JT 05/2016

Jernbane Tidende nr5 2016

Togrevisorerne foretager nu ID kontrol på alle IC Bornholm afgange

// 04 ID Kontrol – En naturlig opgave // 06 Letbaneerfaring skal hjælpe Keolis i Aarhus // // 12 Togklargøreruddannelse efter 12 år // 20 Mød de delegerede til kongressen //

LEDER:

Sammen om fremtiden Dansk Jernbaneforbund anno 2016 er en ganske anden størrelse end for fire år siden. Der er blevet kæmpet mange kampe gennem kongresperioden, ikke uden omkostninger, men det har været kampen værd.

Jernbanen kunne ikke fungere, hvis ikke det var fordi alle I medlemmer hver dag er med til at få hjulene til at dreje i virksomhederne.

02 Jernbane Tidende 5/2016

Det frø, der blev plantet i oktober 2012 er nu spiret frem. Målet de næste fire år bliver at passe og pleje denne spire, således at forbundet kan vokse til at blive et træ, der kan stå rankt – selv i den værste storm.

Siden forbundet i sommeren 2013 påtog os et aktivt ansvar for sikkerheden og sikkerhedsprocedurerne i DSB, har vi gang på gang måttet stå for skud, fordi vi blandede os i ting ’der ikke vedkom os’. Til det er der kun ét at sige: Hvis et forhold kan få potentielt negative konsekvenser for forbundets medlemmer, passagererne eller jernbanen generelt, så vedkommer det os, og så bliver ved med at blande os.

Dansk Jernbaneforbund har de seneste år arbejdet aktivt på at blive politikernes og arbejdsgivernes foretrukne samarbejdspartner på jernbaneområdet. Indrømmet, det går lettere med nogle politikere og virksomheder end med andre. Men vi bliver ved.

Det seriøse arbejde kunne ikke udføres, hvis ikke forbundet var repræsenteret ved en stor gruppe dedikerede, seriøse og hårdtarbejdende tillidsfolk og arbejdsmiljørepræsentanter rundt omkring i virksomhederne. Det er jer virksomhederne møder først. Jeres indsats er uvurderlig. Tak for det.

Jernbanen kunne ikke fungere, hvis ikke det var fordi alle I medlemmer hver dag er med til at få hjulene til at dreje i virksomhederne. Det er Jer, der må arbejde i en branche under hastig og konstant forandring. Det er Jer, der må lægge ører og desværre også krop til frustrerede passagerers negative reaktioner. Det kan til tider være et utaknemligt job, men ikke i dag. I dag skal der lyde en tak til Jer alle for indsatsen. I er, hver og en, med til at binde Danmark sammen, og I skal vide at vi er her for jeres skyld.

Derfor går jeg og resten af forbundsledelsen til kongres med rank ryg og løftet pande.

Vi ved at den opgave vi er sat til at løse bliver lettere med Jer i ryggen. Vi fik muligheden i 2012. Tak for det. I år stiller vi os igen til rådighed, og vi håber at vi igen vil få mulighed for at arbejde videre i samme spor. At vi sammen kan få spiren til at vokse sig større og stærkere.

Derfor går vi i år til kongres under sloganet: Sammen om fremtiden!

Jernbane Tidende No5 OKTOBER 2016

6

4

Jernbane Tidende 118. årgang Udgives af Dansk. Jernbaneforbund Ansvh.: Henrik Horup Redaktør: Carsten Jokumsen E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01 Layout: Rosendahls Schultz Grafisk Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk

BemÊ rk: 2 ug aver af l o g o !!

(Papir) Skal hel st ISSN t i l0902-9710 beskÊ rin g hvi s d et ejISSN er2245-8166 mul i(Online) gt Artikler mv. udtrykker ikkege nødvenkan d et ned erest e bru s

digvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Kommende deadlines: 7. november 9. januar (2017) 6. marts (2017) 8. maj (2017)

16 ID Kontrol - Ny naturlig opgave Togrevisorerne på S-banen har siden juni måned kontrolleret ID på alle IC Bornholm afgange.

Selvom der er tale om en naturlig opgave for togpersonalet, så tog det alligevel nogle forhandlinger før en aftale faldt på plads. Resultatet glæder togrevisorerne. Side 4 Erfaring fra andre letbaner skal hjælpe Keolis i Aarhus Det er en transportmastodont, der er operatør på Aarhus Letbane, der går i drift til næste år.

Og netop muligheden for at bruge erfaringer fra andre hjørner af virksomheden er vigtig, når man skal starte op i Aarhus. Side 6 Efter 12 år: Nu går DSB med i uddannelsen af togklargørere Fremover kan man også hos DSB få papir på, at man er uddannet togklargører. DSB har givet håndslag på at være klar til næste år. Sidste år startede DB Cargo et hold op, men hidtil har DSB manglet. Side 12 En balanceret aftale Dansk Jernbaneforbund har forhandlet en balanceret tilpasningsaftale hjem med DSB Vedligehold. Side 14

Flyvebranchens Personale Union Der blev spidset ører i både jernbane- og flybranchen, da Flybranchens Personale Union (FPU) i efteråret 2015 bekendtgjorde, at de godt kunne forestille sig en fremtidig situation, hvor et tæt samarbejde mellem Dansk Jernbaneforbund og FPU var en realitet. Mød FPUs formand Tilde Waast og hør mere om FPUs håb for fremtiden.

Side 16 PTSD udvikler sig hvis man murer sig inde Hvis man er udsat for en hændelse og ikke får snakket med andre om, hvad der skete, så kan den traumatiske oplevelse sætte sig fast og føre til en alvorlig form for PTSD. Side 18 Desuden: Side 22: Mød de delegerede Side 28: Mød transporordførerne Side 34: De sociale sider Side 36: Pensionistsektionen Side 42: Frit ord Side 44: Bagperronen

Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. Olesen Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Lone Kaczmarek Arbejdsskader: Mikael Kristensen Åbningstider: Man-tors kl. 9-16

Fredag kl. 9-15 DJ Ferie Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10 Fax: 36 13 25 01 Åbningstider: Man-fre kl. 10-12 Om forsiden: ID kontrol har været et af des tore emner i det forgangne år. Både politisk såvel som fagpolitisk. Der er nu indgået aftale om at s-togsrevisorerne udfører ID kontrol på IC Bornholm afgangene. Dette er et skridt i den rigtige retning, da ID kontrol og service er en naturlig del af togpersonalets opgaver. Her er det Renè Brokholt, der udfører opgaven en ganske almindelig tirsdag i september måned. (Foto: Carsten Jokumsen)

03 Jernbane Tidende 5/2016

Togrevisorerne på S-banen har siden juni måned kontrolleret ID på alle IC Bornholm afgange. Selvom der er tale om en naturlig opgave for togpersonalet, så tog det alligevel nogle forhandlinger før en aftale faldt på plads. Resultatet glæder togrevisorerne.

Sten F. Larsen formand for togrevisorerne på S-banen.

ID Kontrol: Ny naturlig opgave I de drøftelser som forbundet løbende har haft med togpersonalet – både togførere og togrevisorer, har der været enighed om, at ID-kontrol er en naturlig del af de opgaver togpersonalet kan udføre. Faktisk har togpersonalet tidligere foretaget paskontrol mv. Der er kort sagt tale om en fortsættelse af det arbejde togpersonalet i forvejen udfører inde i togene.

Derfor er der også blevet arbejdet for en sådan løsning siden det stod klar, at opgaven skulle startes op i lufthavnen.

Formanden for togrevisorerne på S-banen, Sten F. Larsen, har været med i drøftelserne fra starten og han er glad for

at opgaven nu er landet hos Dansk Jernbaneforbunds medlemmer: - Da det endelig blev besluttet, at det var os, der skulle varetage opgaven i forhold til ID-kontrol af IC Bornholm, gik det egentlig stille og roligt. Jeg vil egentlig sige, at det er gået stort set gnidningsfrit siden aftalen faldt på plads. Planlægningsfasen var rimelig detaljeret, men efterfølgende har det fungeret upåklageligt.

- Når vi ankommer til perronen, er den enten helt tom, eller også sidder der allerede nogle passagerer, som vi så lige får kontrolleret ID på, mens en af os står og kontrollerer de passagerer, der ankommer.

Det er mit indtryk, at passagererne synes det er rart at blive kontrolleret af togpersonalet. Vi kan også være behjælpelige, hvis de har praktiske spørgsmål om rejsen osv. Den service kan vi kun yde, fordi vi selv er DSB ansatte.

04 Jernbane Tidende 5/2016

Tekst og fotos: Carsten Jokumsen

Når toget kommer til perron ser vi efter om toget er aflåst, for så ved vi, at der ikke er nogen passagerer i toget. Derefter bliver dørene åbnet. Samtidig skal vi også have en kollega i den anden ende af perronen, der skal sikre, at der ikke er nogen, der prøver at komme til toget ad bagvejen.

Opgaven er også blevet godt modtaget blandt Sten F. Larsens kolleger: - Det er mit indtryk, at vi stort set alle sammen føler, at det er en naturlig opgave for togpersonalet, at udføre arbejde på perroner og i tog. Det gælder både kontrol- og serviceopgaver. På den måde har jeg ikke hørt nogen udtrykke sig negativt over at vi skulle påtage os opgaven. Det er også mit indtryk, at passagererne synes det er rart at blive kontrolleret af togpersonalet. Vi kan også være behjælpelige, hvis de har praktiske spørgsmål om rejsen osv.

Den service kan vi kun yde, fordi vi selv er DSB ansatte.

FAKTA

Om grænsekontrol Den globale flygtningekrise kom i efterår 2015 tæt på indbyggerne i Øresundsregionen. Da antallet af flygtninge, som kom til Sverige, øgedes dramatisk, besluttede den svenske regering af to omgange at indføre midlertidig grænse og ID-kontroller.

12. november 2015. Sverige indfører indre grænsekontrol (med indre menes at den ikke gælder EU’s ydre grænser). Ved Øresund er der både kontroller af rejsende i retningen fra Danmark til Sverige med færge fra Helsingør til Helsingborg samt af bilister, busrejsende og togrejsende over Øresundsbroen. Bilister og busrejsende kontrolleres ved betalingsanlægget i Lernacken, mens togrejsende kontrolleres på Hyllie station.

4. januar 2016. Efter en beslutning af den svenske regering om at tillempe en ny

lov, træder et transportøransvar i kraft, som indebærer at der indføres ID-kontroller af alle rejsende med tog, bus eller færge fra Danmark til Sverige. Det gør at transportørerne får ansvar for at udføre ID-kontroller på dansk jord, så de kun tager passagerer med som har godkendt pas eller ID-kort.

Forlængelse til november. Til at begynde med forlængedes kontrollerne med korte perioder. Danmark har siden besluttet at forlænge grænsekontrollen mod Tyskland til den 12. november 2016. Sverige har besluttet at forlænge grænsekontrollen til den 11. november mens ID-kontrol for rejsende mellem Danmark og Sverige er forlænget til den 4. november.

75 overtrædelser. Fra ID-kontrollen indførtes i januar til den 24. juni har der været 75 tilfælde hvor flygtninge og migranter har forsøgt at gå fra Danmark til Sverige via Øresundsforbindelsen. Øresundsbro Konsortiet har opsat varmefølsomme ka-

meraer for at forhindre personer i at gå ind i tunnelen, da der er stor risiko for ulykker.

Antallet af rejsende er mindsket med 12 procent fra januar til marts 2016, oplyser DSB. Færre tager toget til Københavns Lufthavn. Andelen af danske og svenske passagerer der tager toget til Københavns Lufthavn inden de rejser videre ud i verden er mindsket fra 39 til 27 procent, i januar-april sammenlignet med samme periode i 2015. I stedet tager flere metro, bil, taxi eller bus.

Biltrafikken over Øresundsbroen er vokset med 3,4 procent i januar-maj i år, korrigeret for en ekstra dag i februar på grund af skudår, ifølge statistik fra Øresundsbro Konsortiet. Det er samme vækst som i 2015.

Kilde: www.oresundsinstituttet.dk (7. juli 2016)

05 Jernbane Tidende 5/2016

Erfaring fra andre letbaner

Det er en transportmastodont, der er operatør på Aarhus Letbane, der går i drift til næste år.

Og netop muligheden for at bruge erfaringer fra andre hjørner af virksomheden er vigtig, når man skal starte op i Aarhus.

skal hjælpe Keolis i Aarhus

Det nye letbaneteam i Aarhus har netop været en tur hos det Keolis-drevne Nottingham Tram, for at se nærmere på Keolis’ drift af letbanen derovre - her ses de foran et af den engelske banes køretøjer.

06 Jernbane Tidende 5/2016

Af Arne Sandvig Larsen Når Aarhus Letbane går i drift næste år, er det er stor og erfaren virksomhed, franske Keolis, der skal stå for driften. Selskabet opererer verden over indenfor mange former for kollektiv trafik, og letbaner er i

forvejen på repertoiret. Jernbane Tidende har talt med Thomas Friis Brændstrup, administrerende direktør i Keolis Aarhus Letbane, om udfordringerne ved opgaven i Aarhus, ambitionerne og forventningerne.

Til maj næste år går Aarhus Letbane i drift med Keolis som operatør. Hvor ser du Jeres største udfordringer frem til startdatoen - og efter?

- Vi er i fuld gang med at opbygge en organisation i Aarhus, ligesom vi skal have godkendt uddannelsesplaner, opnå sikkerhedscertifikat og operatør-licens.

Det er hovedudfordringerne, og det en utrolig spændende men også meget intens proces. Vi har fået rekrutteret et rigtig godt team, og jeg er sikker på, vi når vores mål.

- Efter driftsstart bliver der en periode, hvor vi gradvist skruer op for kørselsomfanget, indtil vi starter fulddrift i efteråret 2017. Perioden frem til det vil blive meget

FAKTA

Om Keolis Keolis er et fransk selskab, der arbejder med kollektiv trafik i 16 lande. Selskabet, der har hovedsæde i Paris, ejes af de franske statsbaner SNCF med 70 procent og en canadisk pensionsfond. I alt har Keolis omkring 60.000 ansatte og en omsætning på fem milliarder euro.

I Danmark har Keolis været til sted i 26 år og har i dag omkring 1500 ansatte. Hidtil har Keolis her i landet koncentreret sig om busdrift, men når Aarhus Letbane går i drift til næste år, er det med Keolis som operatør. Selskabet har solid erfaring med letbanedrift fra andre lande.

07 Jernbane Tidende 5/2016

dynamisk, da vi i det tætte samarbejde med Aarhus Letbane løbende skal tilpasse driften i takt med, at infrastrukturen overtages fra entreprenøren.

Hvad er jeres overordnede visioner for Aarhus Letbane?

- Vi vil levere Danmarks bedste letbane, med fokus på sikkerhed, kundeservice og rettidighed.

Hvad kan I bringe med Jer fra de andre steder, hvor Keolis driver letbaner? Og er der ting ved Aarhus Letbane, der er helt specielle, hvor i starter på bar bund?

- Keolis er verdens største operatør af letbaner, hvilket giver os en unik erfaring med alle aspekter af letbanedrift. Der er

Thomas Friis Brændstrup, administrerende direktør i Keolis Aarhus Letbane, ser det som en utrolig spændende men også meget intens proces at opbygge en letbaneorganisation i Aarhus.

Andre udbud Senere kommer letbaner i Odense og fra Lyngby til Ishøj i udbud, og her kan man godt forvente interesse fra Keolis: - Vi er meget opmærksomme på de kommende udbud i København og Odense og har i den sammenhæng indledt en dialog med udbudsmyndighederne. Vi er som udgangspunkt meget interesserede i at byde, men det afhænger af en konkret vurdering, når vi kender betingelserne i de respektive udbud, siger Thomas F. Brændstrup, administrerende direktør i Keolis Aarhus Letbane A/S.

Aarhus Letbane Banen er et resultat af et trafikforlig indgået i folketinget i 2012, og første etape af banen forventes at åbne til maj 2017. Operatøren Keolis forventer at starte testeller erfaringskørsel på banen til marts næste år.

De i forvejen eksisterende lokalbaner til Odder, knap 30 kilometer, og Grenaa, 70 kilometer, indgår i Aarhus Letbane, som bliver fuldt elektrisk drevet. I første etape indgår desuden en helt ny strækning fra Nørreport over Skejby til Lystrup på 12 kilometer. I Lystrup møder den igen Grenaabanen.

De nuværende stationer på Odderbanen og Grenaabanen bevares, og med 17 stationer på den nye strækning når man op på 50.

På længere sigt er der udpeget en lang række mulige udbygningsetaper af letbanen, så den ultimativt kan nå til såvel Randers som Silkeborg og Skanderborg.

08 Jernbane Tidende 5/2016

samtidig et stort fokus fra Keolis-gruppen, der gør at vi i Keolis Aarhus Letbane aldrig står alene med en problemstilling. Der er altid hjælp og sparring at hente. Som konkrete eksempler er fx at mange af vores procedurer og beskrivelser er inspireret af de øvrige Keolis operationer i Europa.

Endvidere har det nye team netop været en tur hos det Keolis-drevne Nottingham Tram, for at få en generel introduktion til letbanedrift, herunder simulatorkørsel og praktisk kørsel med letbanekøretøjer.

- Med vores bagland i Keolis er vi aldrig helt på bar bund, men det tætteste vi kommer, er udfordringen med at opbygge en letbanedriftsorganisation, der meget hurtigt skal komme på omdrejningshøjde i samspillet med myndigheder og udbudsgiver. Det er heldigvis lykkedes, og vi har en god og konstruktiv dialog med samarbejdspartnerne om opgaven.

