JT 06/2016

Jernbane Tidende nr6 2016

Linjen er lagt og kongressen har talt.

Forbundet ser frem mod 2020.

// 04 Kongressen lægger sporet mod 2020 // 10 Brug din tillidsrepræsentant når det brænder på // 14 At være stærk er svært, når du er ramt af PTSD // 18 Shit-storm ud af det blå //

LEDER:

Vi kæmper for en driftssikker jernbane med høj kvalitet

Når vi således bruger mange kræfter på en enkelt sag eller en enkelt virksomhed, så er det ofte for at dæmme op for den afsmittende virkning, som visse tiltag kan få på resten af området.

02 Jernbane Tidende 6/2016

En ny kongresperiode er i gang, og knapt er den sidste debat lukket ned, førend vi nok engang ser DSB tage overskrifter i både aviser og på vores egen hjemmeside.

Det er vi ærgerlige over. Først og fremmest fordi, der foregår en masse arbejde rundt omkring på jernbanen i mange andre virksomheder, som er både godt og nødvendigt, men som ikke nødvendigvis får den omtale det fortjener. Dernæst fordi det nok engang viser, at DSB går deres egne vegne uden at lytte til hverken os eller almindelig sund fornuft.

Ville ledelsen også agere som de gør, hvis det var deres private husholdning? Hvis de skulle i gang med et kompliceret projekt i hjemmet, hvem ville de så spørge: Et dameblad (konsulentfirma, red.) eller fagfolk (driftsmedarbejderne, red.)? Og hvad ville i sidste ende være bedst, billigst og langtidssikkert?

I Dansk Jernbaneforbund så vi gerne, at eksponeringen blev mere lige fordelt – vel at mærke den positive. Men vi er glade for, at ikke alle jernbaneoperatører med samme iver gang på gang agerer på måder, der kaster overskrifter af sig i landets største aviser. Det skal både vi og alle medlemmer være glade for. Det viser, at der langt de fleste steder er styr på processerne.

Når vi således bruger mange kræfter på en enkelt sag eller en enkelt virksomhed, så er det ofte for at dæmme op for den afsmittende virkning, som visse tiltag kan få på resten af området. Et arbejde der tilsyneladende foregår med fokus på én virksomhed eller ét område kan således sagtens have et sigte, der rækker langt ud over den enkelte virksomhed.

Vores samlede indsats på jernbaneområdet har altid det formål at understøtte og forbedre forholdene for alle medlemmer, samt sikre en jernbane af høj kvalitet - drifts- og sikkerhedsmæssigt. Passagererne skal tilbage i fokus. De og sikkerheden skal ikke spares væk.

Samarbejde om sikkerhed De forskellige faggrupper i Dansk Jernbaneforbund har altid haft et nært samarbejde med sikkerhedsorganisationerne i de enkelte virksomheder. Det er kun naturligt, da mange af forbundets medlemmer varetager sikkerhedsklassificerede opgaver.

Således har vi også været til det ene møde efter det andet hos DSB, der sker bare ikke noget. DSB handler ikke på de problemstillinger de præsenteres for. Vi har forsøgt, og vores dør står altid åben. Vi håber derfor at DSB vil kunne se den værdi et tæt, konstruktivt samarbejde med den faglige organisation kan tilføre virksomheden. Vi har den ekspertise om jernbandrift, som ingen i DSBs ledelse besidder. Men det kræver, at virksomheden sadler om og er parate til at handle.

Det er som bekendt en kunst at vide, hvad man ikke ved, og den mestrer DSB ikke helt endnu, men vi lever i håbet. Vi vil virkeligt gerne deltage i dette arbejde. Det understreges stærkt i fx vores Trafikpolitiske oplæg. Vi ved, at vi kan bidrage med meget og vi tror på, at vi kan bidrage med at finde de absolut bedste løsninger. Sammen om fremtiden.

Jernbane Tidende nr6 2016

04

Jernbane Tidende 118. årgang Udgives af Dansk. Jernbaneforbund Ansvh.: Henrik Horup Redaktør: Carsten Jokumsen E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01 Layout: Rosendahls Tryk: Rosendahls

BemÊ rk: 2 ug aver af l o g o !!

(Papir) Skal hel st ISSN t i l0902-9710 beskÊ rin g hvi s d et ejISSN er2245-8166 mul i(Online) gt Artikler mv. udtrykker ikkege nødvenkan d et ned erest e bru s

digvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

14 Kongres 2016 Dansk Jernbaneforbund afholdt sin 54. ordinære kongres i dagene 4.-5. oktober 2016. Der er allerede skrevet en del om kongressen på både hjemmeside og Facebook, men læserne af Jernbane Tidende skal ikke snydes. Side 4 Efter kongressen I sidste nummer af Jernbane Tidende kunne du møde nogle af de delegerede, der fortalte om deres forventninger til kongressen. Men hvad med dagen derpå? Blev forventningerne indfriet? Side 8 Brug din tillidsrepræsentant når det brænder på Der kan være flere grunde til, at du bliver indkaldt til en samtale med din leder. I mange tilfælde kan det være en rigtig god ide at tage din tillidsrepræsentant med som bisidder. Side 10 At være stærk er svært, når du er ramt af PTSD Det kan være en svær udfordring at skulle være en stærk person udenpå, når du samtidig er ved at gå i stykker indeni. Den erfaring kan den

21

tidligere lokomotivfører og nu førtidspensionist Lone Irene Jensen nikke genkendende til.

Side 14 I Norge er solidariteten tydeligere Hvert år sender Dansk Jernbaneforbund to tillidsrepræsentanter på TR-kursus i Norge. I år var lokomotivførerne Michael Puggaard og Bo Wingaard Povelsen af sted, og de kan berette om en noget anderledes kursusoplevelse.

Side 18 Kys til turen Tryghed o togene er ikke længere en selvfølge. Derfor lancerede forbundet kampagnen #kystilturen, hvor passagerer over hele landet blev opfordret til at dele de gode historier om personalet i den offentlige transport. Side 21 Desuden: Side 22: De sociale sider Side 24: Dagpengereformen Side 28: Pensionistsektionen Side 37: Jubilarer Side 38: Meddelelser & Frit ord Side 40: Bagperronen

Kommende deadlines: 9. januar (2017) 6. marts (2017) 8. maj (2017) 24. juli (2017) Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. Olesen Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Lone Kaczmarek Arbejdsskader: Mikael Kristensen Åbningstider: Man-tors kl. 9-16

Fredag kl. 9-15 DJ Ferie Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10 Fax: 36 13 25 01 Åbningstider: Man-fre kl. 10-12 Om forsiden: Dansk Jernbaneforbunds 54. kongres blev afholdt i dagene 4.-5. oktober 2016. Læs mere om kongressen og findmaterialer mv. på forbundets hjemmeside: www.djf.dk/ kongres (Foto: Ole Johnny Sørensen)

03 Jernbane Tidende 6/2016

Kongres 2016: Dansk Jernbaneforbund afholdt sin 54. ordinære kongres i dagene 4.-5. oktober 2016. Der er allerede skrevet en del om kongressen på både hjemmeside og Facebook, men læserne af Jernbane Tidende skal ikke snydes. Derfor får I her glimt af nogle af talerne og beslutningerne fra kongressen.

Af Carsten Jokumsen Fotos: Ole Johnny Sørensen

04 Jernbane Tidende 6/2016

Gæstetaler Lizette Risgaard, Formand LO LOs formand Lizette Risgaard deltog i åbningen af kongressen, og talte til de delegerede.

I talen lagde hun vægt på det sammenhold og det faglige fællesskab, som hun ser som Dansk Jernbaneforbunds styrke.

Blandt andet sagde hun: - I er nok den mest omstillings-dygtige faggruppe, jeg kender. Jernbane, ja. Men der er ikke meget jern-VANE over jeres arbejdsbetingelser. I skal vide: Jeg har stor respekt for det vigtige arbejde, I udfører.

I holder hjulene i gang. I Holder Danmark kørende. Og ja, I binder Danmark sammen.

- I hører for det, når toget ikke går til tiden. I hører brok og kritik. Og udsættes alt for ofte for noget, der er værre. Vold.

Trusler. Chikane. I får slet, slet ikke den ros, I som tog- og banepersonale fortjener.

For god og professionel service. For sikker drift. For jeres ekspertise – som politikerne desværre ikke altid lytter til.

I får slet, slet ikke den ros, I som tog- og banepersonale fortjener. For god og professionel service. For sikker drift. For jeres ekspertise – som politikerne desværre ikke altid lytter til.

- Det fortjener kæmpe ros. Så det vil jeg gerne starte med at give jer! Jeg er stolt af at være på hold med jer.

Med det skulderklap steg stemningen i lokalet betydeligt, og den blev hjulpet på

vej af en bredside til nogle af de politiske strømninger i tiden: - Vi, i LO-fagbevægelsen, vil ikke have flere fattige børn i Danmark, bare fordi Lars Sejr skal have sin skattelettelse. Nej. Vi vil ikke have flere nedslidte LOere, fordi Liberal Alliance skal fejres på havnen i Hellerup. Nej. I fagbevægelsen vil vi et Danmark, der satser på mennesker! Vi vil et Danmark, hvor vi er rige. Hvor vi er lige.

Og hvor vi er trygge.

- Rige forstået som, at vi har råd til at ta’ os af hinanden. Lige forstået som, at vi skal ha’ lige muligheder. At sociale skel ikke må ødelægge sammenhængskraften. Og trygge i forhold til et sikkerhedsnet, der kan hjælpe, hvor der er behov.

05 Jernbane Tidende 6/2016

Forbundsledelsen genvalgt På en kongres ser både forbundsledelse og de delegerede altid frem til personvalgene med en vis spænding. Således også i år.

Når dette læses er det ingen hemmelighed, at der var genvalg til en samlet forbundsledelse, således at forbundsformanden de næste fire år stadig hedder Henrik Horup, næstformanden Preben S. Pedersen og hovedkassereren Kirsten Andersen.

Valget vil sikre, at det arbejde, der blev påbegyndt i 2012 også kan fortsættes efter

2012. Med forbundsformandens egne ord: - For fire år siden plantede vi et frø. På trods af hårde odds står vi i dag med en grøn, sund spire, der allerede har båret frugt. Med fælles indsats står vi forhåbentligt med et stærkt træ med dybe rødder på næste kongres. Vi skal stå sammen, Sammen om fremtiden.

Pejlemærker for den kommende kongresperiode En vigtig del af formandens mundtlige beretning indeholdt en oplistning af de pejlemærker forbundsformanden gerne så som ledestjernerne for arbejdet i den næste 4-årige kongresperiode.

Med godkendelsen af beretningen er disse således også vedtaget, og dermed er retningen klar for arbejdet frem mod 2020.

• Vi vil udvikle og ikke afvikle Dansk Jernbaneforbund skal til stadighed stå i spidsen for at nytænke hele jernbanesektoren. Vi vil stille vores store viden til rådighed – og derved være med til at skabe kloge løsninger, der virker i praksis.

Det gælder både person- og godstransport.

Men det skal være med kunden i fokus. Hvis vi vil have succes med vores forehavende, så kræver det, at vi tænker på dem, der skal betale regningen.

• Vi vil fortsat styrke vores politiske arbejde og vore relationer Det være sig både fagpolitisk for det enkelte medlem, som arbejdet med politiske organisationer og politikere nationalt og internationalt.

Derudover vil vi også være tættere på vore samarbejdspartnere

06 Jernbane Tidende 6/2016

Frem for alt er vi en fagforening. Vi er sat i verden for at sikre vore medlemmer de bedste arbejdsvilkår og -forhold. Dette er vores daglige mission og det arbejde, vi fortsat bruge flest resurser på.

På trods af hårde odds står vi i dag med en grøn, sund spire, der allerede har båret frugt. Med fælles indsats står vi forhåbentligt med et stærkt træ med dybe rødder på næste kongres.

for at sikre, at vores stemme bliver hørt, at der ikke falder noget ned mellem stolene og at vi griber de bolde, der kastes i luften.

• Vi vil styrke vores organisation og vore medlemmer gennem etablering af samarbejde med andre forbund Først og fremmest på realisering af det igangværende arbejde med Flyvebranchens Personale Union.

• Vi vil have en sund økonomi Vi kan ingenting, hvis ikke vores kerneforretning og -økonomi er i orden. Vi vil til stadighed udvise stor fornuft samt økonomisk- og forretningsmæssig sans.

• Vi er den sidste garde

Vi vil sikre, at vore medarbejdere bliver faglærte. Om det bliver med svendebrev eller i en anden form, vil vi lade mulighederne afgøre.

Samtidig vil vi kæmpe for at forankre alle uddannelserne i ét organ. De steder, hvor vi kan se, der er dobbelt og trippel administration skal vi kæmpe for, at det fjernes.

Vi vil kæmpe for kundernes tryghed, sikkerhed og oplevelse. Det betyder også, at vi vil have stort fokus på sikkerhed.

Vi vil minimere ulykker ved at personalet uddannes, så sikkerhed sidder på rygraden.

Vi vil kæmpe for, at der aldrig må være tvivl om materiellets tilstand eller beskaffenhed hos personalet som repræsentant for kunden.

Vi vil altid tale de smås og de uden egen stemmes sag. Internt som eksternt.

• Vi vil fortsat sikre vore medlemmer

• Vi vil beskytte vores medlemmer

Frem for alt er vi en fagforening. Vi er sat i verden for at sikre vore medlemmer de bedste arbejdsvilkår og -forhold. Dette er vores daglige mission og det arbejde, vi fortsat bruge flest resurser på.

Vi skal levere høj service, god kvalitet og kvalificeret rådgivning.

Vi skal være dygtige og engagerede forhandlere og bidrage til at sikre et godt forhandlingsmiljø. Lokalt og centralt.

Vi vil udvikle strategier og værktøjer, der fremtidigt kan effektivisere processen og hjælpe vore medlemmer. Er man med i en rigtig fagforening, så er man dækket af et fællesskab. Her kæmper vi sammen og for hinanden.

• Vi vil styrke uddannelserne

• Vi vil samle Europa Og derved sikre fremtiden for alle medlemmer og hele sektoren.

Det kommer til at kræve mange resurser, da vi har plads i flere europæiske foraer.

• Vi skal realisere vores arbejdsmiljøstrategi og fortsat udvikle den Uden et ordentligt arbejdsmiljø ikke et ordentligt arbejdsliv. Det kan og vil vi ikke acceptere.

Af: Gorm Grove Fotos: Privatfotos

Dansk Jernbaneforbund afholdt sin 54. ordinære kongres i oktober måned. I sidste nummer af Jernbane Tidende kunne du møde nogle af de delegerede, der fortalte om deres forventninger til kongressen.

Men hvad med dagen derpå? Blev forventningerne indfriet?

Det svarer nogle af dem på her…

Efter kongressen

Lokomotivfører kørelærer Jatinder Pal Singh, LPO DSB S-tog Banearbejder Bjarne D. Olsen, Banepersonale Lokaltog

Vigtigst at bestyrelsen fortsatte - Det var min første kongres. Den var god og lærerig, og jeg fik mine forventninger indfriet. Der foregik mange spændende ting, siger Bjarne D. Olsen.

Han synes, at den vigtigste debat var, da forbundsformand Henrik Horup blev angrebet af en tillidsmand og beskyldt for at være illoyal og for at være dårlig til at forhandle.

- Henrik blev forståeligt nok vred, for tillidsmanden havde ikke stemt imod beretningen. Det kunne han jo have gjort, hvis han mente, at den ikke passede. Det giver ikke mening, synes jeg.

Henrik blev angrebet uhørt skarpt. Hvis man angriber formanden, er man også nødt til at underbygge sine påstande, mener Bjarne D. Olsen.

Kongressens vigtigste resultat var, at den siddende bestyrelse fortsætter.

- Jeg har fuld tillid til den måde forbundsledelsen driver butikken på og til bestyrelsesmedlemmernes formåen. Får man en ny formand kan fremtiden være usikker.

- Jeg blev også klar over, hvor stort et apparat forbundet egentlig er. Det fortæller mig, at når jeg kommer med noget fra min lille organisation, får jeg ikke ændret noget hen over natten. Man skal lære at væbne sig med tålmodighed, siger Bjarne D. Olsen.

08 Jernbane Tidende 6/2016

Forbundet er solidt på skinnerne - Jeg synes det var godt at høre, at forbundet holder sig solidt på skinnerne. Jeg havde set frem til en åben dialog om de dagligdags udfordringer. Det fik jeg indfriet.

Det overordnede mål må nu være at tage initiativer, som gør det muligt at holde fokus og ikke mindst arbejde på at løse opgaverne.

Oplevelsen blev forstærket ved også at høre topledelsen fra forskellige virksomheder/samarbejdspartnere og LO. Rammerne for kongressen var gode, atmosfæren var behagelig, og der var højt til loftet, siger Jatinder Pal Singh.

