JT 05/2017

Jernbane Tidende nr5 2017

Tingene kan ændre sig fra minut til minut. Det er en af fordelene ved at være banearbejder ved Lokaltog.

// 04 Banevedligehold hos Lokaltog // 08 Sikkerhed skal være cool i DB Cargo // 12 En mekaniker steg på toget // 20 Førerløs transportpolitik

LEDER:

Vi ses derude!

Vi ses derude! Sådan kunne denne leder passende afsluttes, men jeg har valgt at starte med det vigtigste først. For vi ses derude. Lige om lidt faktisk.

I dette nummer af Jernbane Tidende annonceres en række medlemsmøder, hvor forbundsledelsen kommer ud og taler med jer, om emner, der berører jeres hverdag. Og vi mener det alvorligt. Vi vil rigtig gerne høre, hvad der rører sig, hvad der bekymrer, skræmmer, glæder, presser eller hjælper dig og dine kolleger i dagligdagen.

For at holde møderne så fokuserede som muligt, er de inddelt i virksomheder og/eller områder med fælles udgangspunkt. Derfor kan I roligt troppe op og regne med at al tiden bliver brugt på emner, der er relevante for netop jer.

Derfor: Find det medlemsmøde, der er arrangeret for lige præcis dig og dine kolleger, tag hinanden under armen og kom. Så kan I fortælle os, om det I har på hjertet.

OK18

Vi vil rigtig gerne høre, hvad der rører sig, hvad der bekymrer, skræmmer, glæder, presser eller hjælper dig og dine kolleger i dagligdagen.

02 Jernbane Tidende 5/2017

Politiske slagsmål om jernbanens fremtid er hverdagskost, og de kommende overenskomstforhandlinger på hele det offentlige område skal nok få regeringen og New Public Management medløberne i ministerier og styrelser til at trække i kamptøjet. Der er lagt op til hårde forhandlinger.

Inden det kommer så vidt, skal organisationerne samlet i OAO (Offentlige Ansattes Organisationer) samles om de centrale krav til overenskomstforhandlingerne – og ikke mindst de modkrav vi er enige om ikke at bøje os for. Den proces er i gang, og følger en fastlagt køreplan.

Spillet om OK18 kører lige nu parallelt med politikernes spil om Finansloven for 2018.

Der er lagt op til ”effektiviseringer” nok engang. De offentlige virksomheder er stadig ikke effektive nok. Spørgsmålet er blot, hvornår nok er nok?

Så længe offentlige virksomheder har travlt med at skære i medarbejderstaben under LO organisationernes overenskomstområde, men de med den anden hånd ansætter flere og flere på AC området, ja så vil slutresultatet ikke rykke sig ret meget – højst i den forkerte retning.

Indtil politikerne og vælgerne opdager, at effektiviseringer kun er et andet ord for ”akademisering forklædt som besparelse” og at resultatet er både dyrere og dårligere service, kæmper vi en kamp op ad bakke.

Driftspersonalet og de varme hænder er den lim, der får den offentlige service til at hænge sammen. Det kan nok så mange akademikere med regneark i baglommen ikke ændre på. Personalet i driften skal bibeholdes, og der skal holdes igen med dyre ansættelser af akademikere og konsulenter. Det er det vi skal kæmpe for. Det er der kampen kommer til at stå. Det er det vi skal forklare politikerne og offentligheden.

Jernbane Tidende nr5 2017

04

08

Jernbane Tidende 119. årgang Udgives af Dansk. Jernbaneforbund Ansvh.: Henrik Horup Redaktør: Carsten Jokumsen E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01 Layout: Rosendahls a/s af o g o !!a/s Tryk:lRosendahls

BemÊ rk: 2 ug aver Skal hel st t i l beskÊ rin g hvi s d et ejISSN er0902-9710 mul i(Papir) gt ISSN 2245-8166 (Online) kan d et ned erest e bru ge s

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Kommende deadlines: 6. november 8. januar 5. marts 7.maj

12 Plads til faglige udfordringer og høj sikkerhed Jernbane Tidende har mødt Bjarne Danekilde Olsen og hans gode kollega, 31-årige sporarbejder Rasmus Malthesen på baneafdelingens værksted i Kagerup for at høre mere om dagligdagens udfordringer for banepersonalet på en lokalbane.

Side 4

Nu er togdriften på nordjyske hænder Region Nordjylland, Nordjyllands Trafikselskab og Nordjyske Jernbaner har nu officielt overtaget den regionale togdrift fra DSB. Det blev markeret søndag den 6. august ved en officiel indvielse på Hjørring Station, hvor transportminister Ole Birk Olesen og regionsrådsformand Ulla Astman klippede det røde bånd.

Side 16

Sikkerhed skal være "cool" i DB Cargo En ny sikkerhedskultur skal gennemsyre virksomheden fra topchefen Silke Janser over mellem- og teamledere til rangister, lokomotivførere og stationsbetjente. Hos DB Cargo mistede en 19-årig elev i december 2016 på tragisk vis livet i en arbejdsulykke, og det må ikke ske igen, fastslår virksomheden.

Side 8

Hvad har du på hjertet?

Forbundsledelsen drager landet rundt til medlemsmøder. Det er dig der sætter dagsordenen.

Hvad har du på hjertet? Se planen og find et medlemsmøde nær dig!

Side 18

En mekaniker steg på toget Per Jepsen gav slip på en drøm, da han sprang på toget for mange år siden. Det har han aldrig fortrudt. I dag er han lokomotivfører, og det nyder han. Mest fordi han er så vild med de oplevelser jobbet giver.

Side 12

Desuden: Side 20: Nye ansigter i forbundshuset Side 22: De sociale sider Side 24: Pensionistsektionen Side 31: Jubilarer Side 32: Bagperronen

Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. Olesen Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Lone Kaczmarek Arbejdsskader: Mikael Kristensen Åbningstider: Man-tors kl. 9-16

Fredag kl. 9-15 DJ Ferie Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10 Fax: 36 13 25 01 Åbningstider: Man-fre kl. 10-12 Om forsiden: 148 kilometer skinner, 17 banearbejdere, fire banemestre, to smede og en produktionsleder. Det er det stærke hold, som er med til at holde Lokaltog i Nordsjælland kørende. Jernbane Tidende har besøgt baneafdelingen hos Lokaltog A/S, som har vist sig at være en meget afvekslende arbejdsplads. I den resultatorienterede virksomhed er der også plads til en fin social profil og top-sikkerhed.

03 Jernbane Tidende 5/2017

Arbejdsmiljø

Banevedligehold hos Lokaltog:

Plads til faglige udfordringer og høj sikkerhed Arbejdet i baneafdelingen hos Lokaltog A/S er meget afvekslende. I den resultatorienterede virksomhed er der også plads til en fin social profil og top-sikkerhed.

Af Gorm Grove Fotos: Carsten Jokumsen 148 kilometer skinner, 17 banearbejdere, fire banemestre, to smede og en produktionsleder. Det er det stærke hold, som er med til at holde Lokaltog i Nordsjælland kørende.

- Vores kerneydelse her i baneafdelingen i Kagerup er, at vi skal holde det gule monstrum derude kørende på de to stykker jern. Og det skal køre til tiden.

Hvis det gør det, hører vi aldrig noget

Vores kerneydelse her i baneafdelingen i Kagerup er, at vi skal holde det gule monstrum derude kørende på de to stykker jern. Og det skal køre til tiden. Hvis det gør det, hører vi aldrig noget brok. brok, siger banebetjent og områdegruppeformand Bjarne Danekilde Olsen og peger ud på det gule Lint-togsæt, som netop er standset på Kagerup Station på Gillelejebanen.

Lokaltog driver ni jernbanestrækninger over hele Sjælland samt Lolland og Falster.

Selskabet transporterer hvert år ca. 10 mio. passagerer sikkert frem til deres destination. Mandskabet i Kagerup vedligeholder Hornbækbanen, Gillelejebanen, Lille Nord, Nærumbanen og Frederiksværkbanen. Disse baner fragter hvert år 6,5 mio. passagerer.

Jernbane Tidende har mødt Bjarne

04 Jernbane Tidende 5/2017

Danekilde Olsen og hans gode kollega, 31-årige sporarbejder Rasmus Malthesen – i daglig tale blot kaldet Malthe – på baneafdelingens værksted i Kagerup for at høre mere om dagligdagens udfordringer for banepersonalet på en lokalbane.

Arbejdet i baneafdelingen er meget alsidigt og varierende. Arbejdsdagen starter typisk med, at medarbejderne møder kl.

7, hvorefter banemestrene kommer og fortæller, hvad der skal laves. Der er også udarbejdet en vejledende ugeplan, men den bliver ofte ændret på grund af mere presserende opgaver.

bedst lide at arbejde i sporet, så det gør jeg næsten altid. Som mester også siger, så er det dumt at sætte en mand til noget, hvis han virkelig ikke har lyst til det. Så får han ikke det bedste resultat ud af det.

Der er mange forskellige sporopgaver.

Lige for tiden kører vi med målevogn.

Det gør vi to gange om året. Den kører sporene igennem og måler efter klasse 4 fejl. Det kan være vridfejl, og det er dem med mindst tolerance. Hvis grænsen overskrides, kan banen blive lukket. Et vrid må ikke være større end 2,6 mm. Så skal vi rette det. Vridfejl er de værste.

Ting ændrer sig

Treårig uddannelse

- Det er en arbejdsplads, hvor tingene kan ændre sig fra minut til minut. Det er en af fordelene ved arbejdet her og en af de ting, jeg godt kan lide. Der sker så meget forskelligt. Vi har alt lige fra rengøring på stationerne til de almindelige vedligeholdelser af sporskifter, og så har vi også en del sporarbejde, som mest er det, jeg laver. Vi har også en del grøntarbejde. Det er os, der klipper langs banerne og holder de grønne områder på stationerne Så det er meget bredt, fortæller Malthe.

Bjarne Danekilde Olsen, uddyber: - Vi har bygget et system op med en produktionschef og fire banemestre, som tager sig af hver sit område. De har hver deres kerneområde, og de kommer så op og sætter vores gutter i gang. De er rimeligt forstående og fleksible. Hvis en af vores gutter gerne vil lave noget andet et stykke tid, så får han lov til det, hvis det kan lade sig gøre. Og Rasmus Malthesen supplerer: - De er rigtig gode til at lytte til det, man gerne vil. Jeg er ikke så meget for de almindelige renoveringsarbejder. Jeg kan

Rasmus Malthesen er sporarbejder, og har taget den toårige uddannelse til banetekniker, som kom for fire år siden, og som han blev færdig med december i fjor. Han har været ansat ved Lokaltog i fem år.

Medarbejderne har en rigtig god uddannelsesaftale med firmaet, som sikrer løn under uddannelsen.

Meget af arbejdet er sæsonpræget efter årstiderne. Om vinteren har medarbejderne en vintervagt og rydder sne på perronerne, trapper og adgangsveje. Så kører de rundt med fejemaskiner og saltspredere på deres ladvogne og søger for, at der bliver ryddet sne for kunderne. Lokaltogs baner er som regel ryddet, før kunderne kommer om morgenen.

Sommeren er så mere til sporarbejder.

Men skinnerne må hverken blive for varme eller for kolde, når man arbejder med dem.

Skinnerne trækker sig sammen i kulde, og ved 0 grader må man ikke arbejde med særlig mange ting. Det samme gælder, hvis skinnerne er for varme, fordi jernet så har udvidet sig. Er temperaturen ikke perfekt, risikerer man at gøre mere skade end

Arbejdsmiljø

En gruppe banearbejdere har afsluttet dages opgaver. Efter endnu en dag uden driftsforstyrelser.

gavn, hvis man begynder at arbejde med dem. Det findes der klare regler for.

