JT 04/2009 by Dansk Jernbaneforbund

DJ Ferie - Ledige uger til og med uge 17/2010 opdateret pr. 8. juni 2009 Fotos: Skagen

Blokhus 2009: 41-53 2010: 1-17

Gilleleje 2009: 41, 43-53 2010: 1-17

London, Kensington 2009: 36, 52 2010: 1, 3, 6

Saltum 2009: 38-41, 43-53 2010:1-12, 14-17

Hornbæk 2009: 39-40, 42-51 2010: 1-6, 8-17

London, Coral Apartments 2009: 46 2010: 1, 3-6, 9

Lønstrup 2009: 38-53 2010: 1-17

Marielyst 2009: 40-41, 43-53 2010: 1-14, 16-17

Prag 2009: 47-48 2010: 1-6, 8-9

Løkken 2009: 38,40-41, 43-52 2010: 1-17

Bornholm, Boderne 2009: 45-53 2010: 1-14

Paris 2009: 49, 52-53 2010: 6-7, 9

Skagen 2009: 41, 43-45, 49-51, 53 2010: 1-5, 7-11, 14

Bornholm, Sømarken 2009: 45-53 2010: 1-15

Fréjus 2009: 46-53 2010: 1-12

Nørlev Strand 2009: 40-41, 43-53 2010: 1-6, 8-13, 15-16

Torseryd 2009: 28, 46-53 2010: 1-2, 4-6, 9-16

Sitges 2009: 46-53 2010: 1-5, 9-10, 13

Blåvand 2009: 49-53 2010: 9-10, 12, 14

Lönåsen 2009: 42-53 2010: 1-5, 8-12, 14-15

Marbella 1 2009: 27, 38, 47-53 2010: 1-6, 9-10

Langeland 2009: 40-41, 43-53 2010: 1-17

Hafjell 2009: 27, 32, 36-43, 45-47, 49-50 2010: 17

Marbella 2 2009: 46-53 2010: 1-4, 6, 9-10

Du kan også tjekke ledige uger på www.djf.dk, hvor de opdateres dagligt efter kl. 12

DJ Ferie

•

Søndermarksvej 16, 2500 Valby

•

Tlf. 36 13 25 10

•

hverdage 10-12

•

e-mail: ash@djf.dk

Jernbane Tidende 111. årgang Udgives af Dansk Jernbaneforbund Ansvh.: Ulrik Salmonsen Layout: Lise Meier E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Fax: 36 13 25 01 Tryk: Hafnia Tryk A/S ISSN 0902-9710 Deadline for stof til de næste numre er: 27. juli 2009 7. september 2009 6. oktober 2009 Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning, medmindre der er gjort opmærksom på det.

Dansk Jernbaneforbund

www.djf.dk Ulrik Salmonsen Henrik Horup Kirsten Andersen Niels Sørensen Claus Møller Frederiksen Jan R. Christensen Per Petersen Carsten Sauer Carsten Jokumsen Karin Angermann Mikael Kristensen Ole Husted Andersen ma.-to. kl. 9-16 fredag kl. 9-15

Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01 Åbningstid: ma.-fr. kl. 10-12

Forsidebillede: IC4 Foto: Jørn Bailum

IC4 tilbage på rette spor Der er blevet skrevet historie. Den italienske togfabrik AnsaldoBreda har omsider erkendt, at de heller ikke har været i stand til at leve op til det ultimatum, DSB’s administrerende direktør Søren Eriksen havde stillet dem over for. Betingelsen var, at AnsaldoBreda senest den 1. maj i år skulle levere et fejlfrit tog, som fuldt ud skulle leve op til de forpligtigelser, den italienske virksomheden havde skrevet under på ved kontraktens indgåelse i 2000. Men toget er langtfra fejlfrit - tværtimod - det har mange fejl og mange graverende fejl! Her skal blot nævnes nogle enkelte af alle de fejl og mangler, toget er behæftet med: • Der er fortsat store problemer med togcomputeren (togets styresystem) og IDU, som er det instrument, der skal give lokomotivføreren samtlige informationer om togets tilstand. Det er samtidig også det instrument, hvorfra lokomotivføreren skal kunne foretage de mange fejlretninger på toget. • Togets vinduesvisker ligner noget fra Storm P’s hånd, og den fungerer langt fra efter hensigten. Dette til trods er toget blevet typegodkendt af Trafikstyrelsen! • Det trækker ind ved fodnichen i førerrummet. I vinterhalvåret oplever lokomotivførerne det som at sidde med bare ben i et fryseskab. • Togets nye udstødningssystem skaber meget høj støj i toget. Der er tale om vedvarende støj på mellem 83 - 86 dB, hvilket er en klar overskridelse af gældende grænseværdier. - Men toget er som bekendt typegodkendt af Trafikstyrelsen! • Sammenkobling af to togsæt kan kun ske i kombinationen Førerrum I mod Førerrum II. Andre kombinationer er ikke mulige, og ingen ved på nuværende tidspunkt, om det overhovedet vil være muligt at koble op til fem togsæt sammen, således som det er forudsat i kontrakten med producenten. • Togpersonalets arbejdsforhold i toget er elendige. Vareelevatorerne til cateringvogne virker ikke, og selve cateringrummets indretning er langt fra hensigtsmæssig, men det tager sig selvfølgelig godt ud på tegningerne! • Kameraerne, som skal overvåge passagerernes sikkerhed ved ind- og udstigning, er ikke tilkoblet. • … listen af fejl og mangler er så uendelig lang, at det ville være fuldstændig umuligt at gengive det hele på denne begrænsede plads. Det kan ikke undre, at det blev modtaget med både lettelse og glæde blandt Dansk Jernbaneforbunds medlemmer hos DSB, da forliget mellem DSB og AnsaldoBreda blev publiceret. Der fornemmes i medlemskredsen stor opbakning til DSB’s administrerende direktør Søren Eriksens beslutning om endelig at få afsluttet konflikten med producenten, efter at der nu er indgået aftale om en dekort til DSB på 2,25 mia. kroner, og at DSB eventuelt sammen med Bombardier skal færdiggøre toget - muligvis med helt ny software. I Dansk Jernbaneforbund er vi ikke længere i tvivl om, at vi nok skal få et funktionsdygtigt IC4/IC2 tog. DSB og Bombardier har tidligere bevist, at de ved konstruktivt samarbejde kan levere varen. Her skal blot nævnes IC3 dieseltoget, som med sin maksimalhastighed på 180 km/t kan sammenkobles med el-togsæt litra ER, uden det går ud over hastigheden. Der vil selvfølgelig gå nogen tid med at få færdigudviklet det, som italienerne ikke formåede. Men der er ingen tvivl om, at man kan få de leverede IC4/IC2-tog til at køre i driften, indtil alle togene har været igennem en hestekur på DSB/Bombardier værkstederne i Århus og Randers. Som en meget velkommen sidegevinst skal det bemærkes, at aftalen medfører, at der bliver skabt rigtig mange danske arbejdspladser i de år, modificeringen af togene pågår. I Dansk Jernbaneforbund ønsker vi DSB held og lykke med projektet og håber - ikke mindst af hensyn til det personale som skal betjene togene i fremtiden - at det bliver en succes. Foto: René Strandbygaard

Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk DJ’s hjemmeside: Formand: Næstformand: Hovedkasserer: Forbundssekretær: Sekretariatschef: Faglige sekretærer: Informationsmedarbejder: Socialrådgiver: Arbejdsskadesagsbehandlere: Åbningstid:

Leder:

DJ satser på interna

Dansk Jernbaneforbund e

internationalt samarbejde

egentlig medlemmerne, s

arbejde ude på sporene?

i den kommende tid fokus

arbejde og på, hvad det b

Af Gunnar Lomborg, Ægir

Dansk Jernbaneforbund har - som vel de fleste andre fagforeninger - en lang tradition for at samarbejde med søsterorganisationer i andre lande. For DJ har det især været det nordiske samarbejde, der har været i centrum blandt andet gennem

arbejdet i NTF, det Nordiske Transportarbejder Forbund, hvor forbundet har været særdeles aktiv og arbejdet for eksempelvis fælles arbejdstidsregler i de nordiske lande. – Det nordiske samarbejde er stadig vigtigt, men vi ser, at flere og flere store beslutninger tages i europæisk regi. Og netop fordi vi i mange år har været engagerede i det nordiske samarbejde, kan vi gøre os gældende i jernbanesektionen i ETF - det Europæiske Transportarbejder

Forbund - hvor det er ekstremt vigtigt, at vi er med, når de forskellige EU-direktiver skal forhandles, siger næstformand Henrik Horup, som efter kongressen i 2008 fik opgaven at varetage de internationale samarbejder. Et europæisk arbejdsforum I 2008 besluttede kongressen, at det internationale samarbejde skulle opprioriteres, og siden har DJ deltaget i flere internationale konferencer og møder.

ationalt samarbejde god mening at være aktive i ETF, især i disse år hvor EU skal til at reformere hele jernbanesystemet i Europa, understreger Henrik Horup. ETF er altså arbejdstagernes organisation og dermed modpart til en tilsvarende europæisk arbejdsgiverorganisation CER på transportområdet. Disse organisationer forhandler aftaler om eksempelvis grænseoverskridende trafik mellem landene. I Danmark har spørgsmålet om grænseoverskridende trafik - altså hvor eksempelvis en dansk lokomotivfører kører i et andet land - kun været aktuelt i forhold til Tyskland og Sverige, men et land som Tyskland er meget interesseret i de danske erfaringer på området.

er dybt involveret i

e, men hvad gavner det

som passer deres daglige

? Jernbane Tidende sætter

s på det internationale

betyder for medlemmerne.

ETF er ikke en ”fagforening” i traditionel forstand, men mere et arbejdsforum, hvor alle de europæiske landes transportarbejder-fagforeninger deltager på lige fod - uanset landets størrelse. Netop derfor har en lille fagforening som DJ fra et lille land som Danmark forholdsvis stor indflydelse. – I ETF tæller vores holdninger lige så meget som eksempelvis de tyske eller franske organisationers, og vi har virkelig meget at bidrage med. Det giver virkelig

Nej til løntrykkeri – Tyskerne har grænser til mange lande, og der er frygt for løntrykkeri, hvis transportarbejdere fra østlandene frit kan arbejde i Tyskland. Derfor er det vigtigt at sikre fælles standarder, for på den måde at beskytte såvel de tyske kolleger som de østarbejdere, der måske tilbydes ringere vilkår end de tyske kolleger. Vi arbejder for at forhindre social dumping, og det er i høj grad et spørgsmål, som også kan komme til at vedrøre vores medlemmer, siger Henrik Horup, der peger på byggesektoren som et eksempel på en dansk branche, hvor man må kæmpe hårdt for at undgå underbetaling af østarbejdere. Andre vigtige spørgsmål er emner som antal af overnatninger i fremmede lande altså om en dansk lokomotivfører må køre ned gennem Europa og overnatte undervejs. Det mener DJ ikke bør være tilladt, men kun ved at fremføre sit synspunkt i de internationale organisationer kan vores stemme blive hørt de rigtige steder. Et andet spørgsmål er ”den grønne korridor”, der skal give jernbanegods bedre vilkår i Europa. En ”grøn korridor” kan betyde store investeringer i jernbaneinfrastrukturen, hvis ikke passagertransporten skal rammes. Øget international indsats ETF er således nok det allervigtigste forum for internationalt samarbejde for DJ, selv om det nordiske samarbejde ikke ligger stille. Men også de øvrige nordiske lande, der er med i EU, deltager aktivt i ETF, så derfor hænger de to ting uløseligt

sammen. De nordiske lande ”taler” ofte med én stemme. Og i takt med at flere lande er kommet med i EU, er der behov for at styrke samarbejdet. – På den næste kongres i ETF vil der blive stillet forslag om at øge ressourcerne og udvide bestyrelsen, så den afspejler de forøgede aktiviteter. I dag bruger vi fire øre af hver kontingentkrone til det internationale samarbejde, men det beløb vil vi se stige i de kommende år. Til gengæld får vi meget igen, og jeg vil lægge vægt på, at vores tillidsrepræsentanter og medlemmer får et godt indblik i, hvad der foregår i EU, siger Henrik Horup. Hjælp på tværs af grænser Han understreger også vigtigheden af at udveksle erfaringer med de andre landes organisationer, eksempelvis når det gælder sikkerhed og arbejdsmiljø. Og på mange områder kan landenes organisationer hjælpe hinanden på tværs af grænserne. – Således har vi tilsluttet os en europæisk aftale om juridisk bistand, for eksempel hvis en tysk lokomotivfører er indblandet i en ulykke i Danmark. Der kan vi gå ind og støtte den tyske kollega med viden og juridisk hjælp, på samme måde som vores medlemmer vil kunne få hjælp i Tyskland, siger Henrik Horup. Også med i globalt arbejde Selv om det således er det europæiske og nordiske samarbejde, der kræver de fleste ressourcer, er resten af verden ikke glemt. DJ er medlem af den internationale transportarbejderføderation ITF’s jernbanesektor og deltager i kongresser og konferencer. Her er det sværere at samarbejde direkte, fordi jernbanesektoren og arbejdsforholdene i de europæiske lande er meget forskellige fra forholdene i Sydøstasien eller Afrika. Næste store opgave for DJ i international sammenhæng er at arrangere et seminar om grænseoverskridende arbejde i samarbejde med ETF og arbejdsgiverorganisationen CER. Her skal DJ være en del af seminaret sammen med de danske arbejdsgivere, og Henrik Horup håber derfor på en positiv indstilling og en aktiv deltagelse fra både DSB og andre operatører.