Han synes, det var meget interessant at høre om samarbejdet i Europa, og at forbundet tager en aktiv rolle i at styrke samarbejdet med vores naboer på tværs af grænserne. Der er en række fælles interesser fx arbejdstidsregler, arbejdsmiljø, tryghed i jobbet m.m.

Der kan være en række fordele ved en sammenslutning til en større fagforening i Europa, og det gør alle stærkere.

- Det var dejligt at opleve, at til trods for de interessekonflikter forskellige organisationer måtte have, viste alle parter gode intentioner til at styrke den danske jernbane. Hverken vores passager eller kollegaer ønsker discount jernbanedrift, siger Jatinder Pal Singh.

Lokomotivfører Lasse Bjerre, Hector Rail

Sikringsmester Henning Rasmussen, Elektropersonalet Banedanmark

Indblik i kollegernes hverdag - Forventningerne til kongressen blev delvis indfriet. Det var dog samtidig lidt ærgerligt, at vi har en forbundsformand, som var meget afvisende over for os. Men det vil vi følge op på ved et møde hos forbundsledelsen, siger Henning Rasmussen.

Han synes, at det væsentligste på kongressen var, at forbundsledelsen blev genvalgt. Hvis man skifter ud i forbundsledelsen efter fire år, er det tegn på, at det er gået dårligt. Overordnet set synes han, at det var en god kongres.

Henning Rasmussen fik talt med en masse andre tillidsfolk fra alle mulige andre grene, som han ikke taler med til daglig.

- Jeg fik lidt indblik i de frustrationer, de andre går rundt med i dagligdagen. Som jo så beviser, at vi ikke er så langt fra hinanden, for vi bøvler jo stort set med de samme ting.

Man går i sin egen lille andedam og tror, at det kun er en selv, det går ud over. Men alle bliver presset på alle fronter på alle mulige måder.

Jeg fik talt med rigtig mange, og det var dejligt. Jeg kender jo selvfølgelig også en del efterhånden, fordi det nu var fjerde gang, jeg var med, siger Henning Rasmussen.

Valg og kursen var vigtigst - Mine forventninger blev helt sikkert indfriet. Det var et engageret, timet og veltilrettelagt arrangement. Det var min første kongres, og nu ved jeg lidt mere om, hvad det drejer sig om i fremtiden, siger Lasse Bjerre.

Han synes, at det vigtigste var valget af formand, næstformand og hovedkasserer, som blev valgt enstemmigt, så det var der ikke så megen debat om. Dermed blev det også klarlagt, i hvilken retning forbundet skal bevæge sig i fremtiden.

- Det vigtigste resultat var, at vi er enige om retningslinjerne for fremtiden, og hvilke folk, der skal sidde bag roret. Så skal vi andre sørge for at hive sejlene op og ned, så vi kan komme den vej, vi har planlagt. Det levede helt op til forventningerne, siger Lasse Bjerre.

Han fik en masse godt med sig hjem. Der var rig mulighed for at netværke med alle hans gode kolleger i de andre selskaber.

- Vi fik også snakket lidt om, hvordan verden ser ud, og vi fik sparret med hinanden på kryds og tværs. Det er ikke så tit inden for jernbanebranchen, at man har mulighed for det, men det er et kæmpe plus. Det er noget af det vigtigste, at man får netværket på den måde, og at man møder nye ansigter, siger Lasse Bjerre.

Metrosteward Karin Monrad Mørck, Metroservice

Der er rettet op på økonomien - Forventningerne til kongressen blev indfriet. Det var en fin kongres, som igen blev holdt et dejligt sted midt i København, siger Karin Monrad Mørck.

Hun oplevede lidt mudderkastning, da forbundsformand Henrik Horup af en tillidsrepræsentant blev kritiseret for af have solgt ud af nogle ting.

- Formanden kunne ikke forstå kritikken og afviste den. Han foreslog så, at man tog diskussionen senere under fire øjne. Lige denne mudderkastning var lidt malplaceret, synes hun.

Men ellers synes jeg, at det vigtigste på kongressen var, at økonomien er blevet bedre. De røde tal for fire år siden er blevet sorte, så der er rettet op på økonomien.

- Det var meget positivt, at forbundet har fået vendt skuden efter at have lavet aktiehandlerne med Lån & Spar Bank. Økonomien er vigtig, og det var det, jeg mest bed mærke i, siger Karin Monrad Mørck.

Hun synes også det var godt at opleve LOs formand, Lizette Risgaard, på talerstolen.

Du kan finde materiale, interviews og artikler fra kongressen samt kongresmaterialer mv. på www.djf.dk/kongres

09 Jernbane Tidende 6/2016

Brug din tillidsrepræsentant

NÅR DET BRÆNDER PÅ Der kan være flere grunde til, at du bliver indkaldt til en samtale med din leder. I mange tilfælde kan det være en rigtig god ide at tage din tillidsrepræsentant med.

Af Gunnar Lomborg Tegninger: Kresten Ivar Tjenstlig samtale, omsorgssamtale, fraværssamtale, synergisamtale, MUS-samtale eller ”skideballe-samtale”. Måske har du prøvet en af disse samtaler. Det behøver ikke være så alvorligt – måske vil din leder blot indskærpe over for dig, at du skal følge nogle bestemte retningslinjer eller har udført noget arbejde forkert (det kan man kalde for ”skideballen”), eller måske vil han advare dig om, at dine sygemeldinger har fået ledelsen til at løfte øjenbrynene – så er det blot en advarsel.

Men i andre tilfælde er det mere formelt.

10 Jernbane Tidende 6/2016

Ved en tjenstlig samtale, hvor der kan blive tale om en sanktion, fordi du evt. har overtrådt sikkerhedsregler eller interne retningslinjer, eller ved en såkaldt ”omsorgssamtale”, hvor formålet er at afklare din fremtid, hvis du eksempelvis er langtidssyg, vil der ofte i indkaldelsen stå, at du kan møde med en bisidder. Og så er det vigtigt, at du går til din tillidsrepræsentant.

Fraværssamtalen En omsorgs- eller sygefraværssamtale indkaldes man til, hvis man for eksempel har mange sygedage, har lange sygeperioder eller mange mindre sygemeldinger i træk.

Formålet er at afklare, hvordan du kommer tilbage på arbejdspladsen, og hvilke tiltag der kan gøre det muligt. Arbejdsgiveren har pligt til at holde disse samtaler, og det er vigtigt at huske, at formålet med samtalen skal være, hvordan du kommer tilbage på arbejde. Arbejdsgiveren må ikke spørge ind til selve sygdommen, medmindre du selv bringer det på bane.

En tjenstlig samtale vil typisk handle om, at du har overtrådt en regel – enten sikkerhedsmæssigt eller en intern regel. Her får du besked om, hvad du har gjort forkert, og hvilken sanktion ledelsen kræver at du pålægges.

Tjenstlig samtale EKSEMPEL

Et medlem indkaldes til samtale for at have overtrådt virksomhedens regler. Medlemmet vælger at klare sagen selv uden at inddrage bisidder. Under samtalen går det op for medlemmet, at sagen er mere alvorlig end som så. Vedkommende skriver en forklaring om overtrædelsen, men det udelukker desværre muligheden for efterfølgende at hjælpe medlemmet, da denne nu vælger at inddrage sin tillidsrepræsentant.

Sagen endte med en alvorlig sanktion, og bisidder var sat skakmat inden sagen, fordi tillidsrepræsentanten var inddraget for sent.

Hvis det er en mere formel samtale med ledelsen, vil der ofte i indkaldelsen stå, at du kan medbringe en bisidder til samtalen.

Vælg tillidsrepræsentanten - Du vælger selv din bisidder, men jeg vil godt opfordre til at man bruger sin tillidsrepræsentant i stedet for en ven eller ægtefælle. Tillidsrepræsentanten kender forholdene på arbejdspladsen, og kan ofte anvise en løsning på problemet. Hvis eksempelvis man har været sygemeldt med stress i en periode, og skal tilbage på arbejdspladsen, så nytter det jo ikke noget at komme tilbage til det samme, der gav dig stress. Her kan tillidsrepræsentanten måske være med til at sikre, at du kan få et mindre belastende job, for han ved hvordan arbejdsplaner og vagter er sammensat, siger Else Mathisen, jurist i Dansk Jernbaneforbund.

Else Mathisen oplever, at medlemmer føler sig presset af arbejdsgiveren, eksempelvis når de er syge. Selv om de har lægeerklæringer, oplever de at lederen ringer til dem for at høre hvornår de kommer tilbage på arbejde, og det kan føles som et pres. Også i disse situationer er det godt at have tillidsrepræsentanten ved sin side.

En tjenstlig samtale vil typisk handle om, at du har overtrådt en regel – enten sikkerhedsmæssigt eller en intern regel.

Samtalen med en eller flere ledere vil typisk handle om, at du får besked om, hvad du har gjort forkert, og hvilken sanktion ledelsen kræver at du pålægges.

En sådan samtale skal altid indkaldes skriftligt, og du har krav på på forhånd at få at vide, hvad emnet er. Du skal også indkaldes med et rimeligt varsel, så du og din bisidder kan forberede jer på samtalen. Der vil oftest blive skrevet et referat af samtalen, så alle parter efterfølgende kan se, hvad det har handlet om, og hvad samtalen har mundet ud i.

En omsorgs- eller syge­ fraværssamtale indkaldes man til, hvis man for eksempel har mange syge­dage, har lange syge­ perioder eller mange mindre sygemeldinger i træk. Formålet er at afklare, hvordan du kommer tilbage på arbejdspladsen Advokat for medarbejderen Hvis en tjenstlig samtale kan udløse en sanktion, har du altid krav på at få en bisidder med, typisk din tillidsrepræsentant.

Tillidsrepræsentanten kan fungere som en slags ”advokat” for medarbejderen ved en samtale. Bisidderen skal som sådan ikke blande sig i samtalen, men kan registrere hvad der bliver sagt og sikre, at alt foregår på en ordentlig og pæn måde. Bisidderen kan gribe ind, hvis samtalen udvikler sig på en uhensigtsmæssig måde og være med til at dæmpe gemytterne, så samtalen kommer til at handle om emnet og ikke en masse andet. Og bisidderen har naturligvis tavshedspligt.

Ved at bruge sin tillidsrepræsentant som bisidder, sikrer man sig også en bedre opbakning, da tillidsrepræsentanten dels kan trække på et netværk af andre tillidsrepræsentanter, dels på Dansk Jernbaneforbunds stab af faglige sekretærer, arbejdsskadesagsbehandler, jurist og

socialrådgiver, som alle kender forholdene i jernbanesektoren.

Tal tingene igennem inden samtalen - Hvis det er en formel samtale, man er indkaldt til, vil man på forhånd have fået at vide, hvad det handler om. Det har man krav på. Så vil det være klogt inden samtalen at snakke det igennem med tillidsrepræsentanten, så man har et overblik over, hvad der bør siges. Man skal komme til en formelt indkaldt samtale, og der skrives typisk også referat af samtalen. Også derfor er det godt at have en bisidder med, så man sikrer at referatet også holder sig til sandheden, siger jurist i Dansk Jernbaneforbund, Else Mathisen.

Hun understreger at disse samtaler – uanset hvad man kalder det for på det enkelte tjenestested – ikke er det samme som Tjenstlig Forhør, som kun gælder tjenestemænd, der overtræder en regel.

MUS-samtaler (Medarbejder Udviklings Samtaler) kræver ikke bisidder, og skal kun handle om medarbejderens forventninger, karriere, efteruddannelse osv.

EKSEMPEL

En lokomotivfører kører angiveligt forbi et slukket signal i snestorm.

Han mener selv at signalet var positivt, men får alligevel bremset før farepunktet. Efterfølgende kaldes han til samtale om hændelsen, men kontakter sin tillidsrepræsentant, som bal. Ved hjælp af signalkommissionen finder ud af, at der har været problemer med strømforsyning i området den pågældende dag. Ledelsen vil tildele medlemmet en advarsel, men undersøgelser viser, at han faktisk handlede korrekt i situationen, og ledelsen må til sidst trække advarslen tilbage og undskylde overfor medlemmet.

Fordi han tidligt inddrog sin tillidsrepræsentant som bisidder, blev sanktionen afværget.

11 Jernbane Tidende 6/2016

BISIDDEREN gør en forskel Tillidsfolk rundt i landet har mange eksempler på, at en bisidder har kunnet gøre en forskel for medlemmer, der indkaldes til samtaler. Der er eksempler på at sanktioner er blevet taget af bordet, eller at forestående afskedigelser er blevet vendt til mindre sanktioner, men der er også eksempler på, at medlemmer alt for sent har inddraget tillidsrepræsentanten i en sag.

Af Gunnar Lomborg Tegninger: Kresten Ivar

EKSEMPEL

En signalforbikørsel betyder, at et medlem indkaldes til samtale.

Tillidsrepræsentanten, som er bisidder, finder ud af, at medlemmet er registreret for en hændelse, som ikke hører til i virksomhedens matrice over signalforbikørsler.

Bisidder beder virksomheden redegøre for denne fejlregistrering, da samtalen eller finder sted på et forkert grundlag. Ledelsen undersøger straks dette, og hændelsen fjernes fra matricen, hvilket kan få afgørende betydning for sanktionen. En sanktion kunne i værste konsekvens betyde, at medlemmet mistede sin sikkerhedsgodkendelse og dermed i sidste ende jobbet.

Virksomheden anerkender fejlen, og sanktionen bliver undgået.

12 Jernbane Tidende 6/2016

Jernbane Tidende har talt med tre tillidsrepræsentanter om deres erfaringer med bisidderrollen, samt fundet et par eksempler, som naturligvis er anonymiserede.

Jakob Bro er fællestillidsrepræsentant for lokomotivpersonalet i Arriva. Han har svært ved at huske eksempler, hvor det gik galt, fordi en bisidder ikke var inde over ved samtaler. Det skyldes måske at han og de andre tillidsrepræsentanter er gode til at huske medlemmerne på at bruge bisidder, eller måske, at ledelsen er blevet stadig bedre til selv at understrege muligheden for bisidder i indkaldelserne.

- Til de såkaldte ”synergisamtaler” kan det være et problem, at både vores lokomotivførere og gruppeledere er medlem af Dansk Jernbaneforbund. Der kan vi ikke gå ind på den ene side og støtte. Men ved de mere alvorlige samtaler, der kan indebære en sanktion, er det hos ledere, der ikke er DJ-medlemmer. Der er vi altid med, siger Jakob Bro.

talen for at afstemme, hvad der bør siges og hvilke muligheder der evt. er for at undgå en sanktion. Eksempelvis kan man ved langtidssygdom se på muligheder for omplacering.

- Vi fornemmer også, at når vi er med som bisiddere, så er der en anden holdning. Så sikrer man sig at reglerne bliver overholdt og at stemningen ikke koger op. Så alene tilstedeværelsen af en tillidsrepræsentant som bisidder dæmper gemytterne, og sikrer at det går efter bogen. Vi kan også være med til at sikre, at medlemmet ikke falder i ”en fælde” ved at sige noget uigennemtænkt til samtalen, siger Jakob Bro.

Bisidder giver en anden holdning

Selv om bisidderen som sådan ikke griber ind i samtalen, er hans tilstedeværelse med til at sikre en ordentlig tone.

Han peger på, at ved at bruge en tillidsrepræsentant som bisidder, sikrer man at procedurerne bliver overholdt. Bisidderen og medlemmet taler sammen inden sam-

Bisidder sikrer fair behandling Også Ebbe Drögemüller, tillidsrepræsentant for DSB lokomotivpersonalet i København, har deltaget som bisidder i mange

samtaler. Han understreger at bisidderen kan gøre en stor forskel og sikre en fair behandling.

- Når eksempelvis et medlem skal til samtale om sit sygefravær, er det vigtigt at vedkommende ved, hvad de må spørge ind til, og hvad de kan tillade sig at sige.

Vores tilstedeværelse betyder nogle gange, at hele sagen falder, fordi der ikke var nogen substans i den. Måske har lederen set sig sur på medlemmet, men sagen viser sig ikke at holde, og at ledelsen ikke har overholdt reglerne. Så kan vi være med

bisidder har gjort en forskel. Først og fremmest mener han, at samtalen får en anden tone, når der er en bisidder med.

- Det betyder at man holder sig til emnet og ikke kommer op at skændes eller taler om andre emner end det relevante. Selv om bisidderen som sådan ikke griber ind i samtalen, er hans tilstedeværelse med til at sikre en ordentlig tone. Som bisidder råder jeg altid medlemmer til at svare på det, der bliver spurgt om, og ikke på alt muligt andet, som kan optrappen en konflikt mellem leder og medarbejder, siger Dan Kirchhoff.

