JT 07/2009 by Dansk Jernbaneforbund

DJ Ferie - Ledige uger til og med uge 17/2010 opdateret pr. 19. oktober 2009 Fotos: Fréjus Marbella Fotos:

Blokhus 2009: 46-53 2010: 1-6, 8-15, 17

Langeland 2009: 46-53 2010: 1-16

London, Kensington 2009: Alt udlejet 2010: 1

Saltum 2009: 46, 48-53 2010:1-12, 14-17

Gilleleje 2009: 46-47, 49-51 2010: 1-6, 8-12, 14-17

London, Coral Apartments 2009: Alt udlejet 2010: 1, 4, 6

Lønstrup 2009: 46-53 2010: 1-17

Hornbæk 2009: 46-51 2010: 1-6, 8-17

Prag 2009: 47-48 2010: 1-5

Løkken 2009: 46-52 2010: 1-6, 8-17

Marielyst 2009: 48-51 2010: 1-6, 9-12, 14

Paris 2009: Alt udlejet 2010: 1-6

Skagen 2009: 49-51, 53 2010: 1-5, 9-10

Bornholm, Sømarken 2009: 45-53 2010: 1-14

Fréjus 2009: 46-53 2010: 1-10

Nørlev Strand 2009: 46-52 2010: 1-6, 8-13, 15-16

Torseryd 2009: 47-53 2010: 1-2, 4-6, 9-12, 14-15

Sitges 2009: 47-49, 51 2010: 2-5

Blåvand, Afdeling Q 2009: 46, 48-52 2010: 1-7, 9-10, 12, 14, 16

Lönåsen 2009: 45-51, 53 2010: 1-3, 5-6, 8-9, 11-12, 15

Marbella 1 2009: 48-53 2010: 1-6

Blåvand 2009: 52 2010: Alt udlejet

Hafjell 2009: 46-47, 49-50 2010: 17

Marbella 2 2009: 49-51, 53 2010: 1-2, 4, 6

Du kan også tjekke ledige uger på www.djf.dk, hvor de opdateres dagligt efter kl. 12

DJ Ferie

•

Søndermarksvej 16, 2500 Valby

•

Tlf. 36 13 25 10

•

hverdage 10-12

•

e-mail: ash@djf.dk

Jernbane Tidende 111. årgang Udgives af Dansk Jernbaneforbund Ansvh.: Ulrik Salmonsen Layout: Lise Meier E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Fax: 36 13 25 01 Tryk: Hafnia Tryk A/S ISSN 0902-9710 Deadline for stof til de næste numre er: 9. november 2009 4. januar 2010 15. februar 2010 Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning, medmindre der er gjort opmærksom på det.

Dansk Jernbaneforbund

www.djf.dk Ulrik Salmonsen Henrik Horup Kirsten Andersen Niels Sørensen Claus Møller Frederiksen Jan R. Christensen Per Petersen Carsten Sauer Per Helge Christensen Carsten Jokumsen Karin Angermann Mikael Kristensen Ole Husted Andersen ma.-to. kl. 9-16 fredag kl. 9-15

Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01 Åbningstid: ma.-fr. kl. 10-12

Forsidebillede: Overkørsel Foto: Jørn Bailum

Ulykken som måtte ske... Så skete det igen - det som ikke måtte ske! Den 19. september 2009 tørnede en lastvogn direkte ind i et IC3-tog som kom fra Kalundborg. Ulykken skete i en bevogtet jernbaneoverskæring, udstyret med halvbomme, i landsbyen Soderup kun få km fra Tølløse Station, som ligger på den enkeltsporede strækning mellem Vipperød og Lejre. Overkørslen, hvor ulykken skete, er den ene af to overkørsler, som ligger umiddelbart efter Tølløse Station - de ligger i relativt kort indbyrdes afstand. De to overkørsler er sikringsteknisk dækket af udkørselssignalet på Tølløse Station og desuden er de ATC-overvåget. Ved ulykken omkom lastvognschaufføren og lokomotivføreren, som var under uddannelse. Endvidere blev en lokomotivførerkørelærer hårdt kvæstet. Sidstnævnte har det relativt godt i dag, men der vil gå lang tid, inden han vil kunne raskmeldes. Togpersonalet i toget ydede en forbilledlig indsats under hele redningsaktionen. En dåd de virkelig skal have ros for. Havde toget været uden togpersonale (enmandsbetjent), ville konsekvenserne have været frygtelige! Gennem de seneste 12 måneder er der sket 8 overkørselsulykker. • Den 8. oktober 2008 kolliderede en personbil med et tog i en ubevogtet jernbaneoverkørsel mellem Lyngs og Ydby umiddelbart efter den sikrede overkørsel på Hovedvej 11. Bilens fører blev dræbt. Det var anden gang, der skete en ulykke i denne ubevogtede overkørsel. • Den 2. december 2008 kolliderede et tog med en personbil i en overkørsel i Fredensborg. Bilisten var drejet fra i selve jernbaneoverkørslen og derefter kørt ud på banelegemet, hvorefter han havde forladt bilen. Ingen kom alvorligt til skade. • Den 7. januar 2009 blev en bil ramt af toget på vej mod Skjern i overkørsel 190 ved Gårde. Bilisten nåede ikke at standse for stopsignalet. • Den 13. maj 2009 kolliderede et tog og en traktor. Traktoren var gået i stå i overkørsel 59 mellem Kibæk og Herning. Traktorføreren havde forladt traktoren. • Den 6. juni 2009 blev en personbil påkørt i et ubevogtet markled på strækningen mellem Langå og Struer. Bilisten kom lettere til skade. • Den 7. september 2009 blev en personbil påkørt i en ubevogtet jernbaneoverskæring på Lemvigbanen. Bilens fører og en passager omkom. • Den 11. september 2009 blev en personbil påkørt i en overkørsel ved Tønder. Bilen var gået i stå i overkørslen, og føreren havde forladt bilen. De mange nærved- og tætpåpåkørsler i overkørsler, som lokomotivførerne i stort tal udsættes for - og som er en stor belastning, der ligefrem kan være invaliderende - er desværre ikke registreret nogen steder. Jeg har ofte hørt lokomotivførere berette om nærved- og tætpåpåkørsler af biler, traktorer, lastvogne, knallerter, cyklister og gående, som uden hæmninger krydser banen. Det sker både i bevogtede såvel som ubevogtede jernbaneoverskæringer. Førhen indberettede lokomotivføreren bilister, som ikke respekterede overkørslerne, hvorefter der blev udstedt en bøde. Det samme var gældende for markled, der ikke var lukkede. De blev ligeledes anmeldt, og lodsejeren fik en bøde. I dag har lokomotivførerne opgivet at indrapportere overtrædelserne, for der sker intet. Det er nærmest blevet legalt at passere overkørsler, der giver advarsel til trafikanter om at stoppe, og i dag står stort set alle markled åbne, uden det får konsekvenser for lodsejeren. Det er på høje tid, der sker noget. Vi skal have fjernet de 1.000 eksisterende overkørsler, hvoraf de 400 er ubevogtede, inden udgangen af 2012. Det er langt fra tilstrækkeligt at fjerne 30 om året, som Banedanmark har afsat økonomi til. Det er simpelthen ikke godt nok! Dansk Jernbaneforbund er gået i gang med udarbejdelse af en rapport med en beskrivelse af samtlige strækninger og med en prioritering for nedlæggelse af overkørsler og overgange. Det er ren galimatias at pålægge regionaltogspassagerer at krydse et spor, hvor togene kører med 180 km/t. Hvem vil påtage sig ansvaret for den politik, når et IC-tog har pløjet sig gennem en børnehave på vej over til regionaltoget? Det er ikke et spørgsmål om det sker, men hvornår det sker! Kære politikere - det haster med en ekstrabevilling på Finansloven til hurtig nedlæggelse af alle disse dødsensfarlige overkørsler! Foto: René Strandbygaard

Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk DJ’s hjemmeside: Formand: Næstformand: Hovedkasserer: Forbundssekretær: Sekretariatschef: Faglige sekretærer: Informationsmedarbejder: Socialrådgiver: Arbejdsskadesagsbehandlere: Åbningstid:

Leder:

Ulrik Salmonsen Forbundsformand

Af Gunnar Lomborg, Ægir

En række af Dansk Jernbaneforbunds medlemmer e Vi har talt med fire medlemmer om deres mærkesag

Kollektiv

Frede Skaaning vil sikre en sammenhængende kollektiv trafik i Region Syd, hvis han bliver valgt.

Frede Skaaning er 43 år, togfører i Odense og stiller op for Socialdemokraterne til Regionsrådet i Region Syddanmark. Frede Skaaning har været politisk aktiv i mange år - også inden han blev togfører og medlem af DJ. Han har især tre mærkesager, han vil arbejde for i Regionen, hvis vælgernes pil peger på ham.

Børn og unge i fokus 52-årige Karsten Cordtz er personaleleder ved DSB i Fredericia. Han er ikke en type, der flakker fra job til job, for han har været ved DSB i 30 år og er glad for sit arbejde. Han stiller op til kommunalbestyrelsen i Fredericia Kommune for Socialdemokraterne, og kommer han ind, vil han arbejde for især børn og unges vilkår.

Et godt skolevæsen - Et godt skolevæsen er grundstammen i det lokale samfund. Kommunen har allerede brugt over 200 mio. kr. på folkeskolerne, og den udvikling vil jeg være med til at støtte. Der skal flere ressourcer til skolen, og til børn og unge med særlige

behov, siger Karsten Cordtz. Han har været aktiv i DJ i 12 år, er tidligere tillidsrepræsentant og har siddet i skolebestyrelse i 14 år, heraf otte år som formand, så det organisatoriske arbejde er ikke nyt for ham. Kommer han i byrådet, vil han foruden børn og unge koncen-

trere sig om gode og sikre skoleveje samt om at få oprettet et trinbræt i Erritsø - en gammel traver, som han siger. Bedre forbindelse til Erritsø – Der er både skoler og erhvervsliv i Erritsø, men folk skal ind over Fredericia for at komme med en bus videre til Erritsø. Det er skidt, for man kunne vinde meget ved at have et trinbræt i bydelen - jeg tror at mange flere så ville lade bilen stå, siger Karsten Cordtz. I selve Fredericia er et af de store fremtidige samtaleområder udviklingen af de store havneområder. Ny bydel på havnen Her skal der efter Karsten Cordtz’ mening skabes en helt ny, levende bydel med

er at finde på stemmesedlerne ved det snarlige valg til kommuner og regioner. ger, og om hvordan deres medlemskab af DJ påvirker deres politiske arbejde.

v trafik i Region Syd God kollektiv trafik – For det første er jeg selvfølgelig optaget af at sikre en god kollektiv trafik. Der skal være en bedre sammenhæng mellem de forskellige trafikformer - bus, tog og færger. Som det er i dag, fungerer det ikke optimalt, og jeg vil arbejde på, at regionen kun har ét trafikselskab, i stedet for som i dag, hvor både Fynbus, Sydbus og DSB samt færgeselskaberne skal koordinere deres afgange. Det er toget, der binder det hele sammen, og derfor vil jeg gå ind og pege på konkrete eksempler, hvor det kan gøres meget bedre, understreger Frede Skaaning, som også finder den omtalte udlicitering af Svendborgbanen helt ude i skoven. Bedre forhold til psykisk syge Som ”politisk dyr” har Frede Skaaning naturligvis også arbejdet politisk i fag-

bevægelsen som tillidsrepræsentant, og han mener, at der er en naturlig sammenhæng mellem hans politiske ståsted og fagbevægelsen. Hans parti vil arbejde for, at de svageste i samfundet får bedre vilkår, og det gælder såvel de socialt udsatte som de psykisk syge, hvis vilkår nu endelig igen er kommet på dagsordenen. – De er en overset, men meget stor gruppe, som fortjener bedre vilkår. De er blevet svigtet i en årrække, og mange psykisk syge får ikke den behandling, de har behov for, men må mere eller mindre klare sig selv. Det oplever vi på gaderne og ikke mindst i toget, hvor togførere vil kunne bekræfte, at vold og trusler er et stigende problem - ikke mindst fra psykisk syge, der ikke er under behandling. Der skal vi arbejde for bedre behandling og gode bosteder, så de kan leve et værdigt

liv, siger Frede Skaaning, der selv er medlem af foreningen SIND, der støtter bedre forhold for de psykisk syge. Alternative uddannelser til skoletrætte unge Hans tredje mærkesag er ungdomsuddannelserne. Regeringen ser gerne, at 95 procent af en årgang får en ungdomsuddannelse, men det tal når man ikke i Region Syd. – Vi har et efterslæb, og der mener jeg, at regionen skal gå ind og støtte oprettelse af alternative ungdomsuddannelser, der også taler til dem, der ikke passer ind i gymnasier og tekniske skoler. Vi skal skabe motivation og sikre, at de unge er engagerede i uddannelsessystemet - også de der ikke er så bogligt orienterede, understreger Frede Skaaning.

mange typer boliger og op til 2800 arbejdspladser over de næste 10-15 år, og det er en opgave Karsten gerne vil være med til at sætte fingeraftryk på. – Vi skal skabe liv og lade byen generobre havnen. Vi skal også skabe grobund for nye arbejdspladser til erstatning for de gamle industrier. Det ligger ude i fremtiden, men det er nu, de første spadestik skal tages, understreger han. Møder vælgerne i øjenhøjde Han mener selv, at han har en fair chance for at blive valgt ind. Han satser på at møde vælgerne i øjenhøjde på gader og stræder og ved møder, hvor han vil tage diskussionerne i en positiv ånd. – Jeg er af natur positivt indstillet, og jeg glæder mig til at komme ud og tale med folk på gågaden. Og så håber jeg jo på at kunne fortsætte en god tradition, for der har tidligere været DSB-folk i byrådet, siger Karsten Cordtz med henvisning til, at de to forrige borgmestre begge havde en baggrund i DSB.