Stormfald Og så er der jo også de seneste års voldsomme stormfald. Bjarne Danekilde Olsen fortæller, at belært af erfaringerne har Lokaltog nu et beredskab, hvor banemestrene sætter sig sammen med deres chef og kigger på vejrudsigten for at finde ud af, hvornår et ventet stormvejr bryder løs.

- Så kan de sende de drenge, som måske skal tilkaldes om natten, hjem og sove. Vi har 148 km. Skinner heroppe, og en tredjedel går gennem skov. Der er jo en vis risiko for, at der ligger en gren et sted, siger Han. Og Rasmus Malthesen tilføjer: - Vi gør, hvad vi kan, for at rydde sporet om natten. Under den ene storm, hvor jeg var med, kørte vi kl. 22 om aftenen

på banen fra Gilleleje til Helsingør og på Hornbækbanen. Der var vi først færdige kl. 6 om morgenen. Da havde vi fjernet over 200 træer fra skinnerne. Forsinkelsen på morgentoget kl. 5.30 var 12 minutter.

Så det var ganske godt gået.

Lokalbanen har lige haft gående eftersyn af strækningerne i Nordsjælland.

En medarbejder går langs sporet og slår på alle skinne-befæstigelserne for at se, om nogen skulle være løs. Og så tages der en visuel vurdering af skinnerne. Ved svejsningerne holdes der øje med revnedannelser. Det skal gøres en gang om året for alle baner, fordi sikkerheden skal overholdes. Og ham, der går og skriver og banker ledsages af en vagt foran og en vagt bagved. De skal holde øje med tog og give signal i hornet, når der kommer et.

De skal have deres fulde opmærksomhed på denne opgave, og de må ikke en gang snakke med kollegerne.

Lokaltog driver: 110R/210R Østbanen 410 Tølløsebanen 510R Odsherredsbanen 710R Lollandsbanen 910 Nærumbanen 920R Frederiksværkbanen 930R Lille Nord 940R Hornbækbanen 950R Gribskovbanen / Hillerød Gilleleje 960R Gribskovbanen / Hillerød Tisvildeleje.

Sikkerhed frem for alt - Når man bliver ansat her, får man at vide, at det er sikkerhed frem for alt. Og selvom vi har travlt, er der altid tid til at overholde sikkerheden. Det går både medarbejdere

05 Jernbane Tidende 5/2017

Arbejdsmiljø Områdegruppeformand for banepersonalet ved Lokaltog peger på at især den alsidige hverdag og de meget forskellige arbejdsopgaver er med til at gøre arbejdsdagene alsidige og spændende.

Meget af arbejdet er sæsonpræget efter årstiderne.

Om vinteren har medarbejderne en vintervagt og rydder sne på perronerne, trapper og adgangsveje.

Sommeren er så mere til sporarbejder. og ledelse meget op i. Den nemmeste måde at blive fyret herfra er at overtræde sikkerhedsreglerne, siger Bjarne Danekilde Olsen.

Rasmus Malthesen fortsætter: - Du bliver aldrig punket af en mester, hvis du kommer hjem og ikke er nået at blive færdig med opgaven på grund af passerende tog. Hvis jeg fx arbejder mellem to krydsningsstationer, så er der tog næsten hele tiden. Så vælger vi ofte at løse opgaven ved natarbejde.

Grunden til, at man er blevet så omhyg-

Lokaltog A/S Lokaltog A/S blev dannet den 1. juli 2015 efter fusion af Regionstog A/S og Lokalbanen A/S. Movia ejer 75 procent af aktierne og er dermed hovedaktionær i selskabet. De øvrige aktier ejes af kommunerne Faxe, Gribskov, Guldborgsund, Halsnæs, Hillerød, Helsingør, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lolland, Odsherred, Slagelse, Sorø og Stevns samt private investorer.

Samtidig med medejerskabet står Movia for at købe den togtrafik, som Region Sjælland og Region Hovedstaden bestiller hos Lokaltog A/S. Dermed sikres en høj grad af sammenhæng mellem de lokale baner og bustrafikken.

06 Jernbane Tidende 5/2017

gelig med sikkerheden er jo, at der for år tilbage røg nogle banearbejdere hist og her. Det må bare ikke ske, så der må aldrig være mere travlt, end at sikkerheden kommer først. Den skal holdes. Jeg er en gang blevet sat til noget, som jeg ikke følte mig sikker på. Og så er der ingen sure miner hos mester. Hvis du ikke føler dig sikker på opgaven, finder vi en anden til det.

Hvis man ikke føler sig sikker, kan man i værste fald komme til at afspore et tog ved at gøre arbejdet forkert. Så det er også andre menneskers sikkerhed, man risikerer at sætte over styr, hvis man ikke føler dig sikker i sit arbejde.

Bjarne Danekilde Olsen understreger til ledelsens ros, at den gør ekstremt meget ud af sikkerheden: - Der er ingen her, der bliver sat til noget, de ikke magter, siger han.

Noget af arbejdet foregår nødvendigvis om natten, når der ikke kører tog. Rasmus Malthesen har mellem 10 og 20 ugers natarbejde om året, og det kan han sagtens leve med. Lokaltog er en forholdsvis lille virksomhed, som ikke altid har råd til at købe det nødvendige værktøj. Seneste nyanskaffelse er en skinnekørende gravemaskine. Men cheferne er godt klar over, at det rigtige værktøj til en bestemt opgave er nødvendigt, og så lejer man værktøjet.

Medarbejderne mangler således aldrig værktøj.

Social profil Lokaltog er et selskab, der også har fået skabt sig en god social profil, selv om det

ifølge Bjarne Danekilde Olsen også er en 100 pct. resultatorienteret virksomhed, som målrettet arbejder med sorte tal på bundlinjen.

- Hvis du er ærlig overfor ledelsen, er der også plads til, at den tager hensyn til dig ved sygdom. Jeg slås desværre selv med noget sygdom, og det bliver der taget hensyn til, fordi jeg ærligt har spillet ud og fortalt, hvad det handler om. Jeg er forskånet for natarbejde, fordi jeg tager noget medicin, som er vigtig at få på bestemte tidspunkter.

Vi har haft folk på værkstedet, der har haft kræft. De kunne bare gå hjem og så komme igen, når de var friske. Der bliver virkelig taget hånd om medarbejderne. Vi har også en sundhedsforsikring både til fysiske og psykiske sygdomme. På trods af, at dette er en resultatorienteret virksomhed med en hård og kontant ledelse, så er det således også folk, der har en forståelse for, at medarbejderne skal have det godt.

Vi har i øjeblikket en kollega, hvis kone har fået kræft. Der bliver ikke set skævt til ham, når han skal gå i tide og utide, fordi han skal ind til sin kone på hospitalet. Det er dejligt, at virksomheden står ved sit sociale ansvar og har skabt en god social profil, hvor man har overskud til at tumle

Arbejdsmiljø

Når man bliver ansat her, får man at vide, at det er sikkerhed frem for alt. Og selvom vi har travlt, er der altid tid til at overholde sikkerheden. Det går både medarbejdere og ledelse meget op i.

sådanne ting, siger Bjarne Danekilde Olsen.

Han holder rigtig meget af sit arbejde som tillidsrepræsentant. Mennesker interesserer den tidligere fodboldtræner, som nu er 55 år.

- Er der nogle problemer, kan jeg gå mellem dem og ledelsen. Hvis en gut har lavet en fejl, behøver det ikke nødvendigvis at ende i førerbunkeren, hvis vi kan klare det uden for. Det tror jeg også, at

vores chef er glad for, fordi jeg mange gange fungerer som en slags buffer. De fleste kolleger snakker jeg godt med, og det betyder meget for mig, at de kan komme til mig, så jeg kan hjælpe dem. Det bruger jeg lidt tid på.

Vi er efterhånden en tilpas blanding af unge og gamle medarbejdere, og som en af de gamle giver det mig meget at komme ud blandt de unge drenge, siger Bjarne Danekilde Olsen.

Rasmus Malthesen er sporarbejder, og blev i december i fjor færdig med den toårige uddannelse til banetekniker. Han er glad for virksomhedens uddannelsesaftale med firmaet, som sikrer løn under uddannelsen.

Banearbejderne på Lokaltog består af både unge og ældre medarbejdere.

Ens for dem alle er et konstant højt fokus på sikkerhed.

07 Jernbane Tidende 5/2017

Arbejdsmiljø

SIKKERHED

skal være "cool" i DB Cargo Sikkerheden skal yderligere på dagsordenen i DB Cargo i Danmark, og en ny sikkerhedskultur skal gennemsyre virksomheden fra top til bund.

Af Gunnar Lomborg Foto: DB Cargo En ny sikkerhedskultur skal gennemsyre virksomheden fra topchefen Silke Janser over mellem- og teamledere til rangister, lokomotivførere og stationsbetjente. Hos DB Cargo mistede en 19-årig elev i december 2016 på tragisk vis livet i en arbejdsulykke, og det må ikke ske igen, fastslår virksomheden.

Banen er en farlig arbejdsplads, og det kræver stor opmærksomhed at undgå ulykker. Helt undgås kan de nok aldrig, men hos DB Cargo vil man nu øge fokus på sikkerheden i det daglige arbejde, fortæller CEO Silke Janser.

- Vi kaster betragtelige ressourcer ind i projektet, som starter med at kortlægge alle de situationer, hvor der er risiko i arbejdet. Vi afholder i år en lang række workshops, hvor vi får feedback fra alle medarbejdere i driften, og hvor vi får deres syn på sikkerhedsspørgsmålene, siger Silke Janser.

Alt skal kortlægges I første omgang gælder det altså at få kortlagt alle arbejdsulykker, hændelser og nærved-hændelser, og sikre at alt bliver rapporteret. Siden skal arbejdsprocesserne i produktionen gennemgås for at se, hvad der kan gøres bedre og mere sikkert.

Det gælder også situationer, hvor eksterne

Vi overholder jo allerede alle love og regler, men måske kan vi gøre det endnu bedre ved at arbejde aktivt med arbejdsmiljøet – og ikke kun i en kortere periode, men i al fremtid.

entreprenører eller aktører som Banedanmark er indblandet. Og her gælder, at både ansatte og ledelse skal tage ansvar for at sikre arbejdsmiljøet – eksempelvis når kørsler skal planlægges af teamledere.

- Vi skal skabe opmærksomhed om arbejdsmiljøet i hele organisationen, og vi har tidligere i år fået inspiration fra en række andre virksomheder i Danmark, hvor vi har set, hvordan man løser problemerne der. Vi overholder jo allerede alle love og regler, men måske kan vi gøre det endnu bedre ved at arbejde aktivt med arbejdsmiljøet – og ikke kun i en kortere periode, men i al fremtid, siger Silke Janser, som har den vision at DB Cargo skal være ”den sikreste arbejdsplads i transportbranchen”.

Hvad kan gøres bedre DB Cargo har i forbindelse med en stor analyse gennemgået alle arbejdsulykker og indberetninger – også de helt små som ikke har ført til sygefravær. Selv om en

Arbejdsmiljørepræsentanten:

Vigtigt at initiativet kommer oppefra Af Gunnar Lomborg

HAMU medlem og arbejdsmiljørepræsentant i DB Cargo, Michael Uldall.

08 Jernbane Tidende 5/2017

Michael Uldall er arbejdsmiljørepræsentant i DB Cargo og lokomotivfører. Han er også medlem af HAMU, Hovedbestyrelsens ArbejdsMiljøUdvalg i Dansk Jernbaneforbund. Som arbejdsmiljørepræsentant

har han selvfølgelig en stor interesse i, at arbejdsmiljøet bliver opprioriteret, og han er glad for DB Cargos nye tiltag.

