JT 02/2016 by Dansk Jernbaneforbund

04 Unge rødder skaber frygt i toget 10 Tølløsebanen blev reddet 12 Vestjysk banegods leder efter penge 18 Resultater og fokusområder siden Kongressen

Jernbane Tidende MARTS 2016

Grupper af unge chikanerer togpersonalet på fjernbanen – især omkring Høje Taastrup station

Det kan godt være, at staten har brug for fleksible og omstillingsparate medarbejdere, men vi må kræve at komme med til forhandlingsbordet allerede fra start, således at medarbejderens interesser også varetages på en ordentlig måde.

Staten fortsætter pres på løn og rettigheder DSB loven er blevet ændret. Alle folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten og SF stemte for ændringen, der udvider forpligtelsen til at lade sig udlåne til DSBs datterselskaber, til også at omfatte private virksomheder. Det betyder reelt at tjenestemænd i DSB kan kostes rundt på måder som ikke tidligere er set. Dette er blot det seneste skridt i det lønpres af egne ansatte, som staten har gang i.

Vi har i Dansk Jernbaneforbund arbejdet hårdt på at få præciseret de nu vedtagne lovændringer, men i sidste ende forgæves. Det betyder ikke at kampen er slut, men nu kommer slagene til at stå hver gang DSB ønsker at udlicitere en opgave. Udfordringen bliver at sikre, at DSB ikke overfortolker lovens hensigt, som den er beskrevet i Transport- og bygningsministeriets lovbemærkninger og høringsnotat til Transport- og Bygningsudvalget vedr. lovændringen. Heri fremgår det, at en højesteretsdom af 2012 skal fungere som retningsviser uden at det dog præciseres i lovteksten. Dermed er der lagt op til fortolkninger, som vi desværre ikke har tillid til vil ske med tilstrækkelig hensyntagen til dommens præmisser og medarbejderne. Sådan var det ved seneste udbud, og sådan vil det med al sandsynlighed blive igen næste gang. DSB ønsker tydeligvis at presse løn og arbejdsvilkår ned med brug af udlicitering som et instrument til at opnå netop dette. Og staten er tilsyneladende helt enig i strategien. Både den nuværende regering såvel som den tidligere har arbejdet i den retning.

2 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2016

Statsligt lønpres vil fortsætte Vi har set, at DSB forsøger at fjerne tillæg i forbindelse med udlån - det vi tidligere har kaldt ’statsligt lønpres’. Kort sagt DSB forsøger at spare på lønudgifterne gennem brug af udlån til at fjerne løndele – også selv om det samme arbejde skal udføres. Vi har også fra DSBs seneste udbud set, at tjenestemænd også forventedes at udføre andre opgaver end dem på udlånstidspunktet. Og endelige har vi set, at DSBs forhandlingsvilje ligget på et lille sted. Her har det været nødvendigt at presse meget på for at komme i forhandling med – men desværre ikke med et resultat vi kunne støtte. Når der er tale om udbud af opgaver bliver der i praksis tale om udbud, der er støvsuget for enhver ordentlighed. Det kan godt være, at staten har brug for fleksible og omstillingsparate medarbejdere, men vi må kræve at komme med til forhandlingsbordet allerede fra start, således at medarbejderens interesser også varetages på en ordentlig måde. Alt andet er urimeligt.

side

Side 4: Unge rødder skaber frygt i toget Gennem flere år har togpersonalet på fjernbanen oplevet problemer med grupper af unge, som har chikaneret personalet. Det er unge mellem 13 og 16-17 år, som har holdt til omkring stationen eller i toget mellem Høje Taastrup og København. Jernbane Tidende har set nærmere på problemet. Side 10: Tølløsebanen blev reddet Efter i snart et par år at have balanceret på kanten af en lukning er Høng-Tølløsebanens fremtid nu endelig sikret. Regeringen har besluttet, at regionerne fremover vil modtage lige så meget i tilskud til privatbanerne som hidtil. Derfor vil Region Sjælland nu sætte gang i udskiftningen af skinnerne på Tølløsebanen Side 12: Vestjysk banegods leder efter penge Både i Hirtshals og Thyborøn er der gode muligheder for at flytte masser af havnegods fra lastbiler til tog, men en reel løsning lader vente på sig. Hvis banegodset for alvor skal være konkurrencedygtigt i Jylland, kræver det en investering på omkring 200 mio. kr.

Jernbane Tidende 118. årgang Udgives af Dansk. Jernbaneforbund Ansvh.: Henrik Horup Redaktør: Carsten Jokumsen E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01 Layout: Rosendahls Schultz Grafisk Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk ISSN 0902-9710 (Papir) ISSN 2245-8166 (Online)

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det. Kommende deadlines: 9. maj – 25. juli – 11. september – 7. november

side

Side 16: Resultater og fokusområder i kongresperioden Det er nu 3 ½ år siden at forbundets 53. ordinære kongres udstak rammen for det arbejde, der siden da er blevet udført. Derfor er det blevet tid til at se på kongresperiodens indsats og resultater.

Side 18: Udfordringerne står i kø for ny direktør Der er mange uløste sager i Banedanmark. Som en service til den nytiltrådte direktør Per Jacobsen har Jernbane Tidende lavet en liste over de vigtigste udfordringer. Desuden: Side 8: Vestegnenss Trafikforum Side 14: Q&A med Transporministeren Side 22: Boganmeldelse Side 24: De sociale sider Side 27: Pensionistsektionen Side 35: Jubilarer & Frit ord Side 36: Bagperronen

Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. Olesen Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Lone Kaczmarek Arbejdsskader: Mikael Kristensen

Åbningstider:

Man-tors kl. 9-16 Fredag kl. 9-15

DJ Ferie Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01 Åbningstider: Man-fre kl. 10-12

Om forsiden: Gennem flere år har togpersonalet på fjernbanen oplevet problemer med grupper af unge, som har chikaneret personalet omkring Høje Taastrup station. Det er unge mellem 13 og 16-17 år, som har rejst uden billet, giver ”fuckfingeren”, truer eller sviner personalet til, og der har også været fysiske overfald. Det har ført til at flere togførere har fået psykiske problemer. (Foto: Carsten Jokumsen)

Unge rødder

skaber frygt i toget Gennem flere år har togpersonalet på fjernbanen oplevet problemer med grupper af unge, som har chikaneret personalet – især omkring Høje Taastrup station. Af Gunnar Lomborg Foto: Lars Laursen, Scanpix Det er unge mellem 13 og 16-17 år, som har holdt til omkring stationen eller i toget mellem Høje Taastrup og København. De har rejst uden billet, og giver ”fuckfingeren” til personalet, truer eller sviner personalet til, og der har også været fysiske overfald. Det har ført til at flere togførere har fået psykiske problemer og har haft svært ved at passe deres job, fortæller områdegruppenæstformand for togpersonalet, Henrik Rene Novak. - Det har længe været et problem, selv om det lige her i de seneste måneder ikke har været så slemt. Det kan være

fordi rødderne ikke gider hænge på stationen i vinterkulden. Det kan også være, fordi nogle af dem er på opholdssteder, skoler eller for den sags skyld i fængsel, og så ser vi dem igen når der er ferie. Vi forsøgte sidste år at råbe DSB op for at få gjort noget, og vi har holdt nogle møder med ledelsen, ligesom DSB har talt med både politiet og kommunen, uden at der dog rigtigt kom noget ud af det, siger Henrik Novak, som mener at DSBs ledelse i flere tilfælde ikke har taget problemet alvorligt nok. - Eksempelvis havde vi i begyndelsen af sidste år mange episoder og krævede handling. Så fik vi at vide, at vores forretningschef gerne ville mødes med vores arbejdsmiljørepræsentant Martin Juul og mig hurtigst muligt. Alligevel tog det mere end en måned, før man kunne tage Martin Juul ud af tjeneste, så vi kunne mødes. I den mellemliggende måned blev der registreret ti overfald, så jeg mener ikke at det er blevet taget alvorligt nok, siger Henrik Novak.

Vagter hjalp en tid

Han påpeger dog, at DSB i en periode på en måned hyrede vagter til at patruljere på stationen i Høje Taastrup, og det lagde en dæmper på chikanen. Ligeledes har det haft en effekt, at der er to togførere i togene på den østlige strækning i tidsrummet fra 20-04. - Når vi er to, kan vi dels støtte hinanden og vidne om chikane, dels holder rødderne en lav profil, når der kommer to uniformerede togpersonaler. Men meget af chikanen finder sted om eftermiddagen – typisk efter skoletid – hvor der kun er en enkelt togfører med toget, siger Henrik Novak. Der har været mange tilfælde af chikane og overfald, men langt fra alle tilfælde indrapporteres eller meldes til politiet. I mange tilfælde er personalet blevet så vant til at blive overfuset verbalt, at de ikke gider indberette det, når det alligevel ikke fører til resultater, fortæller Henrik Novak. En tendens, der bekræftes, da vi stikker ind på personalestuen, hvor ingen fra togpersonalet vil udtale sig til Jernbane Tidende, men flere siger at de ”ikke tager sig af de daglige chikaner, men bare lægger det fra sig, når de går hjem”.

100 episoder på et år

I en periode på et år i 2014-2015 var der nok over 100 tilfælde, så der er god grund til at gribe ind fra DSBs side. - Når sagerne ikke anmeldes, ser statistikken jo meget fin

I mange tilfælde er personalet blevet så vant til at blive over fuset verbalt, at de ikke gider indberette det, når det alligevel ikke fører til resultater.

Henrik Novak, områdegruppenæstformand for togpersonalet i DSB (Foto: Carsten Jokumsen)

ud, men vi der arbejder der til dagligt, ved at virkeligheden er en anden. Vi vil meget gerne have alle sager meldt, men vi ved, at det ikke sker. Personalet finder sig i mere og mere – det er som om at barren flyttes, så verbal tilsvining bare er en del af jobbet. Og det er trist, mener Henrik Novak, som er glad for at der er kommet en ny voldspolitik. Voldspolitikken anbefaler, at personalet altid trækker sig ved konfrontationer, men nogle kolleger kan have svært ved at acceptere, at ”bøller” således slipper for konsekvenser. Det rammer både revisorer og togpersonale på den professionelle stolthed. - Det betyder at de unge rødder til en vis grænse får frit slag. Når de giver os fingeren, mens vi skriver en afgift, skal vi trække os, mens fru Jensen, som har glemt at tjekke sit rejsekort ind, får en afgift, for hun truer jo ikke. Det skaber et problem for mange, mener han. Samtidigt er det en stor udfordring, at det i de fleste tilfælde ikke er muligt at tilkalde politiet. De har simpelthen ikke mandskab eller tid, og i mange tilfælde er der heller ikke tale om fysiske overfald, understreger Henrik Novak.

Mere personale er løsningen

Han ser gerne at man får mere personale i togene og også

I Metroen har man arbejdet målrette med tiltag, der skal nedbringe antallet af verbale såvel som fysiske overfald på metrostewarderne. Det kan du læse meget mere om i næste nummer af bladet.

på problemstationer som Høje Taastrup. Helst uniformeret DSB-personale, selv om vagter også kan gøre en forskel. Og så skal man have et endnu mere effektivt system til at registrere hændelserne. - Vi har jo det system, som hedder ”tilløb til ulykke” – altså en slags nærved-hændelser - hvor man selv skal gå ind på en hjemmeside og melde en hændelse. Det kan være fint nok, men dels oplever kollegerne at der ikke sker noget, dels er det ofte lidt besværligt at huske at melde det ind, hvis det ”kun” er en mindre chikane. Derfor får folk ikke gjort det, selv om vi ved at der flere gange om ugen er hændelser, der burde meldes ind, forklarer Henrik Novak, som mener at der derfor eksisterer et stort mørketal for chikaner – ikke bare omkring Høje Taastrup, men også på eksempelvis banen til Kalundborg og på Kystbanen. Han opfordrer til at alle melder hændelser ind, uanset hvor små de kan synes. Det er vigtigt for at danne sig et overblik over, hvor stort problemet er. Note: Henrik Novak var lokalgruppeformand i København, da problemet var på sit højeste, derfor er det ham, der udtaler sig i artiklen.

MARTS 2016 • JERNBANE TIDENDE • 5

DSB har prøvet

mange løsninger

6 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2016

Forretningschef for Togpersonale Øst, Marianne Mygind, siger til Jernbane Tidende, at DSB har søsat mange initiativer, siden problemet omkring chikane ved Høje Taastrup eskalerede for godt halvandet år siden. - I starten fandt vi ud af, at det var en bestemt gruppe unge, der ofte fik kontrolafgifter samtidig. Derfor gik vi ud fra, at hvis vi kunne få denne gruppering trevlet op, ville problemet måske løse sig. Det samarbejdede vi med politiet og med kommunens gademedarbejdere om, men senere viste det sig at der kom nye til, som også skabte ballade. I en periode forsøgte vi med vagter både på Høje Taastrup, Valby og Hovedbanen samt i toget, og det hjalp en tid. Desuden gav vi en håndfuld unge, som vi fandt med hjælp fra gademedarbejderne, en chance for en uges ”praktik” i DSB, hvor de fik set vores virkelighed indefra og dermed gav DSB et menneskeligt ansigt, forklarer Marianne Mygind.