Hvis Karsten Cordtz bliver valgt, er han ikke den første i kommunalbestyrelsen i Fredericia med en baggrund i DSB. To tidligere borgmestre var begge DSB-folk.

Erfaren SF’er prøver igen Henriette Thorkildsen er opstillet for SF i Kalundborg Kommune, og den 46-årige togfører er ikke noget ubeskrevet blad i politisk sammenhæng. Hun stiller op for fjerde gang, og har siddet to perioder i kommunalbestyrelsen i den store vestsjællandske kommune.

periode, siger Henriette Thorkildsen. Hun har været togfører i 23 år og møder i jobbet hundredvis af passagerer og kolleger, og det giver hende en god fornemmelse for, hvad der rører sig i lokalsamfundet. Og siden 1989 har hun i flere perioder været tillidsrepræsentant for togpersonalet i Kalundborg.

Trinbræt ved Novo – I den første periode sad jeg i teknik- og miljøudvalget og havde blandt andet med trafikspørgsmål at gøre - veje, cykelstier og så en gammel mærkesag om at få lavet

Integration – Ikke at jeg diskuterer politik med passagererne, men mange pendlere kender mig jo fra lokalpressen. Jeg er også involveret i integrationsarbejde i kommunen og derigennem møder jeg nogle af de unge af anden etnisk baggrund, der desværre af og til skaber ballade i toget. Det er et område, der ligger mig på sinde at forbedre, siger Henriette Thorkildsen. Ikke bare nydanskere, men også andre, der måske er marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet, skal have bedre vilkår og hjælp. Der skal skabes flere fleksjobs og jobs for folk med særlige behov, så de ikke er udelukket fra arbejdslivet. Derfor vil hun arbejde for, at kommunen får mindst 50 flere såkaldte partnerskabsaftaler med virksomheder, der kan hjælpe unge og udstødte ind på arbejdsmarkedet til en normal tilværelse.

et trinbræt ved Novo, hvor flere tusinde ansatte pendler ind hver dag. Trinbrættet er stadig ikke etableret, og derfor er det endnu en gang en af de sager, jeg vil presse på for at få løst i den kommende

Unge ledige skal hjælpes Især de unge ledige, som nu er ekstra hårdt ramt på grund af krisen, skal have hurtig hjælp. Ellers ender de helt uden for arbejdsmarkedet, og det kan vi ikke være tjent med, siger SF’eren, som takket være sin baggrund i DJ også kender til det fagpolitiske arbejde og interesserer sig for uddannelse af eksempelvis togpersonale. SF har traditionelt stået stærkt i industribyen Kalundborg, hvor sømanden Tommy Dinesen har regeret i en årrække. Efter kommunalreformen er flere landkommuner kommet ind under Kalundborg, og Tommy Dinesen har trukket sig som borgmester, så valget er ikke så forudsigeligt, mener Henriette Thorkildsen.

Henriette Thorkildsen vil arbejde for at unge og udstødte får en chance på arbejdsmarkedet.

Tommy-effekten – Ligesom SF på landsplan har en Villy-effekt, så havde vi i Kalundborg en Tommy-effekt, men nu hvor han ikke er borgmester, kan han måske ikke som før trække flere mandater med sig ind. Så det kan godt blive svært denne gang, spår Henriette Thorkildsen.

Borgmesterkandidat i storkommune Heller ikke Jan Riber Jakobsen er et ubeskrevet blad i kommunalpolitik. Den 43-årige togfører fra Tinglev har siddet i byrådet i to perioder og har blandt andet været engageret i sammenlægningen af fem mindre kommuner til den nye Aabenraa storkommune, som arealmæssigt er landets 8. største. Børn og trafik Jan Riber Jakobsen er opstillet som borgmesterkandidat for de konservative og har en række sager, han brænder for. Han har i den forløbne periode siddet i såvel Børne- og Undervisningsudvalget som Kultur- og Fritidsudvalget, og han har været formand for Trafikudvalget, som blev oprettet på hans initiativ. – Vi har blandt andet indført gratis buskort til alle skolebørn, så både de i byerne og de i yderområderne stilles ens. Det er en løsning, der ikke koster kommunen noget, for vi skulle alligevel betale for vores del af buskørslen i regionen, understreger Jan Jakobsen, som peger på, at de gratis buskort har betydet, at skolerne tager på flere ekskursioner til museer og lignende.

det være godt med et lokalt ”aflastningssygehus” til kortere og ukomplicerede indlæggelser i stedet for at eksempelvis

ældre skal rejse langt til et større sygehus. Jan Jakobsen har som togfører gennem 25 år mødt et utal af mennesker både passagerer og kolleger - og mener derfor selv, at jobbet betyder, at han har fingeren på pulsen og ved, hvad ”almindelige mennesker” diskuterer i dagligdagen. Samtidig er han i DSB vant til at skulle samarbejde med andre mennesker på tværs af faggrænser - en fordel når de politiske viljer skal bøjes i en stor kommune, hvor der er sket en kæmpe udvikling i de sidste år.

Handicapvenlige stationer Som mangeårig DSB-ansat står bedre offentlig trafik naturligvis højt på ønskesedlen - eksempelvis håber han på at få udvidet togdriften og få bygget elevatorer på de stationer, som ikke er handicapvenlige i dag. – Ud over det trafikale er det blandt andet folkeskolen, der interesserer mig. Vi har et faldende elevtal og skal sørge for at have en god kvalitet i skolen. Desuden ser jeg gerne, at vores kommune har en grøn profil, derfor har jeg været aktiv for at få kommunen til at gå forrest, når det gælder om at begrænse brugen af pesticider, siger Jan Jakobsen, som også vil arbejde for, at regionens busser skal være mere miljøvenlige. Sygehus tættere på Også ældreomsorg og sygehusvæsenet er store emner, som kræver meget arbejde i de kommende år. Der bliver flere og flere ældre i kommunen, og derfor ville

De konservatives borgmesterkandidat i Aabenraa, Jan Riber Jacobsen, har bedre offentlig trafik højt på ønskesedlen.

DSB sparer millioner

DSB’s fodboldguider var samlet til kursus og erfaringsudveksling i Knudshoved.

Fodboldbøller! Hooligans! Tidligere var DSB’s erfaringer med fulde fodboldfans, der tog toget til udekampe og hjem igen efter kampen, hærværk i millionklassen, skræmte medpassagerer og nervøse togførere, der skulle stå model til overfusning og trusler fra de fulde fodboldfans.

Af Gunnar Lomborg, Ægir Fotos: Ole Johnny Sørensen

Før var holdningen, at den slags skulle bekæmpes med massiv polititilstedeværelse, knippelsuppe og bortvisning fra toget, men i foråret tog DSB skeen i den anden hånd. I dag kører man med specielle ”fodboldtog” med togførere, uddannet som ”fodboldguider”, og det har lagt en dæmper på fodboldfansene.

Fodboldtoget sættes ind ved specielle kampe, hvor man ved at fansene vil strømme til i stort antal. De får deres egne vogne med mindst to fodboldguider - ofte en af hvert køn, hvilket har vist sig at have en fin effekt. I deres ”eget” togsæt kan de synge slagsange og te sig som de nu tér sig, uden at mere almindelige rejsende bliver bange eller generet af dem, og de får på den måde en positiv oplevelse af togturen, i stedet for rutinemæssigt at skulle stå for skud fra togpersonalet og politiet for deres opførsel.

Sparer millioner Siden fodboldguiderne og de specielle fodboldtog blev sat ind, har der ikke været hærværk, og dermed har guiderne allerede sparet DSB for et millionbeløb. Men hvor sjovt er det egentlig at stå som togfører med et vognsæt propfuldt af råbende fodboldfans? Vi tog til DSB’s kursuscenter i Knudshoved, hvor de første 27 fodboldguider var samlet til et to-dages seminar, hvor de skulle drøfte alle de problemer, som opstår i dagligdagen. Ordningen er endnu ny, og der lig-

r med fodboldguider ger ikke nogen faste retningslinier for, hvordan fodboldguiderne skal tackle de situationer, der opstår. Efterhånden skal der være syv teams af syv guider med en teamleder, og de skal ikke være bundet af alt for stramme regler. De 27 guider, der foreløbig er rekrutteret, har hver deres måder at håndtere situationerne på, og der er stor forskel på hvor mange faste regler, de ønsker sig, fremgik det at en diskussionsrunde på seminarets første dag. Og fra ledelsen, personaleleder Malene Friis og underdirektør i Onboard Service Erik Christensen, kommer der ikke faste direktiver til guiderne. ”Politiet kunne lære af jer” – I har vist, at en potentielt ubehagelig situation kan vendes til noget positivt, og at man kan tackle fodboldfans på andre måder end med håndjern og knippelslag. Det er en utrolig succes, og politiet burde kunne lære en hel del af det. Efterhånden som vores teams opbygges, bliver der mere entydighed, men det er i høj grad op til jer selv, hvordan I vil løse situationerne, sagde Erik Christensen til fodboldguiderne. En klassisk situation, som mange guider havde holdninger til, er når fodboldfans kommer tilbage til toget efter kampen og har ”tabt” billetten. Skal togføreren så være hård, tage konflikten og smide vedkommende af toget, eller skal man lade dem køre med og undgå konflikten. Det var der mange meninger om, og det blev da også fremhævet, at man i et land som Østrig har haft succes med at lade fodboldfans køre helt gratis med toget. Alene det sparede hærværk og de færre sygedage blandt personalet er nok til at betale de manglende billetindtægter, og det kunne man også gøre herhjemme, mente flere. Andre mente, at de burde betale billet som alle andre, da moralen ellers skrider, og rygtet hurtigt breder sig, at man bare kører gratis med toget til fodbold. Dette dilemma skulle guiderne diskutere, og heller ikke her ville cheferne komme med en klar linie. Det må være muligt at handle efter konduite, for der er ikke to fodboldture, der er ens, mente Erik Christensen.

Underdirektør i Onboard Service, Erik Christensen, lagde op til at fodboldguiderne skulle handle efter konduite, og ikke efter stramme regelsæt.

Tænk ikke firkantet – Vi skal selvfølgelig ikke miste kontrollen helt, men I skal ikke nødvendigvis tænke helt firkantet i billet-indtægter. Jeg har ingen klar løsning på problemet, men vi må diskutere det og samtidig have i baghovedet, at vi sparer millioner ved at undgå hærværk, som vi så det i maj 2008, hvor Brøndby-fans smadrede tre togvogne. Et andet varmt emne blandt fodboldguiderne er rollefordelingen i toget mellem lokomotivfører, de ”normale”

togførere og fodboldguiderne. Fodboldguiderne har helt specielle arbejdsvilkår i deres del af togsættet, og der kan være behov for lige at trække afgangen lidt for at få alle med - især efter højrisikokampe, hvor fansene følges til perronen af politiet. Der skal der være en klar fordeling af rollerne, så der er et godt samarbejde mellem alt personale i toget. Derfor er det også vigtigt, mente flere guider, at ledelsen melder ud til det øvrige personale, at fodboldguiderne skal have plads og rum til at passe deres job.