Fælles europæisk kam

DJ’s næstformand Henrik Horup bidrog med de danske erfaringer på en stor konference i Wien om vold mod ansatte.

Dansk Jernbaneforbund udvekslede erfaringer om voldspolitikker med Europas jernbanearbejdere på en stor ETF-konference i Wien, hvor DJ kunne bidrage med vigtig viden til især de nye EU-lande.

Af Gunnar Lomborg, Ægir Fotos: Claus Møller Frederiksen & ITF

Et af de områder, hvor andre lande kan lære af Danmark, er når det gælder politikker for forebyggelse og indsats overfor vold og trusler mod personalet. I Danmark har vi ikke på samme måde som i andre lande problemer med vold eller mobning fra kolleger eller ledere selv om det selvfølgelig kan forekomme - og vi er kommet langt med at sikre personalet den hurtige hjælp, hvis en

vred passager, en fuld eller psykisk syg går amok øver vold mod togpersonalet. Derfor har næstformand i DJ, Henrik Horup, netop holdt et oplæg på en stor konference i Wien for de europæiske jernbane-fagforeninger, samlet i ETF - det Europæiske Transportarbejder Forbund. Vi er kommet langt i Danmark Konferencens hovedtema var vold og trusler mod ansatte. – Det var affødt af en EU-rammeaftale fra 2007 om vold og trusler mod ansatte, men der er meget forskellige udgangspunkter i de forskellige lande. Landene

skulle fortælle om, hvordan de havde implementeret aftalen, og der kunne man se, at vi er kommet meget langt i Danmark, fortæller Henrik Horup, hvis indlæg affødte megen interesse blandt de øvrige europæiske fagforeninger. Aftalen taler bredt om vold og chikane mod ansatte, og det kan forstås både som vold og chikane fra kolleger, fra ledelsen og fra ”3. part” - altså typisk fra passagerer. I Danmark er vold og chikane fra ledelse og kolleger forhåbentlig ikke hverdag, og hvor det sker, er der klare regler i blandt andet Arbejdsmiljøloven for, hvordan det håndteres. I andre lande er det imidlertid et

mp mod vold og trusler stort problem, og derfor er det vigtigt, at man har et formelt redskab til at tackle problemerne, når de opstår. Ind i overenskomsten – I Danmark har vi fået emnet ind i overenskomsterne, så de hører under samarbejdsudvalget i virksomheden. Derved bliver det bindende, i modsætning til hvis det er et direktiv som taler om, at ”man bør sikre den ansatte…” eller lignende. Når det står i overenskomsten, at den ansatte skal beskyttes mod vold og trusler, kan man tage det op i det fagretlige system som et brud på samarbejdsaftalen, hvis det ikke bliver overholdt. Virksomhederne skal simpelthen beskæftige sig med det, understreger Henrik Horup.

Østeuropa stadig mange problemer med sikkerheden på arbejdet. De oplever flere tilfælde af grov vold og chikane både fra passagerer, fra kolleger og fra ledere - og der er ingen eller kun lidt hjælp at hente for de ansatte i form af psykologhjælp, social støtte og lignende. Det er et område, hvor de ”stærke” lande kan hjælpe de ”svage”, understreger næstformanden.

– Det er vigtigt, at vi lægger pres på politikerne i EU for at få fælles direktiver og regler, som også den nye lande skal efterleve. Det er i vores alles interesse at få hevet kollegerne op på et fælles, højt niveau, og det kan Dansk Jernbaneforbund bidrage til. Derfor er vi også meget glade for at ETF har sat spørgsmålet om vold og trusler på dagsordenen, siger Henrik Horup.

Ros til DSB I praksis er voldspolitikken herhjemme højt prioriteret af både arbejdsgivere og ansatte. Næstformanden kunne således på konferencen rose den største arbejdsgiver på det danske jernbaneområde, DSB, for at tage voldspolitikken særdeles alvorligt og bruge mange ressourcer på at sikre personalet. Henrik Horup kunne også berette om de mange initiativer, som personale og arbejdsgivere har taget rundt om i landet - eksempelvis samarbejde med lokale Natteravne, med SSP-konsulenter og med fodboldklubber mm. – Der var mange, der kunne bruge vores indlæg konstruktivt til at arbejde videre hjemme i deres eget land. For eksempel havde jeg efterfølgende en god dialog med kroaterne, som gerne vil arbejde videre med flere af vores initiativer, og også andre lande var tilpas imponerede af, hvor langt vi er kommet. Men vi har da også selv fået en masse med hjem fra konferencen i Wien, siger Henrik Horup. Vi kan lære af tyskerne Blandt andet kan han fortælle, at de tyske fagforeninger har foretaget målinger og spørgeskemaundersøgelser på de ansattes oplevelse af vold og trusler i hverdagen og lavet en handlingsplan ud fra det. Det er en idé, som Henrik Horup forestiller sig overført til danske forhold. Mens især de tyske og danske fagforeninger oplever, at der er rimeligt styr på tingene, har de nye EU-lande i

En international kampagne mod vold er et af resultaterne af samarbejde over grænserne.

Dansk Jernbaneforbund har hjulpet Jens Svensson gennem de mange svære år.

Fik erstatning 23 år efter arbejdsulykke Ingen kan huske en arbejdsskadesag, der har varet længere end stationsbetjent Jens Svenssons. 8

Af Gorm Grove, Ægir Fotos: Søren Jonesen

1986 var året, da Kim Larsen udsendte albummet ”Forklædt som voksen”. Det var det år, da Halleys komet kunne ses på himlen, hvor rumfærgen Challenger eksploderede under opsendelsen og hvor den svenske statsminister Olof Palme blev udsat for et skudattentat på vej hjem fra biografen og døde. Men det var også det år, hvor stationsbetjent Jens Svensson den 24. juli kom til skade med den ene fod ved en forvridning på Københavns Hovedbanegård. En arbejdsulykke, der invaliderede og ruinerede ham, så han måtte gå fra hus og hjem. Hans arbejdsskadesag sluttede først 23 år efter ulykken, da Arbejdsskadestyrelsen den 5. februar i år meddelte ham, at han har krav på erstatning for erhvervsevnetab. 23 år med smerter og i en tilsyneladende evig kamp mod arbejdsskadesystemet, som havde svært ved at fatte, at Svensson ikke bare kunne finde sig et andet job til samme gode løn som det han indtil ulykken havde bestredet. I dag har Jens Svensson fået styr på sit liv igen. Han har både sin tjenestemandspension og sin førtidspension. Men smerterne har ikke sluppet sit tag i ham, selvom sagen er slut. Og selvom det er længe, længe siden uheldet skete, husker Jens Svensson det stadig. – Jeg sprang af en vogn i fart - det gjorde man dengang. Der var noget oliespild, som jeg gled i. Jeg faldt, vred om på foden og slog knæet, så jeg stort set ikke kunne hverken gå eller kravle i fire måneder. Så det var slut med at køre rangertog. Jeg havde knækket et ledbånd og blev sygemeldt, fortæller Jens Svensson. Han blev samme år overflyttet til Lampisteriet på Hovedbanegården, hvor han var, indtil han blev pensioneret i 2006. Hans arbejde bestod i at køre rundt i hele landet og reparere billetmaskiner og garderobebokse på stationerne. Det var et arbejde, han var glad for. Elektronik var også hans hobby, så på den måde gik det op i en højere enhed. En ørkenvandring Historien om Jens Svenssons arbejdsskadesag er en ørkenvandring ind og ud ad Arbejdsskadestyrelsen, Ankestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse og tilbage

Jens Svensson - 23 år efter at han kom galt af sted.

til Dansk Jernbaneforbunds kontorer, hvor arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen har ført en utrættelig kamp for Jens Svenssons ret til erstatning. Det var først, da forbundet indstævnede Arbejdsskadestyrelsen for Østre Landsret, at der blev sat punktum for sagen. Årsagen til, at sagen varede 23 år er, ifølge Mikael Kristensen blandt andet, at ligegyldigt hvad forbundet havde fundet frem til, så fulgte der en afvisning af skaden fra Arbejdsskadestyrelsen med en ny begrundelse for afslaget. – Jens Svensson kommer til skade

i 1986, men det er først i 1991 at jeg bliver ansat i Dansk Jernbaneforbund, og her er sagen startet umiddelbart forinden. På det tidspunkt er det sådan i DSB, at der ikke er noget problem i det, hvis en medarbejder kommer til skade. Så finder man altid bare et andet sted at placere vedkommende. DSB havde denne politik fra gamle dage, at det var lige meget, om man manglede en arm eller andet, så fik man et job man kunne bestride. Og der kunne man blive til (fortsættes næste side)

Jens Svensson må i dag nøjes med at kigge på togene - eller at køre med som passager.

Fik erstatning 23 år efter arbejdsulykke

(fortsat)

man blev 70. Det var holdningen, men sådan er det ikke mere. Så i princippet gjorde man i 1986 ikke så meget ud af sådanne skader. Men i 1991 kigger vi så på sagen, fordi Arbejdsskadestyrelsen siger, at skaden er for sent anmeldt, fortæller Mikael Kristensen. I 1999 henvender Jens sig igen til Dansk Jernbaneforbund, idet DSB lige pludselig ikke længere vil acceptere, at han har tilbagevende sygeperioder grundet arbejdsskaden - da denne ”jo ikke er en arbejdsskade” - når den ikke er anerkendt grundet for sen anmeldelse.

Hindring på hindring Først senere får Dansk Jernbaneforbund dog overbevist Arbejdsskadestyrelsen om, at det ikke var tilfældet, fordi DSB på tidspunktet for ulykken var selvforsikret. Der går derfor nogle år, hvorefter styrelsen i 2002 anerkender arbejdsskaden som rettidig anmeldt. Så kommer selve fasen, hvor Jens Svensson skal have erstatning. Og han får også anerkendt en ménerstatning. Men styrelsen mener, at han ikke er berettiget til erhvervstabserstatningen, fordi hans tab af erhvervsevne ikke er oppe på 15 pct. Herefter laver arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen sammen med Jens Svensson nogle beregninger, som bringer Svenssons tab af erhvervsevne op på 21 pct. Styrelsen afviser på ny sagen med en ny begrundelse, nemlig at Svensson jo

bare kunne have stoppet ved jernbanen da han kom til skade og så fundet sig et andet job ude i byen til en bedre løn, eller taget en uddannelse med bedre løn. – Hver gang vi syntes, at vi endelig havde fundet de vises sten, fik vi et nyt afslag med en ny begrundelse. Jeg har aldrig været ude for noget lignende. Jeg har aldrig hørt om nogen sag, der har været så langvarig, siger Mikael Kristensen. Jens Svensson fik i første omfang 19.000 kr. i ménerstatning, mens Arbejdsskadestyrelsen ikke ville give erstatning for tab af erhvervsevne, fordi styrelsen havde beregnet, at tabet lå under 15 pct. Regnefejl - om igen – Men det passede ingen steder. Jeg gik 15 -22 pct. ned i løn i alle de år, jeg

arbejdede i Lampisteriet, og jeg havde heller ikke samme avanceringsmuligheder som de andre havde. I Lampisteriet fik jeg heller ikke de 2.000-3.000 kr. i tillæg om måneden, som jeg fik tidligere. Og jeg fulgte heller ikke med op i lønrammerne så hurtigt som alle de andre. De var i 10. lønramme, da jeg var i 5. Mikael Kristensen og jeg sad og regnede og regnede og kunne ikke komme til andet resultat, end af mit tab af erhvervsevne lå på 22 pct. Vi ankede og klagede tilbage til Arbejdsskadestyrelsen. Men de ville ikke omberegne deres afgørelse, så vi sendte sagen til den sociale ankestyrelse, som efter 5-6 måneder fandt ud af, at de havde samme holdning, blot på et andet grundlag. De sagde, at jeg bare kunne søge et andet job uden for DSB til en højere løn. Så havde jeg ikke mistet noget som helst. Så mente Mikael Kristensen, at det var på tide at få en advokat på. Herefter blev Arbejdsskadestyrelsen indstævnet for landsretten, fortæller Jens Svensson. Herefter blev der i tre-fire år arbejdet på sagen med korrespondance mellem Dansk Jernbaneforbunds advokat, modpartens advokat, Retslægerådet samt speciallæge og landsretten. – Men den dag vi skulle i retten i marts 2008 havde Arbejdsskadestyrelsen mærkeligt nok frafaldet det punkt med, at jeg bare kunne tage andet arbejde ude i byen til en højere løn. Vores advokat, Mikkel Nøhr, havde nemlig forinden forsket lidt i, hvad jeg med min uddannelse kunne tjene ude i byen. Jeg havde omkring 30.000 kr. om måneden, og han fandt han ud af, at en nyuddannet jurist faktisk kun tjente 18.000 kr. Så han havde svært ved at forestille sig, hvor jeg som ufaglært kunne komme ud og tjene 30.000 kr. Så den droppede modparten. Også var der ligesom ikke mere tilbage af sagen, siger Jens Svensson. Dommerne i landsretten var da også rørende enige om, at give Dansk Jernbaneforbund medhold i alt og at Jens Svensson skal have en erstatning for tabt erhvervsevne på 15 pct. Dommerne mente ikke, at man kan komme 20 år efter en skade og sige, at man bare kunne have gjort sådan og sådan. 20 år i reolen Sagen har ligget i Mikael Kristensens reol i 20 år, men der har den ikke samlet støv. Jens Svensson har kun rosende ord til overs for sagsbehandleren. – Han er suverænt dygtig, og ham kan forbundet være stolt af. Han giver