- Det virker meget lovende, og det er godt at få sat fokus på, at vi gør noget aktivt og ikke bare gør som vi plejer.

Vi må jo erkende, at banen er en farlig

Arbejdsmiljø Administrerende direktør i DB Cargo Danmark, Silke Janser.

vi vil fra ledelsen iværksætte forskellige tiltag for at skærpe opmærksomheden., Vi skal være meget opmærksomme på de gråzoner, der er, når eksempelvis vi er tidspressede og man kan blive fristet til at gøre tingene lidt for hurtigt, siger Silke Janser.

Tjener sig ind igen hudafskrabning ikke er en stor ulykke, kan den være et tegn på en hændelse, som kunne have ført til noget værre, og derfor skal det registreres, så man kan se på, hvad der førte til hændelsen, og om noget kan gøres på en bedre måde.

- Det handler også om at få alle i organisationen til at tænke over, hvad sikkerhed egentlig er. Sikkerhed er ikke bare, at man kommer hjem i ét stykke, eller at man ikke brækker benet. Det er en tilstand, hvor man er udenfor fare. Derfor skal vi også arbejde med kulturen i virksomheden, så vi taler om sikkerhed og er bevidste om det hele tiden. Sikker adfærd skal være ”cool”, uanset om man er ung eller gammel, erfaren eller nyansat, siger Silke Janser.

I første omgang vil DB Cargo fokusere på to helt konkrete problemstillinger, nem-

arbejdsplads, og derfor må vores arbejde ikke blive for meget rutine. Vi skal lige tænke os om en ekstra gang, siger Michael Uldall.

Vi skal kunne sige fra Han understreger at det er vigtigt at få skabt en kultur, hvor det er OK at snakke om tingene og kunne sige fra, hvis man mener at noget er usikkert eller skaber et dårligt arbejdsmiljø.

- Det vigtige denne gang er, at det er et initiativ, der kommer oppefra. Der er både vilje og økonomi med fra topledelsen, og det er jo i vores allesammens interesse, hvis vi kan forhindre en arbejdsulykke eller et dødsfald, siger Michael Uldall.

lig risikoen for brækkede ben og sikkerheden i overkørsler.

Rangister er udsatte Statistikkerne viser at rangister er i betydeligt større risiko for skader på ben og arme end eksempelvis lokomotivførere, og det er et problem, der skal arbejdes med. Også ved overkørsler på eksempelvis havne og andre steder er rangisterne udsatte, fordi lastbilchauffører, bilister og cyklister ofte ikke er opmærksomme på overkørslerne, og der derfor opstår farlige situationer både for trafikanter og DB Cargos personale.

- Det er i høj grad teamledernes ansvar at melde tilbage om hændelser, så vi kan få samlet op på det. De enkelte afdelinger skal arbejde aktivt med sikkerheden, og

Handler om adfærd Han mener at det i høj grad handler om at ændre adfærd – både i sporet og på ledelsesgangene. Hvis alle tænker arbejdsmiljø og sikkerhed med i det daglige arbejde, vil man efterhånden kunne få en anden kultur, hvor det er legitimt at passe på sig selv og hinanden, og eksempelvis kunne sige fra hvis en leder – eller en kollega – forsøger

Det kan have økonomiske konsekvenser, hvis DB Cargo eksempelvis skal indkøbe udstyr for at forbedre sikkerheden, eller hvis det er nødvendigt at tilpasse arbejdsplaner, så arbejdet kan udføres mere sikkert. Men virksomheden forventer, at pengene tjener sig selv ind gennem færre arbejdsskader, færre skader på materiel og færre sygedage. En anden sidegevinst kan være, at det bliver lettere at fastholde og rekruttere dygtige medarbejdere, når virksomheden har ry for at være en tryg arbejdsplads.

- Vi vil jo ikke bare sikre, at folk kommer hele hjem hver dag. Vi vil også gerne sikre, at de ikke har varige skader, når de går på pension. Det er også vores fælles ansvar, at man kan have en god og aktiv tilværelse senere i livet, siger Silke Janser.

at presse noget igennem der kan betyde et større pres.

- Det er også en god ide at få et overblik over, nøjagtigt hvor skaderne sker og hvordan. Derfor er det fint at man afholder disse workshops, hvor medarbejderne kan komme frem med deres oplevelser. Jeg er også selv meget opmærksom på, at vi får meldt alle hændelser ind – også de mere ubetydelige, siger Michael Uldall.

Det vigtige denne gang er, at det er et initiativ, der kommer oppefra. Der er både vilje og økonomi med fra topledelsen, og det er jo i vores allesammens interesse, hvis vi kan forhindre en arbejdsulykke eller et dødsfald.

09 Jernbane Tidende 5/2017

Arbejdsmiljø

Lokomotivføreren:

Både en menneskelig og ØKONOMISK GEVINST

Områdegruppeformand for lokomotivpersonalet i DB Cargo, Michael Puggard

Af Gunnar Lomborg Områdegruppeformand for lokomotivførerne i DB Cargo, Michael Puggaard, mener at virksomheden med sit arbejdsmiljø-initiativ både viser respekt for medarbejderne og kan spare penge.

- Jeg er glad for at der bliver sat ekstra fokus på det. Der er rigtigt gode intentioner i det nye tiltag. Det er jo ingen hemmelighed at vi har en farlig arbejdsplads, hvor der både sker personskader og en del materielskader, og derfor vil en skærpet opmærksomhed på sikkerheden også kunne betyde en økonomisk gevinst for DB Cargo. Hvis man så samtidig får færre skader og kan føle sig mere sikker ved at gå på arbejde, så er det da sød musik i mine ører, siger Michael Puggaard.

Smitter ned gennem organisationen Også han hilser det velkomment, at initiativet kommer oppefra, for når topledelsen giver det høj prioritet, så smitter det af ned gennem organisationen.

- I en virksomhed har man jo ofte en kultur, hvor man har udviklet en række rutiner. Vi gør som vi plejer. Men så en

dag går det galt, og så er det for sent.

Derfor skal vi have set på hvor skaderne sker – også nærved-hændelserne – så vi hele tiden kan være opmærksomme på at gøre tingene på den sikreste måde, siger Michael Puggaard.

Glæder sig til at komme med input Han har endnu ikke deltaget i de workshops, som DB Cargo afholder for samtlige

Vi har en farlig arbejdsplads, hvor der både sker personskader og en del materielskader, og derfor vil en skærpet opmærksomhed på sikkerheden også kunne betyde en økonomisk gevinst for DB Cargo. medarbejdere, men han glæder sig til at komme med sine input. Han sidder også i HSU i DB Cargo, og der har man drøftet, at tillidsrepræsentanterne burde have været inddraget endnu tidligere i forløbet.

- Vi ville da gerne have været med fra starten, men alligevel synes jeg at det er de rigtige takter, man nu viser fra ledelsens side. Nu er det så vigtigt at vi følger op på det og ikke lader det hele glide tilbage i den gamle gænge efter en tid, siger han.

Han håber at andre banevirksomheder kan lære noget af DB Cargos initiativ, og han er klar til selv at gå helhjertet ind i processen.

10 Jernbane Tidende 5/2017

Arbejdsmiljø Områdegruppeformand for stationspersonalet i DB Cargo, Jørn Jessen.

Stationsbetjenten:

Vi må ikke MISTE GEJSTEN Af Gunnar Lomborg Foto: Ole Johnny Sørensen Der er næppe nogen stationsbetjente, der ikke vil hilse et større fokus på arbejdsmiljøet velkomment.

Sådan siger Jørn Jessen, tillidsrepræsentant og områdegruppeformand for stationsbetjentene ved DB Cargo. Han synes grundlæggende at det er fint at få kortlagt arbejdsulykker og nærved-hændelser, så man kan sætte ind hvor det er nødvendigt.

- Vi er jo nødt til at have noget statistik, før vi kan gå ind og ændre på ting i produktionen. Derfor er vi opmærksomme på at få meldt alle hændelser ind, og så må vi være parat til at give det den tid, det tager, før vi ser resultaterne, siger han.

Folkene vil gerne se resultater, så de kan få et ejerskab til projektet. Det kan alle forstå. Men vi er nødt til at have datagrundlaget i orden. Derfor er det vigtigt ikke at miste gejsten, men blive ved med at følge op med at melde hændelser ind.

Der blev lyttet De af hans medlemmer, der allerede har deltaget i workshops, har været meget positive og følt at der blev lyttet til dem. De er også utålmodige efter at se resultater af arbejdet, men det skal nok komme, siger Jørn Jessen.

- Folkene vil gerne se resultater, så de kan få et ejerskab til projektet. Det kan alle

forstå. Men vi er nødt til at have datagrundlaget i orden. Derfor er det vigtigt ikke at miste gejsten, men blive ved med at følge op med at melde hændelser ind – også når projektet lægges ud til de enkelte afdelinger. Jeg tror det er vigtigt at vi ikke bare bliver i de gamle rutiner, men tænker mere over sikkerheden i det daglige arbejde, siger Jørn Jessen.

Roser gerne ledelsen Han peger på at færre ulykker og lavere sygefravær både har en positiv indvirkning på arbejdsmiljøet og på virksomhedens økonomi. Det er en win-win situation, som alle kan være tilfredse med, siger Jørn Jessen, der gerne roser ledelsen for initiativet.

Jernbane Tidende følger op på projektet i løbet af foråret 2018. Her vil vi se på, om sikkerheden er blevet mere 'cool' i DB Cargo, og om virksomheden har fundet anledning til også at se på egen adfærd såvel som medarbejdernes.

11 Jernbane Tidende 5/2017

Lokomotivfører Per Jepsen oplever friheden, når han sidder på forreste række med den bedste udsigt til de skiftende og farverige årstider.

En mekaniker steg på toget

Per Jepsen gav slip på en drøm, da han sprang på toget for mange år siden.

Det har han aldrig fortrudt. I dag er han lokomotivfører, og det nyder han. Mest fordi han er så vild med de oplevelser jobbet giver.

Af Winnie Holst-Sørensen Foto: Anders Riis

Mekanikeren og lokomotivføreren

At være lokomotivfører giver Per Jepsen en form for frihed, når han sidder dér på forreste række med den bedste udsigt til de skiftende og farverige årstider.

- Jeg synes, det er spændende med naturen. Jeg kan godt lide at sidde der og nyde det, og følge med i dyrelivet. Dyrene er ikke bange for togene, så de bliver ofte stående, når toget suser forbi. Og så ser du dem tæt på, fortæller lokomotivfører Per Jepsen med begejstring i stemmen.

Per Jepsen er egentligt uddannet mekaniker tilbage i 1983, og det var mest fordi han altid havde haft en stor interesse for mekanik og biler. Derudover tog han uddannelsen, fordi han skulle i gang med et eller andet, der var muligt at falde tilbage på. For i virkeligheden havde han en helt anden drøm om at blive politibetjent. Da han var færdiguddannet som mekaniker, besluttede han sig for at afsone sin værnepligt, som var et af de krav der blev stillet, hvis man ville være politibetjent på

12 Jernbane Tidende 5/2017

daværende tidspunkt. Efter at have aftjent sin værnepligt, gik han i gang med at bruge sin uddannelse som mekaniker. Der mødte han det menneske, der inspirerede ham til at skrifte spor for altid.

Gennem sit arbejde som mekaniker fik Per Jepsen en kollega, der var ansat som lokomotivfører. Kollegaen fortalte ofte om sit spændende job, og så var der noget med de store lokomotiver og maskiner, der tiltalte ham. Derfor kastede han sig over en ny udfordring der betød, at han skippede sin drøm om at blive politibetjent. I dag er det 31 år siden, at Per Jepsen

I dag er det 31 år siden, at Per Jepsen blev færdiguddannet som lokomotivfører hos DSB.

