JT 06/2017 by Dansk Jernbaneforbund

Jernbane Tidende nr6 2017

Ny overenskomst har fjernet fleksibiliteten i DSB vedligehold.

// 04 Trange tider for fleksibiliteten // 08 Hvad havde medlemmerne pĂĽ hjerte? // 12 Tillid smitter // 20 Franske SNCF pĂĽ vej mod total privatisering

LEDER:

Førerløs drift i transportministeriet

Alene konsulentregningerne løber op i helt ekstreme beløb, og så skal vi bagefter høre på en transportminister, der konkluderer, at de dyre konsulenter giver ”virkeligheden” skylden.

02 Jernbane Tidende 6/2017

Banedanmarks udfordringer med det nye signalsystem hober sig op som pebernødder ved juletid. Der er selvfølgelig tale om et komplekst system, men alligevel bliver vi hver gang overraskede over, hvor meget fejl så mange kloge hoveder kan tage. Alene konsulentregningerne løber op i helt ekstreme beløb, og så skal vi bagefter høre på en transportminister, der konkluderer, at de dyre konsulenter giver ”virkeligheden” skylden. Den konklusion kunne vi også have givet dem. Billigere. Heller ikke transportministeren har i indeværende år været i stand til at sætte en klar retning for jernbaneområdet. Først klappede han i hænderne over at DSB kunne køre subsidiefrit indenfor 10 år. Ugen efter ønskede han at udlicitere alle overskudsgivende strækninger, hvilket fjerner de indtægter, der skulle dække den subsidiefri drift. Det hænger ikke sammen, og Transportministeren trænger vist selv til et virkelighedstjek. Ole Birk Olesens visioner for jernbaneområdet begrænser sig til enkeltstående ideer, der præsenteres med pomp og pragt, men ikke tænkes ind i større sammenhænge på tværs af hele branchen. Således også førerløs drift på s-banen, der nok ser ud som en fin ide på papir, men mest af alt viser, at transportministeriet er tyvstartet og allerede nu kører førerløst. Som jernbanefaglig interesseorganisation og fagforening kan vi se frem til masser af arbejde i de kommende år. Det bliver mere og mere sandsynligt, at de gamle signaler skal levetidsforlænges ud over den oprindeligt planlagte periode. Det betyder at der stadig skal vedligeholdes og måske endda også uddannes personale med de nødvendige kompetencer, så længe der er behov. Der er altså godt nyt til forbundets medlemmer: I bliver ikke arbejdsløse lige med det samme. Lur mig om ikke også de fine planer om førerløs drift kommer til at tage liiidt længere tid at føre ud i livet. Kort sagt, mens konsulenterne og akademikerne brænder skattekroner af, som skulle der fyrres op til sauna-gus på nordpolen, så sørger produktionsmedarbejderne for, at det primære produkt stadig kan leveres. Alle forbundets medlemmer kan derfor gå 2018 i møde med rank ryg, velvidende at I helt konkret er med til at holde jernbanen på skinner. I det kommende år vil vi i Jernbane Tidende kigge nærmere på liberalisering og udbud. Vi vil undersøge de højtravende visioner om førerløs drift og vi vil gå administrationerne i sømmene, for hvorfor stiger overheadomkostningerne når vi i produktionen leverer besparelse på besparelse? 2018 bliver året, hvor vi vil kræve fagligheden tilbage på de rette hænder, nemlig personalegrupper med reel forstand på jernbanedrift. Glædelig jul og godt nytår!

Jernbane Tidende nr6 2017

Jernbane Tidende 119. årgang Udgives af Dansk. Jernbaneforbund Ansvh.: Henrik Horup Redaktør: Carsten Jokumsen E-mail: dj@djf.dk BemÊ rk: Redaktion og ekspedition: 2 ug aver af l o g o !!16, 2500 Valby Søndermarksvej 25 00, Fax:rin 3613 g 25 01 Skal hel st Tlf.: t i36 l 13 beskÊ hvi s d et ejLayout: er Rosendahls mul i g a/s t Tryk: Rosendahls a/s

kan d et ned erest e bru ge s ISSN 0902-9710 (Papir) ISSN 2245-8166 (Online)

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det. Kommende deadlines: 8. januar • 5. marts • 7. maj • 23. juli

16 Trange tider for fleksibiliteten Jernbane Tidende har talt med nogle medlemmer, der fortæller om DSB Vedligeholds uelegante overgang til Industriens Overenskomst, om udfordringer, lønnedgang og uhensigtsmæssigheder samt om de små lyspunkter, der opstår lokalt, når ledere og medarbejdere samarbejder om at få arbejdsdagen til at fungere. Side 4 Hvad havde medlemmerne på hjerte? 18 medlemsmøder over hele landet over en periode på knap to måneder. Det har været programmet for forbundsledelsen siden sidste nummer af Jernbane Tidende. Mange medlemmer er mødt frem, og mange spørgsmål er blevet besvaret. Jernbane Tidende giver en status. Side 8 Tillid smitter En undersøgelse på seks statslige arbejdspladser viser, at det betaler sig at arbejde med tillidsskabende foranstaltninger på jobbet. Side 16

Franske SNCF på vej mod total privatisering Den statslige franske jernbanevirksomhed slagtes og sælges i små stykker i fuld overensstemmelse med EU-lovgivning. Resultat er dårligere løn, fejlende sikkerhed og fyringer. Side 12 Sociale relationer holder isolationen på afstand Det er vigtigt, at skabe relationer gennem hele livet. Man skal sørge for at skabe nogle aktiviteter, interesser og relationer, som supplerer hinanden i løbet af hele sit liv. Så der noget at falde tilbage på, den dag man forlader arbejdsmarkedet. Side 20 Desuden: Side 11: Letbanen er blevet yderligere forsinket Side 24: Kender du alarmkortet? Side 25: Arbejdsskadebarometer Side 26: Pensionistsektionen Side 34: Jubilarer & meddelelser Side 36: Bagperronen

Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. Olesen Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Lone Kaczmarek Arbejdsskader: Mikael Kristensen Åbningstider: Man-tors kl. 9-16 Fredag kl. 9-15 DJ Ferie Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10 Fax: 36 13 25 01 Åbningstider: Man-fre kl. 10-12 Om forsiden: Overenskomstskiftet i DSB Vedligehold blev trukket ned over hovedet på de ansatte. Bl.a. UA tiden er forsvundet, og dermed også en skattet fleksibilitet, som de ansatte selv kunne styre. Det betyder også, at de ansatte nu er blevet mindre tilbøjelige til at udvise fleksibilitet. ”Når virksomheden bare tager og tager, men ikke vil give, så bliver man lidt firkantet” som et af forbundets medlemmer bemærkede i en besætning, da han passerede det interview Jernbane Tidende var ved at foretage med en kollega. (Foto: Carsten Jokumsen)

03 Jernbane Tidende 6/2017

Trange tider

Af Carsten Jokumsen

for fleksibiliteten Jernbane Tidende har talt med medlemmer, der fortæller om DSB Vedligeholds uelegante overgang til Industriens Overenskomst, om udfordringer, manglende lønstigning og uhensigtsmæssigheder samt om de små lyspunkter, der opstår lokalt, når ledere og medarbejdere samarbejder om at få arbejdsdagen til at fungere.

Det er aldrig blevet helt klart, hvorfor DSB Vedligehold partout skulle overgå til Industriens Overenskomst. Især når virksomheden tydeligvis ikke selv havde gjort sig klart, hvad den overgang indebar. Da DSB i efteråret 2015 orienterede medarbejderne om at virksomheden ønskede at indmelde sig i Dansk Industri, var begrundelsen, at DSB ønskede et talerør i den offentlige debat, som var uafhængig i forhold til DSBs ejer. Udfordringerne har lige siden stået i kø. Ikke mindst har medlemmernes mest relevante spørgsmål blafret i vinden lige siden: Hvornår falder alt det, der er en naturlig følge af ny overenskomst, endeligt på plads? Dansk Jernbaneforbund ved det desværre heller ikke. Men vi presser løbende på overfor DI og virksomhedens ledelse. At det har omkostninger for de ansatte er imidlertid ikke til diskussion. Og DSBs løfte om at der ”ikke var tale om en besparelsesøvelse”, føles ikke helt sandfærdig for medarbejderne på gulvet.

04 Jernbane Tidende 6/2017

Jesper Hansen er køremand ved S-banen. Han er ikke ubetinget begejstret for den nye struktur: - Jeg og mine kolleger, der fungerer som køremænd i S-tog forstår i udgangspunktet ikke, hvorfor vi overhovedet skulle med over i DSB Vedligehold. Det har været frustrerende. Vi føler jo, at vi hører til blandt driftspersonalet. Vi varetager ikke vedligeholdelsesopgaver, det der minder mest om vedligehold, som vi foretager, det er at vi hælder sprinklervæske på togene. - Men også alt det her med at DSB ikke har været klar til processen har fyldt rigtigt meget. Det ville jo have været lækkert, hvis begge havde sat sig til bordet og været klar til at få lavet en aftale. I stedet har vi gået i uvished. Vi har ikke fået noget at vide. Hverken fra den ene eller den anden part. Når man så spørger ind til noget konkret, så får vi typisk at vide, at det ikke er faldet på plads, men at det holdes der nogle møder om.

Forbundsformand om tilpasningsforhandlingerne Forbundsformand Henrik Horup udtaler følgende om tilpasningsforhandlingerne og forløbet omkring overgangen til Industriens Overenskomst. - Både virksomhedsoverdragelsen af klargøring til DSB Vedligehold A/S og overgangen til Industriens overenskomst er DSBs beslutninger og med ”tynde” begrundelser. Men uanset fornuften og begrundelserne for DSBs valg, er det jo den virkelighed, vi må forholde os til. - Jeg har forståelse for, at der er nogle ting i det gamle overenskomst og aftaler, som vores medlemmer gerne havde set fortsatte. Men når der er forskelligheder i overenskomsterne, måtte der træffes nogle valg. - Det er under al kritik, at DSB har været så uforberedt på overgangen til det nye overenskomstgrundlag. DSB har været uforberedt på de udfordringer en overgang til

en ny overenskomst giver, og det har trukket overgangen i langdrag. - DSB kunne have fået en meget bedre overgang, hvis forberedelsen havde været i orden, og hvis DSB havde ønsket at være i dialog med de lokale tillidsrepræsentanter fra start – bl.a. om forståelsen og indførelsen af de nye arbejdstidsregler i nye turskifter. Men den vilje har ikke været til stede. DSB har meget, der skal rettes op på for at få arbejdsglæde, tilfredshed, motivation og fleksibilitet tilbage på arbejdspladserne. Og det kan vi kun håbe, DSB kan se.

05 Jernbane Tidende 6/2017

Hvad er vigtigst for dig og dine kolleger at parterne få styr på? - Det vigtigste at få styr på er de manglende tillæg, dvs. nattillæg, weekendtillæg og den lønstigning, der forsvandt. Ole Olesen er klargøringsmedarbejder i København. Heller ikke han har meget fidus til den nuværende status og den nye overenskomst: - Det at UA tiden er blevet lagt ind i turskiftene, er en kæmpe ulempe for os. Vi arbejder jo hver 2. weekend, og der har man før kunnet bruge sin UA tid til at søge

fri, hvis man fik brug for det. Den er nu regnet ind, således at vi godt nok arbejder 1½ time mindre om ugen, men det giver ikke det samme som når man har nogle hele dage man kan søge. - Det er virkelig en stor bagdel ved den nye overenskomst. Er der ellers noget, som fylder meget for dig og dine kolleger? - Som et led i princippet om en ’balanceret’ aftale, så er de to lønstigninger som tjenestemændene skulle have i år blevet ’spist’, fordi man har lavet en direkte modregning

og sænket produktionstillægget lige så meget som lønstigningen gav os. Det kan vi ikke se rimeligheden i. Hvorfor skal vi pludselig have mindre i løn end vi har forhandlet os til? - Det er som om den nye overenskomst bare er blevet trukket ned over hovedet på os. Vi er ikke blevet særligt godt informeret. Det er jo DSB der har valgt at melde sig ind i Dansk Industri, men vi har intet hørt. På samme tid som overenskomstskiftet valgte man i Klargøringscenter København at ændre på den måde disp. vagter

FAKTA

Fakta om tilpasningsaftalen Forbundets jurist Else Mathisen giver her en forklaring på nogle af de bemærkninger, som medlemmerne i DSB Vedligehold er kommet med. Dansk Jernbaneforbund har været på medlemsmøder for at informeret om tilpasningsaftalen og de vilkår overgangen til Industriens Overenskomst indeholder. I den overordnede linje er tilpasningsaftalen udtryk for et balanceret regnestykke, så værdien af den gamle og nye overenskomst er den samme – samlet set. Når det er en ”samlet pakke”, vil det ikke være rigtigt at hive enkelte ting ud af aftalen og vurdere om det er i balance med noget andet. De forhold vi her nævner er eksempler på, hvad er lagt i den ene og den anden del af vægtskålen. Den lønstigning, der var aftalt på det statslige område i 2017 bortfaldt til fordel for noget andet, som vi gerne ville bevare fra den gamle overenskomst, fx en fortsat høj arbejdsgiverbetalt pensionssats, eller fordi den nye overenskomst indeholdt noget, som vi gerne ville have – fx fritvalgskontoen. Der er ikke sket ændringer i weekendtillægget. Det, der har været og er til diskussion, er nattillæg i weekenderne. Den sag er ikke afsluttet, men Dansk Jernbaneforbund arbejder hårdt på at finde en løsning inden jul. UA-tid er bortfaldet ved overgangen til den nye over-

06 Jernbane Tidende 6/2017

enskomst. Men de nye arbejdstidsregler har andre regler, som har en værdi – fx kortere ugentlig arbejdstid, flere fridage. Tjenestemændene blev også omfattet af de nye arbejdstidsregler og for at modsvare den værdiforøgelse, der ligger heri blev produktionstillægget reduceret. Det er klart, at nye arbejdstidsregler også giver en nye måde at tilrettelægge turskifterne på. Vi ved, at tillidsrepræsentanterne fortsat arbejder hårdt på at sikre nogle gode tuskifter, men vi ved også, at det er op af bakke, fordi DSB ikke har viljen til at videreføre nogle af de ting i turskifterne, der har fungeret rigtig godt tidligere. De vilkår, der gælder for overenskomstansatte, er stort set ens uanset man er ansat før eller efter den 1.april 2017. De har samme overenskomst og er omfattet af samme lokalaftaler med enkelte nuancer til forskel. Forskellighederne er mellem tjenestemænd og overenskomstansatte, fordi tjenestemænd fortsat er omfattet af statens regler. Men der er også ligheder, fx er tjenestemænd også omfattet af mange af lokalaftalerne. Og så er arbejdstidsreglerne ens for alle, så de regler, der sætter dagsordenen for tilrettelæggelsen af det daglige arbejde, er ens.

