JT 04/2017

Jernbane Tidende nr4 2017

En baggrund i et uroplaget land giver ballast i hvervet som tillidsreprĂŚsentant.

// 04 Wamidh Shaba ville arbejde fra dag 1. // 07 (BegrĂŚnset) Samarbejde om efteruddannelse // 14 Store ĂŚndringer i depotstruktur hos DSB // 19 Ny bog om DSBs rutebildrift

LEDER:

Menneskeskabt stormvejr på banen Efter en sommer, som den vi har set i år, skulle man synes, at det ville være en befrielse at træde ind på kontoret igen – i tørvejr.

Det er det på sin vis også, men sommerens gråvejr er for intet at regne mod det stormvejr, der hersker på jernbaneområdet.

Transportministeren har over sommeren udbredt sig lystigt om et motorvejsprojekt til Holbæk og en mulig Ring 5 om København, alt imens han har lukket et broløb og fortalt vidt og bredt om alt det jernbane, der i fremtiden skal i udbud. … Og så taler vi slet ikke om dengang ministeren lige før sommerferien var ved at sælge S-banen som førerløst tog fra midten af 2020’erne.

Personalet rammes hver gang

Som fagforening har det været endog meget hårdt at opleve, hvordan politikerne har bundet os på hænder og fødder – med fuldt overlæg.

02 Jernbane Tidende 4/2017

Med Nordjyske Jernbaners nylige overtagelse af regionaltrafikken i Nordjylland ser vi endnu et eksempel på politikernes iver efter at spare på medarbejderresurser. Driften kommer sikkert til at forløbe fint. Nordjyske Jernbaner er en ganske udmærket arbejdsgiver og overenskomsten er fornuftig. Alligevel er medarbejderne blevet ladt i stikken af politikerne.

Overdragelsen af trafikken er sket uden at gøre brug af virksomhedsoverdragelsesloven. Dermed er tæppet reelt blevet trukket væk under fødderne på personalet i det nordjyske – især togpersonalet. Som fagforening har det været endog meget hårdt at opleve, hvordan politikerne har bundet os på hænder og fødder – med fuldt overlæg, primært for at spare på udgiften, sekundært for at give nordjyderne bedre service.

Personalet rammes hver gang politikerne tager den slags initiativer. Vores frygt er, at det ikke er sidste gang vi ser denne model komme i anvendelse.

Som det også fremgår af dette nummer, så er det ikke kun i Nordjylland, at togpersonalet rammes ekstra hårdt. DSBs ændrede depotstruktur har også givet masser af usikkerhed og utryghed blandt medarbejderne de seneste måneder.

En berettiget kritik tager vi altid til os. Der kunne ikke gøres noget for at omstøde selve beslutningen, til gengæld påtog områdegruppen sig det prisværdige ansvar at gå DSB på klingen, for at få maksimal indflydelse på, hvordan depotstrukturen skulle indfases.

Forbundet trådte til med yderligere pres i forhold til at få aftalen om satellithold samt stop for yderligere enmandsbetjening frem til og med 2020 på plads. Var det ikke sket, ville billedet have set endnu værre ud.

Jeg ved godt det er en ringe trøst. Og jeg skal være den første til at beklage, at vi ikke altid kan redde alle arbejdspladser. Men vi gør altid alt hvad vi kan. Det må der ikke herske tvivl om.

Jernbane Tidende nr4 2017

04

10

Jernbane Tidende 119. årgang Udgives af Dansk. Jernbaneforbund Ansvh.: Henrik Horup Redaktør: Carsten Jokumsen E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01 Layout: Rosendahls a/s af o g o !!a/s Tryk:lRosendahls

BemÊ rk: 2 ug aver Skal hel st t i l beskÊ rin g hvi s d et ejISSN er0902-9710 mul i(Papir) gt ISSN 2245-8166 (Online) kan d et ned erest e bru ge s

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Kommende deadlines: 18. september 6. november 8. januar 5. marts

14 Store ændringer i depotstruktur hos DSB DSB varslede onsdag den 22. marts store ændringer i depotstrukturen. Ændringerne var ikke til forhandling. Forbundet har i den forbindelse modtaget et åbent brev fra et medlem, der danner baggrund for en gennemgang af forløbet.

Side 4

2017/2018 i et internationalt perspektiv Forbundsformanden fortæller om de nyeste tiltag og landvindinger på det internationale område. Hvorfor er det vigtigt at kigge ud over Danmarks grænser? Og hvad har sydeuropæisk jernbanedrift overhovedet at gøre med forholdene i Danmark? Side 18

Jeg ville arbejde fra dag 1 Wamidh Shaba kom fra Irak i 2001. I dag er han tillidsrepræsentant for sine 32 kolleger i klargøringen Kastrup, KGC og Østerport. De valgte for et års tid siden Wahmid til næstformand i lokalgruppen. Med sin baggrund i et uroplaget land og erfaringer med at blive integreret i Danmark, kan han ofte støtte og hjælpe kolleger, der ligesom ham kommer fra andre kulturer. Side 10

Desuden: Side 13: DSB rutebiler - fra Statsbanerne til Combus Side 22: Kursustilmelding: Pension – og hvad så?

Side 24: De sociale sider Side 26: Pensionistsektionen Side 34: Kursustilmelding: Pensionistkursus Side 35: Jubilarer Side 36: Bagperronen

Samarbejde om efteruddannelse Jernbanebranchens Uddannelsessamarbejde skal samle aktører på jernbaneområdet og arbejde for mere ensartede uddannelser - men arbejdstagersiden er ikke med på råd. Vi har kigget nærmere på samarbejdet om jernbanebranchens uddannelser. Side 14

Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. Olesen Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Lone Kaczmarek Arbejdsskader: Mikael Kristensen Åbningstider: Man-tors kl. 9-16

Fredag kl. 9-15 DJ Ferie Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10 Fax: 36 13 25 01 Åbningstider: Man-fre kl. 10-12 Om forsiden: Med sin baggrund i et uroplaget land og erfaringer med at blive integreret i en fremmed kultur, kan Wamidh Shaba ofte støtte og hjælpe kolleger, der ligesom ham kommer fra andre kulturer og måske har svært ved at indordne sig under danske vilkår. Han synes nogle gange, at vores problemer er små. Vi skal betale skat og brokker os lidt over det, og vi skal arbejde hårdt, men ikke 12-14 timer om dagen. Vi skal hjælpe de hjemløse og vi skal diskutere, om hårdtarbejdende skal gå senere på pension. Det er vigtige spørgsmål, men vi bliver trods alt ikke slået ihjel på gaden.

03 Jernbane Tidende 4/2017

Åbent brev til Dansk Jernbaneforbund:

Der var engang Ja sådan starter alle gode eventyr, om så dette eventyr har en lykkelig slutning vil jeg lade være op til læseren at vurdere.

Historien her startede i 1985 hvor undertegnede blev ansat i DSB og planen var, at jeg med tiden skulle blive togfører. Jeg startede på DSB skolen og vi var så heldige, at vi fik besøg af en fra Dansk Jernbaneforbund, som jo var den fagforening man ”frivilligt” kunne blive medlem af.

Her føler jeg det er nødvendigt, at oplyse om hvad en fagforening egentligt er. ”En Fagforening er til for at skabe de bedste vilkår for den ansatte medarbejder. Den ansattes interesse er ofte forbundet med løn, uddannelse og arbejdsforhold på den pågældende arbejdsplads. Inden for disse områder kommer fagforeningen dig til gode med at skabe de mest optimale forhold for de ansatte medarbejdere.”

Tiden gik som i alle gode eventyr og glæden var enorm da jeg blev fastansat som Togbetjent. Uha! Hvor var min far stolt, hans datter var nu tjenestemand, og så var min lykke gjort. Jeg fik fast depot i København, hvorfra min arbejdsdag begyndte og sluttede. Tiden gik og pludselig var jeg blevet 23 år ældre

Vi fik en mail, hvori vi blev gjort opmærksomme på, at om en uge ville dommen komme. Jeg tænkte: Nu skriver ”min” fagforening til mig fordi – ”En Fagforening er til for at skabe de bedste vilkår for den ansatte medarbejder” - men ak og ve, tavsheden var markant.

Den længste uge i ca. 300 togførers liv gik med dyb tavshed. Vi fik så at vide hvad den nye depotstruktur kom til at betyde.Hold nu op. Den havde vi ikke set komme. Men nu endelig hørte vi fra vores fagforening, vi kunne nu læse på Facebook (ja altså dem, der er på Facebook, kunne læse) om vores fagforenings sympati.

Vi kunne også det læse på forbundets hjemmeside: ”Du skal på ingen måde tøve med at kontakte din lokale tillidsrepræsentant, TPO eller Dansk Jernbaneforbund, hvis der er noget, du er i tvivl om eller har behov for råd og rådgivning.”

Vi blev inviteret til nogle info møder på de berørte depoter. Jeg tænkte ”Hvorfor står ’min’ fagforeningsformand, næstformand m.fl. Ikke på deltager listen? Det var jo trods alt ca. 25 % af de samlede togførere i DSB, der var berørt?

Der var repræsentanter fra TPO, men hvor var Dansk Jernbaneforbund?!

Jeg fik så muligheden for at skifte depot og fik så fast depot i Odense. Det var lidt af en omvæltning for pludselig skulle jeg forholde mig til en masse jyder. Det var jo disse jyder, om hvem vi i København igennem årene havde sagt ”det er også jyderne der ødelægger det hele”, når vi igennem fagforeningen forsøgte at få bedre forhold.

Ja, her kunne eventyret jo godt slutte, men nej. DSB er kommet med en række tilbud til de kolleger, der evt. ønsker / er nødt til at stoppe med arbejdet som togfører.

Jeg er en af dem, der vælger at tage imod et af tilbuddene.

Som noget helt naturligt ringer jeg til min fagforening, for at spørge ind til, hvad vil det indebære for mig? Her var svaret: ”Du skal ringe til din A-kasse!”.

Men med tiden er jeg blevet enormt glad for disse jyder og det er også derfor jeg nu har enormt sympati for den situation vi som fynboer og jyder står i.

Jeg er tjenestemand og har ikke været medlem af en A-kasse de sidste 32 år! Til min enorme overraskelse, kunne ’min’ fagforening ikke svare.

For en marts dag i 2017 kom der mørke skyer i horisonten, disse skyer hvilede tungt over Fyn og Jylland. Vi skulle til, at lære et nyt ord ’Depotstruktur’. DSB havde besluttet, at vi nu skulle have vendt op og ned på vores ellers så trygge arbejdsdag.

Så kære læser, var dette en lykkelig slutning? (Ikke i min verden)

04 Jernbane Tidende 4/2017

Togfører Annie Bjerregrav, Odense

Store ændringer

i depotstruktur hos DSB DSB varslede onsdag den 22. marts store ændringer i depotstrukturen. Ændringerne var ikke til forhandling, og der er tale om store, radikale ændringer, der påvirker mange af forbundets medlemmer blandt togpersonalet i virksomheden. Forbundet har i den forbindelse modtaget et åbent brev fra et medlem, der her vil danne baggrund for en gennemgang af forløbet og

de løsninger, som forbundet har kæmpet for at få gennemtrumfet.

Mød socialrådgiveren og A-Kassen, der kan fortælle om muligheder, rettigheder og pligter, når omvæltninger er en realitet.

Mød områdegruppeformanden, der har forsøgt at mindske skadens omfang mest muligt. Mød et medlem ramt af ændringerne, og mød to lokale tillidsmænd fra

depoter, der i høj grad er blevet ramt. Og mød forbundets hovedkasserer, der har oplevet det politiske spil bag kulissen.

Alle disse brikker danner en mosaik, der gerne skulle svare eller i hvert fald adressere de kritikpunkter, der rejses i det åbne brev.

Socialrådgiveren:

Individuelle forhold betyder meget Af Carsten Jokumsen Det er altid en ulykkelig situation, hvis man ufrivilligt mister sit job. Usikkerhed og bekymringer kan nemt snige sig ind. I de situationer vil det ofte være forbundets socialrådgiver Lone Kaczmareck medlemmet møder.

- Det er meget forskellige behov medlemmerne kommer med. Ovenpå en omvæltning, som den nogle oplever efter DSBs depotstruktur ændringer, er det helt individuelt, hvad den enkelte har brug for af råd og vejledning. Der er ikke to personer, der befinder sig i præcist den samme situation, derfor vil der heller ikke være to ens råd at give.

Lone Kaczmareck peger dog på tre ting, som hun mener, er vigtige at have på plads så hurtigt som muligt: - Helt generelt skal man henvende sig til DSB, hvor der er afsat resurser til lige præcist at hjælpe de ansatte, der bliver berørt af ændringerne. Det er ens for alle, her får den enkelte et udgangspunkt at starte fra.

- De overenskomstansatte medlemmer skal sørge for at få talt med A-kassen (hvis de er medlemmer), da en afskedigelse betyder, at man nu skal til at forholde sig til A-kasse systemet. Er man tjenestemand og ikke medlem af A-kassen er den mulighed desværre lukket.

- Berørte tjenestemænd vil ofte have flere muligheder at vælge imellem afhængigt

Helt generelt skal man henvende sig til DSB, hvor der er afsat resurser til lige præcist at hjælpe de ansatte, der bliver berørt af ændringerne. Det er ens for alle, her får den enkelte et udgangspunkt at starte fra.

Socialrådgiver Lone Kaczmareck af den enkeltes personlige forhold. Derfor er vi her i forbundet altid nødt til at tale med den enkelte, for at kunne sige noget om vedkommendes muligheder.

Det er svært at være mere præcis beklager Lone Kaczmareck. Hun nævner, at det kan være svært, helt at undgå misforståelser. Nogle ting, som ét medlem tager for givet at oplyse, skal nærmest trækkes ud af en anden. Hvis man som medlem føler, at man er blevet misforstået eller hvis man tror, at man måske har fået et forkert eller ligefrem et ubrugeligt råd, så skal man ikke tøve med at henvende sig igen. Som Lone Kaczmareck siger til slut: - Medlemmerne må hellere henvende sig én gang for meget end én gang for lidt.

Vi kan altid rette op på misforståelser – hvis vi hører om dem.