Efter mange år i Lampisteriet ville DSB ikke længere acceptere Jens Svenssons sygefravær.

ikke op og har virkelig kæmpet for at få sagen igennem. Jeg havde nok opgivet, hvis jeg havde skullet føre denne sag igennem alene. Der skal være nogen, der har erfaring fra andre sager som denne, siger Jens Svensson. – Nu er det hele faldet på plads, og jeg har i februar i år fået en erstatning på 468.000 kr. fra Arbejdsskadestyrelsen. Det føles dejligt, bare det at vi har vundet sagen. Så har det hele ikke været forgæves. Jeg er 57 år nu, men havde regnet med at jeg skulle blive ved med at arbejde til jeg var 60 og først da gå hjem med manér. Men sådan skulle det ikke være. Økonomisk har jeg ingen problemer. Jeg har min tjenestemandspension og min førtidspension oven i. Men der er mange ting, jeg ikke kan lave længere. Jeg kan ikke ligge på knæ. Før lavede jeg min bil selv. Det er slut med det pjat. Så har jeg en kolonihave, og jeg har købt en fræser. Mine venner fræser haven for mig, og jeg nøjes med at lægge lidt kartofler i jorden. Men det er skønt med et fristed, hvor jeg kan sætte mig. Jeg har svært ved at acceptere, at der er mange ting, jeg ikke kan mere, for jeg er jo ikke gammel. Der

er ikke den ting, jeg ikke gerne vil lave, men efter to timer kan jeg godt lægge mig på sofaen med benene oppe. Andre gange må jeg bare sætte mig ned. Så sidder jeg og spiller keyboard eller er på pc’en. Jeg har oprettet en beboerforening i vores ejendom. Der var så mange problemer med udlejeren. Så jeg har vundet 21 lejesager, og vi skal have nye vinduer. Endelig er jeg i Marinehjemmeværnet, men jeg må blive på land. Bare der er en bule på vandet værker knæene. Men jeg er rekrutteringsofficer og arbejder med at lave udstillinger, fortæller Jens Svensson, som ikke har i sinde bare at sætte sig ned og trille tommelfingre. Kometen igen Da interviewet er slut og Jens Svensson med møje rejser sig fra sin stol, lyder der et højlydt knæk fra hans knæ, og han humper besværet af sted. Halleys komet vender tilbage og bliver igen synlig for os jordboer i 2062. Ingen tvivl om, at Svenssons arbejdsskadesag til den tid stadig vil stå som en af de længstvarende registrerede sager af den art.

DJ vil i de kommende numre forsøge at få myndigheder og andre organisationer i tale for at få belyst alle sider af den langstrakte sagsbehandling.

Pest eller kolera - Eneste mulige løsning på IC

DSB har endelig fået en afklaring på de seneste mange års frustrerende IC4 situation - og man har diggørelsen. Den umyndiggørelse af AnsaldoBreda, der ligger i dette skridt, er den eneste mulige k der ikke efterlader nogen egentlig vinder. Dansk Jernbaneforbund havde gerne set en lykkeligere a DSB i det videre forløb.

C4 sagen

r valgt at overtage ansvaret for færkonsekvens på et uheldigt forløb, afslutning af sagen, men støtter

Af Carsten Jokumsen Foto: Jørn Bailum

Hele forløbet omkring forsinkelserne i IC4/IC2 leverancen har været præget af giganternes dans om den varme grød. Store beløb har været på spil - og ingen har turdet beskylde den anden part for kontraktbrud eller det der var værre. Den komplicerede jura bag DSBs kontrakt med AnsaldoBreda gjorde ikke sagen nemmere, og naturligvis var det svært for DSB i 2008 at skulle overbevise politikere og kunder om det rimelige i at give den italienske togproducent endnu et års frist til at leve op til aftalen. En frist som AnsaldoBreda efter de fleste mening allerede havde fået - adskillige gange. Set i lyset af den besværlige og langsomme sag - i hvert fald som den har taget sig ud for den brede offentlighed, så føles DSBs overtagelse af IC4/IC2 togets færdiggørelse bestemt ikke som en sejr, men under de givne omstændigheder kan Dansk Jernbaneforbund kun støtte op om det forlig, DSB nu har indgået med AnsaldoBreda om en afkøbsmodel. IC4/IC2 projektet vil aldrig gå over i historien som en bragende succes, men i det mindste vil danskerne i løbet af få år kunne forvente at få det kvalitetsløft på jernbanetrafikken, som man har været stillet i udsigt siden år 2000. DSB overtager kontrollen Både Dansk Jernbaneforbund og forbundets medlemmer tæt på processen har længe manglet tillid til den italienske producent. Nu hvor DSB sætter sig i førersædet for færdiggørelsen, tør forbundet igen tro på udsigten til at se IC4/IC2 togene i drift. DSBs overtagelse af færdiggørelsen betyder, at virksomheden overtager kontrollen med - og ansvaret for - de fejl, der stadig er at finde på togene. Til at hjælpe med at løfte opgaven og få teknikken til at makke ret er valget faldet på Bombardier. Dette samarbejde har tidligere fungeret, og derfor er forbundet fortrøstningsfuldt mht. udsigterne for en færdiggørelse, som det også fremgår af forbundsformand Ulrik Salmonsens leder i dette nummer. Ulrik Salmonsen udtalte i forbindelse med offentliggørelsen af forliget: ”Aftalen mellem DSB og Ansaldo Breda sætter DSB i førersædet på IC4 togene. Det er vi i Dansk Jernbaneforbund trygge ved. Nu handler det om at finde en løsning på, hvordan jernbanesituationen kan fortsætte de kommende år, indtil alle 83 IC4 togsæt og 23 IC2 togsæt står klar. Enten i form af nyindkøb af diesellokomotiver el-

ler en renovering af det gamle dieselmateriel. Men også den udfordring er vi sikre på, at DSB nok skal få løst til passagernes og de ansattes tilfredshed.” Udfordringer er der nok af Der er stadig mange meget alvorlige fejl ved IC4/IC2 togene, selvom de formelt set er typegodkendte. Listen er lang, og visse elementer kan ses af lederen side 3. Derfor er det et plaster på såret, at DSB har fået en dekort på 2,25 milliarder. En del af de penge skal nu kanaliseres ud på skinnerne, således at de danske passagerer kan få forbedret den service, som IC4/IC2 togene skulle have leveret. Hele processen har været dyre lærepenge for Danmark og danskerne. Derfor bør sagsforløbet mane til eftertanke og resultere i bedre og mere langsigtede strategier på jernbaneområdet fra de ansvarlige politikeres side. Ikke fordi det løser nogle af problemerne med IC4, men fordi vi nødigt skulle komme ud i samme situation endnu en gang. Elektrificering er nødvendig Dansk Jernbaneforbunds altoverskyggende opfordring i den forbindelse er: Elektrificér jernbanenettets hovedstrækninger én gang for alle. En elektrificering af jernbanenettet er nødvendig, for at vi ikke skal komme i samme situation, næste gang der skal købes nye tog. Men uanset hvor indlysende den konklusion er for personer tæt på jernbanemiljøet, lige så svært bliver det at trænge igennem med budskabet - som det altid er med store investeringstunge forbedringsforslag. Dansk jernbaneforbund foreslår, at man fremrykker det nye signalsystem eller immuniserer det gamle signalsystem, så vi kan få færdiggjort den tidligere påbegyndte elektrificering af hovednettet. Strækningen fra Fredericia til Esbjerg kunne passende være 1. etape, da signalsystemerne her allerede er immuniseret og dermed forberedt til el-drift. Resten af nettet tages i naturlig rækkefølge derefter. Debatten skal begyndes nu, ellers glemmer politikerne de besværligheder, vi netop har været igennem, og så glemmer de måske det ansvar, de har over for Danmark og danskerne, og glemmer at træffe de nødvendige beslutninger til fordel for hurtige dagsordener og nemme løsninger. Det er set før. Dansk Jernbaneforbund og forbundets medlemmer har derfor en fælles opgave, nemlig at sparke til gløderne af elektrificeringsdiskussionen, hver gang den ser ud til at være ved at dø ud… og vi skal blive ved, til beslutningen er truffet.

Godt tilfredse med LO

De første tillidsfolk har netop forladt det første grundkursus på LO-skolen. Og de er godt tilfred

Af Gunnar Lomborg, Ægir Foto: LO-skolen

Dansk Jernbaneforbunds grundkurser for tillidsrepræsentanter afholdes nu på LOskolen i stedet for på Laugesens Have, og det første hold tillidsfolk har været igennem det første modul. Selv om kur-

serne hen ad vejen skal tilrettes, efterhånden som kursisterne kommer med input til tilrettelæggerne, er der generel tilfredshed med skolen og undervisningen. – Jeg har deltaget i det såkaldte G0 for nyvalgte tillidsrepræsentanter, da jeg blev valgt for tre år siden, og har siden ventet på at komme på kursus. Jeg havde derfor store forventninger, og blev da heller ikke skuffet, selv om der også var ting, jeg sav-

nede. Men der kommer jo flere kurser, så jeg får nok de værktøjer, jeg skal bruge hen ad vejen, siger Lasse Thorsøe, som er en af fire tillidsrepræsentanter for TPO i Århus. Savnede foreningsledelse Som tillidsmand er han med som bisidder ved tjenstlige samtaler og har derfor brug for viden om dette område. Også foreningsledelse havde han forventet at

O-skolen

dse med den nye undervisning.

høre mere om, men dette område kom de ikke ind på under det første grundkursus. – Vi kom ikke i dybden med bestyrelsesarbejde, som ellers er noget jeg har brug for i det daglige, men underviserne var meget lydhøre og tog vores forslag med, så der kommer noget om det senere. Generelt synes jeg, underviserne var gode til at variere undervisningen og tage hensyn til, at ikke alle er vant til at sidde

stille og læse svært stof. De arbejder med de moderne læringsstile, og det er en god ting, når man skal lære noget af det lidt mere ”langhårede” stof som aftaleret og EU-direktiver, fortæller Lasse Thorsøe.

bundets folk fik en del ud af at møde os, som til daglig er lidt langt væk fra forbundet. Så det er på alle måder en god ide med et besøg i forbundet under et kursus, siger Lasse Thorsøe.

Positiv oplevelse Mange kursister lærte således også noget om sig selv, og fik måske en positiv ”ahaoplevelse” ved at modtage undervisning efter at have været væk fra skolebænken i mange år. En del af undervisningen på kurset gik også ud på, at kursisterne skulle undervise hinanden, og her lærte de, at det er vigtigt, at man selv forstår stoffet, før man giver det videre til andre. Det er meget brugbart som tillidsrepræsentant, fordi man ofte skal formidle til og fra ledelse og medarbejdere eller mægle mellem parterne. På LO-skolen undervises tillidsfolk fra mange brancher, og selv om jernbanefolkene havde rigeligt at gøre med deres egen undervisning, er det stimulerende i pauserne også at kunne tale med folk fra andre fag.

Fik meget med hjem Togfører Hanne Jensen, tillidsrepræsentant i Arriva, fandt kurset på LO-skolen ”vildt interessant”. – Man kunne godt mærke, at det var et pilotprojekt, som skal rettes til efterhånden, men jeg synes, at vi fik rigtigt meget med hjem, siger tillidsrepræsentanten, som har kørt tog i 15 år. Hun har en gang tidligere været tillidsrepræsentant og har således en del erfaring, men der er kommet mange nye ting til, som en tillidsrepræsentant i dag skal kunne. Hun glæder sig til næste kursus, hvor hun kan tilvælge fag som juridisk sprog, aftaler og forhandling - emner som hun har behov for at vide mere om for at kunne bruge det i sit job som kollegernes repræsentant. – Nu har vi på det første kursus fået værktøjskassen, som de sagde - nu skal der så puttes noget værktøj i. Jeg synes, jeg har fået et godt indblik i tillidsrepræsentantens mange opgaver og også i mine egne kompetencer. Jeg er dog lidt ked af, at vi ikke nåede de individuelle kompetence-samtaler, som var planlagt, siger Hanne Jensen.