Carsten og Ulla er glade for deres job som fodboldguider og nyder at køre med fodboldfans i højt humør.

Naturlig autoritet og sympati er nøgleord Man skulle måske tro, at kun de færreste frivilligt ville stige ind i et togsæt med 150 FCKeller Brøndbyfans i højt humør, men faktisk var der masser af ansøgere, da de første pladser som fodboldguider skulle besættes.

Af Gunnar Lomborg, Ægir Fotos: Ole Johnny Sørensen

Fodboldguiderne er togførere, som får en overbygning på deres uddannelse

med ekstra konfliktløsning og psykologi osv. Da de første 27 guider skulle udvælges, var der mere end 90 ansøgere at vælge imellem. Til dagligt kører de som almindelige togførere, men ved fodboldkampe tages de ud til den særlige tjeneste - måske en gang hver 4-6 uge.

– Man skal ikke køre hver eneste weekend som fodboldguide. Godt nok skal man opnå en vis rutine, men der skal også være tid til at restituere mellem kampene. Det er et job, hvor der kan opstå stressende situationer, og man kan komme ud for, at nogle går

Autoritet på den gode måde Han påpeger selv, at han - og de øvrige fodboldguider - udstråler autoritet, men ikke på den brutale måde. For at være en god fodboldguide skal man være menneskekender med forståelse for fodboldfansenes behov, i stedet for at hælde til politimetoder, mener Carsten. – Jeg er ikke bange for dem. Jeg kan faktisk godt lide dem, og jeg forstår, at de oftest er blevet behandlet som udstødte af samfundet og politiet, og at de derfor er vant til at reagere negativt. Når vi får dem ind i toget og viser, at vi er ”på deres hold”, opfører de sig helt anderledes. Måske er det derfor, det er godt med lige mange kvinder og mænd blandt fodboldguiderne, siger Ulla.

Carsten oplevede at kollegerne var bange for at køre med fodboldfans. Selv holder han af det.

over grænsen, så derfor skal man ikke presse sig selv for hårdt, sagde personaleleder Malene Friis, som har ansvaret for projektet med fodboldguider. Togførere var nervøse At det er specielt hårdt at være fodboldguide er nu ikke hvad man mærker på Ulla eller Carsten - som ikke vil have deres efternavne offentliggjort. De er to af de foreløbig 27 fodboldguider. Carsten oplevede, før ordningen trådte i kraft, at kollegerne klagede over nervøsitet, når de kørte med fodboldfans. Der var ofte problemer, og mange havde svært ved at styre dem, eller problemer med at vide hvordan de skulle håndtere situationerne. – De følte, at de mistede deres normale autoritet, og jeg synes ikke, det kan være meningen, at mine kolleger skal have ødelagt deres arbejds- og privatliv. Allerede dengang opstod tanken om at skabe et specielt korps af kolleger, der kunne aflaste i de specielle situationer, fortæller Carsten.

Ikke konfliktsky Både hun og Carsten beskriver sig selv som typer, der ofte griber ind i konfliktsituationer. Både på jobbet og i andre sammenhænge. Situationer, som mange nok ville have holdt sig væk fra af frygt for at få tæsk, men det er ikke de to guiders oplevelse. – Jeg har kun positive oplevelser med at gribe ind og stoppe konflikter. Man skal have en vis autoritet, men også vise forståelse. Det får vi meget respekt for i fanmiljøet, siger Carsten, som blandt andet henviser til, at han som fodboldguide har oplevet at sluse mere end 100 Brøndby-fans ned på stationen i Århus uden politiets hjælp. Ja, faktisk vil begge guiderne helst have sig frabedt hjælp fra politiet. – Vi skal naturligvis have en god kommunikation med politiet, men vi må ikke fremstå som politiets forlængede arm. Vores styrke er netop, at vi kan klare situationer uden håndjern og knipler. Vi er gode til at spotte, hvem der er ”lederne” og få deres respekt, og så kører det faktisk fint, siger Carsten. Holder meget af jobbet De to guider indrømmer, at ikke alle ture er lige morsomme, men at de stort set holder meget af jobbet og savner turene med fodboldfans, når der går for lang tid imellem. Som fodboldguider har de helt specielle vilkår, og derfor er det vigtigt at opretholde et netværk til de andre guider i landet, så de kan bruge hinanden, når der er behov for at snakke om oplevelserne. – De andre guider ved, hvad vi snakker om, og det er vigtigt. Vi skal også have sikret, at det øvrige togpersonale ved, at vi skal have den ekstra kompetence til at kunne få alt på plads, inden

Ulla er ligesom Carsten en type, der ikke er bange for at gribe ind for at stoppe konflikter.

vi så at sige overlader resten af toget til de andre, siger Ulla. Fans - ikke bøller Både hun og Carsten understreger, at de gør meget ud af ikke at falde i den grøft at betragte alle fodboldfans over en kam som ballademagere og voldsmænd. Alene den kendsgerning, at de konsekvent kalder dem fodboldfans - og ikke hooligans eller fodboldbøller - er med til at pege på, hvorfor fodboldguiderne har været så stor en succes for DSB. – Der er mange grunde til, at vi gør det her. Selvfølgelig forhindrer vi hærværk, men det betyder også, at der spares masser af sygemeldinger og psykologhjælp til kollegerne - foruden de rent menneskelige omkostninger. Og sidst men ikke mindst har vi fået en forretning ud af det. Mange fans ville ellers leje busser, men kan nu få en fin togtur sammen med vennerne i stedet. Vi sælger faktisk masser af billetter, understreger Carsten.

Så skete det igen! To dødsulykker inden for 14 dage i overkørsler viser klart, hvorfor Dansk Jernbaneforbund kræver alle overkørsler nedlagt eller sikret effektivt

Af Gunnar Lomborg, Ægir Fotos: Jørn Bailum & Ole Johnny Sørensen

Så skete det igen! Den 19. september kl. 06.55 ved Tølløse på Vestsjælland. Et tog bragede for fuld fart ind i en lastbil, der holdt midt i en overkørsel og tilsyneladende havde overset både blinklys og bomme. Både lastbilchaufføren og en 28-årig lokomotivføreraspirant mistede livet ved den tragiske ulykke, og det fik - endnu en gang - DJformand Ulrik Salmonsen til at råbe så højt, at det burde kunne høres inde på Christiansborg. – Nu skal der altså ske noget med de overkørsler. Det er helt utilstedeligt, at vi hvert eneste år skal opleve alvorlige ulykker ved de over 1000 overskæringer, der findes ved de danske baner. Hvis det havde været et propfyldt IC3-tog der var afsporet, kunne der havde været hundredvis af døde og sårede, siger formanden, som har skrevet til samtlige trafikordførere på Christiansborg for at få sat fart i sikringen af overkørslerne. Utilstrækkeligt beløb Emnet har alt for ofte været behandlet både her i fagbladet og på Dansk Jernbaneforbunds kongresser. I trafikforliget er der afsat 36 millioner kr. pr. år til at sikre eller nedlægge overkørsler, men det beløb er helt utilstrækkeligt, mener Ulrik Salmonsen. – Selvfølgelig skal man prioritere og nedlægge eller sikre de mest udsatte først, men på den måde vil det tage en lang årrække - med ulykker hvert eneste år - indtil vi når i mål. I princippet bør alle overkørsler nedlægges, for den moderne togtrafik er ikke indrettet til tværgående trafik. Vi har jo heller ikke tværgående trafik på motorvejen, og toget kører endda med op til 180 km i timen og har en bremselængde, der er fem gange længere end en bil. Og så er det relativt lydløst, siger formanden.

Ulrik Salmonsen kræver, at der hurtigt gribes ind over for de mange farlige overkørsler, hvor der hvert år sker dødsulykker.

Hvis det er helt urealistisk at nedlægge alle overkørsler, kan man i det mindste sikre sig så godt som muligt. Mange overkørsler har - som påpeget i artiklerne om Arriva i et tidligere nummer af Jernbane Tidende - dårlige oversigtsforhold på grund af beplantning, og her kunne man tvinge lodsejere til at lade beplantningen beskære, så både trafikanter og lokomotivførere i god tid kunne se tværgående trafik. Se til udlandet Ulrik Salmonsen mener, at man som minimum burde opsætte bomme og blinklys

på de overkørsler, som ikke umiddelbart kan nedlægges. Det er ikke nogen garanti for, at der ikke sker ulykker, for den nylige dødsulykke skete netop i en overkørsel, der var sikret på den måde. Men så kunne man skæve til udlandet, mener Ulrik Salmonsen. – Jeg har i andre lande set løsninger, hvor der eksempelvis rejses plader eller pæle op fra vejbanen, når toget kommer. Dem kan man ikke snige sig udenom i bil, så det kunne måske være en løsning nogle steder. Vi afleverede allerede i 1996 (fortsættes næste side)

Så skete det igen! (fortsat)

en rapport til politikerne om hvordan man kunne screene overkørsler for at fjerne de farligste, og det vil vi nu gøre igen. Denne gang med inddragelse af luftfotos mv., som kan vise hvor de farlige sorte pletter på jernbanekortet findes, understreger Ulrik Salmonsen. Op på kongressen Han fremhæver, at temaet endnu en gang vil blive taget op på Dansk Jernbaneforbunds næste kongres, hvor man vil stille krav om i det mindste at fjerne overkørsler på dobbeltsporede strækninger, ligesom forbundet vil lægge pres på operatører og Banedanmark for at speede processen op. – Der er mange ting, man kan gøre indtil vi helt kommer af med overkørslerne. For eksempel er det helt utilstedeligt, at der på Kalundborgbanen ikke er ATCovervågning på stykket fra Holbæk til Kalundborg. Det er en helt konkret ting, man kunne løse nu, og som ville hjælpe meget på den strækning, siger Ulrik Salmonsen. Sagen op i Folketinget Forbundsformandens opråb til politikerne har allerede givet genlyd. Socialdemokraternes trafikordfører, Magnus Heunicke, har allerede bedt om, at sagen om de farlige overkørsler tages op i kredsen af partier, der står bag det seneste trafikforlig. – Vi tager det meget alvorligt. Og vi mener, at det - selv om der er afsat penge til netop dette formål i forliget - går alt for langsomt med at få sikret overkørslerne. Derfor vil vi have sat tempoet op, og vi vil bede embedsmændene regne på, hvad der skal til for at vi kommer hurtigere i mål, siger Magnus Heunicke. Fra en svunden tid De seneste dødsulykker har påvirket den socialdemokratiske trafikordfører, og han vil tale med store bogstaver for at få løst problemet. Han mener, at ulykkerne viser, at de 36 mio. kr., der er afsat årligt til sikring af overkørsler ikke er nok, da der er omkring 1000 overkørsler i hele landet. – Mange overkørsler stammer fra en tid, da toget futtede adstadigt af sted med lav fart, og man kunne høre det på kilometers afstand. I dag kommer der 90 tons stål susende næsten lydløst, og det er en alt for stor sikkerhedsrisiko, hvad de seneste ulykker da også viser, siger Magnus Heunicke.

