JT 01/2018

Page 1

Jernbane Tidende nr1 2018

I december kom den førerløse fremtid pludselig nærmere. Hva' nu?

// 04 Førerløs fremtid // 08 Liberalisering på banen // 16 Sammenhold og støtte når det gælder // 20 50 år i samme virksomhed


LEDER:

Manglende format og troværdighed

I ledelsen sad medarbejdere med forstand på jernbanedrift. Som forstod at hele maskineriet kun kunne fungere, hvis man kunne stole på hinanden.

02 Jernbane Tidende 1/2018

Jeg er en stolt formand. Jeg er stolt af at stå i spidsen for så mange mennesker, der har dedikeret deres arbejdsliv til at sikre en stærk kollektiv transport. En stor del af jer har båret en virksomhedsånd om kvalitet og nærvær gennem talrige ledelsesskift og virksomhedsoverdragelser. I har taget ånden med jer, delt og passet på den. I har bidraget til at skabe en lang række stærke jernbanevirksomheder. Ansatte på, i og omkring banen har historisk set nydt stor respekt og bidraget til udviklingen af hele det industrialiserede samfund. I takt med velstanden i samfundet fulgte også generaldirektører, der forstod, at kunderne ville hurtigt frem samtidig med, at de fik en god oplevelse. I ledelsen sad medarbejdere med forstand på jernbanedrift. Som forstod at hele maskineriet kun kunne fungere, hvis man kunne stole på hinanden. Som turde tænke stort, realisere visioner og nå nye højder. Man kunne nå alt - sammen. Man kunne få hele landet ”Ud at se”. Det siger vel alt om ambitionsniveauet hos den nye ledelse i DSB, at deres slogan er: ”Du kan køre med os”. De mangler simpelthen format. Gennem de seneste 8 år har vores medlemmer bidraget til en helt ekstrem effektivisering af driftsdelen af DSB. Vi taler mange milliarder – og mange procent. Rigtigt mange. Senest i forbindelse med forhandlingerne sidste år omkring ”Robust DSB”. Forhandlinger der først var endeligt afsluttede i oktober. Hvor områdegrupperne trofast rejste landet rundt og loyalt forklarede og forsvarede de indgåede aftaler. Hvorfor? Fordi de har format, integritet og tillid til den virksomhed, hvis eksistens og berettigelse de kæmper for. En skam direktionen og embedsværket samt ministeren ikke har det samme. Det er ikke alene en utroværdig handling fra direktionens side. Det er direkte usselt. Havde en driftsmedarbejder opført sig sådan, ville ledelsen have sat vedkommende i offentlig gabestok for efterfølgende at sparke ham/hende ud på røv og albuer. Hvad gør de nu? Giver sig selv lønforhøjelse og ansætter et par ekstra direktører! Man kan jo glæde sig på SAS’ vegne over, hvordan deres forretning er blevet bedre og aktien steget, efterhånden som deres ledelse bliver placeret i DSB. Hentet af nepotisme og manglende ambitioner. Hvad er problemet? Tillid og troværdighed! Gennem måneder har man forhandlet effektiviseringer på plads, mens ledelsen har haft en dagsorden om, at det kunne være ligegyldigt – for man ville alligevel opsige alle aftaler måneden efter. Efter vores bedste mening en skinmanøvre, hvor medarbejderskruen blev yderligere strammet, hvis der nu skulle komme valg. Nu kom valget ikke – og derfor kunne man gå til moderniseringsstyrelsen, der i den glorværdige liberaliserings navn åbenbart skyndte sig at sige ja til, at DSB måtte indmelde sig i DI. Som den første S.O.V. (selvstændig offentlig virksomhed). Departementscheferne må have klappet i deres hænder over den offentlige fremvisning af endnu mere magt. Det er jo nemt at blive misundelig, når man føler man er over folk, der tjener tre gange så meget som én selv. Vi andre burde have fældet en tåre. Men det skal tids nok komme. For nu er nok nok! Det er her, vi skal rejse os trodsigt i vrimlen, mens det kogler af kraft i vort mod. Vi skal kæmpe. Sammen om fremtiden.


Jernbane Tidende nr1 2018

08

04

Jernbane Tidende 120. årgang Udgives af Dansk. Jernbaneforbund Ansvh.: Henrik Horup Redaktør: Carsten Jokumsen E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01 Layout: Rosendahls a/s af o g o !!a/s Tryk:lRosendahls

BemÊ rk: 2 ug aver Skal hel st t i l beskÊ rin g hvi s d et ejISSN er0902-9710 mul i(Papir) gt ISSN 2245-8166 (Online) kan d et ned erest e bru ge s

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det. Kommende deadlines: 5. marts 7. maj 23. juli 17. september

10 Førerløs fremtid Transportminister Ole Birk Olesen, Liberal Alliance har sammen med Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale besluttet, at S-togene skal kører førerløst så hurtigt som muligt. Perspektiverne er voldsomme, men holder planerne? Vi ser på problematikken og den debat det har skabt. Side 4

Sammenhold og støtte når det gælder Overenskomster og aftaler er vigtige for ansatte på jernbanens arbejdspladser, men en fagforening er meget mere end de hårde, forhandlingskrævende slagsmål. En fagforening viser sit værd, når et medlem kommer i klemme i systemerne og behøver støtte og hjælp Side 16

Flere baneopgaver til private firmaer I fremtiden vil flere drift- og vedligeholdelsesopgaver bliver overtaget af private. Banedanmark håber at kunne spare penge uden at give køb på sikkerheden. Men hvad med kompetencer og ekspertise? Side 8

50 år i DSB Stationsbetjent Jan Harry Pedersen og lokomotivfører Johnny Erik Petersen har begge arbejdet i DSB i 50 år. Det er en fortælling om to mænd, der fortsat glade for arbejdspladsen og kollegerne. Men det er også en fortælling om forandringer, udvikling og om ånden i DSB, som er ved at forsvinde. Side 20

Liberaliseringen kommer snigende i Norge EUs 4. jernbanepakke vil pålægge den Norsk stat at sætte jernbanestrækninger i udbud og splitte NSB op, hvis den bliver implementeret. Som en del af Jernbane Tidendes fokus på liberaliseringen af jernbanesektoren ser vi denne gang på situationen i Norge. Side 10

Desuden: Side 14: Kort nyt Side 24: Mød en tillidsvalgt Side 26: De sociale sider Side 28: Pensionistsektionen Side 35: Jubilarer & meddelelser Side 36: Bagperronen

Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. Olesen Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Lone Kaczmarek Arbejdsskader: Mikael Kristensen Åbningstider: Man-tors kl. 9-16 Fredag kl. 9-15 DJ Ferie Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10 Fax: 36 13 25 01 Åbningstider: Man-fre kl. 10-12 Om forsiden: I bladet kan man denne gang læse om lokomotivfører Johnny Erik Petersen, der i januar i år fejrer 50 års jubilæum ved DSB, Det samme gjorde hans kollega stationsbetjent Jan Harry Pedersen. Med DSBs ageren de seneste måneder og Tranportministeriets indædte kamp for at nedlægge virksomheden vil der ikke være mange af den slags fejringer i fremtiden. (Foto: Thomas Brolyng Steen)

03 Jernbane Tidende 1/2018


Metroen er et eksempel på en nybygget løsning, der siden begyndelsen af årtusindet har kørt førerløst under København. (Foto: Henrik Pyndt Sørensen/ Scanpix)

Førerløs fremtid Transportminister Ole Birk Olesen offentliggjorde inden jul en dugfrisk aftale om fremtidens togtrafik i hovedstadsområdet. Heraf fremgik bl.a., at S-togsdriften skal udliciteres og S-togsnettet gøres førerløst. Tankerne i sig selv er ikke ukendte. Det mest radikale ved Transportministerens transportaftale om førerløs drift på S-banen er nok den hastighed, hvormed han tænker systemet implementeret. Og så den gammelkendte sang om at det hele naturligvis kan finansieres gennem alle de besparelser der kan realiseres ved ikke at skulle anvende lokomotivførere. På de følgende sider ser vi lidt nærmere på ideerne og de reaktioner aftalen har affødt.

Lokomotivførerne er ikke overraskede Førerløs teknologi er kendt, og alle der har prøvet at køre med Metroen i København ved, at man kan køre førerløst på skinner. Derfor kommer politikernes våde, førerløse drømme ikke som en overraskelse for lokomotivførerne ved S-banen. Tekst og foto: Carsten Jokumsen Til gengæld er det ikke nemt at finde nogen med jernbaneteknisk viden, der er synderligt imponeret over Transportministerens udtalelser i den forbindelse. Forudsætningerne for at førerløs drift kan lade sig gøre, er nemlig noget helt andet end løse fremtidsfantasier. Når ideerne bevæger sig fra luftige visioner, hvor alt kan lade sig gøre, og fagfolk begynder at pille ved de malende beskrivelser af den førerløse fremtid, så falmer fernissen noget. Kan S-togene overhovedet køre både

dobbelt så meget og dobbelt så præcist for den halve pris? Disse tanker har været fremme tidligere. Men er det også noget man på s-banen har haft drøftet? Eller er det kommet som lyn fra en klar himmel? Det spurgte vi Thomas Bryan-Lund og Jan Aasberg hhv. formand og næstformand i LPO DSB S-tog om: - Det kommer ikke som en overraskelse for nogen, at 5. generations S-toget kommer til at have en højere grad af automatisk kørsel end det vi kender i dag, starter Thomas Bryan-Lund og fortsætter: - Vi havde håbet, at man havde valgt at tage en proces op mod den tærskel, der viser sig. Vi havde håbet at man også havde taget en drøftelse af, hvad der skal ske med de lokomotivførere, der kommer ti at køre de sidst konventionelle S-tog. At der ville blive taget hånd om den proces, så de også har et job bagefter. De drøftelser var i gang på det indledende plan i DSB. - Så kommer en række politiske partier med en aftale, der i bund og grund ikke er Jan Aasberg, områdegruppenæstformand LPO S-tog

04 Jernbane Tidende 1/2018


andet end en ide. Der er ikke noget konkret i aftalen. Der er ikke nogen systemer eller teknikker, som kan honorer ideen endnu, pointerer Thomas Bryan-Lund. Lokomotivpersonalet på S-banen har for længst besluttet ikke at kæmpe mod førerløse S-tog, for som de selv konkluderer, så er det er en kamp, man ikke kan vinde, for teknologien eksisterer allerede og førerløse tog skal nok komme. Det betyder dog ikke, at lokomotivpersonalet har opgivet kampen om at sikre en bredere forståelse for de teknologiske muligheder – og ikke mindst begrænsninger, som S-banen tilbyder. - Vi har været ude at påpege, at politikerne har købt en ide, som ikke findes, de har lovet nogle forbedringer, som de ikke kan levere i forhold til den måde vi kører i dag. I bund og grund handler vores kritik om de løfter Transportministeren giver, som ikke passer, siger Thomas Bryan-Lund. Jan Aasberg er enig og supplerer: - Vi kører i dag med en operatørpunktlighed på 99 %. De bedste førerløse systemer kører med 97 %. Hvor er forbedringen? Transportministeren lover flere tog og en større tog-tæthed, men det kan han heller ikke levere, for allerede i dag kører vi med 90 sekunder mellem togene på de tættest befærdede dele af S-togsnettet. Der er ikke plads til flere tog. Han lover flere tog off-peak – altså aften og nat. Det kan vi jo også levere i morgen, hvis vi bliver bedt om det.

- Sidst men ikke mindst, så bliver hastigheden en udfordring. Der er ingen førerløse tog, der kan køre 120 km/t - de kører maksimalt 80 km/t. Det vil alt andet lige betyde forlænget rejsetid for de rejsende fra yderstationerne på S-togsnettet. Det glemmer Transportministeren at fortælle, men det er jo en del af pakken. Hvordan har jeres kolleger ved S-tog modtaget udmelding fra politikerne? Thomas Bryan-Lund fortæller: - Der er forskellige reaktioner. Der er dem, der er gået på pension i 2036, de har ikke haft de helt store bekymringer, selv om man godt kan fornemme, at deres hjerteblod omkring at det er DSB der driver S-togsnettet, bliver berørt. Men de ved godt, at de er gået på pension inden det bliver alvor. - Så er der en mellemgruppe på de førere, der er omkring 40-45 i dag. De spørger sig selv, hvad de nu skal. Skal de blive? Skal de gå? De vil være gamle på arbejdsmarkedet i 2036, men vil jo risikere at stå uden job de sidste år inden pensionen. Det er en stor bekymring. - Og så er der de unge. Det bliver en udfordring at fastholde dem. Der er job at få nu, og hvad skulle få dem til at blive i S-tog? Der er tydeligvis mange komplikationer, der skal løses inden førerløs S-togsdrift kan blive en realitet. Lokomotivpersonalets Områdegruppe håber, at DSB Fjern stopper med at rekruttere fra gaden, således at

Thomas Bryan-Lund, områdegruppeformand LPO S-tog.

alle, der vil være lokomotivfører i DSB skal igennem S-tog. På den måde, vil man på en enkel måde kunne løse problematikken med at fastholde folk, hvis der samtidig er en aftale om et forløb, hvor dem der ønsker det, kan overflyttes til fjern- og regionaltogene. Som Thomas Bryan-Lund påpeger, så vil S-tog have meget svært ved at bevare den trafik der køres i dag, hvis ikke, der tages hånd om rekruttering og fastholdelse meget hurtigt. - Vi er i en situation, hvor vi skal ud og ansætte to hold til næste år, og jeg spændt på, hvordan det skal gå. Den største udfordring med førerløse S-tog nu-og-her, er at folk siver væk. Virksomheden vil lynhurtigt få et kompetencetab, hvis vi ikke evner at fastholde folk slutter Thomas Bryan-Lund.

Kort historie om førerløse tog Førerløse tog blev reelt opfundet i 1963 af firmaet Westinghouse som Skybus konceptet, der skulle løse trængselsproblemerne i gaderne i Pittsburgh, USA, ved at etablere en førerløs busbane ”i luften”. En testbane på 2,85 km blev færdiggjort i 1965 og peakede med en fire-dages offentlig præsentation ved Allegheny County Fair samme år, hvor 30.000 besøgende testede Skybus. Imidlertid dalede den politiske interesse for Skybus og testbanen blev endeligt opgivet i 1980erne. I 1971 indviede man verdens første førerløse People Mover system i lufthavnen i Tampa, USA. Kørslen foregik med gummihjul på togene og en styre-/strømskinne i midten. Systemet

er siden udvidet, til at forbinde i alt fire terminaler i lufthavnen, hvor de nu 16 køretøjer håndterer op til 12.000 passagerer pr. time pr. retning på det i alt 1,6 km lange netværk. Udviklingen op gennem 1970erne gav liv til flere tilsvarende systemer, og først i 1980erne begyndte førerløs drift at blive flyttet til deciderede metrosystemer. I 1990erne blev regelgrundlaget for førerløse monorails taget ud af reglerne for forlystelsesparker, og lagt sammen med reglerne for metrodrift, hvilket medførte udviklingen af førerløs drift baseret på det traditionelle ’stålhjul mod stålskinne’ interface. I dag er der flere end 50 førerløse systemer i Verden, og næsten alle nye metrosystemer bygges til førerløs drift.

