JT 01/2012 by Dansk Jernbaneforbund

Jernbane Tidende 114. årgang Udgives af Dansk Jernbaneforbund Ansvh.: Ulrik Salmonsen Layout: Lise Meier E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Fax: 36 13 25 01 Tryk: Stibo Graphic ISSN 0902-9710

Leder:

Under mørke skyer

Deadline for stof til de næste numre er: 5. marts 2012 14. maj 2012 30. juli 2012 Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning, medmindre der er gjort opmærksom på det.

Foto: Jørn Bailum

Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk DJ’s hjemmeside: Formand: Næstformand: Hovedkasserer: Faglige sekretærer: Kommunikation: Socialrådgiver: Arbejdsskadesagsbehandlere: Åbningstid:

www.djf.dk Ulrik Salmonsen Henrik Horup Kirsten Andersen Jan R. Christensen Per Petersen Carsten Sauer Per Helge Christensen Flemming Jaller Carsten Jokumsen Karin Angermann Mikael Kristensen Ole Husted Andersen ma.-to. kl. 9-16 fredag kl. 9-15

Mørke skyer hænger fortsat tungt over DSB og DSB Øresund. Det eneste positive, der er sket på den front, siden sidste

nummer af Jernbane Tidende udkom, er, at der nu er blevet ansat en ny administrerende direktør, Jesper T. Lok. Desværre

Søndermarksvej 16, 2500 Valby

•

Du kan altid finde en ledig feriebolig hos DJ-Ferie Ledige boliger fremgår af feriekalenderen på forbundets hjemmeside. Du er også velkommen til at ringe og forhøre om specifikke uger. Kontakt DJ-Ferie på tlf. 36 13 25 10. Telefonerne er åbne på hverdage mellem 10-12. Det er også muligt at efterlade

Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01 Åbningstid: ma.-fr. kl. 10-12 Forsidebillede: Jørn Bailum

besked på telefonsvarer eller sende en mail til ash@djf.dk.

• MARBELLA • SITGES • NICE • PARIS • PRAG • LOND • HORNBÆK • GILLELEJE • LANGELAND • BLÅVAND

tiltræder den nye direktør først midt i 2012, hvilket er mindre tilfredsstillende. Det er heller ikke tilfredsstillende, at vi i Dansk Jernbaneforbund har et større antal uafsluttede sager, som ingen i DSB tilsyneladende har den fornødne kompetence til at få afsluttet. Nogle af disse sager har DSB nu snart syltet i mere end et år. Den besked, vi - ved et utal af forhandlingsmøder - har fået, er, at sagerne skal på direktionsmødet, før der kan findes en løsning eller træffes beslutning. Der afholdes direktionsmøde hver uge! Der sker imidlertid ingenting, hvilket har medført, at forbundets medlemmer og tillidsrepræsentanter efterhånden har mistet tilliden til DSB som seriøs samarbejdspart. Alt bliver efterhånden fordrejet af DSB, og overenskomster og aftaler bliver overtrådt i et omfang, som aldrig tidligere er set. I Dansk Jernbaneforbund må vi nu tage skeen i den anden hånd og møde DSB med samme sendrægtighed, når de møder op med problemer, som de ønsker vores hjælp til at løse. Vi kan - helt i tråd med DSB’s egne metoder - henvise til, at Dansk Jernbaneforbunds hovedbestyrelse skal gives den fornødne tid til at opprioritere DSB’s rejste sager til beslutning. Vi vil derfor fremover ikke kunne love DSB

Tlf. 36 13 25 10

•

sagsbehandlingstider på under et år. Alle, både DSB og Dansk Jernbaneforbund, ville kunne spare utrolig mange ressourcer på møder og de hermed forbundne arbejdstimer ved hurtigst muligt at få afviklet de mange sager, der efterhånden har hobet sig op. Dansk Jernbaneforbund ønsker ikke at blive bragt i en situation, hvor vi tvinges til at tolke og fordreje overenskomster og aftaler på samme useriøse måde som DSB og deres datterselskaber, men man kan jo tirre hunden så længe, at den bider fra sig. DSB Øresund aflyser nu lørdag og søndag under overskriften ”sporarbejder”, ”vinterproblemer” og ”manglende materiel” en stor del af togene på Kystbanen. Nu er det imidlertid sådan, at vinterproblemerne er lige store, uanset om det er mandag fredag eller om det er lørdag eller søndag. Det er også et faktum, at der ikke normalt planlægges sporarbejde i januar og februar, fordi sporarbejder ikke kan udføres, hvis temperaturen kummer under frysepunktet. Dansk Jernbaneforbund bekendt udføres der heller ikke her i landet sporarbejder, som giver anledning til ændring af køreplanerne. Skulle der alligevel blive udført sporarbejde i Sverige, kunne man jo vælge at vende kystbanetogene enten

hverdage 10-12

•

på København H eller i Kastrup. Er det ombygningen af Nørreport, der generer, kan togene jo delvis vendes på Østerport og en del af fjern- og regionaltrafikken på København H. Pressen er af den opfattelse, at aflysningerne skyldes de alt for mange togsæt, der henstår til reparation på DSB’s værksteder. Er det tilfældet, må det jo overvejes enten at ansætte nogle flere håndværkere, iværksættelse af overarbejde eller at få udført vedligeholdelser og reparationer i Sverige. Sandheden er vel i virkeligheden, at der mangler cirka 55 togførere (trainmanagers) og cirka 35 lokomotivførere for at kunne opretholde trafikken alle ugens dage. Dansk Jernbaneforbund finder DSB Øresunds behandling af sine kunder - pendlere og andre rejsende - yderst kritisabel. DSB Øresund stikker offentligheden blår i øjnene ved at forklare egen manglende formåen med tvivlsomme og til lejligheden konstruerede undskyldninger. Under de sorte skyer ønskes forbundets medlemmer et godt nytår.

Ulrik Salmonsen Forbundsformand

e-mail: ash@djf.dk

Fotos: Balka, Bornholm

DON • BERLIN • HAFJELL • LÖNÅSEN • TORSERYD • BORNHOLM • MARIELYST • • NØRLEV STRAND • SKAGEN • LØKKEN • LØNSTRUP • SALTUM • BLOKHUS • 3

Et IC2-tog vaskes.

En lille bane i fremgang Det følgende er en historie om det, der skulle være en dansk eksportsucces, men som aldrig nåede længere sydpå end Nakskov. Det er også en historie om en af landets mest rettidige togstrækninger, og om en lokalbane, der går foran og gør tingene før de store. Tag en tur med til Lolland, hvor rygraden i den kollektive trafik hedder Lollandsbanen.

Af Kaare Dybvad Fotos: Kaare Dybvad

Der er nogle gange langt mellem de positive historier om den sydlige danske ø, hvor roerne gror tæt i det flade landskab. Debatten om udkantsdanmark har blandt andet handlet om Lolland, hvor manglende jobs og faldende befolkningstal danner billedet af et område, hvor man sjældent går foran.

Men man skal som bekendt ikke skue hunden på hårene, og bag mediernes overfladiske omtale af øen gemmer der sig en række succeshistorier. Ikke mindst den lokale jernbane der i dag er en af de mest veldrevne jernbanestrækninger. Blandt andet fordi den lokale filosofi bygger på en blanding af stædighed og opfindsomhed. På Lollandsbanen ser det ikke ud til, at man har opdaget, at man driver jernbane i udkantsdanmark. Der er i hvert fald ikke meget prærie-express over foretagendet. Med en af landets højeste rettidigheder

og en stabil tilslutning fra de lokale passagerer, kører man hen over roemarkerne med 100 kilometer i timen. Passagererne strømmer til og tilfredsheden er høj. Som nogle af de første så man fornuften i gratis internet, som siden 2008 har været standard for de rejsende på banen. Tietgen skubber udviklingen i gang Jernbanerne på Lolland-Falster strækker sig tilbage til 1869, hvor et privat interessentskab anlagde banen mellem Maribo

og havnebyen Bandholm. Allerede dengang var der forbindelse til Randers, hvor vognfabrikken Hvide Mølle, der senere skulle blive en del af Scandia, skød penge i interessentskabet til den lille bane. Et bekendtskab, der varede i mere end 130 år. Også C.F. Tietgen, der i disse år spillede en stor rolle for udviklingen af LollandFalster som helhed, havde en andel i landsdelens første jernbane. Men hvor han med Maribo-Bandholm var indskyder, blev han ved anlægget af de efterfølgende baner hovedkraften bag skabelsen af de lolland-falsterske jernbaner. Med skabelsen af DSB i 1885 ønskede staten at indlemme de mest betydelige dele af de danske jernbaner i selskabet. Det betød et farvel til strækningerne på Falster, som man mente var af international betydning. Jernbanen blev med årene til ”Lollandske Jernbaner”, der udover den nuværende strækning mellem Nykøbing og Nakskov drev en række mindre baner fra Nakskov til Kragenæs og Rødby, og fra Maribo til Torrig, Bandholm og Rødby. Snart blev banen en stor succes. Den frodige muld og den strategiske placering som porten til Tyskland sikrede i 1920’erne en stor fremgang til området, og Nakskov voksede hastigt under industrialiseringen. Jernbanerne førte i alle retninger på øen, hvor dusinvis af nye byer skød op. Drivkraften var transport til den store sukkerproduktion, som voksede ud af landbrugets roer, og som gav øen sin velstand. Krisen kradser I efterkrigsårene begyndte jernbanerne dog at komme i problemer. Efter massive økonomiske problemer og store driftsunderskud i starten af 1950’erne måtte Tietgens gamle selskab ”Det Lolland-Falsterske Jernbaneselskab” derfor lade livet. Det blev erstattet af det offentlige selskab A/S Lollandsbanen. Som så mange andre steder i landet bød 1950’erne således også på Lolland på lukninger af de mindre jernbaner. Efter en barsk rationalisering, var der to baner tilbage på Lolland - DSBs strækning mellem Nykøbing Falster og Rødby Færge, og Lollandsbanen, der forbinder Nykøbing Falster med Nakskov og undervejs stopper ved tre stationer og fire trinbræt. Derudover kan man stadig ved særlige lejligheder benytte veteranjernbanen mellem Maribo og Bandholm. Skinnebusudvalget, Lynetten og Grisen I 1962 nedsatte banen sammen med de nordsjællandske privatbaner ”Skinnebusudvalget af 1962”. Det havde til formål at

overveje alle muligheder for nyindkøb til erstatning for de eksisterende skinnebusser, der krævede megen vedligeholdelse. Hvis man købte sammen, stillede staten et moderniseringslån i udsigt. Valget faldt på de såkaldte Y-tog fra den tyske Uerdingen-fabrik. De har med årene nærmest opnået status af bomærke for de danske privatbaner, der indkøbte dem i stor stil. Vi skulle da også helt frem til midten af 1990’erne, før man havde en oplagt afløser. Efter en konkurrence fik de navnet ”Lynette”, og nu kunne man køre på Lollandsbanen med 100 km/t. Det var nye tider for de lollandske togpassagerer. Senere ramtes togene dog af samme skæbne som landets øvrige Y-tog, og ”grisen” blev det faste kaldenavn. Scandias eksportprojekt Gennem de seneste 14 år har passagererne ladet sig transportere med IC2-tog, bygget på Scandia-fabrikken i Randers, der siden blev opkøbt og i dag er en del af den canadiske transportgigant Bombardier. Først købte man fire togsæt til banen, og siden overtog man yderligere seks fra lokalbanerne i Nordsjælland, der foretrak de masseproducerede Lint-tog fra den tyske producent Siemens. Lollandsbanen kører således 10 af de i alt 13 togsæt, der er produceret af typen, men de sidste tre kører på Odsherredsbanen og Tølløsebanen, der ligesom Lollandsbanen er en del af togselskabet Regionstog. Oprindeligt var det planen, at togsættene skulle være en ny dansk eksportsucces med udgangspunkt i fabrikken i Randers.

Der skulle køre IC2-tog på alle de mindre europæiske baner, så man kunne skabe arbejdspladser i produktionen og udviklingen af togene. Desværre blev det aldrig til mere end de 13 togsæt, og de lokale baner har siden betalt en del af prisen. Ikke råd til udviklingsprojekter Driftsikkerheden var et vægtigt argument, da privatbanerne i 1996 underskrev en kontrakt med ABB Scandia i Randers om leveringen af togene. Da man sammen med de andre lokalbaner bestilte sammenlagt 13 togsæt, var det en væsentlig indvending, at man på lokalbanerne ikke havde råd til udviklingsprojekter. Forud for underskrivelsen var gået en længere proces, hvor Privatbanernes Fælleskontor over to udbudsrunder havde fået syv bud på et nyt togsæt fra fem forskellige producenter i Danmark, Tyskland og Italien. Først efter længere drøftelser med producenterne blev man enige om en aftale, hvor de specifikke krav til togsættene blev opfyldt. Med købet håbede man på i fremtiden at kunne overtage nogle af DSB’s yderstrækninger, og til det formål var IC2togene perfekte, da de elektronisk og mekanisk havde meget til fælles med DSB’s IC3-tog. Den randrusianske togfamilie, kaldet Flexliner, med medlemmer IC2, IC3 og IR4 skulle således udgøre den fremtidige togtransport i Danmark. Håbet var, at man senere kunne eksportere succesen til resten af Europa, så man kunne sætte flere i beskæftigelse i det kronjyske. (fortsættes næste side)

Lollandsbanens værkstedshal.