Dansk Jernbaneforbund anbefaler i øvrigt, at også tjenestemænd melder sig ind i en A-kasse, for at være på den sikre side.

05 Jernbane Tidende 4/2017

Områdegruppeformanden:

Den mindst, ringe løsning Depotstrukturændringerne er reelt en udløber af IFO 12-14 aftalen, og har således fra DSBs side været på tegnebrættet længe. Alligevel kom det som et chok for de fleste. Det eneste, der har været kendt, er det faktum, at der på et tidspunkt skulle kigges på depotstrukturen.

Nu har DSB så meldt kulør.

Af Carsten Jokumsen Da DSB havde truffet beslutningen, valgte Dansk Jernbaneforbund (DJ) og Togpersonalets Områdegruppe (TPO), at indgå i en arbejdsgruppe med DSB for at sikre så mange arbejdspladser som muligt, og i høj grad også for at dette fik uoverskuelige konsekvenser for så få medlemmer som overhovedet muligt. Selve beslutningen om lukning af depoter var ikke til forhandling. Det var ene og alene en beslutning truffet af DSB. Områdegruppeformand for TPO Mikkel Channo Jessen næstformand for TPO Susanne B. Jensen samt Jørgen Maach fra TPO Aalborg udgjorde sammen med Bente Ellegaard og Anette Haugaard fra DSB den arbejdsgruppe, der skulle se på, hvordan DSBs overordnede krav til ny depotstruktur kunne implementeres på den mindst smertefulde måde. At det ville komme til at gøre ondt var klart fra starten.

Svære overvejelser TPO DSBs ledelse havde valgt at inddrage Jørgen Maach, fordi han allerede havde været en lignende øvelse igennem i Aalborg, og den erfaring ville være værdifuld at få med ved bordet. Som Mikkel Channo Jessen siger, så ved han ”hvordan sådan et arbejde fungerer, hvilke hensyn, der påvirker hinanden indbyrdes osv. Vi har lært utroligt meget af Jørgen i processen.

06 Jernbane Tidende 4/2017

Alle muligheder er blevet vendt og drejet indenfor den låste ramme vi var givet.”

Netop de bundne hænder var et vilkår, der gav anledning til mange diskussioner i arbejdsgruppen. Om det fortæller Mikkel Channo Jessen: - Vi diskuterede meget i arbejdsgruppen, hvilke kriterier, der skulle anvendes. Hvem var det der skulle rammes af det her?

- DSB meldte ud til områdegruppen og forbundet, at de ønskede en reduktion, der skulle være så og så stor, det var dermed ikke op til arbejdsgruppen om der skulle ske reduktioner, det var alene et spørgsmål om hvordan.

- Vi endt ud med at anvende et anciennitetsprincip, og så vil nogle spørge, hvorfor vi ikke har anvendt anciennitet kun som togfører, men i stedet har kigget på samlet anciennitet i DSB. Det har vi fx gjort i solidaritet med de kolleger, der allerede har været igennem spareøvelser én gang, og gennem den proces er havnet hos togpersonalet. Vi er alle i samme båd så at sige.

Indflydelse gjorde forskellen Chokket for togpersonalet i DSB var stort.

Måske var chokket også større til at starte med, fordi forandringerne var så gennemgribende. Det kan Mikkel Channo Jessen godt forstå, for der er blevet skåret hårdt, alligevel fortryder han ikke, at område-

Områdegruppeformand Mikkel Channo Jessen (Foto: Ole Johnny Sørensen) gruppen takkede ja til at sidde med i arbejdsgruppen: - Vi kunne ikke have gjort det anderledes. Det var en ledelsesbeslutning, at der skulle ske en ændring af depotstrukturen, og så inviterede DSB forbundet med til drøftelser om, hvordan implementeringen kunne finde sted. At det skulle ske, var ikke til forhandling, men jeg er ikke i tvivl om, at implementeringen havde været meget mere rigid og hård, hvis ikke vi havde siddet med ved bordet. Den løsning vi endte op med står jeg på mål for. Det er den mindst, ringe løsning, når man ser på de ufravigelige krav vi var stillet overfor.

Små positive indrømmelser En af de små positive indflydelser, der kom ud af den konstruktive tilgang til beslutningen, er oprettelsen af de såkaldte satellit-hold. Det er med til fortsat at sikre arbejdspladser for en del af de berørte togførere, og virksomheden vil forhåbentlig opleve det positive ved at kunne opnå den effektiviseringsgevinst der ligger i at have medarbejdere, der åbner og lukker turene. Der spares både taxakørsel og overnatning, således at de samlede resurser udnyttes bedre.

Togføreren:

En ny hverdag venter Af Gorm Grove Togfører Jacob Gude Bendix er 35 år og hører til blandt de yngre i TPO Aarhus, som rammes af den nye struktur.

- Det har betydet, at vi virkelig skal til at tænke os om derhjemme. Min hustru arbejder også her, og hun kan blive i Århus, fordi hun har større anciennitet end jeg. Det har medført en kæmpe stressfaktor i forhold til, hvordan fremtiden ser ud. Hvis jeg skal blive ved DSB, skal jeg til Fredericia. Og hvis jeg ikke skal blive, så må jeg søge andre græsgange. Men når man nu som jeg har et job, jeg godt kan lide, så har jeg ikke rigtigt noget valg, siger Jacob Gude Bendix.

Han er også påvirket af, at man har valgt at skære efter anciennitet og ikke efter fx kvalifikationer.

- Ikke sådan at forstå, at dem, der har været her i længst tid er dårligst, men man burde se på, hvordan man i det hele taget fungerer. Og det har man ikke gjort her. Der har man skåret alle over en kam og valgt at beholde dem, der har været her i længst tid, mens resten kan smutte eller blive tvangsforflyttet. Det er ikke fair, at man som virksomhed ikke har lyst til at forsøge at få det bedste produkt ud af det mandskab, man vil beholde bagefter. Det hænger ikke sammen, siger Jacob Gude Bendix.

Han og konen har to børn, og de skal selvfølgelig ikke skifte skole, men blive i Århus. Det er allerede besluttet.

Så det bliver et pendlerliv for Jacob Gude Bendix for fremtiden, hvis han ender i Fredericia med en times kørsel hver vej. Han synes det er OK, men ville gerne selv have kunnet vælge.

Han efterlyser samtidig beregningsgrundlaget for hele den store spareøvelse, så baggrunden kan blive bedre oplyst.

- Vi har ikke fået den store sammenhæng at vide, andet end at det er mere effektivt at køre det på en ny måde.

Men vi vil gerne se beregningerne, for det meste af personalet er ikke enig i det.

Tillidsrepræsentanten:

20 skal flyttes fra Esbjerg I TPO Lokalgruppe Esbjerg må 20 medarbejdere se i øjnene, at deres fremtidige arbejdsplads ligger i Fredericia. Meddelelsen om den nye depotstruktur affødte stor vrede og frustration blandt de 41 togførere på Esbjerg-depotet.

Af Gorm Grove Regnestykket i Esbjerg ser således ud, at 20 ansatte skal rejse. På nuværende tidspunkt er der 41 togførere, men de skal reduceres til 18 i 2020. Naturlig afgang medfører, at depotet i Esbjerg ender på 18 togførere. Et tal som DSB har bestemt, lige som på de andre depoter i Struer, Tinglev og Odense.

- Folk var kede af det. De var frustrerede og havde samme følelse, som hvis man gør et godt stykke arbejde, og så kommer der bare én og fortæller, at det man laver ikke har nogen værdi.

Men det er nok en naturlig reaktion, når noget sådant sker. Det er de ting, der mest har præget stemningen, fortæller formanden for TPO Lokalgruppe Esbjerg, togfører Kent Mosegård.

To ud af depotets 41 togførere har valgt at sige op som konsekvens af depotomlægningen. Den ene vil begynde at læse og tage en ny uddannelse, mens den anden ville fortsætte med noget arbejde, hun har haft ved siden af. Endnu en medarbejder har valgt at stoppe, men det er fordi han ikke længere kan holde til tog-arbejdet.

Mange ”gamle” - Men det er jo ikke mange ud af de 20, der skal flyttes. Og selv om man har haft 25 års jubilæum, er det ikke nok til at man kan

Formand for TPO Lokalgruppe Esbjerg, Kent Mosegård (Privatfoto).

07 Jernbane Tidende 4/2017

blive i Esbjerg. Det er ikke nok til at man kan være blandt de 18, der kan blive. Der en masse ”gamle” folk med høj anciennitet, og det er jo de ”yngste” af dem, der står for skud. Det er her frustrationerne kommer ind. Tør man lade sig flytte? Men der er også nogle, der tager konsekvensen og siger, at de flytter med det samme. Så de tager udfordringen op, flytter og fortsætter ved

DSB. De siger, at de blot flytter et andet sted hen, fortæller Kent Mosegård.

Tre timer ekstra - Lige nu er der faldet lidt ro over det hele, men det har været svært og en ordentlig kamel at sluge. Lige pludselig får man også

Tillidsrepræsentanten:

Aarhus reduceres fra 170 til 104 togførere Onsdag den 22. marts var en sort dag for de 170 DSB-ansatte i Togpersonalets Områdegruppe Aarhus. 120 af de ansatte var mødt op for kl. 12.30 på et møde at blive orienteret om konsekvenserne af den ny depotstruktur for togførerne.

Af Gorm Grove Bo Willestofte, formand for TPO Lokalgruppe Aarhus, blev mødt af forstenede ansigter og grædende kolleger, da han, efter at DSB havde orienteret om situationen, forsøgte at svare på de mange spørgsmål, der haglede ned over ham fra kollegerne. 22 af dem skal i år flyttes til andre depoter, have andre funktioner eller fyres via aftrædelsesordninger. I 2018 står de 22 næste for skud, og endnu 22 i 2019.

Tilbage bliver 104 togførere ud af 170.

- Jeg blev som tillidsrepræsentant ori-

enteret 14 dage, inden det blev offentliggjort. Så jeg brugte de 14 dage i min fritid ved siden af arbejdet på at forberede mig.

Jeg syntes, det var en voldsom reduktion i Århus. Så det var et chok. Jeg prøvede at sætte mig ind i tingene. Hvorfor det skulle ske? Og hvordan og hvorledes?

Jeg var godt klar over, at der ville komme et ramaskrig. Det blev meldt ud kl. 12 på mail over hele landet, og så havde vi møde 12.30 i Aarhus. Stort set samtlige af de 170 kolleger der kunne, mødte op. Resten kørte tog, fortæller Bo Willestofte.

En hård tid

Formand for TPO Lokalgruppe Aarhus, Bo Willestofte (Privatfoto).

08 Jernbane Tidende 4/2017

Det har været en hård tid, siger han.

- Vi har et ungt par, hvoraf den ene lige har fået arbejde ved Letbanen. De bor i nyt hus med to små børn. Så står de dér og skal måske pludselig flytte til Fredericia, hvis de ikke har anciennitet nok. Og det har de formentlig ikke. Hvad sker der så?

Sådanne situationer har vi haft nogle af.

Dem har jeg snakket en del med og rigtig mange andre også. Og frustrationerne dukker nok også op igen, når vi snart får at vide, hvor mange af de 22, der skal til Fredericia, fortæller Bo Willestofte.

De yngste ud først I Aarhus står man i den situation, at man for otte-ni år siden ansatte mange unge mennesker. De er stadig de yngste, og det er dem, der først bliver skubbet ud, men de kan ikke være sikre på at komme ind i Fredericia, fordi de ikke har anciennitet nok. Hvis ikke de kommer ind dér vil de få tilbud om at komme til København – ellers bliver de sagt op.

- Allerede nu er der nu nogen, der har fundet andet job. Fire eller fem er netop stoppet, og der kommer så tre-fire mere lidt senere på året. Flere andre kigger også efter noget uden for DSB. De vil ikke mere, fordi de ikke synes der er rart at være.

Hvad med næste gang?

Selvom nogle togførere måske kan komme til Fredericia eller andre steder, er de stadig de yngste.

- Og hvad kan der så ske næste gang?

Når man er midt i 30’erne skal man måske lige gøre op med sig selv, hvad man vil fremadrettet. Jeg er 53, og når man kommer op i min alder, så går man ikke lige ud og finder et eller andet job. Jo ældre vi bliver, desto sværere bliver det. Så der er mange, der overvejer situationen og søger ud. Mange af dem har desværre nogle kompetencer, som DSB godt kunne have brug for, derfor er det ærgerligt, at de forsvinder.

rigtig langt til arbejde, når arbejdspladsen ligger i Fredericia. Det kan nemt give tre timer ekstra hver dag.

- Man ankommer jo ikke lige og begynder at arbejde med det samme. Man skal jo af toget, møde, og man skal afslutte igen. Det skulle gerne passe med togtiderne frem og tilbage mellem Esbjerg og Fredericia. Og så går der nemt en halv time, måske mere, inden

man kan komme på det næste tog hjem. For nogle har det store personlige konsekvenser, fortæller Kent Mosegård.

Hans egen situation er sådan, at han er så gammel i gårde, at han kan få lov til at blive i Esbjerg. Men han går ikke rundt med den fornemmelse i kroppen, at han er glad for at kunne blive.

Dertil er han for påvirket af kollegernes situation.

Hovedkassereren:

Områdegruppens arbejde fortjener anerkendelse Forbundshovedkasserer Kirsten Andersen.

Af Carsten Jokumsen For forbundshovedkasserer Kirsten Andersen og resten af forbundsledelsen, kom omfanget af DSBs ønsker til depotstrukturændringer som lige så stort et chok, som for TPO og de berørte medlemmer.

- Men vi er desværre snart vant til lidt af hvert fra den kant, sukker Kirsten Andersen Hun har stor forståelse for den frustrerende situation, som togpersonalet står i, og hun forstår også godt, at medlemmerne kan undre sig over ikke at have hørt noget inden DSBs chokudmelding.

- Et af kritikpunkterne fra medlemmerne har været, at der ikke kom nogen løbende

information. Men vi respekterede at arbejdsgruppen, som også områdegruppen var repræsenteret i, fik arbejdsro til at udfærdige forskellige scenarier og løsningsmodeller. Alt andet ville have spændt ben for processen.

