JT 03/2017

Jernbane Tidende nr3 2017

Definition som ’døgnarbejder’ forringer fleksibiliteten for medarbejdere i Banedanmark.

// 04 Døgnarbejdere savner indflydelse på arbejdstiden // 08 OK17 – Meninger og fakta // 14 Flybranchen flytter ind // 18 Mød den nye a-kasse direktør

LEDER:

Sammen om fremtiden

Gevinsterne ved tættere samarbejde omkring fælles politiske agendaer samt øget sparring og sam­ arbejde i hverdagen, er jeg sikker på vil vise sig over tid.

02 Jernbane Tidende 3/2017

Dansk Jernbaneforbund er nu en del af Brancheorganisationen Luftfart og Jernbane – i daglig tale BLJ. LOs hovedbestyrelse har den 19. maj officielt godkendt konstruktionen og det er nu BLJ, der fremover er bindeleddet mellem Dansk Jernbaneforbund og de organisationer og forhandlingsfællesskaber vi er en del af.

I det daglige betyder forandringen ikke det store. Vi skal ikke deltage i flere møder, og sidde i flere udvalg. Flybranchens repræsentanter sidder fortsat med ved bordet, der hvor de altid har siddet, lige som vi også fortsætter det arbejde, vi hidtil har deltaget i.

Opstår der situationer, hvor vi med fordel kan tale med én samlet stemme, så gør vi naturligvis det.

For det enkelte medlem vil forskellene være nærmest umærkelige. Man er stadig medlem af Dansk Jernbaneforbund. Det vil stadig være Dansk Jernbaneforbund, der står for hjemmeside, Facebook osv. Og vi vil fortsat udgive Jernbane Tidende. Kort sagt, så er det ’business as usual’.

Fik jeg nævnt, at forbundets medarbejdere fortsat kommer til at varetage de opgaver, de hele tiden har udført?

Heller ikke administrativt kommer der til at ske de store forandringer. Mest radikalt er nok omrokeringerne i forbundshuset, hvor vi har skullet finde plads til flypersonalet.

Den opgave er lykkedes, og således kan vi sige, at det første formål med samarbejdet er opfyld: Der er sket en rationalisering af de faste omkostninger.

Gevinsterne ved tættere samarbejde omkring fælles politiske agendaer samt øget sparring og samarbejde i hverdagen – fagligt såvel som politisk, er jeg sikker på vil vise sig over tid. Både de politiske og de administrativt ansatte skal vænne sig til den nye virkelighed, men det forbundsledelsen fuld tillid til vil ske helt som planlagt.

Ledelsen for de to forbund – i alt 5 personer udgør det daglige forretningsudvalg, hvor beslutninger om overordnet strategi for Brancheforeningen træffes. Det er i dette forum at ledelserne har mulighed for at samarbejde og koordinere i det daglige.

Med Brancheorganisationen Luftfart og Jernbane har to stærke, individuelle brancheorganisationer taget hinanden i ed på at arbejde sammen for fremtiden.

OK17 resultatet Andet sted i bladet kaster vi et kritisk blik på os selv og forløbet omkring OK17. Overenskomsten er vedtaget, men vi er udmærket klar over, at et flertal af de afgivne stemmer fra forbundets medlemmer tilkendegav, at man ikke fandt resultatet tilfredsstillende.

Det er ikke gået ubemærket hen, og vi har også valgt at rette fokus på noget af den kritik der har været rejst, netop for at prøve at imødegå at den samme situation skulle opstå igen næste gang. Derfor er det vigtigt at I fortsat giver jeres mening til kende, både lokalt og via områdegrupperne.

Den debatlyst vi har set op til OK17 håber jeg oprigtigt på vil fortsætte.

Jernbane Tidende nr3 2017

08

04

Jernbane Tidende 119. årgang Udgives af Dansk. Jernbaneforbund Ansvh.: Henrik Horup Redaktør: Carsten Jokumsen E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01 Layout: Rosendahls a/s af o g o !!a/s Tryk:lRosendahls

BemÊ rk: 2 ug aver Skal hel st t i l beskÊ rin g hvi s d et ejISSN er0902-9710 mul i(Papir) gt ISSN 2245-8166 (Online) kan d et ned erest e bru ge s

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Kommende deadlines: 24. juli 18. september 6. november 8. januar

16 Døgnarbejdere savner indflydelse på arbejdstiden Banedanmarks medarbejdere har udfordringer med at få familie og arbejdsliv til at hænge sammen. De håber på at få en lokal arbejdstidsaftale.

Side 4

Aarhus letbanen åbner først til september I løbet af juni i år skulle Aarhus Letbane have åbnet for de første passagerer. Det er nu rykket til september på grund af forsinkelser af såvel anlæg som sikkerhedsgodkendelse. Side 16

OK17 – Forklaringer, fakta og uddyb­ ninger Overenskomstforløbet omkring OK17, som omhandler overenskomsterne på det private arbejdsmarked har givet anledning til både forvirring og uenighed. Jernbane Tidende har talt med nogle af de medlemmer, der har udtrykt kritik af forbundet og hovedbestyrelsens anbefaling. Side 8

En mand, der brænder for sit kommende job Kim Them Serup afløser Lars Christensen på posten som direktør for Min A-kasse. Perspektiverne er bl.a. vækst og mere synlighed. Han brænder i dén grad for sit nye job, og Jernbane Tidende har mødt ham til en snak om de nye spændende muligheder. Side 18

Flypersonalet flytter ind Dansk Jernbaneforbund deler nu kontorer med Flybranchens Personaleunion FPU. Møde de nye ansigter i forbundshuset. Side 14

Desuden: Side 22: De sociale sider Side 24: Pensionistsektionen Side 32: Frit ord Side 34: Jubilarer Side 36: Bagperronen

Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. Olesen Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Lone Kaczmarek Arbejdsskader: Mikael Kristensen Åbningstider: Man-tors kl. 9-16

Fredag kl. 9-15 DJ Ferie Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10 Fax: 36 13 25 01 Åbningstider: Man-fre kl. 10-12 Om forsiden: Tommy Søvndahl kan se, at mange kolleger har mistet tilliden til arbejdstidssystemet med de forandringer staten har indført de senere år. Medarbejderne ved godt, at det er et puslespil, der skal gå op.

Ikke mindst fordi der er færre medarbejdere i virksomheden i takt med at flere går på efterløn og pension, og der ikke kommer så mange nye til. Tommy Søvndal påpeger, at de uforudsigelige arbejdstider er med til at skræmme nogle medarbejdere væk og få andre til at gå tidligere på efterløn. Dermed mister Banedanmark mange kompetencer og stor viden. (Foto: Jens Wognsen)

03 Jernbane Tidende 3/2017

Tommy Søvndahl kan se, at de uforudsigelige arbejdstider er med til at skræmme nogle medarbejdere væk og få andre til at gå tidligere på efterløn. Det betyder, at Banedan­ mark mister stor viden og mange kompetencer. Værst er det dog, at mange af Tommys kolleger helt har mistet tilliden til arbejdstids­ systemet.

Medlemmer i Banedanmark:

Døgnarbejdere savner indflydelse på arbejdstiden Banedanmarks medarbejdere har udfordringer med at få familie og arbejdsliv til at hænge sammen. De håber på at få en lokal arbejdstidsaftale.

Af Gunnar Lomborg Fotos: Jens Wognsen Arbejde på banen foregår selvsagt ofte på ubekvemme tidspunkter som nat og weekends. Sådan har det altid været, ligesom der altid har været akutte udkald på grund af skader eller fejl på banen. Men mange af Banedanmarks medarbejdere føler, at definitionen som ”døgnarbejder” har forringet deres muligheder i forhold til de gamle arbejdstidsregler.

04 Jernbane Tidende 3/2017

Hele det statslige område gik over til en definition som ”døgnarbejde” for ansatte, der arbejder på andre tidspunkter end mellem 06.00-19.00. Det er en statslig regel, som Banedanmark ikke har haft indflydelse på.

Både områdegruppeformand Carl D. Petersen og lokalgruppeformand Tommy Søvndahl oplever, at kollegerne ofte klager over korte varsler om overarbejde, dårlig arbejdsplanlægning og manglende indflydelse på egen arbejdstidstilrettelæggelse.

Efterlyser dialog - Der er ingen tvivl om, at Banedanmark overholder love og regler, når de laver arbejdstidsplanlægningen. Det er vi helt klar over. Men vi mangler en dialog om, hvordan vi kan sikre at medlemmerne bliver hørt, for de er ikke glade for den måde, det kører på nu, siger Carl D. Petersen, som sammen med Tommy Søvndahl denne formiddag i Odense netop har afsluttet et møde med den lokale ledelse om problemerne.

Både områdegruppeformand Carl D. Petersen og lokal­ gruppeformand Tommy Søvndahl oplever, at kollegerne ofte klager over korte varsler om overarbejde, dårlig arbejdsplanlægning og manglende indflydelse på egen arbejdstidstilrettelæggelse.

Når medarbejderne har status som døgnarbejdere, bliver der lavet en månedsplan, hvor timerne skal gå op med den aftalte arbejdstid. Med kort varsel kan der komme ekstra vagter eller blive lavet om på arbejds- og mødetider – ikke bare ved akutte situationer, men også for at få kabalen omkring medarbejdere til at gå op.

gå til sin lokale leder og eksempelvis bytte en vagt eller frivilligt tage en nattevagt osv.

Svært for familielivet - Især for vores medlemmer med mindre børn kan det være svært at få dagligdagen

til at hænge sammen som døgnarbejder.

Vi kan opleve at have en dagvagt til kl. 13 og så skulle møde til en nattevagt kl. 22, som jo er lovligt at gøre en gang om ugen efter arbejdsmiljøloven – ellers er det jo 11-timers reglen der gælder. Men så er det

Flere kolleger går tidligt på efterløn - Vi ved godt at det er et puslespil, der skal gå op. Ikke mindst fordi vi er færre medarbejdere i dag, i takt med at flere går på efterløn og pension, og der ikke kommer så mange nye til. Vores gennemsnitsalder er lige nu omkring 49 år, så der vil være mange der i de næste par år går fra. Og netop de uforudsigelige arbejdstider er med til at skræmme nogle medarbejdere væk og få andre til at gå tidligere på efterløn, og så mister vi mange kompetencer og viden, understreger Tommy Søvndahl, som mener at mange medarbejdere har mistet tilliden til arbejdstidssystemet.

- De føler at nogle HR-folk på et kontor langt væk trækker et diktat ned over hovedet på dem. Det kan godt være, at det er helt efter reglerne, men mange af os mangler lidt mere information og dialog, siger områdegruppeformand Carl D. Petersen, som håber at ledelsen vil gå med til at lave en lokalaftale om arbejdstiderne, så medarbejderne ikke oplever, at ”jura” vinder over ”personalepolitik”.

Han mener, at der er for langt imellem de mennesker, der lægger arbejdsplanerne og de mennesker, der skal udføre dem.

Under det gamle system var det lettere at

Områdegruppeformand Carl D. Petersen mener, at der er for langt imellem de men­ nesker, der lægger arbejdsplanerne og de mennesker, der skal udføre dem.

05 Jernbane Tidende 3/2017

»

En bedre arbejdstidsaftale kunne betyde, at medarbej­ derne blev mere motiverede og glade for at komme på arbejde, og at den måske også kunne mindske det ret høje sygefravær.

» svært at skulle være noget for familien i

dagtimerne, siger Tommy Søvndahl.

Han og kollegerne oplever også, at de i stigende grad arbejder sammen med ansatte fra private firmaer ude i sporet.

Banedanmark har ikke så mange folk ansat mere, og det betyder, at man i mange tilfælde hyrer fremmede (eksterne) entreprenører ind til opgaver sammen med Banedanmarks egne folk. De privatansatte få typisk ekstra betaling for weekend- og natarbejde, mens Banedanmarks folk i

Det kan godt være, at det er helt efter reglerne, men mange af os mangler lidt mere information og dialog, siger område­ gruppeformand Carl D. Petersen.

06 Jernbane Tidende 3/2017

samme situation må acceptere, at det er en del af deres månedsnorm.

Mere motiverede medarbejdere De to tillidsfolk mener, at en bedre arbejdstidsaftale kunne betyde, at medarbejderne blev mere motiverede og glade

for at komme på arbejde, og at den måske også kunne mindske det ret høje sygefravær.

- Det er jo både i vores og i firmaets interesse at holde på de gode folk, vi har, så de gerne vil blive et par år længere på arbejdsmarkedet og ikke forsvinder til private virksomheder. Det kunne ske ved at give mere medindflydelse på arbejdstidstilrettelæggelsen og give en bedre information, siger Tommy Søvndahl, der i de seneste fire år har måttet sige farvel til 6-7 kolleger, mens kun en enkelt ny er blevet ansat i hans område.

KLAR til dialog Banedanmark vil nu invitere til dialog om arbejdstidsproblemerne

I Banedanmark forstår områdechef for Asset Management, Teknik, Randi Skogstad, godt at medarbejderne kan blive demotiverede af skiftende vagter og manglende indflydelse. Og hun vil gerne have en dialog med medarbejderne om, hvordan man kan løse problemerne.

- Vi vil gerne kunne tilbyde dem at kende deres arbejdstider bedre, og lytte til deres problemer. Hvis vi kan gøre det inden for reglerne, er vi klar til at komme dem i møde, så vi kan få mere motiverede medarbejdere, siger hun.

- Det er statslige regler, der afgør om man er døgnarbejder eller dagarbejder. Fordi man er døgnarbejder, så er det ikke ensbetydende med, at lokalaftaler opsiges på den baggrund. Og at planlægningen er koncentreret på færre medarbejdere.

- Det er medarbejdernes nærmeste ledere, der hver den 15. i måneden lægger et udkast for arbejdstiderne i den kommende måned. Herefter har planlægningsfunktionen (organiseret i Teknik) til den 25. til at tjekke planerne og sikre at reglerne er overholdt, hvorefter medarbejderne får deres månedsplan. Nogle steder fungerer det godt, andre steder mindre godt, og derfor vil vi gerne lave en følgegruppe med deltagelse af de berørte medarbejdere, så vi kan have en løbende dialog om arbejdstidstilrettelæggelsen, siger Randi Skogstad.