Kan pege på løsninger

Ved at bruge en tillids­ repræsentant som bisidder, sikrer man at procedurerne bliver overholdt. Bisidderen og medlemmet taler sammen inden samtalen for at afstemme, hvad der bør siges og hvilke muligheder der evt. er for at undgå en sanktion. til at få gemytterne til at falde til ro, siger Ebbe Drögemüller.

Han har også oplevet, at et medlem først alt for sent inddrog tillidsrepræsentanten, og det viste sig at være umuligt at gøre noget i sagen, da medlemmer allerede havde sagt ting, han ikke burde til samtalen – og det var ført til referat.

- Det viser at det er vigtigt at kontakte tillidsrepræsentanten, så snart man indkaldes til en samtale. Så kan vi få talt tingene igennem. Man skal huske, at vi som tillidsfolk har et stort netværk at trække på – både andre tillidsrepræsentanter og Dansk Jernbaneforbunds jurister og faglige sekretærer. Så vi kan og vil gøre meget for medlemmerne, siger Ebbe Drögemüller.

Bisidderen kan ofte medvirke til at løse en situation på en rimelig måde. Eksempelvis ved at sikre en omplacering af et medlem, som er i en konflikt med sin leder, og som måske ellers på sigt ville miste jobbet.

- Hvis du eksempelvis er køremand eller har et andet job, hvor din helbredsgodkendelse er vigtig, så kan vi ofte pege på alternative placeringer, hvis du har helbredsproblemer. Vi ved typisk, hvor der er en plads et andet sted, fordi vi kender arbejdspladsen, og har et netværk vi kan trække på, så medlemmet måske kan placeres i et mindre belastende job, selv om den lokale ledelse ikke kan se en lokal løsning, siger Dan Kirchhoff.

EKSEMPEL

Et medlem har før været til mindre alvorlige samtaler, og regner med at kunne klare sig selv ved den samtale, vedkommende bliver indkaldt til. Under samtalen bliver stemningen dårlig og højtråbende og medlemmet får den opfattelse, at han bliver afskediget med øjeblikkeligt varsel – hvilket slet ikke kan ske. Medlemmet forlader straks arbejdspladsen, og er derfor skyldig i ulovlig udeblivelse. En bisidder kunne have dæmpet gemytterne og sikret, at en evt. afskedigelse skete efter bogen og var forsvarligt begrundet. Bisidderen kunne også have klarlagt situationen for medlemmet, så han ikke fik sanktion for udeblivelsen.

Man holder sig til emnet Dan Kirchhoff er tillidsrepræsentant for stationspersonalet i DSB og DSB Vedligehold i København. Også han kender eksempler på samtaler, hvor en dygtig

13 Jernbane Tidende 6/2016

At være stærk er svært, når du er ramt af PTSD Det kan være en svær udfordring at skulle være en stærk person udenpå, når du samtidig er ved at gå i stykker indeni. Den erfaring kan den tidligere lokomotivfører og nu førtidspensionist Lone Irene Jensen nikke genkendende til.

Af Winnie Holst-Sørensen Lone Irene Jensen er et stærkt menneske.

Det er sådan omgivelserne ser hende, eller gerne vil se hende. Det var i hvert fald sådan hun selv tænkte, da hun tilbage i 1995 begyndte at mærke de første symptomer på PTSD. Af samme årsag fortalte hun ikke sine kollegaer, venner eller familie om, hvor påvirket hun i virkeligheden var af alle de hændelser, hun blev udsat for i sit daglige arbejde som lokomotivfører.

Hun startede i sit job, som lokomotivfører tilbage i 1991, og havde aldrig i sit liv forestillet sig et job, der skulle have så mange konsekvenser i forhold til det, at hun i dag efter mange års kamp med PTSD har været tvunget til at gå på førtidspension. Hele forløbet har været en hård proces for Lone Irene Jensen, der den dag i dag har lært at leve med diagnosen PTSD. Men rejsen har været lang og smertefuld.

min datter, at hun var bange for mig i den periode, fortæller Lone Irene Jensen.

Udadtil forsøgte hun at opretholde facaden ved at vise sine kollegaer og venner, at hun havde det godt, og var samme stærke menneske, som hun altid havde været.

Men indeni var Lone Irene Jensen så påvirket af de hændelser, hun havde været udsat for, at hun så småt begyndte at gå i opløsning.

Hun begyndte at trøstespise, fik tit en snurrende fornemmelse i sine fingere, og nogle gange fik hun følelsen af at halsen begyndte at snøre sig sammen. På et tidspunkt måtte hun en tur på hospitalet, fordi hun blev ramt af heftig hjertebanken. Til hendes store lettelse var der intet alvorligt galt med hendes hjerte, men lægen kunne konstatere, at hun var blevet ramt af stress.

Men der skulle endnu en brat opvågning til, før hun indså, hvor alvorligt hun var ramt.

- En dag lå jeg og rodede rundt på gul-

Kroppen sendte alle mulige faresignaler Alle de traumatiske oplevelser, som Lone Irene Jensen havde været udsat for, hobede sig op i kroppen, og det resulterede blandt andet i kraftige hovedpiner og mange sygedage på jobbet, fordi hendes immunforsvar blev ved med at træde hårdt på bremsen. Derudover ændrede hun sig mentalt. Hun blev mere og mere irritabel og fik vredesudbrud, hvor hun råbte efter sine børn.

- Jeg gik for mig selv, når jeg havde fri, og jeg havde ikke lyst til samvær med andre. Mine egne børn irriterede mig, og jeg følte til tider, at de var små ”fjender” der trådte på mig. Jeg kom tit til at fare op over for dem, og jeg har sidenhen fået fortalt af

14 Jernbane Tidende 6/2016

Alle de traumatiske oplevelser, som Lone Irene Jensen havde været udsat for, hobede sig op i kroppen, og det resulterede blandt andet i kraftige hovedpiner og mange sygedage på jobbet, fordi hendes immunforsvar blev ved med at træde hårdt på bremsen.

vet og bare græd uden at kunne forklare hvorfor, der forstod jeg, at den var gal.

Det var med min søsteres hjælp, jeg kom til læge, fordi jeg ikke selv kunne finde ud af at køre i bil derhen, siger Lone Irene Jensen.

Diagnosen PTSD Derefter blev Lone Irene Jensen sygemeldt. Hun havde fået diagnosen PTSD. I løbet af 2 år blev hun slæbt rundt i systemet, hvor hun kom i behandling hos forskellige psykiatere. Jobcenteret ville også, at hun blev arbejdsprøvet på et tidspunkt, fordi de mente, hun skulle tilbage på arbejdsmarkedet. Den proces betød, at hun fik det dårligere, og samtidig begyndte at lide af depression, angst og migræne. Til sidst blev hun nødsaget til at søge om en førtidspension, som hun fik bevilliget tilbage i 2012.

Set i bakspejlet og med udgangspunkt i sine erfaringer, så tror hun på, at hun ville have været bedre stillet, hvis den hjælp hun fik, havde været mere konkret og struktureret lige fra starten. For eksempel i form af en mentor, der fra start til slut kunne hjælpe hende gennem forløbet.

Arbejder sig ud af isolationen Psykologhjælpen har ikke været en skelsættende hjælp for hende. Derfor valgte hun på et tidspunkt af eget initiativ at melde sig på et ophold hos den alternative behandler Steen Kofoed. Et kursus- forløb, hvor der er fokus på kost, motion og sind.

Her lærte hun om sig selv, hvordan hun skulle finde ro, når hun fik det skidt. Det gør hun for eksempel ved at male. Når hun maler sine billeder, så ved hendes omgivelser, at hun har brug for ro til at

Lone Irene Jensen f. 1963.

Bosat i Østjylland.

Ansat i 1991 som lokomotivfører i DSB. Førtidspension på grund af PTSD i 2012.

oplade batterierne, og så lader de hende være i fred. Et redskab der hjalp hende ud af den isolation, man ofte får behov for, når man har PTSD.

En hjælp at snakke med ligestillede Hun føler, at hun selv har måttet finde sin vej ud i forhold til, hvor hun står i dag.

Det har for eksempel været en styrke for hende, at tale med ligesindede omkring hvad det var, hun gik igennem. En mulighed hun gerne ville have haft tilbudt i forbindelse med sin behandling, da hun fik stillet diagnosen. Trangen til at snakke med andre, der stod i samme situationen som hende, var årsagen til, at Lone Irene Jensen på et tidspunkt begyndte, at være opsøgende i forhold til at komme i kontakt med andre, der gennemgik det samme.

Det har været en stor støtte, netop fordi det kan være svært at forklare andre, hvad det i realiteten betyder, når man bliver vred og har trang til at isolere sig, eller hvis traumet gentager sig som en film i hovedet og i sidste ende påvirker søvnen og giver mareridt.

Fristed og støtte for PTSD ramte På baggrund af sine erfaringer og behov som PTSD ramt, har Lone Irene Jensen været med til at starte den lukkede gruppe ”PTSD Forum” op på Facebook. Hensigten med gruppen er at PTSD ramte kan hjælpe og støtte hinanden, både når livet er ekstra smertefuldt, men også hvis man har nogle praktiske spørgsmål omkring behandlinger, eller hvis man bare har brug for at få støtte og chatte med et menneske, der gennemlever det samme som en selv.

På et tidspunkt måtte hun en tur på hospitalet, fordi hun blev ramt af heftig hjertebanken. Til hendes store lettelse var der intet alvorligt galt med hendes hjerte, men lægen kunne konstatere, at hun var blevet ramt af stress.

Gruppen er tiltænkt alle mennesker, der er ramt af PTSD. Derudover er hun stifter af hjemmesiden PTSD Informationer, samt Facebook gruppen af samme navn. Her kan man hente viden om PTSD, samt få historier fra andre mennesker, der står i samme situation. Det betyder meget for Lone Irene Jensen at være aktiv i at informere og hjælpe andre med PTSD. Dertil hjælper det hende også selv at være en del af grupperne og et fællesskab med mennesker, der står i samme situation som hende. Personligt mener hun, det har sparet hende for en del psykologtimer at være i dialog med ligesindede.

Alvorlige konsekvenser at ignorere symptomerne på PTSD Selvom at både PTSD forum på Facebook, og PTSD informationer er til stor gavn for mange, så understreger Lone Irene Jensen dog en ting. Det er, at hvis man på nogen måde får at vide af sine omgivelser, at man

har forandret sig, at man begynder at føle mistro over for andre, føler man ikke slår til, mærker en indre vrede, har mareridt og vågner om natten i panik eller murer sig inde, så er det vigtigt at tale med nogen om det eller gå til læge og få en henvisning til en psykiater.

- Jeg har lært, at en belastningsreaktion, og for meget stress er begyndelsen, og for ikke at nå hen til en ubehandlet PTSD, er det vigtigt at følge op på alle former for stress, panik og følelsen af ikke at slå til, siger Lone Irene Jensen.

Hun tilføjer, at det jo heldigvis er noget, som de fleste kan komme igennem. Men der kan være nogen, der kommer til at gå med det for længe og bare får det værre og værre, så det i sidste ende sætter sig godt fast i underbevidstheden. Hun slår fast: - Vi er vores egen værste fjende og så er det tit omgivelserne, der ser det først. Tit aner en PTSD ramt ikke, at den er helt gal.

Sådan var det for mig!

PTSD Information http://www.ptsdinfo.dk Findes også som åben gruppe på Facebook.

Både hjemmeside og facebook gruppen er for alle interesserede.

PTSD Forum

Lukket Facebook gruppe for PTSD ramte.

Kravet for optagelse er at du har diagnosen PTSD.

15 Jernbane Tidende 6/2016

Åbenhed betaler sig når du bliver slået ud af kurs Det er vigtigt at bruge sit netværk og få snakket om tingene, når du er udsat for en hændelse. Den erfaring er velkendt for lokomotivfører Thomas Hultmann, der startede sin karriere på skinnerne i 1982.

Tekst og fotos: Winnie Holst-Sørensen - Jeg var på vej til Næstved med et tog.

Og det er sådant et rigtigt blæsevejr den dag. En sensommerdag, hvor der er nogle træer der er væltet, og grene der ligger på sporet. Jeg kører ind i en stor kurve, og så ligger der pludselig en ordentlig bunke grene midt i sporet foran mig. Men jeg kan ikke nå at bremse og kører ind i det med 120 km i timen, så det giver et ordentligt knald! Det viser sig at være en kæmpe stor egegren, der er faldet ned på sporet.

Mens jeg sidder og sunder mig på vej mod Næstved - jeg fik jo nærmest et chok - så står der pludselig en dreng på sporet foran mig. Han når lige at springe, og jeg ser ud af sidevinduet at han er nået i sikkerhed, fortæller Thomas Hultmann.

Selvom om det er et år siden nu, sidder hændelsen stadig i kroppen på Thomas Hultmann.

Chokket over at han ikke var i stand til at kunne nå at bremse, og synet af drengen på sporet, betød, at han var ude af stand til at køre videre den dag. Han husker stadig klart sin egen reaktion:

Thomas Hultmann, f. 1959 Bosat på Sjælland.

Ansat som lokomotivfører i DSB i 1982.

Derudover er han kollega­ netværksperson og kørelærer.

16 Jernbane Tidende 6/2016

- Det er ikke fordi jeg ryster, men jeg kan mærke at jeg sitrer, og jeg får nærmest sådan et adrenalinchok. Jeg kan virkelig mærke at jeg sveder koldsved, får ondt i hovedet og en masse tanker, der er svære at få hold på.

Hver gang er det en meget chokerende oplevelse. Sådan lidt uvirkeligt. forsætter Thomas Hultmann, der efterhånden har været udsat for en del nærved påkørsler i sin tid som lokomotivfører.

Når et liv kommer tæt på Nærved påkørslerne er en del af dagligdagen for de fleste lokomotivførere. Det kan være et barn der krydser sporet, unge mennesker der står og spiller fandango på sporet eller en banearbejder der bare passer sit job, men må springe for livet når toget kommer susende. Selvom den form for hændelser er hverdagskost for lokomotivføreren, så er det en chokerende oplevelse for de fleste. En oplevelse, der i sidste ende kan give en alvorlig form for PTSD. Det vil sige hvor man for eksempel kan udvikle symptomer som angst, søvnbesvær, hovedpine, vrede, stress, depressi-

on, koncentrations- og hukommelsesbesvær. Hvordan og hvor mange symptomer man udvikler, er meget individuelt.

Thomas Hultmann har også oplevet en enkelt personpåkørsel tilbage i 1996.

Dengang fik han psykologhjælp umiddelbart efter. Sådan var proceduren dengang.

Men den oplevelse for mange år siden har ikke påvirket ham siden. Det er de mange nærved påkørsler han oplever, der påvirker ham mest. Han er meget bevidst om, at det er individuelt, hvordan han og hans kollegaer bliver påvirket af de forskellige hændelser. Men han har selv en forklaring på, hvorfor han netop bliver mere berørt af nærved påkørslerne frem for den personpåkørsel, han var udsat for dengang.

Det hænger sammen med baggrunden for hændelsen. Thomas Hultmann forklarer.

- Jeg tror, at det var fordi han selv ville.

Han valgte at tage sit eget liv. Altså på den måde var jeg ikke var så påvirket af det, som når jeg har været tæt på at køre nogen ihjel, hvor de ikke selv ville...

PTSD sætter den indre film i gang Det er langt fra alle, der har det på samme måde som Thomas Hultmann, som oplever en meget mild form for PTSD. Det vil sige, at han aldrig har stået i en situation, hvor han har været nødt til at sygemelde sig eller bede om yderligere professionel hjælp.

En samtale kan hjælpe dig videre

Når man bliver ramt af PTSD er det meget individuelt hvordan man som menneske reagerer på en hændelse, og hvilket behov man har for at få bearbejdet det efterfølgende.

En af de reaktioner man kan få efter en hændelse er, at hele den traumatiske oplevelse man har haft gentager sig som en film i ens hoved. En film hvor man ofte ser alle detaljerne i forbindelse med hændelsen.

Det kender Thomas Hultmann alt til, hver gang han har haft en nærved påkørsel, oplever han hændelsen igen og igen som en film i sit hoved. Det er en ubehagelig oplevelse for de fleste mennesker, men for ham er det en stor hjælp, at filmen dukker op i hans hoved. Han kører gerne filmen igen og igen, fordi det hjælper ham til at komme videre efter en hændelse. Desuden så snakker han filmen igennem med sine venner og kollegaer.

Han har specielt en kollega, der også er lokomotivfører og ven privat, som han bruger meget, når han bliver følelsesmæssigt påvirket efter en hændelse. Han fortæller sin kollega om hele episoden. For eksempel hvad det var, der skete, hvad det var, han gjorde, og om han kunne havde gjort noget anderledes.

Det at spole filmen tilbage og snakke det igennem med sine venner og kollegaer hjælper Thomas Hultmann igennem den choktilstand han er i når han bliver udsat for en nærved påkørsel. Men han er godt klar over det virker for ham, fordi han som person er meget åben og kommunikerende.