Hvordan ser du på forholdet til medarbejdere/fagforening. Er der ting i personalepolitikken, du vil fremhæve som særligt vigtige for at få en god start?

- Helt grundlæggende bygger Keolis på nogle ret enkle værdier, der afspejler sig i en allerede defineret personalepolitik, hvor vi kerer os om medarbejderne og skaber nogle gode betingelser for et godt arbejdsliv. I Keolis er der stor indflydelse decentralt i organisationen, hvilket betyder, at der er ikke er langt fra de gode ideer til handling. Derfor er samarbejde og tillid en helt integreret del af vores omgangsform, hvilket jeg også forventer, kommer til at afspejle sig i forholdet til Dansk Jernbaneforbund.

På vejen mod hhv. Grenå og Odder skal letbanen også op i hastighed. Hvilke udfordringer vil det give for driften?

- Hastighederne mod Grenaa og Odder er ikke anderledes end vi kender det fra andre letbaneoperationer, og byder ikke umiddelbart på særskilte udfordringer. Set fra et letbanefører-perspektiv vil jeg snarere fremhæve muligheden for afvekslende kørsel i både by og på land.

Peter Lucht er et af de allerførste medlemmer i den nye personalekategori: Letbaneførere.

Peter glæder sig til

første tur med letbanen I slutningen af maj næste år er det planen, at de første rigtige ture skal køres på Aarhus Letbane. Udannelsen af de fem første letbaneførere, der også skal være instruktører for de følgende, er i fuld gang.

Et godt job hos Falck frem til pensionen.

Sådan forestillede Peter Lucht på 51 år sig resten af sit arbejdsliv, men sådan skulle det ikke gå. I øjeblikket er han ved at uddanne sig til letbanefører og instruktør for de kommende letbaneførere ved Aarhus Letbane.

Af Arne Sandvig Larsen

- Det her var så spændende, at jeg ikke kunne lade være med at søge. Jeg vil gerne være med til at præge det her, siger han, da Jernbane Tidende møder ham på Olof Palmes Alle i Aarhus, hvor anlægsarbejderne til den nye letbane er langt fremme.

er oplært i at køre begge de to typer letbanetog, der er indkøbt til Aarhus Letbane.

Det er sket i Tyskland ved Berlin, hvor en del af letbanetogene bliver produceret, og nær Düsseldorf, hvor Siemens har overtaget en gammel RAF-base og i dag

Fem plus en fra start Han er en af fem mand, der er blevet ansat fra start, og som sammen med sikkerhedschefen er i gang med de nødvendige kurser - både for at kunne fungere som letbaneførere og som instruktører for de næste 80, der skal oplæres til foråret.

Det indebærer også at bidrage til at få fremstillet undervisningsmateriale og andre papirer på dansk, og Peter Lucht kan blandt andet fremvise beviset på, at han

Det her var så spændende, at jeg ikke kunne lade være med at søge. Jeg vil gerne være med til at præge det bruger den som tog-testcenter. Desuden har holdet været i engelske Nottingham, hvor Keolis driver Nottingham Tram, for at få en generel introduktion til letbanedrift.

To sæt regler Ikke blot er der to typer rullende materiel, der skal også køres under vidt forskellige forhold. Inde i byen kører man nemlig ikke på eget tracee, men også blandt fodgængere biler og anden trafik.

- Det er en udfordring at vi skal køre både på eget og delt tracee, og vi skal alle uddannes, så vi kan køre på begge typer strækninger, forklarer Peter Lucht.

Han understreger, at alle går rigtig meget op i sikkerheden. Alle skal eksempelvis Her er beviserne. Peter Lucht er en af de første danskere, der er blevet uddannet i at køre de to varianter af letbanetog, der skal køre på Aarhus Letbane.

09 Jernbane Tidende 5/2016

Midt i Olof Palmes Allé i det nordlige Aarhus finder man letbanesporerne på den nyanlagte strækning fra Nørreport over Skejby til Lystrup. Her kommer der til at være seks afgange i hver retning hver time. Til marts forventes det, at Peter Lucht med flere starter testkørslerne.

Det er en udfordring at vi skal køre både på eget og delt tracee, og vi skal alle uddannes, så vi kan køre på begge typer strækninger.

10 Jernbane Tidende 5/2016

Peter Lucht 51-årige Peter Lucht drømte som dreng om at komme til at arbejde med fly, biler og tog. Med ansættelsen hos Aarhus Letbane er det faktisk lykkedes at få alle tre ting til at gå i opfyldelse. Oprindelig er han uddannet maskinarbejder, men blev så flymekaniker hos forsvaret på Flyvestation Karup, og de seneste syv år har han så arbejdet for Falck Assistance med blandt andet autohjælp.

Fra juli har han været ansat ved Aarhus Letbane og har i den forbindelse skiftet medlemskabet af 3f ud med et i Dansk Jernbaneforbund. Peter Lucht er dermed et af de allerførste medlemmer i den nye personalekategori: Letbaneførere.

Han er også ved at uddanne sig til sundhedsambassadør i firmaet, hvor tanken er at holde arrangementer med sport og om at spise sundt. Det er nok ikke uden sammenhæng med, at han privat er en ivrig løber i AGF i Aarhus. Sidste år blev han dansk mester på 100 og 200 meter for sin aldersklasse.

også op i en prøve i at køre i eget tracee, ligesom der hver morgen skal blæses i alkometer. Og så skal man lære betjeningen af advarselssignalerne - ude på landet er det et horn med en styrke på 120 decibel, men det går ikke i byen, hvor letbaneføreren i stedet skal bruge en klokke for at advare andre trafikanter.

Peter Lucht har i udgangspunktet især forstand på det tekniske, og han er ikke i tvivl om, at det er godt kram, togfabrikken Stadler leverer fra sine fabrikker.

- De kører i forvejen forskellige steder rundt i Europa, blandt andet i Bergen, og alle komponenterne er lavet i Tyskland, Østrig og Schweiz. De kører fantastisk støjsvagt, og begge typer togsæt er beregnet til at kunne holde i 30 år, indmaden dog kun i 15, forklarer Peter Lucht.

Hans begejstring er i det hele taget svær at tage fejl af.

- Jeg glæder mig afsindigt til at komme ud at køre med passagerer, og jeg ser frem til at levere en unik transportform til borgerne, som afhjælper den tilsanding af trafikken i Aarhus, vi ser nu, siger Peter Lucht.

Materiel Aarhus Letbane A/S har indkøbt 26 letbanesæt, 12 af typen Stadler Variobahn og 14 af typen Stadler Tango. I princippet er førstnævnte mest til bykørsel, mens Tango, der er tungere, har plads til flere passagerer og er lidt mere komfortabel, er beregnet til de lange stræk til Odder og Grenaa - men begge kan køre overalt på banen.

Endnu er det kun busser, der udgør den kollektive trafik på Olof Palmes Allé i Aarhus, men til maj næste år går letbanen i almindelig drift, og det vil nok koste nogle busruter og afgange livet.

Spar penge... ... mange penge hos: 10% BONUS

6%

BONUS

7,5%

9%

BONUS

4%

BONUS

BONUS

Vores medlemmer fik i 2015 over kr.

4%

BONUS

1,9% BONUS

196 mio. i bonus

- og flere end 4.500 andre steder i Danmark

15% BONUS

6%

BONUS

5%

BONUS

Meld dig ind på fbf.nu

Efter 12 år:

Dansk Jernbaneforbunds næstformand, Preben S. Pedersen, synes, det har taget alt for mange år, før togklargøreruddannelsen er faldet på plads i DSB. Men nu er det ført til referat i brancheudvalget, at også DSB er med i uddannelsen fra næste år.

Nu går DSB med i uddannelsen af togklargørere Fremover kan man også hos DSB få papir på, at man er uddannet togklargører. DSB har givet håndslag på at være klar til næste år.

Af Arne Sandvig Larsen I de seneste 12 år har Dansk Jernbaneforbund presset på for, at togklargørerne skal have et svendebrev på deres færdigheder.

Sidste år startede DB Cargo et hold op, men hidtil har DSB manglet.

Det ser imidlertid ud til at være slut nu, for på et møde i brancheudvalget under

Transporterhvervets Uddannelsesråd, hvor også DSB er med, er det blevet ført til referat, at DSB næste år starter et hold med 12 elever. Og det skal der reklameres med på landets erhvervsskoler for at få elever til at melde sig.

Alt for lang tid - Jeg synes, det er kedeligt, at der skulle

FAKTA

Togklargører Togklargøreruddannelsen giver en grundlæggende viden om kontrol af teknik, service og sikkerhed i godstog og persontog. En togklargører arbejder med at flytte og sætte togvogne sammen. En vigtig del af arbejdet går ud på at kontrollere bremser, koble vogne og bremseslanger sammen og at efterse togene, før de kan meldes klar til afgang.

Den faglærte togklargører specialisere sig inden for ét af følgende specialer: 1) Klargøring og rangering af persontog 2) Klargøring og rangering af godstog

Varighed Uddannelsen varer 2 år i alt inden for speciale Klargøring og rangering af persontog og 2 år 2 måneder i alt inden for speciale Klargøring og rangering af godstog.

12 Jernbane Tidende 5/2016

gå så mange år, inden der gik hul på det.

Stationsbetjentene er bitre over, at der er gået 12 år, men hvad kan man bruge det til? Nu kan man ikke løbe fra det igen, siger Preben S. Pedersen, næstformand i Dansk Jernbaneforbund.

Han forklarer, at det store problem er, at stationsbetjentene i princippet er ufaglærte, når de ikke har papir på færdighederne omkring togklargøring. Det var ikke et stort problem i DSB’s monopoldage, men i dag er der andre arbejdsgivere på området, som man kan skifte til.

- Hvis man har papir på det, så kan man søge andre steder hen - og vi skal videre ad den vej, siger Preben S. Pedersen.

Skræmmebilledet finder han også hos DSB, hvor der for år tilbage blev afskediget HK’ere, samtidig med at politiet havde brug for HK’ere. Men uden svendebrev på færdighederne var den jobmulighed lukket.

DSB: Ikke langsommeligt - Det er ukorrekt, at det har været langsommeligt. Vi har hele tiden set positivt på det, men vi var ikke klar hverken sikkerhedsmæssigt eller uddannelsesmæssigt for et år siden. Det handler jo også om at få vores instruktører ordentligt uddannet, siger Niels Mønsted, der er DSB’s medlem af brancheudvalget.

Den udlægning er Preben S. Pedersen ikke ubetinget enig i.

- DSB har brugt alt for lang tid på at kaste bolden rundt internt. Det er korrekt, at der, hvor den er landet nu, nemlig på

Niels Mønsteds bord, har man sådan set arbejdet for etableringen af en uddannelse, men faktum er, at der først kom skred i tingene, da DB Cargo gik ind i arbejdet

Faktum er, at der først kom skred i tingene, da DB Cargo gik ind i arbejdet med udarbejdelsen af de formelle rammer for togklargøreruddannelsen. med udarbejdelsen af de formelle rammer for togklargøreruddannelsen.

- Det er positivt at DSB nu har givet skriftligt tilsagn om at give nye stationsbetjente en uddannelse, det vil løfte hele området, men vi havde gerne set, at det var gået både hurtigere og mere smertefrit.

INGEN

efterbetaling af feriepenge i gamle sager Som vi tidligere har skrevet, så faldt der i årets begyndelse dom i sagen om efterbetaling til tjenestemænd på baggrund af ophævelse af § 17 i den statslige ferieaftale.

Dommen faldt ikke ud som håbet, og det betyder, at der ikke umiddelbart kan hentes flere penge hjem til berørte medlemmer.

OAO og medlemsorganisationerne har drøftet, om dommen skulle ankes.

OAO har valgt ikke at anke afgørelsen, og dermed er sagen afsluttet.

Denne beslutning blev truffet i forsommeren, og denne besked manglede ved en fejl i Jernbane Tidende nr. 4. Det beklager vi naturligvis.

En balanceret aftale Dansk Jernbaneforbund har forhandlet en balanceret tilpasningsaftale hjem med DSB Vedligehold

En tilpasningsforhandling er ikke en forhandling, hvor man ”kan få mere”, men derimod en forhandling, der skal sikre, at der er balance mellem den gældende og den nye overenskomst.

Af Gunnar Lomborg DSB Vedligehold blev udskilt af DSB som et selvstændigt aktieselskab i 2010. Der er i dag 236 overenskomstansatte stationsbetjente i DSB Vedligehold og 220 tjenestemandsansatte stationsbetjente.

Ved årsskiftet meldte DSB Vedligehold A/S sig ind i Dansk Industri (DI). Tidligere har DSB Vedligehold A/S ikke været tilknyttet en arbejdsgiverorganisation, men med indmeldelsen i DI kommer DSB Vedligehold A/S i selskab med private virksomheder.

Indmeldelsen betyder også, at det overenskomstansatte stationspersonale skal over på en ny overenskomst, og at der skal gennemføres tilpasningsforhandlinger. Den nye overenskomst for stationspersonalet er Industriens Overenskomst, der er indgået mellem DI og CO-industri.

Nu har Dansk Jernbaneforbund forhandlet en tilpasning af den gældende overenskomst og den nye overenskomst på plads. Både forbundsformand Henrik Horup og områdegruppeformand Jørn Nicolaisen kalder det ”en balanceret løsning”.

- Ved forhandlingerne oplevede jeg et meget professionelt forløb, hvor det var klart at både DI og CO-industri havde en meget praktisk måde at gribe tingene an på. Jeg tror at det på langt sigt bliver en fordel for os, siger Jørn Nicolaisen, hvis mål i første omgang var at sikre en balanceret aftale og på langt sigt at sikre arbejdspladserne i et marked, hvor konkurrenter presser sig på.

De nye vilkår træder i kraft til den 1. april næste år, og herefter vil fremtidige centrale overenskomstforhandlinger ske mellem DI og CO-industri – og DSB Vedligehold A/S vil fra 2017 være omfattet af overenskomstfornyelserne på det private arbejdsmarked – dvs. overenskomstfornyelsen pr. 1. april 2017.

Ændringer kan ikke undgås Ved overgang fra én overenskomst til en anden kan det ikke undgås, at der vil ske ændringer på en række punkter, men værdien af overenskomsterne skal i den sidste ende være den samme. Og det er sådanne tilpasningsforhandlinger, som netop er afsluttet efter to intense dage i september.

- Vi har fået en balanceret aftale, sådan som vi havde arbejdet for. Der sker ændringer på en række punkter, bl.a. arbejdstidsregler og på andre områder har vi – gennem ”byttehandler” - bevaret noget af det vi kender i dag, og som vi har prioriteret højt kunne fortsætte – det gælder f.eks. pensionsordningen, siger områdegruppeformand Jørn Nicolaisen.

Lodderne flyttet rundt Også Dansk Jernbaneforbunds jurist, Else Mathisen, betegner aftalen som balanceret.

- Vi har så at sige flyttet rundt på lodderne for at få det til at passe, men vægtskålene bliver i balance. Det er klart, at der sker

Gennem CO Industri er vi med i det samme overenskomstmæssige fællesskab, som de andre medarbejdergrupper i DSB Vedligehold A/S. Det ser vi som en styrke siger forbundsformand Henrik Horup.

14 Jernbane Tidende 5/2016

Hvorfor Dansk Industri ”Da DSB Vedligehold A/S er i konkurrence med private virksomheder om at tiltrække den bedste arbejdskraft, er det efter ledelsens opfattelse en fordel for selskabet at blive underlagt de samme vilkår og muligheder som konkurrenterne. Med indmeldelsen bliver DSB Vedligehold A/S tilmed en del af et stort fællesskab og kan drage nytte af Dansk Industris viden og erfaringer,” hed det i pressemeddelelsen, DSB sendte ud i december 2015.

forandringer, når man skal over på en helt ny overenskomst, men netop for at sikre, at stationspersonalets vilkår samlet set har samme værdi som i dag, indgår man en tilpasningsaftale. Og udover en afbalanceret overenskomst på det centrale niveau har vi fået videreført lokalaftalerne stort set som de ser ud i dag, siger Else Mathisen.

Det betyder bl.a, at den nok mest vigtige lokalaftale – nemlig lønaftalen (aftalen om Ny Løn) -fortsætter uændret.

Det overenskomstmæssige fællesskab - Dansk Jernbaneforbund kunne have valgt, at stationspersonalet skulle være omfattet Jernbaneoverenskomsten, der er indgået mellem DI og Dansk Jernbaneforbund. Men vi valgte CO-industris overenskomst. Det ser vi som en styrke, fordi vi så er med i det samme overenskomstmæssige fællesskab, som de andre medarbejdergrupper i DSB Vedligehold A/S – og her er det jo især det fællesskabet med håndværkergruppen, der er vigtig, fordi stationspersonalet og håndværkerne på mange områder har fælles interesser. Det er langt lettere at stå sammen og forhandle sammen, når vi står på den samme platform, siger forbundsformand Henrik Horup.

Industriens overenskomst er en minimallønsoverenskomst, som på mange områder lægger op til lokale forhandlinger. Derfor skal Dansk Jernbaneforbund og områdegruppen i fremtiden forhandle lokalaftaler direkte med DSB Vedligehold A/S, mens de store træk vil blive fastlagt ved de centrale forhandlinger mellem DI og CO-industri.

- Vi er i selskab med de håndværkere, som vi arbejder sammen med til dagligt, og det kan vise sig at være en fordel – også lokalt, hvor vi jo i forvejen skal tilpasse vores arbejdstider med dem, men også ved de fremtidige lokalaftaler, siger Jørn Nicolaisen.

der de statslige aftaler med CFU-aftaler Centralorganisationsernes Fællesudvalg.

