JT 01/2010

DJ Ferie - Ledige uger til og med uge 17/2010 opdateret pr. 11. januar 2009 Fotos: Hornbæk

Blokhus 2010: 5-6, 9-11, 13-15

Gilleleje 2010: 5-6, 8-12, 14-15, 17

London, Kensington 2010: Alt udlejet

Saltum 2010: 5-11, 14-17

Hornbæk 2010: 5-6, 8-12, 14-17

London, Coral Apartments 2010: Alt udlejet

Lønstrup 2010: 5-6, 8-10, 12, 14-17

Marielyst 2010: 5-6, 9-12, 14

Prag 2010: 5

Løkken 2010: 5-6, 8-11, 15-17

Bornholm, Balka 2010: 5-7, 9-10, 12, 14

Paris 2010: Alt udlejet

Skagen 2010: 8

Bornholm, Sømarken 2010: 5-6, 8-9, 11-14, 16

Fréjus 2010: 8-9

Nørlev Strand 2010: 9-10, 12, 15, 17

Torseryd 2010: 6, 9-12, 14-15

Sitges 2010: 5, 8

Blåvand, Afdeling Q 2010: 5-6, 9-10, 12

Lönåsen 2010: 5-6, 9, 11, 15

Marbella 1 2010: 5-6

Blåvand 2010: Alt udlejet

Hafjell 2010: Alt udlejet

Marbella 2 2010: 6 Du kan også tjekke ledige uger på www.djf.dk, hvor de opdateres dagligt efter kl. 12

Langeland 2010: 5-6, 8-16

DJ Ferie

2

•

Søndermarksvej 16, 2500 Valby

•

Tlf. 36 13 25 10

•

hverdage 10-12

•

e-mail: ash@djf.dk

Jernbane Tidende

Leder:

111. årgang Udgives af Dansk Jernbaneforbund Ansvh.: Ulrik Salmonsen Layout: Lise Meier E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Fax: 36 13 25 01 Tryk: Hafnia Tryk A/S ISSN 0902-9710

Overenskomstfornyelsen 2010

Deadline for stof til de næste numre er: 15. februar 2010 22. marts 2010 25. maj 2010 Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning, medmindre der er gjort opmærksom på det.

Dansk Jernbaneforbund

www.djf.dk Ulrik Salmonsen Henrik Horup Kirsten Andersen Niels Sørensen Claus Møller Frederiksen Jan R. Christensen Per Petersen Carsten Sauer Per Helge Christensen Carsten Jokumsen Karin Angermann Mikael Kristensen Ole Husted Andersen ma.-to. kl. 9-16 fredag kl. 9-15

Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01 Åbningstid: ma.-fr. kl. 10-12

Forsidebillede: Nøglen drejes for sidste gang Foto: Ole Husted Andersen

Foto: René Strandbygaard

Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk DJ’s hjemmeside: Formand: Næstformand: Hovedkasserer: Forbundssekretær: Sekretariatschef: Faglige sekretærer:

Informationsmedarbejder: Socialrådgiver: Arbejdsskadesagsbehandlere:

Åbningstid:

Inden udgangen af februar måned skal Dansk Jernbaneforbund have fornyet overenskomsten med Dansk Industri/Jernbanernes arbejdsgiverforening.

Der er blevet udtaget krav fra medlemmerne/områdegrupperne i de berørte virksomheder, og kravene blev overgivet til forbundsledelsen i løbet af sommeren 2009.

Hovedbestyrelsen behandlede og tilpassede de indsendte krav på sit møde i august, hvorefter de blev godkendt til fremsættelse.

Den nu gældende overenskomst er blevet opsagt til genforhandling i henhold til gældende regler.

Arbejdsgiverne vil uden tvivl benytte den nuværende økonomiske situation i landet som argumentation for allerede ved forhandlingsstarten at kaste de sædvanlige fraser om ansvarlighed, tilbageholdenhed osv. ind som overskrifter i debatten om den kommende overenskomst. Samtlige trafikkontrakter blev indgået inden den megen tale om recession i samfundsøkonomien, og alene derfor vil anvendelsen af disse gamle fraser være useriøs.

Dansk jernbaneforbund køber ikke arbejdsgivernes forventede argumentation for en nulløsning - tværtimod.

Heller ikke påstanden om faldende godsmængder kan vi acceptere som argument for en nulløsning, idet jernbanegodset kun udgør 7 procent af den samlede godstransport. Det er netop nu - i den nuværende økonomiske situation - at jernbanegodsselskaberne skal kende deres besøgelsestid. Vognmandsbranchen er hårdt presset i denne tid, og muligheden for at erobre markedsandele har aldrig været bedre. Markedet - og den stærkt eskalerende miljødebat - er potentiel klingende mønt i jernbanegodsselskabernes kasser.

Dansk Jernbaneforbund vil under ingen omstændighed acceptere en aftale, som resulterer i en samlet forringelse af vores overenskomster. Tværtimod har vi en klar forventning om forbedringer af vores overenskomster.

Vi forventer også, at der i de kommende overenskomster vil blive gjort endeligt op med den sociale dumping, der helt åbenlyst foregår ved anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft inden for Danmarks grænser. Hele det danske samfunds økonomi er baseret på den såkaldte danske model, altså at det er arbejdsmarkedets parter, der suverænt aftaler reglerne og normerne på arbejdsmarkedet. En forudsætning for denne samfundsøkonomiske symbioses fortsatte beståen er, at arbejde udført i Danmark sker efter dansk overenskomst. Det er svært at forestille sig en overenskomstfornyelse, som ikke tager højde for dette problem.

Der er for øjeblikket en klar stilstand i landets økonomi, hvilket Dansk Jernbaneforbund også anerkender, men det ændrer ikke på vores forventninger om klare forbedringer i vores overenskomster. Arbejdsgiverne og de dertil bestilte vismænd har flere gange talt om nødvendigheden af en nulløsning og nogle gange ligefrem om en lønnedgang, men man skal bemærke sig, at alle deres spådomme i de seneste år har slået fuldstændig fejl. På den baggrund ser vi i Dansk Jernbaneforbund ikke mange muligheder for en kommende overenskomst, der kommer til at dække mere end en toårs periode.

I Dansk Jernbaneforbund ser vi ikke uden en vis bekymring frem mod de forestående overenskomstforhandlinger. Det kan meget let ende i en storkonflikt hvis ikke arbejdsgiverne ændrer signaler og indser, at en udhuling af reallønnen vil være helt uacceptabel for vore medlemmer.

Ulrik Salmonsen Forbundsformand

3

Jeg har altid været meget glad for mit arbejde og mine kolleger; det er muligvis også årsagen til, at jeg aldrig har haft en sygedag.

Arbejdspladsen smuldrede bort Samtale med banehåndværkerformand Poul Sparre som efter næsten 47 års virke nu tager afsked med sin arbejdsplads.

Af Ole Husted Andersen Fotos: Ole Husted Andersen m.fl.

En iskold vinterdag mellem jul og nytår besøgte Jernbane Tidende banehåndværkerformand Poul Sparre på arbejdspladsen under Ringgadebroen i Århus.

Da Poul har været ansat ved banen i over 46 år, forventede vi at møde en mand

4

omgivet af flere kolleger, måske i et større kontorlandskab eller i et stort lyst værkstedslokale. Men sådan er virkeligheden ikke for en medarbejder i dagens hensygnende Banedanmark. Poul befandt sig, på en af sine allersidste arbejdsdage efter næsten et halvt århundredes ansættelse, mutters alene i en lille skurvogn på det gamle godssporsareal under Ringgadebroen. Næppe den exit han har drømt om efter dag og (især) nat i over 46 år i al slags vejr, oftest sammen med op mod

100 kolleger, at have knoklet med det job, som betød så meget for ham. Efter at have givet banen det meste af sit liv og sin opmærksomhed og endda have modtaget dronningens påskønnelse for sin indsats sidder Poul nu temmelig alene tilbage i en gammel skurvogn. De fleste kolleger er enten blevet fyret eller har selv søgt andre mere perspektivrige jobs andre steder. Om et par dage vil Poul for sidste gang låse døren i skurvognen bag sig. Tilsyneladende finder ingen i

Ulige vilkår Vi kunne reelt kun afgive "kontroltilbud" og var dermed afskåret fra at gå ind i konkurrencen på lige vilkår. Vi blev derfor ofte for dyre - ellers tror jeg sagtens, at vi kunne have gjort os gældende på markedet. Vi havde rent faktisk mandskabet med den største kompetence og erfaring.

Politikerne havde bestemt, at arbejdet skulle udliciteres (underforstået: på private hænder), og derfor var vi allerede dømt ude og reelt chanceløse, da det blev vedtaget i Folketinget. Samfundsøkonomisk har det kostet rigtig mange penge.

En tidligere kollega fandt vej til Pouls sidste arbejdsplads for at sige farvel.

Projektleder Kent Weihrauch blev afskediget fra Banedanmark og arbejder nu for konkurrenten Per Aarsleff A/S.

Poul Sparres år ved banen • • • • • •

•

Ansat som ekstrahåndværker i DSB, Århus under sporingeniøren i 2. Distrikt den 6. juni 1963.

Den 1. oktober 1965 ansat som banehåndværkeraspirant på prøve.

Fastansat som banehåndværker den 1. oktober 1967.

Udnævnt som overbanehåndværker den 1. februar 1972.

Udnævnt som banehåndværkerformand den 1. april 1980.

De seneste to år ansat på kontrakt som timelønnet medarbejder. Er i dag ansat under Banedanmark Entreprise Spor på Yrsavej 34 i Aabyhøj (Århus). Det nuværende tjenestested er i lejede bygninger som ejes af det private konsortium (Byggeselskab Olav de Linde) som købte det tidligere tjenestested i Ny Banegårdsgade 55 i Århus.

Den 1. januar 2010 skiftede tjenestestedet navn til Banedanmark Produktion.

Banedanmark anledning til at takke Poul for hans mangeårige loyale indsats i det job han påbegyndte, inden flere af hans chefer overhovedet var blevet født. Poul virker ikke bitter, men han er tydeligvis skuffet over, at det er gået den helt forkerte vej med hans arbejdsplads. Et langt arbejdsliv er, når dette læses, slut; det sker samtidig med, at Banedanmark har solgt sit avancerede sporombygningstog til en konkurrent. "En samfundsøkonomisk skandale" kalder Poul det.

Bodelingen Pouls arbejdsplads har skiftet navn flere gange gennem de senere år - det er, ifølge ham, gået for stærkt. Bodelingen

DSB - Banedanmark (dengang Banestyrelsen) var ikke tilstrækkelig velovervejet og forberedt. Der var alt for meget politik i virksomhedsopdelingen og i det efterfølgende forløb. Poul mener, at den største fejl, der blev begået dengang, var, at virksomheden ikke straks blev etableret som et aktieselskab. Poul selv siger: Om det i praksis havde kunnet lade sig gøre eller ej, ved jeg faktisk ikke, men jeg mener, at det ville have været den optimale løsning af hensyn til vores overlevelseschancer. Det ville have givet et bedre grundlag for en vurdering af virksomhedens potentiale, og vi ville have kunnet konkurrere på lige vilkår med øvrige entreprenører.

Dyrt for samfundet Vi står i dag med det paradoks, at de medarbejdere, som staten har ofret uddannelsen på og dermed givet ekspertisen, nu - mere eller mindre - er tvunget til at søge over i de private virksomheder, som er i færd med at udkonkurrere statens egen virksomhed. Vi ser i øjeblikket chefer i Banedanmark, som går af med 3 års løn og så straks - få måneder senere - bliver ansat i private virksomheder, som vi skal konkurrere med. Det er selvfølgelig dejligt for de pågældende at få dobbeltløn og efterfølgende både løn og pension, for mange af de, som bliver fyret nu, er tjenestemænd, og med rådighedsløn og pension kommer den øvelse til at koste de danske skatteydere rigtig mange millioner kroner.

Sporombygningsmaskinerne Da jeg begyndte ved banen, foretog vi det, vi kalder for manuel sporombygning.

Dengang havde vi en præstation på 240 meter spor per døgn, og vi var i omegnen af 100 mand beskæftiget med opgaven.

Banetjenesten besluttede så, at der skulle noget mere gang i sporombygningen, og i 1968 blev jeg sendt til Frankrig, til en fabrik der hed Secmafer, hvor vi efterfølgende købte den første sporombygningsmaskine.

Med den maskine kunne vi lægge 750 meter spor per døgn med cirka 50 mand beskæftiget. Dermed var der allerede opnået en stor rationaliseringsgevinst for virksomheden. Den maskine kørte vi med indtil 1977, hvor der skete en opdatering af modellen, men den havarerede senere på Grønlandssporet i Aalborg, hvor den blev hugget op på stedet.

Det første sporombygningstog I 1980 købte vi så det første egentlige sporombygningstog, som hedder Matisa 811. Den nye maskine skulle servicere hele landet. Tidligere havde vi en maskine (fortsættes næste side)

5

Arbejdspladsen smuldrede bort

Den imponerende sporombygningsmaskine Matisa P95, som nu ejes af konkurrenten Spitzke. (foto: Banedanmark)

Sporudskiftning sker nu også i dagslys. (foto: Banedanmark)

Daværende fungerende direktør for Banedanmark Henrik Hassenkam mødte overraskende op på arbejdspladsen i Vejle og overrakte Poul fortjenstmedaljen. (foto udlånet af Poul Sparre)

6

(fortsat)

i øst og en i vest, men nu skulle den nye maskine, som hovedsaglig blev betjent af sjællandsk personale, operere på begge sider af Bæltet. Der blev så oprettet en sporombygningskolonne med fast mandskab fortrinsvis bestående af banemontører og banebetjente.