Derfor ved han godt, at det kan være svært, hvis man er mere tilbageholdende som menneske. Det er måske en udfordring i sig selv at tage fat en kollega, når man mødes på en af stuerne, hvor der kan være meget aktivitet. Men det at tale sammen er vigtigt, fordi det er i de situationer man måske indser, at man har

brug for hjælp. For eksempel i form af en socialrådgiver eller en psykolog forsætter Thomas Hultmann.

- Hvis man har det dårligt. Enten følelsesmæssigt eller noget der er værre, så skal man søge noget hjælp. Snak om det.

Der er kun én kurs, og det er at snakke om det. Man skal ikke pakke noget ind, for så dukker det op igen. Få det ud! Fortæl det til en du er fortrolig med. Enten en god ven eller en neutral person, siger han.

”Jeg

vil varetage dine interesser, hvis jeg bliver valgt ind i Tryghedsgruppens repræsentantskab i Syddanmark”

Henrik Horup, form. for Interesseforeningen

Dit netværk er vigtigt Et af de vigtige redskaber for Thomas Hultmann er at åbne op og snakke om den hændelse han har været udsat for.

- Jeg har et godt netværk, som jeg benytter mig af, og det har været vigtigt for mig. I hvert fald at have nogen at snakke med, og det er vigtigt for mig, at det er en person jeg kender frem for en neutral person, som en psykolog ville være. Der har ikke været noget hvor jeg er vågnet op næste dag, hvor jeg har tænkt: Åh... jeg har det skidt eller været påvirket af det – jeg havde nok overvejet at søge professionel hjælp, hvis jeg havde været påvirket i lang tid bagefter.

Som kunde i Tjenestemændenes Forsikring har du indflydelse på, hvem der bliver stemt ind i Tryghedsgruppens repræsentantskab i region Syddanmark. Jeg går bl.a. til valg på bedre forhold for syge børn, støtte til folk, der ikke kan selv og generelt bedre dækning og bedre priser på dine forsikringer. Giv mig din stemme – så får du min.

henrikhorup.dk

facebook.com/horuphenrik

Søndermarksvej 16 · 2500 Valby Danmark · tlf. 36 13 25 24 cvr-nummer 12 72 63 17

17 Jernbane Tidende 6/2016

I Norge er solidariteten

tydeligere Af Arne Sandvig Larsen Der blev hurtigt slået en helt anderledes tone an, da de to danske tillidsrepræsentanter Michael Puggaard og Bo Winberg Povelsen i september drog på udveksling til Norge for at deltage i et af Norsk Lokomotivmannsforbunds TR-kurser.

For overhovedet at komme frem til kursusstedet måtte de vandre 20-30 minutter gennem en skov uden stier, blot med reflekser på træerne som vejvisere. Vel fremme blev de 17deltagere indkvarteret i fem hytter. Til hver hytte var der en lille båd, så kursusdeltagerne, hvis de havde lyst, kunne tage på fisketur om morgenen.

- En af kursuslederne lavede mad, og alle hjalp til. Der var ingen udefrakommende, og det gav en helt anden tilgang til at snakke med alle, fra den norske næstformand til de enkelte lokoførere. Kunne vi finde et tilsvarende sted i Danmark, ville det være perfekt til at holde kursus, for der

FAKTA

I en årrække har Dansk Jernbaneforbund hvert år haft to deltagere på Norsk Lokomotivmannsforbunds tillidsrepræsentantuddannelse som observatører. Tilsvarende deltager norske kolleger på Dansk Jernbaneforbunds TR-kurser.

I september i år var to danske lokomotivførere i Norge: Michael Puggaard, der arbejder hos DB Cargo, og Bo Winberg Povelsen, der er ansat hos Arriva.

18 Jernbane Tidende 6/2016

Hvert år sender Dansk Jernbaneforbund to tillidsrepræsentanter på TR-kursus i Norge. I år var lokomotivførerne Michael Puggaard og Bo Wingaard Povelsen af sted, og de kan berette om en noget anderledes kursusoplevelse.

Solidariteten med kollegerne er tydeligere og højere i Norge, mener Michael Puggard efter sin deltagelse på et norsk TR-kursus.

havde man ikke andre muligheder end at være sammen, forklarer Bo. Han kan også fortælle om det norske forbunds næstformand, der deltog i kurset, og som stadig er ude at køre tog juleaften og andre dage, hvor det ikke er så sjovt. På den måde er forbundslederne stadig tæt på medlemmernes daglige arbejde. Han hæftede sig desuden ved, at der undervejs var hyret en historiker til at komme og fortælle om arbejderhistorien helt tilbage fra industrialiseringen, men der var også helt aktuelle ting på programmet: - Togførerne på flytogene havde snakket meget om at gå i strejke, og de ansatte ved andre operatører sagde straks, at ’vi støtter jer’. Der er en meget højere solidaritet, konstaterer Michael.

Måske har det også noget med kursusformen at gøre, for som Michael konstaterer, så holder eksempelvis folkene fra DB Cargo eller en anden operatør sig typisk for sig selv efter dagens officielle program

Kurset i Norge foregik i hytter og uden udefrakommende til at servicere deltagerne, som det ellers typisk ville ske i Danmark. Det gav en helt anden tilgang til at få snakket med alle, fortæller Bo Winberg Povelsen.

på et hotel i Danmark. Den slags er svært at opretholde på et kursus a la Norge.

De to danske tillidsrepræsentanter er i det hele taget glade for oplevelsen i Norge, som stadig står klart i erindringen.

- Det gav en masse at tænke over – en øjenåbner. Jeg har helt sikkert fået ladet op på en anden måde, siger Bo. - Jeg har fået nogle kammerater, som jeg nu er blevet venner med på facebook, siger Michael.

Dermed er der lagt op til, at den internationale udveksling også sætter positive spor fremover.

FAKTA

Om Rita Rita Jørgensen er oprindeligt dansk lokomotivfører, men flyttede i 1999 til Norge i det, hun kalder ’en familiesammenføring’.

Hun var faldet for en norsk mand.

Forholdet er siden sluttet, men hun er blevet i Norge og er i dag norsk statsborger. Og så er hun studiesekretær i Norsk Lokomotivmannsforbund.

Rita Jørgensen var tidligere lokomotivfører i Danmark. I 1999 flyttede hun til Norge, er i dag norsk statsborger og studiesekretær i Norsk Lokomotivmannsforbund.

Flest muligt skal med i det faglige arbejde i Norge På et norsk TR-kursus er tilegnelsen af præcis viden ikke førsteprioritet. Derimod bliver der lagt vægt på erfaringsudveksling og inddragelse af så mange medlemmer som muligt.

Af Arne Sandvig Larsen Det er ikke nogen tilfældighed, at de to danske gæster på Norsk Lokomotivmannsforbunds TR-kursus i september oplevede en helt anden kursusverden, end den de kender fra Danmark. For de norske kolleger har truffet en række valg, som præger både form og indhold af uddannelsen.

- Der er meget forskellige kulturer i TR-systemet. I Norge prioriterer man at inddrage flest muligt i i aktiviteterne, så der er mindst mulig forskel på tillidsrepræsentanterne og medlemmerne. Flest mulige skal have størst mulig viden, og de fleste skal helst deltageaktivt, forklarer Rita Jørgensen.

I Norge skelner man i det faglige arbejde ikke mellem tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter, og hvervet som tillidsrepræsentant går ofte på skift.

- Der er praktiske ting, det er nødven-

digt at vide, men det vigtigste er, at folk har en holdning, en mening om tingene.

V skal få folk til at have holdninger og sørge for, at ting sker. Det er vigtigt at udtænke strategier. Historien betyder meget,

og vi skal ikke være bange for at snakke politik. Når politikere siger sådan og sådan, hvad mener de så…? Forklarer Rita.

I Norge har man valgt selv at køre næsten alle kurser, så det ofte er tillidsrepræsentanter, der underviser tillidsrepræsentanter. På den måde får man meget af hverdagen med ind i undervisningen.

- Det har aldrig været vigtigere med det kollektive – på sigt taber alle med fokus på det individuelle. Vi skal ikke være bange for at tale om arbejderklasse og solidaritet, siger Rita.

Mangler der mon så noget, som hun ser det?

- Vi laver måske lidt for lidt om bureaukratiet i TR-systemet – men man kan jo slå det meste af det konkrete op, siger hun.

Alle hjælper til På TR-kursus i Norsk Lokomotivmannsforbund må alle bidrage til, at tingene fungerer, og det har en værdi i sig selv, mener Rita Jørgensen.

- Når forbundslederen er med på kursus, kan det godt være, at han også bliver sat til at lave mad. Her er vi sammen om at finde ud af, hvordan ting er.

Det er det norske forbund, der ejer hytterne, hvor TR-kurset med dansk deltagelse fandt sted, og det er ikke så ringe endda med de rammer til kurserne, mener Rita.

- Folk er glade for det. Det giver en fællesskabsfølelse. Når underviserne også må hjælpe med at lave middage, så lærer man folk at kende på en anden måde; det giver en anden ærlighed, siger hun.

19 Jernbane Tidende 6/2016

Af Carsten Jokumsen

Tilfældigheder afgør sikkerheden Når man i medierne kan læse, hvordan brandalarmer ikke virker, og hvorledes IC3 materiellet fremstår decideret uegnet til enmandsbetjent kørsel, skaber det bekymring hos de lokomotivførere, der efterlades med det sikkerhedsmæssige ansvar uden ordentlige instrukser fra virksomheden.

Forbundsformand Henrik Horup og områdegruppeformand for LPO DSB Søren max Kristensen har ved flere lejligheder drøftet problemstillingerne, senest på baggrund af de oplysninger, der er fremkommet i kølvandet på artiklerne i Berlingske Business.

- Det er 11 måneder siden vi bl.a. udbad os en beskrivelse af sikkerhedsinstruksen for evakuering af enmandsbetjente tog. Det er utroligt den ikke er kommet endnu, og det er endnu mere utroligt, at der ikke er kommet skred i processen efter de seneste måneders stigning i antallet af brande på IC3 materiel. Siger Henrik Horup og fortsætter: - På den måde bliver evakueringsindsatsen meget tilfældig, og vil afhænge af om der er togpersonale til stede i det enkelte tog eller ej. Er der ikke togpersonale til stede, så ligger det faktisk ikke klart, hvordan en evakuering skal foregå. Det kan hverken passagerer eller personale være tjent med.

Søren Max Kristensen tilføjer: - Lokomotivførerne er uddannet i alle sikkerhedsprocedurer omkring toget. Derfor vil lokomotivføreren altid gøre sit yderste for at sikre alle passagerer i tilfælde af en ulykkessituation, men når der ikke foreligger en klar instruks, så vil der efterfølgende kunne opstå en diskussion

20 Jernbane Tidende 6/2016

af de prioriteringer, der blev truffet i den givne situation.

Det er ikke rimeligt at virksomheden på den måde lader sikkerhedskritiske procedurer stå hen i det uvisse.

- Vi har i LPO DSB længe skubbet på, for at få evakueringsinstrukserne opdateret. Vi har påpeget, at fokus skal væk fra tunnel og rettes mod evakuering på fri bane og i enmandsbetjente tog. Det har man nikket til. Desværre er EUM 5 blevet forsinket, så den først kan blive implementeret i 2018.

Både forbundsformanden og områdegruppeformanden forstår ikke, at det skal være så svært at få en dialog i gang med virksomheden omkring sikkerheden, for som forbundsformanden udtrykker det: - Det er jo i alles interesse, at sikkerheden er i orden, at der er styr på procedurer og at der er processer for, hvordan vi fremadrettet håndterer opståede udfordringer.

Der er intet nyt i selve arbejdet omkring sikkerheden. Vores medlemmer har varetaget disse opgaver gennem mange år.

Hvad der er nyt er DSBs tilgang, hvor de lukker af for alle forsøg på dialog.

Og Søren Max Kristensen slutter af: - Og så er det vigtigt at understrege, at LPO DSB har rejst flere sager i DSB Sikkerhed, som efter vores opfattelse ikke bliver behandlet korrekt. Sagsbehandlingstider som i nogle tilfælde strækker sig over år, og som endnu ikke er afsluttet, og sager som først bliver behandlet i sidste øjeblik, og derfor har karakter af midlertidige løsninger. Det giver løsninger, som ikke er optimale og som ofte koster rigtig mange penge. Udgifter som kunne være undgået og vigtigst, sikkerhed som kunne have været bedre.

KYS til togførerne Af Carsten Jokumsen #kystilturen fotos fra Facebook Den sidste torsdag i oktober satte faglige organisationer i hele Europa fokus på togførerne og den værdi og tryghed det skaber at der er personale tilstede i den offentlige transport.

Tryghed er ikke en selvfølge, når man rejser med offentlig transport – ikke mindst i ydertidspunkterne. Er der togpersonale til stede er der imidlertid altid hjælp at hente. Togførerne yder hver dag en stor indsats overalt i landet for at sikre passagerer den bedst mulige oplevelse.

Kampagnen blev kørt under hashtag #kystilturen #kysfarvel, hvor passagerer over hele landet blev opfordres til at dele de gode historier om personalet i den offentlige transport. Der vil blive uddelt kys(kager) til passagererne, og der var mulighed for at blive fotograferet sammen med en togfører på udvalgte stationer.

Forbundsformand Henrik Horup udtalte i den forbindelse:

- Det er uforståeligt, at politikere og jernbaneoperatører gang på gang foreslår at spare på passagerernes tryghed og sikkerhed ved at skære i netop denne personalegruppe. Det vil vi gerne være med til at sætte fokus på.

Evakuering af togsæt Op mod 100 passagerer blev en lørdag morgen evakueret fra et tog på grund af kraftig røgudvikling. De mange mennesker kom ud på Ringsted Station. Togpersonalet ombord sørgede for hurtig og sikker evakuering.

- Vi havde to togsæt mod Kolding og Sønderborg, men lige inden Ringsted opstod der kraftig røgudvikling i forreste del af toget. Sådan fortæller togfører Henrik L. og fortsætter: - Min kollega Gitte A., som havde vagten i forreste sæt, fik hurtigt flyttet passagererne i sikkerhed i bageste togsæt. På Ringsted Station blev toget evakueret hurtigt, mens brandvæsenet ankom og fik branden i togsættet under kontrol.

Henrik og kollegaen Gitte sørgede for, at de passagerer, der var blevet udsat for røg blev tjekket og de øvrige passagerer kom videre med andre tog. Ingen af passagererne var kommet noget til, og alle kunne forsætte rejsen i et andet tog med cirka en halv times forsinkelse.

Togpersonalet i det ramte tog sørgede for at evakueringsprocedurer blev fulgt og at passagererne efterfølgende kom videre på deres rejse. I dette tog var der heldigvis personale til stede, men hvordan kunne situationen ikke hav udviklet sig, hvis dette tog havde kørt uden togpersonale?

21 Jernbane Tidende 6/2016

§

Spørg socialrådgiveren

Skriv eller ring til Lone Kaczmarek, hvis du har spørgsmål om sygdom, økonomi, fastholdelse, pension og meget andet.

Socialrådgiveren Lone Kaczmarek Tlf.: 3613 2513 E-mail: lk@djf.dk

Hjælp til arbejdsskaden

Har du været ude for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler. Husk altid at orientere din arbejdsmiljørepræsentant.

Arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen Tlf.: 3613 2514 E-mail: mk@djf.dk

@ 22 Jernbane Tidende 6/2016

Jernbanefamilien, bryllupsklokker og at sikre hinanden Af Socialrådgiver Lone Kaczmarek

En mandag i oktober førte min vej mig forbi hotel Svendborg, hvor forbundets pensionister igen havde booket sig ind til 3 dages kursus. Det er 3. gang jeg deltager og det er simpelthen så hyggeligt. For en socialrådgiver, der ikke er født ind i togverdenen, er det fantastisk at blive inviteret ind i jeres univers og opleve, hvordan I stort set alle sammen kender hinanden på kryds og tværs af landet. Snakken gik, der blev fortalt jernbane historier og der var en stor gensynsglæde gamle kollegaer imellem.

Bryllupsklokker

Tilbage på mit kontor i Valby landede der et par dage efter en mail i min mailboks, hvor der stod: ”Tak også for lykønskningen ved vort bryllup den 31. oktober. Ha ha, du skal i hvert fald have en lille billedkollage fra dagen, som foregik lige som vi ønskede det - stille og roligt. Men dagen blev minderig!” Vedhæftet mailen var der nogle fine billeder fra bryllupsdagen med det glade brudepar.

Når jeg får sådan en mail, bliver jeg selvfølgelig glad – og jeg blev ekstra glad, fordi jeg faktisk havde en lille finger med i spillet omkring bryllupsdatoen. Og hvordan nu det?

