JT 02/2017

Jernbane Tidende nr2 2017

Vejen er banet for Brancheorganisationen Luftfart og Jernbane

// 04 Nye områdegrupper i Lokaltog A/S // 08 Sikkerhed i centrum på ny letbaneføreruddannelse // 12 Nordjyske togførere i klemme 18 Flere årsager til forsinkelser for nye signaler

LEDER:

Fælles brancheorganisation for luftfart og jernbane er en realitet Det er under 6 måneder siden, Dansk Jernbaneforbunds delegerede var samlet til ordinær kongres. Kongressen plantede et frø, der med tiden skal vokse til et stort stærkt træ. Et symbol på Dansk Jernbaneforbunds fremtid. Ambitionen om at være sammen om fremtiden.

Faktum er, at vi står overfor mange af de samme udfordringer i både luftfartsog jernbanebranchen, som vi kan og skal løse de samme steder - inspireret af hinanden.

02 Jernbane Tidende 2/2017

Det frø vi plantede blev gødet med flere pejlemærker, og pejlemærkerne er ved at udmønte sig til reelle strategier indenfor forskellige områder. Fx Udvikling, politisk indflydelse, uddannelse, service, kvalitet og kvalificeret rådgivning.

Men også et helt nyt pejlemærke i vores univers: Vi vil styrke vores organisation og vore medlemmer gennem etablering af samarbejde med andre forbund.

Den 15. marts 2017 var de delegerede så samlet igen til ekstraordinær kongres. Det blev en historisk dag, hvor der blev taget en beslutning, der med et har åbnet døren til fremtiden, og nu står Dansk Jernbaneforbund på dørtærsklen. Vi er gået sammen med Flybranchens Personale Union i Brancheorganisationen Luftfart og Jernbane.

Dansk Jernbaneforbund forsvinder ikke. De værdier og traditioner, den ånd og den historie, som vi gennem mere end 100 år har bygget op, har fortsat sin egen identitet. Vi vil stadig kæmpe som Dansk Jernbaneforbund – fagligt, politisk og menneskeligt. Det fundament af solidaritet og handlekraft, som er hele vores DNA fortsætter med at eksistere.

Men fundamentet er blevet styrket.

Nogle vil sikkert spørge, hvorfor vi skal slå os sammen med et andet forbund? Det skal vi, fordi vi får en styrket stemme. Vi bliver en større flok til at råbe i kor, sparke døre ind og kæmpe for et godt arbejdsliv for alle.

Faktum er, at vi står overfor mange af de samme udfordringer i både luftfarts- og jernbanebranchen, som vi kan og skal løse de samme steder - inspireret af hinanden. Det være sig international og grænseoverskridende trafik, social dumping og nationalt samt europæisk transportpolitik. Vi falder nemlig indenfor samme ministerområde, og i den politiske verden anno 2017 er der rift om politikernes tid, ligesom vi står over for nogle enorme modstandere, der kan bruge uanede ressourcer på at påvirke embedsværk og politikere i deres retning.

Når vi har valgt at stifte Brancheorganisationen Luftfart og Jernbane, så er det fordi det giver os mulighed for at lægge en stærk strategi og sammen sætte fuldt sejl mod fremtiden. Flere hænder på kontoret vil også give mulighed for at trække hårdere i årerne, så der kommer endnu mere fart på.

I Dansk Jernbaneforbund tror vi fuldt og fast på at denne nye alliance har potentialet til at revolutionere den transportpolitiske del af fagbevægelsen i både Danmark og udlandet. Vi kan sikre retfærdige og gode arbejdsforhold for alle. Ikke ved at skulle udflages til Bulgarien eller miste 10 % af kollegerne i en udlicitering. Men ved at kæmpe sammen på flere fronter med det samme mål for øje.

Vi er nu parat til at vise medlemmerne og omverdenen, at vi er sammen om frem­ tiden.

Jernbane Tidende nr2 2017

04 08

Jernbane Tidende 119. årgang Udgives af Dansk. Jernbaneforbund Ansvh.: Henrik Horup Redaktør: Carsten Jokumsen E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01 Layout: Rosendahls a/s Tryk: Rosendahls a/s

BemÊ rk: 2 ug aver af l o g o !!

(Papir) Skal hel st ISSN t i l0902-9710 beskÊ rin g hvi s d et ejISSN er2245-8166 mul i(Online) gt Artikler mv. udtrykker ikkege nødvenkan d et ned erest e bru s

digvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

18 Nye områdegrupper i Lokaltog A/S Efter fusionen mellem Regionstog og Lokal­ banen i juli 2015, har både ledelse og medarbejdere arbejdet på at få de to baner til at udgøre én virksomhed. Medarbejderne skulle danne nye områdegrupper fælles for det nye Lokaltog A/S, og det er nu endelig faldet på plads. Mød de nye områdegruppeformænd og hør om udfordringerne ved sammenlægningen Side 4 Sikkerhed i centrum på ny letbanefører­ uddannelse Senere på året åbner Aarhus Letbane, og den 6. marts startede de første 17 elever på uddannelsen til letbaneførere. Sikkerhed et helt centralt element i uddannelsen. Side 8 Nordjyske Jernbaner er klar til at tage over fra DSB 6. august i år bliver en skæringsdag i Nord­ jylland. Den dag overtager Nordjyske Jernbaner store dele af DSB’s hidtidige opgaver i landsdelen. Nordjyske Jernbaner erklærer sig klar til opgaven, mens DSB’s nordjyske medarbejdere er kommet i klemme i processen. Side 12

Bred TR uddannelse giver ballast Dansk Jernbaneforbund samarbejder med LO Skolen om uddannelsen af forbundets tillidsrepræsentanter. Det hold der netop nu er på skolebænken består af repræsentanter fra stort set alle områder og faggrupper i forbundet. Den brede sammensætning giver god ballast i det daglige. Side 16 Ekstraordinær kongres samler luftfart og jernbane Den 15. marts 2017 var der ekstraordinær kongres i Dansk Jernbaneforbund. Her gav kongressen mandat til, at forbundet kunne indtræde i Brancheorganisationen Luftfart og Jernbane.

Dermed er transportbranchens personale rustet til fremtidens udfordringer. Side 20 Desuden: Side 7: M edlemskab af ALE giver styrke og udfordringer Side 18: F lere årsager til forsinkelser for nye signaler Side 28: Pensionistsektionen Side 34: Jubilarer Side 36: Bagperronen

Kommende deadlines: 8. maj 24. juli 18. september 6. november Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. Olesen Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Lone Kaczmarek Arbejdsskader: Mikael Kristensen Åbningstider: Man-tors kl. 9-16

Fredag kl. 9-15 DJ Ferie Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10 Fax: 36 13 25 01 Åbningstider: Man-fre kl. 10-12 Om forsiden: Henrik Horup og Thilde Waast stod i spidsen for det repræsentantskabsmøde, der onsdag den 15. marts stemte for oprettelsen af Brancheorganisationen Luftfart og Jernbane. En historisk begivenhed, som du kan læse lidt mere om på side 22-24. (Foto: Ole Johnny Petersen)

03 Jernbane Tidende 2/2017

Nye områdegrupper i Lokaltog A/S Lokaltog A/S’ nye områdegrupper er nu på plads efter sammenlægningen mellem Regionstog og Lokalbanen.

Af Gunnar Lomborg Efter fusionen mellem Regionstog og Lokalbanen i juli 2015, har både ledelse og medarbejdere arbejdet på at få de to baner til at udgøre én virksomhed. Medarbej-

derne – i alt ca. 450 - skulle danne nye områdegrupper fælles for det nye Lokaltog A/S, og det er nu endelig faldet på plads.

Vi mødte to af de nye områdegruppeformænd til en snak på stationen i Hundested. Peter Lodberg er ny områ-

degruppeformand for de omkring 200 lokomotivførere, og Kurt Milde Andersen er områdegruppeformand for de ca. 27 i togpersonalet. Hertil kommer en områdegruppe for banepersonalet. En del øvrige ansatte står udenfor Dansk Jernbaneforbund, primært håndværkere og administrativt personale.

- Vi har afventet, at strukturen på den sammenlagte bane faldt på plads, men selv om det endnu ikke helt er sket, så har vi besluttet at skabe de nye områdegrupper.

Det blev vedtaget på generalforsamlinger i februar, hvor vi har fået tilpasset vedtægterne til den nye situation, fortæller Peter Lodberg.

Efter fusionen mellem Regionstog og Lokalbanen i juli 2015, har både ledelse og medarbejdere arbejdet på at få de to baner til at udgøre én virksomhed.

Meget forskellige kulturer Han har haft sit daglige arbejde på den hidtidige Lokalbanen, mens Kurt Milde Andersen kommer fra Regionstog. Og selv om de to selskaber nu er én bane, så er kulturerne stadig meget forskellige.

Kurt Milde Andersen, formand for togpersonalets områdegruppe ved Lokaltog A/S. Han peger især på vigtigheden af også at få nye logoer, så virksomheden kan signalere overfor passagererne, at nu er det Lokaltog A/S og ikke Regionstog eller Lokalbanen, der kører tog. (Foto: Carsten Jokumsen)

04 Jernbane Tidende 2/2017

Peter Lodberg, formand for lokomotivpersonalets områdegruppe ved Lokaltog A/S. Han vil forsøge at holde bestyrelsesmøderne på de forskellige baner, så alle føler at de er ligeværdige, og således at det ikke altid er bestemte medarbejdere, der skal rejse langt for at komme til møderne.

(Foto: Carsten Jokumsen)

- Der er dels det geografiske – at banerne dækker hele Sjælland og Lolland-Falster, og dels at vi har været vant til at gøre tingene på forskellige måder. Nu skal vi lære hinanden at kende og få tilpasset hinandens kulturer. Der er mange småting, hvor vi har forskelligt udgangspunkt. Det gælder både udstyr, personalepolitik og

Nu skal vi lære hinanden at kende og få tilpasset hinandens kulturer. Der er mange småting, hvor vi har forskelligt udgangspunkt.

Det gælder både udstyr, personalepolitik og lokale aftaler. lokale aftaler. Eksempelvis er det ikke afklaret, om vi kan køre på vores frikort på ”den anden bane”, siger Kurt Milde Andersen.

Han peger også på at man har forskelligt elektronisk udstyr til billetkontrol på banerne – endnu en ting, der skal ensrettes, så banerne kommer til at fremstå som en enhed.

- Vi mener det er vigtigt at få nye logoer, så vi signalerer overfor passagererne, at nu er det Lokaltog A/S og ikke Regionstog eller Lokalbanen, der kører tog, siger Kurt Milde Andersen.

FAKTA

Fakta om Lokaltog A/S Lokalaftaler skal forhandles på plads Lokalaftalerne har været forskellige på de to baner, og det betyder at nogle vil opleve forringelser og andre forbedringer. Men aftalerne er ikke forhandlet færdige endnu, selv om Peter Lodberg understreger, at det går fint for hans personalegruppe.

- På mange punkter bliver tingene nem-

Dannet 1. juli 2015 ved en fusion mellem Regionstog A/S og Lokalbanen A/S. Det nye selskab har i alt ca. 450 ansatte som arbejder på banerne Østbanen, Odsherredsbanen, Lollandsbanen, Tølløsebanen, Hornbækbanen, Gribskovbanen, Frederiksværkbanen, Lille Nord og Nærumbanen.

Selskabet råder over 58 togsæt, som betjener 117 standsningssteder. Årligt befordres 10,4 mio. passagerer. Selskabet vedligeholder 338 km spor med tilhørende sikringsanlæg på de ni baner. Den årlige produktion udgør ca. 7,8 mio. togkilometer.

05 Jernbane Tidende 2/2017

(Foto: Paw Wulff Kyllesbech)

Nye områdegrupper: Banepersonalet: Områdegruppeformand Bjarne Danekilde Olsen, områdegruppenæstformand: Jesper Bruun Lokomotivpersonalet: Områdegruppeformand Peter Lodberg, områdegruppenæstformand: Rene Refsgaard. mere, når vi kun er én bane. Nu har vi for eksempel kun ét samarbejdsudvalg, og det er nemmere for ledelsen at komme i kontakt med medarbejderne. Der er dog også lokale tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter på flere af banerne.

Håber på bedre information Information til og fra ledelsen er et af de spørgsmål, som de to områdegruppeformænd lægger vægt på. På Regionstog har

Først og fremmest betyder sammenlægningerne i personalets faglige grupper, at vi kommer til at arbejde på tværs af faggrupperne, altså både lokomotivførere, togpersonale, banefolk og håndværkere. Vi skal have et tæt samarbejde. medarbejderne været vant til info-skærme på depoterne, som hurtigt kunne melde ud hvis der var vigtig information. Det har man ikke haft på Lokalbanen, men de opfordrer begge til at ledelsen sikrer en hurtig og god information til medarbejderne, eksempelvis når der sker hændelser på banerne.

- Først og fremmest betyder sammenlægningerne i personalets faglige grupper, at vi kommer til at arbejde på tværs af

06 Jernbane Tidende 2/2017

faggrupperne, altså både lokomotivførere, togpersonale, banefolk og håndværkere.

Vi skal have et tæt samarbejde, og både Kurt og jeg vil tage rundt på de enkelte depoter og hilse på medarbejderne. Vi vil også forsøge at holde bestyrelsesmøderne på de forskellige baner, så alle føler at de er ligeværdige, og at det ikke altid er bestemte medarbejdere, der skal rejse langt for at komme til møderne, siger Peter Lodberg.

