JT 01/2009 by Dansk Jernbaneforbund

DJ Ferie - Ledige uger til og med uge 17/2009 opdateret pr. 12. januar 2009 Fotos: Fotos: Prag Bornholm, Sømarken

Blokhus 2009: 6, 8-10, 12-14

Marielyst 2009: 6, 9-12, 13-14

London, Coral Apartments 2009: Alt udlejet

Saltum 2009: 7-10, 12, 14

Bornholm, Boderne 2009: 6, 9, 11-12, 16

Prag 2009: Alt udlejet

Lønstrup 2009: 6, 8-10, 13-14

Bornholm, Sømarken 2009: 6, 9, 12-13

Paris 2009: Alt udlejet

Løkken 2009: 6, 8-10, 14

Torseryd 2009: 9-14

Fréjus 2009: 6-8

Nørlev Strand 2009: 10, 13-14, 17

Lönåsen 2009: 10, 12-14

Sitges 2009: Alt udlejet

Blåvand 2009: Alt udlejet

Hafjell 2009: Alt udlejet

Marbella 1 2009: 8

Langeland 2009: 6, 8-14, 16

London, Kensington 2009: Alt udlejet

Marbella 2 2009: Alt udlejet

Gilleleje 2009: 6, 9-10, 12-14, 16 Du kan også tjekke ledige uger på www.djf.dk, hvor de opdateres dagligt efter kl. 12

Hornbæk 2009: 6, 8-17

DJ Ferie

•

Søndermarksvej 16, 2500 Valby

•

Tlf. 36 13 25 10

•

hverdage 10-12

•

e-mail: ash@djf.dk

Jernbane Tidende 111. årgang Udgives af Dansk Jernbaneforbund Ansvh.: Ulrik Salmonsen Layout: Lise Meier E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Fax: 36 13 25 01 Tryk: Hafnia Tryk A/S ISSN 0902-9710 Deadline for stof til de næste numre er: 16. februar 2009 1. april 2009 25. maj 2009 Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning, medmindre der er gjort opmærksom på det.

Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk DJ’s hjemmeside: Formand: Næstformand: Hovedkasserer: Forbundssekretær: Sekretariatschef: Faglige sekretærer: Informationsmedarbejder: Socialrådgiver: Arbejdsskadesagsbehandlere: Åbningstid:

www.djf.dk Ulrik Salmonsen Henrik Horup Kirsten Andersen Niels Sørensen Claus Møller Frederiksen Jan R. Christensen Per Petersen Carsten Sauer Carsten Jokumsen Karin Angermann Mikael Kristensen Ole Husted Andersen ma.-to. kl. 9-16 fredag kl. 9-15

Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 11 Åbningstid: ma.-fr. kl. 10-12

Forsidebillede: Juletoget 2008 klart til afgang. Foto: Carsten Jokumsen

Leder:

Det nye år Ved indgangen til det nye år står vi over for mange og store nye udfordringer. Den verdensomspændende økonomiske krise har allerede sat sine aftryk i det danske samfund. Vi har i det forgangne år været vidner til bankkrak og økonomisk svindel i særklassen. De ansvarlige bestyrelser og revisorer har ikke formået i tide at slå bremserne i, til ubodelig skade for hele det danske samfund - pengekasserne har simpelthen stået pivåbne for svindlere og lykkeriddere. Kæmpe kursfald på aktie- og obligationsmarkedet har været uundgåelige. De værdiskabende aktiviteter i samfundet er på det nærmeste gået helt i stå, arbejdspladserne i den private sektor forsvinder en for en og mange danskere vil miste deres arbejde i det nye år. Der er ingen tvivl om, at den økonomiske krise i samfundet også vil få en afsmittende effekt på jernbanen. Historien har vist, at jernbanen har mulighed for at vinde markedsandele i krisetider. Det handler derfor i den nuværende situation om at få skabt attraktive tilbud til de, som i dag benytter privatbilen til og fra arbejde. Det drejer sig derfor for jernbanen om at få skabt så gode rammer for udbud af jernbanetrafik, at det gøres attraktivt for potentielle brugere at skifte fra privatbil til at være pendlere i togtrafikken. For at sikre, at der vil være tilstrækkeligt med lokomotivførere til at bestride den fremtidige trafik, nedsatte Trafikstyrelsen et udvalg, som skulle se på sagen. Den borgerlige regering, inklusiv deres faste støtteparti, havde, efter Dansk Jernbaneforbunds opfattelse, den helt klare dagsorden, at de ville gøre indgreb over for forbundets kollektive overenskomster under dække af en påstået fremtidig lokomotivførermangel. I dag står ansøgerne i kø for at blive ansat som lokomotiv- eller togfører, og det giver derfor ingen mening at fortsætte udvalgsarbejdet, med mindre man altså stadig føler trang til at gøre politisk attentat på indgåede overenskomster! Dansk Jernbaneforbund forudsagde for mange år siden, at der ville opstå et flaskehalsproblem omkring år 2008, men dengang lyttede ingen. Alle de skønne spildte ressourcer kunne have været brugt langt bedre, hvis blot man i tide havde lyttet til vores veldokumenterede advarsler. DSBFirst har nu overtaget trafikken på Kystbanen og i Sydsverige; Dansk Jernbaneforbund ønsker i den anledning held og lykke med projektet, som vi håber, må blive en succes for DSBFirst. Vi skal ikke lægge skjul på, at der har været alt for mange opstartsproblemer, som selvfølgelig også har givet frustrationer blandt vores medlemmer. Vi ser derfor frem til, at DSBFirst nu hurtigt kommer ind i en god og stabil rytme. På Dansk Jernbaneforbunds kongres 2008 strakte vi hånden frem til transportministeren og udtrykte, at vi er parat til at medvirke til en omdannelse af Banedanmark Entrepriseafdelingen til et A/S. Vi vil endvidere se positivt på et eventuelt udlån af tjenestemænd til det nye aktieselskab. Det er vores opfattelse, at transportministeren allerede er gået i gang med forberedelserne, og vi vil, så snart der foreligger et resultat af de mange drøftelser og forhandlinger, orientere om resultatet på medlemsmøder. Vi ser frem til, at der i 2009 findes en endelig løsning for Banedanmark Entrepriseafdelings fremtid. 2009 vil også blive året, hvor det vil vise sig, om det er muligt at indgå en aftale om Ny Løn for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer i Banedanmark, hvilket vil være en forudsætning for, at Entreprise kan blive et A/S. Begreber som lønrammer og skalatrin er ikke anvendelige i en moderne virksomhed. I Dansk Jernbaneforbund håber vi på, at der under indtryk af den økonomiske krise vil blive fremrykket mange af de gode projekter, der er indeholdt i investeringsplanen for jernbanen og dens fremtid. Eventuelt med den tilføjelse, at en færdiggørelse af den påbegyndte elektrificering af hele Danmark tages frem af mølposen og bringes til udførelse. Resultatet af udbuddet af jernbanetrafikken i Midt- og Vestjylland vil blive afgjort i 2009. Alle venter spændt. Hvem skal udføre den udbudte trafik i fremtiden? Får Arriva lov at fortsætte, eller skal First Jylland eller DB Regio overtage driften? I 2009 skal der udtages krav til overenskomstforhandlingerne i 2010 på det private område (Dansk Industri - Jernbanernes Arbejdsgiverforening). Det vil blive en særdeles spændende opgave at skulle løse midt i en krisetid på det private arbejdsmarked. Vi må derfor i Dansk Jernbaneforbund se i øjnene, at det bliver en næsten umulig opgave at indfri vores medlemmers forventninger til resultatet, set i lyset af at vi gennem en længere periode har haft højkonjunktur med massiv mangel på arbejdskraft. I Dansk Jernbaneforbund starter vi ikke udsalg eller lader os ryste på grund af den økonomiske krise, og det bliver ikke vores medlemmer, der skal betale prisen for finansielle eventyrere og lykkeridderes svindelnumre, bankernes uansvarlighed, udygtige revisorer, forfejlede tilsyn, manglende fremsyn og politikernes ulyst til rettidig indgriben. Med disse ord kan vi med sikkerhed love vores medlemmer et spændende nytår - men udtrykker samtidig ønsket om at det også må blive et godt nytår!

S-tog fik meget med hjem

I lighed med tidligere år var DSB stærkt repræsenteret ved landets største arbejdsmiljøkonference, AM2008. Denne gang var også sikkerhedsledere og sikkerhedsrepræsentanter fra S-tog med.

Af Gunnar Lomborg, Ægir Fotos: Ulrik Borgermann

AM2008 er Danmarks største konference for arbejdsmiljøfolk. Her er HR-chefer, arbejdsmiljørådgivere, forskere, konsulenter, fagforeningsfolk og tilsynsførende fra Arbejdstilsynet, mens de ”menige” medarbejder har glimret ved deres fravær. I år lavede DSB S-tog om på det ved at sende et antal sikkerhedsrepræsentanter med til konferencen sammen med HRmedarbejdere og sikkerhedsledere, og det fik de rigtigt meget ud af. Jernbane Tidende traf således sikkerhedsrepræsentant Thomas Knattrup sammen med kollegerne Marianne Astrup Jensen og Svend-Erik Strange Feyerstad og deres daglige sikkerhedsleder Søren Friis på hotel Nyborg Strand.

Sikkerhedsrepræsentant Thomas Knattrup fra S-tog havde sin sikkerhedsleder Søren Friis og kollegaen Svend-Erik Strange Feyerstad med til arbejdsmiljøkonference på Hotel Nyborg Strand.

Konkrete værktøjer Thomas Knattrup og Søren Friis fortæller efterfølgende begge, at de har haft stor glæde af at deltage i konferencen, som løb over to dage i slutningen af oktober. – Vi kan sagtens bruge sådan en konference, selv om den meget er lagt an på ”professionelle”. Vi får en masse input om, hvad der foregår på arbejdsmiljøområdet, og får et godt indblik i andres problemer. Det er også en god lejlighed til at se, hvad der findes af konkrete værktøjer på markedet for arbejdsmiljø - ikke mindst på de mange stande, der er med på konferencen, siger Thomas Knattrup. Også daglig sikkerhedsleder Søren Friis kom inspireret hjem, og han giver Thomas Knattrup ret i, at der er meget at hente, både på de organiserede arrangementer og i pauserne. – Vi var faktisk syv fra S-tog af sted i år, så det var også en fælles inspirationsud-

Søren, Svend-Erik og Thomas lagde især vægt på, at AM2008 er et godt sted at dyrke netværk med andre arbejdsmiljøfolk.

flugt. Vi kunne bruge konferencen til også at få bekræftet, at vi faktisk gør det meget godt i S-tog, og til at styrke vores netværk. Man møder jo en masse relevante mennesker på konferencen, så pauserne er mindst lige så vigtige som plenum og workshops. Svært at vælge Repræsentanterne fra S-tog har valgt bredt mellem de 77 workshops og de mange plenumarrangementer og har efterfølgende udvekslet erfaringer. Programmet var omfattende, og det var måske det eneste kritikpunkt - at det var svært at vælge mellem de mange aktiviteter. – Jeg deltog eksempelvis i en workshop, der handlede om at få medarbejderne til at indrapportere nærved-ulykker - altså når uheldet var lige ved at ske, men ikke skete alligevel. Mange af den type bliver ikke indberettet (der skete jo ikke noget, så hvorfor spilde tid og papir på det), men det er vigtigt at få registreret denne type hændelser, fordi vi så kan forebygge ulykker. Eksemplet var fra COOP Danmark, men erfaringerne kunne sagtens overføres til vores område, siger Thomas Knattrup. Social kapital Ellers var et af de meget interessante foredrag seniorforsker Peter Hasles oplæg om ”social kapital”. Det handlede om medarbejderinddragelse, som mange steder blot er et andet ord for at få medarbejderne til at gøre det, som ledelsen allerede har besluttet de skal. Det er en mistillid til medarbejdernes evner, og man