Han mener selv, at de fleste af forligsparterne vil være med på at finde en løsning, så problemet med overkørsler kan løses hurtigere, end tilfældet er i dag. Det koster op imod seks millioner kroner at sikre en ubevogtet overkørsel med automatiske blinklys og bomme, og endnu mere hvis overkørslen helt skal nedlægges for at blive ført over eller under jernbanen via en bro eller viadukt. Kompliceret at nedlægge Det er ikke sådan lige til at nedlægge alle overkørsler hen over natten. Det er et kompliceret stykke arbejde, og selv om politikerne kom med en meget stor pose penge, ville det kun kunne forcere processen til en vis grad, fortæller projektchef Preben Jørgensen fra Banedanmark. – Hvis vi fortsætter efter den nuværende takt, hvor vi har 36 mio. kr. til rådighed om året, vil vi - hvis alle penge bruges på usikrede overkørsler - være færdige med at sikre eller sløjfe overkørsler i 2020. Hvis vi havde flere penge, ville vi måske kunne være færdige i 2017. Lang proces Det skyldes den lange proces, der er nødvendig for at finde den rigtige løsning, der kan accepteres af alle parter. I dag screener man en strækning af gangen, hvor alle overkørsler gennemgås af en ekstern rådgiver, der afleverer en rapport til Banedanmark. Eksempelvis screenes strækningen Langå-Struer, Struer-Thisted i øjeblikket, og alle overkørsler kortlægges. Der ses på vejforhold, overkørslens anvendelse og der skitseres mulige løsninger. Screeningen omfatter både sikrede og usikrede overkørsler Så skal det besluttes, hvad løsningen er. En usikret overkørsel skal måske sikres med bomme eller helt nedlægges. En sikret overkørsel kan måske nedlægges. Det varer fem år Skal der ske nedlæggelse, skal der måske holdes borgermøder, der skal ses på, om der skal ændres i lokalplaner, og der er en dialog med lodsejere, kommunen m.fl. om mulige løsninger. I prioritering af hvilke strækninger der fremmes indgår også en dialog med operatørerne. Dernæst kommer der en besigtigelsesforretning og en ekspropriation, inden selve arbejdet med nedlæggelse af den enkelte overkørsel kan gå i gang. Hele denne proces kan strække sig op imod 5 år. – Vi er nødt til at rette os efter spillereglerne, så selv med flere penge vil der gå

en årrække, før vi er igennem. Med flere penge kunne vi hyre flere rådgivere og dermed hurtigere få overblik over samtlige landets overkørsler, men vi kan ikke tilsidesætte processen omkring høringer og ekspropriation i et samfund som det danske. Vores ønske er, at vi skal have så få overkørsler som muligt, for de mange usikrede overkørsler stammer så at sige fra hestevognenes tid, hvor toget kørte meget langsommere og vejtrafikken havde en anden karakter end i dag, siger Preben Jørgensen. Bomme sikrer ikke 100 procent Med den nuværende plan vil alle overkørsler være screenet i 1. halvår 2011. Screeningen er fremmet mest muligt for at få et samlet overblik til prioritering. Når overkørsler nedlægges, vil der være overkørsler, der kan lukkes uden større erstatningsanlæg og omkostninger. Hvis overkørslen ikke kan nedlægges, vil den skulle sikres eller der skal bygge en bro/ tunnel. Nedlæggelse er at foretrække, men hvor det ikke kan lade sig gøre, sikres overkørslerne traditionelt med halve eller hele bomme kombineret med signaler, der fortæller lokomotivføreren, om bommene har lukket sig. Den dyreste løsning er etablering af en bro/ tunnel, som let kan koste 5 - 6 mio. kr. pr. overkørsel, men som selvfølgelig er at foretrække ud fra både en drifts- og sikkerhedsmæssig betragtning. Teknik kan ikke løse alt På forespørgsel om man kunne tænke sig bedre teknisk sikkerhed i overkørsler, som f.eks. kunne opdage en bil, der er gået i stå i en overkørsel, svarer Preben Jørgensen. at det er svært at undgå denne situation og tilsvarende risici. Hvis man forestillede sig stærkere bomme eller andre former for effektive spærringer, kunne man skabe andre, potentielt farlige situationer. – Hvis en bil bliver fanget mellem bommene, er det bedre at bilen kan brase gennem bommen i stedet for at sidde fast på banelegemet. Det kan man med de træbomme, vi bruger i dag. Så selv om vi selvfølgelig følger med i udviklingen og ser på hvad man gør i andre lande, så er der hidtil ikke fundet nogen helt effektiv måde at forhindre ulykker på i overkørsler. Det sikreste er naturligvis at lukke overkørsler på de eksisterende baner. Når man bygger nye baner, er der ingen overkørsler, men jeg tror stadig at de - også på langt sigt - vil være på de eksisterende baner, siger Preben Jørgensen.

Farvel til børn goddag og velkommen til passagerer Togfører Christina Møller har mere glæde af sin uddannelse som pædagog nu, end da hun arbejdede i en børnehave

Af Kirsten Wulff Foto: Nicolai Mørk, Photo & Co

– I morgen er det en ny dag, et nyt tog nye mennesker. Christina Møllers ansigt lyser op i et fornøjet smil. Netop dét er grunden til, at hun aldrig er

ked af at skulle på arbejde. Vi sidder i stuen i den 35-årige togførers hjem i Lyngå, få kilometer fra den østjyske stationsby Hadsten. Smilet forsvinder kun i få øjeblikke ad gangen. Christina Møller er glad og tilfreds med sin tilværelse og sit drømmejob hos DSB. Hun er uddannet togfører, men er ansat som helhedsmedarbejder, og veksler derfor mellem at køre som togfører, at

være ’salgsvognschauffør’ - og betjent. Mest holder hun af arbejde som togfører, for hun trives godt med den udfordring, det er at være den øverst ansvarlige. At være velforberedt og have styr på passagerer, stationer og afgangstidspunkter. Men hun har det også rigtig godt med de andre funktioner. Hun er i sit es, når hun færdes blandt folk og får ting til at glide. Indtil for få år siden havde drømmen en

helt anden retning. Det var børn, Christina Møller brændte for. Men flammen blev kvalt af virkelighedens verden. At være pædagog viste sig at være nærmest det modsatte af det, som hun havde forventet. Det begyndte ellers så godt. Christina Møller passede børn som ung pige i huset, som assistent hos en dagplejemor og som pædagogmedhjælper i en børnehave og en SFO. Hun var slet ikke i tvivl om, at det var pædagog, hun ville uddanne sig til. – Det var fint nok at være pædagogmedhjælper, men det irriterede mig, at jeg ikke fik lov til at bestemme noget. Jeg syntes, jeg havde meget at bidrage med jeg måtte bare ikke, forklarer hun.

barn, selv om det var rent fagligt og i den bedste mening. Frygtelig frustrerende. Som tiden gik - med øget arbejdspres, kommunesammenlægning, nedskæring på nedskæring - fik Christina Møller mindre og mindre lyst til at gå på arbejde. Til sidst brast boblen. Den før så glade og engagerede kvinde gik ned med et brag. – Jeg havde det forfærdeligt og troede, jeg var fysisk syg. Men pludselig en dag begyndte jeg at græde, mens jeg var arbejde - og jeg kunne slet ikke holde op igen. Det var stress og depression, og det var alvorligt. Der gik et halvt år, før Christina Møller igen kom på benene.

Udfordring og udvikling Ordet ”fantastisk” popper ustandselig op, når Christina Møller fortæller om tiden på Jysk Pædagog Seminarium i Randers. Masser af udfordring og udvikling, topkarakterer og gode praktikforløb. Ikke mindst den sidste praktik i en vuggestue var hun begejstret for. – Jeg havde et projekt, som jeg fik lov at køre helt, som jeg ville. Jeg glædede mig til at blive færdig med uddannelsen og få et arbejde. Jeg havde en forestilling om, at nu skulle jeg rigtig ud og sætte ting i gang, udvikle en hel masse og gøre en forskel. Jobbet fandt hun i en skovbørnehave - og det tegnede i et stykke tid til at blive netop det, hun havde drømt om. – Vi brugte en masse tid på at lave udviklingsplaner og lægge målrettede strategier for hvert enkelt barn, og det var jeg vild med, fortæller den nu forhenværende pædagog. Men hverdagen viste sig at byde på helt andre opgaver. – Vi var alt for få pædagoger, og derfor meget sårbare i forhold til sygdom og den slags. Alting druknede i det praktiske. Ingenting blev gennemført. Alt det jeg havde lært, blev ikke brugt til noget som helst. Alle de spændende projekter, som jeg havde glædet mig til, gik i vasken. Jeg kom efterhånden til at føle, at hele min uddannelse var spildt, at hele den udviklingsrejse, jeg havde gennemgået på seminariet, var ubrugelig.

Arbejdsglæden er tilbage At arbejdspladsen efterfølgende blev tog, var lidt af en tilfældighed. – Jeg skulle jo have et andet arbejde at vende tilbage til børnehaven var utænkeligt. DSB manglede på det tidspunkt personale, så der var stillingsopslag alle vegne - og arbejdet var ikke fremmed for mig. Min far har været togfører i 27 år, fortæller hun. Der er gået halvandet år siden - og Christina Møller har fået arbejdsglæden tilbage. Hun ligefrem bobler af energi. Grunden er - paradoksalt nok - at arbejdet hos DSB giver hende præcis de udfordringer, som hun savnede i skovbørnehaven. – Jeg kommer i kontakt med andre mennesker, jeg bruger min pædagoguddannelse hver dag, for den har lært mig, hvordan man skal forholde sig til alle mulige slags mennesker. Det er fantastisk tilfredsstillende. Og så er der jo fri uniform og ingen spekulationer om, hvilket tøj man nu skal tage på i dag. Jeg tjener mere, end jeg nogensinde har gjort og har meget mere frihed. Hvad mere kan man forlange? – Der kan være ubehagelige oplevelser med ubehøvlede passagerer, men det er sjældent. Jeg møder til gengæld rigtig mange dejlige mennesker. Jeg lærer pendlere at kende, og jeg får nye erfaringer hver eneste dag. Christina Møller kan lide at arbejde selvstændigt og at være den, der sørger for, at alting fungerer optimalt. Begge dele tilgodeses meget bedre i det nye job end i det forrige. – Jeg gør tingene på min måde, og der er ingen, der dunker mig i hovedet af den grund. Og er der en kollega, hvis kemi ikke lige passer til min, så gør det ingenting. Der kan gå et halvt år, før jeg skal arbejde sammen ham eller hende igen. Det er så befriende, smiler hun.

Krævende forældre Samarbejdet med visse forældrepar knirkede også. – Forældre stiller store - ofte helt urimelige - krav i dag, og jeg følte mange gange, at der overhovedet ikke blev lyttet, når jeg sagde noget til dem. Jeg kunne også opleve, at de følte sig personligt fornærmede, når jeg sagde noget om deres

Bruger pædagogikken De pædagogiske værktøjer, som Christina Møller fik gennem sin uddannelse, har hun meget gavn af i dag. – Når jeg er togfører, står jeg altid på perronen og danner mig et overblik over, hvad det er for passagerer, jeg skal have med. Det fortæller mig noget om, hvad jeg har at forholde mig til, og jeg har en ret god fornemmelse af, hvordan de skal kontaktes hver især. Gennem de 10 år, Christina Møller arbejdede med børn, mærkede hun som så mange andre tydeligt, at forældrerollen er under forandring. Der er en stigende tendens til, at forældre er konfliktsky, bange for konfrontationer og for at sætte grænser. Den type familier møder hun stadig på sit arbejde. – Nogle forældre er hunderædde for at blive uvenner med deres børn. De tror, det aldrig går over. Børnene får lov til alt. Forældrene siger aldrig nej, siger Christina Møller, der mere end én gang har oplevet at ’få fingeren’ af et fire-femårigt barn, uden at forældrene reagerede på det. – Når jeg så siger ”Jeg vil ha’, at du opfører dig ordentligt”, ser børnene helt forbløffede ud. Det er de tydeligvis ikke vant til. Men det virker. Jeg går meget op i ansvar og respekt - og det forsøger jeg at formidle videre til både børn og forældre. Skal ikke ændre verden Christina Møller synes, det er skræmmende, at flere og flere børn af tilsyneladende resursestærke forældre har problemer med at begå sig socialt. Men det ødelægger ikke længere hendes humør. – Da jeg arbejdede i børnehaven, følte jeg mig magtesløs. Jeg var vred over, at samfundet udviklede sig sådan. Det takler jeg på en helt anden måde i dag. Jeg har for eksempel indset, at jeg ikke kan ændre verden. En stor del af mig er stadig pædagog. Men jeg kommer aldrig tilbage til den verden. Jeg vil stadig mennesker, og det har jeg masser af muligheder for som togfører. Og jeg får så meget igen. I børnehaven fik man ingenting - kun besparelser. Her får man anerkendelse, når man har gjort et godt stykke arbejde. Samvær med andre pædagoger behøver Christina Møller ikke at savne. Adskillige af hendes kolleger har nemlig samme baggrund som hende. – Rigtig mange togførere er oprindeligt pædagoger, lærere eller SoSu’er. Det siger noget om, hvordan det står til i det system, synes jeg. Christina Møller rejser sig. Hun skal skifte til uniformen. I dag er en ny dag. Et nyt tog. Nye opgaver, nye mennesker venter.

Årsregnskab for Dansk Jernbaneforbunds hovedkasse fra 1. januar til 31. december 2008

Resultatopgørelse for 2008

2008 kr.

2007 t.kr.

Kontingenter......................................

28.297.743

27.591

Kontingenter pensionister..................

1.494.392

1.534

Modtaget erstatning mv.....................

235.000

350

Indtægter..........................................

30.027.135

29.475

Personaleomkostninger.....................

12.876.506

10.883

Tilskud til områdegrupper..................

6.966.347

6.898

Interesseorganisationer.....................

2.351.582

Uddannelsesvirksomhed...................

Balance pr. 31.21.2008

2008 kr.

2007 t.kr.