planlægges. I mange år har medarbejderne haft faste tider på disse vagter, men de blev fjernet med den vagtplan, der snart kan fejre 1 års jubilæum. Det vakte ikke begejstring. - Fra at kende dagen nogenlunde, så står vi nu til rådighed for virksomheden i 24 timer, hvis vi har en disp. vagt. Den bliver først planlagt endeligt i måneden før. Det er meget svært at planlægge efter, og det har ikke været nogen succes. Det håber vi på at få lavet om igen. Flere af Oles’ kolleger påpeger, at det med fleksibilitet også går to veje. Overenskomstskiftet er blevet trukket ned over hovedet på dem, og UA tiden er forsvundet. Det betyder også, at de ansatte er blevet mindre tilbøjelige til at udvise fleksibilitet. ”Når virksomheden bare tager og tager, men ikke vil give, så bliver man lidt firkantet” som en af dem bemærker i forbifarten, da han henter en stak papirer på stuen, hvor vi sidder. Den ulmende utilfredshed er blevet bemærket af den lokale ledelse, og der er forhåbning om at noget fleksibilitet kan genvindes gennem lokale aftaler. Lokalt

kan der nemlig godt findes rum til samarbejde, men følelsen er, at der fra centralt hold ses meget firkantet på tingene. Hvad kunne fungere bedre? - Vi så da gerne, at vi fik mulighed for at forhandle UA tiden tilbage. Jeg vil hellere arbejde lidt længere hver uge mod at jeg kan spare tiden op til fridage jeg selv kan råde over. Til hver en tid. Og sådan ved jeg, at også de fleste af mine kolleger har det. Jesper Rasmussen arbejder med klargøring i Aarhus. Både han og hans kolleger har svært ved at se fornuften i den nye overenskomst. Der er stadig mange udeståender, og nu er der tre forskellige overenskomster for samme arbejde: - Der er stadigvæk en masse ting der ikke er løst. Vores overenskomst er jo egentlig ikke på plads endnu, men det der fylder mest for os, det er det, at vi er 80 mand på værkstedet i Aarhus. Nogle er tjenestemænd, nogle er ansat før den 1. april 2017 som overenskomstansatte, og nogle er ansat efter den dato – også på

overenskomst. Vi har altså tre forskellige overenskomster, som vi arbejder efter. Men det er det samme arbejde vi laver. Det fylder meget. - Der hvor mine tjenestemandkolleger synes at den nye aftale har været hård, det er, at vi fik tre ekstra fridage, som var på den nye overenskomst, men de har kostet rigtigt mange penge at få. Hvis det koster på pengepungen, så er det altid hårdt, og det er nok blevet tydeligt i den her proces. Hvad har været mest frustrerende i processen? - Folk på gulvet kan ikke forstå, hvad det er for noget der er blevet trukket ned over hovedet på os. Det er lidt øv, at det er blevet sådan. Der er mange fra os, der i hvert fald tog ud til de medlemsmøder forbundet holdt i forbindelse med overgangen. Vi ville jo gerne vide, hvad der var op og ned, men status i dag er faktisk at vi føler, at det der blev sagt på de møder, det er ikke blevet til noget – i hvert fald ikke det hele. - Jeg ved godt at det er nyt for alle, også forbundet, men det har været hårdt.

07 Jernbane Tidende 6/2017

Hvad havde medlemmerne på

hjerte? 18 medlemsmøder over hele landet over en periode på knap to måneder. Det har været programmet for forbundsledelsen siden sidste nummer af Jernbane Tidende. Mange medlemmer er mødt frem, og mange spørgsmål er blevet besvaret. Her forsøger vi at give en status. Af Carsten Jokumsen Først medlemsmøde fandt sted midt i oktober, hvor en stor del af medlemmerne hos midtjyske Jernbaner var mødt frem på

stationen i Lemvig til en snak om dagligdagen. De fleste medlemmer nåede faktisk at hilse på forbundsledelsen i løbet af aftenen, og forbundet kom også hjem med en række emner, der skal arbejdes videre med. Især stod det klart, at hverdagen på en lille bane adskiller sig ved at ’fleksibilitet’ meget nemt bliver en indarbejdet del af kulturen blandt medarbejderne. Der var fra forbundsledelsen fuld forståelse for,

at der netop skal være plads til at være ’lille bane’, men der var også forhold, som forbundet sammen med tillidsmanden vil se nærmere på, således at ’fleksibilitet’ ikke bliver et værktøj, som virksomheden bevidst anvender til at slække på gældende regler og aftaler. Fra 2. november gik det slag i slag med medlemsmøderne, og der blev lagt hårdt ud med en dag i det jyske, hvor Letbanen i Århus blev besøg om eftermiddagen efterfulgt af et møde for Arriva medlemmer i Herning om aftenen.

Letbanen mødte frem Lokalet blev godt fyldt op, til medlemsmøde for Letbanen. Som en deltager i skæg bemærkede, så var de jo heller ikke plaget af en egentlig vagtplan endnu. Til gengæld var spørgelysten stor. Noget af det, der fylder rigtigt meget hos medlemmerne i Keolis, som operatøren hedder, er de huller og mangler, der begynder at vise sig i overenskomsten nu, hvor den skal tages i anvendelse. Elementer, som forbundet i udgangspunktet troede, var klart formuleret, viser sig, at blive genstand for fortolkning. Her påpegede forbundsledelsen, at det netop først er i egentlig drift, at behovene og udfordringerne i overenskomsten vil stå sin prøve. Indtil Letbanen er i drift er

08 Jernbane Tidende 6/2017

overenskomsten nemlig lang hen ad vejen en teoretisk øvelse i at gætte på, hvordan tingene hænger sammen, men virkeligheden vil naturligvis komme snigende, og først da kan man lave de rettelser, der i sidste ende vil få en god overenskomst til at falde på plads. Også de arbejdsmønstre og den fleksibilitet som Keolis gerne ser hos den enkelte medarbejder giver anledning til bekymring og drøftelser. Medlemmerne gav udtryk for, at de naturligvis gerne vilo være fleksible og hjælpe virksomheden til en god start, men hvis man rækker dem en hånd, så er der begyndende tegn på at de tager det meste af armen. Det skal der selvfølgelig holdes øje med.

Udbudsnervøsitet i Midt- og Vestjylland Fra Aarhus gik det mod Herning, hvor en god flok Arriva-medlemmer mødte frem. Spørgelysten her var også stor. Både overenskomstforløb og transportministerens udbudsiver fylder meget i medlemmernes hverdag. Især blandt kundeservicemedarbejderne var der nervøsitet at spore, da de jo ser, hvordan togpersonalet hos DSB er presset – især fordi, der ikke var meget plads til togpersonale hos fx Nordjysk Jernbaner, da trafikken blev overdraget. Det gav en god snak om forhold ved udbud, virksomhedsoverdragelse osv. ligesom nogle af forskellene på overenskomstansatte og tjenestemænd blev drøftet. Også de udfordringer, der specifikt havde vist sig ved regeringens overdra-

gelse af trafikkøberansvaret i Nordjylland blev vendt, blot med tanke på eventuelt kommende udfordringer i Midt- og Vestjylland afhængigt af, hvordan Transportministerens udbudsplaner udmøntes. Der fremkom også opfølgende spørgsmål møntet på OK17, hvor Arriva som bekendt gik imod Hovedbestyrelsens anbefaling og stemte nej til overenskomstforliget. Det forløb blev berørt og gav anledning til en snak om forventninger til OK20 samt fordele og ulemper ved at være knyttet op til et stort forhandlingsfællesskab. Hverken udfordringer omkring overenskomstforløb og potentielle udbud blev løst denne aften, men medlemmerne holdt heldigvis ikke igen med både skarpe og kritiske spørgsmål, og forbundsledelsen svarede beredvilligt.

Trafikoverdragelse i Nordjylland På medlemsmødet med medlemmerne ved Nordjyske Jernbaner blev især samarbejdet på tværs af virksomhederne – også mellem forbundets medlemmer, drøftet. Både gamle og nye medarbejdere ved Nordjyske Jernbaner har oplevet, at overdragelsen af regionaltrafikken i Nordjylland har blotlagt en række udfordringer med at samarbejde på tværs af fagkategorier og virksomheder. Der var dog enighed om at det havde været en presset situation for alle.

Presset statsbane DSB og DSB Vedligehold var en medlemsgruppe, hvor forbundet havde overvurderet det forventede fremmøde. Ret

voldsomt endda. Det betød dog ikke, at de der mødte frem ikke fik fuld valuta for indsatsen. Der blev tid til en grundig snak om netop de ting, der fyldte meget hos de fremmødte. Helt generelt var det tydeligt, at medlemmerne i DSB og DSB Vedligehold føler sig pressede til det yderste. I DSB handler det meget om de besparelsesrunder, der aldrig synes at holde op samt planlægning uden synderligt overblik over helheden. Og så en vrede over, at medarbejderne i produktionen sparer og sparer, mens administrationsudgiften bare stiger og stiger. I DSB S-tog har de seneste udtalelser fra Transportministeren omkring førerløs drift naturligvis skabt en del uro, selv om et sådan projekt ligger en del år ude i fremtiden. Hos medlemmer i DSB Vedligehold er det især den kaotiske overgang til DI overenskomsten og DSBs fuldstændige mangel på overblik og vilje til at sørge for nogle ordentlige overgangsvilkår, der har haft en altoverskyggende indflydelse på virksomhedens første par år.

Tre dage i Middelfart I midten af november stod den på 3x medlemsmøder i Middelfart. Først for var godsbranchen. På uddannelsesfronten sker der meget i disse år, hvor der endelig er kommet gang i en egentlig uddannelse for Rangerførere. Det er DB Cargo, der i vid udstrækning har gjort brug af denne mulighed, og faktisk står et nyt hold klar til at begynde til december. Faktisk de tredje hold på uddannelsen.

09 Jernbane Tidende 6/2017

Slutteligt drøftedes også nogle problematikker omkring grænseaftaler med andre forbund, hvor der også kan opstå gnidninger i dagligdagen.

Loyalitet

De fremmødte gav ligeledes udtryk for, at det politiske lobby arbejde er vigtigt – ikke mindst på godsområdet, der er præget af en afgiftsstruktur, der er konkurrencefovridende i forhold til lastbiltransport (en branche, der har en stærk lobby). 50/50 aftalen blev drøftet og der blev talt om forventninger til en differentieret OK20 proces, hvor der tages mere hensyn til de branchespecifikke arbejdsmønstre, som godsbranchen har. På 2. dagen stod DSB og DSB vedligehold for tur. Der var landskamp (Danmark-Irland), så mødet var tyndere besat end beregnet. Alligevel var der god debatlyst, og det kunne konstateres, at medlemmerne uden for hovedstadsområdet såmænd går og tumler med mange af de samme udfordringer som kollegerne. De tre medlemsmøder i Middelfart blev afsluttet med Banedanmark. Her fik forbundsledelsen mulighed for at høre mere om bl.a certificeringen som lokomotivfø-

10 Jernbane Tidende 6/2017

rer A, og de uretfærdigheder og uhensigtsmæssigheder, som medlemmerne i Banedanmark oplever. De medlemmer, der har taget lokomotivfører A certifikat føler ikke, at lønkompensationen er stor nok, ligeledes har det også været meldt ud, at, man med et A-certifikat i hånden ville kunne søge ind som ’kommerciel’ lokomotivfører. Det har vist sig at være endog meget svært. Rollen som døgnarbejdere blev drøftet. Medlemmerne er bestemt ikke glade for den måde Banedanmark administrerer dette prædikat på, og det er klart, at Banedanmark på det område går lige til stregen af, hvad der er ret og rimeligt. Heller ikke Banedanmarks håndtering af overarbejde i forhold til månedsnorm gik ubemærket hen. Alt i alt vil forbundet undersøge, om Banedanmark går obver stregen i deres fortolkning af regler og aftaler. Hvis det er tilfældet vil der naturligvis blive skredet til handling med det samme.

Én ting, der var tydeligt til flere medlemsmøder er, at medlemmernes loyalitet overfor deres virksomhed fjerner fokus fra deres retsstilling. Dansk Jernbaneforbund oplever ikke, at virksomhederne på jernbaneområdet er villige til at beskytte deres ansatte med næb og klør, hvis uregelmæssigheder betyder, at der skal placeres et ansvar. Omvendt er virksomhederne ikke blege for at bede medlemmerne acceptere en, lad os kalde det ’liberal’ tolkning af gældende regler, hvis lidt mere fleksibilitet ønskes. Desværre er det ofte de ansatte selv, der bagefter står med ansvaret. Den problematik skal der mere fokus på.

OK18 Sidst men ikke mindst blev OK18 drøftet på næsten alle medlemsmøder. Kravene er udtaget, og de udveksles i løbet af december måned mellem arbejdstagersiden og arbejdsgiversiden. Uagtet at begge parter har ytret sig i medierne allerede, så er der endnu intet der er afgjort. At det bliver hårde forhandlinger er der dog ingen der er i tvivl om.

Fakta om Aarhus’ problemramte letbane

Letbanen forsinkes yderligere Det trækker ud med at få letbanen på skinner. Det står klart efter et møde med Trafikstyrelsen den 13.november. Der er endnu ikke sat dato på åbningen. Af Carsten Jokumsen Foto: Henning Bagger, Scanpix Aarhus letbane skrev i en status på hjemmesiden: ”Efter mødet med Trafikstyrelsen den 13. november står det klart, at Aarhus Letbane ikke kommer til at åbne inden for de fem-otte uger efter aflysningen, som styrelsen havde stillet i udsigt,” Letbanen skriver yderligere, at de forventer at aflevere en opdateret sikkerhedsvurderingsrapport til Trafikstyrelsen i uge 48. Ligesom Trafikstyrelsen har bebudet et tilsynsbesøg hos letbanens operatør, Keolis. Ved redaktionens afslutning var der endnu ikke sat dato på dette besøg.

Ansvar på flere skuldre Umiddelbart inden Jernbane Tidende gik i trykken stod det klart, at hvor Aarhus

Letbane havde været hurtige til at give Keolis skylden for den udskudte åbning, så havde Trafikstyrelsen også ganske mange ankepunkter til Letbaneselskabets egne tekniske regler. Aarhus Letbane skriver dog, at ”Trafikstyrelsens argumentation undervejs i forløbet har ændret sig”. Noget vicedirektør Kåre Clemmesen fra Trafikstyrelsen på det skarpeste afviser overfor Jyllands-Posten. Til avisen siger han ”Vi har hele tiden haft fokus på både Keolis og letbanens tekniske regler,” og han skyder bolden tilbage til Aarhus Letbane, hvor forsinkelserne ifølge vicedirektøren udelukkende skyldes ”den tid, som Århus Letbane har brugt på arbejdet”.