Det at køre godstog var en helt ny verden for Per Jepsen. Det var en hård tjans på grund af de utallige nattevagter, hvor det var normalt med en overnatning undervejs i Aarhus eller Fredericia.

blev færdiguddannet som lokomotivfører hos DSB. Per Jepsen, der er opvokset ved Ejsing, bor i dag i Holstebro med sin hustru, der er pædagog, samt en enkelt hjemmeboende datter, som er ud af en børneflok på tre.

Han blev som nyuddannet lokomotivfører i 1986, ansat hos DSB i Aarhus. Det samme sted som han også var udstationeret til under sin uddannelse. Efter knap 3 år, hvor han kørte de regionale passagertoge på ruterne mellem Struer - Aarhus, Thisted, Esbjerg og Fredericia, opstod der endnu en mulighed som han bare måtte kaste sig ud i.

De skiftende arbejdstider har været en af de største udfordringer, som Per Jepsen har haft i sine 31 år som lokomotivfører.

13 Jernbane Tidende 5/2017

har været for mange nætter hvor han ikke har kunnet sove, selvom han har været overmandet af træthed. Det resulterede også i, at han på et tidspunkt opsøgte en psykolog for at få hjælp. I dag har han lært at sige fra, og lytte til kroppens signaler.

Han er en mand der godt kan lide at være ude i naturen, og have mange projekter i sit hjem og sommerhus. Han har lært at geare ned og passe bedre på sig selv.

Udlånt fra DSB til Arriva

Der er ingen tvivl om at han altid har trivedes hos DSB, men han er også rigtig glad for at være hos Arriva. Dels kan han godt lide den afveksling, der er i jobbet med de strækninger, han kører. Dertil er afstanden mellem medarbejder og ledelse også kortere hos Arriva.

Et sporskifte DSB havde akut mangel på lokomotivførere til godstogene. Under normale omstændigheder var proceduren, at man først kunne søge om at køre godstog efter 5 års tjeneste. Men det akutte behov for mandskab åbnende en dør for, at man kunne søge tidligere i forløbet. Det gjorde Per Jepsen med sine kun 3 år i tjeneste. I 1989 kunne han tage endnu en kasket på, og hoppe i førertrøjen på godstoget.

Men det at køre godstog var en helt ny verden for Per Jepsen. Det var en hård tjans på grund af de utallige nattevagter, hvor det var normalt med en overnatning undervejs i Aarhus eller Fredericia. Det var ofte med et ophold op til 7 timer, hvor han skulle have tiden til at gå. En ventetid der blev til utallige slentreture gennem Aarhus Midtby - bare for at slå tiden ihjel. Dertil var det også kutyme, at det var de unge lokomotivførere der tog nattetjansen. Det var et hårdt program for en ung Per Jepsen og hans kollegaer.

- Dengang var det sådan, at hvis de

14 Jernbane Tidende 5/2017

gamle ikke gad, så blev de unge presset. I dag har det ændret sig, fordi man godt kan sige fra, fortæller Per Jepsen.

Bagsiden af medaljen De skiftende arbejdstider har været en af de største udfordringer, som Per Jepsen har haft i sine 31 år som lokomotivfører.

Det har altid været svært for ham, at skulle møde på de skæve tidspunkter.

For eksempel det at skulle finde en daglig rytme i forhold til familielivet, søvn og et overskud til hverdagens gøremål. Specielt når det er svært at sove om dagen efter en lang nattevagt. Dertil har tiderne også ændret sig fra dengang, han startede som lokomotivfører, og så til i dag.

- Tidsmæssigt, har vi fået et strammere program. Der er ikke luft i planen til at holde lange pauser mere, eller at komme bagud. Vi skal spare. Men der kan ikke strammes mere op, siger Per Jepsen.

Presset og de skiftende arbejdstider har betydet at Peter Jepsen to gange er blevet ramt af kortvarigt stress, fordi der

Per Jepsen stoppede med at køre godstog i midten af 90’erne. Hvorefter han igen begyndte at køre passagertog. I 2003 blev han udlånt af DSB til Arriva, hvor han skal være indtil kontrakten udløber i 2020.

Der er ingen tvivl om at han altid har trivedes hos DSB, men han er også rigtig glad for at være hos Arriva. Dels kan han godt lide den afveksling, der er i jobbet med de strækninger, han kører. Dertil er afstanden mellem medarbejder og ledelse også kortere hos Arriva, fordi det er et mindre selskab i forhold til DSB. Det har han erfaret, hver gang han har været til møde på hovedkontoret i Silkeborg.

Mens Per Jepsen har været udlånt til Arriva, har han også taget en uddannelse som kørelærer, fordi han synes at det er en god kombination til jobbet som lokomotivfører. Af en mand der godt kan lide løbende udfordringer, så er det den rigtige branche, som han er havnet i.

- Jeg lærer noget nyt hele tiden. For eksempel når der kommer nye tog, eller da jeg tog uddannelsen som kørelærer, afslutter lokomotivfører Per Jepsen, der aldrig har fortrudt at han som ung mekaniker steg på toget.

Per Jepsen har altid trivedes hos DSB, men han er også rigtig glad for at være hos Arriva.

Om lokomotivfører Per Jepsen • Født 1962 • Bosat i Holstebro • Gift, og far til tre børn • Uddannet mekaniker 1983 • Uddannet lokomotivfører DSB 1986 • Startede med at køre godstog DSB 1989 • Uddannet kørelærer 2006 • Udlånt fra DSB til Arriva 2003-2020

15 Jernbane Tidende 5/2017

Regionsrådsformand Ulla Astman og Transportminister Ole Birk Olesen klipper den røde snor.

REGIONALTOGSDRIFTEN

på nordjyske hænder Region Nordjylland, Nordjyllands Trafikselskab og Nordjyske Jernbaner har nu officielt overtaget den regionale togdrift i Nordjylland fra DSB. Det blev markeret søndag den 6. august ved en officiel indvielse på Hjørring Station, hvor transportminister Ole Birk Olesen og regionsrådsformand Ulla Astman klippede det røde bånd.

Af Carsten Jokumsen Fotos: Nordjyske Jernbaner Første søndag i august kunne togrejsende dermed for første gang stige på Nordjyske Jernbaners blå tog på strækningen mellem Skørping og Frederikshavn. Den 6. august 2017 var nemlig datoen for den officielle overdragelse af den regionale togdrift i Nordjylland fra DSB til henholdsvis Region Nordjylland, Nordjyllands

16 Jernbane Tidende 5/2017

Trafikselskab (NT) og Nordjyske Jernbaner.

Regionsrådsformand Ulla Astman kunne knapt få armene ned i sin tale, hvor hun blandt andet udtrykte stolthed over at det netop var region Nordjylland, der som den først region fik overdraget ansvaret for den regionale togdrift.

- Det er en milepæl for den kollektive trafik i Nordjylland, men også for dansk kollektiv trafik generelt.

Nordjysk stolthed Den nordjyske overtagelse af den regionale togdrift sker på forsøgsbasis, hvor Region Nordjylland har indgået en femårig aftale med Transportministeriet. Aftalen blev underskrevet tilbage i marts 2015 af Ulla Astman og daværende transportminister Magnus Heunicke, og dermed fik Region

Nordjylland overdraget trafikkøberansvaret for regionaltogstrafikken på strækningen mellem Skørping og Frederikshavn.

Ikke overraskende blev regionens jernbaneselskab Nordjyske Jernbaner valgt som ny togoperatør på strækningen, hvilket vil medføre omkring en tredobling af virksomhedens aktivitetsniveau. Både NT og Nordjyske Jernbaner har set frem til, at skulle tage hånd om de mange nye kunder på de regionale jernbaner.

Status på den nordjyske togdrift Efter godt og vel et par måneder er det tid at gøre status over projektets første tid. Trods startvanskeligheder og en høj rejseaktivitet er Nordjyllands Trafikselskab og Nordjyske Jernbaner efter eget udsagn ved at have fundet sig til rette på de regionale baner.

- Begge selskaber har på ganske kort tid gennemgået en voldsom udvikling.

Den 6. august i år var kulminationen på to års forberedelse, som blev igangsat kort efter, at aftalen mellem Region Nordjylland og Transportministeriet blev indgået. Vi har taget en kæmpe opgave på os, som vi vidste, ville give udfordringer, der ikke måtte undervurderes. Det er dog meget naturligt, at organisationen og medarbejderne skal tilpasse sig den nye virkelighed – og det synes jeg, vi har gjort utrolig hurtigt, siger Peter Hvilshøj, administrerende direktør ved Nordjyske Jernbaner, der heller ikke ligger skjul på, at opstarten har været en krævende proces:

- Jeg er meget stolt af vores medarbejdere og deres måde at håndtere denne enorme forandring på. Vi har alle løbet stærkt på det sidste, men det er min oplevelse, at organisationen er rykket tættere sammen og har lært en masse i denne periode. De nye rutiner er med andre ord ved at indfinde sig, fortsætter han.

Den nordjyske overtagelse af den regionale togdrift sker på forsøgsbasis, hvor Region Nordjylland har indgået en femårig aftale med Transportministeriet.

Transportminister Ole Birk Olesen og Regionsrådsformand Ulla Astman poserer foran et af Nordjyske Jernbaners tog.

høj. En positiv overraskelse, der nu kaster positivt nyt af sig: - Overordnet set er vi kommet rigtig godt fra start, og det er faktisk gået bedre end forventet. Vi fik bestilt 13 splinternye tog, der alle blev leveret inden for aftalt tid. Derefter gik vi planmæssigt i gang med at ansætte og uddanne lokofører til vores nye tog. Den høje rejseaktivitet kalder på en større grad af robusthed. Det kommer konkret til at betyde, at vi nu har startet en søgning efter yderligere fem nye lokomotivførere og fire nye lokomotivfører-elever, siger Peter Hvilshøj.

Høj rejseaktivitet Trods grundig forberedelse og en stor ydmyghed overfor opgavens størrelse har NT og Nordjyske Jernbaner alligevel ikke kunne forudse, at deres overtagelse af togdriften i Nordjylland ville få så mange til at benytte tog nærmest fra dag ét. Rejseaktiviteten har nemlig vist sig at være meget

Malurt i bægeret Ikke alt har været rosenrødt op til overtagelsen. Således har overdragelsen betydet, at mange togførere har mistet deres arbejde – stillinger, der forsvinder fra Nordjylland, og lokomotivpersonalet har også oplevet en turbulent tid, med usikkerhed og svære valg.

Nordjyske Jernbaner har kunnet tilbyde arbejde til en del lokomotivførere og nu altså nogle flere, men i bund og grund sørgede den socialdemokratiske Transportminister Magnus Heunicke i 2015 for at sætte virksomhedsoverdragelsesloven ud af kraft for netop denne overdragelse, og derved skabte han og forligsfællerne grobund for de frustrationer, der for de ansatte i Nordjylland har været grundfølelsen de seneste par år.

17 Jernbane Tidende 5/2017

Hvad har DU på

hjerte?

Mød forbundsledelsen og deltag i en debat om emner der interesserer DIG!

Henrik Horup, Preben S. Pedersen og Kirsten Andersen tager i efteråret 2017 rundt til medlemsmøder i hele landet.

Medlemsmøderne vil være målrettet specifikke virksomheder og områder.

Møderne vil bestå af en kort velkomst, og derefter får medlemmerne ordet. Forbundsledelsen vil gerne tale med så mange som muligt om de emner, der optager netop DIG og dine kolleger.