En lille bane i fremgang (fortsat)

Prisen for de nye tog var dog noget at det der trak ned, og det fik i 1996 Nærumbanen til at fravælge IC2-toget, ligesom Odderbanen sprang fra forhandlingerne i sidste øjeblik. I stedet for at få et IC2tog til 18 millioner, kunne man i Nærum anskaffe en tysk hyldevare, skinnebussen RegioSprinter fra Siemens-Duewag, til 8 millioner. Men med den høje pris for IC2’erne kom også en markant forbedring for passagererne. De nye IC2-tog var langt mere komfortable end Y-togene, der for nogles vedkommende havde været i brug siden 1965. Samtidig var de udstyret med gulv i perronhøjde, så togpersonalet ikke længere behøvede at hjælpe til med barnevogne og kørestole. Det skabte tilfredshed blandt passagerer og medarbejdere, at man komfortmæssigt nu var fuldt på højde med DSB’s IC3-tog. Resultatet afspejlede sig da også i passagertallene: I det første år, hvor IC2togsættene var i fuld drift, oplevede man en stigning i passagertallet på 88.000 svarende til 10% mere end året før. I dag, 14 år efter hvedebrødsdagene, hvor alle var glade og stolte over at køre med de nye tog, er det ikke gået helt som planlagt. Der blev aldrig solgt flere end de, der indgik i kontrakten fra 1996, og togene er i værkstedsperioderne blevet det udviklingsprojekt, som man prøvede at undgå. Togsættene fra den danske fabrik har skabt udfordringer på mange af de

baner, de er solgt til. På Lollandsbanens værksted finder man et helt rum, hvor der ligger bøjede svensknøgler og andre værktøjer, der er udviklet specielt til IC2togene. Selvom man ikke længere selv reparerer beskadigede komponenter - det klares af et maskinværksted på egnen forsøger man at fastholde så meget viden om togenes mekanik som muligt. Lokomotivfører med værkstedsfunktion Det betyder også, at man har fastholdt tre såkaldte ”Lokomotivførere med værkstedsfunktion”. Denne jobbeskrivelse var tidligere mere udbredt, men i dag findes der, efter værkfører Claes Knudsens hukommelse, kun de tre på Lolland og en enkelt i Lemvig. Selvom det er en lille erhvervsgruppe, er det ifølge værkstedsformanden en vigtig en: ”Når man arbejder med togene, og der er lavet en ændring, så kan man bede dem om lige at holde øje med nogle ting, og om det virker. Der er bestemt ikke noget i vejen med lokoførerne, men når de tre går på værkstedet, så taler vi ligesom det samme sprog omkring tingene”, vurderer Claes Knudsen. Samtidig er den særlige erhvervsgruppe en stor fordel, da de kan tage vagter, hvis andre lokomotivførere er syge. På den måde kan man sikre sig mod de forsinkelser og aflysninger, som skyldes mangel på mandskab. Lokal succes bliver bemærket På Lollandsbanen ser det ud til, at man har knækket koden i forhold til de IC2-tog,

der skulle have været et dansk eksporteventyr. Med stædighed, opfindsomhed og gode arbejdsprocesser har man fået taget på et togsæt, der er elsket af personale og passagerer, men som ikke er lige populært på værkstederne. Det er blandt andet denne recept, der gør, at Lollandsbanen kører til tiden og har stor opbakning fra passagererne. Gennem de senere år er det gået fremad, og i 2010 kunne man således bryste sig af en fremgang på 50.000 passagerer. Det er noget, der bliver bemærket. Lollandsbanen er således blevet en del af diskussionen om bevarelsen af lokalbanerne, hvor der de senere år er sket en rivende udvikling: ”I en årrække havde man set, at det bare gik nedad, og for seks-syv år siden stod man ved en korsvej”, vurderer det østdanske trafikselskab Movia’s Banechef Tommy Frost. Han fremhæver netop Lollandsbanens initiativer som en af de ting, der påvirkede debatten: ”Lollandsbanen var en forløber. Det gode eksempel man kunne bruge over for politikerne”. Landets sydligste lokalbane er altså et stærkt bevis på, at det giver mening at holde fast i jernbanedriften, selvom man møder udfordringer med materiellet eller vigende passagertal. Det er ellers den slags udfordringer, der ofte får lokalpolitikere til at finde sparekniven frem af skuffen. Men med stædighed, opfindsomhed og investeringer kan det alligevel lykkedes at få folk til at tage toget - lige meget om folk siger man ligger i et udkantsområde.

Et af IC2-togene set nedefra.

Styr på fleksjobbet Fleksjobbere i DSB har oplevet problemer, fordi turplanlæggerne ikke altid tager hensyn til deres særlige vilkår.

Af Gunnar Lomborg, Ægir Fotos: Carsten Jokumsen & Søren Jonesen, Photo & Co.

Fleksjob er en god ordning, der sikrer at kolleger, der har fået en arbejdsskade eller en kronisk sygdom, kan fastholde kontakten til arbejdsmarkedet. Typisk kan fleksjobberen ikke klare at arbejde på fuld tid, eller der skal tages særlige hensyn til eksempelvis hårdt fysisk arbejde, men tillidsrepræsentant Lilian Haaning fra Togpersonale København har alt for ofte oplevet, at fleksjobberne er blevet sat på tjenester, der giver dem overarbejde. – Som fleksjobber er du ansat på fuld tid, men arbejder på nedsat tid - eksempelvis 20 timer pr. uge. Og som fleksjobber må du ikke have overarbejde. Vi har dog oplevet en del eksempler på, at turene blev tilrettelagt, så fleksjobberen fik overarbejde, som så blev udbetalt. Og det må man slet ikke efter reglerne, siger Lilian Haaning, som har talt med flere kolleger i fleksjob, som ikke selv vil stille op til interview i denne artikel. En lus mellem to negle Hun peger på, at fleksjobberne føler, at de sidder lidt som en lus mellem to negle - kommunen og DSB - og derfor ikke vil klage direkte op i systemet, men gerne fortælle deres tillidsrepræsentant om problemerne. Og som tillidsrepræsentant har hun da også gjort opmærksom på problemet over for DSB. – Vi har haft et tilfælde, hvor en fleksjobber siden januar havde konsekvent overarbejde. Først i oktober blev der sat en stopper for det. Vedkommende havde fået udbetalt overarbejdspenge, men de skal betales tilbage, fordi det ikke er tilladt for fleksjobbere at have overarbejde, siger hun. Både Lilian Haaning og kollegerne er enige om, at fleksjob er en god ordning, og at DSB også gerne vil sørge for, at alt går til på rette vis. Det er i tjenesteforde-

lingen, tingene er gået galt. Turplanlæggerne har tilsyneladende ikke helt styr på, hvem der må arbejde hvor meget, og i normale tjenester må man gerne operere med et vist overarbejde for at få turene til at hænge sammen. Men for kolleger med fleksjob skal der tages andre hensyn. Kræver klare retningslinjer – Det kan være, at en kollega med en rygskade ikke må køre med salgsvogn hver dag af hensyn til helbredet, men det har vi set eksempler på ikke bliver overholdt. Derfor vil vi gerne have helt klare retningslinjer for hvordan turene tilrettelægges, så turplanlæggerne ikke uforvarende kommer til at belaste fleksjobberne, siger Lilian Haaning, som også peger på et andet problem. Hun har flere gange oplevet, at en kollega med fleksjob i et team fik tildelt de ”gode” ture for at skåne vedkommende, mens resultatet blev, at resten af teamet følte sig forfordelte, når alle de bedste tjenester på forhånd var optaget. Det skaber et dårligt kollegialt klima og er et problem, som ledelsen må forholde sig til. – Vi har også eksempler på, at fleksjobbere sammen med teamet og deres ledere har skabt helt ”nye” tjenester, som ikke betyder at der tages fordele fra andre. Eksempelvis at en fleksjobber servicerer passagerer på 1. klasse, og derved aflaster togstewardessen på de hårde ture. Det er et godt eksempel på, at man får udført et vigtigt arbejde, uden at der skabes splid mellem fleksjobberen og kollegerne, siger Lilian Haaning. Grundlæggende god ordning Hun håber nu på, at DSB vil stramme op på reglerne, uden at det betyder, at fleksjobordningen forringes. For det er grundlæggende en god ordning, understreger hun. Hun peger på, at DSB har modtaget priser for sin evne til at integrere forskellige mennesker - både hvad angår seksualitet og etnisk baggrund. Netop derfor kan man også forvente, at DSB tager godt hånd om de kolleger, som er blevet slidt ned.

– Der er jo en grund til, at de er på fleksjob, og DSB har gavn af deres ofte mangeårige erfaring, selv om de ikke kan arbejde 100 procent som før. Så der er gode grunde til at få strammet op på reglerne, så både fleksjobbere og de øvrige kolleger får en god arbejdsplads, siger Lilian Haaning. Kommunen vurderer arbejdsevnen Hos Dansk Jernbaneforbund understreger socialrådgiver Karin Angermann, at forbundet gerne ser, at DSB tager fleksjobbere ind og behandler dem godt. Det er den enkelte kommunes jobcenter, der vurderer, om en medarbejdere er egnet til et fleksjob med kommunalt tilskud, og derfor kan vurderingen af fleksjobbernes erhvervsevne variere fra kommune til kommune. – Man må kun udnytte den erhvervsevne, fleksjobberen er godkendt til. Hvis man er syg eller arbejdsskadet og ønsker fleksjob, skal man i arbejdsprøvning for at få fastlagt, hvad man kan og ikke kan tåle at beskæftige sig med. Herefter kan man få et fleksjob-bevis, men det er ikke noget der udstedes automatisk, og det er heller ikke en garanti for at få et fleksjob. Faktisk er der mange ledige blandt de fleksjobbere, der står uden for deres normale ansættelse - omkring 20 procent, understreger socialrådgiveren. Vær selv opmærksom Fleksjob kræver planlægning af det arbejde, fleksjobberen skal udføre. Der skal tages hensyn til vedkommendes arbejdsevne, og der skal laves aftaler om, hvordan man tilrettelægger arbejdet. Derfor opfordrer Karin Angermann til, at man selv holder øjnene åbne og gør opmærksom på det, hvis man eksempelvis sættes på en tjeneste med for mange arbejdstimer eller med arbejde, man ikke er godkendt til at udføre, og man kan som fleksjobber altid henvende sig til forbundets socialrådgiver eller til sin tillidsrepræsentant.

Tillidsrepræsentant Lilian Haaning har oplevet, at kolleger i fleksjob fik overarbejde, hvilket ikke burde kunne lade sig gøre. (Foto: Carsten Jokumsen)

Socialrådgiver Karin Angermann opfordrer til, at fleksjobberne holder øje med, at deres aftaler overholdes. (Foto: Carsten Jokumsen)

Der har været rod i planlægningen Henrik Horup, næstformand i Dansk Jernbaneforbund, mener ligeledes, at fleksjobordningen er en god ordning, og han er glad for, at DSB holder fast i at beskæftige folk, der har en nedsat arbejdsevne. Men reglerne skal overholdes - både af medarbejderne og af arbejdsgiveren, understreger han. – Der er mange der har brug for at kunne være på arbejdsmarkedet på lempeligere vilkår - eksempelvis på grund af en arbejdsskade eller sygdom. Det er godt, at man kan fastholde dem på arbejdsmarkedet i en tid, hvor det bliver sværere og sværere. Men der har været noget rod i planlægningen hos DSB, som ikke er acceptabelt, og det har vi taget en snak med dem om, siger Henrik Horup.

– Hvis man mener, at man generelt kan klare mere, end man er godkendt til som fleksjobber, så skal man jo tilbage i normal ansættelse. Der er jo en grund til, at man er godkendt og arbejdsprøvet til at arbejde på lempelige vilkår, og hvis man bliver rask igen, skal man ikke ”tage pladsen op” for en, der virkelig har brug for et fleksjob, siger Henrik Horup, der også opfordrer medarbejderne til at sige fra, hvis de oplever, at de bliver sat på vagter, der ikke stemmer med deres jobbeskrivelse.

Alle skal overholde reglerne Han peger på, at hvis ugenormen for en fleksjobber for eksempel er på 25 timer, er det virksomhedens pligt at overholde det. Det kan være svært at få tingene til at gå op, hvis eksempelvis et tog er forsinket, men så må overtimer ikke udbetales, ligesom man ikke må presse medarbejdere til en ekstra vagt, hvis de er på fleksjob. Han understreger dog, at ikke kun virksomheden, men også medarbejderne, må være opmærksomme på at overholde reglerne.

Nu strammes der op Efter drøftelser med DSB er der nu kommet styr på turplanlægningen, og DSB har lovet, at der strammes op på procedurerne. Dansk Jernbaneforbund vil holde øje med at reglerne overholdes - både fra DSB’s og fra medarbejdernes side, så fleksjobordningen kan bevares som et gode for medarbejderne. – Vi forsøger altid sammen med DSB at finde en løsning, hvis en kollega ikke længere kan passe sit fuldtidsjob på grund af sygdom eller arbejdsskade. Et af problemerne er, at de ofte mister deres helbredsgodkendelse og derfor ikke kan arbejde i den funktion, de havde før - eksempelvis som lokomotivfører eller togfører. Men vi har et fornuftigt samarbejde med DSB og kommunerne om at indplacere fleksjobbere, og vi håber da at det kan fortsætte og udbygges, siger næstformanden.

Næstformand Henrik Horup understreger, at DJ har et godt samarbejde med DSB om fleksjobordningen. (Foto: Søren Jonesen)

Hvad er fleksjob Et fleksjob er et almindeligt arbejde i en privat eller offentlig virksomhed, og det følger overenskomster og lønmodtagerlovgivning. Da arbejdstageren ikke har en fuld arbejdsevne, får virksomheden et tilskud fra kommunen. Dvs., at kommunen i princippet betaler for nedsættelsen af arbejdsevnen, og arbejdsgiveren betaler løn for det arbejde, der udføres. Fleksjob kan kun oprettes, hvis det ikke på anden måde, fx ved revalidering eller med støtte i form af arbejdsredskaber, hjælpemidler m.m., er muligt at opnå arbejde uden løntilskud. Revalideringsmulighederne skal være udtømte. Kilde: Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Læs mere om reglerne for fleksjob på: www.cabiweb.dk/lovstof/ rekruttering/fleksjob

Pauseår for lokomotivfø Ingen udsigt til elever, ingen støtte fra Ministeriet for Børn og Uddannelse, geografiske besværligheder på stribe og et undervisningsberedskab, der skal opretholdes to steder i landet. Det er den aktuelle status for lokomotivføreruddannelsen. Ingen elever måske, men udfordringer er der nok af. 10

Af Carsten Jokumsen Foto: Jørn Bailum

Lokomotivføreruddannelsen har, siden konceptet blev undfanget, været en udfordring for hele branchen. Jernbanens aktuelle situation har ikke gjort situationen bedre, og på den baggrund har både de tekniske skoler samt det rådgivende udvalg haft kontakt til Ministeriet for Børn og Uddannelse (tidl. Undervisningsministeriet) med henblik på at finde holdbare løsninger for uddannelsen på sigt.