- Der kom til at gå en uge fra den officielle udmelding fra DSB og de efterfølgende medarbejdermøder til informationen var kommet ud til alle. Det var et

resultat af, at vi forsøgte at sikre, at alle fik korrekt information, således at rygter og fejl blev undgået. Der kunne ikke gives en generel skriftlig information, da mange forskellige individuelle forhold spillede ind.

- Sidst men bestemt ikke mindst har vi i forbundsledelsen også noteret os, at flere savnede repræsentanter fra netop forbundet på informationsmøderne. Netop i denne sag var det et helt bevidst valg.

De lokale tillidsmænd – herunder også områdegruppebestyrelsen, er også repræsentanter for forbundet, og der var tale om en sag, hvor netop udmøntningen af DSBs krav var sket lokalt i et samarbejde mellem områdegruppen og DSB. Kirsten Andersen påpeger, at tillidsmændene i områdegruppen netop havde været dybt nede i de komplekse spørgsmål og problemstillinger vedr. fx kørselsstruktur. Det var absolut ikke et spørgsmål om nedprioritering af opgaven, men i høj grad en anerkendelse af, hvem der har den største indsigt i de lokale spørgsmål.

Vi respekterede at arbejdsgruppen, som også områdegruppen var repræsenteret i, fik arbejdsro til at udfærdige forskellige scenarier og løsningsmodeller. Alt andet ville have spændt ben for processen.

09 Jernbane Tidende 4/2017

Jeg ville arbejde fra dag 1.

Wamidh Shaba kom fra Irak i 2001. I dag er han tillidsrepræsentant for sine kolleger i klargøringen Kastrup, KGC og Østerport.

Af Gunnar Lomborg Foto: Ole Johnny Sørensen

Wamidh Shaba kom til Danmark som 24 årig i 2001. Hans uddannelser som elektriker og frisør har han måttet opgive at bruge. I stedet er han nu stationsbetjent i DSB.

Da Wamidh Shaba i 2001 kom til Danmark fra det nordlige Irak, troede den unge mand, dengang 24 år, at hans uddannelser som elektriker og frisør kunne bruges i det nye land. Men sådan skulle det ikke gå. Wamidh, der er ud af en kristen irakisk familie, måtte sande, at hans irakiske elektrikeruddannelse ikke umiddelbart kunne konverteres til en lignende dansk – det ville kræve flere års uddannelse. Og da han forsøgte sig som frisør, fik han allergi og måtte også opgive det.

- Jeg har villet arbejde fra dag 1, og det har jeg også gjort. Jeg kom hurtigt til DSB,

og det har jeg aldrig fortrudt. I starten boede jeg i Vordingborg, men flyttede så til København, hvor der var bedre muligheder. Selv om jeg ikke kunne så meget dansk, studerede jeg dansk ved siden af arbejdet i Kastrup, fortæller Wamidh, som i dag bor med sin kone og lille søn i en ejerlejlighed i Gentofte.

Det betyder meget for mig at de har tillid til mig, og jeg synes da også selv at jeg forsøger at hjælpe dem på alle mulige måder. Og det gælder både arbejdsmæssigt og privat, for nogen gange hænger tingene sammen.

10 Jernbane Tidende 4/2017

Wamidh’s kone kom til Danmark for fire år siden – også fra det nordlige Irak – og er i dag i gang med at tage dansk 9-10. klasse med fine resultater. Herefter vil hun søge ind på laborantuddannelsen, så i familien Shabas tilfælde er der ingen problemer med integrationen.

Et kæmpe skulderklap De 32 kolleger i Kastrup og 18 på KGC og Østerport valgte for et års tid siden Wahmid til deres tillidsrepræsentant og næstformand i lokalgruppen, og det betragter Wahmid, som i dag er teamleder, som et kæmpe skulderklap.

- Det betyder meget for mig at de har tillid til mig, og jeg synes da også selv at

jeg forsøger at hjælpe dem på alle mulige måder. Og det gælder både arbejdsmæssigt og privat, for nogen gange hænger tingene sammen. Det kan være problemer med at få fri og bytte vagter, men også at skabe et miljø, hvor det er rart at være. Vi holder også sociale arrangementer som sommerfester og har efterhånden fået et godt arbejdsmiljø, hvor vi får løst problemerne sammen, understreger Wamidh.

Altid klar til en snak Med sin baggrund i et uroplaget land og erfaringer med at blive integreret i en fremmed kultur, kan han ofte støtte og hjælpe kolleger, der ligesom ham kommer fra andre kulturer og måske har svært ved

At være tillidsmand for sine kolleger på i klargøringen Kastrup, KGC og Østerport ser Wamidh Shaba som et kæmpe skulderklap. Han bruger ofte sin personlige baggrund, når han skal hjælpe en kollega.

at indordne sig under danske vilkår. Wamidh er altid klar til en snak med kolleger, uanset hvor de kommer fra, og ofte er problemerne her i Danmark ikke så store, som de kan se ud.

- Med min baggrund synes jeg jo at vores problemer her er små. Vi skal betale skat og brokker os lidt over det, og vi skal

11 Jernbane Tidende 4/2017

arbejde hårdt, men ikke 12-14 timer om dagen. Vi skal hjælpe de hjemløse og vi skal diskutere, om hårdtarbejdende skal gå senere på pension. Det er vigtige spørgsmål, men vi bliver trods alt ikke slået ihjel på gaden. Så jeg synes at selv om der er problemer på alle arbejdspladser, så klarer vi den nok hvis vi står sammen om det, siger Wamidh.

Et godt netværk Som nyvalgt tillidsrepræsentant har Wamidh været på mange kurser, og det har allerede nu givet ham et godt netværk.

Det er vigtigt for ham, at han kan trække på mere erfarne kolleger rundt om i landet, når der opstår et problem, han ikke umiddelbart kan løse.

- Jeg er jo ny, og så er det godt at kunne ringe til en erfaren kollega. Grundkurserne på LO-skolen var rigtig gode, og jeg lærte meget af dem. Men det vigtigste var nok at man lærte andre tillidsfolk at kende. Og på min arbejdsplads har jeg i det daglige et rigtigt fint samarbejde med vores lokalgruppeformand Kjeld (Ammonsen, red), siger Wamidh, som foruden faglige kurser har taget en del kurser som bla. teamleder.

Vi skal hjælpe de hjemløse og vi skal diskutere, om hårdtarbejdende skal gå senere på pension. Det er vigtige spørgsmål, men vi bliver trods alt ikke slået ihjel på gaden.

Jeg er jo ny, og så er det godt at kunne ringe til en erfaren kollega. Grundkurserne på LO-skolen var rigtig gode, og jeg lærte meget af dem. Men det vigtigste var nok at man lærte andre tillidsfolk at kende.

12 Jernbane Tidende 4/2017

Ny bog om DSBs rutebildrift:

DSB rutebiler - fra Statsbanerne til Combus

Facts om bogen: DSB rutebiler - fra Statsbanerne til Combus af Jens Birch og Ole Gold Format ca. A4, hårdt omslag, 208 sider og over 600 illustrationer (mange i farver).

ISBN 978-87-996494-7-1 Vejledende udsalgspris 395 kr.+ porto Bogen kan bestilles hos din sædvanlige boghandler eller bestilles på www.j-bog.dk

Af Carsten Jokumsen I år er det over 20 år siden, DSB busser blev til et selvstændigt selskab og kort efter skiftede navn til Combus. Og det er i øvrigt også 85 år siden, den første DSB-bus kørte sin første tur i Sønderjylland.

Alt dette og mere til kan man læse om i den nyeste bog fra J-bog. Normalt beskæftiger forlaget sig med udgivelse af bøger om busdrift, derfor finder de ikke så tit vej til Jernbane Tidendes spalter, men denne gang er anderledes. Denne gang handler bogen nemlig om noget, der indtil slut 90’erne var forbundets overenskomstområde – nemlig DSBs rutebildrift.

Bogen beskriver de vigtigste milepæle i historien om DSBs rutebiler med billeder som det bærende element. Forlaget påpeger selv, at bogen henvender sig til alle med trafikhistorisk interesse, og det kan de nok have ret i, om end der til tider er lige lovligt mange opremsninger af tidligere tiders bustyper mv. Men den slags er svært at undgå i bøger som denne.

I 1932 begyndte DSB for alvor at satse på busdrift. Forfatterne har fulgt historien i overordnede træk fra den spæde begyndelse i Sønderjylland og op gennem tiden til den bitre ende. Historien er rigt illustreret af først masser af sort/hvide fotos og derefter naturligt nok i farver.

En deroute af historiske dimensioner I bogen står det klart, at storhedstiden var efterkrigsårene og op igennem 1950’erne. Bogen følger udviklingen hen imod standardiserede bustyper, hvilket dog tog en lang årrække. Når man bladrer i bogen står det klart, hvor mangfoldigt materiellet på den tid var. Dette retfærdiggør også de mange billeder af (næsten) ens busser.

Historien følges op til 1990’erne, hvor det meste af buskørselen bliver udbudt i licitation - og DSB busser bliver et selvstændigt aktieselskab, som udskilles fra DSB og overdrages til Trafikministeriet.

Kort efter skiftede DSB busser navn til Combus. Virksomheden kom hurtigt ud i et sandt økonomisk uvejr, og i 2001 solgte Trafikministeriet selskabet til Arriva. Resten er, som de siger, historie.

Forfatterne Jens Birch og Ole Gold har skrevet om busdrift og trafikhistorie i mange år. Det er derfor nogle kompetente herrer, der har strikket bogen sammen. Er man interesseret i den del af DSBs historie, så er det om at stikke ned til boghandleren. Den får en anbefaling med herfra.

13 Jernbane Tidende 4/2017

SAMARBEJDE om efteruddannelse

Jernbanebranchens Uddannelsessamarbejde skal samle aktører på jernbaneområdet og arbejde for mere ensartede uddannelser - men arbejdstagersiden er ikke med på råd.

Af Gunnar Lomborg I 2014 blev Jernbanebranchens Uddannelsessamarbejde (JU) oprettet - et organ som alle jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere kunne tilslutte sig.

JU var et resultat af en fælles anerkendelse af behovet for en overordnet koordinering. At det blev Banedanmark, der fik den koordinerende rolle er ikke tilfældigt – operatørerne ligger i indbyrdes konkurrence mens Banedanmark ikke umiddelbart er i konkurrence med andre infrastrukturforvaltere, og derfor kan betragtes som ’neutral’.

Formålet med JU er blandt andet • At sikre ensartethed i forhold til myndighedsgodkendelse af uddannelser.

• At udarbejde og vedligeholde fælles

prøver for sikkerhedsuddannelserne i jernbanebranchen, og på den måde sikre ensartethed af niveauet.

• At sikre et koordineret samarbejde med signalprogrammet om bla. sikkerhedsuddannelserne i forbindelse med indførelse af ERTMS mv.

• At sikre et samarbejde om uddannelse af faglærere.

• At sikre fælles uddannelsesmateriale og en fælles e-læringsportal.

- Da lokomotivførerbekendtgørelsen kom i 2013 besluttede man i branchen, at det ville være en god idé at samarbejde om efteruddannelse af medarbejderne for at sikre ensartethed og vidensdeling mellem virksomhederne. Der er jo ingen grund til at hver enkelt virksomhed selv skal skabe det hele fra bunden. Samtidig kunne vi få en fælles godkendelse af branchenormen hos Trafik- og Byggestyrelsen, så hver enkelt virksomhed ikke skulle udarbejde og indsende separate uddannelseskompendier til godkendelse, siger formanden for JU, områdechef Katrine Jensen fra Banedanmark.

Man kan så spørge, hvordan JU kan sikre kvalitet og opsamling hele vejen rundt, hvis de ikke inddrager arbejdstagersiden? Der kan jo være forhold på tværs af branchen, som arbejdsgiverne ikke er opmærksomme på? For slet ikke at tale om koordinering i forhold til TUR og dermed selve grunduddannelsen?

- Der hvor der et samarbejde, og hvor

Formanden for JU, områdechef Katrine Jensen fra Banedanmark.

14 Jernbane Tidende 4/2017

vi ikke hver især skal sidde og opfinde den dybe tallerken, det er på branchenormen.

Det er de helt overordnede rammer, som skal godkendes efterfølgende. Forudsat at branchenormerne overholdes har hver virksomhed stort set metodefrihed og valgfrihed i forhold til, hvad der er vigtigt, hvad der skal fokus på, og hvordan det skal gøres.

Jeg ved ikke, hvordan det arbejde foregår i de andre virksomheder, men hos os i Banedanmark, er vi i dialog med medarbejderne om de her ting. På den måde vil der helt sikkert være variationer, men i udgangspunktet er det tænkt sådan, at først koordineres der internt i JU og derefter inddrages medarbejderne i den enkelte virksomhed. JU har egentlig til formål at facilitere erfaringsudveksling og samarbejde på tværs af virksomhederne ved at etablere kontakten. Meget mere struktur og flere retningslinjer er der egentlig ikke.

Mange virksomheder er med Langt de fleste virksomheder tilsluttede sig samarbejdet, eksempelvis Arriva, DSB, DB Schenker, Lokaltog A/S, Hectorrail og flere andre.

Det løbende arbejde varetages af en arbejdsgruppe bestående af seks repræsentanter fra de største virksomheder samt Banedanmark. Deltagerne i arbejdsgruppen er personer med kvalifikationer som faglærer i sikkerhed – således er en del af medlemmerne lokomotivinstruktører.

Arbejdsgruppens opgave er blandt andet at udarbejde banenormen og sørger for at holde den opdateret.

- Arbejdsgruppen består primært af lokomotivinstruktører og andre med faglig indsigt. Det er vigtigt for os at det ikke er en gruppe af chefer, men folk der har daglige erfaringer fra produktionen. De skal blandt andet lave uddannelsesmaterialer, koncepter for eksaminer, strækningskendskab mm. Det er frivilligt om virksomhederne vil bruge materialerne, bare de overholder branchenormen, siger Katrine Jensen.

For faglærerne er der oprettet en portal, hvor de kan finde undervisningsmaterialer, tolkninger af regler, e-læringsfilm mm.

