. Hvilket betød, at de der kom over i ISS, ville få en betydeligt lavere løn. Og da en del af de berørte er medlemmer af Dansk Jernbaneforbund, har forbundet kæmpet for at sikre dem de bedste vilkår. I alt blandt HK, FO og Dansk Jernbanefor-

bund drejer det sig om ca. 170 stillinger, hvoraf 45 overenskomstansatte og 37 tjenestemænd er medlemmer af Dansk Jernbaneforbund.

Forbundshuset mener DSB udviser manglende respekt for de overenskomster og lønaftaler, de selv har indgået med Dansk Jernbaneforbund – og også overfor Dansk Jernbaneforbund som part i aftalerne, idet DSB har fortolket aftalerne uden involvering af Dansk Jernbaneforbund. Dansk Jernbaneforbund har bedt om møder med DSB, men det har været yderst vanskeligt at få DSB i tale.

- Vi føler det hele er aftalt på forhånd, og at der ikke er noget at forhandle om. Men det skal siges, at i de forhandlinger, det er lykkedes os at få, har vi opnået at få flyttet enkelte urimeligheder til vores medlemmers fordel, siger Preben Steenholdt Pedersen, forbundsnæstformand.

Ikke samme valgfrihed

Mens de tjenestemandsansatte stationsbetjente kan vælge ikke at lade sig overflytte til ISS, har de overenskomstansatte ikke samme valgfrihed.

har betydet, at vores tjenestemandsDe bliver virksomhedsoverdraget, ansatte kolleger skulle tage beslutning men får de individuelle vilkår med, om overflytning inden der var et fuldt som deres overenskomst indeholder. oplyst grundlag at tage stilling til, og Dog kun til overenskomstens udløb, det ville de selvfølgelig helst ikke. hvorefter deres vilkår bliver ændret Hverken DSB eller ISS har radikalt. kunnet belyse, præcist Dansk Jernbanehvilke opgaver medforbund har lige DSB udviser arbejderne skulle fra projektets manglende respekt påtage sig, hvilke start forsøgt at for de overenskomster tillæg de ville komme med og lønaftaler, de selv har få osv. Det er til forhandindgået med Dansk Jernbane­ meget utilfredslingsbordet, forbund, idet DSB stillende, siger så udlåns- og Preben Steenoverdragelhar fortolket aftalerne uden holdt Pedersen. sesvilkår kuninvolvering af Dansk ne drøftes med Jernbaneforbund. såvel DSB som ISS Ikke tillæg for inden overdragelsen. kompetencer Men forhandlingsviljen ISS har været interesseret i at hos de to selskaber har været til at overtage medarbejdere, som havde overse, påpeger, Preben Steenholdt bestemte kompetencer. Men ISS’ gePedersen. nerelle holdning har været, at ISS ikke - ISS ville ikke tale med os om de vil fastholde de tillæg for de særlige overenskomstansatte, før udlånsvilkvalifikationer, som den enkelte ellers kårene omkring tjenestemænd var på fik hos DSB, heller ikke til overensplads, og i det hele taget ville de have, komstens udløb. at alt først var afklaret med DSB. Men - Samtidig har vi ikke kunnet få DSB har trukket det i langdrag. Det besked om, hvad de ville bruge den

JANUAR 2016 • JERNBANE TIDENDE • 15

enkelte til. ISS oplyste i starten, at de ikke brugte underleverandører på opgaverne, men har stillet med en lang række af underleverandører, som de samarbejder med om opgaverne, og som vores medlemmer kan risikere at skulle arbejde for. Det vil sige, at eksempelvis vores overenskomstansatte medlemmer kan opleve at blive sat til opgaver helt udenfor DSBs område, og her mener vi, DSB som køber af ydelsen har et stort kædeansvar for, hvordan disse underleverandører behandler de ansatte – såvel tjenestemænd som overenskomstansatte.

Det er her vigtigt at påpege, at det kun er de udbudte opgaver, som tjenestemænd kan arbejde med, så det vil vi følge tæt siger Kirsten Andersen, forbundshovedkasserer.

Tjenestemænd kan takke nej

Dansk Jernbaneforbunds jurist Else Mathisen og faglig sekretær Jan R. Christensen har begge arbejdet for at sikre de medlemmer af Dansk Jernbaneforbund, som oplever at deres job bliver overflyttet til ISS. - En del af de tjenestemænd, hvis jobs er berørt, har valgt at takke nej.

Så her skal DSB finde andet arbejde til dem. Men problemet er, at deres

16 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2016

oprindelige arbejde jo overgår til ISS, hvorfor de risikerer at blive sat til et helt andet arbejde – et andet passende arbejde, som tjenestemandsloven udtrykker. Kan DSB ikke finde andet passende arbejde kan det få den betydning, at DSB må sige tjenestemanden op med rådighedsløn, siger Else Mathisen.

Der er fundet nyt job til de fleste af de tjenestemænd, der har valgt at blive i DSB. Forbundet er med i denne proces, som fortsætter i det nye år.

Mange dagligdags problemer Såvel Jan R. Christensen som Else Mathisen får dagligt henvendelser

ISS har været interesseret i at overtage medarbejdere, som havde bestemte kompetencer. Men ISS’ generelle holdning har været, at ISS ikke vil fastholde de tillæg for de særlige kvalifikationer, som den enkelte ellers fik hos DSB.

fra især de overenskomstansatte medlemmer, der er kommet over til ISS. Det drejer sig både om dagligdags problemer som manglende uniformer, PC’er og mobiltelefoner, men også større problemstillinger som en hårdere omgangstone, benhård ledelsesstil og tvivl om, hvordan de står overenskomst- og lønmæssigt, når de nuværende vilkår udløber.

- Der er allerede en enkelt der har sagt op, og vi ved at enkelte tjenestemænd ønsker at komme tilbage til DSB, fordi de ikke ønsker at arbejde under de vilkår. De oplever, at de slet ikke kan nå at levere den samme kvalitet i arbejdet, som de er vant til for DSB – tidspresset er simpelthen for hårdt, og bemandingen er skåret ind til benet. Men det er jo klart, at når DSB udliciterer opgaverne, så skal det jo være billigere end de selv kunne gøre det. De forventer at spare 50 mio. kr. pr år i de fem år, kontrakten løber, men de kan ikke få samme kvalitet for færre penge, og jeg er sikker på, at også passagererne vil opleve en forringet service, siger Jan R. Christensen, som også er overbevist om, at besparelsen vil blive mindre end ventet i takt med, at der kommer ”tilkøbsydelser” til fra ISS.

SELV OM VI ER SMÅ, KAN VI SAGTENS LEGE MED DE STORE Siden 1936 har vi arbejdet på at være det bedste forsikringsselskab for vores kunder. Et lille selskab med gode forsikringer til gode priser og god service. Derfor er vi også glade for, at vi år efter år har Danmarks mest tilfredse kunder.

Vi glæder os til de næste 80 år sammen med jer – Sammenhold betaler sig!

us Bo2n r 016 få

r Fra kunde s e r o alle v ghed for s muli sbonu m e l d me

JANUAR 2016 • JERNBANE TIDENDE • 17

Store udfordringer for ny LO-formand LO’s nye formand Lizette Risgaard har allerede markeret sig stærkt.

Nu gælder det blandt andet kampen mod social dumping og kampen for at styrke fag­bevægelsen især blandt de unge.

Af Gunnar Lomborg Foto: Claus Fisker LO har fået ny formand. 55-årige Lizette Risgaard blev ved LOs kongres i oktober 2015 valgt med stort flertal af stemmerne over modkandidaten, Flemming Vinther fra Hærens Konstabel- og Korporalforening.

Lizette Risgaard har været næstformand i LO siden 2007, og har helt siden sin ungdom arbejdet i fagbevægelsen –

Jeg har et stærkt ønske om, at fag­bevægelsen også i fremtiden vil være dét fællesskab, lønmodtagerne vælger.

18 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2016

først som kontorfunktionær i det daværende Husligt Arbejder Forbund. Hun har foruden sin kontoruddannelse taget en stribe uddannelser, blandt andet lederuddannelser.

Som en af sine første handlinger fyrede formanden hele topledelsen i LO og satte sit eget hold. Nu ser hun fremad, og Jernbane Tidende har bedt den nye formand om at sætte ord på sine ambitioner for LOs fremtid og blandt andet spurgt hende om de små LO-forbunds fremtid og berettigelse.

Hvordan ser du på LOs fremtid?

- Jeg ser optimistisk omkring LOs fremtid. Ellers sad jeg ikke, hvor jeg sidder i dag. Vi ved at 8 ud af 10 lønmodtagere (78 pct., APL-undersøgelse fra Carma, red) mener, at fagforeningerne er nødvendige for at sikre lønmodtagernes

LOs allervigtigste opgave er at sørge for, at vores medlemmer er i job. En af forudsætningerne for at få et job, er, at du har de rette kvalifikationer. Derfor er muligheder for uddannelse til alle helt afgørende. dagsorden. De véd godt, at det er overordentlig svært som ene mand/kvinde, at sikre sig ordentlige vilkår på et globaliseret arbejdsmarked, hvor mange bliver presset af social dumping. Fællesskabet er altså vigtigt for langt de fleste lønmodtagere, understreger Lizette Risgaard.