- Vi har dog, for at sikre et ensartet planlægningsgrundlag, indgået en aftale om nye arbejdstidsregler for de tjenestemandsansatte stationsbetjente, men også her har vi sikret en balance i ”regnskabet”, siger Else Mathisen.

Medlemsmøder - I tilpasningsforhandlingerne har vi opnået en meget fair og balanceret løsning, som vi nu skal ud og informere stationspersonalet nærmere om. Områdegruppen og Dansk Jernbaneforbunds forhandlere har gjort et stort arbejde for at få et balanceret resultat, og det mener jeg er lykkedes, siger forbundsformand Henrik Horup.

Medlemsmøder for stationspersonalet i DSB Vedligehold A/S holdes den 29. november 2016 i Aarhus og den 30. november 2016 i København. Her vil forbundsledelsen og områdegruppen sammen med jurist Else Mathisen fortælle om den nye aftale og besvare spørgsmål fra medlemmerne.

Ved forhandlingerne oplevede jeg et meget professionelt forløb, hvor det var klart at både DI og CO-industri havde en meget praktisk måde at gribe tingene an på. Jeg tror at det på langt sigt bliver en fordel for os, siger Jørn Nicolaisen.

Tjenestemænd berøres også Tjenestemændene er ikke omfattet af den nye aftale. De er fortsat, som i dag, udlånt fra DSB, og deres vilkår forhandles som hidtil un-

Gennem ”byttehandler” har vi bevaret noget af det vi kender i dag, og som vi har prioriteret højt kunne fortsætte fx pensionsordningen, siger områdegruppeformand Jørn Nicolaisen.

15 Jernbane Tidende 5/2016

Luftens helte:

Flyvebranchens Personale Union Der blev spidset ører i både jernbane- og flybranchen, da Flybranchens Personale Union (FPU) i foråret 2016 bekendtgjorde, at de havde et ønske om at træde ud af Serviceforbundet, og at de godt kunne forestille sig en fremtidig situation, hvor et tæt samarbejde mellem Dansk Jernbaneforbund og FPU var en realitet.

Tekst og foto: Carsten Jokumsen En sådan udmelding afstedkommer altid en del spørgsmål, men indtil nu har der ikke været noget at svare. FPU stemte i foråret om at træde ud af Serviceforbundet, og dette tilsluttede medlemmerne sig med overvældende flertal. Dermed ved vi nu, at FPU pr. 1. maj 2017 ikke længere er en del af Serviceforbundet.

Hvad vigtigere er, både FPUs bestyrelse og medlemmer samt Dansk Jernbaneforbunds hovedbestyrelse har sagt god for at de to organisationer indgår i en uformel dialog om fremtidige muligheder. Det er status pt. Der er drøftelser om mulige scenarier for et formaliseret samarbejde, men intet er konkret endnu.

Fokus på fælles faglighed FPUs formand, Thilde Waast forklarer til Jernbane Tidende, at FPU ser Dansk Jernbaneforbund som en naturlig samarbejdspartner. I de 46 år, hvor organisatio-

nen har været en del af Serviceforbundet har de indgået i en masse samarbejde på tværs af den organisation, men der er slet ikke tale om de samme muligheder som et samarbejde med Dansk Jernbaneforbund vil tilbyde. Hun uddyber: - I et samarbejde med Dansk Jernbaneforbund vil vi pludselig kunne slå kræfterne sammen med en organisation under samme ressortområde – nemlig Transportministeriet, samme styrelse og samme politiske ordførere. Det er de samme organer vi har kontakt til nationalt såvel som internationalt. Det vil give os en enorm gennemslagskraft på transportområdet. For ikke at tale om synergieffekten.

- Tidligere har vi haft et fagligt samarbejde med en masse organisationer med vidt forskellige problemstillinger og udfordringer. Det har lært os en masse, men med de udfordringer vi står overfor, bliver det faglige fællesskab vigtigere end nogensinde før.

I et samarbejde med Dansk Jernbaneforbund vil vi pludselig kunne slå kræfterne sammen med en organisation under samme ressortområde – nemlig Transportministeriet. Det er de samme organer vi har kontakt til nationalt såvel som internationalt. Det vil give os en enorm gennemslagskraft på transportområdet.

16 Jernbane Tidende 5/2016

Tilde Waast pointerer, at det vil være overordnet politisk samt i internationale spørgsmål, at samarbejdet vil kunne vinde ved at være tættere, mens hun også ser en fremtid, hvor det faglige arbejde omkring de enkelte faggrupper vil forblive opdelt.

Det er på de store linjer at samarbejdsgevinsterne skal høstes.

Styrke i samarbejdet Transportsektoren er under konstant forandring, og det har de senere år tvunget FPU til forny sig for at bringe fagforbundet ind i det 21. århundrede. Tilde Waast mener at FPU er lykkedes med opgaven, og de erfaringer vil FPU bringe med til bordet, når snakken vil falde på, hvad de kan tilbyde et fremtidigt fagligt fællesskab.

Men hvad søger FPU hos Dansk Jernbaneforbund?

- I bund og grund ønsker vi at fokusere på transportsektorens udfordringer, og hvordan vi kan tjene vores medlemmer bedst muligt. Der mener vi at Dansk Jernbaneforbunds unikke faglighed er en stor styrke, og et område, hvor vores organisationer ligner hinanden.

- Vi tror, at de styrker, som vores organisationer hver især besidder, vil komplementere hinanden godt, og at vi kan fremstå endnu stærkere over for politikerne – nationalt såvel som på EU plan, hvis vi repræsenterer hele fly og jernbanebranchen i én organisation.

Thilde Waast, formand for Flyvebranchens Personale Union

Den rette ramme Det vigtigste for de to organisationer nu, er at finde ud af, hvordan rammen for et eventuelt samarbejde skal se ud. Begge organisationer ønsker fortsat at kunne bibeholde den individuelle faglighed, således at medlemmerne kommer til at mærke mindst muligt til et eventuelt samarbejde, og i stedet kommer til at nyde godt, af de fordele det kan føre med sig.

Vi tror, at de styrker, som vores organisationer hver især besidder, vil komplementere hinanden godt, og at vi kan fremstå endnu stærkere over for politikerne.

Faktisk giver både Henrik Horup og Tilde Waast indtryk af at være rørende enige, når talen falder på et samarbejde, men alligevel er det ikke ukompliceret at opsætte rammen. Som Tilde Wast udtrykker det: - Vi vil jo gerne have alle detaljer på plads fra starten af, så vi sikrer os, at et muligt fremtidigt samarbejde bliver, som vi gerne vil have det. Alligevel ved vi jo også, at ikke alle detaljer kan være på plads, før vi faktisk indleder et formelt samarbejde.

Sådan er det jo også, når man flytter sammen. Man ved jo godt at opvasken skal tages, men det er måske først når den skal klares, a man tager den praktiske diskussion om fordelingen af opgaven.

- Derfor skal vi alligevel prøve at undgå for mange af den slags situationer, og det kan vi kun, hvis forarbejdet er grundigt nok.

FAKTA

Om FPU Flyvebranchens Personale Union (FPU) organiserer både piloter, kabinepersonale og AFIS operatør i hele Skandinavien og Grønland´. FPU er den største organisation i Danmark der organiserer piloter.

FPU har eksisteret siden 1970. FPU ledes demokratisk af en valgt daglig ledelse med formand og næstformanden og en bestyrelse bestående af formændene fra de største medlemsafdelinger.

FPU er tilsluttet LO via Serviceforbundet (Indtil 1. maj 2017, hvorefter ny tilknytningsmodel skal være på plads). Herudover er FPU medlem af en række internationale organisationer - herunder NTF, ETF og ITF.

17 Jernbane Tidende 5/2016

Cand. aut. psyk.

Casper Aaen

PTSD udvikler sig hvis man murer sig inde

Hvis man er udsat for en hændelse og ikke får snakket med andre om, hvad der skete, så kan den traumatiske oplevelse sætte sig fast og føre til en alvorlig form for PTSD.

Af Winnie Holst-Sørensen Hvis man bliver udsat for en ulykke eller en nærved ulykke, så er det normalt, at vi som mennesker bliver ramt af en choktilstand. En tilstand der som regel aftager efter nogle dage – hvorefter vi igen glider ind i hverdagen og forsætter med det, vi plejer. Men en hændelse kan godt sætte sig fast psykisk i vores bevidsthed, fortæller Psykolog Casper Aaen, der til dagligt arbejder med mennesker, der er ramt af PTSD. Man kan sagtens have nogle tanker om det, der skete og være mere følsom omkring de ting, man har været udsat for.

Erindringen om det, der skete, vil typisk

18 Jernbane Tidende 5/2016

dukke op som flashback og en film, der gengiver hændelsen med jævne mellemrum. Det er forskelligt, hvordan man som menneske bliver påvirket af en hændelse, men det en meget normal proces at gennemgå episoden i sit hoved igen og igen.

Dertil er det vigtigt at få snakket med andre mennesker om det, der er sket med det samme. Det kan være en kollega, en ægtefælde, ven eller en professionel, understreger Casper Aaen. PTSD kan nemlig udvikle sig i en negativ retning, hvis man ikke får talt om det, der er sket.

Farligt at lægge låg på hændelsen Nogle mennesker har en tendens til at

Har jeg mild, moderat eller svær PTSD Man har mild PTSD, hvis man ind i mellem eller i korte perioder tænker på den traumatiske begivenhed, fx i sammenhænge, der minder om traume situationen. Der kan være enkelte mareridt hver måned. Der kan være flashbacks, tanker og følelser om traumet, når man fx skal forholde sige til traumet ved forskellige lejligheder. Man er i ny og næ på vagt, når man befinder sig på steder, der minder om oplevelsen, eller når man er på steder, hvor man bliver utryg. Man er i stand til at passe sit arbejde eller tage en uddannelse.

Man har moderat PTSD, når man hyppigere tænker på den traumatiske begivenhed, fx hver uge eller hver gang man bliver konfronteret med ting, steder eller personer der minder en om oplevelsen. Man har hyppigere mareridt, flashbacks og søvnbesvær (fx hver uge eller flere gange om måneden.) Man er ofte på vagt og undviger hyppigere situationer som man oplever som farlige, men som objektivt set er sikre. Det er vanskeligt at passe et

arbejde eller tage en uddannelse, da PTSD-symptomerne belaster dagligdagen generelt.

Man har svær PTSD, når man dagligt eller ugentligt har flashbacks, søvnbesvær og mareridt. Man skubber bevidst følelser væk, der minder en om traumet. Man er meget eller helt undvigende over for ting, steder og objektivt sikre situationer. Man isolerer sig. Man er overvagtsom døgnet rundt. Man magter ikke at arbejde eller tage uddannelse. Man har ofte svært ved at indgå i relationer.

Man kan ikke selv stille diagnosen PTSD. Kontakt din læge, hvis du har symptomer på PTSD. Kilde: ”Kom over dit livs trauma – en selvhjælpsbog til mennesker med PTSD” af Psykolog Casper Aaen

Det er forskelligt, hvordan man som menneske bliver påvirket af en hændelse, men det en meget normal proces at gennemgå episoden i sit hoved igen og igen. trække sig ind i sig selv og undgå at snakke om det, og det er lige præcis den tendens, der gør, at man sætter sig selv i farezonen i forhold til at udvikle en svær form for PTSD. - Dem som prøver at lægge det ned i en kasse. Det vil sige dem, der ikke vil snakke om det, det er dem, der prognosemæssigt har størst sandsynlighed for at blive ramt, siger Casper Aaen.

Hvis man ikke får åbnet op for boksen

og talt om det, så kan man ende med at få søvnbesvær, fordi man ligger og er bekymret, da man aldrig har fået gennemgået ulykken eller det trauma, man har været udsat for.

- Og så kan det ligge og køre rundt i hovedet igen og igen som flashback eller skyldproblematikker: Hvorfor mig? Gjorde jeg noget forkert? Var jeg ikke professionel nok? Lavede jeg en fejl? fortæller Casper Aaen.

Man skal tage sig selv alvorligt At lægge låg på hændelsen kan både hænge sammen med ens personlige netværk, i forhold det man har lært hjemmefra, og jargonen i omgangskredsen, men det kan også handle om, hvilken kultur man har på sin arbejdsplads. Hvis man for eksempel befinder sig i et arbejdsmiljø, hvor størstedelen er mænd, så er der ofte en kultur, hvor man ikke taler åbnet om sine følelser, fordi man måske ser det som en svaghed

19 Jernbane Tidende 5/2016

Dem som prøver at lægge det ned i en kasse. Det vil sige dem, der ikke vil snakke om det, det er dem, der prognose­mæssigt har størst sandsynlighed for at blive ramt.

Cand. aut. psyk. Casper Aaen arbejder til dagligt på Glostrup Hospital, hvor han arbejder med klienter med emotionelt ustabile personlighedsforstyrrelser, samt ved Center for dialektisk adfærdsterapi og PTSD. Han er forfatter til bogen ”Kom over dit livs traume – en selvhjælpsbog til mennesker med PTSD”

at åbne op. Men hvis man ikke får snakket om tingene, så er konsekvensen, at man får det dårligere.

- Det er noget med, at man skal tage sig selv alvorligt. Hvis man begynder at sove dårligere, bliver mere deprimeret og irritabel... Hvor du snerrer af konen eller bider af børnene, så er det nogle signaler til, at der er et eller andet, der måske ikke helt er blevet bearbejdet, siger Casper Aaen.

Nogle mennesker udvikler en nervøsitet eller trækker sig socialt, og Casper Aaen gør opmærksom på, at det er vigtigt, at man tænker på, at fordi man oplever noget, der er belastende, er det ikke ens betydende med, at man skal klare alting selv.

- Man skal se det som en styrke at række ud efter professionel hjælp, frem for at tænke på at det er en styrke at lukke af, ikke mærke og så bare komme videre, siger Casper Aaen.

Derfor anbefaler han at søge professi-

onel hjælp. Det kan være at kontakte sin læge, en psykolog eller fagforeningen.

Åben op og snak med andre Selvom man ikke er vant til at åbne op, så er det stadig vigtigt at finde en at snakke med. Hvis ulykken bliver ved med at hæfte sig fast og forfølge ens tanker dagligt 3-4 måneder efter hændelsen, så er det fordi oplevelsen ikke er færdigbearbejdet.

Hvis man bliver ved med at efteranalysere og give sig selv skylden for det, der er sket og man synes, man har mistet humøret efter oplevelsen, så kan man ende med at få en depression, angst og måske en større trang til at isolere sig.

- Derfor er det vigtigt at snakke med en. Altså ens familiemedlemmer, en man er tryg ved at sige til, Ved du hvad, der skete noget her for 3-4 måneder siden, og jeg kan ikke give slip på det. Det fylder rigtigt meget for mig, understreger Casper Aaen.

Man skal se det som en styrke at række ud efter professionel hjælp, frem for at tænke på at det er en styrke at lukke af, ikke mærke og så bare komme videre.

20 Jernbane Tidende 5/2016

Dansk jernbaneforbund skrev i sidste nummer om PTSD generelt. I dette nummer skriver vi mere konkret om symptomer på PTSD og hvor der er hjælp at hente. I næste nummer kan du møde to kolleger, som hver især har fået stillet diagnosen.

PTSD – en posttramatisk belastningsreaktion Af Winnie Holst-Sørensen

PTSD er en belastningsreaktion, som skal tages alvorligt. Vær opmærksom på, at det ikke kun er lokomotivfører, der bliver ramt af PTSD. Banearbejdere, togførere, togrevisorer og andet togpersonale er også en udsat gruppe. Det kan for eksempel være i forbindelse med fysiske og verbale overfald fra passagerne.

Derfor er det er vigtigt at søge hjælp og snakke med et andet menneske, når man har været udsat for en hændelse. Det kan være alt fra et verbalt eller fysisk overfald, en personpåkørsel eller nærpåkørsel eller andre ubehagelige oplevelser, som du bliver udsat for i din dagligdag – både på jobbet og privat.

Information Psykiatrifonden Information, vejleding og videoer om PTSD. http://www.psykiatrifonden.dk Telefon: 3929 3909 Psykiatrien i Region Midtjylland http://www.psykiatrien.rm.dk Gode råd og vejledning til PTSD ramte og pårørende.

Sundhed.dk Informationer og beskrivelse af diagnosen.

Landsforeningen for PTSD i Danmark Kræver medlemskab, men du kan finde diverse oplysninger om PTSD. http://ptsdidanmark.dk Center for Dialektisk adfærdsteratpi og PTSD http://casper-aaen.com

Symptomer på PTSD PTSD påvirker følelsesliv, krop, tænkning, adfærd og motivation.

Men det kan være meget individuelt, hvilke symptomer man rammes af.

Tanker om ulykken, der kører som en gentagende og detaljeret film i hovdet • Fashbacks • Angst • Vredesudbrud • Irritation • Søvnløshed • Stress • Depression • Hjertebanken • Synkebesvær • Trang til isolation • Hukommelsestab • Koncentrationsbesvær • Tanker om død og selvmord • Skyldfølelse • Vagtsomhed • Misbrugsproblemer Kilde: http://www.psykiatrien.rm.dk/ Psykiatrien Region Midtjylland

Bog: Kom over dit livs traume – en selvhjælpsbog til mennesker med PTSD Bogen er en guide til personer, der er ramt af PTSD og giver blandt andet gode råd til pårørende.