Lettere at administrere

Vil holde på kompetencerne

Banedanmark valgte ikke selv at gå fra lokale arbejdstidsaftaler til en definition som døgnarbejder for medarbejderne ude i sporet. Det gjaldt medarbejdere i hele det statslige område, som arbejder udenfor tidsrummet 06-19. For Banedanmark betød det en lettelse af administrationen, at mange lokale arbejdstidsaftaler blev afløst af en enkelt aftale, ligesom planlægningen fra den 1. januar i år er blevet koncentreret på færre medarbejdere, så det i dag kun er otte medarbejdere, der sidder med planlægningen, mod tidligere op imod 25.

Hun understreger – som medarbejderne – at det er i Banedanmarks interesse at holde på de kompetente medarbejdere i en tid med organisationsforandringer, og at den nyeste klimamåling blandt medarbejderne viser, at 80 procent føler sig motiverede – en lille stigning i forhold til sidste måling.

- Men vi vil da gerne have at alle har det godt og gerne vil blive på jobbet. Det er jo værdifulde kompetencer, vi risikerer at miste, så nu vil vi tage initiativ til, at invitere til en dialog om problemerne, siger Randi Skogstad.

Af Gunnar Lomborg

Lokale arbejdstidsaftaler Dansk Jernbaneforbund og områdegrupperne har gennem et stykke tid været i gang med et arbejde, der skal afdække medlemmernes ønsker til arbejdstidsregler.

Formålet er at have et grundlag der svarer til medlemmernes reelle ønsker, når og hvis Banedanmark måtte ønske at drøfte lokale arbejdstidsregler. Banedanmark tilkendegivelse om dialog er derfor glædelig.

07 Jernbane Tidende 3/2017

OK17

– Forklaringer, fakta og uddybninger Overenskomstforløbet omkring OK17, som omhandler overenskomsterne på det private arbejdsmarked har givet anledning til både forvirring og uenighed. I det følgende vil vi forsøge at uddybe og forklare overenskomstresultatet.

Af Carsten Jokumsen

Hvem er berørt?

OK17 vedrører overenskomsterne på det private arbejdsmarked.

Her er Dansk Jernbaneforbunds medlemmer berørt af to overenskomster: Jernbaneoverenskomsten: En branchespecifik tilpasning af Transportforliget mellem forbundet og Jernbanernes Arbejdsgiverforening under DI. Denne overenskomst berører forbundets overenskomstansatte medlemmer i Arriva, CFL Cargo, DB Schenker, Hector Rail & Metroservice.

Industrioverenskomsten: Resultatet af Industriforliget, som fra næste år er gældende for forbundets overenskomstansatte medlemmer i DSB Vedligehold.

Industriforliget har ikke noget med tilpasningsforhandlingerne at gøre.

Der er tale om to adskilte forhandlinger.

08 Jernbane Tidende 3/2017

Først og fremmest har vi ikke været skarpe nok på kommunikationen i facebookopslag og medlemsinformationer, hvilket har givet anledning til forvirring. Det beklager vi. Vi tager kritikken til efterretning, og håber på at vi over de næste sider kan råde bod på nogle af misforståelserne.

Hvilke overenskomster handler det om?

Hvem er omfattet? Og hvad er indhol-

det? Det er bare nogle af de spørgsmål, der har været en del forvirring omkring.

Derudover har der også været uenighed om resultatet. Skulle der stemmes JA eller NEJ? Hovedbestyrelsen sagde JA, en del medlemmer sagde NEJ? Jernbane Tidende har talt med nogle af de medlemmer, der har udtrykt kritik af forbundet og hovedbestyrelsens anbefaling. Til slut kommer forbundsformanden også med nogle betragtninger om OK17 forløbet.

Udvalgte ændringer i Jernbaneoverenskomsten: Fritvalgskonto

Fleksibilitet

Med virkning fra 1. marts 2017 etableres en fritvalgskonto, der vil stige gennem overenskomstperioden. I 2019 vil den være 2 % af den ferieberettigede løn. Udviklingen er som følger: • Pr. 1. marts 2017: 0,7 % af den ferieberettigede løn • Pr. 1. marts 2018: 1,4 % af den ferieberettigede løn • Pr. 1. marts 2019: 2,0 % af den ferieberettigede løn

Normperiode forlænges til at kunne være 6 måneder mod i dag 2 måneder (dog ikke metrostewards, der allerede i dag har 6 måneder). For metrostewards forhøjes den samlede arbejdstid i en 14 dages periode med 4 timer til 84 timer. Gælder fra 1. marts 2017.

Deltidsansættelse med særlig ordning Feriefridage kan konverteres til penge, der indsættes på fritvalgskontoen. Én feriefridag svarer til 0,5 % af den ferieberettigede løn.

Fritvalgskontoen kan bruges til at købe seniordage og børneomsorgsdage. Herudover kan beløbet indsættes på pensionsordningen. De tre muligheder kan kombineres.

Fritvalgskontoen opgøres én gang om året og det beløb, der måtte stå på kontoen, udbetales ved kalenderårets udløb og ved fratræden.

Seniorfridage Der kan afholdes op til 32 seniorfridage hvert år (for fuldtidsansatte). Gældende fra 5 år før folkepensionsalderen.

Der betales ikke løn, når der holdes seniorfridage, men indbetalingen på fritvalgskontoen og konvertering af pensionsbidrag til seniorfridage kan bruges til at finansiere seniorfridagene. Seniorfridage kan holdes fra 1. januar 2018.

Ved deltidsansættelse med en særlig arbejdstidsordning, dvs. en ordning, der fraviger arbejdstidsreglerne (fx weekendvagter) bortfalder det månedlige timekrav og i stedet aftales særlig lønninger med den enkelte ansatte. Gælder fra 1. marts 2017.

Opsigelsesvarsler Opsigelsesvarsler forbedres, således at opsigelse skal være til udgangen af en måned.

Ved sygdom indføres en ny regel, der giver arbejdsgiveren mulighed for opsigelse med forkortet varsel, dvs. med en måned til udgangen af en måned uanset anciennitet, hvis medarbejderen har været syg i 120 dage inden for 12 måneder (120-dages reglen). Gælder fra 1. maj 2017.

Børneomsorgsdage Der kan afholdes 2 børneomsorgsdage pr. ferieår uanset antallet af børn. Denne ordning gælder for børn under 14 år.

Der kræves 9 måneders anciennitet for ret til at holde barns først sygedag.

Der betales ikke løn, når der holdes børneomsorgsdage, men indbetalingen på fritvalgskontoen kan bruges til at finansiere børneomsorgsdagene. Børneomsorgsdage kan holdes fra 1. maj 2017.

Forældreorlov

Yderligere information Ønsker du en uddybning af ovenstående, kan du finde samtlige protokollater i deres fulde ordlyd ved at følge dette link: bit.ly/2os44xg

Løn under forældreorlov forhøjes, således at der betales fuld løn. Gælder fra 1. juli 2017.

Børns sygdom Frihed, når børn er syge, udvides, så man har fri med løn resten af den dag, man må forlade arbejdet og den efterfølgende første hele sygedag (dagen efter). Gælder fra 1. maj 2017.

09 Jernbane Tidende 3/2017

Udvalgte ændringer i industrioverenskomsten: Fritvalgslønkonto

Seniorer

Fritvalgslønkontoen forhøjes til 2,7 procent i 2017, til 3,4 procent i 2018 og til 4 procent i 2019.

Seniorer får ret til at købe sig til seniorfridage gennem fritvalgsordningen og pensionsindbetaling, hvilket i alt kan give 32 dage.

Børnefamilier

Yderligere information Ønsker du en uddybning af ovenstående, kan du finde samtlige protokollater i deres fulde ordlyd ved at følge dette link: bit.ly/2orVS0b

Bliver en forælder kaldt hjem på grund af barns sygdom, har forælderen fortsat ret til barns første sygedag dagen efter.

Forældre til børn op til 14 år får mulighed for at købe sig til to børneomsorgsdage via fritvalgsordningen.

Forældre til børn, der indlægges i åben indlæggelse i hjemmet, får samme rettigheder som ved barns indlæggelse.

Der indføres fuld løn ved forældreorlov.

Satser Mindstebetalingen, der i dag udgør 113,65 kr. forhøjes pr. 1. marts med to kroner i hvert af overenskomstårene.

Genetillæg forhøjes med 1,6 procent pr. 1. marts 2017, med 1,6 procent pr. 1. marts 2018 og 1,6 pr. pr. 1. marts 2019.

Lærlinge- og elevsatser forhøjes med gennemsnitlig 1,7 procent pr. 1. marts i både 2017, 2018 og 2019.

Specialdelen i overenskomsten bliver forhøjet med 1,6 procent pr. år.

Meninger om OK17:

Lkf Jesper Rodkjær Pedersen, DB Cargo Hvad er den primære årsag til at du mener, vi burde have anbefalet et nej til OK17 resultatet?

Nu har jeg jo været involveret i lignende processer i LPO DSB dengang jeg var der, så jeg har måske en anden forudsætning for at se bag processen end nogle af dem, der har været mest kritiske. Det der fik mig til reagere var nok i virkeligheden

10 Jernbane Tidende 3/2017

kommentaren på Facebook om at det var ”uanstændigt overfor Arriva” at forbundet gik ud og korrigerede den udmelding LPO Arriva kom med. Jeg syntes da det var lidt underligt at de pludselig anbefalede et nej til deres medlemmer, og det syntes jeg at nogle burde sige højt.

Det er altid let at sige, at det hele er noget skidt, for jeg ved jo, at arbejdsgiverne har været ude med nogle i mine øjne fuldstændigt håbløse forhandlingsforslag, hvor de jo nærmest ønskede fri råderet over natarbejdet fx Der synes jeg det er rigtig fint, at forbundet holdt fast. Det var

godt at den ikke røg i forligsinstitutionen, så der kom nogen og rokkede ved det.

Det var rigtigt fint, at vi kunne fastholde, at natarbejde er noget vi forhandler om.

Hvordan føler du så, at du og dine kolleger er stillet med den nye overenskomst?

Når vi hele tiden læser om at krisen er ovre, så kan jeg sådan set godt forstå dem, der synes, at overenskomsten giver et lidt magert økonomisk udbytte. Vi får 2,50 kr. i timen i lønstigning hvert år ifølge overenskomsten, hvilket vil sige, at vi procentuelt får en mindre stigning år to og tre. Set over tid bliver det jo mindre og mindre sammenlignet med prisudviklingen. Der ville jeg gerne have haft, at beløbet ikke var fast, men at vi i stedet fik en fast procentstigning.

Hvad er den primære årsag til at du mener, vi burde have anbefalet et nej til OK17 resultatet? For mig handler det meget om det her med 120 dages reglen. Som reglerne er lige nu, så kan jeg selvfølgelig fyres efter 120 sygedage, men der har jeg jo et opsigelsesvarsel.

Det forsvinder jo, og så får jeg i stedte en månedsløn og så er jeg ude uanset, hvor lang tid jeg har været i virksomheden.

Pensionsalderen bliver jo hele tiden sat op, så jeg synes at opsigelsesvarslet er lidt farligt at give afkald på. 120 sygedage er ikke ret meget, hvis man bliver ramt af kræft eller får en diskusprolaps fx I dag, så ved virksomheden, at hvis jeg er syg i 120 dage, og de ønsker at fyre mig, så koster det dem et halvt års opsigelse, mens det fremover kun vil koste dem en måned.

Jeg synes jo heller ikke, at Dansk Jernbaneforbund kunne give mig en ordentlig forklaring på, om jeg stadig er dækket af de nuværende regler, hvis jeg bliver virksomhedsoverdraget. Når man så står ude på arbejdspladsen og får at vide, at man skal stemme for noget, som kun vil

gælde ni fremtiden, ansatte, og så kan man alligevel ikke få et klart svar, om det vil berøre en. Det var ikke tilfredsstillede.

Jeg tror, at en af de grunde til at der er en del ved os i Arrva, der har været negative overfor hele processen, for vi ved godt, at vi ikke kan stemme overenskomsten ned. Derfor har vi lagt det hele i forbundets hænder, og der føler vi ikke rigtigt at vi er blevet hørt denne gang. Vi har fået en lille lønstigning, men i forhold til det vi har måttet give afkald på, så synes jeg ikke at det vejer hinanden op.

Et eller andet sted ville det være rart, hvis vi ikke skulle brevstemme, men i stedet kunne stemme elektronisk, for det er der efterhånden mange, der er klar til.

noget tid til at diskutere det. Vores områdegruppeformand Jakob Bro var jo en af dem der sagde ’nej’, så hvis man kunne have fået Jakob og så en fra forbundet til at komme ud på arbejdspladserne, så vi kunne have hørt, hvorfor de sagde som de gjorde. Tiden har været presset, det ved jeg godt, og indholdet kan også diskuteres, men tiden til at diskutere har været for kort.

Jeg skal da ikke afvise, at der også gemmer sig et guldkorn eller to i overenskomsten som jeg are ikke har set eller tænkt over. Der er jo flere bløde forbedringer på barselsområdet og med barnets første sygedag osv. Men det er ikke så aktuelt for mig. Det at vi har fået 2 % af vores feriepenge, som vi selv kan bestemme over, det er naturligvis positivt, men så igen, er der vores norm, som først skal regnes ud efter et halvt år, det er i min verden også en skridt i den forkerte retning.

Hvad kunne Dansk Jernbaneforbund have gjort bedre?

Vi vidste jo bare, at der var forhandlinger, og jeg ved godt, at under forhandlinger kan der ikke udsendes informationer om hvordan det går. Det der nok har været det største kritikpunkt, det er, at de forslag der er kommet fra medlemslaget, dem føler vi ikke er blevet taget seriøst. Vi er kommet med de ønsker der er vigtige for os, og så har vi fået noget helt andet.

Så noget mere information og ,måske

Hvilke resultater havde du gerne set?