Hvad er LOs rolle fremover?

- Jeg har et stærkt ønske om, at fagbevægelsen også i fremtiden vil være dét fællesskab, lønmodtagerne vælger, fra de som helt unge starter på deres uddannelse, når de får deres første job og helt til de går på pension. Det er dét fællesskab, der via overenskomsterne skal sikre dem ordentlig løn, ferie, efteruddannelse, barsel og i sidste ende en god og tryg tilværelse som pensionist, siger hun.

Hvordan kan man styrke LO i en tid, hvor en del vælger fagforeninger fra eller vælger ”de gule”?

- En del vælger desværre de gule forretninger, fordi de tror, at de er fagforeninger – bare til en lavere pris. Men det er ”falsk varebetegnelse”. De gule er ikke fagforeninger. De har stort set ingen overenskomster, men lukrerer på de goder medlemmerne af den rigtige fagbevægelse i solidaritet har knoklet for.

- Her har vi et kæmpe oplysningsarbejde foran os, alle sammen, du og jeg. Vi gør det bl.a. via vores store OK-indsats overfor især de 20-40-årige. I den gruppe er der ofte en manglende viden om fagbevægelsen og den danske model.

OK-indsatsen oplyser om værdien af de faglige fællesskaber og overenskomster, siger Lizette Risgaard, som mener at skolen kan gøre mere for at bevidstgøre de unge: - Vi kan ikke løfte opgaven alene. Fx skal lærerne i folkeskolen bidrage mere end i dag. Når unge forlader folkeskolen, skal de have tjek på, hvordan det danske arbejdsmarked i store træk fungerer. Derfor bør ’Den Danske Model’ være fast pensum for alle folkeskoleelever. Det er jo helt grotesk, at unge forlader skolen uden at vide, hvordan det arbejdsmarked, de skal ud på, fungerer. De skal vide, at overenskomster sikrer dem ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det kan de gule, billige forretninger ikke levere. De skal vide, at det er fagforeningen og arbejdsgiveren, der aftaler løn- og arbejdsforhold, ikke Folketinget, fremhæver formanden.

Hvordan vil de små LO forbunds forhold blive håndteret?

- LO er et fællesskab af forbund, store som små. Husk; de store har også været små engang. Vi skal være der for alle forbund, og det er også værd at huske, at vi altså er en demokratisk forening, med et kontingent som er ens for alle, store som små forbund. Og forskelligheden skaber ofte

Det er jo helt grotesk, at unge forlader skolen uden at vide, hvordan det arbejdsmarked, de skal ud på, fungerer.

De skal vide, at overenskomster sikrer dem ordentlige løn- og arbejdsvilkår. en rigtig god dynamik i samarbejdet. Igennem mange år har vi oplevet, at mindre forbund er blevet en del af fx 3F, Metal eller HK. Forinden er ofte gået en lang proces, hvor man har sat fordele/ulemper op, og nogle gange bliver man enige om at fusionere. Andre gange udvikler samarbejdet sig uden en egentlig fusion, hvor man beholder sin selvstændighed, men udvikler samarbejdet og høster stordriftsfordele, så det er der nok ikke noget endeligt svar på. Det er jo medlemmerne og de valgte ledelser, i forbundet og fagforeningen, som skal beslutte det, siger Lizette Risgaard.

Hvilken rolle kan de små forbund spille – eller er deres tid ved at løbe ud?

- Jeg mener ikke, at tiden er ved at løbe ud for de små forbund. De er også vigtige for LO, og jeg vil sikre, at alle stemmer bliver hørt, understreger hun.

- Derudover ser vi også en anden udvikling; små grupper af lønmodtagere, som i de senere år har meldt sig ind i LO-familien. Fodboldspillerne har meldt Spillerforeningen ind i LO, håndboldspillerne er kommet til og nu senest elitesportsudøverne i DEF-Sport. Det glæder mig virkelig, at også de professionelle sportsfolk ser en fordel i at være medlem i hovedorganisationen LO. De er jo lønmodtagere med behov for ordentlige forhold som alle andre.

JANUAR 2016 • JERNBANE TIDENDE • 19

Skrappe reformer betyder, at vi skal arbejde meget længere end førhen. Men det kan vi kun, hvis arbejds­ miljøet bliver bedre.

Hvilke mærkesager vil LO satse på fremover?

- Jeg vil fremhæve tre ting, som altid ligger helt fremme i vores prioriteringer. LOs allervigtigste opgave er at sørge for, at vores medlemmer er i job. En af forudsætningerne for at få et job, er, at du har de rette kvalifikationer. Derfor er muligheder for uddannelse til alle helt afgørende. Vi ved, at der bliver stor mangel på faglært arbejdskraft i fremtiden, så det kan kun gå for langsomt med at få uddannet flere faglærte. Samtidig skal faglærte have mulighed for at komme videre ved at efteruddanne sig.

- Derudover har vi - som alle véd - en kæmpe udfordring i at bekæmpe social dumping, hvor virksomheder hyrer udlændinge til en lav løn og hermed underbyder de danske overenskomster. Vi vil ikke finde os i det. Vores medlemmer, der knokler hver dag, skal ikke se på, at der hyres lavtlønnede udlændinge ind, og at de selv bliver fyret. Det er samfundsmæssigt og samfundsøkonomisk hul i hovedet og vi vil bekæmpe den slags snyltervirksomheder, indtil den 20 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2016

sidste er gået konkurs. De hører ikke hjemme på det danske arbejdsmarked.

- Som et tredje fokuspunkt vil jeg nævne arbejdsmiljøet.

Skrappe reformer betyder, at vi skal arbejde meget længere end førhen. Men det kan vi kun, hvis arbejdsmiljøet bliver bedre. Sosu-assistenter, murere og for den sags skyld togførere kan som hovedregel ikke fortsætte til de er 70 år i det tempo og med de belastninger, de oplever i dag. Så her skal regeringen og arbejdsmarkedets parter sætte sig sammen og lave nogle holdbare aftaler, der sikrer lønmodtagerne et bedre arbejdsmiljø.

- Derudover står vi som bekendt overfor nogle vigtige trepartsforhandlinger, vi har et dagpengesystem, der skal på skinner og vi skal diskutere tættere samarbejde med FTF - så LO har rigtig mange bolde i lufte. Sådan skal det være.

Lønmodtagerne skal være med dér, hvor vi kan øve indflydelse og hvor beslutningerne træffes, slutter LO-formand Lizette Risgaard.

Jernbanehistorien

visualiseres på internettet Af Carsten Jokumsen Foto: Dansk Jernbaneforbunds arkiv En række hjemmesider med fokus på audio visuelt historisk materiale dukker op i disse år. Har man interesse i jernbanens historie er der mange interessante ting imellem, og siderne er derfor et besøg værd.

Danmark på film

Et nyt initiativ er ’Filmcentralen’.

Filmcentralen er Det Danske Filminstituts streamingtjeneste med kort- og dokumentarfilm. Men under samme hat finder man projektet ’Danmark på film’. En samling, der består af en stor mængde film, som man ikke ved ret meget om.

Der er tale om historiske doku-

mentarfilm fra perioden 1905-1965.

Filmene er digitaliseret fra de bedst mulige originalmaterialer i Filmarkivet. En del af filmene er ufærdige, dvs. de mangler mellemtekster eller lyd. Nogle af filmene er uredigerede råoptagelser og har ikke titelskilt og sluttekster. Der kan være tale om fragmenter fra en større helhed. Altså en broget samling.

Men for den jernbaneinteresserede, er der mange gyldne klip at finde.

Søg fx på ’tog’ og se hvad der kommer frem. Find ’Danmark på film’ her: http://filmcentralen.dk/museum/ danmark-paa-film

Samlet indgang til 500 arkiver I Arkiv.dk har man mulighed for at søge i mere end 500 danske arkiver.

En del materiale er digitaliseret, så

man umiddelbart kan se det på hjemmesiden arkiv.dk. Men der er meget materiale, der endnu ikke er digitaliseret – kun katalogiseret. Det betyder, at man i de tilfælde skal henvende dig direkte til det pågældende arkiv, for at se materialet.

Oplysninger på Arkiv.dk er leveret af de deltagende arkiver. Det betyder, at spørgsmål eller yderligere oplysninger til materialet ikke kan gives at selve hjemmesiden. Der må man igen henvende sig til det konkrete arkiv, som opbevarer det.