21 Jernbane Tidende 5/2016

Af: Gunnar Lomborg & Gorm Grove Fotos: Privatfotos

Dansk Jernbaneforbund afholder sin 54. ordinære kongres i oktober. Medlemmernes stemmer bliver repræsenteret ved de delegerede på kongressen, der således taler på vegne af medlemmerne. Her kan du møde nogle af de delegerede og læse lidt om deres forventninger til kongressen.

Mød de delegerede

Områdegruppekasserer Henning Rasmussen, Elektropersonalet: Ekspertiserne forsvinder - Der forsvinder hver dag ekspertiser fra såvel Banedanmark som operatørerne, fordi man ikke værdsætter og holder på de erfarne folk. Og det er et af vores store problemer, siger sikringsmester Henning Rasmussen fra Elektropersonalets områdegruppe.

Han er en erfaren mand, som skal til sin fjerde kongres i Dansk Jernbaneforbund.

Han har en fortid i DSB, men blev i 1992 uddannet sikringsmontør. I dag arbejder han med kølemontering i teknikhytterne på Fyn og i Jylland, og han håber på en sober og rolig kongres.

- Vores gruppe har lige haft møde med forbundsledelsen, og det er en rigtig god ting, at vi på den måde kan få afklaret en masse spørgsmål, så der ikke opstår tvivl om den overordnede linje. Det vil jeg gerne give forbundets ledelse kredit for – at de kommer ud til os og andre grupper, så

22 Jernbane Tidende 5/2016

vi kan tage snakken ansigt til ansigt, siger Henning Rasmussen.

problemer i SU og andre organer, men ser gerne at der kommer en diskussion af det på kongressen, siger Henning Rasmussen.

TR-beskyttelsen er vigtig Han regner med at der bliver en seriøs debat på kongressen, og han håber at spørgsmålet om tillidsmandsbeskyttelse kommer på. I Banedanmark oplever han og kollegerne, at tillidsrepræsentanterne har svært ved at komme i direkte kontakt med deres ledere – det hele skal gå igennem HR-afdelingen, hvor medarbejderne oftest ikke har meget begreb om, hvordan tingene foregår i produktionen. Efter den nye struktur i Banedanmark er det dog hans indtryk, at det går lidt bedre.

- Vi er vant til organisationsændringer i Banedanmark, men vi oplever at man i dag ansætter folk i lederstillinger, som kun har en teoretisk baggrund og ikke megen forståelse for, hvordan der foregår ude i sporet. Vi har gjort opmærksom på vores

Godt forum at mødes i Han glæder sig til at mødes med andre tillidsrepræsentanter fra de forskellige virksomheder. Det sker ikke så tit at de mødes og kan få snakket tingene igennem, så også på den måde er kongressen et godt forum, mener han.

- Vi følger jo også med i, hvad der foregår i de andre virksomheder som DSB og Arriva, som vi jo møder ude i sporet. Det er desværre min oplevelse, at man heller ikke her værdsætter de kompetencer, som de ældre medarbejdere har. Derfor søger mange væk eller går tidligt på efterløn, hvor virksomheden ellers kunne have nydt godt af deres erfaringer i en række år endnu, siger Henning Rasmussen.

Lokalgruppeformand Jørgen Maach, TPO Aalborg: Stop DJØF’iseringen Jørgen Maach er lokalgruppeformand for togpersonalet i Aalborg, og en erfaren mand, som tidligere har deltaget i Dansk Jernbaneforbunds kongresser.

Som tillidsmand for togpersonalet i Nordjylland har han meget om ørene, for der sker store nedskæringer og forringelser blandt hans kolleger.

- Jeg synes at forståelsen, lydhørheden og respekten fra den centrale ledelse lader meget tilbage at ønske. Det skyldes blandt andet den DJØF’isering, der sker i DSB. Cheferne kommer udefra og har ikke forståelse for, hvordan det foregår i vores dagligdag. Det håber jeg at forbundsledelsen og Henrik Horup vil sætte fokus på på kongressen, siger Jørgen Maach.

Hold sammen på forbundet Han mener at det er vigtigt i denne tid at holde sammen på forbundet og tage hånd om at flere medarbejdergrupper er meget trængte. Det gælder blandt andet stations-

personalet og togpersonalet, så derfor er det vigtigt at fokusere på disse grupper.

- Vi må ikke risikere, at Dansk Jernbaneforbund bliver et ”lokomotivførerforbund”.

Vi er og skal være et enhedsforbund, og jeg håber at formanden vil komme med bud på, hvordan vi kan styrke den enhed yderligere. Der sker konstante angreb på løn- og arbejdsvilkår – blandt andet med udliciteringer som vi har set det med ISS – og vi ser at DSB fjerner togpersonalet, så det skaber utryghed, siger Jørgen Maach.

Personalet er presset Han peger på, at også i Nordjylland oplever man vold og trusler i forbindelse med det daglige arbejde, og det er ofte nødvendigt at gå to og to ved billetkontrol.

Men der skæres ned, så personalet – i det omfang de overhovedet er til stede i toget – står alene med alt for mange opgaver.

- Med forringelserne ser vi, at mange ildsjæle blandt personalet brænder ud. Det er et stort problem for DSB at

Lokalgruppeformand Trine Nohr Hansen, DSB Vedligehold Taastrup: Arbejdsmiljøet er det vigtigste Efter 27 års tjeneste i DSB Vedligehold i Taastrup mener stationsbetjent Trine Nohr Hansen at kongressen vil tage arbejdsmiljøet i DSB op på dagsordenen. Hun arbejder pt. med værkstedsrengøring, og hun og kollegerne oplever, at DSB udsætter medarbejderne for udliciteringer og stadig forandringer.

- Mange kolleger føler ikke, at der bliver lyttet til dem. De bliver presset og mener at deres vilkår bliver forringet, uden at de kan trænge igennem til ledelsen. Så jeg mener at arbejdsmiljøet er et meget vigtigt emne nu, siger Trine Nohr Hansen, som deltager i Dansk Jernbaneforbunds kongres for fjerde gang.

Hun skal ikke selv på talerstolen ved denne kongres – i hvert fald er det ikke planlagt. Men, som hun siger:” det kan

de mister kompetencer, når de presser medarbejderne, som de gør i øjeblikket.

Derfor håber jeg at vi på kongressen får sendt tydelige signaler for de næste fire år om, at forbundet vil kæmpe for at bevare disse arbejdspladser. Signaler, som både arbejdsgiverne og det politiske system kan forstå, siger Jørgen Maach.

Han mener at der i dag mangler respekt for de menige medarbejderes arbejde hos ledelsen i DSB, og at det blandt andet skyldes, at man i højere grad rekrutterer ledere med en akademisk baggrund i stedet for at finde dem i egne rækker.

- Jeg forventer at kongressen vil diskutere dette, og jeg har store forventninger til vores egen nye formand i TPO, som er meget fagpolitisk engageret, siger Jørgen Maach.

henter S-togene på Høje Taastrup oplever også vold og trusler fra folk, der ikke vil forlade togene eller måske er faldet i søvn.

Og det er ikke meget, politiet kan stille op.

Så også hos os er det et problem, selv om vi ikke som sådan har publikumskontakt, siger Trine Nohr Hansen.

Mere ufleksibelt arbejde

jo være at der kommet et emne, som jeg gerne vil debattere”.

Hvornår kommer uddannelsen Hun håber også at man vil diskutere den uddannelse til stationsbetjentene, som har været så længe undervejs. Det er på tide at der sker noget i den sag, for det er vigtigt for kollegerne, mener hun.

- Og så håber jeg at der kommer mere fokus på vold og trusler. Vi ved at togpersonale og S-togsrevisorer oplever det i hverdagen, men vores køremænd, der

Hun mener også at udliciteringerne til eksempelvis ISS gør arbejdsgangene mere ufleksible. Før kunne man bare bede en medarbejder om at træde til, hvis eksempelvis et S-tog trængte til ekstra rengøring.

Nu skal man indkalde personale fra ISS, og det koster tid og besvær, påpeger hun.

- Så jeg har da nogle forventninger til at forbundet i de næste fire år vil arbejde på nogle af disse emner, og jeg forventer da også at kunne komme hjem til min gruppe og fortælle, at vores forbund er opmærksomme på problemerne, siger Trine Nohr Hansen.

23 Jernbane Tidende 5/2016

Områdegruppeformand Michael Puggaard, DB Cargo: Fortsæt det gode arbejde

Gods er kommet på dagsordenen

Står det til områdegruppeformand Michael Puggaard, så skal Dansk Jernbaneforbund sådan set bare fortsætte sit arbejde på samme måde i de næste fire år. Han mener nemlig, at forbundet og forbundsledelsen har gjort det rigtigt godt – ikke mindst på godsområdet, som han repræsenterer.

46-årige Michael Puggaard og hans tre kolleger i områdegruppen repræsenterer 115 medlemmer af Dansk Jernbaneforbund i DB Cargo. Og det går godt i det tyske godsselskab, fortæller han.

- Vi har ikke de store problemer i DB Cargo. Der er ikke så langt til toppen, og vi klarer som regel problemerne lokalt, hvis de opstår. Det er jo lidt anderledes, end det man hører fra andre steder, siger Michael Puggaard, som har en fortid hos såvel DSB som i Arriva. Han har været områdegruppeformand i mere end to år, og er godt tilfreds med, at DB Cargo nu igen er repræsenteret i Hovedbestyrelsen.

- Jeg er selvfølgelig spændt på at blive præsenteret på kongressen som HB-medlem, og jeg er glad for at forbundet har sat gods på dagsordenen, blandt andet med godskonferencen. Jeg oplever at forbundet har en positiv tilgang til godsselskaberne, og jeg har derfor svært ved at se, hvordan man kan gøre andet end at fortsætte de gode takter, siger Michael Puggaard.

Han forudser at problemerne i DSB nok vil fylde rigtig meget på kongressen, men også at det internationale samarbejde, som har været højt prioriteret i de seneste fire år, igen vil blive sat højt på dagsordenen.

God aftale med GDL - Vi er glade for at DJ har fået en aftale med tyske GDL om grænseoverskridende arbejde. Vi har selv oplevet, hvordan vores danske lokomotivførere er blevet set lidt skævt til, når de kørte i tyskland, og den

gensidige mistillid vil vi gerne have manet i jorden, understreger Michael Puggaard.

Han startede i DSB tilbage i 1991, og har gennem årene oplevet, at de mindre grupper i forbundet blev lidt ”glemt”, når store grupper i store DSB fyldte det hele.

Men sådan er det ikke længere.

De små er kommet med - Vi bliver mere hørt i dag, og gods er kommet på dagsordenen. Forbundsledelsen har været god til at få de små virksomheder og de små medarbejdergrupper med, så det er vi meget tilfredse med. Og en fortsættelse af dette arbejde er i virkeligheden det, vi helst vil have med hjem fra kongressen, understreger områdegruppeformanden, som ikke vil stille med bål og brand og mange forslag fra talerstolen, men snarere med et skulderklap og en opfordring til genvalg af ledelsen.

Områdegruppenæstformand Karin Monrad Mørck, Metroservice:

Overraskende sobert - Jeg blev ærlig talt lidt overrasket over, hvor sobert det hele var. Det foregik langt mere roligt end forventet, siger Karin Monrad Mørck om dengang hun for otte år siden for første gang var på kongres.

Hun glæder sig til igen at deltage i kongressen og er halvvejs igennem med at læse årsberetningen.

- Jeg synes ikke, at man kan tillade sig at møde op uden at have læst beretningen.

Man må være forberedt og forholde sig til beretningen og den siddende bestyrelse, siger hun.

Belært af erfaringerne fra første gang, hun var med, fortæller hun om sine oplevelser. Og denne gang er hun mere forberedt, hvad der sker.

- Den åbne dialog foregår ikke ude

24 Jernbane Tidende 5/2016

i kongressalen. Den foregår uden for i foyeren med en kold øl eller en kop kaffe i hånden. Men det er spændende, og jeg glæder mig til at møde alle dem, der stadig er en del af det aktive forbund, siger Karin Monrad Mørck.

Sidste gang fik hun talt med en masse mennesker, som hun normalt ikke møder.

Da hun var tillidsmand for år tilbage, havde hun en klar forventning om, at de store hjalp de små.

Hjælp ønskes - Men sådan er det slet ikke i den virkelige verden. Tillidsfolkene for de store grupper hytter sig selv. De gider ikke hjælpe små afdelinger i forbundet med at lave lokalaftaler og få dem ophævet til overenskomst.

Jeg fandt senere ud af, hvorfor det var som det var, og jeg fik en forklaring, som jeg kunne acceptere. Jeg kunne godt tænke mig, at man måske i stedet for at have de der stille og rolige overenskomstforhandlinger, måske kunne få nogle af de store områdegrupper til at hjælpe os med at få

nogle lokalaftaler på plads. Vi har hverken plads i hovedbestyrelsen eller noget andet sted med større indflydelse, fordi vi er så få på en lille arbejdsplads som vores. Hos os bliver overenskomsten virkelig overholdt til punkt og prikke, fortæller Karin Monrad Mørck.

At der ikke er plads til afvigelser betyder for Karin, at hun har 10 lørdag-søndag friweekender om året. Heraf går de fem til hendes ferie. Så hun har i princippet kun fem hele weekender sammen med sin mand på et helt år, udover ferien. Hun kan godt have flere, hvis heldet er med hende, men hun har ikke krav på flere.

- Så overenskomsten bliver virkelig overholdt til punkt og prikke. Og det er jo fordi vores HR chef har lov til at bruge det skrevne ord i overenskomsten uden at tolke. Så hvis de store områdegrupper ikke kan hjælpe os med at få det lavet om, er vi bundet 100 pct. op på overenskomstens ord. Jeg synes, at en overenskomst skal være et værktøj og ikke et våben, siger Karin Monrad Mørck.

Områdegruppeformand Lasse Bjerre, Hector Rail: Fokus på gods Lokomotivfører Lasse Bjerre skal med på kongres for første gang, så han ved endnu ikke så meget om, hvad der konkret skal ske. Han forventer naturligvis, at der skal vælges en bestyrelse, og han forventer også en god debat.

- Og det er selvfølgelig en snak om forbundets visioner og tanker om fremtiden. Men jeg er meget åben og tager det hele som det kommer. Selvfølgelig er jeg spændt på, hvad der skal ske, og jeg regner med at få nogle informationer om, hvad der ellers er i gang rundt om, siger Lasse Bjerre.

I den danske afdeling af Hector Rail er der for tiden 15 ansatte ud af i alt godt 120 medarbejdere i Norden. Hector Rail er det eneste jernbaneselskab, som ikke er helt eller delvist statsejet.

Lasse Bjerres hjertebarn er godssektoren, og han vil gerne være med til at præge, hvilken vej det skal gå inden for denne sektor og arbejde hen imod en bæredygtig og stærk godstransport på skinner i Danmark.

- Der er jo det med godstransporten, at den har haft sin storhedstid og er gået lidt tilbage i de senere år. Men nu finder man så ud af, at der faktisk er mange ting, der godt kan lade sig gøre, hvis man gør dem på den rigtige måde, og hvis man er nytænkende. Banegods er mere miljøvenligt

end gods på landevejene. Samtidig bliver vejene ikke bredere at sig selv, og det koster også penge at forbedre vejnettet så det bliver mindre overbelastet. Derfor er det en god idé at få noget af den tunge trafik væk fra vejene og over på skinnerne, siger Lasse Bjerre.

Vil præge udviklingen I et lille land som Danmark kan godstransport på skinner være et logistikproblem.

Sverige, Norge og Tyskland har meget større afstande, hvor det er langt mere oplagt med skinnetransport. Så intern godstransport er nok ikke det, man skal, men er der nu noget fra Nordjylland, der skal til Spanien, så er det bedre at køre på skinner end at køre med lastbil og genere alle medtrafikanterne, mener Lasse Bjerre.

- Så det er i den retning, jeg arbejder på at præge udviklingen. Jeg kan komme med en masse input og fortælle en masse om, hvordan det fungerer i et firma som vores i samarbejde med Dansk Jernbaneforbund.

Og forbundet er faktisk ret god til at lytte til os og har fundet ud af, at godsområdet måske er et område, hvor man skal ind og ændre lidt på prioriteringen.

Det sidste halvandet års tid er der virkelig sket nogle store fremskridt. Der ligger ret store muligheder og venter derude, hvis man kan få stillet det rigtig an og man kan

få politikerne i tale. Så kan vi godt blive et fremskridtsland på det område.

Alle ved jo, at hvis infrastrukturen kører som en velsmurt maskine, så er det det bedste grundlag for, at al mulig andet også kan spire. Hvis forbindelsen til udkantsdanmark er god, så er der også en god idé i at lægge firmaer derud, så det hele ikke kun koncentrerer sig om de større byer.

Politikerne burde tænke lidt over det. Her er Dansk Jernbaneforbund er vores talerør, siger Lasse Bjerre.

Godt nyt med hjem Han vil gerne have nogle gode nyheder med hjem fra kongressen, så han kan fortælle kollegerne, at der bliver arbejdet konstruktivt på tingene og fremtiden. Han tror på, at hvis man stiller det rigtigt op, er der også en lys fremtid for gods på skinner.

-Hector Rail har mange ting i støbeskeen, som selskabet godt kunne tænke sig.

Somme tider skal man rette det til og sige: Husk nu lige personalet, de ansatte skal også kunne følge med. Og det er rigtig godt, at vi har et velfungerende forbund, som også tager hånd om tingene. Så vi stadig har nogle gode arbejdspladser. Det bliver helt sikkert spændende at se, hvad der kommer til at ske inden for godstransport for fremtiden, siger Lasse Bjerre.