– Vi har fået en masse med os hjem, som vi kan arbejde videre med, fastslår Thomas Knattrup.

bør i stedet reelt inddrage medarbejderne i et samarbejde om at løse virksomhedens problemer. – Det er et godt eksempel på et oplæg, som både vi sikkerhedsrepræsentanter og ledelsesrepræsentanter kunne bruge til noget, siger Thomas Knattrup, som suppleres af Søren Friis. – Der skal være en ligeværdig dialog. Og i DSB mener jeg, at arbejdsmiljøet i dag ligger på linie med andre ledelsesopgaver. Det er en kulturændring, som vi er godt i gang med, og at det bliver taget alvorligt ses af, at vi har to mellemleder placeret i sikkerhedsgruppen i dag, understreger han. DSB er nået langt I mange virksomheder har der været en tendens til, at lederne - som har det formelle ansvar for arbejdsmiljøet - ”udliciterede” ansvaret til sikkerhedsrepræsentanterne. Men i DSB er man nået så langt, at topledelsen signalerer, at arbejdsmiljøet skal tages lige så alvorligt som økonomi og drift, og derfor er der nu en helt anden bevidsthed om arbejdsmiljøet i det daglige arbejde. – Måske er det også fordi der har været et par store sager - senest asbestsagen som har betydet et øget ledelsesfokus på arbejdsmiljøet. Den slags sager er vi ikke interesseret i flere af, og derfor bruger vi nu mange flere kræfter på arbejdsmiljøet, mener Søren Friis. Øget fokus på arbejdsmiljøet DSB S-tog står over for at skulle arbejdsmiljøcertificeres, og alene denne proces vil betyde et enormt øget fokus

på arbejdsmiljøet. Certificeringen er nemlig ikke bare et stempel på et diplom, men en fortsat fremadskridende proces, hvor man hele tiden søger at forbedre resultaterne. Det slutter så at sige aldrig, og derfor vil der også fremover være øget fokus på arbejdsmiljø i DSB S-tog, mener både sikkerhedsrepræsentant og sikkerhedsleder. – Derfor har vi også organiseret arbejdsmiljøarbejdet lidt anderledes. Hvor vi før havde fire årlige måder, hvoraf de to var med hele sikkerhedsorganisationen, holder vi nu workshops og temadage med alle repræsentanter. Det giver et bedre netværk, og vi kan udveksle ideer på kryds og tværs i organisationen, siger Søren Friis. Hvor var de andre? Både han og Thomas Knattrup - og de øvrige fra DSB og DSB S-tog - har fået meget ud af AM2008, men de undrer sig over, at de øvrige trafikselskaber ikke var repræsenteret. Derfor var der heller ikke mulighed for at udveksle erfaringer med folk fra samme branche, så opfordringen fra de to lyder klart på, at selskaber som Arriva, Railion osv. sender repræsentanter til næste års konference. – Og så vil vi da også selv tænke over, om vi måske skulle arrangere en workshop ved AM2009. Det kunne være om vores arbejde med voldspolitik eller med vores arbejdsmiljøcertificering, men det må vi lige tage op med arbejdsmiljøfolkene i organisationen, siger Thomas Knattrup, som i forvejen er vant til at fortælle om sine erfaringer med arbejdsmiljøarbejdet i S-tog i andre virksomheder.

Information fra Forsikringsagenturforeningen:

Forsikringskunderne afgør drama om milliarder Som kunde hos Tjenestemændenes Forsikring har du en vigtig rolle i et spil om mange milliarder kroner, der kan ende med, at Danmarks sidste store forsikringsselskab kommer på udenlandske hænder. Ved det repræsentantskabsvalg, der finder sted i januar/februar 2009 har din stemme stor betydning. Forsikring. Det er ligesom en brandslukker. Vi håber, vi aldrig for brug for den, men hvis vi gør, så skal den bare virke. Som medlem af Dansk Jernbaneforbund er du sandsynligvis forsikret i Tjenestemændenes Forsikring, der er en selvstændig enhed i TrygVesta Forsikring A/S. TrygVesta er et aktieselskab, og hovedaktionæren er TryghedsGruppen, som ejer 60% af TrygVesta. Som forsikringstager hos Tjenestemændenes Forsikring/TrygVesta er du automatisk medlem af TryghedsGruppen. Det betyder, at du har mulighed for at gøre din indflydelse gældende. TryghedsGruppens øverste ledelse er repræsentantskabet, hvor der sidder 70 forsikringstagere fra hele landet. Det er dem, der lægger den overordnede linje for selskabet. Hvert år vælges der medlemmer til repræsentantskabet fra en af Danmarks fem regioner. Denne gang er i Region Nordjylland, hvor der er valg her i januar/februar. Valget i Nordjylland kan godt gå hen og blive lidt dramatisk, da en gruppe personer arbejder på at overtage magten i TryghedsGruppen ved at få deres folk valgt ind i repræsentantskabet. De har dannet foreningen Trygsagen, hvis formål er at nedlægge TryghedsGruppen og dermed ændre ejerstrukturen bag TrygVesta. Helt konkret arbejder Trygsagen for, at TryghedsGruppen skal sælge alle aktierne i TrygVesta, forære pengene til medlemmerne og derefter nedlægge sig selv. Jens Erik Kristensen, fhv. formand for Dansk Told og Skatteforbund i Nordjylland, er kandidat til TryghedsGruppens repræsentantskab. Han mener, at et salg af aktierne vil sætte TrygVesta i en meget udsat position: Hvis man skal tage Trygsagen alvorligt, så skal TrygVestaaktierne i forbindelse med en opløsning af TryghedsGruppen naturligvis sælges, så man får mest muligt for dem. Alt andet vil være uansvarligt. Derfor skal de sælges som en stor portion, og det vil med al sandsynlighed ende med at blive til et

udenlandsk selskab. Dermed er der stor risiko for, at TrygVesta ender som del af en stor udenlandsk finanskoncern. Langt væk fra kunderne. Det vil jeg personligt gøre alt for at forhindre. Med den nuværende situation på de finansielle markeder er det ikke utænkeligt, at flere gode danske virksomheder bliver overtaget af store udenlandske koncerner. Formanden for Dansk Jernbaneforbund og medlem af TryghedsGruppens repræsentantskab, Ulrik Salmonsen vil arbejde for, at TrygVesta - og således også Tjenestemændenes Forsikring - ikke ender på udenlandske hænder: Jeg må sige, at som formand for Tjenestemændenes Forsikring gør Trygsagens intentioner mig meget bekymret. Jeg mener bestemt ikke, at dette er tiden til at spille hasard med vores forsikringsselskab. Det er det alt for vigtig en sag til. Ens forsikringsselskab skal man kunne stole på. Derfor er det vigtigt, at det er robust, så for mig at se arbejder Trygsagen slet ikke i forsikringstagernes interesse, som de ellers hævder. Jeg vil derfor gerne opfordre forsikringstagerne hos Tjenestemændenes Forsikring til at stemme ved valget til TryghedsGruppens repræsentantskab. Og stem derfor kun på en af bestyrelsens kandidater - de arbejder nemlig for at bevare den nuværende ejerstruktur. TryghedsGruppens formue er resultatet af mere end 250 års - og dermed rigtig mange generationers - forsikringsvirksomhed. Udover at være den økonomiske garant for TrygVesta uddeler TryghedsGruppen gennem TrygFonden hvert år penge - i 2008 ca. 350 millioner kr. - til projekter, der skaber tryghed dér, hvor det offentlige ikke når ud. Disse almennyttige aktiviteter kommer alle i Danmark til gode. Anders Rye-Andersen fra Støvring er en af de kandidater, der lige nu sidder i TryghedsGruppens repræsentantskab i Nordjylland. Han er også formand for TrygFondens regionale råd i Nordjylland og er ligesom Jens Erik Kristensen og Ulrik Salmonsen bekymret for Trygsagens angreb på TryghedsGruppen: Hvis Tryg-

sagen får held med deres projekt, vil alle TrygFondens projekter forsvinde. Det vil i bogstaveligste forstand koste menneskeliv, og det vil betyde en forringet tryghed for mange i Danmark. TrygFonden er i dag en betydelig økonomisk støtte og faglig sparringspartner for en række vigtige indsatser inden for kerneområderne sikkerhed, sundhed og trivsel. Den indsats vil jeg kæmpe hårdt for at bevare. Valget til TryghedsGruppens repræsentantskab foregår fra 16. januar til 11. februar 2009 og i perioden 16. januar til 2. februar kan du bestille din stemmeseddel på hjemmesiden www.tryghedsgruppen. dk/valg. Til dokumentation for din stemmeret skal du oplyse navn, adresse og CPR-nummer. Du behøver ikke oplyse dit policenummer, men blot at din forsikring er tegnet hos Tryg/Tjenestemændenes Forsikring. Kandidater opstillet af bestyrelsen: Jens Bigum, gårdejer, Aars Niels Jørgen Jensen, personale- og parkchef, Vodskov Jens Erik Kristensen, fhv. formand, Sæby Kristian Haldrup Nielsen, gårdejer, Løgstør Lone Poulsen, administrationsleder, Hurup Thy Anders Rye-Andersen, proprietær, Støvring Henrik Sørensen, adm. direktør, Nørresundby Jytte Ulvskjold, uddannelseschef, Aalborg Andre opstillede kandidater: Knud Svenstrup Andersen, kreditmedarbejder, Thisted Anders Hjulmand, advokat, Aalborg Thor Jensen, systemingeniør, Hadsund Sten Knudsen, erhvervsrådgiver, Nykøbing Mors Henning Krabbe, agronom og ph.d., Brønderslev Karen Melson, adm. direktør, Aalborg Allan Michael Scheel, smed, Nibe Leif Stiholt, adm. direktør, Sæby

Verner E. Nielsen kan få tingene til at køre - både som dirigent ved kongressen og hjemme i kælderen.

Dirigenten Som dirigent på DJ’s kongresser siden 1988 har Verner E. Nielsen styret forbundets øverste myndighed. Hjemme styrer han med lige så fast hånd køreplanen på modeljernbanen i kælderen. Af Gunnar Lomborg, Ægir Fotos: Ole Johnny Sørensen

Selv om han aldrig har siddet i hovedbestyrelsen eller på anden måde har gjort væsen af sig i faglige sammenhænge, kender de fleste tillidsfolk i Dansk Jernbaneforbund Verner E. Nielsen. Det er nemlig ham, der med fast og retfærdig hånd har styret samtlige kongresser i DJ siden 1988 - som dirigent.