Den senest tilkomne maskine hedder Matisa P95. Den har vi haft i omkring 15 år. Det er en dejlig maskine, som er blevet tilpasset de lokale forhold her i landet.

Det betyder blandt andet, at den kan køre med de specielle duoblok-sveller, som er berygtede for at ruste op. Det er rent faktisk den eneste maskine, som kan optage sveller, som er ødelagte og delt i to.

Arvesølvet sælges ud Vores konkurrenter var selvfølgelig meget interesserede i at erhverve det modificerede sporombygningstog, da det blev sat til salg. Så fra 1. januar 2010, hvor det tyske firma Spitzke skal overtage sporombygningstoget, har fremmede entreprenører altså et et kæmpe forspring, når der skal bydes på sporombygningsopgaver i Danmark. Spitzke har endvidere købt den nyeste stoppemaskine (X3) og 25 svellevogne. Vi har i Danmark ikke længere selv noget som helst anvendeligt maskineri til sporombygning. Det der skal ske fremover er, at vi alene skal stå for vedligehold, og sådan som jeg har hørt det, er der afsat 750 mio. kroner om året til vedligeholdelse af eksisterende banestrækninger. Vi skal alene stå for småreparationer og lapperier. Større ombygninger og nybygninger vil fremover kun blive udført af fremmede entreprenører. Da der i de kommende år skal bygges spor for mange mia. kroner, er det jo en gevaldig foræring fra politikerne til de private entreprenører, og det bliver da rigtig spændende at se, hvor mange kilometer spor skatteyderne får for de penge - !

Det burde aldrig være sket Indtil nu har vi været beskæftiget omkring 40 - 50 mand med ny- og ombygning af spor. Jeg er skuffet over og ked af, at vores sporombygningstog nu er blevet solgt. Det burde aldrig være sket. Det er en ulykke for både os medarbejdere, Banedanmark og ikke mindst samfundsøkonomien. Vi havde jo godt nok set det komme, for man har længe presset på for et salg. Jeg er overbevist om, at når det ikke er sket før, kan vi især takke områdegruppeformand Carl D. Petersen for det.

Mens han sad i Banedanmarks bestyrelse

kæmpede han med næb og kløer imod et salg. Nu blev han, på grund af en taktisk fadæse inden for egne rækker, desværre ikke genvalgt, og jeg er sikker på, at ledelsen i Banedanmark har benyttet chancen til at få trumfet salget igennem.

Udenlandsk arbejdskraft Nu er vores sporombygningstog så blevet solgt til et udenlandsk selskab. Det er hårdt at se på, ikke mindst i betragtning af at vi jo nu sandsynligvis kommer til at se det køre her i landet med udenlandsk arbejdskraft. Jeg synes godt, at man kan tillade sig at sige, at beslutningstagerne har valgt at åbne for en gylden strøm af danske skatteyderkroner direkte ned i udenlandske lommer. På den måde føles det selvfølgelig dobbelt bittert.

Havde vi haft en halv snes vogne mere, ville det have kørt bedre. Når tingene kørte nogenlunde fornuftigt, kunne vi i gennemsnit påregne at lægge omtrent 1.000 meter spor i døgnet.

Pouls nye tilværelse Det er svært at forestille sig, hvad man skal beskæftige sig med efter at have brugt hele sit liv på jernbanen. Da vi spurgte Poul, hvad han skal få tiden til

at gå med, når nøglen til skurvognen er drejet for sidste gang, svarede han: Jo man har jo nogle ideer. Der er meget, jeg ikke har fået lavet derhjemme i alle årene, mens jeg passede mit arbejde. Èt af de større projekter er et tag på hjemmet i Langå, der skal males, men så må du endelig heller ikke nævne mere, for hvis min nye arbejdsgiver derhjemme læser Jernbane Tidende, opfatter hun det bare som en arbejdsseddel…

Nye rutiner Tidligere var det helt utænkeligt at lukke en hel banestrækning for at foretage sporarbejder, således som man ofte gør nu.

Et af de seneste eksempler var, da man lukkede Kystbanen helt under ombygningen. Førhen lagde man endog meget stor vægt på at genere togtrafikken mindst muligt. Vi arbejdede oftest om natten, og man afviklede så vidt muligt trafikken ad venstre spor. Det betød, at vi havde meget natarbejde - til gengæld havde vi som oftest fri i weekenderne. Det var sporingeniørens holdning, at når folkene lå ude hele uger ad gangen, så skulle de i det mindste have mulighed for at være sammen med familien i weekenderne. I de senere år har der overhovedet ikke været taget hensyn til, om vi skal arbejde nat eller dag, weekend eller hverdag.

Større produktivitet Alt andet lige er det bedst at arbejde om dagen, og jeg mener også, at det giver den største produktivitet og kvalitet.

Når vi har arbejdet i spor på midlertidigt lukkede strækninger, har de største hold derfor arbejdet i dagtimerne, men hvor meget vi på den måde har generet togtrafikken, har jeg svært ved at sige noget om. Vi har derved kunnet præstere helt op imod 2.000 meter spor i døgnet, men så har det til gengæld været et problem at få tilstrækkeligt med friske sveller frem til sporombygningen. Vi havde 25 svellevogne som skulle læsses med gamle sveller og tilbage til Fredericia for at hente nye sveller. Den operation satte ofte en begrænsning for, hvor meget vi kunne præstere per døgn. Vi havde en option på køb af yderligere svellevogne, som kunne have afhjulpet det problem, men den blev desværre aldrig udnyttet.

En stolt dag. Poul på Christiansborg for at takke dronningen for sin medalje. (foto udlånt af Poul Sparre)

7

8

Kortet er stadig aktuelt, kan du finde dit?

Dansk Jernbaneforbund sender kortet „Forholdsregler ved jernbaneulykker“ til samtlige nye medlemmer af forbundet. Alle medlemmer har på et tidspunkt modtaget både alarmkort og folder. Dansk Jernbaneforbund vil gerne minde alle om, hvorfor det er vigtigt at have kortet med på arbejde, og i hvilke situationer det bør anvendes.

Kortet er tænkt som en hjælp, hvis man bliver involveret i en jernbaneulykke eller anden hændelse, hvor man kan blive sigtet efter straffeloven - direkte eller indirekte. Forhåbentlig får man som medlem aldrig brug for det. Jernbaneulykker er i denne sammenhæng ikke personpåkørsler, uro i toget, vold eller trusler.

Skulle uheldet være ude, så kan det være svært at samle tankerne i minutterne efter ulykken. Kan man så hive Dansk Jernbaneforbunds lille gule kort frem, og gennem de få retningslinjer på kortet få struktureret sine tanker så meget, at man benytter de rette kommandoveje og ikke udtaler sig, før man har været i kontakt med en repræsentant fra forbundet eller forbundets advokat kan være til stede, har kortet sin berettigelse.

Dansk Jernbaneforbund har forsøgt at gøre kortet så enkelt i sin udformning som overhovedet muligt. Derfor er denne blot ment som en genopfriskning og uddybning af forholdsreglerne, som de fremgår af kortet.

Sørg altid for at opbevare kortet et sted, hvor du er sikker på at have det med på arbejde.

Forholdsregler: Hvis du er impliceret i en jernbaneulykke, er det vigtigt, at både du selv og dine kolleger følger forholdsreglerne på kortet: • Tilkald hjælp via FC og opgiv tognr., sted og hvad der er sket.

Vær så præcis og kortfattet som muligt.

Dermed kan hjælpen nå frem hurtigt.

• Udtal dig ikke til nogen, før du har haft kontakt med Dansk Jernbaneforbund - heller ikke til politi eller havarikommission.

Der er en risiko for, at dine udtalelser kan blive brugt imod dig på et senere tidspunkt. Forbundet træder derfor til med det samme og sørger om nødvendigt for juridisk bistand og rådgivning uanset din rolle i hændelsesforløbet.

• Du har kun pligt til at opgive navn og stilling. - Alle andre oplysninger må vente, indtil situationen er afklaret, og du har haft mulighed for at sunde dig og kontakte forbundet. På den måde sikres det, at du har mulighed for at give en præcis og nøgtern beskrivelse af hændelsesforløbet sammen med din bisidder.

En repræsentant fra forbundet eller forbundets advokat bliver din bisidder i resten af forløbet. - På den måde sikres du en fair behandling i systemet uanset din rolle i forløbet i øvrigt.

• Vis evt. politiet kortet.

Dermed er de også informeret om dine motiver for ikke at ville udtale dig.

Husk: Du må ikke varetage sikkerhedsklassificerede funktioner, før du igen er godkendt af Trafikstyrelsen.

Alarmnummer: Forbundet har et alarmnummer, som du også kan ringe til, når FC er blevet alarmeret. Nummeret er: 70 20 36 13 Dette alarmnummer vil sætte dig i direkte kontakt med Dansk Jernbaneforbunds vagthavende, som efterfølgende vil tage de nødvendige skridt til at sikre, at du og dine kolleger får den nødvendige støtte og opbakning.

Alarmnummeret må kun anvendes i tilfælde af jernbaneulykke eller anden hændelse, hvor du kan blive sigtet efter straffeloven. Misbrug vil ikke blive tolereret.

Hvornår og hvordan anvendes vagtelefonen?

Vagttelefonen er en nødtelefon, som kan benyttes af alle Dansk Jernbaneforbunds medlemmer.

Det er meget svært i denne forbindelse at definere begrebet jernbaneulykker,

men: Som hovedregel benyttes Dansk Jernbaneforbunds vagttelefon i tilfælde, hvor et medlem under udførelsen af sit job kommer i en situation, hvor vedkommende risikerer at blive sigtet for overtrædelse af gældende lovgivning. Det vil i praksis sige alle medlemmer, som er pålagt et sikkerhedsmæssigt ansvar eller har anden kundekontakt.

Afgivelse af almindelig vidneforklaring giver normalt ikke anledning til problemer, men er der risiko for, at medlemmet selv eller en kollega senere kan blive sigtet, skal der være en repræsentant fra Dansk Jernbaneforbund (eventuelt forbundets advokat) til stede under afgivelse af vidneforklaringen.

Husk på: Der er ingen situationer, hvor du kan afkræves et vidneudsagn (hverken af politi, havarikommission eller virksomhed) på åstedet. Du kan altid kræve, at din tillidsrepræsentant eller en anden repræsentant fra forbundet skal være til stede under afhøringen.

For at vagttelefonordningen kan virke optimalt, er det vigtigt, at der ikke sker misbrug. Overvej derfor altid nøje din egen rolle i hændelsen: • Er der risiko for, at du eller en kollega kan komme i fedtefadet vil det som oftest være fornuftigt at benytte vagttelefonen.

• Er du derimod selv den forurettede part i sagen, er der intet til hinder for, at du, af hensyn til opklaringsarbejdet, afgiver vidneforklaring til politiet.

Har du mistet dit alarmkort?

Du kan få et nyt ved at rette henvendelse til din lokale tillidsmand eller ved at kontakte dj@djf.dk 9

Hanne Jensen har på de nye grundkurser fået o

Nye gru godt i g – Det har været et rigtigt godt forløb, som jeg har fået meget ud af, siger Lasse Thorsøe om det nye grundforløb.

Af Gunnar Lomborg, Ægir Fotos: Ole Johnny Sørensen

Som omtalt tidligere i Jernbane Tidende, har DJ valgt at lade LO-skolen stå for grundkurserne for nye tillidsfolk. Tidligere blev kurserne afholdt på Laugesens Have i DJ’s eget regi, men fremover skal de nye tillidsfolk opholde sig på LO-skolen, mens

10

de tilegner sig de fundamentale kompetencer, de skal bruge i deres faglige arbejde. Og det er ikke så tosset, mener to af de tillidsfolk, der som de første har gennemgået grundforløbet på LO-skolen.

– Det har været et rigtigt godt forløb, som jeg har fået meget ud af. Selvfølgelig var der punkter, hvor det bar præg af, at det var første gang, man lavede det på LO-skolen, og at det var en helt ”ny” uddannelse, men både forbundet og

Tillidsfolkene er godt tilfredse med

underviserne har været gode til at rette ind, efterhånden som det viste sig at der var behov for det, siger Lasse Thorsøe fra TPO Århus.

Indflydelse på kurset Han nævner eksempelvis, at de første kursister på grundkurset savnede mere stof om organisationsledelse - bestyrelsesarbejde og foreningsjura - da mange tillidsrepræsentanter i DJ sidder i lokale

væk fra skolebænken og er måske ikke vant til at læse svære tekster. Alligevel lykkedes det for underviserne at tilrettelægge undervisningen, så alle kunne være med. Det var en blanding af tavleundervisning, teamarbejde og selvstændigt arbejde, og underviserne var gode til at skabe et socialt miljø, så ingen følte sig udenfor, fortæller Lasse Thorsøe.

– Der sker jo en masse ting på LOskolen ud over selve undervisningen. Der er kulturelle arrangementer på tværs af holdene, og der er mange muligheder for erfaringsudveksling, som jo også er en del af kursusforløbet. På de første moduler var vi nok mest sammen i gruppen, mens vi senere også har haft overskud til at være sammen med folk fra andre forbund. Det er jo også en ting, der er anderledes end på Laugesens Have, hvor der kun var DJ-folk på kursus samtidig.

opbygget et godt netværk af tillidsfolk, hun kan udveksle erfaringer med.

undkurser gang de nye grundkurser på LO-skolen

bestyrelser. Efter en snak med underviserne kom der et særskilt modul om dette emne, og det er efterfølgende blevet indarbejdet i kursusplanen for de kommende grundkurser.

– Det er jo spændende at været med på et pilotprojekt, hvor man kan få indflydelse på det kommende forløb. Det er jo vigtigt for os og for forbundet, at vi får den bedst mulige uddannelse. Ikke mindst fordi det i dag er så meget mere kom-

pliceret at være tillidsrepræsentant end tidligere. Vi har fået fyldt en masse ballast på omkring teknik og lovgivning, og det er noget vi kan bruge i dagligdagen, understreger Lasse Thorsøe.

