Fra skyerne til skinnerne Side 10-11
Ny serie: Tanker fra stationsbetjenten Side 12-13
De nye overenskomster Side 22-25
Dansk Jernbaneforbunds medlemsblad — 2/2021
JERNBANE TIDENDE
i
UNFAIR KONKUR RENCE
SOCIALD
UMPING
Green Cargo beskyldes for social dumping og unfair konkurrence Side 3-9
Jernbane Tidende – nr. 2 | 2021
4
Henrik Horup: Green Cargo forvrider konkurrencen og dumper overenskomsten.
6
Claes Scheibe: Uden fri konkurrence taber jernbanen.
8
Også Norge oplever problemer med Green Cargo
10
Fra Skyerne til skinnerne
12
Ny serie: Tanker fra stationsbetjenten
16
Nyt politisk udspil: Danmark Fremad
18
Letbanen på vej i Odense
20
Østbanen status
22
De nye overenskomster
30
Pensionistsektionen
Jernbane Tidende 123. årgang Udgives af Dansk Jernbaneforbund Ansvarshavende redaktør: Henrik Horup E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Simon Bauer Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Design: Jarl Axel Studio Tryk: Rosendahls a/s ISSN 0902-9710 (Papir) ISSN 2245-8166 (Online) Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det. Næste deadline: 14. juni 2021 2
S. 12
HUSK At give Forbundet besked, hvis du flytter, skifter telefonnummer eller mail eller går på pensionS. 18 Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. Olesen
S. 10 Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Lone Kaczmarek Arbejdsskader: Mikael Kristensen Åbningstider: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 9-15 DJ Ferie Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10 Åbningstider: Mandag-fredag: kl. 10-12
Forsideillustration: Jarl Axel Studio
nr. 2 | 2021 – Jernbane Tidende
LEDER
Ræset mod bunden skal
stoppes D
et danske arbejdsmarked har i årtier været under pres: Arbejdskraftens fri bevægelighed har sendt tusindvis af udenlandske arbejdere mod det rige nord i jagten på guld og lykke. Ingen kan bebrejde den enkelte, at man søger lykken hos os. Men vi skal have øje for konsekvenserne for vores samfund og ikke mindst for vores arbejdsmarkedsmodel.
”
Green Cargo har desværre indtaget rollen som murbrækker for overenskomstdumping og unfair konkurrence på de danske skinner
Vores branche har hidtil været forskånet, i hver fald på vores breddegrader. Det har primært været i f.eks. byggeriet, i rengøringsbranchen, i landbruget, på hoteller og restauranter og selvfølgelig i luftfarten og på lastvognsområdet, at udenlandske arbejdere har presset løn- og arbejdsvilkår. Nu ser vi desværre også eksemplerne i vores verden: Jernbane Tidende sætter i dette nummer fokus på Green Cargo – det statsejede svenske godselskab. Green Cargo har desværre indtaget rollen som murbrækker for overenskomstdumping og unfair konkurrence på de danske skinner. Det kan være svært at forstå, at et statsejet selskab fra Sverige har lyst til at indtage den rolle. Det er ikke desto mindre virkeligheden i 2021. Fra Green Cargos depot i Malmø køres store mængder gods rundt Danmark på svensk overenskomst.
komstsvilkår. Oveni er det en trussel mod sikkerheden på banen: Uden dansk overenskomst er der ingen kontrol med køre-/hviletidsbestemmelserne. Den opgave varetages nemlig ikke af Trafiksstyrelsen, men af Beskæftigelsesministeriet, som igen har overladt ansvaret til arbejdsmarkedets parter. Men uden overenskomst kan opgaven ikke løftes i virkelighedens verden. Vi har som fagforening ingen adgang til en virksomhed uden dansk overenskomst. Og dermed er det reelt ingen kontrol med køre-/hviletidsbestemmelserne. Green Cargo er vækst i hele Skandinavien. Selskabet virker i stand til at underbyde markedet. Fra mange sider peges til på ulovlig statsstøtte. EU undersøger i øjeblikket det forhold. Og Dansk Jernbaneforbund følger nøje med. Oveni har vi fat i en række politikere på både dansk og europæisk niveau. Endelig er vi i tæt dialog med de øvrige fagforeninger i norden. Dansk Jernbaneforbund har i over 120 år kæmpet for ordentlige vilkår for banens folk. Vi kommer ikke til at se passivt til, hvis nogen forsøger at trække tæppet væk under os. Det løfter giver jeg gerne til alle kollegaerne og vores venner hos Green Cargo. Ræset mod bunden skal stoppes i opløbet.
Det er en klar trussel imod den danske model, hvis man kan etablere sig lige på den anden side af grænsen med det primære formål at drive produktion i Danmark på et andet lands overens3
[Der kommer et nyt billede af Henrik Horup mandag] Jernbane Tidende – nr. 2 | 2021
GODS
Green Cargo forvrider konkurrencen og dumper danske overenskomster Af Simon Bauer Foto: Green Cargo m.fl
Konkurrenceforvridning, ulovlig statsstøtte og social dumping er normalt ikke begreber, man forbinder med jernbanen i Danmark. Men sådan vil det måske ikke være fremad. Green Cargo – som er et stort svensk statsejet godsselskab – beskyldes i hvert fald nu for både at forvride konkurrencen på godsområdet via ulovlig statsstøtte og for at underminere danske overenskomstvilkår. 4
nr. 2 | 2021 – Jernbane Tidende
V
i kender det jo desværre kun alt for godt for luftfarten, indleder Henrik Horup. Vi ved, at konsekvenserne kan være, at hele den danske arbejdsmarkedsmodel kan blive undergravet, og vi pludselig kan være slået årtier tilbage i kampen for ordentlige løn- og arbejdsforhold. Det er derfor, at Dansk Jernbaneforbund er så opmærksom på problemerne med Green Cargo. Henrik Horup er formand for Dansk Jernbaneforbund. Men Henrik er også formand Brancheforeningen Luftfart og Jernbane (BLJ), der ud over DJ også huser Flyvebranchens Personale Union (FPU), der organiserer piloter og kabinepersonale fra en lang række flyselskaber, der opererer fra Danmark. Så Henrik har et indgående kendskab til den negative spiral medarbejderne i luftfarten har kæmpet imod de sidste par årtier. Green Cargo vinder frem - Vi hører fra både arbejdsgivere og fagforeningskollegaer i Norden, at Green Cargo p.t. vinder den ene kontrakt efter den anden. Green Cargo synes i stand til at byde på trafikken til helt andre priser end de øvrige godsoperatører.
Forklaringen skal findes i statsstøtte fra den svenske stat. En støtte som jeg vurderer, er klart ulovlig i forhold til EU’s konkurrencebestemmelser. - Det store problem er, at Green Cargo dermed udkonkurrerer sunde godsvirksomheder, vores kollegaer mister deres arbejde, og store dele af trafikken ender på svenske hænder. - Oveni slås vi med, at Green Cargo hverken vil etablere sig i Danmark eller indgå overenskomst med Dansk Jernbaneforbund – på trods af at Green Cargo kører en del godstrafik i Danmark fra deres depot i Malmø. Det betyder grundlæggende, at den danske model er sat ud af kraft, hvad angår Green Cargos produktion i Danmark. - Det betyder faktisk også, at der ikke er nogen kontrol med køre-/hviletidsbestemmelserne. Trafikstyrelsen kontrollerer ikke køre-/hviletid, men henviser til Beskæftigelsesministeriet som igen overlader ansvaret til arbejdsmarkedets parter. Men uden overenskomst har vi ingen adgang til virksomheden og dermed er der reelt ingen kontrol. Men hvad har Dansk Jernbaneforbund så gjort? - Det er en sag, som vi tager meget alvorligt. Vi har allerede på et tidligt tidspunkt afholdt møde i Stockholm med Green Cargos øverste direktør, Ted Söderholm, der klart afviste at indgå overenskomst eller i det hele taget etablere sig i Danmark. Samtidig er det en sag, som vi har rejst politisk i flere omgange både i Danmark og på EU-plan – her er fokus både på den konkurrenceforvridende statsstøtte og konsekvenserne af den manglende overenskomst. Endelig er det et spørgsmål, som vi drøfter med vores fagforeningskollegaer i Norden og Europa. Alle steder er man uhyggelig opmærksom på de problemstillinger, der er med dumping af overenskomstvilkår. - Jeg er faktisk helt overbevist om, at det sidste ord ikke er sagt i den her sag. Der venter flere afgørende slag i fremtiden, siger Henrik Horup. Og de kommende slag vil du selvfølgelig kunne følge her i Jernbane Tidende. 5
Jernbane Tidende – nr. 2 | 2021
CLAES SCHEIBE, HECTOR RAIL:
Uden fri konkurrence taber jernbanen Jernbane Tidende har sat direktøren for Hector Rail, Claes Scheibe stævne på telefonen. Hector Rail opererer i Skandinavien på rene markedsvilkår og Claes Scheibe har ved flere lejligheder kritiseret statsstøtte til blandt andet Green Cargo. Det handler ikke kun om Hector Rails egen forretning – det handler mindst lige så meget om godstransportens fremtid på skinner.