Siden nytår er der kun blevet indmeldt én såkaldt nærved hændelse omkring Høje Taastrup. Det er glædeligt hvis tendensen er aftagende, men omvendt er det vigtigt for både dig selv og dine kolleger, at alle hændelser meldes.

Hun har noteret sig, at der lige nu er en nedgang i antallet af hændelser, men er bevidst om at det kan skyldes, at ikke alle hændelser bliver meldt til politiet eller meldt ind på mailtjenesten ”tilløb til ulykke”. De hændelser der meldes ind, er typisk omkring billettering eller verbale chikaner, men mange medarbejdere får måske ikke meldt det ind eller synes at episoderne er for små til at skulle meldes.

Vigtigt at melde alle episoder

- Jeg vil gerne understrege, at det er i både vores og personalets interesse at så mange som muligt melder ind – også selv om det er ting der ikke skal videre til politiet. Det er et vigtigt redskab, som vi og arbejdsmiljørepræsentanterne kan bruge til at se, hvor og hvornår hændelserne sker, så vi kan sætte ind, der hvor det er værst. Så meld stort som småt ind, opfordrer Marianne Mygind. Hun peger også på vagttelefonen, hvor en medarbejder sidder klar, samt selvfølgelig på politiet. - Vi taler med politiet, men de siger ofte, at der kommer meget få sager ind, og så kan det jo se ud som om der ikke er noget problem. Men vi vil gerne kunne gøre mere, og det kan vi kun hvis vi får dokumenteret alle de mindre hændelser, hvor personale er blevet chikaneret eller truet, siger Marianne Mygind.

Uniformeret personale hjælper I Dansk Jernbaneforbund siger forbundshovedkasserer Kirsten Andersen, at sagen fra Høje Taastrup viser, at personale er vigtigt for at sikre tryghed i togene. - Vi opfordrer til at DSB forsøger at sikre både passagerer og personale mod chikane i togene. Vi ser jo også, at det virker at have flere uniformerede i toget i de relevante tidsrum, for netop tilstedeværelsen af uniformerede DSB-folk på stationer og i toget er med til at lægge en dæmper på de, som vil lave ballade. Det er bekymrende, at personale chikaneres – uanset hvor i landet det er, og vi holder øje med udviklingen, siger Kirsten Andersen.

Forbundshovedkasserer, Kirsten Andersen

Fokus på tryghed i

Vestegnens Trafikforum

Morten Bødskov MF (S)

Nyt tværpolitisk forum vil forsøge at sikre en større bid af kagen til Vestegnen, når der skal fordeles penge på Christiansborg til trafikforbedringer. Af Gorm Grove Tryghed i Vestegnens offentlige transport og støjgener i forbindelse med etableringen af den nye jernbane til Ringsted er to kerneområder, som i øjeblikket er højt prioriteret i Vestegnens Trafikforum. Vestegnens Trafikforum blev dannet for godt et år siden og er tværpolitisk samarbejde med fokus på vækst, arbejdspladser, uddannelse og bedre trafikforhold på Vestegnen. Formålet med Vestegnens Trafikforum er at sikre Vestegnen flere af de mange millioner, der løbende fordeles til trafikinvesteringer ved forhandlingsbordene på Christiansborg og i Region Hovedstaden. Samtidig skal Vestegnens Trafikforum sikre, at folketingspolitikere, kommunal- og regionspolitikere og Vestegnens interesseorganisationer og borgergrupper sikres et sted, hvor en langt stærkere fælles dagsorden for Vestegnen kan formes.

Det er også vigtigt for os, at trygheden sættes i højsædet, og at Vestegnens S-togsstationer og S-tog er på dagsordenen. Flest mennesker - Vestegnen er det område i landet, hvor der bor flest mennesker på mindst plads, og hvor behovet for trafikinvesteringer er størst. Vestegnen betaler en høj pris for at være gennemskåret af store trafikårer til landets hovedstad. Men investeringerne er ikke fulgt med. Det skal ændres. Køerne på vejene er enorme, den kollektive trafik trænger til et gevaldigt løft, og trafikstøjen skal langt mere i fokus, siger det socialdemokratiske folketingsmedlem Morten Bødskov, som var initiativtager til Vestegnens Trafikforum.

Fakta om Vestegnens Trafikforum Vestegnens Trafikforum holder ikke faste møder, men koncentrerer sig primært om forskellige aktiviteter. Med i dette forum er folketingsmedlemmerne Holger K. Nielsen (SF), Merete Scheelsbeck (K), Morten Bødskov (S), Mads Fuglede (V) og Mikkel Dencker (DF), som alle har base på Vestegnen. Det dækker geografisk området med byerne omkring de stationer på S-banen, der ligger på linjerne mod Høje Taastrup og Køge, og som ligger indenfor det forhenværende Københavns Amt. 8 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2016

- Vestegnens behov er store, og en fortsat udbygning af både letbanen og kampen for metrolinjer skal på dagsorden. Det samme gælder kampen mod trafikstøjen, udbygningen af den kollektive trafik samt bedre vilkår for privatbilismen. Kun ved at koordinere vores synspunkter bedre, kan vi sikre at de mange problemer, der knytter sig til trafikken på Vestegnen, kan løses. Det er også vigtigt for os, at trygheden sættes i højsædet, og at Vestegnens S-togsstationer og S-tog er på dagsordenen. Derfor vil vi tage input og kritik med i de løbende forhandlinger, der finder sted på Christiansborg om trafikinvesteringer. Her skal der være plads til investeringer i tryghed. Det vil vi arbejde for, siger Morten Bødskov.

Tryghed på S-banen

Under valgkampen satte Vestegnens Trafikforum fokus på trygheden i den offentlige transport, specielt omkring S-togene og miljøet omkring vores Stogstationer på Vestegnen. Nogle af de problemer, der opstår disse steder har ofte rod i de boligområder, der ligger i tilknytning til stationerne. Og det vil der blive fulgt op på. I første omgang holder Vestegnens Trafikforum i nær fremtid en stor konference på Christiansborg om trafikstøj, og til efteråret kommer turen så til spørgsmålet om trygheden omkring S-togene og stationerne på Vestegnen, siger Morten Bødskov.

Billigt billån - specielt til dig Kun

2,95

* % p.a.

Vil du sammenligne med andre udbydere, så tjek ÅOP’en – de årlige omkostninger i procenter. Kig også på de samlede omkostninger, så får du et overblik over, hvad lånet i sidste ende koster dig.

* Betingelser og eksempel på billån med medlemsfordele (min. 20% udbetaling): Bilen koster 200.000 kr. Du har selv 40.000 kr. (20%) til udbetalingen. Oprettelse af lån koster 4.500 kr. Tinglysning og finansieringsdeklaration koster i alt 4.710 kr. Din månedlige ydelse i 84 måneder er 2.231 kr. før skat. Variabel rente er 2,95% p.a. Debitorrente er 2,98%. ÅOP er 4,70%. Samlede omkostninger er 187.443 kr. Billån med medlemsfordele kræver almindelig kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet. Renten gælder ved oprettelse af nye billån samt ved overførsel af billån fra andre banker/finansieringsselskaber. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2016.

BILLIGT BILLÅN – BEREGN NU Beregn selv eller søg billån på: lsb.dk/djf

BILLIGT BILLÅN – RING NU Ring:

Ring 3378 1960 hvis du vil tale billån med en personlig rådgiver

Online: Gå på lsb.dk/djf og ’vælg book’ møde. Så kontakter vi dig.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Er du medlem af Dansk Jernbaneforbund, kan du nu låne til en ny bil på ekstra gode betingelser. Her er ingen skjulte gebyrer eller ekstraordinære omkostninger – du betaler for oprettelse, og får en lav variabel rente på 2,95 % p.a.

Rasmus Horn Langhoff, MF (S) synes det ser godt ud for Tølløsebanens fremtid og anser banens fremtid for sikret (Foto: Steen Brogaard).

Tølløsebanen blev reddet

Regeringen har besluttet at fortsætte tilskudsordning og spænder dermed ben for Region Sjællands planer om at erstatte togdriften med busser. Af Gorm Grove Efter i snart et par år at have balanceret på kanten af en lukning er HøngTølløsebanens fremtid nu endelig sikret. Regeringen har besluttet, at regionerne fremover vil modtage lige så meget i tilskud til privatbanerne som hidtil. Derfor vil Region Sjælland nu sætte gang i udskiftningen af skinnerne på en strækning på Tølløsebanen, som ellers var i fare for at lukke, fordi der ikke var penge til udskiftningen, der er tvingende nødvendig. På et møde i begyndelsen af marts besluttede Region Sjællands forretningsudvalg via Movia at give Lokaltog

Igangsættelsen af renoveringen sker efter at regionen har tilkendegivet, at den vil fortsætte med at bestille kollektiv trafik på banen. Dermed giver regionen en garanti for den fortsatte drift. tilladelse til at sætte sporrenoveringen i gang. Igangsættelsen af renoveringen sker efter at regionen har tilkendegivet, at den vil fortsætte med at bestille kollektiv trafik på banen. Dermed giver regionen en garanti for den fortsatte drift. 10 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2016

- Man kan sige, at procedurerne nu er overholdt. Grundlaget for at igangsætte renoveringen er til stede. Vi har alle sammen givet håndslag på, at arbejdet skulle sættes i gang i det øjeblik der var en økonomisk afklaring. Og den er kommet nu med regeringens beslutning om ikke at ændre tilskuddet til banen, siger socialdemokraten Susanne Lundvald, der er 2. næstformand i regionens forretningsudvalg.

Usikkerheden er væk

Regeringen har med sin beslutning fjernet den usikkerhedsfaktor om det fremtidige tilskud til drift af kollektiv trafik, der hidtil har afholdt Region Sjælland fra at investere 50 mio. kroner i udskiftningen af skinnerne på strækningen mellem Skellebjerg og Slagelse. Det var simpelthen ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt at fortsætte med at køre tog på skinnerne, og den 18. januar blev togene på denne strækning derfor udskiftet med togbusser. De skal køre de næste otte måneder, mens de nye skinner bliver lagt. Det er Lokaltog A/S, der efter tæt dialog med Trafik- og Byggestyrelsen har besluttet at erstatte togdriften på strækningen mellem Skellebjerg og Slagelse med togbusser. Siden foråret 2015 har hastigheden på strækningen Høng - Ruds Vedby af sikkerhedsmæssige årsager været nedsat til 40 km. i

timen på grund af nedslidning af skinnerne, og dele af togdriften har været erstattet af togbusser. Under den tidligere regering har regionsrådet aldrig kunnet få en sikkerhed for, at staten fortsat ville støtte driften af banen. Den nuværende regering vil imidlertid ikke lade regionerne selv bestemme, om de vil køre med tog eller de billigere busser. Region Sjælland er den region, der har været hårdest presset, fordi der her er langt flere kilometer jernbane at vedligeholde end andre steder i Danmark, som får det samme tilskud til kollektiv trafik.

Økonomien er sikret

I august sidste år besluttede regeringen i økonomiaftalen med regionerne, at finansieringsmodellen for privatbanerne midlertidigt skulle videreføres i 2016. Regeringen ville herefter tage stilling til, hvorvidt det skulle se anderledes ud efter 2016, når den havde haft lejlighed til at se på behovet for eventuelle supplerende analyser i lyset af den udvalgsrapport om privatbanernes finansiering, som blev præsenteret i marts 2015. Rapporten belyste blandt andet et forslag fra Danske Regioner om at ændre lovgivningen vedr. regionernes finansiering for at give regionerne friere rammer til at erstatte privatbaner med buskørsel.

Region Sjælland er den region, der har været hårdest presset, fordi der her er langt flere kilometer jernbane at vedligeholde end andre steder i Danmark, som får det samme tilskud til kollektiv trafik.

Regeringen har nu besluttet, at der ikke er grundlag for at gå videre med forslaget fra Danske Regioner. For at understøtte regionernes investeringer i privatbanerne aflyser regeringen samtidig den tidligere planlagte omlægning af det statslige investeringstilskud til privatbanerne til bloktilskud. Regionerne vil således fremover have de samme rammer for at drive og vedligeholde privatbanerne, som de hele tiden har haft. Samtidig vil regionernes tilskud fortsat afhænge af, i hvilket omfang der er privatbaner i de enkelte regioner. - Nu er der styr på banens økonomi, og det er det bedste, der kunne ske, konstaterer socialdemokraten Rasmus

Horn Langhoff, der som lokal folketingsmand har kæmpet for bevarelse af Tølløsebanen.