Ikke sikkert banen åbner inden nytår Kåre Clemmesen siger yderligere til Jyllands-Posten: ”Realistisk set når vi nok hen i midten eller slutningen af december, før en godkendelse vil være på plads, men jeg håber da, at materialet er så godt, at vi kan godkende det.” Dermed er det usikkert, om Letbanen overhovedet kommer i drift inden årsskiftet.

• Letbanen har en samlet strækning på 110 kilometer. Den består af både gamle nærbanetogskinner og 12 kilometer nybyggede skinner. • Hele letbanen har et budget på 3,5 milliarder kroner og finansieres af både stat, kommune og region. Den er gået 700 millioner over budget. • Op mod 90 chauffører skal betjene de i alt 26 letbanetog. • Togene har kraftige airconditionanlæg, der skal sikre et behageligt indeklima på varme dage. • Hvert tog har plads til mellem 216 og 256 passagerer alt efter togtype. • Togene blev produceret i Schweiz og Tyskland for 773 millioner kroner. • Der er to forskellige togtyper, Variobahn og Tango, der har en topfart på henholdsvis 80 og 100 kilometer i timen. • Første strækning af letbanen, går fra banegården i Aarhus til Aarhus Universitetshospital i Skejby. • Første strækning har 12 stop. • Letbanen består af i alt 49 stationer, hvoraf 19 perroner er nybygget. • Forfatteren Jørgen Leth har indtalt standsningssteder, servicemeddelelser og hilsener til Letbanens passagerer. • Letbanen får strøm fra vedvarende energikilder som vindkraft og er derfor CO2-neutral. Kilde: Ritzau

11 Jernbane Tidende 6/2017

Tillid smitter En undersøgelse på seks statslige arbejdspladser viser, at det betaler sig at arbejde med tillidsskabende foranstaltninger på jobbet. Af Gunnar Lomborg

Tillid betaler sig

Som et led i overenskomsten 2013 blev det vedtaget, at en række statslige arbejdspladser skulle igangsætte projekter for at styrke tilliden internt mellem medarbejderne og mellem ledelse og medarbejdere. I alt deltog seks arbejdspladser i projektet, og de benyttede forskellige indsatser – eksempelvis konsulentbistand eller psykologer - for at styrke tilliden. For at måle effekten gennemførte VIVE (Viden til Velfærd – det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd) spørgeskemaundersøgelser og interviews både før og efter indsatserne. De seks arbejdspladser er Læreruddannelsen i Skive, Institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet, Retten i Århus, Journalisthøjskolen, Kirkeministeriet og studieadministrationen ved Roskilde Universitet. Oprindeligt var DSB også en del af projektet, men DSB forlod projektet, og optræder derfor ikke i rapporten ”Tillid og samarbejde på statslige arbejdspladser”, som forskerne Bente Bjørnholt og Bjarke H. F. Olesen står bag.

Resultaterne foreligger nu, og de viser at det betaler sig at arbejde aktivt med at styrke tilliden, fortæller Bente Bjørnholt. - Nogle af arbejdspladserne havde udfordringer med at sikre tillid og samarbejde på tværs af afdelinger, andre havde udfordringer med at afdelinger er placeret forskellige steder rent geografisk. Flere havde også udfordringer i samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere, så der var stor interesse for at styrke tilliden gennem projekterne, fortæller hun. Undersøgelsen viser – måske ikke overraskende – at de personer, der generelt har en stor tillid til andre mennesker, også har større tillid til kollegerne og ledelsen. Undersøgelsen viser også, at der er en positiv sammenhæng mellem tillid og samarbejde – forstået på den måde, at hvis man har stor tillid til sine kolleger, oplever man også et mere frugtbart samarbejde. Og når der er stor tillid og et godt samarbejde, løser man sine opgaver bedre. - Det viser hvor vigtigt god ledelse er, for det er ofte ledelsen, der kan være med til at skabe en klar vision og vise tillid,

Undersøgelsen viser – måske ikke overraskende – at de personer, der generelt har en stor tillid til andre mennesker, også har større tillid til kollegerne og ledelsen.

Seniorforsker Bente Bjørnholt cand.scient. pol., ph.d. ved VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

12 Jernbane Tidende 6/2017

Tilliden skal ”gå begge veje”. Medarbejderne skal have tillid til hinanden og til ledelsen, men ledelsen skal også vise tillid overfor medarbejderne. så der skabes et godt arbejdsklima. Det kræver at der er vedvarende opmærksomhed på at opbygge tillid, for det er ikke et projekt, man lige kan afvikle på et par måneder. Det kalder på tålmodighed, siger Bente Bjørnholt.

Ledelsen skal arbejde for tillid At ledelsens engagement er vigtigt, ses også af at medarbejderne på de seks arbejdspladser generelt havde mindre tillid til deres ledelse end til deres kolleger. Især de mere fjerne ledelsesniveauer er det svært at have stor tillid til, ikke mindst hvis der også er geografisk spredning – altså at arbejdspladser er placeret forskellige steder i landet, mens topledelsen måske sidder i et hovedsæde langt fra produktionen. På to af arbejdspladserne viste der sig et markant fald i tilliden til den mere fjerne ledelse, men det skyldtes formentlig, at arbejdspladserne i projektperioden havde været udsat for besparelser og afskedigelser. Tilliden til den ledelse, som er tæt på medarbejderne i dagligdagen, er væsentligt større end tilliden til den fjerne ledelse. Det kan ifølge Bente Bjørnholt skyldes, at man føler at de nære ledere har mere føling med det daglige arbejde end en chef, der befinder sig langt væk og som måske ikke er ”vokset op” i virksomheden.

Ambassadører går foran - I Retten i Århus, som er spredt over flere

kontorer, har man gode resultater, fordi man har arbejdet målrettet på at få alle til at opfatte arbejdspladsen som ”én fælles arbejdsplads”. Her har man uddannet en række ”ambassadører” som skal gå foran og vise vejen, og det har hjulpet. Vi kan måle en større grad af tillid efter indsatsen, siger Bente Bjørnholt, som også understreger, at tilliden skal ”gå begge veje”. Medarbejderne skal have tillid til hinanden og til

ledelsen, men ledelsen skal også vise tillid overfor medarbejderne. Om de samme resultater ville have vist sig ved en undersøgelse af Dansk Jernbaneforbunds arbejdspladser, er svært at vide. Men generelt kan man af undersøgelsen af de seks statslige arbejdspladser konkludere, at det betaler sig at arbejde med

tillidsskabende foranstaltninger. Når der er tillid mellem kollegerne, og mellem ledelse og medarbejdere, fungerer samarbejdet bedre og det giver et bedre arbejdsmiljø. Og dermed også en bedre og mere tilfredsstillende løsning af arbejdsopgaverne.

En langvarig indsats ”Før- og efter-målingerne på alle arbejdspladser er gennemført med 1-1½ års mellemrum. Det er et forholdsvis begrænset tidsrum til, at arbejdspladsernes indsats med tillid og samarbejde kan materialisere sig. Ofte vil det tage længere tid end blot et enkelt eller to år at ændre tillids- og samarbejdsrelationer. Således er det ikke utænkeligt, arbejdspladserne vil opleve, at deres indsatser i forhold til at styrke tillid og samarbejde bærer frugt i løbet af de kommende år.” Kilde: ”Tillid og samarbejde på statslige arbejdspladser”. VIVE.

Geografien giver problemer med samarbejde ”Samarbejdet mellem kollegaer på tværs af geografiske enheder synes generelt vanskeligere end blandt medarbejdere på tværs af afdelinger. Heller ikke i forhold til samarbejdet mellem kollegaer på tværs af geografiske enheder er der sket en signifikant udvikling, men udviklingen går i retning af en mere positiv vurdering af samarbejdet i projektperioden.” Kilde: ”Tillid og samarbejde på statslige arbejdspladser”. VIVE.

Tæt på er bedst ”Generelt er medarbejdernes tillid til deres ledelse betydeligt lavere end deres tillid til kollegaer. Det gælder særligt til de mere fjerne ledelsesniveauer, mens medarbejdernes tillid til deres nærmeste ledelser er lidt højere. Det understreger, at medarbejdere generelt vurderer relationer tæt på mere positivt, end det er tilfældet for mere fjerne relationer.” Kilde: ”Tillid og samarbejde på statslige arbejdspladser”. VIVE.

13 Jernbane Tidende 6/2017

Tillidsrepræsentanten er en vigtig brik Der kan være mange grunde til, at en virksomhed kæmper med manglende tillid mellem medarbejdere indbyrdes eller mellem ledelse og medarbejdere. Men der kan gøres noget ved det.

I det hele taget er tillidsrepræsentanten en vigtig brik, når det gælder om at opbygge tillid. Han eller hun kan være med til at fremme samarbejdet og være bindeled mellem kolleger og ledelsen 14 Jernbane Tidende 6/2017

Erhvervspsykolog Pernille Frisch fra konsulentvirksomheden Humanact.

Af Gunnar Lomborg I de skandinaviske lande har vi generelt et højt niveau af tillid på arbejdspladserne og et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Men en del steder kan der alligevel opstå konflikter, der betyder at tilliden lider et knæk. Andre virksomheder vil måske bare gerne generelt styrke tilliden på arbejdspladsen, kolleger imellem, mellem geografisk adskilte afdelinger eller mellem ledelse og medarbejdere. - Der findes jo virksomheder, hvor ledelse og medarbejdere ser hinanden som ”fjender” og derfor har et dårligt arbejdsklima. Her er det vigtigt at styrke organer som samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg, hvor ledere og medarbejdere taler sammen. Det er også vigtigt at skabe et miljø, hvor man har mere uformelle relationer – eksempelvis at tillidsrepræsentanten engang imellem tager en kop kaffe med nogle fra ledelsen, uden at det handler om konflikter, fortæller erhvervspsykolog Pernille Frisch fra konsulentvirksomheden Humanact i Århus, som var et af de konsulentfirmaer, der deltog i projektet omkring tillid og samarbejde på seks statslige arbejdspladser.

TR og AMR skal inddrages I det hele taget er tillidsrepræsentanten en vigtig brik, når det gælder om at opbygge tillid. Han eller hun kan være med til at fremme samarbejdet og være bindeled mellem kolleger og ledelsen i ”fredstid”,

og det er da også blandt andet tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne, konsulenterne inddrager, når de skal hjælpe med at opbygge tilliden i virksomheden. - Vi starter med at se hvad behovet er og hvad medarbejdere og ledelse siger om problemet. Så danner vi oftest en sparringsgruppe med både ledere og medarbejderrepræsentanter, som vi drøfter projektet med. Det er vigtigt, at man ikke trækker noget ned over hovedet på folk. De skal selv komme med initiativerne, men vi kan hjælpe dem på vej og give starthjælp, når tingene går i hårknude, understreger Pernille Frisch. Hun fortæller at de som oftest interviewer medarbejdere for at finde ud af, hvad der går godt og hvad der går skidt i virksomheden. Så ved man hvor der kan sættes ind. Og ledelsen er ekstremt vigtig at have med i processen. Ofte er afstanden mellem ledelse og medarbejdere en grund til mistillid, og der skal ledelsen selv træde i karakter og arbejde med god ledelse.

God ledelse kan læres - Det handler ofte om at lederne ikke har kompetencerne eller redskaberne til at lede rigtigt, selv om den gode vilje er til stede. Men det kan man lære, så ledelsesudvikling og uddannelse er et vigtigt element i at opbygge tillid, siger Pernille Frisch. Manglende tillid er ikke et problem, man lige løser på et par måneder. Typisk kræver det års arbejde, og mens konsulen-

Det handler ofte om at lederne ikke har kompetencerne eller redskaberne til at lede rigtigt, selv om den gode vilje er til stede. ter måske kan sparke processen i gang, er det virksomheden selv – ledelse og medarbejdere – der selv må bære projektet videre på, langt sigt. Det kan være, at der skal arbejdes med grundlæggende strukturer – eller, kulturer – i virksomheden, eller det kan være, at ledelsen har et problem med at kommunikere godt nok til medarbejderne om nye tiltag og forandringer, der kan være med til, at skabe mistillid. - Hvis der skal ske forandringer eller afskedigelser, kan man forberede det – eventuelt ved at tage konsulenter ind før det sker. Man skal være åben og ærlig for at forebygge konflikter, og det kan man lære. Det er også vigtigt, at man synliggør gode resultater og fejrer det sammen med medarbejderne, for ros og en god stemning er med til at skabe tillid parterne imellem, understreger Pernille Frisch. Selv i virksomheder med konflikter eller hvor der er begrænset tillid mellem parterne er det altså muligt at arbejde med tillidsskabende foranstaltninger, og på den måde skabe et mere frugtbart arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler en større tilfredshed med indsatsen.

15 Jernbane Tidende 6/2017

Liberaliseringens mange ansigter Over de næste numre, sætter vi i Jernbane Tidende fokus på liberaliseringen af jernbanesektoren. 4. jernbanepakke er en realitet og danske politikere nærer et højlydt ønske om yderligere konkurrenceudsættelse. Men hvad siger erfaringerne fra udlandet? Vi sammenligner os tit med Norge og Sverige, hvordan tackler man liberaliseringen i de andre nordiske lande? Og hvad med England? De nævnes altid som skrækeksempel, men hvad er status nu om stunder? I dette nummer ser vi på Frankrig. De tendenser, der er i fuldt flor i Frankrig ligger ikke så langt fra Danmark, som man skulle tro…

Situationen i Frankrig har afstedkommet flere store protester. Her er det billeder fra en demonstration i 2012 hvor jernbanearbejdere protesterede mod de mange besparelser.

Franske SNCF

på vej mod total privatisering Den statslige franske jernbanevirksomhed slagtes og sælges i små stykker i fuld overensstemmelse med EU-lovgivning. Resultat er dårligere løn, fejlende sikkerhed og fyringer. Af Gerard Diez, freelance journalist, Frankrig I 2020 vil jernbanetransporten i Europa være helt åben for konkurrence. I Frankrig betyder det, at SNCFs monopol på passagertransport ophører. Den gamle statslige operatør har i mange år forberedt sig på ”fri konkurrence”. Der er blevet

16 Jernbane Tidende 6/2017

skabt myriader af datterselskaber, både i Frankrig og i udlandet, som kører med meget lave lønninger og skæve arbejdstider, der slår dybe skår i jernbanearbejdernes særstatus. På trods af de entusiastiske taler om fordelene for forbrugerne er den nye virkelighed nært beslægtet med en ”discounttjeneste” og alvorligt forringede arbejdsvilkår for de ansatte.

SNCF har længe forberedt sig på opløsningen af jernbanetransporten. Keolis, Geodis, Ouigo, OUIBUS, Voyages-sncf, Effia, Altameris, Arep, Systra ... listen over datterselskaberne i Frankrig og i udlandet kan være lang. Der var 187 af dem for ti år siden, og i dag er der mere end tusind. SNCF er repræsenteret i 120 forskellige lande.