Af Simon Bauer Foto: Hector Rail
N
år vi snakker gods på jernbanen, så skal der være fri og lige konkurrence. Det er den eneste måde, vi får vækst i branchen. Vi er i forvejen lidt bagud i forhold til lastbilen. Og med den begrænsede konkurrence – så taber vi tempo og i sidste ende taber vi til lastbilerne, siger Claes Scheiber til Jernbane Tidende Claes understreger, at det ikke kun er et problem i Skandinavien, men mange steder i Europa. 1.4 milliarder i statsstøtte til Green Cargo - Der findes få private alternativer i dag. Men selskaber som Green Cargo har fået en dominerende rolle takket være en unfair konkurrence. Green Cargo står til at få 1.4 milliarder i statsstøtte fra den svenske stat. Penge, der sikkert skal investeres i nye lokomotiver, fortæller Claes Scheibe fra Hector Rail. Statsstøtten er nu anmeldt til EU’s konkurrencemyndigheder og EU undersøger p.t. baggrunden for statsstøtten. EU har blandt andet stillet en stribe spørgsmål til den svenske stat om støtten.
6
nr. 2 | 2021 – Jernbane Tidende
Claes Scheibe er generelt tilhænger af miljøtilskud til godstransporten: - Det giver mening på mange måder. Men støtte bør ikke gives til enkelte selskaber. Den bør være tilgængelig for alle, siger Claes Scheibe. Debatten er fraværende i Danmark Claes Scheibe oplever ikke den samme forvridning af konkurrence på det danske marked. Til gengæld efterlyser Claes diskussionen om gods på skinner i Danmark. Det er en vigtig politisk dagsorden i både Norge og Sverige, men diskussionen er stor set fraværende i Danmark: - Vi håber på, at det danske marked skal vækste. Men vi mangler en grundlæggende diskussion i Danmark – hvordan får vi mere gods på banen? I øjeblikket flytter gods jo væk fra skinnerne og over på vejene. Igen peger Claes på den fri konkurrence som nøglen til at nå i mål: - Der er skarp konkurrence mellem vej og bane. Vi skal forandre os. Konkurrence kan sikre, at branchen bliver bedre og stærkere. Statsstøtten begrænser væksten – og flytter dermed gods fra bane til vej, slår direktøren for Hector Rail fast. 7
Jernbane Tidende – nr. 2 | 2021
NORGE
Green Cargo har også voldt Lokomotivmannsforbundet problemer Det er ikke kun i Danmark, at der meldes om udfordringer med konkurrence- og arbejdsvilkår, når snakken falder på Green Cargo. Også hos vores norske kollegaer hos Norsk Lokomotivmannsforbund har Green Cargo givet anledning til problemer. Af Simon Bauer Foto: NLF og Marianne Vind
G
reen Cargo har kørt grænseoverskridende trafik i Norge i mange år – men det har tidligere været i samarbejde med norske godsoperatørere. Ikke mindst Cargo Net, der er det statsejede godsselskab i Norge, fortæller Rolf Ringdal, der er formand for Norsk Lokomotivmannsforbund. I 2016 etablerede Green Cargo sig i Norge som konkurrent til de øvrige godsselskaber. Det var dog ikke noget problem at få overenskomst med virksomheden. Green Cargo indgik en overenskomst på samme niveau som de øvrige overenskomster i Norge på godsområdet. Siden 2016 har Green Cargo gnavet sig ind på det indenlandske godsmarked i Norge. Og Rolf Ringdal forklarer til dels Green Cargos succes med statsstøtte fra den svenske stat, som gør Green Cargo i stand til at underbyde de norske godsselskaber. Det sker på trods af, at Norge som EØS-land er underlagt præcis de samme konkurrencebestemmelser, som gælder i selve EU. Oveni har der været en stribe brudsager hos Green Cargo. Man betalte ikke den rigtige løn eller den rigtige pension. De mange overenskomstbrud kulminerede i november 2020 med et større forlig, hvor Green Cargo dels forpligtede sig til at overholde overenskomsten fremadrettet, men også at
8
nr. 2 | 2021 – Jernbane Tidende
udbetale de rigtige løn- og pensionskroner med tilbagevirkende kraft. Rolf Ringdal håber, at godstransporten vil vokse i årene fremover. Men det skal ske på fair vilkår – både hvad gælder konkurrencen selskaberne imellem og vilkårene for medarbejderne. Rolf Ringdal lover i hvert fald, at Norsk Lokomotivmannsforbund kommer til at holde et vågent øje med Green Cargo i fremtiden. – Vi har omkring 50 medlemmer hos Green Cargo og vi har intet ønske om, at det skal gå virksomheden dårligt. Vores eneste ønske er, at selskabet følger konkurrencereglerne og overholder den overenskomst de har med os, slutter Rolf Ringdal
MEP, Marianne Vind (S) er på sagen Dansk Jernbaneforbund har blandt andet kontakt til den danske Europaparlamentariker, Marianne Vind (S). Marianne Vind har tidligere været næstformand for HK/Privat og arbejdstagerrettigheder er en hjertesag for den danske parlamentariker. Marianne Vind siger til Jernbane Tidende: - Dansk Jernbaneforbund har gjort et enormt stykke arbejde med at få dækket hele den danske jernbanegodstransport af overenskomster. Her er Green Cargo en trist undtagelse. Når jeg taler med mine kollegaer i Europa-Parlamentet, ser de altid på Danmarks høje dækningsgrad med misundelse. Det forstår jeg godt, for det er jo den form for overskudsdeling, der har skabt fundamentet for hele vores velfærdssamfund. Men det er også det, der har skabt et godt forretningsmiljø for virksomheder, der opererer i Danmark, fordi de jo kan nyde godt af et lavt antal konfliktdage og stabile medarbejderstaber. - Overenskomster sikrer ordentlige vilkår og fair konkurrence, og det ved jeg, Dansk Jernbaneforbund vil blive ved med at kæmpe for. Green Cargos afviser alle anklager Green Cargo har kort svaret på den kritik, som er rejst på de foregående sider. Green Cargo skriver til Jernbane Tidende: - Spørgsmålet omkring kapitalskud er for nuværende hos den svenske regering, ingen midler er endnu blevet udbetalt. Det er ikke unormalt i Sverige eller for den sags skyld resten af Europa, at ejere yder kapitaltilskud. - Green Cargo har ikke nogen dansk produktionsvirksomhed og udfører derfor produktion som en del af vores svenske produktion med svensk ansatte lokomotivførere. Arbejdet udføres i henhold til gældende internationale arbejdstidsregler, samt pågældende svensk overenskomst. De svenske lokomotivførere udfører desuden den væsentligste del af deres arbejde i Sverige jvf. Øresundsaftalen. 9
Jernbane Tidende – nr. 2 | 2021
Fra
skyerne til
skinnerne Corona har ramt luftfarten som en tsunami og kostet mange jobbet. En del har dog fundet nyt arbejde ved jernbanen. Jernbane Tidende har mødt Nana Scheel Riis og Kriss Meraji, der begge har taget turen fra skyerne til skinnerne – nærmere bestemt Metro Service. Tekst og foto: Simon Bauer
N
ana er 27 år og har arbejdet for Jet Time, det meste af hendes voksne arbejdsliv: - Jeg var i Jet Time lige knap seks år som kabinechef. Jeg havde været der, siden jeg var 21 og havde nok regnet med, at jeg skulle være der i mange år. Så kom Corona, og så gik det ret hurtigt. Vi blev sendt hjem i marts. I starten troede vi, at det lige ville vare et par måneder, men det kom jo til at vare meget længere. I Juli gik Jet Time konkurs og så lige pludselig stod jeg uden arbejde. I første omgang fik jeg arbejde som poder i lufthavnen igennem Region Hovedstaden, men det var for meget samlebåndsarbejde til mig. Metro Service søgte så stewards. Og det virkede ret nærliggende at søge det job. Jeg tænkte, at det mindede meget om det, som vi lavede i luften som ansvarlige for sikkerheden osv., fortæller Nana, der i dag er steward på Cityringen.
10
Kriss har været i SAS i 16 år. De første 8 år som steward – primært på langdistancefly og de sidste 8 år på jorden, som en del af den operationelle stab – som gate coordinator og siden landing supervisor i SAS Ground Service. Den 24. marts blev Kriss hjemsendt på grund af Corona, der de facto lukkede lufthavnen. Den 29. juni gennemførte SAS en stor fyringsrunde, hvor 5.000 medarbejdere blev opsagt. Kriss var blandt de mange, der fik en fyreseddel i sin e-boks. – Det var virkelig ikke sjovt. Man gør sit job, men man har bare ingen indflydelse på det, der skete der, siger Kriss - Det har været rigtigt hårdt for rigtig mange; at se deres job, som de elskede rigtig højt, forsvinde. Jeg har været rigtig glad for mit job og tænkt, at det var det her, jeg skulle lave mange år endnu. Men så smuldrede det bare imellem fingrene på én og man kan ingenting gøre, siger Nana.