Plads til dem alle Når tillidsvalgte kommer på grundkursus, har de typisk en meget forskellig baggrund. Nogle er unge og har gået i skole får få år siden, andre har været mange år

Værktøjskassen er i orden Lasse Thorsøe er således godt tilfreds med, at DJ har valgt at kaste penge i udvikling af nye grundkurser. Han er sikker på, at investeringen kommer igen gennem en øget professionalisme blandt tillidsfolkene, og han kan selv mærke, at han nu føler sig lidt mere tryg ved at tage de svære udfordringer op hjemme på arbejdspladsen. Nu er værktøjskassen i orden, og de vigtigste redskaber er på plads.

Der blev lyttet Også Hanne J. Jensen, tillidsrepræsentant i Arriva, er godt tilfreds med skiftet til LO-skolen. Hun har fået mange ting med hjem, hun kan bruge i sit arbejde, og hun har været imponeret af at underviserne har lyttet så meget til kursisterne.

– Der er mange emner, som vi selv bad om at få taget op, og det har de rettet ind efter. Der er jo mange ting, der er helt specielle for jernbanesektoren, og det er min oplevelse, at de har lyttet til os og rettet kurserne til, så de kommende kursister får en endnu mere målrettet uddannelse, siger Hanne Jensen.

Tog natten til hjælp Hanne Jensen lægger vægt på, at underviserne har strakt sig langt for at kunne svare på alle de spørgsmål, som kursisterne kom med. Ofte måtte de tage natten til hjælp for at skaffe svar, så de brugte rigtigt meget energi på det, understreger hun.

– Skulle jeg endelig nævne noget, der ikke gik helt efter forventningerne, så var det besøget i Folketinget. Det gik lidt i (fortsættes næste side)

11

Nye grundkurser godt i gang (fortsat) vasken, fordi den politiker, vi skulle møde, pludselig måtte gå til et andet møde, og det var lidt ærgerligt. Det har vi også taget op med underviserne, og det bliver lavet om på de kommende grundkurser. Igen et eksempel på, at der blev lyttet til os, siger Hanne Jensen.

Godt netværk Hun har selv fået en masse ud af kurserne. Især omkring forhandlingsteknik, hvor kursisterne gennem cases spillede forhandlingsspil og derved kunne se egne og hinandens reaktioner. Blandt andet er kropssproget vigtigt, og det lærte grundkursisterne en del af, påpeger Hanne Jensen.

– Jeg synes helt klart, at forbundets

Alle pengene værd og kræfter at udvikle kurserne, men vi ser det som en investering i vores tillidsfolk - en investering der giver et godt afkast.

Og de tilbagemeldinger vi har fået fra de første kursister, viser at beslutningen var rigtig. De er alt overvejende positive, og kursisterne føler, at de har fået megen viden og en professionel uddannelse, som sætter dem i stand til at løse mange flere sager lokalt, siger Henrik Horup.

– Det har kostet både penge og kræfter, men det var det værd, siger DJ’s næstformand Henrik Horup, som har været tovholder på de nye grunduddannelser.

Af Gunnar Lomborg, Ægir Fotos: Ole Johnny Sørensen

Som næstformand i Dansk Jernbaneforbund har Henrik Horup været forbundets ankermand på skabelsen af de nye grunduddannelser på LO-skolen. Det har været et langt træk, hvor skolens konsulenter og forbundet har drøftet, hvilke elementer der skulle med i den nye uddannelse. Noget er taget med over fra de hidtidige kurser på Laugesens Have, andet er helt nyt. Og det har ikke været billigt at udvikle de nye grundkurser. Til gengæld har det ifølge Henrik Horup været alle pengene værd.

– Det har kostet en hel del både penge

12

Professionelle tillidsfolk Og netop professionaliseringen af tillidsfolkene er DJ’s mål. Dygtige tillidsfolk, der kan deres ting, kan løse konflikter og skabe aftaler på arbejdspladserne lokalt og belaster derfor ikke forbundet i samme grad. I dag har DJ flere arbejdsgivere og en række overenskomster at forholde sig til, i modsætning til dengang arbejdsgiveren hed DSB, og alle ansatte var tjenestemænd. Det lægger et stort arbejdspres på de faglige sekretærer og sagsbehandlere i forbundet - et pres som veluddannede tillidsfolk kan tage toppen af.

– Og heldigvis har vi meget dygtige tillidsfolk. Underviserne har meldt tilbage, at vores nye tillidsfolk udviser stort engagement og at de er meget motiverede, og det lover jo godt for forbundets fremtid.

Det er jo dagens tillidsfolk, der skal føre forbundet ind i de næste år, og derfor skal de selvfølgelig have alle de muligheder, vi kan give dem, understreger Henrik Horup.

Et grundkursus med 30 deltagere koster forbundet omkring 350.000 kroner.

Mange penge, men hele hovedbestyrelsen har nikket til beslutningen og bakker op om en professionel uddannelse af tillidsfolkene. En god uddannelse er med til at gøre det attraktivt at være tillidsvalgt, den giver selvtillid og dermed bedre muligheder for at tage dialogen med ledelsen uden at inddrage forbundet.

penge er givet godt ud på grundkurserne.

Vi har fået muligheden for at lave et godt netværk blandt kollegerne, og for mig, som er på en forholdsvis lille arbejdsplads, er det fint at have mulighed for at bruge et netværk af tillidsfolk i andre virksomheder, siger Hanne, som fortæller at kursisterne blandt andet har oprettet facebook-grupper, hvor de kan udveksle erfaringer.

Skal stadig rettes til Uddannelsen på LO-skolen er blevet til som resultat af mange forhandlinger, men skal selvfølgelig tilpasses, efterhånden som de første kursister bidrager med deres erfaringer og meninger. Og forbundet vil også sideløbende revidere forløbet. Således peger Henrik Horup på, at der gerne skulle komme mere fokus på EU-stof, aftaler og direktiver, som i stigende grad får indflydelse på det danske arbejdsmarked. LO-skolen er heldigvis meget lydhør over for DJ’s ideer og har foreløbig tacklet ændringsforslag meget professionelt, understreger Henrik Horup.

– Der er gode rammer, professionelle lærerkræfter og gæstelærere, og altid en tæt dialog med underviserne. Vi får også tilbagemeldinger fra underviserne om, hvordan kurserne går, og vi får i løbet af grundkurset lejlighed til at tilbringe en hel dag i selskab med de nye tillidsfolk, når de kommer på besøg i forbundet. Det giver os en bred vifte af muligheder for blandt andet at have en dialog med de tillidsfolk, vi gerne vil satse på, siger Henrik Horup.

Arbejdsgiverne må gerne bidrage Det er dog ikke således, at DJ bare kaster penge i grams til uddannelser. Der skal prioriteres, for det er ret dyrt at uddanne blot en enkelt tillidsrepræsentant. Dels er der kursusafgiften, dels er der tabt arbejdsfortjeneste, fordi ikke alle arbejdsgivere og ledere helt har forstået, at uddannelsen af tillidsfolkene også er til gavn for virksomhederne.

– Tillidsrepræsentanten løser mange problemer og konflikter i virksomheden i dagligdagen og er med i de vigtige beslutninger. Derfor er det i høj grad også i arbejdsgiverens interesse, at tillidsmanden er klædt på til at forhandle og tage beslutninger. Her kunne vi godt ønske os en lidt mere professionel holdning og forståelse, siger næstformanden.

Jørgen Clement fra Erhvervsakademi Sydvest sætter den røde hjelm på hovedet af Thomas Knattrup som bevis på, at han som første DJ-medlem har bestået den krævende akademiuddannelse.

Første DJ-akademiker Thomas Knattrup er den første DJ’er med en akademiuddannelse i arbejdsmiljø. Det skal både forbundet, kollegerne og DSB nyde godt af.

Af Gunnar Lomborg, Ægir Fotos: Ole Johnny Sørensen

S-togsrevisor og arbejdsmiljørepræsentant Thomas Harcke Andersen Knattrup kunne 15. december krone flere års hårdt arbejde med et flot resultat. På LO-skolen i Helsingør fik Thomas overrakt eksamensbeviset.

Akademiuddannelsen i Arbejdsmiljø er et pilotprojekt, og Thomas er foreløbig det eneste DJ-medlem, der har papir på sin arbejdsmiljøviden. Uddannelsen har

strakt sig over en årrække, hvor Thomas dels har deltaget i internatkurser, dels har studeret hjemme, og selv om han har fået støtte fra både DSB og DJ, har den kostet ham både tid og slid. Men det har været besværet værd, understreger en af landets vel nok bedst uddannede arbejdsmiljørepræsentanter.

– Der ligger meget arbejde i det, men jeg har fået lang snor fra arbejdspladsen og fra ledelsen. DSB har således betalt min løn under kursusophold, mens DJ har betalt selve kursusudgiften. Det er vigtigt med opbakning både fra arbejdet, fra kollegerne, fra fagforeningen og ikke

mindst fra hjemmefronten, når man er så meget væk, siger Thomas Knattrup, som kan glæde sig over en topkarakter med ikke mindre end seks 12-taller (højeste karakter efter den nye karakterskala) i eksamensbeviset.

Fik LO-pris Undervejs i forløbet har han opnået at modtage LO’s Tillidsrepræsentantpris - blandt andet for sit store arbejde med arbejdsmiljø i S-tog og for at formulere en voldsforebyggelsespolitik på arbejdspladsen - og han føler generelt, at han er langt (fortsættes næste side)

13

Første DJ-akademiker (fortsat)

bedre klædt på til at tackle de komplekse arbejdsmiljøproblemer, som en stor virksomhed som DSB rummer.

– Jeg har jo i min uddannelse gennemgået en hel del ledelsesteori, og det betyder, at jeg tager dialogen med ledelsen på en helt anden måde. Ikke at jeg er blevet ”ledelsens mand”, tværtimod, men jeg ser problemerne fra flere vinkler i dag end tidligere, og oplever at jeg kommer meget længere med en god dialog end med konfrontation. Et godt arbejdsmiljø skal ikke være en kamp, men et samarbejde, understreger Thomas Knattrup.

Bliver taget med på råd Ledelsen i DSB - både den lokale ledelse og i arbejdsmiljøafdelingen i Sølvgade - har da også fået øjnene op for, at Thomas kan noget. Derfor bliver han taget med på råd når der skal udvikles nye politikker, og han har været meget aktiv omkring virksomhedens arbejdsmiljøcertificering, hvor han er i færd med at blive uddannet som intern auditor, der skal holde øje med, at kravene til certificeringen bliver overholdt.

Selvfølgelig er det godt for de nærmeste kolleger at have en arbejdsmiljørepræsentant, der er veluddannet og kender reglerne til bunds, men også i et lidt større perspektiv er akademiuddannelsen vigtig, understreger Thomas Knattrup.

Mere gennemslagskraft – Jeg har mere gennemslagskraft i koncernen, og det kommer i sidste ende alle i DSB til gode. I dag er jeg stort set købt fri til arbejdsmiljøarbejde på fuld tid, og derfor kan jeg være med til at skabe ekstra værdi for S-tog og for DSB generelt, når jeg medvirker til et bedre arbejdsmiljø - og derved større arbejdsglæde og mindre sygefravær. Der er også en tendens til, at kommunikationsafdelingen og arbejdsmiljøkontoret henviser pressefolk til mig, når de skal bruge en udtalelse, og på den måde er jeg med til at tegne virksomheden og kollegerne, siger Thomas Knattrup, som også gerne deler ud af sin ekspertise i DJ-regi.

Han deltager således i forbundets arbejdsmiljøudvalg, og han er kun glad for, at arbejdsmiljørepræsentanter fra eksempelvis lokalbanerne og fra Metro henvender sig for at få gode råd.

– Jeg har også et fint samarbejde med vores kompetente sagsbehandlere i DJ, og jeg hjælper dem meget gerne, hvis de

14

Thomas Knattrup kunne glæde sig over en stribe topkarakterer på eksamensbeviset. Den nye viden skal bruges til gavn for kollegerne.

har behov for det. Jeg føler, at jeg nyder tillid fra både forbundet og kollegerne og vil gerne bidrage endnu mere end jeg gør i dag. Ikke fordi jeg ikke har udfordringer nok i DSB, for det er så stor en virksomhed, at der er mange forskellige problemstillinger på mange forskellige niveauer.

Netværk i andre fag Under sin uddannelse var Thomas Knattrup den eneste repræsentant for jernbanen. De øvrige deltagere kom fra andre forbund og andre fag, men netop dette har været med til at give en alsidig uddannelse.

– Vi har arbejdet i teams, og det har været meget givende. Selv om vi har vidt forskellige jobs, er mange af vores problemer de samme, og derfor kan jeg i høj grad bruge det netværk, jeg har fået gennem uddannelsen. Jeg vil også gerne nævne, at LO-skolen generelt har været dygtige til at skaffe de gode lærerkræfter og gæstelærere under uddannelsen, hvor vi jo har været en slags prøvekaniner.

Netop fordi det var et pilotprojekt, har vi brugt meget tid på evaluering af uddannelsen, så vi kan være med til at bane vejen for de næste, siger Thomas Knattrup.

Lederne med på kursus Hans afgangsprojekt om ”tillid mellem medarbejdere og ledelse” blev vurderet til 12, og arbejdet med projektet har givet Thomas en vision om, at samarbejdet i en stor virksomhed ville gå mere smertefrit, hvis man i større grad satte medarbejdere og ledere på de samme uddannelser. Thomas mener, at det ville løfte hele området, hvis eksempelvis en af hans mellemledere havde taget samme uddannelse som han selv, og at de så sammen kunne bruge deres viden til gavn for hele koncernen.