Det hele startede, da den nu glade brudgom Jens ringer til mig med nogle spørgsmål omkring sin tjenestemandspension og ophør af arbejde. Han fortæller, at han skal giftes med sine kæreste til foråret - og så er det, at mine bryllupsklokker begynder at kime.

Jens regner nemlig med at blive afskediget med en svagelighedspension inden

for en ukendt fremtid og jeg ved, at hvis han vil sikre sig, at hans samlever kan få ægtefællepension efter ham, den dag han er død, så skal de gifte sig nu, mens hans stadigvæk er i arbejde. For der er nogle regler i tjenestemandspensionsloven, som skal overholdes, hvis man vil sikre sig, at en ægtefælle kan få pension efter en.

Forskellige regler for tjeneste­ mænd og for overenskomst­ ansatte

For tjenestemænd er der nogle helt klare regler for hvornår ægteskabet skal være indgået, hvis du vil sikre dig, at din ægtefælle kan få ægtefællepension. En af disse regler er, at ægteskabet skal være indgået før tjenestemanden er afskediget med ret til egenpension. Mit råd til Jens var derfor, at han hurtigst muligt skulle ned på knæ og fri – og bestille tid hos giftefogeden – det kunne kun gå for langsomt. Han måtte ikke vente, men skulle skynde sig på rådhuset så de kunne blive gift, mens han stadig er ansat som tjenestemand. Hvis så de ønskede et større bryllup med gæster – ja så måtte de gentage det hele igen, på et senere tidspunkt.

For at en enke kan få ægtefællepension skal ægteskabet være indgået: 1. før tjenestemanden er fyldt 65 år, og 2. før tjenestemanden er afskediget med ret til egenpension efter TPL kapitel 2, og 3. mindst 3 måneder før dødsfaldet

For overenskomstansatte er reglerne anderledes. Som overenskomstansat har du medindflydelse på, hvem der skal have

§

ARBEJDSSKADE

BAROMETER 10.014.852,00 kr.

8.887.200,42 kr.

din pension. Du kan nemlig begunstige din kæreste, din samlever, dine børn eller naboen for den sags skyld. Men du skal gøre noget aktivt. Du skal kontakte den pensionskasse, hvor din pension bliver indbetalt til – og der skal du udfylde en begunstigelse erklæring, så du sikre dig, at det er den rigtige, der får pengene.

Husk at ændre din begunstigelseserklæring hvis din situation ændrer sig.

Hvis du ikke har udfyldt begunstigelseserklæringen, vil pensionsselskabet følge de regler, der er i pensionsselskabet for udbetaling af pension til efterladte og de bestemmelser, der er i arveloven. Hvis du tidligere har begunstiget din ægtefælle eller samlever, og I ikke længere er sammen, skal du også selv aktivt ændre i begunstigelseserklæringen hvis du ønsker, at det er din nye kæreste der skal have de penge du har stående i din pensionskasse.

Derfor tænk over om det er nu du skal ned på knæ og fri hvis du er tjenestemand M/K eller om det er den rigtige person der er begunstiget hvis du er overenskomstansat.

2015

2016

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2015 medlemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 10.014.852,- Desuden blev der opnået løbende ydelser for 64.203,- pr. måned.

Her ses en oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jernbaneforbund i perioden 1. januar til 1. november 2016: Medlemmer

Erstatningstype

2

Tilkendt tilskadekomstpension

16

Erhvervsevnetab (kapital)

7

Erhvervsevnetab (løbende)

Kapitalerstatning

Løbende erstatning

0,00 6.857.333,00 69.687,00

Behandlinger 15

Varigt mén

1.107.504,00

1

Privat forsikring

4

Via advokat

599.373,43

A-kasse og dagpenge

5

Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

102.380,54

Som jeg skrev sidste år, meddelte vores nuværende regering, at man ville ændre på dagpenge systemet – og jeg lovede, at jeg ville holde jer orienteret, når jeg vidste hvordan ændringerne ville blive udformet. Det ved jeg nu – og I kan læse om det nye dagpengesystem andet sted i bladet (side 22-23 red.), hvor min A-kasse har skrevet om de nye dagpengeregler.

1

Anden erstatning/godtgørelse

1

Asbest aftale

128.628,45

16.246,00 75.735,00 8.887.200,42

69.687,00

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

23 Jernbane Tidende 6/2016

Dagpengereform 2017

– hvad kommer den til at betyde for dig?

Dagpengesystemet er blevet kigget efter i sømmene af politikerne, og det medfører en række ændringer under den samlede betegnelse ’Dagpengereform 2017’. En lille portion af ændringerne træder i kraft allerede 2. januar 2017, mens den største portion træder i kraft første juli 2017.

Vi har her lavet en gennemgang af de to portioner af ændringer i dagpengesystemet. Vi har ikke taget alle detaljer med, men har fokuseret på det, der er vigtigst for flest. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til, hvordan reformen påvirker netop din situation.

Ændringer, der træder i kraft den 2. januar 2017 Ny mulighed for at forlænge din dagpengeret Du får fra 2. januar 2017 mulighed for at forlænge din dagpengeperiode med op til et år ved at veksle løntimer til dagpenge.

En løntime veksles til to dagpengetimer.

for herfra bliver dagpengeperioden nemlig opgjort i timer.

på fire uger (2016-tal). Ændringen gælder desværre også dem, der er på dimittendsats nu.

Nye regler for nyuddannede For, at man kan blive berettiget til dagpenge som dimittend, skal den uddannelse, man har taget, fremover være normeret til 18 måneder. Som det er nu, skal uddannelsen både være normeret og praktisk udført på 18 måneder. Fra 2. januar 2017 kan dagpengeretten opnås, selvom den praktiske udførsel er kortere end uddannelsens normering. Dagpengene kan dog først udbetales efter de 18 måneder, der markerer uddannelsens afslutning. De nye regler gælder for uddannelser, der afsluttes fra og med den 2. januar 2017.

G-dage – fra to til en dag En G-dag er en ledighedsdag med dagpengegodtgørelse på op til tre dage, som arbejdsgiveren skal betale, hvis du bliver opsagt. Det nye består i, at arbejdsgiveren fra januar 2017 kun skal betale for din første ledige dag. Det gælder, når du har været ansat mindre end tre måneder. Har du være ansat mere end det, skal arbejdsgiveren betale 3 G-dage.

Ændringer, der træder i kraft den 1. juli 2017

Ændring af dimittendsats

Eksempel Hvis du har haft vikararbejde i 37 timer, kan du vælge at veksle timerne til 74 dagpengetimer, som du kan bruge, når din dagpengeret ophører.

I første omgang bliver regnskabet administreret i a-kasserne. Fra juli 2017 kommer der fælles tællere, så alle kan følge med i deres egen ’beskæftigelseskonto’. Fra januar til juli føres regnskabet stadig i hele uger. Fra juli ophører den regnemetode,

24 Jernbane Tidende 6/2016

Fra 2. januar 2017 ændres måden, man udregner dagpengesatsen på, for dimittender. Satsen bliver nemlig afhængig af, om man er forsørger (forsørgerpligt overfor barn/børn under 18 år) eller ikke-forsørger. Som det er nu, får dimittender 82 pct. af dagpengesatsen. Ændringen består i, at dimittender, der ikke er forsørgere, falder i sats. Fra januar 2017 får alle dimittender, der ikke har forsørgerpligt 71,5 pct. af satsen. Det giver et fald på 88 kroner pr. dag og 1.760 kroner for en dagpengeperiode

Fælles tællere I forbindelse med reformen bliver der fra juli 2017 etableret fælles digitale tællere, så dagpengeret og -periode udregnes ensartet, lige meget hvilken a-kasse, man er medlem af. Med den nye tæller, kan du selv følge med i status på din ’beskæftigelseskonto’ og se, hvor mange arbejdstimer, du har optjent, og hvad det giver i dagpengetimer, hvis du vil veksle. Du kan også se, hvornår du har optjent ny dagpengeret.

Samtidig er oplysningerne tilgængelige for

myndigheder og a-kasser, så alle får den samme viden om din aktuelle placering i ledighedsforløbet.

Ny måde at optjene dagpenge på Med dagpengereformen introduceres et nyt udgangspunkt for optjening af dagpengeret. Dagpengeretten bliver nemlig indkomstbaseret for nyledige. Som det er nu, er optjeningen af dagpengeret baseret på, hvor mange timer, du har arbejdet.

Man skal således have arbejdet 1.924 timer for at få ret til dagpenge. Fremover skal man have tjent 218.216 kroner (2016tal). Det svarer til 18.218 kroner om måneden. Det er samtidig maximumbeløbet for, hvad der bliver medregnet hver måned.

Eksempel Hvis du tjener 17.000 om måneden, er du 13 måneder om at optjene dagpengeret.

(218.216 : 17.000) Hvis du tjener 30.000 om måneden, er det kun de 18.212 kr., der tæller med, og du vil altså være 12 måneder om at optjene dagpengeret.

Hvis du ikke er nyledig og har dagpengeret i forvejen, eller har timer på din beskæftigelseskonto, som kan veksles, er det timetallet, der er afgørende for, hvornår du har optjent ny dagpengeret.

Dagpengeperioden udregnes i timer Fra juli 2017 går man over til at udregne dagpengeperioden i timer i stedet for uger.

Eksempel Før juli 2017: Når du får udbetalt dagpenge i en uge, forbruger du hele ugen, lige meget hvor lidt eller hvor meget, du får udbetalt. Det kan altså være, du kun får udbetalt dagpenge for én dag – og hermed forbruger én dagpengeuge.

Efter juli 2017: Hvis du får udbetalt

dagpenge for ti timer på en uge, er det kun netop de timer, du forbruger. Det betyder altså, at du kun forbruger dagpenge i de timer, du får udbetalt.

arbejdstimer (der er indberettet til indkomstregistret) indenfor de fire måneder.

Indplacering i dagpengesystemet

Har du sammenlagt fået dagpenge i fire år inden for en periode på otte år, vil din dagpengeperiode blive afkortet med en måned fra juli 2017.

Fra den første juli 2017 bliver man altid indplaceret i dagpengesystemet fra den 1. i den måned, hvor der første gang udbetales dagpenge. (Modsat nu, hvor man bliver indplaceret fra den dag, man har meldt sig ledig). Denne ændring hænger sammen med, at udbetalingerne bliver månedsbaserede.

Hvis du har været længe i dagpengesystemet

Efterløn Beregningen af efterløn ændrer sig i forhold til de andre nye regler. Det betyder, at efterløn også bliver udregnet og udbetalt på månedsbasis.

Satsberegning og udbetaling Også når det gælder satsberegning, ændrer systemet sig til at være månedsbaseret. Der er altså ikke længere en dagpengesats pr. dag. Månedssatsen er med 2016-tal på 18.113 kr. Når din sats skal regnes ud, bliver der som hovedregel taget udgangspunkt i de 12 måneder, du har haft højest indtægt, fordelt over de sidste 24 måneder. Du kan højest få max-satsen.

Dagpengene bliver også udbetalt i kalendermåneder og på den sidste bankdag i måneden.

Dagpengekort Med reformen kommer dagpengekortperioderne således også til at følge kalendermånederne. Man kan tidligst indsende sit kort én uge før udløb af måneden, og skal dermed gætte på sine timer for de sidste dage. Udbetalingen kontrolleres efterfølgende.

Der indføres karens hver fjerde måned Fra juli 2017 indføres der en karens hver fjerde måned. Det betyder, at man hver fjerde måned mister en dags dagpenge.

Det gælder med mindre, man har haft 148

Nu skal almindelig svagelighedspension modregnes Almindelig svagelighedspension for tjenestemænd skal nu modregnes. Ændringen får kun betydning for nye ledige og nye efterlønsmodtagere.

Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring har, i en vejledende udtalelse, fortolket reglerne om fradrag for svagelighedspension i dagpenge og efterløn.

Fortolkningen medfører, at kun kvalificeret svaglighedspension anses for at være svagelighedspension i forhold til arbejdsløshedsforsikringsloven.

Det betyder altså, at almindelig svagelighedspension ikke længere kan anses for at være svagelighedspension. Pensionen skal derfor modregnes i dagpenge og efterløn.

25 Jernbane Tidende 6/2016

Pension

– og hvad så?

Hvad enten du er overenskomstansat eller tjenestemand og fyldt 59 år, så tilbyder Dansk Jernbaneforbund kurset ”Pension – og hvad så?”

Kurset er gratis, dog skal du selv sørge for friheden.

Kurset behandler på en spændende og interessant måde de problemstillinger, der kan opstå, når du skal pensioneres.

Der vil være mulighed for at få råd og vejledning om • Tjenestemandspension • Pensionsordninger for overenskomstansatte • Efterløn og A-kasse • Sociale områder • En individuel snak om dine pensioner, herunder eventuel tjenestemandspension Nogle af emnerne fremlægges i workshop, så du deltager i de for dig relevante oplæg.

Kurset afholdes tirsdag 21. marts 2017 hos Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16 i Valby i tidsrummet 10.00 til 17.00 Du skal være fyldt 59 år eller derover, og der vil være plads til 25 deltagere på kurset.

Tilmeldingskupon Dansk Jernbaneforbunds kursus ”Pension – og hvad så?” 21. marts 2017 hos Dansk Jernbane­forbund i Valby Medlemsnummer:

Cpr.nr.:

Fornavn:

Efternavn:

Stilling: Privatadresse: e-mail: Fremsendes til Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby, senest den 20. januar 2017. Du vil modtage svar fra Dansk Jernbaneforbund om din deltagelse på kurset senest den 5. februar 2017.

Ku’ det ikke være skønt at få lidt mere ud af dine penge?

Som medlem af Dansk Jernbaneforbund kan du få en lønkonto med hele 5% i rente. Det er Danmarks højeste rente og betyder, at du får mere ud af dine penge.

LSBprivat®Løn giver dig 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. Du skal ikke betale nogen gebyrer for at have en lønkonto i Lån & Spar.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Sådan får du 5% på din lønkonto – Danmarks højeste rente Du skal være medlem af Dansk Jernbaneforbund – og have afsluttet din uddannelse.

Du skal samle hele din privatøkonomi hos os. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

Du behøver ikke i første omgang at flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og eventuelle ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2016.

Fokus på det, der er vigtigt for dig Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver, som investerer tid til at høre dine behov og ønsker og du får klar besked.

Hvis det er det du kigger efter, så ring til os direkte på 3378 1960 – eller gå på lsb.dk/djf og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig.

Lån & Spar har eksisteret siden 1880.

Vi har altid sørget for, at helt almindelige mennesker kan gøre bankforretninger på ordentlige betingelser.

Ring til Lån & Spar: 3378 1960 eller book møde på: lsb.dk/djf

PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61, 5210 Odense NV Telefon 20 95 36 37 djf.pens@gmail.com OBS ny mailadresse!

Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@gmail.com Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig, 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@bbsyd.dk Alle henvendelser vedr. adresse­ ændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00 Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Nyt fra Bestyrelsen På seneste bestyrelsesmøde i oktober optog den verserende sag om retten til fribefordring igen en stor del af bestyrelsesmødet. Det kan nu konkluderes, at retssagen vedrørende retten til frikort kører. Der er dog ingen fast tidshorisont.

Status netop nu: Scandlines pensionister får opsagt deres fribefordring, men mange har fået det tilbage. De, der ikke får den tilbage, afventer retssagen for øvrige pensionister.

Alle, der var pensioneret fra DSB Bane, det vil sige de, der er pensioneret før 1. januar 1997, har fået besked på, at de kan beholde frikortet.

De fleste rutebilchauffører, der blev beskyldt for at have været ansat i Scandlines, har fået besked på, at de kan beholde deres frikort.

Pensionistkurser Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Uffe Skov Pedersen.

Deadline for næste nummer: Mandag den 2. januar 2017.

DJ Pensionistsektion afholder i 2017 pensionistkurser på følgende datoer 24.–26. april samt 23.–25. oktober. Invitationerne

vil blive trykt i Jernbane Tidende forud for hvert kursus.

Udsættelse Hvert år afholder DJ Pensionistsektion to lukkede medlemsmøder. I 2017 er det Helsingør og Århus, der er udvalgt som mødesteder. Den oprindelige plan var, at Helsingør skulle stå for afholdelsen i efteråret 2017 og Aarhus i foråret 2017.

Men på grund af festen for 100 års jubilæet, der fejres 29. marts 2017, besluttede bestyrelsen at udskyde medlemsmødet i Aarhus til en senere dato i 2017 eller tidligt i 2018.

Nyt samarbejde Et eventuelt samarbejde mellem DJ og FPU (Flybranchens Personale Union) med cirka 1400 medlemmer blev drøftet på årets kongres. En mulig beslutning om et samarbejde skal ske på en ekstraordinær kongres.