Områdegruppenæstformand Ole T. Eriksen, Banepersonale Banedanmark: Psykisk arbejdsmiljø Ole T. Eriksen har været med på kongres to gange tidligere. Arbejdsmiljøet er hans mærkesag, og han er medlem af hovedbestyrelsens arbejdsmiljøudvalg (HAMU).

- Men der er bestemt plads store til forbedringer, specielt hvad angår det psykiske arbejdsmiljø.

Det er meget psykisk belastende, når folks arbejde bliver udliciteret. Hvad gør man, og bliver man solgt, og hvad skal der ske? Specielt for os tjenestemænd er det belastende, hvad der skal ske. Det er en stor del af knasten. Og så er der jo alle nedskæringerne hele tiden. Folk skal løbe

stærkere, udfylde flere papirer og løbe dobbelt så hurtigt, siger Ole T. Eriksen.

Han savner mere efteruddannelse.

Gode håndværkere - Vi er mange gode håndværkere, men når vi så får at vide, at vi skal bruge en

computer eller rende rundt med en Ipad i hånden, som er moderne i dag, så er det helt galimatias, når man ikke har fået efteruddannelse nok i at bruge den. Der er jo mange af os, der godt kunne have brug for en sekretær. Så der er stadig nok at tage fat på, siger han.

Han har ikke nogen deciderede emner til kongressen, udover et ønske om bedre og mere samarbejde mellem de forskellige grupper i Dansk Jernbaneforbund.

- Vi er alle sammen truede af udliciteringer. Jeg håber, at der er enighed på kongressen, og at Henrik Horup fortsætter som formand, siger Ole T. Eriksen.

25 Jernbane Tidende 5/2016

Områdegruppenæstformand Susanne B. Jensen, Togpersonale DSB: ikke mindst for kunderne, siger Susanne B. Jensen.

Tryghed og service

Vil sikre togpersonalets vilkår Susanne B. Jensen er nok ny næstformand i områdegruppen, men har dog været tillidsrepræsentant og lokalgruppeformand i en årrække. Gennem alle årene har hun brændt for at sikre gode arbejdsforhold for kollegerne – et emne der desværre er mere aktuelt end nogensinde.

- Vi kæmper jo for at beholde togpersonalet i togene, i en tid hvor enmandsbetjening er det nye sort. Det gør vi ikke kun for vores egen skyld, men også fordi det er til fordel for lokomotivførerne og

Hun fremhæver at togpersonalet sikrer, at lokomotivføreren kan passe sit job uden at skulle svare på spørgsmål fra passagerer, men først og fremmest giver det tryghed i toget. Hun mener at det er udtryk for en dårlig service, når DSB skærer togpersonalet væk, så ingen kan hjælpe passagererne med spørgsmål om forsinkelser eller om deres rejse.

- Desværre ser vi at der skæres alle steder, og desuden er det svært at få arbejde og privatliv til at hænge sammen med de vagtplaner og skiftende arbejdstider, vi har.

Der er folk, der vælger at gå tidligt på pension eller finder et andet job, fordi vilkårene i dag er ringere. Det håber jeg at Dansk Jernbaneforbund vil se nærmere på, og jeg håber da at det bliver rejst på kongressen,

siger Susanne B. Jensen, som har stor tillid til at den nye TPO-formand, Mikkel Channo Jessen, nok skal bringe togpersonalets problemer op på kongressen.

Et forbund for alle Hun fremhæver, at det er vigtigt at togpersonalet føler, at de bliver taget alvorligt i Dansk Jernbaneforbund, og at forbundet skal vise, at det er forbund for alle på banen. Et ligeværdigt forbund, hvor både togpersonalet, lokomotivførerne, Banedanmarks medarbejdere og stationspersonalet bliver vægtet lige højt.

- Jeg vil da gerne kunne sige til min gruppe, at forbundet i de næste fire år vil kæmpe for os, og det tror jeg da bestemt også kommer til at ske. Vi har jo holdt møder med forbundsledelsen og fået fortalt om vores problemer og bekymringer, og det er mit indtryk at det bliver taget meget alvorligt, siger Susanne B. Jensen.

Tillidsrepræsentant Jatinder Pal Singh, Lokomotivpersonale DSB S-tog: Et bedre arbejdsmiljø Lokomotivfører kørelærer Jatinder Pal Singh har store forventninger til den kommende kongres.

Han glæder sig til den store, faglige sammenkomst, hvor der bliver der tid og plads til at diskutere og være enige eller uenige om de daglige udfordringer. Det gælder både i de formelle og i de uformelle fora. Han glæder sig til at hilse på de nye og gamle kollegaer fra hele landet og udveksle erfaringer med dem.

- Tiden er inde til at styrke arbejdsmiljøet i praksis. Der er plads til mere overblik og åbenhed om emnet. Der skal være større fokus på forebyggelse så arbejdsskader kan minimeres og på, at arbejdspres og tidspres ikke skal resultere i stress, siger Jatinder Pal Singh.

Store krav - Effektiviseringer stiller store krav til os alle. Produktionen skal drives enklere,

26 Jernbane Tidende 5/2016

arbejdsmiljø. En idé kunne være, at effektiviseringen ikke alene defineres af ledelsen, men i fællesskab med medarbejdernes tillidsrepræsentanter. Det vil give både medansvar og ejerskab over de effektiviseringer, som jo alligevel skal gennemføres, foreslår Jatinder Pal Singh.

Positivt aftryk bedre og billigere. Der skal være styr på økonomien, og vi skal være hurtigere til at omstille os. Tid er penge, og ved endnu en effektivisering og yderligere stramning af skruen, kan der ofte vindes gevinster på kort sigt. Effekten af disse skal også kunne måles på lang sigt.

Effektiviseringer og arbejdsmiljø er en naturlig del af hinanden og går derfor hånd i hånd. Der skal være en passende balancegang, når virksomheden ønsker større medarbejdertrivsel og samtidig gennemfører de strategiske målsætninger. Her skal vi motivere ledelsen til at investere mere i

Han vil om muligt gøre sit til at sætte et positivt aftryk på kongressen, og han vil gerne være med til at skabe fælles forståelse og forbedre kvaliteten på arbejdsmiljøområdet. Han håber at komme hjem med flere gode og styrkede relationer på tværs af faggrupper og geografi.

- Det kunne være smukt med en bred enighed om, at arbejdsmiljøet rundt omkring kræver større fokus i de kommende år. Måske skal vi skabe mere systematiske rapporteringssystemer til arbejdet, så vi får større arbejdsglæde, siger Jatinder Pal Singh.

Områdegruppeformand Erik Vang Olsen, LKI Gruppen: Vi må forblive stærke - Det er første gang, jeg skal på kongres, og det bliver spændende. Vi er en del af Dansk Jernbaneforbund, og jeg kunne godt tænke mig, at vi forbliver stærke. Vi er et godt specialforbund, hvor vi understøtter de gode tiltag, forbundet har taget.

Bl. a. det seneste med samarbejdet med de tyske lokoførere, siger Erik Vang Olsen.

På kongressen repræsenterer han lokomotivinstruktørerne som den eneste instruktør fra LPO. I gruppen er der 114 instruktørkollegaer spredt over hele landet. Så det er en forholdsvis lille gruppe med flest medlemmer på Københavns Hovedbanegård.

- Men fælles for os alle sammen er, at vi er lokomotivførere. Jeg er glad for, at vi er en lille specialforening, som stærkt understøtter, at vi får så mange aftaler som muligt i de nordiske jernbaners regi, hvor vi har meget samarbejde. Nu er der så

åbnet mulighed for samarbejde med tyske lokomotivførere, efter at forbundet har indgået en aftale om grænseoverskridende trafik med tyskerne. Det understøtter vi rigtig meget, fordi vi er et lille specialistforbund. Der er perspektiver i den aftale, især når vi taler om grænseoverskridende trafik, så vi ikke dumper priser. Det styrker vores egne vilkår, når vi indgår samarbejde med andre. Og når vi ikke er større, risikerer vi ikke at miste vores integritet. Hvis vi bliver for store, bliver forbundet for spredt i mine øjne, siger Erik Vang Olsen.

Lønudviklingen Han har ikke specielle forventninger til kongressen. Lokalt håber lokomotivinstruktørerne på, at der bliver sat lidt gang i lønudviklingen i den kommende periode.

- Vi har en forventning om, at når man starter som lokomotivfører, så er der et karrieremæssigt forløb. Det er, at man star-

ter som lokomotivfører, bliver kørelærer, og så kan man blive instruktør. Der har vi nogle forventninger om, at der kommer til at ske en afsmitning i det karrieremæssige forløb, så selve løn-sluttrinnet som instruktør, bliver rykket i den positive retning, siger Erik Vang Olsen.

Han håber, at Dansk Jernbaneforbund fortsat kan være et stærkt specialforbund, og at der vil være stor enighed på kongressen.

- Det vil sige, at vi alle vil det samme.

Enighed gør stærk. Jeg håber, at der kommer nogle klare målsætninger for aflønning og ansættelsesforhold, når vi snakker om, at vi som lokomotivinstruktører er på øverste trin på karrierestigen.

Områdegruppeformand Bjarne D. Olsen, Banepersonale Lokalbanen: Spændt på kursen Bjarne D. Olsen forventer at kongressen blive klogere på, hvilken kurs Dansk Jernbaneforbund vil sætte for de kommende år.

- Når jeg tager fra kongressen, ved jeg forhåbentlig helt klart, hvad det er forbundet vil arbejde hen imod. Nu har vi jo fx netop indgået en aftale med det tyske jernbaneforbund, som sikrer, at arbejdet bliver på danske og tyske hænder, frem for at det er østeuropæere, der kører togene.

Jeg håber jeg på kongressen vil få en rigtig god briefing og et bredt indtryk, som jeg kan gå videre med til medlemmerne hjemme i gruppen. Det er alfa og omega, hvor forbundet er på vej hen og hvad forventningerne er, siger Bjarne D. Olsen Han er tillidsrepræsentant for en gruppe

forholdsvis unge kollegaer. Og de vil godt vide lidt om, hvad fagforeningen kan gøre for dem, og hvordan de selv skal agere i forhold til det.

Bjarne D. Olsen lægger ikke skjul på, at han har haft lidt af en udfordring med at få folkene organiseret, men nu er de stort set alle sammen med i forbundet.

Vi er lidt alene - Os banearbejdere var tidligere 3F’ere.

Men nu er vi så kommet ind under Dansk Jernbaneforbund, som er en gammel lokomotivførerfagforening. Der kunne jeg godt tænke mig, at man måske lige vægtede andre personalegrupper som vores lidt mere. Når jeg er med på årsmøde kan jeg jo høre, at det meget er lokoførersnak.

Men det er også logisk, eftersom jeg for

det meste deltager alene, og de er mange.

Jeg ser det imidlertid som en helhed. Togene kører ikke uden lokofører, og togene kører ikke på banelegemet, hvis der ikke er nogen til at vedligeholde det. Det er ligesom en cykel. Hvis du tager et led ud af kæden, kan den ikke køre.

Det er min forhåbning, at man måske kunne kigge lidt bredere i forbundet.

Det kunne være rart, hvis det kom op på kongressen, siger Bjarne D. Olsen.

Du kan finde beretninger om og fra kongressen samt kongresmaterialer mv. på www.djf.dk/kongres

27 Jernbane Tidende 5/2016

Transportpolitik i fokus Af: Carsten Jokumsen Fotos: Steen Brogaard

Oktober står i Transportpolitikkens tegn. Dansk Jernbaneforbund afholder sin 54. ordinære kongres, og offentliggør i den forbindelse et nyt revideret Transportpolitisk oplæg. Inden vi kommer så lang har vi imidlertid taget pulsen på visioner og fremtidsudsigter hos nogle af de Transportpolitiske ordførere fra folketingspartierne.

(Villum Christensen, Liberal Alliance, Rasmus Jarlov, Konservative samt Kim Christiansen, Dansk Folkeparti er også blevet spurgt med henblik på medvirken i denne serie.

De vendte aldrig tilbage trods gentagne forespørgsler)

28 Jernbane Tidende 5/2016

Henning Hyllested Transportordfører, Enhedslisten

Det er katastrofalt at den offentlige transport kører så dårligt som den gør, fordi det i større udstrækning henviser folk til at bruge bilen, og det understøttes af at der stadig satses på motorveje flere steder.

Det er skidt for mobiliteten at man i den grad satser på biltrafik og veje i stedet for at satse på den kollektive trafik, som Togfonden er et eksempel på. Jeg er bekymret for den politiske prioritering vi ser med den siddende regering.

Jernbanen kan først og fremmest flytte en masse mennesker på én gang, mens man med biltrafik regner med at hver bil i gennemsnit flytter 1,1 person pr. køretur.

Kollektiv transport er dermed ikke nær så pladskrævende og meget mere miljøvenligt. Derfor er kollektiv trafik langt at foretrække.

Man flytter mange mennesker hurtigt og komfortabelt. Den kvalitet skal den kollektive trafik – og især jernbanen, blive ved med at tilbyde. Et af de helt store plusser ved jernbanetrafikken frem for fx bilen er, at man kan sætte ind og så kan man vælge

at slappe af eller man kan vælge at arbejde, hvilket der er et stort individuelt behov for.

Den individualisme – at folk har forskellige behov, skal kunne imødekommes i toget.

Vi ved jo godt hvad der skal til, men det kræver at politikerne står ved udbygningsplanerne for jernbanen. Derfor er det så forstemmende at se, at regeringen vil droppe Togfonden. Man kan aldrig forvente at jernbanen skal kunne konkurrere med bilen, for den kan få dig fra dør til dør, det kan toget jo ikke, men toget skal køre i tæt samspil med både busser, biler (herunder taxa, flextrafik, delebiler) og cykler for at kompensere for bilens fortrin. Samtidig kan toget give den enkelte noget mere komfort og ikke mindst tid. Det er ren spildtid at køre i bil.

Ser man på fremtidens arbejdsmarked, så vil der være mere brug for fagforenin-

gerne end der nogensinde har været. De nye forretningsmodeller, der vælter frem under dække af at være deleøkonomi og samkørselsordninger mv. er reelt en deregulering af arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at der er gode, stærke fagforeninger til at holde fast i at folk skal være organiseret, at der skal være ordentlige arbejdsvilkår og en ordentlig løn.

Man snakker meget om at førerløse biler er lige om hjørnet, jeg tror nu ikke det er så tæt på, som nogen vil gøre det til, men det er noget vi kommer til at se på et tidspunkt. Dansk Jernbaneforbund skal nok også forberede sig på en fremtid, hvor der vil komme førerløse tog. Men det betyder jo ikke, at der ikke er brug for personale i og ved togene. Der tror jeg at Dansk Jernbaneforbund skal være meget opmærksomt på udviklingen. Fagbevægelsen skal passe på med rygmarvsreaktionerne overfor alle nye tiltag, for så bliver man løbet over ende, man skal tværtimod gøre sig til en del af udviklingen og kræve indflydelse på arbejdsforholdene og på den vej samfundet bevæger sig.

Kristian Pihl Lorentzen Transportordfører, Venstre Mobilitet er helt afgørende for samfundet, hvis vi vil have vækst og hvis vi vil skabe nogle arbejdspladser rundt omkring.

Jeg mener faktisk, at mobiliteten har været for lavt på den politiske dagsorden de senere år, men jeg fornemmer også, at det er ved at ændre sig. Der er en bredere erkendelse af at mobilitet er afgørende for at kunne skabe et konkurrencedygtigt sam-

fund, kunne skabe jobs osv. Men også hvis vi vil have et land der hænger sammen.

På vejene har vi nogle flaskehalse rundt omkring, som vi er nødt til at få løst. Der er også nogle steder, hvor vi er nødt til at bygge nye veje, for at skabe øget vækst og

29 Jernbane Tidende 5/2016

sikre et erhvervsklima, der fremmer investeringer, og så har vi naturligvis jernbanen.

Jernbanen er udfordret, fordi vi har for mange tog, der ikke kører til tiden. Det er helt afgørende i min optik, at køreplanen er et løfte til passagererne, der skal holdes.

Hvis ikke det er sådan, så får vi heller ikke flere til at tage toget. Det andet, der er afgørende, er servicen – at man kan få et sæde at sidde på og gerne en forfriskning på vejen.

Materielparken er et svagt punkt.

Forudsætningen for at vi kan få det gamle materiel udrangeret er, at vi kan få nyt el materiel på banen. Det er heldigvis på vej. Politikernes opgave er at sørge for flere elektrificerede strækninger. Venstres fokus er på at få elektrificeret til Kalundborg, således at Sjælland faktisk er fuldt elektrificeret, og så ønsker vi at prioritere,

at der elektrificeres til Aalborg for at styrke fjerntrafikken.

Vi er i en situation, hvor vi er nødt til at prioritere. Det er forudsætningen for en mere pålidelig og miljøvenlig drift.

Timemodellen vil vi gerne skrinlægge, for vi prioriterer at få forbedret regularitet og kapacitet. Eksempelvis kan man med forholdsvis få midler kan forbedre kapaciteten ved at etablere krydsningsspor og dermed forbedres også regulariteten. På den måde kan passagererne få en mærkbar forbedring af den kollektive trafik med den rette prioritering.