05 Jernbane Tidende 1/2018


Et af Bombardiers førerløse produkter, en Automated People Mover (APM) i lufthavnen i Frankfurt.

Førerløs transport

– hvor er toget henne i forhold til bilerne? En væsentlig del af debatten om Fremtidens Transport handler om den ”disruption” som førerløse biler ventes at give den kollektive trafik. Men er det nu også så galt igen, og bør ”jernbanen” ikke slå igen? Af Lasse Toylsbjerg-Petersen, salgsdirektør Bombardier Transportation Danmark Det er sådan set ret enkelt. Førerløse tog findes allerede, og teknikken videreudvikles hele tiden. Det man venter på, er udarbejdelsen af norm-grundlaget, så man er enige om, hvilken vej man skal gå. De fleste analytikere peger på, at førerløse biler (der altså ikke ”blot” er selvkørende, men biler uden rat), ikke vil komme som en ”disruption”, men snarere som en kontrolleret udvikling over de næste 20-40 år. Når førerløse biler åbner op for nem transport for mange, der i dag ikke har adgang til bil, vil dette blive en gave til den kollektive trafik, idet førerløse biler, nemt kan bringe passagerer hen til den kollektive trafik. Integration af førerløse biler i den kollektive trafik, vil således løse den største udfordring for den kollektive trafik: Den afgår fra et sted du ikke er, og bringer dig hen et sted, som du ikke skal til, på et tidspunkt der ikke passer dig. Omkostningerne ved en fyldt førerløs delebil vil øvrigt være højere pr passager, end et førerløst tog med 125 siddepladser, så de førerløse tog skal nok komme. Selve begrebet ATO (Automatic Train Opera-

06 Jernbane Tidende 1/2018

tion - ”førerløse tog”) dækker over tog, hvor start og stop af toget, dørsystemer og drift af toget ved uregelmæssigheder kan foretages automatisk.

Fremtiden for Førerløse tog En fælles europæisk norm for førerløse tog ”ATO – Automated Train Operation” ventes udsendt af det europæiske jernbaneagentur ERA indenfor to år. I den forventede form, vil normen skelne mellem førerløse tog på tre typer af systemer: CBTC-systemer, ETCS-systemer og ”Uafhængige systemer”. CBTC systemer (Communications-based train control) er generelt lukkede Metro, Monorail og S-bane systemer som det kendes i dag, hvor ATO indgår som en integreret del af signalsystemet. Alle førerløse systemer i dag, anvender en form for CBTC styresystem. Forventningen er at normen vil tillade, at perroner fremover ikke forsynes med perrondøre, og baner ikke indhegnes, hvis det enkelte tog udstyres med ”Obstacle Detection System”, der via sensorer på toget holder øje med, om der er forhindringer på sporet. Det vil altså blive tilladt, at indføre førerløse tog på S-banen, uden at investere i infrastruk-

turen, hvis de kommende S-tog, selv har sensorer, der kan se om og hvad, der måtte ligge i vejen. ETCS-systemer (European Train Control System). Afløseren for den danske ATC på fjernbanen, rummer mulighed for førerløse tog. Tanken fra ERA er, at adskille ATO fra ETCS. Der skal altså ikke udvikles videre på ETCS eller ERTMS (ETCS + radiosystemer), for at køre førerløst. I stedet skal ATO integreres i det enkelte togs eget computersystem (TCMS – Train Computer Management System). Målet er at sikre, at førerløse tog kan indføres, hvor der er fuld ETCS dækning, men virke uanset hvilket ETCS Baseline der anvendes – og ikke forstyrre den i forvejen ret ustabile udvikling af ETCS. I Danmark vil man altså ved indførelsen af Signalprogrammet kunne indføre førerløse tog på Fjernbanen. Togene skal have ETCS, ATO og et ”Obstacle Detection System”, der giver samme sikkerhedsniveau som et tog med lokomotivfører. Et væsentligt element her er, at togtrafikken skal kunne håndtere ”blandet kørsel”, hvor der både er ATO-tog og tog med lokomotivfører, samt at tog med ATO ikke nødvendigvis kører førerløst hele tiden.


”Uafhængige systemer”. For at forbedre økonomien på strækninger med små passagertal og reducere omkostningerne ved togdrift generelt, foregår der også udviklingsprojekter for førerløse tog, hvor togene hverken kører på CBTC eller ETCS strækninger. Ideen er her, at ATO systemet udover ”Obstacle Detection System” fodres med sikkerhedsmeldinger via sensorer, der skal kunne genkende signalbilleder, og køre efter de visuelle signaler, der nu engang findes. Målet er samme sikkerhed, som hvis en lokomotivfører er ombord, og de aktuelle projekter tæller både små regionaltog, lange godstog og sågar højhastighedstog.

Så hvor langt er vi? Som sagt går der lige et par år inden normen er på plads. Men da normen er kendt allerede, og flere jernbaner tester forskellige delelementer af ATO i samhørighed med signalsystemerne, er den generelle vurdering, at ATO vil være muligt på strækninger med ETCS omkring 2022. For ”Uafhængige systemer” er forventningen af rangering og kørsel til/fra depot med begrænset hastighed vil være muligt på samme tid. Men det giver imidlertid ikke nødvendigvis mening, at køre førerløst. Sagen er, at når køretilladelser, kørselsmønster mm kommer fra ETCS og TCMS systemerne, så vil togene ofte køre med ”maksimal” acceleration og ”fuld bremse”. Det vil sige, kørslen bliver noget mere i ”ryk”, end hvis der sidder en lokomotivfører i front. Det slider på togets bremser og bruger meget energi. Helt generelt vil vedligeholdelses- og energiomkostninger derfor stige ved førerløse tog, mens andre parametre som service og tryghed alt andet lige vil falde. En dygtig lokomotivfører er stadig billigere end førerløse tog. Et forsigtigt bud herhjemme vil være, at førerløse tog på Fjernbanen nok ikke kommer på denne side af 2030, men det skal nok komme på et eller andet tidspunkt, hvis den teknologiske udvikling kan gøre førerløse tog billigere og mere attraktive.

Førerløs transportpolitik Transportminister Ole Birk Olesen har ganske hensynsløst skåret samtlige lokomotivførere ved S-banen væk i det regnskab der ligger til grund for fremtidens førerløse S-tog. Transportministerens stil er polemisk og det er så som så med fagligheden, men når det kommer til debatten om togenes (mulige) førerløse fremtid, så er det vigtigt ikke at være berøringsangste overfor scenariet. Af Carsten Jokumsen Kommer det til at berøre jer der læser disse linjer? Måske. Skal i ligge søvnløse om natten? Så absolut ikke. Teknologiske systemer har ikke tradition for at blive implementeret på jernbanen med lynets hast, så en udvikling som den Lasse Toylsbjerg-Petersen skildrer og som Transportministeren tydeligvis drømmer om kommer ikke som en tyv om natten. Formodentlig har Lasse ret i den antagelse, at omkostningerne pr. passager ved førerløs transport i bil vil være højere end ved førerløs transport i tog. Hvad man også kan antage er at priserne vil være mere sammenlignelige, forstået på den måde, at biler i den yderste konsekvens også bliver en slags kollektiv transportform man abonnerer på (som Netflix i dag), når man skal bruge en bil bestiller man en afhentning. Dermed vil afregningen (pr. tur) være umiddelbart sammenlignelig ml. tog og bil. Mit gæt er, at toget til den tid ikke vil stå sig dårligt i sammenligningen. Hvad der er helt sikkert er, at fremtidens transport også i de kommende år vil være en kampplads for ideologer af enhver nuance. Vores nuværende transportminister har udtalt, at han ikke ser det som sin opgave at styre udviklingen – og han viser dette ved verbalt at smide tøjlerne, og dermed faktisk styre den nuværende transportpolitik i en meget liberalistisk retning. Ingen styring er jo også et aktivt valg fra hans side. Holder bare nogle af profetierne stik, er Transportministerens mangel på styring ganske enkelt hovedløst, da vi netop får brug for kollektive transportformer i fremtiden for at løse samfundets mobilitetsbehov.

Ole Birk Olesen har trods gentagne forespørgsler ikke ønsket at stille op til interview. Derfor har vi i Jernbane Tidende ikke mulighed for at høre ham om, hvordan han forholder sig til kritikken, og om der er aspekter af planen, som fortjener mere opmærksomhed end der er plads til i dagspressen. Trafikaftale om fremtidens førerløse S-tog er dermed fortsat baseret på hensigter der læner sig op nogle fremtidsprognoser som reelt kun er gætterier. Men hvordan tror du, at fremtiden kommer til at se ud? Det hører vi gerne om her på redaktionen. Kommer der visioner, fantasier og dommedagsprofetier nok, så følger vi op med yderligere nogle sider i et kommende nummer. Send dit indlæg til cj@djf.dk … og lad krystalkuglen få frit løb.

Under dette års DGI Landsstævne i Aalborg testede kommunen førerløse busser på en 300 meter lang prøvestrækning. Projektet var sat i stand i samarbejde med TRYG og Keolis. (Foto: Henning Bagger/ Scanpics)

07 Jernbane Tidende 1/2018


Teknisk direktør Søren Boysen (Foto: Banedanmark)

Flere baneopgaver til private firmaer I fremtiden vil flere drift- og vedligeholdelsesopgaver bliver overtaget af private. Banedanmark håber at kunne spare penge uden at give køb på sikkerheden. Af Gunnar Lomborg Banedanmark udbyder en stadigt stigende del af sine opgaver. Ikke bare på anlægssiden, hvor de store anlægsarbejder omkring nye baner og signaler lægges ud til private entreprenører, men også den daglige drift og vedligehold udbydes, så private virksomheder kan byde ind på arbejdet. Banedanmark har selv en vedligeholdelsesafdeling som varetager en del af opgaverne i den daglige drift, men fremover vil Banedanmark udbyde endnu flere opgaver. Allerede i dag udbydes ca. 55 % af Banedanmarks vedligeholdelsesopgaver i konkurrence og udføres af eksterne firmaer, mens 100 % af alle fornyelse og anlægsopgaver udføres af eksterne firmaer med Banedanmark som bygherre. - Det er vores vurdering, at den resterende del af vedligeholdelsesopgaverne – eksklusiv vedligehold af de ”gamle” sikringsanlæg – ligeledes kan udbydes, og at Banedanmark derved kan opnå betydelige effektiviseringer. Fra de opgaver, vi har udbudt over de senere år, kan vi se, at priserne falder. Forklaringen på dette er bl.a., at de eksterne firmaer kan opnå en bedre udnyttelse af mandskab og maskiner, idet de også kan arbejde for andre bygherrer end Banedanmark, forklarer teknisk direktør Søren Boysen fra Banedanmark.

Stort set alt skal udbydes 08 Jernbane Tidende 1/2018

I løbet af 2018 vil Banedanmark udbyde aktiviteter indenfor forstområdet, og dele af sporjusteringsaktiviteterne, og virksomheden arbejder hen imod, at alle vedligeholdelsesopgaver over en årrække skal være udbudt i konkurrence og udføres af eksterne firmaer. Det gælder dog ikke vedligehold af de ”gamle” sikringsanlæg, som vil forblive i Banedanmark. - Vi har positive erfaringer fra udbud af vedligeholdelsesopgaver. Vi har oplevet lavere priser, uden at det er gået ud over kvaliteten. Vi vil altid lægge vægt på, at der skal være en høj kvalitet i det udførte arbejde, uanset om det udføres af egne eller eksterne medarbejdere, siger Søren Boysen. Det kræver en tilpasning af Banedanmarks organisation for at kunne håndtere flere udbud og flere eksterne entreprenører. Det forudsætter også, at Banedanmark har styr på anlægsdata og arbejdsprocesser. I forbindelse med hvert enkelt udbud ligger der et stort forarbejde i at få styr på alle disse interne forhold. For nogle fagområder er denne proces et omfattende arbejde, mens andre fagområder er mere parate til opgaven, forklarer den tekniske direktør. - Mange af disse forhold ville vi skulle have bedre styr på, uanset om vi agtede at udbyde opgaverne eller ej. Når det ikke allerede er på plads hele vejen rundt, skyldes det blandt andet, at der er tale om en stor opgave, siger han. Hvad med viden og ressourcer?

Banedanmark vil få brug for resurser og kompetencer til at styre de mange eksterne leverandører, på trods af at udbuddene alt andet lige vil betyde færre medarbejdere i Banedanmarks egen vedligeholdelsesafdeling. - Viden om jernbanen og alle dens delelementer er helt central for Banedanmark. Vi skal til alle tider kende infrastrukturens tilstand, og vide, hvad der skal til for at opretholde den velvedligeholdt, sikker og fuldt funktionsdygtig. Når flere aktiviteter udbydes og udføres af eksterne, stiller det store krav til vores tilsyn og tætte opfølgning i hverdagen. Vi vil bemande organisationen til dette formål, så vi sikrer at der hele tiden er inhouse viden om tilstanden ”ude i sporet”, siger Søren Boysen. Skærer i medarbejderstaben Han erkender at udbuddene vil betyde færre medarbejdere hos Banedanmark, men mener at når medarbejderne virksomhedsoverdrages til private entreprenører, vil den viden og de kompetencer, de besidder, stadig være til rådighed for Banedanmark. - I takt med at opgaver udbydes til eksterne, vil der blive reduceret i antallet af interne medarbejdere, idet de medarbejdere, hvis opgaver udbydes, vil være omfattet af ”Lov om virksomhedsoverdragelse”. Banedanmarks medarbejdere har en stor viden om, hvordan vedligeholdelsesopgaverne skal udføres, og det er derfor vigtigt at de kommer til at indgå i


Tema: Liberalisering arbejdsstyrken hos de vindende entreprenører. På den måde sikres det, at deres viden også fremadrettet vil kunne udnyttes, understreger direktøren. Banedanmark vil dog beholde mandskab med faglig viden, som kan føre tilsyn med de eksterne entreprenører, fastslår Søren Boysen. - En forudsætning for at kunne føre et tilstrækkeligt fagligt tilsyn med en ekstern entreprenør er, at der er en viden om, hvordan opgaverne skal udføres. Vi vil

derfor sikre, at der i vores tilsynsorganisation findes disse kompetencer.

Sikkerheden skal styres Blandt andre Dansk Jernbaneforbund har sat spørgsmålstegn ved om det er muligt at holde det høje sikkerhedsniveau, når mange forskellige entreprenører optræder på banen. Der har været ulykker hvor eksterne entreprenører var indblandet – senest da et tog på Kystbanen stødte sammen med en gravemaskine ved

Klampenborg. Her skete der heldigvis ikke større personskader, men kun lettere kvæstelser. Men Søren Boysen mener at Banedanmark kan løfte opgaven. - Det er allerede i dag – og vil også fremadrettet – være Banedanmarks ansvar at sikre sikkerheden på jernbanen. Det løfter vi ved at have velbeskrevne processer og procedurer, samt en styring af de faglige kompetencer. Suppleret med et stærkt fagligt tilsyn vil vi kunne løfte det sikkerhedsmæssige ansvar, siger han.