Håber at kunne bevare to grupper For banepersonalets nye fælles områdegruppe spiller geografien en stor rolle.

Områdegruppeformand Bjarne Danekilde Olsen har svært ved at se, hvordan en enkelt områdegruppe – og formand – kan servicere alle kolleger på de spredte baner.

- Dels er der store kulturforskelle på de to sammenlagte selskaber, dels er vi geografisk meget spredt. Selv hører jeg til i Kagerup på Gribskovbanen, og så er der meget langt til Maribo, Holbæk eller Hårlev. Jeg har talt med vores infrastrukturchef, og han ser gerne at vi bevarer to grupper – en for hvert af de tidligere selskaber – fordi det vil gøre kommunikationen nemmere. Og det giver jeg ham ret i, siger Bjarne Danekilde.

Også han afventer den endelige ledelsesstruktur, men håber at man kan lave en løsning, så hans medlemmer får den bedst mulige service. Og det vil bedst ske, hvis man kan bevare en struktur med lokalt baserede tillidsfolk, mener han.

Togpersonalet: Områdegruppeformand Kurt Milde Andersen, områdegruppenæstformand: Birgitte Andersen

Har trukket længe ud I Dansk Jernbaneforbund er faglig sekretær Carsten M. Olesen glad for, at de nye områdegrupper endelig er faldet på plads.

- Det har trukket ud længe, og vi har presset på for at få personalet til at danne de nye grupper, så vi vidste hvem der tegnede personalet i det nye selskab. Vi har også presset på over for ledelsen, som ikke er helt på plads endnu. Det er godt nok ét selskab, men der er stadig langt fra de enkelte baner til ledelsen – eksempelvis hvis man kører på Lollandsbanen, fortæller Carsten M. Olesen.

Lokaltog med i HB Med de nye og større områdegrupper bliver Lokaltog repræsenteret i Hovedbestyrelsen i DJ, hvor Peter Lodberg nu sidder som repræsentant for medarbejderne på Lokaltog A/S. Dermed er det også hans ansvar at formidle beslutninger til kollegerne på de geografisk meget spredte baner.

Hidtil har der været afholdt et årligt møde for de mindre områdegrupper på lokale baner i hele landet, men fremover er Lokalbanen altså så stor, at den ikke kommer ind under dette.

Her ses (fra venstre mod højre). Claus Weselsky, Bundesvorsitzender GDL, Pietro Serbassi, Vice-President ALE, Juan Jesús García Fraile, President ALE, Henrik Horup, Forbundsformand DJF og Leszek Mietek, Vice-President ALE. Hele delegationen fra ALE og GDL, der også talte 3 tolke, der oversatte fra engelsk til spansk (Juan Jesús García Fraile), til italiensk (Pietro Serbassi) og til polsk (Leszek Mietek).

Medlemskab af ALE giver styrke og udfordringer Dansk Jernbaneforbund var i februar måned vært for et møde mellem forbundet ALE og den tyske fagforening GDL, hvor fagbevægelsens og jernbanesektorens udfordringer på tværs af grænserne i Europa blev drøftet.

Tekst og fotos: Carsten Jokumsen Dansk Jernbaneforbund er først lige blevet optaget som medlem i ALE (Autonome Lokomotivführer-Gewerkschaften Europas), derfor præsenterede forbundsformand Henrik Horup Dansk Jernbaneforbunds strategi og fortalte om forbundets virke og største udfordringer pt. En af de centrale udfordringer er dobbeltrollen i Europa som medlem af både ETF (European Transport Workers’ Federation) og ALE. ALEs formandsskab og GDLs (Gewerk­ schaft Deutscher Lokomotivführer) formand Claus Weselsky kvitterede alle for Dansk Jernbaneforbunds initiativer, og bakkede fuldt op omkring dobbeltrollen i forhold til ETF. ALE øjner nemlig muligheden for et bedre og bredere samarbejde i Europa til gavn for alt kørende personale indenfor jernbanebranchen.

Fagbevægelsen skal på lige fod med

virksomhederne ind og have indflydelse på udviklingen i EU inden udkast til ny lovgivning skrives. Dette skal ske ved lobbyarbejde og dannelse af et nyt panel af formænd, som repræsenterer ALE/ ETF og som derfor skal være modpart til den absolutte ledelse i CER (Community of European Railway and Infrastructure Companies). Det skal ske for at sætte fuldt pres på virksomhedsledelserne i euro­ pæiske jernbanevirksomheder og dermed EU - lovgivningen, og ikke som i dag, hvor Den sociale dialog i EU foregår på et alt for lavt niveau.

Indmeldelse i ALE giver udfordringer Dansk Jernbaneforbunds formand blev 9. marts valgt til ETFs jernbanesektions styregruppe. Valget endte med at blive ret dramatisk, da Tyskland og Frankrig protesterede over forbundets kandidatur.

Baggrunden skyldtes, forbundets medlemskab af ALE. De nordiske lande måtte argumentere for, at lovene i ETF på ingen måde forbyder medlemskab af organisationer udenfor ETF og at striden mellem ETF og ALE alene kan henføres til en strid mellem to tyske fagforeninger fra hver af disse organisationer.

Repræsentanter fra det tyske fagforbund EVG forsøgte at få ændret den lovfastsatte valgprocedure, men flere landes tilkendegivelser til fordel for Dansk Jernbaneforbund betød, at EVG ikke fik held med deres tiltag.

Debatten på den kommende kongres i Europæisk Transportarbejder Forbund kommer med stor sandsynlighed til også at handle om medlemskab af andre europæiske organisationer, da der er lande og fagforbund, der har den opfattelse, at ETF er den eneste organisation i Europa.

Dansk Jernbaneforbund vil følge denne debat og argumentere for, at vi arbejder for fagforeningernes medlemmer og ikke støtter op om fagforbundenes interne stridigheder med hinanden.

Splittelse gavner kun arbejdsgiverne.

07 Jernbane Tidende 2/2017

I august sidste år interviewede Jernbane Tidende Peter Lucht ved Olof Plames Allé i Aarhus, hvor byens nye letbane allerede dengang var langt fremme i anlægsfasen. Her ses han nu i en undervisningssituation med det første hold af nye letbaneførere.

Underviser og elev:

Sikkerhed i centrum på ny letbaneføreruddannelse Senere på året åbner Aarhus Letbane, og den 6. marts startede de første 17 elever på uddannelsen til letbaneførere. Sikkerhed et helt centralt element i uddannelsen.

08 Jernbane Tidende 2/2017

Undervisere og elever Udover de tre letbaneførerinstruktører er der også blevet ansat fem kørelærere, som har rutinen i at undervise elever, der skal køre for første gang, til at deltage i uddannelsesprojektet.

Blandt de første 17 elever har 12 en baggrund som buschauffører, mens resten har en blandet baggrund, som Peter Lucht selv: Oprindelig maskinarbejder, siden flymekaniker på Flyvestation Karup og de sidste syv år inden ansættelsen hos Keolis arbejdede han for Falck Assistance med blandt andet autohjælp.

Af Arne Sandvig Larsen For få uger siden kørte et tog fra Aarhus Letbane, der åbner senere i år, for første gang med passagerer. Det skete på en lukket strækning i Viby, der indtil videre er det eneste sted, letbanen kører.

Letbaneføreren på den første tur var Peter Lucht, der har været med fra starten i august sidste år. Dengang var der ingen letbaneførere i Danmark, ingen godkendt uddannelse og selvfølgelig heller ingen instruktører til at uddanne letbaneførerne.

Det er der rådet bod på nu, og mandag den 6. marts startede det første hold på 17 kommende letbaneførere på uddannelsen med Peter Lucht og de andre nyuddannede instruktører blandt underviserne.

De samme personer har været med til

Mandag den 6. marts startede det første hold på 17 kommende letbaneførere på uddannelsen.

at strikke uddannelsen sammen ud fra de erfaringer, de selv har gjort sig, blandt andet under ophold hos letbanetogsproducenten Stadler i Tyskland, og uddannelsen er blevet godkendt af Trafik- og Byggestyrelsen.

I første omgang skal eleverne seks uger i skole, både i teorilokalet og i praksis på den lukkede strækning i Viby, og det bliver med et stort fokus på sikkerheden ifølge Peter Lucht.

- Hvad togene angår, handler det for eksempel om betjening af døre, bremser, toget i det hele taget - ting som man skal bruge i det daglige. Så er der ATC/ATP, hvor kørerumssignalet viser, hvor hurtigt du må køre - ellers bliver du bremset ned, og ligeledes hvis du kører over for rødt.

Vi lægger også vægt på, at de skal kunne kommunikationen med trafikkontrollen, fortæller han.

Derimod har man neddroslet undervisning i den del at teknikken, som man som letbanefører alligevel ikke kan gøre noget ved. Der er indkøbt to forskellige letbanesæt til Aarhus Letbane, og her vælger man også at neddrosle undervisningen i den ene type, da producenten er den samme og mange af komponenterne derfor er ens, så man umiddelbart kan tage viden om den ene type letbanesæt med over i den anden.

Når de seks ugers kursus er slut, kommer næste hold på skolebænken og så fremdeles, til de 80 letbaneførere er uddannet. Men det betyder ikke, at eleverne efter de seks uger bare bliver sluppet løs på banen.

Endnu er kun 800 meter letbane i Viby åben for kørsel, mens man venter på en sikkerhedsgodkendelse fra Trafik- og Byggestyrelsen, som man håber snart kommer i hus. Derefter skal der så gang i erfaringskørslen for de nye letbaneførere, inden banen er klar til at komme i normal drift.

- Jeg er fuldstændig sikker på, at vi kommer i mål med det hele. Det er simpelthen så lækkert at køre med - jeg er helt vild med det, vi har. Jeg tror, at dem, der har et ambivalent forhold til kollektiv transport, vil gentænke, om de skal have bil nummer to.

- Der er ikke den skramlen og rysten, som der er i en bus. Der er komfort, stille kørsel, blød start og blød opbremsning.

Det er en rigtig god køreoplevelse. Det svarer til at køre i et bedre tysk bilmærke, siger Peter Lucht.

Materiel Aarhus Letbane A/S har indkøbt 26 letbanesæt, 12 af typen Stadler Variobahn og 14 af typen Stadler Tango.

I princippet er førsrtnævnte mest til bykørsel, mens Tango, der er tungere, har plads til flere passagerer og er lidt mere komfortabel, er beregnet til de lange stræk til Odder og Grenaa - men begge kan køre overalt på banen.

09 Jernbane Tidende 2/2017

Sikkerheden vandt

- da letbanen blev en jernbane Da Aarhus Letbane blev planlagt, var der ikke enighed om, hvorvidt reglementerne for en letbane skulle baseres på principper fra ’bus-verdenen’ eller fra ’jernbane-verdenen’. Jernbaneprincipperne vandt – til glæde for sikkerheden.

Af Arne Sandvig Larsen Er en letbane en jernbane, eller er det en bus på skinner? Det har været et helt centralt spørgsmål ved etableringen af Aarhus Letbane, som er den første af sin slags i Danmark, men snart får følgeskab af baner i Odense og København.

”En bus på skinner” var i den tidligste fase af letbanens etablering, et udbredt synspunkt. Havde dette synspunkt vundet, ville det have fået stor indflydelse på indholdet i letbaneføreruddannelsen.

- Hvis det var blevet ”en bus på skinner”, ville uddannelsen have været kortere, og virksomheden ville have kunnet lave

Vi er utrolig glade for, at man bruger principper fra jernbanen. Det betyder, at sikkerhedsspørgsmål kommer til at gøre uddannelsen længere, siger Henrik Horup.

den som en 10-dages AMU-uddannelse, forklarer Henrik Horup, formand for Dansk Jernbaneforbund.

Det endte i stedet med, at letbanen blev anerkendt som en jernbane, og letbanen er da også blevet en del af jernbaneloven.

Dermed vandt sikkerheden på den lange bane, og det er Henrik Horup glad for.

- Vi er utrolig glade for, at man bruger principper fra jernbanen. Det betyder, at sikkerhedsspørgsmål kommer til at gøre uddannelsen længere. Vi har været med til at lave uddannelsen i Transporterhvervets Uddannelsesråd, og her er overskriften på al drift på letbaner netop sikkerhed, siger Henrik Horup.

Han fortæller desuden, at Dansk Jernbaneforbund undervejs i forløbet har fået et godt forhold til Keolis, der er operatør på Aarhus Letbane. Hidtil har Keolis i Danmark kun beskæftiget sig med busdrift, og ifølge Henrik Horup kan man godt fornemme, at virksomheden har måttet erfare, at en letbane er noget andet end at køre bus.

Henrik Horup, formand for Dansk Jernbaneforbund, er glad for, at letbanen er blevet anerkendt som en jernbane. Det betyder stort fokus på sikkerhed i uddannelsen af letbaneførere.

10 Jernbane Tidende 2/2017

Jeg har altid haft en fascination af tog, og jeg syntes, det var et fedt springbræt at blive letbanefører - og måske senere at komme til at køre med rigtige tog.

Nummer 01 har parkeret bussen Samme aften som Keolis holdt informationsmøde om Aarhus Letbane for sine ansatte, søgte Thomas Rasmussen job som letbanefører. 3. marts parkerede han bussen for sidste gang.