Tema: Liberalisering

I 2016 kom en tredjedel af det franske selskabs omsætning fra udlandet mod knap 12 procent for ti år siden. Generaldirektør Guillaume Pépy meddelte i maj måned, at selskabets mål for 2022 er at nå 50 procent af SNCFs aktivitet i Frankrig, 25 procent i Europa og 25 procent i resten af verden. Siden den 1. januar 2015 har koncernen været opdelt i tre statsvirksomheder med kommerciel karakter. SNCF-netværk, der forvalter infrastrukturen, herunder jernbaner og tog, SNCF- mobilitet, der tager sig af de rejsende og gods, og holdingselskabet SNCF, der fører tilsyn med det hele. Hver enhed ejer og opretter sine egne datterselskaber i henhold til sin udviklingsstrategi og overførsel af en del af sine aktiviteter til disse private virksomheder.

Skjult privatisering og salg i små stykker Datterselskaberne er ligeledes til stede på det nationale territorium, hvor de

dækker meget forskellige aktivitetsområder. Arbejdet og vedligeholdelsen af jernbanesporene overlades til Sferis, der blev oprettet i 2012, mens udviklingen og administrationen af stationerne går til Gares et connexions. Effia forvalter 115.000 parkeringspladser i Frankrig, mens et dusin datterselskaber opererer med godslogistik. I denne myriade af virksomheder dukker to giganter op: Keolis (SNCF-Mobilitet) og Geodis (SNCF-Netværk). Disse to giganter beskæftiger mere end 50.000 ansatte hver og har deres egne datterselskaber. Dette er med til at skabe en organisatorisk ’lagkage’ med mange lag, som er vanskelige at definere.

SNCF opretter datterselskaber for hver aktivitet, mener de franske fagforeninger. Ifølge fagforeningerne går den offentlige operatørs strategi ud på at sætte moderselskabet i konkurrence med sine egne datterselskaber for derved at omgå reguleringsmekanismerne på arbejdsmarkedet. I dag er næsten halvdelen af koncernens omsætning på 30,5 mia. euro realiseret i datterselskaberne. Inden for SNCF er der ikke flere aktiver. Vogne, maskiner og fast ejendom er gået over til private virksomheder, og der er kun gæld og personale tilbage hos SNCF. Det er en mærkelig omfordeling. For moderselskabet er der gældsudgifterne på en gæld, der løber op i over 50 mia. euro samt lønomkostningerne. For de private virksomheder, der hører under SNCF-gruppen, gælder der erobring af markeder og overskud; et afslørende tegn på en skjult privatisering, som ledsager den gradvise liberalisering af sektoren.

Ifølge fagforeningerne går den offentlige operatørs strategi ud på at sætte moderselskabet i konkurrence med sine egne datterselskaber for derved at omgå reguleringsmekanismerne på arbejdsmarkedet.

På trods af de entusiastiske taler om fordelene for forbrugerne er den nye virkelighed nært beslægtet med en ”discounttjeneste” og alvorligt forringede arbejdsvilkår for de ansatte. 17 Jernbane Tidende 6/2017

Grove ledelsesmetoder i SNCF og datterselskaber

Private transportselskaber breder sig over hele Europa. Det går imod befolkningernes transportbehov siger de franske jernbaneforbund, der kan pege på mange eksempler, hvor grove ledelsesmetoder bruges til at presse medarbejderne. Af Gerard Diez, freelance journalist, Frankrig De franske fagforeninger er ikke i tvivl: ”Antallet af datterselskaber (for SNCF, red.) stiger eksplosivt i hele verden. Brug af underleverandører eksploderer, outsourcing er mangedoblet”, har de for nylig meddelt i fransk radio. For centralorganisationen CGT (Confédération générale du travail) er SNCF faktisk på sporet af den totale privatisering. Konkurrenceudsættelserne startede med fragt og bredte sig derefter til international passagertrafik i 2009. I 2020 kan højhastighedslinjerne markedsføres af nye private operatører, og de regionale tog og intercitytogene følger trop i 2023. Beslutningen blev godkendt af et snævert flertal i Europa-Parlamentet den 16. december

2016. Beslutningen er også kendt som 4. jernbanepakke. SNCF ser der en mulighed, og nærer ambitioner om at blive nummer ét inden for mobilitet i Europa. Med det formål opdeler, køber eller skaber firmaet private virksomheder som Ouicar og Ouibus (på dansk: ja-bil/ja-bus), der lanceres til at dække markedets behov for privat biludlejning og bustransport. - Ledelsen søger partout en stigning i fortjenstmargenerne, og bekymrer sig ikke om udviklingen af jernbanenettet og befolkningens transportbehov, hævder Marine Colliez fra CGT.

Færre jernbanearbejdere og færre rettigheder Der er en ledelsesstrategi om at flytte flere og flere aktiviteter, der kan udføres af jernbanearbejdere, til de private datterselskaber. CGT nævner Sferis som et eksempel (sporarbejde og vedligeholdelse). Lavere produktionsomkostninger er på spil. Datterselskabets personale nyder ikke jernbanearbejderstatus og er ikke omfattet af de samme regler. Det er til fordel for SNCF-koncernen, hvis overskud for 2016 udgør 567 mio. euro, ca. 4,22 mia. danske kroner. Ledelsen begrunder de lavere omkostninger med den nye konkurrencereali tet. Den mener, at det er nødvendigt at

Ledelsen i SNCF søger kun vækst og fortjeneste, og bekymrer sig ikke om udviklingen af jernbanenettet. Så skarpt formuleres kritikken af Marine Colliez fra CGT (Confédération générale du travail – fransk centralorganisation).

18 Jernbane Tidende 6/2017

reducere arbejdsstyrken, som er faldet støt de sidste femten år fra 178.000 i 2003 til 148.000 i 2016. Datterselskaberne beskæftiger omkring 115.000 ikke-statusansatte, et antal der stiger konstant. Anvendelsen af usikre arbejdspladser spredes gennem ansættelser på tidsbegrænsede kontrakter, midlertidigt ansatte, herunder i moderselskabet. Det massive

Jernbanearbejderne føler sig berøvet deres job. Medarbejderne ser ikke mere glæde og nytte ved deres arbejde, de har ingen udsigter længere. brug af outsourcing, især på jernbanenettet, fuldender billedet af den prekære situation for de ansatte i SNCF. Arbejdsvilkårene og kvaliteten af den service, der ydes til de rejsende, forværres. - Jernbanearbejderne føler sig berøvet deres job. Medarbejderne ser ikke mere glæde og nytte ved deres arbejde, de har ingen udsigter længere. De får at vide, at de er for dyre, men produktiviteten er steget med 40 procent, siger Marine Colliez. Efter mange alvorlige ulykker og flere selvmord i begyndelsen af året indgav fagforeningerne en social alarm til deres ledelse i begyndelsen af juni.

Datterselskab med en hård management Den 1. juli 2017 starter Transkeo - et datterselskab af Keolis og SNCF- med at drive T11-Express-linjen uden for Paris. Linjen

Tema: Liberalisering benytter både sporvogn og togspor og vil være den første SNCF-linje til at køre i Paris-regionen uden ægte jernbanearbejdere. SNCF meddelte en reducering af omkostningerne på 40 procent og overlod opgaven til et privat datterselskab. Lokomotivførerne bliver alsidige medarbejdere, med både ansvar for billetsalg og passagerernes sikkerhed. En stigning i antal opgaver med et fald i lønningerne. De cirka 100 ansatte i Transkeo får nemlig en lavere løn end jernbanearbejdere med ’jernbanestatus’. Transkeos moderselskab Keolis driver allerede 240 km metro, 660 km sporvogne og 5.800 km jernbane i 16 lande. Virksomheden har en flåde på 23.000 busser og investerer i andre transportformer som cykel, delebiler eller hav- og flodfærger. Med 58.300 ansatte er Keolis et af SNCFs største datterselskaber, og den franske statsoperatør ejer 70 procent af det. De andre 30 procent ejes af en pensionskasse fra Québec i Canada. Den tidligere førstenæstformand for Caisse de dépôt et placement i Quebec – den samme pensionskasse, som forvalter flere pensioner og pensionsordninger, er i dag formand for økonomiudvalget ved den nationale forsamling (Folkekammeret) i Paris. Hans vision er klar. Det handler om at ”hjælpe borgerne” ved at investere i Keolis, et privat datterselskab af SNCF, for at sikre høje gevinster for pensionskunderne i Canada på bekostning af franske arbejderes lønforhold. Med T11-ekspreslinjen vinder Keolis markedsandele over for SNCF men de nærer større ambitioner. Deres appetit er forbundet med grove ledelsesmetoder med en vidtgående anvendelse af disciplinære råd (fransk mellemting mellem Auditør og Tjenestemandsret, red.). - Ledelsen kører målrettet efter lokomotivførere med anciennitet og fagforeningsmedlemsskab, påstår Marine Colliez. Fagforeningsmedlemmerne påpeger allestedsnærværende situationer, som da en lokomotivfører blev indkaldt til et disciplinært råd for at have overtrådt en ordre. Han havde skiftet skjorten, der var blevet farvet med blod efter redning af et barn ramt af en sporvogn.

Den nuværende franske forsvarsminister Florence Parly er blevet belønnet med store bonusser til trods for SNCFs tilsyneladende voksende økonomiske problemer.

Ekstreme

lønninger på toppen Eksperterne hævder, at SNCFs gæld kunne nå 63 mia. euro i 2026. Det forhindrer ikke jernbaneselskabet i at forgylde sine ledere. Og der er et klart misforhold mellem de offentlige virksomheders vanskeligheder og aflønningen af den tidligere leder af SNCF, den nuværende forsvarsminister Florence Parly. Af Gerard Diez, freelance journalist, Frankrig I de første seks måneder af 2017 har den diskrete forsvarsminister modtaget 52.569 euro netto månedligt eller 392.000 kroner fra det offentlige selskab, hvor hun var generaldirektør med ansvar for SNCFs rejsende på lange distancer. Hun sad også i flere andre bestyrelser og det bragte oveni lidt over 11.000 euro om måneden. Ifølge forsvarsministeriet stammer en del af aflønningen fra en bonusordning for ”gode resultater”, der blev aftalt på tidspunktet for hendes udnævnelse i regeringen. På tidspunktet for hendes afgang fra SNCF til ministerposten modtog hun en variabel del for sine resultater for 2017, hvilket var præget af det antal måneder, der faktisk blev brugt på SNCF. Kort sagt fandt SNCF i juni 2017, at Florence Parly havde opfyldt sine mål ... for 2017. I sin tidligere stilling som vicegeneraldirektør for Orly (Paris næststørste lufthavn), blev hun betalt 293.489 euro i 2013 (2,2 mio. kroner) efter skat. I 2014, da hun forlod virksomheden, fik hun 251.745 euro i lønninger, hvortil blev der tilføjet 406.231 euro i bonus eller 657.976 euro netto i alt, 4,9 mio. kroner. Kritiske rygter i Frankrig mener, at man begynder at se en privilegeret klasse i toppen af fransk politik og erhvervsliv med særlige privilegier, der forgylder hinanden for offentlige midler. I juli måned afslørede den satiriske ugeavis Le Canard enchaîné (Den Lænkede And), at Florence Parly var blevet målet for den offentlige anklagemyndighed på baggrund af en studehandel forklædt som udbud, der fandt sted i SNCF til fordel for IBM. Det tog angiveligt lidt tid at få rettet op på den kriminelle situation ifølge avisen, der også udstillede hendes rolle i forbindelse med fyringen af en indkøbschef, der have afvist den ulovlige praksis.

19 Jernbane Tidende 6/2017

Den svære overgang

Kvinder kan takle livet på pension Der er stor forskel på mænd og kvinder, når de skal på pension. Kvinderne er gode til, at sætte sig nogle mål, når de forlader arbejdsmarkedet. De er meget bedre til, at tage fat i overgangen fra arbejdslivet til en tilværelse på pension. Af Winnie Holst-Sørensen Det er i hvert fald det indtryk som Poul Erik Christensen, har fået gennem sine 16 år som formand for Pensionistsektionen. Han oplever, at det er kvinderne, der er hurtigst til at kaste sig ud i nye udfordringer, når de går på pension. Det kan for eksempel være i et ældreråd, hvor det typisk er kvinderne, der sidder i spidsen, fordi de gerne vil gøre en indsats for at forbedre nogle forhold. Mens det er mændene, der kommer i knibe, når de efter mange år som

tjenestemand tager hul på en ny livsfase, som pensionist. - Vi mænd er nogle pjok, fordi vi har meget svært ved at komme af sted. Derimod er det kvinderne, der går ud for at opsøge tingene, fordi de vil prøve en masse, fortæller Poul Erik Christensen. Poul Erik Christensen har sågar oplevet, at der er mænd, som går helt i stå, når de går på pension, fordi de ikke kommer i gang med noget.

- Livet som pensionist kan blive så ensomt, at man synker ned i et sort hul, forsætter han.

Det sociale netværk Poul Erik Christensens erfaring er, at de medlemmer, der har det sværeste, når de går på pension, er dem, der mangler et socialt netværk. Hvorimod de pensionister, der trives bedst, allerede har et solidt netværk i deres lokalområde. Alligevel, så mener Poul Erik Christensen, at det er vigtigt, at man har en plan, og forbereder sig på livet som pensionist, så det ikke ender galt, den dag man stopper.

Sociale relationer holder isolationen på afstand Det er vigtigt, at skabe relationer gennem hele livet. Man skal sørge for at skabe nogle aktiviteter, interesser og relationer, som supplerer hinanden i løbet af hele sit liv. Så der noget at falde tilbage på, den dag man forlader arbejdsmarkedet.

Af Winnie Holst-Sørensen Når man går på pension skal man til at skabe sig en ny tilværelse, fordi man sagtens kan forvente at leve 20 år endnu. Nutidens pensionister er rimelig friske, både fysisk og mentalt. Man kan i virkeligheden starte noget nyt, hvis man vil. Og der er et helt spekter af muligheder foran en, som er et ukendt land, hvilket kan gøre mange nervøse.

20 Jernbane Tidende 6/2017

I dag skal man i gang med noget. Det er den moderne og den nutidige pensionist. Man får hele tiden at vide, at man skal være aktiv. - Jeg har aldrig haft det så travlt i mit liv, er der mange pensionister der siger, med et stort smil. Og så er det at dem, som sidder ved siden af, der ikke har så travlt, godt kan blive vemodige af, at de andre fortæller, hvor fremragende en tilværelse de har. Det går ud over de pensionister,

Psykolog og forfatter Jørn Laursen (Foto: Winnie Holst-Sørensen). der ikke kan finde ud af det, og som efter arbejdslivet, er havnet i et tomrum som de ikke kan fylde ud, fortæller psykolog og forfatter Jørn Laursen.