Pensionsalderen bliver ved med at blive sat op. Det er noget, som der skal tænkes mere og mere på. Derfor er sådan noget som loss-of-license forsikring og helbredet generelt noget der skal tænkes ind fremover. Mere i lønningsposen her og nu er selvfølgelig fint, men fagforeningen kunne godt komme med ind over og se på, om man måske kunne få en time til motion om ugen. Vi sidder stille og det er sådan noget der rører sig ude omkring.

Rent økonomisk synes jeg ikke det er et super godt resultat. Men på de fleste andre punkter synes jeg egentlig det er OK. Den største ændring er nok at normperioden stiger til seks måneder. Det tror jeg faktisk måske kunne komme til at få en negativ betydning for operatørerne. I Tyskland kører de med tolv måneders norm, og der er masser af ansatte, der bliver sendt hjem i december, fordi de ikke kan finde ud af at styre normen.

Jeg synes ikke der er vildt meget revolutionerende i overenskomsten.

Fritvalgsordningen har jeg ikke rigtigt sat mig ind i, men som jeg ser det, er det sådan en generel ting, som fagbevægelsen som helhed har ønsket. Den får nok også større betydning for personer, der

arbejder 37 timer mandag til fredag, der fungerer jernbanen jo på andre præmisser.

der forhandles. Jeg har selv talt med min områdegruppeformand, for at få lidt information, og i de her situationer, der er det jo områdegrupperne selv, der er tættest på medlemmerne, så hvis nogen føler, at de ikke er blevet informeret, så er det jo ikke kun forbundets ansvar, områdegrupperne er en lige så stor del af informationskæden. Og så er man som medlem jo også selv ansvarlig for at opsøge oplysninger, hvis man synes de mangler. Jeg kan da kun anbefale at henvende sig til sin områdegruppeformand. Man skal også huske at gå til generalforsamlingerne, hvor det jo debatteres, hvad man skal bringe med til OK forhandlingerne. Det er jo ikke forbundet der har ansvaret for at det kører, så jeg har ikke været specielt utilfreds med noget.

Meninger om OK17:

Lkf Jerry Doormann Ottesen

Hvad kunne Dansk Jernbaneforbund have gjort bedre?

Nu er det måske ikke alle, der synes at det er fint at lufte uenigheder offentligt, men jeg synes egentlig det var fint, at forbundet informerede om at der ikke var enighed mellem forbundet og LPO Arriva, for de har jo været en del af forhandlingsudvalget, og pludselig så stiller de sig på en anden måde. Så er det altså fair nok at man kommer med en uddybning, når der pludselig en områdegruppe, der stikker ud.

Ellers har jeg svært ved at se. Hvad Dansk Jernbaneforbund ellers kunne have gjort, for hvornår skulle I have sagt noget?

I kan ikke fortælle hvad der sker mens

11 Jernbane Tidende 3/2017

Meninger om OK17:

Lkf Torsten Ringgaard, Hector Rail Hvad er den primære årsag til at du mener, vi burde have anbefalet et nej til OK17 resul­ tatet?

Det handler i højeste grad om normudligningen, der nu kommer til at gå over 6 måneder i stedet for, som før, over 2 måneder. Det ser jeg egentlig som planlagt overarbejde, der ikke bliver betalt. De overarbejdstimer

man skal lægge bestemmes af arbejdsgiverne, og det er også arbejdsgiverne, der bestemmer, hvornår man skal afvikle dem.

Samtidig afvikles overarbejdet 1:1, det synes jeg er meget lidt godt.

Da jeg sad og læste på det, havde jeg fundet den overenskomst frem, som vi har kørt på de seneste tre år, og så have jeg egentlig håbet jeg kunne finde den nye, der svarede til, og så sidde og sammenligne. Så havde jeg virkelig kunnet få et overblik over, hvad forandringerne egentlig var. Det savnede jeg.

Når man så bliver præsenteret for tallene, så synes jeg også det var en tilsnigelse at kalde lønstigningerne for en forbedring, faktisk synes jeg det var lidt frækt, for lønnen stiger 2,5 kroner i timen. Det er 400 kr. om måneden og det er jo i virkeligheden ingenting. Vi tjener jo i virkeligheden så godt, at vi ikke kan mærke om vi tjener 400 kr. mere eller mindre. Og så kunne jeg godt have undværet de 400 kr., hvis nogle af forringelserne så kunne have været undgået.

Nogle af de forringelser, der er kommet, som kun vil gælde for nyansatte synes jeg bestemt ikke er godt for sammenhængskraften på vores område, for så får vi kolleger der kører på én ordning og nogle, der kører på en anden, og jeg vil faktisk

Formanden uddyber:

Hvorfor anbefalede Hovedbestyrelsen et JA? Overenskomsterne på det private arbejdsmarked er i år blevet fornyet. Det gælder også for overenskomsterne for de af forbundets medlemmer, der er ansat ved private operatører. Det har givet anledning til nogle diskussioner, hvor det i år har været tydeligt, at ikke alle er enige I, at overenskomstresultatet er godt nok.

Af Henrik Horup Når man forhandler, så er der netop tale om en forhandling, hvor man skal påregne både at ’give’ og ’tage’. Hvis vi ønsker et bestemt resultat eller en bestemt forbedring gennemført, ja så skal vi forvente, at arbejdsgiverne vil kræve noget til gengæld. Det er et velkendt princip. Et klart flertal af Hovedbestyrelsen fandt at der i år, samlet set, var tale om et acceptabelt resultat.

Især vil jeg pege på det meget vigtige resultat, at vi ved forhandlingerne fik fejet forringelser af nattjenester og natarbejde

12 Jernbane Tidende 3/2017

gerne være solidarisk med mine kommende kolleger. Jeg synes ikke de skal have dårligere arbejdsforhold end mig. Det er ligesom dengang man gik fra at have tjenestemandsansatte til at have overenskomstansatte, der har været megen murren i krogene gennem tiden over de forskellige forhold de to grupper imellem.

Hvad kunne Dansk Jernbaneforbund have gjort bedre?

Det er svært at sige, for jeg har jo ikke siddet med ved forhandlingerne. Jeg synes jo nok i bund og grund at vi skulle have forkastet resultatet og anbefalet et ’nej’. Det er jo ærgerligt at systemet er strikket sådan sammen, at det helt klart er til arbejdsgivernes fordel, når så store

af bordet. Nogle af de forringelser, som vi har måttet sluge er netop arbejdsgivernes ’pris’ for at lade de kravene om forringede vilkår for natarbejde for forbundets medlemmer under Jernbaneoverenskomsten bortfalde.

I forhold til forhandlingsprocessen, var det vigtigt for Dansk Jernbaneforbund, at der blev indgået et forlig med Dansk Industri, og at forliget blev stemt igennem – primært for at undgå at havne i Forligsinstitutionen. DI ønskede som nævnt markante ændringer i reglerne for nattjenester og natarbejde. Det kan ikke afvises, at det kunne være blevet en del af Forligsmandens forligsskitse. I hvert fald, er det helt sikkert, at DI ville have fremført dette krav overfor Forligsmanden, hvis de havde fået muligheden.

Lidt om ændringerne Især tre ændringer har givet anledning til store diskussioner. Det drejer sig om: 120 dages-reglen betyder, at arbejdsgiverne kan trække tiden lidt inden der indledes en fraværssag på grund af sygdom. Det er kun en mulighed arbejdsgiveren har, derfor er det ikke sikkert, at bestemmelsen vil bruges altid. I forlængelse af denne bestemmelse fik forbundet indført forbedrede opsigelsesvarsler.

Bestemmelsen gælder kun for nyansatte.

grupper forhandler sammen. Det er jo ikke kun os, men også fx hos 3F at nej-siden har været stor. Det jeg frygter, det er jo at mine kolleger begynder at melde sig ud af det faglige fællesskab, fordi de tænker, at det kan være lige meget.

Hvilke resultater havde du gerne set?

I 1970 blev det normalt, at en weekend det var lørdag-søndag. Om tre år, der er det 50 år siden. Vi arbejder jo hver anden weekend, men i de weekender, hvor vi har fri, der kunne jeg godt tænke mig, at vi havde rigtig fri. Så i stedet for at det hedder 60 timer, så hedder det fra fredag kl. 15 til mandag kl. 9, for det er i virkeligheden det jeg savner. Jeg synes egentlig jeg arbejder nok, og det er også derfor jeg

Her er det værd at bemærke, at forbundets medlemmer på statens område har arbejdet efter lignede regler i mange år, uden at det har givet anledning til at betvivle netop denne regel.

Normtiden stiger fra 2 til 6 måneder, hvilket vil giver arbejdsgiverne øget fleksibilitet. Ja, der er tale om en forringelse.

Normtidsændringen var den primære betaling for at undgå væsentlige ændringer i nattjenester og natarbejde. Der måtte vi prioritere – og vi valgte altså at kæmpe for uændrede forhold vedr. natarbejde.

Personalet i Metroen har allerede en 6 måneders norm, og i operatørvirksomhederne deltager personalet selv i planlægningen. Det er derfor vores opfattelse, at personalet i den enkelte virksomhed dermed selv har indflydelse på i hvor høj grad denne bestemmelse kommer i anvendelse.

Ansættelse på særlige arbejds­ tidsordninger havde vi ikke forudset ville give anledning til diskussion. Der tog vi fejl.

Der er selvfølgelig tale om endnu en imødekommelse af arbejdsgivernes krav om fleksibilitet. Bestemmelsen får ikke konsekvenser for nuværende ansatte, og det vil kun i begrænset omfang give mening at ansætte weekendpersonale indenfor forbundets overenskomstområ-

er så træt af den normudjævning, så jeg vil egentlig bare gerne have noget rigtig fri, når jeg har fri.

Så tænker jeg også at det kunne være rart at få normreguleringen tilbage på en måned, og simpelthen have det med som et krav til næste OK forhandling.

Så er der weekendtillægget, der undrer det mig, at man ikke får weekendtillæg, når man er på arbejde om lørdagen, hvis man er færdig før kl. 14. Der hvor man ofte har noget socialt det er jo fredag aften. Weekend tillægget gives jo på grund af genen.

de. Sidst men ikke mindst er det jo tilladt at takke nej til en sådan ansættelse.

Efter OK17 Nu er overenskomsten vedtaget og forløbet har givet stof til eftertanke. Alle berørte områdegrupper sad med i forhandlingsudvalget, og hvis der virkelig var store problemer med aftalen, så burde man have sagt tydeligt fra allerede dér. Under og især efter forhandlingerne skal resultatet stå til troende blandt de medvirkende.

Et overenskomstresultat er et samlet billede. Det er et resultat af kompromisser og løfter afgivet med afsæt i flere forskellige faggrupper og virksomheders ønsker til en hverdag skræddersyet netop dem. Derfor er en af grundpillerne i sådan et arbejde, at man forholder sig loyalt til resultatet på de niveauer man arbejder på. Når det modsatte gør sig gældende, så er vi som forbund forpligtet til at påpege dette – ikke mindst af hensyn til de andre kolleger i forbundet under samme overenskomst.

Vi lægger os i selen for at inddrage de erfaringer vi har fået til forhandlingerne i 2020. Vi kan ikke love, at det lykkes, men vi vil gøre vores bedste i samarbejde med forhandlingsudvalget.

13 Jernbane Tidende 3/2017

FLYVEBRANCHEN

flytter ind Tekst og fotos: Carsten Jokumsen Dansk Jernbaneforbund deler nu kontorer med Flyvebranchens Personale Union FPU. Faktisk deler vi også organisation, da både FPU og DJF nu er en del af Brancheforeningen Luftfart og Jernbane – i daglig tale: BLJ. Det nye, tætte samarbejde, som fredag den 19. maj formelt blev godkendt af LOs hovedbestyrelse, har som umiddelbart første og tydeligste konsekvens betydet, at antallet af medarbejdere i forbundshuset er steget.

Ikke nye ansatte i forbundet naturligvis, men valgte og ansatte i FPU, som nu kommer til at arbejde på Søndermarksvej. Det giver endnu mere liv på gangene og en bedre udnyttelse af resurserne.

I det daglige vil man oftest kunne møde det administrative personale fra FPU, der ligesom forbundets egen administration holder de daglige hjul i gang. Her har vi sagt velkommen til sekretær Tina Frederiksen og kommunikationskonsulent Simon Møller Eliasson.

Sekretær Tina Frederiksen (th) og kommunikationskonsulent Simon Møller Eliasson (tv).

Forbundsledelsen i FPU udgøres af formand Thilde Waast samt næstformand Anders Mark Jensen. De arbejder også med udgangspunkt i forbundshuset på Søndermarksvej, men ligesom den politiske ledelse i forbundet er mange af deres opgaver rettet mod politikere og organisationer, der ofte kræver stor mødeaktivitet ude af huset.

Thilde Waast, formand FPU

Fakta om FPU

Anders Mark Jen­ sen, næstformand FPU

14 Jernbane Tidende 3/2017

Flyvebranchens Personale Union (FPU) organiserer både piloter, kabinepersonale og AFIS operatør i hele Skandinavien og Grønland, og herudover er FPU den største organisation i Danmark der organiserer piloter.

FPU har eksisteret siden 1970. FPU ledes demokratisk af en valgt daglig ledelse med formand og næstformanden og en bestyrelse bestående af formændene fra de største medlemsafdelinger.

Nekrolog:

En stærk mand har takket af Ulrik Salmonsen døde pludselig, efter kort tids svær sygdom, lørdag den 6. maj.

Han var gennem mange år den stærke fagforeningsmand indenfor jernbanen.

Branchens organisering, som den så ud ved hans bortgang, er på mange måder et resultat af de mange år med Ulrik Salmonsen i førerrummet.

Han sad med ved bordet, da lokomotivmændene kom ind i Dansk Jernbaneforbund tilbage i 1986. Og han var en af hovedkræfterne bag det enhedsforbund, der blev dannet i 2001, hvor afdelingerne blev samlet under forbundet, med den struktur vi kender i dag.