Forbundsformand Henrik Horup

Banedanmark smider guld på gulvet Vigtige kompetencer forsvinder fra jernbaneområdet, når vedligeholdelsesopgaver i stigende grad udbydes til private virksomheder. Problemerne vil først vise sig på sigt, hvor Banedanmark vil være afhængig af de private baneentreprenører. Af Gunnar Lomborg Det er bekymrende at Banedanmark udbyder flere og flere opgaver, og dermed på sigt reducerer medarbejderskaren, mener Dansk Jernbaneforbunds formand, Henrik Horup, som mener at Banedanmark risikerer at ”smide guld på gulvet”. - Når private overtager arbejdet, forsvinder medarbejderne jo. Mange går til netop de private virksomheder, og hvilke vilkår får de så? Vi er ikke sikre på at de får ordentlige vilkår i virksomheder, der netop konkurrerer på de laveste priser, siger Henrik Horup. Han peger på at det i mange år har været god skik at ville holde infrastrukturen på statslige hænder, men hvis Banedanmark udbyder måske 90 procent af opgaverne, så er det et åbent spørgsmål, om infrastrukturen stadig er på statslige hænder, eller om ”ejerskabet” bliver spredt ud. - Jeg forstår godt at Banedanmark ser

på prisen, men hvad med sikkerheden, når mange forskellige virksomheder konkurrerer om at lave arbejdet for de lavest mulige priser? Og når prisen skal være så lav, kan vi nok godt regne med at firmaerne kun laver lige præcist det, de er hyret til, og intet andet, siger Henrik Horup.

Kan få alvorlige konsekvenser Han mener at skråplanet med at udbyde så mange opgaver kan få alvorlige konsekvenser for Banedanmark i fremtiden. I takt med at alle de dygtige medarbejdere forsvinder over i andre firmaer, vil Banedanmark miste viden og kompetencer for altid. Derfor vil det være svært at vende tilbage til en situation, hvor Banedanmark selv står for arbejdet. - Der er også en risiko for, at fremmede firmaer og deres underleverandører ikke har ordnede forhold – eksempelvis danske overenskomster. Det til trods for god vilje hos Banedanmark. Vi har jo set på eksem-

pelvis Metrobyggeriet, at underleverandører som vinder opgaver med lave priser, bruger underbetalt arbejdskraft og måske også sløser med sikkerheden, understreger forbundsformanden. Hans opgave er derfor ikke alene at sikre vilkårene for de tilbageværende medarbejdere i Banedanmark, men også at sikre overenskomster for de medarbejdere, som arbejder på banen for store private entreprenører som Aarsleff, Eltel og andre virksomheder.

Kan blive dyrere for skatteyderne Henrik Horup frygter at de besparelser, Banedanmark regner med ved at udbyde flere opgaver, hurtigt kan vise sig ikke at holde. - Vi har jo ofte set, at projekterne bliver dyrere end beregnet, og jeg kan godt frygte for, at skatteborgerne kommer til at betale en ekstraregning for det her. Det gælder også, hvis vi oplever at de private entreprenører sløser med sikkerheden for at spare penge, siger Henrik Horup, som også peger på at det kan blive dyrt for Banedanmark at skille sig af med sine tjenestemandsansatte medarbejdere, hvis det bliver aktuelt.

09 Jernbane Tidende 1/2018


Liberaliseringens mange ansigter Over de næste numre, sætter vi i Jernbane Tidende fokus på liberaliseringen af jernbanesektoren. 4. jernbanepakke er en realitet og danske politikere nærer et højlydt ønske om yderligere konkurrence­ udsættelse. I dette nummer handler det om Banedanmark og den aktuelle situation i Norge. Banedanmark ønsker at konkurrenceudsætte alt banevedligehold med undtagelse af de gamle signal­ systemer. Det kommer ikke til at gå ud over sikkerheden lover de, men hvad med underleverandører, der havner på befærdede spor, som vi senest så det på Kyustbanen? Norge er ikke et EU land. Alligevel er de med EØS aftalen en del af 4. Jernbanepakke, og situationen i Norge minder meget om den danske. Udsigterne er de samme. Hvad det så betyder, ser vi nærmere på.

LIBERALISERINGEN

kommer snigende i Norge EUs 4. jernbanepakke, som blev vedtaget 14. december 2016 vil pålægge den Norsk stat at sætte jernbanestrækninger i udbud og splitte NSB op, hvis den bliver implementeret i Norge. Det kan dog stoppes, hvis Stortinget nedlægger veto. Af Grethe Thorsen Foto Lokomotivmands Tidende Oversat og bearbejdet af Carsten Jokumsen Muligheden for at beholde jernbanen på nationale hænder er mikroskopisk, hvis 4. jernbanepakke bliver implementeret i

Norsk lov siger Norsk Lokomotivmandsforbunds formand, Rolf Ringdal. 4. Jernbanepakke er vedtaget i sin helhed, og indebærer lovændringer, som skal sørge for indføring af obligatoriske udbud ved offentlige indkøb af persontransport på jernbane, samt en åbning for fri konkurrence.

Det findes nogle muligheder for undtagelser i forhold til hovedreglen om obligatoriske udbud, men disse er meget restriktive, og i praksis er der ikke plads til et statslig integreret norsk jernbane. Når disse love og regler også kommer til at gælde i Norge, som ellers ikke er medlem af EU, så skyldes det ’Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde’ (EØS), der bygger på en aftale mellem EU og Norge, Island og Liechtenstein. EØS-aftalen betyder, at de tre lande er med i EU’s indre marked, der tillader fri bevægelighed for varer, kapital, personer og tjenesteydelser. Alle love og regler knyttet til dette gælder derfor også i Norge.

Fakta om 4. jernbanepakke Jernbanepakken består af en teknisk og en politisk del. Den tekniske del består af ændringer i Sikkerhedsdirektivet samt ERA-forordningen som indebærer en overflytning af myndighed fra de nationale jernbanetilsyn til Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA). Den politiske del består af ændringer i regelsæt om offentlige køb af persontrafik. Der bliver krav om obligatoriske udbud. Samtidig åbnes der for fuld konkurrence indenfor persontrafik.

10 Jernbane Tidende 1/2018

EUs jernbanemarked for indenlands godstransport har vært åbent for fri konkurrence siden 2007, og for international persontransport siden 2010. Desuden har nogle medlemsstater også åbnet markedet og indført udbudssystemer eller fri konkurrence for indenlandsk persontransport fx Sverige og England (da de var medlem). Hensigten med 4. jernbanepakke er at afskaffe tekniske, administrative og juridiske hindringer som vanskeliggør adgangen til jernbanemarkedet.


Tema: Liberalisering Knappe frister 4. Jernbanepakke kræver at alle kontrakter om offentlige køb af persontransport på jernbane i EU og EØS skal tildeles efter udbudsrunder. Kravene er gældende fra 24. december 2017. Kontrakter som indgås direkte, altså uden udbud, i perioden mellem 24. december 2017 og 2. december 2019 kan fortsætte til de udløber, dog maksimalt i 10 år. I praksis betyder det, at kontrakter uden egentligt udbud, som indgås i 2017 maksimalt kan løbe til 2027 og sidste frist for at indgå denne type aftaler er i 2019. Disse vil så have sidste deadline for udløb den 2. december 2029. Herefter skal al offentlig persontrafik på jernbanen i udbud. Hvis de direkte købsaftaler er kortere end 10 år skal strækningerne i udbud på det tidspunkt de udløber. Det sædvanlige i Norge er aftaler på fem-seks år. NSB forhandler netop nu om en ny trafikaftale. Meget tyder på, at den kun vil gælde frem til 2022. Flytogets trafikaftale løber til 2028. Senest 25. juni 2021 skal medlemslandene aflægge rapport til kommissionen om, hvordan gennemførslen af 4. jernbanepakke forløber. Alle disse forhold gør sig også gældende for Danmark.

Undtagelser Det er beskrevet nogle undtagelser fra hovedregelen om at alt skal konkurrenceudsættes. Reglerne er snævre og uklare på hvor og hvornår de kan anvendes, men især én undtagelse vil være vigtig i et dansk perspektiv: Lokale / regionale myndigheder som varetager integreret offentlig jernbanetransport (både infrastruktur og jernbanedrift)

Formand for Norsk Lokomotivmandsforbund Rolf Ringdal (til højre) og formand for Norsk Jernbaneforbund Jane B. Sæthre har gjort fælles front mod 4. Jernbanepakke.

Muligheden for at beholde jernbanen på nationale hænder er mikroskopisk, hvis 4. jernbanepakke bliver implementeret i Norsk lov. kan selv stå for persontransporten, eller indgå driftskontrakter med en operatør under forudsætning af at hverken myndigheden, som står for transporten, eller kontrakten er landsdækkende. Det betyder formentlig, at Region Nordjyllands trafikkøberansvar ikke er omfattet

af 4. jernbanepakke, og at jernbanedriften i Nordjylland dermed ikke nødvendigvis behøver frygte for egentlig konkurrenceudsættelse. Desuden kan direkte tildeling tillades, hvis det kan bevises, at det er billigere og giver bedre kvalitet på grund af strukturelle eller geografiske forhold, for eksempel markedsstørrelse, efterspørgsel, teknisk og geografisk isolation eller andre lokale forhold på jernbanenettet. Undtaget fra bestemmelserne er små kontrakter på indtil én million Euro, tilsvarende omtrent 8 millioner kroner – norske såvel som danske. Eller når årligt antal transportkilometer er på 300.000 vognkilo-

Nationale uddannelser underkendes I Norge har Statens Jernbanetilsyn (SJT) hævdet at lovbestemmelserne om en national standard for lokomotivføreruddannelsen er i strid med EUs-regelsæt. Samfærdselsminister Solvik-Olsen lovede netop en forpligtende og lovfæstet national standard, hvilket løste den norske togstrejke i 2016. Men SJT henviser til EUs lokomotivførerdirektiv og hævder, at togoperatørerne ikke vil være forpligtet til at følge standarden. Det vil være op til det enkelte selskab. EU ser på nationale uddannelses- og kvalifikationskrav som

en form for kamufleret protektionisme. Den holdning vil uden tvivl også blive et diskussionspunkt i forhold til den danske lokomotivføreruddannelse, som er blevet forsøgt udvandet. Der er dog ren forskel, at kravene til den danske lokomotivføreruddannelse er en integreret del af overenskomsten og dermed ikke lovstof – men en del af aftalen mellem arbejdsmarkedets parter.

11 Jernbane Tidende 1/2018


meter med en personbefordring på mindre en 500.000 passagerkilometer. Det er ikke helt klart hvilke norske tal, der r umiddelbart sammenlignelige, men NSBs direkte tildelte kontrakt for offentlig persontransport i Norge er årligt på omkring 3,3 milliarder. Selskabet kører i underkant af 3, 7 milliarder passagerkilometer og har 74,3 millioner passagerpåstigninger (SSB 2016). - Hvis der i det hele taget findes noget handlingsrum, er det indenfor denne bestemmelse, men jeg anser den muligheden som mikroskopisk, siger Rolf Ringdal.

EU ser nationale krav til uddannelse som protektionisme, og der er kræfter, der forsøger at stække nationale standarder. Det har i Norge afstedkommet højlydte protester.

Overnational jernbanemyndighed Der skal findes et uafhængigt organ i hvert medlemsland, som skal vurdere om myndighedernes brug af undtagelsesbestemmelser og tildeling af trafikkontrakter uden udbud er i overensstemmelse med EUs regler. I Norge er dette Statens Jernbanetilsyn i Danmark er det Trafikstyrelsen Men det

er værd at bemærke, at fra 2019 vil ERA (Det Europæiske Jernbaneagentur) få overnational myndighed og vil overtage mange af de opgaver, som tidligere har ligget hos de nationale jernbanemyndigheder.

LO i Norge siger nej Norsk Lokomotivmands­forbund (NLF) og Norsk Jernbaneforbund (NJF) fik på LO Norges kongres i maj 2017 gennemført at LO-kongressen skulle sige nej til 4. Jernbanepakke. LO i Norge har længe været imod den norske jern­banereform. Af Grethe Thorsen Oversat og bearbejdet af Carsten Jokumsen Kongressen kom med en skarp kritik af reformens tilrettelæggelse af massiv konkurrence om offentlige midler og en underminering af de ansattes løn-, pensions­og arbejdsvilkår. Konsekvensen blev, at LO-kongressen også sagde nej til jernbanereformens europæiske storebror. I praksis betyder det et veto mod 4. Jernbanepakke. LO Kongressen udfordrer dermed EU, EØS og ESA. Selv om veto­retten er en del af EØS-aftalen, indebærer dette et uundgåeligt sammenstød med EU.

12 Jernbane Tidende 1/2018

Netop uenighederne omkring lokomotivføreruddannelsen har været stærkt medvirkende til NLFs skarpe holdninger imod 4. Jernbanepakke. NLF har vært i dialog med Samfærdselsdepartementet og Jernbanedirektoratet om implementering

Der er behov for en national og offentlig styring af både infrastruktur og togdrift, men ikke mindst af jern­banesikkerheden, siger Rolf Ringdal.

af de nye uddannelsesstandarder, og er kommet frem til en formulering, som lader sagen ligge i bero indtil videre. Men uroen og mistilliden lurer lige under overfladen. - Der er behov for en national og offentlig styring af både infrastruktur og togdrift, men ikke mindst af jernbanesikkerheden, siger Rolf Ringdal, formand for NLF.

Harmonisering Arbejdsmiljølove, sociale love og forskrifter og tarifaftaler i det enkelte land skal overholdes, så længe aftalerne ikke kommer i konflikt med EUs lovkompleks. Virksomhedsoverdragelse kan gøres gældende, men det er op til det enkelte land.


Tema: Liberalisering

Erfaringerne fra Danmark viser, at det ikke nødvendigvis står højt på den politiske dagsorden at tænke medarbejderbeskyttelse ind i politiske beslutninger. - I Norge vil harmoniseringen mest sandsynlig betyde en forringelse både af lønninger, pensioner og sikkerhed, mener Rolf Ringdal. Den norske opposition i Stortinget var imod både konkurrenceudsættelse og opsplitning da den norske regering i efteråret vedtog at påbegynde implementeringen af 4. jernbanepakke. Både AP (Arbeiderpartiet), SP (Senterpartiet), SV (Sosialistisk Venstreparti), Rødt og MGD (Miljøpartiet De Grønne) siger, at de er imod en privatisering af jernbanen i Norge. Forhåbningen hos nogle modstandere er, at man bør forvente, at Norge ved et regeringsskifte trækker i nødbremsen og sørger for Nor-

ges første veto mod et EU-direktiv siden postdirektivet, som Nei til EU formulerer det. - NLF kan ikke se, at det er muligt at stoppe konkurrenceudsættelsen af persontrafikken med mindre Norge gør brug af deres vetoret mod EU’s 4. Jernbanepakke, slutter Rolf Ringdal.