Viden på tværs af fag – Vi kan jo dele viden med folk fra andre forbund, og det er en god ting. Det var da interessant, hvordan man har tacklet fyringsrunder i andre fag under krisen, selv om det ikke har været aktuelt hos os. DJ er jo et lille nicheforbund inden for LO, men vi kan også tilføre noget til de andre faggrupper, og på den måde får vi en synergieffekt ud af, at mange forskellige fag undervises sammen, siger Lasse Thorsøe. Han peger på, at underviserne har været gode til at give kursisterne redskaber til selv at finde viden - eksempelvis på nettet. Og han glæder sig til de kommende kurser, hvor det bliver muligt at tilvælge specielle fag, som er relevante for den enkelte tillidsrepræsentant. Eksempelvis vil den læreruddannede Lasse Thorsøe gerne have noget om coaching, formidling, psykologi og kommunikation, som han kan bruge som bisidder og bestyrelsesmedlem. Han lægger dog også vægt på, at undervisningen på LO-skolen giver tillidsfolkene den grundlæggende indsigt i emner som overenskomster, lovgivning og forvaltning. Fint besøg i forbundet Selve grundkurset blev afbrudt af et besøg i forbundshuset på Søndermarksvej i København, og det var et godt afbræk i det tætpakkede program. – Jeg tror, vi alle havde en god dag i forbundet, og jeg tror faktisk også, at for-

Flot skole og masser af kaffe Hun har kun ros tilovers for selve skolen. Den er flot, og der er hvad man skal bruge. – Der er alt det kaffe man kan drikke, og maden er god, men mad og værelserne er ikke overdrevent luksuriøse. Det er heller ikke nødvendigt, for vi skal jo kun lige være der for at sove nogle timer. Undervisningen er jo meget intens både om dagen og om aftenen, så der var ikke tid til at tale så meget med folk fra andre forbund i denne omgang, siger hun. Hun mener også, at besøget hos Dansk Jernbaneforbund var en god ide, men især mener hun, at det fællesskab, som kursisterne får ved at følge de samme kurser, giver hende et godt netværk, som hun kan trække på fremover. – Jeg har en kollega i Arriva, som jeg kan støtte mig til, men det er også vigtigt at kende kolleger i eksempelvis DSB. Mange af os i Arriva er jo udlånt fra DSB, og vi har derfor mange ting tilfælles og mange problemer, som vi kan hjælpe hinanden med. Så alene for netværkets skyld har det været et fremragende kursus, understreger Hanne Jensen.

Risiko på jobbet i enman toget, nemlig lokomotivføreren. Værre stillet er de ansatte, som kører helt alene i toget - et fænomen som desværre bliver mere og mere almindeligt, i takt med at operatørerne skal spare på personaleudgifterne. Lokomotivføreren, der alene skal klare både at køre toget, skabe tryghed blandt passagererne, holde øje med ud- og indstigning, hjælpe handicappede passagerer og så også tage slagsmålet med eventuelle urolige elementer, der ser sig gal på den offentlige trafik og dens enlige - repræsentant. Jernbane Tidende har kendskab til en lang række af lokomotivførere, der på eneture har været udsat for vold, trusler eller chikane i toget, og som har savnet den tryghed og opbakning, det giver at have en uniformeret kollega i toget.

Det er desværre en kendsgerning, at

Af Gunnar Lomborg, Ægir

togpersonale risikerer overfald, trusler og chikane fra passagerer. Det er slemt, men værre er det for den, der arbejder helt alene i toget uden mulighed for opbakning fra en kollega. 16

Der har vel altid været tilfælde af verbal eller fysisk chikane af togpersonale. Togføreren i fjerntoget, der bliver overfuset af en vred passager, eller togrevisoren på S-banen, der overfaldes eller trues af en bande unge. Lige slemt er det naturligvis uanset hvor eller hvornår det sker, men i disse tilfælde har personalet dog mulighed for at få støtte af en kollega i

Mand amok i toget En af dem er Claus Hilding Thomsen fra Grenåbanen, som for et par år siden oplevede en særdeles ubehagelig episode med en beruset og måske psykisk syg mand, der begik hærværk i toget og senere også vold mod lokomotivføreren. – Jeg kørte alene, og der var en mand, der begyndte at ”splitte toget ad” under kørslen. De andre passagerer blev naturligt nok bange og kontaktede mig i førerhuset, og da jeg havde stoppet toget gik jeg ud og bad manden - som var en lidt ældre mand - om at stå ud. Det ville han ikke, og han tog i stedet fat i mit slips og forsøgte at kvæle mig, fortæller Claus Hilding Thomsen, som heldigvis fik hjælp af passagerer til at holde manden i skak. Politiet blev tilkaldt og fik ham dæmpet ned - dog først efter at han også havde været voldelig mod politifolkene. – Det kunne være gået grueligt galt. Han var ved at kvæle mig, og vi lå og sloges på gulvet, så jeg fik ødelagt en menisk. Sagen blev selvfølgelig anmeldt og den er endnu ikke afgjort, hvilket godt kan virke lidt frustrerende, siger Claus Hilding Thomsen. Både fysiske og psykiske mén Han fik først for alvor en reaktion senere, på samme måde som de fleste andre der har været udsat for en så voldsom oplevelse i forbindelse med, at de blot har passet deres arbejde. Ud over de fysiske skader fik han ”en nedtur”. Overfaldet var et stort chok for lokomo-

ndsbetjente tog tivføreren, der altid har lagt vægt på at omgås passagererne på en venlig måde og aldrig har provokeret nogen. – Jeg er overbevist om, at det havde været helt anderledes, hvis vi havde været to i toget. Dels kunne vi have passiviseret manden, dels ville det også være en gensidig støtte bagefter - ikke mindst i forbindelse med en retssag. Det er jo ikke min opgave at spille politi. Jeg skal køre toget, men der er ikke andre til at gribe ind, når man er alene i toget. Og aggressive passagerer tør jo at spille op, når de ved, at man er alene i toget. Jeg ved godt, at banerne skal spare, men det er et stort problem, når personalet går psykisk ned ved at blive udsat for sådanne oplevelser, siger Claus Hilding Thomsen. Systemet spiller fallit Han mener også, at det psykiatriske system i Danmark er medskyldig i mange episoder, fordi folk, som burde være under behandling, lades i stikken med deres problemer. Og det kan gå ud over offentlige personer som lokomotivføreren, hvis de ser sig gale på ”systemet”. Men først og fremmest mener Claus Hilding Thomsen, at der bør være en bedre bemanding på togene især i aftenog nattetimerne, så mange uheldige episoder kan undgås. Fiskeri-elever trak nødbremsen Også lokomotivfører Ove Damgaard fra Midtjyske Jernbaner har været udsat for flere ubehagelige episoder under alenekørsel på strækningen mellem Lemvig og Thyborøn. Ove Damgaard, der startede i 1995, havde som ”faste kunder” en stor gruppe unge fra fiskeri-efterskolen i Thyborøn, og de kunne godt lave en del ballade i toget, når de var en 40-50 stykker, der skulle hjem til efterskolen efter en hjemmeweekend eller en bytur. En aften gik det helt galt, fortæller Ove Damgaard. – De støjede noget og havde nogle lokale piger med. En af pigerne skulle af ved et trinbræt før Thyborøn, og lige efter vi var sat i gang igen, var der åbenbart en af drengene, der fortrød, at han ikke var steget af samtidig med pigen. I stedet for stille og roligt at spørge mig, om han kunne få lov at hoppe af - hvilken man selvfølgelig ikke må - trak han i nødbremsen, så toget stoppede. Og da jeg så

skulle ned bagest i toget for at slå bremsen fra, ville de ikke lade mig komme forbi. De truede ad mig, og da vi kørte videre lavede de hærværk i toget i raseri over, at de ikke fik lov at stå af. Ove Damgaard og hans foresatte kontaktede efterfølgende efterskolen for at få stoppet elevernes hærgen, men sagen blev ikke anmeldt til politiet. Ove Damgaard mener, at havde der været en ekstra uniformeret kollega med i toget, ville det have lagt en dæmper på de unges aggressive opførsel, ligesom det ville have virket beroligende på de øvrige passagerer, som forståeligt nok var utrygge. Tur-retur med trusler og dåseøl I en anden situation ville Ove Damgaard også gerne have haft en kollega at støtte sig til. Det skete for et par år siden, hvor en ung mand lørdag morgen var faldet i søvn i toget efter en bytur. Da Ove Damgaard ikke kan vække ham, kommer den unges kammerat til, og de bliver enige om, at de alle bliver i toget på en tur tilbage til Lemvig. Det viser sig dog, at de to unge vågner til dåd og begynder at drikke dåseøl, hvorefter de går ind i togets modsatte førerrum og begynder at ”lege” med højttalersystemet. Ved næste stop går Ove Damgaard derfor ud i toget og beder de unge om at forlade toget. Han smider deres dåseøl ud af toget, hvorefter de unge begynder at true og skubbe til ham. – Det endte dog med, at de stod ud, men senere på dagen møder jeg dem, da toget kommer til Lemvig. De vil med igen, hvilket jeg nægter dem, da de har opført sig helt forkert og truet mig. Så truer og skubber de igen, og jeg må til sidst have fat i politiet, som kommer og afhører dem. Det var meget ubehageligt, husker Ove Damgaard, som rutinemæssigt fik en snak med psykologen, og som efterfølgende har forsøgt at undgå konflikter i toget. Mange er utrygge – Havde vi været to i toget, tror jeg ikke, at situationen havde udviklet sig. Som lokomotivfører skal du både køre toget og holde øje med det hele, og mange af kollegerne er utrygge ved at køre alene. Det snakker vi en del om kollegerne imellem, fortæller Ove Damgaard. Var der så bare kolleger på statio-

nerne, kunne man få hjælp der, men om aftenen er der ikke personale på stationerne, og det betyder, at lokomotivføreren føler sig endnu mere alene. Yderligere er reaktionstiden fra politiet i det tyndt befolkede område oftest lang, så hjælpen er ikke lige om hjørnet, når det brænder på. Umuligt at kræve flere folk Dansk Jernbaneforbund erkender problemet med vold mod lokomotivførerne i enmandsbetjente tog. Et problem som politikerne har skabt, og Dansk Jernbaneforbund har ingen patenløsning parat. Blot at forlange mere personale kan ikke i sig selv løse problemet, siger forbundssekretær Niels Sørensen. – På lokalbanerne har man kørt med enmandsbetjente tog i al den tid jeg kan huske, så det får vi nok ikke lavet om på. Hvis man virkelig krævede to på hvert tog, ville man blot ende med at lukke banerne. Busserne kører jo også kun med en chauffør, og sådan har det altid været. Det, der er sket, er at der er kommet mere fokus på vold, og at volden er steget også i landdistrikterne, siger Niels Sørensen. For mange år siden var det nærmest utænkeligt, at nogen skulle overfalde en lokomotivfører i uniform, men respekten for autoriteter kan i dag ligge på et lille sted. Derfor ser man, at selv helt almindelige passagerer, der måske kommer for sent på grund af togforsinkelse, lader det gå ud over lokomotivpersonalet. Også unge i flok, der ikke har respekt for andre, kan finde på at true eller bruge vold med en lokomotivfører, og derfor foreslår Niels Sørensen bedre uddannelse, alarmer og videoovervågning for at dæmme op for voldstilfældene. Uddannelse og overvågning – Mange steder bliver også lokomotivførerne uddannet i konflikthåndtering, men vi mener også, at der skal indføres overvågning og en form for alarmsystem, så de hurtigt kan tilkalde hjælp. Banerne skal også have et tæt samarbejde med politi og SSP-konsulenter i kommunerne, for det ved vi kan hjælpe forebyggende. Dansk Jernbaneforbund opfordrer politikerne til at løse prolblemet, især i perioder med høj risiko, siger Niels Sørensen. Han forstår godt, at nogle lokomotivførere ikke kan lade være at gribe ind, hvis andre passagerer er utrygge ved eksempelvis en voldelig mand. De er jo ansvarlige for toget, og det kræver en god uddannelse i konflikthåndtering og psykologi.

”Baumannbygningen” er fredet og stod urørt, da bulldozere gik i gang på værkstedsområdet. (2002)

Den nye Jægergården, Århus Kommunes administrationsbygning under opførelse i 2000. I baggrunden skimtes ”Baumannbygningen”.

Århus Centralværksted:

Betydningsfuld i byens og jernbanens historie Jernbane Tidendes medarbejder holdt i februar måned et foredrag på Bymuseet i Århus. Emnet var Centralværkstedet i Århus, der lukkede i 1999. Vi bringer her uddrag af foredraget.

Tekst og fotos: Viggo Lovdal

Århus Å tjente fra byens spæde start som havn for skibstrafikken til og fra Århus. Efterhånden blev skibene større, det var grunden til at en kysthavn med dampskibsmole blev taget i brug i 1861. Da Århus omkring 1870 blev jernbaneknudepunkt, satte kombinationen havn- jernbane for alvor fart i en egentlig industriel udvikling. Århus blev jernbaneby 3. september 1862 blev Jyllands første jernbanestrækning Århus-Langå-Randers indviet. 1879 kom banestrækningen til Grenå til, antagelig fordi området ved

Fedet i Risskov voksede. Velhavende århusianere flyttede derud. Der blev brug for et jernbaneværksted i Århus. Det blev etableret samme år som strækningen til Randers blev taget i brug, i 1862. Fem år senere, i 1867, overtog staten JyskFynske-Jernbane, så der blev hurtigt brug for udvidelser og ændringer af jernbaneværkstedet. I begyndelsen hed værkstedet Maskinværksted for reparation af det rullende materiel. 10. marts 1861 blev der sluttet endelig kontrakt med det engelske firma Peto, Brasey og Betts om dette anlæg og drift, som fik navnet: Det danske jernbanes driftsselskab. Starten var af beskeden karakter. Lokoog drejerværksted, magasin og smedje, men i løbet af vinteren 1862/63 blev alt installeret. Dampmaskiner og -kedler,

løbekran, hjuldrejerbænk, høvle- og boremaskiner. 1881/82 kom der en bevilling på finansloven på 133.000 kr. Centralværkstedet i Århus kunne etableres. Driftsmateriellets stadige forøgelse og udvikling ved anskaffelse af større damplokomotiver og længere vogne medførte, at værkstedets rammer trods mange udvidelser var ved at sprænges. I 1898 blev der bevilget 370.000 kr. til nye udvidelser, heri dog indbefattet et forbindelsesspor til havnen og eksproprieringsudgifter. Den fløj, der rummede vogn- og malerværksted, kom til at spille en speciel rolle i krigen 1864. Normal drift var indstillet, lokomotiver og vogne var af strategiske grunde kørt til Skive. Vognværkstedet blev indrettet til tyfuslazaret. Bygningen eksisterer ikke mere. Den store hal langs Spanien har indtaget pladsen.