Ulrik Salmonsen gav meget af sig selv, og krævede lige så meget af sine omgivelser. Han var en dygtig og skarp forhandler, og selvom han var en hård samarbejdspartner, der sjældent gav efter, så var og er han meget respekteret for sin forhand-

lingsteknik og resultater. De egenskaber har forbundets medlemmer nydt godt af i mange år. Som forhandler og tillidsmand var det guld værd at have ham på sin side.

Kronen på værket, hvis han selv skulle sige det, var aftalen om ny løn, som blev indgået med DSB i 2007.

I kombination med sine forhandlingsevner, en kontant stil og faste meninger var Ulrik Salmonsen også en dygtig og elegant politiker. Såvel internt i de organisationer og virksomheder, som han arbejdede for, samt i det politiske system og embedsværket, evnede han at skabe gehør, konsensus og resultater.

Ulrik Salmonsen var i hele sit virke ihærdig og vedholdende. Typisk for Ulrik Salmonsen betød pensioneringen fra arbejdsmarkedet, såvel som fra formandsposten i Dansk Jernbaneforbund, ikke at han lagde sit engagement på hylden.

Tværtimod brugte han sin ildhu på de bestyrelsesposter han stadig bestred. Således gik han bort, som de fleste husker ham - med arbejdstøjet på og et nyt projekt på tegnebrættet.

Ulrik Salmonsen blev båret til sit sidste hvilested på et tæppe af blomster. En kirke fyldt med familier, venner, kolleger og samarbejdspartnere tog en smuk afsked med ham. Ulrik Salmonsen efterlader sig kone, børn og børnebørn. Vore varmeste tanker går til dem. Æret være hans minde.

Henrik Horup Forbundsformand, Dansk Jernbaneforbund

ARKIL

SØGER JERNBANESIKKERHEDSANSVARLIG Har du lyst til at varetage det overordnede sikkerhedsansvar for Arkils landsdækkende jernbaneaktiviteter? Vi er fleksible i forhold til ansættelsesstedet for den rette person.

Vores landsdækkende afdeling for store infrastrukturprojekter, InfraDanmark, er specialister inden­ for bl.a. jernbaneområdet, og mangler dig som det afgørende sikkerhedsmæssige omdrejnings­ punkt ved jernbanearbejder.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.

• Rådgive og vejlede om kravene til sikkerhed ved banerelaterede projekter.

• Udarbejde jernbanesikkerhedsplaner og sporspærringer samt koordinere SR­personale.

• Du inddrages i alle faser af anlægsprojekterne for at tilrettelægge sikkerheden i produktionen og forebygge jernbanesikkerhedsmæssige hændelser.

• Du bliver den faste kontaktperson for Banedanmark vedrørende jernbanesikkerhed, og du får en stor berøringsflade i Arkils organisation.

Se mere om stillingen og send din ansøgning hurtigst muligt på www.arkil.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Karsten Lægdsgaard på tlf. 23 73 45 57.

AARHUS LETBANEN åbner først til september I løbet af juni i år skulle Aarhus Letbane have åbnet for de første passagerer. Det er nu rykket til september på grund af forsinkelser af såvel anlæg som sikkerhedsgodkendelse.

Af Arne Sandvig Larsen Foto: Scanpix Denmark Det første hold af letbaneførere til den nye Aarhus Letbane er uddannet, og i og omkring Aarhus har man længe ventet på det nye kollektive transportmiddel. De første rigtige passagerkørsler var planlagt til juni i år, men er blevet udsat på grund af forsinkelser.

Men nu skulle det være ganske vist, at den første del af letbanen tages i brug til passagerkørsel den 23. september i år.

Det fortæller Jens Velling, kommunikationschef i Aarhus Letbane A/S, til Jernbane Tidende.

Forsinkelserne falder i to kategorier.

Dels er ASAL-konsortiet, bestående af schweiziske Stadler og italienske Ansaldo STS, der står for anlægget af banen, kommet bagud med leveringen af skinner og strøm, dels er der forsinkelser i forhold til sikkerhedsgodkendelsen af banen.

- Der er knap 3000 sikkerhedsdokumenter, der skal godkendes - det er jo den første letbane i Danmark, så vi starter helt fra bunden, forklarer Jens Velling.

Den 23. september starter Aarhus Letbane med at køre på strækningen fra Aarhus H. til Skejby, i starten med tre afgange i timen, og derfra arbejder man sig så op til otte afgange i timen. I uge 48 følger så strækningen til Odder og strækningen til Lisbjerg. Endelig følger så i starten af 2018 strækningen fra Aarhus H til Grenaa samt stykket mellem Lystrup og Lisbjerg. Det svarer til den oprindelige plan, blot med tre måneders forskydning.

Konsekvensen af forsinkelsen er, udover bøder til ASAL-konsortiet, at passagererne i yderligere nogle måneder må affinde sig med togbusser, ligesom der i en overgangsperiode både vil køre letbanetog

16 Jernbane Tidende 3/2017

og busser. Passagererne på de gamle lokalbaner til Grenaa og Odder har måttet undvære togene siden august sidste år.

Aarhusianerne kan dog allerede i sommer kommer til at se letbanetogene på skinnerne. Testkørslerne, der hidtil er foregået på en kort strækning i Viby, skal henover sommeren foregå på hele strækningen fra Aarhus H til Skejby.

Sikkerhedsgodkendelserne er en særlig udfordring, fordi det er første gang man skal have en letbane ud at køre i Danmark.

Der stilles skrappe sikkerhedskrav til letba-

Den 23. september starter Aarhus Letbane med at køre på strækningen fra Aarhus H. til Skejby, i starten med tre afgange i timen, og derfra arbejder man sig så op til otte afgange i timen. ner, så det er en omfattende proces, men vi har en god og tæt dialog med myndighederne. Det afgørende er, at Letbanen bliver sikker og tryg for passagerer og andre trafikanter – så må vi acceptere, at det skubber lidt til åbningsdatoen, siger Claus Rehfeld Moshøj.

Arbejdet med Aarhus Letbane, Danmarks første af slagsen, har været i gang i fire år, og anlæggelsen af banen har længe været synlig i byen. Men aarhusianerne må væbne sig med yderligere tålmodighed; forsinkelser gør, at åbningen er udskudt fra juni til den 23. september i år.

Sikkerhedsgodkendelserne er en særlig udfordring, fordi det er første gang man skal have en letbane ud at køre i Danmark. Der stilles skrappe sikkerhedskrav til letbaner, så det er en omfattende proces, men vi har en god og tæt dialog med myndighederne. Det afgørende er, at Letbanen bliver sikker og tryg for passagerer og andre trafikanter – så må vi acceptere, at det skubber lidt til åbningsdatoen.

Claus Rehfeld Moshøj, Aarhus Letbanes direktør

17 Jernbane Tidende 3/2017

En mand, der brænder for sit kommende job Kim Them Serup afløser Lars Christensen på posten som direktør for Min A-kasse. Perspektiverne er bl.a. vækst og mere synlighed.

18 Jernbane Tidende 3/2017

Af Gorm Grove Foto: Martin Sylvest Man skal ikke have været i selskab med Kim Them Serup ret længe, før man bemærker, at her er en mand, der i dén grad brænder for sit nye job som direktør for Min A-kasse.

Kim Them Serup er 51 år og kommer fra en stilling som direktør for ”Government, Strategy and Operations” i Deloitte. Han var tidligere ansat som vicedirektør i Akademikernes A-kasse, og på hans CV står også arbejdsmarkedschef i Næstved og Vordingborg kommuner, arbejdsmarkedschef i Dansk Metal og ti års ansættelse i LO på forskellige poster, herunder tre år som kontorchef i Bruxelles.

Men nu føler han, at han med sit nye job er kommet ”hjem i bevægelsen”, siger han, der er meget erfaren, både når det gælder ledelse og på beskæftigelsesområdet.

Virkelig god kemi Fra første færd i ansættelsesforløbet har der været virkelig god kemi mellem Kim Them Serup og formanden for Min A-kasses bestyrelse, forbundsformand Henrik Horup, Dansk Jernbaneforbund, og de øvrige medlemmer i ansættelsesudvalget. Tonen har hele vejen igennem været ligefrem, og en spade er blevet kaldt en spade.

- Både Henrik og jeg har ”en skummel fortid” i Dansk Metal, og det har givet en vis stamina og fælles DNA, siger en grinende Kim Them Serup, der kalder sig selv så ligetil som nogen kan være.

- Jeg glæder mig bare til at komme i gang. Det er første gang i min karriere, at jeg har en rigtig, rigtig god fornemmelse både intellektuelt og fagligt af, at dette kan blive rigtig godt. Jeg har svært ved at beskrive, hvor glad jeg er for jobbet. Da jeg fik at vide, at jeg havde fået det, kunne jeg næsten ikke være i min krop. Og så ved jeg, at samarbejdet med Henrik Horup bliver rigtig godt. Der er ikke noget bullshit, og det er fedt. Jeg elsker sådan noget.

Jeg kan godt lide kontant afregning, som dengang jeg var i Dansk Metal, siger han.

Kim Them Serup overtager direktørjobbet den 1. juni efter nuværende direktør Lars Christensen, som har valgt at takke af efter 15 år i spidsen for en a-kasse i vækst. Da Lars Christensen blev ansat som direktør for Min A-kasse i 2001 hed den STA og havde ca. 30.000 medlemmer og

35 ansatte. Nye organisationssamarbejder og tre fusioner fulgte, og Min A-kasse har nu 90.000 medlemmer og 135 ansatte.

Vækst og godt samarbejde - At stå i spidsen for en velfungerende driftsorganisation med høj medarbejdertilfredshed samtidig med mulighederne for vækst. Det er der ikke mange arbejdspladser, der kan tilbyde, siger Kim Them Serup.

- Jeg ser potentiale for fortsat vækst via videre samarbejde med andre fagforbund. Der ligger en vækststrategi og en vækstplan, som jeg skal udfylde. Det er klart, at nogle faglige organisationer er mere oplagte end andre, og jeg kan sagtens se fire-fem stykker, som med

- Jeg glæder mig bare til at komme i gang. Det er første gang i min karriere, at jeg har en rigtig, rigtig god fornemmelse både intellektuelt og fagligt af, at dette kan blive rigtig godt. gensidige fordele kan samarbejde. Jeg er sikker på, at vi kan fortætte væksten, og vi skal fortsætte den samtidig med, at vi bevarer og udbygger det gode samarbejde med medlemsorganisationerne. Min A-kasse er et ekstremt godt produkt. For det første er der både høj medlems- og medarbejdertilfredshed. Min A-kasse er meget professionelt drevet, og er derfor en særdeles konkurrencedygtig a-kasse på både kvalitet og pris. Som jeg ser det, er vi så konkurrencedygtige, at vi kan tiltrække medlemmer, der allerede er i de tværfaglige a-kasser. Og så skal vi være mere synlige både overfor medlemmer og i den arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, siger den kommende direktør.

Han er godt klar over, at det bliver en

19 Jernbane Tidende 3/2017

svær øvelse, men det virker kun ansporende og motiverende på ham.

- Der er intet givet på forhånd. Det er en kæmpemæssig udfordring, men fundamentet, som Lars Christensen har skabt i sin tid, er enormt stærkt, siger han.

Jeg har den største respekt for organisationskulturer. De kan flytte bjerge, men kan også være dræbende, hvis du ikke forstår, hvad du har med at gøre, siger Kim Them Serup.

Jeg er meget ligefrem Vil træde varsomt Kim Them Serup er godt klar over, at der

- Jeg er sikker på, at vi kan fortætte væksten, og vi skal fortsætte den samtidig med, at vi bevarer og udbygger det gode samarbejde med medlems­ organisationerne. skal trædes varsomt, når han begynder som direktør. Inden han for alvor tager fat, skal han først ind i organisationen.

- Der er ikke noget værre en sådan nogle mini-Napoleon’er, som kommer ude fra og tror, de kan gøre det hele på den halve tid uden at kende organisationen. Hvis man tror, at man bare med et snuptag kan lave tingene om, har man ikke forstået noget som helst omkring organisationsteorier og hvor vigtig kulturen er i en organisation. Man skal ind og mærke organisationen. Og så tager jeg det derfra. Med mig kommer der ingen paladsrevolutioner, snarere tværtimod.

Det kommer så vidt muligt til at køre på samme måde som under Lars Christensen. Jeg skal ind i organisationen, forstå den og snakke med folk og tage dem i ed, inden vi gør noget. Og hvordan vi så skal gribe det an, vil jeg afklare med bestyrelsen og direktionen.

Når man ønsker at ændre noget i organisationen kan man tegne lige så mange fine organisationsdiagrammer, firkanter, streger og pile, man har lyst til. Men hvis du ikke har organisationens kultur med dig, så kan du strukturere dig selv ihjel.

20 Jernbane Tidende 3/2017

Han har en leveregel om, at ledelse er funderet i ordentlighed. Medarbejderne skal altid være hørt, set og forstået. Så kommer man relativt langt. Dermed ikke sagt, at han og medarbejderne altid vil være enige.

Men medarbejderne skal altid vide, hvor de har ham.

- Jeg gad godt som menneske være dyb, filosofisk og mørk og spændende.

Men det er jeg ikke. Jeg er faktisk enormt ligefrem. Og det vil man også kunne mærke. Jeg er bare, som jeg er. Nu har jeg mere end 15 års ledelseserfaring, og det giver en vis tyngde, som gør, at jeg godt kan træde ind i den stilling.

Og så lader jeg mig ikke så nemt blæse omkuld. Jeg kan godt stå i modvind, men det er også en vigtig opgave at beskytte medarbejderne i forhold til bestyrelse og omgivelser. De vil aldrig opleve, at jeg har været ude og tale ondt om nogen i og rundt om organisationen. Hvis der er nogle udfordringer, så afklarer vi dem internt. Og der bliver helt sikkert en milliard ting, jeg skal diskutere med bestyrelsen og Henrik Horup. Men når vi spiller ud med noget nyt, går vi ud som et makkerpar – jeg er bestyrelsens og Henriks Horups Wing-man. Fagbevægelsen er jo så snedigt indrettet, at når man træder forkert, har det konsekvenser lige med det samme. Det kan jeg faktisk godt lide.