Rigtig god fremtid

- Når de nye skinner er lagt ud, ser det rigtig godt ud for banens fremtid. Så skal vi til at tænke på, hvordan vi kan udvikle den regionale banedrift i stedet for at diskutere afvikling. Banen har været i en meget usikker situation, dels på grund af uklarhed omkring økonomien, dels på grund af den politiske opbakning i regionen, og endelig på grund af mange års misligholdelse af skinnerne. Det der så er nyt for Tølløsebanen er, at alle de tre ting har ændret sig nu. Så

i min optik er Tølløsebanen ikke længere udsat. Lige så snart skinnerne er repareret, mener jeg heller ikke, at Tølløsebanen er mere udsat end alle andre baner, siger Rasmus Horn Langhoff. Han kalder hele spillet omkring banen for en grotesk forestilling, og når han hen ad vejen talte med kolleger på Christiansborg, havde de fleste opgivet håbet om at redde banen. Men på et tidspunkt vendte stemningen, og den politiske opbakning voksede. Medvirkende årsag er formentlig en meget stærk opbakning fra både borgere og virksomheder omkring banen. - Det hele er nu endt præcis som jeg ønskede, og det har jeg rost regeringen for, siger Rasmus Horn Langhoff.

For at understøtte regionernes investeringer i privatbanerne aflyser regeringen samtidig den tidligere planlagte omlægning af det statslige investeringstilskud til privatbanerne til bloktilskud. MARTS 2016 • JERNBANE TIDENDE • 11

Vestjysk banegods

leder efter penge Både i Hirtshals og Thyborøn er der gode muligheder for at flytte masser af havnegods fra lastbiler til tog, men en reel løsning lader vente på sig. Hvis banegodset for alvor skal være konkurrencedygtigt i Jylland, kræver det en investering på omkring 200 mio. kr. at løse problemer med vigespor og passager Af Gunnar Lomborg Foto: Brian Ellekvist Hjørring Kommune vil gerne have godset over på banen, og i Hirtshals ligger en nybygget godsterminal, som har kostet 33,5 mio. kr. at opføre. Her er der 24.000 kvadratmeter lagerplads og 675 meter jernbanespor, men terminalen ligger øde hen, fordi der bl.a. mangler vigespor. Desuden kræver det en køreplanændring på den lokale bane Nordjyske Jernbaner, som kører passagertog på strækningen. DB Schenker vil gerne køre gods fra Hirtshals, men som situationen ser ud i dag tager det 11 timer fra Hirtshals til grænsen med godstog, men kun fem timer med lastbil. Og så er toget ikke så konkurrencedygtigt.

Lille investering, store muligheder

- Det strander på transporttiden, og vi mener at problemerne relativt nemt kan løses. Der skal bygges nogle tilstrækkeligt lange vigespor og andre banetekniske ting, og så skal godstransporten koordineres med passagertrafikken. Vi vil gerne være med til at skabe forståelse for, at det er en national opgave at sikre at vi kan køre godstog, hvor det er relevant, og det frustrerer os at vi er så langt bagud i Danmark, at en – i forhold til andre store infrastrukturinvesteringer – forholdsvis lille investering skal spænde ben for godset, siger borgmester Arne Boelt (S) fra Hjørring Kommune. Havnen i Hirtshals er interessant, fordi der her kommer meget gods over kajen, som med fordel kunne flyttes over på tog. Havnen ligger godt i forhold til de skandinaviske lande, og en ny færgerute til England gør det 12 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2016

kun endnu mere relevant at få løst problemerne. - Før eller siden kommer de til at lave de sporarbejder, så de kan lige så godt komme i gang. Det er trods alt en overkommelig investering, men indtil alt er på plads håber vi at DB Schenker kan komme i gang med enkelte godstog – tre om ugen hver vej – hvis det kan koordineres med passagertrafikken, siger Arne Boelt.

En million tons gods venter

Også i Thyborøn er der gods, masser endda, der venter på et tog. Her kommer der en million tons gods til kaj hvert år – heraf er ca. 650.000 tons grus. Det kræver dog en investering, hvis de mange tons gods skal over på togvogne. En shunt, en sporsløjfe på 1,4 km. ved Lemvig station til ca. 30 mio. kr. vil gøre det muligt at køre med 500 m. lange tog uden at rangere ved Lemvig station, og nye spor i havnen, så også gods fra FMC (det tidligere Cheminova) kan komme med. Det vil koste godt 70 mio. kr. - Vi har en tæt dialog med både

Midtjyske Jernbaner, med havnen og med Thyborøn Stevedore, og vi har presset på overfor landspolitikerne sammen med jernbanen for at få løst problemerne. Indtil det sker, håber vi faktisk at kunne komme lidt i gang med en midlertidig løsning, som indebærer en læsserampe over en vej. Transportminister Hans Christian Schmidt har faktisk været her og set forholdene, så vi er sikre på at han er opmærksom på

Hjørrings borgmester Arne Boelt (S).

Havnen i Hirtshals er interessant, fordi der her kommer meget gods over kajen, som med fordel kunne flyttes over på tog. Lemvigs borgmester Erik Flyvholm (V).

vores behov, siger Lemvigs borgmester Erik Flyvholm (V).

Håber på hurtig opstart

Han håber at godstransporten på den måde kan komme i gang, så en del af de store mængder grus kan transporteres med tog i stedet for de mange store lastbiler, som belaster vejnettet omkring Lemvig. Gruset haster typisk ikke så meget, at den længere transporttid kan spænde ben for transporterne, men han håber dog også, at de øvrige sporarbejder kan blive etableret, så flere godstyper kan komme på tog. Blandt andet etablerer Thyborøn en ny offshore kaj, der skal servicere såvel vindmølleparker som andre godsaktiviteter, der kræver kajplads.

DB Schenker vil gerne i gang

I DB Schenker, som gerne vil køre mere gods på strækningerne fra Hirtshals og Thyborøn, håber kommunikationschef Jan Wildau at man nu så småt kan komme i gang. - Godskunderne vil gerne i gang, og vi kan ikke vente på at infrastrukturen bliver tilpasset. Vi har en god dialog med eksempelvis Hjørring Kommune og havnen i Hirtshals, og vi vil gerne drifte terminalen. Det samme gør sig gældende i Thyborøn, hvor vi også har et tæt samarbejde. Vi håber så at man fremover tænker banegodset med ind, når man planlægger investeringer i infrastrukturen, og også gerne tager godskunderne med på råd, så man får de bedst mulige vilkår for såvel passagertrafikken som godstrafikken, siger Jan Wildau, som også er talsmand for foreningen Dansk Banegods. Dansk Banegods er en interesseorganisation, som skal fremme banegodsets vilkår i Danmark, og består af såvel operatører som banegodskunder og andre interessenter i godssektoren. - I Dansk Banegods vil vi gerne inddrage alle perspektiver på banegodset – både infrastrukturen, operatørerne og kunderne, så vi sammen kan fremme banegodset. Vi ved at der er efterspørgsel efter mere gods på bane, og det vil vi gøre klart overfor politikerne, så de tager det med, når der skal forhandles og bevilges indenfor jernbanen, slutter Jan Wildau.

Vi håber at man fremover tænker banegodset med ind, når man planlægger investeringer i infrastruk turen, og også gerne tager gods kunderne med på råd, så man får de bedst mulige vilkår for såvel passagertrafikken som godstrafikken. MARTS 2016 • JERNBANE TIDENDE • 13

Transportministeren:

Elektrificering har førsteprioritet

Transportminister Hans Christian Schmidt (V)

Sidste år fik Danmark en ny regering. Ny transport- (og bygnings) minister blev Hans Christian Schmidt (V). Vi har spurgt Ministeren om regeringens holdninger til jernbanen. Af Gunnar Lomborg Hvordan ser du generelt på fremtiden for banerne? - Regeringen ønsker en transportpolitik, hvor der er balance mellem investeringer i vejprojekter og kollektiv trafik. I forhold til investeringer i den kollektive trafik, så er 1. prioriteten for regeringen, at der bliver taget hul på elektrificeringen af jernbanen. Derfor skal der selvfølgelig også købes nogle el-tog. DSB er derfor gået i gang med at forberede anskaffelsen af nye tog – herunder også muligheden for at anskaffe el-lokomotiver - Jeg har det sådan, at det betyder mindre, om en rejse tager et par minutter mere eller mindre. Det vigtige er, at det er muligt at komme med toget, og at de er rettidige, mener ministeren. - Vil regeringen styrke jernbanegodset – og hvordan? - Jeg er meget optaget af, hvordan vi kan opnå en mere effektiv jernbanegodstransport inden for de eksisterende økonomiske rammer. Trafik- og Byggestyrelsen har for nylig udarbejdet en rapport om, hvordan vi kan få mere gods på banen. Derfor har jeg taget initiativ til et fyraftensarrangement i april, hvor både branchen og politikere har mulighed for

at deltage for sammen at diskutere mulige løsningsforslag. Men der er ingen tvivl om, at hvis der skal mere gods på jernbanen, så kræver det, at branchen bliver bedre til at udnytte de eksisterende rammer. Staten hverken kan eller skal løse udfordringen alene, understreger Hans Christian Schmidt. DSB fik en ny kontrakt mod at blive ”fredet” for udbud i fem år – hvordan spiller det sammen med en ”blå” regering, som jo går ind for fri konkurrence? - DSB har været gennem en stor omstillingsproces, hvor der er kommet bedre styr på omkostningerne. Jeg synes derfor også det er fornuftigt, at DSB får arbejdsro nu og her, så de har de bedste muligheder for at effektivisere virksomheden yderligere. Det betyder imidlertid ikke, at udbud i fremtiden er taget af bordet. Det går vi i gang med at kigge på nu, siger ministeren. - Hvordan ser du på tryghed i den offentlige transport? - Tryghed i togene er vigtig – ligesom den er det i resten af samfundet. Det er heldigvis min oplevelse, at Danmark generelt er et trygt samfund, hvor vi passer på hinanden. Der kan selvfølgelig være nogle særlige

Transportministeren har kun ønsket at medvirke til et skriftligt interview, derfor har vi ikke haft mulighed for at få uddybet svarene. Vi ville gerne have spurgt Hans Christian Schmidt, hvorvidt han virkelig kan mene, at tryghed i togene er vigtig, når hans virksomhed DSB, arbejder med en bevidst strategi om at fjerne så meget personale fra driften som muligt? Ligeledes må han som øverste ansvarlig for alle statsansatte medarbejder inden for sit eget ressortområde, have en holdning til samarbejdet med de faglige organisationer, men det ønskede han altså heller ikke at svare på. (Red.) 14 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2016

områder – også i den kollektive trafik, og der forventer jeg selvfølgelig, at der bliver sat ind. Om nødvendigt i et samarbejde mellem de forskellige operatører og politiet, siger Hans Christian Schmidt.

- Samarbejde med faglige organisationer (på jernbaneområdet) nationalt såvel som internationalt – hvordan stiller du dig til det? - Nu er jeg jo minister, så det er ikke mig, som har det direkte samarbejde med de forskellige faglige organisationer.

- Hvad er din holdning til den internationale lovgivning på jernbaneområdet, og hvordan det vil påvirke jernbanedriften i Danmark, eksempelvis EU’s 4. jernbanepakke? - International lovgivning på jernbaneområdet spiller en vigtig rolle for, hvordan vi kan drive vores jernbaner i Danmark og derfor er det også vigtigt, at vi er aktive på området for at fastholde det høje sikkerhedsniveau, styrke jernbanens konkurrenceevne og særligt undgår at pålægge sektoren unødige administrative byrder. - Det er positivt, at den tekniske del af 4. jernbanepakke understøtter, at for køretøjer og operatører, som alene skal operere på et nationalt marked, er der valgfrihed til at søge godkendelser eller certificeringer hos den nationale myndighed eller Det Europæiske Jernbaneagentur. - Jeg synes at vi med Rådets fælles holdning om den politiske del af 4. jernbanepakke har ramt en balance, hvor mere jernbanetransport skal konkurrenceudsættes, når der er politisk opbakning til det, men hvor der også er fleksibilitet til at kunne tildele kontrakten direkte eksempelvis til DSB, hvis de kan levere kontinuerligt bedre service til passagerne og/eller en billigere kontrakt, slutter transportministeren.

Den farvestrålende 90 cm. høje frise livede op i den nu nedlagte ventesal i Aarhus.