nr. 2 | 2021 – Jernbane Tidende
Begge oplever et stærkt sammenhold i Metroen – lidt som i luftfarten. - Vi blev taget rigtig godt imod, og det ved jeg, at hele holdet vi startede på, er blevet. Vi har alle samme gode oplevelse hele vejen rundt. Man bliver taget godt imod – man føler sig velkommen og man trives. Både Nana og Kriss er kommet til Metro for at blive - også når der igen kommer gang i luftfarten. Skinnerne vil de ikke opgive igen. Men de håber begge, at vores venner i Flyvebranchens Personale Union (FPU) får held med kampen for deres kollegaer i luftfarten. Der er brug for stærke fagforeninger både i skyen og på skinnerne. - Jeg har været igennem et hav af fyringsrunder i de 16 år, jeg har været i luftfart. Man bliver lidt tykhudet, for det er en ustabil branche i en global verden. Man er meget sårbar i forholdt til, hvad der sker rundt omkring i verden: Der kan komme et 11. september, der kan komme et terrorangreb i London. Vi mærker konsekvenserne direkte. Men vi har aldrig været i nærheden noget, der bare ligner den her pandemi, siger Kriss Metroen blev en sikker havn Både Kriss og Nana endte med at få job som steward i Metroen. Her savner ingen af dem de ustabile vilkår i luftfarten: - Metroen skal frem – også under en pandemi. Og der skal altid være nogen til at køre den. Her er altid et job. Det er guld værd, og det er noget, som jeg tror, ikke kan købes for penge, siger Nana. Kriss er fuldstændig enig: - Det var også meget vigtigt for mig; at finde noget mere stabilt end luftfart. Jeg bliver jo heller ikke yngre. Selvom luftfart er noget helt specielt og jeg har mange gode minder derfra. De er begge meget imponeret over den professionelle rekruttering og det grundige uddannelsesforløb, de har været igennem: - Jeg blev overrasket over, hvor mange ting, du egentlig skal
kunne. Folk kalder os jo kontrollørerne, når de møder os nede i metroen. Men det er jo en meget lille del af det, som vi laver. Folk ser ikke de mange opgaver, der er. Der kan jeg godt få lidt deja-vu til luftfarten, hvor folk sagde; ”det er dig, der serverer kaffen” – ja, det gør jeg så også, siger Nana, og Kriss supplerer: Men jeg er også din brandmand, jeg er din politibetjent, jeg er din sygeplejerske og din psykolog. Og det er fuldstændig det samme nede i Metroen. - Ja, man får mange oplevelser, der minder om det, man oplevede i luftfarten, siger Nana.
OM BLJ Dansk Jernbaneforbund har sammen med Flyvebranchens Personale Union (FPU) stiftet Brancheforeningen for Luftfart og Jernbane (BLJ). Vi bor og arbejder sammen for ordentlige løn og arbejdsvilkår i transporterhvervene. Du kan læse mere om BLJ på www.brancheorganisationen.dk/
11
Jernbane Tidende – nr. 2 | 2021
Statens mand i orange
Tanker fra tjenten stationsbe
Af Thomas La Cour, Stationsbetjent Foto: Thomas La Cour og Simon Bauer
J
eg var meget idealistisk i mine yngre dage. Jeg var fællesskabets mand. Tanken om ét folk og én nation fyldte mig. Vi kunne leve vore liv meget forskelligt, men vi hørte sammen i ét, nationalt fællesskab.
Thomas La Cour (1972) startede i april 2021 som stationsbetjent i DSB Stationsservice, Aarhus. Thomas skriver om stort og småt fra livet på og udenfor banen.
Jeg var postbud og bar uniformen med stolthed. Som en af de få på postkontoret i Horsens gik jeg næsten altid med slips. På de varmere dage valgte jeg ofte at beholde de lange bukser og udvide med gallajakke. Den jakke var dæleme varm, hvis solen bagte, og ret ofte valgte jeg at lide for sagen. Jakken vakte opsigt i al sin vælde. Den udstrålede ordentlighed, ansvar og kvalitet.
Hvad binder os sammen som nation og folk? Hvad er vi fælles om? Der er ikke meget af fællesskabets bindemidler tilbage i Danmark. Vi ser sjældent det samme i TV. Vi læser sjældent de samme nyheder. Det førhen så statelige postvæsen er blevet afløst af én aktør blandt mange. Hvad blev der af det statslige telefonselskab? Hvad hører vi i radioen? Hvis vi da hører radio?
Jeg stødte af og til ind i påstanden, at ”enhver kan jo blive post”: Det kræver ikke noget særligt, og derfor er der ikke nogen prestige i det. Min tanke var, at hvis du vil det, kan ingen blive helt så god en post som lige netop dig i dag. Du bestemmer selv. Hvis du påtager dig rollen og fylder den ud, kan du være den bedste mand på posten. I dag, i morgen og dagen derefter.
Men vi har heldigvis DSB. Den sidste bastion. DSB. Noget at det sidste, vores forfædre byggede op, som ikke er havnet på auktion. Endnu.
Jeg er den seneste tid vendt tilbage til den tanke, efter jeg er begyndt som stationsbetjent hos DSB Stationsservice i Aarhus. Jeg er efter knap ti år som civilist trukket i en statslig uniform og forsøger atter at være den bedste til den rolle, jeg har fået tildelt i dag. Fredag den 9. april fik jeg lokumstjansen. Det er en tilfredsstillelse at få et stoppet og ulækkert toilet til at fremstå rent og indbydende igen. Måske er der en rejsende, som overraskes over at finde toilettet så fint og rent. Måske er der en pendler, som finder det selvfølgeligt, at toiletterne på Aarhus H er pæne og indbydende. Måsake er der en narkoman, der får ti minutter i fred for to kroner uden at skulle sidde i andres fækalier og våde toiletpapir. Det er fint. Det er godt. Min kollega Karsten fik mig op under taget for at vise, hvorfra flaget hejses på en flagdag som den 9. april. Først på fuld, så på halv og så på hel igen klokken 12. Fællesskabsfølelsen var tilbage i hjertet, da vi klokken otte om morgenen stod oppe under taget på K.T. Seests banegård og hørte kirkeklokkerne bimle over hele Aarhus. Hvis jeg havde haft noget på hovedet, havde jeg taget det af. 12
De fleste skal med toget af og til, og de skal have pæne banegårde at rejse til og fra. Det vil jeg bidrage til. På nationaldagene hejser jeg flaget, og jeg fjerner kasketten fra mit hoved imens, så den pensionerede major på Banegårdspladsen kan iagttage, at noget i dette land endnu ikke er gået ad helvede til. Jeg indtager rollen med rank ryg og brask og bram. I dag, i morgen og dagen derefter. Du kan køre med os.
nr. 2 | 2021 – Jernbane Tidende
13
Jernbane Tidende – nr. 2 | 2021
Ny infrastrukturplan
Danmark
Fremad Regeringen har fremlagt sit udkast til ny infrastrukturplan. Regeringen satser på en bred politisk aftale, der skal række 15 år frem i tiden. Infrastrukturaftalen bliver derfor en væsentlig politisk aftale, der kommer til at sætte rammerne for de næste 15 års investeringer i veje og baner – og dermed vores fremtidige arbejdspladser. Af Simon Bauer Foto: Nicolaj Perjesi og Gestur Gislason/Mostphotos
14
nr. 2 | 2021 – Jernbane Tidende
F
orhandlingerne om fremtidens infrastruktur er begyndt. Regeringens støttepartier har varslet, at de vil kæmpe for mere kollektiv trafik. Omvendt efterlyser Venstre mere motorvej – ikke mindst en Hærvejsmotorvej. De klassiske fronter er trukket op til et helt klassisk forhandlingsspil. Dansk Jernbaneforbund har stillet 5 skarpe spørgsmål til Transportminister Benny Engelbrecht om regeringens oplæg: Generelt I den forrige infrastrukturaftale var et af de bærende principper, at ”Den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens trafikvækst”. Sådan er det desværre ikke gået siden 2009. Vil det nye oplæg ændre det, så fremtidige trafikvækst primært bliver kollektiv? - Der er et stort behov for at investere i jernbanenettet i Danmark. Med regeringens udspil prioriteres der samlet set 80 mia. kr. til den danske jernbane frem til 2035. Noget af det er allerede i gang og besluttet med nye signaler, elektrificering og ny jernbane over Vestfyn, men i de 80 mia. kr. ligger også nye investeringer på 40 mia. kr. til jernbanen. Hertil kom-
mer så det netop offentliggjorte indkøb af nye eltog. Vi er i jernbanens årti, og vi vil fokusere på at opgradere jernbanen med en blanding af nye vigtige projekter og samtidig sikre den nødvendige fremtidige reinvestering og vedligeholdelse af skinnerne, så vi ikke kommer til at stå i en situation, hvor der igen mangler midler til nedslidte skinner. Gods Regeringens oplæg nævner meget lidt om gods på bane. Er der ikke tænkt nogle godsprojekter ind i infrastrukturplanen? - Med dobbeltsporet Tinglev-Padborg, en kapacitetsudvidelse ved Ringsted og et overhalingsspor til godstog ved Kalvebod indeholder regeringens udspil konkrete projekter, der vil gavne godstogstrafikken. Og så skal vi ikke glemme, at det vigtigste projekt for banegodset er den faste forbindelse over Femern Bælt, hvor arbejdet er i fuld gang på både jernbanelandanlæg og kyst-til-kyst forbindelsen. Regeringen lægger med udspillet ikke op til udbygning af letbanen i hverken Aarhus, Odense eller København. I Region Hovedstaden planlægges i stedet to nye BRT-linjer, der skal løbe på tværs af hovedstaden på hver side af den kommende 15
Jernbane Tidende – nr. 2 | 2021
Letbane. Hvordan ser I reelt på udbygning af letbane i Danmark? Har regeringen stadig en ambition om mere letbane i Danmarks større byer? - Regeringen står bag forliget Bedre og billigere kollektiv trafik og vil ud over en række konkrete projekter afsætte en ramme til højklasset kollektiv transport, som eksempelvis kan gå til udvikling af nye BRT- og letbanelinjer. Det er fortsat planen, at S-tog skal køre førerløst om ca. 15 år. I oplægget lægger Regeringen op til, at opgaven skal løses af DSB – blandt andet fordi, at det ” kan sikre en tryg overgang for de ansatte i forbindelse med teknologiskiftet”. Hvad vil man gøre konkret politisk for at sikre dette? - Vi synes i regeringen at det er vigtigt, at det er DSB der står for omlægningen af S-banen, så vi sikrer en ordentlig og tryg overgang til de nye S-tog og nye systemer. Det er for tidligt endnu at blive mere konkret på dette nu.