Akademiuddannelse har givet den erfarne tillids- og arbejdsmiljørepræsentant blod på tanden. Selv om arbejdet har været omfattende, kunne han godt forestille sig at tage endnu mere uddannelse fremover.

– Det kunne være en uddannelse som teknik- og miljøleder eller en anden relevant master- eller akademiuddannelse, som jeg kunne bruge i relation til jobbet. Og selv om jeg i hvert fald foreløbig har rigeligt med udfordringer i DSB, så ved man jo aldrig, om man en dag vil kunne bruge uddannelserne til noget andet. Men som sagt - her er rigeligt med spændende udfordringer, understreger Thomas Knattrup.

ser, at både forbund og virksomhedernes ledelse trækker på deres kompetencer.

I alt har 450 taget et eller flere fag på en af akademiuddannelserne, men der vil givetvis komme mange flere igennem i de kommende år, siger han.

Ud til flere CEFAL’s vision er løbende at udvikle uddannelserne og gerne kunne tilbyde dem til andre end de traditionelle LO-forbund.

Også lederne kunne have gavn af akademiuddannelserne - eksempelvis daglige ledere af sikkerhedsarbejdet. Niels Munch Kofoed håber også, at CEFAL fremover kan tilbyde et eller flere moduler lokalt, så flere har muligheden for at tage en akademiuddannelse.

Niels Munch Kofoed er stolt af, at CEFAL i dag som de eneste i verden kan tilbyde en akademiuddannelse i arbejdsmiljø på højt plan.

Akademiuddannelse længe undervejs At tillidsvalgte nu kan få en regulær videregående uddannelse er resultatet af mange års arbejde. Seniorkonsulent i FIU’s udviklingsenhed, Niels Munch Kofoed, er glad for, at den mulighed nu står til rådighed for tillidsfolk, der gerne vil opkvalificere sig.

– Vi har nu en akademiuddannelse i arbejdsmiljø og en akademiuddannelse i ledelse, der giver adgang til det videre uddannelsessystem i Danmark. Det var et arbejde, vi startede på allerede for 10 år siden, fordi vi så et stort behov for en mere omfattende uddannelse, men det har været svært at slå bro mellem fagbevægelsens egne uddannelser og det almindelige uddannelsessystem. Vores mål var at skabe en godkendt uddannelse, men både Undervisningsministeriet og arbejdsgiverne har været lange i spyttet, og derfor har det taget tid, siger Niels Munch Kofoed.

Prøvekaniner LO-skolen, som i dag hedder Center for Arbejdsliv og Læring (CEFAL) har blandt andet samarbejdet med erhvervsakademiet i Esbjerg om at stykke uddannelserne sammen. I årenes løb er der sket mange ændringer, og derfor har de første studerende, der startede på det første

modul på akademiuddannelsen i arbejdsmiljø i 2005, til en vis grad været prøvekaniner for systemet.

– Uddannelsen er løbende blevet grundigt evalueret, og vi har droppet og tilføjet fag undervejs i processen. Men resultatet er, at vi i dag - som de første i verden - kan tilbyde en akademiuddannelse i arbejdsmiljø på højt plan. Det er i høj grad en gevinst for fagbevægelsen - og for arbejdsgiverne - at tillidsfolk får en så høj uddannelse og dermed kvalifikationer, siger Niels Munch Kofoed.

Matcher ledelsen De højt uddannede tillidsfolk bliver bedre til at matche ledelsen og kan give kvalificeret med- og modspil, men man risikerer selvfølgelig, at de med en uddannelse får lyst til at skifte job. Og måske gå over på ledelsens side eller til en anden stilling, hvor de ikke repræsenterer fagbevægelsen. Men det er ikke så stort et problem, som det måske kunne lyde, mener Niels Munch Kofoed.

– Hvis vi ikke giver de dygtige og engagerede tillidsfolk sådan et tilbud, ville de måske forsvinde alligevel. Nu ser vi da, at langt de fleste, der har gennemført de første dele af uddannelsen, stadig er aktive fagforeningsrepræsentanter, og vi

Fakta om akademiuddannelsen i Arbejdsmiljø Akademiuddannelsen er en videregående uddannelse, der kobler teori og erfaringer fra arbejdspladsen.

Hele uddannelsen består af 6 moduler. Hvert modul består af 3-4 seminarer, hvor du mødes med de andre deltagere på Lo-skolen til undervisning.

På arbejdsmiljølinjen skal du starte med modul 1. Modul 2-4 kan herefter tages i vilkårlig rækkefølge. På modul 3 kan du frit vælge mellem fagene Ledelse i praksis, Kommunikation og Human Resources.

Samtlige moduler afsluttes med mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i et skriftligt projekt.

Efter de fire fagmoduler er du uddannet Teknonom. Tager du også modul 5 og 6, har du en Akademiuddannelse.

Akademiuddannelsen svarer til en kortere videregående uddannelse, og er gældende i det almindelige uddannelsessystem.

Modulerne indeholder blandt andet disse overordnede emner: • Arbejdsmiljø og sikkerhed • Organisation • Ledelse i praksis • Kommunikation • Human Resources • Arbejdsmiljøledelse • Specialeprojekt • Afgangsprojekt Læs mere på: www.cefal.dk/akademiudd-arbejdsmiljo

15

Natarbejde kan give bry

Dansk Jernbaneforbund gør medlemmerne opmærksom på, at brystkræft kan være

Af Gorm Grove, Ægir

Brystkræft som følge af natarbejde kan nu blive anerkendt som arbejdsbetinget lidelse.

Den nye praksis kommer, efter at Erhvervssygdomsudvalget i november 2007 drøftede en udredning på området. Udvalget

16

besluttede den gang at åbne op for, at brystkræft efter mange års natarbejde kan anerkendes som en arbejdsbetinget lidelse efter at have været forelagt Erhvervssygdomsudvalget til en konkret vurdering.

I de sager, der siden har været indstillet til konkret vurdering og anerkendelse i udvalget, har der typisk været tale om natarbejde i mindst 20-30 år og mindst en gang om ugen. Samtidig har der ikke

været andre væsentlige faktorer, der kan forklare årsagen til brystkræften.

Hovedparten af sagerne kommer fra sundhedssektoren, men der har også været en del fra forsvaret. Det får nu Dansk Jernbaneforbund til at gøre medlemmerne, hvoraf mange også har natarbejde, opmærksom på den sammenhæng, der nu er påvist mellem natarbejde og brystkræft.

ystkræft

e en arbejdsbetinget lidelse.

Ingen anmeldelser Forbundssekretær Niels Sørensen understreger dog samtidig, at Dansk Jernbaneforbund ikke har haft nogen anmeldelser om arbejdsbetingede lidelser af den art.

– Vi ved heller ikke, om der kommer nogen. Det er jo noget forholdsvis nyt, at brystcancer kan anerkendes som arbejdsbetinget lidelse efter natarbejde. Vi har mange kvinder blandt vore medlemmer,

men brystcancer kan faktisk også ramme mænd. Det hører man bare ikke så tit om. Vores væsentligste opgave i den forbindelse er at få gjort problematikken kendt, så man tænker sig om og måske stiller spørgsmålet, om det er noget, man har været udsat for – eller bliver udsat for. Brystkræft er jo ikke en sygdom, man traditionelt har forbundet med en arbejdsbetinget lidelse. Det er vores væsentligste indgangsvinkel til dette her, og det vil vi godt kommunikere ud til medlemmerne.

Det er også vigtigt at fortælle, at man godt kan få genoptaget sin sag, hvis man for år tilbage havde brystkræft og natarbejde.

Men der skal mange års natarbejde til, påpeger Niels Sørensen.

Sagsbehandler Mikael Kristensen, Dansk Jernbaneforbund, siger, at hvis man havde brystkræft for 10 år siden og man kan dokumentere, at man dengang havde natarbejde, vil der formentlig ikke være noget problem i at få sygdommen anerkendt som arbejdsbetinget lidelse.

Oven i købet vil pårørende til dem, der er døde af brystkræft efter mange års natarbejde, kunne anmelde sagen. Kræftens Bekæmpelse oplyser således, at de efterladte har mulighed for at få overgangsydelse og forsørgertabserstatning.

– I arbejdsskadeforsikringsloven står der, at der fra det tidspunkt, da man bliver klar over, at man har en arbejdsbetinget lidelse eller en arbejdsskade, ikke må gå mere end et år før den anmeldes. Men hvis man ikke har haft nogen viden om sammenhængen, burde det ikke være noget problem, siger Mikael Kristensen.

Niels Sørensen mener, at der er mange i forbundets medlemskreds, der kan opfylde kriterierne om natarbejde mindst en gang om ugen. Det burde kunne dokumenteres via turlisterne eller ved hjælp af vidner, hvis turlisterne ikke længere eksisterer.

Kollega blev ramt Da Mikael Kristensen læste om sammenhængen mellem natarbejde og brystkræft, kom han til at tænke på en rangermester, han havde kendt inde på Hovedbanegården, og som døde af brystkræft.

– Jeg kan huske, at han sad og røg første gang, jeg snakkede med ham om det. Han konstaterede, at det ikke engang var lungekræft, men brystkræft. Så er jeg nu kommet til at tænke på, at det måske var en arbejdsbetinget lidelse, han havde pådraget sig, fortæller Mikael Kristensen.

38 sager anerkendt Rent statistisk forholder det sig sådan, at i alt 38 ud af 75 sager om brystkræft efter

natarbejde i 2008 blev anerkendt som arbejdsbetingede lidelser, efter at sagerne havde været forelagt Erhvervssygdomsudvalget. I alle anerkendte sager på nær en enkelt er der tilkendt erstatning i form af méngodtgørelse.

Syv sager er blevet udsat, fordi der manglede flere oplysninger, mens 26 af de 75 sager er blevet afvist. I 18 af de afviste sager er der dog sat revision i sagen. Det betyder, at sagerne bliver taget op til fornyet behandling, når Erhvervssygdomsudvalget i løbet af 2010 har drøftet den gennemgang af forskningen på området, som det internationale cancerinstitut, IARC, forventes at komme med.

Indtil da har Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget valgt, at den mulige sammenhæng skal komme de tilskadekomne til gode, og derfor bliver sagerne om brystkræft nu forelagt udvalget til en konkret vurdering.

Udviklingen på området betyder også, at Arbejdsskadestyrelsen kan genoptage og forelægge tidligere afviste sager om brystkræft i forbindelse med natarbejde, hvis styrelsen skønner, at en forelæggelse ikke er udsigtsløs. Folk, der har fået brystkræft efter mange års natarbejde, bør derfor anmelde sagen - eller genanmelde, hvis den tidligere har været afvist.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse vil brystkræftramte kunne forvente at få godtgørelse for varigt mén og erstatning for et eventuelt tab af erhvervsevne, hvis deres brystkræft bliver anerkendt som en erhvervssygdom. Dertil kommer eventuelle behandlingsudgifter i det omfang, de har en helbredende effekt. Størrelsen på erstatningen afhænger af skadens omfang og karakter.

Baggrunden I 1987 blev der fremsat den hypotese, at den stigende forekomst af brystkræft hos kvinder i den industrialiserede verden var resultatet af øget brug af elektrisk lys om natten. Man antog, at lyset hæmmede døgnhormonet melatonin og derigennem øgede risikoen for brystkræft. Hypotesen blev bl. a. baseret på dyreforsøg, som kunne tyde på, at dette var tilfældet. Siden er der udført et væld af dyreforsøg og undersøgelser af bl. a. natarbejde for at be- eller afkræfte hypotesen, som kom til at bære navnet melatoninhypotesen.

Fem ud af otte af de undersøgelser, der er lavet gennem tiden, viser forøget forekomst af brystkræft ved natarbejde.

Og tre af disse undersøgelser viser en statistisk markant forekomst af brystkræft efter 20-30 års natarbejde.

17

Kirsten Andersen, forbundshovedkasserer, arbejder tæt sammen med det administrative team generelt og bogholderiet i særdeleshed.

Elva Skov og Lone Michon tager sig af det dag

En medlemsbaseret forening kan kun fungere i et moderne samfund som det danske ved at følge m samfund. Som en konsekvens deraf skiftede Dansk Jernbaneforbund administrativt system i 2007. og eksternt har givet anledning til både succeshistorier og massive problemer.

Det administrative team:

Udfordringer er en del Af Carsten Jokumsen Fotos: Søren Jonesen

Kirsten Andersen, forbundshovedkasserer er klar over, at ikke alle omskiftninger de seneste år har været problemfri. ”Det er beklageligt, men vi må desværre konstatere, at kravene fra bl.a. myndigheder og samarbejdspartnere stiger hvad angår vores databehandling og de systemer vi anvender. Samtidig har vi oplevet, at de virksomheder, vi samarbejder med, har haft de samme vanskeligheder som os, hvilket har gjort det sværere at fortsætte

18

forbundets virke uden administrative tilpasninger. Bl.a. har beslutning om at overgå fra løntræk til PBS været helt uundgåelig, for nu at nævne et af de mest radikale skift, der er sket.”

Den daglige medlemskontakt Når man som medlem til dagligt henvender sig til forbundet, vil man som oftest blive mødt af forbundets receptionist Vivian Toft. Det er ikke alle telefoner, som Vivian sender videre, for Vivian har bl.a. ansvaret for indmeldelse i pensionistsektionen. Derfor vil mange henvendelser herom blive klaret direkte, ligesom også adresseproblemer og manglende modtagelse af fagblad mm. klares i receptionen.

Vivian assisterer også i DJ-Ferie i forbindelse med udlejning af ferieboliger; derfor er der også mange opkald vedrørende dette, som Vivian klarer.

Ligger der dybere årsager til grund for eventuelt manglende fagblad, vil opkaldet i første omgang blive stillet videre til Anette Cieslar, som er medlemsansvarlig.