Af Arne Sandvig Larsen Foto Jens Thaysen / Scanpix Da de første 17 kommende letbaneførere mandag den 6.marts startede på det første hold af uddannelsen til letbanefører ved Aarhus Letbane, var 30-årige Thomas Rasmussen iblandt dem. Oven i købet med ansættelsesnummer 1 og iført Keolis-uniform.

For indtil fredag før uddannelsesstart kørte han bus for Keolis med udgangspunkt i Hinnerup.

Tilbage i slutningen af 2015 havde Keolis indbudt til et informationsmøde, fordi man havde vundet opgaven som operatør af Aarhus Letbane. Det møde deltog Thomas i, og allerede samme aften søgte han en stilling som letbanefører; deraf ansættelsesnummer 01 mener han.

- Jeg har altid haft en fascination af tog, og jeg syntes, det var et fedt springbræt at blive letbanefører - og måske senere at komme til at køre med rigtige tog. Og så er det jo historisk, fordi den sidste sporvogn kørte i 1972, forklarer han med henvisning til, at letbaner i dag opfattes som en slags moderne sporvogn.

- Jeg kan godt lide at lære noget hele tiden, at udvikle mig som chauffør, siger han med tydelig reference til de i alt fire et halvt år som buschauffør.

Og en af de ting, han har lært, nærmest fra dag et på uddannelsen til letbanefører, er, at sikkerheden er helt central.

- De går meget op i sikkerhed, og det er godt. Som jeg har forstået det, så handler

det hovedsageligt om sikkerhed - hvad gør man for eksempel, hvis en køreledning sprænger, og man har toget fuldt af passagerer? I dag har vi taget en sikkerhedsprøve, så vi må færdes på skinnerne, forklarer han på uddannelsens anden dag.

De kommende uger kommer han til at tilbringe med tekniske og praktiske øvelser, og når godkendelserne er på plads, venter erfaringskørsel indtil letbanen endelig går i almindelig drift. Og det er en stærkt motiveret mand, der ser frem til det nye arbejdsliv: - Jeg er taknemmelig og stolt over at være blandt de første 17, når man ved, der har været omkring 500 ansøgere, siger Thomas.

Keolis Keolis er et fransk selskab, der arbejder med kollektiv trafik i en række lande. I alt har Keolis omkring 60.000 ansatte og en omsætning på fem milliarder euro.

Hidtil har Keolis i Danmark koncentreret sig om busdrift, men når Aarhus Letbane går i drift, er det med Keolis som operatør. Selskabet har solid erfaring med letbanedrift fra andre lande.

11 Jernbane Tidende 2/2017

Sagen kort I slutningen af 2014 underskrev transportminister Magnus Heunicke (S) og Ulla Astman, regionsrådsformand i Region Nordjylland en aftale om, at regionen skulle overtage regionaltogsdriften mellem Skørping og Frederikshavn. Blandt de ivrigste forkæmpere for aftalen var transportordfører Rasmus Prehn (S).

Overtagelsen af togdriften finder sted den 6. august 2017, og til formålet er der indkøbt 13 nye togsæt, som lokomotivførerne i øjeblikket er ved at uddanne sig i at køre - ligesom de lokomotivførere, der skifter fra DSB til Nordjyske Jernbaner skal lære at køre det eksisterende materiel i selskabet.

Hidtil har Nordjyske Jernbaner kun kørt på de to baner fra Hjørring til Hirtshals og fra Frederikshavn til Skagen.

Nordjyske Jernbaner er klar til at tage over fra DSB 6. august i år bliver en skæringsdag i Nordjylland.

Den dag overtager Nordjyske Jernbaner store dele af DSB’s hidtidige opgaver i landsdelen.

Nordjyske Jernbaner erklærer sig klar til opgaven, mens DSB’s nordjyske medarbejdere er kommet i klemme i processen.

Af Arne Sandvig Larsen Foto Henning Bagger / Scanpix - Vi får alle muligheder for at få det til at hænge bedre sammen med busdriften. Vi vil stadig være afhængige af DSB-togene til Aalborg, men vi bliver uafhængige af forsinkelser sydpå.

Sådan lyder det fra Peter Hvilshøj, administrerende direktør i Nordjyske Jernbaner, der ser frem til den 6. august i år, hvor hans selskab overtager driften af regionaltogstrafikken i Nordjylland, fra Skørping til Frederikshavn, fra DSB. Og han tvivler ikke på, at nordjyderne vil

12 Jernbane Tidende 2/2017

Peter Hvilshøj, Direktør for Nordjyske Jernbaner

opleve forbedringer med en ny operatør på strækningen. Nordjyske Jernbaner er et datterselskab af Nordjyllands Trafikselskab, og det giver mulighed for at skabe bedre sammenhæng med busdriften i området.

Derudover peger Peter Hvilshøj på, at man helt fra start opererer med cirka 20 procent flere afgange på strækningen.

Det betyder blandt andet senere afgange fra Aalborg, og især strækningen Aal-

bog-Hjørring kommer til at mærke de flere afgange.

Til at stå for trafikken har Nordjyske Jernbaner indkøbt 13 togsæt af typen Coradia Lint 41 fra Alstom. Flere af dem er i øjeblikket sat ind på selskabets eksisterende baner fra Hjørring til Hirtshals og fra Frederikshavn til Skagen.

- Så vi har al den tid, der skal til, siger Peter Hvilshøj om forberedelsen til at tage over efter DSB. Derimod er han lidt ærgerlig over, at det ikke har været muligt kun at komme til at køre med en enkelt togtype. Man fortsætter nemlig med at køre med de Desiro-togsæt fra Siemens, der siden 2005 har betjent Hirtshals- og Skagensbanerne.

Et andet og her og nu alvorligere problem er ifølge Peter Hvilshøj signalsystemerne på banen: - Da vi sagde ja, var det en forudsætning, at signalerne ville være skiftet ud i hele Nordjylland, når vi overtog driften.

Men udskiftningen er blevet forsinket, så det bliver med prøvedrift, efter at vi har overtaget.

- Vi kommer til at improvisere, og vi har allerede fået 12 fulde weekendspærringer det første halve år, siger Peter Hvilshøj.

Med beskyttelse fra loven ville alle de berørte nordjyske medarbejdere være sikret et mindstemål af rettigheder ved skiftet.

Det er fair nok med konkurrence, men personalet lander mellem to stole - dem skulle de have taget hånd om fra start af.

Togførerne kom i klemme i processen Dansk Jernbaneforbund havde gerne set, at Nordjyske Jernbaners overtagelse af togdriften i Nordjylland, var sket efter loven om virksomhedsoverdragelse. Det skete ikke, og i processen er især togførerne blevet klemt.

Af Arne Sandvig Larsen Lov om virksomhedsoverdragelse er ikke nævnt med et eneste ord, i den aftale mellem Region Nordjylland og Transportministeriet, der blev indgået for snart tre år siden om, at Nordjyske Jernbaner skulle overtage regionaltogstrafikken mellem Skørping og Frederikshavn fra DSB. Og det har fået konsekvenser - negative - for en række af DSB’s ansatte.

Med beskyttelse fra loven ville alle de berørte nordjyske medarbejdere være sikret et mindstemål af rettigheder ved skiftet. Men uden beskyttelsen har usikkerheden i jobbet rådet, især for togførerne.

Nordjyske Jernbaner opererer nemlig med enmandsbetjente tog, så der kun er kontrollører i en mindre del af togene.

Og det har betydet, at blot fire nordjyske togførere har fået ansættelse i Nordjyskes korps på fremover seks kontrollører, mens en række andre har fundet andre løsninger.

- Ti togførere er blevet opsagt til august.

Nogle er kommet til Nordjyske, andre til DSB stationsservice, mens tre reelt er fyret. Det er ganske urimeligt, at de ikke er kommet ind under lov om virksomhedsoverdragelse - man må sikre sig, at personalet får ordentlige vilkår, siger

Jørgen Maach, togfører og områdegruppeformand.

- Rasmus Prehn og Ulla Astmann (hhv. socialdemkratisk transportordfører i Folketinget og formand for Region Nordjylland) har markedsført det som en succes, men uden at tage hensyn til medarbejderne.

Det er fair nok med konkurrence, men personalet lander mellem to stole - dem skulle de have taget hånd om fra start af.

- Kommer det her til andre regioner, må vi sikre os, at det ikke sker igen, siger Jørgen Maach.

Hans kollega hos lokomotivførerne, områdegruppeformand Morten Schroll Kristensen, er også skarp i sin kritik af forløbet.

Jørgen Maach, togfører og områdegruppeformand synes ikke at politikerne har varetaget de ansattes interesser på forsvarlig vis.

- Jeg er meget utilfreds med den aftale, der er lavet fra politisk side. Der står ikke et ord om medarbejderne, siger han.

Hans kolleger har haft lettere end lokomotivførerne ved at bevare et acceptabelt arbejde hos DSB eller Nordjyske Jernbaner, som har ansat 12-13 af dem. Men at søge over til Nordjyske er - bogstaveligt talt - ikke omkostningsfrit, for dermed arbejder de fremover på privatbaneoverenskomsten. Og ifølge Morten Schroll Kristensen betyder det omkring 3500 kroner mindre i lønningsposen om måneden for en lokomotivfører på slutløn.

Også han forudser, at flere sidebaner kan blive lagt ud til regionerne, hvis det bliver en succes i Nordjylland.

13 Jernbane Tidende 2/2017

Utrygheden sneg sig ind på Bente Med bopæl i et arbejdsløsheds­ område er det hårdt at opleve, at ens arbejdsplads skifter hænder, uden at jobbet følger med over.

Af Arne Sandvig Larsen I Sindal ikke langt fra Frederikshavn bor Bente Møller Lykke Olesen og manden Mads. De er begge togførere hos DSB og er blandt dem, der har mærket utrygheden ved Nordjyske Jernbaners overtagelse af regionaltogsdriften i Nordjylland.

Fra planerne kom frem lå det klart, at

kun få af DSB’s togførere i Nordjylland ville kunne få ansættelse hos den nye operatør, Nordjyske Jernbaner.

- Jeg gik fuldstændig ned, da jeg fik meldingen. Jeg kunne ikke se nogen udvej. Jeg blev ked af det, fik ondt i maven og kunne ikke se noget lys. Vi har eget hus - og skulle vi så forlade alt? Vi bor i et område med meget arbejdsløshed, og udenfor DSB er vi jo ufaglærte, så vi har næsten ingen chancer, fortæller Bente om overvejelserne.

Selv er hun 57 og manden Mads 54 år - heller ikke ideelt, når man skal finde nyt job.

- Det er så uhyggeligt at tænke på, for hele ens tilværelse bliver truet.

De mørke skyer lettede dog lidt for Bente og Mads i slutningen af 2016, da det blev klart, at de er blandt dem, der forbliver hos DSB. Officielt med arbejdssted i Aarhus, men de møder og slutter i Aalborg, og med en afstand dertil på 65 kilometer kan det hænge sammen for dem.

- Men det holder kun så længe, vi arbejder med udgangspunkt i Aalborg. Vi har

For Bente Møller Lykke Olesen rykkede utrygheden tæt ind på livet, da det stod klart, at Nordjyske Jernbaner skulle overtage regionaltogskørslen mellem Skørping og Frederikshavn. I dag kan hun igen smile, når hun trækker DSB-uniformen på, for hun og manden Mads fortsætter foreløbig hos DSB.

ikke fået nogen løfter om, hvor længe vi kan blive, så vi tager en periode af gangen, siger Bente.

Hun tilskriver det i høj grad tillidsfolkene og Dansk Jernbaneforbund, at der foreløbig er kommet en løsning for dem og en række af de andre berørte medarbejdere.

- De har knoklet for os, konstaterer hun.

Det kan ske igen - og DJF er klar til kamp Dansk Jernbaneforbund er klar til at tage kampen for medarbejdernes rettigheder, hvis politikerne vil flytte andre regionaltogsstrækninger fra DSB til andre operatører.

Af Arne Sandvig Larsen

Forbundsformand Henrik Horup.

14 Jernbane Tidende 2/2017

Nordjyske Jernbaners overtagelse af DSB’s regionaltrafik i Nordjylland blev vedtaget med en lov fremsat af daværende transportminister Magnus Heuniche under den forrige regering.

Hverken der eller andre steder blev de ansattes rettigheder ved skiftet nævnt, og det på trods af, at Dansk Jernbaneforbund havde forsøgt at påvirke processen.

- Vi prøvede at sige til dem, at I har glemt noget: Der står intet om medarbejdernes rettigheder. Vi spurgte Rasmus Prehn (transportordfører for S), om ikke man skulle bruge loven om virksomhedsoverdragelse, men han sagde bare, at det havde man valgt ikke at gøre, fortæller formand for Dansk Jernbaneforbund, Henrik Horup.

Når man ikke ville bruge loven, tilbød Dansk Jernbaneforbund at lave udlånsaftaler for lokomotivpersonalet, men heller ikke her blev der lyttet. Resultatet blev, at mange lokomotivførere måtte sige deres job op for at søge over til Nordjyske Jernbaner, mens togførerne er endnu hårdere

ramt, da der kune blev plads til fire af dem hos Bordjyske.

- Man skal tage de ansattes fremtid og rettigheder med, siger Henrik Horup, der også peger på, at Nordjyske Jernbaner med enmandsbetjente tog har valgt ikke at arbejde meget med tryghed i togene og tjek af billetter, når der kun er seks kontrollører i alt til at dække selskabets store net syv dage om ugen.

