JT 05/2010 by Dansk Jernbaneforbund

Jernbane Tidende 112. årgang Udgives af Dansk Jernbaneforbund Ansvh.: Ulrik Salmonsen Layout: Lise Meier E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Fax: 36 13 25 01 Tryk: Hafnia Tryk A/S ISSN 0902-9710

Leder:

Bevar Vestbanen

Deadline for stof til de næste numre er: 6. september 2010 4. oktober 2010 8. november 2010 Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning, medmindre der er gjort opmærksom på det.

Foto: Jan Forslund

Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk DJ’s hjemmeside: Formand: Næstformand: Hovedkasserer: Forbundssekretær: Sekretariatschef: Faglige sekretærer: Informationsmedarbejder: Socialrådgiver: Arbejdsskadesagsbehandlere: Åbningstid:

www.djf.dk Ulrik Salmonsen Henrik Horup Kirsten Andersen Niels Sørensen Claus Møller Frederiksen Jan R. Christensen Per Petersen Carsten Sauer Per Helge Christensen Flemming Jaller Carsten Jokumsen Karin Angermann Mikael Kristensen Ole Husted Andersen ma.-to. kl. 9-16 fredag kl. 9-15

Søndermarksvej 16, 2500 Valby

•

Du kan altid finde en ledig feriebolig hos DJ-Ferie Ledige boliger fremgår af feriekalenderen på forbundets hjemmeside. Du er også velkommen til at ringe og forhøre om specifikke uger. Kontakt DJ-Ferie på tlf. 36 13 25 10. Telefonerne er åbne på hverdage mellem

Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01 Åbningstid: ma.-fr. kl. 10-12

Forsidebillede: Jørn Bailum

10-12. Det er også muligt at efterlade besked på telefonsvarer eller sende en mail til ash@djf.dk.

• MARBELLA • SITGES • PORT FRÉJUS • PARIS • PRAG • L • HORNBÆK • GILLELEJE • LANGELAND • BLÅVAND

Langt om længe har Region Syddanmarks regionsråd truffet beslutning om Vestbanens fremtid. Beslutningen blev truffet med kun en stemmes flertal. Tilbage står nu kun at få indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarders accept af, at der kan optages et lån på 40 mio. kr., som skal bruges til konsolidering og modernisering af banen. I forbindelse med regionsrådets behandling af sagen er det er mildt sagt besynderligt at konstatere, hvordan rådets borgerlige politikere (plus en enkelt vildfaren socialdemokrat) i den grad er ude af takt med deres egen regerings erklærede mål for jernbanetrafikken. Den borgerlige regering har åbent erklæret sin støtte til jernbanedriften, og de har for nylig indgået et bredt forlig om store investeringer i jernbanen og dens fremtid. I Dansk Jernbaneforbund har vi konkluderet, at al infrastruktur på de gamle privatbaner bør overgå til Banedanmark. Samtidig bør driften af disse baner overgå til Trafikstyrelsen, som enten kan sende opgaverne i udbud eller indgå kontrakter med DSB eller DB Arriva om driften. Derved sikres de gamle privatbaners fremtidige drift, hvorved de kan indgå i en

Tlf. 36 13 25 10

•

samlet politisk strategi for jernbanedriften i Danmark - og ikke oftere blive udsat for tilfældige snæversynede lokalpolitikeres særinteresser. Region Syddanmark har hidtil årligt modtaget et bloktilskud til drift af Varde - Nørre Nebel Jernbane på 33 mio. kr., og tilsyneladende er 2/3 af disse midler blevet brugt til alt muligt andet end det som pengene oprindeligt var tiltænkt! Man kunne således have visse lokalpolitikere mistænkt for at formode, at bloktilskuddet på 33 mio. kr. ville fortsætte uændret, selvom man nedlagde banen. Hvilket naturligvis ville være i strid med al sund fornuft. Vi ved fra den udarbejdede rapport om infrastrukturens tilstand, at banen er i fin stand. Der vil derfor ikke være behov for nye spor på denne side af år 2020-30, såfremt sporene ellers bliver vedligeholdt efter gældende normer og forskrifter. Specielt når der er tale om tyndt befolkede yderområder, er jernbanen en vigtig livsnerve i samfundet. Den er grundstammen i den kollektive trafik til gavn for både befolkning og erhvervsliv. Dansk Jernbaneforbund anser det for en samfundsopgave at drive jernbane, ligesom det også er en samfundsopgave at drive Det Kongelige Teater

hverdage 10-12

•

i København. Mange vestjyder har sandsynligvis aldrig haft lejlighed til at komme i Det Kongelige Teater, til trods for at deres skattekroner er med til at drive teateret. Dansk Jernbaneforbund opfordrer hermed alle politikere, lige fra Varde Kommune, Sydjyllands Regionsråd og helt op på Christiansborg: Støt nu op om Varde - Nørre Nebel Jernbane og de øvrige gamle privatbaner! Samfundet har ikke råd til, at disse baner går tabt. Tænk i stedet nyt. Prøv at tænke halvtimesdrift eller 20 minutters drift direkte mellem Nørre Nebel til Esbjerg. Prøv at tænke nye og hurtigere tog. Prøv at tænke hvilken enorm betydning banen så ville kunne få for borgerne, lokalsamfundet og erhvervslivet. Prøv at tænke på hvilken passagerfremgang DB Arriva fik med indsættelse af nye og hurtigere tog og med forøgelse af antallet af afgange. Dansk Jernbaneforbund takker de mange visionære enkeltpersoner og partier, som har ydet en stor indsats for at bevare banen. Ulrik Salmonsen Forbundsformand

e-mail: ash@djf.dk Fotos: Langeland

LONDON • BERLIN • HAFJELL • LÖNÅSEN • TORSERYD • BORNHOLM • MARIELYST • D • NØRLEV STRAND • SKAGEN • LØKKEN • LØNSTRUP • SALTUM • BLOKHUS • 3

Regionale baner sikrer overkørslerne Hos Regionstog på Sjælland er man kommet langt med nedlæggelse og sikring af overkørsler.

Af Gunnar Lomborg, Ægir Fotos: Jan Forslund

Ulykker i overkørsler sker desværre jævnligt. I de senere år har der været en del alvorlige ulykker med dødelig udgang for såvel de krydsende trafikanter som togets personale, og det har længe været Dansk jernbaneforbunds holdning, at alle overkørsler bør nedlægges eller som minimum sikres så godt som muligt med

bomme og lyssignaler. På DSB’s strækninger og på en del sidebaner som Arrivas i Midt- og Vestjylland er det Banedanmark, der står for arbejdet med at sikre overkørslerne, mens det for de regionale baner - det som tidligere var privatbaner - er banerne selv, der i samarbejde med Vejdirektoratet står for at sikre overkørslerne. Masser af usikre overkørsler Netop de mindre regionale baner ligger i områder, hvor der fra gammel tid har væ-

ret mange usikrede overkørsler. Mange af dem kun benyttet af lokale landmænd, der krydser banen for at nå marker på den anden side. Andre overkørsler krydser mindre veje, hvor gående, cyklister og bilister selv må holde udkig efter toget, hvis ikke der er bomme eller signaler. Ligesom Banedanmark er i gang med at registrere og sikre overkørslerne på de baner, de er ansvarlige for, er de regionale baner godt i gang med at minimere risikoen for påkørsler og ”nærved-hændelser” ved overkørslerne. Og det går

En af nyrenoverede overkørsler på Regionstogs strækninger.

faktisk hurtigt fremad. I hvert fald hos Regionstog, der er en sammenlægning af de fire baner Odsherredsbanen, Tølløsebanen, Østbanen og Lollandsbanen, fortæller infrastrukturchef Niels Møller. – Da banerne blev lagt ind under regionerne, fik vi ejerskabet til infrastrukturen. Det betyder, at vi udover at være operatører også er infrastrukturforvaltere, og at vi selv skal vedligeholde baner og materiel. Det betyder også, at vi selv kan prioritere midlerne, og en af de ting, vi har prioriteret meget højt, er at sikre eller nedlægge så mange overkørsler som muligt. Det er nødvendigt af en række årsager. Dels fordi vi gerne vil kunne hæve hastigheden på vores strækninger, dels fordi overkørslerne er en stressfaktor for lokomotivførerne, fortæller Niels Møller. Tæt samarbejde om sikring Som på de øvrige lokale baner er det Vejdirektoratet, der er ansvarlige for de vejvendte dele af overkørslerne. Vejdirektoratet har indgået en aftale med ingeniørfirmaet Rosenfelt & West Engineering A/S om de tekniske opgaver. Det hele sker i tæt samarbejde med banens folk.

– Det er os, der peger på, hvor de farlige steder er, hvor vi gerne vil have sikret med bomme eller helt have nedlagt overkørslen. Og det skrider hastigt frem. For nogle år siden havde vi på de fire baner et par hundrede usikrede overkørsler - nu er vi nede på kun ti usikrede overkørsler, alle på Lollandsbanen, siger Niels Møller. Især Lollandsbanen havde mange usikrede overkørsler i de landbrugsområder, banen kørte igennem. Det har krævet et stort arbejde, for der skal forhandles med de lokale lodsejere, der skal eksproprieres eller opkøbes jord og der skal i nogle tilfælde etableres andre krydsningsmuligheder i form af broer eller tunneller. Ved overkørsler på mere befærdede steder - eksempelvis i byer - skal der måske afholdes borgermøder for at finde de rigtige løsninger for både bane og borgere. Dyrt og langsommeligt Men selv om det er en både dyr og langsommelig proces, så kan det lade sig gøre at komme af med de mange sorte pletter på banestrækningerne. På Østbanen startede man i 2004 med at nedlægge, og i 2008 var der ikke flere

usikrede overkørsler på banen. Også på Odsherredsbanen og Tølløsebanen er man kommet af med de usikrede overkørsler gennem 1990’erne og op til de sidste blev nedlagt i 2007-08. – Alene på Odsherredsbanen og Tølløsebanen var der i 2006-07 afsat 26 mio. kr. til sikring af usikrede overkørsler. Dertil kom seks mio. kr. til to nye overføringer af veje plus et stort beløb til vejanlæg og etableringer. Desuden blev der brugt omkring 40 mio. kr. til at forbedre de sikrede overkørsler med bedre teknik, bomme osv., og når vi ser, at vi i alt havde afsat 135 mio. kr. til opgradering af banerne, kan man se, at halvdelen af det samlede beløb er gået til overkørsler. Så det er i høj grad et fokusområde, understreger Niels Møller. Stor prisforskel Der er stor forskel på prisen for at sikre eller nedlægge en overkørsel. Det kan koste fra kr. 50.000 og op til 2-3 mio. kr., alt efter om der skal etableres en overføring eller underføring af vejen, eller om (fortsættes næste side)

Her ses en ubevogtet overkørsel i Midtjylland.

Regionale baner sikrer overkørslerne (fortsat) man blot kan sløjfe overkørslen ved et markskel og give den berørte landmand en kompensation. I dag har alle overkørsler på de fire baner - på nær de 10 på Lollandsbanen - som minimum halvbomme, men står det til Niels Møller, skal alle disse overkørsler sikres yderligere med eksempelvis stibom-anlæg, der holder cyklister og gående tilbage. Samtidig tages den nyeste teknologi i brug for at gøre anlæggene endnu mere sikre. Eksempelvis med LED-lys i blinklysene og med teknologi der betyder, at lukketiden bliver kortere. – Der sker ulykker, hvis bommene er nede flere minutter før toget passerer. Så bliver folk utålmodige og smutter måske over mellem bommene, og så har vi ulykken. Ved at forkorte tiden, så de ventende hurtigt ser toget passere og bommene gå op igen, fristes de passerende ikke så nemt til at smutte over. Vi har også et par steder med megen trafik succes med at placere såkaldte ”galger” over vejen med blinklys, så bilister tydeligt kan se at der kommer tog - også hvis der eksempelvis

holder en stor lastbil i vejen, forklarer Niels Møller.

og tungere osv. Det er en stor udfordring for alle aktører, understreger Niels Møller.