Ejendomme....................................... Materielle anlægsaktiver.................

21.828.353 21.828.353

21.955 21.955

Aktier og indskudsbeviser................. Solidaritetskassens nettoaktiver........ Konfliktfondens nettoaktiver.............. Finansielle anlægsaktiver...............

14.083.884 2.174.030 13.763.784 30.021.698

18.924 2.457 11.955 33.336

2.417

Anlægsaktiver..................................

51.850.051

55.291

861.015

1.308

Jernbane Tidende..............................

933.922

993

Obligationer.....................................

27.081.971

28.556

Driftsudgifter, Søndermarksvej 16.....

782.302

606

Miljø og arbejdsskader......................

54.151

1.406.612 562.751

1.248 650

Kontorhold.........................................

1.802.403

1.662

Lokalt og internationalt arbejde.........

359.235

871

Andre forudbetalinger og tilgodehavender................................. Periodiserede renter.......................... Forudbetalinger og tilgodehavender...............................

1.969.363

1.898

Møder mv. ........................................

847.220

886

Øvrige udgifter...................................

1.165.748

1.368

Likvide beholdninger......................

3.605.049

1.244

Inventar- og edb-anskaffelser............

1.394.687

2.037

Omsætningsaktiver.........................

32.656.383

31.698

Kongres 2008....................................

2.630.191

Aktiver..............................................

84.506.434

86.989

§ 10, stk. 4.........................................

16.920

Afskrivninger......................................

127.000

127

Omkostninger..................................

33.169.229

30.123

Fri egenkapital................................... Egenkapital, Konfliktfonden............... Egenkapital, Solidaritetskassen........ Egenkapital......................................

61.263.908 13.763.784 2.174.030 77.201.722

67.567 11.955 2.457 81.979

og skat..............................................

(3.142.094)

(648)

Finansielle poster..............................

(3.160.366)

Hensat i henhold til vedtægternes § 10, stk............................................. Hensættelser....................................

23.745 23.745

27 27

Resultat før skat..............................

(6.302.460)

(632)

Skat, regulering tidligere år...............

(1.227)

(6.303.687)

(627)

2.174.030 101.600 2.176.455 1.348.885 1.479.997 7.280.967

2.457 108

Årets resultat...................................

Mellemregning med Solidaritetskassen............................. Mellemregning med Konfliktfonden... Forudbetalte kontingenter................. Feriepengeforpligtelse....................... Andre skyldige omkostninger mv. . ... Gæld.................................................

1.164 1.170 4.983

(6.303.687)

(627)

Passiver............................................

84.506.434

86.989

Hensat i henhold til vedtægternes

Resultat før finansielle poster

Der disponeres således: Overført fra fri egenkapital.................

AKTIVER

PASSIVER

Den uafhængige revisors påtegning Til kongressen i Dansk Jernbaneforbund Vi har revideret årsregnskabet for Dansk Jernbaneforbund for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2008 omfattende ledelsespåtegning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet aflægges i overensstemmelse med god regnskabsskik tilpasset forbundets forhold. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med god regnskabsskik. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet,

uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for forbundets udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af forbundets interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af forbundets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af forbundets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2008 i overensstemmelse med god regnskabsskik tilpasset forbundets forhold. København, den 16. juni 2009 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Steen Christensen statsautoriseret revisor

Ole Ørnstrup statsautoriseret revisor

Slagelse-NĂŚstved-banen:

En brik i fremtidens transportnet 20

Af Leif Kajberg Grafik: Rådet for Bæredygtig Trafik

Rådet for Bæredygtig Trafik (RBT) udsendte i starten af året et gennemillustreret skrift, som argumenterer for en reaktivering af Slagelse-Næstved-strækningen. Brochuren, som er forfattet af Ole Iskov fra RBT, indledes med et forord af fhv. amtsborgmester, regionsrådsmedlem Søren Eriksen. Eriksen erklærer sig som fortaler for reaktivering af den vestsjællandske bane, som vil kunne styrke de tværgående trafikforbindelser i Region Sjælland og være medvirkende til at skabe et næsten sammenhængende operatørnet for Regionstog A/S. Det betyder bl.a. en bedre udnyttelse af materiellet. Men først lidt historiske facts: Banen mellem Slagelse og Næstved er 40,1 km lang; fra Dalmose udgår en sidebane til Skælskør med en længde på 11,5 km. Begge strækninger blev åbnet for trafik i 1892 efter omfattende jordarbejder. På grund af tiltagende konkurrence fra biler og busser blev persontrafikken på Dalmose-Skælskør-grenen indstillet i 1950; dog var godstrafikken i gang helt til 1975. Slagelse-Næstved blev offer for en politisk rævekage og måtte lade livet i 1971; DSB fortsatte dog godstrafikken mellem Slagelse og Sandved indtil 1986. Strækningen har siden været anvendt sporadisk til veterantogskørsel, ligesom særtog og omdirigerede godstog enkelte gange har kørt på skinnerne. Det vil være synd at sige, at der har været stille om banen efter persontrafikkens nedlæggelse i 1971. Debatten har bølget i perioder, og det har ikke skortet på forslag til genåbning af banen, men uden resultat, og den henligger i dag stort set intakt, men stærkt forsømt og tilgroet mange steder. På et lille stykke ved Hårslev mangler skinner og sveller dog; de blev taget op i april i år, da der skulle gøres klar til transportminister Lars Barfoeds overdragelse af Slagelse-Næstved og sidebanen til Skælskør til ministerkollegaen Troels Lund Poulsen. Denne besynderlige seance markerede startskuddet på omdannelsen af de berørte banetracéer til en såkaldt natursti, der har fået det ret intetsigende navn ”Fodsporet.” RBT’s forslag om genåbning understøttes af et udførligt dokumentationsmateriale, som dels udgøres af RBT’s egne beregninger og faktasammenstilling og dels baserer sig på eksisterende analyser og undersøgelser. Analyser er måske så meget sagt, for som det fremhæves, er eksempelvis Banedanmarks undersø-

gelser mangelfulde. Det, som frem for alt falder i øjnene, er fraværet af dækkende opgørelser af det nok så vigtige persontrafikpotentiale. Mest gods er der i den tekniske analyse, som blev udført af firmaet Atkins for Movia og fremlagt i efteråret 2008. Men denne rapport estimerer ikke passagerpotentialet. Der mangler således fortsat en grundig vurdering af SlagelseNæstved som en del af det sjællandske jernbanenet. Fra RBTs side har man imidlertid søgt at give et billede af betjeningsområdet og indkredse og kvantificere passagergrundlaget. Som resultat heraf gives et overslag over det forventede antal passagerer. RBTs ressourcer har dog ikke rakt til en egentlig samfundsøkonomisk cost-benefit-analyse. I opgørelsen over det forventede antal passagerer anføres det, at der mellem Slagelse og Næstved er et potentiale på mindst 200.000 lokale passagerer årligt fordelt på kortere rejser. Der ventes desuden en passagertilvækst alene på grund af ”jernbanefordelen” (øget komfort og rejsehastighed sammenlignet med bustransporten, som banen erstatter). Herudover skønnes det byinterne delstræk Antvorskov-Slagelse at kunne generere 300.000-400.00 enkeltrejser pr. år. Det vurderes derved som realistisk at gå ud fra et årligt passagertal på ca. 800.000. Et nyt stort regionssygehus placeret i Slagelse vil kunne tilføre banen yderligere passagerer. Til sammenligning har Østbanen (KøgeRødvig/Faxe) ligeledes 800.000 trafikbrugere, og Lollandsbanen ca. 870.000 passagerer om året. Vigtigt er det tillige, som det også fremhæves i RBT’s udspil, at fokusere på Slagelse-Næstved som en komponent i et fremtidigt udbygget jernbanenet på Sjælland og i sammenhæng med etableringen af Femer-forbindelsen. En forventet opgradering af ”Lille Syd” vil således muliggøre direkte tog f.eks. Slagelse-Næstved-Køge Nord med forbindelse via den foreslåede nye aflastningsbane til København. Hvad økonomien angår, forudsættes det, at staten/regionen i givet fald træder til med investeringsmidler. Alternativt må der optages lån til indkøb eller leasing af nyt rullende materiel og til istandsættelse af banen svarende til de ordninger, der blev gennemført for Vestsjællands Lokalbaners vedkommende. Med afsæt i Movias/Atkins’ tekniske vurdering opridser RBT-brochuren de anlægsarbejder og istandsættelser, der skal gennemføres for at få Slagelse-Næstved gjort driftsklar: Fornyelser af skinner, sveller og ballast, sikring af overkørsler, sikringsanlæg på krydsningsstationer m.m. Der er opstillet et anlægsbudget på i alt 506 millioner inkl. 3 LINT-togsæt kr. Der peges på muligheden

af at undersøge de finansieringsmuligheder, der kunne ligge i den såkaldte OPP-ordning (Offentligt Privat Partnerskab). Med reference til Movia-rapporten foreslås oprettet 7 ubetjente mellemstationer: Slagelse Syd, Antvorskov, Flakkebjerg, Dalmose, Sandved, Hyllinge og Herlufsholm. Den foreslåede køreplan indebærer timedrift alle dage med supplerende afgange i hverdagsmyldretider. Men hvordan skal projektet kunne realiseres? Ja, fra RBT’s side forestiller man sig, at Region Sjælland og/eller Slagelse og Næstved kommuner i forening erhverver begge strækninger til banedrift. SlagelseNæstved overdrages til et nyt jernbaneaktieselskab med Movia som 100% ejer. Driften skal Regionstog stå for. Ved at lade Slagelse-Næstved indgå i Regionstog vil dette selskab komme til at stå for drift og vedligeholdelse af alle lokalbanerne i regionen. Det vil give betydelige synergieffekter på bl.a. administrations-, trafikstyrings-, indkøbs- og værkstedsområdet samt m.h.t. materielbenyttelsen. Af den summariske opstilling over driftsindtægter og -udgifter fremgår det, at der opereres med indtægter på 35,4 millioner kr., medens udgiftssiden tegner sig for 34,5 mio. kr. En reaktiveret jernbane mellem Slagelse og Næstved rummer gode muligheder for en hensigtsmæssig byudvikling i stationsnærhed. Endvidere vil den genåbnede strækning virke stimulerende på bosætningsmønstret langs banen, og Storebæltsområdet vil på sigt få brug for flere boligområder. Seriøs klimapolitik fordrer seriøse trafikpolitiske initiativer. Og Slagelse skilter faktisk med at være klimakommune. Det samme gør Næstved. Men kommunerne er åbenbart valne over for de projekter, der klimamæssigt batter noget. Samtidig har ”grønne” aktører som Danmarks Naturfredningsforening og Skov- og Naturstyrelsen gennemtrumfet og fået ministeriel opbakning til anlæg af en natursti i banetracéet mellem de to byer. Nordea-fonden har spyttet 36 mio kr. i bøssen, og det har fået borgmestre og en del lokalpolitikere til at klappe i deres små hænder. Men RBT vil fortsat arbejde for, at banestrækningen ad åre retableres og kommer til at fungere i overensstemmelse med sit oprindelige formål: At udgøre infrastrukturen for tidssvarende jernbanedrift.

Yderligere oplysninger er tilgængelige på hjemmesiden www.slagelsenaestved.dk, hvor der også findes henvisninger til trafikorienterede foreninger m.fl.

Her ses noget af det isenkram, der kan hjælpe en ordblind. En speciel CD-afspiller til lydbøger og mobiltelefoner med specielle programmer.

Til kamp for svage læsere Med denne lille pen kan man scanne tekst ind i pc’en og få den læst op.

Dansk Jernbaneforbund sætter fokus på ordblindhed, så medlemmer med dette handicap kan få den nødvendige hjælp.