Arbejdsgruppen afholder normalt et møde i kvartalet, mens der to gange årligt holdes møde med de sikkerhedsansvarlige fra virksomhederne

Samarbejde med TUR kan give mening JU har kun få år på bagen, men efterhånden som arbejdet skrider frem, mener Katrine Jensen at det kan give mening at samarbejde med organisationer som TUR (Transporterhvervenes Uddannelses Råd).

- Vi mener ikke selv at vores arbejde direkte overlapper TURs, da vi i JU har fokus på efteruddannelse, som jo ligger ude i virksomhederne, mens TUR er fokuseret på grunduddannelserne. Men vi vil gerne samarbejde med TUR – og dermed også med Dansk Jernbaneforbund, som jo sidder med i TUR – i det omfang at begge parter kan få glæde af det, siger Katrine Jensen.

Sammenhæng på organisatorisk niveau Dansk Jernbaneforbund blev i 2015 opmærksom på at JU var blevet oprettet hen over hovedet på parterne i TUR. Forbundet har efterfølgende flere gange anmodet om medlemskab, men det har været meget svært at få et svar på forespørgslen.

(Det er dog er indløbet netop som den faglige sekretær på området gik på ferie, red.)

- Det er vi lidt skuffede over, for vi er sikre på at vi kunne bidrage konstruktivt med input til arbejdsgruppen. I forvejen har vi et fint samarbejde med parterne i TUR som vi mener laver en del af de samme ting, som man arbejder med i JU. I kommissoriet for JU kan vi se flere gode intentioner, som vi gerne vil være med til at understøtte, men vi ønsker ikke at stå med to ”konkurrerende” institutioner, siger næstformand i Dansk Jernbaneforbund, Preben S. Pedersen.

Det ville være en god idé at samarbejde om efteruddannelse af lokomotivførere for at sikre ensartethed og vidensdeling mellem virksomhederne. Der er jo ingen grund til at hver enkelt virksomhed selv skal skabe det hele fra bunden.

Han mener blandt andet, at JUs arbejde med at ”sikre ensartethed i forhold til myndighedsgodkendelse”, ”udarbejde og vedligeholde fælles prøver” og ”sikre fælles uddannelsesmateriale” er emner, der overlapper TURs arbejdsområde, mens andre af arbejdsopgaverne giver god mening, men der er nødt til at være sammenhæng, også på organisatorisk niveau.

JU har behandlet Dansk Jernbaneforbunds anmodning om deltagelse på møder i henholdsvis november 2016 og i foråret i år, fortæller Katrine Jensen.

- Der er sendt en forespørgsel til os.

Der går noget tid inden den lander på mit skrivebord. Hvorfor ved jeg ikke. På det tidspunkt kvitterede jeg for den, og den blev efterfølgende behandlet på halvårsmødet i JU omkring november 2016. Her var der i JU enighed blandt medlemmerne om at forespørgslen først skulle vendes med baglandet, før en endelig beslutning kunne træffes.

- Hver medlem i JU gik derefter hjem for at drøfte den enkelte virksomheds holdning til dette spørgsmål, og så ville spørgsmålet blive drøftet igen på et ekstraordinært JU møde, når alle havde fået spørgsmålet afklaret. Det møde blev holdt i 1. kvartal 2017.

- JU har netop givet besked til Dansk Jernbaneforbund om, at vi gerne vil se på

et samarbejde med TUR (og dermed også DJF), men i JU er det jo jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere, der er repræsenteret, og det er DJF jo ikke.

Fint partssamarbejde i TUR En række af de lokomotivinstruktører, der sidder i JUs arbejdsgruppe, er medlemmer af DJF, og derfor mener forbundet, at det ville være naturligt, at forbundet var med i gruppen.

- I TUR fungerer det så fint, fordi det er lige parter, der sidder i de enkelte udvalg – altså både arbejdsgivere og arbejdstagere.

I JU er det udelukkende virksomheder – altså arbejdsgiverne – som er repræsenteret som medlemmer, og der mener vi at vi kunne tilføre noget viden, siger faglig sekretær Claus Møller Frederiksen fra Dansk Jernbaneforbund.

- Samarbejdet kører fint, og derfor var vi også lidt forundrede over at man tog initiativ til Jernbanernes Uddannelsessamarbejde, som ser ud til at beskæftige sig med mange af de samme ting. På den anden side ser vi også, at der er mange gode takter i JU, som vi godt kan se perspektiverne i, og derfor ville vi jo godt være med til at komme med inspiration og indspark til arbejdet også der, slutter Preben S. Pedersen.

15 Jernbane Tidende 4/2017

VELLYKKET

partssamarbejde i TUR I TUR samarbejder fagforbund og arbejdstagere om at skabe gode rammer for uddannelser på jernbaneområdet.

Uddannelser inden for jernbanesektoren som eksempelvis uddannelsen til lokomotivfører, togklargører (stationsbetjent) og letbaneuddannelser koordineres i TUR – Transporterhvervets Uddannelser. Her udvikles uddannelser til transportbranchen og dens medarbejdere, dvs. at man fastsætter mål og rammer for arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) og erhvervsuddannelse (EUD).

TUR er et sekretariat, ejet i fællesskab af arbejdsgiverforeninger og fagforbund.

Det betyder at der er ligelig repræsentation i både TURs bestyrelse og i de enkelte brancheudvalg, som behandler uddannelserne i de forskellige sektorer. Således

16 Jernbane Tidende 4/2017

er Dansk Jernbaneforbund repræsenteret sammen med øvrige fagforbund som 3F i udvalg som Brancheudvalg for letbaneuddannelser, Brancheudvalg for lokomotivføreruddannelsen og Brancheudvalget for togklargøringsuddannelser.

Her sidder også repræsentanter for de respektive arbejdsgivere – DSB, Arriva udpeget af Jernbanernes Arbejdsgiverforening, Lokaltog udpeget af Danske Regioner osv.

Det er selvsagt et kompliceret arbejde løbende at sammensætte relevante og opdaterede uddannelser inden for jernbaneområdet, hvor der sker en hurtig teknologisk udvikling, og udvalgene mødes typisk fire gange om året for at drøfte forslag til forbedringer mm.

Mange interessenter Seniorkonsulent Jørgen Jæger er sekretær for udvalgene på jernbaneområdet, og det er hans opgave at holde kontakten mellem udvalgene, Undervisningsministeriet (som

Af Gunnar Lomborg Foto: TUR

har det overordnede ansvar for at godkende uddannelserne) og Trafikstyrelsen-, Bygge-, og Boligstyrelsen hvis regelsæt uddannelserne er underlagt.

- Vi har jo ikke den tilstrækkelige faglige ekspertise inden for de enkelte jobområder i TUR, så til at hjælpe med at beskrive indhold og rammer for uddannelserne, er der ofte nedsat en arbejdsgruppe med kernemedarbejdere fra virksomheder og Dansk Jernbaneforbund.

- Der er jo en masse lovstof, sikkerhedsbestemmelser og EU-retsakter, der skal tages med i betragtning, når man eksempelvis opdaterer lokomotivføreruddannelsen. Når man i det hele taget har en institution som TUR, er det fordi der kræves paritetiske udvalg for at kunne lave offentligt finansierede uddannelser. Selve uddannelserne foregår dels på godkendte uddannelsesinstitutioner – dels hos de enkelte arbejdsgivere, som også står for den praktiske del af uddannelsen, siger Jørgen Jæger.

Delt mellem skoler og virksomheder Noget meget specielt ved offentlige uddannelser på jernbaneområdet er, at den teoretiske undervisning er delt mellem undervisning på skolerne og i virksomhederne. Årsagen til det er, at godkendelser af specifikke uddannelseselementer findes i praktikvirksomheden, da de er knyttet til virksomhedens driftsområder, og dermed er det kun virksomheden der kan undervise i dette.

Da den praktiske del af undervisningen skal hænge tæt sammen med den teoretiske del, har det været nødvendigt også at fastsætte indholdet i praktikuddannelsen meget præcist. Det er dels sket gennem den fælles uddannelsesplan for praktikuddannelse og prøveafholdelse, og gennem den fælles logbog for lokomotivføreruddannelsen.

- Her bliver de gennemførte uddannelseselementer dokumenteret, hvilket jo også er med til at fastlægge pensum

TUR er et sekretariat, ejet i fællesskab af arbejdsgiverforeninger og fagforbund.

Det betyder at der er ligelig repræsentation i både TURs bestyrelse og i de enkelte brancheudvalg.

for den praktiske uddannelse. Men igen findes godkendelse af det præcise indhold i undervisningen ofte hos virksomheden – logbogen er et registreringsværktøj, understreger Jørgen Jæger.

Når udvalgene har drøftet en ny uddannelse og den er godkendt af alle de relevante parter, udarbejder TUR ofte tilhørende materialer, som udgives på TUR Forlag. Det er eksempelvis tilfældet med logbogen for lokomotivføreruddannelsen.

Parterne aftaler selv Traditionelt er rammerne for uddannelser på jernbaneområdet overenskomstfastlagt - Vi tager ikke stilling til parternes indbyrdes aftaler, men sikrer, at eksempelvis sikkerhedsbestemmelser er overholdt og at indholdet lever op til Undervisningsministeriets regelsæt, når en uddannelse skal godkendes. Det er også parterne selv, der har aftalt hvilken baggrund ansøgere skal have til de enkelte uddannelser – eksempelvis at man for at blive lokomotivfører skal have en baggrund som smed, elektriker, HTX eller matematisk gymnasium.

Uddannelserne ændres med jævne mellemrum, fx dengang lokomotivførerlicensen kom til. Da måtte den daværende tværfaglige stopprøve lade livet. Mindre justeringer i fx SR regler kan ofte klares nemmere, ved at opdatere i den præcise beskrivelse af pensum - en opgave, der gennemføres i samarbejde med skolerne og efterfølgende skal godkendes af Un-

Seniorkonsulent Jørgen Jæger, der er sekretær for udvalgene på jernbaneområdet under TUR.

dervisningsministeriet efter høring i TrafikBygge- og Boligstyrelsen.

Flere niveauer Generelt mener Jørgen Jæger, at arbejdsgangene omkring jernbaneuddannelserne er noget mere omfattende end vi ellers kender det fra det øvrige transportområde.

- Der er selvfølgelig flere niveauer i uddannelserne, alt efter hvilket job man skal bestride. Derfor er der også A og B lokomotivførercertifikater, så eksempelvis køremænd, værkstedsfolk og andre medarbejdere, der kører arbejdsmaskiner eller rangerer, ikke alle behøver helt samme uddannelse som en B- lokomotivfører.

Så den jernbanesikkerhedsmæssige del af togklargøringsuddannelsen er ofte lidt kortere end hos B-lokomotivførerne, togklargørerne hos f.eks. godstog rangerer kun inden for stationsområder, men skal til gengæld vide meget mere om vedligeholdelse og lettere reparation af togvogne, siger Jørgen Jæger.

- En anden forskel er, at vi i erhvervsuddannelsen til togklargører benytter den uddannelsesplan for licensuddannelse, som er udarbejdet i et branchesamarbejde for uddannelse til A-lokomotivførerne og dermed både bruges i offentlig uddannelse og i virksomhedernes egne uddannelser, siger han.

17 Jernbane Tidende 4/2017

2017/2018

i et internationalt perspektiv I løbet af sommeren har der været flere debatindslag på bl.a. facebook, hvor man har søgt svar på det stærke internationale engagement, når det nu opleves, at der samtidig er store udfordringer i Danmark.

En styrkelse af det internationale samarbej-

18 Jernbane Tidende 4/2017

de var bl.a. et af de pejlemærker, som den ordinære kongres stemte ja til i 2016. Jernbane Tidendes redaktion har derfor sat forbundsformand Henrik Horup i stævne første dag efter sommerferien for at få svar på nogle af de spørgsmål, der har været.

Hvorfor bruger Dansk Jernbaneforbund så store ressourcer på det internationale arbejde?

Helt basalt sker størstedelen af reguleringen af jernbanetransport fra Bruxelles/EU. Det er med baggrund i de love, bekendt-

Fagbevægelsens arbejdsgiverpendant, CER, har lobbyister placeret dybt inde i det politiske maskinhus.

Vores udfordring består derfor i at være dygtigere og bedre placeret end CERs mennesker.

Sker det på bekostning af at sikre medlemmerne i Danmark?

Nej, tværtimod. Vigtigst af alt er, at der aldrig er tale om at vælge det ene frem for det andet, men at tingene hænger sammen. At jeg fx er til et møde i Antwerpen betyder (heldigvis, red.) ikke, at alt andet står stille. Vi har en hårdtarbejdende og effektiv maskine i forbundshuset, der altid kører på fuld damp. Vi taler sammen. Vi koordinerer, vi knuser problemer og vi skaber løsninger - sammen. Det er præcis det samme, der sker på fx europæisk niveau.

DSB er medlem af CER, DB opererer i stort set samtlige europæiske lande. Det gælder også mange entreprenørselskaber og øvrige transportfirmaer. Alt i alt er der et stort behov for, at vi koordinerer og skaber langvarige relationer, der medfører resultater og sikrer det enkelte medlem.

gørelser, betænkninger, mv, som bl.a. dansk lov bliver udarbejdet. Vi tror derfor på, at står alle Europas faglige organisationer sammen, og er til stede, hvor beslutningerne bliver taget, kvalificerer beslutningstagerne og i øvrigt er aktive på den politiske arena, så kan man påvirke dette arbejde inden beslutningerne bliver taget.

Derfor arbejder vi hårdt på det. Fagbevægelsens arbejdsgiverpendant, CER, har lobbyister placeret dybt inde i det politiske maskinhus. Vores udfordring består derfor i at være dygtigere og bedre placeret end CERs mennesker. Er vi det endnu? Nej, men det er det, vi arbejder på!

Hvad er det overordnede mål med det internationale arbejde?

Udover det, jeg allerede har nævnt, så er der nogle ting, som vi gerne vil sætte fokus på. Danmark er på rigtigt mange områder benchmark-mæssigt højeste fællesnævner.

Det gælder løn, uddannelse, arbejds- og de fleste andre forhold. Det kæmper man overalt i Europa for at nedbryde. Hvis det stod til arbejdsgiverne, så skulle højeste fællesnævner nærmere være de rumænske forhold. Af samme årsag er det ekstremt vigtigt, at vi er til stede og sætter baren højt.