Lydløst tog med fart på Før i tiden kunne de vejfarende i god tid både høre og se toget. Toget kørte med en adstadig hastighed, og der var god tid til at stoppe op og vente. I dag går trafikken meget hurtigere på både bane og vej. Togene er næsten lydløse, og en bilist med radioen gående, eller en cyklist med høretelefoner i øret, kan typisk slet ikke høre, at toget kommer. Det kan blive meget farligt især ved en usikret overkørsel. Men også i de sikrede overkørsler sker der hvert år alvorlige ulykker. Således skete den alvorlige togulykke ved Tølløse i september sidste år i en sikret overkørsel. Ulykken, hvor et IC3-tog påkørte en lastbil, kostede såvel lastbilens fører som en 28-årig lokomotivførerelev livet. – Det viser bare, at der altid kan ske ulykker, og vores opgave er at minimere risikoen, selv om man jo næppe kan sikre sig 100 procent. Det kræver et stort arbejde, og vi skal hele tiden blive bedre og udnytte teknologien, fordi både trafikken på vejene og på banen udvikler sig. Hastighederne stiger, lastbilerne bliver større

Ny ansvarsfordeling Fra 2011 sker der ændringer i strukturen og ansvarsfordelingen på de regionale baner. Til den tid overdrages overkørselsanlæggene helt til banerne, mens Trafikstyrelsen kommer til at stå for de vejvendte aktiviteter. Det betyder, at banerne enten selv skal indgå kontrakter med private ingeniør- og entreprenørfirmaer, der kan stå for den praktiske udførelse af sikringen, eller at baner skal ansætte folk, der kan gøre det i banens regi. På den måde bliver ansvarsfordelingen mere entydig, siger Niels Møller, der dog kun har ros tilovers for det hidtidige samarbejde med Vejdirektoratet. – Hovedsagen for mig er, at borgerne og vores passagerer og personale sikres bedst muligt. Jeg ved, at vores lokomotivførere jævnligt er ude for ”nærved-hændelser”, hvor det hver gang er et stort chok for dem, og det slider på de dygtige lokomotivførere. Så jo mere vi kan gøre for at eliminere både ulykkerne og nærved-hændelserne, jo bedre er det, fremhæver infrastrukturchef Niels Møller fra Regionstog.

Elektrificering og trafik Elektrificering af det danske skinnenet har været et omdiskuteret emne, siden loven om elektrificering fra 1979 bemyndigede den daværende trafikminister til at igangsætte en elektrificering af fjernbanen. Projektet blev stoppet ved Korsør 10 år senere, og siden da har bølgerne gået højt - for og imod. 8

Af Carsten Jokumsen Foto: Paw Wulff Kyllesbech

Elektrificeringen er nået en smule videre siden 1989. Under Storebælt, over Fyn og videre til Padborg med afstikkere til Fredericia og Sønderborg. Nu går bølgerne igen højt. Transportministeren har endnu engang udskudt alle planer om en

det giver, da dieselmateriel til Danmarks behov som bekendt ikke er hyldevarer - og selv en italiensk industrigigant har tilsyneladende ikke været i stand til at levere varen.

kpolitik elektrificering - i hvert fald i ti år. Til den tid vil man sende de endnu ikke leverede IC4 tog på pension på regionalbanerne, og så kan man (måske?) kigge på at købe eldrevne togsæt næste gang. Da beslutningen om at købe nyt materiel blev truffet i 1999, blev der dengang ikke afsat penge til yderligere elektrificering af fjernbanen. Derfor var DSB nødt til endnu engang at satse på dieseldrevne togsæt - det udskældte IC4 tog. Vi har de sidste mange år lidt under de udfordringer

Nye tider, nye toner Som i 70’erne under energikrisen er stemningen vendt. Alle tænker grønt, og miljørigtige beslutninger har en værdi i sig selv. En diskussion om fortsættelse af elektrificeringen af skinnenettet er igen aktuel, derfor kan det undre, at Transportministeren så ukritisk udskyder enhver snak om projektet. Men han er ny på posten, så det kan jo skydes uvidenhed? Dansk Jernbaneforbund er fortalere for en elektrificering af jernbanenettet. Der er nogle umiddelbare miljømæssige fordele, det er teknisk hensigtsmæssigt, og det er fremtidens standard - også på EU plan. Vi er i Dansk Jernbaneforbund ikke enige med ministeren i, at en elektrificering først giver mening i 2020. Der er ikke nogen sammenhæng mellem signalprojektets afslutning og en elektrificering. Strækningerne skal immuniseres, og det bør man gøre mens de nye signaler sættes op ikke bagefter. Man skal være opmærksom på, at IC3 togene - selv i regionaldrift, kun har små 10 år tilbage. I 2020 er de slidt op, og IC4 togene kan til den tid begynde at blive udfaset til regionalstrækningerne. Dermed skal der investeres i nyt materiel, og her vil el-drift være oplagt, da vi så forhåbentlig vil have væsentligt nemmere ved at finde et godt tog baseret på velafprøvet teknologi. Togoperatørerne begynder ikke at investere i eldrevne togsæt før der enten er elektrificeret på alle de strækninger, der skal befærdes, eller hvis der kan laves klokkeklare bindende aftaler om at elektrificeringen er afsluttet den dag operatørerne har pakket de nye tog ud. Er det ikke på plads, så bliver der igen indkøbt tog drevet af fossile brændstoffer. Når det er så vigtigt at pointere, så skyldes det, at for at en elektrificering kan være på plads, når behovet opstår næste gang, så skal planlægning og lovgivning i gang - og det arbejde kan ikke udskydes i 10 år. Beslutningsgrundlag skal være på plads Trafikaftalen fra 2009 sætter fokus på elektrificering, og går så lang som til at forpligte aftaleparterne på at arbejde for at gøre jernbanen uafhængig af fossile brændstoffer – dvs. en langsom udfasning af dieselmateriel. Selv om selve aftale-

teksten er holdt i vanligt vage politiske formuleringer, kan man af samme aftale læse, at aftaleparterne er enige om at starte et analysearbejde, hvor resultatet skal foreligge i 2011. Hvis dette arbejde er sat i bero af ministeren, er det bekymrende, for så kan det langsigtede arbejde blive undergravet af manglende beslutningsgrundlag. Et beslutningsgrundlag skal være på plads så hurtigt som muligt. Strækningen Esbjerg-Lunderskov kan elektrificeres med det samme, da den strækning allerede er immuniseret. Der er indlysende fordele ved netop at lade denne strækning elektrificere så hurtigt som muligt, for på den måde kan det eldrevne materiel, som DSB trods alt besidder, udnyttes meget mere optimalt end det er tilfældet i dag. En optimal udnyttelse af materiellet vil have afsmittende virkning på hele jernbanenettet, og gøre materielsituationen mere robust overfor forsinkelser og nedbrud. Trafikpolitisk udspil på vej fra Dansk Jernbaneforbund Værdien af at lade Esbjerg-Lunderskov strækningen elektrificere kan høstes umiddelbart. Der vil derfor ikke være tale om, at værdien først kan mærkes om nogle år. Det er det man med et moderne udtryk kalder ’en lavt hængende frugt’. At drive jernbanepolitik i Danmark er næsten umuligt, for ingen - hverken politikere eller erhvervsliv - ønsker at tage beslutninger om enorme investeringer, hvis nytte ligger 10 år eller mere ude i fremtiden. Beslutningen om at udskifte signalsystemet er mere undtagelsen end reglen desværre, og den beslutning blev netop truffet, fordi alt for mange års ubeslutsomhed havde drevet systemerne så meget i sænk, at politikerne havde valget mellem et nyt signalsystem eller en afvikling af jernbanen. Faktisk skulle man tro, at problemerne med IC4 sammen med de nye grønne takter i den generelle folkestemning burde have skabt grobund for en hurtig beslutning om at elektrificere jernbanenettet, men det er altså ikke tilfældet. Så meget desto vigtigere er det derfor for Dansk Jernbaneforbund at gøre opmærksom på det trafikpolitiske oplæg, som der i øjeblikket arbejdes på højtryk med. Her vil politikere, presse og den almindelige befolkning kunne læse om Dansk Jernbaneforbunds holdning til en række konkrete trafikpolitiske udfordringer - ikke mindst elektrificeringen af jernbanen. (fortsættes næste side)

Elektrificering og trafikpolitik (fortsat)

Et øget fokus på elektrificering generelt er ét blandt mange emner, der vil være at finde i det kommende trafikpolitiske oplæg, som vil ligge klar til politikerne, når Folketinget åbner efter sommerferien (første tirsdag i oktober). Dansk Jernbaneforbund håber, at vi i lighed med de tidligere trafikpolitiske oplæg kan være med til at højne det faglige niveau og kvalificere politikernes beslutningsgrundlag. Ulrik Salmonsen giver arbejdet følgende ord med på vejen: ”Det er vigtigt, at vi i Dansk Jernbaneforbund giver vores besyv med, når trafikpolitiske beslutninger af betydning for jernbanen skal træffes, for det er vores medlemmer, der arbejder ude på og ved skinnerne, det er vores medlemmer, der har fingeren på pulsen, og det er vores medlemmer, der kan mærke hvor skoen trykker. Når det så er sagt, så kommer vi selvfølgelig med et trafikpolitisk oplæg til gavn for hele befolkningen, men der skal ikke herske tvivl om, at jernbanen har en stor plads i vores hjerter, og det er jernbanen og jernbanens forsatte udvikling vi arbejder for. Der tror vi i Dansk Jernbaneforbund, at tiden arbejder for os, og at danskerne gerne ser, at vi prioriterer kollektiv transport, herunder jernbanesektoren, højt i de kommende år. Vi vil gerne samarbejde med politikerne om jernbanesektorens udvikling, men det skal ske på et ordentligt grundlag. Forhastede beslutninger og blokpolitik fungerer ikke på trafikområdet, for perspektiverne er alt for langstrakte. Dansk Jernbaneforbunds trafikpolitiske oplæg forsøger netop at se tingene i et langstrakt perspektiv. Kun på den måde kan vi sikre en fortsat udvikling af jernbanen som rygraden i den kollektive transport.”

I næste nummer af Jernbane Tidende kan man læse en fyldig præsentation af Dansk Jernbaneforbunds trafikpolitiske oplæg samt et interview med forbundsformand Ulrik Salmonsen om nogle af perspektiverne ved de forslag, der præsenteres.

Tag Danmark Alvorligt En ny politisk kurs. Det er planen for fagbevægelsens fælles kampagne, hvor LO-forbundene vil give danskerne mulighed for at debattere fremtidens velfærdssamfund.