Forbundsformanden frygter, at noget lignende kunne ske på Sydsjælland, hvor DSB kører en stor del af trafikken, og det skal man være forberedt på: - Det er forbundets opgave at sige til politikerne, at sådan en aftale må man ikke lave igen. Hvis man vil det her, må man lave det som et decideret udbud og så tage medarbejderrettigheder med i udbudsmaterialet, siger Henrik Horup, der dog helst ser denne løsning: - Vi har verdens bedste virksomhedsovertagelseslov - så skal man ikke tilsidesætte den.

Ku’ det ikke være skønt at få lidt mere ud af dine penge?

Som medlem af Dansk Jernbaneforbund kan du få en lønkonto med hele 5% i rente. Det er Danmarks højeste rente og betyder, at du får mere ud af dine penge.

LSBprivat®Løn giver dig 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. Du skal ikke betale nogen gebyrer for at have en lønkonto i Lån & Spar.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Sådan får du 5% på din lønkonto – Danmarks højeste rente Du skal være medlem af Dansk Jernbaneforbund – og have afsluttet din uddannelse.

Du skal samle hele din privatøkonomi hos os. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

Du behøver ikke i første omgang at flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og eventuelle ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2017.

Fokus på det, der er vigtigt for dig Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver, som investerer tid til at høre dine behov og ønsker og du får klar besked.

Hvis det er det du kigger efter, så ring til os direkte på 3378 1960 – eller gå på lsb.dk/djf og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig.

Lån & Spar har eksisteret siden 1880.

Vi har altid sørget for, at helt almindelige mennesker kan gøre bankforretninger på ordentlige betingelser.

Ring til Lån & Spar: 3378 1960 eller book møde på: lsb.dk/djf

Bred grunduddannelse giver ballast

Dansk Jernbaneforbund samarbejder med LO Skolen om uddannelsen af forbundets tillidsrepræsentanter.

Det hold der netop nu er på skolebænken består af repræsentanter fra stort set alle områder og faggrupper i forbundet. Den brede sammensætning giver god ballast i det daglige.

Tekst og fotos: Carsten Jokumsen Med så bred en fundering på grunduddannelse, har Jernbane Tidende spurgt nogle af deltagerne, hvilket udbytte det giver, at møde kolleger fra andre fagkategorier og virksomheder. Får man en bredere drøftelse af problemstillingerne, når holdet er sammensat af så bred en faggruppering?

Lkf Evan Fich, Lokaltog AS: - Det har i hvert fald givet mig rigtigt meget, at høre om de forskellige selskaber og hvordan de arbejder på forskellige måder.

Lkf Kenneth Carving Geier, DSB Kalundborg: - For mig har oplevelsen været, at vi bliver én stor familie. Ikke kun inden for fagkategorien, men hele den her gruppe af alle mulige forskellige kolleger fra alle mulige forskellige steder. Den proces vi har været igennem indtil videre gør, at jeg i hvert fald har følelsen af, at vi er blevet en slags familie. Vi har et helt andet kendskab og en forståelse for hinanden efter at have arbejdet sammen her på TR uddannelsen.

Det ser jeg som en kæmpe fordel. Vi har alle sammen fået et netværk vi ellers ikke ville have fået.

Tgf Jeanette R. Ø. Nielsen, DSB Århus: - Jeg tror også at den forandringstid, som vi alle oplever, uanset om vi kommer fra den ene eller den anden virksomhed, gør, at vi kan nikke genkendende til mange af de problemstillinger, som kollegerne går og kæmper med i øjeblikket. Det synes jeg har været givende for mig. Vi er ikke alene om at kæmper, vi er alle i samme båd.

16 Jernbane Tidende 2/2017

Tgi Morten Andersen, DSB: - Det, der har givet mig den største øjenåbner, er at snakke med alle de forskellige kolleger i de forskellige virksomheder. Jeg har virkelig opdaget, hvor stor indflydelse og afsmitning, de ting vi går og laver kan have på hinanden og på andre personale kategorier, som man næsten ikke anede eksisterede. Uanset om går op og ned af hinanden til dagligt, så har det vi laver en indflydelse på hele området.

Lkf Dan Nielsen, DSB Korsør: - Det har givet utroligt meget, at vi er så blandede. Jeg kan huske gennem tiden, når man har hørt, at der var problemer i andre grupper eller virksomheder, så har man tænkt, at det ikke kom os ved. I den her sammenhæng, har jeg fået øjnene op for, hvad betydning de andres problemer har for en selv. Det er en vigtig erkendelse.

Tgf Dennis Lyng Desezar, DSB København: - Jeg er helt enig med de øvrige. Det giver rigtigt meget at være sammen med andre kolleger i et blandet hold fra alle mulige områder. Vi slås jo alle sammen med nogle problemstillinger i hverdagen, Der har det været givende for mig at kunne sparre med de øvrige tillidsfolk omkring aktuelle sager, for der er ingen tvivl om, at det er vigtigt at have et godt netværk. Én ting er den brede fundering og det udvidede netværk, noget andet er selve undervisningen. Her spurgte vi deltagerne, hvordan de oplevede undervisningen.

Havde TR uddannelsen levet op til deres forventninger? Havde de fået det ud af undervisningen, som de havde regnet med?

Brbtj Peder Lindy Petersen, Banedanmark:

Tgf Jeanette R. Ø. Nielsen, DSB Århus:

- Jeg har tidligere været tillidsmand omkring 1990, hvor jeg var på G1-4 på Knudshoved, derfor havde jeg tænkt, at det her jo nok var en moderniseret udgave af det samme kursus, men det skal jeg lige love for at det ikke er. Der er mange ting, der er ændret – til det bedre heldigvis. Det her nye kursus har været meget fyldestgørende selv om vi kun har været af sted 1½ uge indtil videre. Jeg har lært rigtig meget og jeg kan bruge en masse af det nye sammen med det gamle.

- Jeg vil give Kenneth ret. Jeg har været tillidsvalgt i Århus siden 2011, og har i mange henseender ikke rigtigt vidst, hvilket ben jeg skulle stå på. Jeg synes at de første 1½ uge vi har haft indtil nu, har givet rigtig mange gode ideer og input til, hvad vi kan føre videre derhjemme. Det synes jeg vitterligt har manglet i de år, hvor jeg ikke har haft uddannelsen. Jeg kan kun opfordre forbundet til at få folk noget hurtigere af sted, når nye tillidsfolk er valgt.

Lkf Kenneth Carving Geier, DSB Kalundborg: - Jeg har fungeret som tillidsmand nu i to år, og det er først nu det går op for mig, hvor meget vi egentlig kan, og hvor lidt jeg egentlig vidste. Jeg havde jo masser af ambitioner, da jeg valgte at gå ind i tillidsarbejdet, men det er først nu, at jeg rigtig finder ud af, hvilke begrænsninger – og hvilke muligheder der er. For mig har det været en fantastisk øjenåbner og meget lærerigt, og jeg glæder mig til at komme tilbage og bruge min viden.

Vores underviser Dorte Jepsen har en stor del af æren for, at det stof, som umiddelbart er tørt og kompliceret, bliver gjort spændende. Hun formår at inddrage os og anskueliggøre tingene på en måde så man ser en dybere sammenhæng.

Stbtj Wamidh Shaba, ISS: - Har undervisningen levet op til forventningerne? Nej. Det er over, langt over.

Jeg har ikke været tillidsmand så længe, så jeg har ikke haft den samme forudsætning, som de af mine kolleger, der har virket i længere tid. Jeg var en bog med blanke sider, og nu er der kommet en masse indhold. Det er jeg meget meget glad for.

Vi har et helt andet kendskab og en forståelse for hinanden efter at have arbejdet sammen her på TR uddannelsen. Det ser jeg som en kæmpe fordel.

Dorte Jepsen, underviser: Jeg har oplevet det, som jeg også oplever på andre hold, at kursisterne ser, hvordan det de samme udfordringer man står med, selv om man kommer fra forskellige steder og arbejder på forskellige virksomheder.

Udfordringerne er de samme, det er bare aftalerammerne, der er forskellig. Derfor oplever jeg også, at der foregår rigtig meget læring i pauserne, i gruppearbejdet om de opgaver vi skal lave og om aftenerne over maden eller over billardbordet. Det er værdifuldt for den enkelte. Vi er Dansk Jernbaneforbund alle sammen. Det er der en faglig styrke i - også når man kommer tilbage på arbejdspladsen.

17 Jernbane Tidende 2/2017

Signalprogrammet:

Flere årsager til forsinkelser for nye signaler Jernbane Tidende har spurgt Banedanmark om årsagerne til forsinkelserne og budgetproblemerne på signalprogrammet.

Af Gunnar Lomborg Foto Banedanmark / Peter Elmholt

Banedanmark og hos togoperatørerne, fortæller programdirektøren.

Hvad er de primære årsager til forsinkelserne i signalprogrammet, og hvor ligger ansvaret?

- Der er flere årsager til forsinkelserne.

Dels har vi i forbindelse med, at vi tog det nye signalsystem, CBTC i brug på den første strækning på S-banen måttet erkende, at der er brug for mere tid til tests, end vi har planlagt med på både på

Fejl vist sig først sent

Man har således konstateret fejl/uhensigtsmæssigheder i systemsoftwaren, som først har vist sig i den almindelige driftssituation.

S-banen og Fjernbanen. Dels tager det længere tid for både vores leverandører og for Banedanmark at få den omfattende dokumentation på plads, som der kræves for at få godkendt de nye systemer, siger programdirektør Jan Erik Schneider-Tilli.

Hvor mange forskellige fejl oplever man og hvor ligger de?

- Der er ingen tvivl om, at det er en stor og kompleks opgave at implementere de nye signalsystemer. Der er tale om en lang række tekniske og trafikale ændringer og grænseflader både på jernbanen, i togene og i styresystemerne, helt nye ”færdselsregler” på jernbanen, samt flere tusinde medarbejdere, der skal uddannes i at arbejde med de nye systemer både hos

18 Jernbane Tidende 2/2017

På den første strækning på S-banen, hvor det nye signalsystem blev implementeret i februar 2016, har der været forskellige typer af fejl. Man har således konstateret fejl/uhensigtsmæssigheder i systemsoftwaren, som først har vist sig i den almindelige driftssituation og ikke ved de mange tests, som blev udført, inden systemet blev taget i brug.

- Bl.a. oplevede vi i den første tid problemer ved overgangen mellem det gamle og det nye system, idet systemet havde problemer med at koble togene ind og ud af det nye system, ligesom der i efteråret har været problemer med at togene overskred beskyttelsesafstanden, når skinnerne var glatte. Fordi Jægersborg-Hillerød sidste år blev sat i drift med reduceret funktionalitet, har samspillet mellem uddannelse og teknisk funktionalitet ikke altid været præcist nok. Og endelig så vi i februar i år fejl som skyldtes is på togets radar, som opsamler information fra baliserne. Det havde vi ikke forudset som et problem, fordi den samme radar anvendes i Schweiz, hvor der er mere sne, siger Jan Erik Schneider-Tilli.

Disse fejl bliver løbende udbedret og

Programdirektør Jan Erik Schneider-Tilli er optimistisk omkring budgettet. Han mener stadig, at signalprogrammet holder sig inden for den samlede totalbevilling på godt 19 mia. kr.

afhjulpet i form af softwareopdateringer, men alle fejl forventes først løst ved årsskiftet 2017/18. Antallet af forsinkelser i toggangen har samtidig været faldende.

To års forsinkelse på Fjernbanen Hvor store er forsinkelserne på hhv. S-banen og Fjernbanen?

- Udrulningen af de nye signalsystemer er forsinket op til et år på S-banen og op til to år på Fjernbanen. Banedanmark forventer således at være færdig med at installere de nye signalsystemer på S-banen i 2021 og på Fjernbanen i 2023, siger Jan Erik Schneider-Tilli.

Hvordan vil Banedanmark indhente forsinkelserne?

- De nye udrulningsplaner, som blev offentliggjort i efteråret 2016, er blevet udarbejdet i tæt samarbejde med Signalprogrammets leverandører. Det er de planer, som vi nu arbejder ud fra. Der er altså ikke tale om, at vi skal indhente de oprindelige tidsplaner. Samtidig er det nødvendigt for den reviderede tidsplan at etablere mere effektive forretningsgange for vores dokumentation, udnytte vores erfaring fra

Især fordyrelser på Fjernbanen

Teknisk direktør Søren Boysen ved, at det bliver en udfordring at vedligeholde de gamle anlæg, da de balancerer på kanten af deres levetid. Men det er der planer for at håndtere i de respektive områder, fortæller han.

S-banen og sikre den nødvendige tid til test på fjernbanen. Dette arbejde er i fuld gang, fortæller Jan Erik Schneider-Tilli.

Mange ekstra udgifter Reservepuljen på ca. 4 mia. kr. er allerede brugt – hvorfor det? Hvad betyder det for økonomien i projektet? Hvad sker der, hvis der kommer uforudsete udgifter?

- Indledningsvis skal det præciseres, at puljen ikke er brugt, men at der er udarbejdet en prognose som viser, at den vil være brugt når projektet er afsluttet.