Dirigenten Verner E. Nielsen ved, hvordan man tackler såvel delegerede som taleivrige forbundsformænd. Ret skal være ret, og alle skal have lige vilkår, når en kongres - forbundets øverste myndighed - skal afvikles i god ro og orden. Og orden, det kan Verner sørge for. Pensionist på podiet Som dirigent er han kongressens øverste myndighed, og han skal styre de delegerede gennem dagsordenen og gennem de mange debatter, uden at der går slinger

i valsen. Akkurat sådan som han styrede den netop afholdte kongres i oktober, hvor han endnu engang var bestyrelsens førstevalg til posten, på trods af at Verner faktisk gik på pension i 2005. – Det er da et klap på skulderen, at de kalder en pensionist ind for at holde styr på tropperne - det tyder da på, at man har sat sig i en vis respekt, siger Verner, som tager imod Jernbane Tidendes journalist og fotograf i bungalowen i Brønshøj en grå tirsdag i december. Her nyder han sit frie liv sammen med

Verner er pensioneret lokomotivfører og har godt overblik over også de mere komplicerede sammenhænge.

fruen, men tro dog ikke at Verner blot sidder i lænestolen og lader sig varte op. Foruden de nødvendige handymanopgaver i et ældre hus er der aktiviteter at passe i såvel DJ’s pensionistforening i København som i Jubilæumsforeningen for Lokomotivmænd, hvor den årlige sammenkomst skal arrangeres. Tre timers tilvænning – Mange tror jo at det er et enormt skift at gå fra et fuldtidsarbejde til at være pensionist, men der gik kun tre timer for mig - så havde jeg vænnet mig til det. Jeg ser stadig en del til de gamle kolleger og holder mig ajour, og det er vel også derfor man stadig kan bruge mig som dirigent til kongressen, understreger Verner, der da også i løbet af de to timer, interviewet varer, også når at tale i telefon og arrangere aftaler om lokaleleje til Jubilæumsforeningens næste arrangement. Verner E. Nielsen var egentlig udlært rørsmed, men de mange konflikter og evindelige slagsmål om løn og overenskomster på skiftende arbejdspladser fik

ham i 1966 til at søge ind som lokomotivfører ved DSB. Der var sikre løn- og arbejdsforhold, men selvfølgelig også de skiftende arbejdstider. Arbejde juleaften – Noget af det første jeg blev præsenteret for var, at jeg skulle påregne at arbejde juleaften, men det var helt OK, selv om jeg var relativt nygift dengang. Jeg kom til at køre S-tog og var mægtigt glad for det i en årrække. I begyndelsen af 1970’erne kom jeg i den faglige bestyrelse i S-tog og deltog i turfordelingen, men blev så senere ”tvangsforflyttet” til godsbanegården, fortæller Verner, som senere blev medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Lokomotivmandsforening. Ikke meget for det politiske Han var delegeret til Lokomotivmændenes kongres i 1978, og da han i forvejen havde deltaget i et dirigentkursus, blev han foreslået som dirigent. Han markerede sig straks som en dirigent, der holdt stramt på vedtægterne og forretnings-

ordenen, og siden har denne evne gjort ham respekteret i faglige sammenhænge, selv om han ikke selv ønskede at gå den politiske tillidsmandsvej. – Det med det politiske var ikke mig. Det er svært at skulle følge ”partilinien”, også i en fagforening, men jeg mener selv, jeg er god til at holde styr på de formelle ting. Sådan som en god dirigent skal kunne, siger Verner, der blandt andet i sin tid oplærte den nuværende forbundsformand Ulrik Salmonsen i turplanlægning og derfor har et tæt forhold til ham. Konsekvent myndighed Han har nu ellers fungeret under en hel række af formænd i de 20 år, han har været dirigent ved kongresserne. Første gang havde han en erfaren dirigent ved sin side, som han lærte meget af - siden har det været Verner, der lærte fra sig til de skiftende meddirigenter, han har haft ved sin side i de lange forhandlinger.

(fortsættes næste side)

Dirigenten (fortsat)

– Jeg har oplevet meget i min tid, men jeg har aldrig oplevet at blive væltet eller at der blev udtrykt mistillid til mig i mit hverv som valgt dirigent. Som dirigent er du kongressens øverste myndighed i den tid den varer, og derfor kan der selvfølgelig opstå konflikter. Det er også derfor, du er nødt til at være konsekvent og holde dig strikt til reglerne, siger Verner, der i sin tid har prøvet både at måtte bortvise en beruset delegeret fra talerstolen, og at måtte fratage talere ordet, hvis de overskred taletiden. Frasorterer gabehoveder – Jeg har det som et princip aldrig at diskutere ud over salen med delegerede, men altid kalde dem op, hvis de ytrer sig. Som regel falder folk lidt ned, hvis de først skal gå gennem salen op til talerstolen, og det frasorterer også de værste ”gabehoveder”. Det sker som regel ikke til kongressen, hvor det jo er skolede tillidsfolk, der deltager, men på klubgeneralforsamlinger kan der godt sidde et par brokkehoveder og råbe op og forstyrre det seriøse arbejde. De skal tales stille og roligt ned igen, understreger Verner. Glad for arbejdet Imellem kongresserne har Verner stille og roligt passet sit arbejde - senest som lokomotivfører i Railion, hvor han kom med over fra DSB Gods. Han har altid været glad for arbejdet, som er meget frit, på trods af ulemperne ved skiftende arbejdstider. – Hvis du står på en fabrik ved siden af nogen, du ikke så godt kan sammen med, er det svært at gøre noget ved det. Som lokomotivfører bestemmer du stort set selv, hvem du vil være sammen med, og selv om vi til sidst ikke havde det samme kollegiale sammenhold som tidligere, så var det alligevel et godt arbejde, siger Verner med henvisning til, at kollegerne i dag i pauserne er mere interesseret i at sidde ved hver sin computer end i at tage et slag kort som ”i gamle dage”. Helt efter køreplanen Selv havde han sin sidste køretur den 31. januar 2005, hvorefter det var hjem til Brønshøj på fuld tid. Men som sagt ikke til lænestolen. For helt sluppet jernbanen har Verner ikke. Han kører måske endda mere tog i dag end i sin aktive tid. For i kælderen under bungalowen råder han

Fra ”førersædet” styrer Verner gods- og passagertog på de mange banestrækninger, hvor der køres efter originale køreplaner.

Der skal være orden i tingene - både på banen og på kongressen. Og orden, det kan Verner E. Nielsen sørge for.

over et kæmpe Märklin-modelanlæg med godstog og passagertog fra forskellige tidsaldre, perroner og remiser, skiftespor osv. Her er der lys i de hundredvis af små lamper, i passagervognene og i remisen, og der er strøm i køreledningerne. For det hele skal være så autentisk som muligt.

Her styrer Verner et kompliceret net af banestrækninger efter originale danske og tyske køreplaner helt tilbage fra 1939, og alt foregår helt efter køreplanen. Faktisk som når han svinger dirigent ”stokken” på kongressen. Der skal være orden og regler, for ellers går det hele i kage.

Juletoget holder traditioner i hævd

Stig H. Olsen (stående) og kollega rangerer juletoget ind på Københavns Hovedbanegård. Til højre stemningsbilleder fra dagen.

Af Carsten Jokumsen Fotos: Carsten Jokumsen

Pensioneret Lokomotivfører Stig H. Olsen kan som mange andre jernbaneentusiaster ikke slippe området helt. Han er således også at finde blandt de af Nordsjællands Veterantogs medlemmer, der kørte juletoget 2008. Stig H. Olsen har været interesseret i tog siden barndommen. Det var derfor også interessen for tog, der fik Stig til at søge ind til DSB, hvor han blev ansat i 1973. Allerede året før var han blevet medlem af Nordsjællands Veterantog. Han har således været medlem i mere end 36 år. Når han ikke nyder pensionisttilværelsen med modeltog derhjemme, kører han stadig af og til for Contec, og ellers er det

turene med veterantog, der holder flammen ved lige. Årets juletog blev fremført af et diesellokomotiv fra halvtredserne, da det traditionelle damplokomotiv fra 1917 er midlertidigt hensat. Veterantogsturene er flittigt besøgt og kræver forudbestilling af billetter. Som billederne viser, var der trods diesellokomotivet i front masser af damp, der blev anvendt til at opvarme passagervognene med, dette er også nødvendigt, for december er en ualmindelig kold måned - sne eller ej. Stig H. Olsens interesse for tog er omfattende, og derfor aftalte Jernbane Tidende at følge op på dette ved efter sommerferien at bringe en mere udførlig artikel, hvor vi kan høre noget mere om modeljernbanen, fritidsjobbet for Contec og alle de andre togrelaterede ting, der udfylder en travl jernbaneentusiasts hverdag.

Kapsjagaj-søen cirka 80 km nord for Almaty. Jernbanen Almaty-Usjtobe-Taldykorgan-Semey (tidligere Semipalatinsk i det nordlige Kasakhstan) og så videre til Novosibirsk i russisk Sibirien. Det er ruten, der er tættest på den kinesiske grænse. Kapsjagaj er en kunstig sø på Ili-floden, cirka 100 km lang. Sovjetstyret oprettede den i tresserne for at kunne forsyne millionbyen Almaty med rent drikkevand. Jernbanen følger søbredden over flere kilometer.

På tur med TurkestanSibirien jernbanen Fra det kolde Sibirien til den afghanske grænse kan man i dag rejse med det spanske højhastighedstog Talgo. Endnu en sindig måde at kunne nyde de smukke landskaber på. Højhastighedslokomotiverne mangler nemlig, men flot er det.

Tekst og fotos: Gerard Diez, freelance journalist, Kasakhstan

De supermoderne spanske tog kaster sig over Centralasiens stepper. Den tidligere sovjetiske republik Kasakhstan vil være med på noderne og sætte et punktum for dets russisk-sovjetiske fortid. De sidste fem år har landet investeret i spansk fremstillede Talgo-tog, der i deres hjemland kan køre op til 300 kilometer i timen på baner, som er egnet til formålet. I dag er togrejser i Spanien en drøm med disse højhastighedstog, der forbinder Madrid og Sevilla på mindre end to en halv time, oven i købet med punktlighed, komfort og god service ligesom i de fleste andre vesteuropæiske lande.

Med ønsket om at vise sig handlekraftigt over for resten af verden har det olie- og gasrige land Kasakhstan besluttet sig for at bruge højhastighedstog til at forbinde den nuværende politiske hovedstad Astana i nord nær på den russiske grænse i Sibirien med den tidligere hovedstad Almaty og den sydlige metropol Shymkent, som blot ligger sølle 80 kilometer fra Usbekistans hovedstad Tasjkent. Denne region i Centralasien kaldes også Turkestan. Det ser ud til, at Kasakhstan har slået for stort et brød op. Indtil videre kører kun de spanske togvogne, mens ellokomotiverne udgøres af de traditionelle Siemens-maskiner. ”De nye lokomotiver Talgo 200 til de nuværende togstammer og især højhastighedslokomotiverne Talgo 350 venter

lige om hjørnet”, forklarer den redebonne Pascual Duarte, som er direktør for Talgo Kasakhstan, på perfekt russisk. Han kom hertil fra Cuba i 1994 og har slået sig ned i Almaty. Staten kaster sig snart over renoveringen af jernbanen fra Astana til Shymkent, så kan maksimalhastigheden nå op til 300 km/t. Talgo er allerede til stede i Tyskland, USA og nu på vej til Bosnien-Herzegovina. De seneste generationers tog kører med krængeteknik, der hverken behøver elektroniske sensorer eller hydraulisk udstyr til at flytte vognene. De nuværende tre Talgo 200 togstammer, der kører i Kasakhstan har i alt 56 vogne. ”Talgo 200 med enkeltaksel liggende mellem vognene kan køre op til 220km/t, men i Kasakhstan ligger maksimalha-

stigheden på omkring 140km/t. Når jernbanen bliver tilpasset højhastigheden, så vil de rejsende kunne nå Astana (fra Almaty 1325 km, red.) på lidt over fem timer i stedet for de nuværende 12 timer og 40 minutter. Og de 900 km fra Almaty til Shymkent i syd vil kunne nås på lidt over tre timer. Det bliver sørgeligt at ikke kunne få tid til at nyde de skiftende landskaber”, siger Pascual Duarte med slet skjult stolthed. Rejsen tog sandelig også sin tid førend Talgo-togene gjorde deres indtræden, ikke mindre end 19 timer og 50 minutter tog det for at komme fra Almaty til Astana med de sovjetiske tog. Og 12 timer i stedet for 8 for at nå Shymkent fra Almaty. Flot men ikke hurtigt Der er langt fra gamle dages kulkørsel og prustende lokomotiver til den forventningsfulde stemning på perronen i millionbyen Almaty. Der er hverken mekaniker, fyrbøder eller alt-muligt-andetmand. Ivrige passagerer stimler sammen og tager et hav af fotos af Talgo’en lige før den daglige afgang. Mangfoldigheden afspejler de etniske, religiøse, sproglige og standsmæssige skillelinjer, som er så typiske for den del af silkevejen i Centralasien. Og turen begynder med at krydse de mange forskellige bjergtagende flotte landskaber på vejen mod Astana eller Shymkent. Togets relative sneglefart, især sammenlignet med fremtidens lokomotiv Talgo 350, bringer naturen helt tæt på og fører os til steder, som ofte er utilgængelige med andre transportmidler. Det vipper, det rokker, det hopper på den knoldede og historiske bane, men det er ren luksus på Talgo med moderne beklædning, dæmpet lys i baren og restauranten, meget lidt larm, og i hver vogn er indbygget den moderne elektriske samovar, som afløser den traditionelle kulfyrede beholder af messing eller kobber til kogning af tevand. Kupéerne på første klasse har rummelige liggepladser med personligt audio/video anlæg, eget toilet og bad. Bygget under tsarerne Der findes to forskellige ruter til at forbinde Novosibirsk i Sibirien nord for Kasakhstan, som er et stop på den transsibiriske jernbane til Kina, med Almaty i Kasakhstan. Den russiske tsar Alexander 3. dannede sig en første forestilling allerede i 1886 om, at linjen skulle passere øst om Balkhashsøen og tæt på den kinesiske grænse i øst. (fortsættes næste side)

Inspektionsposten uden for byen Karaganda i det flade centrale Kasakhstan. I gamle dage holdt vogterne udkig fra toppen af tårnet.