Kampagnen skal vise, at der er alternativer til nedskæringer. Der skal skabes nye job i stedet for de mange, der er forsvundet under finanskrisen. Det er vækst, der skal skaffe indtægterne til, at vi kan gøre forholdene bedre for vores ældre, sikre bedre undervisning i folkeskolen og give en ekstra hånd til de svageste børn og unge. Af LO’s Kampagnesekretariat

Der er valgt tre temaer for kampagnen: 1. Arbejdsløsheden skal bekæmpes 2. Velfærdssamfundets vækst skal forstærkes 3. Uligheden skal tages alvorligt Aktiviteter på alle planer Tag Danmark Alvorligt vil give alle mulighed for at deltage i debataktiviteter. Der vil være mulighed for at debattere på internettet og facebook. Der vil være aktiviteter på arbejds-pladser. LO-sektionerne vil stable debataktiviteter på benene, og endelig vil der være mulighed for, at man selv kan gå i front og tage et ”debatkit” med til næste fætter-kusine-træf eller som opvarmning til gadefesten. ”Det er vigtigt for os, at det bliver en debat, der foregår på medlemmernes præmisser”, siger Ane Halsboe-Larsen, der er kampagnekoordinator i LO. ”Derfor er det heller ikke talerstole og kronikker, der skal drive kampagnen. Det er stemningen og gejsten, hvor vores medlemmer mødes, hvad enten det er på arbejdspladsen eller i fagforeningen.” Én ad gangen Kampagnen bliver skudt i gang i slutningen af august måned og skal løbe ind i 2011. Det giver mulighed for at komme godt rundt om hvert af de tre temaer. ”Første tema bliver beskæftigelsen, og senere tilføjer vi de to andre temaer ét ad gangen, så vi giver god tid til at komme hele vejen rundt om emnet”, siger Ane Halsboe-Larsen, der peger på de mange ting, man kan diskutere: ”Vi ved, at LO-medlemmerne generelt er meget optagede af, hvad der sker, hvis de står uden job. Er der uddannelse, der kan hjælpe mig videre? Bliver jeg ordentligt behandlet på Jobcentret? Risikerer jeg at komme i dårlig aktivering? Vigtige politiske dagsordener, som der skal tages ordentligt fat på nu.” Kampagnesekretariatet I LO er der etableret et kampagnesekretariat, der skal tænke idéer til aktiviteter og hjælpe med at skabe opmærksomhed på aktiviteterne gennem pressearbejde, fælles grafisk udtryk for kampagnen og fakta om kampagnens tre temaer. LO’s Hovedbestyrelse har valgt at bakke op om kampagnen, og en række af LO-forbundene vil bruge lejligheden til at sætte deres egne politiske temaer på dagsordenen.

Her er Havarikommissionens hold, der tager sig af jernbaneulykker: Chefen for Havarikommissionen, Johan Stranddorf, kontorchef Bo Haaning og havariinspektør John Krouel.

Når ulykken er sket Havarikommissionen får 100 akutte opkald og 400-500 skriftlige underretninger om året. Kommissionens opklaringsarbejde skal øge togsikkerheden i sidste ende.

Af Gorm Grove, Ægir Fotos: Ole Johnny Sørensen

Når ulykken er sket, må vi lære af den for at undgå gentagelser. Havarikommissionens fornemste opgave er på den måde at forebygge ulykker ved jernbanen. Derfor sætter kommissionen alle ressourcer ind på at finde den grundlæggende årsag til hver enkelt af de togulykker, som heldigvis sjældent sker. For kun ved at grave helt til bunds i en ulykke og klarlægge

årsagen kan det blive muligt at forebygge, at en tilsvarende eller andre lignende ulykker sker igen. Havarikommissionen skal underrettes om jernbaneulykker og jernbanehændelser i Danmark. Det er jernbanevirksomheden eller jernbaneinfrastrukturforvalteren, der er involveret i ulykken eller hændelsen, der er ansvarlig for, at Havarikommissionen bliver underrettet. Ved alvorlige ulykker eller hændelser med stor ulykkesrisiko, skal kommissionen omgående underrettes. Derfor kan der hele døgnet ringes til Havarikommissionens vagthavende havariinspektør.

En af de i alt fire inspektører ved jernbanen er John Krouel, som siden 1987 har beskæftiget sig med undersøgelser af jernbaneulykker. Han har været ansat i Havarikommissionen siden 2004, da jernbane og luftfart blev samlet i Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane. Det er i dag en uafhængig enhed, som laver undersøgelser af ulykker og kommer med nogle konklusioner og anbefalinger til Trafikstyrelsen, som så kan handle ud fra dem. Havarikommissionen har godt 100 akutte opkald om året, hvoraf hovedparten bliver behandlet.

Johan Stranddorf: – Vi må lære af ulykker.

15-20 større hændelser – Nogle medfører kun en ganske kort beskrivelse af, hvad vi har fået at vide og omstændighederne. Der kommer ikke nogen konklusion. Det kunne f.eks. være en personpåkørsel. Den type kommer der 75-80 af om året. Godt 15-20 af de akutte opkald skyldes større hændelser på et niveau, hvor der kommer en redegørelse eller rapport med en gennemgang og undersøgelse af forløbet. Store rapporter udgives der et par stykker af årligt, og de ligger typisk på 70-100 sider med bilag. Så har vi 10-15 tilfælde, som kun medfører en redegørelse på typisk 5-8 sider. Både rapporter og redegørelser kan indeholde anbefalinger, som kan forbedre sikkerheden på banen, fortæller John Krouel. Ud over de ca. 100 akutte opkald får kommissionen også 400-500 skriftlige underretninger om året. Det kan være mindre hændelser som selvmord, signalforbikørsler og nærved-påkørsler, hvor der måske har været tilløb til ulykker. Dem skal kommissionen underrettes om inden for tre dage. De skriftlige underretninger giver kommissionen en fornemmelse af, hvad der sikkerhedsmæssigt sker ude på banen. Det giver også mulighed for at regulere underretningsniveauet i forhold til virksomhederne.

Bedre sikkerhed Flere forhold har betydning for, om Havarikommissionen sender en havariinspektør af sted til en ulykke. – I første omgang vil vi nok vælge at rykke ud til en overkørselsulykke. Men hvis det så oplyses, at anlægget har virket, så overvejer vi, om det giver nogen mening at bruge tre timer på at nå frem til et skadested, hvor alt er ryddet væk. Det skal give en mening at komme ud på stedet, tale med folk og se, hvad der er foregået, inden noget fjernes. Men hvis vi vælger at rykke ud, beder vi samtidig politiet om at spærre området af. Det vil sige, at der i princippet kun er adgang for redning og ikke andet. Så der vil være afspærret for al trafik, indtil vi når frem og er blevet færdige med vores undersøgelse. Er det afsporinger eller ulykker, hvor tog har været involveret, vil vi rykke ud med det samme. Der ligger typisk nogle sikkerhedsmæssige brister bag afsporing, kollision eller nærved kollision. Det er ofte nødvendigt at kigge på sådanne ting ude på stedet. Samtidig ser vi på, hvad der er sket på fjernstyringscentralen og får om nødvendigt udlæst alle eksisterende logninger, både fra toget og fra fjernstyringscentralen. Vi registrerer, måler op og fotograferer og indsamler vidneberetninger. (fortsættes næste side)

Havariinspektør John Krouel har siden 1987 beskæftiget sig med undersøgelser af jernbaneulykker.

Kontorchef Bo Haaning er ny medarbejder i Havarikommissionen.

Når ulykken er sket (fortsat)

Alt sammen for i sidste ende at komme ud med nogle konklusioner, der kan forbedre sikkerheden, siger havariinspektøren. Klare roller Chefen for Havarikommissionen, Johan Stranddorf, oplyser, at rollefordelingen på et ulykkessted er helt klar, hvis der sker en ulykke, som kommissionen vil undersøge. – Så er det Havarikommissionen, der styrer alt på ulykkesstedet. Redning skal selvfølgelig gennemføres, men derefter er det kommissionen, der styrer alt med assistance fra politiet og deres teknikere, hvis det er nødvendigt. Og det gælder også, hvem der har adgang til ulykkesstedet. Det kræver virkelig overblik at være havariinspektør i den situation. En repræsentant for operatøren er måske allerede ankommet. Og afhængig af, om det har lokal eller national interesse, vil der stå journalister, som også gerne vil høre noget og komme tæt på. Samtidig vil der også være en interesse fra operatøren om at få genåbnet linjen igen hurtigt. En ting er at udarbejde den nøgterne undersøgelse hjemme på kontoret, men inspektøren skal på stedet også tage ansvaret og sige, om der er nogle ting, vi bliver nødt til at have med os fra ulykkesstedet, før vi kan vurdere, om materiellet kan flyttes. Vi har også en forpligtelse til ikke at holde stedet lukket længere end nødvendigt. Det er en vigtig del af det at være undersøgelsesleder, at man er i stand til at kunne danne sig det overblik og lave de ret hurtige prioriteringer, fortæller Johan Stranddorf. Underret straks Dansk Jernbaneforbund Noget af det, som Havarikommissionen lægger stor vægt på i opklaringsarbejdet er vidneforklaringer fra togpersonalet. Og jo hurtigere togpersonalet kan afgive den første forklaring, desto bedre, mener kommissionen, da det kan give afgørende information for prioritering af den videre undersøgelse. Forbundsformand Ulrik Salmonsen, Dansk Jernbaneforbund, vil

Forbundsformand Ulrik Salmonsen.

dog stærkt råde togpersonalet til straks at ringe til Dansk Jernbaneforbunds alarmtelefon for at få råd og støtte til hvordan de bør forholde sig, når de afgiver forklaring til Havarikommission og evt. senere til politi. Ved telefonkontakten aftales det, om forbundet eller dets advokat kommer til stede på ulykkesstedet for at assistere og rådgive medlemmerne. Både på dansk og på europæisk plan skelner man skarpt mellem den strafferetslige undersøgelse, som foretages af politi for at placere ansvaret, og så Havarikommissionens sikkerhedsmæssige undersøgelse, som har et helt andet formål, nemlig at finde de sikkerhedsmæssige svagheder og muligheder for forbedringer. Det er to forskellige uafhængige undersøgelser, og medarbejdere i Havarikommissionen er underlagt særlig lovgivning om hemmeligholdelse af den viden de kommer i besiddelse af, siger Havarikommissionen.

– Det er rigtigt, at Havarikommissionen ikke placerer ansvar og skyld, og vi har et godt samarbejde i forbindelse med undersøgelserne. Men situationen lige efter en ulykke er ofte meget stresset, hvor det kan være vanskeligt at overskue intentioner og formål med forskellige interviews og samtaler med Havarikommissionen og politi. Derfor lægger vi stor vægt på at vore medlemmer straks taler med os og vi har vurderet, hvordan vi tackler den pågældende sag og om vi eller vores advokat bør komme til stede, ligesom det er vigtigt at forstå at togpersonalet ikke er forpligtet til at udtale sig i interviews med Havarikommissionen på ulykkesstedet, fastslår Ulrik Salmonsen utvetydigt. Han ved samtidig godt, at Havarikommissionen ofte ikke kan komme videre med arbejdet, før den har talt med togpersonalet, hvilket naturligvis er væsentligt at tage hensyn til.

Alle medlemmer af Dansk Jernbaneforbund har på et tidspunkt modtaget et gult alarmkort, der kort beskriver, hvordan man skal forholde sig i tilfælde af en jernbaneulykke. Det vigtigste er at få ringet til vagttelefonen på: 70 20 36 13 - herefter kan man få relevant råd og vejledning af den vagthavende.

Et kig ud over de engagerede og videbegærlige deltagere på DJ-kurset.

Få mest mulig ud af din tredje alder Dansk Jernbaneforbund havde succes med et nyt kursus for kommende pensionister. Det næste kursus holdes i Vejle den 2. november. Af Gorm Grove, Ægir Fotos: Ole Johnny Sørensen

Én ting er at gå på pension. En anden ting er at få mest mulig ud af det, når man går ind i den tredje alder. For at hjælpe pensionsmodne medlemmer med det, har Dansk Jernbaneforbund lavet et nyt kursus for interesserede, ”Pension - og hvad så?” Hvad enten man vil det eller ej, kommer man i den tredje alder. Og hvis man ikke selv er opmærksom på, at det er ved at ske, får man det som regel at vide af andre. Der er kommet nogle flere rynker, og man er måske heller ikke så hurtig til nogle ting mere. På et tidspunkt bliver man nødt til at acceptere, at pensionistli-

vet banker på døren, og på det tidspunkt skulle det gerne ligge klart, hvad al den megen fritid skal bruges til, og hvordan økonomien ser ud. Formålet med Dj’s nye kursus er netop at give kommende pensionister bedre muligheder for selv at forberede deres pensionisttilværelse og at vejlede dem i de mange muligheder, der er i forbindelse med pensioneringen. Desuden er formålet at fastholde de kommende pensionister i Dansk Jernbaneforbund efter deres fratræden fra arbejdsmarkedet. Faktisk har Pensionistsektionen i DJ med ca. 5.000 medlemmer, næsten lige så mange medlemmer som selve forbundet har. Det er et imponerende højt tal, som fortæller, at medlemmerne synes de får noget for de 28 kr. om måneden.