16
Regeringen er meget opsat på nattog igennem Danmark. Men er regeringen også opsat på at sikre, at det ikke alene bliver ren transittrafik på udenlandske løn- og arbejdsvilkår? - Det er regeringens ønske, at der skal køre nattog i Danmark, og allerede fra sommeren 2022 vil to ruter fra Sverige køre gennem Danmark. Transportministeriet har et godt samarbejde med de svenske myndigheder om blandt andet køreplaner og under hvilke vilkår nattogene skal køre i Danmark. Forhandlingerne om infrastrukturplanen forventes at være afsluttet til sommer. Dansk Jernbaneforbund følger forhandlingerne tæt indtil politikerne er i mål.
nr. 2 | 2021 – Jernbane Tidende
FAKTA
PÅ JERNBANEOMRÅDET FREMHÆVER REGERINGEN FØLGENDE FORSLAG
Kapacitetsudvidelse og hastighedsopgradering ved Ringsted Ringsted er et jernbaneknudepunkt i Danmark. Men som jernbanen er indrettet nu, udgør den en markant flaskehals, som betyder forlængede rejsetider og forsinkelser. Når Femern Bælt-forbindelsen åbner i 2029 bliver udfordringen endnu større. Med en udbygning af kapaciteten og en hastighedsopgradering bliver togtrafikken mere attraktiv for passagererne i landdels- og regionaltrafikken, og samtidig skabes bedre vilkår for godstogstrafikken. Fremtidssikring af Aarhus Hovedbanegård Aarhus H står foran en række markante investeringer. For at sikre, at Aarhus bliver helt klar til DSB’s nye elektriske tog fra 2026, kræver det en udvidelse af kapaciteten, som også kan skabe grundlag for en udvidelse af togdriften på sigt.
Forenkling af Københavns Hovedbanegård Københavns Hovedbanegård er det centrale start- og slutpunkt for hovedparten af landdels- og regionaltrafikken. Det betyder, at forsinkelser her breder sig til hele landet. Med en forenkling af Københavns Hovedbanegård bliver der færre forsinkelser for passagererne. Ny sydlig jernbanekorridor (Sydkorridoren) Københavns Hovedbanegård er kapacitetspresset i dag, og en udbygning vil have store omkostninger. En ny sydlig jernbanekorridor uden om Københavns Hovedbanegård løfter kapaciteten og skaber mulighed for flere direkte togafgange og kortere rejsetider mellem Jylland/Fyn, Vestsjælland, Roskilde, Københavns Vestegn og Amager. Det kræver blandt andet en udvidelse af Københavns Lufthavn Station og overhalingsspor til godstog ved Kalvebod. Øresundsperroner på Ny Ellebjerg Station En udbygning af Ny Ellebjerg Station med perroner på Øresundsbanen er en del af Sydkorridoren. Perronerne udgør den sidste brik for skabelsen af et nyt centralt knudepunkt for den sydlige del af hovedstadsområdet, hvor passagerne kan skifte mellem landdels- og regionaltrafikken, to S-togslinjer, metroen og busser.
Fremrykning af ny jernbane over Vestfyn En fremrykning af anlægsstart for den nye højhastighedsbane over Vestfyn til 2022 vil muliggøre at gevinsterne for passagerne bliver opnået tidligere, idet jernbanen skaber mulighed for flere togafgange og kortere rejsetider. Fremrykning af jernbaneanlæg til Femern Bælt-forbindelsen Fremrykning af anden etape (Nykøbing Falster-Holeby) af jernbaneanlæggene til den kommende Femern Bælt-forbindelse til 2022, så anlægsarbejdet på strækningen Nykøbing Falster-Holeby igangsættes i umiddelbar forlængelse af det igangværende arbejde på strækningen Ringsted-Nykøbing Falster. Det vil medføre en samlet besparelse på knap 170 mio. kr. Kilde: Danmark Fremad, Regeringen april 2021
17
Jernbane Tidende – nr. 2 | 2021
18
nr. 2 | 2021 – Jernbane Tidende
Odense Letbane – på vej! Odense Letbane er godt på vej. Banen åbner til årsskiftet – lidt forsinket. De 16 togsæt, der skal betjene banen er leveret og første hold af letbaneførere er ansat. De er begyndt at testkøre på første del af banen. Når letbanen er i fuld drift i 2022, har vi fået små 70 nye kollegaer på Odense Letbane. Velkommen til!
Foto: Odense Letbane.
19
Jernbane Tidende – nr. 2 | 2021
ØSTBANEN
Nye skinner i horisonten Østbanen skal have nye skinner – ellers må banen indstille driften. Politikerne i Region Sjælland og på Christiansborg har det seneste års tid skubbet aben rundt imellem sig. Nu tyder meget på, at en løsning er i sigte. 20
nr. 2 | 2021 – Jernbane Tidende
D
regioner med de mest nedslidte skinner – herunder Region Sjælland, der har ansvaret for Østbanen – vil få en større bid af kagen i fremtiden.
Den nye indenrigsminister Kaare Dybvad har lovet – til citat – at der kommer en ”god løsning for Østbanen”. Og de gode nyheder stopper ikke der.
For det andet vedtog et flertal i Folketinget en såkaldt ”vedtagelse”, der slår fast, at Østbanen er i en særlig pressende situation. Samtidig konstaterer Folketinget, at regeringen nu forpligter sig til at fremlægge et oplæg til prioritering af skinnenettet på Østbanen og de øvrige lokalbaner. Det skal ske som en del af de kommende forhandlinger om ny infrastrukturplan,
ansk Jernbaneforbund har ikke forspildt en eneste mulighed for at bringe spørgsmålet om Østbanen op overfor ministeren og de øvrige ansvarlige politikere. Faktisk er flere lidt trætte af at høre på os, men nu begynder presset at give resultater.
Tirsdag den 20. april havde Venstre og SF sammen indkaldt transport- og indenrigsministeren til en forespørgselsdebat i Folketinget om den fremtidige finansiering af lokalbanernes infrastruktur. Det kom der 2 kontante resultater ud af: For det første lovede Transportministeren at kigge på den fordelingsnøgle, der bestemmer, hvor meget hver enkelt region får i tilskud. Det vil med stor sandsynlig betyde, at
Østbanen er ikke reddet endnu. Men vi er kommet tæt på målstregen. Forhandlingerne om ny plan for infrastruktur skal være færdige inden sommer og Østbanen er blandt emnerne på borde. Bolden er dermed lagt til rette på straffesparkspletten. Nu skal den bare sparkes i mål. Og Dansk Jernbaneforbund vil fastholde presset indtil, den er helt inde i kassen.
21
Jernbane Tidende – nr. 2 | 2021
OK21 - HER ER DIN NYE OVERENSKOMST
DSB Tjenestemænd Her en oversigt over det væsentligste indhold i den nye aftale, der gælder for tjenestemænd ansat ved DSB – herunder udlånte tjenestemænd Der er tale om stigninger i basisløn, kvalifikationstillæg, anciennitetstillæg, funktionstillæg mv. (medmindre det er aftalt, at der er tale om uregulerede tillæg). Derudover stiger også satserne for nattillæg og weekendtillæg med de generelle lønstigninger. Seniorbonus Der indføres en seniorbonus: Ansatte har - fra det kalenderår hvor man fylder 62 år - ret til en årlig seniorbonus på 0,8 % af den sædvanlige årsløn. Seniorbonussen gælder ud over de øvrige seniorordninger, der allerede er. Seniorbonussen udbetales én gang årligt ved førstkommende lønudbetaling efter kalenderåret udløb. Man kan også vælge, at bruge den til 2 seniorfridage og/eller ekstraordinært pensionsbidrag. Overenskomstperiode Overenskomstperioden er 3-årig og løber dermed fra den 1. april 2021 og frem til udgangen af marts 2024.
Seniorbonus træder i kraft 1. april 2022. Aldersgrænsen for at opnå pension på 15 % udgår (25 år i dag), og beskæftigelseskravet i det
Løn Den aftalte generelle lønstigning i hele overenskomstperioden er på 4,42 % plus udmøntning fra reguleringsordningen. Reguleringsordningen forventes at udgøre 0,63 % i overenskomstperioden:
Gruppeliv Aldersgrænsen for børnesum hæves fra 21 år til 24 år.
Generel lønstigning 1. april 2021
0,80 %
1. oktober 2021
0,30 %
1. april 2022
1,19 %
1. oktober 2022
0,30 %
1. april 2023
1,48 %
1. oktober 2023
0,35 %
I alt generel lønstigning
4,42 %
22
Reguleringsordning (skøn)
I alt
Sorgorlov Vilkår for sorgorlov forbedres. Retten til orlov bliver udvidet og betalingen forbedres. Sorgorlov udløses i det ulykkelige tilfælde, at man mister et barn under 18 år. Forbedringerne træder i kraft den 1. april 2022. Ingen lokal aftale med DSB Da der i forhandlingsresultatet ikke afsat er organisationsmidler til lokale forbedringer, har der ikke været grundlag for lokale forhandlinger. Derfor indeholder forhandlingsresultatet ingen lokale forbedringer.