Der er dystre udsigter for uddannelsen i 2012. Det forventes, at de forskellige lokalbaner vil have et samlet behov for nyuddannede på 12-14. Der kræves minimum 16 elever for at starte et hold op, og da de fleste elever kommer fra selskaber på Sjælland, er der et betydeligt pres for, at holdet placeres på Sjælland - nærmere bestemt CPH West. Det betyder, at der ikke bliver et hold i Tønder i år, hvis der da overhovedet bliver et hold. Undervisningsministeriet har tidligere besluttet, at de første 65 elever om året skal tilfalde Tønder Tekniske Skole (EUC Syd), og resten af eleverne skal derefter fordeles efter 50/50 ordningen. Men da det ser

øreruddannelsen ud til, at der i 2012 kun uddannes folk på Sjælland, vil det være vanvittigt at sende alle til Tønder, da udgiften for den enkelte virksomhed bliver uforholdsmæssigt meget større. Hvordan det ender vides pt. ikke. Til at holde hånd i hanke med lokomotivføreruddannelsen er der nedsat et rådgivende udvalg bestående af repræsentanter fra branchens arbejdsgivere samt repræsentanter fra arbejdstagersiden. I øjeblikket er der ti pladser i udvalget, som bestrides af 1 medlem + 1 tilforordnet fra Dansk Industri (de private arbejdsgivere), 1 medlem fra en lokalbane (de kommunale/regionale arbejdsgivere), 2 medlemmer fra DSB (de statslige arbejdsgivere) samt

4 medlemmer fra Dansk Jernbaneforbund (to ansatte samt to politisk udpegede). Fremadrettet ønsker udvalget at lade skolerne deltage i udvalgets møder for at fremme samarbejdet med skolerne og for at sikre, at tiltag og indsatser sker på en måde, som skolerne også kan acceptere. Det rådgivende udvalg har ligesom de tekniske skoler forsøgt at komme i dialog med Ministeriet for Børn og Uddannelse for at få afklaret nogle af de usikkerheder, som uddannelsens situation udløser. Når en lokalbane skal have uddannet lokomotivførere, så kan de ikke stille 16 elever til et hold. I den forbindelse har det rådgivende udvalg forespurgt, om man kunne

operere med såkaldte skyggeelever. Det ville fx betyde, at hvis der kun er 8 elever, så oprettes holdet alligevel, og skolerne får betaling for 16 elever. Det forslag blev blankt afvist. Ligeledes diskuterede udvalget med ministeriet, hvorledes det kunne sikres, at skolerne stadig havde beredskabet til at kunne undervise lokomotivførere, når engang der igen kommer gang i uddannelsen - forventeligt allerede i 2013. Her var beskeden også negativ. Ministeriet svarede, at det måtte være skolernes eget problem. Der var kort sagt ingen politisk hjælp at hente. Spørgsmålet er nu, hvordan uddannelsen holdes ved lige, mens der ikke er elever? Og hvordan sikrer man en skolestruktur, der er fleksibel nok til at operere med få og små hold, men samtidig kan dække hele landet? Skolerne er heldigt stillet mht. fleksibilitet, for underviserne i de tekniske fag og i sikkerhed - dvs. alle de jernbanerelaterede fag, kommer fra virksomhederne og har dermed fingeren på pulsen i det daglige. Ligeledes skal skolerne ikke finde anden undervisning til dem i de perioder, hvor der ikke er oprettet skolehold. De ’bløde’ fag som psykologi, konflikthåndtering, førstehjælp og brandbekæmpelse skal skolen derimod selv sørge for at have et underviserkorps til at varetage. Disse fag er også relevante for andre faggrupper, og derfor vil det altid være muligt at kunne finde en underviser, men hvis der konstant er usikkerhed om, hvorvidt et hold bliver oprettet eller ej, er det ikke muligt for skolen at foretage en ordentlig planlægning af resurseforbruget - især hvad angår anvendelsen af lokaler mv. Sagt på en anden måde, hvis der pludseligt opstår et behov for at få uddannet et hold lokomotivførere i foråret 2013, kan dette måske ikke ske før tidligst til efteråret 2013, hvor skolerne kan finde plads samt underviserkapacitet til at gennemføre skoleforløbet. Dermed kan vi i Danmark risikere, at der pludselig bliver en mangel på lokomotivførere, som vi ikke kan få dækket ind, fordi vi ikke kan uddanne nye. Mens der således fortsat er usikkerhed omkring lokomotivføreruddannelsen og økonomien bag, så kan man i arbejdsgrupper under det rådgivende udvalg i ro og mag bruge 2012 på at få finpudset kompetencebeskrivelser og anden relevant dokumentation, som uddannelsen er bygget op omkring. Der er ingen hast - det skal med al sandsynlighed tidligst bruges om et år.

En mobil uddannelse Dansk Jernbaneforbunds formand håber på, at en mobil lokomotivføreruddannelse kan blive fremtidens løsning på nogle af de udfordringer, som uddannelsen står over for i dag. Her er hvad forbundsformand Ulrik Salmonsen har at sige om den sag:

Af Carsten Jokumsen Foto: Søren Jonesen, Photo & Co.

Forbundsformand Ulrik Salmonsen.

”Jeg har én ting, jeg gerne vil sige til Transportministeren: Lad os få lavet en mobil lokomotivførerskole. Arbejdsmarkedets parter kan garantere, at vi inden for de nuværende økonomiske rammer kan lave en fleksibel og mobil lokomotivførerskole. Vi er parate til at overtage det fulde ansvar for uddannelse, til gengæld kan vi garantere, at kvaliteten vil højnes og Transportministeren behøver ikke længere at være nervøs for, om der i fremtiden vil komme til at mangle lokomotivførere. Med den teknologiske udvikling, der er sket de seneste år, kan al undervisning i dag foregå på en almindelig computer. Den udvikling betyder, at der er økonomi til at etablere nogle fleksible rammer, uden at det går ud over undervisningen. Hvis arbejdsmarkedets parter kan overtage ansvaret for uddannelsen, så vil arbejdsmarkedets parter også være parate til at garantere, at der til enhver tid er lokomotivførere nok. Som det er nu, er man tvunget til at indlede nogle drøftelser om uddannelsens fremtid. Det system, vi har i øjeblikket, er der ingen der kan leve med i det lange løb. Det vil give flaskehalse og store problemer. Jeg synes faktisk, det er utroligt arrogant, at når arbejdsmarkedets parter selv retter henvendelse til Ministeriet for Børn og Uddannelse og gør opmærksom på disse problemer, så får vi bare at vide, at det må parterne selv løse. Vel at mærke uden at vi får det reelle ansvar, der vil give os muligheden for at løse problemerne på den bedst mulige måde. Som vi har appelleret til gang på gang, er den eneste løsning at få en mobil lokomotivføreruddannelse. Det kan arbejdsmarkedets parter godt selv finde ud af, hvis vi får ansvar for den økonomiske ramme, der er stillet til rådighed.

Mindeord

Nye regler for efterløn Folketinget har vedtaget nye regler for efterløn - den såkaldte tilbagetrækningsreform. Reformen betyder blandt andet højere efterlønsalder og kortere efterlønsperiode for nogle årgange. Hvis du betaler til efterlønsordningen, har du fra den 2. april 2012 mulighed for at melde dig ud af ordningen og få tilbagebetalt dine indbetalinger skattefrit (dog beskattes indbetalinger, der er foretaget siden maj 2011). Hvis du er medlem af Min Akasse, vil du i løbet af januar/ februar modtage et brev med dine personlige oplysninger. Min A-kasse har oprettet en særlig hjemmeside om reformen, som kan ses her:

http://bit.ly/yyK0Gc Min A-kasse opretter ligeledes et særligt call-center til spørgsmål om reformen. Når du har modtaget dit brev, kan du ringe til call-centeret på 88 88 86 78 mandag-tirsdag 14.00-17.33 og onsdag 12-17.30.

Min A-kasse sender i løbet af den næste måned breve ud til ca. 30.000 medlemmer og beder derfor om, at man først kontakter dem, når man har modtaget sit brev.

Det er med stor sorg, vi har modtaget meddelelsen om, at tidligere afdelingsformand Hans F. Christiansen er afgået ved døden mandag den 26. december 2011. Hans F. Christiansen blev 78 år. Hans F. Christiansen var kendt og anerkendt som et særdeles venligt, ihærdigt, viljefast, livsglad og socialt menneske, som til tider også kunne være skarp, når det krævedes, men altid meget respekteret af alle såvel medparter som modparter. Hans blev ansat ved DSB i Roskilde i 1955 og kom efterfølgende til Næstved, hvor han blev valgt til gruppeformand, og da DSB ændrede struktur til områdedrift i 1972/73, blev Hans valgt som den første områdegruppeformand i Driftsområde Næstved. Dermed var hans faglige løbebane udstukket, for snart efter fik Hans sæde i afdelingsbestyrelsen i Stationspersonalets Afdeling, og i 1980 blev han valgt til afdelingens næstformand, og blev dermed medlem af Dansk Jernbaneforbunds hovedbestyrelse, hvor han sad, til han valgte at gå på pension. I 1984 blev Hans på afdelingens tillidsmandsmøde valgt til formand for Stationspersonalets Afdeling, hvor han igennem sin 10-årige periode som formand gjorde en stor faglig indsats for såvel Stationspersonalets som Dansk Jernbaneforbunds medlemmer. Målsætningen igennem hans aktive tillidsmandsperiode har altid været at

skaffe Stationspersonalets medlemmer bedre løn- og pensionsforhold, hvilket stort set også er lykkedes for ham, da afdelingens lavest lønnede stationsbetjente kom med i et automatisk karriereforløb. Igennem sin formandsperiode deltog Hans i utallige arbejdsgrupper og udvalg, og således var han i en årrække medlem af DSBs hovedsamarbejdsudvalg, hvor han også i DSBs ledelse skabte stor respekt om sin person, hvilket gav ham mulighed for at løse mange problemer på sin egen tillidsvækkende måde, som senere kom afdelingens medlemmer til gode. Med udgangen af marts 1994 valgte Hans at forlade formandsposten i Stationspersonalets Afdeling og nyde sit otium som pensionist hjemme i Rønnebæk sammen med Nete og familien, men jobbet som Oldermand og senere som formand for menighedsrådet i den lille landsby skulle lige klares indimellem. Hans var indtil sin død meget interesseret i såvel DSB som forbundets virke, og gav gerne, på sin rolige og til tider fornøjelige facon, udtryk for sine bekymringer for såvel virksomheden som organisationens fremtid. Tak for din store indsats for Stationspersonalets medlemmer. Æret være Hans F. Christiansens minde. Arly B. Nielsen

Jon Windfeldt Arnø spiller Schubert på sin ”baby” på 600 kilo: et Blüthner koncertflygel.

Landmand, pianobygger og togfører Togførerjobbet giver Jon Windfeldt Arnø tid til at dyrke den store lidenskab for at restaurere og reparere pianoer. Af Gorm Grove, Ægir Fotos: Ole Johnny Sørensen

Han ville egentlig helst have levet sit liv som landmand. Men han er endt som klaverbygger og togfører. Historien om Jon Windfeldt Arnø er en beretning om en mand, som på usædvanlig vis har formået at kombinere sin store lidenskab for pianoer med et togførerjob. En mærkelig kombination, vil nogen mene. Men for Jon Windfeldt Arnø giver

det mening, at han efter endt tjeneste har mulighed for at kaste sig over de store instrumenter uden at skulle bekymre sig om hvorvidt der er mad i køleskabet og penge til huslejen. Jon Windfeldt Arnø har altid været vild med landbrug. Hans morfar og mormor boede i Vestjylland. Her var morfaderen værktøjsmager, og han fremstillede værktøjer til guld- og sølvsmede. − Selvfølgelig var det spændende at være hos ham, men ikke så spændende som at være ovre hos naboen, som var landmand. Der var jeg fuldstændig solgt, så jeg vidste som lille, at jeg ville være

landmand. Men mine forældre var mere interesserede i, at jeg skulle overtage min morfars virksomhed. Jeg var jo teknisk begavet, og jeg burde gå den vej, fordi det var mere sikkert, mente de, fortæller Jon Windfeldt Arnø. Hans interesse for musik og instrumenter begyndte allerede, mens han stadig sad på skolebænken. Klaveret blev hans lidenskab. Kombinationen af smuk lyd, historiens vingesus og spændende mekanik slog nogle strenge an i hans sjæl. En nat, da han var omkring 15 år, drømte han om klaverer. Han havde altid spillet klaver og kunne også selv stemme

det. Så slog det ham pludselig, at han gerne ville prøve at være klaverstemmer. Forældrene var med på idéen, og de kontaktede en klaverstemmer, de kendte og som gerne ville møde og vurdere den unge mands talenter. Yngste klaverstemmer Han startede derefter som 16-årig hos Frantz Verwohlt, tidligere førstemand hos den danske pianofabrik Hornung & Møller gennem mere end 20 år, for at lære klaverstemmerfaget. Uddannelsen tager

normalt tre år, men efter kun halvandet år var han klar til eksamen og blev nu landets yngste eksaminerede pianostemmer. Og der blev stemt klaverer og flygler for musikere, koncertsale, musikskoler, på institutioner og for private, samtidig med at han begyndte at restaurere og reparere gamle pianoer. Det havde han også lært hos Frantz Verwohlt. Jon Windfeldt Arnø havde på det tidspunkt ikke opgivet drømmen om landbruget. Så han kom på landet og lærte at malke køer og passe svin.

− Jeg var helt opsat på, at det skulle være landbruget, jeg skulle leve af. Og så skulle det mikses med min lidenskab for klaveret. I 1990 blev jeg uddannet og fik grønt bevis. Men lige på det tidspunkt gik det helt galt for landbruget, og jeg kunne godt indse, at det ville være dumt at gå den vej. Det var ærgerligt. Så købte jeg et hus og forsøgte mig med mine klaverer, samtidig med at jeg var murerarbejdsmand, siger han. Da hans morfar lukkede sin fabrik, forærede han maskinerne til Jon Windfeldt Arnø, fordi han var den eneste i familien, der havde interesse for dem. På det tidspunkt fik han i 1996 tilbud om at komme ned til den tyske pianofabrik Blüthner i Leipzig, som havde hørt om hans evner og håndelag for restaurering af gamle pianoer. Besøget endte med, at han fik lavet en forhandleraftale med Blüthner samtidig med at fabrikken gerne ville færdiguddanne ham som klaverbygger. I 2001 blev han færdig med denne uddannelse. Derfor togfører − Men du skal jo også høre om baggrunden for at jeg nu arbejder som togfører på de sjællandske regionaltog. Det var jeg lige ved helt at glemme, griner han. Han er med i DSB Museumstog, hvor han har den sikkerhedsmæssige uddannelse som lokomotivfører. Her har han kørt museumstog som togfører i 10 år. I 2004 søgte han ind som togfører ved DSB, men han var på det tidspunkt ikke udadvendt nok og slap ikke gennem nåleøjet. Han forklarer, at han løb ind i en personlig krise. Det gav ham på et tidspunkt den erkendelse, at den eneste, der kunne få ham ud af krisen igen, var ham selv. − En kammerat inde på hovedbanegården sagde, at jeg var den fødte togfører, og at jeg absolut skulle søge ind igen. Det gjorde jeg, og jeg kom så ind i 2007. Det har været rigtig godt for mig at arbejde som togfører, og det har bragt mig på ret køl igen. I dag har jeg det rigtig, rigtig godt, og jeg stortrives. Jeg er blevet et andet menneske, og min virksomhed er vokset, selvom jeg ved siden af passer jobbet som togfører. Nu har jeg kørt i fire år, og jeg føler selv, at jeg yder en super god service på regionaltogene. Jeg blev forbavset over, hvor interessant jobbet faktisk blev. Førhen kørte jeg jo med veterantog, og der har alle gæster billetter, og man skal hverken vejlede eller noget andet. Så når man havde kørt tre gange mellem Odense og Nyborg, var man træt af det. Men sådan er det ikke, når man

Jon Windfeldt Arnø viser den teknik han bruger, når han håndpolerer.