En af de mange moskéer-madrassa’er, som bliver restaureret for turisterne. Lidt uden for Taraz tæt på Kirgystan på vej til Shymkent i det sydlige Kasakhstan.

Turkestan betegner hele Centralasien, men en by hedder også Turkestan (billedet) i det sydlige Kasakhstan. Her er en slags byport tæt på jernbanen, der kører til Aralsøen, det vestlige Kasakhstan og videre til Orenburg i Rusland (TransAral jernbanen).

Talgo-afdeling ved Almaty hovedbanegård (vedligeholdelse).

En fæstning fra Genghis-Khans tid. Den ligger på bredden af Ili-floden i nærheden af Kapsjagaj-søen.

(fortsat) De indfødte gjorde opstand mod de fremtrængende russiske tropper hen mod slutningen af det 19. århundrede. Og tsaren mangedoblede straffeekspeditionerne. Snart så tsaren sig nødsaget til at opføre jernbaner over hele det nuværende Kasakhstan. På ganske få år og ved hjælp af tusinder af krigsfanger lykkedes det russerne at opbygge et kæmpe jernbanenetværk over sandklipper og kviksand; en jernbanede, der kunne forene Centralasien med Europa. Det fik den unge franske jernbaneingeniør René Koechlin, der blev udsendt til stedet i 1898 af Paris-byggeselskabet, til at skrive, at general Annenkov, som stod i spidsen for anlæggelsen, overraskede hele verdenen med at opbygge jernbanen midt i fjendtlige egne med sådan en fart som det skete. De første udlægninger af skinner begyndte i 1896, hvor en gruppe russiske ingeniører kastede sig over projektet med stor iver. Til Afghanistan Jernbanen skulle forbinde Novosibirsk i Sibirien med Semipalatinsk, det nuværende Semey, og så videre til Taldykorgan, Almaty og senere helt ned sydpå til Shymkent, Tasjkent i Usbekistan og Termez ved den afghanske grænse, alt i alt omkring 3.500km. Linjen blev færdigbygget i 1930 under sovjetstyret. Kort efter gik de i gang med opførelsen af linjen fra Almaty til Astana på den vestlige side af Balkhashsøen og igennem Karaganda i det centrale Kazakhstan. Først da kunne man rejse med tog uafbrudt fra Europa til Amu Darya-floden, der adskiller det gamle Sovjetunionen fra Afghanistan. I anden omgang blev TransAral-jernbanen i 1906 opført tæt på Aralsøen. Den går fra Orenburg i Rusland til Tasjkent , men den blev blokeret i flere år under Bolsjevik-revolutionen. Dengang henslæbte de sorte og dampende kolosser deres tilværelse på de lange strækninger i Centralasien. Man kan sandelig fastslå, at først russerne og senere sovjetborgerne i sin tid med rette kunne bruse sig op over at have bygget et jernbanenetværk, der gik ud over alles forventninger. Store omkostninger Det gik tit grueligt galt under arbejdet med at opføre broer over lunefulde floder som Irtisj, Ili eller Syr-Darya, der samler vandet fra Himmelbjergene, som har tinder lige så høje som Himalayabjergene. Mange

tvangsarbejdere døde i det nordlige Kasakhstans ekstreme kulde og den sydlige ørkens nådesløse sol. Temperaturerne svingede fra minus fyrre til plus halvtreds. Men bjergeklipperne, de overrislede dale og de uendelige stepper kan man stadig tage i nærmere øjesyn. Man kan opleve masser af fredede og ikke-fredede fortidsminder og andre oldtidslevn, og i dag kan man gøre det omgivet af komforten og bekvemligheden i Talgo-toget, som kører fra Astana til Shymkent. Det varer ikke længe før Talgo-rejsen fortsætter til Tasjkent i syd og Novosibirsk i nord. De første tog omkring 1900 kørte langsomt. Dengang lå gennemsnitshastigheden omkring 40/45 km i timen. På hele ruten kunne sandets indtrængen hvert øjeblik få jordbunden eller en skridende jernbanedæmning tage banen med sig. For at råde bod på det har man anvendt ler- og salttørvsbelægning. Andre steder byggede man gærder af fyrretræsplanker. For at krydse over floderne byggede man broer, der hængte på pæleværk forsynet med små brofag. Murer- og jordarbejdet mobiliserede indtil revolutionen i 1917 mere end 400 russiske håndværkere og 30.000 lokale folk fra hele Centralasien. Banearbejderne blev indkvarteret i inspektionsposter med 13 kilometers mellemrum, hvor banevogterne holdt udkig fra toppen af et lille tårn. Hver dag tilbagelagde to opsynsmænd, en til hest og en til fods, en halv strækning. De skulle efterse skinnerne, jernbanedæmninger og jordvolde under styrtregn og i perioder med ekstrem tørke og kulde. Omvandrende haremmer Dengang var sporvidden på 1523 millimeter lige som i resten af Rusland. Senere i sovjettiden beholdt man bredspor, men man bragte den ned på 1500 millimeter. I dag kan man endnu nå at se de gamle enetages banegårde, der blev bygget af stampet ler og fik flade tage dækket med asfalt. De vigtigste blev udvidet med værksteder, skure og nafta- og vandbeholdere. Svellerne er endnu lavet af fyrretræ og andet tømmer som dengang da alt træ kom fra bredderne af Kamfloden i Uralbjergerne. Legenden siger, at de første kommercielle togforbindelser fra Rusland til Alma-Ata (i dag Almaty) og videre til de persiske provinser som Samarkand og Bukhara (i dag usbekiske byer) omfattede kupéer forsynet med vand til aftvætning efter muslimsk ritual samt helt lukkede vogne med kvinder i, der fungerede som ægte omvandrende haremmer.

Talgo-personalet venter på afgangssignalet i Almaty hovedbanegård. Turen tager til Astana nordpå.

Talgo om vinteren i Almaty.

Talgo’et nærmer sig Taraz-centrum i det sydlige Kazakhstan under opsyn af kasakhiske piger i skoleuniform.

Interviewholdet, samlet under rundturen efter interviewet. Fra venstre Tine Willer, Lars Carlsson, Alf Brokholt, Jan Kristensen og Henning Petersen. Bagved skimtes Inge Brokholt.

Meget er ændret - sammenholdet består Den Gule By på Otto Busses Vej i København kan i år fejre 100 års jubilæum - hvornår vides ikke med bestemthed, men fejres det skal det.

Hjælpevognstjenestens vagtbil er parkeret ved chefen for tjenesten, Jørgen Ole Johansens bopæl i Kineserbyen.

Jørgen Ole Johansens pavillon ses her i baggrunden. Her fandt interviewet sted.

Tekst og fotos: Viggo Lovdal

Som regel kender man både årsdagen og datoen for et jubilæum. Vi, der har været ansat i DSB, husker både datoen og året, da vi startede arbejdet, der blev ”varig og som livsgerning”, for nu at citere noget af en sætning fra tjenestemandsloven. Anderledes forholder det sig, når det jubilæum, denne artikel sætter fokus på, skal have en dato. Det er Den Gule By på Otto Busses Vej i København, der i år har jubilæum. Bebyggelsen blev opført i 1909 og har altså eksisteret i 100 år. Når man nu ikke har en konkret dato for jubilæet, er der jo ingen grund til at feste i mørke vintermåneder, og det agter man heller ikke at gøre i Den Gule By, fortæller formanden for beboerrepræsentanterne i boligområdet, Alf Brokholt. Jernbane Tidendes udsendte valgte allerede for nogle måneder siden at besøge Den Gule By i anledning af det forestående jubilæum. På en flot efterårsdag tog jeg turen til København og blev modtaget af Alf næsten ved Enghave station. Han var gået mig i møde og fik øje ”på en mand, der så sig søgende omkring”. Jernbane Tidendes udsendte og beboerrepræsentanternes formand var i hvert fald ikke gået forkert af hinanden. Alf Brokholt havde inviteret flere til samværet denne dejlige efterårssøndag, men allerede på vejen til området begyndte Alf at fortælle. Vi passerer den gamle portnerbolig ved Centralværkstedet på Otto Busses Vej. Bagved ligger store værkstedsbygninger, der enten skal rives ned eller have anden funktion. Alf orienterer om disse planer: – Bygningen, hvor veterantogene har

lokaler, skal rives ned, da der har været brand i taget, og det er for dyrt at renovere det. De flytter over på den anden side af skydebroen, i et af de gamle værksteder med masser af plads. De får hele den forreste ende, og så rykker hjælpevognen ind i de sidste 4 - 5 porte og skal være der. Vi regner med, at det hele er på plads først i det nye år, så vil vi holde vores 100 års jubilæum sammen med hjælpevognen, der så også holder indvielsesfest. Historiske kendsgerninger Allerede inden vi når Den Gule By, har jeg fået fortalt nogle historiske kendsgerninger, som jeg ikke har haft kendskab til tidligere. – Hvor Centralværkstedet er beliggende, har der været vand og strand. Det var i jernbanens ungdom, fortsætter Alf. Her var faktisk vand i flere meters dybde, men området blev inddæmmet for 100 år siden. Og det er ganske vist, for de historiske oplysninger er at finde i ”Værksted i 75 år”, som blev udgivet af Dansk Metal for 25 år siden. Altså ved vi, at også Den Gule By har 100 år på bagen, idet området blev etableret på samme tid, altså 1909. Husene blev bygget som tjenesteboliger til medarbejderne ved Hjælpevognstjenesten. Det ansås som praktisk at have hjælpen lige i nærheden, når der skulle rykkes ud med hjælpevogn til togafsporinger o.l. Det var praktisk også at bo samlet her, idet medarbejderne var tæt på andre hjælpeforanstaltninger, der hurtigt kunne rekvireres. Det var en pligt at være på hjælpevognen, ellers måtte man flytte fra området, fortæller Henning Petersen senere i interviewet. Han har stort kendskab til byen og forholdene, hvilket jo ikke kan undre, når man hører, at han kun var 10 måneder gammel, da hans forældre flyttede til om-

Den gamle portnerbolig ved Centralværksteder fremstår endnu pæn og velholdt.