Fordyrelsen skyldes især, at vi bliver to år senere færdige end forventet, og at vi har været nødt til at foretage en række ændringer i planerne. Derudover vil vi få ekstra udgifter til blandt andet afsluttende tests og godkendelser, til drift af vores testlaboratorium og til dokumentation.

Desuden er udgiften til bl.a. fiberkabler langs jernbanen og togenes nye udstyr blevet større end vi forventede, da vi indgik kontrakterne i 2012.

- I det omfang der opstår nye uforudsete fordyrelser, vil der enten skulle findes besparelser andre steder eller tilføres midler udefra. Det er dog stadig forventningen, at vi holder os inden for den samlede totalbevilling på godt 19 mia. kr., siger Jan Erik Schneider-Tilli.

Hvor ligger ansvaret for merforbruget?

- Det er især på Fjernbanen, som nu er det mest komplekse projekt, at der er fordyrelser. Som det fremgår af svaret ovenfor, består det af en række forskellige uforudsete udgifter til fx tests og godkendelser. Det må desværre konstateres, at vores økonomistyringssystem ikke har haft tilstrækkelig gennemsigtighed. Det er vi i fuld gang med at rette op på, således at vores betalingsplaner, tidsplaner og økonomistyringsmodel passer sammen, så vi kan følge ordentligt op, siger Jan Erik Schneider-Tilli.

Er det realistisk at tro, at der kan frigives flere penge til projektet?

- Vi har lavet en fuldstændig gennemgang af, hvad det vil koste at gøre Signalprogrammet færdigt med de nye tidsplaner.

Vi kommer til at bruge den såkaldte 20

Endelig så vi i februar i år fejl som skyldtes is på togets radar, som opsamler information fra baliserne.

Det havde vi ikke forudset som et problem, fordi den samme radar anvendes i Schweiz, hvor der er mere sne.

procents reserve, men vores forventning er, at vi holder os indenfor den samlede totalbevilling. Dette forudsætter, at der ikke kommer store uforudsete ting til i resten af programmets levetid. I det omfang det sker, vil det være en sag for forligskredsen, mener Jan Erik Schneider-Tilli.

Elektrificering bliver forsinket i Jylland Hvad betyder forsinkelserne for elektrificeringen? Vil det betyde ekstra udgifter til immunisering?

- De nye udrulningsplaner for Signalprogrammet er koordineret med Banedanmarks øvrige store arbejder. Nogle projekter rykkes frem, mens andre udføres lidt senere. Hvad elektrificeringen angår, er hovedreglen, at den ligger efter udrulningen af de nye signalsystemer netop for at undgå at skulle immunisere. Denne model fastholdes med den nye udrulningsplan.

Derfor vil elektrificeringen på en række jyske strækninger ligge senere end vi tidligere har meldt ud. For København-Ringsted arbejdes der fortsat efter den oprindelige plan, hvor selve banen, udrustning med nye signaler og elektrificering er færdiggjort ved banens åbning i december 2018, fortæller Jan Erik Schneider-Tilli.

Vil forsinkelserne i signalprogrammet betyde forsinkelser i elektrificeringen, og dermed også i indkøb af nyt el-materiel til DSB?

19 Jernbane Tidende 2/2017

En fokuseret vedligeholdelsesindsats fra Banedanmarks sikringsteknikere kan holde anlæggene kørende, indtil de nye anlæg står klar. Dette kræver naturligvis, at der er medarbejdere som kan vedligeholde signalerne.

- I forbindelse med genplanlægningen af Signalprogrammet er der taget højde for Banedanmarks øvrige store projekter frem til 2026, og der er udarbejdet én sammenhængende anlægsplan. I forhold til elektrificering har vi tilstræbt at opnå et jævnt udrulningsforløb, og der er forsøgt

taget hensyn til DSB’s plan for indsættelse af el-materiel. Banedanmark og DSB er således i dialog om indkøb af nyt el-materiel. På enkelte jyske strækninger vil elektrificering ske senere end vi tidligere har kommunikeret, siger Jan Erik Schneider-Tilli.

Skal vedligeholde gamle anlæg længere Hvordan vil man holde på medarbejdere, der kan betjene de gamle signaler i endnu en årrække?

- Der er ingen tvivl om, at det bliver en udfordring at vedligeholde de gamle anlæg, da de balancerer på kanten af deres levetid. En fokuseret vedligeholdelsesindsats fra Banedanmarks sikringsteknikere kan holde anlæggene kørende, indtil de nye anlæg står klar. Dette kræver naturligvis, at der er medarbejdere som kan vedligeholde signalerne, ligesom det har betydning

Signalprogrammet:

Forsinket og dyrere end ventet Det stort anlagte signalprogram, som skal sikre nye signalsystemer både på S-banen og på de lange skinner, er allerede nu forsinket og budgettet er presset.

Af Gunnar Lomborg Foto: Signalprogrammet til omkring 20 mia. kr. bliver mindst to år forsinket, og reserven på fire milliarder kroner bliver brugt, inden programmet er færdigt, viser beregninger fra Banedanmark.

Statsrevisorerne har allerede udtalt kritik af Banedanmarks styring af projektet, og også Dansk Jernbaneforbund er nervøse for konsekvenserne af forsinkelserne.

- Vi er specielt nervøse for det uddannelsesprogram, der er sat i gang. De, der allerede er uddannet i det nye system, vil jo skulle have efteruddannelse, fordi deres viden når at blive forældet. På S-banen er alle lokomotivførere uddannet i systemet, men det fungerer ikke endnu. Selv på teststrækningen fra Hillerød til Jægersborg, som skulle have været i ordinær drift fra nytår sidste år, kører det med fejl, siger næstformand i Dansk Jernbaneforbund, Preben S. Pedersen.

Ekstra udgifter til uddannelse Brancheudvalget for lokomotivføreruddannelsen er netop i gang med at lave et nyt forslag til uddannelse, som sikrer at alle bliver uddannet i sikkerhedsforholdene.

Hvis hele signalprogrammet forsinkes, kan det betyde ekstra udgifter for operatørerne, som skal sørge for brush-up uddannelse til personalet.

Også forløbet af elektrificeringen bekymrer Dansk Jernbaneforbund. Hvis elektrificeringen gennemføres efter planen, og signalprogrammet forsinkes, vil der være strækninger, hvor man bliver nødt til at ”immunisere” de gamle signaler for ikke at risikere at de svigter i perioden frem til de nye signaler er etableret. Og det vil være en ekstra udgift for Banedanmark.

- Det skaber i det hele taget mange spørgsmål. Hvad sker der eksempelvis med indkøb af nyt el-materiel, og hvordan sørger man for at bevare kompetencerne til at vedligeholde de gamle signaler i endnu en årrække? Og hvis økonomien

Preben S. pedersen, forbundsnæstformand i Dansk Jernbaneforbund tvivler på, at politikerne nødvendigvis står klar med en pose penge, hvis økonomien skrider yderligere.

20 Jernbane Tidende 2/2017

for bemandingen i trafikstyringen. Der er planer for at håndtere dette i de respektive områder, fortæller Søren Boysen, Teknisk direktør i Banedanmark.

Alle lokomotivførere på S-banen er nu uddannet i det nye system. Men hvis der går flere år, før det kommer til at fungere på hele S-banen, vil de skulle have brush- up kurser. Hvem skal stå for og betale for det?

- Det har hele tiden være meningen at alle lokoførere skulle uddannes tidligt for at

sikre fleksibilitet. Kompetencen forudsættes opretholdt gennem det daglige arbejde og den allerede planlagte uddannelse. I det omfang, at forsinkelser af leverancerne fra Signalprogrammet medfører behov for brush-up kurser el.lign. ud over det forudsatte, vil det være Signalprogrammet, som afholder udgifterne hertil, siger Jan Erik Schneider-Tilli.

Bliver uddannelsen af lokomotivførere på Fjernbanen udsat i takt med signalernes forsinkelser?

- I forbindelse med genplanlægningen af Signalprogrammet har vi også revideret

skrider, kan man så være sikker på at politikerne står klar med endnu en pose penge? Jeg kunne godt tænke mig at høre om man har lært lidt af de andre lande, der har været igennem en tilsvarende proces, siger Preben S. Pedersen.

Signalkommissionsmedlem Thorkil Sode oplever mange frustrerende ændringer af begreber og regler, han mener, at det kunne have været undgået, hvis lokomotivpersonalet fra starten havde været med til at udforme de nye regler.

Signalprogrammet afholder udgifter til brush-up kurser

uddannelsesplanerne, så de er robuste og ikke mindst er tilrettelagt så hensigtsmæssigt som muligt, slutter Jan Erik Schneider-Tilli.

Programdirektør for signalprogrammet, Jan Erik Schneider-Tilli, og teknisk direktør Søren Boysen har kun ønsket at svare skriftligt på spørgsmålene.

Mange fejl på S-banen Thorkil Sode er lokomotivfører på S-banen og medlem af Signalkommissionen. Også han er bekymret for forsinkelserne og de fejl, som har vist sig at være vanskelige at få bugt med på teststrækningen på S-banen.

Samtlige lokomotivførere på S-banen har allerede gennemgået uddannelse i det nye system, men forsinkelserne kan

betyder at toget kører meget langsomt til perron. Det er frustrerende for passagererne og giver forsinkelser, og det er os der får ”balladen” fra passagererne. Vi har også oplevet, at der i vinter satte sig is og sne på de radarer, der sidder under toget, og det slår nødbremsesystemerne til. I de situationer ville det have været bedre, hvis vi selv kunne have overtaget styringen, siger Thorkil Sode.

Vi er specielt nervøse for det uddannelsesprogram, der er sat i gang. De, der allerede er uddannet i det nye system, vil jo skulle have efteruddannelse, fordi deres viden når at blive forældet.

Skriftlig ordre tager tid

betyde, at mange skal efteruddannes, når deres viden bliver forældet. Værre er det dog, at fejlene på teststrækningen betyder forsinkelser og ændringer i køreplanen.

- Ved løvfald oplevede vi, at signalsystemet registrerede glatte skinner, og det

Når toget har været nødbremset, kræver det en skriftlig ordre for at kunne køre videre, og også det tager tid. Imens holder toget – og måske flere andre – stille.

Det har også vist sig svært at koble togsæt til og fra, fordi systemet ikke altid vil registrere ændringerne, og så ikke ”genkender” togsættet. Også det er med til at få forsinkelser til at sprede sig.

- De mange fejl betyder, at flere kolleger er kede af at skulle køre på teststrækningen, fordi det er så uberegneligt. Drifts- og sikkerhedsvagten har også en del bøvl med alle de nye fejl, de ikke kender, og hvordan de skal håndtere dem. Vi mødes på tværs af grupperne hver 14. dag for at

udveksle erfaringer, men der er mange ting, der giver usikkerhed. Meget er omdøbt til andre begreber, og reglerne er meget anderledes. Det kunne vi måske have undgået, hvis vi fra starten havde været med til at udforme de nye regler, siger Thorkil Sode.

Han bekymrer sig for, hvordan det skal gå når Fjerntog engang skal i gang med de nye signaler. Her er der valgt forskellige leverandører i Jylland og på Sjælland, og han forudser, at det kan være med til at give problemer. Og erfaringerne fra S-tog har jo vist, at der er flere fejl end ventet.

21 Jernbane Tidende 2/2017

22 Jernbane Tidende 2/2017

Ekstraordinær kongres

SAMLER luftfart og jernbane

Den 15. marts 2017 var der ekstraordinær kongres i Dansk Jernbaneforbund. Her gav kongressen mandat til, at forbundet kunne indtræde i Brancheorganisationen Luftfart og Jernbane.

Dermed er Dansk Jernbaneforbund og Flybranchens Personale Union rustet til fremtidens udfordringer.

’Jeg – og de øvrige i forbundsledelserne for Dansk Jernbaneforbund og Flyvebranchens Personale Union – er meget bevidste om, at det ikke kun er en brancheorganisation, der bliver stiftet i dag. Det bliver også en ny måde at tænke fagbevægelsens struktur på. Vi har ikke længere kun et ansvar på dansk jord, men også for at sikre danske medarbejdere i hele verden. Vi gør det overordnet gennem internationale samarbejdspartnere og lokale forhandlinger. Men vi gør det i særdeleshed med det hjerteblod og den historik vi hver især bringer med.’

Henrik Horup, formand Dansk Jernbaneforbund & Brancheorganisationen Luftfart og Jernbane

Tekst: Carsten Jokumsen Fotos: Ole Johnny Petersen Fly og jernbane – forskellige men dog med sammenlignelige udfordringer i transportsektorens fremtid. Hvorfor har man aldrig samlet og forenet kræfterne i disse forbund?

Sådan spurgte Henrik Horup retorisk i sin åbningstale til det stiftende Repræsentantskabsmøde i Brancheorganisationen Luftfart og Jernbane (BLJ). Forbundsledelserne i hhv. Dansk Jernbaneforbund (DJF) og Flybranchens Personale Union (FPU) har arbejdet hårdt de seneste måneder på at strikke en model sammen, der kunne accepteres af begge organisationer, og det ser ud til at være lykkedes. I hvert fald blev de to organisationers respektive love enstemmigt ændrede, og efterfølgende var der blandt de delegerede til det fælles Repræsentantskabsmøde enighed om både love og forretningsordener.

Dermed er vejen banet for et fællesskab, der i virkeligheden først de kommende måneder og år skal til at finde det rette leje.