Danske forhold skal ikke være et drømmemål. De skal være europæisk standard.

Hvad forventer du dig internationalt af 2017/2018?

Den 50/50-aftale omkring grænseoverskridende trafik, som vi indgik i 2016 er ved at blive europæisk standard. En af mine store forventninger til det indeværende fagforeningsår er at forankre og udvikle denne type aftaler til flere lande og operatører.

Set i et globalt perspektiv er der også kun 1 år til ITFs kongres. Forud for denne kongres går mange bilaterale forhandlinger. Mit indtryk er, at vi er ved at have så meget pondus på europæisk plan, at vore standarder og ambitioner kan gøre sig gældende på mere globalt plan. Derudover er vi blevet modtaget godt i den alternative europæiske organisation, ALE, der i høj grad deler vores. Forbundets engagement i ALE var ikke betinget af, at vi ønskede at sprede vores indflydelse. Derimod håber vi at kunne få de to store europæiske organisationer til at nærme sig hinanden – og derved minimere muligheden for løn- og arbejdsforhold shopping blandt arbejdsgiverne.

Som jeg har underholdt med tidligere, kan man jo se, at luftfartsbranchens udfordringer langsomt komme til at gælde for jernbanebranchen også. Vi står lige nu i en situation, hvor vi kan vælge at enes og kæmpe sammen – eller tabe mange års arbejde på gulvet. Der er pt to helt store sager: Enmandsbetjening og sikkerhed, hvor Europa står sammen om, at man vil have togpersonale i togene. Det er et projekt i år – og det er det i den grad også i 2018) Revisionen af det nye lokomotivførerdirektiv, der handler om uddannelse, herunder også kravet til, at der fremtidigt kun skal være én type licens ved fremførsel af tog. Pointen er, at alle vore lokomotivførere A fremadrettet skal være lokomotivførere B. Dansk Jernbaneforbund er til stede for at sikre, at der kommer en overgangsordning, der sikrer eksisterende medlemmer.

Jeg forventer derfor, at 2017/2018 bliver et rigtigt hårdt år i arbejdstøjet til glæde for alle vore medlemmer. Vi kæmper i Danmark som i resten af verden, sammen om fremtiden.

19 Jernbane Tidende 4/2017

DET NOSTALGISKE HJØRNE (Tekst og fotos: Viggo Lovdal)

Gods fra A til Z Billederne her er taget i 2005 ved godsekspeditionen i Ålborg.

DSB som godstransportør hører fortiden til. For år tilbage var pakhusene, placeret ved stationerne, centrale steder for udlevering af gods til viderebefordring, udlevering af gods såvel til byområdet som til landruter, der betjente oplandet med såvel udlevering som indlevering til videreforsendelse.

DSBs lastbiler hørte med i ”bybilledet” og leverede gods fra ’A til Z’. I dag er denne funktion historie.

Kunsten at finde den rette endestation Med DSBs farvel til godsekspeditioner og stykgods er mange godsvogne kørt ud på et sidespor. Gamle godsvogne bliver dog stadigvæk brugt til forskellige formål - bl.a. kunstudstillinger.

Tre steder hvor godsvogne blev brugt til ”udstillingslokaler” var Aarhus, Randers og Grenå.

» 20 Jernbane Tidende 2/2017

Randers Regnskov er ikke en egentlig holdeplads - men her er alligevel et billede af den sjældne forekomst.

Kunst i Østjylland. Gamle godsvogne blev brugt til udstillingslokaler.

»

DET NOSTALGISKE HJØRNE

Sommerlige signaler Kommandoposterne på stationerne forsvinder med det nye signalsystem. Jernbane Tidende kiggede indenfor på kommandoposten på Horsens Station i sommeren 2005.

Som det ses, kan den pæne uniform skiftes ud med sommerkjolen, når man ikke er i kontakt med DSBs passagerer.

21 Jernbane Tidende 2/2017

Pension

– og hvad så?

Hvis du er overenskomstansat eller tjenestemand og fyldt 59 år, så tilbyder Dansk Jernbaneforbund kurset ”Pension – og hvad så?”

Kurset er gratis, dog skal du selv sørge for friheden.

Kurset behandler på en spændende og interessant måde de problemstillinger, der kan opstå, når du skal pensioneres.

Der vil være mulighed for at få råd og vejledning om: • Tjenestemandspension • Pensionsordninger for overenskomstansatte • Efterløn og A-kasse • Sociale områder • En individuel snak om dine pensioner, herunder eventuel tjenestemandspension Emnerne fremlægges i workshops, så du har mulighed for at vælge de emner, som interesser dig.

Kurset afholdes tirsdag den 14. november 2017 på Hotel Park, Viaduktvej 28 i Middelfart i tidsrummet 10.00 til 17.00.

Du skal være fyldt 59 år eller derover, og der vil være plads til 25 deltagere på kurset.

Tilmeldingskupon Dansk Jernbaneforbunds kursus ”Pension – og hvad så?” 14. november 2017 på Hotel Park i Middelfart For- og efternavn: Stilling:

Medlemsnummer:

Cpr.nr.: Privatadresse: Postnr.:

By:

E-mail Kuponen fremsendes til Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby, senest den 20. september 2017. Du vil modtage svar om din deltagelse på kurset senest den 5. oktober 2017.

Flere og flere medlemmer får allerede mere ud af deres penge

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Som medlem af Dansk Jernbaneforbund kan du få Danmarks højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat®Løn får du nemlig hele 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten.

Du betaler ikke nogen gebyrer for en lønkonto i Lån & Spar.

Sådan får du 5% på din lønkonto – Danmarks højeste rente Du skal være medlem af Dansk Jernbaneforbund — og have afsluttet din uddannelse. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Derfor skal hele din privatøkonomi samles hos os, så vi kan kreditvurdere den i forhold til den samlede pakke.

Du behøver dog ikke flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og evt. ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2017.

Fokus på det, der er vigtigt for dig Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver, som investerer tid til at høre dine behov og ønsker og du får klar besked.

Hvis det er det du kigger efter, så ring til os direkte på 3378 1960 – eller gå på lsb.dk/djf og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig.

Lån & Spar har eksisteret siden 1880. Vi har altid sørget for, at helt almindelige mennesker kan gøre bankforretninger på ordentlige betingelser.

Ring til Lån & Spar: 3378 1960 eller book møde på: lsb.dk/djf

§ Nyt fra Socialrådgiveren

Spørg socialrådgiveren

Skriv eller ring til Lone Kaczmarek, hvis du har spørgsmål om sygdom, økonomi, fastholdelse, pension og meget andet.

Socialrådgiveren Lone Kaczmarek Tlf.: 3613 2513 E-mail: lk@djf.dk

Hjælp til arbejdsskaden

Har du været ude for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler. Husk altid at orientere din arbejdsmiljørepræsentant.

Arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen Tlf.: 3613 2514 E-mail: mk@djf.dk

@ 024 Jernbane Tidende 4/2017

Når folk spørger hvad jeg laver, plejer jeg at sige, at jeg ”hjælper medlemmerne med alle mulige sociale og arbejdsmæssige spørgsmål og at jeg forsøger at dække området fra vugge til grav.”

Uddrag fra en typisk arbejdsuge:

Mandag – PTSD og flexjob Mandag morgenen møder jeg Søren og hans hustru Ida på Jobcenteret i Holbæk.

Søren har fået bevilget flexjob efter en længere sygeperiode med diagnosen PTSD på baggrund af en del personpåkørsler og nærved oplevelser igennem årene. Som de fleste andre med PTSD er hans funktionsniveau meget svingende.

Der er perioder hvor han har svært ved at komme ud af døren og der er perioder hvor han har det bedre. Men typisk er, at Søren er præget af et konstant forsvar, har hukommelsesproblemer og er meget påvirkelig af sine omgivelser. Sørens udfordringer påvirker hele familien og Sørens hustru Ida er i perioder meget ked af den situation de som familie, helt ufrivilligt, er havnet i.

På mødet snakker vi om hvilke muligheder der – og sagsbehandleren på Jobcenteret henviser til en virksomhedskonsulent og et flexjob tilbud, som skal hjælpe Søren med at finde den rigtige arbejdsplads med de rammer, som Søren kan fungere under, og hvor der er en forståelse for den usynlige sygdom, som PTSD er.

Tirsdag – Til døden os skiller Thorkild ringer og fortæller, at hans hustru er alvorlig syg med cancer. Hun har fået at vide, at det kun er et spørgsmål om tid. Thorkild har hørt, at det er muligt at få orlov til at passe sin hustru i hjemmet, og han vil også gerne vide noget om sin økonomi, og om han kan blive i huset når hans hustru er død.

Thorkild har hørt rigtigt. Han har mulighed for at søge kommunen om at blive ansat til at passe sin syge hustru, når hun på et tidspunkt får behov for intensiv pleje. Vi når frem til, at han varsler sin arbejdsplads om den hjemlige situation, da arbejdsgiveren til sin tid skal bevilge orlo-

ven, mens det er kommunen, der bevilger ansættelsen.

Selvom det er svært at snakke økonomi, når ens nærmeste ligger for døden, kan det for begge parter være vigtigt at finde ud af, om den længst levende kan blive boende i det fælles hjem. For tjenestemænd er ægtefællepensionen 71 % af tjenestemandens egenpension, mens de overenskomstansatte er nødt til at tjekke hvor meget de har i deres pensionskasse og hvem de har begunstiget.

Onsdag – Sygedagpengene stopper Hanne er sygemeldt og er blevet opsagt fra sit arbejde. Hun er i kontakt med sygedagpengekontoret på Jobcenteret i Vejle kommune, hvor hun er til jævnlige opfølgningssamtaler. Hanne ringer og fortæller, at hendes sag skal forelægges kommunens rehabiliteringsteam, da hendes sygedagpenge skal stoppe. Hun er derfor usikker på, hvad der skal ske, og hvad det betyder for hende.

Rehabiliteringsteamet er en lovpligtig gruppe af fagpersoner, som sammen med Hanne skal drøfte hendes situation med henblik på, at hjælpe hende tilbage til arbejdsmarkedet. Hvis det med tiden viser sig, at hun ikke kan klare et fuldtidsarbejde, er det rehabiliteringsteamet, der kan pege på andre foranstaltninger som fx et resurseforløb, flexjob eller en pension.

Vi snakker om hvad der kommer til at ske på mødet – og Hanne giver fuldmagt til, at jeg kan indhente sagsoplysninger og deltage som bisidder, så hun ikke skal sidde helt alene over for denne store gruppe af personer.

Torsdag – Familieforøgelse Der er kommet en mail fra Tobias. Han fortæller, at han skal være far til januar – og spørger om barselsrettigheder.

Barselsloven siger, at den vordende mor skal give sin arbejdsgiver besked senest 3 måneder før forventet termin, mens bar-

§

ARBEJDSSKADE

nets far eller medmor skal give besked senest 4 uger før forventet fødsel, hvis man ønsker at holde de 2 ugers forældreorlov i forbindelse med fødslen. Efter fødslen skal man inden 8 uger give arbejdsgiveren besked om, hvor meget barsel / forældreorlov man ønsker - og hvordan og hvornår man vil afholde den.

Jeg sender Tobias en folder, som Dansk Jernbaneforbund har udarbejdet om barselsreglerne og henviser ham endvidere til Borger.dk, hvor han og barnets mor kan læse mere om reglerne for barsel og forældreorlov.

Fredag – Ferie og sygemelding På mit skrivebord ligger der en seddel med besked fra Camilla. Da jeg ringer tilbage, fortæller Camilla, at hun er sygemeldt med stress og at hun har planlagt sommerferie med en rejse til Spanien sammen med sin kæreste, og spørger om hun må tage af sted?

Når man er sygemeldt er man syg - og kan som udgangspunkt ikke holde ferie. I særlige tilfælde kan lægen dog anbefale, at det vil være i overensstemmelse med behandlingen at tage på ferie. Man skal derfor få en seddel fra sin læge, hvorefter arbejdsgiver og sygedagpengekontoret i hjemkommunen skal godkende og acceptere, at man holder ferie. Man har ikke krav på at afholde sin ferie når man er syg, og hvis lægen, arbejdsgiveren eller kommunen siger nej, skal man kontakte sit forsikringsselskab. Hvis man har en rejseforsikring, vil de som oftest refundere de udgifter man har haft i forbindelse med køb af rejsen.

BAROMETER 9.807.188,00 kr.

3.225.055,69 kr.

2016

2017

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2016 medlemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 9.807.188,- Desuden blev der opnået løbende ydelser for 69.687,- pr. måned.

Her ses en oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jernbaneforbund i perioden 1. januar til 17. jui 2017: * 23 sager, der på baggrund af en EU dom om ligestilling ved kapitalerstatninger er blevet revurderet, har fundet en afgørelse. Der er indtil nu tildelt mere end 360.000,- i ekstra erstatning. Læs evt. mere i JT 02/2017, side 25.

Hvis du mener, at kunne komme i betragtning – kontakt da forbundets arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen på tlf: 36 13 25 14 eller 36 13 25 00.

Medlemmer

Erstatningstype

Find mere information her:

0

Tilkendt tilskadekomstpension

• borger.dk • star.dk

4

Erhvervsevnetab (kapital)

3

Erhvervsevnetab (løbende)

0

Behandlinger

13

Varigt mén

2

Privat forsikring

95.473,65

1

Via advokat

26.326,28

0

Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

23*

EU-dom/Ligestilling Mén & Etab

0

Asbest aftale

Her kan du finde svar, yderligere uddybning og relevante lovgivning. Hvis du har spørgsmål om dine pensioner, kan du tjekke: • pensionsinfo.dk • tjenestemandspension.dk Eller kontakte dit pensionsselskab…

Særligt ved PTSD: • netpsykiater.dk • ptsdidanmark.dk

Kapitalerstatning

Løbende erstatning

0,00 1.944.962,00 22.832,00 789.489,76

0,00 368.804,00 0,00 3.225.055,69

22.832,00

Samlede erstatninger pr. 17. juli 2017

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

25 Jernbane Tidende 4/2017

PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61, 5210 Odense NV Telefon 20 95 36 37 djf.pens@gmail.com Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@gmail.com Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig, 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@bbsyd.dk Alle henvendelser vedr. adresse­ ændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00 Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Uffe Skov Pedersen.