Formand for Norsk Lokomotivmandsforbund Rolf Ringdal taler til LO Norges Kongres. Emnet er netop liberalisering og 4. Jernbanepakke.

Artiklerne om EUs 4. Jernbanepakke og NLF har tidligere været bragt i Lokomotivmands Tidende nr. 8/2017. De fremstår her i en oversat og bearbejdet udgave, hvor perspektiveringer til danske forhold er indsat efterfølgende.

Så er der valg til repræsentantskabet i Tryghedsgruppen Brug din stemme og øg vores indflydelse for bedre og billigere forsikringer. Det er vigtigt. Vi opfordrer dig til at stemme på Flemming Ramussen.

Du kan e st m me , hv is ti du e r fors ik re e n je T ryg e lle r T s e n ste m æ n de Fors ik ri n g

FLEMMING RASMUSSEN

Flemming Rasmussen siger: Jeg vil være med til at fastholde Tryghedsgruppens bestemmende ejerskab af Tryg Forsikring, så vi kan fastholde en høj bonus-udbetaling og gode og billige forsikringer. Vi skal bevare de almennyttige donationer af bl. a. hjertestartere, livredningsindsatsen mm. Jeg vil desuden arbejde for, at vi kan få Hjerteløberordningen indført i Region Midtjylland. I de almennyttige donationer ser jeg gerne en høj grad af frivillige involverede. Følg mig på Facebook: www.facebook.com/flemming.rasmussen.773124 www.facebook.com/valg.TryghedsGruppen.Flemming.Rasmussen/

Jeg har igennem en lang årrække været bestyrelsesmedlem i Tjenestemændenes Forsikring, hvor jeg har været med til at opbygge et sundt selskab med meget tilfredse kunder. Et forsikringsselskab, som arbejder tæt sammen med Tryg. Mine erfaringer herfra vil være af stor værdi for at leve op til mit valgmotto: ”Samfundsnyttige donationer er et must, men vi må først og fremmest værne om forsikringstagernes interesse”.


DSBs indmeldelse i DI Torsdag den 11. januar var alle tillidsrepræsentanter i DSB samlet i forbundshuset til orientering om DSBs indmeldelse i Dansk Industri - DI og OK18. Dermed er tillidsrepræsentanterne bedre klædt på til at møde spørgsmål fra medlemmerne. Desuden opfordres alle medlemmer til at deltage i forårets lokalgruppemøder og områdegruppemøder rundt omkring i landet, for derved at blive opdateret på processen. Forbundsledelsen vil prioritere også at være repræsenteret på disse møder.

Tradition for fællesskab 2017 har været endnu et godt år for Forbrugsforeningen. Medlemmerne fik tilsammen over 200 mio. kr. i bonusfordele, og 224.221 har brugt deres Forbrugsforeningskort og derved fået glæde af de mange fordele. Forbrugsforeningens fællesskab udspringer af andelsbevægelsen, hvor man for mere end hundrede år siden stod sammen med principper om, at udbyttet skal komme medlemmerne til gode, og at alle har en stemme.

Bonus til forbundets medlemmer Dansk Jernbaneforbunds medlemmer omsatte i 2017 for 31.571.103 kr. og de i alt 1.765 aktive medlemmer optjente ikke mindre end 1.858.992 kr. i bonus, svarende til en bonus på 1.053 kr. pr. medlem i snit.

VIGTIGT,

hvis du går på pension: Hvis du ønsker at fortsætte som medlem af pensionistsektionen når du gå på pension, så skal du selv rette henvendelse til Dansk Jernbaneforbund. Det sker nemlig ikke automatisk. Som medlem af pensionistsektionen kan du fortsat benytte dig af medlemstilbud som billige forsikringer, fordelagtige bankforhold og muligheden for at leje feriebolig (uden for højsæsonen). Desuden vil du fortsat modtage Jernbane Tidende ligesom du også kan gøre brug af socialrådgivningen.

14 Jernbane Tidende 1/2018

(Foto: Henning Bagger)

Aahus Letbane for alvor på skinner Torsdag den 21. december 2017 kl. 10.15 blev snoren til Aarhus Letbane klippet over, og de første passagerer kunne få lov til at indvie togene. Letbanefører Jakob Nielsen kørte den allerførste officielle tur. Sammenlignet med det planlagte arrangement den 23. september 2017, var der denne gang skruet helt ned for blusset, men det betød ikke noget for den gode stemning, der var blandt de fremmødte. Togene var efter sigende proppet med passagerer på samtlige afgange helt frem til kl. 22.00 torsdag aften, og der blev kørt stort set uden forsinkelser på åbningsdagen. Medarbejderne har ventet tålmodigt på netop denne dag, og nu er målstregen langt om længe passeret, og nu kan der køres letbane i almindelig drift fremfor at køre testkørsel.


på din

lønkonto

Et fællesskab, der betaler sig – især for dig

Vidste du, at Lån & Spar er kundeejet? At vi faktisk er ejet af bl.a. dig og de andre medlemmer af DJF – og mere end 45 andre organisationer? Udover at være en solid bank fra 1880, er vi nemlig også en bank for fællesskaber. 5 % er Danmarks højeste rente Med fællesskabet følger ekstra gode fordele. Som bl.a. 5 % i rente på de første 50.000 kr. på din lønkonto. Det er Danmarks højeste rente og noget ingen andre banker kan matche.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

For Lån & Spar er en personlig bank, vi deler med hinanden. Sådan får du 5 % i rente på din lønkonto Du er medlem af DJF og har afsluttet din uddannelse. Du samler din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra). Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit. De 5 % i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Der er 0 % på resten. Rentesatserne er variable og gælder pr. 1. april 2017. Se vilkårene på lsb.dk/medlemsvilkår.

Lån & Spar har samarbejdet med DJF siden 2002. Det får vi alle sammen mere ud af...

VIL DU HAVE

5%

PÅ LØNKONTOEN Ring: 3378 1960 – eller gå på lsb.dk/djf og book møde


Hjælp og sagsbehandling en vigtig medlemsfordel

Sammenhold og støtte når det gælder Overenskomster og aftaler er vigtige for ansatte på jernbanens arbejdspladser, men en fagforening er meget mere end de hårde, forhandlingskrævende slagsmål.

Trængte tjenestemænd

Af Gunnar Lomborg Foto Carsten Jokumsen En fagforening viser sit værd, når et medlem kommer i klemme i systemerne og behøver støtte og hjælp af menneskelig, økonomisk eller juridisk karakter. For det er ofte i disse situationer, at den enkelte medarbejder savner resurser til selv at udrede situationen. Derfor er en stor del at Dansk Jernbaneforbunds arbejde da også at støtte enkeltmedlemmer i svære situationer. Selv om forbundet sammenlignet med andre LO-forbund er et lille forbund, har DJF egen socialrådgiver, arbejdsskadesagsbehandler faglige sagsbehandlere og egen jurist – samt mulighed for yderligere juridisk hjælp af dygtige advokater.

Mange har behov for hjælp Der kan være utallige årsager til, at et medlem behøver hjælp fra en af forbundets sagsbehandlere. Ikke to sager er ens. Nogle begår måske tjenstlige fejl og skal til tjenstlige samtaler, andre trues med fyring – berettiget eller uberettiget – mens atter andre kommer ud for arbejdsulykker, der kræver hjælp til erstatningssager. Fælles for dem alle er dog, at forbundets sagsbehandlere lægger et stort stykke arbejde i at sikre medlemmerne de bedst mulige vilkår, og at sagerne i videst muligt omfang følges helt til dørs. Det gælder også i situationer, hvor et medlem undervejs i processen mister arbejdet – eksempelvis som følge af en skade eller ulykke. - Det er en meget vigtig opgave for et

16 Jernbane Tidende 1/2018

handles af vores socialrådgiver er vigtige at holde indenfor husets vægge, men i andre tilfælde benytter vi advokatbistand udefra. Det sker når vi kører sager mod arbejdsskadestyrelsen, hvor vi har skaffet medlemmer store erstatninger. Mange ting kan vi følge til dørs med vore egne dygtige sagsbehandlere, og eksempelvis overfor DSB er vi nødt til at have juridiske kompetencer, fordi vi ser, at de går hårdt til såvel overenskomstansatte som tjenestemænd, understreger Kirsten Andersen.

Hovedkasserer Kirsten Andersen

forbund som vores at håndtere personsager. Det er vores opgave at bakke medlemmerne op, når de har problemer – specielt i tider hvor det går skidt, og arbejdsgiverne opfører sig mindre pænt, siger forbundshovedkasserer Kirsten Andersen.

Inden for husets vægge Når Dansk Jernbaneforbund har egen socialrådgiver og jurist, hvor andre og større fagforeninger henter den service udenfor huset, så er det for at sikre medlemmerne en specialviden om netop deres arbejdsforhold og for at sikre, at deres sager behandles internt og derfor diskret, hvis det er påkrævet. Men det er også i en erkendelse af, at der kommer flere og flere sager, og at sagerne er komplicerede. - Mange sager som eksempelvis be-

Det er vores opgave at bakke medlemmerne op, når de har problemer – specielt i tider hvor det går skidt.

Især tjenestemændene er blevet trængte i de senere år, og det lægger stort pres på forbundets sagsbehandlere. - I DSB er tjenestemænd ikke længere fredet, selv om det principielt koster tre års rådighedsløn at skille sig af med en tjenestemand. Men det gør virksomheden også alt for at slippe for, og den politik de nu bruger, er helt uacceptabel, mener Kirsten Andersen. Dansk Jernbaneforbund kæmper derfor for de medlemmer, der trues af fyring. - Vi kan ikke hjælpe alle. I hver sag må vi vurdere, hvordan chancerne er, men selv hvis en fyring er uundgåelig, kan vi i det mindste sørge for at hjælpe medlemmet godt videre, understreger Kirsten Andersen.

Vi skal ind fra starten På linje med sagsbehandlerne understreger hun vigtigheden af, at medlemmer og tillidsrepræsentanter kontakter forbundet så tidligt som muligt, når en sag starter. Det duer ikke at komme, når først det tjenstlige forhør eller fraværssamtalen er overstået, for så er det svært at ændre konsekvenserne, når der ikke har været en bisidder tilstede. - Det kræver, at medlemmer og tillidsfolkene er opmærksomme på at melde sagerne ind hurtigst muligt. Både når det gælder faglige sager og arbejdsskadesager. Hellere en gang for meget end en gang for lidt. Hvis vi er med som bisidder til eksempelvis fraværssamtaler eller tjenstlige forhør, kan vi med vores ekspertiser sikre, at tingene går rigtigt for sig, og vi kan stille de rigtige spørgsmål og måske få afværget situationer, der ville være endt meget skidt for medlemmet, siger Kirsten Andersen.


Hjælp og sagsbehandling en vigtig medlemsfordel Arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen

Arbejdsskadesager At hjælpe medlemmer med arbejdsskadesager er en af Dansk Jernbaneforbunds vigtigste opgaver. En arbejdsskade kan betyde en total ændring af livet hos den, der rammes, og i alvorlige tilfælde kan det føre til, at man helt må opgive at arbejde. Netop derfor er sagsbehandlingen yderst vigtig, for en erstatning kan betyde en kæmpe økonomisk forskel for den ramte. Mange medlemmer er ikke klar over, hvad de kan opnå i erstatning også for mindre arbejdsskader, og melder det måske derfor ikke. - Vi ved, at vi ikke altid får alle oplysninger om sagerne – og i nogle tilfælde får vi dem for sent. Derfor vil jeg understrege, at det er ekstremt vigtigt at medlemmer, tillidsfolk og arbejdsmiljørepræsentanter melder alle arbejdsskader ind til os, så vi kan hjælpe så godt vi kan. - Vi får ikke indberetninger fra arbejdsgiverne, som nogle tror. Hvis vi er med fra starten, kan vi ofte sikre, at der sker en korrekt sagsbehandling og at medlemmet får den erstatning, vedkommende har krav på, fortæller arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen.

Et tungt apparat Når han får en sag ind, ser han allerførst på om vedkommende er medlem af forbundet og derfor berettiget til hjælp. Så vurderer forbundet om det er en sag, det giver mening at gå ind i, og derefter starter et tungt, administrativt apparat. - Vi kan råde og vejlede medlemmet,

forsøge at skaffe erstatning og hjælpe dem videre eksempelvis med socialrådgivning eller ved at koble vores advokat på sagen, hvis der eksempelvis er tale om en sag med vold. Jeg vil ikke anbefale at man selv kører en sådan sag, for det er meget kompliceret stof, og sagerne strækker sig ofte over lang tid – nogle gange i mange år, siger Mikael Kristensen.

Alvorlige konsekvenser I nogle tilfælde vil medlemmet – hvis der er tale om en alvorlig skade - miste jobbet på sigt, og det har alvorlige økonomiske konsekvenser. I helt ekstraordinære tilfælde kan en arbejdsskadesag ende med, at medlemmet skal have tilkendt førtidspension, men det kræver en lang periode med jobprøvning og undersøgelser hos speciallæger, samtaler med kommunen etc. Også her støtter forbundet medlemmet eksempelvis som bisidder i møderne med kommunen. - I hvert enkelt tilfælde vil vi vurdere,

hvad der tjener medlemmet bedst. Det kan være at sagen skal ankes til Ankestyrelsen eller der skal lægges sag an mod arbejdsgiveren. Det er alt sammen

I sådanne tilfælde må man sige, at det faglige kontingent også er en forsikring, der sikrer medlemmet den bedst mulige hjælp, næsten uanset omkostningerne. processer, som er komplicerede og tunge, og som er svært at gøre på egen hånd. Så i sådanne tilfælde må man sige, at det faglige kontingent også er en forsikring, der sikrer medlemmet den bedst mulige hjælp, næsten uanset omkostningerne, understreger Mikael Kristensen.

Det er ekstremt vigtigt at medlemmer, tillidsfolk og arbejdsmiljørepræsentanter melder alle arbejdsskader ind til os. 17 Jernbane Tidende 1/2018


Hjælp og sagsbehandling en vigtig medlemsfordel

Faglig sekretær Jan Christensen

Faglige sager Faglige sager spænder over et bredt spekter af sager. Det kan være alt fra almindelig oplysning til medlemmerne om deres rettigheder over deltagelse i tjenstlige samtaler til egentlige afskedigelsessager. Der er ofte stor forskel på, om det handler om tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte, forklarer Jan R. Christensen, som er en af Dansk Jernbaneforbunds tre faglige sekretærer og har særlig indsigt i banepersonalet og stationspersonalet. - I tjenestemandssager er der en række procedurer, der skal følges. Eksempelvis tjenstlige samtaler og advarsler, der skal ske med korrekte intervaller, der kan være partshøringer og tjenstlige afhøringer,

Når vi er med som bisidder, har medlemmet dels en loyal person der støtter vedkommende, dels kan vi stille de rigtige spørgsmål. 18 Jernbane Tidende 1/2018

mens det for overenskomstansatte er mere enkelt. De sidder lidt løsere i jobbet og kan lettere fyres, hvis arbejdsgiveren vil af med dem. Men i hvert enkelt tilfælde vurderer vi selvfølgelig sagen og ser på, hvilken hjælp den pågældende skal have, siger Jan Christensen.