Vi er i venstre også opmærksomme på banegodset. At tro, at vi skal have masser af gods tilbage på skinnerne fra alle egne af Danmark er en utopi, men jeg ser et potentiale for, at vi får mere gods på banen fra nogle knudepunkter, eksempelvis

Aarhus Havn, som er en stor containerhavn. Der er vi opmærksomme på at finde de flaskehalse, der forhindrer, at det kan komme til at ske. Kan banen tage en del af den stigning der er i godsmængderne, så vil det hjælpe på trængslen på vejene.

Jeg er stor tilhænger af at vi har et velorganiseret arbejdsmarked i Danmark. Det tror jeg er en stor fordel for os alle sammen. Det gør at der er stabilitet. Det der er fagforeningernes udfordring er at tilpasse sig udviklingen. Ny teknologi udfordrer jo nogle områder og ændrer vilkårene for markedet. Det skal der skabes lovmæssigt grundlag for. Men der er også i fremtiden brug for at arbejdstagerne står sammen, men der er også et behov for innovation og nytænkning.

Rasmus Prehn

Transportordfører, Socialdemokratiet Der skal en helt anderledes infrastrukturpolitik til i Danmark, hvis ikke vores trafik skal sande til i trængsel på vejene.

Det handler om at vi er nødt til at få meget mere godskørsel over på jernbanen, og det er derfor den tidligere regerings plan om elektrificering er helt afgørende. Der står i togfonden, at vi skal elektrificere helt til Hjørring og Frederikshavn. Det er der også brug for. Hvad der også står nævnt, som en option, er elektrificering til Hirtshals, hvor vi har en meget vital havn.

Den skal elektrificeres. Det er en del af den forpligtelse vi har overfor EU om at elektrificere vores hovedstrækninger.

I forhold til passagertrafik er det klart, at der skal tilbydes alternativer til biltrafikken.

Det er derfor vi satser hårdt i forhold til letbaner, metro og en generel styrkelse af den kollektive trafik. Men også med fokus

30 Jernbane Tidende 5/2016

på cyklisme og andet, som, ud over at være en nem og bekvem måde at komme rundt i byerne på, også er sundt. Der er simpelthen behov for at vi gør massivt meget mere end vi gør nu.

Jeg tænker også, at det der er brug for er at udstyre de største af vores byer med nogle bedre parkeringsfaciliteter, meget stationsnært. Hvis ikke ligefrem i stationsbygningen, så i hvert fald så tæt på som muligt, så man kan stige om til et tog, der kører højfrekvent.

Sidst men ikke mindst skal vi tænke vores jernbane sammen med vores luftfart, således at vi i langt højere grad kobler luftfarten op på jernbanen. Dermed sikres hurtige forbindelser – også internationalt, med udgangspunkt i jernbanen.

Det er store udfordringer men også en masse spændende muligheder, der ligger foran os de kommende år. Men det kræver altså, at der er ambitiøse politikere, der tør noget. Jernbanen er en uundgåelig del af løsningen på fremtidens udfordringer.

Jeg tror også vi har fagforeninger i fremtiden, og jeg tror der bliver mere brug for dem. Ikke mindst fordi vi jo ser et kolossalt hårdt og globalt arbejdsmarked tage form.

Her er der brug for fagforeninger, men det er måske ikke fagforeninger som vi traditionelt har kendt dem. Det vil også være fagforeninger, der på nogle områder er nødt til at arbejde meget tæt sammen om kollektive modeller, mens der på andre områder måske må åbnes op for mere individuelle løsninger. Fagforeninger er kommet for at blive, men de må redefinere sig selv, og så vil vi opleve at der i fremtiden bliver endnu mere brug for dem, end der måske har været de sidste 20-30 år.

Roger Matthisen Transportordfører, Alternativet Overordnet set har vi brug for at kunne bevæge os i langt højere grad end tidligere. Den tid vi bruger på at transportere os rundt i dag det er den samme som for 100 år siden, men rækkevidden er blevet meget større. Det er den mobilitet vi også har brug for i fremtiden.

Vores land er så lille, at det burde være bundet sammen af skinner meget mere effektivt end det er i dag.

Hovedudfordringen er at der mangler en vision fra regeringens side, der siger, at det her er den retning vi peger – det er den vej vi skal. Der er det vigtigt for Alternativet, at vi har miljøet med i de beregninger vi

laver, for det er jo en bunden opgave at nedsætte vores CO2 udledning.

Derfor er det vigtigt, at vi sammen med gode kollektive transportløsninger, indfører en ny el-bils ordning. Klimarådet har beregnet, at vores bilpark i 2030 skal bestå af mindst 1 million el-biler, hvis vi skal nå målsætningen, og i dag har vi kun mellem 2-300.000. Der skal selvsagt store, dramatiske ændringer til.

Den kollektive transport skal prioriteres meget mere end den er blevet. Aftalerne i togfonden er fornuftige og timemodellen synes jeg også er rigtig fornuftig. De tiltag burde blive opprioriteret.

Man kunne se på, om registreringsafgiften på biler kunne udfases og erstattes af en roadpricing model, som skal hjælpe til både at justere kørselsadfærd, så trængselsproblemer mindskes, samt motivere til at købe mere energieffektive biler – helst el-biler. Der kunne noget af det provenu passende bruges på at fremme kollektive

transportformer – herunder jernbanen.

Vi skal have en anden definition af hvad et arbejde er. Vi skal indse, at et arbejde ikke handler om lønsedlen, men om den værdi man skaber. Hvis man dermed er frivilligt aktiv og bruger resurser på at skabe forandringer i lokalsamfundet eller andre steder som frivillig, så er det noget, der bidrager til samfundet og derfor også noget som vi burde anse som en værdi, der kan tælles som et arbejde.

Sammenhængskraften skal betragtes som noget der har større perspektiv end blot en lønseddel. I fagbevægelsen skal man derfor begynde at se på, hvordan man kan understøtte den udvikling der er i gang, hvor arbejdstager/arbejdsgiver forholdene er under forandring. Hvis fagbevægelsen formår at forny sig, så tror jeg klart, at der stadig vil være plads til fagbevægelsen i fremtiden. Vi kan ikke lovgive os ud af en fremtidsudvikling, men vi kan foregribe den og forberede os på den.

Andreas Stenberg Transportordfører, Radikale

Omkring de store byer, hvor der skal transporteres mange mennesker i de samme retninger – nemlig ind og ud af byen, skal vi have kollektiv trafik. Der er intet alternativ. Derfor mener vi at man bør investere, og ikke lave besparelser på området, som vi har set ved sidste finanslov med DSB og nu med Banedanmark og Togfonden.

Uden for de større byer er Vi meget optaget af 2+1 veje, hvor man i virkeligheden laver en tre sporet landevej, hvor man så skiftes til at have et overhalingsspor, og hvor der laves til- og frakørselsanlæg. Det øger både mobiliteten og trafiksikkerheden. Det er i virkeligheden vores vigtigste

31 Jernbane Tidende 5/2016

pejlemærker: Kollektiv trafik i byerne med massive investeringer, samt opgraderede landeveje uden for de større byer.

Der er brug for at opgradere infrastrukturen og købe nye tog. Der er også brug for at investere i at få det til at fungere i den næste fem-ti årige overgangsperiode, hvor der vil være mange sporarbejder og udfordringer med nyt signalsystem osv.

Både i Banedanmark og DSB skal der investeres, så vi kan sikre, at vi har materiellet og de personalemæssige kompetencer til at imødekomme fremtidens krav. Derfor stiller vi os kritiske overfor regeringens fortsatte besparelser på området.

Jeg tror at den kollektive trafik passer

meget bedre til det moderne samfund end den individuelle transport. I den kollektive transport, kan man bruge tiden fornuftigt, fordi der er andre, der transporterer en.

I fx en bil skal man selv sidde bag rattet.

Der har den kollektive trafik et enormt potentiale. Især de steder, hvor der også er passagerer nok til at fylde tog og busser op, så det også er økonomisk rentabelt.

Vi kan skabe en meget bedre hverdag for en masse mennesker, hvis de i stedet for at sidde i kø med hænderne på rattet kunne sidde og arbejde eller hvad de nu måtte have brug for at lave. Det synes jeg man burde udnytte meget mere. Den kollektive trafik i de større byer er en nødven-

dighed, fordi der er så mange mennesker, der ønsker at transportere sig, at der ikke vil være plads på vejene til alle – heller ikke i fremtiden.

Det er åbenlyst at fagforeninger og arbejdsgiverforeninger har den udfordring, at folk ikke melder sig ind. Det er et problem for den danske model, når folk ikke vil være medlem af systemet. Jernbanen har dog ikke den udfordring i samme grad. Jernbanen er også anderledes end fx taxa og flybranchen, da er kun kan være et tog på skinnerne ad gangen. Derfor vil konkurrencesituationen altid være en anden, for du kan ikke have 10 forskellige tog at vælge imellem på én gang.

Karsten Hønge Transportordfører, SF Mobiliteten skal blive lang bedre. Vores offentlige tilbud med tog, busser, metro og letbaner er simpelthen ikke godt nok. Vi skal gøre det bedre af hensyn til den enkelte, der skal have lettere ved at komme frem til uddannelsessted eller arbejdsplads, vi skal gøre det af hensyn til de mennesker, der ikke lige har råd til en bil og så skal vi gøre det for at skabe en mere holdbar vækst.

Hvis man bare følger den gamle logik om at jo flere biler der kommer, desto stærkere bliver presset og kravet om at få flere og bedre veje, som igen, når vejene er bygget udløser stærkere krav om at få sin egen bil.

Det er skruen uden ende. Der er bestemt steder, hvor vejnettet bør udvides, men det er bare ikke på længere sigt en holdbar løsning, for så vil vejene sande til igen om nogle år.

Det ligger lige for at insistere på, at de

32 Jernbane Tidende 5/2016

intentioner, der er i Togfonden skal føres ud i livet. Umiddelbart mangler der penge i kassen, men vores forslag vil være, at så må man jo starte med at investere de penge, der nu engang er i kassen. Men det virker som om regeringen prøver at trække pengene ud og placere dem et andet sted.

Vi mener at vi skal bruge de penge, der er, til det de var beregnet på, dernæst må vi se på, hvordan vi så finder de resterende midler.

Uanset hvilken finansiering vi finder på, så er de investeringer, der ligger i Togfonden gode forretninger, som vi har brug for i Danmark. Derfor skal vi også nok kunne finde pengene. Samfundet har brug for det. Erhvervslivet har brug for det. Uddannelsesinstitutionerne har brug for det, men det enkelte individ har i høj grad også.

Jo mere den kollektive trafik udbygges desto mindre bliver presset på vejene.

Investeres der i den kollektive trafik, så undgår vi også nogle investeringer i vejnettet på længere sigt. Det er sådan det skal ses. Alternativet til at bruge penge på den kollektive transport vil også føre til store udgifter samt øget forurening. Der er

altså ikke sparet noget ved at spare på investeringerne i kollektive transportformer.

Måden vi har organiseret arbejdsmarkedet i Danmark på er udfordret. Der er jo nogen, der hele tiden kradser i fundamentet for at pille sten ud. Derfor er det en konstant udfordring, når man ser masser af mennesker, der er tilhængere af de effekter, som vores arbejdsmarkedsmodel har - fx fleksibilitet og effektivitet, og man så oplever, at der er nogen, der tror, at vi kan hive de dele ud og bevare dem, uden at bibeholde resten af den danske arbejdsmarkedsmodel. Men de har ikke forstået, hvordan tingene er skruet sammen.

Man kan ikke tage de her ting ud, uden også at levere et arbejdsmarked med tryghed og sikkerhed. I mange af de lande, hvor arbejdsmarkedet er mere frit, har de lavere produktivitet og fleksibilitet og varerne er dyrere. Sidst men ikke mindst: Lønarbejderne klarer sig væsentligt dårligere. Alles kamp mod alle skaber ulighed og utryghed. Samlet set får man et dårligere fungerende samfund. Og det hele starter med den enkelte lønarbejders villighed til at organisere sig.

Hvorfor ikke få endnu mere ud af dine hårdt tjente penge?

Som medlem af Dansk Jernbaneforbund kan du få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Det betyder, at du får endnu mere ud af dine penge hver eneste dag.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Med LSBprivat®Løn får du hele 5% i rente på de første 50.000 kr.

Og ja, så er der 0% på resten. For Lån & Spar er en bank, der har fokus på, hvad der er vigtigt for dig. Du får for eksempel en personlig rådgiver, der kan give klar besked.

Det skal der til, for at du kan få 5% på din lønkonto Du skal være medlem af Dansk Jernbaneforbund – og have afsluttet din uddannelse.

Du skal samle hele din privatøkonomi hos os. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

Du behøver ikke i første omgang at flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og eventuelle ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2016.

FÅ DANMARKS HØJESTE RENTE PÅ DIN LØNKONTO Ring:

Direkte til os på 3378 1960

Online: Gå ind på lsb.dk/djf og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig.

§ HVORFOR

Spørg socialrådgiveren

Fra og med 1. september vil det igen være muligt at kontakte forbundets socialrådgiver. Se nye kontaktoplysninger på hjemmesiden eller i næste nummer af Jernbane Tidende.

Af socialrådgiver Lone Kacsmareck

Socialrådgiveren Lone Kaczmarek Tlf.: 3613 2513 E-mail: lk@djf.dk

eller

arbejdsskadesagsbehandleren

Har du været ud sat for en arbejdesskade, så ring til dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen – hverdage kl 9-16 på tlf.: 3613 2514. Husk at orientere din sikkerhedsrepræsentant Arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen Tlf.: 3613 2514 E-mail: mk@djf.dk

@ 034 Jernbane Tidende 5/2016

?

kan jeg ikke bare tage mig sammen Det er ikke altid man kan se det, når man møder et menneske som er ramt af en psykisk sygdom eller som er gået ned med stress. Og netop det, at det er usynligt, gør det ekstra svært for mange, der er ramt af PTSD. Hvad tænker kollegaerne, naboerne og familien om mig? Tror de jeg pjækker, når jeg bare går der hjemme, er tanker der ofte tumler rundt i hovedet på den sygemeldte.

Selvtilliden og psyken har fået et knæk og mange genkender ikke længere sig selv og forstår ikke, hvorfor de ikke bare kan tage sig sammen og komme videre med deres liv.

I dette og det kommende nummer af Jernbane Tidende kan I læse om PTSD. I artikelserien kan I læse historier om kolleger og deres erfaringer, samt hvordan de hver især tackler symptomerne på PTSD.

Den svære kontakt med andre mennesker

Jeg er løbende i kontakt med mange af forbundets medlemmer som har daglige udfordringer på grund af PTSD. De fortæller, hvor svært det er at være sammen med andre mennesker, hvordan deres humør svinger, at de har svært ved at koncentrere sig, har hukommelsesproblemer og at de bliver angste, hvis de er i situationer, de ikke kan overskue. Og hvordan hverdagen ofte er præget af social isolation.

Netop isolationen er et stort problem.

Det er her, at muligheden for kontakt via telefon og internet kan hjælpe. Det er rart at vide, at der altid er nogen at snakke med, lige præcist når man har brug for det – også midt om natten. Et af forbundets medlemmer fortalte mig, hvordan han, når han ikke kan sove om natten, logger sig på

nettet på facebookgruppen PTSD Forum og der, har kontakt med andre PTSD ramte. Han fortæller, at lige meget hvad klokken er, er der altid nogen han kan snakke med, nogen som kender til ikke at kunne sove, fordi der er kaos i hovedet.

Det at han ikke er alene, det at han kan chatte med andre i samme situation, er med til at give ham fred og gør, at han på et tidspunkt kan sige godnat og gå i seng.

Hvis du har brug for hjælp

Når du bliver sygemeldt med PTSD eller anden længerevarende sygdom kommer du uundgåeligt i kontakt med jobcenteret i din kommune.

For mange er det lidt af et chok at møde ”systemet”, og det er svært at gennemskue alle de forskellige regler og paragraffer.

Mange undrer sig også over, hvorfor de skal komme med de samme oplysninger både det ene og det andet sted – og forstår ikke, hvorfor de forskellige instanser ikke taler sammen. Husk, at I altid kan ringe til mig. Jeg vil så forsøge at guide jer igennem forløbet og forklare, hvad der sker, og hvad der skal ske.

Forskellig praksis

Selv om lovgivningen er den samme i hele landet, kan de forskellige kommuner have forskellig praksis og oplevelsen af mødet med kommunen er desværre ofte afhængig af mødet med sagsbehandleren.

Nogle af jer fortæller, at I taler godt med jeres sagsbehandler og at vedkommende forstår jeres situation – at I føler jer set, hørt og hjulpet. Andre oplever, at det eneste sagsbehandleren er interesseret i, er at sende jer i arbejdsprøvning og i praktik, mens det lige her og nu, for jer, bare handler om komme ud af sengen og at få hverdagen til at fungerer.

§ Du skal selv melde adresseændring til Dansk Jernbaneforbund:

ARBEJDSSKADE

Husk at melde adresseændring til forbundet. Også hvis du får nyt telefonnummer eller mailadresse. Vi får nemlig ikke besked om ændringerne fra Folkeregistret og det er nødvendigt, at vi har din rigtige adresse og telefonnummer, hvis vi får brug for at kontakte dig.

Lovgivningen kan der ikke ændres på, men det er ofte muligt at nuancere krav og forventninger, således at bliver nemmere at overskue og forholde sig til de planer der skal lægges.

Ring hellere en gang for meget, end en gang for lidt. Og husk, at mange med PTSD og andre psykiske problemer får hukommelsesproblemer og har svært ved at koncentrere sig, så det er okay at ringe flere gange, hellere det end at gå rundt og være i tvivl.