Af Gorm Grove, Ægir Foto: Ole Johnny Sørensen

At være ordblind er som at cykle i modvind op ad bakke. Man kommer langsomt frem, bliver træt og får mest lyst til at stå af. Og så bliver man overhalet af alle de andre, som kører ubesværet af sted. Det er et alvorligt handicap ikke at kunne læse og skrive i et samfund, hvor læseog skrivekravene er stadigt stigende. Ordblindhed er et handicap, som ni pct. af danskerne har problemer med. Derudover er der et stort antal svage læsere, der samtidig har svært ved at udtrykke sig på skrift. Også blandt Dansk Jernbaneforbunds medlemmer har nogle det svært med bogstaverne. Ordblindhed er samtidig omgærdet med tabuer, og emnet kan være vanskeligt at håndtere også for kolleger og arbejdsgivere. Derfor sætter Dansk Jernbaneforbund nu fokus på området. Formentlig kan en ikke ubetydelig del af medlemmerne have brug for en hjælpende hånd til at komme videre i forhold til de muligheder der er i dag for at kompensere for vanskelighederne. – Vi sætter fokus på problemet i Jernbane Tidende, så de af vore medlemmer, der føler sig handicappede, fordi de har læse- eller skriveproblemer, måske tør henvende sig rette sted og få nogle hjælpemidler. Og vi vil også udbrede kendskabet til problemet til tillidsfolk og sikkerhedsrepræsentanter, som i første omgang er de nærmeste at henvende sig til, hvis man gerne vil have hjælp, siger forbundssekretær Niels Sørensen. Hjælp at hente Og der er hjælp at hente. Dels er der gratis undervisning i det offentlige system, dels foregår der i øjeblikket en voldsom udvikling i de elektroniske hjælpemidler, som allerede findes. Dansk Jernbaneforbunds socialrådgiver, Karin Angermann, fortæller, at forbundets hovedbestyrelse er med på idéen om (fortsættes næste side)

Et program på pc’en læser teksten op på siden.

Et nyt program er på vej. Tal til pc’en - og den skriver, hvad du siger.

Er du svag læser eller ordblind? • • • • • •

Få hjælp til at læse og stave. Der findes hjælpemidler, som kan hjælpe dig. Du kan ringe til Center for Syn og Kommunikation på tlf. 45 11 77 00. Her kan du få hjælp til at søge hjælpemidler. Vi finder en løsning sammen. Dansk Jernbaneforbund vil støtte dig. Med et computerprogram kan du få hjælp til oplæsning og hjælp til stavning.

Til kamp for svage læsere (fortsat)

at synliggøre problemer med ordblindhed, og hvad man kan gøre ved dem. For på fremtidens arbejdsplads foregår kommunikationen mere og mere på skrift. Og så er det vigtigt ikke at blive hægtet af på grund af et handicap, som i virkeligheden meget nemt kan afhjælpes. – Arbejdsinstruktioner kommer via mail og internet sammen med et væld af informationer om sikkerhed, arbejdsbeskrivelser, manualer og standarder. Meget mere kommunikation vil komme til at foregå på skrift, og derfor kan man antage, at læse- og skrivevanskeligheder vil blive et tiltagende problem. Derfor er det vigtigt at skabe en åbenhed og en fortrolighed omkring problemet på en måde, så det bliver legalt at fortælle, at man har et problem og bede om hjælp, siger Karin Angermann. Som folk er flest I den forbindelse er det vigtigt at påpege, at ordblinde er som folk er flest. De er lige så vågne og begavede, de er ligeså arbejdsomme, de har lige så mange ressourcer som andre, de ser og hører normalt, og de findes overalt i samfundet. – Der er mange ordblinde, som har modtaget specialundervisning både i folkeskolen og som voksen, men som alligevel har problemer med at klare de mest basale læse- og stavefærdigheder. De moderne hjælpemidler vil være fantastiske for lige denne gruppe. Det skal gøres legalt, at man snakker om sin ordblindhed og får nogle værktøjer. Det kan være svært på samme måde som at få fortalt, at man har en dårlig hørelse. Man skal gøre omgivelserne opmærksom på, at man har et problem, siger socialrådgiveren. Niels Sørensen påpeger, at der kommer mere og mere alenearbejde og flere og flere instrukser, specielt inden for et arbejdsområde som jernbanen med skiftende arbejdstider. – Der er måske kun en enkelt mand på arbejde, og hans arbejdsbeskrivelse består måske i informationer, han henter på en pc. Eller også kommer instrukserne på tryk fra Trafikstyrelsen. Ordblinde risikerer at få det mere og mere svært på arbejdsmarkedet, siger Niels Sørensen.

Han mener, at ordblindhed også kan betyde noget for en medarbejders avancementsmuligheder. Er man ordblind eller svagt læsende, holder man sig måske langt væk fra et lederjob, måske fordi man ikke er blevet understøttet i, at man rent faktisk havde evnerne, hvis handicappet blev afhjulpet. Selvværd og nederlag – Når man er ordblind er det ikke absolut ensbetydende med, at man ikke har evnerne og kompetencerne til at komme videre i det arbejdsmæssige system. Der sker noget med selvværdet. Jo flere nederlag, man får, desto mere holder man sig i baggrunden, siger Niels Sørensen. Og Karin Angermann supplerer: – Jo mere legalt det bliver på en arbejdsplads at gøre opmærksom på sit problem, desto nemmere vil det blive at tale åbent om det. Dansk Jernbaneforbunds opgave er at gøre ordblinde medlemmer opmærksom på, at de kan hjælpes. Samtidig skal virksomhederne gøres opmærksom på, at nogle medarbejdere kan blive endnu bedre medarbejdere, hvis de får hjælp, og hvis virksomheden vil investere i dem. Det er et aktiv for enhver virksomhed at få nogle medarbejdere, der kan læse og forstå instrukser og deltage aktivt i virksomhedens produktion. I stedet for at være en passiv, hæmmet medarbejder kan det blive en aktiv, positiv medarbejder. – Så vores opgave er at gøre opmærksom på, at hjælpemidlerne er der. Jeg tror helt bestemt de større arbejdsgivere vil være positive. Det er jo også med til at styrke virksomhedens image, at man gør noget for de ramte medarbejdere, siger Niels Sørensen. Her er der hjælp Center for Syn og Kommunikation er et af de steder, hvor ordblinde kan få hjælp. De kan få hjælp med at få hjælpemidler både til privat brug og i forbindelse med arbejdet. Men det er den ordblindes egen hjemkommune, der skal bevilge undervisning og de hjælpemidler, centeret leverer. Karen Marie Lyngsø er IKT konsulent hos Center for Syn og Kommunikation. IKT betyder Informations- og Kommunikations Teknologi. Hun fortæller, at man kan hente et ansøgningsskema hos jobcentret i hjemkommunen eller downloade et såkaldt AF 82 skema på nettet, hvis man har brug for hjælpemidler. Arbejdspladsen skal så skrive, hvorfor vedkommende har brug for hjælpemidler og beskrive arbejdets art.

– Men mange af de ordblinde er rigtig dårligt stillede, når vi snakker om at få hjælpemidler. Fordi de skal udfylde mange blanketter, og det er lige præcis det, de har svært ved. Samtidig ved de ikke, hvad der findes af hjælpemidler. Hvis folk henvender sig her, hjælper vi dem med at udfylde skemaerne og med at ansøge jobcentrene og afklare, hvad de har behov for, siger Karen Marie Lyngsø. Center for Syn og Kommunikation har løbende de nyeste hjælpemidler til afprøvning. Efterhånden findes der rigtig mange, og der kommer flere og flere i den rivende udvikling. Der findes et oplæsningsprogram til computeren, et ordforslagsprogram og et scannerprogram, hvor man kan scanne tekst på papir ind i computeren og få det læst op. Det er de mest almindelige, som alle ordblinde har behov for. Men så er der efterhånden kommet programmer til mobiltelefoner, der kan læse sms’er op, og der er kommet en gps, man kan tale til, hvorefter den finder vejen. Der findes også en mobiltelefon, hvormed man kan tage et billede af en tekst og så få den læst op - f. eks. et vejskilt. De første er kommet på dansk, men de er ikke rigtig gode endnu. Man kan også få en lille pen, som man kører hen over en tekst. Den bliver så sat i pc’en, og teksten bliver læst op. Der er mange hjælpemidler, som kan gøre hverdagen meget lettere. Diktafoner – En af de ting, der bliver brugt meget til arbejdsbrug, er diktafoner. Man kan optage møder eller arbejdsbeskrivelser. Så kan man lægge lydfilerne ind på computeren, hvis det f.eks. er en arbejdsbeskrivelse, man vil gemme. Og efterhånden er man også ved at have udviklet et program som gør, at man kan tale til computeren, hvorefter den skriver det, man siger, forklarer Karen Marie Lyngsø. Som ordblind kan man også blive medlem af Nota, der er vores Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Nota laver lydbøger og udgiver dem på CD. Oprindelig blev de lavet til blinde, men nu har ordblinde fået lov til at komme med. Niels Sørensen håber, at Dansk Jernbaneforbund ved at sætte fokus på problemet kan åbne for diskussionen på arbejdspladserne. – Erfaringen viser, at jo mere man begynder at snakke om et problem af denne art, jo mere synligt og accepteret bliver det, hvorved også tabuet forsvinder, siger forbundssekretæren.

ARBEJDSSKADER Har du været udsat for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen - hverdage kl. 9 til 16 - på tlf. 3613 2514, eller til arbejdsskadesagsbehandler Ole Husted Andersen på tlf. 8694 6459. Husk at orientere din sikkerhedsrepræsentant.

Nye regler på sygedagpengeområdet Nye regler omkring sygedagpenge begynder nu at træde i kraft. Alle der er langtidssygemeldte bliver omfattet af reglerne. Sygedagpengene fra ens kommune tilgår arbejdsgiver, såfremt den sygemeldte har fuld løn under sygdom. Formålet med de nye regler er at formindske danskernes sygefravær. Jeg vil kort gennemgå reglerne her. Fra den 4. oktober 2009 indføres der en ny lægeerklæring i forhold til sagsbehandling omkring sygefravær. Der bliver mulighed for ved medarbejders sygdom at indhente en mulighedserklæring fra arbejdsgivers side. Erklæringen indeholder to sider. Den første side udfyldes af leder og den sygemeldte, og beskriver hvad den sygemeldte kan og ikke kan. Det skal beskrives, hvilke arbejdsfunktioner den sygemeldte ikke kan klare, og hvad der skal til, for at den sygemeldte måske kan vende tilbage på f.eks. ½ tid. Lægen skal så på side to tage stilling til, om de planer, der eventuelt er

indgået, er realistiske eller ej i forhold til sygdommen, og hvad varigheden af sygdommen forventes at være. Jeg forestiller mig, at det vil kunne være en fordel for mange af DJ’s medlemmer at bede en tillidsmand om at være bisidder ved en samtale med leder omkring en sådan lægeerklæring. Fra 4. januar 2010 bliver arbejdsgiveren forpligtet til efter 4 ugers sygdom via sygedagpengeloven at indkalde til en sygefraværssamtale. Formodes sygdommen at vare mere end 8 uger, skal dette meddeles kommunen. Medarbejderen kan ved forventet sygdom ud over 8 uger bede om en fastholdelsesplan hos leder. Det vil sige, at medarbejderen kan bede om en skriftlig plan for, hvorledes medarbejderen kan starte op på jobbet. Fastholdelsesplanen skal derefter indgå i kommunens sagsbehandling. Fra samme tidspunkt ændres refusionsreglerne. Det vil sige reglerne for

hvor mange udgifter, der skal dækkes af staten og ikke af kommunen. Refusionssatsen på sygedagpenge vil være 35% af kommunens udgifter. Ved aktivt tilbud til borgeren fra kommunen eller ved deltidsraskmelding stiger refusionen til 65%. Det vil sige, at kommunen har en stor økonomisk interesse i at få den sygemeldte i gang allerede efter 8 ugers sygdom. Det indgår dog i loven, at såfremt den sygemeldte ikke mener at kunne deltage i et aktivt tilbud på grund af sygdom, skal den sygemeldtes egen læge spørges af kommunen. Det vil sige, at egen læge kan fraråde, at den sygemeldte går i gang med aktiviteter enten på grund af selve sygdommen eller fordi risikoen for forværring af sygdommen kan øges, hvis den sygemeldte presses af kommunen. Vi må jo nu se, hvordan arbejdsgiverne, kommunerne og praktiserende læger får reglerne til at fungere, forhåbentlig til fordel for de sygemeldte.