Der findes både billedmateriale og artikler samt arkivalier. Også her ligger der mange guldkorn fra jernbanens fortid – noget skal man lede længere efter end andet. Gå på opdagelse i mere end 500 arkiver her: http://arkiv.dk

JANUAR 2016 • JERNBANE TIDENDE • 21

En epoke er slut

Det var dengang

Tekst og fotos: Viggo Lovdal

Tekst og fotos: Viggo Lovdal

Papirfabrikken i Silkeborg var for år tilbage en af de store virksomheder, som DSB betjente. Der gik jernbanespor direkte til den nu nedlagte fabrik fra Silkeborg station.

Rangermester og rangerpersonale ”besøgte” papirfabrikken hver dag. Vogne med råmateriale til forarbejdning blev køn ned til fabrikken. På tilbagevejen var der ofte vogne på krogen læsset med papir til viderebefordring.

For 15 år siden blev jernbanesporene fjernet. En ny bydel er nu skudt op her, bl.a. med et flot hotel ligesom Midtjyllands Avis har redaktion her.

Billederne er fra banestrækningens endeligt, taget i maj 2001.

Nyborgs tid som en af landets største jernbanestationer hører fortiden til.

Det store rangerareal er for længst ændret, der er ikke flere færger, der ”er i havn om få minutter”.

For en nyansat virkede det store sporareal uoverskueligt, men der var system i tingene. Sporene, der førte til fx 4. færgeleje, havde numre i 40-eme. Spor med 30-numre førte til 3. færgeleje osv.

Begge billeder er taget i 1997

Til højre på billedet ses rangerpersonalets opholdsrum, i daglig tale benævnt portørstuen.

Et veteranbanelokomotiv trak de sidste læs på sporet.

Sporene fjernes.

22 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2016

Den store kommandopost, opført sidst i 1950-eme, fik ikke nogen lang funktionsperiode i Nyborg.

Billigt billån - specielt til dig Kun

2,95

* % p.a.

Vil du sammenligne med andre udbydere, så tjek ÅOP’en – de årlige omkostninger i procenter. Kig også på de samlede omkostninger, så får du et overblik over, hvad lånet i sidste ende koster dig.

* Betingelser og eksempel på billån med medlemsfordele (min. 20% udbetaling): Bilen koster 200.000 kr. Du har selv 40.000 kr. (20%) til udbetalingen. Oprettelse af lån koster 4.500 kr. Tinglysning og finansieringsdeklaration koster i alt 4.710 kr. Din månedlige ydelse i 84 måneder er 2.231 kr. før skat. Variabel rente er 2,95% p.a. Debitorrente er 2,98%. ÅOP er 4,70%. Samlede omkostninger er 187.443 kr.

Billån med medlemsfordele kræver almindelig kreditgodkendelse.

Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet.

Renten gælder ved oprettelse af nye billån samt ved overførsel af billån fra andre banker/finansieringsselskaber. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2016.

BILLIGT BILLÅN – BEREGN NU Beregn selv eller søg billån på: lsb.dk/djf

BILLIGT BILLÅN – RING NU Ring:

Ring 3378 1960 hvis du vil tale billån med en personlig rådgiver

Online: Gå på lsb.dk/djf og ’vælg book’ møde. Så kontakter vi dig.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Er du medlem af Dansk Jernbaneforbund, kan du nu låne til en ny bil på ekstra gode betingelser.

Her er ingen skjulte gebyrer eller ekstraordinære omkostninger – du betaler for oprettelse, og får en lav variabel rente på 2,95 % p.a.

@

ren

ve Spørg socialrådgi

re muligt at konber vil det igen væ em pt se 1. ed m Fra og aktoplysninger dgiver. Se nye kont lrå cia so ts de un dende. takte forb mer af Jernbane Ti eller i næste num på hjemmesiden

n esagsbehandlere nsk da eller arbejdsskad til g eskade, så rin

t for en arbejd Har du været ud sa behandler Mikael arbejdsskadesags ds un rb efo an nb Jer 13 2514. Husk at kl 9-16 på tlf.: 36 ge da er hv – n se Kristen t rhedsrepræsentan orientere din sikke

Socialrådgiveren Lone Kaczmarek Tlf.: 3613 2513 E-mail: lk@djf.dk

§

gsbehandler Arbejdsskadesa Mikael Kristensen Tlf.: 3613 2514 k E-mail: mk@djf.d

Når du bliver syg Af Socialrådgiver Lone Kaczmarek En vintermørk dag bliver straks lidt hyggeligere, når jeg får tændt stearinlysene i mit vindue og med kaffen i koppen er jeg parat til de små og store spørgsmål, som der i løbet af dagen dumper ned i min mailboks eller som I ringer om - og ønsker hjælp til.

På mit bord ligger også et par opgaver fra dagen før – og en af dem handler om manglende dagpenge refusion til arbejdsgiveren under sygdom. Jeg har faktisk haft flere af den slags sager, hvor et sygemeldt medlem af den ene eller anden årsag ikke får svaret på det skema, som kommunen sender, eller får svaret for sent – eller at kommunen ikke godkender de svar, som er skrevet. Nogen gang lykkedes det at få kommunen til at revurdere afslaget på sygedagpenge til arbejdsgiveren, andre gange accepterer arbejdsgiveren, at der er sket en fejl og endelig er der situationer, hvor det ikke er muligt at ændre på afgørelsen - og medlemmet efterfølgende skal betale sin løn under sygdom tilbage. For nogen kan det være rigtig mange penge.

Derfor: Husk at tjekke posten i jeres E-Boks eller, hvis I er fritaget for digital post, i jeres almindelige postkasse. Husk at reagere inden for svarfristens udløb, og gem en kopi af 24 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2016

jeres svar, således at I kan dokumenterer, at I har reageret, hvis der senere skulle opstå problemer.

Tror de ikke på, at jeg er syg?

”Tror de ikke på, at jeg er syg?” – er et spørgsmål jeg ofte hører fra frustrerede og bekymrede medlemmer, som føler at deres sygdom og gener ikke bliver taget alvorligt. Og jeg kan godt forstå, at det er svært at finde rundt i den offentlige jungle, med de mange regler, skemaer, møder, planer og samtaler med skiftende sagsbehandlere, jobkonsulenter og behandlere.

Jeg møder voksne mennesker, der har været på arbejdsmarkedet hele deres liv, betalt deres skat og været dedikeret til at udføre deres arbejde bedst muligt, som bliver så stressede og triste, fordi det nærmest er umuligt at gennemskue og overskue det for-

løb, de skal igennem og deres kontakt til Jobcenteret.

Ring eller skriv til mig. Så kan vi sammen gennemgå, hvad der skal ske på mødet. I nogle situationer vil jeg gerne deltage sammen med jer i mødet eller til samtalen. Jeg har også mulighed for, sammen med dig, at gennemgå og udfylde nogle af de mange skemaer og pairer der findes. Sammen kan vi gennemgå, hvad der skal ske, og hvilke forventninger kommunen har til dig.

Og hvilke forventninger du kan have til kommunen.

Jeg kan ikke ændre reglerne, men jeg kan være med til at skabe et overblik, og vi kan sammen stille spørgsmål til jeres sagsbehandler og følge op på din sag. I sidste ende kan vi også klage over en afgørelse, hvis den ikke giver mening eller ikke er lovmedholdelig.

Dagpengeforliget Jeg skrev i sidste nummer af Jernbane Tidende, at jeg ville skrive mere om det nye Dagpengeforlig. Jeg har talt med en kollega i Min A-Kasse, som er dem der skal administrere de nye regler, men de har endnu ikke fået nogen vejledning om, hvordan loven skal administreres og ved derfor ikke, hvordan ændringerne kommer til at se ud i praksis. Dagpengeforliget skal træde i kraft pr. 1. januar 2017, og jeg følge op, når der er noget nyt på området.

§§

ARBEJDSSKADE

BAROMETER 4.634.385,83 kr.

Oplysningspligt og ansvar

Rigtig mange tror, at kommunen og andre offentlige myndigheder har alle oplysninger om dem, og derfor bare kan bruge de oplysninger, der allerede findes i systemet. Og selv om der allerede findes mange oplysninger om dig i de forskellige ”systemer”, har forvaltningerne tavshedspligt over for hinanden. Personlige oplysninger flyder derfor ikke bare frit rundt i systemet.

Du har derfor som borger pligt til at oplyse om ændringer der har betydning for de ydelser du modtager.

Du kender det formentlig allerede fra SKAT, hvor du selv skal forskudsregistrere din forventede skattepligtige indtægt og mulige fradrag for det kommende år, men det gælder også i forhold til mange offentlige ydelser fx kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsunderstøttelse, boligydelse og pensioner.

Når du modtager en ydelse, fremgår det gerne af den oversigt du får, hvad du selv er forpligtet til at oplyse i forbindelse med at du modtager ydelsen.

Men er du i tvivl, er du velkommen til at ringe.

10.014.852,00 kr.