Hun vil som oftest være i stand til at kigge lidt dybere på det enkelte medlems oplysninger og dermed få lokaliseret eventuelle forkerte registreringer. De fleste fejl skyldes oftest, at det enkelte medlem har glemt at melde flytning til forbundet. Dette sker nemlig ikke automatisk, og man er selv ansvarlig for at sørge for, at forbundets stamoplysninger er korrekte. Ud over

glige arbejde i bogholderiet.

med udviklingen i det omgivende . En beslutning, der både internt

Vivian Toft betjener receptionen, og hun er ofte den, medlemmer først får kontakt med, når de henvender sig med små eller store sager.

af hverdagen et dybt kendskab til medlemssystemet står Anette også for den administrative del af forbundets kursusvirksomhed - den del som forbundet selv afholder.

Opdatering af oplysninger En af de store udfordringer ved forbundets IT-systemer er registreringen af det enkelte medlems detaljerede oplysninger om arbejdssted, tjenestested, overenskomstforhold mv. I gamle dage, da alle ved jernbanen var ansat ved DSB, var dette ikke noget problem, for Dansk Jernbaneforbunds og DSBs kartoteker var stort set synkroniseret. Med opsplitningen af DSB samt de senere års udliciteringer er der pludselig mange arbejdsgivere på

jernbaneområdet, og forbundet får ikke længere automatisk de oplysninger, der før indløb pr. automatik - og slet ikke fra de nye virksomheder.

Nu kan du som medlem også selv se, om de oplysninger, som vi har på dig, er opdaterede. Du kan gå ind på hjemmesiden www.djf.dk og finde dit medlemsbillede og fx lægge dit telefonnummer og mailadresse ind. Har du geografisk flyttet arbejdssted, eller er der oplysninger, som kræver opdatering, som vi foretager her i forbundet, kan du sende os en mail direkte fra hjemmesiden. Læs hvordan andetsteds i denne artikel.

Dansk Jernbaneforbund varetager interesser for mere end 5800 ansatte ved operatør- og entreprenørvirksomheder med tilknytning til jernbanen. Meget af forbundets arbejde sker bag kulisserne og handler om også om andet end forhandling af overenskomster og aftaler. I en række artikler vil Jernbane Tidende i de kommende numre sætte fokus på de medarbejdere, der til dagligt sørger for at forbundets virksomhed kan fungere - især administrativt.

(fortsættes næste side)

19

Sammenhæng mellem alle systemer Som noget nyt er de administrative systemer i forbundet nu fuldt integrerede, således at både mail, journalisering og medlemsadministration deler de samme oplysninger om medlemmerne; desuden er disse oplysninger også tilgængelige for hjemmesiden, men kun i det omfang der gives tilladelse til fra centralt hold. Denne artikels forfatter har især været indblandet i arbejdet med integration af systemerne.

Også her er der blevet startet fra nul, da det viste sig nødvendigt at gentænke hele forbundets IT-systemer.

Al overgang er svær, men forbundet er rent administrativt godt rustet til at imødekomme de udfordringer, som stilles både af de kommende generationer af medlemmer samt de nuværende. En af de vigtigste erkendelser er, at med liberaliseringen af jernbanen vil også Dansk Jernbaneforbund fremover skulle indstilles sig på at operere på et område, der er i konstant forandring.

Anette Cieslar har som medlemsansvarlig stor berøring med medlemsskaren og med forbundets medlemssystemer. Carsten Jokumsen varetager mange opgaver af intern art med forbindelse til forbundets forskellige IT-systemer.

Sådan kan du selv ændre dine oplysninger via forbundets hjemmeside: 1. På Internettet gå til www.djf.dk.

Det administrative team:

Udfordringer er en del af hverdagen (fortsat) Den teknologiske udvikling har afstedkommet nogle skift i administrative procedurer, som forbundet har været nødt til at forholde sig til. Nogle af disse skift har haft direkte indflydelse på visse traditioner i forbundsregi. Der er mange følelser forbundet med traditioner, og Kirsten Andersen påpeger i den sammenhæng, at ændringerne i de administrative procedurer ikke skal ses som et opgør med traditionerne, men som nødvendige tilpasninger.

Når det kommer til administrationen af selve medlemskontingenterne - samt al øvrig administration af forbundets finanser, så varetages dette af forbundets bogholderi, som består af Lone Michon og Elva Jeanett Rørvig Skov. Lone og Elva tager sig derfor i udgangspunktet af henvendelser fra medlemmer vedrørende kontingentmæssige spørgsmål.

Løntræksproblemer har ofte kunnet

20

tilskrives arbejdsgiveren, mens Dansk Jernbaneforbund må påtage sig ansvaret, hvad angår de udfordringer, der har vist sig med PBS-systemet. Både Lone og Elva er enige om at PBS-administreret kontingent er langt at foretrække frem for løntræk, men den måde, forbundets medlemssystem har fungeret i overgangsfasen, har været en stor udfordring, da stort set ethvert tænkeligt problem er opstået og har måttet løses ét efter ét. ”Vi lærer en masse af problemerne, og PBS er langt at foretrække, for det giver vores medlemmer personligt frihed,” siger Lone. Elva er enig i dette. ”Både Lone og Elva i bogholderiet samt Vivian og Anette i administrationen har i mange tilfælde måttet genopfinde den dybe tallerken. Det har været presset nogle gange, men de har klaret det flot, og vi er ved at kunne se en ende på de fleste trængsler,” siger Kirsten Andersen.

2. I højre side næsten øverst logges ind ved at indtaste medlemsnummer og password.

Medlemsnummer finder du fx bag på Jernbane Tidende umiddelbart over dit navn, password er som standard indstillet til: DJFXXXX - hvor DJF skrives med stort og XXXX erstattes af dit eget postnr.

3. I login-boksen klikkes nu på ’Min side’ - du vil da komme til et skema, hvor du selv kan ændre alle oplysninger i de hvide felter.

4. Har du problemer med hjemmesiden eller ønsker du blot at meddele eventuelle ændringer direkte til forbundet, så send en mail til dj@djf.dk eller ring på 3613 2500.

Pension - og hva’ så?

Dansk Jernbaneforbunds kursus ”Pension - og hvad så?” behandler på en spændende og interessant måde de problemstillinger, der er, når du skal pensioneres.

Du får råd og vejledning om de mange ting, der skal tænkes på, inden du bliver pensioneret.

Der vil være mulighed for at få gennemgået • Tjenestemandspension • Arbejdsmarkedspensioner • Efterløn og A-kasse • Sociale områder • Udregning af tjenestemands-pension for den enkelte deltager Emnerne fremlægges i workshop, så du har mulighed for at vælge de emner, som du har interesse for.

Kurset afholdes torsdag den 6. maj 2010 på Kursuscenteret, Ramsingsvej 28A, 2500 Valby i tidsrummet fra 09.00 til 17.30 med mulighed for efterfølgende middag fra 17.30 til 19.00.

Du skal være fyldt 57 år eller derover, og der vil være plads til 30 deltagere.

Svar fra Dansk Jernbaneforbund om din deltagelse på kurset vil du modtage i midten af marts 2010.

Du skal selv sørge for frihed til kurset.

Der vil blive afholdt et tilsvarende kursus 2. november 2010 i Vejle. Tilmelding kommer i Jernbane Tidende nr.

5/2010.

"

TILMELDINGSKUPON til Dansk Jernbaneforbunds kursus ”Pension - og hva’ så?” den 6. maj 2010 på Ramsingsvej 28 A i Valby

Fornavn:

Medlemsnummer (se bagsiden af bladet):

Efternavn:

Privatadresse:

Stilling:

Postnummer:

Cpr.nr.:

e-mail:

By:

Såfremt du ikke har frikort, skal du anføre, hvilken station rejsen ønskes fra: ______________________________________________ Fremsendes til Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby, senest den 13. februar 2010

21

Stem på enten Ulrik Salmonsen eller et af de øvrige navne, der fremgår af denne artikel 22

23

24

Redaktionel bemærkning: Dansk Jernbaneforbund har modtaget følgende, som vi her viderebringer i uredigeret form. Vi gør opmærksom på, at indlæg fra uafhængige interesseorganisationer og privatpersoner ikke nødvendigvis er udtryk for forbundets eller redaktionens holdning. Vi bringer brevet for at nuancere en debat, som vi som forbund også finder vigtig:

Fra Rådet for Bæredygtig Trafik Nørrebrogade 39, 1. tv.

2200 København N www.baeredygtigtrafik.dk

d e af det nyvalgte regionsrå Åbent brev til medlemmern Region Syddanmark 7100 Vejle Vestbanens fremtid Kære regionsrådsmedlemmer! godt nytår. ål at skabe bedre vilkår for de Allerførst til lykke med valget og kkende forening, der bl.a. har til form sdæ land litisk upo kollektive en er k Trafi Rådet for Bæredygtig nder en markant styrkelse af den , bus- og togpassagerer) og heru ister cykl , samtiler, gere kmid gæn trafi (fod e ter ntlig kan offe bæredygtige trafi de mindst forurenende ter. erne en suveræn rolle som et af bilis ban dst jern er min spill ikke lse erer inde sag forb pas den I trafik. er i stand til at tiltrække flere ser bus til ning sæt ks mar mod i dan tog Syd ige nedlæggelse af Region dig med at moderne og hurt regionsråd var røster fremme om le” ”gam det i n der tøre at pera os, et togo rolig Det har derfor foru den nuværende driftskontrakt med kningen Varde-Nørre Nebel), når (dvs. over 25 mio. eneste lokalbane, Vestbanen (stræ ny kontrakt med Arriva er for dyr en at Begrundelsen skal være, 0.

201 af en anført, at banen ang det udg er n med ude ber Des . udlø Arriva æt og kørsel helt til Esbjerg togs nye tre af else kaff ans er kr. årligt), selv om den indebær koster ”for meget”. årligt, og at hver passager derfor Esbjerg eller ”kun” har ca. 260.000 passagerer n af togene fortsætte fra Varde til helt nødvendigt at lade hovedparte det vi tog, der er nye find t ve førs kræ te vil sids Det det For at tage deraf følgende ulemper. der ndet kan undgå togskifte med de kun opla fra flere e kke dler pen tiltræ at en des ban såle kan , længere 80 km/t.), men kun derved mod t. km/ (120 g Y-to nde ære kan køre hurtigere end de nuv nde og og dermed øge indtægterne. set for lille en opgave, og til syve fra udbud. Vestbanen er isoleret bort se skal Vestbanen n at one vi, regi slår at fore vi, et er Dernæst men r et vist overskud. I sted tjene penge og derfor indkalkulere eriel, skal mat der nyt a, er firm leas at priv eller et er a kaff Arriv ans sidst er erbanen), og at man selv Odd og n ane vigb (Lem 22 mio. er ca. ban er e til Arrivas tog kost fusioneres med Midtjyske Jern det. Et Coradia Lint togsæt svarend t gjor har lland æSjæ nuv på ens tog tban ions Ves le år. Til gengæld er f.eks. således som Reg , må udgiften nok fordeles over nog re sæt 3 Nør es lem brug mel skal tog der nde da dse og s, stan kr. ekskl. mom el indsættes som ste to er fra 1983) og kan med ford ge, nye pen (de da gler end man e ig ring stad så n ikke one g regi Y-to rende timedrift. Såfremt visse tider af dagen kan være halv Nebel og Varde, således at der på . men sam Bus Sydtrafik og Fyn være spild kunne der faktisk spares ved at slå godt rustet til fremtiden, og det vil værksted står Vestbanen egentlig nyt og ) regerinå 5-89 Ogs 198 r. (fra alvo r for spo es nyt Med relativt r og forurening diskuter en i en tid, hvor klimapåvirkninge ban stammen ge som læg å ned indg at l og dwil ares goo bev og skal ital af kap er derfor, at Vestbanen men Vi st”. væk i e ban jern t. Banen ”En taks pil al at mærke til norm gen er gået foran med sit uds linjer bl.a. med små telebusser vel bus føde med et pler sup tem ksys i egnens kollektive trafi ion. grænseoverskridende trafikkommiss t om et af følbør også indgå i tankerne om en 21. december 2009 skulle have stem den e regionsråd på sit sidste mød le” ”gam det at om, nde vide er Vi gende to spørgsmål: rift (hvor længe?).

Fortsættelse af den nuværende togd 1) 3 buslinjer. eller 2 or Nedlæggelse og erstatning med r på dårlig research, og de bør derf 2) e forelå disse to muligheder, tyde alen der at men at, uds t end bek som blev en Sag en tredje: efter vores opfattelse suppleres med eselskab. ban regionsråd jern et and et Fusion med 3) tidssikret. Vi vil opfordre det nye ets rod og er visionært samt frem ond om st med fat er bely t grib ntlig ing orde løsn er te den sids Alene den des at alle aspekter forin n den sættes til afstemning, såle inde en, sag hele e rvej ove at til nøje kt løsning. henblik på at opnå en gennemtæn Med venlig hilsen Kjeld A. Larsen Trafik Formand for Rådet for Bæredygtig 9 661 0 Telefon 386 på Nærmere oplysninger kan også fås

26

telefon 4636 9310 (Ole Iskov) eller

2964 5164 (Leif Kajberg).

NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP

5 storspillere med i kampen om nye signaler til S-banen Hele 5 store internationale virksomheder har prækvalificeret sig til at byde på udskiftningen af signalanlægget på S-banen. Projektet er en del af hele den udskiftning af signalanlægget på den danske jernbane, som efter planen skal være tilendebragt inden 2021. Sådan skriver Ingeniøren 5. januar.

De 5 virksomheder, der nu forventes at byde på S-Togsdelen af projetet, er: Siemens, Alstom, Bombardier, Invensys og Thales/Balfour Beatty Rail.