Et kunstværk har forladt Aarhus Aarhus Hovedbanegård har ikke alene mistet ventesalen, også Zwick-Nash-værket er tabt for Aarhus. Tekst og fotos: Viggo Lovdal. Den 22 meter lange frise med titlen: ”Der er en aldrig afsluttet sang”, har glædet mange i ventesalen, hvor værket med de stærke farver lyste op på grå vægge. Lis Zwick og Jørgen Nash’ værk er fra 1985 og skabt til udsmykning på Københavns Hovedbanegård.

Her hang frisen som et langt bånd over cafeteriet i den ende af ankomsthallen, der vender mod Tivoli. I 1997 blev værket sat op i Aarhus. Nu står det på magasin i Dansk Jernbanemuseums samlinger i Odense. Aarhus Hovedbanegård har ikke alene sagt farvel til ventesalen, men også til et flot og farvestærkt kunstværk.

Da et damplokomotiv prydede gadebilledet Utallige DSB-rejsende og andre, der har færdedes på pladsen foran banegården i Fredericia, har sikkert glædet sig over synet af et damplokomotiv, der efter at have ”trukket læsset” for DSB, endte sine dage som ’kunstværk’. Lokomotivet var udstillet i årene 1979-2008. Tekst og fotos: Viggo Lovdal E 978 var bygget af A/S Frichs i Aarhus i 1943. Lokomotivet kostede 416.350 kr. Mange penge i 1943. Den 8. februar kom maskinen i drift og forrettede tjeneste mange steder i det daværende 1. distrikt. Kunne lokomotivet selv fortælle om de store øjeblikke i karrieren, ville det nok være beretningen om, at det 24. januar 1972 i forspand med E 994 kørte afdøde Kong Frederik IXs båre fra København til Roskilde. 24. oktober 1977 blev E 978 udrangeret og samme år solgt til Tuborgfonden. 15. september 1979 kom lokomotivet til Fredericia, hvor det blev indrangeret foran banegården. I 2008 blev det foræret til Danmarks Jernbanemuseum i Odense og 29. december samme år blev lokomotivet flyttet til remisen i Randers. E 978 er stadig i museets varetægt i Randers. Der er endnu ikke taget stilling til maskinens videre skæbne.

E 978 passede fint ind i billedet med moderne byggeri i baggrunden i Fredericia.

MARTS 2016 • JERNBANE TIDENDE • 15

Kongresperioden 2012-2016: Resultater og fokusområder Efter seneste kongres stod Dansk Jernbaneforbund med den nye forbundsformand Henrik Horup i spidsen og kunne se tilbage på en kongres, der havde ladet forstå, at arbejdsmiljø og uddannelse skulle prioriteres højt, mens medlemmerne i de mindre jernbanevirksomheder også havde tilkendegivet, at de ønskede mere fokus på deres områder. Tekst: Carsten Jokumsen

Det er nu 3 ½ år siden at forbundets 53. ordinære kongres udstak rammen for det arbejde, der siden da er blevet udført. Derfor er det blevet tid til at se på kongresperiodens indsats og resultater. Har forbundets hovedbestyrelse og forbundsledelsen arbejdet i den rigtige retning? Har forbundet opnået nogle af de ting, som kongressen udpegede som vigtige områder? Den endelige bedømmelse af periodens arbejde vil som altid ske på kongressen, hvor den skriftlige og mundtlige beretning forelægges til endelig godkendelse, men Jernbane Tidende vil alligevel kaste et blik på nogle af de ting, der er blevet arbejdet med de seneste år.

16 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2016

Arbejdsmiljø er blevet opprioriteret Et klart fokusområde for forbundet har været arbejdsmiljøarbejdet. Kongressen vedtog en ’Arbejdsmiljø Målsætning & Handlingsplan’, som har været retningsgivende for arbejdet. Som det første skridt blev der indført en ny struktur for arbejdsmiljøarbejdet i forbundsregi med forankring i Hovedbestyrelsen. Spydspidsen i denne struktur var det nyoprettede HAMU – Hovedbestyrelsens Arbejdsmiljø Udvalg. Ud over de organisatoriske ændringer i arbejdet, så afholdt Dansk Jernbaneforbund i foråret 2015 en konference under overskriften ’Arbejdsmiljøet på sporet gennem samarbejde’ med deltagelse fra både samarbejdsorganisationer, virksomheder samt forbundets egne arbejdsmiljørepræsentanter. Sidst men ikke mindst har forbundet etableret et nyt introduktionskursus, hvor både nyvalgte tillidsrepræsentanter og nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter kan deltage. Dermed får begge grupper af tillidsvalgte den samme introduktion til arbejdet. Forbundshovedkasserer Kirsten Andersen har haft ansvaret for dette arbejde i kongresperioden. Hun er klar over, at der stadig er et stort arbejde forude, men siger også: ”Den styrkede politiske forankring af Arbejdsmiljøarbejdet i forbundet, har efter min mening styrket bevidstheden om arbejdsmiljøet internt i forbundet. Der er stadig meget at gøre, og de lovgivningsmæssige rammer for arbejdsmiljøet betyder, at fagforbundene skal være meget mere på vagt end tidligere. Derfor er indsatsen i LO familien også blevet opjusteret. Jeg mener at kongresperiodens indsats skal ses som første skridt i den rigtige retning. Den kommende kongres skal så udstikke retningen for næste skridt.”

Nye uddannelser etableret Dansk Jernbaneforbund har løbende arbejdet sammen med både offentlige aktører og virksomheder i kampen om at sørge for gode uddannelser under forbundets overenskomstområde. Én uddannelse har dog trukket længere ud end de fleste – stationsbetjentuddannelsen. Imidlertid er der i kongresperioden faldet n aftale på plads. Ikke i DSB, hvor arbejdet tog sin begyndelse, men i DB Schenker, der ikke længere kunne vente, og derfor gik aktivt ind i arbejdet for at få en uddannelse stablet på benene. Først hold er startet i efteråret 2015, og næste hold forventes at starte i efteråret 2016. Her vil også deltage elever fra DSB, som nu har tilsluttet sig uddannelsen. På letbaneområdet er forbundet i samarbejde med TUR og andre interessenter gået i gang med at udarbejde uddannelsen til letbanefører. Dette arbejde er kun i sin vorden, men det er et vigtigt og spændende skridt for letbaneområdet. Sidst men ikke mindst er der lokalt blevet arbejdet meget med efteruddannelse – her er det især det nye signalsystem på s-banen, der har været i fokus, men i sagens natur er det en indsats, der i høj grad er ydet lokalt, der hvor kompetencerne er placeret. Forbundsnæstformand Preben S. Pedersen har haft ansvaret for brancheuddannelserne i kongresperioden. Han hæfter sig ved, at især arbejdet i TUR (Transporterhvervets Uddannelser) har været: ”… givende, men også hårdt, da den slags kræver koordinering på tværs af virksomheder og organisationer. Imidlertid er det vigtigt, at Dansk Jernbaneforbund er med ved bordet, når fremtidige medlemmers uddannelser skal etableres. Ikke mindst arbejdet med letbaneuddannelsen, som så småt er gået i gang.”

Netværk for mindre områdegrupper Der er i kongresperioden blevet etableret et netværk for mindre områdegrupper. Ambitionen har været, at netværket skulle samles minimum to gange årligt. Det har dog krævet flere administrative resurser at køre i gang end først antaget. Derfor har netværket fået en langsom start. Fødselsvanskelighederne er imidlertid overstået og møderække frem til Kongressen i efteråret er planlagt. Møderne giver både forbundet og de mindre områdegrupper en mulighed for at udveksle informationer og koordinere indsatsen på aktuelle områder. Det er tanken, at områdegrupper uden hovedbestyrelsesrepræsentant på den måde alligevel får mulighed for at komme tættere på arbejdet i forbundshuset. Arbejdet sker på tværs af fagkategorier og skal på ingen måde erstatte disse. Møderækken viste, at godssektoren har nogle særlige udfordringer, som kræver, at godsselskaberne mødes og drøfter aktuelle problemstillinger. Derfor er der parallelt med netværket for mindre områdegrupper også dannet et brancheforum for gods. For forbundsformand Henrik Horup er det vigtig, at så mange medlemmer som muligt føler at de er tæt på beslutningsprocesserne i huset: ”Vi har efter kongressen været meget opmærksomme på at inddrage alle områdegrupper – store som små i det løbende arbejde. Nogle vil måske ikke være enige i dette, men det har været vores intention, og det er det vi har sigtet efter. Kun med kort vej fra menigt medlem til forbundsledelse kan vi bibeholde den ånd og det faglige fællesskab, som vi i forbundsledelsen mener, er én af Dansk Jernbaneforbunds største styrker. Jeg vil opfordre alle til at bruge deres lokalgruppe og områdegruppe aktivt, således at selv små sager kan blive behandlet i de faglige systemer.” MARTS 2016 • JERNBANE TIDENDE • 17

Banedanmark:

Udfordringerne står i kø for ny direktør Der er mange uløste sager i Banedanmark. Nogle af disse blev omtalt i seneste nummer, og artiklen har afstedkommet, at virksomheden i hvert fald er blevet opmærksom på, at Dansk Jernbaneforbund ser Tekst & Foto: Carsten Jokumsen med alvor på situationen. Dansk Jernbaneforbud er udmærket klar over, at disse sager ikke nødvendigvis kan løses lige hurtigt alle sammen, men en løsning kræver, at begge parter anerkender problemet, og derefter samarbejder om en løsning. Derfor er denne artikel ment som en service til Banedanmarks nytiltrådte direktør Per Jacobsen, der nu står i spisen for virksomheden.

18 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2016

Vi anbefaler Per Jacobsen tager fat på følgende. Nogle af tingene er drøftet andre steder i organisationen, men hvis sagerne skal løses er det vigtigt at der er et ønske og en vilje ned gennem hele organisationen: Sikkerhedskulturen: Både virksomhed og medarbejdere er kulturbærere. Det nytter ikke noget, at sanktionere

ved overtrædelser, hvis planlægning og ånd fra ledelsens side ikke følger med. Sikkerhedskulturen bør kunne drøftes åbent og fordomsfrit i hele virksomheden, kun derved sikres det at alle arbejder i den samme retning. Vi skal nok gribe i egen barm, men Banedanmark skal også være villig til at se på egen organisations svagheder. Det er blevet lovet, at forbundet vil

blive inddraget i dette arbejde, men siden da er intet sket.

Lønforskelle: Dansk Jernbaneforbund har erfaret, at der er store lønforskele for det samme arbejde. Det kan ikke nytte noget, at personer der udfører nøjagtigt den samme opgave aflønnes væsentligt forskelligt. Der må være systemer, der sikrer, at åbenlyse uretfærdigheder baseret på rent subjektive tildelinger af tillæg ikke kan finde sted. Ligeledes bør Banedanmark anerkende, at erfaring skal honoreres. Arbejdstidsregler: Der er store udfordringer for medarbejderne og presset er enormt. Det må være muligt at lande nogle aftaler, der kan sikre ordentlige og klare forhold for virksomhedens medarbejdere. De generelle arbejdstidsregler er alt for løse i formuleringerne, og faktisk mener vi ikke, at Banedanmark lever op til hverken cirkulærebemærkningerne eller egen personalepolitik med

den aktuelle håndtering af medarbejdernes arbejdstid. Arbejdstidsreglerne har betydet at flere ansatte har fravalgt Banedanmark og er søgt over i private virksomheder, hvor forholdene er bedre. Har Banedanmark råd til sådan en kompetenceflugt? Bør det ikke være muligt at indgå en lokalaftale? Kontrol og mistillid: Dansk Jernbaneforbund oplever at håndteringen af personsager er utrolig langsommelig og bygger på mistillid, og at kontrolsystemer indføres frem for dialog. Kun paragraffer styrer forløbet. Den menneskelige faktor er reduceret til en parentes, der helst ikke medregnes. Vi ser ingen vilje til pragmatisk løsninger. Resultatet bliver et samarbejdsklima, der lider under mistillid og mistro. Vi syntes, at en aftale om kontrol og overvågning vil være et godt instrument til at få tillid i fokus. Vel og mærke en aftale der klart angiver grunde og retningslinjer for kontrol og overvågnig.

Fribefodring: Vi finder det beskæmmende, at der ikke har været større vilje fra Banedanmarks side til at løse denne udfordring. Især fordi de faglige organisationer har arbejdet hårdt på at belyse sagen og sørge for, at besparelsen reelt set er minimal efter forhandlinger med DSB om prisen pr. kort. Retsgrundlaget vil nu blive afprøvet, og det vil være både dyrt og besværligt for alle parter. Ligeledes er pensionisternes frikort pludseligt blevet inddraget. Det betyder endnu en retssag.