Det svære liv på pension De mennesker, der har det sværest når de går på pension, og måske sidder alene tilbage, er typisk dem, der har investeret hele deres liv og energi i deres arbejde, uden at skabe nogle relationer ved siden

Poul Erik Christensen, formand for Pensionistsektionen (foto: Carsten Jokumsen).

- Der er flere, der vælger at slappe af den første måned, og så er planen, at de skal i gang med noget. Men der er mange, der går i stå, og aldrig kommer videre, siger Poul Erik Christensen.

rejser rundt i landet, hvor han går rundt og taler med medlemmerne om, hvordan det går. Og han understreger, at uderover de mange aktiviteter, som de har rundt i landet, så er der altid hjælp at hente i Pensionistsektionen.

Pensionistsektionen Det, at der er nogle medlemmer, som ikke har det så nemt med deres tilværelse som pensionist, er et problem, som de ikke selv skilter med. Det er et emne, der er svært at tale om. Det er man godt klar over i Pensionistsektionen. Derfor er Poul Erik Christensen meget opsøgende, når han

af deres arbejdsliv. Det kan også være mennesker, der har haft nogle negative oplevelser på arbejdspladsen. Det kan for eksempel være modgang, hvor de er blevet overset ved forfremmelser, været udsat for mobning, eller i det hele taget har været ramt af uheld undervejs, både i jobbet og på privatfronten. Et hårdt liv kan ramme både mentalt og fysisk. Og har man det svært, så kan man have en tendens til at isolere sig, og bare passe sig selv. Måske ved at tilbringe tiden foran Tv´et og vende ryggen til de aktiviteter der er. Nogen mennesker begynder at drikke, for at dulme smerten. - Det er jo rigtigt, når man er ked af det, så kan man godt dulme det lidt. Og så kommer man ind på en glidebane, for når man får lidt at drikke, kan man også se sig selv i et bedre perspektiv. Det kan godt være en fordel, men det kan også være en fare. - Det er svært at mærke noget, når man er på vej ned af stigen, for man opdager måske ikke den første flaske vin, eller at man sidder der, og ser Danmark spille håndbold dag ud og dag ind. Man opdager måske ikke, at man isolerer sig, forsætter Jørn Laursen. Hvis man begynder, at få det skidt, er

Vi mænd er nogle pjok, fordi vi har meget svært ved at komme af sted. Derimod er det kvinderne, der går ud for at opsøge tingene.

sløv og ligeglad med det hele. Så anbefaler psykolog Jørn Laursen, at man søger hjælp. - Hvis man ikke er i stand til at hive sig selv op med roden, kan man gå til sin læge og få en henvisning til en psykolog. Man kan få en henvisning til en psykolog på 12 timer, hvis man er depressiv. Lægen spørger ind til hvordan du har det. Det er i virkeligheden meget enkelt, siger han. Jørn Laursen er klar over, at det kræver en overvindelse, at skulle kontakte sin læge, og tage i mod lægens gode råd, og ikke lade sig synke hen i ensomhed. Men det er vigtigt, at handle på situationen i det hele taget. - Det bedste er at gøre noget. Var du interesseret i frimærker i din barndom, så er det måske en ide, at se om de stadig står

De mennesker, der har det sværest når de går på pension, og måske sidder alene tilbage, er typisk dem, der har investeret hele deres liv og energi i deres arbejde.

i en kasse på loftet, og for eksempel melde sig ind i en forening. For når man mødes med andre mennesker, så er det godt at have noget at mødes over. Når man mødes over noget, så opstår der samtaler, og måske kan der opstå et kammeratskab eller venskab, når man har noget til fælles, siger Jørn Laursen.

Hjælp hinanden Det kan være svært, at spotte de pensionister, der har det skidt, hvis ens eget liv suser derud af. Derfor gælder det om, at være opmærksom på sine omgivelser og selv huske på, at invitere de mennesker, der pludselig har trukket sig fra det sociale liv. Psykolog og forfatter Jørn Laursen understreger, at det er vigtigt, at skabe relationer gennem hele livet. Det gælder både i sit arbejdsliv, men også når det handler om fritidslivet og familielivet. Hvis man sørger for, at have nogle sociale kontakter på alle livsområder, så er der mindre sandsynlighed for, at man står alene som pensionist.

21 Jernbane Tidende 6/2017

Bent Poulsen fra Børkop bringer medicin ud for det lokale apotek, og nyder det fællesskab som jobbet giver.

Frivilligt arbejde fjerner kedsomheden

Chauffør for det lokale apotek

Reinhardt G. Rasmussen keder sig aldrig. Det er et valg som han har taget, og havner han i et tomrum, er han god til at være opsøgende, og spørge andre mennesker om der noget han kan hjælpe med. Af Winnie Holst-Sørensen

Bent Poulsen fra Børkop, har aldrig været i tvivl om, at han ville have et lille job ved siden af en tilværelse som pensionist. I dag bringer han medicin ud for det lokale apotek, og nyder det fællesskab som jobbet giver.

At den 76-årige Reinhardt G. Rasmussen aldrig keder sig, fremgår tydeligt af det karriereforløb han har haft. Han startede med at uddanne sig til portør, og sidenhen trafikassistent. Den dag, han ophørte med at arbejde, var det efter mange år som styringsleder hos DSB.

Af Winnie Holst-Sørensen I sit tidligere job som togfører hos DSB i Fredericia, har Bent Poulsen (70), altid nydt kontakten med kunder og kollegaer. Og da han 2011 valgte at gå på efterløn, opsøgte han de lokale virksomheder for at blive skrevet op til et pensionistjob. Dog var det mest et chaufførjob, han brændte for. - Jeg vidste, at jeg gerne ville arbejde som chauffør nogle timer. De jobs hænger jo ikke på træerne, så jeg blev skrevet op på apoteket, hvor en af mine tidligere kollegaer, en lokomotivfører, selv arbejdede som chauffør, fortæller Bent Poulsen.

Masser af gode oplevelser Det lykkes Bent Poulsen, at få en tjans som chauffør i 2014. Apoteket har tre pensionister ansat, der arbejder 3-4 timer dagligt, to uger ad gangen. Et job som Bent Poulsen kan forsætte med, så længe han har lyst. - Jeg afløste en pensionist, der var 80 år gammel. Apotekeren vil helst have pensionister, fordi vi er stabile, og arbejder med ældre mennesker. Det skaber troværdighed, siger Bent Poulsen. Derudover er apotekeren god til, at skabe et socialt sammenhold blandt de 15 ansatte. Han laver jævnligt nogle arrangementer for personalet. - I september lejede han en bus, og så var vi på bakken, hvor vi så Korsbæk og Cirkusrevyen. Og sidste års julefrokost blev afholdt i Legoland, siger Bent Poulsen.

Jernbanen Bent Poulsen savner af og til omgangen med sine tidligere kollegaer i jernbanebranchen, men det behov får han dækket, når han et par gange om året, deltager i de lokale arrangementer som pensionistsektionen søger for. Og så mødes han med de tidligere kollegaer over en kop kaffe og får snakket om gamle dage.

22 Jernbane Tidende 6/2017

Poul Andersens store lidenskab for jern banen betyder, at han stadig følger med i alt hvad der foregår inden for branchen.

sammen med sin hustru går til banko, og dyrker gymnastik. Som noget nyt, er Reinhardt G. Rasmussen blevet frivillig i ældrecenteret. 1 dag er han chauffør på en trehjulet handicapcykel, hvor han kører ture rundt i byen med de gamle. - Jeg kører i Nørresundby, og snakker med de gamle om, hvor de vil hen. Men man skal tage sig i agt i Nørresundby, fordi den ligger på en bakke, siger han grinende. Ved siden af de lokale aktiviteter har Reinhardt G. Rasmussen ikke helt sluppet jernbanebranchen, da han er en del af bestyrelsen i pensionistsektionen. Derudover har han stadig løbende kontakt med sine kollegaer fra den periode han arbejde som trafikassistent.

DSB besluttede i 2002, at der var behov for besparelser, og Reinhardt G. Rasmussens stilling som styringsleder blev nedlagt. Pludselig, stod han som 60-årig uden et job, og med 3-års rådighedsløn på hånden. Han havde først regnet med, at han skulle stoppe med at arbejde, når han skulle på pension. Derfor var det ikke nemt i starten. - Jeg spekulerede på, at jeg måtte finde ud af, hvad jeg ville, fordi der er ingen, der bare kommer og hjælper en. Man skal have sin egen vilje, hvis der skal ske noget, fortæller Reinhardt G. Rasmussen.

Altid på farten Skeen blev dog hurtigt taget i den anden hånd, og Reinhardt G. Rasmussen kastede sig over sit første job som frivillig i den lokalhistoriske forening, hvor han sad i bestyrelsen i 10 år. Sidenhen, er der sket meget. Hans kone gik på pension i 2009, og sammen er de aktive i det lokale ældrecenter, hvor han

Reinhardt G. Rasmussen keder sig aldrig. Han har valgt at bruge sin pensionisttilværelse på frivilligt arbejde.

Jernbaneentusiasten følger stadig med Poul Andersen har altid haft en passion for toge, og han var kun en 6-årige gammel knægt, da han besluttede sig for, at han ville være lokomotivfører. I dag, knap 63 år senere, og som pensionist, har han stadig et godt greb om sin store interesse for jernbanen. Af Winnie Holst-Sørensen Den tidligere lokomotivfører Poul Andersen (68) fra Varde, gik på pension i 2012. Efter et liv på skinnerne, i nøjagtigt 42 år og 7 måneder, besluttede DSB, at der skulle spares. Han blev tilbudt en fratrædelsesordning, fordi han som 63-årige var så tæt på pensionsalderen. Den takkede

han ja til, fordi han alligevel havde gået og forberedt sig på, at den tredje alder var om hjørnet. Selvom om Poul Andersen var klar til at gå på pension, og give slip på et arbejdsliv, så har han aldrig sluppet den passion for togene, som har optaget ham, siden han var dreng.

sker noget på den politiske scene. Derudover har Poul Andersen en søn, der er gået i sin fars fodspor. - Min søn arbejder som lokomotivfører for DB Cargo. Og jeg har mange gode snakke med min søn om faget. Så meget, at vores koner vender det hvide ud af øjnene, fortæller Poul Andersen med et smil.

Altid med på banen Poul Andersens store lidenskab for jernbanen betyder, at han den dag i dag, følger med i alt hvad der foregår inden for branchen. På et tidspunkt, hvor Vestbanen var truet af lukning, blev han tilknyttet en arbejdsgruppe sammen med nogle andre, der ville kæmpe for banens bevarelse. Et projekt, der har skabt nogle vedvarende venskaber med nogle mennesker, der selv har samme passion for jernbanen som ham selv. De debatterer og udveksler jævnligt erfaringer, hvis der for eksempel

Naboskab og havearbejde Af og til slipper Poul Andersen sin passion, og griber fat i haveredskaberne. Det er ikke fordi, at han har grønne fingere, men han laver en del havearbejde sammen med naboerne, og de er ret gode til at hjælpe hinanden. Han elsker havearbejdet, fordi det giver ro og et socialt samvær. - Jeg har aldrig interesseret mig for havearbejde. Men det er beroligende at klippe hæk, og snakke med folk. Det skal se ordentligt ud, og så får vi en øl og en kop kaffe, afslutter Poul Andersen.

Kender du alarmkortet?

- Forholdsregler ved jernbaneulykker Selv om arbejdet i en jernbanevirksomhed er relativt sikkert, så er der altid en mulighed for at blive impliceret i en ulykke. Det samme gør sig gældende i forbindelse med situationer/konfrontationer med kunder, hvor medlemmerne risikerer at blive sigtet for at overtrædelse af lovgivningen. Der har fx været en tendens til, at voldssigtede kunder foretog modanmeldelser, således medlemmet lige pludselig også var anklaget for overtrædelse af straffeloven. Forbundet har en intention om at hjælpe alle medlemmer, der kommer i den situation. Vi har derfor lavet et døgnbetjent hjælpeapparat, der skal tage højde for de komplikationer, der senere kan opstå i hændelsesforløbet efterfølgende. Vagttelefonen er betjent af kompetente og erfarne medarbejdere, der er særligt opmærksomme på de ”faldgruber”, der kan være for det enkelte medlem i forhold til strafferet/erstatningspligt mv. Vagttelefonen kan benyttes af ALLE forbundets medlemmer. Vores muligheder for at yde kvalificeret hjælp med det bedst mulige resultatet øges jo tidligere vi får underretning om det passerede

24 Jernbane Tidende 6/2017

Det er naturligvis vigtigt, at vagtordningen ikke misbruges, men til gengæld lige så vigtigt, at ordningen bruges, når der er behov for det. Hvis du er den forurettede part, og sagen i øvrigt er ukompliceret, så er der ikke behov for at kontakte vagttelefonen. Eksempler på situationer, hvor det er hensigtsmæssigt at kontakte vagttelefonen: • Hændelser/Ulykker, hvor medlemmer risikerer at blive sigtet for lovovertrædelser af f.eks straffeloven • Hændelser/Ulykker, hvor bevisførelsen i forbindelse undersøgelsen af årsagerne er flygtig og vanskelig eller umulig at genskabe

Du ringer: 70 20 36 13 Vi har behov for følgende oplysninger, når du ringer: • Dit navn og din områdegruppe • Hvad der er sket • Hvad din øjeblikkelige situation er (Skal du afhøres, er du selv kommet til skade, har du andre implicerede kolleger mv.) • Hvordan vi hurtigst og mest hensigtsmæssig kan komme i kontakt med dig

ARBEJDSSKADE

BAROMETER

Spørg socialrådgiveren

9.807.188,00 kr.

Skriv eller ring til Lone Kaczmarek, hvis du har spørgsmål om sygdom, økonomi, fastholdelse, pension og meget andet.

4.133.230,00 kr.

Socialrådgiveren Lone Kaczmarek Tlf.: 3613 2513 E-mail: lk@djf.dk

2016 Hjælp til arbejdsskaden Har du været ude for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler. Husk altid at orientere din arbejdsmiljørepræsentant. Arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen Tlf.: 3613 2514 E-mail: mk@djf.dk

2017

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2016 medlemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 9.807.188,- Desuden blev der opnået løbende ydelser for 69.687,- pr. måned. Her ses en oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jern baneforbund i perioden 1. januar til 1. november 2017: * 24 sager, der på baggrund af en EU dom om ligestilling ved kapitalerstatninger er blevet revurderet, har fundet en afgørelse. Der er indtil nu tildelt mere end 370.000,- i ekstra erstatning. Læs evt. mere i JT 02/2017, side 25. Hvis du mener, at kunne komme i betragtning – kontakt da forbundets arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen på tlf: 36 13 25 14 eller 36 13 25 00. Medlemmer

Erstatningstype

Tilkendt tilskadekomstpension

Erhvervsevnetab (kapital)

Erhvervsevnetab (løbende)

Behandlinger

Varigt mén

Privat forsikring

Kapitalerstatning

Løbende erstatning

0,00 2.235.216,00 43.799,00 1.344.361,76 95.473,65

Via advokat

73.219,11

Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

14.430,00

24*

EU-dom/Ligestilling Mén & Etab

Asbest aftale

370.529,00 0,00 4.133.229,52

43.799,00

Samlede erstatninger pr. 1. november 2017

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

25 Jernbane Tidende 6/2017

PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61, 5210 Odense NV Telefon 20 95 36 37 djf.pens@gmail.com Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@gmail.com Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig, 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@bbsyd.dk Alle henvendelser vedr. adresse ændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00 Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund. Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Uffe Skov Pedersen. Deadline for næste nummer: Mandag den 8. januar 2018.