0,36 %
FOR FLERE OPLYSNINGER KAN DU:
0,27 %
• • 0,63
5,05
Tage fat i din tillidsrepræsentant Læse alle aftalerne, som du finder på Dansk Jernbaneforbunds temaside: www.djf.dk/ok21
nr. 2 | 2021 – Jernbane Tidende
OK21 - HER ER DIN NYE OVERENSKOMST
Banedanmark Her en oversigt over det væsentligste indhold i den nye overenskomst, der gælder for ansatte ved Banedanmark. Der er tale om stigninger i basisløn, kvalifikationstillæg, anciennitetstillæg, funktionstillæg mv. (medmindre det er aftalt, at der er tale om uregulerede tillæg). Derudover stiger også satserne for nattillæg og weekendtillæg med de generelle lønstigninger. Seniorbonus Der indføres en seniorbonus: Ansatte har - fra det kalenderår hvor man fylder 62 år - ret til en årlig seniorbonus på 0,8 % af den sædvanlige årsløn. Seniorbonussen gælder ud over de øvrige seniorordninger, der allerede er. Seniorbonussen udbetales én gang årligt ved førstkommende lønudbetaling efter kalenderåret udløb. Man kan også vælge, at bruge den til 2 seniorfridage og/eller ekstraordinært pensionsbidrag. Overenskomstperiode Overenskomstperioden er 3-årig og løber dermed fra den 1. april 2021 og frem til udgangen af marts 2024.
Seniorbonus træder i kraft 1. april 2022. Aldersgrænsen for at opnå pension på 15 % udgår (25 år i dag), og beskæftigelseskravet i det
Løn Den aftalte generelle lønstigning i hele overenskomstperioden er på 4,42 % plus udmøntning fra reguleringsordningen. Reguleringsordningen forventes at udgøre 0,63 % i overenskomstperioden:
Gruppeliv Aldersgrænsen for børnesum hæves fra 21 år til 24 år.
Generel lønstigning 1. april 2021
0,80 %
1. oktober 2021
0,30 %
1. april 2022
1,19 %
1. oktober 2022
0,30 %
1. april 2023
1,48 %
1. oktober 2023
0,35 %
I alt generel lønstigning
4,42 %
Reguleringsordning (skøn)
I alt
Aftale med Banedanmark På det statslige område blev der ikke afsat organisationsmidler til de lokale forhandlinger. Forhandlinger måtte derfor ikke ”koste” noget. Men der var mulighed for at lave ”byttehandler”, redigeringer og præciseringer af organisationsaftalen.
0,36 %
0,27 %
0,63
Sorgorlov Vilkår for sorgorlov forbedres. Retten til orlov bliver udvidet og betalingen forbedres. Sorgorlov udløses i det ulykkelige tilfælde, at man mister et barn under 18 år. Forbedringerne træder i kraft den 1. april 2022.
5,05
Der er aftalt redaktionelle ændringer og opdateringer af organisationsaftalen. Organisationsaftalens dækningsområde blev drøftet på foranledning af Dansk Jernbaneforbunds krav om opdatering og præcisering af dækningsområdet. Det blev aftalt, at drøftelserne videreføres i overenskomstperioden. Det blev ligeledes aftalt, at de igangværende forhandlinger om en lokal arbejdstidsaftale skal være afsluttet 1. kvartal 2022 (gælder både overenskomstansatte og tjenestemænd).
23
Jernbane Tidende – nr. 2 | 2021
Forsikring
Senior Omsorg Giv ekstra tryghed til ældre over 70 år, fx dine forældre. Med Senior Omsorg kan du sikre dem, du holder af, ekstra hjælp og omsorg, hvis sygdom eller ulykke rammer. Senior Omsorg dækker bl.a.: Hjemmepleje og rengøringshjælp Fysioterapi, psykologhjælp og udredning på privathospital Transport til og fra behandling Køb Senior Omsorg via din Personforsikring – så ved du, at der bliver taget hånd om dine kære, fx hvis I bor langt fra hinanden, eller hvis det er svært for dig at tage fri for at hjælpe. Er du selv over 70 år, kan du selvfølgelig også købe Senior Omsorg til dig selv. Se mere og bestil Senior Omsorg på tjm-forsikring.dk/senioromsorg
24
Sammenhold betaler sig
Pas godt på dem, du holder af
nr. 2 | 2021 – Jernbane Tidende
OK21 - HER ER DIN NYE OVERENSKOMST
Lokalbanerne Her en oversigt over det væsentligste indhold i den nye overenskomst, der gælder for ansatte ved lokalbanerne. Der er tale om stigninger i både basisløn, kvalifikationstillæg, anciennitetstillæg, funktionstillæg mv. (medmindre det er aftalt, at der er tale om uregulerede tillæg). Også satserne for mødetillæg, nattillæg og weekendtillæg stige med de generelle lønstigninger. Sorgorlov Vilkår for sorgorlov forbedres. Retten til orlov bliver udvidet og betalingen forbedres. Sorgorlov udløses i det ulykkelige tilfælde, at man mister et barn under 18 år. Forbedringerne træder i kraft den 1. april 2022. Aftale indgået mellem KL og Dansk Jernbaneforbund (om ”organisationsmidlerne”) Overenskomstperiode Overenskomstperioden er 3-årig og løber dermed fra 1. april 2021 og frem til udgangen af marts 2024. Løn De generelle lønstigninger er 5,02 % i overenskomstperioden. Oveni kommer en eventuel udmøntning fra reguleringsordningen. Den forventes at give +0,27 % i overenskomstperioden. Lønstigningerne falder således: Generel lønstigning
Aftalen forbedrer overenskomsten for bane-, lokomotiv-, stations- og togpersonale ved lokalbanerne – såvel overenskomstansatte som tjenesmænd. Aftalen betyder at, •
Grundlønnen for banepersonalet/mestre forhøjes med 1.500 kr. om året (prisniveau 1. marts 2000). Det svarer til 2.143 kr. i niveau 1. oktober 2020 og før pension. Weekendbegrebet udvides med 1 time, således at weekenden starter lørdag kl. 13.00 (i dag kl. 14.00). Pensionssatsen for den fulde pension forhøjes fra 14,5 % til 15,0 % Pensionssatsen for minipensionen forhøjes fra 8,69 % til 9,19 %. Tjenestemændenes særlige tillæg forhøjes fra 1,0 % til 1,5 % (af skalalønnen).
• •
Reguleringsordning (skøn)
I alt
• •
1. april 2021
1,00 %
1. oktober 2021
1,01 %
- 0,21 %
1. oktober 2022
1,90 %
0,30 %
1. april 2023
0,30 %
1. oktober 2023
0,81 %
0,18 %
I alt generel lønstigning
5,02 %
0,27 %
Forhøjelserne af løn, pension og tillæg i denne aftale træder i kraft den 1. april 2022. Det samme gør udvidelsen af weekenden.
5,29 %
FOR FLERE OPLYSNINGER KAN DU:
Organisationsmidler
0,50 %
• •
I alt
5,79 %
Tage fat i din tillidsrepræsentant Læse alle aftalerne, som du finder på Dansk Jernbaneforbunds temaside: www.djf.dk/ok21
25
GRØN BI
GRØN FIN
L
ANSIERIN G Ring 3378 1960 – eller se mer lsb.dk/gro e på en-bil
Spar på billånet, når du skifter til en klimavenlig bil RENTE 1,25%
De fleste af os vil gerne være med til at løse klima krisen. Som forbruger kan du vælge en bil, der reducerer CO2udslippet. Derfor gør vi det mere attraktivt at låne til en Plugin hybrid/elbil. Vælg et grønt billån, der er markant billigere end et traditionelt billån. Lån & Spar er ejet af bl.a. DJF. Er du medlem, ejer du os. Derfor får du billigere finansiering, bedre vilkår og en ejerkreds, der forlanger, at vi er med til at tage ansvar for klimaet. Giver det mening? Ring 3378 1960 og fortæl, hvad du har brug for. PS. Du kan selvfølgelig stadig få billån på fornuftige betingelser til traditionel brændstofdrevet bil.
26
til medlem
mer af DJF
Låneeksempel. 400.000 kr. til køb af Plug-in hybrid/elbil
Grønt billån med medlemsfordele · 4.074 kr./md. før skat Løbetid 96 mdr./udbetaling 40.000 kr. (10%) Bilens pris 400.000 kr. Lånebeløb 360.000 kr. Rente 1,25% p.a. (var.) Debitorrente 1,26% p.a. (var.) Samlede låneomkostninger · 372.000 kr. ÅOP: 2,10% Samlet tilbagebetaling ekskl. udbetaling · 391.083 kr. Læs mere på: lsb.dk/groen-bil Billån med medlemsfordele kræver almindelig kreditgodkendelse. Du skal samle hele din privatøkonomi i Lån & Spar og være medlem af DJF. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet. Renten gælder ved oprettelse af nye billån samt ved overførsel af billån fra andre banker/finansieringsselskaber.
Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 911, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl
Jernbane Tidende – nr. 2 | 2021
nr. 2 | 2021 – Jernbane Tidende
ARBEJDSSKADESAGSBEHANDLEREN
ARBEJDSSKADE
BAROMETER
11.405.344,57 10.347.636,80
2020 Medlemmer
Erstatningstype
3
Tilkendt tilskadekomstpension
5
Erhvervsevnetab (kapital)
5
Erhvervsevnetab (løbende)
2021 Kapital erstatning
Løb.erstat.
5.515.527,00 16.123,00
Behandlinger 11
Varigt mén
1.109.868,00
Privat forsikring 6
Via advokat
3.663.419,80
Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste EU-dom/Ligestilling Mén & Etab Asbest aftale 1
Forhøjet Folkepensions alder
58.822,00 10.347.636,80
16.123,00
Samlede erstatninger pr. 8. april 2021
Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.