Der er mange flere emner at tag fat på, men det skal retfærdigvis siges, at forbundet og Banedanmark er i en indledende dialog om flere af disse med den øverste ledelse. Blot har vi længe savnet et klart signal fra den øverste ledelse i virksomheden, og som følge deraf har det længe været svært at få øje på en reel vilje til at løse disse sager. Det håber vi, at den nye direktør vil være med til at ændre. MARTS 2016 • JERNBANE TIDENDE • 19

Udhulning af tjenestemandsrettigheder efter ændring af DSB loven

Dansk Jernbaneforbunds forbehold overfor denne manglende præcision skyldes vores oplevelse af DSBs ageren i forhold til udbud af stationsbetjentopgaver, som ISS vandt. 20 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2016

DSB loven blev ændret den 23. februar i år. Ændringerne betyder, at tjenestemænd fremover under visse betingelser er forpligtet til at lade sig udlåne til en privat virksomhed, hvis vedkommendes arbejde udliciteres. En lovændring, der har DSB’s fulde støtte. Tekst og foto: Carsten Jokumsen Lovændringen betyder at tjenestemandens forpligtelse til kun at arbejde for DSBs datterselskaber er bortfaldet, og et udlån til et privat selskab også vil være tvungent fremover. En højesteretsdom fra 2012 er således sammen med tjenestemandsloven den retslige regulering af de ’vilkår’, der skal være opfyldt.

Upræcis lov

Under behandlingen af loven er Dansk Jernbaneforbund naturligvis blevet hørt, og vi har indgivet vores bemærkninger til ændringsforslaget. Efter høringsrunden skriver Transport- og Bygningsministeriet i sit høringsnotat til Transport- og Bygningsudvalget, at højesteretsdommens præmisser er klare, uden at ministeriet dog ønsker at præcisere det nærmere i loven. Dansk Jernbaneforbunds forbehold overfor denne manglende præcision skyldes vores oplevelse af DSB ageren i forhold til udlån ved udbud af stationsbetjentopgaver, som ISS vandt. Her var det tydeligt, at DSBs fortolkning går til stregen og efter vores menig også over, når det kommer til at forstå højesteretsdommens præmisser om ’samme arbejde, samme sted’ samt opfattelsen af, hvad ’samme løn’ betyder. Når loven således ikke går i detaljer men alene henviser til præmisserne for en højesteretsdom, så vil fx. det ”fremtidige arbejde” i forhold til udlån af tjenestemænd være afhængigt af fortolkninger – og her ved vi, at DSB

har en bred fortolkning, som vi ikke er enige i. Faktisk har vi ikke tillid til DSBs fortolkning af højesteretsdommen. Dansk Jernbaneforbund kan dermed med al sandsynlighed se frem til at prøve grænserne for DSBs fortolkninger ad rettens vej.

Hælp fra Enhedslisten og SF

Dansk Jernbaneforbunds bekymringer fandt genklang hos både Enhedslisten og SF, der udviste stor vilje til kæmpe for lønmodtagernes rettigheder. Det lykkedes således at få lavet et ændringsforslag til ændringsforslaget, der præciserede de uklarheder, der efter vores mening var i det oprindelige ændringsforslag. Socialdemokraterne kunne også se det fornuftige i at få præciseret formuleringerne, og stemte derfor også for ændringsforslaget til ændringsforslaget. Desværre var der ikke flertal for dette, hvorfor det alligevel bortfaldt. Imidlertid fandt socialdemokraterne at ændringsforslaget var så vigtigt, at de til trods for at de også mente at lovændringen var for upræcist formuleret valgte at stemme for forslaget.

Betydningen af ændringerne

Kort sagt betyder ændringerne af DSB loven, at hvor der tidligere var tale om at udlån til private virksomheder kunne ske ved indgåelse af frivillige aftaler, så kan under visse betingelser tjenestemænd nu tvinges til at lade sig udlåne. Af Transport- og Bygningsministeriets høringsnotat fremgår, at tjenestemænd ”vil have samme løn- og ansættelsesvilkår og bevare retten til tjenestemandspension og pensionsopsparing.” Imidlertid er tjenestemænd i DSB på Ny Løn. Dvs. at lønnen består af en basisløn samt anciennitetstillæg, kvalifikationstillæg og funktionstillæg. Om funktionstillæg vi har set, at DSB forsøger at fjerne disse i forbindelse med udlån - det vi tidligere har kaldt ’statsligt lønpres’. Kort sagt DSB forsøger at spare på lønudgifterne gennem brug af udlån til at fjerne løndele – også selv om det samme arbejde skal udføres. Samme problematik gør sig gældende, når vi ser på typen af arbejde,

man kan forvente at blive udlånt til. Af høringsnotatet (som refererer en højesteretsdom fra 2012) fremgår det, at der skal være tale om ’samme arbejde, samme sted med samme stillingsbetegnelse’. Men når loven ikke definerer mere præcist, hvilket arbejde tjenestemanden kan pålægges at udføre, så vil der komme diskussioner og fortolkninger. Vi har set fra DSBs seneste udbud, at tjenestemænd også forventedes at udføre andre opgaver end dem på udlånstidspunktet og at man skulle lade sig videreudlåne til underleverandører og når opgaven således er fjernet fra den oprindelige arbejdsgive i flere led, kan vi uden tvivl forvente at også den definition vil blive udfordret.

Hvem indgår aftaler?

Sidst men absolut ikke mindst fremgår det af ministeriets bemærkninger til høringsnotatet, at ’Den konkrete tilrettelæggelse af arbejdet hos den private virksomhed vil skulle afgøres på baggrund af en aftale mellem DSB og den nye virksomhed…’ Det vil med andre ord fremgå af en skriftlig aftale mellem DSB og den private virksomhed, hvad arbejdet omfatter og hvilke vilkår, der er gældende for medarbejderne. Nu har forbundet ikke set loven fungere i praksis endnu, men vi håber ikke, at formuleringerne er udtryk for at staten ønsker at undergrave den danske aftalemodel for egne ansatte. Normalt er løn og arbejdsvilkår noget der aftales mellem alle involverede parter. I en udlånssituation må der derfor være tale om treparts forhandlinger mellem DSB, den nye virksomhed og Dansk Jernbaneforbund. Det vil vi stadig kæmpe for, men erfaringerne fra seneste udbud skræmmer, og der er tilsyneladende ingen nedre grænse for, hvilket pres staten vil lægge på egne ansatte.

MARTS 2016 • JERNBANE TIDENDE • 21

Boganmeldelse:

En guldgrube af viden, fra et liv ved banen Akkuratesse og indlevelse præger forfatter Arne Rehders levnedsbeskrivelse af sine 44 år ved DSB Af Uffe Skov Pedersen Selv om de 44 år Arne Rheder fortæller om fra 1951 – 1995 kun ligger få år tilbage, så er det et kig ind i en helt anden og ukendt tid. Der er ikke meget tilbage af denne epoke i dagens

togdrift - vel på det nærmeste intet. Alligevel er der en ting, der går igen fra Arne Rehders tid til i dag, og man som DSB mand i dagens DSB kun kan nikke genkendende til og som Arne Rheder beskriver således: ”Jeg vil her med det samme nævne,

at fra jeg i 1951 blev antaget, og til jeg tog min afsked i 1995, har det gennemgående tema fra DSB været: At spare, at spare og atter at spare, og naturligvis på personalet.” Men det er ikke i en bitter tone, Arne Rehder beskriver de 44 år hos DSB og de mange besparelser: ”Meget af det har selvfølgelig været helt i orden…”

Start som stationsarbejder

Arne Rehder startede sin karriere som stationsarbejder i Slagelse i 1951 og sluttede som stationsleder i Sorø i 1995. I de mellemliggende år afløste han eller var ansat på i alt 119 stationer. I 1958 blev han trafikekspedient på Eltang St. og var trafikekspedient frem til 1989, hvor han blev stationsleder på Sorø St. i en meget afvekslende karriere. På vej til pension i 1995 skriver han: ”Jeg begyndte helt fra bunden. De første par år var jeg stationsarbejder. Under et rangeruheld blev min skulder revet af led, og jeg kunne derfor ikke bruges som togbetjent selv om det var det jeg helst ville. Dengang var DSB begyndt at nedlægge landstationer, så jeg var faktisk ikke særlig lun på at blive trafikekspedient. Det kunne betyde, at jeg skulle ligge og rakke rundt fra den ene lukkede station til den anden. Og det kom jeg så til alligevel.”

Landstationerne

22 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2016

Selv om Arne Rheder ikke undgik landstationerne er det som læser med stor tilfredshed, at en mand som Arne Rheder alligevel endte der. Bogen giver et interessant indblik i en for længst svunden tid. Det er blandt andet dette kig tilbage til en tabt tid der gør denne bog interessant og uvurderlig for eftertiden. Undervejs i sin fortælling beret-

Dengang var DSB begyndt at nedlægge landstationer, så jeg var faktisk ikke særlig lun på at blive trafikekspedient. Det kunne betyde, at jeg skulle ligge og rakke rundt fra den ene lukkede station til den anden.

Opfordring fra Banebøger: I lyset af de hidtidige udgivelser vil vi især opfordre nuværende og tidligere ansatte blandt togpersonalet til at nedfælde deres jernbanemæssige erindringer, således at vi også får dækket dette område. ter Arne Rheder levende om livet på landstationerne i en symbiose med landsbyen. Mange små byer fik en opblomstringstid i kraft af jernbanens ankomst til landsbyen. Der kom gods, der blev skabt arbejdspladser, postbudene fordelte posten ud i landskabet. Landstationerne var befolket med kontorfolk, postbude, banearbejdere og mange flere kategorier. Arne Rheder har brugt et helt kapitel til at beskrive livet på en landstation. Denne beskrivelse bør læses af alle jernbane interesserede. I det hele taget udstråler Arne Rheder en fortæller glæde kombineret med en omhyggelighed i detaljerne.

Erindrings bog

Efter flere tilløb søgte Arne Rheder til som 16 – 17 årige ind til banen ved at hente et ansøgningsskema på Korsør station, og det blev starten på en lang karriere og starten på denne bog. Arne Rheders erindringsbog er på 128 tæt beskrevne sider og rummer et utal af fotos, hvor mange af billederne er taget af Arne Rheder selv. Vi følger Arne Rheder i hele hans karriere og hans familieliv, specielt afsavnene til højtiderne som alle jernbane ansatte kender alt for godt. Det omflakkende

afløser liv, der har præget Arne Rheders karriere, har gennem tiden været kendt af mange jernbane familier. Arnes Rheders bog er først og fremmest fortællingen om hans eget og familiens liv, men den er også en fortælling, der dækker mange andre DSB ansatte i samme situation i en lang periode af år. Og ganske naturligt bosatte Arne Rheder sig med familien på en af de mange stationer han arbejde på, nemlig Glumsø, hvor han var trafikekspedient fra 1961 til 1967.

Den sidste station

Den sidste i den lange række af stationer Arne Rheder betjente var Sorø station fra 1. april 1979 til 30. april 1995, i perioden fra 1. februar 1989 var det som stationsleder. I en parentes bemærker Arne Rheder, ”Det var jo egentligt mærkeligt nok, at Korsør, som var den station, jeg søgte min antagelse ved, næsten skulle blive den eneste, jeg i min jernbanetid aldrig afløste på, selv om jeg jo ellers nåede at besøge over 100 stationer. To begivenheder markerede tiden på Sorø station. Den ene, som gjorde et uudslettelige indtryk var Sorø ulykken i 1988. Arne Rheder var denne dag på afløsning i Mørkøv. Via en telefonopringning fik Arne Rheder besked på at søge til Sorø straks. ”Den første, jeg mødte ved stationen, var signalformanden fra Slagelse. Og jeg huske, at jeg sagde ”Hvad er det I laver? Han var lige kommet fra ulykkesstedet og han var tydeligt rystet. Det er ganske grusomt sagde han.” I 1993 blev Sorø station rammen om en mere positiv begivenhed, navngivningen af et IC3 tog. Arne Rheder havde uden held efterlyst denne mulighed hos regionalchef Jørgen Sloth af flere omgange og havde til sidst opgivet det, men 18. september 1993 var

Arne Rehder holder velkomsttalen ved navngivningen af byens IC3 tog ’Saxo’ den 18. september 1993.

det en glad og stolt stationsleder, Arne Rheder, der kunne holde velkomsttalen ved navngivningen af ”byens IC3 tog”. Navnet blev Saxo.

Nåede ikke at se bogen selv

Arne Rheder nåede ikke at se sin bog ”Fra Portør til stationsleder” færdig. Han døde kort tid før bogens udgivelse. På Bogens bagerste side er der et aftryk af familiens mindetale: Der står blandt meget andet: ”Kom der venner på besøg, kunne de knapt nok finde deres fodtøj når de skulle hjem igen. Det havde far nemlig pudset i al ubemærkethed!”