Deadline for næste nummer: Mandag den 11. september.

VIGTIGE MØDER: • Stormøde i Nyborg 7. november 2017.

Annonceres i blad nr. 5, der udkommer i uge 41 samt på vores hjemmeside www.djf.dk/pensionistsektionen • Sektionsmøde 2018 afholdes i Messe C, Fredericia 23. maj 2018. Mødet annonceres i bladet samt på vores hjemmeside www.djf.dk/pensionistsektionen

26 Jernbane Tidende 4/2017

Nyt fra Sektionsbestyrelsen Af Uffe Skov Pedersen

Pensionisternes krav til OK18 DJ Pensionistsektion holdt 20. juni et møde med de andre tjenestemands pensionisters organisationer, hvor man blev enige om følgende krav til de kommende overenskomstforhandlinger, OK 18: Tjenestemandspensioner skal reguleres i samme takt som lønudviklingen indenfor CFUs forhandlingsområde, således at procentreguleringen af tjenestemandspensioner og efterindtægt af pension fastsættes til den del af en given ramme, der afsættes til egentlige lønformål (herunder lokale lønforbedringer, cheftillæg og lignende).

Der var enighed om at reguleringsordningen skulle videreføres i forbedret form og at privatlønsværn skulle afskaffes.

Begrundelse for kravet: Hvis vi ikke får hel eller delvis dækning for de beløb der gives udover den generelle stigning kommer vi yderligere bagud.

Kravet er nu sendt til Dansk Jernbaneforbund, der skal bringe kravet videre til Overenskomstforhandlingerne 2018

Brugen af DSB frikort indskrænkes Det er hverken første eller sidste gang at brugen af DSB frikort vil blive indskrænket.

Denne gang rammer det især nordjyderne, hvor DSB har indgået en aftale med Nord­ jyske Jernbaner (NJ) om at DSB frikortet kun kan anvendes i perioden 6. august 2017 til 31. oktober 2017 på nedenstående strækninger i NJs tog.

Gælder strækningerne • Skørping-Frederikshavn • Hjørring til Hirtshals • Frederikshavn til Skagen

God 100 års fest præget af mislyd(e) Forløbet af jubilæumsfesten 29. marts 2017 er blevet drøftet i sektionsbestyrelsen. Efter festen har bestyrelsen fået flere hundrede tilbagemeldinger, hvor næsten 100 procent var positive. Eneste minus var en højtalerlyd, der ikke gik rent ud i alle hjørner af den store sal med 1130 deltagere.

- Det er en stor skam, at vi præcis som til den sidste fest oplevede det samme problem.

Vi havde endda på Musikerbørsens anbefaling betalt 15.000 kr. for ekstra højtalere, understregede sektionsformand Poul Erik Christensen på mødet.

Bestyrelsen har derfor besluttet til at klage til Musikerbørsen over den dårlige lyd.

Desuden retter bestyrelsen en stor tak til Messe C, Fredericia for afviklingen af et fremragende arrangement.

Tak til to afgående bestyrelsesmedlemmer Af Uffe Skov Pedersen Sektionsformand Poul Erik Christensen og resten af sektionbestyrelsen, vil rette en stor tak til næstformand Gunnar Langelykke og bestyrelsesmedlem Anni Merete Hansen for deres store engagement i bestyrelsens arbejde gennem flere år. De to valgte ikke at genopstille på sektionsmødet 17. maj 2017.

Udviklede sig til et venskab Det var en ung Gunnar Langelykke, der i en alder af 61 år blev valgt ind i bestyrelsen i 1998.

- Det har været 19 gode år, og jeg har ikke været ked af at møde op en eneste gang. Og jeg vil komme til at savne det gode sociale samvær, vi har haft alle årene og som udviklede sig til et venskab.

De seneste mange år har Gunnar Langelykke haft posten som næstformand. Som en sidebeskæftigelse har han også været formand for lokalforeningen Roskilde, Høje Taastrup og Omegn, som han var med til at starte og siden lukke i 2015.

- Efterhånden var fremmødet for lille til at føre foreningen videre, men vi er dog nogle stykker der stadig mødes nogle gange om året, fortæller Gunnar Langlykke.

En god sangstemme træder ud af bestyrelsen Det er ikke lysten der mangler til at fortsætte med bestyrelsesarbejdet, men for få år siden snublede Anni Merete Hansen på en gåtur i Thailand. Hun pådrog sig et kompliceret brud på den ene arm.

- Jeg har nu altid ondt i armen, og det kan derfor være belastende med de mange rejser og møder, arbejdet i sektionsbestyrelsen kræver, fortæller Anni Merete Hansen, der har været meget glad for at deltage i bestyrelsesarbejdet.

- Det har været sjovt og hyggeligt. Jeg har mødt mange gamle kolleger på de mange møder rundt i landet.

Og netop på de møder har Anni Merete Hansens gode sangstemme ikke fornægtet sig.

Hun har altid sunget for, når der skulle synges i forbindelse med arrangementerne.

27 Jernbane Tidende 4/2017

PENSIONISTSEKTIONEN

Sektionsmødet Fredericia

2017

Et sjældent kampvalg til de to ledige poster som suppleanter var et højdepunkt på et nyhedsrigt sektionsmøde. Af Uffe Skov Pedersen

Færre deltagere, samme gode stemning Tilstrømningen til sektionsmødet i Fredericia nåede ikke helt samme niveau som tidligere år. Antallet rundede 148 tilmeldte.

Cirka 70 deltagere færre end de seneste år.

Det er der tre mulige forklaringer på. Færre ansatte ved DSB giver færre pensionister. 100 års jubilæet 29. marts har sandsynligvis afholdt nogle medlemmer fra to lange rejser. Den tredje årsag skyldes ubetinget DSBs restriktive fribefordringspolitik: Ægtefæller der ikke er medlemmer og som ikke har frikort skal nu selv betale for deres togrejse til Fredericia.

Forklaret af sektionsformand Poul Erik Christensen: På mange tilmeldingsblanketter, hvor der normalt er påtegnet to deltagere, var der i år kun skrevet en person på!

Godt nok nåede antallet af deltagere ikke tidligere højder, men det påvirkede

ikke stemningen og humøret. Denne del af mødet var fuldt ud på højde med alle andre år. Det fremgik tydeligt, når man fulgte tilstrømningen til mødet: Hvert kendt ansigt blev mødt med et smil, det blev til et godt gensyn, et fast håndtryk, inden man samledes til et hyggeligt samvær over den sædvanlige gode frokost flankeret af en øl og en snaps.

Mødet åbnes Efter frokosten samledes deltagerne i den store sal på første sal, hvor Poul Erik Christensen bød velkommen fra talerstolen til især forbundsformand Henrik Horup, der

Det er dejligt at mødes med gamle kolleger.

under punktet eventuelt orienterede om rigets tilstand.

Et fast punkt under åbningen er et farvel de medlemmer, der er døde siden sidste sektionsmøde: I alt 244 medlemmer. Og i år gjorde sektionsformanden en undtagelse: - Jeg plejer ikke at nævne enkle personer. I år vil jeg dog gøre det. To tidligere bestyrelsesmedlemmer er i perioden faldet væk, det er Johannes Baadsgaard og Hans

100års jubilæet blev forlænget på sektions­mødet. Alle blev tilbudt en øl el. vand i pausen.

28 Jernbane Tidende 4/2017

Reinholdt. Begge ydede et stort arbejde i Landsforeningen og var med i starten af perioden, som sektion under Dansk Jernbaneforbund.

En af hovedkræfterne bag dannelsen af enhedsforbundet i 2002 og dermed også skabelsen af pensionistsektionen var daværende formand for DJ Ulrik Salmonsen, der døde 6. maj i år efter kort tids sygdom, Kun 68 år gammel.

- Vores samarbejde med Ulrik var gennem alle årene ganske enestående. Han

holdt os altid orienteret om alt som vedrørte forbundet. En uvurderlig hjælp for os pensionister, som jo – trods alt – står på sidelinjen. Ulrik var en afholdt og respekteret formand som gennem årene opnåede repræsentation i et utal af relevante udvalg og bestyrelser, hvor det gavnede Dansk Jernbaneforbunds medlemmer.

Ulrik vil blive savnet af mange. En ordholdende og arbejdsom tillidsmand, som sjældent brugte ordet ”jeg” men i stedet sagde ”vi”.

”I får aldrig igen en tillidsmand af Ulriks kaliber”… ord som efter begravelsen blev udtalt af en af DSBs mangeårige topdirektører – og mange giver ham ret. Ulrik vil blive savnet.

Også valget af dirigenten endte med et kendt ansigt. Igen i år faldt valget på Hans Thomsen, der igen ledte mødet med myndig autoritet. Han gav straks ordet til sektionsformanden, der fremlagde bestyrelsens beretning.

Beretningen

- Vi er i slutningen af den overenskomst, der gælder frem til den 30 marts 2018. Der mangler kun at blive udbetalt et beløb, nemlig 1,5 % den 1. december 2017. Det er første gang, at et beløb udbetales så sent i en overenskomstperiode. Vi har fra dag ét frygtet, at det vil få indflydelse på den kommende overenskomst. Vi håber det ikke, men vi tror det stadig.

- Vores krav til næste OK lyder således: Samme procentdel som gives til de aktive inklusive den del der eventuelt gives til lokallønsmidler eller andet.

- Der er indkaldt til fællesmøde for alle organisationer, der har tjenestemandspensionister. Det vil være en stor fordel, at vi møder frem til overenskomstforhandlingerne med et fælles krav.

- Der har igen været afholdt to pensionistkurser på Hotel Svendborg. Det er stadig et godt sted at være, særlig for os pensionister: Gode lokaler, god mad og god service. Der er plads til 50 deltagere.

Førstegangsdeltagere udgør ca. halvdelen mens resten har været med før.

- Jeg vil opfordre jer til at søge, selv om I har været med før. Det kan have været for en del år siden, men udviklingen går så stærkt, at det altid er rart at få det sidste nye med.

Det næste kursus afholdes fra 23-25. oktober 2017. Kurset annonceres i Jernbane Tidende.

- Disse kurser er også ramt af DSBs inddragelse af fribefordring. Forbundet kan ikke mere udstede fribilletter, derfor har vi i sektionsbestyrelsen bestemt, at sektionen betaler rejsen for de medlemmer, der ikke har fribefordring. Det skete i 11 tilfælde på det sidste kursus. Alle medlemmer skal stilles lige.

- Der var som nævnt tidligere 244 døde, 39 har meldt sig ud, i alt 283. 39 udmeldte er 4 mere end i forrige periode.

Der er 162 som har meldt sig ind, altså en nedgang på 121 medlemmer. Det er som forventet.

Poul Erik Christensen startede med et tilbageblik på 100 års festen: - Det var en stor mærkedag, der skulle markeres. Vi startede på selve stiftelsesdagen 14. januar med blomsterhilsener i mindelunden her i Fredericia. Selve jubilæumsfesten løb af stabelen 29. marts med et brag af en fest, hvor vi efterfølgende har fået mange positive tilkendegivelser.

Poul Erik Christensen beklagede et enkelt minus. Højtalerdækningen svigtede i to af hjørnerne i salen.

Frikort og personalebilletter - Det helt store emne i de sidste 3 års beretninger har været frikort og personalebilletter. Det vil i år indgå med færre ord.

Status er: Retssagen for de aktive løber af stablen 30. og 31. oktober i år, men vi ved dog ikke, hvornår sagen for pensionister kommer for retten. Det er utilfredsstillende, men sådan er det juridiske system.

- Vi kunne heller ikke få en ordning omkring vores store arrangementer, såsom medlemsmøder, sektionsmøder og jubilæer. Vi kunne ikke engang få et tog eller togsæt stillet til rådighed i forbindelse med jubilæet. Derfor måtte vi sadle om.

Vi brugte på opfordring fra DSB en anden transportform i form af busser fra Egons Busrejser, hvor vi fik en god service og bus til tiden.

Overenskomst Efter fest og frikort rettede bestyrelsen opmærksomheden mod overenskomsten:

Møder og tal Mellemrummet mellem to sektionsmøder domineres af møder og tal. Her redegjort ved Poul Erik Christensen: - Dansk Jernbaneforbund holdt ordinær kongres i oktober 2016 under mottoet Sammen om Fremtiden: Den største ændring for vores vedkommende var lovændringen om vores kontingentforhøjelse. Før skulle beslutningen træffes på kongressen, nu ligger beslutningen hos hovedbestyrelsen. Er argumenterne i orden bør det ikke ændre noget. Forskellen ligger i at det nu kan træde hurtigere i kraft.

- Der har været et velbesøgt lukket medlemsmøde i København. Det åbne møde blev afhold i Korsør med 200 deltagere. Det gik lidt langsomt med øllet men ellers var alt ok.

Lokalforeninger - Vi er nu 15 lokalforeninger. Nyborg og Nordvestsjælland har skiftet formand.

Den forrige formand i Nyborg var Jens Andersen, den nye formand er Karin Petersen. I Nordvestsjælland sagde Leif Finne Ipsen tak for denne gang, og i stedet blev Johnny Kofod valgt. Tak til de 2 afgående og velkommen til de 2 nye.

29 Jernbane Tidende 4/2017

»

PENSIONISTSEKTIONEN

»

Medlemskort - Der blev udsendt nye medlemskort til alle medlemmer sammen med JT nummer 6, 2016, kortet er gældende i 2017. og der kommer et nyt for 2018. Flere har mistet deres kort blandt andet ved tyveri. Skulle det ske for jer, så henvend jer, og vi vil sørge for at I får et nyt.

- Husk at adresseændring og navneændring skal meldes til forbundet.

Adresseændring omfatter også ændring af postnummer for eksempel ved at det nuværende bliver opdelt i distrikter.

betalte fagforeningskontingent, kunne det fratrækkes på selvangivelsen. Det gælder stadig for tjenestemænd. Det kan vi, fordi pensionens størrelse er afhængig af de overenskomster, CFU indgår.

- Overenskomstansatte kan derfor ikke trække kontingent fra med mindre, de er på efterløn.