170 kilometer S-togsstrækning skal udstyres med nye signaler. Første strækning bliver Hillerød-Jægersborg, hvor signalanlægget forventes færdigt i 2014.

Foto: Jørn Bailum

NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP

Forsinkede SMS-billetter Teknologi kan være både godt og skidt.

Tirsdag den 22. december oplevede nogle jernbanekunder, at SMS-billetten udeblev. En fejl som kunne tilskrives teleselskabet TDC. Fejlen resulterede i, at mange kunder måtte vente i op til en time på at modtage billetten. DSBs garanti er i parentes bemærket: 1 time.

Ingeniøren kunne allerede den 23.

december fortælle, at de 5 første sager var blevet behandlet i Ankenævnet for Bus, Tog og Metro. I et par sager, hvor det kunne bevises, at kundens telefon nåede at løbe tør for strøm, inden billetten kunne modtages, blev bøden refunderet. Ellers er reglen den: Man må ikke stige ombord før SMS-billetten er modtaget.

NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP

Vestbanens skæbnetime udskudt Regionsrådet i Region Syddanmark har valgt at udskyde afgørelsen om, hvorvidt banen skal nedlægges og erstattes af busdrift eller ej. Udskydelsen af denne afgørende beslutning skyldes ifølge Jyske Vestkysten 22. december, at det er begyndt at dæmre for regionsrådet med regionsformand Carl Holst i spidsen, at bloktilskuddet til banens drift har haft en vis indflydelse på andre af regionens budgetter i de foregående år.

Regionen afventer nu et fingerpeg fra

regeringen om, hvorvidt bloktilskud mv. vil blive tildelt på baggrund af ændrede fordelingsnøgler. Dermed er banens fremtid stadig usikker, da en omfordeling af bloktilskud eventuelt vil kunne give regionsrådet et godt argument for at nedlægge banen, mens langsommelighed i det politiske system på den anden side kan komme banen til gode. Arrivas kontrakt udløber nemlig ved årsskiftet 2010/2011; dermed skal regionen finde en løsning inden alt for længe.

Foto: Sydtrafik

NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP 27

ARBEJDSSKADER Har du været udsat for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen - hverdage kl. 9 til 16 - på tlf.

3613 2514, eller til arbejdsskadesagsbehandler Ole Husted Andersen på tlf. 8694 6459. Husk at orientere din sikkerhedsrepræsentant.

Et nyt år starter med nye udfordringer.

Mange bliver ramt af den økonomiske krise, som vi står midt i. Arbejdsløsheden er steget kraftigt og rammer specielt de unge. Også inden for vores område er medlemmer blevet ramt i løbet af dette år.

Der er mange politiske ord omkring vigtigheden af at komme i gang på arbejdsmarkedet hurtigst muligt for at sikre arbejdskraften fremover. Dette både ved arbejdsløshed og sygdom. I 2009 var 800.000 personer mellem 18 og 64 år på overførselsindkomst.

Der bliver fra Regeringens side iværk-

sat mange tiltag for at sikre arbejdskraften fremover. Tiltagene er rettet mod de berørte og mod kommunerne, der skal administrere udbetaling af de ydelser, der skal erstatte en mistet indtægt.

I forrige nummer gennemgik jeg ændringerne på sygedagpenge området, der træder i kraft den 4. januar 2010. Det drejer sig om en arbejdsgiverforpligtigelse til efter 4 ugers sygdom at indkalde til en sygesamtale. Derudover bliver der for den ansatte mulighed for ved længerevarende sygdom at bede om en fastholdelsesplan hos arbejdsgiver. Reglerne følges op af ændrede

refusionsregler fra stat til kommune. Dette for at tilskynde kommunerne økonomisk til at få den sygemeldte i gang hurtigst muligt.

Det er mit håb, at ændringerne kommer de berørte til gode og ikke vil fremstå som en belastning i de berørtes sygeforløb.

Den lokale tillidsmand kan her være en støtte i forhold til det samarbejde ansat/ arbejdsgiver imellem, som den nye lovgivning indskærper vigtigheden af ved længerevarende sygdom.

Jeg vil sluttelig ønske alle et godt nytår med tak for tilliden og det gode samarbejde i det forgangne år.

Kort fra hverdagen

alderspension, og børn under 21 år er ved en tjenestemands død berettiget til dels ægtefællepension dels børnepension.

Ud over ægtefæller og børn er der ikke andre, der kan få glæde af tjenestemandspensionen efter en tjenestemands død.

Det er således specielt vigtigt for samlevende at være opmærksom på disse regler, måske især når en tjenestemand går hjem, hvad enten det skyldes alder eller sygdom.

Det kan nogle gange være en fordel med et hurtigt bryllup inden afskedsdatoen.

Det forholder sig ofte anderledes for overenskomstansatte med en pensionsordning. Der kan være opsparinger eller forsikringsordninger, der kan komme til udbetaling til eventuelle pårørende efter den afdødes specifikke ønske (begunstigede).

Det er derfor vigtigt at lave et jævnligt serviceeftersyn på en privat pensionsordning.

derimod få ledighedsydelse fra kommunen. Den fulde ledighedsydelse udgør kr.

3.420 pr uge. Medlemmet har en tjenestemandspension på kr. 180.000 årligt.

Reglerne er således, at man bruger en omregningsfaktor på 200,51. Det vil sige, at man deler kr. 180.000 med 200, 51.

Det bliver 897,71. Tallet dækker derefter over det timetal på årsbasis, som tjenestemandspensionen skal dække. Det svarer til 17,26 timer pr. uge. Medlemmet skal således via ledighedsydelsen have dækket forskellen op til 37 timer, i alt 19,74 timer.

Ledighedsydelsen for 37 timer er, som tidligere beskrevet, kr. 3.420,00. Medlemmet skal derefter have kr. 1.824,56 pr. uge i ledighedsydelse. Der kan ganges med 4,3 for at udregne et månedsbeløb, hvilket her er kr. 7.845,60 pr. måned.

Ledighedsydelsen har desværre den ”hage”, at den kun kan udbetales i et halvt år efter 60 års alderen. Såfremt man har været medlem af efterlønsordningen, kan den overføres til fleksydelsesordningen som en erstatning. Kommunerne orienterer om denne mulighed ved tilkendelse af fleksjob.

Det skal jo ikke være så enkelt.

Hvis medlemmet får et fleksjob, kan han oppebære en fuldtidsløn fra arbejdsgiveren samtidig med sin fulde tjenestemandspension. Arbejdsgiveren kompenseres derefter fra kommunen for medlemmets nedsatte arbejdsevne enten med 50% eller 2/3 tilskud.

Er der andre medlemmer, der er i tvivl om disse regler, er de selvfølgelig velkommen til at kontakte mig.

Dækning i Forenede Gruppeliv i rådighedsperioden En del af medlemmerne i DJ ansat i Banedanmark har desværre modtaget opsigelse af deres tjenestemandsstilling med udgangen af januar i år.

Det medfører rådighedsløn i tre år, hvorefter medlemmerne overgår til egenpension. De tidligere tjenestemandsansatte har været dækket af Forenede Gruppeliv i ansættelsesperioden. Det vil fremgå af lønsedlen, at der indbetales til ordningen.

Forsikringen dækker en sum ved kritisk sygdom på kr. 100.000 og en sum ved dødsfald på kr. 300.000 og 15.000 til hvert barn under 21 år.

Det er en forholdsvis billig forsikring, der er mulig at fastholde i perioden med rådighedsløn.

DJ har i skrivende stund fået oplyst, at Banedanmark tilskriver de berørte med en orientering om, hvorledes man skal forholde sig ved ønske om fortsat dækning via Forenede Gruppeliv.

Tjenestemandspension til efterladte ved dødsfald Jeg har haft henvendelser fra pårørende i forbindelse med dødsfald. En del pårørende har været uforstående over for, at der ikke er indbygget en opsparing i tjenestemandspensionen. Ægtefæller, hvor ægteskabet er indgået inden overgang til egenpension eller

28

Ledighedsydelse til en tjenestemandspensionist Et pensionistmedlem kontaktede mig for at spørge til reglerne for modregning i ledighedsydelse.

Han var tilkendt en tjenestemandspension, og efter en længerevarende sagsbehandling var han nu blevet tilkendt et fleksjob fra kommunen på grund af nedsat erhvervsevne. Hverken han eller kommunen kunne finde et arbejde, hvor han kunne udnytte denne bevilling.

Han var således arbejdsløs ”fleksjobber”. Medlemmet er som sagt tilkendt fleksjob og kan derfor ikke få arbejdsløshedsdagpenge fra sin A-kasse. Han kan

Pensionistkursus 2010

Dansk Jernbaneforbund afholder 3 dages kursus på Hotel Svendborg i Svendborg Kursusindhold: Pensionistkurset er tilrettelagt ud fra de mange ønsker, som er tilkendegivet fra forbundets pensionister. Ønsker du en interessant og levende orientering omkring forbundets arbejde og ikke mindst de sociale forhold, herunder pension, der jo har en meget stor indvirkning på pensionisternes tilværelse, er dette kursus et tilbud, du bør benytte. Socialrådgiver Karin Angermann vil orientere og svare på spørgsmål om bl.a. pensionsforhold. Derudover vil der blive arrangeret en udflugt, og der vil være masser af tid til godt kammeratligt samvær med tidligere kolleger under hele kursusforløbet.

Alle medlemmer af Dansk Jernbaneforbunds pensionistsektion kan tilmelde sig. 48 pensionister kan deltage. Skulle der tilmelde sig flere end de 48, vil der blive foretaget lodtrækning blandt de tilmeldte, idet dog pensionister, der ikke tidligere har deltaget har fortrinsret.

Deltagerne vil modtage besked direkte fra forbundet i midten af marts 2010, hvor kursusprogram med alle praktiske oplysninger ligeledes vil blive fremsendt til de heldige deltagere.

Kurset Pris: Ophold og undervisstar ter tirsdag ning er gratis for kursisterne, den 6. april 20 og slut 10 ter idet alle udgifter betales af torsdag forbundet. den 8. april 20 10 Hvis du ikke har frikort, så husk at påføre din afrejsestation på tilmeldingskuponen.

Der er fælles bustransport fra Odense til Svendborg og omvendt.

I skal selv sørge for pladsbilletter til og fra Odense.

Det er ikke muligt at medtage ledsager på kurset. Ønsker du at deltage skal nedenstående tilmeldingskupon udfyldes og sendes til: Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby

" TILMELDINGSKUPON til Dansk Jernbaneforbunds pensionistkursus den 6. - 8. april 2010 Fornavn:

Medlemsnummer (se bagsiden af bladet):

Efternavn:

Postadresse:

Tidl. stilling:

Postnummer:

Cpr.nr.:

Telefon:

Såfremt du ikke har frikort, skal du anføre hvor rejsen ønskes fra.

Har du tidligere deltaget i pensionistkursus

Rejsen ønskes fra _______________________________ til Od

Skal være forbundet i hænde senest den 13. februar 2010.

By:

Ja

Nej

29

Pensionistsektionen

Pensionistsektionen

Spidsen 2010:

Forbrugsfest og eftertanke

Tillæg for DJ Pensionisternes sektion Se mere på DJ’s hjemmeside: djf.dk.

Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder

Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61 5210 Odense NV Telefon 66 16 31 83 dj.pens@talnet.dk

Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri@talnet.dk

Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@mail.dk

Ekspeditør: Ole Danshøjgaard Svanevej 15 4970 Rødby Telefon 54 60 53 14 ole@danshoejgaard.dk

Stof til Pensionistsektionen skal sendes til Uffe Skov Pedersen senest den 11. februar 2010

Alt vedrørende adresseændringer mv. skal sendes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund på telefon 36 13 25 00

30

Af Poul Erik Christensen

Igen er der gået et år, og nu er vi er ude af det første årti i det 21. århundrede. Jeg synes ikke, det er lang tid siden, vi skulle holde den helt store nytårsfest ved årtusindskiftet, men kalenderen lyver ikke.

Hvad er det for overskrifter, der kan sættes på dette årti: • Friværdi • Drømmerejser • Bankpakker • Finanskrise • Klimatopmøde Dette årti startede med en stor forbrugsfest, vi skulle næsten alle ud og opleve verden på første klasse. For mange af os var der ingen problem med penge; vi havde vores friværdi i huset, og den skulle selvfølgelig bruges af os selv. Vi har det ikke som vores forældre, der tænkte på dagen i morgen og at der gerne skulle være lidt til børnene.

Mange blev rådet til at investere friværdien i aktier og for nogens vedkommende i obligationer. Vi ville gerne have så meget ud af vores ”opsparing” som muligt.

Det kørte også bare derudaf, men ind imellem tænkte jeg, kan det blive ved?

Svaret kender I, men i sektionen var vi så heldige eller dygtige, at vi fik solgt de aktier, vi havde, kort tid før ballonen revnede med et brag.

Det kunne ikke blive ved; vi blev vel alle lidt rystede over de bankkrak der fulgte, kunne det virkelig ske i Danmark? Ja, det kunne det! Var vi naive, eller blev vi rådgivet forkert? Svaret er enkelt, vi var ikke naive, men hvem skal stå til ansvar?

Måske får vi svaret i det næste årti.

Siden har finanskrisen fået skyld for næsten alt! Ja, jeg tror, at hvis vi spurgte en politiker om, hvorfor det er juleaften den 24. december, vil svaret være, det er finanskrisens skyld.

Vi sluttede årtiet med et klimatopmøde på dansk jord. Det var her, der skulle tages beslutninger om klimaforbedringer, der skulle være til gavn for vores efterkommere, men uden jeg vil være for pessimistisk, har jeg svært ved at se et resultat, der vil forbedre klimaet i mange år frem.

Vi er nu gået ind i det næste årti, vi sparer op som aldrig før, er vi blevet som vores forældre?