Så megen viden som muligt Han får ofte indberetninger om faglige sager gennem tillidsrepræsentanterne, men også fra medlemmerne selv. Han tager i alle tilfælde kontakt med tillidsrepræsentanten, og holder typisk et møde med medlemmet og evt. tillidsrepræsentanten, inden man går til en eventuel tjenstlig samtale. - Jeg vil gerne have så meget viden som overhovedet muligt – og gerne fra flere kilder – så jeg bedst kan vurdere, hvordan vi skal sætte ind. Derfor vil jeg også opfordre medlemmer, der kommer ud for eksempel-

vis at blive kaldt til en samtale, til hurtigst muligt at kontakte mig. Når vi er med som bisidder, har medlemmet dels en loyal person der støtter vedkommende, dels kan vi stille de rigtige spørgsmål. Medlemmerne er jo ofte meget loyale overfor deres arbejdsplads, og har måske derfor svært ved at forholde sig kritisk, siger Jan Christensen. Bliver der en partshøring, er Dansk Jernbaneforbund også god at have ved sin side. De faglige sekretærer er vant til at skrive høringsindlæg og kender de rigtige formuleringer, og de kan hjælpe medlemmerne med at tackle de konsekvenser, der bliver resultatet af sagerne. - Bare det at de har en bisidder, der bakker dem op, er en stor fordel. Vi kan i mange tilfælde hjælpe og støtte, og vi kan sikre at tingene går rigtigt for sig. Det er en stor tryghed ved eksempelvis en tjenstlig samtale, understreger Jan Christensen.


Hjælp og sagsbehandling en vigtig medlemsfordel

Sociale sager Socialrådgiver Lone Kaczmarek har gennem årene hjulpet mange medlemmer. Opgaverne kan handle om alt fra ”vugge til grav” som hun siger. Sociale problematikker indgår ofte som en del af andre sager – eksempelvis faglige sager eller arbejdsskadesager. - Man kan ikke tale om en ”typisk” sag på mit område. Jeg får rigtigt mange henvendelser både fra medlemmerne selv, fra tillidsrepræsentanter eller endda i sjældne tilfælde fra arbejdsgiverne. Og det er en bred vifte af problemstillinger, jeg må tage stilling til. - Nogle vil have hjælp til at beregne deres pension – så de ved, hvad de har at leve af som pensionister. Dem kan jeg hjælpe videre i systemet. Andre er sygemeldte, og skal have hjælp med sygedagpenge – måske som følge af en arbejdsskade. De skal til møder i kommunen og vil gerne have en bisidder med, fortæller Lone Kaczmarek.

Den bedste løsning for medlemmet Også i sager, hvor et medlem mister kontakten til jernbanen og Dansk Jernbaneforbunds fagområde, bliver sagen fulgt til dørs. Hvis en afskedigelse er uundgåelig, kan Lone Kaczmarek hjælpe medlemmet med at se, at der også er en verden udenfor DSB, Banedanmark eller Arriva,

ligesom hun kan hjælpe eksempelvis nedslidte medlemmer med at få de bedste muligheder – også hvis det skulle være en førtidspension. - Det handler også om at kunne aflæse situationen. Hvad tjener medlemmet bedst i denne situation? Så kan jeg i samråd med medlemmet presse på for at få den bedste løsning, understreger Lone Kaczmarek.

Jeg oplever at medlemmerne bliver rigtigt glade for den støtte, de kan få af mig og mine kolleger i forbundet, men også de lokale tillidsrepræsentanter gør en stor indsats på dette område.

Oversætter indviklede regler Netop i sager, hvor medlemmet skal i kontakt med de offentlige systemer – især i kommunerne, kan det gøre en stor forskel at have en person med, som dels kan tolke og ”oversætte” de ofte indviklede regler, dels er 100 procent på medlemmets side. Mange sager kan være langvarige og trække ud i årevis, og man kan køre træt i systemerne, siger Lone Kaczmarek. - Det er ofte komplekse sager, hvor der indgår flere elementer, og som også inddrager medlemmets privatliv. Det sker jeg tager hjem til medlemmerne privat for at drøfte en sag, men jeg vil nu helst have at de kommer til mig. Jeg oplever at medlemmerne bliver rigtigt glade for den støtte, de kan få af mig og mine kolleger i forbundet, men også de lokale tillidsrepræsentanter gør en stor indsats på dette område, og jeg har et godt samarbejde med en række tillidsrepræsentanter rundt omkring i landet. Nogle gange er det bare vigtigt, at medlemmerne kan få den fornødne hjælp af en person med den rette faglige ekspertise, siger hun.

Socialrådgiver Lone Kaczmarek

19 Jernbane Tidende 1/2018


Jan Harry Pedersen fik sit første modeltog, da han var ti år. Og siden har den interesse bare hængt ved.

50 år i DSB:

Stationsbetjenten Stationsbetjent Jan Harry Pedersen har arbejdet i DSB i 50 år – og han er fortsat helt vild med tog. I dette interview fortæller han om at forfølge sine drømme, om gode kollegaer og om ånden i DSB, som er ved at forsvinde Tekst & Foto: Kenneth Wöhlisfelt - Se nu kører det i remise. Og portene lukker selv. Jan Harry Pedersen har svært ved at skjule sin begejstring over den flotte modeljernbane, der bor i soveværelset i det hyggelige rækkehus. Det er torsdag eftermiddag og Jan er lige kommet hjem fra job. Klokken seks i morges mødte han på Klargøringscenter Kastrup, hvor han arbejder i catering-afdelingen. Kaffe, te, snacks osv. til togene bliver leveret til klargøringscentret. Jan skal så bringe det videre til Østerport og

20 Jernbane Tidende 1/2018

Dybbølsbro. Men dagen kan også byde på opgaver med rengøring og truckkørsel. - Jeg kunne ikke rigtigt forestille mig at arbejde et andet sted, siger han efter at han i sommeren 2017 kunne markere sit 50 års jubilæum i DSB. Og egentlig kunne han også gå på pension, men arbejdet trækker stadig. - Jeg mistede min kone i december 2015. Vi havde da talt om, at jeg skulle gå af, men så afgik hun ved døden – og så valgte jeg at fortsætte. Jeg har et spændende job og gode kollegaer.

Dronningen – helt nede på jorden Jan byder på sort, belgisk øl med lakrids og en alkoholprocent vi ikke skal nævne her. Men den smager himmelsk! Og som han selv siger: - Man skal ikke drikke denne her, hvis man er tørstig. Men jeg er ret vild med belgisk øl. Interessen kom efter et par udenlandsrejser til Belgien, sejlads på kanalerne – og ikke mindst besøget på en bar med over 300 belgiske øl. Mens vi smager på øllen finder Jan sin

fortjenst-medalje frem. Den bor i en fin æske på reolen. - Jeg fik den på dagen for min 50 års ansættelse i juli. I august var jeg oppe hos Hendes Majestæt Dronningen og sige tak. Jeg sagde til hende, at eftersom jeg ikke var blevet indstillet til medaljen efter 40 års tjeneste, så måtte jeg jo tage ti år mere. Det kunne hun godt se humoren i. Hun er helt nede på jorden. Jan Harry Pedersen måtte i sit pæneste tøj og låne hvide handsker inden mødet med dronningen, der foregik på Christiansborg. - Den medalje betyder meget for mig. Jeg ville ikke være den oplevelse foruden, siger han.

På knallert med billetter Jans karriere i DSB begyndte i juli 1967. Dengang var han 16 år og fik arbejde som bud ved DSB rejsebureauet ved Hovedbanegården. - Jeg havde en knallert og så kørte jeg ud med billetter til ministerier og Radiohuset på Rosenørns Allé. Jeg har altid vidst, at jeg ville arbejde i DSB. Det var min onkel i Aalborg, der inspirerede mig. Jeg var vel 12 år, da jeg var med ham på arbejde. Med mine barneøjne så jeg, at han kunne bestemme, hvor togene skulle køre hen. Dengang var der kabeltræk i sporskiftet og til signalet – og når man trak i kablet så sendte man toget ud på andre skinner og i en anden retning. Det syntes jeg var vildt imponerende, griner Jan. Den unge Jan ville være trafikassistent. Et job der krævede en realeksamen eller 10. klasse, men DSB havde på det tidspunkt ingen erfaringer med at ansætte elever med en 10. klasses baggrund. - Og jeg kom med en 10. klasses eksamen, så deres forslag var, at jeg blev knallertbud indtil jeg fyldte 18 år – og derefter kunne jeg så komme ned og rangere tog.

Terminalen lukker Jan Harry Pedersen kom til at rangere togvogne i tre år, inden han blev indkaldt


til militærtjeneste. Året efter var han dog tilbage i DSB-uniformen. - Vi er vel omkring 1973 og de mangler en chauffør i deres lastbilafdeling. I militæret får jeg stort kørekort så det er en oplagt tjans for mig. Jan er så glad for livet på landevejen, at han bliver i jobbet i 17 år og kører stykgods rundt i Københavnsområdet. - Det var sjovt. Når man er først i 20’erne og lige har fået kørekort, så skal man ud og mærke noget asfalt. Jobbet i dagtimerne passer ham også godt for derhjemme er der små børn på vej. I 1990 står DSB og mangler folk til deres containerterminal i Vasbygade og her får Jan job med at køre kraner, truck og lastbil. Containere skal flyttes fra tog til lastbil – og omvendt. Varer fra hele verden passerer forbi Vasbygade og skal lastes om. - Men så sker der pludseligt det, at terminalen skal lukke. DSB bliver splittet op i flere selskaber. DSB Gods forsvinder og bliver til DB Schenker, husker Jan, der lader sig udlåne til virksomheden. Han kan dog beholde sin tjenestemandsstatus og retten til at vende hjem til DSB igen. Og det gør han i 2006. Om den beslutning siger han: - DB Schenker indfører natarbejde og det duer jeg simpelthen ikke til. Jeg har prøvet det, men min krop kan ikke. Der går mange dage efter sådan en vagt, inden jeg er normal igen.

Ville gerne arbejde med handicappede I 2006 flytter Jan arbejdsplads til Hovedbanegården for at arbejde med catering til togene. Opholdet her bliver dog kortvarigt for i Kastrup søger de en medarbejder til lageret. - Her er jeg så glad for at være, så mon ikke det bliver mit sidste stop. Jeg har da tænkt på at stoppe. Måske til næste år, når min datter er færdig med at studere. Nu har jeg jo også børnebørn, jeg kan hygge med mig. Men jeg har virkelig været glad for mit arbejdsliv i DSB. Alt det jeg har prøvet har været godt. Spørger man Jan, om der virkelig ikke har været andre jobs, han kunne have tænkt sig, må han tænke længe inden han svarer. - Min kone og jeg havde engang en

Jeg kunne ikke rigtigt forestille mig at arbejde et andet sted.

Fortjenstmedaljen betyder meget for Jan Harry Pedersen. Han fik den overrakt på 50 års dagen for sin ansættelse ved DSB i juli.

handicappet pige i aflastning. Det var en kollegas barn. Så skulle jeg have lavet noget andet, så tror jeg, at jeg ville arbejde på en skole for handicappede. Men DSB var mit eneste ønske. Jeg har selv valgt de steder, jeg har været. Jeg har haft gode kollegaer hele vejen. Jeg har hørt, at der også findes dårlige arbejdskammerater, men jeg har bare ikke mødt dem. Jeg er blevet i DSB fordi jeg det meste af mit arbejdsliv selv har været medbestemmende til, hvad jeg ville lave. Det er da et kæmpe privilegium.

Direktør uden indsigt Når man som Jan har været 50 år i den samme virksomhed, så gør de fleste sig nogle tanker om udviklingen, de har været vidne til. Sådan er det også for Jan. - Jeg synes ånden i DSB er ved at for-

Jan Harry Pedersen er 67 år og bor i Lyngby. I sin fritid roder han med en gammel Nimbus-motorcykel fra 1938. Motorcyklen har han skilt helt ad, repareret og pudset alle delene. Nu skal den bare samles igen.

svinde. Det er ikke DSB-folk der er chefer i dag. I dag fyrer man måske 10 DSB-medarbejdere og ansætter 8 akademikere. Der var engang en direktør der sagde, at han ville have enmandsbetjening på Kystbanen. For når det kunne lade sig gøre i S-togene, så kunne man gøre det samme på Kystbanen. Men han havde ingen indsigt i, hvordan vi arbejder og hvad der er af sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Akademikere er gode til tal, men de kender ikke produktet og det er ikke så godt. Engang havde DSB en transportpligt, det har de ikke mere. Så det der ikke giver penge, det smider de væk. DSB er måske blevet lidt for meget business. Jan forstår heller ikke, at DSB og BaneDanmark er to forskellige virksomheder. - Og passagerne forstår det heller ikke. Hvis toget ikke kører så får DSB skylden, men årsagen kan jo være, at skinnerne ikke er i orden. Og det har DSB jo intet med at gøre. Lagde man de to virksomheder sammen så kunne man måske få et bedre samarbejde.

13 km modeljernbane I stuen hos Jan er der mange dejlige billeder af børn og børnebørn. Der ligger spil og bøger overalt og vidner om et aktivt familieliv. - Men mit liv er da blevet anderledes efter jeg har mistet min kone, Merete. Og jeg ved endnu ikke, hvad jeg skal lave, når jeg bliver pensionist. Huset her er i hvert fald for stort til mig nu, siger Jan og slår ud med armene. - Jeg tænker, at jeg skal lave noget med modeltog. Jeg fik mit første modeltog, da jeg var ti år. Og siden har den interesse bare hængt ved. Et af mine børnebørn er også ret vild med den hobby. Måske kan vi sammen tage til Hamborg, hvor de har en modeljernbane, der er 13 km. lang. Jeg har set den to gange og det er fortsat lige fascinerende hver gang, slutter Jan og skænker mere af sin belgiske øl. - Skål! Har du tid til lige at se en video om modeltog inden du går?