- Det kan være lidt besværligt, hvis man er efterlønner og medlem af pensionistsektionen. Man skal selv indberette det betalte beløb.

Fremtiden Fradrag af kontingent - Det har hidtil været sådan, at når vi

Jeg savner flere Pensioneret togfører Jerrick Kølle, Esbjerg, er næsten fast deltager til alle arrangementer under DJ Pensionistsektion, men en ting mangler denne gang: Han er uden sin faste deltager Karin Kølle.

- Hun har desværre smerter i den ene fod, og hun er ked af ikke at kunne deltage i dag, men hun kunne heldigvis deltage i 100 års festen, og forventer at være med til sektionsmødet til næste år, forklarer Jerrick Kølle, der sætter pris på at holde sig informeret om seneste nyt i sektionen og DSB.

På bestyrelsens vegne sluttede sektionsformanden af med et kig på fremtiden:

- Det er rart at vide, hvad der sker. Vi får mange gode oplysninger fra forbundsformand Henrik Horup, der også kommer på de bonede gulve.

- Sektionsmødet er også i dag godt tilrettelagt. Jeg kan godt lide, når der er struktur i det, at der er orden i tingene, understreger Jerrick Kølle, der dog undrer sig over lidt over, at han er den eneste deltager fra Esbjerg.

- Jeg forstår ikke, hvorfor der ikke kommer flere: Det er et stort og flot arrangement, sektionen holder her i Fredericia.

Der burde møde mange flere op.

- Også i fremtiden vil vi se på forhold, der måske kræver ændringer i forhold til det, vi gør i dag. Her tænker vi blandt andet på følgende: - Medlemsmøder, sektionsmøder, sektionens synlighed overfor enkelt medlemmer og fester. Hvordan skal vi organisere os? Hvordan ser vores virkelighed ud om 10-15-20 år? Kort sagt bliver der nok at se til.

- Vi kan håbe på, at der er nogen der har forståelse for vores situation. Vi må kæmpe videre og en ting er sikkert, vores gode humør skal de ikke tage fra os, så får de ballade.

Jerrick Kølle savnede flere deltagere til sektionsmødet.

Et af de kendte ansigter Et kendt ansigt blandt de mange deltagere er som sædvanlig Erling Jensen:

Erling Jensen anser det som en selvfølge at komme til Sektionsmødet.

30 Jernbane Tidende 4/2017

- Sektionsmødet skal man da komme til hvert år. Det er et godt sted at møde gamle kolleger, at få vedligeholdt det sociale samvær.

Men det er ikke kun det sociale samvær, der lokker Erling Jensen til Fredericia. Det er mindst lige så meget ønsket om at holde sig opdateret på udviklingen inden for jernbaneområdet.

- Sektions- og forbundsformanden præ-

senter os for mange vigtige nyheder. De kommer med seneste nyt inden for banen´, understreger Erling Jensen, der har en søn, der er trafikinspektør, og også den vej rundt holder han sig også orienteret.

Erling Jensen har en stor samling af bøger og sikkerhedsreglementer fra sin tid ved Jernbanen.

- Og det sker da, at jeg slår op i dem, siger han med smil i stemmen: Og slutter af med: En gang jernbanemand – altid jernbanemand.

Nyvalg Dagsordenen punkt 8 udløste kampvalg. Tre kandidater bejlede til de to ledige poster som suppleanter efter at suppleant Ole Husted Andersen blev valgt som ny næstformand og suppleant Alf Brokholdt blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem.

De tre navne til de to ledige pladser var Lis Østergaard, Ole Bjerg og Ingerlise Klavsen. Efter en tæt skriftlig afstemning fik Ingelise Klavsen 86 stemmer, Lis Østergaard fik også 86 stemmer, mens Ole Berg med 82 stemmer ikke opnåede valg.

Ingelise blev valgt til en periode for to år, Lis Østergaard for et år.

Både kasserer Lone Agri, bestyrelsesmedlem Reinhardt Rasmussen, revisor Orla Pedersen samt revisorsuppleant Bjarne Møller modtog genvalg og blev alle valgt uden modkandidat.

Her ses fra venstre forbundsformand Henrik Horup, den nyvalgte næstformand for Pensionistsektionen Ole Husted Andersen og det nye bestyrelsesmedlem Alf Brokholdt.

Nye ansigter i bestyrelsen Ingelise Klavsen, 63 år, har en del års erfaring med tillidsmandsarbejdet. Fra 1991/92 til 2008 var hun valgt som tillidsrepræsentant for togpersonalet i Fredericia og var i en periode også formand. Desuden har hun har været kasserer for TPO. Hun har også repræsenteret togpersonalet i DSBs sektionsbestyrelse sammen med repræsentanter fra lokomotivpersonalet, stationspersonalet og s-tog. Og det

Ny suppleant Lis Østergaard.

er en ballast, hun har tænkt sig at bruge konstruktivt i bestyrelsesarbejdet: - Jeg har altid syntes, det har været spændende at deltage i det faglige arbejde, og jeg ser også frem til et samarbejde med pensionister fra andre organisationer.

- Jeg er ikke typen, der sidder på hænderne, og jeg forventer at blive suppleant til en slagkraftig bestyrelse. Vi tjenestemandspensionister skal stå sammen. Vi skal påvirke politikkerne så den lille gruppe tjenestemænd i DSB ikke bliver glemt.

Med sine 63 år er Ingelise Klavsen en ung pensionist, og hun forklarer, at hun ser sig som en del af fremtiden i DJ Pensionistsektion.

Lis Østergaard, 75, fik også lige akkurat stemmer nok til at påtage sig titlen som suppleant til sektionsbestyrelsen. Hun har erfaring Københavns lokalforening, hvor hun også er suppleant til bestyrelsen.

- Jeg ser frem til at deltage i det saglige arbejde, og jeg har ingen særlige for-

Ny suppleant Ingelise Klavsen. ventninger til de opgaver jeg kan få, men jeg ser frem at kunne hjælpe, hvor der er brug for mig. Jeg vil gerne yde noget, og jeg hjælper også gerne med praktiske opgaver. Jeg har hjulpet i København med at dele brochurer ud i forbindelse med en kampagne for Dansk Jernbaneforbund.

Læs om forbundsformand Henrik Horups tale til Sektionsmødet på vores hjemmeside: www.djf.dk/ pensionistsektionen

31 Jernbane Tidende 4/2017

PENSIONISTSEKTIONEN

Det sker Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokalforening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

for mænd. Også mænd kan komme i krise.

Også mænd kan have det svært, efter et forlist forhold. Også mænd kan have været udsat for vold. Også mænd kan føle sig ensomme og forladt. Det er ikke kun kvinder der søger hjælp fra et krisecenter.

Torsdag 5. oktober kl. 13.30: Musik og sang med Willy Josefsen ved klaveret.

Torsdag 2. november kl. 13.30: Foredrag ved Vibeke Nasri, Egypten i ord og billeder. Vibeke vil fortælle om den tid, hvor hun boede i Ægypten.

Helsingør Esbjerg Tirsdag 26. september kl. 14.30: Søndermarken 38, Esbjerg. Foto & Stiftelsesfest. Der bliver vist billeder fra sommerturen. Der serveres kaffe/te med brød, derefter stiftelsesfest. Menu: Glaseret Skinke og dessert. Pris for medlemmer 150,- kr. Gæster 200,- kr. Sidste bindende tilmelding og betaling 5. september på konto: 5385-0243918 eller Hans Jørgen Nielsen, Søndermarken 10, Esbjerg.

Tlf. 40 36 79 05 / 40 36 79 06 e-mail.: jonnakn@live.dk Tirsdag 10. oktober kl. 14.30: Sønderengen 38. Generalforsamling: Dagsorden ifølge lovene. Valg til bestyrelsen: Erik Kvorning modtager ikke valg. Susanne Thiim modtager valg. Der serveres kaffe/ te med brød under generalforsamlingen.

Efter generalforsamlingen giver foreningen æggekage + 1 øl & 1 snaps eller en lille flaske vin. Drikkevarer for egen regning.

Sidste tilmelding 26. september til: Se ovenstående.

Fredericia Torsdag 7. september kl. 9.00-17.00: Turen går til Vadehavscentret tæt på Vadehavet. Et enestående naturområde i Danmark, som blev udnævnt til Nationalpark i 2010 med status Verdensarv. Vi får en guidet tur i hele udstillingen. Senere spises en 2 retters menu på Gram Slotskro. Før der serveres kaffe/te med kage bliver der tid til en lille tur i og omkring Gram Slot.

Bindende tilmelding senest 31. august til Bodil eller Gurli. Pris 300,- kr.

Torsdag 21. september 13.30: Foredrag ved to medarbejdere fra Krisecenter

32 Jernbane Tidende 4/2017

Onsdag 30. august kl. 13.00: Grilldag.

Medbring selv kød/fisk til grillen og betal kr. 50 for diverse tilbehør i form af salater, dressinger og brød. Drikkevarer til rimelige priser.

Fredag 8. september kl. 14.00: Bingo, hvis vi er mange nok. Cirka. 20 plader skal der sælges, for at det kan løbe rundt. Præmier er de sædvanlige gavechecks til Coop.

Onsdag 27. september kl. 14.00: Vi satser igen på et foredrag. Hvilket vides ikke endnu.

Fredag 13. oktober kl. 14.00: Bingodag - samme betingelser som tidligere.

Onsdag 25. oktober kl. 14.00: Vi fejrer klubbens fødselsdag med indtil flere flotte hjemmelavede lagkager til kaffen.

Horsens Torsdag 7. september: Ordinært møde.

Torsdag 28. september: Besøg hos en dansk vinbonde, der også driver gartneri. Vi mødes kl. 14.00 ved Rønnevang Gartneri, Byvangen 2, 8751 Gedved. Der vil blive mulighed for at smage Robert Laursens egenproducerede vin, besøge gartneriet og høre om produktionen her.

Ledsagere er velkomne.

Torsdag 5. oktober: Ordinært møde.

Torsdag 19. oktober: Hyggeeftermiddag i klubhuset kl. 14.00. Kaffe, hjemmebag og bankospil. Gaver til bankospil er velkomne. Tilmelding nødvendig. Ledsagere er velkomne.

Torsdag 2. november: Ordinært møde.

Korsør Alle møder afholdes i Spillestedet - Klublokalet Skolegade 1 fra kl. 14.00-17.00.

Torsdag 7. september: Banko – optakt

til en ny række mødeaktiviteter med forhåbentlig høj mødedeltagelse.

Torsdag 21. september: Musik skal der til! ”Haslev Musikanterne” underholder med deres store Harmonika Band. Glad musik til alle de kendte melodier. Tilmelding 7. september. Pris 20 kr. Lotteri i pausen.

Onsdag 27. september: Vi mødes på Casper Brandts Plads kl. 09.00. Udflugt til Helsingør, hvor vi besøger museet for søfart, som er opført i det gamle skibsværk tørdok. Et spændende sted! Vi kører med ”M.V. Busrejser” – en rød bus. Ved ankomst vil en guide være klar med en rundvisning, som fortæller om stedets unikke historie. Efter tid på egen hånd kører vi kl. 13.00 videre til en rasteplads, hvor der serveres en let frokost. Så går turen videre til marinaen i Køge Lystbådehavn til eftermiddagskaffe. Forventet hjemkomst kl.

16.30. Udflugten, der gennemføres med tilskud fra foreningen, kræver minimum 30 deltagere for at kunne gennemføres.

Tilmelding 21. september. Pris 300,- kr.

Torsdag 5. oktober: Banko med mange flotte gevinster. Husk tilmelding.

Torsdag 12. oktober: Foredrag og film om en cykeltur til Nordkap. Else og Flemming Nielsen fortæller – Flemming fortæller om, hvordan det er at følge med i en servicebil de 2458 km. gennem Sverige, Finland og Norge.

Onsdag 25. oktober: Bowling i Slagelse, hvor der er reserveret baner. Efter spillet servers kaffe og hjemmebagt kage. Afgang fra Casper Brandts Plads med bus kl. 13.45 eller kørsel i egen bil. Mødetid i Bowlingcenteret kl. 14.30. Tilmelding 12. oktober.

Pris 100,- kr.

Torsdag 2. november: Banko. Vi ser frem til et stort fremmøde. Husk tilmelding.

København Onsdag 11. oktober kl. 11.45: Mose­ dalsvej, Valby. Rundvisning på Nordisk film kl. 12.00. Rundvisningen tager ca. 5 kvarter. Efter rundvisningen går vi ud og spiser. Pris pr. deltager 200,- kr. Tilmelding til Ellinor på tlf. 44 94 96 15 senest 3. oktober. Max. 30 personer kan deltage.

Lolland-Falster Søndag 27. august kl. 09.30: Vi starter

efter sommerferien med fugleskydning i Marrebæk. Tilmelding til Axel.

Tirsdag 29. august: Sejltur på Nakskov Fjord. Afgang Nakskov kl. 09.00. Samkørsel.

Tirsdag 5. september kl. 14.00: Opstart møde i hjemmeværnets lokaler.

Nordvestsjælland Vi mødes 2. tirsdag i måneden til forskellige arrangementer. Vore møder afholdes i Morsø Områdecenter, Gl. Tuse Næs Vej 15 A, 4300 Holbæk. Fordi vores møder i forbindelse med udflugter skal være fuldtallige, er man velkommen til at tage ven/ familie med, dog kun ved forudgående forespørgsel til formand Johnny Kofoed på tlf. 22 16 50 38.

Tirsdag 12. september: Vi mødes på Malergården, Plejerupvej 10, Plejerup, 4571 Grevinge kl. 12.30. Rundvisning betaler Foreningen. Entre 60,- kr. Vi tager kaffe med selv. Tilmelding: Formand Johnny Kofod.

Tirsdag 10. oktober: Vi mødes på Pumpestationen, Nykøbingvej 128, 4300 Holbæk kl. 13.00. Pris: 50,- kr. pr. person.

Foreningen giver kaffe bagefter i Morsø Centret. Tilmelding 7 dage før til Formand Johnny Kofod.

Nyborg Tirsdag 22. august kl. 14.00: Banko!

Præmier: gavekort.

Tirsdag 5. september kl. 14.00: Banko! Præmier: gavekort.