18 Jernbane Tidende 5/2017

Find det møde, der henvender sig til DIG og Dine kolleger i skemaet nedenfor: Dato

Tid

Sted

Gruppe/virksomhed

17.10.17

19.00

Lemvig / Mødelokale på stationen

Midtjyske

02.11.17

16.00

Århus / The Mayor

Letbanen

02.11.17

19.30

Herning / DGI Huset Herning

Arriva

07.11.17

16.00

Hjørring / Hotel Phønix

Nordjyske

09.11.17

16.00

København *

DSB Kh

09.11.17

19.00

København *

Stog

13.11.17

16.00

Middelfart / Park Hotel

Gods – vest

14.11.17

19.00

Middelfart / Park Hotel

DSB Syddanmark – vest

15.11.17

16.00

Middelfart / Park Hotel

Banedanmark – vest

20.11.17

16.00

København / Forbundshuset

Banedanmark – øst

20.11.17

19.00

København / Forbundshuset

Metro

21.11.17

16.00

Høje Taastrup / Quality Hotel

Lokalbanerne

21.11.17

19.00

Høje Taastrup / Quality Hotel

Gods – øst

28.11.17

16.00

Roskilde / Zleep Hotel

Lokalbanerne

06.12.17

16.00

Randers / Best Western Plus Hotel Kronjylland

DSB Nord – vest

*= Lokationer for arrangementer den 9. november i København meddeles via opslag.

Nærmere detaljer om møderne offentliggøres i samarbejde med den relevante områdegruppe.

Hold øje med opslag på din arbejdsplads.

Og husk: hvis du har noget særligt på hjerte, som du gerne vil have, at forbundsledelsen skal fokusere på, så kan du give din tillidsrepræsentant besked inden mødet.

19 Jernbane Tidende 5/2017

Nye ansigter

på forbundskontoret Dansk Jernbaneforbund har på det seneste ansat to nye medarbejdere, der skal styrke administrationen og det faglige arbejde i det daglige. De to nye ansigter i forbundshuset er en advokat og en receptionist.

Advokat Jan Gloggengieser Gam

Receptionist Tine Schou Jørgensen

Advokat til BLJ

Receptionist til forbundshuset

Jan Gloggengieser Gam er officielt ansat i Brancheorganisationen Luftfart og Jernbane, BLJ, hvor han skal servicere både Dansk Jernbaneforbund og FPU. Hans hovedansvarsområde bliver luftfart, men han kommer i høj grad også til at indgå i et team med jurist Else Mathisen, således at den juridiske ekspertise i huset samlet set styrkes.

Den 46-årige advokat har tidligere arbejdet i COWI, DJØF og Bech-Bruun, og har dermed arbejdet for nogle af de helt tunge spillere i den juridiske verden.

Tine Schou Jørgensen er ansat som ny receptionist efter Vivian, der har valgt at gå på pension. Hendes opgaver indebærer, ud over de almindelige receptionistfunktioner, også at bistå DJ-Ferie med booking og administration af feriehusudlejningen.

Den 52-årige receptionist har tidligere bl.a. arbejdet i fakultetssekretariatet på Københavns Universitet og har derfra en alsidig baggrund, der nu kommer forbundets medlemmer til gode i det daglige.

Tung start for letbanen Letbanen i Århus måtte fredag den 22. september sande, at godkendelserne til driftsstart ikke kunne opnås. Dermed går virksomheden nogle travle måneder i møde.

Faglig sekretær Carsten M. Olesen beklager den situation, som forbundets medlemmer i virksomheden dermed er havnet i: - Der vil utvivlsomt blive blæst om banen de kommende måneder, men vi håber at man fra operatørernes side vil udnytte tiden til fortsat uddannelse og opkvalificering af medarbejderne.

Carsten M. Olesen håber på at tingene vil falde på plads, så banen kan komme i drift, men om der går 5 uger eller 2 måneder kan forbundet ikke sige noget om på nuværende tidspunkt. Hvis man som ansat i virksomheden har spørgsmål vedr. sin ansættelse mv. så kontakt Carsten Michael Olesen på tlf. 36 13 25 00 eller via mail: cmo@djf.dk

20 Jernbane Tidende 5/2017

Personalepolitik på samlebånd Da Henry Ford opfandt samlebåndet i begyndelsen af det 20. århundrede, var hans mål at sikre hurtig, ensartet produktion af høj kvalitet til en fornuftig pris. Vigtigst af alt skulle samlebåndet være en hjælp til de ansatte. Der er imidlertid sket meget siden den første Ford T trillede ud af produktionshallen.

Kommentar af Kirsten Andersen Samlebåndprincipper er nu også normen i håndteringen af de menneskelige resurser gennem fx Lean og New Public Management. Det er blevet moderne at drive personalepolitik efter skemaer. Man ser HR medarbejdere med regneark på regneark, hvorfra sygefravær og procenter flyder i en lind strøm.

Det er ikke unormalt for virksomheder på forbundets overenskomstområde at operere med et sygefravær på maksimalt 5 %. Kommer man over den magiske grænse vanker der omsorg.

I dagligdagen betyder det, at den enkelte medarbejder højst kan have 10 fraværsdage på 12 måneder. Rammer man det tal, ja så har man vundet retten til en samtale med sin leder. Her skal man huske, at barnets sygedage også tæller med i fraværsstatistikkerne.

Realiteten er, at mange virksomheder ikke opererer med en ordentlig personalepolitik, som i min optik starter hos den enkelte medarbejder og dennes umiddelbare leder. Ordentlig ledelse handler om individuelle betragtninger – for ingen medarbejder har præcist de samme livsforhold og personlige udfordringer som kollegaen. God ledelse og god personalepolitik handler om at tage et personligt ledelsesansvar med plads til en personlig vurdering af den enkelte medarbejders velbefindende i virksomheden.

Når medarbejderne bliver procenter i

et regneark, og ’omsorg’ bliver et værktøj, der anvendes som en sørgelig erstatning for en egentlig relation mellem medarbejder og leder, ja så bliver resultatet, at medarbejderen er røget op på samlebåndet sammen med reservedelene, og nu er blevet en resurse, der konstant skal profitoptimeres. De individuelle hensyn er gået fløjten.

Jeg har en formodning om, at mange ledere i praksis løbende får nogle lister, hvoraf det fremgår, hvem der nu er udset til at skulle have en samtale. Gudskelov for

God ledelse og god personalepolitik handler om at tage et personligt ledelsesansvar med plads til en personlig vurdering af den enkelte medarbejders velbefindende i virksom­ heden. regneark og statistikker, så er lederne også fri for at lære den enkelte ansatte bedre at kende, og alt det besvær det måtte føre med sig.

Når medarbejderens statistik pludselig spytter et tal ud, der ligger over (eller under) den magiske grænse, skal lederen bruge 30-50 min på at udvise såkaldt ’omsorg’. For at gøre det hele endnu mere

Kirsten Andersen, forbundshovedkasserer & arbejdsmiljøansvarlig i Dansk Jernbaneforbund.

ensartet, er spørgeskemaet til samtalerne udarbejdet på forhånd. Ja, sågar hviskes der om, at referatet næsten også er skrevet inden omsorgssamtalen er afholdt. Jo, orden må der være.

De mange, mange referater jeg har set på mit bord indeholder næsten altid slutningen: Hvis fraværet ikke nedsættes kan det få konsekvenser for dit ansættelsesforhold.

Sådan. Så topper man lige ’omsorgen’ af med et lille skud frygt, for så løber medarbejderne så dejligt stærkt bagefter. De kunne lige så godt skrive: Du er selv herre over din sygdom, så hold op med at pive, og pas dit arbejde!

Jeg hører oftere og oftere hører om eksempler, hvor en alvorligt syg medarbejder indgår aftaler med virksomheden, om at bruge ferie eller selvbetalte fridage, hvis man fx skal gennem en operation. Ganske enkelte fordi der ikke længere er plads til uforudset sygdom. Så må man blot konstatere, at dette samlebåndstyranni er både misforstået, malplaceret og alt alt for meget.

21 Jernbane Tidende 5/2017

§

Spørg socialrådgiveren

Skriv eller ring til Lone Kaczmarek, hvis du har spørgsmål om sygdom, økonomi, fastholdelse, pension og meget andet.

Socialrådgiveren Lone Kaczmarek Tlf.: 3613 2513 E-mail: lk@djf.dk

Har du talt med din socialrådgiver i dag?

”Kan vi komme ind og snakke med dig?” - ja, selvfølgelig kan I det. Det sker tit at jeg bliver kontaktet af en af vores mange tillidsmænd og - kvinder rundt om i landet, som sidder sammen med en kollega der ikke lige kan overskue sin situation.

Af Socialrådgiver Lone Kaczmarek

Hjælp til arbejdsskaden

Har du været ude for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler. Husk altid at orientere din arbejdsmiljørepræsentant.

Arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen Tlf.: 3613 2514 E-mail: mk@djf.dk

@ 22 Jernbane Tidende 5/2017

Kaffen brygger på Søndermarksvej mens Erik og Frank går turen fra Valby station og hen til Forbundshuset. Mange af disse samtaler handler om sygdom og frygten for at blive fyret. ”Jeg er bange for, at jeg bliver fyret, hvis jeg sygemelder mig” siger Frank og fortæller, at han har svært ved at passe sit arbejde som togfører. Han føler sig presset både psykisk og fysisk og spiser smertestillende piller, hver gang han skal på arbejde.

Det er især de lange turer, hvor han står meget op og går frem og tilbage i toget, der slider, og han har mange smerter i hofter og ryg. Frank fortæller, hvordan han har brugt sine UA fridage og feriefridage til at bryde ugen op, så han ikke har for mange vagter i træk, men han har ikke flere afspadseringstimer på kontoen, han har ikke mere ferie tilbage og han ved ikke, hvordan kan skal klare sig fremover.

Det er en reel frygt, men for det meste skal der heldigvis noget til, før arbejdsgiveren beslutter sig til at afskedige en medarbejder. Der findes også forskellige muligheder, der i samarbejde med Franks kommune kan komme i spil.

Sygdom, arbejde og at passe på sig selv kan være et svært dilemma. De fleste vil gerne selv vælge, hvornår de skal stoppe med at arbejdet, men nogen gange er det omstændighederne og hændelser, der ligger uden for ens egen indflydelse, der træffer valget.

Når man ufrivilligt står til at miste sit arbejde, har det næsten altid en økonomisk konsekvens og kan betyde, at man er nødt til at foretage nogle omprioriteringer i sit liv. Men det har også en social konsekvens, fordi vores arbejde ofte er så stor en del af vores liv og vores identitet.

Samtalen med Frank kommer derfor til både at handle om mulighederne for at fastholde sit arbejde men også om, hvilke muligheder der er, hvis han bliver afskediget og ikke mindst, hvad det kan betyde for ham og hans familie økonomisk.

På arbejdspladsen

På arbejdspladsen er det muligt at få en § 56 aftale med kommunen, således at arbejdsgiveren får sygedagpengerefusion for 1. sygedag. Det kan betyde, at det for den enkelte er nemmere at sygemelde sig, når man er syg. Det er også muligt at holde et møde med en fastholdelseskonsulent fra kommunen, og endelig er der nogen, der selv vælger at gå lidt ned i tid. Og afhængig af din alder, kan du måske komme i betragtning til en seniorordning.

Frank spørger, hvad der sker, hvis han bliver afskediget. Da han er tjenestemand gennemgår vi reglerne omkring svagelighedspension og hvad det betyder for ham.

Arbejdsskade

”Kan det være en arbejdsskade” spørger Frank – og ja måske. Mikael Kristensen,

§

ARBEJDSSKADE

BAROMETER 9.807.188,00 kr.

forbundets arbejdsskadesagsbehandler er heldigvis på sit kontor og deltager herefter i samtalen. Han vejleder Frank om, at han skal tale med sin læge om en henvisning til arbejdsmedicinsk klinik.