Lad os håbe, vi får et godt årti, og jeg vil ønske jer alle et rigtigt GODT NYTÅR.

Nyt fra bestyrelsen Af Uffe Skov Pedersen

Overenskomsten! Mens vi i skrivende stund spændt venter på, hvad reguleringsordningen vil udløse i begyndelsen af januar 2010, plus eller minus, arbejdes der allerede nu frem mod overenskomsten 2011.

Bestyrelsen har sendt en skrivelse til lokalforeningerne om indhentning af krav til de kommende overenskomstforhandlinger i overensstemmelse med proceduren op til den nuværende overenskomstperiode.

Hvilke krav kan med rimelighed stilles og ikke mindst, hvilke krav kan forventes at blive accepteret af finansministeriet. De nye krav vil til Finansministeriet vil blive præsenteret i de kommende numre af bladet!

Foto Lokalforeningerne afvikler gennem året mange arrangementer, eksempelvis jubilæer, foredrag, virksomhedsbesøg, besøg til spændende lokaliteter, ferier/ udflugter til ind- og udland. Og der bliver ganske givet fotograferet en del under disse arrangementer. Billeder, som redaktionen meget gerne vil låne til at illustrere de sider i bladet, hvor lokalforeningernes arrangementer omtales.

Tænk på dette næste gang du deltager i et lokalforeningsarrangement og tag kameraet med.

Digitale billeder til redaktionen skal sendes til uffesp@mail.dk. Papirbilleder til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde. Papirbilleder returneres selvfølgelig hvis dette ønskes.

En tredobling af deltagerantallet til medlemsmødet i Århus på kun otte år bekræfter medlemsmødernes succes

Smilet er den korteste vej mellem mennesker. sen tilbage til det første medlemsmøde som formand for otte år siden. Det var i Århus, og dengang var vi 80 - 90 deltagere. I dag er vi 241, så trods tilbagegang på medlemssiden kan vi også præstere fremgang!

Medlemsmøderne trækker mange mennesker til og løfter humøret.

Af Uffe Skov Pedersen

Den festlige stemning startede allerede i Intercitytoget på strækningen Fredericia Århus, flere og flere af dagens deltagere til medlemsmødet i den jyske hovedstad fyldte toget, enkelte havde klogt allieret sig med en pladsbillet, andre måtte stå tæt i mellemgangen. Alligevel steg humøret og de kvikke bemærkninger havde kronede dage. Også høfligheden var i højsædet, og man byttede plads, så de mest trætte ben kom til at sidde mest ned.

En af de stående deltagere, N. E. M. Andersen, Fredericia, benyttede lejligheden til at drille Jernbane Tidendes udsendte for en skrivefejl i en tidligere udgave af bladet. Det var ikke godt nok fastslog Andersen, men fortalte så om en lang karriere som stationsbetjent og rangerfører, at han i dag altid deltog til fester, sektionsmøder og lokale arrangementer.

På mødet i Århus forventede han få mere at vide om tingenes tilstand og glædede sig til det sociale samvær.

Ved banegården i Århus ventede busserne og en køretur til Tivoli Friheden, og vi blev sat af et pænt stykke fra

indgangen, den forkerte indgang viste det sig senere. Inde i haven blev vi mødt af en lukket restaurationsdør, og derfor en ekstra vandring før den rigtige bygning blev fundet. En vel rigelig lang gåtur lød konklusionen fra mange.

Mødet åbnes Indenfor i varmen i en fyldt sal, hvor der næppe ville have været plads til flere end de allerede 241 tilmeldte, bød formanden for lokalforeningen Århus, Peer Ebling, velkommen til nogle gode timer. Og det blev det.

Derefter overtog formanden for DJ Pensionistsektion, Poul Erik Christensen, ordet og konkluderede i den korte version, at det går godt for Sektionen.

Godt nok er medlemstallet dalende, men det er forventet og en tendens, vi skal vænne os til de kommende år. Antallet af lokalforeninger er 19, men også dette tal vil dale. For mange steder kommer der ikke nye medlemmer til, men det skal ikke forhindre os i at fejre foreningens 95 års dag den 18. april 2012, fastslog Poul Erik Christensen. Lokalerne i Fredericia er reserveret, underholdningen er endnu ikke på plads. Gode forslag modtages gerne.

Indledningsvis så Poul Erik Christen-

Overenskomst Overenskomsten udløste 1. oktober 0,65 procent, den 1. april kan I se frem til lidt mere, nemlig 2.40, dertil kommer reguleringsordningen til årsskiftet, men det er ikke sikkert, at det udløser ekstra til lønningsposen. Resultatet kan godt blive negativt, ordningen er afhængig af det private arbejdsmarked, og her er lønningerne faldende. Men så må I trøste jer med de 2,4%, og at pensionen under ingen omstændigheder kan falde, hvis reguleringsordningen falder negativt ud.

Ting ændrer sig og tager tid Som det fremgår af ovenstående, så ændrer tingene sig hurtigt. Som fortalt i Jernbane Tidende flyttes pensionistkurserne fra Fredericia til Svendborg, forbundet er tvunget til at se på, hvor vi kan få mest for pengene - selv om vi generelt har en god økonomi.

Vi skal også se på strukturen i medlemsmøderne, hvor vi de sidste ti år har kørt med den samme fremgangsmåde.

Bestyrelsen vil i den nærmeste fremtid tage en drøftelse, om vi skal have et nyt koncept, hvor møderne bygges op om et geografisk område, men vi skal ikke lave om bare for at lave om, der skal ske væsentlige forandringer. (fortsættes næste side)

31

Pensionistsektionen

Godt der ikke kom flere

Pensionistsektionen

Godt der ikke kom flere (fortsat)

Det er ikke kun i vores verden, tingene ændrer sig. Stadig flere og flere pensionister bliver skilt. I 1999 var det 259 par, i 2008 var det 608. En entydig forklaring er nok vanskelig at grave frem, men husk at give plads til ægtefællen, der skal tages individuelle hensyn. Også økonomisk er mange pensionister kommet i klemme: Friværdien i boligen er brugt, deres opsparing er måske brugt til at tegne ratepensioner eller købe såkaldte sikre aktier. Mange af de uheldige sidder i dag kun med folkepensionen eller statslig pension, medens de skyldige i det økonomiske sammenbrud sidder fedt i det!

Spørgsmål og afslutning Efter formandens oplæg og frokostplatten blev ordet givet frit, og der blev stillet spørgsmål om de kommende overenskomstforhandlinger, fribefordring, rejsekort og Vejlekassen.

På spørgsmålet om hvorfor antallet af pensionistkurser er reduceret fra 3 til 2, svarede sektionsformanden, at der var for mange gengangere til kurserne. De samme pensionister, der kom igen og igen. Og da et kursus koster 200.000,- kr., er det ikke bare noget man gør, der skal være relevans i det.

Aldersgrænsen for arbejdstids ophør blev også debatteret. Der er i dag ingen øvre aldersgrænse. Nu er det kun helbredet og lysten, der agerer stopklods.

Har man lyst, og er helbredet til det, kan man eksempelvis fremføre tog til man er 75 år. Og nej, jeg vender ikke tilbage til arbejdsmarkedet, konkluderede Poul Erik Christensen, på Jan H. Jensens drillende spørgsmål!

Da tiden randt ud efter en kort spørgerunde, sluttede mødet med en lækker lagkage samt bus til banegården. Og denne gang fandt buschaufførerne frem til den rigtige port, og den lange gåtur blev sparet. Humøret var i top, og der blev udtrykt stor glæde over arrangementet.

Sektionens formand Poul Erik Christensen og Sektionens kasserer Lone Agri får nye telefonnumre. Fra 1. februar 2010 er formandens telefonnummer 20 95 36 37.

Ligeledes fra 1. februar 2010 er kassererens telefonnummer 22 41 89 67.

32

Et knippelgodt Gensynsmøde glæde

Børge Christoffersen – Arrangementet funger rigtigt godt, fortæller Børge Christoffersen, der er sekretær i Horsens lokalforening under en kort snak i pausen. For få år siden blev et tilsvarende møde afholdt i Horsens med en tilsvarende god stemning og mange deltagere.

Børge Christoffersen efterlyste dog en guide i Tivoli Friheden: – Der blev gået mange forgæves skridt, før vi fandt frem til det rigtige sted. Og det er ikke altid godt for gamle ben.

– Men vi har fået en god orientering af formanden, vi har fået en god betjening, og det har været et knippelgodt møde, lyder Børge Christoffersens afsluttende konklusion.

Under en af de nødvendige pauser i forløbet fandt Jernbane Tidendes udsendte tre deltagere i ivrig snak: Lis, Margit og Kristine! De har aldrig været ansat ved DSB, men kom til dagens medlemsmøde som medløbende hustruer.

De lærte hinanden at kende i Struer tilbage i 1962, da deres mænd var ansat der. Og det var dengang konerne pænt fulgte med, når mændene skiftede job eller blev tvangsforflyttet. I dag er adresserne fordelt på tre byer: Middelfart, Fredericia og Bording.

To fra dagens trio havde aftalt at mødes i Århus, og gensynsglæden steg meget, da den tredje også dukkede op. Præcis som den gang Sektionens 85 års fødselsdag blev holdt i Fredericia.

På spørgsmålet om Jernbane Tidendes udsendte måtte fotografere dem til bladet, blev der sagt på betingelse af, at de fik en kopi af billedet. Og det blev der så undtagelsesvis sagt ja til!

Kristine (Pus) Olesen, Margit Leckdahl og Lis Wendelbo Thomsen

FOTOKONKURRENCE Vinderen af fotokonkurrencen i blad nr. 7 er Peter Petersen med det rigtige svar Mariager station.

Vinderen fra blad nr. 8 er Jens-Ole Holm, Viborg, der korrekt svarede Viborg station.

Det nye konkurrencebillede er for en gangs sin skyld ikke billedet af en station, men noget for søens folk. Hvilken færge taler vi om og hvilket færgeleje ligger det i?

Svaret skal sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde eller til uffesp@mail.dk senest 11. februar, og har du svaret rigtigt, deltager du i konkurrencen om to flasker god rødvin.

Så er ældrerådsvalget i Århus kommune overstået, og det gik desværre ikke, som jeg havde ønsket det. Jeg kom ikke ind i ældrerådet, og hvorfor jeg fik ikke stemmer nok, ved jeg ikke, men sådan fungerer demokratiet, og sådan skal det være. Jeg har haft den store glæde at være med i ældreråds arbejdet i 10½ år.

Sammen har vi i Ældrerådet sat mange fingeraftryk i de høringssvar, vi har afgivet til byrådet, og vi har også fået stor ros for vores arbejde.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til de DJ medlemmer, der har støttet mig.

Men jeg stopper ikke med at interessere mig for, hvad der sker inden for ældreområdet.

Jeg sidder stadig i brugerrådet på mit lokalcenter, og jeg er også med i en støttegruppe indenfor sundhed og omsorg på Rådhuset.

Derfor har jeg stadig fingeren på pulsen for, hvad der sker indenfor ældreområdet.

GODT NYTÅR. Bjarne Frederiksen

DET SKER I LOKALFORENINGERNE Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se om din lokalforening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Esbjerg: 18. november mødte 35 festklædte medlemmer op til vor julefrokost.

Bestyrelsen havde i år hyret en kok til at lave en fantastisk julemenu. Og hvilken super frokost! Pris: 200,- kr. Som en overraskelse var inkluderet snaps samt cognac eller baily. To musikere spillede op til dans. Bestyrelsen er glad for den positive respons, vi fik og opfordrer flere til at deltage i stiftelsesfesten 22. februar, med mad fra samme kok og til same pris.

Mandag 22. februar 17.00 - 22.00 Fritidshuset Kirkegade 51: Menu: Rejecocktail, oksefilet, pandekager med is og Irish coffee inklusive 1 flaske vin pr. 2 deltagere.

Senest tilmelding til Simon Rasmussen 8. februar, 21 14 11 21, mail srr@esenet pris: 200,00 kr.

Mandag 29. marts 14.00 - 17.00 Fritidshuset Kirkegade 51: Generalforsamling.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indgives skriftlig til formanden senest 14 dage før mødet.

Gratis traktement. Sidste tilmelding til Simon Rasmussen 23. marts, 75 13 96 37, mail srr@esenet.dk.

Fredericia: Torsdag 11. marts I. P: Schmidts Gård kl. 13.00: Generalforsamling. Der serveres gule ærter, 1 øl/vand og 1 snaps, kaffe og småkager. Pris: 100,- kr. Selve mødet starter kl. 14.30, hvor der serveres 1 øl eller vand. Forslag, der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 8 dage før.

Tilmelding til spisning senest 1. marts, 75 92 57 83, 75 92 75 23.

Torsdag 25. marts I. P. Schmidts gård kl. 13.30: Gunnar Jensen fortæller og viser billeder fra en cykeltur på pilgrimsruten til Santiago de Compostello.

Helsingør: Referat fra Generalforsamlingen kommer i blad nr. 2.

Arrangementerne herefter er forbeholdne, men der kan nævnes: Fredag 12. februar: Hyggemøde.

Onsdag 24. februar: Foredrag af Jens Knudsen om ”Havhingstens Færd”.

Fredag 12. marts: Bingo.

Onsdag 31. marts: Underholdning af Harmonikaorkester.

Horsens/Skanderborg: Torsdag 4. februar: Ordinært møde.

Mandag 15. februar: Lysbilleder vist af Hans Jørgen Offersen. Der serveres kaffe og brød. Tilmelding nødvendig.

Torsdag 4. marts: Ordinært møde.

Tilmelding til TV Syd. Mandag 15. marts: Besøg hos TV Syd, Kolding.

Høje Tåstrup, Roskilde og Omegn: Mandag 15. februar kl. 14.00: Fastelavnsfest med tøndeslagning, fastelavnsboller, kåring af kattekonge og -dronning. Pris: 40,- kr. Tilmelding til formanden senest den 8. februar, 43 45 21 49.