Tirsdag 19. september kl. 14.00: Banko! Præmier: gavekort. Husk tilmelding til ud og spise (Efterårsfest).

Tirsdag 3.oktober kl. 14.00: Banko!

Præmier: gavekort.

Tirsdag 17. oktober kl. 12.00: Ud og spise et sted? (Efterårsfest) Tirsdag 31. oktober kl. 14.00: Banko!

Præmier: gavekort.

Næstved Vi starter op igen til september.

Odense Mød dine tidligere kolleger og støt den lokale forening. Vi holder til i Faglige Seniorers lokale, Seniorhuset, Toldbodgade 5, 5000 Odense C.

Betalinger og tilmeldinger til Lone: Konto 5388 0000 604 598 og e-mail: agri1947@ gmail.com Mandag 11. september kl. 14.00: Banko, kaffe og lotteri.

Mandag 25. september kl. 14.00: Banko kaffe og lotteri.

Mandag 9. oktober kl. 14.00: Sangkoret Optimisterne synger for. Foreningen er vært ved kaffe/te og kage.

Mandag 23. oktober kl. 13.00: Fællesspisning med gule ærter eller forloren skildpadde inkl. 2 øl/vand. Vi hygger os sammen. Efter spisningen vil der være mulighed for en svingom til Joans musik.

Pris 125,- kr. Bindende tilmelding senest 9. oktober.

person inklusiv bus, kaffe med brød og en lille til halsen, middag med en øl/vand, kaffe/øl/vand på vej hjem. Tilmelding med navn(e) og påstigningssted senest mandag 31. juli til 40 75 84 76 eller 98 52 38 71.

Tirsdag 19. september kl. 13.30: Else Asp Poulsen viser billeder og fortæller om Harald Jensen, stifter af Aalborg Spritfabrik.

Tirsdag 17. oktober kl. 13.30: Har vi fået de hvide busser på programmet. Arne Doktor vil fortælle og vise billeder om frigivelser fra tyske koncentrationslejre.

Ringsted Mandag 11. september kl. 14.00: Møde i Anlægspavillonen. Vi får besøg af Elmo Hansen, som fortæller og viser film om Marokko.

Mandag 9. oktober kl. 14.00: Møde i Anlægspavillonen. Kurt Rehder fortæller om jernbanen fra Roskilde - til Korsør og lidt om H.C. Andersens eventyr en ”Perlesnor”.

Struer Mandag 28. august kl. 14.00-17.00: Pladespil, kaffe og socialt samvær.

Mandag 11. september: Foredrag ved Poul Erik Vigsø, kaffe og socialt samvær.

Mandag 25. september kl. 13.0017.00: Høstfest - husk tilmelding.

Mandag 9. oktober kl. 14.00-17.00: Foredrag ved Niels Viggo Lynghøj, kaffe og socialt samvær.

Mandag 23. oktober kl. 14.00-17.00: Pladespil, kaffe og socialt samvær.

Aalborg Tirsdag 15. august: Afgang Rømersvej, Aalborg kl. 8.15 og Lindholm Station, Nørresundby kl. 8.30. En lang tur der starter mod nordøst. Vi drikker ”morgenkaffe” et sted, som selv TV2-Nord synes er et besøg værd. Derefter til Skagen til et godt spisested og efterfølgende vil en stedkendt guide os rundt. Der bliver også tid til kaffe. Fra Skagen køres til Aalborg med strække-ben-pause undervejs. Forventet hjemkomst ca. kl. 18.00. Pris 300,- kr. pr.

Foto: Uffe Skov Pedersen

Fotokonkurrence Af Uffe Skov Pedersen I fotokonkurrencen i blad nr. 3 indsneg sig to beklagelige fejl. Statioen er genbrug fra blad nr. 2 – dog denne gang fra perronsiden. Og ”sætternissen” skrev, at statioen er jysk. Trods disse misvisende informationer lykkedes det flere læsere, at ramme det rigtige stationsnavn, Sandved St. fra Sjælland.

Vinderen af fotokonkurncen i blad nr.

3 blev Jens Tans Schmidt, København, der lakonisk skriver: Det må være Sandved Station, men den ligger ikke i Jylland.

Det nye konkurrencebillede er hentet i hovedlandet. Har du et bud på det rigtige svar, skal det sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde eller til e-mail uffesp@bbsyd. dk senest 11. september. Blandt de rigtige besvarelser trækkes der lod om to flasker rødvin af god kvalitet.

33 Jernbane Tidende 4/2017

Pensionistkursus:

Dansk Jernbaneforbund afholder 3 dages kursus på Hotel Svendborg i Svendborg Kursusindhold: Pensionistkurset er tilrettelagt ud fra de mange ønsker, som er tilkendegivet fra forbundets pensionister. Ønsker du en interessant og levende orientering omkring forbundets arbejde og ikke mindst de sociale forhold, herunder pension, der jo har en meget stor indvirkning på pensionisternes tilværelse, er dette kursus et tilbud, du bør benytte. Du vil blive orienteret om de sociale pensioner.

Derudover vil der blive arrangeret en udflugt og der vil være masser af tid til godt kammeratligt samvær med tidligere kolleger under hele kursusforløbet.

Alle medlemmer af DJ Pensionistsektionen kan tilmelde sig. 48 pensionister kan deltage. Skulle der tilmelde sig flere end de 48, vil der blive foretaget lodtrækning blandt de tilmeldte, idet dog pensionister, der ikke tidligere har deltaget har fortrinsret.

Deltagerne vil modtage besked direkte for forbundet senest den 15/9 2017, hvor kursusprogram med alle praktiske oplysninger ligeledes vil blive fremsendt til de heldige deltagere.

Pris: Ophold og undervisning er gratis for kursisterne, idet alle udgifter betales af forbundet.

Der er fælles bustransport fra Odense til Svendborg og omvendt.

Bussen afgår fra turistholdepladsen, der ligger foran jernbanemuseet.

Man skal selv sørge for pladsbilletter til og fra Odense.

Kurset starter mandag den 23. oktober 2017 og slutter onsdag den 25. oktober 2017

Ønsker du at deltage skal nedenstående tilmeldingskupon udfyldes og sendes til: Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tilmelding kan også ske via forbundets hjemmeside www.djf.dk

Det er ikke muligt at medtage ledsager på kurset.

Tilmeldingskupon til Dansk Jernbaneforbunds Pensionistkursus den 23.-25. oktober 2017 Fornavn:

Efternavn:

CPR nr.: Medlemsnummer (se bagsiden af bladet): Postadresse: Postnummer:

By:

Telefon: Har du tidligere deltaget i pensionistkursus

 Ja

 Nej

Fremsendes til forbundet senest den 1/9 2017. Bemærk, kort frist!

Jubilarer 40 år 1. oktober 2017 Lokomotivfører Bjarne Grøn, Lokaltog Hillerød 15. oktober 2017 Lokomotivinstruktør Lars Larsen, DSB Århus 24. oktober 2017 Togrevisor Jørgen Rasmussen, Lokaltog Hårlev 30. oktober 2017 Stationsbetjent Peter Østergaard Jensen, DSB Odense 25 år 1. oktober 2017 Lokomotivfører John Lind Hansen, DSB S- tog Lokomotivfører Henrik Sand, DSB Aalborg Lokomotivinstruktør Henrik Engelbreth Teslak, DSB S-tog Lokomotivfører Lars Thorbjørn Hansen, DSB S-tog Lokomotivinstruktør Jimmy Arne Hansen, DSB S-tog Lokomotivfører Freddie Nygaard Larsen, DSB S-tog Lokomotivfører Peter Saltoft Christensen, DSB S-tog 15. oktober 2017

Bridge: Har du lyst til at møde nye mennesker igennem din hobby Hovedstadens Jernbaneidræt efterlyser bridgespillere på Sjælland*, der har lyst til at dyrke deres interesse for spillet sammen med mange andre bridgespillere.

Vi mødes i løbet af efteråret/ foråret 1 gang om måneden en søndag på Gl. Ellebjerg Station til bridge under hyggelige former.

Ca. 6-8 gange i alt.

Vi spiller forskellige parturneringer: alm par / imp / handicap Vi spiller med EDB givne kort og resultatformidling via vores hjemmeside.

Vi hygger os midtvejs med kaffe og evt. lidt kage Vi spiller ikke om præmier, til gengæld koster det kun et mindre beløb pr gang.

Udover at spille bridge kan HI tilbyde mange andre aktiviteter alt sammen til en pris 35,- kr. pr. måned. *Bridgespillere fra andre dele af landet er også velkomne.

Har dette din/jeres interesse hører vi gerne fra dig/jer. Mere om vores bridgeafdeling kan læses på www.HI-sport.dk hvor du også kan finde vores kontaktoplysninger.

På vegne af Hi bridge Karen Sørensen, Lis Frost & Knud Ougtvig/afdelingsleder Ps. Spiller du ikke bridge men gerne vil vide mere om spillet er du velkommen til at kontakte os via vores hjemme side.

Kan vi finde tilstrækkelig interesserede vil afholde en info dag om bridgespillet og evt. undervisningstilbud.

Lokomotivfører Lars Normann Christensen, DSB S-tog

Tilbud til Dansk Jernbaneforbunds medlemmer:

Flot illustrerede beretninger fra jernbanens arbejdspladser:

Nyttige mennesker

- Reportager fra stats- og privatbanerne 1887-1966 redigeret af Morten Flindt Larsen, 96 sider i stort format, 120 ill.

Bogen udgives af bane bøger og udkommer i september 2017.

Bogladepris: Kr. 299,- MEDLEMSPRIS kr. 229,- plus forsendelse.

For sidste gang præsenterer bane bøger en stribe af de populære skildringer af jernbanens arbejdspladser og -miljøer, som er hentet fra tidens fag-, uge- og dagspresse og illustreret med stemningsfulde miljøfotos. Denne gang både fra stats- og privatbanerne.

Vi følger posttoget og arbejdet ombord på dets vej fra hovedstaden til Korsør, vi kommer tæt på konduktørens hårde og farefulde tjeneste, og oplever det hektiske liv på knudepunktet Fredericia banegård.

Velskrevne reportager tager os med på to nyåbnede privatbaner på Bornholm og i Nordsjælland, mens en anonym ansat klager sin nød over arbejdsforholdene ved Sydfynske Jernbaner. I begyndelsen af 1920’erne er vi på prøvetur med Triangels første motorvogn, og i 1930’erne farer vi over Sjælland med ”Lyntogets forløber”. I 1937 er vi med et af de sidste persontog på Amagerbanen, og under 2.

Verdenskrig kommer vi både på tur med Nærumbanen og ud at køre med skinnerutebil og tørvetog i Nordjylland.

I et tilbageblik opleves omlægningen af privatbanerne ved Hjørring i 1942, hvor de fik plads på statsbanestationen. Kort efter krigen får vi fra færgen et kig ind i det lukkede land – den sovjetiske besættelseszone i Tyskland, det senere DDR. I 1950’erne blev der reporteret om ”kvinder der gør mænds arbejde” ved jernbanerne, og vi besøger bl.a. landets yngste ”stationsforstander”, den 19-årige Edith Hansen på Langeland. Vi

får også en hyggelig skildring af en tur med tipvognstog ved et nordsjællandsk teglværk, og i 1960’erne tager vi afsked med et par af de mange jyske privatbaner som forsvandt.

Bestilling: Du kan indtil 15. september 2017 købe “Nyttige mennesker” til særpris gennem Dansk Jernbaneforbund og få bogen med posten.

Send en e-mail med emne/overskrift „DJ-rabat“ til: jernbog@jernbaneklub.dk Angiv navn, adresse, postnr. og by samt telefonnummer.

BAG

Da Hillerød satte spor

Magasinpost SMP ID-nr. 42242

PÅ PERRONEN

Det gamle elektromekaniske sikringsanlæg har aner tilbage til 1912. I Hillerød blev det taget i brug i 1946.

Af Jan Forslund

En milepæl for Signalprogrammet indtraf under Kristi Himmelfartsferien, da det nye radiobaserede program omsider kunne overflødiggøre den gamle kommandopost i Hillerød. Herved er første, store etape i Signalprogrammet tilendebragt, om end med en del forsinkelse og utallige togbusser på samvittigheden. Første del-etape, selve strækningen mellem Jægersborg og Hillerød, blev taget i brug i 2016.

I selve kommandoposten blev der flaget i dagens anledning, om end det betød afsked med et kært arbejdssted. Det gamle elektromekaniske sikringsanlæg har aner tilbage til 1912. I Hillerød blev det taget i brug i 1946, samtidig med anlæggene i Struer, Hjørring, Langå og Skørping. I postens sidste leveår betjente det udelukkende de

signaler på stationen, som styrede Lokaltogene mod Hundested, Tisvildeleje, Gilleleje og Helsingør. Med det nye system er også disse togs spor integreret i trafikstyringen fra København. Det betyder, at overgangen mellem S-tog og Lokaltog vil kunne smidiggøres for passagererne, fx ved at tog i højere grad kan vente på hinanden.

Styringen vil fremover foregå fra S-banens store fjernstyringscentral i København (DICS’en), men om kort tid fra det nye Trafiktårn Øst.

Og medarbejderne glæder sig til at komme til nye omgivelser med bedre lysforhold, klima, komfort og varme. Men nærheden og det lokale islæt forsvinder.

Hillerød kommandopost lå, som billedet viser, klos op ad spor og perroner med udkig til de fleste spor og signaler og ikke mindst det som jernbanen lever af – masser af togskiftende passagerer.

I dag skønner man, at signalfejl er skyld i over halvdelen af forsinkelserne på jernbanenettet.

Med det nye signalsystem ventes de reduceret betydeligt, samtidig med, at passagererne vil opleve en langt mere fleksibel og problemfri rejse.

Snart følger moderniseringen af resten af S-banenettet og nedrivning af eksisterende signaler, og herefter følger det landsdækkende banenet.

Det hele er planlagt færdig i 2023. Og til den tid er posten i Hillerød nok glemt og revet ned, og der er næppe nogen der tænker tilbage på de hektiske majdage i 2017, da det hele begyndte…

Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Den 28. maj var der flag i vinduerne i den gamle kommandopost i Hillerød. Første vanskelige etape i det landsdækkende Signalprogram kunne afsluttes.