Kontingentforhøjelse VIGTIGE DATOER • Onsdag 29. marts 2017: Sektionen fejrer sin 100 års fødselsdag i Fredericia. Invitation og tilmelding findes på side 28-29 i dette blad samt på vores hjemmeside www.djf. dk/pensionistsektionen • Onsdag 17. maj 2017: Sektionsmøde i Messe C, Fredericia.

Indkaldelse samt tilmeldingsblanket i blad nr. 2/2017 samt på vores hjemmeside www.djf.dk/pensionistsektionen

28 Jernbane Tidende 6/2016

Den 1. januar 2017 stiger kontingentet for et medlemskab af DJ Pensionistsektion fra 35 til 45 kr. pr. måned. Altså 540 kr. om året.

Beslutningen om en forhøjelse af kontingentet blev truffet af Dansk Jern­ baneforbunds Hovedbestyrelse i oktober efter en indstilling fra DJ Pensionistsektion.

Baggrunden for indstillingen er især DSBs inddragelse af personalebilletter samt frikort for nogle grupper af pensionister. Men også de almindelige prisstigninger i samfundet.

Det betyder generelt, at sektionen fremover vil få øgede udgifter til transport til større arrangementer så som årets sektionsmøde og pensionistkurser i Svendborg for de medlemmer, der ikke har fribefordring.

Ekstra rejseminder I Jernbane Tidende nummer 4 opfordrede vi til at sende os nogle uforglemmelige, sjove, uventede rejseminder, som vi alle kan komme ud for. Der kom nogle få knaldgode, men ikke nok til at opretholde rubrikken ud over dette år, så vi gentager opfordringen og beder om korte historier til de kommende numre af bladet. Og det tilføjes gerne, at vi prøver senere at opfordre sektionsbestyrelsen til at belønne en rigtig god historie med en god flaske rødvin. Alle kan deltage og gerne anonymt i bladet.

Pokker tog ved hatten

Halløj på badehotellet Vi var på en tur til Sydengland, og vi skulle overnatte på et rigtig fint hotel. Ikke to værelser var ens. Vores var udstyret med himmelseng, boblebad og havudsigt. Min kone ville afprøve boblebadet. Godt i gang kaldte hun på sin medbragte fotograf for at få taget et billede af hende i skummet. Da døren til badeværelset endelig kunne åbnes, viste det sig, at der lå ”flere meter” skum over alt på gulvet. Stort halløj! Der var intet afløb i gulvet. Eneste afløb var i toilet, håndvask og boblebad. Receptionen under badeværelset blev reddet ved en halv times skumarbejde uden sko og bukser. Det er nok kun i England, man laver badeværelser uden afløb i gulvet! Fotografen glemte fuldstændig at tage et billede.* Underskrevet Per - aspera ad astra (Gennem vanskelig­ heder når man til stjernerne) * Vi havde da gerne set et par snapshots af Den skumfødte Venus eller det bukseløse rengøringshold!

Vi ferierede på en lille græsk ø i det ægæiske hav. I havneområdet var der en kunst- og tøjforretning i international stil. Vi gik derind for at ose lidt – og ud igen med en kendt designerpose i hånden, indeholdende en kjole, der bare lige var mig: Kvalitet, pasform, farve som skabt til mig. Til dresset hørte en hat af samme stof med meget bred skygge; en dronning værdig.

Næste dag havde vi entreret med øens fisker, der sejlede med turister ud til nogle drypstenshuler, man kunne sejle helt ind i. Fin oplevelse, og jeg havde mit nye sommerdress på. På hjemvejen sad vi på fordækket og nød den dejlige, varme sol, der mildnedes af en svag brise. Pludselig lettede hatten og fløj højt op i luften, hvorefter den landede langt ude på det azurblå hav og duvede stille af sted på de krappe bølger på vej udad. Et syn for guder!

Så stoppede maskinen pludselig, og skipper drejede skuden 45 grader og indledte et kapløb, som han vandt. En lang bådshage blev rakt ud, fangede hatten, og hele skibet jublede og klappede – og jeg var lykkelig.

Bidrag sendes til: sklaerke@live.dk eller Sara Klærke, Borgvold 18, 2.tv., 7100 Vejle

29 Jernbane Tidende 6/2016

PENSIONISTSEKTIONEN

100-års fest! I 2012, hvor vi fejrede sektionens 95-års jubilæum var stemningen høj. Mon ikke den bliver det igen i 2017?

Der skal mange busser til at befordre over 1000 festdeltagere.

Tilmelding til 100 års festen Onsdag 29. marts fejrer DJ Pensionistsektion sin 100 års fødselsdag. Sektionen blev stiftet 14. januar 1917.

Alle medlemmer af DJ Pensionistsektion med ægtefælle/samlever kan melde sig til festen. Pris pr. deltager er 150 kr. Betalingen inkluderer: • Bustransport fra og til Fredericia Banegård • Tre retters menu, vin og kaffe • Et glas vin eller en øl eller en vand efter spisningen • Musik ved Klaus & Servants • Underholdning ved Birthe Kjær med kor og orkester • Sandwich, vand og et stykke frugt til hjemtransporten

Sted og tid Festen afholdes i Messe C i Fredericia. Alle skal være klar til at gå til bords kl. 11.40. Festen starter præcis kl. 12.00, hvor dørene lukkes.

Transport Hvis du/I ikke har fribefordring betaler Sektionen togbilletten i Danmark fra din nærmeste togstation til Fredericia.

Vælger du at benytte toget til festen, vil der være gratis bustransport til Messe C fra indgang vest, den nye indgang i Fredericia. Medlemmer fra lokalforeningen i Fredericia står klar til at hjælpe og vejlede. Bustransporten starter kl. 10.45 og tilpasses de tog, der ankommer til Fredericia omkring kl. 11.00.

Mere om festen Du kan finde flere detaljer om festen i blad nr. 5 2016 eller på vores hjemmeside www.djf.dk - Pensionistsektionen

Tilmelding Tilmeldingskupon findes på den modsatte side. Bemærk at tilmeldingen skal være Lone Agri i hænde senest 15. februar 2017.

Alle vil få tilsendt brev med adgangsbillet, hvoraf det vil fremgå, ved hvilket bord du/I skal sidde. Og til dem der har bestilt togbillet, vil de også være med i brevet.

Brevet skal du/I have modtaget senest lørdag den 18. marts 2017.

Klaus & Servants står også for underholdningen til 100-års festen.

30 Jernbane Tidende 6/2016

Udfyld en linje for hver person der ikke har frirejse og ønsker en returbillet. Ved Dankort eller VISA kort, skal de sidste fire tal i kortnummeret oplyses. Benyttes kørekort eller pas skal kun dette oplyses med et X i kolonnen.

HUSK at medbringe den oplyste Print Selv legitimation på togrejsen.

Vigtige oplysninger: Kontakt Lone Agri, hvis du har specielle ønsker til maden (Vegetar / Diabetiker / Glutenfri), hvis du er kørestolsbruger og stolen skal fjernes fra din plads.

Betaling på 150 kr. pr. person skal ske til Arbejdernes Landsbank, Reg. nr. 5388 kontonr. 0000408802. Husk at skrive navn, adresse og medlemsnummer på indbetalingen.

Tilmeldingen, der er bindende, skal være Lone Agri i hænde senest 15. februar 2017. Brug gerne og helst e-mail: agri1947@gmail.com Pr. post er adressen: Lone Agri, Turkisvej 61, 5210 Odense NV (beregn 10 dage til forsendelsen).

Telefon: 22 41 89 67 (husk der er ikke døgnbetjening).

Bemærk at tilmeldingen først er gyldig, når betalingen er registret hos Lone Agri.

Tilmelder du mere end to personer, så husk medlemsnummer og navn på de andre (max 2 pr. medlemsnr).

Der er plads til 16 personer ved hvert bord. Ønsker du/I at sidde sammen med en bestemt forening eller personer, så skriv det under ønsker.

TILMELDINGSKUPON Skriv venligst tydeligt med BLOKBOGSTAVER (afskrift kan benyttes) * Navn: * Adresse: * Postnr.:

*By:

*Medlemsnummer:

*Antal deltagere:

*Telefonnr.:

e-mail:

Ønsker at sidde sammen med:

Rubrikker med * skal udfyldes NB! Transportform fra hele Sjælland og Lolland-Falster er endnu ikke afklaret. I vil få besked via hjemmesiden eller i Jernbane Tidende nr.

1 der udkommer senest 4. februar 2017.

Bestilling af togbillet (PrintSelv-billet)

Pladsbillet skal I selv bestille

Afrejsestation

Alm. billet

65 billet

Navn

Pas

Kørekort

Dankort/VISA

31 Jernbane Tidende 6/2016

PENSIONISTSEKTIONEN

Stormøde i Korsør Fribefordring og det sociale samvær var igen omdrejningspunktet Tekst og foto: Uffe Skov Pedersen Efterhånden som deltagerne til stormødet i Korsør ankom til Korsør Station med tog fra øst og vest og kunne glæde sig over en sjælden rettidighed med DSB, blev de i bus befordret til Storebælt Camping & Feriecenter. I en af busserne, der var fra 1975, konstaterede chaufføren med smil i stemmen: Velkommen i en veteranbus til veteraner!

Mens deltagerne gik op af trappen til mødelokalet, hvor de blev budt velkommen af kasserer Lone Agri og sektionsformand Poul Erik Christensen, kunne de i et kort øjeblik nyde den smukke udsigt over Storebælt til højbroen, der lå badet i sol, mens lavbroen fortonede sig i den disede horisont.

I et adstadigt og kontrolleret tempo blev overtøjet hængt på plads og deltagerne sivede ind i mødelokalet, der veldækket tog i mod de mange snakkende og humørfyldte mennesker.

En af de faste deltagere nævnte over for

Jernbane Tidende, at han genkendte et stort antal at de mange glade gæster: - Hvis jeg husker rigtig, har sektionen tæt på 4000 medlemmer, og så undrer jeg mig over alle de ansigter, jeg aldrig ser.

Velkomst Den mangeårige lokalformand af Korsør lokalforening med 147 medlemmer, Tage Olsen, bød oplagt velkommen til de mange gæster og sektionsbestyrelsen.

Han glædede sig over, at Korsør by var blevet udpeget til at være værtsby for et stormøde hvert tredje år.

Sektionsformand Poul Erik Christensen rundede velkomsten af med en række praktiske oplysninger og bød derefter på kaffe og brød.

Formandens opdatering Efter formiddagskaffen orienterede sektionsformand Poul Erik Christensen om situationen netop nu i Sektionen, Forbundet og DSB med videre.

Han startede med at fortælle om bag-

grunden for den nuværende afvikling af medlemsmøderne, hvor vi har to såkaldte ”lukkede” møder og ét åbent stormøde om året, hvor alle kan deltage. Ændringen til dette system skyldes, at ordningen med personalebilletter endegyldigt udløber med 31. januar 2017, og at andre medlemmer mister deres DSB frikort.

De lukkede møder afholdes i geografisk afgrænsede områder og kræver en personlig invitation. De åbne stormøder afholdes én gang om året på skift i Odense, Nyborg og Korsør, hvor der er en forholdsvis kort afstand til fra hele landet. Det er en model, som sektionsbestyrelsen vil evaluere efter de to prøveår 2015 og 2016.

En anden konsekvens af den ændrede politik i forhold fribefordring er, at DJ Pensionistsektion i højere grad kommer til at betale for medlemmernes transport til eksempelvis sektionsmøderne. Blandt andet derfor stiger medlemskontingentet fra 35 til 45 kr. pr. måned fra 1. januar 2017.

- Det er en højere stigning end ellers, men det er også nødvendigt i den givne situation, konstaterede sektionsformanden.

Fribefordring Nogle af emnerne på dagens program var: Overenskomsten, pensionistkurser, tryghed i togene og 100 års jubilæum.

Hovedemnet på stormødet i Korsør var og blev fribefordring. Formanden kom ind på det med følgende svada: - Jeg har et par ord om vores gamle firmaer DSB, Banedanmark og Scandlines.

De er ikke som de var, da vi gik på arbejde.

Forandringer kan ikke undgås, men personalet er blevet til en vare og bliver ikke længere set på som et menneske. Navnlig i Banedanmark oplever man personale, der ikke ved om de er købt eller solgt.

Poul Erik Christensen konstaterede, at konflikten i forhold til frikort og personale-

Hygge – og brød til kaffen. Det er klart.

32 Jernbane Tidende 6/2016

Sektionsformand Poul Erik Christensen præsenterer sektionsbestyrelsen for møde­ deltagerne.

billetter skyldtes, at disse elementer ikke blev skrevet ind i den nye trafikkontrakt, mens minister Magnus Heunicke havde ansvaret. Et ansvar han aldrig har taget på sig!

Poul Erik Christensen konkluderede også i sit indlæg, at det er hovedårsagen til det bøvl, sektionen har haft. Skyld i de utallige skriverier, der har været mellem Forbundet og DSB, og i den konflikt om fribefordring, der nu er endt i en retssag.

- Dansk Jernbaneforbund har fortaget en stævning mod DSB, og der er fundet fem vidner, der skal bruges i en retssag.

Vores advokater er optimistiske, men taber Forbundet retssagen, så kan jeg godt frygte for frikortets fremtid!

regel, ganske korrekt havde fået det igen.

Til gengæld frygtede han, at hvis Dansk Jernbanforbund tabte retssagen om fribefordring til DSB, så risikerede andre også at tabe retten til deres frikort.

I sit svar til Tommy Pedersen medgav Poul Erik Christensen, at der er en risiko, men at man også er nødt til at tage denne risiko, hvis man vil vinde.

Andre emner Andre emner der var på tapetet denne eftermiddag, var eksempelvis overenskomsten nu og i 2018, 100 års jubilæet, kampagnen for sikkerhed i togene, pensionistkurser og 3-partsforhandlingerne.

Spørgsmål og kommentarer Efter formandens indlæg og frokost blev der åbnet for spørgsmål. Mange spørgsmål omhandlede fribefordring.

En af spørgerne var Tommy Pedersen, Scandlines, der forfulgte sagen med flere opfølgende spørgsmål. Han fortalte, at han først var blevet frataget sit frikort, men at han nu, på grund af den såkaldte 58 års

Afslutning Medlemsmødet sluttede som vanligt med lagkage og sangen: Skuld gammel venskab rejn forgo!

Med ønsket om et snarligt gensyn til 100 års festen den 29. marts 2017 takkede sektionsformand Poul Erik Christensen for det store fremmøde.

Lokalet summede med en mæt tilfredshed over afviklingen af arrangementet, mens tilfredsheden med de tidligere arbejdsgivere DSB, Banedanmark, Scandlines blev rangeret lavt. Som mange sagde: Godt vi ikke er ansat der mere.

Lokalforeningerne Lokalforeningernes situation var et andet punkt i formandens indlæg: - Vi har nu 15 lokalforeninger i Sektionen. Hvordan går det? Er der noget vi kan gøre bedre, hvad kan vi gøre for at trække flere medlemmer til? Er det den rigtige måde vi er organiseret på? Hvordan kan lokalforeningerne tænke sig, at fremtiden skal se ud, og hvor attraktivt er det at være med i bestyrelsesarbejdet?

Det er blandt andre disse spørgsmål formanden lovede, at sektionsbestyrelsen vil tage rundt med i landet til 2–3 lokalforeninger i 2017 for at skaffe sig et overblik og få inspiration til, hvordan vi i fællesskab kan blive bedre.

Op at stå til den afsluttende sang.

33 Jernbane Tidende 6/2016

»

PENSIONISTSEKTIONEN

»

Hvor kom de fra Stormødet i Korsør, hvor alle medlemmer kan deltage, blev besøgt af omkring 200 deltagere. Et antal som både lokalformand Tage Olsen og sektionsformand Poul Erik Christensen udtrykte tilfredshed med.

En løselig tælling over deltagernes geografiske tilhørsforhold viste ikke overraskende, at hovedparten boede øst for Storebælt med knap 100 fra den sjællandske provins samt 27 fra København. Fra vest deltog 20 fra Fyn og 25 fra Jylland samt en række deltagere, der i

tilmeldingsoversigten ikke var knyttet til et geografisk område.

For enkelte er afstanden på det nærmeste uden betydning. Fra Jylland kom der også medlemmer fra Padborg, Struer, Randers, Silkeborg og Aarhus.

Forsvar for kontingentstigning Peder Olesen havde ikke et spørgsmål, men han kom med et insisterende indlæg, hvor han forsvarede kontingentstigningen på 10 kr.

- Vi skal stå sammen og støtte DJ Pensionistsektion. Det er dem, der hjælper os, når det brænder på. Vi har alle råd til at betale de 10 kroner ekstra om måneden.

Poul Erik Christensen takkede for opbakningen, men fortalte også, at sektionen desværre altid risikerer at modtage udmeldinger fra medlemmer efter kontingentstigninger.

Godt at blive holdt orienteret Udenfor i det smukke solskinsvejr med udsigt over den gamle Korsør havn nød Johan Albrechtensen det gode vejr.