(fortsættes næste side)

Landmand, pianobygger og togfører (fortsat)

kører rigtigt tog. Der er tusindvis af mærkelige og interessante spørgsmål, og der er en stemning af, at der her kommer en mand gennem toget, som skal sørge for, at vi alle kommer sikkert frem. Jeg synes det er interessant også at billettere med alle de muligheder der er i dag, og jeg er altid glad for at gå på arbejde. Når man har den indstilling til det, at det er sjovt at gå på arbejde - så bliver det bare sjovt. Det er en leg, fortæller han. Hjemmelavet fløjte Opmærksomme passagerer og kolleger vil altid kunne høre, om lige præcis Jon Windfeldt Arnø er på toget. Som instrumentbygger, kunne han ikke lade sig nøje med en almindelig trillefløjte, når der skulle fløjtes afgang. Der er ikke ”tril” i hans hjemmebyggede fløjte, som er en nøjagtig kopi af de gamle træfløjter, der også bruges i DSB Museumstog. Og selvfølgelig er tonen stemt, så den svinger på nøjagtig samme måde som de gamle fløjter. For en god ordens skyld skal det tilføjes, at han har fået tilladelse af sikkerhedschefen til at benytte den hjemmelavede fløjte. − Jeg vil sige, at de fire uddannelser, jeg har, alle er nogen jeg har haft lyst til. Det er rigtig lækkert. Det er landmand, klaverstemmer, klaverbygger og togfører. Min drøm er, at jeg får sparet penge nok op til at flytte på landet igen. At jeg kan finde et sted, hvor jeg kan have alt dette her samlet, og så passe mit job som togfører. På værkstedet i Herlev ved København udfører han alle reparationer. Han spinder selv basstrengene til pianoerne, han lægger finér ind og håndpolerer de gamle instrumenter op så de fremstår med dyb glød i det smukke træværk. Han har et klenodie stående, som han ikke har fået gjort noget ved endnu. Det er hans mors klaver fra 1876. Et andet klaver fra 1892 er han i fuld gang med at restaurere. Det har været helt splittet ad og er nu ved at blive genopbygget. Der er 14.000 forskellige muligheder for at kombinere justeringer i et klaver. Så mange bevægelige dele er der. De skal alle spille fuldstændig sammen. − Derfor er klaverbyggerens mantra egalitet - ensartethed, mens togførerens mantra er regularitet - regelmæssighed, smiler han.

”Baby” på 600 kilo Efter en rundvisning i hans værksted ender vi ved hans ”baby” på 600 kilo til 695.000 kr.: et Blüthner koncertflygel. Han trækker forsigtigt et dækken af, og en imponerende flade af spejlblankt højglanspoleret ibenholt afsløres. Han spiller selv på flyglet og lejer det ud til koncerter. − De professionelle koncertpianister har forskellige ønsker til, hvad de vil have. Nogle mener dette er det bedste, mens andre hælder mere til andre mærker. De koster så over en million kroner i samme

størrelse. Så er der en italiensk fabrik, der laver noget fancy designeragtigt, som koster op mod to mio. kr., men som ikke er bedre end dette her. Det er til folk, der ikke rigtig ved, hvad de skal bruge deres penge til, siger Jon Windfeldt Arnø og trækker på skulderen. Han finder en klaverbænk frem og sætter sig foran tangenterne, hvor den pragtfulde lyd fra det store koncertflygel et øjeblik efter fylder det rå værkstedsrum med maskiner og værktøj med Schuberts bevægende B-dur sonate, det allersidste musikstykke, han skrev.

Et kig ind i værkstedet, hvor al fritiden tilbringes.

Jon Windfeldt Arnø tager en del af indmaden ud af et klaver.

Store udfordringer for transportministeren Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) har med EU-formandskabet nok at se til - bl.a. forhandlinger om nye retningslinjer for og finansiering af infrastruktur og grænseoverskridende transport samt revision af reglerne for jernbanetransport.

Af Morten Friis Jørgensen Fotos: Folketinget m.fl.

Det danske EU-formandskab er tiltrådt under den største finanskrise siden 2. verdenskrig. Det stiller S-R-SF-regeringen og centraladministrationen over for meget store udfordringer. Også på transportområdet vil det danske formandskab have udfordrende sager på dagsordenen. – Vi skal forbedre mobiliteten for både persontransport og godstransport gennem Europa. En af mine største opgaver under det danske formandskab bliver derfor at bakke EU-kommissionen op, når vi taler om TEN-T, altså de nye strategiske planer i EU for, hvordan vi skaber transnationale transportnetværk og trafikkorridorer til tog, og hvordan vi finansierer dem 2014-2020. – Mange vil gerne fremme netop deres regionale projekter. Men for mig skal et projekt give europæisk merværdi for at opnå EU-støtte via TEN-T-midler. Sådan et projekt er f.eks. Femern Bælt-forbindelsen. Den er en del af en meget vigtig transportkorridor, der giver europæisk merværdi. Elektrificering kunne være et andet projekt. – Det er vigtigt, at vi skaber en ramme for bedre forbindelser på tværs af EU gennem investeringer i infrastruktur. Særligt den grænseoverskridende infrastruktur, bekæmpelse af flaskehalse og et fokus på intermodalitet og intelligente transportsystemer, som vil forbedre mobiliteten og sikre mere miljørigtig transport. Det fastslår transportminister Henrik Dam Kristensen, da Jernbane Tidende møder ham og et par af hans specialister fra Transportministeriet for at høre om de udfordringer, de skal arbejde med her i første halvår af 2012.

Her på siderne vil vi ikke komme ind på lufthavnspakken, revision af et direktiv om uddannelse for søfarende og et forslag om finansiering og administration af det EU-baserede Galileo satellitnavigationssystem, som ministeren og hans medarbejdere også skal arbejdes med. Vi kigger i stedet nærmere på de vigtigste temaer med jernbanefolkets briller på...

Perspektiver u/m sex Et vigtigt element, mens Danmark er formandsland også for EU’s transportministre, kaldes i ministerialsprog for ’ret så usexet for de fleste almindelige danskere’: arbejdet med at revidere EU’s 1. Jernbanepakke. (fortsættes næste side)

Men det hænger jo også sammen med signalprogrammet, der er fuldt udrullet i 2020. I mellemtiden kan vi tænke på at finde finansiering, så vi i 2020 og derefter kan elektrificere f.eks. Fredericia-Århus. Men det kræver en større finansieringsplan, for vi skal finde mange penge. Det er en meget vigtig opgave, så jeg mener ikke, det fører nogen vegne at diskutere, at det måske er 20 eller 40 år for sent. – Jeg kan ikke bruge det til noget at botanisere i, hvem der er skyld i, at vi ikke har fået den elektrificering endnu i Danmark. Kernen er, at elektrificeringen vil løse mange problemer for os, både hvad angår gods, passagerer og mindre forurening, fastslår ministeren.

Store udfordringer for transportministeren (fortsat) EU’s 1. Jernbanepakke blev iværksat 2003. Den blev designet til at bryde de nationale monopoler og udskille dem i ’infrastrukturforvaltere’ af skinnenettet, og operatører, der kører på skinnerne. På EU-sprog: ’for at sikre markedsintegration af jernbanesektoren på europæisk plan og gøre det muligt for jernbanesektoren at konkurrere med andre transportformer’. For jernbanefolk såvel hjemme som ude er der måske ligefrem noget ’sexet’ nyt her: Med EU-Kommissionens oplæg fra oktober 2011 ved hånden skal den dansk ledede, ret så tekniske revision nemlig føre til, at tog ’udefra’ fremover får fri adgang til service- og reparationsfaciliteter i alle lande i EU. Der bliver desuden set på miljøafgifter; bl.a. vil man fokusere på problemer med støj. For at stimulere EU’s indre marked skal der med revisionen etableres nationale jernbanetilsyn og jernbanenævn. Markedsovervågningsmyndighederne skal sikre ens spilleregler for aktørerne i landene og skabe grundlag for mere ’cross border traffic’. Desuden mangler der investeringer i jernbaner især i

Østeuropa, så på det område skal det danske formandskab arbejde med store investeringsplaner. Højhastighedstog og elektrificering Transportministeren fastslår, at vi i EU skal have flyttet så meget gods som muligt fra vej til bane. Samtidig, mener han, er det klogt at blive ved med at tale om højhastighedstog. – Vi må finde passende strækninger til højhastighedstog, hvor vi kan flytte mange mennesker rundt ad gangen i Europa. Linjen Paris-Bruxelles er et rigtig godt eksempel, mener Henrik Dam Kristensen. Han tilføjer i samme åndedrag, at om ikke højhastighedstog så i det mindste en timemodel i Danmark på strækningen Aalborg-Århus-OdenseKøbenhavn kunne være et godt strategisk mål at arbejde frem imod. De særligt hurtige tog kræver imidlertid en fuldt udbygget elektrificering, men transportministeren glider lidt af på emnet i første omgang ved at mene, at ’det bliver nok hovedoverskriften efter mig som minister’. – Men det ligger lige på den flade hånd i det nye år at få vedtaget elektrificering af strækningen mellem Esbjerg og Lunderskov ved Kolding. Derefter kommer vi hurtigere København-Esbjerg-grænsen.

Ingen tvivl om Femern Kort før jul skrev dele af pressen, at den tyske regering ikke prioriterer den stærkt påkrævede udbygning af vej- og baneinfrastrukturen på den tyske side af Femern Bælt. Transportministeren skyder spekulationerne ned. Det er ganske vist, at de tyske myndigheder fortsat arbejder med miljøundersøgelser omkring en kommende Femern Bælt-forbindelse. Så selvom det i Danmark er besluttet, at den 20 km lange forbindelse skal bestå af en sænketunnel, ja så er både en skråstagsbro, en boret tunnel, en sænketunnel, ja sågar også en hængebro fortsat i spil...

Det er nu eller aldrig... – Jeg håber, vi som formandsland kan drive det så langt som muligt med revisionerne på jernbaneområdet og TEN-T, siger Henrik Dam Kristensen. Bag ministerens fromme håb skal læseren læse det faktum, at Cypern overtager EU-formandskabet i andet halvår 2012 efter Danmark. Så skifter fokus fuldstændig fra udvikling af jernbaner og strategisk udbygning af infrastruktur på kryds og tværs i Europa til helt andre problemstillinger, herunder forventeligt især EU’s forhold til Tyrkiet. Også derfor arbejder den danske transportminister og store dele af hans ministerium frem til 1. juli intenst på at opnå så gode og varige resultater på jernbaneområdet som overhovedet muligt.

Henrik Dam Kristensen imødegår dog spekulationerne om tysk forsinkelse af hovedprojektet ved at fastslå, at Forbundstransportministeriet i Berlin (igen) har bekræftet, at man fra tysk side vil ’efterleve sine forpligtelser i henhold til den dansktyske traktat om Femern Bælt-forbindelsen’: – Der er på ingen måde tale om, at Tyskland udskyder sine planer om udbygning af de tyske jernbaneanlæg i tilslutning til den faste forbindelse over Femern Bælt. Jeg er glad for det gode og nære samarbejde, der er mellem Transportministeriet i København og Forbundstransportministeriet i Berlin om etableringen af et af de vigtigste infrastrukturprojekter i Europa, lyder den høflige ministerbesked. Når den faste forbindelse mellem Rødby og Puttgarden står færdig, vil togrejsende kunne gøre turen på kun syv minutter, mens bilisterne kommer over det 20 kilometer brede bælt på ca. 10 minutter. Rejsetiden for en togrejse mellem København og Hamborg vil blive forkortet fra i dag fire en halv time til omkring tre timer. Femern Bælt-forbindelsen skal efter intentionerne åbne i 2020. Samarbejde med Europa-Parlamentet Transportminister Henrik Dam Kristensen har flere gange siden sin indsættelse i oktober 2011 besøgt Europa-Parlamentet. Her har han mødt toneangivende medlemmer af det såkaldte TRAN-udvalg, der behandler transportrelaterede sager i Europa-Parlamentet. Besøgene skal ikke mindst ses i lyset af, at beslutninger på transportområdet i dag træffes i fællesskab mellem Rådet for transportministrene og Europa-Parlamentet. Desuden har Dam Kristensen truffet de danske europaparlamentarikere og drøftet det danske EU-formandskab på transportområdet. Han har bl.a. talt med Ole ’EU’ Christensen (S), der både sidder i Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg og transportudvalg, og derfor er en centralt placeret politisk medspiller på det europæiske felt for den danske minister. – Europa-Parlamentet spiller en vigtig rolle i EU-lovgivningsprocessen på det transportpolitiske område. Det har derfor været vigtigt for mig at få knyttet personlige kontakter til de personer, vi samarbejder med under formandskabet, fastslår Dam Kristensen. Han har, ligesom statsminister Helle Thorning-Schmidt, den ballast og den force, det giver selv at have haft sæde og arbejdet i Europa-Parlamentet gennem en årrække.

EU’s transportpolitik Transportsektoren er en hjørnesten i den europæiske økonomi og central for fremtidens økonomiske vækst i EU. For at EU’s indre marked kan fungere, kræver det, at transportsystemerne, der binder landene sammen, er velfungerende og sikrer fri bevægelighed i EU for borgere og varer. EU’s rolle på transportområdet er flerstrenget, og man søger gennem fælles lovgivning, udveksling af erfaringer og koordination at realisere målsætningerne i den fælles transportpolitik. Derudover kan der gennem EU opnås økonomisk støtte til grænseoverskridende transport- og infrastrukturprojekter. Det har gennem flere årtier stået klart, at vejnettet i Centraleuropa på et tidspunkt vil ramme sin spidsbelastning og dermed hæmme det indre markeds fri bevægelighed for arbejdskraft og varer. Dette punkt er vi tæt på at sidde fast i dag. Når hertil lægges en fornyet bevidsthed om biltrafikkens bidrag til CO2-udslippet, arbejder stadig flere kræfter i EU nu for udvikling af andre transportformer, ikke mindst på skinner, men også ad de mange vandveje, der findes i og omkring Europa.

Ministerens EU-dagsorden Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) skal sidde for bordenden, når de 27 EU-lande i løbet af de første seks måneder af 2012 skal arbejde sig frem mod enighed på fem områder: Revisionen af retningslinjer for det transeuropæiske transportnetværk, TEN-T Revision af 1. jernbanepakke Lufthavnspakken Revision af direktiv om uddannelse for søfarende Galileo, EU’s satellitnavigationssystem

Gode links Find alt om det danske EU-formandskab på www.eu2012.dk Se flere detaljer om Transportministeriets formandskabsopgaver på www.transportministeriet.dk Læs mere om Femern på www.femern.dk

Moderne bybaner og nye arbejdspladser Af Morten Friis Jørgensen Illustration: Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S Århus, København og Odense skal have ’højklasset kollektiv transport’ i form af moderne bybaner. Projekterne har mange grønne fordele og medfører mange nye arbejdspladser, bl.a. for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer. Glade passagerer i Danmarks tre største byer kan inden for den næste halve snes år stige om bord i helt nye by- og letbaner. Togsættene vil snart hvisle af sted med høj fart i egen tracé langs motor- og trafikveje, på eksisterende eller på nye skinner.