Arne Rehder Fra Portør til stationsleder ved DSB fra 1951-1995 128 sider, 150 ill. Forlaget Banebøger ISBN 978-87-91434-43-3 Vejl. Pris kr. 249,Bogen kan købes gennem boghandlen, på Danmarks Jernbanemuseum og i førende hobbyforretninger samt hos Jernbanebøger tlf. 33 93 20 02 www.jernbaneklub.dk/ jernbog/

MARTS 2016 • JERNBANE TIDENDE • 23

ren

ve Spørg socialrådgi

re muligt at konber vil det igen væ em pt se 1. ed m Fra og aktoplysninger dgiver. Se nye kont lrå cia so ts de un dende. takte forb mer af Jernbane Ti eller i næste num på hjemmesiden

n esagsbehandlere nsk da eller arbejdsskad til g eskade, så rin

t for en arbejd Har du været ud sa behandler Mikael arbejdsskadesags ds un rb efo an nb Jer 13 2514. Husk at kl 9-16 på tlf.: 36 ge da er hv – n se Kristen t rhedsrepræsentan orientere din sikke

Socialrådgiveren Lone Kaczmarek Tlf.: 3613 2513 E-mail: lk@djf.dk

gsbehandler Arbejdsskadesa Mikael Kristensen Tlf.: 3613 2514 k E-mail: mk@djf.d

Når verdenen bliver digital – og du skal være din egen sagsbehandler

De seneste par år er kontakten til det offentlige blevet mere digital. Når du ringer til din kommune for at søge folkepension, melde flytning eller have nyt sundhedskort bliver du henvist til kommunes hjemmeside, og på et split sekund er det der skulle være relativt enkelt, blevet en bjergbestigning med log-in og NEM ID. Af Socialrådgiver Lone Kaczmareck Al kontakt til det offentlige, er nu blevet en digital begivenhed. For mennesker der ikke er vant til, at bruge en computer til dagligt, eller som ikke er

Fakta: Hvis du er nysgerrig, kan du altid logge dig ind på nedenstående sider, og se, hvilke oplysninger de forskellige instanser har om dig og dine forhold, og hvilke spørgsmål du dermed kan få svar på: www.borger.dk www.udbetalingdanmark.dk www.pensionsinfo.dk www.tjenestemandspensioner.dk www.minakasse.dk 24 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2016

en ørn til at surfe rundt på nettet, kan det være et komplekst system at finde rundt i.

Din kommune kan hjælpe

Vidste du at du kan hente hjælp, hvis du føler dig utryg på nettet og har brug for hjælp til at udfylde en formular eller bare vil lære mere om, hvordan du færdes på nettet generelt? Alle landets kommuner har tilbud om hjælp til deres borgere, hvor du kan øve dig i at bruge de digitale muligheder. Det er forskelligt, hvordan den enkelte kommune har strikket hjælpen sammen. I nogle kommuner foregår hjælpen på biblioteket mens andre kommuner henviser til ældrecenter og it-cafeer. Hvis du vil vide, hvor du kan få hjælp i din kommune, skal du kontakte Borgerservice. Jeg kan som din socialrådigiver også hjælpe dig på vej. Hvis det er muligt,

kan vi lave en aftale, hvor du kommer ind i Forbundshuset i Valby med dit NEM ID og sammen logger vi på nettet og udfylder det, der skal udfyldes eller jeg kan forsøge at guide dig over telefonen.

Værdighed frem for alt

En januar morgen ligger der en mail til mig hvor der står: ” Jeg kan ikke finde ud af hvor meget jeg får i enkepension i 2016?” Da jeg ringer til afsenderen, er det en ældre dame på over 90 år, enke til et af vores tidligere medlemmer. Hun fortæller, at hun ikke længere får breve med sin pensionsoversigt i sin almindelige postkasse, da alle hendes breve fra det offentlige nu kommer i hendes e-boks og hun syntes, at det er svært at finde ud af systemet. Når hendes datter kommer på besøg bruger de megen tid på at læse og svare på hendes breve

§§ i e-boks, i stedet for at hygge sig - og snakke sammen.” Du genkender måske også denne situation fra dig selv eller måske er det dig, der hjælper dine forældre og pårørende? Jeg ved, at de fleste af os, gerne vil hjælpe men det også med til at umyndiggøre mennesker, der sagtens selv kan holde styr på deres papirer.

ARBEJDSSKADE

BAROMETER 10.014.852,00 kr.

2015

2016

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2015 medlemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 10.014.852,- Desuden blev der opnået løbende ydelser for 64.203,- pr. måned. Her ses en oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jernbaneforbund i perioden 1. januar til 29. februar 2016: Medlemmer

Fritagelse for E-post

Ældre, svært ordblinde, mennesker med visse former for handicaps eller andre sproglige – og sociale vanskeligheder kan søge om fritagelse for elektronisk post, således at posten igen kommer som et almindeligt brev til din postkasse. Tag kontakt til borgerservice i din kommune. De kan hjælpe dig med ansøgningen. Tjek tidsfristen i din afgørelse Når kommunen sender dig et brev med en afgørelse, skal du være meget opmærksom på om din fritagelse gælder for 2 år eller for resten af livet. Hvis du kun har fået fritagelse for e-boks i 2 år, så skal du holde øje med datoen, og selv kontakte Borgerservice og på ny søge om fritagelse for elektronisk post, når de 2 år er gået.

1.225.197,00 kr.

Erstatningstype Tilkendt tilskadekomstpension

Erhvervsevnetab (kapital)

Erhvervsevnetab (løbende)

Kapitalerstatning

Løbende erstatning

0,00

248.388,00 4.621,00

Behandlinger 6

Varigt mén

452.897,00

Privat forsikring 1

Via advokat

Svie smerte tabt arbejdsfortjeneste

511.656,78 12.255,00

Anden erstatning/ godtgørelse Asbest aftale 1.225.196,78

4.621,00

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

MARTS 2016 • JERNBANE TIDENDE • 25

”Vi skal giftes, og vi var ude og kigge på et sted i går. De spurgte ind til, hvad jeg lavede … og der kunne jeg ikke lide at sige det. Når det er folk, jeg ikke kender, og når det bare er smalltalk, så kan jeg godt blive lidt flov…” Nadja 29 år

Undskyld Danmark, jeg er arbejdsløs

minakasse.dk/UndskyldDanmark

PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61, 5210 Odense NV Telefon 20 95 36 37 dj.pens@talnet.dk Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@gmail.com

Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig, 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@bbsyd.dk Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Uffe Skov Pedersen. Deadline for næste nummer: Mandag 2. maj 2016.

Nyt fra Bestyrelsen Banedanmark har mistet deres ret til fribefordring, har HK Trafik og Jernbane og Dansk Jernbane Forbund indledt en retssag mod Banedanmark.

DJ Pensionistsektion er involveret Af Uffe Skov Pedersen Kl. 7.15 mandag 29. februar modtog DJ Pensionistsektion en klar besked fra DSB Personale og Jura: Tidligere DSB ansatte pensioneret fra Banedanmark har mistet retten til fribefordring. DSB Personale og Jura begrunder afgørelsen på følgende måde: ”Aftalen mellem DSB og Banedanmark om retten til fribefordring for tidligere DSB ansatte har Banedanmark ikke ønsket at forny, og ordningen er derfor ophørt.” Pensionistfrikortet kan bruges ind til 31. august 2016. Du skal returnere dit frikort til DSB inden 10. september. Gør du ikke det, kan du risikere at hæfte for et beløb til DSB svarende til værdien af et tilsvarende tog-årskort.

Beklagelse

Ovenpå en række forskellige oplysninger omkring gyldigheden af pensionistfrikortet beklager DJ Pensionistsektion denne pludselige og uventede afgørelse. I forbindelse med at de aktive hos

DJ Pensionistsektions formand Poul Erik Christensen udtaler: Denne retssag er vi nu en del af, og vi må nu vente på rettens afgørelse før, vi kan drage en konklusion for vores medlemmer i Sektionen.

100 års fest

Som allerede annonceret fejrer sektionen 100 års fødselsdag 29. marts 2017. Det er med glæde, at bestyrelsen nu kan oplyse, at der er indgået en aftale med Birthe Kjær og Claus og Servants om underholdning til festen. I blad nr. 4 2016 bringer vi det historiske oplæg til festen. I blad nr. 5 2016 præsenterer vi forløbet af festen. I blad nr. 6 2016 og på vores hjemmeside offentliggør vi både invitation og tilmelding.

Medlemsmøder

Mandag 5. september afholdes der er ”lukket” møde i København. Der kræves invitation til dette lukkede møde. Torsdag 3. november afholder vi vort årlige stormøde i Korsør. Alle er velkomne til dette møde. Mødet annonceres senere i blad nr. 4.

Fotokonkurrence Foto og tekst: Uffe Skov Pedersen

VIGTIGE DATOER • Onsdag 29. marts 2017: Sektionen fejrer sin 100 års fødselsdag i Fredericia. Mere om annoncering senere.

Vinderen af fotokonkurrencen i blad nr. 1 2016 blev Steffen Frøkjær, Gredstedbro. Stationens navn var denne gang: Saltum. Om det nye konkurrencebillede kan oplyses. at den nedlagte station er fotograferet i 2015 på en skinnecykeltur tæt forbi stationen. Mere hjælp gives ikke.

MARTS 2016 • JERNBANE TIDENDE • 27

PENSIONISTSEKTIONEN

Succesen med de lukkede møder fortsætter – Denne gang foregik det i Horsens Der holdes tre medlemsmøder årligt, ét stormøde og to mindre i tretten geografisk afgrænsede områder på skift. Næste gang, vi kan mødes, er til Sektionsmødet 18. maj i Fredericia. Stormøde i Korsør og lokalmøde i København holdes senere på året. Tekst og foto Sara Klærke 76 af 130 indbudte medlemmer af Pensionistsektionen i DJ blev mødt af smukke klavertoner, da de gik gennem de næsten trehundredårige lokaler for at komme til Kongesalen på Jørgensens Hotel, der er centralt beliggende på hovedgaden i Horsens. Det med de smukke toner er et service-tilbud, man kan bestille til særlige arrangementer i kommunen, hvor man så får tilbudt klaverunderholdning og en lille mundtlig orientering om et hjerteprodukt i byen: Sundhed. Det er så heldigt, at begge dele bestrides af en og

Der var musikalsk underholdning ved leder af ”Horsens Sund By”, Inge Kristiansen.

samme person, nemlig kommunens leder af ”Horsens Sund By”, Inge Kristiansen, der også gerne akkompagnerede til et par af de omdelte sange, som Horsens Lokalforening stod for. Og således opmuntret startede dagen med kaffebord og hjemmebagt kringle.

Velkomst

Velkomsten blev givet af lokalforeningens formand, Bent Madsen, der fortalte om lokalforeningen, der er meget velfungerende med gode arrangementer og rejser i et fint sammenhold og gammelt kollegialt fællesskab.

Sektionsformanden orienterer

Så var det sektionsformand Poul Erik Christensens tur på talerstolen. Han synes at vide alt, og havde han glemt noget, havde han lavet et tommetykt koncept at støtte sig til. Tilhørerne kunne få svar på alle spørgsmål om den virksomhed, som tidligere fyldte så meget i deres liv, skønt Poul Erik med et smil fastslog, at det ikke var sikkert, den gode stemning ville holde, når han kom længere ind i sin timelange orienSektionsformand Poul Erik Christensens svarede på alle spørgsmål om den virksomhed, som tidligere fyldte så meget i tilhørernes liv. 28 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2016

tering. Og der var mange emner at tage fat på. Blandt andet var der en helt nærliggende interesse i at høre om ændring af frirejseordningerne, og der er også kommet ændringer i bestemmelserne om FIP-billetters gyldighed. Noget helt andet er, at det nok bliver nødvendigt med en mindre kontingentforhøjelse fra næste år, det skal vedtages på kongressen i oktober. Dansk Jernbaneforbund dækker mange af Pensionistsektionens udgifter, blandt andet kursusudgifter. Men der kom også opmuntrende ord om 100 års jubilæet i 2017, hvor sektionen vil sikre fri rejse for alle medlemmer med ægtefælle/samlever, hvis ikke der findes andre løsninger. Forberedelserne til festen er i fuld gang, og der blev løftet en flig af sløret omkring dette arbejde. Det kommer der meget mere om i bladets kommende numre. Poul Erik lagde ikke skjul på utilfredshed med overenskomstresultaterne, der ikke gav pensionisterne flere penge i pungen, fordi prisudviklingen stadig udhuler de beskedne procentsatser, der opnås. På nogle punkter uddybedes emner, der tidligere har været omtalt her i bladet: organisationsændringer i DSB, tryghed i togene, ændrede kørselsforhold i Nordjylland og så videre. Sektionsformanden hører ofte pensionisterne give udtryk for glæde over, at deres arbejdstid hos DSB eller Banedanmark er forbi. Og vi tilføjer: Hvor blev korpsånden af?