Johan kommer fra København lokal afdeling. Han startede som rutebilschauffør i Horsens og sluttede som butiksleder for DSBs Kort og Godt kiosker i Charlottenlund og Gentofte. Han valgte at forlade sin stilling i en alder af 67 år, da Butikskæden 7-Eleven overtog DSB kioskerne for seks år siden.

På spørgsmålet om hvorfor han deltog i mødet, lød svaret kort og godt: - Det er først og fremmest for at holde mig orienteret om udviklingen i Sektionen og DSB. Som tidligere områdeformand for Nordbanen S-tog, har jeg også en faglig interesse i at vurdere mødets forløb. Jeg må sige, at Poul Erik Christensen er rolig og velafbalanceret. Han ved, hvad han taler om, og vi bliver godt orienteret. Et centralt punkt netop nu er konflikten om frikortet, men som DSB ansat håber jeg og tror, at jeg kan beholde mit frikort, men man ved jo selvfølgelig aldrig.

Ud over at blive holdt orienteret med udviklingen, glæder Johan sig over at møde tidligere kolleger: Eksempelvis hans tidligere tillidsmand Per G. Hansen fra Horsens, hvor han var for 30 år siden.

- Vi hilser på hinanden hver gang til de store møder.

34 Jernbane Tidende 6/2016

Fik ikke sagt farvel Pensioneret lokomotivfører Kjeld Jensen, Kolding, udtrykte tilfredshed med medlemsmødet: - Vi fik en god gennemgang af mange emner som eksempelvis fribefordring, og jeg fik et godt indblik i de problemstillinger, som Dansk Jernbaneforbund og sektionen slås med i denne sag. Det er en kæmpeopgave, og vi kan kun håbe, at vi vinder den kommende retssag. Taber vi den, kan vi alle frygte for vores frikort i fremtiden. Jeg bakker derfor op om den kommende kontingentstigning, der skal være med til at dække de stigende udgifter til transport.

- Vi skal stå solidarisk med de kolleger, der mister retten til fribefordring, understreger Kjeld Jensen, der på grund af en muskelsygdom i en alder af 58 år meget pludselig måtte stoppe med at arbejde. Fra den ene dag til den anden var han væk fra arbejdspladsen.

- Jeg fik ikke sagt farvel til mine mange gode kolleger! Derfor er det godt at møde nogle af dem til sektionens arrangementer. Konen og jeg kommer helt sikkert til 100 års festen i Fredericia næste år.

Julehilsen

Det sker Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokalforening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Esbjerg Ved Generalforsamlingen var der 30 tilmeldte, så turen til Østrig vil blive kørt. Pris for medlemmer 5.000 kr. For gæster 5.200 kr. Enkeltværelse 500 kr. ekstra. Beløbet betales i 3 rater. Første rate betales 16. januar 2017. Anden rate 20. februar 2017. Tredje rate mandag 20. marts 2017. Pengene indsættes på konto 5385-0243918 eller betales til Hans Jørgen Nielsen, Søndermarken 10, Esbjerg. Tlf. 40 36 79 05 / 40 36 79 06 e-mail: jonnakn@ live.dk Tirsdag 17. januar kl. 14.30: Kirkegade 51, Esbjerg. Vi får en fortælling om Flemming Bay Jensens liv og levned. I pausen serveres kaffe/te med brød. Drikkevarer er for egen regning. Pris for medlemmer 50 kr. For gæster 60 kr. Bindende tilmelding og betaling 3. januar 2017 til: (Se ovenstående) Tirsdag 21. februar kl. 14.30: Kirkegade 54, Esbjerg. Banko! Vi spiller om gode sager. Pris for 3 stk. plader 60 kr. Efterfølgende plader 10 kr. Der spilles 3 omgange.

Derefter serveres der kaff/te og brød, hvorefter der spilles 3 omgang igen. Drikkevarer er for egen regning. Tilmelding 7. februar 2017 til: (Se ovenstående) Tirsdag 14. marts kl. 07.00: Vi mødes på Museumspladsen til en tur til Schloss Glücksburg. På turen serveres kaffe/te og rundstykker med en lille dram. Til frokost en sandwich. Aftensmad spiser vi på Des Nordens nord for Flensborg med mulighed for indkøb i forretningen i kælderen. Pris for medlemmer 500 kr. Gæster 550 kr.

Minimum 30 tilmeldte kræves for at turen kan gennemføres. Sidste bindende tilmel-

Pensionistsektionen ønsker alle medlemmer samt deres familier en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Venlig hilsen Bestyrelsen

ding og betaling 21. februar 2017 til: (Se ovenstående)

Fredericia Torsdag 15. december kl. 13.00: Julefrokost. Bemærk adressen: Beboerhuset Lumbyesvej 2. Vi har igen lokket Tonny til at lave og servere en herlig julefrokost inkl. 1 øl/vand + 1 snaps. Pris 200 kr. pr. person. Bindende tilmelding senest 7. december til Bodil eller Gurli.

Torsdag 12. januar kl. 13.30: Vi mødes til årets første banko!

Torsdag 26. januar kl. 13.30: Fra Kolding til New Zealand i egen båd. Det andet foredrag omhandler sejlturen fra Panama til New Zealand af maskinmester Ingolf Nielsen, Kolding.

Torsdag 9. februar kl. 13.30: Børge Munk Povlsen fra Christians Kirken i Fredericia holder et spændende foredrag.

Ved hans 60 års fødselsdag skrev Vejle Amts Folkeblad: Han er folkekirkens svar på Preben Elkjær.

Torsdag 23. februar kl. 13.30: Musik og sang med Willy Josefsen ved klaveret.

Torsdag 9. marts kl. 13.00: Generalforsamling. Der serveres gule ærter eller klar suppe, dertil en øl/vand og en snaps efterfulgt af kaffe med småkager. Pris 150 kr. Bindende tilmelding til spisning senest 2. marts til Bodil eller Gurli. Generalforsamlingen begynder kl. 14.30. Forslag, der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 8 dage før.

Helsingør Fredag 9. december kl. 13.00: Julefrokost, som igen i år produceres af en lille gruppe madentusiaster fra klubben. Hver deltager medbringer en julegave (værdi ca. 40 kr), som vi trækker lod om. Tilmelding til Karen.

Derefter holder vi juleferie og mødes igen efter nytår Fredag 13. januar: Hyggedag.

Korsør Torsdag 15. december: Juleafslutning med jul all inklusive. Vi slutter af med

andesteg m. tilbehør og ris à la mande.

Tilmelding 1. december. Pris 200 kr. Drikkevarer for egen regning.

Torsdag 5. januar: Nytårsbanko. Husk tilmelding. Tak! Torsdag 19. januar: Nytårskoncert.

Tilmelding senest 5. januar 2017.

København Mandag 9. januar kl. 12.00: Vi prøver noget nyt! Vi mødes i Frederiksberg Hallens restaurant til Nytårs Jazz. Først får vi dagens ret med en øl/vand. Kl. 13.00. kommer Jazzmen og spiller til kl. 15.00. I pausen serveres kaffe med kage. Pris pr. deltager 200 kr. Sidste frist for tilmelding er 2. januar 2017 til Ellinor på tlf. 44 94 96 15.

Onsdag 15. februar kl. 12.00: Vi mødes i Frederiksberg Hallens Hallens restaurant. Der serveres dagens ret med en øl/vand. Kl. 13.00 holder Ivan et musikalsk foredrag om Otto Brandenburg, der slutter kl. 15.00. I pausen serveres kaffe med kage. Pris pr. deltager: 200 kr. Sidste frist for tilmelding er 6. februar til Ellinor på tlf. 44 94 96 15.

OBS: Der vil blive afholdt generalforsamling i første halvdel af marts. Dato og tid kommer i næste blad.

Lolland-Falster Tirsdag 13. december kl. 13.00: Juleafslutning i Kikko.

Mandag 9. januar kl. 13.00: Bowling!

Tirsdag 10. januar kl. 14.00: Opstart møde med gennemgang af forårets program – Max viser film.

Tirsdag 31. januar kl. 14.00: Årets første banko!

Tirsdag 21. februar: Generalforsamling – nærmere i det udsendte program.

Nordvestsjælland Tirsdag13. december kl. 13.00: Mårsø Områdecenter. Julefrokost og minibanko.

Tirsdag 10. januar kl.14.00-17.00: Mårsø Områdecenter. Foredrag ved Hans Peter Tams: ”Mindernes dæmoner”, der handler om barndommen i Tyskland under 2. Verdenskrig.

35 Jernbane Tidende 6/2016

PENSIONISTSEKTIONEN

Tirsdag 14. februar kl. 14.00-17.00: Mårsø Områdecenter. Underholdning.

Tirsdag 14. marts kl. 14.00-17.00: Mårsø Områdecenter. Generalforsamling og gætteleg.

Der tages forbehold for mindre justeringer.

Nyborg Tirsdag 13. december kl. 12.00: Julefrokost. Pris og sted er endnu ikke fastlagt.

Tirsdag 10. januar 2017 kl. 14.00: Generalforsamling ifølge lovene.

N.B. Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

Aalborg

medbragt julefrokost, synger julen ind og får en svingom. Tilmelding til Lone på tlf. 22 41 89 67eller agri1947@gmail.com senest den 28. november.

Mandag 9. januar 2017 kl. 14.00: Banko, kaffe og lotteri. Gæstebetaling 25 kr.

Mandag 23. januar 2017 kl. 11.00: Bemærk tidspunktet. Generalforsamling.

Foreningen er vært ved 3 stk. smørrebrød samt 2 øl eller vand. Tilmelding derfor nødvendig. Pris 80 kr. Bindende tilmelding senest 12. januar 2017 til Lone på tlf. 22 41 89 67 eller agri1947@gmail.com Ret til ændringer forbeholdes. Se evt. på hjemmesiden.

Tirsdag 6. december kl.12.30: Julefrokost på Skalborg Kro. Nordjysk julebuffet inkl.2 øl eller vand samt 2 snapse og ris à la mande med hele mandler. Vi har mandelgaver klar. Til sidst kaffe med småkager.

Pris pr. person 250 kr. Tilmelding senest 28. november til 98 52 38 71 eller 40 75 84 76.

Tirsdag 17. januar kl. 13.30: Vesterkær Kirkecenter. Vi ønsker alle et godt nytår og starter med Bjarne Thorndahl, der fortæller om folk og fæ i Nordjylland. Bl.a. om røverne fra Allerup Bakker.

Tirsdag 21. februar: Næste møde, hvor der er sang og musik. Husk brød, vi har kop og kaffe klar.

Næstved I december måned holder vi juleferie. Til januar er vi igen klar med nye møder for 2017.

Næstved vil ønske alle en glædelig jul og godt nytår.

Fredag 27. januar: Banko!

Fredag 24. februar: Generalforsamling.

Til alle vores arrangementer vil der blive sendt indbydelse til vores medlemmer.

N.B. Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

Odense Mandag 12. december kl. 13.00: Julefrokost. Vi runder året af med en dejlig

Ringsted Mandag 12. december kl. 14.00: Anlægspavillonen. Vi mødes til julehygge med levende musik.

Foreningen giver kaffe og julebag.

Mandag 9. januar kl. 14.00: Anlægspavillonen. Banko. Husk at medbringe en gave til cirka 25 kr.

Fotokonkurrence Vinderen af fotokonkurrencen i blad nr. 5 blev Poul Andersen, Varde. Det korrekte svar var Roskilde Station.

Fotokonkurrencen udgår denne gang på grund af pladsmangel.

Struer Arrangementerne foregår i Aktivitetscentret i Skolegade 5, indgang fra skolegården.

Mandag 5.december kl. 13.00-17.00: Juleafslutning, spisning med mere.

Øgen avne, - Bogen om øgenavne ved banen kan stadig købes. Måske årets julegave eller kaldenavne, mandelgave. kendenavne Sektionens bog om øgenavne og anekdoter i DSBs langeog historie skrevet af Sara kælen avne – samt Klærke blev præsenteret på sektionens 95 års jubilæumsfest i 2012. er rier solgt over anekdoteDer r og histo fra livet langs de lang e skinner og state ns søveje 1000 bøger, og du har stadig mulighed for at erhverve dig et eksemplar.

De 1751 øge- og kaldenavne i bogen er fordelt på 112 sider. Navnene er krydret med et stort antal anekdoter fra livet i togtjenesten, fra rangerpladserne, fra færgerne og fra Skelettet – Frisk og rørig skibsfører, der var mege t kraftig, ja nærmest overfe billetsalgene i et tilbageblik på en tid, der i dag kun er historie. d.

Skipper – Ja, nogen kapta jn var han ikke, men han Alt sammen rigt illustreret med et væld af fotografier og tegninger. lignede Skipper Skræk .

Flabobben, Gabanøjsen – og Klokken ti minutter i to

Bogsalg: Flabobben, Gabanøjsen og Klokken ti minutter i to

Flabobben, Gabanøjsen – og Klokken ti minutter i to

Georg Skinneskubber – Efter eget udsagn har han foretaget så kraftig en opbremsning, at skinne rne krøllede foran lokomotivet .

36 Jernbane Tidende 6/2016

Sara Klærke

Bogen koster 145 kr. inkl. forsendelse og kan bestilles hos kasserer: Lone Agri, Turkisvej 61, 5210 Odense NV • Tlf. 22 41 89 67 •E-mail: agri@talnet.dk Beløbet indsættes på foreningens konto i Arbejdernes Landsbank (Regn nr. 5388 kontonummer 0 000 408 802) Bogen sendes når indbetalingen er registreret.

Et eventuelt overskud ved bogsalget går til velgørenhed.

Af Sara

Klærke

DJ Pensionistsektione

n

Jubilarer 40 år 3. januar 2017 Togfører Finn Preben Christensen, DSB København 1. februar 2017 Rangermester Peter Folmann Christensen, DSB Rangermester Jens Chr. Andersen, DSB Banemontør Gunnar Ensted, Banedanmark Stationsbetjent John Klarskov Stokholm Pedersen, DSB S-togsrevisor Claus Carni Nielsen, DSB S-tog 14. februar 2017 Stationsbetjent Niels Lerskov Jensen, DB Cargo Høje Tåstrup 22. februar 2017

Ny m@il?

Ny adresse?

Nyt telefonnummer?

Du skal selv informere os om ændringer. Det sker ikke automatisk.

Du kan opdatere oplysningerne på www.djf.dk eller sende en mail til dj@djf.dk

Kabelmontør Jens Pelle Olesen, Banedanmark 25 år 1. januar 2017 Lokomotivfører (K) Lars Hansen, DSB Næstved Lokomotivfører Torben Hartmann Jørgensen, Lokaltog Nakskov Lokomotivfører Brian Haastrup Kjær, DSB S-tog Lokomotivinstruktør Claus Andreas Pedersen, DSB Lokomotivfører Jan Hilarius Nielsen, DSB S-tog Lokomotivinstruktør Allan Søgaard Nielsen, DSB

Skal du pensioneres?

Det får vi ikke automatisk besked om. Hvis du selv siger til, så har vi et godt tilbud til dig fra Pensionistsektionen. Send en mail til dj@djf.dk eller ring til os på tlf. 36 13 25 00.

Lokomotivfører Flemming Bo Pilemann, Lokaltog Grønnehave Lokomotivfører Stein Trosvik, DSB Helsingør Lokomotivinstruktør Stig Prejler, DSB Lokomotivfører Poul Sønder Hess, DSB S-tog 15. januar 2017 Lokomotivfører (K) Kent Larsen Jensen, DSB Odense

GRATIS FOR MEDLEMMER og ægtefælle/samlever

Under 18 år:

GRATIS

Lokomotivfører (K) Knud Aage Møgeltoft Poulsen, DSB Tinglev Lokomotivfører Anker Terp, DSB Tinglev Lokomotivfører Rune Fahnø Hansen, DSB Odense Lokomotivfører Niels Jørn Jensen, DSB København Lokomotivfører Jens Juhl Klimek, DB Cargo Nyborg Lokomotivfører Bjarne Adolphsen, DSB Tinglev Lokomotivfører (K) Torben Spliid Ludvigsen, DSB Århus Lokomotivinstruktør Johannes F. Jakobsen, Nordjyske Jernbaner Lokomotivfører Vivian Bonde, HectorRail 1. februar 2017 Togfører Frank Ronnie Hansen, DSB København Togfører Anja Hansen, DSB København Togfører Hans Peter Pedersen, DSB Esbjerg Toginstruktør Irene Ingemann Boesen, DSB Togfører Majbritt Gregersen, DSB København S-togsrevisor Karsten Kristensen, DSB S-tog Togfører Poul Mygh, DSB Struer S-togsrevisor Jesper Ellesøe Hansen, DSB S-tog Toginstruktør Lykke Panduro Hess, DSB

RØMERSGADE 22 KBH K ALLE DAGE 10 -16

Lokomotivfører John Bauer, Lokaltog Nærum Annoncer 168x236.indd 1

10/07/16 14.58

37 Jernbane Tidende 6/2016

Frit ord Hej DJ Jeg kan bare ikke forstå at vi aldrig hører fra jer vedr. de sager som kører. Der kommer aldrig nogle nyheder som vedrører Banedanmarks personale. Men lokoførere (hvilket vi faktisk også er, dog med A licens, hvilket I aldrig har skaffet os så meget som en krone for), dem hører vi om, for de er jeres hjerte børn, mens vi banebisser, som knokler ude i sporet hver nat, os glemmer eller overser I. Vi hører intet om frikort sagen. Er I OPS på at Banedanmark vil udfase landsdækkende spor? Og hvis I er, hvorfor kommer I så ikke ud til jeres medlemmer (vi betaler jeres løn) og fortæller om, hvad I gør for at sikre os i den tid som kommer?