Og snart vil de summe sagte hen ad gader og rundt om hjørner i boligområder, bykerner og ved arbejdspladser. Nye arbejdspladser Letbanerne i landets tre største byområder vil få varierende udformning. Men fælles for dem er, at de klart vil styrke den kollektive transport ved at flytte persontransport fra bil til bane. Dermed mindskes CO2-udslippet. De nye letbaner vil markant kunne forkorte transporttiden lokalt og regionalt. Tidsbesparelsen gavner både befolkning og samfund. Og så er der mange arbejdspladser i letbanerne. Flest når banerne skal etableres, men selvfølgelig også når de skal drives.

Grøn transportpolitik Et næsten samlet Folketing aftalte i januar 2009 "en grøn transportpolitik", der indebærer en stor satsning på kollektiv trafik. Aftalen fastslår, at ”den kollektive trafik skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken”. Og således ansporet afsatte landspolitikerne de første 2 mia. kr. ”til fremme af kollektive trafikløsninger i Århus og i Ring 3-korridoren i hovedstadsområdet.” Nu begynder de nye infrastrukturprojekter så småt at udkrystallisere sig - selvom der stadig er lang vej, før togførere og vognstyrere kan sætte sig til rette ved styrepult og computer.

Markant netudbygning i Århus I Århus skal Grenå-banen og Odderbanen bygges sammen. Desuden skal der etableres 12 km nye spor til en helt ny bane fra Århus H og ud til Lystrup nord for byen. Det ventes, at samme type togmateriel skal kunne køre på alle skinnerne. Den ny bane i Århus vil komme til at betjene flere større boligkvarterer, byudviklingsområder og arbejdspladser, ikke mindst sygehuset i Skejby. Aftalen giver banetrafikken i det østjyske område et stort løft og anslås at ville koste 1,2 mia. kr. at anlægge med skinner mv. Hertil kommer senere indkøb af tog. Aftalen blev underskrevet 31. oktober 2011 af den nye transportminister, Henrik Dam Kristensen (S), Region Midtjylland og Århus Kommune. Der er allerede gennemført VVM-høring om de store udbygninger af baner og togdrift i og omkring Smilets By. Derfor kan banen i Århus efter alt at dømme tages i brug, før nye bybaner i København og Odense bliver færdige. Anlægsloven for det nye banesystem i Århus kan nu blive udarbejdet i Transportministeriet. Loven ventes ifølge kilder i ministeriet fremlagt for Folketinget inden udgangen af 2012. Herefter begynder det omfattende arbejde med at projektere og udbyde anlægsarbejdet, bestille materiel osv. Der venter nu spændende udfordringer for både planlæggere, politikere og jernbanefolk: Hvordan skal de nye køreplaner for Odderbanen/Grenåbanen f.eks. skrues sammen? Det har Dansk Jernbaneforbund hidtil ikke kunnet få noget konkret svar på. Mere overordnet og strategisk skal det vurderes, i hvilken udstrækning Odderbanen og Grenå-banen skal elektrificeres. Det optimale ville formentlig være at elektrificere hele baduljen. Kombination mellem diesel og el som drivmiddel i samme tog er dog hundedyrt, og der er kun én seriøs udbyder af denne type materiel i Europa. Så der er nok at tænke over, inden togene ruller. Læs mere om bybaneperspektiver i Århus på internettet: http://midttrafik.dk/ letbane/forside+-+letbane BT: Det midt-østjyske område skal i løbet af en kort årrække udstyres med letog bybaner. Så når den vedtagne Etape 1 for Århus (se også i artiklen) tages i brug, er man måske allerede ved at anlægge nye etaper til Hadsten, Randers, Silkeborg og Skanderborg?

Fakta om Århus Letbane • Danmarks første letbane binder en 12 km ny letbanestrækning i Århus sammen med de bestående nærbaner til Odder (regionens bane) og Grenå (statens bane) • Århus Letbane bliver en moderne udgave af en sporvogn • Letbanen kører på skinner i almindelig gadetrafik og jernbaneskinner i åbent landskab til Odder og Grenå • I bystrækninger og når letbanen kører i blandet trafik tilpasses hastigheden efter forholdene • Letbanen er ofte hurtigere end busser og giver bedre tilgængelighed til boliger og arbejdspladser end tog • På strækningen mellem Århus H. og Lystrup etableres nye standningssteder til letbanen, som placeres med 500-800 meters afstand • Projektet forventer at der flyttes ca. 4.500 bilister pr. døgn til den kollektive transport • Anlægget til letbanen forventes at koste 1,2 mia. kr. • Aarhus Kommune, Region Midtjylland og staten opretter et fælles anlægsselskab som skal stå for anlæg af letbanen • Anlægsselskabet oprettes efter samme overordnede model som Metroselskabet i København • Når letbanen overgår til drift, ophører statens engagement og driften varetages af de lokale parter på linje med øvrig lokal kollektiv trafik. Kilde: Transportministeriet

Letbanerne skal godkendes efter nugældende regelsæt Af Morten Friis Jørgensen Illustration: Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S

De nye letbaner i København, Århus og Odense skal godkendes efter de samme regelsæt for sikkerhed mv., som allerede gælder i dag. Reglerne står i to bekendtgørelser, nemlig bekendtgørelsen om godkendelse af rullende materiel (køretøjer) på jernbaneområdet og bekendtgørelsen om godkendelse af infrastruktur på jernbaneområdet. (Begge bekendtgørelser er p.t. under revision, og de nye udgaver ventes klar i 2012.) Det fastslår embedsmænd i Transportministeriet, som Jernbane Tidende har talt med. Infrastrukturforvalter og jernbanevirksomhed vil muligvis for de kommende letbaners vedkommende blive slået sammen til én virksomhed, siger kilderne. De tilføjer, at der ’ikke er letbanespecifikke regler indtil videre’. Derfor kan det langt fra udelukkes, at der kan komme helt nye regler for letbaner. I forbindelse med drift af letbaner er der flere indlysende og særlige udfordringer, der kan føre til nye sikkerhedskrav i forhold til de regler, vi kender for jernbanerne i dag, siger embedsmændene. Blandt problemstillingerne for letbaner og bybaner er niveaufri overkørsler, både i publikums- og trafiktætte områder inde i byerne, og i krydsninger og fletninger med f.eks. vejtrafik og anden togtrafik ude omkring i landskabet.

Indbydelse Da forbundshovedkasserer Kirsten Andersen har 25 ĂĽrs jubilĂŚum, inviteres alle medlemmer, samarbejdspartnere, familie og venner til reception torsdag den 1. marts 2012, kl. 14.00 - 17.00 i Kantinen pĂĽ Ramsingsvej 28 A, st., 2500 Valby.

Med venlig hilsen

Ulrik Salmonsen forbundsformand

ET VIGTIGT VALG - STEM PÅ HENRIK HORUP Når du er medlem af Dansk Jernbaneforbund, nyder du højst sandsynligt også godt af billige forsikringer via Tjenestemændenes Forsikring. Desværre er der kræfter, som arbejder for at få opløst TryghedsGruppen og dermed også forsikringsselskabet Tryg, som Tjenestemændenes Forsikring har forsikringerne igennem. Som en yderligere konsekvens af en opløsning vil Tryghedsgruppens arbejde inden for forsikring, sundhed og sikkerhed kunne være tabt. Jeg stiller op til valg til repræsentantskabet i Tryghedsgruppen, fordi Tryghedsgruppen har et fornemt og vigtigt formål i vores samfund og fordi jeg gerne vil være med til at udvikle og fastholde den platform, der allerede er skabt til at investere i Tryghedsgruppens kerneområder - nemlig forsikring, sundhed og sikkerhed. Hvis jeg bliver valgt, vil jeg vedholdende arbejde for en bevarelse og fortsat udvikling af Tryghedsgruppen. Mit fokus vil ydermere være rettet mod investering i vores børn og unges sundhed og sikkerhed. Det vil fx være: • Støtte af initiativer til forbedring af hospitalers børneafdelinger I midten af januar modtog du et brev om, hvordan du • Støtte af aktiviteter om at give gode oplevelser til stemmer til TryghedsGruppens valg til repræsentantbørn og unge, der rammes af alvorlig sygdom skabet. Det kan godt være, du ikke har hørt om valget • Midler til forskning i børnesygdomme før, men det er faktisk et vigtigt valg. Det har nemlig • Kampagner og information om den gode og sunde indflydelse på to ting, som kan få stor betydning for livsstil både din økonomi og din tryghed. • Forebyggelse af vold og mobning Fra 24. januar 2012 og frem til 7. februar 2012 er der • Etablering af sikre skoleveje valg til repræsentantskabet i Tryghedsgruppen i Region • Sikre et trygt og sikkert natteliv for ungdommen Syd. Dette valg er et vigtigt valg og drejer sig om Tryghedsgruppen, der både står bag vores gode forsikrings- Jeg har brug for din stemme til at virkeliggøre en endordning og som støtter tryghedsskabende aktiviteter i nu højere tryghed for vores børn og unge, uanset hvor de færdes, eller hvis de bliver ramt af alvorlig sygdom. Danmark bl.a. via TrygFonden.

Læs mere om valget på: www.valg-tryghedsgruppen.dk eller besøg mig på Facebook ved at søge efter: ”Valg til Tryghedsgruppen 2012 - Henrik Horup” 23

Arbejdsskadebarometer

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2010 medlemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 24.989.480,- kr. Desuden blev der opnået løbende ydelser på i alt 148.975,- pr. måned. Medlemmer

I 2011 har forbundet i alt hjulpet medlemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 15.305.421,- kr. Desuden er der blevet opnået løbende ydelser for 106.256,- pr. måned.

Erstatningstype

Her ses en samlet oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jernbaneforbund i for 2011:

Kapitalerstatning

Tilkendt tilskadekomstpension

Erhvervsevnetab (kapital)

Erhvervsevnetab (løbende)

Behandlinger

Varigt mén

Privat forsikring

383.520,00

Via advokat

537.719,87

Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

Anden erstatning/godtgørelse

I alt

Løb. erstat.

11.448.783,06 106.256,00 50.263,22 2.222.471,00

37.205,14 625.458,97 15.305.421,26

106.256,00

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

ARBEJDSSKADER Har du været udsat for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen - hverdage kl. 9 til 16 - på tlf. 3613 2514, eller til arbejdsskadesagsbehandler Ole Husted Andersen på tlf. 8694 6459. Husk at orientere din sikkerhedsrepræsentant.

Nu starter et nyt år. Vi tager hul på 2012. Jeg vil gerne sige tak for tilliden fra de mange medlemmer, der har kontaktet mig gennem året, der er gået. Jeg vil samtidig sige tak for det gode samarbejde med tillidsfolkene rundt omkring i landet. Vi går ind i et nyt år med mange nye love på det sociale område. Tilbagetrækningsreformen fylder meget for en del af Dansk Jernbaneforbunds medlemmer. Her tænker jeg mest på de nye efterlønsregler og muligheden for skattefri udbetaling af de indbetalte bidrag til efterlønsordningen mellem 1/4 og 1/10-12. A-kasserne står overf or en stor informationsopgave i denne forbindelse. Jeg har forsøgt at følge med i informationerne i presse og TV. Det er mit indtryk, at oplysningerne om de nye regler er meget generelle, og hermed også anbefalingerne der udmeldes. Jeg vil anbefale vores medlemmer at søge individuel rådgivning i A-kasserne. Det er en endelig og vigtig beslutning for den enkelte, hvorvidt medlemskabet i efterlønsordningen skal opretholdes eller ej. Mange medlemmer har deres medlemskab i min A-kasse. Telefonnummeret er 70 123 782. Fratræden ved 60-års alderen og frem Der sker rigtig meget rundt omkring i landet i forhold til virksomhedernes udmeldinger omkring nedskæringer, besparelser med videre. For de medlemmer, der nærmer sig en mulig fratrædelsesalder, er det naturligt at gøre sig sine overvejelser omkring, hvorledes økonomien vil se ud ved en fratræden. Nogle medlemmer får tilbudt en fratrædelsesordning i virksomheden og skal tage stilling til, hvorvidt de siger ja tak eller ønsker at fortsætte med at arbejde. Det er et komplekst område, og der er mange forhold der spiller ind. Jeg vil her prøve at liste de vigtigste områder op: Hvordan ser min pension ud, hvis jeg går hjem nu eller senere?

Indhent pensionsoversigt på www. tjenestemandspension.dk, hvis du er tjenestemand, eller få overblik over dine pensionsforhold i dit pensionsselskab, såfremt du er overenskomstansat. Hvordan forholder det sig, hvis jeg vælger at gå på pension, fordi mit helbred forhindrer mig i fortsat at arbejde? Her er det vigtigt at være opmærksom på forskellene ved pensionering, fordi man har lyst til at gå hjem eller fordi helbredet svigter. Jeg har eksempler på f.eks. tjenestemænd med efterløn, hvor forskellen i efterlønsperioden kan være op til kr. 100.000 pr. år. Hvordan påvirkes en evt. efterløn af mine pensioner? Kontakt din A-kasse for udregning. Hvorledes fungerer det i forhold til den skattefri præmie, der kan udbetales fra A-kassen, såfremt jeg arbejder efter det 62. år? Når man har haft sit efterlønsbevis i to år, kan man ved fortsat arbejde optjene skattefri præmie hvert kvartal med kr. 12.293 (1/1-2012), som udbetales ved folkepensionsalderen. Du kan kontakte A-kassen for individuel udregning. Hvordan ser min skat ud ved overgang til pension og evt. efterløn? Vær opmærksom på, at der ikke trækkes arbejdsmarkedsbidrag af pension og efterløn. Til gengæld falder beskæftigelsesfradraget væk. Skattevæsenet kan kontaktes for nærmere. Hvis jeg bliver ved med at arbejde, kan jeg så få skattenedslag og under hvilke betingelser? Hvis du er født mellem 1946 og 1952 kan du være omfattet af ordningen. Du kan søge rådgivning om emnet hos SKAT og ATP. Skal jeg få udbetalt Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved 60 år eller senere? Det er selvfølgelig en personlig vurdering, hvornår man har mest gavn af de opsparede midler. Et forslag kunne være at kontakte sin bank for rådgivning om afkastmuligheder, specielt hvis man ønsker at bevare det opsparede beløb til senere brug, f.eks. ved overgang til folkepension.