Nyt fra Bestyrelsen Frikortssagen for de aktive er startet. Der var retsmøder den 30. og 31. oktober. Datoen for domsafsigelse er fastsat til 22. december 2017 kl. 10.00. Sektionsformand Poul Erik Christensen ser tre muligheder: Forbundet kan vinde eller tabe frikortet. Den tredje mulighed er, at dommeren dømmer DSB til at betale en kompensation til de aktive for det mistede frikort. Dog håber sektionsformanden på en klar afgørelse til fordel for Dansk Jernbaneforbund. Det vil sige, at de aktiver får deres frikort igen eller får en kompensation.

Pensionisterne Sagen for pensionisterne er berammet til maj 2018. I den sag kommer en kompensation næppe på tale. Enten taber vi eller også genvinder vi frikortet. Se venligst annoncen på side 32.

Tilmeldinger På det seneste møde i bestyrelsen blev det besluttet, at tilmeldinger til eksempelvis sektionsmøder fremover skal ske enten via e-mail eller pr. telefon. Dog helst pr. mail hvis dette er muligt. Begrundelse: Levering af breve med Post Nord er efterhånden blevet så usikker, at vi ikke længere kan stole på dem. Og der fremkom på mødet flere eksempler på, at Post Nord ikke kan overholde deres egen leveringstid på fem dage.

BLJ Dansk Jernbaneforbund er blevet en del af BLJ - Brancheforeningen Luftfart og Jernbane. Nu mangler vi kun at få søens folk med, men det kan der arbejdes på.

Henvendelser Bestyrelsen har fået flere henvendelser omkring nye frikort: Svaret er, at det nye kommer, når det gamle udløber. Og jo, pensionistmedlemmer har ret til hjælp fra forbundets socialrådgiver.

Glædelig jul VIGTIGE MØDER: • Sektionsmøde 2018 afholdes i Messe C, Fredericia 23. maj 2018. Mødet annonceres i bladet samt på vores hjemmeside www.djf.dk/pensionistsektionen

26 Jernbane Tidende 6/2017

DJ Pensionistsektion ønsker alle medlemmer en rigtig glædelig jul og et godt nytår 2018!

Jeg håbede stærkt på, at jeg kunne finde en afløser, men det kunne jeg desværre ikke. Der er ingen, der har lyst til at påtage sig dette ansvar.

Esbjerg lukker igen igen Lokalforeningen i Esbjerg lukker nu for fjerde gang – denne gang uden håb om genopstandelse. Af Uffe Skov Pedersen Tidligt i 2011 lukkede lokalforeningen i Esbjerg (for 4. gang, red.), men en gruppe DJ medlemmer samledes senere på året i et forsøg på at genstarte lokalforeningen, og i Jernbane Tidende nr. 6-2011 blev den nye lokalforening annonceret. Pensioneret lokomotivfører Erik Kvorning blev valgt til formand i 2011, og han var også formand, da Esbjerg igen lukkede her i slutningen af 2017. Jernbane Tidende har talt med Erik Kvorning om baggrunden for lukningen: - Jeg er 74 år, og efter seks år som formand, føler jeg, at jeg har udtjent min værnepligt, og jeg er i en situation, hvor jeg har meget andet at bruge min tid på. Eksempelvis slægtsforskning, gymnastik og en anden bestyrelsespost. Jeg håbede stærkt

på, at jeg kunne finde en afløser, men det kunne jeg desværre ikke. Der er ingen, der har lyst til at påtage sig dette ansvar. - Vi var 57 medlemmer i lokalforeningen. Det vil sige 28 DJ medlemmer og 29 private. Gennemsnitsalderen for DJ medlemmerne er 70 år, og jeg har derfor også spurgt nogle af de yngre, der er på vej til pension, men med samme nedslående resultat. - Jeg kan også konkludere, at det ville have været vanskeligt at holde liv i lokalforeningen i de seks år uden de private medlemmer. - Min erfaring siger mig, at det bliver vanskeligere og vanskeligere at få mennesker af i dag til at engagere sig, hvis det også kræver, at man skal påtage sig et ansvar. Problemet er også, at folk står af, hvis der er et stykke arbejde, der skal udføres.

- Og jeg kan også høre på de 62-63 årige, at de ikke føler sig som pensionister. De har overskud, de har kræfter, de har økonomi til at lave mange ting – blot ikke til at være formand for en pensionistforening. - I Esbjerg har vi også et andet stigende problem. Selv om Esbjerg er landets 5. største by, falder antallet af DSB ansatte drastisk. Stationsbetjentene er for længst udrangeret. Togpersonalet er på vej til Fredericia, og det kan sagtens gå samme vej for lokomotivpersonalet. Om ganske få år er antallet af DSB ansatte i Esbjerg tæt på 0. Så der vil næppe være basis for en ny lokalforening i Esbjerg. Hvor stor tilslutning var der til de seneste møder? - Den var fin. Vi samlede 40 deltagere til et foredrag og 40 til Banko, mens det kneb lidt mere med tilslutning til vores udflugter og udlandsture. Hvordan var stemningen på de to generalforsamlinger, der lukkede lokalforeningen? - Der var god, men bestyrelsen gav jo også gratis mad og øl.

Fotokonkurrence Af Uffe Skov Pedersen

Vinderen af fotokonkurrencen i blad nr. 5 blev Lene T. Larsen, Store Klaus 28, 5270 Odense N. En konkurrence langt de fleste kunne svare korrekt på, nemlig Tommerup St. Billedet er denne gang også i den lette ende. Der gives derfor ingen hjælp! Har du et bud på stationens navn, skal det sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde eller e-mail uffesp@bbsyd.dk senest 1. januar 2018. De rigtige besvarelser deltager i lodtrækningen om to flasker god rødvin.

Foto: Uffe Skov Pedersen

27 Jernbane Tidende 6/2017

PENSIONISTSEKTIONEN

Stormødet i Nyborg 156 deltagere mødtes til Stormøde i Nyborg, hvor emner med potentielt store konsekvenser for jernbanefolket blev berørt. Efterhånden som busserne på en herlig, kølig og solrig novemberdag fik flyttet de 156 mødedeltagere fra Nyborg station de tre kilometer til Nyborg Idræts- og Fritidscenter samledes deltagere i en forventningsfuld summen i den veldækkede og rummelige mødesal, og langsomt blev garderobestativerne fyldt op til sektionens årlige stormøde. Da de mange stole efterhånden var blevet besat, og kaffen skænket op i kopperne ved siden af tallerknerne med wienerbrød, bød formanden for Nyborg lokalforening Karin R. Petersen velkommen med et stort smil. Hun præsenterede stolt Nyborg som landets gamle hovedstad, en by i vækst, mulighedernes by, et godt sted for de ældre og en by med mange aktiviteter for netop denne aldersgruppe. Og man skulle være så

hjertelig velkommen, hvis man tænkte på at flytte. Som det er kutyme inkluderede velkomsten også en sang. Her havde Karin R. Petersen allieret sig med Leif Lange fra Nyborgs Jernbaneorkester Han skabte med sin harmonika, sang og gode humør en fin stemning i forbindelse med sangen Fynsvalsen. Dernæst overtog formanden for DJ Pensionistsektion Poul Erik Christensen talerstolen og takkede Karin R. Petersen for åbningen af mødet.

Hvorfor stormøde - Det er det eneste møde udover sektionsmødet, hvor alle medlemmer kan deltage – endda med ægtefælle eller samlever. Dog skal man være medlem af sektionen før vi betaler rejsen. Musikant Leif Lange med sin gode ven.

Sektionsformand Poul Erik Christensen i en stille stund.

28 Jernbane Tidende 6/2017

Af Uffe Skov Pedersen

For tre år siden besluttede bestyrelsen, at vi også ville forsøge med lukkede møder rundt om i landet, hvor medlemmerne i udvalgte geografiske områder blev inviteret til møde med bestyrelsen. Dette skyldes DSBs nye frirejsepolitik, hvor nogle medlemmer mistede deres frikort samt at personalebilletterne blev inddraget 31. januar 2017. Altså et forsøg på at komme rundt til medlemmerne på den ene eller anden måde. Disse møder har hidtil været en succes Vi har haft 60-100 medlemmer til de lukkede møder. Om det skal fortsætte på denne måde fremover vil bestyrelsen tage stilling til inden for det næste år.

Først lidt politik Danmark har fået en OBO. Det er en superliberal transportminister: Ole Birk Olesen. Det vil fremgå af nedenstående, at pensionistsektionens formand Poul Erik Christensen ikke er ubetinget begejstret for landets transportminister. Men det er han ikke ene om. Samme dag som mødet i Nyborg blev afholdt udtalte journalist Michael Kristiansen, i en tvist med Ole Birk Olesen på forsiden af Ekstra Bladet: Ole Birk Olesen er komplet uduelig. Ole Birks Olesen er ifølge sektionsfor-

– også eventuelle lokallønsmidler med mere. Reguleringsordningen bibeholdes og lavtlønsværn afskaffes.

Jubilæumsfest

Det sociale samvær vægtes højt, når medlemmerne af Pensionistsektionen mødes.

100 års jubilæet var et kæmpearbejde. Vi løb ind i mange uforudsete ting. DSB ville ikke køre tog fra øst med vest for os. DSB anbefalede, at vi fandt en alternativ transport! Det blev til Egons Busser, der flot klarede skærene for os. Bortset fra nogle småting omkring lyden, blev det alligevel til en superfest.

Fremtiden manden helt klar over, hvor DSB skal hen: S-tog skal privatiseres, og de skal gøres førerløse. Dette skal ske inden 2030. Hvis begge dele skal gennemføres vil det koste et meget stort beløb pointerer Poul Erik Christensen: Og uden at jeg vil hænges op på det, har jeg hørt 100 milliarder kr. Husk at kørslen skal foregå i et lukket system. - Når jeg ser på forslaget til en ny finanslov, er jeg ikke i tvivl om, at DSB skal være fortid. DSB skal stort set aflevere hele deres overskud – to milliarder kr. - til staten: Hvordan der så kan skabes en forretning, og hvordan der kan ske en fornyelse af jernbanen, står hen i det uvisse Her skræmmer sporene fra England.

appelleres, men om de bliver det, kommer an på, hvad der står i dommens præmisser. Alt er ikke helt sort. Vi har fået lov til at beholde vores frikort på følgende Nordjyske strækninger: • Skørping – Frederikshavn • Hjørring Hirtshals • Frederikshavn – Skagen

OK18 Overenskomsten 2015 – 2018 synger på sidste vers. Udviklingen har i perioden været således: • 2015 fik vi 0,50 % - reguleringsordningen gav 0,23 % • april 2016 fik vi 0,80 % - reguleringsordningen var suspenderet

Fremtiden er som bekendt svær at spå om – og med DSB som modspiller bliver det ikke nemmere. Hvad skal vi tænke på, hvad gør vi på kort og lang sigt? Derfor har vi nedsat et strategiudvalg til at tage bestik af fremtiden. Men meget afhænger af de to kommende retssager. Afgørelsen må vi afvente. Emnerne for fremtiden er blandt andre disse: • Medlemsmøder • Sektionsmøder hvert år? • Sektions synlighed overfor de enkelte medlemmer • Festerne • Har vi den rigtige organisationsform? • Hvordan ser vi ud om 10-15 år?

Frikort/Personalebilletter - Personalebilletter kan vi godt glemme alt om. Jeg tror, at det var en af de opgaver daværende administrerende direktør Jesper Lok fik, da han tiltrådte. Da det kom frem i pressen, at så og så mange DSB ansatte rejste gratis, faldt hammeren. Nogle påstår, at det var DSB selv, der plantede historien i pressen. Jeg er ikke utilbøjelig til at give dem ret. - Med hensyn til frikort er problematikken delt i to retssager. En for de aktive, og en for pensionister. Hvis retssagen for de aktive tabes, vil der sikkert komme flere forsøg på at inddrage andre frikort. Anderledes ser det ud med pensionisternes retssag, som kommer for 28.-30. maj 2018. Her ser jeg kun to muligheder. Vi kan vinde eller vi kan tabe sagen. Utroligt meget arbejde for så lidt: Og der vil næppe gives kompensation. - Hvis sagerne tabes, kan de selvfølgelig

Vi skulle have haft 0,48 procent mere, men sådan går det, når topforhandlerne ikke har styr på tingene. • april 2017 steg pensionen med 1,22 % hvoraf reguleringsordningen udgjorde 0,22 % • december 2017 skal vi stige med 1.5 % … og så træder noget nyt i gang: Lavtlønsværn. Det er et nyt begreb, der træder i stedet for reguleringsordningen, men opgørelsesmetoden er nogenlunde den samme. - Jeg synes, at det har været meget rod med den snart gamle overenskomst. Det må kunne gøres bedre. At vi har en god pension, er jeg ikke i tvivl om, men den skal ikke gøres ringere, som det er sket ved de sidste overenskomster. Krav til den nye overenskomst bliver fuld dækning for de beløb der skal betales

Kort sagt bliver der nok at tage sig til, konstaterer Poul Erik Christensen, der ikke efterlader nogen tvivl om, at sektionen er parat til at udfordringerne op. - Men vi må også håbe, at der er nogen derude, der har forståelse for vores situation! Vi skal i hvert fald ikke forvente nogen hjælp fra vores tidligere virksomheder, hvor vi var ansat gennem mange, mange år. Det løb er kørt.

Afslutning Efter en let frokost og eftermiddagskaffe med lagkage sluttede mødet med en spørgerunde og den vanlige sang: Skuld gammel venskab rejn forgo Sektionsformand Poul Erik Christensen takkede for fremmødet og god ro og orden og takkede endvidere centret for et flot arrangement og udelukkede bestemt ikke et på gensyn.