Den selvstændige identitet var et kardinalpunkt. Begge organisationer har en god historik og en stærk position, og der er enighed om, at organisationerne supplerer hinanden godt. Derfor er der det seneste år blevet talt om, at det er en

23 Jernbane Tidende 2/2017

logisk udvikling, at DJF og FPU går sammen. Luftfarts- og jernbanebranchen har samme minister, samme problemstillinger, og i bund og grund samme lyst til at gøre en forskel. Netop organisationernes ligheder vil forhåbentlig blive en fælles styrke.

Første store opgave bliver at lære hinanden ordentligt at kende og sammen få sat kursen. De to forbunds delegerede mødte hinanden for første gang til repræsentantskabsmødet, men ambitionen er at bringe alles evner i spil og derved udnytte den viden og det potentiale, der er i en fælles organisation.

Som Henrik Horup også konstaterede, så bliver det selvfølgelig ikke uden knubs. Som de stærke organisationer både DJF og FPU er, har organisationerne også stærke respektive kulturer. Men det er det gode ved et forpligtende samarbejde. Der bliver stillet krav og man bliver udfordret.

I Dansk Jernbaneforbund arbejder både ansatte og politikere ud fra en overordnet tanke, der hedder: Sammen om fremtiden. Den kan bruges af begge organisationer, og det er håbet, at også Repræsentantskabet og BLJ vil tage ejerskab af den fælles fremtid, der venter om hjørnet. Medarbejderne i DJF og FPU får nu til opgave sammen at realisere de fælles målsætninger i praksis gennem styrkede faglige miljøer, sparring, støtte og vidensdeling.

Som Henrik Horup sluttede af: - Vi er nu 3 organisationer, men vi er kun én arbejdsplads – og vi tjener kun én herre. Medlemmerne.

24 Jernbane Tidende 2/2017

§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§ §§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§ § § § §BRUG § § §DIT§FORBUND §§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§ §§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§ §§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§ §§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§ §§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§ §§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§ §§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§ §§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§ § § § §Mænd § § §med § § erhvervsevnetab §§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§ § § § §kan § §have § § penge § § § til§ §gode § §efter § § EU-dom §§§§§§§§§§§§§§§§§ §§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§ §§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§ §§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§ §§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§ §§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§ §§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§ §§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§ §§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§ §§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§ §§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§ §§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§ §§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§ §§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§ §§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§ §§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§ Af Arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen

En togfører blev i 2015 verbalt tilsvinet og spyttet på af en passager, der var utilfreds med at skulle betale for at benytte toget. Politiet blev tilkaldt, og de valgte at tildele manden en bøde efter ordensbekendtgørelsen.

Togføreren rystede hændelsen af sig og kom videre med sit liv. Dansk Jernbaneforbund blev ikke inddraget i

sagen. Imidlertid bliver den pågældende togfører i 2016 indkaldt som vidne i retten, da manden har nægtet at betale sin bøde.

Da der er tale om en lille sag, får manden lov til at føre sin egen sag. Under afhøring af togføreren som vidne, opfører manden sig på samme grove måde som i toget. Selv om dommeren afbryder ham gentagne gange, lykkes det ham at knække togføreren, som nu er sygemeldt for en uvis periode.

Først på dette tidspunkt underrettes forbundet om sagen og situationen.

Havde forbundet været

orienteret, var togføreren blevet tilbudt en bistandsadvokat, som ikke alene havde kunnet være behjælpelig med erstatningsopgørelsen, men som også ville have kunnet ’passe på’ vores medlem i retten, så overgrebet ikke havde fået lov at fortsætte der.

Derfor:

Ved vold (både verbal såvel som fysisk) kontakt altid arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen på tlf: 36 13 25 14 eller 36 13 25 00.

• fremtidige permanente behandlingsudgifter • At du har været offentligt sikret • At din sag ikke er forældet

Af Arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen

En EU - dom fastslår at man skal behandle mænd og kvinder lige - også ved erstatningsudbetaling. I september 2014 afgjorde EU-domstolen, at der ikke er forskel på, hvad mænd og kvinder skal have i erstatning for erhvervsevnetab, når erstatningen udbetales som et engangsbeløb.

Tidligere har kvinders gennemsnitligt højere levealder betydet, at omregningsfaktoren har været mindre for mænd, når et erhvervsevnetab skulle kapitaliseres. Det må man ikke, slår dommen fast.

I marts 2015 ændrede Arbejdsskadestyrelsen praksis efter dommen, og herefter er der blevet udbetalt det samme engangsbeløb til mænd og kvinder baseret på en beregning af den gennemsnitlige dødelighed for begge køn.

Konkret betyder dommen, at nogle mænd kan have yderligere penge til gode for et kapitaliseret erhvervsevnetab. Der er dog en række kriterier, der skal være opfyldt, for at sagen kan rejses på ny.

I forhold til den tidligere nyhed om dommen, er der afklaret to forhold, der har betydning for adgangen til genoptagelse: • Genoptagelse af sager om erstatning for erhvervssygdomme, som er udbetalt af en offentlig aktør forud for 1. januar 1999, er også omfattet af muligheden for genoptagelse • Det er blevet præciseret, hvilke forhold der gælder omkring forældelse af kravet på genoptagelse

Kriterierne for, at få en sag genoptaget er:

• At du er mand • At du har • fået anerkendt en sag om en arbejdsulykke, eller • har fået anerkendt en sag om en erhvervssygdom, der er anmeldt forud for den 1. januar 1999 • At du mellem den 22. december 1984 og den 1. marts 2015 har fået beregnet og udbetalt erstatning som engangsbeløb for: • tab af erhvervsevne • varigt mén ved arbejdsskade, der er sket i perioden fra den 1. april 1978 til 31. december 1992

OBS: Bemærk, at sager om varigt mén samt permanente behandlingsudgifter nu også kan genoptages!

EU’s direktiv om ligebehandling trådte i kraft den 22. december 1984. Mænd, der fra denne dato og frem til 1. marts 2015 har fået beregnet og udbetalt erstatning som et engangsbeløb, har som udgangspunkt krav på at få deres sag genoptaget.

Hvis sagen genoptages, er det med mulighed for at få udbetalt en yderligere erstatning, som svarer til forskellen på det beløb, som en kvinde i samme situation ville have fået udbetalt.

OBS! Nogle af forbundets medlemmer / tidligere medlemmer kan have penge til gode. Dansk Jernbaneforbund kan ikke elektronisk søge i oplysninger om tidligere sager, der kan være relevante i forhold til en aktuel revurdering. Derfor skal du selv kontakt forbundets arbejdsskadesagsbehandler, hvis du mener, at kunne komme i betragtning: Ring til Mikael Kristensen på tlf: 36 13 25 14 eller 36 13 25 00.

25 Jernbane Tidende 2/2017

§

Spørg socialrådgiveren

Skriv eller ring til Lone Kaczmarek, hvis du har spørgsmål om sygdom, økonomi, fastholdelse, pension og meget andet.

Socialrådgiveren Lone Kaczmarek Tlf.: 3613 2513 E-mail: lk@djf.dk

Pensionistliv kræver forberedelse

Gammel og grå? Det er nok ikke lige sådan vi ser os selv, når vi nærmer os pensionsalderen - nærmere tvært i mod. Jeg tror, at de fleste af os har en forestilling om, at nu har vi endelig tid til alt det vi ikke kunne nå i hverdagen, da vi gik på arbejde. Det er i hvert fald det jeg hører, når jeg taler med medlemmer, der snart skal på pension.

Af Socialrådgiver Lone Kaczmareck

Hjælp til arbejdsskaden

Har du været ude for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler. Husk altid at orientere din arbejdsmiljørepræsentant.

Arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen Tlf.: 3613 2514 E-mail: mk@djf.dk

@ 26 Jernbane Tidende 2/2017

”Dav, du taler med togfører Søren Svendsen fra Thyborøn. Jeg overvejer at gå på pension, og vil lige hører hvad jeg skal gøre.” Sådan indledes mange af mine telefonsamtaler eller de mails jeg får fra

Dit arbejdet er med til at give dig struktur – og indhold i din hverdag og mødet med kollegaerne betyder, at du har kontakt med andre mennesker.

Men, når du bliver pen­ sionist, forsvinder de faste rammer.

medlemmerne. Ud over en snak om hvor stor pensionen er, opsigelsesfrister og hvad man må - og hvad man ikke må som pensionist, spørger jeg næsten altid til – ”og hvad vil du så bruge din pensionisttilværelse til?”

Svarene er naturligvis meget forskellige – og heldigvis er der mange af jer, der er aktive i foreninger og har forskellige

interesser, som I vil bruge mere tid på; eller simpelthen have mere tid til børnebørnene. Men, der er også nogen, der fortæller, at de planlægger at starte i motionscenter men ud over det, har de ikke tænkt nærmere over, hvad de vil bruge tiden til.

Hvad skal du lave når du blir’ pensionist?

For mange – og især for alt for mange enlige mænd, er overgangen fra et aktivt arbejdsliv til pensionistlivet svært. I starten er det som at holde ferie, ingen pligter, der tid til at sove længe, sofaen og fjernsynet kalder, men pludselig er der gået mange måneder med ingenting, og du er måske i gang med at bytte om på nat og dag.

Planlæg dit pensionistliv

Overgangen fra et aktivt arbejdsliv til et arbejdsfrit liv er svær. Derfor er det vigtigt at forberede sit pensionistliv. Dit arbejdet er med til at give dig struktur – og indhold i din hverdag og mødet med kollegaerne betyder, at du har kontakt med andre mennesker. Men, når du bliver pensionist, forsvinder de faste rammer, og der er måske ikke mange ting du skal nå – og det der er, kan vente til i morgen. Dagene går og det bliver svære og svære at tage sig

§

ARBEJDSSKADE

BAROMETER

sammen til at melde sig til fitness eller få gjort noget ved alle de planer man havde og risikoen for ensomhed er stor.

Derfor skal du ud over at have styr på dine pensioner, planlægge hvad du skal bruge din nye frihed til og vigtigst af alt, du skal gå i gang mens du stadigvæk er i arbejde. Meld dig til fitness eller til fransk madlavning og vinsmagning, tag kontakt til

9.807.188,00 kr.

1.326.618,00 kr.

Svarene er naturligvis meget forskellige – og heldigvis er der mange af jer, der er aktive i foreninger og har forskellige interesser, som I vil bruge mere tid på.

de pensionistgrupper, der er i din kommune og få lavet nogle aftaler, find ud af hvad du vil – og start op i god tid, så dine mange år som pensionist bliver sjove og spændende og fyldt med gode oplevelser.

Lidt inspiration til aktivitet Pensionistsektionen, Dansk Jernbaneforbund

Ældre Sagens lokalafdelinger Frivilligt arbejde

Lokale, kommunale foreninger og tilbud

2016

2017

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2016 medlemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 9.807.188,- Desuden blev der opnået løbende ydelser for 69.687,- pr. måned.

Her ses en oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jern­ baneforbund i perioden 1. januar til 2. marts 2017: Medlemmer

Erstatningstype

0

Tilkendt tilskadekomstpension

3

Erhvervsevnetab (kapital)

0

Erhvervsevnetab (løbende)

0

Behandlinger

4

Varigt mén

0

Privat forsikring

Kapitalerstatning

Løbende erstatning

0,00 1.126.613,00 0,00 199.615,76 0,00

1

Via advokat

0

Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

389,52 0,00

0

Anden erstatning/godtgørelse

0,00

0

Asbest aftale

0,00 1.326.618,28

0,00

Samlede erstatninger pr. 2. marts 2017

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

27 Jernbane Tidende 2/2017

PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61, 5210 Odense NV Telefon 20 95 36 37 djf.pens@gmail.com Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@gmail.com Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig, 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@bbsyd.dk Alle henvendelser vedr. adresse­ ændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00 Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Uffe Skov Pedersen.

Deadline for næste nummer: Mandag den 24. april 2017.

Der er også plads til det lune smil på et bestyrelsesmøde.

Nyt fra Bestyrelsen Første sag om fribefordring er nu berammet. Det vedrører sagen for de aktive, som er sat til 30. og 31. oktober 2017.

Sagen er principiel. Derfor er den først rejst i Landsretten, og uanset udfaldet forventes den at fortsætte til Højesteret.

Den tabende part vil med stor sandsynlig appellere Landsrettens dom.

Sagen for pensionisterne er endnu ikke berammet.

Hvis du som pensionist har købt eller køber togbilletter til erstatning for det mistede frikort så gem dem endelig.

Frikort ved pensionering Ved overgang til pension skal du være opmærksom på, at når man er pensioneret efter 1. juni 2016, skal man indenfor 3 måneder anmode om sit frikort. Ellers får man det ikke.

Husk at læse afskedsbrevet, som du modtager ved overgangen til pension.

Ekstraordinær kongres

VIGTIGE DATOER • Onsdag 17. maj: Sektionsmøde i Messe C, Fredericia.

Indkaldelse samt tilmeldingskupon i dette blad på side 30 samt på vores hjemmeside www.djf.dk/ pensionistsektionen.

28 Jernbane Tidende 2/2017

Dansk Jernbaneforbund har på hovedbestyrelsesmødet den 1. februar 2017 drøftet et oplæg til etableringen af en organisation for ansatte i fly- og jernbanebranchen.

Målet er start af en ny brancheforening for flytransport og jernbane fra 1. maj 2017.