Spørgetid og afslutning

Efter frokosten var der spørgetid. Den med kontingentforhøjelsen måtte jo straks op og vende, men medlemmerne kunne beroliges med, at det kun drejer sig om ganske få

De mange fremmødte sikrede en god stemning.

kroner pr. måned. Der blev også spurgt igen /igen ind til bestemmelserne om frirejser. Der blev endvidere omtalt ideer til hvervning af nye medlemmer, hvilket er lidt svært for tiden. Så var der tid til lidt hyggesnak ved de lange borde med kaffe og tårnhøje lagkager, og der blev solgt nogle bøger om øgenavne og livet ved banen i gamle dage, hvilket også er en stor glæde på den måde, at overskuddet ved salget går til alvorligt syge børn.

76 af 130 indbudte medlemmer af Pensionistsektionen i DJ blev mødt af smukke klavertoner, da de gik gennem de næsten trehundredårige lokaler

Lokalforeningen bag kulisserne Møderne i Pensionistsektionen er altid hyggelige og velforberedte, og man bør huske, at bag hver succes ligger der et arbejde, som den lokale bestyrelse er en stor del af. Vi har spurgt den lokale formand gennem ti år, Bent Madsen, om, hvordan han og bestyrelsen stiler op til dette arbejde. Bent Madsen, siger beskedent, at det ikke er så stort et arbejde, og den lokale bestyrelse deltager gerne. Mødestedet vælges i hovedbestyrelsen, og leder af aktivitetsudvalget, Bodil Christoffersen, ringer til mig og beder mig indhente et par tilbud fra mulige mødesteder. Af de tre valgte vi så Jørgensens Hotel, som det bedste, billigste og mest centrale. Dagens forløb aftales med hotellet efter de sædvanlige principper. Sådan foregik det også, da her var møde for otte år siden. Ved togenes ankomst står bestyrelsens medlemmer i forhallen og anviser vej.

Vi kan her i byen lide det lille ekstra pift på dagen at vise et underholdende indslag. For otte år siden brugte vi et indslag fra et medlem, der lejlighedsvis med stor succes optræder med en Charlie Chaplinparodi. Mange husker det sikkert endnu! Denne gang har vi taget imod et gratis tilbud fra Horsens kommune om klaverunderholdning ved Inge Kristiansen, Horsens Sund By. MARTS 2016 • JERNBANE TIDENDE • 29

PENSIONISTSEKTIONEN

Dansk Jernbaneforbund Pensionistsektionen Ordinært sektionsmøde afholdes onsdag den 18. maj 2016 kl. 12.45. Mødet afholdes i MESSE C, Vestre Ringvej 101, Fredericia. Der afgår busser fra udgang Vest (den nye udgang) mellem kl. 10.45 og 11.15.

Afstemning.

Dagsorden:

1. Mødets åbning 2. Godkendelse af dagsorden 3. Godkendelse af forretningsorden 4. Valg af dirigent 5. Bestyrelsens beretning 6. Regnskab 7. Indkomne forslag 8. Valg a. Formand, Poul Erik Christensen, modtager genvalg b. Bestyrelsesmedlem, Bodil Christoffersen, modtager genvalg. c. Bestyrelsesmedlem Poul-Christian Svoller-Petersen modtager genvalg d. Bestyrelsessuppleant, Ole Husted Andersen, mod tager genvalg e. Revisor, Günther Johansen, modtager genvalg. f. Revisorsuppleant, Erling Jensen, modtager genvalg 9. Fastsættelse af honorarer 10. Bevillinger 11. Budget 2017 12. Fastsættelse af næste års mødested 13. Afslutning.

Hyggeligt samvær.

Mødets gæst fra forbundet, er forbundsformand Henrik Horup, der under punkt 13 vil give en orientering om ”rigets tilstand”. Forslag der ønskes behandlet skal være formanden i hænde senest 30 dage før sektionsmødet. Sektionen er vært ved et mindre traktement kl. 11.45, samt en kop kaffe. Af hensyn til traktementet, skal medlemmer, der ønsker at deltage i dette, benytte tilmeldingskuponen. Der afgår busser til banegården kl. 15.45 hvor der kan opnås Lyn og Intercity forbindelser mod København og øvrige Jylland. På bestyrelsens vegne Poul Erik Christensen, Formand

Husk at medbringe medlemskort til Sektionsmødet i Fredericia. Ankomst.

Tilmelding til det lette traktement i forbindelse med sektionsmødet den 18. maj 2016. Navn:

Adresse: Antal:

Medlemsnummer:

(står på medlemskortet)

Kuponen sendes pr. post (gerne afskrift) eller mail til: Poul Erik Christensen, Turkisvej 61, 5210 Odense NV • dj.pens@talnet.dk • Sidste tilmeldingsfrist er den 10. maj 2016. 30 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2016

MARTS 2016 • JERNBANE TIDENDE • 31

448.196,22

PASSIVER:

1.669.999,44

247.579,36

1.422.420,08

97.579,36

150.000,00

247.579,36

512.429,88

350,62

1.002,70

21.900,00

37.550,00

80.460,04

88.126,20

138.313,50

97.493,75

47.197,00

760.009,24

8.057,00

3.959,97

5.123,27

742.869,00

2015

*) Jubilæumskontoen er nedlagt og pengene er placeret på højrentekontoen, da dette giver flere renter. Med udgangen af 2014, er de 345.000 kr. af beløbet på højrentekontoen til jubilæumsfesten i 2017. Med udgangen af 2015, er de 495.00 kr. af beløbet på højrentekontoen til jubilæumsfesten i 2017.

17,5

1.669.999,44

BALANCE

Kontant

1.164.364,76 Resultat

Højrentekonto*

Obligationer

Checkkonto

AKTIVER:

57.420,96 Kapitalkonto

Henlagt til jubilæum 2017 5

155 -150

Resultat

Overskud/Underskud

627

Udgifter i alt

Diverse

Bogen

111

Gaver

Tilskud

Administration

161

129

771

760

Budget (Hele tusind)

Øvrige møder + best + seminar

Medlems- og pensionistmøde

Sektionsmøde

Blad

UDGIFTER:

Indtægter i alt

Bogen

Obligationer

Renter m m

Kontingenter

INDTÆGTER:

Regnskab for 2015

Obligationer

Overskud/Underskud

Henlægges til jubilæumsfest 2017

630

255

49 110

710

708

2017 Forslag

Resultat

Udgifter i alt

Diverse

Bogen

Gaver

Tilskud

Administration

Øvrige møder

Medlems- og pensionistmøde

Sektionsmødet

Blad

Udgifter

Indtægter i alt

Diverse

Bogen

Renter

Kontingent

Indtægter

Budgetforslag for 2017

100

619

100

203

49 117

719

708

2016 Budget

97.579,36

-150.000,00

247.579,36

512.429,88

350,62

1.038,77

21.900,00

37.550,00

80.460,04

88.126,20

138.313,50

97.493,75

47.197,00

760.009,24

8.057,00

3.959,97

5.123,27

742.869,00

2015 Regnskab

PENSIONISTSEKTIONEN

✔

Det sker Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokal forening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Esbjerg Mandag 11. april til fredag 15. april: Tur til Holland! Da der ikke er nok tilmeldte aflyses turen og erstattes ikke af andet. Eventuelt indbetalt depositum vil blive tilbageført. Tirsdag 24. maj kl. 17.00: Bus fra Museumspladsen til TVS i Kolding. Der vil blive serveret 1 sandwich og 1 øl/vand, undervejs. Besøgstiden er fra Kl. 18.45-21.15. Der vil være rundvisning med guide, og derefter Kaffe/Te med kage. Efterfølgende drikkevarer på turen er for egen regning. Turen vil blive kørt ved 30 tilmeldte. Pris for medlemmer 300 kr. For gæster 400 kr. Bindende tilmelding og betaling senest mandag 11. april på konto: 5385-0243918 eller til Hans Jørgen Nielsen, Søndermarken 10, 6700 Esbjerg Tlf. 40 36 79 05/40 36 79 06 eller E-mail.: kassereren@ jernbanepensionisterne-esbjerg.dk

Fredericia

Torsdag 7. april kl. 13.30: ”Bjergbanken” syngepigerne underholder med en Kabaret: ”Minderne har vi da lov at ha”. Torsdag den 21. april kl. 13.00: Sæsonafslutning. Der serveres smørrebrød med 1 øl/vand efterfulgt af kaffe med småkager. Pris 125 kr. Medbring 1 pakke pr. person til pakkespil. Bindende tilmelding senest 14. april til Bodil eller Gurli.

32 • JERNBANE TIDENDE • MARTS 2016

Helsingør Fredag 8. april kl. 14.00: Vi får besøg fra Tjekkiet. Mor Zuzana Kepkova og datter Kristýna Králova (som taler dansk) vil sætte os ind i, hvad SPA og kurbade er for noget. Zuzana vil formidle rejser til kurbade i Tjekkiet og er her for at introducere dette for os danskere. Gratis adgang for medlemmer. Onsdag 27. april kl. 14.00: Hyggedag, måske med et foredrag. Vi er åbne overfor forslag til foredragsholdere/fortællere. Fredag 13. maj kl. 14.00: Bingo med samme type præmier som tidligere beskrevet. Onsdag 25. maj kl. 14.00: Hyggedag. Evt. foredrag eller andet.

Fredag 10. juni: Den årlige skovtur i bus. I år er målet ”Birkegårdens haver” på Midtsjælland med morgenkaffe-stop ved Esrum sø, som vi plejer. Tilmelding nødvendig til Karen Andersen eller Ulla Boegh. Ved alle møder serveres kaffe og hjemmebagt brød mod en beskeden betaling (nogle gange er det gratis!). Der sælges lotterier (kr. 10 pr. lod), hvor gevinsterne er gavechecks som ved bingospillene. Sang: Vi synger skam også. Ved hvert arrangement indleder vi altid med en sang eller to valgt, efter årstid og vejret fra forskellige sangbøger og -hæfter. Ret til ændringer forbeholdes.

Horsens

Torsdag 7. april kl. 9.30: Generalforsamling. Tilmelding nødvendig af hensyn til smørrebrødsbestilling. Torsdag 12. maj: Ordinært møde.

Onsdag 18. Maj: Sektionsmøde i Dansk Jernbaneforbunds Pensionistsektion. Nærmere i Jernbane Tidende. Torsdag 26.maj: Kør selv tur til ”Den Kreative Have” Overmarken 44, Haldrup 8700 Horsens. Entre 50,00 kr. pr. person. Mødetid kl. 11.00, hvor havens ejer John Andersen tager imod os. Madpakke/drikkelse medbringes selv. Fællesspisning (under primitive forhold) kl. 12.00. Torsdag 2. juni: Ordinært møde. Mandag 13. juni: Endagsudflugt til Tyskland. Indkøbstur med 2½ times ophold i Flensborg. 100,00 kr. pr. person. Gennemføres ved 40 deltagere.

Korsør

Torsdag 7. april kl. 13.00: 35 års stiftelses- og forårsfest. Vi mødes i Aulaen til velkomstdrik, efterfulgt af et festligt dækket bord, tre retters menu, vin, kaffe, cognac og likør og endelig dans inden natmaden kl. 20.00. Tilmelding 17. marts. Pris 200 kr. Foreningen er stiftet 9. pril 1980. Stiftelsen markeres som vanligt hvert femte år med en kanon fest tilrettelagt i et festligt program. En sådan fest hvert femte år er livsbekræftende, og vi vil fortsætte således så længe vores økonomi tillader det. Mvh Bestyrelsen. Torsdag 1. september: Et nyt spændende program venter på jer. Vi starter med Banko.

København

Mandag 11. april: Vi minder om vores sejltur til Helsingør-Helsingborg. Vi mødes på Helsingør St. kl. 11.15. Aurora sejler kl. 11.43. Buffeten åbner, når vi sejler fra Helsingborg. Vi har 3 timer at spise i. Pris pr deltager 200 kr. Tilmelding til Ellinor på tlf 44 94 96 15. Vær opmærksom på at beløbet indbetales på bankkonto: Reg. nr. 1551 konto 000 4 189 930, Sidste frist for tilmelding og indbetaling er 4. april. Husk Sektionsmødet 18. maj i Fredericia: I skal være opmærksomme

på, at der er sporarbejde på Fyn, se togtiderne på Rejseplanen. Tirsdag 3.maj: Sidste spilledag inden kortspil og billard går på ferie. Vi starter op igen tirsdag den 6. september. P.S. Der kommer en bustur i september, mere herom senere.

Lolland-Falster

Tirsdag 5. april kl. 14.00: Banko! Tirsdag 26. april: Tur til Arbejdermuseet i København. Afgang med tog kl. 09.48. Tilmelding til Axel senest 18. april. Onsdag 18. maj: Sektionsmøde i Fredericia. Tilmelding på fremlagt liste. Onsdag 25. maj kl. 13.00: Afslutning i ”Vikingen”. Tilmelding senest 18. maj.