2015

2014

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2014 medlemmer til arbejdsskadeer­ statninger for et samlet beløb på 4.634.386,- Desuden blev der opnået løbende ydelser for 40.586,- pr. måned.

I 2015 er der totalt set opnået arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 10.014.852,- Desuden er der opnået løbende ydelser for 64.203,- pr. måned: Medlemmer

Erstatningstype

2

Tilkendt tilskadekomstpension

10

Erhvervsevnetab (kapital)

7

Erhvervsevnetab (løbende)

0

Behandlinger

22

Varigt mén

0

Privat forsikring

10

Via advokat

4

Svie smerte tabt arbejdsfortjeneste

3

Anden erstatning/ godtgørelse

3

Asbest aftale

61

Kapitalerstatning

Løbende erstatning

0,00 2.532.794,00 64.203,00 0,00 2.062.676,98 0,00 3.247.789,90 68.190,00 491.921,00 1,611.480,00 10.014.851,88

64.203,00

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

JANUAR 2016 • JERNBANE TIDENDE • 25

PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61, 5210 Odense NV Telefon 20 95 36 37 dj.pens@talnet.dk Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@gmail.com

Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig, 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@bbsyd.dk Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Uffe Skov Pedersen.

Deadline for næste nummer: Mandag 22. februar 2016..

VIGTIGE DATOER • Onsdag 18. maj 2016: Sektionsmøde i Messe C, Fredericia.

Indkaldelse samt tilmeldingsblanket i blad nr. 2/2016 samt på hjemmesiden.

• Onsdag 29. marts 2017: Sektionen fejrer sin 100 års fødselsdag i Fredericia. Mere om annoncering senere.

26 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2016

Spidsen:

Overenskomst og fribefordring Af Poul Erik Christensen, Sektionsformand Årsskiftet til 2016 nærmer sig i skrivende stund med raske skridt, og det er tiden at se tilbage på året 2015.

Det var mit 13. år som formand for pensionistsektionen og samtidig det mest travle år med mange udfordringer. Om de ting hænger sammen ved jeg ikke, jeg er ikke overtroisk, men… Året startede med indgåelse af en ny overenskomst. Det var den første efter at krisen var på retur. Vi kunne igen skimte lidt lys for enden af tunnelen.

Hvordan er det så gået de første 9 måneder af overenskomsten? Vi fik per 1. april en stigning i pensionen på 0,27 %.

Prisstigningerne har indtil nu i 2015 været på 0,3 %. At de generelle prisstigninger ikke er steget mere, skyldes de stærkt faldende benzin priser. Men ser vi kun på fødevareprodukterne, altså dem vi har mest brug for i dagligdagen, er de steget med 0,8 %, altså er vores købekraft forringet igennem 2015.

En anden opgave, der har fyldt meget, er de mange ting der har været omkring fribefordring.

Ser vi på personalebilletterne, kører de på sidste år. Det er slut den 31. januar 2017. Det har givet anledning til mange forståelige henvendelser, og jeg spørger nok engang, hvorfor skulle de inddrages?

Det var ikke den sidste sag. Banedanmark meddelte, at de ikke ville ”betale” frikort til deres personale. På nuværende tidspunkt skulle det ikke

have nogen betydning for pensionister, og heller ikke for kommende pensionister, der opfylder betingelserne for at få frikort.

Oveni kom Scandlines opsigelse af fribefordring ”over land” på de tre ruter Helsingør-Helsingborg, GedserRostock og Rødby-Puttgarden.

De mange ændringer af fribefordringen har også givet anledning til udmeldelser, hvor vi er blevet beskyldt for mange ting, saglige som usaglige. Det ærgrer mig meget, for vi har arbejdet og gør det stadig for at få tingene ændret. Desværre er der stadig uafklarede ting, som måske bliver løst?

Vi arbejder i hvert fald videre, men husk: ”Slid men vid, ting tager tid”.

Når der er sket så store ændringer på fribefordringen, er der selvfølgelig medlemmer, der vil være utilfredse. Hvad skal man gøre?

Det letteste er at melde sig ud, men det løser ikke problemerne. Det kan kun gøres ved at blive og forsøge at ændre de trufne beslutninger.

2015 var også året, hvor vi ændrede medlemsmøderne således, at det er os, der kommer ud til jer, og ikke omvendt.

Når jeg ser fremad, vil 2016 også blive et år med mange opgaver. Først og fremmest med tilrettelæggelsen af sektionens 100 års jubilæum, som markeres med en stor fest den 29. marts 2017, i Messe C, Fredericia.

Til slut vil jeg ønske alle et godt år 2016. Husk! Sammen er vi stærkest.

De mange ændringer af fribefordringen har også givet anledning til udmeldelser, hvor vi er blevet beskyldt for mange ting, saglige som usaglige. Det ærgrer mig meget, for vi har arbejdet og gør det stadig for at få tingene ændret.

Efter 70 år er det slut

Mangel på medlemmer lukkede Århus lokalforeningen i Danmarks næststørste by Af Uffe Skov Pedersen Foto: Jørn Bailum

Sidste nyt omkring fribefordring Af Poul Erik Christensen.

Torsdag den 13. januar 2016 kom der meddelelse om nye tiltag på området.

De nye tiltag gælder for pensionister og kommende pensionister fra Banedanmark og Scandlines.

1. Der udsendes ikke frikort til kommende pensionister.

2. Pensionister hvis frikort udløber den 31. januar 2016 fornyes ikke.

3. Kort fra de to selskaber der ikke udløber den 31. januar 2016, forbliver indtil videre hos disse pensionister.

4. Kort der bortkommer fornyes ikke.

Sektionen beklager meget de fornyede tiltag, og det sene tidspunkt det er meddelt på, hvilket har givet anledning til at jeg har givet oplysninger der ikke passer, men det var de oplysninger vi havde på det tidspunkt.

Vi har rejst sagen overfor forbundet.

Lukningen kom ikke uventet for lokalformand Peer Ebling.

Medlemstallet har været støt faldende gennem mange år. Til den afsluttende ekstraordinære generalforsamling mødte kun 5-6 medlemmer op.

Det var dog ikke en slutning, han ville have forudset, da han for 16 år siden blev valgt ind i bestyrelsen, som det yngste medlem af lokalforeningen.

- Lige siden har jeg været det yngste medlem af vores forening. Det er ikke fordi, at vi ikke har gjort noget for at få nye medlemmer. Vi har også forsøgt at få et samarbejde de andre jernbanerelaterede foreninger i Aarhus. Men det har været lukket land for os. Begge køn kan være medlem af vores forening. På en forespørgsel til en anden forening i Aarhus lød svaret, at de ikke vil have konerne siddende på skødet. Det hjalp ikke, at jeg svarede, at min kone som medlem bestemt ikke sad på skødet af mig. Der er på det nærmeste tale om et kultursammenstød, fortæller Peer Ebling på 74 år.

Utrolig spændende år

Når Peer ser tilbage på de mange år som formand er det trods alt med glæde: - Det har været utrolig spændende år. Vi har holdt mange fester, vi har været på mange gode rejser, og vi har også, da vi var mange nok, taget toget til Flensborg med morgenmad undervejs.

På trods af lukningen vil den lille flok tilbageblevne medlemmer alligevel mødes når lejlighed byder sig. Eksempelvis til årets sektionsmøde.

Glæde over samarbejde

Selv om Peer ikke længere er formand, er han stadig aktiv foreningsmand. I Hasle hvor han bor, er han medlem af Brugerrådet og lægger en del af sine kræfter der: - Det er stor fornøjelse at være en del af et fællesskab, hvor man kan samarbejde på tværs, som vi gør det med Senior og OK Klubben.

JANUAR 2016 • JERNBANE TIDENDE • 27

PENSIONISTSEKTIONEN

Fik som dreng smag for

jernbanen Pensioneret lokomotivfører fortæller om sin tid hos DSB og sin tid som pensionist

Først i 1980 indgav Claus Brinch en ansøgning til DSB. Samme år blev han ansat på prøve 1. december.

Teknik og mekanik Tekst og foto Uffe Skov Pedersen Da jeg var helt lille, 7-8 år gammel, kan jeg huske, at jeg, når jeg var på besøg hos min farfar og farmor på Ellemosevej ved Dyssegårdsvej Station på strækningen Nørrebro-Slangerup, så lå jeg i deres baghave sammen med min bror på skråningen lige op til jernbanen og så toget køre forbi.

Pensioneret lokomotivfører Claus Brinch, 71 år, fik allerede som dreng smag for jernbanen. Han boede på Strandboulevarden over for Øster gasværk og ikke langt fra Helgoland remise, hvorfra de små lokomotiver til kultoget kørte ned i frihavnen og læssede kul og så gik turen til gasværket. Det skete af og til, at Claus og hans bror fik lov til at køre turen med til gasværket og retur. Bagefter var de helt sorte.

Interessen for jernbanen fik i 1955 endnu en spand kul.