29 Jernbane Tidende 6/2017

PENSIONISTSEKTIONEN

Roser over hele linjen Af Uffe Skov Pedersen Det var en meget tilfreds formand for Nyborg lokalforening, Karin R Petersen, der evaluerede forløbet af stormødet i Nyborg. - Alt forløb som ønsket. Jeg fik opgaven med at finde de rette lokaler til Stormødet af formanden for aktivitetsudvalget, Bodil Christoffersen. Jeg kontaktede først Signatur Hotel Storbælt, der ligger med en fantastisk udsigt over bæltet, men priserne her ligger langt over Pensionistsektionens budget. Jeg prøvede i stedet

Nyborg Idræts- og Fritidscenter, og der matcher pris og kvalitet. God kvalitet over hele linjen: Flot dækkede borde, god mad, opmærksomt personale. Intet manglede. Efter mødet har jeg kun modtaget positive tilkendegivelser, og det er roser, jeg gerne vil fordele til alle involverede, understreger Karin R. Petersen. - Det eneste jeg gjorde ekstra var, at skaffe en musiker til velkomstsangen, men som nystartet formand, er det jo trods alt positivt at starte med en succes, understreger Karin R. Petersen, der overtog formandsposten i Nyborg Januar 2017.

Poul Bonvang Larsen sætter stor pris på kollegaer fra alle kategorier.

Formanden for Nyborg lokalforening Karin R. Petersen byder velkommen. - Jeg syntes, at mødet var en fin generalprøve på mit formandsvirke. Jeg er også tilfreds med de 156 deltagere, der støttede op omkring arrangementet.

Kaj Petersen sætter information højest.

Glæden over mødet med kolleger

En meget god dag

Af Uffe Skov Pedersen

- Jeg kommer her i dag, fordi jeg synes, det er spændende at følge udviklingen inden for jernbanesektoren, men jeg må desværre også konstatere, at afgrunden til min gamle arbejdsplads bliver større og større. Den nødvendige retssag mod DSB om frikortet er et klart eksempel på dette, fortæller pensioneret lokomotivfører Poul Bonvang Larsen, der glæder sig over gensynet med sine gamle kolleger og mødet med kolleger fra mange forskellige kategorier. - Jeg har haft en del kontakt med togførere i min arbejdstid, og det er rart at møde og se de mange kendte ansigter igen. Jeg vil gerne bevare den gamle kontakt. Poul Bonvang Larsen fortæller, også at DSB er den bedste arbejdsplads han har været på. - I et tidligere job som service teknikker på EDB udstyr konkurrerede kollegerne indbyrdes og gemte på fiduserne, mens vi som lokomotivførere udviste stor hjælpsomhed og hjalp hinanden i forsøget på at skabe det bedst mulige resultat. Som afslutning på den lille snak i Nyborg, fortæller Poul Bonvang Larsen, at han skal mødes med pensionerede lokomotivførerkolleger fra Købehavn i klubben Trækkrogen næste dag.

’En meget god dag!’ Så kontant var tilbagemelding fra mødedeltager fra Kaj Petersen til bladets udsendte dagen efter Stormødet i Nyborg. - Jeg kan godt lide, at holde mig orienteret om tinges gang, høre om pensionsforhold og om frikortssagen. Selvfølgelig betyder det sociale samvær en del, men jeg vægter nok det at være orienteret om tingenes tilstand en tak højre. Og ud fra det grundlag levede mødet helt sikker top til forventningerne, fortæller Kaj Petersen, der opnåede 43 års ansættelse ved DSB. Blandt andet inden for så forskellige kategorier som Kontorbetjent, portør og lastbilchauffør. Skiftet fra jobbet som portør til det indendørs arbejde som kontorbetjent krævede en stor tilvænning. I Sølvgade som kontorbetjent fik han en ekstra tjans, der harmonerede fint med hans hobby som fotograf. De ansatte i Sølvgade skulle fotograferes. - Især kvinderne krævede pædagogiske evner og tålmodighed: Så havde de ikke den rigtige bluse på, så sad håret ikke godt nok, og det kunne sagtens koste en dag ekstra, fortæller Kaj Petersen.

30 Jernbane Tidende 6/2017

Det sker Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokalforening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Fredericia Torsdag 30. november kl. 13:30: Julebanko. Der spilles om ænder og rødvin til julen. Torsdag 14. december kl. 13:00: Julefrokost. Pris 200,- kr. pr. person. Husk der afholdes julefrokost på IP Schmidt Gården i den store sal ved cafeteriet. Køkkenet vil lave os en herlig julefrokost inkl. 1 øl/vand + 1 snaps. Bindende tilmelding senest 7.december til Bodil eller Gurli. Torsdag 4. januar: Ordinært møde og udlevering af årsprogrammet for 2018. Ret til ændringer af programmet forbeholdes.

Helsingør Onsdag 29. november kl. 14.00: Julebingo med gløgg og æbleskiver. Vi spiller om de sædvanlige gavechecks fra Coop. Fredag 8. december kl.13.00: Den traditionelle julefrokost med alt godt fra nogle af medlemmernes køkken. Det plejer at være overdådigt. Alle medbringer en lille gave, som bliver fordelt ved lodtrækning, så alle får én med hjem igen. Derefter holder vi Juleferie og mødes igen… Fredag 1. januar 2018 kl. l4.00: Hyggedag, hvor samtaleemnet sikkert bliver jule- og nytårsoplevelser. Onsdag 24. januar kl. 14.00: Generalforsamling med efterfølgende gule ærter. Tilmelding nødvendig af hensyn til indkøb. Fredag 9. februar kl. 14.00: Fastelavnsfest, hvor vi slår katten af tønden med krone og præmie til kattekonge og kattedronning. Vi får fastelavnsboller til kaffen. Hvis der er nogen, der klæder sig ud, vil der også være præmie til den bedste udklædning.

Onsdag 28. februar kl. 14.00: Vi spiller bingo, hvis vi er mange nok. Præmierne er gavechecks til Coop. Som sædvanlig er der hjemmebag til kaffen. Altid øl, vand og vine til rimelige priser. Til alle mødedage serveres kaffe med hjemmebag. Gratis eller maks. kr. 10,- pr. person.

Horsens På de ordinære møder, bliver der serveret en kop kaffe med et rundstykke til, samt en lille dram. Torsdag 7. december kl. 12.00: Julefrokost i HBs klubhus. Gaver til amerikansk lotteri er velkomment. Tilmelding nødvendig. Ledsagere er velkomne. Torsdag 4. januar: Ordinært møde og udlevering af årsprogrammet for 2018.

Korsør Alle møder afholdes i Spillestedet – Klub lokalet, Skolegade 1 fra kl. 14.00-17.00. Torsdag 7. december: Julebanko, hvor der vil være sidegevinster og starten på julestemning. Torsdag 14. december: Juleafslutning med alt der hører julen til. Vi starter med kaffe og julekage, julemusik og meget mere. Vi slutter med andesteg og tilbehør samt ris a la mande med to mandelgaver. Tilmelding 7. december. Pris 200 kr. Lotteri i pausen. Glædelig jul og godt nytår 2018! Torsdag 4. januar 2018: Nytårsbanko. Torsdag 18. januar: Nytårskoncert.

København Mandag 4. december: Vi afholder vores årlige julebanko i Frederiksberg Hallens restaurant som vanlig. Vi starter kl.11.00, og kl. 12.00 får vi flæskesteg med tilbehør samt ris a la mande med mandelgaver, kaffe og kringle. Vi regner mad at være færdige mellem kl. 16.00 og 17.00. Pris 200,- kr. pr. deltager. Tilmelding til Ellinor på tlf.44 94 96 15. Sidste frist for tilmelding er 27. november. Mandag 22. januar 2018: Her spiller Jazzmen det nye år ind. Vi mødes i Frederiksberg Hallens restaurant kl. 12.00. Her serveres dagens ret med en øl/vand til. Kl. 13.00 spiller Jazzmen mens vi får kaffe og kage. Kl.15.00 er det slut. Tilmelding til Ellinor på tlf. 44 94 96 15. Pris 200,- kr. pr deltager. Sidste frist for tilmelding 15. januar.

OBS: Husk ved adresseændring at meddele det til kassereren på tlf. 27 34 23 28 eller på mail birgit.aanaes@ishoejby.dk

Lolland-Falster Tirsdag 28. november kl. 14.00: Banko i lokalet Kohaven 1B. Tirsdag 12. december kl. 13.00: Her afholdes den årlige juleafslutning i ”KIKKO”. Tilmelding senest 6. december. Tirsdag 9. januar: Start efter juleferien!

Nordvestsjælland Vi mødes 2. tirsdag i måneden til forskellige arrangementer. Vore møder afholdes i Morsø Områdecenter, Gl. Tuse Næs Vej 15 A, 4300 Holbæk. For at vores møder i forbindelse med udflugter skal være fuldtallige, er man velkommen til at tage venner/familie med, dog kun ved forudgående forespørgsel til formand Johnny Kofoed på tlf. 22 16 50 38. Mandag 11. december kl. 13.00: Julefrokost og underholdning (som vi selv sørger for). Tirsdag 9. januar 2018 kl. 14.00: Aase Tribini Clausen fortæller om, hvad det vil sige, at være en kendt mands datter. Om en eventyrlig fader og om en opvækst i gøgl og trylleri. To timers rigtig god underholdning. Pris 100,- kr. pr. person. Kaffe og kage sørger foreningen for. Tirsdag 13. februar kl. 14.00: Foredrag om pigehjemmet på Sprogø med Carsten Egø. Tirsdag 13. marts: Generalforsamling. Vi vil dog inden indtage frokosten på Vivaldi i Holbæk. Nærmere oplysninger herom senere. Tirsdag 10. april: Bowlinghallen i Holbæk kl. 13.30, hvor vi efterfølgende har baner fra kl. 14.00. De, der ikke deltager i bowling, kan køre til Morsø Områdecenter, hvor vi er nogle, der sidder klar med lidt godt til ganen. Tirsdag 9. maj: Eventuelt svæveflyvningsbanen (venter endelig bekræftelse) Tirsdag 12. juni: Afslutning på en god sæson, program kommer senere. Bestyrelsen søger nu forskellige fonde om tilskud til events. Derfor kan der forekomme ændringer i programmet. Samtidig vil vi gøre opmærksom på, at vi i fremtiden vil kræve en mindre egenbetaling på nogle af

31 Jernbane Tidende 6/2017

PENSIONISTSEKTIONEN

de events, vi kommer ud på. Vi er jo kun er en lille forening, men vi vil meget gerne vil give jer nogle eventyrlige oplevelser og hyggelige dage i Områdecentret.

Nyborg Tirsdag 28. november kl. 14.00: Banko! Præmier: gavekort. Tirsdag 12. december kl. 12.00: Julefrokost et sted i byen. Nærmere om sted følger. Tirsdag 9.januar 2018 kl. 14.00: Generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne for klubben. NB. Ret til ændringer i programmet forbeholdes!

Næstved Vi holder juleferie i december måned, men er klar …fredag 26. januar 2018 med et foredrag. Fredag 23. februar: Generalforsamling! Til alle vores arrangementer vil der blive sendt indbydelse til vores medlemmer.

N.B. Ret til ændringer i programmet forbeholdes

Odense Kom og mød dine tidligere kolleger og støt den lokale forening. Vi holder til i Faglige Seniorers lokale, Seniorhuset, Toldbod gade 5, 5000 Odense C. Betalinger og tilmeldinger til Lone: Konto 5388 0000 604 598 og e-mail: agri1947@gmail.com Mandag 27. november kl. 14.00: Julebanko med sidegevinst til højre i de gennemgående spil, kaffe og lotteri. Mandag 11. december kl. 13.00: Vi runder året af med dejlig medbragt julefrokost, og synger julen ind og får en svingom til Joans musik. Mandag 8. januar 2018 kl. 14.00: Banko, kaffe og lotteri. Mandag 22. januar kl. 11.00: Generalforsamling i henhold til vedtægterne. Foreningen er vært ved 3 stk. smørrebrød samt 2 øl/vand. Tilmelding derfor nødvendig senest 8. januar 2018. Pris 80 kr.

Ringsted Mandag 11. december kl. 14.00: Vi mødes til julehygge med levende musik i Anlægspavillonen. Foreningen giver kaffe og julebag. Mandag 8. januar kl. 14.00: Banko i Anlægspavillonen. Husk at medbringe en gave til cirka 25 kr.

Struer Mandag 4. december kl. 13.00-17.00: Juleafslutning med spisning mm.

Aalborg Tirsdag 5. december kl.12.30: Julefrokost i Papegøjehaven. Nordjysk julebuffet inkl. 1 øl eller vand samt 2 snapse. Ris à la mande, med hele mandler. Vi har mandelgaver klar. Til sidst kaffe med småkager. Pris pr. person 250,- kr. Tilmelding senest 26. november til 98 52 38 71 eller 40 75 84 76

Opsigelse af pensionistfrikort Er du pensionist og har fået opsagt dit frikort? Så send en e-mail eller ring til Pensionistsektionens formand, Poul Erik Christensen, med følgende oplysninger:

• Medlemsnummer • Navn • Tidligere stilling • Adresse • Telefonnummer

Så kan vi bruge oplysningerne under den kommende retssag for pensionister 28.-30. maj 2018. Det har desværre ikke været muligt at få en liste fra DSB over berørte pensionister. Oplysningerne skal sendes til djf.pens@gmail.com eller pr telefon: 20 95 36 37

32 Jernbane Tidende 6/2017

på din

lønkonto

Stærke fællesskaber – også til din fordel

Siden 1880 har Lån & Spar været en bank for helt almindelige mennesker. I dag er vi også en bank for fællesskaber. Vi er nemlig ejet af mere end 45 organisationer bl.a. Dansk Jernbaneforbund. 5% er Danmarks højeste rente Med fællesskabet følger ekstra gode fordele. Som bl.a. 5 % i rente på de første 50.000 kr. på din lønkonto. Det er Danmarks højeste rente og noget ingen andre banker kan matche.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

For Lån & Spar er en personlig bank, vi deler med hinanden. Sådan får du 5 % i rente på din lønkonto Du er medlem af DJF og har afsluttet din uddannelse. Du samler din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra). Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit. De 5 % i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Der er 0 % på resten. Rentesatserne er variable og gælder pr. 1. april 2017. Se vilkårene på lsb.dk/medlemsvilkår.

Lån & Spar har samarbejdet med DJF siden 2002. Det får vi alle sammen mere ud af...