Hjælp til arbejdsskaden Har du været ude for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler. Husk altid at orientere din arbejdsmiljørepræsentant Arbejdsskadesagsbehandler Michael Kristensen Telefon: 3613 2514 E-mail: mk@djf.dk
27
Jernbane Tidende – nr. 2 | 2021
JUBILÆER April 25-ÅRS JUBILÆUM
Maj 25-ÅRS JUBILÆUM
S-togsrevisor, Lars Lindfors, DSB S-tog Lokomotivfører, Claus Andersen, DSB Aalborg Stationsbetjent, Poul Boysen Hansen, Fredericia & Taulov Sikringsmester, Glenn Solee Dyhrberg Lokomotivinstruktør, Anders Jensen, DSB Fredericia Lokomotivfører, Lars Michael Ronnenberg DSB, Århus Lokomotivfører, Ebbe Johansen, DSB Århus Lokomotivfører, Kim Føgh Lorenzen, DSB Aalborg Lokomotivfører, Klaus Kristensen, DSB Århus Lokomotivfører, Renè Geertsen, DSB Aalborg Lokomotivfører, Ole Vestergaard, DSB Århus Lokomotivfører, Kim Frank Kjær, DSB Århus Lokomotivinstruktør, Jens Bülow Jensen, DSB Fredericia Lokomotivfører, Erik Christiansen, DSB Aalborg Lokomotivfører, Tonny Jensen, DSB Fredericia
Lokomotivfører, Lars Brade Rasmussen, DSB Aalborg Lokomotivinstruktør, Morten Thirup Nielsen, Lki gruppen Fyn Lokomotivfører, Brian Pedersen, Arriva Stationsbetjent, Jesper Rasmussen, Værksted Aarhus Lokomotivfører, Ann Tøsing, DSB S-tog Lokomotivfører, Per Godsk Ottosen, DSB Fredericia Lokomotivfører, Michael Barth, DSB S-tog Lokomotivfører, Knud Heine Larsen, Arriva Lokomotivinstruktør, Michael Arestrup, DSB S-tog 40-ÅRS JUBILÆUM
Stationsbetjent, Ib Albert Jensen, Klargøring Helgoland/ Østerport Lokomotivfører, Torben Anton Olsen, DSB København Lokomotivfører, Hans Ole Petersen, DSB Århus Lokomotivfører, Per Christensen, DSB København
40-ÅRS JUBILÆUM
Togfører, Lise-Lotte Steensig, DSB Fredericia Faglig Sekretær, Per Helge Christensen, Forbundskontoret (tidligere DSB S-tog) Rangerformand, Søren Jespersen-Skree, Stationer & Tryghed Togfører, Anne Mette Christiansen, DSB Århus Stationsbetjent, Carl A. Madsen, Klargøring Helgoland/ Østerport Togfører, Dorte Laugesen, DSB Fredericia Toginstruktør, Peter Dittmer Hvilsom, TGI gruppen København Banemontør, Poul Erik Andreasen, Banedanmark, Aarhus Banemester, Ole Petersen, Banedanmark København/Sjælland
Juni 25-ÅRS JUBILÆUM
Sikringsmontør, Valdemar Rahbek, Sikring Vest Sikringsmontør, Martin Skaanning Sylvester, Banepersonale Lokaltog Nord 40-ÅRS JUBILÆUM
Togfører, Michael Dan Rasmussen, DSB Nykøbing F Banemontør, Jens Jørgen Ørts Felletoft, Banedanmark Aarhus Brobetjent, Anders Qvistorff, Banedanmark broer Togfører, Torben Kaj Kaaber Nagel, DSB Nykøbing F Juli 25-ÅRS JUBILÆUM
Lokomotivfører, Jan Clausen, DSB Nakskov 40-ÅRS JUBILÆUM
Stationsbetjent, Niels Aage Rasmussen, DSB Klargøring Kastrup Rangerformand, Klaus Iversen, DB Cargo Fredericia/Taulov Togfører, Arne Juhl Ravn Carlsen, DSB Nykøbing F Stationsbetjent, Søren Ulrik Mouritsen, DSB Vedligehold Taastrup
28
nr. 2 | 2021 – Jernbane Tidende
GLEMTE JUBILARER
D
er har siden oktober 2020 været en del jubilarer, som er blevet snydt for både jubilæumsgave, -hilsen og -omtale her i Jernbane Tidende. Det beklager vi meget. Forklaringen skal findes i kongressens beslutning i oktober 2020 + en gammel fejl i medlemssystemet. Kongressen besluttede i oktober 2020, at forbundet hædrer 25-, 40- og 50-års jubilarer, når de har jubilæum i fagforeningen. Tidligere har Dansk Jernbaneforbund hædret kollegaer, der havde jubilæum på deres arbejdsplads – men nu er det altså jubilæum i fagforeningen, der hædres. Det skyldes den praktiske omstændighed, at vi ikke længere har adgang til virksomhedernes jubilæumsoplysninger. Dels er der i dag mange flere jernbanevirksomheder end tidligere. Så vi har ikke det præcise overblik længere. Dels må virksomhederne rent faktisk ikke udlevere oplysningerne uden samtykke på grund af GDPR-bestemmelserne.
Så langt, så godt. Vi trækker jubilarer fra medlemssystemet. Der er så desværre en gammel fejl i medlemssystemet, som vi ikke var opmærksom på. En fejl der stammer fra januar 1986 - dengang skabte man LPA af det daværende Dansk Lokomotivmands Forening og de daværende fyrbøderes organisation, og man valgte at give alle indmeldelsesdatoen 1/1-1986 – ikke deres oprindelige indmeldelsesdato. Derfor stod 100 lokomotivfolk, til at have 40års jubilæum 1. januar 2026. Men ingen havde 40-års jubilæum inden.
Kent Petersen
Derfor har vi været i de gamle arkiver og fundet de oprindelige indmeldelsespapirer frem. Fremadrettet vil alle blive hædret, som det hør og bør sig. Men først vil Dansk Jernbaneforbund gerne ønske følgende tillykke med deres jubilæum og beklage, at vi i første omgang ikke fik det gjort. Der er hilsen og jubilæumsgave på vej med posten til dem, der er blevet snydt:
Benth Kriegbaum-Mortensen
Lars Henrik Skov Bent Erik Jensen Flemming Brandt Kongshavn Jørgen Ehrenreich Finn Sørensen Frank Johannesen Eigil Rene Bach Bay Flemming Thybo Pedersen Lars Reknagel Jensen Flemming Thybo Pedersen Flemming Claus Jensen Søren Wolff Ølgaard Jørn Østergård Sørensen Kim Kjellerup Claus Hilding Thomsen Henrik Trolle Per Reimann Tommy Sørensen Willy Ry Jan Bech Danielsen
MINDEORD: Tidligere stationsbetjent, holdleder og ikke mindst lokalgruppeformand i SPO gr. 10.07 dækkende stationspersonalet i Belvedere, er desværre afgået ved døden torsdag d. 28. januar 2021, efter længere tids problemer med hjertet. Frank døde under en operation netop i hjertet.
meget vellidt tillidsrepræsentant både blandt medlemmer, men også blandt os andre tillidsrepræsentanter valgt i de andre områder.
Frank blev ansat ved DSB Plads Kh/Belvedere i 1987 og gik på Belvedere frem til hans pension, som han blev tilkendt i foråret 2019. Frank blev 59 år gammel.
Frank var også engageret i områdegruppens arbejde og deltog altid aktivt på møderne og man hørte efter hvad han sagde og mente. Han var også i mange år med til at arrangere SPO’s 1. maj arrangementer, altid sluttende i fælledparken i København.
I år 2000 blev Frank valgt som lokalgruppeformand og fungerede som sådan frem til hans afsked.
Frank var altid loyal over for Dansk Jernbaneforbund, SPO og ikke mindst medlemmerne i gr. 10.07 i Belvedere.
Jeg kender personligt Frank, fra de mange samarbejdsudvalg vi har deltaget i sammen, dækkende for klargøring og hvad enten vi har været placeret i Materiel, Drift eller som nu Vedligehold a/s har vi fulgtes ad. Frank var altid et meget engageret, et socialt og et godt og varmt menneske, med hjertet placeret på det rigtige sted. Derfor var han også en
Ære være Franks minde. Med venlig hilsen Dan Kirchhoff Områdegruppeformand, SPO DSB 29
Jernbane Tidende – nr. 2 | 2021
PENSIONISTSEKTIONEN Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Ingelise Klavsen Vendersgade 20 C, 1,tv 7000 Fredericia Telefon 28 78 35 19 tgf.ik@djtr.dk Kasserer: Lena Ulriksen Houmannsgade 53 st.th. 8700 Horsens Tlf: 2266 90 50 Mail: lenalu53@djtr.dk Journalist: Gunnar Lomborg Stengårdsalle 12, 3480 Nødebo Tlf. 20 12 66 17 gun@aegir.dk Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00 Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund. Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Gunnar Lomborg. Deadline for næste nummer: 16.juni 2021 (Omdeles i uge 27)
Endelig lysner det Efter et år, hvor vi har været nødt til at aflyse de fleste af vores arrangementer, ser det endelig ud til at vi er ved at få bugt med coronaen, og at vaccinen er begyndt at komme i en mængde, så de fleste pensionister er i gang med vaccinationerne. Derfor begynder både sektionen og lokalgrupperne at planlægge program for resten af 2021 Sektionsmøde flyttet I sektionen planlagde vi oprindeligt at lægge ud med sektionsmøde i Fredericia d. 19. maj, men det har vi desværre været nødt til at flytte – igen på grund af corona. Det bliver i stedet den 11. august. Sektionsmødet er annonceret i Jernbane Tidende og tilmelding skal ske til kassereren, hvor der også skal bestilles billetter til toget hvis man ikke har frikort. Husk at man gerne må tage en ledsager med til sektionsmødet, men ledsageren skal selv betale billetten. Møder i efteråret I juni planlægger vi et møde i Tjæreborg, hvor medlemmerne i området omkring Esbjerg vil blive inviteret. Vi venter kun på at Blichers Kro åbner, før vi kan sende indbydelserne ud. I september holder vi et lignende møde for medlemmerne i Næstved og omegn. Som noget nyt har vi indbudt en foredragsholder til at komme og fortælle om afdøde statsminister Anker Jørgensens liv.