Nye bygninger skyder op på værkstedsgrunden. I forgrunden ses Bruuns Galleri. (November 2003)

Vokseværk Centralværkstedet voksede stadigvæk i de følgende år. Århus Stiftstidende skriver lørdag den 03. december 1938 under overskriften: Centralværkstedets mure støbes: Centralværkstedernes nybyggeri på hjørnet af Jægergårdsgade og Spanien viser sig nu i sin skeletkonstruktion. Ovenover de gassikre betonkældre vokser meterhøje betonstøbekasser op og giver nybygningen et næsten skyskrabermæssigt udseende. Det gælder om at få støbt inden frosten kommer. Lillebæltsbroen blev indviet i 1935. Ingeniørfirmaet Monberg og Thorsen har antagelig flyttet teltpælene til Århus efter at have fuldført opgaverne ved Lillebælt. Jeg har fundet et sted i de gamle beretninger, jeg er i besiddelse af: Håndværkerne hos Lillebæltsbroens ingeniørfirma Monberg og Thorsen døjer ikke med svimmelhed, når de med samme lethed som trænede cirkusartister balancerer øverst oppe på jernkonstruktionen til DSBcentralværkstedernes nye kæmpehal langs Spanien i Århus. Jægergården Hvor Århus Kommunes administrationsbygning ligger nu i Værkmestergade, lå "Jægergården", som den nye bygning i øvrigt også hedder. Jægergården var et skyttehus fra 1724, der hørte under Marselisborg herregård. En tid ejede Mads Pagh Bruun bygningen. Han lagde navn til M.P. Bruungade, der går fra Banegårdspladsen til Sct. Pauls Plads og -kirke, beliggende få hundrede meter fra det gamle centralværksted. Jægergården havde en omtumlet tilvæ-

Hovedlager 50.s træbygninger måtte vige for opførelsen af Bruuns Galleri. I baggrunden ses ”Baumannbygningen” med pornerhus i gavlen. Den lille tilbygning var ikke fredet og er revet ned. (Ca. 1998)

relse. Skovriderbolig, traktørsted, stiftamtmandsbolig, ja, endda lazaret. 1882 købte statsbanerne en del af Jægergården fra Marselisborg jorder. 1885 købte etaten resten. Jægergården blev nedrevet i 1910, altså for snart 100 år siden. Nogle kolonihaver blev sløjfet for at give plads til nyt malerværksted og lokomotivværksted. Den nye administrationsbygning blev opført lidt længere oppe ad Jægergårdsgade. Bygningen benævnes "Baumannbygningen". Man mener nemlig, at arkitekt Poul Baumann har tegnet bygningen. På projekttegningerne står Heinrich Wench som arkitekt. Han var ledende arkitekt for statsbanerne 1891 1921 og har tegnet flere af stationsbygninger og andre DSB-bygninger i hele landet. Baumann var arkitekt hos Wench 1908 -10, så det passer fint med, at han kan have tegnet den flotte bygning, der blev påbegyndt for nøjagtig 100 år siden. På bygningens gavl er der højt til vejrs anbragt et relief med årstallet 1909. 1910 blev bygningen taget i brug til kontorer, laboratorium og magasin. Øverst oppe var der indrettet tjenesteboliger. Bygningen er fredet. Sundhedscenter nu som før Der står AARHUS CENTRALVÆRKSTEDS KONTORER på muren over indgangsdøren. Det har det antagelig gjort siden bygningen blev taget i brug i 1910. En af mine kolleger fandt en dag i en container en mappe med gamle billeder, taget i området i 1929. Han vidste, jeg var interesseret i værkstedets historie og forærede mig billederne. På et af billederne er kontorpersonalet fotograferet ved indgangsdøren. Her ses tydeligt såvel

bogstaverne som nummeret, 97. Nummertallene er de samme, der er anbragt over døren i dag. Medens jeg gjorde tjeneste på værkstedet, havde vi ansat en meget dygtig maler, der havde mange evner. Spillemand, maler og tegner, visesanger og altså en overordentlig dygtig maler. Han fortalte mig en gang, at han i sin læretid havde malet på Amalienborg. Noget af det sidste, han lavede før han gik på efterløn, var at rense og beklæde de store bogstaver på bygningen med et eller andet "guldpapir", jeg ved ikke rigtig hvad det var, men resultatet blev flot, hvilket man ved selvsyn kan se i dag. SUNDHEDSCENTER, står der på et skilt foran den omtalte bygning, Jægergårdsgade 97. Sundhedsvæsen, bl.a., havde også til huse her i min tid, nemlig Bedriftssundhedstjenesten. Denne tjeneste er ikke alene for værkstedet, men for hele DSB. Var der f.eks. indeklimaproblemer på en station e.l., kunne man trække på bedriftssundhedstjenestens ekspertise. Arbejdsskadekonsulenten havde også sit kontor her, nu har denne tjeneste til huse hos Dansk Jernbaneforbund i Valby. Værksteder uden for byen I over 130 år har centralværkstedet markeret sig fremadrettet og betydningsfuld i byens og jernbanens historie. Omkring år 1900 var arbejdsstyrken på ca. 800 mand, i 1948 ca. 1800 mand. Omkring 1911 var der planer fremme om at flytte Hovedbanegården. Herved kunne værkstedet få udviklingsmuligheder mod nord, men planen blev opgivet. Hovedbanegården skulle blive på sin plads, (fortsættes næste side)

Bevaringsværdige bygninger blev renoveret med nænsom hånd. (2000)

Århus Centralværksted:

Betydningsfuld i byens og jernbanens historie (fortsat)

centralværkstedet måtte i stedet for at få udviklingsmuligheder afgive plads. Nu opstod tanken om at bygge værksteder uden for byen. Omkring 1918/20 blev der bevilget ca. 10 millioner kroner til afgravning og projektering af hjælpeværkstedet i Mølleengen, i daglig tale benævnt ØM. Det var godsvogne, der blev vedligeholdt i hjælpeværkstedet. Også trælageret havde til huse her. Nu, hvor DSB ikke har mange godsvogne at reparere mere, har ombygningsværkstedet etableret sig her. Oprindelsen til hjælpeværkstedet var noget tidligere, nemlig nøjagtig for 100 år siden, i 1909. Da afholdtes i Århus en stor landsudstilling, hvor 1850 udstillere inden for industri, håndværk og kultur præsenterede det bedste af, hvad Danmark dengang havde at byde på. I anledning af landsudstillingen, hvor man forventede stor persontrafik til og fra Århus, havde man ikke personvognsmateriel nok. I foråret 1909 gik man derfor i gang med at ombygge en masse lukkede godsvogne til bænkevogne. Luksusmateriel kan der ikke have været tale om, men passagererne var ikke bedre vant dengang. Til dette arbejde var der ikke plads nok inde på værkstedet i Århus. Der var vist kun to håndværkere og en arbejdsmand til at begynde med, men værkstedet voksede. Nu, 100 år efter, ombygges der som nævnt stadigvæk vognmateriel på området.

Bruuns Galleri skyder op. I baggrunden ”Baumannsbygningen”. (2003)

En pioner på sit område Otto Busse er et navn, der er kendt af enhver jernbanemand, tror jeg. En af pionererne på Centralværkstedet. Han var født i 1850 og døde i 1933. Otto Busse var født i København, udlært smed i Frederiksværk. Han blev videreuddannet på den tekniske Højskole Chemnitz i Tyskland og blev ansat ved DSB i Århus 1876. Otto Busse boede i en periode på den føromtalte Jægergården. Han var ledende i udvikling af lokomotiver og vogne mv., men stod også for udvidelsen af værkstedet. Han var medlem af Århus Byråd i en kort periode i 1891, men flyttede 1892 til København, hvor han blev statsbanedirektør. Otte Busse var den drivende kraft ved konstruktionen af storebæltsfærger, vakuumbremser og el-lys i togene. I 1910 har han åbenbart stukket næsen lidt for langt frem. Han havde en anden opfattelse af hvorledes et værksted skulle drives, så han blev afskediget. Hvorfor er hans navn så kendt af så mange jernbanemænd, der er jo mange, der har ydet noget ekstraordinært? - Jo, fordi området omkring Centralværkstedet i København bærer hans navn. Værkstedet ligger på Otto Busses Vej. Samarbejde Samarbejde er af stor betydning på en så stor arbejdsplads. Samarbejdet fungerede fortrinligt på Centralværkstedet. Når vognmateriellet kom ind, skulle alt klappe, for, som værkstedschefen engang udtalte: En vogn, der står herinde, tjener jo ingen penge ind. Det nytter jo ikke, at f.eks. vognens underdele, hjulaksler osv. er på plads, klar

til at montere, hvis det øvrige mangler. Vi lavede sæder på træværkstedet, betræk på sadelmagerværkstedet osv. Transporten var af stor betydning. Der var mange "i transporten", som vi sagde. Hvis dette arbejde ikke fungerede, gik alt i stå. Vi havde Planlægningen. Kontorer, hvor man planlagde arbejdets gang, rekvirerede materiale ol. En ny værkstedschef, der kom ude fra det private arbejdsmarked, havde ikke helt fattet forretningsgangen. På sin sædvanlige muntre facon underholdt han os med, at der i bibelen står, at" i begyndelsen var alt kaos". Det er der stadigvæk i planlægningen her, fortsatte han. Det var der nu ikke, hvad han vist også hurtigt fandt ud af. Fagpolitisk aktive medarbejdere Arbejderne på Centralværkstedet har fagpolitisk altid været meget aktive. En af de politisk aktive var H.P. Christensen, kaldet "smeden". I 1909, altså for 100 år siden, blev han indvalgt i byrådet og blev borgmester i Århus i 1933. Arbejdsmændene havde selvstændig fagforening i 90 år: Arbejds Mændendes Fagforening/Centralvk./ DSB. Fagforeningen oprettedes i 1903 og lukkede i 1993, få måneder før 90 års jubilæet. De aktive overgik til Dansk Metal, resten til SID. En startet efterløns- og pensionistklub gik i gang med at samle erindringer fra fagforeningens historie, men arbejdet gik lidt i stå. Denne artikels forfatter blev bedt om at gennemlæse materialet og måske redigere en bog om emnet. Jeg fandt materialet interessant og redigerede bogen: Fra arbejdsmænd til håndværkere, der udkom på HUSETs forlag i Århus i 1997.

Centralværkstedets transportfolk havde mange opgaver af forskellig art. Her får forgængeren for dronningens nye salonvogn et skub. (Ca. 1995)

Opgaven var let. Man plejer at skulle hige og søge, men her kom mine kolleger med tingene, lige klar til at bearbejde. Her bringes et kort afsnit af bogen: "Centralværkstedet har været en arbejdsplads med en helt speciel ånd. En familiearbejdsplads, så at sige. Her har det ikke været ualmindeligt, at en søn fulgte i faderens fodspor og ansøgte om læreplads eller ansættelse. Dette kapitels forfatter har således oplevet at være inviteret til en håndværkers 40 års jubilæum, hvor festens yngste deltager var en nyantaget lærling. Han var kommet til den lille sammenkomst i kantinen, fordi det var hans farfar, der var jubilaren. Hans far var der også, naturligvis, for han var også ansat. Tre generationer, alle med dagligt virke på Centralværkstedet, festede." Senere i samme kapitel hedder det: "Næsten alle fritidsaktiviteter har man kunnet dyrke i en forening, hvis man havde lyst til det. Idræt af forskellig art, skydning, kunst, sang og musik. Alt har der været, og der er stadig grobund for det i foreninger i virksomheden. Medarbejderen har fundet, at det alt sammen har værdi, også for klimaet i det daglige. Også foreninger med henblik på fælles sikkerhedsnet blev stiftet, bl.a. en sygekasse. Fagbevægelsens virke har selvsagt også gennem årene været væsentligt, hvor så mange medarbejdere har virket side om side. Forskellige organisationer har de været tilsluttet, hver gruppe har kæmpet for sit og sine, men alle har trukket på samme hammel med henblik på at opnå så gode forhold på arbejdspladsen som muligt."

Afskedsgaven til Århus Kommune var et hjulsæt, da DSB forlod området i 1999.