På den baggrund er der indkaldt til ekstraordinær kongres i Dansk Jernbaneforbund onsdag 15. marts 2017.

Overenskomstkrav Krav til overenskomsten 2018 skal være forbundet i hænde senest 30. april 2017.

Et krav fra Sektionsbestyrelsen vil være, at pensionister skal have samme stigning i % som de aktive inklusive tillæg.

Har I/du ønsker til overenskomsten, skal de være indsendt til sektionsformand Poul Erik Christensen senest 20. april, så han kan tage dem med til Forbundets hovedbestyrelse.

Medlemsmøder I november 2017 inviteres der til et åbent medlemsmøde i Nyborg, hvor alle er velkomne. Invitationen vil blive bragt i Jernbane Tidende og på vores hjemmeside.

I september 2017 afholdes der et lukket medlemsmøde i Helsingør, hvor der vil blive sendt en invitation til medlemmer i et udvalgt geografisk område.

Oprindeligt var der i planlægningen for året 2017 også berammet et lukket medlemsmøde i Aarhus, men på grund af en presset kalender for 2017 med 100 års fest, sektionsmøde og de to ovennævnte medlemsmøder er medlemsmødet i Aarhus udskudt. Der er endnu ikke fastsat en ny dato.

100 års festen Når dette blad læses er vi meget tæt på 100 års festen 29. marts, hvor alle sejl er sat, og alle forudsætninger er skabt for en alle tiders fest.

Selv Danmarks Radio har meldt sin ankomst og producerer en optagelse med Birthe Kjær med et eventuelt kig ud i salen.

Mindeord:

Johannes Baadsgaard Af Uffe Skov Pedersen Det tidligere medlem af bestyrelsen for DJ Pensionistsektion/DSB Pensionisternes Landsforening gennem 11 år fra 1996 til 2006 Johannes Baadsgaard døde i en alder af 94 år den 28. december 2016.

Dermed sluttede også et langt liv med organisationsarbejde. Allerede tidligt efter sin ansættelse som stationsarbejder i 1946 blev han valgt som tillidsmand. I 1972 blev han valgt til afdelingsformand for togpersonalets afdeling, og i 9 år var han medlem af Dansk Jernbaneforbunds hovedbestyrelse og forretningsudvalg.

Så det var en stor glæde for Johannes Baadsgaard, da DSB Pensionisternes Landsforening i år 2002 blev en del af Dansk Jernbaneforbund som en selvstændig sektion: DJ Pensionisternes Sektion.

Han udtalte efterfølgende i et interview til Jernbane Tidende: - Det var som at komme hjem igen. Indtrædelsen i DJ var simpelthen den bedste måde at fremtidssikre pensionisternes vilkår.

I det samme interview til Jernbane Tidende fortæller han: Jeg har brugt tusindvis af timer på organisationsarbejde. En kollega til Johannes Baadsgaard udtaler: ”Johannes har utvivlsomt hjertet på rette sted.”

I hele sit voksen liv var Johannes Baadsgaard aktiv i organisationsarbejde og har haft mange forskellige tillidsposter. Så det var helt naturligt, da han i 1987 på sin 67 års fødselsdag meldte sig ind i Københavns lokalforening. Han kom hurtigt ind i bestyrelsen og blev kasserer.

Han fortsatte i lokalforeningen som kasserer til marts 2008. Men vedblev med at være suppleant til bestyrelsen i lokalforening København, mens han og hustruen Kirsten i en årrække derefter stadig stod for tilmeldingerne til lokalforeningens arrangementer. På den måde bevarede Johannes Baadsgaard kontakten til det organisatoriske liv længst muligt. Æret være hans minde.

Mindeord:

Hans Reinholdt Af Uffe Skov Pedersen Medlem af DJ Pensionistsektion Hans Reinholdt døde 15. december 2016 i en alder af 89 år.

Hans Reinholdt engagerede sig i sin tid som pensionist med stor energi i organisatorisk arbejde. I flere år fra perioden1996 til 2005 var han formand for lokalforeningen i Fredericia.

Trods hvervet som lokalforeningsformand havde han også overskud til at deltage i landsdækkende organisationsarbejde.

I 1998 blev han valgt ind i bestyrelsen for DSB Pensionisternes Landsforening, og han var med sit engagement med til at sikre, at Landsforeningen i 2002 blev en del af Dansk Jernbaneforbund, som en selvstændig Sektion, DJ Pensionisternes Sektion.

Hans Reinholdts arbejde for sektionen fortsatte til 2009, hvor han valgte at træde tilbage for at give plads til yngre kræfter.

Hans Reinholdt vil dog især blive husket for sin tid som formand lokalforeningen i Fredericia, hvor han var en meget vellidt formand, der altid havde styr på tingene.

Hans kørte Lokalforeningen på sin egen stille og rolige facon. Og det var en stil, der kendetegnede hans arbejde i begge bestyrelsesposter, lokalt som landsdækkende. Æret være været hans minde.

29 Jernbane Tidende 2/2017

PENSIONISTSEKTIONEN

Sidste år havde formand Poul Erik Christensen nok engang sørget for godt vejr til Sektionsmødet.

Husk at tilmelde dig til det lette traktement. Det er ren råhygge.

Dansk Jernbaneforbund Pensionistsektionen Ordinært sektionsmøde afholdes onsdag den 17. maj 2017 kl. 12.45. Mødet afholdes i MESSE C, Vestre Ringvej 101, Fredericia. Der afgår busser fra udgang Vest (den nye udgang) mellem kl. 10.45 og 11.15.

g. Revisorsuppleant, Bjarne Møller, modtager genvalg 9. Fastsættelse af honorarer 10. Bevillinger 11. Budget 2018 12. Fastsættelse af næste års mødested 13. Afslutning

Dagsorden: 1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

Mødets åbning Godkendelse af dagsorden Godkendelse af forretningsorden Valg af dirigent Bestyrelsens beretning Regnskab Indkomne forslag Valg a. Næstformand, Gunnar Langelykke, modtager ikke genvalg b. Kasserer, Lone Agri, modtager genvalg c. Bestyrelsesmedlem, Anni Hansen, modtager ikke genvalg d. Bestyrelsesmedlem, Reinhardt Rasmussen, modtager genvalg e. Bestyrelsessuppleanter, nyvalg f. Revisor, Orla Pedersen, modtager genvalg

Mødets gæst fra forbundet er forbundsformand Henrik Horup, der under punkt 13 vil give en orientering om rigets tilstand.

Forslag der ønskes behandlet skal være formanden i hænde senest 30 dage før sektionsmødet.

Sektionen er vært ved et mindre trakte-

ment kl. 11.45. Der serveres kaffe under mødet.

Af hensyn til traktementet, skal medlemmer, der ønsker at deltage i dette, benytte tilmeldingskuponen.

Der afgår busser til banegården kl.

15.45 hvor der kan opnås Lyn og Intercity forbindelser mod København og øvrige Jylland.

På bestyrelsens vegne Poul Erik Christensen

Husk at medbringe medlems­kort til Sektionsmødet i Fredericia.

NB! Følgende gælder kun for medlemmer, ikke ægtefælle/samlever.

Har du ikke frirejse, så kontakt kasserer Lone Agri på e-mail: agri1947@gmail.com eller telefon 22 41 89 67. Her er fristen senest 1. maj 2017.

Tilmelding til det lette traktement i forbindelse med sektionsmødet den 17. maj 2017.

Navn: Adresse: Antal:

Medlemsnummer:

(står på medlemskortet)

Kuponen sendes pr. post (gerne afskrift) eller mail til: Poul Erik Christensen, Turkisvej 61, 5210 Odense NV • dj.pens@talnet.dk • Sidste tilmeldingsfrist er den 10. maj 2017.

30 Jernbane Tidende 2/2017

31 Jernbane Tidende 2/2017

-

Obligationer

Bogen

Diverse

86

Øvrige møder + best. + seminar

54.910,29 Kapitalkonto

1.870.161,98

1.569,00

434.828,90

1.378.853,79 Resultat

0

1.870.161,98

200.162,54

1.669.999,44

100.162,54

100.000,00

200.162,54

569.794,04

407,62

16.797,00

37.550,00

41.536,25

422,50

93.601,17

64.252,90

170.580,40

96.473,60

48.172,60

769,956,58

0,00

6.604,00

2.387,86

3.923,47

38.200,00

*) Jubilæumskontoen er nedlagt og pengene er placeret på højrentekontoen, da dette giver flere renter. Med udgangen af 2016, er de 595.000 kr. af beløbet på højrentekontoen til jubilæumsfesten i 2017.

BALANCE

Kontant

Obligationer

Højrentekonto*

Checkkonto

AKTIVER:

PASSIVER:

-100

Henlagt til jubilæum 2017

Overskud/Underskud

100

Resultat

2

Diverse 619

17

Gaver

Udgifter i alt

45

-

Jubilæum 2017

Tilskud

-

Bogen

100

203

Medlems- og pensionistkursus

Administration

117

49

Sektionsmøde

Blad

UDGIFTER:

719

5

Renter m.m.

Indtægter i alt

6

Jubilæum 2017

718.841,25

-

Bogen Diverse

Overskud/Underskud

Henlægges til jubilæumsfest 2017

80 0

-

80

630

1

20

38

76

81

255

110

49

710

-

-

-

2

-

708

2017 Budget

155

783 155

2

Diverse Resultat

17

Gaver Udgifter i alt

47

Tilskud

-

114

Administration Jubilæum 2017

164

Øvrige møder

-

261

Bogen

128

Medlemsmøde og pens. kursus

50

Sektionsmødet

Blad

Udgifter

938

-

Renter obligationer

Indtægter i alt

2

Renter bankkonti

936

2018 Forslag

Jubilæum 2017

Kontingent

708

Indtægter

2016

Kontingenter

Budget i hele tusind

DJF Pensionistsektionen, budgetforslag for 2018

INDTÆGTER:

DJF Pensionistsektionen, resultat 2016

100.162,54

-100.000,00

200.162,54

569.794,04

407,62

16.797,00

37.550,00

41.536,25

422,5

93.601,17

64.252,90

170.580,40

96.473,60

48.172,60

769.956,58

0

6.604,00

2.387,86

3.923,47

38.200,00

718.841,25

2016 Regnskab

PENSIONISTSEKTIONEN

Det sker Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokalforening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Esbjerg Tirsdag 25. april kl. 07.00: Museumspladsen til en tur til Odense, hvor vi vil opleve Jernbanemuseet og H. C. Andersens hus. Turen bliver kørt ved minimum 30 personer. Der serveres kaffe/te og rundstykker samt en lille dram og sandwich. På hjemturen besøger vi Frederik VI’s Hotel, der ligger lidt uden for Odense til en gang mad. Pris for medlemmer 550,- kr.

Gæster 600,- kr. Sidste bindende tilmelding og betaling 4. april Til konto: 5385-0243918 eller Hans Jørgen Nielsen, Søndermarken 10, 6700 Esbjerg Tlf. 40 36 79 05/40 36 79 06. E-mail.: jonnakn@live.dk.

Tirsdag 9. maj kl. 07.30: Museumspladsen. Turen går til naturområdet Tipperne ved Ringkøbing Fjord, hvor en guide vil føre os gennem området. Turen køres ved minimum 30 personer. Der serveres mad og kaffe/te og en lille dram undervejs. Vi besøger også Henne Strand. Pris for medlemmer: 400,- kr. Gæster 450,- kr. Sidste bindende tilmelding og betaling er 18. april til konto: 5385-0243918 eller Hans Jørgen Nielsen, Søndermarken 10, 6700 Esbjerg.

Tlf. 40 36 79 05/40 36 79 06, e-mail.: jonnakn@live.dk

Fredericia Torsdag 6. april kl. 13.30: Vi mødes til banko!

Torsdag 20. april kl. 13.00: Sæsonafslutning. Der serveres smørrebrød med 1 øl/vand, og herefter får vi kaffe med småkager. Pris: 125,- kr. Hver deltager medbringer en gave af en værdi af 30 kr. til pakkespil. Bindende tilmelding senest 12. april til Bodil eller Gurli.

32 Jernbane Tidende 2/2017

Helsingør Onsdag 29. marts: Lukket på grund af festen i Fredericia.

Fredag 14. april kl. 12.30: Påskefrokost på Kronborg Havbad for egen regning.

Gæster er velkomne og klubben sørger for bordreservation. Tilmelding hos kassereren som nu er Per Boegh.

Onsdag 26. april kl. 14.00: Foredrag. Det vides ikke endnu, hvad det vil handle om.

Fredag 12. maj: Lukket grundet St. Bededag Onsdag 31. maj kl. 14.00: Bingo eller Hyggemøde afhængig af fremmødet.

Præmierne er som sædvanlig gavechecks til COOP. Vi appellerer til medlemmerne om at møde talstærkt op på klubdagene.

Fredag 9. juni kl. 9.00: Her kører bussen os på den årlige skovtur, som i år vil indeholde mindre køretid og mere ”være-sammen-tid” samt en god middag på en dejlig restaurant. Forventet hjemkomst kl. 16.00.

Tilmelding på listen hos kassereren, Per Boegh.

Herefter holder vi sommerferie og mødes igen fredag 11. august kl. 14.00.

Horsens Onsdag 29. marts: Dansk Jernbaneforbunds Pensionistsektion fejrer 100 års jubilæum i Fredericia.