Han fik en ven, hvis far var værkmester på maskindepot Helgoland, og han kom tit for at se de store lokomotiver på tæt hold. Det var altid spænende og stort.

I 1964 blev han forlovet med en pige og gift ind i familien Henningsen.

- Den vej rundt kom jeg til at kende Helmer Henningsen og hans svoger, som sad i sporsektionen ved Nørreport. Så hver gang jeg var med til familiekomsammen var de over mig: Du skal ind og være lokomotivfører, Claus.

I de mellemliggende år ind til 1980 blev den potentielle jernbanekarriere afsporet af en uddannelse som finmekaniker hos Det Store Nordiske Telegraf-Selskab (i dag GN Store Nord, Red.), og siden maskinarbejder. Mekanik og teknik har altid haft Claus Brinchs interesse, og det var en interesse og kunnen, der var god brug for som lokomotivfører på de gamle MO regionaltog.

Sideløbende MO kørslen kørte han som Lods for Veterantog vest.

- Vi kørte mange steder og fik også lavet nogle ”private” udflugter der ikke fulgte den gængse køreplan. Der var flere muligheder for at slå sig løs dengang. I dag er det blevet så svært!

Ord om DSB i dag

Jernbanen interesserer stadig Claus Brinch, der aldrig har lagt skjul på sin mening. På stormødet i Odense, oktober 2015, tog han ordet: - Jeg er lidt skuffet over DSBs ledere. Vi har at gøre med en virksomhed, der arbejder med transport og mennesker.

Og et personale med et uhyggeligt stort ansvar. Ledelsen må ikke gå på kompromis med sikkerheden, som vi ser i dag.

De må ikke fortsat jagte personalet: Ledelsen risikerer at få mange utilfredse medarbejdere.

Fotokonkurrence Tekst: Uffe Skov Pedersen Foto: Peter Mazanti Albertsen Vinderen af fotokonkurrencen i blad nr. 6 2015 blev Jens Tang Schmidt, Lyngby.

Opgaven har sandsynligvis været for let. For en sjælden gangs skyld var alle besvarelser korrekte.

Det må vi så ændre på med dette billede: Stationen lå på en nu nedlagt jernbanestrækning. Byggestilen, som præger denne station, kendetegner mange af stationerne på strækningen. Skal du have mere hjælp? Jo, stationen lå på strækningen HLA. 28 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2016

Svaret skal sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800, Varde eller via e-mail til uffesp@bbsyd.dk senest 15. februar. Blandt de rigtige besvarelser trækkes der lod om to flasker rødvin af god kvalitet.

- Tjenestemænd har ingen strejkeret, men det har de overenskomstansatte, og vi er ved at nå et punkt, hvor de overenskomstansatte er ved at være i overtal.

Hvordan har det været at arbejde i DSB - Jeg har haft en god tid med mange dygtige og god kolleger.

Og når jeg siger kolleger, mener jeg alle ansatte. Jernbane­ drift er som et ur, hvor alle tandhjul/kategorier er lige vigtige. Mangler der blot ét hjul, kan uret ikke gå.

På årets sektionsmøde i maj måned i Fredericia havde Jernbane Tidende også en snak med Claus Brinch. Han talte den gang om sammenhold og samvær, det gode i at møde og gense kolleger.

- Det sociale element og gensynets glæde har altid betydet meget for mig, og derfor nød jeg også pensionistkurset i Svendborg.

Glæden over den sociale kontakt gjaldt også for Claus Brinch som aktiv. Han forlod ofte førerrummet under ophold på stationerne og talte meget med passagererne og kollegerne og hjalp, hvor han kunne, hvilket denne artikels skribent som togfører ofte har overværet.

Fra Esbjerg til Odense

Claus Brinch startede i Esbjerg og sluttede karrieren i Odense, men inden skiftet til Odense var han på arbejde 4. december 1999. Dagen efter århundredets orkan. Træer lå væltet flere steder over sporet på strækningen Esbjerg-Fredericia.

Al kørsel var indstillet, da Claus Brinch mødte på arbejde.

- Jeg kontaktede fjernstyringen, nu skulle vi ud at køre tog. Jeg fik tillyst et MR-tog som arbejdskøretøj og med banemester Peter Due og to mand høvlede vi mod Fredericia og fik fjernet træerne undervejs. Tæt på Kolding spærrede et delvist væltet godstog for viderekørsel. Bagenden af godstoget var dog ikke væltet, men generede oprydningsmandskabet i arbejdet. Med en vejre på krogen af MR’eren fik vi trukket bagenden af godstoget væk, så oprydningen kunne fortsætte.

På hjemturen til Esbjerg samlede vi 73 strandede passager op på de forskellige stationer.

Pensionstid

I dag er Claus Brinch medlem af Odense lokalforening og

Jernbanedrift er som et ur, hvor alle tandhjul/kategorier er lige vigtige. Mangler der blot ét hjul, kan uret ikke gå. deltager så tit, som det er muligt til sektionsmøder, medlemsmøder og pensionistmøder: - Det er vigtigt at holde kontakten til sine kolleger ved lige og være opdateret på udviklingen, understreger Claus Brinch, der vedligeholder sine håndværksmæssige færdigheder ved at hjælpe sine naboer som tømrer, blikkenslager og murer. Der er også blevet tid til at bygge en pavillon. Og den tid, der ellers er i overskud, bliver brugt på slægtsforskning.

Husk Sektionsmødet Sektionsmødet 2016 afholdes 18. maj i messe C, Fredericia.

Dagsorden bekendtgøres ifølge vedtægterne i næste nummer af Jernbane Tidende senest 28. marts samt på vores hjemmeside www.djf.dk – klik ind på pensionistsektionen.

Forslag der ønskes behandlet på mødet skal være formanden Poul Erik Christensen i hænde senest 30 dage før. Adressen er Poul Erik Christensen, Turkisvej 61, Odense NV eller på e-mail dj.pens@ talnet.dk

JANUAR 2016 • JERNBANE TIDENDE • 29

PENSIONISTSEKTIONEN

Medlemsmøde i Næstved Velbesøgt og hyggeligt møde med stor lokal opbakning.

Tekst Uffe Skov Pedersen Foto: Hans Petersen Årets andet lukkede medlemsmøde blev afholdt 24. november i Holmegaard Hallen i Fensmark ved Næstved.

Formanden for Næstved lokalforening, Anni Knudsen var på forhånd usikker på stedet, som de ingen erfaring havde med: - Men det var uden grund. Det viste sige at være et fantastisk hyggeligt sted. Der var dækket op med hvide duge, røde stole, røde blomster og røde lys. Og værtinden stod i døren og tog i mod os, da vi kom, fortæller Anni Knudsen, der også var tilfreds med deltager antallet.

Der var sendt invitationer ud til 160

Der var plads til god debat… medlemmer. 93 medlemmer meldte sig til arrangementet, men aftenen før og på selve dagen indløb nogle få afbud.

- Vi havde håbet på at runde de 100 deltagere, men set i lyset af de geografiske afstande, de kollektive forbindelse i vores område, var både jeg og sektionens kasserer Lone Agri tilfredse, konstaterer lokalformanden.

Det normale koncept

Hygge til medlemsmødet i Næstved.

Medlemsmødet blev afviklet efter det normale koncept: Kaffe ved ankomst, en let frokost undervejs og mødet blev afsluttet med lagkage. Efter velkomst og kaffe orienterede Sektionsformand Poul Erik Christensen om ”rigets tilstand.”

Emnerne var blandt andre overenskomsten 2015, som Poul Erik Christensen klart gav udtryk for ikke var endt tilfredsstillende samt de ultrafine og sundhedsfarlige partikler, som især

3 medlemsmøder om året DJ Pensionist Sektion afholder 3 medlemsmøder om året.

Et åbent - såkaldt - stormøde, hvor alle er velkommen. I 2015 blev det afviklet i Odense. Stormøderne bliver holdt på skift i Odense, Korsør og Nyborg. I 2016 holdes stormødet i Korsør.

Desuden afholdes der hvert år to såkaldte ”lukkede” møder i afgrænsede lokaliteter, hvor der sendes en invitation til de berørte medlemmer. Det første møde i 2015 var i Struer, det næste var i Næstved. I 2016 placeres de to ”lukkede” i Horsens og København.

30 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2016

det kørende personale har været udsat for. Et andet punkt var 100 års festen i 2017. Her lovede sektionsformanden, at sektionen om nødvendigt vil sikre alle deltagere til 100 års festen uden frikort fri befordring til Fredericia.

Orienteringen blev efterfulgt af en runde, hvor deltagerne fik lejlighed til at spørge ind til nogle af de emner, der rører sig i tiden.

Debat minus fribefordring

Anni Knudsen, der havde været med til Stormødet i Odense, kunne fortælle - i modsætning til debatten i Odense fyldte emnet fribefordring næsten intet i Næstved.