Stærkt hold På det første pensionskursus i foråret havde Dansk Jernbaneforbund sat et stærkt hold på opgaven med at føre de 27 kommende pensionister gennem junglen af pensionsberegninger, beregninger af fratrædelsesgodtgørelser, skattenedsættelser, supplerende sociale ydelser, efterløn, gruppeliv, LD og ATP samt alle de andre spørgsmål, der bliver aktuelle, når pensionsalderen nærmer sig. Ankermanden var faglig sekretær i DJ, Per Helge Christensen, som tidligere har undervist på pensionistkurser samt på andre af Dansk Jernbaneforbunds kurser. Med sig havde han forbundets socialrådgiver, Karin Angermann, konsulent Helle Helmer fra A-kassen STA, pensionskonsulent Jakob Juul-Thorsen fra Sampension samt

Ankermanden på kurset var faglig sekretær i DJ, Per Helge Christensen, som her forklarer.

ikke mindst formanden for Pensionistsektionen i DJ, Poul Erik Christensen. Kurset blev holdt i København og blev en så stor succes, at det den 2. november bliver gentaget i Vejle. DJ har tidligere haft et pensioneringskursus på to dage. Nu varer kurset kun en dag og nu er det tilrettet sådan, at både tjenestemænd og overenskomstansatte kan deltage i det samme kursus. Det er bygget op omkring fem workshops i tre omgange med forskellige emner, som deltagerne skal melde sig til på forhånd. Aldersgrænsen for at kunne deltage i kurset er, at man skal være fyldt 57 år. Tab ikke boldene ‒ Når man skal lave ændringer i sit liv, er der utrolig mange ting, man skal tænke på. Det er en af de ting, vi gerne vil hjælpe jer med på dette kursus. Simpelthen at få styr på nogle af alle de mange bolde, så i ikke taber dem og de falder til jorden, sagde Per Helge Christensen til kursusdeltagerne. ‒ I dag er der ikke længere aldersgrænser for, hvor længe man kan blive på arbejdsmarkedet Tidligere skulle en tjenestemand gå hjem ved udgangen af den måned, han fyldte 70 år, mens lokomotivførerne kunne arbejde til de var 65 år. Det var skrevet ind i overenskomsterne. Men sådan er det ikke mere. Et EU-direktiv si-

ger, at man ikke må diskriminere på grund af alder. Så alle aldersgrænserne er væk, og I kan i princippet blive ved med at arbejde til I er 100 år. Der er ikke nogen, der kan jage Jer fra porten, hvis I bliver gamle. De kan afskedige Jer, hvis I bliver svagelige eller ikke kan passe Jeres arbejde. Alle kan fortsætte med at køre tog, hvis I ellers kan fastholde Jeres licens og helbredsgodkendelse, sagde Per Helge Christensen, som gerne ville vide, om nogle af deltagerne havde til hensigt at køre tog, efter at de er blevet 65 år. Det var der flere, der gerne ville. ‒ Er der så nogen af jer, der bliver ved til I er over 70 år, fortsatte han. Og meget betegnende for den gode og til tider muntre stemning blandt kursusdeltagerne lød svaret tilbage fra en deltager: ‒ Ja - hvis jeg får en hjerneblødning. På kurset blev det anbefalet deltagerne at gå ind på hjemmesiden www. pensionsinfo.dk. Her kan man se næsten alt, hvad man har af pensioner. Men fra efteråret bliver også de statslige tjenestemandspensioner lagt ind på hjemmesiden, og så kan man få et detaljeret overblik over, hvad man skal leve for, når man går på pension. Men allerede på kurset i København var der hjælp at hente for de nysgerrige, der gerne ville vide, hvordan deres økonomi kommer til at se ud, og om de har ret til supplerende sociale ydelser.

Hvor blev timerne af? Det var Poul Erik Christensen fra Pensionistsektionen, der rundede kurset af ved at understrege vigtigheden af, at man skal tænke sin nye situation grundigt igennem. Også i hans meget levende indlæg var der stof til eftertanke. ‒ Når man først er gået på pension, er det vigtigt, at man har noget at bruge tiden til. Men man skal først og fremmest regne med én ting: de første 3-4 timer ryger rask væk i løbet af en dag - uden at man ved af det. Det starter med, at man sover en time længere om morgenen. Så tager man lige en ”morfar” på en times tid omkring middag. Man bruger også lidt længere tid om morgenen til at sidde og spise. Også lige pludselig er tre-fire timer af dagen væk, hvor man førhen styrtede op kl. 5 om morgenen, ud ad døren og hen og køre tog, eller hvad man nu ellers lavede. Man tror, at man lige pludselig har otte timer foran sig. Det har man altså ikke, fordi man hurtigt ændrer vaner på en hel masse områder, sagde Poul Erik Christensen. ‒ Når man holder op på arbejdspladsen er det meget vigtigt, at man ret hurtigt kommer ud og oplever andre sociale sammenhænge end dem, der foregår indenfor hjemmets fire vægge. Jeg har (fortsættes næste side)

Få mest mulig ud af din tredje alder (fortsat) set flere eksempler på folk, der er blevet pensioneret, og som er gået i stå. Man kan gå i stå på mange måder. For eksempel kan de, der har været på skiftehold og arbejdet på alle tider af døgnet, blive ramt. Når de kommer hjem og skal gå derhjemme, går der ikke ret lang tid, før de risikerer at have vendt om på nat og dag. De kan sidde oppe det meste af natten og se TV og så sove hele dagen. Det skal man passe på ikke at gøre, når man bliver pensionist. Lige pludselig kan det blive meget, meget svært at vende tilbage til en normal rytme med at være vågen om dagen og sove om natten. Man skal sørge for at have nogle ting eller projekter, man godt vil gå til uden for hjemmets fire vægge. I dag er mulighederne store for at lave nogle ting ude omkring. Der er så utrolig mange foreninger, hvor man kan gå hen og dyrke nogle interesser, sagde Poul Erik Christensen. Flere skilsmisser Han advarede også mod en øget risiko for skilsmisse. Faktisk er der et stigende antal skilsmisser blandt pensionistægtepar, som går og gnubber op ad hinanden dagen lang. ‒ I skal være opmærksomme på, at der kan opstå en masse konflikter, når I har vænnet jer til at gå alene derhjemme to-tre år, og så konen lige pludselig også kommer på pension, sagde han. Poul Erik Christensen forklarede, at da han og hans kone for to år siden begge blev pensionister hang de i de første 14 dage i enden på hinanden. De lavede al ting sammen, handlede ind, lavede mad og passede have. Men efter en måned havde Poul Erik Christensen fået nok. ‒ Jeg kunne ikke holde ud, at vi hele tiden rendte i rumpen på hinanden 24 timer i døgnet. Og det handler jo ikke om, at jeg ikke kan lide hende. Så fandt vi ud af, hvordan vi skulle gøre tingene. I dag er der slet ingen problemer, og vi gør mange ting hver for sig. Vi skriver ind i kalenderen hvor vi er henne, så vi altid kan finde ud af, hvor den anden part er. Man skal virkelig passe på, at man bibeholder den personlige frihed og også giver den frihed til sin ægtefælle. Det er sådan i dag, at vi begge går til engelsk, men på hvert sit hold, sagde han.

”Jeg er ikke gammel” Han understregede også vigtigheden af, at få kontakt med de forskellige pensionistforeninger, som har masser af tilbud – hvis det er det, man ønsker. Også selvom det kræver overvindelse, fordi mange ikke selv ser sig selv som grånende, ældre mennesker. Men søger man først kontakten den dag man skal til at bruge rollator, er det som regel for sent at få et socialt netværk ad den vej. ‒ Når man er oppe i vores alder, sker der ind imellem frafald i omgangskredsen. Det kan også være hustruen eller manden. Der siger alle erfaringer, at

hvis manden falder væk, er hustruen hurtigt ude og fortsætte med de aktiviteter, hun havde før. Men hvis det er sådan, at det er os mænd, der bliver alene, er vi indrettet sådan, at det er synd for os. Så sidder vi derhjemme og hænger af selvmedlidenhed, fordi hustruen ikke kan komme med ud. Prøv at tænke over det. At sådan er det. Jeg kan ikke komme med de vises sten, men jeg kan fortælle, hvad jeg har oplevet omkring det at gå ind i den 3. alder. Og sørg så for, at I får mest muligt ud af den, lød opfordringen fra Poul Erik Christensen.

Der blev også arbejdet i mindre grupper.

Spørgsmålene var mange til bl.a. Poul Erik Christensen fra Pensionistsektionen, som øsede ud af sine erfaringer med pensionistlivet.

Det sagde medlemmerne Jernbane Tidende talte med tre medlemmer, som deltog i kurset. De var alle rigtig glade for at have været med og havde fået noget ud af det.

Lokomotivfører på KH, Preben Rasmussen, er 62 år, og han vidste på kursusdagen præcis, hvor lang tid han havde tilbage i tjenesten: ‒ Tre måneder, 25 dage og resten af i dag, bemærkede han med et stort smil, som antydede, at var godt træt af sit arbejde. ‒ Jeg ville godt vide, hvor meget jeg kunne regne med at få med mig på pension. Og jeg er blevet klogere i dag. Jeg havde skrevet nogle ting op hjemmefra, som jeg godt ville have besked om. Nu har jeg på et tidspunkt haft orlov, og spørgsmålet var, om jeg kunne beholde mit fripas. Jeg fik også svar på, om jeg får feriepenge, når jeg næste år går hjemme. Men dagen i dag har ikke ændret mit syn på, hvornår jeg vil gå på pension, og jeg glæder mig rigtig meget til det. Jeg gider ikke mere, fordi der er for meget bøvl, siger Preben Rasmussen.

Poul Møgelberg, 60 år, er togfører i Næstved. Han synes, at kurset svarede godt til forventningerne og havde ingen ubesvarede spørgsmål. ‒ Hjemmesiden www.pensionsinfo.dk var god. Vores socialrådgiver kom også ind på nogle ting om bl. a. indefrysning af ejendomsskatten, hvis den er dyr. Der var også noget om medicin- og varmetilskud, som jeg ikke vidste noget om. Men nu har jeg heller aldrig været syg, så jeg har haft brug for medicin, sagde Poul Møgelberg. Han ved endnu ikke, hvornår han vil takke af. Så længe helbredet er i orden, vil han ikke sætte årstal på. ‒ Man skal ikke gå blind ind til pensionisttilværelsen, men virkelig sætte sig ind i, hvad man har lyst til at foretage sig. Et godt socialt netværk er vigtigt. Den dag man forlader arbejdsmarkedet, mister man rigtig meget. Hvis man ikke har noget at sætte i stedet, så sker der jo nemt det, man har set eksempler på. Folk går hjem og lægger sig i sofaen, så går der et par år og så er de væk.

Søren Laursen, 59 år, er lokomotivfører på S-banen, og han havde meldt sig til kurset for at få sat tal på pensionens størrelse. Han har været på nogle kurser tidligere, hvor det ikke kunne oplyses. ‒ Men nu har jeg fået regnet ud, hvad jeg vil få udbetalt som 60 årig eller som 62 årig. Jeg har forsøgt selv at finde ud af det på nettet, men det har ikke været til at finde hoved og hale i. Det har været rigtig rart, at der i dag har været kompetente folk, som har regnet det ud for mig. Jeg har snakket med min chef om at blive til jeg er 62 og derefter gå på efterløn. Så ville han lægge fire år til pensionen. Det er en lidt mærkelig fornemmelse, at efterlønnen pludselig banker på døren. Det er altid rart, når man sætter tasken derhjemme og har tre ugers ferie. Men når man nu kommer hjem og skal stille den for evigt, bliver det mærkeligt. Men også rart, at man ikke skal op 3:45 og arbejde i weekenden.