Bevaringsværdige bygninger DSB må ikke fjerne Centralværkstedet, hed det i en overskrift i Århus Stiftstidende 4. oktober 1991. Først sagde byrådet i Århus nej, siden erklærede Det Særlige Bygningstilsyn stort set alle bygninger for bevaringsværdige. Flere af bygningerne er af væsentlig arkitektonisk værdi, hed det bl.a. Om så nyt og gammel klæder hinanden på stedet, kan der måske være delte meninger om. Endnu er der kæmpekraner og byggeaktivitet på området. Der opføres således et 6-etagers højt kontorhus med glasfacader, atriumgård og vandbassin. Når først alt byggeri er færdiggjort, kan man danne sig en mening om alt er vellykket, eller det modsatte er tilfældet. Indkøbscentret Bruuns Galleri, opført på

det gamle værkstedsområde, har eksisteret i 5 år. 10 millioner mennesker eller 28.000 om dagen, gik i 2008 ind ad dørene. Der er indgang til centret, også fra banegårdshallen. Bruuns Galleri er vellykket på alle måder. Gaven var et hjulsæt Da DSB forlod området i 1999, fik Århus Kommune et tog-hjulsæt som gave. Hjulsættet blev taget vel imod og har fået sin faste plads ud for den nye Jægergården. Endnu da. Hjulsættet virker lidt indeklemt på sine skinner lige klods op af, hvor det føromtalte kontorhus opføres. Måske skal det flyttes, men der er nok ingen tvivl om, at DSBs gave vil få varig plads på området. Til minde om tiden, da en af Århus’ mest betydningsfulde arbejdspladser havde adresse her.

Værkstedschef, ingeniører og værkmestre ved Centralværkstedet fotograferet foran administrationsbygningen i 1929. Nu, 80 år efter, er såvel bogstaver som husnummer på bygningen bevaret. (Foto: L. Jensen, Ålborg)

NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP

KERK sparer 30 millioner om året Et nyt computersystem skal spare brændstof for millioner af kroner hos DSB. Ifølge netavisen ingeniøren.dk kan DSB med computersystemet KERK (Kørebillede med Energirigtig, Rettidig Kørsel) optimere kørselshastigheden og derved spare 10 procent af togenes energiforbrug. Det svarer til 30 mio. kr. årligt med det nuværende brændstofforbrug. Og det gælder, uanset om det drejer sig om dieseltog eller fremtidige eltog. ”Ideen med systemet er, at toget

kun lige akkurat skal accelerere til den hastighed, som er nødvendig for at nå frem til næste station i tide. På en ideel, lige strækning med perfekt overblik kunne man i teorien accelerere roligt op i fart på første halvdel af turen og lade togets inerti holde farten på den sidste halvdel.” ”Under testen af prototypen har det vist sig, at der er en uventet ekstragevinst i form af øget rettidighed i ankomsterne. Og kørslen bliver mere behagelig for passagererne”, skriver ingeniøren.dk.

Foto: Jørn Bailum

NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP

Først signaler - så el-tog

Foto: Carsten Jokumsen

En screeningsanalyse udarbejdet af NIRAS-konsulenterne for Transportministeriet viser, at det bedst kan betale sig at afvente gennemførelsen af Banedanmarks signalprogram, før banenettet elektrificeres. En vigtig del af elektrificeringen består af immunisering af sikringsanlæg, idet signalanlæggene dermed beskyttes mod påvirkningerne fra kørestrømmen. Ifølge screeningsanalysen vil totaludgif-

terne til elektrificering falde med ca. 15%, hvis elektrificeringen gennemføres, efter at sikringsanlæggene er blevet immuniseret i forbindelse med signalprogrammet. En enkelt strækning, Lunderskov - Esbjerg, er dog allerede delvist immuniseret, og derfor er der mulighed for at fremrykke elektrificering af denne strækning, hedder det i en pressemeddelelse fra Trafikministeriet.

NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP

Banedanmark renoverer 700 km spor En tiltrængt udskiftning af nedslidte skinner og sveller på mange strækninger i de kommende år vil betyde, at tusindvis af togpassagerer må finde sig i forlænget rejsetid, aflysninger og transport med busser. Det er konsekvensen af, at Banedanmark skal renovere og skifte skinner, sveller og skærver på i alt 700 kilometer sporstrækninger. Hovedstrækningen mellem København og Århus har fået den store tur, og nu

er turen så kommet til en lang række sidebaner i hele landet. På Sjælland er det strækningerne Roskilde- Holbæk, Roskilde- Køge- Næstved og Valby- Flintholm- Ballerup, der bliver ramt, mens det i Jylland drejer sig om strækningerne Aalborg - Frederikshavn, Silkeborg - Herning - Struer samt Langå - Viborg - Struer. I alt skal der fra 2009 - 2013 bruges 5,2 mia. kr., viser Banedanmarks genopretningsplan.

Foto: Ole Husted Andersen

NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP (Flere nyhedsklip på side 30)

ARBEJDSSKADER Har du været udsat for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen - hverdage kl. 9 til 16 - på tlf. 3613 2514, eller til arbejdsskadesagsbehandler Ole Husted Andersen på tlf. 8694 6459. Husk at orientere din sikkerhedsrepræsentant. Nu er sommeren over os efter et for mig travlt forår. Jeg har her i foråret sammen med forbundssekretær Niels Sørensen holdt seks branchemøder for sikkerhedsrepræsentanter og har haft flere aktiviteter uden for forbundshuset. Det har selvfølgelig betydet færre timer til telefonbetjening, og jeg beklager over for de medlemmer, der har ringet forgæves. Jeg bestræber mig på at svare på indtalte telefonbeskeder hurtigst muligt. Arbejdsophør på grund af alder Jeg får stadig flere henvendelser omkring arbejdsophør på grund af alder. Henvendelserne kunne tænkes at være steget efter forårets indskrænkninger i virksomhederne. Det er selvfølgelig naturligt både for ledelse og medarbejdere at vende blikket mod de medarbejdere, der kunne tænkes inden for kort tid at ville gå på pension. Jeg er stødt på tjenestemænd, der har fået tilbudt tilkøb af pensionsår, mod at de selv siger op til en given dato. Det kan for mange være et rigtig godt tilbud. Der er dog situationer, hvor man må konkludere, at det kan give grund til nærmere overvejelser. Her tænker jeg på medarbejdere, som har nogle skavanker, hvor det er lige på grænsen til en sygemelding og en efterfølgende pensionering. Hvis dette medlem er tjenestemand og samtidig er berettiget til efterløn, kan det betyde rigtig mange penge, hvilken løsning der vælges. Når en tjenestemand siger op på grund af alder, sker der en nedtrapning i pensionen fra 60 til 65 år. Denne nedtrapning i pensionen følger med også ved overgang til folkepensionen ved 65 års alderen. Pensionen ved egen opsigelse påvirker efterlønnens størrelse. F.eks. fra 60 til 62 år trækkes værdien af 50% af tjenestemandspensionen i efterlønnen frem til 65 år. Det vil sige, at der ved en tjenestemandspension på kr. 200.000 trækkes kr. 100.000 i efterlønnen. Bliver tjenestemanden derimod afskediget på grund af svagelighed, sker der ikke nedtrapning i tjenestemandspensionen, og tjenestemandspensionen har ikke indvirkning på efterlønnen.

Det her er selvfølgelig ikke et område, hvor man selv kan vælge, hvilken måde man vil afslutte sit arbejdsliv. Der er jo ved længerevarende sygemeldinger også andre forhold, der skal med i billedet. Jeg kan for eksempel nævne kommunen, der kommer ind i billedet i forbindelse med refusion af sygedagpenge til arbejdsgiveren. Det er vigtigt at se på den enkeltes situation og til syvende og sidst er det jo ikke altid økonomien, der er afgørende. Ændringer af gældende erstatningsregler på arbejdsskadeområdet som følge af at folkepensionsalderen gradvist skal stige til 67 år for de, der er født efter 1/1 1959 Folkepensionsalderen skal jo gradvist stige, men først fra 2024. Det har medført nogle ændringer med mulighed for supplerende erstatning for den gruppe, som har fået erstatning for tab af erhvervsevne regnet frem til en folkepensionsalder på 65 år. Er der tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne med udbetaling af engangsbeløb vil Arbejdsskadestyrelsen automatisk genoptage sagen med henblik på forhøjelse, såfremt den skadelidte er født efter den 1. januar 1959. Skadelidte, der får en løbende erstatning, vil modtage brev om forlængelse fra Arbejdsskadesty-

relsen. Det gælder dog kun for arbejdsulykker sket den 1. januar 2004 eller senere eller en erhvervssygdom anmeldt den 1. januar 2005 eller senere. Såfremt du er omfattet af disse regler, skal du intet foretage dig, da Arbejdsskadestyrelsen selv finder frem til de aktuelle personer. Men Arbejdsskadesagsbehandlerne her i DJ, Ole Husted Andersen og Mikael Kristensen, gør opmærksom på følgende: • Er du født d. 1. januar eller senere. • Og har du været udsat for en arbejdsulykke 1. januar 2004 eller senere. • Eller har du anmeldt en erhvervssygdom den 1. januar 2005 eller senere. • Og har du fået udbetalt engangsbeløb til erstatning af permanente udgifter til behandling eller hjælpemidler kan du kontakte arbejdsgiverens forsikringsselskab eller Arbejdsmarkedets erhvervssygdomssikring for eventuelt at få udbetalt et ekstra engangsbeløb. Netavis for usikre læsere Ca. 500.000 voksne har problemer med at læse. Der er nu som en forsøgsordning en avis målrettet til svage læsere på nettet. Den findes på adressen www.ligetil.nu.

Pensionistsektionen

Pensionistsektionen Tillæg for DJ Pensionisternes sektion Se mere på DJ’s hjemmeside: djf.dk. Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder

Problemfrit forløb Nyvalg og vedtægtsændringer var hovedpunkterne på et Sektionsmøde med hygge og demokrati som omdrejningspunkt.

Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61 5210 Odense NV Telefon 66 16 31 83 dj.pens@talnet.dk

Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@mail.dk

Ekspeditør: Ole Danshøjgaard Svanevej 15 4970 Rødby Telefon 54 60 53 14 ole@danshoejgaard.dk

Stof til Pensionistsektionen skal sendes til Uffe Skov Pedersen senest den 20. juli 2009

Alt vedrørende adresseændringer mv. skal sendes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund på telefon 36 13 25 00

I et strålende solskinsvejr ankommer deltagerne.

Af Uffe Skov Pedersen

Vi skal jo huske på, at det er på dette møde, vi kan forandre vores lille verden, nemlig Sektionen. Er der ting, vi gerne vil have lavet om, så er det som regel kun denne ene gang om året, vi kan gøre det. Med denne lille reminder åbnede formanden for DJ Pensionistsektion, Poul Erik Christensen, Sektionsmødet 2009 i Fredericia på en solrig majdag. Der blev også tid til et lille kig ud i den store verden: Jeg ved ikke om, vi er ved at få amerikanske tilstande, men når jeg ser de forhold, der er ved at ændre vores samfund, ser jeg det som et stort problem: Skydevåben og knive i det offentlige billede. Jeg har andre år omtalt, hvordan vi gamle havde betænkeligheder ved at færdes ude om aftenen. Skal vi nu også til at være bange og gå med skudsikre veste for at færdes i bestemte kvarterer selv ved højlys dag? Jeg håber det ikke, men hvem ved? Trods den lidt dystre indledende betragtning kan det ikke skjules, at Sektionsmødet er en festdag for DJ

Pensionistsektion. Det er dagen, hvor demokratiet er i højsædet, men det er også dagen, hvor gamle kolleger mødes. 274 medlemmer af DJ Pensionistsektion valgte at bruge en dag på at markere enten for eller imod med de røde stemmesedler. De mange deltagere kom fra stort set alle hjørner af Danmark, og igen i år var Købehavns lokalafdeling rigt repræsenteret med 90 deltagere! Under den indledende spisning af det lette traktement var det en tilfreds formand, der i år kunne konstatere, at alle pladser var besat. De senere år har Sektionsmødet været ramt af udeblivelser, som har kostet Sektionen dyrt. Henning E. Kristensen Traditionen tro nævnte Poul Erik Christensen antallet på de medlemmer, der er døde siden Sektionsmødet 2008, 251. Undtagelsesvis blev en person nævnt: Den 15. december 2008 døde vores kasserer gennem næsten 9 år Henning E. Kristensen 82 år gammel. Henning havde gennem hele sit liv været engageret i bestyrelsesarbejde, og dette gjaldt både i Dansk Jernbaneforbund og i Politik og hele vejen var Henning tro mod sit politiske ståsted som socialdemokrat.

Sektionsformand Poul Erik Christensen byder velkommen.

Hans Thomsen blev valgt til dirigent!

Regnskab Efter de indledende bemærkninger og valg af dirigent, Hans Thomsen, fremlagde Poul Erik Christensen bestyrelsens beretning, der blev enstemmigt vedtaget, og som kan læses i uddrag på disse sider. Men Poul Erik Christensen måtte i år også klare kassererens beretning. Efter Henning Kristensens død overtog Poul Erik Christensen sammen med sektionens næstformand, Gunnar Langelykke, det formelle ansvaret for Sektionens økonomi. Selve arbejdet med regnskaberne efter den 15. december overtog Poul Erik Christensens hustru Lone Agri. Den midlertidige overtagelse er løbende blev fulgt af Sektionens to revisorer, Anders Rasmussen og Orla Pedersen. Der blev ikke stillet spørgsmål til bestyrelsens håndtering af regnskaberne i

forbindelse med Henning E. Kristensen død, og der blev på Sektionsmødet heller ikke stillet spørgsmål til selve regnskabet, der blev enstemmigt vedtaget. Vedtægtsændringer Årets Sektionsmøde forløb fredeligt, og bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer om en reducering af antallet af medlemmer i bestyrelsen fra 9 til 7 blev stemt smertefrit igennem. I samme ændringer fjernes det geografiske krav, der hidtil har været til valget af bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen begrundede reduceringen af antal bestyrelsesmedlemmer med et faldende antal medlemmer i Sektionen og arbejdsbesparende teknologi. Baggrunden for fjernelsen af det geografiske krav er et ønske om altid at få den bedste person til den aktuelle post.