Et forbund er i mine øjne nogle kompetente mennesker, som kæmper og går 100 % ind for at støtte, kæmpe og ikke mindst informere sine medlemmer om de relevante ting, som sker i de forskellige afdelinger. Men ikke DJ. I er i mine øjne en kaffeklub, der kun interesserer sig for, og jeg nævner igen, lokoførere (DSB), togførere (DSB), og hvor pensionisterne skal hen og have kaffe og lagkage.

Jeres såkaldte forbundsblad omhandler heller ikke meget andet end før nævnte.

Kom nu ud af buskadset og opfør jer som et forbund for ALLE medlemmer, og ikke kun de udvalgte få. Giv os noget informa­tion, information og mere information! Men mon det ikke er for sent. Banedanmark lukker,

Meddelelser LPO DSB Lki Gruppen Afholder ordinær generalforsamling torsdag d. 23. januar 2017 kl. 15:45 på Hotel Plaza, Øster Stationsvej 24, 5000 Odense.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være gruppeformanden i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen.

Efter generalforsamlingen vil der traditionen tro blive afholdt fælles spisning, tilmelding er derfor nødvendig, senest mandag den 16. januar 2017 på mail: evo@dsb.dk På bestyrelsens vegne Erik Vang Olsen, Lokalgruppeformand

38 Jernbane Tidende 6/2016

udfaser eller hvad de kalder det, nok vores afdeling engang i nærmeste fremtid. Hvor er DJ? Har I udvist interesse for McKineyrapporten vedr. outsourcing? Hvis ja, hvorfor hører vi implicerede så ikke noget?

Dette indlæg må meget gerne bringes i jeres såkaldte fagblad.

Hilsen Benno Höck, Maskinkører og banebisse af Guds nåde med ret til at bære arbejdshandsker.

Medlem af DJ siden 1983.

Tak for indspark i en altid velkommen debat Hvordan bliver vi bedre til at give medlemmerne det, medlemmerne gerne vil have?

Det er jo tydeligt at se på dit indlæg, at vi i hvert fald ikke har givet dig det, du havde forventet. Det skal jeg beklage. Imidlertid synes jeg ikke du har ret i alle dine kritikpunkter.

1: Der er skaffet et tillæg til ansatte i Banedanmark med A-licens. Forhandlingerne tog tid, det blev du orienteret om i forbindelse med en artikel i JT, hvor du medvirkede tilbage i marts 2014. En decideret aftale om funktionstillæg for lokomotivførere (A) og kørelærere (A) blev indgået i maj 2015, hvilket der også blev informeret om via medlemsinfo og artikel i JT august 2015.

2: Frikortsagen kører, og vi har vidt og bredt informeret om, at der vil blive meldt ud, hver gang der måtte ske noget i sagen. Der er nu et juridisk spil i gang, og der kommer til at gå langt imellem at noget overhovedet sker. Det er der

LPO DSB lokalgruppe Aalborg/ Frederikshavn Afholder ordinær generalforsamling onsdag den 18. januar 2017 kl. 13:00 i Håndværkernes Hus, Kattesundet, Aalborg.

Bestyrelsen er vært ved bespisning efter generalforsamlingen, hvor det også vil glæde os at se pensionerede kolleger.

Tilmelding på ophængte lister. For pensionister ved tilmelding på telefon til kassereren på tlf. 24 68 75 71.

Med venlig hilsen, Lars Rolving Jensen LPO DSB lokalgruppe Aarhus Afholder ordinær generalforsamling torsdag den 19. januar 2017 klokken 13.00 i DSB kantinen Sonnesgade 21.

Efter generalforsamlingen vil der være spisning, som er planlagt til kl. 18:00. Husk

udsendt medlemsinfoer om og det er skrevet i det faglige nyhedsbrev indtil flere gange. Vi ved, at der i Banedanmark har været en udfordring i at få informationen videre fra tillidsmandslaget og ud til medlemmerne. Der arbejder vi pt. på en teknisk nyhedsbrevsløsning, som forhåbentlig kan løse den udfordring.

3: J eg synes ikke vi er en kaffeklub. Resultaterne fra kongressen taler sit tydelige sprog. Der er både saft, kraft og visioner i det her forbund. Det er også godt, at du har bevaret kampgejsten efter så mange år i forbundet. Jeg håber at du fremadrettet vil bruge den mod Banedanmark også.

4: V i udsender et fagligt nyhedsbrev og et fagblad hver anden måned. Der er altid stof om Banedanmark i nyhedsbrevet, og der er meget ofte stof om Banedanmark i fagbladet. Så sent som nr. 4 i år, var en af dine kolleger på forsiden. Faktisk har Banedanmark haft en forsidehistorie hvert år i 2013/2014/2015/2016. Jeg synes faktisk vi har et fagblad, der dækker bredt. Vi er meget bevidste om den rolle bladet spiller, og vi gør os umage for at favne alle områder i forbundet.

Sidst men ikke mindst spørger du til udlicitering af arbejdspladser i Banedanmark. Vi har, som du og dine kolleger, hørt rygter, men vi er ikke blevet præsenteret for noget konkret. Dermed er der ikke en proces i gang, som vi kan påvirke. Hvis der var, ville I naturligvis være de første til at høre om det.

Henrik Horup, Forbundsformand

at tilmeld jer til spisning på stuen. Pensionister er meget velkomne på denne dag og kan tilmeldes på tlf. 24 68 77 51.

På bestyrelsens vegne, Henrik Schøtt LPO DSB lokalgruppe Esbjerg Afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 31. januar 2017 kl. 14:00 på adressen: Søndre Skadsvej 7, 6705 Esbjerg Ø Dagsorden ifølge gruppens vedtægter.

Forslag vedrørende vedtægter skal være bestyrelsen i hænde senest søndag den 18. december 2016. Øvrige forslag skal være bestyrelsen i hænde senest tirsdag den 17. januar 2017.

Efter generalforsamlingen er der fælles spisning. Lokomotivførerpensionister er vanen tro meget velkomne til at deltage, også i den efterfølgende spisning.

Tilmeldingsliste vedrørende spisning og transport bliver fremlagt i briefing rummet, Jernbanegade 37 i Esbjerg.

Sidste tilmelding til fællesspisningen er tirsdag den 24. januar 2017. Menuen bliver offentliggjort i løbet af december 2016.

OBS: Alt materiale i forbindelse med generalforsamlingen, dagsorden, vedtægter osv. Vil blive udsendt på jeres DSB mail.

Der vil på tilmeldingslisten være mulighed for, at anmode om kørelejlighed. Der vil ligeledes være mulighed for, at tilbyde kørelejlighed.

På lokalgruppens vegne Per Bjarne Baden LPO DSB lokalgruppe Fredericia Afholder i henhold til vedtægterne ordinær generalforsamling tirsdag den 17. januar 2017 kl. 13:00.

Vi holder vores generalforsamling samme sted som sidst, nemlig i mødelokalerne hos 3F, Venusvej 32, 7000 Fredericia.

Dagsorden for generalforsamlingen vil blive hængt op lokalt, ligesom der vil blive hængt en tilmeldingsliste op. LPO vil til generalforsamlingen være vært for lidt godt til ganen, derfor er tilmelding til den efterfølgende spisning nødvendig.

Pensionister er meget velkomne til at deltage i den efterfølgende spisning og bedes tilmelde sig til maryha@dsb.dk På bestyrelsens vegne Martin Kusk Rye, Lokalgruppekasserer LPO DSB lokalgruppe Helsingør Afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 7. februar 2017 kl.14:00 i Helsingørs Kongelig Privilegerede Skydeselskabs selskabslokaler, Stengade 46, 3000 Helsingør.

Dagsorden iflg. vedtægter.

Der vil være spisning efter generalforsamlingen ca. kl. 18:00. Tilmelding til spisning vil foregå via ophængt liste på depotet eller mail. hamba@dsb.dk Med venlig hilsen Hans-Morten Andersen, Lokalgruppeformand LPO DSB lokalgruppe Kalundborg Afholder ordinær generalforsamling den 25. januar 2017 på restaurant ”Den tykke kok” (på Kalundborg station) fra kl. 14.00 til kl. ca. 17.30.

Efter generalforsamlingen vil der være spisning kl. 18.00, hvor også pensionerede medlemmer er meget velkomne til at deltage.

Indkaldelse med dagsorden vil blive

offentliggjort på tjenestestedet samt på mail medio december.

Tilmeldelse til spisningen er nødvendig, og kan ske ved enten at skrive sig på listen ophængt på LPOs tavle i opholdsstuen, eller ved henvendelse til kasserer, Lars, på tlf. 24 68 75 81. Tilmelding skal ske senest d. 16. januar 2017.

Med venlig hilsen, LPO Kalundborg

Forsamlingshus, Hjallesegade 31, 5260 Odense S. Pensionister er meget velkomne (tilmelding på tlf. 24 68 73 27) Dagsorden og tilmeldingsliste til spisning ophænges på tjenestestedet senest d.

22. december 2016.

På lokalgruppebestyrelsens vegne Peter Kanstrup, Lokalgruppeformand

LPO DSB lokalgruppe Korsør Afholder generalforsamling onsdag den 8. februar 2017 kl. 18.00 på Rugvænget 27, Vemmelev.

Dagsorden iflg. lovene. Forslag skal være formanden i hænde 7 dage før generalforsamlingen.

Der vil blive serveret et let traktement.

Tilmelding senest den 3. februar 2017.

På Lokalgruppeformand vegne Dan Nielsen

LPO DSB lokalgruppe Struer Afholder ordinær generalforsamling fredag den 20. januar 2017 kl. 13:30 i KFUM/ KFUKs lokaler, Ringgade 68, Struer.

Dagsorden ifølge vedtægterne, med efterfølgende spisning kl. 18. Pris 100 kr.

Pensionister er velkomne, tilmelding på tlf. 24 68 76 04 eller 24 68 76 61.

Tilmeldingslisten til spisning ophænges på tjenestestedet.

På bestyrelsens vegne Niels Haunstrup Christensen

LPO DSB lokalgruppe København Afholder ordinær generalforsamling torsdag den 26. januar 2017 kl. 15:00 i Valby Kulturhus (indgang fra Toftegård pl.).

Forslag til vedtægtsændringer skal være bestyrelsen i hænde senest den 1. januar 2017. Øvrige forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 16. januar 2017 klokken 09:00.

Tilmelding til spisning efter generalforsamlingen via liste på depotet eller på mail ebdro@dsb.dk På bestyrelsens vegne Ebbe Drögemüller

TPO DSB lokalgruppe Aarhus Indkalder hermed til Togpersonalet Århus’ ordinære lokalgruppemøde tirsdag den 7. februar 2017 kl. 11:00 på Ny Banegårdsgade 42 (lokale ved siden af Motionscenteret).

Tilmeldingsliste til efterfølgende spisning er ophængt på tjenestestedet.

Pensionister er velkomne til den efterfølgende spisning kl. 18:30 mod en egenbetaling på 50 kr. Tilmelding til spisning skal ske senest den 31. januar 2017 til kasserer Tina Bryder på tlf. 24 68 90 06 Mvh, Bo K. Willestofte Lokalgruppeformand

LPO DSB lokalgruppe Nykøbing Falster Afholder generalforsamling lørdag den 21. januar kl. 10:00 i Hjemmeværnets lokaler ved Kommandoposten.

Mvh. Henrik Lyck.,Kasser LPO NF.

TPO DSB lokalgruppe Esbjerg Afholder lokalgruppemøde i Esbjerg den 19. januar 2017 fra kl. 13:00-18:00. Mødet afholdes på skrivestuen. Derefter spisning fra kl. 18.30. Vi spiser på Cafe Salskov, Banegårdren.

Pensionister kan tilmelde sig på tlf.

24 68 68 03.

På lokalgruppens vegne, Kent M. Bülow

LPO DSB lokalgruppe Næstved Afholder ordinær generalforsamling fredag den 27. januar 2017 kl. 14:00 i Metalhuset på Åderupvej 12 i Næstved.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Tilmeldingsliste til spisningen bagefter, ophænges på tavlen ved siden af kontoret.

På bestyrelsens vegne Lars Hansen, Sekretær LPO Næstved LPO DSB lokalgruppe Odense Afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 24. januar 2017 kl. 13:30 i Hjallese

TPO DSB lokalgruppe Struer Afholder ordinært lokalgruppemøde onsdag den 1. februar 2016. Tid og sted meddeles senere.

Pensionister er velkomne til at deltage i spisning efter mødet kl. 18:00. Pris 50 kr.

Tilmelding, som er bindende, senest den 13. januar 2016 til Tgf Anita Cueto på tlf.

24 68 71 25.

På Lokalgruppens vegne.

Anita Cueto, Lokalgruppeformand

39 Jernbane Tidende 6/2016

BAG

PÅ PERRONEN

Stationsbestyrer i Holme Olstrup, Jan Boilesen, fikmulighed for at gøre noget ekstra ud af julen, da stationsbyen i 1989 var en vigtig del af julekalenderen i tv (Nissebanden).

JUL PÅ BANEN Ved juletid har vi det med at opføre os en lille smule mere højstemt og empatisk end resten af året. Måske skyldes det julens budskab og traditioner. Måske det faktum, at december er både kold og mørk, og at vi ved juletid derfor bruger ekstra ressourcer på lys, varme og hygge og tid til familiære og sociale aktiviteter.

Tekst og fotos af Jan Forslund For rigtig mange mennesker er jernbanen stadig en naturlig og traditionsrig del af højtiden. Togrejsen med gaver og pakkenelliker med familiær modtagelse på perronen i Horsens, Herning, Humlum og Hvidovre.

Jernbaneoperatører og personale følger naturligvis med i kalenderen, og omkring jul skrues der lidt mere op for god, gedigen kundeservice med smil, lys og hygge.

Og altid med en ny stræbsom køreplan i ryggen.

Selv om stationspersonalet efterhånden er skåret voldsomt ned, så kan man finde eksempler på, at der pyntes lidt ekstra op på stationer og perroner omkring jul … ophængning af lyskæder, juledekorationer på kundeskranken, stationens eget juletræ m.m.

Risengrød på loftet Helt usædvanligt juleagtigt var det på stationen i Holme Olstrup i 1989. Dengang blev stationsbyen en vigtig del af julekalenderen i tv, og stationsbestyrer Jan

På veteranbanerne har man en lang tradition for at gøre lidt ekstra ud af julen med fx særlige kørsler, hvor både personale og publikum er klædt i julens farver, som her på Museumsbanen mellem Maribo og Bandholm.

Selv om stationspersonalet efterhånden er skåret voldsomt ned, så kan man finde eksempler på, at der pyntes lidt ekstra op på stationer og perroner omkring jul.

Boilesen (foto) var ikke sen til at udsmykke hele stationen. Og på loftet blev julegrøden serveret for stationens ellers skjulte personale omkring jul - nisserne.

Også på veteranbanerne gør man lidt ekstra ud af julen. Mange baner arrangerer særlige kørsler ved juletid, hvor både personale og publikum er klædt i julens farver, som på billedet fra Museumsbanen mellem Maribo og Bandholm. Ofte køres forbi et skovområde, hvor juletræer kan fældes og læsses på den medbragte godsvogn.

Juletog for ældre og unge Vil man opleve ultimativ julestemning på banen, skal man opsøge Hovedbanegården i dagene lige op til højtiden. Her sørger et talstærkt perronpersonale for, at alle rejsende får ekstra god kundepleje. Det gælder jo om at finde det rette tog og den rette vogn, samtidig med at alle kufferter og tasker med julegaver kommer med.

DSB har i mange år arrangeret særlige juletog for pensionister med underholdning undervejs. Og I de seneste år har Arriva afsendt et tilsvarende juletog fra København for 600 studerende, som på den måde kommer gratis hjem for at fejre julen i Jylland eller Fyn mod at gøre ”en generøs handling på toget” fx at tage nogen med hjem til jul, der ellers ville sidde alene juleaften.

God jernbanejul.