rådet. Hennings far var naturligvis også på hjælpevognen, og det er Henning også og bor her altså også. Hjælpevognstjenestens medarbejdere bor her endnu, også lederen af denne tjeneste, Jørgen Ole Johansen bor i Kineserbyen, som Den Gule By kaldes i folkemunde på grund af den gule farve, alle husene er bemalet med. Jørgen skulle også have været med, da Jernbane Tidende var på besøg, men han var på ferie. Hans bidrag til mødet var at tilbyde den lille pavillon, han har ved sin bolig, som mødested for os, så her slår vi os ned. Alf Brokholts hustru Inge serverer kaffe og brød. Der er dømt ”campinghygge” i pavillonen. Ønsket om beboerforening opfyldt Gennem årene har beboerne talt om at lave en beboerforening. En sådan forening er nu en realitet. Alf Brokholt er formand. – Vi kalder den nu ikke en beboerforening, men en repræsentation. På den måde mener vi, at det er nemmere at få DSB i tale, hvis vi fx har ønsker at fremsætte e.l., siger Alf. Der er tre personer i foreningens bestyrelse, der er valgt for ét år af gangen. For tiden består holdet af Alf Brokholt, Tine Willer og Lars Carlsson. Ud over beboerforeningens repræsentanter er også dagens værtinde Inge Brokholt og førnævnte Henning Petersen samt Jan Kristensen mødt op. Hver især beretter med iver om livet og dagligdagen i Kineserbyen. Klausul ophævet DSB ejer området. Ud af de 33 lejemål, som er i området, består de 14 af lejere, der ikke har med hjælpevognen (fortsættes næste side)

Et gammelt vaskehus kan være flot, bare det bliver vedligeholdt. (Til højre i billedet)

Meget er ændret - sammenholdet består

(fortsat)

Flotte er de .... husene i Kineserbyen.

at gøre, og ud af de 14 er der 7, der ikke har relation til DSB. Det er lejere, der er kommet ind udefra, som man siger. DSBmedarbejderne er i flertal endnu, som Alf bemærker. Områdets bygninger har i øvrigt samme matrikelnummer, hvilket bekræfter, at området førhen kun havde én ejer, DSB. I dag er det ikke et krav, at man skal have tilknytning til DSB for at bo i området. Der skrives dog ikke flere på ventelisten, der vist også kan betegnes som overtegnet. Der er 34 års ventetid på at komme ind i de populære bygninger, mener Alf, så der er lange udsigter for de nytilkomne på listen. Indtil 2003 indeholdt lejekontrakten en klausul om, at boligen skulle fraflyttes, når pensioneringen fra DSB indtraf. Bestemmelsen gælder ikke mere, lejerne må blive boende så længe de har lyst. Det glæder selvsagt også pensionister, bl.a. Inge og Alf Brokholt. De var heldige at få en lejlighed i 1978 og har således boet her i over 30 år. Husene har forskellige størrelser fra 85 til 124 m2. To huse er på 240 m2, fortæller Henning Petersen. Det var her Hjælpevognstjenestens mestre boede. Nye tider Meget er ændret i Kineserbyen i årenes løb. Meget er lavet om og lavet om igen. Det kan alle ved bordet berette om. Her, hvor vi sidder i pavillonen, har der såle-

des førhen været en have. Også andre ting er forandret. Henning mindes de store damplokomotiver, der ”bankede forbi” få meter fra bebyggelsen. Nu er her blevet mere stille. Damplokomotiverne er for længst kørt i remise, de lange godstog kommer heller ikke så tit forbi, som da DSB kørte med store godsmængder. Damplokomotivernes røgudslip var ikke ene om til tider at sætte præg på vasketøjet, der var hængt til tørre. Også H.C. Ørstedværket bidrog med kulstøv i rige mængder, især på dage med tåge, husker Inge. Vindretningen skulle bedømmes, før tøjet kom på tørresnoren. Altid beredskab Hjælpevognstjenesten er der brug for, nu som tidligere. Afsporinger og andre driftsforstyrrelser kan man ikke undgå, selv med moderne materiel i drift. Der er stadigvæk vagthold klar hele tiden med personale, såvel vognvagt som bilvagt, fortæller medarbejderne, samlet ved kaffebordet. Den 1. januar 2003 ophørte bestemmelsen om bopælspligt. Hjælpetjenestens personale behøver ikke længere at bo i Den Gule By, hvis blot de stadig kan være på pletten inden for kort tid, når der bliver tilkaldt. Førhen lød der klokkeklang i hallerne på Centralværkstedet, når der varsledes udrykning. Mestrene løb endda rundt og

adviserede ved dørene, når vagtholdet skulle ud. Sådan er det naturligvis ikke mere i mobiltelefonens tidsalder. 1. januar 2001 gik man over til nyt alarmsystem. Nu er mobiltelefonen en fast bestanddel af vagtholdets udstyr. – Vi sover ikke med mobiltelefonen under hovedpuden, men den ligger på natbordet, bemærker Lars Carlsson. Det kan mærkes, at DSB ikke kører så mange godstog mere og følgelig deraf ikke har så mange afsporinger eller varmløbende akselkasser, der kan være årsag til uheld. Udkald er der dog endnu hver uge. Sommetider to, men for ikke så længe siden oplevede vagtholdet at være kaldt ud 11 gange på en uge. Hjælpevognens personale har vagt fra mandag morgen til den følgende mandag morgen, hver anden uge, uanset helligdage o.l. Meget samler endnu Beboerne i Kineserbyen har måske ikke længere så meget med hinanden at gøre. Tidligere tiders sammenhold er ikke så udtalt som førhen, men alligevel er der meget, der samler. Mange trækker i arbejdstøjet, når der skal arrangeres fest. Men der er nu også nogle, der holder sig i baggrunden, når der skal ydes noget, er der flere ved bordet, der mener. Men fx Skt. Hans aften i 2008 var der mange, der sluttede op om arrangementet på en nyindrettet plads, så sammenholdet fungerer stadigvæk, understreger Alf. – Vi har bygget en grillplads, hvor vi samles, og det er da hyggeligt. Meget er ændret, men sammenholdet består. Tine Willer føler, det er på tide at give Alf ros og anerkendelse. – Han følger med i alt. Han husker at hejse flaget på vores mærkedage osv. Det er da hyggeligt, understreger Tine. Inden Jernbane Tidendes udsendte pakker sammen for at tage turen tilbage til Jylland, mener mødedeltagerne, at vi lige skal gå en runde i området. Alle vil gerne fortælle lidt om tiden med fælles vaskehuse osv. Henning fortæller om haver, han husker fra sin barndom, nu er de nedlagt til fordel for sporanlæg og andre tiltag som DSB har foretaget. Da jeg tager afsked med beboerne i denne særlige bydel i København, er det med en følelse af, at mange ting endnu fungerer på bedste vis. Besøget i Den Gule By har understreget denne opfattelse. Festlighederne i forbindelse med 100 års jubilæet vil nok forstærke denne antagelse. Tillykke med jubilæet, og alle gode ønsker for tiden fremover.

Investeringsplan med åbenlyse mangler Af Carsten Jokumsen Foto: Jørn Bailum

De åbenlyse huller i regeringens investeringsplan ’Bæredygtig transport - bedre infrastruktur’ vil mindske effekten af den overordnede positive og ambitiøse tilgang til fremtidens transportpolitik, som regeringen lancerer med det de selv kalder ’en grøn transportplan’. Det ligner ikke Dansk Jernbaneforbund at rose den siddende VK regering, men vi er faktisk nødt til at indrømme, at regerin-

gens investeringsplan ’Bæredygtig transport - bedre infrastruktur’ i udgangspunktet er et godt og ambitiøst udspil, som dog lider under en række svagheder, der på sigt vil mindske værdien og effekten af udspillet betydeligt. Infrastrukturfonden, som regeringen lægger op til, repræsenterer en grundlæggende god idé, der vil sikre, at penge til nødvendige genopretningsprojekter og løbende vedligeholdelse vil være til stede. Til gengæld mener vi i Dansk Jernbaneforbund ikke, at de investeringer, der lægges op til, er visionære nok set med jernbanebriller.

Højhastighedstog er blændværk Skinnenettet er ved at blive genoprettet, og et nyt signalsystem skal rulles ud på hele jernbanenettet over det kommende årti. Det er alt sammen godt nyt for forbundets medlemmer og landets mange pendlere, men fokus i regeringens investeringsplan er højhastighedstog, og den vinkel truer med at afspore debatten. Dansk Jernbaneforbund mener, at det er helt essentielt først og fremmest at sikre pendlertrafikken og den daglige jernbanedrift. Det er her marginalerne virkelig betyder noget, og langt de fleste

passagerer benytter toget. Det er her den stabile drift skal sikres. Højhastighedstog fylder på skinnenettet. Hvis kapaciteten skal udnyttes optimalt, skal alle tog køre med samme hastighed - ellers vil et tog, der kører hurtigere end resten, optage meget mere plads på skinnerne. I et tog kan man ikke uden videre overhale. Derfor er snakken om højhastighedstog ikke andet end blændværk uden reelle visioner, der skal få fokus væk fra de mange problemfelter i transportplanen. Manglende projekter Hvorfor bliver det kun til løse tanker omkring elektrificering? Hvis regeringen mener noget seriøst med en CO2 strategi og en grøn profil, som i høj grad er den officielle udmelding, så bør dette område i høj grad prioriteres. Hvor er tankerne om pendlerne langs Høje Taastrup/Roskilde? Med Femern Broen kan regeringen ikke gøre andet end at vælge nybygningsløsningen over Køge til Ringsted, men på strækningen

Ringsted-Roskilde-København er der i høj grad også brug for et løft. Det er Danmarks mest befærdede jernbanestrækning målt i antal passagerer - den situation kan kun bedres ved at anlægge et 3. hovedspor (det såkaldte 5. spor), så den del af strækningen løftes sammen med etableringen af den nye bane. Hvor er tankerne om pendlerne langs Ring 3? Igen et oplagt spørgsmål, som investeringsplanen undgår at se nærmere på. Der er i den grad brug for en letbaneløsning så hurtigt som muligt. Og København er ikke den eneste by i landet, hvor en letbane vil kunne gøre en betydelig forskel for kvaliteten af den kollektive trafik. Hvem tror, at man kan udvide kapaciteten på skinnenettet uden at udvide kapaciteten på Københavns Hovedbanegård? Hovedbanegården er en alvorlig flaskehals, og det problem skal løses, før et kapacitetsløft kan udnyttes fuldt ud. Sidst men ikke mindst: Godstransport! Hvor er tankerne om fremtidens gods-

transport? Her er der et kæmpepotentiale for virkelig at gøre en forskel ved at flytte gods fra vej til bane - men området er helt ignoreret i investeringsplanen. Det er ikke godt nok. Grønne veje? Det er således en transportplan med huller så store som møllehjul, regeringen har fremlagt. Planen lanceres som grøn, men i så fald må der være skjulte miljøgevinster ved fortsat vejtransport, som Dansk Jernbaneforbund bare ikke kan få øje på. Vejnettet fylder stadig meget i planerne, og det er svært at se, hvor der reelt er skåret og tænkt grønt på det område. Selvom det er positivt, at alle disse tanker er tænkt sammen som en helhed med et mere langstrakt perspektiv end sædvanligt, savner Dansk Jernbaneforbund en markant stillingtagen på området - ellers vil en fin plan ikke løfte trafikinvesteringerne ud af tidligere tiders middelmådighed. Det er en skam, nu hvor tiden er moden til massive, miljørigtige, offentlige investeringer.

ARBEJDSSKADER Har du været udsat for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen - hverdage kl. 9 til 16 - på tlf. 3613 2514, eller til arbejdsskadesagsbehandler Ole Husted Andersen på tlf. 8694 6459. Husk at orientere din sikkerhedsrepræsentant.

Vi starter atter på et nyt år Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for samarbejdet i det gamle år med sikkerhedsrepræsentanter og de tillidsvalgte. Derudover vil jeg sige tak for den tillid, mange medlemmer har vist min funktion ved at benytte tilbuddet om rådgivning her fra Dansk Jernbaneforbund. Det har været et travlt år med mange samtaler og besøg rundt omkring i landet, ligesom jeg har haft lejlighed til at møde medlemmer ved fælles arrangementer. En stor del af min tid er optaget af rådgivning til medlemmer, der overvejer ophør i deres ansættelser enten på grund

af alder eller sygdom. Det er jo altid en udfordring for den enkelte at blive ramt af sygdom, der har konsekvenser for hverdagen fremover. Rent politisk er sygdom hos danskerne i øjeblikket et varmt emne. Danmark har brug for arbejdskraft, og der har været mange politiske overvejelser og beslutninger omkring emnet. Overvejelserne og initiativerne går ud på at mindske sygefraværet mest muligt. Denne målsætning er i og for sig rigtig god. Jeg tror ikke, der er mange mennesker, der er af den opfattelse, at fravær på grund af sygdom er ønskværdig.