Kort fra hverdagen: Ansøgning om førtidspension Et medlem har henvendt sig her for rådgivning i forbindelse med ansøgning om førtidspension. Han havde for nogle år siden været tjenestemandsansat og var blevet afskediget med en kvalificeret tjenestemandspension på grund af en fysisk skavank. Han havde brugt en del tid på at komme sig oven på afskedigelsen og havde i et par år et deltidsjob i det private ved siden af sin tjenestemandspension. Hans sygdom var nu blevet forværret, og han spurgte om muligheden for at søge førtidspension ved kommunen. Han havde selv henvendt sig på kommunen, men følte at han ikke havde mødt forstå-

else i kommunen. Der var blevet henvist til, at han jo havde en pension, og at han ikke var berettiget til hverken sygedagpenge eller kontanthjælp. Efterfølgende kontaktede jeg den pågældende kommune, hvor en sagsbehandler ville indkalde ham til samtale for at gå i gang med en afklaring af erhvervsevnen. Rent lovgivningsmæssigt kan man som borger rejse en ansøgning om førtidspension til hver en tid. Rejser man selv denne ansøgning, skal kommunen afgøre sagen på det foreliggende i sagen. Det kan oftest resultere i et afslag, blandt andet fordi tilkendelse af en førtidspension kræver, at der skal være forsøgt arbejdsprøvning

i forhold til et bredt arbejdsområde. Sagsbehandlerens vurdering af, at der først skulle foregå en afklaring af erhvervsevnen var således den rigtige løsning. DJ og STA En del medlemmer og sagsbehandlere henvender sig hos mig på telefonen omkring spørgsmål i forhold til registreringer i Arbejdsløshedskassen STA. Alle er selvfølgelig velkomne her på telefonen, men de registreringer, som jeg har adgang til, omfatter ikke registreringer i A-kassen. STA kan kontaktes på tlf. nr. 70 12 37 82.

Pensionistsektionen

Pensionistsektionen Tillæg for DJ Pensionisternes sektion Se mere på DJ’s hjemmeside: djf.dk. Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder

Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61 5210 Odense NV Telefon 66 16 31 83 dj.pens@talnet.dk

Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@mail.dk

Ekspeditør: Ole Danshøjgaard Svanevej 15 4970 Rødby Telefon 54 60 53 14 ole@danshoejgaard.dk

Stof til Pensionistsektionen skal sendes til Uffe Skov Pedersen senest den 28. december 2009

Alt vedrørende adresseændringer mv. skal sendes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund på telefon 36 13 25 00

Nyt om fest og kurser Af Uffe Skov Pedersen

Skal vi holde foreningens 95 års fødselsdag i 2012 - eller skal vi vente med at feste til foreningen fylder 100 år i 2017? Det var spørgsmålet fra formand Poul Erik Christensen til deltagerne på årets Sektionsmøde i maj. ”Selvfølgelig skal vi feste i 2012, i vores alder skal der festes, når man kan og ikke udskyde noget så vigtigt i fem år”, lød svaret! Og sådan bliver det. Foreningens 95 års dag vil blive fejret 18. april 2012 i Fredericia, i Margrethe Hallerne. Husk det nu! Pensionistkurser Pensionistkurserne for 2010 er dateret til 6. - 8. april og 25. - 27. oktober.

Birthe Kjær var hovedattraktionen til Sektionens 90 års fødselsdag, og hun er bestemt også en mulig kandidat, når Sektionen runder de 95 år.

Nyt fra Ældrerådsrepræsentanten:

Budget 2010 og ældrerådsvalg Nu er kommunerne færdige med budgetforhandlingerne. Ifølge medierne er det desværre en kendsgerning, at det igen er børne- og ældreområdet, der skal holde for. Der er endvidere en lang række kommuner, der gerne ville have lov til at hæve den kommunale skatteprocent for at få deres budgetter til at stemme, men kun få kommuner fik lov. Så hvor er den kommunale selvstyre, der skulle være et resultat af kommunalreformen? Budgetforlig I Århus kommune stemte 30 byrådsmedlemmer ja til et forlig om budget for 2010 ud af 31 medlemmer af byrådet. Rådmanden for sundhed og omsorg Dorthe Laustsen sagde om forliget for 2010: ”Med forliget har vi løftet boligområdet med nye og moderne boliger til ældre, og på driftsområdet er resultatet OK uden at være prangende.”

Valg Vi skal også have valg til ældrerådet i Århus kommune, og det forgår ved brevafstemning. Borgere, der er fyldt 60 år, får tilsendt en valgavis hvor kandidaterne beskriver deres valgprogram i forhold til ældrepolitikken. Desuden medfølger en stemmeseddel og en frankeret svarkuvert. Afstemningen sker i tiden 3.december til 10. december. Husk nu at stemme og gøre din indflydelse gældende på den lokale ældrepolitik. Jeg genopstiller Ældrerådet i Århus udgøres af 15. personer over 60 år, og jeg genopstiller til en ny periode. Det, som jeg har arbejdet mest med i den forgange periode, er tilsyn med vores plejehjem og byggeri og ellers aktivt at præge ældrepolitikken i Århus. Carl Bjarne Frederiksen

Pensionistsektionen

Guldvang skriver:

Om dansk indfødsret men for 150 år siden

Vi tænker og taler i disse år meget om de ”fremmede”. Især lande, der har administreret kolonier, kender spørgsmålet. Her kan man også nævne de ”De Vestindiske øer”, der dog kun i yderst ringe omfang kom til at give et tilskud af nydanskere. Man kan derimod nævne noget andet. Det krigsmæssige set ret urolige nittende århundrede, også i Europa. Tænk herpå især de to danske krige mod vore sydlige naboer. Tænk på Danmark til Ejderen. Tænk på hertugdømmerne under dansk styre.

Tag så her et andet spørgsmål med. Jernbanernes fremkomst i Danmark. Noget nyt i Danmark, et sted, hvor en stor del af de mange militærpersoner var villige og velegnede til at overtage en lang række stillinger. Mange havde den fornødne befalingsoptræden, og en hvis erfaring fra krigene havde de også. Nok alt i alt slet ikke nogen dårlig kombination. Tag en gammel fortegnelse frem, hvilken stationsforstander skilter ikke med også at være - have været - løjtnant, kaptajn eller lignende.

Indfødsret Men sagen har også en anden side: Tænk på de store landområder, der i længere eller kortere tid var underlagt den danske krone. Dels blev embedsmænd flyttet rundt i riget på kryds og tværs, dels blev vel en del af krigstropperne boende på det sted, hvor ”deres” krig nu endte. I hvert fald var spørgsmålet så aktuelt, at en baneingeniør i Århus i 1886 følte sig foranlediget til at få fastlagt visse regler fra generaldirektoratets side, hvad indfødsret angår. Grunden var, at en række løst ansatte ved de jyske baner ikke kunne opnå faste stillinger som embeds- eller bestillingsmænd, uden at de havde dansk indfødsret. Indenrigsministeriet blev afæsket et klart svar, og det lød således: ”En udlændig, der kan ventes at komme i betragtning, enten er kommet her til landet som barn og har nydt dansk opdragelse og undervisning, eller at han har haft fast ophold og uafbrudt ophold her i landet i 15 år - for personer fra Sverige og Norge gælder dog kun en fem års regel. Personer, der er født i de ved fredstraktat af 30. 10. 1864 afståede lande, har dog indfødsret.” Det er ikke umiddelbart muligt at finde ”afslutningen” på dette sidste spørgsmål: Hvornår har man – helt eller delvis – annulleret den sidste passus? S. A. Guldvang

S. A. Guldvang døde i 2006. Og efter Guldvangs ønske forsætter vi med at trykke hans artikler, så længe lager haves.

Pensionistsektionen

Hvem er vi I en ny serie - under overskriften 5 spørgsmål - sætter vi fokus på en lang række af DJ Pensionistsektions medlemmer. Fokus vil blive rettet både mod kendte som ukendte ansigter!

5 spørgsmål 2) Hvad udfylder du din tid med? I 1996 var min hustru og jeg på en ferietur til Ukraine, og jeg kom i forbindelse med et orkester, som jeg fik inviteret til Esbjerg. Orkesteret gav koncert i Musikhuset i Esbjerg, og året efter deltog orkestret i Esbjerg Festuge. Endvidere har jeg været med til at indsamle hospitalsudstyr til et nyt hospital i Ukraine, og i den forbindelse har jeg været i Ukraine, et fattigt land, to gange. Jeg er engageret i Garderforeningen og Lokalforeningen i Esbjerg, hvor vi har 91 medlemmer. Jeg har spillet bridge siden 1973 sammen med min hustru. Men det bedste er otte børnebørn, men jeg kunne godt bruge flere timer i døgnet, når hus og have også skal passes.

Ernst Sørensen, 75 år, formand for lokalforeningen i Esbjerg.

Ernst Sørensen blev ansat i DSB i 1950 som trafikelev med Marslev, Vordingborg og Hjerm som uddannelsesstationer. I alt nåede han at fungere på over 100 stationer, blandt andet i hovedstadsområdet, hvor han i 1971 blev udnævnt til trafikkontrollør på Frederiksberg station. I 1972 forsatte han karrieren i Esbjerg, hvor han blev pensioneret i 1994 60 år gammel. 1) Hvordan er livet som pensionist savner du arbejdsmarkedet? Livet som pensionist er rigtig godt. Det har givet mig et stort overskud, og jeg har en meget aktiv tilværelse. Jeg savner ikke arbejdsmarkedet, men kollegerne.

3) Hvordan følger du med i verdens gang? Gennem aviser og TV, men jeg er ikke glad for udviklingen på verdensplan. Det går den forkerte vej med klimaet, og antallet af (religions)krige og konflikter vokser. 4) Hvilken bog vil du anbefale? Jeg læser mange bøger, og af forfattere kan jeg anbefale Stieg Larsson (Mænd der hader kvinder), Liza Marklund og Esbjergs egen Jens Henrik Jensen. En bog, der gjorde et stort indtryk på mig, er Nelson Mandelas "Vejen til frihed". 5) Hvor vil du helst rejse hen og hvorfor? Svaret kræver en kort forhistorie. Min hustru og jeg har rejst rigtigt meget. Vi har to gange været i Algeriet, hvor vores datter arbejdede i fire år. Vi har været i Ukraine, Canada, USA, Kina, og vi har besøgt Nelson Mandelas hus i Johannesburg, Sydafrika. Så for at få ønsket om at få rejst til alle fire verdenshjørner opfyldt, må Grønland naturligvis blive vores næste rejsemål.

Skuffende til medlems i Københav Af Poul Erik Christensen

Den 17. og 18. september blev der afholdt to medlemsmøder i København: Det første med 61 deltagere og det andet med 162 deltagere. Mødet på andendagen var fortrinsvis for vores medlemmer i Københavnsområdet, så de levede op til deres altid store fremmøde. Det var et skuffende fremmøde på førstedagen, der fortrinsvis var for medlemmer fra andre geografiske områder. Vi kender ikke årsager til dette, men københavnere bider ikke. Møderne blev afholdt på Ramsingsvej 28 i Valby, hvor blandt andet Forsikringsagenturforeningen, Vejlekassen, STA, med flere holder til.

Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se om din lokalforening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

fremmøde smøderne vn Formanden for Københavns lokalforening Henry Bæk Christensen fortalte, at mange af lokalforeningens arrangementer også fandt sted her i huset, og de var glade for at komme der. Lokalforeningen har 625 medlemmer. Sektionsformand Poul Erik Christensen orienterede om de sidste nyheder. Han omtalte de kommende pensionsreguleringer, 01.10 2009 og 01.04. 2010, sidstnævnte med det forbehold at reguleringsordningen kunne trække ned på grund af faldende lønninger på det private arbejdsmarked. Også den kommende skattereform med blandt andet større energiafgifter blev omtalt, men der vil dog finde en kompensation sted for dem med de laveste indkomster. Alt i alt et par tilfredsstillende dage.

Esbjerg: Onsdag 18. november 17.00 - 22.00 Fritidshuset Kirkegade 51: Julefrokost. Pris 200,- kr. Sidste tilmelding til Simon Rasmussen 11. november tlf. 75 13 96 37, mail srr@esenet.dk. Tirsdag 19. januar 14.00 - 17.00 Fritidshuset Kirkegade 51. Besøg af afdelingssygeplejerske og souschef Marianne Rosenbæk, Hospice Esbjerg. Hun vil fortælle om institutionen i Finsensgade 25, indviet 11. december 2006. Kaffe og brød 25,00 kr. Sidste tilmelding til Simon Rasmussen 4. januar tlf. 75 13 96 37, mail srr@esenet.dk Foreningen giver 1000 kr. til Hospice Esbjerg. Fredericia: Torsdag 12. november, LO Huset, Valmuevej 1, kl. 13.30 - cirka 19.00: Foreningen har eksisteret i 30 år, og det skal fejres. Der serveres en 3 retters festmenu. Kim spiller for os hele eftermiddagen. Husk en pakke til pakkespil. Pris 150,- kr. Tilmelding senest 2. november, 75 92 57 83 eller 75 92 75 23. Torsdag 3. december, LO Huset, Valmuevej 1, kl. 13.00: Julefrokost inklusive 1 øl eller vand + snaps. Pris 150,- kr. Tilmelding senest 30. november, 75 92 57 83 eller 75 92 75 23. Helsingør: Fredag 13. november: Hyggemøde! Onsdag 25. november: Julebingo! Fredag 4. december kl. 13,00: Julefrokost! Bemærk at datoen er rykket en uge frem. Det sædvanlige julebord serveres. Pris: 175,- kr. Husk at medbringe en lille pakke til ca. 30-40 kr. Bindende tilmelding senest 27. november 2009. Horsens Skanderborg: Mandag 16. november klubhuset kl. 14.00: Hyggeeftermiddag med kaffe og hjemmebag. Tilmelding nødvendig. Torsdag 3. december klubhuset kl. 12.00, tilmelding nødvendig.