Pension - og hvad så? Hvad enten du er overenskomstansat eller tjenestemand og fyldt 57 år, så tilbyder Dansk Jernbaneforbund kurset ”Pension - og hvad så?” Kurset er gratis, dog skal du selv sørge for friheden. Kurset behandler på en spændende og interessant måde de problemstillinger, der kan opstå, når du skal pensioneres. Der vil være mulighed for at få råd og vejledning om • Tjenestemandspension • Pensionsordninger for overenskomstansatte • Efterløn og A-kasse • Sociale områder • Udregning af tjenestemandspension for den enkelte deltager Emnerne fremlægges i workshop, så du har mulighed for at vælge de emner, som interesserer dig.

Foto: Ole Johnny Sørensen

Kurset afholdes tirsdag den 2. november 2010 på Hotel Australia, Dæmningen 6, 7100 Vejle i tidsrummet fra 09.00 til 17.30. Du skal være fyldt 57 år eller derover, og der vil være plads til 30 deltagere. Vi slutter dagen af med en hyggelig middag kl. 17.30. Svar fra Dansk Jernbaneforbund om din deltagelse på kurset vil du modtage i slutningen af september 2010.

" TILMELDINGSKUPON til Dansk Jernbaneforbunds kursus ”Pension - og hva’ så?” den 2. november 2010 på Hotel Australia i Vejle Fornavn:

Medlemsnummer (se bagsiden af bladet):

Efternavn:

Privatadresse:

Stilling:

Postnummer:

Cpr.nr.:

e-mail:

By:

Såfremt du ikke har frikort, skal du anføre, hvilken station rejsen ønskes fra: ______________________________________________ Fremsendes til Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby, senest den 10. september 2010

ARBEJDSSKADER Har du været udsat for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen - hverdage kl. 9 til 16 - på tlf. 3613 2514, eller til arbejdsskadesagsbehandler Ole Husted Andersen på tlf. 8694 6459. Husk at orientere din sikkerhedsrepræsentant.

Hede sager Sommervarmen har været over os nu i nogle uger. Der har også været ”hedt” omkring kommunernes indsats over for plejekrævende borgere og borgere, der er sygemeldte. Hjemmeplejen har stået for skud i forhold til ansatte, som umiddelbart ikke har levet op til de arbejdskrav, der er i forhold til at hjælpe og tilse de borgere, der har fået tildelt hjælp. Jeg synes, det er vigtigt at holde os for øje, at der bestemt ikke kan generaliseres ud fra de tilfælde af omsorgssvigt, som pressen har fremhævet igennem længere tid. Jeg får en del tilbagemeldinger fra vore pensionistmedlemmer, der udtrykker stor tilfredshed med den hjælp, de i det daglige får fra hjemmeplejen. I forhold til sygemeldte borgere har der været indlæg omkring alvorligt syge borgere, der er blevet ”tvunget” til at deltage i aktivering. Med ordet tvang mener jeg,

at der kan være alvorlige konsekvenser ved at sige nej tak til et tilbud. Retten til sygedagpenge kan stoppes, såfremt den enkelte borger ikke følger de krav, der stilles fra den kommunale sagsbehandler. Der er heldigvis mulighed for at anke over en sådan afgørelse. Der er bare ét stort problem. Sagsbehandlingen af en anke tager tid. Jeg har set sagsbehandlingstider fra 3 måneder til et år, og de ubetalte regninger venter jo som bekendt ikke. Jeg har indtrykket af, at der er meget store geografiske forskelle på sagsbehandlingstiderne. Ankesagerne behandles i Statsforvaltningerne rundt omkring i landet. Den eneste mulighed for økonomisk hjælp i en sådan periode er kontanthjælp. En del vil være afskåret fra hjælpen på grund af økonomiske forhold - for eksempel en udearbejdende ægtefælles indtægt. Der er selvfølgelig også her mange sagsbehandlingsforløb, der går rigtig godt.

Jeg må dog sige, at jeg af og til støder på medlemmer, der har følt sig pressede af for eksempel aktiveringskrav. Jeg har også fulgt forløb, hvor vores medlemmer oplever mange sagsbehandlerskift. Sagsbehandlingen har været behæftet med lange sagsbehandlingsforløb og et stort besvær med at trænge igennem til samarbejdet sagsbehandler og borger imellem. Samarbejdet og den gensidige forståelse og accept af borgerens situation er netop meget vigtigt for at fremme et forløb, der jo både kan ende i tilbagevenden til arbejdsmarkedet, fleksjob eller førtidspension. Eller i værste fald - ingen økonomisk kompensation for tab af en indtægt. Jeg håber den opblussende debat kan give stof til eftertanke for vores politikere på ”Borgen”, således at der kan rettes op på baggrunden for de uheldige forløb.

Kort fra hverdagen: Fleksjob, ledighedsydelse og fleksydelse Jeg er i den sidste tid stødt på misforståelser i kommunerne omkring beregning af ledighedsydelse og fleksydelse. Jeg har i de fleste tilfælde formået at få en dialog i gang med sagsbehandleren, der har resulteret umiddelbart i en revurdering af beregningen. Det har i nogle kommuner været svært at trænge igennem. En af de sidste sager, jeg har været involveret i, gik fra en fleksydelse på kr. 0 til en fleksydelse på ca. kr. 7.000 pr. måned for derefter at ende på den rigtige, nemlig ca. kr. 14.000 pr. måned. I et tilfælde måtte vi dog igennem en ankesag på trods af, at beregningsmetoden var velbeskrevet i lovmaterialet.

Vi har lige fået medhold i denne sag fra Statsforvaltningen. Lidt baggrundsviden: Kommunen kan tildele fleksjob, såfremt borgeren har en varig begrænsning i arbejdsevnen. Der skal ikke være muligheder for at kunne få beskæftigelse på normale vilkår inden for eget arbejdsområde eller på andre områder. Alle muligheder for revalidering, omskoling og omplacering skal være udtømte, og det skal som udgangspunkt være afprøvet i relevante arbejdsprøvninger. Fleksjob er en støttet beskæftigelse. En fleksjobber får en normal løn for sit arbejde, og kommunen kompenserer så arbejdsgiveren for den nedsatte arbejdsevne.

Såfremt en fleksjobber bliver arbejdsløs, kan han ikke få arbejdsløshedsdagpenge, men får i stedet ledighedsydelse fra kommunen. Man kan ikke som fleksjobber få efterløn, men man kan overføre sin efterlønsberettigelse til retten til at få fleksydelse fra kommunen. Problemer med beregning af ydelserne har jeg mødt, når der sideløbende er en pension eller en løbende erstatning for erhvervsevnetab efter en arbejdsulykke. Jeg vil ikke gennemgå reglerne minutiøst her. De er ret indviklede. MEN - der er god grund til at se kommunens beregning efter i sømmene, og jeg vil selvfølgelig gerne være behjælpelig med dette.

Udsigt over oprangerede lokomotiver og vogne. Bag det uskarpe lokomotiv BR 03 ses 011 062-7, det sidste kulfyrede BR 01.10, som blev udrangeret 12. april 1973. Det havde fra 1969 hvide hjulringe på rund af mange særtogskørsler med jernbaneentusiaster, bl.a. også i Holland.

Et liv på store og små skinner På 25 kvadratmeter styrer lokomotivfører Stig H. Olsen sin egen jernbane, hvor alt skal være så autentisk som muligt. Han har en fascinerende viden om selv de mindste detaljer på lokomotiver og vogne, som rullede på skinnerne i 1970. Tekst og fotos: Gorm Grove, Ægir

På et ret så hemmeligt sted midt i København bliver tiden skruet godt 40 år tilbage i samme øjeblik, man træder ind ad døren. I et rum, tæt pakket med skinner og tog i størrelsesforholdet 1:87 regerer lokomotivfører Stig H. Olsen over sin helt egen jernbane. Selv om han har 21 forskellige lokomotiver og 118 vogne i alle afskygninger i drift, betegner han ikke sig selv som samler. – Nej, jeg kører modelbane med vægten lagt på modellerne. Derfor er de bygget nøjagtig efter deres forbilleder, som kørte rundt på de danske og tyske baner i 1970.

Et besøg hos Stig H. Olsen afslører hurtigt, at man her står overfor en mand, der ved en uhyggelig masse om tog. Helt ned i de mindste byggedetaljer. Og han elsker at fortælle og dele ud af sin viden. Hans liv har altid kørt på skinner af den ene eller anden art. Som toårig fik han et lille trætog og som 12-årig sit første elektriske tog fra Rønberg Legetøj. Faderen var sporvognskonduktør, og på de sidste remiseture fik sønnike, da han var lidt større, med vognstyreren ved sin side lov til at køre sporvognene ned fra Husum til Nørrebro Remise. Ved Nørrebro Station byttede han dog plads med vognstyreren, for der var ingen grund til, at manden, der skiftede sporet ved remisen, så, at det var ham, der kørte. – Den var jo nok ikke gået i dag, hvis vi havde haft sporvogne, erkender Stig H. Olsen.

I dampens tegn Da han gik i skole, boede familien på Islands Brygge, hvor F-maskinerne rangerede så sent som i 1967. Der var heller ikke langt over til damplokomotiverne på Otto Bussesvej og til Dybbølsbro, hvor Qmaskinerne rangerede. De trak vognene fra godsbanegården. Hillerødslæberen med ofte 40-45 vogne startede således under Dybbølsbro. Men han kører stadig sporvogn på Skjoldenæsholm. Desuden har han dampattest og kører ofte veterantog i Helsingør Jernbaneklub, som han naturligvis også er medlem af. Det er ikke alle og enhver forundt at træde ind i hans ”hemmelige” rum. For det første er der ikke plads til andre end ham selv og en enkelt tilskuer, for det andet vil han af hensyn til indbrud og hærværk gerne have, at så få som muligt kender beliggenheden. Men Jernbane Tidende fik bevilget tilladelse til at komme ind og kigge på herlighederne. Alt styres ved hjælp af den mest moderne digitale teknik med 80 kanaler. Det betyder, at han kunne styre 80 tog uafhængigt af hinanden – hvis han ellers havde haft så mange i drift, og hvis banen havde været stor nok. De 50-60 meter skinner er monteret på en plade, der måler 5X5 meter. Hver kvadratcentimeter er udnyttet. Under neden er hele det komplicerede elektriske system skjult. Mange hundrede meter ledning trækker forbindelser mellem relæer, signaler og sporskifter. Det er ikke for ingenting, at han oprindelig er uddannet elektromekaniker.

Han forklarer med ildhu om skivebremser, dampvarme, gummivulster, indfældede døre, skørter, flammepunkter, firespændings-elvarme, nitter og svejsninger, überstossbuffere, løbere og saksebremser, mens han peger rundt på de forskellige modeller på skinnerne. Det viser sig, at alle modellerne er ombygget i bittesmå detaljer, fordi de skal ligne de rigtige tog fuldstændig. Og det gør modellerne ikke 100 pct., når han har købt dem. Hans Märklin-modeller har f. eks. således en bufferhøjde på 13 mm., mens den europæiske modelbanenorm foreskriver 12 mm. Modellerne sænket – Hvis man ser på sikkerhedsreglementerne må en godsvogn have en bufferhøjde på mellem 940 mm. og 1060 mm. Det giver en modelhøjde fra 10,8 til 12,2 mm. Jeg kører buffer mod buffer og har monteret fjedrende buffere på næsten alle køretøjer. Derfor har jeg måttet sænke lokomotiver og vogne, så målene passer sammen. Jeg er ikke samler. De vil kun have det, der er meget værd, og som er sjældent. Alt mit materiel er ombygget i en eller anden grad. Det vil sige, at det ikke er noget værd for samlere. Husk på, at jeg f. eks. har monteret fjedrende buffere. Og jeg har monteret bremseslanger, og denne her har både fødeslanger og bremseslanger og koblingskrog, fordi netop dette lokomotiv havde det, fortæller Stig H. Olsen og peger. Nu skal der køres Efter en lille times snak om alt det teoretiske og historiske kommer endelig de forløsende ord, som journalisten havde ventet på: (fortsættes næste side)

Stig H. Olsen er i sit es, når han engageret fortæller om detaljerne. Her står han med den digitale styreboks i hænderne.