Jeg har en rigtig god følelse af at komme tilbage til dér, hvor jeg startede i fagbevægelsen. Nu skal jeg både køre organisationspolitiske processer samtidig med at have ansvaret for et stort driftsapparat.

Og så kender jeg jo a-kasseområdet. Ikke i de yderste detaljer, og det skal jeg heller ikke, det har jeg nogle dygtige ledere og medarbejder til at løse. En af mine vigtigste opgaver er at skabe ledelsesrum og give medarbejderne plads. Jeg skal ikke

ind og unødigt blande mig i driftsmæssige spørgsmål og løbe på væggene, siger Kim Them Serup.

Ærlighed i højsædet En af grundene til, at han fik tilbudt jobbet, var hans baggrund fra kommuner, fra a-kasserne og fagbevægelsen. I Deloitte skulle hans afdeling opbygge et helt nyt markedsområde. Men han har været fuldstændig ærlig over for Deloitte, da han fik det nye jobtilbud. Og det siger meget om hans holdninger.

- Jeg forklarede min meddirektør, at mit drømmejob i Min A-kasse ville blive ledigt i løbet af foråret, og at Deloitte ville løbe en risiko, idet jeg ville gå efter det 100 pct.

Men Deloitte har været enormt storsindede i forhold til min opsigelse. Så jeg har spillet med åbne kort hele vejen igennem.

- Jeg har en rigtig god følelse af at komme tilbage til dér, hvor jeg startede i fagbevægelsen. Nu skal jeg både køre organisa­ tionspolitiske processer samtidig med at have ansvaret for et stort driftsapparat. Og så kender jeg jo a-kasseområdet.

Og det er mit kompas. Jeg lever efter et gammeldags begreb om, at man skal være ordentlig i alt det, man gør, fortæller den kommende nye direktør.

Kim Them Serup kommer oprindelig fra Horsens, og har nu boet i Køge i ti år. Han har to drenge i sit ægteskab med Annette, som er økonomichef i Mellemfolkeligt Samvirke. Kim holder sig selv i form ved at cykle. Som han selv siger med et stort grin: - Jeg er en af de der tykke, gamle mænd i for tætsiddende neonfarvet lycra, der ræser rundt og tror de er Bjarne Riis.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Få mere ud af dine penge Som medlem af Dansk Jernbaneforbund kan du få Danmarks højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat®Løn får du nemlig hele 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. Du betaler ikke nogen gebyrer for en lønkonto i Lån & Spar.

SÅDAN FÅR DU 5% PÅ DIN LØNKONTO

Det betyder, at du får mere ud af din månedsløn – hver eneste dag. Og hvem vil ikke gerne have mest muligt ud af sine penge?

Online: Gå på lsb.dk/djf og vælg ’book møde’. Så kontakter vi dig.

Så enkelt er det at få Danmarks højeste rente Du skal være medlem af Dansk Jernbaneforbund – og have afsluttet din uddannelse.

Du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

Du behøver ikke flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og låneændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2017.

Ring:

Ring til os på 3378 1960

§

Spørg socialrådgiveren

Skriv eller ring til Lone Kaczmarek, hvis du har spørgsmål om sygdom, økonomi, fastholdelse, pension og meget andet.

Socialrådgiveren Lone Kaczmarek Tlf.: 3613 2513 E-mail: lk@djf.dk

Må de virkelig godt det?

Jan er sygemeldt fra sit arbejde på ubestemt tid, og nu vil kommunen sende ham i praktik, så han kan arbejdsprøves.

Da Jan ringede for 2 uger siden, var han helt rundt på gulvet.

For må kommunen godt det, når han stadigvæk er ansat og får løn fra sin arbejdsplads?

Af Socialrådgiver Lone Kaczmareck

Hjælp til arbejdsskaden

Har du været ude for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler. Husk altid at orientere din arbejdsmiljørepræsentant.

Arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen Tlf.: 3613 2514 E-mail: mk@djf.dk

@ 22 Jernbane Tidende 3/2017

Jan fortalte, at han var sygemeldt på 3. måned med dårlig ryg og knæ, forhøjet blodtryk og noget med hjertet. Han var usikker på, om han ville blive rask, om han ville kunne klare sit arbejde og usikker på, hvad der skal ske med ham i fremtiden.

Jan fortalte også, at han løbende havde sygefraværssamtaler på sin arbejdsplads,

Selv om Jan er i arbejde, og selvom han stadigvæk får sin løn hver måned, så skal han også møde op til sam­ taler i sin kommune. og at de havde udarbejdet en mulighedserklæring med henblik på, at han skulle genoptage sit arbejde, men at hans læge havde forlænget hans sygemelding. Nu var det så, at kommunen var begyndt at rasle med sablerne.

Selv om Jan er i arbejde, og selvom han stadigvæk får sin løn hver måned, så skal han også møde op til samtaler i sin kommune. Det skal han, fordi der i sygedagpengeloven står, at kommunen skal hjælpe ham tilbage til sit arbejde så hurtigt som muligt og dermed forebygge, at Jan bliver fyret. Hvis kommunen vurderer, at der er risiko for at Jan ikke kan komme

tilbage til sit arbejde og dermed risikere at blive arbejdsløs, ja så er det, at de kan foreslå forskellige former for støtte og praktikforløb.

Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvilken form for støtte og tilbud de vil benytte. Tilbuddene og aktiviteterne er forskellige fra kommune til kommune, og der er ikke nogle bestemte regler for, hvilke aktiviteter en kommune skal tilbyde. Om man bliver tilbudt motion og styrketræning, fysioterapi og afspænding, samtaler med en mentor eller at komme i virksomhedspraktik vil være afhængig af, hvad netop din kommune har besluttet er et godt tilbud.

Mange af jer syntes sikkert ligesom Jan, at det er underligt, at jeres kommune kan finde på at blande sig i jeres sygdomsforløb og stille krav til, hvad I skal lave. Men I kan også vende det hele på hovedet og se det som noget positivt, for det kan rent faktisk også være en god mulighed for at komme til at dyrke noget motion eller komme til at tale med en stresscoach.

Jans kommune kan ikke tvinge ham til at tage imod deres tilbud. Men hvis ikke han gør det, kan det få kon­ sekvenser for udbetalingen af hans sygedagpenge.

§

ARBEJDSSKADE

Hvem ved, måske kan det endda føre noget godt med sig og være med til at du bliver klogere på dig selv – og får ændret på nogle vaner?

BAROMETER

Sig ja, før du siger nej

Jans kommune kan ikke tvinge ham til at tage imod deres tilbud. Men hvis ikke han gør det, kan det få konsekvenser for udbetalingen af hans sygedagpenge. Det betyder, at arbejdsgivere kan kræve den del af lønnen tilbagebetalt som de ikke får kompensation for. Sig derfor ja! Hvis du så er i tvivl om du kan klare det rent helbredsmæssigt, så tag en snak med din læge, og så er det din læge, der må sige nej på dine vegne. Men som udgangspunkt, skal du følge kommunens anvisninger.

Uddrag af sygedagpenge­ loven: § 1. Formålet med denne lov er 1) at yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom, 2) at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt og 3) at understøtte samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og andre relevante aktører for at nedbringe og forebygge sygefravær. […] § 54. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum.

9.807.188,00 kr.

1.749.103,28 kr.

2016

2017

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2016 medlemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 9.807.188,- Desuden blev der opnået løbende ydelser for 69.687,- pr. måned.

Her ses en oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jern­ baneforbund i perioden 1. januar til 1. maj2017: Medlemmer

Erstatningstype

0

Tilkendt tilskadekomstpension

3

Erhvervsevnetab (kapital)

2

Erhvervsevnetab (løbende)

0

Behandlinger

7

Varigt mén

0

Privat forsikring

Kapitalerstatning

Løbende erstatning

0,00 1.331.690,00 18.058,00 417.023,76 0,00

1

Via advokat

0

Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

389,52 0,00

0

Anden erstatning/godtgørelse

0,00

0

Asbest aftale

0,00 1.749.103,28

18.058,00

Samlede erstatninger pr. 2. marts 2017

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

23 Jernbane Tidende 3/2017

PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61, 5210 Odense NV Telefon 20 95 36 37 djf.pens@gmail.com Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@gmail.com Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig, 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@bbsyd.dk

Pensionistsektionens 100 års jubilæumsfest Glade festdeltagere var ovenud tilfredse med festen og fandt kun én skønhedsplet.

Af Ole Husted Andersen Onsdag 29. marts skulle være en smuk solbeskinnet forårsdag, i hvert fald ifølge Pensionistsektionens formand, Poul Erik Christensen. Den dag skulle sektionens 100 års jubilæum nemlig fejres med pomp

og pragt. Ingen anstrengelser eller penge var blevet sparet i bestræbelserne for at festen kunne blive den begivenhed, der skulle tales om blandt medlemmerne langt ud i fremtiden.

Lad det være sagt med det samme, sektionsformandens vejrforudsigelser lod me-

Alle henvendelser vedr. adresse­ ændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00 Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Uffe Skov Pedersen.

Deadline for næste nummer: Mandag den 17. juli 2017.

Sektionsformand Poul Erik Christensens velkomsttale Mine damer og herrer, på bestyrelsens vegne glæder det mig at byde Jer velkommen til Pensionistsektionens 100 års jubilæumsfest. Det er en stor glæde for os, der har brugt et par timer eller tre med tilrettelæggelse dette arrangement, at så mange møder frem. Jeg kan oplyse, at vi er cirka 1.130 samlet her i Messehal C. Ja selv kassemesteren har indtil nu set tilfreds ud.

En særlig velkomst skal lyde til vores gæster. Det er forbundsformand Henrik Horup, der har taget sin hustru Jette med.

Henrik vil på et senere tidspunkt holde festtalen.

Endvidere deltager forbundsnæstfor-

24 Jernbane Tidende 3/2017

mand Preben Stenholdt Pedersen med fru Lisbeth og forbundshovedkasserer Kirsten Andersen.

Pensionistsektionens tidligere bestyrelsesmedlem Tage Olsen med fru Birthe, samt tidligere bestyrelsesmedlem Anne Marie Burgaard.

Sektionens revisorer: Günther Johansen med fru Tove og Orla Pedersen og fru Anna Lise.

Og sidst, men ikke mindst, Sara Klærke som stod for bogen ”Flabobben, Gabanøjsen - og Klokken ti minutter i to” og som stadig skriver i Jernbane Tidende.

Hjertelig velkommen til alle gæsterne.

get tilbage at ønske, i hvert fald dén dag.

Poul Erik Christensen der ellers er kendt for at være en ordholdende mand med ”de rigtige forbindelser”, havde gennem lang tid op til festdagen vidt og bredt proklameret at han allerede havde aftalt med ”ham deroppe” (Vorherre), at solen skulle skinne som en nyslået daler hele dagen den 29. marts. Men noget var gået galt. Det var hundekoldt, det småregnede og himlen var mørk og dyster. Det tegnede ikke godt for det store arrangement!

DSB spændte ben Forinden havde DSB meddelt at de ikke kunne påtage sig entreprisen med at bringe sine gamle medarbejdere frem til festen i Fredericia, end ikke en direkte henvendelse til transportministeren havde kunnet ændre på dette. (Læs mere om

dette under overskriften: 100 års fest tæt på afsporing)

Gæsterne ankommer Nå, som sagt gik alt godt. Gæsterne ankom alle til tiden og samledes i foyeren udenfor festsalen. Snakken gik allerede lystigt, minder fra gamle dage blev vendt endnu en gang og humøret var højt.

Præcis klokken 11:43, blev døren til festsalen slået op og 1.116 feststemte gæster strømmede ind og fandt deres plads ved et af de 64 festligt dækkede borde. At det var en forsamling jernbanefolk der var til stede, kom klart til udtryk ved den præcision der blev udvist. Præcis klokken 12:00 var alle bænket og den første fællessang var sunget. Formanden kunne nu indtage scenen og byde velkommen.

Forretten serveres Herefter gik forsamlingen med glubende appetit ombord i forretten som bestod af varmrøget laksefilet på marinerede urter.

Når man betænker at der skulle serveres omkring 1.120 kuverter var retten utrolig veltillavet og lækker, hvilket lovede godt for de efterfølgende retter, som heller ikke på nogen måde skuffede.

Hvis ikke noget går galt ved afviklingen af så stort et arrangement – så er der … nå ja, noget galt. Ifølge programmet skulle der på dette tidspunkt have været afsunget endnu en fællessang, det blev der ikke. I stedet for fællessangen fik vi en historisk opsang under ledelse af sektionsformand Poul Erik Christensen.

Pensionistsektionens historie Poul Erik indledte med at erkende at det

Vores journalist, Uffe Pedersen, skulle også have været her, men på grund af hustruen Hannes sygdom er han desværre sygemeldt på ubestemt tid.

Som sagt i indledningen har bestyrelsen brugt lidt energi og nogle få timer med at tilrettelægge markeringen af vores 100 års jubilæum. Første opgave var at finde en dag. hvor det var godt vejr (!).

Dernæst skulle der bestilles musik og underholdning. musikken skulle naturligvis leveres af vores husorkester, Klaus & Servants. Også hjertelig velkommen til dem. Underholdningen står Birthe Kjær med kor og orkester for. Under Birthe Kjærs underholdning vil Danmarks Radio være til stede og optage nogle scener til et program der hedder ”Mit liv på landevejen”.

25 Jernbane Tidende 3/2017

»

” PENSIONISTSEKTIONEN

Forbundsformandens festtale

»

Kære alle, på vegne af Kirsten Andersen, Preben Pedersen og jeg selv: Mange tak for invitationen. Hvor er det dejligt at være her - og være med til at fejre denne helt særlige dag sammen med jer og holde tale.

For som jeg har fået det refereret, så blev Pensionistsektionen jo netop stiftet for at sikre en stærk stemme i kampen mod uretfærdigheder fra statsbanerne. Det var vigtigt i 1917, men det er det da i lige så høj grad her 100 år senere.

Nu siger jeg bare hurtigt: Kampen om frikortet Og så bruger vi ikke mere tid på det på denne festdag. For en festdag er det.