21 Jernbane Tidende 1/2018


50 år i DSB:

Lokomotivføreren Mennesker og mekanik er de to ting, der har fyldt mest i lokomotivfører Johnny Erik Petersens arbejdsliv. Her fortæller han om sin tid fra maskinarbejderlærling til lokomotivfører. Om at rangerer og om at være en del af et kolleganetværk. Selv synes han, at han har haft 50 gode år i DSB. Og han nægter at lade sig gå på af tre personpåkørsler. Tekst: Kenneth Wöhlisfelt Foto: Thomas Brolyng Steen - Hvis jeg ikke kørte tog, så var jeg blevet ingeniør. Teknik interesserer mig. Når toget kører, så er det dig, der skal løse alle problemerne undervejs. Du kan ikke bare læne dig tilbage. Ordene tilhører 67-årige Johnny Erik Petersen. Han er lokomotivfører og kan her i januar 2018 fejre sit 50-års jubilæum i DSB. En virksomhed som han fortsat er glad for og som han syntes har klaret sig flot gennem alle årene. - Se bare på tilsvarende virksomheder i udlandet. Jo, jeg synes generelt, at DSB har været gode til at omstille sig. I de senere år har politikkerne dog hugget flere af vores penge. De penge, vi skulle udvikle

for og købe nyt materiel. De borgerlige kan ikke lide DSB og det er nok derfor, de tager vores penge. Johnnys arbejdsliv i DSB begyndte den 1. juli 1966. Dengang blev han ansat som maskinarbejderlærling på centralværkstedet på Otto Busses Vej i København. I fire år blev der filet, lavet pladearbejde, skiftet gearkasser og svejset på de store maskiner. Da Johnny endelig var færdig med uddannelsen og klar til at tage rigtigt fat, stod militæret klar og krævede 12 måneder af hans liv.

De borgerlige kan ikke lide DSB og det er nok derfor, de tager vores penge.

- Umiddelbart efter værnepligten fik jeg arbejde på Lyngby-Nærum Jernbanes værksted. Og det var også her, jeg søgte ind til DSB for at få uddannelsen som lokomotivfører – og jeg var heldig at komme ind. Johnny Erik Petersen husker tydeligt den første tid. Han begyndte nemlig på MH-rangerlokomotivet og fik senere også uddannelsen til at køre MO-motorvognene. Efter to år blev han fastansat som lokomotivassistent.

Kolleganetværk en succes Nu springer vi lidt i tiden. Men vi skal nok vende tilbage til Johnnys arbejdsliv i DSB. For en af de ting, der i de senere år har optaget ham på arbejdet er kolleganetværket. - Jeg er med, fordi jeg gerne vil hjælpe kollegaer, der har problemer. Det kan være alt muligt: Økonomi eller problemer i ægteskabet. Som en del af netværket kan jeg tage en samtale med dem og hjælpe mine kollegaer videre til fx en psykolog, hvis det er behovet, siger Johnny, der har været en del af netværket siden 90’erne. - Det fine er, at det er helt anonymt. Det betyder, at ledelsen ikke får at vide, hvem vi taler med – og om hvad. Jeg ved, at det har hjulpet mange og det er også derfor, at jeg er med. På Københavns Hovedbanegård, hvor Johnny Erik Petersen hører til, er de seks i kolleganetværket, der står klar til at lytte til kollegaer med problemer. - De fleste bryder sig ikke om at tale med ledelsen, hvis de har problemer. Men de vil gerne tale med en kollega – og specielt, når det er helt anonymt. Jeg synes det er en fin ordning,” siger han.

Johnny Erik Petersen lærte utroligt meget om vægt i de år i midten af halvfjerdserne, hvor han kørte færgerangering i Helsingør

22 Jernbane Tidende 1/2018


Over broen Vi springer nu tilbage til 1972. For det er dér, Johnny bliver flyttet fra København til Helsingør, hvor han i fem år kører rangermaskiner. - Det meste var færgerangering. Jeg kørte vogne ombord og trak dem i land. I de år lærte jeg utroligt meget om vægt. Selv kørte jeg rangermaskiner på 45 tons. Jeg kunne godt tænke mig, at nye folk lærte noget om rangering og den vægt, de rent faktisk kører med. I ’77 siger Johnny farvel til arbejdet ved færgerne og begynder at køre MO-vogne på Lille Nord banen. Uddannelsen på de store lokomotiver MX, MY og MZ får han først i 1980. I årene efter følger tilladelserne til at køre ME og EA lokomotivet. - I 1996 fik jeg sammen med 20 andre lokomotivførere i Helsingør uddannelse i Mjöllby i Sverige i forbindelse med, at vi når Øresundsbroen blev færdig, skulle køre tog til Malmø. Men der gik to år inden jeg kørte over broen første gang. Indtil da kørte jeg Kystpilen mellem København og Hässleholm, husker Johnny.

Johnny Erik Petersen er 67 år og bor i Ålsgårde sammen med sin hustru. I sin fritid roder han med en gammel Nimbus-motorcykel fra 1938. Motorcyklen har han skilt helt ad, repareret og pudset alle delene. Nu skal den bare samles igen.

Johnny Erik Petersen er aktiv i kolleganetværket i DSB. Her hjælper han kollegaer, der har problemer fx med økonomi eller problemer i ægteskabet. Som en del af netværket kan han tage en samtale med dem og hjælpe dem videre.

Lokomotivpersonalet står stærkt Vi tager et spring i tiden igen. Johnny vil nemlig også gerne tale om fagforeningsarbejdet i DSB. - Jeg har været med i flere perioder i Helsingør. Jeg blev aktiv i fagforeningen i 70’erne og var med i bestyrelsen som kasserer og sekretær. Lokomotivpersonalet er gode til at sige fra, hvis det er nødvendigt. Og så prøver vi at ændre det der er galt. Vi har altid været stærke sammen, siger Johnny og fortsætter: - Gennem tiden synes jeg, at vi i fagforeningen har haft et godt forhold til ledelsen. Jeg synes da også man har lyttet til os, og vi har været medbestemmende på mange områder, fortæller Johnny.

Ingen planer om at stoppe 2006 var et specielt år for Johnny. Han siger: - Da DSB overdrog kørslen på Lille Nord til Lokalbanen, kørte jeg det sidste tog på strækningen for DSB nytårsaften i 2006. Den aften sluttede et stykke DSB historie efter over 100 år. Lille Nord var jo den første jernbane til Helsingør. Da politikerne udliciterede Kystbanen

fik tjenestemændene i Helsingør tilbud om at blive flyttet til København, hvis de ikke ønskede at være i det nye selskab. Det tilbud sagde Johnny ja-tak til. På trods af sine 67-år elsker han fortsat livet som lokomotivfører og har ingen aktuelle planer om at stoppe. Johnny har oplevet at måtte sige farvel til flere kollegaer, der var 65 år. De skulle stoppe for sådan var reglerne engang. - De havde faktisk ikke lyst til at slippe jobbet. At gå på arbejde giver jo også noget socialt, siger han.

Jeg kan ikke mere

der fortalte det – og det er jeg sådan set glad for. For så ved jeg, at han gjorde det af egen vilje. Men jeg har valgt ikke at lade mig påvirke så meget af det. Jeg vil ikke acceptere at man bruger mig som værktøj, siger Johnny Erik Petersen. 50-års jubilaren siger selv, at han aldrig havde forestillet sig den udvikling, som DSB har gennemgået. - Fra at man kun havde dieseldrevne lokomotivtrukne tog og til man i dag har elektrisk drift med togsæt på så mange strækninger, er jo noget af en omvæltning, når man kigger tilbage. Hvem havde forestillet sig det?

Livet i forreste vogn med 180 km. i timen gennem landskabet har dog også sine omkostninger. - Tre gange har mennesker brugt mig som værktøj for deres selvmord. Jeg husker tydeligt den første gang. Det var en 18-årig ung mand, og det var ude ved Hvidovre. Jeg så ham på skråningen og så løb han lige ud foran toget. Han havde efterladt et brev til sine forældre, hvor han skrev ”Jeg kan ikke mere”. Det var politiet,

De fleste bryder sig ikke om at tale med ledelsen, hvis de har problemer. Men de vil gerne tale med en kollega – og specielt, når det er helt anonymt. 23 Jernbane Tidende 1/2018


Mød tillidsrepræsentanten:

Jeanette Rosenkilde Nielsen, Togfører, Århus Tekst: Gunnar Lomborg, Foto: Jens Hasse / Chili Foto Jeanette har været tillidsrepræsentant i de sidste seks år, og stiller på den kommende generalforsamling op til endnu en periode. Selv om det er hårde tider i DSB, og alle føler sig hårdt presset, har hun stadig gnisten og tager gerne en tørn mere. Jeanette Nielsen startede i DSB tilbage i 1998 som stewardesse i København. Siden kom hun til Århus i 2003 og blev i 2005 uddannet som togfører. Hun stillede op som tillidsrepræsentant

24 Jernbane Tidende 1/2018

på opfordring, men vendte den lige hjemme først, velvidende, det ville koste meget af hendes fritid. Jeanette fremhæver selv som en af sine vigtigste opgaver at kæmpe for at beholde togpersonalet i togene – af hensyn til service og sikkerhed for passagererne. Hun har således kæmpet for at beholde de kolleger, der blev overflødige da DSB afskaffede salgsvognene. Og i dag, hvor der sker nedskæringer og stramninger. Når man har skæve arbejdstider, og også bruger sin fritid som tillidsvalgt, kan det være svært at have en fritidsbeskæftigelse. En ryglidelse forhindrer hende i de store fysiske udskejelser, så 45-årige Jeanette koncentrerer sig i sin fritid om sin kæreste, familie og venner, når hun ikke er på kursus eller til møder.


PENSION

Pension – og hvad så? Hvis du er overenskomstansat eller tjenestemand og fyldt 59 år, så tilbyder Dansk Jernbaneforbund kurset ”Pension – og hvad så?”

Tilmelding Tilmelding skal ske ved at benytte tilmeldingsskemaet på www.djf.dk/kurser

Kurset er gratis, dog skal du selv sørge for friheden. Sidste frist for tilmelding er søndag den 11. februar 2018. Kurset behandler på en spændende og interessant måde de problemstillinger, der kan opstå, når du skal pensioneres. Der vil være mulighed for at få råd og vejledning om: • Tjenestemandspension • Pensionsordninger for overenskomstansatte • Efterløn og A-kasse • Sociale områder • En individuel snak om dine pensioner, herunder eventuel tjenestemandspension Emnerne fremlægges i workshops, så du har mulighed for at vælge de emner, som interesser dig.

Kurset afholdes tirsdag den 21. marts 2018 på Quality Hotel, Carl Gustavs Gade 1, 2630 Taastrup i tidsrummet 10.00 til 17.00.

Alle der har tilmeldt sig vil modtage bekræftelse eller afslag pr. mail den 14. februar 2018.

NB: Du skal være fyldt 59 år eller derover, og der vil være plads til 25 deltagere på kurset. Er du uheldig ikke at få plads bliver kurset udbudt igen senere på året.


§

Spørg socialrådgiveren

Skriv eller ring til Lone Kaczmarek, hvis du har spørgsmål om sygdom, økonomi, fastholdelse, pension og meget andet. Socialrådgiveren Lone Kaczmarek Tlf.: 3613 2513 E-mail: lk@djf.dk

Nyt år, nye loveændringer

Hjælp til arbejdsskaden

Har du været ude for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler. Husk altid at orientere din arbejdsmiljørepræsentant. Arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen Tlf.: 3613 2514 E-mail: mk@djf.dk

@ 26 Jernbane Tidende 1/2018

Af Socialrådgiver Lone Kaczmarek

Jeg håber at I alle er kommet godt i gang med det nye år, selvom det allerede er længe siden vi fejrede overgangen fra 2017 til 2018, når dette blad dumper ned i jeres postkasser. Et nyt år og med en masse nye love, hvor nogle er dem, faktisk kan være vigtige for dig og din situation. Jeg vil derfor, kort fortælle lidt om de to lovændringer, som jeg mener, kan være mest relevante:

Skattefri udbetaling af efterløn

Fra 1. januar og frem til den 30. juni 2018 bliver det muligt at få udbetalt sin efterlønsopsparing skattefrit. Det har Folketingets partier i dag vedtaget med et lovforslag, der udmønter en del af den politiske aftale om flere år på arbejdsmarkedet fra juni 2017. Du skal være opmærksom på, at det ikke er en ren gavebutik. Konsekvensen er, at hvis du får brug for din efterløn, ja så er det ikke længere en mulighed. Jeg taler ofte med medlemmer der bliver afskediget af den ene eller anden grund og som

fortryder, at de ikke længere har mulighed for at gå på efterløn - også selvom en del af deres pension bliver modregnet. Derfor vil jeg anbefale, at hvis du overvejer at benytte dig af muligheden for, at få efterlønnen udbetalt, så ring og tag en snak med din a-kasse om konsekvenserne og hvor stor modregning, der reelt er af dine pensioner, så du er klædt bedst muligt på inden du beslutter dig.

Frivilligt arbejde

Hvis du modtager arbejdsløshedsdagpenge eller er på efterløn er det nu muligt at bruge flere timer på frivilligt arbejde. Som dagpengemodtager kan du nu arbejde frivilligt op til 10 timer om ugen og er du på efterløn kan du arbejde op til 15 timer om ugen, uden at det påvirker dine ydelser. Hvis du er i tvivl om det frivillige arbejde du harer omfattet af reglerne eller har yderligere spørgsmål, skal du kontakte din a-kasse som administrerer dagpengene og efterlønnen. Min A-kasse kan kontaktes på tlf. 70 12 37 82


§

ARBEJDSSKADE

BAROMETER 9.807.188,00 kr.

Videoovervågning

I forbindelse med endnu en sag, hvor en togfører blev udsat for overgreb, har politiet og DSB klokket i det, og ikke sikret overvågningsoptagelser inden 30 dage. Derfor er optagelserne blevet slettet. Husk: Det er vigtigt at tillidsrepræsentanten, arbejdsmiljørepræsentanten eller skadelidte selv sørger for at sikre eventuelle overvågningsoptagelser straks efter en given hændelse. Det er vigtigt for det videre sagsforløb. Mikael Kristensen, Arbejdsskadesagsbehandler

Husk at tjekke E-boksen

Både Sampension og Min A-kasse sparer på portoudgifterne og leverer alle breve direkte til medlemmernes E-boks. Alle har en E-boks – det har du også, og det er vigtigt at tjekke den post man modtager. Det kan du gøre ved at logge ind med dit Nem ID. Din E-boks finder du på: www.e-boks.dk

5.421.889,52 kr.