Model af en ny-bekedlet B.R. (Bauhe) 01 (001). Den kørte til sidst fra Bw. (Bahn-betriets werk) Hof, men blev udrangeret 24. august 1973.

Der køres. Eksprestoget passerer med omregnet 130 km/t.

Et liv på store og små skinner (fortsat) – Nå, vi kunne jo køre noget frem. Hvis du nu sætter dig ned, så vil jeg lige sætte digitalen op, siger han og begynder at trykke på forskellige knapper på kontrolpanelet. Bag ham på væggen hænger et smøreskema, som fortæller hvornår hvert enkelt af lokomotiverne sidst er blevet smurt. – Hvis jeg hører, at de begynder at snerre lidt, kaster jeg et blik på smøreskemaet for at finde ud af, hvornår jeg sidst har smurt dem. Jeg fedtsmører ankrene, fordi den originale Märklin-olie ikke er god nok. Den bliver simpelthen slynget ud af anker-lejerne, som jeg nu har bygget om, så de kan holde på fedtet. Husk på, at når man har så mange lokomotiver, som jeg har, kan man blive ved med at smøre, hvis olien hurtigt forsvinder. Så må man skille dem ad. Der er en masse små stumper med numre, som let kan blive væk, så det skal helst undgås. Der skal rages så lidt på lokomotiverne som muligt, siger han. Han kører et lokomotiv frem, som bliver koblet til en lang godsstamme. Toget bevæger sig ganske langsomt og med en blid, lækker summende lyd. Ikke noget med pludselige ryk. Afsporinger her på banen er lige så sjældne som i det virkelige liv. Hovedparten af banen byggede han tilbage i 1975, og lige fra starten var ambitionen også at gøre hastighederne og togbevægelserne så tæt som muligt på virkeligheden. Men først, da det digitale system blev udviklet, lykkedes det for alvor, da han 1.januar 1995 overgik til digitalstyring. Og Stig H. Olsen går meget op i hastighederne, ligesom både lokomotiver og vogne gerne må være støvede til.

Beskidte af driften – Det gør ikke noget, hvis de er driftsbeskidte som i virkeligheden, hvor den røde farve er ved at forsvinde. Hvis du ser billeder fra et dampdepot om sommeren, vil alle maskinerne i tørvejr være ret grå. Det illustrerer støvet på mine lokomotiver. Men jeg har dog den vane, at jeg støver dem af, når jeg tager dem til en eller anden service. De åbne godsvogne har beskidte vognkasser indvendig, alt efter om de har kørt med kul, sand eller andet. Således har godsvognene også oftest rustne fjedre, fortæller han. Godstoget bliver kørt på plads igen, og han har nu valgt at sende et eksprestog af sted for at vise, hvordan det ser ud, når det med en omregnet hastighed på 130 km/t passerer forbi. I den store, runde kurve er der - naturligvis - overhøjde på skinnerne.

– Jeg kan godt prøve at tage tid. Jeg har omregnet lidt over 1100 meter bane i yderkredsen, og de 1000 meter har jeg målt af, så det er nemt at måle hastigheden. Han tager et gammeldags stopur frem og konstaterer tilfreds, at afvigelsen fra de 130 km/t kun ligger på et kvart sekund på de 1000 meter. – Det er meget imponerende, at teknikken kan indstilles til det. Hvis ikke der havde været udsigt til alle disse tekniske forbedringer og fremskridt gennem tiden, tror jeg ikke, at jeg havde drevet denne hobby så længe. Og da jeg selv også er håndværker, uddannet i Søværnet, kan jeg sidde med mit værktøj og lave ombygningerne, siger han og lader eksprestoget rulle ind på perronsporet med 60 km/t. Det sorte smil Den var computeralderens indtog i DSB, der fik ham til at gå på pension som 60årig for to år siden. – Jeg ved godt, at det er en fejl i min opdragelse, men computere har aldrig interesseret mig det fjerneste. Jeg blev efterhånden lidt træt af det i DSB, for der kom flere og flere ting, som jeg skulle bruge computer til. Jeg kom på tre tredages kurser, men følte mig stadig lidt dum og gav til sidst op. Nu kører jeg engang imellem for Contec Rail i Hørsholm, som kører for Banedanmark, siger han. Det er ikke så meget Stig H. Olsens kone ser til sin mand. Rigtig megen tid bliver brugt uden for hjemmets fire vægge. Men når han en gang imellem kommer smilende hjem og er kulsort i hovedet, ved hun, at han har haft en rigtig god dag. Så har der været damp på menuen i Helsingør Jernbaneklub.

Sådan ser der ud på undersiden af modelbanen. Hundredevis af meter ledning forbinder relæer, lys og sporskifter.

Pensionistkursus 2010

Dansk Jernbaneforbund afholder 3 dages kursus på Hotel Svendborg i Svendborg Kursusindhold: Pensionistkurset er tilrettelagt ud fra de mange ønsker, som er tilkendegivet fra forbundets pensionister. Ønsker du en interessant og levende orientering omkring forbundets arbejde og ikke mindst de sociale forhold, herunder pension, der jo har en meget stor indvirkning på pensionisternes tilværelse, er dette kursus et tilbud, du bør benytte. Socialrådgiver Karin Angermann vil orientere og svare på spørgsmål om bl.a. pensionsforhold. Derudover vil der blive arrangeret en udflugt, og der vil være masser af tid til godt kammeratligt samvær med tidligere kolleger under hele kursusforløbet. Alle medlemmer af Dansk Jernbaneforbunds pensionistsektion kan tilmelde sig. 48 pensionister kan deltage. Skulle der tilmelde sig flere end de 48, vil der blive foretaget lodtrækning blandt de tilmeldte, idet dog pensionister, der ikke tidligere har deltaget, har fortrinsret. Deltagerne vil modtage besked direkte fra forbundet senest den 1. oktober 2010, hvor kursusprogram med alle praktiske oplysninger ligeledes vil blive fremsendt til de heldige deltagere.

rset sta Pris: Ophold og undervisrter mandag den 25. ning er gratis for kursisterne, oktober og slutt 2010 er idet alle udgifter betales af onsdag d e forbundet. n 27. ok tober 2 010 Hvis du ikke har frikort, så husk at påføre din afrejsestation på tilmeldingskuponen. Der er fælles bustransport fra Odense til Svendborg og omvendt. I skal selv sørge for pladsbilletter til og fra Odense.

Det er ikke muligt at medtage ledsager på kurset. Ønsker du at deltage skal du senest den 15. september 2010 udfylde nedenstående tilmeldingskupon og sende den til: Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby

" TILMELDINGSKUPON til Dansk Jernbaneforbunds pensionistkursus den 25. - 27. oktober 2010 Fornavn:

Medlemsnummer (se bagsiden af bladet):

Efternavn:

Postadresse:

Tidl. stilling:

Postnummer:

Cpr.nr.:

Telefon:

Såfremt du ikke har frikort, skal du anføre hvor rejsen ønskes fra.

Har du tidligere deltaget i pensionistkursus

Rejsen ønskes fra _______________________________ til Od

Fremsendes til forbundet senest den 15. september 2010.

By:

Nej

Pensionistsektionen

Pensionistsektionen Tillæg for DJ Pensionisternes sektion Se mere på DJ’s hjemmeside: djf.dk. Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder

Klimaforandring - hvad gør vi?

Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61, 5210 Odense NV Telefon 20 95 36 37 dj.pens@talnet.dk Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri@talnet.dk Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig, 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@mail.dk Ekspeditør: Ole Danshøjgaard Svanevej 15, 4970 Rødby Telefon 54 60 53 14 ole@danshoejgaard.dk Stof til Pensionistsektionen skal sendes til Uffe Skov Pedersen senest den 1. september 2010 Alt vedrørende adresseændringer mv. skal sendes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00 Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund på telefon 36 13 25 00

VIGTIGE DATOER Vigtige datoer: Medlemsmøde tirsdag 16. november på Frøslev kro, annonceres i blad nr. 6. Sektionsmøde onsdag 18. maj 2011 i Margrethe Hallerne i Fredericia, annonceres i blad nr. 2 + på hjemmesiden.

Af Sara Klærke

Vi havde i år sne og kulde langt hen i marts, og i juli en hedebølge så voldsom, at den ledte tankerne hen på subtropiske tilstande. Og videnskaben spår fortsatte klimaforandringer i fremtiden med både varme, kulde, voldsomme storme, nedbør og oversvømmelser. Hvordan skal vi klare det praktiske og os selv med vort nordiske temperament, der er vant til moderate udsving i vejrsituationen? Værst for de ældre Da heden var allerværst i juli blev vi pensionister ramt af avisoverskrifter som ”Ældre falder døde om i varmen” (Ekstrabladet). Uhyggeligt og meget dramatisk læsning - både unge og ældre må tage det alvorligt - og navnlig svage personer - og tage nogle enkle forholdsregler for at undgå overopvarmning, solstik og hedeslag. Vi ved det godt, men husker vi det? Selv om det er dejligt med solbad, og i solskinnet er der D-vitaminer, som bl.a. hindrer knogleskørhed. Solen kan jo også være opkvikkende og forebyggende i forbindelse med visse sygdomme, men bør dyrkes med måde, og for lang tid i bagende sol kan for eksempel gøre ubodelig skade på huden.

Hvad er det så lige, man skal huske Gå i skygge, hvis man får hovedpine og kvalme i solen. Drik ofte koldt vand, te eller andet, men ikke alkoholiske og for mange kunstigt sødede drikke. Kroppen mangler salt i varmen. Det er godt at spise spegepølse og anden salt mad, og i det hele taget: Spis let på varme dage og tag køligt brusebad og brug køligt tøj, når varmen trykker, og er varmen ved at tage pippet fra en - så måske kolde omslag til hoved og krop. Lange underbukser med lodden vrang For nogle år siden blev jeg ringet op af et ældre par fra landet, der havde læst noget, jeg havde skrevet i en avis om rejse i troperne. De havde købt en rundrejse til Sri Lanka og ville gerne vide, hvad der skulle i kufferten. Jeg bød på en kop kaffe og fortalte da blandt andet om ulidelig, fugtig varme. – Tag kun bomuldstøj med og smid det meste undertøj. Fruen så helt rystet ud og sagde: – Min mand bruger kun lange underbukser og langærmede undertrøjer! – Nå, så skal I vist ud og handle lidt, sagde jeg. Manden rystede på hovedet og ville ikke fravige sine principper. Det må han have lidt frygteligt for. Jeg hørte ikke mere til dem.

Mindeord

Som mange var inde på i svaret omkring fotokonkurrencen i blad nr. 4, er det en hyggelig lille landstation, nemlig Guldager station. Vinder blev Peter Randløv, Strib. Denne gang har fotografen fundet stationsbygningen på en ø, og mere hjælp gives ikke. Svaret skal sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde eller på mail senest 3. september, så deltager du i konkurrencen om to flasker god rødvin.

En af vore pionerer i lokalforening, Korsør er afgået ved døden. Villy Poulsen blev medlem kort efter sit aktive virke ved DSB, som maskinchef ved færgerne. I 1989 blev han valgt til revisor og i 1993 til kasserer. En post Villy forvaltede med omhu frem til 2007, og hans økonomiske sans er årsagen til, at vi i dag har penge i overskud til kommende arrangementer. Som kasserer passede han også medlemskartoteket samt salget af lodsedler. Villy svigtede næsten aldrig et møde eller en udflugt, og for sin store indsats blev han udnævnt til æresmedlem ved foreningens 25 års jubilæum i 2006. I 2007 stoppede Villy som kasserer i en alder af 86 år, idet han mente, yngre kræfter skulle til. Villy vil blive husket sin flid, sin rolige væremåde og ikke mindst for sit engagement i Korsør lokalforening. Æret være Villy Poulsens minde.