- Det var en lettelse. Der er jo ingen, der nu kan have et ansvar for at en administrerende direktør beslutter sig for at reducere adgangen til fribefordring. Beslutningen er jo truffet, og der er tilsyneladende ikke overtrådt nogen regler.

Et emne, der var oppe at vende, og som også har noget med fribefordring at gøre, er at frikort og personalebilletter ikke længere giver adgang for gående til færgeoverfarterne Helsingør-Helsingborg, Gedser-Rostock og Rødby-Puttgarden.

- Ordningen har ellers gennem mange år været flittigt benyttet til udflugter af medlemmer i DJ Pensionistsektion, runder Anni Knudsen samtalen af om medlemsmødet i Næstved.

✔

Det sker Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokal­ forening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Esbjerg Tirsdag 16. februar kl. 14.30: Kirkegade 51, 6700 Esbjerg. Banko.

Vi spiller om gode sager. Pris 60,00 kr. for 3 plader. Efterfølgende plader 10,00 pr. stk. Der vil blive en pause, hvor der serveres kaffe/te med brød.

Drikkevarer er for egen regning.

Tilmelding mandag 1. februar 2016 til Hans Jørgen Nielsen, Søndermarken 10, 6700 Esbjerg. Tlf. 40 36 79 05 / 40 36 79 06 e-mail: kassereren@ jernbanepensionisterne-esbjerg.dk Tirsdag 8. marts kl. 11.00: Vi mødes på kajen ved Fanø færgen. Der stiger vi ombord på Sønderho til en rundtur.

På turen serveres en sandwich med 1 øl eller vand. Efterfølgende drikkevarer er for egen regning. Morten Hahn Pedersen fortæller om, hvordan Esbjerg fik en havn. Efter sejlturen, går vi i land til en ventende bus til en guidet tur rundt på havnen i cirka 1-1½ time. For at arrangementet kan køres kræver det 30 tilmeldinger. Pris for medlemmer 200 kr. For gæster 300 kr. Bindende tilmelding og betaling 16. februar til konto: 5385-0243918 eller til Hans Jørgen Nielsen, Søndermarken 10, Esbjerg. Tlf. 40 36 79 05 / 40 36 79 06 eller e-mail: kassereren@ jernbanepensionisterne-esbjerg.dk Mandag 11. april til fredag 15. april: Tur til Holland! Da der ikke er nok tilmeldte aflyses turen og erstattes ikke af andet. Eventuelt indbetalt depositum vil blive tilbageført.

Tirsdag 24. maj kl. 17.00: Bus fra Museumspladsen til TVS i Kolding.

Der vil blive serveret en sandwich og 1 øl/vand undervejs. Besøgstiden er fra kl. 18:45-21:15. Der vil være rundvisning med guide, og derefter kaffe/te med kage. Efterfølgende drikkevarer på turen er for egen regning.

Turen vil blive kørt ved 30 tilmeldte.

Pris for medlemmer 300 kr. For gæster 400 kr. Bindende tilmelding og betaling senest mandag 11. april på konto: 5385-0243918 eller til Hans Jørgen Nielsen, Søndermarken 10, 6700 Esbjerg Tlf. 40 36 79 05 / 40 36 79 06 eller e-mail: kassereren@ jernbanepensionisterne-esbjerg.dk

Fredericia

Torsdag 28. januar kl. 13.30: Foredrag ved Gitte Nørrevang. Hverdagen på et krisecenter: Kolding Krisecenter for kvinder. Mange voldsudsatte bliver udsat for flere former for vold samtidig med, at det voldelige forhold udvikles typisk over tid: Volden tiltager ofte i grovhed og hyppighed.

Torsdag 11. februar kl. 13.30: Gunnar Jensens rejseberetning: ”Jylland mellem tvende have.” Gunnar Jensen og hans kone cykler i de hjemlige omgivelser. De ville følge Jyllands yderkant hele vejen rundt for at opleve nogle af de mange forskellige naturscenarier vort land er så rig på.

Torsdag 25. februar kl. 13.30: Banko!

Torsdag 10. marts kl. 13.00: Generalforsamling. Servering: Gule ærter eller klar suppe inklusive en øl/vand og en snaps derefter kaffe med småkager.

Pris 150 kr. Bindende tilmelding til spisning senest 3. marts til Bodil eller Gurli. kl. 14.30: Generalforsamling.

Forslag der ønskes behandlet skal være formanden i hænde senest 8 dage før.

Torsdag 7. april kl. 13.30: ”Bjergbanken” syngepigerne underholder med en Kabaret: ”Minderne har vi da lov at ha”.

Torsdag den 21. april kl. 13.00: Sæsonafslutning. Der serveres smørrebrød med 1 øl/vand efterfulgt af kaffe med småkager. Pris 125 kr. Medbring 1 pakke pr. person til pakkespil.

Bindende tilmelding senest 14. april til Bodil eller Gurli.

Helsingør Onsdag 24. februar kl. 14.00: Bingo med de sædvanlige brugbare præmier i form af gavechecks til et supermarked.

Vi drikker kaffe med hjemmebag. Store Bingoplader á kr. 50 kr.

Lotteri: Ved alle møder sælger vi lotterier á kr. 10,- pr. lod. Samme præmier som til Bingo altså gavechecks af forskellige værdier.

Sang: Vi synger skam også. Ved hvert arrangement indleder vi altid med en sang eller to valgt efter årstid og vejret fra forskellige sangbøger og -hæfter.

Horsens

Tirsdag 2. februar: Dansk Jernbaneforbund Pensionistsektionen afholder landsdelsmøde på Jørgensens Hotel Horsens. Vi mødes kl. 11.00.

Torsdag 4. februar: Ordinært møde.

Torsdag 3. marts kl. 9.30: Ordinært møde. Kl. 10.30 kommer pensioneret politibetjent Flemming Hansen og fortæller om sit liv og virke indenfor politiet. Ledsagere er velkomne.

Torsdag 7. april kl. 9.30: Generalforsamling. Tilmelding nødvendig af hensyn til smørrebrødsbestilling.

Korsør

Torsdag 4. februar: Fastelavnsfest med fastelavnsboller. Der kåres en ”prinsesse karneval” eller ”prins karneval”.

Vi slår ”katten af tønden” efterfulgt af afstemning om bedst udklædte M/K. Vi slutter af med tre stk. smørrebrød.

Tilmelding 21. januar. Pris: 100 kr.

Torsdag 11. februar: Banko! Husk tilmelding.

Onsdag 24. februar: Bowling, Slagelse. Efter spillet eftermiddagskaffe og hjemmebagt kringle. Præmie til bedste M/K efter første runde. Afgang fra Caspar Brandts Plads med bus nr. 201 kl. 13.45 eller transport i egne biler.

Tilmelding 18. februar. Pris 100 kr.

Torsdag 3. marts: Banko i cafeen. Det sidste banko i første halvdel af 2016.

Husk tilmelding.

Torsdag 17. marts: Generalforsamling.

Kom og gør din indflydelse gældende og dermed styrke vor forening fremover. Foreningen giver som vanlig kaffe JANUAR 2016 • JERNBANE TIDENDE • 31

PENSIONISTSEKTIONEN

og brød. Tilmelding 3. marts. pris 0 kr.

Onsdag 30. marts kl. 14.00: Vi mødes på Korsør Station. Vi skal besøge Slagelses modeljernbaneklub, første sal på Slagelse station. Modeljernbanen stækker sig over flere rum med landskaber, mange kilometer spor og med selvbyggede vogne og lokomotiver.

Efter det spændende besøg er der kaffe i stationscafeen. Tilmelding 17. marts. pris 20 kr.

Torsdag 7. april kl. 13.00: 35 års stiftelses- og forårsfest. Vi mødes i Aulaen til velkomstdrik, efterfulgt af et festligt dækket bord, tre retters menu, vin, kaffe, cognac og likør og endelig dans inden natmaden kl. 20.00. Tilmelding 17. marts. Pris 200 kr.

Foreningen er stiftet 9. pril 1980.

Stiftelsen markeres som vanligt hvert femte år med en kanon fest tilrettelagt i et festligt program. En sådan fest hvert femte år er livsbekræftende, og vi vil fortsætte således så længe vores økonomi tillader det. Bestyrelsen.

Torsdag 1. september: Et nyt spændende program venter på jer. Vi starter med Banko.

København

Februar: Der kommer en ny tur til Naverne på et andet tidspunkt.

Mandag 7. marts kl. 11.00: Generalforsamling i Frederiksberg Hallens Restaurant, Jens Jessens Vej 20. Vi serverer forloren skildpadde hertil 1 øl/vand/vin. Pris: 100 kr. pr deltager.

Hvis du/I ønsker at spise med. Foreningen giver kaffe og kage. Sidste frist for tilmelding er 1. marts til Ellinor 44 94 96 15 eller til Alf e-mail: alfbrokholt@ gmail.com eller tlf. 22 59 31 13.