Hvis du eller din familie er bekymret for hvordan du har det, så kontakt din læge og fortæl om dine symptomer og fortæl lægen, hvis du har haft nogle hændelser i dit arbejdsliv, som gør, at du er i risikogruppen for, at udvikle PTSD. Lægen kan så henvise dig til samtalebehandling hos en psykiater eller psykolog – og måske har arbejdspladsen en sundhedsforsikring som du kan gøre brug af.

Ændring af reglerne om modregning af almindelig svagelighedspension

For Tjenestemænd, der er afskediget med en almindelig svagelighedspension og som efter den 18. maj 2016 melder sig ledige med henblik på at modtage ydelser fra A-kassen, som fx arbejdsløshedsunderstøttelse eller efterløn, vil der fremover ske modregning i henholdsvis dagpenge eller efterløn.

Hvis du har spørgsmål til, hvad ændringen betyder for dig, kan du kontakte Min A-Kasse på tlf. 7012 3782 Dansk Jernbaneforbund er uenig i denne nye praksis. FOA har på vegne af deres medlemmer rejst sagen i ankenævnet og Dansk Jernbaneforbund følger sagen.

BAROMETER 10.014.852,00 kr.

7.717.343,88 kr.

2015

2016

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2015 medlemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 10.014.852,- Desuden blev der opnået løbende ydelser for 64.203,- pr. måned.

Her ses en oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jernbaneforbund i perioden 1. januar til 15. september 2016: Medlemmer

Erstatningstype

2

Tilkendt tilskadekomstpension

14

Erhvervsevnetab (kapital)

4

Erhvervsevnetab (løbende)

Kapitalerstatning

Løbende erstatning

0,00 5.777.080,00 34.389,00

Behandlinger 14

Varigt mén

1.019.146,00

1

Privat forsikring

128.628,45

4

Via advokat

599.373,43

4

Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

101.135,00

1

Anden erstatning/godtgørelse

1

Asbest aftale

16.246,00 75.735,00 7.717.343,88

34.389,00

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

035 Jernbane Tidende 5/2016

PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61, 5210 Odense NV Telefon 20 95 36 37 djf.pens@gmail.com OBS ny mailadresse!

Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@gmail.com Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig, 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@bbsyd.dk Alle henvendelser vedr. adresse­ ændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00 Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Uffe Skov Pedersen.

Deadline for næste nummer: Mandag den 31. oktober 2016.

Invitation til 100 års fødselsdag Den 14. januar 2017 runder Sektionen 100 år, og det skal fejres med et brag af en fest 29. marts 2017 i Fredericia.

Mød op og vær med til at gøre dagen til en ganske særlig dag. Alt er gjort klar, rammerne er lagt, og sølvtøjet er pudset.

Der serveres en tre retters menu inklusive vine.

Klaus & Servants spiller under spisningen og byder senere op til dans. Efter spisningen underholder Birthe Kjær med kor og orkester.

I 2012, hvor Sektionen fyldte 95 år, var vi cirka 1250 deltagere. Det må vi kunne gøre bedre denne gang til et 100 års jubilæum!

Prisen er 150 kr. pr. deltager: For dette får du: • Bustransport fra og til Fredericia Banegård • 3 retters menu, vin og kaffe • Et glas vin eller en øl eller en vand efter spisningen • Musik ved Klaus & Servants • Underholdning ved Birthe Kjær med kor og orkester • Sandwich, vand og et stykke frugt til hjemtransporten

VIGTIGE DATOER • Torsdag 3. november 2016: Stormøde i Korsør. Invitation og tilmelding i dette nummer.

• Onsdag 29, marts 2017: Sektionen fejrer sin 100 års fødselsdag i Fredericia. Invitation og tilmelding præsenteres i blad nr. 6, der har sidste udgivelsesdato 3. december 2016 samt på vores hjemmeside www.djf.dk / pensionistsektionen.

36 Jernbane Tidende 5/2016

Foto: Ralph Mølders

Sted og tid Festen afholdes i Messe C i Fredericia.

Alle skal være klar til at gå til bords kl.

11.40. Festen starter præcis kl. 12.00, hvor dørene lukkes.

Transport Hvis du/I ikke har fribefordring betaler Sektionen togbilletten i Danmark fra din nærmeste togstation til Fredericia.

Vælger du at benytte toget til festen, vil der være gratis bustransport til Messe C fra den nordlige plads, den nye indgang i Fredericia. Medlemmer fra lokalforeningen i Fredericia står parat til at hjælpe og vejlede. Bustransporten starter kl. 10.45 og tilpasses efter de tog, der ankommer til Fredericia omkring kl. 11.00.

Tilmelding Alt om tilmelding og tilmeldingskupon kommer i blad nr. 6, der har sidste udsendelsesdag 3. december. Tilmeldingen bringes også på hjemmeside.

Tilmelding skal være Sektionen i hænde senest 15. februar 2017.

Underholdning til jubilæumsfesten Det er en stor glæde, at det er lykkes os at få engageret både Klaus og & Servants og Birthe Kjær med kor og orkester til at stå for underholdningen under festen.

Klaus & Servants

Birthe Kjær

Både til festen ved vores 90 års og 95 års fødselsdag var det med stor succes, at Klaus & Servants spillede under spisningen og den efterfølgende dans. Det er en musikalsk og forrygende gruppe, der er i stand til banke feststemningen i vejret med god musik og muntre indslag.

Gruppen har haft 50 års jubilæum og optræder mere end 100 gange om året, og det er med en musikalitet, der gennemsyrer hele deres show. Gruppen har siden 1971 udgivet 39 albums. Så den del af underholdninger er lagt i gode hænder.

Birthe Kjær sang også til vores 90 års fødselsdag Hun blev opdaget i 1968 af Johnny Reimar, der tilbød hende en pladekontrakt. Hendes første single var ”Arrivederci Franz”, der gav hende et øjeblikkeligt gennembrud, idet sangen gik direkte ind på førstepladsen på Dansktoppen. Sangen blev den første i en række succeser på Dansktoppen, bl.a. ”Sommer og sol”, ”Tennessee Waltz”, ”Pas på den knaldrøde gummibåd”.

At det er sange, der ikke er gået i glemmebogen hos publikum var tydeligt at se i 2007. En stor del af deltagerne samlede sig straks foran scenen og jublede og sang med en gejst, der fik tankerne til at gå i retning af en ungdomskoncert.

Fotokonkurrence Af Uffe Skov Pedersen Efter en pause i sidste nummer af bladet præsenteres nu et nyt konkurrencebillede.

I modsætning til tidligere konkurrencebilleder bringes der denne gang kun et udsnit af en station. Har du et bud på det rigtige svar, skal det sendes til uffesp@bbsyd.dk eller til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde - senest 1. november. Blandt de rigtige besvarelser trækkes der lod om to flasker rødvin af god kvalitet.

37 Jernbane Tidende 5/2016

PENSIONISTSEKTIONEN

Stormødet i Odense 2015 var velbesøgt og humøret var højt.

Kom til

STORMØDE i Korsør

DJ Pensionistsektion afholder medlemsmøde i Korsør torsdag 3. november 2016 fra kl. 10:30 til 15:30.

Der vil være bustransport fra og til Korsør station.

Ankomst Korsør med IC 10:07 fra Øst. Fra Vest med IC 09:50.

Mødet afholdes i Storebælt Camping og Feriecenter, Storebæltsvej 85, 4220 Korsør, ”Mødelokale i Multihuset”.

Afgang Korsør med IC 16:08 mod Vest og mod Øst med IC 16:21.

Alle medlemmer af DJ Pensionistsektion samt ægtefælle / samlever er velkommen til at deltage.

På mødet orienteres om ”Rigets tilstand”. Under mødet vil sektionen være vært med formiddagskaffe og brød, senere en let frokost. Mødet afsluttes med kaffe, lagkage og sang.

Tilmelding er nødvendig og skal ske til sektionsformand Poul Erik Christensen - se tilmeldingskupon nedenfor.

Der er plads til de første 300 deltagere.

✁ TILMELDING til medlemsmødet i Korsør den 3. november 2016 (Afskrift må benyttes) Navn: Adresse: Antal personer:

Medlemsnummer:

Ønsker bustransport fra Korsør station og retur (sæt kryds): JA

(fremgår af medlemskortet) NEJ

Det er vigtigt, at du tilkendegiver om du/I ønsker bustransport, også hvis du sender pr. mail.

Tilmelding skal være sektionsformanden i hænde senest den 14. oktober 2016 til: Poul Erik Christensen, Turkisvej 61, 5210 Odense NV. E-mail: djf.pens@gmail.com

Godt og livligt

medlemsmøde i København Mandag 5. september blev der afholdt medlemsmøde i Frederiksberg Hallen, København, et såkaldt lukket møde for medlemmer i et bestemt geografisk område.

De relevante medlemmer blev alle personligt inviteret.

Tekst: Uffe Skov Pedersen Foto: Lone Agri Formanden for lokalforeningen Købehavn Alf Brokholdt fortæller, at 225 deltagere kom til mødet. Et antal han er nogenlunde tilfreds med, men på baggrund af at lokalforeningen i Købehavn har 600 medlemmer, og at sektionen sendte 800 invitationer ud, havde han håbet på et højere antal.

- Men heldigvis fik vi efter mødet mange positive tilkendegivelser, og mange delta-

gere fortalte, at de vil komme igen til vores møder, fortæller Alt Brokholdt, der også glædede sig over, at i hvert fald to deltagere meldte sig ind i DJ Pensionistsektion for at kunne deltage i dette medlemsmøde.

Efter at Alf Brokholdt havde åbnet mødet med en velkomst fortalte sektionsformand Poul Erik Christensen om flere af de sager, der er på tapetet netop nu. Som eksempelvis fribefordring, medlemsmøder i Svendborg, forbundets socialrådgiver Lone Kaczmarek, som alle er velkommen til at benytte, situationen i Dansk Jernbaneforbund, men også 100 års jubilæet til marts 2017, blev der slået et slag for. Invitation og tilmelding til jubilæet finder du i blad nr. 6, den næste udgave af Jernbane Tidende.

Ordet frit Efter frokosten var ordet frit. Her benyttede mange lejligheden til at få at uddybet situationen om DSB’s beslutning om at indskrænke brugen af fribefordring.

- Det er der mange, der ikke kan forstå,

Formanden for lokalforeningen i Købehavn, Alf Brokholdt glædede sig over, at i hvert fald to deltagere havde meldt sig ind i DJ Pensionistsektion for at kunne deltage i medlemsmødet.

og det kom tydeligt til udtryk, fortæller Alf Brokholdt. – Der var en livlig debat om emnet, men selv om forbundet har sat sine egne jurister på sagen, er det ikke sikkert, at den endelige afgørelse falder ud til vores fordel. Desuden fortalte Poul Erik Christensen, at der vil gå en rum tid, før sagen endelig er slut.

Efter en god, men også til tider hektisk debat, sluttede medlemsmødet omkring kl. 16.00 med kaffe og kage. Alf Brokholdt er tilfreds med mødets forløb og glæder sig over, at han gik præsenteret lokalforeningens mødested og dets muligheder for de mange gæster, der var mødt frem denne dag.

Har du efter læsningen af denne artikel også fået lyst til at deltage i et medlemsmøde, får du muligheden 3. november, hvor der bliver afholdt Stormøde i Korsør. Alle medlemmer af DJ Pensionistsektion samt ægtefælle/samlever er velkommen til at deltage.

På modstående side finder du invitation og tilmeldingskupon, som også vil kunne findes på vores hjemmeside www.djf.dk/ pensionistsektionen

39 Jernbane Tidende 5/2016

PENSIONISTSEKTIONEN

Det sker Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokalforening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Esbjerg Tirsdag 11. oktober kl. 14.30: Søndermarken 38, Esbjerg: Generalforsamling: Sidste tilmelding var 20. september.

Tirsdag 15. november kl. 14.30: Sønderengen 38, Esbjerg: Julebanko: 3 stk. spilleplader: 60,- kr. Ekstra plade: 10,- kr.

Præmier: Ænder og vin. I pausen mellem spillene serveres kaffe/te med brød. Efter spillene serveres traditionel Julefrokost.

Drikkevarer er for egen regning. Pris for medlemmer: 225,- kr. Gæster 325,- kr.

Bindende tilmelding og betaling tirsdag den 25. oktober: Hans Jørgen Nielsen, Søndermarken 10, 6700 Esbjerg. Tlf. 40 36 79 05/40 36 79 06. e-mail. kassereren@ jernbanepensionisterne-esbjerg.dk

banko. Præmier: Ænder og rødvin til julen.

Torsdag 15. december kl. 13.00: Julefrokost. Bemærk adressen: Beboerhuset Lumbyesvej 2. Vi har igen lokket Tonny til, at lave og serverer en herlig julefrokost inkl. 1 øl/vand + 1 snaps. Pris 200 kr. pr. person. Bindende tilmelding senest 7. december til Bodil eller Gurli.

Helsingør Fredag 14. oktober kl. 14.00: Bingo med de sædvanlige gavechecks til Coop som præmier. Bingoplader koster 60 kr.

Røveren 10 kr. Der serveres kaffe med brød. Gratis adgang for medlemmer.

Onsdag 26. oktober kl. 14.00: Vi fejrer klubbens fødselsdag med kaffe og lagkager (i flertal). Det bliver en festlig dag.

Gratis for medlemmer.

Fredag 11. november kl. 14.00: Hyggedag m/forevisning af billeder fra vores skovtur ved Kai Møller. Vi får kaffe med hjemmebag.

Onsdag 30. november kl. 14.00: Julebingo med de sædvanlige anvendelige checks til Coop som præmier. Denne dag er kaffen erstattet af Gløgg og æbleskiver.

Fredag d. 9. december kl. 13.00: Den årlige julefrokost, som igen i år produceres af en lille gruppe madentusiaster fra klubben. Hver deltager medbringer en julegave, værdi cirka 40 kr., som vi trækker lod om. Tilmelding til Karen.

Fredericia Torsdag 6. oktober kl. 13.30: Film og foredrag. Der bliver vist en lille film om DSB fra 1930 – 1940 med Banegården og Ranger området og Remissen. Samt en historie om DSB og Fredericia ved Museumsinspektør Søren K. Jacobsen.

Torsdag 3. november kl. 13.30: Fra Kolding til New Zealand i egen båd.

Der afholdes to foredrag. Den første del vil omhandle sejlturen fra Kolding til Panama ved maskinmester Ingolf Nielsen, Kolding.

Torsdag.17. november kl. 13.00: Stiftelsesfest. Pakkespil. Vi spiser en to retters menu, og derefter får vi kaffe med småkager. Husk at medbringe en pakke til pakkespillet. Pris. 150 kr. pr. person.

Bindende tilmelding senest 10.november til Bodil eller Gurli.

Torsdag 1. december kl. 13.30: Jule-

40 Jernbane Tidende 5/2016

gratis kaffe og brød. Tilmelding 6. oktober.

Pris 0 kr.

Onsdag 26. oktober: Udflugt. Bowling i Slagelse kl. 14.00. Afgang fra Caspar Brandts plads kl. 12.45 med bus eller egen bil, hvor vi kan have nogle med. Senest mødetid i Slagelse kl. 13.30. Seks baner er reserveret. Efter spillet serveres kaffe og hjemmebagt brød. Præmier til bedste M/K. Tilmelding 13. oktober. Pris 100 kr.

Torsdag 3. november: DJ Pensionistsektion afholder stort møde på Landsplan i Korsør på Bæltestedet. Omtale af mødet og tilmelding side 38 i dette blad. Tilmelding 14. oktober.

Torsdag 17. november: Banko. Husk tilmelding 3. november.

Onsdag 23. november: Udflugt i Tivoli.

Vi mødes på Korsør banegård kl. 15.00 og tager toget til Københavns Hovedbanegård. Efter turen i den smukke og julepyntede have mødes vi i Påfuglen kl. 18.30 til flæskesteg og risalamande. Tilmelding 17. november. Pris 200 kr., der inkluderer indgang og spisning. Drikkevarer for egen regning. Foreningen giver et pænt tilskud til udflugten.

Torsdag 1. december: Julebanko. Tilmelding 17. november.

Torsdag 15. december: Juleafslutning med jul all inklusive. Vi slutter af med andesteg og tilbehør og risalamande. Tilmelding 1. december. Pris 200 kr. Drikkevarer for egen regning.

Horsens Torsdag 6. oktober: Ordinært møde.

Torsdag 20. oktober: Hyggeeftermiddag i klubhuset kl. 14.00. Kaffe, hjemmebag og bankospil. Gaver til bankospil er velkomne. Tilmelding nødvendig.

Torsdag 3. november: Ordinært møde.

Torsdag 1. december: Julefrokost i HBs klubhus kl. 12.00. Gaver til amerikansk lotteri er velkomne. Tilmelding nødvendig.

Korsør Torsdag 6. oktober: Banko med de kendte gevinster og uforandrede priser for bankoplader. Husk tilmelding.

Torsdag 13. oktober: Rejseforedrag ved Klingenberg Busrejser med fremvisning af billeder til inspiration for de kommende rejser. Klingenberg har over 45 års erfaring i rejsebranchen og startede i Korsør. Der er

København Torsdag 6. oktober: Som lovet sidste år tager vi igen en tur til Helsingør for at besøge Naverne. Vi mødes på Helsingør st. kl. 10.30 og går til Naverhulen ca. 10-15 minutters gang. Her får vi navernes historie og efter denne seance får vi navergryde med en øl eller vand til. Pris pr. deltager 200 kr. Tilmelding til Ellinor på tlf.: 44 94 96 15 senest 29. september.