Hvis de på arbejdsmedicinsk klinik mener, at hans smerter kan kategoriseres som en arbejdsskade, så sender de han sag ind til Arbejdsmarkedets erhvervssikring (nyt navn for arbejdsskadestyrelsen). Når det sker, skal Frank kontakte Mikael igen, hvis han vil have hjælp til sin sag.

3.390.286,00 kr.

Hvad kan jeg, jeg har været togfører hele mit arbejdsliv?

At skifte spor er nemmere sagt end gjort.

Nogle gange handler det om at få øje på mulighederne, for de er der. Og hvad er det så lige en togfører kan ud over at tjekke billetter og fløjte afgang? Frank og jeg får i fællesskab listet en række færdigheder og kompetencer op som fx at være tålmodig, at have overblik, at kunne løse konflikter, at være omstillingsparat, at være ansvarsfuld og at være menneskekender.

Alt sammen resurser, som kan omsættes til andre arbejdsfunktioner, som måske ikke slider så meget på kroppen.

Kommune eller a-kasse

For at modtage arbejdsløshedsdagpenge skal man være medlem af en A-kasse og man skal være rask og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis Frank ikke er rask, er det i stedet kommunen, der skal hjælpe ham tilbage på arbejdsmarkedet.

Hvad fremtiden vil bringe for Frank er lige nu uvis, men han takker for samtalen og fortæller, at han føler sig bedre klædt på. Nu vil han gå hjem og tale med sin hustru og sin læge.

Bliver han på sit arbejde som togfører?

Bliver han afskediget med en pension?

Kan han få arbejdsløshedsdagpenge eller skal han have hjælp fra kommunen? Det er alt sammen uvist, men vi aftaler, at Frank altid kan ringe og få hjælp og sparring fra forbundet.

2016

2017

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2016 medlemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 9.807.188,- Desuden blev der opnået løbende ydelser for 69.687,- pr. måned.

Her ses en oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jernbaneforbund i perioden 1. januar til 20. september 2017: * 24 sager, der på baggrund af en EU dom om ligestilling ved kapitalerstatninger er blevet revurderet, har fundet en afgørelse. Der er indtil nu tildelt mere end 370.000,- i ekstra erstatning. Læs evt. mere i JT 02/2017, side 25.

Hvis du mener, at kunne komme i betragtning – kontakt da forbundets arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen på tlf: 36 13 25 14 eller 36 13 25 00.

Medlemmer

Erstatningstype

0

Tilkendt tilskadekomstpension

4

Erhvervsevnetab (kapital)

4

Erhvervsevnetab (løbende)

0

Behandlinger

17

Varigt mén

2

Privat forsikring

Kapitalerstatning

Løbende erstatning

0,00 1.944.962,00 43.799,00 914.361,76 95.473,65

3

Via advokat

50.529,35

1

Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

14.430,00

24*

EU-dom/Ligestilling Mén & Etab

0

Asbest aftale

370.529,00 0,00 3.390.285,76

43.799,00

Samlede erstatninger pr. 20. september 2017

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

23 Jernbane Tidende 5/2017

PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61, 5210 Odense NV Telefon 20 95 36 37 djf.pens@gmail.com Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@gmail.com Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig, 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@bbsyd.dk Alle henvendelser vedr. adresse­ ændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00 Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Uffe Skov Pedersen.

Deadline for næste nummer: Mandag den 30. oktober.

Ingelise Klavsen og Lis Østergaard deltager i deres første bestyrelsesmøde.

Sidste nyt fra Bestyrelsen Frikort Retssagen om fratagelsen af frikort for medlemmer, der er pensioneret fra Banedanmark samt selskabstjenestemænd (fx pensioneret fra Scandlines og Combus) er nu berammet.

Datoer for hovedforhandling er fastsat til den 28., 29. og 30. maj 2018.

For aktive i Banedanmark er hovedforhandling fastlagt til den 30.-31. oktober 2017. Og det er en retshandling som sektionsformand Poul Erik Christensen forventer at overvære.

Der er truffet aftale mellem DSB og Nordjyske Jernbaner om at vi pensionister kan køre på vores frikort permanent. Det vil også sige, at den første aftalen med slutdato ultimo oktober, er annulleret.

Musikerbørsen Som allerede omtalt fungerede højtalerlyden til 100 års festen 29. marts i Messe C i Fredericia ikke optimalt på trods af, at sektionen på Musikerbørsens anbefaling havde brugt 15.000 ekstra på at optimere lyden. Efterfølgende har sektionen henvendt sig til Musikerbørsen og beklaget situationen: Svaret var, at de stod klar med en mikrofon, så lyden kunne høres over hele salen. Men Sektionsformand Poul Erik Christensen kunne ikke få et svar på, hvorfor man ikke havde henvendt sig til ham under festen. Sagen betragtes nu som afsluttet.

Krav til næste overenskomstperiode VIGTIGE MØDER: • Sektionsmøde 2018 afholdes i Messe C, Fredericia 23. maj 2018. Mødet annonceres i bladet samt på vores hjemmeside www.djf.dk/pensionistsektionen

Sektionsformand Poul Erik Christensen har været til et møde med 15 andre organisationer, der repræsenterer 45.000 tjenestemandspensionister.

- Jeg syntes, det var et godt møde. Vi blev enige om to krav: Fuld kompensation for alt, hvad der gives til de aktive samt at reguleringsordningen forbedres og lavtlønsværn afskaffes.

Sektionsmødet 2018 Der er nu skrevet kontrakt med Messe C om afholdelse af Sektionsmødet 23. maj 2018.

24 Jernbane Tidende 5/2017

Kom til STORMØDE i Nyborg DJ Pensionistsektion afholder medlemsmøde i Nyborg tirsdag 7. november 2017 fra kl. 11.00 til 15.30.

Mødet afholdes i Nyborg Idræts & Fritidscenter, Storebæltsvej 13, 5800 Nyborg.

Alle medlemmer af DJ Pensionistsektion samt ægtefælle/samlever er velkomne til at deltage. Tilmelding er nødvendig

og skal ske til sektionsformand Poul Erik Christensen - se tilmeldingskupon nedenfor.

Der vil være bustransport fra og til Nyborg station.

Kasserer Lone Agri og sektionsformand Poul Erik Christensen byder velkommen ved et tidligere medlemsmøde.

Ankomst Nyborg med IC 10.19 og 10.50 fra Sjælland. Fra Jylland med IC 10.36.

Afgang fra Nyborg med IC 15.51 og 16.20 mod Jylland og med IC 16.09 mod Sjælland.

På mødet orienteres om ”rigets tilstand”.

Under mødet vil sektionen være vært med formiddagskaffe og brød, senere en let frokost. Mødet afsluttes med sang, kaffe og lagkage.

Kaffe og kage er altid godt.

Tilmelding til medlemsmødet i Nyborg den 7. november 2017 (Afskrift må benyttes) Navn: Adresse: Antal personer: Medlemsnummer (fremgår af medlemskortet): Ønsker bustransport fra Nyborg station og retur (sæt kryds) JA  NEJ  Det er vigtigt at du tilkendegiver om du/I ønsker bustransport - også hvis du sender pr. mail.

Seneste tilmelding er den 20. oktober 2017 til: Poul Erik Christensen, Turkisvej 61, 5210 Odense NV. E-mail: djf.pens@gmail.com

NB! Følgende gælder kun for medlemmer - ikke ægtefælle/samlever.

Har du ikke frirejse, så kontakt, kasserer Lone Agri på e-mail: agri1947@gmail.com eller telefon 22 41 89 67. Her er fristen også 20. oktober 2017.

PENSIONISTSEKTIONEN

En barnedrøm

Af pensioneret lokomotivfører Peer Pedersen Fotos: Privatfotos fra bogen

gik i opfyldelse Fem år gammel stod jeg på Tommerup station med min nye togfløjte; ikke en rigtig, men en legetøjsfløjte. Jeg havde allerede bestemt mig for at blive togmand.

Ti år efter skulle jeg for alvor vælge min fremtid, og efter mange besøg hos personalechefen på CVK lykkedes det mig at få en læreplads som maskinarbejder ved DSB. Jeg havde stukket min fremtid ud og valgt, at jeg ville være lokomotivfører.

Her krævedes en maskinarbejderuddannelse, og hvor kunne det være bedre at få en sådan end ved det firma, hvor jeg ønskede varig ansættelse. Den 1. april 1960 startede jeg. Fire år senere og med et svendebrev i hånden, søgte jeg en stilling som lokomotivmedhjælperaspirant. Jeg fik den efter min værnepligt ved forsvarets lægekorps, og så var min fremtid sikret som lokomotivfører ved DSB.

Peer Pedersen på førerpladsen i et MZ lokomotiv.

Jeg startede ved maskintjenesten 1. distrikt Godsbanegårdens maskindepot, hvor jeg efter de indledende kurser fik en fyrbøderuddannelse således, at jeg kunne være med til at slutte en dampepoke af.

I 1967 blev jeg ansat som lokomotivmed­ hjælper i Helsingør, og jeg søgte tilbage

til GB med henblik på at kunne være med til at indkøre de nye S-tog. Jeg kørte på S-banen i knap 2 år, og i den periode lærte jeg mange togførere at kende. Vi havde togførere med S-togene og de opholdt sig meget af tiden sammen med mig i førerrummet: Ikke lovligt, men hyggeligt. Efter en periode som lokomotivmesteraspirant på prøve kom jeg ud i 4. rangertur, men aftalte med lokomotivmesteren at jeg gerne ville udlånes til anden kørsel. Det betød, at jeg ofte var lånt ud til Helgoland og kørsel med MO.

Udnævnelse

I Helsingør på vej hjem fra sidste arbejdsdag.

26 Jernbane Tidende 5/2017

Jeg blev udnævnt til lokomotivassistent i 1971, og fortsatte i rangertur med hyppige udlån til Helgoland og andre depoter i første distrikt.

Min fritid var der også taget hånd om!

Ud over mit ægteskab, der nu har holdt længere end min ansættelse ved DSB, var og er jeg og min bedre halvdel travlt beskæftiget med at hjælpe mennesker, der

ikke er så heldige at være født i Danmark!

Vi har hjulpet i Afrika, da vi var unge, men det stoppede opstanden i Rwanda.

I 1978 fik vi vores andet barn samme dag som jeg fik attest til MY-MX-MZ. Det blev en begivenhedsrig dag, hvor jeg både fik en tilladelse til at køre store lokomotiver og oplevede en fødsel.

I 1982 søgte jeg og fik en stilling som lokomotivfører. Ud over lønnen havde det ikke den store betydning: Jeg fungerede som kørelærer i næsten hele mit ansættelsesforløb. Derfor kørte jeg næsten aldrig alene, når jeg passede min tur, og jeg var konstant på jagt efter nye udfordringer.

Så på et tidspunkt søgte jeg et job som lokomotivinstruktør: Jeg gennemgik en egnethedsprøve og jeg bestod! En psykolog der overvågede prøverne, fortalte mig, at jeg var den eneste af 8 kursister, de havde fundet egnet! ”Men du holder ikke længe i et sådant job, det har du for mange holdninger til.” Han fik ret. Efter 8 måneder ved GB og derefter 1 år ved S-banen som lokomotivinstruktør, var jeg både blevet uvenner med ledelsen på GB og min fagforening. Kedeligt er det også, at godstogene faldt ud! For mig var blandet kørsel, klargøring, afslutning, gods og personkørsel vigtigt for at gøre det til en spændende og interessant arbejdsplads.