2016

2017

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2016 medlemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 9.807.188,- Desuden blev der opnået løbende ydelser for 69.687,- pr. måned. I 2017 er der totalt set opnået arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 5.421.889,- Desuden er der opnået løbende ydelser for 84.136,- pr. måned:

Medlemmer

Erstatningstype

0

Tilkendt tilskadekomstpension

12

Erhvervsevnetab (kapital)

7

Erhvervsevnetab (løbende)

0

Behandlinger

27

Varigt mén

2

Privat forsikring

5

Via advokat

1

Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

27*

EU-dom/Ligestilling Mén & Etab

0

Asbest aftale

Kapitalerstatning

Løbende erstatning

0,00 2.913.604,00 84.136,00 1.796.205,76 95.473,65 206.584,11 14.430,00 395.592,00 0,00 5.421.889,52

84.136,00

Samlede erstatninger pr. 31. december 2017

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

27 Jernbane Tidende 1/2018


PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61, 5210 Odense NV Telefon 20 95 36 37 djf.pens@gmail.com Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@gmail.com Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig, 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@bbsyd.dk Alle henvendelser vedr. adresse­ ændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00

Fribefordring Fribefordring for pensionister pensioneret fra Banedanmark er som bekendt blevet opsagt, og den sag kommer for retten i indeværende år. Nogle pensionister, pensioneret fra DSB har også oplevet at deres frikort er blevet opsagt ved en fejl. Selv skriver DSB følgende på deres hjemmeside:

Fribefordring som pensionist Hvis du har DSB togkort som ansat, skal du aflevere dette, når din ansættelse ophører. Hvis du overgår til rådighedsløn, når din ansættelse ophører, kan du dog beholde tog­ kortet, mens du modtager rådighedsløn. Hvis du opfylder betingelserne for det, tilbyder DSB dig et togkort, når du bliver pen­ sionist. Du skal selv bestille togkortet, hvis du ønsker at tage mod tilbuddet. Du kan gøre brug af tilbuddet indtil tre måneder efter ophør af din ansættelse. Hvis du er på rådighedsløn kan du gøre brug af tilbuddet indtil tre måneder efter ophør af perioden med rådighedsløn. Du skal være opmærksom på, at mulighederne for at få togkort som pensionist følger DSB’s til enhver tid gældende regler. Dette betyder, at det tilbud, der gælder på tidspunktet for pensionering, kan blive ændret senere.

Opsigelse af pensionistfrikort Er du pensionist og har fået opsagt dit frikort send en e-mail eller ring til Pensionist­ sektionens formand, Poul Erik Christensen, med følgende oplysninger: Medlemsnummer

Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund. Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Uffe Skov Pedersen. Deadline for næste nummer: Mandag den 26. februar 2018.

Navn Tidligere stilling Adresse Telefonnummer Så kan vi bruge oplysningerne under den kommende retssag for pensionister 28 – 30. maj 2018. Det har desværre ikke været muligt at få en liste fra DSB over de pensionister, der ikke har fået frikortet. Oplysningerne skal sendes til djf.pens@gmail.com - Eller telefon: 20 95 36 37.

Husk sektionsmødet VIGTIGE MØDER: • Sektionsmøde 2018 afholdes i Messe C, Fredericia 23. maj 2018. Mødet annonceres i bladet samt på vores hjemmeside www.djf.dk/pensionistsektionen

28 Jernbane Tidende 1/2018

Sektionsmødet 2018 afholdes 23. maj i Messe C, Fredericia. Dagsorden bekendtgøres ifølge vedtægterne i næster nummer af bladet senest i uge 13 samt på vores hjemmeside www.djf.dk – klik ind på pensionistsektionen. Forslag der ønskes behandlet på mødet skal være formanden Poul Erik Christensen i hænde senest 30 dage før. Adressen er Poul Erik Christensen, Turkisvej 61, Odense 5210 NV eller på e-mail djfpens@gmail.com


Alt sammen til en ussel løn fordi vi havde goder at se frem til: Gratis rejser og en pension.

Baggrunden for artiklen: Ulla Boegh skrev denne tekst, da hun på et tidspunkt stod til at miste sit frikort, fordi hun blev kategoriseret til at være ansat ved Banedanmark. I dag er Ulla Boegh formand for lokalforeningen i Helsingør.

Lidt om mit liv ved banen Ulla Boegh, Helsingør Jeg startede i 1961 som kontorist, blev elev fra 1962 og derefter det almindelige forløb. Jeg har været ude som afløser og sovet under eller ovenpå skriveborde for at åbne eller lukke en station. Alt sammen til en ussel løn fordi vi havde goder at se frem til: Gratis rejser og en pension. Jeg har arbejdet både på dagvagter og – nattevagter endvidere jul, påske og alle andre helligdage. Jeg har ikke haft mulighed for at holde ferie sammen med skolerne da min søn var lille, og jeg måtte arbejde på skift med min mand, da vores søn har en mindre hjerneskade. Jeg har været i Helsingør langt det meste af tiden og arbejdet med internationale tog, persontrafik, færgetrafik, privatbane, godsekspedition, vognkontrol, billetsalg og rejsebureau, lokal op- og nedformering af togstammer, maskinledsagerture og udarbejdet lokale rangerplaner. Placeret

lokomotiver i maskindepot og sørget for olieforsyning i planerne. I næsten ti år har jeg udarbejdet planer om stammeplacering, vask og toilettømning på Helsingør station. Alt dette for DSB samtidig med mine vagter i kommandoposten. Jeg har selvfølgelig været til samtlige DSB kurser i sikkerhed. Jeg mener nok, at jeg har tjent DSB efter bedste evne! Endda så godt at jeg, da jeg gik på pension efter næsten 43 år, modtog Dronningens Fortjenstmedalje med begrundelse i mine gode samarbejdsevner med alle kategorier. Jeg har hverken bedt om at blive overført eller ansat i Banestyrelsen eller Banedanmark og har også ifølge mine ansættelses- og afskedspapirer hørt til DSB. Med mig slutter tre generationers arbejde for etaten, og jeg synes det er en dårlig belønning som jeg og mine forhenværende kollegaer nu får.

29 Jernbane Tidende 1/2018


PENSIONISTSEKTIONEN

Hvad man ser fra toget Et hæfte fra 1906, der ser ud som nyt, kan give anledning til mange tanker om fortid, nutid og fremtid. For husker vi egentlig at se på det landskab der passerer forbi togets vinduer nu om stunder? Af Uffe Skov Pedersen En god nabo forærede mig en dag et hæfte trykt med følgende forside tekst: ’Hvad man ser fra toget’ Hæftet ser på en måde både nyt og gammeldags ud. På titelbladet fremgår det, at hæftet er ”udarbejdet paa foranledning af ministeriet af offentlige arbejder juni 1906.” Naboens hæfte er nummer 1 i en serie på i alt på 14. Mange af de hæfter, jeg har kunnet lokalisere på nettet, er genoptryk fra perioden 1977 – 80.

Naboen fik sit hæft af sin far og er ikke et genoptryk, men et originalt hæfte fra 1906. Til trods for hæftets høje alder kan det næppe have været brugt. Så fin stand er det i. Hæftet er på 34 tæt beskrevne og billedløse sider og gengiver strækningen Kjøbenhavn – Gjedser. Hæftet rummer en nøje og uddybende gennemgang af de enkelte stationer på strækningen i en meget høj detaljeringsgrad. Eksempelvis bruges der en hel side på Marrebæk Billetsalgssted.

Hæftet rummer en nøje og uddybende gennemgang af de enkelte stationer på strækningen i en meget høj detaljeringsgrad. 30 Jernbane Tidende 1/2018

Et andet eksempel på dette findes på side 30 under beskrivelsen af Falster: ”Øen er skovrig og har for største Delen fed Lerjord, kun Højdedragene mod N. og NØ. har sandblandet Jord. Markerne er indhegnede med Risgærder og Pilehegn. Mod S. i Nærheden af Væggerløse Station træder et Bakkeparti frem med Højdepunkterne Væggerløsebanken, Møllebakken og Pregehøj, der er 80 – 90 Fod høje. Syd herfor danner Falster en smal Landtange, der mod SØ. Omtrent fra Nordspidsen af Bøtø Nor og til Gjedser Odde, maa beskyttes ved Diger.” Som nævnt er publikationen hverken beriget med tegninger eller foto. Dog er der limet et stort ”fold ud” kort i farver, der viser hele strækningen fra Kjøbenhavn til Gjedser.


Oplevelser fra et togvindue: Fredericia – Struer Mens jeg studerede ovennævnte hæfte kom jeg i tanker om en lignende publikation fra starten af halvfemserne. Og ganske rigtigt i 1991 udgav DSB flere publikationer over samme tema: ’Oplevelser fra et togvindue’ Selv har jeg også Fredericia - Esbjerg og Odense – Århus. Der alle er opbygget over samme koncept. Og de er uden tvivl betydeligt nemmere at gå til for nutidige læsere. I forhold til ”Hvad man ser fra toget” er sideantallet på kun 24 sider, der er rigt illustreret med tegninger og fotografier. Og der er meget mere ”luft” på de enkelte sider. Ligeledes er tekstmængden i ”Oplevelser fra et togvindue” beskedent i forhold til storebror fra 1901.

Indhold i hæfterne Hvor 1906 udgaven er nærmest pedantisk i forhold til beskrivelsen af strækningen og dens stationer og lægger stor vægt på beskrivelsen af de geografiske forhold, der er knyttet til hver enkel station, forholder 1990´er udgaven sig mindre pædagogisk til beskrivelsen af omgivelserne. Hvor 1906 udgaven stort set kun beskriver jernbanen, inddrager 1990 udgaven meget mere af det, der kan ses fra togvinduet: Hvor seværdigheder er illustreret med et foto og en kort og overskuelig tekst. Desuden er der på hvert enkelt side en tegning, der markerer, hvor i landskabet

Hvor 1906 udgaven stort set kun beskriver jernbanen, inddrager 1990 udgaven meget mere af det, der kan ses fra togvinduet. den enkelte seværdighed kan ses gennem togvinduet.

Ikke egnet til 2018 Jeg blev ansat ved DSB i 1986, og de tre eksemplar jeg har af ”Oplevelser fra et togvindue”, har jeg fundet på diverse kontorer. Jeg har ingen idé om, hvor populære de små hæfter blev og i hvilken udstrækning de blev læst.

Men jeg tør hævde, at der ikke vil være basis for en genoptrykning af disse publikationer i dag. Jeg har meget ofte som togførere kunnet konstatere, at uanset, hvor smukt vejret har artet sig, så er der ikke mange, der i dag følger med i alt det, der sker ude i den virkelige verden… De fleste synes at mene, at skærmen er noget mere interessant.

Foto: Uffe Skov Pedersen

Fotokonkurrence Af Uffe Skov Pedersen

Vinderen i blad nr. 6 2017 er Poul Andersen, Varde, der som vanligt havde det korrekte svar til på opgaven: Brande st. Opgaven denne gang er sjællandsk, og Poul Andersen vil næsten helt sikkert være med i kapløbet om vinpræmien. Poul Andersen svarer på fotokonkurrencen hver gang og ind til nu altid med et korrekt svar! Har du også et bud på svaret til denne konkurrence, skal det sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde eller på e-mail uffesp@bbsyd.dk senest 26. februar. Der trækkes lod blandt de korrekte svar om to flasker rødvin af god kvalitet!

31 Jernbane Tidende 1/2018


PENSIONISTSEKTIONEN

Det sker Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokalforening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Fredericia Torsdag 25. januar kl. 13.30: Sang og musik ved Erling og Asger Torsdag 8. februar kl. 13.30: Foredrag ved Uffe Steiner Jensen, der fortæller om sit liv: ”Fra husmandssøn til borgmester”. Torsdag 22. februar kl. 13.30: Stort Nostalgi kor er altid iklædt sort kjole, hat og perlekæde, fra gamle dage når de optræder. De vil underholde os med sange fra bl.a. giro 413. Torsdag 8. marts kl. 13.00: Ordinær generalforsamling. Der serveres gule ærter eller klar suppe, dertil en øl/vand og en snaps, derefter kaffe med småkager. Pris 150,- kr. Bindende tilmelding til spisning senest 2. marts til Bodil eller Gurli. kl. 14.30 generalforsamling. Forslag der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 8 dage før. Torsdag 22. marts kl. 13.30: Foredrag ved Kaj Pedersen, Beredskabschef. Han blev i 1989 chef for det kommunale beredskab efter at have været omkring stationen i Nyborg. Kaj Petersen var med til at udvikle Fredericia Brandvæsen til et stort og effektivt beredskab med blandt andet søredning og olieberedskab til søs. Torsdag 5. april kl.13.30: Banko!

Helsingør Onsdag 24. januar kl. 14.00: Generalforsamling med efterfølgende gule ærter. Tilmelding nødvendig af hensyn til indkøb.

32 Jernbane Tidende 1/2018

Fredag 9. februar kl. 14.00: Fastelavnsfest, hvor vi slår katten af tønden med krone og præmie til kattekonge og kattedronning. Vi får fastelavnsboller til kaffen. Hvis der er nogen, der klæder sig ud, vil der også være præmie til den bedste udklædning. Onsdag 28. februar kl. 14.00: Vi spiller bingo, hvis vi er mange nok. Præmierne er gavechecks til COOP. Som sædvanlig er der hjemmebag til kaffen. Altid øl, vand og vine til rimelige priser. Til alle mødedage serveres kaffe med hjemmebag. Gratis eller maks. kr. 10,- pr. person.

Horsens På de ordinære møder, bliver der serveret en kop kaffe med et rundstykke til samt en lille dram. Og så er der dømt hyggeligt samvær, med gamle kollegaer og nye venner. Torsdag 1. februar: Ordinært møde. Vi får besøg af Ib Johansen, der blev blind efter en rygoperation for to år siden. Han fortæller humoristisk om, at være blind og hvordan han klarer hverdagen. Ledsagere er velkomne. Torsdag 1.marts: Ordinært møde. Torsdag 5. april: Generalforsamling kl. 9.30. Dagsorden ifølge vedtægterne. Tilmelding nødvendig af hensyn til smørrebrødsbestilling.

Korsør Alle møder afholdes i Spillestedet, Klublokalet, Skolegade 1 fra kl. 14.00 – 17.00. Torsdag 1. februar: Banko med de kendte priser og gevinster. Husk tilmelding en uge før! Torsdag 8. februar: Fastelavnsfest med all inklusive! Præmier til bedste udklædte herre og dame. Vi slår katten af tønden og kroner en kattedronning eller kattekonge. Derefter musik og sang. Afslutning med 3 stykker smørrebrød.

Tilmelding 1. februar. Pris 200.-. Lotteri i pausen. Onsdag 21. februar: Bowling i Slagelse, hvor der er reserveret baner. Efter spillet serveres kaffe med hjemmebagt kringle. Præmie til bedste M/K. Afgang fra Caspar Brands Plads med bus kl. 13.45 eller kørsel i egen bil: Husk mødetid i bowlingcentret kl. 14.30. Tilmelding 8. februar. Pris 100,- kr. Torsdag 1. marts: Banko! Igen bliver der lejlighed til at vinde de eftertragtede præmier. Vi håber på stor tilslutning. Husk tilmelding 1 uge før! Torsdag 15. marts: Generalforsamling: Der vil på dette møde blive udskiftninger i bestyrelsen! Det er af stor vigtighed, at du møder op og gør din indflydelse gældende og kommer med nye forlag til en ny bestyrelse. Alle forslag skal være formanden i hænde 1 uge før mødet. Foreningen giver kaffe og brød. Tilmelding 1. marts. Lotteri i pausen. Onsdag 21. marts: Udflugt til Zoo i København. En hyggelig forårsudflugt, hvor du kan opleve de mange få uger gamle nyfødte dyreunger. Du er velkommen til at tage dine børnebørn med til halv pris. Hele arrangementet med indgang og frokost samt buskørsel og eventuelt kaffe og lagkage: Pris 300,- kr. Busafgang fra Casper Brand Plads kl. 9.00. Tilmelding 15. marts. Udflugten, der er med tilskud fra foreningen, gennemføres kun med mindst 30 deltagere. Torsdag 5. april: Banko, der også markerer at første halvdel af sæsonen er slut. Efterårssæsonen starter 6. september med banko!