Er der tilskudsmuligheder til min bolig? Såfremt du bor i lejebolig kan du søge boligsikring i kommunen. Når du bliver folkepensionist, kan du søge boligydelse til lejebolig, andelsbolig og ejerbolig. Tilskud til andels- og ejerboliger indefryses i værdien af ejendommen. Ydelsen er afhængig af antal beboere, samlet indtægt i familien og boligens størrelse. Hvis du modtager delpension, efterløn eller er over folkepensionsalderen og har en ejerbolig, kan du uafhængig af din indtægt søge indefrysning af ejendomsskatten. Du skal henvende dig til kommunen. Du kan ikke få både boligydelse og indefrysning af ejendomsskatter Hvilke kontingenter falder væk ved pensionering? Efterlønsbidrag skal ikke betales, når du ved 60 år har fået efterlønsbevis, eller når du er overgået til efterløn. Du skal stadig betale din A- kasse. Fagforeningskontingent kan frameldes, og i DJ kan du indmelde dig i Pensionistsektionen til et kontingent på kr. 28 pr. måned. Hvordan forholder jeg mig, hvis jeg nærmer mig folkepensionsalderen og gerne vil fortsætte mit arbejde? Her skal du være opmærksom på, at ATP bliver udbetalt. Du kan udsætte udbetalingen til du bliver 75 år, hvilket vil give en forhøjelse af det månedlige beløb. Du kan søge vejledning i ATP. Folkepensionen består af grundbeløbet og pensionstillægget. Pensionstillægget er altid afhængigt af indkomst. Grundbeløbet udbetales fuldt ud, hvis der ikke er arbejdsindtægter. Er der arbejdsindtægter nedsættes grundbeløbet ved en årlig indkomst over kr. 291.200 (1/1-2012). Grundbeløbet kan opsættes op til 10 år. Dette medfører et tillæg, når udbetalingen starter. Du kan få vejledning i pensionskontoret i din kommune. Listen her kan selvfølgelig være længere for det enkelte medlem. Den vigtigste af overvejelserne omkring det rette tidspunkt for at gå hjem kan i virkeligheden være om man er klar til at slippe sit arbejdsliv. Men det er jo en helt anden snak.

Pensionistsektionen

Pensionistsektionen Tillæg for DJ Pensionisternes sektion Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61, 5210 Odense NV Telefon 20 95 36 37 dj.pens@talnet.dk Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri@talnet.dk Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig, 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@mail.dk Stof til Pensionistsektionen skal sendes til Uffe Skov Pedersen senest den 7. februar 2012. Alt vedrørende adresseændringer mv. skal sendes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00 Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund på telefon 36 13 25 00

VIGTIGE DATOER • 95 års jubilæumsfest i Fredericia 18. april 2012, annonceres i dette blad • Sektionsmøde i Fredericia 22. maj 2012, annonceres i blad nr. 2/2012

Spidsen:

Årsskiftet 2011/2012 Vi har for en måned siden sagt farvel til 2011 og goddag til 2012. 2011 blev på mange måder et kriseår, flere bankkrak fulgte. Det gik ud over en del af vores medlemmer, der havde fået råd og vejledning om, hvor og hvordan de skulle placere de surt optjente penge, men det går jo ikke altid som præsten prædiker. Ved overenskomstforhandlingerne var der ingen lyspunkter, jo det skulle da lige være at den kun var på to år. Vi fik ikke flere basseører i 2011, men kan se frem til en forhøjelse på 1,7% pr. 1. april 2012, men vi bibeholdt også reguleringsordningen. Det har bevirket, at pensionsreguleringen pr. 1. april kun bliver på 1,31%. Reguleringsordningen betyder, at lønudviklingen i den private sektor og i staten sammenlignes en gang om året, og hvis der er forskel, justeres den aftalte pensionsstigning for tjenestemandspensionister. Den kan gå både opad og nedad, i 2011 blev det nedad med 0,39%. Det er allerede nu tiden til, at vi skal til at tænke på den næste overenskomst, og sektionen vil i nærmeste fremtid indhente forslag til overenskomsten 2013, men sådan som det går i øjeblikket, skal vi ikke forvente meget. 2011 har været et meget travlt år. Det skyldes blandt andet, at det arbejde, som afdøde Ole Danshøjgaard havde, for det meste er havnet hos kassereren, men alt

dette er nu ved at være indarbejdet, og vi håber så på, at arbejdspresset letter. I lokalforeningerne har der flere steder været lokaleproblemer. Det er de fleste steder dog løst til alles tilfredshed, men det giver noget arbejde her og der. Det er dog godt, at nogen gider tage sig af alt det administrative arbejde: Det er nemlig et stort problem at skaffe nye bestyrelsesmedlemmer ude i lokalforeningerne. Det er ofte Tordenskjolds soldater, og gennemsnitsalderen i bestyrelserne stiger og stiger. Dette skyldes blandt andet, at det er svært at få de ”yngre” pensionister med i lokalafdelingerne: De påstår, at de ikke er gamle nok, men det skal jo være, mens man kan bevæge sig, at man skal melde sig ind. Kommer der ikke nye kræfter til, vil nogle lokalforeninger lukke i de nærmeste år. 2011 udviklede sig også sprogmæssig. Der er ikke noget, der er godt, skidt, heldigt med mere, nej det er rigtig rigtig godt, rigtigt rigtig skidt eller rigtig rigtig heldigt med mere, og hvis det er fantastisk, så får det bare en gang rigtig føjet til. Første store arrangement i 2012 bliver vores jubilæumsfest 18. april, og det ser jeg meget frem til. Jeg håber, at vi bliver rigtig, rigtig, mange! Jeg vil ønske jer alle et rigtig, rigtig godt og lykkebringende nytår. Sektionsformand Poul Erik Christensen

14. januar 2012 rundede pensionistsektionen 95 år, og det skal fejres med et brag af en fest 18. april 2012 i Messecenter Fredericia. Er du medlem af pensionistsektionen så mød op sammen med din ægtefælle/ samlever/ledsager og giv dit bidrag til en ganske særlig fest. Alt er gjort klar. Klaus og Servants spiller under spisningen, og senere spiller de op til dans. Keld og Hilda Heick underholder efter spisningen. I 2007, hvor foreningen fyldte 90 år, var vi cirka 1400 deltagere. Håbet er, at vi også denne gang kommer et pænt stykke over de 1000 deltagere. Det afhænger blandt andet af dig. Prisen er den samme som i 2002 og 2007, nemlig 100 kr. pr. deltager. For de 100 kroner får du: • 3 retters menu inklusive vin og kaffe • 1 øl eller vand efter spisningen • Musik ved Klaus og Servants • Underholdning ved Keld og Hilda Heick • Bustransport fra og til Fredericia banegård

Tilmelding og betaling Tilmeldingen kan ske gennem din lokalforening, via tilmeldingskuponen herunder eller via mail. Mailadressen der skal benyttes er agri@talnet.dk Tilmeldingskuponen står også på vores hjemmeside www. djf.dk under pensionistsektion. Tilmelder du dig via din lokalforening skal betalingen ske der. Bruger du kupon eller mail skal betalingen ske direkte til forenings kasserer Lone Agri. Se kontonummer herunder. Bemærk at betalingen følger tilmeldingen, og at navn og medlemsnummer skal oplyses. Tilmelding skal ske senest fredag den 16. marts 2012.

Sted og tid Festen afholdes i Messecenter Fredericia, og den starter præcis kl. 12.00 og slutter kl. 19.00. Transport Vælger du/I at benytte toget på festdagen, vil der være gratis bustransport fra Vest udgangen (den nye) i Fredericia. Medlemmer fra lokalforeningen i Fredericia står parat til at guide, når du/I ankommer med toget. Bustransporten starter kl. 10.45 og afpasses efter de tog, der ankommer til Fredericia station omkring kl. 11.00. Og modsat når festen slutter kl. 19.00. Har du ikke personalebillet kontakt sektionsformanden. Hvor skal jeg sidde Ved tilmelding gennem en lokalforening, får du/I besked derfra. Ved tilmelding individuelt får du/I brev med adgangskort og bordnummer tilsendt først i uge 14. Der dækkes op ved 16. mands borde. Ved tilmelding sammen med andre bliver I placeret ved samme bord/borde, ellers sker placeringen efter postnummer, således at medlemmer fra samme område placeres sammen.

TILMELDINGSKUPON (afskrift må gerne benyttes) BLOKBOGSTAVER skal benyttes

Navn:

Medlemsnummer/-numre:

Postnr./by:

Antal deltagere: Tilmelder du mere end to så husk medlemsnummer på de andre. Betaling skal ske til Arbejdernes Landsbank, reg.nr. 5388 kontonr. 0000408802. Husk også at skrive navn, adresse og medlemsnummer. Kuponen skal sendes til kasserer Lone Agri, Turkisvej 61, 5210 Odense NV

Pensionistsektionen

Invitation til 95 års fødselsdag

Pensionistsektionen

I forbindelse med medlemsmødet i Odense har en af deltagerne, Viggo Lovdal, efterfølgende sendt sin egen hjemmelavede sang. Mel.: Katinka, Katinka Så er vi da samlet, fra fjern og fra nær, en ny herlig dag er i vente. Vi stod tidligt op - dem langvejs fra især, en bus så ved ankomst os hente. Velkommen blev budt, vi ved bordet tog plads, og kaffen, vi nyder, jo, vi er tilpas, en "gammel" kollega - nej, her er da fler, "lidt nyt" skal vi alle så høre.

I dag skal vi høre om hvad der nu sker, om hvad der i DSB hænde. Poul Erik forklarer det hele, vi ser han blad efter blad hurtigt vende. Vi får det forklaret - før herfra, vi går, vi nu vist det hele lidt bedre forstår, og rart er det da, når vi nu kommer hjem, vi andre kan derom oplyse.

- Om hvor var det lige, du var, har jeg glemt, der er mange tjenestesteder, på samme station - ja, så er det jo nemt, i hjernen, man ikke mer leder. Af tjenestesteder, en del har haft fler, "hvorfra jeg dig husker'? - det også da sker, vi får redet ud - ja, det var nu dengang, den tid kommer aldrig tilbage.

Og så er der frokost, og klar er vi jo, til sådan det hele at nyde, en øl og en snaps, tænk, måske får vi to, hvis Lone får lyst til at byde. Og så, ordet frit, vi kan spørge, med mer, og det inter'serer, vi hurtigt jo ser, og før vi ta'r hjem, ja, så er kaffen klar, og lagkagen venter tillige.

En arbejdsplads god, jo, vi alle vist fik, der er ikke meget, der "knirker', med tjeneste dag og ved nat, år, de gik, med glæde, vi med det jo virker. Ej morsomt, det hele, det nok vi kan se, når mørket nu råder, det vælter ned, sne, men dage så lyse, en skøn sommernat på vagten, vi også opleve.

Igen bussen venter - til toget, det går, for nu atter hjem, vi skal vende, vi enige er - sikken dag, vi her får, og nu er den altså til ende. Vi håber, vi tror, at vi mødes igen, og udveksle ting, som man gør med en ven. I toget, vi siger så tak for i dag, på gensyn - og hils alle hjemme.

Men nogen går forrest - og sætter i gang, et arbejde stort, vi fornemme, dem vil vi da takke i denne, vor sang, vi må nemlig ikke da glemme, at tråde skal samles - og planlægges godt, hvis sådan en dag nu skal afvikles flot. I har ydet meget, vi siger nu tak, og værdsætter alt, I har lavet. Viggo Lovdal

Skøn Norgestur 6. - 8. maj 2012 Du får en topersoners kahyt med havudsigt og en rigtig seng at sove i. Værelset er inklusive brusebad, toilet, håndvask og plads til garderobe og kuffert, samt Øresundsudsigt og en fantastisk udsigt over Oslo Fjord ud og hjem. Der serveres velkomstdrink efter afgangen fra København og senere to retters middag med øl/vand eller vin. Vi ser også skibets Casino og danselokale med fire mands orkester og sangerinde. Morgenbordet slår alt: Hjemmebag, mejeriprodukter, pålæg, frugt, juice, kaffe og te. Vel ankommen til Oslo går vi ombord i en bus, og med ombord har vi en dansk rejseleder samt frokost. Vi skal besøge Oslo Rådhus, Vikelandsparken og Holmekollen. Vi ser det meste af Oslo på kryds og tværs, inden vi returnerer til Pearl Seaways. Denne gang får vi skibets berømte buffet fra tre langborde med alt hvad hjertet begærer. Buffeten er inklusive en øl/vand eller vin. Vi slutter krydstogtet tirsdag morgen med et gensyn af det berømte morgenbord. Afgang København er kl. 15.30 6. maj. Ankomst København er 8. maj 9.30. Gratis bus til Østerport station og Kongens Nytorv. Samlet pris pr. person: 1.498 kr. Turen er arrangeret af DJ Pensionistsektion og Københavns Lokalforening og er kun for medlemmer af DJ Pensionistsektion. Tilmelding er torsdag 2. februar kl. 8.00 - 11.00. Du kan ringe til følgende: • Johannes Baadsgaard 35 26 10 44 • Jenny Høgstoft 45 86 22 55 • Henry Bæk Christensen 36 46 47 64 Ture til Colchester, Horns Rev samt Øresundscruise i det næste nummer af bladet.

Af Uffe Skov Pedersen Som tidligere omtalt i Jernbane Tidende har vores egen journalist Sara Klærke i flere måneder skrevet på en selvstændig fortsættelse af bogen Osten Admiralen og pastoren. Bogen har især fokus på til- og kaldenavne i DSB gennem årtier, og den vil være klar til salg til sektionens 95 års jubilæumsfest 18. april i Fredericia. Sara Klærke fortæller, at skrivearbejdet er endt, at bogen skal trykkes på Rosendahls Bogtrykkeri i Esbjerg. Der er bestilt et kvalitetsprodukt, en luksusudgave trykt på fint papir og med stift bind og rig på originale illustrationer. – Mange af bladets læsere og medlemmer af DJ Pensionistsektion har overfor mig udtrykt store forventninger til det færdige resultat, fortæller Sara Klærke, der glæder sig til at præsentere bogen til jubilæumsfesten i Fredericia. Bogen får med stor sandsynlighed følgende titel Flabobben, Gabanøjsen og ti minutter i to. Som den opmærksomme læser har noteret sig, har vi flere gange

efterlyst eksempler på til- og kaldenavne her i bladet. Og bladets læsere har svaret igen og har sendt langt over 1000 eksempler på navne til Sara Klærke. Selvfølgelig har der været gengangere imellem, alligevel er det imponerende galleri af navne,

der kommer til at præge bogen. De mange navne bliver suppleret op med anekdoter fra livet ved DSB i en nu svunden tid. Desuden er bogen illustreret af en af landets bedste tegnere, Arne Sørensen, se eksemplet her på siden. Prisen på bogen lander formentlig i nærheden af de 100 kr. Beregningerne er dog endnu ikke helt færdige. Den endelige pris og annoncering af bogsalget vil fremgå i det næste nummer af Jernbane Tidende, blad nr. 2.

Bogen er illustreret af en Danmarks bedste bladtegnere, Arne Sørensen.