Nogle gæve kammerater stiftede med Grundloven i hånden en forening, der skulle sikre pensionisternes rettigheder. Det er da fantastisk. Og vi skal ikke glemme, at det her sker alt i mens første verdenskrig står på sit højeste.

Hvor Danmark kæmper for at bevare sin neutralitetsstilling. Det bliver ikke mindre fantastisk af, at vi i dag fejrer det i Fredericia. For 100 år siden ville vi kun have været cirka 30 kilometer fra den dansk-tyske grænse.

Apropos krig så skal jeg jo heller ikke undlade at kommentere på, at begivenhederne efter Pensionistsektionens stiftelse for 100 år siden ikke behøver at gentage sig. Som bekendt startede den russiske revolution med februarrevolutionen en måned efter sektionens stiftelse. Med tanke på, hvad der i øjeblikket sker i Rusland og USA... så håber jeg, at de trods alt er klogere end DSB. Ellers må vi udvide Pensionistsektionens internationale arbejde.

Det er ikke kun Pensionistsektionen, der fylder 100 i år. Det gør ”Matadors” mor, Lise Nørgaard, også. Når jeg ser på hendes engagement og aktivitetsniveau, så må

min konklusion være, at alting fra 1917 er gjort af et helt særligt stof. På godt og ondt. Fruerne i byen tager rundt i landet med toget. De fine fruer tager sågar til udlandet med toget. Tyskerne forsvinder med toget. Der er den stolte samt politiske og fagligt aktive stationsbetjent Røde, der med sit sociale engagement og store flid også fortæller historien om jernbanen. For ikke at tale om ordentlighed.

Jeg har haft den fornøjelse at arbejde sammen med flere af jer og også mødt mange af jer ved mange lejligheder - og et af de ord, jeg altid tænker er ordentlighed.

Vi skal nemlig ikke glemme, at det vi rent faktisk fejrer i dag, er de mennesker, der udgør Pensionistsektionens medlemsskare, er de tillidsfolk, der har bidraget fagligt til sektionens mangeårige virke og ikke mindst til den siddende bestyrelse med Poul Erik i spidsen. Vi skylder jer en hånd for jeres store arbejde For mange af jer har

er svært at skulle gengive 100 års historie på 10 minutter, og henviste derfor til det jubilæumsskrift medlemmerne havde modtaget sammen med Jernbane Tidende nummer 6/2016. Selve jubilæumsdagen var søndag den 14. januar, hvor bestyrelsen mødtes til kransenedlæggelse, i Mindelunden her i Fredericia.

Formanden takkede herefter Dansk Jernbaneforbund og Interesseforeningen (Tjenestemandsforsikring), som venligt havde ydet tilskud til denne fest.

Den første formand var fhv. Togfører Sørensen, som også førte ordet på det første møde. Han oplyste at der var 3000 pensionister ved statsbanerne.

Foreningen har igennem de 100 år været ledet af 17 formænd. Kontingentet til foreningen har i alle årene stået i forhold til pensionens størrelse, fra 10 øre til i dag 45 kr. per måned. Der har undervejs også været kontingentnedsættelser, men nu skal I altså ikke begynde at drømme - det er noget der hører fortiden til.

1954 blev et skelsættende år for foreningen. Der fik vi nemlig det første kvindelige bestyrelsesmedlem, Fru Degenkolv.

Første juli 1970 blev en rigtig festdag.

Den nye pensionslov trådte i kraft, og der blev ligeberettigelse mellem mænd og kvinder.

Foreningens første formand var som sagt fhv. togfører Sørensen. Den første ”sag” bestyrelsen arbejdede med var fripas. Og det arbejde kan den nuværende bestyrelse så begynde forfra i det næste århundrede!

I dag fejrer vi også et mindre jubilæum, det er nemlig 15 år siden vi valgte at blive

en del af Dansk Jernbaneforbund, og dermed blive en sektion.

Tiderne skifter, både i de virksomheder vi var ansat i engang, men også i det omgivende samfund. Det bliver dog sværere og sværere at genkende den virksomhed vi tidligere var ansat i.

Hvis man har været ansat ved DSB, har man den fordel, at man kan kende vores tidligere arbejdsplads på det kørende materiel. Ellers må vi konstatere at det i dag kan være svært at følge med i hvad der

26 Jernbane Tidende 3/2017

jobbet ved Statsbanerne været en livsopgave. I har dedikeret det meste af jeres voksenliv på at flytte andre eller sikre at andre kunne flyttes. I har været grundpillen i den danske infrastruktur.

sker eller ikke sker. Måske er der også en tendens til at vi bliver ligeglade, det sidste bør efter min mening ikke ske.

Det var et kort tilbageblik på de første 100 år.

Fremtiden er som bekendt svær at spå om, men der er ingen tvivl om, at der i løbet af de næste år vil ske store forandringer for vores sektion, og der bliver derfor nok for vores strategiudvalg at tage

I den indeværende kongresperiode arbejder vi ud fra et slogan, der hedder ”Sammen om fremtiden”. Det handler om sammen at finde styrke til at nå nye mål. Igen et udslag af vores DNA. Et af de bedste eksempler på dette kommer faktisk fra netop Pensionistsektionen. Da vi for halvandet år siden skulle afvikle den internationale kampdag mod enmandsbetjening manglede vi nogle hænder til at hjælpe med at dele foldere ud. Hvad gør vi så? Så spørger vi pensionisterne, som stillede med virkelig mange hjælpende hænder. Tak for det!

Når vi nu er her på egnen, vil jeg gerne slutte af med et vers fra en sang, der af mange, især sønderjyder, betragtes som en frihedssang. Verset handler efter min mening om alt det, som fagbevægelsen og Pensionistsektionen handler om. Det er fra ”Det haver så nyligen regnet” - og handler om den store cyklus, som vi indgår i. Om

ordentlighed. At stå på sine forgængeres skuldre for at kunne nå højere. Og om sammen at kæmpe mod udåd og uretfærdighed:

fat på. Her tænker jeg først og fremmest på den nuværende situation vedrørende fribefordring.

fra Arrivederci Franz, Pas på den knaldrøde gummibåd, Montmartre osv osv blev elegant serveret, så ikke et øje var tørt.

Dansegulvet var tæt besat næsten inden dronningen af dansk popmusik havde entreret scenen.

Underholdningen Næste punkt på programmet, som alle havde ventet spændt på: Birthe Kjær og Feel Good Band underholdt, og som forventet, på forbilledlig vis. Alle ”de gode gamle” dansktop- og Grand Prix hits lige

Og de tro’de, at hjertebånd kan briste, og de tro’de, at glemmes kan vor ret!

De skal vide, de aldrig ser de sidste, de skal vide, at ingen bliver træt.

Thi som årene randt, sås det: båndene bandt, kræfter fødtes - for kræfterne som svandt.

Jeg vil gerne bede Jer rejse Jer op - og sammen med mig hylde hele vores historie og Jeres i særdeleshed. Jeg vil også gerne ønske jer alle en fortsat god fest og til hver enkelt af jer: tak for indsatsen gennem årene. Jeres historie er vores DNA. Henrik Horup udbragte herefter et trefoldigt leve for Pensionistsektionen.

Festen slutter Der blev danset videre til Klaus & Servants meget professionelt serverede musik. Den sidste kop kaffe blev drukket - enkelte havde også tid til en øl mere. ”Skuld gammel venskab rejn forgo” blev selvfølgelig afsunget - og så begyndte man at sive ud til busserne, som skulle bringe alle de glade og temmelig trætte jubilæumsgæster hjem. Alle havde fået en bid brød, frugt og en sodavand med til fortæring under hjemrejsen.

Der var nu gået 6 timer siden vi satte os til bordet og alle var enige om at det havde været en vellykket dag. Få detaljer, som fx en enkelt utilstrækkelig højttaler, beviste kun, at hvis der ikke er noget der kikser, så er der noget galt. Sektionsformanden lovede dog at disse små fejl vil være rettet når vi om 100 år fejrer jubilæum igen.

27 Jernbane Tidende 3/2017

PENSIONISTSEKTIONEN

Glade deltagere fortæller om 100 års festen Af Uffe Skov Pedersen

Manglende lyd En af de mange deltagere fra Østdanmark, pens tgf. Erik Hansen, roste befordringen med bus fra København til Fredericia i høje toner: - Vi havde en fantastisk god chauffør, kørslen blev afviklet med super præcision og vi ankom til Fredericia på minuttet.

Også hjemturen fik mange roser med på vejen af Erik Hansen: - Busserne var skiltet og parkeret sådan, at det var hurtigt og enkelt at finde den rigtige bus – uanset, hvilken by man

skulle til. Det fungerede simpelthen super professionelt.

De rosende vendinger fra Erik Hansen inkluderede også festen i Messe C. -- Det var et meget flot dækket bord, vi kom til, og vi fandt hurtigt vores pladser.

Maden var mere end god, betjeningen fungerede perfekt. Jeg kan simpelthen ikke rose sektionsbestyrelsen nok. Det må have været et kæmpearbejde for dem!

Men ifølge Erik Hansen var dog ikke alt rosenrødt: - Lyden, hvor vi sad, var elendig. Vi kunne ikke høre, hvad der blev sagt. Og det er et stort minus, at man ikke kan høre hvad der bliver sagt i talerne til en100 års fest.

Også lydniveauet under spisningen fik et par knubbede ord med på vejen. Lyden var mens Klaus og Servants spillede så højt, at vi stort set ikke kunne tale sammen og det lagde en alvorlig dæmper på det sociale samvær.

Essentielt socialt samvær Et fast gennemgående træk ved de møder og fester, DJ Pensionisternes Sektion gennem årene afholder, er en store glæde over at møde og gense gamle kolleger.

100 års fest tæt på afsporing?

DSB meldte afbud og anbefalede alternativ transport Af Uffe Skov Pedersen Planlægningen af sektionens runde fødselsdage hvert 5. år har altid været en omfattende logistisk opgave for sektionsbestyrelsen. Og DSB gjorde det bestemt ikke nemmere i år, hvor sektionen skulle passere de imponerende 100 år for stiftelsen i 1917.

Efter de basale forudsætninger som

28 Jernbane Tidende 3/2017

fastsættelse af dato, leje af hal, musik og underholdning og ikke mindst transport med tog fra Østdanmark til Messe C i Fredericia var bestilt... Troede man. Dukkede et uventet og stort problem op.

DSB meldte fra. De kunne ikke som til de tidligere 5-års fester se sig i stand til at afse tog-materiel til transport af de mange hundrede festdeltagere fra øst til vest. I stedet anbefalede DSB, at Sektionen søgte efter alternativ transport.

Det sociale samvær vægtes højt. Disse sammenkomster er for mange den eneste mulighed for at træffe de gode kolleger, man arbejdede sammen med for mange, mange år siden.

Og når 1150 pensionister mødes i Fredericia til en 100 års fest er der rig mulighed for at pleje gamle venskaber en ekstra gang. Dette lykkedes også for pensioneret lkf. Helge Aanæs, købehavn, der glædede sig over festen.

- Jeg mødte mange gamle kolleger. Det er sjovt og godt, så jeg vægter det sociale samvær meget højt.

Som alle andre Jernbane Tidende talte med var der mange roser til Sektionsbestyrelsen for festen og det store arbejde, bestyrelsen har lagt i det.

- Det var en rigtig flot fest. Alt fungerede perfekt og til slut fik vi endda en madpakke til at rejse hjem på, fortæller en tilfreds fest deltager!

Jernbane Tidende har talt med sektionsformand Poul Erik Christensen om den næsten umulige situation: - Vi fik beskeden af DSB så sent i 2016, at vi kun med nød og næppe kunne orientere vores medlemmer om ændringen i blad nr. 1 2017. Eneste alternativ til toget viste sig at være bustransport. På anbefaling af tre lokalforeninger på Sjælland rettede vi henvendelse til Egons Busser. Et ubetinget godt valg. Allerede to dage efter vores henvendelse modtog vi en e-mail fra

Festen var en hundredårig værdig Hovedparten af de 1150 festglade gæster til festen i Messe C i Fredericia kom langvejs fra i enten bus eller tog og måtte bruge timer på at komme frem.

Dette gælder dog ikke pensioneret lokomotivfører Palle Bang, Fredericia, der kun havde kort vej til det, han beskriver som en rigtig god fest: - Det var som altid dejligt at gense gamle kolleger, og man falder i hak med det samme. Den gamle kollega tone er

der straks. Og jeg kan kun konkludere, at de gamle jernbanevitser ikke er blevet dårligere med årene!

Og maden beskrives som helt perfekt.

- Musikken var lige tilpas, man kunne tale sammen helt uden problemer. Og konen og jeg blev efter festen og det gode sociale samvær nemt enig om, at festen var en hundredårig værdig, understreger Palle Bang.

Egons Busser, der bekræftede aftalen inklusive en plan med busser fra 9 lokaliteter på Sjælland samt Odense til Fredericia.

I alt blev 650 medlemmer befordret i bus til Messe C i Fredericia.

Tilfredshed Det er en tilfreds sektionsformand, der fortæller om samarbejdet med Egons Busser: - Samarbejdet forløb upåklageligt. Busselskabet klarede alle løbende ændringer i en ruf. Endelig har vores medlemmer kun rost Egons Busser: Selskabet kørte til tiden, og chaufførerne var usædvanligt venlige og hjælpsomme.

Udgiften til bustransporten endte på

Ikke alt lykkedes til festen Trods dette har Sektionsformand Poul Erik Christensen modtaget i hundredvis af positive tilbagemeldinger Af Uffe Skov Pedersen Ingen kæde er stærkere end det svageste led. Trods på den nærmeste skamløse ros til arrangementet, den festklædte sal, maden, drikkevarerne og betjeningen var der dog en enkelt kikser, et enkelt stænk malurt i bægret.

Bedst formuleret af Erik Hansen, København: - Lyden, hvor vi sad, var elendig. Vi kunne ikke høre, hvad der blev sagt. Og det er et stort minus, at man ikke kan høre hvad der bliver sagt i talerne til en100 års fest.