VIL DU HAVE

PÅ LØNKONTOEN Ring: 3378 1960 – eller gå på lsb.dk/djf og book møde

Jubilarer 50 år 31. januar 2018 Lokomotivfører Johnny E. Petersen, DSB København 40 år 16. januar 2018 Lokomotivfører Per Sandager, DSB København 18. januar 2018 Banemontør Ejgil Rabjerg Ottesen, Banedanmark 1. februar 2018 Lokomotivfører Karsten Fricke Urth, DSB Helsingør Rangermester Preben J. Pedersen, DSB 6. februar 2018 Pakhusformand Kurt Damgaard Jensen, DSB/ISS Produktionsenhedsleder Claus O. Pedersen, Banedanmark 10. februar 2018 Stationsbetjent (RF) John Flemming Nielsen, DB Cargo Fredericia 12. februar 2018 Stationsbetjent Jørgen O. Winther, DSB Banemester Peter Mandrup Due, Banedanmark 20. februar 2018 Lokomotivfører (K) Lars Erik Andersen, DSB Struer 28. februar 2018 Stationsbetjent Erik Beider Nielsen, DSB 25 år 18. januar 2018 Lokomotivfører Alice Engstrøm Ehlers, DSB Tinglev Lokomotivfører Torben Hoeg, DB Cargo Padborg Lokomotivfører John Sten Nielsen, DSB Århus Lokomotivfører Per Bjarne Friis, DSB Esbjerg Lokomotivfører Dorte Månsson, DSB Århus Lokomotivfører Hans-Jørgen Nielsen, DSB Århus Driftsleder Charlotte Nielsen, Banedanmark Lokomotivfører Søren Michael Andersen, DSB Århus 1. februar 2018 Lokomotivfører Per Holstein Magnussen, DSB Aalborg 12. februar 2018 Banehåndværker Per Dichmann, Banedanmark 34 Jernbane Tidende 6/2017

Meddelelser LPO DSB Lokalgruppe Nykøbing Falster Inviterer til Generalforsamling lørdag den 27. januar 2018 í Nykøbing Falster Hallens gamle restaurant. Der bydes på morgenmad kl. 9:30. Selve Generalforsamlingen starter kl. 10:00 Der bydes på drikkevarer under Generalforsamlingen. Slutteligt bydes der efter Generalforsamlingen på frokost. Tilmelding af pensionister skal ske til næstformand Jakob Elikofer 24 68 32 59 senest den 12. januar 2018. TPO DSB Lokalgruppe Fredericia Inviterer til lokalgruppemødemøde for togfører i Fredericia onsdag den 7. februar 2018 kl. 13:00. Mvh Keld Brian Bucchardt, lokalgruppenæstformand TPO DSB Lokalgruppe København H Afholder lokalgruppemøde mandag den 5. februar 2018. Sted for afholdelse kommer senere via opslag på lokalgruppens hjemmeside og skrivestuen. På lokalgruppebestyrelsens vegne Dennis Lyng Desezar, lokalgruppeformand LPO DSB Lokalgruppe Aarhus Afholder ordinær generalforsamling torsdag den. 18. januar 2018 kl. 13:00 i lokalerne ved siden af Motionscenter Aarhus, Ny Banegårdsgade 42, 8000 Aarhus C. Efter generalforsamlingen vil der være spisning, som er planlagt til kl. 18:00. Til spisning, husk tilmelding på stuen, eller på telefon 24 68 78 29. Pensionister er meget velkomne. På gruppens vegne Niels Flaathen Jacobsen, lokalgruppeformand LPO DSB Lokalgruppe Struer Afholder ordinær generalforsamling fredag den 19. januar 2018 kl. 13:30 i Vest Bowl, Bredgade 60, 7600 Struer, med efterfølgende spisning kl. 18. Dagsorden ifølge vedtægterne. Pensionister er velkomne. Husk tilmelding på 24 68 76 04 eller 24 68 76 61. Tilmeldingslisten til spisning ophænges på tjenestestedet. På bestyrelsens vegne Niels Haunstrup Christensen

LPO DSB Lokalgruppe Aalborg Afholder ordinær generalforsamling onsdag den 17. januar 2018 kl. 13:00 i Håndværkernes Hus, Kattesundet, Aalborg. Pensionister er velkomne til den efterfølgende spisning kl. 19 i Duus Vinkælder. Pensionister bedes tilmelde sig til spisning hos lokalgruppens kasserer Thomas K. Hansen på tlf. 24 68 54 79. På lokalgruppens vegne Lars Rolving Jensen

LPO DSB Lokalgruppe Helsingør Afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 6. februar 2018 kl. 14:00 i Helsingørs Kongelig Privilegerede Skydeselskabs Selskabslokaler, Stengade 46, 3000 Helsingør. Dagsorden iflg. vedtægter. Der vil være spisning efter generalforsamlingen ca. kl. 18:00. Tilmelding til spisning vil foregå via ophængt liste på depotet eller mail til hamba@ dsb.dk Med venlig hilsen Hans-Morten Andersen, lokalgruppeformand LPO DSB Lokalgruppe Fredericia Afholder i henhold til vedtægterne ordinær generalforsamling tirsdag den 16. januar 2018 kl. 13:00. Vi holder vores generalforsamling samme sted som sidst, nemlig i mødelokalerne hos 3F, Venusvej 32, 7000 Fredericia. Dagsorden for generalforsamlingen vil blive hængt op lokalt, ligesom der vil blive hængt en tilmeldingsliste op. LPO vil til generalforsamlingen være vært for lidt godt til ganen, derfor er tilmelding til spisning efterfølgende nødvendig. Pensionister er meget velkomne til at deltage i den efterfølgende spisning og bedes tilmelde sig til maryha@dsb.dk På bestyrelsens vegne Martin Kusk Rye, lokalgruppekasserer LPO DSB Lokalgruppe Kalundborg Afholder ordinær generalforsamling den 31. januar 2018 på restaurant ”Den tykke kok” (på Kalundborg station) fra kl. 14.00 til kl. ca. 17.30. Efter generalforsamlingen vil der være spisning kl. 18:00, hvor også pensionerede medlemmer er meget velkomne til at deltage. Indkaldelse med dagsorden vil blive offentliggjort på tjenestestedet samt på mail medio december.

Tilmeldelse til spisningen er nødvendig, og kan ske enten ved at skrive sig på listen ophængt på LPOs tavle i opholdsstuen, eller ved henvendelse til kasserer, Lars, på tlf. 24 68 75 81. Tilmelding skal ske senest den 24. januar 2018. Med venlig hilsen LPO Kalundborg LPO DSB Lokalgruppe Næstved Afholder ordinær generalforsamling fredag den 26. januar 2018 kl. 14:00 i Metalhuset på Åderupvej 12 i Næstved. Dagsorden ifølge vedtægterne. Tilmeldingsliste til spisningen bagefter, ophænges på tavlen ved siden af kontoret. På bestyrelsens vegne Lars Hansen, sekretær LPO DSB Lki Gruppen Afholder ordinær generalforsamling mandag den 22. januar 2018 kl. 15:45 på Hotel Plaza, Østre Stationsvej 24, 5000 Odense. Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være lokalgruppeformanden i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen. Efter generalforsamlingen vil der traditionen tro blive afholdt fællesspisning, tilmelding er derfor nødvendig, senest mandag d. 15. januar 2018 på mail: evo@dsb.dk På bestyrelsens vegne Erik Vang Olsen, lokalgruppeformand LPO DSB Lokalgruppe Tinglev Afholder ordinær generalforsamling torsdag den 1. februar kl. 13:00 i Tinglevhus. Dagsorden samt tilmelding til spisning efter generalforsamlingen bliver bekendtgjort ved opslag på depot Tinglev. Pgv Hans Mathis Petersen, lokalgruppeformand LPO DSB Lokalgruppe Esbjerg Afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 23. januar 2018 kl. 14:00 på Esbjerg Banegård: Café Salskov. Dagsorden ifølge gruppens vedtægter. Forslag vedrørende vedtægter skal være bestyrelsen i hænde senest søndag den 10. december 2017. Øvrige forslag skal være bestyrelsen i hænde senest tirsdag den 9. januar 2018. Efter generalforsamlingen er der fælles spisning. Lokomotivfører-pensionister er

vanen tro meget velkomne til at deltage, også i den efterfølgende spisning. Tilmeldingsliste vedrørende spisning bliver fremlagt i briefing rummet, Jernbanegade 37 i Esbjerg. Sidste tilmelding til fællesspisningen er tirsdag den 16. januar 2018. Menuen bliver Stegt flæsk med persillesovs. OBS: Alt materiale i forbindelse med generalforsamlingen, dagsorden, vedtægter osv. Vil blive udsendt på jeres DSB-mail. På lokalgruppens vegne Per Bjarne Baden LPO DSB Lokalgruppe København Afholder ordinær generalforsamling torsdag den 25. januar 2018 kl. 15:00 i Valby Kulturhus (indgang fra Toftegård pl.). Tilmelding til spisning efter generalforsamlingen via liste på depotet eller på mail ebdro@dsb.dk Forslag til vedtægtsændringer skal være bestyrelsen i hænde senest den 1. januar 2018. Øvrige forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 15. januar 2018, klokken 08:00. På bestyrelsens vegne, Ebbe Drögemüller Elektropersonalets Områdegruppe Banedanmark Afholder generalforsamling 2018 lørdag den 27. januar 2018 kl. 12:30 præcis. Generalforsamlingen afholdes på Hotel Plaza, Østre Stationsvej 24, Odense, med følgende dagsorden: 1. Generalforsamlingen åbnes 2. Godkendelse af forretningsorden 3. Valg af dirigent, sekretær og stemmeudvalg 4. Beretning ved Områdegruppeformanden 5. Regnskab 6. Indkomne forslag 7. Fastsættelse af honorarer 8. Lovændringer 9. Valg ifølge lovene Valg til bestyrelsen. a) Bestyrelsesmedlem (vest) På valg er Tonny Strandbæk Aalborg b) Bestyrelsesmedlem (øst) På valg er Søren Helge Wormsborg Kh Valg af suppleanter for bestyrelsesmedlemmer. Valget gælder for en 2 års periode. c) Valg af 1. Suppleant (vest) Jan Bøgely Odense d) Valg af 2. Suppleant (vest) Valdemar Rahbek, Herning e) Valg af 1. Suppleant (øst) Ingen på valg

f) Valg af 2. Suppleant (øst) Jens Bach Larsen København Valg af revisor. g) Revisor (øst) På valg er Jens Bach Larsen København h) Valg af 1. Suppleant (øst) Niels Josefsen Møller Korsør i) Valg af 2. Suppleant (øst) Niels Ebbe Holm Næstved 10. Afslutning. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest den 19.januar 2018. Områdegruppen vil inden generalforsamlingen være vært ved et måltid varmt mad. Spisningen foregår kl. 11:30. For dem der ønsker at deltage i spisningen, skal der ske tilmelding på de udsendte lister. Tilmeldingslisterne indsendes af gruppeformanden, så de er områdegruppens næstformand i hænde senest fredag den 19. januar 2018. Pensionister er velkomne. Transport til mødet er for egen regning. Tilmelding bedes foretaget gennem Claus Blaabjerg tlf: 27 52 72 91. P.g.v. Claus Blaabjerg LPO DSB Lokalgruppe Odense Afholder ordinær generalforsamling onsdag den 24. januar 2018 kl. 13:30 i Hjallese Forsamlingshus, Hjallesegade 31, 5260 Odense S. Pensionister er meget velkomne (tilmelding på tlf.: 24 68 73 27). Dagsorden og tilmeldingsliste til spisning ophænges på tjenestestedet senest den 22. december 2016. På lokalgruppebestyrelsens vegne Peter Kanstrup, lokalgruppeformand TPO DSB Lokalgruppe Århus Indkalder hermed til Togpersonalet Århus’ ordinære lokalgruppemøde torsdag den 8. februar 2018 kl. 11:00 Ny Banegårdsgade 42 (lokale ved siden af Motionscenteret). Tilmeldingsliste til spisning er ophængt på tjenestestedet. Pensionister er velkomne til den efterfølgende spisning kl. 18:30 mod en egenbetaling på kr. 50,Tilmelding til spisning skal ske senest mandag den 5. februar 2018 til kasserer Tina Bryder på tlf. 24 68 90 06 Mvh Bo K. Willestofte, lokalgruppeformand

35 Jernbane Tidende 6/2017

BAG

PÅ PERRONEN

Dampdriften ophørte omkring 1970, altså for snart 50 år siden. Alligevel skilter man den dag i dag med damplokomotiver ved alle (!) stationer.

tiv. Skiltet har karakter af et piktogram, og ses i øvrigt også ved ubevogtede overkørsler mellem vej og bane. Hallo! Dampdriften ophørte omkring 1970, altså for snart 50 år siden. Alligevel skilter man den dag i dag med damplokomotiver ved alle (!) stationer. Nogle gange er damplokomotivet endda udstyret med røgfane, toget kører altså. Tiden og udviklingen af jernbanemateriel er åbenbart gået helt i stå i Danmark, hvis man skal tro på Vejdirektoratets skiltning. Pudsigt nok er piktogrammerne for bus og fly fulgt med tiden. Hvis de skulle have været tidsmæssigt sammenlignelige med jernbanens forældede damplogo, burde de forestille henholdsvis en hestedrosche og Ellehammers første fly…

Nu kommer de nye skilte

”Stakit forude” Eller varsles der mon for ”hækkeløbere på vejen” eller ”krogæster i hegnet”? Mange af de danske færdselstavler omkring jernbanen er forældede, men nu kommer der nye skilte. Tekst og foto af Jan Forslund Trafikanternes kendskab til skiltningen langs de danske jernbaner beror på erfaring. Alle ved, at der skal køres med agtpågivenhed og forsigtighed, når man møder advarselsskiltene. Men visuelt er de fleste advarselstavler ulogiske og helt ude af trit med tiden. Se nu bare skiltet på billedet, som vel råt og nøgternt viser et stakit. Men hvorfor nu forbinde et simpelt stakit med en jernbaneoverkørsel, hvis vi ikke i vores barndom havde lært – og siden erfaret fra teoribogen inden køreprøven –

at skiltet med et stakit er synonymt med en jernbaneoverkørsel? Der er ikke ret meget logik i at skilte på den måde, når et tog skal passere en vej. Med mindre man kan huske tilbage til dengang bommene rent faktisk havde karakter af et slags stakit, der blev sænket ned over vejen, når der kom tog.

Damplokomotiver viser vej til stationen Tilsvarende når man skal finde vej til en jernbanestation. Så gælder det om at finde et skilt med et nydeligt lille damplokomo-

I andre europæiske lande anvendes nyere og ofte elektrisk materiel på advarselsskilte og de skilte, der viser vej til stationen. Det gælder også i Norge, Sverige, Holland og Tyskland, vore nabolande. Og det er netop hvad Vejdirektoratet omsider er i færd med at indføre. Og med et dansk tilsnit. Der er foreløbig tale om fire nye skilte, som blev præsenteret i det sene efterår 2016. De vil nu langsomt blive opstillet i takt med at skiltene produceres. I samme tempo vil de gamle piktogrammer med det lille damplokomotiv blive nedtaget. Det nye skilt for Jernbanestation viser et stiliseret elektrisk (!) togsæt. Dertil kommer nye skilte, der viser vej til de mange Metro- og S-bane-stationer. Disse skilte er udfærdiget som et piktogram med de pågældende baners logo. Endelig lanceres et helt nyt skilt – i flere versioner – for Letbane. Dette skilt bliver der (i skrivende stund) forhåbentligt snart brug for, når Aarhus Letbane skal indvies. Men skiltet med ”stakit forude” får nok lov at bestå mange, mange år endnu …