Når man som borger ser dette emne taget op den ene gang efter den anden, kunne man med rette tro, at danskernes sygefravær stiger og at det er et problemområde, hvor Danmark er hårdest ramt. Flere undersøgelser peger dog i modsat retning. Sygefraværet er ikke i stigning og er i øvrigt en del lavere end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Vi må håbe, at de nye initiativer, der er taget på området, og de, som er på vej, ikke kommer til at belaste de forkerte mennesker.

Kort fra hverdagen En overenskomstansat lokomotivfører fra området dækket af HTS overenskomsten har spurgt mig, om han har mulighed for at fortsætte sit arbejde ud over 65 år, der ellers har været en grænse for denne gruppe i forhold til at blive afskediget på grund af alder. Han opfylder stadig de helbredsmæssige krav for at kunne udføre sit job. Aldersgrænsen er ophævet i denne overenskomst, således at han uden problemer kan fortsætte i sit arbejde. 65 år er jo også aldersgrænsen for tildeling af folkepension, ATP, SP og boligydelse. I forhold til folkepensionen er det således, at både pensionstillægget og grundbeløbet bliver berørt af arbejdsindtægt. Ved en fuld indtægt vil pensionstillægget typisk bortfalde. Grundbeløbet på kr. 5.254,- månedligt bliver påvirket af arbejdsindtægt over 267.800 årligt og trappes ned for at falde bort ved kr. 477.900 årligt. Det er muligt i dag at vente med at få sin folkepension udbetalt, når man stadig er i arbejde. Det udløser en form for bonus, den dag folkepensionen

sættes i gang. Der er lige lavet nogle undersøgelser omkring brugen af denne mulighed. Det ser ud til, at den ikke benyttes af særligt mange. Jeg anbefalede medlemmet at kontakte Pensionskontoret i kommunen for at få udregnet grundbeløbets størrelse samt at få udregnet en eventuel bonus ved at udsætte udbetaling af folkepensionen. Det vil kunne give en god baggrund for at tage en beslutning om at vælge den rigtige løsning. Med hensyn til ATP kan denne udsættes til 75 år, hvilket vil medføre en forhøjelse af udbetalingen. SP kan udsættes til 70 år. Personlige oplysninger om ATP og SP kan fås i ATP huset på tlf. 70 11 12 13. Boligydelse, der kan søges af folkepensionister, kan ydes til både lejere, ejere og andelshavere. De økonomiske konsekvenser af at opretholde sin arbejdsindtægt i forhold til eventuel udbetaling af boligydelse kan undersøges på kommunen. Det er her vigtigt at være opmærksom på, at boligydelse ikke er skattepligtig.

Reglerne for pligtig afgangsalder og seniorordninger I det ovenstående har jeg gennemgået reglerne om afgang på grund af alder for en lokomotivfører i HTS området. For at livet ikke skal være for kedeligt, er disse regler forskellige i forhold til forskellige ansættelsesområder og -former. Jeg vil anbefale de medlemmer, der går med overvejelser omkring dette spørgsmål, at kontakte deres lokale tillidsmand for at få reglerne gennemgået lige netop på det ansættelsesområde og på den ansættelsesform. Ved overvejelser omkring det at blive på arbejdsmarkedet, når man når op i alderen, mener jeg det er naturligt at undersøge de seniorordninger, der er mulighed for. Nogle er obligatoriske på ansættelsesområdet og andre er der mulighed for at aftale med arbejdsgiver inden for nogle faste rammer. Også her vil jeg anbefale kontakt til den lokale tillidsmand for at undersøge de konkrete muligheder. Hvem siger det skal være nemt at tage en beslutning?

Pensionistkursus 2009 Dansk Jernbaneforbund afholder 3 dages kursus på Fuglsangcentret i Fredericia Kursusindhold: Pensionistkurset er tilrettelagt ud fra de mange ønsker, som er tilkendegivet fra forbundets pensionister. Ønsker du en interessant og levende orientering omkring forbundets arbejde og ikke mindst de sociale forhold, herunder pension, der jo har en meget stor indvirkning på pensionistens tilværelse, er dette kursus et tilbud, du bør benytte. Vejlekassens socialrådgiver vil orientere og svare på spørgsmål om bl.a. pensionsforhold. Derudover vil der blive arrangeret en udflugt, og der vil være masser af tid til godt kammeratligt samvær med tidligere kolleger under hele kursusforløbet. Alle medlemmer af Dansk Jernbaneforbunds pensionistsektion kan tilmelde sig. 50 pensionister kan deltage. Skulle der tilmelde sig flere end de 50, vil der blive foretaget lodtrækning blandt de tilmeldte, idet dog pensionister, der ikke tidligere har deltaget, har fortrinsret. Deltagerne vil modtage besked direkte fra forbundet senest den 9. marts, hvor kursusprogram med alle praktiske oplysninger ligeledes vil blive fremsendt til de heldige deltagere.

Pris: Ophold og underKurset s tarter visning er gratis for kurmandag d en 30. m sisterne, idet alle udgifarts 200 og slutte 9 r ter - også kost og logi onsdag den 1. a betales af forbundet. pril 2009 Rejsen fra hjemstedskommune og til Fredericia station arrangeres af forbundet. Du skal derfor huske at påføre din afrejsestation på tilmeldingskuponen, såfremt du ikke selv sørger for transporten eller har frikort. Det er ikke muligt at medtage ledsager på kurset. Ønsker du at deltage, skal nedenstående tilmeldingskupon udfyldes og sendes til: Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby

TILMELDINGSKUPON til Dansk Jernbaneforbunds pensionistkursus den 30. marts - 1. april 2009 Fornavn:

Postadresse:

Efternavn: Tidl. stilling:

Postnummer:

Cpr.nr.:

Evt. telefon:

Såfremt du ikke har frikort, skal du anføre hvor rejsen ønskes fra:

Har du tidligere deltaget i pensionistkursus?

Rejse ønskes fra

Fremsendes til forbundet senest den 16. februar 2009

til Fa

By:

Nej

Pensionistsektionen

Spidsen:

2008/2009

Tillæg for DJ Pensionisternes sektion Se mere på DJ’s hjemmeside: djf.dk. Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder

Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61 5210 Odense NV Telefon 66 16 31 83 dj.pens@talnet.dk

Journalister: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@mail.dk Sara Klærke Gammel Havn 9, 1. th. 7100 Vejle Telefon 75 83 65 78 sklaerke@stofanet.dk

Ekspeditør: Ole Danshøjgaard Svanevej 15 4970 Rødby Telefon 54 60 53 14 ole@danshoejgaard.dk

Stof til Pensionistsektionen skal sendes til Uffe Skov Pedersen senest den 12. februar 2009

Alt vedrørende adresseændringer mv. skal sendes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund på telefon 36 13 25 00

Af Poul Erik Christensen Uanset om vi stritter imod eller ej, er det en kendsgerning, at året 2008 i skrivende stund (28. december) er ved at være forbi. Vi kan stille spørgsmålet: Var det et år i rækken, der gik som alle andre? Nej, det syntes jeg ikke. Inden for pensionistsektionen mistede vi vores tidligere formand Max Müller, og for få dage siden vores kasserer Henning Kristensen (se herunder). Det sidste efterlader et stort tomrum i vores bestyrelse. Indtil videre er det formand og næstformand, der også tager sig af økonomien. Jeg håber ikke, det tager lang tid, før vi finder et nyt emne til kasserer posten (det er tilladt at melde sig frivilligt!).

Nekrolog Af Poul Erik Christensen 15. december døde tidligere togfører Henning Kristensen 82 år gammel. Med Hennings død kan vi konstatere, at en stor foreningsmand er død. Henning har siden sine unge dage interesseret sig for både politisk og fagligt arbejde og begge dele har ført til et stort antal tillidsposter. Politisk var Henning en glødende socialdemokrat, og det førte også til mange tillidsposter. Fagligt gik der ikke mange år efter starten som stationsarbejder på Odense station, før han var med i forskelligt arbejde, blandt andet som tillidsrepræsentant. Senere kom Henning med i de daværende fællesafdelinger og forsatte over i kontaktområderne, begge steder som kasserer.

Jeg tror efterhånden på, at alle vores medlemmer nu har fået et medlemskort. Udsendelse af kortet gav en masse arbejde, fordi der er mange, som ikke husker at melde flytning, så husk det. Men arbejdet gav også anledning til at trække på smilebåndet. Medlemskortene blev udsendt den 30. januar 2008, og så sent som 4. juni fik jeg et brev tilbage med adressaten ubekendt - men herfra ikke et ord om postvæsenets hurtighed. 2008 var også året, hvor vi fik finanskrisen. Vi er vel også nogle, der tidligere spurgte os selv, hvornår revner ballonen? Det gør den som bekendt, når der kommer for meget luft i den! Og det er efter min mening netop det, der skete med priserne på ejerboligerne. Der kom for meget luft i. Jeg håber selvfølgelig ikke, at den financielle situation kommer til at påvirke os for meget. Et element, der påvirkede Sektionens medlemmer var prisernes himmelflugt. Vi oplevede, at alting blev meget dyrere, ja, der gik ikke mange minutter efter at kornprisen var steget før at alt andet også steg. Da vi senere på året oplevede at kornprisen igen faldt, var det ikke med samme hurtighed, at priserne dykkede, hvis det overhovedet skete. Trods alt kom vi gennem 2008 uden de store skrammer, selv om livremmen måtte spændes lidt ind. Så må vi glæde os til 1. april 2009, hvor vi skal have 1,82% mere i pension. Rigtig godt nytår.

Da han gik på pension for godt 22 år siden, var det ikke slut med foreningsarbejdet, tværtimod. Det blev til flere tillidsposter, blandt andet som kasserer for LO faglige pensionister, og da vi kaldte på Henning for godt 8 år siden og tilbød et ledigt kasserer job, fik vi ikke nej. Et job, som han med stor punktlighed passede til sin død. Det bliver et stort savn for Sektionen at undvære Henning. Æret været Henning Kristensens minde.