Foto: Anders Rød

Medlemsmøde DJ Pensionistsektion afholder medlemsmøde i Korsør torsdag 16. september kl. 11.00 – 15.00 i Kulturhuset Skolegade 1, Korsør. Alle medlemmer af DJ Pensionistsektion samt ægtefælle/samlever er velkommen til at deltage. På mødet orienteres om Sektionens aktuelle situation. Under mødet er Sektionen vært ved formiddagskaffe med brød, samt en let frokost og senere eftermiddagskaffe og lagkage. Medlemmer af Korsør lokalforening hjælper og guider ved ankomsten til Korsør station, hvorfra der kører bus til Korsør Kulturhus og retur. Togankomst fra øst 10.34, fra Fyn 10.15. Tilmelding er nødvendig og skal sendes til Sektionsformand Poul Erik Christensen. Vi kan max være 200 personer, så tilmeldingen foregår efter princippet først til mølle …

TILMELDINGSKUPON (afskrift må benyttes)

Navn Adresse Postnr./By Antal personer Ønskes bustransport til Korsør Kulturhus (sæt kryds)

Nej

Tilmelding senest mandag den 6. september til Poul Erik Christensen, Turkisvej 61, 5210 Odense NV eller mail: dj.pens@talnet.dk

Pensionistsektionen

FOTOKONKURRENCE

Pensionistsektionen

5 spørgsmål

og mere udpræget, hvor man går efter manden i stedet for bolden. Selv i politik bør man tale ordentlig til hinanden. Og så elsker jeg en god diskussion, det er ikke altid, jeg får ret, men det skal prøves. En god meningsudveksling skader aldrig. 4) Hvilken bog vil du anbefale? Det må blive Jordens Søjler af Ken Follett, en middelalderroman, og nu glæder jeg mig til at læse efterfølgeren Uendelige Verden, men ellers er jeg til krimier. Jeg kan godt lide uhyggen, spændingen og plottet. Kvinden i Buret af Josie Adler Olsen er skræmmende god. Det skal være tidssvarende og moderne bøger. Morten Koch er for længst pillet ud af reolerne, og det sker stadig, at jeg må tynde ud i samlingen. Først får familie og venner tilbuddet, inden bøgerne ryger til genbrug.

Af Uffe Skov Pedersen

På Sektionsmødet 26. maj blev Bodil Christoffersen valgt til Sektionsbestyrelsen efter to år som suppleant. Bodil, der er 69 år, er også formand for lokalafdelingen i Fredericia, og har været det i fem år efter tre år som menigt bestyrelsesmedlem. Hun kom første gang i Fredericia lokalafdeling i en alder af 60 år, da hun gik på efterløn, men nej ikke efter en karriere ved DSB, men efter 23 år i SuperBest! Adgangen til lokalforeningen fik hun via sin nu afdøde mand, Jens Christian Christoffersen, tgf, Fredericia, som hun mødte som ansat i DSB først på Kolding Godsekspedition og senere på Kolding og Fredericia billetkontor. Hun fortæller, at hun finder jobbet som lokalformand spændende og udfordrende, men understreger også at uden en god bestyrelse, går det slet ikke. 1) Hvordan er livet som pensionist - savner du arbejdsmarkedet? Jeg savner absolut ikke arbejdsmarkedet. Jeg valgte selv at stoppe både dengang fra DSB og senere fra SuperBest, og jeg kunne sagtens have været fortsat, men jeg elsker min frihed, at kunne bestemme selv, at tilrettelægge min hverdag selv. Min mand og jeg valgte at forlade arbejdsmarkedet på samme tid, vi ville have

en god pensionstid sammen, men skæbnen valgte det desværre anderledes. Men i bund og grund er jeg et glad menneske, der har let til latter, og jeg forsøger at se lyst på tilværelsen og jeg går ikke og bekymrer mig eller spekulerer på, hvordan vejret er i næste uge. Mit mål er at leve i nuet, at holde fast i nuet.

5) Hvor vil du helst rejse hen og hvorfor? Lange flyrejser er ikke mig, for jeg bryder mig ikke om at flyve. Så Thailand må klare sig uden mig, og jeg kan ikke forstå de mennesker, der rejser til Thailand ti gange og som ikke har besøgt Bornholm. Vi har så mange smukke steder I Danmark, som man også skal huske at se, men jeg har da været på kortere flyveture. Jeg kan anbefale Rhodos og Mallorca, og jo, jeg har da også været i Sankt Petersborg, selv om det godt nok er mange år siden.

2) Hvad bruger du din tid på? Jeg har mange dejlige interesser, tiden falder mig aldrig lang. Jeg læser eksempelvis meget og løser kryds og tværs, men jeg ser ikke film på TV, men gerne i biografen. Derhjemme falder jeg i søvn foran TV, men ikke i biografen, hvor jeg er omgivet af mennesker, og jeg elsker at være sammen med mange mennesker, gerne mine fem børnebørn. De er så spontane, især de yngste, bemærkningerne kommer hurtigt i den alder, men når de nærmer sig konfirmationsalderen, er der mere tanke bag det, de siger, og deres interesser vender sig mere mod deres jævnaldrende. 3) Hvordan følger du med i verdens gang? Jeg læser den lokale avis og ser TV Avisen hver dag, hvordan skal man ellers kunne følge med? Grundlæggende er jeg nysgerrig, og jeg vil vide noget om den verden, jeg lever i. Ikke så meget politik, det interesserer mig ikke. Jeg bryder mig slet ikke om den personificering, der bliver mere

Efter 10 års arbejde i Sektionsbestyrelsen fik Anne Marie Burgaard en lille erkendtlighed og en stor tak for sin indsats af Sektionsformand Poul Erik Christensen ved en lille højtidelighed.

Paraplyen besøger Promessa i Polen

Pensioneret lokomotivfører Peer Pedersen fortæller: Jeg og min familie har i mange år hjulpet borgere med behov for hjælp i og uden for Danmark: Her er en beretning fra vores seneste besøg i Polen, hvor vi havde arrangeret en tur for 20 danske pensionister! Endnu en tur til Grodzisk Wielkopolski i Polen har sikret borgerne i Grodzisk og omegn handikaphjælpemidler, der ikke længere er behov for i Danmark. Handikaphjælpemidler er meget dyre og er ofte helt uopnåelige for handikappede polske borgere. Aktivitetshuset i Grodzisk Wlkp. Promessa, som vi har hjulpet i gang og fortsat hjælper, var denne gang vært for 20 danskere fra aktivitetshuset Paraplyen i Halsnæs kommune. Nogle af Paraplyens

ældre havde syet og strikket børnetøj, som vil blive fordelt af de lokale socialrådgivere, der kører ude på landet, hvor der bor mange fattige børnefamilier. Bussen med de danske gæster medbragte også brugt tøj som vil blive hængt op i aktivitetshuset, så de polske brugere kan bytte med tøj, de har med hjemmefra. Samværet mellem de danske og polske ældre var til stor glæde for alle på trods af store sprogvanskeligheder: De få tolke kunne ikke være alle steder på en gang. Både ved samværet mellem brugerne fra Paraplyen og Promessa samt ved besøget hos borgmesteren på rådhuset blev der givet mange informationer om forholdene i Danmark og Polen. Oversvømmelser Turen til Polen bød også på en rundtur i Poznan i vores helt egen lejede sporvogn samt besøg i nabobyen Wolsztyn med damplokomotivdepot og frilandsmuseum. De store oversvømmelser i syd Polen ramte ikke området omkring Grodzisk Wlkp., men alle var meget berørte af forholdene og der blev foretaget indsamlinger af penge og naturalier i lokalområdet. Aktivitetshusets pedel kørte det indsamlede til Bierun i det sydlige Polen. Vores hjælp til Grodzisk Wlkp. og omegn vil fortsætte, dog er det blevet

sværere at skaffe handikaphjælpemidler i Halsnæs området. Og dette betyder, at vi bliver mere afhængige af hjælp udefra. Vi modtager derfor gerne brugte handikaphjælpemidler, vi kan have med til Polen. Som de danskere, der besøgte Aktivitetshuset Promessa, kunne se, mangler vi også sengetøj. Det, vi har, er meget slidt.

Manden bag hjælpen Peer Pedersen startede på centralværkstedet i København i april 1960 og efter soldatertiden i lægekorpset, blev han ansat som lokomotivmedhjælperaspirant i København og sluttede efter 44 år ved DSB: Jeg har altid været stærkt socialt engageret og deltaget i mange ting. Det er blevet til mange læserbreve til pressen, og denne aktivitet er taget til som pensionist. Desuden er min og min hustrus aktive hjælp til børn og voksne i verden blevet holdt ved lige. Mens jeg var ved DSB, havde vi flere sponsorbørn i Afrika, og vi har haft børn fra Rusland boende. Fem gange besøgte min voksne søn, hustru og jeg en landsby langt inde i Rusland, og vi har fået mange tons nødhjælp sendt til denne by. I samme periode havde vi et ungdomsorkester fra Polen på besøg: 7 børn boede hos os i 5 nætter, og da de rejste hjem, fulgte vi efter for at se, hvordan de boede i byen Grodzisk Wlkp. Levevilkårene er slet ikke som i Danmark, og derfor startede vi hjælpen. I starten medbragte vi tøj, senere indsamlede vi rollatorer og kørestole i Danmark. I alt 30 besøg er det ind til nu blevet til.

DET SKER I LOKALFORENINGERNE Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokalforening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer. Esbjerg: Ved udeblivelse fra tilmeldt arrangement afkræves betaling af beløbet. Tirsdag 21. september kl. 14.00 17.00 Kirkegade 51, Blå Stue: Sædding Harmonikaorkester. Tilmelding senest 7. september til Simon Rasmussen, 21 14 11 21, srr@esenet.dk. Pris: 25 kr. Tirsdag 26. oktober kl. 14.00 - 17.00 Kirkegade 51, Blå Stue: Foredrag: "Mit liv som kvinde i Pakistan". Astrid Qureshi,

Sønder Omme, fortæller om en meget anderledes kultur i et muslimsk land. Bindende tilmelding senest 12. oktober til Simon Rasmussen, 21 14 11 21, mail srr@esenet.dk. Pris: 30 kr. Fredericia: Torsdag 9. september: Frøslevlejren. Vi kører fra det sædvanlige sted kl. 9.30 og ankommer 11.00, hvor vi får en orientering om lejren og der ser-

veres en to retters menu. På hjemturen drikker vi kaffe med lagkage på Bov Kro. Forventet hjemkomst: 17.30. Begrænset antal. Pris: 250,- kr. Tilmelding senest 1. september, 75 92 57 83/75 92 75 23. Torsdag 23. september I.P. Schmidts Gård kl. 13.30: Modeopvisning, hvor Tøjgalleriet viser efterårsmoden. Mannequiner kan henvende sig til Bodil, 75 92 57 83. Torsdag 7. oktober I.P. Schmidts gård kl. 13.30: Bioteknik demonstrerer deres produkter, absolut ingen købetvang. Gratis kaffe. (fortsættes næste side)

Pensionistsektionen

Læserne skriver:

Pensionistsektionen

DET SKER I LOKALFORENINGERNE (fortsat)