PS. Husk der 2 timers parkering ved Frederiksberg Hallerne.

Mandag 11. april: Den årlige sejltur Helsingør-Helsingborg. Vi mødes på Helsingør St. kl. 11.15. Aurora sejler kl. 11.43. Buffeten åbner når vi sejler fra Helsingborg. Vi har 3 timer at spise i. Pris pr deltager 200 kr. Tilmelding til Ellinor på tlf 44 94 96 15. Vær opmærksom på at beløbet indbetales på bankkonto: Reg. nr. 1551 konto 0 004 189 930 sidste frist for tilmelding og indbetaling er den 4. april.

32 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2016

Hver tirsdag kl. 10.00: Kort og billard på Gl. Ellebjerg station.

Lolland-Falster

Tirsdag 23. februar kl. 14.00: Generalforsamling: Se nærmere i det udsendte program.

Tirsdag 15. marts: Tur til Slagelse med et besøg hos Gardehusar regimentet. Samkørsel. Tilmelding lister eller til formand.

Tirsdag 5. april kl. 14.00: Bankospil.

Nordvestsjælland

Tirsdag den 9. februar: Mårsø Områdecenter kl. 14.00-17.00. Foredrag ved Jørn Nielsen.

Tirsdag den 8. marts: Mårsø Områdecenter kl. 14.00-17.00. Generalforsamling. Kaffe og kage.

Tirsdag den 12. april: Bowling i Holbæk kl. 13.45-15.00. Derefter kaffe og kage i Mårsø Områdecenter. For dem der ikke vil bowle, er der hygge i Områdecentret.

Nyborg

Tirsdag 9. februar kl. 14.00: Banko, præmier: Gavekort og vin.

Tirsdag 23. februar kl. 14.00: Banko, præmier: Gavekort og vin.

Tirsdag 8. marts kl. 14.00: Banko, præmier: Gavekort vin.

Tirsdag 22. marts kl. 14.00: Banko, præmier: Gavekort og vin. Husk tilmelding til forårsfesten Tirsdag 5. april kl. 13.00: Forårsfest der startes med 3 stk. smørebrød 1 vand eller øl derefter et lille banko med fine gevinster: Chokolade, rødvin og snaps. Efter spillet er der kaffe.

Samlet pris for arrangementet er 80 kr.

Næstved

Fredag 29. januar: Foredrag om turene med Kongeskibet af Hans Jacobsen.

Fredag 26. februar: Generalforsamling.

Fredag 1. april: Her afholder vi vores bankospil.

Til arrangementerne vil der blive tilsendt yderligere information til vores medlemmer. N.B. Ret til ændringer i programmet forbeholdes!

Odense Vi afholder vores arrangementer i LO seniorernes lokale, Seniorhuset Toldbodgade 5, 5000 Odense C. Mandag 8. februar kl. 14.00: Foredrag med tidligere folketingsmedlem Kaj Stillinger. Tilmelding nødvendig senest 1. februar til Lone Agri 22 41 89 67 eller agri1947@gmail.com Mandag 22. februar kl. 14.00: Banko, kaffe og lotteri.

Mandag 14.marts kl. 13.00: Påskefrokost.

Mandag 28. marts: 2. påskedag.

Ingen arrangementer.

Ret til ændringer forbeholdes - se evt. på hjemmesiden.

Ringsted

Mandag 8. februar kl. 14: Møde i Havesalen, Pavillonen. Vi får besøg af Jens Thøsing Andersen. Emnet er velfærdstiden 1950-1970.

Mandag 14 marts: Ingen aktivitet.

Tirsdag 15 marts kl. 13: Vi kører til klosterkirken og Akademiet i Sorø, hvor vi får rundvisning kl. 13:30. Tilmelding til Tove tlf. 57 61 51 75.

Struer

Mandag 15. februar 14.00-17.00: Foredrag ved Johan Jensen, Hjerm. Tur til Thailand samt kaffebord.

Mandag 29. februar 14.00-17.00: Pladespil, amerikansk lotteri og kaffe­ bord.

Mandag 14. marts 14.00-17.00: Foredrag eller film og kaffe.

Mandag 4. april 14.00-17.00: Foredrag ved Per Mikkelsen. Præst på Venø og i Struer. Kaffe og socialt samvær.

Mandag 18. april 14.00-17.00: Pladespil og amerikansk lotteri samt kaffe.

Aalborg

Tirsdag 16. februar kl. 13.30: Logen, Rørdal Kirke. Vi får besøg af Edith Vindelev og Palle Fogh. Vi vælger sange fra Pensionist- og Højskolesangbogen.

Vi har kaffen klar. Husk brød.

Tirsdag 15. marts kl. 13.30: Vesterkærets Kirkecenter. Generalforsamling.

Foreningen er vært ved kaffe og brød.

Næste møde tirsdag19. april.

Pensionistkursus:

Dansk Jernbaneforbund afholder 3 dages kursus på Hotel Svendborg i Svendborg Kursusindhold: Pensionistkurset er tilrettelagt ud fra de mange ønsker, som er tilkendegivet fra forbundets pensionister. Ønsker du en interessant og levende orientering omkring forbundets arbejde og ikke mindst de sociale forhold, herunder pension, der jo har en meget stor indvirkning på pensionisternes tilværelse, er dette kursus et tilbud, du bør benytte. Du vil blive orienteret om de sociale pensioner. Derudover vil der blive arrangeret en udflugt og der vil være masser af tid til godt kammeratligt samvær med tidligere kolleger under hele kursusforløbet.

Alle medlemmer af Dansk Jernbaneforbunds pensionistsektion kan tilmelde sig. 48 pensionister kan deltage.

Skulle der tilmelde sig flere end de 48, vil der blive foretaget lodtrækning blandt de tilmeldte, idet dog pensionister, der ikke tidligere har deltaget har fortrinsret.

Deltagerne vil modtage besked direkte for forbundet senest den 26. februar 2016, hvor kursusprogram med alle praktiske oplysninger ligeledes vil blive fremsendt til de heldige deltagere.

Pris: Ophold og undervisning er gratis for kursisterne, idet alle udgifter betales af forbundet.

Der er fælles bustransport fra Odense til Svendborg og omvendt.

Kurset starter mandag den 11. april 2016 og slutter onsdag den 13. april 2016.

Sidste frist for tilmelding: 12. februar 2016.

Bussen afgår fra turistholdepladsen, der ligger foran jernbanemuseet.

Man skal selv sørge for pladsbillet til og fra Odense.

Det er ikke muligt at medtage ledsager på kurset.

Ønsker du at deltage skal nedenstående tilmeldingskupon udfyldes og sendes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tilmelding kan også ske via forbundets hjemmeside www.djf.dk

Tilmeldingskupon til Dansk Jernbaneforbunds Pensionistkursus den 11.–13. april 2016 Fornavn: Efternavn: CPR nr.:

Medlemsnummer (se bagsiden af bladet): Postadresse:

Postnummer: By:

Har du tidligere deltaget i pensionistkursus

 Ja

 Nej

Telefon:

Fremsendes til forbundet senest den 12. februar 2016 (OBS, kort frist!).

JANUAR 2016 • JERNBANE TIDENDE • 33

MEDDELELSER

JUBILARER

Meddelelser Lokalgruppe TPO Aalborg Afholder lokalgruppemøde tirsdag den 16. februar 2016 kl.

13:30 i mødelokalet på Aalborg Station.

Mødet afsluttes med fælles spisning. Pensionister er velkomne til at deltage i spisningen. Tilmelding til spisning til Mette Andersen på tlf. 24 68 69 63 Med venlig hilsen, TPO lokalgruppe Aalborg, Jørgen Maach

Togpersonalets Repræsentationsforening Afholder generalforsamling tirsdag den 12. april kl. 14:30 i lokalerne på gammel Ellebjerg Station.

Bemærk tidspunktet er 14:30.

Togpersonalets Repræsentationsforening afholder vores årlige sommer-tur torsdag den 26. maj. Mødested Valby Station kl. 08:45, og vi vil være retur i Valby omkring kl. 17:00.

Turen går i år til Holbæk, hvor vi skal besøge andelslandsbyen Nyvang Med venlig hilsen Carl Christensen, Kasserer

Bekendtgørelse Dansk Jernbaneforbund indkalder hermed til 54. ordinære kongres i dagene 4.-5. oktober 2016 på Radisson Blu Scandinavia Hotel, Amager Boulevard 70, 2300 København S. Dagsorden ifølge lovene: 1. Kongressen åbnes 2. Fastsættelse af kongressens forretningsorden 3. Valg af kongressens tillidsmænd 4. Beretning 5. Årsregnskaberne 6. Behandling af forslag til lovændringer 7. Behandling af andre forslag 8. Fastsættelse af lønninger 9. Valg: 10. forbundsformand 11. forbundsnæstformand 12. forbundshovedkasserer 13. revisor og revisorsuppleant 14. revisionsselskab 15. Fastsættelse af næste ordinære kongres 16. Afslutning

34 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2016

Banepersonalets Områdegruppe Banedanmark Afholder ordinær generalforsamling den 12. marts 2016 kl.