Mandag 15. marts kl. 14.00: Foredrag om livet bag fængslets murer.

Korsør: Torsdag 4. februar Kulturhuset kl. 14.00: Banko!

Torsdag 11. februar Kulturhuset kl.

14.00: Fastelavnsfest med fastelavnsboller og kaffe og vi slår katten af tønden. Vi kårer en kattekonge eller -dronning. Præmier til bedst udklædte. Musik og sang undervejs, og vi slutter med tre stykker smørrebrød. Lotteri i pausen. Pris 90,- kr.

Tilmelding 4. februar.

Onsdag 24. februar: Udflugt til Park Hotel, Korsør. Vi mødes i receptionen, hovedindgangen, kl. 14.15. Bus 35 stopper ud for hotellet: Rundvisning: Restaurant, værelser, brudesuite, køkken, swimmingpool. Eftermiddagskaffe og brød. Tilmelding 11. februar, pris 40,- kr.

Torsdag 4. marts Kulturhuset kl. 14.00: Foredrag ved Henry Bæk Kristensen, der fortæller om sin tid som toginstruktør og som rejseleder ved DSB’s rejsebureau, ligeledes er der nyt om rejser i 2010. Lotteri i pausen. Tilmelding 11. februar, pris 10,- kr.

Torsdag 18. marts Kulturhuset kl. 14.00: Generalforsamling! Forslag skal indsendes senest 16. marts. På valg er formand Tage Olsen, sekretær Gurli Faurholt og bestyrelsesmedlem Gerda Olsen. Kaffe og kage ved foreningen, lotteri i pausen.

Onsdag 24. marts kl. 13.00: Udflugt til Korsør Produktionshøjskole. Vi mødes udenfor højskolen på Norvangen 15. Skolen er anerkendt for deres store arbejde med unge mennesker. Kaffe og brød.

Tilmelding 18. marts, pris 20,- kr. (fortsættes næste side)

33

Pensionistsektionen

Ældrerådsvalg 2009

Pensionistsektionen

(fortsat) København: Torsdag 11. februar besøger vi Teater Museet (Hofteateret) mødetid kl. 11.15: Først en kort rundvisning og derefter et ”siddende” oplæg om teaterets historie. Mødested: Christiansborg Ridebane 18. Derefter en buffet med 1øl samt kaffe. Pris 150 kr.

Torsdag 11. marts på Ramsingsvej 28 A, kl. 11.00: Generalforsamling. Forslag samt tilmelding til spisning senest 8 dage før. Der serveres Skipperlabskovs med en øl til en pris af 75,- kr. Vi er vært med kaffe og brød. Sektionsformand Poul Erik Christensen og kasserer for sektionen Lone Agri orienterer. Tilmelding til Baadsgaard, 35 26 10 44.

Lolland-Falster: Mandag 8. februar kl.

14.30: Banko!

Onsdag 24. februar kl. 14.30: Generalforsamling, nærmere i det udsendte blad.

Mandag 08. marts: Hyggemøde med kortspil (gevinster).

Onsdag 24. marts kl. 13.30: Pensionisthøjskolen i Marielyst, mødested Marielyst.

Nyborg: Tirsdag 9. februar kl. 14.00: Banko! Præmier: Gavekort og vin. Husk Brød.

Tirsdag 23. februar kl. 14.00: Underholdning med gruppen Havskum, Nyborg.

Husk brød.

Tirsdag 9. marts kl. 14.00: Ekstra banko! Præmier: Gavekort og vin. Husk brød. Husk tilmelding til forårsfesten.

Tirsdag 23.marts kl. 15.00: Forårsfest.

Pris: 45,- kr. Først kaffe og småkager, så gratis banko med fine gevinster Efter spillet serveres tre stykker smørrebrød en øl eller vand. Snaps kan købes.

Næstved: Fredag 26. februar: Generalforsamling.

Fredag 26. marts: Medlemsmøde med bingo!

Alle medlemmer vil få særskilt meddelelse om arrangementerne.

Møderne holdes i ”Cafeen” Firmasports bygning.

Odense: Mandag 8. februar kl. 14.00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri.

Mandag 22. februar kl. 14.00 har vi været så heldige at få bedemanden fra Kerteminde, Niels Peter Holm til at komme og underholde med sjove fortællinger og oplevelser. Kom og vær med til en hyggelig og morsom eftermiddag. Foreningen sørger for kaffe og kage.

Mandag 8. marts kl. 14.00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri.

34

Mandag 22. marts kl. 14.00: Smedens orkester og spiller populære melodier, som vi kan synge med på. Foreningen sørger for kaffe og kage.

Ringsted: Mandag 8. februar kl. 14.00 Anlægspavillonen: Foredrag af Arne Aarsberg, emnet er ”damer”.

Mandag 8. marts kl. 14.00 Anlægspavillonen: Besøg af sangkor.

Svendborg: Mandag 15. februar: Fastelavnsfest, hvor vi skal slå katten af tønden og hygge os.

Mandag 15. marts Skallen: Foredrag om Australien.

MEDDELELSER TPO DSB Lokalgruppe Ålborg afholder ordinært lokalgruppemøde onsdag den 17. februar 2010 kl. 13:30 i festlokalet på Præstemarken, 9000 Aalborg.

Pensionister, er velkommen til spisning efter mødet kl. 17:30. Tilmelding til kasserer Mette O. Andersen på tlf. 24 68 69 63 senest den 10. februar 2010.

Struer: Mandag 1. februar: Generalforsamling.

Mandag 15. februar: Foredrag. Foredragsholder ej helt på plads.

Mandag 1. marts: Pladespil.

Mandag 15. marts: Underholdning, Visens Venner.

Mandag 29. marts: Foredrag.

Sønderjylland: Fredag 19. februar Frøslev Kro kl. 12.00: 15 års fødselsdagsfest og der indbydes til festmiddag med en tre retters menu samt kaffe med småkager.

Under spisningen spiller Flemming for os!

Desuden underholder en kvartet, ”De tre Tenorer og en Violin, med sang og morsomme historier. Foreningen giver et tilskud til festen, pris kun 200,- kr. inklusive drikkevarer. Tilmelding til Poul Frederiksen, 74 67 89 76, senest 8. februar.

Aalborg: Tirsdag 16. februar 2010 kl.

14.00 Vesterkær kirkecenter: Tina, som er tolder og beskæftiger sig med eftersøgning af narko, fortæller, og hun har sin hund med, da det er den, som har næsen! Kom og se/hør om det tætte arbejde de to imellem. Gratis kaffe. Medbring selv kop og brød.

Tirsdag 16. marts 2010 kl. 14.00 Vesterkær Kirkecenter: Generalforsamling.

Forslag skal være formanden i hænde senest 8 dage før mødet. Foreningen er vært med brød og kaffe. Medbring selv kaffekop. Århus: Onsdag 10. februar Østergade 30 kl. 14.00: Fastelavnsfest. Kaffe med brød 25,- kr.

Onsdag 24. februar Østergade 30 kl.

14.00: Film. Kaffe med brød 25,- kr.

Onsdag 10. marts Østergade 30 kl.

14.00: Banko! Kaffe med brød 25,- kr.

Onsdag 24. marts Østergade 30 kl.

13.30: Forårsfrokost! Øl og vand samt kaffe 125,- kr.

På lokalgruppens vegne Steen Vestergaard Lokalgruppeformand

Banepersonalets Områdegruppe Banedanmark Områdekreds 1 og 2 afholder ordinær fællesgeneralforsamling den 13. marts 2010 kl. 10:30 på First Hotel Grand, Jernbanegade 18, 5000 Odense C med følgende dagsorden: 1.

2.

3.

4.

5.

Velkomst Godkendelse af dagsorden Valg af dirigent Godkendelse af forretningsorden Valg af sekretær og 3 stemmetællere 6. Beretning ved områdegruppeformanden 7. Valg af medlemmer til områdegruppebestyrelsen, Områdekreds 1 8. Valg af medlemmer til områdegruppebestyrelsen, Områdekreds 2 9. Indlæg ved Ulrik Salmonsen 10. Eventuelt 11. Afslutning Af hensyn til bestilling af mad vil vi gerne vide, om du kun deltager i generalforsamlingen, eller om du også deltager i spisningen. Tilmelding skal ske til din gruppeformand senest den 19. februar 2010.

Gruppeformanden skal tilmelde til områdekredsformændene senest den 26. februar 2010.

På områdegruppens vegne Carl D. Petersen /Flemming A. Jensen

Elektropersonalets Områdegruppe Banedanmark afholder generalforsamling 2010 lørdag, den 6. marts 2010 kl. 12.30 præcis.

Generalforsamlingen afholdes på First Hotel Grand, Jernbanegade 18, 5000 Odense C, med følgende dagsorden: 1. Generalforsamlingen åbnes 2. Godkendelse af forretningsorden 3. Valg af dirigent, sekretær og stemmeudvalg 4. Beretning ved Områdegruppeformanden 5. Information om DJ, ved Forbundsformand Ulrik Salmonsen 6. Regnskab 7. Indkomne forslag 8. Fastsættelse af honorarer 9. Lovændringer 10. Valg ifølge lovene Valg til bestyrelsen a. Bestyrelsesmedlem (vest) På valg er Jens Nielsen (Modtager ikke genvalg) b. Bestyrelsesmedlem (øst) På valg er Niels Møller Nielsen Valg af suppleanter for bestyrelsesmedlemmer. Valget gælder for en 2 års periode c. Valg af 1. suppleant (vest) Nicolai Black Nielsen d. Valg af 2. suppleant (vest) Tonny Strandbæk e. Valg af 1. suppleant (øst) Ingen på valg f. Valg af 2. suppleant (øst) På valg er Claus Østergård Valg af revisor g. Revisor (øst) På valg er Kurt Wernblad h. Valg af 1. suppleant (øst) Ingen på valg i. Valg af 2. suppleant (øst) Ingen på valg 11. Afslutning.

Lokalgruppe Fredericia Togpersonale afholder ordinært lokalgruppemøde.

Dato: 10 - 02 - 2010.

Sted: Lumbyesvej 2 (det sædvanlige sted) Tid: 13.00 - 18.00 Derefter er der spisning hvor vore pensionister er inviteret med.

På lokalgruppens vegne Søren Peder Sørensen Lokalgruppenæstformand

4. marts 2010 Lokomotivfører Bruno Løkkegaard

JUBILARER

5. marts 2010 Togfører Henry Koch Hansen

40 år 1. marts 2010 Lokomotivfører Finn Slotø 25 år 1. marts 2010 Togfører Jan Damkjær Kristensen Stationsbetjent Kent Jeppesen Lokomotivfører Kim Kirkeskov Kristiansen Lokomotivfører Michael Grand Hansen Lokomotivfører Torben Møller Pedersen

6. marts 2010 Brofoged J.S. Christensen 12. marts 2010 Togfører Hans Jørgen Worm-Laursen Trainmanager Sonja Tang 21. marts 2010 Rangerformand Kim Schott Larsen Foto: Michael Clemmensen

Bidrag til politiske partier Medlemmer, der accepterer, at der ydes økonomisk bidrag til politiske partier, skal med deres underskrift tilkendegive deres tilladelse.

ERKLÆRING Undertegnede medlem af Dansk Jernbaneforbund Cpr.nr.: Stilling: Navn: Adresse: Postnr.:

By:

ønsker at fremsætte følgende erklæring: Jeg accepterer herved, at der, efter beslutning i hovedbestyrelsen, kan ydes økonomisk bidrag til politiske partier

Underskrift

Erklæringen sendes til: Revisionsfirmaet Deloitte, Weidekampsgade 6, 2300 København S

35

Magasinpost UMM ID-nr. 42242

Anmeldelse:

På sporet af 2009

Af Carsten Jokumsen Foto: Jan Forslund

Grønt er godt, og grønt blev også i 2009 farven på DSBs logo og sørme om ikke også det er et grønt S-Tog, der pryder forsiden af bogen ’På sporet af 2009’. Endnu engang er det tid at dykke ned i året der gik, for at se det hele lidt fra oven.

Som der også skrives i en af bogens mange informative tekster, så er der aldrig før blevet truffet så mange vidtrækkende og visionære beslutninger på jernbaneområdet som i 2009.

Tidsånden, folkestemningen og den økonomiske krise er gode grunde til igen at hylde kollektivet og dermed finde sammen om et fælles projekt som Jernbanen. Det får årbogen fortalt på en klar og informativ måde.

De mange vigtige politiske beslutninger skinner en smule igennem i billedvalget, der naturligvis understøtter teksten ved også at vise billeder fra en række af de fora, hvor nogle af beslutningerne er blevet truffet eller formidlet. Der er kort sagt skruet en smule op for det politiske i årets bog.

Det skjuler dog ikke, at passionen stadig er drivværket, og kærligheden til sceneriet er klart i højsædet på de fleste af de fotos, der er udvalgt til at beskrive årets gang på de forskellige dele af det danske jernbanenet. Sådan skal det være, det er det der i sidste ende gør, at man år efter år vender tilbage til denne publikation. Også 2009-udgaven vil blive hevet frem mange gange, for når hukommelsen svigter, så er serien ’På sporet af…’ et oplagt sted at slå op først.

På sporet af 2009 Layout og tilrettelæggelse: Jan Forslund ISBN: 978-87-89385-35-8 Pris: 200,Bogen kan købes i jernbaneklubber, hos boghandlere eller direkte fra forlaget Holsund (www.holsund.dk - 45 42 04 52 - jan.forslund@mail.dk)

Adresseændring?

Husk, du skal altid melde flytning direkte til forbundet.

Nu kan du også logge ind på www.djf.dk og selv rette dine kontaktoplysninger.