Høje Tåstrup, Roskilde og Omegn: Mandag 7. dec. kl. 13.00: Julefrokost/ middag - bestående af varm mad: flæskesteg og risalamande + 1 genstand, kaffe, dans omkring juletræet og Lucia optog. Medlemspris kr. 150,-. Bindende tilmelding til formanden senest den 30. november, 43 45 21 49. Mandag 4. januar kl. 14.00: Nytårskoncert. Kaffebord og koncertentre 50,- kr. Korsør: Torsdag 19. november Kulturhuset kl. 14.00: Modeshow. Tøjbussen viser denne gang efterårskollektionen 2009. Vi efterlyser også damer og herrer til at gå på catwalken. Bussen giver kaffen og foreningen kage. Lotteri i pausen. Tilmelding senest 5. november. Onsdag 25. november: Udflugt til jul i Tivoli. Afgang Korsør Ny Banegård kl. 14.30. Aftensmaden, flæskesteg og risalamande, indtages på ”Den Røde Pimpernel. Husk at børnebørn også er velkomne. Pris: 130,- kr. Tilmelding senest 19. november. Torsdag 3. december Kulturhuset kl. 14.00: Julebanko. Torsdag 17. december Kulturhuset kl. 14.00: Juleafslutning, der er indbegrebet af jul. Pris 130,- kr. Tilmelding senest 3. december. København: Fredag 13. november ved vor Frue Plads kl. 10,30 (over for Domkirken): Rundvisning på Københavns Universitet. Vi mødes ved Hovedtrappen: Begrænset adgang efter princippet først til mølle. Vi spiser senere i Kartoffelkælderen to retter + øl og Kaffe. Husk turen til medlemsmødet i Århus mandag 16. november med afgang, København H kl. 7.50. Fredag 11. december kl. 11.00 på Ramsingsvej 28 A, Valby: Julebanko. Vi starter med en julemiddag af flæskesteg, rødkål, brune kartofler samt risalamande og til maden en øl. Senere serveres kaffe og julekringle. Pris: 150,- kr. Bankospillet afvikles med 10 ordinære spil med 1-2 rækker og pladen fuld. Desuden har vi to ekstra spil og ikke mindst trøstpræmier. Der spilles for over 6000 kr. Tilmelding til Baadsgaard efter først til mølle - eller senest 28. november, 35 26 10 44. (fortsættes næste side)

Pensionistsektionen

DET SKER I LOKALFORENINGERNE

Pensionistsektionen

(fortsat) Lolland-Falster: Onsdag 18. november kl. 14,30: hyggemøde med blandt andet kortspil. Onsdag 2. december kl. 14,30: Julebanko. Bemærk: Det er onsdag 2. november og ikke som anført i det udsendte program mandag 2. Onsdag 16. december kl. 13,00 er der juleafslutning i Kikko. Tilmelding til formanden. Nordvestsjælland: Tirsdag 8. december kl. 12.00 Musikhuset/Ladegårdsparken: Julefrokost med hygge og sang! Nyborg: Tirsdag 24. november kl. 14.00: Julebanko. Som sædvanlig spiller vi om 5 ænder, der ledsages af en god flaske rødvin. Desuden mange gavekort. Husk brød og tilmelding til julefrokosten. Tirsdag 8. december kl. 12.00: Julefrokost! Sted og den endelig pris på frokosten kommer senere. Næstved: Fredag 27. november: Julefrokost. Alle medlemmer vil få særskilt meddelelse om arrangementerne. Møderne holdes i ”Cafeen” Firmasports bygning.

Struer: Mandag 23. november kl. 13.00 - ?: Juleafslutning. Pris? Sønderjylland: Mandag 16. november Bov Bibliotek i Padborg kl. 14.00: Banko! Sædvanligt program. Hver deltager medbringer en pakke til en værdi af 25,- kr. Foreningen udsætter 3 hovedgevinster. Pris: 3 plader 10,- kr. Onsdag 2.december kl.12.00 Smedeby kro: Julefrokost Bestyrelsen vil også i år søge at få leveret en god anretning med lækre retter. Flemming underholder med musik, mens vi spiser og spiller op til dans efter maden. Der sælges også lodder til amerikansk lotteri med pæne gevinster. Pris pr. deltager er 150,- kr. Drikkevarer sælges for 8 kr. pr stk. Tilmelding til Poul Frederiksen, 74 67 89 76, senest 24.november. Dato for den ordinære generalforsamling er endnu ikke endelig fastsat, men vil blive meddelt i næste nummer. Aalborg: Tirsdag 17. november kl. 14.00 Vesterkær kirkecenter. Lotteri

og Pakkespil. Medbring en pakke pr. person, max 25,- kr. To spilleplader gratis - ekstra plader 5,- kr. pr. stk. Foreningen leverer fine gevinster til pladen fuld. Gratis kaffe. Medbring selv kop og brød. Tirsdag 8.december Park Hotel kl. 12.30: Foreningen fejrer 25 års jubilæum. Der serveres 3 retters menu med hvidvin, rødvin, øl eller vand. Efterfølgende kaffe. Under festen er der musikalsk underholdning. Sektionsformand Poul Erik Christensen og hustru Lone Agri deltager i festen. Vi håber på god tilslutning, så vi kan tage godt hul på de næste 25 år. Pris pr. person 300,- kr. Tilmelding senest 1. december, 98 17 41 16 / 40 78 70 85 eller 21 73 00 42. Århus: Onsdag 25. november Østergade 30 kl. 14.00: Vi finder på noget. Kaffe med brød. pris 25,- kr. Onsdag 9. december kl. Østergade 14.00: Juleafslutning med lidt gløgg, brunkager og kaffe. Pris 25,- kr.

FOTOKONKURRENCE

Odense: Mandag 23. november kl. 14.00: Stort banko, med gode muligheder for at vinde en lækker and til julemiddagen. Der er også kaffe og amerikansk lotteri. Mandag 14. december kl. 13.00: Julefrokost med medbragt mad. Der kan købes øl, vand, snaps og vin til sædvanlige priser. Vi synger julesange, og Joan spiller op til dans. Ringsted: Mandag 14. december Anlægspavillonen kl. 14.00: Julehygge! Foreningen giver sildemad, en øl eller vand og en snaps. Bestilling af smørrebrød senest 7. december til Gunhild, 57 61 01 24 eller Tove, 57 61 51 75. Svendborg: Mandag 16. november: K.K. fortæller om arbejdet hos DSB. Det skal nok blive hyggeligt. Kaffe, brød og drikke til en rimelig pris. Mandag 21. december Skallen 11.00 - 17.00: Julefrokost. Pris 125,- kr. inklusive alt undtagen drikkevarer. Der er lagt en liste frem til tilmelding. Alle ønskes en glædelig jul.

Grundet for kort overgang mellem bladudgivelse og deadline bringes vinderen af fotokonkurrencen i blad nr. 6 først i blad nr. 8 med udgivelse 12. december. Det skal dog ikke forhindre os i at kaste os over det næste konkurrencebillede. Lidt hjælp medfølger som vanligt. Stationen på billedet er lukket, banen er lukket og alligevel ikke. Veterantogskørsel er nøgleordet. Har du et bud på stationsnavnet, og ønsker du at deltage i konkurrencen om to flasker god rødvin, skal svaret sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde eller som mail på uffesp@mail.dk senest 1. december. God fornøjelse.

JUBILARER 25 år 1. december 2009 Banemontør Evald A. Olsen Stationsbetjent Ejler Hertz Lokomotivfører Bjarne H. Asmussen Lokomotivfører (K) Lars Bjerregaard Christiansen Lokomotivfører Ole Møller Nielsen 3. december 2009 Togfører (F) Jan Nielsen 10. december 2009 Togfører (F) Preben Thrane Thomsen

RENTENEDSÆTTELSE Tjenestemændenes Låneforening har besluttet at nedsætte foreningens udlånsrente med 0,25% p.a. således at renten nedsættes fra de nuværende 5,75% p.a. til 5,50 % p.a. med virkning fra 15.10.2009. Der er fortsat ingen omkostninger eller gebyrer forbundet med at optage lån hos TJL. Der henvises i øvrigt til låneforeningens hjemmeside - www.tjlaan.dk - hvor øvrige lånebetingelser, låneeksempler og ansøgningsskema findes. Der er også etableret en låneberegner, der kan bruges til at beregne ydelse og renter mv.

www.djf.dk Husk at du på hjemmesiden kan… • Ændre adresseoplysninger • Tilføje kontaktoplysninger som e-mail og telefonnummer • Finde din overenskomst • Reservere sommerhuse … men kun hvis du er logget ind. Du skal bruge medlemsnummer og password. Har du glemt en af delene, så send en mail til dj@djf.dk eller ring til 3613 2500 - så finder vi det til dig.

Magasinpost UMM ID-nr. 42242

På bagperronen:

Et spørgsmål om sveller....

Af Jan Forslund Foto: Jan Forslund

Banedanmark er godt i gang med et renovere det danske skinnenet. I 2008 var det Hareskovbanen til Farum der stod for tur - samt store dele af den Østjyske Længdebane mellem Fredericia og Århus. Mængder af ny ballast, tonsvis af nye skinner, og ikke mindst tusindvis af nye sveller blev udlagt. I år står Sydbanen for tur, og også på denne strækning er svellerne det ømme punkt. Så ømt, at Banedanmark på store dele af de berørte strækninger ikke udskifter skinnerne, som vurderes at have en del år i sig endnu, men udelukkende de udtjente sveller, de såkaldte duobloksveller. Duobloksvellerne var tidens løsning i halvfjerdserne og firserne, når jernbanestrækninger skulle renoveres. Såvel på statens jernbanestrækninger som på landets mange privatbaner (nu lokalbaner) var duobloksvellen den foretrukne. Duobloksvellen består kort sagt af to dele støbt beton forbundet af et solidt stykke stangjern på op til en centimeters tykkelse, og sveller af den type var derfor billigere end en svelle med støbt beton i hele svellens længde. I Sverige, der også fik tilbudt den ”nye” svelletype, undlod man at lægge duobloksveller i større omfang, og det gjorde man vist klogt i. Godt nok viste duobloksvellen

ingen tegn på skavanker de første mange år, og tilmed var de billige i drift og vedligehold…. troede man. Men omkring århundredeskiftet kom de første alarmerende indberetninger om, at svellerne var ved at ”ruste op” i de to forankringer mellem jern og beton, således at svellen så at sige var ved at gå i to….eller tre dele. Når Banedanmark og andre spormoderniseringsfirmaer i dag udskifter de udtjente duobloksveller, hænder det ofte, at svellerne ”går i stykker” under udskiftningen, og det forhaler naturligvis arbejdsprocessen, men viser også, at udskiftningen er vital for sikkerheden på banen. Det er dog ikke alle steder, at duobloksvellerne er lige ødelagte. De strækninger, hvor man har ofret arbejdskraft og ressourcer på at dræne baneterrænet effektivt, fx ved en konsekvent plejning af grøfter o.l., ja, dér er duobloksvellerne stadig i en pæn stand. Med til historien hører, at nogle duobloksveller ikke blev lavet med det velkendte ”Tjern”. Nogle duobloksveller blev leveret med ”V-jern”, hvilket i sig selv kan være godt nok, blot ”V’et” vender den rigtige vej, så det ikke opsamler regnvand med rustangreb til følge. Men der ses også eksempler på, at sveller med det optimale ”T-jern” vender den forkerte vej, og derved er mere udsatte for korrosion. Nu lægges der så nye sveller overalt i Danmark. Sveller, som er helstøbt af beton. Lad os krydse fingre for, at denne type dansk producerede svelle viser sig sikrere i drift end duobloksvellen.

Adresseændring? Husk, du skal altid melde flytning direkte til forbundet. Nu kan du også logge ind på www.djf.dk og selv rette dine kontaktoplysninger.