Helsingør: Fredag 10. september: Hyggemøde. Onsdag 29. september: Bingo. Fredag 8. oktober: Demonstration af magnettæpper ved Lone Kjeldsen. Horsens Skanderborg: Fredag 3. september: Ordinært møde! Høje Tåstrup, Roskilde og omegn: Mandag 20. september kl. 14.00. Underholdning ved Lirekassemanden og hans kone. Kaffebord + entre 50 kr. Mandag 11. oktober kl. 14.00: Demonstration af sundhedsmadrasser. Korsør: Torsdag 2.september Kulturhuset, Spillestedet Kl. 1400: Banko. Husk kontingent kan betales for 2010 på denne dag. Torsdag 16. september Spillestedet kl. 11.00: DJ Pensionistsektionen afholder medlemsmøde for medlemmer fra hele landet. Formand Poul Erik Christensen vil orientere om den aktuelle situation. Under mødet er Sektionen vært med kaffe og brød, senere en let frokost afsluttende med kaffe og lagkage. Tilmelding er påkrævet senest 2. september. Onsdag 29. september: Udflugt til Kronborg. Afgang med tog 08.30. Slottet blev i år 2000 optaget på Unesco’s Verdensarvliste. Vi skal se Holger Danske samt riddersalen på en guidet tur og spise i restaurant Kronen. Hjemrejse meddeles om eftermiddagen. Tog afgår hvert 20. minut. Tilmelding: Torsdag 2. september. Pris: 250 Kr. Torsdag 7. oktober Kulturhuset, Spillestedet kl. 14.00: Banko. Torsdag 14. oktober Kulturhuset, Spillestedet kl. 14.00: Efterårsfest med Perlekoret! En hyggelig eftermiddag med sang og musik, kaffe og lagkage samt 3 stk. smørrebrød, lotteri i pausen. Tilmelding torsdag 7. oktober. Pris: 100 Kr. København: Husk, vi starter op igen med whist tirsdag 7. september kl. 10.00 på nedlagte Ellebjerg station. Her får du din hukommelse frisket op. Vi spiller efter landets laveste takster! Tag madpakke med hjemmefra. Vi har øl og vand til butikspris. Åbent hver tirsdag fra september til 1. tirsdag i maj kl. 10.00 til 14.00. Samme sted og tid spiller vi også moderne billard. Ingen tilmelding. Husk medlemsmøde i Korsør 16. september. Afgang København kl. 9.30. Tilmelding senest 4. september til Baadsgaard, 35 26 10 44. Torsdag 7. oktober Ramsingsvej 28 A kl. 10.30: Efterårsdansant. Franck Lecks spiller. Der serveres 2 retters menu + øl/

vand, kaffe og kage. Pris: 150 kr. Tilmelding Baadsgaard, 35 26 10 44, senest 4. oktober. Lolland-Falster: Mandag 13. september kl. 14.30: Møde med forelæggelse af program og film om tur til USA. Onsdag 22. september: Endagstur med tog til Århus, besøg i Den Gamle By. Pris inklusive frokost 275 kr. ved brug af personalebillet/kort. Mandag 4. okt. kl. 14.30: Banko! Onsdag 20. oktober: Besøg på Fuglsang Herregård, pris 75 kr. for rundvisning og kaffe med kage. Nordvestsjælland: Tirsdag 14. september: Tur til Nygårdens Basar, Gårdbutik, Højbyvej 18, Nykøbing Sjælland. Vi mødes deroppe kl. 14.00. Tirsdag 12. oktober: Tur til Revymuseet, Pile Alle, Frederiksberg. Togafgang. fra Holbæk st. kl. 10.28 og fra Vipperød st. kl. 10.34. Nyborg: Tirsdag 24. august kl.14.00: Igen i år giver Ruth og Karl P. Jørgensen, Bøjdenvej 2A, os lov til måske at se nye føl. De gamle ponyer er meget tillidsfulde, især hvis vi har gulerødder med. Husk brød til kaffen. Tirsdag 7. september kl. 14.00: Bio Teknik Asp besøger os. Der startes med gratis kaffe og brød. Derefter et foredrag om deres produkter på cirka 30 minutter samt mulighed for at prøve deres varer og måske købe dem. Til slut lodtrækning eller bingo om flotte gevinster. Mød op til hyggelig eftermiddag. Tirsdag 21. september kl. 14.00: Banko! Husk brød. Husk tilmelding til løvfaldsfesten 5. oktober. Tirsdag 5. oktober kl. 15.00: Løvfaldsfest. Bordene pyntes i efterårets smukke farver. Start med kaffe og småkager, derefter gratis banko med fine gevinster, efterfulgt af smørrebrød samt øl og vand. Snaps kan købes. Pris: 45 kr. Tirsdag 19. oktober kl. 14.00: Banko om gavekort og vin. Husk Brød. Næstved: Fredag 24. september kl. 13.00: Medlemsmøde med bingo. Nærmere om indholdet i arrangementerne ved udsendelse af indkaldelserne. Odense: Mandag 13. september kl. 14.00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri. Mandag 27. september kl. 14.00: Holger Mejlbjerg fortæller om Thrige. Det bliver jo ikke mindre spændende af, at foreningen har lokaler i de gamle Thrige bygninger. Foreningen sørger for kaffe og kage. Mandag 11. oktober kl. 14.00: Banko kaffe og amerikansk lotteri. Mandag 25. oktober kl. 17.00: Traditionen tro fest med gule ærter. Der kan

bestilles forloren skildpadde i stedet. Der serveres dessert efter ærterne. Joan spiller til maden og dansen. Bindende tilmelding til Minna, 66 18 94 37, senest 18. oktober. Pris: 110,00 kr. Ringsted: Mandag 13. september Anlægspavillonen kl. 14.00: Arne Mogensen, Sorø, fortæller om dramaet Elvira Madigan og Sixten Sparre. Næste møde er 11. oktober samme tid og sted. Programmet er ikke på plads. Struer: Mandag 30. august kl. 14.00 17.00: Pladespil, amerikansk lotteri, kaffe og socialt samvær. Mandag 13. september kl. 14.00 17.00: Foredrag. Kaffebord og socialt samvær. Mandag 27. september kl. 17.00 21.00: Høstfest! Pris:? Husk tilmelding. Grænsetur: Hvis der bliver tilslutning (mindst 40). Mere om det senere. Pris? Mandag 11. oktober kl. 14.00 - 17.00: Foredrag, kaffebord og efterfølgende samvær. Svendborg: Sommerferie til 20. september. Sønderjylland: I dagene 6. - 10. september gennemføres turen til Hoyerswerda, jævnfør beskrivelsen i den udsendte folder. Der er endnu enkelte ledige pladser. Interesserede kan henvende sig til Poul Frederiksen, 74 67 89 76, for nærmere oplysninger. Mandag 11. oktober Bov Bibliotek kl. 14.00: Banko! Det sædvanlige program. Hver deltager medtager en pakke til cirka 25 kr. Desuden udsætter foreningen tre hovedgevinster. Spilleplader: 10 kr. for 3. Aalborg: Tirsdag 21. september: Vi får besøg af Bio Teknik ApS, der fortæller om ”Pulserede Magnetfelt Terapi”: Demonstration samt brug af produkterne. Ingen købetvang. Firmaet oplyser, at aldersgruppen over 50 år oplever de bedste resultater. Her må vi da kunne være med. Flotte gevinster til slut ved lodtrækning. Firmaet er vært ved kaffe og brød ved minimum. 20 deltager. Så mød op til en spændende eftermiddag. Næste møde 19. oktober. Se blad nr. 6. Århus: Onsdag 8. september kl. 13.30 Østergade 30: Banko! 10,- kr. pr. plade. Kaffe og brød 25 kr. Onsdag 22. september kl. 13.30 Østergade 30: Høstfest! Spisning, kaffe og brød. pris 100 kr. Mandag 27. september Østergade 30 kl. 12.00 - 13.00: Tilmelding til vores jubilæumsfest. Pris 150 kr. for spisning og det, der følger med. Onsdag 13. oktober Østergade 30: Film. Kaffe og brød 25 kr. Søndag 17. oktober Østergade 30: ?

JUBILARER Lokomotivførere søges til Danmark og Sverige HectorRail begyndte sine aktiviteter på det danske jernbanenet i 2008. HectorRail forventer at udvide aktiviteterne og søger derfor nye kollegaer. Virksomheden er svensk, og derfor er der mange ting, vi gør anderledes end andre selskaber. Hvis du vil være med til at udvikle vores virksomhed, hører vi meget gerne fra dig. Vi tilbyder: • Overenskomst med Dansk Jernbaneforbund. • Arbejdsplads med udgangspunkt i hjemmet eller på et af vores depoter (Høje Taastrup, Fredericia eller Padborg). • Gode og hjælpsomme kollegaer. • Mulighed for personlig udvikling. Vi ønsker: • At du er uddannet lokomotivfører og har en vis erfaring i jobbet. • At du har sverigesuddannelse eller er villige til at gennemgå denne. • At du er flexibel og vil være med til at udvikle virksomheden. Vi opfordrer lokomotivførere med baggrund i Fjern-, S- og Privatbanerne til at søge. HectorRail vil gennemføre supplerende uddannelse. Det med småt: • Du og din familie skal være indstillet på, at du ind imellem overnatter ude (4-6 gange pr. måned). Hvis du vil vide mere, kontakt da: Bjørn Truelsen Hansen, +4527896368 Din ansøgning sender du til job@hectorrail.com. Udvælgelsen er i gang.

40 år 31. oktober 2010 S-togsrevisor Ole F.M. Nielsen, DSB S-tog a/s 25 år 1. oktober 2010 Lokomotivfører Christian Carlsen, DSB S-tog a/s Lokomotivfører Erik Christensen, DSB Nykøbing F Lokomotivfører Karsten Hansen, DSB S-tog a/s Driftsleder Søren Toft, DSB Togsæt, Klargøring, Kastrup 2. oktober 2010 Banemontør Per Møller, Banedanmark Spor Fredericia Esbjerg Bramming Rødekro Padborg 14. oktober 2010 Banebetjent Egon Steen Mortensen, Regionstog A/S, Nakskov 29. oktober 2010 Banemontør Ejgil Jantzen, Banedanmark Sporcenter Nøjy (Aalborg)

Renovering afsluttet Tag- og facaderenoveringen af forbundshovedkontoret på Søndermarksvej i Valby er tilendebragt. Administrationen har haft åbent gennem hele forløbet, men både tilkørsels- og parkeringsforhold har været præget af renoveringen. Arbejdet er nu overstået, og vi glæder os over nu igen at kunne byde medlemmer og samarbejdspartnere velkommen i de historiske Foto: Ole Husted Andersen omgivelser. 31

På bagperronen:

Som vinder blæser… Af Jan Forslund Foto: Jan Forslund

Vittighederne kan godt stå lidt i kø, når de rejsende på Klampenborg Station skal med toget, og når togene ikke helt kører efter planen og forskrifterne: • Nu er klokken da vist slået tolv for DSB • Togene kører da også,som vinder blæser • Klokken er faldet i slag • DSB…tilbage til Urtiden Vejrhanen og uret har en hel del år på bagen. Et fredet klenodie, naturligvis. En klat olie i ny og næ får normalt vejrhanen rettet ud mod alle verdenshjørner, og uret fungerer lige så godt og præcist som de digitale tidvisere på resten af stationen. Uret er i sig selv er enestående; pegende ud mod alle fire verdenshjørner. Tilmed er det placeret øverst på taget af den tidligere personalebygning som en anden skorsten… og derfor synligt på mere end 400

meters afstand. Designet, eller rettere arkitekturen er unik, hvilket i øvrigt er kendetegnende for hele stationen, inklusive ventesalene, kommandoposten m.m. Klampenborg Station var endestation for én af Danmarks første jernbaner. Strækningen fra København til Klampenborg blev åbnet for drift den 22. juli 1863. Næste etape i ”Nordbanekomplekset” var åbningen af strækningen mellem Hellerup og Lyngby i oktober samme år, og året efter, i 1864, forlængedes denne ”Nordbane” til Helsingør. Først i 1897 blev ”Kystbanen” videreført fra Klampenborg til Helsingør. Banen til Klampenborg havde fra første dag en stor persontrafik af lystrejsende københavnere, på jagt efter oplevelser i det pragtfulde landskab nord for Hovedstaden: Dyrehaven, Bakken, Øresunds lyksaligheder, Bellevue Strand osv. Og den dag i dag bliver S-toget og Øresundstoget flittigt anvendt af lystrejsende passagerer. Og det gamle ur går skam stadig til tiden… mens vejrhanen opfører sig lidt …”som vinden blæser”...