FOTOKONKURRENCE Vinderen af opgaven i blad nr. 6 2011 er Sv. Bertelsen, Ringsted. Stationsnavnet Pedersborg har givet voldt mange læsere store kvaler. Antallet af besvarelser var ganske beskedent denne gang. Den nye opgave er nok oppe i samme sværhedsgrad, til gengæld følger en tegning med som hjælp. Svaret skal sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej, 6800 Varde eller via mail til uffesp@mail.dk senest 13. februar. Blandt de rigtige besvarelser trækkes lod om to flasker vin af god kvalitet.

Foto: Anders Röd

Pensionistsektionen

Flabobben, Gabanøjsen og ti minutter i to er på trapperne

Pensionistsektionen

Nyt fra bestyrelsen Af Uffe Skov Pedersen

Medlemsmødet i Odense 16. november forløb godt, der var ingen problemer omkring bustransport, lokaler eller serveringen. Der var i første omgang tilmeldt 261 deltagere, afbud bragte tallet ned på 247, men desværre udeblev 14 tilmeldte uden at melde afbud.

– Det koster os et tab på 3.000 kr., fortæller kasserer Lone Agri. – Det er klart, at vi ikke kan undgå afbud i sidste øjeblik, men at 14 tilmeldte udebliver uden at melde afbud, det er ikke godt nok. God økonomi Trods det ærgerlige tab på 3.000 kroner, kan Lone Agri glæde sig over en god økonomi for 2011. På budgettet for 2011 blev der opereret med et overskud på 28.000

kr., men resultatet viser sig noget bedre. I omegnen af de 150.000 kr. I det næste nummer af Jernbane Tidende vil kassereren fortælle mere om baggrunden for det gode resultat. Hjertestarter Flere gange om året samler DJ Pensionistsektion mange mennesker til eksempelvis det årlige sektionsmøde og medlemsmøderne. Derfor har sektionen søgt Trygfonden om en bærbar hjertestarter, som vi kan tage med til vores stormøder. Ansøgningen bliver behandlet i marts måned 2012.

Husk Sektionsmødet Sektionsmødet 2012 afholdes tirsdag 22. maj i Fredericia Messecenter Dagsorden kommer ifølge vedtægterne i næste nummer af Jernbane Tidende, udgivelsesdato 3. april, og på vores hjemmeside www.djf.fk - gå ind på pensionistsektionen. Forslag, der ønskes behandlet på mødet, skal være formanden i hænde 30 dage før.

DET SKER I LOKALFORENINGERNE Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokalforening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer. Esbjerg: Tirsdag 21. februar kl. 12.00 -?: Virksomhedsbesøg, Danhaus, Skagerakvej 8, Esbjerg. Firmaet giver kaffe, vi giver brød. Derefter rundvisning. På grund af flekstid starter besøget Kl. 12.00. Hvis der er nogen, som har svært ved at komme til firmaet, skal det oplyses ved tilmeldingen og der vil blive organiseret kørelejlighed. Tilmelding Simon Rasmussen, telefon 21 14 11 21, mail srr@esenet.dk, 14. februar. Mandag 5. marts kl. 17:00 - 22:00, Kirkegade: Forårsfest. Menu og pris offentliggøres senere. Tilmelding Simon Rasmussen, 21 14 11 21, mail srr@esenet.dk, senest mandag 27. februar. Onsdag 18.april: DJ Pensionistsektions 95 års fødselsdagsfest. Mere om dette i blad nr. 1 2012. Foreningen vil lave en samlet tilmelding ved Simon Rasmussen, 21 14 11 21, mail srr@esenet.dk, senest 20. februar.

Da vi tager til Østrig fredag 1. juni sker der ikke noget i maj. Vi kommer med et efterårsprogram, inden vi tager af sted. Fredericia: Torsdag 9. februar I.P: Schmidts Gård kl. 13.30: Banko. Foredrag af pensioneret landbetjent Kvejborg, Børkop: En god betjent bøjer reglerne. Torsdag 23. februar I.P. Schmidts Gård kl. 13.30: Tøjgalleriet viser de nye forårskollektioner. Torsdag 8. marts I.P. Schmidts Gård kl. 13.00: Generalforsamling. Der serveres gule ærter, inklusive en øl/vand og en snaps samt kaffe. Pris: 100 kr. Kl. 14.30 Generalforsamlingen starter, og der serveres en øl/vand. Forslag der ønskes behandlet skal være formanden i hænde senest otte dage før. Tilmelding til spisning senest 23. februar, telefon 75 92 57 83/75 94 38 53.

Torsdag 22. marts I.P. Schmidts Gård kl. 13.30: Banko! Der spilles om gavekort fra Føtex, tre kort 25 kr. og puljebanko 5 pr. stk. Torsdag 19. april I.P. Schmidts Gård kl. 13.00: Sæsonafslutning. Der serveres smørrebrød med en øl/vand og kaffe med småkager. Måske en overraskelse. Pris: 125. Husk en pakke til pakkespil. Tilmelding senest 12. april, telefon 75 92 57 83/75 94 38 53. Helsingør: Fredag 10. februar: Bingo. Onsdag 29.februar: Fastelavnsfest. Fredag den 9 marts: Hyggemøde. Horsens Skanderborg: Torsdag 2. februar: ordinært møde! Torsdag 1. marts: Ordinært møde! Torsdag 12. april: Generalforsamling i klubhuset kl. 9.30. Dagsorden efter gældende regler. Tilmelding nødvendig. Onsdag 18. april: 95 års jubilæumsfest for sektionens medlemmer i Fredericia.

Korsør: Torsdag 9. februar: Fastelavnsfest, kaffe og fastelavnsboller. Senere tøndeslagning. Afstemning om bedst udklædte M/K. Musik, sang og underholdning. Lotteri i pausen. Pris: 100 kr. Tilmelding 2. februar. Onsdag 22. februar kl. 15.00: Bowling i Slagelse. kl. 15.00. Afgang fra Caspar Brandts plads kl. 13.45 eller kørsel i egen bil. Præmie til M/K samt eftermiddagskaffe med hjemmebagt kringle. Seks baner er reserveret. Pris 90 kr. Tilmelding 9. februar. Torsdag 1. marts: Tøjbussen kommer. Forevisning af forårskollektionen 2012. En god lejlighed til at forny garderoben i forbindelse med sektionens 95 års fødselsdag. Vi efterlyser M/K til gå catwalk på podiet. Lotteri i pausen. Tilmelding 9. februar. Torsdag 15. marts: Generalforsamling! Mød op og giv din mening til kende. Mødet vil også omhandle vores 30 års jubilæumsfest i 2011. På valg er formand Tage Olsen, sekretær Gurli Faurholt, bestyrelsesmedlem Gerda Olsen. Tilmelding 1. marts. Lotteri i pausen. Onsdag 28. marts: Udflugt. Turen er endnu ikke på plads. Mere senere. Torsdag 12. april: Banko! Tilmelding 15. marts. Onsdag 18. april: DJ Pensionistsektions 95 års jubilæum. Se tilmelding i dette blad. København: Onsdag 7. marts: Valby Kulturhus kl. 11.00: Generalforsamling. Servering: Skipperlabskovs inklusive øl/ vand eller vin. Pris: 100 kr. Vi er vært med kaffe og kage. Tilmelding senest 1. marts, Baadsgaard, 35 26 10 44. Husk vi tager imod tilmeldinger til sektionens 95 års jubilæum i Fredericia 18. april. Nærmere om mødetid og togbenyttelse følger i næste nummer. Tilmelding, Baadsgaard, senest 16. marts. Vores Norgestur 6. - 8. maj kan du nå endnu. Se annoncen på side 28.

Lolland-Falster: Tirsdag 7. februar kl. 14.00: Generalforsamling i lokalet ved Kohaven. Tirsdag 28. februar Jernbanehjemmeværnets lokale, Ved Kohaven 1c., kl. 14.00: Banko, der spilles om 20 gevinster. Pris pr. plade 10 kr. eller seks plader for 50 kr. Tirsdag 20. marts kl. 14.00: Foredrag om Vietnam. Pensioneret politikommissær Erling Christensen fortæller og viser lysbilleder. Tirsdag 10. april kl. 14.00: Banko, der spilles om 20 gevinster. Pris pr. plade 10 kr. eller seks plader for 50 kr. Onsdag 18.april Fredericia: Pensionistsektionens 95 års jubilæum. Nærmere om tidspunkt og transport se side 27. Tilmelding, senest 16. marts til: A T Nielsen, tlf. 54 85 66 86, eller på fremlagte liste. Husk medlemsnummer. Nordvestsjælland: Tirsdag 14. februar: Bowling i Holbæk kl. 13.45 - 15.00, derefter kaffe i byen. Tirsdag 13. marts kl. 14.00 - 17.00: Generalforsamling i Musikhuset, Ladegårdsparken. Tirsdag 10. april kl. 14.00 - 17.00: Medlemsmøde i Musikhuset, Ladegårdsparken. Nyborg: Tirsdag 7. februar kl. 14.00: Banko! Præmier: Gavekort og vin. Husk brød. Tirsdag 21. februar kl. 14.00: Musikalsk underholdning med Henry Schmidt. Husk Brød. Tirsdag 6. marts kl. 14.00: Banko! Præmier: Gavekort og, vin. Husk brød. Husk tilmelding til forårsfesten. Tirsdag 20. marts kl. 15.00: Forårsfest. Vi møder kl. 15.00, da bordene først skal pyntes. Pris: 50.00 kr. Vi starter med kaffe og småkager, herunder snak og hygge, hvorefter der er gratis banko med fine gevinster Efter spillet serveres tre stykker smørrebrød og en øl eller vand. Snaps kan købes. Tirsdag 3. april 14.00: Banko! Præmier: Gavekort og vin. Husk brød. Tirsdag 17. april kl. 12.00: Frokost et sted i byen? Næstved: Fredag 24. februar kl. 13.00: Generalforsamling. Nærmere herom vil blive tilsendt medlemmerne. Fredag 30. marts kl. 13.00: Banko! Odense: Mandag 13. februar kl. 14.00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri. Mandag 27. februar kl. 14.00: Foredrag med Gabrielle Guldborg ”Barn i det 3. rige”. Foreningen sørger for kaffe og kage.

Mandag 12. marts kl. 14.00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri. Mandag 26. marts kl. 17.00: Fællesspisning og socialt samvær. Bindende tilmelding, senest 19. marts til kassereren. Pris 120 kr. Mandag 9. april 2. påskedag: Intet arrangement. Mandag 23. april kl. 14.00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri. Ringsted: Mandag 13. februar Anlægspavillonen kl. 14.00: Hanne og Ole Dalsgaard fortæller og viser billeder fra en rejse til Indien. Mandag 12 .marts: Møde samme tid og sted. Ole og Mogens fortæller og viser billeder fra en cykeltur til Jerusalem. Struer: Mandag 30. januar kl. 14.00 17.00: Generalforsamling. Spisning fra kl. 13.00. Husk tilmelding. Mandag 13. februar kl. 14.00 - 17.00: Foredrag og kaffebord. Mandag 27. februar kl. 14.00 - 17.00: Pladespil og kaffebord. Mandag 12. marts: Foredrag eller underholdning, ikke planlagt endnu. Mandag 26. marts kl. 14.00 - 17.00: Foredrag og kaffebord. Mandag 16. april kl. 14.00 - 17.00: Pladespil? Kaffe og socialt samvær. Mandag 23. april 13.00 - 18.00: Forårsfest. Herom senere. Sønderjylland: Program for andre arrangementer i 2012 er endnu ikke endeligt fastlagt. Vi henviser til kommende numre af dette blad." Aalborg: Husk foredrag med Jørgen Pyndt. Tirsdag 14. februar. Se blad 6 /11. Tirsdag 20. marts Vesterkær Kirkecenter kl. 13.30: Generalforsamling. Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest 8 dage før. Foreningen er vært med brød og kaffe. Medbring selv kop. Tirsdag 24. april: Noget om DSB eller et andet foredrag. Aarhus: Arrangementerne sker i Østergade 30. Ved spisning kl. 13.30. Ellers kl. 14.00. Onsdag 8. februar Østergade 30: Film. Kaffe med brød 25 kr. Onsdag 14. marts Østergade 30:? Kaffe med brød 25 kr. Onsdag 28. marts kl. 13.30 Østergade 30: Forårsfest. Pris: Cirka 100 kr. Onsdag 11. april kl. 14.00 Østergade 30: Generalforsamling. Foto: Ole Husted Andersen

Pensionistsektionen

Høje Tåstrup, Roskilde og omegn: Mandag 13.feb. kl. 14.00 Fastelavnsfest med tøndeslagning, fastelavnsboller, kåring af kattekonge og dronning. Pris: 40 kr. Tilmelding til formanden, 43 45 21 49, senest 6.februar. Mandag 2. marts kl. 14.00: Banko, 3 plader 40 kr., ekstraplader 10 kr. pr. stk., ekstraspil 10 kr. Mandag 16. april kl. 12.00: Generalforsamling med spisning + 1 genstand og kaffe. Pris:150 kr. Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 14 dage før. Bindende tilmelding, formanden, 43 45 21 49, senest 9. april.

Pensionistkursus 2012

Dansk Jernbaneforbund afholder 3 dages kursus på Hotel Svendborg i Svendborg Kursusindhold: Pensionistkurset er tilrettelagt ud fra de mange ønsker, som er tilkendegivet fra forbundets pensionister. Ønsker du en interessant og levende orientering omkring forbundets arbejde og ikke mindst de sociale forhold, herunder pension, der jo har en meget stor indvirkning på pensionisternes tilværelse, er dette kursus et tilbud, du bør benytte. Du vil blive orienteret om de sociale pensioner. Derudover vil der blive arrangeret en udflugt, og der vil være masser af tid til godt kammeratligt samvær med tidligere kolleger under hele kursusforløbet. Alle medlemmer af Dansk Jernbaneforbunds pensionistsektion kan tilmelde sig. 48 pensionister kan deltage. Skulle der tilmelde sig flere end de 48, vil der blive foretaget lodtrækning blandt de tilmeldte, idet dog pensionister, der ikke tidligere har deltaget, har fortrinsret. Deltagerne vil modtage besked direkte fra forbundet senest den 1. marts 2012, hvor kursusprogram med alle praktiske oplysninger ligeledes vil blive fremsendt til de heldige deltagere.

Kurset start

er Pris: Ophold og undervisning manda g den 2 3. april er gratis for kursisterne, idet alle 2012 og slutt er udgifter betales af forbundet. onsdag den 25 . april 2 Hvis du ikke har frikort, så husk 012 at påføre din afrejsestation på tilmeldingskuponen. Der er fælles bustransport fra Odense til Svendborg og omvendt. Bussen afgår fra turistholdepladsen, der ligger foran Jernbanemuseet. I skal selv sørge for pladsbilletter til og fra Odense.