Gunnar og Bente drog ud på deres livs rejse

strenge regler: På land ikke indtage mad, drikke eller ryge og ikke forrette nødtørft, kun efterlade fodspor. De store hvaler i havet var nysgerrige og en slog kolbøtter så tæt på en tysk dame, der sad bagest i båden, at hun forskrækket mærkede dyrets varme. Der var endvidere sæler og de herlige almindelige pingviner, kejserpingviner og mange andre slags fugle, men vi skulle vogte os for aggressive, rugende moderfugle, når vi var i land. I det barske område er der sket mange dramatiske hændelser ved hvalfangst eller under videnskabelig forskning. Skibe er skruet ned af isen, folk har overlevet under kummerlige vilkår, rester ses stadig. Gruppen mødte forskellige beviser på menneskelig udfoldelse. Landgang mulig Antarktis ligger for 95 pcts vedkommende inden for den sydlige polarcirkel og er 14 mio kvkm. Det er et vidtstrakt isplateau(fortsættes næste side)

Af Sara Klærke

Inderst inde bærer vi måske alle på en drøm om en livsændring, noget vi gerne vil eje eller opleve. Noget, der skal ske, hvis vi vinder i Lotto. Sker miraklet, gennemfører meget få ønskerne og lader fornuften sejre i dagligdagens mere trivielle dispositioner. Men i vor midte har vi en næstformand i DJ Pensionistsektions bestyrelse og lokalformand i Roskilde, Gunnar Langelykke, tidligere togfører og togrevisor, og hans hustru Bente, der gjorde alvor af at realisere livsdrømmen i hundredtusindekroners klassen, da en stor arv en dag droppede ned til dem som en appelsin i en turban. Drømmen om Sydhavet De havde visioner om at sejle gennem Sydhavet og nå Antarktis, Sydpolen. Og den 14. januar sidste år stod de så i Kastrup Lufthavn med kufferterne pakket med uldne sweatere, vindtætte jakker – Og gummistøvler! siger Bente – Vi havde dem ikke af fødderne! Men først forestod der en lang, indledende rejse. Alene flyvetiden fra Paris til Buenos Aires tog 20 timer. Sidstnævnte lufthavn er stor og krævede en vandretur på 5 km at nå igennem, og derefter taxa

videre gennem byen og flyvning til verdens sydligst beboede by, Puerto Ushuaia, hvor deres skib ventede. Det var den russiske, ombyggede isbryder M/V Aleksey Maryshev på 66 m, med plads til 50 passagerer og 18 russisktalende besætningsmedlemmer, fra Ocean Expeditions. Store krydstogsskibe besejler også farvandet gennem de to døgns sejlads til målområdet - men det var ikke lige dem. I deres gruppe var derimod et blandet selskab af videnskabsfolk og naturelskere. – Jo, siger Gunnar, der var fx foruden skibslægen endnu tre læger plus Bente, der er akutstue-sygeplejerske. Men det kunne nu godt undre os at møde helt almindelige små sejlbåde undervejs. Pustet i nakken af en hval De fortæller, at det var et stærkt skib uden større luksus. De sov i en slags hængekøje i kahytten. Den kunne med sine bevægelser kompensere noget for en til tider voldsom bølgegang med 12 m høje bølger, dog uden at de blev søsyge. Gunnar og Bente nød turen i det oprørte hav med store, drivende isflager. Den bød også på usædvanlig skønhed, og på et meget rigt dyreliv. – På enhver chartertur er der udflugter, fortæller Gunnar, og hos os foregik det med gummibåde. Vi var også i land - med støvlerne desinficeret før og efter. Vi skulle tjekkes ud og ind på skibet og rette os efter

På udflugt i gummibåd, en sælhund kigger nysgerrigt forbi.

Pisket af isnende vinde og opfyldt af pakis og isbjerge er havet i nærheden af Antarktis farligt for sejlads. Rager et isbjerg 70 m op over havet, går det 200 m under overfladen.

Pensionistsektionen

At turde gøre drømme til virkelighed

Pensionistsektionen

At turde gøre drømme til virkelighed (fortsat) land med en op til 4000 m dyb iskappe og verdens hårdeste klima med temperaturer målt helt ned til minus 70-85 gr, og stormvinde af usædvanlig styrke. Kun enkelte steder kan man fra havet skimte selve det syvende kontinents landmasse for en høj isbarriere. Ud fra det runde landområde strækker sig en smal halvø, Graham Land, hvor landgang er mulig, med isfri områder, dækket af lav. Der var her besøg på et ukrainsk forskningscenter, der nu

Ægteparret Bente og Gunnar Langelykke.

er museum, og der fremvistes blandt andet nogle spændende fossiler. Man fik også set et primitivt bygget skur, der var tilholdssted et år for mange år siden for en svensk forskergruppe under ledelse af en Nordenskjold. Deres skib var blevet skruet ned af isen, og det samme skete for et undsætningsskib. I bugten på halvøens inderside var endemålet, men man nåede aldrig helt ind mod land, isskruningerne blev for faretru-

ende, så skuden vendte om. Festen sluttede med barbecue på dækket. – Rigtig sjovt, og helt grotesk i kulden! slutter Langelykkes. Gunnar har allerede flere gange været ude i lokalklubberne med sin levende beretning, og han kommer gerne til flere. Antarktis er ugæstfrit for al permanent menneskelig bebyggelse, og politisk er der derfor international enighed om, at ingen statsretslige territorialkrav er gyldige.

Gunnar Langelykke i Puerto Ushuaia, verdens sydligste by.

DET SKER I LOKALFORENINGERNE Esbjerg: Tirsdag 17. februar kl. 17.00 22.00: Stiftelsesfest, Fritidshuset, Kirkegade 51, Esbjerg. Middagen leveres fra Lintrup Kro. Pris 150,00 kr. Tilmelding senest 8. februar, Simon Rasmussen, 75 13 96 37. mail srr@esenet.dk Tirsdag 31. marts kl. 14.00 - 17.00: Generalforsamling. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indgives skriftligt til formanden senest 14 dage før mødet. Der serveres 2 stk. smørrebrød samt 1 øl/vand + 1 snaps gratis. Tilmelding senest 24. marts, se ovenstående

snaps samt kaffe med småkager. Pris 75,kr. Kl. 14.30 Generalforsamling, hvor der serveres 1 øl/vand. Forslag, der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 8 dage før mødet. Tilmelding til spisning senest 23. februar, 75 92 57 83. Torsdag 19. marts Korskærcentret kl. 13.30: Modeshow. Tøjgalleriet viser forårsmoden. Torsdag 2. april Korskærcentret kl. 13.30: Foredrag! Jette Seidenschnur fortæller om sit liv i frihed efter 33 år med Jehovas vidner.

Fredericia: Torsdag 5. februar Korskærcentret kl. 13.30: Vi synger, og Willy Josefsen spiller på klaver. Torsdag 19. februar: Besøg på TV Syd: Vi kører med bus fra P-pladsen, hvor lokomotivet stod, præcis kl. 18.00. Vi får en rundvisning og kaffe med brød. Forventet hjemkomst kl. 22.00. Pris 100,- kr. Da TV Syd kun kan modtage 50 gæster, er tilmeldingen efter princippet først til mølle ... fra 8. januar til 2. februar., tlf. 75 92 57 83. Torsdag 5. marts Korskærcentret kl. 13.00: Generalforsamling. Kl. 13.00 serveres gule ærter inklusive 1 øl/vand og 1

Helsingør: Fredag den 13. februar: Hyggemøde. Onsdag den 25. februar: Underholdning af Harmonikaorkester. Fredag den 13. marts: Bingo! Onsdag den 25. marts: Pakkefest. Fredag den 10. april: Frokost på Thyco Brahe - traditionen tro for Langfredag holdes ved lige, da det samtidig er vores faste mødedag.

Horsens Skanderborg: Torsdag 5. februar: Ordinært møde. Torsdag 12. februar klubhuset kl. 14.00:

Foredrag ved Poul Erik Christensen. Kaffe og brød. Torsdag 5. marts: Ordinært møde. Torsdag 2. april klubhuset kl. 9.30: Generalforsamling. Mandag 20. april: Blomstertur til Holland, 5 dage, med bus. 3000,- kr. pr. person. Høje Tåstrup, Roskilde og Omegn: Mandag 23. februar kl. 14.00: Fastelavnsfest med tøndeslagning og fastelavnsboller. Medlemspris 35,- kr. Tilmelding senest 16. februar, 43 45 21 49 Mandag 9. marts. kl. 14.00: Musikalsk underholdning, sang med mere ved Jeanette Ulrikkeholm. Pris. 50,- kr. inklusive kaffe og småkager. Mandag 20. april kl. 12.00: Generalforsamling med gule ærter + 1 genstand, medlemspris 100,- kr. Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde 14 dage før. Bindende tilmelding senest 14. april, 43 45 21 49. Korsør: Torsdag 5. februar Kulturhuset, Spillestedet kl. 14.00: Modeopvisning. Tøjhuset viser forårskollektionen, dame- og herretøj. Medlemmer, der er interesserede

København: Torsdag 19. februar, Ramsingsvej 28A kl. 11.30. Optræden med lut af Jeanette Ulrikkeholm samt fællessang. Der serveres to retters menu samt 1 øl + kaffe og brød. Pris 125,- kr. Torsdag 5. marts Ramsingsvej 28A kl. 11.00. Generalforsamling. Forslag senest otte dage før. Af hensyn til servering af varm ret, skal tilmelding ske senest 8 dage før. Pris 70,- kr. Vi er vært med kaffe og brød. Under mødet vises en 25 minutter lang film fra DJs Kongres 2008. Vi medvirker selv i filmen. Alle tilmeldinger - samlet eller enkeltvis - senest 8 dage før det enkelte arrangement til Baadsgaard, 35 26 10 44. Lolland-Falster: Mandag 2. februar kl. 14,30: Generalforsamling, se det udsendte blad. Onsdag 25. februar kl. 14,30: Banko! Mandag 9. marts kl. 14,30: Foredrag ved Ole Jensen! Onsdag 25. marts: Udflugt til Kolding med tog. Nordvestsjælland: Tirsdag 10. februar: Foredrag af Torben Olsen. Emne: vejen til Amalienborg.

Tirsdag 10. marts: Generalforsamling + evt. Banko. Nyborg: Tirsdag 3. februar kl. 14.00: Banko! Husk tilmelding til forårsfesten. Tirsdag 17. februar kl. 15.00: Forårsfest i en kold tid. Pris: 45,- kr., der inkluderer kaffe, småkager, tre stykker smørrebrød og en øl/vand. Tirsdag 3. marts kl. 14.00: Banko med mange gevinster! Tirsdag 17. marts kl. 14.00: Besøg Marineforeningen på Vesterhavnen. Her vil vi få et indblik i, hvad dennes klenodier betyder samt foreningens arbejde. Der serveres kaffe med brød. Pris 25,- kr. Tirsdag 31. marts: Banko! Næstved: Fredag 27. februar: Generalforsamling. Fredag 27. marts: Førstehjælp, hjertemassage. Odense: Mandag 9. februar kl. 14.00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri. Mandag 23. februar kl. 14.00: Driftsområdechef Gert Larsen fortæller om: “Mit liv ved Banerne“. Foreningen serverer kaffe og kage. Mandag 9. marts kl. 14.00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri. Mandag 23. marts kl.17.00: Fællesspisning! Menu: Bøf Stroganoff med kartoffelmos og rødbeder samt dessert. Joan Madsen underholder under spisningen og spiller op til dans. Bindende tilmelding til Minna, 6618 9437, senest 16.marts. Pris: 110,00 kr. Ringsted: Mandag 9. februar Anlægspavillonen kl. 14.00: Gunnar Langelykke fortæller og viser billeder fra en rejse til Sydpolen. Mandag 9. marts Anlægspavillonen kl. 14.00: Stationsleder ved Falck Tage Juel giver gode råd om førstehjælp og brandslukning. Struer: Mandag 2. februar kl. 14.00 17.00: Tilmelding til spisning fra kl. 13.00. Derefter generalforsamling fra kl. 14.00. Mandag 16. februar kl. 14.00 - 17.00: Foredrag og kaffebord. Mandag 2. marts kl. 14.00 - 17.00: Pladespil og socialt samvær. Underholdning er endnu ikke fastlagt. Mandag 16. marts kl. 14.00 - 17.00: Foredrag og kaffebord. Tirsdag den ???: Grænsetur??? Mandag 30. marts kl. 14.00 - 17.00: Foredrag og kaffebord. Svendborg: Mandag 16. februar Skallen: Fastelavnsfest, kan meget let blive overra-

skelsernes dag, vi venter med spænding: eventuelt med børnebørn, der jo har vinterferie, ideer må vi finde. Mandag 16. marts: En hyggedag i Skallen. Sønderjylland: Medlemsmøder 2009: På tidspunktet for deadline lykkedes det desværre ikke af få dato og program for møderne de næste måneder på plads. På den kommende generalforsamling vil der blive givet underretning herom. Ellers kan oplysninger fås ved henvendelse til et af bestyrelsens medlemmer. Aalborg: Tirsdag 17. februar kl. 14.00 Vesterkær Kirkecenter: ”Mit liv med parabler på Vendelbomål”. Causeri ved tidligere borgmester i Støvring kommune Kjeld Jensen. Foreningen er vært med kaffe. Medbring selv kop og brød. Tirsdag 3. marts kl. 13.00 Vesterkær Kirkecenter: Møde med regionschef Knud Erik Bendixen. Kun for tidligere ansatte. Af hensyn til servering er tilmelding nødvendig senest 24. februar til 98 17 88 20 - 98 17 41 16 98 38 32 39. Tirsdag 24. marts kl. 14.00 Vesterkær Kirkecenter: Generalforsamling. Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest 8 dage før mødet. Foreningen er vært med kaffe og brød. Husk kaffekop. Århus: Onsdag 11. februar Østergade 30, 2. sal, kl. 14.00: Pakkespil! Medbring en pakke til cirka 20,- kr. Kaffe med brød 25, kr. Onsdag 25. februar Østergade 30 kl. 14.00: Fastelavnsfest, kaffe med brød 25,- kr. Onsdag 11. marts Østergade 30 kl. 13.30: Forårsfest. Platte med 1 øl/vand, pris 125, kr. Tilmelding Peer, 86 75 15 06, Gerda 86 10 13 38. Onsdag 25. marts Østergade 30 kl. 14.00: Bankospil! 10,- kr. pr. plade. Desuden amerikansk lotteri. Kaffe med brød 25,- kr. Onsdag 8. april Østergade 30: Generalforsamling! Husk at møde op! Ændringsforslag skal sendes til bestyrelsen inden 1. april.