Til november bliver der afholdt stormøde i Nyborg, hvor alle medlemmer med ledsager inviteres. Her vil vi som noget nyt efter spisningen blive underholdt af Peter West og Kristian Rusbjerg. Det forventer vi bliver meget underholdende. Alt skal naturligvis tages med forbehold – så meget har vi lært af denne krise. Ingelise Klavsen, formand for Pensionistsektionen.
Vigtige møder i 2021: Lukket møde i Esbjerg. d. 15. juni Sektionsmøde Fredericia d. 11. august Evalueringsmøde Fredericia d. 2. september Lukket møde i Næstved d. 7. september Seminar for lokalgrupper 13-14. september Konstituerende møde 14-15. september Pensionistkursus Svendborg 25-27. oktober. Stormøde i Nyborg d. 9. november.
30
Bestyrelsens forslag til Sektionsmødet Sektionsbestyrelsen stiller på sektionsmødet d. 11. august ændringsforslag til vedtægterne.Forslaget findes på sektionens hjemmeside, og indeholder bla. 1) Forkortelser i vedtægterne ændres til fuld tekst 2) Formand og kasserer er tegningsberettiget for sektionen 3) Det skrives ind at Sektionen er medlem af Faglige Seniorer 4) Lokalgrupperne får deres egen paragraf (§10)
nr. 2 | 2021 – Jernbane Tidende
Anekdoten
Han var temperamentsfuld, stationsforstanderen i Nyborg, hvor jeg gjorde tjeneste i de første af mine år ved DSB i 1950’erne.
H
vis de havde fortjent en irettesættelse, fik de den på stedet, hvad enten det var en stationsarbejder eller en trafikinspektør fra Generaldirektoratet, fortalte en trafikkontrollør mig mange år senere efter min tid i Nyborg, hvor også han havde gjort tjeneste. Men vi vidste, at opstod der problemer, var Alfred, som vi kaldte ham, når han ikke var til stede, på personalets side. Cykelbuddet, der hentede og bragte post mellem Nyborg station og færgerne, havde forbud mod at cykle på perronerne, også selvom de var tomme. Han skulle stå af cyklen, når han kom til en perron, og gå resten af vejen. Det var stationsforstanderens ordre.
En dag fik stationsforstanderen lyst til at ”kalde ud”, som han antageligt tit havde gjort som trafikassistent. Da færgen havde lagt til kaj, og de rejsende begyndte at gå fra borde, sagde han med mikrofonen i hånd: ”Nyborg Færgeterminal. Der afsendes i dag to tog mod Jylland. Hov, De dér. De må f... ikke cykle på perronen!” Cykelbuddet havde ”glemt” at stå af cyklen. De flere hundrede passagerer fra færgen hørte Alfreds kommentar til den forglemmelse, og har nok tænkt deres!
Vi siger tak til Viggo Lovdal for den gode historie og kvitterer med en flaske rødvin. Har du også en god historie, så send den til os på gun@aegir.dk. 31
Jernbane Tidende – nr. 2 | 2021
Det sker Fredericia
København
Torsdag den 23.september: Underholdning
Lolland-Falster
Kære medlem Vi håber på en god tilslutning i andet halvår af 2021. Vi ses i lokalet i Seniorhuset, Toldbodgade 5, 5000 Odense C.
Nordvestsjælland
Mandag den 13. september kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri. Gæstebetaling 25,-
Torsdag den 09.september: Udflugt.
Ingen arrangementer oplyst
Odense
Ingen arrangementer oplyst Der tages forbehold for evt. aflysning på grund af Corona.
Helsingør
Alle arrangementer aflyses beklageligvis indtil videre på grund af corona-situationen. Medlemmerne vil få besked, når vi atter kan mødes
Horsens.
Ingen arrangementer oplyst
Korsør
Foråret er kommet og på mange måder går vi lysere tider i møde. Selvom vi ser genåbning af butikker og børn tilbage i skolerne, er der endnu ikke lagt op til, at foreningslivet må starte op og forsamlingsrestrektionerne bliver ændret. Vi har alligevel sat datoer på efterårets program og håber, at vi kan gennemføre dette. Indtil da vil vi gerne ønske alle et dejligt forår og sommer Torsdag den 9. september 2021 kl. 14.00: Generalforsamling Torsdag den 23. september: Udflugt Torsdag den 7. oktober: Bankospil Nærmere omkring udflugtsmål, jubilæumsfest m.m. vil fremgå af det tilsendte program.
32
Så er der gået et helt år siden vi sidst var samlet. Det er næsten ikke til at bære, men heldigvis er lyset på vej tilbage og fremtiden ser lovende ud, dog med endnu nogle måneder til at vi kan åbne. Bestyrelsen kan ikke sige helt eksakt hvornår vi åbner igen, men er enige om at vi afholder en frokost som en lille fest for gensynsglæden, uanset om det hedder juli eller august. Vi kan nok finde en dag til det i sommermånederne, da vi går ud fra at det er de færreste, der skal på ferie i udlandet. Hvorom alting er vil I modtage en mail, når dato er fastsat. Skulle I have yderlige spørgsmål, er I altid velkommen til at tage kontakt til formanden, Anni Ristorp Petersen, tlf. 30233853 eller på mail til anni.ristorp@ kabelmail.dk
Nyborg
Ingen arrangementer oplyst
Næstved
Vi i Næstved har besluttet at vi først mødes igen fredag den 17. september 2021, hvor vi forhåbentlig alle er vaccineret, og kan mødes med god samvittighed. Der vil blive sendt information direkte til alle vores medlemmer.
Mandag den 27. september kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri. Gæstebetaling 25,-
Ringsted
Vi har ikke glemt jer, men på grund af Corona har vi valgt at starte op 13 september. Alle vil få en mail eller personlig hilsen fra os.
Struer
Ingen arrangementer oplyst
Aalborg
Ingen arrangementer oplyst
Vendsyssel.
Ingen arrangementer oplyst
nr. 2 | 2021 – Jernbane Tidende
Hvorfor være medlem af pensionistsektionen, når man er medlem af en lokalgruppe? Jo, i lokalgrupperne sidder mange dygtige og engagerede mennesker, som sørger for at pensionisterne får mange gode oplevelser som for eksempel foredrag, udflugter, fællesspisning o.s.v. Hvad står sektionen så for: • Den giver et årligt tilskud til alt dette, uden på nogen måde at blande sig i arrangementerne. • Der holdes et sektionsmøde, hvor alle medlemmer kan deltage uden økonomiske omkostninger for den enkelte. Du har som medlem stemmeret. Har du ikke fribillet til toget, betaler sektionen billetten. • Der holdes et stormøde en gang om året. Her er der ligeledes betalt billet af pensionistsektionen, hvis du ikke har fribillet. • Der holdes to årlige ”lukkede møder”, hvor det er medlemmer i et lokalgeografisk område, der inviteres. • Det er ikke altid nemt at være pensionist, der er mange regler. Derfor afholder sektionen to kurser af tre dages varighed om året. Her møder du andre medlemmer fra hele landet til faglige nyheder, socialt samvær. Blandt andre DJ´s socialrådgiver og sektionsformanden underviser på kurset. • Der afholdes et årligt seminar med deltagelse af to medlemmer fra din lokalgruppe og den samlede pensionistsektions bestyrelse. Dette for at fremme samarbejdet mellem lokalgrupperne og pensionistsektionen. Alt dette kan du deltage i for under 50 kr. om måneden. Jeg ved godt at størstedelen af jer, der læser dette, er medlem, (du læser det jo i Jernbane Tidende), men der er mange, hvor ægtefælle/samlever IKKE er medlem. Det ville være dejligt for dig, dem og os, hvis de også blev medlem.
Det vil medvirke til, at vi taler med større stemme, når vi taler og samarbejder med for eksempel DJ og Faglige seniorer. Her vil jeg slutte med et håb om at se mange nye ansigter (som medlem) fremover. Poul-Christian Svoller-Petersen, sektionsbestyrelsen
33
Jernbane Tidende – nr. 2 | 2021
Frikortsagen
Sidste station for frikortet Af Gunnar Lomborg
Da Banedanmark og DSB i 1997 blev adskilt, kom det til at få betydning for de frikort, som det daværende DSB havde udstedt til sine medarbejdere.