Torsdag 6. april kl. 09.30: Ordinær generalforsamling. Dagsorden efter vedtægterne. Tilmelding nødvendig af hensyn til smørrebrødsbestilling.

Torsdag 4. Maj: Ordinært møde.

Onsdag 17. maj: Sektionsmøde i Dansk Jernbaneforbunds Pensionistsektion. Invitation i dette nummer af bladet.

Torsdag 1. juni: Ordinært møde.

Tirsdag 6. juni: Kør selv tur / fælleskørsel til Haderslev fjord (89 km.). Vi mødes ved HBs klubhus kl. 8.00 og fylder bilerne op.

Derefter kører vi til Honnørkajen 1, 6100 Haderslev, hvor vi skal med turbåden ”Helene” til Årø. De har frisk kaffe på kanden m/ 1/1 rundstykke til os, som vi nyder medens vi sejler ud gennem den smukke 12 kilometer lange Haderslev fjord. På Årø får vi en rundvisning af en lokal guide / beboer, der vil fortælle om øen og livet som øboer. På hjemturen serveres 3 håndmadder på turbåden. Øl og sodavand kan købes på turbåden.

Hjemkomst Horsens ca. kl. 16.00. Ledsagere

er velkomne. Tilmelding nødvendig af hensyn til reservation af pladser på båden. Pris: 220 kr.

Korsør Onsdag 29. marts: DJ Pensionistsektions 100 års fest.

Torsdag 6. april: Banko. Det sidste banko i denne halvsæson samt afslutning på samme.

København Husk Sektionens 100 års dag 29. marts i Fredericia.

Onsdag 19. april: Helsingør – Helsingborg.

Vi mødes på Helsingør St. kl.11.00. Vi sejler kl.11.40. fra Helsingør. Når vi sejler fra Helsingborg åbnes der til resturanen. Vi sejler tre gange frem og tilbage mens vi spiser. Pris for at deltage er 200 kr. Sidste frist for tilmelding er 12. april til Ellinor på tlf. 44 94 96 15.

Vi ses i Helsingør.

Onsdag 17. Maj: Sektionsmøde i Fredericia.

Vi laver en bustur til august.

Lolland-Falster Onsdag 29. marts: Foreningens 100 års fest i Fredericia. Afgang Nykøbing kl. 8.15.

Tirsdag 4. april: Afgang fra Nykøbing kl.

08:47. Togtur til Helsingør med besøg på Skibsmuseet. Tilmelding på liste, eller til Erling senest den 28 marts.

Tirsdag 25. april kl. 14.00: Banko!

Onsdag 24. maj kl. 13.00: Afslutning i Vikingen. Tilmelding på liste eller til Axel senest 18. maj.

Nordvestsjælland Tirsdag 11. april kl. 13.45-15.00: Bowling i Holbæk. Derefter kaffe og kage i Mårsø Områdecenter. For dem der ikke vil bowle, er der hygge i Områdecentret.

Lørdag 6. maj: Tur til Nordisk film i Valby.

OBS! Det er kun muligt om lørdagene.

Tirsdag 13. juni: Sommerudflugt.

Nyborg Tirsdag 4. april kl. 14.00: Banko! Præmier gavekort.

Tirsdag 18. april kl. 14.00: Banko! Præmier gavekort.

Tirsdag 5. maj kl. 14.00: Banko! Præmier gavekort.

Tirsdag 16. maj kl. 07.25: Udflugt til Ærø sammen med DSB Odense.

Tirsdag 30. maj kl. 14.00: Banko! Præmier gavekort.

N:B. Ret til ændringer i programmet forbeholdes!

Næstved Fredag 31. marts: Vi spiller bankospil med mange fine præmier.

Tirsdag 30. maj: Så er det tid for vores årlige udflugt, og turen går ud i det blå.

Herefter holder vi sommerferie, og starter op igen til september.

Til alle vores arrangementer vil der blive sendt indbydelse til vores medlemmer.

N.B. Ret til ændringer i programmet forbeholdes!

Odense Mandag 27. marts kl. 13.00: Påskefrokost der består af en platte og 2 øl/vand.

Herefter sang og dans til Joans musik. Pris 110 kr. Tilmelding senest 17. marts.

Onsdag 29. marts: DJ Pensionisternes sektion afholder 100 års jubilæumsfest i Messe C, Fredericia for sektionens medlemmer med ægtefælle/samlever.

Mandag 10. april kl. 14.00: Banko, kaffe og lotteri.

Mandag 24. april kl. 14.00: Ordet er frit – Vælg et stykke musik og syng med.

Foreningen er vært ved kaffe og kage.

Tilmelding nødvendig.

Mandag 8. maj kl. 14.00: Banko, kaffe og lotteri.

Tirsdag 16. maj kl. 08.00-19.00: Sommerudflugt til Ærø. I samarbejde med lokalforeningen i Nyborg arrangerer vi heldagstur til Ærø. Tilmelding nødvendig Pris og opslag er under udarbejdelse.

Onsdag 17. maj: DJ Pensionisternes sektion afholder sektionsmøde i Messe C, Fredericia.. Læs mere herom i dette nummer af Jernbane Tidende og på DJ hjemmesiden.

Sommerferie til mandag den 11. september kl. 14.00 hvor vi starter med banko, kaffe og lotteri.

Ringsted Mandag 10. april kl. 14.00: Anlægspavillonen. Generalforsamling. Foreningen giver kaffe og kage.

Mandag 8. maj kl. 14.00: Anlægspavillonen: Besøg af fire medlemmer fra Frelsens Hær, som vil spille og synge for os.

Struer Mandag 3. april kl. 14.00-17.00: Foredrag. Johan Johansen, Hjerm. Emne: Sydslesvig.

Mandag 24. april kl. 14.00-17.00: Pladespil.

Mandag 8. maj kl. 13.00-17.00: Forårsfest med spisning.

Aalborg Tirsdag 25. april kl. 13.30: Vesterkærets Kirkecenter: Kim Larsen fortæller om sit arbejde som kriminaltekniker om blandt andet opklaring af mord! Vi har kaffen klar.

Husk brød.

Tirsdag 16. maj kl.13.30: Vi mødes ved Aalborg Sejlklub, Skydebanevej 40. Hvis du er med bus, venter der en bil ved bus vendepladsen ud for Væddeløbsbanen på Skydebanevej. Vi går tur i området ved Aalborg Sejlklubs arealer samt det nye anlæg øst herfor. Vi har kage og kaffe klar i Vesterkærets Kirkecenter når rundturen er overstået.

Næste møde bliver sommerturen tirsdag d. 15. august til Skagen.

1. maj arrangement i Odense I år deltager Pensionistsektionen i 1. maj arrangementet i Kongens Have i Odense, som ligger lige overfor banegården.

Vi har eget telt. På banneret står der Dansk Jernbane­ forbund Pensionisterne.

Fotokonkurrence Af Uffe Skov Pedersen Kan du genkende stationen på billedet? Hvis du har et svar til billedet i denne udgave af fotokonkurrencen, skal det sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde eller på e-mail til uffesp@bbsyd.dk senest 24. april. Blandt de korrekte besvarelser trækkes lod om to flasker god rødvin.

Foto: Ralph Mölders

33 Jernbane Tidende 2/2017

Jubilarer 50 år 30. maj 2017 Stationsbetjent John Hansen, DSB Vedligehold Taastrup 40 år

Meddelelser Togpersonalets Repræsentationsforening afholder

1. maj 2017 Lokomotivfører Bjarne Lund Pedersen, DSB S-tog 2. maj 2017

Generalforsamling Tirsdag den 4. april 2017 kl. 14:00 på GL Ellebjerg Station i HI lokaler.

Stationsbetjent (Rangerfører) Tom Stegø, DSB Vedligehold Otto Busses Vej 14. maj 2017

Og der afholdes sommertur

Svejsemester Finn Bache, Banedanmark

Onsdag den 17. Maj 2017 turen starter ud fra Valby Station kl.

09:00.

14. maj 2017 Stationsbetjent Kim G. E. Madsen, DSB Vedligehold Otto Busses Vej 1. juni 2017 Lokomotivfører Palle S.Christensen, Lokaltog Hundested

Det bliver meddelt senere hvor turen går hen.

Med venlig hilsen Carl Christensen Kassererer, Togpersonalets Repræsentationsforening

13. juni 2017 Stationsbetjent Anders Jørgen Nielsen, DSB 28. juni 2017 Stationsbetjent Karsten Olesen, DSB 25 år 1. maj 2017 Sikringsmontør Niels Due Andersen, Banedanmark Sikringsmontør Poul Erik Matstrand Micheelsen, Banedanmark Lokomotivfører (K) Claus Mortensen, DSB Århus 16. maj 2017

Ny adresse?

Nyt telefonnummer?

Du skal selv informere os om ændringer. Det sker ikke automatisk.

Du kan opdatere oplysningerne på www.djf.dk eller sende en mail til dj@djf.dk

Sikringsmekaniker Kent Møller Laursen, Banedanmark 18. maj 2017 Brobetjent Carsten Nielsen, Banedanmark 25. maj 2017 Stationsbetjent Jesper Larsen Schulz, DSB Vedligehold Kastrup 1. juni 2017 Kørestrømsmontør Klaus Valter Christensen, Bravida Sikringsmontør Gert S. S. Mortensen, Banedanmark Stationsbetjent Kim Thomsen, DSB 29. juni 2017 Lokomotivfører Ann-Marie H. Christensen, DSB Nykøbing Falster

34 Jernbane Tidende 2/2017

Skal du pensioneres?

Det får vi ikke automatisk besked om. Hvis du selv siger til, så har vi et godt tilbud til dig fra Pensionistsektionen. Send en mail til dj@djf.dk eller ring til os på tlf. 36 13 25 00.

Nyt fra Min A-kasse Det er slut med frivilligt ulønnet arbejde i mere end 4 t. pr. uge. Den forsøgsordning der hidtil har været, med frivillig ulønnet arbejde i op til 15 timer pr. uge er slut – og du må nu maks. udfører 4 timer firvilligt ulønnet arbejde pr. uge. Er du i tvivl, så ring til Min A-kasse på tlf. 70123782

GRATIS FOR MEDLEMMER og ægtefælle/samlever

Under 18 år:

GRATIS

RØMERSGADE 22 KBH K ALLE DAGE 10 -16 Annoncer 168x236.indd 1

10/07/16 14.58

35 Jernbane Tidende 2/2017

BAG

En vågen passager kan vist godt få smilet frem ved et kig på skiltningen på Skodsborg Station: Lokalbusserne holder bag ved stationen, mens Togbusserne åbenbart holder oppe på taget ...

Jernbanen får til tider klø i pressen, fortjent eller ufortjent. Heldigvis har danskerne og togpersonalet tålmodighed og overskud til smil …

- Nej, men det gjorde det, da vi kørte fra København!

Tekst og foto: Jan Forslund

En sømandskone fra Lemvig havde netop sat sig i toget på stationen, da hun faldt i snak med en gammel søulk fra Harboør.

- Hvor ska’ do så hen, spurgte han.

Jow, hun skulle ud til sin mand i Indonesien.

- Så ska’ do well skiwt i Vemb, lød kommentaren efter en meget lang pause; og så var det emne uddebatteret.

Her er en lille samling vandrehistorier, anekdoter og vittigheder om og omkring jernbanen, nogle gamle, andre nye. Alle med det ærinde, at se det hele med et smil og et glimt i øjet: *** - Hr. Transportminister; altså hvornår kommer togene til at køre bare nogenlunde til tiden?

- Spørg den forrige Trafikminister …

- Det har jeg gjort!

- Så vent, og spørg den næste …

- Min mand har forladt mig, sukkede Yvonne.

- Tag det roligt, han kommer nok snart tilbage, trøstede Erna.

- Nej, ikke denne gang Erna; han tog nemlig sin modeljernbane med.

Ved billetsalget i Aalborg: - Jeg vil gerne bede om en barnebillet.

- Hvor gammel er du?

- Tretten år.

- Så er du for gammel til at køre på barnebillet.

- Nå! men så vil De måske være venlig at sige De til mig.

I et stærkt forsinket Øresundstog skulle en Københavner vise sit Rejse- og IDkort til togførereren under kontrollen mellem Kastrup og Malmö: - Jeg synes ikke billedet ligner særlig godt!

På Fredericia banegård: - Undskyld hr. togfører; hvor ligger perron 2?

- Jo, den ligger jo lige mellem perron 1 og perron 3.

Ved billetlugen i Roskilde: - Jeg skal bede om en pladsbillet til Fredericia.

Det skal helst være en vinduesplads i kørselsretningen, i en ikke-rygerafdeling, nær vandautomaten, og gerne i en vogn bagest i toget og i nærheden af toilettet, men ikke lige over hjulene!

- Javel frue. Skal togføreren være af han- eller hunkøn, og er alderen underordnet? …

Hørt i banesjakket: - Næh, i gamle dage, da blev der bestilt noget.

Jeg husker tydeligt, dengang jeg var med til at bygge strækningen fra Ringe til Svendborg.

Vi var otte mand. De fire lagde skinner, og de andre lagde sveller, og lige i hælene på os kom aftentoget …

Fra rygerkupeen: Et nyforelsket par kører med toget under Storebælt for første gang: - Nu er du vel ikke bange for mørke?

- Nej, nej, bare du tager cigaretten ud først.

Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby

SMIL på banen

Magasinpost SMP ID-nr. 42242

PÅ PERRONEN