10.30 på Hotel Plaza, Øster Stationsvej 24, 5000 Odense C. Med følgende dagsorden: 1. Velkomst 2. Godkendelse af dagsorden 3. Valg af 1 dirigenter 4. Godkendelse af forretningsorden 5. Valg af sekretær og 3 stemmetællere 6. Beretning ved Områdegruppeformand 7. Valg. Da strukturdialog ikke er afsluttet, vil der ligge en revideret dagsorden 8. Behandling af områdegrupper regnskab 2014 og 2015 9. Behandling af indkommet forslag 10. Orientering ved Henrik Horup Dansk Jernbaneforbund 11. Eventuelt 12. Afslutning

Af hensyn til bestilling af mad vil vi gerne vide, om du kun deltager i generalforsamlingen, eller om du også deltager i spisningen. Tilmelding skal ske på mail adresse djcdp@ petersen.mail.dk. senest den 26. februar 2016.

Der er også mulighed for at tilmelde sig igennem sin tillidsmand senest den 25. februar 2016.

P. O. V., Carl D. Petersen. / Ole T. Eriksen

Tilhørere til kongressen Den 4.-5. oktober 2016 I henhold til Forbundslovens § 5 stk. 1.2 har ethvert medlem ret til for egen regning at overvære såvel ordinære som ekstraordinære kongresser efter forudgående tilmelding til forbundskontoret senest 4 uger før kongressens afholdelse.

Kongressen starter tirsdag den 4. oktober kl. 10:30. Hvis du ønsker at overvære kongressen, kan du tilmelde dig via nedenstående kupon.

✁

Tilmelding Undertegnede ønsker at overvære Dansk Jernbaneforbunds 54. kongres den 4.-5. oktober 2016.

Navn:

Medlemsnr: Adresse:

Postnr.: By: Tlf.nr.:

E-mail:

Kuponen sendes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby – eller via mail til dj@djf.dk (husk alle ovenstående oplysninger).

Kuponen skal være forbundskontoret i hænde senest mandag den 5. september 2016 med morgenposten eller via mail inden kl. 12:00.

Jubilarer 40 år 1. marts 2016 Sikringsmester Erik Torbenfeldt Bengtsson, Stationsbetjent Ole Michael Thygesen, DB Schenker Fredericia / Taulov 8. marts 2016 Lokomotivfører Elo Møller, DSB Fredericia 9. marts 2016 Togfører Hans-Henrik Lindskov Hansen, DSB Odense 27. marts 2016 Lokomotivinstruktør Niels Aaberg, Arriva Tog Skjern Lokomotivfører Jørn Børge Bagge, DSB S-Tog 25 år 10. marts 2016 Lokomotivfører Tommy Østergaard Møller, DSB Århus 1. april 2016 Lokomotivfører (K) Thomas Nielsen, DSB København Lokomotivfører Johnny Hjelm Jensen, DSB S-tog Lokomotivfører Lars Olsen, DSB S-tog Lokomotivfører (Ks) Bjarne Olsen, DSB S-tog Lokomotivfører Jesper Thor Eieroff, DSB Helsingør Lokomotivfører (K) Lars Maymann Johansen, DSB Helsingør 2. april 2016 Stationsbetjent Ellen-Charlotte Bang, DSB Vedligehold 23. april 2016 Banemester Mikael Hjort Sørensen, Lokaltog Holbæk

Hjælp!

Forbundet modtager ikke auto­ matisk besked om flytning og pensionering. Derfor er din hjælp uvurderlig, hvis vi skal sikre at bladet og anden post når frem.

Husk derfor at give os besked, hvis du flytter. …og sig til i god tid inden du skal pensioneres, så har Pensionist­ sektionen et tilbud til dig.

Overvejer du at gå på efterløn?

Efterløn er en frivillig, forsikringsbaseret ordning, der gør, at du kan trække dig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet og samtidig få ydelser fra a-kassen.

Spørg Min A-kasse

Reglerne for efterløn er komplekse, men er fastsat af staten og ens for alle a-kasser. Hvis du har spørgsmål om efterløn, kan du altid spørge Min A-kasses medarbejdere.

Du skal være opmærksom på, at du skal udfylde en ansøgning senest dagen før overgangen til efterløn.

(Gerne i god tid.)

Du kan finde de blanketter, du skal bruge på vores selvbetjening.

Betingelser for at kunne gå på efterløn:

• Du kan gå på efterløn fra både beskæftigelse, ledighed og delpension, hvis du iøvrigt opfylder betingelserne.

• Du skal være nået din efterlønsalder (Se mere på vores hjemmeside) • Du skal opfylde to anciennitetskrav: 30 års medlemskab af en a-kasse og et tilsvarende antal års indbetaling af efterlønsbidrag. (Se mere på vores hjemmeside om overgangsregler) • Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Min A-kasse skal derfor vurdere, om du er til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis du f.eks. har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af sygdom.

• Du skal være dagpengeberettiget på det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset udstedes.

• Du skal være medlem af en dansk a-kasse og have bopæl i riget (Danmark, Grønland og Færøerne) eller i et andet EØS-land.

• Husk, at du skal søge om tilladelse til at drive selvstændig virksomhed, mens du er på efterløn. Det gør du gennem Min A-kasse JANUAR 2016 • JERNBANE TIDENDE • 35

Magasinpost SMP ID-nr. 42242

PÅ

BAGPERRONEN

Inderst i tårnene findes en stor vindeltrappe, som forbinder alle etager. Den bliver der sikkert god brug for, når landet rammes af store eller små alvorlige hændelser … en storm, et snefald, en afsporing, et sky­ brud, eller når der blot er brug for, at koordinere og samarbejde om trafikken.

To smukke runde tårne Alle kender Rundetårn, Christian IV’s imponerende observatorium fra 1642. Nu har landet fået to nye runde tårne, med et næsten tilsvarende formål, nemlig at overvåge og styre al trafik på vej og bane.

Tekst og foto: Jan Forslund I dag styres store dele af det danske jernbanenet af tre store fjernstyringscentraler i Fredericia, København og Roskilde. Dertil kommer en række mindre fjernstyringscentraler og lokale kommandoposter, fx i Hjørring, Langaa, Hillerød, Silkeborg, Odense, Randers og Struer. Endnu er det altså muligt at opleve den helt særegne stemning – og tyste koncentration – i en lokal kommandopost. Men ikke længe.

I forbindelse med udrulningen af det nye signalsystem er det besluttet, at de eksisterende 13 styringsenheder reduceres til kun to centraler, én i Fredericia og én i København. De to tårne, som bliver den nye fysiske arbejdsplads for medarbejdere i Banedanmark, er døbt henholdsvis Trafiktårn Øst og Trafiktårn Vest. Det er præcise og velvalgte navne, når man tænker på, hvad tårnene skal rumme, når de om få år erstatter al anden trafikstyring i Danmark.

Trafiktårnet i København (foto) er allerede taget i brug af Banedanmak og Vejdirektoratet. Det skete i oktober 2015, da de første 200 medarbejdere flyttede ind. Banedanmark ejer alle otte etager, bortset fra anden og tredje etage, hvor Vejdirektoratet har etableret sig i et helt nyt trafikcenter, som primært skal overvåge vejtrafikken i Danmark. Trafiktårn Vest i Fredericia, der kun er på fem etager, ejes udelukkende af Banedanmark. Østtårnet er beliggende på det gamle godsterræn mellem Hovedbanegården og Depotværkstedet for lokomotiver og vogne. Med sin højde og omfang og meget stilrene arkitektur er det lidt af en perle i et ellers intetsigende område. Og udsigten fra øverste etage må være imponerende. Om nogle år vil tårnet få det nye vedligeholdelsescenter for Ringmetroen som nabo mod syd, og et nyt IKEA-møbelcenter mod nord.

Indvendigt byder de to nye trafiktårne på funktionel nytænkning og æstetik, hvilket i høj grad skyldes, at medarbejderne er taget med på råd. Inderst i tårnene findes en stor vindeltrappe, som forbinder alle etager. Den bliver der sikkert god brug for, når landet rammes af store eller små alvorlige hændelser … en storm, et snefald, en afsporing, et skybrud, eller når der blot er brug for, at forskellige styringsgrupper skal koordinere og samarbejde om trafikken.

De to nye trafiktårne er ikke sådan lige at betræde for menigmand, og det forstår man godt.

Alle medarbejdere og gæster i tårnene skal have særlige adgangskort, som udstyres med foto, og som skal bæres synligt. Ellers går alarmen i gang, og man bliver venligt, men bestemt bedt om at forlade bygningen. Det manglede også bare …

Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Trafikstyring af hele Danmark