Mandag 7. november: Rundvisning på Carlsberg. Vi mødes på Gamle Carlsberg Vej 11 kl. 10.30. Rundvisningen starter kl.

11.00, den varer ca. 45 min. Efter rundvisningen, som slutter oppe i Jacobsens Brewhouse & Bar, får vi en frokosttallerken. Vi kan benytte de to øl/vand billetter, som vi får på entreen. Når frokosten er slut ca. kl. 13.00, kan vi gå rundt i udstillingen

på egen hånd og se verdens største flaskesamling, hestestalden, skulpturhaven, veteranbiler og meget andet. Der er max plads til 40 personer, så det er om at være oppe på tæerne. Sidste frist for tilmelding: 30. oktober til Ellinor på tlf. 44 94 96 15.

Mandag 5. december: Julebanko i Frederiksberg Hallens Restaurant kl. 11.00. Kl. ca. 12.00 får vi flæskesteg med hvad dertil hører, en øl eller vand. risalamande med 2 mandler samt kaffe og kringle. Pris pr deltager 200 kr. Sidste frist for tilmelding er 28. november til Ellinor på tlf. 44 94 96 15.

Lolland-Falster Tirsdag 11. oktober kl. 14.00: Foredrag ved pensioneret Kriminalkommissær Krastrup.

Tirsdag 1. november: Tur med den nye færge til Rostock med afgang kl. 9.00.

Forsøger rundvisning på færgen. Frokost på hjemturen pris 100 kr. Samkørsel eller med bus 740. Tilmelding til formanden senest 16. oktober.

Tirsdag 29. november kl. 14.00: Julebanko om kødpakker.

Tirsdag 13. december kl. 13.00: Juleafslutning i Kikko.

Nordvestsjælland Tirsdag 11. oktober: Tur til Bjørn Wiinblads Museum med rundvisning. Efter rundvisningen serveres dejlig biksemad med brød, spejlæg og rødbeder. Medlemspris kr. 150,00, ikke-medlemmer kr.

225,00. Transport: Selvkørende. Adressen er Højskolevej 5, 2800 Lyngby. Vi mødes derude kl. 12.00. Tilmelding til Richard senest 3. oktober.

Tirsdag 8. november: Mårsø Områdecenter kl. 14:00-17:00. Sang/underholdning med Benny Kristensen og en musiker på keyboard.

Tirsdag13. december: Mårsø Områdecenter kl. 13:00. Julefrokost og minibanko.

Nyborg Tirsdag 18. oktober kl. 13.00: Efterårsfest. Start med 3 stk. smørebrød 1 vand eller øl derefter et lille banko med fine gevinster. Chokolade, gavekort. Efter spillet er der kaffe. Pris i alt 80 kr.

Tirsdag 1.november kl. 14.00: Banko!

Præmier: Gavekort.

Tirsdag 15. november kl. 14.00: Banko! Præmier: Gavekort.

Tirsdag 29. november kl. 14.00: Julebanko! Præmier: gavekort ænder og rødvin.

Tirsdag 13. december kl. 12.00: Julefrokost pris og sted er ikke fastlagt endnu.

Næstved Fredag 28. oktober kl. 13.00: Bankospil med de sædvanlige fine præmier.

Fredag 25. november: Her vil vi slutte dette års arrangementer af med julefrokost, en lille svingom og masser af julehygge.

Til alle vores arrangementer vil der blive sendt indbydelse til vores medlemmer.

Odense Mandag 10. oktober kl. 14.00: Banko, kaffe og lotteri. Gæstebetaling 25 kr.

Mandag 24. oktober kl. 12.30: Bemærk tidspunktet. Fællesspisning med Gule Ærter eller Forloren Skildpadde. Vi hygger os sammen, og efter spisningen vil der være mulighed for en svingom til Joans musik. Pris 125 kr. Bindende tilmelding senest 10. oktober til Lone 2241 8967 agri1947@gmail.com Mandag 14. november kl. 14.00: Banko, kaffe og lotteri. Gæstebetaling 25 kr.

Mandag 28. november kl. 14.00: Julebanko, kaffe og lotteri. Gæstebetaling 25 kr. Husk! sidegevinst til højre i gennemgående spil.

Mandag 12. december kl. 13.00: Julefrokost. Vi runder året af med en dejlig medbragt julefrokost, synger julen ind og får en svingom.

Tilmelding til Lone 22 41 89 67, agri1947@ gmail.com senest 28. november.

Ringsted Mandag 10. oktober: Møde i Anlægspavillonen kl. 14:00. Vi får besøg af Mogens Kristiansen fra Sorø, som fortæller om en rundrejse i USA. Mandag 14. november: Møde i Anlægspavillonen kl. 14:00. Jonna og John Helmersen holder foredrag om Borup-holdets våbenmodtagelse fra anden verdenskrig.

Struer Mandag 10. oktober: Foredrag v/ Kaj

Asmussen fortæller om det nye Jernbanemuseum kl. 14- 17.

Mandag 24. oktober: Amerikansk Lotteri, kaffe og pladespil kl. 14-17.

Mandag 7. november: Foredrag kl.

14-17.

Mandag 21.november: Gløgg og Æbleskiver tag en lille pakke med til minimum 25 kr. så spiller vi pladespil om disse kl. 14-17.

Mandag 5.december: Juleafslutning med spisning med mere 13-17.

Aalborg Tirsdag 18. oktober kl. 13.30: Vesterkærets Kirkecenter. Niels Jørgen Poulsen viser og fortæller om de ting han og hustruen har haft med hjem, der er måske også nye billeder/film fra hans mange år som sprængningsekspert i Grønland.

Tirsdag 15. november kl. 13.30: Vesterkærets Kirkecenter. Så er der spil på programmet. Banko om jeres egne gavepakker à ca. 25.- kr. 2 spilleplader gratis – ekstra plader 10,- kr. pr. stk., 2 stk. 15,- kr..

Foreningen leverer fine gevinster til pladen fuld, samt gevinster til Amerikansk lotteri.

Gratis kaffe. Medbring selv brød.

Tirsdag 6. december kl.12.30: Julefrokost på Skalborg Kro: Nordjysk julebuffet inklusive 2 øl eller vand samt 2 snapse. Ris à la mande, med hele mandler, vi har mandelgaver klar. Til sidst kaffe med småkager.

Pris pr. person 250,- kr. Tilmelding senest 28. november til 98 52 38 71 eller 40 75 84 76.

Også slut med fribefordring på Odderbanen Af Uffe Skov Pedersen Grenaa/Odder-banen lukkede 26. august for at starte ombygningen og forvandlingen til Aarhus Letbane.

Når trafikken engang åbnes i 2017, er det Midttrafik, der skal drive banen. Det betyder at DSB-medarbejdere og DSB pensionister ikke længere kan benytte deres frikort på banen.

41 Jernbane Tidende 5/2016

Frit ord

Farveller Jeg startede ved DSB dengang ledelsen var etatsuddannet. De startede som trafikelever, og kunne så avancere hen af vejen. Enkelte kunne blive generaldirektør, andre ville ikke rejse ud, og måtte nøjes.

Men de vidste meget om tog og måske nok lidt mindre om økonomi. Regneark havde de absolut ikke.

Dengang jeg var startet på mit 35. år som togfører fik jeg et taknemlighedsbrev, hvor man takkede for mit manglende sygefravær i 2013. Hvilket jeg selvfølgelig var taknemlig for, selvom der ikke medfulgte nogen bonus.

Det manglende fravær ophørte desværre sommeren 2014, hvor jeg blev sygemeldt i en måned. Jeg blev samtidigt udstyret med en lægeerklæring, såfremt DSB skulle ønske en sådan. Så går der knapt et halvt år, og jeg pådrager mig en lungebetændelse. Da der ikke var gået et

halvt år siden sidste sygeperiode, var det en alvorlig sag. Jeg tilbød min togpersonaleleder, at der kunne forelægges en læge erklæring, hvilket ikke ønskedes. Der blev udarbejdet en handlingsplan, og der skulle holdes opfølgningssamtale. Intet af det aftalte blev foretaget.

I Juli 2015 får jeg en arbejdsskade, der medfører et fravær på 8 dage. Tre mindre end lungebetændelsen, og i august blev jeg så indkaldt til samtale på ny. Der blev det meddelt, at jeg ville blive sendt i helbredsnævnet. Jeg spurgte, hvorfor der ikke var blevet fulgt op på fraværssamtalen fra februar, hvilket der ikke kom noget svar på. Tre dage efter indbød min togpersonaleleder mig til MUS samtale, hvor vi skulle drøfte min fremtid ved DSB. At indbyde til drøftelse om fremtiden tre dage efter at DSB har sat en afsked i gang, det tror jeg godt nok ikke der står noget om i DSBs håndbog for personaleledelse.

Det endte med at jeg blev kendt ”utjenstdygtig” som togfører. Den 7. december

lå opsigelsen i postkassen. På grund af tidsnød personligt afleveret af min togpersonaleleder mandag den 30. november. I min postkasse, hvilket jo nok burde udløse ekstra bonus ved næste udbetaling. Jeg var fritstillet og kunne gøre præcis hvad jeg ville. Alligevel ville DSB pludselig gerne have en lægeerklæring, fordi jeg var sygemeldt fra 7. december.

Der kom efterfølgende et svar fra personalekonsulenten på halvanden side, hvor der stod alt det jeg ikke måtte og alt det jeg skulle - og omvendt. Hvorfor DSB var begyndt at interessere sig for mit helbred stod der ikke noget om. Fritstillet var jeg heller ikke længere.

Jeg kom ind til DSB ad fordøren, men måtte forlade den ad bagdøren. Det som landstræner Richard Møller Nielsen for 25 år siden sagde om ”et Fynsk bøgetræ”, det gælder såmænd også for et Jysk bøgetræ!

M.v.h.

Søren Jensen, fhv. Tgf (forkortet red.)

Du er få klik fra en større pension Der er penge at spare ved at overføre værdien af dine tidligere pensionsordninger til Sampension. Når dine ordninger er samlet, betaler du kun omkostninger ét sted. Det giver i sidste ende mere i pension til dig.

Log ind på sampension.dk og overfør selv pensionen. Eller ring på 77 33 18 77.

Sampension tager ikke gebyrer for at flytte pension.

Mød os også på Dansk Jernbaneforbunds Kongres 2016 sampension.dk

Frit ord

Kongressen For mig er kongressen det sted, hvor vi små områdegrupper kan ”skrige lidt op”, om man så må sige. Med den in mente, at vores områdegruppe kun lige har sneget sig over 76 medlemmer, og at vi derfor har to delegerede med, er det stedet, hvor vi, der er milevidt fra en hovedbestyrelsespost (det kræver 105 medlemmer) kan blive hørt. Derfor er det vores pligt som lille områdegruppe, at turde deltage – også fra talerstolen, hvis der er noget vi gerne vil have indflydelse på.

Jeg forstår godt, at der blandt mine kolleger er medlemmer, der er skeptiske, når det kommer til at høre deres egen stemme i forbundet. Når man som os, er en ”blindtarm på Märklin-banen”, der hverken tilhører det store flertal, hvis uniform har DSBs logo på brystet, eller har plads i hovedbestyrelsen, så er det lidt af en opgave at løfte, når vi skal høres.

Vi må i det daglige gå andre veje – og det gør vi. Jeg syntes, at vi får en god hjælp af vor faglige sekretær Per-Helge Christensen og af Kirsten Andersen, der er vores daglige kontakt til forbundet.

Jeg er ikke blind for at Områdegruppe MetroService er en form for prestige-område, for der er vel ikke ret meget indenfor jernbanedrift, der er mere omtalt i medierne, end Metroen - især den kommende Ringbane. At overenskomsterne på Ringbanen er i Dansk Jernbaneforbunds regi, er der naturligvis ingen tvivl om, og dermed er jeg også klar over at områdegruppen, formentligt i en ikke så fjern fremtid, vil blive en del af hovedbestyrelsen. Med halvfems nye kolleger vil de magiske 105 medlemmer jo nok blive passeret.

Det ændrer dog ikke på nutiden, hvor jeg mener, at det er vigtigt, at vi små områdegrupper, skal benytte kongressen til at markere os. Gerne med holdninger, der viser, at vi – om vi kan lide det eller ej – overordnet er i en lidt anden position,

end de større og stemmemæssigt mere slagkraftige områdegrupper.

Uno Friis Gall Formand Områdegruppe MetroService Tak for dit indlæg. Vi glæder os til at se og høre jer og de andre delegerede på Kongressen til konstruktiv debat.

Henrik Horup Forbundsformand

Jubilarer Jubilarer til og med december 2016 fremgik af seneste nummer af Jernbane Tidende (nr. 4/2016), og udgår af samme årsag (samt pladsmæssige hensyn).

HVILKEN FORDEL VIL DU HELST HAVE HOS DIT FORSIKRINGSSELSKAB?

0K SELVR R. I ISIKO

Fx ve c y ke l d t y ve r i

G ID TRY vis

lp h H j æ ntite t d i e d i n l i ve r b gt bru mi s

BON US

M ulig he d fo medlem r sbonu s hve r t å r

GOD E

R ÅD

en Din eg lok ale ring s for sik er g råd iv

Hos os får du alle fordelene, når du er medlem af Dansk Jernbaneforbund Tjenestemændenes Forsikring tilbyder meget fordelagtige forsikringer til medlemmer af de faglige organisationer, vi samarbejder med. Så har du brug for en god og billig forsikring, er vi måske noget for dig.

Besøg tjm-forsikring.dk og få et godt tilbud – eller ring til os på 70 33 28 28.

Sammenhold betaler sig

tjm-forsikring.dk

BAG

PÅ PERRONEN

Man kan så meget i et tog Men kan man også spille skak, vaske tøj, slå græs og spille banebingo?

af små indlagte pauser, blandt andet til en kop kaffe fra automaten. Skakbrikkerne var magnetiske, så der var ingen problemer med rystelser i toget.

Tekst og fotos af Jan Forslund

Tøjvask og fitness

Skal vi spille skak? Tja, på en lang togrejse kan man komme ud for lidt af hvert fra de omkringsiddende passagerer i den vogn, hvor man nu engang har fået pladsbillet.

Nu hører jeg til den type, hvor en rejse er en oplevelse i sig selv. Uden så mange udenoms forstyrrende elementer. Det meste af tiden bliver derfor anvendt på at holde øjnene åbne for at betragte det foranderlige danske landskab, som viser sig frem på den anden side af vinduet. Det synes jeg stadig er det mest afslappende og forunderlige, man kan foretage sig på en togrejse. Og så naturligvis oplevelsen og fornøjelsen ved at betragte og involvere sig i det indre liv i en togvogn, sådan online …

For nylig sad jeg over for en passager, som efter lidt snak om vind og vejr og årstidernes skiften nysgerrigt foreslog, om vi ikke skulle tage et spil skak. Og det gjorde vi så. Nærmere bestemt mellem Ringsted og Horsens. Her stod min medpassager af, en sejr rigere. Spillet blev kun afbrudt

Det har fået mig til at tænke på, hvor meget man egentlig kan i et tog, uden at togpersonalet griber ind. Og det er ikke så lidt, selv om der naturligvis er nogle naturlige fysiske begrænsninger. Og nogle skrevne og sikkert også uskrevne regler, der skal overholdes. At slå græs kan man for eksempel ikke, ej heller spille tennis eller vandpolo. Men engang har jeg da mødt en passager, som kom ud fra toilettet med tre opvredne og vaskede skjorter. Hvor de blev hængt til tørre ved jeg ikke, men det er vel muligt? Og på nogle af DSB’s såkaldte juletog er der sang, underholdning og guitarspil fra medrejsende kunstnere; i mange år med Keld og Hilda Heick. Senest har jeg hørt om en vogn på Lemvigbanen, som under kørslen anvendes til at dyrke fitness. Der er således vide rammer for fantasien og mulighederne i et tog.

Hvad kan man da i et tog?

Man kan snakke, spille kort, spise, drikke, slumre, gå på toilettet, børste tænder, høre musik, tale i telefon (uden at genere,

Men engang har jeg da mødt en passager, som kom ud fra toilettet med tre opvredne og vaskede skjorter. Hvor de blev hængt til tørre ved jeg ikke, men det er vel muligt?

tak), gå på netbank, læse avis og Ud & Se, købe kaffe, tjekke og sende mails, gå på nettet og handle, gå en tur i toget, lave lektier, forberede sig, klare en etagevask på toilettet, tage sig en lur, læse i en bog, spise slik og hygge, skifte tøj, passe børn, skrive brev eller postkort, tørre sit hår, have cyklen med og måske pudse den, vugge barnevognen, danse, se på kunst i toget, høre radio og sikkert mange, mange andre ting. Og under alle omstændigheder betragteligt mere end i en bil, bus eller et fly.

Gamle Ole på Nærumbanen Nogle af de mest særprægede oplevelser jeg har haft i et tog, var da Lokalbanen fejrede sit 10-års jubilæum ved under kørslen at forkæle passagererne med blandt andet foredrag, fabrikation af smoothies, trylleshow og ”banebingo” i de ordinære tog. Selv på Nærumbanen lykkedes det at lave bankospil, selv om hele turen kun tager et kvarter. Bingopladerne blev rask delt ud ved turens start sammen med en kuglepen, og så blev der ellers råbt op og rystet pose inden præmier kunne uddeles.

Passagererne lyttede intenst for at skelne tallene fra den naturlige motorlarm og forstyrrelser ved ind- og udstigning. På billedet er tre piger godt i gang med spillet …