M
edarbejdere med 25 års anciennitet beholdt frikortet efter pensioneringen, men i Banedanmark – og i Scandlines - mente man ikke, at det gode skulle vare for evigt. Man fratog i marts 2015 medarbejderne deres frikort, men fagforbundene – Dansk jernbaneforbund og HK Trafik & Jernbane, slæbte Banedanmark i retten for at få rettens ord for, at frikortet var en fast rettighed. Højesteret har talt I dag er sidste station nået. Højesteret har bekendtgjort, at Banedanmark har lov til at sløjfe frikortet, og det betyder, at pensionister fra Banedanmark nu ikke længere kan køre frit med DSB. Pensionister fra DSB derimod, har – endnu – deres frikort, men formand for DJ’s Pensionistsektion, Ingelise Klavsen, frygter at det kun er et spørgsmål om tid. - Det er længe siden, DSB udstedte frikort, så over tid vil det jo ”uddø” af sig selv. I min tid fik vi frikort til 1. klasse og også personalebilletter, som kunne benyttes af familie. Men det er for længst forbi. Det er lidt trist, ikke bare for økonomi-
ens skyld, men mest fordi vi så det som en del af lønnen og det fik os til at føle os som en del af firmaet – også efter vi var gået på pension, siger Ingelise Klavsen. Styrker korpsånden Når man viser sit frikort i toget, ved togføreren at det er en gammel kollega, og så får man måske en lille snak. Og det er med til at styrke korpsånden blandt dem, der i mange år var livsnerven i DSB og Banedanmark. - Det er lidt trist, og viser at de nye i ledelsen mest kigger på regneark, og ikke forstår ånden i virksomheden. Selvfølgelig kan vi købe vores billetter selv, men før i tiden fik vi jo ofte i forhandlinger at vide, at ”vi jo havde vores frikort som et gode”, og at det ville vi altid have. Men det passer så ikke, siger Ingelise Klavsen, som også forudser, at Pensionistsektionen kommer til at punge ekstra ud til kørselstilskud, når medlemmerne ikke længere kan bruge deres frikort til at tage til Sektionsmøde, stormøde og andre fælles aktiviteter.
Aalborg Lufthavn Station åbnet i stilhed
I
Jernbane Tidende nr. 1/2021 er der på midtersiderne fotos af den nye Aalborg Lufthavn Station. I den anledning sendte jeg en hilsen til mine tidligere kolleger i Flp-klubben af 1990, fordi åbningen den 3.12.2020 foregik i dybeste stilhed på grund af pandemien. Jeg var måske den eneste DSB pensionist der tog IC3-lyntoget fra Aalborg til lufthavnen på åbningsdagen. Jeg gjorde det for at lykønske lufthavnen med at være koblet til jernbanenettet. I Flp-klubben er vi ca. 25 medlemmer, der var beskæftiget med Salg og Markedsføring fra 1973-1990. Vi plejer at mødes to gange om året, men desværre ikke i 2020. 34
Jeg modtog i øvrigt en takkemail fra Lufthavnsdirektøren, fordi jeg sagde tillykke med at være koblet til jernbanenettet. Han fik et gammelt DSB Flag (bordmodel) i dagens anledning! Ellers var der ingen festligheder i Lufthavnen. Men det var der sandelig ved flyrutens jubilæum i 1976. Derfor fandt jeg frem til et foto jeg tog i Nørresundby dengang fra det meget specielle tog med de ombyggede B vogne, som blev malet røde i forbindelse med DSBs nye design-program vi fik tilbage i 1900-tallet. Jørgen Lundberg Aalborg
nr. 2 | 2021 – Jernbane Tidende
Gimmick bliver til virkelighed - Aalborg Lufthavn får tog til døren Hjertelig tillykke fra en pensioneret DSB mand, der for flere år siden deltog i debatten gennem læserbreve og kontakt til politikere. Selvom åbningen af de 3 km jernbane til Terminalen nu sker under en trist global pandemi,kunne det måske være interessant med et kort tilbageblik over de langvarige bestræbelser på at etablere den nye station.
I
perioden 1973-1990 var DSB en decentral organisation, hvor jeg havde opgaven som Salgschef i Nordjylland. Gennem vor rejsebureauvirksomhed havde vi tæt samarbejde med SAS, og solgte ganske mange flybilletter.
Gimmick bliver til virkelighed - Aalborg Lufthavn får tog til døren
Næste forsøg på at koble lufthavnen til jernbanenettet skete, da Aalborg blevtiletableret. havde Aalborg Næste forsøg på Nærbane at koble lufthavnen jernbanenettet Da skete, da Aalborg NærbaneLuftblev etableret. Da havde Aalborg Lufthavn og DSB et idéoplæg : Tag toget til flyet. havn og DSB et idéoplæg: Tag toget til flyet.
Da fly ruten Aalborg-København i 1976Lufthavn planlagde Gimmick bliver til virkelighed - Aalborg får40-års tog til døren jubilæum blev den lokale SAS mand og undertegnede enige om at lave en gimmick i forbindelse med honoratiores Hjertelig tillykke fra en pensioneret DSB mand, flere år gamle siden deltog i debatten ankomst til Aalborg Lufthavn. Derder låfor stadig skinner til gennem læserbreve og kontakt til politikere. Selvom åbningen 3 km jernbane til Terminalen nu sker under en trist global pandemi, lufthavnen - af ogdede kunne kunne det måske være interessant med et kort tilbageblik over de langvarige bestræbelser stadig bruges, med forsigtighed. på at etablere den nye station. I perioden 1973-1990 var DSB en decentral organisation, hvor jeg havde opgaven som
DSB vari Nordjylland. i gang med at indføre et nyt design-program hvor Salgschef Gennem vor rejsebureauvirksomhed havde vi tæt samarbejde med SAS, og solgte ganske mange flybilletter. kendingsfarven på passagervogne blev rød. Derfor lykkedes Da flyat ruten Aalborg-København i 1976 jubilæum blev den lokale SAS det placere to af de nye 1.planlagde klasse 40-års vogne på selve lanmand og undertegnede enige om at lave en gimmick i forbindelse med honoratiores dingsbanen, blevDertrukket Aalborg med en ankomst til Aalborgsom Lufthavn. lå stadig til gamle skinner tilBanegård lufthavnen - og de kunne stadig bruges, med forsigtighed. rangertraktor, kaldt “klædeskabet”. Undervejs var der DSB var i gang med at indføre et nyt design-program hvor kendingsfarven på stop i passagervogne blevmed rød. Derfor lykkedes det at placere toog af de nye 1. klasse vogne Nørresundby festlig orkestermusik lykønskning fra på selve landingsbanen, som blev trukket til Aalborg Banegård med en rangertraktor, kaldt City Nord - Undervejs Nørresundby. Eti Nørresundby markant jubilæum. “klædeskabet”. var der stop med festlig orkestermusik og lykønskning fra City Nord - Nørresundby. Et markant jubilæum.
Der skulle gå endnu mange år før Aalborg Lufthavn Station blev en realitet. Men nu ligger skinnerne klar og en fin perron er bygget. Alt til at transportere rejselystne passagerer, når Der skullegenopstår. gå endnu mange år før Aalborg Lufthavn Station rejsebranchen
blev en realitet. Men nu ligger skinnerne klar og en fin perron
Jeg ønsker endnu engang hjertelig tillykke med direkte tog - forbindelser mellem Aalborg Lufthavn og mange i Danmark. rejselystne passagerer, når er bygget. AltIC3-stationer til at transportere
rejsebranchen genopstår. Med rejselysten hilsen,
Jeg ønsker endnu engang hjertelig tillykke med direkte tog
Jørgen Lundberg Aalborg - forbindelser mellem Aalborg Lufthavn og mange IC3-stati-
oner i Danmark. Med rejselysten hilsen, Jørgen Lundberg Aalborg
35
Jernbane Tidende – nr. 2 | 2021
Slut med ”damptog” Langsomt, men sikkert, vil skiltningen på gader og veje skifte til eltog, ligesom på skinnerne … Af Jan Forslund
H
vis man som vejfarende skal finde frem til en jernbanestation gælder det i hovedsagen om at følge skiltningen, altså de vejskilte med piktogrammet for ”station”. Det har i adskillige menneskealdre været et nydeligt lille damplokomotiv, nogle gange endda med røgfane. Men nu lakker det mod enden for det velkendte og elskede lille vejskilt. Og det er nok også på tide, for dampdriften ophørte som bekendt omkring 1970. For fire-fem år siden omtalte vi her i Jernbane Tidende Vejdirektoratets præsentation af nye piktogrammer beregnet for jernbanen, herunder det meget udbredte piktogram for ”station”. De nye skilte blev præsenteret i det sene efterår 2016, og piktogrammerne for ”Letbane” fik hurtigt ben at gå på med indvielsen af Aarhus Letbane. Dette skilt ses nu i flere variationer i Aarhus Bymidte, men også langs letbanen ud mod Grenaa og Odder. Og i år er der opsat letbaneskilte i Odense, nu hvor vi nærmer os indvielsen af landets anden letbane i efteråret. Men det nye stationspiktogram har ladet vente på sig, og Vejdirektoratet oplyser da også, at man ikke
konsekvent udskifter alle skilte med de små damplokomotiver på én gang, men foreløbig kun udskifter ødelagte og graffitihærgede skilte eller hvor nye vej- eller stationsanlæg kræver det. Men endelig var der Bingo, da skiltet åbenbarede sig ved den nyopførte vejtunnel under Køge Station, og det er siden også opsat ved flere andre stationer. Køge betjenes som bekendt af S-tog, og der er netop elektrificeret på strækningen Lille-Syd til Næstved. Dertil betjenes Køge af Østbanens Lint-togsæt. Så det stiliserede nye piktogram rammer vel egentlig meget godt. Som det ses, er dampen nu udskiftet med elektricitet, om end nænsomt anskueliggjort. Der skal nok være nogle, der begræder, at de gamle skilte med de små hyggelige damptog langs vejene nu langsomt forsvinder fra landskabet og de stationsnære omgivelser. Og måske især i de byer, hvor der hver sommer kører veterantog med damp. Men der vil sikkert gå mange, mange år førend det sidste piktogram med damptog forsvinder, hvis det da overhovedet sker …