Tiden Helsingør Jeg søgte om at komme til Helsingør som kørelærer og startede der i 1989. Jeg har kørt på Lillenord efter, at jeg stoppede som lokomotivmester. Her er det et problem,

Peer Pedersen med sønnen Erling foran et ”LilleNord” tog.

Peer Pedersens bog ”Et liv på maskinen” fra 2006. at ML togene har indgang til førerrummet fra passagerafdelingen. Det var svært for mange passagerer, at finde ud af, om de ville sidde og kede sig i passagerafdelingen eller ved fælles hjælp forsøge at løse verdenssituationen sammen med lokomotivføreren på den plads, der blev ledig efter at toget blev enmandsbetjent.

Helsingør bød på flere oplevelser! Et godt sammenhold imellem alt personalet både på jorden, i kommandoposterne, kontorpersonalet og i togene: Der blev også plads til kørsel med næsten alle tog og lokomotivtyper: Kørslen i Sverige blev også en stor oplevelse. De svenske kollegaer betød en udvidelse af samtalepartnere, og i starten af vores kørsel i Sverige havde vi mere tid på stationerne og depoterne i Sverige.

Hjælpearbejde Fritiden byder fortsat på hjælpearbejde, familien har 5 gange besøgt Rusland og boet på et børnehjem. Vi har også sikret over 5 tons hjælp til Rusland. Polen har budt på over 50 besøg med handikapudstyr og andet som vi giver til en kommune og en privat hjælpeinstitution.

Som pensionister hjælper vi fortsat i Polen, hvor vi har sikret os en bolig på et ældrecenter vi har hjulpet i gang. Fra vore vinduer har der været udsigt til plan-togene med damplokomotiver, der kørte forbi indtil skinnebusserne tog over i 2005. Bil med ca. 800 kg. på anhængeren har bragt os frem hver gang.

DSB og Privatbanen i vores lokalområde har hjulpet os meget med transport til de mange børn vi har haft på besøg i Frederiksværk fra både Rusland og Polen og medarbejdere hos DSB har været en væsentlig hjælp. Sidst i 2014 havde vi et børneorkester på 50 børn fra Polen på besøg i Frederiksværk. Vi lånte soveplads i en gymnastiksal og de spillede på samtlige plejehjem, torve og Hundested Havn, en opgave vi løste med venners hjælp og sponsorer.

Alle vore frirejser i udlandet med tog og FIP-billetter har vi brugt flittigt både nord på og syd/øst på, det gør vi stadig. Jeg står stadig som 71 årig på banegårdene for at se på tog, dog uden fløjte men med kameraet.

I 2006 skrev og udgav jeg en bog om min tid ved DSB ”Et liv på maskinen”.

Den kan købes i boghandlerne, lånes på bibliotekerne.

Peer Pedersen afgår fra stationen med et ER tog.

27 Jernbane Tidende 5/2017

PENSIONISTSEKTIONEN

Tekst: Ingelise Klavsen Foto: Lone Agri

Medlemsmøde i Helsingør Formanden Ulla Boegh bød velkommen til de 61 fremmødte og fortalte lidt om Helsingørs fortid og nutid, hvorefter Bodil sang for til sangen om Helsingør.

Efter en kort kaffepause fik formanden for DJ Pensionistsektion, Poul Erik Christensen, ordet og han gav en fyldig beretning om, hvad der rører sig i DJ og i DSB. Der blev orienteret om emner som: Trafikpolitik, frikort, overenskomster, jubilæumsfesten og om hvordan fremtidige opgaver skal gribes an.

Efter en god frokost gik vi over til spørgsmål fra salen, og der var stor spørgelyst og der blev bl.a. spurgt til emner som breve fra Udbetaling Danmark, ægtefællepension, frikort, ansvar vedrørende IC4 og en opfordring til at gå ind på hjemmesiden fra LO-faglige seniorer, som rummer mange tekster, der giver svar på

mange spørgsmål vedrørende pensionen.

Sektionsformanden benyttede også lejligheden til at reklamere for det kommende stormøde i Nyborg Idræt & Fritidscenter.

Se tilmelding på side 29. Medlemmer af sektionen, der ikke har frirejse, kan kon-

takte kasserer Lone Agri, mens ægtefælle/ samlever selv skal betale transport.

Mødet sluttede som vanligt af med den kendte sang ”Skuld gammel venskab rejn forgo”, og bestyrelsen takkede for god ro og orden og et på gensyn i Nyborg.

Fotokonkurrence Af Uffe Skov Pedersen

Foto: Uffe Skov Pedersen

28 Jernbane Tidende 5/2017

Vinderen af fotokonkurrencen i blad nr. 4 blev Valdemar Vendelbo Rahbek, Herning, der ganske rigtigt navngav konkurrencebilledet: Give!

En anden læser, Brian Kjærgaard, giver denne status over stationens liv i dag: Det er vel snart 25-30 år siden stationen lukkede (måske lidt mere). Siden har turistkontoret haft sin gang på stationen. På førstesalen har buschaufførerne opholdslokale, og sidst men ikke mindst, har Natteravnene i Give et lokale stillet til rådighed.

Om det nye konkurrencebillede kan jeg oplyse, at jeg har kørt seks gange fra stationen: En gang med et godstog og fem gange på skinnecykel!

Har du et bud på stationens navn skal svaret sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 29, 6800 Varde eller på e-mail uffesp@bbsyd.dk senest 1. november.

Blandt de rigtige besvarelser trækkes der lod om to flasker god rødvin.

Det sker Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokalforening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Esbjerg Tirsdag 10. oktober kl. 14.30: Sønderengen 38. Generalforsamling: Dagsorden ifølge lovene Valg til bestyrelsen: Erik Kvorning modtager ikke valg. Susanne Thiim modtager valg. Der serveres kaffe/ te med brød, under generalforsamlingen.

Efter generalforsamlingen giver foreningen æggekage + 1 øl & 1 snaps, eller en lille flaske vin. Yderligere drikkevarer for egen regning. Tilmeldingen sluttede 26. september.

Fredericia Torsdag 2. november kl. 13.30: Foredrag ved Vibeke Nasri, Egypten i ord og billeder. Vibeke vil fortælle om den tid, hvor hun boede i Ægypten.

Torsdag 16. november kl. 13.00: Stiftelsesfest - med pakkespil Pris. 150 kr. pr. person. Der serveres en to retters menu, og derefter kaffe med småkager. Hver deltager medbringer en gave til pakkespil, til en værdi af ca. 30 kr. Bindende tilmelding senest torsdag 9. november til Bodil eller Gurli.

Torsdag 30. november kl. 13.30: Julebanko. Der spilles om ænder og rødvin til julen.

Torsdag 14.december kl. 13.00: Julefrokost Pris 200,- kr. pr. person. Husk der afholdes julefrokost på IP Schmidt gården i den store sal ved cafeteriet. Køkkenet vil lave os en herlig julefrokost inkl. 1 øl/vand + 1 snaps. Bindende tilmelding senest 7.december til Bodil eller Gurli.

Ret til ændringer af programmet forbeholdes.

Helsingør Fredag 13. oktober kl. 14.00: Bingodag - samme betingelser som tidligere.

Onsdag 25. oktober kl. 14.00: Vi fejrer klubbens fødselsdag med indtil flere flotte hjemmelavede lagkager til kaffen.

Fredag 10. november kl. 14.00: Hyggedag, hvor der er mulighed for at et eller andet interessant dukker op.

Onsdag 29. november kl. 14.00: Julebingo med gløgg m/æbleskiver. Vi spiller om de sædvanlige gavechecks fra Coop.

Fredag 8. december kl.13.00: Den traditionelle julefrokost med alt godt fra nogle af medlemmernes køkken. Det plejer at være overdådigt. Alle medbringer en lille gave, som bliver fordelt ved lodtrækning, så alle får én med hjem igen.

Derefter holder vi Juleferie og mødes igen…

Fredag 1. januar 2018 kl. l4.00: Hyggedag, hvor samtaleemnet sikkert bliver Jul og Nytårs oplevelser.

Onsdag 24. januar kl. 14.00: Generalforsamling med efterfølgende Gule ærter.

Tilmelding nødvendig af hensyn til indkøb.

en servicebil de 2458 km gennem Sverige, Finland og Norge.

Onsdag 25. oktober: Bowling i Slagelse, hvor der er reserveret baner. Efter spillet servers kaffe og hjemmebagt kage. Afgang fra Casper Brandts Plads med bus kl. 13.45 eller kørsel i egen bil. Mødetid i bowlingcentret kl. 14.30. Tilmelding 12. oktober.

Pris 100 kr.

Torsdag 2. november: Banko. Vi ser frem til et stort fremmøde. Husk tilmelding.

Torsdag 16. november: Musikalsk foredrag om Osvald Helmut og de mange kendte sange. Et foredrag om en stor kunsters liv.

Torsdag 7. december: Julebanko, hvor der vil være sidegevinster og starten på julestemning.

Torsdag 14. december: Juleafslutning med alt der hører julen til. Vi starter med kaffe og julekage, julemusik og meget mere.

Vi slutter med andesteg og tilbehør samt ris a la mande med to mandelgaver. Tilmelding 7. december. Pris 200 kr. Lotteri i pausen.

Glædelig jul og godt nytår 2018!

Horsens

København

Torsdag 19. oktober kl. 14.00: Hyggeeftermiddag i klubhuset. Kaffe, hjemmebag og bankospil. Gaver til bankospil er velkomne. Tilmelding nødvendig.

Ledsagere er velkomne.

Torsdag 2. november: Ordinært møde.

Torsdag 16. november: Besøg på Møgelkær fængsel. Vi mødes på parkeringspladsen foran Møgelkær fængsel kl.

14.00. Vi hører om fængslet, ser museet og kirken, og måske vil en af de indsatte fortælle om fængslet set fra deres side. Vi slutter med kaffe og blødt brød. Ledsagere er velkomne.

Torsdag 7. december kl. 12.00: Julefrokost i HBs klubhus. Gaver til Amerikansk lotteri er velkomment. Tilmelding nødvendig. Ledsagere er velkomne.

Torsdag 4. januar: Ordinært møde og udlevering af årsprogrammet for 2018.

Onsdag 11. oktober kl. 11.45: Mosedalsvej, Valby. Rundvisning på Nordisk film kl. 12.00. Rundvisningen tager ca. 5 kvarter. Efter rundvisningen går vi ud og spiser. Pris pr. deltager 200 kr. Tilmelding til Ellinor på tlf. 44 94 96 15 senest 3. oktober. Max. 30 personer kan deltage.

Mandag 4. december: Julebanko. Vi starter kl. 11.00 og kl. 12.00 får vi flæskesteg og hvad dertil hører, risalamande med mandelgaver, kaffe med kringle. Vi regner med at være færdig ca. kl. 16.00. plus minus et kvarter. Pris pr. deltager: 200 kr. Tilmelding til Ellinor på tlf. 44 94 96 15. sidste frist er d. 27. november.

OBS. Husk ved adresseændring at meddele det til kassereren på tlf. 27 34 23 28 eller på mail birgit.aanaes@ishoejby.dk.

Korsør Torsdag 12. oktober: Foredrag og film om en cykeltur til Nordkap. Else og Flemming Nielsen fortæller. Flemming fortæller om, hvordan det er at følge med i

Nordvestsjælland Tirsdag 10. oktober: Vi mødes på Pumpestationen, Nykøbingvej 128, 4300 Holbæk, kl. 13.00. Pris: 50 kr. pr person.

Foreningen giver kaffe bagefter i Morsø Centret. Tilmelding 7 dage før til Formand Johnny Kofod.