Til denne kritik svarer Poul Erik Christensen: - Jeg er bekendt med, at lyden på det nærmeste faldt ud enkelte steder i salen – alt efter hvor man sad.

- Og det var endda på opfordring af Musikbørsen, der stod for tilrettelæggelse af lyden til festen, at vi betalte 15.000 kr. for et ekstra sæt højtaler for at være helt dækket ind på lydsiden.

- Det kiksede, og det er ikke tilfredsstillende. Bestyrelsen vil, når vi har evalueret festen på et bestyrelsesmøde i juni måned rette henvendelse til Musikbørsen med vores kritik.

132.000 kr. Men dette er ikke den faktiske udgift. Som bekendt har DSB’s nye restriktive politik omkring fribefordring betydet, at sektionen alligevel skulle have betalt togbilletter for de medlemmer, der ikke havde ret til fribefordring fra Østdanmark til Fredericia. Ifølge Poul Erik Christensen vil sektionen ikke bruge tid på dette komplicerede regnestykke.

Og han tilføjer: - Mange busrejsende har fortalt, at de fandt bustransport nemmere og bedre end en togrejse: Med bus er tingene mere enkle. Der skal ikke skiftes tog undervejs, der skal heller ikke skiftes fra tog til bus i Fredericia. Bussen kører direkte til døren.

Trods kritikken af den dårlige lyd, glæder Poul Erik Christensen sig over at alt andet fungerede perfekt: - Ja, og begejstringen for Birthe Kjær var også denne gang overvældende: Dansegulvet blev straks fyldt, der blev danset mellem bordene, der dannede sig en kødrand foran scenen. Selv de unge tjenere stoppede med at arbejde for at lytte til Birthe Kjær.

- Endvidere har sektionen modtaget hundredvis af positive reaktioner over festens forløb. Så vi kan nu efterfølgende glæde os over, at det store arbejde bestyrelsen lagt i tilrettelæggelsen resulterede i det ønskede brag af en fest, til glæde for over 1100 af vores medlemmer.

Antal solgte bøger Under 100 års festen solgte sektionens kasserer Lone Agri 48 eksemplarer af sektionens bog Flabobben, Gabanøjsen og Klokken 10 minutter i to, skrevet af Sara Klærke.

Sektionen har dog stadig 79 eksemplarer til salg. Du kan på vores hjemmeside, www. djf.dk Pensionistsektionen der har eget afsnit under sektioner/områder finde annoncen, hvis du har lyst til at købe bogen.

Svar fra trafikministeren I et forsøg på at påvirke DSB skrev Sektionen til transport-, bygnings- og boligminister, Ole Birk Olesen, men svaret fra ministeren kom først få dage før festen skulle afvikles 29. marts. Problemer med IC4 togene blev brugt som en forklaring på, at DSB ikke havde materiel nok til at forstærke togene på de ønskede afgange.

- Det er korrekt, at IC4 – togene var ude af drift den dag, hvor vores fest skulle afholdes, men afvisningen fra DSB om at hjælpe kom allerede i december 2016, hvor IC4-togene kørte normalt, fortæller en undrende sektionsformand Poul Erik Christensen til Jernbane Tidende.

29 Jernbane Tidende 3/2017

PENSIONISTSEKTIONEN

Det sker Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokalforening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Esbjerg Fredag 16. juni kl. 7.00: Museumspladsen. En 10 dages tur hvor vi besøger Østrig & Tjekkiet. Tilmelding er sluttet.

Fredericia Torsdag 7. september kl. 9.00 - ca.

17.00: Turen går til Vadehavscentret tæt på Vadehavet, som er Danmarks største, fladeste og vådeste Nationalpark. Det er et enestående naturområde i Danmark, som blev udnævnt til Nationalpark i 2010 med status Verdensarv. Vi får en guidet tur i hele udstillingen. Senere spises en 2 retters menu på Gram Slotskro. Før der serveres kaffe/te med kage, bliver der tid til en lille tur i og omkring Gram Slot.

Bindende tilmelding senest 31.08 til Bodil eller Gurli. Pris 300,- kr.

Torsdag 21. september 13.30: Foredrag ved to medarbejdere fra. Krisecenter for mænd. Også mænd kan komme i krise – også mænd kan have det svært, efter et forlist forhold – også mænd kan have været udsat for vold – også mænd kan føle sig ensomme og forladt. Det er ikke kun kvinder der søger hjælp fra et krisecenter.

Helsingør Fredag 11. august kl. 14.00: Hyggedag med foredrag af Bjørn Dahl om ”Kvinderne på Voldene”. Voldene ligger bl.a. i København, Helsingør og Fredericia. Det bliver spændende. Det er også denne dag, der er sidste frist for tilmelding til den årlige grill-dag 30. august til kassereren Per. Onsdag 30. august kl. 13.00: Grilldag.

Man medbringer selv kød/fisk til grillen og betaler kr. 50 for diverse tilbehør i form af

30 Jernbane Tidende 3/2017

salater, dressinger og brød. Drikkevarer til rimelige priser.

Horsens Torsdag 1. juni: Ordinært møde.

Tirsdag 6. juni: Kør selv tur / fælleskørsel til Haderslev fjord (89 km.). Vi mødes ved HBs klubhus kl. 8.00 og fylder bilerne op. Derefter kører vi til Honnørkajen 1, 6100 Haderslev, hvor vi skal med turbåden ”Helene” til Årø. De har frisk kaffe på kanden m/ 1/1 rundstykke til os, som vi nyder medens vi sejler ud gennem den smukke 12 kilometer lange Haderslev fjord. På Årø får vi en rundvisning af en lokal guide / beboer, der vil fortælle om øen og livet som øboer. På hjemturen bliver der serveret 3 håndmadder på turbåden. Øl og sodavand kan købes på turbåden. Hjemkomst Horsens ca. kl. 16.00. Ledsagere er velkomne.

Tilmelding nødvendig af hensyn til reservation af pladser på båden. Pris: 220 kr.

Mandag 7. august: 5 dages busrejse til Rhinen Tyskland. Se venligst opslaget på midtersiden i dette års program. Venner (ikke medlemmer) er velkommen med på rejsen.

Korsør Torsdag 7. september: Næste møde!

København Onsdag 9. august: Vi mødes ved Valby st. kl. 10.00. og køre til Holbæk, hvor vi besøger Andelslandsbyen. Det skulle være alle tiders sted. Vi vil spise på Traktørstedet Madam Blå. Ellers er der fri mulighed for at gå rundt og opleve det forskellige. Vi påregner at være tilbage i Valby ca. kl. 17.30 – 18.00. Pris 400- kr. pr. deltager. Beløbet indbetales på bank reg. nr. 1551, konto nr. 0004189930. Tilmelding til Ellinor på tlf. 44 94 96 15. sidste frist for tilmelding er 1. august.

Fredag 29. september kl. 11.30: 65 års jubilæum fejres i Frederiksberg Hallen. Vi starter kl.12,00 med en tre retters menu og kaffe og småkager. Efter middagen vil der være en lille pause, og så bliver der spillet op til dans, som slutter kl. 17,30. Husk at komme med godt humør. Pris 150,00kr. pr. deltager. Beløbet indbetales til bank: Se ovenstående. Tilmelding til Ellinor på tlf.44 94 96 15 senest 20. september.

Lolland-Falster Søndag 27. august kl. 09.30: Vi starter efter sommerferien med fugleskydning i Marrebæk. Tilmelding til Axel.

Tirsdag 29. august: Sejltur på Nakskov Fjord. Afgang Nakskov kl. 09.00. Samkørsel.

Tirsdag 5. september kl. 14.00: Opstart møde i hjemmeværnets lokaler.

Nordvestsjælland Tirsdag 13. juni: Sommerudflugt. Tur til Brorfelde Observatoriet. Her mødes vi kl. 10.15 hvor der vil være rundvisning og lidt på egen hånd. Alt i alt et par gode timer med masser af indtryk og oplevelser.

Herefter er der bestilt bord på Værftet i Holbæk, hvor der bliver en lille let frokost, inden vi siger på gensyn og god sommer til alle. For dette arrangement betaler medlemmerne selv frokosten.

Nyborg Tirsdag 30. maj kl. 14.00: Banko! Præmier gavekort.

Tirsdag 30. maj kl. 14.00: Banko! Præmier: gavekort.

Tirsdag 22. august kl. 14.00: Banko!

Præmier: gavekort.

Tirsdag 5. september kl. 14.00: Banko!

Præmier: gavekort.

Tirsdag 19. september kl. 14.00: Banko! Præmier: gavekort. Husk tilmelding til ud og spise. (Efterårsfest)

Næstved Tirsdag 30. maj er det tid for vores årlige udflugt, og turen går ud i det blå.

Herefter holder vi sommerferie, og starter op igen til september. Til alle vores arrangementer vil der blive sendt indbydelse til vores medlemmer.

N.B. Ret til ændringer i programmet forbeholdes!

Odense Sommerferie til mandag den 11. september kl. 14.00 hvor vi starter med Banko, kaffe og lotteri.

Ringsted Vi holder ferie i juni og juli. Husk jubilæumsrevy tur til Nykøbing Falster 5. august.

Der er udsolgt til turen.

Aalborg Tirsdag 15. august: Afgang Rømersvej, Aalborg kl. 8.15 og Lindholm station, Nørresundby kl. 8.30. En lang tur der starter mod nordøst. Vi drikker ”morgenkaffe” et sted, som selv TV2-Nord synes er et besøg værd. Derefter til Skagen til et godt

spisested og har aftalt at en stedkendt guider os rundt. Der bliver også tid til kaffe. Fra Skagen køres til Aalborg med strække ben pause undervejs. Forventet hjemkomst ca. kl. 18.00. Pris 300.- kr. pr. person inklusiv bus, kaffe med brød og en lille en til halsen, middag med en øl/vand,

kaffe/øl/vand på vej hjem. Tilmelding med navn(e) og påstigningssted senest mandag 31. juli til 4075 84 76 eller 98 52 38 71 Tirsdag 19. september: Vi får et portræt af Harald Jensen og noget om Aalborg spritfabrik. Mere i blad nr. 4.

DJ Pensionisternes stand til

1. maj i Odense

Tekst og fotos: Lone Agri

Tak for en dejlig dag til vores gæster og på gensyn i 2018.

Som vanligt var arbejderens kampdag præget af de røde farver, godt humør og en øl eller to. Så ankom de røde faner med postorkestret der spillede ”Inter­ nationale” for fuld udblæsning.

Foto: Ralph Mølders

Fotokonkurrence Af Uffe Skov Pedersen

Ole Husted, Arne L Hansen og Poul-Christian Svoller-Petersen hjalp med opsætningen i teltet til årets 1. maj arrangement i Odense i Kongens have.

”TV2”besøgte vores ”nabo”, de aktive hos Dansk Jernbanefor­ bund, og hos dem, var der gang i den fra start til slut.

Vores telt blev da også fint besøgt med interesserede fra både Nykøbing-Falster, København, Aarhus og Struer.

Så blev der tid til at pakke sam­ men efter en dejlig solskinsdag, dog med en del blæst. Men pyt, vi fra Jernbanen er jo vant til der er blæst omkring os.

Vinderen af fotokonkurrencen i blad nr. 2 blev Karsten Nielsen, Esbjerg.

Alene svarets poesi fortjener en præmie, men det var dog lodtrækningsheld og et korrekt svar der ligger til grund for den præmie, der nu er på vej til Esbjerg: Der er jo ikke rigtig nogen skinner på billedet. Der er lidt sand ved perronen (haha). Mit umiddelbare gæt vil være SANDVED på Sjælland. Beliggende mellem Næstved og Slagelse.

Nærmere betegnet mellem Hyllinge og Dalmose.Plan nr. 31 i Danmarks Rejseforbindelser. Dengang der var køreplaner til.

Det nye konkurrencebillede er fotograferet i Jylland. Har du et bud på det rigtige svar, skal det sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde eller på e-mail uffesp@bbsyd. dk senest 14. juli. Blandt de korrekte besvarelser trækkes der lod om to flasker rødvin af god kvalitet.

31 Jernbane Tidende 3/2017

Frit ord

Læserbrev

Tak for – ingenting Som nogle af jer sikkert har læst, er formanden for Elektropersonalets Områdegruppe Bjarne Pedersen blevet ekskluderet.

Ja endda helt smidt ud af Dansk Jernbane Forbund.

Dette vil vi som medlemmer naturligvis ikke bare sidde på vores hænder og se på. Vi har valgt Bjarne på vores generalforsamling og er ganske tilfreds med det arbejde han har udført. Det kan vi bestemt ikke sige om Henrik Horups arbejde for os.

Det er netop det, der er hele sagens kerne. Ved flere lejligheder har vi bedt om hjælp til forhandlinger. Senest, da vi havde en ret omfattende konflikt med Banedanmark omkring rådighedsvagt i hjemmet. Her var vi noget desperate, idet vi havde mistet rigtig mange 10.000 kr. og havde nogle elendige arbejdsforhold, hvor arbejde i vores fritid gav ny fritid på tidspunkter efter Banedanmarks fordeling.

Her lovede Henrik at hjælpe os, og ikke en skid skete der.

Heldigvis kom ledelsen i Banedanmark til fornuft. Det kneb nemlig med at overholde de lovbefalede eftersyn af anlæggene. Her lykkedes det Bjarne at hive en fornuftig aftale i land.

Jeg har været ansat ved DSB / Banestyrelsen / Banedanmark i over 37 år og i alle årene har vi som Elektropersonale haft forhandlingsret for egne sager, naturligvis ikke overenskomsten. Helt tilbage fra salig Larforts tid. Som jeg opfatter det, er det ifølge forbundslovene.

Nu er vi desværre kommet i den situation, at HR afdelingen ved Banedanmark ønsker en anden fordeling af tillidsmænd.

Her var Elektropersonalet naturligvis af den opfattelse, at Bjarne skulle forhandle om dette, men nej. Henrik Horup under dække af mandat fra hovedbestyrelsen forhandlede en aftale på plads – en rigtig dårlig aftale med meget få tillidsmænd.