Bestyrelsesmedlem Anni Hansen synger for.

Bestyrelsens forslag til valg blev stemt igennem uden modkandidater! Genvalgt til den reducerede bestyrelse blev næstformand Gunnar Langelykke og bestyrelsesmedlemmerne Ole Danshøjgaard, Tage Olsen, Anne Marie Burgaard og Anni Hansen. Ud af bestyrelsen træder efter eget ønske Hans Reinholdt, der har været med i bestyrelsen siden 1998, og Søren Sørensen, der har været med siden 1999. Den formelle afsked med Hans og Søren vil blive taget senere. Som bestyrelsessuppleanter var der genvalg til Bodil Kristoffersen og Leif Gjørup. Genvalg var der også til revisor Orla Pedersen og revisorsuppleant Bjarne Møller. Kasserervalg Henning E. Kristensens død krævede nyvalg til kassererposten. Som omtalt overtog Poul Erik Christensens hustru Lone Agri det faktiske arbejde med regnskaberne efter 15. december 2008. Bestyrelsen besluttede derfor at foreslå Lone Agri til jobbet som kasserer vel vidende, at det er usædvanligt at formand og kasserer i samme forening deler adresse. Derfor har bestyrelsen i forbindelse med opstillingen af Lone Agri udarbejdet et protokollat, der overdrager rådigheden for Sektionens økonomi til Sektionens kasserer og næstformand. Det betyder kort sagt, at der kun kan hæves penge på Sektionens store konti, når både kasserer og næstformand har skrevet under. Efter en varm anbefaling af revisor og tidligere formand for Sektionen, Anders Rasmussen, blev Lone Agri uden modkandidat enstemmigt valgt som kasserer.

Lone Agri, nyvalgt kasserer.

Pensionistsektionen

Valgene

Pensionistsektionen

Bestyrelsens beretning Når vi ser på aldersfordelingen i Sektionen, skal jeg ikke trætte jer med en masse tal, men blot konstatere at vi følger udviklingen i samfundet. Vi bliver ældre og ældre, grupperne over 80 og 90 år er steget markant.” I beretningen var der også blevet plads til ros. De senere år er der forholdsvis mange medlemmer, der er udeblevet fra medlemsmøder og sektionsmøder. Og det har kostet dyrt. For der afregnes efter antal tilmeldte og ikke efter antal fremmødte: ”Vi har nu afholdt tre medlemsmøder: Næstved, Horsens og Nyborg. Alle steder var der et stort fremmøde. I Nyborg havde vi sat rekord, hvis der ikke var blevet sygdom. Og her vil vi godt rose jer, fordi I meldte afbud. Det er meget ærgerligt at give penge ud til noget, som man intet får for. Sektionsformand Poul Erik Christensen præsenterer bestyrelsens beretning.

”Så forsvandt der igen et år, forsvandt ud i den blå luft, nej det gjorde der ikke. Det er trods alt sådant, at selv om vi synes, tiden flyver af sted, så efterlader den også indtryk og minder!” Med disse ord indledte formanden for DJ Pensionistsektion, Poul Erik Christensen, bestyrelsens beretning for sektionsmødet 2009. I beretningen omtalte bestyrelsen mange emner, som vedrører medlemmerne i DJ Pensionistsektion både i forhold til samfundet og foreningen. ”Sidste år startede jeg beretningen med en kommentar til den nye kommunalreform. Jeg udtrykte betænkeligheder i forhold til de steder, hvor 4-5 kommuner blev lagt sammen til en. Havde jeg ret i mine betænkeligheder, svaret er ja … det har udviklet sig til et dagligt slagsmål på ord om, hvordan de forskellige ting skal forstås, og dette gælder for alle partier. Jeg kan godt forstå, at politikerleden breder sig mere og mere. Men vi skal være positive, tingene skal nok komme til at køre, men jeg kan godt have svært ved at følge med, når vi ikke får den rette sammenhæng.” Som et eksempel på, hvor det kan

være svært at følge med nævnes skattereformen. ”Det er nok den nye skattereform, hvor jeg har meget svært ved at finde forbedringer for vores del. Vi tilhører jo de velbjærgede pensionister, at det er en pension, vi selv har sparet sammen til, tages der ikke hensyn til. Vi ser en stadig udhulning af vores pension. Der er kun en ting at gøre. Vi må stille store krav til næste overenskomst, men det bliver svært. Der bliver færre og færre tjenestemænd, og vi er jo de velbjærgede.” Det organisatoriske I forhold til det organisatoriske område nævnte Poul Erik Christensen, at der har været afholdt otte bestyrelsesmøder og tre medlemsmøder. Og udviklingen på medlemsområdet fik sit eget afsnit. ”Medlemstallet faldt i 2008 med 90 fra 5173 til 5083 … Hvis vi ser lidt på tallene, er der gennem det sidste år blevet 418 nye pensionister, 38 flere end året før. Vi har fået 211 nye medlemmer. Det vil sige cirka 50 procent af alle nye pensionister. Næsten det samme som året før med 48 procent.

Overenskomsten ”Kort sagt kom vi ikke igennem med nogle af vores forslag. Vi fik de 8.17 procent ud af den aftalte 12.8 procent for hele området. Endvidere fik vi 0,03 i reguleringsordningen. Vi må konstatere, at der i overenskomstperioden sker en reallønsforbedring på cirka 1 procent. Om reallønsforbedringen på 1 procent holder i overenskomstperioden, skal jeg ikke kunne sige, men jeg tvivler. Der har været store prisstigninger, som har resulteret i kæmpe overskud i de forskellige supermarkedskæder, for da råvarepriserne faldt ”glemte” man at sætte priserne ned igen. Det var der mange forklaringer på, men som sagt resulterede det i enorme overskud. Fremtiden ”Den er svær at spå om, men en ting begynder at presse sig på. Der er kun tre år til, vi har 95 års jubilæum. Er det noget, vi skal fejre, eller skal vi vente til, foreningen bliver 100 år? Det vil den nye bestyrelse tage stilling til på deres første møde, men I er selvfølgelig velkommen til at komme med jeres mening. Vi tror og håber på et stadigt højt engagement i Sektionen.” Poul Erik Christensen sluttede beretningen med en stor tak til Forbundet for samarbejdet gennem det sidste år.

Viggo Lovdal.

Karin Kølle.

Henry Bæk Kristensen.

Viggo Lovdal: Hvordan er vi stillet med hensyn til autohjælp efter, at Totempo er gået konkurs? Jeg har ikke set situationen omtalt nogen steder! Poul Erik Christensen svarede efter at have brugt pausen til at få opdateret fakta: Man skal blot bruge det samme telefonnummer, som man hidtil! I stedet for at få hjælp af Totempo, kommer hjælpen nu med Dansk Autohjælp. Poul Erik Christensen forventer en uddybende notits i Jernbane Tidende. Karin Kølle: Hvorfor er Pensionistkurserne flyttet fra Laugesens Have, som er et dejligt sted? Endvidere havde Karin Kølle et spørgsmål til kontingentbetalin-

gen for pensionister. Poul Erik Christensen: Det er dansk Jernbaneforbund, der suverænt bestemmer, hvor kurserne skal placeres, og så længe kursusstedet opfylder vores krav, blander vi os ikke. For pensionister ændres betalingen af kontingent ikke. Ændringen gælder kun de aktive, vores kontingent trækkes stadig via pensionsudbetalingen af Økonomistyrelsen eller betaling med girokort. Alt er som det plejer. Bent Skriver: Hvorfor skal efterlevende til afdøde tjenestemænd kun have 71 procent af dennes pension? Poul Erik Christensen: Det er heller ikke

vores ønske. Vi har forsøgt at få hævet procentsatsen ved de sidste to overenskomstforhandlinger uden held, men jeg lover dig, at vi forsøger igen. Henry Bæk Kristensen havde en kommentar til flytning af kursussted: Man skal ikke være bange for at prøve nyt! Desuden argumenterede han kraftigt for, at Sektionen holder 95 års jubilæumsfest og ikke ventede med festen til 100 års dagen. Vi ved jo ikke hvor længe vi lever, vi skal huske at more os, mens vi er her! Poul Erik Christensen: Jeg mener også, at vi skal fest hvert femte år. Jeg kan også lide at more mig!

FOTOKONKURRENCE Vinder af fotokonkurrencen i blad nr. 3 er Jørgen Larsen, Hørsholm. Jørgen Larsen har endvidere sendt det sort/hvide billede af Skjern Station med både storkerede og stork. Svaret på det nye konkurrencebillede skal sendes senest 20. juli til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde eller mail uffesp@mail.dk, så deltager du i konkurrencen om to flasker god rødvin.

Foto: Kent Vestesen

Pensionistsektionen

Udvalgte spørgsmål og svar til bestyrelsen på Sektionsmødet!

Pensionistsektionen

Nyt fra Bestyrelsen Antallet af udmeldelser af DJ Pensionistsektion steg ganske uventet voldsomt meget første kvartal 2009. Formanden for DJ Pensionistsektion, Poul Erik Christensen, fortæller at de mange udmeldelser blandt andet skyldes følgende: Dansk Jernbaneforbund udsendte i begyndelsen af året en oplysningsseddel vedrørende indberetning af kontingent til Skat! Det fik flere medlemmer til at melde sig ud fordi, de eller deres pårørende opdagede, at de var medlem af DJ Pensionistsektion! Et krav om tegning af forsikringer i Tryg i forbindelse med leje af ferieboliger har også haft en betydning i de ekstra udmeldelser. Det forhøjede antal udmeldelser kan nok synes en kende uretfærdig. DJ pensionistsektion har ingen indflydelse haft på ovenstående forhold. De mange udmeldelser opvejes til dels af et stort antal indmeldelser. Cirka 50 procent af de nye pensionister melder sig ind i til DJ Pensionistsektion.

Pensionistkursus Gennem en længere årrække blev Forbundets pensionistkurser blevet afviklet i Laugesens Have nordvest for Herning. Kurserne er nu med succes flyttet til Fuglsangcentret i Fredericia. Gode værelser, god mad, mens det sociale samvær endnu ikke helt er kørt på plads. Her er vi dog nede i småtingsafdelingen. Alt i alt kan stedet anbefales til de kommende kursusdeltagere. Elektronisk I skrivende stund er tilmeldingen til årets Sektionsmøde i Fredericia i fuld gang. Elektronikken har nu for alvor fået fat i medlemskredsen. 60 procent af tilmeldingerne er sendt på mail! Endnu mere udtalt er det med besvarelserne til Fotokonkurrencen. 1 – 2 procent sendes med den røde post, resten besvares elektronisk!

Fra en svunden tid Juli 1999 havde Helsinge-TisvildelejeJernbane 75 års jubilæum, og i den anledning blev der på Tisvildeleje station på pakhuset lavet en udstilling, med billedmateriale om banen fra 1924 til 1999. Skinnecyklen med tilhørende værktøj stod lige udenfor pakhuset. Det giver da nogle tanker om banearbejdernes hverdag før i tiden: Tænk engang at skulle bore huller til laskebolte i skinnerne med denne hånddrevne boremaskine. Skinnecykel og værktøj har været brugt på Gribskovbanen (GDS), og lignende værktøj har selvfølgelig også været brugt på samtlige strækninger i landet. På billedet mangler den kasse, der stod på selve cyklen, og som blev brugt til transport af materialer og værktøj.

Kontingentbetaling DJ Pensionistsektion understreger at kontingentindbetalingen for pensionister fremover stadig trækkes via pensionen af Økonomistyrelsen eller betales med girokort. De ændringer, der var omtalt i sidste nummer af Jernbane Tidende vedrørende kontingentindbetaling, gælder kun for aktive.

Foto & tekst: Ege Hansen, Svendborg

Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se om din lokalforening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Mandag 12. oktober kl. 14.00: Banko! 3 plader kr. 25,-. Ekstra plade 10,- kr. Gevinster gavekort til Kvickly eller andre former for brugsforeninger. Korsør: Første arrangement efter sommerferien er torsdag 3. september til banko!

Esbjerg: Mandag 3. august 13.00 18.00: Snapsetur til Fanø. Afgang Esbjerg færge kl. 13.10, sønderhobus 13.25 fra Nordby færgeleje til Assistensboligen. På en tur i plantagen og over heden ser vi på hvilke urter med videre, der kan bruges til at lave snaps på og indsamler disse. Turen slutter med kaffe og smagsprøver i haven. Der må inviteres et par venner med. Sidste tilmelding til Simon Rasmussen 21. Juli, 75 13 96 37. Mail srr@ esenet.dk Pris: 50,00 (eksklusive færge).