København Onsdag 7. marts kl. 11.00: Generalforsamling i FB – Hallens restaurant. Alle medlemmer er velkomne: Vi byder på stegt flæsk med persillesovs samt øl/vand, kaffe og kage. Deltager du i spisningen koster det 150,- kr. Sidste frist for tilmel-


ding er 1. marts til Ellinor tlf.44 94 96 15. PS: Husk der er 2 timers parkering ved hallen. Adresse ændring til kassereren.

sendt indbydelse til vores medlemmer. NB: Ret til ændringer i programmet forbeholdes

Nordvestsjælland

Odense

Vi mødes 2. tirsdag i måneden til forskellige arrangementer. Vore møder afholdes i Morsø Områdecenter Gl. Tuse Næs Vej 15 A 4300 Holbæk. For at vores møder i forbindelse med udflugter skal være fuldtallige, er man velkommen til at tage ven/ familie med, dog kun ved forudgående forespørgsel til formand Johnny Kofoed på tlf.22 16 50 38. Tirsdag 13. februar kl. 14.00: Foredrag om pigehjemmet på Sprogø med Carsten Egø. Tirsdag 13. marts: Generalforsamling. Vi vil forinden indtage frokosten på en Café i Holbæk. Nærmere oplysninger herom senere. Tirsdag 10. april kl. 13.30: Vi mødes i Bowlinghallen i Holbæk, hvor vi efterfølgende har baner fra kl. 14.00. De, der ikke deltager i bowling, kan køre til Morsø områdecenter, hvor vi er nogle stykker, der sidder klar med lidt godt til ganen.

Kom og mød dine tidligere kolleger og støt den lokale forening. Vi holder til i Faglige Seniorers lokale, Seniorhuset, Toldbodgade 5, 5000 Odense C. Betalinger og tilmeldinger til Lone: Konto 5388 0000 604 598 og e-mail: agri1947@gmail.com I håbet om at vi på generalforsamlingen 22. januar 2018 finder nye medlemmer til bestyrelsen, så vi kan fortsætte som forening, ser det foreløbige program for 2018 sådan ud. Vi mødes 2. og 4. mandag i måneden - Nye Tider - i Senior Huset, Toldbodgade 5, 5000 Odense C. Mandag 22. januar kl. 11.00: Generalforsamling i henhold til vedtægterne. Foreningen er vært ved 3 stk. smørrebrød samt 2 øl/vand. Tilmelding derfor nødvendig senest 8. januar 2018. Pris 80 kr. Mandag 12. februar kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri! Mandag 26. februar kl. 13.30: Planlægger vi et foredrag. Mere herom via e-mail eller tlf. Mandag 12. marts kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri. Mandag 26. marts kl. 12.30: Her vil vi fejre vores 65 års fødselsdag med mad, musik og dans Mandag 9. april. kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri.

Nyborg Tirsdag 23. januar 2018 kl. 14.00: Banko med gavekort som præmier. Tirsdag 6. februar kl. 14.00: Banko med gavekort som præmier. Tirsdag 20.februar kl. 14.00: Banko: Banko med gavekort som præmier. Tirsdag 6. marts kl. 14.00: Banko med gavekort som præmier. Tirsdag 20. marts kl. 14.00: Banko med gavekort som præmier. (Husk tilmelding til spisning 17. april) Tirsdag 3.april kl. 14.00: Banko med gavekort som præmier.

Næstved Fredag 26. januar 2018: Foredrag. Fredag 23. februar: Generalforsamling! Til alle vores arrangementer vil der blive

Kaj Rasmussen om det nye jernbanemuseum. Mandag 5. marts: Pladespil kl. 14.00–17.00. Mandag19. marts: Foredrag. Mandag 9. april: Foredrag.

Aalborg Tirsdag 20. februar kl. 13.30: Vesterkærets Kirkecenter: Mogens Hedegaard Thomsen og hustru viser billeder og fortæller om deres tur fra Hawaii til Australien. Vi bliver også aktiveret på forskellig vis: Der skal synges til musik for savblad og andre sjove ting. Vi har kaffen klar. Husk brød. Tirsdag 20. marts kl. 13.30: Vesterkærets Kirkecenter: Generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne. Foreningen er vært ved kaffe og brød. Tirsdag 17. april: Næste møde.

Ringsted Mandag 12. februar kl. 14.00: Vi mødes i Anlægspavillonen. Poul O. Nielsen fortæller og viser billeder om en rejse til Australien. Mandag 12. marts kl. 14.00: Vi mødes i Anlægspavillonen. Mette Abrahamsen holder et foredrag om DEMENS.

Igen i år er DJ Pensionistsektion med i 1. maj arrangementet i Odense. Yderligere informationer kommer i næste nummer af Jernbane Tidende.

Struer Mandag19. februar: Foredrag v/

33 Jernbane Tidende 1/2018


Pensionistkursus:

Dansk Jernbaneforbund afholder 3 dages kursus på Hotel Svendborg i Svendborg Kursusindhold: Pensionistkurset er tilrettelagt ud fra de mange ønsker, som er tilkendegivet fra forbundets pensionister. Ønsker du en interessant og levende orientering omkring forbundets arbejde og ikke mindst de sociale forhold, herunder pension, der jo har en meget stor indvirkning på pensionisternes tilværelse, er dette kursus et tilbud, du bør benytte. Du vil blive orienteret om de sociale pensioner. Derudover vil der blive arrangeret en udflugt og der vil være masser af tid til godt kammeratligt samvær med tidligere kolleger under hele kursusforløbet. Alle medlemmer af DJ Pensionistsektionen kan tilmelde sig. 48 pensionister kan deltage. Skulle der tilmelde sig flere end de 48, vil der blive foretaget lodtrækning blandt de tilmeldte, idet dog pensionister, der ikke tidligere har deltaget har fortrinsret.

Deltagerne vil modtage besked direkte fra forbundet senest den 28. februar 2018, hvor kursusprogram med alle praktiske oplysninger vil blive fremsendt til de heldige deltagere. Pris: Ophold og undervisning er gratis for kursisterne, idet alle udgifter betales af forbundet. Der er fælles bustransport fra Odense til Svendborg og omvendt. Bussen afgår fra turistholdepladsen, der ligger foran jernbanemuseet. Man skal selv sørge for pladsbilletter til og fra Odense.

Kurset starter mandag den 16. april 2018 og slutter onsdag den 18. april 2018.

Ønsker du at deltage skal tilmelding ske via forbundets hjemmeside www.djf.dk Du kan også vælge at benytte nedenstående tilmeldingskupon. Den udfyldte kupon sendes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Det er ikke muligt at medtage ledsager på kurset.

Tilmeldingskupon til Dansk Jernbaneforbunds Pensionistkursus den 16.-18.april 2018 Fornavn:

Efternavn:

CPR nr.: Mail adresse: Medlemsnummer (se bagsiden af bladet): Postadresse: Postnummer:

By:

Telefon: Har du tidligere deltaget i pensionistkursus

 Ja

 Nej

Fremsendes til forbundet senest den 8/2 2018, hvis du tilmelder dig per brev. Onlinetilmelding vil være åben til den 15/2 2018.


Jubilarer 40 år 1. marts 2018 Stationsbetjent Gorm Kim Andersen, DSB Nord- / Østjylland

Meddelelser 1. april 2018 Stationsbetjent Carsten Liborius Jensen Carsten Liborius, DB Cargo Fredericia / Taulov

13. marts 2018 Togfører Per Heini Larsen, ISS 1. april 2018

Lokomotivfører Poul Henrik Jensen, Nordjyske Jernbaner Skagen

Lokomotivfører Kim Andersen, DSB Helsingør

Banemontør Jan Vennenstrøm Hansen, Lokaltog Nord

Stationsbetjent Jens Martinsen, DSB Nykøbing F & Kalundborg

14. april 2018 Togfører Bjarne Vinum, DSB Tinglev 15. april 2018

Stationsbetjent Kennie Søren Sonne Wenzell, DSB Vedligehold 25 år 1. marts 2018

13. april 2018

Togfører Vibeke Svendsen, DSB København

Lokomotivfører (K) Kent Sandholdt Vestesen, DSB Århus Lokomotivfører Anton Lund Christensen, Arriva Tog Århus 18. marts 2018 Lokomotivinstruktør Lotte Sandlykke, DSB 20. marts 2018 Depotservicemedarbejder Ken Bigandt Kronow, DSB Vedligehold 22. marts 2018 Lokomotivfører Finn Winther Lintrup, DSB Lokomotivpersonale, Lki gruppen 30. marts 2018

TPO-DSB Lokalgruppe Struer Afholder ordinært lokalgruppemøde torsdag den 2. februar 2018 kl. 13.00 til 18.00 på restaurant Fjorden. Pensionister er velkomne, til at deltage i spisning efter mødet kl. 18.00. Pris kr. 50.00. Tilmelding, som er bindende, senest den 13. januar 2018 til tgf Knud Larsen på tlf. 24 68 66 12. På Lokalgruppens vegne. Knud Larsen Lokalgruppeformand

Tak for venlig deltagelse ved min kære mands Frank Mortensens bisættelse

Birgit Mortensen

Togpersonalets repræsentations forening Indkalder til ordinær generalforsamling tirsdag den 3. april kl. 14:30 på Gammel Ellebjerg Station. Ligeledes vil der blive afholdt sommer tur torsdag den 31. maj. Vi mødes på Valby station kl. 09:15. Turens indhold vil blive bekendtgjort til generalforsamlingen. Tilmelding til kassereren på mail cvc1901@ gmail.com eller tlf. 51 30 07 73. På bestyrelsens vegne Carl Christensen, kasserer

Lokomotivfører Flemming Møller Madsen, Lokaltog Hårlev

CFL Cargo Danmark ApS søger lokomotivfører / kørelærer / Instruktør til kørsel med dieselelektriske lokomotiver Vil du gerne køre MY og MX, så er jobbet måske lige noget for dig. Arbejdet består i at køre godstog og rangerer i Danmark. Jobbet berører alle former for transporter ved banen. Vi stiller følgende krav: Har gennemført uddannelse som lokomotivfører til B licens. Er fleksibel, selvstændig samt service minded. Vi tilbyder: Et job i en lille spændende virksomhed som har fart på, og hvor du selv er med til at forme tingene, med udgangspunkt fra Padborg.

Løn og arbejdsvilkår er efter gældende overenskomst med Dansk Jernbaneforbund, samt tillæg for CFL Cargo Danmarks lokalaftale. Som lokomotivfører har du på sigt mulighed for at videreuddanne dig som kørelærer/instruktør, eller blive en del af driftvagt-teamet, hvor du er placeret i front når arbejdet skal fordeles. CFL Cargo Danmark er et datterselskab af CFL Multimodal gruppen i Luxemburg. Har ovenstående din interesse, er du velkommen til at kontakte Jens Ole Pedersen pr. tlf. eller mail. Tlf: +45 50 59 69 64 E mail: jens@cflcargo.dk

35 Jernbane Tidende 1/2018


BAG

Husk madpakken og termokanden

Magasinpost SMP ID-nr. 42242

PÅ PERRONEN

Konceptet med salgsvogne og togstewardesser stammer helt tilbage til 1976. Men den gode og behagelige kundeservice gav underskud, og i juni 2014 kørte den sidste salgsvogn gennem DSB’s tog.

Trillevognene er væk. Og de prægtige jernbanerestauranter er erstattet af fast-food-butikker. Men nu er det atter muligt at få en kaffetår på rejsen …

Service på stationen og i toget er under forandring. Mange ændringer har været til fordel for personale og passagerer. Men på andre punkter er kvaliteten og udbudet dalet, fx antallet af toiletter på stationerne. Det samme gælder, hvis man på en længere rejse gerne vil forkæles undervejs med en avis, en frisk kop kaffe, en kage, en pølse med brød, for ikke at tale om en frokost eller en middag på en restaurant eller café på stationen. Det er snart 15 år siden, at DSB Restauranter lukkede og slukkede. Det skete, da restauratør Tom Hansen i Nykøbing F. drejede nøglen om i den sidste jernbanerestaurant i 2003. Og så var det forbi med dagens ret, hakkebøffer og nye kartofler, schnitzel m. pommes frites, frikadeller, tre tarteletter m.m. DSB Restauranter var en yderst velrenommeret kæde, hvor man spiste endog rigtig godt og billigt på landets større stationer og på færgerne.

Uden mad og drikke… Til en god lang rejse kunne togstewardesserne supplere oplevelsen. Trillevogne med kage og kaffe, sandwich, aviser, slik, og læskedrikke kunne forsøde tilværelsen i de mange timer, hvor man bare sad stille i toget. Ja, jeg har da også oplevet, at trillevognen kunne servicere togpersonalet med en god varm kop kaffe. Konceptet med salgsvogne og togstewardesser stammer helt tilbage til 1976. Men den gode og behagelige kundeservice gav underskud, og i juni 2014 kørte den sidste salgsvogn gennem DSB’s tog.

I en overgangsperiode kunne passagererne herefter forsyne sig med vand fra et antal automater i visse fjern- og regionaltog. Men i takt med at DSB skulle spare, forsvandt også denne ”luksus”. Nu om dage skal maven og rejseoplevelsen serviceres af DSB’s 75 stationære 7-Eleven-butikker.

Atter kaffe og vand i toget Men (!) – med premiere den 28. juni 2017 forsøgte DSB atter at puste liv i en bedre service i togene, efter kritik fra passagerer og forbrugerråd. Allerede på premieredagen solgte togpersonalet 313 kopper kaffe, og i juli hele 8.700 kopper. Det nye koncept er bygget sådan op, at de rejsende i de fleste IC3- og IC4-tog - ved et salgssted i toget - kan købe en kop kaffe eller te, vand, marcipanbrød og en pose nøddemix. Altså et meget skrabet udvalg, men al begyndelse er som bekendt svær. Salgsstederne betjenes af togførere, der via højttalerudkald annoncerer, når butikken er åben. Indtil videre har ordningen været en succes, og viser, at en togrejse i dag skal (!) være andet end blot transport fra A til B. Oplevelsen i toget er vigtig. Samtidig har DSB indført nye vandautomater i ER- og IC3-togsæt, og her kan passagererne for en klatskilling købe koldt, læskende boblevand. Man kan håbe, at kundeservice i toget udvikles yderligere, som i vore nabolande. Men en god madpakke og en fyldt termokande går man nu aldrig fejl af, det ved enhver passager, tog- og lokomotivfører…

Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Af Jan Forslund


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.