29 Jernbane Tidende 5/2017

PENSIONISTSEKTIONEN

Tirsdag 14. november: Odsherred Brandmuseum og NKT-museet, Industrivangen12, 4550 Asnæs. Entre og kaffe med kage 50 kr. på samme sted. Tilmelding 7 dage før til formand Johnny Kofod.

Tirsdag 11. december: Morsø Områdecenter kl. 13.00. Julefrokost og underholdning (vi selv sørger for).

Tirsdag 9. januar 2018: Morsø Områdecenter kl. 14.00. Aase Tribini Clausen fortæller om, hvad det vil sige, at være en kendt mands datter. Om en eventyrlig fader og om en opvækst i gøgl og trylleri.

To timers rigtig god underholdning. Pris 100,- kr. pr. person. Kaffe og kage sørger foreningen for.

Nyborg Tirsdag 17. oktober kl. 12.00: Asiat Restaurant Vestergade 32 Nyborg.

Tirsdag 31. oktober kl. 14.00: Banko!

Præmier: Gavekort.

Tirsdag 7. november kl. 11.00: Stormøde i Nyborg for medlemmer af DJ pensionistsektion.

Tirsdag 14. november kl. 14.00: Banko! Præmier: gavekort samt ænder og vin.

Tirsdag 28. november kl. 14.00: Banko! Præmier: gavekort.

Tirsdag 12. december kl. 12.00: Julefrokost et sted i byen, nærmere om sted følger.

(Foto: Brian Ellekvist)

30 Jernbane Tidende 5/2017

Tirsdag 9.januar 2018 kl. 14.00: Generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne for klubben.

kost, og synger julen ind og får en svingom til Joans musik.

Mandag 8. januar 2018 kl. 14.00: Banko, kaffe og lotteri.

Næstved Fredag 27. oktober kl. 13.00: Vi vil fortsætte vores møderække med en gang bankospil Fredag 24. november: Slutter vi dette års arrangementer med julefrokost, en lille svingom og masser af julehygge.

Til alle vores arrangementer vil der blive sendt indbydelse til vores medlemmer.

Odense Mandag 9. oktober kl. 14.00: Sangkoret Optimisterne synger for. Foreningen er vært ved kaffe/te og kage.

Mandag 23. oktober kl. 13.00: Fællesspisning med gule ærter eller forloren skildpadde inkl. 2 øl/vand. Vi hygger os sammen. Efter spisningen vil der være mulighed for en svingom til Joans musik.

Pris 125 kr. Bindende tilmelding senest 9. oktober.

Mandag 13. november kl. 14.00: Banko, kaffe og lotteri.

Mandag 27. november kl. 14.00: Julebanko med sidegevinst til højre i de gennemgående spil, kaffe og lotteri.

Mandag 11. december kl. 13.00: Vi runder året af med dejlig medbragt julefro-

Ringsted Mandag 9. oktober kl.14.00: Vi mødes i Anlægspavillonen. Kurt Rehder vil fortælle om jernbanen fra Roskilde - til Korsør og lidt om H.C. Andersens eventyr et stk. ”Perlesnor”.

Mandag 13. november kl. 14.00: Møde i Anlægspavillonen: Erling Axelgaard fortæller om sine erindringer: Her er mit liv!

Struer Mandag 9. oktober kl. 14.00 - 17.00: Foredrag Niels Viggo Lynghøj. Kaffe og socialt samvær.

Mandag 23. oktober kl. 14.00 - 17.00: Pladespil og socialt samvær.

Mandag 6. november kl. 14.00 17.00: Foredrag kaffe og socialt samvær.

Mandag 20. november kl. 14.00 17.00: Gløgg og æbleskiver og pladespil.

Mandag 4. december kl. 13.00 17.00: Juleafslutning med spisning m.m.

Jubilarer 40 år 25. november 2017 Stationsbetjent Leif Tolstrup Larsen, DSB S-banen Lokomotivfører Per Larsen, DSB Nykøbing Falster 28. november 2017 Kørestrømsmontør Niels Josefsen Møller, Banedanmark 29. november 2017 Banemontør Poul Erik Andreasen, Banedanmark Togfører Rishardt Kehlet Petersen, DSB Århus 1. december 2017 Stationsbetjent Erik Bo Sørensen, DSB Høje Tåstrup Stationsbetjent Rene Gøtzsche Carøe, DSB S-banen Stationsbetjent Helge Zahl, DSB S-banen 21. december 2017 Banemontør Dan Kjeldsen, Banedanmark 28. december 2017 Stationsbetjent Tommy Petersen, DSB København 25 år 15. november 2017 S-togsrevisor Ivan Albers Smith, DSB S-banen 10. december 2017 Banemester Ib Brundom Nielsen, Lokaltog 18. december 2017 Lokomotivfører Gert Ove Andersen, DB Cargo Nyborg

M TILFREEST KUNDEDSE R

VI ER MED DIG HELE VEJEN Når du er forsikret hos Tjenestemændenes Forsikring, kan du nyde din fritid og koncentrere dig om det, der betyder noget for dig. Er du til MC eller campingvogn? Elsker du festival eller fred og ro i kolonihaven? Uanset hvad du brænder for, kan vi forsikre dig og dét, der giver livet indhold for dig.

Det giver tryghed at vide, at vi er der, hvis du skulle få brug for os.

Ring til os på telefon 70 33 28 28 og hør mere om, hvad vi kan tilbyde.

Du kan også læse mere om os på tjm-forsikring.dk

Bridge: Har du lyst til at møde nye mennesker igennem din hobby Hovedstadens Jernbaneidræt efterlyser bridgespillere på Sjælland*, der har lyst til at dyrke deres interesse for spillet sammen med mange andre bridgespillere.

Vi mødes i løbet af efteråret/ foråret 1 gang om måneden en søndag på Gl. Ellebjerg Station til bridge under hyggelige former.

Ca. 6-8 gange i alt.

Vi spiller forskellige parturneringer: alm par / imp / handicap Vi spiller med EDB givne kort og resultatformidling via vores hjemmeside.

Vi hygger os midtvejs med kaffe og evt. lidt kage Vi spiller ikke om præmier, til gengæld koster det kun et mindre beløb pr gang.

Udover at spille bridge kan HI tilbyde mange andre aktiviteter alt sammen til en pris 35,- kr. pr. måned. *Bridgespillere fra andre dele af landet er også velkomne.

Har dette din/jeres interesse hører vi gerne fra dig/jer. Mere om vores bridgeafdeling kan læses på www.HI-sport.dk hvor du også kan finde vores kontaktoplysninger.

På vegne af Hi bridge Karen Sørensen, Lis Frost & Knud Ougtvig/afdelingsleder Ps. Spiller du ikke bridge men gerne vil vide mere om spillet er du velkommen til at kontakte os via vores hjemme side.

Kan vi finde tilstrækkelig interesserede vil afholde en info dag om bridgespillet og evt. undervisningstilbud.

BAG

PÅ PERRONEN

Mens Danmark således har været på forkant med elektrificering af jernbanerne i Hovedstadsområdet – herunder Metroen – står vi til dumpekarakter, når det gælder hovednettet.

Danmark bliver snart elektrisk I august blev der sat strøm på strækningen til Esbjerg. Tankerne om elektrificering er over 100 år gamle, og beslutningsprocessen har været langsom og besværlig.

Tekst: Jan Forslund Foto: Martin Wilde Der var fest, farver, flag og champagne, da strækningen mellem Lunderskov og Esbjerg blev indviet den 7. august som nyelektrificeret jernbane. Guirlanderne blev dog kun luftet for borgerne i Vejen og Esbjerg; indvielsestoget end ikke standsede på intercitystationen og jernbaneknudepunktet Bramming. Festlige taler fra Banedanmarks direktør Per Jacobsen og DSBs direktør Flemming Jensen var med til at gøre dagen højtidelig for de mange fremmødte.

Alle glæder sig til hurtigere og mere miljøvenlige tog. Også Venstres borgmesterkandidat og nuværende 1. viceborgmester i Esbjerg, Jesper Frost Rasmussen, der talte varmt for Timemodellen og dermed er lodret uenig i hans landspolitiske partifæller på Christiansborg. Togfonden.dk og Timemodellen kalkulerer som bekendt med en rejsetid fra Esbjerg til København på kun to timer. I dag er Intercitytogene præcis tre timer om turen uden skift, mens man med lyntog og skift i

Odense kan gennemføre turen på 2 timer og 40 minutter. Forskning har påvist, at en rejsetidsforkortelse på 1 % resulterer i en passagerfremgang på 1,39 %. Gennemføres Timemodellen vil det således betyde, at passagertallet på strækningen til Esbjerg øges med ca. 45 %!

Al begyndelse er svær. Og i en opstartsfase blev kun fire daglige togpar fremført af elektrisk materiel, de ca. 20 år gamle og gennemprøvede IR4-togsæt, litra ER. Fra den 4. september øgede DSB dog antallet af eltog betydeligt. Først omkring 20242025 forventer DSB at kunne indsætte nyt elektrisk togmateriel.

En langsom fødsel De første tanker om eldrift blev fremsat af ”Den danske Elektrificeringskommission” helt tilbage i 1915, altså for 102 år siden.

Der gik dog 14 år, før lovforslaget om S-banen blev fremsat, og i 1934 blev den første elektrificerede jernbane i Danmark - fra Frederiksberg til Klampenborg indviet. Siden er S-banen kraftigt udvidet, senest i 1993 til Frederikssund.

Mens Danmark således har været på

forkant med elektrificering af jernbanerne i Hovedstadsområdet – herunder Metroen - står vi til dumpekarakter, når det gælder hovednettet. På baggrund af et større udvalgsarbejde i perioden 1951-1956 besluttede DSB nemlig at anskaffe diesellokomotiver, da det krævede betydeligt færre investeringer. Først efter energikriserne i 1970’erne blev tiden politisk moden til at genoptage debatten om elektrificering, og den dengang ambitiøse lov om elektrificering af fjernbanerne blev vedtaget i 1979.

Loven omfattede elektrificering fra København til Helsingør, Kalundborg, Gedser, Rødby, Næstved via Lille Syd, Padborg (via Odense), Esbjerg og Den østjyske Længdebane fra Fredericia til Frederikshavn.

Som bekendt er det gået meget anderledes, men man nåede da til Helsingør og Padborg - og i år… til Esbjerg.

Uenige politikere Et vaklende Folketing med Socialdemokratiet i spidsen besluttede nemlig i årene 1999-2001 at standse elektrificeringsprojektet af økonomiske og teknologiske grunde. En medvirkende årsag var de dieseldrevne IC3-togs enorme succes.

Begejstringen endte dog brat med fejlkøbet af de 83 IC4-tog samtidig med en voksende folkelig erkendelse af hensynet til miljøet. Det har givet været med til atter engang - at modne landets politikere til eldrift. I 2009 besluttede et næsten enigt folketing da også ”på sigt at genoptage elektrificeringen af hovednettet”, og i 2012 blev eldrift til Esbjerg vedtaget. Folketinget har siden givet grønt lys til elektrificering af Sydbanen mod Rødby i forbindelse med broprojektet til Tyskland, samt strækningen Køge Nord - Næstved i tilknytning til den nye Ringstedbane.

I 2013 besluttede regeringen under Thorning-Schmidt med Togfonden.dk at elektrificere strækningerne Fredericia - Frederikshavn, Vejle - Struer og Nordvestbanen mod Kalundborg. Partierne bag Togfonden.dk har endnu i dag flertal i Folketinget, men planerne er skrinlagt af den nuværende regering. Man aner måske en forbrødring, og det vil være en falliterklæring af de helt store, hvis politikerne ikke denne gang enes om at færdiggøre elektrificeringen af hovednettet indenfor en kort årrække. På jernbanens og miljøets vegne må vi forlange, at politikerne snart kommer i stødet!