København: Sommerferie til 1. september. Vi genoptager kortspil og billard samme dato. 24. – 26. august tre dages tur til Låsby kro. Sejlads på Silkeborgsøerne. Endvidere besøges ”Løveparken”, Egtved Museum og Himmelbjerget. Pris 2000,- kr. 7. – 10, 21. – 24. september: Fire dages tur til Aulum Kro. Udflugter. Himmelbjerget og sejltur til Silkeborg, den Jyske Hærvej, Gudenåens og Skjern åens udspring, besøg hos Danmarks eneste fårehyrde, Søbe Brunkulsleje. Pris 2100,- kr.

Helsingør: Lørdag 15. August kl. 13.00: Sommerfest i Huset. Vi mødes med andre foreninger. Medbring selv kød til grillen. Salatbord med mere samt alt tilbehør til grillstegning forefindes. Pris: 30,-kr. Tilmelding senest 7. august til Karen på Tlf. 49 21 28 68 eller til Ulla Tlf. 49 21 47 73. Onsdag 26. august kl. 13.00: Høstfest. Medbring selv madpakke, der nydes ved festens begyndelse. Fredag 11. september: Foredrag af Gunnar Langelykke om hans store rejse.

Ringsted: Juni og juli holder vi ferie. Tirsdag 18. August: Busudflugt til Fyn. Alle medlemmer får invitation. Tilmelding Gunnar 57 61 33 58 eller Tove 57 61 51 75 senest 10. August. Torsdag 3. september: Udflugt til Danmarks Jernbanemuseum i Odense med tog. Tilmelding til Tove 57 61 51 75 senest 14 dage før. Mandag 14. september Anlægspavillonen kl. 14.00: Ordinært møde.

Horsens Skanderborg: Juli og august: Ferie. Torsdag 3. september: ordinært møde, tilmelding/betaling til 20 års jubilæumsfest, oasen Dagmar Sognegård. Høje Tåstrup, Roskilde og Omegn: Mandag 7. september kl. 14.00: Bente og Gunnar viser billeder og fortæller om en tur til Antarktis med en russisk isbryder. Kaffe og brød til sædvanlig pris. Mandag 21. september: Fem dages tur til Schwalenberg, Tyskland, med 65 Rejser. Pris: 3.095,- kr. tillæg for eneværelse kr. 200,-. Schwalenberg er en charmerende lille kunstnerby, og der er kort til mange spændende udflugtsmål. Blandt andet Bad Pyrmont og Hameln. En sejltur på Weserfloden indgår også i programmet samt musik- og danseaften. Delvis helpension. HURTIG TILMELDING NØDVENDIG TIL formanden på tlf. 43 45 21 49.

gende kaffe, (øvrige drikkevarer for egen regning), entre/guide og togtur. Tilmelding med oplysning om påstigningssted senest tirsdag den 11. august, til 98 17 41 16 el. 21 73 00 42. Næste arrangement er 15. september. Nærmere i næste blad ultimo august. Struer: Mandag 31. august 14.00 – 17.00: Pladespil, amerikansk lotteri, kaffe og socialt samvær. Mandag 14. september 14.00 – 17.00: Foredrag Sv. Refsgaard fortæller om en rejse til Australien. Mandag 28. september 17.00 – 21.00: Høstfest med musikalsk underholdning 3 x Hans. Husk tilmelding. Pris:?. Grænsetur: Hvis der bliver tilslutning, mindst 40 personer. Mere senere! Pris?

Besøg i Ree Park som en del af en meget vellykket tur til Djursland, køretur i det smukke Mols Bjerge, hvor kaffen blev drukket ved Slettenhage Fyr.)

Svendborg: Mandag 21. september: Næste møde. Aalborg: Tirsdag 18. august: Sommerudflugt. Afgang med bus fra Lindholm St. (v/Netto) kl. 08.30, Rømersvej (overfor Sygehus Syd) kl. 08.50. Vi kører gennem mindre byer. I Støvring ser vi den nye Nærbanestation, før vi kommer gennem skoven til Skørping og Rebild. Målet er Rold. Her får vi buskaffe med brød inden vi skal have rundvisning i Cirkus Museet. Atter sydpå mod Bramslev bakker, hvor vi indtager en lækker frokost med udsigt over Mariager fjord. Mætte fortsætter vi mod Mariager. Her har vi aftalt en tur med Mariager-Handest Veteranjernbane inklusive kaffe og et eller andet til. Hjemturen går langs fjorden til Hadsund. Derpå mod nord, så vi kan være hjemme ved Rømersvej ca. kl. 17.30 og Lindholm 17.50. Pris Kr. 200.- pr. person, inklusiv bus, buskaffe med brød, frokost med efterføl-

Sønderjylland: Foreningens årlige sommertur afvikles i dagene 14. – 18. september og går til Nordhausen i den sydøstlige del af Harzen. I skrivende stund er det endelige program ikke fastlagt, men oplysninger herom kan indhentes hos formanden. Tilmelding til turen skal ske til formanden. Tilmeldingen begynder lørdag 16. Maj kl. 08.00 og slutter fredag 26. juni.

Pensionistsektionen

DET SKER I LOKALFORENINGERNE

NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP

Krise - ikke hos DSB Den økonomiske og finansielle krise er ikke skidt for jernbanen. DSB offentliggjorde den 29. maj sit regnskab for årets første tre måneder, og det viser fremgang. DSB noterer således en passagerfremgang på 13 procent, hvoraf langt det meste dog kommer fra Øresundsregionen, hvor DSB midt i januar overtog den samlede drift på begge sider af broen. Regner man væksten i Sverige fra i regnskabet, er passagervæksten på tre procent.

– På trods af landets økonomiske afmatning og et generelt faldende transportbehov hos danskerne, er DSB alligevel i stand til at tiltrække flere kunder. Samtidig kører stadigt flere tog til tiden, og i modsætning til mange andre virksomheder sænker vi ikke forventningerne til det samlede års resultat, forklarer DSB’s adm. direktør Søren Eriksen ifølge Ritzau. DSB havde i første kvartal et overskud på 105 millioner kroner før skat.

Foto: Ole Husted Andersen

NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP

Lokomotiver går ned

Foto: Jørn Bailum

Alene fra januar til slutningen af oktober 2008 var der 842 materielle nedbrud på lokomotiver i den sjællandske regionaltrafik - såvel til Kalundborg, Gedser og Rødby via Roskilde og Køge. Det er to til tre nedbrud om dagen på lokomotiverne. Så hvis DSB's passagerer synes, at de ofte er udsat for forsinkelser, nedbrud og andre problemer ombord på togsæt, der har

et gammelt diesel-lokomotiv i front, er det ikke så mærkeligt, skriver berlingske.dk. DSB oplyser, at man internt i selskabet definerer det som et nedbrud, hvis toget har holdt stille mere end seks minutter. Ifølge DSB kommer lokomotiverne oftest i gang igen kort tid efter og kan køre videre ved egen kraft.

NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP

Tilfredse Arriva-passagerer Passagererne i Arrivas tog i Midt- og Vestjylland er mere tilfredse med deres rejse, end de nogensinde har været før. Det viser en dugfrisk meningsmåling fra Capacent. På en skala fra 1 til 5 vurderer passagererne nu den samlede rejseoplevelse til 4,08, viser en pressemeddelelse fra Arriva. – Det er et historisk godt resultat, og det er meget glædeligt, at vores indsats kan mærkes ude i togene - især i lyset

af, at vi netop har vundet retten til at køre togene i yderligere otte år, siger togdirektør Ivan Skødt fra Arriva. Den store tilfredshed skyldes i høj grad, at Arrivas tog i første kvartal 2009 er kørt til tiden i 98,4 procent af tilfældene, når skinner, signaler og andre ydre forhold har været i orden. Analyseinstituttet Capacent gennemfører otte gange om året meningsmålinger blandt passagererne.

Foto: Ole Husted Andersen

NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP 30

JUBILARER

40 år 1. juni 2009 Lokomotivfører Jens Torben Nielsen 18. juli 2009 Skibsassistent Svend Dyring Olsen

30. august 2009 Stationsbetjent Brian Andersen 1. september 2009 Stationsbetjent Steen Flemming Johansen Togfører Helle K. Andersen Togfører Jesper Graakjær Svendsen Stationsbetjent Tina Hauxner Lokomotivfører Leif Jørgensen Togfører (F) Jan Riber Jakobsen

3. september 2009 Lokomotivfører Torben Hauekrog Andersen 5. september 2009 Banemontør Jesper R. Vistisen 13. september 2009 Sportekniker Kaare Pedersen

28. juli 2009 Banebetjent Finn Nielsen 1. august 2009 Stationsbetjent Jan Haagendal BilleHansen 4. august 2009 Lokomotivfører Arne Randstorf Phillip 15. august 2009 Lokomotivfører (K) Birger Flemming Jensen 25 år 8. juni 2009 Lokomotivfører (Ks) Wolfgang Edvard Lützhøft 20. juni 2009 Stationsbetjent Per Ole Kern Hansen 27. juni 2009 Togfører Knud Erik Hansen 1. juli 2009 Togfører Søren Ole Nielsen 3. juli 2009 Banemester Palle S. Laustsen 6. juli 2009 Stationsbetjent Leif True Jensen 31. juli 2009 Stationsbetjent Connie Jepsen 1. august 2009 Lokomotivfører Jan Tscherning Mortensen Lokomotivfører Johnny Bjørk Stationsbetjent Ole Thorskov Andreassen Togfører (F) Peter M. Pedersen 16. august 2009 Lokomotivfører (K) Jørgen Bøv Jensen 20. august 2009 Sikringsmontør Jens Dambak 28. august 2009 Stationsbetjent Johnny Hansen

EFTERLØN - Hvordan er reglerne for optjening af de skattefrie præmier? Hvis man er efterlønsberettiget, men fortsat arbejder, optjener man skattefrie præmier. Her en kort oversigt over reglerne for optjening af skattefrie præmier: Hvis du er fuldtidsforsikret, skal du have haft dit efterlønsbevis i 2 år og have arbejdet mindst 3.120 timer i perioden (= 30 timer om ugen i gennemsnit i de 2 år). Hvis du er deltidsforsikret, skal du også have haft dit efterlønsbevis i 2 år, og have arbejdet mindst 2496 timer i perioden (= 24 timer om ugen i gennemsnit i de 2 år). Opfylder du disse betingelser, optjener du skattefrie præmier. Du optjener en præmie, hver gang du har arbejdet 481 timer (= 37 timer i 3 måneder). Du kan højest optjene 12 præmier fra du er 62 år til du er 65 år. Vælger du at gå på efterløn inden du fylder 65 år, skal du dog være opmærksom på, at antallet af præmier, som du kan optjene, afhænger af hvor mange timers efterløn, som du får udbetalt og ikke alene af hvor mange timer, som du har arbejdet. 1 præmieportion er for fuldtidsforsikret i 2009 10.967,- / 12 præmieportioner 131.604,1 præmieportion er for deltidsforsikrede i 2009 7.316,- / 12 præmieportioner 87.792,EFTERLØN – seniorordninger og skattefrie præmier Hvis du overvejer en seniorordning på din arbejdsplads, skal du være opmærksom på, hvorvidt du fortsat optjener skattefrie præmier. Reglen er, at man i udgangspunktet får én skattefri præmieportion, når man har arbejdet 481 timer (= 37 timer om ugen i 3 måneder). Det afgørende er antallet af løntimer – altså hvor mange timer, som du får løn for, ikke hvor mange timer du reelt arbejder: Hvis din seniorordning fortsat sikrer dig løn for det samme antal timer, som før du gik på seniorordning, så er reglerne fuldstændig, som hvis du blot var fortsat i arbejde uden en seniorordning. Men hvis din seniorordning betyder, at du også går ned i antallet af timer, som du får udbetalt løn for, så får det konsekvenser for din optjening af skattefrie præmier. Kravet er i udgangspunktet de 481 timers beskæftigelse (37 timer i 3 måneder), for at optjene én præmie. Så hvis din seniorordning betyder, at du får udbetalt løn for færre antal timer end tidligere, vil du også optjene færre præmieportioner, end hvis du ikke var på seniorordning. Det er værd at huske, hvis du overveje en seniorordning.

Fra billedarkivet

Godsdirektør Hans Winther orienterede, til højre ses regionsformand Hans Jørgen Laugesen.

Tekst og fotos: Viggo Lovdal

Godsdirektør Hans Winther orienterede…

Adresseændring? - og deltagerne lyttede med interesse. DSB er ikke den store transportør af gods mere, men det er ikke så mange år siden, alle sejl sattes til for at styrke godstrafikken. Billederne her er fra et godsseminar 2526 marts 1998 i Feriebyen i Middelfart. Daværende regionsformand, Region Vest, Hans Jørgen Laugesen bød velkommen og udtalte her bl.a., at han håbede på at få svar på, hvor vi havner, hvordan fremtiden ville se ud i en turbulent tid. Daværende godsdirektør Hans Winther udtalte bl.a.: ”DSB Gods får sin sidste chance nu. Hvis det ikke lykkes nu, er det slut”. Nu, 10 år efter, ved vi, at det er slut.

Husk, du skal altid melde flytning direkte til forbundet. Nu kan du også logge ind på Signalklokken, der undgik skrotbunken, kaldte minderne frem hos deltagerne i Middelfart. Klokken, der ”kaldte ind” til timer, når DJ-medlemmer var enten på medlemseller tillidsmandskursus i Feriebyen i Middelfart. - Alting har sin tid.