FOTOKONKURRENCE Vinderen af fotokonkurrencen i blad nr. 8 2008 blev Lars Friis, Brande. Navnet på stationen, der skulle gættes, var Dynt. På grund af pladsmangel udgår fotokonkurrencen denne gang.

Pensionistsektionen

i at gå som model, skal kontakte formanden. Tøjbussen giver kaffe, foreningen giver kage. Lotteri i pausen. Torsdag 19. februar Kulturhuset, Spillestedet kl. 14.00: Fastelavnsfest med kaffe og fastelavnsboller og kåring af kattekonge eller -dronning, præmie til bedst udklædte, musik og sang, afsluttende med tre stykker smørrebrød. Tilmelding senest 5. februar. Pris 90,- kr. Lotteri i pausen. Onsdag 25. februar Caspers Brandts Plads kl. 13.45: Bowling! Bus 34 eller privat biler! Vi har reserveret seks baner. Efter spillet er der er der kaffe og kringle. Tilmelding senest 19. februar. Pris 80,- kr. Torsdag 5. marts Kulturhuset, spillestedet kl. 14.00: Generalforsamling. På valg er næstformand, kasserer, bestyrelsessuppleant samt en bilagskontrollantsuppleant. Foreningen giver kaffe og lagkage. Lotteri i pausen. Torsdag 19. marts 2009 Kulturhuset, Spillestedet kl. 14.00: Foredrag. MF John Dyrby Poulsen fortæller om livet som politiker. Lotteri i pausen. Onsdag 25. marts Korsør ny banegård kl. 09.00: Udflugt til Folketinget, hvor John Dyrby Poulsen viser rundt og fortæller om Danmarks grundlov. Vi spiser frokost i Snapstinget. Udflugten er en fortsættelse af foredraget ugen før. Pris 120,- kr. Tilmelding senest 19. marts. Torsdag 2. april Kulturhuset, Spillestedet kl. 14.00: Banko!

Forbundet har nu taget næste skridt med hjemmesiden, og har fra 2009 åbnet for login funktionen. Her forklarer vi lidt mere om, hvad det betyder for dig og dine muligheder som medlem af forbundet. Først og fremmest får alle medlemmer mulighed for at se og opdatere en række personlige oplysninger. E-mail I login feltet vil man øverst kunne se ens eget navn. Umiddelbart under i den hvide boks vil ens e-mail fremgå - hvis forbundet er i besiddelse af denne. Er feltet blankt, kan man indtaste sin e-mail og klikke på knappen ”Ændre e-mail”. Nu er den korrekte e-mail registreret i systemet. Bemærk: Dansk Jernbaneforbund benytter ikke disse e-mail adresser til korrespondance, medmindre den enkelte selv vælger dette.

Min profil Hvis man klikker på knappen ”Min profil” vil man få et skærmbillede frem, der giver det enkelte medlem et overblik over de oplysninger, forbundet er i besiddelse af, samt den enkelte placering i forbundet rent organisatorisk. For adresseoplysningernes vedkommende kan disse ændres. De grå felter kan ikke uden videre ændres, men alle oplysninger i de hvide felter kan ændres af den enkelte bruger, således at adresse og kontaktoplysninger til enhver tid kan være opdateret. Når felterne er fyldt ud, trykkes på knappen ”Send” i nederste højre hjørne, og straks efter modtager Dansk Jernbaneforbund oplysningerne.

Overenskomster Noget af det første, der er lagt online, kun for medlemmer, er overenskomstteksterne - de tekster der faktisk foreligger på nuværende tidspunkt (det er nemlig ikke alle 2008 overenskomster, der endnu er færdigredigeret af virksomheder og hovedorganisationer). Overenskomsterne findes ved i venstre side at klikke på menupunktet ”Overenskomstforhold” - Er man logget ind, fremkommer dernæst menupunktet ”Overenskomster”, og her vil der ligge en opdateret liste over forbundets overenskomster.

Spørgsmål? Har man spørgsmål eller kommentarer til hjemmesiden og funktionaliteterne, kan man benytte sig af det røde ”Kontakt os” link på profilsiden, eller man kan sende en mail til cj@djf.dk. Alternativt er man velkommen til at ringe til forbundskontoret i den almindelige kontortid.

MEDDELELSER Banepersonalets Områdegruppe Banedanmark

25 år 1. marts 2009 Lokomotivinstruktør Lars Petersen S-togsrevisor Uffe Arne Hasselby Togfører Annie Elna Christensen Togfører Birthe Hundebøl

Elektropersonalets Områdegruppe Banedanmark

P.G.V. Bjarne Pedersen Områdegruppeformand

19. marts 2009 Stationsbetjent Christian Moestrup Banemontør Kurt Rüdiger Nielsen 29. marts 2009 Lokomotivfører Bjarne F. Nielsen

Torben Hansen in memoriam

P.O.V. Carl D. Petersen/Flemming A. Jensen

Afholder medlemsmøde 2009 lørdag den 28. februar 2009 kl.12:30 præcis. Medlemsmødet afholdes på Grand Hotel, Jernbanegade 18 i Odense med følgende dagsorden: 1. Medlemsmødet åbnes 2. Valg af dirigent og sekretær 3. Orientering ved områdegruppe formanden 4. Information om DJ ved repræsentant fra forbundet 5. Afslutning Områdegruppen vil inden mødet være vært ved et måltid varmt mad. Spisningen foregår kl. 11:30. For dem der ønsker at deltage i spisningen, skal der ske tilmelding på de udsendte lister. Tilmeldingslisterne indsendes af gruppeformanden, så de er områdegruppens næstformand i hænde senest torsdag den 19. februar 2009. Pensionister og medlemmer på rådighedsløn er velkomne. Tilmelding bedes foretaget til Jens K. Nielsen e-mail: JKNielsen@mail.dk. Evt. på tlf. 20 15 58 20.

Lokomotivfører Ole Vestergaard Togfører Sigrid Kristine Stidsing Stærk Togfører Kim Torø Pedersen Togfører Lars Østenvind

Foto: Ole Johnny Sørensen

Områderne 1 og 2, som omfatter Sjælland, Lolland, Falster samt Fyn og Jylland. Der afholdes fælles medlemsmøder den 7. marts 2009 kl. 11:30 på First Hotel Grand, Jernbanegade 18, 5000 Odense C. Med følgende dagsorden: 1. Velkomst. 2. Godkendelse af dagsorden. 3. Valg af en dirigent. 4. Godkendelse af forretningsorden. 5. Valg af en sekretær. 6. Orientering ved. Områdeformand. 7. Indlæg ved Ulrik Salmonsen. 7. Eventuelt. 8. Afslutning. Af hensyn til bestilling af mad vil vi gerne vide, om du kun deltager i medlemsmødet, eller om du også deltager i spisningen. Tilmelding skal ske til din gruppeformand senest den 13. februar 2009. Gruppeformanden skal tilmelde til områdeformændene senest den 20. februar 2009.

JUBILARER

Det var med sorg Dansk Jernbaneforbund den 27. november modtog meddelelsen, om at forbundets mangeårige hovedkasserer Torben Hansen var afgået ved døden efter længere tids alvorlig sygdom. Torben var et meget begavet og engageret menneske, og fagbevægelsen har fyldt det meste af hans erhvervsaktive karriere. Han blev ansat ved DSB i 1966 og begyndte sit faglige virke som togpersonalets gruppeformand i Helsingør i 1973. I 1976 blev Torben valgt ind i togpersonalets afdelingsbestyrelse, hvor han fire år senere blev valgt som afdelingskasserer. Det var han frem til 1982, hvor han blev ansat som sekretær i Centralorganisation I (COI). Torben havde i første omgang plads i forbundets hovedbestyrelse fra 1976 til 1982. I 1987 kom Torben tilbage til Dansk Jernbaneforbund som sekretær med Jernbane Tidende som sin primære arbejdsopgave. Ved en ekstraordinær kongres i 1990 blev han valgt som næstformand i forbundet; valget indebar, at han samtidig skulle have ansvaret for forbundets økonomi. Ved overgangen til ”enhedsforbundet” i 2001 blev han valgt

til hovedkasserer - et hverv han bestred med dygtighed og nidkærhed, så længe kræfterne rakte. Sideløbende med jobbet som hovedkasserer har Torben fungeret som næstformand i A-kassen (STA) og kasserer i Forsikringsagenturforeningen. Torben efterlader ved sin død hustruen Kirsten, to voksne børn samt børnebørn. Ikke mindst børnebørnene havde til det sidste en stor plads i Torbens hjerte. Når han ikke dyrkede sin største lidenskab, de elskede ferier under varmere himmelstrøg sammen med Kirsten, blev en stor del af fritiden brugt på fiskeri og filateli. I Dansk Jernbaneforbund efterlader Torben et stort savn. Han var manden, der gerne ”tænkte tanker” og lidenskabeligt kastede sig ud i opgaven med at præsentere regnskaber og tal på en populær og pædagogisk måde. Ingen tillidsrepræsentant i forbundet er ukendt med Torbens kulørte ”lagkager” - Torben var på alle måder en farverig og meget social kammerat, som alle vil savne. Vores tanker går i den svære tid til Kirsten og familien, hvor savnet efter Torben må føles meget tungt. Æret være Torben Hansens minde.

På sporet af 2008 Redigeret af Jan Forslund ISBN: 978-87-89385-33-4 Pris: 200,Bogen kan købes i jernbaneklubber, hos boghandlere eller direkte fra forlaget Holsund (45 42 04 52 - jan.forslund@mail.dk)

Anmeldelse:

Magasinpost UMM ID-nr. 42242

På sporet af 2008 Som sædvanligt bruges bagsiden her i januar til at minde alle læsere om, at et tilbageblik over året der Af Carsten Jokumsen gik bestemt kan anbefales, især hvis det foregår i selskab med bogen ”På sporet af 2008”. Til trods for at jernbaneåret 2008 endnu engang bød på en række udfordringer for de ansatte ved banen, så dvæles der ikke ved de dårlige historier. I stedet skildres årets gang på banen med vanlig sans for detaljen og de ofte meget poetiske øjeblikke, som i rigt mål kan findes rundt omkring på sporet. Man kan faktisk tale om, at bogen som altid er på sporet af ikke blot året der gik men også selve jernbanesjælen, som mange af de tog-interesserede straks vil kunne genkende i de enkelte billeder, men som mange af os, der først for få år siden har stiftets bekendtskab med området, først opdager efter nogen tids læsning. Deri ligger bogseriens styrke. Det historiske, grundige og omfangsrige tilbageblik over året koblet med de mange fine billeder giver alle læsere uanset faglig baggrund og interesse en mulighed for at opleve jernbaneområdet på egne præmisser.