Nordvestsjælland

Vi mødes den 2. tirsdag i måneden til forskellige arrangementer. Vore møder afholdes i Mårsø Områdecenter, Gl. Tuse Næs Vej 15 A, 4300 Holbæk. Nye medlemmer er meget velkomne. For yderligere oplysninger, kontakt venligst formand Leif Finne Ipsen på tlf. 59 52 33 80. Tirsdag 12. april: Bowling i Holbæk kl. 13.45 – 15.00. Derefter kaffe og kage i Mårsø Områdecenter. For dem, der ikke vil bowle, er der hygge i Områdecentret. Tirsdag 10. maj: Bådtur ved Skælskør eller Sorø. Mere herom senere. Tirsdag 14. juni: Tur til Birkegårdens haver. Vi mødes der kl. 13.00. Der tages forbehold for mindre justeringer.

Nyborg

Tirsdag 5. april kl. 13.00: Forårsfest der startes med 3 stk. smørebrød 1 vand eller øl derefter et lille banko med fine gevinster: Chokolade, rødvin og snaps. Efter spillet er der kaffe. Samlet pris for arrangementet er 80 kr. Tirsdag 19. april kl. 14.00: Banko, præmier: Gavekort og vin.

Tirsdag 3. maj kl. 14.00: Banko, præmier: Gavekort og vin. Tirsdag 17. maj kl. 14.00: Banko, præmier: Gavekort og vin. Tirsdag 24. maj kl. 9.00: Sommerudflugt til Givskud ZOO i samarbejde med Odense lokalforening. Tilmelding til Lone 22 41 89 67 og agri1947@ gmail.com N.B. Ret til ændringer i programmet forbeholdes!

Næstved

Fredag 1. april afholder vi vores bankospil. Onsdag 25. maj tager vi på vores årlige udflugt ud i det blå. Herefter holder vi sommerferie til den 30. september, hvor vi igen starter vores arrangementer op. Til begge arrangementer vil der blive tilsendt yderligere information til vores medlemmer. N.B. Ret til ændringer i programmet forbeholdes!

Odense

Mandag 28. marts: Ingen arrangementer på grund af påsken. Mandag 11. april kl. 14.00: Banko, kaffe og lotteri. Mandag 25. april kl. 15.00: Banko, kaffe og lotteri. Mandag 9.maj kl. 14.00: Banko, kaffe og lotteri. Husk Sektionsmøde onsdag 18.maj: Messe C, Fredericia. Tirsdag 24. maj kl. 9.00: Sommerudflugt til Givskud ZOO i samarbejde med Nyborg lokalforening. Tilmelding til Lone 22 41 89 67 og agri1947@ gmail.com Sommerferie til 12. september 2016. Ret til ændringer forbeholdes - se evt. på hjemmesiden.

Ringsted

Mandag 11. april kl. 14.00: Generalforsamling i Havesalen Pavillonen. Foreningen giver kaffe og kage. Mandag 9. maj kl. 14.00: Havesalen Pavillonen. Foredrag ved Alex

Buchardt Petersen. Emne: ”Her er mit liv”.

Struer

Mandag 18. april 14.00-17.00: Pladespil og amerikansk lotteri samt kaffe. Mandag 2. maj 13.00-17.00: Forårsfest med spisning. Pris? Ikke fastlagt se de fremlagte lister. Hvis der er tilslutning arrangeres en sommerudflugt. Forslag modtages gerne. Nærmere om det senere.

Aalborg

Tirsdag 19. april kl. 13.30: Logen, Rørdal Kirke. Vi starter i den nyrestaurerede kirke, hvor Tage Thomsen fortæller om restaureringen. I Logen vil Bent Ole Borup vise billeder og fortælle om området. Vi har kaffen klar. Husk brød. Tirsdag 17. maj kl.13.30: Logen, Rørdal Kirke. Jørgen Lundberg fortæller om og viser billeder fra tilblivelsen af IC 3 togene. Vi har kage og kaffe klar. Tirsdag 16. august: Næste møde: Sommer turen.

✔ MARTS 2016 • JERNBANE TIDENDE • 33



 

      

         

    



FRIT ORD

JUBILARER

Frit ord Hej DJ Kommer I snart med noget info vedr. kompensation for mistet fribefordring? Ikke kun for os ansatte men vores koner/ mænd ligeså? Hvordan med sagen om at de ny ansatte får udbetalt et såkaldt kvalifikations tillæg på næsten kr. 3000.- pr. måned og os som har været i firmaet i over 30 år ikke får en krone? Vi har i Banedanmark titel af ’døgnarbejder’. Dette indebærer, at vi ikke har fast møde eller slut tid - vores arbejdstid er ’flydende’. Dette er hårdt for familielivet, da man ikke har en fast mødetid ugen igennem, og det er svært at planlægge noget som helst. Tænk hvis jeres kontor mødetider blev ændret konstant? I morgen møder I kl. 04 på kontoret og mandag kl. 11 for det passer forretningen bedst, ville I gerne det? Kære DJ kom nu ind i kampen og vis os, jeres medlemmer, at I er et forbund som kæmper for os og ikke som mange af os føler, at I kun kæmper for lokoførere med B licens, der er 1000 ting at ta’ fat på. Kom ud og snak med jeres medlemmer og hør, hvad der rør’ sig og på den måde få fingeren på pulsen. Ser frem til nogle positive og konstruktive svar. Med venlig hilsen Benno Elkjær Höck, Maskinkører ved Banedanmark teknik.

Hej Benno Fribefordring er et emne der optager både nuværende og pensionerede medlemmer. Når dette blad udkommer, så vil der allerede være udsendt en medlemsinfo, der fortæller, at vi nu agter at føre sag mod Banedanmark for alle berørt medlemmer, aktive såvel som pensionister. Det betyder desværre ikke, at vi kan sige noget konkret om i løbet af få uger. Den slags tager tid, og der er ingen garanti for sagens udfald. Vi vil melde tilbage, når der sker nyt i sagen, men vores erfaring siger os, at der kan gå måneder imellem at noget ’sker’. Det er de præmisser vi er underlagt, når en sag skal for retten. Forskelle i tillæg til ’gamle’ tjenestemænd og ’unge’ overenskomstansatte er en problemstilling, der er fremført overfor Banedanmark HR, og vi har tilsagn om at virksomheden er villig til at se på problemstillingen. Der er således aftalt møde, hvor konkrete eksempler skal gennemgås. Hvis du selv eller en kollega har eksempler på lønforskelle for samme arbejde, så hører vi gerne om det. Konkrete sager kan fremsendes til em@djf.dk (det vil være bedst, hvis lønsedler medsendes). Hvad angår arbejdets tilrettelæggelse med skifteholdsarbejde, som følger af statussen som døgnarbejder, og som Banedanmark nu er begyndt at benytte mere konsekvent, kan vi godt forstå, er frustrerende. Det er en ret, som virksomheden ikke tidligere har benyttet sig af i så stort omfang som nu, men de har hele tiden haft muligheden. Så længe Banedanmark holder sig indenfor rammerne af statens arbejdstidsregler, så er der desværre ikke noget vi kan gøre. MVH, Henrik Horup, forbundsformand

Jubilarer 40 år 5. maj 2016 Pakhusmester Johnny Birk Olsen, DSB 16. maj 2016 Stationsbetjent Leif Graulund Poulsen, DSB 28. juni 2016 Lokomotivfører Steen Kjærgaard Mortensen, DSB Esbjerg 25 år 1. maj 2016 Lokomotivinstruktør Arne Rusbjerg, Arriva Struer Lokomotivfører (K) Gert Jensen, DSB Odense Lokomotivfører Henrik Schøtt, DSB Århus Lokomotivfører (K) Leif Andreas Olesen, DSB Esbjerg Lokomotivfører Pernille Bernth Thomsen, DSB Esbjerg Lokomotivfører Morten J. Lund, DSB Struer Lokomotivfører Brian Baden Jensen, DSB S-tog Lokomotivfører (K) Kenneth K. Kristensen, DSB Århus Lokomotivfører Ole Hansen, DSB Struer Lokomotivfører Bjarne Refsgaard, DSB Århus Togfører Monika Christel Lauritsen, DSB Århus Lokomotivfører Kim Madsen, DSB S-tog 6. maj 2016 Lokomotivfører Jan Nygård, Arriva Esbjerg 14. maj 2016 Lokomotivfører Poul Erik Dupont, DSB Struer 15. maj 2016 Togfører Marianne D. Brudlykke, DSB TPL gruppen 1. juni 2016 S-togsrevisor Torben Dahl Jensen, DSB S-tog Togfører Frank Rene Schøler, DSB Århus 3. juni 2016 Lokomotivfører Karsten Hansen, Lokaltog 26. juni 2016 Lokomotivfører Henrik Pedersen, DSB Fredericia 30. juni 2016 Stationsbetjent Søren Søgaard, ISS

Rettelse Som flere korrekt har bemærket, så var der angivet forkert stationsnavn ved billederne på side 8 & 9 i Jernbane Tidende nr. 01/2016 (Flensborg). Der er naturligvis tale om banegården i Hamborg. Fejlen påhviler alene redaktøren. MARTS 2016 • JERNBANE TIDENDE • 35

Magasinpost SMP ID-nr. 42242

PÅ

BAGPERRONEN

Stationen er opført i den såkaldte ”Rosenborg-stil”, og hviler på 1600 pæle, som er hamret ned i havbunden, og hvorpå fundamentet er støbt. Hovedbygningerne og perrontagene blev fredet i 1990.

Kystbanenips På Kystbanen bliver man aldrig færdig med at være opdagelses rejsende. Tekst og foto: Jan Forslund For passagererne gælder det om at komme af sted. Stationsuret tjekkes, mobilen ajourføres, og så kommer toget. De færreste går på opdagelse på stationen, og hvorfor skulle man nu også det, når opholdet på en station bør tage mindst mulig tid? Men er man nysgerrig, er der nok af muligheder for at slå ventetiden ihjel, når toget er lidt forsinket. Enhver station rummer andre informationer og historiske detaljer end lige infotavlerne og de bippende rejsekortstandere. Det er bare om at kigge sig omkring på landets mange stationer. Har du været på Kystbanen, så ved du nok hvad jeg taler om. Alene hovedindgangen på Helsingør Station (foto) rummer så mange detaljer, at øjnene aldrig bliver mætte. Bemærk ornamenteringen omkring det gamle DSB-logo i gylden udførelse, murværket, dørene og de smukke søjler. Helsingør Station blev indviet i 1864, som endestation for Nordbanen fra København via Hillerød. Den lidt spartanske station blev i 1891 erstattet af den nuværende og meget pompøse slotsagtige station. Kystbanen blev først indviet i 1897. Stationen er opført i den såkaldte ”Rosenborg-stil”, og hviler på 1600 pæle, som er hamret ned i havbunden, og hvorpå fundamentet er støbt. Hovedbygningerne og perrontagene blev fredet i 1990. Inden da havde DSB gennem seks år udført et bemærkelsesværdigt restaureringsarbejde, hvorunder al ornamentik blev genskabt inklusive de meget smukke flisemønstre på gulvet og alle væg- og loftudsmykninger. Det ser man tydeligt i den meget pompøse forhal. På trappen op mod perronerne kan man studere den indmurede stationstavle, loftslamperne, gelænderne, murværket m.m. På perronniveauet ud mod Øresund havde DSB i mange år Danmarks suverænt smukkeste restaurant, Sundkroen, som var indrettet i den oprindelige kongelige ventesal. Sundkroen var kendt for rigtig god service og de meget seværdige loftsmalerier af det gamle Helsingør. Efter nogle hensygnende år er der nu atter liv i restauranten, nu i privat regi og med en tilhørende café ud mod perronerne med de særprægede perrontage båret af gamle, smukke søjler. Så, man keder sig aldrig i Helsingør, selv om Lokaltog eller Øresundstog er lidt forsinkede.

Smukke historiske detaljer

Alle stationer på Kystbanen rummer lignende historiske og smukke detaljer. Nogle af stationerne er dog kun åbne for menigmand ved særlige lejligheder, men så er der til gengæld nok at kigge på udvendigt. I Nivå, Humlebæk, Kokkedal og Rungsted er stationerne stadig åbne, og i Snekkersten kan man kaste sit blik mod de meget smukke og tidstypiske perronhuse fra Nordbanetiden. På Klampenborg Station lokker det unikke stationsur med vejrhane, kommandoposten, de gamle plantekummer og naturligvis den utrolig smukke og særprægede åbne ventehal. Her bliver man heller aldrig træt af at være opdagelsesrejsende …

Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Brug gerne en formiddag i Helsingør