Det er ikke muligt at medtage ledsager på kurset. Ønsker du at deltage, skal nedenstående tilmeldingskupon udfyldes og sendes til: Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby

TILMELDINGSKUPON til Dansk Jernbaneforbunds pensionistkursus den 23. - 25. april 2012 Fornavn:

Medlemsnummer (se bagsiden af bladet):

Efternavn:

Postadresse:

Tidl. stilling:

Postnummer:

Cpr.nr.:

Telefon:

Såfremt du ikke har frikort, skal du anføre hvor rejsen ønskes fra.

Har du tidligere deltaget i pensionistkursus

Rejsen ønskes fra _______________________________ til Od

Fremsendes til forbundet senest den 10. februar 2012.

By:

Nej

Bekendtgørelse Dansk Jernbaneforbund afholder 53. ordinære kongres i dagene 10. - 11. oktober 2012 på Radisson Blu Hotel, Amager Boulevard 70, 2300 København S Dagsorden ifølge lovene: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9.

Kongressen åbnes Fastsættelse af kongressens forretningsorden Valg af kongressens tillidsmænd Beretning Årsregnskaberne Behandling af forslag til lovændringer Behandling af andre forslag Fastsættelse af lønninger Valg: a. forbundsformand b. forbundsnæstformand c. forbundshovedkasserer d. forbundssekretærer e. revisor og revisorsuppleant f. revisorselskab 10. Fastsættelse af næste ordinære kongres 11. Afslutning

Flere ”røde” motorførere I sidste nummer af bladet skrev vi, at Svend Erik Gøbel var den sidste af de ”røde” motorførere - dette er desværre ikke korrekt. Vi er blevet oplyst, at også John Poulsen, der i dag er lokomotivfører ved Lokalbanen A/S, hører til blandt denne sjældne gruppe af jernbaneansatte. Vi beklager.

Af § 5 stk. 1.2 fremgår følgende: Ethvert medlem har ret til for egen regning at overvære såvel ordinære som ekstraordinære kongresser efter forudgående tilmelding til forbundskontoret senest 4 uger før kongressens afholdelse.

Tak Der er mange, der husker at melde flytning til forbundet. Tak for det. Vi får ikke nær så meget returpost som tidligere, men der er stadig nogle, der glemmer det. Hvis du skifter adresse, så send en mail til dj@djf.dk eller log ind på www.djf.dk - her kan du selv rette dine kontaktoplysninger.

FRIT ORD

Sporene skræmmer

MEDDELELSER

afholder ordinær generalforsamling torsdag den 15. marts 2012. Tid og sted følger på opslag på tjenestestedet. Der er efterfølgende spisning.

Generalforsamlinger Min A-kasse 2012

Kommentar af Henk Hansen, arbejdsmiljørep., Klargøring, S-tog

Hermed indkaldes til generalforsamlinger i Min A-kasse i forbindelse med ordinært delegeretmøde 2012.

Mens svingdørene i Sølvgade roterer, lægger vi øre til "alle de spændende udfordringer", som DSB's chefer omtaler i medarbejderbladet, "DSB i dag". Men mon ikke flere af os aner, at det vist kun er de halve sandheders paradis, der præsenteres. DSB beriger Danmark, sig selv og sine medarbejdere ved at være toneangivende i dansk arbejdsmiljø. Men at bevare arbejdsglæden og engagementet i det daglige sættes på hårde prøver, når vi må gætte os til, hvad fremtiden bringer, og når de fleste meldinger ikke er opmuntrende. Den ny regering vil opprioritere den kollektive trafik, samt omlægge energiforbruget, så ud med fossile brændstoffer. Uden at forklejne nogen, kan det vist slås fast, at vigtigste garant i Danmark for kollektiv transport uden diesel er DSB, men hvad skal den nuværende nedskæringsrunde så gøre godt for? Efterlyser en statsminister, som siger: "Jeg elsker den offentlige sektor!" Sådan én har landet engang haft, dengang hed skattenægterbevægelsens frontfigur Mogens Glistrup, og alle offentlige ansatte var 'papirnussere' eller noget andet nedladende. I dag er ordene anderledes, men det politiske indhold fastholdes. Afbureaukratisering og privatisering bliver nu brugt til at give befolkningen det indtryk, at alt er bedre uden fællesskabets organisationer. Folkekirken, kongehuset, politi og militær er foreløbig undtaget denne proces. Men væsentlige offentlige institutioner er i tidens løb forvandlet til ukendelighed. Nævner i flæng, vores telefon-, trafik- og energiselskaber, postvæsenet, Postgiro, uddannelsesinstitutionerne og universiteterne. Dyder, som fællesskabets tarv er verfet væk, og erstattet med regneark, bundlinjer og privat primitiv profit. Med en ny regering og deres nye dagsorden er der behov for, at fællesskabets stemmer mod Anders Fogh Rasmussens minimalstat giver sig til kende for sporene skræmmer.

Generalforsamlingerne afholdes kl. 19.00 den: • 27.02.2012 i Aalborg - Stenbukken 1, 1. sal • 28.02.2012 i Aarhus - Hasselager Centervej 13 • 5.3.2012 i Middelfart - Odensevej 175 • 6.3.2012 i Valby – Ramsingsvej 28A

LPO DSB S-tog

Dagsorden for generalforsamlingerne: 1. Orientering 2. Valg af delegerede og suppleanter 3. Evt. Anmeldelse af kandidatur: Ønsker du at opstille som delegeret eller suppleant, skal dette anmeldes til bestyrelsen via lch@minakasse.dk senest 14 dage før afholdelse af generalforsamlingen. Tilmelding: Til Min A-kasse på generalforsamling@minakasse.dk eller telefon 70 12 37 82 senest 10 dage før afholdelse af generalforsamlingen. Vel mødt Min A-kasse

TPO DSB Lokalgruppe Ålborg afholder ordinært lokalgruppemøde tirsdag den 14. februar 2012, kl. 13:30, i festlokalet på Præstemarken, 9000 Aalborg. Pensionister er velkomne til spisning efter mødet kl. 18:00. Tilmelding til kasserer Mette O. Andersen på tlf: 24 68 69 63 senest den 10. februar 2012. På lokalgruppens vegne Steen Vestergaard Lokalgruppeformand

På vegne af bestyrelsen i LPO S-tog Lene Neis

LPO DSB Lokalgruppe Tinglev afholder ordinær generalforsamling lørdag den 5. februar 2012, kl. 14:00, i Borgerhuset/Biblioteket, Tinglev Midt. Dagsorden ifølge vedtægterne. På bestyrelsens vegne Errol Vestergaard

Banepersonalets områdegruppe Banedanmark Områdekreds 1 og 2 afholder ordinær fælles generalforsamling lørdag den 24. marts 2012 kl. 10:30 på Hotel Plaza Øster Stationsvej 24 5000 Odense C Med følgende dagsorden: 1. Velkomst. 2. Godkendelse af dagsorden. 3. Valg af 1 dirigent. 4. Godkendelse af forretningsorden. 5. Valg af sekretær og 3 stemmetællere. 6. Beretning ved Områdegruppeformand. 7. Ny struktur for områdegrupper. 8. Overgangstilpasning af den nye struktur. 9. Indlæg ved Ulrik Salmonsen. 10. Eventuelt. 11. Afslutning. Af hensyn til bestilling af mad vil vi gerne vide, om du kun deltager i generalforsamlingen, eller om du også deltager i spisningen. Tilmelding skal ske til din gruppeformand senest den 20. februar 2012. Gruppeformanden skal tilmelde til områdekredsformændene senest den 29. februar 2012. P. O. V. Carl D. Petersen/Ole T. Eriksen

Elektropersonalets områdegruppe Banedanmark indkalder til generalforsamling 2012 Lørdag den 3. marts 2012 kl. 12.30 præcis. Generalforsamlingen afholdes på First Hotel Grand, Jernbanegade 18, Odense med følgende dagsorden: 1. Generalforsamlingen åbnes. 2. Godkendelse af forretningsorden. 3. Valg af dirigent, sekretær og stemmeudvalg. 4. Beretning ved områdegruppeformanden. 5. Information om DJ, ved forbundsformand Ulrik Salmonsen. 6. Regnskab. 7. Indkomne forslag. 8. Fastlæggelse af honorarer. 9. Lovændringer. 10. Valg ifølge lovene. Valg af områdegruppeformand. På valg er Bjarne Pedersen Valg til bestyrelsen a. Bestyrelsesmedlem (vest) på valg er Henning Rasmussen. b. Bestyrelsesmedlem (øst) på valg er Søren Bo Kruse. Valg af suppleanter for bestyrelsen. Valget gælder for en 2 års periode. c. Valg af første Suppleant (vest) på valg er Tom Juel Buch d. Valg af anden Suppleant (vest) på valg er Tonny Strandbæk. e. Valg af første Suppleant (øst) på valg er Claus Østergård f. Valg af anden Suppleant (øst) Ingen på valg. Valg af revisor (vest). g. Revisor (vest) på valg er Niels Flening. h. Valg af 1. suppleant. Tom Juel Buch i. Valg af 2. suppleant. På valg er John B. Larfort. 11. Afslutning. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest den 25. februar 2012. Områdegruppen vil inden generalforsamlingen være vært ved et måltid varmt mad. Spisningen foregår kl. 11.30. For dem der ønsker at deltage i spisningen, skal der ske tilmelding på de udsendte lister. Tilmeldingslister indsendes at gruppeformanden, så de er områdegruppens næstformand i hænde senest torsdag den 23. februar 2012. Pensionister er velkomne. Tilmelding bedes foretaget gennem næstformand Søren Bo Kruse, tlf. 26 88 72 14

JUBILARER Ved en beklagelig fejl er følgende jubilar ikke tidligere blevet nævnt i bladet 25 år 1. august 2011 Lokomotivfører Tonny Jensen, DSB Fredericia 40 år 1. marts 2012 Kørestrømsmester John Wolf Kristiansen, Banedanmark 1. april 2012 Stationsbetjent Peter Mazanti Albertsen, DSB Herning 15. april 2012 Stationsbetjent Carl Otto Sønderup, DSB Nykøbing F 25 år 1. marts 2012 Lokomotivfører Kim Grænge Andersen, DSB København S-togsrevisor Kirsten Marianne Andersen, DSB S-tog Lokomotivfører Carsten Niels Argir, DSB S-tog Lokomotivfører Torben Bjerregaard, DSB København Stationsbetjent Per Drøger, DB Schenker Høje Taastrup Togfører Allan Albrecht Grøtner, DSB Tinglev Togfører Kim Holmkjær Boesen, DSB Odense Togfører Gitte H. Jensen, DSB Esbjerg Togfører Hanne Marie Jørgensen, DSB Næstved Togfører Poul Jørgen Knudsen, DSB Team Syd Lokomotivfører Kenneth Langlet, DSB København Stationsbetjent Brian Kim Larsen, DSB København Lokomotivinstruktør Kim Nørgaard Larsen, DSB S-tog Togfører Lene Bente Larsen, DSB København Driftsleder Flemming Holm Laursen, DSB Kastrup Togfører Jesper Loose, DSB Kalundborg Lokomotivfører Jacob Midtgaard, DSB S-tog Lokomotivfører Jørgen Peter Skov Nielsen, DSB Aalborg Depotmester Kurt Lindemann Olsen, DSB Odense

Togfører Jesper Rørvang, DSB Odense Stationsbetjent John Peter Sørensen, DSB Belvedere Togfører Peter Haase Sørensen, DSB Tinglev 9. marts 2012 Togfører Kristian Kallesøe Bonde, DSB Århus 13. marts 2012 Lokomotivfører Karsten Bondesen, DSB S-tog Sikringsmekaniker John Tim Barker, Banedanmark Togfører Karin Lund, DSB København Stationsbetjent Kenneth Petersen, DSB København 1. april 2012 Togfører Helle Bornhuus, DSB Næstved Lokomotivfører Jens Byrgesen, DSB Nykøbing F Lokomotivfører Niels Bo Christensen, Lokalbanen Hillerød Stationsbetjent Hans Emerslund, DSB S-tog Stationsbetjent Henning Kjær Hansen, DSB Europalinien S-togsrevisor Jørgen Bech Listh, DSB S-tog Togfører Jette Irene Loose, DSB Kalundborg Stationsbetjent Christian Lange Lundfelt, DSB Århus Togfører Birthe Marie Løber Lønstrup, DSB Århus Togfører Niels Mattsson, DSB København Togfører Jørgen Søe Pedersen, DSB Århus Togfører Pia Rasmussen, DSB København Togfører Kjeld Gert Schoemmel, DSB Århus S-togsrevisor Liselotte Terp, DSB S-tog Togfører Finn Børge Østersø, DSB København 6. april 2012 Rangerformand Emil Lykke Porsgaard, DB Schenker Taulov 16. april 2012 Lokomotivfører Brian Pedersen, Arriva Struer 21. april 2012 Banemontør Holger Hansen, Banedanmark

På bagperronen:

Helt ude i hampen... Af Jan Forslund Foto: Jan Forslund Første gang jeg så signalet, var jeg sikker på, at der var tale om en grov, grov fejl eller en gemen joke - fra Banedanmarks side. Eller måske i yderste fald skjult kamera, man ved jo aldrig nu om dage. Jeg mener, ”signalet står da helt ude i hampen”, det kan enhver da se…. Nogle minutter senere skreg jeg nærmest af grin, da et par togrejsende benyttede sig af stien med det ”indlagte” signal. Jeg tænkte lakonisk, at man da i det mindste kunne have givet de gående fast grønt for passage… Hvilket så i øvrigt skete et par minutter efter at billedet blev optaget. På et tidspunkt viste signalet tilmed rødt. Og så

skærpedes nysgerrigheden. Var det mig, der var taget ved næsen, mig man holdt for nar? Jeg måtte derfor dele min nysgerrighed med stationspersonalet på Skanderborg Station, hvor historien finder sted. Den paratviden finder man dog ikke i dag fra ekspedienter i Kort&Kort butikker o.l.,

og en servicemedarbejder, der ihærdigt rengjorde perronerne, kunne heller ikke bidrage til opklaringen. Heldigvis kunne en lokomotivfører fra DSB hjælpe mig. Han holdt med sit InterCitytog i spor 1 på den meget krumme station. Og så forstod jeg bedre, at man havde placeret et signal en fem-ti meter fra selve sporet og langt inde i buskadset, for det var faktisk det eneste signal han kunne se fra førerrummet i den skarpe kurve, som han forklarede, med et smil på læben… og efter en stund kunne jeg vel også trække lidt på smilebåndet…

Brudstykke fra arbejdsskadesagsbehandleren Nogle gange skal man læse en arbejdsskadeindberetning to gange, for at forstå sagens rette sammenhæng. Tag fx dette brudstykke: […] Skadeslidte forsøger resolut at slukke ilden med togets ildslukkere. I den forbindelse indåndes røg. Skadeslidte får senere på dagen diare. Politi og brandvæsen tilkaldes til stedet. Der blev optaget rapport over hændelsen. Hvilken hændelse var det lige, der krævede tilstedeværelse af politi og brandvæsen?