Bestyrelsen ved Elektropersonalet var i sagens natur ikke imponeret over denne indgriben i det, som vi opfatter som vores rettigheder. Jeg har læst en lang smøre fra Henrik Horup om endnu ringere tillidsmandsdækning, hvis ikke han havde indgået denne aftale. Naturligvis klapper HR afdelingen ved

32 Jernbane Tidende 3/2017

Banedanmark i hænderne, hvis vi slås indbyrdes i fagforeningen, har vi ikke tid til at slås med dem.

Bestyrelsen i Elektropersonalet, som absolut mener, at vi har en lovfæstet forhandlingsret over egne sager, valgte så det drastiske skridt at konsultere en advokat, som før har hjulpet os i diverse problemstillinger. Hans foreløbige konklusion er, at vi har ret.

Så skal jeg love for, der endelig skete noget.

Der blev indkaldt til hovedbestyrelsesmøde, hvor de fleste områdegrupper på Henrik Horups anbefaling valgte at fordømme denne fremgangsmåde. Jeg har godt nok fået en besked på Messenger fra Henrik om, at det er Hovedbestyrelsen, der har bedt ham om at gøre noget ved sagen. Sådan opfatter jeg det ikke.

Efterfølgende blev Elektropersonalet bedt om at indstille advokatundersøgelsen, ja man ville endda betale advokatregningen. Det blev ikke accepteret af Bjarne og hans bestyrelse.

Sådan leger vi ikke.

Den foreløbige udgang på sagen er, at Bjarne er ekskluderet, og der bliver lagt sag an mod Dansk Jernbaneforbund om forhandlingsretten.

Desværre er vi ikke ret mange medlemmer under Elektropersonalets Områdegruppe, så vi vil aldrig kunne opnå et flertal for en ekstraordinær kongres. En ting er helt sikkert.

Enhver form for tillid til Henrik Horup er forsvundet.

Desværre er det også meget vanskeligt at samle vores medlemmer til et møde om dette, da vi bor rundt omkring i Danmark, og fordi Dansk Jernbaneforbund jo ikke magtede, at lande sagen med fribefordring på et fornuftigt stade.

Vi er en del, der dagligt tænker på, hvordan vi kommer videre og får noget ud af vores kontingent. I øjeblikket er det som at kaste penge ud af vinduet.

Med venlig hilsen Sikringsmontør ved Banedanmark i Herning Hans Henrik Larsen

Svar på læserbrev: Kære Hans Henrik Larsen Tak for dit læserbrev til Jernbane Tidende foranlediget af, at den tidligere områdegruppeformand er blevet ekskluderet af Dansk Jernbaneforbund. Da der er tale om en personsag, som er blevet appelleret til den kommende kongres, kan jeg ikke være mere specifik for nuværende end den orientering, der er sket med medlemsinfo pr. 25. april 2017.

Lad mig dog slå helt fast, at en eksklusion ikke sker uden grund. Det er forbundets ultimative sanktionsmulighed, hvorfor den bestemt ikke bruges lemfældigt eller tilfældigt. Sidst en tillidsvalgt person blev ekskluderet fra forbundet var ved årtusindskiftet.

Du kommer med nogle postulater, som jeg gerne lige vil præcisere.

1. februar 2017, at undertegnede skulle forhandle aftalen færdigt. Dette affødte så en situation, hvor områdegruppen besluttede at benytte forbundets midler til at føre sag mod forbundet.

Medlemsmøder Vi vil i den nærmeste fremtid afholde medlemsmøder med elektropersonalets områdegruppe. Sidste sommer var vi også rundt i hele landet til medlemsmøder, hvor også elektropersonalet var inviteret. På disse møder er man mere end velkommen til også at spørge ind til de sager, hvor man som medlem mener, at jeg har fejlet. Der vil måske være sager, hvor jeg ikke umiddelbart kan gå helt i dybden. Men jeg vil altid gerne have mulighed for at forklare en given handling.

Rådighedsvagtsaftale

Fribefordring

Som det fremgår af den skriftlige beretning og som drøftet på seneste kongres. Heraf fremgår også, at områdegruppen selv deltog i og forestod egne forhandlinger. Som lovet på et medlemsmøde med Elektropersonalet tog forbundet initiativ til at den uholdbare situation blev drøftet på højeste plan med Banedanmarks direktør Jesper Hansen den 15. april 2013 samt Transportminister Henrik Dam Kristensen den 26. april 2013. Der var fortsat stor risiko for overgang til statens regler (væsentlig forringelse). Der bliver indgået ny vagtaftale senere samme år med en korrektion baseret på elektropersonalets tillægsforhandling efter endt aftaleindgåelse.

Det gælder også inddragelse af fribefordring, som du angiver som en mulig forhindring for at deltage i medlemsmøder.

Det er en betændt møgsag, som startede med, at Magnus Heunicke ikke skrev det ind i trafikkontrakten. Efterfølgende forlangte DSB (over)betaling af Banedanmark for frikortene.

Banedanmark mente, at det var et personalegode, som de bare kunne fjerne. Det gælder overfor alle faglige organisationer – ikke kun Dansk Jernbaneforbund. Denne sag er faktisk startet i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) i Banedanmark, hvor elektropersonalet selv er repræsenteret og kunne have grebet ind. Det er ikke et overenskomstanliggende.

Det ændrer ikke på, at det er så vigtig en sag, at vi har lagt sag an mod Banedanmark på vegne af både aktive og pensionister for at sikre fremtidig fribefordring. Sagen er for de aktives vedkommende berammet til oktober 2017, mens der fortsat ikke er berammet retsdage for pensionisterne.

Så når du skriver, at ”Dansk Jernbaneforbund jo ikke magtede at lande sagen med fribefordring på et fornuftigt stade”, så skal jeg være dig svar skyldig, da sagen ikke er afsluttet endnu.

Jeg tror og håber dog stadig på, at vi vinder.

Jeg har taget din kritik til efterretning og kan konstatere, at vi til stadighed skal forbedre vores kommunikation. Derved undgås også misforståelser som ovenfor.

Som jeg sagde i min åbningstale på den ekstraordinære kongres, så tjener vi i Hovedbestyrelsen og Forbundsledelsen kun én herre: medlemmerne!

Det er ikke altid, at beslutninger er populære, men det gør dem ikke mindre rigtige eller nødvendige i vores mål om at sikre vore medlemmer de bedste ansættelsesforhold og et godt arbejdsliv. Hele livet.

Med venlig hilsen Henrik Horup

Forhandlingsret Jævnfør forbundslovens §8 vedrørende overenskomstforhold, så varetages forhandlingsretten af forbundet og sikres ved indgåelse af virksomhedsoverenskomster eller tilsvarende aftaler med arbejdsgiverne.

Det er delt, så områdegruppen har forhandlingsret indenfor eget område. At en forhandlingsret er delt betyder ikke, at den alene påhviler områdegruppen. Hovedbestyrelsen har fortsat forhandlingsret og -mulighed/evne.

Sager der vedrører generelle forhold og derved ikke begrænses til ”indenfor eget område”, er eksempelvis tillidsmandsaftalen.

Tillidsmandsaftalen Banedanmark opsagde, som de er i deres gode ret til, tillidsmandsaftalen med virkning pr. 1. april 2017. Kunne der ikke ved forhandling findes en løsning før denne dato ville man overgå til statens (betydeligt dårligere!) regler. Da man samtidig frygtede, at dette kunne have afsmittende effekt på øvrige aftaler besluttede Hovedbestyrelsen på møde den

33 Jernbane Tidende 3/2017

Jubilarer 13. juli 2017

50 år 4. juli 2017

Lokomotivfører Flemming Erik Johannessen, DSB Næstved

Stationsbetjent Jan Harry Pedersen, DSB Kastrup / Østerport

16. juli 2017

40 år 1. juli 2017

Stationsbetjent Bruno Lykke Christensen, DSB Vedligehold Aarhus

Stationsbetjent Gyula Nyizsnyanszky, DSB Sjælland / København

25. juli 2017

Toginstruktør Lis B. Jensen, DSB Fredericia

1. august 2017

7. juli 2017

Togfører Vivian Larsen, DSB Odense

Lokomotivfører (K) Per Thygesen, DSB Aalborg

Togfører Dorthe Lydiksen, Arriva Tog

1. august 2017

14. august 2017

Lokomotivfører Jacob Laursen, Lokaltog Hundested

Stationsbetjent John Bent Jensen, DSB Sjælland / København

8. august 2017

18. august 2017

Lokomotivinstruktør Stig Bang-Mortensen, DB Cargo Padborg

Lokomotivinstruktør Lars Kjær Storm, DSB

1. september 2017

1. september 2017

Stationsbetjent Bo Larsen, DSB Vedligehold Kastrup

Togfører Mikael Kvolsgaard, DSB Tinglev

Togfører Frank Nørby, DSB Struer

Stationsbetjent Jørgen Poulsen, DSB Vedligehold Helgoland / Østerport

Stationsbetjent Mogens Gerhardt Lynge, DSB Vedligehold Aarhus

Togfører Jeannie Heide Bernt, DSB København

Togrevisor Helle Kirkeskov Pedersen, Lokaltog Nordsjælland

24. september 2017

Stationsbetjent Brian Jensen, DSB S-banen

Lokomotivfører Jan Truelsen, DSB København

2. september 2017

25 år

Banehåndværker Jan Nissen Pedersen, Arriva Tog Vestbanen

1. juli 2017

21. september 2017

Lokomotivinstruktør Henrik Haue, DSB

Banemontør Tommy Søvndahl, Banedanmark

EU dom om ligestilling ved kapitalerstatninger Rigtig mange har henvendt sig til forbundet på baggrund muligheden for at få revurderet en erstatningsudmåling for erhvervsevnetab og mén. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ved telefonisk henvendelse fra forbundets arbejdsskadesagsbehandler fortalt, at der nedsættes en specialgruppe til at tage sig af de mange henvendelser på denne baggrund.

Første afgørelse er faldet Første afgørelse til et af forbundets medlemmer er kommet i hus.

Det drejer sig om en arbejdsskadesag fra 1994, der oprindeligt blev afgjort i 2010. Sagen blev genoptaget i forbindelse med EU’s ligestillingskrav og har efter den nye praksis fået tilkendt yderligere 22.000,-. Beløbet skal ikke beskattes.

Læs evt. mere i JT 02/2017, side 25. Hvis du mener, at kunne komme i betragtning – kontakt da forbundets arbejdsskadesags­ behandler Mikael Kristensen på tlf: 36 13 25 14 eller 36 13 25 00.

34 Jernbane Tidende 3/2017

Vor hjerteligste tak For al opmærksomheden ved vor kære

Ulrik Salmonsens Sygdom og begravelse Åse og familie

HAR DU FORSIKRET DIT BARN LIGE SÅ GODT SOM DIG SELV? Børn er det bedste, vi har. Alligevel er der mange børn, der ikke har deres egen ulykkesforsikring. Med en Børneforsikring kan du sikre dit barn hele vejen rundt med ulykkes-, sygdoms- og sundhedsforsikring.

Se mere på tjm-forsikring.dk eller ring til os nu på 70 33 28 28.

BAG

SMIL på banen (2)

Magasinpost SMP ID-nr. 42242

PÅ PERRONEN

Jernbaneterrænet er fuld af skilte. Selv højt oppe i trækronerne. Og nogle af dem kan forekomme ganske behagelige for det hårdtarbejdende folk.

Sidste del af nye og gamle vandrehistorier, anekdoter og vittigheder om og omkring jernbanen. Alle med det ærinde at se det hele med et lille kærligt smil og et glimt i øjet: Tekst og foto: Jan Forslund

- Nå (?!) - Jamen, hvorfor i alverden står du så ikke snart af?

Hørt i kupeen: Efter at Padborg var passeret, stak en tolder hovedet ind i kupeen til et midaldrende par med ordene: - Vin, spiritus eller cigaretter? …

- Det er venligt af Dem, hr. togfører, men dels må man jo ikke ryge og drikke i toget, dels har vi to kufferter fulde.

Fra færgefronten: På én af Storebæltsfærgerne bemærkede jeg en lille dreng, der kastede brødstumper op i luften, og hvor mågerne med fabelagtig sikkerhed fangede dem. Pludselig råbte drengen: Mor, mor – se hvor dygtig jeg er, jeg rammer hver gang.

På perronen: En Aarhusiansk folkeskolelærer var på udflugt med sin 4. klasse. Efter fem timers ventetid på den kolde banegård i Aarhus, opsøgte han stationsforstanderen: - Nu er vi ligeglade med, hvad De siger, for nu tager vi det næste tog mod Randers, uanset om der står 1. eller 2. klasse på vognene!

Hørt i kupeen: En passager henvender sig til en anden passager mens toget med afgang 08:21 fra Ringsted rumler derudad.

- Jeg har kørt med dette tog i godt ni år.

Til sidst lidt ordspil om dobbeltbetydninger af ord der ender på ”tog”: Ledtog: Regiosprinterne på Nærumbanen Optog: En Desiro, der kører til Skagen.

Udtog: En IC3 til Hamburg Indtog: Når man tager S-toget til Hovedbane­ gården Ligtog: Henstillede IC4 Triumftog: Arriva, når de selv skal sige det..

Strejftog: DSBFirst Overtog: Dobbeltdækkervogne Modtog: Krydsning på ensporet strækning Tilbagetog: Osende ME-lokomotiver Men hvad med Sørgetog, Fakkeltog, Korstog og Voldtog?

Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Når jernbanebørn praler: - Min far arbejder i Banedanmark, han må stille signaler og har en flot gul vest!

- Åhr, men min far er lokomotivfører, og han har blåt bånd i kasketten.

- Ha, min far er stationsforstander, og han har stjerner på uniformen.

- Nåh.., min far er togfører, og har måne.

Togførerkontrol: Peter viste sin børnebillet til togføreren, som nysgerrigt spurgte til hans alder.

- Jeg fyldte 16 for to dage siden.

- Så står du altså til en kontrolafgift, for børnebilletter gælder kun til og med 15 år.

- Jamen, det var jeg også, da jeg købte billetten; jeg kan da ikke gøre for, at toget er så forsinket …